eksportrådet hjælper din virksomhed i gang · pdf file-aktiviteter - aker og...
TRANSCRIPT
EKSPORTRÅDET HJÆLPER DIN VIRKSOMHED
I GANG MED INTERNATIONALISERING
Eksportrådgiver Henrik Petersen
Danmarks Ambassade i Oslo
Eksportrådet i Danmark Eksportrådet ude
BESTYRELSE
LEDELSE
• Omkring 70 medarbejdere
• Eksportrådgivere med fokus på internationalisering
• Regional Project Managers for Invest in Denmark
EKSPORTRÅDET
- ORGANISATION
• 90 kontorer i 64 lande
• 250 medarbejdere fordelt på ambassader, generalkonsulater,
handelskontorer og innovationscentre
+ Eksportforberedelseskonsulenter
- Markedsanalyser
- Partnersøgning, evt. inkl. mødeprogram
- Åbne døre til store nøglekunder og myndigheder
- Fælles eksportfremstød med mulighed for tilskud
- Etablering - i samarbejde med lokale advokater
- Rekruttering af arbejdskraft
- Mød en eksportrådgiver
PALET AF ASSISTANCEMULIGHEDER BL.A.:
- Sourcing
- Handelspolitisk og told- og eksportteknisk rådgivning
- Antikorruptionsrådgivning og rådgivning om CSR
- Inkubator-faciliteter
- Konkurrent- og markedsovervågning
- Projekteksport – Verdensbanken, EU, FN m.fl.
PALET AF ASSISTANCEMULIGHEDER BL.A.:
- Assistance er underlagt betalingsordningen
- Der tages udgangspunkt i det anvendte tidsforbrug
- DKK 915 pr. anvendt konsulenttime
- ”Taxameteret” sættes først til når en opgave er defineret og klart accepteret af virksomheden
- SMV’er har mulighed for ½ pris
- Gratisydelser: Hotline + Told- og eksportteknik + Eksportforberedelse
INVESTER I INTERNATIONALISERING
EKSPORTFORBEREDELSE - KORT FORTALT
• 11 internationalt erfarne eksterne konsulenter giver 25 timers gratis rådgivning, der resulterer i en konkret og skræddersyet handlingsplan for virksomhedens internationalisering
• Mulighed for yderligere 10 timers gratis rådgivning og evt. et markedstjek
• At gøre virksomhederne klar til at gå i gang med eksport eller andre internationale aktiviteter
• Det er gratis for virksomhederne at deltage.
• Max. 50 ansatte og DKK 50 mio. i omsætning + EU’s deminimis-regler om tilskud
• Hjælpe virksomheden hurtigt i gang på udvalgte markeder
• Skræddersyet indhold og rådgivning (F.eks. markedsanalyse, partnersøgning og mødeprogram)
• Op til 6 Eksportstartpakker á 35 timer til ½ pris på nærmarkeder og 50 timer til samme pris på vanskeligere markeder
• Op til 8 Innovationspakker á 25 timer til ½ pris
• Max. 50 ansatte og DKK 50 mio. i omsætning + EU’s deminimis-regler om tilskud
EKSPORTSTART- OG INNOVATIONSPAKKER - KORT FORTALT
• Intensivt sparring og assistance på et konkret fjern-marked med en eksportrådgiver i 300 timer
• Indstationering af eksportrådgiveren, markedsbesøg, workshops og eksekvering af eksportstrategi
• Eksportsucces indenfor 15 måneder
• Omkostning udgør 35% af Eksportrådets normale honorar – der betales ikke for deltagelse i workshops
• Der udvælges 10 virksomheder pr. ½ år
• Max. 150 ansatte og DKK 150 mio. i omsætning + EU’s deminimis-regler om tilskud
VITUS VÆKST - KORT FORTALT
• Fælles eksportfremstød for grupper på mindst fem danske virksomheder – arrangeres evt. af tredje part (erhvervs- og brancheorganisationer, konsulentvirksomheder m. fl.)
