dsr aftale – odense · pdf fileman. 02.03.2015: religion og multikulturalisme, ... tor....

DSR-aftale – Odense

INDHOLDSFORTEGNELSE

Filosofi, religion og teologi ................................................................................................................................ 3

Filosofien og de samfundsmæssige udfordringer ......................................................................................... 3

Kierkegaard og Løgstrup ................................................................................................................................ 3

Lykken og det gode liv i filosofisk betydning ................................................................................................. 4

Sløk ................................................................................................................................................................ 5

Religion versus naturvidenskab ..................................................................................................................... 6

Træthed, kedsomhed og langsomhed ........................................................................................................... 6

Store klassiske filosoffer ................................................................................................................................ 7

Eksistentiel filosofi og fænomenologi ........................................................................................................... 8

Historie .............................................................................................................................................................. 9

Demokrati og grundlov .................................................................................................................................. 9

Kommunikation og organisation ....................................................................................................................... 9

Coaching - teori og virkelighed. Modul I ....................................................................................................... 9

Coaching – teori og virkelighed. Modul II .................................................................................................... 10

Coaching - teori og virkelighed. Modul III ................................................................................................... 11

Paradoksledelse ........................................................................................................................................... 12

Det effektive lederteam .............................................................................................................................. 12

Positiv Power ............................................................................................................................................... 13

High Performance Team .............................................................................................................................. 14

Kultur og samfund ........................................................................................................................................... 15

Israel ............................................................................................................................................................ 15

Verdens brændpunkter ............................................................................................................................... 15

Markante kvinder ........................................................................................................................................ 16

Demokratiets tilstand .................................................................................................................................. 16

Nudging – Vanens magt ............................................................................................................................... 17

Fra velfærdsstat til konkurrencestat? ......................................................................................................... 18

Naturvidenskab og teknik ................................................................................................................................ 18

Den sorte død - Superpest eller ebolas forfader? ....................................................................................... 18

CSI på Campus ............................................................................................................................................. 19

Krydderier, krydderurter og kemi ................................................................................................................ 19

Jordens og livets historie ............................................................................................................................. 20

Psykologi, sundhed og pædagogik .................................................................................................................. 20

Skærp dine sanser ....................................................................................................................................... 20

Psykologiens idéhistorie – Temalørdag ....................................................................................................... 21

Mindfulness ................................................................................................................................................. 22

Babybrunch – Når opdragelse bliver et projekt .......................................................................................... 22

Arbejdspladsen som sundhedsarena .......................................................................................................... 23

Kroppen – vores fantastiske maskine .......................................................................................................... 23

Omsorgsfuld kommunikation ...................................................................................................................... 24

Demens og Alzheimers sygdom................................................................................................................... 24

Børn og unge med autisme ......................................................................................................................... 25

Hjernens gåder ............................................................................................................................................ 25

Mirakler og tragedier ................................................................................................................................... 26

Hvordan passer man på parforholdet, når man er blevet forældre? .......................................................... 27

Motion og viden .......................................................................................................................................... 27

Filosofi, religion og teologi

Filosofien og de samfundsmæssige udfordringer

Hvordan kan filosofien hjælpe os med at forstå og håndtere de samfundsmæssige udfordringer? Vi taler om

klima, miljø, velfærd og sammenhængskraft, som noget vi værdsætter, men som også er kommet under

pres. Og vi søger indsigt og svar i økonomi, samfunds- og naturvidenskab og politiske ideer, selvom vi ofte

kun berører dele af problemerne. Undervejs i de fem forelæsninger vil vi diskutere, hvad nogle af filosofiens

store tænkere har at sige til de samfundsmæssige udfordringer. Hvad grunder udfordringerne i, og hvad

taler for og imod forskellige løsningsforslag og strategier?

Forelæsningerne giver dermed også en række eksempler på, hvordan filosofi kan være relevant uden for en

akademisk sammenhæng.

FORLØB

Man. 16.02.2015: Migration – udfordringer og løsningsmuligheder, Martin Lemberg Pedersen, Post.doc.,

ph.d.

Man. 23.02.2015: Naturfilosofi, klima og miljø, Jesper Lundsfryd, Cand.mag.

Man. 02.03.2015: Religion og multikulturalisme, Sune Lægaard, Lektor, ph.d.

Man. 09.03.2015: Sammenhængskraft – forudsætninger og udfordringer, Kasper Støvring, Ekstern lektor,

ph.d.

Man. 16.03.2015; Økonomisk retfærdighed, Nikolaj Nottelmann, Lektor, ph.d., Syddansk Universitet

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Sted: Syddansk Universitet, Lokale 154, Indg. K, Campusvej 55, 5230 Odense M

Startdato: Mandag d. 16.02.2015

Varighed: 5 gange, kl: 18:00-19:45

Normalpris: 550 kr. DSR-medlemmer: 275 kr.

Holdnr. 1511-170

Kierkegaard og Løgstrup

Det er kendetegnende for både Søren Kierkegaard og K.E. Løgstrup, at deres forfatterskaber behandler

både teologi og filosofi som et fælles problemfelt. Den eksistentialisme, som Løgstrup voksede op med, var

i høj grad præget af Kierkegaards tænkning. Det betød, at Løgstrup selv blev stærkt påvirket af Kierkegaard.

Med tiden udviklede dette sig til et reelt opgør med Kierkegaards tænkning, hvilket kulminerede i 1968

med Løgstrups bog ”Opgør med Kierkegaard”.

I kurset vil vi først forholde os til selve Løgstrup og Kierkegaard. Hvem var de, og hvad var kernen i deres

tænkning? Derefter vil vi se nærmere på Løgstrups kritik af Kierkegaard, som søgte svar på spørgsmål som:

Hvad er kærlighed? Hvad er menneskeliv? Og hvad er kristendom?


Underviser Bjørn Rabjerg, ph.d. og daglig leder af Løgstrup Arkivet

Undervisningsgange: 17/02, 24/02, 03/03, 10/03, 17/03, og 24/03 kl 18.15-20.00

Sted: Syddansk Universitet, Lokale 153, Campusvej 55, 5230 Odense M

Startdato: Tirsdag d. 17.02.2015

Varighed: 6 gange, kl. 18:15-20:00


Holdnr. 1511-265

Lykken og det gode liv i filosofisk betydning

For de gamle græske filosoffer var spørgsmålet om, hvordan man opnår et lykkeligt eller på anden måde

godt liv, det vigtigste overhovedet. I den nyere filosofi har det været mindre centralt, men på det seneste er

det kommet i centrum igen. Psykologien har nu også vendt sig mod udforskningen af lykke og livskvalitet,

hvilket har ført til ny og spændende viden om betydningen af forskellige følelser og livsomstændigheder –

men også til kritik fra filosoffer, som finder det psykologiske lykkebegreb overfladisk eller vildledende. Også

i politik, offentlig debat og kunst og litteratur spiller spørgsmål om fattigdom og velfærd, tryghed, håb og

livsudfoldelse og livsbemestring en stor rolle.

I forelæsningsrækken vil det bl.a. blive behandlet hvordan og hvorvidt vi kan erkende, hvad der er godt for

os selv og andre, hvilken rolle dyderne – positive karakteregenskaber – spiller i det gode liv, hvad håbet

betyder, hvordan man skal forstå og håndtere fattigdom og velfærd, samt hvilke psykiske tilstande og

betingelser der indgår i lykken.

FORLØB

Ons. 25.02.2015: Dyderne og det gode liv, Anne-Marie Søndergaard Christensen, Lektor, ph.d.

Ons. 04.03.2015: Håbet og det gode liv, Signe Wolsgaard Krøyer, Phd.-stipendiat

Ons. 11.03.2015: Hvordan kan vi erkende det gode?, Søren Engelsen, Ekstern lektor, Syddansk Universitet

Ons. 18.03.2015: Lykkens psykologi: Behag, tilfredshed, emotioner og livsudfoldelse, Søren Harnow

Klausen, Professor, dr.phil.

