7. marts 2014nr. 54034. årgang

ERHVERVØKOLOGI

10-11

Økologisk fuldfoder er ofte domineret af kløvergræsen-silage. Det gør det alt andet lige sværere at blande så ensartet som rationer med mere majsensilage. Men gør det alligevel o fordrer o nderen af kom akt-foderet.

14-15

Nordic Food Partners har indrettet Danmarks første ris-mølle på en mark ved Højslev, hvor polermaskinerne hver uge gnasker sig gennem mange ton økologisk ris.

4

De økologiske høstmarkeder er et rigtig godt udstillings-vindue for økologien. Derfor vil Økologisk Landsforening gerne have endnu ere økologiske producenter til at arrangere et høstmarked.

Høstmarked søger værter Tema: Kompakt fuldfoder Landets første rismølle

AKTUELT MARK OG STALD MAD OG MARKED

Vilsund Blue har snor i økologienHalvdelen af den danske produk-tion af linemuslinger bliver nu omlagt til økologi i ét hug.

Alex Mikkelsen fra Seafood Limfjord har netop omlagt Dan-marks tredje linemuslingeanlæg til økologi. I tæt samarbejde med muslingefabrikken Vilsund Blue A/S fra Nykøbing Mors driver han yderligere seks anlæg, som efter planen bliver omlagt i løbet af de næste uger.

Dermed er halvdelen af landets linemuslingeproduktion omlagt til økologi. Det er helt i tråd med regeringens forslag til ny strategi for akvakulturen i Danmark.

Side 16-17

Direkte salg fra gårdene vokserEn helt ny undersøgelse viser, at de økologiske landmænd, der har direkte salg af egne produkter, forventer, at omsætningen stiger de kommende år

- Vi bliver dygtigere og dygtigere til at lave grøntsager, og øger vi pro-duktionen, er vi ret sikre på, at der også er kunder til merproduktionen, siger Jens Otto og Elisabeth Rasmus-sen, som sammen driver Stengården nord for Farum. Her producerer de økologiske æg, okse- og hønsekød samt frugt og grøntsager, som de sælger i egen gårdbutik.

Parret har en klar forventning om, at det direkte salg fra gårdbutikken vil stige de kommende år. Og dermed er de enige med de este af deres kollegaer.

Økologi & Erhverv har spurgt 489 økologiske landmænd, om de har

direkte salg af egne landbrugspro-dukter på gården. 222 har svaret, og af disse svarer 140 bekræftende på spørgsmålet. Mere end halvdelen af de økologiske landmænd, der oply-ser, at de har direkte salg fra gården, forventer - som Elisabeth og Jens Otto Rasmussen - at salget vil stige de kommende år.

Stalddøren vinderHver fjerde oplyser, at de også selv forarbejder produkterne på gården. Det er især producenter af grøntsa-ger, oksekød og frugt, der selv helt eller delvist står for forarbejdningen.

De este benytter mere end én salgskanal. Men det er især stald-dørssalg, som benyttes. 63 pct. op-lyser, at de benytter denne salgsvej. Lidt mere end hver fjerde -27 pct.,

oplyser, at de også sælger fra egen gårdbutik. Levering til lokale butikker fylder lige så meget i statistikken. Salg via internettet er også popu-lært. I hvert fald benyttes det af en femtedel af landmændene, som har direkte salg fra egen gård.

- Vi sælger vores æg som stald-dørssalg – samtidig med at vi har en stor gårdbutik; men det er noget rent teknisk af hensyn til levnedsmid-delkontrollen. Skal æggene indgå i butikkens sortiment, skal de en tur forbi et ægpakkeri, men det ønsker vores kunder ikke. De køber jo æg her, fordi vi sælger helt friske æg, fortæller Elisabeth Rasmussen.

Oksekød sælgerUndersøgelsen viser også, at okse-kød er et populært produkt at sælge

direkte. 42 pct. har oksekød i vare-sortimentet. Hver tredje har grøntsa-ger, og hver fjerde sælger frugt og/eller æg.

Lidt mere end halvdelen sælger kun egne produkter fra gården. 42 pct. supplerer med andre produkter. Det gælder også på Stengården.

- Sidste år omsatte vi for seks mio. kr. Gårdbutikken tegnede sig for 5,2 mio. kr. i omsætning. Heraf solg-te vores egne produkter for 1,8 mio. kr., fortæller Elisabeth Rasmussen.

Læs mere om direkte salg fra gårdene på side 6.

Gratis medlemskab det første årVi samarbejder med Økologisk Landsforening

Ring for et uforpligtende tilbud

DIREKTE SALG AF IRENE BRANDT

7. marts 2014 nr. 5402 ØKOLOGI & ERHVERV

Markedet er en foranderlig størrelse. Konkurrencen, markedsøkonomien og markeds loso en har trukket ud-viklingen i retning af mere og mere global, større og færre virksomheder, mere massefremstilling og standar-der. Og vi er et sted, som begynder at kalde på noget nyt. Der er grøde i at vende kikkerten om.

Vi ser, hvordan fødevarefælles-skaberne tager skeen i egen hånd og nder veje til at få varer direkte og lokalt til egne køkkenborde. Vi mærker, hvordan de store køkke-ner vil det lokale. Øboerne ser det absolut meningsfulde i, at de ikke importerer, men selv producerer deres mad. Lokale markeder er på vej. Grossisterne lurer. Ja, endda detailhandelskæderne med oop i spidsen har udfordret mulighederne i at sælge varer fra nær-området.

oop afholder således et internt ar-rangement i nær fremtid for deres indkøbere og butiksbestyrere, hvor de har inviteret lokale avlere i første omgang fra Sjælland. I ØL har vi sat gang i Økobasen, som skal gøre det lettere for producenterne at synlig-gøre deres produkter, så de er til at få øje på fra butikker, køkkener og grossister.

Forleden havde Fonden for Økolo-

gisk Landbrug sin første uddeling af midler fra en 3-årig pulje på i alt 17 mio. kr. til lokale ildsjæle for økologisk og lokal afsætning. Der er desuden bevilget et tilsvarende beløb til et ’Klo-ge fødevareindkøb for økologiske og lokale indkøb’, som er et partnerskab mellem Madkulturen, ØL og L&F, og som handler om at skabe en solid kul-tur i de offentlige indkøberes rækker, når de skal købe fødevarer og sikre 60% økologi i de offentlige køkkener.

Lokalt OG økologiskUden for vores egen verden er lo-kal afsætning ved at være en solid trend, endda så solid at det kan blive til en bekvem undskyldning for at

glemme økologien, når bare det er lokalt. Vi er med andre ord kommet i en situation, hvor vi er udfordret på vores egne værdier. Det tager vi ikke skade af, men vi skal ikke sidde på hænderne. Og i FØL og i ’Kloge Føde-vareindkøb’ er der ingen slinger, det skal være både lokalt OG økologisk.

Der er som sagt rigtigt mange gode grunde til at få sat skub i mu-lighederne for at koble avlere, virk-somheder og kunderne sammen i nærmiljøet. Men guderne skal vide, at systemet ikke har nemt ved at håndtere det. Det er en hel struktur og kultur, som skal forandres, og for-andringen er oppe imod en prisme-kanisme, som vil kræve en utrolig

kreativitet, for at det kan hænge øko-nomisk sammen hele vejen rundt. Presset på de offentlige indkøbere for at købe billigt støder ind i, at de ved utroligt lidt om fødevarer i almin-delighed og økologi i særdeleshed. Kendskabet til, at økologisk omlæg-ning ikke behøver at være dyrere, er også for lille.

Når dertil lægges, at strukturud-viklingen tilnærmelsesvis har afskaf-fet avlere, hvor alsidighed er parret med sæsonorientering med friske varer og med den direkte afsætnings historiefortælling, så står vi med den enorme udfordring, at vi skal genrej-se et marked på alle planer. Det kan derfor for en umiddelbar betragtning virke løst, uffy, utilstrækkeligt, upro-fessionelt, uoverskueligt osv. over-hovedet at se for sig, at vi i en over-skuelig fremtid igen kan opleve, der hvor vi handler, at få friske jordbær og nyopgravede karto er i sæsonen, eller at vi kan få dejligt fersk lamme-kød fra egnens naturforvaltere, at vi kan få dejlige specialiteter fra krea-tive småproducenter, dugfrisk mælk, friskmalet mel, en mangfoldighed af spændende æblesorter osv.

Støt ildsjæleneSådan er det med forandringer. De kommer, fordi vi vil, fordi det giver mening, og fordi der er et marked, der ikke rigtigt ved, det er der; men som vi er mange, der tror på. Troen ytter bjerge. Også i dette tilfælde.

Når bare kreativiteten får frit spil, va-netænkningen smides overbord og de lune sjæle kommer i sving og be-gynder at støtte ildsjælene, der har det med at brænde ud, når de selv skal klare det hele. Så velkommen til et langt sejt træk.

Et langt sejt træk for lokal, økologisk afsætning

Er det uprofessionelt at drømme om, at friske jordbær en dag igen kan købes dér, hvor vi køber ind til daglig? Foto: Jakob Brandt

Uden for vores egen verden er

lokal afsætning ved at være en solid trend, endda så solid, at det kan blive til en bekvem undskyldning for at glemme økologien, når bare det er lokalt.

“

MENNESKER & MENINGER

LEDER AF PER KØLSTER

Økologi & ErhvervRedigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

UdgiverØkologisk LandsforeningSilkeborgvej 2608230 byhøjTlf. 87 32 27 00

.økologiogerhverv.dk

AbonnementAvisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo okologi.dk

Redaktør (ansv.)Irene Brandtib okologi.dk - 87 32 27 29

Redigerende/annoncerArne Bjerreab okologi.dk - 87 32 27 23

JournalistJakob Brandtjb okologi.dk - 87 32 27 27

JournalistKaren Munk Nielsenkmn okologi.dk - 87 32 27 28

Udkommer 22 udgivelser årligtOplag 4.000 - ISSN 1904 - 1586Tryk Skive Folkeblad

ERHVERVØKOLOGI

PER KØLSTER FYLDER 60 ÅR.

Det fejrer vi den 20. marts 2014 kl. 16 - 18

i Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, Åbyhøj.

Alle er velkomne til at komme forbi til en

hyggelig eftermiddag med Kølsters øl og

andet godt til ganen.

INVITATION TIL RECEPTION

Debatindlæg:Økologi & Erhverv modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.Send dit indlæg til: ib okologi.dkOmfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

7. marts 2014 nr. 540 3ØKOLOGI & ERHVERV

Skal jeg grine eller græde?Som formand for de økologiske svineproducenter ved jeg ikke, om jeg skal grine eller græde over, at Henrik Mortensen, formanden for Danske Svine-producenter, endnu engang vælger at angribe økologerne, fordi konventionel svineproduktion har fået kritik i medierne for halekupering, stort forbrug af medicin osv.RANDI VINFELDT, ØKOLOGISK SVINEPRODUCENT OG FORMAND FOR DE ØKOLOGISKE SVINEPRODUCEN-TER I ØKOLOGISK LANDSFORENING. EFFEKTIVT LANDBRUG. 1. MARTS 2014.

Kemiske stoffer ødelægger børns hjernerJeg fraråder alle gravide kvinder at spise tun - der er for meget kviksølv i. Og så vil jeg råde dem til at spise økologisk. Nu har vi så kraftig viden og doku-mentation, at vi er nødt til at standse det, vi kalder for den tavse epidemi. Der er millioner af børn, der fødes med en hjerne, der ikke fungerer godt nok, fordi der er kemiske stoffer, der har været i spil.PHILIPPE GRANDJEAN, PROFESSOR I MILJØMEDICIN PÅ SYDDANSK UNIVERSITET. DR NYHEDER, 15. FEBRUAR 2014.

Betaler med glæde landmandenVi er mange, der med glæde betaler landmanden mere for at producere øko-logiske kvalitetsvarer. Men udover at betale mere for selve varen, betaler vi også - i kroner og øre - mere moms end dem, der fravælger det økologiske. I løbet af et år lægger vi snildt 1.000 kroner i statskassen i ekstra moms, fordi vi træffer et bæredygtigt valg.ANTROPOLOG, EKSTERN LEKTOR AF RUNE-CHRISTOFFER DRAGSDAHL. BERLINGSKE, 22. FEBRUAR 2014.

Det virker!Nogle bøjer sig i støvet, mens andre ryster på hovedet, når snakken falder på biodynamik og loso en om en symbiose mellem plante, luft og kosmos, hvor kosmos repræsenterer planeternes stilling og deres ind ydelse på vinstokkenes vækst.Nå jo, og så lyder det måske også lidt underligt, at biodynamikerne put-ter kohorn med komøg ned i jorden om vinteren, hvorefter det graves op igen om foråret, blandes med såkaldt dynamiseret vand og spredes ud på vinmarkerne i passende mængder - ved solopgang! Men på trods af de lidt mystiske ritualer har selv nogle af de mest respekterede vinhuse taget bio-principperne til sig, fordi de tilsyneladende virker. Vinene har vist sig at blive endnu bedre, når man tager Maria Thuns månekalender og andet hokus pokus i brug.Det har nemlig som regel en positiv effekt, når producenterne forsøger at (gen) skabe en naturlig balance i jorden, og det er egentlig humlen her.ROLF MADSEN, BERLINGSKE, 22. FEBRUAR 2014.

MARK OG STALD

MARKED OG MAD

16

8

6

AKTUELT

4 Økologisk Høstmarked søger værter De økologiske høstmarkeder er et rigtig godt udstillingsvindue for økologien. Derfor vil Økologisk Landsforening gerne have endnu ere økologiske producenter til at arrangere et høstmarked

4 Sammen er godtGården Brunholm i Himmerland har de senere år dannet rammen om et fælles økologisk høstmarked

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af økologiske landbrug med gårdbutik eller stalddørssalg på to år er vokset med 50 procent

6 Fra vejbod til gårdbutik og netsalgØkologi & Erhverv har spurgt landmændene om, hvad, hvor meget og gennem hvilke kanaler de sælger direkte til forbrugerne

7 EU vil af med undtagelser

Man kan hente 10-15 g AAT ved at øge tørstofprocenten i kløvergræsen-silage fra 35 til 70

En sut til hver er ikke nogen garanti for, at alle kalve får den mælk, du tror, du giver dem

10 Skal ko eller maskine tygge foderet?Hvor økologisk er det at sætte maskiner til at gøre dét, som køer er så gode til: at tygge og drøvtygge græs og stråfoder til grød

10 Smoothie til køerInteressen for kompaktfoder eksploderer.

11 Græs gør det sværereKompaktfoder er lettest at lave, når der er en god portion majs i blan-dingen

12 Økologer markerede forædlingsbehovDer er ikke kun brug økologisk forædling. Der skal også ere afprøvnin-ger til, der kan vise, hvad eksisterende sorter kan præstere på økolo-gisk jord

12 Nyt fra ICROFS:Der er et nyt kvalitetsbegreb på vej hos forbrugerne, og det viser en spændende retning for både udvikling og markedsføring af økologiske produkter i fremtiden

13 Pristjek:Discountkæderne har fået lidt mere økologi på hylderne, og priserne ligger tæt, viser Økologi & Erhvervs pristjek

14 Ris fra fem kontinenter ender i HøjslevNordic Food Partners henter ris fra partnere i det meste af verden

14 NFP bag landets første rismølle

15 Hollandsk fond køber dele af af Aarstiderne

15 Slotsæg fra Vallø til NettoFlere kæder nåede at henvende sig til slotskontoret, før Vallø lavede en aftale med Netto

Ny akvakulturstrategi sigter mod at tidoble produktionen af økologiske sk og skaldyr i de hjemlige farvande i 2020

17 Løgismose anklager ArlaArla begrænser mulighederne for de små mejerier, mener Løgismose, der nu har indbragt Arla for Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen

17 Fra kantineleder til direktørKristina Kristensen forlader posten som kantineleder hos Vestas for at stå i spidsen for omlægningen af 12 kantiner under Aarhus Universitet

Solhjulet og Hanegal indleder et samarbejde, som var utænkeligt for blot få år siden.

