-
15. marts 2019
Velkommen
Seminar om selskabs- og koncernbeskatning
-
2
Registrering og morgenmad 08.30 – 09-00
Velkomst v/ Anja Dalgas 09.00 – 09.05
Aktuelle momsforhold v/ Morten Hæstrup Rasmussen 09.05 – 09.30
Brexit – hvad kan vi forvente os v/ Morten Hæstrup Rasmussen 09.30 – 09.40
Seneste nyt på transfer pricing området v/ Anja Dalgas 09.40 – 10.00
Obligatorisk indberetning af aggressiv skatteplanlægning v/ Anja Dalgas 10.00 – 10.20
Skat og teknologi – robotten, din nye kollega v/ Jonas Reinholdt Albjerg 10.20 – 10.40
Pause 10.40 – 11.00
Ny ferielov – seneste nyt v/ Thue Hessellund 11.00 – 11.20
Aktuelle forhold på selskabsskatteområdet v/ Jan Guldmand Hansen 11.20 – 12.00
Nyt fra Skattestyrelsen v/ Kontorchef Lars Andersen, Skattestyrelsen 12.00 – 12.45
Let frokost og forfriskninger 12.45 – 13.30
AGENDA
-
3
Aktuelle momsforhold
Morten Hæstrup Rasmussen
-
4
Det endelige momssystem
-
5
Det nye endelige momssystemHvad sker der…
Hvorfor ændre noget der fungerer fint?
• Der er for meget svindel
• Det vurderes at det årlige momstab pga. svindel ved momsfri EU-handel m.v. er mellem 50-150 mia. EUR i hele EU
• Alle EU-landene skal være enige!
Hvornår vil man ændre?
• 1. januar 2022
• Planlagt ikrafttrædelse af ”Det nye momssystem” gældende for varer
• Nye regler for ydelser ventes senere
-
6
Hvordan vil det påvirke virksomheden?
NU: Køber afregner og betaler salgsmoms ved EU-handel
Fra 2022: Sælger skal betale moms i købers land!
• I princippet skal sælger momsregistreres i alle de lande, hvortil der sker salg i EU.
• Der indføres dog ”one-stop-shop” ved B2B salg der skal opkræves lokal moms i alle EU-lande, men der skal kun ske angivelse og indbetaling af al moms i hjemlandet
o Skattemyndighederne fordeler derefter momsen imellem sig land for land
o Kan man blive ”Godkendt afgiftspligtig person”
o Simplificerede regler omkring bevis for transport af varer til andre EU-lande samt særlige lempelige regler for lagre i udlandet og fordele i overgangsperioden ved systemskift
Det nye endelige momssystem i EU….Hvad er det ”nye”? (ikke vedtaget, men det overvejes alvorligt…)
DK
NL DE
SE
+NL moms+DE moms
+SE moms
-
7
Momsmæssigt fast forretningssted
-
8
Momsmæssigt fast forretningssted i udlandetIkke det sammen med det skattemæssige faste driftssted…
Hvad er et momsmæssigt fast forretningssted?
• en tilstrækkelig permanent karakter og
• en passende struktur med hensyn til menneskelige og tekniske midler, som gør det i stand til at modtage og anvende den ydelse, som det får leveret, til egne formål.
Eksempel på fast forretningssted:
• En afdeling der selvstændigt håndterer køb/salg af varer og/eller ydelser i udlandet
Eksempel på noget der ikke er et fast forretningssted:
• En postadresse i et land er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at virksomheden kan anses for at have et fast forretningssted i dette land
Hvorfor er det vigtigt?
• Indkøbes ydelser af et fast forretningssted, skal der betales moms i det land, hvori det faste forretningssted er beliggende, og ikke i det land, hvori virksomheden er etableret
-
9
Hovedreglen for salg af ydelser:
• Dansk kunde = 25 % dansk moms
• Momsregistreret EU-kunde = reverse charge
• Kunde i tredjeland = uden moms
Alle ovenstående kundetyper kan have momsmæssigt fast forretningssted i et andet land, end der hvor kunden er etableret
Eksempel:
• Dansk kunde med momsmæssigt fast forretningssted i Polen
• Er det faste forretningssted reel køber/forbruger af ydelsen?
• Ja = ydelsen faktureres til kundens polske forretningssted (momsfri EU-handel til kundes polske momsregistrering)
• Nej = 25 % dansk moms (til kunden etableringssted = Danmark)
Nødvendigt for leverandøren at fastslå, om det er kundens hjemsted for den økonomiske virksomhed eller evt. et fast forretningssted, der er kunde…
Momsmæssigt fast forretningssted i udlandetSalg af ydelser til faste forretningssteder
-
10
Momsmæssigt fast forretningssted i udlandetKonkret eksempel fra Polen
Fakta:
• Dansk virksomhed har datterselskab i Polen
• Den danske virksomhed har et lager i Polen (ikke datterselskabets – DK har ejerskabet til varerne)
• Datterselskabet i Polen arbejder kun for den danske virksomhed
• Polske skattemyndigheder anså datterselskabets medarbejdere for reelt at være den danske virksomheds medarbejdere
• Da den danske virksomhed havde medarbejdere (de menneskelige ressourcer) og lokalt lager (de tekniske ressourcer), ansås den danske virksomhed for at have fast forretningssted lokalt i Polen
Konsekvens:
• Datterselskabet skulle fakturere deres ydelser til den danske virksomhed fast forretningssted i Polen med moms
o Datterselskabet blev opkrævet renter og bøde, da man ikke havde opkrævet lokal polsk moms overfor moderselskabets faste forretningssted i Polen
o Den danske virksomhed – som hidtil havde faktureret varer fra lageret uden moms til lokale kunder (efter en særregel - domesticreverse charge), skulle i stedet fakturere med lokal moms – blev derfor opkrævet renter og bøde, da man ikke havde opkrævet lokal polsk moms på lokale salg…
-
11
Real time reporting/SAF-T
-
12
While not exhaustive, the following map highlights key country requirements for SAF-T, e-audit and real-time reporting requirements, particularly within Europe. New legislation is coming out frequently which reflects the dynamic nature of this area.
SAF-T, real-time reporting and other requirements overviewFebruary 2019
-
13
Toldværdi
-
14
Told er ”gateways” i virksomhedernes forsyningskæderToldværdi = beregningsgrundlag for told og importafgifter de fleste steder i verden*
DEN EUROPÆISKE UNION
Exporter of records:
• Tarifering (BTO)
• Oprindelse
• Toldværdi
• Toldbehandling
IM
EX
Toldværdi
Toldbehandling
Toldskyld
Norge
Forenklinger og it-systemer
Autoriseret Økonomisk Operatør
Oprindelseserklæringer
China
Tarifering (BTO) Tarifering (BTO)
Betaling Told
Oprindelse
Særlige procedurer
Importer of records:
• Tarifering (BTO)
• Oprindelse
• Toldværdi
• Toldbehandling
Toldbehandling
Betaling Told
* alle World Trade Organisation (WTO) medlemmer anvender det internationale regelsæt om toldværdi
-
15
Beskatningselement med internationalt omfangToldværdi – mangler lokal fokus!
Formål & anvendelse
Internationalt regelsæt; fremme international varehandel.
Anvendes:
• toldbehandling; ved import fra ikke-EU-lande (inkl. UK fra 30. marts) til at beregne told, import-afgifter og importmoms og evt. anti-dumping told
• del af Toldstyrelsens risikovurdering
• afgøre varers oprindelse; uanset om oprindelse på basis af handelsaftaler (for at opnå nedsat told) eller generelle regler
• ifm. sikkerhedsstillelse knyttet til bevillinger til at benytte særlige toldprocedurer, herunder toldoplag og transitforsendelser
Indhold & metoder
Hovedregel:
”Den pris, som er betalt eller skal betales i handel mellem uafhængige parter for en given vare ved eksport til importlandet” (EU).
5 alternative specifikke metoder; skal anvendes i hierarkisk orden.
