1

Eliteteori 127. September 2005

2

Hvad er eliteteori?

• ”A class that rules and a class that is ruled”– Kompetence– Magt

• Eliteteori forstår sig selv som en mere realistisk beskrivelse af politiske processer– Skisma mellem deskriptiv og normativ

eliteteori

3

Klassisk eliteteori (1890 – 1920)

• Gaentano Mosca

• Wilfredo Pareto

• Robert Michels

• Max Weber

4

Baggrund

• Det moderne massedemokratis opståelse ved 1900-tallets begyndelse– Forestillinger om kompleksitet. Det moderne

rummer uoverskuelige kræfter og dynamik. Individets erosion over for massesamfundet (modernisering)

5

Baggrund

• Undersøgelse af de nye magtforhold som denne voldsomme sociopolitiske omvæltning medfører – Fra agrar-feudal samfund til industrisamfund

– Fra monarkistisk legitimitet til parlamentariskdemokratisk legitimitet

6

Baggrund

• Antimarxisme

• Antiliberalisme– Optimisme og fornuft– Historien gentager sig – den politiske klasse (Mosca)

• Antiparlamentarisme– Ikke nødvendigvis fascisme, men også

antiparlamentarisme som udtrykker sig i mere alternative former for direkte demokrati (sammensat tilhørsforhold)

7

Indhold

• Massen kan ikke lede sig selv, men skal ledes af bestemte egnede personer– Lederskab

• Oligarkiets jernlov (Michels)– Studier af organisering af moderne politiske massepartier– Dannelsen af en elite skyldes ikke enkeltes vilje til magt men

særlige funktionsbetingelser for sociale organisationer– Kontinuerligt behov for ledelsens mobilisering og organisering

8

Indhold

• ”Bureaukrati” som overlegen moderne organisationsform– Særlig organisationsform/fænomen som også

præger private firmaer– Teknisk og faglig overlegenhed– Legal lighed– Dominans over regionale og stænder

organisationer

9

Politikeren som elite

• Webers sondring mellem bureaukraten og politikeren– Rationaliseringstesen– Bureaukraten er skolet i at adlyde autoritet– Skaber ubalanceret og konform ledelse– Politikeren som retorisk leder– Det repræsentative demokrati skal ledes af

politiker og ikke domineres af bureaukratiske interesser

10

Politikeren som elite

• Søren Mørchs beskrivelse af Poul Nyrup Rasmussen

• Spørgsmålet om hvilken grad af handlefrihed politikeren har i forhold til sit embedsmandsværk (Friis og Lars Løkke)

11

Radikal eliteteori

• Særlig amerikansk variant opstået efter 2. Verdenskrig

• Kritik af de etablerede politiske system for ikke at leve op til demokratisk idealer

12

Radikal eliteteori

1. Korporatisme – magten koncentreret i lukkede miljøer, som ikke bruger de formelle politiske institutioner

2. ”Power Elite” – militær, managers og politikere (det militær industrielle kompleks”)

3. Managerial elite – anonym og teknokratisk tendens ved velfærdsstaten. Reformer giver magten til en ny type herskende klasse

13

Karakteristika for eliteteorien

• Fokus på magt og dominans

• Anti-utopisk realisme – politisk kynisme. Realpolitik

• Fremhævelse af politikkens kompleksitet og uigennemsigtighed eller ikke-rationelle præg

14

Karakteristika

• Grundlæggende antagelse om massen som umyndig– værdier som folk orienterer sig efter er

irrationelle og fundamentalt forskellige – enighed gennem rationel samtale er umulig

eller en farlig illusion at nære

15

Karakteristika

• Opmærksomhed over for forskellige faktorer i eliters sammensætning. Stratificeringen af samfundet i mange forskellige lag– Politiske – Militære– Industrielle – Kulturelle

16

Problematisering

• Oligarkisk determinisme

• Hvordan ved vi, hvad der reelt er i folks egen interesse, hvis de ikke handler i henhold til dem, fordi de er under tvang eller manipulation