Download - Magasinet Finans nr. 11/2011
Finansforbundets magasin nr. 11, 2011
ansigtet betyder
megetFlere kasserere, som er blevet udsat for røveri, har valgt efterfølgende at møde
bankrøveren i et såkaldt konfliktråd Læs side 12
www.bankpension.dk
Man behøver ikke være bankansatfor at eje sin pensionskasseMange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet fi nanssektoren.
Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension. Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget med på råd, når vi udvikler os.
Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.
Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 16 40 62 og få svaret.
7253_BP_ann2_Finans_190210GE.indd 1 2/22/10 11:06 AM
12 bankrøvere er også mennesker Tokassereresagdejatilatmødedepersoner,derhavdeudsatdemfor
bankrøverierietsåkaldtkonfliktråd
16 Før det går løs FA’sformandAndersJensenogFinansforbundetsformandKentPetersen
talerudomderesforventningertildekommendeOK-forhandlinger
20 en ven i nødens stund FinansforbundethjalpJensKraghtilatvinderetssagmodsintidligere
arbejdsgiver 22 Fyrede blev hjulpet godt videre Godeoutplacement-ordningerermedvirkendetil,atfyredehurtigt
findernyejob
26 bitcoins kan gøre det aF med banker Nydigitalvaluta,somerudvikletundermystiskeomstændigheder,
vinderfrem
30 staten ind som aktiv medejer Finansforbundetforeslåretstatsejetselskab,derkanskydefrisk
aktiekapitalisundebanker,dererimidlertidigeøkonomiskeproblemer
32 tema: grøn it Indførelsenafgrønitkanbetydemilliarderpåbundlinjen
40 Forbudt at spekulere i Fallitter
46 Fysiker i banken JonasLundbekHansenskrevph.domsandrillerpåhavbundenmener
nuchefanalytikeriNordeaMarkets
48 stress er ikke som inFluenza NytforsøghjalpGitteNørgaardtilbagepåjobbetiNykreditefterathave
væretsygemeldtmedstress
50 du kan meget mere end du tror 790servicerådgivereiDanskeBankharfåetafklaretdereskompetencer
Finans,FinansforbundetsMagasin•MedlemafDanskFagpresseforening.ISSN0907-0192•Nr.11december2011.Næstenummerfredag6.januar•Udgiver: Finansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), CarstenJørgensen (redaktionsleder, DJ), [email protected] • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Sabina Furbo (DJ),[email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] • Mette Tolling [email protected]• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K,telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 12. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundetsholdning•Kontrolleret oplag: 54.731iperioden1.januar-30.juni2010•Design og tryk:Datagraf•Forsidefoto: Territorium.
tema: grøn it
stress er ikke som inFluenza
4-11 nyheder7 leder 38-39 globalt44 bankhistorie52-53 det juridiske hjørne54 arrangementer For seniorer55 nyt Fra it-klubben56-57 Finansjob – nyt om job og karriere
3Finansdecember2011
indhold
det faste
48
22 Fyrede blev hjulpet videre
32
Nyheder
4 Finansdecember2011
jeg tror, at mange i finanssektoren er rimelig robuste, fordi det har været turbu-lente år. Det er aldrig behageligt at skulle slanke en organisation, men vi føler også en ledelsesmæssig forpligtigelse når efterspørg-slen på kundesiden forsvinder. Vi skal jo også sikre de arbejdspladser, der er tilbage“.JANPEDERSEN,ADMINISTRERENDEDIREKTøRDANSKEANDELSKASSERSBANK
DanskeBankvilfjerne2.000stillingerikoncernenoverde
næstetreår.Spareprogrammet,derblevlanceretsamti-
digmedoffentliggørelsenafbankensregnskabfortredje
kvartalaf2011,erbegrundeti,atderskalsikresenbedre
bundlinje.Dererendnuikketagetstillingtilihvilketom-
fangmålet–somgælderhelekoncernen–opnåsvedna-
turligafgang, frivillige fratrædelsesaftalerogafskedigel-
ser. For få måneder siden meddelte Nordea ligeledes, at
2.000stillingerikoncernenskulleskæresbortindenud-
gangenaf2012.
BECharfyret47medarbejdereinovemberblotetåreftermanskiltesig
afmed90.
Årsagen til fyringerne erdels, at mangepengeinstitutter nu holder
igenmedinvesteringeriblandtandetit-systemer,ogdelserBECblevet
ramtafetparafdesenestebankkonkurserne-bådeMaxBankogAma-
gerbankenvarkunder.Dertilkommer,atdetkuldsejledefusionsforsøg
medSDCtidligerepåefteråretharspilletnegativtind.
IDAB–DanskeAndelkassersBank-harmanogsåfyretmedarbej-
dere.23ansatteblevpræsenteretforenfyreseddeltirsdagden15.no-
vembersomledienspareplan.
Sidenårsskiftetherderværet33størreellermindrefy-
ringsrunderidenfinansiellesektor.IfølgeFinansforbundets
oplysninger er der afskediget 638 medarbejdere i større
ellermindrefyringsrunder.FlestharJyskeBank(154)og
Sydbank(89)afskediget.
Derudoverharderværetenrækkefrivilligeaftrædel-
sesordningerogdrypvisefyringer.DanskeBankogNordea
harogsåvarsletnedlæggelseafmangehundredestillinger
indenfordenæsteparår.
Finansforbundetestimereratialt4.500harmistetde-
resarbejdesidennovember2008.
bec og dab fyrer til sammen 70
Fyringsrunder
i 2011
Færre job i Danske Bank om tre år
syv Fyringer i totalbanken Totalbanken måtte mandag 7. november konstatere, at en fyringsrunde og nedluk-ninger af to filialer ikke var til at komme uden om. Med yderligere nedskrivninger på 10 millioner måtte banken skære i omkostningerne, og det gik ud over syv medar-bejdere og to filialer. ”Selvfølgelig blev de umiddelbart kede af det, men dem jeg har været heldig at træffe på telefonen dagen derpå, er fattede og en er allerede i gang med at søge arbejde“, fortæller tillidsmand Gitte Navntoft Stentebjerg til Nyhedsbrevet Finans. Selv om stemningen var trykket blandt de øvrige ansatte, var de enige om, at banken havde håndteret situationen fint ved ikke at melde noget ud i forvejen. de er også glade for at der er en klar plan hvad der skal ske, nu hvor filialer i Korup og Gelsted lukker og lægges sammen med andre afdelinger, ligesom erhvervscentret flyttes til hovedsædet. ”det var vigtigt for de øvrige ansatte, at de kunne se sig selv i den nye plan for banken“, fortæller tillidsmanden. /MTO
5
nyheder
Finansdecember2011
Beskæftigelsenidenfinansiellesektorerrasletneddesenesteår.Det
erisærgåetudoveransatteipengeinstitutterogrealkreditinstitutter.
Såledeserderidag5.000færremedarbejdereher,enddervari2008,
visertal,somFA(FinanssektorensArbejdsgiverforening)haroffentlig-
gjortisinsenestebeskæftigelsesundersøgelsefor2011.
Ijuni2011varder48.900ansatteipenge-ogrealkreditinstitutter,
hvilketvar1.800færreendåretfør,menometårvilyderligere2.200
jobværeforsvundetifølgeundersøgelsen,somerbaseretpåoplysnin-
gerfra105finansiellevirksomheder,
”Prognoseneretudtrykfor,atmangefinansiellevirksomhederer
pressetafdenøkonomiskekrise.Viharsetendelstørreafskedigelses-
runderidesenestemåneder,ogforsåvidterdetikkeoverraskende,
atdevilfortsætteidetkommendeår. Menjeghåber,atarbejdsgi-
vernebesindersigogikkeafskedigeripanik.Manskalhuskepå,atdet
joermedarbejderne i virksomhederne,dergenerereromsætningog
indtjening.Ogafskedigelservilogsåpressedetilbageværendemed-
arbejdere endnu mere, hvilket kan få negative konsekvenser i form
afmerenedslidningogfravær”,sigerFinansforbundetsformand,Kent
Petersen.
Hanpegerdesudenpå,atdendemografiskeudviklingidekommende
år vil betyde, at mange medarbejdere frivilligt forlader sektoren på
grund af alder. 20-25 procent af de nuværende medarbejdere vil
såledesværevækindenforfem-tiår.
IfølgeFAer2.200medarbejdereblevetafskedigetiløbetafdese-
neste12måneder,hvilketsvarertiltreprocentafmedarbejderantal-
let.Derhardogogsåværetnyansættelser,hvorfordetsamledefald
iantalansatteerpå1.800.
I beskæftigelsesundersøgelsen 2011 identificerer de adspurgte
virksomheder et overskud på 1.650 medarbejdere. Overskuddet er
fordeltpåcirka300stabsmedarbejdere,400privat-ogerhvervsråd-
givere,knap200kasseassistenterog175produktionsfolk,skriverFA
iundersøgelsen.Dertilkommerenrækkemindregrupper./CJO
Siden2008eromkring5.000medarbejdereblevetskåretvækipenge-ogrealkreditinstitutterne,ogifølgeFA’snyestebeskæftigelsesundersøgelseforventesyderligere2.200jobatforsvindei2012.Virksomhederneharalleredeidentificeretetoverskudpåialt1.650medarbejdere,oplyserFA
7.000 færre job på fem år
Rekordmange finansfolk er ude i kuldenBruttoledighedenblandtFinansforbundetsmedlemmerstegiseptembertil2,4procent,hvilketerdenhøjesteledighedioverfemår.
Over4.000finansansatteharmistetderesjobsiden2008,menallige-
velharledighedenværetmegetlav,idetenstordelafdeafskedigede
– blandt andet takket være en stor indsats fra Finansforbundet og
FTF-A – hurtigt har fundet nye job. Andre er gået på efterløn eller
pension,ogbruttoledighedenblandtFinansforbundetsmedlemmerhar
således liggetunder2procent iperioden2008-april2011.Mennu
stiger ledigheden næsten måned for måned, og da den i september
blevopgjorttil2,4procent,vardetdenhøjesteledighedsidenmarts
2006.Detsenestetalforoktobererligeledes2,4procent
”Deterbekymrende,atledighedennustigerrelativtmegetblandt
finansansatte.Viharellersformåetathjælpemangeafskedigedemed-
lemmer videre til andre job i sektoren eller til beskæftigelse i andre
brancherideforegåendeår.Mentallenehertyderpå,atderskalen
størreindsatstilforatfåmedlemmerneiarbejdeendtidligere”,siger
Finansforbundetsformand,KentPetersen. /CJO
6 Finansdecember2011
nyheder
Middelfart Sparekasse og Nørresundby Bank er duksene i klassen,
hvadangårtilfredsekunder.DetviserBankanalysen2011fraAnalyse
Danmark, som baserer sig på svar fra 6.500 kunder. På tredje- og
fjerdepladsenkommerHandelsbankenogArbejdernesLandsbank.
MiddelfartSparekasseogNørresundbyBankfikisnit8,5afkun-
dernepåenskalafra1-10.Lavestrangerendebankfik6,5.Kunpen-
geinstitutter, hvor mindst 50 kunder er blandt det samlede antal
besvarelser,ermediopgørelsen.
Ifølge Middelfart Sparekasse skyldes den høje kundetilfredshed
blandtandet,atsparekassenharstyrketrelationenmellemrådgive-
renogkunden.
”Viharholdtfastientilgang,hvorviværneromforholdetmellem
kundenogrådgiveren.Dethandleromatgørerådgiverenmeresynlig
forkunden.Vores rådgiverehar foreksempelenpersonligblog,de
kanskrivepå,ogkunderneharaltidmulighedforatkommeidirekte
kontaktmedderesrådgiveregennemforeksempeltelefonellermail“,
sigerkommunikationschefJeppeSchythOlsenfraMiddelfartSpare-
kasse.
I NørresundbyBank mener de, at det gamle princip om”orden i
egethus“spillerenstorrolleforkunderne.Bankenholderogsåfasti,
athvisenkundefårnejtiletlån,såbørkundenogsåfåetgodtrådtil
atkommevideremedatforbedresinsituationogpådenmådefåja
påetseneretidspunkt.
”Idestorebankererderenstorforskelpåkundensholdningertil
bankogtilderesrådgiver,menhoslokalbankerneerforskellenikkeså
stor.Detskyldes,atkunderneihøjeregradidentificererenlokalbank
medrådgiveren.Såvinydergodtafikkeatværesåstore“,sigermar-
ketingchefPalleSkyumfraNørresundbyBank./MTO
I årets første ni måneder blev der ifølge Finansrådet begået 87 bankrøve-rier, hvilket er 12 færre end samme periode i 2010. ”det er frygteligt som bankansat at være udsat for røveri. Mange er alvorligt mærket af det i lang tid efter, og nogle bliver psykisk invalideret for resten af livet. derfor er det positivt at konstatere, at antallet af røve-rier nu falder, men jeg håber, det kommer endnu længere ned”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, til Nyhedsbrevet Finans.
Færre bankrøverier end i 2010
mindre pengeinstitutter er mest populære
”vores generation har en historisk mission med at færdiggøre den Økono-misk monetære Union i europa ved skridt for skridt skabe en finanspolitisk union og siden en politisk union. Vi skal skabe gennembruddet for et nyt europa“.ANGELAMERKEL,KANSLERITySKLAND
SparekassenHimmerlandsdirektør,SvendJørgensen,harvalgt
attrækkesigfrasinpost,efterathanerblevetsigtetforkurs-
manipulation.Bagmandspolitietharrejstsigtelsenpåbaggrund
afenpolitianmeldelsefraFinanstilsynet.Sagenhængersam-
menmedkollapsetiEBHBankiefteråret2008.Tidligereeren
stribejyskebankdirektørerogbestyrelsesformændblevetsig-
tetforatdeltageikursmanipulationmedbådeEBHogandre
flere bankers aktier. Sparekassen Himmerland har samtidig
suspenderet to andre medarbejdere, der ifølge sparekassens
egenpressemeddelelseersigtetisagen.Suspensionengælder,
indtilpolitiundersøgelsenerafsluttet.
Direktør sigtet for kursmanipulation
leder
Vi taler meget om at sikre kunder og investorer, når banker må smide håndklædet i ringen. Men hvad
medmedarbejderne?Harde ikkeetrimeligtkravpåogsåatblivesikret?Jo,naturligvishardedet.Defleste
finansansatteerutroligtloyaleoverforderesvirksomhedogblivertildenbitreende.Ogsåerdetkunrimeligt,
atarbejdsgiverenbetalertilbagevedathjælpemedarbejdernegodtpåvejvideretiletnytarbejdsliv.
Medetmegetudanskordhedderdenøvelseoutplacement.Det indebærer,atdenfyredefår individuelråd-
givningogafklaring.Ogvived,detvirkeratsætteindtidligtogrigtigt.Detvisererfaringernefraetsamarbejde,
FinansforbundetharmedFTF-AogMercuriUrval.Det forløb,vi i fællesskabharskruetsammen,harhjulpet
rigtig mange af de fyrede finansansatte videre i deres arbejdsliv. Et outplacementforløb er ikke gratis, og
Finansforbundethar sidenkrisenmåttet forhandlemed rigtigmangevirksomheder forat sikre,atde fyrede
medarbejderekunnefåoutplacement.
Desværreserkrisenikkeudtilatværeetafsluttetkapitel,ogviharnæppesetdensidstefyringsrundeendnu.
Fyringsrundererikkealenefinanssektorensproblem.Deterdesværreetmereellermindregenereltbillede,at
virksomheder massefyrer. Som modsvar ser vi fagforeninger kræve længere opsigelsesvarsler og bedre fra-
trædelsesordninger.Deterennaturligreaktion,mendeterbareikkedenenesteogmåskehellerikkedenbedste
vej,menerviiFinansforbundet.Detvigtigsteforenfyretmedarbejderernemligatkommevidereinytjob,og
det kan hverken længere opsigelsesvarsler eller flere penge i posen altid hjælpe med. Det afgørende er, at
denenkeltemedarbejderblivertagetihåndenoghjulpetvidere.
DerformenerFinansforbundet,atdeterpåtide,atoutplacementbliveretstandardtilbudtilmedarbejdernei
virksomheder,dermassefyrer.Detvilvikæmpeforvedforhandlingerneomennyoverenskomst.Selvfølgelig
skalvisikrekunderne,ogligesåselvfølgeligtbørdetværeatsikremedarbejderne.Ibundoggrundtrorvipå,
atdetogsåerarbejdsgivernesønske.n
Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen
hjælp Fyrede videre i arbejdslivet
Det er på tide, at outplacement bliver et standardtilbud til medarbejderne i virksomheder, der massefyrer
7Finansdecember2011
nyheder
8 Finansdecember2011
56 procent bankkunder mener, at deres
pengeinstitutharfåetetbedreomdøm-
meiløbetafåret,mensblotfemprocent
menerdetmodsatte.Detteeretaf re-
sultaternefraBankanalysen2011,derer
udarbejdetafAnalyseDanmark.
Dererogsåfærrekunder,derharmis-
tillidtilderespengeinstitutendforrigeår.
I2009havde23procentmindretillidtil
derespengeinstitut,mendettalerfaldet
siden.I2010vardetsåledes15procent,
mensdetiårer11procent,derharmin-
dretillid.
Handelsbanken er en af de banker,
somnydermeretillidfrakunderne.Hvor
19 procent havde mere tillid til dem i
2010,vardetiår22procent.Handels-
bankenmener,atkunderneopfatterden
somenmegetsolidbank.Detskyldesik-
kemindst,atnyhedsbureauetBloomberg
vurderede banken til at være verdens
næststærkestebanktidligerepååret.
Men det er ikke kun hårde tal, som
bonerudpåtillidsbarometeret.
”Vi er ekstremt decentrale, så alle
medarbejdereharet stortansvarog får
viststortillid.Vikanse,hvordanmenne-
skervokser,nårdebådefårtillid,mandat
ogansvar.Såtræfferdebedrebeslutnin-
geroggiverbedreservice.Pådenmåde
erderenklarkoblingmellemvorestillid
tilvoresansatteogkundernestillidtilos”,
sigerkommunikationschefMikkel Jørnvil
NielsentilNyhedsbrevetFinans.
OgsåFinansforbundetertilfredsemed
denyetalforBankanalysen.
”Vived,atvoresmedlemmerharvæ-
ret påvirket af, at bankernes image har
væretnedeogskrabebunden.Derforer
det naturligvis glædeligt, at kundernes
tillid er vendt tilbage, for det er noget,
somminemedlemmerarbejderhårdtfor
hverenestedag.Jeghåber,atledelserne
lokalt anerkender medarbejdernes store
indsatsforatgenskabetillidentilsekto-
ren”, siger Michael Budolfsen, næstfor-
mandiFinansforbundet./MTO
bankernes image er i bedringOverhalvdelenafbankkundernemener,atderespengeinstitutharfåetetbedreomdømme,enddethavdesidsteår
Sometlediaftalenomnæsteårsfinansloverregeringenog
Enhedslistenenigeomatnedsætteetekspertudvalg,derskal
kulegrave årsagerne til finanskrisen. Samtidig vil man styrke
indsatsenmodøkonomiskkriminalitetsomkursmanipulation,
insiderhandel og pantebrevsspekulation. Det skal ske ved at
nedsætteentaskforcebeståendeafbagmandspolitiet,Finan-
stilsynetogSKAT.Erhvervs-ogvækstministerOleSohn(SF)
skalnuudpegemedlemmerneafdetnyeekspertudvalg,der
skalundersøgefinanskrisen.Udoverenformandogfemsag-
kyndige medlemmer skal Nationalbanken, Finanstilsynet, Fi-
nansministeriet, økonomi- og Indenrigsministeriet og Ole
Sohnsegetministeriumsiddemedombordet.Udvalgetskal
afleveresinrapporti2012.
SparekassenSjællandhartilbudt133MaxBank-ansattejob,
hvilketerottemereenddenudmelding,derkommandagden
10.oktober,hvorsparekassenovertogdenkuldsejledebank.
”Viermegettilfredsemed,atsparekassenhavdebehovfor8
fleremedarbejdereendde125,denhavdeforpligtetsigtil i
aftalenmedFinansielStabilitet”,sigerfællestillidsmandiMax
BankKettyOlsen.
IfølgeKettyOlsenerdenyesparekassemedarbejderepri-
mært kunderådgivere og finansielle servicemedarbejdere fra
denifilialer,somSparekassenSjællandharkøbt./BV
finanskrisen skal kulegraves
Flere job til Max Bank-ansatte end ventet
Jeg er god til rel at i oner. Jeg er god til rel at i oner. Jeg er god til rel at i oner. Det ved dansk erhvervs l iv, Det ved dansk erhvervs l iv, Det ved dansk erhvervs l iv, o g derfor h ar jeg ekstra o g derfor h ar jeg ekstra o g derfor h ar jeg ekstra travlt i julemåneden.travlt i julemåneden.travlt i julemåneden. Kær lig h ilsen Kær lig h ilsen Kær lig h ilsen Brevet Brevet Brevet
ET BREV BETYDER MERE
Mænd gør det. Kvinder gør det også. Og de gør det år efter år. Det er nemlig en fast tradition i dansk erhvervsliv at sende julehilsner til sine forretningsforbindelser. Men hvad er det, der gør julekortet så populært? Det kan du få svaret på her, for TNS Gallup har spurgt danske erhvervsfolk om deres holdning til julekortet.
