No. 03 · 16. september 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenReportage

fra folkemødet

06provokationer

fremmer ansvarHandlekraft og initiativ fremmes i linjefaget lederskab, hvor efterskole-

elever på Lolland rustes til at blive ledere i de frivllige foreninger.

03 besparelser skal vækUhørt med ekstraordinær nedsættelse af forældrestøtten i 2014. Efterskoleforeningen protesterer.

12 stor effekt for sårbareEt efterskoleophold har stor værdi for sårbare unge, lyder det i rapport med baggrund i kom-munernes sociale arbejde.

08 udvikler lederevnerEt efterskoleophold lærer eleverne at samar-bejde, tage ansvar og løse konflikter. Alt sammen brugbare lederevner i erhvervslivet, mener Steen Hildebrandt, professor i ledelse.

Foto

: Th

oma

s H

avl

ykke

efte

rsko

len

· n

o. 0

3 ·

sep

tem

ber

201

0

02 indhold

0806

04stormøde om fremtidenMere end 200 efterskolefolk samlet for at drøfte efterskolernes rolle i det fremtidige uddannelsesbillede.

08lederevner får man dapå efterskolenPå mange måder er efterskolernes projektori-enterede arbejdsform en forsmag på, hvad de unge kommer til at møde på arbejdsmar-kedet, mener professor Steen Hildebrandt

10efterskole indsætter busDårlig service fra Fynbus har fået Langelands Efterskole til at indsætte bus mellem Køben-havn og Langeland.

12stor effekt Unge bliver mere åbne overfor nyeog anderledes ting og udvikler derforogså forandringskompetencer på efterskolen, som er vigtig brik i kommunernes indsats over for sårbare unge.

06tag ansvarEn fjerdedel af eleverne på Pederstrup Efterskole vælger linjefaget lederuddannelse,der ruster dem til at blive leder i en forening.

16sprog og tegnsætning halter i afgangsstileMen de unge udviser mod på livet, skriver censor, der har gennemlæst hundredevis af afgangsstile.

17venstremand kritiserer besparelse Besparelse på efterskoleområdet slår bundenud af en velfungerende skoleform, som leverer varen. Det er højst beklageligt, ikke mindst i det vestjyske, hvor efterskoleformenbidrager til utroligt meget, skriver folke-tingskandidat og viceborgmester fra partiet Venstre.

20kan jeg gøre det godt nok? Portræt af ny lærer, der fortæller om sine første uger på jobbet

22DF hædrer integration på efterskole

no. 03september 2010redaktionKommunikationsbureauet ElsigsSpinderigade 11 E, Studio B11, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør,torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740

Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist,lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

layout Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

tryk Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: annonce@efterskole.dk

øvrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadlineSe udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 43. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

ISSN: 0109-8535

No. 03 · 16. september 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenReportage

fra folkemødet

06provokationer fremmer ansvarHandlekraft og initiativ fremmes i linjefaget lederskab, hvor efterskole-

elever på Lolland rustes til at blive ledere i de frivllige foreninger.

03 besparelser skal vækUhørt med ekstraordinær nedsættelse af forældrestøtten i 2014. Efterskoleforeningen protesterer. 12 stor effekt for sårbareEt efterskoleophold har stor værdi for sårbare

unge, lyder det i rapport med baggrund i kom-munernes sociale arbejde.

08 udvikler lederevnerEt efterskoleophold lærer eleverne at samar-bejde, tage ansvar og løse konflikter. Alt sammen brugbare lederevner i erhvervslivet, mener Steen Hildebrandt, professor i ledelse.

Foto

: Tho

ma

s H

avl

ykke

14610

Med

iegr

uppe

n

bonus

efterskolen · n

o. 03 · septem

ber 2010

nyhed 03

1210

ekstraordinære besparelser skal væk

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Finansloven ser langt værre ud for efter-skolerne end ventet. Fra 2014 vil støtten

til forældrebetalingen være barberet med 20 procent samtidig med, at store besparelser rammer efterskolernes driftstilskud hvert eneste år fra 2011. Det lå i luften, at forældre-støtten skulle barbers med i alt 300 millioner korner frem til 2014 som led i regeringens genopretningspakke. Men med udspillet til en finanslov var der pludselig lagt 200 millioner kroner oveni i 2014.

»Det er træls nok, at forældrebetalingen barberes hvert år fra 2011, men at der lægges ekstra besparelser ind i 2014 er helt uhørt og

det har intet med genopretningspakken at gøre. Vi har et klart mål, og det er at afbøde skadevirkningerne af besparelserne på de 300 millioner kroner og samtidig helt at få fjernet besparelsen i 2014,« siger Efterskoleforenin-gens formand Troels Borring.

Gennemføres de udmeldte besparelser vil der i 2014 være fjernet en halv milliard fra den støtte som forældrene får til at sende deres børn på efterskole. Det svarer til ned-skæring på 20 procent i forhold til i dag.

Konsekvensen af besparelserne kan blive at færre får råd til at prioritere et efterskole-ophold.

»Det vil ikke bare være uheldigt for eftersko-lerne, men i høj grad også for samfundet. Efterskolerne har om nogen bevist, at de bidrager til, at flere unge får en ungdomsud-dannelse og at efterskoleelever faktisk klarer sig rigtig godt i det videre uddannelsessy-stem. Så når regeringen taler om en ambitiøs uddannelsespolitik, må jeg sige, at netop forslaget om at begrænse efterskolerne er udtryk for det stik modsatte, det er nemlig uambitiøst,« siger Troels Borring.

Efterskoleforeningen er stærkt kritisk over for ekstra besparelser i 2014

rige forældre må betale mere

Regeringens udspil til en omlægning af elevstøtten, så den målrettes mere

til elever med størst behov, kommer slet ikke til at virke efter hensigten. Elever med størst behov får nemlig ikke højere støtte, viser de første beregninger. Derfor foreslår Efterskoleforeningen at der laves en helt ny støtteordning. Foreningen vurderer, at forældre med indtægter over 835.000 kroner godt kan bære en højere egenbetaling, men forstår ikke, at familier, der tjener 660.000 kr., skal reduceres lige så meget i støtten som

forældre, der tjener 800.000 og derover. Derfor foreslår foreningen en ny progres-sion i forældrebetalingen, således at støtten nedtrappes også for familier med indtægter på mellem en og to millioner kroner. Baggrunden er, at der kan skabes mere retfærdighed i støttetildelingen, hvis stats-støtteskalaen udstrækkes, så familier med indtægter over en mio. kr. får mindre i støtte end familier med 835.000 kr. i indtægt. Samtidig foreslår foreningen et opgør med, at enlige forsørgere altid har lave indtægter. I stedet for at beregne indtæg-

ten ud fra den enlige forsørgers indtægt, foreslås det, at støtten beregnes i forhold til husstandsindkomsten, da en stor andel af lavindkomstgruppen er enlige forsørgere, men som indgår en ny familiekonstruktion, hvor den samlede husstandsindkomst er på et højere niveau. Med en sådan omlægning vil der frigøres penge til grupper, der reelt har større behov for støtte.

efte

rsko

len

· n

o. 0

3 ·

sep

tem

ber

201

0

04 stormøde

Efterskolerne er i knæ efter et politisk varsel om besparelser på sammenlagt

en halv milliard de næste fire år på forældre-støtten. Men signalet fra godt to hundrede efterskolefolk på folkemødet i Balle sidste weekend var klart: Skoleformen giver ikke op, men mobiliserer baglandet i en fælles kampagne, som skal fortælle om skolefor-mens resultater til gavn for de unge.

Der var ikke megen klynk på mødet. For-mand Troels Borring sagde lige ud, at også efterskolerne er nødt til at tage deres del af besparelserne i Genopretningspakken, men at de ekstra besparelser i 2014 skal fjernes.

»Vi er ikke et problem for Danmark, vi er en del af løsningen på de problemer, som bl.a. regeringen og Vækstforum fremlægger.

vi er del af løsningen på Danmarks problemer

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen og Torben Elsig-Pedersen

»Virksomhederne har brug for medarbejdere med social robusthed og motivation for at lære. Det er nogle af de egenskaber I giver de unge med,« sagde erhvervsmanden Bjarne Lundager Jensen

De har ikke selv peget på løsninger, men vor skoleform er i den grad i stand til at gøre de unge parate til arbejdsmarkedet.«

En væsentlig forudsætning for eftersko-lernes bidrag er dog, at skolerne fortsat er tilgængelige for alle unge. Men det er de ikke, hvis skolepengene stiger så markant, som der er lagt op til.

Fra dansk erhvervsliv bød mødet på indlæg fra Bjarne Lundager Jensen, vicedi-rektør I tænketanken DEA, der agiterede for, at eneste vej til, at Danmark kan klare sig som konkurrencestat på et globali-seret marked er, at vi til stadighed bliver dygtigere.

»I den grundtvigske tradition er det vigtigste uddannelse til livet, men i konkur-rencestaten er den primære dagsorden uddannelse til arbejdslivet. Efterskolens udfordring er at få begge tankesæt i spil samtidig,« sagde Bjarne Lundager Jensen, som et bud på, hvordan skoleformen kan være helt i front i udviklingen af Danmark som et uddannelsesmæssigt foregangsland.

»Efterskolerne er ubetinget den største uddannelsespolitiske succes de sidste 20 år, fordi I giver de unge et løft både fagligt,

socialt og personligt. Derfor er det beret-tiget at kæmpe imod nedskæringerne,« sagde han.

Folketingets tidligere formand Christian Mejdahl, der deltog i stormødet som besty-relsesmedlem på Farsø Efterskole, mener efterskolerne må tage deres del af nedskæ-ringerne i en tid, hvor der er finanskrise og stagnation.

»Men det er ikke sikkert, det er den rigtige model, der er lagt frem. Politikerne må finde afbalancerede løsninger, så efter-skolerne kan overleve af hensyn til de unge. Det er en politisk opgave at finde den rette balance, så forældrene fortsat har råd til at sende deres børn på efterskole,« sagde Christian Mejdahl til Efterskolen

Han var en central skikkelse, da debat-ten om 10. klasse kørte på sit højeste for fem år siden.

»Dengang lykkedes det på forstandigvis at finde en løsning. Jeg håber, politikerne er klar til det samme denne gang. Det fortjener de unge og efterskolerne. Det skal fortsat være muligt for unge at komme på efterskole,« lød den klare besked fra Christian Mejdahl.

Læs mere fra mødet på www.efterskolen.com

stormøde:

efterskolen · n

o. 03 · septem

ber 2010

stormøde 05

Sammenbidte, matte i blikket og let sammensunkne på stolene lyttede godt

200 forstandere, bestyrelsesmedlemmer og lærere, da Efterskoleforeningens talknuser, Jørgen Lycke gennemgik det økonomiske skrækscenarie, skoleformen kan vente, hvis finanslovsforslaget for 2011 vedtages oven i Genopretningspakken. Et scenarie, hvor elevstøtten for familier med helt almindelig mellemindkomster i 2014 risikerer at være beskåret med 80 procent. Det dystre tal gjorde mødets deltagere lige dele bekym-rede og harme.

»Vi risikerer at skubbe en stor gruppe unge mennesker væk fra skoleformen, så ef-terskolerne fremover ikke kommer til at ligne det omkringliggende samfund, men bliver en osteklokke hvor velstillede unge ikke møder bagsiden af medaljen. Det vil gøre skellene i samfundet endnu større,« sagde Søren Smedegaard, der er bestyrelsesmedlem på Vesterlund Efterskole.

Forstander på Flemming Efterskole, Ole

Vind, delte denne bekymring og havde sam-tidig svært ved at se, hvordan efterskolen i fremtiden kan løse dens opgave i forhold til svage unge, hvis mellemindkomstfamiliernes børn forsvinder fra skoleformen.

»Efterskolerne risikerer at miste den ganske almindelige danskers børn, og så kan vi ikke være med til at løfte de sidste 20 procent af de unge. De forslåede besparel-ser i efterskoleformen er dybt uretfærdige. Skoleformen udgør 5 procent af Undervis-ningsministeriets udgifter, men kommer, hvis finanslovforslaget vedtages, til at bære 30 procent af ministeriets besparelser. Gen-nemføres besparelserne udgør de en væ-sentlig større fare end 10. klasses debatten. I værste fald går det efterskoleformen, som det gik højskolerne,« sagde Ole Vind.

Med tre børn, der nærmer sig eftersko-lealderen, havde lærer på Efterskolen Solbak-ken og formand for Sjællandske region, Kirsten Jeppesen, nemt ved at sætte sig ind i de økonomiske bekymringer, der risikerer

at ramme forældre, der ønsker at give deres børn et efterskoleophold.

»Jeg er meget bekymret over de økono-miske udsigter. Jeg skal snart være eftersko-leforældre til tre børn på stribe, og så er det voldsomt at tænke på de varslede beskæ-ringer i elevstøtten. Samtidig er jeg ansat på en efterskole for ordblinde, hvor mange forældre i forvejen har svært ved at få råd til at give deres børn et efterskoleophold og nu også oplever, at kommunerne afslår at give økonomisk støtte,« sagde Kirsten Jeppesen.

Og formand på Tirstrup Idrætsefterskole, Torben Thomsen, havde svært ved at tro, at politikerne har gennemregnet de langsigtede konsekvenser af finanslovsforslaget:

»Unge, der har været på efterskole, har større gennemførselsprocent på ungdoms-uddannelserne, så de udgifter, samfundet har på efterskoler, kommer igen ved mindre frafald.«

vi er del af løsningen på Danmarks problemer

vi risikerer at miste den almindelige danskers børnEfterskolefolk frygter, at den forslåede beskæring af elevstøtten vil forhindre familier med mellemindkomster i at sende deres børn på efterskole og ser manglende uddannelsesløft til skoleformens svage unge og stigende ulighed i samfundet som sandsynlige konsekvenser

Christian Mejdahl, folketingets tidligere formand, håber på en forstandig løsning, så

efterskolerne fortsat er et tilbud til alle unge.

Foto

: Tin

e H

volb

y/Fo

toco

Efterskoler betaler 30 procent af besparelserne

Dybt urimeligt! Så kontant er Troels Borring, formand for Efterskolefor-eningen, når han kommenterer de ekstra store besparelser, der kan ramme efterskolerne i 2014. Som den eneste skoleform er eftersko-lerne præsenteret for yderligere besparelser i 2014 på 200 mio. kr.

Det betyder, at efterskolerne – som udgør ca. 5 procent af udgiftsbud-gettet under Undervisningsministeri-et – alene må bære 30 procent af de besparelser, der foretages i ministe-riet over de næste fire år.