Høsilage er genvej til AATØkologiske foderrationer mangler ofte AAT. En mere tør ensilage kan være løsningen, men metoden har også ulemper

Halvdelen af den danske produktion af linemuslinger bliver omlagt til økologi i et hug

INDHOLD: SKREVET OM ØKOLOGI ...

MENNESKER & MENINGER

Ny leder til Fagligt Team i ØLØkologisk Landsforening har arbej-det med at styrke den ledelsesmæs-sige indsats i Fagligt Team og har derfor oprettet en stilling som afde-lingsleder. Den nye leder er Ole Bloch Engellyst. Han kommer fra en stilling som økologichef på Videnscentret for Landbrug, som han har vareta-get i knapt re år. Forud for det har Ole Bloch Engellyst været ansat i en del år Gartnerirådgivningen, heraf de sidste to år som leder. Fra 2002 til 2007 fungerede Ole Bloch Engel-lyst som faglig sparringspartner for Frugt- Bær- og Grøntudvalget i Økolo-gisk Landsforening.

Ole er uddannet agronom og har senere suppleret med coachuddan-nelse og lederuddannelse. Han er 51 år og bor i Vejle.

Ole Bloch Engellyst tiltræder 1. april. De primære opgaver bliver at sætte og udvikle nye strategiske mål for Fagligt Team. Det drejer sig både om mål for den landbrugsfaglige råd-givning og udviklingsaktiviteter, for

at skabe de bedste rammer for en fortsat udvikling af det økologiske jordbrug. Det er et arbejde, som Ole vil gennemføre i et tæt samarbejde med rådgivningschef Sven Herman-sen og udviklingschef Michael Ters-bøl.

Ole Bloch Engellyst.

7. marts 2014 nr. 5404 ØKOLOGI & ERHVERV AKTUELT

Bæredygtige FælledskaberVISIONER: Landsforeningen Øko-logisk Byggeri, Landsforeningen for Økosamfund, Permakultur Danmark, Omstilling Danmark, Økologisk Samsø og Landsfor-eningen Praktisk Økologi har en fælles vision om at få bragt øko-logisk og bæredygtig viden ud i alle dele af det danske samfund. Det skal fremover blandt andet ske på fælles biennale møder. Første gang bliver den 4. - 6. april 2014 på Samsø under titlen: Det bæredygtige fælledskab.Programmet for de tre dage er bredt sammensat af en række tre-timers værksteder, som spænder fra drømmen om det hele liv til økologisk arkitektur.

Lejre laver Borgerpulje

BORGERPULJE: Grønne idéer er velkomne i Lejre Kommune. Der-for har kommunen i 2014 afsat 100.000 kroner i Borgerpuljen. Pengene er øre-mærket til lokale aktiviteter, der kommer ere til gode og som nu, eller på sigt skaber handlemuligheder inden for den grønne omstillingBorgerpuljen støtter lokale økologi- og klimaaktiviteter i Lejre Kommune. Det kan for eksempel være arrangementer, der fremmer energibesparende adfærd, alternativ brug af grønne områder, mere cyklisme eller noget helt fjerde.

Aktiv indsats SAMRÅD: 19. februar var fødeva-reminister Dan Jørgensen i åbent samråd i Folketingets Fødevare-udvalg. Samrådet handlede om den økologiske mælkeproduk-tion. Dan Jørgensen understre-gede sit ønske om, at økologien udvikles og udbredes. Han sagde blandt andet:- I 2015 fylder Ø-mærket 25 år, og dansk økologis position her-hjemme og i udlandet vil naturlig-vis blive fejret. Hvis vi skal sikre, at vi også, når Ø-mærket fylder 50 år, har en økologisk mælke-sektor, der er konkurrencedygtig, kræver det, at alle med en aktie i sektoren gør en aktiv indsats.Han fortsatte:- Jeg er glad for at se, at Øko-logisk Landsforening også har peget på, at ere aktører spiller en rolle i denne sammenhæng. Detailhandlen, banker, konsulen-ter, forbrugerne, mejerierne og mælkeproducenterne har selv et stort ansvar.

Økologisk Høstmarked søger værter De økologiske høstmarkeder er et rigtig godt udstillingsvindue for økologien. Derfor vil Økologisk Lands-

Danskerne er glade for at besøge økologiske høst-markeder. Nu vil Økologisk Landsforening gerne have

vitere gæster til Økologisk Høstmarked.

Det er godt nok først i sidste week-end i august, at økologiske land-mænd over hele landet opfordres til at slå dørene op og invitere økolo-giglade danskere indenfor til et øko-logisk høstmarked.

- Men det er nu, interesserede landmænd skal melde sig til aktivi-teten, siger projektleder Birgitte Ny-gaard fra Økologisk Landsforening. Hun fortsætter:

- De økologiske høstmarkeder er jo hele den økologiske branches fæl-les forbrugerevent. Høstmarkederne er et udstillingsvindue for økologien. Og vi søger i øjeblikket værter, der har lyst til at vise og formidle den

økologiske produktionsform til for-brugerne. Målet er, at give forbruger-ne et førstegangsindtryk af, hvordan et økologisk landbrug fungerer, og at der er muligt at producere økolo-gisk mad af høj kvalitet uden brug af sprøjtegifte og med respekt for dy-rene og naturen.

Det er tyve år siden, det første økolo-giske høstmarked blev afviklet. Tra-ditionelt har det været den enkelte vært, der har valgt at invitere inden-for på gården. Dog er der nogen vær-ter, der har grebet det anderledes an. Flere landmænd fra lokalområdet er gået sammen om ét fælles marked med det resultat, at gæsterne har haft mere at kigge på og købe.

- Det er noget forbrugerne kan

lide. Forbrugerevalueringerne viser, at forbrugerne gerne, når de tager på økologisk høstmarked, vil have noget til alle sanser. Derfor forventer ere og ere forbrugere i dag mere end blot at se en gårdbutik, siger Birgitte Nygaard.

Hun understreger, at de økologi-ske høstmarkeder er for alle - både små og store producenter.

- Sidste år var der 80 økologiske høstmarkeder spredt ud over hele landet. 60.000 mennesker lagde tu-ren forbi dem. Og det er fantastisk; men vi vil gerne have endnu ere med. Blandt andet vil vi gerne have ere kødproducenter på banen, siger Birgitte Nygaard.

Friland bakker opEr der økologiske kødproducenter,

der har lyst til at åbne dørene for et høstmarked, kan de ud over støtten fra Økologiske Landsforening også regne med opbakning fra Friland.

- Vi støtter de af vores leveran-dører, der åbner dørene for et øko-logisk høstmarked, med tilskud til smagsprøver, ligesom vi også kan sende opskriftshæfter og informati-onsmaterialer, der kan omdeles på høstmarkedet, siger Maria Bast, der er marketingschef hos Friland.

Sidste år var der en lille halv snes af Frilands leverandører, der åbnede dørene til et høstmarked. I år ser Ma-ria Bast gerne, at tallet stiger til 15.

Høstmarkedet foregår i år i week-enden 30. og 31. august.

Læs mere: www.høstmarked.dk

Sammen er godtGården Brunholm i Himmerland har de senere år dannet rammen om et fælles økologisk høstmarked

- Det er et stort arrangement; men efterhånden, hvor vi har prøvet det nogle gange, går det lettere med planlægningen, siger landmand Jørn Otte fra gården Brunholm i Himmerland. Gården har de senere år været rammen om et fælles øko-logisk høstmarked i Himmerland, hvor fem producenter møder op om søndagen og viser deres produk-tion frem for de besøgende.

- Sidste år besøgte 1.000 men-nesker vores høstmarked og til sammen omsatte vi for næsten 50.000 kroner, fortæller Jørn Otte. Til daglig sælger han sine produk-ter i egen gårdbutik. Det er kød fra kvæg, svin og fjerkræ, æg, og

hjemmedyrkede grøntsager. På høstmarkedet bliver vareudbuddet udvidet til også at omfatte honning, bær, ost, is, mel af gamle kornsor-ter og endnu ere grøntsager.

Sansetrug- Det er vigtigt, at der er noget at se på. Så ud over de produkter, vi sælger, er der også en masse dyr på gården i dagens anledning, for mange bymennesker har ikke mu-lighed for til daglig at tage deres børn med ud og se på grise og kyl-linger. Vi havde også et sansetrug, som var et stort kar fyldt med ny-høstet korn. Her kunne børnene kommer op og prøve at gå rundt i

kernerne med bare tæer. Det var meget populært, fortæller Jørn Otte.

Nogle gæster blev på Brunholm hele dagen, så der blev også bud efter den mad, der kunne købes på høstmarkedet.

- Det er en travl dag, for mange besøgende vil gerne snakke, og have noget at vide om økologisk produktion, siger Jørn Otte. Han er glad for de brochurer og informati-onsmaterialer, Økologisk Landsfor-ening forsyner ham med.

- Birgitte Nygaard er en god spar-ringspartner op til høstmarkedet, siger Jørn Otte og tilføjer:

- Selvfølgelig er der fra år til år, ting vi gerne vil have ændret; men så snakker vi om det. I år kan vi for eksempel godt tænke os, at den lokale annoncering for høstmarke-derne er mere målrettet dét, der sker her i Himmerland.

ib@okologi.dk

HØSTMARKEDAF IRENE BRANDT

Sidste år besøgte 1.000 mennesker

vores høstmarked og til sammen omsatte vi for næsten 50.000 kroner.“

Tilmeld dig som vært ved De Økologiske Høstmarkederder afholdes den 30. og 31. august

Læs mere på www.høstmarked.dk

Økologisk Landsforening søger værter, der har lyst til

at vise og formidle den økologiske produktionsform

til forbrugerne. Målet er at give forbrugerne et første-

håndsindtryk af, hvordan et økologisk landbrug

fungerer, og at det er muligt at producere økologisk

mad af høj kvalitet uden brug af sprøjtegifte og med

respekt for dyrene og naturen.

Du kan vælge at afholde et høstmarked på din egen

gård, eller du kan gå sammen med kolleger fra

lokalområdet og udvikle et lidt større høstmarked.

Du bestemmer selv, om du vil være med begge dage

eller blot lørdag eller søndag.

Ti lme ld ing sker t i l

lkh@oko l og i .dk senest den 7 . apr i l .

7. marts 2014 nr. 5406 ØKOLOGI & ERHVERVAKTUELT

Stor spændvidde i direkte øko-salgØkologi & Erhverv har spurgt landmændene om, hvad, hvor meget og gennem hvilke kanaler de sælger direkte til for-brugerne

Nogle klarer sig med en vejbod, hvor-fra de sælger grøntsager, andre går mere professionelt til opgaven og har åbnet gård- og/eller internetbutik. Der er med andre ord stor variation, når det handler om direkte salg fra landmand til forbruger. Og lige så forskellige afsætningskanalerne er - lige så forskellige er udkommet af indsatsen, der svinger fra en omsæt-ning på få kroner til ni mio. kr.

Det direkte salg svinger fra et tilskud til lommepengene og til et decideret levebrød. På Stengården lidt nord for Farum har Jens Otto og Elisabeth Rasmussen valgt land-mands- og gårdbutikslivet frem for to karrierer som ansatte kemiingeniø-rer. Og det har de ikke fortrudt.

Efter 3. barns fødsel kvittede Eli-sabeth jobbet, og siden fulgte Jens

Otto i hendes fodspor. I dag har de re fastansatte medarbejdere og en

lille håndfuld timelønnede hjælpere.Omsætningen på Stengården, der

skal skaffe mad på bordet og løn til alle, var i 2013 på seks mio. kr. Heraf er 5,2 mio. kr. blevet omsat i gårdbu-tikken. Egne produkter udgjorde godt 1/3 af salget med 1,8 mio.kr.

Stor breddeMed en omsætning fra direkte salg på 5,2 mio. kr. om året ligger Sten-gården i toppen. Økologi & Erhverv har spurgt 489 landmænd, om de har direkte salg fra deres gård. 222 har svaret, og af disse havde 140 di-rekte salg fra gården. 95 har oplyst deres omsætning - og den svinger meget.

De este omsætter for under 100.000 kr. om året. Resten (26%) omsætter for mellem 100.000 kr. og 9 mio. kr. om året. Kun otte omsæt-ter for mere end 1. mio. kr.

Flest sælger kun egne produkterStalddørssalget fylder meget, 63% sælger ad denne vej. Gårdbutikker, netsalg og direkte salg til lokale bu-tikker benyttes af mellem 20 og 27% af landmændene, som har direkte salg fra gården. 15% sælger også

deres produkter fra en markedsbod, og endelig har 7% abonnementssalg til kunderne. En ret stor procentdel (28) har sat kryds ud for ’Andet’. Af svarene fremgår det, at det dækker over alt fra direkte salg til restauran-ter til selvpluksalg af bær.

Undersøgelsen viser også, at over halvdelen (54%) kun sælger egne produkter, hvilket ikke overrasker

taget i betragtning, hvor meget stald-dørssalget fylder i undersøgelsen.

Oksekød topper salgetØkologi & Erhverv har også spurgt, hvilke produkter landmændene sæl-ger gennem direkte salg. Kun 4% sælger mejeriprodukter. Oksekød er med 42% til gengæld den største va-regruppe i undersøgelsen. Grøntsa-

ger, frugt og æg kommer efter med henholdsvis 33, 26 og 25%. Mel og korn tegner sig for 7% af de produk-ter, der sælges direkte fra de øko-logiske gårde. Derudover har hver 4. landmand, der sælger direkte fra gården, sat kryds ud for ’Andet’. Af svarene fremgår det, at det dækker over vin, lammeskind, lædervarer, honning, bær, mjød og hø.

Antallet af økologiske landbrug med direkte salg til forbrugerne er vokset markant siden 1998.

direkte salgTal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af økolo-giske landbrug med gårdbutik eller stalddørssalg på to år er vokset med 50 procent

Hvis du synes, du ser ere og ere skilte ved landevejen, der reklame-rer for stalddørssalg, er det ikke uden grund. Danmarks Statistiks seneste landbrugstælling viser, at 2.880 danske bedrifter sælger egne produkter gennem enten stalddøren eller en egentlig gårdbutik. Det er en vækst på næsten 50% på to år.

503 af bedrifterne er økologiske. Dermed forsvarer de økologiske landmænd deres solide førerposi-tion på området. Ifølge Danmarks Statistiks beregninger har 25% af øko-bedrifterne direkte salg. Det til-svarende tal for konventionelle be-drifter er seks procent.

Små gør det mestDet er - nok ikke overraskende - pri-mært mindre bedrifter, der kaster arbejdstimer i at afsætte direkte til kunderne. 30% af de økologiske bedrifter under 50 ha har en eller anden form for direkte salg. For øko-logiske bedrifter over 100 ha er det

tilsvarende tal ’kun’ 15%, men det er fortsat meget højt, når man tager i betragtning, at tallet for landbruget som helhed er re procent.