• 89 % mener, at et julekort sendt med posten styrker relationen til deres forretningsforbindelser.
• 78 % fortæller, at de sender et julekort med posten, fordi de gerne vil signalere, at relationen er værdifuld. • 76 % mener, at et julekort med posten virker seriøst.• 81 % stiller deres julekort frem på skrivebordet eller reolen.
Med andre ord fortæller analysen, at et brev betyder mere – også når det gælder julehilsner. Du kan læse hele analysen på www.etbrevbetydermere.dk
3718_jul_230x297_finans_SG.indd 1 22/11/11 11.19
10 Finansdecember2011 11
nyheder
Enforsvundenbagmandogenvalutameden
værdi,derer tagetudafdetblå; initiativta-
gere inden for den spirende bitcoinøkonomi
støderoftehovedetmodenskeptiskfinans-
sektor.
Detoplevedetoungedanskeentreprenø-
rer, der netop nu arbejder på at etablere en
danskbørsforbitcoins–endigitalmøntfod,
derivirkelighedenbloteretlillestykkeelek-
troniskkode,derbrugerkrypteringtilatfor-
hindreforfalskninger,ogatdensammekode
brugesfleregange.(Læsmerepåside26).
Børsen kommer til at hedde Copenhagen
Bitcoin Exchange. Det er den 24 år gamle
Lasse Birk Olesen, en entreprenør og inge-
niør-studerendefraKøbenhavn,dererblevet
såfascineretafbitcoins,athansammenmed
enkammeratsiden junihararbejdetpåatfå
børsenpåbenene.
“Vores ønske er at gøre bitcoin mere til-
gængelig, særligt for danskere”, siger Lasse
Birk Olesen, hvis ansøgning til Finanstilsynet
dogiførsteomgangblevafvist.
“Bitcoinnydermegetringetilingenforstå-
else i gængse finansielle cirkler. Først og
fremmesterdetnok,fordibitcoinstadiger i
enmegettidligfaseafsinudvikling.Bitcoin-
økonomienerendnumeget lille.Defærreste
finansfolkharnokoverhovedethørtomdet,”
sigerLasseBirkOlesen,dersammenmedsin
forretningspartner nu er i gang med at
opbyggeennydirektion,derkantilfredsstille
Finanstilsynet.
Hanpåpeger,atdenskepticisme,sombit-
coinmøder,egentligerforståelig.
“Definansfolk,derharhørtomdet,ersom
regelskeptiske,færreerforsigtigtoptimisti-
ske.Ogjegerheltenigmeddemi,atbitcoin
først skal vise, at den kan stå distancen på
mindre skala, før det bør bruges på større
skala.Mendettegnerforrygendegodt indtil
videre”,sigerskaberenafCopenhagenBitcoin
Exchange. Han ser det sådan, at bitcoin kan
gøreenforskeliforholdtilmikrobetalinger–
altsåbetalingerafsmåbeløb–etområde,der
idagikkerigtigharfåetfodfæste,fordibran-
chensgebyrergørdemurentable.Menbitcoin
er helt uden gebyrer på overførsler kloden
rundt.
Lasse Birk Olesen er som de fleste andre
fascineret af bitcoins forsvundne bagmand,
SatoshiNakamoto.Mendetgørhamikkener-
vøs for, at han pludselig skulle dukke op og
røvedethele.“Detheleeropensource,såalle
kan tjekke, hvad der ligger bagved. Det er,
ligesomhvisdufåropskriftentilenkagefra
enperson,duikkekender.Foratvide,atder
ikke er gift i kagen, behøver du ikke kende
personen, endsige stole på ham. For du kan
selvseingredienserneiopskriften”./SAL
læs også side 26-29
De it-ansatteharnukravletsigoppåatudgøre10procentafden
samledemedarbejderstabmedialt7.600ansattei2010.Selvomde
ituddannedeogsåharfåetskrammerfrakrisen,hardet ikkeværet i
nærsåhøjgradsomdeøvrigeansatteisektoren.Dervarsåledeskun
132færreit-ansattei2010endi2009,visernyetalfraFinanssekto-
renArbejdsgiverforening.I2010vardertilsammenligning1.650fær-
reansatteifinanssektoren.
UdviklingenerikkeoverraskendeforAnetteBroløs,dererdirektør
forCFIR(CopenhagenFinanceITRegion).Deteretsamarbejdsorgan,
derarbejderforatskabevækstoginnovationispændingsfeltetmellem
finansogit.
”Udviklingenviser,atdererentætsammenhængmellemfinansog
it,ogatvirksomhederneihøjgradinkludererudviklingafitideresfor-
retningsmodeller.Detervores interesseatsamle interessenternefra
it-ogfinanssektorenforatgøredetsamarbejdeendnumerefrugtbart.
Detindebærerblandtandetatforbedreuddannelsesmulighedernein-
denforfinans-it”,sigerAnetteBroløs./MTO
it-ansatte slipper nådigt gennem krisen
dansk børs For bitcoins
Nydigitalmøntfodkanrevolutionerefinanssektoren
10 Finansdecember2011 11
HongKongMød vores kvinde i
Velstanden hos den voksende kinesiske middelklasse kommer blandt andet til udtryk ved, at forbrugerne i stigende omfang lægger kødprodukter i indkøbskurven.
”F.eks. vokser markedet for pølser med ca. 14 pct. om året, og efterspørgslen på kvalitetspølser stiger endnu kraftigere,” fortæller Louisa Lo. På baggrund af hendes rådgivning investerede Danske Invest Kina sidste efterår i en lokal pølseskindproducent.
Selskabsmøder på kantonesiskI den region, hvor virksomheden ligger, taler befolkningen kantonesisk og ikke det kinesiske hovedsprog, mandarin.
”Vi havde fordel af, at vi i aktieteamet selv taler sproget. Når vi kommunikerer med virksomhedsledere på deres
modersmål, mindskes risikoen for misforståelser, og vi får mere nuancerede svar på vores spørgsmål.”
Specialviden styrker markedspositionen Gennem møderne fik Louisa Lo indblik i nogle af de processer og patenter, selskabet har udviklet.
”Indenlandske konkurrenter kan ikke umiddelbart kopiere den kvalitet, virksomheden leverer – og udenland
ske konkurrenter taber på prisen.” Hun vurderer derfor, at virksomheden vil nyde godt af et marked, hun forventer vil vokse markant over de næste par år.
Mød Louisa Lo og andre investeringseksperter på www.danskeinvest.dk.
Knowledge at work
Louisa Lo oplever på nærmeste hold, når kinesiske skyskrabere skyder i vejret
og butikkernes vareudbud ændres. Den erfaring trækker hun dagligt på som
en del af det aktieteam, der rådgiver Danske Invest om investering i Kina.
230x297_HongKong_ann_DK_Coat.indd 1 27/09/11 09.09
12 Finansdecember2011
konfliktråd
Chok, magtesløshed, vrede og frustration. Følelserne stod i
kø hos den 59-årige bankkasserer Rita Kristensen efter det
voldsommemødemedenbankrøverden8. januar2010.Et
væbnetrøveri,dersattesigiRitashukommelsesomensort
maske og et par øjne. Røverens bygning og omgivelserne i
lokalet blev slørede i det øjeblik, røveren rettede pistolen
modRitamedordene”givmigpengene“.
Sekunderneføltessomminutter,førrøverenigenvarude
afSparNordBankiAalborg,ogRitaogkollegerneigenkunne
åndelettetop.VækvarrøverenogpengeneiRitaskasse,men
vigtigst af alt også Ritas tryghed bag kassen i banken. Det
bragte magtesløsheden og vreden frem hos den ellers så
robusteog lattermildeRita.Efterentiltrængttudetur ikøk-
kenetfikhunsigensnakmedenafdetilstedeværendepoliti-
betjente. Han ville vide, om hun var interesseret i at møde
røverenansigttilansigtietkonfliktrådsammenmedenneu-
tralmægler,hvispolitietfangedeham.DetvarRitaklarpå.
”Jegvillegernemødehamforatfåsatansigtpåham.Også
foratkommeafmeddensortemaske,derilangtidblevved
med at siddeder. Jegvillegerne fortælleham,hvaddeter,
hangørvedfolk,nårhanlavetetrøveri,såhankunnese,det
var noget lort, han har lavet“, fortæller Rita Kristensen fra
SparNordBank.
en helt almindelig fyrEtparugerefteratrøverenhavdemeldtsigselvogsagtjatil
atdeltageietkonfliktråd,blevRitahentetafenkonfliktmæg-
ler og kørt til Aalborg Arrest for at møde manden bag den
sortemaske.Sammengikdeindibesøgsrummetogventede
påham.Ritamedsvedigehåndfladerogbevæbnetmedetpar
håndskrevneA4-sidermedspørgsmål,hunvillestillerøveren.
Adrenalinenpumpedederudaf,darøveren–enungfyr–kom
indaddøren.Udenmaskeogpistolblevhanpludseligdenlillei
rummet.
”Duforestillerdigenmasse,fordidukunhardedermørke
øjne. Jeg havde nok forventet, at det var en barsk fyr med
tatoveringer.Og jegvarnok lidtoverrasketover, atdetvar
sådanenheltalmindeligfyr,derkomindaddøreniarresten“,
fortællerRita,dergikfraarrestenmedroisindet:
”Dethjalputroligtmeget,atjegfiklovtilatmødeham.Jeg
fiksatenmassetingpåplads.Jeggårikkemereogspekulerer
på,hvadhaner foren fyr,ogom jegmøderham igen.Den
sortemaskeervæk.Oghanharlovetmig,athanikkekommer
indiminafdelingigen.Detgivertryghed“.
fik livsglæden igenBilledetafsortemaskervarogsådetenestetilbageværende
på37-årigekassererMaleneThomsensnethinde, sidenhun
29.augustiårblevudsatforetvæbnetrøverimedtorøvere
i Middelfart Sparekasses Vinding-afdeling i Vejle. Den 2.
novemberdeltoghunitokonfliktrådmedhverafdetorøvere.
Dagenefterkonfliktrådetvarhunenanden.
”Efterrøverietføltejegmiglidtdød,detvarikkelysten,der
drevmigpåarbejde.Menallerededagenefterkonfliktrådet
AfBeritVilladsen,[email protected]:AlexTranogMartinDamKristensen
BankkassererRitaKristensenfraSparNordBankogkundemedarbejderMaleneThomsenfraMiddelfartSparekassesagdejatilatmødederesrøveresammenmedenuafhængigmæglervedetkonfliktråd.Mødernesendtemareridtenepåreturoggavdemtryghedenpåarbejdspladsentilbageigen
bankrøvereer også mennesker
13Finansdecember2011
følte jegmigglad igen.Detvar førstegangsiden røveriet. I
dag–halvandenugeefter–er livsglæden igenbegyndtat
spireiminkrop,ogjegerdybttaknemmeligoverathavedel-
taget ikonfliktrådene. Jegfølermigekstremtheldigover,at
politiassistentErikSchrammfiksagenformidletvideretilden
megetengageredemæglerAndersSørensen,somfikmigtilat
følemigtryg“,fortællerMaleneThomsen.
Hendeserindringomrøverietharændretsigsidenkonflik-
trådet.Pådenindrefilmserhunikkelængeretorøveremed
masker,menansigternepådetoungefyre,hunvartilkonflik-
tråd med. Klumpen i maven er blevet mindre, men følelsen
omkringrøverieterstadigmegetubehagelig.Dettagertidat
kommesig.
”Selvomjeghardeltagetikonfliktrådet,ogtingeneerfal-
detpåplads,kanjegstadigmærke,atminkroperpåoverar-
bejdevedatværeikundelokalet.Deterenbearbejdningspro-
ces,jegskaligennem.Mendetgjordeenkæmpeforskel,atjeg
mødterøverneogså,hvemdetvar,jegskulleforholdemigtil
ogværepåvagtoverfor.Førvarjegpåvagtogrigtigbange
over foralle, jeg ikkekendte“, fortællerMalene,hviskunder
også har kommenteret, at hun har fået smilet og glimtet i
øjnenetilbageigen.
konfliktråd bedre end psykologFlereafkonfliktrådskoordinatorerne i landets12politikredse
haroplevetbankansattetakkenejtilkonfliktrådellerspringe
fraisidsteøjeblik.Forklaringerneerforskellige.Menoftester
detmegetgrænseoverskridendefordebankansatteogandre
voldsomt krænkede at deltage i et konfliktråd. Det kræver
oftest mere overvindelse at deltage som røverioffer, fordi
mansomforurettetharmangeflerefølelseriklemmeendde
flestegerningsmænd.
➼
”Jeg er dybt taknemmelig over at
have deltaget i konfliktrådene“, siger
malene thomsen, der blev udsat for
bankrøveri for tre måneder siden.
Fakta om konFliktråd› Konfliktråd er et forum, hvor gerningsmand og offer
for en forbrydelse frivilligt mødes og sammen med en mægler fortroligt taler om forbrydelsen. Konfliktråd er et supplement til straf og træder ikke i stedet for straf.
› Håbet med konfliktrådet er, at offeret kommet videre i sit liv, og gerningsmanden forstår konsekvenserne af sin forbrydelse.
› Volds- og røverisager er de mest typiske sager, der bliver bragt op i konfliktråd. Indbrud, nabostridigheder, tyveri og færdselsforseelser bliver også behandlet i konfliktråd.
› Der har været forsøg med konfliktråd siden 1994. 1. januar 2010 trådte lov om konfliktråd i kraft. Konfliktråd blev herefter et landsdækkende tilbud, som politiet administrerer.
14 Finansdecember2011
konfliktråd
➼
konFliktråd stor succes
Finansforbundetopfordrervirksomhedernetilattilbydekonfliktrådtilmedarbejdere,somharværetudsatforrøveri
Efterenfireårigprøveperiodeblevkonfliktrådsordningengjort
landsdækkende i januar2010.Volds-og røverisager topper
listen over konfliktråd, der også har mæglinger udløst af
nabostridighederogfærdselsuheld.Allesager,hvordeinvol-
veredeharenmasseindestængtefølelseriklemme.
Undersøgelsermedkonfliktrådviser,at80procentafdel-
tagerneikonfliktrådoplevermødetsomvellykketellermeget
vellykket. Især ofre, der har været udsat for vold, har stort
udbytteafkonfliktrådet.Dethjælperofrenemedatbearbejde
deresvredeogsom iRitaKristensensogMaleneThomsens
tilfældegenvindenogetafdenstjålnetryghedpåarbejdet.
”Etbankrøverilagrersigifolkogforsvinderikkeafsigselv.
Vores oplevelse er, at et konfliktråd flytter væsentligt mere
end psykologhjælp. En ting er at lære at leve med angsten,
nogetandeteratfådenelimineretheltvedatsiddeansigttil
ansigtmedrøveren.Jeghåber,atkonfliktrådadårebliverlige
såudbredtindenfordenfinansiellesektor,sompsykologhjælp
eridag.Mendergårnoknogettid.Igamledagetroedefolk
hellerikke,dehavdebrugforpsykologhjælp.Deterheldigvis
blevetenfastbestanddelidag”,sigerkonfliktrådskoordinator
OleMolbofraFynsPoliti.
”Jegharaltidtroetpå,atkonfliktrådkanværeenvigtigbrik
for,atdenrøveriramtemedarbejderkankommevidere,men
det overrasker mig, at resultaterne er så fine. Konfliktråd
erstatter ikkeforeksempelpsykologhjælp,menjegvilgerne
opfordre virksomhederne til at tænke et samarbejde med
politietomkonfliktråd ind ideresforebyggende indsatsmod
røverier.Detvilsikre,atmedarbejdernefårtilbuddet,hvisdet
er muligt. Men det skal naturligvis altid være den enkeltes
valg, om man vil tage imod tilbuddet, for jeg kan sagtens
sættemigindi,hvorsværtdetmåvære,nårmaniforvejener
traumatiseret”, siger Solveig ørteby, næstformand i Finans-
forbundet.n
”det hJalp utroligt meget, at Jeg fik lov til at møde
ham“, siger rita kristensen om den bankrøver, der
ødelagde så meget for hende.
KassererMaleneThomsenvarogsåmegettætpåatspringe
fraheltindtildetsidste.Menenopklarendeaftalemedmæg-
lereniugenoptilkonfliktrådetoghjælpendekollegerfikhende
tilatgennemførerådet.Dageneoptilkunnehungodthave
væretforuden.Devarforfærdeligeogangstprægede.Detvar
en stor barriere for hende at skulle stille op til individuelle
mødermedtoukendtemænd,derhavdekrænkethendedybt
og stjålet hendes tryghed. Efter de to konfliktråd var hun
totaltudmattet,mensamtidigogsåekstremt lettet.Oghun
råderkunandretilatgøredetsamme.
”Formighardetværetenhelingsproces. Jeghargået til
psykologligesidenrøveriet.Ogdetharogsåhjulpetmigigen-
nem med at få hverdagen til at køre tåleligt. Men samtalen
medpolitimandenførogefterrådetplussamtalenmedmæg-
leren,selverådetogsamtalenefterrådeterdet,dervirkelig
harrykket.Ikkeatpsykologenharværetspildt,menkonflik-
trådet har virkelig sat skub i tingene for mig“, siger Malene
Thomsen.
NårRitaKristensentænkertilbagepåkonfliktrådet,erdet
medetlettethjerte.Detvarikkepersonligtment,darøveren
truedehendemedenpistol.Detvaraldrigmeningen,athun
skulledø.Pistolen,dervarenattrap,havdehaningenintenti-
oner om at bruge, selv om han havde rettet den lige imod
hende.Hanvillekunhavepengene,oghanhavdeingeninten-
tionomatstjæleRitastryghed.n
15Finansdecember2011
743 konFliktråd siden 2010 I 2010 blev der gennemført i alt 341 konfliktråd og anvist i alt 499 sager. I 2011 har der til og med tredje kvartal været gennemført 402 konfliktråd. De sagstyper, der i al væsentlighed blev anvist til konfliktråd i 2010, var følgende:
› Voldssager (249 sager på landsplan)
› Røverisager (71 sager på landsplan)
› Indbrudssager (32 sager på landsplan)
› Nabostridigheder (24 sager på landsplan)
› Tyveri (12 sager på landsplan)
› Færdselsloven, færdselsdrab (11 sager på landsplan)
Kilde: Rigspolitiet
Hos Fyns Politi oplever konfliktrådskoordinator Ole Molbo,
at en stor del af gerningsmændene gerne vil stille op til et
konfliktråd,ogsåblandtbankrøvere.Degørdetikkeforatfå
reduceretderesstraf,forkonfliktrådindgårikkesomensær-
skiltstrafnedsættendehandling.Degørdetistedetforofre-
nesskyld,ellersomOleMolbosiger:
”Røverneerogsåmennesker.Deer ikke interesseret iat
efterladeofre,meniatfånoglepenge“.
Ritas røver tøvede ikke med at sige ja til at deltage i to
konfliktrådmedfiredagesmellemrum,hvorafdet førstevar
medRita.Hangjordedetforatkunnegivelidttilbageigen.
”Jegserikkemigselvsometdårligtmenneske.Jeghavde
ikke et kæmpestort ønske om, at konfliktrådet skulle gøre
nogetformig.Jegdeltog ikonfliktrådetforderesskyld.Det
erdenmindsterespekt,dukanvisedem.Devarbarestati-
ster,somdesværrefordemvartilstede.Detvarikkemenin-
gen,deskullefådetskidt.Ogdeter100procentmig,derer
skyldi,atdehardetskidt“,sigerbankrøveren.
Det gjorde stort indtryk på Ritas røver, at bankrøveriet
havde påvirket og krænket Rita så dybt. Det sidder stadig
ihamidagmereendetårefterrøverietogkonfliktrådet.
”Jeg havde ikke tænkt over, hvad det gjorde ved dem
psykisk. Jeg havde ikke skænket det en tanke. Når du laver
et bankrøveri, tænker du ikke over, hvem det går ud over.
Det kom bag på mig, at de fik det så dårligt. Det har jeg
siden tænkt en del over“, siger bankrøveren, hvis navn er
bekendtafredaktionen.n
AfBeritVilladsen,[email protected]:MartinDamKristensenogTerritorium
Mangegerningsmændvilgernestilleoptilkonfliktråd,ogdegørdetforofrenesskyld
bankrøver: jeg er ikke et dårligt menneske
16 Finansdecember2011
Formand for FA Anders Jensen håber, at de finansansattes forventninger til den kommende overenskomst er afstemt med de realiteter, som virksomhedernes forretningsmuligheder er præget af lige nu
ok 2012
Hvad er de største udfordringer i de forestå-ende forhandlinger mellem FA og Finansfor-bundet?”Den vigtigste udfordring er nok den meget van-
skelige situation, som samfundsøkonomien befin-
der sig i. Herudover er sektorens nuværende og
fremtidige lønsomhed voldsomt presset af kon-
junkturerne og den nye regulering. Det er derfor
helt centralt, at også lønudviklingen fremadrettet
afspejler sektorens betydelige udfordringer“, siger
Anders Jensen, formand for FA (Finanssektorens
Arbejdsgiverforening)ogtildagligHeadofBanking
DenmarkiNordea.
Af de mere traditionelle emner er det ifølge
Anders Jensen oplagt at få drøftet et forslag fra
arbejdsgiversidenometnytlønsystem.