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen og Torben Elsig-Pedersen

bonus

efte

rsko

len

· n

o. 0

3 ·

sep

tem

ber

201

0

provokationer får elever til at tage ansvar

af: Sofie Pedersen, journalist

18 forventningsfulde unge vælter ind i klasselokalet og slår sig ned ved

bordene til deres første time i linjefaget lederuddannelse. Ved tavlen står lærer Thomas Havlykke. Han tegner nogle streger i et mønster og siger så: »Det er en plan over, hvordan bordene skal stå.«

Derpå stiller han sig hen i et hjørne og siger ikke mere. Eleverne ser måbende på hinanden og rykker nervøst rundt på deres stole: Hvad er nu det? Hvad vil han have

dem til? Og hvornår begynder undervisnin-gen?

Spørgsmålene er mange, men Thomas Havlykke forbliver tavs. Han siger ikke noget, før eleverne omsider har rykket bordene sam-men, sådan som han har skitseret på tavlen. På det tidspunkt er der gået tre kvarter.

»Jeg vil vise eleverne, hvad der sker, når der ikke er nogen, der tager ledelse. Det er en hård øvelse, men den pædagogiske ef-fekt er god,« forklarer Thomas Havlykke.

Det seneste år har han stået for leder-

træningen på Pederstrup Efterskole, som ligger midt i den nordlollandske natur. Med sig havde han 25 års erfaring som aktiv i FDF og en uddannelse som jurist. Begge dele trækker han på i undervisningen.

»Som jurist arbejdede jeg med konflikt-løsning, og det er i høj grad også anvende-ligt på eleverne. Mange af dem er nemlig ikke vant til at tage ansvar. De holder sig tilbage af frygt for at træffe forkerte beslut-ninger og skabe problemer. Så jeg fokuserer på at vise dem, at problemer ikke er farlige

En fjerdedel af eleverne på Pederstrup Efterskole vælger linjefaget leder-uddannelse, der ruster dem til at blive leder i en forening. For at få de unge til at tage ansvar provokerer lærerne bevidst eleverne i undervisningen

efterskolen · n

o. 03 · septem

ber 2010

ledelse som fag 07

provokationer får elever til at tage ansvar

De første tre uger af undervisningen sætter vi os bare ned og kigger på hinanden og venter på, at nogen får en idé til, hvad vi kan lave.

– de kan løses. Og fejl er noget, alle laver – ikke mindst læreren, men han klarer sig alligevel, og det gør eleverne også,« siger Thomas Havlykke.

Handlingslammede brokkehovederLederuddannelsen på Pederstrup Efterskole har eksisteret lige så længe som skolen, hvilket vil sige rundt regnet 30 år. Undervejs er underviserne skiftet ud flere gange, men indholdet bygger på den samme grundsten: At gøre eleverne i stand til selvstændigt at planlægge og gennemføre aktiviteter for børn.

»Skolen udspringer af FDF, så det er helt naturligt for os at være med til at sikre, at unge mennesker har lyst til at engagere sig som ledere i det frivillige foreningsliv. Men

egentlig er ledertræning en noget overset disciplin, som ligger til højrebenet for hele efterskolebevægelsen,« mener Jan Erik Krøyer, der valgte at stoppe som forstander 1. august.

Han oplever, at nutidens unge har et stort behov for ledertræning.

»For 20 år siden var det almindeligt, at eleverne allerede havde ledelseskompeten-cer, når de begyndte på efterskolen. Men i dag er det snarere undtagelsen. Det er svært at få dem til at tage ansvar, og de værdsæt-ter ofte ikke værdien af aktiv medindflydel-se,« siger den tidligere forstander og giver et eksempel:

»Forleden kom nogle drenge og brokke-de sig gevaldigt over, at de ikke må være på pigernes værelser. ’Så lav reglen om,’ sagde jeg til dem. ’Det gider vi ikke,’ svarede de. Spørgsmålet er så, om de virkelig ikke gider, eller om de bare er opdraget til, at andre gør det for dem,« siger Jan Erik Krøyer.

Medbestemmelse er en pligtFor at få eleverne til at søge medindflydelse i dagligdagen, benytter skolens lærere pro-

vokationen som et pædagogisk værktøj. Det skal ikke være en mulighed at være ligeglad. »Vi insisterer på, at eleverne skal have medindflydelse. Det sker både ved at tage dem i hånden og skabe trygge rammer, hvor hver enkelt kan komme til orde. Men det sker også ved at provokere dem til handling. Nogle gange provokerer jeg dem helt vildt til morgensamlingen, men hellere gøre det og få en reaktion, end at de bare flyder med strømmen,« siger Jan Erik Krøyer.

På linjefaget lederuddannelse er provoka-tionen også et fast element.

»De første tre uger af undervisningen sætter vi os bare ned og kigger på hinanden og venter på, at nogen får en idé til, hvad vi kan lave. Jeg vil have dem til at tage ansvar og byde ind med en leg uden at tænke så meget over, om idéen er fjollet. Det opfatter eleverne som en stor udfordring, og nogle synes bestemt også, at det er provokeren-de,« siger Thomas Havlykke.

Men øvelserne har båret frugt. Stil-let over for samme opgave ved skoleårets slutning gik der blot halvandet minut, før en elev bød ind med en idé, og kort efter

Foto

: Th

oma

s H

avl

ykke

Foto

: Tho

mas

Ha

vlyk

ke

Foto

: Tho

ma

s H

avl

ykke

Foto

: Tho

ma

s H

avl

ykke

08 ledelse som fag

Viden om ledelse er lige så relevant for en efterskoleelev som for virksomhedsdirek-

tøren. Udmeldingen kommer fra professor i ledelse ved Handelshøjskolen i Århus, Steen Hildebrandt, der også sidder i bestyrelsen for en efterskole.

elever udvikler leder-evner på efterskolen

af: Sofie Pedersen, journalist

At kunne samarbejde, tage ansvar og løse konflikter er vigtige lederevner, som eleverne lærer på alle efterskoler. Flere steder har eleverne også mulighed for at tage en reel lederuddannelse, og det er fornuftigt, mener professor Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus

Lone Greve.

foreslog sidekammeraten en plan til, hvordan den kunne udføres.

»Vi arbejder meget i team, hvor vi lærer at kunne tage ledelse for andre og bruge hinanden til det, vi er bedst til. Det er virkelig en aha-oplevelse for nogle elever at finde ud af, at de ikke skal være gode til det hele selv, men kan fokusere på at udnytte deres styrkesider,« siger Thomas Havlykke.

Mod til at miste kontrollenLederuddannelsen afsluttes hvert år med en eksamen for at understrege, at skolen tager faget seriøst.

»Vi vil vise eleverne, at lederuddannelsen er lige så vigtig som de traditionelle fag, og det markerer vi bedst med en eksamen og en afsluttende karakter. Eleverne får for eksempel en uge til at planlægge en week-

endtur for en 3. klasse. De skal forberede alt fra invitationer til aktivitetsprogram og præ-sentere hele projektet for en censor udefra,« forklarer Jan Erik Krøyer.

At lederuddannelsen også bliver taget alvorligt af de unge, kan tidligere elev Ronja Andrup skrive under på. Hun gik på Peder-strup Efterskole fra 2006 til 2008 og valgte lederuddannelsen på sit andet år.

»Vi rendte rundt og havde det vildt sjovt samtidig med, at vi fik en masse viden om gruppearbejde og ledelsesteorier. Det har lært mig meget om, hvem jeg er, og hvad jeg tør,« siger Ronja Andrup, der i dag læser på Social- og Sundhedsuddannelsen i Herlev.

Hendes mål er med tiden at få sin egen fysioterapi-praksis, og hun er overbevist om, at lederuddannelsen kan gøre nytte i den forbindelse.

»Før var jeg mere alvorlig og nervøs for at miste kontrollen. Men lederuddannelsen har fået mig til at give slip og have det sjovt, mens jeg lærer. Det er en klar fordel, hvis man skal være sin egen leder og drive en praksis,« vurderer hun.

Foto

: Hen

nin

g H

jort

h

»Ledelse bliver tit pustet op til at være noget elitært og højtravende, men i virkeligheden er det en almen social aktivitet, som findes alle steder, hvor mennesker mødes. Derfor har teenagere på en efterskole rigtig stor gavn af en grundlæggende viden om ledelse, fordi det gør dem bedre til at planlægge og løse opgaver i fællesskab. Alt sammen noget der i høj grad er studieforberedende,« siger Steen Hildebrandt.

Han er medforfatter til verdens første bog om ledelse skrevet specifikt til unge, og han ser flere gode grunde til at introducere ledelsesbe-greber allerede i grundskolen.

»Fremtidens arbejdspladser vil være hierarkisk flade, og det stiller store krav til, at de unge kan lede sig selv og er vant til at gå ind og tage ansvar for processen. Derfor er det godt, at de i en tidlig alder arbejder målrettet med ledelse, fordi det giver overskud og bedre resultater,« siger professoren.

Aktive medborgereSelvledelse får da også mere og mere plads på

Efterskoleforeningens pædagogiske dagsor-den. Det sker i erkendelsen af, at elevernes erfaringer med at tage ansvar kan være meget begrænsede, når de træder ind ad døren til efterskolen.

»Flere elever er vant til, at far og mor fejer foran dem og tager ansvaret. Det er en stor pædagogisk udfordring. Men vi møder ele-verne der, hvor de er, og arbejder bevidst på at udsætte dem for situationer, hvor de lærer at tage ansvar. Her udgør skoleformens tværfag-lige projektarbejde en stor force, for eleverne skal selv tage initiativet, lægge en tidsplan, arbejde sammen om et fælles mål og frem-lægge det færdige produkt. Det er selvledelse i praksis,« siger formand for Efterskoleforenin-gens pædagogiske enhed Lone Greve.

Hun ser udviklingen af ledelseskompeten-cer som en del af efterskolernes målsætning om at gøre eleverne til deltagende medbor-gere.

»For at kunne tage aktivt del i samfundet er det ikke nok at have gode faglige kom-petencer. Her er det mindst lige så vigtigt at ef

ters

kole

n ·

no.

03

· s

epte

mb

er 2

010

efterskolen · n

o. 03 · septem

ber 2010

Bog om ledelseSteen Hildebrandt er medforfatter til bogen ”Ledelse – begreber, udfor-dringer, erfaringer”, der er en gen-nemgang af centrale ledelsesbegre-ber skrevet specifikt til unge. Bogen er udgivet af Systime og koster 120 kroner ekskl. moms.

kunne samarbejde, løse konflikter og tage ansvar. Det er ledelseskompetencer, som hver-dagen på alle efterskoler fremmer. Men den vigtigste er, at eleverne lærer sig selv og deres egne værdier at kende. Det er forudsætningen for at kunne bidrage med noget i en større sammenhæng,« siger Lone Greve.

Parat til vidensamfundetAt ledelse kommer til at fylde mere og mere i fremtidens samfund, er Steen Hildebrandt ikke i tvivl om. Som han siger:

»Ledelse er for vidensamfundet, hvad motoren var for industrisamfundet.«

Derfor ærgrer det professoren, når unge i stigende grad forsvinder ud af det frivillige for-eningsliv. Foreningerne udgør nemlig en ruge-kasse for ledertalenter, som samfundet dårligt kan undvære. Men efterskolerne kan spille en vigtig rolle ved også at udbyde træningsbaner for ledertalenter.

»Det er interessant, når skolerne laver kur-ser, der inspirerer eleverne til at prøve kræfter med ledelse. Unge har brug for at gøre deres eksperimenter i en tryg ramme, hvor der er plads til at begå fejl og lære af dem. På mange måder er efterskolernes projektorienterede arbejdsform også en forsmag på, hvad de unge kommer til at møde på arbejdsmarkedet senere,« siger Steen Hildebrandt og uddyber:

»De kommer til at besidde job, hvor de skal arbejde med mennesker og idéudvikling. Her er det yderst relevant både at have praktiske erfaringer med ledelse og kendskab til de grundlæggende teorier, uanset om man sidder i en ledelses- eller medarbejderposition. For medarbejdere skal forstå sig på ledelse for at blive gode medspillere, og ledere skal forstå sig på mennesker og samarbejde for at skabe gode resultater.«

bonus

Efterskolernes projektorienterede arbejdsform er en forsmag på, hvad de unge kommer til at

møde på arbejdsmarkedet senere, mener Steen Hildebrandt, professor i ledelse.

Foto

: Sca

npix

efte

rsko

len

· n

o. 0

3 ·

sep

tem

ber

201

0

10 nyt fra efterskolerne

efterskole- landskabet

Langelands Efterskole indsætter bus

Langelands Efterskole har for at sikre skolens elevgrundlag kastet sig ud i busdrift mellem Langeland og København. Hver fredag og søndag sørger efterskolen i samarbejde med Espe Turist for bus begge veje mellem Lange-land og København, og alle, også lokale borger, er velkomne til at reservere plads i bussen.

I Ugeavisen Øboen begrunder forstan-der Ivar Iversen skolens tiltag i dårlig service hos Fynbus.

»Vi vil gerne gøre noget for at sikre skolens elevgrundlag. Omkring halvdelen af vores elever kommer fra hovedstadsområdet. Tidligere har vores elever haft store proble-mer med busserne, når de kom til Nyborg. Ofte var der ikke plads til alle i bussen, som jo også skulle fragte elever til skolernes i Oure, Rantzausminde og de andre eftersko-ler på Langeland. Fynbus gjorde ikke noget. Servicen var for dårlig,« siger Ivar Iversen.

Sydlangelands Maritime Efterskole har, ifølge Fyns Amts Avis, også valgt at gå med i busordningen

»Vi er rigtig glade for, at vi er kommet med. Når det nu bliver så nemt for vores ele-ver at komme til og fra København, behøver vi ikke længere sige, at vi er en udkantsef-terskole,« siger forstander Peder Hansen til avisen.

Eisbjerghus Efterskole plyndret for it-udstyr

Otte bærbare pc´er, en fladskærm, seks-ti digitalkameraer og to-fire videokameraer var udbyttet, da tyve kom på natligt besøg på Eisbjerghus Efterskole i Nørre Aaby og læn-sede skolen for en stor del af dens it-udstyr.

Emmerske bygger for knap 10 mio. Emmerske Efterskole forventer at afslutte et større byggeprojekt først i oktober. Projektet beløber sig til ca. 9,5 millioner kr. og består af et nyt lærerværelse, et naturgas-lokale (eksperimentarium for ordblinde), to nye klasseværelser, udendørs aktivitetsbane med bander (basket, håndbold, fodbold, hockey), renovering af eksisterende elevfløj og en helt ny fløj med seks elevværelser. Byggeriet er en fortsat udbygning af Emmer-ske Efterskoles idrætsfaciliteter,et nyt tiltag vedrørende naturfag, og endelig tilbyder Emmerske Efterskole nu udelukkende to-sengsværelser.