• Fælles aktiviteter: f.eks. deltagelse i messer, møder med potentielle partnere, virksomhedsbesøg m.fl.
• Danmarks Eksportråd kan yde tilskud på op til 50% af dele af projektets godkendte omkostninger – ved messer typisk til standleje og -opbygning
FÆLLES EKSPORTFREMSTØD - KORT FORTALT
• Flere væksthuse har programmer, der retter sig imod internationalisering med tilskud til anvendelse af bl.a. Eksportrådets eksportrådgivere
• Der er både programmer, som kan benyttes til individuelle tiltag og programmer, der retter sig mod fælles tiltag
• Som udgangspunkt anvender væksthusene EU’s regelsæt, altså max. 250 ansatte og EURO 50 mio. i omsætning + EU’s deminimis-regler om tilskud
VÆKSTHUSENES EKSPORTPROGRAMMER - KORT FORTALT
Markedsmuligheder i Norge
Overskrift (MetaUM str. 30) Underoverskrift (MetaUM str. 16)
Norge 2011
Oplæg ved Handelsråd Henrik Petersen – Danmarks Ambassade i Oslo
Hvorfor Norge?
• Norge er et velhavende land med en meget købedygtig befolkning på knap 5 mio.
• Norge er nok et af de lettest tilgængelige eksportmarkeder for danske eksportører
• Vi forstår hinanden uden større problemer
• Der er adskillige flyafgange dagligt til og fra København, Aarhus, Aalborg og Billund - og daglig færgefart til og fra København, Frederikshavn og Hirtshals
• Norge er ikke medlem af EU, men følger i stort omfang EUs regler og regulativer
- dog ikke for landbrugsvarer
• Danskere og danske produkter og tjenesteydelser er meget vellidte i Norge
økonomi og købekraft
• Norge er mindre påvirket af den finansielle uro end andre lande i Europa
• Under statsbudget på godt NOK 1.000 mia. er der afsat omfattende midler til anlægsinvesteringer indenfor bl.a. olie- og gassektoren, forsvaret, jernbane og vejnet
• Oliefonden – der hvis afkast kan støtte statsbudgettet – er på over NOK 3.200
mia. • Den økonomiske vækst forventes at blive på 2,7 % i 2012 og 3,6 % i 2013 i
henholdt til OECD og samtidig forventes inflation at forblive moderat. Altså ganske positivt i forhold til andre europæiske lande
• BNP pr. capita var USD 51.858 i 2010 ifølge Valutafonden. Det er 2. størst i
Europa kun overgået af Luxemburg. Danmarks BNP pr. capita var USD 36.443
Politisk stabilitet
• Bombningen den 22. juli i regeringskvartalet og angrebet på Utøya, hvor i alt 77 personer mistede livet, satte Norge i en sorg, som man først nu er ved at kunne forholde sig til. At forstå det, kommer man nok aldrig til.
• Statsminister Jens Stoltenbergs formidable lederskab efter 22. juli har affødt
en stor respekt i brede kredse – både i Norge og i udlandet. • Trods drejning mod højre under seneste kommune- og fylkevalg i oktober
2011 tyder intet på valg før regeringsperiodens udløb til september 2013.
Udfordringer og flaskehalse
• Norges geografi betyder at forretningsbesøg og distribution er både tids- og omkostningskrævende.
• Mange virksomheder koncentrerer sig derfor indledningsvis om de største byer hvilket er fornuftigt, men på sigt skal man dog ikke overse markedspotentialet i andre dele af landet.
• Lønindkomsterne er høje i Norge og med et noget lavere skattetræk i
indkomsten end i Danmark resulterer det i en høj realløn, men Norge er også et land med et højt omkostningsniveau.
• Kun 3 % arbejdsløshed er med til at presser lønningerne i vejret og der er behov for adskillige ”ekstra hænder” indenfor et bredt udsnit af sektorer. Olie- og gassektoren efterspørger ingeniører og specialuddannet mandskab, men også sundheds- og IT-sektoren mangler folk
Dansk Eksport til Norge
• Norge er Danmarks 5. største eksportmarked.
