en by på vej mod forsoning 2012
DESCRIPTION
en by på Vej mod forsonIng- 21 dage i bøn og faste (Aalborg 2012)For femte år i træk inviterer præster fra mere end 10 folke- og frikirker i Aalborg vores menigheder til at begynde det nye år med 21 dages bøn og faste. Temaet i år er forsoning, og vi er i forventning til, hvad det vil betyde for vores menigheder og vores by at sætte fokus på forsoning med Gud og mennesker.I kristendommen er alt værdifuldt, helende og livgi- vende nært knyttet til forsoning. Det kostede Kristus alt at forsone os med Gud og give os lov til at kalde Ham far. Vi, som har fået livet givet, udfordres nu til at eftergive andre og os selv vores skyld.Som præster og menigheder i Aalborg har vi igen- nem de seneste år bevæget os ad forsoningens vej. Vi har hørt kaldet til at være ét i Kristus, og vi har erfaret, at enhed både mellem mennesker og kirker ikke er muligt uden at leve i forsoning. Personer,4 | en by på Vej mod forsonIngslægter, menigheder og samfund kan være fastholdt i destruktive mønstre og historier, som kun forsoning kan sætte os fri fra.Vi vil fortsat søge enhed og forsoning mellem kirker i Aalborg, for vi tror, at det har stor betydning for det vidnesbyrd, vi aflægger i vores by, og for den trans- formation af vores by og vores land, som vi beder og arbejder for.Vi vil gerne benytte de 21 dage i bøn og faste til at invitere dig til at være med på denne rejse i forsonin- gens landskaber.Lad Kristus slippe forsoningen løs i AalborgTRANSCRIPT
Præstenetværket i Aalborg
mod FORSONING NYE
DAGE21
EN B
Y PÅ
VEJ M
OD
FOR
SO
NIN
G
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING ER EN BOG,
SOM ER VOKSET UD AF EN GRUPPE PRÆSTERS VISION FOR
BYEN AALBORG. PRÆSTERNE, VIDT FORSKELLIGE SOM
DE ER, MØDES IKKE DESTO MINDRE HVER UGE TIL BØN
FOR AALBORG. BOGENS TEMA ER FORSONING MED GUD,
FORSONING MED MENNESKER OG FORSONING MED BYEN.
BOGEN ER EN 21 DAGES ÅNDELIG VANDRING MED
UDGANGSPUNKT I DEN PERSONLIGE FORNYELSE.
DERFRA FØRES MAN MED VÆGT PÅ ÅNDELIG ENHED IND I
DET STORE FÆLLESSKAB AF TROENDE, INDEN MAN I
VANDRINGENS TREDJE UGE MED UDGANGSPUNKT I
“FADER VOR” SAMMEN GÅR I FORBØN FOR BYEN.
En by på vej mod forsoning
Nye 21 dage
Præstenetværket i Aalborg.
Materialet er udarbejdet på vegne af Præstenetværket i Aalborg af Henrik Holmgaard, Thomas Jakobsen, Jesper Fodgaard og Johannes Hansen.
Grafisk tilrettelæggelse: Laila Nygaard Andersen
Tak til Birgitte Thomasen for korrekturlæsning og Mikael Larsen for tilladelse til at bringe hans fotografier i dette materiale.
Copyright: Præstenetværket i Aalborg, december 2011.
INDHOLD
INDLEDNING TIL 21 DAGE MED FORSONING | 5
UGE 1 – FORSONING MED GUD | 9
UGE 2 - FORSONING MED MENNESKER | 19
UGE 3 - FORSONING MED BYEN | 29
TILLÆG
VEJLEDNING I FASTE | 39
TIDEBØN I – TILGIVELSE | 42
TIDEBØN II – HELING | 45
TIDEBØN III – FORSONING (FRED) | 48
EN MÅLTIDSPRAKSIS | 51
INTRODUKTION TIL LECTIO DIVINA | 53
INTRODUKTION TIL IGNATIANSK LÆSNING | 54
INTRODUKTION TIL TIDEBØN | 56
VIDERE LÆSNING | 59
4 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING- 21 dage i bøn og faste (Aalborg 2012)
For femte år i træk inviterer præster fra mere end 10
folke- og frikirker i Aalborg vores menigheder til at
begynde det nye år med 21 dages bøn og faste. Temaet
i år er forsoning, og vi er i forventning til, hvad det
vil betyde for vores menigheder og vores by at sætte
fokus på forsoning med Gud og mennesker.
I kristendommen er alt værdifuldt, helende og livgi-
vende nært knyttet til forsoning. Det kostede Kristus
alt at forsone os med Gud og give os lov til at kalde
Ham far. Vi, som har fået livet givet, udfordres nu til
at eftergive andre og os selv vores skyld.
