1
Studieordning for
Kandidatuddannelsen i
Medicin
1.-6. semester
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Aalborg Universitet
2013
Studieordning godkendt af Studienævnet for Medicin, december 2013
Aalborg Universitet
Opdateret november 2014 (version 2)
2
Forord:
I medfør af lov 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer
fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i medicin. Uddannelsen følger
endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
3
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. ................................................................................ 5
1.1 Bekendtgørelsesgrundlag ............................................................................................... 5
1.2 Fakultetstilhørsforhold ................................................................................................... 5
1.3 Studienævnstilhørsforhold ............................................................................................. 5
Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ............................................ 6
2.1 Optagelse ........................................................................................................................ 6
2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk .............................................................. 6
2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS ........................................................................ 6
2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil ............................................................................. 6
2.5 Uddannelsens kompetenceprofil .................................................................................... 6
Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse ............................................................... 8
Modul 1.1 Klinisk introduktion, almen medicin og intern medicin/Clinical Introduction,
General and Internal Medicine ........................................................................................... 13
Modul 1.2 Klinisk introduktion, kirurgi/Clinical Introduction, Surgery ............................... 15
Modul 1.3 Klinisk introduktion, patologi/Clinical Introudction, Pathology ........................ 16
Modul 2.1 Almen medicin og intern medicin I/General and Internal Medicine I .............. 17
Modul 2.2 Kirurgi I/Surgery I .............................................................................................. 19
Modul 2.3 Speciel patologi/Pathology ................................................................................ 21
Modul 3.1 Gynækologi-obstetrik/Gynaecology-Obstetrics ............................................... 22
Modul 3.2 Pædiatri/Paediatrics .......................................................................................... 24
Modul 3.3 Dermato-venerologi/Dermato-Venereology ..................................................... 24
Modul 3.4 Socialmedicin og rehabilitering/Social Medicine and Rehabilitation ............... 26
Modul 4.1 Neurologi og neurokirurgi/Neurology and Neurosurgery ................................ 27
Modul 4.2 Psykiatri/Psychiatry ........................................................................................... 28
Modul 4.3 Oto-rhino-laryngologi/Ear, Nose, Throat .......................................................... 29
Modul 4.4 Oftalmologi/Ofthalmology ............................................................................... 30
Modul 5.1 Kandidatspeciale: Klinisk forskning/Master’s Thesis: Clinical Research ............ 31
4
Modul 6.1 Integreret klinik: Intern medicin II, kirurgi II og klinisk farmakologi/Internal
Medicine, Surgery II and Clinical Pharmacology ................................................................. 32
Modul 6.2 Akutmedicin og traumatologi/Acute Medicine and Traumatology .................. 36
Modul 6.3 Almen medicin og folkesundhed/General Medicine and Public Health .......... 37
Modul 6.4 Retsmedicin/Forensics...................................................................................... 38
Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision ........................................................... 39
Kapitel 5: Andre regler ............................................................................................................ 39
5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale ............................................ 39
5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden
uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet ................................................... 39
5.3 Eksamensregler ............................................................................................................. 40
5.4 Dispensation ................................................................................................................. 40
5.5 Afslutning af kandidatuddannelsen .............................................................................. 40
5.6 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog .............................................. 40
5.7 Uddybende information................................................................................................ 40
5
Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv.
1.1 Bekendtgørelsesgrundlag
Kandidatuddannelsen i medicin er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets
bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved
universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om
eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der
henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 (Adgangsbekendtgørelsen)
og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere
ændringer.
1.2 Fakultetstilhørsforhold
Kandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
1.3 Studienævnstilhørsforhold
Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Medicin.
6
Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil
2.1 Optagelse
Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har gennemført
en bacheloruddannelse i medicin eller besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende
hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse.
2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.med. (candidatus/candidata medicinae).
Den engelske betegnelse: Master of Science (MSc) in Medicine.
2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS
Kandidatuddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er
normeret til 180 ECTS.
2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået
i et forskningsmiljø.
Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på
baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning
(ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden
og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori
og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.
2.5 Uddannelsens kompetenceprofil
Efter endt kandidatuddannelse forventes den studerende at kunne:
Viden
forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over lægens rolle som medicinsk ekspert
samt kunne identificere de nyeste videnskabelige problemstillinger
forklare kroppens normale funktion, opbygning og biologiske variation med relevans for
kliniske problemstillinger
forklare sygdomsprocesser og folkesundhedsmæssige problemstillinger.
Færdigheder
opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt regi i forhold til
sygdomsprocesser og epidemiologiske problemstillinger
7
formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige
problemstillinger med både fagfæller, ikke-specialister og lægfolk
arbejde problemorienteret, selvstændigt og videnskabeligt med løsning af kliniske og
forskningsmæssige problemstillinger
forebygge, diagnosticere og behandle alle typer patienter på et evidensbaseret, etisk
grundlag og bedst medicinsk forsvarlig måde
anvende lægemidler under hensyntagen til rationel farmakoterapi
kommunikere og samarbejde med patienter, sundhedsprofessionelle og andre aktører i
sundhedssektoren om behandling af patienter.
Kompetencer
lede og planlægge kliniske arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og
forudsætter nye løsningsmodeller
selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i et livsvarigt forløb og
videreudvikle akademiske kompetencer inden for læring, samarbejde og projektstyring
handle ud fra patientens hele livssituation og forudsætninger og sammen med patienten
finde en løsning, patienten kan bruge
integrere viden med henblik på at kunne håndtere mødet med den uvisiterede patient og
dermed være i stand til at fungere som læge i en basisuddannelsesstilling og anvende
praktiske og kommunikative færdigheder i udredning og behandling af patienter
selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig
professionelt ansvar
reflektere over egne begrænsninger og tage personligt ansvar herfor
udvise empati i mødet med patienten og forstå at lindre og trøste, hvor det er den bedste
behandling.
8
Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et
fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en
helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point,
og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er
angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange
og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder
og faglig refleksion:
Klinisk integration, primært sygehusafdelinger og ambulatorier, men også almen praksis
Kliniske færdighedsøvelser
Casearbejde
Forelæsninger
Symposier
Projektarbejde
Workshops
feedback
Faglig refleksion
Porteføljearbejde
Den hele læge
Målet for uddannelsen er at kunne indtræde i en stilling som læge på den kliniske
basisuddannelse. Uddannelsen lægger vægt på ideen om den ”hele læge”, som kan kombinere
lægevidenskabens naturvidenskabelige fundament med et helhedssyn. Den hele læge skal
kunne fungere selvstændigt i det kliniske arbejde samtidig med, at personen kan erkende
begrænsninger i viden og kompetencer, således at der træffes korrekte kliniske beslutninger.
