Præhospitalsdatabasen Pilotrapport
Tidsperiode: 1. januar 2016 – 31. december 2016
ENDELIG UDGAVE
6. april 2018
2
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Hvorfra udgår rapporten
Rapporten er udarbejdet af klinisk epidemiolog, overlæge, ph.d. Helle Collatz Christensen og
statistiker, cand. scient. Henrik Nielsen, Afdeling for hjerte/kar, kirurgi og Akutområdet,
Regionernes Klinisk Kvalitetsudviklingsprogram.
Rapporten er klinisk auditeret af styregruppen for Præhospitalsdatabasen.
Formandskabet for Præhospitalsdatabasen udgøres af Erika F. Christensen, professor,
overlæge, Aalborg Universitetshospital og Peter Berlac, enhedschef, præhospital leder,
overlæge, MHM, Akutberedskabet, Region Hovedstaden.
Kontaktperson for Præhospitalsdatabasen i RKKP er kvalitetskonsulent, MPQM, Anette Weis,
Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N. Tlf. +45 21 69 62 67, e-mail: [email protected]
3
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Indhold
Hvorfra udgår rapporten 2
Konklusion og anbefalinger 4
Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet 7
Oversigt over alle indikatorer 10
Indikatorresultater på lands-, regions- og afdelingsniveau 11
Indikatorresultater for indikator 1: Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed
11
Indikatorresultater for indikator 2: Tid til ankomst af supplerende præhospitale indsatsenhed 15
Indikatorresultater for indikator 3: Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus 20
Indikatorresultater for indikator 4: Andel af hændelser hvor der er foretaget en kodning i
overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp 22
Indikatorresultater for indikator 5a: Andelen af hændelser afsluttet telefonisk 25
Indikatorresultater for indikator 5b: Andelen af hændelser afsluttet på skadestedet 28
Indikatorresultater for indikator 6a: Andelen af patienter afsluttet telefonisk, der følges af en ny
kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten. 31
Indikatorresultater for indikator 6b: Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny
kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten. 34
Indikatorresultater for indikator 7: Andelen af patienter der genoplives efter bevidnet hjertestop
(Return of Spontaneous Circulation, ROSC) 37
Indikatorresultater for indikator 8: Tid til indbringelse til trombolyse eller endovaskulær behandling
efter erkendt apopleksi 37
Indikatorresultater for indikator 9: Behanding med PCI efter STEMI* 38
Indikatorresultater for indikator 10: Andel af opkald til 1-1-2 hvor der er registreret cpr-nummer 39
Datagrundlag 43
Styregruppens medlemmer 44
Beregningsregler 45
Regionale kommentarer til rapporten: 48
4
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Konklusion og anbefalinger
Dette er den første offentliggjorte pilotrapport fra Præhospitalsdatabasen. Databasens
kvalitetsindikatorer er udvalgt med udgangspunkt i rapporten om nationale kvalitetsmål på det
præhospitale område udarbejdet af Danske Regioners temagruppe på det præhospitale
område1.
Præhospitalsdatabasen dækker behandlingsindsatsen på det præhospitale område. Borgerens
første møde med den præhospitale del af det offentlige sundhedsvæsen er, når de ringer 1-1-2.
1-1-2-opkaldet modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets
Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes, og et
opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMK-
vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Under 1-1-2-samtalen vurderer den
sundhedsfaglige visitator, hvor alvorligt og hastende det er. Hovedsymptomet eller ulykken
vurderes efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem,
kaldes blot ’Dansk Indeks’2 – se Fakta boks 1). Hastegraden noteres elektronisk, og en teknisk
kørselsdisponent udvælger og alarmerer elektronisk den/de konkrete præhospitale
indsatsenheder: ambulancer, akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikopter. En eller flere af disse
enheder sendes af sted, og tilser samt behandler den syge/tilskadekomne. Enten kan patienten
blive færdigbehandlet på stedet eller transporteret videre til behandling på et hospital. Efter
ankomst til hospitalet overdrages patienten til hospitalspersonale, hvorved også patientansvaret
overdrages fra den præhospitale organisation til hospitalet.
Området er udfordret af de vilkår, der arbejdes under i den præhospitale sektor. Patienterne kan
være meget medtagne, og det er ikke altid at patientens identitet er kendt. Den enkelte
præhospitale hændelse kan være én syg patient eller en ulykke med flere patienter. Der kan
forekomme flere 1-1-2-opkald ved samme hændelse, og der er tale om meget korte samlede
tidsforløb. Der er tale både om hændelser, dvs. 1-1-2-opkald, opgaver, dvs. kørsler og patienter.
Alt dette giver særlig udfordring med hensyn til kobling af data og skelnen mellem disse tre
kategorier. Til at beskrive de præhospitale kvalitetsindikatorer, har der kun været data til
rådighed fra AMK-vagtcentralernes systemer til teknisk kørselsdisponering af udsendte enheder
(udrykningskøretøjer/helikopter = de præhospitale ’senge’). Disse systemer til
kørselsdisponering indsamler data om brug af indsatsenheder, varighed af kørsler, ankomst
sted, slut destinationer osv. De enkelte regioner har forskellige tekniske disponeringssystemer,
og bruger dem forskelligt. Egentlige kliniske data vedrørende den enkelte patient i en
præshopital hændelse har ikke været tilgængelig til denne rapport. Dette præger de valgte
indikatorer, og påvirker deres generaliserbarhed.
Tre af rapportens indikatorer omhandler særlige sygdomstilstande, nemlig hjertestop, blodprop i
hjertet og blodprop i hjernen. Disse indikatorer kan kun belyses ved hjælp at kliniske
oplysninger fra fx andre kliniske databaser. Kliniske data på patientniveau kan tillige findes i den
Præhospitale Patientjournal (PPJ), der er indført på landsplan i løbet af 2015. PPJ er et
1 http://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/prahospitalsdatabasen/rapport-af-2013-11-27-om-forslag-til-
nationale-kvalitetsmal-for-den-prahospitale-indsats-i-danmark.pdf 2http://www.ph.rm.dk/siteassets/prahospitalet/prahospitale-omrader/amk-vagtcentral/dansk-indeks-1.8---landsudgaven.pdf
5
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
journalsystem for præhospital behandling af patienter, hvad enten de færdigbehandles på
skadesstedet eller køres til behandling på et hospital. Udtræk af data fra PPJ er dog endnu ikke
i en form, så de er brugbare til analyser og sammenligning. Udrulningen samt ibrugtagningen af
journalsystemets muligheder, og validering af data fra PPJ skrider fremad i regionerne, og
styregruppen for Præhospitalsdatabasen ser frem til, at kunne bruge PPJ fremadrettet til at
belyse kvalitetsmål for det præhospitale område.
Resultaterne i den aktuelle pilotrapport skal tolkes med stor varsomhed, grundet de ovenfor
nævnte forhold. Der er dog en klar forventning om, at det fortsatte arbejde med data vil bidrage
til mere ensartede data på tværs af regionerne, og at PPJ vil bidrage til generel højere
datakvalitet, således at kvalitetsmonitorering- og udvikling vil være muligt indenfor overskuelig
fremtid.
Flere af Præhospitalsdatabasen indikatorer omhandler tidsintervaller, idet der traditionelt er
fokus på den såkaldte ambulanceresponstid (Se Fakta boks 2). Der er ikke videnskabelig
dokumentation for sammenhæng mellem kort responstid og overlevelse, når man ser på
samtlige ambulanceudrykninger, og derfor er der ikke angivet standarder for disse. Kort
ambulanceresponstid er af betydning for behandlingsresultatet for visse tidskritiske akut livs- og
førlighedstruende tilstande (som f.eks. hjertestop og alvorlig tilskadekomst), men disse udgør en
mindre del af alle ambulanceudrykninger. Langt de fleste ambulanceudrykninger går til akutte
tilstande, som ikke på samme måde er afhængige af tidskritiske behandlingstiltag.
Præhospitalsdatabasens indikatorer søger, at beskrive tidsmål, som patienterne oplever dem.
Derfor omhandler indikatorer 1 hele tidsintervallet fra AMK-vagtcentralerne modtager den
elektroniske melding fra politiet/Københavns Brandvæsen og indtil hjælpen er fremme. Dette
tidsinterval er, som oftest, længere end den officielle ambulanceresponstid, således som den er
defineret i Bekendtgørelse 9713 (Fakta boks 2) om planlægning af sundhedsberedskabet. Her
beregnes tidsintervallet fra den tekniske kørselsdisponent modtager den elektroniske melding
om en opgave til en ambulance, og indtil ambulancen er fremme på stedet. Imidlertid modtager
sundhedsvæsenet ikke 1-1-2-opkaldene direkte, og derfor skal der altså, set fra patientens
synsvinkel, tillægges den tid, der bruges på 1-1-2- opkaldene hos politiet/Københavns
Brandvæsen.
Anbefalinger:
Med udgangspunkt i de konkrete anbefalinger fra de enkelte indikatorer har styregruppen
følgende anbefalinger:
- At denne pilotrapport anvendes til at sikre mere fyldestgørende og ensartet registrering
indenfor det præhospitale område, hvor data-opsamling og registrering grundet de
særlige forhold er vanskelig.
3 BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=181681
6
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
- Mht. at sikre fokus på patienter og patienternes behandlingsresultat, ses især et behov
for at forbedre registrering af cpr-numre, hastegrad for alle (også E/F) og symptom i
henhold til Dansk Index – da dette er de helt centrale patientdata.
- At regionerne indhenter data om tidspunktet for 1-1-2-opkaldet fra politiet/Københavns
Brandvæsen med henblik på at kunne rapportere den patient-oplevede tid fra opkald til
hjælpen ankommer.
- At styregruppen fortsætter arbejdet med at få mere fokus på patienterne ved en revision
af kvalitetsindikatorer (se under perspektiver)
Perspektiver
På sigt er målet med Præhospitalsdatabasen, at få mere fokus på patienterne og patient
behandlingen. I denne pilotrapport er data primært indhentet fra de (forskellige) regionale
tekniske disponeringssystemer, som er designet til at styre kørsler/flyvninger. Dette er velegnet
til dele af rapportens tidsmål, men indenfor en årrække vil patientdata kunne indhentes fra PPJ.
Med PPJ, vil oplysninger om patientens symptomer og tilstand, kunne relateres til de beregnede
responstider for specifikke tilstande, som f.eks. hjertestop. Dette er langt mere meningsfyldt end
f.eks. responstider for alle ambulanceudrykninger. Der vil hermed være basis for at redefinere
indikatorerne, så de ønskede kvalitetsmål retvisende kan evalueres.
