du kan ændre verden - én folder ad gangen

16
DU KAN ÆNDRE VERDEN - én folder ad gangen! Trin-for-trin guide Resultatbaseret aktivisme Mød 4 topuddelere Professionelle tips & råd

Upload: anima

Post on 22-Jul-2016

227 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

At uddele foldere om dyrenes forhold i det industrielle landbrug er noget af det mest effektive du kan gøre for at hjælpe dyrene. Læs vores folder og få alle de bedste pro-tips om at blive den mest effektive fortaler for dyrene! Produceret af www.dyrenesalliance.dk

TRANSCRIPT

DU KAN ÆNDRE VERDEN- én folder ad gangen!

• Trin-for-trin guide • Resultatbaseret aktivisme

• Mød 4 topuddelere• Professionelle tips & råd

Alle mennesker, unge som ældre, har rig mulighed for at hjælpe dyrene. En af de mest effektive måder vi kan hjælpe dyrene på er at uddele foldere, der oplyser om dyrenes forhold og de moralske problemstillinger omkring landbruget.

Der er forskellige tilgange til at uddele foldere, og nogle er mere effektive end andre. Denne guide er tænkt som en hjælp og inspiration til aktivister, som virkelig ønsker at gøre en forskel for dyrene, og skabe massiv forandring ved at uddele foldere.

Dyrenes frihed er vor tids ubetinget vigtigste moralske spørgsmål. Det skyldes det enorme antal dyr i industrien, og omfanget af deres lidelser som nærmest er ubegri-beligt. Hvis vi ønsker en bedre og mere retfærdig verden, er vores vigtigste opgave at give dyrene deres frihed. Vi må beskytte dem med rettigheder, der kan sikre dem mod den grådige og voldsomme udnyttelse, som de udsættes for i dag.

Det 18. århundrede var begyndelsen på vores demokratiske system. Det 19. århundrede afskaffede lovligt slaveri i den vest-lige verden. Det 20. århundrede afskaffede børnearbejde, gjorde børnemishandling strafbart, gav kvinder stemmeret og gjorde sorte menneskers rettigheder mere vidtrækkende. Hvis vi alle gør en betydelig indsats, så vil det 21. århundrede blive det århundrede hvor dyrene får deres frihed, og alle der kæmper for dyrene vil have en plads i historien som en aktiv del af den vigtigste frigørende bevægelse i vores århundrede.

Hvis vi skal opnå succes, må vi lægge vores energi hvor den gavner mest, og bruge de mest effektive metoder til at påvirke folks indstilling til dyrene. Sammen kan vi få omsorg og engagement for dyr til at sprede sig som ringe i vandet. I denne folder finder du infor-mation om folderuddeling, herunder hvorfor folder-uddeling er så vigtigt, og hvordan man uddeler foldere mest effektivt.

Tak for din tid og dit ønske om at hjælpe dyrene!

Tak fordi du er aktiv for dyrene

HVORFOR BØR MAN DELE FOLDERE UD?

FOLDERE RAMMER BREDT OG HURTIGT!Én grund er at man kan sprede sit budskab til rigtig mange mennesker på meget kort tid. Det tager kun sekunder at give en forbi-passerende en folder. Folderen indeholder en masse information, som du ellers ville skulle bruge lang tid på at præsentere for folk.

Samtidig kan folk bladre frem og tilbage i folderen, og argumenterne bliver derfor præsenteret i folks eget tempo. Folderen indeholder også billeder, som kan være med til at fastholde folks opmærksomhed og gøre dem mere følelsesmæssigt engagerede.

FOLDERE VIRKER MERE OVER-BEVISENDE!Studier har vist at folk generelt bliver mere overbeviste af noget de læser, end noget de får fortalt. De vil derfor være mere tilbøjelige til at acceptere informationen i en folder, end information du fortæller dem. Det kan skyldes, at folk ikke kan lide at føle sig under-legne og tabe ansigt. De vil derfor generelt være mere tilbøjelige til at gå i forsvarsposi-tion, hvis de diskuterer med folk, end hvis de læser informationer alene.

At dele foldere ud er noget af det absolut mest effektive man kan gøre for at hjælpe dyrene – udover at blive vegetar eller veganer.

Der er mange interessante former for aktivisme, men hvis vi er seriøse omkring at hjælpe dyrene, så skylder vi dem at overve-je, hvordan vi kan gøre den største forskel. Folderuddeling er rimeligvis den bedste form for aktivisme, og det er der mange grunde til.