Ons. 25.03.2015: Velfærd og fattigdom, Rasmus Balder, Cand.mag.


Sted: Syddansk Universitet, Lokale 147, Campusvej 55, Indg. O, parkering 5, 5230 Odense M

Startdato: Onsdag d. 25.02.2015



Holdnr. 1511-225

Sløk

Vil du vide mere om den store danske teolog og idéhistoriker Johannes Sløk?

Nu får du muligheden for at dykke ned i Sløks liv, når Folkeuniversitetet samler fire eksperter, der hver kan

belyse et interessant aspekt ved den nu afdøde teolog. Få mere at vide om mennesket Sløk, hans forhold til

Løgstrup, inspirationen fra Karen Blixen og Sløk prædikener.

Tor. 05.03.2015: Mennesket Sløk, Kjeld Holm, Biskop

Kjeld Holm vil i sit foredrag fortælle om en af sidste århundredes største kulturpersonligheder i Danmark,

teologen, filosoffen og idehistorikeren, professor Johannes Sløk, der døde i 2001. Han vil fortælle om Sløks

anliggende med de 60 bøger, han skrev og forsøge at skildre, hvor tæt forfatterskabet og tænkningen var

forbundet med Sløks liv og dets problemer. Det handler om et menneskes lidenskab og kriserne i hans liv.

Det har Kjeld Holm et førstehåndskendskab til, fordi han var Sløks nære ven gennem mere end 30 år,

hvilket han har fortalt om i sin meget roste bog, ”Mennesket er en misforståelse – mit venskab med

Johannes Sløk”.

Tor. 12.03.2015: Sløks teologi – inspirationen fra Karen Blixen, Lars Sandbeck, Teolog, ph.d.

Johannes Sløk udviklede i sine senere år en ’narrativ teologi’, der betragter kristendommen som en

frelsende fortælling. I den forbindelse var han i høj grad inspireret af Karen Blixens opfattelse af

fortællingens meningsgivende, eksistentielle rolle – en opfattelse, Sløk overtog og videreførte i sin egen

teologi. Foredraget vil se nærmere på Sløks brug af Karen Blixen og pege på nogle af de teologiske

problemer, der ligger i denne brug

Tor. 19.03.2015: Hvem var Sløk – set med Løgstrups øjne? Ole Morsing, Lektor

Få måneder før Løgstrup dør i 1981, skriver han i en notits, at Sløk er ”et one-man-show. Født dertil eller

øvet (tugtet) dertil af Kierkegaard, der har absorberet ham for hele livet”. Dette foredrag vil uddybe,

hvordan Løgstrup forstår Sløks teologi, filosofi og mere bredt livsanskuelse, men også fortælle om, hvordan

deres konkrete ven-og fjendskab udvikler sig.

Tor. 26.03.2015: Sløk som prædikant – en homiletisk rekonstruktion, Anders Kjærsig, Sognepræst og

debattør

Johannes Sløk var systematikker, idehistorikker og retorikker. Præst blev han aldrig. Til gengæld prædikede

har flere gange i forskellige kirker specielt i Århus. Han skrev også prædikenvejledning til Præste-

Foreningens-Blad. Og endeligt blev disse vejledninger udgivet som bog for en del år siden. Ellers regnede

Sløk ikke den praktiske teologi i almindelighed og homiletikken – prædikenkunsten – i særdeleshed for

noget. Der er med andre ord ikke særlig meget at holde sig til, når man skal forholde sig til Sløk som

prædikant. Foredraget vil derfor prøve på at se, om man kan udlede nogle homiletiske perspektiver af Sløks

forfatterskab. Ligeledes vil foredraget se på den måde, Sløks prædikerne og prædikenvejledninger er skruet

sammen på. Hvordan forholdet er mellem teologi, formidling, billedsprog og erfaringslag. Foredraget er for

alle, som er interesseret i Sløks tænkning og i prædikenkunst.



Startdato: Torsdag d. 05.03.2015

Varighed: 4 gange, kl. 19:00-20.45


Holdnr. 1511-162

Religion versus naturvidenskab

Religion stilles ofte overfor naturvidenskab som en slags modsætning. Hver gang dette sker, taber

religionen. De videnskabelige argumenter er for gode og for velunderbyggede og tvinger derfor teologier og

mytologier af banen. Ikke desto mindre er religion en langt større succes end videnskab. Langt de fleste

mennesker i verden er religiøse, mens langt færre har forstand på naturvidenskab. Hvordan kan det være?

Er der grund til bekymring? Hvordan bør tingene analyseres?

Forelæsningen går religionshistorisk til værks og tilbyder en videnskabelig – humanistisk – forklaring på

tingene.


Forelæsere: Olav Hammer, Professor og professor Mikael Rothstein, Lektor, ph.d.

Sted: Syddansk Universitet, Lokale 100, Campusvej 55, Hovedindgangen, 5230 Odense M

Dato: Onsdag d. 11.03.2015

Varighed: Kl. 18:30-20:15


Holdnr. 1511-163

Træthed, kedsomhed og langsomhed

Hvorfor har vi det så dårligt, når vi har det så godt? Hvad er det, der gør, at vi ikke bliver tilfredse, selv om

vores drømme og længsler går i opfyldelse? Hvorfor er vi ikke lykkelige, når de fleste forudsætninger for at

være lykkelige er til stede, men kun lykken mangler?

Forelæsningerne tager afsæt i spørgsmål, som kan hægtes op på nogle underlige, tvetydige tilstande, som

mange mennesker kender til i vor tid. Livslede, nedstemthed og træthed virker som tungt ørkensand.

Sorgen opleves som sorg uden årsag. Tungsindet ses som den skuffende indsigt i alt det, jeg ikke har nået,

det der er slået fejl eller blot er en urealistisk drøm.

Det påstås, at vi lever i kedsomhedens tidsalder, fordi også kedsomheden spreder sig som en epidemi, der

udvikler erfaring af tomhed og mangel på mening i livet. Kedsomheden skåner ikke noget menneske. Den

sætter sig som kedsomhed uden efterklang midt i en stadig mere opfindsom underholdningskultur.

Hvordan lærer man kunsten at kede sig, så kedsomhed igen bliver en skabende kraft? Og hvad er det lige

den hurtige tid gør med os og vort liv med hinanden? Skal vi vente med at leve vores liv til den dag, hvor vi

får tid? Svaret giver sig selv. Eller gør det nu også det, når vi kan se, hvordan hurtighedens dyre pris består i

fravær og tab, som igen svækker erindringen om alt det vigtige her i livet. Ved hjælp af tværfaglige

indsigter, herunder kulturanalytiske, filosofiske og teologiske, kastes der lys over disse spørgsmål.

Tir. 07.04.2015: Tidens træthed, en epidemi

Hvordan løse problemet med lede, nedstemthed og træthed?

Tir. 14.04.2015: Kedsomhed som springbræt eller hindring

Hvordan udholde oplevelsen af kedsomhed?

Tir. 21.04.2015: Langsom tid nu!

Hvad gør vi, når livet bliver stakåndet?

PRAKTISK INFORMATION

Forelæser: Jørn Henrik Olsen, cand.theol., ph.d., billedkunstner og forfatter




Normalpris: 350 kr. DSR-medlemmer 175 kr.

Holdnr. 1511-152

Store klassiske filosoffer

Ikke alle fire- eller femstjernede filosoffer opnåede i deres egen samtid den opmærksomhed, som de

senere blev genstand for. Hobbes grundlagde den ’moderne samfundsvidenskab’, som Marx senere

kritiserede. Universalgeniet Leibniz blev genopdaget af de analytiske filosoffer i begyndelsen af det 20.