”Det eksisterende system i Standardoverens-
komstenerlidtslidt,oghertilkommer,atviljentil
at lade rammen understøtte de aftalte Virksom-
hedsoverenskomstersynesatværebegrænsethos
Finansforbundet. Derfor skal vi have sat gang i
arbejdet med et nyt system, som kan hjælpe os
fremadunderdekonditioner,somvinuhar.Hertil
serjegarbejdstidsreglernesometafgørendetema.
Detfuldesætafregler,derfyldersåmangesideri
overenskomsten,erbareikkenutidigtiforholdtilde
medarbejdere,somviskalbyggevoresfremtidpå“.
Hvordan afviger situationen omkring overens-komstforhandlingerne denne gang i forhold til i 2010 eller 2008?”2010 og 2008 er to forskellige situationer.
2008-forhandlingernevarpåryggenafenflerårig
økonomiskoptur.2010varpåryggenafenfinan-
siel krise, og der landede vi på en lønstigning på
1,07procent.Så2010og2012blivermereens,
dogsådan,atsituationennuerværreendi2010.
Hvor forventningerne i 2008 var skyhøje fra
arbejdstagersiden,såtroroghåberjeg,atforvent-
ningernedennegangihøjeregraderafstemtmed
de realiteter, som vores forretningsmuligheder er
prægetaf“.
Selvommangevirksomhedererhårdtpressede,
børdervelværemulighedforatbelønnedemange
medarbejdere, som arbejder hårdt hver eneste
dag?
”Vivilikkespecifiktdiskutereløn,menanlægger
enhelhedsvurderingpå rammenomoverenskom-
sten. Lønspørgsmålet afhænger af, hvad vi opnår
enighed om inden for eksempelvis de sociale
bestemmelserogarbejdstiden.Opnårvidenfleksi-
bilitetpåarbejdstiden,somviønskeros,vilvimåske
semerepositivtpålønstigninger“.
Som minimum bør man som ansat vel have sik-ret sin realløn?”Jegsynes,deterenmegetoptimistiskvurdering
afFinansforbundetatgåudfrasomgivet,atreal-
lønnenkansikres.Jeganerkender,atmangemed-
arbejdereharydetogfortsatyderenstorarbejds-
indsats, men når man kigger ud over det brede
arbejdsmarked,erforventningerneafdæmpede,og
derudovererderikkenogen,somoverdesenereår
harfåetenstørrelønstigning,endmanharifinans-
sektoren.Faktumer,atlønomkostningerneisekto-
ren er ude af trit med lønsomheden i virksomhe-
derne“.
Frygter FA, at et sammenbrud i forhandlin-gerne kan munde ud i en konflikt?”Vi frygter hverken et sammenbrud eller en kon-
flikt. Men det er da oplagt, at begge parter vil
kæmpeforatundgåenkonflikt,derjogrundlæg-
gendeikkegavnernogen“.
Hvordan er tonen forud for forhandlingerne denne gang?”Overenskomstforhandlingerne er denne gang
megetsvære.Køreplanenforforhandlingsforløbet
har været den sædvanlige, og i den proces har
tonen og debatten egentlig været fin indtil nu.
Genereltmåjegdogsige,atvipåarbejdsgiver-
sideienperiodeharfølt,atFinansforbundethar
markeretmereaggressivtendsæd-
vanligt ved for eksempel at
anlæggesagerogvoldgifter,deri
voresøjneernogetbagatelagtige
eller nemt burde kunne forliges.
Negativeudmeldingeromnavngivne
medlemsvirksomheder i FA gavner
selvsagt heller ikke forhandlingskli-
maet.Dethørerietvistomfangmedtiloverens-
komstprocessenogmåskeogsåtildensituation,vi
harhaft iefteråretmedmedarbejderreduktioner i
deflestestørrepengeinstitutter,menjegvilgerne
understrege,atengodogkonstruktiv tone i for-
Før det går løsAfCarstenJø[email protected]:JasperCarlbergogLisbethHolten
17Finansdecember2011
Hvad er de største udfordringer i de forestående forhandlinger mellem FA og Finansforbundet?
”Denstørsteudfordringerdenalvorligeøkonomiskesituation i samfundet
ogisektoren.Deterklart,atdenøkonomiskekrisevilhavestorbetydning,når
vidennegangskalforhandleoverenskomst.Determinopfattelse,atarbejdsgi-
vernesermerekyniskpåvirkeligheden,endvigør.Arbejdsgivernesønskeom
enlavlønogetmegetfleksibeltråderumovermedarbejdernesarbejdstidmat-
chermegetdårligtvoreskravtilenrimeligogansvarligoverenskomst.Denne
grundlæggendeuenighederogsåen storudfordring“, siger Finansforbundets
formand,KentPetersen.
Hvordan afviger situationen omkring overenskomstforhandlingerne denne gang i forhold til i 2010 eller 2008?”I2008indgikviensærdelesgodtreårigoverenskomstmedstørrelønstignin-
gerendrestenafarbejdsmarkedet.Detudlignedesigså,davii2010indgiken
etårig forlængelse af overenskomsten fra 2011 med en lønstigning på 1,07
procent.Detvarenmegetansvarligoverenskomstfravoresside,ogderforbør
derogsåværemereøkonomiskråderumnu.Manskalhuskepå,atenoverens-
komstofterækkerflereårfremitiden”.
Er det realistisk, at man som ansat kan få sikret sin realløn?”Ja,jegmener,deterheltrimeligt,atmansikrerkøbekraftenidenløn,manhar.
Somudgangspunktfårmankunlønstigninger,hvisdetgårgodtforvirksomhe-
derne,ellerhvismanforøgersinfleksibilitet.Fortidengårdetdesværreikkeså
godtforpengeinstitutterne,menhvisenøgetfleksibilitetpåarbejdstidenkan
væremedtilatsikrefornuftigelønstigninger,vilvimegetgernesepådet“.
Finansforbundets formand, Kent Petersen, tror ikke på, at løntilbageholdenhed vil betyde, at alle nuværende finansansattes job vil være sikret i de kommende år
Før det går løs
handlingerneeretvigtigtbidragtilatfindeløsnin-
gerpådestoreudfordringer“.
Hvordan ser du på det faglige system, som det fungerer i dag?”Somarbejdsgivereservienstorstyrke iat
haveetvelfungerendefagligtsystem.Defle-
steemnerdrøfteslokaltivirksomhedernemel-
lem tillidsmænd og kredse på den ene side og
virksomhedens ledelsepådenanden,og
detmenerviogsåerden rigtige
proces.Mendererentendens
til, at Finansforbundet i sti-
gende grad trækker tingene
ind centralt, og det er ikke
værdiskabende.Jegmener,at
den største del af sagerne
skal løses lokalt i kredsene
ellerivirksomhederne“.n
18 Finansdecember2011
ok 2012
Der er blevet afskediget mange medarbejdere i pengeinstitutterne, og prognosen siger, at der vil komme flere afskedigelser næste år. Er det vigtigste at sikre job eller en fornuftig lønudvikling?
”Deterheltklartetdilemma,ogisærienbranche
somvores,somherognuikkehardetaltforgodt.
Mitsvarer,atvigårefteratfastholdeflestmulige
jobtildenrigtigepris.Hvisarbejdsgivernegarante-
rede, at der ikke ville komme nogle fyringer af
medarbejdereidetnæsteparår,var jegklartilat
underskriveenaftaleligenu.Mensådanervirkelig-
hedendesværre ikke,og løntilbageholdenhed i sig
selvsikrerikkeflerejob“.
Frygter Finansforbundet, at et sammenbrud i forhandlingerne kan munde ud i en konflikt?”Afstandenmellemdekrav,FAstiller,ogdet,vihar
enforventningomatopnå,erumiddelbartmeget
stor.Derforerderenbetydeligsandsynlighedfor,
atvi ikkebliver færdigeudenForligsinstitutionens
hjælp. Vi har konfliktvåbenet, som potentielt er
megetstærkt,fordienstrejkepåbankområdetvil
sættesamfundetistå.Derforskalmanaltidvære
varsommedatbrugedet,menomvendthellerikke
være bange for at bringe det i spil. Jeg vil gerne
understrege,atjegønskeratlandeforhandlingerne
uden indblandingude fra,menatdetdennegang
serumådeligtsværtud”.
Hvordan er tonen forud for forhandlingerne denne gang?”Derernæstenaltidenformforrituelstammedans,
hvor parterne positionerer sig til forhandlingerne,
og det skal der også være plads til. Men denne
gang oplever jeg en mere aggressiv tone fra FA
endnormalt. Foreksempelhar jeg sværtvedat
forstå,atmanudbasunerernogleuseriøsetalfor
gennemsnitslønninger i sektorenogdermedsig-
nalerer,atalleansatteeroverlønnede.Detvirker
ikkesærliggennemtænkt iforholdtildetridsede
image, sektoren har i offentligheden lige nu. Og
medhensyntillønstigninger,erdetjostadigsådan
at det er ledelserne på virksomhederne der
bestemmer lønniveauet og ikke Finansforbundet.
Jegundrermigover,atFAklageroverhøjestignin-
ger - der er trods alt to forhandlingsparter, som
skriverunderpåaftalerne.Finansforbundetharikke
ledelsesretten.
Jegergodtklaroveratarbejdsgiverneerutil-
fredsemedatrejserfleresagerendtidligere,men
vier jomidtienfinansiel/økonomiskkrisederhar
kostettusindvisafarbejdspladser,sådetkanogbør
ikke overraske at Finansforbundet slås for vores
medlemmer“.
Hvordan ser du på det faglige system, som det fungerer i dag?”Jegermegettilfredsmeddetsamarbejde,vihar
fået etableret i Finansforbundet mellem det cen-
trale og decentrale niveau. Vi har mange dygtige
tillidsmændpånæstenallearbejdspladser,hvordet
ermuligt,ogjegoplever,atdetfagligesystemfun-
gerer godt. Men det er bekymrende, at FA nu
ønskeratudfordredetvedatkrævefærretillids-
mændpåarbejdspladserne.Detmener jeg ikkeer
vejenfremmodenbedresektor“.n
overenskomstforhandlinger
ok 2012
Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 100 finansielle virksomheder, der omfatter godt 26.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige Skanderborg Kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.
Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborgwww.finansudd.dk | 8993 3333
Få opdateret din viden om de nye regler for tilstandsrapporter, ejerskifteforsikringer, energimærkninger, håndtering af tinglysningsafgifter mv.
Kurset om køb og salg af bolig den 6. - 7. februar 2012 giver dig overblik og sikkerhed i rådgivningssituationen. Oveni får du viden om køb af andelsboliger og sommerhuse, forældrekøb og købsaftalens indhold.
Se alle kursustilbud på www.boligakademiet.dk
KURSER PÅ BOLIGOMRÅDET
20 Finansdecember2011
forbundet vinder
I de godt 30 år, Jens Kragh har været medlem, har Finans-
forbundet været den tro skygge, der har hjulpet ham ved
ansættelserogafsluttedeforløbhosarbejdsgivere.Togange
erdetendtiretten,hvordetibeggetilfælderesulteredeien
sejr. Sidste gang var i sommeren 2011, hvor Jens Kragh fik
feriepenge på 72.000 kroner udbetalt, efter at forbundet
havdekørtenretssagmodhanstidligerearbejdsgiver,Korral
Partners.
”Deterutroligtgodt,dendagmanfårproblemermeden
arbejdsgiver.Detervigtigtathaveetsted,dukanhenvende
dig, og hvor du kan få at vide, hvad der er op og ned på
tingene.Jegharbrugtforbundetsomsparringspartnerimine
ansættelser og fratrædelser. Og det har bestemt været en
fordel,atminmodpartvidste,jeghavdeforbundetmedmig“,
sigerJensKragh.
SommangeandreifinansverdenenledKorralPartnersogså
underfinanskrisensførstemavepuster.JensKragharbejdede
dengang som Corporate Finance Director i virksomheden,
mendahanogdenøvrige ledelsevaruenigeomstrategien,
derskulleførevirksomhedenisikkerhavn,sluttedesamarbej-
det.
Mendetvarikkedenenesteuenighed,deropstod.Korral
PartnersvilleikkeudbetaleJensKraghsresterendeferiepenge
isommeren2010,dadeikkemente,JensKraghhavderettil
atfåpengeneudbetalt.
”Nårmanharindgåetenaftale,måmanjooverholdeden.
Jeg tror bare, at de prøvede at slippe så billigt som muligt.
Min første tankevarderforogsåat talemedFinansforbun-
det“,fortællerJensKragh.
den bedste venOgdetgjordeJensKragh.Hanringedeogfortaltesinhistorie
fredag,ogmandaghavdehanetmødemedenafforbundets
juridiske konsulenter. Derefter gik juristerne i gang med det
forberedendearbejde,ogioktober2010stævnededeKorral
Partners.Sagenvaredeinæstenetårogblevafgjortisom-
meren2011,hvorJensKraghfikfuldtmedhold.
Han er ikke et sekund i tvivl om, at sejren kan tilskrives
hansmedlemskabiforbundet.
”Jegtror ikke, jeghavdesagsøgtKorralPartners,hvis jeg
ikkehavdeværetmedlem.Jegharhaftkolleger,derikkehar
væretmedlem,ogsomharbrugtandreadvokaterveduenig-
heder mellem dem og arbejdsgiver. Men det er tungt, for
derer ikkeandre,derkenderreglerneligesågodtsomdem
i forbundet. Så det er godt at være medlem, når den slags
tingopstår“,sigerhan.n
Fakta Jens Kragh har arbejdet 30 år i finanssektoren. Han star-tede sin karriere i Andelsbanken, men rykkede snart ind i investeringsbanken Gudme Raaschou. Et årti senere fik han posten som direktør i Handelsbanken og blev til slut ansat i det internationale, men mindre rådgivningsselskab Korral Partners, hvor han blandt andet var ansvarlig for køb og salg af virksomheder og aktieudvidelser.
Detførste,JensKraghtænkte,dahanstidligerearbejdsgiver,KorralPartners,nægtedeatudbetalehansferiepenge,varatringetilFinansforbundet.Hjælpenkomprompte,ogsagenendtemedenudbetalingpå72.000kroner
en ven i nødens stund
AfMetteTolling,[email protected]
En kæde af 6 hoteller de
smukkeste steder i Danmark.
Hej mødebooker. Hvad hvis du kan få det hele?
Skarrildhus, v. Herning Sixtus, Middelfart Gl. Avernæs, v. Assens Storebælt, Nyborg Frederiksdal, v. LyngbyHaraldskær, v. Vejle
Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233 Hotel Storebælt T/ 6531 4002Hotel Haraldskær T/ 7649 6000 Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333Hotel Sixtus T/ 6441 1999 Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373
KVALiTETSVurDEriNG
Natur (tæt på skov, strand eller vand)
Nyeste teknik
Beliggenhed (6 forskellige steder i Danmark)
Dagslys i lokaler
Økologi og bæredygtighed
Max. kapacitet- 190 pers. i biografopstilling
Pris
Dagsmøde fra 499 kr.*
Mødedøgn fra 1.499 kr.*
Book på: sinatur.dk* 2012 priser
[email protected]:MartinDamKristensenogMichaelDaugaard
BleV hjUlpet goDt ViDereyrede
outplacement
Frustration.Ja!Ærgrelseoveratmisteengodarbejdspladsoggodekolleger.Ja!Menfyringernenåedealdrigatgivedepressionerellermistetselvværd.
OgbådeLarsRavnogPeterEichelgivergodeoutplacementordningerenstordelafæren
22 Finansdecember2011
23Finansdecember2011
LarsRavner55årogblevfyretfrasinstillingsom
kundekonsulent iBECpr.1.marts2011ogPeter
Eichel,60år,blevfyretfraenstillingsomprojektle-
der i betalinger i Nova Bank Fyn, afviklingsbanken for Fionia
BankunderFinansielStabilitetpr.31.december2010.Nuer
debeggeijobigenogharværetdetsidenhenholdsvismarts
ogseptemberiår.
økonomisknåededeknaptatmærkearbejdsløshedenpå
grundaffornuftigefratrædelsesordninger.Menbeggemåtte
bruge en del måneder på at finde nye job, så selvfølgelig
varderperiodermedtristhed,usikkerhedogængstelse.Men
hele vejen igennem den nye fase blev de støttet og bakket
opafkonsulenter,derblevstillettilrådighedtakketværeet
samarbejdemellemFinansforbundet,FTF-AogMercuriUrval
omenoutplacementordning.
Den blev tilbudt de fyrede i både BEC og Fionia Bank
/FinansielStabilitet–ogheldigvistilflereogflere,derbliver
ramt af masseafskedigelser, hvor Finansforbundet er inde
ogforhandlefratrædelsesvilkår.
Ordningenindebærer,atmankanfåenkonsulenttilknyt-
tet,somkanhjælpedenfyredemedatfindeetnytjob,med
alt hvad det indebærer af råd, praktiske anvisninger, tests,
personlig indpiskning, nedbrydning af barrierer og åbning af
nye horisonter – alt sammen baseret på et solidt kendskab
tilarbejdsmarkedet.
”For mig var det vigtigste at få en sparringspartner, der
kunnesepåmigudefraogafkodebådeminefagligeogper-
sonligekompetencer“,sigerLarsRavn.
”En sparringspartner, der fik mig til lukke øjnene op for
andrejobmulighederudenforfinanssektoren,hvilketkanvære
svært,nårmanharværetansatisektorenimangeår“.
PeterEichelskullebrugeén,hankunnespørgetilrådsien
uvant og uprøvet situation. Helt banalt havde han aldrig
skrevetetCV.Hertrakhanogsåpådenhjælp,dervaratfåhos
bådeFinansforbundetsarbejdsmarkedskonsulenterogiFTF-A.
”Der var en masse praktiske ting, jeg ikke anede en pind
om,såjeghavdebrugforén, jegkunnestilleallededumme
spørgsmåltil.Hvordanjegkunnegribeansøgningenan?Hvor-
danjegskullefølgeop,ogdajegendelig–langtomlænge–
blevindkaldttilsamtale,hvordanjegkunnehåndtereden?“.
ensom situationBeggeoplevededygtigeogkompetentekonsulenter,deraltid
stodtilrådighed.
”Jegvarmegetgladfor,atderaltidvarénjegkunnetale
med,forsomudgangspunktsynesjeg,deterenmegetensom
situationatblivefyret.Jegoplevede,atdettættenetværki
Fionia Bank forsvandt, den dag jeg mistede jobbet. Du er
kastetudpådybtvand,ogibundoggrunderdetetsololøbat
skaffesignytjob,hvorduydermereerikonkurrencemedde
andre,dererblevetfyret“,sigerPeterEichel. ➼
Daparløbetersåtæt,erdetheltafgørende,atmanfinderen
konsulent,manharengodkemimed.Detfårmanafklaret i
løbetafdenførstesamtale.Nogetafdetnæstepåprogram-
met er en personlig test, og fra da af bliver ansøgningerne
endnumeremålrettede.
”Manskalværeklarover,atdeteretfuldtidsjobatskrive
ansøgninger“,sigerLarsRavn.”Manskalhurtigtskabesigen
arbejdsdagoglaveenrutine,såmanikkesumperheniselv-
medlidenhed.Hererdetgodt,atman ikkebareharsigselv
atståtilansvarfor,menogsåen”hjælper“derhargivetdig
lektier,ogsomfølgerop“.
PeterEichelhavdelængeindendenrigtigefyreseddelblev
overraktlugtet,hvordetbarhen.Såhanbegyndtealleredeat
kiggesigrundtogsendeansøgninger,menshanvarijob.Dog
uden resultat. Da fyresedlen endelig kom, kom den pr. den
dag,hanfyldte60år.
”Jegkunnejogodthavesagt:”Detvardet“oghavevalgtat
gåpåefterløn.Mendetpassedemigikke.Jegsynesstadig,at
jegharenmasseenergiogmegetatbydepå.Ogsåerdetda
altidrarestattræffebeslutningerneselv“.
SådafritstillingenfraFioniaBank/FinansielStabilitetvaren
realitet, kastede han sig over jobsøgningen med hele sin
energi. 90 ansøgninger blev det til for hans vedkommende,
indenderkomensamtaleihus.Ogdetselvomhansøgteover
helelandet.Såselvfølgeligundgikhanikkeatfølesignedtrykt.
Menendeligvarderbid– indkaldelsetilsamtale.Hansførste
reaktionvarselvfølgeligatringetilPerfraMercuriUrval.
snoede veje”Så Per, nu skal argumenterne hvæsses”.Og Per reagerede
prompte og professionelt og skaffede en person, der ikke
kendtePeter,derkunneheglehamigennemetprøveinterview.
peter eichel
24 Finansdecember2011
outplacement
➼
outplacement Finansforbundet indgik i foråret 2011 en aftale om en outplacementordning med FTF-A og Mercuri Urval.
Efterhånden er det blevet en kutyme, at alle implicerede i en masseafskedigelse i den finansielle sektor får tilbudt en outplacementordning.
Ofte er det et valg mellem et beløb til uddannelse og et tilsvarende beløb til et forløb med en outplacementkonsu-lent.
Et forløb består af en række individuelle møder mellem den opsagte medarbejder og en konsulent fra enten Mer-curi Urval eller FTF-A, suppleret med mail- og telefonråd-givning over en periode på op til fem måneder.
