Trollhättan II-brakteatens bevis for bevaret nalt -a i urnordisk

ek wraita

Simon Poulsen, IndoeuropæiskSprogvidenskabelig Studenterkonference 2016

Hvad er en god tolkning?

En • ”klar” betydningEn klar • læsning (translitteration)En klar • tolkning (transskription)

Giver • formel meningFonologi•Morfologi•(Syntaks)•

Sammenhæng med genre og korpus•

04-10-2016 2

Urnordisk

Et germansk sprog•Direkte forfader til dansk

350 • indskrierCa. 200-800 e.v.t.

Ældre • futhark (24)ᚠᚢᚦᚫᚱᚲᚷᚹ ᚺᚾᛁᛃᛈᛇᛉᛊ ᛏᛒᛖᛗᛚᛜᛞᛟ

Dårlig term: Hverken ur• - eller -nordisk Underinddelinger: • 200-500 og 500-800 (Nielsen 2000)

04-10-2016 3

Urnordisk

Et eksempelord: Urgermansk • *laukaz

200• -500 ‘ældre urnordisk’: ᛚᚫᚢᚲᚫᛉ laukaʀ laukaʀ500• -800 ‘yngre urnordisk’: ᛚᚼᚢᚴᛉ lukʀ laukʀ

800• + ‘oldnordisk’Vestnordisk: • ᛚᚼᚢᚴᚱ lukr laukrØstnordisk: • ᛚᚼᚢᚴᛦ lukʀ løkʀ > løk > løg

04-10-2016 4

Fundet • 2008Axboe• & Kallstrom2013

Højre > Venstre•3 • skilletegn, 6 ordÆldste runeformer•

04-10-2016 5

Trollhättan II-brakteaten

04-10-2016 6

Trollhattan II-brakteaten

•ee=krilaʀ•mariþeubaʀhaite•wraitalaþo

ek erilaʀMriþeubaʀ haite???

‘Jeg, erilen, hedder Mariþeubaʀ, […]’

Trollhattan II-brakteaten wrait alaþō

04-10-2016 7

wrait• alaþō ‘jeg skrev den kragivende formular’Oldhøjtysk alada ‘hvid julerose, almindelig foldblad’(Helleborus Niger, Veratum Album)

lauka• ʀParallel: • fahide[a]laþo(Halskovbrakteaten)

Trollhattan II-brakteaten wraita laþō

Mit tolkningsforslag:•wraita laþō ‘jeg skrev påkaldelsen’

1. laþū (akk. laþō) betyder ikke kun ‘invitation’ som oldnordisk lǫð (laða) – men stadig ‘påkaldelse, udråb’

2. Endelsen –a er bevaretikke det samme –Ø som 3. singularis fra *-e

04-10-2016 8

1. laþū, laþō, laþōjan

Verbet • *laþōjan- ‘invitere(+?)’oldnordisk laða ‘invitere, føre, samle’ (Fritzner 1954)oldfrisisk lathia ‘invitere, hidkalde’oldsaksisk lathian ‘kalde, hidkalde’ (Orel 2003)

Dannet til substantivet• laþū < *laþō

Etymologisk omdiskuteret•Hittitisk halzai- ‘råbe, påkalde, recitere’

(Kroonen 2013, Orel 2003, Kloekhorst 2008)

04-10-2016 9

< *h₂lot-ah₂

< *h₂t-

Endelsen *-a

Vi ved, at endelsen var *• -a på et tidspunktPræteritum kommer fra perfektum•dannes ens – fortidig betydning

Kommer fra *• -h₂a > *-a > -Ø

Hvor • står urgermansk?*wraita eller *wrait?