århundrede. Og den betydeligste af de britiske empirister, David Hume, var i samtiden mest kendt for sin

Englandshistorie. Herder inspirerede romantikerne og regnes af mange i dag blandt de første, der

diskuterede de humanistiske videnskaber og deres politiske baggrund. Disse fem er valgt her for at vise, at

der var flere end de største filosoffer, der var med til at sætte afgørende præg på den tidlige moderne tid.

FORLØB

Tor. 16.04.2015: Hobbes: Det mekaniske verdensbillede – den sekulære stat, Bjørn Rabjerg, Daglig leder,

ph.d.

Tor. 23.04.2015: Leibniz: Universalmatematik; problemet om det onde (theodicéproblemet), Jørgen Hass,

Ekstern lektor, mag.art.

Tor. 30.04.2015: Hume: Erkendelsespsykologi og moralsk naturalisme, Anne-Marie Søndergaard

Christensen, Lektor, ph.d.

Tor. 07.05.2015: Herder: Sprog og ’folkeånd’; kultur og historie, Peter Wolsing, Lektor, ph.d.

Tor. 14.05.2015: Marx: Religion og fremmedgørelse. Økonomiens logik, Nikolaj Nottelmann, Lektor, ph.d.






Holdnr. 1511-150

Eksistentiel filosofi og fænomenologi

Den eksistentielle filosofi og fænomenologi har været en af de dominerende filosofiske retninger inden for

de seneste 150 år. Dette skyldes bl.a., at det moderne menneske bliver nødt til at forholde sig til sig selv og

det uvisse i tilværelsen. Derfor har en del af filosofien også sat sig for at spørge til menneskets konkrete

eksistens og oplevelse af virkeligheden. Hvad er meningen med livet, og hvilken betydning har uvisheden,

døden, valget og friheden?

Kurset tager kursisterne med på en rejse gennem den eksistentielle filosofis og fænomenologis landskab:

Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche, Karl Jaspers, Albert Camus, Martin Heidegger, Jean-Paul Sartre,

Maurice Merleau-Ponty, Martin Buber og Emmanuel Levinas.

Lokale kan endnu ikke oplyses!


Forelæser: Anders Dræby Sørensen, Cand.mag.

Sted: Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M. Lokale oplyses senere

Dato: Lørdag d. 22.08.2015 og Lørdag den 29.08



Holdnr. 1511-263

Historie

Demokrati og grundlov

Grundloven er det juridiske fundament for det danske demokrati. I 2015 skal vi markere 100-året for

grundloven af 1915, som bl.a. gav kvinderne stemmeret. I denne forelæsningsrække ser vi nærmere på

grundlovens historie – fra grundloven af 1849 og den konservative grundlovsrevision i 1866, over

forfatningskampen, kampen for kvindernes valgret og grundloven af 1915, videre til den gældende

grundlov fra 1953 og derfra til nutidens debat om demokrati.

FORLØB

Ons. 08.04.2015: Grundloven af 1849, Jeppe Nevers, Lektor, ph.d.

Ons. 15.04.2015: 1866 og forfatningskampen, Jens Wendel Hansen, Ph.d.-studerende

Ons. 22.04.2015: Kvindevalgretten og 1915, Lone Kølle Martinsen, Adjunkt

Ons. 29.04.2015: 1953-grundloven, Jeppe Nevers, Lektor, ph.d.






Holdnr. 1511-180

Kommunikation og organisation

Coaching - teori og virkelighed. Modul I

Coaching er en effektiv metode til at skabe motivation, læring og ejerskab på arbejdspladser, i

organisationer og i institutioner. Kurserne er for dig, der vil have de coachende værktøjer ind under huden

og bruge dem konkret i din hverdag. Alle, der i dagligdagen har til opgave at lede, undervise, motivere eller

udvikle medarbejdere/mennesker, kan med fordel deltage. Coaching forudsætter dog, at man kender de

grundlæggende principper, teknikker, teorier og metoder, samt at man har en forståelse for, hvordan

coaching adskiller fra andre metoder. I løbet af modulerne oparbejdes viden og færdigheder i coaching og

en forståelse for, hvordan coachingens kommunikative færdigheder giver dig en større gennemslagskraft.

Dét, du lærer her, skal gøre en forskel. Det sker, når teorien bliver til praksis nær virkelighed. Metoder og

værktøjer virker og bliver effektive, når de bliver til mere end blot ord. Derfor vil du opleve teoretiske

indlæg, kombineret med praktisk træning, som giver dig indsigt i coachingens muligheder,

styrker/begrænsninger i coachrollen, samt en klar forståelse af, hvornår og hvordan coaching kan bruges på

en kompetent, professionel og etisk forsvarlig måde.

Indhold modul I:

Hvad er coaching ? Og hvad er forskellen på coaching og andre ledelsesværktøjer?

Betydningen af vores forskelligartede måde at opfatte verdenen på

Coachingens filosofi, teori og grundlæggende arbejdsprincipper

Konkrete færdigheder til at coache

Coachingroller

Spørgeteknikker

Coachingens strukturen

Værdier og visioner

Coachingens kompetencer

Feed back

Konkrete færdigheder til at coache


Underviser: Anette Hvidtfeldt, BA, international certificeret coach og narrativ teamcoach


Dato: Onsdag d. 18.03.2015 og torsdag d.19.03.2015


Inklusiv: Morgenmad, frugt, frokost, eftermiddagskaffe og kage

Normalpris: 3000 kr. DSR-medlem: 1500 kr.

Holdnr. 1511-192

Coaching – teori og virkelighed. Modul II

Coaching II er en forsættelse af Coaching I, og vil give en dybere indsigts i coaching elementerne med fokus

på at deltagerne bliver i stand til at omsætte teori til praksisnær handling. På dette kursus vil vi arbejde

med overbevisninger, begrænsende tanker samt uhensigtsmæssige mønstre, og se på hvilken betydning,

det har, at få identificeret disse, før man kan begynde at ændre dem.

Vi vil udarbejde en handlingsplan for vores egne langsigtede mål/drømme, kigge på motivationen for at nå

disse, samt sætte fokus på hvad der er ”rigtige” spørgsmål i coaching sammenhæng. Vi fortsætter den

intensive praktiske træning fra det foregående kursus. Medbring igen gode emner fra din egen virkelighed,

som kan være genstand for den gensidige coaching. Medbring tillige også materialet fra coaching I.

Yderligere relevant materiale vil blive tilsendt inden kurset samt udleveret på selve kurset.

På modul II får du:

Forståelse for hvordan coaching fremmer bevidstheden, dermed styrker beslutningen og leder til

de ønskede forandringer.

Viden, indsigt og forståelse for hvilken betydning det har at kunne motivere sine kollegaer,

medarbejdere, elever, patienter m.m., samt hvordan.

En udfordring ved at skulle se på dine egne mere ukendte adfærdsmønstre, som samtidig for

omverdenen ofte er meget åbenlys.

Oprigtig forståelse for hvilket uudnyttet potentiale og ressourcer der ligger i at kunne bruge

forskelligheder i en coachende tilgang.

Indsigt i hvilken betydning det har for dine omgivelser, hvordan dit billede af og din tilgang til dem

er.

Udarbejdet dit personlige 10 års samt, samt planlagt delmålene og vejen dertil.

Flere du nye erfaringer ud fra konkrete oplevelser som ikke kun er foregået på det tankemæssige

plan, men blevet ført ud i praksis

Mere træning, både ud fra modeller samt free style coaching med konstruktiv feed back



Sted: Syddansk Universitet, Lokale 97, Campusvej 55, Hovedindgangen/indg. H, parkering P1Startdato:

Dato: Mandag d. 20.04.2015 og tirsdag d. 21.04.2015


Inklusiv: Morgenmad, frugt, vand, frokost, eftermiddagskaffe og kage


Holdnr. 1511-193

Coaching - teori og virkelighed. Modul III

Coaching III er et intensivt forsættelseskursus, som bygger på den viden og erfaring med forskellige

coachingredskaber, som du har fået på Folkeuniversitetets coachingkursus I og II.