Som udgangspunkt er der tre faser:
› En opstartsfase, hvor forventninger bliver afstemt, og hvor medarbejderen kan få bearbejdet oplevelsen.
› En analyse- og afklaringsfase, hvor mål og søgestrategi bliver fastlagt, stærke og svage sider blotlagt og detal-jer som branche, niveau og stillingstype bliver diskute-ret.
› Og til sidst en markedsfase, som er en intensiv proces med karrierecoaching, aktiv jobsøgning og bearbejdning af netværk.
Ved større grupper af medarbejdere er der mulighed for fælles netværks- og temamøder om networking, jobsam-talen og jobsøgninger - set henholdsvis fra personaleche-fens og rekrutteringskonsulentens stol. Der er også særli-ge forløb for ledere.
Påtrodsafdetgrundigeforarbejde,gavsamtalenikkeumid-
delbart bonus. Men det varede kun 14 dage, inden Peter
Eichel blev kontaktet af Bankdata, der havde hørt om den
kvalificeredeansøger.
Nu arbejder Peter Eichel på Bankdata i Silkeborg, selvom
hanboriOdense.
OgsåforLarsRavnvarvejenlidtkringlet.Hanskonsulent,
Martin, havde sporet ham ind på job i det offentlige, hvor
kommunerne i flere og flere sammenhænge har behov for
virksomhedskonsulenter.
HanhavdesøgtpåetjobiStevnsKommune,somhanrigtig
gerne ville have. Samtalen gik godt, men heller ikke han fik
jobbetiførsteomgang.
”Deterikkenemtatsenederlagetiøjnene,nårmanførst
erkommettilsamtale.Manfølersigvraget,sårbar,”ikkegod
nok”. Hvis ikke Martin havde opfordret mig til at kontakte
kommunenogbedeomenforklaringpå,atdevalgtemigfra,
havde jeg bare beskæmmet bidt den sårede stolthed i mig.
Menjegringedeogspurgte,ogdetgjordeåbenbartsåstort
indtryk,atjegblevringetop,daderligeførstidetnyeårblev
ennystillingledig”.
SånusidderLarsRavnsomvirksomhedskonsulentiStevns
Kommuneogskafferjobogjobtilbudtilprimærtungeikom-
munen.
”Deteretdejligtarbejde,hvorjegenddaføler, jegmåske
gørenstørreforskelendimittidligerejob.Jegvidsteikke,at
jegvargodtilattalemedmennesker,menMartinsårigtigt.
Ogdetrådviljeggivevideretilalle,dermåttemistederesjob.
Springudidet.Prøvatvendesituationenoggåfordomsløsttil
verden.Detsersletikkesåsortud”.
Deteneste,hankunnetænkesiglidtbedre,erlønnen.
slug kamelerne og kom videre”Selvfølgelig bliver man nødt til at sluge et par kameler og
væreparattilatstartepåenfrisk.Detvigtigsteeratkomme
hurtigt igang, såkanmanaltidgåviderederfra”, sigerLars
Ravn.
PeterEichelharmåttetslugedenkamel,atderersålangt
frahansbopæltilhansarbejdsplads,athanharvalgtatblivei
Silkeborgugenover.
”Men mine børn er store og min kone har forståelse for
situationen.Desudenkanjegfånoglefleresammenhængende
dagehjemmevedatarbejdenoglelangedageogorganisere
migmednogethjemmearbejde”.
”Manskalgøreopmedsigselv,ommanvilhaveetandet
job,gå100procentindfordetoggørebrugafaldenstøtte,
mankanfå.Manerselvkaptajnpåskibet,mendererrigtig
gode lodser, som står parat til at hjælpe i det ukendte far-
vand”,sigerPeterEichel.n
lars ravn
26 Finansdecember2011
valuta
Hvad,hvispengeverdenensletikkebehøverbanker?EnvalutamereligtjenestersomNapsterogSkypeendegentligesedlerogmønter.Lovlighedenertvivlsom,menakkuratsommedNapstererdennyepeer-to-peer-valutabitcoinsværatslåihjel.Faktiskervalutaenidagmerepopulærendnogensinde
AfStephanAlsman,freelancejournalistIllustration:MikkelHenssel
Mens utilfredsheden oven på finanskrisen spreder sig som
ringeivandetovenpåOccupyWallStreet,såerderenanden
protestbevægelse,deridetstilleharskabtbølgeridenfinan-
sielleverden.
Derer taleomenbevægelse,dergiverordetaktivisme
enheltandenpraktiskbetydning.
Detdrejersigomenrevolutionerendenyformforvaluta,
der spreder sig som global betalingsform. Valutaen hedder
bitcoinoger,somnavnetantyder,endigitalmøntfod.
Bitcoin tager ideen om, hvad penge er, til sin mest eks-
tremeudtryksform.Vierallevanttilatfåoverførtlønelek-
troniskogbetragter ikkedenformforpengesomunaturlig.
Bitcoinslettersåblotrestenafregnestykket–dendel,hvor
voreselektroniskelønfåretfysiskliventenvedatværetil-
knyttetet landsfysiskevalutaellerved,atvihæverpengei
en hæveautomat. Bitcoin er ikke mere end et lille stykke
elektronisk kode, der bruger kryptering til at forhindre for-
falskninger,ogatdensammekodebrugesfleregange.Rent
praktisk fungerer bitcoin som et lille program, der kører
løbende–somdetkendesfraeksempelvisSkype.
Dethelebegynderden3.januar2009.SatoshiNakamoto
frigiververdensførsteforsøgpåatlaveenglobalvaluta,der
helt går uden om det finansielle system. Hverken banker,
centralbankerellerregeringerkanrørevedvalutaen.
Ietmanifestpåcirka30sider,udgivetsammenmedbit-
coin,angiverhan–angiveligten36-årigjapaner–athaner
drevetafvredeoverfinanskrisen.Hanskriver,atdethandler
om at skabe et system, ”der ikke baserer sig på tillid, for i
Nakamotos optik har finanskrisen bevist, at man ikke kunne
stolepåuforudsigeligebankfolk,centralbankerogpolitikere.
“Centralbankenkrævertillidtil,atdenikkeudvandervær-
dien bag valutaen. Men historien er rig på eksempler på, at
den tillid bliver misbrugt. Banker får vores penge og skal
beskyttedemogvideresendedemelektronisk,mendeinve-
sterer dem under kreditbobler med kun en brøk i reserve“,
lyderdetimanifestet.
bitcoins på 44 børserNakamoto frigav en software, der til at begynde med var
200.000kronerværd. Isigselvvarderenanelseflabethed
over at udgive et stykke software og så påstå, at koden
repræsenterer en værdi. Sagen er nemlig, at bitcoin ikke
baserer sig på andet end sig selv. Der er hverken guld eller
andrevalutaerbagbitcoin.
Bitcoins kan gøre det af med banker
➼
Finansdecember2011 27
Bitcoins kan gøre det af med banker
Koderen er verdensKlasse,
ved alt om Kryptering, peer-
to-peer og er velfunderet i
øKonomi og politiK. enten er
det et helt fantastisK team,
der står bag. eller også
taler vi om et geni“.DanKaminsky,cyberekspert
28 Finansdecember2011
Mendersketedetforunderlige,atbitcoinsværdifaktiskblev
godtaget,sådenidagharreelkøbekraft.Mankanidagkøbe
altfrafalaflertilhotelværelsertilelektronikmedbitcoin.
Værdienafbitcoinsersidendenførsteudstedelsesteget
stødt. Idagerder7,5millionerbitcoins iomløb,somiskri-
vende stund har en værdi i kroner på 175 millioner kroner.
Derer idag44børser,derkanvekslebitcoinstilalmindelig
valuta. Planen er, at der ultimativt skal være 21 millioner
bitcoinsi2030.
Bitcoinadskillersigpåflerepunkterfraandreonlinesyste-
mersomPaypalogandreforsøgpåalternativevalutaer.For
detførsteeralletransaktionergratis,ogbitcoinerikkekoblet
oppåenvaluta,menflyderfrit.
Denoperererietfelt,hvorhverkencentralbanker,banker,
landeellerregeringerharkontroloverbitcoin.Ingenkanrigtig
findeudaf,omdeterlovligt.
Ogderforerderogsåelementer,dererensmulespegede.
Mest speget af alt: Skaberen af bitcoin, Satoshi Nakamoto,
forsvandtforethalvtårsiden.
Iforvejenvidsteingen,omhanivirkelighedeneksisterede.
Hanhavdekommunikeretonlinemedmange forskellige,der
havde været behjælpelige under opstarten. Men han havde
aldrigafsløretnogetomsigselv.Ogsidenaprilharingenhørt
noget.
Men han har efterladt et stykke ekstremt sofistikeret
software,derprøveratelimineremangeafdefaldgruber,der
er ved traditionelle valutaer. Valutaen frigives løbende af en
softwareogietnøjeplanlagttempo,dererjusteretiforhold
til,hvorhurtigtderudvindesmineraler idenfysiskeverden.
Sammenmedenforudbestemtmængdebitcoinsi2010skal
dentaktikforhindreinflation.
optjening af bitcoinsBitcoinsfordelespånettetpåensærdelessnedigmåde.Bru-
gerekanoptjenebitcoinsvedatstillederescomputerkrafttil
rådighedforbitcoinsystemet.Detgiverheledetoverordnede
administrativeskelettilvalutaenogsamtidigen logiskmåde
atuddeledenyerationerafbitcoinspå.
Dererenproces,derkaldes“mining“,ibitcoinfællesskabet,
og det har skabt en guldfeber blandt computernørder. Jo
merecomputerkraftdustillertilrådighedforbitcoin, joflere
bitcoinskanduoptjene,ogcomputernørderharderforkastet
sigoverminingirenklondikestil.
Websitet bitcoinminingaccidents.com (”Bitcoin Mining
Accidents–getrichordietrying”)beskriverenuniversitets-
studerende,derendtemedatfåenmindrehjerneskadeifor-
søgetpåatminereforbitcoins.Hanhavdestabletfemkæm-
pecomputereovenpåhinandenpåsitværelse i forældrenes
husforatminereforbitcoins.Detforegikdøgnetrundt,ogen
dag blev der genereret så meget varme fra computerne, at
mens hans sov, fik han et hedeslag så alvorligt, at lægerne,
ifølgehamselv,beskrevdetsomenmindrehjerneskade.
“Enmindrehjerneskadeerselvfølgeligbedreendatdø.Det
ernogetlort,mendetkunnehaveværetværre“,sagdehanpå
bitcoinminingaccidents.com.
kodning i verdensklasseDele af opbygningen bag bitcoin er så snedigt konstrueret,
atførendecybersikkerhedsekspertervurderer,atdetipraksis
erumuligt,atNakamotokunerénmand.
”Koderen er verdensklasse, ved alt om kryptering, peer-
to-peerogervelfunderetiøkonomiogpolitik.Entenerdetet
helt fantastisk team, der står bag. Eller også taler vi om et
geni“,sagdecyberekspertenDanKaminskytilmagasinetThe
Newyorker.
Men Nakamotos spøgelsesagtige karakter skaber frygt
for,hvadderpotentieltkanliggebag.Forhvisskabereneret
geni,hvemsigerså,athanikkekanhaveindbyggedemeka-
nismer,dergørhamistandtilatdukkeopog løbemeddet
hele,efterhåndensomderkommerflerebitcoinsiomløb?Vi
talerisåtilfældeomnogetnærdensnedigstecyberkriminali-
tet,derkantænkes.
Det affærdiges af tilhængere af bitcoin, som udgør en
megetdedikeretgruppe.
BruceWagnererennewyorker,derforlidtoveretårsiden
blevenslagstalsmandforbitcoin.Hanvarfascineretafvalu-
taenogskrevenpraktiskguideom,hvordanforretningerkan
gøresigklartilatbrugebitcoins.Sidendaerdetham,derhar
udtaltsigombitcoin.
“DeterenslagsbesættelseafSatoshiNakamoto,fordihan
erukendt.Mendetmisserpointen.Detvigtigeer,athanhar
efterladtetgenialtværktøj.Ogdesudenbeviserdetfaktum,
athanerforblevetanonym,blot,athaneretgeni.Hanville
helt sikkert være i fængsel nu, hvis myndighederne kunne
få fat i ham“, lyder det fra Bruce Wagner, som henviser til
rettergangenmodWikileaks’stifter,JulianAssange.
Ogfaktiskerderflerefortilfælde,dertyderpå,atdeter
rigtigt,atSatoshiNakamotovilrisikerefængsel,hvishanvar
offentligt kendt. I 2009 blev stifterne af e-gold, en valuta,
der var baseret på guld, af USA’s myndigheder anholdt og
anklagetforhvidvaskning.
Bitcoins kan gøre det af med banker
valuta
➼
29Finansdecember2011
måske den perfekte valutaMytenomNakamotoermåskenok farverig–og i virkelig-
heden en effektiv PR-maskine for bitcoin. Men på et mere
overordnet plan er bitcoin et direkte modsvar på den kritik,
somfinansinstitutionersombådebankerogcentralbankerhar
oplevetiforlængelseafkrisen.Centralbankersstyringafvalu-
tastrømme blev i vid udstrækning bebrejdet for krisen: Den
amerikanske centralbank ved at holde renten totalt i bund
under et historisk boom, og vores egen nationalbank ved få
måneder før Roskilde Bank at erklære, at den danske bank-
sektor“grundlæggendeersund“.
Derforerderflere,deridebatteniUSApåpeger,atbitcoin
måske er den perfekte valuta. Den er så at sige fjernet fra
bankerogdetfinansiellesystem–ogdermeddefaldgruber,
somkrisenvistefølgerikølvandetpådem.
Idetheletagetladerdettil,atderertregrupperaftilhæn-
gereafbitcoin.Dererselvfølgeligcomputernørder,derertil-
trukketafdentekniskeelegancebagbitcoin,såerderlibera-
listerne,der ienamerikansksammenhængerskeptiskeover
foralt,derklingerafregering–herunderencentralbank.Og
såerderselvfølgeligdem,deropererer ien lovmæssiggrå-
zone.Deertilhængereafetsystem,dereliminererkufferter
fuldeafkontanter,oghvortransaktionersamtidigerskattefri
ogsværeatspore.
et investeringsobjektSkeptikereerhurtigetilatpåpege,atbitcoinmåskenokeret
stykkesofistikeretsoftware,mensomvalutaerdenstadigen
primitiv størrelse. Nobelprismodtageren Paul Krugman er en
afdekritikere,derpåpeger,atbitcoinssuccesfaktiskerdet,
der forhindrer en mere succesfuld udbredelse af valutaen.
Sagen er nemlig, at siden Satoshi Nakamoto frigav bitcoin,
såerdenstegetsåmeget iværdi,atde,der idagbesidder
bitcoins,oftestbeholderdemsominvesteringsobjekter.
“Det giver ingen mening at have et valutasystem, der
belønnerfolk,derikkebrugerpenge.Det,viønsker,eratfaci-
litere transaktioner og gøre samfundet rigere på den måde.
Ogdeteraltsåslet ikke,hvadderskermedbitcoin“,skriver
PaulKrugmanpåsinhjemmeside.
Hangøropmærksompå,atdet,somdernuskermedbit-
coin, er at sammenligne med deflationsproblemerne i Japan,
hvorvalutaeniårevisblevmereværd.
“Bitcoinøkonomienhar ipraksisoplevetmassivdeflation“,
lyderdet.
Men for bitcointalsmanden Bruce Wagner er det indbyg-
gedeopsparingselementsletikkenogetproblem.
“Jeg tror,derermange,dervil væreenigemedmig i, at
finanskrisen har vist, at det måske slet ikke er dumt, hvis
almindelige mennesker begynder at spare op igen“, siger
BruceWagner,dernetopnuer igangmedat lancereettv-
programombitcoins.Netbaseretnaturligvis.n
det er en slags besættelse af satoshi naKamoto, fordi han er
uKendt. men det misser pointen. det vigtige er, at han har efter-
ladt et genialt værKtøj. og desuden beviser det faKtum, at han
er forblevet anonym, blot, at han er et geni“.BruceWagner,talsmandforbitcoins
30 Finansdecember2011
statsaktier i bankerne
MaxBankskullefinde250millionerkronerinykapitalforat
overleve.Ogdetkunnebanken ikke.Mendenkvartemillion
kunne staten måske med fordel have skudt i Max Bank, så
staten som nu ikke står til at tabe mindst en halv milliard
kronerikonkursomkostninger.
Deterspildafarbejdspladserogskattekroner,nårenellers
bæredygtigbankblivertvungettil”atdrejenøglenom“,siger
Finansforbundetsnæstformand,MichaelBudolfsen:
”Deterjotåbeligt,hvisiøvrigtveldrevnevirksomhedergår
nedmedtabafarbejdspladsertilfølge.Vived,athvisenbank
ietlokalsamfundlukker,betyderdettabafarbejdspladseride
virksomheder,somikkelængereharenbankiryggen.Indtilnu
har de løsninger, der har været omkring Bankpakke 3, ikke
bare medført et stort tab af arbejdspladser, men har også
medførtstoretabafvækstpotentialeidetdanskesamfund“,
forklarer Michael Budolfsen om baggrunden for et helt nyt
forslagomatopretteetstatsejetA/SunderFinansielStabili-
tet,derskalskydeaktiekapitalipressedebanker.
Af en rapport udarbejdet af revisionsfirmaet KPMG for
Finansforbundetfremgårdet,atdetermuligtatetablereet
statsejetaktieselskab,derskalhavetilformålmidlertidigtog
aktivtatejeandeleidanskepengeinstitutter.KPMGharalle-
rede analyseret, at en sådan model er lovmedholdig både
efterdansklovgivningogEU.Mennaturligviskræveretable-
ring af et egentligt statsligt selskab både en vedtagelse i
FolketingetsamtenEU-godkendelse.
I 90’erne opkøbte den svenske stat eksempelvis aktier i
Nordbankogtogdermedbroddenafensvenskbankkrise,der
ellers kunne have eskaleret. Det dannede fundamentet for
etableringafNordea,somefterfølgendeharvistsigatvære
tilstorgavnfordetsvenskesamfundogpåallemåderværet
engodforretningfordensvenskestat.
sund og bæredygtigStår det til Finansforbundet, bør den danske stat gå mere
aktivtindogsikre,atbæredygtigebankeroverlever,udvikles
ogmåskeefterfølgendefusionerer.DerforerMichaelBudolf-
senoptagetafatplantetankesættetidetpolitiskesystem:
”Staten som bankejer er et plussumsspil, fordi vi bevarer
noglearbejdspladserogholdergangivæksten,fordiafvikling
afbankerkostersamfundetrigtigmegetitabtvækst“,siger
næstformanden med henvisning til den borgerlig-liberale
tænketank Cepos, der har regnet ud, at finansansatte er
blandtdemestproduktivepådetdanskearbejdsmarked.Hver
gangdergår1.000arbejdspladsertabtisektoren,misterdet
danskesamfund700millionerkroneritabtvækst.
”Deterdogikkesådan,atvirksomheder,derikkekandri-
vesrentabelt,skalstatenovertageogblivevedmedatpumpe
pengeidem.Detskalværesundeogbæredygtigefinansielle
virksomheder“,understregerMichaelBudolfsenoguddyber:
”Hvis en stat skal gå ind, er det ikke alene en investor-
betragtning.ViforeslåretdatterselskabunderFinansielStabi-
litet,hvordersidderfolkmedforstandpåvirksomhedsinve-
stering.DetskalhverkenværepolitikereellerFinanstilsynet,
meneksempelvisprofessionelleerhvervsfolk,venturekapita-
lister,kapitalfonde,ATP,derskal indatsepåbankensomet
muligtinvesteringsobjekt.Såmåmanlaveenpolitiskramme
for, hvor mange penge de har at gøre med“, siger Michael
Budolfsen.
Påspørgsmåletom,hvorpengenetilfinansieringenkom-
merfra,ersvaretfranæstformanden:
”Der kan skaffes offentlige midler via finansloven, bank-
sektorenkanbidragetilfinansieringen,ellerprivateinvestorer
–herunderpensionskasser–kangåind.Derermangekilder,
somkanhjælpefinansiellevirksomheder.Iprincippetforeslår
[email protected]:LisbethHolten
Derbøretableresetstatsejetselskab,derkanskydefriskaktiekapitalisundebanker,dererimidlertidigeøkonomiskeproblemer,foreslårFinansforbundetoghenvisertil,atMaxBankmåskekunnehaveoverlevetmeddenmodel
staten ind som aktiv medejer
31Finansdecember2011
vi,atdemidler,derellersblotblivertabt,anvendestilatholde
virksomhederneiliveogskabevækst“.
aktiv medejerProfessorifinansieringvedCBSJesperRangvidkalderforsla-
get interessant,selvomhanoverordnetermodstanderaf,at
derbarebliverskudtkapitalibankerneforskatteydernespenge.
”Bankererjoprivatevirksomheder,ogstatenskalikkeind
atdrivebankvirksomhed“,understregerJesperRangvid,inden
hanbevægersiginditeknikkeniFinansforbundetsforslagom
etnytstatsselskab.
Ifølgeprofessorenstårviiensituation,hvordenfinansielle
sektorbådeiDanmarkogrestenafverdenerundervoldsomt
kapitalpres, som langt overgår, hvad vi havde forestillet os.