Specifikt for tillæg og fradrag så alle priselementer, betalinger og udgifter kommer med bl.a.:
• værdi af alle anvendte materialer, emballage mv. og ting, som er forbrugt ifm. produktion og ”salget til eksport” af importvaren
• betalinger, som relaterer til og er en betingelse for handlen med varen, der importeres/ eksporteres
• royalty, licensafgifter og lignende vedrørende intellektuelle rettigheder mv., når betaling er en betingelse for salget
• Håndterings-/leveringsomkostninger o.lign. til indførselsstedet
Fælder & muligheder
Speditører og andre samarbejdspartnere kender ikke omstændighederne og angiver forkert toldværdi, hvilket importøren hæfter for!!!
Virksomhedernes logistikafdeling får ikke de rigtige dokumenter og/eller alle oplysninger, som er nødvendig for korrekt toldværdi f.eks. royalties, rabatter, kontraktdata f.eks. når varer har været handlet flere gange inden importen.
Særlige vilkår i koncerninterne handler.
Indkøbsprovision til agenter.
Omkostninger efter varernes ankomst til EU (installation, montering, træning af medarbejdere, transport/oplagring i EU mv.)
-
16
Sammenhæng toldværdi og transfer pricingHusk adjustments!
Told og selskabsskat?
2 regelsæt med meget sammenfaldende regler og principper
MEN
med forskellig effekt!
Hvordan regulere?
Løbende eller periodisk:
Opgøre beløb, som ikke er indeholdt i leverandør-fakturaer, men som skal med i toldværdien (f.eks. royalties og lignende betalinger)
• korrigere toldværdier i toldangivelser = højere told (efterbetaling)
Opsamle reguleringer i beløb, som ikke skal med i toldværdien
• korrigere toldværdier i toldangivelser = lavere told (godtgørelse)
Opgøre endelige koncerninterne afregningspriser
Gennemføre transfer pricing-adjustments i både eksport- og importlande
• korrigere toldværdier enten opad eller nedad i importlande
TOLD
Selskabsskat
-
17
Brexit – hvad kan vi forvente os
Morten Hæstrup Rasmussen
-
18
• Eksisterende situation i UK har forlænget usikkerheden
• Der er p.t. ingen afklaring, og en afklaring vil trække ud
• Samtidig nærmer deadline for hard Brexit sig
• Måske kommer der en forlængelse af deadline
• Risiko for spild af ressourcer eksisterer
• Men alternativerne forekommer værre……
Hvad gør vi nu, lille du?
Der er kun 2 uger til den kendte deadline!
-
19
No dealHvad betyder det reelt, og hvad skal vi gøre?
-
20
1. Brexit for din virksomhed
• rapportering
• budgettering
• forretningsstrategi
2. Konsekvenser
• told
• moms
• afgifter
3. Optimering – processer og økonomi
Dagens emneHvad betyder Brexit for din virksomhed?
-
21
Told og afgifter – bevillinger og tilladelser
• Toldmyndighederne i de resterende 27 EU-lande skal revurdere alle bevillinger og tilladelser, som omfatter UK!
• Og eventuelt udstede nye til virksomhederne og tilbagekalde de, som ikke længere kan anvendes.
• Bevillinger og tilladelser udstedt i UK er ikke gyldige i EU fra 30. marts 2019 og fremefter.
• UK-virksomheders toldidentifikationsnumre (EORI) er ikke gyldige i EU fra 30. marts 2019 og fremefter.
• Tilsvarende gælder principielt AEO-certificeringer.
No dealForfra og om igen…
-
22
Momsrefusion UKEU-virksomheder får i visse tilfælde fakturaer fra UK med moms
Momsbeløb faktureret/betalt i UK i 2018
SØG NU!
De hidtidige regler for EU-virksomheder (EU’s 8. momsdirektiv) gælder.
Momsbeløb faktureret/betalt i UK 1. januar – 29. marts 2019
Hurtigst muligt (28 marts!!!)
De hidtidige regler for EU-virksomheder (EU’s 8. momsdirektiv) gælder.
Fra 30. marts 2019
Moms refunderes efter reglerne for ikke-EU-virksomheder.
-
23
Brexit ”huskeseddel” til virksomhedens planlægningMoms, told og afgifter
Transaction mapping
Aftaler med momsrepræsentant eller lign., der hjælper virksomheden med momsrapportering mm.
Overblik over Incoterms der anvendes – er de optimale også efter Brexit
Virksomhedens aftaler med kunder og leverandører
Moms – fra rapportering af køb/salg via momsangivelsen til import/eksport via specifikke systemer
Systemopdateringer – tax codes, master data mv.
Moms ”leveringssted” for både varer og tjenesteydelser
Rapportering af moms, EU-salgslister, Intrastat
Procedureændringer
Nethandel
Returvarer
Fuldt overblik over forsyningskæden (både ift. varer og tjenesteydelser)
De detaljerede procedurer ift. import og/eller eksport
Udarbejdelse og afgivelse af toldangivelser – hvem, hvad, hvornår, hvordan
Aftaler med transportører, speditører, toldagenter og andre, der hjælper virksomheden
Optimering af told og afgifter for ikke-EU-varer
Produktanalyse
Rapportering af afgifter, EMCS mm.
Punktafgifter – afregning og tilbagebetaling (i UK og/eller i Danmark)
-
24
Seneste nyt på transfer pricing området
Anja Dalgas
-
25
TRANSFER PRICING DOKUMENTATIONFrist for udarbejelse
Citat fra lovforarbejderne til L 46/2015” Transfer pricing dokumentationen skal udarbejdes løbendeog senest færdiggøres på selvangivelsestidspunktet, hvilketfølger af, at de selvangivelsespligtige efter skattekontrollovens§ 3 B, stk. 5, skal udfærdige og opbevare dokumentationfor, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrolleredetransaktioner, og at dokumentationen på SKATs begæringskal forelægges denne.”
Ny SKL § 39, stk. 3 som indført ved L 13/2017” Den skriftlige dokumentation efter stk. 1 skal udarbejdes løbende og senest færdiggøres på tidspunktet, hvor oplysningsskemaet skal indgives til told- og skatteforvaltningen. Den skattepligtige skal på told- og skatteforvaltningens anmodning indsende dokumentationen inden for en frist, som nærmere fastsættes af told- og skatteforvaltningen. Fristen kan ikke være på mindre end 60 dage.”
Citat fra lovforarbejderne til L 13/2017”Dokumentationsmaterialet vedrørende tidligere år skal opbevares uændret, så både faktuelle oplysninger samt analyser og beregninger vedrørende de enkelte indkomstår ikke går tabt eller ændres efterfølgende”
Citat fra lovforarbejderne til L 13/2017”At dokumentationsmaterialet skal udarbejdes løbende og senest færdiggøres på tidspunktet, hvor selvangivelsen (oplysningsskemaet) skal indgives, følger af forarbejderne til skattekontrolloven fra 1998, hvor der blev indført krav om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation. Her er det beskrevet, at dokumentationen skal udarbejdes løbende, opbevares i en årrække, indgives til skattemyndighederne på begæring, anvendes af virksomhederne til udfyldelse af selvangivelsen etc.Efter Skatteministeriets opfattelse har kravet om løbende udarbejdelse af dokumentationsmaterialet været gældende siden indførelsen af dokumentationsreglerne om transfer pricing ved lov nr. 131 af 25. februar 1998, jf. Folketingstidende 1997-98 (1. saml.) tillæg A, side 1896-1910.Baggrunden for forslaget er, der i øjeblikket verserer flere sager for Landsskatteretten og domstolene, hvor spørgsmålet er, om dokumentationsmaterialet - efter gældende regler - skal udarbejdes løbende. Med forslaget sikres det, at det direkte af loven fremgår, hvornår dokumentationen skal være udarbejdet.”
-
26
TRANSFER PRICING - BØDERSKM20018.584.BR
625.000 kr. Manglende dokumentation for 2011-2015
-
27
TRANSFER PRICING - BØDERSKM20018.584.BR
60 dagesfrist
19/12 2016Indkaldelse af TP-dokumentation for
2011-2015
20/2 2017SKAT modtager ikke
dokumentations-materialet
28/2 2017SKAT mangler transfer pricing
dokumentation og giver oplysning om
evt. bøde og opfordring til at indsende senest
20/3 2017
20/3 2017SKAT giver yderligere
fristforlængelse til 7/4 2017
7/4 2017Indsendelse af fyldestgørende dokumentation
12/6 2017Ingen indkomst-ændringer, men bødespørgsmål
oversendt til SKATsstraffesagsenhed
Samlet bøde på 625.000 kr.