FOLDERE ER EFFEKTIVE!En amerikansk undersøgelse viste, at hver gang aktivister uddelte to foldere på et ameri-kansk universitet, reddede det i gennemsnit ét dyrs liv. Man kan ikke ukritisk overføre de resultater til danske forhold, men det står klart, at foldere er effektive. Selv hvis man antager, at en folder i Danmark kun er halvt så effektiv, så betyder det stadig, at du kan redde et dyrs liv ved at dele foldere ud i nogle minutter. Tænk hvor stor en forskel du kan gøre på et par timer.

Hvis folk accepterer dine argumenter, så taber de en diskussion, og det kan få dem til at føle sig underlegne. Når de læser informa-tionen, så føler de derimod at de uddanner sig, og selv har ansvaret for at de bliver kloge-re. Når de accepterer de skriftlige argument-er, så føler de, at det er deres egen beslutning baseret på deres egne overvejelser.

FOLDERUDDELING KRÆVER INGEN PLANLÆGNING!En anden god ting ved folderuddelinger er, at det kræver meget lidt planlægning og har meget få omkostninger. Det gælder bare om at fylde tasken med foldere og tage et sted hen, hvor der er mennesker. Mange andre aktiviteter kræver betydelig planlægning og/eller indkøb. Det er tid som man kunne have brugt på at dele foldere ud og gøre en hånd-gribelig forskel for dyrene. Ved at dele foldere ud, spilder du ikke din tid, og kan bruge alle dine aktive timer på at gøre en forskel for dyrene.

FOLDERE HOLDER SIG TIL POINTEN!En sidste ting ved foldere er at argumenterne bliver præsenteret hensigtsmæssigt hver gang. Når man diskuterer med folk har de en tendens til at skifte emne lige så snart de føler sig usikre, og folk springer ofte fra ét emne til et andet.

Det kan gøre det svært at præsentere til-strækkelige argumenter på en hensigtsmæs-sig måde, fordi folk overdynger dig med spørgsmål og ofte ikke lader dig argumentere færdig før de stiller nye spørgsmål. Når de læser en folder har de ikke mulighed for de samme krumspring, og må i stedet læse argumenterne til ende ét ad gangen.

Samtidig kan man ikke provokere en folder, og argumenterne bliver derfor altid lige gennemtænkte, rolige og afmålte uanset hvor flabet personen er.

Jeg hedder Louise Sørensen, og jeg er 23 år gammel. Når jeg ikke har hovedet i studiebøgerne eller deler foldere ud, kan jeg godt lide at brænde min energi af på crossfit. Derudover elsker jeg at tilbringe tid med mine venner – om det er i parken, i baren eller over en kop kaffe.  Jeg er opvokset på landet, hvor vegetar var et fremmedord. På et tidspunkt begyndte jeg alligevel at opsøge infor-mation om industrilandbruget, og jeg ønskede at dele det jeg fandt med andre mennesker. Derfor blev jeg enormt glad, da jeg mødte Dyrenes Alliance på Roskilde Festival. Det var rigtigt fedt, at møde en hel forening af ligesindede. Kort tid efter begyndte jeg at være aktiv. Jeg husker tydeligt min første folderud-deling; jeg var ret nervøs og bange for at folk ville synes, jeg var kikset. Det gik hurtigt over, for hvor ofte tænker man lige, at folk der deler foldere ud er kiksede? Jeg vil råde nye aktive til at tage ja-hatten på, når de er på gaden.

Det bliver langt lettere – for ikke at nævne sjovere – hvis man bare kaster sig ud i det med højt humør og energi.

Mød Louise

Der findes mange forskellige materialer man kan dele ud, og hvilke materialer der er bedst egnede kommer an på omstæn-dighederne.

Folk reagerer forskelligt på forskellige tilgange og materialer. Hvis du forsøger at overbevise en ven, så vil du kende vedkom-mende godt nok til at kunne skræddersy din tilgang til netop den person. Hvis du derimod deler foldere ud til almindelige mennesker i offentligheden så rammer du en langt bredere vifte af mennesker, og det er derfor vigtigt at bruge materialer som rammer bredt, og har den størst mulige effekt på den gennemsnitlige dansker. Budskabet skal så at sige være spiseligt for almindelige mennesker.

