e gode nyheder ifØlge markus - kfs | plads til … i... · er der et mønster i brugen af...

DE GODE NYHEDER IFØLGE MARKUS af Werner Baderschneider

- 2 -

DE GODE NYHEDER IFØLGE MARKUS Af Werner Baderschneider Oversat af Aalborg StorKFS Charlotte Honoré Broberg, Peter Steen Høgenhaug og Louise Baldus Vestergaard Dette materiale er oversat fra engelsk efter: Werner Baderschneider ”Getting Excited About Jesus. Preparing and Running Evangelistic Bible Studies”, s. 47-96 IFES Europe & Eurasia 2005 Copyright Werner Baderschneider Bearbejdet af Hanne Terp Legarth Udgivet af: Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted DK – 7100 Vejle

- 3 -

Forord Dette hæfte er tænkt som en hjælp til at tale om teksterne fra Markus-evangeliet. Det in-

deholder afklarende oplysninger, forslag til introduktioner, spørgsmål, hjælp til forberedel-

sen m.m. Det er vigtigt, at hæftet ikke låser jeres gruppe. I må tilpasse spørgsmålene til

gruppens behov – måske skal der ændres i vægten af individuelle spørgsmål, omformule-

res nogle spørgsmål, undværes nogle spørgsmål eller tilføjes nye. Hæftet er ikke en an-

visning på, hvordan man skal gøre, men et forslag til, hvad man kan gøre.

Hvis det er en hjælp for dig som leder, kan du printe de arkene med gruppedrøftelse til

hver samling, så alle sidder med spørgsmålene foran sig. Du finder arkene på www.kfs.dk,

hvor du også kan downloade dette hæfte.

- 5 -

Indholdsfortegnelse Forord .................................................................................................................................. 3 Indholdsfortegnelse ........................................................................................................... 5 Lederens forberedelse ....................................................................................................... 6

Guide til den personlige forberedelse og gruppesamtale ................................................ 7 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) .............................. 11

I. Personlig forberedelse ................................................................................................ 11 II. Gruppedrøftelse ......................................................................................................... 12

2. Mark 10,46-52: Fra et rygte om – til et liv med Jesus (tro/hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?) ............................................................................................................ 15


3. Mark 2, 1-12: Helbred er ikke alt (tilgivelse/hvorfor taler denne mand, som han gør?) .................................................................................................................................. 19


4. Mark 9, 14-29: En desperat far – en skuffet Jesus (prioriteringer/mellem tro og troløshed) .......................................................................................................................... 23


5. Mark 14,32-42: Søvnige disciple – en trængt Jesus (bøn/Jesu beslutning i Getsemane) ....................................................................................................................... 28


6. Mark 16,1-20: Overraskede disciple – den opstandne Jesus (kraft/Jesu opstandelse – selve handlingen og dens betydning) ................................................... 32


7. Mark 10,17-27: Længslen efter evigt liv (umulighed?/at blive kaldet til at følge Jesus) ................................................................................................................................ 37


8. Mark 8,31-38: At redde eller at miste livet (tab?/invitationen til at følge Jesus) ..... 41 I. Personlig forberedelse ................................................................................................ 41 II. Gruppedrøftelse ......................................................................................................... 44

9. Mark 14,3-9: En beslutsom kvinde, der er villig til at betale, hvad det koster (kærlighed!/at følge Jesus ved at tjene ham) ................................................................. 46

I. Personlig forberedelse ................................................................................................ 46 II. Gruppedrøftelse ......................................................................................................... 48 BØN ............................................................................................................................... 50

- 6 -

Lederens forberedelse Hæftet er delt op i ni samlinger med ni forskellige tekster. Under hver enkelt finder I hjælp

til forberedelsen og til selve gruppedrøftelsen. Det er dog vigtigt, at lederen bruger tid på at

forberede den enkelte samling ved selv at læse teksten og reflektere over den, inden han/

hun går til hæftets observationer og forklaringer. Jo bedre, du selv kender teksten, jo mere

fri kan du være i samtalen og lytte bedre til de andre i gruppen.

Derfor finder du her en hjælp til at gå i dybden med teksten, inden du vender dig mod

hæftets læsning. Brug derfor følgende guide som det første hver gang, du forbereder en

gruppedrøftelse.

A. Bed for samlingen og for dit eget udbytte af teksten

B. Læs teksten grundigt nogle gange

C. Stil spørgsmål til teksten – og noter evt. i den:

- Indlevelse:

� Hvordan hænger teksten sammen? Inddel evt. i afsnit

� Føl, lugt, smag, lyt, fornem, hvad der sker i teksten

� Hvilke personer forekommer i teksten?

� Indeholder teksten logiske brud?

� Hvem er fortælleren?

� Hvilken stemning er der i teksten?

� Er der et mønster i brugen af udsagnsord, navneord, tillægsord?

� Indeholder teksten et ”springende punkt”/ en ”gåde”?

� Spørg med hvem, hvad, hvor, hvornår og hvordan

- Forståelse:

� Hvad er Jesu budskab til tekstens personer?

� Kommer der et ”svar”/ en ”konfliktløsning”/ en ”spændingsudløsning”?

� Hvorfor opfører Jesus sig, som han gør?

� Hvorfor reagerer tekstens personer, som de gør?

� I hvilken forstand er Jesus et typisk menneske?

� I hvilken forstand adskiller Jesus sig fra det typiske menneske?

� Spørg med hvorfor

- 7 -

- Anvendelse

� Hvordan har tekstens personer kunnet bruge tekstens pointer i deres liv?

� Hvilken betydning har tekstens pointe?

� Hvordan kan vi tage tekstens pointe til os i dag?

� Hvordan kan vi konkretisere teksten ind i vores egne liv?

� Spørg med hvad så

D. Udvælg evt. spørgsmål til gruppedrøftelsen

I dit arbejde med teksten har du måske haft glæde af nogle bestemte spørgsmål, som I

kan bruge i gruppedrøftelsen, eller du er selv kommet i tanke om vigtige spørgsmål. Ud-

vælg de spørgsmål, du gerne vil tage med til gruppen og lad dem supplere spørgsmålene i

dette hæfte. Det er vigtigt, at du introducerer spørgsmålene i samme rækkefølge som her,

så I sammen lever jer ind i teksten (indlevelse) for dernæst at søge forståelse af teksten

(forståelse) og til sidst stille spørgsmål til, hvordan I kan bruge teksten i jeres hverdag (an-

vendelse).

Guide til den personlige forberedelse og gruppesamtale Disse studier over Markusevangeliet blev skrevet for at svare på spørgsmål fra dem, der

stadig søger Gud eller er skeptiske i forhold til om Gud findes. Studiernes primære formål

er at give dem, der ikke kender Jesus, mulighed for at lære noget om ham og om den frel-

se, som er tilgængelig gennem ham. Gode spørgsmål hjælper studiegruppens deltagere

med at opdage og forstå teksterne og derigennem blive tilskyndet til selv at læse Bibelen.

Der er også vejledning som en hjælp til nye kristne, der ikke er fortrolige med Bibelen og

som ønsker at læse i den sammen med deres venner.

Hvis du ønsker at bede med et medlem af grupper, som har besluttet sig for at give sit

liv til Jesus, kan du bruge bønnen bagest i dette hæfte.

Inddeling

Disse bibelstudier er et redskab og en ressource for ledere, der skal forberede og lede en

åben bibelstudiegruppe. De forskellige afsnit er inddelt på følgende måde:

I. Personlig forberedelse

- 8 -

A. Hovedbudskab

Hvert studies hovedbudskab er kogt ned til en enkelt eller to sætninger. Hver tekst rummer

adskillige vigtige budskaber; derfor er det en fordel at holde hovedbudskabet for øje. Lede-

ren må hjælpe gruppen til at forstå i det mindste dette hovedbudskab og reflektere over

det.

B. Struktur

Det anbefales, at lederen memorerer tekstens struktur. Tekstens struktur kan hjælpe med

at organisere de forskellige indspil, der kommer under samtalen og hjælpe alle med at føl-

ge tekstens udvikling. Der er begrænset tid til et bibelstudie, derfor kan det være en hjælp

at afsætte passende tid til hvert afsnit (som et udgangspunkt). Dette sikrer, at I når igen-

nem hele teksten.

C. Observation, fortolkning

Det må forventes, at lederen forbereder sig grundigt hjemmefra og gør sig fortrolig med

alle tekstens forskellige aspekter. Lederen må være inspireret af Jesus, inden han/hun ta-

ler med andre om Jesus. For at hjælpe lederen med at nå frem til en solid forståelse af

hver enkelt tekst, gives der i dette afsnit oplysninger kom konteksten og nogle idéer til,

hvordan hovedbudskabet kan spores i teksten. Observationerne hjælper til indsigt i de

mange forskellige måder, Guds ord taler til os. De er på ingen måde tænkt som udtøm-

mende, og det anbefales, at disse observationer læses efter at lederen har afsat tid til per-

sonligt studie af teksten.

D. Yderligere kommentarer

For den, der ikke er vant til at læse i Bibelen, kan nogle udtryk være vanskelige at forstå.

Disse kommentarer prøver at klargøre betydningen af bibelske ord og skikke. Det er bedst

at forklare vigtige ord ved bibelstudiets begyndelse; andre ord kan forklares løbende.

II. Gruppedrøftelse

A. Introduktion

- 9 -

Målet med den korte introduktion er at indlede gruppedrøftelsen. Introduktionen bør tilpas-

ses gruppens situation. Den skal forberede deltagerne på studiet og motivere dem uden at

afsløre for meget af budskabet. Se på den foreslåede introduktion som en blandt mange

mulige måder at lede ind i teksten på. Prøv at finde din egen introduktion, som binder tek-

sten og deltagernes hverdag sammen. Efter introduktionen læser en eller flere af deltager-

ne teksten op. Alle bør have mulighed for at følge med i en bibel. Efter oplæsningen kan I

gå videre til spørgsmålene, hvis ordenes betydning er klar.