-
28
TRANSFER PRICING - NEDLUKNINGSOMKOSTNINGERSKM2018.510.LSR
Faktiske forhold
• SKATs afgørelse vedrører et selskabs udgiftsførelse af nedlukningsomkostninger i 2005 i forbindelse med koncernens beslutning om nedlukning af produktion i Danmark. Nedlukningen skete som led i en større omstrukturering i koncernen.
• I de efterfølgende år indtægtsføres ekstraordinære indtægter i forbindelse med realisation af aktiverne, således at nettoudgifterne kunne opgøres til et mindre beløb.
• Det danske selskab modtog ikke kompensation fra de øvrige koncernselskaber og en sådan transaktioner var derfor heller ikke beskrevet i selskabets TP-dokumentation.
• SKAT anså ikke den manglende kompensation for at være i overensstemmelse med armslængdeprincippet i LL § 2 og ansatte som følge heraf selskabets indkomst for 2005 skønsmæssigt.
• SKAT var af den opfattelse, at det kom de tilbageværende selskaber i koncernen til gode, at produktionen i Danmark blev lukket ned, og at SKAT kunne gennemføre den skønsmæssige ansættelse som følge af, at forholdene omkring kompensationen og omstruktureringen ikke var beskrevet i TP-dokumentationen.
Afgørelse fra SKAT vedrørende
indkomståret 2005
November 2011Marts 2006
Nedlukning af produktionen i
Danmark afsluttet
Selskabet
Sverige
Tyskland
Holland
Kompensation?
Nedlukning af aktivitet og salg af materielle produktionsaktiver til
eksterne købere uden for EU
Potentielle MAP-modparter identificeret af selskabet selv
-
29
TRANSFER PRICING - NEDLUKNINGSOMKOSTNINGERSKM2018.510.LSR
Landsskatterettens afgørelse
• Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, idet der primært blev lagt vægt på, at selskabet ikke i sin TP-dokumentation for det pågældende år var forpligtet til at beskrive omstruktureringer i koncernen, som, efter selskabets opfattelse, ikke involverede kontrollerede transaktioner mellem selskabet og koncernforbundne selskaber.
• Landsskatteretten fandt endvidere, at SKAT ikke havde bevist, at der havde fundet en overdragelse af aktiver sted, eller at der forelå sådanne kontraktuelle forhold mellem selskabet og koncernforbundne selskaber, der kunne danne baggrund for en generel kompensation.
• Endelig fandt Landsskatteretten det på det foreliggende grundlag heller ikke er bevist, at restriktioner fra koncernens side ved selskabets salg af de til produktionen anvendte maskiner havde nogen betydning for den faktisk realiserede pris ved salget af maskinerne til uafhængige købere.
• Landsskatteretten nedsatte på denne baggrund SKATs forhøjelser til 0.
Afgørelse fra SKAT vedrørende
indkomståret 2005
November 2011Marts 2006
Nedlukning af produktionen i
Danmark afsluttet
Selskabet
Sverige
Tyskland
Holland
Kompensation?
Nedlukning af aktivitet og salg af materielle produktionsaktiver til
eksterne købere uden for EU
Potentielle MAP-modparter identificeret af selskabet selv
-
30
TRANSFER PRICING - MARKEDSFØRINGSAKTIVITETERHøjesterets dom afsagt den 31. januar 2019 – Microsoft – Sag 75/2018
Faktiske forhold
• Amerikansk koncern med datterselskaber i bl.a. Irland og Danmark.
• Der var indgået en koncernintern aftale om udførsel af markedsføringsaktiviteter (Market Development Agreement) mellem de to datterselskaber i henholdsvis Irland og Danmark. Datterselskabet i Danmark skulle således understøtte salget af de licenser, som det irske selskab have rettighederne til.
• Danmark blev aflønnet med det højeste af følgende beløb; en kommission på 18%, 20% eller 25% afhængigt af salg, eller costplus 15% i tillæg.
• SKAT mente ikke, at det danske datterselskab havde modtaget en armslængde-honorering i indkomstårene 2004-2007 og forhøjelede derfor selskabets indkomst skønsmæssigt med 306 mio.kr. for de fire indkomstår, idet selskabets markedsaktiviteter også havde en afsmittende effekt på koncernens salg af præinstallerede licenser til multinationale OEM.
USA m.fl.
Rettigheder til salg af
licenser til multinationale
OEMs
Danmark
Markeds-førings-
aktiviteter
Irland
Rettigheder til salg af licenser til slutbrugere og DK OEMs
Koncern intern aftale vedr. markedsføring
-
31
TRANSFER PRICING - MARKEDSFØRINGSAKTIVITETERHøjesterets dom afsagt den 31. januar 2019 – Microsoft – Sag 75/2018
Landsrettens dom
• Landsretten gav Skatteministeriet medhold i, at TP-dokumentationen skal udarbejdes løbende og senest færdiggøres på selvangivelsestidspunktet.
• Der var pga. sagens omstændigheder ikke grundlag for, at foretage en skønsmæssig skatteansættelse. Landsretten fandt ikke, at TP-dokumentationen var tilstrækkelig mangelfuld.
• Der var ikke grundlag for, at forhøje vederlaget til det danske selskab, da den interne aftale kun omfattede de produkter det irske datterselskab havde ret og pligt til at sælge.
• Landsretten fandt ikke, at SKAT havde godtgjort, at selskabet havde udført markedsaktiviteter, der ikke var blevet vederlagt efter aftalen.
• Det forhold, at selskabets aktiviteter eventuelt kunne have en ikke dokumenteret eller målbar effekt på salget og resultatet i et amerikansk koncernselskab kunne ikke føre til et andet resultat.
• Det danske datterselskab blev frifundet ved landsretten.
Højesterets dom
• Højesteret fandt ikke, at selskabets TP-dokumentation var mangelfuld som følge af, at dokumentationen ikke indeholdt en beskrivelse og analyse af eventuelle afsmittende effekt af markedsføringsaktiviterne på koncernens salg af præinstallerede licenser til multinationale OEM. SKAT kunne derfor ikke med denne begrundelse forhøje selskabets indkomst for indkomstårene 2004-2007 skønsmæssigt.
• Spørgsmålet er derefter om SKAT har godtgjort, at honoreringen af det danske selskabs markedsføringsaktiviteter ikke skete på armlængde vilkår.
• Det danske datterselskab blev frifundet ved Højesteret med dommerstemmerne 3-2.
-
32
Obligatorisk indberetning af aggressiv skatteplanlægning
Anja Dalgas
-
33
OBLIGATORISK INDBERETNING PÅ SKATTEOMRÅDETDirektiv 2018/822 om mandatory disclosure som vedtaget den 25. maj 2018
1
2
3
4
Hvilke ordninger skal indberettes
Hvad skal indberettes
Hvem skal indberette
Hvornår skal der indberettes
-
34
OBLIGATORISK INDBERETNING PÅ SKATTEOMRÅDETIndledningsvist
• Direktiv 2018/822 blev vedtaget 25. maj 2018 og trådte i kraft den 25. juni 2018.
• Ifølge direktivet bliver rådgivere m.fl. fra 1. juli 2020 pligtige til at indberette rådgivning til skattemyndighederne, hvis rådgivningen omfatter skattemæssige transaktioner og strukturer, mv., der ifølge EU kan kategoriseres som ”aggressive skatteplanlægningsordninger”.
• Hvis der ikke er en rådgiver involveret, eller denne har en lovmæssig tavshedspligt, påhviler indberetningspligten skatteyder.
• Gælder kun direkte skatter.
• Gælder kun grænseoverskridende forhold.
• Rådgivere, der ikke overholder deres indberetningspligt, vil formentlig blive pålagt bødestraf. Sanktionen skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning”.
• Lovforslag forventes fremsat i efteråret 2019.
Direktivettræder i
kraft
31. december 2019 1. juli 202025. juni 2018
Nationaleregler skal
være indført
Mellemperiode –Indberetningspligtige ordninger
skal monitoreres
Nationaleregler skal
træde i kraft
-
35
OBLIGATORISK INDBERETNING PÅ SKATTEOMRÅDETHvilke ordninger skal indberettes?