Samtidigt kan man reflektere over egen læring og kontinuerligt forbedre sin viden,
færdigheder og kompetencer inden for de relevante fagligeheder.
Kandidatuddannelsen i medicin på Aalborg Universitet er således målrettet de funktioner, der
beskrives i de syv lægeroller. Uddannelsen bygger oven på det fundament, der er lagt i
bacheloruddannelsen, og for at kunne operationalisere lægerollerne omsættes de her i
studieordningen til syv akademiske søjler:
Lægerollerne Medicinsk ekspert og Akademiker knyttes til læringssøjlerne
1. Kliniske færdigheder
2. Klinisk videnskab
3. Evidensbaseret medicin
4. Naturvidenskab
9
Lægerollerne Kommunikator, Leder og Samarbejder knyttes til læringssøjlen
5. Kommunikation & ledelse
Lægerollen Sundhedsfremmer knyttes til læringssøjlen
6. Folkesundhed
Lægerollen Professionel knyttes til læringssøjlen
7. Patientomsorg.
Denne proces med gradvist tiltagende sammenhæng mellem klinisk og teoretisk læring opnås
gennem en kombination af klinisk læring ved integrering i det kliniske miljø og teoretiske
undervisning på Aalborg Universitetshospital.
Det fundamentale i kandidatuddannelsen i medicin er samspillet mellem de studerendes
daglige funktioner i dedikerede kliniske afdelinger, vekslende med teoretisk
patientgennemgang ved klinisk funderet teoretisk undervisning. I denne udviklingsproces
benyttes spiralmodellen, som de studerende kender fra bacheloruddannelsen i medicin.
Praktisk om undervisningen
De studerende undervises af læger, der indgår i Aalborg Universitetshospitals daglige arbejde.
De studerende vil få tildelt kliniske funktioner undervejs og forpligtes således til klinisk
integration i løbet af kandidatuddannelsen i medicin. De studerendes kliniske arbejde vil
organiseres således, at det stimulerer til refleksion over egen læring. Dette vil yderligere
støttes gennem regelmæssige temabaserede symposier, der ligeledes vil understøtte
perspektivering af den kliniske og teoretiske læring.
Rent praktisk tilrettelægges undervisningen således, at kliniske ophold finder sted om
formiddagen og den teoretiske undervisning om eftermiddagen og aftenen, mandag til fredag.
Det forventes dog, at man som studerende deltager i aften-, natte- og weekendvagter for at
kunne forstå hele den kliniske proces. For medicinske og kirurgiske afdelinger er der således
mindst 5 ugentlige klinikophold. For andre fag, herunder almen medicin, kan antallet af
klinikophold være af mindre omfang, afhængigt af afdelingernes kapacitet. Omfanget af
klinikophold beskrives nærmere i semesterplanen for hvert semester.
Udgangspunktet er den basale viden, færdigheder og kompetencer opnået på
bacheloruddannelsen, som udbygges og suppleres med klinisk videnskab, der gradvist udvikles
til evidensbaseret medicin og naturvidenskab.
Som udgangspunkt foregår undervisningen på dansk og det forventes at den studerende kan
kommunikere med patienter på dansk. Dele af den teoretiske undervisning kan dog være på
engelsk.
10
Casebaseret PBL
Problembaseret læring er det bærende pædagogiske element på kandidatuddannelsen i
medicin. I forhold til bacheloruddannelsen i medicin lægges der vægt på at kunne anvende de
opnåede kompetencer til selvstændigt at kunne tilrettelægge egen læring i forhold til
definition af læringsmål, indsamling af relevant viden og samarbejde med andre
lægestuderende og det kliniske personale.
Den casebaserede læringsform er således stadig central og kan struktureres, således at både
papircases og patientcases kan bruges simultant til at opnå det ønskede læringsniveau. Dette
kombineres med skrivning af klinikjournaler på pensumrelevante patienter. Der lægges vægt
på studentercentreret og studenterdrevet læring, som suppleres med forelæsninger og øvelser
i kliniske færdigheder, der udføres i samspil med ophold i det kliniske læringsmiljø.
Klinisk undervisning, bedside
Bedside-undervisningen er essentiel for den kliniske læring og bør følge principperne om den
studentercentrerede læring. De studerende bør arbejde i mindre grupper på 2 eller 3, med
mindre praktiske eller læringsmæssige forhold kræver andet. Bedside-undervisning skal
forberedes og planlægges i forhold til de studerendes læringstrin ved at sætte konkrete
læringsmål for hver session. I læringssituationen skal de studerende være aktive og vejlederen
observerende, således at fokus ligger på de studerendes arbejde og læring. Den aktive del
følges op med opsummering og feedback, som efterfølgende indføres i de studerendes
portfolio.
Portfolio
De studerende opbygger en portfolio, der har to formål:
1. At dokumentere kliniske ophold, kliniske færdighedsøvelser, journal skrivning og
kliniske færdigheder
2. At dokumentere den studerendes evne til at reflektere over egen læring
o Sammenhæng mellem teori og praksis
o Hvordan identificerede mangler, akademiske og praktiske, korrigeres.
Patologi
Patologien bygger videre på den almene patologi, der forudsættes lært på
bacheloruddannelsen i medicin, således at der opnås indsigt i såvel klinisk relevant patologi
som fagets metoder. Fremgangsmåden skal afspejle den karaktergivende eksamen, som
semesteret afsluttes med. I alle fag undervises, således at relevante medicinske og kirurgiske
11
sygdomme integreres med relevante praktiske og teknologiske emner samt parakliniske
fagligheder, klinisk kemi, radiologi, nuklearmedicin, klinisk mikrobiologi og patologi.
Sammenhængen mellem patologiske processer, diagnostiske metoder samt farmakologiske og
andre behandlingsmuligheder skal således ses i en bred klinisk sammenhæng.
12
Uddannelsesoversigt
Semester Modul Emne ECTS Bedømmelse Prøve
1. 1.1 Klinisk introduktion, almen medicin og intern medicin 15 B/IB Intern
1.2 Klinisk introduktion, kirurgi 10 B/IB Intern
1.3 Klinisk introduktion, patologi 5 B/IB Intern
2. 2.1 Intern medicin I 10 7-skala Ekstern
2.2 Kirurgi I 10 7-skala Ekstern
2.3 Speciel patologi 10 7-skala Ekstern
3./4. 3.1 Gynækologi-obstetrik 10 7-skala Ekstern
3.2 Pædiatri 10 7-skala Ekstern
3.3 Dermato-venerologi 5 7-skala Intern
3.4 Socialmedicin og rehabilitering 5 7-skala Ekstern
3./4. 4.1 Neurologi og neurokirurgi 10 7-skala Ekstern
4.2 Psykiatri 10 7-skala Ekstern
4.3 Oto-rhino-laryngologi 5 7-skala Intern
4.4 Oftalmologi 5 7-skala Intern
5. 5.1 Kandidatspeciale: Klinisk forskning 30 7-skala Ekstern
6. 6.1 Integreret klinik: Intern medicin II, kirurgi II og klinisk
farmakologi 15 7-skala Ekstern
6.2 Akutmedicin og traumatologi 5 7-skala Intern
6.3 Almen medicin og folkesundhed 5 7-skala Ekstern
6.4 Retsmedicin 5 B/IB Ekstern
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller
bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller
intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Til uddannelsesoversigten skal det bemærkes, at 3. og 4. semester afvikles parallelt, således at
halvdelen af de studerende følger 3. semester efterfulgt af 4. semester, mens den anden
halvdel af de studerende følger 4. semester efterfulgt af 3. semester. Uddannelsens faglige
progression og opbygning er tilpasset denne struktur.