Denne pilotrapport inkluderer 1-1-2-opkald til Politiets og Københavns Alarmcentral, som er
viderestillet til og har medført en hændelse hos AMK-vagtcentralerne. Rapporten inkluderer
således i alt 311.566 hændelser (alle hastegrader A-F, dog inkluderer Region Hovedstaden tal
formentlig kun A-B), som har medført i 391.731 opgaver (f.eks. kørsler) ved AMK-
vagtcentralerne i 2016 for de fem regioner (Se tabel nedenfor).
Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
Antal Antal Antal Antal Antal Antal
Hændelser 311.566 112.444 52.906 54.918 57.679 33.619 Opgaver 391.731 135.217 59.451 69.745 81.235 46.087
7
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet
Den præhospitale sektor udgør en væsentlig del af sundhedsvæsenet, nemlig tidlig diagnostik
og behandling ved akutte tilstande. Det præhospitale område, består af en hel række indsatser.
1-1-2-opkald modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets
Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et
opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMK-
vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Her vurderer en sundhedsfaglig visitator
hastegraden (A, B, C, D, E/F) og hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et
symptom-opbygget beslutnings støtte system, kaldes blot ’Dansk Indeks’4). Hastegraden
noteres elektronisk og en teknisk kørselsdisponent udvælger og alarmerer elektronisk den/de
konkrete indsatsenheder: ambulancer, akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikopter. En eller
flere af disse enheder behandler patienterne på stedet og under transport til hospital, eller
færdigbehandler evt. patienter på stedet. Efter ankomst til hospitalet overdrages patienten til
hospitalspersonale, hvorved også patientansvaret overdrages fra den præhospitale organisation
til hospitalet.
Fakta boks 1: Dansk Indeks for Akuthjælp 'Dansk Indeks' er et medicinsk beslutningsstøtteværktøj for det sundhedsfaglige personale i AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering). Beslutningsstøtteværktøjet bruges til vurdering af alvorlighedsgrad kaldet ”hastegradsvurdering”, og ligger til grund for prioritering og disponering af de præhospitale indsatsenheder (ambulancer, akutlægebiler mm.) til akut syge og alvorligt tilskadekomne borgere. Hastegrad A muligt livs eller førlighedstruende tilstande – ambulance med udrykning, B hurtigt til mindre alvorlige men hastende tilstande- ambulance C ikke hastende - ambulance D ikke hastende – liggende befordring E/F Ikke behov for ambulance eller liggende befordring Beslutningen om at anvende 'Dansk Indeks' er truffet af regionerne i fællesskab på initiativ fra de regionale præhospitale lægefaglige ledere. 'Dansk Indeks' er et anerkendt værktøj og anvendes i lignende udgaver i flere nordiske lande.
Området er udfordret af de vilkår der arbejdes under i den præhospitale sektor, hvor patientens
identitet ikke altid er kendt. Dertil kommer, at data indsamles fra AMK-vagtcentralerne, der både
modtager 1-1-2 og mange andre opkald. Udgangspunktet for indsatsen er den enkelte
præhospitale hændelse, som kan være f.eks. én syg patient eller en ulykke med flere patienter.
4http://www.ph.rm.dk/siteassets/prahospitalet/prahospitale-omrader/amk-vagtcentral/dansk-indeks-1.8---landsudgaven.pdf
8
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Data indhentes indtil videre fra AMK-vagtcentralernes systemer til teknisk disponering af
udsendte indsatsenheder. Der er tale om meget korte samlede tidsforløb, fra minutter til få
timer. Alt dette giver særlig udfordring ift. at beskrive det sammenhængende forløb for den
enkelte patient, fra 1-1-2-opkald til overdragelse til hospitalet eller afslutning uden
hospitalskontakt. Der anvendes særlige begreber, som der skal skelnes imellem: nemlig af
hændelser (1-1-2-opkald), opgaver (kørsler) og patienter.
I Præhospitalsdatabasen indgår alle 1-1-2-opkald (hændelser), som henvises fra
alarmcentralerne til AMK-vagtcentralerne ved de regionale præhospitale organisationer. Ved
AMK-vagtcentralen betragtes opkaldet som en hændelse. Nogle af hændelserne afsluttes
telefonisk med råd eller henvisning til egen læge/vagtlæge, hvorimod andre medfører, at der
sendes en eller flere præhospitale indsatsenheder (opgaver), typisk ambulancer. I en hændelse
kan der leveres ydelser til en eller flere patienter. Det ikke er altid muligt at få information om
patientens cpr-nummer i de akutte situationer. Da dette er et grundvilkår for området, vil der i
databasen blive arbejdet på at øge andelen af opgaver, hvor der er tilknyttet et cpr-nummer på
en patient.
Præhospitalsdatabasens kvalitetsindikatorer er udvalgt med udgangspunkt i rapporten om
nationale kvalitetsmål på det præhospitale område udarbejdet af Danske Regioners
temagruppe på det præhospitale område5.
Flere af Præhospitalsdatabasen indikatorer omhandler tidsintervaller, idet der traditionelt er
fokus på den såkaldte ambulanceresponstid. Der er ikke videnskabelig dokumentation for
generel sammenhæng mellem kort responstid og overlevelse, når man ser på samtlige
ambulanceudrykninger. Korte ambulanceresponstider er kun af betydning for
behandlingsresultatet for visse, tidskritiske akut livs- og førlighedstruende tilstande (som f.eks.
hjertestop og alvorlig tilskadekomst). Disse udgør en mindre del af alle ambulanceudrykninger,
idet langt de fleste ambulanceudrykninger går til akutte, men ikke tidskritiske tilstande. Derfor er
der ikke angivet standarder for disse.
I Danmark defineres ambulanceresponstid, i Bekendtgørelse 9716 (Se Fakta boks 2) om
planlægning af sundhedsberedskabet, som tidsintervallet fra den tekniske kørselsdisponent
modtager den elektroniske melding om en opgave til en ambulance og indtil ambulancen er
fremme på stedet. Præhospitalsdatabasens indikatorer søger derimod tidsmål, sådan som
patienterne oplever tidsintervallet. Indikatorer 1 omhandler således hele intervallet fra AMK-
vagtcentralerne modtager den elektroniske melding fra politiet/Københavns Brandvæsen og
indtil den første hjælp er fremme. Dette tidsinterval er således typisk længere end
ambulanceresponstiden. Hertil kommer, at sundhedsvæsenet ikke modtager 1-1-2-opkaldene
direkte, og derfor skal der altså, set fra patientens synsvinkel, tillægges den tid, der bruges på
1-1-2-opkaldene hos politiet/Københavns Brandvæsen.
5 http://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/prahospitalsdatabasen/rapport-af-2013-11-27-om-forslag-til-
nationale-kvalitetsmal-for-den-prahospitale-indsats-i-danmark.pdf 6 BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=181681
9
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Fakta boks 2: Ambulanceresponstid efter bekendtgørelse Bekendtgørelse 971 om planlægning af sundhedsberedskabet7 §4 Stk. 4.: Ved responstid forstås den tid, der går, fra den tekniske disponent på regionens AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordinering) modtager opgaven fra den sundhedsfaglige visitator, og indtil ambulancen er fremme på et skadested, hos en akut syg patient eller hos en fødende. § 19. Stk. 2. Regionsrådet bestemmer beredskabets omfang i de enkelte geografiske områder på baggrund af det lokale behov, jf. § 13. Stk. 3. Regionsrådet fastlægger responstider i hvert beredskabsområde. Disse responstider kan suppleres med differentierede responstider. De fastlagte responstider offentliggøres, og regionsrådet følger løbende de faktiske responstider De enkelte regioner definerer og beregner ambulanceresponstider forskelligt ud fra deres egne servicemål. De offentliggjorte værdier kan være opgjort som 90 % percentil eller gennemsnit eller medianværdier alt afhængig af, hvordan man lokalt har fastlagt servicemålene. Bekendtgørelser 431 om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale8 m.v. § 2. En ambulance skal bemandes med mindst to personer. Heraf skal en person have gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler, jf. § 5, eller uddannelse, der i al væsentlighed svarer til uddannelsen til ambulancebehandler.
7 BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=181681 8 BEK nr 431 af 18/05/2016: Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=180064
10
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Oversigt over alle indikatorer
Indikatoroversigt
ID Nr Navn Format Standard
1 Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed
Median tid
Ikke fastlagt
2
Tid til ankomst af første supplerende præhospitale indsatsenhed
(stratificeret på hhv. paramediciner, sygeplejerske og læge)
Median tid
Ikke fastlagt
3 Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus
Median tid
Ikke fastlagt
4
Andel af opgaver hvor der er foretaget en kodning i
overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp
Andel ≥95 %
5a Andelen af hændelser afsluttet telefonisk (ingen kørsel) Andel Ikke fastlagt
5b
Andelen af hændelser afsluttet på skadestedet (ingen indbringelse
med ambulance)
Andel Ikke fastlagt
6a Andelen af patienter afsluttet telefonisk der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten
Andel Ikke fastlagt
6b Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten
Andel Ikke fastlagt
7
Andelen af patienter der genoplives efter bevidnet hjertestop
(Return of Spontaneous Circulation, ROSC) *
Andel Ikke fastlagt
8
Tid til indbringelse til trombolyse eller endovaskulær behandling
efter erkendt apopleksi*
Median tid
Ikke fastlagt
9 Behandling med PCI r efter STEMI*
Median tid Andel
Ikke fastlagt
10
Andel af opkald til 1-1-2 hvor der er registreret cpr-nummer
(Stratificeret på hastegrad)
Andel ≥90 %
*Afventer data fra bl.a. PPJ
11
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Indikatorresultater på lands-, regions- og afdelingsniveau
Indikatorresultater for indikator 1: Tid til ankomst af første professionelle
præhospitale indsatsenhed Tid fra hændelsen modtages elektronisk hos AMK-vagtcentralen til ankomst for første præhospitale
indsatsenhed for hændelser hvori der indgår hastegrad A (median antal minutter og nedre samt øvre
kvartil (IQR)). Med præhospital indsatsenhed menes her en professional indsatsenhed, dvs. en
ambulance, an akutbil med sundhedsprofessionelle, en akutlægebil eller akutlægehelikopter
Uoplyst Aktuelle år
Standard Antal antal 01.01.2016 - 31.12.2016
opfyldt (%) Median IQR
Danmark - 150.276 673(0) 8,3 (6,0;11,7)
Hovedstaden - 40.662 0(0) 8,2 (6,3;10,8)
Sjælland - 31.596 2(0) 7,0 (5,0;11,0)
Syddanmark - 33.109 0(0) 8,7 (6,5;12,0)
Midtjylland - 26.575 102(0) 8,5 (6,4;11,8)
Nordjylland - 18.334 569(3) 10,0 (7,0;14,0)
Indikator 1: Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed
12
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Antal disponerede indsatsenheder med hastegrad A per 100.000 indbyggere for hver region
Antal A-kørsler Antal indbyggere (mio.) Antal A-kørsler pr. 100.000
indbyggere
Danmark 150.276 5,724 2.625
Hovedstaden 40.662 1,795 2.265
Sjælland 31.596 0,831 3.804
Syddanmark 33.109 1,215 2.726
Midtjylland 26.575 1,298 2.048
Nordjylland 18.334 0,586 3.128
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar
1-1-2-opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af
Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes
og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMK-
vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglig visitator modtager
opkaldet fra politiet, vurderes hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F),
dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende
befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den
sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for
Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot ’Dansk Indeks’9).