Samtidigerdetsværtforbankerneatrejseprivatkapitalfor
øjeblikket. Desuden er der konkursomkostninger forbundet
medbankkrak.
”Derforkanderværeetargument foratprøveatundgå
krak,såmansparerkonkursomkostninger,somviharsetbåde
iFjordbankMorsogAmagerbanken,hvorderoverweekenden
måske forsvandt20procentafværdierne. Idennuværende
situationkanderderforværefornufti,atstatenivissesitua-
tionergårindibankenmedkapital,sådansomFinansforbun-
detforeslår“,sigerJesperRangvidogpræciserer:
”Detmåikkeværesådan,atstatenpåenellerandenmåde
holder håndenunderbankerne.Derforerdetvigtigt, atder
kommerkravomafkastogrepræsentation,hvisstatenkøber
envæsentligdelafbanken.Atværeaktivmedejerbetyder,at
staten skal have repræsentation i bestyrelsen, og der skal
skiftesudidirektionen,hvisstatenmener,deterfornuftigt“.
SomJesperRangvidlæserdenpolitiskesituation,haryder-
ligerebankstøtteordningersværevilkår.
”Detvilværebedst,hvisbankerneselvkunnerejseprivat
kapital, eller de kunne lave obligationsudstedelse, hvor ban-
kernegarantererforværdienogpådenmåderejserpengene.
Deterenprivat løsning.Ensådanprivat løsninghardogdet
problem, at bankerne er under voldsomt pres i disse tider,
hvorfordetkanværesværtfornoglebankeratdeltage ien
sådangaranti“,sigerJesperRangvidogslutter:
”Iogmedatdefirestorebankerstårforomkring80pro-
cent af sektoren, er det næppe deres strategi at sikre de
mangemindrebanker“.n
”det er dog ikke sådan, at virksomheder, der ikke kan drives rentabelt, skal staten overtage og blive ved med at
pumpe penge i dem“, siger michael budolfsen.
32 Finansdecember2011
temaGRøNIT
Finansdecember2011 33
➼
Videokonferencer,printstyring,digitalkommunikation,intelli-
gentebygninger,medarbejderadfærd.Grøniteretområde,
hvor pengeinstitutterne bruger mere og mere energi – og
dermedbrugermindreenergi.Sådetgiversorteaftrykpåbundlinjen
istedetforinaturenogkanværemedtilatfjernerødetal.
Langt de fleste miljøtiltag er en afvejning mellem miljøfordele og
de økonomiske omkostninger. Sådan er det ikke, når det drejer sig
omgrønit.Fordengiverbådegrønneresultaterogsortetalpåbund-
linjen. Det er et område, der kan give danske virksomheder store
besparelser.Derforerdetogsåetområde,hvormangevirksomheder
– også i finanssektoren – bruger store beløb for at få ikke bare en
miljømæssig gevinst, men også en hurtig tilbagebetaling af deres
investering.
”Den direkte effekt ved brug af it-udstyr er kun på to procent
afdesamledeCO₂-udledninger,men itharstorbetydning iforhold
til effektivisering af en lang række sektorer“, forklarer kontorchef
MortenEllegaardfraVidencenterforgrønit.
Dedefinerergrønitsom”energieffektivogmiljørigtiganvendelse
af informations-ogkommunikationsteknologi.Dethandlerbådeom
atreduceremiljøbelastningenfraselveit-udstyretogomatreducere
miljøbelastningenfraandresektorervedhjælpafit“.
AfJensSillesenFotoTerritorium
Denglobaleopvarmningfyldermegetidenoffentligedebatogerogsåflyttetindidenfinansiellesektorsfokus.ForgrønitkanmedføremilliardbesparelseriDanmark
Grøn it dræber røde tal
34 Finansdecember2011
temaGRøNIT
➼ Formålet med grøn it er at nedbringe energiforbruget og
dermedudledningenafCO²,menogsåatbegrænse forure-
ningen ved produktion og bortskaffelse af it-udstyr. Der er
altså både en formindskelse i forhold til den direkte forure-
ning, men også i forhold til den globale opvarmning, der på
længere sigt er et globalt problem. EU har sat som mål at
reducereudslippetafCO²med20procent i2020 i forhold
til 1990. For Danmark svarer det til 14 millioner tons. Den
nye S-ledede regering har sat sig som mål at reducere den
årlige CO²-udledning med 40 procent i 2020 i forhold til
1990-niveau,altsåenreduktionpå28millionertons.
intelligent spredningSelvomCO²-udledningenfraitkunergodttoprocentafden
samledeglobaleudledning,såergrøn it langtvigtigere,end
det umiddelbart synes. For grøn it er ikke kun et spørgsmål
omatgøreitmereenergieffektivt,menomatgørehelesam-
fundetmereenergieffektivt.
Den grønne it er ikke bare direkte relateret til de virksom-
heder,derindførerdenideresforretningskoncept.Denspre-
dersinebesparendefingrelangtindiandrebrancher.Detkan
foreksempelværeintelligentvarmestyringafnyebygninger,
mereeffektivetrafikstyringssystemerellersmartgrid.Smart
grider storenetværk,der søger for, atelektriskeapparater
som vaskemaskiner eller opvaskemaskiner automatisk kører
om natten, hvor forbruget af el er lavt, og der er en over-
skudsproduktion.Problemeter,atelektricitetikkekanlagres,
ogderforbliverendelspildt.
Sågrøniterikkebarerelaterettildearbejdsprocesser,der
eridenfinansiellesektor.Ifremtidenvildenogsåpåvirkepå
andremåder.
video er en vinderEtafdeområder,hvorderiøjeblikketkanværestorebespa-
relser,ervideokonferencer.En rapport fraTeknologisk Insti-
tutfrajanuar2011viser,atderfordetsamledeerhvervsliv
i Danmark kan være økonomiske fordele på omkring fire
milliarder kroner om året. Videokonference har allerede
betydet besparelser på cirka 4,8 milliarder kroner årligt
gennemfærretransportomkostningerogforøgeteffektivitet
som følge af det mindre tidsforbrug. Samtidig er CO²-
udledningenformindsketmed355.000tons–elleromkring
en tredjedel procent af dansk erhvervslivs CO²-udledning.
Der ligger ifølge rapporten stadig et uudnyttet potentiale
på161.000tonsCO²-besparelser.
”Potentialet på videomøder er relativt kendt, men der er
nogle barrierer. Det er et kulturelt spring. Folk skal vænne
sigtilatbrugedennyemådeatkommunikerepå“,fortæller
MortenEllegaard.
Dereromkring13procentafvirksomhederneirapporten,
der bruger videokonferencer. Den viser også, at netop den
finansiellesektorsammenmedinformationogkommunikation
er der, hvor der er størst brug af videokommunikation. 34
procentafvirksomhedernebrugervideomøder.
IfølgelektorfraKaiHockertsfraCBSerderfleregrundetil,
atdenfinansiellesektorersåstærkpågrønit.
”Hvis der er en klar besparelse, så vil banker investere i
grønitforatforbedreeffektiviteten.Deterspecieltrelevant
medarbejdernes adfærd betyder meget for energiforbruget. hvis de får bedre informationer om betydningen af deres handlinger, så vil de også være mere energi-bevidste“.MortenEllegaard,kontorchefVidencenterforgrønit
35Finansdecember2011
➼
i konkurrenceprægede forretningsmiljøer som i finanssek-
toreniøjeblikket.Detbetyderogsåmeget,atbesparelserne
erveldokumenteredeogkanforventesgennemførtindenfor
enkorttidshorisont“,sigerKaiHockerts.
Menhanserdetogsåsomenmulighedforpengeinstitut-
ternetilatfåetbedreomdømmeidepolitiskecirkler.
”Bankernes image kan også have betydning. De bliver i
højere grad set på med kritiske øjne. Derfor er det positivt
over for regeringer og ngo-organisationer at kunne kom-
munikere et lavt og effektivt energiforbrug“, siger Kai
Hockerts.
Hantrordogikke,atbankernetænkergrønit iforholdtil
dereskunder.KaiHockertsvurderer,atdetikkehardenstore
betydning for denne gruppe. Kunderne i de danske penge-
institutterserikkepågrønit,nårdevælger.Detersamtidig
svært for en virksomhed at markedsføre sig på noget, den
fårstorøkonomiskfordelaf.
Grøn it er dog ikke kun videokonferencer, men også ting
somdigitalkommunikation,printstyringogindretningafintel-
ligente bygninger, der sparer på energien og nedbringer
CO²’en.Deternoget,der i højgraderblevetendel afden
finansiellesektor.Deterdog ikkeallesteder,hvor indsatsen
erligestor.
de ansattes ansvarMen det er ikke kun et ledelsesmæssigt ansvar at bruge it
effektivt.Selvdebedste tiltagkan få reducereteffekt,hvis
ikkemedarbejdernebakkeropominitiativerne.Detervigtigt
ikkeblotatkøbederigtigeprodukter.Pengeinstitutterneskal
ogsåbrugetidpåatundervisederesansatteiatbrugedem
rigtigt. For eksempel glemmer mange at slukke for deres
skærme,nårdegårhjemfraarbejde.Andreladercomputeren
ståtændtpåslumring,fordidettagerlangtidatstartemaski-
nernedennæstedag.
”Medarbejdernesadfærdbetydermegetforenergiforbru-
get.Hvisdefårbedreinformationerombetydningenafderes
handlinger, så vil de også være mere energibevidste“, siger
MortenEllegaard.
Hanhenviser tilundersøgelser,derviser,at strømforbru-
get i almindelige boliger falder med otte procent, hvis folk
løbendekanaflæse,hvormegetstrøm,derbliverbrugtideres
hjem.
AlligeveladvarerKaiHockertsmodatstole formegetpå
menneskeligadfærd.Mangeglemmeratslukkedeelektriske
apparater. Medarbejdere glemmer, at skærmen brænder, og
computere bliver sat på slumringsfunktionen, fordi det er
hurtigere at komme i gang næste morgen. Derfor er nye
systemer, der automatisk slukker efter os, når kontorerne
lukker, en del af løsningen på vej mod de grønne fodspor i
finanssektoren.
Derliggerogsåenindbyggetfældeideeffektiveproduk-
ter. Vi ændrer adfærd, når produkterne bliver meget miljø-
venlige,fordivitænker,atdet ikkebetydersåmeget,omvi
laderskærmenståtændtnattenoverpåarbejde.n
lette tips til grøn it
› Skift stationære pc’er ud med bærbare – de bruger ned til en femtedel af strømmen.
› Reducer mængden af printjob – print kun når det er nødvendigt og på begge sider ved større printjob.
› Motiver kollegerne – hvis medarbejderne bedre forstår og accepterer tiltagene, så bliver resultatet bedre.
› Brug elspareskinner - slukker for strømtilførslen til eksterne enheder, når selve pc’en lukkes ned.
› Skift til fladskærme – det sparer op til 2/3 af strømmen.
› Tidsstyrede strømspareprofiler for printere og pc’er - indstil maskinerne, så de hurtigere går over på strømsparefunktionen.
Der er flere tips på www.itst.dk/groenit
36 Finansdecember2011
Normaltmedførergrønnetiltagudgifterogetnegativtbidrag
påbundlinjen,mensådanerdetikke,nårdetgælderindførel-
senafvideokonferencerhosTryg.Detharbådeværetenmil-
jømæssigogøkonomisksucces.
”Vierennordiskorganisationmedmegenrejseaktivitet–
isærmellemNorgeogDanmark.Sårejseaktivitetenerfaldet
meget“,fortællerCSR-chefhosTrygBirgitteKofodOlsen.
Videokonferencerneblev indført i2009ogbetydermin-
dre forurening, fordi de netop afløser de fysiske rejser. Der
blev udledt xx tons mindre CO², men økonomisk er tallene
næstenendnumereimponerende.Hvismedarbejderneskulle
rejse til de udenlandske møder, hvor de bruger videokonfe-
rencer, så ville udgifterne være på 110 millioner kroner om
året.
Indførelsen af videokonferencerne er en del af firmaets
CSR-politik.Trygsattei2007etmålopom,atorganisationen
skulle gøre deres ”carbon footprint“ – altså udledningen af
CO²–10procentmindrei2010.Detlykkedesikkehelt,men
denåedeotteprocent.Fremtil2014ermåletatnedsætte
CO²-fodsporenemedhele25procentiforholdtil2010.
Udstyreterenfastbestanddelideflestemødelokaler,og
det er ikke svært. Medarbejderne i Ballerup booker bare et
mødelokale,somhvisdeskullemødesfysiskmeddereskol-
leger.Hvislokaleterbooketfraklokken10.00,sågårvideo-
konferencesystemet automatisk i gang. Så er kontakten til
Bergenetableret,ogallekansehinandenpådestoreskærme.
”Detatkommunikeregennemenskærmerenudfordring.
Der er ikke direkte øjenkontakt. Så det er lidt distanceret i
starten,menmedtidenkandetnæstenblivesomatvære i
sammerum“,fortællerCSR-chefBirgitteKofodOlsen.
Men det er en tilvænning, som medarbejderne i Tryg nu
harhafttidtil,ogdetgør,atdetogsåovertagerfratelefon-
samtaler,dadet ifølgeBirgitteKofodOlsenskaberenanden
dynamik.Degørdetogsåmuligtathaveafdelingsmødermed
allemedarbejdereideafdelinger,hvordeansatteerplaceret
fleresteder.
BirgitteKofodOlsenserogsåenmulighedfor,atvideomø-
der kan blive en del af kontakten med kunder i fremtiden. I
dagkørertaksatorerogassurandørerrundttilkunder.Endel
afdissemødervilkunnelavessomvideomøder,ogdereralle-
redeenkelteforespørgslerfrakunderne.n
temaGRøNIT
➼
AfJensSillesenFotoTerritorium
VideokonferencerharikkebarereduceretCO²-udslippetiTryg-koncernen.Detharogsåbetydetstoremillionbesparelser
tryG mødes på Video
37Finansdecember2011 37
Danmarker ikkeverdensmester,nårdetgældergrøn
it,menen sølvmedaljeerderogsågrund til atvære
stoltaf.
Internationalt er Danmark nummer to, når det
drejersigomatindføregrønit.
KunJapanopnårenhøjerescorehosGeSI–Global
e-Sustainability Initiative. Der er dog meget langt til
Japan på førstepladsen. Japanerne adskiller sig i høj
gradfradenøvrigedelafverdenvedathaveenmeget
stor udbredelse af telearbejde. Altså at japanerne
arbejderhjemmefraogbrugervideomødertilkontakt
med kunder i stedet for fysisk at bevæge sig ud til
kunderne. Det giver kolossale CO²-besparelser som
følgeafdelavereressourcerbrugtpåtransport.
Danmark fremhæves for at have udarbejdet en
grøn it-strategi, blandt andet med det formål at
fremme eksport af grøn it. Danmark har som led i
strategiengennemførteksport-ogvidenfremstød til
Kina og fremvist demonstrationsmodeller på EXPO
2010 i Shanghai, som viser, hvordan it-styring kan
nedbringeenergiforbrugetibygningermarkant.
Men som scoren indikerer, så er der stadig store
mulighederforforbedringer. I forholdtil japanerneer
detnetoptelearbejde,dererforskellen.n
Den globale kamp for nedbringelse af CO²-udslip er også nået til
DanskeBank.Detstorepengeinstitutharsiden2009væretCO²-
neutralt ifølge bankens chef for samfundsansvar, Tina Obel Lope.
Deterblandtandetsketgennemændringeribankensbrugafit.
Danske Bank har for eksempel sørget for, at langt mere kom-
munikation foregår elektronisk, videokonferencer er bredt ud i
organisationen,e-signering,mobilbankerendelafstrategien.Men
ogsåmedarbejdernessmåsorteCO²-fingrefåropmærksomhed.
”Vi har lavet interne adfærdskampagner for at motivere med-
arbejderne.Mendeternoget,derskalgentages.Dårligevanerhar
detmedatkommesnigendeigen“,sigerTinaObelLope.
Selvom det kan virke ubetydeligt, så betyder det meget i det
samlede regnskab, om medarbejderne for eksempel husker at
slukke for skærmene.Det samlede resultatharværetpositivt set
medklimaøjne.
CO²-udledningen i hele Danske Bank-koncernen er gået fra
65.812 tons i 2008 til 54.824 tons i 2010 ifølge bankens egne
beregninger.Deteret faldpå16,7procentpå toår.Den forret-
ningsmæssigeaktiviteterdogogsåfaldetlidtsomfølgeaffinans-
krisen,mendereralligeveltaleometreeltfaldiudledningen.
Den mere bevidste holdning til it og energiforbrug er dog ikke
noktilatværeCO²-neutral.DanskeBankharværetnødttilatkøbe
CO²-kreditter for at nå målet. CO²-kreditter er støtte til CO²-
reducerende projekter i andre lande, og den indsats kan trækkes
fra iDanskeBanksregnskab.Pådenmådeharbankennåetmålet.
TinaObelLoperegnerdogmed,atdevilbrugefærreCO²-kreditter
ifremtiden.
Det er også en del af Danske Banks klimastrategi at generere
viden videre til både kunder og leverandører, så det bliver lettere
fordematreducerederesklimapåvirkning.Dermedbliverdeposi-
tive effekter af strategien større end dem, der opnås direkte i
koncernen.
På den forretningsmæssige side har Danske Bank også ladet
miljøkravslåigennem.
”Viønsker ikkeatsamarbejdemedfirmaer,der ikkeoverholder
miljølovgivningen, men vi laver ikke subjektive vurderinger af, om
etfirmaermiljøvenligtnok“,fortællerTinaLope.
Så selvom et firma skulle se stort på CO²-mål, så risikerer de
altsåikkeatmistederesbankforbindelsehosDanskeBank.n
AfJensSillesen
AfJensSillesenFotoTerritorium
SelvomDanmarkikkeudfylderhelepotentialetforgrønit,såliggerDanmarknummertoieninternationalsammenligning SelvomDanmarkikkeudfylderhele
potentialetforgrønit,såliggerDanmarknummertoieninternationalsammenligning
danmark med i Verdenseliten danske bank
er Co²-neutral
RAng LAnD TOTAL inDEx SCORE
1 Japan 852 Danmark 653 Tyskland 654 Irland 595 Den Europæiske Union 556 Holland 557 Australien 538 Finland 539 Rumænien 5310 Indien 44
Kilde: GeSI, 2011.
38 Finansdecember2011
GloBalT
AfElisabethTeisenet@finansforbundetIllustration:MikkelHenssel
Det er den eksisten-tielle trussel, som finans- og eurokrisen stiller dem over for, der nu er ved at få euro-pæerne til at indse, at de ikke længere bor i tyskland, frankrig eller Danmark, men i europa“. UlrichBeck,tysksociolog,professorveduniversitetetiMünchen
ge på strandhugst
FinansgrenenafUSA-konglomeratetGeneral
Electricplanlæggerathuggeindpådeskran-
tendebankersforretningsområde.
”Europahardetsværtforøjeblikket,menvier
megetengageredeiområdetogharplaneromat
vokse10procentomåretfranuaf“,sigerRichard
Laxer, chef for GE Capital i Europa, til Financial
Times.
GECapitalsforretningsområdeiEuropa,Mel-
lemøstenogAfrikahar20.000medarbejderei19
landeogaktiverfor80milliarderdollar.Påsærlige
forretningsområder som kommercielle udlån og
leasingerdetvoksetomkring25procentomåret.
Mangetraditionellebankerliderundervanske-
lighedernevedatskaffekapital,samtidigmedat
nyreguleringkræverstørrekapitalreserver.
EBA (The European Banking Authority), som
haroveropsynetmedreguleringiEU,harfornylig
opgjort bankernes kapitalunderskud til 106
milliardereurofordeltpå70bankerogharbebu-
det,athulletskalværedækket indenjuninæste
år.Mangevilgøredetvedatreducereudlånene.
kapitalFlugt Fra grækenland
Velståendegrækere, italienereogspanierehar
fået travlt med at flytte deres sparepenge til
meresikregemmerenddelokalebanker.
”I lufthavneniAthenbliverpassagererpåvej
udaf landethyppigt tagetmedop til100.000
euroikontanter,ellerenheldelmereenddetil-
ladte 10.000 euro“, skriver ugemagasinet Der
Spiegel.
Alenegrækerneskønnesafhaveplaceretover
2.000milliardereuroischweiziskebankerforat
garderesigmodfrygtedebankkrak ihjemlandet
ogmåskemedenskummelbagtankeomatund-
gåtruendeformueskatter.
Også italienerne flygter med deres penge.
Ifølgeskønfradeitalienskeogtyskecentralban-
kerhardealeneiaugustogseptemberflyttetfor
næsten600milliarderkronerudaflandet.
Isærdetysketabloidavisersomforeksempel
Bilddyrkervredthistorieromgrækeremedlom-
mernefuldeafpengepåvejoverlandetsgræn-
ser. IfølgeFinancialTimesDeutschlandharBern
ogAthenstartetforhandlingerom,hvordanman
kanstoppekapitalflugten.
verdens ældste bank vakler
Nu får finanskrisen også verdens ældste bank
til at tabepusten.DeterdenSiena-baserede
Banca Monte dei Paschi, som blev stiftet i
1472. I Siena er det ikke bare en bank, men
simpelt hen banken.”Babbo Monte“, ”Fatter
Monte“kalderdeden.
