dsr midt nr. 1 2016

24
NR. 1 · 2016 Læs portræt af 27-årige nyuddannede sygeplejerske Gezal Osman, der har afghanske rødder. Side 6-9 Kreds Midtjylland NÅR VILJE BANER VEJEN

Upload: marie-adelstorp

Post on 27-Jul-2016

231 views

Category:

Documents


4 download

DESCRIPTION

Medlemsmagasinet 'DSR midt' fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland

TRANSCRIPT

Page 1: DSR midt nr. 1 2016

NR. 1 · 2016

Læs portræt af 27-årige nyuddannede sygeplejerske Gezal Osman, der har afghanske rødder.

Side 6-9

Kreds Midtjylland

NÅR VILJE BANER VEJEN

Page 2: DSR midt nr. 1 2016

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 9. årgang. Nr. 1, 2016

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland• Marienlystvej 14

8600 Silkeborg• Stationsvej 8a

7500 Holstebro• Kystvejen 17, 1.

8000 Aarhus C

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

[email protected]. 4695 4600www.dsr.dk/midtjylland

RedaktionDitte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

FotosJonna Fuglsang KeldsenMarie Adelstorp (s. 10, 19)Kristian Elkildsen (s. 18)Simon Hartwell Christensen (s. 5)

Oplag19.350

DSR midtudkommer 4 gange årligt

Design og trykDaniel Dalsgaard, DatagrafCommunications

MENINGER I MIDT3 sygeplejersker: En god sygepleje­faglig historie fra MIN arbejdsplads

AKTIVITETERDu kan løbende holde dig orienteret omalle de nyeste aktiviteter i kredsen påwww.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

Indsamling af sygeplejefaglige historierLæs mere s. 19

Forårsarrangementer for seniorerLæs mere s. 4

Kredsen i dialog med borgmestre Læs mere s. 18

Midtjyder på kongresLæs mere s. 10

FIND OMTALE AF UDVALGTE

INDHOLD

16

ØJEBLIKKE

SUNDHEDSPLEJE PÅ TVÆRS Reportage om projekt ’Sundheds­pleje på tværs’ – et tværsektorielt samarbejde mellem Sundheds plejen, Viborg Kommune og Afsnit for nyfødte (neonathalafsnittet) og Afsnit for kvindesygdomme og barslende, Regionshospitalet Viborg

12

VORES MIDTPortræt af nyuddannede sygeplejerske Gezal Osman, Organkirurgisk Senge­afsnit, Regionshospitalet Horsens

6

MIN VEJ I FAGETInterview med konsultationssygeplejerske May­Britt Stage, Lægeklinikken Enghaven, Holstebro

22

Et glimt af 76­årige pensione­rede sygeplejerske Else Gøbels indsats i Aflastnings­ og våge­tjenesten, Struer Kommune

20

2

Page 3: DSR midt nr. 1 2016

Når vi i formandsgruppen

er på arbejdspladsbesøg,

har vi altid meget med

os derfra. At mødes med

jer medlemmer er utrolig

betydningsfuldt i forhold til at vide,

hvad der rører sig og er væsentligt i jeres

hverdag på arbejdspladserne. Vi er også

meget opmærksomme på den viden,

vi får om det pres, mange af jer oplever,

sygeplejen udsættes for. Hvis I på samme

måde sætter pris på dialogen, vil I her i

foråret desuden også kunne få besøg af

medlemmer af kredsbestyrelsen (se s. 5)

Fortæl gode sygeplejefaglige historier Alle disse indtryk fra jeres hverdag er

en del af fundamentet for det politiske

arbejde, som det er vores job som for-

mandsgruppe at udføre. Og tro mig, jeres

viden og erfaringer bringer vi med, når

vi forhandler med arbejdsgivere, drøfter

faget og dets fremtid med politiske

beslutningstagere og embedsmænd, og

når vi samarbejder med andre faglige

organisationer i forhold til at præge

såvel sundhedsvæsen som velfærds-

samfundet.

Vi bliver altid inspireret af de histo-

rier, I fortæller om sygeplejen på netop

jeres arbejdsplads og opmuntrede over

det engagement, I viser i forhold til at

insistere på sygeplejefaglig kvalitet. Og

kredsbestyrelsen lagde gennem debat-

oplægget på generalforsamlingen netop

op til en satsning i de kommende år med

fokus på at skabe rammer om, at I kan

bidrage med ’gode sygeplejefaglige histo-

rier til læring for sygeplejerskekolleger

og beslutningstagere’.

I dette magasin kan du bl.a. læse tre

midtjyske sygeplejerskers bidrag (s. 16),

og du kan få vejledning i, hvordan du

og I bidrager med en historie fra jeres

arbejdsplads (s. 19). Du kan også læse

om projektet ’Sundhedspleje på tværs’

i Viborg, som i den grad er en god syge-

plejefaglig historie om et nyskabende

tværsektorielt initiativ, der vil kunne

højne den sygeplejefaglige kvalitet (s. 12).

Kongresforslag på vejHøj sygeplejefaglig kvalitet er også i

fokus i et kongresforslag, som vi fra kred-

sen vil stille til den kommende kongres

i DSR. I dagene 9.-12. maj 2016 samles

kongressen i København, og her skal vi

sætte retningen for de kommende to års

arbejde i organisationen.

Med kongresforslaget foreslår vi, at

der i hele DSR sættes en målrettet pro-

ces i gang for at ’diskutere, beskrive og

synliggøre betydningen og vigtigheden

af høj sygeplejefaglig kvalitet for sund-

hedsforløb og sundhedsvæsen.’

Hvis vi skal gøre os håb om, at syge-

plejen i fremtiden får en endnu mere

central placering i udviklingen af sund-

hedsvæsenet, er vi som sygeplejersker

nødt til at blive bedre til at synliggøre

og konkretisere for vores omverden

– borgere, andre faggrupper og beslut-

ningstagere – præcis hvilken forskel,

høj sygeplejefaglig kvalitet gør for det

enkelte sundhedsforløb og for sund-

hedsvæsenet som hele.

Fra kredsens side vil vi desuden stille

et kongresforslag, der bidrager til, at også

sygeplejerskers arbejdsmiljø bliver et

afgørende omdrejningspunkt for kon-

gressens diskussioner og beslutninger.

Følg midtjyder på kongresKongressens tema er overordnet ’Et

bæredygtigt sundhedsvæsen’, og kon-

gressen vil blive organiseret omkring tre

temaer: ledelse og organisering, sygeple-

jerskers kompetencer og udvikling – og

et stærkt fagligt fællesskab.

Du kan følge arbejdet op mod kon-

gressen på en særlig kongreside på vores

ny portal dsr.dk. Og i kongresdagene vil

du også fra denne kongres dagligt kunne

læse nyheder på kredsens hjemmeside

og følge os midtjyder på kongres.

Et udfordrende forår er i fuld gang …

Anja LaursenKredsformand

LEDER

Vi sætter fokus på sygeplejefaglig kvalitet

3

Som sygeplejersker er vi nødt til at blive bedre til at synliggøre og konkretisere for vores omverden præcis hvilken forskel, høj sygepleje-faglig kvalitet gør.”

Page 4: DSR midt nr. 1 2016

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg MIDTNYT

VIBORG/SKIVE OG OMEGN

12. april 2016Medlem af Etisk Råd, Edith Mark, holder

foredrag om etiske dilemmaer fra undfan­

gelse til dødshjælp.

Pris: 50 kr.

Mønsted Kro, Holstebrovej 205,

8800 Viborg kl. 14.00-16.30.

Tilmelding senest 7. april 2016 tlf. 8688

0084, [email protected] eller

tlf. 8664 7332, [email protected]

TILBUD TIL SENIORERSom senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger:

HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN

31. marts 2016Syrien - en fortælling om mit fædrelandAnn Dahy, kredschef DSR, Kreds Midtjyl­

land, om det danske missions hospital i

Nebek, arabere og en krig, som forandrede

verden. Herefter valg til Kontaktudvalget.

Arrangementet er gratis.

BUPL, Stationsvej 8, 7500 Holstebro

kl. 14.00-16.00.

30. maj 2016Ladywalk i AggerDe sorte huse, Aalumsvej, 7770 Agger

kl. 18.30-21.00.