13
Modul 1.1 Klinisk introduktion, almen medicin og intern medicin/Clinical Introduction,
General and Internal Medicine
Forudsætninger: Bachelor i medicin.
Formål: At introducere den studerende til de kliniske aspekter af almen
medicin og intern medicin.
Modulet skal bestås før deltagelse i moduler på 3. og 4. semester
Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:
Viden
gøre rede for symptomer og diagnostik af de almindeligste tilstande inden for de
medicinske områder
redegøre for behandling af de almindeligste tilstande inden for de medicinske områder
forklare relevante patofysiologiske forhold
anvende præcis terminologi til at beskrive de patoanatomiske forandringer, der er
diagnostisk grundlag for de almindeligste tilstande inden for de medicinske områder
formulere de videnskabelige principper for udforskning af årsager, forebyggelse og
behandling af de almindeligst forekommende sygdomme
demonstrere kendskab til sexologiske grundbegreber.
Færdigheder
optage en patientcentreret anamnese på den uvisiterede patient
planlægge kortere udrednings- og behandlingsforløb i almen praksis
anvende de mest grundlæggende kliniske færdigheder, som er nødvendige for den
nyuddannede læge
identificere i hvilket lægeligt speciale, de almindeligste tilstande hører til
forstå patientens situation og de særlige etiske problemstillinger, der er en del af den
kliniske hverdag, herunder sexologiske problemstillinger
udpege relevante basale parakliniske undersøgelser ved medicinske sygdomme: Klinisk
biokemi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi, røntgen, klinisk fysiologi, nuklearmedicin
og patologi samt fortolke resultaterne heraf.
Kompetencer
fastholde og udbygge sin viden og færdigheder inden for de medicinske områder
identificere og reflektere over resultater, der går ud over egen viden og færdigheder.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
14
Prøveform: Mundtlig eller skriftlig eksamen på baggrund af godkendt klinisk
ophold.
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
15
Modul 1.2 Klinisk introduktion, kirurgi/Clinical Introduction, Surgery
Forudsætninger: Bachelor i medicin.
Formål: At introducere den studerende til de kliniske hovedfag.
Modulet skal bestås før deltagelse i moduler på 3. og 4. semester
Mål: Efter modulet skal den studerende kunne:
Viden
gøre rede for symptomer og diagnostik af de almindeligste tilstande inden for de kirurgiske
områder
redegøre for behandling af de almindeligste tilstande inden for de kirurgiske områder
forklare relevante patofysiologiske forhold
anvende præcis terminologi til at beskrive de patoanatomiske forandringer, der er
diagnostisk grundlag for de almindeligste tilstande inden for de kirurgiske områder
formulere de videnskabelige principper for udforskning af årsager, forebyggelse og
behandling af de almindeligst forekommende kirurgiske sygdomme.
Færdigheder
anvende de mest grundlæggende basale, kliniske færdigheder, som er nødvendige for den
nyuddannede læge, herunder førstehjælp til tilskadekomne
identificere i hvilket lægeligt speciale, de almindeligste tilstande hører til
forstå patientens situation og de særlige etiske problemstillinger, der er en del af den
kliniske hverdag
vælge og tolke resultater af basale parakliniske undersøgelser ved kirurgiske sygdomme:
Klinisk biokemi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi, røntgen, klinisk fysiologi,
nuklearmedicin og patologi.
Kompetencer
fastholde og udbygge sin viden og færdigheder inden for de kirurgiske områder
identificere og reflektere over resultater, der går ud over egen viden og færdigheder.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
Prøveform: Mundtlig eller skriftlig eksamen på baggrund af godkendt
færdighedsprøve og klinisk ophold.
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
16
Modul 1.3 Klinisk introduktion, patologi/Clinical Introudction, Pathology
Forudsætninger: Bachelor i medicin.
Formål: På basis af modul 4.3 Almen patologi på bacheloruddannelsen i
medicin at koble almene patologiske begreber til klinisk patologi som
et speciale med tæt relation til de kliniske specialer.
Mål: Efter modulet skal den studerende kunne:
Viden
forklare fagets placering i relation til de kliniske og andre parakliniske specialer
forklare patoanatomiske manifestationer (makroskopiske og mikroskopiske) for de
hyppigste sygdomsprocesser
redegøre for de hyppigste sygdommes patoanatomi og patogenetiske forhold
diskutere og argumentere for ætiologiske forhold ved de hyppigste sygdomme
beskrive fagets procedurer og arbejdsgange (fra biopsi til svar)
redegøre for de til faget hørende vigtigste diagnostiske metoder
demonstrere indblik i forskningsmetodologi inden for patologispecialet
redegøre for lovgivning, attester og begæring om autopsi
beskrive proceduren i relation til udførelsen af autopsi.
Færdigheder
inddele de hyppigste sygdomme efter patogenetiske mekanismer
kunne fortolke og anvende patologi-besvarelser, herunder obduktionsjournaler
kunne anvende patoanatomisk terminologi.
Kompetencer
demonstrere indblik i de vigtigste områder af faget og specialet patologi, specielt med
henblik på metoder, arbejds- og forskningsområder og kliniske relevans.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
Prøveform: Skriftlig eksamen med udgangspunkt i digitaliserede makroskopiske og
mikroskopiske præparater.
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
17
Modul 2.1 Intern medicin I/ Internal Medicine I
Forudsætninger: Deltagelse i forrige semesters eksamen og godkendt klinisk ophold
Modulet skal bestås før deltagelse i moduler på 3. og 4. semester
Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:
Viden
demonstrere en grundlæggende indsigt i, hvordan almindelige medicinske sygdomme
præsenterer sig, diagnosticeres og behandles i samarbejde med parakliniske fag
kunne vurdere differentialdiagnoser på et indledende niveau baseret på fortolkning af
anamnese samt objektive og parakliniske undersøgelser
forstå det sammenhængende patientforløb i forhold til almen praksis og kommune.
