1
48a
I samarbejde medHærens Kampskole
Skydeteori med: 84 mm Hulladningsgranatpatron
M/79 med motor.
PROGRAM
UUAUdarbejdet afUddannelses Udviklings Afdelingen
Dysekanon M/79 og M/85
2
3
Målbeskrivelse
Hjælpemidler: Skyttekort, blyant.Resultatet er tilfredsstillende hvis du i den skriftlige sluttest opnårmindst 96 ud af 120 mulige point.
Programmet skal lære dig skydeteori for skydning med 84 mmHulladningsgranatpatron M/79 med motor.
Når du har gennemgået hæftet skal du kunne: - indstille afstandsskala på sigtemidlerne under hensyn til mål-
afstand. - angive retnings- og sigtepunkter ud fra billedmateriale. - bestemme køretøjers kursvinkel.
Billedmaterialet i dette hæfte viser både dysekanon M/79 og M/85. Dettevil dog ikke have betydning for din indlæring.
Instruktion1. Læs grundigt instruktionerne på den enkelte side, og følganvisningerne.
2. Besvar opgaverne, og kontrollér dit svar på den anviste side.
3. Hvis du ikke føler dig sikker i stoffet, kan du altid gå tilbage iprogrammet.
4. Hvis du er i tvivl, eller har spørgsmål, så spørg din instruktør.
5. På side 2 og 38 er lavet plads til at du kan skrive dine egnenotater.
Skyttekort er dit hjælpemiddel. Det sidder på side 39, og kan afri-ves.
4
Følger du anvisningerne i dette hæfte, kan du med denne granat bekæmpeet fjendtligt pansret køretøj, idet hulladningsgranaten kan gennembore me-re end 40 cm panserstål.
Hulladningsgranatpatron M/79 er „standard“ ammunitionen til bekæmpel-se af pansrede køretøjer. Der findes fire andre granattyper, som alle gen-nemgås i andre PU-hæfter.
Granaten bevæger sig gennem luften i en krum bane. Derfor er det af stør-ste vigtighed, at afstanden til målet er meget nøjagtig udmålt. Det vil sige,at laserafstandsmåler normalt skal anvendes.
Hvis afstanden bliver bestemt med laserafstandsmåler, anvendes granatenmod stationære mål ud til 700 meter, og mod kørende mål ud til 600 meter.
Såfremt afstanden bestemmes på anden måde, anvendes granaten ud til 400meter.
84 mm hulladningsgranatpatron M/79 med motor(84 mm HUGRPT M/79 MO).
Indledning
I dette program lærer du om reglerne for korrekt sigte i forbindelse medskydning med:
Skytte & hjælper med dysekanon M/79
Programmet er inddelt ifølgende afsnit:
1. Indstilling af afstandsskala.
2. Sigtemidlerne.
3. Sigte mod holdende mål.
4. Sigte mod kørende mål.
5
Indstilling af sigtekikkert
1. Afstandsskala
Du skal først lære at indlægge afstanden på sigtemidlerne. På sigtekikker-tens afstandstromle er det den HVIDE skala, du skal anvende. Skalaen gårfra 0 - 1150 meter.
Sigtekikkerten er udrustet med to afstandstromler, hver med to forskelligeskalaer. Ved skydning med hulladningsgranatpatron M/79, er det altid denhvide skala, mærket “551“, der skal anvendes. (Man kan sige, at „551“ oghvid skala er en kode for netop hulladningsgranat M/79.)
Når du har bestemt afstanden til målet, kontrollerer du at afstanden er kor-rekt jf. dit afstands- og retningskort. Herefter indstiller du afstandstromlenpå den pågældende afstand.
I „0“-stillingen kan den endvidere skubbes ind el-ler trækkes ud, således at der kan aflæses på hen-holdsvis "hvid" og "grøn" skala.
HUSK! Du skal ved skydning med hulladnings-granaten altid anvende den hvide skala, der ogsåkan kendes på nummeret "551".
Hvid skala,mrk. "551"
Afstands-tromler.
Afstandstromlen kan- når den står på "0" -udskiftes ved at trykkepå knappen i midten,samtidig med at dutrækker ud i tromlen.
6
Eksempel:
Afstandstromlen indstilles på 500 (5)
Den hvide skala går fra 0 - 1150 m. Der er tal for hver 100 meter, og enlille delstreg for hver 50 meter. Du kan altså kun indstille den i klik af 50meter på afstande mellem 100 og 1150 meter. Derfor bliver du af og tilnødt til at runde op eller ned til nærmeste klik.