Bøvling Efterskole åbner for 9. klasse

Efter 27 år som ren 10. klasses efterskole åb-ner Bøvling Idrætsefterskole mellem Lemvig og Holstebro fra skoleåret 2011/2012 op for elever fra både 9. og 10. klassetrin.

Årsagen er, ifølge efterskolens forstander, Kristian Andersen, at flere og flere elever vælger 9. klasse som deres efterskoleår.

»Samfundet og uddannelsespolitikken har ændret sig mange gange igennem de 27 år, skolen har eksisteret. Ikke mindst har 10. klasses debatten raset, fordi politikerne gerne vil have de unge mennesker hurti-gere igennem uddannelsessystemet. Vi må tilpasse os de nye tider, hvor eleverne ofte vælger efterskolen på 9. klassetrin og tilby-der derfor nu vores 1-årige skole med idræt på et højt niveau til 70 elever i både 9. og 10. klassetrin,« siger Kristian Andersen.

Forstander forlader Højer Design Efterskole

Knap en måned inde i skoleåret stopper den ene halvdel af Højer Design Efterskoles for-standerduo, Aase-Lene Lysgaard. Det skriver Jydske Vestkysten.

Aase Lene Lysgaard Madsen var med til at grundlægge den sønderjyske efterskole for godt fire år siden, men traf i sommerferi-en beslutningen om, at kaste sig ud i opstart af selvstændig virksomhed.

På Højer Design Efterskole fortsætter den anden halvdel af forstanderduoen, Kir-sten Boyschau Hansen, som forstander.

Velbesøgt UUV infomøde om efterskoler

Vejlederne i UUV-Køgebugt måtte finde ekstra stole frem, da godt 350 elever fra sko-lernes 6.-8. klasse og deres forældre mødte op til et informationsmøde om efterskoler den 31. august 2010.

Sker der noget

på din efterskole?

Korte nyheder og billeder

fra efterskolerne sendes til

redaktionen@elsigs.dk

efterskolen · n

o. 03 · septem

ber 2010

nyt fra efterskolerne 11

Erfaringen i UUV er, ifølge Dagbladet Køge, at mange forældre oplever det som uover-skueligt at danne sig et overblik over de mange efterskoler. Målet med info-mødet var derfor at familierne kunne danne sig et overblik inden Efterskolernes Dag.

På mødet gav Lis Brok-Jørgensen, konsu-lent i Efterskoleforeningen, en generel orien-tering om efterskolemuligheden, hvorefter Grønsund Idrætsefterskole, Nysted Efter-skole, Efterskolen Smededal, Bosei Efterskole og Sorø Husholdningsskole præsenterede hver deres skoles profil for de potentielle efterskoleelever og forældre.

Gammel skole – nyt logo

Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole mellem Esbjerg og Ribe startede dens 114. skoleår med at tage et nyt logo i brug. Efter-skolens nye og tidssvarende logo udstråler, ifølge forstander Kirsten Tygesen, alt det, skolen gerne vil forbindes med: fællesskab, sport, modsætninger der mødes og rum-melighed.

Horne Efterskole forveksles med ejendomsmæglerkæde

Mails med vedhæftede dokumenter, fuld-magter og overdragelsespapirer til brug i tillysningssager i forbindelse med køb og salg af boliger lander flere gange ugentlig i indbakken på Horne Efterskole. Og det til trods for at efterskolen hverken er i gang med at købe eller sælge på boligmarkedet. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Siden tinglysningsprocessen for et år siden blev gjort elektronisk har borgeren sammen med sin ejendomsmægler skullet udfylde tinglysningsdokumenterne elektro-nisk og sende dem til Tinglysningsretten, der efter godkendelse returnerer papirerne til ejendomsmægleren. Men når ejendoms-mægleren hedder Home, går det jævnligt galt, når "m"´et i Home fejlagtigt udskiftes med "rn" som i Horne, og dokumenterne lander i Horne Efterskoles og ikke Homes indbakke.

Lidt styr på sikkerheden er der dog, idet Horne Efterskoles webmaster, Hans Wendel-boe, ikke kan åbne dokumenterne uden en en digital underskrift. I stedet sender skolens webmaster hurtigst muligt mails om tinglys-ninger videre til ejendomsmæglerkæden.

Horne Efterskole har forgæves gjort både

Home og Tinglysningsretten opmærksomme på de flyvske tinglysningspapirer.

Bråskovgård Efterskole får miljøpris

Miljø forbindes oftest med C02 udslip og vindmøller, men kan også handle om rum-melighed i et efterskolemiljø.

Det var tilfældet, da Venstre i Hedensted Kommune, ifølge Horsens Folkeblad, lod årets miljøpris tilfalde Bråskovgård Efterskole ved partiets havemøde i juni måned.

Prisen i form af en vandrepokal blev over-rakt til forstander Peter Dam af borgmester Kirsten Terkilsen (V), der roste efterskolen for dens evne til at skabe rummelighed med en indsats målrettet såvel ressourcestærke unge som unge med særlige behov.

»Jeres speciale er inklusion og integra-tion. I er et bevis for at rummelighed er en gevinst begge veje. I giver jeres stærke elever værdier og jeres svage elever værdighed,« sagde Kirsten Terkilsen.

Ny forstander på Østersøens Efterskole

Østersøens Idrætsefterskoles hidtidige forstander Thomas Teglgaard har ønsket at fratræde sin stilling med udgangen af for-årets elevhold. Efter tre år som skolens leder er han vendt tilbage til Nordjylland, hvor han oprindeligt kommer fra.

I stedet har skolen i sommerferien ansat den 52-årige Leif Møller, der for to år siden kom til efterskolen som underviser, primært i engelsk og fodbold.

Leif Møller er uddannet journalist og har i en årrække arbejdet i Kulturhuset Opgang 2 i Århus, hos trendforskningsbureauet pej-gruppen i Herning og i den seneste årrække som selvstændig freelance-journalist, forfat-ter og instruktør blandt andet med produk-tion af dokumentarudsendelser til DR1.

Sammen med sin kone journalist Malene Wonsbek og deres 4-årige datter kom de til Ærø fra et længere ophold i Spanien. Malene Wonsbek underviser nu på efterskolen i dansk og håndbold.

Den nye forstander er tiltrådt pr. 1. august.

Kronprinsesse Mary besøgteflygtningelejr på Bjergsnæsskolen

Der er en verden til forskel imellem en flygtningelejr og Det danske Kongehus. Men på Bjergsnæsskolen ved Viborg mødtes de to verdener, da Kronprinsesse Mary søndag den 5. september besøgte den flygtningelejr, der for en weekend gav efterskolens 152 elever et indblik i livet som flygtning. Under sin rundtur i flygtningelejren talte Kronprinsesse Mary med flere af efterskolens elever om deres oplevelse af at være flygtninge. Læs mere på www.efterskolen.com.

Internationalt besøg på Balle

Balle Fri- og Efterskole fik internationalt be-søg i august, da syv unge fra seks af verdens ulande lagde vejen forbi.

Bag besøget stod Mellemfolkeligt Sam-virke, der med projektet "På Sporet af Vel-færden" siden starten af august har sendt 19 unge fra verdens ulande rundt i Danmark for undersøge det danske velfærdssystem. De unge har blaffet rundt i mindre grupper og blandt andet besøgt børnehaver og uddan-nelsessteder. Projektet er en optakt til FN´s topmøde i september, hvor FN´s 2015-mål, der for eksempel omfatter uddannelse til alle børn og en halvering af sult i tredjeverdens-landene, er på dagsordenen.

Efterskoleformen var ukendt for de syv unge fra Tanzania, Uganda, Sydsudan, Zam-bia, Mozambique og Libanon, der undrede sig over, at de unge selv kunne vælge efter-skolen til og ikke blev sendt af sted af deres forældre som en straf for dårlig opførsel. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

efte

rsko

len

· n

o. 0

3 ·

sep

tem

ber

201

0

12 kronik

”Det bedste er nok, at man får en total fed oplevelse af at være på eftersko-

le, fordi man lærer så meget nyt, og man læ-rer nye mennesker at kende, og man prøver så meget, man ikke ville prøve, hvis ikke man var her. Og så lærer man meget om sig selv og ens liv, om hvad man skal gøre og ikke gøre,” siger Lena om sit efterskoleophold.

Som afsluttende projekt på Diplomud-dannelsen på børne- og ungeområdet har jeg foretaget en undersøgelse af eftersko-leophold, som forebyggende foranstaltning under Servicelovens § 52,4. Undersøgel-sen ser på, hvilke kompetencer de unge erhverver sig på efterskolen, og om de kan fastholde disse kompetencer i tiden efter opholdet.

Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af spørgeskemaer til alle unge fra Faxe Kom-mune, som har gennemført et efterskole-ophold i skoleåret 2008/2009. Det drejer sig om 18 unge, hvoraf de 12 har besvaret et spørgeskema. Derudover er der gen-nemført 2 kvalitative interview med tidligere efterskoleelever. Samtidig er der lavet en lille

spørgeskemaundersøgelse af sagsbehandler-nes opfattelse af og arbejde med foranstalt-ningen.

Nye kompetencerUndersøgelsen peger på, at de unge lærer mange nye faglige og sociale kompetencer. Endvidere bliver de unge mere åbne overfor nye og anderledes ting og udvikler der-for også forandringskompetencer, som er grundlæggende nødvendige for at klare sig i det videre liv.

På undersøgelsestidspunktet, som er 9 måneder efter, at de har afsluttet efterskole-opholdet giver de unge udtryk for, at de kan benytte og fastholde de kompetencer, de har tilegnet sig eller fået styrket på eftersko-len. Af undersøgelsen fremgår det også, at socialrådgiverne sjældent støtter de unge i tiden under og efter efterskoleopholdet. Men samlet set må det konkluderes, at efterskoleophold som forebyggende foran-staltning er meget succesfuld i forhold til at styrke de sårbare unge og klare de udfor-dringer, det moderne samfund stiller.

Pia fortæller:”På efterskolen har jeg prøvet at få nogle ansvarsområder. For eksempel har vi en u-landsbod, som jeg skal stå i og sørge for, at der er ting i til at sælge. Og så har vi også et ansvarsområde om onsdagen, vi skal klare. Der skal vi gøre rent, og det skal være ordentligt og så noget. Vi har også vores værelser, vi er ansvarlige for. Og at få noget ud af undervisningen, er vi også ansvarlige for. Det er vores eget ansvar.”

Alle efterskoleeleverne svarer i undersø-gelsen, at de har været glade for opholdet, og alle sagsbehandlere giver også udtryk for, at den unge ofte har det bedre efter efterskoleopholdet.

Faglige kompetencerAlle efterskoleelever angiver at have lært mest i et skoleår på efterskolen. Det ser ud som om, undervisningsdifferentiering og niveauinddelt undervisning fungerer godt for sårbare unge. Det er vigtigt for de unge, at de ikke skiller sig ud. De unge oplever på efterskolen, at det bliver accepteret, at der er forskellige måder at lære på.

Den anderledes positive relation mel-lem lærer og elev vurderes også at være betydningsfuld i forhold til bedre udbytte af undervisningen. Alle eleverne har oplevet at have det bedste forhold til en lærer på efterskolen, og de unge lærer andre voksne at kende på en positiv måde.

”Lærerne er vores lærere i skoletimerne, men når de er her som aftenvagt eller hjemmelærer, som vi kalder dem, så er

stor effekt for små penge

Af Bente Kjærgaard Larsen, socialformidler, børne- og ungeområdet i Faxe

Der er ikke er mange af de forebyggende foranstaltninger, der kan give unge i 8.-10. klasse så mange gode og vigtige erfaringer, som et ophold på efterskole. Efterskoler giver de unge både faglige, personlige og forandringsmæssige kompetencer. Og så er de billige

Efterskoleophold som forebyggende foranstaltning er meget succesfuldt i forhold til at styrke de sårbare unge til at klare de udfordringer, det moderne samfund stiller.

efterskolen · n

o. 03 · septem

ber 2010

kronik 13

stor effekt for små penge

Eleverne udvikler mange forskellige kompetencer på efterskolerne. Derfor er et ophold en vigtig foranstaltningi kommunernes arbejde med sårbare unge.

efte

rsko

len

· n

o. 0

3 ·

sep

tem

ber

201

0

14 kronik

de vores venner og vores 'forældre'. Fordi vi har sådan et tæt forhold til hinanden. I folkeskolen ser man kun sin lærer, som hende, jeg har i dansk, og så får man ikke det samme forhold. Ja, det er dem (lærerne på efterskolen), vi kommer til, lige meget hvad der er. Så kan man komme til dem og få hjælp, både hvis det er noget derhjemme eller noget med skolen. Man kan komme til dem hele tiden, 24-7, som de siger".

De unge fortæller, at de på eftersko-len har udviklet nye metoder til at mestre vanskelige og svære opgaver både i under-visningen og på det sociale område, ved at tænke tilbage på de oplevelser, de har haft på efterskolen, hvor det var svært og vanskeligt, og hvor opgaven alligevel blev løst. De har oplevet, at de kan profitere af undervisningen, hvilket har været vanskeligt for dem tidligere. Det giver selvtillid, som styrker dem og det vil sandsynligvis få en positiv betydning i fremtidige undervis-ningssituationer. Alle de adspurgte elever er i gang med skolegang, uddannelse eller job ni måneder efter afsluttet efterskoleophold.

Sociale kompetencerEfterskolerne er en unik mulighed for at skabe et netværk af jævnaldrende. Cirka 2/3 af efterskoleeleverne angiver, at de har fået et bedre forhold til deres kammerater. Resten svarer, at det er uændret. Det ses, at de unges motivation for at løse konflikter, søge kompromiser og genoprette venskabs-forhold bliver større, fordi de er sammen hele tiden. De er blevet mere opmærksom-me på, at konflikter kan stå i vejen for at løse en opgave sammen, eller for et fortsat venskab. De peger på, at det har en positiv betydning at være sammen med jævnald-rene hele tiden.

De unge oplever, at de kommer tættere på hinanden, og får derved opbygget et jævnaldrende netværk. Når sårbare unge sættes på lige fod med jævnaldrende, be-dømmes de ud fra hvad de kan og ikke ud fra baggrund og tidligere vanskeligheder.

Eleverne møder unge fra andre sociale og kulturelle miljøer, som de ellers ikke ville have mødt og får derved indblik i andres levevis og baggrund.

