ebola - connecting repositories · 2016. 8. 5. · 1. semesterprojekt – ebola gr. 13 – hus 14.1...

Ebola VACCINER

Christian Gamsgaard, Mai Bech Eklund, Malene Søgaard Hedebæk Pedersen, Nadia

Korsgaard Hansen, Signe Kildetoft og Thomas Grønholt Mogensen

ROSKILDE UNIVERSITET

1. semester efterår 2014

RUC – NatBas – Hus 14.1

Vejleder: Steffen Jørgensen

1. semesterprojekt – Ebola

Gr. 13 – hus 14.1 – Roskilde Universitet

Vejleder – Steffen Jørgensen

Side 1 af 53

Abstract Denne opgaves indhold er udarbejdet på baggrund af at finde et forslag til den bedste type vaccine

mod virussen Ebola-Zaire, samt undersøge om kuren ZMapp kan anvendes som supplement. Metoden

til at finde frem til resultatet er en omfattende litteratursøgning. Efter en analyse af de udvalgte vac-

cinetyper; live attenuated, chimeric, inactivated/killed og subunit, blev det konkluderet at chimeric

live attenuated bedst egner sig til indsatsen mod Ebola-Zaire. Valget faldt på denne vaccine blandt

andet grundet muligheden for at udvikle den til peroral administration, der særligt egner sig til de

specifikke betingelser forbundet med medicin i de Ebola ramte lande Liberia, Nigeria, Guinea og

Sierra Leone. Det blev endvidere konkluderet at ZMapp ville egne sig som supplement til den valgte

vaccine i kampen mod Ebola-Zaire.




Side 2 af 53

Indholdsfortegnelse Abstract ................................................................................................................................................ 1

Indledning ............................................................................................................................................ 4

Problemformulering ............................................................................................................................. 4

Semesterbinding ................................................................................................................................... 5

1. Immunforsvaret ................................................................................................................................ 5

1.1 Det innate ................................................................................................................................... 5

1.2 Det adaptive ................................................................................................................................ 6

1.3 T-celler ....................................................................................................................................... 7

1.3.1 T-cellereceptoren ................................................................................................................. 7

1.3.2 Signal-molekyler.................................................................................................................. 8

1.3.3 Major Histocompatibility Complex ..................................................................................... 8

1.3.4 T-hjælpe-celler ................................................................................................................... 10

1.3.5 Cytotoksiske T-celler ......................................................................................................... 11

1.3.6 T-hukommelses-celler ....................................................................................................... 13

1.3.7 Positiv selektion af T-celler ............................................................................................... 13

1.3.8 Negativ selektion af T-celler ............................................................................................. 13

1.4 B-celler ..................................................................................................................................... 14

1.4.1 Antistoffer: ......................................................................................................................... 16

1.4.2 Immunoglobuliner ............................................................................................................. 17

2. Ebola .............................................................................................................................................. 19

2.1 Tegn og symptomer .................................................................................................................. 20

2.2 Vironen ..................................................................................................................................... 21

2.3 Replikation ............................................................................................................................... 21

3. Vacciner ......................................................................................................................................... 22

3.0.1 Opbygning af vacciner: ...................................................................................................... 23

3.0.2 Adjuvanter ......................................................................................................................... 24

3.0.3 Vacciners virkning: ............................................................................................................ 26

3.0.4 Dosis og effect ................................................................................................................... 27

3.1 Live attenuated vaccine ............................................................................................................ 27

3.1.1 Tekniske og økonomiske begrænsninger til live attenuated vaccinen ............................... 28

3.2 Chimeric live attenuated vaccine ............................................................................................. 29

3.3 Inactivated vaccine ................................................................................................................... 29

3.3.1 Tekniske og økonomiske begrænsninger til inactivated vaccinen .................................... 30




Side 3 af 53

3.4 Subunit vaccine ........................................................................................................................ 30

3.4.1 Tekniske og økonomiske begrænsninger til subunit vaccinen .......................................... 30

4. ZMapp ............................................................................................................................................ 31

4.1 MB-003 .................................................................................................................................... 31

4.2 ZMAb ....................................................................................................................................... 31

Diskussion .......................................................................................................................................... 32

5 Vestafrika .................................................................................................................................... 33

5.1 Nødhjælp i Vestafrika ........................................................................................................... 33

5.2 Sikkerhed ved sygdomsbehandling ...................................................................................... 34

5.3 Håndtering af afdøde ............................................................................................................ 36

6 De fire vacciner ........................................................................................................................... 37

7 Kur ............................................................................................................................................... 39

Konklusion ......................................................................................................................................... 42

Referenceliste ..................................................................................................................................... 43

Reviews .......................................................................................................................................... 43

Bøger .............................................................................................................................................. 46

Internet sider ................................................................................................................................... 46

Diverse............................................................................................................................................ 50

Bilag ................................................................................................................................................... 51

Bilag 1 – Mailkorrespondance med Bavarian Nordic .................................................................... 51




Side 4 af 53

Indledning Dette semesterprojekt bygger på det Ebola udbrud, der har været rettet meget opmærksomhed mod i

2014. Projektet er skrevet på baggrund af antagelser om, at læseren har en grundlæggende biologisk

baggrundsviden. Det er vestafrikanske lande som Liberia, Nigeria, Guinea og Sierra Leone, der i

øjeblikket lider under Ebolatypen, Ebola-Zaire. Der har i disse lande indtil videre været en dødsrate

på omkring 50%. Da der på nuværende tidspunkt ikke er en godkendt vaccine mod Ebola, vil vores

projekt forsøge at give indsigt i den mest effektive vaccine både i forbindelse med profylaktisk be-

handling af Ebola, men også i forbindelse med de udfordringer, der bliver stillet ved, at udbruddet

foregår i Vestafrika, dette gøres ved at opstille nogle kriterier og sammenligne forskellige typer vac-

cine ud fra disse kriterier. Projektet vil give en beskrivelse af fire udvalgte vacciner; live attenuated,

chimeric, inactivated/killed og subunit, som vil blive stillet op imod både hinanden og de forhold de

skal kunne fungere under i Vestafrika. Til sidst beskrives præparatet ZMapp, der er blevet brugt som

behandling af nogle få Ebola tilfælde, for at undersøge om det ville fordelagtigt, at anvende dette, til

at bekæmpe Ebola.

Arbejdet med dette projekt har udelukkende været litteratursøgning, da det var den bedste arbejds-

metode til at finde frem til projektets konklusioner og til at opfylde semesterbindingen.

Problemformulering Ebola-Zaire har, med over 6.000 registrerede dødsfald og omkring 12.000 bekræftede smittede ifølge

WHO, udviklet sig til at være en epidemi i Vestafrika, samtidig med at der er blevet registreret smit-

tetilfælde i både Europa og USA. Til trods for virussens høje dødelighed og store omfang, findes der

stadig ikke nogen godkendte forebyggende vacciner eller helbredende behandlinger. Dog har det

pludselige udbrud medført brug af det endnu ikke godkendte præparat ZMapp, hvoraf 6 ud af 7 be-

handlede individer er blevet helbredt. Dette leder os frem til følgende problemformulering:

Hvilken af de fire vaccinetyper; live attenuated, chimeric, inactivated/killed og subunit, vil være mest

favorabel, både profylaktisk og helbredsmæssigt samt opbevaringsmæssigt, til vaccination mod Ebo-

lavirussen? - Og ville ZMapp være et relevant supplement i forhold til vaccinen i kampen mod Ebola?




Side 5 af 53

Semesterbinding Den valgte problemformulering opfylder semesterbindingen, da den tager udgangspunkt i sygdom-

men Ebola, der i øjeblikket er et stort samfundsmæssigt problem. Ebola hærger netop nu i Vestafrika,

hvor der er omkring 12.000 bekræftede tilfælde af smittede og over 6.000 dødsfald. Projektet går ud

på at finde frem til den mest optimale naturvidenskabelige løsning. Denne løsning vil blive fundet

ved at undersøge både de biologiske og tekniske aspekter, der gør sig gældende ved de forskellige

typer vacciner. Ved undersøgelsen af de tekniske aspekter følger en undersøgelse af forholdene i

Vestafrika, herunder mangel på uddannelse, oplysning og materielle ressourcer og ringe tilgang til

medicinsk behandling. Der vil også blive taget stilling til, om kuren ZMapp kunne være et relevant

supplement til den valgte vaccine. Vaccine og kur ville være en naturvidenskabelig løsning på det

samfundsmæssige problem, og derved er semesterbindingen opfyldt.

1. Immunforsvaret I dette afsnit vil vi først kort belyse de to forskellige immunforsvar; det innate og adaptive immun-

forsvar. Dette er en kort gennemgang, der giver nødvendig baggrundsviden for senere afsnit om både

Ebola og vacciner. Dernæst vil vi uddybe de mest relevante celler fra det adaptive immunforsvar; T-

celler og B-celler. Det er disse to celler, der har mest indflydelse på bekæmpelsen, når en virus som

Ebola inficerer en organisme. Ligeledes har afsnittet stor betydning for udviklingen af en vaccine, da

de antigener der injiceres i et individ vil have effekt på antistofferne der produceres. Dette afsnit er

relevant i forhold til problemformuleringen, da en vis indsigt i immunforsvaret er nødvendigt for at

kunne undersøge Ebola og vacciner.

For at beskytte kroppen mod angreb fra virus, bakterier og parasitter behøver man et immunforsvar.

Hvis immunforsvaret ikke fungerer, og nedbryder de indtrængende antigener vil det resultere i, at

man bliver syg. Immunforsvaret bliver opdelt i to kategorier: det adaptive og det innate.

1.1 Det innate Det innate immunforsvar har til opgave at nedkæmpe de patogener som er på vej til at trænge ind i

kroppen. Den første forhindring for patogenet er hud og slimhinder, da der disse steder findes enzy-

mer kaldet lysozymer, som er med til den første bekæmpelse af patogenet. Hvis det alligevel lykkes

for patogenet, at trænge ind i kroppen via hud eller slimhinderne, vil det ikke nå langt før det bliver




Side 6 af 53

mødt af makrofager,

neutrofile og granulo-

cytter. Disse tre cellety-

per vil genkende de

indtrængende patoge-

ner, da de besidder re-

ceptorer af typen TLR

(Toll Like Receptor).

Disse receptorer vil

genkende mikrobielle

strukturer og dermed

frigives signalstoffet

cytokiner, der er en

gruppe af signalstoffer. Dette resulterer i, at cellerne vil fagocyttere patogenerne dvs. de fortærer dem.

Makrofager, der findes i blod, væv og slimhinder, har til funktion at fagocyttere de indtrængende

patogener. Herefter vil makrofagerne transportere de antigener, de lige har optaget, fra patogenerne

hen til T-hjælpeceller.

Selvom patogenerne formår at komme forbi makrofagerne og granulocytterne vil dendritceller, som

findes i væv, blod og lymfeknuder, udføre deres funktion og forsøge at nedkæmpe de indtrængende

patogener. Dendritceller har til funktion at fagocyttere indtrængende patogener. Dendritcellen er

bedre end andre fagocytter til at behandle de indtrængende patogener, hvorefter den præsenterer det

optagede antigen fra patogenet for T-lymfocytter.

Ved at se på figur 1 ses dræberceller også kaldet NK-celler (natural killer-celler) som har til funktion

at genkende patogener fra raske celler. Dette kan lade sig gøre da NK-cellerne besidder to receptorer

kaldet ‘killer activating receptors’ og KIR (Killer Inhibitory Receptors). KIR vil binde sig til overfla-

demolekyler MHC (Major Histocompatibility Complex) klasse I, som raske celler vil udtrykke, hvor-

imod patogener ikke vil udtrykke MHC klasse I. Dette resulterer i at NK-cellerne vil dræbe patogenet

(Christoffersen, Gert et al. 2001 s. 236+237; Bruun, Kim et al. 2011 s. 161-165).

1.2 Det adaptive Det adaptive immunforsvar har til opgave, at nedkæmpe de patogener der har formået, at passere

forbi forsvarsmekanismerne i det innate immunforsvar.

Figur 1: Viser hvordan NK-celler kan genkende raske celler fra syge celler (Lillevang, Søren Thue.

Møller, Bjarne Kuno 2009 s. 28).




Side 7 af 53

Det adaptive immunforsvar består af lymfocytter som kan skelne mellem kroppens egne stoffer og

fremmede stoffer, samt dendritcellerne. Lymfocytterne deler man primært op i to hovedgrupper T-

celler og B-celler(Christoffersen, Gert et al. 2001, s. 237).

T-lymfocytterne udgøres bl.a. af disse celler:

T-hjælpeceller som har til funktion at aktivere og opregulere forskellige immunreaktioner.

T-dræberceller som har til funktion at bekæmpe de indtrængende patogener.

T-hukommelselsceller som har til funktion at huske de indtrængende patogeners antigen.

T-celler vil blive gennemgået dybere nedenfor i afsnit 4.3.

B-celler inddeles i to vigtige grupper:

Plasmaceller som har til funktion, at producere antistoffer også kaldet immunoglobuliner mod det

fremmede patogens antigen.

B-huskeceller som har til funktion, at huske det fremmede patogens antigen. Hvis antigenet skulle

trænge ind i kroppen igen, vil kroppen reagere meget hurtigt og få slået patogenet ihjel, da kroppen

har husket hvilke antistoffer der skal produceres for at slå det pågældende patogen ihjel (Christoffer-

sen, Gert et al. 2001, s. 237).

B-celler vil blive beskrevet yderligere i afsnittet 4.4.

1.3 T-celler I dette afsnit vil teorien bag T-celler blive gennemgået. T-cellereceptoren vil blive beskrevet, ligele-

des vil de signal-molekyler der viderebringer signaler. Der vil også blive givet indsigt i MHC-mole-

kylet - dets funktion og opbygning. Endvidere vil de tre forskellige celler

T-hjælpeceller, cytotoksiske T-celler og T-hukommelsesceller blive uddy-

bet. Slutteligt vil positiv og negativ selektion blive beskrevet.

1.3.1 T-cellereceptoren

T-celler identificerer antigener igennem deres T-cellereceptorer (H., Gri-

esser et al., 1994). T-cellereceptoren genkender en kombination af antigen

med glykoproteiner ved navn Major Histocompatibility Complex (MHC)

(Se figur 2). Der er to måder T-cellereceptoren kan struktureres på; αβ-

form og γδ-form. Den mest almindelige er αβ-form, som forekommer i 95

% af cirkulerende T-celler. T-cellereceptoren er opbygget af to polypeptid-

kæder som både har variable og konstante domæner, og ofte er det kova-Figur 2: Viser en binding mel-

lem T-cellereceptoren og anti-

gen på MHC II-kompleks (Ag-

ger, Ralf et al., 2012, s. 124).




Side 8 af 53

lente bindinger, der holder de to polypeptidkæder bundet til hinanden igennem en disulfidbro. T-

cellereceptorens V-regioner (der er variable) skaber bindingsstedet for antigenet. De antigene pepti-

der er bundet til bindingsstedet på MHC-glykoproteinet, og skaber et kompleks, der fungerer som

bindingssted for T-cellereceptoren. På polypeptidkæderne, hos T-cellereceptoren, er de to første va-

riable områder meget velegnede til at identificere aminosyresekvenserne i MHC-glykoproteinet, og

da de er meget specialiserede til netop denne opgave, er de ikke særligt variable. Det tredje variable

område har derimod høj grad af variabilitet. Dette område står for at genkende antigenpeptidet, og da

der naturligvis eksisterer mange forskellige antigener, skal det tredje område kunne varieres meget

(Agger, Ralf et al., 2012, s. 124).

1.3.2 Signal-molekyler

T-cellereceptorens polypeptidkæder har kun ca. 5 aminosyrer i den del, der

sidder i cellemembranens cytoplasma. Dette er for lidt til at kunne videre-

bringe signaler til cellekernen. Når T-cellereceptoren får stimulans fra bin-

dingen med antigen/MHC-komplekset, skal der viderebringes signaler til

cellekernen. Dette sørger CD3-komplekset for (Ryan, Gemma. 2010).

Dette kompleks er en del af T-cellereceptoren, og sidder i cellemembranen.

Det er en samling af signalmolekyler, der er tæt knyttet til polypeptidkæ-

derne. Som det ses på figur 3 er komplekset opbygget af fire forskellige

peptider; γ-, δ-, ε- og ζ-peptiderne. De første tre er tæt beslægtede og stik-

ker ud af cellemembranen. De to ε-peptider minder om immunoglobulin, da de består af et enkelt

domæne (Agger, Ralf et al., 2012, s. 125). Det sidste peptid, ζ-peptiderne, skiller sig ud ved ikke at

ligne de andre. ζ-peptiderne minder ikke om immunoglobuliner som de andre i komplekset. Det meste

af disse peptider sidder inde i cellens cytoplasma, og det er hovedsageligt disse kæder, der står for at

være signalpolypeptidkæderne (Agger, Ralf et al., 2012, s. 126).

1.3.3 Major Histocompatibility Complex

Der findes tre typer Major Histocompatibility Complex: MHC I, MHC II og MHC III. MHC III har

ikke den største relevans for immunforsvaret i mennesker. I nogle dyrearter vil disse gener kode for

proteiner, som kan have relevans for deres immunforsvar, men de koder også for proteiner, der ikke

nødvendigvis har nogen betydning for immunforsvaret. MHC I og MHC II har stor relevans for im-

munforsvaret. Begge MHC-komplekser fungerer som tidligere beskrevet i ”T-cellereceptor”-afsnit-

tet. MHC I findes i større eller mindre grad på overfladen af alle celler, der har en kerne. MHC I

Figur 3: Viser CD3-komplekset

sammen med T-cellerecepto-

ren(Agger, Ralf et al., 2012, s.

125).