Pris: Arrangementet er gratis for Senior­

medlemmer af DSR i Kreds Midtjylland

Bemærk: Der er udlevering af trøjer

mellem 17.00 og 18.00.

Tilmelding senest hhv. 24. marts og

20. april 2016 til 9741 4345 eller

[email protected]

AARHUS OG OMEGN

5. april 2016 Som optakt til Sommerudflugten 2016

– der bl.a. går til Viborg Domkirke og

Søndermarkskirken – vil der blive fortalt

om egnen i og omkring Viborg.

31. maj 2016Sommerudflugt til Viborg og omegn.

Nærmere informationer følger.

Pris: 300 kr. 200 kr. i depositum ved

tilmelding og 100 kr. i bussen.

Foredrag foregår kl. 14.00-16.00 i

Klostercaféen, Klostergade 37, Aarhus C.

Til/afmelding 2398 1009 eller 8619 1708

senest fredag før mødet, dog 10 dage

før ved udflugt.

NYT FRA DIN KREDSBESTYRELSE

Vidste du, at du løbende kan holde dig ori­

enteret om, hvad din kredsbestyrelse drøfter

og beslutter? Efter hvert møde udarbejdes

et nyhedsbrev, som du finder på den nye

midtjyske portal, hvis du i søgefeltet skriver:

kredsbestyrelse nyhedsbrev. Her finder du

desuden de interviews med kredsbestyrel­

sesmedlemmer, der bliver offentliggjort efter

hvert møde.

Du kan også vælge at få nyhederne

sendt direkte til din mailboks. Det kræver

alene, at du, efter du er logget ind på porta­

len, redigerer i Min profil og her krydser af,

at du gerne vil modtage nyheder fra Kreds

Midtjylland.

Kommende møderKredsbestyrelsen afholder ti ordinære besty­

relsesmøder i løbet af et år. Og som noget

nyt suppleres disse møder af kvartalsvise

temamøder, hvor bestyrelsen dykker

særligt ned i særlige emner og

temaer. Årets første temamøde

afholdes 29. marts og lige­

ledes som noget nyt på

to af kredsens arbejds­

pladser – denne gang

Psykiatriens Hus og

Regionshospitalet i

Silkeborg. Mødets tema

bliver kredsens satsning

Du kan løbende følge bestyrelsens arbejde gennem interviews og nyhedsmail

på at indsamle og formidle gode sygepleje­

faglige historier til ’læring og inspiration for

sygeplejerskekolleger og beslutningstagere’.

(Læs mere s. 19)

4

Page 5: DSR midt nr. 1 2016

ØKOLOGISK SØLVGLANS OVER MEDLEMSHUSETFra tid til anden kan man høre glad fløjten

eller sang fra køkken­ og kantineområdet

i medlemshuset, hvor Jesper Hyre­Jensen

dagligt boltrer sig som køkkenansvarlig

blandt økologiske produkter og fødevarer.

Og nu har Jesper endnu en grund til at fløjte

løs, da de midtjyske sygeplejerskers med­

lemshus har modtaget sølvmærke i økologi

fra Økologisk Landsforening. Anerkendelsen

gives, når 60 ­ 90 procent af vægten af

de råvarer, som bruges i tilberedningen, er

økologiske.

Jesper har siden sin ansættelse netop

haft fokus på økologi, pålidelige leverandører,

velsmag og masser af grøntsager, så med

sølvmærket er ét af Jespers faglige mål i hus.

”I min madlavning er det vigtigt for mig

at tænke på naturen. Tænke i sundhed. Og

sundhed for mig er masser af grøntsager.

Samtidig prioriterer jeg at arbejde med rene

råvarer og stræber dermed efter at servere

mest mulig mad lavet fra bunden,” siger

Jesper Hyre­Jensen.

BESØG PÅ DIN ARBEJDSPLADS?

”Det er af stor betydning, at vi som kredsbe­

styrelse har en præcis fornemmelse af, hvad

der rører sig blandt sygeplejerskerne på

arbejdspladserne, og derfor har vi besluttet

en ny runde med besøg på arbejdspladser,”

siger kredsformand Anja Laursen.

Kredsen har kontaktet alle tillidsrepræ­

sentanter og åbnet mulighed for besøg af

to medlemmer fra kredsbestyrelsen til en

snak om, hvad der rører sig på arbejdsplad­

sen og i sygeplejerskers arbejdsliv. Foreløbig

er 9 besøg planlagt i april og maj måned.

Ønsker du og dine kolleger besøg på jeres

arbejdsplads enten 13., 18. og 25. april eller

17. maj, kan I kontakte chefsekretær Inge

Pedersen: midt­[email protected] senest 31. marts.

Besøgene kan evt. planlægges til at

foregå i forbindelse med en pause. ”Hvis

der kan arrangeres et lokale og noget kaffe,

kommer kredsbestyrelsesmedlemmerne

med lidt sødt til kaffen,” siger Inge Pedersen.

Møderne vil være åbne for både medlem­

mer, ikke­medlemmer og sygeplejefaglige

ledere. Hvis møderne af praktiske årsager

skal afvikles i lokaler, hvor der også er andre

faggrupper til stede, er det også i orden.

De tidligere arbejdspladsbesøg foregik i

2013, hvor i alt 29 arbejdspladser fik besøg.

Kredsbestyrelsen har planlagt at besøge arbejdspladser i foråret 2016

Køkkenansvarlig Jesper Hyre-Jensen modtager det økologiske sølvmærke på Food-Expo i Herning.

Kvalitet vægtes højt På Food­Expo i Herning i starten af marts

modtog Jesper og DSR, Kreds Midtjylland

hæder for arbejdet med at servere sund

og velsmagende økologisk mad til de

medlemmer, samarbejdspartnere, gæster

og ansatte, der færdes i huset.

”Vi har siden, vi flyttede ind i Medlems­

huset, lagt stor vægt på, at forplejningen

skal være et væsentligt bidrag til alle, der

gæster og bruger huset,” siger kredschef

Ann Dahy. ”Duften af friskbagt brød, og

måltider fremstillet fra bunden af ærlige

råvarer gør det lidt bedre at holde pauser

og være klar i hovedet til næste opgave. Vi

er virkelig glade for og stolte over, at vores

køkken på meget kort tid har erhvervet et

sølvmærke i økologi. Det betyder jo også

lidt mindre kemikalier i vores jord, vores dyr

og vores drikkevand. Og for en gangs skyld

låner jeg med glæde et ord fra økonomi­

styringsretorikken: det har været omkost­

ningsneutralt!”

5

Page 6: DSR midt nr. 1 2016

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

DANMARK

27-årige Gezal Osman er blandt syge-

plejerskerne, der sørger for kyndig syge-

pleje på Organkirurgisk Sengeafdeling

på hospitalet i Horsens. Her er hun i aktivitet

blandt en broget mængde patienter, som

gæster afdelingen med urologiske sygdomme

eller organlidelser, der kræver operation. Men

også terminale patienter tilbydes åbne ind-

læggelser på stuerne, hvor Gezal gør god brug

af sin brede sygeplejeuddannelse.

Hun modtog sygeplejeemblemet i 2015 fra

VIA i Silkeborg, og jobbet i Horsens er hendes

første som uddannet sygeplejerske.

Gezals navn indikerer, at hendes barndom

har budt på noget nær det diametralt mod-

satte af en typisk dansk barndom. Og ganske

rigtigt. Gezal er fra Afghanistan. Som 15årig

landede hun i Alken i Midtjylland i et land,

som på mange måder står i kontrast med lan-

det, hun er født i.

FlugtenGrundet faderens militære baggrund flyg-

tede familien fra Talebanstyret – en islamisk

fundamentalistisk politisk bevægelse, som

fra midten af 1990’erne kontrollerede store

dele af Afghanistan.

Gezal var 7 år og med på flugten fra hoved-

staden Kabul i Afghanistan var Gezals forældre

og hendes 11 år ældre storesøster. De boede

gennem en årrække i nabolandene Pakistan,

Iran og Aserbajdsjan, hvor søstrene fik mulig-

hed for at gå i skole. Men i 2003, da Gezal var 15

år, fik familien mulighed for at komme til Dan-

mark som kvoteflygtninge gennem FN.