Kød og æg Det er i mange tilfælde kød, de øko-logiske landmænd sælger til forbru-gerne uden fordyrende mellemled. I de este tilfælde er der formentlig tale om halve, kvarte og endnu min-dre dele af dyr, som afsættes på denne måde med den lokale slagter som mellemmand.

57% af bedrifterne med direkte salg sælger kød. Tæller man æg og andre animalske produkter med, er tallet 76%. 45% har karto er, frugt og grønt på varelisten.

Salg for 560 mio. kr.Salg gennem gårdbutikker og stald-døre udgjorde ifølge markedskonsu-lent Helle Bossen, Økologisk Lands-forening, 560 mio. kr. i 2012. Tallet, der skal tages med noget forbehold, er beregnet på baggrund af oplysnin-ger fra et forbrugerpanel på 2.000 personer, der indberetter deres ind-køb til GfK.

DIREKTE SALG AF IRENE BRANDT

DIREKTE SALGAF KAREN MUNK NIELSEN

0

5

10

15

20

25

Øko Konv

Grønt, frugt mmKød, æg mmTotal

%

0

10

20

30

40

50

%60

Bedr. med direkte salg Salgskanaler

0-30 pct.30-70 pct.70-100 pct.

Andel af omsætning

Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Økologi & Erhverv

4000

3000

2000

1000

01998 2012

Tal fra Danmarks Statistik og oplysningerne fra Økologi & Erhverves egen undersøgelse tegner tilsam-men et billede af det omfattende direkte salg fra de økologiske bedrifter.

Fakta om direkte salg fra økologiske landbrug

7. marts 2014 nr. 540 7ØKOLOGI & ERHVERV

AF MAREN KORSGAARD FRUGT- OG BÆRKONSULENT, ØKOLOGISK RÅDGIVNING

FOREBYG FORÅRETS FARER

Af I skoven har kaprifolien foldet sine grønne blade ud, og i plantagerne er pæreknopperne svulmet, som var det april. Det er dejligt men også bekymrende, for frugt- og bærblom-ster er kuldskære.

Vejret minder om 2006-07. Dengang blomstrede solbær og ribs midt i april, blommer, kirsebær, pærer og jordbær sidst i april og æbler omkring 1. maj. I 2007 kom der hård nattefrost 21. april, og det gik hårdt ud over kirsebær, buskfrugt og jordbær. Vi kan håbe, at vi ikke får frost under blomstringen i år, men man kan også forberede sig på det vær-ste og måske afbøde en frostskade.

I jordbær er det enkelt at forebygge frostskade. Fiberdug kan trækkes over marken, hvis der er udsigt til frost. En sprinklervanding af jordbærmarken umiddelbart før frostnatten kan også varme jordbærblomsterne, da en våd jord afgiver mere varme end en tør.

I træ- og buskfrugt hjælper det både at vande og holde jor-den fri for ukrudt. En sort, våd jord afgiver mere varme, end hvis jorden er dækket af ukrudt. Kørsel med tågesprøjte med vand i frostnætter hæver også temperaturen, da den tunge kolde luft bliver blandet med den øvre varme luft. Frostbeskyttelse med faste sprinkleranlæg, der kan over-bruse træerne med vand, er standard i mange lande. Når vand fryser til is afgiver det varme. Isdækkede blomster holder derfor en temperatur på 0 °C, så længe der stadig dannes is. Der skal vandes mens det fryser, og indtil luften igen er + 1 °C.

Et sprinkleranlæg, der kun kaster vand ud over rækken, kræver ca. 15 m³ vand i timen pr. ha. Anlægget koster 10-12.000 kr./ha. Har man en god vandforsyning er det bestemt en overvejelse værd at regne på økonomien i frostbeskyttelses-vanding. En frostskade koster nemlig ikke kun tabt udbytte i frost-året men giver ubalance i frugtbæ-ringen og øgede udgifter til udtynding også de følgende år.

Når vand fryser til is afgiver

det varme. Isdæk-kede blomster holder derfor en temperatur på 0 °C, så længe der stadig dannes is. Der skal vandes mens det fryser, og indtil luften igen er + 1 °C.

“

MARK & STALD

FAGLIG

TALTREGLERAF KAREN MUNK NIELSEN

EU vil af med undtagelserEU-Kommissionen har bl.a. kig på de konventionelle avlsdyr, som økologer gerne må indkøbe i dag. Konventionel ubejdset såsæd er også i søgelyset.

EU-Kommissionen fremlæg-ger et forslag til en revide-ret og strammere økologi-forordning sidst i marts

På baggrund af et foreløbigt udkast, som Kommissionen har lækket til sektoren, kan man forvente et forslag, der vil gøre op med mange af de undtagelser, som den nuværende forordning indeholder, og som gør, at økologien ikke i dag er 100 procent økologisk. Tankegangen er, at undtagelser ikke skal være reglen men netop undtagelsen og derfor skal forbe-holdes specielle situationer, hvor det midlertidigt er nødvendigt at dispensere.

Ønsket om strammere og mere ens-artede regler kom frem i en grundig eva-lueringsrunde, som Kommissionen gen-nemførte forud for revisionen.

Undtagelser er godt begrundet Det handler om at bevare en høj forbru-gertillid til de økologiske varer. Gulerød-der skal ikke være gødsket med konven-tionel svinegylle, såsæd skal ikke være produceret med brug af kunstgødning,

og kyllinger skal ikke ruges ud i konven-tionelle industribesætninger men i økolo-giske.

På det konkrete plan møder forsla-gene til opstramninger nogen skepsis og modstand i økologiske kredse. Økologisk Landsforening er helt grundlæggende uenig med Kommissionen i, at økologien mangler troværdighed.

- Det er rigtigt set, at økologien skal udvikle sig, og at det skal ske på bag-grund af de økologiske mål og principper, men undtagelserne er ikke det største problem. De er for de estes vedkom-mende godt begrundet, lyder det fra poli-tisk chefkonsulent Sybille Kyed.

Ikke økologisk udsæd nokBåde Økologisk Landsforening og Land-brug & Fødevarer frygter, at en alt for hårdhændet oprydning i undtagelserne kan gøre det svært at være eller at blive økolog. Det vil for eksempel være tilfæl-det, hvis al udsæd fremover skal være økologisk. Særligt i grøntsagsproduktio-nen anvendes der i mange tilfælde stadig konventionelle, ubejdsede frø, fordi det økologiske udvalg er for lille eller ikke-eksisterende. Det samme gælder græs-frø, hvor meget svingende udbytter gør, at der ikke altid er frø nok til at dække efterspørgslen.

- Vi vil gerne bakke op om en indsats og

en opstramning for brug af økologisk ud-sæd. Danmark er allerede et af de lande, der giver færrest dispensationer, og det er et område, vi gerne ser harmoniseret, men det kræver en meget stor indsats for økologisk sortsudvikling at nå helt i mål. Der skal følges op med en handlingsplan, der vil noget, og det arbejde må Kommis-sionen gå i spidsen for, lyder det fra se-niorkonsulent Lars Holdensen i Landbrug & Fødevarer, Økologi.

Gennemføres Kommissionens forslag, vil det i praksis blive sværere og dyrere at lægge om. Der strammes op på omlæg-ningsfoder, og jord, der dokumenteret ikke har været sprøjtet eller kunstgødet, skal kunne få nedsat omlægningstid.

- Det skal være nemt at lægge om. Det skal ikke være selve omlægningen, der afholder folk fra at vælge økologien, lyder kommentaren fra Sybille Kyed, der mener, Kommissionen tolker forkert, når den så konsekvent går til angreb på alle undtagelser.

- Landene i Europa er meget forskel-lige, og vi har brug for både udvikling af økologireglerne og plads til regionale hensyn. Hvordan det kan gøres, har IFO-AM EU givet forslag til, men det er ikke afspejlet i Kommissionens udkast, kon-staterer Kyed.

7. marts 2014 nr. 5408 ØKOLOGI & ERHVERV MARK & STALD

Man kan hente 10-15 g AAT ved at øge tørstof-procenten i kløvergræs-ensilage fra 35 til 70

Der er en tæt sammenhæng mellem ensilages tørsto ndhold og indhold af AAT, PBV, opløseligt råprotein, am-moniak, mælkesyre, eddikesyre, pH og sukker.

AAT kan hæves med 10-20 pct. eller 10-15 g/kg ts, hvis man ensi-lerer med 70 pct. tørstof i stedet for

35. Det viser en større analyse fra AgroTech og Videncentret for Land-brug, Kvæg af data fra økologisk og konventionel ensilage høstet i årene 2009 til 2013. Gevinsten skal dog vejes op mod omkostninger til ven-ding og risiko for større tab i marken og ringere stabilitet i ensilagen.

Miljø for mikroorganismerAAT i ensilage er lavere end i frisk græs. Det skyldes dels nedbrydning af protein og aminosyrer og dels om-dannelse af sukker til syrer.

Nedbrydningen af protein begyn-der, så snart græsset er slået, men den nedbrydning, der sker på marken de første par dage, er meget lille sam-menlignet med nedbrydningen under selve ensileringen. Den første ned-brydning skyldes en ymer i planten.

Under ensileringen fortsætter denne nedbrydning, og den supple-res desuden af en mikrobiel ned-brydning og forgæring. Et højt tørstof-indhold i græsset hæmmer denne. Både de gavnlige mikroorganismer og dem, der skader ensilagen, får

ringere livsbetingelser, når tørstof-procenten stiger. Omsætningen af sukker til syre standser tidligere, og clostridiers nedbrydning af amino-syrer hæmmes. Derved dannes der mindre ammoniak, smørsyre og ed-dikesyre.

kmn@okologi.dk

Analysen er foretaget i forbindelse med projektet Høsilage – optimering af proteinkvalitet til malkekøer.

Effekt af stigendetørstofprocent Stiger Falder

Opl. råprotein AAT PBV Amm.-N Mælkesyre Eddikesyre pH Sukker

AF KAREN MUNK NIELSEN

Er du en af de mælkeproducenter, der godt kunne bruge mere AAT i fo-deret, men som kvier dig ved at købe mere dyr soja eller investere i en toaster Så er der et alternativ, som er lige til at gå til, og som ikke kræver store investeringer:

Lad kløvergræsset vejre lidt læn-gere og ensiler med en højere tør-stofprocent. Det giver mere AAT i ensilagen.

I øjeblikket gumler vom sulerede forsøgskøer i Foulum sig igennem prøver af tør ensilage – såkaldt høsi-lage. Undersøgelsen skal vise, hvor-dan høsilagen omsættes i koen, og om koen reelt kan nde det AAT, som NorFor-systemet beregner, der er i foderet.

Ensilagerne kommer fra to af tre økologiske mælkeproducenter, som deltager i Økologisk Landsforenings høsilage-projekt.

Dufter af rugbrødDen tredje mælkeproducent, Steen Dissing, Jarmstedgaard, har ikke af-leveret ensilagen til forskerne men i stedet fodret sine 50 jerseykøer med den med godt resultat. Selv om køerne tilsyneladende ikke mang-lede AAT i deres ration, var der mere mælk i tanken og et lavere ureatal, efter at køerne begyndte at få tør en-silage. Ydelsesstigningen er bereg-net til omkring 1 kg EK-mælk pr. ko.

- Til daglig er det ikke en forskel,

jeg kan mærke. Jeg måler på bund-linjen og ikke så meget i mælketan-ken, men det er da en simpel måde at få en bedre foderkvalitet på og meget nemmere end at bruge fancy kraftfoderblandinger, konstaterer Sten Dissing, der fodrer med valset korn og hvedeklid.

Han hæfter sig også ved en an-den kvalitet ved høsilagen.

- Det er et meget aromatisk foder. Det har den her krydrede rugbrøds-duft, som man også nder i hø, og køerne er vilde med det, siger han.

Så tørt, som det kan bliveSten Dissing høster i forvejen relativt tør ensilage med omkring 45 pct. tørstof, men kan godt forestille sig at øge tørstofprocenten i ensilagen yderligere fremover.

- Det var besværligt i projektet, fordi vi skulle forsøge at ramme 70 pct. tørstof. I praksis er det jo ikke nødvendigt. Der ville jeg blot sige, at det skulle blive så tørt, som det nu kunne inden for en vis tid. Skal det op i nærheden af 70 pct., skal det nok have en tur i luften en enkelt gang, inden det bliver revet sammen, siger han om den arbejdsmæssige side af sagen.

Pas på dårlig ensileringUlempen ved at ensilere med højere tørstofprocent er risikoen for dårlig ensilering. Høsilagen er simpelthen sværere at presse sammen, og et øget iltindhold fremmer nedbrydnin-gen af ensilagen og deraf følgende varmedannelse.

Hvis man vil eksperimentere med

høsilage, anbefaler Thorkild Nissen da også ensilering i baller frem for i plansilo.

- Vælger man at lægge store mængder i plansilo, løber man også en stor risiko. Man skal gøre sig klart, hvordan man vil sikre en god ensilering og en god holdbarhed, når man åbner stakken, siger han.

En mulig fremgangsmåde kunne være at lægge en kappe af våd ensi-lage oven på den tørre.

Regner på omkostninger En anden udfordring ved høsilage er at nå den højere tørstofprocent uden al for stor arbejdsindsats og energi-forbrug.

- Høsilage er et godt alternativ til majsensilage, toastet protein eller

indkøbt soja, og efter min mening også en tiltalende økologisk løsning på problemet, men vi mangler at

regne på prisen, anfører projektleder Thorkild Nissen, Økologisk Landsfor-ening.

Økologiske foderrationer mangler ofte AAT. En mere tør ensilage kan være løsningen, men metoden har også ulemper

Fodringsskift på Jarmstedgaard

Steen Dissings malkekøer skiftede på et tidspunkt fra normal til tør en-silage. Der blev foretaget 1-dags-foderkontrol en uge før og efter skiftet. Besætningen har sæsonkælvning, og alle køer var på den faldende del af laktationskurven, da skiftet skete. Ydelse og urea-tal er gennemsnit over en uges produktion.

Tørstof, % Ydelse, kg EKM/ko Urea-talNormal ens. 43,9 19,85 3,99Tør ens. 67,6 20,60 3,35Forskel 0,76 -0,64Forventet ydelsesfald 0,30Ydelsesændring 1,06

Der skal formentlig en eller to vendinger ind før sammenrivning, hvis man vil øge tørstofprocenten og dermed AAT i ensilagen.

Høsilage er genvej til AAT

7. marts 2014 nr. 540 9ØKOLOGI & ERHVERV

En sut til hver er ikke nogen garanti for, at alle kalve får den mælk, du tror, du giver dem

Kalve har et stort suttebehov, som de skal have stillet på en klog måde, så sutteriet ikke foregår på andre kalve og skaber sygdomme og dår-lige vaner.

Det er mælken, der stimulerer sutteadfærden, og under naturlige forhold får kalven dækket suttebe-hovet, når den dier hos koen. Her får kalven lov at die så længe, at suttebehovet er opfyldt. Det samme sker ikke altid i kalvestalden. Fod-res kalvene i skåle eller trug, kan en kalv hurtigt slubre tre liter sødmælk i sig, og så fortsætter sutteriet på for-håndenværende inventar og andre kalve. Suttebehovet kan tilfredsstil-les enten ved, at kalven får mælk via sut, eller ved at den sutter på en narresut umiddelbart efter mælkefo-dringen.