Side 9 af 53

kommer i kontakt med peptider, der kommer fra

nedbrydning af intracellulære proteiner. Disse

proteiner er en stikprøve af alle de proteiner, der

findes i cellens cytosol. Disse proteiner nedbry-

des i cytosolen ved et enzym, der har navnet pro-

teasome, og peptiderne bliver derefter en del af

MHC I-komplekset. MHC II udsættes for pepti-

der, der skabes ved, at de er blevet nedbrudt fra

proteiner, som er optaget fra omgivelserne. Disse proteiner optages ved, at cellerne bruger en recep-

tormedieret endocytose. Dette gør, at de optager proteinerne fra omgivelserne, og at de i cellen kan

nedbrydes til peptider og gå sammen med MHC II-molekylerne. Hvis et peptid har det rigtige egen-

skab, vil det binde sig til det MHC-molekyle, det passer til – ligegyldigt om det kommer fra en ind-

trængende mikroorganisme, som f.eks.

Ebola-virus, eller fra mennesket selv.

Under standardbetingelser findes MHC

II-molekyler på overfladen af antigen-

præsenterende celler (Agger, Ralf et al.,

2012, s. 126-127).

MHC I tager del i cytotoksiske T-cellers

arbejde, ved at eliminere virusinficerede

celler. Som tidligere nævnt er de anti-

gene peptider bundet til et bindingssted

på MHC-glykoproteinet. MHC-moleky-

lerne har en tilnærmelsesvis statisk

struktur, og bindingsstedet vil derfor

ikke ændre sig drastisk. De antigene

peptider er derimod fleksible, og kan til-

passe sig således, at de passer til bin-

dingsstedet på MHC-komplekset. Det er

muligt for mange forskellige peptider at

tilpasse deres form til bindingsstedet.

Det giver en stor diversitet i antallet af

Figur 4: Viser MHC I og MHC II med antigen, og differencen i

deres opbygning (Agger, Ralf et al., 2012, s. 128).

Figur 5: Viser hvordan antigenpeptidet produceres i hhv. MHC I og MHC II

(Agger, Ralf et al., 2012, s. 130).




Side 10 af 53

forskellige peptider, der kan bindes til T-celler fra et MHC-molekyle (Agger, Ralf et al., 2012, s. 128-

129). Når MHC I præsenterer et peptid, fortæller den de cytotoksiske T-celler hvilke molekyler, der

skabes inde i cellen. Dette er fordi, at peptidet er endogent, og derfor syntetiseres af den celle, der har

MHC-komplekset tilknyttet. Som det ses på figur 5, vil cellen tage en stikprøve af dens indhold under

tilfælde af en virus-inficeret celle. Dette produkt transporteres fra cellens indre ud til cellemembranen

(Agger, Ralf et al., 2012, s. 130-131). MHC II finder man på antigenpræsenterende celler som bl.a.

makrofager, dentriske celler og B-celler. De fungerer anderledes end MHC I. Det ses på figur 5, at

celler med MHC II tager molekyler fra omgivelserne, og bruger disse til at skabe sit peptidkompleks

inde i cellen. Komplekset transporteres så ud til cellemembranen, og derved kan MHC II fortælle

hvad der findes i omgivelserne (Agger, Ralf et al., 2012, s. 131).

1.3.4 T-hjælpe-celler

Når man taler om T-hjælpeceller, hentyder man til CD4+ T-celler, da størstedelen af denne type T-

celler er T-hjælpeceller. Disse celler har indflydelse på mange forskellige reaktioner i immunforsva-

ret. Ved at frigive signalstofferne cytokiner kan de hjælpe B-celler med at forøge deres aktivitet. Som

det ses på figur 6 kan de også aktivere makrofager og de er med til at gøre de cytotoksiske T-celler

mere effektive (T Cell Modulation Group: Helper T-cells, 2009).

Aktivering af T-hjælpeceller er et af

de vigtigste trin i det adaptive im-

munsystem. Det er nødvendigt, for

at andre celler kan fungere optimalt.

Når T-hjælpeceller aktiveres speci-

fikt, sker det ved at celler, som of-

test makrofager, dendritiske celler

eller B-celler, præsenterer antigen

(Agger, Ralf et al., 2012, s. 156). T-

hjælpeceller har MHC II-restriktion, hvilket betyder, at de kun kan aktiveres af et antigenpeptid, der

sidder på et MHC II-molekyle. Som tidligere nævnt er størstedelen af CD4+ T-celler T-hjælpeceller.

Som det ses på figur 8, har CD4+ T-cellen et CD4-molekyle der sidder ekstracellulært. Dette molekyle

binder med MHC II-glycoproteinet, hvilket forklarer hvorfor T-hjælpeceller har MHC II-restriktion.

T-hjælpecellers respons kan inddeles i to kategorier: Th1 og Th2. Når en T-hjælpecelle er modnet i

thymus (brislen), har den udviklet sin T-cellereceptor og CD4, men den har endnu ikke fundet ud af,

Figur 6: Viser nogle af de celler T-hjælpeceller har indflydelse på (Bidstrup, Bodil

Blem. Udsnit af figur 111. 2006).




Side 11 af 53

hvilken kategori den tilhører. På dette stadie kaldes den Th0-celle.

Når den bliver aktiveret af cytokiner fra en antigenpræsenterende

celle, vil den gå i retning af en af de to kategorier, og derved udvikle

sig til en T-hjælpecelle med specifikke egenskaber. Th1-celler har

indvirkning på makrofager, natural-killer-cells og cytotoksiske T-cel-

ler. Den er dermed med til at fremme cellemedieret immunitet, drab

på intracellulære bakterier, og drab på virus- eller bakterieinficerede

celler. Th2 har indflydelse på bl.a. B-celler, hvor den dermed har ef-

fekt på det humorale immunforsvar og forsvaret mod parasitter (Ag-

ger, Ralf et al., 2012, s. 150-151).

1.3.5 Cytotoksiske T-celler

Størstedelen af cytotoksiske T-celler er CD8+ celler, men der findes

også CD4+ celler, der arbejder som cytotoksiske T-celler. Cytotoksi-

ske T-celler dræber inficerede målceller. De inficerede celler præsenterer deres antigenpeptid på de-

res MHC I-kompleks, og vil derfor blive identificeret af de cytotoksiske T-celler som værende et

drabsmål (T Cell Modulation Group: Cytotoxic T Lymphocytes, 2009). De cytotoksiske T-celler af-

giver, som T-hjælpecellerne, også cytokiner. Det signalstof de frigiver, er med til at forøge aktivitet

hos MHC I og MHC II. De fremmer effektiviteten af disse molekyler, således at disse mere effektivt

kan præsentere et antigenpeptid, og derved blive genkendt af den cytotoksiske T-celle (Agger, Ralf

et al., 2012, s. 154). Det er dog vigtigt at bemærke, at da cytotoksiske T-celler har MHC I-restriktion,

er det kun en opregulering af disse, der vil have direkte effekt på deres drabsfunktion (Agger, Ralf et

al., 2012, s. 155). Når en cytotoksisk T-celle aktiveres, sker det på samme

måde som hos en T-hjælpecelle, dog blot med udgangspunkt i MHC I.

Grunden til at cytotoksiske T-celler har MHC I-restriktion, skal findes i

deres CD8-molekyle. Dette molekyle sidder ekstracellulært på CD8+ T-

celler, der, som tidligere nævnt, udgør størstedelen af cytotoksiske T-cel-

ler (T Cell Modulation Group: CD8, 2009). Som det ses på figur 7, binder

CD8-molekylet med MHC I-molekylet, og det forklarer hvorfor cytotok-

siske T-celler har en MHC I-restriktion. Før en cytotoksisk T-celle bliver

aktiveret kan den ikke dræbe målceller, og den er i en tilstand der kaldes

naiv. De aktiverede cytotoksiske T-celler vil angribe de målceller der har

samme antigenpeptid/MHC-kompleks som de celler, der aktiverede den

Figur 8: Viser CD4+ og deres ekstra-

cellulære CD4-molekyler(Agger, Ralf

et al., 2012, s. 155).

Figur 7: Viser CD8+ T-celler og

deres ekstracellulære CD8-mole-

kyler(Agger, Ralf et al., 2012, s.

155).




Side 12 af 53

cytotoksiske T-celle i første omgang (Agger, Ralf et al., 2012, s.166). De cytotoksiske T-celler kan

også producere cytokiner, og vil hovedsageligt producere de samme signalstoffer som Th1. Dette stof

har som tidligere nævnt indflydelse på makrofager, natural-killer-cells og cytotoksiske T-celler. Som

det ses på figur 9 forefinder det, at når cytotoksiske T-celler har identificeret en målcelle, vil den

dræbe den ved at tvinge cellen til at igangsætte apoptose. Dette sker primært gennem en funktion,

hvor den cytotoksiske T-celle frigiver granula mod målcellens cellemembran. Disse specifikke gra-

nula indeholder bl.a. proteinet perforin, som skaber porer i cellemembranen. Granula indeholder også

enzymer ved navn granzym, der gennem disse porer kommer ind i målcellen og aktiverer apoptose.

Der er flere måder hvorpå, den cytotoksiske T-celle kan inducere apoptose. Det kan, udover den

ovenfor nævnte metode, også ske via den såkaldte ”dødsreceptor” Fas, der er en receptor, der sidder

på overfladen af mange forskellige celler. Den cytotoksiske T-celle har liganden til Fas ved navn

FasL. Når disse to interagerer vil Fas’ tre kæder tættes, og dette gør det muligt at binde et adaptormo-

lekyle, der signalerer en aktivering af apoptose (Agger, Ralf et al., 2012, s. 168-169).

Figur 9: Viser TCR på den cytotoksiske T-celle, der reagerer på antigen fra målcellen, og starter drabsprogram. Den cytotoksiske T-

celle kan så angribe målcellen ved flere funktioner. Her ses granzymer og Fas/FasL, der begge vil føre til apoptose i målcellen (Ag-

ger, Ralf et al., 2012, s. 169).




Side 13 af 53

1.3.6 T-hukommelses-celler

Når T-cellerne er ved at have bekæmpet antigenet fra kroppen, vil deres formering stoppe og mindst

95 % af T-cellerne vil dø gennem apoptose. Teorien lyder på, at T-cellerne afliver hinanden gennem

samme forbindelse, som beskrevet under cytotoksiske T-celler ved navn Fas/FasL. De specifikke T-

celler der overlever denne proces (højst 5 %) kaldes T-hukommelsesceller (Agger, Ralf et al., 2012,

s. 171-172). Disse celler vil hurtigere kunne aktiveres, hvis det samme antigen skulle inficere kroppen

igen (T Cell Modulation Group: Memory T Cells, 2009).

1.3.7 Positiv selektion af T-celler

Når T-cellerne er ved at have bekæmpet antigenet fra kroppen, vil deres formering stoppe og mindst

95 % af T-cellerne vil dø gennem apoptose. Teorien lyder på, at T-cellerne afliver hinanden gennem

samme forbindelse, som beskrevet under cytotoksiske T-celler ved navn Fas/FasL. De specifikke T-

celler der overlever denne proces (højst 5 %) kaldes T-hukommelsesceller (Agger, Ralf et al., 2012,

s. 171-172). Disse celler vil hurtigere kunne aktiveres, hvis det samme antigen skulle inficere kroppen

igen (T Cell Modulation Group: Me-

mory T Cells, 2009).

1.3.8 Negativ selektion af T-celler

Den anden runde kaldes negativ selek-

tion. Her vil de celler, der klarede sig

igennem første runde, endnu engang

blive opdelt. Forklaringen skal findes i

autoimmune reaktioner. T-celler der

reagerer med deres egne MHC-kom-

pleks og selvpeptid, kan forårsage au-

toimmune reaktioner, hvor de vil an-

gribe kroppens egne celler. I denne se-

lektion vil de T-celler, der har en kraf-

tig reaktion med deres egne MHC/selv-

peptid-kompleks, gennemgå apoptose

(se figur 10). De T-celler, der blot rea-

gerer mildt, vil overleve denne selek-

tion. Som i den første runde vil de T-

celler, der har gennemgået apoptose, Figur 10: Viser processen, hvor en T-celle skabes i knoglemarven, og derefter

gennemgår de forskellige stadier af selektion(Agger, Ralf et al., 2012, s. 203).




Side 14 af 53

blive fagocyteret af makrofager (Sprent, J. et al., 2001). Selve processen finder sted på epitelceller,

der kan præsentere en stor grad af forskellige proteiner, der ellers normalt kun kan findes i bestemte

væv. Efter den negative selektion er de T-celler, der har overlevet, nu modne CD4+ eller CD8+ celler

med både T-cellereceptorer og CD3-kompleks. Disse celler vil nu forlade thymus efter deres endelige

udvikling er overstået (Agger, Ralf et al., 2012, s. 201-202).

1.4 B-celler I dette afsnit vil B-cellernes funktion i kroppen, og hvilken rolle de spiller, når kroppen udsættes for

et patogen, blive beskrevet.

B-celler er hvide blodlegemer, som dannes i knoglemarven og findes i blodet og lymfesystemet. B-

celler indeholder, receptorer(BCR), der har til funktion at binde sig til fremmede antigener. Bindingen

til fremmede antigener medfører, at der vil ske en reaktion, hvor antigenet vil blive destrueret.

Dannelsesprocessen fra stamcellen til normale B-celler medfører, at kroppen kan skelne mellem frem-

mede antigener og selv-antigener.

Ved at se på figur 11 vises differentieringen af B-celler i knoglemarven. Fra en lymfoid stamcelle

dannes Pro-cellen, hvor den første rekombination af immunoglobulinerne sker. Derefter dannes Præ-

cellen, og her begynder dannelsen af immunoglobulinet IgM. Efter denne proces dannes den umodne

B-celle, og det færdige immunoglobulin IgM-BCR er nu dannet. Den umodne B-celle bliver også

Figur 11: Viser B-cellens differentiering i knoglemarven (Agger, Ralf et al. 2012 s. 197).




Side 15 af 53

udsat for autoreaktivitet, dvs. selv-antigener. Hvis kroppen ikke reagerer med selv-antigenerne, vil

den omdannes til en moden B-celle, og hermed dannes endnu et immunoglobulin, IgD, og cellen kan

forlade knoglemarven (Agger, Ralf et al. 2012 s. 197).

Det er i den umodne fase, at B-cellen bliver præsenteret for kroppens egne antigener. Her vil B-cellen

finde ud af, om den skal modnes eller dø via apoptose.

Ved at kigge på figur 12 A vises reaktionen, når en B-celle bliver mødt af kroppens eget antigen, og

den derefter ikke reagerer på antigenet. Derefter vil B-cellen modnes og blive til en normal B-celle,

som er klar til aktivering (Agger, Ralf et al. 2012 s. 198; Lillevang, Søren Thue & Bjarne Kuno

Møller 2009 s. 84 + 23).

Ved at se på figur 12 B vi-

ses reaktionen for B-cellen,

når den reagerer med et op-

løseligt eget antigen. Dette

vil resultere i en anergisk

B-celle, hvilket vil sige, at

den er inaktiveret, og vil

derfor ikke reagere på anti-

genet. Dette medfører, at

den vil undergå apoptose,

hvis den møder en CD4 Th-

celle.

Ved at se på figur 12 C vi-

ses reaktionen for B-cellen.

Når den møder et selv-anti-

gen, som sidder på knogle-

marvsceller, og reagerer på

det, vil den gennemgå

apoptose. I denne reaktion

kan dette undgås ved at æn-

dre BCR. Se eksempelvis

figur 12 C2 - her er BCR ændret, men B-cellen reagerer stadigvæk, og vil derfor gennemgå apoptose.

Figur 12: Viser hvordan B-cellerne i knoglemarven kontro-

lere autoreaktivitet (Agger, Ralf et al 2012 s. 198).




Side 16 af 53

Modsætningen til dette ses ved at kigge på figur 12 C1. Her ses en ændring af BCR, og B-cellen

reagerer ikke, og bliver hermed til en normal celle som i figur 12 A (Agger, Ralf et al. 2012 s. 198;

Lillevang, Søren Thue & Bjarne Kuno Møller 2009 s. 84 + 23).

Hvis den normale B-celle aktiveres ved at binde sig til et fremmed antigen, via immunoglobulinet

IgD, vil det resultere i en aktivering af B-cellen, og den vil dele sig til plasma- og hukommelsesceller,

som det ses i figur 13 (Abildgaard, Niels 2008).

Før B-cellen kan aktiveres og danne plasma- og hu-

kommelsesceller, skal den præsentere det fremmede

antigen ved at bevæge sig hen til T-hjælpecellerne.

Her vil T-hjælpecellerne optage informationer om an-

tigenet fra B-cellen. Grunden til dette er, at T-hjælpe-

celler kun kan registrere celler med overflademoleky-

ler MHC II, som B-cellerne udtrykker, og vil derfor

ikke kunne optage informationer fra frie antigener.

Herefter vil T-hjælpecellen overføre signalstoffer

som hedder cytokiner.

Plasmacellernes funktion er at producere antistoffer.

De antistoffer som dannes, er kun antistoffer mod det

patogene antigen, som har startet processen.

Efter dannelsen af antistoffer vil de binde sig til pato-

genets antigen. Dette resulterer i, at en makrofag vil optage virussen og B-huskecellen vil gemme

noget af patogenets antigen. Hvis kroppen udsættes for patogenets antigen igen, vil kroppen reagere

hurtigere med produktionen af antistoffer, da den allerede har information om hvilke antistoffer der

skal bruges til at bekæmpe infektionen (Bidstrup, Bodil Blem. et al., 2006 s. 113-116; Christoffersen,

Gert. et al., 2001 s. 232+240).

1.4.1 Antistoffer:

Antistoffernes funktion i kroppen er at beskytte mod indtrængende patogener. Når antistofferne er

blevet produceret til bekæmpelse mod et specifikt patogen, vil antistofferne reagere hurtigt hvis den

samme patogens antigen skulle indtrænge igen.