Hvis afstanden ikke går op med klikindstillingen, skal du runde nedhvis tallet er under eller lig med 25 meter, og ellers runde op til nær-meste klik.
Afstandstromlen indstilles på 450, (delstregen mellem 4 og 5)
Eksempel:435 m.
Ud fra ovenstående regel betyder 435 m, at du skal runde op (det skulle duallerede gøre fra og med 426 meter)
Afstanden er målt til 500 m.
500 m.
Afstanden er målt til 435 m.
Afstandsskala
7
Afstandsskala
Eksempel:
110 m.
Indstilling af fastesigtemidler
Afstandsskala
Skalavælger
Højderetningsskrue
Afstandstromlen indstilles på 200 (2)
Herunder er vist hvordan de faste sigtemidler ser ud. Disse skal du nor-malt kun anvende, hvis du ikke har sigtekikkerten til rådighed. Du skalsikre dig, at du drejer skalavælgeren således, at skalaen for hulladnings-granat er fremme. Denne skala er hvid, og betegnet "551" og "HEAT".
Når du skal indstille afstanden, sker det efter de samme principper som påsigtekikkertens afstandstromle.
Forreste sigtemiddel
Bageste sigtemiddel
Afstanden er målt til 110 m.Er afstanden målt til 225 meter eller derunder, skal du altid indstille af-standstromlen på 200 (2).
551H
EA
T
84
0
8
Sigtemidler set gennemsigtekikkerten.
På denne og næste side er vist, hvordan sigtemidlerne ser ud, når man serigennem dem. Anvendelsen af forsigtemærkerne vil blive gennemgået i af-snittet om kørende mål.
2. Sigtemidlerne
Sigtekikkert
Forsigtemærke 1
Forsigtemærke 2
Sigtestolpe
9
Sigtemidlerne
Faste sigtemidler
Bageste sigtemiddel
Forreste sigtemiddel
Forsigtemærke 1
Sigtekorn
Forsigtemærke 2
Sigtemidlet setgennem bagestesigtemiddel
10
3. Sigte
Sigtepunktet mod et holdende mål er:
Retningspunkt mod et holdende mål er altid:
Midten af den synlige del af målet
Sigte mod holdende mål
11
Eksempel,Sigte mod holdende mål
Sigte
For at opnå træfning i målet skal retningspunkt og sigtepunkt være sam-menfaldende.
B. Sigtepunkt
C. Sigte mod holdende mål
A. Retningspunkt (midten af den synlig del af målet)
kikkertsigte faste sigtemidler
12
2. Afstand: 315 meter. Vis med pilspids, hvordan afstandstromlen skal indstilles:
4. Afstand: 110 meter. Vis med pilspids, hvordan afstandstromlen skal indstilles:
3. Afstand: 485 meter. Vis med pilspids, hvordan afstandstromlen skal indstilles:
Kontroller dit svar på side: 30
1. Hvilken af de viste skalaer skal anvendes til skydning med HUGRPT M/79 MO?(sæt kryds) ?
Opgave 1 - 5
13
7. Sæt kryds ved det/de billeder, der viser korrekt sigte mod holdende mål.
6. På linierne under de viste figurer skal du skrive, hvad det er for punkter pilene peger på. ?Opgave 6 og 7
Kontroller dine svar på side: 31
14
4. Sigte mod kørende mål, retningspunkt, opgave 9
Da du lærte at sigte mod holdende mål, lærte du at dit retningspunkt altidskulle vælges som midten af den synlige del af målet. Når du derimod skalskyde på et kørende mål, skal du holde retningspunkt i forkanten af densynlige del af målet. Herved tager du højde for den reaktionstid der er, fradu registrerer at målet „er på plads“ og til du rent faktisk trykker på aftræk-keren.
Retningspunkt
For at træffe et kørende mål skal du også lære at tage højde for måletskursvinkel og hastighed. I sigtemidlerne er der nogle forsigtemærker. Nårdu sigter ved hjælp af disse forsigtemærker mod kørende mål, sikrer dudig at granaten affyres så tilpas meget foran målet, at det hele passer nårgranaten er nået ud på målafstanden. Forsigtemærket er et sigtepunkt (setegningerne på side 6 og 7), og ligesom ved skydning mod holdende målskal retningspunktet og sigtepunktet være sammenfaldende.