Bilag IV
• Bilag IV til direktivet oplister kendetegn, der gør en ordning indberetningspligtig.
• Objektive kendetegn -> altid indberetningspligt
• Subjektive kendetegn -> indberetningspligt, hvis kriteriet om det primære formål er opfyldt:
”… det primære formål eller et af de vigtigste formål, som under hensyntagen til alle relevante forhold og omstændigheder en person med rimelighed kan forventes at opnå ved en ordning, består i at opnå en skattefordel”.
-
36
OBLIGATORISK INDBERETNING PÅ SKATTEOMRÅDETHvilke ordninger skal indberettes?
Objektive kendetegn Objektive kendetegn
En ordning, hvor der foretages koncerninterne fradragsberettigede grænseoverskridende betalinger, hvor:
a. Modtageren ikke er skattemæssigt hjemmehørende i nogen jurisdiktion,
b. Modtageren er skattemæssigt hjemmehørende i en jurisdiktion, men denne jurisdiktion er opført på en liste over tredjelandes jurisdiktioner som medlemslandene kollektivt eller inden for OECDsrammer har vurderet som ikke samarbejdsvillige.
Anvendelse af ensidige safe harbour-regler i transfer pricingmæssighenseende.
Fradrag af samme afskrivninger på et aktiv i mere end en jurisdiktion. Overdragelse af immaterielle aktiver, der er svære at værdiansætte: a. immaterielle aktiver, for hvilke der på tidspunktet for deres
overførsel ikke findes noget påligneligt sammenlignings-materiale,b. immaterielle aktiver for hvilke der er højst usikre prognoser for
fremtidige pengestrømme eller indtægter, der forventes opnået fra de overførte aktiver, eller hvor de til værdiansættelsen anvendte antagelser er højst usikre, hvilket gør det vanskeligt at forudsige aktivets succes.
Fritagelse for dobbeltbeskatning af samme indkomst eller kapital påberåbes i mere end én jurisdiktion.
Grænseoverskridende overførsel af funktioner og/eller risici og/eller aktiver, hvis overdragerens forventede årlige EBIT i en periode på tre indkomstår efter overdragelsen udgør højst 50% af overdragerens forventede EBIT, hvis overførslen ikke var sket.
Der findes en ordning, som omfatter overførsel af aktiver, og hvor der i de involverede jurisdiktioner er en væsentlig forskel på det beløb, der skal betales som modydelse for aktiverne.
-
37
OBLIGATORISK INDBERETNING PÅ SKATTEOMRÅDETHvilke ordninger skal indberettes?
Subjektive kendetegn Subjektive kendetegn
Skatteyder pålægges en klausul om tavshedspligt, hvorefter skatteyder ikke må afsløre over for mellemmænd eller skattemyndigheder, hvordan ordningen kan sikre en skattefordel
Omdannelse af indtægt til kapital, gaver eller andre former for indkomst, der beskattes lavere eller fritages for skat.
Ordninger, hvor rådgiver (mellemmanden) får succes fee afhængig af den opnåede skattefordel.
En ordning der omfatter cirkulære transaktioner, som fører til round-tripping af midler, navnlig ved inddragelse af mellemmænd.
Standardmodeller for opnåelse af skattefordele. Fradragsberettigede grænseoverskridende betalinger til en interesseforbundet part, der er hjemmehørende i 1) en nulskattestat eller tæt på, 2) en stat, hvor betalingen er fritaget for skat eller 3) omfattet af en skattebegunstiget skatteordning.
En ordning, hvorved en deltager tager uberettigede skridt, som består i at erhverve tabsgivende virksomhed, stoppe hovedaktiviteten og modregne tab for at nedbringe sin skattepligt, herunder gennem overførsel af underskud til anden jurisdiktion eller ved at fremskynde underskudsanvendelsen.
”… det primære formål eller et af de vigtigste formål, som under hensyntagen til alle relevante forhold og omstændigheder en person med rimelighed kan forventes at opnå ved en ordning, består i at opnå en skattefordel”.&
-
38
OBLIGATORISK INDBERETNING PÅ SKATTEOMRÅDET
Hvad skal indberettes?
Hvis en ordning er indberetningspligtig, skal følgende indberettes:
1. Identifikation af mellemmand og relevante skatteydere,
2. Oplysninger om de kendetegn, der gør ordningen indberetningspligtig,
3. Sammenfatning af indholdet af den indberetningspligtige ordning,
4. Dato for første skridt i gennemførelsen af ordningen,
5. Oplysninger om nationale bestemmelser, der udgør grundlaget for den indberetningspligtige ordning,
6. Værdien af den indberetningspligtige ordning,
7. Skatteyderens medlemsstat samt enhver anden medlemsstat, der berøres af ordningen,
8. Identifikation af andre personer i en medlemsstat, der berøres af ordningen.
-
39
OBLIGATORISK INDBERETNING PÅ SKATTEOMRÅDET
Hvem og hvornår skal der indberettes?
Hvem skal indberette?
• Mellemmænd -> Revisorer, advokater, m.fl.
• Skatteyder hvis mellemmænd ikke er indberetningspligtige (eller der ikke er mellemmænd)
Hvornår skal der indberettes?
• 30 dage fra det første af følgende tidspunkter:
1. Dagen efter at den indberetningspligtige ordning er stillet til rådighed for skatteyderen,
2. Dagen efter at den indberetningspligtige ordning er parat til gennemførelse,
3. Når det første skridt i gennemførelsen af en indberetningspligtig ordning er taget.
• Når de nationale regler træder i kraft, er der 60 dage til at indberette alle indberetningspligtige ordninger fra 25. juni 2018 til den 30. juni 2020.
Direktivettræder i
kraft
31. december 2019 1. juli 202025. juni 2018
Nationaleregler skal
være indført
Mellemperiode –Indberetningspligtige ordninger
skal monitoreres
Nationaleregler skal
træde i kraft
-
40
Skat og teknologi – robotten, din nye kollega
Jonas Reinholdt Albjerg
-
41
The digital disruption
ETL:
Extr
act-
transfo
rm-l
oad
Crowd-sourcingRobotic Process Automation
Cognitive ComputingDigitisation
Data
Wra
ng
lin
g
Enterprise data management
Hadoop
Data Analytics
Informating
Artificial Intelligence
Robotics
Data
Scie
nce
Autonomics
Data
Min
ing
Fuzzy logic
Pattern matchingMachine Learning
Deep learn
ing
IBM
Wats
onERP
Open Source
Conte
nt
scra
pin
g
STEM XBRL
Block chain
Bitcoin
Botn
et
Internet of things
SaaS
(Soft
ware
as a
Serv
ice)
IaaS (Infrastructure as a Service)
PaaS (Platform as a Service)Big
Data
-
The Trends: Digital disruption
Radical change of tax Examples
-
The digital disruption
-
The digital disruption
-
3Tomorrow’s
World(2-5years)
2The digital disruptors
1Today’sWorld
The digital disruption
-
1Today’sWorld
The Trends: Digital disruption
There is a strange dichotomy. On the one hand, we hear of:
Exponential growth in speed, performance and capacity
Ever more capable machines
Available anywhere, anytime
On the other hand, this is tempered by our daily experience of:
Poor performance
Fear of security and data privacy
Confusion about what thenew technologies really mean
-
2The digital disruptors1
Today’sWorld
5 disruptive trends which will define the future of tax:
Big data – large volumes of structured and unstructured data accessible and usable at scale
Process automation - robotics getting ever more expert
Decision making – artificial intelligence, cognitive computing and machine learning
Democratisation of knowledge – information widely available online
Open networks – collaborative ecosystems of talent, technology suppliers and revenue authorities
The Trends: Digital disruption
-
2The digital disruptors
3Tomorrow’s
World(2-5 years)
The Trends: Digital disruption
The characteristics of the digital future for tax:
Data driven with a more holistic approachon an enterprise basis
Greater granularity, precision and accuracy
Algorithms will be the way tax work is done: representing expertise, knowledge, experience
Robots will take the strain
UX - A new, very different online experience
-
The Trends: Digital disruption
Radical change of tax Workshop
-
3No tax audit
2No taxteam
1No tax
declaration
Radical change of tax: what if
-
1No tax
declaration
Radical change of tax: what if
a taxpayer doesn’t need to submit any indirect tax declaration
Tax authorities having access to your ERP
Tax authorities having access to all your other digital footprints
All data needed is available for tax authoritiesanywhere, anytime
Is there a need to pay any taxes or will it be withheld at the source?