• Den danske eksport til Norge udgjorde DKK 34,3 mia. i 2010 og efter de første 11 måneder af 2011 var eksporten allerede oppe på DKK 36,1 mia.
• Opdelt på hovedvaregrupper eksporterer vi især:
– Færdigvarer (29%) – Maskiner og udstyr (20%) – Kemikalier, mineraler, brændselsstoffer (20 %) – Forarbejdede varer, halvfabrikata (13 %) – Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. (12%) – Andet (6%)
• Eksporten af tjenesteydelser udgjorde 25,6 mia. i 2010.
Sektorer af speciel interesse for Danske eksportører
• Ambassaden ser især muligheder for dansk eksport til Norge indenfor:
– Maskin- og underleverandørsektoren – Olie- og gassektoren – Bygge- og anlægssektoren – Sundhedssektoren – IT og Telekom – Miljøsektoren og – Detailsektoren
Maskin- og underleverandørsektoren
Trends Store olie- og gasfund øget efterspørgsel, også fra udenlandske leverandører Danske leverandører er fortsat i høj kurs: Tilpasningsdygtige, fleksible og kort leveringstid
Muligheder Stort cluster i Kristiansand med fokus på offshore-aktiviteter - Aker og National Oil Well Stort cluster i Kongsberg med fokus på subsea- løsninger - Kongsberg og FMC Technologies Offsprings omkring de fire store virksomheder Den Tekniske Messen i Fornebu 25.-28. september 2012
Olie- og gassektoren
Trends To store fund i 2011 og endnu ét i 2012 betragtelig aktivitet mange år fremover Store forventninger om olie- og gasforekomster, også i Arktis og Barentshavet
Muligheder Investeringer på NOK 172 mia. planlagt i 2012 – og NOK 1.000 mia. frem til og med 2015 Statoil køber ind for NOK 100 mia. årligt fra 25.000 leverandører på verdensplan. 1500 norske underleverandører på forskellige niveauer. Vigtigt at finde sit niveau som leverandør. ONS i Stavanger 28.-31. august 2012
Byggeri og anlæg
Trends Meget høj aktivitet og kraftig stigning i nyprojekteringer – især i storbyerne Tilflytning til byerne og befolkningstilvækst øget byggeri: Børnehaver, skoler, hospitaler og boliger Fokus på energieffektivisering i både offentlig og privat sektor
Muligheder Generelt meget stort potentiale for håndværksvirksomheder, entreprenører, rådgivere og arkitekter Energirigtige løsninger efterspørges
Sundhedssektoren
Trends Fortsat meget store investeringer i sundhedssektoren. NOK 220 mia. i 2010 Samhandlingsreformen øget ansvar til kommunerne vedrørende patientpasning og øget fokus på effektivisering
Muligheder Der forventes investeringer i bl.a.: •Omsorgsboliger •Plejematerialer •Patientovervågningsudstyr og •Telemedicin 4 nye sygehuse er planlagt
IT og Telecom
Trends Offentlig digitaliseringsproces pågår effektiv kommunikation med borgerne Sundhedssektoren efterspørger smarte IT-løsninger > højere effektivitet Der outsources udviklingsopgaver
Muligheder Investeringer i infrastrukturer primært drevet af elselskaberne Leverancer til eller partnerskaber med store IT-huse Levering af digitaliseringsløsninger IT-løsninger til sundhedssektoren
Miljøsektoren
Trends Fokus på alternativ energi, inkl. vand og vind Nye krav om energieffektivisering i offentlige bygninger og kontorer Støtteordninger til omlægning fra oliefyr til fjernvarme, varmepumper og bioenergi
Muligheder Forventede store investeringer:
• Vand- og vindkraft • Energieffektivisering og smartgrid • Intelligente energisystemer, der sikrer et godt miljø • Fjernvarne
Detailsektoren Fødevarer & Mode, Design og Møbler
Trends Stor interesse for danske produkter Økologi i fremmarch – i behersket tempo Stigende kædedannelser indenfor mode- og design, men fortsat mange uafhængige butikker E-handel er meget udbredt og voksende
Muligheder Fødevaresektoren domineres i detailleddet af 4 store spillere. Der leveres til centrallager Der sælges direkte til mode- og design butikker eller via agent Modemesserne i februar og august i Norsk Moteforum i Oslo og Interiørmessen i Lillestrøm i januar er salgsmesser