BankenharifølgeTheWallStreetJournalitali-
enske statsobligationer for 32,5 milliarder euro,
hvadder tidligereblevanset forenkonservativ
investering,mennuerenrisikabelaffære,derfår
kursernetilatraslened.
DeterMonteDeiPaschi-fonden,derejerak-
tiemajoritetenibanken,ogfondenharværeten
megetgavmildsponsorilokalsamfundet.Altlige
fradetraditionellehestevæddeløbiSienasgader
til universitet, vuggestuer, initiativer for volds-
ramtekvinderog lokaleneurotechvirksomheder
harmanstøttet.
I2008delte fonden250millionereuroud i
regionen,etbeløb,deroverstigerbyenSienasår-
ligebudget.Mendetbeløbergradvistreduceret
til50millioner,itaktmedatudbytternefaldt,og
fondenblevtvungettilstøtteopkøbforatbevare
aktiemajoritetenibanken.
39Finansdecember2011
Sidenfinanskrisensstartharderværetballadeom
ratingbureauerne. De bureauer, der rask væk gav
finekreditvurderingertildet,derirealitetenvardet
rene junk. Rådne papirer, der fik bankerne til at
kollapseogkrisentilatrulle.
Og nu er den gal igen. Bureauerne sender det
enelandefterdetandettiltællingmeddetresultat,
atrenternepåstatsgældenstiger,oglandenetvin-
gestilatskæreipensionerogandrevelfærdsydel-
serogafkrævedeiforvejenhårdtplagedeborgere
endnumereiskatafderesstagnerendelønninger.
Vreden over ratingbureauernes skånselsløse
adfærdharenddafåetnogletilattaleomenanti-
europæisk konspiration og kræve, at der oprettes
eteuropæiskratingbureau.
Ja, ratingbureauerne har en kolossal magt, og
konspirationsteorierne næres af, at de tre største,
Standard&Poor’s,Moody’sogFitch,alleharhoved-
sædeiUSA.
Problemet er, at ratingbureauer ikke kan und-
væres ietfinansieltsystem,dererheltafhængigt
af forskellige sammensatte kreditprodukter, som
investorerneikkeharenchanceforatgennemskue.
SidenJohnMoodyi1919startedepåensystema-
tisk vurdering af risikoen ved at sætte penge i de
amerikanske jernbaner, er ratingindustrien vokset
ogvokset.
Der skal en upartisk instans til at vurdere pro-
dukterne,ogratingbureauernesrolleerfaktiskind-
skrevetimegenreguleringogmangebestemmelser
pådetfinansielleområde,hvorstatutterforbanker,
forsikringsselskaber og pensionsfonde kræver, at
dekuninvestereriprodukter,derklassificeressom
risikofri.
Etafproblemerneiforbindelsemeddeoveropti-
mistiskevurderingerafdestruktureredeprodukter
var/er,atratingbureauernebetalesafdeselskaber,
derudstederpapirerne.Dekunnealtsåmistænkes
foratværeilommenpåudstederne,derbetaltede
klækkeligehonorarer.
Til forskel fra virksomheder betaler de vestlige
industrilande ikke selv for deres rating. Rating af
staterblevførstaktueli1970’erne,idetstatsobli-
gationerneindtildablevkøbtaflandenesegnebor-
gereogfinansinstitutter.Sidenerbehovetforpenge
voksetlangtudoverallegrænser–foreksempeler
entredjedelafUSA’sstatsgældoptagetiudlandet,
og dermed er behovet for rating af lande steget
dramatisk.
Hvordan man rater et land kan diskuteres i en
uendelighedogbliverdetogså.
Derfor er et af de vigtigste formål med den
regulering af ratingbureauerne, som nu er på vej i
EU,atøgetransparensen.MichelBarnier,kommis-
særfordet indremarkedogtjenesteydelser,ville i
virkeligheden helst også oprette et europæisk
ratingbureausommodvægttildeamerikanske.Det
fårhandognokikkeheldtil,dadeflestefagfolkvur-
derer, at et sådant bureau alt for let ville blive et
politiskinstrument,somikkevillenydetillid.Derer
ogsåplaneromatindføreetkravom,atudstedere
skal skifte ratingbureau med bestemte intervaller.
Men Barniers ønske om at kunne sætte ratings af
staterudafkraft,nårdererenkriseunderopsej-
ling,harformodentligingengangpåjorden,selvom
hans argument lyder besnærende: ”Når termome-
tretdriverfeberenivejret,erdernogetgalt“.
Spørgsmålet er, hvad kriterierne for en sådan
suspension skulle være, og om en suspension ikke
villeværedetsammesomatsige”fingrenevæk“til
investorerne./ET
Standard&Poor’s,Moody’sogFitch’skånselsløseadfærd,somsenderdetenelandefterdetandettiltælling,vækkerharme
ratingbureauerne i modvind
40 Finansdecember2011
AfBjørnWillum,freelancejournalistTegningMikkelHensselFotoScanpix
EUforbyderetafdemestkontroversiellefinansielleinstrumenter,derbeskyldesforathavemedvirkettilatforværredeneuropæiskegældskrise-desåkaldte”nakedcreditdefaultswaps“,dergørdetmuligtforinvestorerattjenestyrtendemedpengepå,atetlandgårfallit
gældskrise
”Derivatererfinansiellemasseødelæggelsesvåben,sominde-
bærerfarer,der–selvomdeikkeersynligenu–erpotentielt
dødelige“.
SådanadvarededenamerikanskeinvesteringsguruWarren
Buffet tilbage i 2002 og tilføjede, at ”disse instrumenter
næstenheltsikkertvilformeresigimangeforskelligevarian-
ter,indtilenbegivenhedgørderesgiftighedtydelig“.
Oghanfikret.
Handlenmedderivater–værdipapirer,hvormanspekule-
rerirettentilatsælgeellerkøbeaktivertilenbestemtprispå
et givet tidspunkt i fremtiden – eksploderede i årene, der
fulgte.
Derblevspekuleretformilliarderogattermilliarderialtfra
rentekurser og valutakurser til aktiekurser, obligationskurser
ogkurserpåfysiskevarersomolieogguld.
Som Buffet ligeledes havde forudset, skulle der en ver-
densomspændendekreditkrise–ogeneuropæiskgældskrise
–til,førmangikmedtilatreguleremarkedetforderivater.
forsikring af naboens husDetbliverEuropa,derkommertilatgåforrest.
Europa-ParlamentetharnemligoverbevistEU’s27medlems-
landeom,atmanskal forbydeetafdemestkontroversielle
typerderivater,nemligdem,dergørdetmuligtforinvestorer
attjenepå,ateteuropæisklandgårfallit.
Ifinansjargonenkaldessådannederivaterfor”nakedcredit
default swaps“, hvor ”credit default swap“ (CDS) i bund og
grunderenforsikringmodattabepengepåudlån.
Hvis en bank eksempelvis låner Grækenland penge, kan
bankenkøbeenCDS,dergiverrettilerstatning,hvisGræken-
landendagmisligholderlånet.
Mentilføjermandetlilleord”naked“ellernøgen,erdertale
omenforsikring,hvormanfårudbetaltbonus,hvisGræken-
landgårfallit–udenatmanharlåntGrækenlandpenge.
”Detsvarertil,atDetegnerforsikringpåDeresnaboshus
ogdermedimødeser,atDeresnaboshusbrænderned,forat
indkassere pengene. Det indbyder til kriminalitet“, siger
luxembourgeren Robert Goebbels, Europa-Parlamentets
ordførerpåområdet.
accelererer kriseHanbetragterdetkommendeforbudsometstortskridt.
”Deterførstegang,atmansimpelthenforbyderskadelig
spekulation“, siger Goebbels, der dog ligesom andre tilhæn-
gereafforbuddetikketrorpå,atdetisigselvvilkunneforhin-
drefremtidigegældskrisersomden,Sydeuropagennemleveri
øjeblikket.Denharrodiophobedegældspukler.
”NøgneCDS’erharingeneffekt,nåraltgårgodt.Mende
kangøreeniforvejendårligsituationkatastrofal“,opsumme-
rerThierryPhilipponnat,generalsekretær idennyetablerede
ngoFinanceWatch.
OghererGrækenlandetillustrativteksempel.
Det hele begyndte, da de græske finansmyndigheder
omkringårtusindskiftethyredeGoldmanSachstilatpyntepå
deoffentligefinanser,såGrækenlandkunneoptagesieuroen
trods den tikkende bombe, som landets store og voksende
statsgældudgjorde.
Mensomverdenenendnuikkeanedeuråd,begyndteGold-
manSachsderefterat spekuleremodsinklientvedatkøbe
nøgneCDS’er,dervillebliveenformueværd,hvisGrækenland
giknedenomoghjem.
Bankensnæsteskridtvaratrådgivesineandrekundertil
ogsåatkøbeCDS’er.Joflerederforsøgteatforsikresigmod,
atGrækenlandgikfallit, jomerespredtepanikkensigfor,at
Forbudt at spekulere i Fallitter
Grækenland rent faktisk ikke kunne vedligeholde sine lån.
Snartkunneingenskillesandtfrafalskidengræsketragedie.
GoldmanSachsbeskyldesenddaforathavemedvirkettilfal-
skerygterom,atmagtfuldekinesiske investorerovervejede
atsælgederesgræskestatsobligationeraffrygtforenstats-
bankerot.
Tilsidstvillenæsteningenkøbedegræskestatsobligatio-
neroglandetkunnemedandreordikkelånepengetilatrefi-
nansieresingældogmåttetytilEU-partnerneshjælp.Vær-
dienafGoldmanSachs’CDS’ervarderimodstegettilskyerne.
usa afviser lovgivningDeterpådenbaggrund,atEUindførersitpermanentespeku-
lationsforbud, der dog ikke møder begejstring alle vegne,
navnligikkeiUSA.
”PådettidspunktdaprisenpåGrækenlandsCDS’ersteg,ved
vinu,atdestadiglåaltforlavtiforholdtildengræskeøkono-
mis sande tilstand“, siger finansprofessor Darrell Duffie fra
StanfordUniversity,derunderstregerathanikkekendernok
tilGoldmanSachstilatudtalesigspecifiktombankensrolle
ibegivenhederne.
”Setibakspejletvilleviønske,atCDS-spekulanternehavde
foretaget flere undersøgelser, havde lavet mere research og
havde foretaget flere spekulationer for at drive disse CDS-
priseroptiletniveau,dervillehavereflekteretGrækenlands
sandeøkonomiskeproblemer.Forsåvilleverdenværeblevet
advaretallerede i2003eller2004om,atdervaretseriøst
problem,derskulleordnes“.
Atmarkedsaktørerneopførersigsårationelt,afviserThie-
rryPhilipponnatfraFinanceWatchderimodblankt.
41Finansdecember2011
➼
nøgne Cds’er har
ingen effeKt, når alt går
godt. men de Kan gøre
en i forvejen dårlig
situation Katastrofal“ThierryPhilipponnat,generalsekretæringo’enFinanceWatch
42 Finansdecember2011
gældskrise
”En derivathandler har ikke nogen mening. Han har aldrig
brugtetsekundpåatundersøge,omGrækenlandsøkonomi
ersolidellerej“,sigerPhilipponnat,derselvhartyveårserfa-
ringsomderivathandlerbagsig.
”Han har sin smukke matematiske model, der beregner
dækningsgradogandreteknisketing,ogsomhaninvesterer
mekaniskefter“.
billigere at låne Men hvilken betydning vil det så få for de sydeuropæiske
lande,nårdeteuropæiskespekulationsforbudsnart træder i
kraft?
I første omgang synes tilhængere og modstandere af
forbuddet enige om, at tilværelsen som eksempelvis græsk
finansministeraltandetligevilbliveensmulelettere.
Spekulanter,derikkeharlåntGrækenlandpenge,vilnemlig
blive tvunget til at sælge deres CDS’er, der dermed falder i
pris.Ognårdetsåledesbliverbilligereatforsikresigmodtab
påudlåntilGrækenland,vilinvestorerneværemeretilbøjelige
tilatlåneGrækenlandpengevedatkøbedegræskestatsobli-
gationer.
Mendetfærreantalaktørerpåmarkedetrisikererogsåat
skabemere”uro“,fordidetkanblivesværereatfindekøbere
til værdipapirer, har blandt andet International Swaps and
DerivativesAssociationfremført.
Etargument,somprofessorDuffiestøtter.
”Sålængeforbuddeterikraft,vilmarkederneværemere
flygtige. Obligationsrenten vil nemmere stige og falde med
storeudsving“,sigerDuffie.
spillet om den varme kartoffelPhilipponnaterlodretuenigoghenvisertil,atCDS’erikrise-
tiderharenmegetnegativeffektpånetopobligationsrenten.
En derivathandler, der sælger CDS-forsikring, mod at
Grækenland går fallit, vil nemlig ikke blive siddende på hele
risikoen,dahan isåfaldvilendemedengigantregning,hvis
Grækenland vitterlig går bankerot. Han sender derfor det
meste af den varme kartoffel videre i systemet ved selv at
spekulere i, at græske statsobligationer falder. Fænomenet
kaldes shortselling og foregår rent teknisk ved, at derivat-
handlerenmidlertidigt lånerenstorportionstatsobligationer
afeninstitutionelinvestor,somhanstrakssælgertildengivne
markedspris.
JodårligeredetgårGrækenland,jobilligerebliverdegræ-
ske obligationer. Og hvis Grækenland nærmer sig fallittens
rand, og derivathandleren dermed risikerer at skulle betale
forsikringstagerenenformueierstatning,vilhantilgengæld
kunnekøbedeobligationer,hanselvskyldersininstitutionelle
investor,tilbagetilspotpris.HanhartabtpengepåsinCDS-
forretning, men vundet på de lånte obligationer og slipper
dermedmedskindetpånæsen.
Men jo dårligere det går de græske finanser, jo mere vil
derivathandleren skulle dække sig ind ved at spekulere i, at
obligationernefalder–ogdenvarmekartoffelhavnerdermed
hosGrækenland,sigerPhilipponnat:
”Manskalaltsåsælgemereogmereietobligationsmarked,
hvorderhandlesmindreogmindre.Ogdetmedførerenned-
adgående spiral, hvor obligationspriserne falder, og statens
renteudgifterdermedsendesivejret“.n
➼
set i baKspejlet ville vi ønsKe, at Cds-speKulanterne havde foretaget
flere speKulationer for at drive disse Cds-priser op til et niveau, der
ville have refleKteret græKenlands sande øKonomisKe problemer.
for så ville verden være blevet advaret allerede i 2003 eller 2004 om,
at der var et seriøst problem, der sKulle ordnes“DarrellDuffie,finansprofessor,StanfordUniversity
hvad er nakedcredit deFault swaps? En ”credit default swap” (CDS) fungerer som en forsikring, der giver indehaveren ret til erstatning i tilfælde af tab på udlån til en virksomhed eller en stat. Markedet for disse værdipapirer steg ifølge Financial Times fra 1 billion dollar i 2001 til 62 billioner dollar i 2007 – omtrent det samme som klodens samlede bruttonationalprodukt – men var i 2010 tilbage på 26 billioner dollar.
Man kan også købe CDS’er, der giver ret til erstatning, hvis en given virksomhed eller et givent land går fallit, selvom man ikke har lånt dem penge. Disse typisk stærkt speku-lative investeringer omtales som ”naked credit default swaps“.
Stort set alle pengeinstitutter yder i dag lån med Vækstkaution. Alene i 2011 har næsten 500 små og mellemstore virksomheder søgt om Vækstkaution i samarbejde med deres erhvervsrådgivere.
Bruger du Vækstkaution i rådgivningen af dine kunder?
Hvis ikke, er det værd at overveje, hvis du står med en kunde, som har svært ved at stille tilstrækkelig sikkerhed for finansiering til for-retningsudvikling, til nyt produktionsudstyr eller måske til køb eller etablering af en virksomhed.
Vækstkaution kan bruges til at afdække risikoen på garantier, bank- eller realkreditlån samt i forbindelse med leasing og facto-ring. Ansøgningsprocessen er enkel, og vi giver svar på de fleste ansøgninger inden for 2-4 uger.
HuSk
At Vækstkaution dækker 75 pct. af jeres tab efter sikkerheder • og øvrige kautioner på finansiering på op til 10 mio. kr. For den del af finansieringen, der overstiger 10 mio. kr., dækker kautionen 65 pct. af tabet.
At hele kautionsbeløbet udbetales, så snart lånet er mislig-• holdt. I skal ikke vente på, at sikkerhederne bliver realiseret.
At kautionen er garanteret af staten. Derfor skal I reservere • væsentlig mindre kapital til engagementet.
At kautionen har en løbetid på op til 10 år. •
Læs mere på vf.dk, eLLer ring tiL en af
vores kautionschefer på 35 29 86 00
KontaKt VæKstKaution på 35 29 86 00
Vækstkaution – nu også for garantier
Finans december 2011.indd 1 22-11-2011 14:53:17
bankhistorie
arK
IveT
44 Finansdecember2011
Bevægede man sig i skumringen gennem et hovedstrøg i en
byfor50årsidenidecembermåned,vardergodechancerfor
atkommeijulehumør.Udpågadensglattebrostenstrømmede
butiksvinduernes varme julelys. Forventningsfulde børn tryk-
kede næserne flade mod de kolde ruder, bag hvilke der var
pyntet med nissemænd og snelandskaber. På ens tur gennem
handelsgaden blev man mødt af frysende juletræssælgere,
højlydtkorsangfraFrelsensHærsamthorderaftravlemenne-
skerbærendepåfyldteposermedjulensnødvendigheder.
Men inden julegaverne til spændte børn og taknemmelige
bedstemødre kunne købes, måtte den lange vej først lægges
forbibanken.Herbefandt familiensslidsomtopsparedemidler
sig.
Oppe ad den høje stentrappe og inde bag den tunge ege-
træsdør ankom man til det højloftede rum båret af søjler og
højtidelighed.
Menhervarderingenjulestemning.Sletikke.
I bankens ekspeditionslokale blev man ramt af en fugtig
varmebølge.Gulvetvardrivvådtfrafolkshårdtprøvedefodtøj,
ogfugtdrevnedadvinduerne.Enstorskareafkunderventede
utålmodigt, svedende i deres uldfrakker, bevæbnet med en
bankbog.Ventetidenblevanvendttilsmåsnakkenmedbekendte.
HarIfåetkøbtjulegaver,oghvordangårdetmedbørnene?
Bag skranken var der hektisk aktivitet. Assistenterne og
eleverne betjente i hast kunderne. Bevægelserne var næsten
febrilske,ogblikkeneflakkederundtvedpapirerne.Noglekun-
der skulle have deres sparepenge givet fri til julegaveindkøb.
Andre ville hæve deres renter, som blev tilskrevet deres konti
inden den 11. december. Andre endnu skulle betale afdrag på
lånet.Detvarsnartfandensfødselsdag,ogsenestidenefter-
følgendeterminsugeskulleafdragetfalde.Ogsåligeoptiljul.Så
var der kunder fra byens erhvervsdrivende. De var de mindst
tålmodige,ogderblevofteskævettilbankensstoreuroppepå
væggen. Virksomhedens regninger skulle betales inden nytår.
Deresegnekundervardermåskeogså.Deskullehævepenge,
sådeselvkunnenåatbetaleindenårsskiftet.
Altskulleværeafviklet,indenrådhusklokkerneslogden31.
vedmidnat.Ogbankensegneforholdskulleogsåværepåplads.
Altskullegøresop,sååretsregnskabkunneståfunklendeklart
udenhængepartier.
Træthedengnavede ipersonalet.Dageneblev lange,ogde
fortsatte efter lukketid til ud på aftenen. 2. juledag var en
arbejdsdag,naturligvis,ogden31.decemberfortsattemantil
udpåeftermiddagen.Den1.januarvarmantilbagevedsinpult.
Deekstratimerogdeneventuellefornøjelsehervedbarløn-
nenisigselv.Overarbejdsbetalingvaretendnuukendtbegreb.
Ogindeibankensekspeditionslokalevarderikkeskyggenafjul.
Kunutålmodigventenoghårdtarbejde.Måskekunnemanhøre
FrelsensHærudefragaden.
Midtialtravlhedenkunneetlillelyspunktopstå.Vedskran-
kenstodenkvindeomgivetaftresmåbørn,derknapkunnese
over den. Hun afleverede et lille hæfte med påskriften Julens
Glæde.Heleåretigennemvarkvindenderhjemmehver14.dag
blevetopsøgtafenihærdigdamefradennespareforening,som
gav familier med få midler muligheden for at lægge nogle
møntertilside.Tiljulensglæde.