Hastegraden noteres med det samme elektronisk, hvorefter en teknisk kørselsdisponent
udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder: fx ambulance, akutbil, akutlægebil
eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden kan ændre
sig, såfremt der i samtalens løb fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten
skal være større eller mindre. I indikator 1 anvendes den sidst registrerede vurdering af
hastegraden.
Indikator 1 beskriver tiden fra hændelsen modtages elektronisk hos AMK-vagtcentralen til den
første præhospitale indsatsenhed (typisk en ambulance) ankommer på stedet, som opkaldet
omhandler, og hvor mindst en af de disponerede indsatsenheder har hastegrad A. Det er vigtigt
at understrege, at indikatoren herved er forskellig fra de responstider regionerne selv
offentliggør. Regionernes beregnede responstider er defineret fra det tidspunkt for den tekniske
kørselsdisponent disponerer en indsatsenhed til ankomst på skadesstedet.
Ambulanceresponstiden er derfor som oftest kortere end ’Tid til ankomst af første professionelle
indsatsenhed', som er det tidsmål, der er defineret for indikator 1.
Til perspektivering af tallene for indikator 1, er der, som supplement, fremstillet en tabel med
antal disponerede indsatsenheder med hastegrad A, som indgår i indikatoren fordelt per region
per 100.000 indbyggere.
Fakta boks 3: Indikator 1 Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed
9http://www.ph.rm.dk/siteassets/prahospitalet/prahospitale-omrader/amk-vagtcentral/dansk-indeks-1.8---landsudgaven.pdf
13
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Standard: ikke fastlagt Tid fra 1-1-2-opkald (hændelsen) modtages elektronisk hos AMK vagtcentralen til ankomst for første præhospitale indsatsenhed for hændelser, hvori der indgår en hastegrad A Tæller: Tid fra hændelse modtages elektronisk hos AMK vagtcentralen til manuelt tryk ved ankomst af første præhospitale indsatsenhed (hvis manuelt tryk ligger mere end 60 sekunder efter elektronisk tidspunkt anvendes dog elektronisk ankomsttidspunkt). Nævner: Alle hændelser indeholdende mindst én indsatsenhed med hastegrad A. Angives som median tid
I indikatoren indgår 150.276 hændelser efter eksklusion af 673 hændelser med manglende
oplysninger om den disponerede hastegrad. Den mediane tid fra opkaldet er modtaget til første
præhospitale indsatsenhed ankomst var på landsplan 8,3 minutter (interkvartil område (IQR) 6,0
til 11,7 minutter). Regionalt varierede mediantiden 7,0 - 10,0 minutter.
De målte tidsintervaller, som indgår i indikator 1 er ikke normalfordelt, og derfor opgives
medianen i stedet for gennemsnitsværdier, da disse ville være misvisende.
Faglig klinisk kommentar
Flere af Præhospitalsdatabasen indikatorer omhandler tidsintervaller, idet der traditionelt er
fokus på den såkaldte ambulanceresponstid. Der er ikke videnskabelig dokumentation for
generel sammenhæng mellem kort responstid og overlevelse, når man ser på samtlige
ambulanceudrykninger. Korte ambulanceresponstider er kun af betydning for overlevelse og
behandlingsresultatet for visse, tidskritiske akut livs- og førlighedstruende tilstande (som f.eks.
hjertestop og alvorlig tilskadekomst). Disse udgør en mindre del af alle ambulanceudrykninger,
idet langt de fleste ambulanceudrykninger går til akutte, men ikke tidskritiske tilstande. Derfor er
der ikke angivet standarder for disse.
Som beskrevet oven for er indikator 1 defineret anderledes end de ambulanceresponstider de
enkelte regioner vanligvis offentliggør.
I Danmark defineres disse responstider i Bekendtgørelse 97110 (Fakta boks 2) om planlægning
af sundhedsberedskabet, som tidsintervallet fra den tekniske kørselsdisponent modtager den
elektroniske melding om en opgave til en ambulance og indtil første ambulance er fremme på
stedet. Dette kaldes også ambulanceresponstid. De enkelte regioner definerer og beregner
ambulanceresponstider forskelligt ud fra deres egne servicemål. De offentliggjorte værdier kan
være opgjort som 90 % percentil, gennemsnit eller medianværdier alt afhængig af, hvordan man
lokalt har fastlagt servicemålene. Præhospitalsdatabasens indikatorer søger tidsmål, sådan som
patienterne oplever tidsintervallet. Dette tidsmål påbegyndes tidligere i forløbet med patienten
og vil derfor oftest være længere.
10
BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=181681
14
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Indikatorerne 1 omhandler således hele tidsintervallet fra AMK-vagtcentralerne modtager den
elektroniske melding fra politiet/Københavns Brandvæsen og indtil fx indsatsenheden er
fremme.
Indikatoren kan desværre ikke vurdere patientens oplevelse af den totale ventetid fra opkald til
ankomst af ambulance fuldt ud, da sundhedsvæsenet ikke modtager 1-1-2-opkaldene direkte.
Derfor skal der, altså set fra patientens synsvinkel, yderligere tillægges den tid, der bruges på 1-
1-2- opkaldene hos politiet/Københavns Brandvæsen.
I denne rapport opgøres tiden til ankomst af første professionelle indsatsenhed, uanset om
dette er en ambulance, en akutbil, en akutlægebil eller akutlægehelikopteren.
Anbefaling til indikator 1
Indenfor en årrække er det målet, at få den patientoplevede responstid fra selve 1-1-2-opkaldet
til ankomst af den første professionelle indsatsenhed, for udvalgte sygdomstilstande. Det er på
sigt målet med Præhospitalsdatabasen, at få mere fokus på patienterne og
behandlingskvaliteten.
Indenfor en årrække vil patientdata kunne indhentes fra den landsdækkende Præhospitale
Patientjournal (PPJ). Med PPJ oplysninger om patientens symptomer og tilstand, vil der kunne
rapporteres tidsintervaller for specifikke tilstande, som f.eks. hjertestop, som er langt mere
meningsfulde end f.eks. responstider for alle ambulanceudrykninger. Der vil hermed være basis
for at redefinere indikatorerne.
15
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Indikatorresultater for indikator 2: Tid til ankomst af supplerende præhospitale
indsatsenhed Tid fra hændelsen (opkald til 1-1-2) modtages elektroniske hos AMK vagtcentralen til ankomst af
supplerende behandlingskompetence i et særligt køretøj (som ikke er en ambulance, dvs. beregnet til
patienttransport på båre): a) Paramediciner/ambulancebehandler, b) Sygeplejerske, c) Læge. Kun
hændelser med mindst en hastegrad A.
Alle indsatsenhedstyper:
Uoplyst Aktuelle år
Standard Antal antal 01.01.2016 - 31.12.2016
opfyldt (%) Median IQR
Danmark - 45.906 2838(6) 13,0 (9,0;18,3)
Hovedstaden - 8.601 2028(19) 12,4 (8,9;19,1)
Sjælland - 4.730 2(0) 12,0 (7,0;17,0)
Syddanmark - 10.284 1(0) 13,1 (8,9;18,1)
Midtjylland - 16.312 102(1) 13,1 (9,1;18,2)
Nordjylland - 5.979 705(11) 14,0 (9,0;19,0)
Indikator 2: Tid til ankomst af supplerende præhospitale indsatsenhed
16
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Hændelser hvor akutbil med paramediciner/ambulancebehandler er først ankomne supplerende indsatsenhed:
Uoplyst Aktuelle år
Standard Antal antal 01.01.2016 - 31.12.2016
opfyldt (%) Median IQR
Danmark - 7.750 2838(27) 12,0 (7,8;16,0)
Hovedstaden - - - - -
Sjælland - 3.752 2(0) 11,0 (6,0;15,0)
Syddanmark - 1.668 1(0) 11,9 (8,2;15,4)
Midtjylland - - - - -
Nordjylland - 2.330 705(23) 14,0 (9,0;19,0)
Hændelser hvor akutbil med sygeplejerske er først ankomne supplerende indsatsenhed:
Uoplyst Aktuelle år
Standard Antal antal 01.01.2016 - 31.12.2016
opfyldt (%) Median IQR
Danmark - 944 2838(75) 11,2 (8,0;15,5)
Hovedstaden - - - - -
Sjælland - - - - -
Syddanmark - - - - -
Midtjylland - 944 102(10) 11,2 (8,0;15,5)
Nordjylland - - - - -
Hændelser hvor akutbil med læge er først ankomne supplerende indsatsenhed:
Uoplyst Aktuelle år
Standard Antal antal 01.01.2016 - 31.12.2016
opfyldt (%) Median IQR
Danmark - 36.672 2838(7) 13,2 (9,0;18,7)
Hovedstaden - 8.574 2028(19) 12,4 (8,9;19,0)
Sjælland - 573 2(0) 15,0 (10,0;20,0)
Syddanmark - 8.530 1(0) 13,4 (8,9;18,7)
Midtjylland - 15.346 102(1) 13,2 (9,2;18,3)
Nordjylland - 3.649 705(16) 14,0 (10,0;19,0)
17
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar
1-1-2-opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af
Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes
og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMK-
vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglige visitator modtager
opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F),
dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende
befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den
sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for
Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot ’Dansk Indeks’11).
Hastegraden noteres med det samme elektronisk, hvorefter en teknisk kørselsdisponent
udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder: fx ambulance, akutbil, akutlægebil
eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden kan ændre
sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten
skal være større eller mindre. I indikator 2 anvendes den sidst registrerede vurdering af
hastegraden.
Indikator 2 beskriver tiden fra hændelsen først modtages af AMK-vagtcentralen til ankomst for
første supplerende præhospitale indsatsenhed for hændelser med mindst en hastegrad A, hvor
den præhospitale indsatsenhed ikke aflyses før ankomst. Der anvendes sidste registrerede
hastegrad i hændelsen. Supplerende præhospitale indsatsenhed er defineret, som en
indsatsenhed med avanceret behandlerudstyr, men ingen båre til transport af en patient. Dette
kan inkludere akutbil med paramediciner/behandler, akutbil med sygeplejerske eller akutlægebil
samt lægehelikopter, hvor denne er registreret, som en disponeret indsatsenhed og kommer
efter den første præhospital indsatsenhed – typisk en ambulance.
