Efterbehandling

rbehandlingafbetonDansk Betonforenings arbejdsgruppevedrørende efterbehandling af betonhar via udsendte spørgeskemaer søgtat få klarlagt. hvorledes man i og udenfor Danmark efterbehandler belan.

Af 110 udsendte skemaer er der mod­taget ca. V3 besvarelser, hovedsage­lig dækkende europæiske forhold vedefterbehandling af beton. Besvarelser­ne er fordelt med 25% fra henholds­vis cementproducenter og entrepre­nører og 50% fra forskning, undervis­ning og institutter.

Nr.1 .6. årgang. Februar 1989Udkommer 4 gange artigt i februar, maj,august og novemberDistribueret oplag 15. nov. 1988" 4461

DANSK BETON henvender sig li! alle,der har inleresse og behov lor al holdesig orienlere1 om den betonlekniske ogindustrielle udvikling i Danmark.

Bladet distribueres til alle de fire forenin·gers medlemmer og sendes derudovertil:

Ministerier, stal, amt og kommune.Tekniske forvaltninger. rådgivende inge·nlørerArkitekter, entreprenørerAnlægsgartnere, have' og landskabsarki­tekterLæreanstalter og leknlske skoler.Større bygherrer. koordinationsudvalgvedr. statens bygninger.Botigselskaber mfl.

Udgivere:Dansk Beton IndustriforeningNiels W. Gades Alle 26,7000 Fredericia, til. 05 92 33 11Dansk Beton Induslrilorening er arbejds·giver· og brancheorganisation for beton·industrien I Danmark med el medlemstalpå 130 .... irksomheder.Medlems....irksomhedernes produktud·valg omlatter alt inden for beton til af·løbssystemer og overfladebelægninger.bygningselementer al såvel letbetonsom lungbelon samt færdigblandet be­Ion.Den totale medlemsomsætning udgjordeca. 1,7 mia. kr. i 1986

46 DANSK BETON. nr. 1, 1989

Besvarelserne er behandlet med hen­blik på at skabe overblik over nationa­le regler og metoder for efterbehand­ling at belon. Materialet indeholder enopsummering. hvoraf de hyppigst fo­reskrevne efterbehandlingsmetoderog regler kan ses.Materialet indeholder oplysninger omigangværende initiativer, »Stat8 afartu·rapporter yngre end 5 år samtevt. litteraturhenvisninger om efterbe·handiing af beton.Bearbejdningen at de indkomne be­svarelser foreligger som en rapport i

.~Betonelement-ForenlngenNørre Voldgade 106.1358 København K. lIf. 01 1388 01Betonelement·Foreningen er brancheor·ganisation lor belonelementindustrien iDanmark.Dens medlemskreds omlatter 24 fabrik·ker med en årsomsætning (1987 på ca.1.5 mia. kroner. dækkende 90-95% alden samlede produktion af bærendetungbetonelementer i tandet

Dansk BetontOf'enlngVester Farimagsgade 29,1606 København V. tlf. 01 156565Dansk Belonlorening, der har 1594 med·lemmer, er en teknisk laglig gruppe un°der Dansk Ingeniørforening. Dens lormåler al øge og sprede kendskabet til beotons egenskaber, fremstilling og anven·delse.Dansk Betonforenings virke er mangesi·digt. Foruden kongresser, foredrag ogstudiekredse arrangerer Betonforenin­gen ekskursioner og stUdierejser samtudgiver publikationer.

Dansk FabrlkSbe1onforenlngNørre Voldgade 106.1358 København K.TItOl13B801 -Dansk Fabriksbetonforening er bran·cheorganisation for fabriksbetonproduk­lianen i Danmark.Dens formål er at varetage medlemmer·nes lælles erhvervsfaglige ;nleresser.Foreningens medlemskreds omfalter 19medlemsvirksomheder med 67 produkl­lionssteder.Medlemsvirksomhedernes samlede pro­duktion udgør ca. 80% al landets lor­brug af færdigblandet beton.

Dansk Betonforening. Kopi kan afinteresserede rekvireres ved indsen·delse af frankeret svarkuvert (porto kr.11.-) til Dansk Belonforening. VeslerFarimagsgade 29, 1606 København V.I løbet af forårel 1989 udkommer enCTO-Betonteknik om emnet efterbe­handling af beton. oplysninger fra be­svarelserne indgår i publikationen.

Per Fogh Jensen

Redaktion:SE Kaarsholm (ansvarShavende)

Redaktionens adresse:Niels W. Gade's Alle 267000 Fredericia, 111. 05923311

Redaktionsudvalg:F. Brink Laursen,Betonelement-ForeningenChr. Justesen,Dansk BetonforeningJohs. Rasmussen.Dansk Beton IndustriforeningAksel Nielsen,Dansk FabriksbetonloreningRedaktionen slutter 30 dage lør bladetudkommer.

Lay-out og annoncør.Promotor Reklamebureau ApSVesterbrogade 4. 7000 Fredericia.til. 0592 1000Indleverings1rist:Annoncer, (pos. film). skal være ekspedi­fionen i hænde senest den 20_ for opta·gelse i den følgende måneds nummer,

Abonnementspris:Indland kr. 130.00 + moms pr. år lor 4numreUdland kr. 165.00 pr, år lor 4 numreløssalg kr. 40.00 + moms.

Tryk:Elbo Grafiske Hus AJS, FredericiaDistribueret oplag 15. nov. 1988: 4461Elterlryk lilladt med tydelig kilde­angivelse.ISSN NR. 0109·758X

J.nr. THR/HSØ/SD16. 22da1o 14.03.1989 Dansk Betonforening

Efterbehandling af beton - regler i andre lande

Baggrund

Dansk Betonforening nedsatte i 1986 en arbejdsgruppe vedrørende"Efterbehandling af beton". Arbejdsgruppens kommissorium omfatte­de bl.a. at skaffe sig et overblik over, hvilke regler og prin­cipper man arbejder efter i andre lande.