Materialet bør have en oplysende frem for en anklagende tone, og det er vigtigt at teksten ikke bliver for tung og svær at læse. Her er Dyrenes Alliances 20 siders farvefolder ’Du Kan Stoppe Dyremishandling’ et rigtig godt

bud. Folderen er designet med omtanke, efter afprøvede principper, og er rettet mod den gennemsnitlige dansker. Folderen starter med positive billeder der vækker folks empa-ti og gør dem interesserede.

HVAD BØR MAN DELE UD?

Dyrenes Alliancewww.dyrenesalliance.dk/veg

DU KAN STOPPEDYREMISHANDLING

Jeg hedder Jason og læser samfundsvidenskab på RUC. Jeg voksede op uden for Chicago i USA og flyttede til Danmark i starten af 2011 efter jeg havde fundet mig en dansk kæreste.

Jeg blev aktiv for dyrene efter jeg så en video fra PETA mens jeg gik i gymnasiet i USA. Da jeg så hvordan dyrene bliver behandlet begyndte jeg at være aktiv med PETA. Da jeg flyttede til Danmark havde jeg stadig lyst til at gøre noget for dyrene. Jeg ledte på Facebook og fandt Dyrenes Alliances aktivgruppe.

Derefter begyndte jeg at uddele foldere og lave mere med organisationen. I dag er jeg lokal- koordinator i København Nord og uddeler foldere dagligt.

Jeg opfordrer nye aktivister til ikke at være bange for at gå op til folk, sige “info om at hjælpe dyr” og give dem en folder. Det er meget sjældent at folk selv kommer og tager en folder så det er dig der skal tage initiativet.

Mød Jason

Derefter introduceres læseren for de grufulde forhold i produktionen, og det bliver forklar-et hvorfor det ikke er godt nok bare at købe økologisk.

Der bliver i den forbindelse slået et ekstra slag for kyllingerne som udgør over 75 % af de dræbte dyr i landbruget. Når dyrenes forhold er slået fast så normaliserer folderen vegetarisme/veganisme ved at vise hvordan mange kendte og respekterede mennesker er veganere.

Det slås også fast at veganisme ikke er usundt men i stedet godt for din krop. Til sidst viser folderen hvordan man nemt kan blive vege-tar/veganer. Der fortælles om alternativer til kød, hvor man kan købe dem, og der gives måltidsforslag og links til grønne opskrifter. ’Du Kan Stoppe Dyremishandling’ er fuld af bill eder der styrker folks empati, og er skrevet i et letlæseligt sprog, så ingen tabes på gulvet. Det er derfor en folder, der funger-er godt i næsten alle sammenhænge.

ATTITUDE PÅ GADENNår du uddeler foldere er din udstråling vigtig. Hvis du virker negativ eller utilnær-melig går folk i en bue uden om dig. Selv hvis de tager imod en folder, så er chancen for at de rent faktisk læser den meget lille. Hvordan du møder folk er afgørende for hvor mange folk der tager imod folderen, og hvor mange af dem der rent faktisk læser den. Du bør derfor altid være smilende og venlig. Vær et lyspunkt i folks dag frem for en irriterende forhindring. Hvis du formår at gøre folks dag bare en lille smule bedre, så øges chancerne for at de læser folderen, og de vil være mere positive overfor ”sådan nogle som os” i fremtiden.

Et gammelt ordsprog hævder: ”Smil til verden og den smiler igen”. Det kunne ikke være mere sandt, når man deler foldere ud. Store smil bliver som regel belønnet, og det gør det betydeligt sjovere at dele foldere ud. Hvis folk er irriterede og smågnavne så vil en positiv indstilling også være med til at holde din kampgejst oppe. Hvis du er frisk og ener-gisk, vil mange flere tage imod din folder, og chancen for at de læser den øges.

KROPSSPROG ER VIGTIGTHvordan du bevæger dig er også vigtigt for din succes med folderuddeling. Det er vigtigt at være synlig i gadebilledet. Hold dig i bevægelse og sørg for at folk får øje på dig. Hold folderen udstrakt mod folk og se dem i øjnene. Jo mere synlig du er for folk, desto større er sandsynligheden for, at de tager imod en folder. Vær ikke bange for at blokere folks gang. Du skal naturligvis ikke forhindre dem i at gå forbi dig, men det kan godt betale sig at stille sig i vejen, så de bliver nødt til at gå udenom dig – selvfølgelig med et stort smil. Folderuddelinger er sjovere, hvis man bevæger sig, og bruger sin krop meget. Det holder modet oppe, og det garanterer at folk lægger mærke til én. Desuden synes folk generelt, at det er sjovt hvis man fjoller lidt rundt. Dermed øges chancen for at folk tager imod folderen.