Fakta boks 4: Indikator 2 Tid til ankomst af første supplerende indsatsenhed Standard: ikke fastlagt Tid fra hændelsen (opkald til 1-1-2) modtages elektroniske hos AMK vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering) til ankomst af supplerende behandlingskompetence i et særligt køretøj (som ikke er en ambulance, dvs. beregnet til patienttransport på båre) De supplerende indsatsenheder opdeles i: a) Paramediciner/behandler i akutbil b) Sygeplejerske i akutbil c) Læge i akutlægebil Tæller: Tid fra hændelse modtages elektronisk hos AMK vagtcentralen til manuelt tryk ved ankomst af første avancerede præhospitale indsatsenhed (hvis manuelt tryk ligger mere end 60 sekunder efter elektronisk tidspunkt anvendes dog elektronisk ankomsttidspunkt). Stratificeret på type af først ankomne præhospitale indsatsenhed (fraset helikopter).
11
http://www.ph.rm.dk/siteassets/prahospitalet/prahospitale-omrader/amk-vagtcentral/dansk-indeks-1.8---landsudgaven.pdf
18
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Nævner: Alle 1-1-2-hændelser indeholdende mindst én hastegrad A og hvor der er mindst én avanceret præhospital indsatsenhed som ikke aflyses før ankomst til skadested. Angives som mediantid
I indikator 2 indgår 45.906 hændelser efter eksklusion af 2.838 hændelser med manglende
oplysninger. Mediantiden er 13,0 minutter (interkvartil område (IQR) 9,0 – 18,3 minutter).
Regionalt varierer den 12,0 - 14,0 minutter. Det skal bemærkes at patienterne kan have fået
avanceret behandling ved paramediciner i primærambulancen (den første professionelle
præhospitale indsatsenhed) uden at det regnes med i denne opgørelse, idet denne kun opgør
supplerende indsatsenheder. Desuden skal det bemærkes, at lægehelikopter er medregnet i det
totale antal (alle typer), men at der ikke opgøres tal på lægehelikopteren særskilt.
Ved stratificering på type af første supplerende præhospital indsatsenhed fandtes 7.750
registrerede hændelser med akutbil med paramediciner/behandler, sammentalt fra Region
Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland. Mediantiden fra hændelsen først blev
modtaget ved AMK-vagtcentralen til ankomst var 12,0 minut på landsplan (IQR 7,8 - 16,0
minutter).
Akutbil med sygeplejerske var første supplerende indsatsenhed ved 944 hændelser, som alle
var i Region Midtjylland. Mediantiden fra hændelsen først blev modtaget ved AMK-vagtcentralen
til ankomst var 11,2 minutter (IQR 8,0 – 15,5 minutter).
Akutlægebil var første supplerende indsatsenhed ved 36.672 hændelser. Mediantiden fra
hændelsen blev modtaget ved AMK-vagtcentralen til ankomst var 13,2 minutter (IQR 9,0 – 18,7
minutter). Regionalt varierede det fra 12,4-15,0 minutter.
De målte tidsintervaller, som indgår i indikator 2 er ikke normalfordelt, og derfor opgives
medianen i stedet for gennemsnitsværdier, da disse ville være misvisende.
Faglig klinisk kommentar
Når der sendes (mindst) én ambulance til 1-1-2-opkald, vurderet som hastegrad A, skal
ambulancen ifølge bekendtgørelse 97112 (Se Fakta boks 2) være bemandet med mindst to
personer, og heraf skal mindst én være uddannet ambulancebehandler. I flere regioner er et
antal ambulancer bemandet med en ambulancebehandler med særlig kompetence, en
paramediciner.
Udover en ambulance, kan der sendes en eller flere supplerende præhospitale enheder til
særligt alvorlige tilfælde. Det kan være akutbil med ambulancebehandler, paramediciner og/eller
sygeplejerske, eller det kan være læge i form af en akutlægebil eller akutlægehelikopter.
12 BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=181681
19
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Regionerne har forskellige antal af indsatsenheder med avanceret behandlingsudstyr og
forskelle i bemandingen, hvilket afspejles tydeligt i resultaterne.
Flere af Præhospitalsdatabasen indikatorer omhandler tidsintervaller, idet der traditionelt er
fokus på den såkaldte ambulanceresponstid. Der er ikke videnskabelig dokumentation for
generel sammenhæng mellem kort responstid og overlevelse, når man ser på samtlige
ambulanceudrykninger. Korte ambulanceresponstider er kun af betydning for overlevelse og
behandlingsresultatet for visse, tidskritiske akut livs- og førlighedstruende tilstande (som f.eks.
hjertestop og alvorlig tilskadekomst). Disse udgør en mindre del af alle ambulanceudrykninger,
idet langt de fleste ambulanceudrykninger går til akutte, men ikke tidskritiske tilstande. Derfor er
der ikke angivet standarder for disse.
Aktuelt er det valgt at fokusere på supplerende indsatsenhed, hvorfor paramedicinere i
ambulancer ikke er medregnet.
Anbefaling til indikator 2
Indikatoren fastholdes, men standard fastsættes ikke endnu.
Indenfor en årrække vil patientdata kunne indhentes fra den Præhospitale Patientjournal (PPJ).
Med PPJ oplysninger om patientens symptomer og tilstand, vil der kunne rapporteres
tidsintervaller for specifikke tilstande, herunder tidskritiske tilstande. Der vil hermed være basis
for at revidere indikatorsættet til også at fokusere på udvalgte tidskritiske tilstande, og dermed
give bedre grundlag for at fastsætte standarder.
20
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Indikatorresultater for indikator 3: Tidsforbrug til overdragelse af patient på
sygehus Tid fra ankomst på hospital til patienten er overtaget af hospitalspersonale for opgaver, hvori der indgår en hastegrad A og opgaven afsluttet med aflevering på hospital.
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar
1-1-2-opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af
Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes
og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMK-
vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglig visitator modtager
opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F),
dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende
befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den
sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for
Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot ’Dansk Indeks’13).
Hastegraden noteres med det samme elektronisk, hvorefter en teknisk kørselsdisponent
udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder (opgave): fx ambulance, akutbil,
akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden
kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger, der betyder, at
hastegraden enten skal være større eller mindre. I indikator 3 anvendes den sidst registrerede
vurdering af hastegraden.
Fakta boks 5: Indikator 3 Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus - UDGÅR Standard: ikke fastlagt Tid fra ankomst til patienten er overtaget af hospitalspersonale for indsatsenheder (opgaver) hvori der indgår en hastegrad A (opgøres på opgaveniveau) Indtil data vedr. overlevering er tilstrækkelig godt registreret vil tid til opgaven er slut blive anvendt, dvs. når indsatsenheden meldes fri. Tæller: Tid fra ankomst på hospital til at opgaven meldes fri. For begge tidspunkter anvendes tid for manuelt tryk, dog elektronisk tidsangivelse hvis det manuelle tryk ligger >60 sek. efter dette. Nævner: Alle opgaver fra hændelser indeholdende mindst én hastegrad A, hvor opgaven afsluttes med aflevering på hospital. Angives som median tid
Faglig klinisk kommentering
Indikator 3 søger at beskrive tiden fra ankomst til hospital til patienter er overdraget til
hospitalspersonale. Da sidstnævnte tidspunkt endnu ikke er komplet og ensartet registreret i
den landsdækkende Præhospitale Patientjournal (PPJ), er der forsøgt anvendt tid til fra
ankomst til hospital til at opgaven er afsluttet og køretøjet meldes fri til ny opgave. Denne tid
13
http://www.ph.rm.dk/siteassets/prahospitalet/prahospitale-omrader/amk-vagtcentral/dansk-indeks-1.8---landsudgaven.pdf
21
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
inkluderede således klargøring til næste tur, hvilket kunne forklare, at der ved denne opgørelse
fandtes en median tid på > 20 minutter. Da dette ikke er et udtryk for den reelle overdragelsestid
har styregruppen valgt, at indikatoren først afrapporteres, når der foretages valid registrering af
overlevering på hospital.
Indikatoren kan ikke med nuværende tilgængelige data give et retvisende billede af
overdragelsestiden. Det er dog muligt at registrere reelt overleveringstidspunkt i PPJ, og det
forventes derfor, at indikatoren vil kunne opgøres indenfor en årrække.
Anbefaling til indikator 3
Indikatoren UDGÅR indtil mere korrekte data kan leveres fra den Præhospitale Patientjournal.
22
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Indikatorresultater for indikator 4: Andel af hændelser hvor der er foretaget en
kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp Andel af indsatser hvor der er kodet korrekt i overensstemmelse med 'Dansk Indeks', dvs. der skal være
registreret bogstav (A-F) og fire cifre (som parvis skal være >00).
Uoplyst Aktuelle år
Standard Tæller/ antal 01.01.2016 - 31.12.2016
opfyldt nævner (%) % 95 % CI
Danmark - 279.365/311.566 0(0) 89,7 (89,6;89,8)
Hovedstaden - 91.035/112.444 0(0) 81,0 (80,7;81,2)
Sjælland - 47.715/52.906 0(0) 90,2 (89,9;90,4)
Syddanmark - 54.419/54.918 0(0) 99,1 (99,0;99,2)
Midtjylland - 55.995/57.679 0(0) 97,1 (96,9;97,2)
Nordjylland - 30.201/33.619 0(0) 89,8 (89,5;90,2)
Indikator 4: Andel af opgaver hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp
23
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar
Fakta boks 1: Dansk Indeks for Akuthjælp 'Dansk Indeks' er et medicinsk beslutningsstøtteværktøj for det sundhedsfaglige personale i AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering). Beslutningsstøtteværktøjet bruges til vurdering af alvorlighedsgrad kaldet ”hastegradsvurdering”, og ligger til grund for prioritering og disponering af de præhospitale indsatsenheder (ambulancer, akutlægebiler mm.) til akut syge og alvorligt tilskadekomne borgere. Hastegrad A muligt livs eller førlighedstruende tilstande – ambulance med udrykning, B hurtigt til mindre alvorlige men hastende tilstande- ambulance C ikke hastende - ambulance D ikke hastende – liggende befordring E/F Ikke behov for ambulance eller liggende befordring Beslutningen om at anvende 'Dansk Indeks' er truffet af regionerne i fællesskab på initiativ fra de regionale præhospitale lægefaglige ledere. 'Dansk Indeks' er et anerkendt værktøj og anvendes i lignende udgaver i flere nordiske lande.