Færdigheder
vurdere almen praksis rolle i det primære sundhedsvæsen
planlægge behandlingsforløb for den kroniske patient i almen praksis
udføre anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse med nogen rutine
identificere differentialdiagnoser på et indledende niveau
lægge en relevant præliminær undersøgelses- og behandlingsplan for patienter med
almindelige og vigtige medicinske tilstande
forstå samarbejdet med de parakliniske fag
kommunikere de praktiske aspekter af parakliniske undersøgelser til patienten
anvende de grundlæggende basale kliniske færdigheder, som er nødvendige for den
nyuddannede læge, herunder at
tolke resultater af parakliniske undersøgelser ved almindelige og ved vigtige
medicinske sygdomme
analysere blodtype, BAS-test/forlig og antistofscreen før behandling med
blodkomponenter
fremlægge patient til konference
forstå og have evne til at bedømme patientens samlede situation under hospitalisering
med henblik på udfærdigelse af epikrise
vurdere og kommunikere tiltag i forbindelse med sundhedsfremme til patienten,
herunder sexologiske problemstillinger
kommunikere professionelt og samarbejde med patienter og andet
sundhedspersonale på baggrund af etiske overvejelser.
Kompetencer
fungere i basal diagnosticering og behandling af patienter, der dagligt udredes på
medicinske afdelinger, herunder sengeafdeling, ambulatorium og skadestue
udføre sikker og optimal terapi med blodkomponenter
18
fastholde og udbygge sin viden og sine færdigheder inden for de medicinske områder,
herunder opsøge og tolke forskningsbaseret viden
identificere og reflektere over resultater, der går ud over egen viden og færdigheder, og
give forslag til relevant assistance.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en journaloptagelse og
godkendt klinisk ophold.
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
19
Modul 2.2 Kirurgi I/Surgery I
Forudsætninger: Deltagelse i forrige semesters eksamen og godkendt klinisk ophold.
Modulet skal bestås før deltagelse i moduler på 3. og 4. semester
Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:
Viden
demonstrere en grundlæggende indsigt i, hvordan almindelige og vigtige kirurgiske
sygdomme præsenterer sig, diagnosticeres og behandles i samarbejde med parakliniske
fag
vurdere differentialdiagnoser på et indledende niveau baseret på fortolkning af anamnese
samt objektive og parakliniske undersøgelser
redegøre for hyppige og vigtige komplikationer, deres forebyggelse og behandling
beskrive tiltag til optimering af succesraten ved vanskelige forhold.
Færdigheder
udføre kirurgisk journaloptagelse med anamnese og objektiv undersøgelse ved almindelige
kirurgiske tilstande med nogen rutine
lægge en relevant præliminær undersøgelses- og behandlingsplan
skrive en henvisning til billeddiagnostisk undersøgelse
forstå samarbejdet med de parakliniske fag
kommunikere de praktiske aspekter af parakliniske undersøgelser til patienten
identificere differentialdiagnoser på et indledende niveau
anvende de grundlæggende kliniske færdigheder, som er nødvendige for den
nyuddannede læge
udføre basale kliniske procedurer som f.eks. at anlægge iv-adgang, blærekateter og
suturer, og i forbindelse hermed kunne:
redegøre for indikationer og kontraindikationer for procedurerne
redegøre for materialer og remedier anvendt til procedurerne
udføre procedurerne korrekt, herunder forberedelse med evt. steril teknik i
eksisterende færdighedslaboratorium
foretage basal Hjerte-Lunge-Redning (HLR) i simuleret scenarium i forefindende
højteknologisk multidiciplinært simulationscenter
stille diagnose og påbegynde HLR, udføre korrekt hjertemassage, ventilation og
defibrillering samt redegøre for basale monitorerings- og behandlingsprincipper
tolke resultater af parakliniske undersøgelser
forstå og bedømme patientens samlede situation under hospitalskontakt
gennemføre patientkonsultation i kirurgisk modtagelse/skadestue, i ambulatorium eller på
stuegang på et basalt niveau
20
fremlægge patient til konference
udfærdige skadebrev/epikrise
kommunikere professionelt og samarbejde med patienter og andet sundhedspersonale på
baggrund af etiske overvejelser.
Kompetencer
fungere i basal diagnosticering og behandling af patienter, der dagligt udredes i kirurgisk
regi (skadestue, ambulatorium, stationær afdeling)
fastholde og udbygge sin viden og færdigheder inden for de kirurgiske områder, herunder
opsøge og tolke forskningsbaseret viden
identificere og reflektere over resultater, der går ud over egen viden og færdigheder, og
give forslag til relevant assistance.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en journaloptagelse og
godkendt klinisk ophold.
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
21
Modul 2.3 Speciel patologi/Pathology
Forudsætninger: Deltagelse i forrige semesters eksamen og godkendt klinisk ophold.
Formål: På basis af modul 4.3 på bacheloruddannelsen i medicin og modul 1.3
Klinisk introduktion, patologi, på kandidatuddannelsen i medicin opnå
et omfattende kendskab til klinisk patologi som et speciale med tæt
relation til de kliniske specialer.
Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:
Viden
redegøre detaljeret for fagets placering i relation til de kliniske og andre parakliniske
specialer
forklare patoanatomiske manifestationer (makroskopiske og mikroskopiske) for hyppige og
væsentlige sygdomsprocesser
redegøre for hyppige og vigtige sjældnere sygdommes patoanatomi og patogenetiske
forhold
diskutere og argumentere for ætiologiske og patogenetiske forhold ved hyppige og vigtige
sjældnere sygdomme.
Færdigheder
inddele hyppige og vigtige sjældnere sygdomme efter patogenetiske mekanismer
fortolke og anvende patologi-besvarelser ved hyppige og vigtige sjældnere sygdomme.
Kompetencer
demonstrere indblik i de væsentlige områder af faget og specialet patologi, specielt med
henblik på metoder, arbejds- og forskningsområder og kliniske relevans.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
Prøveform: Skriftlig eksamen med udgangspunkt i digitaliserede makroskopiske og
mikroskopiske præparater.
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
22
Modul 3.1 Gynækologi-obstetrik/Gynaecology-Obstetrics
Forudsætninger: Bestået modul 1.1, 1.2, 2.1 og 2.2.
Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:
Viden
formulere den videnskabelige baggrund for de undersøgelser og behandlingsmetoder, der
anvendes i gynækologi og obstetrik
redegøre for den normale graviditet, fødsel og barselsperiode
redegøre for graviditetskomplikationer og akutte obstetriske tilstande
beskrive reproduktionsfysiologi mhp. rådgivning
redegøre for almindeligt forekommende gynækologiske lidelser, deres behandling og
prognose
forstå emotionelle, sexologiske og etiske problemstillinger i relation til reproduktion og
gynækologi
forstå forebyggelse og samarbejde med primærsektoren og andre samarbejdspartnere
redegøre for baggrund og principper for screening i gynækologien og obstetrikken.