Skubber hinanden vækUndersøgelser af sutteadfærd viser, at skålfodrede kalve sutter på hin-anden, efter at mælken er drukket. Kalve fodret med suttespande sut-ter, mens de drikker, og fortsætter med at sutte på suttespanden efter at mælken er drukket.

Under naturlig diegivning tager selve mælkeoptagelsen længere tid, end når kalvene drikker af sutte-spand. Ifølge adfærdsforsker Margit Bak Jensen, Århus Universitet, løser det ikke problemet at bruge sutter med så meget modstand, at kalven skal bruge ligeså lang tid på at drikke som i naturen. Årsagen er, at økologi-ske kalve er opstaldet ere sammen.

- Jeg ville være lidt nervøs ved at gøre det alt for svært for dem. I ste-det ville jeg gå efter, at de kan sutte videre, når de har drukket mælken, siger hun.Hendes bekymring gælder konkur-rencen mellem kalvene om den til-delte mælk. Tager det for lang tid at drikke, er der risiko for, at en større og stærkere kalv tager broderparten.

Det gælder uanset, om kalvene i en boks har hver sin suttespand eller en større fælles spand med ere sutter. Når en kalv oplever, at der ikke er mere mælk, er den naturlige adfærd at støde i yveret og skifte til en an-den patte. I en kalveboks med ere kalve bliver resultatet af denne ad-færd, at andre kalve stødes væk fra deres spand eller patte og dermed ikke får den mælk, de burde.

Forskerne har målt variation i kal-ves mælkeoptag fra fælles pattespand med henholdsvis ét og ere rum.

- Man skulle tro, de opdelte pat-tespande er en god løsning, men de reducerer ikke variationen i kalvenes mælkeoptag. De langsomme kalve bliver blot skubbet væk fra deres patte af de hurtige, siger Margit Bak Jensen.

Brug for let inventarDerfor har forskerne undersøgt hvor meget adskillelse, der skal til for at eliminere konkurrencen om mælken. Forsøget foregik med parvis opstal-dede kalve, der enten blev adskilt under fodringen af en kort plade, der adskilte hovederne, eller af en læn-gere plade, der adskilte kalvene til bag deres skulderblade.

- Når mælke owet falder, begyn-der de at støde og lede efter en an-den patte i nærheden, og den korte plade mellem hovederne forhindrer ikke, at kalvene skubber hinanden væk, konstaterer Margit Bak Jensen.

Man skal altså nærme sig noget, der ligner egentlige drikkebåse, hvis man vil konkurrencen til livs.

Drikkebåse er pladskrævende og kalder på udvikling af velegnet in-ventar, der ikke fylder eller vejer ret meget. Forskerne kan ikke præcis sige hvor kort skillevæg, man kan nøjes med for at få effekt, eller om det betyder noget, om kalvene kan se hinanden eller ej. Der mangler un-dersøgelser af dette, så adskillelser-ne ikke laves større end nødvendigt. Man kunne forestille sig udvikling af let inventar, der kan fjernes fra bok-sen sammen med suttespandene 20 minutter efter mælkefodring. Man kan også anvende egentlige drikke-båse. Danske CN Agro og svenske Knarrhult har udviklet løsninger, hvor hver kalv har separat bås med egen suttespand.

MARK & STALD

Fjern kampen om mælk

Om naturlig sutteadfærd Sutteadfærd udløses af mælk Sutteadfærden varer 10-20 minutter pr. måltid 65-80 pct. af sutteadfærden (registreret hos kødkvæg) foregår før

og efter mælkenedlægning I naturen sutter kalve ikke på hinanden Den nyfødte kalv dier 5-9 gange i døgnet. Frekvensen falder til 3-5

gange pr. døgn i løbet af et par måneder

Om konkurrence Jo ere kalve i gruppen, jo større konkurrence om mælken Gælder uanset udfodringsmetode Anbefaling: parvis opstaldning, eller små grupper med minimal

aldersspredning

Om narresutter Kan være vanskelige at lære at bruge Virker bedst hvis de er dyppet i mælk Skal placeres i umiddelbar forbindelse med mælkeskål/spand Mindst én sut pr. kalv

Om suttespande/mælkebar Fås som enkeltspande og gruppespande med og uden rumdeling Forhindrer ikke konkurrence og større kalves ’mælketyveri’ Vælg sutter, hvor kalvene skal lave vakuum. Det stimulerer naturlig

sutteadfærd

Om mælkeautomater Jo ere kalve om en automat, jo mere bliver den drikkende kalv

forstyrret Fungerer bedst ved høj mælketildeling og færrest mulige restrik-

tioner i antal måltider

ADFÆRDAF KAREN MUNK NIELSEN

Ny strategi for bier

ROADSHOW: Fødevareministeriet skal have udformet en ny biavls-strategi og inviterer derfor til fem aftenmøder rundt om i landet for at sætte gang i dialogen mellem en bred kreds af interessenter. Møderne foregår frem til 2. april, og første arrangement foregår 11. marts på Fyn. Ministeriet håber, at både biavlere, landmænd, natur-forvaltere og forskere vil møde op og give deres input til, hvordan vi fremtidssikrer den danske biavl til gavn for biodiversiteten.

Bakterier i kyllinger

ROBUSTHED: Langsomt vok-sende dyr huser færre bakte-rier i deres mavetarmkanal end hurtigtvoksende. Det reducerer konkurrencen om let fordøjelige næringsstoffer, så de i højere grad kommer kyllingen til gode. Hurtigt voksende dyr ’spilder’ megen energi i form af f. eks. mælkesyre, der udskilles med gødningen. Det er blandt mange resultater, forskerne har fundet ved at under-søge mave-tarmsystemet i økologi-ske kyllinger i projektet SUMMER, hvor forskerne jagter robusthed. Det kan man læse meget mere om i ICROFS’ nyhedsbrev.

Svinerådgivninghar succesPRODUKTION: Der er stor inte-resse fra økologiske svineprodu-center for tilbuddet om produkti-onsrådgivning. Rådgivningen er støttet af Friland, og betingelsen for at få støtte er, at man indbe-retter sine produktionsdata. 20 leverandører opfylder krite-rierne for at få støtte for 2013, skriver Friland. Samtidig har 26 leverandører tilmeldt sig i 2014. Dermed er langt størstedelen af produktionen repræsenteret, fortæller koordinator Tove Serup, Videncentret for Landbrug.

99 %FRØ: Det europæiske frømarked er styret af meget få aktører. Otte rmaer kontrollerer 99 pct., viser

en opgørelse fra De Grønne i EU-Parlamentet

Nej til såsædsdirektiv

REGLER: EU-Parlamentets land-brugsudvalg har vendt tommelen nedad til Kommissionens forslag til nye fælles såsædsregler. Det er spørgsmålet om biodiver-sitet, der skiller parlamentet og kommissionen. Kommissionens forslag afspejler frøindustriens in-teresser i meget højere grad end de fælles biologiske interesser, mener De Grønne.

7. marts 2014 nr. 54010 ØKOLOGI & ERHVERV MARK & STALD

Kompakt fuldfoder er helt alminde-ligt fuldfoder, der blot er blevet tæ-sket godt og grundigt sammen i en mixervogn - evt. tilsat noget vand. Men hvor økologisk er det lige at sætte en dieselslugende maskine til at gøre det, som egentlig er koens job, og som hun er ganske god til?

Det kan man anlægge ere syns-vinkler på. Klima-vinklen er en af dis-se. Det direkte energiforbrug til frem-stillingen trækker i negativ retning – i hvert fald så længe energien er base-ret på diesel eller andre ikke-fornyba-re kilder. Omvendt tæller det positivt i klimaregnskabet, hvis man kan få mere mælk ud af samme foder gen-nem en bedre foderudnyttelse.

Giver ikke sur vomEn anden vinkel er koens behov og dens reaktion på foderet. Ifølge Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg, er der ikke for nu-værende noget, der indikerer, at den kompakte ’grød’, hvor den såkaldte prikkeeffekt er elimineret, har nega-tive effekter på velfærd og sundhed.

- Det er oplagt at spørge, om ikke vådt, kompakt og nedskåret foder er farligt, men sur vom skyldes ikke formalingsgraden men variation i fodringen, forklarer Niels Bastian, der bl.a. henviser til et forsøg i Fou-lum med groft og nt formalet hø i samme foderblanding.

Formalingen havde ingen effekt på vommiljøet, og han mener ikke, teorierne om prikkeeffekt er viden-skabeligt funderet.

Erfaringer fra praksis peger des-uden i retning af stærkt forbedret sundhed i lemmer og klove, og der er ikke tegn på, at det kompakte foder øger forekomsten af løbedrejninger.

Der skal være et liv for køerEn tredje vinkel er spørgsmålet om

naturlighed. Der er meget langt fra friskt, grønt græs på marken til den kompakte og grødede fodermasse, hvor hver eneste bid døgnet rundt smager af det samme og indeholder det samme.

Det er ikke særligt økologisk, me-ner mælkeproducent Kristen Degn, Dyrvig.

- Jeg synes ikke, det gør noget, at køerne har lyst til at komme til foder-bordet, når vi fodrer ud. De må gerne sortere og vælge til og fra. Vi fodrer med gulerødder, og dem slås de for. Det er i orden for mig. Der skal da også være lidt liv for en ko, siger den vestjyske økolog.

Han har været meget skeptisk over for kompaktfoderet men k et lidt mere nuanceret syn på det efter Kvægkongressen i Herning i sidste uge.

- Man skal være åben for nye tan-ker, og der er jo også mellemveje. Det kan godt være, vi skal prøve at lade fuldfoderblanderen køre lidt længere, selv om vi generelt har fo-kus på at bruge så lidt energi som muligt, tilføjer han.

Interessen for kompakt-foder eksploderer. På Kvægkongressen hørte 800 landmænd og kon-sulenter om det nye foderkoncept, og mange måtte gå forgæves til det stopfyldte lokale

Sæt havregryn og dine favoritkerner i blød i vand i en time, tilsæt ntsnittet bladgrønt og evt. majs, tilsæt lidt salt og blend det til en jævn smoothie. Smager godt morgen, middag og af-ten eller som et mellemmåltid, når du er småsulten.

Lyder det som opskriften på smoothie fra et dameblad eller en ny nordisk kogebog? Måske, men det er i virkeligheden opskriften på kom-paktfoder – det nye mantra i kvæg-fodringen.

Kort fortalt er kompaktfoder bare køernes normale fuldfoder tilsat vand og rørt til ukendelighed i foder-mixeren. Formålet er at lave et blødt, ensartet foder, som køerne ikke på nogen måde kan sortere i. Altså et reelt fuldfoder, så hver eneste ko i okken får det foder, du har bereg-

net, hun skal have – hverken mere eller mindre.

Det er der ere fordele ved, mener op nderen Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg, som efterhånden har arbejdet med konceptet i to-tre år.

På Kvægkongressen fortalte han og en af de 11 landmænd, der del-tager i udviklingsprojektet, Per War-ming, om fordele og ulemper. Der er est af de første, fremgik det af ind-

læggene, som trak så mange tilhø-rere til, at der ikke var siddepladser til alle.

Fjerner konkurrencen køer- Vi aner ikke, hvad koen æder, når vi fodrer med fuldfoder. Vi ved kun, at det er ædt af nogen, når foderbordet er tomt. Før i tiden var jeg glad, når jeg så alle køer stå ved et foderbord og æde samtidig. I dag synes jeg, det er en katastrofe, lød det fra den er-farne kvægforsker.

Den katastrofe, han mener at se, er køernes konkurrence om foderet. Når alle vil til foderbordet lige efter udfodring, er det fordi, de har lært, at de på dette tidspunkt kan ’skumme øden’ og ske korn og andre god-

bidder ud af fuldfoderet.Niels Bastians ønskescenarium

er, at køerne går til foderbordet, når det passer dem og ikke, når de hører traktoren nærme sig med mixervog-nen. Og den situation kan man opnå med kompaktfoder, der vel at mærke skal være til rådighed for køerne til enhver tid. Hvis foderet er mixet per-fekt, er det det samme foder, der lig-ger på bordet døgnet rundt, konsta-terer han.

Tjek foder, køer og mixervognNiels Bastian peger på tre tjek-punkter, man skal holde øje med, hvis man anvender metoden. For det første skal man se på foderets konsi-stens. Der må ikke være græsbolde i det. Fodermidlerne skal være ’for-svundet’, så man ikke kan se piller

KONPAKT FODERAF KAREN MUNK NIELSEN

Opskrift på kompaktfoder

I vertikalblandere bør fremstillingen af foderet deles op i tre faser. I andre blandere bør man først tilsætte vand, efter at foderet er blandet.

Støb: Piller og tørvarer sættes i blød i vand i en time. Vandprocen-ten skal være mindst 50

Mellemmix: Kløvergræsensilage tilsættes, mixer i 20 minutter Slutmix: Majsensilage tilsættes og mixes ind i blandingen

Andre anbefalinger Kort snitlængde i ensilage på 3-5 mm 38 pct. tørstof i færdig blanding Foder på foderbordet 24 timer i døgnet

Smoothie til

Skal ko eller maskine tygge foderet?KOMPAKT FODER: Hvor økologisk er det at sætte maskiner til at gøre dét, som køer er så gode til: at tygge og drøvtygge græs og stråfoder til grød

Niels Bastian Kristensen

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-93,9) uge 10 10,00 kr.

Friland A/S giver i uge 11 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituatio-nen - for uge 11: 6,00 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Viden-center for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 10: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 715,31 kr. (-6,40). Kg-regule-ring: 12-25 kg: 11,15 kr. 25-30 kg: 12,36 kr. 30-40 kg: 12,47 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpri-ser for økologisk kvæg leveret i uge 11: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,25 kr. pr. kg. Kontrakt-tillæg*: 1,75 kr./kg. Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefine-rede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologi-ske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økolo-giske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

7. marts 2014 nr. 540 11ØKOLOGI & ERHVERVMARK & STALD

Sukker dine køer også efter græsmarker med AberDart sukkergræs?

Hunsballe Frø har i mange år forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat – nu som DSV Frø Danmark!

DSV

Frø

Danm

ark

AS

ne

rgiv

e

Hol

steb

ro

lf.

.d

svfro

e.dk

b

utik

.hun

sbal

le.d

k Mest

mæ

lk...

Staldmøde for økologiskemælkeproducenter

Mælkeudvalget i Økologisk Landsforeninginviterer til staldmøde torsdag den 13. marts

Staldmødet gennemføres hos Rikke Friderichsen og Kristen Degn, Hulmosevej 3, 6880 Tarm.Rikke og Kristen driver gården Dyrvig, med 130 ha og 150 økologiske malkekøer med opdræt. Mælken leveres til Thise Mejeri. Kristen og Rikke praktiserer forlænget kælvningsinterval og krydsningsavl. De har desuden meget fokus på selvforsyning og samarbejde med lokale planteavlere.Stalden på Dyrvig, bygget i 2008, er indrettet med dybstrøelse og teltdug som tag.

Program:Kl. 10.30 Kaffe og velkomst v. Ole Sørensen, formand for mælkeudvalget i Økologisk Landsforening

Præsentation af bedriften og staldvandring v. Rikke Friderichsen og Kristen Degn

Samarbejde mellem kvægbrug og planteavler

Skærbæk)

Sandwich og øl/vand

Udfasning af antibiotika

Kl. 13.30 Afslutning v. Ole Sørensen

Pris for deltagelse er 200 kr. inkl. moms

Tilmelding til Økologisk Landsforening på telefon 8732 2700 eller på mail til Helle Moving hmo@okologi.dk), senest den 11. marts klokken 12.00

Kontaktperson: Peder Bligaard, tlf 8732 2726 / 2042 4574 eller mail: pb@okologi.dk

eller smuld i blandingen, der gerne må være øjlsblød og klæbende.

