Download - Troldtekt magasinet 5
Storrumskontorer – problem eller potentiale?
Troldtektmagasinet
Kort og godt om Troldtekt Side 11
Frisk luft til bankens hjerner Side 6
Spot på storrumskontorerSide 3
Nr. 5 · Maj 2009
TEMA: Storrumskontoret er et udskældt arbejdsrum. Det slider på arbejdsmiljøet, når medarbejdere konstant bliver forstyrret – af snakkende kollegaer, kimende telefoner og målrettede stiletter. Men storrumskontoret er bedre end sit rygte: Hvis man tager de akustiske udfordringer i ed og samtidig sørger for godt indeklima, åbner kontorformen mulighed for dynamiske arbejdsformer til gavn for både trivsel og bundlinje.
Nu bliver det nemt for vores professionelle
samarbejdspartnere inden for byggeriet at
finde relevant dokumentations- og inspira-
tionsmateriale om Troldtekt. Vi har netop
sat det foreløbigt sidste punktum i et omfat-
tende katalogprojekt, som indebærer et re-
design og en ensartning af vores samlede
produktmateriale.
Kataloget har tre ”fløje”: Den første fløj
er et ringbind, der er indrettet som et kom-
plet bibliotek over vores produktinforma-
tionsbrochurer, monteringsvejledninger
og tekniske data. Den anden sektion er en
brevordner med inspirationsmateriale. Her
kan du arkivere vores løbende udgivelser
– blandt andet Troldtekt magasinet. Den
sidste fløj er en vareprøvemappe med de
forskellige Troldtekt varianter, så du både
kan se og mærke produkternes strukturer
og farver og på den måde fornemme mate-
rialets karakter.
Interesseret i kataloget?Er du interesseret i at modtage kataloget,
kan du benytte svarfaxen inde i bladet.
Du kan naturligvis også bestille kataloget
på vores erhvervshjemmeside:
www.troldtekt.dk/erhverv
Katalogik i Troldtekt
Mod lysere tider
Det er forår. Lyset er vendt tilbage, og overalt
spirer livet frem. Og vi trænger til det. Vinteren
2008/2009 har været præget af krisen på de
finansielle markeder, og i mediernes spalter
har den negative stemning fået lov at slå rod.
Hos Hammerich er håbet lysegrønt. Rege-
ringen har besluttet at frigøre landets kom-
muner for anlægsrammen og fremrykke an-
lægsinvesteringer for op imod to milliarder kroner. Det ser vi
som en vilje til at sætte skub i den danske byggesektor og der-
med gøde jorden for øget vækst.
Inden for virksomhedernes mure er der også behov for op-
timale vækstbetingelser. Og her er godt arbejdsmiljø og ditto
indeklima nøgleord. I denne udgave af Troldtekt magasinet stiller
vi skarpt på storrumskontorer. Det er en kontorform, der er lige
så forhadt, som den er højt besunget. På de følgende sider kan
du læse vores bud på, hvordan man kan forebygge støjgener og
dermed dårligt arbejdsmiljø ved at tænke god akustik ind i kon-
toret allerede i projekteringsfasen. På den måde kan storrums-
kontorets største force, nemlig det dynamiske arbejdsmiljø, få
optimale betingelser. Et dynamisk arbejdsmiljø er en god og
langsigtet investering for virksom heden såvel som for dens
medarbejdere.
God fornøjelse
Peer Leth
Adm. direktør
L. Hammerich A/S
Troldtekt magasinet Nr. 5 · maj 2009
UdgiverL. Hammerich A/S
Sletvej 2 - 4
DK - 8310 Tranbjerg J
RedaktionTina Kristensen (ansv.)
Uffe Lyngaae og Laura Sejr
Nielsen
FotosForside: Kolding Åpark
Thomas Mølvig: Forside, side 4
og side 8
Helene Høyer Mikkelsen: For-
siden, side 3, side 5 og side 6
David Bering: side 7 og 11
Henrik Bjerregrav: side 10
Kære læser – velkommen i 5. udgave af Troldtekt magasinet
OplagTroldtekt magasinet udkommer
i 12.000 eksemplarer
Tekst & layout Protekst - www.protekst.dk
INEO Designlab - www.ineo.dk
ForbeholdCitater fra Troldtekt magasinet skal
have tydelig kilde angivelse. Længere
uddrag og gengivelse af artikler og
illustrationer kun med skriftlig til-
ladelse fra L. Hammerich A/S.
