BETÆNKNING

OM

PROBLEMERNE OMKRING

EN ALMINDELIGENKEPENSION

AFGIVET AF

ENKEPENSIONSUDVALGET

AF 1956

BETÆNKNING NR. 205

1958

S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI. KØBENHAVN

IndholdsfortegnelseSide

INDLEDNING 5

1. AFSNIT. BEFOLKNINGSSTATISTIK.

A. Enkerne 8B. Separerede 10C. Fraskilte 10D. Ugifte 12

2. AFSNIT. FOLKEPENSION OG ANDEN OF-FENTLIG HJÆLP TIL ENLIGE KVINDER.

A. Folkepension til enlige kvinder 13B. Anden offentlig hjælp til enlige kvinder 14C. Bidrag til enlige mødres børn 16

3. AFSNIT. UDENLANDSKE ORDNINGER.

A. Sverige 17B. Norge 19C. Finland 19D. Storbritannien 19E. Vesttyskland 20

4. AFSNIT. FORSORGSLOVENS § 282 OMHJÆLP TIL ENKER M. FL.

A. De forskellige hjælpeformer 231 ) Overgangshjælpen 232) Underholdshjælpen 233) Uddannelseshjælpen 24

B. Hjælpens størrelse 241 ) Overgangshjælpen 242) Underholdshjælpen 243) Uddannelseshjælpen 24

C. Udgifterne ved ydelse af hjælp efter forsorgs-lovens § 282 og størrelsen af den person-kreds, til hvem hjælpen er ydet 241 ) Overgangshjælpen 262) Underholdshjælpen 27

a) Kvinder uden børn 27b) Kvinder med børn 27c) Samtlige kvinder med underholdshjælp

efter § 282 283) Uddannelseshjælpen 29

D. Konklusioner med hensyn til § 282-hjælpensbetydning og anvendelse 29

Side5. AFSNIT. SÆRORDNINGER OG DERES FOR-

HOLD TIL FORSORGSLOVENS § 282.I. Særordninger 31A. Funktionærloven og private pensionsordninger 31

1) Funktionærloven 312) Private pensionsordninger 32

B. Ulykkesforsikringsloven 33

C. Tjenestemandslovgivningens hovedbestemmel-ser om efterindtægt og enkepension 341) Efterindtægt 342) Enkepension 35

a) Lønningsindtægtens størrelse 35b) Mandens pensionsalder 35c) Ægteskabets varighed 36

II. Samspillet mellem forsorgslovens § 282 ogsærordningerne 36

A. Hjælpen efter forsorgslovens § 282 og ydel-serne efter særordningerne 36

1) Størrelsen af hjælpen efter forsorgslovens§ 282 36

2) Størrelsen af efterindtægt og pension efterfunktionærloven og de private pensions-ordninger 37

3) Størrelsen af en ulykkesforsikringsmæssigenkerente 37

4) Størrelsen af efterindtægt og enkepensionfor statens tjenestemænd 38

B. Forholdet mellem hjælpen efter forsorgslovens§ 282 og særordningernes ydelser 38

1) Overgangstiden efter mandens død 38a) Funktionærloven og de private pen-

sionsordninger 38b) Ulykkesforsikringsloven 39c) Tjenestemandslovgivningen 39

2) Underholdshjælpen efter overgangsperio-dens udløb 39a) Private pensionsordninger 39b) Ulykkesforsikringsloven 39c) Tjenestemandslovgivningen 40

3) LTddannelseshjælp 40

6. AFSNIT. RÅDGIVNING AF ENLIGT-BLEVNE KVINDER.

A. Tidligere undersøgelser af behovet for person-lig rådgivning 41

Side

B. Gennemførte rådgivningsforanstaltninger 43

C. Udvalgets overvejelser 44

7. AFSNIT. BESKÆFTIGELSE AF ENLIGT-BLEVNE KVINDER.

A. Erhvervsoplysninger fra folketællinger m. m.... 471) Ikke-gifte kvinder 472) Gifte kvinder 49

B. Andre statistiske oplysninger 50

C. Hvilke bestræbelser har der været udfoldetmed henblik på forbedring af enkernes og an-dre enlige kvinders erhvervsforhold 53

D. Udvalgets overvejelser 55

8. AFSNIT. FORSØRGELSEN.

Et hovedsynspunkt 59

A. Forsørgelse af enker 601) Enker med børn 60

a) Overgangshjælpen 60b) Underholdshjælpen 61c) Uddannelseshjælpen 61

2) Enker uden børn 62a) Overgangshjælpen 62b) Underholdshjælpen 62c) Uddannelseshjælpen 62

SideB. Forsørgelse af separerede, fraskilte og forladte

kvinder 621) Separerede, fraskilte og forladte med børn 63

a) Overgangshjælpen 63b) Underholdshjælpen 63c) Uddannelseshjælpen 64

2) Separerede, fraskilte og forladte uden børn 64a) Overgangshjælpen 64b) Underholdshjælpen 65c) Uddannelseshjælpen 65

C. Forsørgelse af ugifte kvinder 65a) Overgangshjælpen 65b) Underholdshjælpen 66c) Uddannelseshjælpen 66

BILAG 1. Kvindernes forsikrings- og arbejdsløs-hedsforhold 67

BILAG 2. Dansk Kvindesamfunds genoptrænings-kursus for »modne« kvinder 68

BILAG 3. Bekendtgørelse nr. 311 af 23. septem-ber 1954 af lov om offentlig forsorg§ 282 som affattet ved lov nr. 152 af30. april 1955 og lov nr. 259 af 2.oktober 1956 74

BILAG 4. Forslag til lov om pension og hjælp tilenker m. fl 75

4

IndledningSocialministeren skrev den 9. november 1956

således til kontorchef G. Drachmann, socialmi-nisteriet:

»I de senere år har enkernes og andre enligt-stillede kvinders forhold på forskellig måde væ-ret gjort til genstand for undersøgelse ogdrøftelse, og i denne forbindelse har ogsåspørgsmålet om indførelse af en enkepensions-ordning været taget op til overvejelse.

I foråret 1944 nedsatte Danske KvindersNationalråd et udvalg med det formål at under-søge, hvad der kunne gøres for at forbedreenkernes kår i Danmark. Udvalget afgav be-tænkning i 1948.

I efteråret 1948 nedsatte Danske KvindersNationalråd og Dansk Kvindesamfund en kom-mission til undersøgelse af den enlige moderskår. Kommissionen afgav betænkning i juni1953.

I februar 1948 nedsatte regeringen folke-forsikringskommissionen til undersøgelse affolkeforsikringsproblemet; denne kommissionhar i sin i juni 1955 afgivne betænkning ogsåberørt spørgsmålet om indførelse af en enke-pensionsordning, og de forskellige mindretals-indstillinger indeholder bemærkninger herom.

Hidtil er bestemmelser om særlig støtte tilenker og andre enligtstillede kvinder gennem-ført som en udbygning af forsorgslovens be-stemmelser om ydelse af hjælp efter en indivi-duel bedømmelse, senest ved lov nr. 152 af 30.april 1955 og lov nr. 259 af 2. oktober 1956 omændring i lov om offentlig forsorg.

Under forhandlingerne i folketinget ved-rørende sidstnævnte lov og lov nr. 258 af 2. ok-tober 1956 om ændring i lov om folkeforsik-ring vedrørende indførelse af folkepension m.v.drøftedes påny spørgsmålet om at gennemføreen egentlig enkepensionsordning, der på liniemed bestemmelserne om folkepension giver enenke ret til under nærmere betingelser at oppe-bære en enkepension. I folketingsudvalgets be-tænkning af 14. juni 1956 gav udvalget udtrykfor den opfattelse, at der knyttede sig så mange

problemer til indførelse af en sådan ordning, atspørgsmålet burde undersøges nærmere i et ud-valg. Socialministeren havde over for udvalgetgivet tilsagn om at nedsætte et sådant udvalg oggentog sit tilsagn herom senere i folketinget.

Under henvisning hertil nedsætter socialmini-steriet et udvalg, der vil have til opgave at un-dersøge problemerne i forbindelse med ind-førelse af en enkepensionsordning; udvalgetbør herunder have opmærksomheden rettet modordningens samspil med lovgivningens øvrigeregler om ydelser m. v. til enker, ligesom udval-get kan belyse betingelserne for og virkninger-ne af at lade en sådan ordning omfatte andreenlige kvinder end enker.

Man har fundet det hensigtsmæssigt, at deri dette udvalg foruden tjenestemænd i social-ministeriet findes en repræsentant for finans-ministeriet, for direktoratet for ulykkesforsik-ringen, for Københavns kommunes socialdirek-torat, for de kommunale organisationer samtfor Danske Kvinders Nationalråd, for Kvinde-ligt Arbejderforbund og for Dansk Kvindesam-fund.

Udvalget bemyndiges til i det omfang, detskønnes påkrævet, at tilkalde særlig sagkyndigetil at deltage i udvalgets møder.

Under henvisning hertil skal man anmodehr. kontorchefen om at ville overtage hvervetsom formand for udvalget.«

Udvalget fik herefter følgende sammensæt-ning:H. Antonsen, ekspeditionssekretær, socialmini-

steriet.P. Christensen, sognerådsformand, Bymæssige

Kommuner.Fru Inga Dahlsgård, programsekretær, Dansk

Kvindesamfund.G. Drachmann, daværende kontorchef, social-ministeriet, nu direktør for arbejdstilsynet.N. Engberg, kontorchef, socialministeriet.H. Friis, daværende statsvidenskabelige konsu-

lent, socialministeriet, nu direktør for social-forskningsinstituttet.

G. K. Hagen, direktør, direktoratet for ulykkes-forsikringen.

Fru Fanny Hartmann, fuldmægtig, socialmini-steriet, Danske Kvinders Nationalråd.

Frk. Ellen Henriksen, næstformand, KvindeligtArbejderforbund i Danmark.

G. Knudsen, sognerådsformand, De samvirken-de Sognerådsforeninger i Danmark.

H. H. Langeløkke, vicedirektør, Københavnsmagistrat.

Chr. Nielsen, rådmand, Den danske Købstad-forening.

H. Salicath, kontorchef, finansministeriet.Som udvalgets sekretærer beskikkedes sekre-

tær N. Halck og sekretær P. Kiil, socialministe-riet.

Efter at udvalget i sine første møder havdegennemgået det foreliggende materiale omspørgsmålet og taget en generel drøftelse afproblemerne, herunder om muligheden for attilvejebringe yderligere materiale, skrev social-ministeren den 2. december 1957 således til ud-valgets formand:

»Idet jeg henviser til de forhandlinger, vi iden forløbne tid har haft om enkepensions-udvalget, vil jeg gerne meddele Dem, at regerin-

gen har besluttet at forelægge folketinget i denindeværende samling et forslag om understøt-telse af enker i alderen 50-59 år og andre en-lige kvinder i alderen 55-59 år.

Samtidig ønsker man imidlertid, at enkepen-sionsudvalget skal fortsætte sit arbejde i over-ensstemmelse med det kommissorium, der blevmeddelt udvalget ved ministeriets skrivelse af9. november 1956. Jeg kan tiltræde, at arbej-det udføres efter de linier, der er nævnt i detmed Deres skrivelse af 14. oktober 1957 tildepartementschef Dreyer fulgte notat, idet jegdog finder, at man af tidsmæssige hensyn måundlade at foretage den der nævnte videre-gående undersøgelse — eventuelt i enquetemæs-sig form - af enkernes og andre enlige kvinderskår.«

Udvalget har til brug for sit arbejde mod-taget forskelligt materiale fra Det statistiskeDepartement og har endvidere igennem et sær-ligt spørgeskema, der er blevet besvaret af 10bykommuner, modtaget et værdifuldt materialetil belysning af udnyttelsen af bestemmelsernei forsorgslovens § 282.

Udvalget har afholdt 9 møder.

København, september 1958.

H. Antonsen Peder Christensen Inga Dahlsgård

G. Drachmann N. Engberg H. Friis G. Hagenformand

Fanny Hartmann Ellen Henriksen G. Knudsen

H. H. Langeløkke Christian Nielsen H. Salicath

Niels Halek Per Kulsekretærer

6

1. afsnitBEFOLKNINGSSTATISTIK.

Da rigsdagen ved ændringen af folkefor-sikringsloven den 4. juli 1946 gennemførte enforhøjelse af den normale aldersgrænse forydelse af aldersrente fra 60 til 65 år, udskiltessamtidig de enlige kvinder fra den almindeligeregel, således at de på samme måde som tidli-gere kunne få aldersrente fra det fyldte 60. år.

Den gennemførte forhøjelse havde — for-uden rent fiskale hensyn — den baggrund, atde 60—65-årige måtte anses for i almindelig-hed ikke at være erhvervsudygtige, hvorfor detunder den stærkt forbedrede beskæftigelsessitua-tion i 40-erne kunne anses for forsvarligt vedden offentlige alderdomsforsørgelse at antage, atdet normale for de 60-65-årige var at værebeskæftiget. Dette synspunkt kunne imidlertidikke i samme omfang anlægges med hensyn tilde enlige kvinder, der erfaringsmæssig alleredei en forholdsvis tidlig alder havde betydeligevanskeligheder ved at opretholde normal be-skæftigelse.

Ved ændringen af folkeforsikringsloven vedlov af 2. oktober 1956 opretholdtes den omtalteforskel i den normale tilgangsalder til indtægts-bestemt folkepension, idet det iøvrigt bestemtes,at aldersgrænserne fra 1. april 1959 skulle for-højes med 1 år og fra 1. april 1961 atter med1 år, således at den normale tilgangsalder tilfolkepension fra dette tidspunkt ville blive 62år for enlige kvinder.

De nævnte bestemmelser betyder, at enligekvinder i alle tilfælde i fremtiden kan regnesat kunne få deres forsørgelse igennem folke-pensionen, såfremt de er fyldt 62 år. Selv omder i loven er adgang til - »når svigtende hel-bred eller andre ganske særlige omstændighedertaler derfor« - at tillægge enlige kvinder (ogandre) folkepension fra det fyldte 60. år, må62 års grænsen være den, der i forbindelse medudvalgets overvejelser er den relevante.

Enlige kvinder under 62 år er således den sam-fundsgruppe, hvis forsørgelse i forskellige, spe-

cielle trangssituationer nu er taget op til over-vejelse. Traditionelt kan de pågældende kvin-der opdeles i 4 grupper, nemlig: Ugifte, (d.v.s.aldrig gifte), separerede, fraskilte og enker. Op-delingen er ikke ganske skarp, idet der findesgrupper af kvinder, der henføres til een gruppetil trods for, at de i næsten enhver henseende(blot ikke formelt) henhører til en anden. Dettedrejer sig navnlig om gifte kvinder, der faktisklever som enlige, samt ugifte kvinder, der harlevet i et ikke legaliseret ægteskab, som er op-hævet ved mandens død eller ved, at de to parterhar forladt hinanden.

Når man ønsker at meddele visse statistiskeoplysninger om de enlige kvinder, må dette skepå grundlag af den »traditionelle« inddeling,idet hverken befolkningsstatistikken eller andenstatistik giver grundlag for at oplyse størrelsenaf de nævnte særlige grupper.

Ved en statistisk beskrivelse af de forskelligegrupper af enlige kvinder må hovedvægten læg-ges på enkerne, dels fordi disse - bortset fra deugifte — er den største gruppe, dels fordi det eri denne gruppe, at de forhold, der eventuelt kanbegrunde indførelsen af en særlig pension, træ-der skarpest frem. De separerede og fraskilte ad-skiller sig straks - statistisk set - på flere punk-ter — f. eks. med hensyn til aldersfordeling -fra enkerne, men har tillige også reelt i flerehenseender en noget anden stilling, f. eks. er dentidligere forsørgers bortfald ikke helt så absolutsom for enkernes vedkommende. Ser man ende-lig på de ugifte, må det erkendes, at disse somgruppe betragtet er væsentligt mere uensartetsammensat end de øvrige enlige kvinder, idet defalder i hvert fald i to adskilte grupper. Denførste af disse omfatter de unge kvinder (ogbørn), der i stort tal senere bliver gift (dettegælder iøvrigt også delvis for enkerne, de sepa-rerede og de fraskilte), den anden omfatter delidt ældre, ugifte kvinder. Statistisk set er for-skellene mellem de ugifte kvinder og de øvrige

enlige kvinder naturligvis betydelige, men her-til kommer, at de ugifte kvinder normalt ikke,som tilfældet er for de øvrige enlige, har til-rettelagt deres liv i fællesskab med en mandligforsørger, der på et senere tidspunkt er faldetbort.

A. Enkerne.

På grundlag af det af Det statistiske Departe-ment offentliggjorte materiale om befolknings-udviklingen kan antallet af enker i den forløbnedel af det 20. århundrede opgøres således:

Tabel 1. Antal enker i tiden 1901-1953.

190119111921193019351940194519501955

Under 65 år

50.60054.10061.40058.60059.20063.10064.60064.30064.000

65 ar og derover

49.90054.20061.70068.60073.70075.50082.50092.00099.600

lait

100.500108.300123.100127.200132.900138.600147.100156.300163.600

Antallet af enker er fra 1901 til 1955 stegetmed 63 pct. Denne stigning har i det store oghele været nogenlunde jævnt fordelt over denbetragtede periode.

Deler man enkerne op i to grupper beståendehenholdsvis af enker under 65 år og enker i al-deren 65 år og derover, vil man se en karakte-ristisk forskel. I tTden 1901-21 fulgte de togrupper nøje samme udviklingslinie og steg isamme takt, således at grupperne hele tiden hverfor sig omfattede halvdelen af samtlige enker.Fra 1921 stoppede stigningen i antallet af »yng-re« enker imidlertid praktisk talt fuldstændigt,antagelig navnlig som følge af nedgangen imændenes dødelighed, og dette betød, at antal-let af enker under 65 år endnu i 1955 var sågodt som det samme som i 1921. Hele stig-ningen i denne sidste periode har således væretsamlet på de »ældre« enker. Som følge heraf erantal enker på 65 år og derover i 1955 næstennøjagtigt det dobbelte af antallet i 1901.

Forsøger man nu på grundlag af de nyeste er-faringer om enkernes tilgangsalder til enkestan-den, deres vielseshyppighed og deres dødelig-hedssandsynlighed at beregne, hvorledes bestan-den af enker i de kommende år vil udvikle sig,når man til, at der må regnes med en stigning i

totalantallet på knap 10 pct., men at denne til-gang alene vil komme til at ligge på enker, derer fyldt 65 år. Antallet af enker under 65 år måaltså påregnes i de kommende år at blive nogen-lunde det samme som i 1955.

Fordeler man det samlede antal enker på ho-vedlandsdele, viser det sig, at godt 30 pct. varbosat i hovedstaden, knap 30 pct. i provinsbyerneog 40 pct. i sognekommunerne.

Ved udvalgets overvejelser må interessenimidlertid — som tidligere omtalt - samle sigom de enker, der ikke er fyldt 62 år. Antalletaf disse enker har i en årrække været næstenuforandret og udgjorde i 1955 50.500. På til-svarende måde, som omtalt foran, kan det be-regnes, at dette antal i den kommende tid måforventes at forblive praktisk talt uforandret.

De nævnte enker under 62 år fordeler sig ef-ter alder som vist i den følgende tabel:

Tabel 2. Samlet antal enker i 1955 under 62 årfordelt efter alder.

Absolut antal Pc

-39 år 4.172 840-49 år 11.205 2250-54 år 10.849 2255-59 år 16.530 3360-61 år 7.752 15

lait 50.508 100

Det fremgår af tabel 2, at 30 pct. af de under62-årige enker er yngre end 50 år, samt at næ-sten 50 pct. er i alderen 55-61 år. Ved en be-regning af den fremtidige aldersfordeling for deunder 62-årige enker viser det sig, at ændringer-ne i forhold til tabel 2 må antages at blive me-get små.

Udover enkernes aldersfordeling på et givettidspunkt er det af betydning, at det klarlægges,i hvilke aldersklasser tilgangen til enkestandenfinder sted, samt hvorledes bestanden af enkerpå et givet tidspunkt fordeler sig efter alder vedtilgangen.

Den årlige nytilgang af enker udgør for tidenca. 11.000. Der findes ingen opgørelse over,hvorledes denne nytilgang er fordelt på alder,men på grundlag af visse oplysninger om, hvor-ledes samtlige enker fordeler sig efter alder i deseneste år, kan det lade sig gøre at foretage enberegning af den pågældende tilgangsaldersfor-deling.

Tabel 3. Fordelingen af de nytilkomne enkerefter alder.

Pct.-39 år 9

40-49 år 1350-61 år 2862-69 år 2570 år og derover 25

lait 100

Det fremgår af tabel 3, at knap 10 pct. af denytilkomne enker tilkommer inden det fyldte 40.år, at godt 20 pct. af tilgangen finder sted in-den det fyldte 50. år, samt at netop den førstehalvdel af tilgangen sker inden det fyldte 62. år,den anden halvdel efter denne alder, således atman må regne med, at antallet af enker, der år-ligt tilkommer i en alder af under 62 år, udgørca. 5.500.

Til brug ved udvalgets overvejelser har manyderligere fordelt den del af nytilgangen, derfinder sted inden det 62. år efter alder.

Tabel 4. Den årlige nytilgang af enker under62 ar fordelt efter alder.

Pct.

-29 år 530-34 år 635-39 år 740-44 år 1045-49 år 1550-54 år 2055-59 år 2760-61 år 10

lait 100

Det vil ses, at knap 20 pct. af nytilgangen fin-der sted inden det fyldte 40. år, samt at næsten60 pct. af tilgangen sker efter det fyldte 50. år.

Ved en sammenligning mellem aldersforde-lingen af de nytilkomne enker og aldersforde-lingen af bestanden af enker må man både tagehensyn til, at der i årenes løb er sket et fald idødeligheden, og til at en betydelig del af deyngre enker efter forholdsvis kort tids forløb at-ter gifter sig.

På grundlag af de opstillede tabeller om ny-tilgangen samt under hensyntagen til vielseshyp-pigheden og dødelighedssandsynligheden kan detnu beregnes, hvorledes bestanden af enker for-deler sig efter tilgangsalder. En opstilling herafer for de under 62-årige enker vist i den føl-gende tabel 5. Det bemærkes, at medens døde-ligheden er forholdsvis ringe i de her betrag-tede aldersklasser, spiller indgåelse af nyt ægte-skab en forholdsvis stor rolle, idet man kan

regne med, at de knap 1.000 enker, der årligtindgår nyt ægteskab, praktisk talt alle er yngreend 62 år.

Tabel 5. Samlet antal enker under 62 år fordeltefter den beregnede tilgangsalder.

Pct-39 år 24

40-49 år 3950-54 år 2055-59 år 1560-61 år 2

lait 100

Tabellen viser, at knap 25 pct. af enkerne erkommet til som enker inden det fyldte 40. år,knap 40 pct. i alderen 40-49 år og godt 35 pct.efter det fyldte 50. år.

Det kan endelig i denne forbindelse være afinteresse, at det belyses, hvorledes enkerne i for-skellige aldersgrupper er fordelt efter alder vedenkestandens indtræden.

Tabel 6. Enker under 62 år i forskellige alders-grupper fordelt efter tilgangsalder.

På grundlag af et 10 pct. udsnit fra folketæl-lingen 1950 har Det statistiske Departement -til brug for udvalget - meddelt forskellige op-lysninger om enkernes (og andre enlige kvin-ders) fordeling efter alder og børnetal. De på-gældende oplysninger vedrører kun kvindeligehusstandsoverhovecler (ved husstand forstås fa-milie eller enligt boende person, der fører egenhusholdning), således at tallene er behæftet medusikkerhed af to grunde, dels fordi det kundrejer sig om et udsnit, dels fordi de enligekvinder, der ikke er husstandsoverhoveder, erudeladt af materialet. Fejlen er dog antagelig -navnlig for enkernes vedkommende — ret be-grænset. Det kan herunder oplyses, at udela-delse af ikke-husstandsoverhoveder synes at haveudelukket 15 pct. af enkerne under 62 år. Dettesvarer til, at 85 pct. af samtlige enker under62 år er betragtet som husstandsoverhoved.

Det fremgår af tabel 7, at den andel af deyngre enker, der har børn i alderen 0-14 år, er

10

Tabel 7. Enker under 62 ar fordelt efter aktuelalder og antal 0—14-årige børn.

-3940-4950-5455-61

årårårår

0 børn

21578897

1 barn

3228

93

2 børn

3011

20

3 børneller flere

17

4

1_

lait

100100100100

betydelig, men at procenten er stærkt faldendemed stigende alder, således at der for enker over55 år næsten ingen er, der har mindreårige børn.

Sammenholdes tabel 7 med oplysningerne omantallet af enker i de enkelte aldersgrupper, kandet beregnes, at ca. 20 pct. af samtlige enker un-der 62 år har mindreårige børn. Godt 80 pct.af enkerne med børn er yngre end 50 år.

B. Separerede.

De separeredes antal er i tiden siden 1901steget meget kraftigt, nemlig fra knap 3.000 tilknap 9.000 i 1930 og videre til omtrent 16.000i 1950. Det må antages, at der også i de kom-mende år vil blive tale om nogen stigning i an-tallet.

Fordelingen efter hovedlandsdel af samtligeseparerede kvinder er væsentlig forskellig frafordelingen af enkerne. I hovedstaden findessåledes netop 50 pct. af de separerede, i provins-byerne 28 pct. og i sognekommunerne kun 22pct. Der er altså forholdsvis væsentligt flere se-parerede i hovedstaden, færre i sognekommu-nerne, end tilfældet er for enkernes vedkom-mende.

Også med hensyn til aldersfordeling adskil-ler de separerede sig fra enkerne. Af samtligeseparerede er 93 pct. yngre end 62 år, såledesat antallet af under 62-årige separerede udgørknap 15.000. Disse fordeler sig efter alder somvist i følgende tabel 8.

Tabel 8. Samlet antal separerede i 1950 under62 ar fordelt efter alder.

Absolut antal Pct.

-29 år 3929 2730-49 år 8.416 5750-54 år 1.225 855-61 år 1.123 8

lait 14.693 100

Det vil ses, at godt 1/4 af de separerede kvin-der under 62 år er yngre end 30 år, medens kun16 pct. er i alderen 50-61 år. En sammenlig-ning med tabel 2 viser klart forskellen mellemenkernes og de separeredes fordeling. Enkerne

er - som man kunne forvente - meget væsentligtældre end de separerede.

På samme måde som for enkernes vedkom-mende er der for de separerede tilvejebragt op-lysninger om børnetal og alder. Oplysningernemå antages at være noget mere usikre, end detvar tilfældet for enkerne, idet kun 65 pct. af deseparerede under 62 år er betragtet som kvinde-ligt husstandsoverhoved og derigennem medta-get i nærværende undersøgelse.

Tabel 9- Separerede kvinder under 62 år fordeltefter aktuel alder og antal 0—14-årige børn.

-3940-4950-5455-61

årårårår

0 børn

18

538098

1 barn

402 317

•>

2 børn

3013

1_

3 børneller flere

12112_

l a l l

101)

100100100

Tabellen viser - ganske på linie med, hvadder var tilfældet for enkernes vedkommende -at den andel af de separerede, der har mindre-årige børn, er meget betydelig i de yngre alders-klasser, og at den falder stærkt med stigendealder, og næsten er blevet nul i 55 års alderen.

Det kan beregnes, at godt 60 pct. af samt-lige separerede kvinder under 62 år har mindre-årige børn, samt at godt 95 pct. af de separeredekvinder med børn er yngre end 50 år.

C. Fraskilte.

Antallet af fraskilte er ligesom antallet af se-parerede steget overordentlig kraftigt siden1901. I dette år var antallet af fraskilte lidtmindre end antallet af separerede, nemlig ca.2.500. I 1930 var de fraskiltes antal steget tilomtrent 14.000, i 1950 til 41.500 og i 1955 til49.500. Der må yderligere i de kommende årregnes med en ikke ubetydelig stigning i de fra-skiltes antal.

Fordelingen efter hovedlandsdel af samtligefraskilte kvinder afviger endnu mere fra for-delingen af enker, end tilfældet er for de sepa-reredes vedkommende. I hovedstaden findessåledes 57 pct. af de fraskilte, i provinsbyerne25 pct. og i sognekommunerne 18 pct.

På samme måde som for de separeredes ved-kommende afviger aldersfordelingen for de fra-skilte fra enkernes fordeling. Forskellen er dogher knap så stor, idet 83 pct. af de fraskilte eryngre end 62 år. Antallet af under 62-årige fra-skilte udgør således omkring 41.000. Disses for-deling efter alder er vist i tabel 10.

11

Tabel 10. Samlet antal fraskilte i 1955 under62 år fordelt efter alder.

Absolut antal Pct.

-29 år 4.362 1030-49 år 24.188 5950-54 år 5.787 1455-61 år 6.931 17

lait 41.268 100

Selv om fordelingen af de fraskilte efter aldermere ligner fordelingen af de separerede endfordelingen af enkerne, vil man dog finde, at defraskilte omfatter væsentligt flere ældre end deseparerede.

I modsætning til, hvad der er tilfældet for deseparerede, kan der for de fraskiltes vedkom-mende meddeles visse oplysninger om nytilgan-gen.

Medens antallet af skilsmisser i århundredetsbegyndelse udgjorde omkring 500 pr. år, er dersiden sket en meget betydelig stigning, såledesat den årlige tilgang af nyskilte i det sidste 10-år omtrent uændret fra år til år har udgjort ca.6.800.

I året 1955 var antallet af skilsmisser 6.771.Fordeler man disse skilsmisser efter hustruens al-der, viser det sig, at 99 pct. af de pågældendevar yngre end 62 år. Antallet af årligt fraskiltekvinder under denne alder kan herefter opgørestil ca. 6.700.

I den følgende tabel 11 vises fordelingen afde i 1955 fraskilte kvinder under 62 år efteralder.

der tages hensyn til, at en meget betydelig del(og forholdsvis langt flere end for enkernesvedkommende) af de yngre fraskilte hurtigt ef-ter skilsmissen indgår nyt ægteskab.

Det kan - ligesom det er tilfældet for en-kernes vedkommende — ikke oplyses, hvorledesbestanden af fraskilte fordeler sig efter ægte-skabets varighed. En sådan fordeling kan imid-lertid meddeles for så vidt angår den årlige til-gang af fraskilte.

Tabel 12. De i 1955 fraskilte kvinder fordeltefter varigheder? af agteskabet.

Pct.

- 4 år 305- 9 år 30

10-14 år 1615-19 år 1020-24 år 725 år og derover 7

lait 100

Det ses, at 60 pct. af nytilgangen består afkvinder, hvis ægteskab har varet i under 10 år,samt at 14 pct. af ægteskaberne har varet i 20år eller mere.

Også for de fraskilte kvinders vedkommendeer der tilvejebragt oplysninger om børnetal ogalder. Oplysningerne må også i dette tilfælde an-tages at være noget mere usikre, end det var til-fældet for enkerne, idet der kun er 65-70 pct.af de fraskilte under 62 år, der er betragtet somkvindeligt husstandsoverhoved.

Tabel 11. De i 1955 fraskilte kvinder under62 år fordelt efter alder ved skilsmissen.

Pct.

-29 år 3730-34 år 1935-39 år 1540-44 år 1245-49 år 850-54 år 555-61 år 4

lait 100

Det vil ses, at ca. 70 pct. af de fraskilte kvin-der er under 40 år ved skilsmissen, samt at knap10 pct. er fyldt 50 år.

Ved en sammenligning mellem aldersforde-lingen af de nytilkomne fraskilte kvinder ogaldersfordelingen af bestanden af fraskilte må

Tabel 13. Fraskilte kvinder under 62 år fordeltefter aktuel alder og antal 0—14-årige børn.

-3940-4950-5455-61

år.arårdl.

0 børn

29639399

1 barn

3824

61

2 børn

22810

3 børneller flere

1150_

(alt

100

1.00100100

Tabellen viser - omtrent på samme måde somfor enkerne og de separerede - at de fleste af deunge fraskilte har mindreårige børn, medensdette kun er tilfældet for meget få i de ældrealdersgrupper.

Det kan beregnes, at ca. 45 pct. af samtligefraskilte kvinder under 62 år har mindreårigebørn, samt at 80 pct. af de fraskilte kvinder medbørn er yngre end 50 år.

12

D. ügifte.Udviklingen i antallet af ugifte kvinder i den

forløbne del af det 20. århundrede kan på til-

svarende måde, som det er sket for enkernesvedkommende, opgøres på grundlag af det afDet statistiske Departement offentliggjorte ma-teriale.

190119111921193019351940194519501955

Tabel-19 år

527.500583.500657.400642.000622.000611.800634.300690.100717.900

14. Antal u20-29 år

117.800130.100157.800171.600169.100142.500137.300108.00093-300

gifte kvinder30-49 år

54.80066.00081.50091.80098.10096.70094.20076.70066.300

/ tiden 1901-1955.50-64 år i

17.20022.20029-20034.70038.50041.40045.60050.20052.100

55 år og derover

11.00015.00018.60021.70021.80022.70027.30031.30034.600

lait

728.300816.800944.500961.800949.500915.100938.700956.300964.200

Det fremgår af tabellen, at det samlede antalugifte kvinder fra 1901 til 1955 er steget med32 pct. Stigningen har imidlertid langt fra væretjævn, den er i visse perioder afløst af fald, ogden har ialt været langt mindre end stigningeni det samlede antal kvinder, der i samme periodeudgjorde 77 pct.. Medens årsagerne til denujævne stigning navnlig må søges i ændringer ifødselstallet, er forklaringen på, at de ugiftekvinders antal er steget mindre end antallet afkvinder ialt, endvidere den, at de andre grupperaf kvinder, herunder først og fremmest de gifte,er steget særlig kraftigt i antal.

Ser man på udviklingen i antal af ugifte kvin-der i de enkelte aldersgrupper, vil man finde be-tydelige forskelle. Antallet af ugifte kvinder un-20 år har omtrent på samme måde som total-antallet (det er denne store gruppe, der slårigennem på totalantallet) været faldende fra1921 til 1940 og først derefter atter vist stig-ning som følge af den stigning, der fra dettetidspunkt fandt sted i fødselstallet. De 20-29-årige har fra 1930 og til nu været faldende i an-tal. De 30-49-årige var stigende til 1935 og harsiden vist fald. De 50-64-årige har været i sta-dig stigende antal, omend stigningen i de sidsteår er afsvækket noget. Endelig udgør de ugiftepå 65 år og derover et stadig stigende antal.

Fordelingen efter hovedlandsdel af samtligeugifte kvinder afviger forholdsvis noget mindrefra fordelingen af enkerne end tilfældet er forde separerede og fraskilte. I hovedstaden findessåledes 23 pct. af de ugifte, i provinsbyerne 27pct. og i sognekommunerne 50 pct.

Ser man nu helt bort fra de ugifte på 62 årog derover (d. v. s. knap 5 pct. af de ugifte)samt fra alle ugifte under 30 år (d. v. s. knap85 pct. af de ugifte), får man tilbage følgendefordeling af de resterende ugifte:

Tabel 15. Samlet antal ugifte kvinder i 1955 ialderen 30—61 ar fordelt efter alder.

Absolut antal Pct.

30-49 år 66.296 6150-54 år 18.836 1755-61 år 24.343 22

Ialt 109-475 100

Det ses heraf, at ca. 40 pct. af disse ugifte eri alderen 50-61 år.

Som det allerede fremgik af tabel 14, har an-tallet af ugifte kvinder i aldersklasserne 30-61år i de senere år været faldende, og det synesberettiget at antage, at der også i de kommendeår for denne gruppe som helhed vil blive taleom et fald.

Blandt de ugifte kvinder i alderen under 62år, der er husstandsoverhoveder, har 10-15 pct.mindreårige børn. Da man må regne med, at derinden for denne gruppe er forholdsvis væsent-ligt flere, end tilfældet var for de andre grupperaf enlige kvinder, der har børn, uden at de i sta-tistikken bliver betragtet som husstandsoverho-ved, er det ikke muligt at oplyse noget nær-mere om aldersfordelingen m. v. for de ugiftekvinder med børn.

2. afsnitFOLKEPENSION OG ANDEN OFFENTLIG HJÆLP TIL ENLIGE KVINDER.

A. Folkepension til enlige kvinder.

I henhold til folkeforsikringslovens § 1, stk.2, jfr. lov nr. 258 af 2. oktober 1956 § 3, stk. 1,har enlige kvinder, der er fyldt 62 år (indtil 31.marts 1959 60 år og i tiden 1. april til 31. marts1961 61 år) ret til at få udbetalt folkepension.For enlige kvinder, der er fyldt 67 år, er der -på samme måde som for andre borgere, der harnået denne alder — tale om en ubetinget ret tilfolkepension, idet der for disse gælder bestem-melsen i folkeforsikringslovens § 39, stk. 2,hvorefter folkepensionen — uanset størrelsen afde øvrige indtægter - ikke kan falde undermindstebeløbet. Dette mindstebeløb for folke-pensionen udgør efter de fra 1. april 1958 gæl-dende satser 720 kr. årligt for en enlig, uansethvor i landet pågældende bor. For personer un-der 67 år, men over 60 resp. 61 og 62 år bort-falder folkepensionen derimod, såfremt den somfølge af virkningen af fradragsreglerne villeblive mindre end Ve af den fulde folkepension.

Endelig vil personer, der er fyldt 60 år, ogsåefter 1. april 1959 og 1. april 196I i visse til-fælde kunne få folkepension. Dette følger afbestemmelsen i folkeforsikringslovens § 1, stk.4, der har følgende ordlyd: »Når svigtende hel-bred eller andre ganske særlige omstændighedertaler derfor, kan kommunalbestyrelsen, i Køben-havn et af kommunalbestyrelsen nedsat udvalgpå mindst 5 medlemmer, såfremt mindst 2/3 afkommunalbestyrelsen, henholdsvis udvalget,stemmer derfor, med samtykke af det i stk. 5nævnte udvalg - uanset bestemmelsen i stk. 2,3. punktum — undtagelsesvis tillægges en per-son folkepension i henhold til § 39, stk. 1, alle-rede fra det fyldte 60. år, forudsat at pågælden-de iøvrigt opfylder betingelserne for at oppe-bære folkepension.« Det udvalg, for hvilketspørgsmålet om tilkendelse af folkepension idette særlige tilfælde skal forelægges, består afdirektøren for sygekassevæsenet som formand

samt 2 af socialministeren udpegede medlem-mer, af hvilke det ene skal være en af de tildirektoratet for sygekassevæsenet knyttede læge-konsulenter, det andet repræsenterende kommu-nerne.

De nævnte bestemmelser betyder, at alle en-lige kvinder - hvad enten de er enker, fraskilte,separerede eller ugifte — over 62 år og — såfremtderes helbred er svigtende eller andre særligeomstændigheder foreligger - over 60 år haren almindelig ret til folkepension. Det udbe-talte beløb udgør efter de pr. 1. april 1958 gæl-dende satser årligt 3-528 kr. i hovedstadsom-rådet, 3-384 kr. i købstæder og større bymæs-sige bebyggelser og 3.096 kr. i det øvrige land,såfremt de øvrige årlige indtægter efter fradragfor udgiften til personlige skatter, kontingenterm. v. ikke overstiger følgende beløb:

Hovedstadsområdet 2.533 kr.Købstæder m. v 2.400 kr.Det øvrige land 2.133 kr.

Overstiger den øvrige indtægt disse grænser,sker der en gradvis nedsættelse af folkepen-sionen, indtil den, for personer under 67 år,bortfalder ved følgende årlige indtægter efterfradrag for de nævnte skatter m. v.:

Hovedstadsområdet 6.333 kr.Købstæder m. v 6.000 kr.Det øvrige land 5.433 kr.

For personer, der er fyldt 67 år, kan folke-pensionen ikke falde under mindstebeløbet, dernås ved følgende årlige indtægter efter fra-drag:

Hovedstadsområdet 6.133 kr.Købstæder m. v 5.800 kr.Det øvrige land 5.233 kr.

Efter ændringerne af folkeforsikringslovens§ 39, stk. 3, af 7. juni 1958 er også tidligere

14

tjenestemænd i stat, kommuner m. v. og dissesenker berettigede til mindstebeløbet, såfremtderes pension ydes i henhold til en efter 1. april1958 vedtaget lov eller vedtægt. For samtligetidligere tjenestemænd m. v. gælder dog fortsatden særlige bestemmelse, at folkepensionen -bortset fra mindstebeløbet, der er det sammefor alle, som efter det anførte har ret hertil -nedsættes med 20 pct. af det beløb, hvormedpensionen (for enlige) årligt overstiger i hoved-stadsområdet 1.900 kr., i købstæder m. v. 1.800kr. og i det øvrige land 1.600 kr.

Antallet af enlige kvinder i alderen 60—65 år,der for tiden modtager folkepension, kan op-gøres til ca. 20.000. Set i forhold til det faktiskeantal enlige kvinder i denne aldersgruppe sva-rer dette til, at ialt 42-43 pct. af disse kvindermodtager folkepension.

B. Anden offentlig hjælp til enlige kvinder.

Efter de før 1. maj 1955 gældende reglerfandtes der ikke i Danmark nogen lovgivning,der specielt havde til formål at sikre egentligunderholdshjælp til enlige kvinder - herunderogså til enker - der ikke i aldersmæssig hen-seende opfyldte betingelserne for at få alders-rente. Dette betød, at enlige kvinder, der af denene eller den anden grund kom i trang, måttehave denne afhjulpet på lige fod med alle andrepersoner, efter de lovregler, der omfattede netopdet trangstilfælde, der var tale om. For perso-ner ramt af sygdom drejede det sig her navnligom hjælp fra sygekasse eller, såfremt sygdom-men bevirkede, at der opstod en egentlig invali-ditet, invaliderente/invalidepension. I tilfældeaf arbejdsløshed kunne der - for de forsikredekvinder - udbetales arbejdsløshedsunderstøt-telse, og for kvinder, der kom til skade underarbejde - ulykkesforsikringserstatning.

De enlige kvinder — der blev syge eller ar-bejdsløse uden at kunne komme ind under denævnte lovregler eller lovgivningens almindeligeregler om særhjælp - var derimod henvist til atsøge kommunehjælp, og denne form for hjælpvar også den eneste, som det offentlige kunnetilbyde kvinder, der kom i trang ved forsørge-rens bortfald, d. v. s. i de tilfælde, hvor enkvinde blev enke eller fraskilt/separeret.