Will the source of the tax determination move from data from the accounting flows to data coming from logistic flows?
-
Austria• SAF-T applicable • Depends on requested
information• Upon request
Brazil• SPED system• Disclose full invoice details
before obtaining valid invoice number
• On a regular basis
Portugal• SAF-T applicable• GL, supplier and customer
info, tax table, invoices, product tables
• Both monthly and upon request
• B2G eInvoicing from 2019
Spain• Spanish SII implemented
in 2017
Lithuania• SAF-T applicable (i.SAF) for VAT invoices (issued and received),
also additional customs information, i.e. i.VAZ for the submission of data on consignment and other goods documents. On a regular basis since 1 October 2016
Russia• Comprehensive invoice details filed
with VAT return
Poland• SAF-T applicable (JPK) since 1 July 2016• Monthly submission of VAT ledger• Several other files upon request (bank
statements, warehouse info, comprehensive GL info) to be available upon request
• Electronic Financial Statements - 2019China• Golden Tax system• Disclose full invoice details before
obtaining valid invoice number• No SAF-T or e-audit
Singapore• Simplified SAF-T: IRAS Audit File (IAF)• Upon requestCzech Republic
• Comprehensive invoice details due with every tax return
• No e-audit
Norway• SAF-T financial data currently
optional. It will become mandatory upon request from January 2020
Netherlands• SAF-T applicable (XAF)• Financial GL data• Optional regime
Germany• SAF-T applicable (GoBD)• Depending on the scope
of audit• Upon request
Kazakhstan• SAF-T expected in 2019• On a voluntary basis
South Africa• ‘IT14SD’
reconciliation of return to ledgers for Income Tax, VAT, PAYE, and Customs
UK• ‘Making Tax Digital’ (MTD)• Digitization of tax submissions• VAT only from April 2019
France• Reduced SAF-T applicable• Data of statutory accounting• Upon request
Luxembourg• SAF-T applicable• OECD SAF-T based: GL,
invoices, payments, customers,suppliers, tax table
• Upon request
While not exhaustive, the following map highlights key country requirements for SAF-T, e-audit and real-time reporting requirements, particularly within Europe. New legislation is coming out frequently which reflects the dynamic nature of this area.
SAF-T, real-time reporting and other requirements overview
United Arab Emirates• Introduction of the
FAF file expected
Italy• VAT reporting e-
submission for invoices received and issued
Malaysia• With GST repealed GST audit file (GAF) is
no longer applicable• With SST reinstated we expect GAF like to
be introduced soon
Romania• SAF-T- not applicable• E-audit- not applicable, but, based
on the law, it is an option furtherto be implemented
• RTR- mandatory for large taxpayers, optional for the rest
Slovenia• Standardized file used for
electronic tax data in general• Used in tax audit and similar
procedures• Upon request
Australia• E-audit introduced recently
but upon request• No SAF-T
Indonesia• E-invoice mandatory• No SAF-T or E-audit
Hungary• Data export function
on invoicing software since 1 January 2016
• Online connection established between invoice invoicing software and the tax authorities’ system as of 1 July 2017
• Submission of electronic invoice details from 1 July 2018
Angola• Introduction of
VAT with SAF-T from July 2019
Ireland• Electronic submission
of Payroll Tax Data from 2019 at time of payment
Greece• Quarterly VAT reporting
e-submission for invoices received and issued
-
2No tax team1
Today’sWorld
tax compliance teams become obsolete or replaced by tax tech team
Tax declarations are no longer applicable, so no indirect tax compliance obligations needs to be fulfilled
The focus will shift from compliance to tax data management & process control
Tax teams will split in tax advisory/structuring teams and tax technical team monitoring the digital footprints to which authorities have access to
Tax technical teams will need to understand the tax logic and able to translate this into the underlying processes and technologies
Radical change of tax: what if
-
2The digital disruptors
3No tax audit
Radical change of tax: what if
tax audits are replaced by certified technologies and processes
Tax authorities have access to all your digital footprints and technologies and will certify those
In case of a breach tax authorities will launch a process or IT audit rather than a tax audit
The time which becomes available, tax authorities can focus on analysing the underlying business flow and tax optimization models
-
The Trends: Digital disruption
Radical change of tax Examples
-
3Prediction of
tax audit2Tax
Automation1
SAM Chatbot
Examples: it is here
-
1SAM
Chatbot
Examples: it is here
SAM understands human language and
can communicate with non-VAT experts
SAM knows from the uploaded master
data that the user is not VAT registered
in Germany
SAM redirects to a human consultant
upon your request and ensures that the
right person will contact you
-
How SAM works and what SAM can do
A customer journey
Onboarding of client
information:
to reduce the # of
questions SAM must ask
to come to a VAT
conclusion
information
such as for
example … Type of
activities
THIS SIDE UP
THIS SIDE UP
THIS SIDE UP
Type of trade goods or services
THIS SIDE UP
THIS SIDE UP
THIS SIDE UP
Training SAM
www.sam.deloitte.com
login
password
Hi I’m SAM, how
can I help you?
SAM, should I
register in France?
…
Given these facts, yes
you should register.
Would you like some
help with that?
SAM is a team
member you can
count on!
I store all our conversation
in a secure environment for
10 years.
I am connected with Deloitte
experts so I can ask your
Deloitte contact person(s) to
contact you like me to do so
using all info from onboarding
You will be informed when VAT rules have been
changed that could impact older conversations
a list of
your tax
codes
Activation of
secure login
-
2Tax
Automation1Today’sWorld
Examples: it is here
-
2The digital disruptors
3Prediction of
tax audit
Examples: it is here
-
68
It is not the strongest of the species that survives, nor the most intelligent,
but the one most responsive to change
-
69
Ny ferielov – seneste nyt
Thue Hessellund
-
70
NY FERIELOVAgenda
1
2
3
4
Den nuværende ferielov
Overgangsperioden
Den nye ferielov
(Gode) råd
-
71
NY FERIELOV1. Den nuværende ferielov
-
72
NY FERIELOV2. Overgangsperioden
-
73
NY FERIELOV2. Overgangsperioden
Indeksering af feriemidler• Virksomhedens forpligtelse skal hvert år reguleres med en indeksering,
som fastsættes af fonden senest den 31. maj• Indekseringen opgøres på baggrund af den årlige faktiske lønudvikling,
som fastlægges ud fra DA’s strukturstatistik. Denne udgjorde 2,2 % for 2017.
• Virksomheden skal vurdere, om det ud fra en likviditets- og rentemæssig vurdering er mest fordelagtigt at indbetale feriemidlerne til fonden eller beholde dem i virksomheden.
Udbetaling til lønmodtageren• Når lønmodtageren når folkepensionsalderen• Dog tidligst 1. oktober 2021• NB: Det gør ingen forskel, om medarbejderen faktisk går på pension eller
fortsætter med at arbejde efter den 1. oktober 2021
Indberetning/indbetaling til Feriefonden• Opgørelse sker pr. lønmodtager den 31. august 2020• Indberetning sker pr. lønmodtager den 31. december 2020• Lønmodtager kan gøre indsigelse indtil den 31. juni 2025• Arbejdsgiverne kan afvikle forpligtelsen fuld ud ved at indbetale de
tilgodehavende feriemidler til fonden• Feriemidlerne kan til enhver tid frivilligt indbetales til fonden. Gælder pr.