Lena siger om kammeratskabet på efterskolen:

”Det er super. Vi er som en storfamilie, eller hvad man kan kalde det for. Vi var så tætte. Vi kunne sidde og snakke om alt mel-lem himmel og jord, det kunne være lige fra vores private ting til en eller anden latterlig joke. Det er anderledes, fordi i folkeskolen var der ikke så mange, der vidste, at min far var syg. Det havde jeg holdt for mig selv. Men på efterskolen, der har de set på mig, hvis jeg var ked af det, og så har jeg sagt hvorfor og det er bedre, at de ved, hvorfor

vi har det sådan og der er problemer og så kom vi ud med dem.”

Alle angiver, at de har kontakt med de-res kammerater fra efterskolen 9 måneder efter. Også forholdet til elevernes forældre er blevet bedre for langt de fleste under efterskoleopholdet. Endvidere giver 83 % af efterskoleeleverne udtryk for, at deres tro på dem selv er forbedret, og 92 % svarer, at de er blevet bedre til at tage ansvar for sig selv og peger blandt andet på områder som undervisning, økonomi og rengøring.

ForandringskompetencerEfterskolen giver de unge rigtig mange mu-ligheder for at få oplevelser, de ellers ikke ville have fået. Oplevelser, som udfordrer deres grænser. Efterskolen giver den unge plads til at eksperimentere med sig selv. Efterskolen har strukturer og ritualer, som den unge kan hvile i, men samtidig udfor-dres den unge på alle områder. Den unge får mulighed for at prøve nye sider af og se nye sider af sig selv og andre og får derved nye perspektiver.

Pia fortæller: ”Jeg har heller ikke turde køre traktor,

det lærte jeg også, fordi jeg var på land-brugsholdet. Og sidste år var vi på en tur, hvor vi skulle rappelle ned fra en skolebyg-ning, det turde jeg heller ikke, men da man først hang derude, kunne man alligevel, så overvandt man også lige det.”

Og Lena fortsætter:”Jeg har prøvet rigtig mange nye ting

på efterskolen. For eksempel da vi var på ski. Jeg har aldrig stået på ski før, og jeg turde ikke tage rød bakke, og jeg havde fået at vide, at jeg heller ikke måtte. Så havde lærerne fået arrangeret, at mig og en anden skulle på den røde bakke, uden at vi vidste det, for vi kunne godt. Så nogen gange tør vi noget, når vi ikke ved, hvad det er.”

Efterskoleeleverne fremhæver, at det har været betydningsfuldt for dem gennem efterskoleopholdet at lære om sig selv og livet, hvad man skal gøre og ikke gøre. De er blevet åbne overfor nye mennesker, nye interesser, nye opgaver. De har oplevet, at der er andre end dem selv både jævnald-rende og voksne. De har lært at sætte sig

selv lidt til side og lært at se vigtigheden i samvær og samarbejde med andre.

Samarbejdet med sagsbehandlerenUndersøgelsen viser, at det er forældrene, der har kontakt til socialrådgiveren under opholdet. Socialrådgiveren udarbejder sjældent eller aldrig en handleplan for den unge, når de skal hjem fra efterskolen. Det er sjældent, at socialrådgiveren har kontakt med den unge og yder støtte til den unge i forbindelse med hjemkomst og livet efter efterskoleopholdet. Dette kunne tyde på, at sagsbehandlerne har en tendens til at opfatte efterskole-tilbud som en foranstalt-ning, der ”passer sig selv”.

I undersøgelsen har jeg spurgt de unge, om de har savnet støtte fra socialrådgiveren undervejs i forløbet. Her svarer halvdelen af de unge, at de ikke har savnet støtte fra socialrådgiveren, mens 42 % er usikre på, om de kunne have ønsket sig støtte. Der er altså ikke hos de unge en oplevelse af at mangle denne støtte.

Af de 12 Faxe-elever, der har svaret på spørgeskemaet, er de alle 12 i gang med uddannelse eller arbejde på undersøgelses-tidspunktet, det vil sige ni måneder efter opholdets afslutning. En tidligere under-søgelse fra 2006 fra Servicestyrelsen viser, at tre år efter efterskoleopholdet, er der 40 % af de unge, som ikke er i gang med noget. Det kunne tyde på, at på kort sigt kan eleverne fastholde kompetencer, men at det bliver sværere jo længere tid, der er gået siden de afsluttede efterskoleophol-det. Dette tydeliggør, at der er behov for at hjælpe den unge med at fastholde kompe-tencerne på længere sigt. Det er en vigtig overvejelse, hvordan vi som sagsbehandlere kan blive bedre til at støtte de tidligere efterskoleelever, så de fastholder de nye kompetencer, også efter opholdet.

De unge bliver mere åbne overfor nye og anderledes ting og udvikler derfor også forandringskompetencer, som er grundlæggende nødvendige for at klare sig i det videre liv.

efterskolen · n

o. 03 · septem

ber 2010

efte

rsko

len

· n

o. 0

3 ·

sep

tem

ber

201

0

16 ungdomsliv

”Det bedste er at være sammen med min far, spille matador og spise ka-

nelknækbrød. Det er bare det bedste.” Så simpelt kan Michelle i 10. klasse for-

mulere det, når hun skal beskrive, hvad der er ”det bedste” for hende.

Som vanligt har jeg tilbragt majdagene i selskab med et par hundrede afgangsprø-vestile fra 9. og 10. klasses elever et sted i landet. I år er det så Fyns og Falsters unge, hvis hverdag jeg har fået et indblik i, men de afviger nok ikke væsentligt fra andre landsdeles unge.

Lyrikeren Søren Ulrik Thomsens digt ”Det bedste” var i år forlæg for en opgave, hvor eleverne så skulle skrive om ”Det bedste for mig”. Det var interessant at læse. Havde man nu ventet, at de (måske lidt fordomsfuldt) selvcentrerede, selvoptagede og selvisce-nesættende unges svar ville være, at det bedste var at stå på scenen i X-factor, at få stjernestatus, at styre mod succes i arbejds-livet, at vinde millionerne eller milliarderne i et gigantisk lotto-eventyr, ja, så blev man skuffet.

For ”det bedste” for eleverne kunne inddelse i tre grupper. Først og fremmest så er det bedste at have en familie. Her skriver Amalie: ”Det har til tider været hårdt at have en handikappet bror, men den kærlighed han giver mig tilbage er det hele værd, - mere end det endda. Der er intet bedre, end når han spontant kommer hen og krammer en i glæde, så smelter mit hjerte.” Eller det kan være mere jordnært og pragmatisk, som når Simon skriver: ”Jeg elsker min familie. Jeg elsker, når min far kører mig ud på efterskolen, så får vi snakket rigtig meget om mange og gode ting. Vi snakker løs, om andengradsligninger, funktioner, sport og alt andet.” Eller som hos Katrine, hvor der står: ”Det bedste er at hente min lillebror i SFOen og hoppe på trampolin med ham, og han bliver så stolt over, at det er hans søster, der henter ham.”

det bedste er at spise kanelknækbrød

af: Bodil Christensen, seminarielektor og censor

Sprog og tegnsætning mangler, men de unge har mod på livet, lyder dommen fra consor, der har læst et hav af afgangsstile denne sommer

Når de unge er glade for deres familie, sport, liv og venner, er det grundlag for, at de med sindsro kan give sig i kast med de fleste ungdomsuddannelser.

Famillie, fodbold og forelskelseFor det andet er det dejligt, at være god til noget. Eksempelvis fylder sport rigtig meget i falstringernes unge liv (men nu går mange af dem også på en idrætsefterskole!), og de kan udtrykke det således: ”Det bedste er, når jeg præcis når ind over målstregen før min modstander. At cykle så hurtigt, at selv kroppen næsten ikke er med, at det faktisk kun er det hurtige hjerteslag, jeg mærker, ja så går det hurtigt.” Og: ”Jeg elsker at køre motorcross. Jeg tager en dyb indånding, sætter mig op, vrider håndtaget og får vind i min krop og adrenalinen helt i top.” Eller som Samantha, der blev sjællandsmester i fodbold: ”JAAAAAAAAAAA – skreg jeg. Mit hjerte glemte vist at slå et par gange, da Sara Berg smukt placerede bolden i højre hjørne af målet, og målmanden absolut ingen chance havde for at nå den.”

Famillie, fodbold og forelskelse spiller store roller. Der er piger, og der er drenge, der er de bedste. Som Marie, der skriver om en af de mulige kærester: ”Det bedste er mine blussende kinder, hver gang han sender mig et blik.”

Det bedste for eleverne er, at de er glade for tilværelsen. Det kan de sige meget poetisk, som når Andreas slutter sin stil med: ”Det bedste er at selvom jeg føler, at verden er trist og grå, ved jeg, at det skal nok gå, for efter regnvejr kommer solskin.”

Eller de kan se mere personligt på det, som den anoreksiramte Kaja, der gør status med: ” Tænk, at jeg har været den 17-årige

pige, der sultede sig selv i månedsvis og nægtede at spise. Heldigvis fik jeg lysten til livet igen, fik min livsglæde igen og er godt på vej ud af min sygdom.”, eller det kan være meget kontant, som Michael, der bare er glad for at være på efterskole: ”Hver dag, når jeg vågner tænker jeg: Yes, endnu en fantastisk dag, – og det skal ses i forhold til min folkeskole, hvor jeg hver dag tænkte: Fuck, endnu en dag.” eller som Marianne, der slutter med: ”Det bedste er at jeg har det godt med mig selv. Jeg ved at dagen i morgen vil blive anderledes, men den vil tage imod mig, som den jeg er. Det er det bedste for mig.”

Det er en af sidegevinsterne ved de skriftlige prøver i folkeskolen, at det giver eleverne en helt usædvanlig stille og kon-centreret tidslomme (ingen musik i iPoden, ingen telefon, ingen Facebook, ingen snak, ingen ….. kun ro og stilhed i fire timer!) til at gøre status og koncentrere sig om en ting: Nemlig at forholde sig til det emne, de har valgt at skrive om. Så er der også nogle, der får gjort regnskabet op, som når Line skriver: ”De ting, jeg ikke satte nok pris på, da de skete, sætter jeg enormt meget pris på nu.”

At tegnsætning, komposition, ortografi og layout altid kan forbedres, det er så no-get, der kan arbejdes med; men at de unge elever er glade for deres familie, sport, liv og venner, det giver det grundlag, hvorfra man med sindsro kan give sig i kast med de fleste ungdomsuddannelser.

efterskolen · n

o. 03 · septem

ber 2010

debat 17

ordet på bordetDebatindlæg sendes til redaktionen@elsigs.dk

af: Esben Lunde Larsen (V), viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune,folketingskandidat i Vestjyllands Storkreds

problematisk besparelse på efterskolerne

Finanslovens besparelse på efterskoleområdet slår bunden ud af en velfungerende skoleform, som leverer varen. Det

er højst beklageligt. Ikke mindst i det vestjyske, hvor eftersko-leformen bidrager til utrolig meget – både fagligt og socialt for elever og lærere, men også som arbejdspladser med mange ansatte, samt for de skolekredse, der står bag.

Særligt problematisk bliver det for de områder i landet, hvor ungdomsårgangene er faldende

Årsagen til problemet er ikke kun, at støtten til efterskole-ophold reduceres med de 300 mio. kr. som følge af genopret-ningsplanen, for vi ved, at alle skal bidrage til genopretningen, også de frie skoler. Det problematiske er, at finanslovsforslaget for 2011 lægger op til en yderligere reduktion med 200 mio. kr. De 300 mio. kr. i perioden 2011-13 gør ondt, men yderligere besparelser af efterskoleområdet fremover vil være ødelæg-gende.

Derfor er det vigtigt, at genopretningsplanens besparelses-mål på 15 procent af den samlede elevstøtte med finanslovs-

forslaget for 2011 ikke forhøjes til 20 procent, og at elevstøt-teomlægningen ikke indebærer, at elever med størst behov får forhøjet deres støtte, hvor omlægningen går hårdt ud over støtten til mellemindkomstfamilier.

»Der trængte til at komme lidt mere mand på.« Sådan siger efterskolelæ-

rer Niels Boolsmand, når han skal forklare, hvorfor han lavede et kor kun for drengene på Efterskolen Ådalen ved Hørning.

To tredjedele af eleverne på skolen er piger, så drengene havde brug for at komme til at fylde lidt mere i lyduniverset – og i det hele taget. Det er de så kommet til gennem koret,

som har givet bedre sammenhold blandt drengene. Måske fordi koret køres lidt som en loge, hvor pigerne i begyndelsen ikke vidste meget om, hvad de havde gang i.

Det ved de til gengæld nu. For drengekoret har fået et 3-årigt legat fra DR’s projekt ”Syngelyst”, der skal få flere børn og unge til at synge og til at forholde sig til det, de synger.

Mere mand, mere stemmeDrengekor får legat fra ”DR Syngelyst”

efte

rsko

len

· n

o. 0

3 ·

sep

tem

ber

201

0

18 stort&småt

18 festivalfrikvarterJeg hader at

viderebringe sladder

- men hvad skal

man ellers gøre

med den?Amanda Lear/ Shirley MacLaine

Mange får en snært af dårlig sam-vittighed, når de deltager i sladder om deres leder, kolleger eller andet på arbejdspladsen. Men sladder på arbejdspladsen er langt fra altid negativ og kan bruges, så den kommer alle til gode. Det fortæl-ler Jeanette Lemmergaard, der er lektor og forsker i human ressource management ved Syddansk Univer-sitet, til bladet Ny Viden.

Jeanette Lemmergaard har forsket i sladderens betydning på arbejdspladser og blandt andet fundet ud af, at mellemledere ofte får det nødvendige nuancerede bil-lede af deres medarbejderes trivsel ved kaffebordet eller i kopirummet. Sladder er også med til at give sam-menhold og kan være helt nødven-dig at tage del i, når man kommer ind på en ny arbejdsplads og gerne vil vide, hvad kollegerne er optaget af. Samtidig har sladderhankene, ifølge forskeren, en funktion som vidensdelere, når de bevæger sig rundt i virksomheden og overfører viden mellem afdelinger, der måske ikke kommunikerer med hinanden.

Forskningsprojektet viser dog også, at ikke al slags sladder ind-virker positivt på en arbejdsplads. Særligt ikke sladderen der handler om at lave alliancer og skubbe andre ud af fællesskabet.

Myten om, at sladder er mest udbredt på kvindearbejdspladser, afkræfter forskeren i human res-source management i øvrigt. Mænd sladrer lige så meget som kvinder, de gør det blot mindre åbenlyst og opfatter det selv om research og netværkspleje, skriver Ny Viden.