Det er naturligvis en forudsætning, at du vælger det rigtige forsigtemærke -i den rigtige side af sigtemidlet, da du ellers vil skyde forbi målet. Du skalaltid vælge forsigtemærker i den side af sigtemidlerne, der får målet til atkøre ind mod sigtestolpen/-kornet. Det vil sige, at hvis målet kommer fravenstre mod højre, skal du anvende forsigtemærkerne på venstre side afsigtestolpen/-kornet.
Retningspunkt modkørende mål
?Opgave 8: a. Vis med pilspids, hvor du vil holde retningspunkt mod viste køretøjer, deralle kører fremad.
b. Marker på tegningerne herunder den side af sigtemidlerne hvor du vil vælgeforsigtemærke til skydning mod målene ovenfor.
Kontroller dit svar på side 18
Målet skal altid køre ind mod sigtestolpen/kornet.
15
Dysekanon
84 mm
Det, der er afgørende for, hvorledes du skal sigte mod kørende mål, erbl.a. den vinkel målet har i forhold til dig selv som skytte.Kursvinklen er vinklen mellem sigtelinien og målets bevægelsesretning.
Herunder er vist, hvorledes vi benævner et måls kursvinkel.
A. Sidekørende:
B. Skråtkørende:
C. Indad-udadkørende:
450
150
900
A.
B.C.
- Sidekørende
- Skråtkørende
- Indad/udadkørende
4. Sigte mod kørende mål, kursvinkel
16
Herunder er vist hvordan du i praksis kan bestemme et måls kursvinkel.
Et køretøj er sidekørende, når der ses mere af dets side end dets bov ellerhæk.
Et køretøj er skråtkørende, når der ses mere af dets bov eller hæk end detsside, men dog således, at siden tydeligt kan ses.
Et køretøj er indad- eller udadkørende, når kun bov eller hæk i hovedsa-gen kan ses.
Sigte mod kørende mål, kursvinkel
Sidekørende
Skråtkørende
Indad/udadkørende
17
1 2 3 4 5 6 7Billed nr.
Sidekørende
Skråtkørende
Indad- udadkørende
6.
4. 5.
3.2.1.
Hvilken kursvinkel har køretøjerne herunder (sæt kryds i skemaet nederst på siden)
7.
?Opgave 9:
Kontroller dit svar på side: 32
18
Opgaveløsning 8: a. Vis med pilspids, hvor du vil holde retningspunkt mod viste køre-(fra side 14): tøjer, der alle kører fremad.
b. Marker på tegningerne herunder den side af sigtemidlerne hvor du vil vælgeforsigtemærke til skydning mod målene ovenfor.
Se eksemplerne på næste side.
Et mål benævnes „Hurtigkørende“, når det kører med en hastighed påcirka 40 km. i timen - Forsigtemærke 2 skal anvendes.
De sidekørende mål inddeles i: 1 - Hurtigkørende2 - Normalkørende3 - Langsomkørende
Forsigtemærke 2
Hurtigkørende mål(sidekørende)
Forsigtemærke 2
hurtignormal
sidekørendelangsom
!Sigte mod kørende mål
19
Eksempler på forsigtemod hurtigkørende mål
Mål kørende mod venstre
Mål kørende mod højre
Jeg husker at når køretøjet kører hur-
tigt og med siden til, så anvender jeg
forsigtemærke 2, og sørger for at be-
nytte mærkerne i den side, der får kø-
retøjet til at bevæge sig ind mod sigte-
stolpen/-kornet.
Sigte mod kørende mål
Skyttekortet, på side 39, kan i afsnittet nederst til venstre hjælpe dig med athuske sigtet mod mål med forskellig hastighed og kursvinkel.