medarbejder• Feriemidler, der ikke frivilligt er indbetalt til fonden, forfalder til betaling,
når medarbejderne når folkepensionsalderen• Fonden meddeler hvert år inden udgangen af juli, det beløb som
virksomheden kan betale og det beløb, som virksomheden skal indbetale til fonden. Virksomheden skal herefter senest den 1. september indbetale eller informere om, at virksomheden ikke vil indbetale. Første gang er 1. september 2021
• Timelønnede indberettes løbende til FerieKonto/Feriepengeinfo• Fratrådte funktionærer indberettes til FerieKonto/Feriepengeinfo på
speciel kode• Funktionærer i fortsat ansættelse indberettes til Feriefonden
Indregning i årsrapporten• Indefrosne feriemidler indregnes i regnskabsposten anden gæld under
langfristede forpligtelser• Dog indregnes den del, som virksomheden forventer forfalder til betaling
indenfor 12 måneder efter balancedagen, som kortfristet forpligtelse
-
74
NY FERIELOV3. Den nye ferielov
-
75
NY FERIELOV3. Den nye ferielov
Hvad er ikke nyt?• 25 dages ferie• 2 former for feriebetaling
• Ferie med løn• Feriegodtgørelse som indbetaling til FerieKonto
• Hovedferie og restferie• Varslingsregler (dog begrænsning i at aftale på forhånd)• Overførsel/Udbetaling (over 20 dage)
• Kræver aftale• 6. ferieuge har intet med ferieloven at gøre
Hvad er nyt?• Overgangsordning• Samtidighedsferie• Forskudsferie
• Kræver aftale• Afvikles i takt med optjening• Arbejdsgiver har udvidet modregningsret
-
76
NY FERIELOV3. Den nye ferielov
Indberetning og frister ændres• Da medarbejderen har krav på samtidighedsferie, ændres fristerne for
indberetning fra den 1. september 2020• Ferie skal indberettes den sidste dag i den halve måned, hvor
lønperioden slutter + en halv måned.• Fristen vil derfor altid være den 15. eller den 30./31.
• Hvis lønperioden slutter den 1.-15. i en måned, skal der indberettes inden udgangen af måneden
• Hvis lønperioden slutter den 16.-30./31. i en måned, skal der indberettes senest den 15. i den efterfølgende måned
Indbetaling ændres• Indbetaling følger indberetning
Direktører• Diskussion om, hvorvidt skillelinjen mellem lønmodtagere og direktører
skal flyttes
-
77
NY FERIELOV4. (Gode) råd
Overvejelser• Kan virksomhedens lønsystemer håndtere præcise opgørelser for hver
medarbejder (eksakte metode)?• Kan virksomheden håndtere månedlig indberetning og indbetaling til
FerieKonto• Virksomheden skal vælge politik for indefrysningsperioden
• Fuld indbetaling• Delvis indbetaling pr. medarbejder• Ingen indbetaling
• Personalepolitikker og tilpasning af ansættelseskontrakter• Feriefridage• Overførsel/udbetaling af feriedage• Forskudsferie
• Information til medarbejderne
-
78
Aktuelle forhold på selskabsskatteområdet
Jan Guldmand Hansen
-
79
Agenda
1. Rentefradragsbegrænsning - EBITDA-regel erstatter EBIT-regel
2. Ny generel omgåelsesklausul i dansk skatteret
• Overblik over værnsregler mv.
• Den nye direktivbaserede omgåelsesklausul
3. EU-Domstolens dom i ”Beneficial ownership”-sagerne og konsekvenser for dansk skatteret
Aktuelle forhold på selskabsskatteområdetGennemførelse af skatteundgåelsesdirektivet (Rådets direktiv 2016/1164/EU) – udvalgte regler og praksis
-
80
GENNEMFØRELSE AF SKATTEUNDGÅELSESDIREKTIVET
Rentefradragsbegrænsning
Skatteundgåelsesdirektivet
• Krav om minimumsregel, hvorefter overstigende låneomkostninger maksimalt kan nedsætte selskabets skattepligtige indkomst med 30% af den skattepligtige indkomst før renter, skat og af- og nedskrivninger – EBITDA-regel
• Mulighed for bundgrænse på 3 mio. EUR.
• Procentsatsen på 30 og bundgrænsen på 3 mio. EUR kan mindskes.
• Mulighed for anvendelse på koncernniveau.
• Mulighed for udjævning af virkningen over en årrække.
• Mulighed for lempelse henset til koncernens samlede gældssætning.
• Mulighed for fritagelse for - en selvstændig enhed,- eksisterende lån,- lån vedr. langsigtede offentlige
infrastrukturprojekter,- finansielle selskaber.
Gældende dansk skatteret frem til og med 2018
• SEL § 11 – tynd kapitalisering
• SEL § 11B – renteloftsreglen
• SEL § 11C – EBIT-reglen
• LL § 2
Lov nr. 1726 af 27. december 2018
• Reglerne om tynd kapitalisering, renteloftsreglen og LL § 2 fastholdes uændret.
• EBIT-reglen i SEL § 11C ændres til en EBITDA-regel.
• Procentsatsen fastsættes til 30 og bundgrænsen på 22.313.400 kr. (3 mio. EUR) – dog mulighed for alternativ anvendelse af procentsats opgjort efter koncernens gældssætning.
• Opgøres på sambeskatningsniveau.
• Udjævning af virkninger implementeres ved tidsubegrænset fremførsel af beskårne låneomkostninger + fremførsel i 5 år af uudnyttet rentefradragskapacitet.
• Ingen undtagelser for selvstændige enheder, eksisterende lån eller langsigtede offentlige infrastrukturprojekter.
• EBITDA-reglen udvides til også at gælde fonde beskattet efter FBL.
• Virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2019 eller senere.
-
81
GENNEMFØRELSE AF SKATTEUNDGÅELSESDIREKTIVET
Rentefradragsbegrænsning
Resultatopgørelse EBIT-reglen EBITDA-reglen
Nettoomsætning 600 600
Diverse omkostning -440 -440
Resultat før afskrivninger (EBITDA) 160 160
Afskrivninger -100 -100
Resultat før renter (EBIT) 60 60
Renteudgifter -55 -55
Fradragsbeskæring EBIT-reglen EBITDA-reglen
80% af EBIT 48
30% af EBITDA 48
Fradragsbeskæring 7 7
-
82
GENNEMFØRELSE AF SKATTEUNDGÅELSESDIREKTIVET
Rentefradragsbegrænsning
EBITDA-reglen Eks. 1 Eks. 2 Eks. 3
Skattepligtig indkomst før afskrivninger og nettofinansieringsomkostninger
500 300 200
Afskrivninger ÷200 ÷200 ÷100
Nettofinansieringsomkostninger ÷100 ÷100 ÷100
Skattepligtig indkomst 200 0 0
EBIT 240 80 80
Begrænsning 0 20 20
EBITDA 150 90 60
Begrænsning 0 10 40
Til fremførsel 50 0 0
-
83
GENNEMFØRELSE AF SKATTEUNDGÅELSESDIREKTIVET
Rentefradragsbegrænsning
År 1
EBITDA-indkomst 900
Låneomkostninger 300
Beskårne låneomkostninger (300-(900*0,3)) 30
År 2
EBITDA-indkomst 1.500
Låneomkostninger 300
Fremførte låneomkostninger fra år 1 30
Beskårne låneomkostninger (330-(1.500*0,3)), 0 hvis negativ
0
Fremførsel af uudnyttet kapacitet ((1.500*0,3)-330) 120
År 3
EBITDA-indkomst 900
Låneomkostninger 300
Fremførte kapacitet fra år 2 120
Beskårne låneomkostninger (300-(900*0,3+120)), 0 hvis negativ
0
Fremførsel af uudnyttet kapacitet ((900*0,3)-300+120) 90
År 4
EBITDA-indkomst 1.200
Låneomkostninger 300
Fremførte rest kapacitet fra år 2 90
Beskårne låneomkostninger (300-(1.200*0,3+90)), 0 hvis negativ
0
Fremførsel af uudnyttet kapacitet ((1.200*0,3)-300+90)
150
-
84
Værn mod skatteundgåelse:
• Specifikke/målrettede værnsregler
For eksempel SEL § 2D, SEL § 5, stk. 5 og SEL § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt.
• ”Realitetsgrundsætningen”
• Værnsregler i DBO’er
Implementeret via LL §3, stk. 5
• Værnsregler i EU direktiver
Nu implementeret via den generelle omgåelsesklausul
• Generel omgåelsesklausul
Implementeret i LL § 3, stk. 1-3
• Det generelle EU-retlige misbrugsbegreb
GENNEMFØRELSE AF SKATTEUNDGÅELSESDIREKTIVET Ny generel omgåelsesklausul i dansk skatteret
-
85
Reglens ordlyd (stk. 1-3 svarer til direktivteksten):
LL § 3
Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.
Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.
GENNEMFØRELSE AF SKATTEUNDGÅELSESDIREKTIVETNy generel omgåelsesklausul i dansk skatteret
-
86
Observationer:
• Reglen er ikke begrænset til grænseoverskridende forhold, men retter sig mod alle danske skatteregler
• Reglen gælder som udgangspunkt kun for selskaber (fuld og begrænset skattepligtige), men personer, der måtte være deltagere i deomfattede ”arrangementer”, omfattes også
• Bevisbyrdeforhold: Det påhviler skatteforvaltningen af fastslå, at der er tale om et arrangement med det hovedformål eller et af hovedformålene at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten
Det vil være op til den skattepligtige at godtgøre, at arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager
• Det er centralt, hvad formålet og hensigten med hver enkelt dansk skatteregel er – Er det altid tydeligt? – Hvem kommer tvivlen til gode?
• Konsekvenserne af, at et ”arrangement” omfattes af omgåelsesklausulen er uklare – Der skal ses bort fra ”arrangementet” eller ”serien”
• Fremover har EU-Domstolen en helt afgørende rolle ved fortolkningen af omgåelsesklausulen og dermed i fastlæggelsen af de ydre grænser for alle danske skatteregler. Ikke mindst i det lys er EU-Domstolens domme i ”Beneficial ownership”-sagerne mere end interessante!!!
GENNEMFØRELSE AF SKATTEUNDGÅELSESDIREKTIVET Ny omgåelsesklausul i dansk skatteret
-
87
• Dommenes problemstillinger i hovedtræk:
• C-116/16:
• En række kapitalfonde stiftede selskaber i Luxembourg.
• Et af disse selskaber, N Lux 2, erhvervede en større aktiepost i et dansk selskab, T DK
• T Danmark udbetalte i overensstemmelse med sin udbyttepolitik udbytter til sine aktionærer og anmodede om bindende svar på, at udbyttet til N Lux 2 var skattefrit og dermed fritaget for kildeskat.
• Skatterådet anså ikke N Lux 2 eller N Lux for ”Beneficial Owners” af udbytte og ville ikke give bindende svar, når det var uklart, hvad der i sidste ende skulle ske med udbyttet.
• Landsskatteretten fandt, at udbyttet var skattefritaget efter moder-/datterselskabs- direktivet, og henviste til, at Danmark ikke havde implementeret direktivets omgåelsesklausul
• Østre Landsret udsatte sagen og stillede præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen
EU-DOMSTOLENS DOM I ”BENEFICIAL OWNERSHIP”-SAGERNE De forenede sager C-116/16 og C-117/16 (udbytte)
De forenede sager C-115/16, C-118/16, C-119/16 og C-299/16 (renter)
>99%
>50%
N Lux
N Lux 2
T DK
Udbytte
Kapitalfonde
Tusindvis af andre
aktionærer
-
88
C-117/16:
• En koncerns børsnoterede moderselskab, Y Inc., er hjemmehørende i USA
• Y Inc´s udenlandske datterselskaber ejes via et selskab på Bermuda, hvis eneste aktivitet er holdingvirksomhed og ejerskab til visse IP-rettigheder
• Y DK er et salgsselskab med 20 ansatte, som samtidig er moderselskab for koncernens europæiske datterselskaber
• Kort før udlodningen af udbytte fra det danske selskab var moderselskabet på Cypern stiftet, og selskabet på Bermuda havde solgt det danske selskab til selskabet på Cypern mod en fordring på 90 mio. EUR.
• Selskabet på Cypern fungerede som holdingselskab med visse treasury aktiviteter såsom udlån til datterselskaber
• Et hollandsk selskab udloddede 76 mio. EUR til Y DK. 2 dage senere videreudloddede Y DK beløbet til selskabet på Cypern, der atter overførte beløbet til selskabet på Bermuda som afdrag på gæld. Året efter udloddede Bermuda-selskabet et meget stort udbytte til Y Inc USA.
• Skattemyndighederne har ikke anset Cypern-selskabet for beneficial owner og har opkrævet kildeskat. Landsskatteretten var uenig med skattemyndighederne
EU-DOMSTOLENS DOM I ”BENEFICIAL OWNERSHIP”- SAGERNEForsættelse
Y DK
Bermuda
Cypern
Y Inc USA
Udbytte
Afdrag på lån
Udbytte
-
89
Udsagn fra generaladvokatens forslag til afgørelse
• Moder-/datterselskabsdirektivets værnsregel er ikke implementeret i dansk ret via SEL § 2, stk. 1, litra c eller via regler i dobbeltbeskatningsoverenskomster
• Det gælder intet ”beneficial ownership” – begreb inden for direktivet
• Direktivets artikel 1, stk. 2 om bekæmpelse af svig eller misbrug er en undtagelsesregel, der skal fortolkes snævert
• En kildebeskatning er ikke en selvstændig skatteform, men kun en særlig beskatningsteknik, der navnlig skal sikre en vis mindstebeskatning af modtageren
• Kravet om fritagelse for kildeskat er ikke afhængigt af, hvor aktionærerne i moderselskabet er hjemmehørende, eller af, at udbytteudlodderen redegør for udbyttemodtagerens videre anvendelse af udbyttet
• Vigtigt, hvor de endelige udbyttemodtagere er hjemmehørende, og om der er risiko for, at udbytterne ikke beskattes i den endelige modtagerstat (især hvis dette skyldes informationsunderskud)
• Skattemyndighederne kan ikke konkludere, at der foreligger misbrug uden at udpege den egentlige udbyttemodtager
EU-DOMSTOLENS DOM I ”BENEFICIAL OWNERSHIP” - SAGERNE
-
90
EU-Domstolens dom – generelle konklusioner
• Der findes et almindeligt EU-retligt princip, hvorefter en medlemsstat skal nægte at indrømme fordelene i EU-retlige bestemmelser, såfremt disse ikke er blevet påberåbt med henblik på at gennemføre målene med disse bestemmelser, men med henblik på at drage nytte af en EU-retlig fordel, selvom betingelserne for indrømmelse af denne fordel alene er opfyldt formelt. (dvs. artikel 1, stk. 2 i moder-/datterselskabsdirektivet om bekæmpelse af svig eller misbrug forudsætter ikke en implementering i national ret)
• Der foreligger misbrug, når der kan bevises et sammenfald af
Objektive omstændigheder, hvoraf det fremgår, at det formål, som EU-lovgivningen forfølger, ikke er opnået, selvom lovgivningen formelt er overholdt
Et subjektivt element, der består i en hensigt om at drage fordel af EU-lovgivningen ved kunstigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå denne fordel
• Navnlig skal det efterprøves, om der er foretaget rent formelle eller kunstige transaktioner, der savner enhver økonomisk og forretningsmæssig begrundelse med det hovedformål at opnå en uretmæssig fordel
• Selvom der i hovedsagerne foreligger en række holdepunkter på baggrund af hvilke, det vil kunne konkluderes, at der foreligger retsmisbrug, påhviler det ikke desto mindre den forelæggende ret at efterprøve ………
EU-DOMSTOLENS DOM I ”BENEFICIAL OWNERSHIP” - SAGERNE
-
91
EU-Domstolens dom – specifikke konklusioner
• Det udgør et holdepunkt for at antage at der foreligger et arrangement, som har til formål uretmæssigt at drage fordel af den fritagelse, der er fastsat i artikel 5 i moder-/datterselskabsdirektivet, at dette udbytte i sin helhed eller stort set i sin helhed ganske kort tid efter modtagelsen heraf videreudloddes til enheder, som ikke opfylder betingelserne for at anvende direktivet
• Andre holdepunkter for, at der foreligger et kunstigt arrangement:
Et selskabs eneste aktivitet er af modtage udbytte og videreudlodde det til den retmæssige ejer
Der findes forskellige kontrakter mellem de selskaber, der er involveret i finansielle transaktioner inden for koncernen
Vurdering af de mellemliggende selskabers egenkapital
Gennemstrømningsselskabers manglende beføjelser til at råde økonomisk over det modtagne udbytte (tilstrækkeligt at selskabet uden at være bundet kontraktuelt eller juridisk ”substantielt” ikke har rettighederne til at bruge og udnytte udbyttet)
• Det er ikke tilstrækkeligt til at afvise retsmisbrug, at udbytte i sidste ende overføres til et selskab, overfor hvilket der ikke skulle være indeholdt kildeskat
• Det påhviler skattemyndighederne at godtgøre, at de elementer, der udgør et retsmisbrug, foreligger ved at tage hensyn til samtlige relevante forhold – men det påhviler ikke skattemyndighederne at fastlægge udbyttets retmæssige ejer
EU-DOMSTOLENS DOM I ”BENEFICIAL OWNERSHIP” - SAGERNE
-
92
EU-Domstolens dom – perspektiver og spørgsmål
• EU-Domstolens domme i ”beneficial ownership” – sagerne er relevante for fortolkningen af den nye danske GAAR
• Er ”realitetsgrundsætningen” udhulet eller helt overflødiggjort?