Efter de fra 1. april 1957 gældende regler(forsorgslovens § 297) udgør kommunehjælpen- der principielt tildeles efter et skøn - maksi-malt 85 pct. af folkepensionen. Da der imidler-tid herudover stilles et beløb på 15 pct. af den

udbetalte kommunehjælp, inklusive børnetillæg,til rådighed for kommunen, vil kommunehjæl-pen i praksis kunne komme til at udgøre om-trent samme beløb som folkepensionen.

Medens de enlige kvinder normalt, når dekommer i trang, fortsat er henvist til at søgehjælp efter de almindelige - for hele befolk-ningen gældende - regler, er der nu for enligt-blevne kvinder åbnet en særlig adgang til spe-cialhjælp. Denne særlige hjælp, der ydes efterforsorgslovens § 282, vil nærmere blive om-talt i et følgende afsnit.

På samme måde, som det er tilfældet forfolkepensionens vedkommende, findes der stortset kun rent summariske statistiske oplysningerom antallet af personer, der modtager andreformer for offentlig hjælp. Disse oplysningerbliver endnu mere fåtallige, når der, som til-fældet er for enkepensionsudvalget, er behovfor en særlig statistik om enlige kvinder. Gan-ske særlig mangelfuld er statistikken til belys-ning af særlige problemer for de enkelte grupperaf enlige kvinder. Det vil således praktisk taltvære udelukket på grundlag af det foreliggendemateriale at angive statistiske oplysninger sær-skilt for enker, separerede, fraskilte og ugiftekvinder. De i det følgende anførte oplysningerom antal understøttede m. v., kan, som følgeaf det anførte, kun betragtes som en forholdsvisgrov orientering om visse hovedtræk.

Antallet af enlige kvinder, der modtager in-validepension, kan opgøres til ca. 17.000 årligt,hvortil kommer ca. 1.000 enlige kvinder, dermodtager en tilsvarende hjælp efter reglerne iforsorgslovens §§ 247-248 om hjælp til kro-nisk syge.

Fordeler man de enlige kvinder, der mod-tager invalidepension, efter alder og sætter an-tallet af understøttede i forhold til antallet afenlige kvinder i de pågældende aldersgrupper,fås følgende opstilling:

25-34 år 2,2 pct.35-44 år 4,7 pct.45-54 år 6,7 pct.55-64 år 9,2 pct.

Det fremgår heraf, at den andel af de enligekvinder, der modtager invalidepension, er stærktstigende med stigende alder.

Det kan endvidere ud fra forskelligt forelig-gende materiale fra tiden før indførelsen af be-stemmelsen i forsorgslovens § 282 om hjælp tilenker m. fl. anføres, at det årlige antal kom-munehjælpsunderstøttede enlige kvinder, der

15

har fået hjæip i mere end 8 måneder, kan op-gøres til ca. 8.000.

Selv om dette materiale om de kommune-hjælpsunderstøttede enlige kvinder som følge af,at det bygger på ældre oplysninger, er mere usik-kert end materialet om kvinder med invalide-pension, kan det alligevel være af interesse, atdet belyses, hvor mange langvarigt kommune-hjælpsunderstøttede, der på grundlag heraf kanberegnes at være i forhold til det samlede antalenlige kvinder i de enkelte aldersgrupper:

25-34 år 1,6 pct.35-44 år 2,5 pct.45-54 år 3,4 pct.55-64 år 3,1 pct.

Som det vil ses, er der også for denne art afunderstøttelse tale om en stærk stigning medstigende alder. Det fald, der viser sig i alderen55-64 år, skyldes udelukkende, at enlige kvin-der over 60 år kan få tildelt folkepension, hvor-for det er klart, at der fra 60 års alderen bliveret stærkt fald i den andel, der søger langvarigkommunehjælp. Rent faktisk er der tale om enstigning til og med 55-59 års alderen, idet derinden for denne aldersgruppe er godt 6 pct.,der modtager langvarig kommunehjælp.

Spørgsmålet om alderens betydning for, ihvilket omfang enlige kvinder modtager kom-munehjælp, kan endvidere belyses igennem fore-liggende tal fra Københavns kommune. I denfølgende tabel er samtlige enlige kvinder og en-lige mænd, der i 1956/57 fik kommunehjælp iKøbenhavns kommune fordelt efter alder.

Tabel 16. Enlige kvinder og enlige mænd, der i1956/57 fik kommunehjælp uden tab af valgret

i Københavns kommune fordelt efter alder.

-30 år30-39 år40-49 år50-59 år60 år og derover 10

lait 100

N = 2.641

Kvinder

171020

Mænd

33222017

100

6.826

Tabellen viser, at der for de to grupper ertale om en betydelig forskel mellem aldersfor-delingen, men at denne forskel alene ligger deri,at der er ganske særlig mange af de under-støttede enlige kvinder, der er i alderen 50-59

år, medens det store antal understøttede enligemænd er i aldersgrupperne indtil 40 år. Næstenhalvdelen af de understøttede enlige kvinderfindes i den 10-års aldersgruppe, der liggerumiddelbart før, pensionsalderen indtræder.

På grundlag af visse oplysninger om langva-rigt kommunen jælpsunderstøttede i 1944/45(indsamlet til brug ved den af det socialpolitiskeudvalg for socialministeriet foretagne forsorgs-undersøgelse) er det muligt at beregne tal for,hvor stor en del af de enlige kvinder i for-skellige civilstands- og aldersgrupper der harmodtaget langvarig kommunehjælp. Det visersig herved, at man må regne med, at der blandtde ugifte er ca. 1 pct. af samtlige i 30-39-årsalderen, der får hjælp, samt at tallet hereftergradvist stiger til ca. 3 pct. i alderen 55-59 år.For de separeredes vedkommende stiger talletfra 4-5 pct. i 30-39-års alderen til næsten 15pct. i alderen 55—59 år. En lignende kraftig stig-ning forefindes blandt de fraskilte, hvor der i30—39-års alderen er ca. 2 pct. understøttede,medens der i 55—59-års alderen er ca. 8 pct. En-delig viser tallene, at der blandt enkerne er ca.6 pct. understøttede i alderen 30-39 år og ca.8 pct i alderen 55-59 år.

De anførte tal synes således at sandsynliggøre,at der blandt enkerne var en særlig stor andel,der søgte kommunehjælp, men at forskellen mel-lem de ældre og yngre enker i denne henseendevar forholdsvis beskeden. I modsætning hertilstår, at der blandt de separerede og fraskiltesyntes at være en ret betydelig forskel mellem deældre og de yngre, således at der var forholds-vis en del flere af de ældre end af de yngre, derhavde behov for hjælp. (Til bedømmelse af tal-lene må det, jfr. det foregående befolknings-statistiske afsnit, erindres, at enkernes antal erstærkt stigende med alderen, medens antallet afseparerede og fraskilte er ret begrænset i dehøjere aldersgrupper).

Det kan endvidere på grundlag af det sammemateriale oplyses, at ca. 60 pct. af enkerne og defraskilte under 60 år, der modtog langvarigkommunehjælp, var uden børn, medens godt 20pct. havde mindst 2 børn. Blandt de separeredeunderstøttede var der kun ca. 30 pct. udenbørn, medens ca. 55 pct. havde mindst 2 børn.Endelig havde ca. 85 pct. af de ugifte ingenbørn og kun ca. 5 pct. 2 børn eller flere.

Der findes ikke i den danske statistik oplys-ninger, der viser, hvor mange enlige kvinderder modtager hjælp fra deres sygekasse eller fraen arbejdsløshedskasse, men der kan dog for ar-

16

bejdsløshedsunderstøttelsens vedkommende givesenkelte vejledende oplysninger. Idet der iøvrigti denne forbindelse skal henvises til bilag 1 (ud-valgets bilag 13), kan det anføres, at medens 11pct. af kvinder i alderen 25—54 år er medlemaf en arbejdsløshedskasse, er dette kun tilfældetfor 8 pct. af 55-59-årige og 3 pct. af de 60-64-årige. Medens man altså ikke klart kan besvarespørgsmålet om, hvor mange enlige kvinder dermodtager arbejdsløshedsunderstøttelse, synes detret givet, at antallet må være faldende med sti-gende alder.

C. Bidrag til enlige mødres børn.

For enker og andre enlige kvinder har lov-givningen igennem de særlige regler i forsorgs-lovens kapitler 15 og 16 om børnebidrag til en-lige forsørgere m. v. åbnet en almindelig adgangtil hjælp, der imidlertid alene tager sigte på attilvejebringe en underholdshjælp til de børn,over for hvilke den enlige kvinde har forsørger-pligt. Efter disse regler har enker med børn forhvert barn ret til at få udbetalt et såkaldt enke-børnsbidrag og andre enlige kvinder med børnret til for hvert barn forskudsvis fra det offent-lige at få udbetalt det normalbidrag, som det el-lers påhviler faderen - eller den bidragspligtige- at betale. Disse enkebørnsbidrag og normal-bidrag, der er af samme størrelse, udgør efter depr. 1. april 1958 gældende satser årligt følgendebeløb:

I barnets 2I almindelighed første leveår

kr. kr.

Hovedstadsområdet 948 1.140Købstæder m. v 828 996Det øvrige land 708 840

Betingelsen for, at bidragene kan udbetalesmed deres fulde beløb, er, at den pågældendemoders øvrige indtægter med fradrag af ud-giften til personlige skatter, kontingenter m. v.

årligt efter satserne fra 1. april 1958 ikke over-stiger følgende beløb:

Hovedstadsområdet 7.090 kr.Købstæder m. v 6.240 kr.Det øvrige land 5.240 kr.

Overstiger indtægten disse beløb, sker der engradvis nedsættelse af ydelsen, således at dennefor en enlig kvinde bortfalder, når den villeblive mindre end V12 af det fulde beløb. I til-fælde, hvor en kvinde således kan modtage ydel-sen til eet barn, vil den herefter for tiden i al-mindelighed bortfalde ved følgende årlige be-regnede indtægter:

Hovedstadsområdet 8.550 kr.Købstæder m. v 7.520 kr.Det øvrige land 6.340 kr.

Medens det ikke med nøjagtighed kan angi-ves, hvor mange enlige kvinder, der får bidra-get udbetalt, kan det i almindelighed oplyses,at der ialt for tiden udbetales bidrag for ca.82.000 børn. En del af de mødre, der modtogbidrag for disse børn, var imidlertid ikke en-lige, hvortil kommer, at der i nogle af tilfæl-dene er tale om bidrag, der er udbetalt til mand-lige forsørgere.

Specielt for enkernes vedkommende kan detoplyses, at der ialt er udbetalt enkebørnsbidragtil 9.000 mødre med ialt godt 15.000 børn, d.v.s.at antallet af børn pr. enke, der modtog bidra-get, i gennemsnit udgør ca. 1,7.

Da antallet af enker med børn på grundlagaf oplysningerne fra folketællingerne kan opgø-res til omkring 12.000, kan man herefter regnemed, at det er ca. 75 pct. af samtlige enker medbørn, der modtager enkebørnsbidrag. Det kanendvidere anføres, at antallet af børn pr. enkei hele befolkningen gennemsnitligt er ca. 1,7,d.v.s. at der i det store og hele ikke synes atvære større forskel imellem børneantallet hosdem, der modtog enkebørnsbidrag, og hos deøvrige.

3. afsnitUDENLANDSKE ORDNINGER.

A. Sverige.

I Sverige ydes der enkepension i henhold tillov af 29. juni 1946 om folkepensionering medsenere ændringer som et led i folkepensionen,der omiatter alderspension, invalidepension,hjælp under langvarig sygdom og enkepension.

Enkepension ydes til en enke, der er fyldt 55år, såfremt hun opnåede denne alder senest idet kalenderår, da manden afgik ved døden, ogægteskabet har bestået i mindst 5 år. I særligetilfælde kan enkepension dog ydes til en enkefra hendes 55. år, selvom hun er fyldt 55 år ef-ter det kalenderår, da manden afgik ved døden,eller ægteskabet har bestået i mindre end 5 år.

Enkepensionen ydes som et grundbeløb samtet standardtillæg, der udbetales i henhold tilsærlig lov og har til formål at give pensioni-sterne andel i den forhøjelse af levestandarden,der er sket for den øvrige befolkning. Hertilkommer indextillæg, der skal give pensioni-sterne dækning for stigningen i leveomkostnin-gerne. Dyrtidsreguleringen sker på grundlag afprisniveauet i december 1951, og for hver helmangefold af tre, hvormed pensionspristalletoverstiger 100, ydes et indextillæg på 40 sv.kroner. Fra juli 1958 ydes 8 indextillæg, og veden lov af 2. maj 1958 er standardtillægget blevetforhøjet, således at pensionen fra den 1. juli1958 udgør 1.960 sv. kroner årligt.

Til denne pension ydes kommunalt boligtil-læg, der fastsættes af den enkelte kommune. Til-lægget skal dog være indtægtsreguleret eftersamme regler som den øvrige del af pensionen,jfr. nedenfor. Tillægget varierer stærkt frakommune til kommune, de laveste tillæg liggerpå 100 sv. kroner og de højeste på omkring2.000 sv. kroner om året. Den samlede enke-pension er med de gældende beløb beregnet atskulle være tilstrækkelig til at leve af uden andenindtægt.

Enkepensionen er som nævnt indtægtsregule-

ret. En pensionist kan dog oppebære en ind-tægt på indtil 1.000 sv. kroner om året, uden atenkepensionen nedsættes. Er årsindtægten over1.000 sv. kroner, nedsættes pensionen med entrediedel af den del af indtægten, der liggermellem 1.000 og 1.400 sv. kr., og med to tredie-dele af indtægten derover. Har pensionisten enformue på over 20.000 sv. kr., forhøjes årsind-tægten med 20 pct. af det beløb, hvormed for-muen overstiger det nævnte grænsebeløb.

Folkepensionen — herunder enkepensionen -finansieres af staten og kommunerne. Til delvisdækning af statens udgifter hertil opkræves fradet 18. til det 66. år et folkepensionsbidrag på2,5 pct. af den pågældendes skattepligtige ind-tægt. Bidrag pålignes dog ikke personer, hvisskattepligtige indtægt ikke overstiger 1.200 sv.kr., og bidraget kan højst udgøre 600 sv. kr.Fra den 1. januar 1959 forhøjes bidraget til 4pct. af indtægten.

Folkepensionslovens bestemmelser om enke-pension suppleres med bestemmelser i en lov af26. juli 1947 om bidrag til enker og enkemændmed børn samt med bestemmelser i en lov lige-ledes af 26. juli 1947 om særlige børnebidragtil enkers og invaliders m. fl.s børn. Bidrag tilenker og enkemænd med børn ydes, indtil barneter fyldt 12 år, uden hensyn til i hvilken aldervedkommende er blevet enke eller enkemand.Bidraget er af samme størrelse som enkepensio-nen og udbetales efter samme regler som denne.

Det særlige børnebidrag udbetales blandt an-det for børn, hvis far er afgået ved døden, ellerhvis mor er folkepensionist. Bidraget udbetalestil barnets fyldte 16. år og udgør højst 600 sv.kr. om året. Bidraget er indtægtsreguleret eftersærlige regler.

Enkepension oppebæres af omkring 19.500personer. Enke- og enkemandsbidrag oppebæresaf omkring 4.300 enker og enkemænd; enke-mandsbidrag oppebæres dog på grund af ind-

18

komstreguleringen af meget få, kun omkring25. Udgifterne til enkepension og enkebidrag,incl. det kommunale boligtillæg, udgør om-kring 49 mill. sv. kr. om året.

På grundlag af et i februar 1958 fremsat re-geringsforslag er der gennem en rigsdagsbeslut-ning sket en fastlæggelse af retningslinierne forden fremtidige ordning af folkepensionen. Pen-sionen skal gradvis forhøjes, således at deni 1968 når op på det tilsigtede niveau. Enke-pensionen skal da udgøre 3.600 sv. kr. om året,svarende til alderspensionen til en ugift pen-sionsberettiget. I forbindelse med forhøjelsen aftolkepensionen skal spørgsmålet om indtægts-reguleringen og en eventuel afvikling af dekommunale boligtillæg tages op til overvejelse.

Med hensyn til familiepensionen er det hen-sigten, at der i lovgivningen under betegnelsenenkepension skal gives regler om de ydelser tilenker, der nu findes i folkepensionsloven og ienke- og enkemandsbidragsloven. Fra den 1.juli I960 skal denne pension udbetales udenhensyn til modtagerens indtægt, dog skal detkommunale boligtillæg fortsat være indtægts-reguleret. Aldersgrænsen for adgangen til enke-pension skal ændres. Fuld enkepension skalydes til enker, der var 50 år ved mandens død,og til enker, som har børn under 19 år. Til en-ker, som var mellem 36 og 50 år ved mandensdød eller på det tidspunkt, da det yngste barnfyldte 19. år, skal kunne udbetales nedsat enke-pension. Enkepensionen skal nedsættes med 1/15for hvert år, hvormed enkens alder var under50 år ved mandens død eller på det tidspunkt,da det yngste barn fyldte 19 år. Til kvinder ialderen 36 til 39 år skal pensionen udbetalessom et engangsbeløb svarende til pensionen i5 år, nedsat med 1/15 pr. år som anført.

Børnepension, der skal erstatte det særligebørnebidrag, skal kunne ydes til børn, der harmistet deres hovedforsørger. Pensionen skal ud-betales til barnets 19. år. Fra den 1. juli I960skal pensionen fastsættes til 1.000 sv. kr. omåret og udbetales uden hensyn til indtægt.

Spørgsmålet om indførelse af en enkemands-pension vil eventuelt blive taget op til over-vejelse.

Efter det fremsatte regeringsforslag skal fol-kenpensionen udbygges med en tillægspension,der skal være obligatorisk for alle lønmodta-gere. Der skal dog være adgang for en gruppe

af lønmodtagere til at træde ud af pensionssy-stemet ved dettes start, såfremt der ved en kol-lektiv aftale er sikret de pågældende pension.Tillægspensionen skal også omfatte selvstæn-dige erhvervsdrivende og i det hele alle andreerhvervsarbejdende, der dog skal have en in-dividuel udtrædelsesret, som også skal kunnebenyttes efter systemets start.

Tillægspensionen skal hvile på fordelingsprin-cippet således, at hvert års indtægter dækkerde løbende udgifter. For at sikre opsparingenforeslås pensionsbidragene dog fastsat således,at der sker en fondsdannelse. Beregningen aftillægspensionen skal ske på grundlag af mid-dellønnen i den forsikredes 15 bedste år. Dendel af indtægten, der ligger under 4.000 sv. kr.,og den del, der ligger over 30.000 sv. kr., skallades ude af betragtning ved pensionsberegnin-gen. For selvstændige erhvervsdrivende regnesalene med arbejdsindtægten, der generelt fast-sættes til 2/;3 af den samlede indtægt. De nævn-te indtægtsgrænser pristalsreguleres. Tillægspen-sionen til alderspensionen skal udgøre 60 pct.af middellønnen. Alderstillægspensionen skaludgøre V30 af fuld tillægspension for hvert år,i hvilket pensionisten har haft erhvervsindtægtover basisbeløbet. I begyndelsen kræves dog kun20 år for at nå op på fuld tillægspension. Til-lægspensionen skal i forbindelse med folkepen-sionen udgøre 65 pct. af den gennemsnitlige ar-bejdsindtægt i de 15 bedste år. Tillægspensio-nen skal dyrtidsreguleres, idet tillægspensionenskal sættes i forhold til et indexreguleret basis-beløb, der med den nuværende pengeværdi skaludgøre 4.000 sv. kr.

For familiepensionens vedkommende skal til-lægspensionen for en enke samt for det førstepensionsberettigede barn i tilfælde, hvor deringen enke findes, fastsættes til 41,7 pct. af dentillægspension, der udbetaltes til manden vedhans død, eller af den invalidepension, som hanville have været berettiget til, hvis han var ble-vet invalid på tidspunktet for dødsfaldet. Fin-des der en enke og et barn eller kun 2 børn,skal familietillægspensionen udgøre 50 pct. afegenpensionen.

Tillægspensionen skal finansieres gennem bi-drag, der for lønmodtagernes vedkommendeskal udredes af arbejdsgiverne som en kollek-tiv afgift, der skal udgøre en vis procentdel afdet i løbet af et år udbetalte lønbeløb inden forde anførte minimums- og maksimumsgrænser.Afgifterne skal betales fra I960 og udgøre 3pct. af indtægten inden for grænserne, hvilket

19

svarer til 1,8 pet. af hele lønbeløbet. Afgiftenskal stige således, at den i 1964 udgør 4,2 pct.af hele lønbeløbet. De selvstændig erhvervsdri-vende skal erlægge individuelle afgifter, der be-regnes på grundlag af den skønnede arbejds-indtægt. Udbetalingen af tillægspensioner skalpåbegyndes i 1963.

Oppositionspartierne har ikke kunnet tilsluttesig regeringens forslag til en tillægspension.Folkepartiet har selv fremsat et forslag til en påpræmiereservesystemet baseret tillægspension, oglønmodtagerne skal have en lovbestemt adgangtil en sådan pensionsordning, således at arbejds-giverne betaler præmierne, medmindre der ertruffet anden aftale om en pensionsordning. Denenkelte skal have adgang til at træde ud af syste-met. Andre erhvervsarbejdende skal have ad-gang til at tilslutte sig ordningen. Tillægspen-sionen skal sammen med folkepensionen udgøreomkring 60 pct. af middelindtægten i de 15bedste år, og pensionsafgiften skal udgøre 1 pct.af indtægten, stigende til 6,5 pct.

B. Norge.

I Norge kan der ydes alderspension til ældreenker. En enke efter en pensionist kan få alders-pension, dersom hun er fyldt 60 år ved mandensdød. For andre enker findes ingen almindeligpensionsordning, men visse særordninger, og ien del kommuner kan der udbetales hjælp til fa-milier uden forsørger.

C. Finland.

I Finland findes ligeledes en alderspensions-ordning for ældre enker, men ingen almindeligpensionsordning for yngre enker. Der kan dogydes familiebidrag i visse tilfælde, bl. a. til fa-milier uden forsørger, hvis der er 2 børn.

D. Storbritannien.

I Storbritannien er enkepension et led i det so-ciale forsikringssystem, der er indført ved »Na-tional Insurance Act« af 1. august 1946. Sy-stemet omfatter arbejdsløshedsunderstøttelse,hjælp i sygdomstilfælde, enkepension og alders-pension. Det omfatter endvidere hjælp til for-ældreløse børn samt ydelser i anledning af fød-sel og dødsfald.

Enkepension ydes under følgende former:1. Widow's allowance, der er en overgangs-

hjælp i de første 13 uger efter mandens død.

2. Widowed mother's allowance, der udbetalestil enker med børn efter overgangshjælpensophør.

3. Widow's pension, der udbetales til visse en-ker uden børn.

Til kvinder, der før lovens ikrafttræden den5. juli 1948 var gift med mænd, der var forsik-rede efter de dagældende regler, udbetales ensærlig enkepension på 10 sh. om ugen, såfremtde ikke opfylder betingelserne efter det gæl-dende system.

Enkepensionen ydes efter følgende regler:

ad 1.Widow's allowance udgør 70 sh. om ugen.

Hvis enken har børn, forhøjes pensionen med20 sh. om ugen for det første barn og 12 sh.for hvert af de følgende børn. Widow's allow-ance udbetales uden hensyn til modtagerensøvrige indtægter.

ad 2.Widowed mother's allowance udbetales til

enker, der har mindst eet barn under 15 år. Al-dersgrænsen er dog 18 år, såfremt barnet fort-sætter sin skolegang eller er i lære. Pensionenudgør 70 sh. om ugen. Hertil kommer 12 sh.om ugen for hvert barn ud over det første. -Har enken børn mellem 15 og 18 år, der ikkeer under uddannelse, ydes en pension på 50 sh.om ugen.

Widowed mother's allowance er indtægtsregu-leret. Overstiger enkens indtægt ikke 60 sh. omugen, er den uden indflydelse på pensionen.Ved indtægter over 60 sh. om ugen reducerespensionen med 6 d. for hver overskydende sh.indtil en indtægt på 80 sh. og med 1 sh. for hveroverskydende sh. ved indtægter over 80 sh. Pen-sionen kan dog ikke nedsættes med mere end50 sh. Var enken gift før den 5. juli 1948 meden mand, der var forsikret efter de dagældenderegler, kan nedsættelsen ikke udgøre mere end40 sh., således at enken i det mindste kan oppe-bære et beløb svarende til den førnævnte særligepension på 10 sh. om ugen, hvilken pension ikkeer indtægtsreguleret, samt de særlige tillæg forbørn.

ad 3..Widow's pension udgør 50 sh. om ugen.

Den udbetales i følgende tilfælde:

a. Ved udløbet af widow's allowance, såfremtenken var mellem 50 og 60 år ved man-

2*

20

dens død, og ægteskabet havde bestået imindst 3 år, og

b. hvis enken er over 50 år, når widowedmother's allowance ophører, og der er for-løbet 3 år siden vielsen.

Widow's pension er indtægtsreguleret. Enindtægt på indtil 50 sh. om ugen er uden ind-flydelse på pensionsberegningen. Indtægter over50 sh. om ugen medfører en nedsættelse af pen-sionen på 6 d. for hver overskydende sh. forindtægter indtil 70 sh. og med 1 sh. for hveroverskydende sh. ved indtægter derudover. Så-fremt enken var gift før den 5. juli 1948 meden mand, der var forsikret efter de dagældenderegler, kan pensionen dog ikke nedsættes under10 sh. om ugen.

Widow's pension udbetales ikke til enkerover 65 år. Den erstattes da af alderspension.Bliver en kvinde enke efter det 60. år, og varmanden ikke berettiget til alderspension, er hunberettiget til widow's allowance og efter de 13ugers forløb til alderspension på 50 sh. om ugen.Var manden berettiget til alderspension, er en-ken ligeledes berettiget til alderspension, derindtil det 65. år er indtægtsreguleret: efter sam-me regler som widow's pension og derefter ud-betales uden hensyn til indtægt.

Udbetalingen af enkepension er afhængig af,at visse betingelser med hensyn til betalingen afbidrag til forsikringen er opfyldt. Det er fordet første en betingelse for overhovedet at fåenkepension, at manden har betalt mindst 156bidrag, hvilket betyder, at han må have betaltbidrag i mindst 3 år. Det er dernæst en betin-gelse for at oppebære pension efter de alminde-lige satser, at manden har betalt gennemsnitligt50 bidrag for hvert fuldt forsikringsår. Er detgennemsnitlige antal bidrag mindre end 50, ud-betales enkepensionen med nedsatte beløb.

Enkepensionen er ikke tilstrækkelig til at leveaf, såfremt enken ikke har andre indtægter. Denkan i påkommende tilfælde suppleres med of-fentlig hjælp, der udbetales med 45 sh. omugen til enlige, hvortil kommer et beløb tilbørn varierende fra 14 sh. 6 d. for børn under5 år til 26 sh. for børn mellem 16 og 18 år.I december 1956 oppebar 70.000 enker offent-lig hjælp som supplement til enkepensionen.

Udgifterne til enkepension finansieres påsamme måde som forsikringsudgifterne iøvrigtgennem The National Insurance Fund, hvortilder ydes bidrag af de forsikrede, af arbejds-giverne samt af staten, der yder et tilskud i for-

hold til de indbetalte bidrag. I 1954 blev derendvidere gennemført bestemmelser om, at sta-ten skulle yde et ekstra tilskud til fonden på ind-til 325 mill. £ ialt i det femår, der udløber den31. marts I960. Hvilke tilskud der eventuelt skalydes efter udløbet af dette tidsrum, afgøres afparlamentet. For lønmodtagernes vedkommendebetales der bidrag såvel af de pågældende selvsom af arbejdsgiverne. Bidragene er forskelligefor personer under 18 år og personer på 18 årog derover. Bidragene varierer endvidere i etvist omfang efter indtægten.

Ved slutningen af året 1956 oppebar 125.000kvinder widowed mother's allowance og 185.000widow's pension. 130.000 enker oppebar en pen-sion på 10 sh. om ugen, og 21.000 kvinderoppebar widow's allowance. I året, der sluttededen 31. marts 1956, udgjorde forsikringsbidra-gene 570 mill. £ og statens bidrag til The Na-tional Insurance Fund 92 mill. £. Ydelserne frafonden udgjorde 601 mill. £, heraf var 35 mill.£ udgifter til enkepension. Såvel ydelserne sombidragene er blevet forhøjet efter dette regn-skabsårs udløb.

E. Vesttyskland.

I Vesttyskland er overlevelsesrenter et led irenteforsikringen for arbejdere og funktionærer.Ved 2 love af 23. februar 1957, der for defleste bestemmelsers vedkommende trådte i kraftden 1. januar 1957, er der gennemført betyd-ningsfulde ændringer i reglerne om renteforsik-ring for arbejdere og funktionærer, og renterneer blevet væsentlig forhøjet. Ved de nye bestem-melser har det været hensigten at fastsætte ydel-serne således, at de var tilstrækkelige til at leveaf uden anden indtægt. Ved siden af de nævntelove gælder der særlige regler for minearbejdere.Disse regler er ved en lov af 21. maj 1957 bragti så nær overensstemmelse med de nye reglerfor arbejdere og funktionærer, som det harværet muligt under hensyntagen til denne for-sikringsordnings særlige karakter.

Forsikringen er obligatorisk og omfatter ar-bejdere og dermed ligestillede samt funktio-nærer, sidstnævnte gruppe dog kun sålængeårsindtægten ikke overstiger 15.000 DM. Rente-ydelserne efter forsikringen er invaliderente, al-dersrente og overlevelsesrenter.

Overlevelsesrenter omfatter enkerenter, enke-mandsrenter, børnerenter og renter til en tid-ligere ægtefælle. For udbetalingen af samtligeoverlevelsesrenter er det en betingelse, at den

21

afdøde ved dødsfaldet havde haft en forsikrings-tid på 5 år.

Enkerente udbetales til alle enker, når for-sikringstiden er udløbet som foran anført, udenhensyn til hendes alder og uden hensyn til, omhun har børn. Alderen og børnetallet har der-imod betydning for beregningen af renten. En-kemandsrente ydes til en mand, såfremt hans af-døde hustru i det væsentlige havde forsørget fa-milien.

Overlevelsesrente ydes til en tidligere ægte-fælle, såfremt den forsikrede ved sin død skullebetale underholdsbidrag eller i det sidste år førsin død faktisk har betalt underholdsbidrag tilden tidligere ægtefælle. Er der flere tidligereægtefæller, fordeles renten mellem dem eftervarigheden af deres ægteskab med den forsik-rede.

•Børnerente ydes til børn under 18 år. Såfremtdet er moderen, der er afgået ved døden, er detdog en betingelse, at hun i det væsentlige havdeforsørget børnene. Børnerente kan ydes indtilbarnets 25. år, såfremt det er ugift og gennem-går en uddannelse eller på grund af legemligeller åndelig svaghed er ude af stand til at for-sørge sig selv.

Enkerenten og enkemandsrenten bortfalderved indgåelse af nyt ægteskab. Der ydes da enaffindelsessum på det femdobbelte af det beløb,renten hidtil har udgjort årligt. Bliver det nyeægteskab opløst, uden at enken eller enkeman-den bærer hovedskylden herfor, genoplivesrenten. Er der udbetalt en affindelsessum, til-bagebetales den ved indeholdelse i den måned-lige rente, såfremt den er ydet for et tidsrum,der ligger efter rentens genoplivelse.

Ved de nævnte love er der gennemført nyeregler om beregningen af renten. Den beregnesnu ikke længere på grundlag af de indbetaltebidrag, men sættes i forhold til arbejdsydelsen,idet værdien af arbejdsydelsen, som den kom-mer til udtryk gennem den oppebårne løn, ogdet antal år, i hvilket den forsikrede har arbej-det, er afgørende for rentens højde. Der er så-ledes ikke fastsat nogen enhedsrente, men rentenvarierer for de forsikrede på samme måde, somlønnen har gjort det.

I beregningen af renten indgår fire elemen-ter, nemlig

a. Det almindelige beregningsgrundlag.b. Beregningsgrundlaget for den enkelte for-

sikrede.c. Antallet af forsikringsår.

d. Den procentsats, renten udgør af beregnings-grundlaget for den enkelte forsikrede forhvert forsikringsår.

Det almindelige beregningsgrundlag er dengennemsnitlige bruttoårsløn for alle forsikredei treåret forud for det kalenderår, der er gåetforud for det år, i hvilket forsikringsbegiven-heden er indtruffet. For renter, der tilkendes iåret 1958, er beregningsgrundlaget fastsat til4.542 DM.

Beregningsgrundlaget for den enkelte for-sikrede er defineret som den procentsats af detalmindelige beregningsgrundlag, der svarer tildet forhold, i hvilket den forsikredes brutto-indtægt gennem forsikringsårene har stået tilden gennemsnitlige bruttoindtægt for alle for-sikrede. Forholdet mellem den forsikredes ar-bejdsindtægt og den gennemsnitlige arbejds-indtægt for samtlige forsikrede beregnes år forår, og disse forholdstal, der betegnes som værdi-enheder, sammentælles og divideres med antalletaf forsikringsår. Man tager dog kun hensyn tilden del af den forsikredes indtægt, af hvilkender er betalt bidrag. Herved får man den pro-centsats, med hvilken det almindelige bereg-ningsgrundlag skal ganges for at nå frem til be-regningsgrundlaget for den enkelte forsikrede.Beregningsgrundlaget for den enkelte forsikredekan dog ikke overstige det beløb, der i det på-gældende år er fastsat som maksimumsbeløbetfor den indtægt, af hvilken bidrag til forsikrin-gen beregnes.

Til antallet af forsikringsår regnes ikke blot deår, i hvilke bidrag er erlagt, men også perioder,hvor den forsikrede har været uden beskæf-tigelse, f. eks. på grund af sygdom eller på grundaf videreuddannelse, samt visse supplementsperi-oder. Disse får betydning, såfremt den forsik-rede bliver invalid før det 55. år, idet tidenmellem forsikringsbegivenhedens indtræden ogdet tidspunkt, da den forsikrede vil fylde 55 år,medregnes ved renteberegningen.

Den procentsats af beregningsgrundlaget forden enkelte forsikrede, renten skal udgøre forhvert forsikringsår, er for nogle renters vedkom-mende fastsat til 1 og for andre til 1,5.

Til illustration af, hvordan renteberegningenforetages, skal anføres et tænkt eksempel. Er an-tallet af værdienheder 6.000 og af bidragsmåne-der 500, bliver forholdstallet 12 og for et for-sikringsår 144. Beregningsgrundlaget for ved-kommende forsikrede bliver da 144 pct. af detalmindelige beregningsgrundlag 4.542 DM eller

22

6.540,48 DM. Kan forsikringstiden med sup-plementsperioder m. v. ansættes til 44 år, og erprocentsatsen for den pågældende rente 1,5,bliver rentens årlige beløb for vedkommendeforsikrede 44X1,5 = 66 pct. af 6.540,48 DM= 4.316,72 DM.

Den nævnte beregningsmåde anvendes umid-delbart for renter til forsikrede. Renten til en-ker og enkemænd samt tidligere ægtefæller an-drager 60 pct. af renten til den forsikrede be-regnet med en procentsats på 1 uden hensyn tilsupplementsperioder og uden børnetillæg. Erden berettigede fyldt 45 år eller invalid, ellerhar han mindst et barn, udgør renten 60 pct. afen rente til den forsikrede, der er beregnet meden procentsats på 1,5 og med hensyntagen tilsupplementsperioder.

I de første 3 måneder efter dødsfaldet ydesder dog en særlig overgangsrente svarende tilden rente uden børnetillæg, som den forsikredeoppebar eller ville have været berettiget til atoppebære.

Børnerenten udgør Vio, for forældreløse børnsvedkommende dog Vs af renten til den for-sikrede. Hertil ydes det sædvanlige børnetillægtil renten, der er fastsat til Vio af det beløb,hvortil det almindelige beregningsgrundlag eransat, dog afrundet, således at det i 1958 erfastsat til 37,90 DM månedlig. Overlevelses-renterne kan dog tilsammen ikke udgøre mereend renten til den forsikrede.

Ved at sætte renterne i forhold til det almin-delige beregningsgrundlag har man tilsigtet atopnå, at fastsættelsen af renterne sker underhensyntagen til lønningernes højde ved forsik-ringsbegivenhedens indtræden, således at dertages hensyn til den økonomiske udvikling iløbet af forsikringstiden. Også de løbende ren-ter reguleres under hensyntagen til den økono-miske udvikling, idet de skal tilpasses udviklin-gen i produktiviteten og ændringerne i indtægts-niveauet. Reguleringen sker dog ikke automa-tisk, men skal gennemføres ved særlig lov.

De renter, der var tilkendt før lovens ikraft-træden den 1. januar 1957, udbetales efter den

dagældende lovgivning. Der er dog sket envæsentlig forhøjelse af disse renter.

Renteforsikringen finansieres gennem bidragfra de forsikrede og fra arbejdsgiverne samtgennem tilskud fra staten. Der er endvidere ind-ført en særlig statsgaranti, der træder i kraft,såfremt forsikringens indtægter ikke kan ansesfor tilstrækkelige til at dække udgifterne iløbet af det næste år. Den gennemsnitlige bi-dragssats skal beregnes således, at værdien afalle de i de næste 10 år indgående bidrag ogandre indtægter er tilstrækkelig til, at alle dei den pågældende 10-års periode påløbende ud-gifter kan dækkes, og der desuden ved periodensslutning kan være etableret: en reserve svarendetil et års udgifter. Bidraget betales med halv-delen af den forsikrede og halvdelen af arbejds-giveren. Ligger den forsikredes indtægt under75 DM månedligt, udreder arbejdsgiveren helebidraget. Bidraget beregnes kun af en indtægt,der svarer til det dobbelte af det almindelige be-regningsgrundlag, dog således, at det afrundestil et med 600 deleligt tal, således at det foråret 1958 udgør 9.000 DM. For den første10-års periode er bidraget fastsat til 14 pct. afindtægten.

Statstilskuddet var for året 1957 fastsat til2.728 mill. DM for arbejderforsikringens ved-kommende og til 682 mill. DM for funktionær-forsikringens vedkommende, ialt 3.410 mill.DM. I de følgende år skulle statstilskuddet æn-dres i overensstemmelse med ændringerne i detalmindelige beregningsgrundlag. Statstilskuddetmå ikke dække nogen del af aldersrenten. Tildet almindelige statstilskud kommer et særligtstatstilskud til dækning af forhøjelserne af derenter, der var løbende den 1. januar 1957. Iåret 1957 var det fastsat til ialt 320 mill. DM.

I året 1957 var forsikringens udgifter til ren-ter anslået til 11.405 mill. DM, hvilket betøden stigning på 5.242 mill. DM i forhold til ud-gifterne i året 1956. Bidragene var anslået til9.219 mill. DM, og statstilskuddet var somnævnt fastsat til 3.730 mill. DM.

4. afsnitFORSORGSLOVENS § 282 OM HJÆLP TIL ENKER M. FL.

Spørgsmålet om gennemførelse af speciellelovregler, der havde til formål at sikre en for-bedret stilling for enker og andre enlige kvinder(i særdeleshed enlige mødre), har i de senere årflere gange været optaget til drøftelse, idet dethar været følt som et naturligt led i udbygningenaf det sociale sikringssystem her i landet, at dernu på dette område blev foretaget en indsats.Af særlig betydning i denne forbindelse er detat nævne de to betænkninger, hvis forslag liggertil grund for indførelsen ved lov nr. 152 af 30.april 1955 af de første bestemmelser om sær-hjælp til enker og andre enlige kvinder medbørn. Den første af disse, nemlig betænkningenvedrørende foranstaltninger til forbedring afenkernes kår, blev i 1948 afgivet af det afDanske Kvinders Nationalråd med tilslutningaf Dansk Kvindesamfund og De danske Hus-moderforeninger i foråret 1944 nedsatte udvalg,den anden, nemlig betænkningen »Den enligemoder«, blev i 1953 afgivet af den af DanskeKvinders Nationalråd og Dansk Kvindesamfundi efteråret 1948 nedsatte kommission.

Selvom det i forbindelse med overvejelserneom indførelse af folkepension var på tale sam-tidig at indføre en egentlig enkepensionsord-ning, jfr. herom betænkning om folkepensionafgivet i 1955 af den i 1948 nedsatte folkefor-sikringskommission, fandt man dog ikke vedfremlæggelsen af folkepensionsforslaget i folke-tinget, at tiden var moden til også at indføre enenkepensionsordning. Resultatet blev derfor, atder ved lov nr. 259 af 2. oktober 1956 blevforetaget en udvidelse af de i 1955 gennemførtesærhjælpsordninger for enlige kvinder medbørn. Disse udvidelser havde til formål at ud-strække kredsen af berettigede til også at om-fatte (først og fremmest ældre) enker udenbørn.

Samtlige de omtalte gældende bestemmelser

om hjælp til enker og enlige kvinder findes iforsorgslovens § 282, hvis tekst er aftrykt sombilag 3 til nærværende betænkning. Hjælpen ef-ter denne lovregel har følgende tre former: 1)Overgangshjælp, 2) underholdshjælp og 3) ud-dannelseshjælp.

A. De forskellige hjælpeformer.

1) Overgangshjælpen.

Denne hjælp kan i tilfælde af trang ydes tilalle enker i indtil 13 uger efter mandens død.Den kan i ganske særlige tilfælde ydes i indtilet halvt år efter mandens død. Dette finder ipraksis navnlig sted i tilfælde, hvor det ventes,at den pågældende kvinde vil kunne komme iarbejde senere, men blot foreløbig er forhindret.

Overgangshjælp kan i særlige tilfælde ydestil kvinder med børn under 18 år, som bliverseparerede eller skilt uden forudgående separa-tion.

2) Underholdshjælpen.

Underholdshjælp kan som særhjælp ydes tilkvinder, der bliver enker efter det fyldte 50.år, og til enlige mødre med børn under 18 år,når pågældende ikke — eller ikke længere — op-fylder betingelserne for at få overgangshjælp.Desuden kan der ydes hjælp til enlige mødre,der har oppebåret sådan hjælp, indtil et barnsfyldte 18. år, og som på dette tidspunkt er fyldt45 år. Hjælpen er betinget af trang og kan der-udover kun ydes i visse nærmere angivne til-fælde, nemlig når kvinden på grund af delta-gelse i en uddannelse, på grund af nedsat er-hvervsevne eller på grund af børnenes pasningikke er i stand til at tage arbejde eller ikke er istand til at påtage sig arbejde i normalt om-fang.