KontaktHar du spørgsmål, kommentarer
eller ideer til indholdet i Troldtekt
magasinet, er du velkommen til
at kontakte Tina Kristensen på tlf.
8747 8100 eller på [email protected]
Side 2 Troldtekt magasinet nr. 5 · 2009
TEMA: STORRUMSKONTORER OG ARBEJDSMILJø
Spot på storrumskontorer Der kan være mange grunde til, at virksomheder vælger at
etablere storrumskontorer. Men en af de oplagte er, at de
store, åbne kontorer er en unik konstruktion til dynamiske
arbejdsformer.
Men det er langt fra problemfrit, når forskellige arbejds-
funktioner, temperamenter og normer for godt arbejdsmiljø
skal dele kvadratmeter. På de følgende sider kan du læse
om kontorformens problemer og potentialer og tage på
inspi rationsvisit i en række vellykkede storrumskontorer.
Et storrumskontor har ikke en klar definition, men dæk-ker kontorer med alt fra seks-otte arbejdspladser til over 100. Kontorformen er en amerikansk ”opfindelse”, som dukker op allerede i 1930’erne. I slutningen af 1970’erne får ideen en opblomstring i Europa – måske primært på grund af storrumskontorets pladsbesparende egenskab. Men kontorformen har store arbejdsmiljø-mæssige vanskeligheder og er tæt på at uddø, da den midt i 1990’erne får endnu en opblomstring. De gene-rationer, der nu befolker storrumskontorerne, er ofte opdraget med gruppearbejde og dynamiske arbejdsfor-mer. Derfor – og på grund af en øget opmærksomhed på akustikregulerende forholdsregler – er storrums-kontorer en langt større succes i dag.
Hille
rød R
ådhus
Hvad er et storrumskontor?
Vi har spurgt to eksperterHvad fungerer, og hvad fejler? Vi har bedt to eksperter sætte ord på fordele og faldgruber i et moderne storrumskontor.
Troldtekt magasinet nr. 5 · 2009 Side 3
TEMA: STORRUMSKONTORER / VENTILATION / ARBEJDSMILJø
Ringende telefoner, snakke-
salige kollegaer og taktfaste
karrierehæle gør storrums-
kontoret til en rigtig dårlig
idé. Med mindre man sikrer
en kort efterklangstid, en
passende, kontrolleret bag-
grundsstøj og en medarbej-
derstab, som er med på
ideen.
– Arbejdsmiljøet har det
dårligt i det gennemsnitlige
storrumskontor, simpelthen
fordi medarbejderne kon-
stant bliver forstyrret. Det
er ikke bare utilfredsstil-
lende, det er også usundt,
siger akustikspecialist Jan
Voetmann, der samtidig an-
erkender storrumskontorets
potentiale som ramme om dynamiske
arbejdsformer.
Når ønsket er et storrumskontor– Forudsætningen for det vellykkede
storrumskontor er, at medarbejderne er
med på ideen – ja, ønsket bør faktisk
komme fra dem, siger Jan Voetmann og
fortsætter:
– Rent organisatorisk er det vigtigt,
at arbejdsfunktionerne i kontoret er
ensartede, så alle enten er beskæftiget
med udadvendte funktioner som salg
eller mere stille funktioner som at ud-
arbejde skriftligt materiale, siger han.
For lidt og for megetNår opbakningen og organiseringen er
på plads, kommer turen til materiale-
valget:
– Efterklangstiden skal være så
kort, som muligt. Derfor skal man for-
syne rummet med akustiklofter og
lydabsorberende vægbeklædning, siger
Jan Voetmann, der opfordrer til at ska-
be en passende lydkulisse:
– Hvis der ingen baggrunddstøj er,
bliver man meget følsom over for hver
enkel lyd – for eksempel lyden fra de
andres arbejdsstationer, og hvis bag-
grundsstøjen er for høj, kan man ikke
holde ud at være i lokalet. Så gadestøj,
snak i krogene, printerbrummen med
mere skal tilsammen helst danne et
konstant lydniveau på mellem 35 og
40 dB(A).
På tromme for listeskoEn hensynsfuld adfærd blandt alle, der
færdes i storrumskontoret, har også
betydning for, om konstruktionen er en
succes eller fiasko:
– Man må opstille nogle regler for,
hvordan man opfører sig. Og måske er
det også nødvendigt med mere hånd-
fast adfærdsregulering. Blandt andet
har storrumskontorer ofte problemer
med trommelyd, det vil sige den lyd,
VEjEN TIl DET VElFUNgERENDE STORRUMS KONTOR:
· Medarbejderne skal fra begyn-delsen være med på ideen.