Bammesberger (1996) & Boutkan (1995) vs. Ringe (2006)

04-10-2016 10

–hha på luvisk–χa på lykisk–a på sanskrit–a på græsk

*wraita ‘jeg skrev’

reit på oldislandskwrāt på oldengelskwret på oldsaksiskreiz på oldhøjtysk

Reistadstenen

04-10-2016 11

Hvorfor har • Kallstrom ikke tænkt på det?Antonsens (1975) tolkning af Reistadstenen

Traditionelt (Bugge • 1891, Krause 1966)iuþingaʀẹkwakraʀ : unnamwraitaIuþingaʀek Wakraʀ : un-namwraita

‘Iuþingaʀ. Jeg, Wakraʀ, udførte indskrien/forstår skrien’

Antonsen•

idringaʀẹkwakraʀ : unnamʀwraitaIdringaʀek Wakraʀ : Unnāmʀwraita

Reistadstenen

04-10-2016 12

‘ldringaʀ. Jeg Wakraʀ, den utagelige, skrev (dette)’

Det store problem

04-10-2016 13

Runen • ʀstor polemik (Høst 1977)Unnamʀ er umulig: **un-namiʀ

Knækker stenen?unnam#unnamiunnam[iʀ](unnam[a])

• wraita står for to forskellige ord

De stærke verbers endelse i prt. 1sg

04-10-2016 14

Jeg har påstået to forskellige endelser•-Ø : unnam ‘jeg udførte’ (Reistadstenen)-a : wraita ‘jeg skrev’ (Trollhattan II-brakteaten)

Er det muligt?Stavelsestyngde?Betoning?Antal stavelser?

Yderligere eksempler?

04-10-2016 15

Der ndes • 12 foreslåede attesterede præteritumformer

1 1• .sg – både yngre og muligvis præsensflhk falah-ek ‘jeg skjulte’ (Bjorketorpstenen)

1 1• .eller 3 sg – men stenen knækkerwas# was(-) ‘var’ (Kallebystenen)

2 • Usikre eller ulæseligeaih.. ‘ejede’ (Myklebostadstenen) – eneste læsbare ord(Maglemose III-brakteaten) – skriimmitation

Opsummering

• Kallstroms tolkning må forkastes

wraitalaþo• bør læses wraita laþō ‘jeg skrev påkaldelsen’

De stærke verbers prt.• 1sg-endelse i ældre urnordisk var-a eer én stavelse og-Ø eer to stavelser(hvis ikke Reistadstenen kan læses unnama)

laþū• betød stadig ‘påkalde’, ikke kun ‘invitere’

07-11-2016 16

Problemer

laþō• som objekt for wrītan

To endelser i en overgangsperiode•Ét eksempel på hver

Hvad ville endnu et • nyfund betyde?wraita• laþō ‘jeg indbyder indskrien’ (?)

07-11-2016 17

*ᚦᚫᚲᚫ ᚠᚢᚱᛁ ᚫᚺᛏᛟᚾᚢ*þanka furi ahtōnu

‘Tak for opmærksomheden’

07-11-2016 18

Illustrationer

Hvid juleroseAlmindelig foldbladGallehus-guldhornetTrollhattan II-brakteaten: Scannet fra Imer 2015, oprindelig Bengt Lundberg, RiksantikvarieambetetHalskovbrakteaten: Scannet fra Axboe et al. 1985Reistadstenen: Scannet fra Høst 1976

04-10-2016 19

Litteraturhenvisninger

Axboe, Morten, Urs Clavadetscher, Klaus Düwel, et al. 1985. Die Goldbrakteaten der Völkervandrungszeit: Ikonographiser Katalog 1-3. (Münstersche Mittelalter-Schrien 24). München: Wilhelm Finck.