B. Spørgsmål og C. Anvendelse

Gruppelederen bør have læst og besvaret spørgsmålene på forhånd og kan også forbere-

de yderligere spørgsmål. Spørgsmålene er delt i generelle spørgsmål, som undersøger

tekstens budskab, og anvendelsesspørgsmål, som søger at overføre tekstens budskab på

deltagernes hverdag. I behøver ikke besvare alle spørgsmålene; lederen kan vælge frit i

spørgsmålene. Lederen bør lede gruppe på en måde, så alle tilskyndes til at give udtryk

for deres meninger. Lederen må ikke bedømme "skæve" svar som forkerte, men må udvi-

se det mod at lade dem stå eller kommentere dem på følgende måde: "Det, du siger, er

interessant. Hvordan kan du nå til den konklusion ud fra teksten?" Eller: "Hvad mener I

andre?" Begge spørgsmål udtrykker den tillid, som lederen må have, til, at Gud kan og vil

åbenbare sig selv for hver enkelt deltager gennem sit ord. Lederen søger ikke de "korrek-

te" svar, men beder i stedet om et personligt møde med Jesus i hans ord.

Vi anbefaler, at lederen ikke kun stiller spørgsmål, men også tager del i diskussionen.

Efter at et afsnit er blevet studeret, bevæger lederen studiet videre ved at stille et nyt

spørgsmål eller fremsætte et synspunkt. Lederen skal altid stræbe efter at få deltagerne til

drøfte teksten.

D. Afsluttende bemærkninger

Afslutningen er et forslag til, hvordan man afslutter studiet og vækker interesse for det næ-

ste studie. De er også designet til at skabe en sammenhæng mellem studierne.

Tiden efter studiet er også meget vigtig. Da kan personlige spørgsmål og synspunkter

drøftes på tomandshånd. Ofte venter deltagerne på denne mulighed. For nogle kan denne

personlige samtale endda blive begyndelsen på et fællesskab med Jesus.

- 10 -

Dette studie følger ikke Markusevangeliet kronologisk, som man måske plejer at gøre. Den

valgte struktur gør det muligt at lære Jesus at kende, før vi arbejder med invitationen til at

følge Ham.

Spørgsmål som “Hvem er han?”(Mark. 4) eller “Hvad vil du have, at jeg skal gøre for

dig?” (Mark 10) hjælper læseren til at genoverveje deres billede af Jesus og deres selvbil-

lede.

I den tredje tekst læser vi om, hvordan Jesus helbreder kroppen og sjælen for en

mand, og hvordan han understreger vigtigheden af tilgivelse for synd.

I den fjerde tekst møder vi den desperate far, som på den ene side er skeptisk og på

den anden side er fuld af håb og tro.

Den femte tekst viser os, hvordan Jesus beder.

Og den følgende tekst fokuserer på hans opstandelse.

Derefter bliver vi udfordret til at tage en beslutning om, hvordan vi vil forholde os til

den invitation vi får til at følge Jesus.

I den sidste tekst arbejder vi med, hvordan vi kan tjene Jesus.

De første tre tekster giver os en introduktion til, hvem Jesus er, mens de følgende tre tek-

ster viser os, hvordan Jesus reagerede på det, han mødte. De sidste tre tekster fokuserer

på, hvilke konsekvenser det har for os.

- 11 -

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)


A. Hovedbudskab

Selv vinden og bølgerne adlyder Jesus. Han har omsorg for os, når vi er bange eller be-

kymrede.

B. Struktur

� På søen (v. 35-36)

� En storm rejser sig (v. 37)

� Disciplene er bekymrede: Jesus sover (v. 38)

� Jesus går i aktion (v. 39-40)

� Hvem er manden? (v. 41)


Kontekst: En stor gruppe mennesker har samlet sig omkring Jesus. Fra båden ude på sø-

en underviser han dem og fortæller dem lignelser. Disciplene har fulgt Jesus i et godt styk-

ke tid. De har allerede været vidne til mirakler og helbredelser, og de har lyttet til hans un-

dervisning.

v. 35-36: Ved slutningen af en lang dag er Jesus træt. Han trækker sig tilbage og beder

sine disciple om at sende folk væk. Han ønsker at være alene med sine disciple for at un-

dervise dem (jf. v. 33-34).

v. 37-38: De erfarne fiskere frygter, at de skal dø. De ved ikke, hvad de skal gøre i mødet

med naturen i al sin brutalitet. I denne krisesituation skjuler de ikke deres følelser. De er

irriterede på Jesus, som ikke ser ud til bekymre sig om dem eller situationen. De fortæller

ham, at de frygter for at gå under, og anklager ham ved at stille et provokerende spørgs-

- 12 -

mål. De respekterer ham som deres mester og henvender sig til ham med en bøn om

hjælp, men de gør det først som en sidste udvej.

v. 39-40: Jesus har magt over destruktive kræfter, over naturen og over menneskers be-

kymringer (som f.eks. frygt). De destruktive kræfter adlyder Jesus og er tvunget til at vige

tilbage. Jesus taler kraftfuldt og tæmmer stormen, fordi han er Skaberen.

Jesus begynder ikke at øse vand ud af båden sammen med disciplene. Jesus er ikke

vred, og han beroliger dem ikke, men han ændrer situationen. Gud har kontrollen, selv når

vi tror, han er ligeglad.

Jesus spørger dem til deres frygt. Han ønsker ikke at vide, hvad de er bange for

(stormen), men hvorfor de er bange (manglende tro).

Jesus spørger til deres tro; de har lidt tro generelt, men formår ikke at rette deres tro

mod ham i denne situation.

v. 41: Disciplene er igen bange. Denne gang er de ikke bange for, hvad de skal håndtere

udenfor båden, men de er bange for Ham, der sidder i båden med dem. De er skræmte

over Jesu kræfter. Han er mere end blot en underviser og en, der kan helbrede; Han er ...

Denne passage arbejder med Jesu magt og tilliden fra de mennesker, der tror og sto-

ler på Ham.


v. 37: En hvirvelstorm. Fra bjergene omkring Galilæa sø kom stærke vinde, der ofte skabte

voldsomme storme. På Det Nye Testamentes tid var ingen i tvivl om, at det var en form for

overnaturlig kraft, der forårsagede stormene. I Det Gamle Testamente var det Gud, som

dæmpede stormen; i Det Nye Testamente er det Jesus.


A. Introduktion

Mulighed: Frygt – Der er næppe noget andet ord der beskriver livet for folk i vores verden

bedre end “frygt”. Frygt for terrorisme, frygt for eksamener, frygt for fremtiden, frygt for li-

vet, frygt for sult, frygt for onde kræfter, frygt for døden, frygt for sorg, frygt for sygdomme.

- 13 -

Men er vi alene, når vi er bange? I dag læser vi et stykke fra Bibelen som handler om nog-

le mennesker, som er meget bange. Samtidig, midt i den situation de er i og frygter, ople-

ver de et udfordrende møde med Jesus.

Efter introduktionen læses teksten i fællesskab.

B. Spørgsmål

1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus fore-

slår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

2. Hvad tror du disciplene føler og tænker, når de spørger Jesus: “Mester, er du lige-

glad med, at vi går under?” Hvorfor reagerer de, som de gør? Hvordan håndterer de

deres frygt?

3. Hvordan ville du have forventet, at Jesus reagerede? Hvilke reaktioner kunne have

været forventet?

4. Naturens kræfter adlyder Jesus. Hvad afslører det om hans person?

5. Som en reaktion på disciplenes frygt stiller Jesus dem et spørgsmål. Hvorfor stiller

han dette spørgsmål?

6. Det sidste spørgsmål er et af de vigtigste spørgsmål disciplene nogensinde har stil-

let. Hvad tænker de, når de stiller sådan et spørgsmål? Hvordan ændres deres syn

på Jesus? Hvad lærer de om hans identitet?

7. Hvorfor forventer Jesus, at de udfordrer og konfronterer deres frygt?

C. Anvendelse

1. Ligesom disciplene møder vi også udfordringer og vi føler os sommetider magtes-

løse. Hvad får os til at blive bange eller gå i panik?

2. Hvordan håndterer vi frygt?

3. Denne fortælling viser et møde mellem Jesus og hans disciple. Hvad kan vi lære fra

dette møde, og anvende i vores eget møde med Jesus?

4. “Og det blev helt blikstille”. Hvor og hvornår har du brug for ro eller stilhed i dit liv?

5. Disciplenes opfattelse af Jesus ændres tydeligvis i dette stykke. Ændrer stykket no-

get ved dit syn på Jesus?

- 14 -

6. Hvordan ville du svare på disciplenes sidste spørgsmål? Hvad betyder Jesus for

dig?

7. Har du nogensinde oplevet, at Gud griber ind i dit liv? Blev du bange for Gud eller

bragte oplevelsen dig tættere på ham?

D. Afsluttende bemærkning

I dette studie så vi, hvordan Jesus udfordrede disciplene til at ændre deres situation fra et

liv i frygt, til et liv i tillid til Ham. I det næste studie møder vi en mand, som er villig til at leve

sit liv i tro på – og tillid til Jesus.

- 15 -

2. Mark 10,46-52: Fra et rygte om – til et liv med Jesus (tro/hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?)


A. Hovedbudskab

Jeg kan stole på – og have tillid til Jesus.

B. Struktur

� En blind mand råber om hjælp (v. 46-48)

� Jesus modtager alle mennesker med et åbent hjerte (v. 49-51)

� Jesus og mængden (v. 49)

� Den blinde mands svar på invitationen (v. 50)

� Jesus og den blinde mand taler med hinanden (v. 51)

� Helbredelse og discipelskab (v. 52)


Kontekst: Her skriver Markus om den sidste helbredelse, Jesus udfører før sin død. Heref-

ter drager han ind til Jerusalem for at fejre de usyrede brøds fest, og her venter korsfæ-

stelse, død og opstandelse.

46/52: Vers 46 og 52 giver os tekstens eksterne kontraster, som sætter rammen for dette

studie

Sad [statisk] (v. 46) – fulgte ham [bevægelse] (v. 52)

En blind mand [mørke] (v. 46) – Han modtog synssansen [lys] (v. 52)

Ved vejsiden [i isolation](v. 46) – fulgte med ham på vejen [i fællesskab] (v. 52)

46-48: Bartimæus må have hørt om Jesus før. Siddende ved vejsiden har han sikkert hørt

folk tale om Jesus. Måske har de endda fortalt ham om Jesus direkte. Hans kendskab til

Jesus er stort nok til at give ham håb og forventninger, og det får ham til at råbe til Jesus

om barmhjertighed – han lader ikke andre mennesker stoppe ham.