For det andet skal man se på kø-ernes adfærd ved foderbordet. Fo-deret skal blive liggende i strengen, køerne skal æde det fra toppen, og ny udfodring skal ikke trække køer til. For det tredje skal man kigge i mixervognen.

- De er ikke bygget til at lave kom-paktfoder. Der sætter sig let foder i kanterne, og det danner bro og byg-ger sig op. Man skal kontrollere, at der er ow i blanderen hele tiden, fastslår Niels Bastian.

Praktiske erfaringer11 besætninger har deltaget i en af-prøvning af konceptet. På tværs af disse er resultatet en stigning i mæl-keydelse på fem procent men med stor variation mellem besætninger. Energiudnyttelsen er steget fra 90 til 95.

Hos den konventionelle mælke-producent Per Warming steg ydelsen med 900 kg/ko, da han skiftede til kompaktfoder.

- Vi var heldige at blive udtaget til forsøget, for vi stod med en del problemer i besætningen. Køerne trivedes ikke ret godt, gødningen var tynd, og køerne ville ikke i mal-kestalden. Nu er der en dejlig ro ved malkningen, gødningen er i orden, og køerne ligger meget i sengebåsene, fortalte Per Warming, der har fjernet næsten al halm fra foderrationen. Han bruger 750 liter vand i rationen til 230 køer. Udfordringen har været mixervognen, som skal arbejde mere og med et tungere foder. En påsvej-set plade på kniven har hjulpet.

Helt efter KMP-bogen: Foder-strengen har ligget urørt af mennesker i ni timer. Køerne æder ovenfra og har ikke gravet ned til foderbordet et eneste sted. Bedriften har brugt kom-pakt fuldfoder i næsten to år. Foto: Niels Bastian Kristensen

køer Er man økolog, er kompaktfoder en særlig udfordring. Kløvergræsensi-lage er ofte det helt dominerende grovfoder, og det er alt andet lige sværere at blande op til en ensartet masse end majsensilage.

- Majsensilage opfører sig godt i mixervognen, mens græsensilage kan være svær at ndele. En del økologer arbejder også med halm i foderrationen, og den skal også ind-arbejdes godt, forklarer kvægbrugs-konsulent Niels Bastian Kristensen, VfL, Kvæg.

Han anbefaler, at man gør så stor en del af arbejdet som muligt i mar-ken, dvs. nsnitter græsset i meget kort længde.

Men selv om det er vanskeligere at mikse en økologisk ration end en konventionel, ser Niels Bastian ikke noget alternativ.

- Hvis man først er begyndt at hæl-de foder i en fuldfodervogn, er der ingen vej uden om. Ellers må man nde andre måder at fodre på, siger han med fast overbevisning.

En anden udfordring er, at øko-logiske rationer ofte indeholder en del korn, der kan have tendens til at klumpe. Det problem kan vand af-hjælpe.

Om økologiske rationer generelt kræver længere blandetid, tør han ikke sige. Det skal vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Om det giver mening at bruge kompaktfoder i græsningssæsonen afhænger af, hvilket suppleringsfo-der køerne får i denne periode. En af udfordringerne om sommeren er foderets holdbarhed i varmen. Det afhjælper man typisk ved at tilsætte propionsyre, men økologer må ikke anvende propionsyre til dette formål. Problemet mindskes af, at foderet ikke behøver ligge så længe på foder-bordet, når køerne er på græs.

kmn@okologi.dk

Græs gør det sværereKOMPAKT ØKOLOGI: Kompaktfoder er lettest at lave, når der er en god portion majs i blandin-gen

TEMAKompakt

foder

7. marts 2014 nr. 54012 ØKOLOGI & ERHVERV MARK & STALD

På vej mod et nyt kvalitetsbegreb

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING IØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Cathrine Esmann, fødevarerådgiver, Økologisk Landsforening

Gennem de seneste tre år har Øko-logisk Landsforening deltaget i det tværfaglige GUDP-projekt, EcoSer-ve, med det formål at undersøge og efterfølgende markedsføre værdien af urter i græsmarker for forbru-gerne.

I den forbindelse har vi intervie-wet en række moderne madglade mennesker, og svarene er interes-sante. For de viser en gryende in-teresse for et nyt, bredere og mere holistisk kvalitetsbegreb hos forbru-gerne.

Egoisme vs. holismeAt dømme efter vores interviews er der stor bevidsthed om bæredyg-tighed, biodiversitet, klima og dyre-velfærd blandt moderne forbrugere – og denne bevidsthed kan ikke længere fuldstændigt adskilles fra smagsoplevelsen. Som en af vores interviewpersoner udtrykker det: ’Jeg var også engang sådan et men-neske, som i langt højere grad gik efter kvalitet og smag. Men jeg er begyndt at ændre lidt smag. Engang ville jeg være ligeglad med, om det var en foie gras-and. Det er jeg så sandelig ikke mere’.

Det er kompliceret at købe indForbrugerne vil gerne gøre det rig-tige, men det er også svært, for der er andre hensyn at tage. Som en af vores interviewpersoner siger: ’Jeg går virkelig ind for dyrevelfærd og klima. Men jeg ville aldrig købe et produkt, hvor klimaet var mere i fo-kus end smagen’.

Det kan også være kompliceret at forstå, hvordan man gør det rigti-ge. Som en af forbrugerne siger: ’Vi

bliver hele tiden bombarderet med udsagn om ’godt for dyrene’, ’godt for miljøet’ osv. Man skal have så mange aspekter inde. Det er super-svært at forholde sig til’.

Og valget er sjældent sort-hvidt: ’Jeg har det altid sådan, at når jeg hører noget med klima, så bliver jeg skeptisk. For hvad koster det så at omstille til det? Hvis man kun får det præsenteret som win-win, så bliver man altid sådan lidt… aarh’. Og hvornår er det nok? Som en af interviewpersonerne siger omkring klimaværdien af urter i græsmar-ker: ’Jamen, skal vi så plante hele Danmark til med kommen, før det virker?’.

Både-og er det bedsteFor os som økologer og producenter handler det om at gøre valget en-kelt for forbrugerne. Det skal være enkelt at forstå og enkelt at vælge de økologiske produkter. Kan vi bi-drage til det, vil der være et stort potentiale for de såkaldt ’multifunk-tionelle’ produkter i fremtiden. For moderne madglade mennesker vil

have både-og. De vil have produkter, som både smager godt og bidrager med mérværdier i forhold til natur, dyr og klima. Og så skal produk-terne hjælpe forbrugerne med at lette det omfattende etiske og mo-ralske regnskab, de hele tiden har kørende i bevidstheden. Med andre ord: Forbrugerne vil have produkter, som hjælper dem med at løse det daglige dilemma mellem, hvad de bør, og hvad de gør.

Det giver nye muligheder og viser en meget spændende retning for både udvikling og markedsføring af øko-logiske produkter i fremtiden.

Læs mere om EcoServe-projektet her: www.icrofs.dk/Sider/Forsk-ning/organicrdd_ecoserve.html

Der er et nyt kvalitets-begreb på vej hos for-brugerne, og det viser en spændende retning for både udvikling og markedsføring af økolo-giske produkter i frem-tiden

Ukrudtskonkurrence er en af de egenskaber, økologer vægter højt i udviklingen af økologiske kornsorter.

Økologer markerede forædlingsbehov

Sure øko-spalter Fortyndet eddikesyre kan mindske ammoniak-fordampningen fra kvægstalde med op til 25 pct.

Forsuring af gylle kan foregå med andet end svovlsyre. De organiske syrer, som økologer må bruge, er ikke så stærke som svovlsyre, men de har syrevirkning og en afprøvning, som Videncentret for Landbrug og AgroTech har foretaget i en kvæg-stald med 190 køer, viser, at ed-dikesyre kan mindske fordampning med omkring 25 procent. I testen blev fortyndet eddikesyre bruset ud over spalterne seks gange i løbet af en dag og hver gang efter, at arealet var skrabet.

Der blev målt ammoniakfordamp-ning over en 14 dages-periode. Må-lingerne viser en effekt på omkring

25 pct. den dag, der blev tildelt syre, fremgår det af LandbrugsInfo. I te-sten blev syren sprayet ud med ryg-sprøjte, men et automatisk system er under udvikling hos Jørgen Hyld-gaard Staldservice og vil i nær frem-tid kunne tages i brug i praksis.

Ud over at forsure gyllen har den fortyndede syre den positive sideef-fekt, at spalter og skrabere sættes i blød og bliver lettere at holde rene.

Arbejdet fortsætterI de kommende år fortsætter ud-viklingsarbejdet med alternative miljøteknologier. Her kommer mæl-kesyre i fokus i projektet ’Reduceret kvælstoffordampning ved hjælp af bio-forsuring af gylle’. Det sker i et samarbejde mellem VfL, AgroTech, Jørgen Hyldgaard Staldservice, HH Feedadvice/Lallemand og Aarhus Universitet.

kmn@okologi.dk

hvor der blev anvendt syre på spaltearealet.

TEMADAG: Der er ikke kun brug økologisk forædling. Der skal også

der kan vise, hvad eksi-sterende sorter kan præ-stere på økologisk jord

Økologer drømmer om afgrøder, der både giver højt udbytte, modstår ukrudt og sygdomme, og som kan klare sig uden alt for meget kvæl-stof. Og de ønsker meget mere detal-jeret viden om egenskaberne ved de konventionelt forædlede sorter, de i dag er henvist til at bruge.

Disse og mange andre synspunk-ter videregav deltagerne på Fødeva-reministeriets temadag om fremti-dens sorter i sidste uge.

Ministeriet havde sat en hel dag af til at tage imod input fra erhvervet og diskutere behovet for udvikling in-den for forædling.

Et prisværdigt initiativ, synes formanden for de økologiske plan-teavlere i Økologisk Landsforening, Anders Lund, der selv var tilstede på temadagen, hvor økologi udgjorde ét af re spor.

- Det var en god og interessant dag, hvor mange bolde blev sendt i luften. Jeg mener, økologien har brug for nye, økologiske sorter, for en grundigere afprøvning af kendte sorter og mulighed for at arbejde med heterogene sorter. Der er brug for ere midler til sortsudvikling, si-ger Anders Lund.

Chefkonsulent Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug, er enig i, at der er brug for en langt større indsats.

- De lavest hængende frugter kan vi høste med en mere omfattende sortsafprøvning. Det kører på et minimalt niveau i øjeblikket fem til-meldte bygsorter og tre havresorter i år. Det er svært at få ere med, når det er 100 procent rma nansieret, og markedet er lille, siger hun.

Hun så gerne mulighed for også at afprøve udenlandske sorter og for at undersøge langt ere egenskaber i sorterne.

- Inden for bælgsæd er det meget begrænset, hvad vi har af oplysnin-ger. Hestebønners sygdomsresistens er for eksempel ikke beskrevet. Vi ved, om de indeholder tanniner eller ej men ikke i hvilken grad, så vi kan ikke rangordne dem, siger hun om nogle af de påtrængende behov, der er på området.

kmn@okologi.dk

Ammoniakfordampning fra spaltegulv

7. marts 2014 nr. 540 13ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

AF TORBEN BLOCH, FOODSERVICE-PROJEKTLEDER ØKOLOGISK LANDSFORENING

VI MØDES UNDER ØKO-TRÆET TIL FOODEXPO

Vi oplever i øjeblikket en markant vækst i det økologiske foodservice-marked og en boomende udvikling i antallet af økologiske spisemærker, som pryder spisesteder rundt om i landet. Det glæder vi os naturligvis utroligt meget over - for ere økologiske måltider i køkkenerne betyder renere grund-

vand, en rigere natur og dyr, der lever under gode forhold. Jeg kan imidlertid også høre på vandrørene, at udviklingen samtidig vækker lidt bekymring hos mange køkkener. For er der økologiske varer nok og i de rigtige mængder og kvalite-ter, når ere og ere efterspørger dem?

Det er bl.a. udfordringer og spørgsmål som disse, som man skal benytte muligheden for at komme og diskutere, når Food Expo slår dørene op d. 16.-18. marts i Herning. Hele messen dedikerer en dag til økologi og intet mindre end 48 udstillere er med, når Økologisk Landsforening byder velkommen under ØKO-træet, som bliver det centrale mødested.

Kom og gå i dialog med din økologiske producent eller leverandør, tal med ham eller hende om udfordrin-gerne og glæderne ved din økologiske køkkenhverdag. Fortæl os om dine ønsker og behov - for kun derved kan vi nde den rigtige løsning til dit køkken.

Hvad enten man er godt i gang med den økologiske rejse el-ler først lige er hoppet på toget, er ØKO-træet det rette sted. Det er her, vi skal nde løsningerne sammen. Her vil du kun-ne møde de økologiske producenter, få den vigtige snak om de økologiske varenumre og komme bag om produkterne.Der vil være et væld af muligheder for at blive klogere på økologi. ØL lancerer bl.a. et nyt foodservice-magasin, som sætter fokus på, hvad det betyder for grundvandet, når du vælger økologi.

Det økologiske spisemærke er en rigtig god måde at vise, at I som køkken vil være med til at gøre en forskel. Og på Food Expo vil fødevareminister Dan Jørgensen uddele en hel række spisemærker. Jeg er sikker på, at vi efter messen har rundet 700 spisemærker rundt om i landet. Og det betyder rigtigt mange gode øko-måltider.

Messetid er lig med øko-glæde. Ses vi?

Fortæl os om dine

ønsker og behov - for kun derved kan vi

-ning til dit køkken.

“PÅ M

ARKEDET

PRISTJEKTEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Rema 1000 er billigstDiscountkæderne har fået lidt mere økologi på hylder-ne, og priserne ligger tæt, viser avisens pristjek

For de økologiske kunder er der ikke de store penge at spare på husholdnings-budgettet ved at lægge indkøbsruten forbi ere discountbutikker for at nde de billigste varer.

Økologi & Erhverv har lavet et pristjek, som omfatter 25 basisvarer inden for ka-tegorierne: kolonial, mejeri, frugt og grønt samt kød. De indhentede priser viser, at forskellene på økologiske basisvarer ge-nerelt er ret små, når man udelukkende sammenligner discountkæderne.

Som det var tilfældet ved de to sene-ste pristjek var det igen hos Rema 1000, at kunderne k mest økologi for pengene, men på vareniveau tegner der sig ikke et entydigt billede af prisudviklingen, idet nogle varer er steget, mens andre er fal-det over de seneste år.

Mælken er højdespringerEn sammenligning med et tilsvarende pristjek i foråret 2010 viser, at minimæl-ken er den største højdespringer, idet en liter i gennemsnit er steget fra 6,28 kr. til 8,36 kr. Det svarer til en vækst på 33 pct.

Prisen på den billigste øko-leverpostej på 200 g er i gennemsnit vokset med 3,46 kr. til 12 kr. En vækst på 6 pct.

Prisen på pasta er uændret, ellers er der ikke meget at glæde sig over for de økologiske producenter, som gennem ere år med tiltagende styrke har klaget

over kædernes voksende prispres.

Netto er dyrestPå re år er prisen på et kg gulerødder faldet med 10 øre til 8 kr., mens et kg økologisk mel i dag koster 1,74 kr. mindre end i foråret 2010. Det svarer til et fald på godt 7 pct.