Færdigheder
optage en anamnese og udføre objektiv undersøgelse hos den gynækologiske eller
obstetriske patient og diskutere relevante diagnoser og differentialdiagnoser
udføre en gynækologisk undersøgelse, skelne normale fra unormale forhold og vurdere
behovet for viderehenvisning til speciallæge/specialafdeling
identificere risikogravide og afvigende graviditets- og barselsforløb samt vurdere behovet
for henvisning til specialafdeling
varetage kontrol af en gravid kvinde uden graviditetskomplikationer med udgangspunkt i
den viden, der er opnået på bacheloruddannelsen i medicin
give basal rådgivning om prævention, hormonbehandling og sterilisation med
udgangspunkt i den viden, der er opnået på bacheloruddannelsen i medicin
kende til de specielle forhold, der gør sig gældende ved medicinsk behandling under
graviditet.
Kompetencer
anvende viden og færdigheder vedrørende gynækologiske sygdomme og obstetriske
tilstande
kommunikere forebyggelse af sygdomme, relateret til genetik og til farmakologiske
overvejelser, til patienten.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en fiktiv eller reel sygehistorie
og godkendt klinisk ophold.
23
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
24
Modul 3.2 Pædiatri/Paediatrics
Forudsætninger: Bestået modul 1.1, 1.2, 2.1 og 2.2.
Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:
Viden
beskrive børneafdelingers arbejdsområde og arbejdsformer
redegøre for almindeligt forekommende sygdomsproblemer hos børn og disses diagnostik
og behandling
kende til betydningen af børns ernæring
beskrive almindelige og væsentlige genetiske syndromer
redegøre for primær diagnose og behandling af svær akut sygdom hos børn.
Færdigheder
identificere det akut og det kronisk syge barn
indsamle og fortolke kliniske oplysninger om syge børn og på baggrund af disse foretage
en primær vurdering og rapportere dette effektivt
skabe kontakt til børn i alle aldre
optage en alderstilpasset anamnese
målrette anamneseoptagelse og klinisk undersøgelse til problemstillingen
gennemføre en alderstilpasset klinisk undersøgelse med udgangspunkt i opnået viden
vurdere et barn, særligt med hensyn til bevidsthed, befindende (herunder smerter og
angst), respiration, kredsløb, hydrering, ernæring, vækst, psykomotorisk udvikling og
kønsmodning
kende syndromstigmata og identificere disse
rådgive om børns medicinske, psykosociale og udviklingsmæssige problemer under
hensyntagen til de specielle kommunikative forhold, der gør sig gældende i individuelle
familier
formidle principper for forebyggende tiltag hos børn.
Kompetencer
anvende viden og færdigheder i relation til diagnostik og behandling af sygdomme hos
børn samt kommunikere omkring den pædiatriske problemstilling, herunder
farmakologiske overvejelser
kommunikere betydning af forebyggelse i almindelighed samt klinisk genetiske resultater.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en fiktiv eller reel sygehistorie
og godkendt klinisk ophold.
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
Modul 3.3 Dermato-venerologi/Dermato-Venereology
25
Forudsætninger: Bestået modul 1.1, 1.2, 2.1 og 2.2.
Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:
Viden
forklare patofysiologien, herunder ætiologi og patogenese, af de almindeligt
forekommende dermatologiske og venerologiske sygdomme
beskrive epidemiologien og muligheder for forebyggelse af de almindeligt forekommende
dermatologiske og venerologiske sygdomme
beskrive biopsiteknik til rutinehistologi og immunfluorescens, prøvetagning for virus,
teknik ved scabiesdiagnostik, hudtest ved lysdermatoser, epikutantest og priktest.
Færdigheder
optage anamnese og udføre objektiv undersøgelse målrettet dermatologiske og
venerologiske sygdomme
redegøre for de livstruende sygdomme inden for dermatologi og venerologi
udføre en venerologisk undersøgelse
diagnosticere og behandle de almindeligt forekommende dermatologiske og venerologiske
sygdomme
forstå og til patienten og anden lægmand kommunikere betydningen af opsporende og
forebyggende tiltag.
Kompetencer
fungere i basal og akut dermatologisk diagnostik og behandling ved at anvende
dermatologi og venerologi i en klinisk sammenhæng.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en journaloptagelse og
godkendt klinisk ophold.
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
26
Modul 3.4 Socialmedicin og rehabilitering/Social Medicine and Rehabilitation
Forudsætninger: Bestået modul 1.1, 1.2, 2.1 og 2.2..
Mål: Efter modulet skal den studerende kunne:
Viden
redegøre for samspillet mellem biomedicinske, psykiske og sociale processer i udviklingen
af sygdomme og funktionsnedsættelser blandt børn, voksne og ældre.
Færdigheder
udføre en socialmedicinsk samtale og undersøgelse samt opstille en journal med
rehabiliteringsperspektiv
vurdere symptomer og fund med henblik på at diagnosticere funktionsnedsættelse eller
risiko for udvikling heraf samt udlede behov for klinisk forebyggelse og rehabilitering
beskrive og analysere metoder til vurdering af funktions- og arbejdsevne
forsvare en af den studerende opstillet rehabiliteringsplan under hensyntagen til den
aktuelle social- og sundhedslovgivning og eksisterende tværfaglige
rehabiliteringsmuligheder
anvende væsentlige bestemmelser i lovgivningen vedrørende sociale og sundhedsfaglige
kommunale ydelser (f.eks. sygedagpenge, revalidering, førtidspension, genoptræning samt
indsats i forhold til personer med alkohol og stofmisbrug)
formidle forebyggelses- og rehabiliteringstiltag til sundhedsfagligt personale og andre
samarbejdspartnere samt til patienten under hensyntagen til dennes samlede situation.
Kompetencer
vurdere lægens roller og kliniske opgaver i det opdelte sundhedsvæsen, idet der lægges
vægt på forebyggelse og folkesundhed samt rehabilitering og patientomsorg, herunder
samspillet mellem læger og andre faggrupper i det samlede social- og sundhedsvæsen
udføre lægens opgaver som leder i forbindelse med overdragelsen af sundhedsopgaver fra
hospital til kommunalforvaltning samt kende lægens rolle som informant i den kommunale
sagsbehandling.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
Prøveform: Skriftlig eksamen.
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
27
Modul 4.1 Neurologi og neurokirurgi/Neurology and Neurosurgery
Forudsætninger: Bestået modul 1.1, 1.2, 2.1 og 2.2..
Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:
Viden
forklare de patofysiologiske og ætiologiske sammenhænge for de almindeligt
forekommende neurologiske og neurokirurgiske sygdomme.