1-1-2-opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af
Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes
og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMK-
vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglig visitator modtager
opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F),
dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende
befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den
sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for
Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot ’Dansk Indeks’14).
Hastegraden og symptomet noteres med det samme elektronisk ved et bogstav (A-E/F for
hastegrad) og fire cifre (symptom nummer iht. 'Dansk Indeks'), hvorefter en teknisk
kørselsdisponent udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder (opgave): fx
ambulance, akutbil, akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators
vurdering af hastegraden kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger,
der betyder, at hastegraden enten skal være større eller mindre. Hvis den sundhedsfaglige
visitator ikke vurderer, at der er brug for den disponerede indsatsenhed, afsluttes den
præhospitale indsats telefonisk af den sundhedsfaglige visitator med f.eks. henvisning til anden
hjælp og/eller et råd. I indikator 4 anvendes den sidst registrerede vurdering af hastegraden.
Fakta boks 6: Indikator 4 Andel af hændelser (1-1-2-opkald), hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp
14http://www.ph.rm.dk/siteassets/prahospitalet/prahospitale-omrader/amk-vagtcentral/dansk-indeks-1.8---landsudgaven.pdf
24
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Standard: ≥ 95 % Andel af hændelser, hvor der er kodet korrekt i overensstemmelse med 'Dansk Indeks', dvs. der skal være registreret bogstav (A-E/F) og fire gyldige cifre som parvis skal være >00. (Sidste hastegrad i hændelsen). Tæller: Antal hændelser hvor der er mindst ét gyldigt 'Dansk Indeks' registreret, dvs. med bogstrav A-E/F og fire cifre som parvis er >00. Nævner: Alle hændelser Angives som andel
I indikator 4 indgår alle 311.566 registrerede 1-1-2-opkald (hændelser). På landsplan havde
89,6 % (95 % konfidensinterval (CI) 89,6– 89,8 %) korrekt registreret 'Dansk Indeks', varierende
81,0 % - 99,1 %.
Faglig klinisk kommentar
Denne indikator er indført for at beskrive, hvor sufficient der registreres i forhold til Dansk Index.
Registrering af hastegrad (bogstav) og symptom (fire cifre) i forhold til Dansk Index er en
opgave, som er indført i forbindelse med etableringen af de danske AMK vagtcentraler, for at
sikre en dokumentation af visitationen: hvor alvorligt og hastende var det (hastegrad A-E/F) og
hvorfor, dvs. hvilket symptom eller hvilken ulykke (fire cifre iht. 'Dansk Indeks'). Denne
dokumentation blev indført efter rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, som det minimum, der skal
registreres, idet det ikke er muligt at dokumentere skriftligt i større grad under samtalen.
Herudover gemmes dokumentationen i form af lydlogs af samtaler.
I Region Hovedstaden er der en opfyldelse på 81,0 %. Dette lave tal kan til dels forklares
integration mellem 1-1-2 og 1813-akuttelefonen, hvor der er mulighed for at omstille opkald fra
1-1-2 til videre samtale ved personalet på 1813-akuttelefonen. Denne procedure kodes ikke
med 'Dansk Indeks' fx E/F, men med en anden kode specifik for registreringen på 1813-
akuttelefonen fx SS.22.01.02.01.04 Traume / Tilskadekomst, Hoved / Hals / Nakke, Øje,
Skade/fremmedlegeme i øje/øjenområde, Svejseøjne med svære smerter/ øvrige stråleskader.
Da registrering af hastegrad og symptom iht. 'Dansk Indeks' udgør dokumentationen for den
sundhedsfaglige vurdering, bør der stræbes mod fuld opfyldelse.
Anbefaling til indikator 4
Indikatoren fastholdes med standarden ≥ 95 %.
25
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Indikatorresultater for indikator 5a: Andelen af hændelser afsluttet telefonisk Andelen af alle hændelser som medfører telefonisk afslutning.
Uoplyst Aktuelle år
Standard Tæller/ antal 01.01.2016 - 31.12.2016
opfyldt nævner (%) % 95 % CI
Danmark - 39.443/310.672 0(0) 12,7 (12,6;12,8)
Hovedstaden - 26.159/112.444 0(0) 23,3 (23,0;23,5)
Sjælland - - - - -
Syddanmark - - - - -
Midtjylland - 12.739/57.679 0(0) 22,1 (21,7;22,4)
Nordjylland - - - - -
Indikator 5a: Andelen af hændelser afsluttet telefonisk
26
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar
1-1-2-opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af
Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes
og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMK-
vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglig visitator modtager
opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F),
dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende
befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den
sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for
Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot ’Dansk Indeks’15).
Hvis den sundhedsfaglige visitator vurderer, at der ikke er brug for ambulance eller liggende
befordring, afsluttes den præhospitale indsats telefonisk af den sundhedsfaglige visitator med
f.eks. henvisning til anden hjælp og/eller et råd.
Formålet med denne indikator er, at få et mål for i hvilket omfang dette sker.
Fakta boks 7: Indikator 5a Andelen af hændelser som afsluttes telefonisk Standard: ikke fastlagt Andelen af opkald til 1-1-2 (hændelser) afsluttet telefonisk (ingen kørsel) Tæller: Antal hændelser som afsluttes (a) telefonisk Nævner: Alle hændelser Angives som andel
I indikator 5a indgår 310.672 hændelser. Andelen for hele Danmark er beregnet til 12,7 % (95 %
konfidensinterval (CI) 12,6 - 12,8 %) Andelen af hændelserne registreret, som afsluttet
telefonisk, er vist for Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Region Nordjylland, Region
Sjælland og Region Syddanmark har ikke leveret data til denne opgørelse.
Det i tabellen viste landsgennemsnit er inklusiv de tre regioner, som ikke har kunnet levere data.
Hvis man ikke medtager de tre regioner i opgørelsen af denne indikator bliver
landsgennemsnittet hævet til 22,9 %.
Faglig klinisk kommentar
Der er kun data fra Region Midtjylland og Region Hovedstaden på denne indikator.
Anbefaling til indikator 5a
15
http://www.ph.rm.dk/siteassets/prahospitalet/prahospitale-omrader/amk-vagtcentral/dansk-indeks-1.8---landsudgaven.pdf
27
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Indikatoren fastholdes som en supplerende indikator, men der kan ikke fastsættes en standard,
da det helt afhænger af 1-1-2-henvendelsernes karakter, dvs. hvor mange der ringer 1-1-2 og
hvorfor.
Denne indikator anvendes først og fremmest som et grundlag for at vurdere indikator 6a, om
hvor stor en andel af de telefonisk afsluttede, der genhenvender sig.
28
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Indikatorresultater for indikator 5b: Andelen af hændelser afsluttet på
skadestedet Andelen af alle hændelser som medfører afslutning på skadestedet.
Uoplyst Aktuelle år
Standard Tæller/ antal 01.01.2016 - 31.12.2016
opfyldt nævner (%) % 95 % CI
Danmark - 36.961/310.672 894(0) 11,9 (11,8;12,0)
Hovedstaden - 12.153/112.444 0(0) 10,8 (10,6;11,0)
Sjælland - 6.559/52.852 54(0) 12,4 (12,1;12,7)
Syddanmark - 7.228/54.168 750(1) 13,3 (13,1;13,6)
Midtjylland - 8.311/57.679 0(0) 14,4 (14,1;14,7)
Nordjylland - 2.710/33.529 90(0) 8,1 (7,8;8,4)
Indikator 5b: Andelen af hændelser afsluttet på skadesstedet
29
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar
1-1-2-opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af
Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes
og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMK-
vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglig visitator modtager
opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F),
dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende
befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den
sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for
Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot ’Dansk Indeks’16).
Hastegraden noteres med det samme elektronisk, hvorefter en teknisk kørselsdisponent
udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder (opgave): fx ambulance, akutbil,
akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden
kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger, der betyder, at
hastegraden enten skal være større eller mindre. I de tilfælde, hvor der sendes ambulance og
evt. akutlæge ud til patienten, kan lægen eller ambulancebehandleren, på ordination af en læge,
vurdere at hospitalskontakt ikke er nødvendig, og beslutte at færdigbehandle patienten på
stedet.
Formålet med denne indikator er, at få et mål for i hvilket omfang, dette sker.
Fakta boks 8: Indikator 5b Andelen af hændelser afsluttet på skadesstedet Standard: ikke fastlagt Andelen af opkald til 1-1-2 (hændelser) afsluttet på skadesstedet (ingen indbringelse til hospital med ambulance) Andelen af alle hændelser, som medfører afslutning på skadestedet (oplyst af region, vil det typisk være hændelser uden indbringelse med ambulance til hospital dvs. indsatsenhed (køretøj) meldes fri umiddelbart efter afgang skadested uden angivet ankomst til hospital). Tæller: Antal hændelser, som afsluttes på skadesstedet Nævner: Alle hændelser Angives som andel
I indikator 5bs nævner indgår 310.672 hændelser efter eksklusion af 894 med manglende
oplysning om afslutningsmåde.
På landsplan var 11,9 % (95 % konfidensinterval (CI) 11,8 – 12,0 %) af hændelser registreret
som afsluttes på skadestedet, varierende fra 8,1 – 14,4 %.
Faglig klinisk kommentar 16
http://www.ph.rm.dk/siteassets/prahospitalet/prahospitale-omrader/amk-vagtcentral/dansk-indeks-1.8---landsudgaven.pdf
30
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Det vurderes at tallene stemmer fint overens med det forventede.
'Afslutning på skadesstedet' kan ikke stå alene, idet det både kan være et udtryk for at
patienterne ikke skulle have haft en ambulance, eller ambulancebehandlerne får flere
muligheder for at vurdere og behandle præhospitalt efter ordination af en læge, ligesom det kan
afspejle, at der er forskel på omfanget af præhospitale læger.
Der kræves mere erfaring med indikatoren, før standarden kan fastsættes. Dette skal formentlig
være en intervalstandard, da det hverken er hensigtsmæssigt med en meget lav eller høj andel
der afsluttes på skadestedet.
Anbefaling til indikator 5b
Indikatoren fastholdes, men der fastsættes ikke en standard
31
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Indikatorresultater for indikator 6a: Andelen af patienter afsluttet telefonisk, der
følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter
kontakten. Andel afsluttede patienter (med gyldigt cpr-nummer), der har fornyet kontakt til AMK-vagtcentralen
(samme cpr-nummer optræder i ny hændelse) indenfor 24 timer.