Hjælpemiddel
VINDKORREKTION (m) VINKELRET PÅ SKUDRETNING:RGRPT M/79 (441-skala) (mod vind): 50 m
SKYTTEKORT 84 MM DYKN M/79 OG M/85VINDKORREKTION (cm)
(4 m/s VINKELRET PÅ SKUDRETNINGEN)
HUGRPT M/97 (751)(med vind)
Afstand Korrektion
0 - 200
200 - 300
300 - 400
400 - 500
0 (STØRRE END8 m/s: 100)
100
200
250
HUGRPT M/79 (551)(MED VIND)
BGRPT M/79 (441)(MOD VIND)
Afstand KorrektionAfstand Korrektion
0 - 300
300 - 500
500 - 700
0 - 300
300 - 700
700 - 1000
0 (STØRRE END8 m/s: 100)
100
150
0
100
200
BGRPT M/79
ANSLAG PÅ MÅLET:KIKKERT: PÅ AFSTANDGRANAT: PÅ AFSTAND
ANSLAG OVER MÅLET:KIKKERT: AFSTAND + 100GRANAT: AFSTAND + 30
DETONATION OVER MÅLET:KIKKERT: AFSTAND + 1001. GRANAT: AFSTAND - 102. GRANAT: AFSTAND3. GRANAT: AFSTAND + 10
VERIFIKATION:KIKKERT : 0-MÆRKEAFSTAND: MINDST 300
RGRPT M/79ARNESTED VÆLGESKORT (50 m) IFORHOLD TIL MÅLET
BEDØMMELSE, VIND2 M/S: VIND FØLES I AN-SIGT. SMÅ BLADE BE-VÆGER SIG.4 M/S: BLADE OG KVIS-TE I STADIG BEVÆGEL-SE. LETTE FLAGSTRÆKKES.8 M/S: STØV, LØS SNEOG PAPIR LØFTES. SMÅGRENE BEVÆGES OGSTØRRE FLAG STRÆK-KES.
FORSIGTE VED
SKRÅTKØRENDEMÅL
IND-/UDADKØRENDEMÅL
HURTIGKØRENDE(40 KM/T)
NORMALKØ-RENDE (20 KM/T)
LANGSOMKØ-RENDE (10 KM/T)
INDSTILLING AF AFSTANDSSKALAVED SKYDNING MED LYGRPT M/71
SKALA
HVID 551
GRØN 441
GUL 751
BLÅ 502
300 - 500 M1800 - 2000 M
500 - 1800 M
900
900
750
700
0
0
0
0
SIDEKØRENDE MÅL
PU 48
20
10. Hvilke pile peger på det forsigtemærke, der skal bruges mod ethurtigkørende mål ? (sæt kryds i de rigtige rubrikker). ?
Opgave 10 og 11:
Kontroller dine svar på side 33
?11. Hvilke af de herunder viste sigtebilleder viser forsigte mod ethurtigkørende mål?
21
Et mål benævnes „Normalkørende“, når det kører med en hastighed på ca.20 km/t. - Forsigtemærke 1 skal anvendes.
Eksempler på forsigtemod normalkørende mål
Normalkørende mål
Forsigtemærke 1
Mål kørende mod venstre
Mål kørende mod højre
Sigte mod sidekørende mål
sidekørendehurtiglangsom
normal
Forsigtemærke 1
22
12. Hvilke pile peger på det forsigtemærke, der skal bruges modet normalkørende mål ? (sæt kryds i de rigtige rubrikker)
Kontroller dine svar på side 34
13. Hvilke af de herunder viste sigtebilleder viser korrekt forsigte mod etnormalkørende mål?
?Opgave 12 og 13:
?
23
Et mål benævnes „Langsomkørende“ når det kører med en hastighed på ca.10 km/t. Punkt midt mellem forsigtemærke 1 og sigtestolpen/kornet skalanvendes som forsigte.
Eksempler på forsigtemod langsomkørendemål
Mål kørende fra højre
Mål kørende fra venstre
Sigte mod sidekørende mål
Langsomkørende mål.
langsom
sidekørendehurtignormal
24
Hvis målet er skråtkørende, skal du holde samme forsigte som vedlangsomkørende mål, uanset målets hastighed (sigtepunkt er midtmellem forsigtemærke 1 og sigtestolpen).
Mål kørende fra højre
Mål kørende fra venstre
Eksempler på forsig-te mod skråtkørende
mål:
Sigte mod skråtkørende mål
Skråtkørende
25
Hvilke af de herunder viste sigtebilleder viser forsigte mod etlangsomkørende mål?
Opgave 14 og 15:
Kontroller dit svar på side 35
Opgave 15:
?
?
Kontroller dit svar på side 35
Opgave 14:
Hvilke pile peger mod det forsigtemærke, der skal anvendesmod et langsomkørende mål?
26
kontroller dit svar på side 36
Er målet indad-/udadkørende, skal du ikke anvende forsigte. Mod etindadkørende mål vælges retningspunkt lavt i målet, og mod et udadkø-rende mål vælges retningspunkt højt i målet
?
