1

Dyrene i Hakkebakkeskoven

0. - 3. klasse

Foto: SF Studios

Kolofon Instruktion: Rasmus A. Sivertsen

Land: Norge

Sprog: Dansk tale

Censur: Tilladt for alle

Originaltitel: Hakkebakkeskogen

Genre: Animation, eventyr

Spilletid: 75 minutter

Temaer: Demokrati, Fordomme, Venskab på tværs af kulturer

Fag: Billedkunst, Dansk

Undervisningsmateriale er udviklet af © Salaam Film & Dialog. Skribent: Lisbeth Lyngse

2

Indhold

Kolofon .......................................................................................................... 1

Velkommen til Salaam Film & Dialog ........................................................................ 3

Salaam og verdensmålene .................................................................................... 4

Thorbjørn Egner og Dyrene i Hakkebakkeskoven .......................................................... 5

Handlingen i Dyrene i Hakkebakkeskoven .................................................................. 6

Persongalleri .................................................................................................... 8

Temaer/Fagrelevans ........................................................................................... 9

Temaer ........................................................................................................ 9

FællesMål ..................................................................................................... 9

Verdensmålene .............................................................................................. 9

Dansk ............................................................................................................ 10

Opgave om filmens handlingsforløb ..................................................................... 10

Opgave om at bestemme noget sammen ................................................................ 13

Billedkunst: .................................................................................................... 14

Opgave om udtryksmuligheder ........................................................................... 14

Foto: SF Studios

3

Velkommen til Salaam Film & Dialog

Salaam Film & Dialogs landsdækkende filmfestival og skoleaktiviteter koncen-trerer sig om to vigtige fokusområder, som vi ønsker at gøre det nemt at arbej-de med i skolernes undervisning.

Interkulturel kompetence

Film er en magisk nøgle til kulturel nysgerrighed, bevidsthed og forståelse. Især på grund af me-

diets formidable evne til at skabe identifikation hos den enkelte. For slet ikke at tale om alle de

muligheder, som filmens æstetik og musik byder på. På baggrund af filmoplevelserne skaber vi

personlige møder, som udfordrer stereotyper og nuancerer forestillinger og holdninger til fæl-

lesmenneskelige eksistenstemaer.

Den internationale dimension i undervisningen

Med film fra alverdens lande og levende, personlige oplæg tilbyder Salaam øget indsigt i verdens

kulturer til fordel for et åbent og globalt udsyn. Vores aktiviteter med film og dialog kan bruges i

alle fag og bidrager til arbejdet med den internationale dimension i skolen, som også bør omfat-

te udviklingslande.

Folkeskolens formål

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber

og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst

til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem

forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menne-

skets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Materialet kan bruges forberedende til filmoplevelsen. Når klassen har set filmen og deltaget i

efterfølgende dialog med Salaams oplægsholder, er her opgaver og stof til det videre i klassen:

Særligt til læreren:

1. En kort beskrivelse af filmen, temaer, persongalleri samt baggrundsviden.

2. Vejledning til de konkrete elevopgaver, som hovedsageligt er udformet som kopisider.

Særligt til eleverne:

3. Opgaver og øvelser med forskellige faglige udgangspunkter – udformet som kopisider, med

videns-og færdighedsmål for fagene.

Foto: Nicolaj Perjesi

4

Salaam og verdensmålene

Salaam samarbejder med NGO’er, foreninger og organisationer der tilbyder undervisningsmateri-

aler til skolerne arbejde med FNs Verdensmål.

Hvert år i august er en uge afsat til et særligt fokus på Verdensmålene i skoler verden over, hvor

lærere og elever samles om lokale og globale indsatser for målene. Men der arbejdes i øvrigt

året rundt på målenes indfrielse og Salaam opfordrer til en øget bevidsthed skoleåret igennem.

For én ting er at blive enige om så store målsætninger. Noget andet er at gøre dem til virkelighed.

Første skridt på vejen er, at verdens befolkning kender til målene.

Filmen Dyrene i Hakkebakkeskoven og foreliggende undervisningsmateriale kan f.eks. starte en

samtale om mål #16 som handler om at opbygge fredelige og inkluderende samfund.

”Verdensmålene består af i alt 17 mål – og hele 169 delmål – som handler om

at løse mange af klodens største problemer inden 2030. Vi skal gøre en ende

på ekstrem fattigdom og sult på globalt plan, mindske ulighed, og bekæmpe

klimaforandringer. Vi skal alle – kort sagt – kunne leve et godt liv nu og samti-

dig give verden videre i ordentlig stand til vores børn. FN har således sat fæl-

les kurs mod en bæredygtig fremtid for alle på planeten Jorden – en langt

større udfordring end at lande på månen.”

Verdens Bedste Nyheder, verdensbedstenyheder/verdensmaal.dk

5

Thorbjørn Egner og Dyrene i Hakkebakkeskoven

Thorbjørn Egner, Foto: Oslo Museum

Thorbjørn Egners bog om Klatremus og

de andre dyr i Hakkebakkeskoven udkom

første gang i Danmark i 1954. Dengang

var det Inger Aasted, der havde oversat

Thorbjørn Egners tekst. Hun var en me-

get populær radiovært på programmet

”Godnat til de små” og hun udgav flere

plader for børn. Men i 1979 blev den ny-

oversat af Halfdan Rasmussen, og det er

den udgave de fleste bruger i dag.

Thorbjørn Egner skrev bogen i 1953, og

på det tidspunkt havde han allerede

skrevet 24 andre børnebøger. Hvem ken-

der ikke Hakkebakkeskoven, Kardemom-

meby og Karius og Baktus - de to beboere

i Jenses mund? Alle er de typiske for

Thorbjørn Egners univers.

Her er sympati for dovne røvere, sure tanter, sultne ræve og skadelige bakterier. Han balancerer

mellem det fantasifulde og legende på den ene side og lettilgængelige budskaber om tolerance,

retfærdighed og medmenneskelighed på den anden side.

Thorbjørn Egners bog om dyrene i Hakkebakkeskoven og teaterforestillingen har i over 60 år be-

gejstret generation efter generation. Derfor er der også mange, der har været interesseret i at

filmatisere fortællingen. Men Thorbjørn Egner hans familie har ikke ønsket at sælge rettigheder-

ne. Instruktøren Rasmus A. Sivertsen fik dem overbevist, da han ønskede at lave filmen med

klassisk stop-motion og dukker, hvis udseende lå tæt på Egners egnen tegninger til bogen.

Familien betød meget for Thorbjørn Egner. Han har sagt at hans kone og deres fire børn var hans

vigtigste inspirationskilder, rådgivere og kritikere. Børnenes verden var også Thorbjørn Egners.

Han var en multikunstner som også selv skrev sangene og illustrerede sine bøger. Han lavede

radio for børn, han skrev bøger og teaterstykker og han har udgivet mere lang række bøger til

undervisning. Thorbjørn Egner døde i 1990, 78 år gammel.

Han mest kendte bøger glæder stadig børn verden over.

6

Handlingen i Dyrene i Hakkebakkeskoven

Foto: SF Studios

I Hakkebakkeskoven lever mange forskellige dyr, og da handlingen starter er de bestemt ikke

gode venner.

Nogen af dyrene spiser de andre. Uglen, Peter Pindsvin og især Mikkel Ræv er ude efter de

mindre dyr i skoven.

En dag har Morten Skovmus besøg af Klatremus, og de spiser en kage som egentlig var til Mortens

bedstemor. Så Morten må ud i skoven for at samle nødder og købe en ny kage, og på vejen hjem

slipper han med nød og næppe fra Mikkel Ræv, som er sulten. Derefter prøver Mikkel at fange

Klatremus, men han smutter op i et træ, og dér spiller og synger han en vuggevise for Mikkel,

som falder i søvn under træet, så Klatremus kan slippe væk.

Da Mikkel vågner, er han sur over at have mistet sit måltid og beslutter sig for at gå hen til

Bagermester Harepus og spise alle peberkagerne. Hos bageren har bagerdrengen fået

peberkagebagersangen galt i halsen og har vendt om på, hvor meget peber og puddersukker, der

skal i dejen. Da Harepus og bagerdrengen ser at Mikkel Ræv er på vej, lægger de de uspiselige

peberkager frem. Mikkel får en forskrækkelse, da han spiser af dem. Det ender med at Mikkel er

nødt til at betale for de gode kager og endelig får noget mad.

Hos Morten er bedstemor kommet på besøg, og hun fortæller at hun næste blev spist af Peter

Pindsvin på vejen hen til Morten. Hun blev kun reddet fordi hun kunne slå sin paraply op og flyve

med vinden hen til Morten. ”Man spiser hinanden og sådan er det,” siger hun. Men det kan

Morten ikke acceptere og han laver en forslag til en lov for dyrene i Hakkebakkeskoven, hvor der

det står:

1. Alle dyrene i Hakkebakkeskoven skal være venner

2. Ingen har lov til at æde hinanden

3. Den, som er doven og ikke selv gider finde mad, må ikke tage de andres mad

7

Sammen med Klatremus, går han til Bamsefar, der indkalder til møde, hvor loven bliver vedtaget

selvom hverken pindsvinet eller uglen er enige.

Nu skal Mikkel klare sig uden at spise andre dyr, så han tager udenfor skoven og hen til en

bondegård, hvor han stjæler en skinke. Manden og konen på gården opdager hvad der er sket og

tager ud i skoven for at finde Mikkel Ræv. Men i stedet finder de Bamsefar og Bjørnemors søn

Brumlemand, der leger med egernbørnene. De tager Brumlemand med hjem og låser ham inde,

for de har planer om at sælge ham til cirkus for en masse penge.

Alle i skoven leder efter Brumlemand og de tager hen til Mikkel Ræv for at finde ud af om han

har brudt loven og taget Brumlemand. Mikkel ligger og sover efter at have spist en hel skinke.

Mikkel, som er uskyldig hjælper med at finde Brumlemand og sammen med Klatremus og Morten

Skovmus befrier de ham. Og derefter kan alle dyrende i skoven fejre Bamsefars 50 års

fødselsdag.

Foto: SF Studios

8

Persongalleri

Morten Skovmus

Morten er en fornuftig og arbejdsom mus, der lægger planer og samler forråd. Han er den, der

tager initiativet til den lov, som siger, at dyrene i Hakkebakkeskoven ikke må spise hinanden.

Klatremus

Klatremus er Mortens gode ven og totale modsætning. Han er sorgløs og vil helst digte viser,

synge og spille guitar. Han har et positivt syn på livet og bekymrer sig ikke om fremtiden. Når

han er sulten besøger han en af de andre i skoven og får noget mad.

Mikkel Ræv

Mikkel Ræv er skurken i starten af filmen. Men han er ikke alt for for klog og bliver narret af de

andre, når han vil spise dem eller stjæle peberkager. Han holder sig i skindet efter loven er ved-

taget og hjælper med at redde Brumlemand.

Bamsefar

Bjørnene er de største af dyrene i skoven. Sammen har Bamsefar og Bjørnemor sønnen Brumle-

mand. Bamsefar er en lederen i skoven, og hans ord er lov, så derfor overholder Mikkel Ræv lo-

ven efter den er blevet vedtaget.

Alle fotos denne side: SF Studios

9

Temaer/Fagrelevans

Temaer

Venskab: Alle dyrene i Hakkebakkeskoven skal være venner, hedder den første paragraf i loven

for Hakkebakkeskoven, som Morten Skovmus har skrevet. Men det kan være svært at være

venner, hvis man ikke har lyst til de samme ting. Alligevel lykkes det for alle dyrene at samles til

Bamsefars fødselsdagsfest.

Demokrati: Dyrene vedtager med flertal og i fællesskab loven for Hakkebakkeskoven, men det

er ikke alle, der er enige. Mikkel Ræv, uglen og pindsvinet synes det er dumt, at man ikke må

spise hinanden. ”Man spiser hinanden og sådan er det,” siger Mortens bedstemor. Men nogen må

bøje sig for at alle kan have det trygt og godt.

Mobning: Alle driller Mikkel, for han er ikke så klog at det gør noget. Og Mikkel presser bageren

og bagerdrengen til at udlevere gratis peberkager. Men alle finder ud af, at man har det bedst

sammen, når man har det godt med hinanden.

FællesMål

Engagement og fællesskab:

Børnehaveklassen: Samvær og samarbejde, fase 1

Færdighedsmål: Eleven kan etablere og vedligeholde positive relationer

Vidensmål: Eleven har viden om spilleregler for samvær

Dansk:

1.-2. klasse: Tekstforståelse, fase 1

Færdighedsmål: Eleven kan gengive hovedindholdet af tekster til klassetrinnet

Vidensmål: Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur

Billedkunst:

1.-2. klasse: Tegning og grafik, fase 1

Færdighedsmål: Eleven kan tegne ud fra ideer og oplevelser

Vidensmål: Eleven har viden om tegneredskabers udtryksmuligheder

Verdensmålene MÅL 16: FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER: Vi skal støtte fredelige og inklude-

rende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddra-

gende institutioner på alle niveauer.

I opgaven om at bestemme noget sammen s. 13 taler I sammen om, hvorfor det er vigtigt med

en lov, hvor man passer på hinanden.

10

Dansk

Opgave om filmens handlingsforløb

1.- 2. klasse: Tekstforståelse, fase 1

Færdighedsmål:

Vidensmål:

Eleven kan gengive hoved-indholdet af tekster til klassetrinnet

Eleven har viden om for-tællende og informerende teksters struktur

Gruppearbejde: Herunder er der en række billeder fra filmen, som kan printes. • Dan grupper på 3-4 elever • I skal nu lægge billederne i den rigtige rækkefølge, så de danner et handlingsreferat af filmen • Lav en fælles ophængning i klassen, så alle er enige om forløbet Supplerende:

I kan også lade små grupper af elever dramatisere handlingen. Hvis I f.eks. lægger de regler ned over dramatiseringen, at én elev er en mundtlig fortæller, og de øvrige skal mime figurernes handlinger, så ville gruppen være tvunget til at finde en fælles fortolkning af uklare dele af hi-storien. En anden tilgang er, at eleverne skiftevis fortæller en af karakterernes historie, som skitseret nedenfor. Hvis eleven går i stå, kan elever og læreren spørge figuren.

”Jeg er Morten Skovmus, og jeg synes ikke vi skal spise hinanden …”. ”Jeg er Mikkel Ræv, og jeg vil have noget at spise…”.

Foto: SF Studios

11

12

Alle billeder: SF Studios

13

Opgave om at bestemme noget sammen

Børnehaveklasse: Samvær og samarbejde, fase 1

Færdighedsmål:

Vidensmål:

Eleven kan etablere og vedligeholde positive rela-tioner

Eleven har viden om spille-regler for samvær

“Du er så tankefuld i dag, kære Morten, sagde bedstemor. Ja, sagde Morten.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor godt der ville være her i sko-

ven, hvis alle var venner - så kunne de store hjælpe de små og de små hjælpe

de store - for der er meget, vi små kan, som de store ikke kan. Jeg vil gå hen

og drøfte den sag med Bamsefar”.

("Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven", s. 46.)

Da Morten har drøftet sagen med Bamsefar bliver der indkaldt til møde for alle dyrene i skoven.

På mødet vedtager de loven for Hakkebakkeskoven:

1. Alle dyrene i Hakkebakkeskoven skal være venner

2. Ingen har lov til at æde hinanden

3. Den, som er doven og ikke selv gider finde mad, må ikke tage de andres mad

Samtale i klassen:

Tal sammen i klassen om, hvorfor det er en vigtig lov. I kan bruge de enkelte paragraffer i loven

til at tale fra. Hvorfor er det vigtigt at alle skal være venner? Hvorfor må man ikke æde

hinanden? Og hvorfor må man ikke tage andres mad?

Alternativ 1: Eleverne tegner hver en af karaktererne fra filmen, og bagefter taler I sammen om,

hvad karakteren mener om loven. F.eks.:

• Hvad mener Klatremus om, at man selv skal finde sin mad?

• Hvad mener Mikkel Ræv om, at man ikke må spise andre

Selvom det ikke er alle dyrene der er enige, bliver loven alligevel vedtaget. Hvorfor er det

vigtigt af have en lov for, hvordan man skal være overfor andre?

Alternativ 2: Hvis der ikke er tid til at børnene laver deres egne karakterer, kan I bruge

billederne fra danskopgaven om handlingen, s. 11-12.

14

Billedkunst:

Opgave om udtryksmuligheder

1.-2. klasse: Tegning og grafik, fase 1

Færdighedsmål:

Vidensmål:

Eleven kan tegne ud fra ideer og oplevelser

Eleven har viden om tegne-redskabers udtryksmulighe-der

Det billedmæssige udtryk, der er brugt i filmen om dyrene i Hakkebakkeskoven lægger sig tæt

op ad Thorbjørn Egners egne tegninger til bogen. Man kunne også have valgt andre udtryksmå-

der.

Sammenlign billederne på s. 15 med billeder fra filmen, og tal med eleverne om, hvordan de

forskellige billeder er lavet. Det ene er fotografi. De andre repræsenterer forskellige måder at

lave animationsfilm på.

Når I har talt sammen om billederne og alle er klar over, hvad forskellen er, skal eleverne selv

tegne eller lave billeder på en anden måde. De skal vælge en udtryksform: Tegning, collage,

maleri eller noget helt fjerde. Motivet kan være fra filmen - eller det kan være noget andet.

Når alle har fremstillet et billede fortæller eleverne om, hvilken udtryksmåde de har valgt og

hvorfor de har valgt den. Derefter kan I hænge billederne op i klassen, så det bliver en udstilling

om forskellige udtryksmåder.

15

Pressebillede fra Teater V

Pressebillede fra animationafilmen Sabaku, Marlies van der Wel

Pressebillede fra Mune- Månens Vogter, Sweet Chili Entertainment