Sladder på arbejde er godt

Rasmus Brems-Hulgaard var elev på Vejstrup Gymnastik Efterskole i 2001/2002 og er siden kommet langt med gymnastikken. Den unge gymnast har de seneste to et halvt år arbejdet som professionel akrobat og artist i Alegria – Cirque du Soleil, et canadisk underholdnings-imperium med base i Montreal, Quebec og godt 3.500 ansatte fra 40 forskellige lande. Forestillingerne hører ind under genren nycirkus og "solens cirkus" har flere gange gæstet Danmark.

Gymnastikken som levevej med dens positive og negative sider, er da også emnet for den foredragsrække, som Rasmus Brems-Hulgaard vil rejse rundt i Danmark med fra den 17. januar til den 15. februar.

Interesserede kan kontakte Rasmus Brems-Hulgaard på mailadressen rh@gymnastikhuset.net

Foredrag:Gymnastikken som levevej

efterskolen · n

o. 03 · septem

ber 2010

stort&småt 19

Børn og unge, der lærer at spille skak, får nemmere

ved at koncentrere sig i skolen og større selvtillid.

Det skriver Politiken på baggrund af forsøget "Bring

minoriteterne i spil", hvor 1.500 elever med koncen-

trations- og indlæringsproblemer har fået skak på

skoleskemaet.

Skoleskakprojektet har kørt omkring et år på 12

skoler, der alle er udvalgt, fordi de har overvægt af

børn med store sociale udfordringer, heriblandt drenge

med anden etnisk baggrund, som har svært ved at

sidde stille i timerne.

Ifølge Politiken viser en rundspørge blandt 60

lærere, skoleledere og pædagogiske medarbejdere i

projektet, at mange af eleverne har fået lettere ved at

lære matematik og dansk og desuden fungerer bedre i

sociale relationer.

Bag projektet står Dansk Skoleskak, der introdu-

cerer børnene for skak og uddannet personale på

skolerne i et otte uger langt forløb, hvorefter skolen

selv overtager undervisningen. Projektet støttes med

3,5 millioner fra Socialministeriet og Århus Kommune.

Frie skolers FællesmødeDet myndige menneske i det myndige samfund er temaet, når Dansk Friskoleforening indbyder dens medlemmer til Frie skolers Fællesmøde den 11.-13. november på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. På programmet er blandt andet forestillingen "Fars dreng" af skuespiller Hans Rønne, foredrag om Grundtvig ved højskoleforstander Jørgen Carlsen og filmforevisning ved filminstruktør Erik Clausen.

Se www.friskoler.dk for fuldstændigt program og tilmelding. Skak styrker urolige børns evne til at lære

Autoritetens professionalisering

Har den anti-autoritære pædagogik sejret med det frie barn

som vinder? Eller befinder vi os i en neoautoritær tidsalder

– og repræsenterer det måske oven i købet en pædagogisk

gevinst? Den 23. september forsøger dekan Lars Qvortrup,

DPU, Aarhus Universitet, at besvare spørgsmålene ved en

åben forelæsning i København.

Pædagogisk autoritet er blevet et varmt emne. Nogle

foreslår, at retten til at bortvise elever genindføres. Og

meningen er vist nok, at det vil kunne styrke pædagogens

og lærerens autoritet. Andre foreslår, at myndighedsperso-

ner skal have flere sanktionsmuligheder, og at politiet skal

kunne udøve konsekvens-pædagogik.

Så debatten raser. Kom og hør mere om hvad autoritet er,

og hvordan den bedst udøves i dag? Forelæsningen foregår-

torsdag 23. september kl. 16.30 - 18.00 i Festsalen, bygning

A, DPU, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 Køben-

havn NV. Deltagelse er gratis men kræver tilmelding.

Tilmeld dig på www.dpu.dk

efte

rsko

len

· n

o. 0

3 ·

sep

tem

ber

201

0

mennesker i efterskolen

Kan jeg leve op til skolens forvent-ninger til mig? Vil jeg kunne gøre

tingene godt nok?« 26-årige Lene Hjortslev Petersens har

netop afsluttet sin læreruddannelse på Den Frie Lærerskole, og i sommerferien fylder tankerne om hendes første job som færdiguddannet lærer på Hårslev Efterskole på Sydvestsjælland. Forude venter det job, som hun har drømt om i mange år og målrettet uddannet sig hen imod. Arbejdet som lærer i en skoleform, hvor hun vil komme til at lære eleverne at kende fra andet end undervisningen. På en skole med grundtvig-koldske værdier hun kan stå inde for. Og med et skema fyldt med teater, som hun brænder for.

Så på den ene side glæder hun sig til at møde eleverne og komme i gang med arbejdet som efterskolelærer. Og på den anden side er hun bekymret for,

om hun kan leve op til skolens, kolleger-nes, elevernes, forældrenes og sine egne forventninger.

Kolleger støtter og betragterLene Hjortslev Petersen kolleger på efterskolen gør dog deres for at nedtone forventningspresset.

»På planlægningsmøder siger mine kolleger, at jeg og de to andre nyansatte på skolen skal lade være med at påtage os for mange opgaver. Og det er rart, for som ny lærer vil man jo gerne vise, at man gerne vil det,« fortæller Lene Hjortslev Petersen, der i det hele taget oplever, at skolen tager godt hånd om hende, blandt andet med en mentorordning. Samtidig betyder en god stemning i personalegrup-pen, at hun også har lyst til at spørge sine andre kolleger til råds.

Den positive stemning til trods føler Lene Hjortslev Petersen kollegernes øjne som en belastning, da hun i spisesalen får brug for at genfinde den autoritet i lærer-rollen, som er blevet lidt støvet efter to år på lærerstudiet uden megen elevkontakt.

»Når vi spiser frokost, er det på skift vi lærere, der står for at få ro. Og de første to uger har jeg været mega nervøs hver gang. Jeg har følt mig enormt dum ved at stå der, været usikker på, om jeg nu kunne få dem til at tie stille og været lidt genert og angst for, hvad mine kolleger nu sad der og tænkte nede ved bordene. Men jeg har valgt at være åben omkring, at netop den situation gør mig nervøs og spurgt mine kolleger, hvordan de får ro. De har været forstående, og flere har for-talt, at de kender følelsen. Og i går aftes kunne jeg for første gang slappe af med det og følte mig sikker på, at eleverne nok skulle falde til ro,« fortæller hun.

Gode timer giver energiOftest oplever Lene Hjortslev Petersen dog at have godt styr på sin lærerperson. Hun er tilfreds med langt de fleste af sine undervisningstimer, og de allerbedste af dem får hende til at gå hjem fra arbejde med masser af energi.

»Eleverne er nemme at styre, og det er nemt at motivere dem. Lige nu er min største udfordring nok at tydeliggøre, hvad eleverne skal, så opgaven giver mening for dem. Det er ikke alle, der har lige nemt ved at forstå en opgave, når jeg forklarer den for dem. Så jeg overvejer meget, hvordan jeg kan fange og få alle i gang,« siger hun.

Tænker konstant på arbejdeTanker om sit arbejde fylder en stor del af Lene Hjortslev Petersens liv i øjeblikket.»Noget af det svære som ny lærer er at lade være med at tænke på arbejde hele tiden. Lige nu går 80 % af min tid nok med at arbejde eller tænke på arbejde. Men i weekender ser jeg mine venner og familie, og jeg skal også sørge for at bruge nogle at dagene i efterårsferien på noget andet end efterskole, så jeg får koblet af,« siger hun.

Trods forventningspres, lidt usikker-hed i lærerrollen og en hverdag fyldt op af arbejde, er Lene Hjortslev Petersen ikke i tvivl om, at hendes første tid som efterskolelærer har været positiv.

»Det er gået over al forventning. Jeg føler mig rigtig godt tilpas på skolen og blandt mine kolleger, og jeg har det godt med eleverne,« sammenfatter Lene Hjortslev Petersen de første tre uger i lærerprofessionen.

20 portræt

Lene Hjortslev Pedersen ser tilbage på de første tre uger i lærerfaget.

kan jeg gøre det godt nok?

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Den sidste del af som-merferien gik med at spekulere på, om hun kunne leve op til skolens forventnin-ger, og arbejdet som efterskolelærer fylder i øjeblikket 80 procent af hendes vågne tid. Men Lene Hjortslev Petersen er glad efter de første tre uger i lærerjobbet

efterskolen · n

o. 03 · septem

ber 2010

læserne mener 21

Ny lærer i efterskolenHvordan husker du din første tid som efterlærer?Har du et godt råd til nyuddannede lærere i efterskolen?

Søren Kristensen, lærerEriksminde Efterskole

Læserpanelet mener:

Læserpanelet har brug for dig!Har du lyst til at tage del i debatten i ”Efterskolen”? Synes du indimellem, bladets redaktion kunne trænge til nogle tilbagemeldinger og ideer fra ”den virkelige verden”? Hvis svaret er ja, så er Læserpanelet lige noget for dig!Med en ny årgang af bladet, har vi brug for endnu flere engagerede efterskolemennesker, der har lyst til en gang imellem at kommentere aktuelle emner og give redaktionen sparring.

Vi er interesseret i at få alle medarbejdergrupper og bestyrelsesmedlemmer repræsenteret i panelet, så skynd dig at sende en mail med dit navn, stilling, efterskole og kontaktoplysninger til lisbeth@elsigs.dk

Jeg har i skrivende stund været efterskolelærer i ca. 6 år. Det føles som et halvt liv. Måske mest af alt, fordi et efterskoleår svarer til 7 menneskeår. Det, jeg husker fra den første tid, er en skelsættende benovelse over, hvor meget mennesker kan, når de er i et skabende fællesskab. Hvor tæt ind under huden man kommer på så mange mennesker. Og at mennesker på en og samme tid kan være både børn, unge og voksne. Jeg husker forundringen over, hvor meget man kunne overkomme, hvor mange smil og glimtende, livsglade øjne man så på en dag, og at det man kom med, i alle henseender, var godt og skabte glæde.

Det jeg har glemt er nok frustrationen over, at der ikke var nok timer i et døgn, usikkerheden om at det man leverede var godt nok, og at mennesker også ind imellem er kede af det, frustrerede og føler sig mag-tesløse.

Til dig, der står på dørtrinet til efterskoleverdenen, vil jeg sige: Vid, at det, du kommer med, er mere end godt nok både på det faglige, personlige og menneskelige plan. Husk, at tage hele dig selv med hver dag du er på efterskolen. Og glæd dig til stadighed over, at du får muligheden for at lære så mange mennesker at kende så indgående, og at du får en skelsættende betydning for nogle af disse menneskers liv.

Morten Graae, lærerBjergsnæsskolen

Jeg har været lærer siden august 1997, altså 13 år. Det var tiden inden jeg fik børn, så jeg havde god tid til at deltage i alle arrangementer og aktivite-

ter. Når der var emneuge, kunne man være der fra morgen til nat og se, hvordan alle eleverne udviklede sig i gennem ugen. Det var hårdt men også utroligt givende. Jeg var nok også mere en legeonkel, end jeg er i dag.

Nyd det, selv om det er hårdt. Invester tid i jobbet, det lønner sig. Syntes du det første år er hårdt, sørg for at tage år nr. 2 med, da år nr. 2 er meget meget lettere, og ikke så hårdt psykisk.

efte

rsko

len

· n

o. 0

3 ·

sep

tem

ber

201

0

22 kort nyt

Horne Efterskoles forstander, Mogens Dal-ager Jensen, kan den kommende weekend se frem til at modtage 15.000 kr. til integra-tionsarbejdet på den nordjyske efterskole. Det sker på Dansk Folkeparti årsmøde, hvor Peter Skaarup vil overrække overskuddet fra partiets julemærkesalg til efterskolen.

Dansk Folkeparti har de seneste år haft tradition for at støtte velgørende formål via et julemærkesalg i partiet, og i år er hensigten, at donationen skal finansiere et stipendium til en af Horne Efterskoles elever med flygtninge- eller indvandrerbaggrund fra et ikke vestligt land.

Valget af Horne Efterskole sker på bag-grund af Folketingets integrationsudvalgs besøg på efterskolen i juni måned, hvor Peter Skaarup blev begejstret for det, han så.

»Sådan som jeg lærte Horne Efterskole at kende, er det et sted, jeg kan sige god for, hvor elever med flygtninge- indvandrerbag-grund har mulighed for at lære hvad det vil sige at bo i Danmark,« siger Peter Skaarup.

Donationen er samtidig et udtryk for Dansk Folkepartis generelle støtte til efter-skolernes integrationsprojekt.

»Med støtten til integrationsarbejdet på Horne Efterskole ønsker vi at signalere, at

vi gerne vil støtte, at der er de nødvendige midler til stipendier til integrationselever. Vi tror på, at eleverne på efterskolerne får de kompetencer, de behøver, for at kunne klare sig i det danske samfund,« siger Peter Skaarup.

På årsmødet får Mogens Dalager Jensen i forbindelse med modtagelsen af pengene lejlighed til at vise billeder og fortælle om integrationsarbejdet på Horne Efterskole. Og særligt et budskab er vigtig for Mogens Dalager Jensen at formidle.

»Jeg vil sige, at hvis vi vælger at se på fremmede kulturer som en ressource, frem for noget der hurtigst muligt skal tage form som den danske kultur, så skaber vi en rum-melighed, der kan medvirke til at reducere det enorme forbrug vi har af specialpædago-giske ressourcer i den danske skole,« fortæl-ler Mogens Dalager Jensen, der siden også får lejlighed til at uddybe sine tanker i Dansk Folkepartis medlemsblad.

Men Mogens Dalager Jensen oplever samtidig, at han modtager de 15.000 på vegne af det samlede integrationsarbejde i efterskolen.

»For mig er det egentlig mere symbolsk, at her er et parti, der sammen med andre

Dansk Folkeparti støtter integrationsarbejdet på Horne Efterskole med 15.000 kr.

DF donerer penge til integration på efterskole

Christine Sestoft skal arbejde med ikke uddannelseparate unge i Efterskolefore-ningen.kort nyt

Frie skolers videncenter fejrer åbningEt nyt nationalt videncenter for frie skoler er sat i søen, og det markeres med en officiel åbning fredag den 24. september 2010 fra kl. 14 - 17 på Den Frie Lærerskole i Ollerup. Den dag håber videncentret at se alle, der har været med til at gøre de frie skolers videncenter muligt, og alle som fremover vil kunne være medspillere i dens videre udvikling.

Jørgen Thorslund, prorektor ved UCL, formand for styregruppen bag Nationalt Videncenter for Frie Skoler byder velkommen, hvorefter Jørgen Gleerup, lektor ved institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet og Uffe Rostrup, formand for uddannelsespolitisk udvalg under FSL holder oplæg under overskriften "Frihed og viden – begreberne udfordres." Åbningen slutter med en reception fra kl. 15,30, hvor gæster har mulighed for at se videncentrets lokaler og hilse på leder af centret, Annette Vilhelmsen.

