Elevers stemmer - et forsknings og udviklingsprojekt

Inger Faurdal og Rune CordsenProfessionshøjskolen Metropol, København

Projekt Elevers stemmer undersøger:

• Hvordan elevers meninger om og oplevelser af undervisningens faglige, sociale og personlige aspekter, påvirker læreres planlægning af og refleksion over undervisningen.

• Intentionen med forskningsprojektet er at skabe øget deltagelse og inklusion i læringsfællesskabet for alle elever.

• Dette tilstræbes igennem læreres systematiske anvendelse af elevers meninger om og oplevelser af undervisningen som en didaktisk komponent til forøgelse af elevers oplevelse af selvbestemmelse og dermed motivation for deltagelse (Deci & Ryan 2002).

Kort om inklusion og motivation

Self-determination theory (SDT) er oprindeligt en motivationsteori, der foreskriver, hvordan intrinsisk motivation er naturlig og mulig ved understøttelse af tre grundlæggende psykologiske behov; selvbestemmelse, kompetence og samhørighed (Deci & Ryan 2002)

Inklusionmotiveret deltagelse for alle i læringsfællesskabet motivationsteorien Self-determination theory inddragelse af elevers stemmer i undervisningenelevfeedbackværktøj

Elevfeedback værktøj

Eleverne blev i en 5. kl. 3 gange i løbet af en måned bedt om at svare på spørgsmål om, hvordan de bedst kunne deltage i undervisningenFagligt set, socialt set og personligt (Farrell 2004)

Ud fra elevernes svar valgte lærerteamet (3 lærere) 2 tiltag, som de så arbejdede med. I vores projekt valgte lærerne at arbejde med ro og bevægelse

Mange varianter af elevsvar kondenseret til 3 kategorier

• At lærerne er gode til, at forklare, hjælpe og behandle alle elever ens • At der er ro, pauser og bevægelse i undervisningen og i løbet af dagen • At der er fællesskab, hygge og gode venner i klassen

Vi har suppleret disse elevstemmer med interviews af 6 elever både før og efter brugen af elevfeedbackværktøjet for at få uddybet elevsvarene og finde frem til hvilken betydning elevfeedbackværktøjet havde haft.

Eleverne har et ønske om at være aktører i skolen + At være aktive

At ville hjælpe andre At kunne forstå

undervisningenAt kunne koncentrere sigAt der er ro At der er pauser og

bevægelse i undervisningenAt der er en god stemning i

klassen Lave fælles aktiviteter for

hele klassen

- At blive gjort passive At sidde ned for lang tid Ikke at kunne forstå en

opgaveFor højt eller lavt fagligt

niveau Ikke måtte tingFor meget larm i klassenFor meget skæld udFor mange konflikter ml.

elever

Lærernes oplevede handlemuligheder

Grundlæggende trækker lærerne (et lærerteam på 3) på følgende tolknings repertoirer, når de forhandler om tiltag på baggrund af elevudsagn:

• Dialog – et spørgsmål om ansvar og anerkendelse af eleverne• Fokus på gennemførelse af undervisningen (fokus på det faglige indhold i

undervisningen)• Effektivitet• Faglighed legitimerer• Egne intentioner med undervisningen • Vanemæssige tiltag eller kollegaers erfaringer• Praktikalitetsmætning (at tage hånd om diversiteten, det faglige, opdragelsen,

forstyrrende adfærd, problemer i frikvarter, ingen forberedelsestid, osv. osv.) • Perspektivskifte til elevens position• Elevernes skal disciplinere sig selv - passende performance, ellers er tiltag ofte ikke

mulige i ”virkeligheden”

At bruge dialog - et eksempel på et interpretativt repertoire

Den første måde dialogen med eleverne skulle bruges på var med det formål at få eleverne til at ændre en bestemt adfærd, eller tage ansvar for noget.

Den anden måde dialogen skulle bruges på var, som en måde at anerkende eleverne og italesætte de positive oplevelser, som lærerne havde med eleverne, fx når eleverne selv tog ansvar for at få ro i timen.

Den tredje brug af dialogen baserede sig på dialog som en forhandlingsmulighed mellem elever og lærere om, hvordan man kan håndtere udfordringer i klassen eksempelvis omkring ro, og hvem der skal bidrage med hvad til denne forandring.

Konsekvenser for lærere og elever ved at inddrage elevers stemmer 

Større kompleksitet rent didaktisk for lærere at inddrage elevperspektivet

Placering af ansvar på elever—passende performance Opleves som svært at presse ansvaret op ad i systemet for

både lærere og elever Elevers opfattelse af selvbestemmelse eller

medbestemmelse mindskes—hvis der ikke er tid eller mulighed for at handle på deres stemmer —> de bliver mindre motiverede

 MEN Små ændringer ved tiltag i undervisningen mærker eleverne

PerspektiverHvad sker der hvis man ikke inddrager eleverne?

Hvordan får man adgang til alle elevers stemmer – værktøjers muligheder og begrænsninger?

Hvad sker der, når lærere har meget svært ved at forandre deres undervisning på grund af for mange begrænsende elementer i systemet?

Hvad med de elever, der ikke kan forvalte det ansvar, som de bliver pålagt? Ansvaret bliver skubbet nedad….. Hvem tager ansvaret?

Muligheden for skabe inkluderende læringsmiljøer i en praktikalitetsmættet hverdag? Hvad med de elever der har sværere ved at performe passende?

Hvad med de lærere, der gerne vil inddrage elevernes stemmer systematisk, hvordan kan det gøres mest hensigtsmæssigt, hvis alle elevers stemmer skal høres, anerkendes og handles på?