· Efterklangstiden skal være kort. Det er nødvendigt med både akustiklofter og lydabsorbe-rende vægbeklædning.
· Kontoret skal kun rumme ens-artede arbejdsfunktioner.
· Der skal være disponible aflukker i umiddelbar nærhed til spontane møder og lignende.
Plads til problemer
TEMA: STORRUMSKONTORER OG ARBEJDSMILJø
jAN VOETMAN: Jan Voetmann er akademiingeniør
og har mere end 40 års erfaring
som konsulent og udvikler inden
for rum- og elektroakustik.
der opstår, når man går på gulvet. Den
er lige så generende, som den er nem
at komme til livs. En ”shoe code”, der
dikterer bløde såler, er en både billig
og effektiv løsning.
Ko
ldin
g Åpark
Side 4 Troldtekt magasinet nr. 5 · 2009
TEMA: STORRUMSKONTORER OG ARBEJDSMILJø
Åbne kontorlandskaber rummer faglige
og sociale muligheder, mener forsker
Eva Bjerrum. Men opfattelsen af arbej-
det spiller en stor rolle for, om det
store kontor bliver en succes.
– Et øjeblik. Jeg skal lige ind i et
andet rum, siger Eva Bjerrum, da hun
tager telefonen.
Eva Bjerrum er innovationschef hos
Center for New Ways of Working, der er
en del af Alexandra Instituttet A/S. Her
forsker hun blandt andet i åbne konto-
rers betydning for arbejdet. En af hen-
des pointer er, at store kontorlandska-
ber rummer muligheder – især hvis de
er suppleret af mindre rum, hvor man
kan snakke i telefon eller fordybe sig.
Fanger det faglige– I et stort kontor kan man komme
tættere på sine kolleger – både fagligt
og socialt – end i små enkeltmandskon-
torer. Der er bedre mulighed for at dele
viden og fange faglige ting i kollegers
samtaler, som man ellers ikke ville have
hørt. Der er en umiddelbar interaktion,
og arbejdsmiljøet går aldrig i stå, siger
Eva Bjerrum, efter hun er gået ind i et
stille rum.
lærerigt eller larmende– Men der skal være mulighed for at
trække aktiviteter ud af det store rum
– for eksempel ved at etablere små
projektrum eller en læsesal, understre-
ger hun.
At arbejde eller ikke arbejdeUnder sin forskning har Eva Bjerrum
blandt andet iagttaget og interviewet
medarbejdere på mange forskellige
arbejdspladser. Hendes feltarbejde har
vist, at opfattelsen af det at arbejde
spiller en stor rolle for, hvor godt et
åbent kontor fungerer.
– I det åbne kontor er samtale og
deling af viden en naturlig del af arbej-
det, og det passer nogle medarbejdere
godt. Andre mener, at rigtigt arbejde
kun er det, der er planlagt hjemmefra.
Det, der kræver fred og fordybelse. De
vil føle sig hamrende ineffektive i et
stort kontor, hvor de ikke kan kontrol-
lere, hvad der sker omkring dem, siger
hun.
Trivsel eller tys-tysEva Bjerrum mener derfor, det er vigtigt
at snakke om arbejdskulturen, når en
virksomhed vil samle medarbejderne
i ét stort kontor frem for flere små.
– Ellers er der risiko for, at ”tys-
serne” får overtaget. At de mange ta-
ger hensyn til de få, der gerne vil have
ro og arbejde koncentreret hele tiden.
Og det er et problem, for det virker
hæmmende for arbejdet og kan ende
med at gøre trivslen dårligere i stedet
for at udnytte de fordele, store konto-
rer giver, siger hun.
EVA BjERRUM: Eva Bjerrum er innovationschef hos Center
for New Ways of Working, der er en del af
Alexandra Instituttet A/S. Hun forsker i nye
arbejdsformer og har foretaget casestudier
i storrumskontorer.
Storrumskontoret giver bedre muligheder for at dele faglig viden med kollegerne, mener Eva Bjerrum.
Medievirksomheden
– Hos NORDJYSKE Medier i Aalborg sidder mange medarbejdere i et stort åbent lokale rundt om en såkaldt ”superdesk”. Herfra koordinerer de ansvarlige pro-duktion af avis, radio og tv. På fem minutter kunne en medarbejder lave tre forskellige ting. Tale i telefon, snakke med en kollega og sidde ved computeren. Alle aktiviteter blev opfattet som en del af arbejdet, siger Eva Bjerrum.