Nukomdetiludbetaling,sådenlillefamiliemedroisindet
kunnefejrejulmedgodmadoggavertilbørnene.Etlillelysien
ellersmørktid.n
Julemånedenerligmedoverarbejdeforansatteidenfinansiellesektor.Sådanvardetogsåførhen,menmidtitravlhedenkunnederogsådukkeetlillelysop
julens glæde
AfBrianWiborg,DanskPengemuseum
CTcoin Danmark A/SOdense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35www.ctcoindanmark.com · [email protected]
Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks
· CTcoin Penguin tæller med større hastighed
· CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau
· CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger
Model 701 Møntkar 175 kg
Model 709 sorterer i 9 sække
Model 726 6 sække usorterede
Sikringsboks til alle modeller
ENKEL
BETJENING
For kunder og
personale
Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks
NYHED2011
46 Finansdecember2011
JonasLundbekHansenstartedesinkarrieremedatskriveenph.d.omsandrillerpåhavbunden.IdagarbejderhansomchefanalytikeriNordeaMarkets,hvorhankansestrukturerihvad,derminderomkaos
AfMetteTolling,[email protected]:CasperBalslev
portræt
Forestildigetblikstillehavmedentotaltfladsand-
bund.Forestildigså,atenpartikelrykkeretenkelt
sandkorn væk fra sin plads. Bittesmå hvirvel-
strømme opstår som følge af den mikroskopiske
forskydning, og på kort tid dannes en lille bunke
sandbagdenminimalefordybning.Duharhermed
begyndelsen på en sandrille. Det er for øvrigt
sammeprincip,derliggerbagdensvimlendesom-
merfugleeffekt:EtbaskmedvingenoverArgentina
kanskabeentornadooverTexas.
DetfysiskefænomenharJonasLundbekHansen
nærstuderet i en ph.d. Oprindeligt ville han gerne
haveværetastrofysiker,mendahanstodmedsit
bevisihånden,klartilatindtagerummetmedpapir
ogpen,varderpådettidspunkt ikkesåmegetat
kommeefteriDanmark,såJonasgikenandenvej.
Hanvalgteatbrugesinindsigtomsandrillernetilat
arbejdemeddynamikkenifinansmarkedet.
Fysiker i banken
MenførhannåedetilsyvendesaliNordeashoved-
kvarter på Christianshavn som chefanalytiker, gik
hansvejeogsåforbietfirma,derudvikledecompu-
terspil.Senerearbejdedehanmedelektroniskkrigs-
førelseiForsvaretsForskningstjenesteogtogogså
treåriSaxoBanksomkvantitativanalytiker.Tilslut,
i en alder af 37 år, førte hans farverige karriere
og sandrillerne ham til Nordeas Markets-afdeling,
hvorhanharværetinutreår.
Men inden vi giver forklaringen på, hvad de
smukke formerpåhavbundenhar atgøremedde
hakkedekurverpåfinansmarkedet,vilvidvælelidt
vedJonas,dermåsigesatsiddei lidtafendrøm-
mesituation,hvismanskaltrohansegneord:
”Jajegharetfantastiskjob,synesjegselv,frem-
ragende kollegaer, og Nordea er et virkelig godt
stedatvære“,sigerhan.
det bliver personligtDerhjemme på Frederiksberg har han en kone og
fembørn,mendetforhindrerhamikkeiatgåopi
arbejdetmedlivogsjæl.
”Jeger ikkefødtmed,atfinansverdenenerdet
mest spændende, men jeg læser da de lyserøde
sidernuoginteresserermigfordetaffagligeårsa-
ger. Forskellen mellem arbejde og hobby er også
næstenudvisket,for jegtagerarbejdetmeget ind.
Detblivernæstenenpersonligtingatfåtingenetil
atvirke.Jegtror,deterenfysikerting:atdet,man
laver,vilmangernehaveeriorden“,fortællerhan.
NogetkulturchoksynesJonasikke,hanharople-
vet,dahankomind ibankverdenen. Ikkefordider
ikkevarstorforskelpåatarbejdepåetinstitutmed
andre fysikere og så at arbejde med finansmarke-
det.MenJonastrivesgodtmed,atforholdforan-
drersig.
”Derermangeting,derikkeharværet,somjeg
troedepåforhånd,ogdagligtbliver jegoverrasket
over, hvad der nu gør sig gældende af faktorer
rundt omkring. Jeg er måske mest blevet overra-
sket over, hvor hurtigt det går. En af de ting, jeg
godtkanlide,er,atjegfårdirektefeedbackpådet,
jeglaver.Jegskriverikketeorierogpublicererdemi
enartikeloghåberpå,atnoglekollegaervilkom-
menteredet.Herfårjegdommenmeddetsamme“,
sigerhan.
her brydes reglerneJonas’ arbejde består af to væsentlige dele. Dels
overvågeroganalysererhanmønstre i finansmar-
kedet,ogdelsdesignerhanavanceretsoftwaretil
at udføre de tusindvis af handler, der går gennem
Nordeas hovedbygning på Christianshavn. Dybest
set handler det for Jonas om at skabe et system,
dermuliggør,athanogkollegernekanfådebedst
muligeprisertilgavnforkunderne.
”Finansmarkedet har ændret sig utrolig meget
efter krisen. Hvert halve år ændres de underlæg-
gende lovmæssigheder. I fysikharduelektromag-
netismeogtyngdekraft,ogdereglerstyrer,hvor-
danuniversetbevægersig.Påfinansmarkedetvirker
detnærmest,somomreglerneellerdenunderlig-
gende dynamik ændres hvert halve år“, forklarer
han.
Fysikereifinansverdenenerefterhåndenethalv-
gammelt fænomen. Det hele startede i midthalv-
fjerdserne med den revolutionerende Black-Scho-
les-formel. Med den kunne man regne prisen på
optioner ud, hvilket ændrede markedet fuldstæn-
dig. Derfra tog udviklingen fart, ikke mindst på
grund af stadig mere avancerede computere blev
dersatflereogflereformlerpåfinansmarkedet.
det virker tilfældigtOghernårvitilbagetildebølgendesandriller,der
virkersåtillokkendeenvarmsommerdagvedklit-
terne. Sandriller virker på en måde ret tilfældige,
ligesomsåmangeandreting iverden;enkystlinje,
etdalendesnefnugellerskyernepåhimlen.Mender
erenordenialledissefænomener,ogdenharogså
etnavn:fraktaler.Sammeumiddelbaretilfældighed
sesogsåifinansiellekurser,ogdeterderfor,Nordea
harbrugforensomJonas,derkansestrukturer i
hvad,derminderomkaos.
”Dér,hvordetvirkertilsyneladenderodet,dérer
derlovmæssighedergemt.Deterdetsammemed
foreksempelDowJones-indekset,somertilsyne-
ladenderodet,menhvorderalligevelergemtnogle
strukturer“,uddyberJonasogfortsætter.
”Etfantastiskeksempelervalutamarkedet,hvor
enhelmassespillereharforbindelsetilhinandenpå
forskellige måder. Man kan se, hvordan priserne
bevægersigsomenfunktionafdet,oghvordanen
lillepåvirkningkanskabekaskaderaf storebevæ-
gelser“.
Ogdeterligesometlillesandkorn,derfjernesfra
havbunden,ogsompåkorttidlæggerkimentilde
bølgedesandrillervedvandkanten.n
”finansmarkedet har ændret sig utrolig
meget efter krisen. hvert halve år ændres
de underlæggende lovmæssigheder“,
mener Jonas lundbek hansen
47Finansdecember2011
48 Finansdecember2011
[email protected]:MartinDamKristensen
Stress-sygemeldteskalikkeliggehjemmeunderdynen,mentilbagepåjobbetiettempo,derpasserbådedensygemeldteogarbejdspladsen,lyderfilosofienbagetforsøgpåArbejdsmedicinskKlinikiAalborg.Etforsøg,derhjalpGitteNørgaardfraNykreditpåhøjkantigen
arbeJdsmilJø
49-årigeGitteNørgaardharaltidhafttravlt,menikkemere,
endathunharkunnetplanlæggesigudafdet.Men jobbet
somsikkerhedsadministratorhosNykreditvarilangtidpræ-
getafekstremtravlhedogetstorttidspres,dertilsidstgjorde
planlægningumulig.
”Jegkunneikkesoveomnatten,havdeondtimaven,kunne
ikke koncentrere mig og følte efterhånden, jeg levede i en
boble. Jeg vidste, der var noget helt rivende galt“, fortæller
GitteNørgaard,dergikpåjagtefterenløsningpåsinefter-
håndenuholdbaresituation.
Menligemegethvorhunsøgtevardet,somomhjælpen
førstvillekomme,dendaghunblevsygemeldt.Hervarhjæl-
pen psykologsamtaler gennem hendes arbejdsgiverbetalte
sundhedsforsikring. Problemet var bare, at der var ventetid
hospsykologen,ogimensgikGittehjemmeogblevmereog
merefrustreret.
”Der var så mange ubekendte. Eksempelvis hvor lang tid
skal jeg være hjemme, hvad skal der ske, hvornår bliver jeg
rasknoktilatkommetilbagepåarbejde?Jegvidsteikke,hvad
jegskullegribeoggøreioghavdeingentilatguidemig.Det
varligesåfrustrerendesomminarbejdssituation–barepåen
andenmåde“,fortællerGitte,dertilsidstviasinpraktiserende
lægeblevhenvisttilArbejdsmedicinskKlinikiAalborg.
tidlig indsatsHer stiftede Gitte for første gang bekendtskab med projekt
”Stress-sygemeldt–tilbagetilarbejdet“–ettreårigtforsøg,
hvisformålerathjælpestress-sygemeldtetilbagepåarbejds-
pladsen i et tempo, der passer både den sygemeldte og
arbejdspladsen.
For Gittes situation er ikke unik, siger projektleder og
socialrådgiverViviImerHansen.Stadigflereveluddannedeog
hårdtarbejdendemedarbejderegårnedmedflaget,ogmange
afdemenderienondspiral.
”Ofteforværresstressenafatgåderhjemme,ogderkan
komme tilstødende problemer af både økonomisk og hel-
bredsmæssig karakter. Dertil kommer, at tilknytningen til
arbejdspladsenbliverdårligere,ogrisikoenforenfyreseddel
større.Stresserikkesomeninfluenza,hvorsymptomernekan
behandlesvedatlæggesigunderdynen.Detkræverentidlig
indsatsogengenoptræningsplan,hvordulangsomt,mensik-
kertvendertilbagetilarbejdspladsen“.
Forsøgeteret13-ugers-forløb,sombestårafindividuelle
samtalermedpsykologogsocialrådgiver,gruppeterapiogen
tilbagevendingsplan.Derudoverkanarbejdspladsen,hvisden
ønsker det, få rådgivning omkring implementeringen af en
stresspolitik.
Projektet, der har varet i 2½ år, er i første omgang for
stress-sygemeldte, der har været sygemeldte i under otte
uger og er bosiddende i Aalborg Kommune. Projektet løber
fremtiloktober2012,ogderarbejdespå,atderpåbaggrund
afprojektetsforeløbigeresultaterkanudarbejdesettilbage-
vendingsforløbforRegionNordsstress-sygemeldteborgere.
samarbejde med arbejdspladsenForGittebetøddeltagelseniforsøget,athuneftertremåne-
derssygemeldingvarklartilatstartepåarbejdetigen–ifør-
steomgangtotimerfiredageomugen.Hverugearbejdede
hunenhalvtimemereomdagen,såhuntilsidsteftergodtfire
månedervartilbagepå37timerigen.
Selvetilbagevendingsplanener, ifølgeprojektlederen,alt-
afgørendeforensuccesfuldtilbagevenden.Konceptetersim-
pelt–derskallangsomtskruesoppåtoknapper–tidenog
kompleksiteten af arbejdsopgaverne. Arbejdsopgaverne skal
stress er ikke som inFluenza
49Finansdecember2011
inddelesigrønne,guleogrødeopgaver.Degrønneerrutine-
prægede,haringenstrengedeadlinesogkanløsesudenatder
erkontaktmedkunder/kolleger.Deguleharforholdsvislange
deadlinesoglidtmereansvar,mensderødeopgaverharkorte
deadlines, kræver kontakt med andre, hvor der eksempelvis
skalredegøresforstatuspå igangværendeopgaver,oftehøj
kompleksitetogkræverstortoverblik
Selvommanrykkeretniveauhøjereop,vilopgaver iden
underliggende gruppe stadig kunne varetages i det nye
niveau.”Voresprinciper,atdetermedatskruegodtnedfor
beggeknapper–bådedentidsmæssigeogkompleksiteten i
arbejdsopgaverne – når man starter, så man sikrer, at man
kommertilbagepåarbejdetogfaktisklanderder.Skruerman
forhøjtop,errisikoenfornederlagstor.Deterbådeenfru-
strationformedarbejderen,menkanogsågørearbejdsgive-
rens tålmodighed kortere“, fortæller Vivi Imer Hansen, der,
hvisdeltagerenønskerdet,tagermedtilmødetmedarbejds-
giverenogpræsentereretbudpåentilbagevendingsplan.
”Stortsetallearbejdsgivereidetherprojektharvistvillig-
hedtilat indgåetsamarbejde.Problemeterofte,atde ikke
ved,hvaddeskalgøreiforholdtildestressramte,sådether
bliverenløsning,somarbejdspladsenogsåermegetgladfor“.
I dag føler Gitte sig bedre rustet til at klare fremtidens
udfordringer,selvomangstenfor,atlæssetvælter,stadigvæk
ertilstede.
”Jegvilbare ikkenedmednakken igen,ognogledageer
stadigvækenkampatkommeigennem.JegerikkedenGitte,
jegharværet,menpådenandensidehåberjeghellerikke,at
jegbliverdetigen,fordetkanjegikkeholdetil“.n
”Jeg er ikke den gitte, Jeg har været, men på den anden side håber Jeg heller ikke,
at Jeg bliver det igen, for det kan Jeg ikke holde til“, siger gitte nørgaard
FinansForbundet: indFør en stresspolitik 13 procent af finansansatte føler sig virkelig meget eller ret meget stresset ifølge en medlemsrundspørge, som Fi-nansforbundet lavede i maj 2011 blandt 671 medlemmer.
"Vi har utallige gange opfordret arbejdsgiverne til at tage stress alvorligt og få implementeret nogle solide stresspo-litikker, der ikke blot opfanger de signaler, der måtte være fra medarbejderne, og hjælper allerede stressramte med-arbejdere, men som også er med til at forebygge den høje forekomst af stress blandt alle medarbejderne“, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby.
du kan læse mere om stress på
finansforbundet.dk/stress
50 Finansdecember2011
kompetenceafklaring
790servicerådgivereiDanskeBankharfåetstilletskarptpå,hvilkekompetencerdebesidder,ogdetharværetenmegetpositivprocesfordefleste
AfCarstenJø[email protected]:LisbethHolten,StigStasigogAlexTran
Skriv en liste med de ting, du kan, lød opgaven for 790
servicerådgivere,somDanskeBankharhaftigennemetkom-
petenceafklaringsforløb hos konsulentfirmaet AS3 Develop-
ment.Umiddelbart regnededeflestedeltagere ikkemed,at
listenvilleblivevoldsom lang,mendetblevden fornæsten
alle.
”Det var meget positivt at være med til, for med hjælp
frakonsulenternefikvimangefleretingpå listenover,hvad
vi fagligt har erfaring i, og hvilke personlige egenskaber vi
besidder,ogsomerværdifuldeivoresjob.Vierenuddøende
raceibanken,detvedvigodt.Menprojektetharhjulpetostil
at blive bevidste om vores kompetencer, som vi måske kan
bruge iandretyper jobfremover“,sigerMereteRasmussen,
dererservicerådgiveriDanskeBanksSorø-afdeling.
Kompetenceafklaringsprojektet begyndte med, at delta-
gerneiholdpåcirka20mødtesendagmedAS3-konsulen-
terne, hvorefter de hjemme skulle skrive ovenstående liste
over, hvad de hver især kan. Derefter blev de individuelt
coachet på regionskontoret og havde også en samtale med
deres lederomdereskompetencer, indendenoglemåneder
senere igensamledes igruppenmedAS3-konsulenterne.En
anden hjemmeopgave gik ud på at beskrive en perfekt dag
somservicerådgiver,hvilketogsågavstoftileftertanke.
MereteRasmussen, somer39årogharværet iDanske
Bankiseksårogførdetvarvedpolitiet,blevbevidstom,at
hunergodtilatopbyggenetværkogatskaberelationertil
kolleger.
”Jegfikogsåatvide,atjeginogengradudførerledelsesmæs-
sigeopgavervedatværeteamlederfordeøvrigeserviceråd-
givere i filialen og ved at lave vagtplaner i min tidligere
beskæftigelsevedpolitiet. Jegved,at jeg jobmæssigterpå
rettehylde,mendeøvrigetingvarsammenmedopfordringer
fraflerekollegermedvirkendetil,atjegvalgteatstilleopsom
tillidsmand“,fortællerhun.
Merete blev således valgt til tillidsmand for sine kolleger
for nylig og glæder sig nu til at skulle gennemgå Finansfor-
bundetstillidsmandsuddannelse.
direktør for en mellemstor virksomhedLisette Ellegaard Toft, 38 år og servicerådgiver i Danske
Banks Søndersø-afdeling på Fyn, er også meget glad for at
havedeltagetiprojektet.
”Detharværetrigtiggodtogspændende,atdererblevet
satsåmegetfokuspåosservicerådgivere.Deterviikkevant
til“,sigerhun.
Inden hun kom til banken i 2003, bestyrede hun blandt
andetentankstation,hvilkethun ikkeselvtænktesåmeget
over,dahunskulleskrivesin listeoverdekompetencer,hun
har. Men som konsulenten gjorde hende opmærksom på,
så kunne det sammenlignes med ”at være direktør for en
mellemstordanskvirksomhed“.
”Jeg er blevet bekræftet i, at jeg befinder mig på rette
hylde, og jeg vil helt sikkert gerne blive i banken mange år
frem.Jegergodtklarover,atmangejobvedkassenvilfor-
du kan
meget mere, end du tror
51Finansdecember2011
svinde, men jeg udfører en masse andre opgaver. Jeg producerer
megetforrådgiverneogfungerersomafløserforvoreskasserer,og
vedatkunnevaretagemangeforskelligeopgavertrorjegogså,man
bliverenmereværdifuldmedarbejder“,sigerLisette.
Ud over det netop overståede kompetenceafklaringsforløb har
hunløbendedeltagetibankensinternee-learning-kurser.
”Dererikkesåmangekursustilbudforos,mentilgengældharjeg
noglefantastiskekolleger,somermegetflinketilat læremigop i
nyefunktioner“,sigerLisetteogsmiler.
værdifulde medarbejdereTidligere har Backoffice-medarbejdere i Danske Bank været igen-
nemettilsvarendekompetenceafklaringsforløb.Detsketepåopfor-
dring af Danske Kreds og for midler fra den uddannelsespulje,
Finansforbundethartilatstøtteuddannelsesprojekterformedlem-
merneudeivirksomhederne.
”Deterdejligt,atbankendennegangerkommetpåbanenmed
midler til athjælpe servicerådgiverne til atbliveafklaretpåderes
kompetencer.Deteralfaogomega,atfolkbliverhjulpet,nårman
ståroverforensituation,hvorderesstillingerfaldervæk.Vihåber,
atbankenvilhjælpedefolk,sommåttemistederesjobidekom-
mende år, godt videre“, siger Kirsten Guntofte fra bestyrelsen i
DanskeKreds.
HRBusinessspecialistHelleFriisMelbyefraDanskeBanksHR-
afdeling, der er ansvarlig for projektet, udtrykker stor glæde ved
investeringen i servicerådgiverne,dernuerbedre rustet til frem-
tiden.
”Iforløbetharservicerådgivernefåetkortlagtalledekompetencer,
dereri'spil'påarbejdeogifritiden.Servicerådgivernesevaluering
påIndsigt(projektetred.)viser,atmangeubevistekompetencernu
erbeviste“,sigerHelleFriisMelbyeogtilføjer,atdetogsåeretmål
medIndsigtatøgejobtilfredshedenhosservicerådgiverne.
med i overenskomstenFinansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, finder det
megettilfredsstillende,atDanskeBankharfortsatdekompetence-
afklaringsforløb, som forbundet har hjulpet i gang med midler fra
uddannelsespuljen.
”Mange job vil forsvinde, og mange komme til i den finansielle
sektor.Derforerdetekstremtvigtigt,atmanfårafklaret,hvadman
kan–ogfinderudaf,hvadmanharlysttilatarbejdemed,såman
kanudviklesigmoddefremtidigejobfunktioner.OgspecifiktiDan-
skeBank,somjoharmeldtud,atderskalyderligere2.000personer
udafbanken,vildetværehensigtsmæssigtforalleparteratudvikle
demedarbejdere,dermåtteønskedet,sådekanfindeetandetjob,
ogdermedundgåfyringer“,sigerMichaelBudolfsen.
Hanpåpegerdog,atafklaringerneafkompetencernebørfølges
opafuddannelsesaktiviteter,såmedarbejdere,derønskerdet,kan
bevægesigmodandrejobiellerudenforsektoren.
”Vi fokuserer meget på kompetenceafklaring og mener, at det
bør indgå ioverenskomstensometelement,dergiverstorværdi
bådeforvirksomhedogmedlemmer“,sigerMichaelBudolfsen.n
”ved at kunne varetage mange forskel-
lige opgaver tror Jeg også, man bliver
en mere værdifuld medarbeJder“, siger
lisette ellegaard toft.
”servicerådgiverne er helt fantastiske
for vores bank“, siger hr business spe-
cialist helle friis melbye fra danske
bank.
merete rasmussen valgte at stille op
som tillidsmand efter at have fået
afklaret sine kompetencer.
52 Finansdecember2011
deT jurIdISKe
hjØrNeSkriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.
Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.