Frafald er så småt på vej nedDrømmen om et år på efterskole er for mange ensbetydende med et trygt og favnende fællesskab. Men for 3.678 elever blev drømmen sidste år skiftet ud med et afbrudt ophold. En frafaldsprocent på 13,5 er for høj, mener Efterskoleforeningen, men den glædelige nyhed er, at antallet af afbrudte ophold så småt er på vej ned. Året før var frafaldet på 14 procent eller 300 elever højere.

»Jeg har bemærket, at en række skoler i deres regnskabsaflæggelser beskriver, at de vil have øget fokus på at nedbringe antallet af hjemsen-delser og afbrudte ophold,« siger Sophus Bang Nielsen, sekretariatsle-der i Efterskoleforeningen.

Haarby Efterskole på Fyn er en af de skoler, der har sat et klart mål for at frafaldet skal nedbringes og hol-des på under 4 procent af elevflok-ken. Skolen tilbyder bl.a. eleverne kurser i personlig udvikling, så de kan trives i det store fællesskab.Mere om denne nyhed på www.efterskolen.com

partier, har fået øjnene op for den integra-tion, som efterskoleformen giver mulighed for. Og man kan håbe, at Integrationsudval-gets besøg hos os ender med at give nogle flere stipendier.

Når Mogens Dalager Jensen gæster Dansk Folkepartis årsmøde lørdag den 18. september, får han selskab af Maren Ottar Hessner, der er pædagogisk konsulent på Efterskoleforeningens integrationsprojekt.

efterskolen · n

o. 03 · septem

ber 2010

retorik 23

Michael Lykke er retorisk rådgiver med en fortid som efter-skolelærer.

Han kommenter-er her i efteråret på lærerrollen ud fra et retorisk perspektiv med særligt fokus på troværdighed

smid berøringsangsten ud med badevandet...

af: Michael Lykke, retorisk rådgiverden overbevisende lærer

For noget tid siden talte jeg med en af mine venner, der netop var blevet

ansat som lærer på en efterskole. Han var uddannet fra universitetet og underviste i dansk, men da han ikke havde så meget erfaring, spurgte han en dag på lærer-mødet, om ikke nogen ville komme ned i klassen og se ham undervise?

Forstanderen kiggede forundret på ham og sagde: "Hvorfor skulle vi det? Vi har jo ikke fået nogen klager!"

Holdningen er et klassisk eksempel på den kultur, der hersker på mange lærerværel-ser: Undervisning er en privat sag, og vi blander os ikke gerne i hinandens arbejde. Mange lærere bryder sig ikke om at få re-torisk feedback på deres undervisning, for de oplever det samtidig som en evaluering af dem selv som privatperson. Det er gan-ske naturligt, fordi lærere lægger så meget af deres personlighed i deres arbejde.

Men det er en skam, for den norske psy-kolog, Guro Øjestad, har dokumenteret, at

en aktiv feedback-kultur øger arbejdsglæ-den og løfter det professionelle niveau på en arbejdsplads.

Retorisk Feedback er et værktøj, hvor lærerne ser hinanden undervise mindst to gange om året for derefter at give kritik.

Fordelen ved den model er, at man sikrer sig, at den viden og de erfaringer, som de enkelte lærere har, også kommer de andre til gavn. Det er ganske enkelt gratis kompe-tenceudvikling.

For at få det fulde udbytte af retorisk feedback, er det vigtigt, at medarbejderne bliver trænet i at give og modtage kritik. Det er følsomt at kritisere hinandens un-dervisning, og det kræver øvelse.

Og ja – det koster timer! Til gengæld er effekten, at ingen lærere får lov "at gå i stå." Det sikrer deling af viden og erfaring, og især nye lærer oplever, at de fra start får kvalificeret og professionel sparring.

Kontakt din lokale konsulent Tlf. 70 10 44 66www.inventarland.dk

efte

rsko

len

· n

o. 0

3 ·

sep

tem

ber

201

0

24 anmeldelser

skoletaskenboganmeldelser

faglig læsning

Jordens Klima er den nyeste temabog i for-længelse af serien ”Ind i Geografien”.

Materialet giver en grundlæggende viden om vejret, klimasystemer og atmosfærens sammensætning. Emner der behandles på et passende niveau med gode opgaver for målgruppen 7. - 9. klasse. Bogen er gennem-arbejdet og illustreret med nyttige billeder og grafer.

Sidste halvdel af bogen arbejder med em-nerne International klimapolitik, Fremtidens klimakilder samt Fremtidens vejr og klima.

Alle emner trækker direkte på klimade-battens vurderinger af fremtidens problemer og løsninger, som belyses på en god natur-videnskabelig facon. En nyttig ordforklaring findes bagerst i bogen.

Et grundigt materiale der kan stå alene i arbejdet med klimadebatten i undervisnin-gen, eller som et fint supplement til serien Ind i Geografien.

Jordens klimaMogens Lerbech JensenAlinia64 sider, 203,50 kr.

Anmeldt af: Thomas Kjerstein,

geografi

dansk

Fordi jeg sider detTrine Einspor og Julie Blicher TrojaborgDansklærerforeningenElevhæfte: 72 sider, kr. 120, - Lærerhæfte og cd: 48 sider, kr. 150, -

Anmeldt af: Bodil Christensen, seminarielærer, Aalborg Seminarium

Den gode rundvisning, den gode oplæsning og den gode feedback på mundtlighed. Det er noget af det stof, dette undervisningsma-teriale tager fat på.

Det handler om argumentation, sprogbrug og fremlæggelser, og enhver dansklærer (og alle andre lærere) vil helt sikkert være enig i, at det er fremragende, hvis elever-nes ”fremlæggelser” blev en anelse mere kvalificerede.”

Fordi jeg siger det” tager udgangspunkt i de klassiske retorikeres teori, det er Aristote-les og inventio, dispositio elocutio, memoria og actio. Det er Toulmins argumentations-model, og det er logos og patos og etos. Og så er det samtidig en række aktuelle og ved-kommende opgaver, der stilles. Man kan øve sig i at argumentere for, at elever må høre ipod i timerne, at det er vigtigt at lave lektier, eller man kan argumentere for glæden ved at have et fritidsjob. Der er sprogopgaver, der er fokus på gamle ord og vendinger, der er fokus på nye ord, der er rap-tekster og der er H.C. Andersens eventyr.

Med andre ord: Det var på tide, at der kom et vedkommende undervisningsmate-riale, der kan bruges til at kvalificere mundt-ligheden. Nu har eleverne haft til opgave at skrive procesorienteret og kreativt i mange år, men i virkelighedens verden er det ofte mundtligheden, der tæller.

Materialet er beregnet til overbygnin-gen, og det er absolut anbefalelsesværdigt. Lærerne kan sikkert også selv lure nogle tricks af, når det gælder rundvisninger og oplæsninger.

På den medfølgende cd er der fem eksempeltekster. Lærerens bog har kopisi-der, der – som ordet antyder – gerne må kopieres.

udvikling Kooperativ læring i undervisningen

Margit WeidnerDansk bearbejdelse: Grethe Kjær og Anne Marie ØstergaardDafolo202 sider, kr. 398, - eksl. Moms

Anmeldt af: Bodil Christensen, seminarielærer, Aalborg Seminarium

Sociale færdigheder, at tage personligt ansvar, direkte interaktion, positiv gensidig afhængighed og evne til at evaluere de gruppeprocesser, man indgår i. Det er noget af det, man kan lære gennem det ”system”, der findes under overskriften: Kooperativ læring.

Det er simpelthen en måde, hvorpå man kan få gruppearbejde, projektarbejde og klassens sociale miljø til at fungere, så der er plads og rum til læring. Nu vil mange ruti-nerede lærere nok mene, at det resultat kan man ikke læse sig til, det er vældig afhængig af elevsammensætningen i den enkelte klasse, men man kan arbejde strategisk for at skabe nogle rammer, der tilgodeser det gode læringsmiljø.

Kooperativ læring er (simpelt fortalt) en række måder, hvorpå man formaliserer grup-pearbejde, teamarbejde, makker-samtaler og en måde, hvorpå man får indlært positive reaktioner, når der er klassediskussioner. Lidt behavioristisk og ”Pavlovs savlende hunde-agtigt" kan man tænke, men når man tæn-ker på, hvor meget tid der i løbet af ti – tolv skoleår kan smuldre væk i gruppefnidder, pseudoarbejde og medløberisk virksomhed, så bør man sætte sig ind i tænkningen bag kooperativ læring – og dernæst tage den praksisdel, som man mener, man kan bruge.

Selvfølgelig mener teoretikerne bag systemet (S- Kagan og J. Stenlev), at man skal have teorien med og bruge systemet i sin helhed, hvilket mange skoler har igangsat fælles skoleudvikling udfra. Det ændrer dog ikke på, at man kan begynde i en mindre skala og eksempelvis bruge rollefordelin-gerne i gruppearbejdet som en begyndelse. Der er mange metoder, man kan gøre brug af: En for alle, tænk-par-del, svar og skift rolle, bordet rundt, tretrinsinterview, mødet på midte, par-tjek, ekspertpuslespil, dob-beltcirkler, quiz og byt, rollebrainstorm og mange flere.

Der kan frit kopieres fra bogen, der har 40 kopisider, der er mere at finde

på www.dafolo.dk/kooperativ, og det er en bog, der kan anbefales.

Mange skoler har gjort erfaringer med kooperativ læring, og det er en god ide at afsøge internettet for at lære og blive inspi-reret af andres erfaringer.

Bogen, der er i A 4 format, er en blan-ding af teori, praksiseksempler og kopiark.

efterskolen · n

o. 03 · septem

ber 2010

anmeldelser 25

Indholdet er beskrevet i indholdsfortegnel-sen, men det er en anelse uoverskueligt, hvad der er hvad, skønt nogle meget små ikoner kan lede læseren på vej.

Ord går nemt galt i halsen på en andetsprogslæserMette-Marie RydénDafolo, 40 sider – en del af LUP-udgivelserne110 kr eksl. moms

Anmeldt af: Bodil Christensen, seminarielærer, Aalborg Seminarium

Nationalt Videnscenter for Læsning udgiver i samarbejde med Dafolo en serie, de kalder LUP-serien. Det er formidlet forskning, der kan læses her. De to foregående udgivelser i serien har fokus på faglig læsning og på logbogsskrivning.

Bøgerne henvender sig til de særligt interesserede, og læsevejledere og andet-sprogsundervisere må bestemt være en del af målgruppen. De får ikke et undervisnings-oplæg, de får en teoretisk baggrund for det, som de sikkert arbejder udfra i praksis; og de får inspiration til hvordan de kan give deres elever en bedre læsestrategi overfor faglige tekster. Det er i høj grad efterskolens elevalder, der er målgruppen. Alle eksempler er fra overbygningen.

Bogens titel signalerer andetsprogede elever, men læsestrategierne vil langt de fle-ste elever kunne have glæde af, når de skal

Speciale i ombeklædning af billardborde, poolborde og snooker. Salg af nye og brugte borde, samt alt tilbehør og diverse spil.

Flytning og opstilling af alle borde.

Over 20 års erfaring.

Ring og få et tilbud.

www.danskbillardservice.dkSøndervold 258 · 7200 Grindsted

Frank F. PedersenTel. 30 70 91 33

Ole WiddingTel. 30 70 91 44

læse fagligt stof, der har en høj abstraktions-grad og et komplekst fagligt indhold.

Det kan anbefales, at man ikke tænker snævert på andetsprogede elever, men tænker, at alle elever kan have glæde af strategierne.

Konceptet er lidt dogmeagtigt, der er få billeder, der er en indholdsfortegnelse, men der er ikke arbejdet meget med layout. Det er lidt rodet, men da der kun er 40 sider, så bør man læse disse for at nå frem til handle-strategien på siderne 34 og 35.

Det er en utrolig grim forside, - skif-tende farver til hver udgivelse, men med en stiliseret lup der ser på en grim skrifttype, der fortæller, at dette er ”Literacy Udviklings Projekter”. Sammensatte ord bør skrives sammensatte, når det nu er et læseforsk-ningsprojekt.

efte

rsko

len

· n

o. 0

3 ·

sep

tem

ber

201

0

26 foreningsnyt

eleverne skal have råd til at komme på efterskole

nyt fra

Efterskoleforeningen vil opfordre dig til at gøre en indsats for, at støtten til efterskoleophold kun reduceres med de 300 mio. kr.,

som genopretningsplanen lægger op til, og ikke også med yderligere 200 mio. kr. som anført på finanslovsforslaget for 2011. De 300 mio. kr. i perioden 2011-13 gør ondt, men yderligere besparelser fremover vil være ødelæggende.

Vi ønsker med dette brev at henlede din opmærksomhed på:1. at genopretningsplanens besparelsesmål på 15 procent af den

samlede elevstøtte med finanslovsforslaget for 2011 pludselig forhøjes til 20 procent.

2. at elevstøtteomlægningen ikke indebærer, at elever med størst behov får forhøjet deres støtte. Derimod gennemføres den på en måde som går hårdt ud over støtten til mellemindkomstfamilier.

De samlede målrettede besparelser i staten udgør 4.2 mia. kr., og bidraget fra efterskoleelevernes elevstøtte udgør heraf ifølge planen 50 mio. kr. i 2011, 100 mio. kr. i 2012 og 150 mio. kr. i 2013.

Besparelsesmålsætningen er således opfyldt med de her anførte 300 mio. kr. Der står intet i genopretningsplanen om, at der i 2014 skal ske en målrettet besparelse på 200 mio. kr., som anført i finans-lovsforslaget for 2011.

Besparelserne skal ses i forhold til, at det samlede tilskud til ned-sættelse af egenbetalingen aktuelt er knap 1 mia. Genopretningspla-nens besparelsesmål på 150 mio. i 2013 betyder en reduktion i den samlede støtte på 15 procent, og dette besparelsesmål opnås kun ved at reducere støtten til såvel højeste indkomster som middelind-komster.

Skal efterskolernes elevstøtte reduceres med 20 procent i 2014?Helt galt bliver det dog, hvis der kommer yderligere en reduktion på 50 mio. i 2014 og fremover – så den samlede støtte dermed reduce-res fra 1 mia. til 800 mio. – altså med 20 procent.

Efterskoleforeningen kan ikke forestille sig, at der er en politisk

intention om at ramme efterskoleområdet så hårdt. Vi mener, at be-sparelsesmålene virker voldsomme i forhold til øvrige besparelsesmål i genopretningsplanen og på finanslovsforslaget.

Skal reduktionen i efterskoleelevernes støtte dække 12 procent af Undervisningsministeriets samlede økonomiske genopretning i 2014?Set i relation til andre uddannelsesområder udgør besparelserne på efterskoleområdet i 2011 5,3 % af de samlede økonomiske kon-sekvenser på Undervisningsministeriets område. I 2012 er andelen steget til 6,6 %, i 2013 til 9,0 % og i 2014 til 11,9 %.

Intet andet skoleområde oplever en tilsvarende økonomisk konse-kvens af genopretningen, og kun provenuet ved ændring af deltager-betaling for personer med videregående uddannelse og ændring af satserne for VEU godtgørelse har større økonomisk konsekvens.

Efterskoleforeningen er parat til at tage sin del af besparelserne i forbindelse med genopretning af dansk økonomi, men vi må opfor-dre til, at de ekstra og ikke hidtil udmeldte 5 procents besparelse i 2014 tages af bordet, så reduktionen ”kun” bliver på 15 procent.

Efterskolen ønsker fortsat at bidrage til, at Danmark bliver et uddannelsesmæssigt foregangsland, men eleverne skal have råd til at komme på vore skoler Efterskoleforeningen vurderer, at de knap 3 mia., der hidtil er tilgået skoleformen er givet godt ud, og at efterskolen i høj grad bidrager til, at Danmark kan blive et uddannelsesmæssigt foregangsland.

- Selv om ca. 10 % af vore elever er visiteret til efterskoler med et samlet tilbud til ordblinde eller efterskoler for elever med særlige behov bidrager efterskolerne i høj grad til at fremme 95 % målsæt-ningen, idet langt de fleste af vore elever – også fra specialundervis-ningsefterskolerne – går i gang med en ungdomsuddannelse.

- Endvidere viser undersøgelser fra Capacent Epinion, at efterskole-elever i højere grad end elever, der ikke har været på efterskole, bliver

Efterskoleforeningen skriver åbent brev til Folketingets medlemmer

efterskolen · n

o. 03 · septem

ber 2010

foreningsnyt 27

efterskoleforeningen

mønsterbrydere, gennemfører ungdomsuddannelserne, og på de gymnasiale uddannelser når et højere eksamensgennemsnit.

- Endelig finder vi grund til at pege på, at EVA for nyligt har doku-menteret, at efterskolernes integrationsindsats har stor betydning for integration af unge med anden etnisk baggrund end dansk, og vi kan desuden konstatere, at repræsentationen af denne elevgruppe er kraftigt stigende på vore skoler.

Vi opfordrer så kraftigt vi kan til, at disse gode tendenser ikke sættes over styr, ved at forældrebetalingen bliver så tyngende, at efterskole-opholdet forbeholdes elever, der får det meste af opholdet betalt af det offentlige eller elever, hvis forældre tager sig råd uanset omkost-ningerne. Efterskolens succes er betinget af mangfoldighed i elevsam-mensætningen – af mødet med andre unge på tværs af social, etnisk og geografisk baggrund.

Elbæk Efterskolesøger 2 lærervikarerVi har brug for lærere, der kan undervise i henholdsvis

Drengegymnastik, spring og matematikMusik og danskVi er åbne overfor andre kombinationer (også omkring deltidsstilling/timelærer) end de ovennævnte.

Vi søger initiativrige og fagligt velfunderede lærere som brænder for deres fag og som kan tænde unge mennesker. Lyst til engageret at arbejde med 15-17-årige i en pulserende efterskolehverdag er en forudsætning.

Vikarstillingen med drengegymnastik m.m. er ledig til besættelse i perioden 1. jan. 2011 til 30. juni 2011. Stillingen med musik og dansk er et barselsvikariat med forventet tiltrædelse senest 1. dec. 2010. Vi hører gerne om mulighederne for en tidligere start på timelærerbasis.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

På Elbæk Efterskole har eleverne en del obligatoriske boglige fag, bl.a. er fysik-kemi og tysk obligatoriske fag for alle skolens elever. Herudover tilbyder vi en bred vifte af valgfag, som eleverne kan sammensætte deres egen linje ud fra. Vi er – kort fortalt – en grundtvigsk efterskole med 136 elever og vi lægger vægt på fortælling, sang, musik, fællesoplevelser, gym-nastik og idræt. Skolen er velholdt og ligger naturskønt mellem Horsens og Odder og tæt på Århus. Der kan evt. læses mere om skolen på

www.elbaek-efterskole.dkYderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstanderpar Annette Støckel / Rasmus Clausen, tlf. 75 66 90 57 / mobil 40 19 90 57.

Ansøgning sendes senest 12. oktober til:

Elbæk EfterskoleAtt.: Annette Støckel og Rasmus Clausen

Elbækvej 53, 8700 HorsensTlf. 75 66 90 57, fax 75 66 91 78

E-mail: rc.elbaek@gmail.com

DENRYTM ISKE

EFTERSKOLEI BAAR ING

– en succeshistorie

– søger Viceforstander

Ansættelse: snarest.

Vi søger en ambitiøs, erfaren og dynamisk viceforstander, der i samarbejde med forstanderen vil være med til at implementere Den Rytmiske Efterskole udviklingsplaner.

Skolen har på sin anden årgang 127 elever fordelt på 9. og 10. klassetrin, et velfungerende lærerkollegium og tekniske medar-bejdere.

Skolens værdigrundlag er Grundtvig/Koldsk, hvor den levende ligeværdige samtale er essentiel.

Skolen tilbyder 3 liniefag indenfor det musiske område• Sanglinie • Rytmisk Linie • Klassisk Linie

Skolen tilbyder 9. og 10. klasses afgangsprøve med særlig vægt på sprogundervisning

• Advanced engelsk • Tysk/Fransk • Spansk

Herudover en vifte af andre fag; lyrik, fortælling, fi losofi , ly-dteknik i skolens nyindrettede lydstudie, storband, fælleskor, musikteori og instrumentalundervisning til alle elever.

Vi forventer at ansøgeren har relevant erfaring med fl g. fagområder:• Administrativ erfaring og kompetence• Eksamensafvikling• Vikardækning• Tjenestetidsstyring• Skemalægning• Økonomisk indsigt i skoleformen

Ansøgere med kendskab til skoleformen foretrækkes

Løn i henhold til overenskomst indgået mellem Finansministeri-et og LC Lønnen vil ligge i intervallet 368.295 og 438.154 (april 2010) med mulighed for individuel lønforhandling.

Henvendelse vedr. stillingen til forstander Jens Horn, 3038 8771.

Ansøgning med relevant dokumenteret data sendes elektronisk med ansøgningsfrist den 30. september kl. 12.00 til forstander@rytmiskefterskole.dk

Ansøgningssamtaler afholdes løbende i ansøgningsperioden

www.rytmiskefterskole.dk

DEN RYTMISKE EFTERSKOLE I BAARING · HØJSKOLEVEJ 2 · 5466 ASPERUP

RYGENOPSLAG

efte

rsko

len

· n

o. 0

3 ·

sep

tem

ber

201

0

28 annoncer

efterskoleforeningenB G I

NEWS + + + BREAKING NEWS + + + BREAKING NEWS + + +

BGI akademiet • Gramvej 3 • 8783 Hornsyld • tel: 7568 1022 • mail: info@bgi.dk

Nu? Ja – lige på stedet. For godt nok er skoleåret i fuld gang, men vi får faktisk brug for at supplere lærerstaben med et barselsvikariat og en fuldtidsstilling.

SÅ TØR DU søge job på et utraditionelt tidspunkt – og kan du leve med, at antallet af ansøger-konkurrenter derfor er mindre – er det forhåbentlig dig, som om kort tid …

• underviser dine kære, begejstrede elever i et eller to af fagene tysk, dansk og engelsk • planlægger, debatterer og joker sammen med alle dine skønne kolleger – og pingpong’er med dit store fagteam • slipper for at spille pjækkepolitibetjent og hold-nu-mund-vagthund over for eleverne • hjælper de unge godt på vej – og også bruger tid sammen med dem i den frie tid som deres fortrolige efterskolelærer

DU BLIVER EN uundværlig del af det positive kollegiale samarbejde – og hele efterskolens hjertelige, seriøse og uhøjtidelige miljø. BGI tiltrækker folk fra hele landet; lige fra eleverne til det relativt unge team af lærere, mellemledere, ledere, administrativt og praktisk personale.

OG DET ER NU, vi vil have dig med på holdet: Søg job som efterskolelærer i et eller to af fagene tysk, engelsk og dansk – enten 1) som en fastansættelse, eller 2) i et barselsvikariat.

SEND DIN ANSØGNING til Helle Vestergaard eller Troels Ross Petersen, BGI akademiet, Gramvej 3, 8783 Hornsyld senest 24. september. Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 39.

Uventet ekstra-chance for job som efterskolelærer på BGI akademiet - - - NU

www.bgiakademiet.dk

SKIREJSEN 2011 FRA KR. 1.599,- - Erfaring/tryghed- Skiguider på rejsemålet

- Kompetent vejledning- Sikker bustransport

- Velkonsolideret- Vi gør arbejdet for dig

Østrig, 6 dage m. bus inkl. halv- eller helpension:Schladming, Pension Wiesenheim inkl. helpension fra kr. 1999,-St. Johann, Pongau, Gasthof Schützenhof inkl. halvpension fra kr. 1899,-Saalbach, Gasthof Unterwirt inkl. halvpension fra kr. 1999,-Bad Gastein, Club TnT inkl. halvpension fra kr. 1599,-Rauris, Hotel Austria inkl. helpension fra kr. 1999,-Zell am See, Club Kitzsteinhorn inkl. halvpension fra kr. 2299,-Wagrain, UGE 7 Hotel Saringut inkl. halvpension fra kr. 2799,-

Sverige, 5 eller 7 dage m. bus inkl. liftkortBranäs, 5 dages tur fra kr. 1599,-Branäs, 7 dages tur fra kr. 1849,-Stöten, 7 dages tur fra kr. 1999,-Idre Fjäll, 7 dages tur fra kr. 1899,-

Norge, 7 dage m. bus inkl. liftkortSkeikampen, 7 dages tur fra kr. 1999,-Hafjell, 7 dages tur fra kr. 2199,-Hemsedal, 7 dages tur fra kr. 2249,-

TEAM BENNS fordi:

Kom sikkert med bus til AlperneTEAM BENNS kører altid med min. 3-stjernede busser.I busserne er der A/C, toilet samt affaldsposer. Busserne errøgfrie. Der er mulighed for at købe øl & vand. Med TEAMBENNS kommer I sikkert frem til jeres skirejsemål.

Kontakt os for mere på:Tlf.: 65 65 65 63 eller mail: ski@team-benns.com

efterskolen · n

o. 03 · septem

ber 2010

annoncer 29

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk

100556

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Berlin fra kr. 770

Cesky Raj (Action eller ski) fra kr. 1.335

Prag 6 dg./3 nt. fra kr. 1.055

Tyskland naturcamp fra kr. 1.430

Krakau 6 dg./3 nt. fra kr. 1.125

Warszawa 6 dg./3 nt. fra kr. 1.125

Budapest 6 dg./3 nt. fra kr. 1.110

NYT: VI TILBYDER OGSÅ LONDON!

Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15

Christianslyst er beliggende ca. 45 km syd for den dansk/tyske grænse.

Vi har gode faciliteter og er et godt udgangspunkt for aktivite-ter i Sydslesvig/Sønderjylland.

CHRISTIANSLYSTLejrskole og Kursuscenter

Nottfeld · D-24392 SüderbrarupTlf. 04641 92229

Fax 04641 922229christianslyst@t-online.de

www.christianslyst.de

To lærere søgesTo af vore dygtige og engagerede medarbejdere har søgt nye udfordringer. Derfor søger vi to nye kolleger pr. 1. no-vember 2010 eller snarest derefter.

Vi er:• En efterskole med 109 elever på 9. og 10.klassetrin med

et bredt undervisningstilbud og et dynamisk og engageret medarbejderteam

• En efterskole, der ud fra et kristent livs- og menneskesyn ønsker at give vores elever faglige udfordringer, oplev-elser og skabe et trygt og ligeværdigt fællesskab.

• En efterskole, hvor medindfl ydelse, ansvar, skøre ideer, respekt for medmennesket, livsglæde og læring er noget af det, vi står for

Du/I brænder for:• At undervise i nogle af fagene fællesgymnastik, spring-

gymnastik, kristendom og friluftsliv (Kan du/I derudover undervise i matematik og andre fag, er vi meget fl eksible)

• At arbejde med og iblandt unge mennesker i et intenst fællesskab

• At være en del af et tæt arbejdsfællesskab.

Alle skolens lærere bor i umiddelbar nærhed af skolen, og der er også en tjenestebolig til dig/jer.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Karsten Madsen, på tlf. 97 76 41 28, privat 97 76 42 08, viceforstander Henrik Barslev, tlf. 97 76 45 74, mail: post@blidstrup.dk eller på skolens hjemmeside: www.blidstrup.dk.

Du/I er meget velkommen til at komme og se skolen og møde os.

Ansættelser sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgning sendes til

Blidstrup EfterskoleBlidstrup Mark 23, 7990 Øster Assels

senest onsdag den 6. oktober 2010.Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 41.

Blidstrup Efterskole

Få op til 43 procent rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem Frisko-leBladet, Frie Skoler og Efterskolens annonce-samarbejde. Priser og formater på www.efterskolen.com

Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86annonce@efterskole.dkTR

IOA

nnon

cer

Nyheder, jobannoncerwww.efterskolen.com

efte

rsko

len

· n

o. 0

3 ·

sep

tem

ber

201

0

30 rejseannoncer

Skolegrupper i europa 2010/2011I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdoms-rejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

SkilejrSkoleNu har vi flyttet Norge til Østrig!Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

aDVeNTureSammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers.

Cesky Raj, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

STorBYAmsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

Pris fra

DKK 735,- pr. pers.

Rekvirér specialprogram hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090 - ring og få et uforpligtende tilbud…

S T O R B Yalle Europæiske storbyer, f. eks.

B E R L I N P R A G

K R A KO W A M S T E R D A M

B R U X E L L E S L O N D O N

PA R I S STRASBOURG

ACTION CESKY RAJ

Det Bøhmiske Paradis

KLATRING RAFTING

MOUNTAINBIKEudfordringer af enhver art og i alle

sværhedsgrader

Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

STUDIEREJSER I EUROPA

efterskolen · n

o. 03 · septem

ber 2010

rejseannoncer 31

SKI Norditalien, Østrig, Tjekkiet, Norge og SverigeADVENTURETjekkiet, Østrig, Norge og PolenSTORBYMünchen, Amsterdam, Berlin, Prag, Krakow og Paris

www.up-travel.dklene.bang@up-travel.dk

tlf. 2112 4122

Efterskolen maj 2010.indd 1 04-05-2010 08:48:40

SKIrejSer 2011

Allan Nielsen - mere end10 års erfaring i rejse-branchen. Ring på 70 22 88 70.

Fx NeUKIrCHeN6 dage med bus alt inkl.*

fra kr. 2.198.-

*Prisen inkluderer: Busrejse t/r, 3 eller 4 overnatninger inkl. halvpension, 4 dages liftkort og 4 dages skileje.

NEUKIRCHEN7 dage bus alt inkl.* fra kr. ......2.448,-

MATREI6 dage bus alt inkl.* fra kr. ......2.398,-

ST. MICHAEL6 dage bus alt inkl.* fra kr. ......2.498,-

Se alle rejser og bestil tilbud på www.alfatravel.dk

KILROYS STUDIEKONCEPTl SPARER LÆREREN TIDl TRYGHED/TILLIDl SIKRER FAGLIGHEDENl SIKRER ALSIDIGHEDENl BILLIGERE

Tlf.: 7022 0535 - hol@kilroygroups.dkkilroygroups.com

Firenze 6 dage/5 nætterfra kr. 2.775,-

Fly t/r, hostel i flersengsværelse, morgenmad

Studiebesøg i Firenze:l Skolebesøgl Besøg på vinslot l Carrara & marmorbrud

Vi har rigtig gode priser til studierejsen 2011.Ring til vorerejsekonsulenter for bestillingNU - først-til-mølle princippet.

Skolerejser

Go beyond sightseeing

TEL 96 550 360WWW.SMYRILLINE.DKSMYRIL LINE DANMARK · OFFICE@SMYRIL-LINE.DK

Skibsrejse fra Esbjerg til Fær øernetur/retur på cruise færgen Norröna inkl.couchetter. 3 overnatninger/4-dag esop hold på vandrerhjemmet i Tórshavn.

STUDIETUR

PRIS PR. PERS. KR. 990*,-* Prisen gælder med afrejse 08.01-20.05 & 17.09-04.11 2011v/min 20 pers. Ekskl. bookinggebyr kr. 150,- pr. pers.Ring ang. yder ligere informa tioner og andre priser.

VI ER GERNE BEHJÆLPELIG MEDAT ARRANGERE GUIDEDE UDFLUGTER

ALDRIG

SET BILLIGERE

Nyheder, jobannoncerwww.efterskolen.com

efte

rsko

len

· n

o. 0

3 ·

sep

tem

ber

201

0

32 annoncer

46 91 02 59savr@team-benns.com

Bestil hos Sanne:

SKOLEREJSER 2011 LONDON

- Erfaring/tryghed

- Billigste priser

- Flest rejsemål

- Flest studiebesøg

- Velkonsolideret

- Gør arbejdet for dig

TEAM BENNS fordi:

Pris er p.p. og inkluderer fly t/r, 4 nt. i flersengsværelse på hostel

Faglige besøg London:

5 dage/4 nætter fra kr. 2.095,-

l Etnisk tur: Besøg i forskellige religiøse helligdomme i det multikulturelle london

l Harrow kostskole: Skolebesøg med rundvisning, godt indblik i den engelske kostskoletradition

l Cabinet war rooms + HMS Belfast: Churchill museum, rundvisning på skibet, indblik i 2. verdenskrig

Mere på team-benns.com

Vi har mange lave priser til studierejsen 2011.Ring til vores erfarne rejsekonsulenter for enbestilling NU - først-til-mølle princippet gælder

FÅ ET MODERNEMØNTVASKERI PÅ SKOLENUden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler,og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudetgælder hele landet.

Ring og hør nærmere.

MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIERBiltlf. 30 98 13 70man.-fre. kl. 8-9

Mose Allé 16, 2610 Rødovre, www.bico.dk

BICO – din leverandør af teaterbelysningStort eller lille projekt? Du finder altid den rette teater- eller showbelysning hos BICO. Du kan – blandt meget andet – finde lamper, bevægelamper, følgespots, led, stativer, farvefiltre, gobo’er, dæmpere, røgmaskiner, lysborde, gaffa, pære, lommeknive, lommelygter og handsker hos os.

Bestil et gratis og uforpligtende kursus – i valg, tilslutning og brug af udstyr – samt nogle grundtrin i belysning hos Kenneth på 25 57 26 16 eller kj@bico.dk. Så er du klar til at vælge det rette udstyr.

efterskolen · n

o. 03 · septem

ber 2010

annoncer 33

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

EFtErSkolEForEningEn

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlem-mer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 46.000 medarbejdere i 115 lande.

Har du brug for gode råd til budgetlægningen?Læs mere på bdo.dk/skoler

Æstetik og lÆring

konference

University College Sjælland afholder konferencen Æstetik og læring 5. oktober 2010 på campus roskilde.

Æstetik og læring tager afsæt i det paradoks, at de æstetikbaserede (musiske) fag er på tilbagetog i hele uddannelsessystemet, mens politikere og erhvervs-liv taler om et stadig større behov for skabende, innovative borgere og medarbejdere i et land uden andre ‘råstoffer’. Her er det konferencens mål kon-kret at italesætte og illustrere æstetikkens store potentialer, bl.a. med praksiseksempler fra lærer- og pædagoguddannelsen, socialrådgiver- og sygepleje-uddannelsen.

Blandt oplægsholderne er forskningsdirektør Hans Henrik Knoop, professor Carsten Thau og lektor Mads Haugsted.

Se program, pris, tid og sted m.v. på www.ucsj.dk/aestetik, hvor tilmelding kan finde sted.

Salg af

minibussertil skoler,

institutioner, privateog fi rmaer

Haraldsdalvej 9 · 6330 PadborgTlf. 4697 5500

www.vagnerikhvid.dkmail@vagnerikhvid.dk

34 kurser&møder

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:redaktionen@elsigs.dkkalenderLedelse af en skole i udvikling

En uddannelse for forstandere på efterskolerModul 1: 22. – 24. november 2010 Modul 2; 03. – 04. februar 2011 Modul 3: 15. – 16. marts 2011

Uddannelsens hovedsigte er:

- at skærpe den enkelte forstanders fokus på

strategisk ledelse, ledelse af forandringspro-

cesser og evnen til at få en udviklingsproces

til at forankre sig i den daglige praksis.

- at forstanderen får redskaber til at kunne

skabe specifikke udviklingsmålsætninger og

implementere konkrete udviklingsstrategier i

egen organisatoriske praksis.

Sted: Munkebjerg Hotel, Copenhagen

Coaching Center og Vejle Center Hotel

Målgruppe: Forstandere på efterskoler

Tilmeldingsfrist d. 8. oktober 2010

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Emneuger med handling

20. – 22. decemberØsterskov Efterskole, Hobro

Kursus i at bruge spil, rollespil og fortælling i un-

dervisningen medudgangspunkt i erfaringer fra

”rollspilsefterskolen” Østerskov Efterskole. Emner

som formidling gennem rollespil i klasseværel-

set”, krop og bevægelse, metode- og lærings-

strategier i rollespilsundervisning, workshops,

pædagogik osv.

Pris 700 kr. Kontakt holm@osterskov.dk,

tlf. 2860 3092

Tilmeldingsfrist 13/12

efte

rsko

len

· n

o. 0

3 ·

sep

tem

ber

201

0

Inspirationskursus friluftsliv

30/9-1/10

Midtsjællands Efterskole, Tolstrupvej 29, Ny Tolstrup, 4330 Hvalsø

Friluftslivslærere får mulighed for at afprøve

forskellige nye områder samt at diskutere

faglige spørgsmål med gode kolleger.

Hovedtemaet i år er mest aktiviteter omkring

skoven både med viden, aktivitet oppe, og

rundt i terrænet. Træ som råmateriale til frem-

stilling, bål og bålmad og fuglelivet i skoven

og meget mere. Der præsenteres også et

løbskoncept, som udnytter de nye medier (GPS,

mobiltelefon, PC).

Tilmelding til: Naturvejleder Lars Borch,

tlf. 8689 8888, mail: larsborch@tdcadsl.dk

Bestyrelseskursus

29-30. oktober

Sjællandske Region indbyder til bestyrelseskur-

sus fredag den 29. og 30 oktober på

Efterskolen Solbakken.

Se programmet på sjællandske regions

kalenderside.

Information/kontakt:

kirsten.jeppesen7@skolekom.dk

Pædagogisk dag

1. november

Sjællandske region indbyder til Pædagogisk dag

på Høng efterskole.

Foredrag ved: Carsten Jensen – om

Afghanistan.

Eftermiddagen byder på 8 forskellige

værksteder.

Se regionens kalender:

Kontakt : Kirsten.Jeppesen7@skolekom.dk

Bestyrelseskursus

5. – 6. november: Hornstrup Kursuscenter ved Vejle11. – 12. marts: Liselund Kursuscenter ved Slagelse

Primært for nye bestyrelsesmedlemmer, men

også relevant for mere erfarne bestyrelsesmed-

lemmer, der ønsker at blive opdateret. Kurset

kvalificerer til påvirke de strategiske spørgsmål

vedrørende den enkelte skoles fremtidige

udvikling.

Tilmeldingsfrist til det første kursus: 1/10

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Region Fyn

8. november

Region Fyn afholder sit årlige konvent på Vejstrup

Efterskole. Årets hovednavn er teenpowercoach

Pia Bech Rydahl.

Frie skolers fællesmøde

11. – 13. november

Kursus om det myndige menneske i det myndige

samfund. Oplægsholdere er bl.a. højskoleforstan-

der Jørgen Carlsen, lektor Joakim Garff, tidligere

programchef Finn Slumstrup, filminstruktør Erik

Clausen, forfatter Søren Ulrik Thomasen.

Sted: Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Arr.: Dansk Friskoleforening

Se mere på www.friskoler.dk

Kursus for nye sekretærer

17. – 18. november

For nyansatte i efterskolernes administration

Sted: DGI-Byen København

Tilmeldingsfrist: 16. september

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

efterskolen · n

o. 03 · septem

ber 2010

synspunkt 35

efterspil

udkantenaf: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Optimisme er en fantastisk egenskab. Selv når omgivelser og vilkår ser sorte ud, så har optimisten en befriende

tilgang til livet. Problemer bliver til udfordringer, som siden bliver til muligheder. Selv den vanskeligste sag kan vendes til en win-win-situation.

Midt i begejstringen tillader jeg mig så at minde om, at optimisme under tiden også kan være det rene skalkeskjul for naivitet og narreværk. Men det er naturligvis kun, hvis man ikke tror på optimisterne, for de har en stærk overtalelseskraft.

Om de hopper på narreværket ude i Vestjylland er sikkert for tidligt at spå om. Men i månedsvis har vestjyder, lollikker, bornholmere og andre i udkanten af Danmark kæmpet for at komme på det politiske landkort. Kampen er lykkedes der hen, at regeringen har lovet dem brede motorveje og rumlestriber. Optimisterne mener, det for det første vil dæmpe protesterne fra udkantsdanmark og for det andet reelt vil løse nogle af de vækstproblemer, der er, jo længere man er fra hovedstaden og E45.

Argumentationen var den samme for år tilbage, da nord-jyske borgmestre med sydgående mundvige og fuger i panden drog til København for at tale deres sag. De fik også motor-veje ad libitum med hjem under armen. Optimisterne troede på fremskridtet og motorvejenes lyksaligheder. I dag kæmper Nordjylland som aldrig før med fraflytning og arbejdsløsning. Ikke på grund af motorvejene, men fordi optimisterne tog fejl i antagelsen af, at motorveje i sig selv løser problemet.

De vil nok med tiden opleve det samme i Vestjylland.Der er andre løsninger på udkantsdanmarks problemer.

Og der skal givet en hel palette af løsningsforslag til. På denne plads er det nærliggende at pege på uddannelse som et godt bud på, hvordan der skabes udvikling, arbejdspladser og hvor-dan fraflytningen fra heden mindskes.

Før sommerferien fik vi nye tal fra Undervisningsministeriet, som viser, at efterskolernes 10. klassetrin medvirker til at ud-ligne skævvridningen af uddannelsesniveauet i Danmark.

Vi vidste, at der er problemer med at hæve uddannelsesni-veauet, jo længere ud på landet man kommer. Men eftersko-lerne slår positivt igennem i statistikken ved at bidrage med en meget stor andel af unge, der vælger gymnasieuddannelse uden for hovedstadsområdet.

Mange unge i de lidt uddannelsesfremmede områder får mod på videre skolegang, når de har haft et år på efterskole. Dermed er efterskolerne i sig selv en rigtig god medicin for ud-vikling i udkanten. Det perspektiv burde politikerne interessere sig for af den simple grund, at vi ved, det virker. Optimisme er godt og befriende, men fakta og erfaring er nu heller ikke dår-lige egenskaber at bygge på. Vil man hjælpe udkantsdanmark er det værd at kigge på vilkårene for efterskoledrift i stedet for at beskære så hårdt, at det risikerer at ramme efterskolerne, som i mange områder – langt væk fra hovedstaden og E45 – er med til at skabe liv, håb og udvikling.

Så Lars Løkke og kompagni kunne også i udkantstrategien vælge at prioritere efterskolerne.

Efterspil skrives på skift af et panel af debattører. Læs mere om de enkelte paneldeltagere på www.efterskolen.com

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:redaktionen@elsigs.dk

(153

97) E

FTF3

-201

0

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

FornyelseUndren – Refleksion – Viden

Under samme himmel inspirerer til en fleksibel undervisning, som giver eleverne mulighed for at undersøge og fordybe sig – samt tilegne sig viden om kristendommen og de andre store religioner og livsanskuelser.

Alle religioner beskrives og behandles efter samme struktur: Grundlag, Hellige skrifter, Lære og dogmer, Retninger og grupperinger. Hverdag og højtider. Under samme himmel giver eleverne et solidt grundlag for at gå til prøven.

Læs mere på alinea.dk

kristendomskUndskab 6./7.-9. kLasse

Til overbygningen findes forskellige spil, hvor eleverne kan indhente viden om forskellige religioner for derefter at bruge deres viden til at klare sig gennem quizzerne i spillet. De smukke illustrationer i materialerne understøtter teksterne, så eleverne spores ind på den undren og refleksion, der er central i faget. Bestil gratis prøveabonnement i 3 måneder på Elevunivers.dk

Elevunivers.dk6.-9. klasse

15397_under_samme_himmel_BS_EFTF3_2010.indd 1 06/09/10 10.48

Magasinpost UMM

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K, Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86