Advokatfirmaet
– I et advokatfirma med enkeltmandskontorer oplevede vi, at medarbejderne i gennemsnit brugte to timer om dagen på uformelle ad hoc-møder. Men når vi bad dem om at opgøre, hvad de havde lavet i løbet af dagen, talte de ikke selv de to timer med. De opfattede møderne som luksus eller pjæk. For det var jo ikke rigtigt arbejde, som man kunne fakturere, forklarer Eva Bjerrum.
ET STUDIE AF TO VIRKSOMHEDSKUlTURER
Hille
rød R
ådhus
Troldtekt magasinet nr. 5 · 2009 Side 5
Et slankt, dynamisk etagebyggeri
med store glasfacader er skudt
op på kanten mellem by og havn
i Næstved. Det nyopførte hus, der
på én gang har et industrielt og
æstetisk præg, er hovedsæde for
Max Bank. Juul Frost Arkitekter
har tegnet bankdomicilet, hvor
rummelighed har været et nøgle-
begreb. Derfor har banken store,
åbne kontorer med højt til loftet.
Og det stiller krav til både akustik
og ventilation.
Frisk luft uden støj og trækJuul Frost Arkitekter har løst udfordringerne i indeklimaet ved
at vælge Troldtekt ventilation, der gennem udvalgte Troldtekt
plader fordeler frisk luft i kontorerne – uden hverken støj
eller træk. Samtidig sikrer Troldtekt pladerne, at akustikken
i rummet fungerer optimalt.
Tjener æstetisk formålUd over at fordele frisk luft og lægge en dæmper på støjen
tjener Troldtekt løsningerne i Max Bank også et æstetisk for-
mål. I det bemærkelsesværdige bankbyggeri er alle materialer
TEMA: STORRUMSKONTORER OG ARBEJDSMILJø
Med åbne kontorer og højt til loftet er indeklimaet en vigtig udfordring i Max Banks nye domicil i Næstved. løsningen hedder Troldtekt ventilation.
i høj kvalitet og et råt look, der spiller op i mod den strøm-
linede arkitektur. Det gælder både den indre betonfacade,
de massive parketgulve og de lyse Troldtekt plader.
Stemning siver indStorrumskontorerne er suppleret af enkle møderum og min-
dre kontorer, som med glasvægge giver følelsen af at være
del af et sammenhængende rum. Og er det ikke rummeligt
nok, kan medarbejderne slå dørene op til det fri og lade
stemningen fra byen omkring dem sive ind på etagerne.
Frisk luft til bankens hjerner
ByghErrE: Nordicom
ArKITEKT: Juul Frost Arkitekter
ToTAlENTrEprENør: Byggefirmaet Brdr. pedersen ApS
råDgIvENDE INgENIør: lemming & Eriksson A/S
opFørT: 2009
MAx BANK
Side 6 Troldtekt magasinet nr. 5 · 2009
Akustikken fra betonloftet var noget af det første, indehaver
Karin Valeur var opmærksom på, da Valeur Telemarketing A/S
i 2005 flyttede i nye lokaler i Viby J. Medarbejderne, der tidli-
gere havde siddet fordelt i flere mindre lokaler, skulle nu væn-
ne sig til alle at snakke i telefon i et stort, åbent kontormiljø.
Derfor besluttede Karin Valeur sammen med ledelsen at
beklæde loftet med Troldtekt.
– Det er en perfekt løsning for os. Loftet lægger sig ned
over lyden som en dyne og reducerer støjen mest muligt.
Rent udseendemæssigt går Troldtekt også godt i spænd med
indretningen i resten af huset, siger Karin Valeur.
godt miljø giver glædeFor Karin Valeur er det af stor betydning, at medarbejderne
oplever et godt arbejdsmiljø. Det går nemlig hånd i hånd med
øget arbejdsglæde, fastholdelse af medarbejdere og vækst
– noget som Karin Valeur kan snakke med om, efter Valeur
Telemarketing hele tre år i træk er blevet kåret til Gazelle-
virksomhed af Dagbladet Børsen – en titel, der gives til lan-
dets hurtigst voksende virksomheder. I januar 2008 satte
virksomheden trumf på ved at blive arbejdsmiljøcertificeret
som det første telemarketingfirma i Danmark.