"Vi blev taget utrolig godt imod af borgerne

i Alken. Vi oplevede kun venlige og imøde-

kommende danskere,” fortæller Gezal med

et stort smil. I Alken boede også sygeplejer-

ske Karin Fosdal. Hun skulle vise sig at få en

nøglerolle under Gezals uddannelse som

sygeplejerske.

TørklædetI fugleflugtslinje er der godt 5.000 kilometer

mellem hovedstaden Kabul i Afghanistan og

Alken i Midtjylland. Også rent mentalt kan

der være langt mellem et muslimsk og krigs-

hærget land med 32 millioner indbyggere

mod knap 5.7 millioner indbyggere i landet

mod nord, hvor nationalflagets hvide kors

på rød baggrund røber landets overvejende

kristne befolkning.

Religion fylder en stor del i Gezals liv, og

som sygeplejestuderende besluttede hun for

to år siden, efter at have studeret Koranen, at

bære tørklæde.

"Jeg tror på, at min gud – Allah – har været

med til at give mig det gode liv, jeg og min

familie har haft i Danmark. Det er jeg taknem-

VORES MIDT

NÅR VILJE BANER VEJEN

6

Sygeplejerske Gezal Osman har som afghansk flygtning haft en anderledes vej ind i sygeplejefaget.

Page 7: DSR midt nr. 1 2016

ASERBAJDSJAN

DANMARK

melig for, så derfor bærer jeg tørklædet for at

ære den gud, jeg tror på. Det er vigtigt for mig

at understrege, at det er mit helt eget valg, og

at det er et bevidst valg, jeg har taget. Jeg ved,

at mange ser tørklædet som kvindeunder-

trykkende, men sådan ser jeg ikke på det. Jeg

er stadig den samme, som jeg var før, og for

mig har det alene været ensbetydende med

at gøre noget godt for mig selv,” fortæller den

unge sygeplejerske.

Gezal blev i 2011 gift med en mand, der lige-

ledes har afghanske rødder. Han accepterede,

at hun ønskede at bære tørklæde i det offent-

lige rum, men han advarede hende imod de

ulemper, han forudså det kunne medføre

– eksempelvis at valget ville besværliggøre

hendes arbejde som sygeplejerske.

Et svært valgDet viste sig, at Gezals bedre halvdel forudså

en reel problemstilling. I hvert fald blev Ge-

zal som nyuddannet tilbudt flere jobsamta-

ler. Men et job medførte det ikke.

”Jeg ved jo ikke, hvorfor jeg ikke fik et job,

men jeg havde på fornemmelsen, at det

måske skyldtes mit tørklæde. Derfor beslut-

tede jeg mig for at møde frem utildækket. Og

efter en jobsamtale fik jeg arbejdet i Horsens.

Det er jeg rigtig glad for. Jeg har en god afde-

lingssygeplejerske og nogle virkelig gode kol-

leger,” fortæller Gezal.

At Gezal har måttet gå på kompromis med

sin religiøse overbevisning, har hun fundet

ro med.

”Som muslim er det vigtigt at gøre noget

godt for samfundet. Derfor har det været

7

AFGHANISTAN

IRAN

PAKISTAN

Page 8: DSR midt nr. 1 2016

VORES MIDT 8

vigtigt for mig at få et job. Hvorfor skulle

jeg holde mig tilbage og lade mig bremse

af, at jeg bærer tørklæde? Det tror jeg

også, min gud forstår,” siger hun og smiler.

Stor beslutningGezals afdelingssygeplejerske ved, at

Gezal er muslim og privat bærer tørklæde.

”Jeg ved, at min afdelingssygeplejerske

og arbejdsplads vil have det fint med,

hvis jeg også bærer tørklæde på arbejdet,

men for mig handler det om at være helt

parat. Det er en stor beslutning at bære

et så tydeligt religiøst symbol i sit daglige

arbejde, og jeg skal være klar at forholde

mig til de spørgsmål, tørklædet vil afføde

fra patienter, kolleger og pårørende,”

forklarer Gezal. Hun ved, hvad hun taler

om, for hun har båret tørklæde under en

praktik som sygeplejerskestuderende og

på egen krop oplevet det hav af spørgs-

mål, det medførte.

”For mig har det været vigtigt, at mine

kolleger lærer mig at kende som person og

som sygeplejerske, før de skal forholde sig

til min religion. Og med min historie håber

jeg, at arbejdsgivere kan minde sig selv om

at se personers faglighed og personlighed,

før de forholder sig til vedkommendes

eventuelle religion. Også så andre muslim-

ske kvinder med tørklæde ikke giver op,

hvis de oplever det er svært at få job.”

Det er Region Midtjyllands mål, at andelen af medarbejdere med anden etnisk baggrund skal afspejle det lokale arbejdsmarked og de enkelte fagområder.

Du finder Regionsrådets beslutninger vedrørende mangfoldighedsindsatsen i Midtjylland på rm.dk

MANGFOLDIGHED I REGION MIDTJYLLAND

gang på gang hjem, og så sad vi sammen og

gennemgik fysiologi, anatomi og skriftlige

opgaver, som var det, der udfordrede mig

mest under uddannelsen. Og jeg VILLE bare

ikke aflevere opgaver, jeg ikke selv var tilfreds

med, så jeg er meget taknemmelig for Karins

hjælp,” fortæller Gezal.

Men ikke kun Gezal har haft glæde af det

blomstrende venskab og faglige fællesskab.

”Det har været utrolig berigende for mig

at have været med i Gezals udvikling både

fagligt og sprogligt for så til slut at få lov til at

være med til hendes dimission i juni sidste år.

Jeg er både glad for og stolt over det, Gezal har

formået,” fortæller Karin.

Praktik var afgørendeUd over Karin har en anden vigtig kvinde i

Gezals liv haft betydning for hendes karriere-

vej – Gezals mor. Hun var hjertesyg gennem

Til gensidig glædeI Alken blev Gezal under starten af sin

uddannelse opfordret af en nabokone

til at tage kontakt til sygeplejerske Karin

Fosdal. De to har siden første møde kørt

fagligt og venskabeligt parløb.

”Karin var en fantastisk støtte for mig

under uddannelsen. Hun inviterede mig

Som troende muslim bærer Gezal Osman

tørklæde som privatperson.

Page 9: DSR midt nr. 1 2016

Ø-LIV I MEDLEMSHUSETSygeplejerske Ellen Bye Jensen udstiller

motiver fra Fur i medlemshuset, og du kan

med et besøg i kredsens medlemshus få et

næsten ekspressionistisk indblik i landska­

berne på Fur.

”Jeg bor, jeg lever, jeg maler på Fur, som er en lille fredfyldt bakkeknold midt i Lim-fjorden i det nordvestlige Jylland. Her har jeg har slået rod, og her løber jeg aldrig tør for inspiration og motiver til mine fremtidige malerier,” fortæller Ellen Bye Jensen.

Ø-motiverne kan du se i medlems huset indtil maj 2016. Læs mere om Ellen Bye Jensen og se eksempler på hendes oliemale-rier: www.ellenbyejensen.dk

MIDTNYT

Allerede nu kan du og din arbejdsplads gå i tænkeboks over, hvad der

giver jer arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø. Kredsen gentager nemlig

succesen fra 2015, hvor mange midtjyske arbejdspladser greb chancen

og delte en god idé, et foto eller en historie, der illustrerede og beskrev

de forhold, der sikrede netop dem et godt arbejdsmiljø. Ved at

medvirke deltager man

også denne gang i en

konkurrence om fire

købmandskurve – et

bidrag til arbejdsglæ­

den fra DSR, Kreds

Midtjylland.

Fokus på dit arbejdsmiljøFormålet med denne form for

fokus på arbejdsmiljøet er at fejre

den internationale arbejdsmiljødag

den 28. april. Følg med på kredsens

hjem meside, hvor du kan læse mere om

betingelserne for konkurrencen.

KOM OG VÆR MED

Går du med en udstiller i maven?Kredsen har plads til nye udstillere, så har du kreative evner, kontakt [email protected] og hør nærmere, hvis du er interesseret.

BIDRAG TIL GLÆDEN PÅ DIN ARBEJDSPLADS

en stor del af sit liv, og kort efter ankomsten

til Danmark blev hun opereret. Hun var dog

stadig så mærket af sin tilstand, at Gezal og

hendes søster gennem mange år passede og

plejede hende.

