ekstern og intern blegning...dias 15 10/11/14 ekstern og intern blegning jette nedergaard sebastian...

10/11/14 Ekstern og intern blegning Jette Nedergaard Sebastian SchlaferDias 1

A Ekstern blegningI MisfarvningerII Blegningsprocessens kemi

IV Terapialternativer

Ekstern og intern blegning

III Biologiske konsekvenser

V Lovgivning

VIII TerapiresultaterVII Ekstern blegning på ÅTVI Forskellige blegningsteknikker


Klassifikation:

Ekstrinsisk: Udefrakommende Pigmenter fra tobak samt fra fødevarer som kaffe, te, vin,…

Ramatavi, 2011

CosmeticDentist.com, 1998

I Misfarvninger

Ekstrinsiske vs. intrinsiskemisfarvninger


Ramatavi, 2011

CosmeticDentist.com, 1998

Prestige-dental-care.com

Mundskyllevæsker (klorhexidin) Bakterielle produkter fra plaque, caries

Chetan, 2012

I Misfarvninger

Klassifikation:

Ekstrinsisk: Udefrakommende Pigmenter fra tobak samt fra fødevarer som kaffe, te, vin,…

Ekstrinsiske vs. intrinsiskemisfarvninger


Intrinsisk: Indefrakommende

Pulpanekrose, vævsrester efter endoterapi, pulpablødning

Lokale vs. systemiske årsagerLokale årsager:

Higashi et al., 2007

Chivian et al., 2012

I Misfarvninger



Koronale fyldninger



I Misfarvninger




Rodfyldningsmaterialer (sølvstifter, cement)


Intern resorption (pink spot)

I Misfarvninger

Koronale fyldninger




Rodfyldningsmaterialer (sølvstifter, cement)

Higashi et al., 2007Chivian et al., 2012


I Misfarvninger


Medicin, kemikalier

Lokale vs. systemiske årsagerSystemiske årsager:

i. e. Tetracyklinterapi

Chetan, 2012


I Misfarvninger


Medicin, kemikalier

Lokale vs. systemiske årsagerSystemiske årsager:

Metaboliske årsageri. e. Tetracyklinterapi

i. e. Fluorose Genetiske årsager

i. e. Amelogenesis imperfecta

Chetan, 2012

Kayser, 2012

fluoridation.com

Romero de Leon, 2003

Præeruptive vs. posteruptiveårsager


I Misfarvninger

De hyppigste farveforandringer er ikke misfarvninger i ordets egentlige betydning.Stigende alder Sekundærdentindannelse gullige tænder.


II Blegningsprocessens kemi

Prestige-dental-care.com

Chetan, 2012

Chetan, 2012

Romero de Leon, 2003

Vild forskelligætiologi

Én behandling


Kromoforer (græsk) farvebærende molekyler

C=C dobbeltbindinger

Kromoforer indeholder lange, tit forgrenede C-kæder

Når C=C dobbeltbindingerne nedbrydes, omdannes kromoforerne til kortere brudstykker, som ikke længere er farvegivende.



Carbamidperoxid, som bliver til Urinstof og Hydrogenperoxid(H2O2) i vandig opløsning

Urinstof nedbryder proteinerne i emaljens organiske matrix.Sammen med proteinerne fjernes en række hydroxyapatitkrystaller. 93%-98% HAp

1,5%-4% vandProteiner, lipider

Emaljen bliver mere porøs, og H2O2 kan trænge bedre ind.



H2O2 trænger igennem emaljen, ind i dentin og når helt frem til pulpa.

Der dannes højreaktive iltradikaler, der nedbryder kromoforernes dobbeltbindinger.

93%-98% HAp1,5%-4% vandProteiner, lipider

Samtidig udløses en reversibel pulpitisk vævsreaktion, som kan være smertegivende.



Carbamidperoxidkoncentrationer > 10% (svarer til ca. 3,3% H2O2) må frarådes Cytotoksiske effekter kan ikke udelukkes.


2,5-65% hypersensivitet, som skyldes iltradikalernes virkning på pulpa, men som er af forbigående karakter.

Hamstereksperimenter: Hyppig anvendelse af H2O2 kan fremme udviklingen af duodenal- og mukosaepitelkræft (Naik, 2006).


Ingen allergier.


Dog på nuværende tidspunkt ikke nogle studier, der viser kræftfremkaldende virkning på mennesker.

Emaljens overfladestruktur forandres og hårdheden mindskes.

Gingivairritationer forekommer.

Enamel defects after bleaching

Potocnik et al., 2000

Dog minimale forandringer, der ikke er bekræftet i alle studierne.

Dog af forbigående karakter.