Uoplyst Aktuelle år
Standard Tæller/ antal 01.01.2016 - 31.12.2016
opfyldt nævner (%) % 95 % CI
Danmark - 1.958/24.573 31629(56) 8,0 (7,6;8,3)
Hovedstaden - 1.309/16.573 21332(56) 7,9 (7,5;8,3)
Sjælland - - - - -
Syddanmark - - - - -
Midtjylland - 649/8.000 10297(56) 8,1 (7,5;8,7)
Nordjylland - - - - -
Indikator 6a: Andelen af patienter afsluttet telefonisk, der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten
32
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar
1-1-2-opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af
Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes
og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMK-
vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglige visitator modtager
opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F),
dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende
befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den
sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for
Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot ’Dansk Indeks’17). Hvis
den sundhedsfaglige visitator ikke vurderer, at der er brug ambulance eller liggende befordring
afsluttes den præhospitale indsats telefonisk af den sundhedsfaglige visitator med f.eks.
henvisning til anden hjælp og/eller et råd, hvilket vil sige at et køretøj ikke bliver disponeret.
Formålet med denne indikator er, at få et mål for i hvilket omfang, dette fører til fornyet
henvendelse.
Fakta boks 9: Indikator 6a Andelen af patienter afsluttet telefonisk der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering) mindre end 24 timer efter kontakten Standard: ikke fastlagt Andel afsluttede patienter (med gyldigt cpr-nummer), der har fornyet kontakt til AMK-vagtcentralen (cpr-nummer optræder i nyt 1-1-2-opkald (hændelse)) indenfor 24 timer. Tæller: Antal med ny hændelse med samme cpr-nummer < 24 timer efter første hændelses start. Nævner: Antal patienter med gyldigt cpr-nummer, som er afsluttet telefonisk ved primær hændelse Angives som andel
Indikator 6a forudsætter således, at cpr-nummer er registreret både ved den primære hændelse
og ved den efterfølgende hændelse, ligesom den forudsætter at den nye kontakt registreres,
som en ny hændelse. I indikatoren indgår 24.576 (tæller) patienter efter eksklusion af 95.130
med mangelfulde oplysninger om afslutningsmåde og/eller cpr-nummer Landsgennemsnittet for
denne indikator er 8,0 % (95 % konfidensinterval (CI) 7,6 - 8,3 %) Den høje andel uoplyste
skyldes således, at alle hændelser med manglende oplysninger regnes med i dette tal, og det er
uvist, hvor mange af disse der ville være relevante for indikatoren. Grundet den store andel
uoplyste er fortolkningen af indikatorresultatet dog vanskelig, og der bør tilstræbes højere
komplethed af registrering af cpr-nummer og telefonisk afslutningsmåde, før resultaterne kan
vurderes. Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland har ikke leveret data,
som kunne beregne denne indikator.
17
http://www.ph.rm.dk/siteassets/prahospitalet/prahospitale-omrader/amk-vagtcentral/dansk-indeks-1.8---landsudgaven.pdf
33
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Faglig klinisk kommentar
Der er kun vist data for Region Midtjylland og Region Hovedstaden for denne indikator.
Patienter, der afsluttes telefonisk, er de patienter der er sværest at få cpr-nummer på, hvilket
forklarer den store andel med uoplyste data.
Registrering af cpr-nummer er vigtig for flere af databasens indikatorer. Variationen imellem
regionerne indikerer, at der er et potentiale for at øge andelen med registreret cpr-nummer
selvom der arbejdes under omstændigheder, hvor cpr-nummer ikke altid kan indhentes
telefonisk, men må efterregistreres.
Yderligere erfaring er nødvendig før standard fastlægges.
Anbefaling til indikator 6a
Indikatoren fastholdes, standard fastsættes ikke
34
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Indikatorresultater for indikator 6b: Andelen af patienter afsluttet på skadestedet
der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter
kontakten. Andel afsluttede patienter (med gyldigt cpr-nummer), der har fornyet kontakt til AMK-vagtcentralen (cpr-
nummer optræder i ny hændelse) indenfor 24 timer.
Uoplyst Aktuelle år
Standard Tæller/ antal 01.01.2016 - 31.12.2016
opfyldt nævner (%) % 95 % CI
Danmark - 800/24.308 40212(62) 3,3 (3,1;3,5)
Hovedstaden - 372/9.378 21332(69) 4,0 (3,6;4,4)
Sjælland - 138/6.049 3591(37) 2,3 (1,9;2,7)
Syddanmark - - - - -
Midtjylland - 231/6.695 10297(61) 3,5 (3,0;3,9)
Nordjylland - 59/2.186 4992(70) 2,7 (2,1;3,5)
Indikator 6b: Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten.
35
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar
1-1-2-opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af
Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes
og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMK-
vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglige visitator modtager
opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F),
dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende
befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). En
sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for
Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot ’Dansk Indeks’18).
Hastegraden noteres med det samme elektronisk, hvorefter en teknisk kørselsdisponent
udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder: fx ambulance, akutbil, akutlægebil
eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden kan ændre
sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten
skal være større eller mindre. Ud over det vurderer den sundhedsfaglig visitator hastegraden (A,
B, C, D, E/F) og hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-
opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot ’Dansk Indeks’). I de tilfælde, hvor der sendes
ambulance og evt. akutlæge ud til patienten, kan lægen eller ambulancebehandleren, på
ordination af en læge, vurdere at hospitalskontakt ikke er nødvendig, og beslutte at
færdigbehandle patienten på stedet.
Formålet med denne indikator er, at få et mål for i hvilket omfang, dette fører til fornyet
henvendelse.
Fakta boks 10: Indikator 6b Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering) mindre end 24 timer efter kontakten Standard: ikke fastlagt Andel afsluttede patienter (med gyldigt cpr-nummer), der har fornyet kontakt til AMK-vagtcentralen (cpr-nummer optræder i ny hændelse) indenfor 24 timer. Tæller: Antal med ny 1-1-2-opkald (hændelse) med samme cpr-nummer < 24 timer efter første hændelses start. Nævner: Antal patienter med gyldigt cpr-nummer, som er afsluttet på skadestedet ved primær hændelse. Angives som andel
Indikator 6b forudsætter således, at cpr-nummer er registreret både ved den primære hændelse
og ved den efterfølgende hændelse, ligesom den forudsætter at den nye kontakt registreres
som en ny hændelse. I indikatoren indgår 24.308 (tæller) patienter efter eksklusion af 95.130
med mangelfulde oplysninger om afslutningsmåde og/eller cpr-nummer. På landsplan var der
3,3 % (95 % konfidensinterval (CI) 3,1 – 3,5 %) af de inkluderede patienter, der havde ny
18
http://www.ph.rm.dk/siteassets/prahospitalet/prahospitale-omrader/amk-vagtcentral/dansk-indeks-1.8---landsudgaven.pdf
36
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
kontakt indenfor 24 timer, varierende fra 2,3 - 4,0 %. Grundet det høje antal hændelser med
manglende cpr-nummer eller afslutningsmåde er fortolkningen dog vanskelig, og der bør
tilstræbes højere komplethed af registrering af cpr-nummer og afslutningsmåde, før resultaterne
kan vurderes. Region Syddanmark har ikke data med koblede cpr-numre i deres Teknisk
disponeringssystem, og har ikke leveret data til beregning af denne indikator.
Faglig klinisk kommentar
Registrering af cpr-nummer er vigtig for flere af databasens indikatorer. Variationen imellem
regionerne indikerer, at der er et potentiale for at øge andelen med registreret cpr-nummer
selvom der arbejdes under omstændigheder, hvor cpr-nummer ikke altid kan indhentes
telefonisk, men må efterregistreres.
Yderligere erfaring er nødvendig før standard fastlægges.
Anbefaling til indikator 6b
Indikatoren fastholdes, men der fastsættes endnu ikke standard.
37
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Indikatorresultater for indikator 7: Andelen af patienter der genoplives efter
bevidnet hjertestop (Return of Spontaneous Circulation, ROSC) Andelen af patienter der registreres med bevidnet hjertestop, som opnår cirkulation (ROSC) før
ankomst til hospital.
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar
Det er endnu ikke muligt at rapportere denne, da der ikke for nuværende kan kobles til Dansk
Hjertestop Register19. Herudover afventes at ensartede data fra hjertestopskema i den
Præhospitale Patientjournal bliver tilgængelige før denne opgøres.
Faglig klinisk kommentar
Denne indikator afspejler behandlingsresultat for den mest akutte patient, og er derfor en central
indikator for den samlede præhospitale indsats. Den er således en vigtig indikator og det
forventes at data bliver tilgængelige fra den Præhospitale Patientjournal indenfor en årrække.
Anbefaling til indikator 7
Indikatoren fastholdes, standard afventer de første resultater.
Indikatorresultater for indikator 8: Tid til indbringelse til trombolyse eller
endovaskulær behandling efter erkendt apopleksi Tid fra modtagelse af hændelse ved AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordinering) til
trombolyse eller endovaskulær behandling for patienter med iskæmisk apopleksi som modtager
en af disse behandlinger.
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar
Afventer data vedr. apopleksi og behandling fra Dansk Apopleksiregister20.
Faglig klinisk kommentar
Denne indikator hænger sammen med muligheden for et vellykket behandlingsresultat for en
alvorlig og tidskritisk tilstand, og er derfor en central indikator for kvaliteten af den samlede
præhospitale indsats.
19 http://genoplivning.dk/dansk-hjertestopregister/ 20 http://www.rkkp.dk/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/apopleksi/
38
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Anbefaling til indikator 8
Det er en vigtig indikator og det anbefales at det prioriteres at muliggøre rapportering.
Indikatorresultater for indikator 9: Behanding med PCI efter STEMI* Denne indikator er endnu ikke endelig fastlagt og er under revision med henblik på at belyse
andelen af patienter med STEMI (ST-Elevation Myocardial Infarction), der ankommer til
kardiologisk laboratorium indenfor det anbefalede tidsrum fra diagnosen er stillet præhospitalt
med elektrokardiogram (EKG) (som proxy anvendes tidspunkt for foretaget præhospital EKG).
Den endelige definition af indikatoren er dog endnu ikke fastlagt, og vil bl.a. afhænge af de
tilgængelige data vedr. PCI (Perkutan Coronar Intervention) og STEMI.
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar
Afventer komplette data fra den Præhospitale Patientjournal (PPJ) vedr. EKG samt at data for
STEMI og PCI bliver tilgængelige fra f.eks. Dansk Hjerteregister21 før denne opgøres.
Faglig klinisk kommentar
Denne indikator afspejler behandlingsresultat for en alvorlig og tidskritisk tilstand, akut blodprop
i hjertet, hvor tiden er afgørende for vellykket behandlingsresultat. Det er derfor en central
indikator for kvaliteten af den samlede præhospitale indsats.