Sigte mod indad-/udadkørende mål & opgave 16
Opgave 16: Hvilke pile peger på det forsigtemærke, der skal anvendesmod et skråtkørende mål?
Indad-/udadkørende
Eksempel på sigte modindadkørende mål.
Retningspunkt lavt i målet, når det er indadkørende.
27
Som afslutning på programmet skal du nu løse opgaven på næste side. Op-gaveformuleringen er den samme som i sluttesten.Derfor skal du være meget omhyggelig med løsningen af denne opgave.Har du fejl, skal du gå tilbage i programmet og repetere de punkter, hvordu havde fejl.
Opgave 17: Hvilket af de herunder viste sigtebilleder viserforsigte mod et skråtkørende mål?
Opgave 17:
Kontroller dit svar på side 36
?
Skytte &hjælper meddysekanonM/85
28
D: På nedenstående figurer af sigtemidlerne skal du med en pil markere sigtepunktet.
Kontroller dit svar på side 37
A. På ovenstående figur skal du med en pilspids angive, hvor du vil holde retningspunkt.
C: Hvilken kursvinkel har kampvognen ?:
Hastighed: Langsomkørende. Afstand 150 meter ?Opgave 18:
B. Vis med pilspids hvordan afstandstromlen skal indstilles:
29
uanset målets hastighed.
...... Retningspunktet er:
....... et mål er skråtkørende, nårman kan se mere bov/hæk endside.
v/holdende mål: midten af den syn-lige del af målet.
v/bevægelige mål: forkant af den syn-lige del af målet.
HUSK NU,at ...
Skråtkørende mål er ALTID ...
....... Sigtepunktet mod
Repetetion
30
!Opgaveløsning, opgave 1-5 fra side 12
(Alle afstande under 226 meter indstilles på 200)
2. Afstand: 315 meter. Vis med pil, hvordan afstandstromlen skal indstilles:
4. Afstand: 110 meter. Vis med pil, hvordan afstandstromlen skal indstilles:
3. Afstand: 485 meter. Vis med pil, hvordan afstandstromlen skal indstilles:
1. Hvilken af de viste skalaer skal anvendes til skydning med HUGRPT M/79 MO?
X
31
7. Sæt kryds ved det/de billeder, der viser korrekt sigte mod holdende mål.
6. På linierne under de viste figurer skal du skrive, hvad vi kalder de punkter som pilenepeger på. !
Retningspunkt Sigtepunkt
X
X
Opgaveløsning, opgave 6 og 7 fra side 13
32
1 2 3 4 5 6 7
6.
4. 5.
3.2.1.
Hvilken kursvinkel har køretøjerne herunder (sæt kryds i skemaet nederst på siden)
7.
!
Billed nr.
Sidekørende
Skråtkørende
Indad- udadkørende
* *** *
* *
Opgaveløsning, opgave 9 fra side 17
33
10. Hvilke pile peger på det forsigtemærke, der skal bruges modet hurtigkørende mål ? (sæt kryds i de rigtige rubrikker).
11. Hvilke af de herunder viste sigtebilleder viser forsigte modet hurtigkørende mål?
!X
X X
X
!
Opgaveløsning, opgave 10 og 11 fra side 20
34
12. Hvilke pile peger på det forsigtemærke, der skal brugesmod et normalkørende mål ? (sæt kryds i de rigtige rubrik ker)
13. Hvilke af de herunder viste sigtebilleder viser forsigtemod et normalkørende mål?
!X X X
X
X
!
Opgaveløsning, opgave 12 og 13 fra side 22
X
35
15. Hvilke pile peger mod det forsigtemærke, der skal anvendesmod et langsomkørende mål?
X X
14. Hvilke af de herunder viste sigtebilleder viser forsigtemod et langsomkørende mål? !
Opgaveløsning, opgave 14 og 15 fra side 25
!
X
X
36
17. Hvilket af de herunder viste sigtebilleder viser forsigtemod et skråtkørende mål? !
!
Opgaveløsning, opgave 16 og 17 fra side 26 og 27
16. Hvilke pile peger på det forsigtemærke, der skal anvendesmod et skråtkørende mål?
X X
X
37
D: På nedenstående figurer af sigtemidlerne skal du med en pil markere sigtepunktet.
B. Vis med en pilspids hvordan afstandstromlen skal indstilles:
C: Hvilken kursvinkel har kampvognen ?:
A. På ovenstående figur skal du med en pilspids angive, hvor du vil holde retningspunkt
!