Ekstern blegning er ikke noninvasiv Invasivitet

1) Ingen terapi2) Afpudsning med pudsepasta3) Ekstern blegning4) Mikroabrasion5) Bemaling6) Facader7) Kroneterapi

ÅT: Ekstern blegning er kun indiceret, hvis misfarvningen er så udpræget, at patientens livskvalitet er påvirket, eller hvis der overvejes mere invasive behandlingsalternativer.

Før EfterNiederman et al., 2000

IV Terapialternativer

10/11/14 Ekstern og intern blegning Jette Nedergaard Sebastian SchlaferDias 17Dias 17

V Lovgivning

Lovgivning ekstern blegning Hvis blegning udføres på udelukkende

kosmetisk indikation skal patienten have betænkningstid på min. 2 dage, der må ikke bleges på personer under 18 år og der skal tages klinisk foto før og efter behandlingen.


• Blegemidler til kosmetisk brug må maksimalt indeholde/frigive op til 6% brintoverilte (H2O2), svarende til ca. 17%carbamidperoxid (den form, der oftest anvendes til hjemmeblegning).

• Blegemidler må kun sælges til og distribueres af tandlæger.• Information om og introduktion til blegebehandlingen skal ske på

klinikken og midlet kan herefter gives til patienten til brug derhjemme.• Blegemidler skal fremover mærkes. Det skal stå på pakningen, at

produktet kun må sælges af tandlæger, og at det skal bruges første gang på klinikken.

• Blegeprodukter må ikke, på kosmetisk indikation, bruges til patienter under 18 år.

26. oktober 2012 blev nye EU-regler om mærkning og salg af blegeprodukter implementeret i den danske kosmetikbekendtgørelse,

V Lovgivning


Hvem må blege?Blegning skal foretages af tandlæger eller under direkte supervision uddelegeret opgave af fx tandplejere eller klinikassistenter.

I Bekendtgørelsen om kosmetiske behandlinger fra 2007 har tandplejere haft samme ret til at foretage blegning som tandlæger.Denne ret er forsvundet med den nye lovgivning, så tandplejere fremover kun kan udføre blegning som uddelegeret opgave.

Selvstændigt praktiserende tandplejere har derfor ikke længere denne ret.

V Lovgivning


VI Forskellige blegningsteknikker

Gør-det-selv – hvad er problemet?� Ingen mulighed for at vurdere årsagen til

misfarvningen� Plastfyldninger og kroner� For store mængder/høj koncentration i for

lang tid (dårlige skinner, > grænsen for giftighed)

� Bleger for længe� Øget følsomhed


Klinikblegning eller hjemmeblegning?



Klinikblegning� Oftest brintoverilte, 15 –38% � Ustabilt – blandes før brug� Aktivt 30-60 min.� Anvendes med og uden lys



Hjemmeblegning Oftest carbamidperoxid - mere stabilt end H2O2

10, 15, 16, 20, 22% Anvendes i individuelt fremstillet skinne Vigtigt med en tyk konsistens Mange ens produkter Blegelak, pensles på

tænderne



VII Ekstern blegning på ÅT

Orientere pt. om risici og forventninger samt evt. udskiftning af fyldninger efter blegning

Undersøge for caries, fyldningsdefekter usurer/følsomme tandhalse

Økonomisk aftale – Trine Agerbæk Evt. aftryk til skinner – fremstilles hos

laboratorieelever/centrallab Blegematerialet bestilles via Trine Agerbæk – når

blegning er besluttet

Blegning, 1. besøg


Blegning, 2. besøg Afpuds med pudsepasta Klinisk foto med farvebestemmelse Blegning i skinner på pt. her på klinikken, hvor pt.

instrueres i at kunne gøre det selv - følg grundigt produktets brugsvejledning

Undersøg gingiva: Smerter, ubehag?



Blegning, 3. besøg. Bleget i 1 uge Evt. afpuds med pudsepasta Evt. klinisk foto Vurdering af behandling incl. smerter, ubehag



Blegning, 4. besøg efter 14 dage Evt. afpudsning med pudsepasta Klinisk foto Vurdering – behov for yderligere blegning?? Hvis behov for at skifte fyldninger – da først

efter min. 14 dage


10/11/14 Ekstern og intern blegning Jette Nedergaard Sebastian SchlaferDias 36 10% carbamidperoxid 1-2 x dgl i ½-1 time


Vejledning til patienten� Følg tiden for det anbefalede

produkt� Bleg én kæbe ad gangen� Børst tænder inden skinnen

sættes i� Brug svarende til et

tændstikhoved gel pr. tand� Aftør overskydende gel� Ikke snakke/spise/drikke/

tygge undervejs� Skyl skinnen efter brug, børst

den ren og læg den i skinneæske



Der er stor variation i selve blegningsproceduren.

Carbamidperoxid vs. ren H2O2

Koncentrationsforskelle Chairside vs. night guard Anvendelse af lys eller varme Forskellige blegningsintervaller Evaluering af resultaterne Forskelle i follow-up perioden Stor variation i misfarvningens

ætiologi

VIII Terapiresultater


Take-home messages:

Behandlingsresultaterne varierer meget fra patient til patient.

‚Biologiske‘ misfarvninger (pulpanekrose, plaque,…) er lettere at blege end ‚kemiske‘ misfarvninger (klorhexidin, amalgam, tetracyklin, rodfyldningsmat.).

Nye misfarvninger er nemmere at blege end gamle misfarvninger.



Take-home messages:

Der kommer altid et tilbagefald efter afsluttet terapi. let overblegning tilstræbes

Tetracyklinmisfarvninger kan bleges, men det kræver en lang terapi (op til 20 uger).

Tilbagefaldstendensen er specielt stor, når misfarvningen kommer fra metalioner.

Der er generelt mangel på gode langtidsundersøgelser.

Langt terapiforløb



Take-home messages:

Patienterne er generelt mere tilfredse med slutresultatet end tandlægerne.

Patienterne er i mange tilfældestadig tilfredseefter et storttilbagefald.

Psykiskkomponent



B Intern blegningI Hvad er intern blegning?II Blegningsprocessens kemiIII Bivirkninger af intern blegning

Ekstern og intern blegning

IV Intern blegning på ÅT


I Hvad er intern blegning?

Ramatavi, 2011Chetan, 2012CosmeticDentist.com, 1998

fluoridation.com



Eller Glasionomer



Attin et al., 2003

Der anvendes en blanding af Natriumperborat og vand til blegning.

Blegningsmekanismen er principielt den samme.Kromoforerne nedbrydes ved hjælp af H2O2.

Ligesom ved ekstern blegning opstår der H2O2 og efterfølgende højreaktive radikaler.


Attin et al., 2003

Andre blegningsmidler til intern blegning:

Natriumperborat blandet med 30% H2O2

30% H2O2

Natriumpercarbonat

Natriumperborat med 10% Carbamidperoxid Natriumhypoklorit


ÅT: Natriumperborat med vand


III Bivirkninger ved intern blegning

Bivirkninger ved ekstern blegning:1) Pulpitisk hypersensitivitetIntern blegning: avital tand.

2) GingivairritationerIntern bl.: lukket kammer.3) EmaljeforandringerIntern bl.: ikke direkte kontakt.

4) Potentiel cytotoksisk effekt.Intern bl.: lukket kammer.Højere H2O2 koncentrationer ved intern blegning.

Dahl et al., 2003


Dahl et al., 2003


Heithersay, 1999: 257 tænder med ekstern resorption 24,1% OR 15,1% trauma 5,1% kirurgi (parodontalkirurgi,

tandtransplantation) 3,9% intern blegning 13,6% intern blegning + en af de

andre årsager

Ekstern blegning: ÷ resorptionÅrsagen af ekstern resorption efter intern blegning?



To faktorer spiller en rolle:

1) Penetration af H2O2 igennem dentin og rodcement ind i knogle

Brug af høje H2O2 koncentratio-ner øger incidens af ekstern resorption.

Risiko for resorption er specielt høj hos unge patienter (store dentintubuli, tynde dentinvægge høj penetration af H2O2.

Termokatalytisk blegning øger incidens af ekstern resorption.

H2O2



To faktorer spiller en rolle:

2) Parodontiets vævsreaktion Tænder, der er blevet avitale på

grund af tidligere trauma har øget risiko for ekstern resorption efter blegning.

Ekstern resorption er yderst sjælden, når der kun bleges med Natriumperborat. Natriumperborat hæmmer

parodontale makrofager, som stimulerer knogledestruktion og dentinresorption.


H2O2

External root resorption after internal bleaching of teeth #11 and #21.Both teeth had been endodontically treated due to caries 14 yrs earlier. Two years after endodontic treatment, both teeth were internally bleached by sodium perborate and 3% hydrogen peroxide. Due to an unsatisfactory bleaching result after 3 wks, the treatment was supplemented with in-office bleaching with 30% hydrogen peroxide and heat two times for 30 min each, with an interval of one week. External root resorption was diagnosed 12 yrs later.

Dahl et al., 2003


ekstern og intern blegning...dias 15 10/11/14 ekstern og intern blegning jette nedergaard sebastian...

Documents