Indikatoren forudsætter data vedr. EKG fra PPJ, som er tilgængelige samt oplysninger om
STEMI og PCI behandling, som ikke aktuelt er tilgængelig fra de godkendte danske
kardiologiske kvalitetsdatabaser, men forventes at blive det indenfor få år hvorefter indikatoren
vil kunne opgøres. Derefter vil indikatoren blive redefineret ud fra de tilgængelige data.
Anbefaling til indikator 9
Det er en vigtig indikator og det anbefales, at det prioriteres at muliggøre rapportering.
21 http://www.rkkp.dk/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-hjerteregister/
39
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Indikatorresultater for indikator 10: Andel af opkald til 1-1-2 hvor der er registreret
cpr-nummer Andelen af hændelser, hvor korrekt dansk cpr-nummer er registreret. (Uanset om dette er
registreret i forbindelse med indringning eller senere i forløbet). Stratificeret på hastegrad.
Uoplyst Aktuelle år
Standard Tæller/ antal 01.01.2016 - 31.12.2016
opfyldt nævner (%) % 95 % CI
Danmark - 216.436/311.566 0(0) 69,5 (69,3;69,6)
Hovedstaden - 91.112/112.444 0(0) 81,0 (80,8;81,3)
Sjælland - 49.315/52.906 0(0) 93,2 (93,0;93,4)
Syddanmark - 0/54.918 0(0) 0,0 (0,0;0,0)
Midtjylland - 47.382/57.679 0(0) 82,1 (81,8;82,5)
Nordjylland - 28.627/33.619 0(0) 85,2 (84,8;85,5)
Hastegrad A:
Uoplyst Aktuelle år
Standard Tæller/ antal 01.01.2016 - 31.12.2016
opfyldt nævner (%) % 95 % CI
Danmark - 104.442/150.276 0(0) 69,5 (69,3;69,7)
Hovedstaden - 34.579/40.662 0(0) 85,0 (84,7;85,4)
Sjælland - 29.409/31.596 0(0) 93,1 (92,8;93,4)
Syddanmark - 0/33.109 0(0) 0,0 (0,0;0,0)
Midtjylland - 23.367/26.575 0(0) 87,9 (87,5;88,3)
Nordjylland - 17.087/18.334 0(0) 93,2 (92,8;93,6)
Hastegrad B:
Uoplyst Aktuelle år
Standard Tæller/ antal 01.01.2016 - 31.12.2016
opfyldt nævner (%) % 95 % CI
Danmark - 85.189/115.481 0(0) 73,8 (73,5;74,0)
Hovedstaden - 39.502/45.506 0(0) 86,8 (86,5;87,1)
40
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Uoplyst Aktuelle år
Standard Tæller/ antal 01.01.2016 - 31.12.2016
opfyldt nævner (%) % 95 % CI
Sjælland - 18.943/20.262 0(0) 93,5 (93,1;93,8)
Syddanmark - 0/19.661 0(0) 0,0 (0,0;0,0)
Midtjylland - 15.788/17.984 0(0) 87,8 (87,3;88,3)
Nordjylland - 10.956/12.068 0(0) 90,8 (90,3;91,3)
Hastegrad C:
Uoplyst Aktuelle år
Standard Tæller/ antal 01.01.2016 - 31.12.2016
opfyldt nævner (%) % 95 % CI
Danmark - 2.144/4.326 0(0) 49,6 (48,1;51,1)
Hovedstaden - 1.026/1.145 0(0) 89,6 (87,7;91,3)
Sjælland - 674/726 0(0) 92,8 (90,7;94,6)
Syddanmark - 0/1.942 0(0) 0,0 (0,0;0,2)
Midtjylland - 50/63 0(0) 79,4 (67,3;88,5)
Nordjylland - 394/450 0(0) 87,6 (84,1;90,5)
Hastegrad D:
Uoplyst Aktuelle år
Standard Tæller/ antal 01.01.2016 - 31.12.2016
opfyldt nævner (%) % 95 % CI
Danmark - 176/315 0(0) 55,9 (50,2;61,4)
Hovedstaden - 113/134 0(0) 84,3 (77,0;90,0)
Sjælland - 43/49 0(0) 87,8 (75,2;95,4)
Syddanmark - 0/94 0(0) 0,0 (0,0;3,8)
Midtjylland - 15/15 0(0) 100 (78,2;100,0)
Nordjylland - 5/23 0(0) 21,7 (7,5;43,7)
41
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Hastegrad E/F:
Uoplyst Aktuelle år
Standard Tæller/ antal 01.01.2016 - 31.12.2016
opfyldt nævner (%) % 95 % CI
Danmark - 24.437/40.495 0(0) 60,3 (59,9;60,8)
Hovedstaden - 15.892/24.997 0(0) 63,6 (63,0;64,2)
Sjælland - 245/271 0(0) 90,4 (86,3;93,6)
Syddanmark - 0/112 0(0) 0,0 (0,0;3,2)
Midtjylland - 8.115/12.940 0(0) 62,7 (61,9;63,5)
Nordjylland - 185/2.175 0(0) 8,5 (7,4;9,8)
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar
1-1-2-opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af
Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes
og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMK-
vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglig visitator modtager
opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F),
dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende
befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den
sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for
Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot ’Dansk Indeks’22).
Hastegraden noteres med det samme elektronisk, hvorefter en teknisk kørselsdisponent
udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder: fx ambulance, akutbil, akutlægebil
eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden kan ændre
sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten
skal være større eller mindre. Hvis den sundhedsfaglige visitator ikke vurderer, at der er brug for
den disponerede indsatsenhed, afsluttes den præhospitale indsats telefonisk af den
sundhedsfaglige visitator med f.eks. henvisning til anden hjælp og/eller et råd, dette noteres
som hastegrad E/F.
I indikator 10 anvendes den sidst registrerede vurdering af hastegraden. Cpr-nummer er helt
central for at kunne følge patientforløb og indgår således som en nødvendig forudsætning i flere
af kvalitetsindikatorerne.
Fakta boks 11: Indikator 10 Andel af 1-1-2 hændelser hvor der er registreret cpr-nummer Standard: ≥ 90 %
22
http://www.ph.rm.dk/siteassets/prahospitalet/prahospitale-omrader/amk-vagtcentral/dansk-indeks-1.8---landsudgaven.pdf
42
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Andelen af hændelser, hvor korrekt dansk cpr-nummer er registreret for mindst én person. (Uanset om dette er registreret i forbindelse med indringning eller senere i forløbet). Stratificeres på hastegrad. Andelen af 1-1-2-opkald (hændelser), hvor korrekt dansk cpr-nummer er registreret for mindst én person (uanset om dette er registreret i forbindelse med indringning eller senere i forløbet) Tæller: Antal hændelser med mindst et gyldigt cpr-nummer Stratificeret på hastegrad. Nævner: Antal hændelser Angives som andel
I indikator 10 indgår alle 311.566 registrerede hændelser. Andelen med gyldigt dansk cpr-
nummer var 69,5 % (95 % konfidensinterval (CI) 69,3 – 69,6 %) på landsplan, varierende fra 0 -
93,2 %. Det i tabellen viste landsgennemsnit er inklusiv Region Syddanmark, som ikke har
kunnet levere data. Hvis man ikke medtager denne region i opgørelsen af denne indikator,
bliver landsgennemsnittet hævet til 84,4 %.
Stratificeret på hastegrad var andelen med cpr-nummer:
• 69,5 % (uden Region Syddanmark 89,1 %) for hastegrad A
• 73,8 % (uden Region Syddanmark 88,9 %) for hastegrad B
• 49,6 % (uden Region Syddanmark 89,9 %) for hastegrad C
• 55,9 % (uden Region Syddanmark 79,6 %) for hastegrad D
• 60,3 % (uden Region Syddanmark 60,5 %) for hastegrad E/F
Registrering af cpr-nummer er vigtig for flere af databasens indikatorer. Variationen imellem
regionerne indikerer, at der er et potentiale for at øge andelen med registreret cpr-nummer
selvom der arbejdes under omstændigheder, hvor cpr-nummer ikke altid kan indhentes
telefonisk, men må efterregistreres. Region Syddanmark har ikke data med koblede cpr-numre i
deres Teknisk disponeringssystem, og har ikke leveret data til beregning af denne indikator.
Faglig klinisk kommentar
Registrering af gyldigt cpr-nummer er et helt centralt for at kunne følge op på patientforløbet, og
er helt central for indikatorerne 5-9.
Anbefaling til indikator 10
Indikatoren fastholdes med en standard på ≥ 90 %, da den er udfordret af de vilkår der arbejdes
under i den præhospitale sektor, hvor patientens identitet ikke altid er kendt.
43
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Datagrundlag
Databasen inkluderer data leveret af de fem regioner. Der er til denne rapport leveret data fra
de tekniske kørselsdisponeringssystemer i de fem regioner. Region Syddanmark har ikke
leveret cpr-numre. Region Midtjylland har ikke leveret data på tid til ankomststedet manuelt
noteret, men på automatiske data fra indsatsenhedernes GPS. Region Nordjylland, Region
Sjælland og Region Syddanmark har ikke leveret variablen, der beskriver afslutningsmåden
"afsluttet telefonisk".
Der anvendes flere forskellige systemer til den tekniske kørselsdisponering, men selv om nogle
regioner anvender samme system, anvendes det på nogle punkter på forskellig måde. Det er
derfor vanskeligt, at få nøjagtig ens udtræk ift. såvel afgrænsning af kohorten, variable og
indhold i disse. Der er således behov for betydelig databearbejdning, for at samle data fra hver
region til et datasæt, som herefter kan bearbejdes samlet. Igennem dialog imellem de IT-
kyndige teknikere i regionernes præhospitale enheder og RKKP, er det lykkedes at komme
langt, men der resterer stadig noget arbejder før datagrundlaget er tilstrækkelig validt. Derfor
skal resultaterne i denne rapport tolkes med varsomhed. På grund af det løbende arbejde med
data fra de Tekniske disponeringssystemer bliver der kun vist tal fra 2016 i denne rapport.
Der findes ikke alternative datakilder, som kan anvendes til at validere datakvalitet (herunder
komplethed af data). På sigt vil grunddata være baseret på den nationale Præhospitale Patient
journal (PPJ data), og her vil ambulancedisponerings data og elektroniske patient journaler på
hospitalerne kunne bidrage til at belyse datakvaliteten.
Der er ikke leveret data fra PPJ til denne rapport. Det forventes, at der indenfor en årrække kan
udleveres data fra PPJ til brug for de indikatorer, hvor dette er nødvendigt. Der må forventes en
implementeringsfase, hvor ikke alle nødvendige variable er ensartet registreret på landsplan.