Sidekørende
Hastighed: Langsomkørende. Afstand 150 meter
Opgaveløsning, opgave 18, fra side 28
(Alle afstande til og med 225 meter indstilles på 200)
38
Egne notater.
39
Skyttekort
VIN
DK
OR
RE
KT
ION
(m
) VIN
KE
LR
ET
PÅ
SK
UD
RE
TN
ING
:R
GR
PT
M/7
9 (4
41-s
kala
) (m
od
vin
d):
50
m
SK
YT
TE
KO
RT
84
MM
DY
KN
M/7
9 O
G M
/85
VIN
DK
OR
RE
KT
ION
(cm
)(4
m/s
VIN
KE
LR
ET
PÅ
SK
UD
RE
TN
ING
EN
)
HU
GR
PT
M/9
7 (7
51)
(med
vin
d)
Afs
tan
dK
orr
ekti
on
0 -
200
200
- 30
0
300
- 40
0
400
- 50
0
0 (S
TØR
RE
EN
D8
m/s
: 100
)
100
200
250
HU
GR
PT
M/7
9 (5
51)
(ME
D V
IND
)B
GR
PT
M/7
9 (4
41)
(MO
D V
IND
)
Afs
tan
dK
orr
ekti
on
Afs
tan
dK
orr
ekti
on
0 -
300
300
- 50
0
500
- 70
0
0 -
300
300
- 70
0
700
- 10
00
0 (S
TØR
RE
EN
D8
m/s
: 100
)
100
150
0 100
200
BG
RP
T M
/79
AN
SL
AG
PÅ
MÅ
LE
T:K
IKK
ER
T: P
Å A
FS
TAN
DG
RA
NA
T: P
Å A
FS
TAN
D
AN
SL
AG
OV
ER
MÅ
LE
T:K
IKK
ER
T: A
FS
TAN
D +
100
GR
AN
AT:
AF
STA
ND
+ 3
0
DE
TON
AT
ION
OV
ER
M
ÅL
ET:
KIK
KE
RT:
AF
STA
ND
+ 1
001.
GR
AN
AT:
AF
STA
ND
- 1
02.
GR
AN
AT:
AF
STA
ND
3. G
RA
NA
T: A
FS
TAN
D +
10
VE
RIF
IKA
TIO
N:
KIK
KE
RT
: 0-
MÆ
RK
EA
FS
TAN
D: M
IND
ST
300
RG
RP
T M
/79
AR
NE
ST
ED
VÆ
LG
ES
KO
RT
(50
m)
IF
OR
HO
LD
TIL
MÅ
LE
T
BE
DØ
MM
EL
SE
, VIN
D2
M/S
: VIN
D F
ØL
ES
I A
N-
SIG
T. S
MÅ
BL
AD
E B
E-
VÆ
GE
R S
IG.
4 M
/S: B
LA
DE
OG
KV
IS-
TE
I S
TAD
IG B
EV
ÆG
EL
-S
E. L
ET
TE
FL
AG
ST
RÆ
KK
ES
.8
M/S
: STØ
V, L
ØS
SN
EO
G P
AP
IR L
ØF
TE
S. S
MÅ
GR
EN
E B
EV
ÆG
ES
OG
STØ
RR
E F
LA
G S
TR
ÆK
-K
ES
.
FO
RS
IGT
E V
ED
SK
RÅ
TK
ØR
EN
DE
MÅ
LIN
D-/
UD
AD
KØ
RE
ND
EM
ÅL
HU
RT
IGK
ØR
EN
DE
(40
KM
/T)
NO
RM
ALK
Ø-
RE
ND
E (
20 K
M/T
)LA
NG
SO
MK
Ø-
RE
ND
E (
10 K
M/T
)
IND
ST
ILL
ING
AF
AF
STA
ND
SS
KA
LA
VE
D S
KY
DN
ING
ME
D L
YG
RP
T M
/71
SK
AL
A
HV
ID 5
51
GR
ØN
441
GU
L 7
51
BL
Å 5
02
300
- 50
0 M
1800
- 2
000
M50
0 -
1800
M
900
900
750
700
0 0 0 0
SID
EK
ØR
EN
DE
MÅ
L
PU
48
40
TrykFlådestation Korsør JUL 99, ver 1.1
Forsvarets Center for Lederskab Forsvarskommandoen