Figur 13: Viser dannelsen af plasma- og huskeceller når et

antigen bindes til B-cellereceptoren(Abildgaard, Niels

2008).




Side 17 af 53

Grundstrukturen for et antistof vises i

figur 14 Her ses grundstrukturen, som

er opbygget af to korte lette peptidkæ-

der og to lange tunge peptidkæder.

Disse kæder er bundet sammen med

disulfidbindinger, som tilsammen for-

mer antistoffet til en Y-struktur. Ude i

hver side af Y’ets spidser sidder de va-

riable regioner, hvor der kan sætte sig

et antigen mellem den tunge peptid-

kæde og den lette peptidkæde. Dette

resulterer i, at når antigenet har sat sig

mellem den tunge og den lette peptidkæder, vil der ske en reaktion i den nederste del af Y-strukturen,

som vil starte en kommunikation med de gældende celler i immunforsvaret. Der findes fem klasser

af antistoffer, også kaldet immunoglobuliner, og det er de lange tunge peptidkæder, der bestemmer

hvilken af de fem immunoglobuliner, der er tale om. Disse bliver beskrevet i næste afsnit, som om-

handler immunoglobuliner, og hvilke der har relevans for vores opgave (Christoffersen, Gert. et al.,

2001, s 242-244; Pedersen, Christina Bligaard 2014).

1.4.2 Immunoglobuliner

Antistoffer som dannes først i infektionspro-

cessen, vil have en lav affinitet dvs. om bindin-

gen mellem antistoffet og antigenet passer til

hinanden, hvor der senere i infektionsproces-

sen, vil dannes antistoffer med en høj affinitet.

Ved at kigge på figur 16 kan man se effekten

mellem antistoffet og antigenets binding. Der-

for vil antistoffer med en lav affinitet ikke

kunne bindes til antigenet, hvorimod antistof-

fer med en høj affinitet vil binde sig til antige-

net, og dermed færdiggøre processen for at dræbe infektionen. Disse affiniteter har også betydning

Figur 14: Viser den generelle struktur for et antistof (Pedersen, Christina Bli-

gaard, 2014).

Figur 15: Viser de forskellige strukture for immunglobulinerne IgG

og IgM (Steffensen, Elin, 2011).




Side 18 af 53

for kroppen. Når den udsættes for antigenet igen, vil der dannes anti-

stoffer med en høj affinitet, hvilket ses i figur 17, da deres binding til

antigenet vil være stærk, og derfor vil kunne videregive antigenet til

en dræbercelle.

Der findes fem immunoglobuliner IgA, IgD, IgE, IgG og IgM. I vores

opgave har kun to af immunoglobulinerne relevans.

IgG dannes i B-plasmacelle. IgG befinder sig i blodet og vævsvæske i

kroppen, og har to antigenbindingssteder se figur 15. IgGs funktion

ved en infektion er, at danne en masse antistoffer som kan binde sig til

antigenet. Da IgG har en høj affinitet har den let ved at binde sig til

antigenet se figur 16. Herefter kan IgG binde sig til FC-receptor som

sidder på celler, som har til funktion at fagocyttere. Grunden til at an-

tistofferne kan binde sig til FC-receptor, skyldes den nederste del af

Y-strukturen som passer til FC-receptorer se figur 14. Derudover spil-

ler IgG en stor rolle i den proces, som kaldes immunisering. Ved at se

på figur 17 kan man se at IgG dannes senere under infektion, men til

gengæld dannes der større mængde antistof. Dette skyldes dens høje

affinitet, som binder bedre på antigenet end antistoffer med lav affini-

tet. Når kroppen udsættes for det samme antigen igen vil der på kort tid dannes en masse IgG anti-

stoffer, og antigenet bekæmpes uden kroppen vil opleve infektionens virkning.

Dette kan lade sig gøre da B-cellen indeholder huskeceller og har hermed gemt antigenets information

til hvordan det bekæmpes (sekundær respons).

Dette princip benyttes under vaccination, da man her har skabt en immunitet overfor det gældende

patogens antigen (Christoffersen, Gert. et al., 2001, side 242-244; Christina Bligaard 2014).

IgM findes i blodet og vævsvæske i kroppen, mere præcist sagt findes IgM på B-cellens overflade -

dette ses på figur 11. IgM har til funktion at være det første antistof som dannes under et infektions

angreb(primær respons). Dette skyldes at den befinder sig på B-cellen, både når B-cellen ikke er

aktiveret, men også når B-cellen er blevet aktiveret. IgM er en pentamer dvs. at den har ti antigenbin-

dingssteder til det indtrængende patogens antigen dvs. det er godt til, at samle alle antigenerne pga.

de mange bindingssteder som resulterer i en høj bindingsstyrke dette ses på figur 15.

Figur 16: Viser effekt forskellen mel-

lem et antistof og antigens binding

med en enten lav affinitet eller høj af-

finitet (Christoffersen, Gert et al.,

2001, s 244).




Side 19 af 53

Da IgM har en lav affinitet

betyder det, at den har svært

ved, at binde sig til antigenet

(se figur 16), men den har

også svært ved at binde sig

til FC-receptoren som sidder

på de celler hvis funktion er

at fagocyttere, primært

makrofagerne. IgM vil der-

for vente på IgG som vil

fuldføre resten af udslettel-

sesprocessen pga. dens høje

affinitet (Christoffersen, Gert. et al., 2001, side 242-244; Christina Bligaard 2014).

2. Ebola Dette afsnit indeholder en beskrivelse af virologien bag Ebolavirus, samt hvordan det påvirker krop-

pen. Der bliver beskrevet, hvordan virus inficerer kroppens celler, og hvordan det her bliver replike-

ret. Det bliver også kort beskrevet, hvilke symptomer der opstår, når man er blevet smittet, og hvorfor

man dør af denne sygdom. Dette afsnit har relevans for projektet, da der er brug for teori omkring

Ebola, for at kunne forstå hvorfor denne sygdom er så stort et samfundsmæssig problem. Det er lige-

ledes nødvendig viden for senere at kunne diskutere Ebola, og i sidste ende besvare problemformu-

leringen.

Den dødelige og yderst smitsomme sygdom Ebola, hærger i øjeblikket Vestafrikanske lande, som

Nigeria, Liberia, Guinea og Sierra Leone. De første tilfælde af Ebola blev opdaget i 1970’erne, lige-

ledes i Vestafrika.

Der findes flere typer Ebola, alle navngivet efter det område de første gang blev opdaget. Typen, der

i øjeblikket er i udbrud og som er den samme som den man opdagede første gang i 1970’erne, kaldes

Ebola-Zaire og er opkaldt efter Congofloden, der fra 1971-1997 hed Zaire.

Figur 17: Viser antistofresponset ved kontakt med antigenet første gang og kontakt med an-

tigenet anden gang (Bruun, Kim. et al., 2011 s. 177).




Side 20 af 53

Ebola-Zaire har den højeste dødelighedsrate af de kendte typer, med en dødsrate på omkring 50 %

(CDC, 2014).

2.1 Tegn og symptomer Ebola hører under familien filovidae (filovirus).

Den består et enkeltstrenget negativt RNA-mole-

kyle og hører dermed ind under gruppe V i Balti-

more klassifikationen, som er den generelle indde-

ling af virus (se tabel 1).

Virus har en trådlignende form og kan være op til

14.000 nm lang og 80 nm bred. Når mennesker

smittes, angriber virussen først immunforsvaret og

de hvide blodlegemer, hvor makrofagerne infice-

res som de første. Efterfølgende angribes også mo-

nocytter, lymfocytter og dendritiske celler (se af-

snit 4.2). Via blodbanerne føres virus ud i resten af

kroppen, dette betyder at også vitale organer som

lever, hjerte og lunger kan inficeres. Samtidig fører

de hvide blodlegemer virusset rundt til kroppens

lymfekirtler, hvor virusset kan reproducere sig selv

yderligere. Hos flere af de inficerede celletyper,

f.eks. makrofager og lymfocytter, medfører infek-

tionen apoptose (Chippaux, Jean-Philippe, 2014).

Virus inficerer og nedbryder cellemembranen i

kroppens celler, hvilket kan medføre at blodkar-

rene brister og der vil opstå blødninger fra krop-

pens slimhinder, indre blødninger eller store blodansamlinger under huden. Heraf kommer betegnel-

sen hæmoragisk feber (blødningsfeber) (Funk, Duane J. & Anand Kumar, 2014).

Inkubationstiden for Ebola virussen er mellem 2 og 21 dage. Efter denne periode optræder symptomer

som feber, hovedpine, træthed, muskelsmerter og svaghed, diarré, opkast, mavesmerter og til sidst,

som tidligere nævnt, blødninger fra kroppens slimhinder, indre blødninger eller store blodansamlin-

ger under huden (CDC, 2014). Det er først når symptomerne starter at virussen kan smitte.

Tabel 1: Viser baltimoreklassifikationen Campbell, Niel A., et

al., 2014 s. 398)




Side 21 af 53

Mennesker der overlever Ebola, kommer sig hurtigt og kan ikke give smitten videre. Personer der har

overlevet et sygdomsforløb er efterfølgende immune over for den type Ebola, de har været udsat for.

Det er dog muligt at spore virussen i mænds sæd længe efter symptomerne er væk, men det vides

ikke om dette er en mulig smittevej. (Weintraub, Karen, 2014).

2.2 Vironen Virionen er omgivet af en ydre membran (envelope), hvorpå der sidder glycoproteiner (GP). Disse

bruger virionen til at binde sig til bestemte receptorer på værtscellen. Lige under den ydre membran,

er de to primære matrix proteiner, VP24 og VP40, der begge er vigtige for at virussen kan danne

membran til de nye virioner, under replikationen. Ud over disse, indeholder virionen de to proteiner,

VP35 og VP30, som begge bl.a. fungerer som faktorer der aktiverer transskription af RNA, som bliver

katalyseret af virio-

nens polymerase (L).

I Ebola virionens cen-

trum findes, sammen

med RNA, nukleo-

protein (N), der er

pakket sammen i en

spiralformet struktur,

der gør at virionen får

sin tråd lignende form

(Visual Science,

2012).

2.3 Replikation Virussens replikation foregår i en cyklus bestående af otte punkter (se fig. 19).

Ebola virussen består, som tidligere nævnt, af et negativt enkeltstrenget RNA-molekyle. Efter virus-

sen er kommet ind i menneskekroppen, har den brug for en værtscelle. Virussen vil overtage dennes

metabolisme for at kunne reproducere sig selv og sprede infektionen yderligere.

Virionen binder sig til værtscellens receptorer ved hjælp af glycoproteinerne der sidder på virionens

overfladen (1), hvorefter der vil ske en fusion mellem værtscellens og virionens membraner, og viri-

onens genom og capsid (markeret med brun på figur 18) trænger ind i værtscellen (2). Når disse er

trængt ind, vil capsidet blive opløst og dens genom (negativt enkeltstrenget RNA) vil nu findes frit i

Figur 18: Viser Ebolavirionens opbygning (Racaniello, Vincent: How ZMapp antibodies bind to

Ebola virus, 2014).




Side 22 af 53

værtscellens cytosol. Geno-

met vil fungere som skabelon

for syntese af komplimenter-

RNA/mRNA, som senere

skal bruges til yderligere re-

plikation af virussen. Dettes

sker ved hjælp af RNA poly-

merase, som stammer fra

virionen selv (3). Efterføl-

gende sker to ting. Den før

skabte skabelon af kompli-

menter-RNA, bruges nu til at

lave kopier af det oprindelige

genom, som bruges til at

skabe nye virioner (4). Sam-

tidig koder mRNA for

virionens capsid proteiner og

glycoproteiner, der dannes i hhv. værtscellens cytosol, ER og golgiapparatet, som ligeledes bruges til

dannelse af nye virioner (5). Glycoproteinet bliver transporteret til værtscellens plasmamembran i

vesikler, der dannes i ER. Der sker nu noget der ligner en exocytose og disse vesikler fusionerer med

værtscellens membran, så virionens glycoproteiner nu sidder på værtscellens overflade (6). De dan-

nede capsid proteiner, danner en kapsel omkring det nydannede genom (se punkt 4), som derefter

føres til værtscellens membran (7). Den nydannede capsid pakkes ind i den del af værtscellens mem-

bran der er dækket af glycoprotein, hvorefter de frigøres som nye virioner, klar til at inficere de næste

celler (8) (Campbell, Niel A. et al.., 2014 s. 399).

3. Vacciner I dette afsnit beskrives vacciner først generelt, for at give en forståelse for hvordan vacciner virker

som profylaktisk behandling. Derudover beskrives hvordan fire forskellige typer af vacciner er op-

bygget, samt en analyse af disse fire. Dette har relevans, da det giver den nødvendige viden, så det i

Figur 19: Viser virus Replikationscyklus, (Campbell, Niel A., et al., 2014 s. 399)




Side 23 af 53

en senere diskussion er muligt at sammenligne de forskellige typer vacciner. Det gør det muligt der-

efter at kunne konkludere hvilken type vaccine, der vil være ideel mod Ebola, således at problemfor-

muleringen kan besvares.

Vacciner er den bedste beskyttelse mod nogle former for patogene organismer, og de har en af de

vigtigste roller, når man taler om at forebygge alvorlige sygdomsforløb og død, som kan være forår-

saget af en virus eller bakterie. Udviklingen af vacciner har været med til at forøge menneskers levetid

og livskvalitet, og har gennem tiden været med til at udrydde epidemier.

Koppevaccinen var den første vaccine der blev opfundet og har haft, og har stadig, stor betydning for

udviklingen af andre vacciner. Kopper var en meget smitsom infektionssygdom forårsaget af variola

virus. Sygdommen var et meget alvorligt problem verden over i flere århundreder. En form for im-

munisering mod denne virus blev med succes udført i Kina og Indien i det 11. århundrede, og blev

senere benyttet i resten af verden. Raske mennesker fik lavet et sår på kroppen, som blev inficeret

med indholdet fra koppeblærere, taget fra personer med kopper. Formålet var at opnå et mildere syg-

domsforløb og derved opnå immunisering. Denne form for immunisering kaldes variolation (Flindt,

S.J. et al., 2000, s. 664).

I 1794-1796 udførte den engelske læge Edward Jenner et forsøg, hvor han inokulerede en dreng med

ekstrat fra kokopper, som viste sig at beskytte drengen mod en farligere version af kopper. Dette ledte

til udviklingen af koppevaccinen, som er en meget mere sikker form for immunisering end variolation

(Flindt, S.J. et al., 2000, s.5).

Koppevaccinen var et stort gennembrud og sygdommen blev erklæret udryddet i 1980 af WHO

(WHO: Smallpox, 2014).

3.0.1 Opbygning af vacciner:

En vaccine indeholder patogene agens eller dele af disse, som man ønsker immunitet overfor. Det

kan f.eks. være overfladeproteiner fra den virus der vaccineres imod. Det essentielle i en vaccine er

at den skal kunne få immunforsvaret til at frembringe et immunrespons uden at forårsage sygdom

(The History of Vaccines: How Vaccines Work, 2014).




Side 24 af 53

Ved fremstilling af en ny vaccine er der

flere parametre der skal tages stilling

til, bl.a. hvilket mikrobiologisk antigen

der vil kunne igangsætte det mest ef-

fektive immunrespons, hvilken del af

immunsystemet der påvirkes og hvilke

tilsætningsstoffer der er nødvendige

for at producere en optimal vaccine

mod den ønskede patogene mikroorga-

nisme (Roitt, Ivan et al., 1993, s.

15.20)

Vacciners bestanddele afhænger af hvilken vaccine der er tale om. De typer af vacciner, der kommes

ind på i denne opgave er live attenuated vaccinen, chimeric live attenuated vaccinen, inactivated/kil-

led vaccinen og subunit vaccinen. Fælles for disse er, at de alle indeholder antigener fra det infektiøse

agens, der skabes immunitet imod (se tabel 2). Dog repræsenteres antigenerne forskelligt i de forskel-

lige typer af vacciner, samtidig med at nogle af disse indeholder såkaldte adjuvanter.

3.0.2 Adjuvanter

Adjuvanter er hjælpestoffer der forstærker virkningen af et lægemiddel. Dette er nødvendigt i nogle

vacciner, da disse ikke alene kan frembringe et optimalt immunrespons. De immunologiske adjuvan-

ter er med til at øge stimulationen af immunforsvaret, som dermed forstærker immunresponset, der i

sidste ende medfører immunitet. På denne måde kan vaccinen få en kraftigere virkning og medføre

et bedre antistofrespons.

Adjuvanter spiller en stor rolle i at opnå den bedst mulige beskyttelse mod en bestemt mikroorga-

nisme (Flindt, S.J. et al., 2000, s. 675). De er designet specifikt til hver enkelt type vaccine. Hvis en

adjuvant ikke fungerer optimalt, vil der pga. ringe immunrespons, ikke opnås et optimalt immunre-

spons og der vil derved ikke opstå immunitet og vaccinen vil være ubrugelig (Statens Serum Institut,

2014). Et eksempel på en adjuvant kunne være Freunds adjuvant.

Freunds adjuvant fungerer som en såkaldt booster og består af en opløsning af antigen emulgeret i

mineralolie (Ivan Roitt et al., 1993, s. 15.22). Freunds adjuvant er effektivt til at få immunsystemet

til at frembringe celle-medieret immunitet. Men det har også en risiko for at stimulere produktionen

Tabel 2: Viser eksempler på hvilke vaccinetyper af typen live attenuated,

chimeric live attenuated, inactivated/killed og subunit som er brugt til at

vaccinere imod forskellige sygdomme (The History of Vaccines, Different types

of Vaccines, 2014).




Side 25 af 53

af tumornekrosefaktorer, der er immunologiske signalstoffer der hører under cytokiner, som menes

at dræbe kroppens T-celler, som står for den autoimmune nedbrydelse af beta-celler. Dette er grunden

til at Freunds adjuvant ikke bliver brugt i vacciner til mennesker.