Coaching handler om at udvikle en kultur, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab og individuelt fremmer

en løsningsorienteret og fremadrettet vinderkultur og mindsker en problemorienteret og reaktiv "find fem

fejl"-mentalitet.

Med udgangspunkt i det, der fungerer i organisationen, på arbejdspladsen, samt at ledere og medarbejdere

i fællesskab indeholder nøglen til at skabe positiv udvikling, handler det om at undersøge, hvad der

fungerer bedst og systematisk arbejde med at sprede "best practice". Derudover at udvikle ambitiøse og

realistiske forventninger til fremtiden og iværksætte handlinger, der sikrer, at forventninger bliver til

virkelighed. Coaching skaber på den måde en effektiv og resultatorienteret læring med ægte engagement.

På kurset vil der blive endnu mere fokus på træningsdelen, således at I får teknikkerne og tilgangen mere

ind under huden.

Temaer som vi vil arbejde dybere med er bl.a. værdier og overbevisninger, som er nogle af de kraftigste

værktøjer til at fremme motivationen.



Sted: Syddansk Universitet, Lokale 95, Campusvej 55, Hovedindgangen/indg. H, parkering P1Startdato:

Dato: Mandag d. 18.05.2015 og tirsdag d. 19.05.2015

Varighed: 2 gange, kl. 09.00-16.00



Holdnr. 1511-214

Paradoksledelse

Forandringsledelse, situationsbestemt ledelse, tydelig ledelse, coachende ledelse, mulighedsledelse.

Diskurserne og teorierne er mange. Og den enkelte leder står ofte midt i en række paradokser: Man skal gå

foran – og holde sig i baggrunden, være tydelig – og lyttende, skære igennem – og være involverende, være

visionær – og holde benene på jorden, lægge planer – og være fleksibel, skabe stabilitet – og nyskabe mv.

Paradokserne stiller skarpt på udfordringen for mange ledere i dag: at skulle balancere mellem at være

fornyende og skabe stabilitet, samt at fokusere på både relationer og resultater.

Forelæsningen vil sætte fokus på paradoksledelse som et redskab og tankesæt ift. forandringsledelse, og

introducere deltagerne til et konkret testredskab der kan anvendes til ledelsesudvikling samt

lederteamudvikling.


Undervisere: Thomas Lundby, Erhvervspsykolog, cand.psych.aut og Morten Novrup Henriksen,

Erhvervspsykolog, cand.psych.,aut

Sted: Syddansk Universitet, Lokale 99, Campusvej 55, Hovedindgangen/indg. H, parkering P1

Dato: Mandag d. 16.03.2015


Normalpris: 175 kr. DSR-medlemmer: 87,50 kr. Inklusiv: Vand

Holdnr. 1511-157

Det effektive lederteam

Forskning viser, at lederteam kan være som oliefelter: kæmpe ressourcer, men også kæmpe ressourcespild.

Og desværre oftest det sidstnævnte. Det skyldes at lederteam ikke formår at håndtere uenigheder og

konflikter uden at det går ud over sammenhængskraften.

Kompleksiteten og forandringshastigheden gør det svært for én leder, at udstikke kursen for organisationen

og sikre, at den bliver fulgt. Det er nødvendigt med tværgående samarbejde i og mellem organisationer.

Eksempelvis på sygehuse, hvor samarbejdet mellem læger, forskere, sygeplejersker, radiologer m.m. er

afgørende. Eller skoler hvor behovet for samarbejde mellem lærere og pædagoger er blevet større.

Lederteamet er afgørende i forhold til at skabe kurs, sammenhæng og fælles forpligtigelse på helheden.

Når vi skeler til den nyeste internationale forskning indenfor feltet, så peges der på at den danske litteratur

om udvikling af lederteams med primært fokus på teamets kommunikation, konflikter, tillid, samspil mm.

er forkert!

På kurset præsenteres en model, der indfanger de faktorer, som skal være til stede for at udvikle effektive

lederteam. Konkret rettes opmærksomheden bl.a. mod teamets forudsætninger, herunder at de har et

klart formål som team og arbejder med de korrekte sager på møder. Desuden skal det enkelte medlem

have noget ud af at være en del af teamet, heri indbefattet at opleve, at medlemskabet af teamet bidrager

til trivsel, motivation, læring og udvikling i sin ledelse.


Undervisere: Thomas Lundby, Erhvervspsykolog, cand.psych.aut og Morten Novrup Henriksen,

Erhvervspsykolog, cand.psych.,aut


Dato: Torsdag d. 07.05.2015


Normalpris: 175 kr. DSR-medlemmer: 87,50. Inklusiv: Vand

Holdnr. 1511-158

Positiv Power

Flyt dig mellem ørerne, og resten følger med af sig selv! Positiv power er dér, det hele starter. Hvordan

tænker vi, hvad gør vi ved det? Der er evidens for, at positive forventninger skaber positive resultater. Når

du fodrer hjernen med positive og realistiske forventninger, er der langt større sandsynlighed for, at du

kommer i mål, med det du gerne vil. Du kommer til at tro mere på dig selv, bekymre dig mindre, udnytte dit

potentiale.

Du får ganske enkelt større succes, fordi dine tanker bliver til virkelighed. Omvendt ved vi også, at man kun

bruger 10 % af hjernens kapacitet, når man er bange, er skeptisk, bekymret eller på anden måde er styret af

negativt ladede følelser.

I løbet af disse to kursusdag vil du få teorier, indsigt og værktøjer til at vende negative tanker til et positivt

mindset. Du bliver i stand til at omsætte teori til handling og ved at kombinere synergier mellem positiv

psykologi, coaching, mental træning og en styrkebaseret tilgang, vil du blive i stand til at udnytte 90 % af

hjernens kapacitet i positiv retning.




Dato: Tirsdag d. 12.05.2015 og tirsdag den 26.05.2015




Holdnr. 1511-156

High Performance Team

På arbejdspladser og i mange stillinger stilles der krav om, at medarbejderne skal kunne arbejde i teams,

grupper og projekter. Et velfungerende team opstår dog ikke af sig selv.

Der er mange styrker og facetter, som vi bør have viden om, og vide hvornår er til stede, før at

fundamentet for et High Performance Team er skabt.

Definition af High Performance Team stammer fra Jon R. Katzenbach og Gouglas K. Smith (1993), som

bakkes op af nyere studier fra Gallup og Marcus Buckingham (2008).

På kurset kommer vi omkring disse emner:

Hvordan kommer vi fra arbejdsgruppe til High Performance Team? Og hvordan er performance contra

teameffektivitet på rejsen? Hvilken udvikling og hvilke faser går det stærke team igennem? Vi kigger på de

typiske udviklingsfaser i teams og på, hvordan performance er i et teams livsfaser.

Hvad er kendetegnende ved et stærkt team? Her tager vi afsæt i Martin Seligmann definition af de 24

styrker hentet fra den positive psykologi. Hvilken betydning har et teams performance i forhold til, hvor

meget de enkelte teammedlemmers styrker er sat i spil? Hvordan identificeres såvel det enkelte

teammedlems som teamets samlede styrker? Alle deltagere vil opnå større bevidsthed, viden og indsigt i

egne og potentielle teamets styrker og behov.Hvilke forskelle og faktorer skal være til stede i

sammensætningen af et team? Udover styrkerne fra den positive psykologi er faglige, personlige forskelle

og roller vigtige ingredienser til det stærke team.

Det får du på kurset High Performance Team:

Sikkerhed i at arbejde med og i teams - med succes

Større viden om kompleksiteten i teams

Konkrete modeller og værktøjer, du kan overføre direkte til brug i hverdagen.

Bevidsthed omkring faglige, personlige, holdningsmæssige forskelle.