Spørgeskema

Arbejdsgruppen udarbejdede til dette formål et spørgeskema, jf.bilag 1, som blev udvendt til i alt 110 modtagere fordelt på føl­gende grupper:

Gruppe

1 cementproducenter

2 Forskning, undervisning samt institutter

3 Organisationer for entreprenører etc.Organisationer for færdigblandet beton, betonele­mentproduktion etc.

Med den valgte opbygning af skemaet søges følgende belyst for derespektive lande:

- hvilke prøvernetoder anvendes for forseglingsmidler

hvilke principper for efterbehandling benyttes for frisk oghærdnende beton

- hvilke regler/normer findes for efterbehandling

- igangværende projekter vedrørende emnet

- nyere litteratur/rapporter om emnet

Besvarelser

Gruppen har modtaget i alt 32 besvarelser og de indkomne svarfordeler sig på grupperne som følger:

1: 7 svar2: 16 svar3: 9 svar

.. /2Teknisk Iaglig gruppeunderDansk Ingeniørforening

Danak BetonforeningDanl.h eonerete AssociationIngeniørhusetVester Farimagsgade 291606 Kebenha.n V

Telefon01 156565

Teletlx01 9371 71

TelegramDiflngenler

Giro9025685

- 2 -

De 32 svar repræsenterer 16 nationaliteter, jf. bilag 2.

Princippet, der er anvendt ved behandling af de modtagne svar,tilsigter at få fremhævet de nationale forhold vedrørende efter­behandling, samt at få resumeret eventuelle fælles regler. Resumei skemaform er vedlagt som bilag 3. I det følgende er der en be­lysning af emnet på baggrund af de modtagne svar.

Oplysninger om igangværende projekter eller nyere litteratur omemnet findes bagerst i redegørelsen.

Regler i andre lande

I alle de forespurgte lande findes regler og forskrifter for ef­terbehandling af beton, jf. nedenstående skema.

A B CH D DDR DK F GB I J N NL S SF TC

Regler,forskrifter x x x x x x x x x x x x x x x

Metoder:

Plastfolie x x x x x x x x x x x x x x

vintermåtter x x x x x

Vanding x x x x x x x x x x x x x (x)

Forseglings- x x x x x x x x x (x) x (x) x x (x)midler

Vådt hessianel. lign. x x x x (x) x x x

Krav omvarighed x x (x) x x x x x (x) x x x x x x

Krav omeffektivitet x x x x x x x x x x

Prøvnings-metoder x x x x x x x x (x) x (x) x

Skema l. Oversigt over regler/forskrifter/metoder i de enkelte lande

Reglerne gælder dog ikke ubetinget for al betonbyggeri, men kanvære knyttet til specielle områder, som f.eks. vejbygning, bro­bygning o.l. Andre lande har forskellige krav og regler forf.eks. boligbyggeri og anlægsbyggeri. Skemaet gælder derfor ikkefor betonbyggeri generelt.

Der er udarbejdet resumeer for hvert land, og disse vil kunnerekvireres hos DBF, eller ved henvendelse til cto.

., /3

- 3 -

r flere europæiske lande er det imidlertid, ifølge arbejdsgrup­pens oplysninger, et område, hvor man indenfor det almindeligebetonbyggeri kan forvente stramninger i de kommende år. på an­lægsområdet har man som nævnt allerede krav i hovedparten af deforespurgte lande.

Udviklingen kommer sandsynligvis til at ligne udviklingen i Dan­mark, hvor man i en årrække har haft ret specifikke krav indenfor de større anlægsområder (Vejdirektoratet, DSB m.fl.). Danmarker således med Basisbetonbeskrivelsen (BBB) længere fremme i ud­viklingen end de fleste europæiske lande.

r Danmark trådte BasisBetonBeskrivelsen i kraft i 1987 og giverdermed generelle retningslinier for betonkonstruktioner tilstatslig og statsstøttet boligbyggeri. BBB forventes i høj gradogså at blive anvendt indenfor det private byggeri.

Der anvendes stort set de samme metoder og materialer til fugt­tabsbeskyttelse i de respektive lande, men der er dog forskellefor så vidt angår varigheden af efterbehandlingen.

r Danmark fastlægger man varighedskravet ud fra v/c-tallet og denmiljøklasse, som betonen skal fungere i. r flere lande er varig­hedskravet baseret på en kombination af v/c-tal, cementtype samtde klimatiske forhold, som betonen skal udstøbes og hærdne un­der.

Nedenstående skema giver en oversigt over, hvilke parametre, derfastlægger varighedskravet i nogle lande.

Parametre Danmark England Tyskland Frankrig

v/c-tal X X

Cementtype X X X

Puzzolaner * X

Klimaforholdunder udførelsen X X X

Miljøklasser X(brugsperioden)

* Krav hertil indgår for visse lande indirekte under cementtyper.

Skema 2. Oversigt over de parametre, som fastlægger varighedenaf efterbehandlingen.

Reglerne i Tyskland og Frankrig er endvidere overført til enrække af de mindre europæiske lande (med mindre modifikationer).

Cementtypen synes som hovedregel at indgå som parameter. Dettesynes også at være hensigtsmæssigt, da hærdningsforløbet i højgrad er afhængig af cementtypen samt tilstedeværelsen af puzzola­ner.

•• /4

•

- 4 -

De klimatiske forhold under udstøbning og hærdning er naturligvisogså af den allerstørste betydning og indgår derfor også som pa­rameter. Rent praktisk vil det nok være vanskeligt at fastlæggeen klassificering, som både er tilstrækkelig nuanceret og til­strækkelig operationel.

I visse lande relateres varigheden på visse områder direkte tilen opnået trykstyrke f.eks. 20 MN/m' (England), medens man i an­dre lande (Sverige, Finland) kræver efterbehandlingen bibeholdttil, der er opnået 45% eller 60% af den krævede karakteristisketrykstyrke.

Den foreløbige EN-norm, ENV 206, som forventes at blive et fælleseuropæisk normgrundlag, afspejler i nogen grad reglerne i de lan­de, som i forvejen har krav til efterbehandling. For de øvrigelande vil det medføre en betydelig stramning af kravene.

Den følgende omtale af ENV 206 bygger på udkastet til ENV 206Version 17 af april 1988.

ENV 206 foreskriver, at efterbehandlingen iværksættes så "hurtigtsom muligt". Denne formulering er ikke entydig, idet det muligevil bero på et subjektivt skøn.

Under vanskelige forhold vil BBB's krav imidlertid kunne medførepraktiske problemer med at opfylde kravene.

En "blød" formulering, men med angivelse af vejledende tidspunk­ter for iværksættelse af efterbehandlingen, vil måske i højeregrad kunne tilgodese såvel betonkvaliteten som entreprenørens øn­sker om en hensigtsmæssig arbejdsproces.