HVAD SIGER MAN TIL FOLK?Der er mange muligheder for hvad man kan sige til folk når man deler foldere ud. Nogle af de mest almindelige er: ”Folder mod dyremishandling”, ”stop dyremishandling” eller blot ”vil du have en folder?”. Det kan

HVORDAN BØR MAN DELE FOLDERE UD?

også være en god idé at indsætte positive ord, der gør folk mere tilbøjelige til at se folderen som noget positivt. Man kan for eksempel tilbyde dem ”en gratis folder om dyre- velfærd”. En anden god ting er at indsætte ord som direkte relaterer sig til situationen du står i. Det virker friskt og sjovt, og gør som regel også folk positivt stemt. Hvis det er godt vejr kan man for eksempel tilbyde folk ”en solskinsfolder mod dyremishandling” eller ”en forårsfolder om dyrevelfærd”. Det kan godt betale sig at skifte mellem forskel-lige tilgange. På den måde lyder det ikke så mekanisk, og det bliver sjovere at dele ud, når der er konstant forandring. Hvad du bør sige kommer an på dit temperament, men det er vigtigt, at folk opfatter folderen positivt, før de får den. Det er ikke en god ide blot at sige ”dyremishandling”, da ordet i sig selv har negative associationer. Tilsvarende er det ikke en god ide at komme med budskabet før de har læst folderen ved at sige ”bliv vegetar/veganer”. Det vil få færre folk til at tage imod folderen. Husk at det er folderen, der skal overtale folk og det er din opgave at uddele så mange foldere som muligt.

BEKLÆDNINGSørg for at have godt med tøj på. Det kan godt være, at det ikke virker koldt med en kort gåtur, men det er noget helt andet når man står på en åben plads i flere timer. Hvis du er i tvivl så tag mere tøj på. Det er nem-mere at tage tøjet af, end det er at tage tøj på, som man ikke har med. Det er i øvrigt også godt at overveje, hvordan ens beklædning passer til ens publikum. Vi er fuldstændig ligeglade med, hvordan folk vælger at klæde sig, men det er de folk som skal have en folder ofte ikke. For at være mere effektiv kan det betale sig, at tage tøj på der matcher dem man regner med at uddele til. Forskning viser at folk er mere positivt stemt overfor folk der ligner dem, og de vil derfor være mere tilbøjelige til at tage en folder hvis du ligner dem. Det betyder at hvis man skal dele foldere ud på en offentlig plads i centrum, så kan det godt betale sig at tage de mest

radikale piercinger ud, og undlade at iføre sig tøj med provokerende politiske buskaber. Omvendt er mange piercinger og radikalt tøj en god ting, hvis man planlægger at dele ud til en punkkoncert. Overvej dit publikum og prøv så vidt muligt at passe ind, når du skal dele ud.

HVEM SKAL HAVE EN FOLDER?Det korte svar er: alle skal have en folder! Nogle mennesker er mere tilbøjelige til at blive vegetarer. Det gælder for eksempel særligt for unge kvinder. Der findes på den anden side vegetarer alle steder i samfun-det. Når vi deler foldere ud på gaden, er det vigtigt at ramme så mange som muligt. Giv derfor alle der går forbi en folder. Hvis der kommer flere på samme tid, og du ikke kan give en folder til alle, så overvej at prioritere unge mennesker over ældre mennesker og kvinder over mænd. Generelt er det vigtigste dog at optimere og dele så mange ud som muligt. Brug derfor ikke tid på at analysere hvem du skal give foldere til, og giv i stedet foldere til så mange som muligt.

HVAD HVIS FOLK VIL SNAKKE?Som udgangspunkt handler folderuddelinger ikke om at tale med folk. Det vigtige er at uddele så mange foldere som muligt. Forsøg derfor generelt at undgå at falde i snak med folk, og fokusér på at dele foldere ud. De folk der stopper for at snakke er som regel enten meget enige eller meget uenige i dit budskab. Det er ikke særligt sandsynligt at en samtale med dem vil gøre en betydelig forskel for dyrene. Det er alle de andre, som vi skal have fat i. Det kan dog godt betale sig at tage en snak med folk, hvis de virker til at være lige på vippen til at blive vegetarer eller aktive for dyrene. Overvej om personen bare ønsker at hyggesnakke eller provokere. Kan du reelt flytte på vedkommendes indstilling til dyr? I sidste ende må man spørge sig selv om sam-talen er så produktiv, at det kan opveje alle de foldere, man ikke får delt ud i mellemtiden.