Forholdsregler mod støjCertificeringen er et led i virksomhedens målsætning om at
være det bedste telemarketingfirma i landet. Den målsætning
bakkes op af en vedvarende og omfattende arbejdsmiljøind-
sats på områder som lysforhold, indeklima, ergonomi og
– ikke mindst – lyd og akustikforhold, hvor Troldtekt altså
spiller en stor rolle.
– Når man har 30 fuldtidsmedarbejdere, hvis vigtigste
arbejdsredskab er telefonen, kan der hurtigt komme proble-
mer med støj, hvis man ikke tager de nødvendige akustiske
forholdsregler, siger Karin Valeur.
TEMA: STORRUMSKONTORER OG ARBEJDSMILJø
Tele marketing uden støj på linjerneI storrumskontoret hos Valeur Telemarketing A/S er aktivitetsniveauet højt, men med Troldtekt i loftet udebliver støjen. Det giver glade medarbejdere, og som den første af sin slags er virksomheden endda blevet certificeret for sit gode arbejdsmiljø.
Valeur har til huse i en tidligere rebfabrik kal-det ”rundbuehallen”, som er tegnet af Sahl arkitekter. Det samlede indeareal er på 3500 m2 – heraf tegner Valeurs kontorer sig for 525 m2. Lofterne er beklædt med lys Troldtekt i fin struktur.
Troldtekt magasinet nr. 5 · 2009 Side 7
ProDesigns domicil i Åbyhøj var en rå og nøgen industrihal,
da firmaet flyttede ind. Det er op til lejerne i kontorkomplek-
set selv at indrette deres rum med alt fra skillevægge til
lofter og belysning. Indretningen skal være nem at fjerne
igen ved fraflytning. ProDesign har bevaret det rå udtryk
i storrumskontorerne, som dog samtidig lægger rum til et
inspirerende arbejdsmiljø.
Passer til stemningenArkitektstuen Merete Nielsen har hjulpet ProDesign med at
indrette domicilet. Hun har under indretningen lagt vægt på,
at et godt akustisk arbejdsmiljø er vigtigt.
– Derfor har jeg valgt Troldtekt, der på én gang under-
støtter den eksisterende stemning og virker nærmest forfinet
i forhold til den grå beton, siger Arkitekt MAA Merete Nielsen.
Ændrer sig på dørtrinnetTroldtekt er monteret som frithængende flåder, der er nemme
at fjerne igen på et senere tidspunkt. Og materialet gør en
enorm forskel for det akustiske miljø i kontoret.
Flåder gør forskellenBrillevirksomheden ProDesign har selv indrettet domicilet i Århus-forstaden Åbyhøj. Troldtekt flåder sørger for et godt akustisk miljø i de store, åbne kontorer.
– Det er utroligt, så stor effekt de plader har. Vi har et
show room uden flåder, og forskellen er markant. Akustikken
ændrer sig simpelthen på dørtrinnet fra det ene rum til det
andet, siger Allan Rasmussen, Creative Director hos ProDesign.
Derfor har jeg valgt Troldtekt, der på én gang understøtter den eksis-terende stemning og virker nærmest forfinet i forhold til den grå beton…
TEMA: STORRUMSKONTORER OG ARBEJDSMILJø
Side 8 Troldtekt magasinet nr. 5 · 2009
Én krone investeret i sundt indeklima kan være mange
kroner vundet på bundlinjen. Forskning viser, at dårlig
luft og manglende ventilation på kontoret ikke kun er
ubehageligt – det forringer også koncentrationen.
– Samlet viser resultaterne af de forsøg, der er
lavet, at arbejdsevnen bliver forbedret med fem til syv
procent, når luftkvaliteten er god. Det lyder måske ikke
af så meget. Men hvis man holder den øgede produk-
tivitet op mod de udgifter, der er forbundet med et
godt indeklima, så er der faktisk en stor gevinst at
hente, siger Thomas Witterseh, indeklimarådgiver hos
Teknologisk Institut og sekretær i Dansk Indeklima
Mærkning.
Mindre gas eller mere ventilationIfølge Thomas Witterseh er der to metoder til at skabe
en god luftkvalitet på kontoret.
– Man kan vælge materialer med lav afgasning, og
man kan ventilere sig ud af problemerne, siger han.
Indeklimamærket fra Dansk Indeklima Mærkning er
det synlige bevis på, at et materiale forurener lokalet
så lidt som muligt. Når det gælder ventilationsløsnin-
gen, er det vigtigt med et system, der ventilerer effek-
tivt uden træk.