Eksportrådet i Norge
Handelsafdelingen på Danmarks Ambassade er reelt Eksportrådets platform i Norge. Handelsråd Henrik Petersen Detailhandlen (fødevarer, beklædning, bolig m.v.) E-mail: [email protected]
Eksportrådgiver Henrik Visby Industri og underleverancer, Olie & gas, Skibsværfter, Vindenergi og Forsvar E-mail: [email protected] Eksportrådgiver Søren Hilligsøe IT og telecom, Medtech og IT til sundhedssektoren, Miljø og Rekruttering E-mail: [email protected] Eksportrådgiver Malthe Slemming Byggeri & anlæg, Arkitektur, Energieffektivisering og Fjernvarme E-mail: [email protected]
Tak for opmærksomheden
Jeg håber, at min præsentation har været en appetitvækker for jer, og at vi kan assistere jer med at gå i gang med – eller at udvikle jeres eksport - til Norge.
Henrik Petersen Leder af Handelsafdelingen – Handelsråd
Danmarks Ambassade i Oslo
For yderligere information se:
www.amboslo.um.dk
Markedsmuligheder i Finland
+ Sauna
Sauna er en del af hverdagen
• I Finland er der anslået 2 millioner sauna
• Arbejde og fritid
Danmarks eksport til Finland
Dansk eksportfordeling, Norden 2010
Kilde: Danmarks Statistik
Consumer Brands
Industrial Brands
Muligheder og trends indenfor IT
Trends •E-business vokser kraftigt •Ophobet behov for investeringer •Stort fokus på www dialog blandt kommunerne Muligheder •Etablere finsk e-handelssite •IT til den offentlig sektor •Salg til Rusland via finsk selskab Cases 2011 – Siscon ApS, Folia A/S
“Finland has the world’s second most competitive IT
industry
Nordisk e-Handelsomsætning i EUR
Source: HUI, TNS Gallup
2,5 2,5
3,1
1,7
6% 6% 12% 49%
0
0,5
1
1,5
2
2,5
3
3,5
Denmark Norway Sweden Finland
in billion EUR growth (vs. 2008)
Muligheder og trends indenfor Energi & miljø
Trends •Vedvarende energi •Cleantech industrien vokser •Fokus på energibesparende løsninger •Renovation af vand- og spildvandrør
Muligheder •Behov for 1500 nye vindmøller •Miljøteknik generelt •Decentrale el/varmeværker der fyrer med træflis •Renovationsløsninger til vand/spildevandsystemer – EUR 4,0 milj. (2020)
Muligheder og trends indenfor Maskiner/Industri og underleverancer
Trends •Eksportdriven sektor •Outsourcing et kernområde •Fortsat god ordreindgang Muligheder •Underleverandører til metal/maskinsektoren •Innovative industriløsninger (licenssalg) Cases 2011 - LeanVent ApS, Fremtiden Staldinventar A/S
Muligheder og trends indenfor Sundhed
Trends •Aldrende befolkning •Helbred i fokus
•Outsourcing af sundhedsydelser
•Salg af naturlægemidler stiger kraftigt
Muligheder •Nye IT løsninger til at servicere borgerne pr. distance. •Programmer som styrker interaktion mellem privat og offentlig sektor •Lægemidler •Wellness/helse/kosmetik produkter Cases – AMT International ApS, Handywear
Muligheder og trends indenfor
FMCG & Fødevarer
Trends •Danmark synonymt med god mad •Stigende forbruget i dagligvarehandelen •S og K gruppens dominans
Muligheder •Etniske madvarer •Delikatesser og specialiteter •Functional food •Økologiske varer Cases 2011 - Powerbrands A/S & Lykkeberg A/S
Muligheder og trends indenfor
Arkitektur, byggeri og anlæg
Trends •Reducere energiforbruget •Modernisering af Helsinki •Bæredygtige løsninger Muligheder •Danske arkitektløsninger •Byfornyelse •Energi- og miljørigtige byggematerialer
Cases 2011 - BIG A/S, Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S
Muligheder og trends indenfor
Møbler, mode og design
Trends •Øget designbevidsthed bland forbrugerne •Enkel scandinavisk design. •Nye indkøbscentrer Muligheder •World Design Capital 2012 •Nationale kæder •Salg til russiske kunder
Cases 2011 – Occupied Clothing A/S & Organic Company ApS
Kilde: Dansk Statistik, Tulli Finland *Eksklusiv Finland og Sverige,
Mio EUR BRIK EU* Norden Verden Samlet
Dansk vareeksport 3.857 31.859 13.162 16.468 65.346
Finsk vareeksport 8.605 21.451 8.593 13.790 52.439
Hvorfor Finland?