ENV 206 omtaler i øvrigt de samme efterbehandlingsmetoder, somkendes i Danmark, og med hensyn til varigheden er kravene anførti skema 3. Alternativt kan varigheden dog baseres på en vurderingaf modenhed og hydratiseringsgrad i den aktuelle situation, ellersom det er formuleret "in accordance with local requirements".Der er altså åbnet mulighed for fortsat at benytte de nationalekrav. Skema 3 gælder for anvendelser svarende til moderat miljø­klasse, og der er for aggressiv miljøklasse blot anført, at ti­derne skal øges "betydeligt".

Der er i skema 3 indført en parameter, som beskriver betonensstyrkeudvikling som værende hurtig, middel eller langsom. Denneparameter afhænger af v/c-forholdet og cementtypen, jf. skema 4.BBB tager som nævnt alene hensyn til v/c-forholdet. Herudover erder i ENV 206 indført en klassificering af klimaforholdene underudførelsen. Denne inddeling sker med hensyntagen til vind, luft­fugtighed og sol forhold.

BBB tager som nævnt ikke højde for disse forhold med hensyn tilefterbehandlingens varighed, men gør det derimod i nogen grad medhensyn til iværksættelsestidspunktet for efterbehandlingen.

Modenhed indgår ikke direkte i skema 3, idet der i stedet ervalgt at benytte betontemperaturen som parameter.

.. /5

- 5 -

De i parantes anførte modenhedstimer er ikke indeholdt i EN 206,men er alene anført til orientering. En af årsagerne til, at mo­denhedsbegrebet ikke er indført i skema 3, er sandsynligvis, atman benytter forskellige modenhedsfunktioner i de respektive lan­de. Dette kommer bl.a. til udtryk i skema 3 ved at kravene i"danske" modenhedstimer afhænger af temperaturen.

Betons styrkeudvikling

Hurtig Middel Langsom

Betonens mid-Klima- deltempe- 5 10 15 5 10 15 5 10 15forhold raturunder hærd-ningen

Ingen direkte sol,relativ luftfug- 2 2 1 3 3 2 3 3 2tighed mindst 80% (14) (24) (18) (21) (36) (36) (21) (36) (36)

Middel sol ellermiddel vind eller 4 3 2 6 4 3 8 5 4mindst 50% relativluftfugtighed (28) (36) (36) (42 ) (48 ) (54) (56) (60) (72)

Stærk sol ellerkraftig vind eller 4 3 2 8 6 5 10 8 5højst 50% relativluftfugtighed (28) (36) (36) (56) (72) (90) (70) (96) (90)

Skema 3. Krav til varighed af udtørringsbeskyttelse i døgn ihenhold til forslag til ENV 206, version 17, april1988. De i parantes anførte tal er de tilsvarende "dan­ske" modenhedstimer.

Betonens v/c-forhold Cementtypestyrkeudvikling

Hurtig < 0,5 CEI 42.5 R

0,5 - 0,6 CEI 42.5 RMiddel

< 0,5 CEI 42.5; CEII 32.5 RCEII - IV 42.5 R

Langsom Alle andre tilfælde

Skema 4. Fastlæggelse af betonens styrkeudvikling ifølge forsla­get til EN 206, version fra marts 1987. Cementbetegnel­serne refererer til EN-norm EN 197, version fra marts1987. Rapid-Cement, standard-Cement, Lavalkali Sulfat­bestandig Cement samt Hvid Portland-Cement er alle typeCEI 42.5 R.

" /6

- 6 -

ENV 206 og Basisbetonbeskrivelsens krav samt de krav, man i øv­rigt møder i forbindelse med efterbehandling, afspejler bestræ­belser på at formulere operationelle krav indenfor et område, somer meget kompliceret. Der vil altid kunne fremhæves uheldige ek­sempler eller fremføres synspunkter imod den valgte udformning afkravene og de respektive kravværdier.

Det er imidlertid væsentligt at erkende, at efterbehandlingen eren meget vigtig delproces i det at fremstille betonkonstruktioneraf høj kvalitet. Som sådan er det også et område, hvor det ervigtigt, at der formuleres krav, som er rimeligt entydige og ioverensstemmelse med den teoretiske side og de praktiske mulighe­der.

Det er arbejdsgruppens helt klare indtryk, at man i langt de fle­ste lande er bevidste herom, men der er store forskelle på, ihvilken udstrækning intentionerne er ført ud i praksis.

Forseglingsmidler

Forseglingsmidler er sædvanligvis den form for efterbehandling,som giver anledning til flest spørgsmål, da tætheden og ensartet­heden af den dannede membran er afgørende for effektiviteten.

I forbindelse med forseglingsmidler stilles der krav til effekti­viteten i næsten alle de forespurgte lande. Prøvningsmetoderne,som anføres i denne forbindelse, er enten ASTM, C156 eller meto­der afledt af denne (f.eks. TI-B 31). Der er dog betydelige for­skelle på de klimatiske forhold prøvningen foretages under samtvarigheden af prøvningen, hvilket i høj grad vil influere på re­sultatet. Effektiviteten ved de forskellige metoder er derfor ik­ke umiddelbart sammenlignelig.

I Frankrig og Belgien omfatter prøvningen tillige infrarød be­stråling af den behandlede overflade.

Effektivitetskravet ligger i øvrigt fra 75% til 90% alt efter an­vendelsesområdet.

Der forekommer endvidere krav til helt andre egenskaber end ef­fektiviteten, f.eks. stilles der i nogle lande krav til anvendel­sestemperatur, opløsningsmidler, skridsikkerhed, tørretid, lag­ringsstabilitet, nedbrydningstid m.v.

ASTM, C309 samt Technische Lieferbeddingungen fur flussige Be­ton-Nachbehandlungsmittel, 1974, behandler bl.a. disse egenska­ber.

Igangværende projekter - henvisninger

Der er i de modtagne besvarelser kun få henvisninger til igangvæ­rende projekter, som beskæftiger sig direkte med emnet efterbe­handling.

Der er derimod en del henvisninger til institutter og personer,som beskæftiger sig eller har beskæftiget sig med efterbehandlingi forbindelse med andre projektemner.

.. /7

- 7 -

Der er i denne forbindelse en del henvisninger til litteratur,som beskæftiger sog med efterbehandling. Litteraturlisten omfat­ter endvidere relevant dansk litteratur, samt litteraturlister u­darbejdet i forbindelse med eksamensprojekter, som er affødt afDBF's projekt-ide-katalog.