• Er ”den ydre grænse” for rent danske skatteregler nu et rent EU-retligt anliggende?
• Hvor lang tid skal der gå, før nogen ved, hvad der gælder?
EU-DOMSTOLENS DOM I ”BENEFICIAL OWNERSHIP” - SAGERNE
-
93
Nyt fra skattestyrelsen
Lars Andersen
-
94
Gæld
Motor
Told
Udvikling og
Forenkling
Admini-stration og
Service
Skatte-området
Vurdering
Organisering pr. 1/1 2018 Organisering pr. 1/7 2018
De nye styrelser oprettes som områder den 1. januar 2018 inden for rammerne af SKAT
-
95
Organisering
Hovedopgaver
Afregning, vejledning og kontrol af skatter og afgifter.
Bekæmpelse af international skatteunddragelse og skatteøkonomisk kriminalitet.
o Henvendelser på skatte-, moms-, og afgifts-, vurderings- og motorområdet.
o Vejledning, afregning og kontrol på personområdet, erhvervsområdet og selskabsområdet.
o Juridiske funktioner, herunder lovfortolkning på skatte-, moms-, og afgiftsområdet og processuelle regler.
o Juridisk sagsbehandling, herunder bindende svar på skatte-, moms- og afgiftsområdet samt straffesager.
o Angivelser og betalinger
o Regnskab § 38
Ca. 3.300-3.500 medarbejdere.
Hovedsæde i København. Tre hovedsæder for områderne Person, Erhverv og Selskab i henholdsvis Ribe, Høje Taastrup og Århus.
Direktør
Person Økonomi Selskab Erhverv Særlig kontrol
Jura
-
Selskab (Skatteområdet i SKAT)
Selskab
Store selskaber Selskabsprocesser
Store Selskaber 1
Store Selskaber 2
Store Selskaber 3
Store Selskaber 4
Store Selskaber 5
Store Selskaber 10
Store Selskaber 11
Store Selskaber TP1
Store Selskaber TP 4
Store Selskaber TP5
Store Selskaber 9 MSV 9
MSV 10
MSV 11
MSV 13
MSV 15
MSV 18
VAK 13
VAK 16
Selskaber Ø
Selskaber V
VAK 2
MSV 1
Udbytte 1
Udbytte 4
Udbytte 5
Store selskaber 7
Fonde og koncerner V
Selskaber
Bindende svar 3
Ledelsessekretariat Selskab
Store Selskaber TP6
Store Selskaber –Komp. Mynd.
Små og mellemstore selskaber
Personaleleder
Underdirektør
Fagdirektør
Direktør
Ny enhed/Ændret opgaveportefølje
82
-
Karsten Lauritzen udtaler i JP 2. januar 2019
”Men skatteforvaltningen bliver ikke velfungerende i hans tid som
skatteminister….
Det er en kæmpe opgave, og det kommer til at tage nogle år, før vi får en
skatteforvaltning, der er tiptop. Vi har sat et mål om, at det bliver i 2021.”
83
-
TP-indsatsenÅrenes forhøjelser og nedsættelser
År 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Antal forhøjelser
32 40 47 67 77 76 142* 188* 153*
Beløb mio.kr.
15.273 6.290 6.192 21.216 17.374 20.320 5.921 7.322 6.103
Antal nedsættelser
9 18 24 18 13 16 26 20 39
Beløb mio.dk.
145 547 781 351 311 5.352 449 11.460 3.331
98
-
TP-indsatsenÅrenes APA og MAP sager
År 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Antal verserende
APA
52 36 53 76 89 105 129 149 148
Antal afsluttede
APA
7 27 18 13 17 23 25 27 51
Antal verserende
MAP
12 8 9 13 11 19 19 21 27
Antal afsluttede
MAP
3 7 4 2 5 3 8 7 6
99
-
TP indsatsen
• Alternative Dispute Resolution (ADR)
• Vi har uddannet 10 medarbejder som mediator efter
forbillede og med undervisning fra Storbritannien.
• De skal forsøge at konfliktmægle i TP-kontrolsager.
• Vi har afsluttet 4 sager med positiv tilbagemelding fra
deltagerne.
• TP revisionsindsatsen i 2019.
• Forsøge at udfinde sager efter risikovurdering med
inddragelse af CbC oplysningerne.
• Igangsætning af turnusrevision.
• Problemstillingen med TNNM/principal vs. Skat og moms.
100
-
TP indsatsenNye domme på TP området
• Højesterets dom af 31. januar 2019 om Microsoft
3 – 2 afgørelse om honorering af markedsføringsindsats.
• Spørgsmål om mangelfuld dokumentation kunne sidestilles
med manglende dokumentation. - Nej
• Dokumentationen skulle ikke være tilstede ved
selvangivelsestidspunktet. (Se ny Sktk § 39, stk. 3)
• Spørgsmål om beregning af alt salg af programmer i
Danmark, eller kun salg direkte gennem Microsoft.
• Modydelse som rabatter DK fik gavn af. Usandsynligt at et
uafhængigt markedsføringsselskab ville kunne opnå
vederlag for salg af programmer gennem andre.
101
Dette billede efter Ukendt forfatter er licenseret under CC BY-SA
-
TP indsatsenNye domme på området
• SKM 2018.510 LSR
• Kompensation for nedlukningsomkostninger.
• Punktet var ikke beskrevet i TP-dokumentationen. Det var heller ikke krav efter de dagældende regler siger
LSR.
• SKAT har ikke bevist, at der finder overdragelse sted af aktiver.
• SKAT har ikke bevist, at der finder overdragelse sted af kunder. Da øvrige fabrikker sælger til samme kunder.
• En generel kompensation ses ikke at være i overensstemmelse med LL § 2.
• Sagen er ikke anket videre.
102
-
Selskabsskatteretslige forholdBeneficial Owner sager
• EU-domstolen har nu talt i de prøvesager, som har været forelagt.
• Resultatet er, at Skattemyndighederne får ret i, at de opsatte
gennemstrømningsselskaber i fx Luxemburg ikke kan få overenskomst-
beskyttelse. Hverken på udbytte- eller rente-sagerne.
• Cadbury Schweppes sagen er gældende for hvornår et selskab er beneficial
owner.
• Den opkrævede kildeskat i Danmark kan opretholdes.
• De danske selskaber er indeholdelsespligtige.
• Skattemyndighederne skal ikke dokumenterer hvad der sker bag ved første led at
selskaber.
103
-
Selskabsskatteretslige forholdBEPS og EU direktiver
• Med udgivelsen af de 15 action plans og EU’s implementering af direktiver, som
gør nogle af regelændringerne obligatorisk, så får vi i disse år en stribe nye
tilretninger.
• Rentefradragsbegrænsning – fra EBIT til EBITAD
• CFC-reglerne udvides.
• Ændring af LL § 3. (GAAR)
• SEL §§ 2A og 2B erstattes af SEL §§ 8C – 8E
• SEL § 2C ændres.
104
-
Selskabsskatteretlig forholdØvrige punkter
• Rådgiveromkostninger og fradragsret herfor.
• Lempelsesopgørelser efter nettoprincippet i LL § 33F.
• Sagstilskæring.
• Kundeydelser / Repræsentation
• Tax Governance – Fasemodellen.
105
-
OECD arbejde
106
-
InformationssamfundCompliance krav
107
CRS
FAT
CA
CbC
MT
MDR
DAC
6
Hvid
vask
-
Spørgsmål
108
-
109
Afrunding