- 16 -

49: Jesus tager folk, som søger ham, seriøst. I dette tilfælde var det Bartimæus.

Jesus stopper – Han tillader at andre afbryder ham.

Han involverer andre mennesker i projektet – ved at gøre det hjælper han forsamlin-

gen med at lære at være barmhjertige og lærer dem hvad det vil sige at være barmhjertig.

Mængden og den blinde mand stopper med at råbe – Jesus er overraskende fredelig

og rolig, da han begynder at tale.

Når Jesus' ord bliver udtalt og givet videre, bliver en helbredelse mulig.

50: Bartimæus løber en risiko ved at kaste sin kappe fra sig. Hvordan skulle han kunne

finde den igen som en blind mand?

Bartimæus er totalt tillidsfuld og stoler på Jesus. Og han rejser sig.

51: Jesus hjælper Bartimæus med at udtrykke sin inderste længsel – Jesus værdsætter

ham uendeligt højt.

En blind person blev anset for at være en synder og blev anset som en del af samfun-

dets nederste klasse.

Jesus løfter Bartimæus op til den højeste samfundsklasse foran alle tilhørerne.

Ved sit spørgsmål gør Jesus sig selv til tjener for den blinde mand og vender rollerne

om.

Jesus ønsker, at vi ærligt skal udtrykke vores ønsker.

52: Jesus hjælper dem, som tror på ham.

Jesus sætter Bartimæus fri (gå bort..). Stillet over for denne nye frihed vælger Barti-

mæus at følge Jesus.


Jeriko ligger på vejen mellem Jordan dalen og Jerusalem. Det er den sidste by på vejen

op til bjergene. Jeriko lå 250 meter under havets overflade og var en rig by.

- 17 -

Davids søn. David var en af de største konger i Israel. Gud lovede ham, at hans fremtidige

slægtning skulle regere for evigt og være Guds søn (2.Sam. 7, 12-16). Det er den æreful-

de betegnelse for den forudsagte frelser.

Rabbi betyder mester eller lærer og er i særdeleshed en ærefuld titel.

Timæus betyder ærefuld og højt agtet. Bartimæus = søn af den højt agtede.

Kappe. Kappen har en særlig betydning i Bibelen. Man brugte kappen til at beskytte sig

mod kulden og som et tæppe om natten. Derfor måtte kappen ikke blive taget i pant natten

over som sikkerhed (2. Mos. 22,25, 5. Mos. 24, 10-13).


A. Introduktion

Mulighed a) “Jeg kan ikke tro på Gud, når jeg ikke kan se ham.” Denne indvending er der

flere, der har, men er det sandt? I dag møder vi en, der indtil nu kun har hørt rygter om Je-

sus. Så får han et møde med Jesus. Vi kan også have et møde med Jesus, selv om vi ikke

kan se ham.

Mulighed b) Et “tillidsspil” mellem tre personer. To personer står over for hinanden. En

står i midten med ansigtet mod en af de to. Vedkommende i midten lader sig falde bag-

over. Personen bagved griber den faldende og skubber ham/hende over mod den tredje

person. Tal om, hvordan I oplevede “tillidsspillet”. Gå derefter tilbage til teksten: Der var

brug for total tillid i dagens tekst. I dag skal vi nemlig høre om en blind mand, der opsøgte

et møde med Jesus.

Efter introduktionen læses teksten i fællesskab

B. Spørgsmål

1. Hvilket liv tror du Bartimæus levede? Hvad ville du have følt, hvis det havde været

dig, der var blind og sad der ved vejsiden ved siden af Bartimæus?

- 18 -

2. Det var ikke nemt at komme til at møde Jesus. Hvilke interne og eksterne forhin-

dringer måtte Bartimæus overvinde?

3. Jesus stopper, da han hører den blinde mand råbe. Hvorfor går Jesus ikke selv hen

til den blinde mand? Hvorfor ignorerer Jesus ikke bare gruppen?

4. Hvad siger vers 50 om Bartimæus' syn på Jesus?

5. Jesus helbreder ikke den blinde med det samme, men stiller ham i stedet et tilsyne-

ladende overflødigt spørgsmål. Hvad tror du, grunden er til, at Jesus stiller dette

spørgsmål? Hvad afslører dette spørgsmål om Jesu måde at relatere til sine med-

mennesker på?

6. Jesus taler om tro, selv om det ikke er blevet nævnt før. Hvilke handlinger og hold-

ninger regner Jesus for tro? Hvilke af disse små skridt kan vi være i stand til at ta-

ge?

7. Hvorfor siger den helbredte mand ikke bare “tusind tak”, og så “farvel”?

C. Anvendelse

1. Står jeg ved vejsiden, eller følges jeg med Jesus? (Placer dig selv i forhold til Jesus

i historien)

2. Hvilket billede tegner teksten af Jesus?

3. Hvad drager mig nærmere til Jesus? Hvad skubber mig væk fra ham eller hindrer

mig i at komme tæt på?

4. Hvad ville jeg svare til det spørgsmål Jesus stiller i vers 51, hvis han stillede mig det

i dag?

5. Er der noget eller nogen, der hindrer mig i at have noget med Jesus at gøre? Hvor-

dan håndterer jeg det?


I dette studie har vi set, hvordan Jesus forandrer livet for en mand, der har fuldstændig til-

lid til ham. I det næste studie skal vi se nærmere på Jesus, der helbreder en mand, og se

på hvordan Jesus ikke bare helbreder sygdom, men også rydder op på langt dybere pla-

ner.

- 19 -

3. Mark 2, 1-12: Helbred er ikke alt (tilgivelse/hvorfor taler denne mand, som han gør?)


A. Hovedbudskab

Jesus har magt til at tilgive synd og helbrede.

B. Struktur

� Jesus i Kapernaum (v. 1-2)

� Den lamme og hans venner (v. 3-4)

� Tilgivelse af synd og de skriftkloges harme (v. 5-7)

� Jesu svar til de skriftkloge, og hans helbredelse af den lamme (v. 8-11)

� Reaktionerne fra den lamme og fra folkene omkring (v. 12)


Kontekst: Jesus havde været i Kapernaum før og havde blandt andre helbredt Peters svi-

germor. Han havde undervist i synagogen, og han havde uddrevet dæmoner.

1-2: Jesus bliver mere og mere kendt i Kapernaum. Han fænger indbyggerne med sin un-

dervisning. Mange er kommet for at se ham, fordi de er tiltrukket af hans lære og hans

personlighed.

3-4: Troen på Jesus og kærligheden til deres ven får dem til at overvinde forhindringerne.

Ved at gøre, hvad de gør, risikerer de at tabe ansigt og blive upopulære. De afbryder et

møde og provokerer Jesus til at reagere på deres aktion.

5-7: Jesus tillader dem at afbryde og reagerer positivt overfor de “uventede gæster”. Han

fortæller dem ikke, at de må stille sig bag i køen og vente på, at det bliver deres tur. Jesus

ser deres tro.

- 20 -

Jesus tilgiver mandens synder, før han helbreder. Jesus kommer til os og tilgiver os vores

synder. Jesus påberåber sig Guds autoritet og sætter sig selv på samme niveau som Gud.

Jesus tilgiver vores synd og ikke bare en eller anden følelse af synd.

Ordet søn (v. 5) illustrerer at Jesus giver den syge person beskyttelse og inkluderer

ham i Guds familie.

Jesus er i stand til at tilgive os vores synd. Ingen anden person har rettighederne til at

gøre det.

8-11: Jesus kender de dybeste dybder i vores hjerter. Han ser vores tro (v. 5) og vores

skjulte tanker (v. 7). Jesus kan se det hele.

Jesus er ikke bare i stand til at gøre disse ting, men han har fået autoriteten fra Gud til

at gøre alt dette.

Jesus har magten til at tilgive synd og til at helbrede. Dette viser han ved at helbrede

manden, efter han har givet ham den “usynlige” tilgivelse af hans synd.

Jesus helbreder hele mennesket. Han helbreder både krop og sjæl.


1. Jesu diskussion med sine modstandere i Galilæa i starten af det andet kapitel (Mark

2,1-3 + 6). Nu vælger Jesus i stedet at konfrontere sine modstandere direkte. Den tekst,

der arbejdes med i dette studie, er den første tekst, hvor vi direkte hører om at Jesus tilgi-

ver et menneske dets synd (et andet eksempel er i Luk 7,48).

Kapernaum. En by på den nordvestlige kyst af Galilæa sø. Jesus boede der, da han be-

gyndte at tale til forsamlinger, undervise og helbrede.

4. Husets konstruktion. Huset så ud som en firkantet boks og havde et fladt tag. Grene og

strå gjorde det ud for tagbelægningen over spærene. Oven på det lå et 30 cm lag af ler og

grus. På ydersiden af huset var en trappe, der ledte op til taget.

5-11. Forholdet mellem skyld og sygdom. Jesus afviser fuldstændigt at sygdom automatisk

er resultatet af synd (Joh. 9,3; Luk. 1,2ff). Kun her i Markus 2 nævner Jesus synd, før han

helbreder en. I et andet tilfælde nævner han det efter (Joh. 5,14). Det er sandt, at lidelse

- 21 -

kan være forbundet med skyld på mange måder, men det er ikke nødvendigvis resultat af

den syge persons skyld. Ved at starte med at tilgive manden hans synd, tager Jesus fat

om det, der virkelig skiller os fra Gud.

5. Synd. Alle handlinger og holdninger som ikke resulterer i tro, er synd. Hamartia (synd)

betyder at skyde forbi sit mål. En, som lever sit liv uden Jesus, skyder forbi det sande mål

for sit liv, på samme måde som når en pil ikke rammer sin tiltænkte destination. En, der

vælger en “autonom” tilværelse uden Gud, er en synder. Synd er benægtelse af det fak-

tum, at du hører Gud til.

6. Skriftkloge. Eksperter og lærere i Det Gamle Testamente. De var højt respekterede folk.

10. Menneskesøn. Dette er en betegnelse, Jesus mange gange bruger om sig selv. Han

har den oprindeligt fra Daniels bog kap. 7. Folk i Jesu samtid forstod ikke, at det var en

beskrivelse af Messias. Han anvender denne titel i stedet for at kalde sig selv Messias

(Frelser), som er den, folkene forventer, skal komme.


A. Introduktion

a) Du kan starte samlingen med at lade folk tænke over et af de mere grundlæggende

spørgsmål: “Hvad tror du, er det vigtigste i den kristne tro?” Efter at have talt om dette i 5-

10 minutter kan I gå videre til at studere Mark. 2: I dag studerer vi et stykke, hvor Jesus

viser, hvad der er vigtigt for ham, og hvem han er.

b) En såkaldt “diskussion uden ord”. Her har du brug for skriveredskaber og et stort stykke

papir til at lægge på bordet. I toppen af papiret skriver du følgende spørgsmål: “Hvad tror

du, er det vigtigste i den kristne tro?” Gruppens medlemmer skriver deres tanker og hold-

ninger ned og kommenterer skriftligt på de andres holdninger. Dermed kan I have en sam-

tale uden at tale sammen verbalt. Gruppens leder kan læse nogle af holdningerne og

kommentarerne op og bruge det som startskuddet til dagens studie over Mark 2.

- 22 -


B. Spørgsmål

1. Hvad tænker vi om den syge mands venner? Hvad er deres motiver? Hvad risikerer

– og fremprovokerer – de ved at sende den lamme mand ned gennem et hul i ta-

get?

2. Jesus bliver ikke irriteret over at blive afbrudt. Hvorfor ikke?

3. Jesus kalder den lamme “søn”. Hvad ønsker Jesus at vise ved at kalde ham så-

dan? Hvilken relation skaber Jesus mellem sig selv og den lamme?

4. Jesus tilgiver synd. Hvad betyder det? Hvad er synd?

5. Hvorfor protesterer de skriftkloge?

6. Hvordan agerer Jesus i forhold til skeptikerne?

7. Helbredelsen gør manden i stand til at gå igen. Hvad viser denne helbredelse el-

lers?

8. Den lamme modtager tilgivelse for sine synder og bliver helbredt. Hvad byder han

selv ind med for at kunne blive helbredt?

C. Anvendelse

1. Den lamme mands venner er ligeglade med, hvad andre måtte tænke om dem.

Hvornår bliver vi udfordrede til at stå ved vores overbevisninger? Hvem og hvad

påvirker vores holdninger?

2. Hvordan forsøger vi at håndtere skyld?

3. Hvilke omstændigheder har Jesus brug for, at jeg opfylder, før jeg er i stand til at

modtage hans tilgivelse?

4. Hvorfor er det så vigtigt for os, at vores synder bliver tilgivet?

5. Hvordan ville det se ud, hvis det var dig, der var i mandens situation og blev mødt

med tilgivelse?


I de sidste tre studier har vi set, hvordan Jesus udfordrer vores frygt, belønner tro og tilgi-

ver synd. I de næste tre studier vil vi se på nogle af de skuffelser, Jesus mødte, og de

kampe han måtte kæmpe. Vi vil også se på, hvordan Gud oprejser ham fra de døde.

- 23 -

4. Mark 9, 14-29: En desperat far – en skuffet Jesus (prioriteringer/mellem tro og troløshed)


A. Hovedbudskab

Alt er muligt for den, som prioriterer at tro. Dette stykke viser os, hvordan vi kan tro.

B. Struktur

� Jesus afbryder en diskussion (v. 14-16)

� En desperat far (v. 17-24)

� Faderens klagesang (v. 17-18)

� Jesu respons på vantro (v. 19)

� Sønnens lidelse og faderens desperation (v. 20-21)

� Jesus opmuntrer faderen til at tro (v. 23-24)

� Jesus helbreder sønnen (v. 25-27)

� Jesu forklaring til disciplene (v. 28-29)


Kontekst: Jesus, Peter, Jakob og Johannes er vendt tilbage fra forklarelsen på bjerget,

hvor Jesus forvandlede sig for deres øjne. Der oplevede disciplene Jesu herlighed. Nu er

de vendt tilbage til resten af disciplene og en stor gruppe mennesker.

14: De andre disciple diskuterer med de skriftkloge. Manglen på autoritet (her manglen af

tro) var det, der fremprovokerede diskussionen. Situationen opstod, fordi Jesus ikke var til

stede.

15: Tilhørerne har ærefrygt for Jesus og behandler ham med respekt. Jesus vender tilbage

lige på det rigtige tidspunkt. Han afslutter diskussionen og får folk til at samle sig omkring

ham, fulde af forventning til, hvad han så vil sige og gøre.

- 24 -

16: Jesus ønsker at vide, hvad disciplene gør. Han er også opmærksom på faderen og

hans søn.

17-18: Teksten viser os, hvor begrænsede vi mennesker er. Jesus stiller sine disciple et

spørgsmål, der er ligetil (v. 16). Faderen afbryder dem: Han svarer ikke Jesus nøgternt,

men viser Jesus hvor bekymret og frustreret han er. Dette viser os, hvor meget faderen

lider.

Det må have været en stor lidelse for faderen ikke at kunne hjælpe sønnen. At disci-

plene heller ikke er i stand til at gøre noget, må blot have øget frustrationen. Men det kun-

ne de ikke... – faderens tydelige skuffelse bliver synlig i hans forklaring.

19: Jesus udtrykker skuffelse over faderens manglende tro. Vores manglende tro er ikke

en privatsag, som vi skal kæmpe med i det skjulte og helt alene. Jesus smertes over vores

manglende tro.

Jesus møder udfordringerne. Han tager initiativet, som det også bliver tydeligt gennem

resten af passagen. Han får drengen bragt hen til sig. Jesus holder ikke en tale om, hvor-

dan man skal tro, men møder i stedet drengen i hans lidelser og hjælper ham.

20-21: Drengens lidelser viser Djævelens destruktive intentioner. Djævelen ønsker at for-

årsage død og ødelæggelse.

Drengens lidelse illustrerer også den menneskelige tilstand. Drengen kan ikke selv

kontrollere sin krop længere og kan nærmest sammenlignes med en, som blot følger med

strømmen, en som ikke har nogen mening med livet, og som er splittet og selvcentreret.

Jesus spørger til drengens tilstand (v. 21). Jesus trækker drengen og hans far til side

(dette kan ses ud fra v. 25, hvor folk stimler sammen om dem). Jesus er interesseret i

drengen og hans lidelser og tager sig tid til at hjælpe ham.

Hvis du kan... Skepticisme, utålmodighed og hjælpeløshed karakteriserer faderens

desperation. Jesus hjælper mennesker, der har det som faderen.

23: Jesu ord afslører den manglende tro.

Jesu ord skaber tro, jf. v. 24: jeg tror.

- 25 -

Søren Kierkegaard skriver i “Sygdommen til døden” at ”tro er mulighed”. Enhver sand

troende “ejer en eviggyldig modgift mod fortvivlelse: muligheden; da alt er muligt for Gud til

hver en tid. Dette er troens helbredelse, som løser alle selvmodsigelser”.

24: Faderen lider. Han har bedt om hjælp til sin søn. Nu beder han om hjælp til sig selv:

“hjælp min vantro”. Jesus ønsker ikke bare at redde og helbrede sønnen, men han ønsker

også at redde faderen fra hans fortvivlelse og vantro.

Jesus hører mandens bøn.

Jesus er ligeglad med, om faderen stadig er i tvivl. Det viser os, at Jesus altid vil høre

vores bønner, selv når vi i udgangspunktet ikke tror, at de vil blive besvaret.

Faderens bekendelse: “jeg tror” er ikke bare en ”talen Jesus efter munden”: Hele fade-

rens væsen bliver blotlagt foran Jesus; dette bliver tydeligt i hans bøn “hjælp min vantro”.

25-27: Jesu ord har en helbredende virkning. Jesus bruger ikke “magi”. Hans ord og hans

personlighed overkommer alle onde kræfter, der kan binde os. (Jeg, Jeg befaler dig; Jeg

er særligt understreget i den græske grundtekst ved dets gentagelse)

Jesus helbreder ikke bare drengen – han rejser ham også op. Med Jesus i hånden

kan drengen stå op til et nyt liv.

28-29: Disciplene er ikke tilfredse; de vil finde ud af, hvad hemmeligheden ved Jesu autori-

tet er. De fortsætter med at lære og har lyst til at forstå endnu mere. Jesus understreger at

bøn(dvs. Det intime fællesskab med Gud) er nøglen til at have autoritet. (Faste er kun

nævnt i senere tekster. Faste kan høre sammen med bøn, men er kun værdifuldt, hvis det

komplimenterer bønnen og gør vores bønnestunder mere intime.) Han understreger sær-

ligt bøn. Måske forventede disciplene en ny metode til at uddrive dæmoner. Jesu svar er

et intimt bønsfællesskab med Gud, og bøn alene. Det er ikke bøn på en bestemt måde el-

ler ved hjælp af særlig metode. Bøn og tro går hånd i hånd.


14-15: Disciplene er ikke i stand til at helbrede drengen. Alligevel hævder et jødisk ord-

sprog: En ambassadør kan antages som værende den samme, som den, der har sendt

ham. De skriftkloge kan ikke se disciplene som private individer, men ser dem som Jesu

- 26 -

ambassadører. Derfor bliver der stillet spørgsmålstegn ved Jesu troværdighed, når hans

disciple fejler. Dette kan være grunden til de skriftkloge og disciplenes diskussion.

17: “han er besat af en ånd, som gør ham stum.” Det onde er ikke et abstrakt begreb, men

en effektfuld kraft, der påvirker mennesker og samfund. Satan står bag alt ondt; han øn-

sker at tage kontrol, og han ønsker at ødelægge. Vær opmærksom på ikke at snakke for

meget om den onde ånd. Det er alt for let at blive grebet af fascination af ondskab. Det er

afgørende at holde fast i, at Jesus vinder kampen over det onde.

Tænk grundigt over, hvordan du vil forklare ondskabens natur.


A. Introduktion

Mulighed A) Der er forskellige tilgange til “hvordan vi tror”. Nogen tænker:

� Jeg er ikke religiøs, derfor kan jeg ikke tro på Gud.

� Jeg har ikke lært noget om kristendommen, derfor ved jeg ikke noget om den krist-

ne tro.

� Jeg er for skeptisk og kan ikke relatere til konceptet tro på nogen måde.

I dag skal vi se på et interessant møde mellem Jesus og en mand, der kan anses som væ-

rende skeptiker.

Mulighed B) Uddel kopier af Edvard Munchs “Skriget”. Diskuter følgende spørgsmål:

Hvordan påvirker maleriet dig? Hvad udtrykker Munch med sit maleri? Kan vi finde et svar

eller en løsning i selve billedet?

Gå tilbage til bibelstudiet: I dag skal vi arbejde med en tekst om en person, som ud-

trykker en lignende desperation, og som henvender sig til Jesus.


- 27 -

B. Spørgsmål

1. Jesus ankommer midt i en diskussion. Hvad tænker de mennesker, der er samlet,

om ham?

2. Disciplene får ikke tid til at svare på Jesu spørgsmål i vers 16, før faderen bryder

ind i samtalen. Hvad viser faderens fremtoning om hans indre tilstand? Hvad må

han kæmpe med?

3. Prøv at sætte jer i Jesu sted – hvad bekymrer ham, hvad tænker han på (fx v. 19)?

4. Folk troede, så hvorfor siger Jesus, at de er vantro?

5. Hvordan reagerer Jesus på faderens anmodning?

6. Hvilken slags håb bliver udtrykt igennem faderens ord (v. 22)? Hvad ville jeg have

sagt til Jesus, hvis jeg havde været i faderens sted?

7. Hvad betyder Jesu svar til faderen i vers 23? I hvor høj grad er svaret brugbart, selv

om det kan virke en smule uhøfligt?

8. Hvilke ændringer sker der med faderen efter Jesu spørgsmål og kommentar?

9. Hvornår sker helbredelsen? Hvad afslører helbredelsen om Jesu identitet?

C. Anvendelse

1. I hvor høj grad kan vi sammenligne drengens liv med mennesker i vores samfund i

dag?

2. Hvordan kan jeg sammenligne mig selv med drengen? Hvad ønsker jeg at blive fri-

gjort fra?

3. Faderen gennemgår en proces: skuffelse (v. 12) – opgivenhed, skeptisk forespørg-

sel(v. 22) – bekendelse og bøn om hjælp(v. 24). Hvor er jeg i denne proces?

4. Hvem identificerer jeg mig med i denne beretning?

5. Hvad kan jeg godt lide ved Jesus i dette møde?

D. Afsluttende

I dagens studie har vi set på, hvordan Jesus var skuffet over den manglende tro omkring

ham. I det næste studie bliver Jesu ensomhed mere udtalt. Her vil vi se på hans sidste nat

med disciplene, før han bliver fanget.

- 28 -

5. Mark 14,32-42: Søvnige disciple – en trængt Jesus (bøn/Jesu beslutning i Getsemane)


A. Hovedbudskab

Ved at kæmpe i bøn får Jesus styrke og mod til at følge Guds vilje.

B. Struktur

� Jesus er chokeret over det, der venter ham (v. 32-34)

� Jesu bøn (v. 35-36)

� Disciplene sover (v. 37-40)

� Jesus møder sin forræder (v. 41-42)


Kontekst: Jesus bruger sine sidste timer med disciplene. De fejrer påske sammen. I løbet

af denne aften velsigner Jesus brødet og vinen og indstifter dermed nadveren. Så tager

Jesus og disciplene til Oliebjerget. Disciplene lover Jesus, at de vil blive hos ham altid.

32: Jesus sikrer sig, at han har et sted og tid nok til at bede. Morgen (Mark 1,35) eller aften

(som her) vælger han et isoleret sted, hvor han kan bede og bruge tid med sin Far.

33-34: Jesus værdsætter at have venner, der støtter ham i bøn. De samme disciple, som

tog med ham til forklarelsens bjerg (Mark 9,2-10) er sammen med ham nu. Ved forklarel-

sen på bjerget skinnede Jesu skikkelse, og hans faders stemme lød fra skyen og fortalte

disciplene, at de skulle stole på Jesus. På oliebjerget derimod beder Jesus, og han skæl-

ver. Han udøser sit hjerte for sin far. Jesus er fuldstændigt ærlig i sin bøn.

Jesus var Gud og menneske på samme tid. Han oplevede lidelse, ligesom mange af

os gør.

I de svære timer har Jesus brug for venner og vidner, som på et senere tidspunkt kan

gengive, hvad der skete.

- 29 -

Jesus skælver, fordi han, den hellige, blev gjort til synd for os (2 Kor 5,21) og blev

overgivet til syndere.

35: Jesu kropssprog viser en stor ydmyghed over for Gud eller en dyb fortvivlelse.

36: Abba, Fader. Ingen jøde før Jesus ville have tiltalt Gud på denne intime måde. Jesus

siger Abba, Fader i alle de 19 bønner i Det Nye Testamente. Han føler sig hjemme hos

Gud. Han bruger ikke-liturgisk familiesprog. Han stoler på Gud. Jesu bøn viser os, hvordan

vi må bede.

Efter disse familiære ord fokuserer Jesus på Guds ubegrænsede muligheder. Det er

Gud, som måske kan finde en anden vej til frelse. Bøn er at stole på Guds muligheder.

Jesu bøn er fuldstændig ægte. Han tillader sig selv at spørge Gud, om der er en an-

den vej til menneskers frelse.

Bønnen er klar og ligetil. Den har et mål: Den vil ære Gud. Jesus er ikke tvunget til at

gå korsets vej; det er noget, han selv vælger at gøre.

37-40: Den som erklærede, at han var villig til at lide martyrdød, falder i søvn. Det er så-

dan, vi som mennesker er.

Trofaste Peter fejler, fordi han ikke er klar nok over sin afhængighed af Gud igennem

bøn.

En har defineret bøn som: At vende tilbage til virkeligheden fra et land af illusioner.

Bøn er den højeste form af årvågenhed; du bliver opmærksom på det, der virkelig betyder

noget.

Jesus ignorerer ikke de sovende disciple, men gør dem energisk opmærksomme på,

at de må overvinde søvnen for at bede. Selv om de ikke er i stand til at holde sig vågne,

vender han sig ikke fra dem.

41-42: Gennem bønnestunden forandres Jesus. Han er den aktive, og han vælger korset.

Han går fra at skælve for Guds ansigt til tillidsfuldt at møde sine fjender. Og i dag møder

han os stadig med sin kærlighed. Han er Herre for hele menneskeheden.

Denne scene kan sammenlignes med fristelsen i ørkenen (Mark 1,12-13), fordi Guds

frelsesplan også der var på spil.

- 30 -


Getsemane: En have med oliventræer nær Kedrondalen øst for Jerusalem.

Teksten er bevidst studeret med et fokus på bøn, selv om teksten også beskæftiger sig

med andre temaer.


A. Introduktion

Mulighed: I en vigtig passage i Markusevangeliet siger Jesus om sig selv: “For end ikke

Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som

løsesum for mange”(Mark. 10,45). Det er tvivlsomt, at disciplene forstod, hvad Jesus men-

te, da han sagde dette. Aftenen før sin død spiste Jesus sammen med disciplene og forbe-

redte dem på sin død og opstandelse. Gennem de sidste tre år har han delt sit liv med

dem og har lært dem mange ting. De oplevede store undere sammen med Jesus. Nu, af-

tenen før hans død, ser både de og vi en ny og anderledes side af Jesus. Vi lærer noget

nyt om hans person og om, hvordan han beder.


B. Spørgsmål

1. Hvordan har Jesus det i denne tekst?

2. Hvilket billede får vi af Jesus – og af disciplene – gennem denne tekst?

3. Vi ser en fuldstændig anderledes side af Jesus her (v. 32-34). Hvad er det, der er

så bemærkelsesværdigt ved ham? Hvad betyder tiden i Getsemane for ham?

4. Hvordan beder Jesus?

5. Hvorfor tager han Peter, Jakob og Johannes med sig? Hvilken rolle spiller disse tre

disciple i beretningen?

6. Hvordan forholder Jesus sig til disciplene?

7. Hvad betyder det, når Jesus beder: ”Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil” (v.

36)?

- 31 -

8. Hvad bliver afsløret om Jesu personlighed (v. 42)?

C. Anvendelse

1. Hvilke erfaringer har vi med bøn?

2. Har vi været i situationer, hvor vi ønskede at en ville være blevet hos os for at bede

med os?

3. Har vi erfaringer med at svigte eller blive svigtet? Hvordan reagerede vi på det?

4. Hvad vil det sige at bede til Gud?

5. Hvad kan vi lære af Jesu måde at bede på?

6. Kan vi forholde os til Jesu overgivelse til Guds vilje (jf v. 36)? Hvordan træffer vi be-

slutninger?


I dagens studie har vi set, hvordan Jesus kæmper for at overgive sig til Guds vilje. I næste

studie vil vi se på, hvordan Gud ærer ham for at være trofast.

- 32 -

6. Mark 16,1-20: Overraskede disciple – den opstandne Jesus (kraft/Jesu opstandelse – selve handlingen og dens betydning)


A. Hovedbudskab

Alle skal høre de gode nyheder (evangeliet) om Jesu opstandelse.

B. Struktur

� Der tages en sidste afsked med en afdød person (v. 1-5)

� Gode nyheder og et kald til mission: Jesus er opstået (v. 6-7)

� Ingen påskeglæde; – i stedet er de rystede og ude af sig selv (v. 8)

� Virkningen af de gode nyheder på disciplene (v. 9-13)

� Jesu universelle frelsesbudskab og hans kald til mission (v. 14-19)

� De skræmte disciples reaktion på den opstandne Jesus (v. 20)


Kontekst: Aftenen efter korsfæstelsen bliver Jesus taget ned fra korset og lagt i en rig

mands grav.

1: Kvinderne kommer for at tage en sidste afsked. Salvelsen udføres ikke som i Egypten

for at mumificere den afdøde, men kan sammenlignes med at lægge en krans på en grav.

Hele beskrivelsen er faktuel.

3-4: De er fuldstændigt overvældede af sorg. De er chokerede over Jesu død.

5: Som altid vækker et møde med en af Guds budbringere frygt. De skinnende klæder af-

slører en himmelsk oprindelse.

6: Der gives en detaljeret beskrivelse af Jesus for at vise, at de ikke er gået til den forkerte

grav.

- 33 -

Se. Det klæde Jesus havde haft om hovedet og linnedklæderne, bliver ikke nævnt ek-

splicit i denne tekst, men vi kan antage, at de er til stede. De er med til at understrege eng-

lens besked.

Se. De bliver bedt om selv at se efter. Selv i dag er det Jesu disciples ansvar at invite-

re mennesker til selv at se efter og undersøge beviserne.

Jesus er der ikke. Jesus opstod fysisk. Han er ikke bare levende i disciplenes fantasi

eller gennem hans ord og ideer.

7: Retningen har ændret sig. Før rejste Jesus fra Galilæa til Jerusalem; nu bliver disciple-

ne sendt væk fra Jerusalem, hvor frelsesberetningen har sit udgangspunkt.

Jesus fortsætter med at gå foran disciplene. Han fortsætter med at være den gode

hyrde, som går foran.

8: De rystede og var ude af sig selv. Nu er intet definitivt længere; selv ikke døden er defi-

nitiv. Vi, ligeså vel som vores naboer, vil ikke forblive døde. Alt hvad vi er og gør, vil blive

afsløret for Gud. Gud bryder dødens lov ved at genoprejse Jesus, og han har lovet at rejse

alle døde ved tidernes ende.

Der er ikke nogen påskeglæde. Ingen havde forventet, at dette skulle ske, hverken

venner eller fjender af Jesus; ej heller dem, der ikke havde kunnet bestemme sig for, hvad

de skulle tro.

9-13: Forskellige møder mellem den opstandne og hans disciple viser, at de på ingen må-

de var mere godtroende, end vi er i dag. De første vidner var kvinder. En kvindes vidnes-

byrd var ikke accepteret som gyldigt i en retssag på den tid. Hvis nogen havde opfundet

hele opstandelsen, ville han skulle komme op med et mere troværdigt vidne for at støtte

troværdigheden af sit ord.

14-19: De gode nyheder om korset og opstandelsen vil blive fortalt til alle. Jesus har et

universelt krav for at han kan frelse: Frelsen afhænger af tro eller vantro hos mennesker.

I vers 16 bliver tro og frelse såvel som vantro og fortabelse kædet sammen. Dåb rela-

terer til tro. Men manglende dåb er ikke ensbetydende med fortabelse. Den første troende,

der blev frelst, var røveren, der blev korsfæstet sammen med Jesus, og han var ikke døbt.

- 34 -

Tegn (v. 17-18) peger blot på noget andet. Man kan sammenligne disse tegn med kareten

og følget ved et statsbesøg. De gør det ikke ud for den vigtige person, men er tegn, der

tilkendegiver at han er til stede. Vi kan modtage hjælp og helbredelse fra Gud, selv om vi

ikke kan se ham. Tegnene er hans storslåede frelsesplan og bekræfter det gode budskab,

men de er ikke en forudsætning eller en nødvendighed. Den fuldkomne frelse (ingen smer-

te, ingen synd, ingen død, fællesskab med Gud) kan vi først modtage på den nye jord, ef-

ter Jesus er kommet igen.


Jesu grav var en hule hugget ind i en klippe. En stor og tung sten var rullet ind foran gra-

vens åbning for at beskytte liget mod vilde dyr og gravrøvere. Det krævede mange mænd

at rulle gravstenen for åbningen. Stenen blev beseglet af de romerske myndigheder for at

forebygge at nogen brød ind.

Galilæa. Regionen rundt om Galilæa sø og bjergene mellem Middelhavet og Galilæa sø

(delvist ikke-jødisk/hedensk område).

Tips til gruppelederen

Passagen v. 9-20 er ikke til stede i de ældste og bedst bevarede manuskripter, men det

var kendt af kirkefædrene helt tilbage i det tredje og fjerde århundrede. Fra det femte år-

hundrede og frem er det ofte til stede i de fundne skrifter (dette er kun en information til

gruppelederen).

Det er vigtigt, at gruppelederen forbereder sig selv på dette tema og kender de mod-

argumenter, der er mod opstandelsen.

Der er to hovedaspekter i denne tekst:

1. At hjælpe den, som har svært ved at forstå opstandelsen. Det kan være en hjælp at gø-

re det klart, at disciplene også havde lignende vanskeligheder med opstandelsen, ganske

som de mennesker der har det i dag.

Herunder følger syv argumenter for, at opstandelsen er en faktisk og historisk begi-

venhed:

- 35 -

a) Kvinder var ikke accepterede som vidner på den tid.

b) Den tomme grav (modstanderne kunne have vist liget som bevis på det modsatte, hvis

det havde fundet sted anderledes).

c) Resignationen, håbløsheden og manglen på tro hos disciplene viser, at selv de ikke tro-

ede på denne mulighed (“påske-chok og ikke påskeglæde”). Ikke i nogen anden religion

kommer de vigtigste nøglepersoner så skidt fra start som i Det Nye Testamente.

d) Rækkefølgen for hvem der kommer til graven hvornår i beretningerne om opstandelsen

er ikke identiske. Havde opstandelsen været fiktiv, ville disse beretninger have en mere

standardiseret form for at gøre dem mere overbevisende.

e) Disciplene forandrer sig fuldstændigt fra at være skræmte til at være villige til at dø for

de gode nyheder, de nu kan dele. (Hvem ville være villig til at sætte livet på spil for en hi-

storie, de selv havde opfundet?)

f) Paulus' omvendelse.

g) Mange mennesker bevidnede, at de havde set Jesus efter hans opstandelse (1 Kor

15,3-8).

2. At vise betydningen af opstandelsen for os i dag. Opstandelsen er Guds bekræftelse af

alt, hvad Jesus har sagt og gjort. Derfor er det klart, at Jesus er Guds søn. Jesus er frelse-

ren for alle, som tror på ham. Jesus vil dømme verden. Vores liv ender ikke med døden.

Dødens melodi i denne verden har ændret sig. Vi er alle kaldet til at leve i evigheden. På

samme måde som Jesus opstod fra de døde, skal vi også opstå. Den, som ikke tror, vil

ikke blive frelst. Opstandelsen betyder også, at Jesus stadig er i live, og han arbejder i vo-

res liv og igennem vores liv, hvis vi lader ham leve i os og stoler på ham (v. 20).


A. Introduktion

Mulighed: Et af de mennesker som på det kraftigste benægtede opstandelsen, og som var

mest ihærdig modstander af de kristne skrev senere i et brev til en ung kristen menighed:

“men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er

også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kri-

stus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker. Men nu er Kristus opstået fra de døde ...”(1

- 36 -

Kor 15,17-20). Paulus havde ændret sin holdning til Jesus Kristus fuldstændigt. Hvorfor

gjorde han det? Han havde selv mødt Jesus, og dette møde ændrede hans liv fuldstæn-

digt (ApG 9). I dag vil vi studere en tekst, som omhandler begivenhederne omkring Jesu

opstandelse fra de døde.


B. Spørgsmål

1. Hvorfor går kvinderne til graven?

2. Hvordan er kvindernes sindstilstand, og hvad forventer de at møde, da de tager af-

sted?

3. Hvordan reagerer kvinderne på den tomme grav?

4. Chokerede og rystede løber kvinderne væk fra graven. Hvorfor er de så forvirrede

og bange?

5. Hvordan reagerer de øvrige disciple på beretningerne om Jesu opstandelse?

6. Hvad er det, der skaber tro i denne her tekst?

7. Hvilke ændringer medførte opstandelsen mon for disciplene?

8. Vi kan ofte høre følgende påstand: På den tid var disciplene mere naive og godtro-

ende, end vi er i dag. Holder den påstand, når vi læser dagens tekst?

C. Anvendelse

1. Disciplene troede først, da de havde set Jesus. I dag kan vi ikke møde Jesus ansigt

til ansigt. Hvordan kan vi så tro på ham?

2. Det budskab, disciplene skal forkynde, bliver kaldt evangelium eller “gode nyheder”.

Hvad er det, der er “godt” ved det budskab for os?

3. Hvad betyder håb og opstandelse i forhold til mit liv og min død?


Efter skuffelser og kampe så vi i dagens studie, hvordan Gud oprejste Jesus fra de døde,

og hvordan disciplene reagerer på denne handling. I de næste tre studier skal vi se på,

hvad det betyder at følge Jesus, og hvordan Gud tilbyder os evigt liv.

- 37 -

7. Mark 10,17-27: Længslen efter evigt liv (umulighed?/at blive kaldet til at følge Jesus)


A. Hovedbudskab

Gud gør det umulige muligt.

B. Struktur

� En ung mand vender ryggen til det evige liv (v. 17-22)

� De chokerede disciple og en fantastisk mulighed for Gud (v. 23-27)


Tekstens grundtanker:

� Ingen kan fortjene evigt liv, for ingen er god.

� Evigt liv kan kun modtages ved at indgå i et fællesskab med skaberen, som elsker

os. Det bliver givet til os som gave ved dette fællesskab. Udsprunget af hans kær-

lighed til os inviterer Jesus os til at efterlade alt bag os og lade ham få førsteplad-

sen i vores liv (jf. første bud) og følge ham.

� Den rige mand prøver at sikre sit liv her på jorden ved sine ejendele og jordiske ting

og sit evige liv ved at gøre gode ting.

17: Spørgsmålet er vigtigt for den unge mand; måden, han henvender sig til Jesus på, un-

derstreger dette.

Grundproblemet i menneskelig tankegang kan ses af mandens første ord: mennesket

er godt; han kan få evigt liv ved at gøre gode gerninger.

Selv om han følger budene (v. 20), indser han, at han mangler noget.

18: Jesu hårde modspørgsmål viser: Kun Gud er god. Den unge mand har tilsyneladende

ikke forstået, hvem han snakker med. Han kalder Jesus “god”, men endnu vigtigere må

han erkende, at han ikke får et “godt” svar, men et guddommeligt.

- 38 -

19: Jesus nævner budene, som omhandler broderlig kærlighed, og refererer dermed til de

10 bud. Jesus følger mandens tankegang for at give ham en dybere forståelse og tænk-

ning på dette område.

20: Jesus accepterer mandens påstand som sand.

21: I begyndelsen af samtalen er mandens forhold til Jesus som en elev til sin lærer (Je-

sus kaldes Mester to gange i teksten). Alligevel kalder Jesus den unge mand til at følge

sig, og blive en af de elskede disciple. Dette viser den kærlighed, Jesus har til denne

mand. Jesus tilføjer ikke et 11. bud, men konfronterer manden med det første bud: Man-

dens kærlighed til Gud. Formålet for den unge mand med at sælge sine ejendele er ikke

manglen af ejendele i sig selv, men nærmere at manden må få, hvad han i virkeligheden

længes efter ved at følge Jesus. Jesus ønsker at hjælpe manden med at følge efter ham.

At følge Jesus betyder at arve evigt liv.

Hans rigdom fastholdt manden i et fortsat meningstomt liv. Han går; trist, navnløs,

uden at blive nævnt igen.

Hans ejendele er så vigtige for ham, at han ikke vil give slip på dem for at følge Jesus.

23ff: Jesus taler nu til disciplene og underviser dem. Døren til det evige liv, som den unge

mand troede stod åben for ham, bliver lukket i fem faser:

� Du kender budene (v. 19)

� Sælg alt du har ... følg mig (v. 21)

� Hvor er det vanskeligt... Jesus sammenligner dette specifikke tilfælde med “en rig” i

generel form (v. 23).

� Det er lettere for en kamel... (v. 25). Nu bliver det umuligt for den rige at komme ind

i Guds rige. Sammenligningen kan forstås bogstaveligt; fortolkninger, der forklarer

denne tekst med henvisning til “nåleøjet” som den trange port ind til Jerusalem, er

ikke fuldstændigt overbevisende.

� For mennesker er det umuligt... (v. 27). Nu er døren fuldstændigt lukket for alle. Je-

sus modsvarer mandens spørgsmål: Hvad skal jeg gøre.. (v. 17) med et: (det er)

umuligt (v. 27). Han gør det på en chokerende (se disciplenes reaktion) og samtidig

- 39 -

frisættende måde (Rom 3,28). Hele mødet ender overraskende i en fantastisk mu-

lighed. Muligheden findes i Gud, og ikke i mennesket selv. Jesus skaber denne mu-

lighed for os på korset.


Evigt liv (v. 17) og Guds rige (v. 23-25) er begreber, der her refererer til samme koncept.

Mester (v. 17) betyder lærer.

Vær forberedt på at forklare den mulighed Gud har (v. 27)! Måske kan det være en idé at

læse Romerbrevet 3, 9-28 sammen med deltagerne. Jesus tog frivilligt vores plads på kor-

set for at tage straffen for vores synd og give os sin retfærdighed af nåde.


A. Introduktion

Mulighed: Før dagens bibeltekst introduceres, kan I starte dagens studie med at diskutere

følgende spørgsmål:

� Hvad forbinder jeg med evigt liv?

� Hvordan forstår jeg evigt liv?

� Hvornår tænker jeg på evigt liv?

� Efter at have diskuteret dette i nogle minutter, er vi klar til at gå i gang med dagens

bibeltekst.

Teksten læses i fællesskab.

B. Spørgsmål

1. Hvordan opfatter den unge mand sig selv, og hvordan ser han på Jesus?

2. Hvilken livsfilosofi har den unge mand, da han kommer til Jesus? Hvad tænker han

om evigt liv?

3. Hvordan forholder Jesus sig til den unge mand?

- 40 -

4. Hvilken betydning får Jesu hårde spørgsmål for samtalen? Hvilket formål har Jesus

med at stille spørgsmålet?

5. Hvorfor reagerer den unge mand, som han gør?

6. Hvordan taler Jesus med disciplene? Hvad er formålet med hans diskussion med

dem? Hvad chokerer dem?

7. Hvordan kommer man ind i Guds rige?

C. Anvendelse

1. Hvem eller hvad definerer mit selvbillede?

2. Måske har vi ikke så mange ejendele. Hvad kan så forhindre os i at følge Jesus?

3. Hvad tænker jeg om Jesu invitation: Kom og følg mig. Hvad føler jeg?

4. Hvad bliver nødt til at ske, før jeg kan følge Jesus, som han beder mig om (v. 21)?

Hvordan kan jeg tage de første skridt mod ham?

5. Hvad betyder det for os, at ”alting er muligt for Gud” (v. 27)?


I dagens studie så vi, hvor umuligt det er for mennesker at modtage evigt liv, med mindre

Gud åbner for en guddommelig mulighed. I det næste studie skal vi se på, hvad følgerne

er for dem, som ønsker at gøre brug af denne guddommelige mulighed.

- 41 -

8. Mark 8,31-38: At redde eller at miste livet (tab?/invitationen til at følge Jesus)


A. Hovedbudskab

Den, som mister sit liv på grund af Jesus og evangeliet, skal frelse det.

B. Struktur

� Guddommelig eller menneskelig (v. 31-33)

� Kald til at følge Jesus(v. 34-38)

� Sige helhjertet ja til Jesus (v. 34)

� Hvad vælger jeg at stole på? (v. 35)

� En høj pris (v. 36-37)

� En storslået herlighed (v. 38)


Kontekst: Jesus fortæller for første gang om, at han skal dø og opstå. En ny epoke begyn-

der. Rejsen til Jerusalem og rejsen mod korset er begyndt.

31-34: Perspektivet udvides fra vers 31 til vers 34. Først er der Jesus (v. 31), så er der Je-

sus og Peter (v. 32), så er der Jesus og disciplene (v. 33), og senere er der Jesus og ska-

ren (v. 34). Dette er karakteristisk for Jesus. Han starter med individet, derefter oplærer

han disciplene og så ønsker han at række ud til alle mennesker.

31: Jesus forudsiger sine lidelser. Han går bevidst mod sin død. Han er ikke bare offer for

et justitsmord, men går mod korset for at adlyde Guds vilje. Hans død er ikke et tilfælde;

den er en nødvendighed.

32: Jesus taler åbent om Guds vilje og Guds planer. Peters råd bliver givet i god mening,

men det er forkert fra Guds synsvinkel (det er menneskeligt, og ikke guddommeligt).

- 42 -

33: Jesus vender sig mod sine disciple og taler til Peter. Dermed viser han, at alle disci-

plene tænker som Peter.

Jesus reagerer så skarpt, fordi Djævelen frister ham så ondskabsfuldt her. I ørkenen

fristede Djævelen ham ved at anvende Guds ord (Mark 4); nu bruger han en vens ord til at

friste Jesus.

Med en klippefast beslutsomhed går Jesus mod Jerusalem. Hårdheden er mere for

hans egen skyld end henvendt mod disciplene. Jesus ved, at hele hans mission er på spil

her.

35: Vi vier altid os selv til noget, og vi mister altid livet for noget. Vi bliver alligevel nødt til

at spørge, om noget er så vigtigt for os, at det er vores opmærksomhed værd.

38: Gud ønsker at lede os ind i hans herlighed. Men der vil ikke til slut blive et stort bryllup

mellem himmel og helvede, men derimod “en stor skilsmisse” (C. S. Lewis). Hvilken side vi

vil være på i evigheden, besluttes igennem vores levetid her på jorden.


31: Han skulle lide meget. Det græske ord i Det Nye Testamente er dei, og antyder en

guddommelig nødvendighed. Guds frelsesplan må opfyldes. Selv om vi ikke ønsker at ta-

ge vores synd seriøst, tager Gud den seriøst og lægger den over på Jesus.

Forkastet. Før Jesus blev nedbrudt og ødelagt fysisk, blev han nedbrudt moralsk. Han vil

blive foragtet. Han vil blive vraget som en ubrugelig sten til at bygge med (afvist) (Salme

118,22)

De ældste. De er ledere af menighederne og synagogerne og er ikke en del af præstefa-

milierne.

Ypperstepræsterne. De leder Rådet (Det store råd)

De skriftkloge. De er eksperter i lov og teologi.

- 43 -

Disse tre grupper hører til i Rådet. De repræsenterer den religiøse og intellektuelle autori-

tet i Israel.

32: Peter fejlede – ligesom hans folk gjorde – fordi Esajas 53, et mystisk kapitel i Det

Gamle Testamente, beskriver noget, som aldrig før er blevet hverken talt eller hørt om.:

Messias vil være en tjener, afvist af mennesker, han vil tage vores overtrædelser på sig,

han vil blive gennemboret for vores synder, syndens straf vil blive lagt på ham. Selv om

menneskelig tænkning kan være både næstekærlig og gudfrygtig, er den ikke automatisk

guddommelig.

34: nægte betyder sige nej, opgive noget, afbryde et fællesskab/forhold. Modsætningen til

dette vil være at modtage.

At sige nej medfører et ja til min skaber og frelser og betyder ikke dermed en kamp

mod mig selv eller en slags asketisk levemåde. Det betyder at følge Jesus, hvad end der

sker og sige nej til alt, der hindrer Jesu arbejde i mit liv og underkender hans herlighed.

Tage sit kors op. Dette betyder ikke en fysisk eller følelsesmæssig smerte som sådan.

Det betyder en accept af den smerte, der er uforståelig for alle andre end Jesus. Jesus ta-

ler om disciplene, som stræber efter – og ikke ønsker andet end – at leve efter Guds vilje.

Korset står for den lidelse for Jesu skyld, at blive hånet for Jesu skyld. Formuleringen at

tage sit kors op var almindeligvis beskrivende for Zeloternes (= en mere radikal Jødisk op-

rørsgruppe) kamp mod romerne. Zeloterne levede et farligt liv, fordi romernes straf for dis-

se rebeller var korsfæstelse.

35: Den, som klynger sig fast til sit liv og ikke vil overgive det til sin Skaber og Frelser, vil

miste det.

36-37: Disse vers advarer mod rigdommens falske sikkerhed (Mark. 4,19; 10,34) og adva-

rer dermed mod at stræbe efter magt, respekt, succes osv.

Den, som koncentrerer sig om sig selv, er, selv om han eller hun ser ud til at være fri, sla-

ve for sine egne drifter. Ingen vil være god nok på den sidste dag/dommedag til at kunne

købe sin frihed eller til at indgå i et fællesskab og familie-skab med Gud.

- 44 -

38: Skamme sig over Jesus. Dette betyder at benægte Jesus (Matt. 10,33; Luk. 12,9), eller

at fjerne sig fra Jesus. At skamme sig relaterer til vores følelser, som får os til at benægte

ham; vi er ikke modige nok til åbenlyst at tro på Jesus.

Menneskesøn. Dette betyder Jesus selv.

Note til lederen

Vigtigt: Vær opmærksom på deltagerne i gruppen og på deres reaktioner på denne tekst.

Er der nogen, der virker interesserede i at tage imod Jesus, kan du sørge for at tale med

dem på tomandshånd. Hvis de gerne vil tage imod Jesus, kan du bagerst i bogen hente

inspiration til at hjælpe dem.


A. Introduktion

Før dagens bibeltekst præsenteres, kan I diskutere følgende spørgsmål: Hvilke mål stræ-

ber jeg efter? Hvad er mine drømme og længsler? Hvad er jeg villig til at give for at kunne

nå disse mål, opfylde disse drømme, tilfredsstille disse længsler? Efter 5-10 minutters

snak, kan I fortsætte til dagens studie. I dag skal vi læse en tekst, som sætter spørgsmåls-

tegn ved disciplene og deres egne mål. Vi skal diskutere spørgsmålet: Hvad betyder det at

følge Jesus?


B. Spørgsmål

1. Jesus siger, at han skal lide (v. 31). Hvilke motiver tænker du, at han har for dette?

Hvorfor taler han om det?

2. Hvordan har disciplene oplevet Jesu tale?

3. Hvordan har stemningen mon været denne dag?

4. Hvad får Peter til at modsige Jesus?

5. Hvordan forholder Jesus sig til Peter – hvorfor reagerer han, som han gør?

6. Tal om v. 35 – hvad betyder det her med at miste eller frelse sit liv?

- 45 -

7. Hvad betyder det for disciplene at følge Jesus? Hvad vinder og/eller taber de, der

følger Jesus?

8. Hvad betyder det at fornægte sig selv?

C. Anvendelse

1. Du vil ikke, hvad Gud vil (v. 33). Er det også sandt om os? Hvordan har vi det med

det?

2. Vinde eller tabe. Bibelen fortæller, at vi enten vil være vindere eller tabere.

3. Husk det indledende spørgsmål: Hvad ønsker jeg at opnå i mit liv? Hvad er mine

perspektiver og mine mål?

4. Hvad taber jeg, og hvad vinder jeg ved at følge Jesus?

5. Hvad betyder det i dag at følge Jesus? Hvad opmuntrer mig til at følge Jesus? Hvad

frygter jeg?


I dagens studie har vi set, hvordan Jesus udfordrer sine disciple til at fornægte sig selv

(drop selvcentreretheden) og følge Jesus. Som et eksempel på dette vil vi i det næste stu-

die se på en kvinde, som gav “det bedste, hun havde” til Jesus.

- 46 -

9. Mark 14,3-9: En beslutsom kvinde, der er villig til at betale, hvad det koster (kærlighed!/at følge Jesus ved at tjene ham)


A. Hovedbudskab

At give Jesus det bedste, man har – selv om det kan betyde et offer.

B. Struktur

� Overdådig kærlighed (v. 3)

� De andre kritiserer kvinden (v. 5)

� Jesus forsvarer og anerkender kvindens handlinger (v. 6-9)


3: Kvinden ærer Jesus. Hun er villig til at gøre noget overdådigt ud af sin kærlighed til

ham; andre er ikke i stand til at forstå, hvorfor hun gør det. Hun tænker ikke på omkostnin-

gerne eller prisen på hendes gave. Hun giver ikke sin gave med et selvisk motiv. Jesus

accepterer salvningen uden at modargumentere.

4-5: Kritikerne regner på, hvad der kunne være blevet gjort for de penge, den overdådige

gave er værd, men de tænker ikke på, hvad de selv kunne have gjort.

Deres hårde reaktion på kvindens handling viser, at de er flove over den respekt,

kvinden viser Jesus, fordi de ikke selv har vist ham respekt.

De taler i konjunktiv: den kunne jo være solgt ... Men de forbliver selv passive og gør

slet ingen ting.

Den, som ærer Gud, vil ikke altid blive mødt af anerkendelse, men vil blive anerkendt

af Gud selv.

6: Jesus hjælper kvinden ved a) at give en ordre, b) at stille et udfordrende spørgsmål og

c) at anse og anerkende hendes gerning positivt.

- 47 -

Det er vigtigt at vide, hvem der anerkender vores gerninger her i livet. Andre menne-

sker vil måske ringeagte vores handlinger og vores liv, men den afgørende faktor er, om

Gud glæder sig over vores liv og gerninger.

Det bedste er vores liv, tid, penge ...

7: Vi kan altid gøre noget godt. At gøre noget godt er ikke begrænset til en bestemt situati-

on eller et bestemt tidspunkt.

Du kan hjælpe. Jesus ændrer kritikernes mistroiske “det kunne” til det opmuntrende “I

kan”. Han ønsker at hjælpe dem til at lægge deres teoretiske tænkning fra sig og tage et

konkret skridt; at erstatte det passive med det aktive og teori med praksis.

8: Jesus ærer det at give alt. Den fuldstændige kærlighed og hengivenhed er det, der tæl-

ler. (Hun gjorde, hvad hun kunne.)

Jesus tilføjer et større formål til kvindens handling. Kvinden kendte ikke selv til dette.

Kvinden bliver også overrasket.

9: Selv om der bliver hentydet til Jesu død som i vers 8, skinner hans sejr også igennem.

Evangeliet vil blive prædiket for hele verden. Jesus kan ikke bare blive begravet og glemt.


3: Betania. En lille landsby 3 km. fra Jerusalem. Jesus var ofte i denne by.

Simon. Et kendt navn på den tid. Hvem Simon er, er der uklarhed over. Vi ved heller

ikke, om Jesus har helbredt ham.

Da folk lå til bords, kan vi antage, at de har en banket. Ved en normal middag sad jø-

derne op ved bordet. Ved en banket lå folk på puder på deres venstre side og spiste små

portionsanretninger med højre hånd.

Alabastkrukke. En krukke ud af en fin, gennemsigtig stenart.

Den duftende olie var en luksusvare. Mængden, som kvinden hældte ud over Jesu

hoved, kostede, hvad der svarer til en markarbejders årsløn.

At salve et hoved blev anset som et tegn på særlig respekt for en gæst. Normalt blev

der kun brugt nogle få dråber olie.

- 48 -

5: Ifølge de religiøse traditioner og pligter mindedes man særligt fattige ved festerne.

6: God gerning. Jesus bruger en jødisk vending (ordret: Godt arbejde) for en etisk god

handling.

8: Jøderne salvede ikke nogen, der stadig levede, som forberedelse til deres forestående

død. Derfor kunne kvinden ikke have tænkt på Jesu død, da hun salvede ham. Alligevel

tilføjer Jesus dette formål til hendes handling. Ved at salve viste man en sidste ære til en

afdød person; dette kan sammenlignes med at lægge en krans på et gravsted.

Dette studie handler ikke om “luksus til de rige, almisser til de fattige” som to modstridende

holdninger. I stedet ser vi en handling udsprunget af ægte kærlighed.


A. Introduktion

Mulighed: Jesus lever ikke blot for sig selv. Hans arbejde har hele tiden været karakterise-

ret af den dybe kærlighed han har til sin far og til alle mennesker. Han gav sit liv i kærlig-

hed til denne verden, og insisterede ikke på privilegier eller goder for sin handling. Han

gjorde mere godt end nødvendigt, fordi han elsker os. I dag læser vi om en kvinde, hvis

kærlighed og offervillighed kan være et eksempel for os.


B. Spørgsmål

1. Forestil jer, at I var med til denne fest. Hvad oplever I? Hvad sker der?

2. I hele huset dufter der af olie. Hvad er grunden til forargelsen fra nogle af de om-

kringstående? Hvordan forsøger de at håndtere hele handlingen, og hvorfor er de

så optagede af det?

3. Hvad afslører kvindens handling og gavens værdi om hendes indstilling? Hvad er

formålet med hendes handling?

4. Hvordan forholder Jesus sig til kvinden og hendes handling?

- 49 -

5. Hvad er vigtigt og ikke-vigtigt for Jesus?

6. Hvordan mon kvinden havde det, da hun forlod rummet?

C. Anvendelse

1. Det er let at dømme andres måde at tjene Gud og deres medmennesker på. Hvor-

dan bliver vi selv udfordret af denne tekst?

2. Hvad godt kan vi gøre for fattige mennesker i vores hverdag? Hvor kan vi starte?

3. Hvad kan vi lære af kvinden?

4. Hvad kan vi lære af Jesus?

5. Hvad er det mest kostbare vi kan give til Jesus?

6. Kender vi til Guds grænseløse selvopofrende kærlighed? Hvordan kan vi møde

denne kærlighed?


Kvinden viste, at hun elskede Jesus af hele sit hjerte, sjæl og styrke. Med sin handling og

kærlighed udfordrer hun både sin samtid og os i dag.

- 50 -

BØN

Disse bønner kan bedes med en søgende, som ønsker at invitere Jesus ind i sit liv.

Herre Jesus

Du elsker mig, og du ønsker, at jeg skal følge dig.

Du har aldrig svigtet mig, selv om jeg er gået væk fra dig.

Jeg valgte at gå min egen vej, men du har aldrig forladt mig.

Jeg bekender min synd og alle mine fejltagelser,

og jeg beder dig: Herre, tilgiv mig!

Du døde for mig på korset, og du tog alt det på dig, som skiller mig fra dig.

Jeg er dig dybt taknemmelig, og jeg tager imod din tilgivelse.

Jeg giver mit liv til dig, Herre. Reger i mig, og led mig. Fra nu af vil jeg leve i dig.

Hjælp mig til at tro og vis mig min plads i det kristne fællesskab.

Amen.

Herre Jesus Kristus

Jeg tror, at du har overvundet døden, at du stadig er i live,

og at du er Herre over hele verden;

at du er mægtigere end alle dødens, destruktionens og frygtens kræfter.

Jeg tror, at du døde for min synd på korset.

Jeg beder dig: Tilgiv min synd, og vær Herre i hele mit liv.

Jeg ønsker, at hele mit liv skal tilhøre dig.

Hjælp mig til at elske dig over alt andet i mit liv.

Tag mit liv, og led mig hvor du gerne vil have, at jeg skal gå.

Jeg ønsker, at du skal bestemme i mit liv,

og jeg ønsker at være til velsignelse for andre.

Herre Jesus, jeg takker dig for, at du tager imod mig som dit barn.

Amen

Se i øvrigt: Nick Pollard: "Knap så svært – at vidne til tiden", Credo Forlag. Del 4, kap. 15:

”At hjælpe mennesker, der gerne vil være kristne” s. 179-188.

e gode nyheder ifØlge markus - kfs | plads til … i... · er der et mønster i brugen af...

Documents