Det åbenlyse svar er: Så ofte som muligt på steder med flest mulige mennesker. Der er dog alligevel grund til omtanke, for nogle steder er klart bedre end andre. Det er for ek-sempel ikke særligt effektivt at stå lige foran en station, selvom der er mange mennesker. Det skyldes, at folk ved stationer ofte har ret travlt. Når det kommer til hvornår man bør uddele, så er nogle tidspunkter også langt bedre end andre.

OVERVEJ STEDETDe bedste steder at dele ud er på pladser med mange mennesker, for eksempel i gågader eller omkring butikker. Der har folk som regel ikke voldsomt travlt, og de er også til fods. Et andet rigtig godt sted er foran skoler lige før og efter undervisningen. Generelt er unge mennesker langt mere modtagelige overfor budskabet end ældre mennesker, så steder hvor der kommer mange unge mennesker er at foretrække. Andre gode steder er ved større begivenheder, hvor mange mennesker samles, som for eksempel koncerter og motionsløb. Når du har fundet et sted med mange mennesker som ikke har for travlt, så sørg for at placere dig taktisk.

Hvis du stiller dig midt på en plads, så vil folk have nemt ved at undgå dig. Placer dig i stedet ved indgangen til pladsen, eller på det mest snævre sted, så folk vil have svært ved at gå forbi dig, uden at blive tilbudt en folder. Er I flere mennesker på gaden, så stil jer med godt mellemrum, så folk bliver nødt til at gå mellem jer. På den måde, kan I tilbyde flest mulige mennesker en folder.

OVERVEJ TIDSPUNKTETNår man deler foldere ud er nogle tidspunk-ter bedre end andre. Her handler det om at møde flest mulige mennesker. I hverdagene er de bedste tidspunkter inden folk møder på arbejde eller efter de får fri, typisk i tidsrum-mene 7.00-10.00 og 15.00-18.00. Man kan dog også dele ud omkring frokosttid hvor mange går på gaden efter mad. I weekenden er lørdag formiddag omkring kl. 9.00-12.00 et rigtig godt tidspunkt. Søndag har butikkerne som regel lukket, så der bør man koncentrere sig om parker eller andre sociale steder hvor folk mødes. Det forudsætter dog at vejret er nogenlunde godt.

HVOR, HVORNÅR OG HVOR LÆNGE?

OVERVEJ VEJRETDet er oplagt ikke særligt effektivt at dele foldere ud i silende regn. Folk har travlt med et komme ud af regnen og folderne bliver våde. Når det er sagt, så behøver der ikke være solskin for at man kan lave en effektiv folderuddeling. Folk er generelt mere mod-tagelige, når det er godt vejr, men i Danmark er der store dele af året, hvor vejret ikke er ideelt. Det vigtige er at få spredt budskabet, og det kan også gøres i sne og slud. Når vejret ikke er perfekt, så vil det påvirke, hvor man deler foldere ud. Hvis det småregner, så prøv at finde at sted hvor der er mennesker, og hvor du samtidig kan stå i læ for regnen. Det samme gælder, når det blæser. Det kan være svært at dele foldere ud i kraftig vind, men det er intet problem, hvis man placerer sig et sted, hvor der er læ. Er det meget koldt så sørg selvfølgelig for at tage godt med tøj på.

OVERVEJ VARIGHEDENJo længere man deler ud des bedre er det på mange måder. Når det er sagt, så risikerer man også at køre sur i det og brænde ud, hvis man overdriver den enkelte folderuddeling. En tommelfingerregel er at føle sig frem. Når man har delt foldere ud en del gange, så får man en føling for, hvor længe man kan over-skue at dele foldere ud. Som udgangspunkt er 2-3 timer dog det bedste. En enkelt time er for lidt i forhold til at man også bruger tid på at finde et sted at dele ud, og der som regel er noget transport involveret. Det kan også tage et øjeblik at ”blive varm”, og før man har set sig om er der gået en time. Står man til gengæld i fire timer så kan man hurtigt blive udbrændt og miste lysten til at tage af sted en anden gang. Samtidig kan det være svært at transportere foldere til fire timer, da gode foldere ofte vejer en del. Hvis man er flere om at dele ud, er det nemmere at holde gejsten oppe, så er man på gaden med ven-ner, kan man blive ved længere. Indtil man har en bedre føling med hvor længe man kan overskue, og hvor mange foldere man kan transportere, så er det mest hensigtsmæssigt at dele ud i et par timer.