Stort potentiale Mindre udbud Let at eksportere til Finland Mindre konkurrence Indenlandsk forbrug stabilt Gode muligheder i mange sektorer Porten til Rusland (Baltikum)
Baltikum- erhvervsmiljø
Generelt Dansk perspektiv
20 års erfaring med markedsøkonomi Integreret med nordisk økonomi
Stor forskel på land og by Danmark investere intensivt i Baltikum , FDI
(Letland: 3. Estland: 18. Litauen: 4)
Fornuftig infrastruktur Mere end 1000 danske selskaber i Baltikum
3 individuelle lande med hvert sit ’særpræg’ Placering – Estland, Letland eller Litauen, eller?
Frigørelse fra Rusland Find den rigtige rådgiver (advokat, revisor,
konsulent etc.)
EU status påvirker positivt på handlen Sektorer: Træ, metal, tekstil, service, landbrug, IT,
elektronik og plastik
Liberale investerings og handelspolitikker
Baltikum - Fordele
Generelt Dansk perspektiv
Potentiale indenfor optimering i den offentlige
sektor, outsourcing etc. (IT, energi, miljø) Lave lønninger
Opkøb af trængte virksomheder Danmark har et godt ry i Baltikum
Ledigt produktionskapacitet De baltiske lande er nærmarkeder
Faldende ejendoms- og jordpriser ”Go East” – er det en gennemtænkt løsning?
Let tilgang til veluddannet arbejdskraft Begrænsede kultur- og mentalitetsforskelle
EU strukturfonde
Meget mobil arbejdskraft
Balitkum - Ulemper
Generelt Dansk perspektiv
Emigration Begrænset udbud af kvalificerede ledere
I konkurrence med østen Sproglige misforståelser
Stor fokus på BRIK Bureaukrati
Dele af den ældre generation kan have ”sovjet
mentalitet” Korruption
Hvorfor Baltikum?
Nærmarkeder Igen vækst i økonomien EU strukturfond til 2013 (energi-miljø) Alternativ til produktion i Asien Danmark et godt navn Markeder i udvikling Porten til Rusland
Finland
Også vejen til Rusland og de Baltiske lande
Markedsmuligheder på Island Oplæg ved Konsul Ernst Hemmingsen
Indhold
• Islandsk tradition for samhandel, med DK/Europa • Finanskrise 2008 -hvor står vi anno 2012 • Den økonomiske udvikling i Island • Dansk eksport til Island • Overvejelser før Eksport; eksportstrategi og forretningskultur • Fremtiden – hvad kan man forvent på det Islandske marked om 5 år
og 10 år • Praktiske oplysninger og kontakt til ambassaden
Islandsk tradition for samhandel, med DK/Europa
• Island har en lang tradition for samhandel med Danmark, da man i 500 år (fra ca. 1390-1944) var en del af det danske rigsfællesskab
• 28. største eksportmarked målt på samlet volumen, men største aftager af danske produkter målt pr. indbygger.