Også prisen på havregryn er faldet. Et kg koster 39 øre mindre end i 2010. I de to sidstnævnte kategorier er Netto dyrest, og det er hovedårsagen til, at en indkøbs-liste med de seks ovennævnte varer er dyrest i Netto, som skal have 149,20 kr. mod Rema 1000’s kun 122,25 kr.

Til gengæld er Netto den eneste kæde, som har samtlige de 25 varer, som indgår i avisens pristjek.

Kun ni af varerne kunne avisens pris-spottere nde i samtlige butikker, og ikke overraskende var det basisprodukter som minimælk, mel, havregryn, pasta, æg, æbler og leverpostej.

Aldi skraber bundenKigger man udelukkende på sortimentet, er det tydeligt, at bundniveauet er løftet, men det er stadig de tyske discountkæ-der Aldi og Lidl, som har det snævreste udbud af økologi.

I 2010 var det kun muligt at nde re af pristjekkets varer i Aldi. Det er stadig Aldi, som skraber bunden rent sorti-mentsmæssigt, men antallet af varer er i dag vokset til 10, mens Lidl har løftet sig fra 11 produkter til 15.

Begge kæder har udviklet egne øko-logiserier, som gør det nemt at spotte økologien i butikkerne, men på antallet af varer kan de endnu ikke matche landets danske og norsk-ejede kæder.

Pristjek Priserne er indsamlet i uge 6 i Lidl, Aldi, Fakta, Kiwi Rema 1000 og Netto.

Avisens pristjek viser, at kunderne hos Rema 1000 får mest økologi for pengene.

Pristjek

7. marts 2014 nr. 54014 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED

Myren og Cikaden må vige for økologien

Jørgen Thyrring har gennem snart 20 år solgt egne importpro-dukter under brandet Økoline. Nu har han åbnet egen butik på Ordrupvej i København, hvor tøjbutikken Myren og Cikaden må vige pladsen for de økologiske specialiteter.Det er en rutineret herrer, som står bag disken, hvor han både kan trække på erfaringer som indkøbschef i Findus og Irma. - Der har jeg også beskæftiget mig med mærker af lidt bedre kvalitet, så jeg er lidt miljøskadet på det punkt, siger han til Lokal-avisen.dk

kipper med kloen

Efter næsten tre års forarbejde kan de danske odkrebs endelig kippe med kloen. Fødevarestyrel-sen har udarbejdet et regelsæt for produktion af økologiske odkrebs. Det gælder fra 1.

marts, og de første anlæg bliver formentlig snart omlagt. Det oplyser Villy Larsen fra Dansk Akvakultur. Flodkrebsen er almindelig ud-bredt i Danmark. Den er meget større end alle andre krebsdyr i Danmarks ferske vande og let at kende. Den er mørk med et grønt eller et rødligt skær og har en bred vifteformet hale. På trods af sit navn ndes od-krebs fortrinsvis i søer, damme og små vandhuller og kun, hvor vandet er rent og iltrigt.

ender i Højslev

Ris betragtes som verdens ældste kulturplante, og den er hovedernæ-ringskilden for en stor del af klodens befolkning.

I dag dyrkes der ris på samtlige kontinenter på nær Antarktis, men ifølge Statistics & Emergin Trends fra FiBL og IFOAM udgør ris kun tre procent af den samlede produktion af korn.

Det ændrer ikke ved, at ris sam-men med pasta er en af de føde-varer, som giver karto en størst konkurrence på danskernes mid-dagsborde.

Men mens det totale salg af ris har ligget nogenlunde stabilt gen-nem de seneste år, vokser den øko-logiske andel år for år. I 2013 steg det danske detailsalg med ca. 13 procent, oplyser markedsafdelingen i Økologisk Landsforening.

Hos Nordens største importør af økologisk ris, Nordic Food Partners (NFP), forventer man, at økologien vil fortsætte med at vinde markedsan-dele i de kommende år.

- Vi har været med til at udvikle hele riskategorien, og det har væ-ret vores mål at gøre økologisk ris mainstream. Det kan vi blandt an-det gøre, fordi vi ikke har fordyrende mellemled. Men fremover vil vi have endnu mere fokus på kvalitet og aro-matiske ris, siger rmaets direktør, Lars Hartvig Christensen.

Hidtil har Nordic Food Partners ført en relativt anonym tilværelse, men selskabet er nu nået til et punkt, hvor ledelsen vurderer, at det er en fordel at blive mere synlig i markedet.

I den forbindelse lægger Lars Hartvig Christensen ikke skjul på, at det fremover bliver en vigtig del af historiefortællingen, at rmaet via

medejerskab og samarbejde med in-ternationale partnere nu har direkte kontrol over hele processen fra risen bliver høstet på rismarker i Asien, Sydamerika eller Sydeuropa og til de ender på reolen i supermarkedet.

Samarbejdet er formaliseret via World Rice Alliance (WRC), som har forgreninger til fem kontinenter.

- Investeringen i Bio Asia betød, at vi blev mindre afhængige af andre møller, og at vi i samarbejde med vo-res thailandske samarbejdspartner kunne benytte skalddele og knæk-kede kerner til at producere riskager og rischips.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark har en stor nettoimport af øko-ris, som de seneste år har ligget nogenlunde stabilt på 22-24 mio. kr. Til sammenligning udgjorde ekspor-ten af økologisk ris i 2012 næsten ni mio. kr. Det svarer til en fordobling på re år.

- Vi satser meget på det interna-tionale marked, hvor vi vil lancere serien Simply Rice.

Ud over handlen med ris har Nor-

dic Food Partners fået eneret på at sælge økologisk risprotein fra ameri-kanske Axiom Foods, som er verdens største producent af risprotein.

- Der er stort set ingen, som er allergiske over for risprotein, og det kan både bruges i kager, is, protein-barer og proteindrikke, og det er et marked i stor vækst, siger Lars Hart-vig Christensen.

På den baggrund forventer han, at salget af risprotein vil få en vok-sende betydning for rmaet i de kommende år.

jb@okologi.dk

-

polérmaskinerne hver uge gnaver sig gennem

Danskerne er for alvor ved at få smag for økologisk ris, og netop nu, inden forårets første nye karto er gi-ver risene hård konkurrence, er det højsæson for salg af de a ange korn. Derfor er der ekstra travlhed hos ris-importøren Nordic Food Partners A/S (NFP), som gennem de seneste tre- re år har øget omsætningen af økologisk ris med ca. 20 pct. årligt.

Selskabet er en af Europas stør-ste importører af økologisk ris, og for at stå endnu stærkere på markedet, har NFP netop investeret fem mio. kr. i Danmarks første rismølle. Den re-ducerer udgifterne til told og gør det nemmere at skræddersy nye special-produkter til det økologiske marked.

- Det er en stor investering for en virksomhed af vores størrelse, men møllen giver os mange ere strenge at spille på, siger direktør Lars Hart-vig Christensen under en rundvisning i pakkeriet, som også huser hallen med rismøllen, hvor polermaskiner-ne denne formiddag brummende gnasker sig gennem et større parti

RISTEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

0

20

40

60

2009 2010 2011 2012

Kilde: Danmarks Statistik

Danskernes forbrug af økologisk ris er vokset med 39 pct. fra 2009-2012

mio. kr.

Selskaber er grundlagt for 12 år siden af adm. direktør Rene Borg-holt. De første år fungerede det som et rent handelsselskab, men i dag råder NFP over eget pakkeri med en nyindrettet rismølle.

NFP er medejer af Organic Latin America i Argentina og BioAsia. Sidstnævnte driver en stor rismølle i det nordlige Thailand, hvor 600 risbønder leverer råvarerne. Ud over ris producerer den thai-landske fabrik diverse riskager/rischips.

Ris bidrager med ca. halvdelen af omsætningen hos NFP, men rmaet forhandler også rasp, kartoffelmel og madolie.

Rize House er navnet på NFPs egen økologiske serie, men hoved-parten af den importerede ris bliver pakket til kundernes egne mærker.

På verdensplan satser NFP i samarbejde med internationale part-nere på den nye produktserie Simply Rice.

Fejlfarvede riskorn bliver detekteret af fotosensorer og sorteret fra med trykluft, inden risen bliver pakket.

Risene bliver hvidere og hvidere for hver polering, men jagten på gode kogeegenskaber koster på vitaminfronten.

Lars Hartvig Christensen ser frem til at udnytte de mange for-

dele, det giver at drrive sin egen rismølle

-

Borgere med hang til lokal økologi har indkaldt til stiftende generalforsamling 6. marts på et nyt fødevarefællesskab for de fynske byer Assens og Tomme-rup.- Fødevarefællesskabet er et non-pro tabelt koncept, der hurtigt har bredt sig til hele landet. Via fødevarefællesskabet er det mu-ligt at få friske økologiske grønt-sager fra lokale fynske avlere og det er til en pris, der typisk giver en besparelse på mellem 10 og 40 procent, siger en af initiativta-gerne Helle Boesen, fra Tomme-rup til Fyens.dk.

7. marts 2014 nr. 540 15ØKOLOGI & ERHVERVMAD & MARKED

landets første rismølle

Hollandsk fond køber dele af Aarstiderne

Slotsæg fra Vallø til NettoFlere kæder nåede at henvende sig til slots-kontoret, før Vallø lavede en aftale med Netto

I uge 12 lander de første æggebak-ker med økologiske æg fra Vallø Slot i Nettos butikker.

Discountkæden under Dansk Supermarked skal fremover aftage 25.000 økologiske slotsæg om da-gen.

Dermed føjer ægproduktionen på Vallø sig til en efterhånden lang liste over økologiske koncepter, hvor den enkelte dagligvarekæde forsøger at markedsføre unikke produkter fra en navngiven producent, der står som

tydelig afsender.Vallø Slot syd for Køge drives af

den erhvervsdrivende fond Vallø Stift, som med et jordtilliggende på ca. 4.200 ha er et af landets største godser.

I første omgang er det dog kun hønsene og et areal til foderproduk-tion, som omlægges til økologi. Æg-gene produceres i tre stalde med hver 12.000 høns.

Flere kæder har gennem de sene-ste år banket på for at få Vallø Slot til at omlægge produktionen. Det er nu sket, men den sjællandske pro-ducent har valgt at fortsætte med at levere æggene til Netto, som siden 2009 har aftaget konventionelle æg fra Vallø. jb@okologi.dk

Stifterne af Aarstiderne fremtidssikrer virksom-heden ved at sælge 20 pct. af aktierne til den hollandske investerings-fond Triodos Organic Growth Fund

Ved at lukke en nyoprettet hollandsk investeringsfond ind i ejerkredsen ønsker stifterne af Aarstiderne, Tho-mas Harttung og Søren Ejlersen, at sikre, at den økologiske virksomhed kan køre videre, når de en dag forla-der roret.

Triodos Organic Growth Fond (TOGF) blev oprettet af Triodos Bank i januar, og det glæder bestyrelses-formand Thomas Harttung, at det en-delig er lykkedes at nde en model, som kan sikre et medejerskab og et kapitalgrundlag, som er med til at fremtidssikre Aarstiderne.

Den hollandske bank, som er kendt for sit grønne engagement, er langt fra et tilfældigt valg af medejer. Triodos ejede fra 2001 til 2006 20 pct. af aktierne i Aarstiderne. Ejer-skabet skete via en venturefond, som ifølge reglerne kun kunne være medejer i op til 10 år.

Tilbage på rette kursFor at undgå at få en tilfældig med-ejer ind i ejerkredsen valgte Thomas Harttung derfor midlertidig at tilba-gekøbe aktierne, som altså nu igen er tilbage på hollandske hænder.

Der er med andre ord tale om et helt udramatisk forløb, som ifølge Harttung ikke får umiddelbare kon-sekvenser for driften af Aarstider-ne, som hver uge sender ere end 30.000 kasser med diverse måltids-løsninger, frugt og grønt til deres kun-der. Med en årsomsætning på knap 300 mio. kr. i 2013 og et rekord-resultat på 11 mio. kr. efter skat er virksomheden inde i en positiv udvik-

ling efter nogle trange år i kølvandet på nanskrisen.

Prisen for medejerskabet er ikke offentliggjort, men ifølge Børsen vur-derer branchekilder, at handlen har kostet hollænderne omkring 20 mil-lioner kroner.

Køb giver nye mulighederHarttung understreger, at de afgø-rende parametre for at have lukket Triodos ind i ejerkredsen har været, at banken både tænker langsigtet og vil forpligte sig til Aarstiderne.

- Hvis ikke Triodos var dukket op, havde vi ikke sænket vores ambi-tionsniveau. Så ville vi have hutlet os videre, som vi bedst kunne. Det ville betyde, at vi ikke ville kunne udvikle os helt, som vi ønskede, for vi ville hele tiden være bundet af vo-res egne begrænsninger. Nu har vi en partner med, som har en større kapitalstyrke, end vi nogensinde ville kunne bygge op. Det betyder, at vi kan gøre lidt mere, siger Harttung til Børsen.

Triodos Organic Growth Fond har en investeringsstrategi, som skal booste salget af økologi i Europa, og Aarsti-derne er fondens første investering.

- Hos Triodos mener vi, at fremti-den er forretninger, der er miljøbevid-ste og socialt bevidste, og at det vil føre til en bedre, langsigtet pro t. Og jeg mener, at Aarstiderne er en af de virksomheder, der beviser, at du kan være meget miljøbevidst og socialt indstillet og stadig være en meget professionel og pro tabel virksom-hed, siger Riella Hollander, funds manager i Triodos, til Børsen. Hun vil ikke afvise, at der bliver tale om ere opkøb i Danmark.

Riella Hollander træder ind i Aars-tidernes bestyrelse, hvor hun a øser den tidligere direktør for Soil Asso-ciation, Patrick Holden.

jb@okologi.dk

økologiske basmati ris.

Flere aromatiske ris- Fremover vil vi have mere fokus på aromatiske ris som jasmin og basmati, og jeg mener, at det er en fordel, at vi kan fortælle kunderne, at vi selv forarbejder vores ris, siger direktøren.

Reolerne i emballagelageret rum-mer folier og papæsker til ere end 100 forskellige konventionelle og øko-logiske ris-produkter, og ifølge Lars Hartvig Christensen skal nye produk-ter lokke endnu ere kunder til.

- En voksende del af vores ris er økologisk, og vi forventer at nå op på 40 pct. i 2015, siger direktøren.

Kundekartoteket tæller allerede alle de danske dagligvarekæder og ere af de største dagligvarekæder i

Norden. Da Økologi & Erhverv besø-ger rmaets pakkeri, som ligger på en mark ved Højslev syd for Skive, bliver der pakket økologisk ris på re af anlæggets ni pakkelinjer.

Et sted gælder det små 250 g po-ser til Aarstiderne, et andet sted 1 kg poser med svenske Norges-grup-pens ’Go Eco –mærke’ på posen, mens to linjer spytter risposer ud til Rema 1000 og Coop.

Møllen æder en container dagligtUde i producentlandene bliver den nyhøstede ris afskallet, inden de rensede brune riskorn sejles til Dan-mark, og med den gennemtestede asiatiske mølleteknologi har det jy-ske pakkeri nu fået kontrol over hele processen, fra risen bliver høstet, til

den lander på hylderne ude i butik-kerne.