Jeg heder Asmae Halouani og er 21 år gammel. Jeg læser på KVUC. Jeg arbejder deltid hos Dyrenes Alliance og gør alt hvad jeg kan for at tage ud med de andre koordinatorer som frivillig. I min fritid kan jeg godt lide at se film og snak-ke med venner på facebook.

Jeg har været i Danmark siden oktober 2013. Jeg var i byen og mødte nogle søde koordinatorer fra Dyrenes Alliance. Jeg fik med det samme ideen om at være frivillig og tog med til næste folderud-deling. Det var en super god dag for mig. Efter 3 måneder fik jeg tilbud om at være lokalkoordinator i København City. Jeg accepterede med det samme fordi det er det fedeste arbejde hvor man gør en stor forskel for dyrene.

Jeg vil råde aktive til at lægge planer for deres aktivisme. Hvis man elsker dyrene og ønsker dem et godt liv betyder det ikke noget bare at sige det. Man skal tage ud for at uddele foldere og prøve at uddele så mange man kan. Efter hver folderuddeling, føler jeg at livet vil blive bedre i fremtiden for dyrene. 

Mød Asmae

Når man deler foldere ud er der nogle ting som er vigtige at huske, og som kan gøre en stor forskel for hvor succesfuld uddelingen bliver.

KONGENS EFTERFØLGERSelvom mennesker ofte hævder, at de er lige-glade med hvad andre synes, så er det et fak-tum at folks adfærd påvirkes af menneskerne omkring dem. Det er vigtigt at tage højde for, når man deler foldere ud. Når en person tag-er imod en folder, så stiger sandsynligheden for at personen bag dem også tager imod en folder – og omvendt.

Når folk tager imod en folder er det derfor vigtigt også at tilbyde personen bag dem en folder. På den måde kan man komme ind i en positiv stime, hvor mange mennesker i træk tager imod en folder. Omvendt kan man komme ind i en dårlig stime, hvor folk siger nej tak. Hvis mere end fem mennesker i træk siger nej tak til en folder, er det en god

ide at træde tilbage et øjeblik og lade nogle mennesker passere, før man igen begynder at tilbyde foldere. På den måde vil de ikke påvirkes negativt af folkene foran dem.

FOLDERE PÅ JORDENAt folks adfærd påvirkes af mennesker omkring dem har også en anden effekt, som er vigtig at være opmærksom på, når man deler foldere ud. Hvis folk smider folderen på jorden, så vil andre være tilbøjelige til at gøre det samme. Jo flere foldere der ligger på jorden, des flere folk vil smide folderen på jorden. Det kan føre til en uheldig stime, hvor mange mennesker smider folderen fra sig.

Det er et problem, dels fordi det reducerer antallet af folk der læser folderen, og fordi folk vil bebrejde uddeleren for alt det ”affald”, der flyder på gaden. Det vil gøre folk mindre tilbøjelige til at tage imod en folder, og kan skade mulighederne for fortsat at holde succesfulde folderuddelinger på samme sted. Det er derfor meget vigtigt at samle foldere op fra jorden. Hver gang du ser en folder på jorden, så saml den op og smid den ud – eller

VIGTIGE TING AT HUSKE

stik den tilbage i bunken hvis den ikke er krøllet eller beskidt. Da folk som regel ikke smider foldere på jorden lige foran uddeler-en, er det også vigtigt jævnligt at gå lidt ned ad gaden for at se om der ligger foldere på jorden længere nede. Når uddelingen er slut, bør man også lige gå en tur i området, og sørge for at der ikke ligger foldere på jorden.

LUGTEN AF TEAM SPIRITHvis man er flere på gaden er det vigtigt at være opmærksomme på hvordan man interagerer med andre uddelere. På den ene side er det vigtigt at motivere hinanden, og på den anden side er det vigtigt ikke at ende med at stå og hyggesnakke uden at få delt foldere ud.