"Vi har været vant til bl.a. at stå for maden

og hjælpe til med mange huslige pligter," for-

tæller Gezal om moderen, der gik bort i 2013,

tre år efter faderens død, som tog hårdt på

hende, beretter Gezal.

Omsorg og pleje har derfor været en natur-

lig del af Gezals liv, men det var for alvor først,

da hun under sin uddannelse på HHX var i en

kort praktik som sygeplejerske på hospitalet

i Silkeborg, at hun fik øjnene op for sygepleje-

uddannelsen.

”Det føltes bare rigtigt at gå den vej,” siger

hun og lyser op, inden hun uddyber:

”Det har altid betydet meget for mine

forældre, at min søster og jeg skulle have en

uddannelse, så de har virkelig bakket mig

op. Derfor har det også været vigtigt for mig

at gennemføre sygeplejeuddannelsen, også

selvom min mor undervejs blev tiltagende

dårligere og til sidst gik bort.”

TaknemmeligI det daglige arbejde på Organkirurgisk Sen-

geafdeling i Horsens sætter Gezal både den

helt grundlæggende men også instrumen-

telle sygepleje højt, som arbejdet kræver,

hun som sygeplejerske mestrer.

”Jeg holder meget af de opgaver, som mit

job byder mig. Vi har opgaver, der kræver

meget af vores faglighed, og det synes jeg er

spændende. Vores arbejde består af alt fra

at give medicin, hjælpe med personlig pleje

samt samarbejde med både pårørende og de

kommunale instanser om udskrivelse, og det

udfordrer min faglighed på forskellige måder.

Samtidig har jeg det rigtigt godt med at gøre

noget godt for andre mennesker, så jeg er glad

og taknemmelig over, hvor jeg er i mit liv lige

nu,” slutter Gezal.

9

Page 10: DSR midt nr. 1 2016

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg MIDTNYT

I dagene 9.­12. maj 2016 vil den midtjyske

kredsbestyrelse være på arbejde i Tivoli

Congress Center i København. I fire dage

samles de med de øvrige kongresdelege­

rede for at drøfte retningen for DSRs arbejde

de kommende to år.

”Vi ser frem til givende diskussioner,

som kan bringe vores indsats for sygeple­

jerskerne i Danmark videre på de bedst

tænkelige måder,” siger kredsformand Anja

MIDTJYDER PÅ DSR-KONGRES

Også til denne kongres vil Kreds Midtjyl­

land tilbyde medlemmer at deltage. ”Vi

mærker stor interesse fra tillids­ og arbejds­

miljørepræsentanters side for at deltage,”

siger kredsformand Anja Laursen. ”Det er

virkelig dejligt, for det vidner om, at det i

det daglige arbejde er vigtigt at have tæt

kendskab til, hvad der rører sig i hele DSR.”

Udover at organisationsvalgte kan

deltage som gæster, har kredsbestyrelsen

besluttet, at også medlemmer, der ikke

har tillidshverv, kan opleve kongressen

som gæster. Det kan man søge om ved at

tilmelde sig via kredsens aktivitetskalender

på dsr.dk/midtjylland senest 27. april 2016.

For medlemmer dækker kredsen

billigste offentlige transport til og fra

kongressen.

VIL DU MED PÅ KONGRES?

Laursen. ”Kredsbestyrelsen er i fuld gang

med diskussionerne af debatoplægget til

kongressen ’Et bæredygtigt sundhedsvæ­

sen’, ligesom vi arbejder med midtjyske

kongresforslag.”

Et bæredygtigt sundhedsvæsenI tilknytningen til kongressens tema ’Et

bæredygtigt sundhedsvæsen’ vil der blive

der lagt op til debat om, hvordan DSR som

stærkt fagligt fælleskab kan være med til at

udstikke kursen for et mere holdbart indret­

tet sundhedsvæsen med fokus på kvalitet

og høj faglighed omkring patienten, et godt

arbejdsmiljø og vilkår for syge plejersker.

I oplægget til kongressen er der formule­

ret tre områder, som særligt skal diskuteres:

ledelse og organisering, sygeplejerskers

kompetencer og udvikling – og et stærkt

fagligt fællesskab.

Følg bestyrelsens arbejdeDen midtjyske kredsbestyrelse samles til et

særligt kongresseminar den 2.­3 maj 2016

for at gennemgå alle kongresforslag og

forberede kredsens indlæg i debatterne og

indsatsen i alle kongresdagene.

Som ved tidligere kongresser deltager

kredsens kommunikationsteam også i

kongressen, så det bliver muligt via kred­

sens hjemmeside løbende gennem daglig

omtale at følge midtjyderne på kongres.

10

Page 11: DSR midt nr. 1 2016

”For mig som hjemmesygeplejerske var det

både spændende, rørende og relevant at

deltage.” Sådan siger hjemmesygeplejerske

Rikke Brønnum fra Område Syd i Randers

Kommune. Hun deltog sammen med kol­

leger i arrangementet i Kino Randers med

filmen ’Jeg er stadig Alice’ om en universi­

tetsprofessor, der bliver ramt af Alzheimers.

Forud for filmen var der oplæg i salen af

Poul Jensen, der fortalte om sine oplevelser

som pårørende til en Alzheimersramt hustru.

”Oplægget var næsten mere rørende

end selve filmen,” fortæller Rikke, der havde

debut som biografgænger til kredsens

særlige forestillinger.

Omkring 600 medlemmer har delta­

get i forårets arrangementer med film og

oplæg om demens i fire midtjyske biografer.

Biograferne i Randers og Struer var nye

tilbud denne gang sammen med biografer

i Aarhus og Silkeborg, idet kredsen løbende

arbejder på geografisk spredning af med­

lemstilbud.

Godt at dele med kolleger”Jeg synes, det var en stor oplevelse at

deltage i arrangementet. Faktisk har jeg set

filmen én gang tidligere, og den rørte mig på

en helt speciel måde, så jeg ville gerne dele

oplevelsen med kolleger, da chancen opstod.

Og indholdet i filmen kredser jo om Alzhei­

mers og demens, som vi i hjemmesygeplejen

også er i berøring med,” fortæller Rikke. Hun

fremhæver det positive i, at biografforestil­

lingerne kombinerer socialt samvær med

refleksion og indspark til sygeplejefaget.

I BIFFEN MED KOLLEGEROmkring 600 midtjyske medlemmer har deltaget i forårets arrangementer med film og oplæg om demens.

”Faktisk skulle vi som kolleger have

været ude og spise sammen inden

biografforestillingen, men det måtte vi

desværre droppe, da flere kolleger på

dagen måtte melde fra,” fortæller Rikke.

Hun håber, at kredsen fortsætter med at

tilbyde fagligt relevante film, så hun og kol­

legerne får en ny chance for en hyggelig

aften sammen.

Flere end 2000 biograftilmeldinger har

DSR, Kreds Midtjylland nu rundet, siden

kredsen i 2014 begyndte at tilbyde gratis

biografforestillinger for midtjyske medlem­

mer. Fem forskellige film har indtil videre

været vist på lærreder i et bredt udvalg af

midtjyske biografer. Kredsen planlægger

nye tilbud til efteråret.

11

Rikke Brønnum (fra venstre), Bitten Korshøj og Dorthe Haskaj fra hjemmesygeplejen, Randers

Kommune, Område Syd klar til medlemsarrangement med film

og oplæg i Randers Kino.

Page 12: DSR midt nr. 1 2016

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SUNDHEDSPLEJE PÅ TVÆRS 12

Projektsundhedsplejerske Tine

Pilgaard skal det kommende år

fungere som bindeled for fami­

lier med moderat tidligt fødte

børn i Viborg i overgangen mel­

lem hospital og hjem.

FForskning viser, at forældre til moderat

tidligt fødte ofte kan føle sig utrygge, da

børnenes signaler er sværere at aflæse

og handle på end børn født til tiden.

Desuden bekymrer forældrene sig ofte mere

om barnets udvikling både på kort og længere

sigt.”

Sådan forklarer projektsygeplejerske Tine

Pilgaard om baggrunden for projekt ”Sund-

hedspleje på tværs”, der er et nyt tværsekto-

rielt samarbejde mellem Sundhedsplejen i

Viborg Kommune, Afsnit for nyfødte (neona-

thalafsnittet) og Afsnit for Kvindesygdomme

og barslende, Regionshospitalet Viborg.