Hver uge ankommer mindst et par containere, som er lastet med 20-25 t øko-ris. En container svarer nogen-lunde til møllens dagsration. Risen bliver først renset, inden den pas-serer re polermaskiner. Under pro-cessen skifter riskornene gradvist farve fra brun til hvid i takt med, at kliddelene poleres væk. Til sidst sor-teres risen efter størrelse og farve. Alt foregår automatisk, og det er kun nødvendigt med en enkelt medarbej-der til at sørge for, at anlægget aldrig løber tør for ris.

Sparer penge på toldenTil daglig sidder Lars Hartvig Chri-stensen og ni andre i virksomhedens administration i København, hvorfra de styrer NFPs salg og distribution af ris, rasp, madolie og kartoffelmel.

Han blev ansat for seks år siden, da rmaets stifter og adm. direktør Rene Borgholt besluttede at geare op for det økologiske rissortiment. Med overtagelsen af pakkeriet og etable-ringen af rismøllen føler han, at sel-skabet er bedre rustet i konkurrencen med Europas øvrige risimportører, selv om en dansk mølle er dyr i drift.

Det skyldes ikke mindst, at NFP nu kan høste en besparelse, da told-satsen på et kg brune ris er ca. en kr. lavere end på den hvide ris.

- Det er nok den allerstørste for-del ved møllen, siger Lars Hartvig Christensen om den toldmur, som er lavet for at beskytte den sydeuropæi-ske risproduktion.

På vej med nye produkterRismøllen kan desuden blive en gen-vej til ere nye produkter.

- Vi vil gerne lave en mellempo-leret ris, der forener de gode koge-egenskaber i den hvide ris med at bevare hovedparten af vitaminerne fra den brune ris, siger Lars Hartvig Christensen.

Han oplyser desuden, at selska-bets sydamerikanske partner, Orga-nic Latin America, er på vej med en argentinsk ris med 50 procent ekstra protein, men han ved endnu ikke, om den bliver tilgængelig på det danske marked.

Poserne med lynlåslukning er Nordic Food Partners’ signatur, og kundens garanti for en høj hygiejnestandard. Poserne har en fast bund, så de kan stå oprejst, og emballagen er lavet, så der altid er indkig til risen.

7. marts 2014 nr. 54016 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED

Ny strategi skal

Meget mere økologi

Ny akvakulturstrategi

-

Fødevareministeriet og Miljømini-steriet præsenterede i sidste uge et forslag til en ny akvakulturstrategi, som skal forøge eksporten i den dan-ske akvakultursektor med mere end seks mia. kroner og skabe grobund for 400 nye arbejdspladser frem mod 2020.

Som led i den nye strategi skal dambrugene være grønnere, og pro-duktionen af øko- sk skal tidobles, så de Ø-mærkede sk og muslinger i 2020 udgør 10 procent af den sam-lede produktion.

Dermed har ministeren lagt sig tæt op ad de anbefalinger, som Dansk Akvakultur har givet, men de ambitiøse mål for økologien over-rasker alligevel chefkonsulent Villy Larsen.

- Det er fantastisk. Det er en kæmpe nyhed for hele branchen. Det er nøjagtig den strategi, som vi selv har foreslået, siger manden, som gennem ere år har været sy-nonym med omlægningen af danske dam- og havbrug.

Efter Villy Larsens vurdering er det absolut realistisk at nå målene i den nye plan, men det kræver, at Fiske-rifonden øremærker ere midler til omlægningsprocessen.

I modsætning til landbruget får dambrugsejerne kun økologistøtte i det første år, hvor de kan få dæk-ket halvdelen af merudgiften ved at lægge om.

- Jeg tror på, at vi kan nå målene, men det vil kræve, at der bliver priori-teret omlægningskroner til det, siger Villy Larsen.

For et typisk dambrug med en årlig produktion på 100 ton svarer støtten til 1-2 mio. kr., men beløbet kan være væsentligt større, hvis der er tale om et havbrug.

Set i det lys er det en smule uheldigt, at Fiskerifondens budget-periode på fem år udløb ved årsskif-tet, og at 2014 reelt er et mellemår, hvor der ikke er afsat midler til om-lægning, lyder meldingen fra Dansk Akvakulturs kontor i Silkeborg.

Sidste år blev der i Danmark produ-ceret sk og skaldyr til en værdi af godt én milliard kroner, hvoraf over 90 procent blev eksporteret. Det er målet, at det skal stige med 50 pro-cent inden 2020, og fødevaremini-steren håber, at økologien kan bidra-ge med en væsentlig del af væksten.

- Der er et stort uforløst potentiale i den danske akvakultursektor, så derfor kommer vi nu med den her strategi, så vi kan få ere sk på dis-ken, og gerne med det røde Ø-mær-ke, ere eksportkroner i kassen og ere arbejdspladser i yderområder-

ne af Danmark, siger Dan Jørgensen.

I dag foregår halvdelen af produk-tionen i moderne akvakulturanlæg, hvilket betyder, at dansk skeopdræt i dag er blandt de mest effektive og miljøvenlige i verden. På globalt plan indtager Danmark en førerposition inden for teknologi til skeopdræt i recirkuleringsanlæg samt foder og foderingredienser.

- I Danmark har vi bevist, at vi både kan producere ere sk og samtidig skære af regningen til mil-jøet. Det er en succes, som vi skal have bredt endnu mere ud både i Danmark og på eksportmarkederne, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Ved at erstatte gamle miljøforure-nende dambrug med nye moderne anlæg vil det ifølge ministeren være muligt at producere ere sk og sam-tidig reducere kvælstofbelastningen miljøet.

I løbet af de seneste 10 år er der sket en kraftig reduktion i miljø-belastningen. Opgjort pr. ton sk er udledningen af kvælstof fra fersk-vandsdambrug faldet med 30 pro-cent. Strategien sætter et mål for, at vi skal endnu længere ned. I 2020 skal udledningen af kvælstof fra akvakultursektoren være mindsket med yderligeren 25 procent pr. ton sk.

“Det er fanta-stisk. Det er en kæmpe nyhed

for hele branchen. Det er nøjagtig den strategi, som vi selv har foreslået. VILLY LARSEN DANSK AKVAKULTUR

AKVAKULTURAF JAKOB BRANDT

-

økologi i et hug

Landets største producent af line-muslinger lægger nu hele produktio-nen om til økologi, og brancheorgani-sationen Dansk Akvakultur forventer, at stort set hele den hjemlige pro-duktion af linemuslinger er omlagt i løbet af et par år.

Syv ud af landets 15 anlæg bliver stort set omlagt i et hug, når anparts-selskabet Seafood Limfjord omlæg-ger sine syv anlæg, som står for ca. halvdelen af den danske produktion af linemuslinger.

Det er muslingefabrikken Vilsund Blue A/S fra Nykøbing Mors, som sætter skub i udviklingen. Selskabet har købt sig ind i Seafood Limfjord Aps, som høster på syv linemus-lingeanlæg og dermed står for ca. halvdelen af den samlede danske produktion.

Seafood Limfjord Aps blev grundlagt

af seks muslingeproducenter i 2003, men da muslingefabrikken købte sig ind i anpartsselskabet sidste efterår, blev fem af de oprindelige ejere købt ud, og i dag er der kun Alex Mikkel-sen tilbage.

Han har arbejdet med linemus-linger på fuld tid i ere år, og han betragter de nye ejerforhold som en kæmpe fordel, da Vilsund Blue har et effektivt salgs- og distributionsnet til kunder i store dele af Europa.

- Det er ingen hemmelighed, at vi har haft nogle hårde år, hvor det ikke har været nemt at skaffe nansie-ring, siger den jyske muslingeprodu-cent, som gennem nogle år har brugt Vilsund Blue som salgsselskab.

Parterne kendte derfor hinanden rigtig godt, og Søren Tjørnelund Mat-tesen, direktør for Vilsund Blue, op-lyser, at rmaet gennem længere tid har været på udkig efter den rigtige samarbejdspartner i forhold til at ud-vikle økologiske linemuslinger som en ny kategori, der kan åbne døren til nye spændende nichemarkeder. Den har han fundet nu.

- Når vi har købt os ind i Seafood Limfjord, er det fordi, vi tror på line-muslinger, siger Søren Tjørnelund Mattesen, som ikke mindst fra de tysktalende markeder oplever stor

efterspørgsel efter specielle muslin-geprodukter.

Fabrikken mangler endnu den en-delige økologigodkendelse, men den er snart på plads. Det samme gæl-der for linemuslingeanlæggene, hvor Alex Mikkelsen i sidste uge havde besøg af en dyrlæge fra Fødevareaf-deling Vejle.

- Der er meget papirarbejde for én, der gik ud af 9. klasse, og i før-ste omgang får vi godkendt et enkelt anlæg. Når det er godkendt, går det lynhurtigt med de andre, og jeg for-venter, at alle anlæg er omlagt til maj, siger den garvede muslingepro-ducent, som har re ansatte i højsæ-sonen fra juni til september.

På grund af den varme vinter kan der høstes lidt tidligere i år, og han forventer at levere ca. 750 ton mus-linger i år, men når de syv anlæg er helt oppe at køre, kan de producere 12-1300 ton årligt.

Muslingerne bliver leveret på hav-nen lige foran muslingefabrikken, som hver dag leverer friskpakkede muslinger til detailkunder i ind- og udland.

Ca. 30 pct. af produktionen er fer-ske muslinger, og efter planen bliver en tredjedel af de ferske muslinger økologiske.

Blåmuslinger har udviklet sig til en stor industri i Limfjorden, og når Seafood Limfjord omlægger sine syv anlæg, er ni af landets

AKVAKULTURAF JAKOB BRANDT

7. marts 2014 nr. 540 17ØKOLOGI & ERHVERVMAD & MARKED

Torvehallerne åbner for små producenterFremover vil Torvehallerne i København dedikere 12 stade-pladser til onsdagsmarkedet. Dagsprisen for en stadeplads er 400 kr.En af de stadeholdere, der har søgt om plads på onsdagsmarke-det, er Louise Køster, der dyrker økologiske grøntsager på sin gård i Tisvilde i Nordsjælland. Hun ser det som en ideel måde at promovere sine lokale produkter til københavnske forbrugere, og hun opfordrer andre til at gøre det samme.

-Det er rigtig mange småprodu-center i Danmark med en masse lækre produkter at byde på, som aldrig rigtig får muligheden for at komme frem i lyset. Det er ærger-ligt, fordi de har meget at byde på. Nu får de muligheden, og det skal nok skabe grobunden for et endnu mere alsidigt marked i Torvehal-lerne, siger Louise Køster.

Økologi fra Tanzania har kurs mod SlagelseGrøn Fokus’ samarbejde med det afrikanske øko-afsætnings-selskab, Global Source Organic, tager nu for alvor form. Slagelse-virksomheden er ved at etablere aftaler med ca. 300 afrikanske bønder, som skal levere øko-kryd-derier, bønner, solsikkerkerner mv. til DanmarkEfter ere rejser til Tanzania og et møde på, BioFach i Nürnberg, tager partnerskabet mellem den danske øko-grossist, Grøn Fokus, og det afrikanske afsætnings-selskab for afrikanske bønder, Global Source Organic (GSO), nu for alvor form.- Forhåbentlig vil de første contai-nere med økologiske krydderier, solsikkekerner og mungbønner blive sendt til Danmark i år, siger projektleder hos Grøn Fokus, Laila Venø Bendsen.

15 linemuslingeanlæg økologiske

I danske butikker koster 1,5 kg muslinger typisk 40 kr., hvis de stammer fra bundskrab. De økolo-giske linemuslinger bliver formentlig solgt for samme pris, men for et kg, da det er markant dyrere at produ-cere muslinger på line end at skrabe dem op fra fjordbunden.

Jyderne overhaler strategienI 2011 blev Villerslev Skaldyr omlagt til økologi som landets første line-anlæg. Siden er endnu et anlæg i Limfjorden omlagt, og når Seafood Limfjords syv anlæg følger efter, er ni af landets 15 linemuslingeanlæg økologiske.

Dermed har de jyske muslinge-producenter overhalet ambitionerne i regeringens udkast til en ny strategi for akvakulturen i Danmark før den er vedtaget.

Vilsund Blue A/SVirksomheden er et resultat af en fusion mellem muslin-gevirksomhederne Vilsund Muslinge Industri og Limfjords-kompagniet a/s, som høstede de første muslinger tilbage i 1908.

Fra basen i Nykøbing Mors forarbejder og sælger de 75 ansatte muslinger og østers fra Limfjorden.

Omsætning: 150 mio. kr. Eksport: 90 % Frost: 40 % Konserves 30 % Ferske 30 %

Kristina Kristensen forla-der posten som kantine-leder hos Vestas for at stå i spidsen for omlægnin-gen af 12 kantiner under Aarhus Universitet

Madglade medarbejdere og stude-rende på Aarhus Universitet kan godt begynde at slikke sig om munden.

Efter mange år som kantineleder for Vestas’ prisbelønnede kantine i Århus rykker Kristina Kristensen fra nordbyen til det centrale Århus, hvor hun 1. marts blev ansat som direk-tør for Studenterhusfonden. Den står for driften af Stakladen og 11 andre universitetskantiner med ialt 120 ansatte.

- Jeg glæder mig helt vildt, siger den nyansatte direktør.

I dag er der stort set ingen økologi i kantinerne, som dagligt bespiser ca. 4000 studerende og medarbej-dere, og ifølge Kristina Kristensen bliver der tale om en gradvis omlæg-ning, hvor der bliver skruet op for økologiprocenten i takt med at nye leverandører og rutiner kommer på plads.

SU-venlig studenterkostFonden har en målsætning om, at al mad skal laves fra bunden og være bæredygtig, og fra 2020 skal 90 pct. af råvarerne være økologiske.

Netop den målsætning var afgø-

rende for, at Kristina Kristensen er klar til at investere sine mange års er-faring inden for økologisk køkkenom-lægning i SU-venlig studenterkost.

- Det er en utrolig spændende ud-fordring, som jeg ikke kunne lade gå forbi. Det er en meget ambitiøs mål-sætning at nå op på så høj en økolo-gisk andel på seks år, men jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Og jeg føler, jeg har meget at bidrage med, siger Kristina Kristensen.

Motivation og nye rutinerDen kommende direktør understre-ger, at det ambitiøse mål kræver en lang række tiltag og forandringer.

- Det gælder først og fremmest om at få motiveret lederne og med-arbejderne. De skal vide, hvilken

forskel de kan være med til at gøre ved at arbejde med økologi, siger Kristina Kristensen.

Hun peger på, at nøglen til den økologiske omlægning bliver nogle helt nye rutiner i køkkenerne. Frem-over skal maden laves fra bunden med mindre kød og ere grøntsager, og måltiderne vil i langt højere grad være sæsonbestemte.

- Jeg ved, at forandring er menne-skets største fjende, og derfor vil jeg gå ydmygt til værks. Men erfaringer fortæller mig også, at omlægningen til økologi vil give medarbejderne en større faglig stolthed, fordi de kom-mer til at bruge deres madhåndværk i markant højere grad, end de gør i dag, siger Kristina Kristensen.

Kristina Kristensen udgav sidste år kogebogen Omtanke i store gryder, hvor hun øste af sine erfaringer fra den økologiske kantine hos Vestas. Fremover er det de studerende på Aarhus Universitet, som kommer til at nyde godt af hendes kulinariske evner.

Kantineleder bliver direktør

KANTINERTEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Solhjulet og Hanegal indleder et samarbejde, som var utænkeligt for blot få år siden.