Freunds adjuvant er særdeles god til at frembringe kontinuerlig frigørelse af antigener, hvilket er

nødvendigt for at immunforsvaret kan stimulere et vedvarende og stærkt immunrespons. Der findes

to former af Freunds adjuvant; den komplette og den ukomplette form. Den komplette form består af

inaktiverede eller tørrede bakterier. Den ukomplette form indeholder ingen bakterier. Det er som regel

den komplette form af Freunds adjuvant, der bruges til de indledende injektioner, hvor den ukom-

plette form bliver brugt som opfølgende booster injektioner.

Det er ved et uheld blevet bevist, at Ebola virus blandet med den ukomplette form af Freunds ad-

juvant, bevarer sin smitteevne. Dette blev bevist under et forsøg med mus, hvor virologen, som fore-

tog forsøget, ved et uheld stak sig selv i fingeren med en vaccine, der bestod af en 1:1 blanding af

Ebola virus og Freunds ukomplette adjuvant. Vaccinen der blev brugt under forsøget, var en live

attenuated vaccine, d.v.s. virusset i vaccinen har været svækket, men stadig bevaret sin smitteevne

(Günther, Stephan et al., 2011).

Da Freunds adjuvant ikke må anvendes til brug i mennesker, må der gøres brug af andre adjuvanter.

Disse kunne bl.a. være adjuvanter baseret på aluminiumsalte, som f.eks aluminiumhydroxid. Alumi-

niumsalte er de mest anvendte adjuvanter i de vacciner der benyttes i dag. De virker bl.a. ved at

elektrostatiske kræfter, samt hydrogenbindinger, binder antigenet til adjuvanten. Det er mikropartik-

ler i adjuvanten, der sørger for bindingen mellem adjuvanten og antigenet og derved opstår en depot-

effekt, som gør at antigenet langsomt frigives fra injektionsstedet og skaber et længerevarende im-

munrespons. Depoteffekten er med til at bevare antigenerne, så de ikke bliver nedbrudt. Derudover

besidder disse typer af adjuvanter en præsentationsegenskab, der præsenterer antigenet for plasma-

celler.

Adjuvanten skal ligeledes besidde en distributionseffekt eller målrettethed, en immun-aktiveringsef-

fekt, samt induktionseffekt af cytotoksiske T-celler (se afsnit 1.3.5)(Stills, Jr., Harold F., 2005).

Vacciner kan indeholde andre excipienter end adjuvanter. Det kan f.eks. være excipienter, hvis funk-

tion er at sørge for konservering, emulgering eller stabilisering, som er vigtig for vaccinens holdbar-

hed. Under fremstilling af nogle vacciner benyttes en meget lille mængde antibiotika, for at undgå

forurening med bakterier (Mandal, Dr. Ananya: Vaccine Excipients, 2014).




Side 26 af 53

3.0.3 Vacciners virkning:

Når et individ vaccineres er det en profylaktisk behandling imod et eller flere specifikke patogene

agens og derved opstår immunisering.

Der findes forskellige typer af immunisering, bl.a. passiv immunisering og aktiv immunisering. Pas-

siv immunisering opstår, når et individ erhverver antistoffer udefra. Dette sker f.eks under gravidite-

ten, hvor barnet får tilført antistoffer via moderen (Murray, Patrick R et al., 2005, s.159). Passiv

immunisering kan også opnås bl.a vha. blod og plasma transfusion (Burnouf, Thierry & Jerard

Seghatchian, 2014).

Dette sker ved udtagelse af blod fra et individ der har dannet antistoffer imod det patogene agens der

ønskes behandling af, derefter behandles det syge individ med donor blodet eller plasma. En af ulem-

perne ved passiv immunisering er at den kun holder kort tid (Agger, Ralf et al., 2012, s. 325).

Aktiv immunisering opnås ved vaccination, og er en langvarig og i nogle tilfælde livslang beskyttelse

(Agger, Ralf et al., 2012, s. 325). Individet får tilført antigener fra et patogent agens og herved stimu-

leres dannelsen af humoralt immunrespons og/eller cellemedieret immunrespons. Begge disse typer

er adaptiv immunologisk respons (Flindt, S.J. et al., 2000, s. 481). Immunitet over for det patogene

antigen opstår pga. immunforsvaret (Se afsnit 1.4).

Ved indgivelse af vaccine, er der flere forskellige administrationsveje, afhængigt af den enkelte vac-

cine. Nogle af de mest benyttede administrationsveje er subkutant, intramuskulært og peroralt. Sub-

kutan administration er injektion af lægemiddel under huden. Intramuskulær administration er injek-

tion af et lægemiddel i musklen. Peroral administration er når et lægemiddel indtages gennem munden

(Mandal, Dr. Ananya: Vaccine levering, 2012).

Et eksempel på en vaccine der er fremstillet til peroral indgivelse er polio vaccinen

(The Global Polio Eradication Initiative, 2014). Perorale vacciner har mange fordele i forhold til de

øvrige. De er meget nemme og hurtige at administrere. Dette er en kæmpe fordel, især i lande hvor

man ikke har sundhedssystemer med de samme høje standarder som den vestlige del af verden. Ved

brug af vacciner, hvor der ikke skal benyttes sprøjter og kanyler, sikres sundhedspersonalet mod per-

sonskader, forårsaget af nålestik. Samtidig undgås genbrug af allerede brugte sprøjter og kanyler.




Side 27 af 53

3.0.4 Dosis og effect

Dosis af vaccine afhænger af vaccinetype. Der er udviklet vaccinationsprogrammer for de enkelte

vacciner for at opnå langvarigt immunrespons. Et eksempel på en vaccine der kræver gentagne vac-

cinationer er tetanusvaccine. For at opnå ønsket immunrespons gives der 3 basisvacciner med be-

stemte intervaller. Dette medfører fuld immunrespons i 5 år. En revaccination efter 5 år, vil medføre

immunitet i mindst 10 år (Pro.medicin.dk, 2014). En revaccination vil sige at genvaccinere et individ

hvor immuniteten er ophørt.

Det er muligt at undersøge om en vaccine har haft den ønskede effekt og medført et optimal immun-

respons. Dette gøres vha. måling af antistof titer. Antistof titer er koncentrationen af antistoffer i

blodet, og kan måles ud fra en blodprøve. Dette giver en god indikation for om antistofniveauet i

blodet er tilstrækkeligt (University of Maryland Medical Center, 2014).

På figur 17 i afsnittet om immunoglobuliner (afsnit 1.4.2) ses det immunrespons der opstår ved kon-

takt med antigenerne - dette kunne for eksempel ske ved vaccination. X-aksen indikerer antal uger

og y-aksen viser den relative koncentration af antistoffer i blodet. De vi tager udgangspunkt i vacci-

nation, vil første kontakt med antigen være der hvor individet modtager første vaccine og der opstår

primær antistof respons. Anden kontakt med antigen repræsenterer anden vaccine og medfører se-

kundær antistof respons. Ud fra figuren ses det tydeligt at anden vaccine gives når immuniteten afta-

ger.

For uddybelse af antistoffer IgG og IgM se afsnittet om immunoglobuliner (afsnit 1.4.2).

3.1 Live attenuated vaccine Live attenuated vacciner består af en levende virus, der blot er blevet svækket eller modificeret til

ikke at kunne forårsage sygdom (se figur 20). Når den endelige vaccine gives til mennesker, vil vi-

russen have mistet sin evne til at kunne replikere sig tilstrækkeligt i mennesker til at kunne forårsage

sygdom. Den vil dog stadig kunne frembringe et immunrespons og dermed give en længerevarende

immunitet mod den pågældende virus.

Formålet med at svække patogenet i vaccinen er, at mindske risikoen for potentiel smittefare, når

vaccinen modtages (Tiaxca, José L et al., 2014). De svækkede patogener kan ydermere medføre

langvarig immunrespons, oftest uden brug af adjuvanter, da man bruger hele viruspartiklen. Nogle af

disse kan være aktive i en sådan grad, at de kan inficere celler, men ikke i en sådan grad at det giver

sygdomssymptomer.




Side 28 af 53

Fremstillingen af live attenuated vacciner kan ske ved at lade patogenet passere igennem en række

animalske fostre, typisk hønseæg, eller cellekulturer, for at ændre virussens genetik. På denne måde

bliver patogenet bedre og bedre til at replikere i hønseæg, samtidig med at den mister evnen til at

replikere i menneske celler, for hver gang den bliver overført til et nyt foster (MacMillan, Leigh,

2014)

For at en virus kan medføre sygdom, kræver det at virusset replikerer sig tusindvis af gange, hvilket

ikke er muligt i denne form for vaccine. Dog kan virusset replikere sig nok gange til at der kommer

tilstrækkelig mange viruspartikler til at skabe et immunrespons, der medfører produktion af huske-

celler (MacMillan, Leigh et al., 2014), som dermed skaber serotyperimmunitet overfor det virus/de

vira, der er blevet vaccineret imod (se figur 20).

3.1.1 Tekniske og økonomiske begrænsninger til live attenuated vaccinen

Der er dog en lille risiko for at den modificerede virus er muteret, så den alligevel vil være i stand til

at replikere i menneskelige celler og muligvis i en endnu mere virulent form.

Selvom dette sjældent sker, er det forholdsvis normalt i forbindelse med den perorale polio vaccine,

der kan mutere til en ny form for polio (Owens, Carla M., 2014)

Derudover skal live attenuated vacciner som oftest opbevares nedkølet og beskyttet mod lys. Dette

kan være en udfordring f.eks. steder som Afrika, hvor elektricitet ikke er lige tilgængeligt alle steder

og det derfor kan være svært at opretholde et stabilt kølesystem til opbevaring af vacciner.

Eftersom vaccinen oftest fremstilles i hønseæg, kan det dog medføre allergiske reaktioner hos perso-

ner med allergi over for æg.

Figur 20: Viser et udvalgt patogen, som man forsøger at skabe immunitet imod ved hjælp af en vaccine. Dette patogen skal gro, så

en stor nok mængde kan blive injiceret ind i mennesket som en vaccine og stadig frembringe et immunrespons (The History of Vacci-

nes, Types of Vaccines, 2014).




Side 29 af 53

3.2 Chimeric live attenuated vaccine Chimeric live attenuated vaccinen er, som navnet angiver, en live attenuated vaccine og har derfor

samme karakteristika, i forhold til svækkelse, som medfører nedsat replikation.. Forskellen på de to

er, at i denne form for vaccine pseudotyper man (producerer vira i kombination med fremmede vi-

rusproteiner) dele af virus ind i en anden virus. Vaccinen kan bestå af flere forskellige vira, hvor

mindst to fragmenter skal indeholde gener, som er nødvendige for replikation. Kroppens immunfor-

svar vil derved inducere et immunrespons, der skaber immunitet over for disse to fragmenter (Thiry,

Dr. Georges et al., 2014). Der er udført et forsøg, hvor en chimeric kandidat er blevet testet i forbin-

delse med udvikling af en vaccine mod West Nile Virus, som konkluderer, at der er meget lav risiko

forbundet med brugen af chimeric live attenuated vaccinen (Beasley, David WC., 2014). Denne vac-

cine har også samme kateristika som live attenuated i forhold til de biologiske, tekniske og økonomi-

ske begrænsninger.

3.3 Inactivated vaccine En inactivated/killed vaccine indeholder virus som er sygdomsfremkaldende, men som har mistet

eller fået dets inficeringsevne svækket (se figur 21). I denne form for vaccine, mister mikroberne

deres inficeringsevne, eller får den svækket ved enten fysiske-, kemiske- eller strålingsprocesser. Dog

bliver den del af mikroben, som sørger for at antigenet ikke påvirkes, ikke svækket, da dette er nød-

vendigt for at frembringe et immunrespons. Disse typer af vacciner genererer oftest ikke et fuldt

cellulært immunrespons, da de er ude af stand til at dele sig, hvilket kræver tilføjelse af en adjuvant

til vaccinen og oftest større doser tilføjelse af disse adjuvanter, som kan medføre reaktioner ved vac-

cinationsstedet, så som rødme, hævelse og ømhed (Tiaxca, José L et al., 2014).

Figur 21: Viser et udvalgt patogen, som man forsøger at skabe immunitet imod ved hjælp af en vaccine. Dette patogen skal inaktive-

res enten kemisk eller via. varme, så vaccinen mister muligheden for at replikere sig, når vaccinen injiceres i menneskets (The Hi-

story of Vaccines, Types of Vaccines, 2014).




Side 30 af 53

3.3.1 Tekniske og økonomiske begrænsninger til inactivated vaccinen

Da vaccinen har en svækket evne til at skabe langtidsimmunitet, vil det oftest kræve revaccinationer,

for at vedligeholde immuniteten over for viraene, hvilket kan være en stor ulempe i områder, der har

et begrænset sundhedsvæsen, og derved ikke har mulighed for at få revaccinationerne i tide, hvilket

er tilfældet med Vestafrika (Mascola, John R., et al., 2012).

3.4 Subunit vaccine En subunit vaccine adskiller sig fra andre vacciner ved, at man i stedet for at bruge f.eks. en svækket

form af hele det virus der vaccineres imod, som det ses i live attenuated vaccinen, så bruges kun dele

(subunits) af det patogen, der vaccineres imod (se figur 22). Dette kunne f.eks. være et specifikt pro-

tein eller kulhydrat. Det skal blot kunne fremkalde et immunrespons fra immunforsvaret, på de dele,

der er blevet brugt i vaccinen. På den måde bliver der skabt immunitet, uden at selve virusset bliver

injicseret i menneskekroppen.

3.4.1 Tekniske og økonomiske begrænsninger til subunit vaccinen

Inden for subunit vacciner, findes flere forskellige muligheder, der kan bruges i produktionen, som

alle har deres fordele og ulemper, både teknologisk og økonomisk, men også i hvorvidt immunre-

sponset er tilstrækkeligt. Til fremstillingen kan der bruges oprensede komponenter fra patogenet.

Dette kræver omfattende dyrkning af patogenet, samtidig med at vaccinen behøver en adjuvant. Der-

udover kan der anvendes syntetiske peptider, som har den fordel, at der ikke er chance for, at vaccinen

bliver sygdomsfremkaldende. Dog kræver vaccinen også en adjuvant (O’Hagan, Derek T., 2007).

Det kan også ske, at der hos nogle personer, kan opstå allergiske reaktioner over for den pågældende

organisme, der er blevet anvendt til at dyrke vaccinen. Der kan f.eks. opstå en allergisk reaktion, hvis

et individ med allergi over for æg, får en influenza vaccine, da denne dyrkes i hønseæg.

Figur 22: Viser et udvalgt patogen, som man forsøger at skabe immunitet imod ved hjælp af en vaccine. Overfladeproteinerne fra

dette patogen bliver isoleret, hvilket medfører, at virusdelen ikke injiceres i mennesket ved brug i en vaccine, men der opstår stadig

et immunrespons (The History of Vaccines, Types of Vaccines, 2014).




Side 31 af 53

4. ZMapp I dette afsnit beskrives teorien bag ZMapp, der er en kur, som er blevet brugt som behandling af

Ebola. Afsnittet indeholder en kort beskrivelse af ZMapps effekt på de få mennesker, som har fået

kuren. Der bliver også givet indsigt i teorien bag ZMapp. Dette afsnit har relevans for at give nød-

vendig baggrundsviden til senere når kurens anvendelse diskuteres.

ZMapp er opbygget af cocktails MB-003 og ZMAb. Man kombinerer i alt de tre bedste antistoffer fra

MB-003 og ZMAb for at skabe den bedste kur. Som undersøgelser på aber beskriver er resultaterne

fra ZMapp bedre end de isolerede resultater fra hhv. MB-003 og ZMAb (Qui, Xiangguo. et al. 20.14).

4.1 MB-003 MB-003 viste positive testresultater i undersøgelser fra både september 2012 og august 2013. I un-

dersøgelsen fra 2012 testede man først abers overlevelse ved at give dem kuren 1 time efter de er

blevet udsat for Ebola. Man fulgte så op på forsøget ved at give andre aber kuren 24-48 timer efter

de blev udsat for Ebola. Her overlevede 4 ud af 6 aber (Olinger Jr, Gene Garrard. et al. 2012). Undersøgelsen

fra 2013 involverede igen forsøg på aber. Her gav man aber kuren 48 timer efter de var blevet inficeret

med Ebola. 43 % af de behandlede aber overlevede sygdommen (Pettitt, James. et al. 2013).

4.2 ZMAb ZMAb er opbygget af humaniserede monoklonale antistoffer. Denne fremstilling af Ebola-behand-

ling testede man på makakaber i juni 2012, hvor man behandlede den først gruppe 24 timer efter

smitten af ebola, og den anden gruppe blev behandlet 48 timer efter smitten. Behandlingen resulterede

i, at gruppen som blev behandlet 24 timer efter smitten, havde en overlevelsesprocent på 100%, hvor-

imod gruppen som blev behandlet efter 48 timer, havde en overlevelsesprocent på omkring 50%

(Sola, Katie 2014; Qiu, Xiangguo. et al., 2012; Qiu, Xiangguo et al., 2013 ).

Man bestemte sig for samarbejde mellem producenterne af MB-003 og ZMAb for at kombinere de

bedste antistoffer fra de to kure. Dette samarbejde ledte til fremstillingen af ZMapp.

Ved udbruddet af Ebola i 2014 begyndte man at bruge ZMapp til behandling af nogle få mennesker smittet

med Ebola. I alt syv mennesker er blevet behandlet med ZMapp. To amerikanske læger, en spansk præst,

tre afrikanske læger og senest den norske sygeplejerske Silje Lehne Michalsen. Kun den spanske præst

blev ikke rask efter behandlingen og døde (Zhang, YunFang et al., 2014). ZMapp var og er endnu ikke




Side 32 af 53

færdigtestet og er derfor ikke godkendt til brug på mennesker. Den Norske sygeplejerske fik ifølge medi-

erne den sidste eksisterende dosis (Mansø, Rikke Gjøl, 2014).