Som præster og menigheder i Aalborg har vi igen-
nem de seneste år bevæget os ad forsoningens vej.
Vi har hørt kaldet til at være ét i Kristus, og vi har
erfaret, at enhed både mellem mennesker og kirker
ikke er muligt uden at leve i forsoning. Personer,
slægter, menigheder og samfund kan være fastholdt i
destruktive mønstre og historier, som kun forsoning
kan sætte os fri fra.
Vi vil fortsat søge enhed og forsoning mellem kirker i
Aalborg, for vi tror, at det har stor betydning for det
vidnesbyrd, vi aflægger i vores by, og for den trans-
formation af vores by og vores land, som vi beder og
arbejder for.
Vi vil gerne benytte de 21 dage i bøn og faste til at
invitere dig til at være med på denne rejse i forsonin-
gens landskaber.
Lad Kristus slippe forsoningen løs i Aalborg …
Præstenetværket i Aalborg
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 5
“Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle
er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes
Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os
forligelsens tjeneste, for det var Gud, der i Kristus for-
ligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres
overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen.
Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at
sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne:
Lad jer forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd,
har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds
retfærdighed i ham.” (2 Kor 5,17-21)
“Det er ofte blevet sagt, at helbredelse ikke er en
begivenhed, men en bevægelse. Det er fordi, at helt es-
sentielt er kristen helbredelse ikke et fysisk under eller
mental genoprejsning, hvor overraskende det end kan
være. Det er ultimativt en genforening og udvikling af
relationen med Gud, med andre, med os selv og med
verden og det samfund, hvori vi lever” (Russ Parker,
Healing Wounded History).
Forsoning er Guds initiativ. Det er Guds gave til os
og til hele verden, og med forsoningens kraft vil
han transformere verden. Forsoning er derfor både
kirkens budskab og kirkens opgave i en verden, hvor
synden har forvrænget vores gudbilledlighed, så vo-
res relation til Gud, til os selv, til andre og til verden
er brudt.
Vi er ituslåede billeder af det, vi var tænkt til at være,
og vi rammer alt for ofte forbi Guds gode formål med
vores liv. Denne brudthed og fortabelse oplever vi i os
selv og i de fællesskaber, vi er en del af i både kirker
og samfund. Men Guds vision er at forene alting i
Kristus og genoprette og forny hele skabningen.
� ³
INDLEDNING TIL 21 DAGE MED FORSONING
6 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Enhver kristen tale om forsoning begynder ved kor-
set, hvor Jesus dør for vores synders skyld, og enhver
efterfølger af Jesus kaldes til at leve i forsoning. At
tage imod forsoning og bringe forsoning er vores
eneste mulighed for at undgå den fortabthed, som
vores synd har efterladt os i.
Forsoning begynder altså altid ved korset og fort-
sætter ind i de liv, vi lever, og de relationer, vi har.
Forsoning mennesker imellem handler ikke om at
bagatellisere en krænkelse eller søge nemme løsnin-
ger på svære konflikter. Ægte forsoning er en proces,
hvor brudtheden ihukommes, med sorg over det,
som er sket, bekendelse af de overtrædelser, som har
fundet sted, omvendelse og ny livsstil og modtagelse
af tilgivelse og lægedom.
I denne lille udgivelse vil vi sammen gå ind i denne
proces.
Ihukommelse er vigtig. “Billig lægedom” er der,
hvor forsoning i hast kalder parterne til at enes
og komme videre, uden at deres historie fortælles,
rummes og accepteres, men i stedet trivialiseres
eller ignoreres. Den historie, vi ihukommer og hører,
vil ofte være ukomfortabel, men sandheden skal
fortælles i det omfang, det er muligt. Ihukommelse
er en praksis, der afmaskerer det mørke, hvori vi har
levet i fornægtelse af, hvad vi og andre har pådraget
hinanden. Første skridt er at ihukomme minderne
om årsagen til brudtheden, det næste er at give det
stemme, genkalde episoden og fortælle det til rele-
vante parter.
Sorg over det, som er sket. Vi lever i en kultur, som
har glemt, hvordan man sørger. “Kom hurtigt videre”,
“lad være med at vise, at du er svag” er nogle af man-
traerne i vores verden. Skriften er fyldt med eksem-
pler på sorg og råb til Gud, hvor der gives stemme til
smerte, uretfærdighed og lidelse. Sorg er lidelsens
sprog, og det appellerer til Guds barmhjertighed. Vi
finder ordene “min Gud, hvorfor har du forladt mig”
fra læberne af Kristus selv på korset. Han og vi får
ikke direkte svar her og nu, men når vi vover at bruge
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 7
sorgens sprog, så taler vi direkte til Guds hjerte, der
er nær hos dem, som sørger.