Kødvirksomheden Hanegal og gros-sistvirksomheden Solhjulet går nu ind i et samarbejde. Det sikrer, at Solhjulets kunder ud over grossi-stens normale sortiment fremover bliver tilbudt et bredt udvalg af Hane-

gals hakkede kød, pølser og postejer.Det var aldrig sket, da Niels Ebbe

sad ved roret. Han grundlagde den økologiske pionervirksomhed for 42 år siden og har gennem alle årene været principfast vegetar, og indtil han sidste år solgte Solhjulet til HCH Gruppen A/S, var sortimentet kødfrit.

Den nye ejers direktør, Jens Jør-gensen, har dog ingen problemer med at sætte tænderne i en bøf, og han glæder sig over, at Solhjulet nu

kan tilbyde sine 2000 kunder Hane-gals produkter.

- Solhjulet er en økologisk og bio-dynamisk virksomhed, og det skal vi blive ved med at være. Kunderne skal have det, de vil have inden for alle slags økologiske fødevarer. De kan være sikre på, at Solhjulet i HCH Gruppens regi vil holde fanen højt for såvel økologisk kød som økologisk og biodynamisk frugt, grøntsager, ost, vine osv., siger Jens Jørgensen.

Mere kød på bordet hos Solhjulet

Løgismose anklager Arla

Øko-Walk hitter i HerningDer er massiv opbakning til Foodexpo 2014, hvor fagfolk fra hele Norden strømmer til Herning 16. til 18. marts. Over 400 udstil-lere fylder de syv messehaller, og arrangørerne melder om stor interesse for Øko-Walk, som tager gæsterne med rundt til de økolo-giske stande.

Arla begrænser mulighe-derne for de små mejeri-er, mener Løgismose, der nu har indbragt Arla for Konkurrence-og Forbru-gerstyrelsen

Det lille fynske mejeri Løgismose an-klager ifølge Landbrugsavisen den nordiske mejerigigant for unfair kon-kurrence.

- Vi betaler en urimeligt høj pris i diverse tillæg og afgifter for at købe

mælk af Arla, siger Løgismoses direk-tør Steen Aalund Olsen, til avisen.

Han mener, at Arla bryder de vil-kår, som selskabet blev pålagt i for-bindelse med tidligere fusioner, og pointerer at Arlas prispolitik koster Lø-gismose fem kr. pr. kg produceret ost.

Klagen til myndighederne kom-mer af, at Løgismose sidste sommer annoncerede, at man ønskede at få sine egne, økologiske leverandører.

- Ifølge aftalerne i tidligere fusio-ner er Arla forpligtet til at optage alle landmænd som andelshavere. Men

ikke som økologer. Det kan jeg ikke se logikken i, og det gør, at både landmænd og deres banker er usikre på at forlade Arla og gå til en konkur-rent, siger Steen Aalund Olsen, som derfor har parkeret planerne om at tilknytte økologer til mejeriet.

I stedet er han henvist til at købe mælk hos Arla.

Ifølge landbrugsavisen er Arla ked af anklagen, men kommunikations-chef Astrid Gade Nielsen ønsker ikke at kommentere yderligere, så længe myndighederne behandler sagen.

7. marts 2014 nr. 54018 ØKOLOGI & ERHVERV

13. marts kl. 16.30–21.30. Korn uden gluten ved Anemette Ole-sen som vil fortælle om ama-ranth, quinoa, hirse, perlerug, kamut, spelt og andre former for frø. Vi laver retter med korn/frø og slutter med en buffet. Alle får opskrifter med hjem. Sønder-markskolen, Skanderborggade 65, Randers. Tilmelding: Byøko-logisk Forum, 8642 0049.

15. marts. kl. 10-16. Biodynamisk bikursus med jordbrugsteknolog Erik Frydenlund.En introduktion til en alternativ måde at holde bier på for alle med interesse for bier. Nr. Lyndelse vej 19, Odense S. Pris: 400 kr inkl. moms. Læs mere på: www.erikfrydenlund.dk. Tilmelding og spørgsmål til: erikfrydenlund@gmail.com.

20. marts kl. 13.30-15.30. God ernæring på den fede måde - De 10 kostråd. Inspirationsarrange-ment primært for køkkenmedar-bejdere. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysning og tilmelding på www.kbhmadhus.dk. Arr: Kø-benhavns Madhus.

Oplysninger til Tid & Stedmailes til ab@okologi.dk

TID & STED

ANNONCER

Foråret er på trapperne, det summerPlaner ændres, det skal registreres

Bjarne Hansen 21 15 87 06Carsten Markussen 30 62 72 15Christian Petersen 21 60 11 60Claus Østergaard 20 45 74 65Erik Kristensen 30 62 75 45Irene Fisker 20 92 68 24Jens Christian Skov 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen 20 43 61 04Mads S. Vinther 30 62 90 16Marie-Louise Simonsen 30 62 58 52Martin Beck 23 42 49 80Michael Tersbøl 51 53 27 11Sven Hermansen 29 43 75 50Thorkild Nissen 40 25 60 47

Økologisk LandsforeningSilkeborgvej 260

8230 ÅbyhøjTlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og fåelektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen påforsiden af www.okologi.dk

Nyt fra mark og staldFagligt Team

Crimpet korn i stakken

Ribbehøstet korn i stakken

Erosion og kvikbekæmpelse

Peders nye drone

Rettidig vinterhvede

Læs om det påhttp://fagligtteam.blogspot.com/

Kryddersnapse og hvad dertil hører. Niels Stærup med mad-opskrifter af Carsten Kyster. 200 s. 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Lykken er chokolade. Maja Ambeck Vase, Anne au Chocolat og Columbus Leth (foto). 174 s. 250 kr. Politikens Forlag.

AB

Bog-nyt

Vi søger en gartner til DSI KAMMERGAVE Kammergave er et botilbud for psykisk syge (www.kammergave.dk).

Han/hun skal være interesseret i at have beboerne med ud i marken og lære dem at passe grøntsagerne og høste dem. Arbejdet i haven er baseret på håndarbejde. I 2013 har vi dyrket 1 ha grøntsager, urter og blomster. En opgave, der kræver erfaring i at dyrke grøntsager og evnen til at bygge en lokal afsætning op. Vi har en gårdbutik, som bliver udvidet i løbet af foråret. I 2013 har vi solgt for ca. 90.000,- udover det, vi selv har spist på Kammergave.

Kammergave har en malkekvægbesætning på 60 køer på gården og 100 ha jord.

De to vigtigste krav til en kandidat er rummelighed og stor erfaring i grøntsagsdyrkning og salg af grøntsager.

Henvendelse: Leder Susan Bahl – sba@kammergave.dk – 2087 2218.

KAMMERGAVEet botilbud på Vestsjælland

Er der småfolk i familien, så klik ind på økobarn.dk Rodfrugternes dag

30. marts kl. 10-17Foredrag, smagsprøver, markvandring med mere.

Pedersholt, Tryvej 201, Dybvad.Oplysninger via frank@zenas.dk eller tlf. 6160 9444.

Arr: ZENAS-Pedersholt

7. marts 2014 nr. 540 19ØKOLOGI & ERHVERV

Dansk forædledeøkologiske læggekartofler

sælges

Tidlige:SolistPrincess

Middeltidlige:BallerinaSavaDittaInova

www.danorganic.com danorganic@danorganic.com

Vesterbjergevej 17280 Sdr. FeldingTlf. 97 19 88 99Fax 97 19 89 03

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegød-ning, sødlupiner og heste-bønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

GreenF Gødning. 100 % økolo-gisk gødning sælges. Flere for-skelige slags fl ydende, og som pelleret. Se: www.greenf.dk. Tlf. 2179 3774.

Sælges: 150 tdr. økologisk byg, 20 wrapballer økolo-gisk ensilage samt økologisk Skotsk Højlandskvæg. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

Frøgræshalm sælges. Økolo-gisk frøgræshalm i rundballer fra lade. 70 øre/kg. Gert Lade-gaard Jensen, tlf. 9714 0485, mobil 4054 4643.

Sælges: Krydsningsstude, 3-4 mdr. gamle. Anders Laustsen, tlf. 2250 9256.

Økologisk hø af god kvalitet (minibig) sælges. Nordjylland. Tlf. 9885 1836 / 6175 5636.

Sælges: Godt økologisk hø, minibig (godt 2 m), også sær-deles godt til heste. Ved Aså. Tlf. 6146 8930.

Græsningsaftale, 5-årig, til-bydes. 25 ha. Ved Aalborg. Henv. holgerthomsen@ev.dk eller tlf. 4054 1924.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markerin-ger eller linieskift.

Bestil annonce påtlf. 87 32 27 23 eller

ab@okologi.dk

Fyn Økologiske Gruppe

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn.Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Økologiske praktik-pladser søges.

kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Kontakt os på tel 96 96 66 66

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Lær os mer’ økologi

relfotrakeggæl eksigolokØseglæs gølkits go

Nyhed: Flere special kartoffelsorter

Online-bestilling på vore hjemmesidekd.tcelesoib.www

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK

egnisåT ,2 jeV skloL nerøSgrobdnevS 0075

email: peter@bioselect.dk 01 00 45 36 .flT

De næste numre Annonce-Udkommer deadline Nr.21. marts 11. marts 54104. april 25. marts 542

25. april 08. april 54309. maj 29. april 54423. maj 13. maj 54506. juni 27. maj 54620. juni 10. juni 54704. juli 24. juni 548

Se oplysninger omannoncering på

www.oekologiogerhverv.dk

Økologisk Biogas Workshop13. – 14. marts

Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

Deltag gratis i workshop om økologisk biogas. Du kan vælge at deltage en eller begge dage. Der vil være oplæg om og diskussion af bæredygtigheds-kriterier for økologisk biogasproduktion, beskrivelse af de tekniske og økonomiske krav ved etablering af biogasanlæg og meget mere. Oplægsholdere fra Danmark, Tyskland og Østrig.Se programmet på www.okologi.dk/biogas eller kontakt Lone Malm på lkm@okologi.dk /tlf. 2058 5024.Workshoppen afholdes af Økologisk Landsforening i projektet SUSTAINGAS. www.sustaingas.eu

Økologiske nordmannsgranVi kan tilbyde økologiske planter af nordmannsgran. Planterne er dyrket i jiffypotter i drivhus og er klar til udplantning i foråret 2014.

Tlf. 20 65 12 02

CN AGRO - Først med det bedste i 25 år

www.cnagro.dkinfo@cnagro.d Tlf. 97 76 90 44

Gruppehytte II

Kalve-Express

Gruppehytte I

Kalveforværk

Kom foråret i møde....

Angusdyr sælges5 stk. løbekvier, 5 stk. kælvekøer og 5 stk. køer med kalv ved siden

LTlf. 2014 4890

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

ID nr. 4

2742

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk

7. marts 2014 nr. 540

ER

HV

ER

VØ

KO

LOG

I

ERHVERVØKOLOGI

BAG OM ØKOLOGIEN ...

Kend din øko-musling

Blåm

uslinger med det røde

Ø-m

ærke adskiller sig fra de

konventionelt producere blå-m

uslinger på en række om

råder. D

en økologiske producent er for eksem

pel forpligtet til at doku-m

entere alle væsentlige forhold

omkring m

uslingernes vej fra fjord til bord.

Økologiske producenter skal

også overholde et ekstra sæt

regler, som staten har udstukket.

Reglerne skal sikre, at blåm

us-lingeproduktionen træ

kkes i en m

ere bæredygtig retning.

Der er fuld sporbarhed hos de

økologiske muslinger, og i m

od-sæ

tning til resten af erhvervet skal de økologiske producenter oplyse kunderne om

et eventuelt indhold af tungm

etaller.D

e økologiske producenter

skal også udarbejde en økolo-girapport, der bl.a. indeholder et egenkontrolprogram

, en plan for bæ

redygtig forvaltning og en driftsjournal.

De skæ

rpede krav er:

Sundhedsrådgivningsaftale m

ed skedyrlæ

ge

Nødvendig dokum

entation for sporbarhed

Forbud m

od brug af giftig bundm

aling på servicefartøj

Krav om

at undermålere

og/eller foulingsorganismer

(krabber, søstjerner mv.)

genudsættes i god afstand

fra anlægget

K

rav om årlig analyse for

tungmetaller, dioxin og PCB

.

ib@okologi.dk

Sådan ligger landet - tal om landbruget 2013Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening er gået sammen om at udgive statistiksamlingen: Sådan ligger landet, der indeholder en række oplysninger om landbrugets betydning for Danmarks natur og samfund

Fakta: ’Sådan ligger landet 2013’ er en samling statistikker om landbrugets betydning for Danmarks natur og samfund, som i år er opdateret af Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse. Statistikker-ne er baseret på tal fra blandt andet fra Danmarks Statistik, offentlige kilder som GEUS (De Nationale Geo-logiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), fra DANMAP (DTU Fødevareinstituttets overvågning af antibiotikabrug og –resistens) og fra landbrugserhvervet selv.

SÅDAN LIGGER LANDET...– tal om landbruget 2013

Ved du, at 62% af Danmark er land-brugsareal? Og at 92% af landbrugs-jorden er under plov? Det gør Dan-mark til det mest intensivt dyrkede land i Europa, hvor gennemsnittet for areal under plov er 25%

Ved du, at 81% af det danske land-brugsareal bruges til produktion af foder til husdyr; mens produktionen af menneskeføde kun lægger beslag på 10% af landbrugsjorden (de sidste 9% bruges til industrikarto er, raps til biodiesel, frøgræs og juletræer).

Ved du, at dansk landbrug produ-cerer fødevarer svarende til tre gange landets befolkning. Og at Danmark kunne brødføde mange ere, hvis vi i stedet for foder dyrkede mad. - For eksempel mad nok til 20 mio. men-nesker, hvis vi spiste mindre kød, og til 80 mio. mennekser, hvis vi helt af-holdt os fra at spise kød.

Landbrugets konsekvenserOvenstående er et lille udpluk fra sta-tistiksamlingen ’Sådan ligger landet 2013’, som Danmarks Naturfred-ningsforening og Dyrenes Beskyttelse er gået sammen om at udgive. Stat-stiksamlingen indeholder nemlig en

række oplysninger om landbrugets betydning for den danske natur og det danske samfund.

Ud over tallene om landbrugets arealforbrug er der tal om landbru-gets konsekvenser for naturen, for miljøet og for klimaet

Der er også tal for landbrugets konsekvenser for dyrevelfærd og sundhed, og om landbrugets sam-fundsmæssige betydning.

Sidst men ikke mindst er der tal om den økologiske landbrugsproduktion.

Økologien vokserMan kan blandt andet læse, at det økologiske salg i 2012 var på 6,5 mia. kr., og at den ene milliard blev omsat i gårdbutikker, stalddørssalg, internet-handel, markeder etc.

7% af det samlede landbrugsareal blev i 2012 dyrket økologisk. Det sva-rer til 182.930 ha; men der er stadig langt til regeringens mål på 340.000 ha inden 2020.

Samtidig er eksporten af økologi-ske produkter mere end redoblet på otte år. I 2012 udgjorde værdien af den økologiske eksport 1.166 mio. kr.

Den økologiske markedsandel

steg i 2011 til 7,8%. Dermed er Dan-mark det land i verden, hvor økolo-gien har den største markedsandel.

Du kan også læse i statistiksam-lingen, at økologi har effekt fra dag ét.. Der er 20% ere sommerfugle- og plantearter på økologiske marker end på konventionelle - uanset om mar-ken er nyomlagt eller har været det i mange år.

ib@okologi.dk

Vil du læse hele samlingen, kan