ZMapp består af antistofferne c13C6, c2G4 og c4G7, der er tre humaniserede antistoffer. Humaniserede

antistoffer er fremstillet i mus, der har fået indsprøjtet virusceller. Derefter har de dannet antistoffer mod

disse virusceller, som man efterfølgende har humaniseret (Racaniello, Vincent: How ZMapp antibodies

bind to Ebola virus, 2014). Monoklonal betyder, som navnet indikerer, at det er den samme celle der

bliver klonet til flere celler (National Academies Press 1999). Efterfølgende fremstilles antistofferne i

tobaksplanter.

Antistofferne i ZMapp sætter sig på glykoproteinerne på ebolavirussets overflade (se fig. 18). På hvert

glykoprotein sætter der sig et af hvert af de tre antistoffer som vist på fig. 23.

Antistofferne forhindrer virussets overfladeprotein i at kunne ændre struktur, hvilket gør at det ikke kan

fusionere med den celle den prøver at inficere, og dermed ikke sprøjte sit arvemateriale ind i cellen (Ra-

caniello, Vincent: How ZMapp antibodies binds to Ebola virus 2014). Man har fundet ud af at to af

antistofferne i ZMapp binder sig nær bunden af virussen hvilket forhindrer den for at inficere celler.

Det sidste antistof binder sig nær toppen af Ebola virussen, hvor man mener det sidder og signalerer

til immunforsvaret om at angribe virussen (Ward, Andrew et al., 2014).

Som det ses på billedet binder to af antistofferne (rød og gul) nær

basen, og det sidste antistof (blå) sidder nær toppen.

I august 2014 kom resultaterne af et eksperiment med aber. Man

udsatte dem for Ebola, og ventede så op til 5 dage således syg-

dommen kunne få et ordentligt rodfæste i de ikke-menneskelige

primater. Derefter gav man dem ZMapp, og man ville så under-

søge effekten af kuren. Resultaterne var meget positive, da stør-

stedelen af testgrupperne overlevede og fik en fuldkommen he-

ling (Qui, Xiangguo. et al. 2014).

Diskussion Dette afsnit vil bestå af en række diskussioner. Først vil forholdene i Vestafrika blive diskuteret med

udgangspunkt i nødhjælp, sikkerhed og håndtering af afdøde. Dernæst vil der følge en sammenligning

af de fire typer vacciner, hvor der vil blive udledt den bedste kandidat til bekæmpelse af Ebola, både

Figur 23: Viser ZMapps tre antistoffer på

Ebolas glykoprotein (Racaniello, Vincent:

How ZMapp antibodies binds til Ebola vi-

rus 2014).




Side 33 af 53

ud fra et biologisk og teknisk aspekt. Slutteligt vil relevansen af kuren ZMapp, som supplement til

vaccinen, blive diskuteret. Dette afsnit er relevant, da der her vil være en diskussion, der vil lede til

besvarelse af problemformuleringen og give anledning til en konklusion på projektet.

5 Vestafrika

5.1 Nødhjælp i Vestafrika

I Vestafrika er det et stort problem, når der opstår farlige sygdomme, som f.eks. det igangværende

Ebola-udbrud. Sundhedssystemet i Vestafrika har generelt ikke de ressourcer og kompetencer, det

kan kræve at bekæmpe disse udbrud. Dette skyldes bl.a. mangel på infrastruktur, hvilket gør at folk

fra landdistrikterne ikke kan få ordentlig behandling når de er syge, da de ikke kan komme ind til de

større byer hvor hospitalerne hovedsageligt er placeret. Disse tilstande i Vestafrika skyldes f.eks. de

mange borgerkrige der har været gennem tiden, eller de store skift mellem oversvømmelser og tørke,

der gør det svært for befolkningen at opretholde et bæredygtigt samfund, hvilket har medført stor

fattigdom og korruption (Folkekirkens Nødhjælp, 2014; Transparency International - Danmark,

2014). Netop korruptionen kan gøre det vanskeligt for den del af befolkningen, der i forvejen er ramt

af fattigdom, at f.eks. få fat i medicin. Det er før set at der for medicin mod HIV/AIDS, der ellers

skulle være gratis, alligevel skal betales under bordet før de kan få den udleveret (Ritzau/AFP, 2013).

Det gælder altså om at få bragt medicin og behandling ud til de mennesker, der ikke har mulighed for

at komme til hospitalerne og sørge for at holde korruptionen på et minimum (Læger Uden Grænser:

HIV og AIDS, 2014).

Udover at hospitalerne i Vestafrika er få og ikke ligeligt fordelt mellem byerne og landet, så ligger

antallet af hospitalssenge helt nede på 0,9-1,2 pr. 1000 indbyggere, og standarden af hospitalerne er

lav. Hverken maskiner, udstyr eller køretøjer er vedligeholdte eller i det hele taget funktionsdygtige

og mange steder er der ikke mulighed for overhovedet at få den nødvendige medicin (U-landsnyt.dk,

2003).

Grundet disse forhold i Vestafrika, er nødhjælp fra I-lande en vigtig del af kampen mod Ebola, hvor

organisationer som Læger Uden Grænser, UNDP (United Nations Development Program) og andre,

tager ned og hjælper til ved både at fungere som sygehjælpere samtidig med, at de er med til at ud-

danne det lokale sundhedspersonale til at kunne håndtere udbruddet på bedst mulig vis. Dette er et

omfattende og vigtigt arbejde. Desværre ser Læger Uden Grænser ofte det problem, at lokale syge-

hjælpere trækker sig og nægter at hjælpe til i kampen mod Ebola. Dette sker fordi, ofte når disse

udbrud opstår ved man ikke fra starten at det er en meget smitsom sygdom, som f.eks. Ebola. Derfor




Side 34 af 53

bliver de sygehjælpere, der behandler de første patienter, ofte selv smittet af virus og dør. Derfor gør

man meget ud af at komme i kontakt med og uddanne det lokale sundhedspersonale i hvordan man

beskytter sig bedst muligt mod selv at blive smittet, bl.a. ved at bære beskyttelsesdragter og tage en

lang række forholdsregler, når det kommer til omgang med de syge og de patienter der er afgået ved

døden. Nødhjælperne tager også ud til den brede befolkning og informerer om hvor vigtigt det er med

hygiejne så smitte forebygges, og at komme i isolation hvis man bliver smittet med Ebola (Læger

Uden Grænser: Ebola, 2014).

Dette forsøger UNDP også at løse ved at gå ind og støtte myndighederne i Guinea, Liberia, og Sierra

Leone, og hjælper dem med at udvikle og forbedre deres betalingssystemer, så de derigennem sørger

for at der bliver udbetalt en ordentlig løn til de ansatte, fra lokalbefolkningen, der hjælper til i kampen

mod sygdommen, så de kan forsørge sig selv og deres familie. Dette er med til at sikre at dem, der

hjælper til, kan forsørge deres familier, samt at der sker en jævn tilstrømning af arbejdskraft i kampen

mod Ebola (UNDP, 2014).

5.2 Sikkerhed ved sygdomsbehandling

Mange bliver smittet hvert år - især med HIV - på grund af forkert omgang med eller genbrug af

urene kanyler, men også ved Ebola vil sådanne fejl have store konsekvenser. Fordi Ebola, ligesom

HIV, smitter via kropsvæsker og blod. Derfor vil en brugt kanyle kunne give smitten videre til en der

kommer til at stikke sig på denne (Læger Uden Grænser: HIV og AIDS,

2014).

Generelt har folk i Vestafrika, et svagere immunforsvar grundet den høje

fattigdom, som bl.a. medfører at mange er underernærede. Derfor er det også

steder som Vestafrika, der rammes af disse store sygdomsudbrud, fordi de

begrænsede hospitalsforhold gør at der ikke er mulighed for at bekæmpe

disse sygdomme,og derfor udvikler de sig til epidemier.

Grundet forholdene i Vestafrika, kan udefrakommende nødhjælp ikke bare

komme og bruge de hospitals faciliteter, der allerede er til stede i Vestafrika.

Dette skyldes at der ved en sygdom som Ebola slet ikke er sikkerhed nok på

hospitalerne, til at smitten ikke vil brede sig til både læger og besøgende.

Derfor er det nødvendigt at organisationer som f.eks. Læger Uden Grænser

opbygger behandlingscentre, hvor de syge kan isoleres, for at hindre syg-

dommen i at spredes. Derudover bliver alle apparater, instrumenter, dragter

Figur 24: Viser en sygehjæl-

per i fuld beskyttelses-

dragt(Læger Uden Grænser:

Sådan arbejder vi med ebola-

behandling, 2014).




Side 35 af 53

osv. nøje steriliseret eller destrueret efter brug, hvilket også er af stor betydning for at smitten ikke

spredes yderligere.

Læger Uden Grænsers behandlingscentre(Figur 25) er nøje delt op i forskellige zoner, for at øge

sikkerheden så meget som muligt. Der er tre områder: 'Lavrisiko området', hvor ikke smittede, altså

personalet og besøgende, kan opholde sig. ‘Højrisikoområdet for muligt smittede’, hvor folk kommer

ind med mistanke om at de er smittede og hvor de kan opholde sig indtil de er konstateret syge eller

raske. Til sidst er der 'højrisikoområdet for smittede', hvor folk kommer hen i isolation, når de er

konstateret syge. Når personalet bevæger sig mellem disse områder, er de altid iført fuld beskyttelse,

bestående af en heldragt, der dækker hele kroppen, et forklæde der dækker hele kroppen, to par latex

handsker, et tyndt og et tykkere par, maske for munden, beskyttelsesbriller og gummistøvler, således

at der ikke er noget bar hud nogle steder.

Derudover arbejdes der hele tiden i teams, sådan at når personalet tager deres dragter af, står de på

skift og holder øje med at personen ikke rører ved nogle dele af dragten, der kan have været i kontakt

med Ebolavirus og sørger for at vaske alt i klorin, for at desinficere (Læger Uden Grænser: Sådan

arbejder vi med ebolabehandling, 2014).

Figur 25: Viser Læger Uden Grænsers behandlingscenter (Læger Uden Grænser: Sådan arbejder vi med ebolabe-

handling, 2014).




Side 36 af 53

5.3 Håndtering af afdøde

Vestafrika er et kontinent præget af flere religioner, mange traditioner og stærke ritualer i forbindelse

med f.eks. begravelse. Det er vigtigt for mange vestafrikanske stammer at disse ritualer bliver over-

holdt, så den afdøde bliver sendt af sted til det videre liv på den korrekte måde, for bl.a. at deres ånder

ikke vender tilbage og hjemsøger den efterladte familie (Sønderstrup, Cecilie & Katja Sønder Tuxen,

2014).

En del af disse ritualer indeholder fysisk kontakt med afdøde eller ofringer af dyr, hvilket kan medføre

at Ebola-smitten bliver spredt yderligere, da der vil være større risiko for direkte kontakt med blod

eller andre kropsvæsker fra afdøde eller ofringen. Dette er også en årsag til hvorfor det er så vigtigt

at oplyse befolkningen om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger de skal tage, når de tager afsked med

deres kære.

Det kan dog være svært at overbevise et folk om at skulle ændre i traditioner, der har været i lokal-

samfundet i generationer. Traditionerne menes at være nødvendige for at undgå åndernes eller guder-

nes vrede, da man nogle steder mener at det for eksempel vil kunne være årsag til at høsten et år slår

fejl.

Dette vil måske kunne behjælpes ved at søge hjælp hos højtrespekterede personligheder i lokalsam-

fundene;

”Man må prøve at få involveret nogle religiøse og stammemæsige ledere, så de er

med til at skabe vejen. Frem for at tro, at man bare kan komme kørende med en

firehjulstrækker med et Røde Kors-logo, og så gør alle, hvad der bliver sagt”

Citat Bjarne Oxlund, lektor i medicinsk antropologi fra Københavns Universitet (Pedersen, Charlotte

Maria Holm, 2014).

Som Bjarne Oxlund meget rigtigt siger, kan det ikke bare forventes at de lokale vil hoppe og springe

så snart de ser et rødt kors. Det kræver en opbyggelse af tillid fra et samfund, der i forvejen er skep-

tiske over for vestens forsøg på at hjælpe. Det er endda set at personer er blevet slået ihjel, i forsøg

på at oplyse om Ebola (Nielsen, Mette Rønn, 2014).

I kampen mod HIV/AIDS har man gjort noget der minder om det Bjarne Oxlund foreslår.

Man tager ud og snakker med de lokale stammeledere, for at få deres accept og hjælp til at oplyse

landsbyernes beboere, så der bliver opbygget et samarbejde mellem Læger Uden Grænser og de lo-

kale. Der arbejdes med at vise at der er mulighed for at blive testet og få behandling, og man oplyser




Side 37 af 53

mænd og kvinder hver for sig, så de hver især får de nødvendige oplysninger der er relevante for at

forebygge HIV/AIDS. Samtidig uddanner man lokale i at kunne formidle disse oplysninger (Læger

Uden Grænser: HIV og AIDS, 2014).

Lignende projekter kan være en god idé i forbindelse med formidling af oplysninger om forebyggelse

og behandling af Ebola. Det har, som tidligere nævnt, vist sig at være mere effektivt at inddrage de

lokale i formidlingen i forbindelse med HIV/AIDS, i stedet for at komme og bare forvente at de gør

som de får besked på af hvide mennesker, der minder om tidligere tiders koloniherrer.

Dette betyder at lande som Sierra Leone, Nigeria, Guinea og Liberia sandsynligvis ville have svært

ved at kunne klare sig i kampen mod en sygdom som Ebola. f.eks pga. mangel på uddannelse, oplys-

ning og materielle ressourcer. Det er derfor til stor hjælp, når organisationer som Læger Uden Græn-

ser og UNDP hjælper både med bekæmpelse af sygdommen, men også med uddannelse og oplysning

af lokale, så de selv kan deltage i kampen mod Ebola og samtidigt være bedre forberedte til eventuelle

kommende udbrud.

6 De fire vacciner For at kunne afgøre, hvilken vaccine der er mest relevant at producere, skal der tages udgangspunkt

i, at det nuværende Ebola-udbrud foregår i Vestafrika, hvor der p.t. er et meget begrænset sundheds-

system, som nævnt i afsnit 5.1

De fire vacciner, live attenuated vaccine, chimeric vaccine, subunit vaccine og inactivated/killed vac-

cine, har hver især deres fordele og ulemper, både i form af administrationsveje og biologiske funk-

tioner, men også i form af transport, opbevaring og håndtering i det vestafrikanske miljø.

I forhold til hvilken type vaccine der vil være ideel til vaccination mod Ebola skal flere faktorer tages

i betragtning. I Vestafrika er aspekter som fejlernæring og levestandarder, samt problematikken om-

kring HIV, alle faktorer der kan bevirke til et svækket immunforsvar. Dette skal tages i betragtning i

forhold til valg af en vaccine og vil være en begrænsning i forhold til vaccinerne live attenuated og

chimeric live attenuated. Det er risikabelt at injicere en vaccine indeholdende levende virus/vira, til

trods for at disse er svækkede. Dette skyldes at der er risiko for, at der ikke dannes et optimalt im-

munrespons samtidig med, at virusset kan gå tilbage til dets oprindelige foretrukne miljø og derved

være i stand til at replikere sig selv i en sådan grad, at symptomer kan forekomme. Chimeric live




Side 38 af 53

attenuated vaccinen er dog vurderet at være sikker, da det er meget usandsynligt, at vira i vaccinen

skulle vende tilbage til sit oprindelige foretrukne miljø. Samtidig er vaccinen ekstrem effektiv (Global

Vaccines, 2014).

En inactivated/killed og en subunit vaccine og i nogen grad chimeric live attenuated vaccinen, har

mistet evnen til at replikere sig og vil derfor være en fordel i et miljø med et svækket immunforsvar,

da der ikke er risiko for at udvikle symptomer. Dertil skal det nævnes, at inactivated/killed og subunit

vaccinerne skal indeholde adjuvanter, for at kunne få immunforsvaret til at producere et tilstrækkeligt

immunrespons. Dette er også en fordel da vacciner, der indeholder adjuvanter, er bedre at fremstille

rent økonomisk, da der kun behøves lav dosis af antigener i disse vacciner (RK., Gupta & Siber GR.,

1995). Ulempen ved disse vacciner er, at der oftest er krævet revaccinationer for langvarig immunre-

spons, da patogenet i disse vacciner ikke har mulighed for at replikere sig. Eventuelt kunne der gøres

overvejelser, om en af disse vacciner, indeholdende en adjuvant bestående af aluminiumssalt, ville

være mest ideel. Disse adjuvanter har bl.a. en “depot”-virkning, der derved medfører langsom frigi-

velse af antigenet og derved længerevarende stimulering af immunforsvaret.

Man er nødt til at tage relativ kontraindikation i betragtning, når der skal gøres overvejelser omkring

hvilken vaccine der er bedst. Alt efter hvordan man producerer og høster virus eller dele af virus, kan

der være risiko forbundet med allergi eller i forvejen svækket immunforsvar som følge af infektions-

sygdomme m.m. For eksempel produceres det virus, som bliver brugt i influenza-vaccinen, i høn-

seæg, hvilket kan medføre allergiske reaktioner hos personer med allergi overfor æg (Racaniello,

Vincent: Influenza virus growth in eggs, 2009). Der skal derfor gøres overvejelser om, hvorvidt for-

delen ved vaccinen opvejer risikoen forbundet med ovennævnte.

I forhold til opbevaring og håndtering af vaccinerne, så er der igen en begrænsning forbundet med

live attenuated og chimeric vaccinerne, da disse skal opbevares nedkølet samt beskyttet mod lys,

hvilket kan være en stor hindring i det vestafrikanske miljø, da nedkølingsapparater er en mangelvare.

Derfor ville inactivated/killed og subunit vaccinerne være at foretrække i forbindelse med opbevaring

og håndtering (Sundshedsstyrelsen, 2000).

Det danske medicinalfirma Bavarian Nordic er i gang med at udvikle en vaccine mod Ebola, hvor de

bruger teknologien MVA-BN (Modified Vaccinia Ankara - Bavarian Nordic), hvilket er en vaccine

af typen chimeric live attenuated. Dette gav anledning til refleksion over, hvorfor netop denne type

vaccine er valgt. En e-mail korrespondance konkluderede, at Bavarian Nordic udvikler alle deres

vacciner på den platform, og har derfor ikke overvejet brugen af andre teknologier (se bilag 1).




Side 39 af 53

Omkring håndteringen af vaccinerne, kræves der fagfolk med nyttig baggrundsviden omkring hånd-

tering, da der i alle vaccinernes tilfælde kan forekomme kontaminering. Kontaminering kan hænde

f.eks. ved brug af usterile kanyler samt afskaffelse af allerede brugte kanyler, der i nogle tilfælde

ender på lossepladsen, hvor de udgør en risiko for, at andre personer bliver stukket og derved bliver

smittet. Dette fører til overvejelser omkring administrationsveje.

Det ville være mest favorabelt at udvikle en vaccine, som kan gives peroralt, i forhold til andre ad-

ministrationsveje som subkutant og intramuskulært. Dette skyldes bl.a. risikoen for kontaminering

samt smittefaren, både fra patient til patient, men også fra patient til sundhedspersonale, der er for-

bundet med et begrænset sundhedssystem og dertilhørende usterile utensilier. Der er på nuværende

tidspunkt ikke nogle eksisterende adjuvanter, som vil være i stand til at beskytte antigenet, forøge

optagelsen af antigenet, samt aktivere det innate immunforsvar, der kan tilføjes vacciner som gives

peroralt. Dette skyldes de barrierer, som bliver stillet på grund af mavetarmkanalen i forbindelse med

optagelsen af en peroral vaccine (Lavelle, Ed C. & D. T. O’Hagan, 2006). Der er dog allerede eksiste-

rende eksempler på live attenuated vacciner, som kan gives peroralt, f.eks. poliovaccinen, hvilket

giver mulighed for videreudvikling af en eventuel peroral chimeric live attenuated vaccine mod Ebola

(Sundshedsstyrelsen, 2000).

Vi har vurderet chimeric live attenuated vaccinen til at være favorabel, da den inducerer et optimalt

immunrespons. Endvidere tyder nuværende forskning på, at der er mulighed for at udvikle en chime-

ric live attenuated vaccine til peroralt administration, da dette allerede er set med live attenuated

vacciner. Der er meget lav risiko forbundet med denne vaccine, da der er minimal chance for, at

vaccinen muterer tilbage til sin oprindelige form. En ulempe er dog, at den skal opbevares nedkølet

samt beskyttet mod sollys, hvilket kan blive en udfordring i forbindelse til forholdene i Vestafrika.

7 Kur ZMapp er en cocktail der har været anvendt som et forsøg på en kur mod Ebola. Som tidligere nævnt

er det en kombination af tre humaniserede monoklonale antistoffer.

Der har kun været et begrænset lager af denne kur, og lige nu er man løbet tør. Dette skyldes det kun

er et eksperimentielt stof som ikke er gennemtestet endnu, og derfor har der kun været nok funding

til at lave en mindre mængde tænkt mod dyreforsøg. ZMapp bliver produceret i tobaksplanter, og

man kan ikke skynde den tid det tager for planterne at vokse (Mapp Biopharmaceutical, 2014). Et klart




Side 40 af 53

problem for ZMapp er at det tager relativt lang tid at producere i store mængder. ZMapp har kun

eksisteret siden januar 2014, og har ikke været underlagt menneskeforsøg endnu. Det er derfor et

eksperimentielt stof, som er blevet anvendt som et sidste forsøg på at kurere tilfælde af Ebola. Man

er faktisk ikke klar over om ZMapp overhovedet virker effektivt på mennesker. Der har ikke væ-

ret nogle forsøg på mennesker endnu, og man kender ikke den fulde effekt af stoffet når mennesker

udsættes for det. Både positive virkninger og bivirkninger. Man har givet 7 vesterlændinge kuren, og

af de 7 overlevede 6. Men da omkring 50 % af mennesker udsat for Ebola overlever, kan man ikke

konkludere det har været kuren der stod for at helbrede de 5 mennesker (Center for Disease Control

and Prevention, 2014). Det har dog vist nogle positive resultater under forsøg med aber, hvilket vil

blive beskrevet senere i afsnittet. Kuren er opbygget biologist af tre humaniserede monoklonale an-

tistoffer, der bliver fremstillet i tobaksplanter (Mapp Biopharmaceutical, 2014).

Der er åbenlyse grunde til kuren vil være et godt valg. Er en person allerede smittet med Ebola er der

ikke noget vaccinen kan gøre for personen. Hvorimod en kur sandsynligvis ville kunne øge personens

chancer for at overleve. Kuren ville altså kunne hjælpe de mange mennesker allerede inficeret med

virussen (Mapp Biopharmaceutical 2014). Et dilemma ved kuren er at man skal bestemme hvem der

skal have den. De første symptomer minder om influenza, og man kan naturligvis ikke fejlagtigt give

kuren til influenza patienter. Så man er nødt til at vente til visse symptomer er slået ind, således man

kan adskille Ebola fra andre gængse sygdomme. For at undersøge om patienten er smittet med Ebola

burde man benytte PCR-metode, som har til funktion at måle mængden af Ebola-RNA dette gøres

ved at bruge f.eks. sæd- eller blodpletter fra patienten. PCR vil opformere RNA’et for ebola, resultatet

vil vise om RNA’et er til stede(Stilling, Bodil, 2008, s. 181). Forsøg med aber har vist at de kom sig

helt efter at have fået kuren, på trods af de havde fremskredne symptomer. De oplevede bl.a. blød-

ninger fra slimhinder, og mindre blødninger under huden hvilket viser sig som rød eller lilla farvning

af skindet (Qiu, Xiangguo. et al. 2014 ). Så der kan argumenteres for at man først giver kuren efter at man

har observeret et vis antal symptomer. De første symptomer minder som sagt meget om influenza.

Derudover er der også symptomer som diarre og opkast (Centers for Disease Control and Precention, 2014).

Dette kan være mange andre sygdomme end Ebola. Særligt i et U-land, hvor sundhedssystemet ikke

er i samme forfatning som flere steder i Vesten. Sundhedssystemets forfatning er blevet beskrevet i

et af de forrige afsnit(afsnit 5). Det første man kan gøre når folk viser influenza symptomer er bare at

forsøge at slå dem tilbage ved at give panodiler, vand og næring via drop. Hvis der derefter observeres

alvorlige symptomer som blødninger kan man give kuren. Et stort problem med kuren er at den kun




Side 41 af 53

har været under udvikling siden januar 2014. Det er simpelthen et spørgsmål om det nuværende ud-

brud af Ebola falder på et dårligt tidspunkt i forhold til arbejdet med ZMapp (Mapp Biopharmaceutical

2014). Det tager normaltvis flere år før et medicinsk produkt bliver godkendt til brug. Første step i

udgivelse af medicin kræver, at der har været forsøg på dyr, og man har kontrolleret der ingen skade-

virkning har været. Når forsøget med dyr har vist sig, at være positivt, vil man gå over til menneske-

forsøg. For at lægemidlet kan blive godkendt skal det igennem 3 faser med menneskeforsøg. Første

fase indeholder en lille gruppe raske forsøgspersoner, som får tildelt medicinen, og her observeres

om der er nogle bivirkninger, og hvordan medicinen virker på personerne. Fase 2 indeholder en større

gruppe forsøgspersoner, denne gang er det dem, som medicinen er beregnet til. Fase 3 indeholder en

større gruppe end fase 2 stadig personer, hvormed medicinen er beregnet til, de vil også modtage

medicinen over en længere periode. Alle 3 faser vil have en kontrol gruppe, som vil modtage et ikke-

virksom præparat for, at man kan sammenligne resultaterne mellem de to grupper. Derudover vil alle

3 faser holde øje med bivirkninger og hvordan kroppen reagere på medicinen.

Til sidst i processen skal lægemidlet godkendes af sundhedsmyndighederne i USA er det FDA(US

Food and Drug Administration), som står for godkendelsen af medicinen.

Med det nuværende udbrud i mente har den amerikanske stat dog helt exceptionelt valgt at støtte op

om arbejdet med udviklingen af ZMapp. Der er i starten af september givet midler der gør det muligt

at lave en større produktion (McCarthy, Michael 2014 ). Det er meget usædvanligt at man vælger at bruge

et stof der ikke har været igennem alle test endnu.

Som beskrevet i teori afsnittet om ZMapp(afsnit 4) kom der i august 2014 en undersøgelse på aber.

Det havde positive resultater, da aberne oplevede en komplet heling fra Ebola.

Dette forsøg giver nogle klare indikationer af ZMapps anvendelighed. Hvis de samme resultater til-

nærmelsesvis kan gentages i mennesker, vil kuren være en reel mulighed i kampen mod det nuvæ-

rende udbrud. Men det er nødvendigt at undersøge om mennesker reagere på samme måde, da over-

førbarheden fra abers reaktion til menneskers reaktion på medicin naturligvis ikke er 1:1.

Den mest fordelagtige måde at bekæmpe Ebola ville være at spille på alle heste. Hvis der er en chance

for at ZMapp kunne kurere en relativt stor mængde Ebola smittede findes der ingen kraftig grund til

ikke at prøve den af. Der er naturligvis de etiske aspekter forbundet med manglen på menneskeforsøg.

Skulle der vise sig at være kraftige bivirkninger forbundet med brugen af ZMapp vil det naturligvis

være problematisk. Det er her værd at bemærke WHO har accepteret ZMapp ikke er gennemtestet og




Side 42 af 53

har valgt at satse på det som et muligt våben mod virussen (World Health Organization, 2014). Kuren

ville supplere vaccinen godt, da man så har mulighed for at bekæmpe virussen på flere fronter. Kuren

kan bruges på de relevante patienter i de områder hvor der er flest syge samlet. Man bestemmer så en

diameter rundt om dette centrum hvor man vil vaccinere befolkningen. På den måde kan man ind-

dæmme virussen, således den ikke spreder sig fra de regioner hvor den er mest udbredt. Dette ville

være en mulig taktik i bekæmpelsen af Ebola i Vestafrika.

Altså for at sygdommen skal spredes mindst muligt til de nærliggende lande, vil det være mest egnet,

at benytte ZMapp til de patienter, som ikke kan stabilisers ved at få næring og væske via drop. Der-

udover for at mindske smitten burde man vaccinere de omkringliggende regioner, så spredningen

minimeres.

Konklusion Grundet den lave risiko i forbindelse med brugen af en chimeric live attenuated vaccine, har vi kon-

kulderet, at denne vil være mest favorabel. Dette skyldes, at der ved denne type, kun er en minimal

chance for, at den muterer tilbage til sin oprindelige eller en endnu mere virulent form. Samtidig

frembringer den et effektivt immunrespons. En ulempe ved denne type er dog, at det kræver et ud-

dannet sundhedspersonale til at give vaccinen, da denne skal injiceres. Det overvejes derfor, om det

kunne være en mulighed at udvikle en chimeric live attenuated vaccine, der kan administreres pe-

roralt, da den har samme karakteristika som live attenuated vaccine, som netop kan laves til peroral

administration. Det vil dog være en udfordring i forhold til opbevaring af vaccinen, som kræver at

den opbevares nedkølet og beskyttet mod sollys, da det er i Vestafrika at epidemien finder sted. Denne

ulempe er dog ikke lige så slem i forhold til de øvrige typer af vacciners ulemper, da flere af disse

bl.a. kræver revaccinationer, hvilket vil være problematisk at gennemføre i de pågældende lande.

Som supplement til vaccination vil det være oplagt at anvende kuren ZMapp til mennesker, der alle-

rede er smittet med Ebola. Dette vil kunne bruges til de patienter, der ikke kan stabiliseres ved tilfø-

ring af næring og væske via drop. Der er ikke direkte noget at tabe ved at anvende ZMapp, da det på

trods af at være et eksperimentelt behandlingsmiddel, er et af de eneste muligheder for en reel kur.

Som en optimal indsats i bekæmpelsen af Ebola mener vi dermed, at det ville være mest fordelagtigt

at vaccinere de raske indbyggere og de omkringliggende regioner af de ramte områder. Ligeledes vil




Side 43 af 53

det være en del af strategien at give ZMapp i centrum af epidemien til de indbyggere der allerede er

smittede i håb om at helbrede dem.

Referenceliste

Reviews Beasley, David WC.: Safety and immunogenicity of a chimeric vaccine for West Nile virus in aged

subjects.

Udgivet af Informa Healthcare, Expert Reviews Ltd. Opdateret d. 03.04.2014. Internetadresse:

http://bd9jx6as9l.search.serialssolutions.com/?sid=Entrez%3APubMed&id=pmid%3A21604981 - Be-

søgt d. 20.12.2014

Burnouf, Thierry & Jerard Seghatchian: Ebola virus convalescent blood products: Where we are

now and where we may need to go.

Udgivet af Elsevier. Opdateret Oktober 2014. Internetadresse: http://bd9jx6as9l.search.serialssoluti-

ons.com/?sid=Entrez%3APubMed&id=pmid%3A25457751

- Besøgt d. 16.12.2014

Chippaux, Jean-Philippe: Outbreaks of Ebola virus disease in Africa: the beginnings of a tragic

saga.

Udgivet af PMC. Sidst opdateret: 03.10.2014. Internetadresse:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4197285/ - Besøgt d. 28.11.2014

PMCID: PMC4197285

Funk, Duane J. & Anand Kumar: Ebola virus disease: an update for anesthesiologists and intensiv-

ists.

Udgivet af SpringerLink. Sidst opdateret: 06.11.2014. Internetadresse: http://link.springer.com/ar-

ticle/10.1007/s12630-014-0257-z/fulltext.html - Besøgt d. 28.11.2014

Günther, Stephen, Heinz Feldmann, Thomas W. Geisbert, Lisa E. Hensley Pierre E. Rollin, Stuart

T. Nichol, Ute Ströher, Harvey Artsob, Clarence J. Peters, Thomas G. Ksiazek, Stephan Becker, Jan

ter Meulen, Stephen Ölschläger, Jonas Schmidt-Chanasit, Hinrich Sudeck, Gerd D. Burchard &

Stefan Schmiedel: Management of Accidental Exposure to Ebola Virus in the Biosafety Level 4 La-

boratory, Hamburg, Germany.

Udgivet af: The Journal of Infectious Diseases, Opdateret: 2011. Internetadresse: http://jid.oxford-

journals.org/content/204/suppl_3/S785.long - Besøgt d. 24.12.2014.

H., Griesser, Mak TW.: The T-cell receptor--structure, function, and clinical application.

Udgivet af PubMed. Opdateret d. 1994.

Internetadresse: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8034554

- Besøgt d. 5/12/2014

PMID: 8034554

James E. Strong. Larry Zeitlin & Gary P. Kobinger: Reversion of advanced Ebola virus disease in

nonhuman primates with ZMapp.

http://bd9jx6as9l.search.serialssolutions.com/?sid=Entrez%3APubMed&id=pmid%3A21604981




http://jid.oxfordjournals.org/content/204/suppl_3/S785.long

http://jid.oxfordjournals.org/content/204/suppl_3/S785.long

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8034554




Side 44 af 53

Udgivet af Nature - International weekly journal of science. Opdateret d. 29.08.2014. Internet-

adresse: http://www.nature.com/nature/journal/v514/n7520/full/nature13777.html

- Besøgt d. 14.12.2014

Lavelle, Ed C. & D. T. O’Hagan: Delivery systems and adjuvants for oral vaccines

Udgivet af Informa Healthcare. Opdateret november 2006.

Internetadresse: http://informahealthcare.com/doi/abs/10.1517/17425247.3.6.747%20

- Besøgt d. 17.12.2014

O’Hagan, Derek T: New Generation Vaccine Adjuvants,

Udgivet af: Novartis Vaccines and Diagnostics. Internetadresse: http://www.ro-

itt.com/elspdf/Newgen_Vaccines.pdf - Besøgt d. 11.12.2014

Olinger Jr, Gene Garrard, James Pettitta, Do Kim, Cara Working, Ognian Bohorov, Barry Bratcher,

Ernie Hiatt, Steven D. Hume, Ashley K. Johnson, Josh Morton, Michael Pauly, Kevin J.Whaley,

Calli M. Lear, Julia E. Biggins, Corinne Scully, Lisa Hensley & Larry Zeitlin: Delayed treatment of

Ebola virus infection with plant-derived monoclonal antibodies provides protection in rhesus ma-

caques.

Udgivet af Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America.

Opdateret d. 15.09.2012. Internetadresse: http://www.pnas.org/content/109/44/18030.short

- Besøgt d. 14.12.2014

Pettitt, James, Larry Zeitlin, Do H Kim, Cara Working, Joshua C. Johnson, Ognian Bohorov, Barry

Bratcher, Ernie Hiatt, Steven D. Hume, Ashley K. Johnson, Josh Morton, Michael H Pauly, Kevin

J. Whaley, Michael F. Ingram, Ashley Zovanyi, Megan Heinrich, Ashley Piper, Justine Zelko &

Gene G. Olinger: Therapeutic Intervention of Ebola Virus Infection in Rhesus Macaques with the

MB-003 Monoclonal Antibody Cocktail.

Udgivet af Science. Opdateret d. 21 august 2013 Internetadresse: http://stm.sciencemag.org/con-

tent/5/199/199ra113.short - Besøgt d. 14.12.2014

Qui, Xiangguo, Gary Wong, Jonathan Audet, Alexander Bello, Lisa Fernando, Judie B. Alimonti,

Hugues Fausther-Bovendo, Haiyan Wei, Jenna Aviles, Ernie Hiatt, Ashley Johnson, Josh Morton,

Kelsi Swope, Ognian Bohorov, Natasha Bohorova, Charles Goodman, Do Kim, Michael H. Pauly,

Jesus Velasco, James Pettitt, Gene G. Olinger, Kevin Whaley, Bianli Xu, James E. Strong,, Larry

Zeitlin & Gary P. Kobinger: Reversion of advanced Ebola virus disease in nonhuman primates with

ZMapp.

Udgivet af Nature - International weekly journal of science, Opdateret 29.08.2014.

Internetadresse: http://www.nature.com/nature/journal/v514/n7520/full/nature13777.html

- Besøgt d. 14.12.2014

Qiu, Xiangguo, Jonathan Audet, Gary Wong, Lisa Fernando, Alexander Bello, Stéphane Pillet, Ju-

die B. Alimonti, Gary P. Kobinger: Sustained protection against Ebola virus infection following

treatment of infected nonhuman primates with ZMAb.

Udgivet af Scientific Reports. Opdateret d. 28.11.2013.

Internetadresse: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3842534/ - Besøgt d. 11.12.2014

PMCID: PMC3842534

Qiu, Xiangguo, Jonathan Audet, Gary Wong, Stephane Pillet, Alexander Bello, Teresa Cabral, Jim

E Strong, Frank Plummer, Cindy R. Corbett, Judie B. Alimonti & Gary P. Kobinger: Successful

Treatment of Ebola Virus–Infected Cynomolgus Macaques with Monoclonal Antibodies.

http://www.nature.com/nature/journal/v514/n7520/full/nature13777.html


http://informahealthcare.com/doi/abs/10.1517/17425247.3.6.747

http://www.roitt.com/elspdf/Newgen_Vaccines.pdf

http://www.roitt.com/elspdf/Newgen_Vaccines.pdf

http://www.pnas.org/content/109/44/18030.short

http://stm.sciencemag.org/content/5/199/199ra113.short



http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Alimonti%20JB%5Bauth%5D

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Alimonti%20JB%5Bauth%5D

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3842534/




Side 45 af 53

Udgivet af Science. Opdateret d. 13.06.2012.

Internetadresse: http://stm.sciencemag.org/content/4/138/138ra81.short - Besøgt d. 11.12.2014

Qiu, Xiangguo, Judie B. Alimonti, P. Leno Melito, Lisa Fernando, Ute Ströher, Steven M. Jones:

Characterization of Zaire ebolavirus glycoprotein-specific monoclonal antibodies.

Udgivet af Elsevier. Opdateret november 2011.

Internetadresse: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21925951 - Besøgt d. 16.12.2014

PMID: 21925951

RK., Gupta & Siber GR.: Adjuvants for human vaccines -- current status, problems and future

prospects.

Udgivet af Massachusetts Public Health Biologic Laboratories. Opdateret d. 13.10.1995. Inter-

netadresse: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8585280 - Besøgt d. 19.12.2014.

Ryan, Gemma: T cell signalling: CD3 conformation is crucial for signalling.

Udgivet af Nature Reviews - Immunology. Opdateret januar 2010.

Internetadresse: http://www.nature.com/nri/journal/v10/n1/full/nri2703.html - Besøgt d. 4.12.2014

Smith, Christopher A., Gwyn T. Williams, Rosetta Kingston, Eric J. Jenkinson & John J. T. Owen:

Antibodies to CD3/T-cell receptor complex induce death by apoptosis in immature T cells in thymic

cultures.

Udgivet af University of Birmingham Medical School - Department of Anatomy. Opdateret d.

12.01.1989.

Internetadresse: http://www.nature.com/nature/journal/v337/n6203/abs/337181a0.html

- Besøgt d. 5.12.2014

Sprent, J. & H Kishimoto: The thymus and central tolerance.

Udgivet af Department of Immunology - The Scripps Research Institute. Opdateret 2001. Internet-

adresse: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1088448/ - Besøgt d. 7.12.2014

PMCID: PMC1088448

Stills, Jr., Harold F.: Adjuvants and Antibody Production: Dispelling the Myths Associated with

Freund's Complete and Other Adjuvants.

Udgivet af Ilar Journal. Opdateret 2005. Internetadresse: http://ilarjournal.oxfordjournals.org/con-

tent/46/3/280.long - Besøgt d. 19.12.2014

Sundhedsstyrelsen: Børnevaccinationsprogrammet i Danmark.

Uddgivet af Sundhedsstyrelsen. Opdateret 26.09.2000.

Internetadresse: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2000/vaccine/kap05.html

- Besøgt d. 17.12.2014

Tiaxca, José L., Scott Ellis & Richard L. Remmele Jr.: Live attenuated and inactivated viral vaccine

formulation and nasal delivery: Potential and challenges.

Udgivet af Science Direct. Opdateret: 12.10.2014. Internetadresse: http://bd9jx6as9l.search.serials-

solutions.com/?sid=Entrez:PubMed&id=pmid:25312673

- Besøgt d. 30.11.2014

Zhang, YunFang, DaPeng Li, Xia Jin, Zhong Huang: Fighting Ebola with ZMapp: spotlight on

plant-made antibody.




http://www.nature.com/nri/journal/v10/n1/full/nri2703.html

http://www.nature.com/nature/journal/v337/n6203/abs/337181a0.html

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1088448/

http://ilarjournal.oxfordjournals.org/content/46/3/280.long

http://ilarjournal.oxfordjournals.org/content/46/3/280.long

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2000/vaccine/kap05.html

http://bd9jx6as9l.search.serialssolutions.com/?sid=Entrez:PubMed&id=pmid:25312673





Side 46 af 53

Udgivet af SpringerLink. Sidst opdateret: 12.09.2014. Internetadresse: http://link.springer.com/ar-

ticle/10.1007/s11427-014-4746-7 - Besøgt d. 28.11.2014

Bøger Agger, Ralf, Claus Henrik Nielsen, Graham Leslie, Bent Aasted: Immunologi.

Udgivet af Munksgaard, København, 2011, 1. udgave, 2. oplag, 2012

Bidstrup, Bodil Blem, Søren Mortensen, Svend Erik Nielsen & Inge Marie Rasmussen: Fysiologi-

bogen- den levende krop.

Udgivet af Nucleus Forlag ApS, Århus, 2006, 1.udgave, 1.oplag

Bruun, Kim, Pia Birgitte Geertsen & Karen Helmig: Grundbogen i Bioteknologi 2.

Udgivet af Gyldendal A/S, 2011, 1.udgave 1.oplag

Campbell, Neil A., Jane B. Reece, Ms Lisa Urry, Michael L Cain, Steven A. Wasserman, Peter V.

Minorsky, Robert B Jackson: Biology.

Udgivet af Pearson, 10. udgave, 2014

Christoffersen, Gert, Bodil Nielsen Johannsen, Lis Olesen Larsen, Jens Peter Lomholt, Per Rosen-

kilde & Anne Phaff Ussing: Fysiologibogen - kroppens funktion.

Udgivet af Nucleus Forlag ApS, Århus, 2001 2.udgave, 1.oplag

Flint, S. J., W. Enquist, R. M. Krug, V. R. Racaniello, A. M. Skalka: Principles Of Virology - Mo-

lecular Biology, Pathogenesis, and Control.

Udgivet af ASM Press, 2. udgave, 2000

Lillevang, Søren Thue & Bjarne Kuno Møller: Immunologi- en kortfattet lærebog

Udgivet af FADL’s forlag og forfatterne, København N, 2.udgave, 2009

Murray, Patrick R., Ken S. Rosenthal & Michael A. Pfaller: Medicin Microbiology.

Udgivet af Elsevier Mosby, 5. udgave, 2005

Riott, Ivan, Jonathan Brostoff, David Male: Immunology.

Udgivet af: Mosby, 3. udg, 1993.

Stilling, Bodil: Biokemi og Bioteknologi.

Udgivet af Nyt Teknisk Forlag, København V, 2004, 2.udgave 2.korrigerede opslag, 2008

Internet sider Centers for Disease Control and Prevention: 2014 Ebola Outbreak in West Africa - Case Counts.

Udgivet af CDC. Sidst opdateret: 15.12.2014. Internetadresse: http://www.cdc.gov/vhf/ebola/out-

breaks/2014-west-africa/case-counts.html - Besøgt d. 15.12.2014

Center for Disease Control and Prevention: Ebola (Ebola Virus Disease) - Signs and Symptoms.

Udgivet af CDC. Sidst opdateret: 02.11.2014. Internetadresse: http://www.cdc.gov/vhf/ebola/symp-

toms/index.html - Besøgt d. 03.12.2014

http://www.amazon.co.uk/s/ref=dp_byline_sr_book_1?ie=UTF8&field-author=Neil+A.+Campbell&search-alias=books-uk&text=Neil+A.+Campbell&sort=relevancerank

http://www.amazon.co.uk/s/ref=dp_byline_sr_book_1?ie=UTF8&field-author=Neil+A.+Campbell&search-alias=books-uk&text=Neil+A.+Campbell&sort=relevancerank

http://www.amazon.co.uk/s/ref=dp_byline_sr_book_2?ie=UTF8&field-author=Jane+B.+Reece&search-alias=books-uk&text=Jane+B.+Reece&sort=relevancerank

http://www.amazon.co.uk/s/ref=dp_byline_sr_book_3?ie=UTF8&field-author=Ms+Lisa+Urry&search-alias=books-uk&text=Ms+Lisa+Urry&sort=relevancerank

http://www.amazon.co.uk/s/ref=dp_byline_sr_book_4?ie=UTF8&field-author=Michael+L+Cain&search-alias=books-uk&text=Michael+L+Cain&sort=relevancerank

http://www.amazon.co.uk/s/ref=dp_byline_sr_book_5?ie=UTF8&field-author=Steven+A+Wasserman&search-alias=books-uk&text=Steven+A+Wasserman&sort=relevancerank

http://www.amazon.co.uk/s/ref=dp_byline_sr_book_6?ie=UTF8&field-author=Peter+V+Minorsky&search-alias=books-uk&text=Peter+V+Minorsky&sort=relevancerank

http://www.amazon.co.uk/s/ref=dp_byline_sr_book_6?ie=UTF8&field-author=Peter+V+Minorsky&search-alias=books-uk&text=Peter+V+Minorsky&sort=relevancerank

http://www.amazon.co.uk/s/ref=dp_byline_sr_book_7?ie=UTF8&field-author=Robert+B+Jackson&search-alias=books-uk&text=Robert+B+Jackson&sort=relevancerank

http://www.cdc.gov/vhf/ebola/outbreaks/2014-west-africa/case-counts.html

http://www.cdc.gov/vhf/ebola/outbreaks/2014-west-africa/case-counts.html

http://www.cdc.gov/vhf/ebola/symptoms/index.html

http://www.cdc.gov/vhf/ebola/symptoms/index.html




Side 47 af 53

FDA U.S Food and Drug Administration - Protecting and Promoting your Health: The FDA's Drug

Review Process: Ensuring Drugs Are Safe and Effective.

Udgivet af FDA U.S Food and Drug Administration - Protecting and Promoting your Health. Inter-

netadresse: http://www.fda.gov/drugs/resourcesforyou/consumers/ucm143534.htm

- Besøgt d.16.12.2014

Folkekirkens Nødhjælp: Stigende velstand og dyb fattigdom i Afrika.

Udgivet af Folkekirkens Nødhjælp. Internetadresse: https://www.noedhjaelp.dk/det-goer-vi/her-ar-

bejder-vi/afrika?utm_source=google&utm_medium=cpc&utm_campaign=googlegrantsafrikagene-

risk - Besøgt d. 11.12.2014

Global Vaccines: Novel live attenuated virus vaccine overview.

Udgivet af Global Vaccines. Internetadresse: http://www.globalvaccines.org/content/new+live-atte-

nuated+virus+vaccines/20334 - Besøgt d. 21.20.2014

Grow - Wisconsin’s Magazine for the Life Sciences: How to Make a Flu Vaccine.

Udgivet af Grow - Wisconsin’s Magazine for the Life Sciences. Opdateret 2009.

Internetadresse: http://grow.cals.wisc.edu/health/knowhow-how-to-make-a-flu-vaccine

- Besøgt d. 17.12.2014

Læger Uden Grænser: Ebola.

Udgivet af Læger Uden Grænser. Internetadresse: http://msf.dk/sygdomme/ebola/ - Besøgt d.

11.12.2014

Læger Uden Grænser: Hiv og Aids.

Udgivet af Læger Uden Grænser. Internetadresse:http://msf.dk/sygdomme/hiv-aids/ - Besøgt d.

11.12.2014

Læger Uden Grænser: Sådan arbejder vi med ebolabehandling.

Udgivet af Læger Uden Grænser. Sidst opdateret: 25.08.2014. Internetadresse: http://msf.dk/artik-

ler/historie/saadan-arbejder-vi-med-ebolabehandling/ - Besøgt d. 27.11.2014

MacMillan, Leigh: A vaccine primer.

Udgivet af Vanderbilt Medical Center. Opdateret april 2014. Internetadresse: http://www.mc.van-

derbilt.edu/lens/article/?id=89&pg=999 - Besøgt d. 30.11.2014

MacMillan, Leigh: A vaccine primer.

Udgivet af Vanderbilt Medical Center. Opdateret april 2014. Internetadresse: http://www.mc.van-

derbilt.edu/lens/article/?id=89&pg=999 - Besøgt d. 30.11.2014

Mandal, Dr. Ananya: Vaccine Excipients.

Udgivet af News Medical. Opdateret d. 14.10.2014. Internetadresse: http://www.news-medi-

cal.net/health/Vaccine-Excipients.aspx - Besøgt d. 19.12.2014

Mandal, Dr. Ananya: Vaccine levering.

Udgivet af News Medical. Opdateret d. 14.10.2012. Internetadresse: http://www.news-medi-

cal.net/health/Vaccine-Delivery-%28Danish%29.aspx - Besøgt d. 20.12.2014

Mapp Biopharmaceutical: Status Update on ZMapp.

Udgivet af Mapp Biopharmaceutical. Opdateret d. 10.10.2014.

Internetadresse: http://www.mappbio.com/news.html - Besøgt d. 14.12.2014

http://www.fda.gov/drugs/resourcesforyou/consumers/ucm143534.htm

http://www.fda.gov/drugs/resourcesforyou/consumers/ucm143534.htm

https://www.noedhjaelp.dk/det-goer-vi/her-arbejder-vi/afrika?utm_source=google&utm_medium=cpc&utm_campaign=googlegrantsafrikagenerisk



http://www.globalvaccines.org/content/new+live-attenuated+virus+vaccines/20334

http://www.globalvaccines.org/content/new+live-attenuated+virus+vaccines/20334

http://grow.cals.wisc.edu/health/knowhow-how-to-make-a-flu-vaccine

http://msf.dk/sygdomme/ebola/

http://www.mc.vanderbilt.edu/lens/article/?id=89&pg=999




http://www.news-medical.net/health/Vaccine-Excipients.aspx%20-%20Besøgt%20d.%2019.12.2014

http://www.news-medical.net/health/Vaccine-Excipients.aspx%20-%20Besøgt%20d.%2019.12.2014

http://www.news-medical.net/health/Vaccine-Delivery-%28Danish%29.aspx

http://www.news-medical.net/health/Vaccine-Delivery-%28Danish%29.aspx

http://www.mappbio.com/news.html




Side 48 af 53

Mapp Biopharmaceutical: ZMapp Information Sheet.

Udgivet af Mapp Biopharmaceutical. Internetadresse: http://www.mappbio.com/ - Besøgt d.

14.12.2014

Mapp Biopharmaceutical: ZMapp Frequently Asked Questions.

Udgivet af Mapp Biopharmaceutical. Internetadresse: http://www.mappbio.com/ - Besøgt d.

14.12.2014

Mascola, John R., Barney Graham, Richard Koup, Hillery A. Harvey, Marie Hirsch, Daniel Douek,

Peter Kwong, Julie Ledgerwood, Srinivas Rao, Mario Roederer, Richard Schwartz, Robert Seder &

Nancy Sullivan: Types of vaccines.

Udgivet af: National Institute of Allergy and Infectious Diseases. Opdateret d. 03.04.2012, Internet-

adresse: http://www.niaid.nih.gov/topics/vaccines/understanding/pages/typesvaccines.aspx#inacti-

vated

- Besøgt d. 30.11.2014

McCarthy, Michael: US signs contract with ZMapp maker to accelerate development of the Ebola

drug. Udgivet af The BMJ. Opdateret d. 04.09.2014. Internetadresse: http://www.bmj.com/con-

tent/349/bmj.g5488.short - Besøgt d. 14.12.2014

Nature Education: Types of dengue virus vaccines.

Udgivet af Scitable - by nature education. Opdateret 2011. Internetadresse: http://www.na-

ture.com/scitable/content/types-of-dengue-virus-vaccines-22405302

- Besøgt d. 17.12.2014

Owens, Carla M.: Different Types of Vaccines.

Udgivet af: The History of Vaccines - A project of the college of physicians of Philadelphia. Inter-

netadresse: http://www.historyofvaccines.org/content/articles/different-types-vaccines

- Besøgt d. 16.12.2014

Pedersen, Christina Bligaard: Immunforsvaret.

Udgivet af DTU. Opdateret d. 02.11.2014. Internetadresse:

http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-projekter/ibk/teori/immunfor-

svaret - Besøgt d. 01.12.2014

Pedersen, Christina Bligaard: Bioinformatisk analyse af antistoffer.

Udgivet af DTU. Sidst opdateret: 10.10.2014. Internetadresse: http://www.biotechacademy.dk/Un-

dervisningsprojekter/Gymnasiale-projekter/Bioinfo/2-Portefoelje/Opgaver/Antistof - Besøgt d.

01.12.2014

Pro.medicin.dk: Tetanusvaccine “SSI”.

Udgivet af Pro.medicin.dk. Internetadresse: http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/598

- Besøgt d. 20.12.2014

Sola, Katie: What is Zmapp, the Ebola Serum?

Udgivet af Mashable. Opdateret d. 17.08.2014.

Internetadresse: http://mashable.com/2014/08/17/ebola-serum-zmapp/ - Besøgt d. 11.12.2014

Statens Serum Institut: Vaccine adjuvans forskning.

http://www.mappbio.com/

http://www.mappbio.com/

https://ned.nih.gov/search/ViewDetails.aspx?NIHID=0010633378














http://www.niaid.nih.gov/topics/vaccines/understanding/pages/typesvaccines.aspx#inactivated

http://www.niaid.nih.gov/topics/vaccines/understanding/pages/typesvaccines.aspx#inactivated

http://www.bmj.com/content/349/bmj.g5488.short

http://www.bmj.com/content/349/bmj.g5488.short

http://www.nature.com/scitable/content/types-of-dengue-virus-vaccines-22405302

http://www.nature.com/scitable/content/types-of-dengue-virus-vaccines-22405302

http://www.historyofvaccines.org/content/articles/different-types-vaccines

http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-projekter/ibk/teori/immunforsvaret

http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-projekter/ibk/teori/immunforsvaret

http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-projekter/Bioinfo/2-Portefoelje/Opgaver/Antistof

http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-projekter/Bioinfo/2-Portefoelje/Opgaver/Antistof

http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/598

http://mashable.com/2014/08/17/ebola-serum-zmapp/




Side 49 af 53

Udgivet af Statens Serum Institut (leder af adjuvans gruppen; Dennis Christensen). Opdateret d.

13.03.2014. Internetadresse: http://www.ssi.dk/Forskning/Forskningsomraader/Vacciner/Vac-

cine%20adjuvans%20forskning.aspx - Besøgt d. 17.12.2014

T Cell Modulation Group: Cytotoxic T Lymphocytes.

Udgivet af Cardiff University. Opdateret 2009.

Internetadresse: http://www.tcells.org/scientific/killer/ - Besøgt d. 5.12.2014

T Cell Modulation Group: CD8.


Internetadresse: http://www.tcells.org/scientific/CD8/ - Besøgt d. 6.12.2014

T Cell Modulation Group: Helper T-cells.


Internetadresse: http://www.tcells.org/scientific/helper/ - Besøgt d. 5.12.2014

T Cell Modulation Group: Memory T Cells.

Udgivet af Cardiff University. Opdateret 2009. Internetadresse: http://www.tcells.org/scienti-

fic/CD8/ - Besøgt d. 6.12.2014

The Global Polio Eradication Initiative: Oral polio vaccine (OPV).

Udgivet af The Global Polio Eradication Initiative. Internetadresse: http://www.polioeradica-

tion.org/Polioandprevention/Thevaccines/Oralpoliovaccine%28OPV%29.aspx - Besøgt d.

20.12.2014

The History of Vaccines: How Vaccines Work.

Udgivet af The History of Vaccines - A project of the college of physicians of Philadelphia. Inter-

netadresse: http://www.historyofvaccines.org/content/how-vaccines-work

- Besøgt d. 18.12.2014

The History of Vaccines: Types of Vaccines.

Udgivet af The History of Vaccines - A project of the college of physicians of Philadelphia. Inter-

netadresse: http://www.historyofvaccines.org/content/types-vaccines

- Besøgt d. 18.12.2014

Thiry, Dr. Georges, Dr. Ananda Amarasinghe, Dr. Mabel Carabali, Ms. Ji-Eun Linda Cha, Dr. Lili-

ana Chocarro, Dr. Scott Halstead, Mr. Jung Seok Lee, Mr. Kang Sung Lee, Ms. Jacqueline Lim, Dr.

Vittal Mogasale, Ms. Soo Hyun Rah, Dr. Arthorn Reiwpaiboon, Dr. Joao Bosco Siquiera, Dr. Joa-

chim Hombach, Dr. Kirsten Vannice, Dr. Dagna Constenla, Ms. Samantha Clark, Dr. Anna Durbin,

Ms. Ana Carvalho & Ms. Rebecca Van Roy: Live attenuated vaccines.

Udgivet af Dengue vaccine initiative. Internetadresse: http://www.denguevaccines.org/live-attenua-

ted-vaccines - Besøgt d. 29.11.2014.

Tiaxca, José L., Scott Ellis & Richard L. Remmele Jr.: Live attenuated and inactivated viral vaccine

formulation and nasal delivery: Potential and challenges,

Udgivet af Science Direct. Opdateret: 12.10.2014. Internetadresse: http://bd9jx6as9l.search.serials-

solutions.com/?sid=Entrez:PubMed&id=pmid:25312673

- Besøgt d. 30.11.2014

Transparency International - Danmark: Korruption i udlandet.

http://www.ssi.dk/Forskning/Forskningsomraader/Vacciner/Vaccine%20adjuvans%20forskning.aspx

http://www.ssi.dk/Forskning/Forskningsomraader/Vacciner/Vaccine%20adjuvans%20forskning.aspx

http://www.tcells.org/scientific/helper/

http://www.tcells.org/scientific/CD8/

http://www.tcells.org/scientific/helper/



http://www.polioeradication.org/Polioandprevention/Thevaccines/Oralpoliovaccine%28OPV%29.aspx

http://www.polioeradication.org/Polioandprevention/Thevaccines/Oralpoliovaccine%28OPV%29.aspx

http://www.historyofvaccines.org/content/how-vaccines-work

http://www.historyofvaccines.org/content/types-vaccines

http://www.denguevaccines.org/live-attenuated-vaccines

http://www.denguevaccines.org/live-attenuated-vaccines






Side 50 af 53

Udgivet af Transparency International - Danmark. Internetadresse: http://transpa-

rency.dk/?page_id=114 - Besøgt d. 15.12.2014

U-landsnyt.dk: Afrikas hospitaler er blevet værre.

Udgivet af U-landsnyt.dk. Sidst opdateret: 08.09.2003. Internetadresse: http://wap.u-

landsnyt.dk/nyhed/08-09-03/afrikas-hospitaler-er-blevet-v-rre - Besøgt d. 11.12.2014

UNDP: Lønudbetaling til lokale hjælpearbejdere er afgørende i kampen mod Ebola, udtaler

UNDP.

Udgivet af UNDP. Sidst opdateret: 01.12.2014. Internetadresse:http://www.dk.undp.org/con-

tent/denmark/da_dk/home/presscenter/articles/2014/12/01/l-nudbetaling-til-lokale-hj-lpearbejdere-

er-afg-rende-i-kampen-mod-ebola-udtaler-undp/ - Besøgt d. 12.12.2014

University of Maryland Medical Center: Antibody titer.

Udgivet af University of Maryland Medical Center. Opdateret d. 20.05.2014. Internetadresse:

http://umm.edu/health/medical/ency/articles/antibody-titer - Besøgt d. 20.12.2014

Visual Science: Poster «The Ebola Virus».

Udgivet af Visual Science - Scientific illustration, animation, design. Sidst opdateret: 03.02.2012.

Internetadresse: http://visual-science.com/projects/ebola/poster/ - Besøgt d. 05.12.2014

Ward, Andrew, Erica Ollmann Saphire & Daniel Murin: Scripps Research Institute Scientists Re-

veal Weak Spots in Ebola’s Defenses.

Udgivet af The Scripps Research Institute. Internetadresse:

http://www.scripps.edu/news/press/2014/20141117ebola.html - Besøgt d. 16.12.2014

Weintraub, Karen: Vigtige spørgsmål og svar om spredningen af ebola og dens virus.

Udgivet af National Geographic. Sidst opdateret: 04.10.2014. Internetadresse: http://natgeo.dk/vi-

denskab/vigtige-spoergsmaal-og-svar-om-spredningen-af-ebola-og-dens-virus - Besøgt d.

30.11.2014

World Health Organization (WHO): Smallpox.

Udgivet af: World Health Organization. Internetadresse: http://www.who.int/csr/disease/small-

pox/en/ - Besøgt d. 17.12.2014

World Health Organization (WHO): Ethical considerations for use of unregistered interventions for

Ebola virus disease (EVD).

Udgivet af World Health Organization WHO. Opdateret d. 12.08.2014. Internetadresse:

http://www.who.int/mediacentre/news/statements/2014/ebola-ethical-review-summary/en/

- Besøgt d. 14.12.2014

Diverse Abildgaard, Niels: Patogenese - Kapitel 4.

Udgivet af Rigshospitalet. Opdateret 2008. Internetadresse: http://www.rigshospitalet.dk/NR/rdon-

lyres/3105258B-D42F-43A6-9892-80B653145445/0/4_Patogenese.pdf - Besøgt d. 17.12.2014

Mansø, Rikke Gjøl: Norsk kvinde får verdens sidste ebola-medicin.

Udgivet af Berlingske.

http://transparency.dk/?page_id=114

http://transparency.dk/?page_id=114

http://wap.u-landsnyt.dk/nyhed/08-09-03/afrikas-hospitaler-er-blevet-v-rre

http://wap.u-landsnyt.dk/nyhed/08-09-03/afrikas-hospitaler-er-blevet-v-rre

http://umm.edu/health/medical/ency/articles/antibody-titer

http://umm.edu/health/medical/ency/articles/antibody-titer

http://visual-science.com/projects/ebola/poster/

http://www.scripps.edu/news/press/2014/20141117ebola.html

http://www.scripps.edu/news/press/2014/20141117ebola.html

http://natgeo.dk/videnskab/vigtige-spoergsmaal-og-svar-om-spredningen-af-ebola-og-dens-virus

http://natgeo.dk/videnskab/vigtige-spoergsmaal-og-svar-om-spredningen-af-ebola-og-dens-virus

http://www.who.int/csr/disease/smallpox/en/

http://www.who.int/csr/disease/smallpox/en/



http://www.rigshospitalet.dk/NR/rdonlyres/3105258B-D42F-43A6-9892-80B653145445/0/4_Patogenese.pdf

http://www.rigshospitalet.dk/NR/rdonlyres/3105258B-D42F-43A6-9892-80B653145445/0/4_Patogenese.pdf




Side 51 af 53

Sidst opdateret: 07.10.2014. Internetadresse: http://www.b.dk/globalt/norsk-kvinde-faar-verdens-

sidste-ebola-medicin - Besøgt d. 16.12.2014

National Academies Press (US): Monoclonal Antibody Production.

Udgivet af National Academies Press (US). Opdateret 1999. Internetadresse:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK100191/ - Besøgt d. 14.12.2014

Nielsen, Mette Rønn: Landsbyboere dræbte otte personer, der skulle oplyse om ebola.

Udgivet af Jyllands Posten - International. Sidst opdateret: 19.09.2014. Internetadresse: http://jyl-

lands-posten.dk/international/Afrika/ECE7039375/landsbyboere-draebte-otte-personer-der-skulle-

oplyse-om-ebola/ - Besøgt d. 11.12.2014

Pedersen, Charlotte Maria Holm: Begravelses-ritualer er en smittebombe for ebola-virus. Udgivet

af Politiken - Internationalt . Sidst opdateret: 04.04.2014. Internetadresse: http://politiken.dk/ud-

land/ECE2254787/begravelses-ritualer-er-en-smittebombe-for-ebola-virus/ - Besøgt d. 11.12.2014

Racaniello, Vincent: How ZMapp antibodies bind to Ebola virus.

Udgivet af Virology Blog - About viruses and viral disease. Sidst opdateret: 25.11.2014. Internet-

adresse: http://www.virology.ws/2014/11/25/how-zmapp-antibodies-bind-to-ebola-virus/ - Besøgt

d. 5.12.2014

Racaniello, Vincent: Influenza virus growth in eggs.

Udgivet af Virology Blog - About viruses and viral disease. Sidst opdateret d. 10.12.2009. Internet-

netadresse: http://www.virology.ws/2009/12/10/influenza-virus-growth-in-eggs/ - Besøgt d.

20.12.2014

Ritzau/AFP: Afrikanere: Mere kamp mod korruption.

Udgivet af Jyllands-posten. Sidst opdateret: 13.11.2013. Internetadresse: http://jyllands-po-

sten.dk/international/Afrika/ECE6236869/afrikanere-mere-kamp-mod-korruption/ - Besøgt d.

17.12.2014

Steffensen, Elin: Bioteknologi 4 - Infektionsbiologi.

Udgivet af Nucleus Forlag ApS. Opdateret 2011. Internetadresse: http://www.bioteknologibo-

gen.dk/includes/uploaded_files/1308575704guye.pdf

- Besøgt d. 14.12.2014

Sønderstrup, Cecilie & Katja Sønder Tuxen: Kvaksalvere og stærke ritualer spreder Ebola.

Udgivet af DR - nyheder. Sidst opdateret: 29.08.2014. Internetadresse: http://www.dr.dk/Nyhe-

der/Udland/2014/08/29/104809.htm - Besøgt d. 11.12.2014

Bilag

Bilag 1 – Mailkorrespondance med Bavarian Nordic Emne: Spørgsmål fra RUC studerende vedr. Ebola-vaccine

Fra: Christian Gamsgaard <[email protected]>

Dato: 8. december 2014 kl. 13.41

Til: [email protected]

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK100191/

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK100191/

http://www.virology.ws/2014/11/25/how-zmapp-antibodies-bind-to-ebola-virus/

http://www.virology.ws/2009/12/10/influenza-virus-growth-in-eggs/

http://jyllands-posten.dk/international/Afrika/ECE6236869/afrikanere-mere-kamp-mod-korruption/

http://jyllands-posten.dk/international/Afrika/ECE6236869/afrikanere-mere-kamp-mod-korruption/

http://www.bioteknologibogen.dk/includes/uploaded_files/1308575704guye.pdf

http://www.bioteknologibogen.dk/includes/uploaded_files/1308575704guye.pdf

https://owa.ruc.dk/owa/redir.aspx?C=3USQ3uEB-UqXJDzMKoIPhMgYZWho7tEIQI7imfozWWOfuLXL3R1MVJAeTzDxJNy-FsRtIz764n0.&URL=mailto%3achristiangamsgaard%40gmail.com

https://owa.ruc.dk/owa/redir.aspx?C=3USQ3uEB-UqXJDzMKoIPhMgYZWho7tEIQI7imfozWWOfuLXL3R1MVJAeTzDxJNy-FsRtIz764n0.&URL=mailto%3ainfo%40bavarian-nordic.com




Side 52 af 53

Hej Bavarian Nordic.

Vi er nogle unge studerende fra Roskilde Universitetscenter, som er igang med projektskrivning, hvor vi skal skrive om et

samfundsmæssigt problem som løses via. naturvidenskab.

Vores valg er faldet på det nuværende udbrud af Ebola og vi vil undersøge mulighederne for udvikling af en vaccine mod

Ebola.

Vi sidder nu og har viden inden for flere forskellige vacciner og vi har taget udgangspunkt i følgende:

- Live attenuated vaccine

- Chemeric live-attenuated vaccine

- Subunit vaccine

- Inactivated vaccine

Vi har læst os frem til, at I har valgt vaccinen Chemeric live-attenuated vaccine og vi er derfor nysgerrige efter at vide,

hvorfor jeres valg er faldet på denne vaccine i forhold til eventuelt nogle af de andre vacciner.

Med venlige hilsner

Mai, Malene, Nadia, Signe, Thomas og Christian

Naturvidenskabelige bachelorstuderende, RUC.

----------

Fra: <[email protected]>

Dato: 10. december 2014 kl. 09.31

Til: [email protected]

Hej Mai, Malene, Nadia, Signe, Thomas og Christian,

Tak for jeres mail.

Vores kerneteknologi hedder MVA-BN (Modified Vaccinia Ankara – Bavarian Nordic) som er en modificeret (svækket/at-

tenuated) vaccinia virus, der ikke kan replikere i mennesker (hvilket fx vaccinia kan).

Det er den platform vi udvikler og producerer alle vores vacciner på, så der har ikke været overvejelser inden i bille-

det om andre teknologier.

Mvh.

Thomas Duschek

Communications Specialist

Bavarian Nordic A/S

Hejreskovvej 10A Phone: +45 33 26 83 34

DK-3490 Kvistgård Mobile: +45 30 66 35 99

https://owa.ruc.dk/owa/redir.aspx?C=3USQ3uEB-UqXJDzMKoIPhMgYZWho7tEIQI7imfozWWOfuLXL3R1MVJAeTzDxJNy-FsRtIz764n0.&URL=mailto%3abn%40bavarian-nordic.com

https://owa.ruc.dk/owa/redir.aspx?C=3USQ3uEB-UqXJDzMKoIPhMgYZWho7tEIQI7imfozWWOfuLXL3R1MVJAeTzDxJNy-FsRtIz764n0.&URL=mailto%3achristiangamsgaard%40gmail.com

tel:%2B45%2033%2026%2083%2034

tel:%2B45%2030%2066%2035%2099




Side 53 af 53

Denmark www.bavarian-nordic.com

VAT no. DK 16 27 11 87

The information transmitted is intended only for the person or entity to which it is addressed and may contain confidential

and/or privileged material. Any review, re-transmission, dissemination or other use of, or taking of any action in reliance

upon, this information by persons or entities other than the intended recipient is prohibited. If you received this in error,

please contact the sender and delete the material from any computer.

Please consider the environment before printing this email

https://owa.ruc.dk/owa/redir.aspx?C=3USQ3uEB-UqXJDzMKoIPhMgYZWho7tEIQI7imfozWWOfuLXL3R1MVJAeTzDxJNy-FsRtIz764n0.&URL=http%3a%2f%2fwww.bavarian-nordic.com

ebola - connecting repositories · 2016. 8. 5. · 1. semesterprojekt – ebola gr. 13 – hus 14.1...

Documents