Færdigheder
udfærdige en journal med fyldestgørende neurologisk/neurokirurgisk anamneseoptagelse
beherske den klinisk neurologiske undersøgelse
identificere livs- og førlighedstruende neurologiske og neurokirurgiske tilstande
anvende viden om basale fag som neuroanatomi og neurofysiologi i kliniske
problemstillinger
vurdere symptomer og fund med henblik på at kunne relatere disse fokaldiagnostisk til
strukturer i nervesystemet
have kendskab til epidemiologi for, diagnostik af, og behandlingsmuligheder for de
almindeligt forekommende neurologiske og neurokirurgiske sygdomme
angive de vigtigste neurologisk og neurokirurgiske relevante diagnostiske metoder inden
for klinisk neurofysiologi, neuroradiologi, neuropatologi og laboratoriediagnostik
give en korrekt initial behandling af livs- og førlighedstruende neurologiske og
neurokirurgiske tilstande
give et begrundet diagnoseforslag og forslag til yderligere udredning samt være bekendt
med eksisterende behandlingsmuligheder
anvende viden om neurofarmakologi i kliniske problemstillinger, herunder
redegøre for de neurofarmakologiske hovedgruppers virkningsmekanismer og
bivirkninger
angive principperne for fremlæggelse af neurologiske/neurokirurgiske og kliniske
problemstillinger ved konference.
Kompetencer
anvende kundskaber og færdigheder i relation til diagnostik og behandling af de væsentligste neurologiske og neurokirurgiske sygdomme samt relatere de basale
neuroanatomiske, biokemiske, fysiologiske og farmakologiske færdigheder til de kliniske
neurofag.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en journaloptagelse.
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
28
Modul 4.2 Psykiatri/Psychiatry
Forudsætninger: Bestået modul 1.1, 1.2, 2.1 og 2.2..
Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:
Viden
kende til årsagsforhold, epidemiologi og tidlige tegn ved psykisk sygdom, herunder tidligt
debuterende psykoser
kende til komorbiditet ved psykiske sygdomme hos børn og voksne, herunder betydningen
af somatisk komorbiditet
kende til sexologiske konsekvenser af psykisk sygdom og psykiatriske behandlingstiltag
samt symptombilleder i forbindelse med seksuelle overgreb og traumer
redegøre for bestemmelser i psykiatriloven vedrørende tvangsforanstaltninger, herunder
indlæggelse på lukket afdeling, tvangsindlæggelse og -tilbageholdelse, bæltefiksering og
tvangsbehandling.
Færdigheder
udfærdige en journal med fyldestgørende psykiatrisk/børne-ungdomspsykiatrisk
anamnese
beherske elementerne i den kliniske vurdering af den psykiatriske patient under
hensyntagen til forekomst af psykopatologi
redegøre for tilstande, hvor akut psykiatrisk behandling, herunder akut indlæggelse, er
indiceret
udarbejde en undersøgelsesplan
foretage differentialdiagnostiske overvejelser og stille diagnoseforslag
redegøre for behandlingen ved psykiatriske tilstande hos børn, unge og voksne, herunder
redegøre for de psykofarmakologiske hovedgruppers virkningsmekanismer og
bivirkninger
sammenfatte en patients sygehistorie og fremlægge denne på konference
kommunikere tiltag og behandling til patienten og pårørende.
Kompetencer
genkende og beskrive psykopatologi, kunne fremsætte relevante diagnostiske hypoteser
og være bekendt med farmakologisk og psykoterapeutisk behandling ved psykiske
sygdomme hos børn, unge og voksne.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
Prøveform: Skriftlig eksamen.
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
29
Modul 4.3 Oto-rhino-laryngologi/Ear, Nose, Throat
Forudsætninger: Bestået modul 1.1, 1.2, 2.1 og 2.2..
Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:
Viden
forklare patofysiologien, herunder ætiologi og patogenese, af de almindeligt
forekommende oto-rhino-laryngologiske sygdomme
beskrive symptomer og angive undersøgelsesmetoder ved de almindeligt forekommende
oto-rhino-laryngologiske sygdomme
redegøre for behandlingsmuligheder og prognose af de almindeligt forekommende oto-
rhino-laryngologiske sygdomme
beskrive epidemiologien og muligheder for forebyggelse af de almindeligt forekommende
oto-rhino-laryngologiske sygdomme.
Færdigheder
påvise frakturer i ansigtsskelettet ved inspektion og palpation
beskrive en nødtracheotomi (coniotomi) og en almindelig regelret tracheotomi
selvstændigt udføre fagets grundlæggende undersøgelsesmetoder
diagnosticere og behandle almindeligt forekommende akutte og kroniske sygdomme i
øret, næse-bihuler, cavum oris, pharynx, larynx og i halsens bløddele
redegøre for differentialdiagnostiske overvejelser
diagnosticere og behandle øvre luftvejsobstruktion hos såvel børn som voksne.
Kompetencer
demonstrere indblik i og evne til at anvende oto-rhino-laryngologiske
undersøgelsesmetoder i klinisk praksis på baggrund af diagnostiske og
differentialdiagnostiske overvejelser.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en journaloptagelse og
godkendt klinisk ophold.
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
30
Modul 4.4 Oftalmologi/Ofthalmology
Forudsætninger: Bestået modul 1.1, 1.2, 2.1 og 2.2..
Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:
Viden
redegøre for specialets overordnede omfang og udviklingsmuligheder
forklare patofysiologi, ætiologi og patogenese ved almindelige og vigtige oftalmologiske
sygdomme
redegøre for øjensygdommenes manifestation ved sygdomme andre steder i kroppen.
Færdigheder
optage en oftalmologisk anamnese
udføre de almindeligste oftalmologiske undersøgelsesteknikker
identificere akutte/subakutte synstruende tilstande og erkende behov for relevant
behandling
diagnosticere almindelige øjensygdomme og være bekendt med disses behandling
diagnosticere og behandle de hyppigste infektiøse og allergiske øjensygdomme
vurdere, hvilke øjensygdomme der kan forebygges ved rettidig indsats
forstå og bedømme patientens samlede situation med henblik på kommunikation af
psykiske og sociale aspekter af synstab.
Kompetencer
fungere i basal og akut diagnostik af oftalmologiske sygdomme og tilstande ved at
demonstrere indblik i anvendelse og fortolkning af oftalmologiske undersøgelsesmetoder i
klinisk sammenhæng.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en journaloptagelse og
godkendt klinisk ophold.
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
31
Modul 5.1 Kandidatspeciale: Klinisk forskning/Master’s Thesis: Clinical Research
Forudsætninger: Bestået 1., og 2semester.
Formål: At udvikle indblik og kompetencer inden for klinisk forskning og
akademiske kompetencer inden for læring, samarbejde og
projektstyring. Den studerende vælger selv emne relateret til den
forgangne undervisning. Det er et krav, at projektet er klinisk relevant
og forskningsbaseret. Specialet kan påbegyndes før 5. semester, men
skal afsluttes inden 6. semester påbegyndes.
Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:
Viden
redegøre detaljeret for projektets videnskabelige basis og relevante vidensområde.
Færdigheder
arbejde problemorienteret, selvstændigt og videnskabeligt med et projekt, der ligger inden
for det sundhedsvidenskabelige og kliniske emneområde og defineres af anerkendte
forskere
analysere empiriske data
udføre systematisk review af relevant videnskabelig litteratur
formidle projektet såvel skriftligt som mundtligt.
Kompetencer
tolke og forholde sig kritisk til data indsamling, analyse og processering
formidle egen produktion af resultater, skriftligt og mundtligt
vurdere resultater, som er fremkommet i opgaven
diskutere indholdet i projektet på et højt akademisk og videnskabeligt niveau.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en skriftlig rapport.
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
32
Modul 6.1 Integreret klinik: Intern medicin II, kirurgi II og klinisk farmakologi/Internal
Medicine, Surgery II and Clinical Pharmacology
Forudsætninger: Bestået 1., 2., 3., og 4. semester.
Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:
Viden
Intern medicin:
redegøre for manifestationer af sygdomsprocesser inden for hjertekarsygdomme,
lungesygdomme, gastroenterologi, infektionsmedicin, geriatri, hæmatologi, onkologi,
endokrinologi, rheumatologi, neurologi og nefrologi
redegøre for sygdommes epidemiologi og patoanatomiske og patogenetiske forhold på
organ-, celle- og molekylært niveau
diskutere og argumentere for ætiologiske og patogenetiske forhold ved sygdomme.
Kirurgi:
dokumentere indsigt i, hvordan kirurgiske sygdomme inden for fagene thoraxkirurgi,
almen kirurgi, urologi, plastikkirurgi og neurokirurgi præsenterer sig, diagnosticeres og
behandles i samarbejde med parakliniske fag
stille differentialdiagnoser baseret på anamnese samt objektive og parakliniske
undersøgelser
redegøre for komplikationer, deres forebyggelse og behandling
beskrive tiltag til optimering af succesraten ved vanskelige forhold i sygdomsforløb.
Farmakologi:
gøre rede for regler om receptskrivning
kende til lovmæssige og administrative forhold omkring lægemidler
gøre rede for organisering af lægemiddelområdet, herunder krav til journalføring af
lægemiddelordinationer og lægemiddelkomitesystemet
kende til regler for opgørelser af medicinforbrug
kende til ordinationsret og lægemiddelordination til risikogrupper
gøre rede for retningslinjer for utilsigtede hændelser med lægemidler, fejl, mangler og
compliance
forklare lægemiddelforgiftninger, illegale lægemidler og dopingmidler,
lægemiddelbivirkninger og systemer til erkendelse af bivirkninger
forklare toksikologi og farmakas virkningsmekanismer som baggrund for behandling af de
mest hyppige sygdomme
have kendskab til terapeutisk lægemiddelmonitorering (TDM)
gøre rede for interaktion mellem de hyppigst benyttede kosttilskud, naturlægemidler,
alternative behandlingsformer og den lægeligt ordinerede medicin
gøre rede for betydning af patientens brug af kosttilskud, naturlægemidler og alternative
behandlingsformer
33
kende regler for lægers pligt til at søge om tilladelse til at være tilknyttet en
lægemiddelvirksomhed
kende til lovgivning om lægemiddelordination.
Færdigheder
Intern medicin:
optage en målrettet anamnese på patienter, der skal indlægges på medicinske afdelinger,
med vægt på relevante biomedicinske, psykologiske og sociale fakta samt aldersspecifikke
forhold, således at disse bliver identificeret
kommunikere, således at der kan oprettes og vedligeholdes en god relation til patienten
udføre en generel, aldersspecifik og symptom-/problemfokuseret objektiv undersøgelse
give diagnoseforslag og skrive journal med udgangspunkt i anamnese og objektiv
undersøgelse
opstille forslag til et relevant, individuelt undersøgelsesprogram, samt på basis af dette
vurdere mulige differentialdiagnoser
tolke parakliniske undersøgelser (mikrobiologiske dyrkningssvar, resultater af
røntgenundersøgelser, klinisk biokemi og klinisk fysiologi samt patologiske undersøgelser)
under hensyntagen til aldersbetingede fysiologiske ændringer
informere patienten om et prøvesvar eller en undersøgelse i tale og skrift
forstå patientens samlede situation og foretage medicinsk etiske overvejelser
opstille en rationel behandlingsplan og evaluere effekterne heraf
skrive epikrise
syne afdød.
Kirurgi:
optage målrettet anamnese på patienter, der indlægges på kirurgiske afdelinger, med
vægt på relevante biomedicinske, psykologiske og sociale fakta samt aldersspecifikke
forhold, så der oprettes og vedligeholdes en god relation til patienten
udføre en generel, aldersspecifik og symptom-/problemfokuseret objektiv undersøgelse
give diagnoseforslag og skrive journal med udgangspunkt i anamnese og objektiv
undersøgelse
opstille forslag til et relevant undersøgelsesprogram samt på basis af dette vurdere
differentialdiagnoser, herunder tolke svar på parakliniske undersøgelser
vurdere radiologiske og klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelsessvar
informere en patient tilfredsstillende om f.eks. et prøvesvar eller en røntgenundersøgelse i
tale og skrift
kende til observation og behandling af patienter før, under og efter operation, herunder
observere, diagnosticere og behandle visse kritisk syge patienter, herunder
respirations- og kredsløbstruede patienter på intensiv afdeling
behandle akutte og kroniske smerter
demonstrere færdigheder i genoplivning og kendskab til præhospitalsbehandling inkl.
katastrofemedicin
opstille en rationel behandlingsplan og evaluere effekterne heraf.
34
Farmakologi:
skrive entydige, fejlfrie og ekspederbare recepter
kunne anvende rationel farmakoterapi i behandling
koble kendskab til terapeutisk lægemiddelmonitorering og utilsigtede hændelser.
Kompetencer
Intern medicin:
integrere tidligere indlært viden med henblik på at kunne håndtere mødet med den
uvisiterede patient og dermed være i stand til at fungere som læge i klinisk
basisuddannelsesstilling med dertil knyttet medicinsk ekspertviden og akademisk tilgang til
problemstillinger
fastholde og uddybe kliniske færdigheder og dermed være i stand til at tage vare på
patienter
kommunikere med patienten i respekt for individet og under inddragelse af psykologiske
og etiske overvejelser samt kommunikere med samarbejdspartnere
kende sin funktion som leder i teams i forbindelse med f.eks. stuegang i stationær afdeling,
skadestue eller ved hjertestop
samarbejde med partnere i sundhedsvæsenet og det sociale system
indgå i forebyggelsesprogrammer såvel i omsorg for den enkelte patient som til fremme af
folkesundheden.