ZA

Hoved •staden

kr.

23345

191

Køb-stæderm. v.

kr.

22143

181

Detøvrigeland

kr.

20339

166

3) U d dannelse sh'jælp en.Der kan til alle enker uanset deres alder og

til enlige mødre med børn under 18 år ydeshjælp til dækning af særlige udgifter, der af-stedkommes af en efter forholdene rimelig ud-dannelse, som kan forventes bedre at sætte på-gældende i stand til at forsørge sig selv og sinebørn. Samtidig hermed kan der ydes hjælp tilunderhold i uddannelsestiden.

B. Hjælpens størrelse.

1) Overgangshjælpen.

Overgangshjælpen ydes efter samme princip-per som hjælp til tuberkuloseramte efter for-sorgslovens § 263 og hjælp til værnepligtige ef-ter forsorgslovens § 281. Der kan for tiden ud-betales følgende beløb:

Månedlig underholdshjælpMånedlig beklædningshjælpHalvårlig beklædningshjælp

Den halvårlige beklædningshjælp har dogikke stor betydning for overgangshjælpen, mender kan i stedet ydes beklædningshjælp efter be-hov. Hjælpen udgør herefter til eksempel nor-malt 278 kr. månedlig i København, medensfuld folkepension for enlige til sammenligninger 294 kr. månedlig. Udover den nævnte hjælpkan der ydes hjælp til husleje, til opretholdelseaf hjemmet iøvrigt, til fortsættelse af erhvervo. s. v., således at hjælpen kan blive ret omfat-tende.

Medens ov=~gangshjælpen normalt ikke kanydes, sålænge pågældende modtager efterind-tægt efter reglerne i tjenestemandsloven ogfunktionærloven, vil andre arter af indtægterikke ubetinget udelukke fra denne hjælp. Vedtastsættelsen af overgangshjælpens størrelse vilder da blot være at tage hensyn til denne sær-lige indtægt. Hovedsynspunktet vil da være, atder inden for rimelige grænser ydes hjælp for atmodvirke, at enken eller den enlige moder veden pludselig nedgang i de indtægter, der stårtil hendes rådighed, berøves mulighederne forat opretholde hjemmet og forsørge sig selv ogsine børn.

2) Underholdshjælpen.Underholdshjælpen ydes i et omfang svarende

til, hvad der kunne være ydet som kommune-hjælp, det vil sige inden for de i forsorgs-lovens § 297, stk. 1 og 2, indeholdte grænser.Hjælpen udgør herefter et beløb, der svarertil 85 pct. af folkepensionen, hvortil kommerde fulde børnebidrag. Der kan endvidere ydeshjælp til husleje, brændsel m. v. inden for etrådighedsbeløb svarende til 15 pct. af den efterprincipperne i § 297, stk. 1, faktisk udbetaltehjælp. Denne hjælp vil herefter, når densupplerende hjælp til husleje m. v. tages i be-tragtning, gennemsnitlig blive af en størrelses-orden nogenlunde svarende til folkepensionen.Om størrelsen af denne henvises til det i afsnit2 under A. anførte.

Såfremt den pågældende har egne indtægter,vil der normalt ske nedsættelse i underholds-hjælpen med et til indtægten svarende beløb,men herfra gælder dog den undtagelse, at derfor kvinder, der er beskæftiget på nedsat ar-bejdstid, ved beregningen af hjælpens størrelsevil kunne ses bort fra indtil halvdelen af den afpågældende oppebårne arbejdsindtægt.

3) U ddannelseshjælpen.Uddannelseshjælpen ydes ikke alene til dæk-

ning af selve udgifterne ved uddannelsen, menogså som underholdshjælp i uddannelsestiden.Medens uddannelsesudgifterne kan variere kraf-tigt, er den samtidige underholdshjælp bestemtenten som den overgangshjælp, der kan ydes iden første tid, jfr. ovenfor under 1), eller somden underholdshjælp, der kan ydes efter de vin-der 2) nævnte bestemmelser.

C. Udgifterne ved ydelse af hjælp efter forsorgs-lovens § 282 og størrelsen af den personkreds,

til hvem hjælpen er ydet.

På nuværende tidspunkt foreligger der kunsparsomme oplysninger om, i hvilket omfang be-stemmelserne i § 282 er blevet udnyttet. I regn-skabsåret 1955/56, hvor ordningens første del(hjælp til enlige mødre) trådte i kraft fra 1.maj, var udgifterne således ialt 2,2 mill, kr., dervar fordelt på ialt 2.260 kvinder.

De nyeste oplysninger, der for øjeblikket fore-ligger for hele landet, er fra regnskabsåret1956/57, d. v. s. fra før indførelsen af de nyemere udvidede bestemmelser (navnlig om en-

25

ker uden børn), der havde gyldighed fra 1.april 1957.

I 1956/57 var de samlede udgifter i helelandet 4,5 mill, kr., der fordelte sig med 1,6mill. kr. på hovedstaden, 1,8 mill. kr. på pro-vinsbyerne og 1,1 mill. kr. på sognekommu-nerne. Det var således ret beskedne udgifter, derblev afholdt i sognekommunerne, men hvorvidtdette skyldes, at disse kommuner har været til-bageholdende med at tilstå hjælpen (eventuelti stedet for kommunehjælp), eller der har væretmindre behov for ydelse af hjælp, kan ikke af-gøres.

Det samlede antal kvinder, til hvem hjælpenblev udbetalt, var i 1956/57 3-300. Der var her-efter i gennemsnit pr. modtager tale om et ud-betalt beløb på ca. 1.350 kr. i dette år, og va-riationen mellem de tre hovedlandsdele var for-holdsvis ringe.

Da der, som omtalt, ikke foreligger statistiskeoplysninger fra hele landet for tiden efter denudvidede lovgivnings ikrafttræden, har enke-pensionsudvalget udvirket, at der fra 10 by-kommuner er blevet indsamlet et materiale, deri hvert fald kan give visse oplysninger om stør-relsen af udgifter og persontal i regnskabsåret1957/58. Herved er det muliggjort, at man i detmindste kan skaffe nogen klarhed over, hvor-ledes de forskellige bestemmelser bliver udnyt-tet, samt tillige få et - omend særdeles løst -grundlag for at beregne de nuværende udgifterefter bestemmelserne.

De 10 byer, fra hvilke de pågældende oplys-ninger er indhentet, er følgende:

KøbenhavnÅrhusOdenseÅlborgEsbjerg

RandersHorsensKoldingVejleNæstved

Der er således på ingen måde tale om, at derer foretaget en repræsentativ udvælgelse af kom-muner. En sådan ville have krævet indsamlingaf oplysninger fra et langt større antal kom-muner — specielt fra mange små — og selve gen-nemførelsen af indsamlingen måtte kunne be-frygtes ikke at kunne lade sig gennemføre indenfor en rimelig tidsfrist. Man har derfor valgtat indsamle materiale fra de anførte store byer,hvorfra statistikken kunne forventes at være veludformet, og som samtidig omfatter et område,i hvilket næsten 30 pct. af den danske befolk-ning er bosat.

Udgifterne efter § 282 udgjorde i de på-gældende 10 kommuner ialt i 1956/57 2,7 mill.

kr., af hvilke Københavns kommune alene teg-nede sig for godt 1,4 mill. kr. Det kan nu til-svarende opgøres, at udgifterne i 1957/58 i desamme kommuner var steget til 4,9 mill, kr., afhvilke de 2,4 mill. kr. var afholdt af Køben-havns kommune.

Med udgangspunkt i disse tal samt i de tilsva-rende oplysninger om antallet af understøttedehar man herefter foretaget en skønsmæssig op-gørelse over størrelsen af de samlede udgifter ogpersontal i hele landet i 1957/58.

Tabel 17. Beregnede samlede udgifter og antalpersoner understøttet efter reglerne i forsorgs-

lovens § 282 i 1957/58.Under-

Udgifter støttede(mill, kr.) personer

Hovedstaden 2,6 1.800Provinsbyerne 3,7 2.300Sognekommuner 2,3 1.800

Ialt 8,6 5.9OO

Det bemærkes, at tallene for provinsbyernesvedkommende er beregnet ud fra den stigning,der har kunnet konstateres i de 9 provinsbyer,fra hvilke oplysninger er modtaget. Da stig-ningen rent faktisk har vist sig at være væsent-lig større i de mindre provinsbyer end i destørre, må man antage, at de beregnede tal forprovinsbyerne er minimumstal, idet de størrebyer har en særlig stor vægt blandt de pågæl-dende 9 byer. For sognekommunernes vedkom-mende er der regnet med samme stigningspro-cent som for provinsbyerne. Hvorvidt stignin-gen her rent faktisk har været større eller mindreend det anslåede, synes det ikke muligt at af-gøre.

Som det vil fremgå af oversigten, må manregne med, at udgifterne efter § 282 for tidennærmer sig stærkt til 10 mill. kr. årligt, samt atdet samlede antal personer, der modtager under-støttelse, ligger på ca. 6.000. Udgiften pr. un-derstøttet enlig kvinde udgør herefter som gen-nemsnit 1.400-1.500 kr. årligt.

Af nok så stor interesse som de samlede ud-gifter og det samlede antal understøttede per-soner er det at tilvejebringe oplysninger om, ihvilket omfang — og af hvilke grupper af en-lige kvinder — de forskellige bestemmelser erblevet udnyttet. Dette kan belyses igennem denindhentede statistik fra de 10 byer. Da der påvisse punkter er ret tydelige forskelle mellemKøbenhavn og provinsbyerne, har man i detfølgende holdt disse områder adskilt.

26

Det fremgår af tabellen, at overgangshjælpi København er udbetalt i 226 tilfælde og i de9 provinsbyer i 283 tilfælde, samt at hjælpen ibegge de to områder gennemsnitligt har udgjortknap 900 kr. pr. modtager. Det ses endvidere,at den udvidelse af bestemmelserne, der fandtsted fra 1. april 1957, hvorefter også enker udenbørn kan få overgangshjælp, har haft en væsent-lig betydning, idet antallet af modtagere udenbørn har været praktisk talt det samme som an-tallet af modtagere med børn.

Deler man de enker, der har fået hjælp, opefter, om enkestanden var indtrådt før eller efterdet fyldte 40. år, vil man se, at antallet af de»yngre« enker kun var 20-25 pct. af antallet af»ældre« enker. Denne fordeling mellem »yng-re« og »ældre« enker svarer godt til den fak-

tiske fordeling af de nytilgåede enker efteralder, jfr. herved tabel 4 i afsnit 1. Det vildog bemærkes, at fordelingen af de understøt-tede enker efter alder er meget forskellig forenker med og uden børn, idet næsten alle enkeruden børn, der har fået hjælp, var blevet enkeefter det fyldte 40. år, medens de »yngre« en-ker med børn, der har fået hjælp, i antal svarertil godt 50 pct. af de »ældre« enker med hjælp.

Endelig kan det anføres, at ca. 15 pct. af dekvinder, der har modtaget overgangshjælp, harfået forlænget hjælpen udover de første 13 uger.Der synes navnlig at have været en tendens til,at en sådan forlængelse af hjælpen har fundetsted for de enker, der er tilkommet som enkerfør det fyldte 40. år.

27

2) Underholdshjælpen,

a) Kvinder uden børn.

Tabel 19. Underholdshjælp til kvinder tiden børn.A. F er sont al.

Enkestand indtrådt i alderen 50-54 årEnkestand indtrådt i alderen 55 år og deroverFortsat hjælp efter det fyldte 45. år

lait.

København

1.12L 12

i l

9 provinsbyer

187178

7

295 372

B. Udgifter.

Enkestand indtrådt i alderen 50—54 årEnkestand indtrådt i alderen 55 år og deroverFortsat hjælp efter det fyldte 45. år

lait.

København(1.000 kr.)

148,3175,9

37,6

9 provinsbyer(1 000 kr.)

325,8289,1

15,6

361,8 630,5

Det vil af tabellen fremgå, at underholdshjælpi København er udbetalt til 295 kvinder udenbørn, samt at det tilsvarende antal i de 9 pro-vinsbyer har udgjort 372. Den gennemsnitligehjælp, der er udbetalt pr. person, har i Køben-havn udgjort 1.225 kr. og i provinsbyerne 1.700kr. Da det pr. modtager udbetalte beløb i hveraf de enkelte grupper er større i provinsbyerneend i København, medens satserne normalt skul-le være højst i København, må det antages, atder har været forskel på den kreds af kvinder,der har søgt hjælp i de to områder. På grundlagaf det foreliggende materiale kan det ikke nær-mere afgøres, hvori forskellen har beroet, mendet mest sandsynlige synes at være, at der i Kø-benhavn har været forholdsvis flere tilfælde,hvor hjælp har været udbetalt i en kortere tid,end tilfældet har været i provinsbyerne.

Medens antallet af kvinder, der har fåethjælp indtil et barns fyldte 18 år, og som pådette tidspunkt selv var fyldt 45 år og derforkunne fortsætte med hjælpen, - som venteligt -var ringe, knytter der sig betydelig interesse tilantallet af kvinder, der var 50 år eller ældre vedenkestandens indtræden, og som derefter harfået hjælp. Ser man på den alder, i hvilken depågældende kvinder er blevet enker, viser detsig, at omtrent det samme antal enker, der erblevet enker i alderen 50-54 år og i alderen 55år og derover, har fået hjælp. Da antallet af en-

ker i hele befolkningen i alderen 50-59 år,som er tilkommet i alderen 50-54 år, jfr. af-snit 1, tabel 2 og tabel 6, er dobbelt så stort somdet samlede antal enker i alderen 55-59 år, derer tilkommet efter det fyldte 55. år, viser tal-lene en klar overvægt i antallet af de sent en-ligtblevne, der søger hjælp.

b) Kvinder med børn.

Tabel 20. Underholdshjælp til kvinder medbørn.

A. Persontal.København.

30

skeden kreds af enker, der har fået hjælp i Kø-benhavn, medens det omvendt er særlig mangeenker, der har fået hjælp i provinsbyerne. Be-hovet for underholdshjælp til enlige kvindermed børn fremtræder altså i provinsbyernenavnlig som et enkeproblem, medens det i Kø-benhavn mere i almindelighed er et problem, deri det hele taget opstår for enlige kvinder medbørn.

Ud fra de foreliggende talmæssige oplys-ninger kan det ikke med sikkerhed siges, omunderholdshjælpen efter § 282 administreresefter forskellige retningslinier i København påden ene side og i de 9 provinsbyer på den andenside. Tallene kan heller ikke tages som en måle-stok for det behov, der er for hjælp efter § 282,idet de kun registrerer de tilfælde, hvor be-hovet har givet sig udtryk i en ansøgning omhjælp, og kun i det omfang ansøgningen erblevet imødekommet. En tilsyneladende forskel-lighed i bedømmelsen af de forskellige grup-pers behov kan altså have sin forklaring i, at derreelt ikke er samme behov for hjælp i gruppenhenholdsvis i København og i provinsbyerne,eller i, at det reelle behov ikke i samme omfangbliver ført frem til socialkontoret i form af an-

søgning om hjælp, eller endelig deri, at ansøg-ninger ikke imødekommes efter § 282 i sammeomfang henholdsvis i København og i de 9provinsbyer.

Ser man endelig på uddannelseshjcslpen, sy-nes udnyttelsen her at have været særlig ringe.Dette underbygger utvivlsomt teorien om, at detmanglende kendskab til de muligheder, som be-stemmelsen i § 282 åbner, har været af særligbetydning. Medens de kvinder, der har behov forunderholdshjælp, i forholdsvis stort tal er kom-met ind under de nye regler, er det øjensynlignetop de grupper, der skulle have haft behovfor uddannelseshjælp, som endnu ikke har søgtden. Meget tyder således på, enten at kommu-nerne ikke i tilstrækkelig grad har været op-mærksomme på at udnytte uddannelsesmulig-hederne for de kvinder, der allerede efter detidligere regler har fået underholdshjælp, elleraf disse kvinder ikke i særlig grad har mulighedfor at udnytte bestemmelserne, der måske ihøjere grad henvender sig til kvinder, der kanklare sig uden offentlig hjælp, men som kunnehave skaffet sig et bedre levebrød, hvis de varkommet ind under en eller anden uddannelses-ordning.

5. afsnitSÆRORDNINGER OG DERES FORHOLD TIL FORSORGSLOVENS 8 282.

Udover de i afsnittene 2 og 4 nævnte almin-delige bestemmelser om forsørgelse af enker ogandre enligtstillede kvinder findes der nogle spe-cielle ordninger, der giver visse grupper af enkeradgang til at oppebære nærmere angivne ydelserved mandens død. Det drejer sig dels om funk-tionærloven og private pensionsordninger, dels

om ulykkesforsikringsloven og tjenestemands-lovgivningen.

I dette afsnit gennemgås disse særordningerførst - under I -, dernæst gøres der nærmererede for samspillet mellem særordningerne påden ene side og forsorgslovens § 282 på den an-den side — under II.

I. SÆRORDNINGER.

A. Funktionærloven og private pensionsordninger.

I det følgende vil man gennemgå de regleri funktionærloven, der omhandler ydelse af ef-terindtægt til funktionærens enke. Under hen-syn til, at private pensionsmæssige ordninger idag alt overvejende omfatter medlemmer affunktionærgruppen, vil der samtidig hermed bli-ve foretaget en gennemgang af de foreliggendeoplysninger om sådanne på privatøkonomisk ba-sis opbyggede pensionsordninger.

1) Funktionærloven.

Lov nr. 261 af 9- juni 1948 om retsforhol-det mellem arbejdsgivere og funktionærer inde-holder bestemmelser om ydelse af efterløn tilenker efter funktionærer og deres børn under18 år samt til børn under 18 år efter kvindeligefunktionærer, såfremt børnene er forældreløse,eller faderen ikke har forsørgerpligt.

Bestemmelser om efterløn fandtes allerede iden første funktionærlov af 13- april 1938 oger ved den nugældende funktionærlov blevetyderligere udbygget. Bestemmelsen findes i lo-vens § 8 og er sålydende:

»Ved en funktionærs død i ansættelsestidentilkommer der hans efterlevende enke eller børnunder 18 år, over for hvem han har forsørger-pligt, henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn,

eftersom funktionæren ved dødsfaldet havdehaft ansættelse i virksomheden i henholdsvis 1,2 eller 3 år. Samme ret tilkommer børn under18 år efter en kvindelig funktionær, hvis fade-ren er død eller ikke ved moderens død har for-sørgerpligt.«

Såfremt en funktionær herefter har været an-sat i sin stilling i mindst 1 år, tilkommer der ialle tilfælde en enke, over for hvem den afdødefunktionær havde forsørgerpligt, ret til den om-handlede efterindtægt. Efterlønnen må herefterantages også at tilkomme funktionærens frase-parerede, men ikke hans fraskilte hustru.

Efterlades der ingen enke, eller dør enken iefterlønstiden, tilkommer retten til efterløn børnunder 18 år, over for hvem funktionæren havdeforsørgerpligt. Efterløn skal herefter udredes tilægtefødte børn samt til børn uden for ægte-skab, over for hvilke faderskabspligten er fast-slået.

Funktionærloven hjemler ikke ret til efterlønfor enkemænd efter kvindelige funktionærer, så-ledes som det derimod er tilfældet på tjeneste-mandsområdet. Børn efter kvindelige funktionæ-rer har kun ret til efterløn, hvis faderen er dødeller ikke ved moderens død har forsørgerpligt,hvilket sidste tager sigte på tilfælde, hvor bar-net er født uden for ægteskab, og faderskabetikke er fastslået

32

I relation til spørgsmålet om pension ellerandre former for ydelser til enker har alene dei funktionærloven indeholdte bestemmelser omefterløn til enker interesse, idet efterløn til børnkun udbetales til forældreløse børn, eventuelttil den kvindelige funktionærs uden for ægte-skab fødte børn, for hvem faderskabet ikke erfastslået, og således er et spørgsmål om forsør-gelse af enligtstillede børn. Ved den nævnte be-stemmelse i funktionærloven er der imidlertidgennem lovgivningen sikret en betydelig gruppeenker, hvis mænd dør, medens de er i aktiv be-skæftigelse, en forsørgelse i den første vanske-lige overgangstid, efter at de er blevet enlige.

Loven af 1938 omfattede kun private er-hvervsvirksomheder, men ved loven af 1948 blevdenne begrænsning opgivet, og loven omfatternu enhver privat og offentlig virksomhed, derbeskæftiger funktionærer. Udenfor loven falderdog tjenestemænd og aspiranter under staten,folkeskolen, folkekirken og kommunerne, lær-linge, der hører under lærlingeloven, og de un-der medhjælperloven hørende personer. Endvi-dere er de fleste af funktionærlovens bestem-melser uanvendelige på funktionærer, der er om-fattet af sømandsloven. Under loven hører iøv-rigt handels- og kontormedhjælpere beskæftigetved køb eller salg, ved kontorarbejde eller der-med ligestillet lagerekspedition, personer, hvisarbejde består i teknisk eller klinisk bistands-ydelse af ikke-håndværks- eller fabriksmæssigart, personer, hvis arbejde udelukkende eller idet væsentlige består i på arbejdsgiverens vegneat lede eller føre tilsyn med udførelsen af an-dres arbejde, samt endelig personer, hvis ar-bejde overvejende er af en af de 2 førstnævntearter. De nævnte funktionærer hører dog kununder loven, såfremt deres arbejdskraft i detvæsentlige står til arbejdsgiverens disposition, ogde indtager en tjenestestilling, således at de erundergivet arbejdsgiverens instruktioner.

Funktionærgruppen er i Danmark — såvelsom i de fleste andre lande — stærkt voksende,således at det alene af denne grund er vanske-ligt at give sikre oplysninger om gruppens stør-relse. Tager man imidlertid udgangspunkt i fol-ketællingen for 1950, kan det opgøres, at an-tallet af funktionærer ansat i private virksom-heder udgør ca. 300.000, af hvilke ca. 185.000er mænd og ca. 115.000 kvinder.

Det findes ikke optalt, hvor mange af disseca. 185.000 mandlige funktionærer der er gifte,men går man ud fra, at procenten af gifte idenne gruppe er af omtrent samme størrelse

som i den øvrige befolkning (d.v.s. godt 80pct.), når man til, at der må være ca. 150.000gifte. Dette betyder, at der ialt er ca. 150.000gifte kvinder i den danske befolkning, som vedderes mands død i ansættelsestiden har ret tilden omhandlede efterløn. Hertil kommer, at etantal ansatte under stat og kommune ikke ertjenestemænd, men undergivet funktionærlovensbestemmelser, hvorfor også disses enker har rettil efterløn.

2) Private p en sïonsordnin ger.

Medens det principielt er muligt at tilveje-bringe en fuldstændig oversigt over pensions-spørgsmålet for statens tjenestemænd og dissesenker samt — i hvert fald teoretisk — en tilsva-rende oversigt for kommunernes vedkommende,er spørgsmålet om de private pensionsordnin-ger langt mindre tilgængeligt.

På grundlag af forskelligt materiale - navn-lig fra forsikringsrådet - er der tilvejebragtvisse oplysninger, der kan give et indtryk afomfanget og karakteren af de private pensions-ordninger også i forhold til enkerne, men detmå dog understreges, at disse oplysninger ikkeer fuldstændige, samt at der knytter sig en be-tydelig usikkerhed til hele materialet.

Private pensionsordninger er etableret gen-nem oprettelse af pensionskasser, gennem pen-sionsforsikringer tegnet hos pensionsforsikrings-selskaberne og endelig gennem ordninger, derer udformet som kapitalforsikringsordninger el-ler opsparingsordninger. Medens det ikke ermuligt at give nøjere oplysninger om den sid-ste af de her nævnte grupper af ordninger,findes der et vist materiale om de to førstnævn-te grupper.

Antallet af pensionssikrede igennem pensions-kasserne og pensionsforsikringsselskaberne ud-gør ca. 90.000, hvoraf størstedelen er funktio-nærer, d.v.s. at disse ordninger omfatter ialt om-kring 30 pct. af de personer, der har en så fastog varig tilknytning til virksomheden, at de vilkunne komme i betragtning ved en pensions-ordning. Samtidig må man anslå, at omkring10.000 modtager egenpension og omkring 6.000enkepension. Størstedelen af disse enkepensio-nister må dog antages at være ældre end til-gangsalderen til folkepension. Det er umuligtat oplyse, hvor mange gifte kvinder der igen-nem deres mænds pensionsordning er sikret enenkepension, men under hensyn til, at praktisktalt alle pensionsordninger også omfatter enke-pension, at pensionsordninger nok snarest om-

3 3

fatter flere af de mandlige funktionærer end afde kvindelige, samt endelig at som gennemsnit80-85 pct. af mænd i alderen 30-70 år er gifte,samt at denne procent snarest er for lille forfunktionærernes vedkommende, kan man løse-ligt skønne, at mindst 45.000 gifte kvinder harret til enkepension af den her nævnte art.

Størrelsen af de pensioner, der udbetales tilenker, kan stort set kun ses i forhold til man-dens pensionsgivende løn. På grundlag af detforeliggende materiale kan det oplyses, at enke-pensionen, selv om den varierer kraftigt fra denene ordning til den anden, næsten i samtlige til-fælde udgør mellem V2 og 2/s af mandens al-derspension. Langt det største antal tilfælde sy-nes at ligge på V2 af alderspensionen. Tagerman hensyn til størrelsen af alderspensionen,kan det herefter siges, at enkepensionen nor-malt udgør 33-40 pct. af den pensionsgivendeløn; men den praktiske værdi af dette udsagnbegrænses derved, at der ikke haves oplysningom, hvordan den pensionsgivende løn forhol-der sig til mandens faktiske løn.

Med hensyn til spørgsmålet om pristalsregu-lering af disse pensioner er det ikke muligt atgive fyldestgørende oplysninger. Virksomheder,hvis indtægter er nogenlunde sikrede uansetkonjunkturerne og uanset prisbevægelserne, ertilbøjelige til at regulere pensionerne på lig-nende måde som staten. I nogle tilfælde giverdette sig udslag i et egentligt tilsagn om pris-talsregulerede pensioner, men normalt foreliggerder dog ikke et sådant tilsagn. Ofte er regule-ring imidlertid faktisk gennemført enten vedforbedring af pensionerne eller ved, at der årfor år over virksomhedernes drift bevilges til-læg til pensionerne.

B. Ulykkesforsikringsloven.

Ulykkesforsikringsloven af 20. maj 1933, jfr.bekendtgørelse nr. 198 af 12. april 1949, inde-holder bestemmelser om erstatning til enker ef-ter personer, der afgår ved døden som følge afulykkestilfælde under deres arbejde. Loven om-fatter enhver, der mod løn eller som ulønnetmedhjælper af en arbejdsgiver er antaget til sta-digt eller midlertidigt arbejde. Loven omfat-ter alle således til arbejde antagne uden hen-syn til arbejdets karakter eller varighed. En ar-bejdsgivers ulykkesforsikring omfatter endvi-dere medlemmer af hans familie, ægtefællen dogundtaget, selvom de ikke er antaget til arbejde,når de dog efter beskaffenheden og omfanget

af deres gerning i arbejdsgiverens erhvervsvirk-somhed må sidestilles med andre arbejdere. Forindustris, håndværks og handels vedkommendeer det yderligere en betingelse, at vedkommendeer fyldt 10 år.

Selvstændige erhvervsdrivende har i et vistomfang adgang til at tegne ulykkesforsikringfor sig selv og deres ægtefælle. Inden for sø-fart og fiskeri er de selvstændige erhvervsdri-vende endvidere i et vist omfang pligtige attegne forsikring for sig selv, men iøvrigt erforsikringen frivillig. Den kan også omfatteægtefællen, såfremt denne i væsentligt omfangdeltager i erhvervsvirksomheden. Inden for land-brug, skovbrug, havebrug, industri, håndværk,handel, private tjenesteforhold m. m. er adgan-gen til at tegne frivillig forsikring for arbejds-giveren selv og hustruen dog betinget af, at års-indtægten ikke overstiger de beløb, der i lovener fastsat som grænse for adgangen til at opnåstatstilskud til forsikringspræmierne.

Stillingen er herefter den, at lønmodtagerneer undergivet en obligatorisk ulykkesforsikring,og at de selvstændige erhvervsdrivende i et vistomfang har adgang til at tegne frivillig forsik-ring, idet der dog inden for søfart og fiskeri iet vist omfang er pligt for de selvstændige er-hvervsdrivende til at tegne forsikring.

Der eksisterer ikke nogen fuldstændig opgø-relse over antallet af personer, der er omfattetaf ulykkesforsikringen, og der er ikke foretagetnogen opdeling mellem mænd og kvinder. Iden af direktoratet for ulykkesforsikringen for1955 og 1956 udsendte beretning er antallet afarbejdsår inden for industri, håndværk og han-del m. m. opgjort til godt 1 million årlig, hvil-ket ikke er identisk med antallet af forsikredepersoner, idet delvist beskæftigede sammenfat-tes under hele arbejdsår. Hertil kommer etukendt antal forsikrede under landbruget samtde offentligt ansatte. Ifølge beretningen er der i1956 i 172 tilfælde blevet tilkendt erstatning tilefterladte, og den samlede erstatning for tab afforsørger har udgjort 4,1 mill. kr. Disse erstat-ninger omfatter dog ikke alene enkeerstatninger,men også erstatninger til andre efterladte.

Bestemmelserne om efterladteerstatninger fin-des i ulykkesforsikringslovens § 39. Ifølge den-nes stk. 1, nr. 1, tilfalder der en enke, hvisægteskabet er indgået før ulykkestilfældet, enerstatning på 4 gange afdødes årsløn beregnetefter ulykkesforsikringslovens regler iøvrigt.Årslønnen kan efter loven højst ansættes til5.000 kr., hvilket beløb pristalsreguleres, sale-

34

des at det pr. 1. april 1958 udgør 7.250 kr.Denne erstatning tilkommer enken, selv omægtefællerne, da ulykkestilfældet fandt sted, varseparerede eller levede adskilt, når hustruendog havde retskrav på underholdsbidrag framanden. Endvidere kan der i henhold til § 39,stk. 1, nr. 4, under visse nærmere angivne be-tingelser ydes en efterladt enke erstatning,når ægtefællerne levede adskilt, da ulykkestil-fældet fandt sted, og afdøde i løbet af de sid-ste 3 år har ydet underholdsbidrag til hustruen,uanset hun ikke havde retskrav over for man-den, samt til en fraskilt hustru, når afdøde vartilpligtet at yde og faktisk ydede underholds-bidrag til hende.

Efterlades der foruden en ægtefælle børn,over for hvilke der i henhold til lov om offent-lig forsorg påhviler afdøde forsørgelses- ellerbidragspligt, tilkommer der hvert barn en efterdet antal år, i hvilke den afdøde på dødsdagenville have haft forsørgelsespligt over for bør-nene, beregnet erstatning på indtil normalt IV2gange afdødes årsløn. - Den samlede børne- ogenkeerstatning kan ikke overstige 7 gange denafdødes årsløn beregnet efter ulykkesforsikrings-lovens regler iøvrigt.

De nævnte bestemmelser blev indtil 1949 ad-ministreret således, at direktoratet for ulykkes-forsikringen i hvert enkelt tilfælde - som ho-vedregel efter forhandling med pågældende -traf bestemmelse om, hvordan der skulle for-holdes med erstatningsbeløbet. Resultatet af for-handlingerne blev oftest, at den pågældendestraks fik et mindre beløb udbetalt til dækningaf øjeblikkelige forpligtelser, medens restenbåndlagdes i et pengeinstitut på vilkår, at etbestemt månedligt beløb kunne hæves og intetderudover uden direktoratets samtykke. Såfremtde pågældende godtgjorde over for direkto-ratet, at udbetaling af et større beløb - even-tuelt hele erstatningsbeløbet - ville være af be-tydning for at sikre en fremtidig forsørgelse,f. eks. køb af en forretning eller fast ejen-dom, gav direktoratet tilladelse til udbetaling.En af direktoratet foretagen undersøgelse oversåledes udbetalte kapitalerstatninger i årene 1934-1946 viser imidlertid, at erstatningerne megetofte ikke har virket efter hensigten, idet pengenehyppigt er gået tabt eller simpelt hen er brugttil at leve for.

Siden 1949 har afgørelsen af de enkelte sa-ger været lagt ud til de sociale udvalg - bort-set fra personer bosat i København og Frede-riksberg, for hvilke direktoratet stadig træffer af-

gørelse - men det er af forsigtighedshensyn på-lagt de sociale udvalg altid at båndlægge beløbe-ne til udbetaling i månedlige rater - svarende tilinvalidepensionens størrelse - og kun frigivestørre beløb, såfremt det kan godtgøres, at udbe-talingen kan sikre pågældendes forsørgelse.

I forbindelse med en almindelig à jourføringaf ulykkesforsikringslovens bestemmelser - her-under en forhøjelse af det for årslønnen gæl-dende maksimum — overvejes det at ændre kapi-talerstatningssystemet til et rentesystem. I stedetfor kapitalerstatninger overvejer man at yde depågældende en årlig rente af 35 pct. af afdø-des årsløn beregnet efter ulykkesforsikringslo-vens regler iøvrigt, men således at denne rentei de første 2 år suppleres med et tillæg på 20 pct.af årslønnen, og således at der, såfremt direk-toratet med henblik på en bedring af enkenserhvervsmæssige eller økonomiske forhold skøn-ner det formålstjenligt, samtidig med udbeta-lingen af renten åbnes adgang til at udbetale etforskudsbeløb svarende til højst 3 års rente.Bestemmelserne tager sigte dels på at bevareforsikringsydelsen, dels på fortsat at have mu-lighed for at stille et større beløb til rådighedtil bedring af pågældende enkes erhvervsmæs-sige forhold. Børneerstatningen fastsættes til enårlig rente af indtil 10 pct. af afdødes årslønindtil barnets fyldte 18. år. - Den samlederenteydelse til enke og børn, bortset fra tillæg-get på 20 pct. i de første 2 år, kan ikke over-stige 55 pct. af afdødes årsløn.

Såfremt enken indgår nyt ægteskab, bortfal-der renten og afløses med et beløb, der svarertil 3 års rente. Derimod bortfalder renten ikke,når pågældende opfylder betingelserne for atoppebære folke- eller invalidepension, idet manpå grund af rentens karakter af privat forsik-ringsydelse har anset det for rettest at lade ud-betalingen være uafhængig af en offentlig ydel-ses indtræden.

C. Tjenestemandslovgivningens hovedbestemmelserom efterindtægt og enkepension.

Efter lov nr. 154 af 7. juni 1958 om løn-ninger og pensioner m. v. til statens tjeneste-mænd har reglerne om efterindtægt og pensionfor tjenestemandens efterladte enke følgendehovedindhold:

1) Ejterindlægl.I henhold til § 75 er enken (eller såfremt

der ikke er en enke, eventuelle uforsørgede børn

35

under 18 år) efter en tjenestemand - hvadenten denne var i aktiv tjeneste, på ventepengeeller pensioneret — berettiget til efterindtægti 3 måneder efter mandens død. Denne efter-indtægt udgør månedlig det samme beløb, somægtefællen modtog før dødsfaldet. Såfremt af-døde havde tjenestebolig, har enken - eller an-dre til efterindtægt berettigede — endvidere rettil at blive boende i denne i 3 måneder. Efter-indtægten udstrækkes til 12 måneder, såfremttjenestemandens død er en umiddelbar følge aftilskadekomst i tjenesten.

2) Enkepension.

Efter lovens § 49, jfr. § 64, stk. 1, tilkom-mer der normalt enker efter tjenestemænd rettil pension. Dennes størrelse er afhængig afstørrelsen af mandens lønningsindtægt, af hanspensionsalder samt af ægteskabets varighed.

a) hønningsindtægtens størrelse.Efter bestemmelserne i § 64, stk. 2, beregnes

enkepensionen på grundlag af størrelsen afmandens lønningsindtægt, i hvilken der ind-går den af ham indenfor vedkommende løn-ramme, jfr. § 84, sidst oppebårne løn samt pen-sionsgivende personlige tillæg, men derimodikke f. eks. honorarer eller stedtillæg.

Af det lønbeløb, hvoraf enkepensionen såle-des beregnes, kommer imidlertid kun de før-ste 6.000 kr. af indtægten fuldt ud i betragt-ning. Af de følgende 6.000 kr. indgår kun 95pct. i beregningen, af de næste 6.000 kr. kun 80pct. og af beløb over 18.000 kr. kun 55 pct.

Dette kan opstilles i følgende tabel:

Heraf indgår i enke-Lønnings indtægt pensionsberegningen

Abs. Pct.

6.000 kr. 6.000 10012.000 kr. 11.700 97,518.000 kr. 16.500 91,724.000 kr. 19.800 82,530.000 kr. 23.100 77,0

Lønindtægt8.000 kr.

Abs. PctPensionsalderunder 7 år 2.765 34,6

7-12 år 3.002 37,812-16 år 3.239 40,516-20 år 3.476 43,520-24 år 3.713 46,424-28 år 3.950 49,428-32 år 4.187 52,332 år og derover 4.424 55,3

Det vil således ses, at den andel af lønnen,der indgår ved beregningen af enkepensionen,er faldende med stigende indtægt.

b) Mandens pensionsalder.Såfremt manden endnu ikke ved dødsfaldet

var pensionsberettiget, hans pensionsalder var0 år, det vil i praksis sige, at han ikke havdeværet tjenestemand i 5 år efter det fyldte 30.år, har enken ikke ret til pension, undtagen itilfælde af at manden omkommer som følge aftilskadekomst under tjenesten eller oppebar til-skadekomstpension.

Selv om enken således ikke modtager egent-lig pension, er hun efter § 64, stk. 5, dog be-rettiget til at få udbetalt et beløb svarende til2 års løn beregnet på grundlag af tjenesteman-dens sidst udbetalte lønningsindtægt. Denneydelse udbetales enken fra udløbet af efterind-tægtsperioden med månedlige beløb, der ikkeoverstiger den til laveste pensionsalder sva-rende enkepension på udbetalingstidspunktet.Det kan dog tillades, at udbetaling finder stedover en kortere periode eller på een gang, så-fremt det godtgøres, at hensynet til enkens frem-tidige erhvervsvirksomhed gør det fornødent el-ler i høj grad ønskeligt.

Såfremt enken er berettiget til pension efterden afdøde tjenestemand, udgør enkepensionenfølgende procent af det beløb, der i henhold tildet under a) anførte indgår i pensionsbereg-ningen:Når mandens pensionsalderudgjorde under 7 år 35 pct.fra 7-12 år 38 -fra 12-16 år 41 -fra 16-20 år 44 -fra 20-24 år 47 -fra 24-28 år 50 -fra 28-32 år 53 -

32 år og derover 56 -

Eksempelvis er det herefter i den følgendetabel anført, hvor stor enkepensionen efter ud-løbet af efterindtægtsperioden vil blive ved for-skellige lønningsindtægter:

Lønindtægt Lønindtægt12.000 kr. 18.000 kr.

Abs. Pct. Abs. Pct.

4.095 34,1 5.775 32,14.446 37,1 6.270 34,84.797 40,0 6.765 37,65.148 42,9 7.260 40,35.499 45,8 7.755 43,15.850 48,8 8.250 45,86.201 51,7 8.745 48,66.552 54,6 9.240 51,3

3*

36

Da pensionsalderen tidligst begynder at løbefra det fyldte 35. år, kan den maksimale enke-pension normalt først opnås, når manden veddødsfaldet var fyldt 67 år.

Enkepensionen beregnet efter de foranståenderegler skal efter § 65 i det mindste udgøre3.500 kr. årligt, hvis den da ikke herved bliverstørre end halvdelen af den lønningsindtægt,som manden sidst oppebar. Er dette tilfældet,bliver enkepensionen at fastsætte lig med nævntehalvdel.

Såfremt enken er fyldt 62 år, vil hun i hen-hold til folkeforsikringsloven være berettiget tilat modtage folkepension. Denne vil, såfremt huner 67 år, enten være mindstebeløbet (for tiden720 kr. årligt) eller, såfremt hendes øvrige ind-tægt (inkl. statspensionen) er mere beskeden,indtægtsbestemt folkepension. Såfremt hun ikkeer fyldt 67 år, vil den alene kunne være ind-tægtsbestemt folkepension. Det må i denne for-bindelse erindres, at indtægtsbestemt folkepen-sion i disse tilfælde vil blive reduceret med detsærlige 20 pct. fradrag, der efter folkeforsik-ringslovens § 41, stk. 4, gælder for tjeneste-mandspensioner.

Endelig kan det bemærkes, at enken, såfremthun har børn under 18 år (undtagelsesvis 24år), modtager et tillæg, der pr. barn årligt ud-gør 1.500 kr.

c) Ægteskabets varighed.Efter § 67 er en tjenestemands enke uberet-

tiget til enkepension, hvis ægteskabet er indgåetefter mandens 60. år eller på hans dødsleje,eller efter at han er afskediget med pensioneller ventepenge, uden at genindtrædelse i stats-tjenesten har fundet sted.

Endvidere er det i § 64, stk. 3, bestemt, atdet er en betingelse for, at pensionen kan be-regnes efter en pensionsalder på 20-24 år, atægteskabet har bestået i mindst 10 år, en pen-sionsalder på 24—28 år, at det har bestået imindst 15 år, en pensionsalder på 28-32 år imindst 20 år og en pensionsalder på 32 år ogderover i mindst 25 år. Omkommer mandensom følge af tilskadekomst i tjenesten, eller erhan afgået med tilskadekomstpension, bortfalderdenne betingelse dog.

Efter en af Det statistiske Departement i 1955foretagen opgørelse udgjorde antallet af tjene-stemænd i staten ca. 55.000, hvoraf ca. 48.000var mænd og ca. 7.000 kvinder. Af mændenevar ca. 43.000 gifte. Dette betyder, at 43.000gifte kvinder har ret til efterindtægt ved man-dens død. Hertil kommer yderligere et antalkvinder, der er gift med pensionerede tjeneste-mænd. De allerfleste af disse kvinder er endvi-dere berettiget til enkepension. En lignende stil-ling indtager i denne henseende kvinder, der ergift med tjenestemænd i folkeskolen og folke-kirken samt tjenestemænd i mange kommuner.

II. SAMSPILLET MELLEM FORSORGSLOVENS 8 282 OG SÆRORDNINGERNE.

I dette underafsnit undersøges det, hvorledesde i forrige underafsnit I omtalte særordnin-ger — nemlig funktionærlovens, de private pen-sionsordningers, ulykkesforsikringslovens ogstatstjenestemandslovgivningens særordninger -virker i forhold til den almindelige bestemmelsei forsorgslovens § 282 om hjælp til enker. Me-dens man i underafsnit I gennemgik, underhvilke betingelser enker kunne blive beretti-gede til ydelser efter de nævnte særordninger,vil man i dette underafsnit navnlig komme indpå ydelsernes størrelse, fordi det er dette, somafgør, om ydelserne udelukker hjælp efter for-sorgslovens § 282, eller om de kan kombineresmed hjælp efter § 282.

Der gives først under A en oversigt overhjælpen efter forsorgslovens § 282 og over ydel-

serne efter de fire særordninger; under B 1)gennemgås forholdet mellem § 282's hjælp ogsærordningernes ydelser i overgangstiden eftermandens død; under B 2) det tilsvarende for-hold vedrørende underholdshjælpen i § 282 ogsærordningernes ydelser og endelig under B 3)forholdet mellem uddannelseshjælp efter § 282og særordningernes ydelser.

A. Hjælpen efter forsorgslovens § 282og ydelserne efter særordningerne.

1 ) Størrelsen af hjœlpeiî efter forsorgslovens§ 282.

Efter bestemmelsen i forsorgslovens § 282 erder som omtalt i afsnit 4 åbnet mulighed for at

37

yde overgangshjælp som særhjælp i 13 uger, isærlige tilfælde i indtil V2 år, efter mandensdød til alle enker. Denne hjælp ydes efter sam-me principper, som gælder for hjælpen til tu-berkuloseramte, indkaldte værnepligtige m. fl.,således at trangsbedømmelsen for ydelse af den-ne hjælp er væsentlig lempet i forhold til dentrangsbedømmelse, der lægges til grund ved ud-betaling af kommunehjælp. Hjælpen udgør fortiden 278 kr., 264 kr. og 242 kr. månedlig ihenholdsvis kommunegruppe I, II og III. Ud-over denne hjælp vil der imidlertid kunne ydeshjælp til betaling af husleje, til afdrag på gældstiftet til erhvervelse af genstande anskaffet tilpågældendes husførelse samt til fortsættelse afeventuel mindre erhvervsvirksomhed, således athjælpen kan blive ret omfattende.

Efter overgangshjælpens ophør er der efterforsorgslovens § 282, stk. 4, linder visse be-tingelser mulighed for at yde underholdshjælpi form af særhjælp dels til kvinder, der bliverenker efter det fyldte 50. år, dels til enker ogandre enlige kvinder med børn under 18 år. Tildenne sidste gruppe kan hjælpen eventuelt fort-sættes, efter at det sidste barn er fyldt 18 år, for-udsat at kvinden på dette tidspunkt selv er fyldt45 år.

Hjælpen er fastsat til at skulle have detsamme omfang som den kommunehjælp, derville kunne ydes efter forsorgslovens § 297, stk.1 og 2. Dette betyder, at der maksimalt vilkunne udbetales en understøttelse svarende om-trent til folkepensionen til enlige, d. v. s. ca.3.528 kr., ca. 3.384 kr. og ca. 3-096 kr. årligti de 3 kommunegrupper, hvortil kommer børne-bidrag svarende til enkebørnsbidraget. Hjælpenudbetales efter tilsvarende regler, som gælderfor kommunehjælp, bortset fra de tilfælde hvorpågældendes indtægt stammer fra arbejde pånedsat arbejdstid.

2) Størrelsen af ejlerindtægt og pension efterfunktionærloven og de private pensionsordnin-ger.

For at få et indtryk af, hvor stor efterindtægtog enkepension der kan antages at blive ud-betalt efter den i underafsnit I A omtalte sær-ordning for funktionærerne, er det nødvendigtat tilvejebringe visse oplysninger om disses løn-ningsforhold. Som udgangspunkt må her an-vendes de indtægtsoplysninger, der findes forfunktionærer i skattestatistikken. Efter dennemå man regne med, at langt størstedelen af de

mandlige funktionærer, der er forsørgere, harskattepligtige indkomster fra knap 8.000 kr. ogderover årligt. Selvom der er tale om en ret be-tydelig spredning af funktionærerne med ind-tægter på over 8.000 kr., synes det ikke ganskeurimeligt til nærværende brug at regne med, atder i hvert fald er to betydelige grupper medhenholdsvis knap 8.000 kr. og ca. 12.000 kr. iårlig skattepligtig indtægt. Tages der hensyn til,at disse beløb er reduceret med betalte skatter,kontingenter, forsikringspræmier (bl. a. til pen-sionering) m. v., når man til, at de to grupperhar en bruttoindtægt på omkring henholdsvis10.000 kr. og 17.000 kr. årligt. Antallet afkvinder, der bliver enker efter funktionærer iden første af disse grupper, må dog anses formeget ringe.

I forhold til funktionærlovens bestemmelserom efterindtægt skulle man herefter kunneregne med, at der i hvert fald findes to betyde-lige grupper, for hvilke den månedlige efter-indtægt vil ligge på godt 800 kr. og ca. 1.400kr. Det er dog givet, at der vil være et megetbetydeligt antal tilfælde, hvor efterindtægtenvil variere endog særdeles kraftigt fra dissebeløb.

I forhold til de private pensionsordningermå det erindres, at det drejer sig om ordningeropbygget på et rent forsikringsmæssigt grund-lag. Dette betyder, at de beløb, der er sikret ipension, vil være tegnet på et eller andet tid-ligere tidspunkt, og ligger tegningen blot 10-15år tilbage i tiden, vil der naturligvis være taleom et helt andet og langt lavere grundlag endnu. Selvom der tegnes tillægspolicer, der har tilformål at føre pensionen à jour, må der i defleste tilfælde regnes med, at såvel egenpensionsom enkepension nu vil ligge på et niveau, dersvarer til en væsentlig lavere del af den faktiskeløn end på tegningstidspunktet.

Med dette som baggrund har man ikke mentat kunne angive størrelsen af nogle typiskeenkepensioner, hvorfor man har måttet ind-skrænke sig til - til brug i det følgende — somen illustration at regne med årlige beløb på ca.2.400 kr. og ca. 3.600 kr.

orsiknnpsmcessio3) Størrelsen af enenkerente.

Ved den nævnte gennemgang af forholdetmellem efterladteerstatninger i henhold til ulyk-kesforsikringsloven på den ene side og bestem-

38

melserne i forsorgslovens § 282 på den andenside forekommer det rimeligt at gå ud fra rente-systemet, som man overvejer at indføre forefterladteerstatningerne i henhold til ulykkes-forsikringsloven. Enkerenten tænkes som nævntfastsat til 35 pct. af afdødes årsløn, beregnetefter ulykkesforsikringslovens regler iøvrigt.Enkerenterne vil således blive udbetalt med va-rierende beløb, afhængig af den afdødes års-indtægt. Efter de gældende regler beregnes denvæsentligste del af efterladteerstatningerne pågrundlag af det i loven angivne maksimum forårslønnen, idet flertallet af de i forbindelsemed ulykkestilfælde under arbejde omkomne,navnlig i industrien, har haft en årsindtægt, derlå over det i loven angivne maksimum. Ogsåefter indførelsen af et eventuelt rentesystem måman gå ud fra, at en væsentlig del af enke-renterne vil blive beregnet på grundlag af års-lønnens maksimum. Da der endnu ikke er tagetstilling til fastsættelsen af det fremtidige mak-simum for årslønnen, kan det fremtidige ab-solutte maksimumsbeløb for enkerenten efter eteventuelt rentesystem ikke opgives. Man harderfor blot til illustration for det følgende reg-net med, at en enkerente på 35 pct. af årsløn-nen svarede til folkepensionen for enlige iKøbenhavn. Den ville herefter pr. 1. april 1958udgøre et beløb af 3.528 kr. årligt. Går man her-efter ud fra, at en enke vil have ret til enke-rente, beregnet på grundlag af maksimum forårslønnen, og at dette vil medføre en enkerentepå det nævnte beløb på 3.528 kr., svarende til35 pct. af årslønnen, og at der hertil vil kommeet tillæg på 20 pct. af årslønnen, vil den sam-lede rente blive på 5.544 kr. årligt de 2 førsteår. Har enken børn, vil renten kunne stige tilmaksimalt 75 pct. af årslønnen eller i det an-førte eksempel 7.560 kr. årligt. Renten vil her-efter blive udbetalt med et månedligt beløb af294 kr., evt. 462 kr. eller 630 kr.

4) Størrelsen af efterindtægt og enkepension fot-st at ens tjenestemænd.

Efter loven af 7. juni 1958 er den lavestelønningsklasse 1. lønningsklasse, hvor lavesteløn udgør 6.300 kr. årligt. Ufaglærte arbejdereer i 3. lønningsklasse, hvor begyndelseslønnener 10.440 kr. årligt. Hertil kan der ydes vissetillæg som stedtillæg og personlige tillæg. Enindtægt på 6-700 kr. månedlig vil således ialmindelighed stå til rådighed for enken efter

en tjenestemand i de første 3 måneder eftermandens død.

Ved sammenligningen af forholdet mellemenkepension og forsorgslovens § 282 vil detvære rimeligt at tage sit udgangspunkt i dennævnte 3. lønningsklasse, hvorfra mange tjene-stemænd afgår med pension. Den laveste enke-pension på 35 pct. af den del af lønningsind-tægten, hvoraf pensionen beregnes, vil her ud-gøre 4.179 kr. årligt, og den højeste pension6.901 kr. årligt. Da denne højeste pension kunopnås, såfremt manden ved dødsfaldet varmindst 67 år, vil de fleste enker med ret tildenne pension dog være over den alder, dergiver adgang til folkepension. Til pensionenydes der børnetillæg på 1.500 kr. årligt for hvertbarn.

B. Forholdet mellem hjælpen efterforsorgslovens § 282 og særordningernes

ydelser.

1 ) Overgangstiden efter mandens død.Den første af de behovssituationer, man har

opstillet for enkerne, er knyttet til tiden umid-delbart efter mandens død. Det er her åbenbart,at der vil vise sig særlige vanskeligheder, delsfordi familiens indtægter kan regnes at gå ned,uden at enken umiddelbart kan forøge sine egneindtægter eller nedsætte sine faste udgifter,dels fordi netop den første tid kan medføre, atder rejses særlige økonomiske krav til enken.

a) Funktionærloven og de private pensionsord-ninger.

Funktionærlovens efterlønsordning tager spe-cielt sigte på netop denne situation, idet enkenefter en funktionær som hovedregel vil haveret til af den tidligere arbejdsgiver at få udbetaltmandens hidtidige løn ubeskåret i 3 måneder.Det er ikke helt klart, fra hvilket tidspunktenkepensionen fra de private pensionsordningerkommer til udbetaling, men det er dog oplyst,at dette i hvert fald efter visse af de eksiste-rende pensionsordninger finder sted straks fradødsfaldet, uanset at der her udbetales efterløn.I disse tilfælde vil enkens indtægt altså ikkeblot være uforandret den samme som familienstidligere indtægt, men endog i de 3 månedervære højere.

Holder man sig nu til de to indtægtsgrupperfor funktionærer, der er opstillet foran under

39

A 2, vil der altså pr. måned kunne blive taleom følgende udbetalinger:

1. 800 kr. i efterløn, der i visse tilfælde for-øges med f. eks. 200 kr. i privat pension tilialt 1.000 kr.

2. 1.400 kr. i efterløn, der i visse tilfælde for-øges med f. eks. 300 kr. i privat pension tilialt 1.700 kr.

Der vil normalt ikke til de her omhandledefunktionærenker kunne udbetales hjælp efterforsorgslovens § 282, jfr. at det i socialministe-riets cirkulære af 10. juni 1955 er udtalt, atsålænge efterindtægt oppebæres, jfr. funktionær-lovens § 8, vil overgangshjælp normalt ikkekunne ydes.

Ved fastsættelsen af hjælpen tages lønindtægtfuldt ud i betragtning i modsætning til, hvadder gælder for hjælp til tuberkuloseramte ogværnepligtige, hvor kun halvdelen af arbejds-indtægten medregnes. Dette vil medføre, at denalmindelige underholdshjælp i overgangstidenkun ganske undtagelsesvis vil kunne ydes tilenker efter funktionærer i den tid, de får efter-løn, og i hvert fald ikke vil kunne udbetales tilkvinder med indtægter i en af de foran underA 2 nævnte grupper. Der vil kunne forekommetilfælde, hvor en overgangshjælp af den spe-cielle art til afdrag på gæld m. v. vil kunneydes som supplement til en efterløn, selvom ogsådette vil være en undtagelse, da der normalt ikkesker nogen ændring i familiens økonomiskestilling, sålænge lønindtægten bevares.

b) Ulykkesforsikringsloven.Der vil i mange tilfælde ikke kunne udbe-

tales overgangshjælp efter § 282 i forsorgs-loven til enker, der oppebærer enkerente efterulykkesforsikringsloven. Enkerenten skal fra-drages fuldt ud i hjælpen efter forsorgsloven,og den almindelige underholdshjælp i over-gangstiden efter forsorgslovens § 282 vil derforikke kunne udbetales til enker, der oppebærerenkerente med de forannævnte beløb. Såfremtenken oppebærer en lavere enkerente på grundaf, at mandens årsindtægt lå lavere end maksi-mum, vil der kunne blive tale om at yde hjælpefter forsorgslovens § 282 som supplement tilenkerenten.

Da enkerenten højst kan udgøre 55 pct., ellerhvis der er børn, højst 75 pct. af afdødes års-løn, og der således bliver tale om en betydelignedgang i indtægten, vil der kunne forekomme

en del tilfælde, hvor den særlige overgangs-hjælp til betaling af gæld m. v. kan ydes somsupplement til en enkerente.

c) Tjenestemandslovgivningen.Den almindelige underholdshjælp i over-

gangstiden vil ikke kunne ydes til tjenestemands-enker med efterindtægt, og den særlige hjælp tilbetaling af gæld m. v. vil kun undtagelsesviskunne ydes, da der normalt ikke sker nogenændring i familiens økonomiske stilling, så-længe efterindtægten oppebæres.

2) Underholdshjælpen efter overgangsperiodensudløb.

Efter overgangsperioden må enken antages atskulle have tilpasset sig et nyt - eventuelt la-vere - leveniveau. Imidlertid er det givet, atder også her kan blive tale om særlige trangs-situationer, der rammer enker, netop fordi deer blevet enker. Hovedtilfældene, hvor trangmed en væsentlig sandsynlighed kan opstå, om-fatter enker, der bliver enker i en forholdsvissen alder eventuelt efter lang tids ægteskab,hvor de har været borte fra arbejdsmarkedet,samt enker med flere børn, der af hensyn tilbørnepasningen kun med betydelige vanskelig-heder kan tage arbejde uden for hjemmet.

a) Private pensionsordninger.Såfremt enker i disse grupper er enker efter

funktionærer, vil der i nogle tilfælde være taleom, at der udbetales en enkepension efter enprivat pensionsordning. Regner man til illustra-tion med de to funktionærgrupper, der er nævntforan under A 2, skulle der for disse kunneblive tale om en privat enkepension på hen-holdsvis ca. 2.400 kr. og ca. 3.600 kr. årligt.

Enkepension fra en privat pensionsordning vilnormalt medføre en 100 pct.'s nedsættelse i denoffentlige hjælp. Set i forhold til de foran op-stillede eksempler betyder dette, at enker, dermodtager 2.400 kr. om året i pension, vil kunnefå denne suppleret op med underholdshjælpefter § 282, såfremt de ikke har andre indtægteraf væsentlig størrelse. Enker med pension på3.600 kr. om året vil derimod normalt ikkekunne få underholdshjælp efter denne bestem-melse.

b) Ulykkesforsikringsloven,Også efter udløbet af den periode, i hvilken

der kan oppebæres en overgangshjælp efter for-

40

sorgslovens § 282, vil en enke med enkerentekunne oppebære den forhøjede rente på 55 pct.af årslønnen, idet denne rente ydes i 2 år efterrenteudbetalingens påbegyndelse.

En enkerente i henhold til ulykkeslorsikrings-loven vil normalt medføre en 100 pct.'s ned-sættelse i den offentlige hjælp. Ser man herefterpå forholdet mellem enkerenten og den løbendeunderholdshjælp efter forsorgslovens § 282 i detforan under A 3 nævnte eksempel, vil det frem-gå, at en enke i det anvendte eksempel ikke vilkunne oppebære supplerende særhjælp, sålængehun oppebærer den forhøjede enkerente. Hellerikke når det særlige 20 pct.'s-tillæg efter to årsforløb bortfalder, vil enken i det anførte eksem-pel kunne oppebære supplerende underholds-hjælp, men i tilfælde hvor enkerenten beregnespå grundlag af en lavere årsindtægt, vil detkunne tænkes, at enken kan oppebære under-holdshjælp som supplement til renten, navnlighvis hun ikke tillige oppebærer børnerente.

c) Tjenestemand si ovgivningen.En enke med pension efter en tjenestemand i

3. lønningsklasse vil ikke kunne få pensionensuppleret med underholdshjælp efter forsorgs-lovens § 282, stk. 4. Da enkepensionen i almin-delighed mindst skal udgøre 3.500 kr. årligt, viltjenestemandsenker med pension i det hele nor-malt være udelukket fra at oppebære den nævnteunderholdshjælp efter forsorgsloven.

3 ) Uddannelsesbjælp.En enke, der under ægteskabet helt eller del-

vis har forladt arbejdsmarkedet, vil, selv omhun ' hverken er særlig gammel ved enkestan-dens indtræden eller har flere mindreårige børn,ofte møde betydelige vanskeligheder, når hunatter ønsker at vinde indpas på arbejdsmarkedet.Dette skyldes flere forskellige forhold, men inærværende forbindelse tænkes navnlig på, at

hendes tidligere uddannelse på grund af sted-funden udvikling kan være forældet samt på, athun, såfremt hun aldrig har været uddannet, vilhave særlige vanskeligheder, fordi det ofte ervanskeligt at finde ufaglært arbejde.

I denne situation opstår et særligt behov forydelse af uddannelseshjælp såvel i form af un-derholdshjælp i den periode, hvor hun er udenarbejdsindtægt - eller kun får en mindre ar-bejdsindtægt - som i form af betaling af omkost-ningerne ved selve uddannelsen. Den forhøjederenteudbetaling efter ulykkesforsikringsloven ide første 2 år er tænkt indført med henblik påat skaffe enken midler til oplæring til et pas-sende erhverv, således at hun kan skaffe sig enindtægt til supplering af den fremtidige rente.

Spørgsmålet om relationerne mellem en ydel-se efter de nævnte særordninger og en under-holdshjælp under uddannelse er ganske detsamme, som er omtalt foran under 2 om under-holdshjælp, idet bestemmelserne om under-holdshjælp efter § 282 næppe med rimelighedkan udformes forskelligt i de to tilfælde. I denneforbindelse skal det blot tilføjes, at underholds-hjælp under uddannelse efter § 282, stk. 6, i dagkan udbetales også til enker, der ellers ikke op-fylder alders- eller børnebetingelserne for at fåunderholdshjælp.

Efter forsorgslovens § 282, stk. 6, er deradgang til at yde hjælp til selve uddannelsen. Iforbindelse med overvejelserne om ændring afulykkesforsikringsloven er der påtænkt en ord-ning, hvorefter der skal være adgang for direk-toratet for ulykkesforsikringen til at tillade, atder udbetales et forskudsbeløb svarende til højst3 års rente. Et sådant forskudsbeløb er navnligtænkt anvendt til investering i en forretnings-virksomhed eller fast ejendom og er ikke tænktanvendt til egentlige uddannelsesmæssige for-mål. En egentlig uddannelseshjælp efter for-sorgslovens § 282 vil nok kunne ydes som sup-plement til en ydelse efter de særlige ordnin-

6. afsnitRÅDGIVNING AF ENLIGTBLEVNE KVINDER.

De foreliggende erfaringer med hensyn tilen kvindes stilling, når hun er blevet enlig,bærer vidnesbyrd om, at hun har behov for atkunne henvende sig til nogen, der har tid til ogmulighed for at yde hende bistand og vejled-ning med hensyn til de mange forskellige pro-blemer, hun stilles overfor. Erfaringerne synestillige at tyde på, dels at de enligtblevne kvin-der ikke har tilstrækkelig mulighed for at få vej-ledning i fornødent omfang, dels at den vejled-ningsmulighed, der er for hånden, ikke benyttesfuldt ud, antagelig fordi mange enligtblevnekvinder ikke ved, hvor de skal henvende sig.

A. Tidligere undersøgelser af behovet forpersonlig rådgivning.

De undersøgelser, der har været foretaget tid-ligere af enkernes og andre enlige kvinders for-hold, tyder på, at mange kvinder har haft brugfor rådgivning om personlige og økonomiskeforhold, og at de i mange tilfælde i høj gradhar savnet en sådan rådgivning. I 1948 ud-sendtes således en betænkning vedrørende for-anstaltninger til forbedring af enkernes kår. Tilgrund for denne betænkning lå et erfarings-materiale, der var tilvejebragt ved en enquête-mæssig undersøgelse af 470 københavnske en-kers forhold i slutningen af 1945 og begyn-delsen af 1946. Under denne undersøgelse an-førte mange enker, at de efter dødsfaldet føltesig helt slået ud og ikke kunne tage sig sammentil noget som helst, ligesom nervesammenbrudikke var ualmindelige. Mange enker oplyste, atderes virkekraft i de første år var lammet afchocket ved dødsfaldet, og at de ikke kom igang med en uddannelse, da de havde arbejde -selvom det i mange tilfælde kun var lavtlønnetrengøringsarbejde - som de kunne eksistere ved;mange udtalte, at deres eneste tanke var at få eteller andet arbejde. Adskillige fik ikke rettidigtsøgt enkebørnsunderstøttelse og gik derfor glip

af pengene for den tid, der var gået. Nogle øn-skede hjælp ved disponeringen over penge, derblev udbetalt fra livsforsikringer o. lign. Endnupå undersøgelsestidspunktet var der mangespørgsmål, som enkerne følte sig usikre overforog søgte oplysning om hos de udsendte social-rådgivere. Enkerne klagede da også i stort talover manglende rådgivere ved og efter døds-faldet. De havde selvfølgelig af og til godstøtte fra familien, men ofte havde de ikkevillet søge bistand der, og ofte havde de sletikke haft nogen at rådføre sig med.

På grundlag af de oplysninger, der var ind-kommet ved undersøgelsen, blev det i betænk-ningen foreslået, at der skulle udarbejdes et lilleskrift, der gjorde rede for enkernes rettigheder,oplyste om de myndigheder, de skulle henvendesig til for at opnå de forskellige goder, og under-stregede eventuel forældelse af rettigheder vedat vente med at fremsætte kravene. Et sådantskrift skulle udsendes til hver eneste enke veddødsfaldets anmeldelse.

Betænkningen foreslog endvidere oprettelseaf stillinger i de større byer for socialrådgivere,hvis opgave det skulle være at besøge enkerkort efter dødsfaldet for at bistå dem, der måtteønske det, med råd og vejledning vedrørendeordningen af deres forhold og omordningen afderes liv. Hvis udvalgets forslag om hjælp tiluddannelse o. s. v. blev gennemført, ville detvære af særlig betydning, hvis sådanne social-rådgivere ved samtale med enkerne kunne fådem til at indse de goder, de på langt sigt villeopnå ved en uddannelse fremfor et liv med lavtbetalt rengøringsarbejde o. lign. Socialrådgiver-institutionen burde efter forslaget være under-lagt socialministeriets ledelse.

I januar 1949 foretog Århus kommunes sta-tistiske kontor en undersøgelse af godt 300 en-lige mødres kår i Århus. Også denne under-søgelse gav oplysninger om behovet for en råd-giver i økonomiske og sociale spørgsmål. 40 pct.

Al

af samtlige havde haft en rådgiver, medensandre 40 pct. angav, at de havde savnet en råd-giver.

Det havde i de fleste tilfælde været slægt-ninge, der havde optrådt som rådgivere. Social-kontoret havde kun været rådgiver for ganskefå. En stor del af de ugifte mødre havde væreti forbindelse med mødrehjælpen angående fa-derskabssagen, og en del havde også iøvrigtfået råd og vejledning her.

Betænkningen om den enlige moder, der ud-kom i 1953, bygger ligeledes på et erfarings-materiale, der er tilvejebragt gennem en enguête-mæssig undersøgelse. Undersøgelsen blev fore-taget i 1949 og omfattede godt 700 enligemødre med børn under 18 år. Undersøgelsenomfattede kun København, men blev suppleretmed en i 1950 foretagen undersøgelse af ethalvt hundrede enlige mødres forhold i Hjør-ring. Godt halvdelen af kvinderne havde på un-dersøgelsestidspunktet ingen rådgiver, medensca. V4 angav at have savnet en rådgiver. Blandtkvindernes forslag til forbedringer nævntes op-rettelse af kontorer med socialrådgivere, som en-lige mødre kunne rådføre sig med, et offentligtvej ledningskontor og besøg af en rådgiver hosmoderen kort efter, at hun blev alene. Endviderenævntes vejledning i udfyldning af skemaer tiloffentlige myndigheder.

I betænkningen udtales, at enqueten viser, aten ikke ubetydelig del af mødrene føler et savnpå det heromhandlede område. Det må desudenantages, at behovet er større, end tallene viser.Dels gav materialet jo ikke oplysning om be-hovet på det tidspunkt, hvor mødrene blev en-lige, og hvor trangen til råd og vejledning varsærlig stor, dels var der efter betænkningensmening uden tvivl et latent behov hos mange,der på grund af manglende oplysning kom ivanskeligheder eller gik glip af rettigheder, devar uvidende om.

I betænkningen nævnes en række myndig-heder og institutioner, der giver de enlige mødreråd med hensyn til personlige, sociale og øko-nomiske forhold. Der nævnes således mødre-hjælpen, hvor i første række de ugifte mødrehenvender sig. Endvidere nævnes Studentersam-fundets retshjælp for ubemidlede i København,Århus og enkelte andre større provinsbyer.

Herudover påhviler det andre offentlige myn-digheder, som mødrene kommer i berøring med,f. eks. overøvrighed, politi, arbejdsanvisning ogsociale udvalg at yde fornøden vejledning, oghvis der bliver tillagt enken en erstatning i hen-

hold til ulykkesforsikringsloven, ydes der af di-rektoratet for ulykkesforsikringen bistand til an-bringelse og administration af erstatningen. Dre-jer det sig imidlertid om andre former for erstat-ning, f. eks. i anledning af færdselsulykker, gæl-der ulykkesforsikringslovens regler normalt ikke,og disse enker vil da ofte stå uden vejledningmed hensyn til anvendelsen af deres erstatning.

Yderligere nævnes Dansk Kvindesamfundsrådgivningskontor for kvinder i København ogpastor Dam Henriksens kontor for personligrådgivning samt den rådgivningsvirksomhed, derudøves fra frihedsfondens side. Frihedsfondenhar således ofte foretaget en samling af enkensgæld og om fornødent etableret en afdragsord-ning, og undertiden er der tilvejebragt et heltnyt hjem for et begrænset beløb.

Betænkningen anbefaler, at der gives støtteaf offentlige midler til sådanne kontorer forfamilierådgivning og personlig rådgivning, somfindes betryggende ordnet, og som dækker etbehov i befolkningen det pågældende sted. I be-tænkningen anbefales endvidere en udbygningaf det bestående tilsyn med børn uden for ægte-skab med det formål på frivilligt grundlag atyde de enlige mødre råd og vejledning i deresopdragelsesproblemer og andre problemer sær-lig i overgangstiden.

I betænkningen henvises endvidere til det tid-ligere nævnte forslag i enkebetænkningen omoprettelse af stillinger for socialrådgivere, hvisopgave det skulle være at besøge enker kortefter dødsfaldet for at bistå disse.

I betænkningen omtales endelig, at der sav-nes en mere almindelig vejledning for kvinder,der bliver enlige mødre, om hvilke rettighederde har, og hvor de kan henvende sig medderes forskellige vanskeligheder. Betænkningentiltræder forslaget i enkebetænkningen om ud-arbejdelse af en pjece og mener, at der bør ud-leveres sådanne pjecer til alle enlige mødresamt muligvis også til forhen gifte uden børn.Betænkningen anbefaler derfor, at der ydes of-fentligt tilskud til fremskaffelse af sådanne pje-cer, der bør udarbejdes under fornøden kontrolaf de interesserede myndigheder. Pjecen skulleindeholde en kort og letfattelig fremstilling afde retsregler, der har betydning for den enligemoder, herunder supplerende oplysninger om deenkelte civilstandsgruppers særlige problemer,og give anvisning på, hvilken hjælp moderenkan få, samt indeholde en fortegnelse over demyndigheder, til hvilke hun skal henvende sig,og hvor og når de træffes. Yderligere bør om-

43

tales, hvilke muligheder der findes for uddan-nelse eller omskoling, og hvordan disse kansøges. Udbredelsen kan ske ved, at pjecernefremlægges på offentlige kontorer m. v., hvorde enlige mødre kommer, men måske burde dettillige pålægges myndighederne at udsende så-danne pjecer til rette vedkommende, såsnart defår kendskab til, at de pågældende er blevet en-lige mødre, ved dødsfaldets anmeldelse, dom-mens afsigelse, bevillingens udfærdigelse ellerfødslens anmeldelse.

Det tilføjes i betænkningen, at de spørgs-mål, der her behandles, er af en sådan karakter,at det ikke er muligt at opstille en samlet planfor, hvordan de rådgivende foranstaltningerkan tænkes organiseret for hele landets vedkom-mende. Det var kommissionens opfattelse, at deeksisterende offentlige organer så vidt muligtmå påtage sig rådgivende arbejde, men at deprivate og delvis private virksomheder, som erudsprunget af et stort behov hos befolkningen,tillige gennem offentlig støtte bør få mulighedfor at arbejde videre og udbygges.

Den i betænkningen om den enlige moderomtalte, af frihedsfonden udfoldede virksom-hed har chefredaktør Hakon Stephensen giveten nærmere redegørelse for i Socialpolitisk For-enings medlemsblad for januar 1951. Det om-tales her, at der i loven om erstatning til be-sættelsestidens ofre er hjemmel til at yde merevarige understøttelser til enker efter mænd, derer omkommet under frihedskampen, og at fri-hedsfonden derfor ikke har haft fornødent atbeskæftige sig med varige understøttelser. Menfonden har ydet en supplerende hjælp og har idenne forbindelse i vidt omfang ydet familie-rådgivning for de pågældende enker. Fondenhar ydet såvel økonomisk som praktisk bistandtil at få gennemført en sanering af familienseventuelle gæld og ligeledes til etablering afet nyt hjem i tilfælde, hvor det gamle hjemvar smuldret hen. Fonden har i nogle tilfældemåttet gøre dette næsten uden bistand fra ved-kommende enke. Gennem den ydede bistand harman kunnet genskabe initiativet og evnen til atklare sig selv hos familier, der forud stod ganskeuden noget initiativ og således måtte blive envarig byrde for den almindelig forsorg. Fondenhar for besættelsestidens enker gennemført enfuldstændig gennemgang af alle eksisterendetilfælde. Erfaringen har vist, at hver sag gen-nemsnitlig i starten fordrer 3 dages arbejde foren kyndig socialrådgiver, hvis man skal regnemed at nå til bunds og skabe forudsætningerne

for at etablere de hjem, hvor nyordning ernødvendig. Til gengæld vil en kyndig social-rådgiver, når materialet foreligger gennemar-bejdet på tilfredsstillende vis, kunne holde enbetryggende kontakt med omkring 100 enkerog således være til rådighed for fortsat bistandi en periode efter nyetableringen. Det anføres,at man har fremført den indvending, at for-sorgsarbejdet normalt ikke bør være af varigkarakter, men kun skulle være parat til at sætte,ind i de tilfælde, hvor der søges rådgivende as-sistance. Det bemærkes heroverfor, at der gårfor meget i stykker for de vanskeligst stillede,før de henvender sig, og dette fordrer seneremere kostbar retablering. Man må huske, detdrejer sig om mødre, der står alene med børnog derfor har behov for rådgivende bistand,om ikke andet så blot et fornuftigt menneske attale med.

B. Gennemførte rådgivningsforanstaltninger.

De enligtstillede kvinders behov for rådgiv-ning har ført med sig, at de myndigheder, deradministrerer den sociale lovgivning, ikke alenehar ydet en rent økonomisk hjælp, men i mangetilfælde tillige har søgt at give en praktiskhåndsrækning.

I socialministeriets cirkulære af 10. juni 1955om forsorgslovens § 282 er det således udtalt,at det sociale udvalg i det omfang, det er mu-ligt, bør give moderen råd og vejledning medhensyn til ordningen af hendes forhold samtoplysning om eventuelle rettigheder, der til-kommer hende, således at der i fornødent om-fang sker henvisning til vedkommende myndig-heder eller institutioner, såsom skifteretten, skat-tevæsenet, retshjælpen, evt. mødrehjælpen, di-rektoratet for ulykkesforsikringen, forsikrings-selskaber m. v. Hvor trang foreligger, og ud-valget er indstillet på at yde hjælp, vil det oftevære hensigtsmæssigt som et led i saneringen afpågældendes forhold at optage forhandling medeventuelle kreditorer med henblik på at opnå enrimelig ordning vedrørende gældsforpligtelser,eventuelt en samling af gælden med en fast af-dragsordning. Det udtales videre, at ved sa-gernes behandling, både hvor det drejer sig omovergangshjælp og løbende hjælp, må udval-gene også overveje, hvilke muligheder moderenhar for at opnå eller fortsætte arbejde eller er-hvervsvirksomhed. Ved ydelsen af hjælpen måudvalget i det hele ikke blot se på moderensøjeblikkelige situation, men tillige på, hvorledes

44

hun og børnene vil være stillet fremover, nårovergangshjælpen, eventuelt den løbende un-derstøttelse er ophørt.

Udvalget er bekendt med, at nogle kommu-ner har iværksat et mere omfattende rådgiv-ningsarbejde over for enker. Således har Århusog Odense kommuner en ordning, hvorefterder på grundlag af meddelelser fra folkeregi-stret om dødsfald aflægges besøg hos enker, ireglen umiddelbart efter begravelsen. Den på-gældende repræsentant for det sociale udvalggør ikke alene enken opmærksom på de be-stemmelser i forsorgsloven, der særlig tagersigte på enker og enlige forsørgere, men udøveri det hele en mere omfattende rådgivningsvirk-somhed for de pågældende enker og giver demvejledning på en lang række områder af for-skellig art. Således med hensyn til dispositio-ner af økonomisk karakter, med hensyn til bør-nenes forhold, med hensyn til at søge arbejdeo.s.v. Efter de foreliggende oplysninger er dissebesøg i høj grad blevet værdsat af enkerne.

I Vejle har man haft lignende planer om athenvende sig til alle enker, men har ikke førtdisse tanker ud i livet. Man tager sig derfor nukun af enker, der selv henvender sig, men fore-tager dog i enkelte tilfælde selv henvendelse,når man fra anden side bliver gjort opmærk-som på, at en enke har hjælp behov. De enker,de sociale myndigheder således kommer i kon-takt med, har man ikke alene ydet vejledningi de rent understøttelsesmæssige forhold, menogså i økonomiske forhold i det hele taget ogpå andre områder, hvor det har været påkra-vet.

C. Udvalgets overvejelser.

De oplysninger, der er tilvejebragt ved deundersøgelser, der har været foretaget om en-kers og andre enligtstillede kvinders forhold,og de erfaringer, som myndighederne og an-dre har gjort under deres arbejde for dissekvinder, bærer som nævnt vidnesbyrd om, atder er et betydeligt behov for rådgivning ogvejledning om personlige, sociale og økonomi-ske forhold hos sådanne kvinder.

Når en kvinde er blevet enlig, vil det i defleste tilfælde være ensbetydende med, at denindtægt, der hidtil har dannet grundlag for fa-miliens eksistens, vil være bortfaldet eller re-duceret, og at kvinden derfor i mange tilfælde,i hvert fald midlertidigt, vil have behov forhjælp fra det offentlige. Erfaringerne tyder

imidlertid på, at det ofte vil være nødvendigtat gøre kvinderne opmærksomme på, hvilkehjælpekilder der står til rådighed for dem iforhold til det offentlige, således hvilke ydel-ser de er berettigede til i henhold til forsorgs-loven og andre love, hvilke muligheder dehar for nedsættelse af skatten, hvorledes derskal forholdes med et eventuelt skifte af boeto.s.v.

En rådgivningsvirksomhed vil dog ikke kun-ne indskrænkes hertil. Når en kvinde er blevetenlig ved mandens død, ved separation ellerskilsmisse eller ved samlivets ophævelse, måder i mange tilfælde skabes et helt nyt grund-lag for hendes og hendes eventuelle børns til-værelse, og hun vil blive stillet over for enrække problemer, som hun i mange tilfældeikke tidligere har beskæftiget sig med, og somhun derfor ikke har nogen erfaring i at be-handle. Det samme gælder i betydeligt omfangfor ugifte kvinder ved et barns fødsel.

Kvinden står i første række over for det pro-blem at skabe sig en indtægt til erstatning forden bortfaldne indtægt. Forsorgsloven indehol-der nu regler, der i betydeligt omfang gør detmuligt for de sociale myndigheder at yde hjælptil de enlige kvinder. De gældende regler gør detdog ikke muligt at yde hjælp i alle situationer,og for de enlige kvinder og navnlig for deyngre enlige kvinder vil problemet i mangetilfælde være selv at søge at skabe sig en eksi-stens fremfor at være afhængig af offentlighjælp i lang tid fremover. De offentlige myn-digheder vil have en opgave i at virke somvejleder for kvinder, der ofte ikke vil havenogen kontakt med arbejdsmarkedet, med hen-syn til mulighederne for at skaffe sig et ar-bejde, hvilket hyppigt først vil kunne gennem-føres, når kvinden har gennemgået en uddan-nelse, i hvert fald hvis kvinden ikke vil nøjesmed det ringest betalte arbejde. I denne forbin-delse må der også tages stilling til spørgsmåletom eventuel fortsættelse eller afhændelse af enerhvervsvirksomhed eller eventuel afhændelseeller fortsat besiddelse af en fast ejendom. I dethele må der tages stilling til spørgsmålet omanbringelse af en eventuel formue, der f. eks.kan hidrøre fra udbetalinger af erstatningsbeløbfra ulykkesforsikringen eller af kapitalbeløb fraen livsforsikring. Kvinden må hyppigt skabe sigen helt ny tilværelse, og for at dette kan gennem-føres, må der i mange tilfælde foretages en sa-nering af hendes forhold, således at der f. eks.også tilvejebringes en ordning med hensyn til

45

eventuelle gældsforpligtelser. Der kan endviderevære problemer med hensyn til boligforholdeneog med hensyn til børnenes pasning, opdragelseog uddannelse. Der kan i det hele taget værebehov for en rådgivende bistand, der kan virkeopmuntrende og igangsættende over for denpågældende kvinde, der i mange tilfælde vilvære slået ud af de indtrufne begivenheder.

Det behov for rådgivning om personlige,sociale og økonomiske forhold, der således ertil stede, har man på forskellig måde søgt atimødekomme. Som det fremgår af det fore-gående, er det pålagt de sociale udvalg at udøveen rådgivningsvirksomhed over for enlige mød-re, og Århus og Odense kommuner har yder-ligere udbygget dette rådgivningsarbejde, så-ledes at myndighederne der selv tager initiati-vet til at aflægge besøg hos kvinder, der er ble-vet enker, og bistå dem på alle områder, hvordet er nødvendigt. Også andre myndighederudøver rådgivningsvirksomhed over for enligekvinder; dette gælder således for direktoratetfor ulykkesforsikringen for kvinder, der er be-rettiget til efterladteerstatning efter ulykkes-forsikringsloven, og det gælder for mødre-hjælpen med hensyn til de kvinder, der hen-vender sig der. Rådgivningsvirksomhed udøvesendvidere af forskellige private institutioner,sagførere og andre.

Efter de oplysninger, der foreligger for ud-valget, må det dog anses for utvivlsomt, atden nu eksisterende rådgivningsvirksomhedikke dækker det behov, der er til stede.

Man skal i denne forbindelse særlig frem-hæve, at de oplysninger, udvalget har modta-get om ydelse af hjælp efter forsorgslovens§ 282, synes at tyde på, at hjælpen hovedsage-lig har været udnyttet af kvinder, der i for-vejen har været i forbindelse med forsorgs-væsenet. Uddannelseshjælpen er kun udnytteti ganske få tilfælde, og de grupper af kvin-der, der skulle have behov for uddannelses-hjælp, synes således i virkeligheden ikke athave benyttet sig af denne ordning. Det måvære rimeligt at antage, at mange af dem her-ved er blevet afskåret fra at skaffe sig en ud-dannelse, der kunne have givet dem et arbejdemed højere indtægt eller sikrere beskæftigel-se end den, de har. Det kan ikke med sikker-hed afgøres, hvad grunden til den ringe ud-nyttelse af bestemmelserne for de kvinder, derikke i forvejen har modtaget hjælp af det of-fentlige, er, men en væsentlig årsag er utvivl-somt ukendskab til lovens regler. Et omfat-

tende oplysningsarbejde på det heromhandledeområde synes derfor at være nødvendigt.

Udvalget er derfor enig med de tidligerenævnte betænkninger om, at der bør finde envidere udbygning sted af rådgivningsvirksom-heden over for de enlige kvinder. Udvalgetkan således tiltræde forslaget om, at der ud-arbejdes en pjece, der indeholder alle oplys-ninger af betydning for enker og andre enligekvinder. Det er næppe tilstrækkeligt, at pjecenfremlægges på offentlige kontorer og andresteder, hvor en del af de enlige kvinder kom-mer, idet den også bør komme til kundskabfor kvinder, der ikke finder anledning til athenvende sig til det offentlige, men som kanhave interesse i at have kendskab til de for-skellige bestemmelser, f. eks. af hensyn til ad-gangen til at opnå uddannelseshjælp og der-med mulighed for at opnå en bedre beskæf-tigelse. Pjecen bør derfor antagelig udsendestil alle kvinder, så snart myndighederne fårkendskab til, at de er blevet enlige. Det skali denne forbindelse bemærkes, at udvalget erbekendt med, at Socialpolitisk Forening påtæn-ker at udarbejde en pjece til brug for enkerog andre enligtblevne kvinder, indeholdendede oplysninger, de pågældende kvinder har brugfor, når de bliver enlige.

Udsendelse af en pjece kan dog ikke ansesat være tilstrækkelig, og udvalget har fundetværdifulde træk i den ordning, der er indførti Århus og Odense, hvor de sociale myndig-heder selv tager initiativet til at sætte sig i for-bindelse med kvinder, der bliver enker; ud-valget ville finde det værdifuldt, om henven-delse ikke alene skete til enker, men i fornø-dent omfang også til andre enligtblevne kvin-der.

Udvalget finder anledning til at fremhævenødvendigheden af, at den rådgivning, derstår til rådighed for kvinderne, omfatter envejledning, som mere direkte tager sigte på, atden enligtblevne kvinde sættes i stand til at for-søge sig selv og eventuelt sine børn. I denneforbindelse skal man understrege, at man ikkekan vente at opnå den fulde — og fra et ak-tivt forsørgelsessynspunkt ønskværdige - virk-ning af uddannelseshjælpen efter forsorgslo-vens § 282, medmindre socialkontorerne selveller ved henvisning til andre egnede rådgiv-ningssteder kan yde de enligtblevne kvinder eneffektiv erhvervsvej ledning.

En almindelig forudsætning for, at en of-fentlig eller privat institution kan udøve en

46

virkningsfuld rådgivningsvirksomhed over forkvinder er, at der til institutionen er knyttetpersoner med tilstrækkelig sagkundskab på for-skellige områder, herunder navnlig socialråd-givere, og desuden at de til institutionen knyt-tede medarbejdere har tilstrækkelig tid til attage sig af den enkelte kvindes problemer. Nåren kvinde bliver enlig, vil det ofte være nød-vendigt at foretage en almindelig gennemgangaf alle hendes forhold såvel økonomiske sompersonlige, og man må finde frem til det grund-lag, hvorpå hendes fremtidige tilværelse kanbaseres, i første række i økonomisk henseende,men også i mere personlig henseende. En sådangennemgang kan ikke foretages ved en kortvarigsamtale med kvinden, men det er påkrævet, atkvinden kommer i forbindelse med en medar-bejder, der har tid til virkelig at sætte sig indi hendes forhold og bistå hende i saneringenaf disse i den første tid. Der bør endviderevære mulighed for, at medarbejderen senerehen i nogen tid kan følge den pågældende kvin-de og stå hende bi på forskellig måde, såfremtdet er påkrævet.

Som tidligere omtalt udøves rådgivningsvirk-somheden nu af forskellige offentlige myndig-heder, såsom de sociale udvalg, direktoratet forulykkesforsikringen, skifteretten m. v., og afprivate institutioner.

Der har inden for udvalget været enighedom, at da det kan have sin værdi, at en kvindehar flere muligheder at vælge imellem, såledesat hun ikke behøver at åbenbare sine private for-hold for myndigheder og institutioner, som hunikke ønsker skal erhverve et indgående kend-skab til hendes forhold, vil det kunne være na-turligt, at det offentlige i et vist omfang yderøkonomisk støtte til private rådgivende insti-tutioner, men det kan på den anden side ikkeanses for hensigtsmæssigt at sprede den rådgi-vende virksomhed alt for stærkt, således at deter vanskeligt for de enlige kvinder at få klar-

hed over, hvilke steder de kan henvende sig,ligesom det synes mest hensigtsmæssigt i et be-tydeligt omfang at samle de midler, der kananvendes til rådgivningsvirksomhed, på enkeltesteder.

Udvalget foreslår, at der - i første omgangforsøgsvis i de større kommuner — indføres enrådgivning for enligtblevne kvinder. Rådgiv-ningen, der formentlig bør placeres på social-kontoret eller i nær tilknytning til dette, børomfatte ikke blot forsørgelsesmcessige proble-mer, men tillige bistand med budgetlægning,med juridiske problemer og navnlig en aktiv er-hvervsvejledning.

Medens udvalget vil finde, at rådgivningenmed hensyn til de forsørgelsesmæssige proble-mer og med hensyn til budgetlægningen bør skesamme sted og fortrinsvis af socialrådgivere,mener udvalget, at det kan være hensigtsmæs-sigt, om erhvervsvejledningen sker gennem hen-visning til vedkommende offentlige arbejdsan-visning, og at rådgivningen vedrørende juri-diske spørgsmål sker ved henvisning til kvali-ficerede personer eller organer, afpasset efterde stedlige forhold.

Såfremt en sådan forsøgsvis rådgivningsord-ning gennemføres med statsstøtte, bør det efterudvalgets opfattelse være et vilkår, at rådgiv-ningen etableres såvel i som uden for socialkon-torets sædvanlige ekspeditionstider, således atman derigennem kan danne sig et skøn over,hvilke åbningstider der giver mulighed for denstørste benyttelse af rådgivningsordningen.

Udvalget foreslår endvidere, at der udarbej-des en ret fyldig pjece med vejledning for enligt-blevne kvinder, og at denne pjece ved myndig-hedernes foranstaltning udleveres eller sendes tilde enligtblevne kvinder, herunder de ugiftemødre. Hvor der er oprettet et rådgivningskon-tor for enligtblevne kvinder, bør der henvises tildette ved pjecens udsendelse (udlevering).

7. afsnitBESKÆFTIGELSE AF ENLIGTBLEVNE KVINDER.

A. Erhvervsoplysninger fra folketællinger m. ni.

Efter folketællingen for året 1950 var antalletaf kvinder i den danske befolkning ca.2.160.000. Af disse var ca. 990.000 gifte og deresterende ca. 1.170.000 ikke-gifte, d.v.s. ugifte,separerede, fraskilte og enker.

Da det ikke er muligt at tilvejebringe er-hvervsoplysninger for de forskellige civilstands-grupper enkeltvis, vil det være af interesse, atdet i det mindste belyses, hvorledes henholdsvisde gifte og de ikke-gifte kvinders stilling er ierhvervsmæssig henseende. Dette kan stort setske på grundlag af de erhvervsoplysninger, derforeligger fra folketællingen 1950, jfr. hervedDet statistiske Departements meddelelse 4. ræk-ke, 162. bind, 3. hæfte om erhverv, fag og ar-bejdsstilling ved folketællingen 1950.

Af de gifte kvinder var ca. 713.000 eller 72pct. husmødre uden andet erhverv, ca. 135.000eller 14 pct. egentlig erhvervsmæssigt beskæfti-gede, ca. 128.000 eller 13 pct. medhjælpendehustruer og den sidste ca. 1 pct. ude af erhverveller beskæftiget ved husgerning for fremmede.Det må hertil specielt bemærkes, at gruppen»ude af erhverv« kun omfatter gifte kvinder, derellers normalt er erhvervsmæssigt beskæftigede,medens alle andre gifte kvinder ude af erhvervopføres som husmødre. Ser man på samtligeikke-gifte kvinder under ét, var fordelingen enhelt anden, idet ca. 48 pct. af denne gruppe om-fattede børn og studerende. Da det imidlertid iforbindelse med enkepensionsudvalgets arbejdeer uden interesse at se på de yngste aldersgrup-per, synes det her rimeligt alene at betragte deikke-gifte kvinder -f- børn og studerende, såle-des at man i det følgende alene vil beskæftigesig med de resterende ca. 615.000 ikke-giftekvinder, det vil i det store og hele sige de ikke-gifte kvinder over 15 år. Blandt disse er omtrent

290.000 eller 47 pct. erhvervsmæssigt beskæfti-gede, knap 140.000 eller 22 pct. beskæftigedeved husgerning og de resterende ca. 190.000 el-ler 31 pct. ude af erhverv.

Man vil således - som naturligt er - finde, aterhvervsprocenten er særdeles forskellig for degifte og de ikke-gifte kvinder. Forskellen er dogantagelig noget mindre end det fremgår af deanførte tal, hvilket hænger sammen med, atfolketællingens erhvervsoplysninger vedrørerforholdene på en given dato. Medens dette næp-pe influerer i synderlig grad på oplysningerneom de ikke-gifte, der normalt enten må være ifast arbejde eller understøttede, så er det sand-synligt, at et betydeligt antal gifte i årets løbkan have haft beskæftigelse af mere kortvarigkarakter, der ikke registreres ved folketællingen.

Ved enkepensionsudvalgets overvejelser hardet været af betydning såvel at betragte de ikke-gifte som de gifte kvinders erhvervsprocent no-get nærmere. For de ikke-gifte kvinders ved-kommende ligger betydningen heraf først ogfremmest i, at der derved kan tilvejebringes vis-se oplysninger om, hvorledes forholdene rentfaktisk er i dag med hensyn til, i hvilket omfangde ikke-gifte kan finde arbejde; medens manfor de gifte kvinders vedkommende kan belysestørrelsen af de grupper, der ved mandens bort-fald som forsørger vil være særlig uheldigt stil-lede. Statistikken for de ikke-gifte og de giftekvinder vil i det følgende blive gennemgåethver for sig.

1) Ikke-gifte kvinder.Når man, som omtalt ovenfor, ser bort fra

børn og studerende, kan der anføres følgendetal, der viser, hvor stor en del af de ikke-gifteder på forskellig måde er beskæftiget i de for-skellige dele af landet.

48

Tabel 22. De ikke-gïjte kvinder (bortset frabørn og studerende) fordelt efter beskæftigelse.

UdeHusger- af

I erhverv ning erhverv lait

Hovedstaden med forstæder 59 10 31 100Provinsbyer med forstæder 51 18 31 100Bymæssige bebyggelser 36 30 34 100Egentlige landdistrikter 29 46 25 100

lait 47 22 31 100

Det fremgår af tabellen, at de ikke-gifte kvin-der ude af erhverv udgør omtrent den sammeprocent i såvel hovedstaden som provinsbyerneog de bymæssige bebyggelser. Kun i de egent-lige landdistrikter er der tendens til, at der erlidt færre ude af erhverv end i det øvrige land.Da aldersfordelingen imidlertid er noget for-skellig i de enkelte hovedlandsdele, kan detteresultat ikke anses for helt sikkert, før det erkonstateret, om det eventuelt blot skyldes denneforskellige aldersfordeling. Ser man på, hvorstor en andel der er ude af erhverv i de enkeltealdersgrupper, viser det sig, at denne andel ialle aldre er større i provinsbyerne og de bymæs-sige bebyggelser end i de rene landdistrikter.For hovedstadens vedkommende er andelen i al-deren indtil 35 år og over 60 år større end ilandkommunerne, medens den fra 35 til 60 årer noget lavere.

Man må herefter sige, at blandt de ikke-giftekvinder er den andel, der er ude af erhverv(bortset fra børn og studerende) højest i pro-vinsbyer og bymæssige bebyggelser og lavest ilanddistrikterne indtil 35 års alderen og over 60års alderen og i hovedstadsområdet i alderen 35til 60 år.

Den andel af de ikke-gifte kvinder, der er ibeskæftigelse, kan opdeles i personer i de egent-lige erhverv og i husgerning. Medens den andel,der er i egentligt erhverv, er størst i hovedstaden(omtrent 60 pct.) og gradvist falder med af-tagende grad af bymæssig bebyggelse, indtil dener ca. 30 pct. i landdistrikterne, er den andel,der er beskæftiget ved husgerning, stadig stigen-de fra ca. 10 pct. i hovedstaden til godt 45 pct.i landdistrikterne.

Som det var venteligt, finder hovedparten afde beskæftigede ikke-gifte kvinder i landkom-munerne arbejde ved husligt erhverv, medensde beskæftigede i byerne først og fremmest fin-des inden for det egentlige erhvervsliv. Imidler-tid er det ganske bemærkelsesværdigt, at denandel af de ikke-gifte kvinder, der er beskæftigetved husgerning, er omtrent den samme i hele

aldersintervallet 25-60 år i byerne, medensden i landkommunerne er faldende fra den enealdersklasse til den næste også i dette alders-interval. Da forholdet for alle ikke-gifte kvinderer det, at erhvervsprocenten er faldende fra 25års alderen, jfr. tabel 23, synes denne forskel atmåtte forklares derved, at medens det husligearbejde på landet først og fremmest er at be-tragte som normalt erhvervsarbejde, så har deti byerne langt mere karakter af et tilflugts-erhverv, hvor de lidt ældre enlige kvinder søgerind. Da det imidlertid må anses for sandsynligt,at det huslige arbejde også i landdistrikterne ertilflugtserhverv for de lidt ældre kvinder (dettekan blot ikke vises af tallene), er der næppe pådette punkt nogen egentlig forskel mellemlandsdelene. Resultatet er blot af betydning,fordi det ikke på forhånd kunne være klart, atder var en sådan tendens i byerne.

Ser man bort fra forskellene imellem hoved-landsdelene, kan man i en enkelt opstilling viseudviklingen efter alder i hele landet af den delaf de ikke-gifte, der er uden for erhverv.

Tabel 23- Procentvis andel af ikke-gifte kvin-der, der i forskellige aldersklasser er uden for

erhverv.Uden for erhverv

25-34 år 10 pct.35-44 år 14 -45-54 år 22 -55-59 år 37 -60-64 år 65 -65 år og derover 91 -

Medens der i alderen 25-34 år således er ca.10 pct. af de ikke-gifte kvinder, der er ude aferhverv, vil man se, at denne procent alleredei alderen 45—54 år er steget til det dobbelte ogi alderen 55-59 år til det firedobbelte af, hvadden er for de yngre. Selv om man formentlignok må antage, at erhvervsprocenten for deugifte er noget faldende med stigende alder(også inden 60-års alderen), er der næppe me-gen tvivl om, at den stærke stigning i antalletaf ikke-gifte kvinder uden for erhvervene (her-under også husgerning), der således kan konsta-teres allerede fra 45 års alderen, først og frem-mest er forårsaget af nytilgangen efter dennealder af enligtblevne kvinder, der — i hvert faldi et større omfang end de ugifte og de tidligereenligtblevne - er uden for erhvervsarbejde.

Gennemgangen af statistikken vedrørende deikke-gifte kvinder synes tydeligt at vise, at derallerede, længe før folkepensionsalderen nås, er

49

Det, der umiddelbart springer i øjnene, er, atca. 3/4 af de gifte kvinder er husmødre udenerhvervsmæssig beskæftigelse. Den mindste an-del husmødre finder man i hovedstaden og deegentlige landdistrikter, men årsagerne til, atder disse to steder er forholdsvis få, er helt for-skellige. For hovedstadens vedkommende skyl-des det i udpræget grad det forholdsvis storeantal gifte kvinder, der er erhvervsmæssigt be-skæftigede, medens det i landdistrikterne skyl-des det store antal medhjælpende hustruer, for-trinsvis inden for landbrugsbedrifterne. Uanset,at der er tale om visse forskelle, viser tabellenimidlertid, at 3/4 af de gifte kvinder i tilfælde afægteskabets opløsning vil miste hele den er-hvervsindtægt, de hidtil har haft. I hvilket om-fang der umiddelbart kommer en anden indtægti stedet - pension eller erhvervsindtægt ved, atkvinden overtager mandens arbejde (gælder må-ske delvis for de medhjælpende hustruer) — vi-des ikke, men tallene er formentlig trods dettebetydningsfulde nok.

Ser man også her bort fra forskellene mellemhovedlandsdelene, kan man i en enkelt: opstil-ling vise udviklingen efter alder i hele landet iden andel af de gifte, der er betragtet som hus-mødre uden eget erhverv.

Tabel 25. Procentvis andel af gifte kvinder, deri forskellige aldersklasser er uden for erhverv.

Uden for erhverv

25-34 år 71 pct.35-44 år 67 -45-54 år 69 -55-59 år 77 -60-64 år 84 -65 år og derover 93 -

Det fremgår af tabellen, at ca. 70 pct. af degifte kvinder under 55-års alderen er helt udenfor erhverv, samt at procenten af erhvervsløsefra denne alder er kraftigt stigende.

Da man kan gå ud fra, at det forhold, om enkvinde bliver enke i en forholdsvis tidlig alder,er uafhængigt af, om pågældende er i erhverveller ej, kan det beregnes, hvor mange af degifte kvinder, som i løbet af 1 år bliver enke,der ved enkestandens indtræden faktisk var heltuden eget erhverv og derfor var særlig vanske-ligt stillede.

Af de ca. 11.000 kvinder, der årligt bliverenker, kan man regne med, at ca. halvdelen vedenkestandens indtræden var over 62 år. Blandtdisse, der falder uden for enkepensionsudvalgetsarbejdsområde, vil antallet af erhvervsmæssigtbeskæftigede være ganske ringe. Af de kvinder,der bliver enker i alderen 25-44 år, kan manregne med, at de ca. 1.000 var husmødre udenfast erhverv. Det tilsvarende antal blandt deenker, der tilkommer i alderen 45-61 år, kan påsamme måde beregnes at være ca. 3.000. Om-trent halvdelen af disse sidste var i alderen45-54 år.

Som allerede tidligere antydet giver folke-tællingen kun oplysninger om, hvor stor en delaf de gifte kvinder der på opgørelsesdatoen vari beskæftigelse. Selv om dette tal uden tvivlgiver det rigtigste billede af, hvor stor en delaf de gifte kvinder, der har fast arbejde, vil detvære af interesse, at det desuden belyses, hvorstor en del der i årets løb har haft beskæftigelseaf kortere eller længere varighed. Dette kan — ihvert fald delvis - belyses gennem den under-søgelse af forekomsten af hustruindkomster vedindkomstansættelsen, der er foretaget af Detstatistiske Departement for året 1952. Det frem-går af denne undersøgelse, at gifte kvinder mederhvervsindtægt (heri ikke medregnet medhjæl-pende hustruer) i hele landet omfattede ca.23 pct. af samtlige gifte kvinder, samt at denneprocent i hovedstaden var ca. 38, i provins-

en meget stærkt stigende del af de pågældende,der af den ene eller den anden grund ikke fin-der en placering på arbejdsmarkedet.

2) Gifte kvinder.

På samme måde som for de ikke-gifte kvinderer der i den følgende tabel vist, hvorledes degifte kvinder i de forskellige landsdele efter op-lysningerne fra folketællingen fordeler sig i er-hvervsmæssig henseende.

50

byerne ca. 26 og i landkommunerne ca. 12 *).Selv om disse tal - der altså også omfatter ganskekortvarig beskæftigelse - er større end de i tabel24 anførte, er de stadig meget væsentlig lavereend tallene for ikke-gifte kvinder. Det må ende-lig i denne forbindelse påpeges, at folketællin-gens tal sikkert er mest relevante til bedømmelseaf de gifte kvinders erhvervsmuligheder, idetdet forhold, at en kvinde i en ganske kort perio-de kan tage arbejde — eventuelt af sæsonmæssigkarakter - ikke er enbetydende med, at hun ersådan stillet, at hun umiddelbart vil kunne over-gå til fuldtidsarbejde.

Gennemgangen af statistikken vedrørende degifte kvinder synes herefter at vise, at den del afdisse, der i tilfælde af, at de bliver enlige førfolkepensionsalderen, principielt ikke har nogeterhverv, som de umiddelbart kan leve af, ermeget betydelig.

B. Andre statistiske oplysninger.

Selv om statistikken vedrørende arbejdsløs-hedsforsikringen ikke kan give noget dybtgåendebidrag til belysning af erhvervsproblemet for deenligtblevne kvinder, viser den dog, på tilsvaren-de måde som det er sket oven for under A, atkvinderne ved stigende alder møder stigendeproblemer, når de bliver henvist til selv at til-vejebringe den nødvendige indtægt. Der kanher henvises til bilag 1 (udvalgets bilag 13).

Det fremgår heraf, at det er en ringe del afkvinderne, der er beskæftiget på arbejdsmarke-det i en sådan grad, at de har fundet ind i denalmindelige arbejdsløshedsforsikring. Endvidereviser det sig, at den andel, der er kommet indunder forsikringen, er faldende med stigendealder, allerede fra det fyldte 25. år. Endelig kandet ses, at de kvinder, der er med i forsikringen,faktisk har en stærkt stigende ledighed med sti-gende alder, samt at dette gælder allerede fra deunge aldersklasser.

Til supplering af det materiale af mere gene-rel karakter, der ovenfor er givet vedrørendekvindernes beskæftigelsesforhold, kan der pågrundlag af det tidligere indsamlede materiale iforbindelse med betænkningerne om enkerneskår og den enlige moder gives visse mere spe-cielle oplysninger.

*) Tilsvarende statistik fra Århus viser for året1955 35 pct. gifte kvinder med erhversindkomst.

Ved den særlige undersøgelse af enkernesforhold i København, der blev foretaget i årene1945—46, foretog man en opdeling af enkerne ide yngre, d.v.s. dem, der ved undersøgelsenvar under 45 år, og de ældre, d.v.s. dem, der vedundersøgelsen var i alderen 45-60 år. Medenssamtlige de yngre enker er blevet enlige indendet fyldte 45. år, gælder det for de ældre, at ca.40 pct. var blevet enker før det 45. år, restenefter denne alder. Da det imidlertid ikke - efterdet foreliggende materiale - er muligt i for-bindelse med de foreliggende erhvervsoplysnin-ger at sondre efter den alder, i hvilken enkestan-den indtrådte, har man i det følgende måttetindskrænke sig til at dele enkerne op i de ældreog de yngre. Herved vil der i det mindste væreen teoretisk mulighed for at se forskelle mellemforholdene for de enker, der er kommet til i enlavere eller en højere alder. Det må bemærkes,at der opstår en skævhed i materialet, fordi deenker, der atter har indgået ægteskab, er ud-gået af dette. Denne svaghed er det ikke muligtat bøde på.

Det kan herved først og fremmest være afinteresse, at det oplyses, i hvilket omfang enker-ne havde eget erhverv før, under og lige efterægteskabet.

Tabel 26. Erhvervsarbejde før. under og efterægteskabet for et antal københavnske enker.

LigeFor Under efter

ægte- ægte- ægte-skabet skabet skabet

Yngre enker.Selvstændigt el. liberalt erhverv 8 4 11Kontorarbejde 12 8 10Ekspeditrice og restauration 17 3 9Faglært arbejde 8 3 6Ufaglært arbejde 20 15 30Husgerning og rengøring 25 20Intet erhverv 10 60 14

lait 100 100 100

Ældre enker.Selvstændigt el. liberalt erhverv 6 9 13Kontorarbejde 8 4 4Ekspeditrice og restauration — 20 5 11Faglært arbejde i 1 2Ufaglært arbejde 16 17 19Husgerning og rengøring 35 16 25Intet erhverv 8 48 26

lait 100 100 100

Tabellen viser det betydelige fald, der vedindgåelse af ægteskab var i den andel af kvin-

51

derrie, der havde erhvervsarbejde. Faldet varimidlertid ikke lige stort inden for de forskel-lige erhvervsgrupper. Den største nedgang fand-tes ganske åbenbart for den andel af de pågæl-dende, der var beskæftiget som ekspeditricem.v. og ved husgerning og rengøring, medensder navnlig for dem, der stod i gruppen ufag-lært arbejde, var praktisk talt samme andel be-skæftigede før og under ægteskabet.

Det må bemærkes, at den del af kvinderne,der har oplyst at have haft egentligt erhvervs-arbejde (d.v.s. andet arbejde end husgerning ogrengøring) under ægteskabet, er noget større,end hvad der fremgår af oplysningerne fra fol-ketællingen. Derimod stemmer de godt overensmed de fra skattestatistikken meddelte tal. Deforholdsvis store tal for erhvervsprocenten inærværende opstilling skyldes derfor uden tvivl,at der er tale om en opgørelse, der nærmest ved-rører hele ægteskabet, under hvilket der megetvel kan have været betydelige perioder udenarbejde.

Vender man sig dernæst til tiden lige efterægteskabet, d.v.s. til efter enkestandens indtræ-den, vil man finde, at den del af enkerne, derda var uden erhvervsarbejde, var faldet megetvæsentligt. Her er dog - som iøvrigt venteligt -nogen forskel mellem de ældre og de yngre en-ker, idet erhvervsprocenten for de yngre blevomtrent den samme som før ægteskabet, medensden for de ældre fortsat blev en del mindre endoprindeligt. Det vil af en sammenligning mel-lem erhvervsfordelingen før og efter ægteskabetfremgå, at der ikke er tale om nogen fuldstændigtilbagevenden til det tidligere erhverv. Navnligfor kontorfaget, ekspeditricer m.v. og faglærtarbejde synes en tilbagevenden til tidligere be-skæftigelse at volde vanskeligheder. De områder,hvortil der er størst tilstrømning efter ægteska-bet, er ufaglært arbejde samt husgerning og ren-gøring. Det må dog vedrørende den sidste afdisse grupper bemærkes, at der i forhold til førægteskabet sker en væsentlig ændring, idet defleste beskæftigede før ægteskabet hørte tilgruppen husgerning, medens det er gruppenrengøring, der efter ægteskabet har den væsent-ligste betydning.

På grundlag af den enquetemæssige under-søgelse af de enlige mødres forhold foretaget iKøbenhavn til brug i betænkningen »Den enligemoder«, kan der om de enlige mødres erhvervs-fordeling gives en tilsvarende opstilling som denforan gengivne.

Selv om de enkelte erhvervsgrupper i de toundersøgelser ikke helt dækker hinanden, skulleen sammenligning dog være mulig. Den tyde-ligste forskel mellem de to undersøgelser finderman i gruppen »intet erhverv«, hvor der for deenlige mødres vedkommende knap finder enændring sted fra før ægteskabet (nedkomsten)til efter. løvrigt vil man for de enlige mødresvedkommende se, at der synes at være tale omen noget bedre fastholden ved det tidligere er-hverv, end der er for enkernes vedkommende.Da de enlige mødre, der var enker, viste praktisktalt de samme forskydninger i fordelingen somde, der blev konstateret ved enkeundersøgelsen,er det klart, at samtlige de øvrige grupper afenlige mødre på dette punkt viser en større sta-bilitet, end tallene angiver. Den eneste gruppe,hvor de enlige mødre virkelig viser et fald, erinden for gruppen husgerning og rengøring,hvilket hænger sammen med, at arbejde soinhusassistenter m.v. i et stort antal tilfælde måophøre, når kvinden har fået et barn.

Medens man på forhånd kunne mene, at deerhvervsmæssige forhold for enlige mødre ogenker omtrent måtte være parallelle, synes deanførte tabeller at vise, at der er tale om visseforskelle, fordi erhvervsskifte m.v. er noget merealmindeligt for enkerne end for de enlige mød-re. Dette står først og fremmest i forbindelsemed, at en væsentlig del af de enlige mødre fort-sat bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet -eller i hvert fald kun afbryder den en korteretid — medens enkerne gennemgående har afbrudtforbindelsen med erhvervslivet i en længere år-række. Dette gør det nødvendigt for enkerne,såfremt de da ikke får særlig hjælp, ofte at

52

måtte indgå i mindre kvalificeret arbejde vedderes tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Ved enkeundersøgelsen blev det konstateret,at ca. halvdelen af de enker, der havde erhvervefter mandens død, først havde optaget detteerhverv, efter at de var blevet enker. Blandtenkerne med erhverv efter ægteskabet havde deca. 15 pct. fundet arbejde, som i det store oghele kunne udføres i hjemmet. De 2 store grup-per af disse, der ialt omfattede ca. halvdelen afde hjemmearbejdende, havde forretning ellerbeskæftigede sig med syning eller strikning.

I forbindelse med behandlingen af erhvervs-forholdene har man også ved undersøgelsernesøgt tilvejebragt visse oplysninger om enkernesog de enlige mødres uddannelse. Ved enke-undersøgelsen viste det sig herved, at ca. 60 pct.havde modtaget uddannelse før ægteskabet. Ud-dannelse er dog i denne forbindelse taget i me-get vid forstand og omfatter således bådeekspeditrice, ufaglært arbejde samt husgerning,skønt man vel næppe her i alle tilfælde vilkunne tale om en egentlig viddannelse. Dadisse tre grupper alene omfatter omkring37 pct. af enkerne, betyder dette antagelig,at måske omkring 25 pct. af enkerne havdeen egentlig uddannelse af lidt større omfangfør ægteskabet.

Under selve ægteskabet fik kun ca. 4 pct. enuddannelse, og endelig var der omkring 5 pct.,der efter ægteskabet havde fået uddannelse in-den for forskellige områder.

I modsætning til disse meget små tal for en-ker, der har fået en uddannelse efter ægteskabet,står, at ca. 34 pct. ved undersøgelsen oplyste, atde ved dødsfaldet havde haft ønske om at fåen uddannelse eller blive sat i gang i et ellerandet erhverv. De områder, som ønskerne ret-tede sig imod, var særdeles forskelligartede, mendet kan dog oplyses, at ca. 15 pct. af samtligehavde ønske om at få egen forretning, og ca.8 pct. ønskede at komme i gang med faglærtarbejde. Medens det er utvivlsomt, at der såledesvar mange, der havde specielle ønsker, er detikke muligt at bedømme, i hvilket omfang dervar en større realitet bag disse ønsker. Det storeantal, der gerne ville i gang med egen forret-ning, kunne dog nok tyde på, at der i et ikkeringe omfang snarere var tale om ønskedrømmeend egentlige realiteter, som overhovedet - selvmed hjælp udefra — kunne have ladet sig reali-sere.

Fra undersøgelsen om den enlige moder fore-ligger også forskellige uddannelsesoplysninger,

men da disse ikke er helt parallelle med enke-undersøgelsens oplysninger, er det svært at fore-tage sammenligninger. Medens det er oplyst, at45 pct. havde fået i hvert fald nogen skole-uddannelse efter folkeskolen, og at ca. 50 pct.havde påbegyndt eller gennemført en elevuddan-nelse, er det ikke muligt at foretage en kombina-tion og afgøre, hvor mange der i det hele tagethar fået uddannelse. Der er imidlertid intet, dertyder på, at procenten af uddannede var størreend blandt enkerne.

Det er endvidere undersøgt, i hvor mange til-fælde uddannelse er blevet gennemført efter, atkvinderne blev enlige. Det viste sig herved, atdet drejede sig om mindre end 10 pct., samt atden største gruppe blandt disse bestod i kvinder,der havde fået kursus i syning.

Omkring 33 pct. - eller det samme som vedenkeundersøgelsen — oplyste på forespørgsel, atde nu ønskede en eller anden uddannelse. Denstørste enkeltgruppe var her syning, i hvilket de14 pct. var interesserede. Det er bemærkelses-værdigt, at denne undersøgelse for så vidt synesat have nået et mere realistisk resultat på dettepunkt end enkeundersøgelsen, idet kun 2 pct.her ytrede ønske om selvstændig erhvervsvirk-somhed.

Skal man endelig summere op, hvad de toundersøgelser viser om enkernes og de enligemødres erhvervsforhold, må dette blive, at mani København — og antagelig også i de størrebyer — må regne med, at en væsentlig del afkvinderne, når de bliver enlige, finder ind i eneller anden erhvervsmæssig beskæftigelse. Den-ne beskæftigelse er imidlertid — ganske særligfor enkernes vedkommende - ikke den sammesom den, de tidligere havde haft, idet der efteren kortere eller navnlig længere tids afbrydelsesynes at være så store vanskeligheder ved atvende tilbage til et tidligere »fag«, at langt defleste må påtage sig et mindre kvalificeret arbej-de, end de tidligere var beskæftiget ved. Detviser sig endvidere, at mange af kvinderne (ca.V3) havde specielle ønsker om uddannelse, somimidlertid ikke kunne realiseres, fordi det nød-vendige krav til dem, da de blev enlige, var hur-tigst muligt at skaffe sig en indtægt.

Af mere specielle ønsker, som navnlig komfrem fra de enlige mødre, kan nævnes hjemme-arbejde (af hensyn til børnene), halvdagsplads,lettere arbejde, ikke arbejde på skift og konstantfast arbejde.

53

C. Hvilke bestræbelser har der været udfoldet medhenblik på forbedring af enkernes og andre enlige

kvinders erhvervsforhold.

Det udvalg, der i 1948 afgav betænkningvedrørende foranstaltninger til forbedring afenkernes kår, lagde hovedvægten på, at der blevtilvejebragt bestemmelser, der kunne lette detmest muligt for enkerne atter at vinde indpas påarbejdsmarkedet. Dette kom stærkt til udtryk ifølgende udtalelse, der er citeret fra betænknin-gens side 20:

»Udvalget mener, at den bedste hjælp, derkan ydes enkerne, er en hjælp til selvhjælp,som gør det muligt for dem efter kort tidsforløb at kunne klare sig selv, og som vil givedem en selvtillid, som de ellers vil have sværtved at bevare. Det er også i det offentliges in-teresse, at så mange som muligt er i stand tilat forsørge sig selv og deres børn ved eget ar-bejde i nogenlunde gode kår i stedet for atvære henvist til understøttelse. Mange enker erved mandens død uden erhverv eller uden mu-lighed for at genoptage et tidligere erhverv pågrund af manglende træning, og det må for-mentlig være samfundets pligt at række dissekvinder, som er kommet i den vanskelige si-tuation, en hjælpende hånd. Resultatet af denenquetemæssige undersøgelse viser da også, atder er trang og ønsker hos ikke få af de yngreenker om en sådan hjælp.«

Udvalgets indstilling gik ud på, at der skulleåbnes adgang til ydelse af en uddannelseshjælp,der såvel skulle dække omkostningerne vedselve uddannelsen som — for at denne del afhjælpen ikke skulle blive illusorisk — endvidereomfatte leveomkostningerne, medens uddannel-sen står på. I denne forbindelse henviste mantil, at hjælpen burde henlægges under invalide-renteinstitutionen, fordi enkerne kunne siges atvære handicappet i deres erhvervsevne på til-svarende måde som invalider, og at deres pro-blemer derfor lignede disses på mange områ-der. Endvidere fandt man, at invalideforsikrings-rettens praksis med hensyn til kontrol med in-valider under uddannelse kunne danne forbil-lede for enkernes vedkommende.

Hjælpen skulle derefter ydes til optræning afenken i et tidligere erhverv, til omskoling tilandet erhverv, eller hvor hun ikke tidligerehavde haft erhverv, til oplæring i et sådant.Det blev foreslået, at hjælpen skulle kunne haveen varighed af indtil 6 måneder, samt at denneskulle omfatte alle enker med børn under 18

år, enker uden børn, når ægteskabet havde be-stået i mindst 5 år, samt endelig enker, hvisenkestand indtrådte efter det fyldte 40. år.

Udvalget gik således ud fra, at såvel enkermed børn (uanset antallet) som de ældre enkermåtte have en principiel interesse i at kunnekomme ind på arbejdsmarkedet, hvorved deville blive i stand til selv at fremskaffe denfremtidige indtægt. Man mente endvidere, aten sådan hjælp også skulle kunne ydes til an-dre enker, men dog kun såfremt ægteskabethavde varet i mindst 5 år. Betragtningen varher, at 5 års ægteskab må antages at være til-strækkeligt til, at enken havde forspildt sinefør ægteskabet eksisterende erhvervschancer.

Da vanskelighederne for de noget ældre en-ker (over 40 år) måtte anses for særlig store,anbefaledes det, at der for disse oprettedes sær-lige kurser, samt at der skabtes lovhjemmel for,at uddannelsen godkendes. Endelig burde dertilvejebringes et særligt organ for arbejdsanvis-ning, hvortil skulle knyttes socialrådgivere, derhavde til opgave at skaffe enkerne egnet ar-bejde.

De erhverv, på hvilke der særlig var tænkti forbindelse med indførelse af uddannelses-hjælp var bl. a.: Mindre detailforretninger,kiosker, vaskerier (herunder stillinger i de kom-munale vaskeanstalter), reparationscentraler, stil-linger som husmoderafløsere, sygehjælpere, vice-værter, forskellige huslige stillinger og vissekontorstillinger.

Udover den almindelige uddannelseshjælp an-befaledes indførelse af en låneordning beregnetpå at yde hjælp til uddannelse, der varede ud-over de 6 måneder, i indtil 4 år. Endvidere blevder foreslået indførelse af særlige etablerings-lån til indkøb af arbejdsredskaber (symaskine,klaver til undervisning, skrivemaskine, o.s.v.),eller lån af sådanne med forkøbsret på lempe-lige vilkår, lån til indkøb af inventar, varela-ger til forretning, betaling af telefon, nærings-bevis o.s.v., eller betaling af husleje for deførste måneder m. v.

Af erhverv, som specielt ville egne sig i for-bindelse med denne form for hjælp, nævnte ud-valget følgende: Massøser, jordemødre, børne-havelærerinder, socialrådgivere, sygeplejersker,fodplejere, dameskræddere, damefrisører, væver-sker, modister, forskellige huslige erhverv ogkontorfag, der kræver længere end 6 månedersuddannelse, og endelig forskellige faguddannel-ser inden for handel og håndværk.

54

Kommissionen, der i 1953 afgav betænknin-gen »Den enlige moder«, udtalte sig i det storeog hele ganske på linie med de ovenfor refe-rerede synspunkter fra det tidligere enkeudvalg.Man fandt dog - for de enlige mødres ved-kommende - at måtte udtale, at hjælp til ud-dannelse normalt kun burde gives til mere kort-varige uddannelser eller til afslutning af enlangvarig uddannelse, bl. a. fordi man måttemene, at det ellers ikke var sandsynligt, at mo-deren kunne tilendebringe uddannelsen. Detteblev anset for en naturlig følge af de store van-skeligheder, der altid må være forbundet meden uddannelse for en kvinde, der samtidig haransvaret for sine børn. Da der efter kommis-sionens opfattelse navnlig skulle være tale omret kortvarig hjælp, fandt man, at denne burdehave form af tilskud og kun i de tilfælde, hvoruddannelsen var mere langvarig - og dervedkunne give mulighed for væsentlig bedre frem-tidsudsigter - skulle der kunne udbetales lån.

Man lagde fra kommissionens side stærkvægt på, at der ved overvejelserne om, hvor-vidt hjælp til uddannelse kunne gives, blev ta-get i betragtning, hvorledes chancerne for atudnytte den erhvervede kunnen måtte antagesat være. I denne forbindelse blev det — lige-som af enkeudvalget - påpeget, at: et samar-bejde med arbejdsanvisningen måtte anses fornødvendigt, samt at erhvervsvejledningen burdeudbygges, således at den også blev lagt an på, atde kvinder, der i en senere alder søger ud ierhverv (og som har børn), kan udnytte den.

De af udvalget og kommissionen fremsattesynspunkter vedrørende muligheder for indfø-relse af uddannelseshjælp for enker og andreenlige kvinder gav sig i 1955 og 1956 udslagi gennemførelsen af den tidligere nævnte be-stemmelse i forsorgs! ovens § 282, st k. 6, om ud-dannelseshjælp.

Efter denne bestemmelse er der ikke fastsatnogen begrænsning, f. eks. efter alder for hvilkekvinder der kan få hjælpen. Det er alene en be-tingelse, at pågældende er enke eller enlig mo-der med børn under 18 år. Til disse kvinderkan der herefter ydes særhjælp, herunder lø-bende underholdshjælp, »uanset vedkommendesalder, til dækning af særlige udgifter, der afsted-kommes af en efter forholdene rimelig uddan-nelse, som kan forventes bedre at sætte pågæl-dende i stand til at forsørge sig selv og even-tuelle børn.«

Ved socialministeriets cirkulære af 10. juni1955 om hjælp til enlige mødre m. v. er der

som vejledning til de sociale udvalg specieltom uddannelseshjælpen udtalt følgende:

»Hjælpen vil såvel kunne ydes til fortsættelseaf en allerede påbegyndt uddannelse som til enuddannelse, der først påbegyndes, efter at mo-deren er blevet enlig moder. Der bør dog i al-mindelighed ikke ydes hjælp til en langvariguddannelse (universitetsstudier el. lign.), medmindre det drejer sig om fortsættelse af enallerede påbegyndt uddannelse. Der bør end-videre normalt ikke ydes hjælp i det omfang,der foreligger mulighed for at finansiere ud-dannelsen ad anden vej, f. eks. gennem studie-lån eller legater, jfr. også lov nr. 171 af 24.maj 1955 om »Ungdommens uddannelsesfond«sforvaltning og virksomhed.

Ydelse af uddannelseshjælp forudsætter, atudvalget foretager en nøje undersøgelse af, omden pågældende moder efter sine evner, helbredog alder vil kunne forventes at gennemføre ud-dannelsen og få udbytte deraf; der må endviderei fornødent omfang samarbejdes med arbejds-anvisningskontorerne med henblik på undersø-gelse af beskæftigelsesmulighederne for perso-ner med en uddannelse af den art, som der søgeshjælp til.«

Som det allerede er påvist i afsnit 4, har detvist sig, at den indførte uddanneseshjælp kunhar fundet en meget ringe anvendelse. Selv omdette forhold måske nok tildels skyldes, at lov-bestemmelsen er ny, og derfor efterhånden grad-vis vil blive mere anvendt, så synes det sam-tidig klart, at der er en påfaldende dårlig over-ensstemmelse mellem benyttelsen af uddannel-seshjælp efter § 282 og de talrige ønsker omuddannelse, der ved de foretagne undersøgelserer kommet til orde.

Da det ikke er enkepensionsudvalgets opfat-telse, at der foreligger et ringe behov for ud-dannelseshjælp — tværtimod — må man derformene, at den ringe udnyttelse ganske enkelt erudtryk for en næsten fuldstændig mangel påviden om de muligheder, der ved denne lovbe-stemmelse er tilvejebragt. Som allerede antydet,er de enker og andre enlige kvinder, der nu ud-nytter bestemmelserne i forsorgslovens § 282,sikkert næsten udelukkende dem, der tidligereville have søgt kommunehjælp. Netop dennekreds af kvinder er sikkert — som det bl. a. eroplyst at være fundet ved socialministeriets for-sorgsundersøgelse — i erhvervsmæssig henseendeforholdsvis svage, ofte lidende af fysiske ellerpsykiske sygdomme, hvorfor netop deres mu-ligheder for udnyttelse af en uddannelse er

5 5

særlig små. De kvinder - for hvem tilbuddetom uddannelseshjælp er særlig aktuel — er der-imod sikkert oftest dem, der i dag har dårligtbetalt, ofte ganske ukvalificeret arbejde, der gi-ver dem mulighed for at eksistere, men kunpå et såre beskedent niveau. Da disse normaltikke kommer i forbindelse med socialkontoret,er de uden tvivl for det store flertals vedkom-mende ubekendt med de chancer for hjælp tiluddannelse, der er til stede.

I forbindelse med udvalgets behandling afspørgsmålet om uddannelseshjælp m. v. harman fra Dansk Kvindesamfund modtaget enbeskrivelse af de gennemførte genoptrænings-kurser. Den modtagne redegørelse findes gen-givet som bilag 2 (udvalgets bilag 14) .

I maj 1955 påbegyndte Dansk Kvindesam-fund afholdelse af genoptræningskursus i kon-torarbejde, og da det viste sig, at dette bleven stor succes både hvad angår tilstrømningog efterfølgende placering i erhvervslivet af degenoptrænede, har man senere fortsat med af-holdelse af sådan uddannelse. De pågældendekurser, der havde en varighed af ca. 3 måneder,omfattede forskellige arter af kontorarbejde,herunder navnlig maskinskrivning og bogføring.Deltagerne, der for langt den overvejende delsvedkommende var ældre, enlige kvinder, havdesamtidig med undervisningen mulighed for atkonsultere en socialrådgiver, der søgte at hjæl-pe dem med at løse deres forskellige person-lige problemer. Endvidere blev de assisteret afen fysioterapeut, idet det var vanskeligt for delidt ældre kvinder — der havde været uden fasterhvervsarbejde eventuelt i en længere tid — atskulle sidde ned i en hel dag, ligesom der forflere ved det uvante arbejde opstod risiko forsmerter i ryg og skuldre.

Deltagerne skulle selv betale for undervis-ningen, men honoraret var fastsat så lavt sommuligt, idet det kun lige skulle dække omkost-ningerne. For ca. V.3 af deltagerne blev der -på grund af deres økonomisk vanskelige for-hold - foretaget en reduktion af betalingen.

Det er Dansk Kvindesamfunds opfattelse, aterfaringerne har vist, at der er et overordent-ligt stort behov for oprettelse af sådanne spe-cielle kurser, beregnet på kvinder, der er lidtældre, og som af den ene eller den anden grundønsker at finde erhvervsmæssig beskæftigelse.Det er ligeledes opfattelsen, at man ikke aleneved de gennemførte kurser har givet deltagerneen uddannelse, der i fremtiden vil være til gavnfor dem i økonomisk henseende, men at man

tillige har opnået at skabe en større tilfredshedog et lysere livssyn derved, at de pågældendehar fået øgede muligheder for selv at tilveje-bringe en rimelig erhvervsindtægt.

Tilskyndet af successen har man herefter gen-nemført et nyt genoptræningseksperiment vedat søge oplært ekspeditricer til at ekspedere itekstil. Undervisningen, der består i instruk-tion og praktisk vejledning i de forskellige op-gaver, der påhviler en ekspeditrice, er endnuaf for ny dato til, at man har større erfaringerat meddele videre, men der synes her at værestørre vanskeligheder, end når det drejer sig omkontorarbejde. I det hele synes erfaringerne atvise, at kontorarbejde er et af de felter, hvormulighederne for succes ved genoptræning aflidt ældre kvinder er størst.

D. Udvalgets overvejelser.

Ved enkepensionsudvalgets overvejelser hardet bærende synspunkt været, at en placeringaf den enlige — og enligtblevne — kvinde på ar-bejdsmarkedet overalt, hvor det er muligt, måvære at foretrække frem for en fastlåsning i envarig forsørgelses- eller pensionsordning. I den-ne forbindelse finder udvalget at være på liniemed de udtalelser, der tidligere er fremkommetsåvel i betænkningen om forbedringer af enker-nes kår som i betænkningen om den enlige mo-der.

Det er udvalgets opfattelse, at det ud framange forskellige synspunkter er det rigtigstei videst muligt omfang at tilrettelægge denhjælp, der fra det offentlige ydes til enligekvinder, således, at de - tværtimod at hæm-mes - direkte opfordres og tilskyndes til atsøge erhvervsarbejde. For den enlige kvindeselv vil dette være langt det bedste. Ikke alenevil hun ved at have arbejde få de største mu-ligheder for at skaffe en rimelig indtægt, menhun vil tillige herved undgå den isolation ogfølelse af at være tilovers, der let kan væreforbundet med en pensionisttilværelse fra entidlig alder. Dette synspunkt gør sig stærkestgældende for de yngre enligtblevne kvinder,men er ikke uden vægt for den del af de ældre,som selv mener sig i besiddelse af erhvervs-muligheder.

Medens det således er helt naturligt for deyngre enligtblevne kvinder at søge et arbejde- og lige så naturligt for det offentlige at un-derstøtte denne bestræbelse - kan det drøftes,

36

i hvilket omfang der er mulighed for at imøde-komme de lidt ældre enligtblevne kvinders er-hvervsønsker, idet disse kvinder erfaringsmæs-sigt har store vanskeligheder ved at komme indpå arbejdsmarkedet - navnlig når de i længeretid har været uden beskæftigelse. Overfor dennekendsgerning har man i udvalget anlagt den be-tragtning, at vanskelighederne kan skyldes, atder ikke er gjort nok for at genplacere dissekvinder i erhverv, og at hensynet til netop dissekvinder gør det så meget mere påkrævet, at dersættes ind for at hjælpe de pågældende til at fået erhverv. Netop de lidt ældre enlige — og gan-ske særligt enligtblevne - kvinder vil ofte stå i enstærkt isoleret situation, som betyder, at derestilværelse ofte forekommer trist og ensformig.Det vil da uden for al tvivl være en kærkom-men afveksling dagligt at høre med på en ar-bejdsplads, hvor der sker noget, og hvor derkan være muligheder for at knytte nye bekendt-skaber til erstatning for dem, der tidligere ergået tabt.

For den enlige kvinde med børn må der læg-ges særlig vægt på det synspunkt, at det af hen-syn til børnenes tarv kan være en fordel, at mo-deren kan blive i hjemmet og derved har størremuligheder for at tage sig af børnenes pas-ning, uddannelse og opdragelse, end tilfældeter for den erhvervende moder. Imidlertid kom-mer det andet synspunkt også her ind, idet bør-nene jo bliver voksne på et eller andet tids-punkt, hvorefter moderen — specielt i det mo-derne samfund - løber risikoen for at få enstærkt isoleret stilling. Atter i dette tilfælde måman derfor mene, at det såvel økonomisk sommere personligt vil være en fordel for den på-gældende kvinde at være i erhverv. For de yngreenlige kvinder med børn må man herefter mene,at det bedste næsten undtagelsesfrit vil være,at de kan blive erhvervsmæssigt beskæftigede,da de ellers risikerer i en lang periode indenfolkepensionsalderen at komme til at sidde til-bage uden børn at passe og uden den tilknyt-ning til det almindelige liv, der ligger i denstadige tilstedeværelse på en arbejdsplads. Kunfor de noget ældre enlige kvinder med børngør dette beskæftigelsessynspunkt sig mindrestærkt gældende, og det kan derfor anses formindre betænkeligt, at de lidt ældre kvindermed børn holdes uden for arbejdsmarkedet.

Betingelsen for, at dette klare synspunkt medhensyn til de lidt yngre mødre med børn kanopretholdes er dog naturligvis, at der til enhvertid kan findes gode og ikke urimeligt dyre mu-

ligheder for at fa børnene passet i dagtimerne.Er denne betingelse opfyldt, er det vel et spørgs-mål, i hvor stort et omfang det alene af hen-syn til børnene kan være rimeligt at tilskyndeden enlige moder til alene at hellige sig arbejdei hjemmet. Her gør der sig naturligvis mangeindividuelle forhold gældende. Såfremt det ar-bejde, der kan tilbydes moderen, kun hører tilkategorien af særlig dårligt betalt arbejde(f. eks. meget almindeligt rengøringsarbejde),er det vel snarest en fordel for børnene, at mo-deren kan blive i hjemmet. Er der derimod taleom arbejde til de almindeligt gældende lønnin-ger, vil hjemmets økonomi blive bedre og mo-derens hele livssyn blive lettere, såfremt hunhar den afveksling i tilværelsen, der ligger i dendaglige omgang med andre mennesker. Da netopmoderens velbefindende og tilfredshed med til-værelsen må betragtes som den vigtigste faktorfor at skabe et sundt milieu for den opvoksendeslægt, må også hensynet til børnene tale for,at moderen får adgang til lønnet beskæftigelse.

Medens hensynet til den enlige moder - ellerenligtblevne — kvinde og hendes eventuelle børnfra udvagets side må anses for en afgørendefaktor, når det overvejes, i hvilket omfang be-skæftigelsessynspunktet bør have hovedvægtenved afgørelsen af det fremtidige forsørgelses-system for de pågældende, bør man dog ikke idenne forbindelse se bort fra de interesser, derer hele samfundets. Det synes da klart, at sam-fundets interesse i denne forbindelse må væreden samme som de enlige kvinders, idet ingen— såfremt arbejdsløsheden da ikke er så stor,at de enlige kvinders beskæftigelse går ud overandre, for hvem beskæftigelse er lige så påkræ-vet - kan have noget imod, at de er beskæf-tigede. Herved vil samfundets samlede produk-tion blive større, hvortil kommer, at det øv-rige samfunds understøttelsesbyrder i det langeløb bliver mindre, og man vil sikre sig imod,at de pågældende bliver en gruppe af utilfredse,isolerede medborgere.

Det er udvalgets opfattelse, at den indsam-lede statistik om forsorgslovens § 282, stk. b,med tilstrækkelig tydelighed viser, at det ikkter tilstrækkeligt blot at åbne adgang til ydelseaf uddannelseshjælp, selv om denne kan givesuden udgifter for den pågældende og suppleretmed underholdshjælp under uddannelsen. Pådette punkt er en oplysningsvirksomhed, somnævnt i forrige afsnit, en nødvendighed. Detmå anses for påkrævet, at ikke alene de kvinder,der i fremtiden bliver enker eller enlige mødre,

57

får god og fyldestgørende orientering om demuligheder for uddannelse, der er åbne fordem, men tillige, at sådanne oplysninger kom-mer dem i hænde, som allerede nu er enlige.Tillige må det anses for påkrævet, at kommu-nernes stilling til problemet bliver aktiviseret,idet det bør påpeges som en pligt for kommu-nerne ikke alene i hvert tilfælde at give oplys-ning om mulighederne, men tillige altid at søgedisse bragt i anvendelse, forinden man som densidste udvej alene yder underholdshjælp.

Man finder, at det for kommunerne i mangetilfælde vil være nødvendigt at henvise de på-gældende til erhvervsvejledning, specielt til-rettelagt med henblik på den enlige kvindessærlige forhold samt til arbejdsanvisningen. Dade pågældende normalt ikke vil være medlemaf en arbejdsløshedskasse, der kan påtage siganvisningen, vil der her være tale om en op-gave, som må pålægges de offentlige arbejds-anvisningskontorer. Da en effektiv og gennem-ført arbejds- og erhvervsvejledning for de enligekvinder må antages at ville medføre en ekstraarbejdsbyrde for de nævnte kontorer, kan detanses for sandsynligt, at det personalemæssigtvil være nødvendigt, at der foretages en ud-bygning med specielt uddannet personale. Deter imidlertid udvalgets opfattelse, at de hermedforbundne ekstraudgifter vil være en god inve-stering.

Det forekommer endvidere udvalget klart, atde bestående uddannelsesmuligheder ikke er til-strækkelige til at dække de enlige kvinders be-hov. Man har herved specielt mærket sig deresultater, som Dansk Kvindesamfund har op-nået gennem sine genoptræningskurser, og fin-der, at der må anses at være et betydeligt behovfor oprettelse af særlige uddannelsesforanstalt-ninger specielt tilrettelagt for den her omhand-lede personkreds. Såvel sådanne specialkursersom andre, der henvender sig til de enlige kvin-der, bør tilrettelægges således bl. a. med hen-syn til undervisningstidspunkter, at der ta-ges særlige hensyn til de pågældendes særligeforhold. Endvidere vil det sikkert være gavn-ligt - som de indhøstede erfaringer synes at til-sige — at der knyttes specialpersonale - f. eks.socialrådgivere og fysioterapeuter - til under-visningen.

Endelig må det anses for påkrævet, at derogså udadtil gennem propaganda søges tilveje-bragt en velvillig indstilling til beskæftigelseaf de enlige kvinder. Arbejdsgiverne, der skalbeskæftige den enlige kvinde, er ofte langt fra

interesseret i at få tilbudt hendes arbejdskraft,bl. a. fordi der hersker mange fordomme modansættelse af lidt ældre kvinder eller kvindermed børn. Man er navnlig i vid udstrækningængstelig for forsømmelser, idet det hævdes,at netop disse kvinder ved den mindste anled-ning vil forsømme arbejdet. Man føler sig fraudvalgets side ikke overbevist om, at disse syns-punkter er rigtige og mener, at de i virkelighe-den i betydeligt omfang blot er et skjul for,at man i almindelighed føler ulyst ved at an-sætte de pågældende. Meget vil sikkert bliveopnået på dette område, når der gøres en ind-sats for, at de enlige kvinder er kvalificeret tilderes arbejde fra starten. Endvidere kommerhertil, at vel tilrettelagt erhvervsvejledning vilkunne føre de pågældende ind på de erhvervs-områder, der passer bedst til dem, medens derhidtil netop i mange tilfælde har været taleom, at den enlige kvinde er blevet ansat i stil-linger, hvor mulighederne for, at hun kan passesine børn var særlig dårlige, og hvor der der-for kunne blive situationer, hvor arbejdet blevsvigtet til fordel for børnenes umiddelbare tarv.Endelig må det tages i betragtning, at den enligekvinde, der ved, at det kan være vanskeligt atfinde en egnet stilling, og som har behov forat have arbejde, sikkert netop i særlig grad vilvære en stabil arbejdskraft for den arbejdsgiver,der forstår at tage lidt hensyn til de særligeforhold.

Det netop anførte fører til, at det må ansesfor påkrævet, at der foretages en nærmere gen-nemgang af de forskellige erhverv og fagom-råder med specielt henblik på til brug for er-hvervsvejlederne at påpege, hvilke stillinger derer bedst egnede for enlige kvinder, herunderganske særligt for den betydelige kategori afdisse, der tidligere kun har modtaget ingen ellerkun ringe uddannelse. Dette arbejde bør sik-kert først og fremmest tage sigte på forholdenei byerne, idet det er udvalgets opfattelse, at deter her, vanskelighederne er størst. I de egent-lige landkommuner synes den foreliggende sta-tistik at vise, at enlige kvinder lettere får ar-bejde, idet der her er adskillige muligheder,til hvilke de netop er forholdsvis vel kvalifi-cerede igennem deres tidligere virke som hus-mødre. Også i landkommunerne synes vanske-lighederne ved at opnå børnepasning at væreet mindre afgørende punkt.

Udvalget foreslår, at man ved administrât'io-nen af forsorgslovens § 282 lægger mere vægt

58

end hidtil på muligheden for at yde hjalp til ning samt på det ønskelige i, at der foretagesuddannelse. en nærmere gennemgang af de forskellige er-

I denne forbindelse peger udvalget på nød- hverv og fagområder med særligt henblik på,vendigheden af et snævert samarbejde mellem hvilke stillinger der er bedst egnede for enligedet sociale udvalg, det i afsnit 6 foreslåede råd- kvinder,givningsorgan og den offentlige arbejdsanvis-

8. afsnitFORSØRGELSEN.

I 6. og 7. afsnit har udvalget dels understregetnødvendigheden af, at der gives enligtblevnekvinder en udvidet adgang til personlig rådgiv-ning, dels fremhævet, at det både for den enkeltekvinde selv og for samfundet som helhed måanses for det mest fordelagtige - i det omfangdet overhovedet er muligt - at søge pågældendeplaceret (eventuelt genplaceret) i erhvervslivet.Det står imidlertid udvalget klart, at der i denneindstilling må tages et forbehold, idet en sådanerhvervsmæssig placering ikke altid vil væremulig. Heri ligger en erkendelse af, at der i endel tilfælde, og dette gælder naturligvis navnligfor kvinder, der nærmer sig folkepensionsalde-ren, ikke vil være muligheder for at skaffe ar-bejde, enten dette så skyldes, at der ingen be-skæftigelsesmuligheder er, eller pågældende ikkeevner at komme i arbejde. Det er således givet,at der, selv om såvel rådgivnings- som erhvervs-vejlednings- og arbejdsanvisningsvirksomhedenaktiviseres, vil være en gruppe af enligtblevnekvinder tilbage, som under en eller anden formmå have hjælp til deres underhold.

For de enlige kvinder, der herefter skal havehjælp, må det spørgsmål, der skal tages stillingtil i nærværende afsnit, være, hvilken form denfremtidige hjælp skal have, om den skal værealmindelig underholdshjælp, en særlig hjælp,f. eks. svarende til hjælpen efter forsorgslovens§ 282, eller en egentlig pension.

Af udvalgets oprindelige kommissorium af 9-november 1956, jfr. indledningen, fremgik det,at udvalget ikke skulle behandle problemerneomkring en enkepension til enligtblevne kvinderover tilgangsalderen til folkepension; sådannekvinder er nemlig, jfr. iøvrigt det herom i afsnit2 anførte, i næsten alle tilfælde omfattet af denbestående folkepensionsordning.

På tilsvarende måde er det over for udvalgetved socialministerens brev af 2. december 1957,

jfr. indledningen, blevet tilkendegivet, at pen-sionsproblemerne for de enligtblevne kvinder,der er omhandlet i det af regeringen i foråret1958 fremsatte lovforslag om pension og hjælptil enker m. fl., jfr. iøvrigt bilag 4 til denne be-tænkning, også ligger uden for det område, somudvalget skal tage stilling til.

Man er fra udvalgets side klar over, at en delaf de synspunkter, som tidligere er anført områdgivningen for og placeringen i erhvervslivetaf enligtblevne kvinder, også helt eller delviskunne finde anvendelse på de enligtblevne kvin-der, som ville være omfattet enten af folkepen-sionsbestemmelserne eller af det nævnte rege-ringsforslag. Selv om udvalget ikke kan ude-lukke, at der i et vist omfang kan dragesparalleller fra pensionsproblemerne for de yngreenlige kvinder til de noget ældre enligtblevne -dette er allerede en følge af, at en aldersgrænseaf den art, der her er tale om, ikke kan danneet skarpt skel — har man dog fundet det hensigts-mæssigt indledningsvis at fremhæve, at de efter-følgende fremsatte betragtninger alene direktetager sigte på pensionsproblemerne for de yngreenligtblevne kvinder, som det efter det revide-rede kommissorium af 2. december 1957 er ud-valgets opgave at tage stilling til.

Et hovedsynspunkt.

Som det allerede flere gange tidligere er ble-vet fremhævet, jfr. herved navnlig afsnit 2, harDanmark gennem en lang årrække haft ordnin-ger, hvorefter der efter generelle regler er ydeten varig underholdshjælp til enligtblevne kvin-der over en vis alder. Det må herved understre-ges, at det har været karakteristisk for de danskealderdomsforsørgelsesordninger lige siden 1891,at de ikke har været knyttet til et lønmodtager-

60

begreb, men principielt har omfattet brede lag afbefolkningen. Denne ordning var oprindeligstærkt knyttet til datidens trangsbedømmelse.Senere blev den gennem den ikke-trangsbestem-te, men dog indtægtsregulerede aldersrente væ-sentlig mindre trangsbetonet, og den er nu vedindførelsen af folkepensionen og den dermedåbnede adgang til ydelse af folkepensionensmindstebeløb uden indtægtsregulering, i hvertfald delvis, løsgjort fra hensynet til modtagerensindtægts- og formueforhold.

Det har endvidere — også lige siden 1891 —været et karakteristisk træk i de danske ordnin-ger, at de beløb, som blev ydet til personer udenanden indtægt, skulle være tilstrækkelige i denforstand, at de normalt skulle afskære modtage-ren fra samtidig at oppebære supplerende under-holdshjælp, først i form af fattighjælp, siden iform af kommunehjælp. Også på dette punkthar de danske alderdomsforsørgelsesordningeradskilt sig fra flertallet af udenlandske lønmod-tagerordninger, idet såvel alderspensionerne someventuelle enkepensioner i disse vel som oftestikke var trangsbetingede eller indtægtsregule-rede, men til gengæld hyppigt var så lave, at deikke afskar en modtager uden anden indtægtfra at få supplerende offentlig understøttelse ogrent faktisk i vidt omfang blev suppleret medsådan hjælp, jfr. eksempelvis den engelske ord-ning. Sådanne pensioner var altså ikke - og harheller ikke principielt tilsigtet at være - tilstræk-kelige i den samme forstand, som tilfældet harværet med de danske alderdomsunderstøttelser.

Under hensyntagen til denne gennem en langårække hævdvundne danske tradition har udval-get ikke ment det rimeligt at gå nærmere ind påde tanker, som fra forskellig side har væretfremsat, om at indføre en enkepension, somnavnlig for de yngre enker kun delvis ville værei stand til at dække deres behov for underholds-hjælp, og som derfor i en række tilfælde, nårpågældende var uden anden indtægt, måtte ven-tes at skulle suppleres op med den almindeligeoffentlige underholdshjælp. Udvalget har menthelt at kunne se bort fra en sådan løsning afproblemerne omkring en enkepension og alenerette sin opmærksomhed mod ordninger, derefter dansk tradition i sig selv var tilstrækkeligetil at give modtageren et rimeligt underhold.

I det følgende foretages en gennemgang afforsørgelsesproblemerne for de enkelte grupperaf enligtblevne kvinder, idet udvalget for hvergruppe tager stilling til overgangshjælp, under-holdshjælp og uddannelseshjælp.

A. Forsørgelse af enker.

1) Enker med børn.Efter § 282 ydes der hjælp til enker med børn

i følgende tilfælde:a. Overgangshjælp i 13 uger (eventuelt for-

længet til V2 år) uanset alder.b. Underholdshjælp uanset alder.c. Uddannelseshjælp uanset alder.

Efter regeringsforslaget ydes der hjælp til en-ker med børn i følgende tilfælde:a. Overgangshjælp efter § 282.b. Underholdshjælp, pension til kvinder, der

bliver enker efter det fyldte 45. år, og somved ægtefællens død havde forsørgerpligtover for - og bidrog til forsørgelsen af - 2eller flere børn under 18 år, så længe de harforsørgerpligt over for - og bidrager til for-sørgelsen af - 1 barn under 18 år. Endviderepension til enker med børn uanset tilgangs-alderen, i undtagelsestilfælde fra det fyldte50. år og ellers når pågældende ved detfyldte 55. år får fortsat hjælp efter § 282.Endelig til kvinder med 1 barn, der bliverenker efter det fyldte 55. år. I alle øvrigetilfælde efter § 282.

c. Uddannelseshjælp efter § 282.

Det fremgår af oversigten, at der til alle enkermed børn kan ydes hjælp efter reglerne i § 282,medens der efter regeringsforslaget ikke kanydes pension i form af overgangshjælp ellerhjælp til uddannelse. Endvidere er følgende en-ker med børn normalt afskåret fra den i rege-ringsforslaget omhandlede løbende pension:

I. Uanset antallet af børn alle, der bliver enkerinden det fyldte 45. år (bortset eventuelt fradem i denne gruppe, der er fyldt 55 år).

II. Kvinder, der bliver enker i alderen 45-54 år,når de kun har et barn (bortset eventuelt fradem i denne gruppe, der er fyldt 55 år).

a) Overgangshjælpen.Udvalget har bemærket sig, jfr. regeringsfor-

slagets kapitel 2, § 15, stk. 1, at man på dettepunkt ikke har ment at kunne fremsætte forslagom en pensionsmæssig ordning for de ældre en-ker, som omfattes af regeringsforslaget. Udval-get kan herved med hensyn til de - noget yngre- enker med børn, hvis forhold det er udvalgetsopgave at undersøge, tilslutte sig dette syn og

61

anbefale, at den nuværende ordning efter § 282opretholdes i uforandret omfang.

Udvalget har herved lagt vægt på, at over-gangshjælpen efter § 282 kan karakteriseres somen særdeles smidig hjælpeform, idet den igen-nem sin opbygning omfatter en fast normalhjælp til underhold suppleret op med vidtgå-ende muligheder for ydelse af hjælp til dækningaf individuelle udgifter. Herved er det muligtnetop at give den hjælp, der i det enkelte til-fælde er behov for. En ordning af denne beskaf-fenhed forekommer værdifuld i overgangstidenefter mandens død, hvor enkens indtægtsforholdofte er vanskelige at bedømme både for hendeselv og andre, og hvor der gør sig de mest for-skelligartede forhold gældende fra den ene enketil den anden, hvilket betyder, at skematiskeregler er vanskelige at anvende.

Den økonomiske uvished, som præger tidenlige efter mandens død, taler efter udvalgets op-fattelse imod en pensionsmæssig løsning af over-gangshjælpen.

En pensionsordning, som ikke var indtægts-reguleret, ville være for stiv, idet den i nogletilfælde ville give for meget, i andre for lidt;og en indtægtsreguleret pension ville støde påden vanskelighed, som ligger i selve behovssi-tuationen, uvisheden om kommende indtægter ogudgifter, en uvished, som næppe kunne undgåat sætte sig spor i afgørelser, der både af dehjælpsøgende og af administrationen måtte be-tragtes som vilkårlige.

Af disse grunde har udvalget som nævnt -ligesom regeringsforslaget har gjort det for deældre enkers vedkommende - ment at kunneforeslå, at overgangshjælpen for yngre enkermed børn fortsat ydes efter forsorgslovens § 282.

b) Underholdshjælpen.Den gruppe af kvinder, hvis underholdspro-

blem behandles i nærværende punkt, er enkermed børn, der er blevet enlige før det fyldte45. år, samt enker med 1 barn, der er blevetenlige i alderen 45-54 år.

Det vil erindres, at udvalget i afsnit 7 harlagt afgørende vægt på, at der gives de enligt-blevne kvinder — herunder også den gruppeyngre enker, som talen her er om — mulighedfor at få arbejde. Dette forudsætter, som detogså er fremhævet i afsnit 7, at det offentligesbestræbelser for at anvise de pågældende egnetarbejde aktiviseres, men det forudsætter tillige,at den hjælp, som ydes, indtil arbejde kan frem-

skaffes, eller i de tilfælde, hvor enken efter sineforhold ikke kan påtage sig arbejde, er af ensådan form, at den ikke indeholder et væsentligtincitament for enken til at forblive uden er-hvervsmæssigt arbejde.

Udvalget er gået ud fra, at der, selv om detlykkes i højere grad end hidtil at anvise de en-ligtblevne kvinder arbejde, altid vil være engruppe tilbage, som ikke — eller i hvert fald ilængere tid ikke — vil være i stand til at ernæresig selv og deres børn ved arbejde, herunderf. eks. enker med mange børn.

For denne gruppes vedkommende rejser sigspørgsmålet om underholdshjælp, og udvalgetmener, at valget her må stå på den ene side mel-lem en fortsættelse af den ordning, der er skabtved forsorgslovens § 282, og på den anden sideen pensionsmæssig hjælp af lignende karaktersom den, der er stillet forslag om for de nogetældre enkers vedkommende i regeringsforslaget.

Der har inden for udvalget været enighed om,at det ovennævnte beskæftigelsessynspunkt træ-der frem med større styrke, jo yngre enken er, ogat det som helhed må have større vægt inden forgruppen af yngre enker end inden for dengruppe ældre enker, som er omfattet af rege-ringsforslaget.

Der har endvidere været enighed om, at un-derholdshjælpen efter § 282 lettere end en pen-sionsmæssig hjælp lader sig kombinere med ud-dannelseshjælp og med de sociale udvalgs be-stræbelser for at anvise de pågældende kvinderegnet arbejde, når tidspunktet måtte være indedertil. Udvalget har ikke kunnet se bort fra, aten i pensionsmæssige former udbetalt hjælp, ihvert fald i nogle tilfælde, af modtagere indenfor denne gruppe kunne blive opfattet på ensådan måde, at de pågældende definitivt afskrevmuligheden for senere at blive selverhvervende.

Udvalget har herefter ikke ment at burde stilleforslag om en pensionsordning for de yngre en-ker med børn, men skal anbefale, at underholds-hjælp til den pågældende gruppe af enlige kvin-der med børn fortsat udbetales efter reglerne i§ 282.

c) Uddannelseshjælpen.

På linie med regeringsforslaget kan udvalget— for så vidt angår de noget yngre enker medbørn — anbefale, at uddannelseshjælp fortsat ydesefter reglerne i forsorgslovens § 282.

Da det imidlertid er utvivlsomt, at uddannel-seshjælpen er en af de grundlæggende faktorer

62

til opnåelse af beskæftigelse for de enligtblevnekvinder, anbefaler udvalget, at kommunernekraftigt opfordres til at gøre brug af uddannel-sesmulighederne blandt andet derved, at statensandel i udgifterne, når der ydes hjælp til uddan-nelse, forhøjes i forhold til, hvad der er tilfæl-det, når der kun ydes underholdshjælp.

2) Enker uden børn.

Efter § 282 ydes der hjælp til enker udenbørn i følgende tilfælde:

a. Overgangshjælp i 13 uger (eventuelt for-længet til Va år) uanset alder.

b. Underholdshjælp til kvinder, der bliver en-ker efter det fyldte 50. år, samt: til enker,der har oppebåret hjælp indtil et barns fyldte18. år, og som på dette tidspunkt selv varfyldt 45 år.

c. Uddannelseshjælp uanset alder.

Efter regeringsfor slaget ydes der hjælp til en-ker uden børn i følgende tilfælde:

a. Overgangshjælp efter § 282.b. Underholdshjælp, pension til kvinder, der

bliver enker efter det fyldte 55. år. Endvi-dere til enker, der ved det fyldte 55. år mod-tager løbende underholdshjælp efter § 282,og som under enkestanden har haft forsør-gerpligt over for et eller flere børn. Endeligkan der undtagelsesvis ydes pension til en-ker, der er fyldt 50 år, og til enker, der harmodtaget pension, medens de havde mindre-årige børn. I alle øvrige tilfælde efter § 282.

c. Uddannelseshjælp efter § 282.

Det fremgår af oversigten, at der både efterde gældende regler og efter regeringsforslagetkan ydes overgangshjælp og hjælp til uddannelseefter § 282. løvrigt er navnlig følgende grupperuden ydelse af underholdshjælp/pension:

I. Efter § 282 ydes der ikke underholdshjælptil kvinder uden børn, der bliver enker indendet fyldte 50. år, samt til enker, der har fåetunderstøttelse, medens de havde børn, menvar yngre end 45 år, da det yngste barnfyldte 18 år.

II. Efter regeringsforslaget ydes der ikke pen-sion til kvinder uden børn, der bliver enkerinden det fyldte 55. år, eller til enker under55 år, uanset om de tidligere har haft for-sørgerpligt over for et eller flere børn og fårløbende underholdshjælp efter § 282.

a) Overgangshjælpen.

Med hensyn til overgangshjælpen forekom-mer forholdene udvalget at være de samme somde ovenfor under 1) behandlede, hvorfor manher kan anbefale, at ordningen opretholdes indenfor de af § 282 afstukne grænser.

b) Underholdshjælpen.

De samme grunde, som har ført til, at udval-get ikke kunne anbefale en pensionsmæssig ord-ning for de noget yngre enker med børn, her-under kvinder, der bliver enker under 55 årsalderen, såfremt de kun har eet barn, må efterudvalgets opfattelse føre til, at der ikke bør ydespension til enker uden børn.

I tilslutning hertil finder udvalget anledningtil at nævne, at aldersgrænsen for retten til atfå pension for enker, der tidligere, medens dehavde børn, fik hjælp, men som ikke længerehar mindreårige børn, bør følge aldersgrænsenfor, at kvinder uden børn, der bliver enker, kanfå pension, idet den reale stilling for disse togrupper synes at være den samme.

For så vidt angår spørgsmålet om udvidelseaf mulighederne for ydelse af underholdshjælpefter § 282 finder udvalget heller ikke anled-ning til at stille forslag. Man finder ikke, at detville være rimeligt at flytte aldersgrænsen forhjælp ned under det fyldte 50. år, idet det måanses for rimeligt, at samfundets hjælp til dennegruppe enligtblevne kvinder enten skal have ka-rakter af hjælp til uddannelse eller - hvis detteikke er tilstrækkeligt - bør finde sted efter desamme regler, som dækker den øvrige befolk-ning.

c) U ddannelseshjcelpen.

Da uddannelseshjælpen allerede efter § 282omfatter samtlige enker uden børn uanset alder,og man på tilsvarende måde som foran under 1 )kan anbefale hjælpen bevaret i samme form somnu, skal der her henvises til det tidligere anførte.

B. Forsørgelse af separerede, fraskilte ogforladte kvinder.

Udvalget har ved sine videre overvejelserdrøftet spørgsmålet om ydelse af hjælp — her-under specielt underholdshjælp og/eller pension- til andre grupper af enlige kvinder end en-kerne. Da man ikke mener, at det vil være rime-ligt at udvide grænserne for hjælp til andre en-lige kvinder udover de grænser, der sættes for

63

hjælpen til enker, har man navnlig fæstnet op-mærksomheden på de forskelle, der efter § 282og regeringsforslaget er imellem mulighedernefor udbetaling af hjælp henholdsvis for enkerneog for de separerede, fraskilte og forladte. Forkvinder med børn er der i § 282 den forskel, atadgangen til ydelse af overgangshjælp for sepa-rerede og fraskilte er begrænset til særlige til-fælde og helt udelukket for forladte (og ugifte).Den efter regeringsforslaget åbnede adgang tilydelse af pension til kvinder med 2 børn, derbliver enker efter det fyldte 45. år, samt til kvin-der med 1 barn, der bliver enker efter det fyldte55. år, gælder kun for enker.

For kvinder uden børn, der ikke er enker, kander efter § 282 hverken ydes overgangshjælpeller uddannelseshjælp, og underholdshjælp tilkvinder, der bliver enlige efter en given alder,er ligeledes udelukket. Den efter regeringsfor-slaget åbnede adgang til pension for kvinder,der bliver enker efter det fyldte 55. år m. fl.,gælder ligeledes ikke for andre enlige end en-kerne.

Baggrunden for, at lovgivningen har foretagetdenne forskelsbehandling, er først og fremmestat søge deri, at ydelse af hjælp til fraskilte, se-parerede og forladte i betydelig større omfang,end det er tilfældet for enkerne, indeholdermuligheder for misbrug (udgifter kan være af-holdt med henblik på skilsmissen, separationenkan være ophørt, uden at det er oplyst o. s. v.).

Udvalget har ment, at det ville være for tid-ligt at tage endelig stilling til, i hvilket om-fang denne risiko fuldt ud kan begrunde de an-førte forskelle mellem mulighederne for udbe-taling af hjælp til enker på den ene side og denher nævnte gruppe enligtblevne kvinder på denanden side, og har ud fra dette synspunkt fun-det som hovedregel at kunne følge den linie, derer lagt, dels i § 282, dels i regeringsforslaget.

Med hensyn til enkelthederne henviser man tilden følgende gennemgang af gruppens forsør-gelsesproblemer.

1) Separerede, fraskilte og forladte med børn.

Efter § 282 ydes der hjælp til separerede,fraskilte og forladte med børn i følgende til-fælde:

a. Overgangshjælp i 13 uger (eventuelt for-længet til V2 år) uanset alder, men kun isærlige tilfælde og kun til separerede ogfraskilte.

b. Underholdshjælp uanset alder.c. Uddannelseshjælp uanset alder.

Efter regeringsforslaget ydes der hjælp til se-parerede, fraskilte og forladte i følgende til-fælde:a. Overgangshjælp efter § 282.b. Underholdshjælp, pension kan undtagelses-

vis tillægges enlige kvinder, der er fyldt 50år. I alle øvrige tilfælde efter § 282.

c. Uddannelseshjælp efter § 282.

Det spørgsmål, udvalget navnlig har rettetopmærksomheden mod, har været, i hvilket om-fang det kan anbefales, at overgangshjælpen ud-vides til alle separerede, fraskilte og forladtekvinder, samt om der bør ydes pension til sepa-rerede, fraskilte eller forladte kvinder medmindst 2 børn, når de pågældende bliver enligeefter det fyldte 45. år.

a) Overgangshjælpen.Den foran omtalte risiko for misbrug er navn-

lig aktuel i forbindelse med hjælpen til dækningaf særlige udgifter — det vil sige hjælp udoverden normale overgangshjælp. Det må her ansesfor givet, at muligheden for, at særlige udgifterkan være afholdt netop med henblik på skilsmis-sen - separationen - i visse tilfælde kan værebetydelig, uden at de sociale myndigheder klartkan gennemskue dette. Da normal underholds-hjælp til enligtblevne kvinder også kan ydes iovergangstiden, selv når overgangshjælp bliverafslået, og grundydelsen i de to tilfælde er om-trent den samme, adskiller bestemmelserne forde separerede og fraskilte kvinder med børn sigherefter i overgangstiden alene fra hjælpen tilenker derved, at mulighederne for ydelse afsupplerende hjælp er mere begrænsede.

Selv om udvalget i og for sig måtte anse detfor ønskeligt, at overgangshjælp mere i alminde-lighed kunne ydes også til separerede og fra-skilte kvinder, finder man, at de betænkelighe-der, der er forbundet hermed, er så vægtige, atman ikke kan anbefale en udvidet ordning.

Tilsvarende kan udvalget ikke anbefale, atder indføres nogen bestemmelse om ydelse afovergangshjælp til forladte kvinder, idet manfor denne gruppe må finde, at risikoen for mis-brug i alle tilfælde er særlig betydelig.

b) Underholdshjælpen.

Spørgsmålet om ydelse af underholdshjælp tilseparerede, fraskilte og forladte kvinder med

64

børn bør efter udvalgets opfattelse nærmest mu-ligt løses på tilsvarende måde, som det er sketfor enkernes vedkommende. Dette følger deraf,at forholdet for samtlige disse kvinders vedkom-mende er det, at de er blevet enlige og samtidighar forsørgerpligt over for 1 eller flere børn.Det er derfor rimeligt, at forsørgelsen for dissegrupper af kvinder — således som det alleredeer sket ved § 282 - er fastlagt på ganske sammemåde.

Med hensyn til ydelse af egentlig pension tilkvinder med mindst 2 børn, der bliver separe-rede, fraskilte eller forladte efter det fyldte 45.år, og som efter regeringsforslaget ville væreblevet berettigede til pension, hvis de i stedetvar blevet enker, skal udvalget først bemærke,at det antal kvinder, for hvem en sådan bestem-melse ville have betydning, jfr. afsnit 1, er sær-deles begrænset (næppe ialt 500). Da beskæfti-gelsessynspunktet for denne gruppe af kvinderikke kan anses at gøre sig stærkere gældende endfor de tilsvarende enker, kunne man - paralleltmed ordningen efter § 282 - mene, at de pågæl-dende separerede, fraskilte og forladte kvinderburde have samme ret som enkerne til at mod-tage pension.

Det er imidlertid oplyst, at man ved udarbej-delsen af regeringsforslaget på dette punkt harment at burde sondre mellem enkerne på denene side og de separerede og fraskilte på denanden side, dels på grund af den tidligere om-talte særlige mulighed for misbrug af en pen-sionsordning for den her omhandlede gruppesvedkommende, dels også fordi man ikke harkunnet udelukke, at pension, i tilfælde hvor denseparerede eller fraskilte oppebærer bidrag framanden, faktisk vil komme ham til gode i detomfang, pensionen vil bevirke en nedsættelse afbidraget.

Der har inden for udvalget været tvivl om,hvorvidt det anførte fuldt ud begrunder denforskel, der efter regeringsforslaget bliver mel-lem enkerne og de separerede og fraskilte kvin-der, men udvalget har på grund af gruppensfåtallighed ikke ment at burde forfølge spørgs-målet yderligere.

c) Uddanneheshjælpen.Da uddannelseshjælp allerede efter de be-

stående regler kan udbetales til separerede, fra-skilte og forladte kvinder med børn, finder ud-valget ikke anledning til her at foreslå ændrin-

ger. Der henvises iøvrigt til det allerede tidligereherom anførte.

2) Separerede, fraskilte og forladte uden børn.Efter § 282 ydes der hjælp til separerede og

fraskilte uden børn i følgende tilfælde:a. Overgangshjælp kan ikke ydes.b. Underholdshjælp kan ydes i tilfælde, hvor

de pågældende har oppebåret hjælp indtil etbarns fyldte 18. år, og som på dette tidspunktselv var fyldt 45 år.

c. Uddannelseshjælp kan ikke ydes.

Efter regeringsforslaget ydes der hjælp tilseparerede, fraskilte og forladte uden børn i føl-gende tilfælde:a. Overgangshjælp kan ikke ydes.b. Underholdshjælp kan undtagelsesvis ydes

som pension, når pågældende er fyldt 50 år.Herudover ydes kun hjælp efter § 282 i detforan anførte tilfælde.

c. Uddannelseshjælp kan ikke ydes.Når hensyn tages til, at det foran — i afsnittet

om separerede, fraskilte og forladte kvinder medbørn og i afsnittet om enker uden børn - an-førte også gør sig gældende i denne gruppe, bli-ver de spørgsmål, der her skal tages stilling til,alene, hvorvidt overgangshjælp bør ydes med desamme begrænsninger som for separerede ogfraskilte kvinder med børn, om underholds-hjælp bør ydes efter § 282 til kvinder udenbørn, der bliver separerede, fraskilte eller for-ladte efter det fyldte 50. år, samt endelig omder bør åbnes adgang til ydelse af uddannelses-hjælp.

a) Overgangshjcelpen.

Selv om behovet for ydelse af overgangs-hjælp uden tvivl i mange tilfælde er lige såstort for separerede og fraskilte uden børn somfor de tilsvarende enker, må man, ligesom til-fældet er for separerede og fraskilte kvindermed børn, have visse betænkeligheder ved ydelseaf denne videregående overgangshjælp somfølge af, at faren for misbrug er særlig stor.Denne fare har man delvis set bort fra, når depågældende enligtblevne kvinder har børn, hvil-ket man fra udvalgets side har betragtet som enanerkendelse af, at det netop i de tilfælde, hvorder er børn, kan være ganske særlig påkrævet atyde overgangshjælpen.

Da hensynet til børnene netop ikke gør siggældende for den her betragtede gruppe af en-

65

ligtblevne kvinder, har udvalget ment at måttelægge hovedvægten på den bestående risiko formisbrug, hvorfor man ikke kan anbefale ind-førelse af overgangshjælp for separerede og fra-skilte kvinder uden børn.

de, fraskilte og forladte udformes således, at be-tingelsen for hjælpen bliver, at ægteskabet harbestået i 5-10 år, samt at pågældende ikkeunder ægteskabets sidste 5—10 år har haft nor-malt erhvervsarbejde.

b) Underholdshjælpen.Antallet af kvinder, der bliver separeret, fra-

skilt eller forladt efter det fyldte 50. år, er sær-deles ringe, jfr. det herom i afsnit 1 anførte.Det: forekommer ikke udvalget, at betænkelig-hederne ved ydelse af underholdshjælp til den-ne gruppe af enligtblevne kvinder er så store,som tilfældet er i forbindelse med spørgsmåletom overgangshjælpen, da netop de supplerendeydelser ikke er knyttet til underholdshjælpen.Imidlertid må det indrømmes, at de synspunkter,der er gjort gældende mod indførelse af en pen-sionsordning for separerede, fraskilte og for-ladte kvinder med børn, også gør sig gældende- omend i noget af svækket grad - når det drejersig om hjælp efter § 282. For kvinder med børner disse synspunkter blevet tilstrækkeligt afsvæk-kede, antagelig navnlig af hensyn til børnene,men det forekommer udvalget noget tvivlsomt,om det vil være rigtigt også i dette tilfælde atbortse fra faren for misbrug.

Under hensyn hertil kan udvalget ikke an-befale ydelse alene af underholdshjælp efter §282 til denne gruppe af enligtblevne kvinder,hvorimod man skal henvise til, at denne hjælp,jfr. det nedenfor under c) anførte, eventuelt børydes i forbindelse med uddannelseshjælp.

c) Uddannelseshjælpen.Som ofte anført har udvalget ved sine over-

vejelser lagt hovedvægten på, at den hjælp,der ydes til enlige — herunder specielt enligt-blevne - kvinder, navnlig bør tage sigte på athjælpe de pågældende ind på arbejdsmarkedet.På dette punkt mener man ikke, at der er størreforskel mellem de synspunkter, der kan anlæggesfor enker uden børn og for separerede, fraskilteog forladte kvinder uden børn.

Ud fra denne indstilling skal udvalget fore-slå, at bestemmelsen i § 282 om ydelse af hjælptil uddannelse - herunder underholdshjælp iuddannelsesperioden - udvides, således at denkommer til at omfatte såvel enker som separere-de, fraskilte og forladte kvinder uden børn. Forat undgå misbrug finder man dog, at det villevære rimeligt, at bestemmelsen for de separere -

C. Forsørgelse af ugifte kvinder.

Efter § 282 ydes der hjælp til ugifte kvinder ifølgende tilfælde:a. Overgangshjælp ydes ikke.b. Underholdshjælp ydes til ugifte kvinder med

børn uanset alder samt til kvinder uden børn,når de indtil et barns fyldte 18. år har fåetsådan hjælp, og på dette tidspunkt selv varfyldt 45 år.

c. Uddannelseshjælp ydes til ugifte kvindermed børn uanset alderen.

Efter reger'ingsforslaget kan der ydes hjælp tilugifte kvinder i følgende tilfælde:a. Overgangshjælp ydes ikke.b. Underholdshjælp kan undtagelsesvis ydes

som pension, når pågældende er fyldt 50 år.Herudover ydes kun hjælp efter § 282 i deovenfor anførte tilfælde.

c. Uddannelseshjælp ydes efter § 282 i detovenfor anførte tilfælde.

Stillingen for ugifte kvinder adskiller sigefter § 282 og regeringsforslaget kun fra stillin-gen for de fraskilte og separerede derved, atder ligesom for de forladte aldrig kan ydes over-gangshjælp.

a) Overgangshjælpen.Med hensyn til overgangshjælp kan der -

efter sagens natur - kun være tale om ydelse afhjælp til ugifte kvinder med børn, der i så til-fælde skulle have hjælp i en periode efter bar-nets (børnenes) fødsel. Det må herved tages ibetragtning, at den ugifte kvinde ikke på sammemåde som enker, fraskilte og separerede pludse-lig mister deres forsørger og derved står medvisse udgifter, som de ikke i den første tid medrimelighed kan forventes at kunne frigøre sigfor.

Da underholdshjælp til ugifte kvinder medbørn kan ydes efter § 282, ville en speciel over-gangshjælp, således som det tidligere er anført,kun have betydning derigennem, at den kunnegive supplerende hjælp til afholdelse af særligeudgifter. I betragtning af, at denne supplerende

66

hjælp efter det anførte ikke normalt kan haveden samme mening og betydning som for deøvrige enlige kvinder med børn, der er enligt-blevne, finder udvalget ikke anledning til atforeslå indførelse af overgangshjælp. De spe-cielle udgifter, der bliver tale om ved et barnsfødsel, bør efter udvalgets formening ikke dæk-kes gennem særlige - og principielt ganske nye- bestemmelser i § 282, men derimod fortsathenvises til hjælp efter de almindelige herhenhørende bestemmelser, herunder navnlig til de afmødrehjælpen administrerede ordninger.

b) Underholdshjælpen.Som følge af, at der allerede efter de beståen-

de bestemmelser kan ydes hjælp efter § 282 tilugifte kvinder med børn, og det ikke forekom-mer rimeligt at stille denne gruppe anderledesend de fraskilte og separerede ved at åbne ensærlig adgang til pension, finder udvalget, at deteneste spørgsmål, der kan være anledning til atdrøfte specielt for de ugifte kvinder, må væreeventuel ydelse af hjælp efter § 282 til ugiftekvinder uden børn.

Normalt vil det næppe være rimeligt i hen-seende til underholdshjælp at stille ugifte kvin-der uden børn anderledes end andre samfunds-borgere, idet der for de ugifte normalt ikke ertale om bortfald af en tidligere forsørger. I detilfælde, hvor der bliver behov for hjælp, mådenne som en konsekvens heraf ydes efter lov-givningens almindelige regler. Imidlertid er ud-valget blevet opmærksom på, at der er en gruppeaf ugifte kvinder - normalt uden børn - der ersærlig vanskeligt stillet. Det drejer sig om ugiftekvinder, der har boet hos forældrene - even-tuelt i enkelte tilfælde andre slægtninge - forhvem de har ført hus m. v., og som i reglen al-drig har haft erhvervsarbejde. Nar forældrenedør, og den pågældende kvinde på dette tids-punkt ikke længere er ganske ung, vil hun, derbetegnes som »forældreenke«, i virkelighedenoftest være stillet ganske som en enke og altsåofte have særlige vanskeligheder med at skaffesig det nødvendige underhold.

Selv om det er ubestrideligt, at det ofte ipraksis kan være vanskeligt at afgøre, om enkvinde, der søger hjælp, kan betragtes som en

»forældreenke«, mener udvalget - da den på-gældendes forhold hverken kan sidestilles medforholdene for de separerede, de fraskilte, deforladte eller andre ugifte kvinder - men der-imod alene med enkernes, at det bør overvejes atudstrække den adgang til ydelse af hjælp efter §282, der findes for enker uden børn, som bliverenlige efter det fyldte 50. år, til også - narforholdene taler derfor - at omfatte dennegruppe.

Udvalget skal herefter foreslå, at det tages optil overvejelse i § 282 at indføre en bestemmelseom, at der til ugifte kvinder uden børn, derkan betegnes som »forældreenker«, åbnes ad-gang til udbetaling af underholdshjælp, når»enkestanden« er indtrådt efter det fyldte 50. år,og forholdene iøvrigt ikke taler imod ydelse afen sådan hjælp.

c) Uddannelseshjælpen.

Som anført i oversigten kan der efter de be-stående regler gives hjælp til uddannelse tilugifte kvinder med børn, medens en sådan ad-gang ikke findes for ugifte kvinder uden børn.For de omhandlede »forældreenker« må ud-valget finde, at der bør åbnes adgang til - nårforholdene i det enkelte tilfælde taler herfor - atyde hjælp til uddannelse.

Udvalget foreslår, al ref usionsre gierne ved-rørende § 282 ændres saledes, at statens andelaf udgifterne til hjælp til uddannelse forhøjes,således at der herigennem tilvejebringes en di-rekte opfordring for kommunerne til - i detomfang det anses for muligt - at udfolde be-stræbelser for at hjælpe de pågældende i ar-bejde.

Endvidere foreslår udvalget, at bestemmel-serne om ydelse af ud dannelse shjælp i § 282.stk. 6. udvides til foruden enker uden børn ogsåat omfatte separerede, fraskilte og forladte kvin-der uden børn, når de pågældendes ægteskab harbestået i mindst 5 ar, samt endvidere — når for-holdene taler derfor - til »forældreenker«.

Endelig foreslår udvalget, at der åbnes adgangtil ydelse af underholdshjælp efter § 282. stk.4. til »forældreenker«, når de pågældende bliver»enker« efter det fyldte 50. år.

BILAG 1

Kvindernes forsikrings- og arbejdsløshedsforhold.

Antallet af arbejdsløshedsforsikrede kvinderudgjorde ved udgangen af 1956 ialt 143.069,svarende til 21 pct. af samtlige arbejdsløsheds-forsikrede i hele landet.

De forsikrede kvindelige arbejdere er fordeltmed 46 pct. i hovedstadsområdet, 43 pct. i pro-vinsbyerne med disses forstæder og 11 pct. idet resterende land. Denne fordeling er væ-sentlig forskellig fra de mandlige forsikredes

fordeling, idet: der af disse er 34 pct. i hoved-staden, 37 pct. i provinsbyerne og 29 pct. i detøvrige land. Der er altså forholdsvis langt flereaf de forsikrede kvinder end af mændene, derbefinder sig i hovedstaden, lidt flere i provins-byerne og langt færre i landkommunerne.

De forsikrede kvindelige arbejderes fordelingefter alder fremgår af en opgørelse foretaget forjanuar 1956:

De forsikrede kvinders fordeling efter alder.

Absolutte talPct

Til sammenligning kan det oplyses, at 14 pct.af de mandlige arbejdere er i aldersgruppen18-24 år, 70 pct. i 25-54 år, 8 pct. i 55-59 år,5 pct. i 60—64 år og 3 pct. i 65 år og derover.Der er således forholdsvis mange unge kvinde-lige forsikrede, forholdsvis få ældre.

Endnu en sammenligning mellem forsikrings-forholdene blandt kvinder og blandt mænd kanvære af interesse. I den følgende tabel er an-ført, hvor stor en del af befolkningen i de en-kelte aldersgrupper der er arbejdsløshedsforsik-rede.

Antal forsikrede i forhold til befolkningeni pågældende aldersgrupper.

18-24är

30.68122

25-54år

95.74768

55-59år

9-5467

60-64år

3.5732

65 år ogderover

8581

I a l t

140.405100

KvinderMænd .

18-24år

15 %3 8 %

25-54år

11 %44%

55-59år

8 %37 %

60-64år

3 %31 %

65-69år

1 %16%

I overensstemmelse med, hvad man på for-hånd ville vente, fremgår heraf, at kun en me-

get lille del af kvinderne i de højere alders-grupper er forsikrede sammenlignet med såvelde yngre kvinder som med mændene. Årsagernehertil er utvivlsomt flere, f. eks. navnlig atmange kvinder allerede i en forholdsvis tidligalder opgiver deres erhverv for alene at hel-lige sig husligt arbejde. Endvidere, at der utvivl-somt er en tendens til, at ældre kvinder er til-bøjelige til hurtigt at forlade de forsikredesrækker, når de af en eller anden grund bliverarbejdsløse. Endelig kan det anføres, at de er-hverv, i hvilke særlig ældre kvinder søger ind,oftest er dem, inden for hvilke arbejdsløsheds-forsikring er mindst almindelig.

Som følge heraf skulle man i og for sig ikkevente, at arbejdsløsheden blandt forsikrede kvin-der er særlig kraftig stigende med stigende al-der. Dette er imidlertid ikke desto mindre til-fældet, hvilket: fremgår af den følgende over-sigt, der viser arbejdsløshedsprocenten for for-sikrede kvinder ved udgangen af 4 måneder i1955.

Arbejdsløshedsprocenten for kvinder i forskellige aldersgrupper.

Ult. januar 2,2- april 1,6- juli 1,1- oktober 1,8

2-24är

3,22,52,13,0

25-34år

4,73,42,54,2

35-44år

7,14,73,25,2

45-54år

7.95.94,16,0

55-59år

10,2S.26,48,-4

60-64år

13,813,811,811,3

65 ar ogderover

14,418,116,719,6

5»

68

Af oversigten fremgår, at ledigheden ufor-andret er stigende med stigende alder, såledesat den f. eks. i gruppen 25-34 ar er dobbeltså stor som i gruppen 18-21 år og i alderen55-59 år 5 gange så stor som i alderen 18—21 år.

Når det foran omtalte forhold - at kvindernehurtigt forsvinder ud af forsikringen — tages ibetragtning, synes de anførte tal klart at vise,at kvinderne med stigende alder har særdeles

betydelige vanskeligheder ved at bevare deresstilling i den del af erhvervslivet, som arbejds-løshedsforsikringen afspejler.

Der er ikke for de senere år foretaget en un-dersøgelse af ledighedens længde i de forskelligealdersgrupper. På grundlag af den senest fore-tagne opgørelse - fra 1952 - kan der dog opstil-les følgende oversigt, der næppe på væsentligepunkter afviger fra, hvad man ville finde for desenere år.

Det ses klart, at en med stigende alder sta-dig aftagende del af kvinderne har ringe ledig-

hed, mens en stadig stigende del befinder sigi grupperne med den største ledighed.

(Udvalgets bilag nr. 13, udsendt i maj 1957).

BILAG 2

Dansk Kvindesamfunds genoptræningskursus for »modne« kvinder

(Redegørelse fra Dansk Kvindesamfund)

Også i Danmark har spørgsmålet om kvin-ders genoptagelse af et tidligere erhverv efter,at de måske i mange år har været udelukkendebeskæftigede i deres hjem, været meget disku-teret. Man var klar over, at der her var etspørgsmål, der ved lejlighed burde løses, menkendte intet til, hvor mange kvinder det egent-lig drejede sig om, ligesom man heller ikkevar klar over, hvori disse kvinders vanskelig-heder egentligt bestod. Det var for at dannesig et billede af disse vanskeligheder og forat se, hvor stort behovet for hjælp er, at DanskKvindesamfund i månederne februar - begyn-delsen af maj 1955 afholdt de første genop-træningskursus.

Forud for afholdelsen af kurserne havdeman samtaler med centralarbejdsanvisningen iKøbenhavn og med det største af de privatearbejdsanvisningskontorer. Gennem disse sam-

taler fik Dansk Kvindesamfund det indtryk,at ganske vist var der en del kvinder i alderenomkring de 40, der henvendte sig til arbejds-anvisningskontorerne, men antallet syntes ikkeat være overvældende stort, og man stod der-for over for den vanskelighed, at man ikke vid-ste nok om behovet for hjælp. At der måttevære et behov, følte man sig i Dansk Kvinde-samfund overbevist om, og man udarbejdedederfor et kursusprogram for genoptræning afkvinder til kontorfaget.

Gennem samtaler med enkelte kvinder, derhavde forsøgt at genoptage et tidligere kontor-erhverv, fik man det indtryk, at arbejdsgiverneikke var særligt villige til at antage kvinderudover 30-års alderen. Grundene hertil kunneman kun gætte, man skønnene, at arbejdsgi-verne var uvillige til at antage disse kvinder,for det første fordi de gennem mange år ude

69

af erhvervet havde glemt, hvad de tidligerekunne. Dernæst var arbejdsgiverne uvillige tilat have disse damer beskæftiget sammen medmåske meget ungt personale, hvilket kan givemange personaleproblemer. Arbejdsgiverne kun-ne også have den indvending, at de modne kvin-der, der ønsker at genoptage erhverv, oftesthar mange personlige problemer at slås med,hvilket kan virke meget hæmmende på deresarbejdsindsats. Lønnen kunne også være en van-skelighed, idet de lidt ældre kvinder normalthar en højere løn end de ganske unge, og na-turligvis kan de ældre, uøvede ikke få sammeløn som deres jævnaldrende, trænede kolleger.Pensionsproblemet, mente vi i Dansk Kvinde-samfund, ikke kunne være nogen hindring forarbejdsgiverne mod at ansætte de ældre kvin-der, idet man såvel i statsadministrationen somi de private erhverv beskæftiger mange vikarerog i statsadministrationen også såkaldte c-kon-torister, der ikke er tjenestemænd og ikke erpensionsberettigede, men som har samme løn-og avancementsbetingelser som de kvindeligetjenestemænd i kontorklasserne. Dersom betin-gelserne iøvrigt var til stede for ansættelse,skulle pensionsordningen således ikke være tilhinder for de »ældre« kvinders indpas i er-hvervslivet.

Også om de »ældre« kvinders bevæggrundetil at genoptage et tidligere erhverv gjordeman sig forud for afholdelsen af kurserne vissetanker. De meget høje skilsmissetal i Danmarkbevirker, at der årligt er mange kvinder, derbliver tvunget ud af arbejdet i hjemmet, og detville være naturligst for disse kvinder at søgeat genoptage det erhverv, de havde før deresgiftermål. En stor del af de fraskilte er netopkvinder i 40erne, i 1954 drejede det sig såle-des om 30 pct. Også enkerne bliver i mangetilfælde nødsaget til at søge beskæftigelse, idetjo kun en mindre del af befolkningen er sikretenkepension, ligesom der skal en meget storformue til for at kunne opretholde et hjem,hvor der måske er børn, alene ved formueind-tægten. Dårlige økonomiske forhold kan værebevæggrund for en hustru til at genoptage er-hvervsarbejde, selv om manden måske er be-skæftiget. Her har de seneste års ønsker omforbrugsudvidelser sikkert forøget antallet afarbejdssøgende gifte kvinder. Endelig kunnedet også tænkes, at mange af de »ældre« kvin-der ønsker at arbejde udenfor hjemmene, fordihjemmets arbejde ikke kan beskæftige demfuldt ud. Den fremadskridende rationalisering

af hjemmets arbejde og det mindskede børne-tal i de enkelte familier tilsiger også, at kvin-derne i hjemmene efterhånden må få i hvertfald en del af deres arbejdskraft frigjort.

Det første kursus, Dansk Kvindesamfund af-holdt, fandt som omtalt sted i månederne fe-bruar - begyndelsen af maj 1955. Kursernefandt sted i København. Kursusplanen omfat-tede tre kursus.

I. Kursus i maskinskrivning (50 timer) ogbogføring (50 timer).

II. Kursus i maskinskrivning (80 timer) ogbrug af regnemaskiner (ca. 40 timer).

III. Kursus i maskinskrivning (50 timer) ogstenografi (80 timer).

Man skønnede, at deltagerne efter at havegennemgået et af disse kursus skulle være kva-lificerede til at genoptage erhvervet, og manmente hermed at have imødegået arbejdsgivernesindvending om den manglende kunnen.

For at hjælpe deltagerne med deres person-lige problemer blev der til kurserne knyttet ensocialrådgiver.

Forud for kurserne blev der afholdt et presse-møde, hvor så at sige hele den danske pressevar mødt op, og der blev skrevet uhyre megetom vore planer. Resultatet var en overvældendetilstrømning. Enhver, der ønskede at deltage,skulle udfylde et ansøgningsskema og fik envejledning (se vedlagte). De første kurser varplanlagte til at skulle omfatte 20-24 deltagerepå hvert hold, men der meldte sig omkring150. Der var udleveret omkring 300 ansøg-ningsskemaer. Ved udvælgelsen kunne manikke undgå at tage hensyn til, hvem man skøn-nede havde mest brug for at blive hjulpet, ogdet første hold blev derfor for en stor del sam-mensat af enlige mødre og andre enlige kvinder,hvilket egentligt ikke havde været hensigten,idet den eneste betingelse for at deltage skullevære, at man ønskede at genoptage et tidligerekontorerhverv.

Det viste sig, at vore planer havde vaktinteresse i vide kredse, og f. eks. var Mødre-hjælpsinstitutionen meget interesseret og sendteflere kvinder til de første kurser. Desværreviste det sig, at de ansøgere, der havde ønsketat gå på stenografiholdet, havde alt for uenskvalifikationer, og man turde derfor ikke be-gynde denne undervisning.

Københavns kommunes skoledirektion stil-lede lokaler til rådighed, lokaler, der benyttesogså ved den kommunale aftenskole i under-

70

visningen i maskinskrivning, og hvor der der-for fandtes et tilstrækkeligt antal skrivemaski-ner. Til at undervise i maskinskrivning ogbogføring viste det sig, at man havde gjort etrent fund, idet man fik kontakt med en dame,der selv er i fyrrerne, og som er i besiddelseaf meget store pædagogiske evner.

De første kurser blev en meget stor succes.Mange af deltagerne fik allerede, medens un-dervisningen stod på, beskæftigelse, blandt an-det fordi den megen presseomtale fik flere ar-arbejdsgivere til at søge kontakt med DanskKvindesamfund. Det viste sig, at den ængstelse,man nærede angående de modne kvinders mu-ligheder for at lære noget, var ganske ubegrun-det. Der blev arbejdet med en flid og interesse,som ikke ses på almindelige kontorhold. Da-merne fik foruden den almindelige undervis-ning også instruktion af en fysioterapeut, idetdet er vanskeligt for de »ældre« kvinder atskulle sidde ned en hel dag, ligesom det faldtnoget vanskeligt at benytte deres armmusklerpå den rigtige måde, sådan at de kunne undgåsmerter i ryg og skulder.

Der startede 48 kvinder, fordelt med 24 påhvert hold. 6 deltagere fuldførte ikke kursus,idet de blev syge eller måtte tage arbejde af såomfattende karakter, at de ikke magtede at gåpå kursus samtidigt. En enkelt var ikke tilfredsmed kursusprogrammet, noget der absolut ikkegjaldt for resten af deltagerne. Deltagerne varmeget forskellige, både hvad angik kunnen ogøkonomiske forhold. Der var deltagere med kunkort tidligere kontorpraksis, og der var delta-gere med op til 30 års kontorpraksis, som varslået ud på grund af alder. Der var damer ipelse, og damer der sikkert ikke havde megetandet, end hvad de gik og stod i. Gennemsnits-alderen var 45 år, men 14 af deltagerne var over50 år, og kun 7 var under 40 år. Yngste del-tager var 32 år, ældste deltager 58 år. Af de48 kvinder var de 34 enlige, d. v. s. førhen giftekvinder, og heraf var de 11 enker, 4 var ugifte,og 6 var gifte. 30 af deltagerne havde børn un-der 18 år, og det samlede børnetal var 54. Des-uden havde 7 af deltagerne børn over 18 år,som de havde påtaget sig at forsørge helt ellerdelvis på grund af invaliditet, evnesvaghed, ellerfordi de var under videregående uddannelse. 3af deltagerne har oplyst, at de havde fået kom-munehjælp i længere tid (op til to år), de harnu alle fået arbejde og tjener hver over 500 kr.om måneden. Muligvis var flere af deltagernekommunehjælpsmodtagere, men vi spurgte ikke

om den slags ting, det var op til den enkelte attale med socialrådgiveren om sådant. En del-tager oplyste, at hun levede af arbejdsløsheds-understøttelse.

Halvdelen, nemlig 24, havde arbejde underkursus, men kun 6 af disse havde arbejde afkontormæssig art, de fleste tilsyneladende under-ordnet og ustabilt arbejde. Resten var beskæfti-get ved rengøring, sygepasning, husvæsen, nat-tjeneste i kantine, butik og lignende. En enkelthavde fabriksarbejde.

Deltagerne betalte selv hele undervisningen.Prisen var fastsat således, at der kunne givesenkelte hele og halve fripladser, ialt blev dergivet nedslag i betalingen for 16 af de 48 kvin-der, der deltog i de første kurser, og disse ned-slag beløb sig til ca. 10 % af de beregnedeindbetalinger. Deltagerne var overordentligt på-passelige med at betale, hvad de skulle, menman havde også gjort dem klar, at prisen var be-regnet således, at kurserne lige kunne løberundt, og at de hjalp hinanden ved at sørge forat betale til rette tid. Nedsættelse af betalingenfandt kun sted efter forudgående samtale medsocialrådgiveren.

Det viste sig at være af overordentlig storpsykologisk betydning at samle disse kvinderpå særlige hold. De hjalp hinanden meget. Derudviklede sig et udmærket kammeratskab, ogdet at se, at andre kunne være i samme dårligestilling som en selv, havde en absolut gavnligvirkning. De 48 kvinder blev rettet meget op iløbet af de godt tre måneder, kurserne varede,og da vi sluttede, så de langt friskere og bedreud, end da vi begyndte. Kursus havde åbenbartgenskabt en selvtillid, der for de fleste var etukendt begreb, da de begyndte.

De første kursers succes bevirkede, at man iDansk Kvindesamfund ikke mente at kunnelade det være godt hermed. Også i efteråret1955 blev der afholdt flere kurser, men kurserneblev da flyttet til en privat skole, idet vores dyg-tige lærerinde selv åbnede en kontorskole, oghun var så interessereret i at fortsætte sit ar-bejde for de ældre kvinder, at Dansk Kvinde-samfund fik kursus i gang hos hende på desamme betingelser, som var gældende ved deførste kurser. I foråret 1956 er kurserne heltgået over til denne nye kontorskole, således atgenoptræningskursus nu indgår som et fast led iundervisningen på skolen. Kurserne hedder sta-digt Dansk Kvindesamfunds Kursus, og del-tagerne får undervisningen for et betydeligt min-dre beløb, end de ellers skulle give for til-

71

svarende undervisning, ligesom der gives fri-pladser. Dansk Kvindesamfund har opsyn medundervisningen, og alle planer for genoptræ-ningskurserne skal godkendes af Dansk Kvinde-samfund. Også til disse kurser er der knyttetsocialrådgivere, der iøvrigt udpeges af DanskKvindesamfund.

Også i de større provinsbyer har der i efter-året 1955 været afholdt genoptræningskurser ikontorfag. Man havde kurser i Århus, Odenseog Esbjerg, og i begyndelsen af 1956 har derværet afholdt kursus i Ålborg. Erfaringernefra provinsen viser det samme, som vi så i Kø-benhavn: at de modne kvinder har hjælp behov,og at det er muligt at hjælpe. Kun var det måskenoget vanskeligere for deltagerne i provins-byernes kurser at finde beskæftigelse bagefter,end det var tilfældet for deltagerne i Køben-havn.

Det viste sig at være en god ide at have social-rådgivere tilknyttet kurserne. Socialrådgivernehar hjulpet deltagerne med mange praktisketing: skilsmissepapirer, invaliderenter, husleje-sager, forskudsvis udbetaling af børnebidrag, le-gater fra filantropiske foreninger og meget an-det. Mest har dog den personlige kontakt bety-det, og mange af deltagerne har tilbragt timerhos socialrådgiverne, der har givet dem vejled-ning i mange personlige spørgsmål. Socialråd-giverne virker i mange retninger som »skrifte-mødre«. Socialrådgiverne gør arbejdet så godtsom uden vederlag, idet de får en nærmest sym-bolsk betaling. (Omkring 100 kr. pr. kursus med24 deltagere).

I 1956 er Dansk Kvindesamfund gået ind i etnyt genoptræningsexperiment, idet man søger atgenoptræne ekspeditricer til at ekspedere itekstil. Der undervises om aftenen, og hvergang IV2-2 timer. Deltagerne får 10 gangeundervisning i moderne salgsteknik og kunde-betjening. 10 gange undervises der i varekund-skab, hvor der især lægges vægt på gennem-gangen af nye stoffer og materialer. 5 aftener fårdeltagerne en genopfriskning af måske glemteregnefærdigheder. 2 aftener gives der instruk-tion i at stå rigtigt, og endelig undervises der 3aftener i forbrugerproblemer. Der undervises 3aftener om ugen. Lokalerne stilles til rådighedpå Mødrehjælpen, og til lærerne betaler DanskKvindesamfund normalt undervisningshonorar.Deltagerne afholder også her alle udgifterne.Også ved disse kurser gives der fripladser, ogogså her er der tilknyttet socialrådgiver. Hvor-dan det vil gå med beskæftigelse af deltagerne,kan man endnu intet sige om.

Det har været Dansk Kvindesamfunds er-faring, at der er et langt større behov for athjælpe modne kvinder i deres kamp for at vindeindpas på arbejdsmarkedet, end man på forhåndmåske skulle tro. Det har også været vor er-faring, at ganske vist er vanskelighederne store,men det er muligt at hjælpe. Især virker detuhyre oplivende for de pågældende, at de får atse, at der er andre kvinder, der er i samme situa-tion, og undervisningen kan, når den læggesrigtigt til rette, og man får dygtige lærerkræfter,gengive deltagerne deres tabte selvtillid, oguden den er det vanskeligt at finde arbejde.

SEKRETÆR SKOLENLaksegade 30

København K.

DANSK KVINDESAMFUNDS GENOPTRÆNINGSKURSUS FOR KVINDER, DER

ONSKER AT GENOPTAGE ARBEJDE INDENFOR KONTORFAGET.

I januar-februar 1957 begynder Dansk Kvin-desamfund nye genoptræningskursus for kvin-der, der ønsker at genoptage kontorarbejde somerhverv. Formålet med disse kursus er at gørekvindernes genoptagelse af erhvervsarbejde let-tere og at søge at skaffe de pågældende kvinder

en sådan uddannelse, at de står på højde medderes yngre kolleger, der har langt lettere vedat skaffe sig beskæftigelse. Kursus foregår påSekretær Skolen, Laksegade 30, der ledes afGudrun Brandt.

72

Det kan meget anbefales, at man deltager imere end ét fag, og der er — som det ses — mangemuligheder for at finde frem til tidspunkter, derpasser den enkelte bedst.

Kursusafgiften for hold 1-7 er kr. 110,00 pr.hold, hvilket netop dækker de med kursus for-bundne udgifter; afgiften for hold rir. 8 er kr.175,00. For elever, der deltager i undervisningen

i såvel bogføring som maskinskrivning, nedsæt-tes den samlede pris til kr. 200,00.

Bøger og materialer. Til undervisningen ibogføring skal der anskaffes lærebøger for ca.20 kr. og til undervisningen i stenografi for ca.12 kr. Maskinskrivningseleverne betaler 10 kr.for øvelsespapir.

Efter at have gennemgået et eller flere af deomtalte kursus, skulle der være gode mulighederfor, at hver enkelt kan skaffe sig beskæftigelseindenfor kontorfaget. Dansk Kvindesamfundkan imidlertid ikke love, at der kan skaffes be-skæftigelse til alle, men da Dansk Kvindesam-fund har kontakt med arbejdsanvisningskonto-rerne og Sekretær Skolen har tilladelse til atdrive anvisningsvirksomhed, skulle det dog in-denfor en rimelig tid kunne lykkes at få godtog vellønnet arbejde.

Der er sikkert mange kvinder, der har pro-blemer af den ene eller anden art — problemer,som måske kunne klares, hvis de kom til at talemed en erfaren rådgiver. Dansk Kvindesamfundhar derfor truffet aftale med en socialrådgiver,der vil være deltagerne behjælpelig med at klare

deres problemer i det omfang, det overhovedeter muligt at hjælpe. Alle, der ønsker at deltagei genoptræningskursus, kan få lejlighed til attale med socialrådgiveren

MANDAG den 14. JANUAR kl. 17-19

på Dansk Kvindesamfunds kontor, Niels Hem-mingsensgade 10, 3die sal.

Dersom De har vanskeligt ved at klare ud-gifterne til det kursus, De ønsker at deltage i,kan De efter samtale med socialrådgiveren mu-ligvis få kursusafgiften nedsat, således at økono-mien ikke skulle være nogen hindring.

Den eneste betingelse for at følge kurserne er,at man tidligere har været beskæftiget ved kon-torfaget, og at man ønsker at genoptage arbej-det. Kvinder i alle aldre kan deltage, og det er

73

således ingen hindring, dersom De f. eks. er inden TORSDAG den 10. JANUAR 1957over 45 år. For at komme i betragtning må De t i l S e k r e t æ r Skolens kontor, Laksegade 30, K„udfylde medfølgende spørgeskema, men da det m e d o p i y s n i n g o m > hvilket eller hvilke kursuser begrænset, hvormange deltagere der kan være D e ø n s k e r V i s k a l s å s n a r e s t meddele Dem, ompå holdene, beder vi Dem tilbagesende ske- D e k a n komme til at deltage,maet

Med venlig hilsen.

Rita Knudsen Gudrun BrandtDecember 1956. Dansk Kvindesamfund Sekretær Skolen

SEKRETÆR SKOLEN Telf. PALÆ 2715Laksegade 30 ? a ^ k L }°~l\& (undtagen lørdag)

K ø b e n h a v n K .

S P Ø R G E S K E M A

for ansøgere til Dansk Kvindesamfunds genoptræningskursus i kontorfag.

Navn:

Fødselsår:

Adresse (også postdistrikt) og telefon:

Hvilke arter af kontorarbejde Maskinskrivning:har De været beskæftiget med? Bogholderi:(Sæt kryds). Stenografi:

Var tidligere beskæftiget ved kontorfaget i tiden fra:

Eventuel anden uddannelse (skoleeksamen, handelsuddannelse m. v.).

Af hvilke grunde ønsker De at vende tilbage til erhvervsarbejde?

Eventuelle børn og disses alder.

Eventuelle andre personlige forhold, dersom De ønsker at give oplysning

Hvilke af de i medfølgende vejledning omtalte hold ønsker De at gå på?

Dersom der ikke er plads på de tider, De foretrækker,hvilke hold ønsker De da at komme på?

Hvis De har arbejde nu, angiv da arbejdets art og arbejdstiden.

Kartoteksarbejde:Statistik:Andet:

til:

herom.

Hold nr.:

Hold nr.:

Dette skema indsendes til Sekretærskolens kontor inden den 10. januar 1957.

Underskrift.

(Udvalgets bilag nr. 14, udsendt i maj 1957).

74

BILAG 3

BEKENDTGØRELSE NR. 311 AF 23. SEPTEMBER 1954 AF LOV OM OFFENTLIG FOR-

SORG § 282 SOM AFFATTET VED LOV NR. 152 AF 30. APRIL 1955 OG LOV NR. 259

AF 2. OKTOBER 1956.

§ 282.Stk. 1. Til enker kan der i indtil 13 uger

efter ægtefællens død i trangstilfælde ydes hjælptil underhold og til hjemmets opretholdelse. Dervil herunder kunne ydes hjælp til fortsættelseaf lejemål af lejlighed og til afdrag på gæld,stiftet til erhvervelse af genstande anskaffettil pågældendes husførelse, alt i det omfangdet sociale udvalg skønner, at familien normaltville have kunnet afholde disse udgifter. Derkan endvidere i tilfælde, hvor ægtefællen en-ten alene eller ved hustruens hjælp har dre-vet en mindre erhvervsvirksomhed (butik ellerlignende), ydes hustruen hjælp til fortsættelseheraf, såfremt det sociale udvalg skønner, athun vil være i stand til at videreføre virksom-heden på egen hånd. Den ydede hjælp vil iganske særlige tilfælde, hvor pågældende pågrund af sygdom eller andre utilregnelige år-sager ikke har været i stand til at påtage sigeller skaffe sig arbejde, eller hvor en fortsatydelse af hjælp skønnes af afgørende betyd-ning for fortsættelse af en mindre erhvervs-virksomhed, kunne ydes i indtil V2 år efterægtefællens død. Til enker, der er gravide vedægtefællens død, vil hjælp efter foranståenderegler kunne ydes fra dødsfaldet og i indtil ethalvt år efter fødslen.

Stk. 2. Hvor det sociale udvalg efter for-holdene i det enkelte tilfælde skønner det ri-meligt begrundet, kan der ydes hjælp efter be-stemmelsen i stk. 1 til kvinder med børn un-der 18 år, som bliver skilt uden forudgåendeseparation. Det samme gælder i ganske særligetilfælde ved separation.

Stk. 3. Det er en forudsætning for ydelseaf hjælp efter stk. 1 og 2, at de forpligtelser,til hvis opfyldelse hjælpen søges, ikke er på-taget med henblik på at opnå hjælp fra detoffentlige.

Stk. 4. Til kvinder, der bliver enker efterdet fyldte 50. år, og til enlige mødre med børnunder 18 år kan der, når pågældende ikke -eller ikke længere - opfylder betingelserne for

at modtage hjælp i henhold til stk. 1 og 2, ognår pågældende på grund af nedsat erhvervs-evne, på grund af deltagelse i en uddannelse,jfr. stk. 6, eller på grund af børnenes (barnets)pasning ikke er i stand til at tage arbejde ellerikke er i stand til at påtage sig arbejde i nor-malt omfang, i trangstilfælde som særhjælpydes underholdshjælp i et omfang svarende til,hvad der i almindelighed vil kunne ydes somkommunehjælp efter de i § 297, stk. 1 og 2,indeholdte retningslinier. Til enlige mødre, derhar oppebåret sådan hjælp indtil et barns fyldte18. år, og som på dette tidspunkt er fyldt 45år, vil hjælpen under iøvrigt tilsvarende betin-gelser kunne fortsættes. I tilfælde, hvor hjæl-pen ydes til kvinder, der er beskæftiget mednedsat arbejdstid, vil der ved beregningen afhjælpens størrelse kunne ses bort fra indtilhalvdelen af den af pågældende oppebårne ar-bejdsindtægt.

Stk. 5. Hjælp efter bestemmelsen i stk. 4kan kun ydes efter nøje prøvelse i hvert en-kelt tilfælde. Der vil herunder være at tagehensyn til pågældendes evne til at påtage sigarbejde, eventuelt gennemføre en uddannelseeller omskoling, samt til hendes helbredstil-stand og de forhåndenværende muligheder forat få børnene (barnet) passet ved anbringelsei børneforsorgsinstitution eller på anden måde.Hvor hjælpen ydes på grund af nedsat erhvervs-evne, er det endvidere en betingelse, at pågæl-dende er villig til at deltage i sådanne foranstalt-ninger til uddannelse eller omskoling til andeterhverv, som det sociale udvalg eller en mødre -hjælpsinstitution måtte anvise.

Stk. 6. Til enker og enlige mødre med børnunder 18 år kan der endvidere om fornødentydes særhjælp, herunder løbende underholds-hjælp, efter reglerne i stk. 4, uanset vedkom-mendes alder til dækning af særlige udgifter,der afstedkommes af en efter forholdene rime-lig uddannelse, som kan forventes bedre atsætte pågældende i stand til at forsørge sigselv og eventuelle børn. Såfremt sådan uddan-nelseshjælp ydes i forbindelse med den i stk.

75

1-2 omhandlede hjælp, refunderes uddannel-seshjælpen efter de for nævnte hjælp fastsatteregler.

Stk. 7. Ydelse af hjælp efter fornævnte be-stemmelser kan gøres betinget af, at det sociale

udvalg får adgang til for den pågældende pe-riode at indtræde i moderens eventuelle ret tilunderholdsbidrag til sig selv, dog højst medet til hjælpen svarende beløb.

(Udvalgets bilag nr. 5, udsendt i februar 1957).

BILAG 4

FORSLAG TIL LOV OM PENSION OG HJÆLP TIL ENKER M. FL.

(Fremsat af socialministeren i folketinget i maj 1958).

Kapitel I.Pension til enker m. jl.

§ 1-Stk. 1. Ret til pension efter bestemmelserne

i denne lov har:1) en kvinde, der bliver enke efter det fyldte

55. år,2) en kvinde, der bliver enke efter det fyldte

45. år, og som ved ægtefællens død havdeforsørgelsespligt over for — og bidrog tilforsørgelse af - 2 eller flere børn under18 år, så længe hun har forsørgelsespligtover for - og bidrager til forsørgelse af -1 barn under 18 år,

3) en enke, der ved det fyldte 55. år modtagerløbende underholdshjælp efter § 15, stk. 1eller stk. 3, og som har - eller har haft,jfr. § 15, stk. 3, 3. punktum - forsørgel-sespligt over for et eller flere børn under18 år.

Stk. 2. Når svigtende helbred eller andreganske særlige omstændigheder taler derfor,kan kommunalbestyrelsen, i København et afkommunalbestyrelsen nedsat udvalg på mindst5 medlemmer, såfremt mindst 2/3 af kommu-nalbestyrelsen, henholdsvis udvalget, stemmerderfor, med samtykke af det i § 1, stk. 5, ilov om folkeforsikring nævnte udvalg undta-gelsesvis tillægge enker og andre enlige kvin-der, der er fyldt 50 år, eller som har modta-get pension i henhold til stk. 1, nr. 2, pensioni henhold til denne lov, forudsat at pågældendei øvrigt opfylder betingelserne for at oppe-bære pension.

Stk. 1. Retten til at oppebære pension ihenhold til denne lov er betinget af, at på-gældende har dansk indfødsret og bopæl heri riget, samt — i det i § 1, stk. 1, nr. 1, nævn-te tilfælde - at ægteskabet har bestået i mindst5 år.

Stk. 2. Lige med en indfødt anses en kvinde,der senest har været i ægteskab med en mandmed dansk indfødsret.

Stk. 3. Fra bestemmelserne om dansk ind-fødsret og bopæl her i riget kan regeringengøre undtagelse med hensyn til statsborgere iandre stater, med hvilke der er indgået over-enskomst herom.

Q 3 •

Stk. 1. Pensionen udredes med følgendegrundbeløb, jfr. dog §§ 4 og 13:

ÅrligI København, Frederiksberg og Gentofte

m. fl. kommuner 3.360 kr.I købstæder, Marstal samt i flækker og

bymæssige bebyggelser på landet medover 1.500 indbyggere 3.228 kr.

I det øvrige land 2.952 kr.

Stk. 2. 1) Har en pensionist forsørgelses-pligt over for børn under 15 år, ydes for hvertbarn et børnetillæg. Tillægget ydes endviderepensionister, der har forsørgelsespligt over forbørn mellem 15 og 18 år, til hvis skolegang,lære eller anden uddannelse pågældende harvæsentlige udgifter. — Tillægget ydes dog ikketil en frasepareret, hvis ægtefælle er afgået veddøden, eller til en tidligere fraskilt, når hun

76

ikke bidrager til barnets forsørgelse, og når derikke er pålagt hende bidrag til dette. - For såvidt og så længe et barn er fjernet fra hjem-met i henhold til afsnit II i lov om offentligforsorg, bortfalder det heromhandlede tillæg forpågældende barns vedkommende.

2) Børnetillægget udgør et beløb svarende tildet en enke i henhold til lov om offentlig for-sorg § 219 tilkommende børnebidrag, dog attillægget ikke kan overstige det beløb, somvedkommende er tilpligtet at yde til barnetsforsørgelse. Tillægget beregnes efter reglerne ilov om offentlig forsorg kapitel XV, dog at til-lægget udbetales månedsvis sammen med pen-sionen.

3) Dersom en pensionist er berettiget til un-derholdsbidrag til sine børn i henhold til over-øvrighedsbestemmelse, en af overøvrighedengodkendt overenskomst, separations» eller skils-missebevilling eller dom eller er berettiget tilbidrag i henhold til lov om offentlig forsorgkap. XV eller XVI, udbetales ikke børnetillæg.Det samme gælder i tilfælde, hvor der i henholdtil resolution eller dom, jfr. foran, ville kunnepålægges bidrag, men hvor resolution m.v. ikkeer udfærdiget, samt i tilfælde, hvor resolutionenikke kan udfærdiges, f. eks. fordi barnefaderenikke kan identificeres.

4) Enhver forandring i antallet af en pen-sionists børn under 18 år får virkning fra denførste i den følgende måned.

Stk. 3. Til ydelse af personlige tillæg tilpensionister, hvis forhold er ganske særlig van-skelige, stilles der til kommunalbestyrelsens -magistratens - rådighed et beløb svarende til 10pct. af grundbeløbene af den pension, som i detforegående år er udredet i kommunen i henholdtil denne lov. Har antallet af pensionister idet foregående regnskabsår været mindre end10, kan kommunalbestyrelsen, hvor forholdenegør det påkrævet, dog med amtets samtykke an-vende mere end 10 pct.

Stk. 4. En kommune, der hører til en af deto sidste af de i stk. 1 nævnte grupper, kan afkommunalbestyrelsen med socialministerens sam-tykke henføres til en gruppe med højere grund-beløb, såfremt en tilgrænsende kommune hen-hører derunder, og levevilkårene må anses forat være lige så dyre i førstnævnte kommunesom i nabokommunen. For så vidt en kommunehar en bymæssig bebyggelse med over 1.500indbyggere, kan kommunalbestyrelsen ligeledes,når den skønner, at levevilkårene er lige så dyrei den øvrige del af kommunen, med ministerens

samtykke bestemme, at denne del skal henførestil samme gruppe som den bymæssige bebyg-gelse. — Ved afgørelsen af en kommunes ind-byggerantal kommer kun de ved sidste alminde-lige folketælling beregnede tal i betragtning.

§ 4-Stk. 1. Retten til at oppebære pension med

det i § 3, stk. 1, angivne beløb er betinget af,at vedkommendes årlige indtægt beregnet efterreglerne i stk. 3 ikke overstiger følgende beløb,jfr. dog § 13:

I København, Frederiksberg og Gentoftem. fl. kommuner 1.300 kr.

I Købstæder, Marstal samt i flækker ogbymæssige bebyggelser på landet medover 1.500 indbyggere 1.200 kr.

I det øvrige land 1.100 kr.

Stk. 2. For hver 100 kr., indtægten over-stiger de i stk. 1 omhandlede fradragsfri beløb,fradrages 60 kr. i pensionens grundbeløb. Over-stiger indtægten 150 pct. af de nævnte fra-dragsfri beløb, fradrages 72 kr. i pensionensgrundbeløb for hver 100 kr., indtægten over-stiger de nævnte 150 pct. Overstiger indtægten200 pct. af de nævnte fradragsfri beløb, fra-drages 84 kr. i pensionens grundbeløb for hver100 kr., indtægten overstiger de nævnte 200 pct.Overstiger indtægten 250 pct. af de nævnte fra-dragsfri beløb, fradrages 96 kr. i pensionensgrundbeløb for hver 100 kr., indtægten oversti-ger de nævnte 250 pct. Pensionen bortfalder, nården ville blive mindre end Ve af det i § 3, stk. 1,nævnte grundbeløb.

Efter beregningen af de indtægtsbeløb, vedhvilke fradraget for indtægter udover de fra-dragsfri beløb forhøjes, vil disse beløb være atafrunde opad til nærmeste med 100 delelige tali kroner.

Stk. 3. Den indtægt, som kommer i betragt-ning i henhold til foranstående, beregnes efterfølgende regler:

1) a. Enhver indtægt, som pågældende haroppebåret i det foregående kalenderår, medreg-nes, hvad enten indtægten hidrører fra person-ligt arbejde, vedvarende privat eller offentligunderstøttelse, pension, besiddelse af formue el-ler ejendom eller livrente. Til indtægten regnesikke ydelser efter denne lov og børnetilskud ihenhold til den særlige lovgivning herom.

b. Ved opgørelsen af indtægten fradragesskatter samt udgifter til kontingenter i anled-ning af medlemsskab i ulykkes-, syge-, invalidi-tets-, begravelses- og arbejdsløshedsforsikringen.

77

c. Ved opgørelsen af indtægten til en pen-sionist, der modtager underholdsbidrag til sinebørn i henhold til overøvrighedsbestemmelse,en af overøvrigheden godkendt overenskomst,separations- eller skilsmissebevilling eller domeller oppebærer bidrag i henhold til afsnit IIIi lov om offentlig forsorg, ses der bort fra enså stor del af børnebidraget, som svarer til en-kebørnsbidraget.

d. Den første pensionsberegning foretages pågrundlag af den indtægt, der kan forventes atstå til rådighed for pågældende i den nærmestefremtid. Med hensyn til pågældendes indtægtved personligt arbejde sker pensionsberegnin-gen dog efter reglerne ovenfor under a, medmindre pågældende pludselig har mistet mulig-heden for at opnå den hidtidige arbejdsfortje-neste.

2) Af den således beregnede indtægt i helekroner bortkastes det beløb, som bliver tilovers,når indkomsten deles med 100.

3) Såfremt pågældendes økonomiske stillinger forringet ved handlinger, ved hvilke hun tilfordel for børn eller andre har betaget sig selvmidlerne til sit underhold, eller ved hendes uor-dentlige eller ødsle levned, kan hun i de første10 år kun opnå den pension, hun ville havekunnet opnå, hvis hun ikke havde forringet sinekår på nævnte måde. For enker, fraseparerede ogfraskilte tages der kun hensyn til handlingerforetaget efter dødsfaldet, separationen ellerskilsmissen. Ved anvendelsen af denne regelbortses fra, hvad pågældende har forbrugt tilsine børns opdragelse og undervisning.

Stk. 4. Oppebærer pågældende pension frastaten, folkeskolen, folkekirken, en kommune,et koncessioneret selskab, en offentlig virksom-hed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse,bliver der i pensionen, således som denne be-regnes efter foranstående regler, yderligere atfradrage 20 pct. af det beløb, hvormed pen-sionen fra staten m. v. overstiger det ifølge stk.1 fradragsfri beløb. Når ganske særlige for-hold foreligger, kan socialministeren efter for-handling med finansministeren dispensere fradenne bestemmelse.

Stk. 1. Begæring om pension indgives tilkommunalbestyrelsen — eller eventuelt magistra-ten, jfr. § 26, 2.-3. punktum, i lov om offent-lig forsorg - på blanketter, hvortil der fastsæt-tes formularer af socialministeren, og som ud-leveres af kommunerne.

Stk. 2. Begæringen skal indeholde de til be-dømmelse af vedkommendes ret til pension for-nødne oplysninger og være ledsaget af fornødnelegitimationspapirer og bevisligheder, og denskal være forsynet med en af ansøgeren på troog love underskrevet erklæring om, at densindhold er overensstemmende med sandheden.Er hun ude af stand til at udstede en skriftligerklæring, skal rigtigheden af de i begæringenindeholdte oplysninger være attesteret af tomed vedkommendes forhold nøje kendte per-soner, hvis troværdighed om fornødent bevid-nes af øvrigheden.

§ ^Stk. 1. Begæringer om pension afgøres af

kommunalbestyrelsen. Til brug ved undersø-gelsen skal der uden betaling meddeles udskrif-ter eller attester af rets- og øvrighedsprotokol-ler, kirkebøger og deslige, samt ydes bistand aføvrigheden. I fornødent fald skal den, der be-gærer pension, eller andre, der måtte kunnemeddele manglende oplysninger, være forplig-tet til ved retsligt forhør i overensstemmelsemed retsplejelovens § 1018 at give sådanne.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen meddeler sna-rest ansøgeren underretning om afgørelsen.

Stk. 1. Pensionen udbetales med virkningfra begæringens indgivelse. Såfremt begæringindgives senest 1 måned efter mandens død,udbetales pensionen dog med virkning fra døds-faldet.

Stk. 2. Pensionen udbetales månedsvis for-ud af opholdskommunen.

Stk. 3. Bliver det sociale udvalg, f. eks.gennem meddelelser fra andre myndigheder,pensionistens pårørende eller andre private, op-mærksom på, at en pensionist ikke bør havedispositionsret over den hende tilståede pen-sion, træffer udvalget efter en betryggende un-dersøgelse af forholdet bestemmelse om, påhvilken måde pensionen skal komme pågæl-dende til gode, idet det om fornødent drageromsorg for, at hun umyndiggøres, jfr. hervedreglerne i lov om umyndighed og værgemålaf 30. juni 1922 §§ 2, 3, 38 og 46, eller atder på anden måde gribes ind efter lovgivnin-gens regler, jfr. kap. XVIII i lov om offent-lig forsorg.

§ 8.Stk. 1. Såfremt en kvinde, der i øvrigt op-

fylder betingelserne for at opnå pension, er

78

bidragydende medlem af en sygekasse ellersygeforening, er retten til at oppebære pen-sionen betinget af, at hun søger optagelse somnydende medlem og forbliver stående som så-dan, så længe hun opfylder betingelserne der-for.

Stk. 2. Flytter en pensionist til en andenkommune, må hun angående fortsat pensions-udbetaling henvende sig til kommunalbestyrel-sen i den tilflyttede kommune. Til brug vedafgørelsen modtager kommunalbestyrelsen pen-sionssagens akter fra kommunalbestyrelsen iden fraflyttede kommune.

Stk. 3. Flytter en pensionist til en kom-mune, for hvilken der gælder højere grund-beløb, vil pensionen i det første år efter flyt-ningen være at beregne efter de for den fra-flyttede kommune gældende satser, medmindrekommunalbestyrelsen efter en undersøgelse afforholdene finder, at pågældende har haft rime-lig grund til at foretage flytningen.

§ 9-Stk. 1. Retten til pension bortfalder ved

indgåelse af ægteskab, men genindtræder efterbegæring, hvis ægteskabet ophører, uanset det-te ægteskabs varighed, men i øvrigt under dei § 2 anførte betingelser.

Stk. 2. Forøges eller nedsættes en pensio-nists indtægt mere end rent midlertidigt såmeget, at beregningen af pensionen i henholdtil § 4 nu må give et andet resultat, træfferkommunalbestyrelsen foranstaltning til, at pen-sionen fremtidig nedsættes, eventuelt: inddrages,eller forhøjes i overensstemmelse med ny be-regning.

Stk. 3. Det påhviler en pensionist at med-dele kommunalbestyrelsen underretning om en-hver forandring i sine økonomiske og personligeforhold, jfr. stk. 1 og 2, som kan formodes atmedføre nedsættelse eller bortfald af pensionen,ligesom kommunalbestyrelsen selv skal være op-mærksom på, om sådan forandring indtræder.

Stk. 4. Hvis en pensionist mod bedre viden-de, jfr. stk. 3, og § 8, stk. 2 og 3, uberettigethar oppebåret pension, vil det beløb, der medurette er oppebåret, være at erstatte af pågæl-dende, eventuelt hendes dødsbo. Bestemmelseom tilbagebetaling af uretmæssigt oppebårnepensionsbeløb træffes af amtmanden, for Kø-benhavns og Frederiksberg kommuners vedkom-mende dog henholdsvis af magistraten og kom-munalbestyrelsen. De nævnte myndigheders af-gørelse kan indankes for socialministeren.

§ 10.Stk. 1. Såfremt en kvinde, der modtager

pension i henhold til denne lov, optages påen i henhold til lov om offentlig forsorg aner-kendt institution, jfr. lov om folkeforsikring§ 53, eller af en sådan institution anbringesunder vedvarende tilsyn hos private, bortfalderpensionen med udgangen af den måned, derfølger efter indlæggelsesmåneden.

Stk. 2. For ophold på de i § 39 i lov omoffentlig forsorg anerkendte institutioner fin-der reglerne i § 54 i lov om folkeforsikringanvendelse.

§ 11-Stk. 1. Når en pensionist opnår den alder,

der giver enlige kvinder adgang til folkepen-sion i henhold til lov om 1 olkeforsikring § 39,stk. 1, overgår hun til at oppebære folkepen-sion, for så vidt hun opfylder betingelserneherfor. En kvinde, der oppebærer folkepen-sion i henhold til lov om folkeforsikring § 39,stk. 2, kan ikke oppebære pension i henhold tildenne lov. En kvinde kan ikke samtidig oppe-bære understøttelse i henhold til lov om ar-bejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring ogpension i henhold til denne lov.

Stk. 2. Bliver en pensionist berettiget tilinvalidepension, bortfalder pensionen i hen-hold til denne lov.

§ 12.Stk. 1. Når begæring om pension er ind-

givet, kan kommunalbestyrelsen, hvis den skøn-ner, at der er overvejende sandsynlighed for,at afgørelsen vil falde ud til, at pension til-stås pågældende, bevilge hende forskud in-den for pensionens grænser for tiden mellembegæringens indgivelse og sagens endelige af-gørelse.

Stk. 2. Viser det sig, at pågældende ikkeer berettiget til pension eller til en pension såstor som det ydede forskud, opføres beløbet -eller det overskydende beløb — som en hendeydet hjælp i henhold til kapitel II, eventueltsom særhjælp i henhold til lov om offentligforsorg. Beløbet vil dog være at opføre somkommunehjælp, for så vidt hun har fremførtvitterlig urigtige oplysninger om sine i betragt-ning kommende forhold.

§ 13.Stk. 1. Såfremt det af det statistiske depar-

tement for januar og juli måned offentliggjorte

79

pristal (basis: juli 1914) stiger eller falder 1pct. i forhold til det for januar 1956 offent-liggjorte pristal, vil det i § 3, stk. 1, nævntepensionsbeløb og de fradragsfri indtægtsbeløbi henhold til § 4, stk. 1, være henholdsvis atforhøje eller nedsætte med 1 pct. For hveryderligere stigning eller fald af nævnte pristalmed 2 pct. vil de omhandlede beløb være atforhøje eller nedsætte med 2 pct. De herefterfremkomne beløb afrundes, for så vidt angårde i § 3, stk. 1, omhandlede, til nærmeste med12 delelige beløb i kroner og, for så vidt angårde i § 4, stk. 1, omhandlede, til nærmeste med100 delelige beløb i kroner.

Stk. 2. Inden henholdsvis 10. marts og 10.september bekendtgør socialministeren de for-andringer, som i henhold hertil finder sted iovennævnte beløb.

Stk. 3. De således bekendtgjorte beløb hargyldighed fra henholdsvis 1. april og 1. okto-ber.

§ 14.Af udgifterne til pensioner efter denne lov

refunderer statskassen kommunerne 7/io, me-dens opholdskommunen afholder 6/70, og 15/70fordeles på landets kommuner efter reglerne iafsnit III i lov om folkeforsikring.

Kapitel II.Hjælp til enker.

§ 15.Stk. 1. Til enker kan der i indtil 13 uger

efter ægtefællens død i trangstilfælde ydeshjælp til underhold og til hjemmets oprethol-delse. Der vil herunder kunne ydes hjælp tilfortsættelse af lejemål af lejlighed og til af-drag på gæld stiftet til erhvervelse af genstandeanskaffet til pågældendes husførelse, alt i detomfang det social udvalg skønner, at familiennormalt ville have kunnet afholde disse ud-gifter. Der kan endvidere i tilfælde, hvor ægte-fællen enten alene eller ved hustruens hjælphar drevet en mindre erhvervsvirksomhed (bu-tik eller lignende), ydes hustruen hjælp til fort-sættelse heraf, såfremt det sociale udvalg skøn-ner, at hun vil være i stand til at videreføre virk-somheden på egen hånd. Den ydede hjælp vil iganske særlige tilfælde, hvor pågældende pågrund af sygdom eller andre utilregnelige årsa-ger ikke har været i stand til at påtage sigeller skaffe sig arbejde, eller hvor en fortsatydelse af hjælp skønnes af afgørende betydning

for fortsættelse af en mindre erhvervsvirksom-hed, kunne ydes i indtil V2 år efter ægtefællensdød. Til enker, der er gravide ved ægtefællensdød, vil hjælp efter foranstående regler kunneydes fra dødsfaldet og i indtil V2 år efterfødslen.

Stk. 2. Det er en forudsætning for ydelseaf hjælp efter stk. 1, at de forpligtelser, til hvisopfyldelse hjælpen søges, ikke er påtaget medhenblik på at opnå hjælp fra det offentlige.

Stk. 3. Til kvinder, der bliver enker efterdet fyldte 50. år, og til enker med børn under18 år, over for hvilke de har forsørgelsespligt,kan der, såfremt de ikke opfylder betingelsernefor at oppebære pension efter bestemmelsernei kapitel I, og når de på grund af nedsat er-hvervsevne, på grund af deltagelse i en uddan-nelse, jfr. stk. 5, eller på grund af børnenes(barnets) pasning ikke er i stand til at tage ar-bejde eller ikke er i stand til at påtage sig ar-bejde i normalt omfang, efter udløbet af deni stk. 1 nævnte periode i trangstilfælde ydeshjælp til underhold. Hjælpen kan ikke over-stige 85 pct. af, hvad der i den pågældendeperiode kunne være ydet i pension i henholdtil § 3, stk. 1, med tillæg af de i § 3, stk. 2,nævnte beløb, såfremt ansøgeren havde opfyldtbetingelserne for at oppebære sådan pension.Til enker, der har oppebåret sådan hjælp ind-til et barns fyldte 18. år, og som på dette tids-punkt er fyldt 45 år, vil hjælpen under i øv-rigt tilsvarende betingelser kunne fortsættes. Itilfælde, hvor hjælpen ydes til enker, der er be-skæftiget med nedsat arbejdstid, vil der vedberegningen af hjælpens størrelse kunne sesbort fra indtil halvdelen af den af pågældendeoppebårne arbejdsindtægt.

Stk. 4. Hjælp efter bestemmelsen i stk. 3 kankun ydes efter nøje prøvelse i hvert enkelt til-fælde. Der vil herunder være at tage hensyn tilpågældendes evne til at påtage sig arbejde, even-tuelt gennemføre en uddannelse eller omskoling,samt til hendes helbredstilstand og de forhån-denværende muligheder for at få børnene (bar-net) passet ved anbringelse i børneforsorgsinsti-tutionen eller på anden måde. Hvor hjælpenydes på grund af nedsat erhvervsevne, er detendvidere en betingelse, at pågældende er villigtil at deltage i sådanne foranstaltninger til ud-dannelse eller omskoling til andet erhverv, somdet sociale udvalg eller en mødrehjælpsinstitu-tion måtte anvise.

Stk. 5. Til enker kan der endvidere om for-nødent ydes hjælp, herunder løbende under-

80

holdshjælp, efter reglerne i stk. 3, til dækning afsærlige udgifter, der afstedkommes af en efterforholdene rimelig uddannelse, som kan for-ventes bedre at sætte pågældende i stand til atforsørge sig selv og eventuelle børn.

§ 16.Til rådighed for det sociale udvalg til ydelse

af påkrævet supplerende hjælp af en vis al-mindelig karakter ud over hjælpen efter § 15,stk. 3, stilles et beløb på 15 pct. af de af kom-munen i pågældende regnskabsår inden for deni § 15, stk. 3, angivne grænse ydede beløb. Harantallet af modtagere af enkehjælp i det fore-gående regnskabsår været mindre end 10, kankommunalbestyrelsen, hvor forholdene gør detpåkrævet, dog med amtets samtykke anvendemere end 15 pct.

§ 17.Med hensyn til reglerne om forsørgelsespligt,

forsørgelsessted, forsørgelsesmåden og hjælpensydelse m. v. finder bestemmelserne i afsnit Ii lov om offentlig forsorg anvendelse, ligesomydelser efter nærværende kapitel refunderes ioverensstemmelse med reglerne om refusion aftilsvarende hjælp ydet efter § 282 i lov omoffentlig forsorg.

Kapitel III.Fælles bestemmelser.

§ 18-De af vedkommende kommunale myndig-

heder trufne afgørelser vedrørende ydelser efterdenne lov kan ikke indbringes for domstolene,men forelægges vedkommende amtmand, hvisafgørelser atter kan indankes for socialministe-

ren. I Københavns og Frederiksberg kommunersamt i andre store kommuner, hvis forsørgelses-væsen ledes af en selvstændig juridisk forvalt-ning, forelægges afgørelsen for socialministe-ren.

§ 19.Krav på ydelser i medfør af nærværende lov

kan ikke gøres til genstand for arrest, ekseku-tion eller anden retsforfølgning. Retshandler,der afsluttes af enken med hensyn til nævntekrav, er ugyldige.

Kapitel IV.Overgangs- og slut ningsbe stemm eiser.

§ 20-Stk. 1. I regnskabsårene 1958-59 og 1959-60

beregnes rådighedsbeløbet i henhold til § 3,stk. 3, som 10 pct. af den forventede pensionfor disse regnskabsår.

Stk. 2. I samme regnskabsår beregnes rådig-hedsbeløbet i henhold til § 16 som 15 pct. afde for disse regnskabsår forventede udgifter tilhjælp i medfør af § 15, stk. 3.

§ 21.Socialministeren bemyndiges til at fastsætte

de nærmere regler om refusion og regnskabsaf-læggelse.

§ 22-Stk. 1. Denne lov træder i kraft den 1. okto-

ber 1958 og kommer også til anvendelse forkvinder, der er blevet enker før lovens ikraft-træden.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland.

Stk. 3. Loven optages til revision i folketings-året 1961-62.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET.

Spørgsmålet om at indføre en enkepensions-ordning, der giver en enke ret til under vissenærmere betingelser at oppebære en pension, hari de senere år flere gange været genstand forovervejelse. Således udkom i 1948 en betænk-ning af et af Danske Kvinders Nationalråd ned-sat udvalg med det formål at undersøge, hvadder kunne gøres for at forbedre enkernes kår iDanmark. I betænkningen stilledes der forslagom, at enker i de første 13 uger efter mandens

død skulle have en efterindtægt svarende til dethøjeste dagpengebeløb i sygekasserne. En al-mindelig enkerente burde derimod efter betænk-ningen ikke indføres, men for enker med hjem-meværende børn under 18 år burde enkebørns-bidraget fra det tredje barn forhøjes, således atdet blev muligt for enken at leve af børnebi-dragene.

I betænkningen »Den enlige Moder«, derblev afgivet i 1953 af en af Danske Kvinders

81

Nationalråd og Dansk Kvindesamfund nedsatkommission, går man ligeledes ind for, at derydes en generel overgangshjælp til enker, udenat der tages stilling til de nærmere regler; i be-tænkningen peges dog på muligheden af at ydeforhen gifte mødre - herunder enker - hjælp tilunderhold som særhjælp efter individuel be-dømmelse i overensstemmelse med princippet iforsorgslovens §§ 263 og 281 om hjælp til tu-berkuloseramte m.fl. og indkaldte værnepligtige.

Kommissionen mente ikke at kunne stille for-slag om en almindelig hjælp i form af faste til-skud eller bidrag til enlige mødre, da mødrenesforskelligartede kår ville gøre en individuel be-dømmelse af behovet ønskelig. Man ville dogikke tage stilling til spørgsmålet om en pensions-ordning for enlige som led i en folkepensione-ring.

I den af folkeforsikringskommissionen i 1955afgivne betænkning er spørgsmålet om indfø-relse af en pensionsordning for enker ligeledestaget op, og de politiske repræsentanters mindre-talsindstillinger indeholder udtalelser herom, jfr.betænkningens afsnit 8. I de af repræsentan-terne for Socialdemokratiet og Det konservativeFolkeparti afgivne indstillinger indeholdes så-ledes skitser til ordninger, hvorefter der ydesnærmere angivne grupper af enker pension medbestemte fradragsregler, og også indstillingernefra repræsentanterne for de andre politiske par-tier indeholder bemærkninger om de særligeproblemer for enkerne og andre enligt stilledekvinder.

Bestemmelser om særlig støtte til enker og an-dre enlige kvinder er hidtil gennemført som enudbygning af forsorgslovens bestemmelser omydelse af hjælp efter en individuel bedømmelse;således er der ved lov nr. 152 af 30. april 1955og lov nr. 259 af 2. oktober 1956 om ændrin-ger i lov om offentlig forsorg gennemført be-stemmelser, hvorefter hjælp til enker og enligemødre, hvilken hjælp hidtil, bortset fra børne-bidragene, i almindelighed havde været ydetsom kommunehjælp, i betydeligt omfang kanydes som særhjælp uden retsvirkninger.

Efter forsorgslovens § 282, således som dennebestemmelse er affattet ved de 2 nævnte love, vilder til alle enker i trangstilfælde kunne ydeshjælp i indtil 13 uger efter mandens død. Hjæl-pen ydes efter lignende principper som denhjælp, der ydes tuberkuloseramte, indkaldteværnepligtige m. fl., og den kan i ganske sær-lige tilfælde ydes i indtil V2 år efter mandensdød. En lignende hjælp kan i særlige tilfældeydes til kvinder med børn under 18 år, som

bliver separeret eller skilt uden forudgående se-paration.

Efter overgangshjælpens udløb kan der ivisse tilfælde i trangstilfælde som særhjælp ydesunderholdshjælp i et omfang svarende til, hvadder i almindelighed ville kunne ydes som kom-mun ehjælp. En sådan underholdshjælp kan ydestil kvinder, der bliver enker efter det fyldte 50.år, og til enlige mødre med børn under 18 årsamt til enlige mødre, der har oppebåret sådanhjælp indtil et barns fyldte 18. år, og som pådette tidspunkt er fyldt 45 år. Hjælpen er be-tinget af, at pågældende på grund af nedsat er-hvervsevne, på grund af deltagelse i en uddan-nelse eller på grund af børnenes pasning ikke eri stand til at tage arbejde eller ikke er i stand tilat påtage sig arbejde i normalt omfang.

Der kan endelig til enker og enlige mødremed børn under 18 år, uanset vedkommendesalder, ydes hjælp til uddannelse og til under-hold i uddannelsestiden.

Under forhandlingerne i folketinget vedrø-rende den ovennævnte lov nr. 259 af 2. oktober1956 om ændring i lov om offentlig forsorgsamt om lov nr. 258 af 2. oktober 1956 om æn-dring i lov om folkeforsikring vedrørende ind-førelse af folkepension m. m. drøftedes pånyspørgsmålet om at gennemføre en egentlig enke-pensionsordning, men i den af folketingsudval-get i juni 1956 afgivne betænkning blev dergivet udtryk for den opfattelse, at der knyttedesig så mange problemer til indførelse af en så-dan ordning, at spørgsmålet burde undersøgesi et udvalg, og socialministeren gav over forudvalget og senere i folketinget tilsagn om atnedsætte et sådant udvalg.

Socialministeriet nedsatte herefter i november1956 et udvalg, der har til opgave at undersøgeproblemerne i forbindelse med indførelse af enenkepensionsordning og virkningerne af at ladeen sådan ordning omfatte andre enlige kvinderend enker.

Udvalget har endnu ikke afsluttet sit arbejde,og der må forventes at gå nogen tid, før ud-valgets betænkning kan foreligge. Regeringenhar imidlertid ment, at forholdene for de kvin-der, der bliver enker i en alder, hvor de nær-mer sig folkepensionsalderen, og — hvis de harbørn under 18 år — også i en noget lavere alders-klasse, er så vanskelige, at der straks bør ind-føres en pensionsordning for denne gruppe afenker uden at afvente enkepensionsudvalgets be-tænkning, idet kvinder, der bliver enker i envis højere alder efter måske i mange år at have

HZ

været uden erhvervsmæssig beskæftigelse, vilhave særlig vanskeligt ved at vende tilbage tilarbejdsmarkedet, hvilket oftest for enker er deneneste mulighed for at subsistere uden om for-sørgelsesvæsenet.

Nærværende lovforslag går derfor ud på atindføre en pensionsordning for kvinder, derbliver enker efter det fyldte 55. år, samt forkvinder, der bliver enker efter det 45. år og pådette tidspunkt har mindst 2 børn under 18 år,over for hvilke de har forsørgelsespligt, og atfastsætte enkepensionen efter retningslinier, deri alt væsentligst svarer til folkepensionen til en-lige. Det foreslås samtidig, at enker, som ved detfyldte 55. år oppebærer undefholdshjælp efterde særlige enkehjælpsbestemmelser i forslagetskapitel II, jfr. nedenfor, i almindelighed over-går til pension på dette tidspunkt. Man har sam-tidig fundet det rimeligt, at enker og andre en-lige kvinder, der er fyldt 50 år, eller som harmodtaget pension, så længe de havde børn un-der 18 år, far mulighed for at opnå pension ef-ter loven, når svigtende helbred eller andreganske særlige omstændigheder taler derfor.

Det er anset for hensigtsmæssigt i forbindelsemed indførelse af en enkepensionsordning atsamle bestemmelserne om hjælp til enker i énlov, og man har derfor i lovforslagets kapitel IIoptaget reglerne om enkehjælp fra forsorgs-lovens § 282.

Antallet af kvinder, der er blevet enker efterdet fyldte 55. år og endnu ikke har nået folke-pensionsalderen, udgør ca. 4.500. En del af dissevil dog være afskåret fra pension på grund afstørrelsen af deres indtægter af erhverv eller for-mue. Det forventede antal pensionsberettigedeenker i den omhandlede gruppe kan anslås tilca. 2.000. De forventede udgifter ved pension tildisse kvinder skønnes at blive på ca. 7 mill. kr.årlig. Fra dette beløb skal trækkes den nuvæ-rende udgift ved ydelse af kommunehjælp ogunderholdshjælp i henhold til forsorgslovens§ 282 til enker i de nævnte aldersklasser. Der erher tale om en udgift på ca. 2 mill. kr. årlig,således at den årlige merudgift til pension tilden omhandlede gruppe bliver ca. 5 mill. kr.

Antallet af kvinder, der er blevet enker mel-lem det 45. og 55. år, og som har 2 børn ellerflere, kan anslås til ca. 1.500. Heraf vil antage-lig omkring 1.100 være berettiget til pension,og udgifterne hertil vil udgøre ca. 3,5 mill. kr.årlig. Besparelsen på de nuværende forsørgelses-udgifter kan anslås til ca. 1 mill. kr. om året,således at den årlige merudgift ved en pensions-

ordning for disse kvinder skulle kunne anslåstil 2,5 mill. kr.

Da såvel de kvinder, der i 55 års alderenovergår fra den trangsbestemte enkehjælp tilpension, som de kvinder, der fremtidig skal haveovergangshjælp, underholdshjælp m. v. efter en-kelovens bestemmelser, hidtil har modtaget entilsvarende hjælp efter forsorgslovens § 282, vildenne del af forslaget ikke være forbundet medmerudgifter.

Den samlede årlige merudgift ved forslagetkan herefter anslås til ca. 7 à 8 mill. kr. til pen-sion og hjælp til enkerne, hvortil kommer etbeløb på ca. 5 mill. kr. til pension til andre en-lige kvinder.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ne-denfor til forslagets enkelte bestemmelser.

Til §§ 1 og 2.Det foreslås, at pensionen skal kunne ydes til

kvinder, der bliver enker efter det fyldte 55. år,og til kvinder, der bliver enker efter det fyldte45. år, og som ved ægtefællens død havde for-sørgelsespligt over for 2 børn under 18 år, sålænge de har forsørgelsespligt over for 1 barnog bidrager til barnets forsørgelse. Endvidereforeslås det, at enker, der på det tidspunkt, dade fyldte 55 år, modtager underholdshjælp ihenhold til lovens kapitel II, fra det tidspunktovergår til at oppebære pension efter kapitel I,for så vidt grunden til, at de oppebærer sådanhjælp, er, at de har, eventuelt har haft, forsør-gelsespligt over for børn under 18 år. Endeligforeslås det, at enker og andre enlige kvinderundtagelsesvis får adgang til at opnå pension fradet fyldte 50. år ved særlig dispensation eftersamme regler, som i folkeforsikringsloven erfastsat med hensyn til adgang til folkepensionfor personer, der ikke opfylder de sædvanligealdersbetingelser. Det foreslås, at afgørelsen omdispensation træffes af det samme udvalg, sommeddeler dispensation fra folkeforsikringslovensaldersbetingelser.

Retten til pension er for alle gruppers ved-kommende betinget af dansk indfødsret og bo-pæl her i riget, idet dog en kvinde, der senesthar været i ægteskab med en mand med danskindfødsret, ligestilles med en dansk kvinde.

Pension vil for kvinder, der først er blevetenker efter det fyldte 55. år, være betinget af, atægteskabet har bestået i mindst 5 år, med mindrede omfattes af reglen i forslagets § 1, stk. 1,nr. 2, eller der tillægges dem pension i kraft afden omtalte dispensationsbestemmelse.

83

Til § 3.Pensionen svarer til folkepensionen for enlige.

På grundlag af pristallet for januar 1956 udgørde årlige pensionsbeløb 3.360 kr., 3.228 kr. og2.952 kr. i henholdsvis gruppe I, II og III af dei forsorgsloven og folkeforsikringsloven om-handlede kommunegrupper. Som følge af densiden da skete stigning i pristallet vil pensionenfor øjeblikket udgøre henholdsvis 3.528 kr.,3.384 kr. og 3.096 kr. Til pensionen ydes derbørnetillæg, svarende til det til invalide- ogfolkepension ydede børnetillæg.

Til rådighed for kommunerne til ydelse afpersonlige tillæg foreslås stillet et beløb af 10pct. af grundbeløbene af den pension, som i detforegående år er udredet i kommunen, dog så-ledes at amtet kan give en kommune, i hvilkenantallet af pensionister i det foregående år harværet mindre end 10, tilladelse til at anvendemere end 10 pct. Det bemærkes, at personligetillæg, hvis størrelse fastsættes efter et skøn overpensionistens behov, kun skal kunne ydes tilpensionister, hvis forhold er ganske særlig van-skelige.

Bestemmelsen i stk. 4 svarer til bestemmelseni folkeforsikringslovens § 39, stk. 5.

Til § 4.Pensionen skal reguleres under hensyn til

modtagerens indtægt, således at der - på sammemåde som med hensyn til invalide- og folkepen-sion - i loven angives et bestemt beløb, som pen-sionisten kan have i indtægt, uden at pensionennedsættes. Dette beløb foreslås fastsat til 1.300kr. i kommunegruppe I, 1.200 kr. i kommune-gruppe II og 1.100 kr. i kommunegruppe III.

Reglerne om indtægtsberegningen findes istk. 3. Det må anses for rimeligt, at der i alletilfælde ved den første pensionsberegning fore-tages en vurdering af kvindens økonomiske stil-ling i tiden fremover, således at pensionen ikkesom efter den almindelige regel i folkeforsik-ringsloven ved den første pensionsberegningfastsættes på grundlag af indtægten i det fore-gående kalenderår, men på grundlag af denindtægt, der kan forventes at stå til rådighed forhende i den nærmeste fremtid. Denne regel skaldog ikke gælde for kvindens indtægt ved per-sonligt arbejde, men beregningen sker her pågrundlag af indtægten i det foregående kalen-derår, idet denne indtægt, forudsat at hun for-bliver i sit erhverv, hvilket bør tilstræbes, i al-mindelighed vil svare til hendes indtægt også

fremover. Der er dog adgang til også i relationtil arbejdsindtægter at lægge den forventede ar-bejdsindtægt til grund, når kvinden pludselighar mistet muligheden for at opnå den hidtidigearbej dsf ort j eneste.

I stk. 3, nr. 3, foreslås som en beregnings-regel optaget en bestemmelse om, at den økono-miske stilling ikke må være forringet ved uor-dentligt eller ødselt levned eller ved handlinger,ved hvilke kvinden til fordel for børn eller an-dre har betaget sig midlerne til sit underhold.Der kan herefter kun ydes den pension, hunville have kunnet opnå, såfremt midlerne havdeværet i behold. Bestemmelsen kommer ikke tilanvendelse på beløb, som er forbrugt til bør-nenes opdragelse og undervisning. Man har fun-det det rimeligt for enker, fraskilte og frasepa-rerede alene at tage hensyn til formueforrin-gende dispositioner, der er foretaget, efter atkvinden er blevet enlig, hvorved bestemmelsenadskiller sig fra en lignende bestemmelse i folke-forsikringslovens § 38, stk. 2, nr. 1, der ram-mer dispositioner foretaget i indtil 10 år før be-gæringen om folkepension eller invalidepension.

De øvrige bestemmelser om indtægtens fast-sættelse svarer til bestemmelserne i folkeforsik-ringslovens § 41, stk. 3, nr. 1 og 3. Reglen istk. 4 svarer i det væsentlige til bestemmelsen ifolkeforsikringslovens § 41, stk. 4.

Til §§ 5 og 6.Bestemmelserne svarer til bestemmelserne i

folkeforsikringslovens §§ 46 og 51.

Til § 7.Det foreslås, at pensionen udbetales med virk-

ning fra begæringens indgivelse. Man har dogfundet det rimeligt at give en enke adgang til atoppebære pension med virkning fra dødsfaldet,såfremt hun indgiver begæring senest 1 månedefter mandens død.

Stk. 2 og 3 svarer til folkeforsikringslovens§ 52, stk. 1 og 3.

Til § 8.Bestemmelsen i stk. 1 tilsigter at undgå, at

det offentlige må afholde udgifter i forbindelsemed pensionistens sygdom, fordi pågældendeikke er nydende medlem af en sygekasse ellersygeforening.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 svarer i det væ-sentlige til folkeforsikringslovens § 55, stk. 6og 7.

S 4

Til § 9.Det foreslås, at retten til pension bortfalder

ved indgåelse af ægteskab, men at den genind-træder, hvis ægteskabet ophører. Det er her udenbetydning, hvor længe dette ægteskab har varet,men pågældende er stadig omfattet af de øvrigebestemmelser i § 2, og hun må påny indgive be-gæring om pension, idet pension da udbetalesfra begæringens indgivelse eller eventuelt framandens død, jfr. § 7, stk. 1.

Bestemmelserne i stk. 2-4 svarer til bestem-melserne i folkeforsikringslovens § 55, stk. 2,og § 56, stk. 1 og 5.

Til § 10.Da adkomst til pensionen ikke hviler på en

ved forsikring begrundet ret, foreslås det, atpensionen bortfalder, hvis pensionisten optagesunder særforsorg. Med bortfald af pensionenbortfalder også eventuelle børnetillæg, men dervil ofte blive udbetalt enkebørnsbidrag efterforsorgsloven, eller børnene vil kunne inddragesunder børneforsorg, således at der udbetales enplejeløn.

For ophold på plejehjem følges reglerne ifolkeforsikringslovens § 54.

Til § 11.Bestemmelsen fastslår, at man ikke samtidig

kan oppebære folkepension, invalidepensioneller arbejdsløshedsunderstøttelse og pension ihenhold til denne lov. Bestemmelsen er ikke tilhinder for, at en kvinde vil kunne fortsættemed at oppebære pension efter denne lov, så-fremt hun, uanset at hun har opnået folke-pensionsalderen, ikke opfylder betingelserne forat få folkepension.

Til § 12.Det vil ofte kunne være vanskeligt straks at

fastslå, hvilken indtægt der skal lægges til grundfor pensionsberegningen. Det foreslås derfor, atder på samme måde som med hensyn til folke-pension og invalidepension åbnes adgang til atyde forskud på pensionen i tiden mellem begæ-ringens indgivelse og sagens endelige afgørelse.Bestemmelsen svarer i det hele til folkeforsik-ringslovens § 58.

Til § 13.Bestemmelsen om pristalsregulering af pen-

sionsbeløbet og det fradragsfri indtægtsbeløbforeslås formuleret i overensstemmelse med be-stemmelsen i folkeforsikringslovens § 85, såle-des at pensionen i henhold til nærværende for-slag reguleres i takt med folkepensionen.

Til § 14.Der foreslås samme refusion for pension efter

forslaget som for folkepensionen, bortset fra defolkepensionsbeløb, der i henhold til folke-forsikringslovens § 65, stk. 3, 2. punktum,refunderes forlods af statskassen, og idet der ertaget hensyn til ophævelsen af den fælleskom-munale udligningsfond.

Til §§ 15 og 16.Disse bestemmelser om hjælp til enker, som

ikke har adgang til pension efter lovens kapitelI, er af samme indhold som de bestemmelser omhjælp til enker, der hidtil har været optaget iloven om offentlig forsorg.

Til § 17.Da bestemmelserne om hjælpen til enker i det

hele er i overensstemmelse med de hidtil gæl-dende regler i forsorgsloven, foreslås det, atogså reglerne om refusion m. v. bliver forsorgs-lovens regler.

Til §§ 18 og 19.Bestemmelserne svarer til bestemmelserne i

folkeforsikringslovens §§ 69, stk. 1, og 81,stk. 1.

Til § 20.Da rådighedsbeløbene for ydelse af person-

lige tillæg og supplerende hjælp det første årikke kan beregnes på grundlag af grundbeløbenedet foregående år, foreslås en overgangsbestem-melse, hvorefter beregningen af rådighedsbelø-bene i regnskabsårene 1958-59 og 1959-60 skerpå grundlag af det beløb til pension henholdsvishjælp, der forventes udbetalt i nævnte regn-skabsår.

Til § 22.Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. ok-

tober 1958 og optages til revision i folketings-året 196I-62, når der er gjort erfaringer medhensyn til lovens virkning. Disse erfaringer vilførst kunne være tilstrækkeligt statistisk belyst iI96I. På dette tidspunkt vil der også foreliggebetænkning fra det i de almindelige bemærknin-ger omtalte, af socialministeren nedsatte udvalgvedrørende enkepension m. v.

Det er fundet rimeligt, at loven også bringes ianvendelse på kvinder, der er blevet enker før1. oktober 1958, således at sådanne kvinder,forudsat at de i øvrigt opfylder de fastsatte be-tingelser, er berettiget til pension for tiden efterlovens ikrafttræden.

(Udvalgets bilag nr. 23, udsendt i maj 1958).