Bilag l

SPØRGESKEMA

l. Hvilke nationale/internationale prøvemetoder foreskrives iforbindelse med prøvning af curingmembraners egenskaber, oghvilke krav stilles til disse egenskaber (f.eks. evnen tilat hindre vandfordampning, indhold af organiske opløsnings­midler)?

a) Prøvemetoder(r):

b) Egenskab:

c) Krav:

2. Hvilke typer efterbehandling foreskrives hovedsagelig forfrisk og hærdnende beton?

Efter Efterudstøbning afformning

a) Tildækning med plastfolier O O

b) Påføring (sprøjtning) af O Omembraner

c) Andre O O

d) Ingen O O

Er der krav til, hvor hurtigt efterbehandlingen skal fo­retages og/eller, hvor længe den skal bibeholdes?

e)

3. Har De andre regler, som på anden vis tager højde for atopnå en god efterbehandling af en betonoverflade?

a)

JA

ONEJ

O

Anfør venligst metoder:

b)

" /2

Spørgeskema

4. Er De bekendt med igangværende initiativer med henblik påen klarlægning af området efterbehandling af beton?

2.

a}

JA

DNEJ

D

Angiv venligst, hvilke initiativer + evt. kontaktpersoneller gruppe/organisation:

b}

5. Er De bekendt med en national eller international "state ofthe art"-rapport vedrørende efterbehandling af beton udar­bejdet indenfor de sidste 5 år?

a}

JA

DNEJ

D

Angiv venligst kilde:

b}

Besvarelsesfordeling efter nationalitet:

Østrig (A): 2Belgien (B): l

Schweiz (CH): 5v. Tyskland (D): 4

ø. Tyskland (DDR): 1Danmark (DK): l

Frankrig (F): 3England (GB): 4

Grækenland (GR): 1Italien (I): 1

Japan (J): lNorge (N): 3

Holland (NL): lSverige (S): 3

Finland (SF): lTjekkoslovakiet (TC): l

Bilag 2

Side 1

I I I/InstitutionI 1 BESVARELSE AF SPØRGSMAL, JVF. SPØRGESKEMA I BILAG 1 IIOrganfsation I I I I i i I l i I I I II [Henv;sningl/Gruppe 1 la I lb I 1e 1 2. I 2b I 2e I 2d I 2e I 3. I 3b 1 4. I 5. 1

I I I I 1 I I I I I I I I 1ICERIHL - eementprod. I JA I SPÆRRE- I INFRARIIO 1 JA I JA IBILAG I - I BILAG I NEJ I BILAG 1 NEJ I 1

I Fr.nkriB [1]11 I I VIRKNING I TESTMETOllE 1 ~A I ~A I I I I I I I II I I I I', I I', I I I I II NATIONAL TECHNICAL I JA I I 1 I JA I JA I I STRAKS, I NEJ I I NEJ I 1

IUNIVERSITY OF ATHENS 1 (-ASTM) , I I I I , I I I OP-7-14 I I I I IIGrakenland [21/2 I I I 1 I I I I OØGN I I I I II I I I I I I I I I I I I I'INSTITUT fQl BAU- I JA 'SPÆRREVIR. I MIDDEL AF I JA I JA I JA I I STRAKS I NEJ I I NEJ I IIFORSHUNG,MCHEN IVEJANVISN.1 NEDBRYDN. I 1-3-7DØGH 1 I I I I I I I 0,5-2,5 1 I I I II Tyskland [31/2 1 I KLÆBENDE I S ~ 75% I I I I , DØGN I I I I II I I I I I I I I I I I I II FABRIKSBETON, 1 I I I I I I I MPA -> NEJ I I JA I JA

IKONTORET , KJELsAS I I I I I , , I 3 DØGN I 1 IINOrge [41/3 I I I 1 I I N6 3420-> I f k~7OX I I 1

I I I I I I I , , e I I IIDEUTSCNER BETON-VEREIN I JA 'SPÆRREVIR. I MIDDEL AF JA I JA I JA I I STRAKS NEJ' DBV NC 1 JA I JA

IE.V., WIESBADEN I I NEDBRYDN. , 1-3-7 DØGN I I I I I I '0,5-2,5 I 112, 19841 1

ITyskland [51/3 IVEJANVISN.' KLÆBENDE I S ~ 75% I I I 'DØGN I I 1

, 1 , I I I 'I I 1 IITRANSPORT AND ROAD I JA CLAUSEI SPÆRRE- I I JA I JA I I STRAKS NEJ I 1 JA IIRESEARCH LABORATORY [61/2 I 1032' VIRKNING I S > 90% I I I I 0,5 DØGN I I I'England 1 I I I I 'I I I II I I , I I I I I I 1 IIC & CA 1 JA CLAUSEI SPÆRRE- I S ~ JA I JA I JA I , BS 8110 I JA I VEJLEDNINGI JA 1

I 1 1032 I VIRKNING I ~A I ~A I ~A I I TAB.6.5 I I 15-20-30 I IIEngland m/1 1 I I 75% e1.90% I I I I TID-CEM 1 IMP. 1 II I I I I I I I 1 I 1 I IIfORSCHUNGSI NSTI TUT DES I JA I SPÆRRE - I 70% - 85% JA I JA' I I I NEJ I I JA 1 JA IIVEREIN DER IlsTERREICHEN I I VIRKNING I (RVS 11064 ~A I ~A I I I I I I I I'ZEMENTFABRIKANTEN [8l/1 I I I Il 1985) I I 'I 1 I I I I ~

'IstriB I I I I' I I I I I 1 I ::, I I I ! I l I I I I I , ØJ

w

I I I

I Institution! 1 BESVARELSE AF SPØRGSMlL, JVF. SPØRGESKEMA I BILAG l 1IOrganisation I I I I I i I I 'I I I II [HenvisningliGruppe 1 la I Ib I le 1 2a I 2b I 2c I 2d I 2e I 3a I 3b I 4a I 5a II 1 I I I I I I I I I I I 1IHEIDELBERGER ZEMENT 1 JA I SPÆRREVIR .1 1-3-7 DØGN I JA I JA I jA I I STRAKS I NEJ I I JA I 1I I I NEDBRYDN. I 1 / I / I / I I 0,5-2,5 I I I I IITyskland [91/1 IVEJANVISN.1 "KLÆBE" I S ~ 75% 1 I I , I DØGN I I 1 I II 1 I I 1 I I I I I I I I I'"NATIONAL FORSKNINGS I JA I SPÆRRE- I INFRARØD I I JA IVADE I I STRAKS 1JA I TOTALVAND 1 JA I JA