Man skal naturligvis sørge for at stå hvor man bedst rammer alle der går forbi. Står man for langt fra hinanden til at snakke sammen – for eksempel på hver sin side af en bred vej – så er det en god ide at stikke hovederne sammen et par minutter med jævne mellemrum og lige hjælpe hinanden med at holde gejsten oppe. Hvis man kan stå tæt nok på hinanden til at føre en samtale, og samtidig uddele til alle forbipasserende, så er det en god ide at lade uddelingen diktere hvornår man snakker frem for at lade snak-ken diktere hvornår man deler ud.

Lad samtalerne følge menneskemængden. Når det tynder ud i menneskestrømmen kan man tale mere sammen. Man kan også nemt snakke i brudstykker mellem folderne. Som uddeler vender man sig hurtigt til at afbryde samtaler midt i sætninger, og samle dem op igen bagefter.

På den måde kan man kommunikere og holde gejsten oppe uden at gå på kompromis med sin effektivitet.

Jeg hedder Kristian Ahrenst, er 24 år og er i gang med at uddanne mig til cykelmekaniker på Vesterbro. Derudover er jeg kunstfotograf og elsker at tage på udstillinger. I min fritid cykeltræner jeg en del og kører cykelløb når det er sæson.  Da jeg lærte om de forhold alle produk-tionsdyr må vågne til hver eneste dag, måtte jeg konstatere at det var noget jeg ikke kunne acceptere eller retfærdiggøre på nogen måde. Jeg blev derfor aktiv i kampen for dyrene, og er kun blevet mere og mere engageret siden. Hvis kampen virker lang og endeløs så skal man altid huske at kigge på de ting vi allerede har udrettet, så som lukning af pelsbutikker, boykot af foie gras og buræg i restauranter og butikker, og en kæmpe stigning af folk der vil forbedre dyrenes forhold. Jeg mener i øvrigt det er vigtigt at man samles efter en folderud-deling og snakker sammen og hygger med hinanden. Det er fedt at snakke om sine oplevelser i forbindelse med den aktion man lige har lavet. Det skaber sammenhold og man kan udveksle erfar-ing der kan gøre næste event bedre, mere effektivt og sjovere.

Mød Kristian

Nogle bekymringer går igen, når det kommer til folderuddeling. Her svarer vi kort på nogle af de mest almindelige.

HVOR MANGE FOLDERE SKAL JEG TAGE MED?Hvor mange foldere man kan dele ud kom-mer an på sted og tidspunkt for folderud-delingen, samt hvor mange mennesker der deler foldere ud. I større byer som Køben-havn og Århus bør man generelt regne med omkring 60-70 foldere per person for hver time, man deler ud. I mindre byer bør man snarere regne med omkring 40-50 foldere i timen per person. Disse tal forudsætter, at man placerer sig et sted med flest mulige mennesker på et fornuftigt tidspunkt.

HVAD HVIS FOLK BLIVER SURE?Folk bliver meget sjældent sure når man del-er foldere ud. Hvis man er venlig og smilende er det meget få mennesker, der bliver provok-erede, når man tilbyder dem en folder. Skulle

det ske at nogen reagerer provokerende, så er det vigtigt at forblive positiv. Man kan sagtens fortælle dem, at man ikke ønsker at diskutere med dem og så ønske dem en god dag. Som regel bliver folk overraskede, hvis man besvarer deres uhøflighed med venlighed, og det stopper næsten altid deres provokationer. Det er også vigtigt at afvise dem høfligt for ikke selv at miste sit gode humør. Man er langt mere effektiv, når man er glad og smilende, og hvis man besvarer uforskammethed med venlighed, så er det langt nemmere at beholde sit gode humør. Hvis man kaster sig ud i negative diskussion-er, er der ingen der vinder. Chancen for at overbevise en vred person er meget lille, og negative diskussioner hjælper sjældent på humøret.

HVAD HVIS FOLK SPØRGER OM NOGET JEG IKKE KAN SVARE PÅ?Det kan ske, at folk stiller spørgsmål, som du ikke umiddelbart har svar på. Det er ingen skam at være dem svar skyldig. Indrøm at du ikke kan svare på spørgsmålet, og bed dem eventuelt om deres mailadresse, så du

ALMINDELIGE BEKYMRINGER

kan finde ud af det og give dem et svar. Ofte vil det dog være tilstrækkeligt at bede folk læse folderen. Husk at vi forsøger at undgå at falde i snak med folk, når vi deler foldere ud. Du kan sagtens fortælle folk, at du har travlt med at dele foldere ud. Fortæl dem at folderen rummer den nødvendige informa-tion, og at deres spørgsmål sikkert vil blive besvaret, hvis de læser den. Tilbyd dem eventuelt din mailadresse, og sig til dem at de kan maile deres spørgsmål til dig efter de har læst folderen.