Kirurgi:
besidde grundlæggende kirurgiske færdigheder og kunne fungere i en klinisk
basisuddannelsesstilling
integrere tidligere indlært viden med henblik på at kunne håndtere mødet med den
uvisiterede kirurgiske patient og dermed være i stand til at fungere som læge i kirurgisk
basisuddannelsesstilling med dertil knyttet medicinsk ekspertviden og akademisk tilgang til
problemstillinger
fastholde og uddybe de kliniske færdigheder og dermed være i stand til at tage vare på
kirurgiske patienter
kommunikere med patienten i respekt for individet og under inddragelse af psykologiske
og etiske overvejelser samt kommunikere klart med samarbejdspartnere
fungere som leder i teams i skadestue eller i forbindelse med f.eks. stuegang i stationær
afdeling eller ved hjertestop
samarbejde med partnere i sundhedsvæsenet og det sociale system
indgå i forebyggelsesprogrammer såvel i omsorg for den enkelte patient som til fremme af
folkesundheden
vise indsigt i anæstesiologien som et tværgående fag, under anvendelse af viden fra
relevante specialer
vurdere og reflektere over patologiske processer, diagnostiske metoder samt
farmakologiske og andre behandlingsmuligheder i en bred klinisk sammenhæng.
Farmakologi:
35
forstå rationel anvendelse af lægemidler, den lovmæssige baggrund for
lægemiddelanvendelse i bredeste forstand og den praktiske ordinationsproces.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
Prøveform: Skriftlig eksamen.
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
36
Modul 6.2 Akutmedicin og traumatologi/Acute Medicine and Traumatology
Forudsætninger: Bestået 1., 2., 3., og 4. semester.
.
Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:
Viden
beskrive lægens rolle i akut- og traume-teams
angive principper for visitation
kende betydningen af tid før intervention
demonstrere kendskab til avanceret livsunderstøttende behandling
demonstrere kendskab til modtagelse, diagnostik, behandling og genoptræning af
traumepatienter og den tværdisciplinære indsats.
Færdigheder
identificere, observere og monitorere akutte tilstande
anvende principper for visitation i praksis
selvstændigt sikre frie luftveje, give ekstern hjertemassage, udføre hæmostase og ventilere
på maske og på tube
påbegynde umiddelbar akut behandling
sætte realistiske grænser for sin egen kompetence
samarbejde og arbejde selvstændigt under ansvar i akut-teamet.
Kompetencer
vurdere den akutte patient og iværksætte initial behandling samt opnå kendskab til
avanceret livsunderstøttende behandling.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
Prøveform: Objektiv struktureret klinisk eksamen (OSKE) og godkendt klinisk
ophold.
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
37
Modul 6.3 Almen medicin og folkesundhed/General Medicine and Public Health
Forudsætninger: Bestået 1., 2., 3., og 4. semester.
Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:
Viden
kende til den praktiserende læge som primær, personlig, kontinuerlig og koordinerende
fagperson for den enkelte patient og dennes familie og som lægelig samarbejdspartner
med det øvrige social- og sundhedsvæsen i lokalsamfundet
genkende de problemer af fysisk, psykisk og social art, som befolkningen søger den
praktiserende læge for, og bringe de sygdomme, som behandles på sygehusene, i et
folkesundhedmæssigt perspektiv
beskrive læge-patientforholdets betydning for effekten af den praktiserende læges
arbejde.
Færdigheder
analysere og vurdere den uvisiterede patients symptomer
demonstrere færdigheder i kommunikation og klinisk samtale, klinisk undersøgelse,
kliniske beslutninger, klinisk behandling og omsorg
anvende almenmedicinsk tankegang og metode.
Kompetencer
integrere tidligere indlært viden med henblik på at kunne håndtere mødet med den
uvisiterede patient i almen praksis og dermed være i stand til at virke i kliniske
basisuddannelsesstillinger samt i en efterfølgende introduktionsstilling/uddannelsesstilling
i almen medicin
inddrage patienten i beslutningsprocessen og handle ud fra patientens hele livssituation og
forudsætninger
bruge konsultationsprocessen som et kommunikativt redskab.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
Prøveform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en fiktiv eller reel sygehistorie
og godkendt klinisk ophold.
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
38
Modul 6.4 Retsmedicin/Forensics
Forudsætninger: Bestået 1., 2., 3., og 4. semester.
.
Mål: Efter modulet forventes den studerende at kunne:
Viden
gøre rede for medicinallovgivning i forbindelse med udøvelse af lægegerning i
overensstemmelse med autorisationsloven, sundhedsloven, klage- og
erstatningslovgivningen og anden relevant lovgivning på området
demonstrere kendskab til de vigtigste internationale konventioner på området.
Færdigheder
påvise sikre dødstegn og påvise traumatiske læsioner ved skadestuebehandling, herunder
påvise påførte læsioner på børn
udfylde dødsattest
beskrive dødsårsager og dødsmåder, herunder retsmedicinsk traumatologi og forgiftning
samt relevant epidemiologi
anvende metoder til personidentifikation (herunder retsgenetiske metoder)
demonstrere kendskab til lægelige aspekter i forbindelse med tortur og torturfølger.
Kompetencer
integrere viden til erkendelse af behov for retsmedicinske undersøgelser
kende principper for arbejde i retsmedicinsk regi.
Undervisningsform: Der henvises til kapitel 3.
Prøveform: Skriftlig eksamen
Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.
39
Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og træder i
kraft pr. 1. september 2013.
I henhold til Rammestudieordningen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg
Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.
Studieordningen er opdateret november 2014 ift. præcisering af forudsætningsfag.
Ændringerne træder i kraft fra forårssemesteret 2015 for alle studerende indskrevet på
studieordningen.
Kapitel 5: Andre regler
5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale
Det faglige indhold, beskrevet under de enkelte moduler, udgør den væsentligste del af
bedømmelsen. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige
indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes
stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges
ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal
altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve
samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve
normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som
modersmål) dispensere herfor.
Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk1. Hvis projektet er skrevet på engelsk,
skal resumeet skrives på dansk2. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider.
Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden
uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet
Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra
andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse
(merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden
dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for
uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af
studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se
Rammestudieordningen.
1 Eller et andet et fremmedsprog (efter studienævnets godkendelse). 2 Studienævnet kan dispensere herfra.
40
5.3 Eksamensregler
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside.
5.4 Dispensation
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af
studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse.
5.5 Afslutning af kandidatuddannelsen
Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest fem år efter, den er påbegyndt. Studienævnet
kan dispensere herfra.
5.6 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk,
svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
5.7 Uddybende information
Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside,
herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.