I INSTITUT" 1 I VIRKNING I TESTMETODE 1 ~A I I ISTÆRKE I I OP TIL I I + FORDAMP .1 IIBelglen [10]/2 1 I I SOM [lJ 1 livANDOli I nTlMER 1 I I I

I I I I I I I \ \ I \ I I I/!TALCEMENTI, BERGAMO JA I SPÆRRE- I 0,55 KG/M' 1 JA I JA IVADE I I 7 1 JA I ACI 308 1 NEJ I

I UNI I VIRKNING I UNI-S567, 1 I I / ISÆKKE I I 7 DØGN I I ASTM C309 1 IIlt.lien [11]/1 8656 I I 68,69,60 1 livANDOlI I I I ASTM C171 I I

I I I I I I I I 1 I I I 1IING. VIT~ZLAN ZALSKY JA I SPÆRRE- I SPÆRREKOEF +1 I JA I I I I JA I BELÆGNING 1 JA I

I CSN 73 I VIRKNING I MILJØ + I I / I I I 1 I REGLER I IITjekkoslovakiet [12]/2 I I NOLO 1 I I I I I I I II I I 1 I I I I I I I I IIHOCHSCHULE FOR VERKEHRSVESEN JA I SPÆRRE- I S ~ 75% I I JA I I I STRAKS 1JA 'VADE I JA I JA II"FRIEDRICH LIST" DRESDEN I VIRKNING I 1-3-7 DØGN 1 I I I I I I I SÆKKE 1 I I,tsttyskl.nd [13]/2 I I MIDDELVÆR. 1 I I I I I I I I 1I 1 I I I I I I I I I I I IITFB, (SVEJTSISK CtO) I I I 1 JA I I I JA I STRAKS 1 JA I VSS-SNV 1 NEJ I JA 1I 1 I I 1VA'D-I I I L60-1 FORSK. I I I 640-641 1 I IISchwelz [14]/1 1 I liRET I I I RET I 2 DØGN I I BETONBELÆ GI I II I I I I I I I I I I I I 1ISVENSKA FABRIKSBETON- 1 INGEN I INGEN I INGEN I JA I JA I JA I I BBK 79 I NEJ I I JA I 1I FORENINGEN 1 I I 1 I I ~A I ~A I ~A I f ~45% 1 I 1 I 1ISverlge [15]/3 1 I I 1 I I I I c~kr.v 1 I 1 I II I ! I l! I I' l! l! ,

Side 2

l I -~

I InstItution/ I BESVARelSE AF SP0RGSMAL, JVF. SP0RGESKEMA I BILAG 1 IIOrgani.ation l I I I i I I i I I i If IHenvisnlngllGruppe I la I Ib I Ic 2a I 2b I 2c I 2d I 2e I 3a I 3b I 4a I 5a II I I I I I I I I I I I IICEMENTA I INGEN I INGEN I INGEN I I I I SOMI~6] I NEJ I • I JA I I

I I I I I f I ~A I OP 5 C I I I I IIsverlge [16l11 I I f I f I I GR.0.5 I I I I II I I I I I I I I I I I II"HOLOERBANK" (oTI) I ASTM I SPÆRRE- I VARIERER JA 1 JA I I I STRAKS I JA 1 HENVIS- I JA I JA II I (309) I VIRKNING I (~A) I (~A) I I I 1-10 00 I I NING!!! I I IISchweiz [1n/2 I JA 1 , f IAFHÆNG.AF KONSTRUKT. I I I I II I I I I I I I I I I I I I

i~~~~~~~:~~T l"TY~: l ~~~R~VIRK l ~-~'~~:~: l JA/ i i l :NEJ l : NEJ l :IHolland [18l12 I METODE" I NEOBRYON. I I f I I I I I I II I I I I I I I I I I I IIDEPARTMENT OF I BS 00147 1 SPÆRREVIR. I s, 90% JA I JA IVAN- I I 616 I JA I CLAUSE JA I JA I'TRANSPORT I ASTM 156 I • CLAUSE I PR0VEMET.o ~A I ~A fDING I f BS 8110 I I 1027. I IIEngland [19]/2 lAU BO 33/31 1032 I s, 90% lif 1 1985 I I 1032 I II I I 1 1 I I I I 1 I IILABORATORIE CENTRAL DES I JA I SPÆRRE- I S, 85-90% JA I JA I I I STRAKS I JA l? NEJ I I

IPONT ET CHAUSSEES I NATIONAL 1 VIRKNING I I ~A I I '(TYK. I I I II Frankrig [20]/2 I I 1 I 1 I I DYBDE?] I I I II I I I I I I I I I I I I:~:~:~u~KS RESEARCH : B0J~:RØv.1 :~~:;:ÆK- i ~~~I~:OXAF l l JA :/~~~A: : :~~- : NEJ l NEJ::

IEngland [21]12 I I I I f I vID I 1 1 D0GN I I I II I I I I I I I I I I I I IINORCEM CEMENT A/S I JA ASTM I SPÆRRE- I S, I I 1 I I NS 3420 I NEJ 1 I JA I JA II IC156, C3091 VIRKNING I 0,55 KG/m' I 1 I 1 I 3 DØGN I f I I IINorge [22]/1 IBS83/147981 I T-72 TIMER I I f I I F k,7OX I I I I II I I I I I I I ,c I I I I IIVSTB o (FÆRDIGBETON) I f I I 1 I I I INGEN I NEJ I I NEJ I II I I I I I I I 'KRAV I I I I II [23]/3 I I I I' I 1 I VEJLEDN I I I I I, I I I I I ! ! t l!,! I I I

Side 3

I I I

IJnstltutionl I BESVARELSE AF SPØRGSMlL, JVF. SPØRGESKEMA I BILAG l IjOrganisation I I I I I I I i i I II IHenvlsnlngJ/Gruppe I la I Ib I le I 2a 2b I 2e I 2d I 2e I 3a I 3b 4. I 5. II I I I I I I I I I I IICOHCRET ASSOCIATlOH I I . I I JA JA I JA I JA I I JA I f ~ ~ 60% JA I I

1 1 IleIOF FINLANO I I I I I I I I I + -KRAV I IIFinland 124J/2 I I I I I I I I I I II I I I I I I I I I I IISTATENS VEGVÆSEN I I I I JA JA I JA I I I NEJ I ANVISNINGI NEJ I IIVEGD l REKTORATET I I I I ~A ~A I ~A I I I I VEJLEDNING I IINorge [25]/2 I NS 3471= Generelt om I I I 1 I I I I II I I I I I I I " I I I I IIBRITlSH READY MIXED I BSI I I I I I I I I JA I BS 8110 I JA I JA IICOHCRETE ASSOCIATlOH [26J/3 I UDKAST I I I I I I I I I VEJLEDNING I I IEngl.nd 1 I I I I I I I I I I I II I I I I I I I I I I I I IISIA-SCHIlEIZ INGENIEUR & I I I JA I JA I I I I NEJ I I NEJ I IIARCHITEKT VEREIN [27J/3 I I I I I I I I I I I ISchweiz I I I I I I I I I I I II I I I I I I I I I I I II SOCIETE SUISSE DES I I I I JA I I I I NEJ I NEJ IIENTREPRENEURS , Sehwe i z [28]/3 I I I I I I I I I II I I I I I I I I I I II<BAM) BUNDESANSTALT I JA I SPÆRREVIRK I 1-3-7 DØGN JA I JA I I I DIN1045 NEJ I JA I JA II FOR I VEJ I NEDBRYDN. I S ~ 75% ~A 1 ~A I I I AFS. 10, I I IIMATER IALPROFUNG I ANVISNING I KLÆBE I I I I I 11,12 + I I I/Tyskl.nd [29]/2 I I I I I I I VEJLEON I I II I I I I I I I I I IICHALMERS TEKNISKA I NEJ I I ASTM I I JA I I TIL JA I FROST JA I JA II HØGSKOLA I ASTM I I C309- 1 I ~A I I f ~ I BESKYT. I IISverlge [30J/2 I C156-65 I I I IVANDING I 4§~ I I I1 I I I I I I i I I I I IISETRA IFrankrlg [31]/3 I I I I I I I I I I I II I I I I I I I I I I I II BUNDESINNUNG DES I JA I SPÆRRE- I S ~ 75-85% I JA I JA I I JA 1 3 DØGN NEJ I I JA I JA IIBAUGEIlERBE I RVS I VIRKNING I I 1 I ~A I I ~A I O NORM I I I IITyskland [32]/2 1'1.064,11 I I I I I I I B4200 I I I II I I I I I / I I DEL 10 I I I II I I I l! I iII I I I

Side 4

Bilag 4

IGANGVÆRENDE PROJEKTER/KONTAKTPERSONER

- Deutscher Ausschuss fur StahlbetonArbeitsausschuss Betontechnik, Vesttyskland.

- Verband Deutscher Betoningenieure e.V.Arbeitskreises "Betonangriff - Betonschutz", Vesttyskland.

- Forschungsgesellschaft fur Strassen- und Verkehrswesen e.V.-,Maastrichter Str. 45, 5000 Koln l, Vesttyskland.

- Prof. Dr.-Ing. Manns, Otto-Graf-Institut Stuttgart,Pfaffenwaldring 4, 7000 Stuttgart l, Vesttyskland.

- Dusseldorfer Institut, Vesttyskland.

- Herr o. Proff. Dr.-Ing. H. K. Hilsdorff,Institut fur Baustofftechnologie der Universitat Karlsruhe,Kaiserstrasse 12, D-78 Karlsruhe l, Vesttyskland.

- Entwicklung neuartiger Nachbehandlungsmittel,Forschungsinstitut des Vereins der osterr. Zementfabrikanten.

- Norsk prosjekt: "Betongens fuksjonsdyktighet". Kontaktmanndir. Nils Pedersen, Norcem Cement A/S, Oslo.

- Specielt vedrørende efterbehandling: Kjell Skjeggerud, Norcem.

- Betongs bestandighet. Samarbejdsprojekt mellem Svenska Fa-briksbetongforeningen, Byggentreprenorforeningen, StatensVagverk og Vattenfall samt visse norske organisationer, bl.a.Norsk Fabrikkbetongforening.Kontaktperson: stig Sallstrom, Svenska Fabriksbetongforenin­gen, Stockholm.

- Hardningshastighet vid olike fukttilstånd.CBI Larissa Molina.

- Hardningutvekling for svenska cement.LULEA Jan-Erik Jonasson.

Bilag 5

Litteraturliste

Nischer, P.: "Zur Wirksamkeit von filmbildenden Nachbehandlungs­mitteln". Zement und Beton, H.1, 1985.

Nischer, P.: "Sperrwirkung von flussigen filmbildenden Nachbe­handlungsmitteln". Bundesministerium fur Bauten und Technik,Strassenforschung, Heft 266, 1985.

Sommer, H.: "Neue Mittel zur Nachbehandlung des Betons und ihreAnwendung im osterreichischen Strassenbau". Strasse und Autobahn,H.4, 1985.

Nischer, P.: "Abschlussbericht zum Forschungsvorhaben 558: Sperr­wirkung von flussigen, filmbildenden Nachbehandlungsmitteln". Un­tersuchungsbericht B.483/2 des Forschungsinstituts des VOZ,1984.

Nischer, P.: "Sperrwirkung alternativer Nachbehandlungsmittel".Untersuchungsbericht B.483/1 des Forschungsinstituts des VOZ,1984.

Nischer, P.: "Sperrwirkung von fliissigen Nachbehandlungsmitteln".Untersuchungsbericht B.481 des Forschungsinstituts des VOZ,1983.

Nischer, P.: "Einfluss des Betongefiiges insbesondere bei Gleit­schalungsbeton - Einfluss der Nachbehand1ung". Untersuchungsbe­richt B.619 des Forschungsinstituts des V6Z, 1976.

Nischer, P.: "Dauerhafte Bauwerke durch richtige Nachbehandlung-Hinweise fiir Ausschriebung, Herstellung und Uberwachung". Zementund Beton, H.2, 1986.

Nischer, P.: "Auswirkungen friihzeitiger Uberlastung und mangeln­der Nachbehandlung auf die Eigenschaften des Betons nachvol1standiger Erhartung". Betonwerk + Fertig-TeilTechnik, H.7,1983.

Nischer, P.: "Einfluss der Nachbehandlung auf die Betondruckfes­tigkeit". Beton, H.12, 1977.

Nischer, P.: "Austrocknen von jungem Beton - Ein Beitrag zur Fra­ge der erforder1ichen Nachbehandlung". Zement und Beton, H.2,1976.

Sommer, H.: "Neue Mittel zur Nachbehandlung des Betons". Zementund Beton, H.1, 1986.

DIN 1045, "Beton und Stahlbeton, Bemessung und Ausfiihrung", dec.1988.

.. /2

- 2 -

Richtlinje zur Nachbehandlung von Beton (Fassung Februar 1984)herausgegeben von Deutschen Ausschuss fur stahlbeton, Beuth-Ver­lag, Vertriebs - Nr. 65009.

Technische Lieferbedingungen fur flussige Beton-Nachbehandlungs­mittel. Forschungsgesellschaft fur das strassenwesen, 1978.

Nachbehandlung von Beton, Bericht des VDB-Arbeitskreises "Beton­angriff - Betonschutz", VDB-Information 28/83.

Vorschrift: RVS 11.064, Teil II (1985) der Forschungsgesellschaftfur das Verkers- und Strassenwesen, Eschenbachgasse 9, A - 1030Wien, Østrig.

6 Norm B 4200, Teil 10, Østrig.

Deutscher Ausschuss fiir Stahlbeton, "Richtlinie zur Nachbehand­lung von Beton", Febr. 1984.

Stutech rapport III, "Buitenhuid van beton".

Postdoctoraal onderwijs Beton II, 1983.

Voorschriften Beton VB 1974/1984.

DIN 1045, "Beton und Stahlbeton".

CP110, "The structural use of concrete".

CPl14, "Structural use of reinforced concrete in buildings".

CPl15, "Structural use of prestressed concrete in buildings".

ASTM.

ACI Standard 308, "Standard practice for curing concrete".

ISO Standard TC71/sc3, "Curing of concrete".

Gebler, Steven: "Predict Evaporation Rate and Reduce PlasticShrinkage Cracks", Concrete International, April 1983.

CUR rapport 19, "Temperatuureffecten in zware betonconstructiest.g.v. hydratatiewarmte van cement".

Powers: Publication Nr. RX 25, Portland Cement Association,1947.

Neville, A.M.: "properties of Concrete", Third Edition.

Wierig, H.J.: "Herstellen, Fordern und Verarbeiten von Beton",Zementtaschenbuch 1979/80, Wiesbaden/Berlin: Bauverlag.

Rijkswaterstaat, "Eisen voor bouwstoffen in de wegenvbouw",1978.

•. /3

- 3 -

CUR rapport 88, "Scheurvorming in jong beton".

CUR rapport 64, "Vorstbestand beton".

Nischer, P.: "Austrocken von jungem Beton", Betonwerk + Fertig­teil-Technik 1976, nrs 3, 4, 5.

Smolczyk, H.G. og ROmberg, H.: "Der Einfluss der Nachbehandlungund der Lagerung auf die Nacherhartung und porienverteilung vonBeton", Tonindustriezeitung 1976, nr. 11.

Birt, J.C.: "curing concrete. An appraisal of attitudes practicesand knowledge", CIRIA Report nr. 43.

Reinhardt, H.W.: "Beton als constructiemateriaal". Eigenschappenen duurzaamheid, 1985.

Aaquist, Erik og Junker, Henrik: "Evaluering af curing compoundseffektivitet". Aalborg Universitetscenter, B-sektoren, P-linien,januar 1987.

Boesgaard, Morten og Lorentsen, stig: "Polymere tilsætningsstof­fers indvirkning på hydratisering og plastisk svind". DanmarksIngeniørakademi, Sektionen for materialelære, juni 1987.

Sørensen, Jan Hove og Mieritz, Henrik: "Efterbehandling af beton- Beskyttelse i hærdeperioden". Danmarks Ingeniørakademi, Byg­ningsafdelingen, juni 1987.

Allerup, Anne-Marie: "Undersøgelse af betons tilstand under for­skellige hærdningsforhold". Laboratoriet for Bygningsmaterialer,Danmarks Tekniske Højskole, efterår 1987.

Jensen, Anne Mette Helstrup og Henriksen, Hanne vinter: "Beton ogpolymerer". Aalborg Universitetscenter, Anlægssektoren, Konstruk­tionslinien, januar 1988.

American Concrete Institute Journal, ACI Committee 305, "Hotweather concreting", august 1977.

ACI Standard, ACI Committee 308, "Standard practice for curingconcrete", august 1981.

Teknologisk Institut, TI - B 31 prøvningsmetode, "Måling af be­tonforseglingsmidlers virkningsgrad", oktober 1986.

ATV - Udvalget vedrørende betonbygværkers holdbarhed, "Basisbe­tonbeskrivelsen for bygningskonstrUktioner", maj 1986.

Pedersen, Erik J.: "Grundlag til vurdering af betonvarers hærd­ning", DBI - Hærdeprojekt, 1977.

Pedersen, Erik J.: "Hærdning af betonvarer", DBI - Hærdeprojekt,1977.

.. /4

·.

- 4 -

Poulsen, Ervin m.fl.: "13 betonsygdomme", ATV - Udvalget vedrø­rende betonbygværkers holdbarhed, 1985.

Hansen, P.F. og Pedersen, Erik J.: "Vinterstøbning af beton", SBIAnvisning 125, 1982.

Hansen, P.F. og Pedersen, Erik J.: "Temperaturfunktionen" , BKI­mappe, 1978.

Dahl, Per Arne: "Undersøkelse af membrandherdnere", SINTEF Del­rapport: Effekt på plastisk svind, 1985.

Thorsen, Torsten: "Notat om betonproportionering", Danmarks Inge­niørakademi, 1982.

Datablade fra Gravquick A/S, Glostrup, "Betokem-OM, Betocure,KrYmpeværn" •

Datablade fra SIKA-Beton, Lynge, "Antisol-E, Sikatop-71".

Dansk Betonforening, Projektforslag, "Efterbehandling af beton".

Aalborg Portland, "Beton-Bogen 1. udg. 1979", 1979.

Soroka, I.: nPortland Cement Paste and Concrete", 1979.

Spears, Ralph E.: "The 80 percent solution to inadequate curingproblems", Concrete International, april 1983.

Gebler, Steven: "Predict evaporation rate and reduce plasticshrinkage cracks", Concrete International, april 1983.

Carrier, Roger E.: "Concrete curing tests", Concrete Internatio­nal, april 1983.

wittmann, F.H.: "On the action of capillary pressure in freshconcrete", Cement and Concrete Research, januar 1976.

Concrete Construction, "CUring flatwork", april 1979.

Shaw, J.D.N.: "CUring concrete - curing membranes", Concrete, au­gust 1984.

Hansen, P.F.: "Hærdeteknologi I - Portlandcement", Aalborg Port­land og BKF-centralen, 1979.

Hansen, P.F. og Kjær, U.: "Efterbehandling af nystøbt beton fugt­lagring", BKI - Rapport nr. 4, 1984.

Hansen, J.H. og Kjær, U.: "Udtørring af hærdende beton", BKI Rap­port nr. 5, 1984.

Kjær, U.: "Efterbehandling af nystøbt beton", BKI, 1984.

Henriksen, K. Roger: "Hvor længe skal hærdende beton holdes fug­tig?", Nordisk Betong 1 - 1984.

.. /5

- 5 -

Hansen, J.H. og Kjær, U.: "Udtørring af hærdende beton", BKI,1985.

Carrier, R.E. og Cady, P.D.: "Evaluating effectiveness ofconcrete curing compounds", ASTM Journal of materials, 1970.

Doss, Mahfouz: "Liquid membrane curing compounds", Concrete Con­struction, 1972.

Weigler, H.: "Curing of concrete - importance and requirement",Betonwerk + Fertigteil-Technik, 1983.

Russel, Peter: "The curing of concrete".

Nischer, Peter: "Die giite des betongefiiges", Betonwerk + Fertig­teil-Technik, 1986.

SINTEF forskningsinstituttet for cement og betong, "Undersøkelseav Betokem OM, 1986.

Konstantinidis, Georgios og Lamtsidis, Eyripidis: "Undersøkningav membranhardere for betong", Institutionen for byggnadsmateri­allare vid Tekniska Hogskolan i stockholm, 1984.

Teknisk Information, Betongindustri, "Torkspricker - Matatgarder.

Teknologisk Institut, "Måling af forseglingsmidlers virkningsgrad(Curing compounds)", 1983.

ASTM Committee C-9, "Water retention by concrete curing mate­rials", C 156 - 80A, 1980.

ASTM Committee C-9, "Liquid membraneforming compound for curingconcrete", 1981.

ACI publication, "ACI manual of concrete inspection"(p. 213-221).

Rettel~esliste pr. 23. oktober 1973 til

"Tilsætningsstoffer til beton" (Rapport af Dansk Betonforenings

studiekreds)

•

•

S. 4 lj.16

7 - 7-13

"I - la

9 - 4 fn.

- lo - fig.II.l.l

- 11 lj.17

- 12 fig.II.1.2

- 15 lj.3

- 16 fig.II,2.1

"et udvalg af cement" - læs: "et udvalg af

cementer"

til aluminatfasen ... tf - læs:

"I alurninatfasen, C3A, kan Al substitueres med

Fe og Si. Tilsvarende kan CaO substitueres med

Na 20 eller K20 til (Na20, a CaO, 3 A12

03

=NCaA3 ) henholdsvis (K 20, a caO, 3 A1

20

3=

KCaA31. Ren C3A krystalliserer kubisk (l)."

"i lØbet af hydratiseringstiden." - læs: "som

funktion af tiden."

er taget fra (76)

"forholdes" - læs: "forholdet"

er taget fra (7)

"blev" - læs:"bliver"

"Al ° " - læs: "AIO -Il2 2 2

- 17 tab.1I,2.1 "C 4AH 19 = C3

A

"C 4AH19 (+S04 =læs:

- 21 lj. 5 "dannede

"dannede

lag på

lag på

c S's3

C S's3

overflade - læs:

overflade omdannes"

- 21 fig.II,2.3

- 22 Øv.

- 22 tab.II,2.4

er taget fra (76)

"tabel 11.2.4." - læs: "figur 11.2.4"

Enhederne for kolonne 2 og 3 skal byttes om.

•

•

S. 35 fig.II.3.3

37 fig.II.3.6

4l lj. 5

43 - 5

58 - ·13

60 fig.II.3.23

72 lj. lo

73 tab. II. 5.1

77 Hg. III. l. l

81 fig.III.l.4

- 89 fig.III.l.15

2.

er taget fra (40)

(21)

"er ll -·læs: lI e 't"

"ider" - læs: "idet"

er taget fra (46)

"Lignosulfonater)." læs: "Lignosulfonat)."

"osmetisk" - læs: "osmotisk"

II P II - læs: II RII

Figuren er meget skematisk og derfor til dels

vildledende, idet den antyder, at effekten af

A og R blot er en parallel~forskydningaf styrke­

udviklingsforlØbet. Konsekvensen heraf skulle

(som figuren antyder) være, at tidsrummet mel­

lem afbinding begyndt og afbinding sket altid

er det samme uanset om der doseres A (R) el-

ler ej. Dette er· selvfØlgelig ikke rigtigt.

på ordinataksen skal anføres fØlgende styrker:

2560 kg/cm

490

420

350

280

210

140

70

"anveldelse ll- læs: ll anvendelse lt

'. , .".

•

•

S. 99 afsn.III.3.2

- 102 afsn.III.4.l

S.102 - 106Listen over forh.

S.107 lj.17-18

- 107 - 19-20

- 110 - 7

- 110 - lo fn.

- 110 - 23

- 111 - 4

- 112 - s.117

- 112 reL 9

- 115 ref.40

- 117

3.

Her kan endvidere henvises til (51) samt

"Nordiske retningslinjer for afprøvning af

tilsætningsstoffer" (62)"

"Cerinol BZ" forhandles ikke af "Cebyg", men

af "John Hagemann"

"Lauritzen & Nielsen" rettes til "Master Buil­

ders, Denmark Branch"

"hydratiseringsgrad" - læs:"hyåratisering"

"af give" - læs: "at give"

"Kalciumo>:yd" - læs: "kalciumoxyd"

"lignosulfonater" - læs:"lignosulfonat"

"Lxy" - læs: "Lxy "

"Vand/cement-tallet" - læs: "Vand/cement-tal"

}I.lle referencer til "Tokyo 1968" refererer til.

"Proceedings of the Fifth Internat.ional Sympo­

sium on the Chemistry of Cement", The Cement

Association of Japan, Tokyo 1968. Ligeledes

refererer "Rilem Briissel Symp." til "Interna­

tional Symposium on Admixtures for Mortar and

Concrete", Brlissel, Aug.30th - Sept.1st 1967,

Rilem.

Ilet atli - læs: "et al"

"s.97" - læs:"s.80-l05"

76. Kondo & Deda: "Kinetics & mechamisms of

the Hydration of Cements", Tokyo Symp., session

11-4, principal paper, p.203-248