Troldtekt uden trækNår man vælger at kombinere de sunde materialer med
frisk luftindstrømning, kan Troldtekt ventilation være
en god løsning, mener Thomas Witterseh.
– Troldtekt løsningen har den fordel, at den lukker
luften ind over store flader. Det giver mulighed for en
langsommere indstrømning og mindsker risikoen for
træk. Samtidig er Troldtekt indeklimamærket og ligger
altså i den pæne ende, når det gælder afgasning,
siger han.
Frisk luft giver bonus på bundlinjenSunde materialer og velvalgt ventilation er et stort plus for koncentrationsevnen. Et godt indeklima forbedrer arbejdsevnen med op til syv procent, viser forskning.
Dansk Indeklima Mærkning udsteder Inde-klimamærket til produkter, der lever op til kravene om lav afgasning. For at opnå Inde-klimamærket skal lofters afgasning falde inden for de første 60 dage efter monte-ring. Troldtekt opfylder allerede kravene efter de første 10 dage.
gÅ EFTER MÆRKETlæs hele vejledningen fra Arbejdstilsynet på www.at.dk
> Vælg ’Regler’ i menuen øverst
> Vælg ’At-vejledninger mv.’
> Vælg ’A – Arbejdsstedets indretning’
> Vælg ’Akustik i arbejdsrum’
Ny AT- vejledningArbejdstilsynets nye vejledning om akustik i arbejdsrum udkom i decem-ber 2008. Den bygger blandt andet på Bygningsreglementet, der også blev fornyet sidste år. Kravene til det akustiske arbejdsmiljø bliver udtrykt i efterklangstid og absorptionsareal. Den nye vejledning gælder produk-tionslokaler, kontorer samt skoler og institutioner.
· EfterklangEfterklangstiden er et udtryk for, hvor hurtigt lyden i et rum dør ud – mere præcist det antal sekunder, der går, efter lyden er ophørt, før lydniveauet er faldet med 60 decibel. En kirke har lang efterklangstid, mens rum med mange møbler, gardiner og tæpper har kort efterklangstid.
· AbsorptionForskellige materialer har forskellig effekt, når det handler om at absorbere lyd. Man taler om, at materialet har en absorptionskoefficient (α). Mens koefficienten for beton er 0,01-0,02, er den for Troldtekt cirka 0,8 – afhængig af konstruktionen. Absorptionskoefficienten er et udtryk for, hvor stor en del af lyden, materialet absorberer. 0 betyder ingen lydabsorption, mens 1 betyder 100 procent lydabsorption.
· Materialet gør forskellenNår man kender et materiales absorptionskoefficient, er det muligt at udregne et rums absorptionsareal i værdien kvadratmeter Sabine (m2Sab). Der er afgørende forskel på, om lofterne i et rum er af beton, eller om de er beklædt med lydabsorberende materiale. Mens et loft med 50 kvadratmeter beton har et absorptionsareal på en halv til en hel kvadratmeter Sabine, har et tilsvarende loftsareal med Troldtekt et absorptionsareal på omkring 40 kvadratmeter Sabine.
Troldtekt magasinet nr. 5 · 2009 Side 9
Terning, cylinder eller noget helt tredje. Formen på et lokale
har stor betydning for, hvordan man opstiller retningslinjer
for det akustiske arbejdsmiljø. Derfor er der i Bygningsregle-
mentet og Arbejdstilsynets nye AT-vejledning forskel på må-
den, kravene til akustik gøres op på i små og store rum.
– Store rum er typisk lidt ”fladere” i deres form end de små
og mere terningeformede. Og i flade rum er det nødvendigt
at stille krav til absorptionsareal i stedet for efterklangstid,
forklarer Jan Gybel Jensen, specialkonsulent i Arbejdstilsynet.
Arkitekter, ingeniører og bygherrer har
fået nye regler at forholde sig til. Byg-
ningsreglementet fra 2008 stiller større
krav om mindre støj – både i nybyggeri
og i forbindelse med større renoverin-
ger. Som følge af det nye reglement er
Arbejdstilsynets AT-vejledning også ble-
vet opdateret. Den gælder både for nyt
og eksisterende byggeri.
Opdatering nødvendig– I dag er der større krav til ro end tid-
ligere. Vi finder os ikke i samme grad i
Nye linjer for lydniveauetDen nye vejledning fra Arbejdstilsynet er på nogle punkter lettere at forholde sig til end den gamle anvisning fra 1995. Kravene til produktionslokaler er mere fleksible – mens efterklangstiden skal være kortere i skoler og institutioner.