”Forældrene føler sig alene med ansvaret,

og de savner sparring fra fagpersoner med

særlig viden om de udfordringer, barnet kan

få.”

Bindeled mellem hospital og hjemProjektet har været længe forberedt og ønsket,

og nu har en større bevilling fra Trygfonden

gjort det muligt at iværksætte et foreløbig

etårigt forløb. Alle familier med moderat tidligt

SUNDHEDS- PLEJE PÅ TVÆRS

Page 13: DSR midt nr. 1 2016

Tvillingerne Sofia og Malthe kom til verden pludseligt og

8 uger før termin. Som ’moderat tidligt fødte’ er de del af den

gruppe børnefamilier i Viborg, der fremover får et særligt

tilbud om ’Sundhedspleje på tværs’.

13

”DET VAR LIDT OVERVÆLDENDE”

fødte børn (født i uge 32-37) i Viborg Kom-

mune vil derfor få tilbudt at indgå i ”Sund-

hedspleje på tværs”.

Tine Pilgaard er fra 1. februar 2016 ansat

som projektsundhedsplejerske i en delestil-

ling tilknyttet både den kommunale sund-

hedspleje og regionshospitalet.

”Jeg skal fungere som bindeled for famili-

erne i overgangen imellem hospital og eget

hjem,” fortæller Tine. Konkret betyder det,

hun følger familierne ved at deltage i indlæg-

gelsessamtaler, have løbende kontakt med

familierne under indlæggelsen og deltage i

planlægningen af udskrivelsen. De familier,

som tilbydes tidligt hjemmeophold, får besøg

af hende i hjemmet. Efter udskrivelsen skal

hun følge familien i eget hjem som familiens

sundhedsplejerske. Statistisk set vil der blive

tale om ca. 30 familier. Tine skal som del af

projektet sammen med projektleder Lene

Birkner Nielsen desuden interviewe fire

familier, der deltager i projektet, og fire fra en

kontrolgruppe uden for projektet.

”Hele indsatsen vil selvfølgelig foregå i tæt

samarbejde med det personale, der i øvrigt

er omkring familierne,” understreger Tine.

Gundigt afsæt – og fremtidsønskerTine Pilgaard har som de øvrige i projektgrup-

pen arbejdet ihærdigt for at få projektet i

gang. Hun har 16 års erfaring som neonatalsy-

geplejerske og har været med-initiativtager til

afdelingens ’tidligt hjemmeophold’ for tidligt

fødte børn, ligesom hun har været med til

at udvikle og afvikle forældrecafé. Hun har

gennemført kommunikationsuddannelsen

’Den professionelle samtale’, og i januar 2016

færdiggjorde hun uddannelsen som sund-

hedsplejerske.

”Vi har store forventninger til projektet og

tror, vi kan imødekomme et behov hos både

forældre og børn,” siger hun. ”Vi glæder os til

at komme i gang med samarbejdet med fami-

lierne og til at udvikle samarbejdet med alle

involverede personalegrupper.”

Da Tanja Louise Duncker Lihn og

Kristian Sand Lihn tog fra bopæ-

len i SønderRind til hospitalet i

Viborg en kold novemberdag

sidste år, var det alene, fordi en jorde-

moder vurderede, at Tanja måske var

ved at udvikle en blærebetændelse og

derfor skulle testes. Men inden der var

gået et halvt døgn havde Tanja født de

ventede tvillinger: Sofia og Malthe.

Sofia kom gennem en almindelig

Kristian og Tanja Lihn med tvillingerne Sofia og Malthe (forrest).

Page 14: DSR midt nr. 1 2016

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SUNDHEDSPLEJE PÅ TVÆRS 14

fødsel til verden først; Malthes ankomst

var som en sædefødsel noget vanskeligere.

Sunde og raske var de - og vejede henholds-

vist 1690 og 1915 gram.

Personalet gav tryghedFødt 8 uger for tidligt var Sofia og Malthe i

fagsprog ’moderat tidligt fødte’ og blev derfor

sammen med Tanja indlagt på Afsnit for

nyfødte (neonathalafsnittet) på Regionsho-

spitalet, Viborg.

”I første omgang var det en stor og glæde-

lig overraskelse for os i maj sidste år at få at

vide, vi ventede tvillinger,” fortæller Kristian.

”Vi valgte ikke at få noget at vide om deres

køn og blev ekstra glade, da vi fik både en

dreng og en pige. Men det hele var da lidt

overvældende.”

Som nybagte forældre har de alene ros og

anerkendelse i forhold til forløbet på hospi-

talet.

”Det var en stor tryghed at have så dygtigt

personale omkring os,” siger Tanja. ”I begyn-

delsen skulle børnene jo overvåges hele

tiden i åben kuvøse, og for os var der meget,

der skulle læres: først at sondemade og så

skulle jeg gradvist i gang med amningen. Og

så var der jo også lige bleskift og at lære at

bade dem.”

Amningen fik Tanja efterhånden styr på

og sågar som synkronamning. Da DSR midt

er på besøg hjemme hos familien ca. to en

halv måned efter fødslen er det tydeligt,

hvordan børnene – og forældrene – trives.

Og Sofia vejer da 3710 gram, Malthe 4310

gram.

Den røde snor fulgte ikke medUnder opholdet på neonathal-afsnittet

tilbragte familien en tid i eget familierum, og

midt i december kom de på tidligt hjemmeop-

hold med kontrol på hospitalet to gangen om

ugen. 8. januar 2016 blev de udskrevet – ca. en

uge tidligere end den oprindelige termin.

”Det var SÅ dejligt endelig at komme hjem

i egne omgivelser og i gang med at få en

hverdag til at fungere,” siger Kristian. ”Men

vi var godt nok trætte; de skulle jo have mad

hver tredje time – 24-7.” Efter barselsorlov og

juleferie måtte han samtidig i gang med sit

daglige arbejde som tømrer.

”Jeg nød især roen,” fortæller Tanja. ”Men

jeg skulle så også i dagtimerne klare alt selv

– den røde snor følger jo ikke med hjem.”

En god begyndelseKristian og Tanja fremhæver, hvor meget

de kyndige sygeplejersker betød for dem

under opholdet. ”Vi lærte sygeplejerskerne

rigtig godt at kende; alle var så hjælp-

somme og dygtige til at lære os op, så vi

følte os trygge, da vi skulle hjem.”

Også sundhedsplejerskens indsats er

de glade for. ”Vi blev kontaktet allerede på

hospitalet, og siden har Dorthe Wieder-

holdt holdt godt øje med børnene og givet

os mange gode råd undervejs. Og ikke

mindst lært os at slappe af i forhold til, at de

vokser godt og trives.”

Efter hjemkomsten har Kristian produ-

ceret en 18 minutters video om hele forlø-

bet og opholdet på hospitalet – som en tak

til personalet.

Familien Lihn indgår nu som en del af

den kontrolgruppe, der skal interviewes

til projekt ”Sundhedspleje på tværs” – et

projekt med fokus på tværsektorielt sam-

arbejde i Viborg, der skal styrke forældre til

moderat tidligt fødte børn i overgangen fra

hospital til eget hjem.

Nyfødte Sofia (tv) og Malthe – og to en halv måned senere ...

Page 15: DSR midt nr. 1 2016

15

På oversygeplejeske Maria Brinck

Krogs kontor er stemningen intens og

løftet. Rundt om bordet er projekt-

gruppen bag ’Sundhedspleje på tværs’

samlet. Det et-årige projekt er med afsæt i en

bevilling fra Trygfonden netop skudt i gang.

”Vi er overbeviste om, vi kan lære rigtig

meget af hinandens tilgange og dagsord-

ner, når det gælder om at give de moderat

tidligt fødte børn og deres familier den bedst

tænke lig start på livet – og styrke forældrene

optimalt i overgangen fra hospital til eget

hjem,” siger Karen Stenstrup, ledende sund-

hedsplejerske i Viborg Kommune.

”Vi har oparbejdet særlig viden i hver vores

sektor: i den kommunale sundhedspleje har

vi fokus på sundhedsfremme i forhold til

raske børn, på hospitalet er man eksperter på

syge børns behov, men når vi lægger vores

viden sammen, kan vores indsats og alle løf-

tes i det faglige niveau,” understreger hun.