FOLDERUDDELING KAN VÆRE GRÆNSEOVERSKRIDENDEDet er meget normalt at føle, at folderud-deling er grænseoverskridende i starten. Den første gang på gaden vil næsten altid være lidt akavet. Det er vigtigt at vide, at den følelse forsvinder, når man har været på gaden nogle gange. Det handler om at vænne sig til det, og ikke lade sig afskrække første gang. Man lærer hurtigt, at hvis man er venlig og smilende, så er folderuddelinger en meget positiv oplevelse. Folk smiler som regel tilbage, og de fleste er meget venlige.

DELER MAN UD TIL BØRN?Som udgangspunkt bør man ikke dele ud til børn. Børn er som regel ikke gamle nok til at forstå materialet, og forældre kan blive meget vrede, hvis man uddeler materialer med ubehagelige billeder til deres børn. Et prob-lem er at børn ofte opsøger folderen og gerne vil have en. Hvis børnene går med forældre, så tilbyder man forældrene folderen, og hvis barnet rækker ud efter den, så søger man forældrenes tilladelse til at give deres barn en folder. Med børn menes børn under omkring 12 år. Teenagere skal til gengæld bare have en folder. De er vores primære målgruppe, og de er gamle nok til både at forstå materialet og foretage deres egne valg.

HVAD SIGER LOVEN OG POLITI-ET?En almennyttig forening er ikke bundet af Markedsføringsloven. Det betyder at det ikke er forbudt for os at rette uanmodet henvendelse til folk. Vi kan med andre ord bare stoppe dem på gaden. Hvis du står på privat grund, kan du blive bedt om at forlade stedet, og bør efterkomme kravet. Står du på offentlig grund – altså veje, pladser, parker og lign. – så er det fuldt lovligt at stå og dele materialer ud. De forskellige politikredse håndterer dog situationer forskelligt, og hvis politiet dukker op så bør du være venlig og efterkomme deres anvisninger.

Husk på at de selvsamme betjente kan have indflydelse på dine muligheder for at dele ud i fremtiden. Vær derfor altid høflig og respektfuld overfor politiet. Det er bedre for sagen, og med den rette attitude er politiet næsten altid til at snakke med. Det er dog meget sjældent at politiet overhovedet vil bruge tid på folk der deler foldere ud. Det er under alle omstændigheder vigtigt at under-strege, at folderuddeling er fuldt ud lovligt. Selvom du kan blive bedt om at flytte dig, så kan du ikke få problemer med loven.

Jon Camp nåede i foråret 2014 sit personlige mål om at uddele 1 million foldere til studerende.

Det tog ham 10 år.

Han deler stadig foldere ud.

Det har altid været vigtigt for mig at sætte personlige mål og arbejde hårdt for at nå dem. Efter jeg havde besluttet mig for at ud-dele en million foldere satte jeg et realistisk tempo - 100.000 foldere om året - hvilket jeg levede op til hvert år.

Da jeg endelig uddelte min millionte folder var det et smukt øjeblik.

Når jeg ser tilbage på mit liv, så kan jeg, uan-set hvad jeg ellers har udrettet, i det mindste sige, “jeg gjorde det”. Og ingen kan tage det fra mig eller de dyr det har hjulpet.

Når vi forfølger vores mål så indebærer det ofte at vi ofrer os, men der er en enorm

følelse af glæde og tilfredshed når vi ser vores indsats bære frugt. Den tid vi har til aktivt at forfølge vores mål er begrænset. Vi må ikke ødsle muligheden væk eller tage en eneste dag for givet. De fleste af os finder meningen med livet i at udrette noget og hjælpe andre.

Ved at sætte mål for vores aktivisme og nå dem kan vi derfor føle at vi har levet op til vores potentiale og gjort verden til et bedre sted. Hvad kunne være bedre end det?

Der har aldrig været et bedre tidspunkt end nu til at sætte mål for din aktivisme og arbej-de mod at nå dem!

HVER ENESTE AF OS HAR POTENTIALET TIL AT GØRE EN VERDEN TIL FORSKEL