Vurdering frem for værdierSelvom AT-vejledningen ligner den gamle anvisning fra 1995,
er der rettet på et par områder. I produktionslokaler blev
støjen tidligere målt i faste værdier, mens der nu er tale om
en vurdering.
– I stedet for at gå ud med en lydmåler for at tjekke, om
niveauet er over eller under 80 decibel, vurderer arbejdsplad-
sens sikkerhedsorganisation og Arbejdstilsynet nu, om de
akustiske forhold er tilfredsstillende. Det er nemmere at
administrere, siger Jan Gybel Jensen.
Nye krav til skolerneSkoler og institutioner skal med de nye regler lægge en større
dæmper på støjen. Før måtte efterklangstiden i klasselokaler
ikke overstige 0,9 sekunder – det er nu skærpet til 0,6 sekun-
der. Og for institutioner er kravet 0,4 sekunder.
– Tidligere foregik skoleundervisning fra kateteret, og ele-
verne skulle være stille. I dag er der mere gruppearbejde og støj
i lokalet. Derfor er kravene til efterklangstiden blevet stram-
mere, siger Dan Hoffmeyer, seniorspecialist hos DELTA Akustik.
loftet er ikke nokDe nye krav til efterklangstid stiller store krav til absorptio-
nen i lokalerne.
– I institutioner og klasselokaler er absorberende mate-
riale i lofterne ikke længere nok. Der må også være lodrette
absorbenter – altså lyddæmpende materiale på væggene,
siger Dan Hoffmeyer.
støjgener. Desuden er der kommet
andre undervisningsformer i skoler og
institutioner, og derfor har det været
nødvendigt at opdatere Bygnings-
reglementet, siger Dan Hoffmeyer,
seniorspecialist hos DELTA Akustik.
Han har været med i processen
omkring det nye reglement og er for-
fatter til SBi-anvisning 218 om lyd-
forhold i undervisnings- og daginsti-
tutionsbygninger.
Andre tider – andre reglerOpdateringerne af Bygningsreglementet og AT-vejledningen passer til nutidens krav om mindre støj.
god idé at læse grundigtMens byggemyndighederne har skær-
pede krav til boliger, kontorer, skoler og
institutioner, indeholder AT-vejlednin-
gen desuden særlige regler for kontorer
og produktionslokaler. Og det er en
god idé at sætte sig godt ind i vejled-
ningen, allerede mens byggeriet er på
tegnebrættet.
– Hvis ikke vejledningen indgår i
den projekterende fase, er det direkte
dårlig anvendelse af kundens penge,
siger Jan Gybel Jensen, specialkon-
sulent i Arbejdstilsynet.
Side 10 Troldtekt magasinet nr. 5 · 2009
Efter kun få måneder som fast udstiller på byggeudstillin-
gen Byggecentrum i Middelfart vandt L. Hammerich A/S
i begyndelsen af 2009 prisen som årets udstiller.
Prisen blev givet for Troldtekt standen, der præsenterer
fire typer lofter og forskellige Troldtekt løsninger.
– Standen er kreativ og informativ. Det er unikt, at et
enkelt og gammelkendt materiale som Troldtekt kan blive
præsenteret på en måde, der i så høj grad appellerer til
sanserne, siger Liselotte Gless, udstillingschef for Bygge-
centrums udstillinger, som er målrettet private forbrugere.
Inspiration fra bureauPå standen kan gæsterne opleve materialets akustiske
egenskaber ved at gå ind i en boks, som L. Hammerich
har fået inspiration til fra en samarbejdspartner, kommuni -
ka tionsbureauet Protekst. Her er en telefonboks blevet
beklædt med Troldtekt indvendigt, så medarbejderne har
mulighed for at interviewe i gode akustiske omgivelser.
– Vi sidder 14 medarbejdere i et stort kontor, hvor
det er vigtigt at have områder med ro til at interviewe
og fordybe sig, siger Uffe Lyngaae, direktør i Protekst,
om den kreative boksløsning.
Kort og godt om Troldtekt
En ny, slankere version af
Troldtekt akustik Plus sparer
både indbygningshøjde, tid
og penge på byggepladsen.
Troldtekt akustik Plus er
en tolags-plade, som består
af en klassisk Troldtekt akustikplade og en plade hård
mineraluld. De to plader er limet sammen med en ikke-
giftig PVA-lim.