Ud af gråzonenProjektleder Lene Birkner Nielsen, klinisk

sygeplejespecialist, Børn og Unge Hospitals-

enheden Midt forklarer, at en tilskyndelse

til projektet var den opdagelse, at gruppen

af moderat tidligt fødte (uge 32-37) havde et

større behov for støtte end forventet.

Dette blev klart i forbindelse med den

forrige sundhedsaftales fokus på de mest

sårbare tidligt fødte (før uge 32).

”De ekstremt tidligt fødte børn får særlig

opmærksomhed, men moderat tidligt fødte

børn, der udgør 90 % af alle tidligt fødte,

befinder sig i en gråzone, og det er dem

’Sundhedspleje på tværs’ vil tilgodese, ”uddy-

ber Lene. Projekttilbuddet er afgrænset til

børn født 3-8 uger for tidligt.

Perspektiver på længere sigtOversygeplejerske Maria Brinck Krog ser

mange perspektiver i projektet:

”Giver projektet belæg for en særlig ind-

sats, er det tanken at brede tilbuddet ud til at

gælde alle familier med moderat tidligt fødte

også i Skive og Silkeborg kommuner, som

vores afsnit som del af Hospitalsenheden

Midt dækker.” Hun ser også projektsund-

hedsplejerskens delte ansættelse mellem

kommune og region som et muligt fortsat

samarbejde og understreger:

VI KAN LÆRE AF HINANDENLedende sundhedsplejerske i Viborg Kommune, Karen Stenstrup, og oversygeplejerske Maria

Brinck Krog, Børn og Unge Hospitalsenheden Midt, ser mange perspektiver i det fælles nye projekt

’Sundhedspleje på tværs’.

”Hvem ved: Måske kan vores erfaringer

blive til glæde for moderat tidligt fødte over

hele landet og ’Sundhedspleje på tværs’

udvikles til et generelt tilbud.”

• Moderat tidligt fødte er børn født 3-8 uger før termin.

• ’Sundhedspleje på tværs’ er et 1-årigt projekt i tværsektorielt sam-arbejde mellem Sundhedsplejen i Viborg Kommune, Afsnit for nyfødte (neonathalafsnittet) og Afsnit for Kvindesygdomme og barslende, Regionshospitalet Viborg.

• En projektsygeplejerske ansat i en delestil ling mellem kommune og re-gion skal være bindeled for familier med moderat tidligt fødte i overgan-gen mellem hospital og hjem.

SUNDHEDSPLEJE PÅ TVÆRS

Projektgruppen bag ”Sundhedspleje på tværs” består af: (Bagest fra v.) Oversygeplejerske Maria Brinck Krog, Børn og Unge HE Midt, ledende sundhedsplejerske i Viborg Kommune, Karen Stenstrup, projektsundhedsplejerske Tine Pilgaard og faglig koordinator Jette Bering, Sundhedsplejen Viborg Kommune. (Forrest fra v.) Projektleder Lene Birkner Nielsen, klinisk sygeplejespecialist, afdelingssygeplejerske Karin Hallum, Afsnit for nyfødte HE Midt, og Lise Eiskær, afdelings-sygeplejerske Patienthotellet HE Midt.

Page 16: DSR midt nr. 1 2016

16

En god sygeplejefaglig

historie fra MIN ARBEJDPLADS

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MENINGER I MIDT

Midtjyske sygeplejersker besluttede på generalforsamlingen

27. oktober 2015 debatoplægget ”Sammenhold, sparerunder og

syge plejefaglige historier”. Kredsen har derfor fokus på gode sygeplejefaglige historier, der kan ”være til inspiration og læring for sygeplejerskekolleger

og beslutningstagere”.

Du kan fortælle fra DIN arbejdsplads på kredsens hjemmeside

dsr.dk/kredse/midtjylland/fag/bidrag. Efter 1. maj 2016 trækkes lod mellem alle bidrag om tre købmandskurve

til tre arbejdspladser.

Rent fagligt har min arbejdsplads været omfattet af projekt: ’Sikker Psykiatri,’ og hos os har vi haft fokus på at nedbringe tvang. Vi har eksempelvis alle været på kursus i deeskalering, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil gøre en positiv forskel hos os. Deeskalering er en proces, vi som personale kan benytte i akutte, tilspidsede situationer, hvor patienten understøttes i at falde til ro gen-nem kommunikative teknikker, og hvor personalet fokuserer på at have kontrol over situationen og ikke patienten. Teknikkerne styrker vores faglighed, og vi nåede det mål, som vi satte os for nedbringelse af tvang i

2015, hvilket naturligvis er positivt for både personale og patienter.

Overordnet set er jeg optaget af kommunikation. Vi er en sektor under pres med mange forandrin-ger, og derfor arbejder jeg på, at vi får fokus på

en anerkendende og respektfuld kommuni-kation mellem hinanden på alle niveauer. Selvom vi er meget forskellige mennesker,

skal vi huske på, at vi er fælles om at løse den samme opgave. Det er tyde-ligt, at vi lykkes bedst dér, hvor vores

kommunikation er god.”

Mette Nielsen, tillidsrepræ-sentant, O1, Regions-psykiatrien Horsens

16

Page 17: DSR midt nr. 1 2016

17

Vi har været igennem en periode med fusion mellem vores to ortopædkirurgiske afdelinger, der begge hænger sammen med ambulatoriet og patienthotellet.

Det udfordrer selvfølgelig fagligheden, og det har været en intention, at vi skulle bevare det gode psykiske arbejdsmiljø og højne den sociale kapital. Medarbejdere har kunnet komme med deres bekymringer undervejs, som så løbende er blevet samlet op under særlige tema-dage og fusionsmøder. Vi har som medarbejdere dermed været med i processen inden selve fusionen; vi har med andre ord forsøgt at være på forkant.

Gennem fokus på kommunikation har vi arbejdet på at give plads til hinanden og at anerkende forskel-

lighed som en styrke. Det har bl.a. drejet sig om at give konstruktiv feedback, men også at turde tage

konflikter undervejs, som vi så på personalemøder har samlet op på.

Vi har forskellig holdninger pga. forskel-lige arbejdsgange og plejeformer. Nu er vi så langt, vi tør anerkende forskelligheder

og undre os over hinanden. Det giver videndeling og faglig udvikling – løfter

os i flok.”

Mette Nielsen, arbejdsmiljø-repræsentant, Ortopæd-kirurgisk afdeling/

ambulatoriet, Regions-hospitalet Silkeborg

Sidste forår gennemførte vi et projekt på afdelingen, hvor vi undersøgte patienters oplevelse af at være indlagt til operation og den patientkontakt, vi tilbyder. Vi havde en ide om, hvad der betød noget for patienternes oplevelse fx ventetid, støj mm, men reelt vidste vi det jo ikke.

Det viste sig, at de fysiske forhold betød meget lidt i sig selv; her var det afgørende, om patienterne fik en forklaring på forholdene. Det altafgørende viste sig derimod at være, om patienterne oplevede nærvæ-rende og imødekommende kontakt.

Undersøgelsen har ikke medført ændringer i forhold til fx retningslinier, men har skærpet vores opmærk-

somhed mod betydningen af kontakten med hver enkelt patient, så vi ikke fløjter afsted med det pri-

mære mål at afvikle dagens opgaver. Effektivitet er i dagens sundhedsvæsen næsten blevet et

kvalitetsmål i sig selv, men undersøgelsen viste os, at det egentlige kvalitetsmål for

patienterne langt mere drejer sig om, at vi møder dem som mennesker, der

skal igennem en given proces med behandling og pleje.”

Helene Weng Olesen, tillids-repræsentant, Anæstesi

Opvågning, , Regions-hospitalet Randers

17

Page 18: DSR midt nr. 1 2016

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg FAGNYT 18

I løbet af sidste år og foråret har kreds­

formand Anja Laursen sammen med en

kredsnæstformand og en af kredsens

fagpolitiske konsulenter banket på døren

til møder med borgmestre og forvaltnings­

chefer i 11 kommuner i Region Midtjylland.