• 1994 indtrådte Island i EØS, der er derfor fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser, kapital og industrivarer
Finanskrise 2008 -hvor står vi anno 2012
• Samarbejde med IMF afsluttet 2011 • Afklaring af ICESAVE (UK/Holland) undervejs • Finanskrise IKKE statskrise – krisen i Island skyldes banker/private
virksomheders ageren IKKE dårlig regeringsførelse/høj offentlig gæld
• Væksten er stigende og statsgælden (optaget i forbindelse med krakket) er under kontrol
• Kapitalkontrollen • Island i EU – debatten i Island handler primært om frygt for
underminering af fiskeri og landbruget, for nuværende syntes stemningen at være for at føre forhandlingerne frem til folkeafstemning
Islands Økonomiske udvikling
BNP vækst 2008-14:
Inflation:
Dansk Eksport til Island Det Islandske marked er relativt lille men har høj købekraft
Island importere en lang række fødevare og andre nærings og nydelsesmidler, men pas på! På produkter islændingene selv producere er der høje toldafgifter
Hvad eksporteres?
Eksportsammensætningen 2009-2010
Dansk eksport til Island består primært af forarbejdede vare (særligt forbrugsvare), halvfabrikata til bygge/anlæg samt tjenesteydelser
Overvejelser ifm. Eksport
Eksportstrategi:
Kunde/partner/agentsøgning Etablering af filial, datterselskaber, aktieselskab? Salg Handelsrejser, handelsagenter, eneforhandlere?
Forretningskultur Andre aspekter som man ikke altid kan læse om: Hvordan begår man sig i Island?
Islands Forretningskultur:
• Konservativ i påklædningen sammenlignet med danskere
• Tilbageholdende – den første kontakt kan være svær at etablere
• Hurtige beslutningstagere • Loyale over for partnere
(Islandske virksomheder har tradition for at ønske eksklusivitet men man tilpasser sig også gerne tiden og situationen)
• Forretningssproget er oftest engelsk, men en del (især ældre) taler også udmærket dansk
Fremtiden – hvad kan man forvent på det Islandske marked om 5 år og 10 år
Inden for de næste 5 år Byggerisektoren kommer i gang igen Island til derfor have behov for at importere Byggematerialer og halvfabrikat til byggeri
Fiskeindustrien forventes at vokse (efter en periode med rationaliseringer) Bredt behov for ny indkøb, både mht. fangstredskaber og forarbejdning
Inden for de næste 10 år De offentlige investeringer i Sundhedssektoren forventes at vokse Man vil derfor formentlig få brug for at importere produkter såvel som tjenesteydelser Gradvis udskiftning af fisker flåden (den islandske fiskerflåde omsatte i de første 10 måneder af 2011 for 6 mia. DKK)
Praktiske oplysninger
Mange daglige fly, to selskaber: Iceland Express www.icelandexpress.dk Iceland Air www.icelandair.dk
Desuden sejlruter fra Århus og Hanstholm
Kontakt til ambassaden
Markedsmuligheder i Sverige
Sverige er vores næststørste eksportmarked
• 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder
• Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede eksport. • 2010: DK eksporterede for 107 mia DKK til S. Vi importerede for 92 mia. • Målt pr. indbygger er Sverige Danmarks største eksportmarked • Over de seneste godt 10 år er eksporten til Sverige fordoblet (2009
fraregnet) • I 2010 og 2011 bar væksten i Tyskland, Sverige og Norge væksten i dansk
eksport og afbødede dermed konsekvenserne af krisen i DK.
Svensk økonomi - Et stærkt Sverige
•2011 viste et stadigt stabilt niveau med et svensk BNP på 4,1% mod Danmarks 1,7%. Konjunkturinstitutet har dog nedjusteret deres vækstforventninger i 2012 til 0,6%. 2013: +3%.