Tidligere var pladen med mineraluld 25 millimeter tyk,
men L. Hammerich A/S har nu fundet en tyndere uld på
kun 18 millimeter. Selve akustikpladen er 25 millimeter,
og det giver altså en samlet indbygningshøjde på bare
43 millimeter. Det betyder i praksis, at Troldtekt akustik
Plus nu kan monteres på en 22 × 95 millimeter træfor-
skalling, hvilket er en stor fordel for økonomien i et
byggeprojekt.
Nu er det blevet end-
nu nemmere at mon-
tere Troldtekt plader
i loftet. Virksomhe-
den Ottensten, der
leverer værktøj, ma-
skiner og tilbehør til
professionelle, har
lanceret en særlig serie af båndede Troldtekt skruer. Med
dem og Ottenstens skruemaskine Bigdrive75 kan mon-
tøren skrue specialskruerne i helt automatisk. Det sparer
tid og besvær og gør det nemt at justere, hvor dybt skru-
erne skal skrues i. Samtidig sikrer de båndede skruer, at
skruernes placering bliver præcis. Skruerne er malet i en
lys farve, så de passer til Troldtekt plader i lys natur.
Klik ind på www.ottensten.dk og søg på Troldtekt.
Båndede skruer sparer tid og besvær
god økonomi i slank akustikløsning
Flot pris til Troldtekt stand
Troldtekt magasinet nr. 5 · 2009 Side 11
Hen imod slutningen af 1930’erne går det rigtig godt for A/S
L. Hammerich & Co. Efterspørgslen på Troldtekt er så stor, at
virksomheden bliver nødt til at udvide med yderligere 7.500
kvadratmeter lagerplads. Firmaets tiltro til fremgang og
vækst kan end ikke kues af udsigten til verdenskrig.
Aage Filtenborg står ved roret i A/S L. Hammerich & Co.,
da Danmark bliver besat af Nazityskland, og snart mærker
virksomheden krigens trange kår. Krigstiden sætter produk-
tionen på pause, og konstant varemangel og transportpro-
blemer tvinger virksomheden til at tænke kreativt. Heste-
vogne skal i stedet for lastbiler transportere Troldtekt plader
over den jyske hede til den nærmeste jernbane. Men besvær-
lighederne med den ”nye” transport bliver overvundet, og
efter halvandet års pause kommer der igen gang i produk-
tionen. Omstændighederne til trods øger A/S L. Hammerich
& Co. i 1941 omsætningen til hele 2,6 millioner kroner.
Under besættelsen er A/S L. Hammerich & Co. en af de
jyske virksomheder, der har forbindelser til modstandsbevæ-
gelsen, og ledelsen vender det blinde øje til, når en af virk-
somhedens biler bliver ”stjålet”, hvilket sker ret tit. Og når
bilen ”overraskende” bliver fundet parkeret i nærheden af
kontoret i Grønnegade i Århus, er der en god chance for, at
dækkene er blevet udskiftet. Dæk er som så meget andet en
stor mangelvare under krigen. Derfor kunne dækkene være
i så ringe stand, at ”tyven” havde været nødt til at stjæle
dæk eller komplette hjul for at kunne udføre sin opgave.
Historien om l. Hammerich A/S- Jyske knejte viser mandsmod under besættelsen
KAPITEl 5: I 1939-1945 holder kreativ transport gang i produktionen hos A/S l. Hammerich & Co. Og ledelsen vender samtidigt det blinde øje til, når modstandsbevægelsen “låner” virksomhedens biler.
L. Hammerich A/S blev stiftet som et familieejet handelssel-skab i Århus i 1855 og er et af de ældste nulevende danske aktieselskaber. Virksomheden producerer og leverer byggema-terialer med speciale i akustik-løsninger. Troldtekt er navnet på den serie af produkter og løs-ninger, der er blandt de mest udbredte til at sikre en god lyd og et godt indeklima. Også blandt bygge rådgivere og arki-tekter har Troldtekt serien op-nået stor aner kendelse.
Sletvej 2-4DK - 8310 TranbjergTlf + 45 8747 8100Fax + 45 8747 [email protected]
www.troldtekt.dk
Følg historien om l. Hammerich A/S …I hvert nummer af Trold-
tektmagasinet bringer vi
et uddrag af L. Hammerichs
historie, der går helt tilbage
til 1855.
Troldtekt garderhusaren
kæmper ikke kun for
Danmark, men også
mod kulde, varme,
fugt og støj.