Axboe, Morten & Magnus Källström. 2013. Guldbrakteater fra Trollhättan – 1844 og 2009. Fornvännen 108. 153–171.Bammesberger, Alfred. 1996. Die Runeninschri auf dem Stein von Reistad. Historische Sprachforschung 109(1). 117–126.Boutkan, Dirk. 1995. e Germanic “Auslautgesetze.” (Leiden Studies in Indo-European 4). Amsterdam: Rodopi.Bugge, Sophus. 1891. Norges indskrier med de ældre runer. . Vol. I. Christiania: A. W. Brøgger.Fritzner, Johan. 1954. Ordbog over det gamle norske sprog. 2. udg., 2. optryk. Oslo: Tryggve Juul Møller Forlag.Høst, Gerd. 1976. Runer: våre eldste norske runeinnskrier. Oslo: Aschehoug.Høst, Gerd. 1977. Review of Antonsen (1975). Norsk Tidsskri for Sprogvidenskap 31. 151–156.Imer, Lisbeth M. (ed.). 2015. Jernalderens runeindskrier i Norden: katalog. . Vol. 2014. (Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og

Historie). København: Det Kgl. Nordiske Oldskriselskab.Kloekhorst, Alwin. 2008. Etymological dictionary of the Hittite inherited lexicon. (Leiden Indo-European Etymological Dictionary Series 5). Leiden & Boston (MA): Brill.Krause, Wolfgang. 1971. Die Sprache der urnordischen Runeninschrien. (Germanische Bibliothek, 3. Reihe: Untersuchungen und

Einzeldarstellungen). Heidelberg: Carl Winter.Kroonen, Guus. 2013. Etymological dictionary of Proto-Germanic. (Leiden Indo-European Etymological Dictionary Series 11).

Leiden & Boston (MA): Brill.Nielsen, Hans Frede. 2000. e early runic language of Scandinavia: studies in Germanic dialect geography. (Indogermanische

Bibliothek). Heidelberg: Carl Winter.Orel, Vladimir Ėmmanuilovič. 2000. A concise historical grammar of the Albanian language: Reconstruction of Proto-Albanian.

Leiden, Boston (MA) & Köln: Brill.Peterson, Lena. 2004. Lexikon över urnordiska Personnamn. Institutet för språk och folkminnen.

http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.5e02b54a144bbda8e9b1c11/1398151044347/urnordiska-personnamn.pdf.Peterson, Lena. 2007. Nordiskt runnamnslexikon. 5. rev. utg. Uppsala: Institutet för språk och folkminnen.Ringe, Donald A. 2006. A Linguistic History of English. . Vol. 1. From Proto-Indo-European to Proto-Germanic. Oxford & New York

(NY): Oxford University Press.

07-11-2016 20

04-10-2016 21

Indskrien•ᛖᛖᚱᛁᛚᚫᛉ•ᛗᚫᚱᛁᚦᛖᚢᛒᚫᛉᚹᚱᚫᛁᛏᚫᛚᚫᚦᛟ

ᚺᚫᛁᛏᛖ•

ᚲ

Trollhättan II-brakteaten

Trollhattan II-brakteaten wraitalaþo

wrait• Al(l)a þō ‘Alla skrev disse’Personnavnet ala (Peterson 2004; 2007) Manglende korrelat til þō (fem.akk.sg. eller neut.akk.pl)Ordstillingen VSO

wraita• , laþō ‘indskri, indbydelse’”Formelord”løse akkusativer

wraita• laþō ‘jeg indbyder indskrien’Formelt (næsten) muligt, men svært at forstå

04-10-2016 22

Formerne wraita

Runefølgen • wraita står for to forskellige former:

wraita ‘indskrien’< *wraitaN på urgermansk

wraita ‘jeg skrev’ < *wraita på (før)urgermansk

Nasalitet udtrykkes ikke, først i • ‘yngre urnordisk’ᚫ a a > ᚫ ą a

ᚼ A a < ᛃ j j

07-11-2016 23

Endelsen • –Ø er 3. sg – og indskrierne yngregf gaf ‘gav’ (Stentoenstenen)warit warait ‘skrev’ (Istabystenen)wrp warp ‘kastede’ (Eggjastenen)kąm kam ‘kom’ (Eggjastenen)

07-11-2016 24

Formål

04-10-2016 25

At give en bedre tolkning af indskrien på Trollhättan •II-brakteatenwraitalaþo• kan ikke betyde ‘jag skrev en kragivandeformel’I stedet betyder • wraitalaþo ‘jeg skrev påkaldelsen’