•Snusfornuftig økonomisk politik siden bankkrisen i 90erne. •Lange seje træk, ingen hvilen på laurbærerne
•Målrettet politik for at få flere til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, særligt indvandrere og kvinder, og få flere i arbejde, særligt indvandrere og unge og lavt uddannede. Ledigheden på det svenske arbejdsmarked lå i april 2011 på 7,9%. Man forventes at nå niveauet før krisen, 6,5%, ultimo 2013 – den højeste beskæftigelse i 20 år. Høj ungdomsarbejdsløshed giver stor vilje til at komme i gang. Holder også lønningerne lavere end i DK, når man ansætter. Kilde: Konjunkturinstitutet
Handelsafdelingen på ambassaden i Stockholm
Sektorer • IT, Kommunikation og Elektronik • Energi og Miljø, Landbrug • FMCG & Fødevarer • Sundhed • Møbler, Mode og Design, Underholdning • Arkitektur, Byggeri og Anlæg, Transport • Maskiner og Underleverancer • Forsvar
Muligheder og trends indenfor elektronik & IKT
Trends •Største marked i Norden for ehandel & voksende •Stort fokus på e-readiness blandt myndigheder •Behov for velfærdsteknologi Muligheder •E-handelsmarkedet •Løsninger til samkøring af de offentlige system •SundhedsIT
Land Procent av befolkningen
Afrika 11,4
Asien 23,8
Europa 58,3
Nordamerika 78,2
Latinamerika 36,2
Australien 60,1
Land Procent av befolkningen
Danmark 82
Sverige 85
Finland 78
Island 90
Norge 85
Internetpenetrationen är genomgående högst i världen
Muligheder og trends indenfor Sundhed
Trends • Svenskerne lever længst og sundest. • Privatiseringer på sundhedsområdet. • Fokus på at sikre mere sundhed for pengene ved hjælp af IT til befolkning der bliver ældre, er spredt helt til
det tyndtbefolkede nord og fortsat ønsker høj standard for pengene. Højt lønniveau betyder efterspørgsel efter IT-løsninger.
Muligheder • SundhedsIT • Sundhed og træning i fokus. Livsstil. Wellness. • Løsninger til ældre
Muligheder og trends indenfor energi, miljø og landbrug
Trends •Vindenergi er i stærk vækst •Sveriges bilpark skal i 2030 være uafhængig af fossilt brændstof Muligheder •Alle former for leverancer til vindindustrien •Biobrændsel •Miljøteknik
Muligheder og trends indenfor
Arkitektur, byggeri og anlæg
Trends •Stor boligmangel i Sverige først og fremmest i storbyerne •Fokus på udvikling af national infrastruktur •Valg af energi- og miljørigtige byggematerialer Muligheder •Branchen var generelt i stærk vækst ved udgangen af 2011, med en vækst på 9%. Prognosen for 2012 er dog blevet nedjusteret på grund af den økonomiske situation i verden og anslås til 0% (Boliger -4%, lokaler 4%, anlæg 1%) •Riksdagen har over de næste ti år afsat SEK 500 mia. til udvikling af infrastrukturen !
Muligheder og trends indenfor
FMCG & Fødevarer
Trends •Stort fokus på oprindelse og nærproduktion •Stort fokus på bæredygtighed både hos private og offentlige forbrugere •Økologi og biodynamik •Delikatesser og specialiteter •Functional food •Muligheder •Indpakning •Produkt udvikling •Branding inklusive co branding •Storytelling •Dansk økologi-fremstød i Sverige
Muligheder og trends indenfor
Møbler, mode og design
Trends •Den digitale udvikling har nået nye højder de sidste par år, og forventes fortsat at stige. •Øget brug af mobiltelefoner og sociale medier •Livstils- og konceptbutikker •Sports- og fritidssegmentet vokser Muligheder •E-handel •Accessories •Innovativt design
Muligheder og trends indenfor Maskiner og underleverancer
Trends •Efterspørgsel på underleverandører der også kan levere produktudvikling •”at have danske underleverandører er ligesom at have svenske”, ”vil hellere have danske end tyske underleverandører” Muligheder •Underleverancer til svensk specialindustri oplevede den største vækst i dansk eksport i 2011 •En undersøgelse blandt svenske underleverandører viser, at 50% tror på øget omsætning i 2012. Kun 15% tror på en nedgang. •Traditionelt en stor aftager af danske produkter •Danske underleverandører nyder stor respekt og er kendt for at levere kvalitet til tiden
Forskelle i forretningskultur
– Hvordan øger du chancen for succes?