Dertil kommer, at der er behov for at kunne koble til andre kvalitetsdatabaser, for at kunne
beregne alle indikatorer.
44
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Styregruppens medlemmer
Formandskab
Præhospital og akut medicin professor Erika
Frischknecht
Ålborg Universitet
Præhospital Leder Peter Berlac Region Hovedstaden
Øvrige medlemmer
Præhospital lægelig chef Ole Mazur Hendriksen Region Sjælland
Overlæge og leder af akutlægebilen i Odense
Søren Mikkelsen
Region Syddanmark
Præhospital leder Poul Anders Hansen Region Nordjylland
Lægefaglig direktør Per Sabro Nielsen Region Midtjylland
1. reservelæge Carsten Stengaard Dansk Cardiologisk Selskab
Overlæge, funktionsleder Akutlægebilen
Svendborg Louise Amstrup-Hansen
Præhospital Region Syddanmark
Overlæge, akutlæge Jacob Steinmetz Præhospital Region Hovedstaden
Overlæge, afsnitsleder Akutlægebil Leif Rognås Præhospital Region Midtjylland
Drifts og økonomicontroller, Allan Thustrup
Mortensen
Præhospital Region Sjælland
? Præhospital Region Nordjylland
Specialkonsulent, ph.d. Anne Gammelgaard Dataansvarligmyndighed, Strategisk
Kvalitet, Koncern Kvalitet, Region
Midtjylland
Overlæge Helle Collatz Christensen Klinisk epidemiolog, Afdeling 1, RKKP
Desuden supporteres gruppen af
Biostatistiker Henrik Nielsen Statistiker, Afdeling 1, RKKP
Kvalitetskonsulent Anette Weis Kontaktperson, Afdeling 1, RKKP
45
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Beregningsregler
Population: Alle 1-1-2-opkald, som henvises fra alarmcentralerne til AMK-vagtcentralerne. Alle opgaver for disse hændelser
inkluderes.
Nr Indikatorområde Indikator Tæller Nævner Type Standard
1
Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed
Tid fra hændelsen modtages elektronisk hos AMK
vagtcentralen til ankomst for første præhospitale
indsatsenhed for hændelser hvori der indgår en
hastegrad A
Tid fra hændelse modtages elektronisk
hos AMK vagtcentralen til manuelt tryk
ved ankomst af første præhospitale indsatsenhed (hvis manuelt tryk ligger
mere end 60 sekunder efter elektronisk
tidspunkt anvendes dog elektronisk
ankomsttidspunkt).
Alle 1-1-2-hændelser
indeholdende mindst én
hastegrad A. Median
tid
Ikke
fastlagt
2
Tid til ankomst af første supplerende præhospitale indsatsenhed
Tid fra hændelsen (opkald til 1-1-2) modtages
elektroniske hos AMK vagtcentralen til ankomst af
supplerende behandlingskompetence i et særligt
køretøj (som ikke er en ambulance, dvs. beregnet til
patienttransport på båre)
De supplerende indsatsenheder opdeles i:
a) Paramediciner/behandler i akutbil
b) Sygeplejerske i akutbil
c) Læge i akutlægebil
Stratificeres på type indsatsenhed (fraset
helikopter).
Tid fra hændelse modtages elektronisk
hos AMK vagtcentralen til manuelt tryk
ved ankomst af første avancerede
præhospitale indsatsenhed (hvis
manuelt tryk ligger mere end 60
sekunder efter elektronisk tidspunkt anvendes dog elektronisk
ankomsttidspunkt). Stratificeret på type
af først ankomne præhospitale
indsatsenhed.
Alle 1-1-2-hændelser
indeholdende mindst én
hastegrad A og hvor der er
mindst én avanceret
præhospital indsatsenhed
som ikke aflyses før ankomst til skadested.
Median
tid
Ikke
fastlagt
3 Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus
Tid fra ankomst til patienten er overtaget af
hospitalspersonale for opgaver hvori der indgår
en hastegrad A (opgøres på opgaveniveau)
(Indtil data vedr. overlevering er tilstrækkelig godt
registreret vil tid til opgaven er slut blive anvendt,
dvs. når køretøjet meldes fri).
Tid fra ankomst på hospital til at
køretøjet meldes fri. For begge
tidspunkter anvendes tid for manuelt
tryk, dog elektronisk tidsangivelse hvis
det manuelle tryk ligger >60 sek. efter
dette.
Alle 1-1-2-opgaver fra
hændelser indeholdende
mindst én hastegrad A,
hvor opgaven afsluttes
med aflevering på
hospital.
Median
tid
Ikke
fastlagt
4 Andel af hændelser hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp
Andel af hændelser hvor der er kodet korrekt i
overensstemmelse med 'Dansk Indeks', dvs. der
skal være registreret bogstav (A-F) og fire gyldige
cifre som parvis skal være >00. (Sidste hastegrad
i hændelsen).
Antal hændelser hvor der er mindst ét
gyldigt 'Dansk Indeks' registreret, dvs.
med bogstrav A-E/F og fire cifre som
parvis er >00.
Antal 1-1-2-hændelser.
Andel ≥ 95 %
46
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
5a Andelen af hændelser afsluttet telefonisk (ingen kørsel)
Andelen af alle hændelser som medfører afslutning
hhv. (a) telefonisk
Antal hændelser, som afsluttes
telefonisk.
Alle 1-1-2-hændelser. Andel
Ikke
fastlagt
5b Andelen af hændelser afsluttet på skadestedet (ingen indbringelse med ambulance)
Andelen af alle hændelser som medfører afslutning
på skadestedet (oplyst af region, vil typisk være
hændelser uden indbringelse med ambulance til
hospital dvs. køretøj fri umiddelbart efter afgang
skadested uden angivet ankomst til hospital).
Antal hændelser, som afsluttes på
skadestedet.
Alle 1-1-2-hændelser.
Andel Ikke fastlagt
6a
Andelen af patienter afsluttet telefonisk der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten
Andel afsluttede patienter (med gyldig cpr-nummer),
der har fornyet kontakt til AMK-vagtcentralen
(cpr-nummer optræder i ny hændelse) indenfor
24 timer.. (Der vil på sigt også inkluderes
hospitalskontakt eller død, ligesom der vil
foretages eksklusion af ”frequent callers”.)
Antal med ny hændelse med samme
cpr-nummer < 24 timer efter første
hændelses start.
Antal patienter med gyldigt
cpr-nummer, som er
afsluttet telefonisk ved
primær hændelse
Andel Ikke
fastlagt
6b
Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten
Andel afsluttede patienter (med gyldigt cpr-nummer),
der har fornyet kontakt til AMK-vagtcentralen
(cpr-nummer optræder i ny hændelse) indenfor
24 timer. (Der vil på sigt også inkluderes
hospitalskontakt eller død, ligesom der vil
foretages eksklusion af ”frequent callers”.)
Antal med ny hændelse med samme
cpr-nummer < 24 timer efter første
hændelses start.
Antal patienter med gyldigt
cpr-nummer, som er
afsluttet på skadestedet
ved primær hændelse. Andel
Ikke
fastlagt
7 Andelen af patienter der genoplives efter bevidnet hjertestop (Return of Spontaneous Circulation, ROSC)
Andelen af patienter der registreres med bevidnet
hjertestop, som opnår cirkulation (ROSC) før
ankomst til hospital. Data fra hjertestopskema i
PPJ (obs. ikke alle regioner er gået over til PPJ
registrering af dette)
Antal patienter med bevidnet hjertestop,
som opnår cirkulation (ROSC) før
ankomst til hospital.
Antal 1-1-2-opkald hvor
patienten registreres med
bevidnet hjertestop. Andel Ikke
fastlagt
8 Tid til indbringelse til trombolyse eller endovaskulær behandling efter erkendt apopleksi
Tid fra modtagelse af hændelse ved AMK-vagtcentral
til trombolyse eller endovaskulær behandling for patienter med iskæmisk apopleksi som modtager en
af disse behandlinger (Data vedr. apopleksi og
behandling indhentes fra Dansk Apopleksiregister)
Tid fra 1-1-2-opkald modtages ved AMK-
vagtcentralen til start på trombolyse- eller endovaskulær behandling.
Alle patienter registreret i
Dansk Apopleksiregister med trombolyse- eller
endovaskulær behandling
for iskæmisk apopleksi.
Median
tid
Ikke
fastlagt
9 Behandling med PCI efter STEMI
Andelen af patienter med STEMI der ankommer til
kardiologisk laboratorium indenfor X minutter fra at
diagnosen er stillet præhospitalt med EKG (som proxy anvendes tidspunkt for foretaget præhospital
EKG)
- Tid fra 1-1-2-opkald til ankomst på PCI center
- (Tid fra 1-1-2-opkald til EKG til ballon – her eller i akutte hospitalskontakter?)
(Oplysninger vedr. STEMI og PCI behandling søges
indhentet fra Dansk Hjerteregister, når disse variable
Antal patienter, som ankommer til PCI-
center indenfor X antal minutter fra hhv.
a) tidspunkt for 1-1-2-opkald modtages på AMK vagtcentralen og b) tidspunkt for
præhospitalt EKG.
Antal patienter der
indbringes til PCI-center
med STEMI efter 1-1-2-opkald.
Andel Ikke
fastlagt
47
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
bliver tilgængelige heri).
10 Andel af 1-1-2 hændelser hvor der er registreret cpr-nummer
Andelen af hændelser, hvor korrekt dansk cpr-
nummer er registreret for mindst én person.
(Uanset om dette er registreret i forbindelse med
indringning eller senere i forløbet). Stratificeres
på hastegrad.
Antal af hændelser med mindst ét gyldigt
cpr-nummer Stratificeres på hastegrad.
Antal 1-1-2-hændelser.
Andel ≥ 90 %
48
Præhospitalsdatabasen Pilotrapport · 1. januar 2016 – 31. december 2016 ·Endelig udgave til offentliggørelse, 6. april 2018
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
Regionale kommentarer til rapporten:
Region Nordjylland har følgende kommentar til indikatorresultaterne for indikator 10, specifikt tabellen
”Hastegrad E/F”:
Det er ikke en fast procedure, at sundhedsfaglig visitator i AMK-vagtcentralen i Region Nordjylland skal
indhente cpr. nr. på patienter, der afsluttes telefonisk i AMK-vagtcentralen. Samtidig er det heller ikke
altid muligt for sundhedsfaglig visitator i AMK-vagtcentralen at få oplyst cpr.nr., idet indringer ikke altid
er patienten selv og dermed ikke har kendskab til patientens cpr. nr. Dette kan være forklaringen på, at
andelen af 1-1-2 opkald med hastegrad E/F, for hvilke der er registreret cpr. nr., er lav sammenlignet
med de øvrige regioner.