Kortlægning af egne styrker

Forskelle i forhold til foretrukken rolle i teamet




Dato: Onsdag d. 17.06.2015 og torsdag d. 18.06.2015




Holdnr. 1511-155

Kultur og samfund

Israel

Få steder i verden rummer så store kulturelle konflikter på så få kvadratkilometer som Israel. Det kan være

komplekst at forstå den moderne jødiske stat og ikke mindst den langvarige konflikt. Det er 100 år siden

konflikten begyndte, 20 år siden Osloaftalen blev underskrevet, men hvor går vejen mod fred?

Hanne Foighel er på hjemmebane, når hun stiller skarpt på den aktuelle udvikling – vejen mod fred i Israel.

Efter over 25 år i landet inviterer hun os også ind bag facaden på Israels kultur, der er udviklet i konfliktens

skygge. Det er et kludetæppe af indvandrere fra alle verdenshjørner og umage modersmål, omdannet til én

stat, ét samfund – én hebraisk kultur skabt på grundlag af et sprog, der i 2000 år ikke var blevet brugt.

Der vises klip fra israelske film.


Forelæser: Hanne Foighel, Mellemøstkorrespondent, journalist



Varighed: Kl: 17:00-21:00

Normalpris: 400 kr. DSR-medlemmer: 200 kr. Inklusiv: Sandwich, vand, kaffe og kage

Holdnr. 1511-279

Verdens brændpunkter

De seneste år har nyhedsudsendelserne gang på gang bragt nyt fra verdens brændpunkter. Borgerkrig, død

og ødelæggelse er overskrifterne, og Vestens rolle i kampene bliver til stadighed diskuteret. Hvor meget

skal vi blande os? Kommer krigene i det hele taget os ved? Og hvad med de mange flygtninge der nu

kommer til Europa som følge af uroligheder og borgerkrig? Tag med tre af Danmarks dygtigste forskere til

Ukraine, Syrien og Irak og få overblik over, hvordan situationen i de pågældende lande udvikler sig.

FORLØB

Ons. 04.03.2015: Ukraine, Søren Riishøj, Lektor emeritus, cand.mag.

Ons. 11.03.2015: Syrien, Peter Seeberg, Lektor, ph.d.

Ons. 18.03.2015: Irak. Søren Schmidt, Lektor

PRAKTISK INFORMAITON

Sted: Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M


Varighed: 3 gange, 18:00-19:45


Holdnr. 1511-233

Markante kvinder

Med revisionen af grundloven i 1915 fik de danske kvinder stemmeret til folketinget. Forud var gået en

langvarig kamp for kvindesagen og kvindernes ret til at blande sig og deltage i samfundet på lige vilkår med

mændene. Vi sætter fokus på de kvinder, som var de første på toneangivende poster i samfundet, og som

var med til at bryde mændenes monopol.

Når talen falder på markante kvinder og pionerer, kommer man ikke uden om Mathilde Fibiger, som de

fleste sikkert kender som forfatter og feminist. Hendes roman ”Clara Raphael” fra 1849 skabte stor debat

om kvindernes stilling. I 1866 blev Mathilde den første kvindelige tjenestemand, da hun blev ansat som

telegrafist ved statstelegrafen.

i 1885 indtog Nielsine Nielsen et mandsdomineret fag, da hun blev Danmarks første kvindelige læge. I

øvrigt efter, at hun som den første havde søgt og fået dispensation fra loven om, at kun mænd havde

adgang til universitetet. Nielsine Nielsen var præstedatter fra Svendborg og aktiv kvindesagsforkæmper,

bl.a. som formand for Kvindevalgretsforeningen.

Vi slutter af med Nina Bang, der i 1924 satte sig på taburetten som den første kvindelige minister i en

demokratisk funderet regering. Hun var cand.mag. og journalist og på alle måder en kvinde, der brød med

datidens billede af kvinders muligheder og evner.

FORLØB

Man. 09.03.2015: Mathilde Fibiger - feminist i romantikken, Lise Busk-Jensen, Litteraturforsker, Dr.phil.

Man. 16.03.2015: Nielsine Nielsen: Bente Danneskiold-Samsøe, Forskningschef, professor, dr.med

Man. 23.03.2015: Nina Bang - mennesket, politikeren, ministeren, Karsten Faurholdt, Cand.mag. i historie

og visuel kommunikation

PRAKTISK INFORMAITON





Holdnr. 1511-029

Demokratiets tilstand

Det danske demokrati betragtes i almindelighed som et af verdens bedste. Deltagelsen i folketingsvalg er

meget høj, og aldrig har befolkningen været så veluddannet som nu - så derfor er alt tilsyneladende godt.

Men medaljen har en bagside. Hvor folketingsmedlemmer og ministre tidligere oftest havde en fortid i

lokalpolitikken eller i faglige organisationer, så er der i dag flere der begynder en politisk karriere under

eller straks efter uddannelse. Herved kommer der en manglende forbindelse mellem Christiansborg og

befolkningen. Og trods den høje deltagelse ved valgene, så er antallet af partimedlemmer og dermed

borgernes aktive deltagelse i det politiske liv faldet drastisk gennem de seneste årtier. Endelig har partierne

vanskeligt ved at formulere nye visioner - de gamle mål er stort set nået, men hvad med fremtiden?

Et andet aspekt, som kan svække demokratiet er, at topembedsmændenes rolle også har ændret sig. I

stigende grad kommer de til at fungere som politiske sparringspartnere for ministrene. Eller som De er med

til at lægge den politiske kurs - uden at få et ansvar over for vælgerne og befolkningen. Senest er begrebet

"nødløgn" blevet accepteret! Netop nu er spørgsmålet om topembedsmændenes (det er mest mænd!)

politiske rolle under debat. Bliver staten stadig mere elitært og teknokratisk styret i afstand fra borgerne?

Det er nogle af de vinkler, som professor Tim Knudsen vil behandle denne temaaften, om "Demokratiets

tilstand i 2015" - og tilhørerne vil få noget at tænke over. Der vil afslutningsvis være mulighed for at stille

spørgsmål.


Forelæser: Professor Tim Knudsen, Københavns Universitet



Varighed: Kl. 19.00-21.00

Normalpris: 200 kr. DSR-medlem: 100 kr. Inklusiv: Vin og vand

Holdnr. 1511-227

Nudging – Vanens magt

Står du ofte i den situation, at du har brug for et kærligt skub for at omsætte de gode intentioner til

handling?

Hvordan får man folk til at spise sundere, agere mere miljørigtigt og køre sikkert i trafikken? Forbud,

fedtafgifter og fartbøder er klassiske værktøjer, men en prisstigning resulterer ikke altid i skrabet smør på

brødet, og muligheden for en fartbøde får ikke alle til at løfte foden fra speederen. Nudging er et nyt

værktøj til adfærdsforandring. Et 'nudge' er et velment puf i den rigtige retning. I praksis kan det fx være

farvede fodspor på gaden, der fører til en skraldespand. Dette puf kan få flere mennesker til følge sporene

og smide affald i skraldespanden i stedet for at smide det tilfældigt på gaden. Livsstilsekspert Anne Glad og

nudging-ekspert Sille Krukow stiller skarpt på vores vaner og hvordan vi ved hjælp af nudging kan blive

puffet i en sundere og mere hensigtsmæssig retning. Vand og frugt er inkluderet i prisen.


Forelæsere: Anne Glad, Livsstilsekspert og Sille Krukow, Nudging-ekspert




Inklusiv: Vand og frugt


Holdnr. 1511-117

Fra velfærdsstat til konkurrencestat?

Professor Jørn Henrik Petersen fra Center for Velfærdsforskning lægger denne aften op til debat, når han

kaster et kritisk blik på velfærdsstaten og spørger: Hvad er kernen i den klassiske velfærdsstat, når vi graver

et spadestik ned under overfladen? Hvad var velfærdsstatens oprindelige, etiske grundlag? Og krævede

denne velfærdsstat, at vi som mennesker agerede på en bestemt måde?

På baggrund af disse overvejelser ser Jørn Henrik Petersen på de omlægninger, der har fundet sted over de

sidste 25-30 år og skabt en bevægelse mod det, nogle kalder for ”konkurrencestaten”.