Norden i top i internationale rangordninger
DK FI SE
0-9 85,1% 92,1% 94,7%
10-19 7,2% 4,2% 2,8%
20-49 4,9% 2,3% 1,6%
50-249 2,4% 1,1% 0,8%
250+ 0,4% 0,3% 0,2%
Små virksomheder dominerer det nordiske erhvervsliv
Forskelle i virksomhedskultur
Danskere Svenskere Individualister Kollektivister Uformelle Formelle Handlingsorienterede Analytiske Kort tidshorisont Lang tidshorisont Pragmatikere Kompromissøgende Risikovillige Mindre risikovillige
Grundig forberedelse og opfølgning er nøglen til succes
Danskernes syn på svenskere
Dansk vittighedstegning: Dr. Valfrid Palmgren Munch-Petersen og andre med hende paastaar, at vi ser ned på svenskerne…
… men det gør vi slet ikke!
Kilde: Politiken 5.11.1953
Stærk svensk demokratisering
Der er stor forskel på virksomhedskulturen i svenske og danske virksomheder: I Sverige er der en stærk ”demokratisering” i virksomhederne. Beslutninger ofte skal stemmes af i flere forskellige led i organisationen; inden den endelige beslutning træffes. Den svenske virksomhedskultur er konsensusbaseret, dvs. der er ofte behov for adskillige møder med den svenske modpart, før et nyt produkt eller en ny partner accepteres. Gode råd: • Man skal sikre sig, at den kontakt man har hos en svensk virksomhed har mandat til at forhandle og træffe beslutninger
humor
Der er forskel på svensk og dansk humor: Vi finder ikke altid de samme ting, situationer eller vittigheder
morsomme Gode råd: • Dansk humor er ganske sarkastisk og ”sort” - kan bringes i spil efter
forhandlinger er blevet afsluttet; men skal bruges med elegance • Dansk humor bygger i vid udstrækning på selvironi, hvilket ofte
misforstås og skaber akavede situationer frem for at løse stemningen op, som man ellers som dansker havde forestillet sig
• Undgå vittigheder om ’Forbuds-Sverige’
Sprog
Undervurdér ikke de sproglige problemer • Den ene part (oftest den danske) forsøger at gøre sig forstået ved at
bytte enkelte centrale ord ud. Dette fungerer ofte ved personlige møder, men bliver sværere i telefon
• Svensktalende personale • Markedsføringsmateriale på svensk eller engelsk • Svensk telefonnummer og en svensk kundeservice
Svensk grundighed
Svensk grundighed kommer til udtryk ved: • En mere formel tilgang i forbindelse med indgåelse af aftaler • Der lægges stor vægt på skriftlige aftaler og øvrig dokumentation • Referencer er i Sverige endnu vigtige end i Danmark, f.eks. er det
godt med store, internationalt kendte virksomheder på kundelisten
Svenskernes syn på danskere
Svenskernes opfattelse af danskere: • Afslappede og gemytlige • Dygtige og effektive • Danmark betragtes også som mere ”kontinentalt” i en positiv
forstand, idet landet ses som trinet til kontinentet; til Europa. Bemærk dog: • Man kan risikere at blive konfronteret med spørgsmål om den
danske indvandringspolitik, som en del svenskere finder urimelig. • Svenskere er næsten lidt bange for at forhandle med danskere, da
DK er kendt som handelsnation, og man siger, at en svensker ikke kan vinde en forhandling med en dansker.
Finner
•Flittige •Saglige •Individualister •Konservative •Ydmyge •Innovative mht. tekniske løsninger •Ihærdige •Positive •Venlige •Socialt passive •Pålidelige