”Vi har gennemført en runde med

besøg i kommunerne, fordi vi tror på,

at dialog med beslutningstagere giver

mening i forhold til at sætte sygeplejens

udvikling i det nære sundhedsvæsen på

dagsordenen,” siger Anja Laursen.

Kredsen har besøgt Horsens, Ikast­

Brande, Lemvig, Norddjurs, Syddjurs,

Silkeborg, Randers, Skive, Samsø, Holstebro

og Aarhus. I 2014 besøgte kredsen også tre

af disse kommuner samt Ringkøbing­Skjern.

Sygepleje på dagsordenen”I vores drøftelser med politikere og embeds mænd er temaerne de samme alle steder: opgaverne i det nære sund-hedsvæsen, herunder lighed i sundhed, faglig kvalitet og ikke mindst ressourcerne hertil,” fortæller Anja Laursen. ”Og så har vi været interesseret i at blive klogere på, hvad der optager borgmestrene.

Vi sætter også fokus på de lokale bud­

getter, og trods presset på kommunernes

ressourcer, fastholder vi, at det KAN svare

sig at ansætte sygeplejersker.

Løn og ansættelsesvilkår er naturligvis

også oplagte emner, vi drøfter i tillæg til

budgetterne, ligesom vi peger på, at ud­

dannelse og kompetenceudvikling SKAL

kommunerne tage alvorligt.”

Anja Laursen understeger, at dialoger­

ne vil fortsætte. ”Alle kommuner har været

meget imødekommende – og inviteret os

på genbesøg i 2016.”

Kredsen er nu i færd med at planlægge,

hvorledes der skal følges op på besøgene.

I DIALOG MED MIDTJYSKE BORGMESTRE

Billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst,Kredsen har besøgt 12 kommuner og talt sygeplejens sag.

Kredsformand Anja Laursen og kredsnæstformand Susanne Lindberg på vej til dialogmøde med Randers Kommune.

Page 19: DSR midt nr. 1 2016

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg FAGNYT 19

I forlængelse af debatoplægget ”Sammenhold, sparerunder og sygepleje­

faglige historier,” der blev vedtaget på generalforsamlingen i efteråret 2015,

sætter kredsen fokus på gode sygeplejefaglige historier, der kan være til

’inspiration og læring for sygeplejerskekolleger og beslutningstagere’.

”Vi vil med indsamling og formidling af de gode sygeplejefaglige histo­

rier fra arbejdspladserne være med til at udbygge de argumenter, vi har

for sygeplejens sag,” siger kredsformand Anja Laursen.

”Det er netop beretningerne fra hverdagen om sygeplejens betydning,

der gør indtryk på de beslutningstagere og arbejdsgivere, der jo sætter

rammen for udøvelsen af faget. Og så har historiefor­

tælling også stor betydning for, at vi sygeplejersker

kan inspirere hinanden på tværs af arbejdspladser

og sektorer i forhold til at udvikle faget.”

Indsamlingen blev lanceret for tillids­ og

arbejdsmiljørepræsentanter på Kreds Midt Træf i

januar 2016, og nu er der oprettet en særlig tema­

side på kredsens nye hjemmeside, hvor bidragene

kan indsendes: dsr.dk/midtjyllandd/fag/bidrag. Her

finder du også et opslag om initiativet, der kan deles

eller printes og hænges op på arbejdspladsen.

FORTÆL EN GOD SYGE- PLEJEFAGLIG HISTORIE FRA DIN ARBEJDSPLADS

Hvordan kan du bidrage?

FÅ RÅD OG VEJLEDNING AF NYANSATTE KONSULENTERI DSR, Kreds Midtjylland er kredsens faglige

konsulenter opdelt i to teams, der varetager

medlemmers interesser i hhv. den vestlige

og østlige del af kredsen. Fra starten af 2016

har begge teams fået tilgang af en ny faglig

konsulent.

Helene Firouzian blev i 2015 ansat i et

vikariat i team MidtVest og fra 1. januar 2016

fastansat til at varetage medlemshenven­

delser fra sygeplejersker ansat i Hospitals­

enheden Vest, Silkeborg Kommune, landets

læbe­gane­spalte konsulenter samt ansatte

i administrative stillinger i regionshusene i

Holstebro og Viborg. Forud for sin ansættel­

se i kredsen var Helene ansat som patientvej­

leder i Region Syddanmark.

Fra FTR-suppleant til faglig konsulentJane Knudstrup har siden årsskiftet været

tilknyttet team MidtØst. Jane har ansvaret

for at rådgive medlemmer fra Regions­

hospitalet Randers og Akutklinikken i Grenaa.

Derudover vejleder hun sygeplejersker

ansat i Randers, Horsens eller Norddjurs

Kommune eller på én af kredsens hospices.

Tidligere arbejdede Jane som FTR­suppleant

på Aarhus Universitetshospital.

Du kan bidrage via kredsens hjemmeside – og deltage i lodtrækning om en købmandskurv til din arbejdsplads

På kredsens hjemmeside er der oprettet en særlig temaside dsr.dk/midtjyl­

land/fag/bidrag. Her kan du bidrage med en sygeplejefaglig historie fra

DIN arbejdsplads.

Du kan fx give jeres bud på, hvad der er det væsentligste, der er sket

i sygeplejen for dig og dine kolleger den seneste tid. Du kan berette om

projekter, initiativer eller nye samarbejder, der har løftet jeres faglighed. Du

kan også fortælle om pres på jeres faglighed, og hvordan I arbejder med

at løse dén udfordring i dagligdagen.

Skriv jeres historie senest 1. maj. Så deltager I i lodtrækningen om tre

købmandskurve til tre af de arbejdspladser, der har bidraget. Vinderne får

direkte besked medio maj.

Faglige konsulenter

Jane Knudstrup

(tv) og Helene

Firouzian.

LÆS 3 MIDTJYSKE HISTORIERLæs tre midtjyske syge­

plejerskers sygeplejefag­

lige historier fra deres

arbejdspladser s. 16.

Page 20: DSR midt nr. 1 2016

20

Siden nu 76­årige pensionerede

sygeplejerske Else Gøbel i

2002 takkede farvel som leder

på plejecenteret Beringshaven

i Holstebro og gik på efterløn,

har hun levet et aktivt seniorliv.

At deltage i Aflastnings­ og vågetjenestens

arbejde i Stuer, hvor hun bor, er et af

gøremålene.

Mening i livet”Det var en stor omvæltning at holde op

med at arbejde. Pludselig var der ingen, der

ventede på mig og det, jeg kan,” fortæller

Else Gøbel. ”Jeg er glad for at læse og glad

for haven, men faktisk kedede jeg mig lidt

og savnede at kunne være med i noget, der

gav mening – ikke mindst for andre.”

Det ændrede sig, da en anden pensio­

neret sygeplejerske inviterede hende med

til et informationsmøde om den dengang

nydannede Aflastningstjeneste. ”Jeg

meldte mig med det samme,” fortæller

Else, der har været aktiv lige siden.

Aflastningstjenesten blev oprettet i 2002

under Menighedsplejen ved kirker i Struer

på initiativ af sygeplejerske Jette Forbech i

tæt samarbejde med kommunen. Formålet

er at aflaste pårørende, som passer alvorligt

syge i hjemmet. I 2009 blev Vågekorpset

oprettet som et supplement, hvor de frivil­

lige kvinder med erfaring i omsorg og sam­

vær tilbyder at tage ud i eget hjem eller på

plejehjem for at støtte de døende og deres

pårørende. I dag er de 12 aktive i tjenesten,

heraf fem sygeplejersker.

Tilbyder trøst i ensomheden”Jeg er oftest ude som vågekone, for jeg

vil helst bidrage i kortere, akutte forløb,”

fortæller Else.

”Det er min oplevelse, at vi med vores

faglige baggrund kan tilbyde de døende

fred og trøst i den ensomhed, det er at dø.

For de pårørende er der nok lidt et åg, der

lettes, når vi kommer.”

Else understreger, at der ikke er tale om

at gå fagpersoner i bedene, men at udvise

en hjælpsomhed, hvor der er behov for

det.

”Jeg synes, at det at vi som mennesker

tager os af hinanden, er avlet væk med

den stigende individualisering. Så her

har den frivillige indsats en vigtig rolle at

spille.”