”Finanssektoren i krise“. Disse ord får vi tordnet i
hovedet af eksperter, samfundsdebattører og af
vores arbejdsgivere. For nogle har konsekvensen
alleredevistsig iformafenfyreseddel.Hvisduer
enafdem,somnuerjobsøgende,gørduklogtiat
læsevidere.Forhvilkerettighederharmanegentlig
som jobsøgende? Og hvilke forpligtelser har din
potentiellearbejdsgiver?
En arbejdsgiver kan som udgangspunkt frit
vælge,hvordanhanønskeratsøgepersonaletilsin
virksomhed.Detkanværeviaopslag,annoncering
viakontakttiljobcentretellerlignende.Dergælder
dog en række begrænsninger, når det kommer til,
hvad en arbejdsgiver kan kræve, når et job bliver
udbudt.
Eksempelvis indeholder ligebehandlingsloven et
forbudmod,atdervedannonceringangives,atder
søgesellerforetrækkespersonerafetbestemtkøn.
Afforskelsbehandlingslovengælder,atderikkemå
angives,atdertilansættelsesøgesellerforetræk-
kes en person af bestemt race, etnisk oprindelse,
hudfarve,religion,politiskoverbevisningelleralder.
Dettegælderdogikkeidetilfælde,hvorarbejdsgi-
verens virksomhed har til formål at fremme et
bestemtpolitisk,religiøstellerkønsbestemtformål.
Søger den lokale svømmehal en bademester til
mandeomklædningen, kan arbejdsgiver godt søge
en mandlig medarbejder uden at komme i clinch
medloven.Annoncererdenlokalebankfilialefteren
mandlig privatrådgiver på grund af overvægt af
kvindeligeprivatrådgivereiafdelingen,kandettetil
gengældværeistridmedlovgivningen.
Dinehændererklamme,duernervøs,ogordene
harlidtsværerevedatkommeudmellemlæberne
endnormalt.Defærrestevilligefrempåstå,atjob-
samtalen er sjov. Når du kaldes til samtale, er det
vurderet,atduerfagligtkvalificerettiljobbet.For-
måletmedsamtalenbestår i at afdække,hvorvidt
dine fagligekompetencer reeltmatcher jobbet,og
erdesudenenvurderingaf,omkemienpasser.
Derfindes ikke i lovgivningendirektebegræns-
ninger i arbejdsgiverens adgang til at stille dig
spørgsmål.Dettegælderogsåprivateforhold.Der
erdogenrækkeforhold,somdenarbejdssøgende
ikkeerforpligtettilatoplyse.
Eksempelviserdetproblematisk,hvisdenpoten-
tielle arbejdsgiver spørger ind til dine familiemæs-
sige forhold, herunder om graviditet og planlagt
graviditetundersamtalen,dadetkunnegiveindtryk
af, at der lægges vægt på dette kønsbestemte
fænomen, hvilket er i strid med ligebehandlings-
loven.Somjobsøgendeermanikkeforpligtettilat
oplyse om en eventuel graviditet – heller ikke
direkteadspurgt–hellerikkeselvomdetbetyder,at
manikkevilkunnevaretagesinstillingidenperiode,
man er på orlov. Dette gælder fastansatte såvel
somvikaransatte.
Arbejdsgiveren må gerne spørge til helbreds-
forhold,menkundem,derharrelevansfor jobbet.
Drejerdetsigforeksempelomenstillingsomflyt-
temand,måarbejdsgiverengernespørge,omduhar
problemer med ryggen. Derimod er det ulovligt,
hvisarbejdsgiverenspørgertildithelbredgenerelt.
Bliverdutilsamtalenspurgtomdinehelbredsmæs-
sige forhold, for eksempel om du har en alvorlig
sygdom,ellerhvormangesygedageduhavdesidste
år,erdetistridmedloven.
Somjobsøgendehardudogenselvstændigfor-
pligtelsetilat informereomforhold,derforventes
at have afgørende betydning for dit ansættelses-
forhold. En fortielse af sygdom, der får betydning
for ansættelsesforholdet, kan indebære, at du ef-
terfølgendekanopsigeselleriværstefaldbortvises.
Der kan være forskellige årsager til et afslag.
Arbejdsgiveres begrundelse for afslag er dog
begrænsetafdenlovgivning,dergælderpåområ-
det.Disseloveerblandtandreligebehandlingsloven
og forskelsbehandlingsloven, som har til formål at
gode værktøjer er det halve arbejde
AfMaliaMimountBarrou,juridiskkonsulentiDanskeKredsIllustration:MortenVoigt
Finansdecember2011 53
?
drejer det sig for eKsempel om
en stilling som flyttemand, må
arbejdsgiveren gerne spørge, om du
har problemer med ryggen. derimod
er det ulovligt, hvis arbejdsgiveren
spørger til dit helbred generelt“
?frihed til behandling efter røveriSidsteårvar jegudsat foret røveri, somharpåvirketmigmeget. Jeg var sygemeldt 3 måneder og gik til samtalermedpsykolog,før jegkunnevendetilbagetilmitarbejde ibanken.Efterenlængereperiode,hvordetergåetnogen-lunde,erdethelevendttilbage,ogjegskalbegyndeatgåtilpsykologigen.Minchefsiger,atjegskalbrugeafspadseringpåmitfraværtilpsykologsamtalerne.Detsynesjegikkeerrimeligt,menhvadharjegrettil?
Med venlig hilsen Sanne Jensen
SvaRDer er en særlig bestemmelse i vores overenskomst, somsikrer dig ret til psykologhjælp inden for en periode af 12månederefterrøveriet.Detfremgårdirekteafbestemmel-sen,atvirksomhedengiverdigfrihedmed lønogafholderudgiftenvedbehandlingen.Periodenpåde12månederkanudvidesefterenkonkretlægeligellerpsykologiskvurdering.Du kan muligvis få en § 56-aftale efter sygedagpengelo-vensregler,hvisditfraværvedbehandlingenerpåminimum4timer inklusivedentid,dubrugerpåtransport tilog frapsykologen.Aftalenskalgodkendesafkommunenogbety-der,atdinvirksomhedfårsygedagpengefordetimer,dugårtilpsykolog..
Venlig hilsen Birgit Larsensocialrådgiver
sikre lige behandling uanset køn, handicap,
alder, race, politisk overbevisning, etnicitet,
hudfarveogreligion.
Enkvindeligmedarbejderkaneksempelvis
ikkeafvisesmedhenvisningtil,atvirksomhe-
denkunharbade-ogomklædningsfaciliteter
tilmænd,daafslagetaleneerbegrundetikøn
ogikkeobjektivekvalifikationerogderforkan
betegnes som kønsdiskrimination. Lige såvel
som en ældre jobsøgende ikke kan afvises
medhenvisningtil,athanfalderudenforvirk-
somhedensmålgruppe,vedatdetnuværende
teamerungt.HvismanermedlemafFinans-
forbundet og oplever at blive diskrimineret i
forbindelse med jobsøgning, skal man straks
tagekontakt til sinkredsellerFinansforbun-
det,somvilvurdereforholdene.
Finansforbundets arbejdsmarkedskonsu-
lenter tilbyder en række serviceydelser til
medlemmer, somer jobsøgende.Herkandu
få vejledning til at skrive en ansøgning og
goderådomjobsamtaler.n
54 Finansdecember2011
seniorGruppe: reGion midtjylland– århus
julefrokostUnderspisningenunderholderpianistindeA.Kvorning.
Tid: 13.decemberkl.12.30.Sted: SabroKro,Viborgvej780,8471Sabro.Pris: Gratis,drikkevarerforegenregning.Frist: 10.december.Tilmelding:LeifM.Pedersen,Langøvænget
38,8381TilstE-mail: [email protected]
seniorGruppe: reGion hoVedstaden– nordsjælland
VisesangVistartermedkaffeogbrødsamtnytomvoresarrange-menteriførstehalvdelaf2012.Dereftervilderværemulighedforat”skydepåpianisterne”,indenvisesangerenHanneKjærakkompagneretafGretheHermansentagerovermedviserfradengang,viallevaryngre:PH,Liva,BennyAndersenm.m.Tid: 11.januar2012kl.14.Sted: Kirkehavegård,Kirkehaven16-18,3450Alle-
rød,ligevedkirken.FraS-togs-stationenerdercirka10minuttersgang.
Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer. arrangementer For seniorer
Pris: Gratisformedlemmer,ledsagerebetaler50kroner.
Kontonr.: Reg.nr.4001,konto.nr.3204902488.. Frist: 15.december.Tilmelding:ErikMathiesen,Lindehøj135,2990Nivå,tlf.
45865523,e-mail:[email protected],Nørrevej9,3230Græsted,tlf.48390205,[email protected].
Bemærkninger:Medlemmerbedessættekrydsikalen-derenden8.marts,hvordererenturtilFuglsangKunst-museum,ogden8.-10.majturtilNakskov(kunfåplad-ser).VoresturtilFrimurernesStamhuskanførstgennemføresisidstehalvdelaf2012.Medlemmersomharmistettålmodigheden,kanringeellerskriveetkonto-nummertilLeoogfåderespengeretur.
Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.
Navn:
Adresse:
Postnr./By:
Telefon: Antaldeltagere: Stigerpåi:
jeG tilmelder miG arranGementet:
seniorgruppen region midtjylland - århusJulefrokost,13.december
seniorgruppen region hovedstaden - nordsjællandVisesang,11.januar
Gør diG Gældende
Tilmeld dig Finansforbundets frivillige medlemspanel, hvor du kan give din mening tilkende om aktuelle emner i dit arbejdsliv.
Meld dig til på finansforbundet.dk/medlemspanel
Læs mere om de forskellige medlemstilbud og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside. www.finansforbundet.dk/it. På hjem-mesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra IT-klubben direkte på din mail.
IT-kLubben har I 2011 bL.a. hafT fokus På:
• Overenskomstarbejdet- for at sikre, at de it-ansattes ønsker og krav indgår i finansforbundets arbejde med den nye overens-komst.
• Arrangementeroggå-hjemmøder – bl.a. med fokus på an-droid, office, Cloud Computing og outsourcing.
• Samarbejdetmedandreorganisationer - eksempelvis part-nerne i CfIr, som bl.a. har resulteret i, at de meget succesrige Getfit fyraftensmøder nu også gennemføres i aalborg.
• Kompetenceudviklingogkurser – bl.a. udvikling af et spæn-dende apps-kursus, som er gennemført med succes to steder i landet. samtidig arbejdes der via CfIr- partnerskabet mål-rettet på at kortlægge kompetencebehovet - og på at skabe overblik over den uoverskuelige mængde af uddannelses- og efteruddannelsestilbud der eksisterer i relation til finansiel it.
I 2012 GLæder IT-kLubben sIG Især TIL:
•at finansforbundets nye ”styrk dig selv koncept” giver mulig-hed for langt flere spændende kurser og arrangementer for it-målgruppen. Glæd dig til en række aktiviteter bl.a. med fokus på mobile platforme, applikationsudvikling og det nyeste inden for Windows og office!
•at samarbejdet på kompetenceområdet i CfIr udvikles yderli-gere, så der kan lanceres en række spændende nye uddannel-ser og kompetenceudviklingstilbud for de it-ansatte.
•at analysen af outsourcingstendenser i den finansielle sektor skaber grobund for at arbejde fremadrettet og konstruktivt med globalisering og outsourcing.
Læs mere på IT-klubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it
Gå-hjem-møde i Januar:
den MobILe bruGer I 2012
nutidens IT-bruger stiller større og større krav til en mobil arbejdshverdag. for bare få år siden var de fleste arbejdspladser stationære, men med udviklingen af hurtigere mobile internet-forbindelser og mindre PC´er, Tablets og smart Phones er der blevet skabt et behov for at vi kan arbejde, uanset hvor vi er i verden.
23.januariBallerupog30.januariSilkeborg.
IT-kLubbenJuLehILsen fra
Evnentilatskriveengodansøgningermåskevig-
tigereendnogensindeidennetid,hvorkrisenskær-
perkonkurrencenomdegodejob.Mensomdeter
tilfældetmedudformningenafcv’etogdinperson-
ligebranding(seFinansnummer9og10),kanmål-
bevidstarbejdebringediglangt.
Hvis du brændende ønsker at finde et nyt job,
børduikkenøjesmedatsøgeopfordredestillings-
opslag, for det vurderes, at 75 procent af alle job
formidlesvianetværkoguopfordredeansøgninger.
”Uopfordrede ansøgninger skal prøves. Det kan
være, at du får et lucky punch. Hvis ikke, kan du
måskesenerefåtilbudtetjobivirksomheden,også
erderselvfølgeligogsåenrisikofor,atdinansøg-
ning havner i skraldespanden. Men i realiteten er
derikkesåmegetattabevedatsøgejobuopfor-
dret“, siger Kristine Blom-Hoffbeck, konsulent i
Finansforbundetsjob-ogkarrierecenter.
En uopfordret skriftlig ansøgning bør ifølge
hende kombineres med en opringning til virksom-
heden,entenførellerefteratansøgningenskrives.
”Jeg har fulgt jer længe og føler nu, jeg er klar
til et sceneskift. Jeg synes rigtig godt om jeres
værdier, men hvordan fungerer jeres arbejds-
plads?“, kunne man indlede sin henvendelse, efter
at man selvfølgelig havde orienteret sig grundigt
omvirksomheden.Vedatdemonstrere,atmanhar
etgodtkendskabtilvirksomheden,ogatmanhar
lyst til at arbejde der, vil det ofte vække en nys-
gerrighedog interessehosvirksomheden,påpeger
KristineBlom-Hoffbeck.
”Jeg ville ringe til virksomheden, for at de skal
huskemig,menogså forat fåkonkretviden, som
jegkanbrugeiminansøgning,oghvismanligefrem
kanskabeenrelationtilpersonen,manringertil,og
skrive ’som vi talte om i telefonen’ i ansøgningen,
ermannåetlangt“,menerhun.
Hvis ikke den uopfordrede ansøgning giver
resultat, kan man sagtens ringe til virksomheden
nogentidefterogforeksempelsige:”Jegergodt
klar over, at jeg søgte job uopfordret, og at I ikke
harbrugfornogenligenu.Menjegvilgernevide,
hvadjegkangøreforatoptimereminemuligheder
foratfåjobhosjersenere“.
Ogmankangodttilladesigatvendetilbageflere
gangetilvirksomhedenmedmånedersmellemrum.
Det viser, at du meget gerne vil have et job hos
dem,ogderertalrigeeksemplerpå,atihærdighed
betalersig!
Nårdetgælderdenopfordredeansøgning,råder
Kristine Blom-Hoffbeck også til, at man ringer til
virksomheden for at høre nærmere om stillingen,
indenmanskriversinansøgning.Ogermanudefor
ikkeatfånogetsvarpåsinansøgning,børmanikke
væreblegforatringeogopdragelidtpåvirksom-
heden.”Jeghørteikkefrajerogkanforstå,atjob-
beterbesat til anden side – mendetvil væreen
stor hjælp for mig fremadrettet, hvis du kan give
mig lidt feedback på, hvorfor jeg ikke fik jobbet“,
kunnehenvendelsenlyde./ CJO
finansJob
56 Finansdecember2011
Intet at tabe ved at søge job uopfordret Formuleringen af din skriftlige ansøgning er en
balanceakt, hvor det gælder om at skrue tilpas op for ydmyghed og for selvfedhed, mener Kristine Blom-Hoffbeck, konsulent i Finansforbundets job- og karrierecenter. Hun anbefaler følgende opbygning af den skriftlige ansøgning: › Placer gerne en tyk grå eller farvet streg eller bjælke øverst, så papiret visuelt ikke kun frem-træder som sorte bogstaver på hvid baggrund. › Øverst til venstre skal navn og adresse på modtageren af ansøgningen placeres samt dato. overskrift: Få med det samme dine kerne-kompetencer i spil – og brænd for det!Her bør du kort beskrive dig og det job, du søger. For eksempel ”Serviceminded, dynamisk kvinde søger job som kundemedarbejder”. Drop ”jf. stillingsannonce X …“. indledning: Rammerne sættes”Jeg har fulgt jer i årevis, og nu må tiden være inde til også at søge job hos jer“ – eller noget lignende. Her må man gerne smøre lidt tykt på, men med ud-gangspunkt i oprigtig interesse. Der er altid noget, man kan brænde for ved et job/en virksomhed. › 2. afsnit: virksomheden – det skal også handle om den!Afsnittet bør være svaret på spørgsmålet: ”Hvad er det ved jer, der gør, at jeg brænder for at arbejde hos jer“?Research gerne på virksomhedens værdier. › 3. afsnit: din person – lav en ”krog fra dit cv til jobkravet i prosa“.Afsnittet bør være svaret på spørgsmålet: ”Hvad er det ved mig, der gør, at jeg kan skabe værdi for jer”? › 4. afsnit: oplæg til samtaleAfrunding: ”Jeg håber, at jeg har vækket jeres nys-gerrighed, og at I dermed har fået lyst til at få sat ansigt på mig“ etcetera. › 5. afsnit: afslutningDe bedste hilsener + fulde navn. Adresse, mail og telefon kan stå i sidefod.
hverken For ydmyg eller For selvFed
57Finansdecember2011
Sådan bliver du tilfreds med dit job
39procentafdestuderendetvivlerpå,atderesuddannelsergiverdemde
nødvendigekompetencer,defårbrugfor ifremtiden,viserenundersøgelse,
som LO’s Ugebrevet A4 har foretaget blandt 535 studerende fra en
række af landets lange videregående uddannelser. Det kan måske
skyldes,atdeenstordelaf tideneroverladt til sigselv. Ihvert fald
klagerknap32procentoverfor fåundervisningstimerogformeget
selvstudium.
Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF) ser formand Magnus
Pedersenmedstoralvorpå,atsåmangestuderendevakler i troen
påderesegneevner.
”Deterjouddannelse,derisidsteendeskalsikre,atvikommerud
afkrisen.Ogsikre,atviungefårdenødvendigekompetencer,såvi
rent faktiskkanvaretageenrækkevigtigeopgaver,nårvikommer
ud“,sigerMagnusPedersentilUgebrevetA4ogspørger:
”Forhvemharlysttilatblivebehandletafenpsykolog,dertvivler
på,omhanergodnok?Ellerbliveundervistafengymnasielærer,der
tvivlerpå,omhunharderettekompetencer?“.
CurtCoffmanogMarcusBuckinghamhar interviewetover80.000
personer om deres jobtilfredshed. Materialet, som er gengivet i
bogen”First,BreakAlltheRules”,giverdemgrundtilatpåvise,atdevirksomheder,
dereristandtilatfåpositivesvarfraderesmedarbejderepånedennævnte12spørgsmål,ikkekuner
mereproduktiveogfastholderkundernebedreendandrevirksomheder,mendeerogsånævnevær-
digtbedretilatfastholdederesmedarbejdere.
› 01 Ved jeg, hvad der forventes af mig på arbejde?
› 02 Har jeg de nødvendige værktøjer til at gøre mit arbejde rigtigt?
› 03 Har jeg på arbejde mulighed for hver dag at gøre, hvad jeg gør bedst?
› 04 Har jeg inden for de sidste syv dage fået ros og anerkendelse for godt arbejde?
› 05 Bekymrer min chef eller andre på mit arbejde sig om mig som person?
› 06 Er der nogen på min arbejdsplads, der opmuntrer mig til at udvikle mig selv?
› 07 Har mine meninger betydning på min arbejdsplads?
› 08 Får min virksomheds mission mig til at føle, at mit arbejde er vigtigt?
› 09 Føler mine kolleger sig forpligtet til at lave kvalitetsarbejde?
› 10 Har jeg en bedste ven på min arbejdsplads?
› 11 Har jeg inden for de seneste seks måneder talt med nogen om mine fremskridt?
› 12 Har jeg på arbejde haft mulighed for at lære og udvikle mig?
(Kilde: Berlingske Business og bogen ”First, Break All the Rules“).
Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.
Ring eller skriv til Pia Hansen på 3266 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.
ww
w.fin
an
sjob
.dk
– dit
job
og
ka
RR
ieR
ec
en
te
R
eR du På Rette sPoR?
studerende tvivler på deres evner
… er vi til at tale med
Vi er ved at lægge sidste hånd på vores nye hjem-meside, hvor det bliver lettere at skabe kontakt og komme i tale - også med andre medlemmer.
På det nye finansforbundet.dk bliver det endnu nemmere at få adgang til Finansforbundets ydelser og medlemsfordele
online. Uanset om du skal have styrket dine karrieremulighe-der, tjekke arrangementskalenderen, have råd om løn eller vil gøre din mening gældende, er hjælpen lige ved hånden – døgnet rundt. Vi glæder os til at se dig d. 12. januar på www. finansforbundet.dk
12. januar
“ Søg job hos os, hvis du også tænker på mere end penge”
For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfreds hed. Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det er let at få indfl ydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.
230x297+4_HR_MagasinetFinans_OttoIngstrup_1611.indd 1 21/11/11 10.48
SORTERETMAGASINPOSTID-NR.:41028
ALTHENVENDELSE;WWW.FINANSFORBUNDET.DK;TLF.32964600
FSP Pension Plus giver dig råd til mere
Verden står åben med en pension, der rækker til mere
Drømme bliver bare sjovere, når man har råd til at udleve dem. Med FSP Pension Plus kan du spare ekstra op, så din økonomi kan bære dine ønsker til fremtiden.
Få råd til mere med FSP Pension Plus - så er der plads til at drømme videre.
Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk