dyrenes stemme sommer 2014

5/20/2018 Dyrenes Stemme Sommer 2014

1/9

D Y R E N E SANIMA

BLADET FRA DANMARKS AKTIVE DYRERETSFORENING anima.dk

MD KVINDENDER TR G LANGT

FOR DYRENE

+

Sommer20

14rg.1

4#2

FOIE GRASFREMGANG

Lysere udsigt

for Kinas hundeSe de nye

pelsfrimrker

Sejr: Ikke flererve i bur!

STEMME


2/9

Et billede siger mere end 1000 ord. Sdanlyder et gammelt ordsprog. Og or mangea os kan det lyde som en klich, ordidet er blevet sagt ofe. Men da Anima,traditionen tro, tog p Roskilde Festivalor at oplyse om landbrugsdyrenes orholdmtte vi sande at billeder vitterligt haren evne til at bevge mennesker i langthjere grad end de ord vi bruger. MediPads og hreteleoner gav vi de mangeestivalgster mulighed or at se en kortfilm om de barske vilkr grise og kyllingerlever under. Reaktionen var ikke blotoverbevisende, den var decideret rrende.Der blev snakket og diskuteret dyrevelrdi mange timer, og or en stor del a voresgster i boden fik trerne ogs rit lb, nrbillederne lb over skrmen.

Nu har jeg arbejdet med dyrevrn i enrrkke og eraringen har lrt mig at orat bne olks jne or dyrenes smerte er

vi ndt til at vise billeder. Ord kan sombekendt bekmpes med ord, men nr rstdu med egne jne har set hvordan en grisr klippet halen uden bedvelse imens denskriger, s er det svrt at glemme igen.

Landbrugslobbyen i USA har indset detteog arbejder nu or at gre det kriminelt attage billeder a dyr der lider p arme ogslagterier.

I dette blad stter vi okus p billedernesmagt og udover at lse om eraringernep Roskilde Festival og den bekymrendeudvikling i USA, s kan du mde enmodig canadisk kvinde, der har viet sitliv til at otograere dyrene, or at skabeorandring ogs selvom hun stter sinegen sikkerhed p spil.

God ornjelse!

Torbjrn Schinning

Kommunikationsche

AnimaTornebuskegade 7 | 1131 KBH K

35107070 | [email protected]

BRUAL MASSAKRE. I Kina spiser de hunde. Det er der nogle, der

tnker er fint nok. De henviser mske til, at vi i Danmark slagter 25

mio. grise rligt. De ved ofe ikke, at det hundekd man kan bestille

p restauranter og gademarkeder ofe stammer ra amiliehunde,

der er blevet bortrt a en brutal mafia og eferlgende slagtet p

makaber vis.

For mange er hunden mennesketsbedste ven. Men hvert r vedsommersolhverv venter dertusindvis af hunde en grusomskbne i den kinesiske byYulin. De lokale kalder det enhundekdsfestival.

For hundene er der dog ikke megetat glde sig over. De indfanges ogstables i trange bure. Ofte m dest sammenpresset uden mad ellervand i mange timer, inden deres

livs sidste mareridt gennemleves.

I et beskidt og stinkende slagtehusbliver hunden trukket hen tilslagteren. Selvom den kmperimod er der ikke noget at gre.Med sin slidte klle senderslagteren et hrdt slag modhundens hoved. Ofte m han slere gange fr dyret falder om.Herefter tager han sin kniv fremog skrer struben over. Det erikke ualmindeligt, at hunden stadiger ved bevidsthed og spjttermed benene imens blodet, oglivet, langsomt yder ud p detsnavsede betongulv. Andre hundedr ved kvlning eller drukning.

I r forsgte Anima sammen meden lang rkke internationaledyrevrnsorganisationer og lokalekinesiske dyrevenner at f sat enstopper for denne brutale festival.Flere hundredtusinder underskrifterblev indsamlet og aldrig fr har dervret s meget internationalt presp Yulins hundekdsfestival.

DRLIGT NYT OG GODT NYTDen drlige nyhed er, at det ikkelykkedes os at f stoppet festivalen

i denne omgang. De lokalerestauratrer og slagtere holder pat festivalen er en tradition, somde har ret til at have. Derfor blevder ogs i r slagtet ere tusindehunde i Yulin.

Men midt i sorgen over demange hunde, der ikke klarededen, aner vi et lys i mrket.Myndighederne tager nu afstandfra festivalen, hvor de tidligereofcielt har deltaget. Kendtekinesere, som skuespillerindenZhao Wei, fordmmer festivalenoffentligt, hvilket er med til at ytteholdningen hos mange kinesere.

P en af de mest populrewebsider i Kina havde nyheder omhundekdsfestivalen nsten ligesmange flgere som dem der fulgte VM ifodbold.

VI ER OPTIMISTISKEHos Anima mener kampagnechef JohVinding at der er god gr und til optimismefor fremtiden. Jeg har arbejdet meddyrevrn i 15 r, og den udvikling vi ser iKina nu, er ganske enkelt enestende. Atlokale kinesere gr modigt og serist indi kampen for at redde dyr, var ikke noget

jeg havde hrt om for bare fem r siden.Joh Vinding peger p vigtigheden af atsamarbejde med lokalbefolkningen, hvisdet skal lykkes at redde hundene.

Det er meget svrt at fortllekineserne hvad de skal gre, hvis ikkeder er opbakning internt. Heldigvis eropmrksomheden p denne sag nu sstor at myndighederne bliver ndt til at

tage reaktionerne alvorligt.

Anima har netop nu kontakt medsin ssterorganisation i Kina for atplanlgge kampagnen for at stoppeYulins hundekdsfestival nste r.

Jeg er sikker p det lykkes for os freller siden. Tnk hvis 2015 blev rethvor tusindvis af hunde blev sknet forbrutal indesprrelse og aivning. Vi mikke give op!

Myndighederne tager for frste gangafstand fra grusomhederne

Over 400 hunde blev reddet af lokaledyrevenner

2000 hundes liv blev reddet af politiet

6 lyspunkter or remtiden i Yulin

ANIMA INTENSIVERER

KAMPAGNENFOR

KINAS HUNDE

Kendte kinesere str frem ogfordmmer festivalen

Det internationale pres er strre endnogensinde fr

Nu intensiverer Anima kampen forKinas hunde i samarbejde medlokale krfter


3/9

Anima har efterhnden kunnet rapportere om en pelsfri-lavine, der har ramt en lang rkke modekder. Nu rullerlavinen igen - denne gang blandt supermarkederne.Frst var det Dansk Supermarked og Coop, men nuflger Rema1000 trop, og slutter sig til den pelsfri liste:

Det falder os helt naturligt at trffe denne beslut-ning. Vi arbejder rigtig meget med CSR og med voreskoncept - Discount med holdning - da vi mener, atvi som detailkde skal tage et socialt ansvar. Derforarbejder vi med mange fokusomrder, hvor bre-dygtighed, milj og dyrevelfrd ogs indgr somen vsentlig del i vores arbejde. Vi hber, at dennebeslutning kan bidrage i den rigtige retning i forholdtil at f en endnu bedre dyrevelfrd i fremtiden.

- Anders Jensen, indkbsdirektr, Rema1000

Foruden Rema1000 har brnetjsforhandleren POMPde-LUX og guldsmeden Galleri sdis, ogs tilsluttet sig denpelsfri liste. Galleri sdis har endda designet en anti-pels broche for Anima, der snart vil kunne kbes i voreswebshop.

Anima glder sig meget over at bde virksomheder ogforretninger vlger at droppe pelsen og arbejder for atlavinen fortstter, indtil alle butikker er pelsfri.

SE VORES LISTE OVER PELSFRI MRKER HER:

www.anima.dk/pelsfri

Sommetider er ord ikke nok. Af og til kr ver det hand-ling at opn resultater. Bahnes Bolighus er en kde afstormagasiner, der slger alverdens interir. Desvrreslger Bahne ogs gte pels.

Anima har ere gange forsgt at f Bahne til at tageansvar for den mde, som dyrene bliver behandlet p.Indtil nu uden positiv respons. Men heldigvis giverhverken Anima eller vores trofaste dyrevenner op!

I bde kulde, regn og blst trodser medlemmer og dyre-venner vejret for at tale pelsdyrenes sag foran butikkerne.Vedholdenhed er foreningens styrke og vi vil fortsatoplyse Bahnes kunder om dyrenes vilkr.

I 2013 frte en rkke events foran sportsbutikker til atSportmaster valgte at udfase al pels. I samme periodebesluttede ogs Intersport, Friluftsland, Sport 24 og NyForm A/S at droppe pelsen. Jeg tror p at Bahne nrsamme resultat, og i det hele taget mrker vi at ereog ere virksomheder nsker at st p dyrenes side i

pelssprgsmlet, forklarer kommunikationschef hosAnima, Thorbjrn Schinning.

PROTESTER MOD

BAHNE FORTSTTER

Anima mdtes med den nye fdevareminister DanJrgensen for at give vores input til vigtige emner,som ministeren br tage fat p for at forbedre dyre-velfrden i Danmark. Vi talte bl.a. om foie gras og badministeren arbejde for et forbud mod produktion af foie

gras over hele Europa. Vi kunne fortlle, hvordan voreskampagne for at f foie gras ud af supermarkeder ogrestauranter har haft en enorm effekt. Men for at f allemed, bliver der i sidste ende ndt til at vre lovgivning.Foie gras er baseret p forfrdelig tvangsfodring ogdet m aldrig vre den enkeltes valg om de vil sttteen grusom produktion, der betyder s meget lidelse fordyrene.

Vi bad ogs ministeren forbyde gruppeindhusning afmink. Nr mink bliver indhuset i strre gr upper, sbider langt ere af dem hinanden og dyrenes velfrder drligere. Det viser selv den mest industrivenligeforskning. Derfor kan det ikke vre rigtigt, at der ikkebliver handlet p baggrund af denne viden og at avlernefortsat kan f lov at stte ere dyr i burene p bekost-ning af dyrenes velfrd.

Det er vigtigt at give input til den politiske proces ogAnima forsger altid at tale dyrenes sag over for poli-tikere og myndigheder.

REMA1000 TAGER

PELSDYRENES SIDE

ANIMA TALTE FOIE GRAS

MED DAN JRGENSEN

Den 4. oktober bner en srlig udstilling p National-museet. Udstillingen hedder Pels - liv og dd og erp n gang en udstilling af historiske pelsdragter, menogs et forum for nutidens pelsdebat.

P museet vil de besgende kunne opleve bdehistoriske og moderne pelsdragter, fra bl.a. Grnland,Sibirien og Arktis. Men samtidig har udstillingen etetisk twist, der stiller sprgsml ved det at g med pelsi dag.

Anima har forret museet et rvebur, der sammenmed materialer om mink og andre pelsdyr stter fokusp dyrenes forhold i pelsindustrien.

Museet opfordrer alle til at give deres mening til kende,nr udstillingen bner i efterret. Der stilles sprgsml-stegn ved mode, luksusforbrug og konomi, over foransvarlighed, etik og dyrevelfrd. Debatten fortstterogs gennem en lang rkke arrangementer og akti-viteter i udstillingsperioden.

Anima er stolte over at kunne bidrage til en udstillingsom denne, og glade for, at Nationalmuseet vil visebegge sider af medaljen. Forhbentlig kan udstillingenvre med til at stte strre fokus p dyrenes lidelserog dermed redde endnu ere dyr.

ANIMA UDSTILLERP NATIONALMUSEET


4/9

Da rvefarme blev forbudt i Danmark,kmpede Dansk Kennel Klub ogDanmarks Jgerforbund for at fdispensation. Selv om der ndes erealternativer til at trne jagthunde, harjgere og jagtforeninger lnge pstet,at levende rve er en ndvendighed.Heldigvis k de ikke deres vilje, og detblev i stedet bestemt, at man ville afventeen udtalelse fra Det Dyreetiske Rd ogtage sprgsmlet op igen i 2014.

Nu er rvenes forhold blevetgenovervejet, og heldigvis var politikernep dyrenes side. Fra 1. januar 2017 mrve derfor ikke lngere bruges til at

trne gravjagt med den begrundelse,at man ikke kan genskabe et milj, dertilgodeser rvenes naturlige adfrd. Dettevar ogs et af de tungeste argumenter,da man valgte at forbyde rvefarme iDanmark.

GLDELIG NYHED FORDYREVENNERBeslutningen er et godt resultat for dyreneog for Anima, der lnge har kmpet fordette resultat. Til gengld var danskejgerforeninger skuffede over at deresargumenter kom til kort.

Fdevareminister Dan Jrgensenudtalte flgende ved fremlggelse afforbuddet:

Det er min overbevisning, at deulemper, som rvene udsttes for,nr de bruges i trningsgravene, er s

problematiske, at vi skal opretholdeforbuddet mod hold af rve. DetDyreetiske Rd har nu udtalt sig oger meget betnkelig ved velfrdenfor de rve, der holdes for at oplrehunde til gravjagt bde med hensyntil opstaldning og isr med hensyn tilbrugen af rve i trningsgrave,

GRAVJAGT - ET LIV SOM BYTTEDYRGravjagt er en srlig jagtform, hvorjagthunden sendes ned i rvegraven. Herer det hundens opgave at presse rvens meget, at den vlger at sge op tiloveraden, hvor jgeren str klar til atskyde den, s snart den kommer frem.

Under trningen af jagthunden stteset gitter op mellem hunden og rven, singen af dyrene fr bidskader. Jgerehvder, at de bruger srligt tammerve, der er vant til hunde og menneskerog derfor bliver mindre stressede. Menderes pstande er i strid med ereundersgelser, der viser det modsatte.

FREMTIDEN FOR DANMARKS RVEAnima har i mange r lavetkampagnearbejde med fokus prvefarme og gravjagt, blandtandet gennem protester og under-skriftsindsamlinger, som skabte stordebat i medierne. Det var hrdt arbejde

at overbevise politikerne om, at rvenefortjener bedre, mens pelsavlere ogjagtforeninger kmpede en desperatkamp for at f lov til at holde dyrene i bur.Til sidst lykkedes det heldigvis at trngeigennem.

Politikernes beslutning er en stor sejr forrvene, der i fremtiden ikke lngere skaltilbringe livet i et bur og konstant vreplaget af frygten for angribende hunde. Istedet kan rvene fremover ses i naturen,hvor de retmssigt hrer til.

Her kan de sge tryghed i deres huler ogleve livet blandt andre rve.

BAGGRUND: Fra 1. januar 2017 er det helt slut med at bruge rve til at trne jagthunde. Jgerne

havde hbet p dispensation, men nu har politikerne taget en endelig beslutning til fordel for rvene.

Fra Anima skal der lyde en varm tak tilDan Jrgensen for at hjlpe rvene!

NYE NAVNE P LISTENNr Anima tager kontakt til nye

restauranter, fortller vi restauratrerneom de lidelser, som nder og gsm gennemg under produktionen affoie gras. Vi fortller ogs, hvordanrestauranten kan tage ansvar for dyrenesvelfrd ved at fjerne foie gras fra menuen.De este restauranter vlger heldigvis atst p dyrenes side.

Vi opdaterer lbende den foie gras friliste og glder os over, at den hele tidenbliver lngere. Senest er der blevet tilfjetnavne som Amazon (UK), Brdrene Price,Karma Sushi, Karma Fudaraku, Le Buffetog Papegjehaven.

MLRETTET DYREVEN SKABERFORANDRINGAt Le Buffet er havnet p Animas listeer et godt eksempel p den indydelse,man har som forbruger. Umiddelbart efterat have modtaget en mail fra Anima, krestauranten nemlig besg af en ungpige, der satte skub i overvejelserne om etforbud. Senere modtog Anima denne mailfra Le Buffet:

Hej Anima. Vi modtog i april et

besg fra en srdeles veltalende

og hig pige, der bad os tnkeover, om vi fortsat skulle have foie

gras p menuen. Umiddelbart

afviste vi, overhovedet at overveje

ideen. Men herefter blev der

debatteret i personalegruppen,

hvor ogs jeres informations-

mail igen blev overvejet. Endelig

nede vi frem til, at vi nu fjerner

foie gras bde fra vores menu, p

hjemmesiden og p de fremtidige

bestillinger af brochurer til vores

take away og catering. Tak fordi I

gjorde os opmrksomme p denne

undvendige udnyttelse af dyr.

FOIE GRAS - EN DEL AF FORTIDENDen aalborgensiske restaurantPapegjehaven var ogs kommet plisten, men til stor skuffelse meddelterestauranten kort tid efter, at den stadigville tilbyde foie gras til de kunder, derefterspurgte det. Heldigvis ombestemterestaurantens indehaver, Lars Mouritzen,sig igen, og Papegjehaven er tilbage plisten:

I sidste nummer af Dyrenes Stemme kunne Animaberette om den store fremgang i kampagnen foret foie gras frit Danmark. Kampagnen gr stadigstore fremskridt, og vi fr fortsat positiv responsfra mange restauranter.

FOIE GRASFREMGANGE

Ewelina SolgaardKampagnemedarb.

SEJR

VILJE SKABER NYE

DAN JRGENSENTOG RVENESPARTI I SAG OMGRAVJAGT

DYREVENNER JUBLER

Andersens fisk, ost og vin Big Bowl Valby Bf og Ost Cafe Emma Cafe Gavlen Cafe Sari Cafe Stella Dragr badehotel Den Lille Fede Fandanko Frederiks Hellerup Klub Brasserie Herlev Fisk og Vildt Jonstrup Gl. Kbmandsgrd

Foie gras har aldrig vret en stor

ting for os, og jeg bryder mig bestemt

ikke om de billeder jeg har set af

nder, der tvangsfodres. Nu, hvor

jeg har haft lejlighed til at undersge

sagen nrmere, har jeg det rigtig godt

med, at foie gras er blevet fortid hos

Papegjehaven.

FOIE GRAS FRIT DANMARK P VEJVisionen om et foie gras frit Danmark

lever! Alle restauranter fortjener stor rosfor at bekymre sig om dyrenes velfrd ogtrffe etiske beslutninger, der kan sparemange dyr for et liv med lidelse.

Kampagnen har nu krt i en lngererrkke, og det glder os meget atse, hvordan ere og ere virksomhedertager ansvar for dyrene ved at udelukkedyremishandling fra deres brand.

SE HELE DEN FOIE GRAS FRI LISTE:

www.anima.dk/foiegrasfri

Karma Sushi LL Le Buffet Le Pave London Pub Pingvin PS Bar & Grill Resturant Knapp Resturant Klich Smageriet Steaks Burger Corner The Flame Wallmans Saloner Xo Burgers

Sarah Juul HansenStudentermedarb.

SEJR

NYE SEJRE SIDEN SIDSTSiden forrsnummeret af Dyrenes Stemme har vi overbevist flgendevirksomheder til at droppe foie gras:


5/9

En krig

Da Anima fanger Jo-Anne McArthur ptelefonen, er hendes stemme rusten.Hun er forklet, og hun er trt, fordi hunvgnede tidligt af et af de mange mareridt,hun har nsten hver nat. Alligevel harhun arbejdet hele dagen. Hun er for engangs skyld hjemme i Toronto, Canada,men i morgen skal hun i marken igen.Utrtteligt, dag efter dag, nat efter nat,r efter r arbejder hun for at bnemenneskehedens jne for det, hun kalderen krig mod dyrene.

Det er s grusomt. Ikke bare millioner,men milliarder og atter milliarder af dyr

opdrttes og drbes hvert r. Vi drber

dem med gas, vi giver dem elektriske std

og skrer halsen over p dem. De lever

under de mest usle vilkr med sygdomme,

mishandling og smerter. Det er s

voldeligt, og det kalder jeg en krig. En krig

mod dyrene, siger hun.

Og Jo-Anne ved om nogen, hvad huntaler om. Hun har set det hele. Som

fotojournalist har hun med sit kameraforeviget alt fra galdebjrne i Kina til minki steuropa og grise i Sverige. For detmeste arbejder hun - sammen med lokaledyrevenner - om natten, for det er ikkemange farmere, der har lyst til at inviterehende indenfor.

FARLIGT ARBEJDEJo-Anne har aldrig brudt en ls op ellerdelagt noget for at komme ind. Men huner get gennem ulste dre og kravletover hegn. Hun gr det om natten, fordet er farligt, hvis hun bliver opdaget. Deeste farmere vil g til yderligheder forat beskytte deres ejendom og forhindrehendes billeder i at slippe ud.

De ved godt, at hvis folk, der bekymrersig om dyr, ser de her billeder, s falder

sttten til industrien. Derfor giver de mig

ikke rigtig noget valg, og derfor arbejder

jeg mest om natten. Men det er virkelig

skrmmende, for vi er i fare, og jeg hader

det. Men det er det, vi bliver ndt til at

gre. Bagefter fler jeg altid en vis form for

tilfredsstillelse, for jeg ved, at mit arbejde

er med til at hjlpe dyrene. Desvrre ikke

dem, der sidder fanget i burene nu, men

mit hb er, at fremtidige generationer kan

undg samme skbne, fordi mine billeder

er med til at skabe opmrksomhed.

Da jeg sprger Jo-Anne, hvordan det flesat efterlade dyrene, bliver hun stille. Og dahun taler igen, er det med grd i stemmen.

Det er s hrdt. Det er virkelig svrt attale om. Det er meget smertefuldt for mig

at tale om alle dem, jeg har mdt, og vide,

at de stadig er der, hvor jeg efterlod dem.

Jeg har fotograferet hundredetusindvis

af dyr alene i Europa, og de hjemsger

mig. Det gr mig meget ked af det. Jeg

brer hele tiden en fornemmelse af

undtagelsestilstand med mig, som de

este er fuldstndig ignorante overfor.

De ved ikke, hvad der foregr. De oplever

ikke blikket i dyrenes jne hele tiden. Hvis

de gjorde, tror jeg, at tingene ville ndre

sig meget hurtigt. Det er forfrdeligt at

efterlade dem. Men jeg er der ikke for at

befri dem, jeg er der for at dokumentereforholdene.

I VORES EGEN BAGHAVEJo-Anne pointerer igen og igen, atforholdene ikke, som s mange tror,er bedre i Europa end f.eks. USA ellerKina. Hun fortller, at nogle af de vrsteforhold, hun har set, var i Sverige ogCanada.

Derfor er det s vigtigt for mig at arbejde iomrder som Europa og Canada, hvor jeg

selv kommer fra. For det foregr i vores

egen baghave, og det er en stor lgn, at

det er bedre i Danmark eller Sverige end

alle mulige andre steder. Den besked er

vigtig at f ud. Det er s bekvemmeligt at

pege ngre af andre og sige, at de skal

tage ansvar. Men vi bliver ndt til at tage

ansvar der, hvor vi bor, for det er her, vi

kan ndre noget ved at tage bevidste

valg. Det er forfrdeligt alle steder. Jeg

har vret p 7 kontinenter, men dyrenes

lidelser er de samme, uanset hvor jeg

kommer hen.

ONE DOWN, BILLIONS TO GOJo-Anne har lidt af posttraumatisk stress.Og det slider stadig hrdt p hende atst ansigt til ansigt med dyrenes lidelserdag efter dag, nat efter nat. Mareridtenestopper aldrig, men hun har hen ad vejenlrt, hvordan hun passer p sig selv.

Jeg tror, det er uundgeligt at blivepvirket, hvis man er en medflende

person i den her verden. Man kan ikke

undg at blive ked af det og fyldt med

sorg. Men jeg er blevet bedre til ikke at

tnke p det og fle det hele tiden, for

s kan jeg ikke arbejde. S kan jeg ikke

hjlpe dyrene. Jeg opfordrer altid folk til at

gre det, som gr dem glade. Hvis vi lever

i samme smerte som dyrene, kan vi ikke

hjlpe dem, s vi bliver ndt til at passe

p os selv.

For Jo-Anne betyder det at tilbringe tid

p Farm Sanctuary i New York, et fristedfor landbrugsdyr, som er blevet hendesandet hjem. Her kan hun lade op og vresammen med dyr, som lever naturligt og

har det godt.Det er vidunderligt at tilbringe tid sammenmed de smukke dyr. Og det slr mig

altid, hvor tilgivende de er. Selv om de er

blevet mishandlet en stor del af deres liv,

gennder de tilliden til mennesker. Det

er s smukt. Og nr jeg sidder og kigger

p en af de heldige ker, som lever her,

tnker jeg thats one. Billons more to go.

Det inspirerer mig altid til at forttte mit

arbejde.

AT LEVE UDEN AT SKADE ANDREDet var ogs p Farm Sanctuary i NewYork, Jo-Anne blev veganer for 15 rsiden. Hun skulle i praktik, og farmenkrver, at man lever som veganer, mensman er der. I starten syntes Jo-Anne, detvar lidt ekstremt, men allerede efter frstedag havde hun en helt anden flelse.

Det var en fantastisk flelse. Det gik opfor mig, at jeg havde get en hel dag uden

at skade nogen eller tage noget fra nogen.

Den dag besluttede jeg, at det skulle vre

for resten af livet. Senere, p et andet

sanctuary i Australien, s jeg et motto,

som jeg har elsket lige siden. Det siger

hvis vi kan leve glade og sunde liv uden at

gre skade p andre, hvorfor skulle vi s

ikke gre det?. Hvorfor ikke? Her i Vesten

har vi alle muligheder for at leve p en

mde, hvor vi ikke er med til at skade dyr.

Derfor vil jeg fortstte mit arbejde medat skabe opmrksomhed om dyrenes

forhold s lnge, jeg lever. Hvordan skulle

jeg kunne holde op?

Jo-Anne McArthur har set det hele.I 15 r har hun med sitkamera i tasken rejst rundtp 7 kontinenter forat tage billeder afdet, som industrienikke nsker, vi skalse. Anima tog ensnak med hende ommareridt, medflelse ogkrigen mod dyr.

Kira MadsenJournalist

PORTRT

dyrmod

FAKTA OM JO-ANNE

Jo-Anne McArthur, 37, erfotojournalist. Blandt hendesarbejde ndes bogen We

Animals og lmen The ghosts inour machine.

Hun donerer sine billeder gratistil dyrevrnsorganisationer i heleverden.

Ls meget mere om Jo-Annesarbejde og se hendes billeder p

weanimals.org

humaneeducation.ca

joannemcarthur.com

Kom til dansk premiere p Jo-Annes film:

Te Ghosts in Our MachineTe Ghosts in Our Machine er en strkdokumentar om Jo-Anne McArthur oghendes arbejde, hvor vi kommer medbag kameraet p blandt andet pelsarme iEuropa og Farm Sanctuary i New York.

Efer filmen prsenterer vi en ny 10 min.film ra Anima om vores samarbejde medFrie Vinger der arbejder med at reddeburhns.

G ikke glip a denne mulighed or at seJo-Anne i aktion!

id: Onsdag d. 10. september kl. 18.30Pris: Bare 30 kr!Sted: Grand eatret Mikkel Bryggersgade 8 1460 Kbenhavn K

Kb din billet her:anima.dk/ghosts


6/9

Torbjrn Schinning og Anima tagerbekrfende til genmle under den verse-rende ankesag (sag B-3464-12) ved streLandsret.

Torbjrn Schinning og Anima anerkendersledes, at det var uberettiget at trngeind p de a sagen berrte arme, og at dederved, som astslet a Fdevarestyrelsen,

prte samtlige mink p armene risikoor smitte med sygdommen plasmacytose.Torbjrn Schinning og Anima anerkender,at de som lge hera har prt DanskPelsdyravlerorening m.fl. et tab som tilkendti Kbenhavns Byrets dom, i alt 848186,05.

il uld og endelig agrelse a sagen betalerAnima og Torbjrn Schinning et belb pDKK 125.000.

Sremt Torbjrn Schinning eller Animainden or en periode p 3 r ra indgelse adette retsorlig trnger ind p, medvirkertil eller pdrager sig et erstatningsansvari orbindelse med, at andre trnger indp danske pelsdyrarme, er TorbjrnSchinning og Anima orpligtede til at betaledet ulde belb i overensstemmelse med, hvadder er astlagt i Kbenhavns Byrets dom a 1.

oktober 2012.

Under hensyntagen til, at parterne har orligtsagen er der enighed om, at hver part breregne omkostninger, dog skal TorbjrnSchinning og Anima riholde DanskPelsdyravlerorening or de omkostninger,som Dansk Pelsdyravlerorening mtteblive tilpligtet at betale til Miki Mistrati iorbindelse med ankesagen mod denne.

FORLIGSTEKST MELLEM ANIMA OG KOPENHAGEN FUR

PBUD BLEV AFGRENDEForliget er indget i en erstatningssag, derhar verseret siden Operation X. Stridenskerne var omkostninger til blodprveraf mink fra de farme, der var blevetoptaget billeder p. Kopenhagen Fur badFdevarestyrelsen udstede et pbud omblodprver og lovede i den forbindelseat man selv ville dkke omkostningerne.Fdevarestyrelsen sagde at de ikke villehave krvet disse tests af egen drift,men under de srlige omstndighederefterkom styrelsen dog KopenhagenFurs nske. Det blev afgrende iretten, hvor dommeren lagde vgt p,at pelsdyravlerne efterkom et krav framyndighederne, ogs selvom de selvhavde opfordret til at kravet blev plagtdem.

ADVOKAT: FORLIG ER EN KLOGBESLUTNING"Anima har indget et forlig, hvorforeningen betaler 125.000 kr. til

Kopenhagen Fur. Jeg mener at Anima

har en rigtig strk sag, men med den

byretsdom, der allerede foreligger, er der

naturligvis en risiko for at Landsretten ville

stadfste. Af den grund, synes jeg vi har

opnet et rigtig fornuftigt forlig, forklarer

Animas advokat Christian Dahlager."

Hos Anima glder man sig over forliget:"Forliget betyder, at foreningen sparer ca.en million kr. i forhold til byrettens dom. Vi

har siden sagen blev startet modtaget s

meget remrket sttte, at det ikke har

kostet foreningen noget, siger Animas

kampagnechef, Joh Vinding og fortstter,nu kan vi bruge alle vores krfter p at

kmpe for dyrene og sikre, at stadig ere

butikker og modermaer stopper med at

slge pels."

Med forliget anerkender Anima dommenfra byretten. Du kan se forligsteksten iboksen ovenfor.

JURA:Retssager mellem Anima og pelsdyravlernefra Kopenhagen Fur har vret hverdag, sidenforeningen sammen med TV2 og Ekstra Bladeti 2009 afslrede udbredte problemer medskambidte og dde mink p danske pelsdyrfarme.TV-udsendelsen Operation X frte efterflgendetil lovndringer og samme r forbd Danmarkrvefarme. Nu er en stor sag dog endt med etforlig, hvilket er en god forretning for dyrene.

Anima sparede1million kr. i speget sag

VALG I SVERIGEVores naboer i Sverige kan vre nsteland, som gr holdning til handling. Ogholdningen er strk i et land, hvor 8

ud af 10 mennesker nsker et forbudmod pelsdyravl. Nr landet gr til valgsndag d. 14. september vil det ogsblive afgrene for minkenes skbne. Iskrivende stund str oppositionen til atvinde klart og det kan blive en kmpe sejrfor dyrene.

De partier som ventes at sejre har nemliglovet at ndre p dyrenes forhold. Det erendnu uklart om der vil komme et direkteforbud mod minkfarme, eller om reglernevil blive skrpet s meget, at det ikke kanbetale sig at drive dem. Men t er sikkert,lftet er at lukke landets minkfarme ogdermed redde 1 million dyr hvert r.

Lovndringerne har vret lngeundervejs, da farmene faktisk anses forat blive drevet ulovligt. I Sverige har dyrnemlig ret til at udve naturlig adfrd.

Undersgelse efter undersgelse har vist,at mink bliver psykisk forstyrrede af atvre i de sm bure og dermed er farmeneefter svensk standard ulovlige.

Vi kommer til at flge udviklingen megettt, s du vil kunne lse om udviklingeni valget p vores hjemmeside og viaFacebook.

MINKAVLERE P KANT MED LOVENMinkavlerne i Sverige gravede deres gravdybere, da offentlige kontroller viste storelovbrud. Visse avlere havde p deresfarme op til 3 gange s mange dyr, som defaktisk havde tilladelse til. For at tjene erepenge havde avlerne uden at informere deoffentlige myndigheder overfyldt burene.Dermed levede farmene slet ikke op tilderes miljtilladelser.

- Vi blev overraskede over virksomhedens

manglende respekt for tilladelsen. De

tager det benbart ikke alvorligt,sagdekommunens inspektr.

Denne afslring stemte meget drligtoverens med det billede avlerne harforsgt at male af sig selv som en lovlydigog ben branche. Der tegner sig doget tydeligt mnster. I 2010 brd 85% afavlerne regler om indretning af burene ogi 2011 klarede kun 3 ud af 32 farme sigigennem kontrollen uden anmrkninger.

Belgien: 86%er tilhngere af et forbud mod at avle dyr for derespels (2012)

Estland: 59%sttter ikke at vilde dyr bliver opdrttet p farme meddet forml at producere pels (2014)

Kroatien: 73%af de adspurgte personer er enige i, at det burdevre ulovligt at opdrtte dyr for deres pels i Kroatien (2006)

Norge: 62%af alle er modstandere af at holde rve og mink i burefor at producere pels (2010)

Polen: 55%mener at opdrt af rve, mrhunde og mink for derespels br forbydes (2014)

UK: 74%mener ikke det er acceptabelt at bruge dyr til at producerepels til modeindustrien (2014)

Sverige: 78% mener ikke det burde vre lovligt at avle mink ibure for deres pels (2014)

Tjekkiet: 68%nsker pelsdyravl forbudt (2013)

Tyskland: 70%mener at det i landet br vre forbudt at avledyr for deres pels (2003)

strig: 81%mener ikke at det er acceptabelt at opdrtte og drbedyr for produktion af pels (2013)

Tallene stammer fra meningsmlinger udfrt i enrkke europiske lande i de s eneste r.

MENINGSMLING OM PELS

Flgende lande har etorbud mod pelsarme:Storbritannien, Holland,Kroatien, strig, Slovenien(p etisk grundlag) ogyskland, Schweiz ogBosnien-Herzegovina

(pga. stram lovgivningor dyrevelrd).

Nyt presp pelsfabrikkernePOLITIK:Borgerne i de europiske lande har en ting til flles. Fra Tallin til Bruxelles mener et stort ertal,at det er uacceptabelt at indesprre vilde dyr i sm bure for at lave pelse. Vi har samlet meningsmlingerfra hele Europa og tendensen er tydelig. Pels er langsomt p vej ud af Europa.

Joh VindingKampagnechef

PELS

HJESTERET VENTERAnima har stadig en verserende sagmod pelsdyravlerne. Sagen handler omretten til at bruge ordet dyremishandlingtil at beskrive billeder af dyr med bidsr.Ved byretten k Anima medhold, menslandsretten kom til det modsatte resultat.Nu venter Hjesterets afgrelse af enmeget principiel sag. Anima har fet friproces. Her ventes en afgrelse i oktobereller november 2014.


7/9

Joh VindingKampagnechef

VIDEN

Hvadingen ved

har ingenondt a..

Forestil dig,at du kendtetil et sted,hvor der sketeforfrdeligdyremishandlingog forurening.Forhold s grumme, athele verden burde kende til dem og der kunne blive ryddet op.

Du nsker at rbe alarm, men hvis du afslrer hvad der sker i detskjulte, s vil du gre dig selv til forbryder. Sdan er virkelighedennogle steder i USA, hvor landbrugets lobby forsger at f indfrt

Ag-gag love. Disse love gr det ulovligt for enhver at lme ellerrapportere ulovlige forhold, hvis de nder sted p landbrug.

ADGANG FORBUDTDa journalister fra TV-kanalen ABC togarbejde p en fabrik for at afslre, atfordrvet kd blev ompakket og solgtvalgte det afslrede rma at sagsgedem. De mente det var ulovligt atjournalisterne havde ljet om hvemde var, da de sgte arbejde. Ogjournalisterne blev dmt, selvom deblot var budbringere for at rmaet selvbrd loven. Det gav landbruget bl od ptanden og siden har man lobbyet for at findfrt love, som forbyder enhver at tagearbejde i en virksomhed for at undersgeforholdene eller at optage billeder plandbrugene og at g ind p deres grund.

I Danmark er det selvflgelig heller ikketilladt at g ind p privat grund, men nr

journalister afdkker forhold der er af

stor samfundsmssig betydning, somfx dyrevelfrd, s regnes det ikke forulovligt.

LANDBRUGETS 11. SEPTEMBERLandbruget i USA minder om detdanske og bestr primrt af enormedyrefabrikker. Her passer f menneskertusinder af dyr, som er sprret inde istore fabrikshaller. Medarbejderne erpressede, dyrene er pressede og sopstr der selvflgelig problemer. Fordet meste sker det uset i de isoleredefabriksbygninger, hvor f menneskernogensinde stter deres fod, og da sletikke uden aftale.

Derfor ramte det som en bombe,da der pludseligt blev offentliggjortvoldsomme billeder fra en grisefabrik i

landbrugsstaten Iowa. Billederne visteansatte som slog dyrene, brugte el-drivstave p dyr som ikke kunne g ogbankede grise ned i jorden for at aivedem.

Iflge medarbejderne gjorde de kun,hvad de var blevet trnet til at gre,men det store rma, som ejede grdenkaldte billederne forfrdelige og fyredealle, som modtog en dom. P denmde undgik man at tage stilling til detsystem, som skabte problemerne. Pdyrefabrikken var serne kseret i 114dage og pludselig skal de yttes af mndde ikke kender godt.

- Man fr ondt af dem, fordi de ikke harret meget plads til at bevge sig p. Men

hvis de bliver skrmt, nr de kommerud af deres bse, s skal du vre parat

til en slskampsagde Shaw Lyons, somblev dmt for at have slet grisene.

Lyons var den frste medarbejder, derblev dmt i sagen og kun den 7. personi USAs historie, der er blevet dmt fordyremishandling i landbruget. Det gjordealts en historisk forskel, at billederneblev offentliggjort.

Ogs den person der afslredeforholdene peger p, at problemet ersystemet snarere end enkelte folk. Derforer det s vigtigt at vise de ting, derforegr til den brede befolkning gennemmedierne.

- Ved slutningen af en lang frustrerendedag, nr du prver at ytte en gris,

som ikke har vret ude af sin bs i

[mneder], s er det at tvene bliver

uddelt - og folk gr dumme, grusomme

og ulovlige tingsiger Dan Paden fraPETA, som arbejdede undercover oglmede arbejdere, der slog dyrene.

Medejeren af farmen kaldteoffentliggrelsen for 11 september fordyrepleje i vores industri. Efterflgendeopfordrede hun alle landbrug til at benytteen professionel talsmand for at f deresside af historien ud. Landbruget ville dogikke njes med at fortlle deres egenholdning, de ville ogs gerne forhindreandre i at sige noget som helst.

OMFATTENDE PROBLEMERDenne afslring var startskuddet p tobevgelser. Lignende undersgelser fraamerikanske organisationer som Mercyfor Animals, HSUS og Compassion OverKilling har udsendt billeder af arbejdereder slr og sparker dyr, syge dyr der blevtransporteret selvom de ikke kunne g ogde almindelige og forfrdelige forhold forburhns, tremmegrise og andre, der lideri dyrefabrikkerne.

Siden 2007 har kdforbruget vretfaldende i USA og disse afslringer harfrt til, at mange ikke vil kbe industrikd.

Samtidig med afslringerne harlandbruget arbejdet p hjtryk for atforhindre, at historierne kom ud viaAg-gag love. Heldigvis er det ogslykkedes for dyrevenner at forhindreindfrelsen af Ag-gag i en rkke stater.

DEN FRSTE SAG OM AG-GAGAmy Meyer var den frste der blevretsforfulgt efter en Ag-gag lov.Hun nskede at se med egne jne,hvordan et slagteri s ud og var blevetfortalt, at man fra gaden kunne se, hvordyrene kom ind. H un krte derfor hen tildet lokale slagteri og stillede sig p detoffentlige fortorv. Her s hun noget, derrystede hende.

- Det var en levende ko, der s ud til atvre syg eller skadet og blev krt vk

fra bygningen i en bulldozer, som om den

ikke var andet end affald, sagde Meyer.

Derfor begyndte hun at optage en videop sin mobiltelefon. Men hun blev hurtigtog aggressivt konfronteret af en leder

af slagteriet. Han begyndte samtidig atoptage video af hende med sin egentelefon.

Slagter:Hvis du har noget at sprge migom angende min forretning, hvorfor erdu s ikke modig nok til at komme ogsprge mig. Vi driver en l egitim forretningher. Og din slags har ingen ret til at lmemig uanset hvor I str. Det her er minejendom.

Meyer: Hvorfor er du s bekymretover at blive lmet, hvis du ikke har etproblem, hvis du mener det er en legitimvirksomhed?

Slagter:Det er en legitim virksomhed.

Meyer:Hvorfor er du s bekymret over atblive lmet?

Kort efter ankom politiet og Meyer endte

med at blive tiltalt for forstyrrelse aflandbrug i overensstemmelse medstaten Utahs Ag-gag lov.

Sagen k s meget opmrksomhed,at anklagerne efterflgende valgteat droppe den. Men ikke fr der varsendt et tydeligt signal om, at de varklar til at hndhve loven og sl nedp enhver, der lmede forholdenep et landbrug. Uanset hvor harmlsderes fremgangsmde eller hvorvigtige billederne var for debatten omdyrevelfrd.

Forude venter nye kampe for at f lov tilat vise den virkelighed, som dyrene leveri hver dag og skabe en debat om hvordanvi behandler dyr. Noget som de der hardyrene i deres varetgt ikke nsker at visom borgere skal vide.

Journalisten Will Potter har skrevet omde skaldte Ag-gag love i ere r. Nu vilhan udfordre dem med en helt ny mdeat lave undersgende journalistik p.Nr Ag-gag lovene gr det ulovligt atfotografere p en farm, s vil Will Potterudfordre loven ved at optage billedermed droner fra luften.

Potter mener initiativet er lovligt ogselvom han indrmme, at det ikkevil kunne optage helt de sammebilleder, som folk der bender siginde p farmen hber han at kunnedokumentere overtrdelser afmiljlovgivning. Samtidig vil han give etindtryk af, hvor enorme de farme er, derindesprrer tusinder af dyr.

Ls mere om Will Potter og hansprojekt p:

www.greenisthenewred.com

DRONER

FORBUD

MOD


8/9

boks med det nyestarter kit

Det blev en succes ud over a lle orventninger,

da Anima viste film p rets R oskildeestival. Vihavde taget en hnduld ipads med til estivalenog gav en sikkert tiltrngt energibar til alle,

som havde mod p at se en 4 minutter lang filmom det industrielle landbrug. Og det var derheldigvis mange, der havde.

Over 1000 estivalgster tog imod ud-ordringen om at se dyrene i det industriellelandbrug i jnene, selv om det ikke er orsarte sjle. Filmen viser det, som industrien

ikke nsker vi skal se. Industrien vil gernehave os til at tro p billeder a glade ker oggrise p markerne, men det er meget langt ravirkeligheden.

Og det er chokerende or mange at opleve, hvadder i virkeligheden oregr. Det ss tydeligt iansigterne p dem, der s filmen. Udtryk achok, vantro og sorg bredte sig over de ellerss glade estivalansigter. Krester holdt lidt

hrdere om hinanden, mange mtte vendeblikket vk, og sorgen over dyrenes orhold istalde og p slagterier stod malet i jnene pde fleste.

r du se dyrene i detindustrielle landbrug i jnene?

VI HAR EN FORPLIGELSEBagefer stod Anima klar med knus og snak,s ingen gik kede a det derra, men derimodmeget klogere p, hvordan de selv kan vremed til at hjlpe dyrene. Festivalgsternehavde mange kommentarer til filmen, s som:

Det er jo sindssygt!Fra nu af vil jeg kbe meget mere kologisk.Jeg vil spise meget mindre kd!Jeg er vegetar fra i dag!Tak for at vise mig den film, jeg anede ikke, atdet var s slemt.

Hvad kan jeg gre for at hjlpe?

Animas kommunikationsche, TorbjrnSchinning, er glad or, at s mange valg te attage imod udordringen:

Vi har alle sammen en forpligtelse til at vide,hvor kdet i kledisken kommer fra. Nrman str ansigt til ansigt med det, bliver detnemmere at trffe beslutninger p et oplyst

grundlag. Vi er glade for alle skridt, der gavnerlandbrugsdyr og fr folk til ikke kun at tnke,men ogs handle og bne jnene for flere grnnealternativer.

Sdan spurgte Anima p rets Roskildeestival, og det blev en stor succes. Over tusind glade og bensindede

estivalgster tog imod udordringen, og det rte til mange gode samtaler om dyrenes vilkr.

Kira MadsenJournalist

KAMPAGNE

MANGE NYE VEGEARERDem, der nskede det, fik Animas vegetariskestarterkit med sig hjem. Og det var der mange,der gerne ville. En a dem var 16-rige Johanne,der efer en lang snak med en a Animasrivillige knugede det vegetariske starterkit indtil brystet.

Tak, det fr jeg virkelig brug for nu. Hvor erdet godt, at I viser mennesker det her. Jeg trorslet ikke, at folk er klar over, hvor meget dyrenelider, sagde hun, inden hun lb ned i sin lejr

or at sende vennerne op or at se filmen.

Du kan ogs se den lille film om dyrene ilandbruget, og hvordan estivalgsternereagerede.

Klik dig ind p: anima.dk/roskilde2014

Grise kastreres og r klippet halen uden bedvelse

Ca. 20.000 smgrise dr dagligt i danske grisestalde

Burhns lever p areal svarende til ca. et A4 ark

Malkeker adskilles ra deres kalve kort tid efer dslen

Mange kyllinger bliver ikke bedvet korrekt indenslagtning og r deror skret halsen over ved uldbevidsthed

Du kan ogs dit helt eget vegetariskestarterkit. I kittet kan du findeinormation om ernring, vegetariskeprodukter og livet som vegetar.

Du kan ogs lse om landbrugsdyr,klima og milj, og s er der selvlgeligmasser a tips og tricks til kkkenet. Animas

vegetariske starterkit et godt sted at starte, uanset omdu er ny vegetar eller bare gerne vil leve mere grnt.

Bestil eller download dit vegetariske starterkit her:anima.dk/vsk

Ny flot version af AnimasVegetariske starter kit

5 FAKA ALLE BR VIDE OM DYRENEI INDUSRILANDBRUGE:


9/9

Astrid og aberne (KBH) Brnenes Kontor (rhus)

Cae Ganeryd(rhus)

Cae Gaya (rhus) Ca N (KBH) Mauritz (Odense) Mikuna (rhus) Fiskaen vanlse (KBH) Hach (KBH) Haliax (KBH) Kalaset (KBH)

Kokken og Karry (KBH) Rbar (KBH) Simple Raw (KBH) Te Sandwich (Lyngby) Von Fressen (KBH)

veggie

Burgeren har i rtier vret den mest populreastood verden over. Den s i alle askygninger ogspises a alle ra prsidenter til gadeejere. Ingenkategori a burgere er dog vokset s meget i deseneste r som den kdri.

Stadig flere restauranter har kastet sig over attilbyde gode burgere lavet over en mangoldigheda varianter, der udnytter alt ra grntsager, svampe,bnner, tou, rodrugter, peanuts og meget andet.

Burgerbffen til den hjemmelavede burger kan

du ofe finde i supermarkedets eller helsekostens

Her er en liste over nogle a de spisestederder slger veggie-burgere i Kbenhavn,Odense & Aarhus.

kledisk - eller prv at bestille online ra x www.veganwonderland.de, hvor udvalget er enormt. Desender gerne varerne til Danmark, og portoen kostertypisk ikke mere end hvis det havde vret ra endansk webshop.

Find ogs burgeropskrifer p Animas hjemmesidehvor du kan downloade vores kogebog med grnneburgere via:

www.anima.dk/burger

Burger Boom

dyrenes stemme sommer 2014

Documents