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen20 ØJEBLIKKE

Page 21: DSR midt nr. 1 2016

2121

Else Gøbel på besøg med

Aflastnings-tjenesten hos

Bente Poulsen og hendes mand Villy.

Bente er halv-sidet lammet.

"Jeg vil stadig gerne gøre gavn."

Page 22: DSR midt nr. 1 2016

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MIN VEJ I FAGET

For konsultationssygeplejerske May­Britt Stage har ønsket om øget selvstændighed vist sig som den røde tråd gennem et aktivt arbejdsliv.

D ykker man ned i 54årige May-Britt

Stages CV, vil man bl.a. finde ansættel-

ser i psykiatrien, i hjemmesygeplejen,

som afdelingssygeplejerske på et forsorgs-

hjem og siden 2009 som konsultations-

sygeplejerske i Holstebro. Tiden i hjemme-

sygeplejen tilmed krydret med flere år som

fællestillidsrepræsentant. En kasket der dog

til sidst blev for tung at bære, da May-Britt ikke

længere kunne forsvare de tiltagende bespa-

relser og omstruktureringer på området.

”Jeg kunne ikke længere stå inde for de

beslutninger, der blev taget. Det skyldes nok

min retfærdighedssans. Jeg er ældst i en

søskendeflok, og jeg kan måske også derfor

hverken please, lyve eller holde mund. Til sidst

blev det simpelthen for meget,” forklarer hun.

En matros i vejen”Jeg havde måske i virkeligheden en helt naiv

tilgang til sygeplejefaget, da jeg søgte ind. Mit

ønske var at hjælpe andre mennesker. Gerne

i udlandet. Men så kom der en matros i vejen,”

griner May-Britt Stage med tanke på matro-

sen Per, der siden blev ægtemanden Per. De

mødtes, da May-Britt læste på sygeplejesko-

len i Herning, blev kærester og har nu to døtre

og to børnebørn sammen.

Gennem tiden på sygeplejeskolen fik May-

Britt dog et mere nuanceret billede af, hvor

sygeplejen kunne drive hende hen. En rejse,

der slutteligt har ført hende til hjertet af Hol-

stebro, hvor hun nu arbejder som konsultati-

onssygeplejerske hos en praktiserende læge.

Spirende selvstændighedListen over May-Britt Stage arbejdsopgaver

i klinikken er alenlang. ’Sårpleje’, ’vaccina-

SELVSTÆNDIGHEDEN TILTALER MIG

tioner’, ’operationsassistance’, ’børneunder-

søgelser’, ’blodprøvetagning’ og ’sundheds-

fremme- og forebyggelsessamtaler’ står bl.a.

opført. Hver onsdag er hun udekørende

sygeplejerske blandt de patienter, der ikke

selv kan komme på klinikken. Konsultatio-

ner med kronikere fylder en stor del af kli-

nikdagene, der kan tælle op til 30 patienter

på én dag.

”Hvis jeg eksempelvis oplever en diabeti-

ker, der ikke selv tager ansvar for sit liv og sin

behandling, så er jeg ikke sen til at fortælle

ham, hvad det kan få af konsekvenser. Det

er vigtigt for mig, at patienterne selv tager

ansvar for deres sygdom, og derfor er min

opgave at orientere om sygdommen og even-

tuelt følgesygdomme. Derfor skal patienten

også selv være med til at sige, hvad målet for

22

På May-Britt Stages klinikkontor i Holstebro er det muligt for kon-sultationssyge plejersken at varetage en bred vifte sygeplejeopgaver.

Page 23: DSR midt nr. 1 2016

Konsultationssygepleje i fremtidenBlandt mange emner drøfter sygeplejer-

skerne også fremtiden for konsultationssy-

geplejen.

”Der er ingen tvivl om, at mange læger

skeler til bundlinjen, når de ser på perso-

nalesammensætningen i en klinik. Nogle

klinikker forsøger at rekruttere social- og

sundhedsassistenter, og det er en udvikling,

vi ikke billiger, da vi mener, vi som uddannet

faggruppe har et andet overblik og en uddan-

nelse, der ser på det hele menneske. Vi er

uddannet til at varetage komplekse problem-

stillinger hos vores patienter, og selvom vi har

tæt samarbejde med klinikkens læge, så træf-

fer vi ofte selvstændige beslutninger efter

generelle anvisninger fra lægen. Dette giver

det bedste grundlag for at yde den bedste

sygepleje til de patienter, vi har at gøre med,”

mener May-Britt, der senere på året kan fejre

sit 30års jubilæum som sygeplejerske.

slået an til en organisatorisk karrierevej sup-

plerende det daglige arbejde.

I 1995 var hun ansat i hjemmeplejen i

Holstebro Kommune og blev i forlængelse

af sikkerhedsrepræsentantjobbet også

psykisk førstehjælper for sine kolleger. Siden

tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsen-

tant for kommunens sygeplejersker i årene

2001-2006.

”Det er i sandhed at balancere på et

knivsæg, når man er fællestillidsrepræ-

sentant. Man skal være loyal over for både

sin ledelse og sine kolleger. Og for mig har

det været vigtigt at have mig selv med hele

vejen. Da jeg til sidst ikke mente, det var

muligt, skiftede jeg job,” fortæller hun. Herfra

prøvede hun kræfter med et job som afde-

lingssygeplejerske, inden hun i 2009 endte

hos praktiserende læge Christian Thomsen.

Netværk for konsultations sygeplejersker”Jeg må jo nok erkende, at min karrierevej

afslører et voksende behov for stigende

selvstændighed, og måske er det netop der-

for, at jeg trives så godt i mit nuværende job

som konsultationssygeplejerske,” fortæller

May-Britt.

”Jeg synes virkelig, det er rart, vi er en lille

klinik. Vi kender vores patienter godt. Ofte

i generationer. Det er en gave at kunne yde

så meget omsorg, nærhed og sygepleje for

patienterne,” fortæller May-Britt.

Den eneste ulempe ved den store selv-

stændighed er manglen på sygeplejerskekol-

leger. Men det har May-Britt søgt en løsning

på ved at være én af initiativtagerne til at

samle Holstebro Kommunes konsultati-

onssygeplejersker. De er nu en gruppe på

omkring 14 sygeplejersker.

”Vi har egen Facebook-gruppe og mødes

to gange årligt for at drøfte faglighed og

opgaver. Mindst én gang om året forsøger

vi enten at planlægge et fælles oplæg eller

fælles undervisning. Men vi bruger også

hinanden til at sparre med løbende, og jeg

tror på, det styrker vores faglighed,” fortæller

May-Britt.

MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden.

SELVSTÆNDIGHEDEN TILTALER MIG

May­Britt Stage (th) og studiekammerat Marianne Sand foreviget i glædesrus efter anatomieksamen. Siden veninderne blev færdiguddannet i 1986 har May­Britt været ansat i hospitalspsykiatrien i Hol­stebro og Herning indtil 1993, hvorefter hun arbejdede i hjemmeplejen i Struer og siden 1995 i Holstebro Kommune. Fra 2006 blev hun afdelingssygeplejerske på sygeafdelingen af et forsorgshjem i Holstebro, inden hun i 2009 fik arbejde som konsultationssygeplejerske.

MAY-BRITT STAGE

deres behandling er,” fortæller May-Britt med

ivrig gestikulation.

FTR på godt og ondtMay-Britts tidligere leder i Holstebro Kom-

mune gennemskuede hurtigt, at hun havde

fået en medarbejder med markante holdnin-

ger, og derfor bad hun May-Britt om at blive

sikkerhedsrepræsentant. Derfra var tonen

23

Page 24: DSR midt nr. 1 2016

Vind en biografoplevelse for to personerHvordan bør et akut og kronisk sår renses ifølge Center for Kliniske Retningslinjer?

Med sterilt vand? Med vand og sæbe? Med vand fra vandhanen?

Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR­koden på denne side. Frist: 3. april 2016.

TILBAGEBLIK MED FOKUS PÅ DETALJEN

To sygeplejersker tilser et sår på en patient indlagt på det davæ-rende Hornsyld Sygehus (Årstal

ukendt). Sygehuset blev senere et medicinsk/efterbehandlings- og

fysiurgisk genoptræningssygehus for Vejle og Horsens, inden det

efter følgende fungerede som psykiatrisk amtsplejehjem.