Efter oplægget er ordet frit, og vi slutter aftenen af med et glas vin og en god debat.


Forelæser: Jørn Henrik Petersen, Professor, Syddansk Universitet


Dato: Mandag d. 13.04.2015 kl. 19:00


Normalpris: 200 kr. DSR-medlem: 100 kr. Inklusiv: Et glas vin/vand

Holdnr. 1511-191

Naturvidenskab og teknik

Den sorte død - Superpest eller ebolas forfader?

Den sorte død, også kendt som pesten, dræbte op mod 100 millioner mennesker i Europa og Asien i midten

af 1300-tallet. Hvad der forårsagede den smitsomme, voldsomme, byldefremkaldende og dødelige sygdom

har været et mysterie i århundreder, som moderne DNA-teknik og epidemiologisk forskning først de

seneste år har åbnet op for. Hidtil har forskere været overbevist om, at Yersinia pestis, en bakterie båret af

rotter, stod bag den ”dødelige himlens straf fra Øst”. Men nye teorier har sået tvivl om, hvorvidt en

bakterie overhovedet kunne dræbe så effektivt i et pandemisk niveau, som middelalderens Europa

oplevede det.

Professor Hans Jørn Kolmos, medicinhistoriker og overlæge på mikrobiologisk afdeling, OUH, tegner et

signalement af middelalderens mytiske massedræber og spørger: Stod et hæmoragisk virus, som

eksempelvis ebola, bag pandemien over dem alle?


Forelæser: Professor, Hans Jørn Kolmos, OUH

Sted: Syddansk Universitet, Lokale 140, Campusvej 55, Indgang K, parkering 1, 5230 Odense M




Holdnr. 1511-203

CSI på Campus

Hvis man ser CSI eller en af de mange lignende serier, er man næppe i tvivl om, at naturvidenskab er en

vigtig del af moderne politiarbejde, i form af eksempelvis retsmedicin, retskemi, antropologi og

kriminalteknik. I virkeligheden render det videnskabelige personale (heldigvis) ikke så meget rundt og

sparker døre ind eller bliver skudt på, og det kan godt være, at det tager lidt længere end 45 minutter at

finde ud af, hvad der er sket i en given sag. Dette ændrer dog ikke på, at det både er spændende og vigtigt

arbejde.

Denne aften kan du møde retskemiker Martin Worm-Leonhard og få et overblik over, hvad virkelighedens

retsmedicinere og retskemikere foretager sig i forbindelse med drab, forgiftninger, personfarlig

kriminalitet, misbrug og misbrugsstoffer - naturligvis krydret med relevante eksempler og røverhistorier.


Forelæser: Retskemiker, cand. polyt. Martin Worm-Leonhard, Syddansk Universitet



Varighed: 18:30-20:15


Holdnr. 1511-204

Krydderier, krydderurter og kemi

Hvorfor bliver kød mørt, når det koges med ingefær? Hvorfor hjælper chili på fordøjelsen? Hvorfor hjælper

citronmelisse mod forkølelsessår? Hvad er det ginseng kan? Krydderier og krydderurter har været brugt til

madlavning og som lægemidler i tusindvis af år, men hvad er det egentlig de kan, udover det åbenlyse at

dufte og smage godt? Tag med på en rejse ind i krydderiernes verden, og hør om deres indholdsstoffer,

virkninger og kulturhistorie.

Program

Kl. 10:00 - 12:30: Krydderiernes kemi og kulturhistorie

Carl Th. Pedersen, Lektor, dr.phil. Carl Th. Pedersen, Syddansk Universitet

Kl. 13:30 - 16:00: Krydderurter som lægeplanter

Rikke Goerlich, daglig leder, phytoterapeut, biopat og kostvejleder

Eftermiddagskaffe/kage er inkluderet i prisen. Frokost kan købes i kantinen.


Sted: Syddansk Universitet, Lokale 150, indg. K, Campusvej 55, 5230 Odense M

Startdato: Lørdag d. 18.04.2015


Normalpris: 400 kr. DSR-medlem: 200 kr. Inklusiv: Kaffe og kage

Holdnr. 1511-215

Jordens og livets historie

Hvordan opstod Jorden? Hvordan blev kontinenter, havene og atmosfæren skabt? Hvordan opstod livet, og

hvordan har det udviklet sig frem til i dag?

Jorden er ca. 4,5 milliarder år gammel, og i dette enorme tidsrum er der sket voldsomme geologiske og

biologiske forandringer. Forandringer, der skabte de rette betingelser, for at liv kunne opstå.

Tag med fem forskere på en rejse tilbage i tiden, og hør om de vigtigste begivenheder i planeten Jordens

udvikling fra Solsystemets dannelse til nutiden. Hør, hvordan et bombardement af is-meteoritter fra

rummet dannede Jordens oceaner, om vulkansk aktivitet og vanddamp, der skabte en atmosfære, som var

afgørende for livets opståen, om dannelsen af den første encellede organisme, som var kimen til evolution,

og hør om fotosyntese, der førte til Jordens nuværende iltrige atmosfære, der skabte betingelserne for det

liv vi kender i dag. Kort sagt: Lær Jordens og livets historie at kende!

FORLØB

Man. 20.04.2015: Jordens dannelse og udvikling, Niels Balling, Lektor

Man. 27.04.2015: Jordens indre – vulkaner og jordskælv, Henning Andersen, Geolog

Man. 04.05.2015: Klimaet gennem jordens historie, Marit-Solveig Seidenkrantz, Professor

Man. 11.05.2015: Livet under vand, Thomas Kiørboe, Professor, centerleder

Man. 18.05.2015: Livets opståen og udvikling, Tobias Wang Nielsen, Professor






Holdnr. 1511-207

Psykologi, sundhed og pædagogik

Skærp dine sanser

Se, hør, duft, smag og føl. Vi oplever verden gennem vores sanser, som dagligt bombarderes med tusindvis

af forskellige informationer. I det moderne informationssamfund udfordres og stimuleres sanserne som

aldrig før. Mobile medier er altid klar med nye indtryk. Vi ser film i 3D, bruger både sødt, surt og umami i

madlavningen og forkæler sanserne med wellness. Men hvordan fungerer sanserne egentlig, og hvilke

funktioner har de i vores hverdag? Hvordan er vi i stand til at se et væld af farvenuancer? Hvorfor smager

sukker sødt og citroner surt? Og hvordan reagerer huden på behagelig og ubehagelig berøring?

Vi er dybt afhængige af vores sanser, og når noget ændres eller går galt i sanseprocessen, kan det derfor

også have vidtrækkende konsekvenser for vores liv.

Få skærpet dine sanser, når fem eksperter sætter spot på kroppens sanseorganer og hjernens

sansefunktioner.

FORLØB

Tor. 19.02.2015: Følesansen og smerte, Cathrine Søndergaard Baastrup, Specialist i klinisk biokemi, ph.d. i

medicin

Tor. 26.02.2015: Øjet og visuel perception, Anders Degn Pedersen, Specialist i neuropsykologi

Tor. 05.03.2015: Tungen og smag, Ulla Kidmose, Lektor i fødevarer og levnedsmiddelteknologi

Tor. 12.03.2015: Øret og hørelsen, Jakob Christensen-Dalsgaard, Lektor, lic.scient.

Tor. 19.03.2015: Lugtesansen - modelsystem for hjernens sansefunktion. Jens Midtgaard, Lektor i

neurofysiologi



Startdato:Torsdag d. 19.02.2015

Varighed:5 gange, kl. 18:00-19:45


Holdnr. 1511-218

Psykologiens idéhistorie – Temalørdag

Vi lever i psykologiens samfund. Siden 1800-tallet har psykologiske tanker og praksisser fået en afgørende

betydning for vores måde at forstå og håndtere vores liv på. Men hvor kommer den moderne psykologi

egentlig fra, hvordan har den udviklet sig, og hvad består den i?

Forelæsningsrækken stiller fokus på optakten til den moderne psykologis historiske fremkomst i tiden op til

slutningen af 1800-tallet. Derefter kigger vi på udviklingen af de væsentligste psykologiske retninger i tiden

indtil 2. verdenskrig. Få her et indblik i psykoanalysen, behaviorismen og fænomenologien. Endelig ser vi på

nogle tendenser i psykologiens udvikling efter 1945, nemlig den kognitive psykologi, den humanistiske

psykologi, eksistenspsykologien, kybernetikken, den systemiske psykologi og evolutionspsykologien.


Forelæser: Anders Dræby Sørensen, Cand.mag.


Dato: Lørdag d. 21.02.2015


Normalpris: 380 kr. DSR-medlem: 190 kr. Inklusiv: Kaffe og kage

Holdnr. 1511-271

Mindfulness

Mindfulness, eller bevidst nærvær, har rødder i traditionel, buddhistisk nærværsmeditation, men har i de

senere år vundet bred anerkendelse indenfor især psykologien, hvor moderne forskning har bekræftet

træningens gavnlige virkning på bl.a. stress, depression og kronisk smerte. Samtidig er mindfulness et

kraftfuldt redskab til at lære sig selv bedre at kende og til at opnå en mere fri bevidsthed. Kursusforløbet

følger op på den populære foredragsrække som i de sidste semestre har kørt på folkeuniversitet, men

kræver ingen særlige forudsætninger.

Vi vil blandt andet komme ind på:

• Hvad sker der, når den mentale træning virker dybere?

• Hvordan forbindes den individuelle træning med sociale sammenhænge?

• Hvad sker der i hjernen, og hvad vil det sige i praksis?

• Hvad er forholdet mellem mindfulness, empati og robusthed?

Undervisningen er tilrettelagt ud fra at, forskellige indfaldsvinkler til mindfunless - hjerneforskning,

psykologi og pædagogik bliver inddraget. Det vil også være visse praktiske øvelser undervejs i kurset.


Forelæser: Karsten Bidstrup Skipper, Cand.mag. i idéhistorie

Sted: Syddansk Universitet, Lokale 150, indg. K, Campusvej 55, 5230 Odense M

Startdato: Tirsdag d. 10.03.2015 kl. 19:15

Varighed: 6 gange, kl. 19:15-21.00


Holdnr. 1511-199

Babybrunch – Når opdragelse bliver et projekt

Dagens børn er ønskebørn. Vi vil dem alt det bedste, men hvad er det bedste? Hvordan forbereder vi bedst

vores børn på den omskiftelige verden, de vokser op i? Moderne opdragelse er ikke bare opdragelse, men

også inddragelse. Hvordan kan man i en verden med hyldemeter af meninger om den gode opdragelse

være en god forælder med tillid til egne forældreevner, og samtidig være en lydhør og lyttende far eller

mor?

Oplægget vil ikke fortælle, hvad den rigtige opdragelse er, men give inspiration til, hvordan I kan guide jeres

børn i rækken af regler, roller og færdigheder, så de udrustes til at kunne navigere i en foranderlig verden.

Der vil være mulighed for spørgsmål og samtale.


Forelæser: Ruth Juul, Centerleder og konfliktnægler

Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C Dato: Tirsdag d. 24.03.2015 Varighed: Kl. 10:45-12:30 Normalpris: 75 kr. DSR-medlem: 37,50 kr. Holdnr. 1511-196

Arbejdspladsen som sundhedsarena

Vi tilbringer mange timer af vores liv på arbejdspladsen. Livet vi lever, mens vi er på arbejde, har betydning

for vores sundhed. Indsatser for at fremme sundhed og trivsel på arbejdspladsen giver en række gevinster

for den enkelte medarbejder, arbejdspladsen og samfundet, hvis indsatserne er effektive, rammer bredt og

forankres strategisk. Kom og hør, hvordan du kan få et sundere arbejdsliv.


Forelæser: Just Bendix Justesen, Cand.scient, ph.d.-stipendiat


Dato: Torsdag d. 26.03.2015 kl. 18:30

Varighed: 18:30-20:15


Holdnr. 1511-201

Kroppen – vores fantastiske maskine

Vores blodårer kan nå jorden rundt to gange, hvis de bliver lagt i forlængelse af hinanden. I vores lunger

findes et overfladeareal svarende til en lille lejlighed. Hvert eneste minut pumper hjertet knap seks liter

blod ud i kroppen. Vores krop er en fantastisk konstruktion, og hvert eneste sekund sker der et utal af

processer i den, stort set uden vi lægger mærke til det. Alt går op i en højere enhed - og vi lever.

Tag med fem forskere på en fascinerende opdagelsesrejse ind i kroppen, og få et lille indblik i, hvad der

sker, og hvad vores fantastiske maskine er i stand til.

FORLØB

Ons. 08.04.2015: Kroppens opbygning og funktioner I, Helle Damkier, Lektor i anatomi

Ons. 15.04.2015: Kroppens opbygning og funktioner II, Helle Damkier, Lektor i anatomi

Ons. 22.04.2015: Genomet – maskinens indre univers, Lene Juel Rasmussen, Professor i molekylær aldring

Ons. 29.04.2015: Kroppens udvikling og aldring, Kaare Christensen, Professor, dr.med.

Ons. 06.05.2015: Immunforsvaret - et tveægget sværd, Gunnar Houen, Professor i immunologi

Ons. 13.05.2015: Sidste nyt om hjernen, Albert Gjedde, Professor i neurobiologi og farmakologi






Holdnr. 1511-217

Omsorgsfuld kommunikation

Kommunikationen mellem patient og sundhedspersonale kan være vanskelig, og der kan let opstå

misforståelser, f.eks. i situationer, hvor man skal være med til at løse etiske dilemmaer og alvorlige kriser.

Arbejdsredskabet hertil kaldes omsorgsfuld kommunikation. Når der skal føres en informationssamtale

med den syge, kan man derfor ikke blot følge rutinen og informere om sygdommen. Det handler også om

indføling og om at lægge kortene på bordet på en nænsom måde. Overvejelserne i samtalen har et

pligtetisk udgangspunkt, f.eks. at værne om livet og selvbestemmelsesretten, men der bør også fokuseres

på behandlingens konsekvenser og resultat. Med udgangspunkt i bøgerne ”Medicinsk kommunikation”

(Søren Cold, 2011) og ”Livsanskuelser – filosofi, etik og religion” (Jens Rasmussen, 2012) vil 4 forelæsninger

betragte omsorgsfuld kommunikation fra hhv. lægens, psykologens, teologens og forskerens synsvinkel.

FORLØB

Man. 13.04.2015: Hvordan kommunikerer lægen med patienten, Søren Cold, Overlæge

Man. 20.04.2015: Samtalen set fra psykologens vinkel, Dorte Toudal Vifftrup, Ph.d.-stipendiat

Man. 27.04.2015: Eksistentiel krise og åndelig omsorg, Jens Rasmussen, Hospitalspræst, ph.d.

Man. 04.05.2015: Forholdet mellem tro og helbred, Niels Christian Hvidt, Lektor, dr. theol.

Tilrettelagt af hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen, Odense Universitetshospital.



Startdato: Mandag d. 13.04.2015 kl. 18:00



Holdnr. 1511-200

Demens og Alzheimers sygdom

Flere og flere får konstateret demens – i Danmark regner man med at ca. 90.000 lider af demens.

Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til tilstanden, som kan ramme folk helt ned til 40-års alderen.

Hvad kan man gøre i forhold til forebyggelse af demens, og kan man gøre noget når man har fået stillet

diagnosen? Hvordan er hverdagen for mennesker med demens, og hvordan kan pårørende og

professionelle bedst muligt støtte? Hvordan er det at være pårørende til et menneske med demens?

Forelæsningerne stiller skarpt på den nyeste viden om demens og Alzheimers sygdom, og zoomer ind på

hverdagslivet – både for personen med demens og deres pårørende.

Program:

kl. 10.00-12.00: Fakta om demens – med fokus på Alzheimers

kl. 12.00-12.45: Frokostpause

kl. 12.45-14.15: Anvendelse af socialfaglige metoder i demensomsorgen

kl. 14.30-16.00: Livet med en tabubelagt sygdom


Forelæser: Anders Møller Jensen, Ph.d.-studerende


Dato: Lørdag d. 18.04.2015 kl. 10:00


Normalpris: 380 kr. DSR-medlemmer: 190 kr. Inklusiv: Kaffe og kage

Holdnr. 1511-133

Børn og unge med autisme

Nyere studier har vist, at omkring 1 procent af befolkningen har autisme eller Autisme Spektrum

Forstyrrelser (AFS). Autisme blev tidligere betragtet som en ”uhelbredelig” lidelse, men den nyeste

forskning viser, at det er muligt at overvinde, kompensere eller på anden måde klare mange af de

udfordringer, som ASF kan være forbundet med. Psykolog Mette Elmose Andersen er i gang med et

nyt forskningsprojekt, der bl.a. undersøger om mindfulness kan have en gavnlig virkning på børn og unge

med autisme.

I denne forelæsning giver hun en introduktion til, hvad autisme er, og til hvad autisme skyldes. Derudover

diskuteres forskellige behandlingsformer og deres dokumenterede effekt.


Forelæser: Mette Elmose Andersen, Psykolog


Dato: Torsdag d. 21.05.2015 kl. 18:00

Varighed: 18:00-19:45


Holdnr. 1511-269

Hjernens gåder

Hjernen er kroppens komplekse kommandocenter. Den udgør 2 % af kroppens vægt, men bruger 20 % af

kroppens energi. Den indeholder op mod en billion nerveceller, der er forbundet i et uhyre kompliceret

netværk. Hjernen har gjort det muligt, at mennesket har gået på Månen, skabt mesterværker inden for

filosofi, kunst, litteratur og musik og frembragt avancerede tekniske hjælpemidler. Alle mennesker har én,

men hvad ved vi egentlig om denne fabelagtige konstruktion? Få en introduktion til hjernens

grundlæggende opbygning og funktioner, og hør, hvordan samarbejde på tværs af traditionelle faggrænser

har fostret ny viden om hjernen og skabt nye forskningsmetoder. Bliv klogere på hjernens kapacitet, hvad

hjernen kan, og hvordan den hele tiden udvikler og ændrer sig.

Undervisningen tager afsæt i bogen ”Hjernen” (Systime 2013).

FORLØB

Tir. 21.04.2015: Jagten på hjernens hemmeligheder, Leif Østergaard, Professor i neurovidenskab,

centerleder

Tir. 28.04.2015: Et indblik i hjernens opbygning og funktioner: Albert Gjedde, Professor i neurobiologi og

farmakologi

Tir. 05.05.2015: Hjerne og psyke, Morten Overgaard, Professor i kognitiv neurovidenskab

Tir. 12.05.2015: Sprog og lateralisering i hjernen, Andreas Højlund, Ph.d.-stipendiat

Tir. 19.05.2015: Den politiske hjerne, Michael Bang Pedersen, Lektor i statskundskab

Tir. 26.05.2015: Den religiøse hjerne, Uffe Schjødt, Postdoc i religion og kognition

Tir. 02.06.2015: Hjernens afhængighed af lykke, kærlighed, belønning. Jørgen Scheel-Krüger, Professor i

farmakologi


Sted: Syddansk Universitet, Lokale 140, Campusvej 55, Indgang K, parkering 1, 5230 Odense M




Holdnr. 1511-194

Mirakler og tragedier

’Vi skal ud nu!” råber en indsatsleder i et brændende hus. Brandmændene forlader bygningen. Kort efter

kollapser den. 18. november 1990. En af Danmarkshistoriens største svindelsager kulminerer da direktøren

ved Nordisk Fjer, Johannes Petersen, begår selvmord. Intuition er en vigtig del af vores liv. Vores omgivelser

påvirker vores underbevidsthed. Vi drager konstant konklusioner – ofte uden selv at være klar over det. I

nogle tilfælde fører det til mirakler – i andre til tragedier. De to førnævnte eksempler giver anledning til

spørgsmål: hvordan virker vores intuition? Hvordan træffer vi beslutninger? Hvorfor gør nogle situationer os

risikosøgende? Spørgsmål som ovenstående har længe interesseret psykologer og forskere. De seneste

halvtreds år har videnskaben gjort betydelige fremskridt. Med udgangspunkt i virkelige historier og

videnskabelige eksperimenter, fortæller Christian Staal om hvad videnskaben har fundet ud af om

beslutningstagen, risikovillighed og vores hjernes styrker og svagheder.


Forelæser: Christian Staal, Cand.merc.





Holdnr. 1511-195

Hvordan passer man på parforholdet, når man er blevet forældre?

At blive forældre, er for de fleste en stor og livsforandrende begivenhed. Glæden over den lille ny slår følge

med en lang række andre følelser og en grundlæggende følelse af tab af kontrol. Fra at være voksne og

selvstændige individer, får man som forældre et fælles ansvar for et lille vidunderligt væsen, som stiller

store og uforudsigelige krav. Det er et paradoks, men en kendsgerning, at når drømmen om at stifte familie

er blevet opfyldt, er parforholdet truet. Det giver derfor god mening at se virkeligheden i øjnene, og lære

nyt om at tage vare på hinanden og på kærligheden. Der er forskningsmæssigt belæg for, at man kan

forebygge skilsmisser.


Forelæser: Ruth Juul, Centerleder og konfliktmægler


Startdato: Lørdag d. 25.04.2015

Varighed: 10:00-14:00

Normalpris: 290 kr. DSR-medlemmer: 145 kr. Inklusiv: Kaffe og kage

Holdnr. 1511-198

Motion og viden

Flere og flere danskere har fået øjnene op for, at det er en rigtig god ide at motionere. Op mod 31 % af

befolkningen snører løbeskoene for at få frisk luft, styr på tankerne, bedre kondition eller opnå vægttab.

Vejene er fyldt med løbere og cyklister og det er ikke kun de unge og sportstrænede, der kaster sig over

maratonløb og fitness. Interessen for motion er så massiv, at det ikke længere kan siges at være en

modebølge og det har vist sig, at der er mange gode grunde til at motionere. Vi har bedt en række forskere

sætte fokus på motionsvaner, og belyse hvorfor motion er sundt og hvordan det er med til at holde os

friske og gøre os klogere.

Tor. 21.05.2015: Muskelfiber og muskelfunktion: Hvorfor bliver man træt og hvad sker der med træning?,

Niels Ørtenblad, Lektor, ph.d.

Tor. 28.05.2015: Gør motion os klogere?

Anne Kær Thorsen, Phd.-stipendiat og Mona Have Sørensen, Ph.d.-stipendiat

Tor. 04.06.2015: Fra forening til fitness: Ændringer i befolkningens idræts- og motionsvaner, Bjarne Ibsen,

Professor og Centerleder, ph.d.

EKSTRA: Tilmelder du dig denne række, kan du med fordel deltage i "Is og intro på Idræt" torsdag den 7.

maj. Her får du en introduktion til Institut for Idræt og Biomekanik, ser faciliteterne, hører om forskningen,

og så slutter vi af med små smagsprøver på den sunde Skarø Is.

Du kan tilvælge introduktionsarrangementet ved tilmelding til rækken. Der er begrænsede pladser, som

tildeles efter først til mølle princippet.


Sted: Syddansk Universitet, Lokale angives senere, Campusvej 55, 5230 Odense M




Holdnr. 1511-265

dsr aftale – odense · pdf fileman. 02.03.2015: religion og multikulturalisme, ... tor....

Documents