Bekendelse er at tage ejerskab og ansvar for vores
synd. Der er en risiko ved at bekende vores synd, for-
di det udstiller vores svaghed, og ofrene får mulighed
for at forlange, at retfærdigheden skal ske fyldest. At
bekende er ikke at sige undskyld. Det er at stå ved sig
selv og bede Gud om barmhjertighed og bede ofrene
om tilgivelse for vores overtrædelse.
Omvendelse er en beslutning om at forandre den
retning, vores liv har taget, og vende os bort fra de
gamle mønstre af synd og oprør, som krænker både
andre og os selv. I stedet vil vi vende os mod det
nye liv og den dagsorden af nåde og forsoning, som
Kristus rækker os. Omvendelse kalder på en ny livs-
stil, en vandring i Guds rige og Guds vilje.
Tilgivelse handler ikke om at glemme eller fornægte
det, som er sket. Tilgivelse er en handling, hvor vi
giver slip på det, som vi har imod andre. Gud er den
første, som tilgiver os. At blive benådiget forudsæt-
ter, at vi anerkender, at vi er skyldige. Guds tilgivelse
tilbydes os, endnu inden vi har bekendt synden og
omvendt os. Den står ved magt som gave, der tilbydes
os i Kristus, men den modtages i omvendelse og tro.
Gud venter ikke med at tilbyde os forsoning, til vi har
omvendt os, men det er tilbuddet og invitationen, som
kalder os til at vende om og tage imod.
Hver uge i de 21 dage vil følge mønsteret med ihu-
kommelse, sorg, bekendelse, omvendelse og tilgi-
velse. De 21 dage er inddelt i 3 uger med hver deres
tema: forsoning med Gud, forsoning med mennesker
og forsoning med byen. Det kan være en god ide
at bruge materialet for de 21 dage i fællesskab med
andre – fx en smågruppe eller en person, du har tillid
til, og som sammen med dig vandrer igennem de 21
dage, hvor I sammen kan læse, reflektere, lytte og
bede. Discipelskab er aldrig en vandring alene, men
foregår altid i fællesskab med andre.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 9
Madrid er fuld af drenge med navnet Paco. Sådan
begynder forfatteren Ernest Hemingway en af sine
noveller, hvor han genfortæller en historie, som fortæl-
les af indbyggerne i Madrid. Historien handler om en
far, der kommer til Madrid for at forsone sig med sin
søn, der hedder Paco. Han sætter en annonce i avisen
El Liberal med teksten:
”Paco, mød mig på Hotel Montana tirsdag eftermid-
dag. Alt er tilgivet. Far.”
Og ifølge historien må myndighederne indsætte en hel
afdeling af lovens håndhævere for at håndtere de 800
mænd, der alle møder op foran Hotel Montana den
tirsdag eftermiddag for at modtage deres fars tilgivelse
og genoptage forbindelsen med ham.
Det er en lille historie om to ting:
1. Madrid er fuld af drenge med navnet Paco.
2. Madrid er fuld af drenge, der længes efter at blive
forsonet med deres far.
I lyset af evangeliet handler denne historie ikke bare
om drenge i Madrid. Verden er fuld af børn, der læn-
ges efter at blive forsonet med sig selv, hinanden og
deres himmelske far.
Introduktion til første uge
Historien minder om Lukasevangeliets beretning
(Luk 15,11-31) om den fortabte søn. Det er egentlig en
historie om to fortabte sønner, der har mistet relatio-
nen med deres far. Den yngste bror bryder relationen
ved at regne sin far som en død, kræve sin arv og
INDLEDNING TIL UGE 1 – FORSONING MED GUD
� ³
10 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
rejse bort for at bruge alt, han har fået. Den ældste
søn bliver hos faderen, men i historien sker der en
udvikling. Selv om han har boet hos faderen og tror,
han kender ham, så viser det sig, at det gør han ikke.
Den ældste broder har tænkt sig tæt på faderen, men
har aldrig forstået, erfaret og modtaget det, faderen
ønskede at give til ham i deres relation. Den ældste
søn er vred på faderen og vil ikke gå med ind til
festen. Historien er grundlæggende en fortælling om
en far, der mister begge sine sønner. Det er faderens
største længsel at blive forenet og forsonet med sine
børn, som han har mistet.
De ord, som Faderen udtalte over Jesus i dåben “Du
er min elskede søn, i dig har jeg velbehag”, gælder og
lyder over alle, som tager imod Kristus og i Ham for-
soningen. Faderens svar til os, når han søger efter os
og løber os i møde, er “Mit barn, du er altid hos mig,
og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade,
for din bror her var død, men er blevet levende igen,
han var fortabt, men er blevet fundet”.
I den første uge af de 21 dage vil vi bruge lignelsen
om de to fortabte sønner som et spejl for os selv og en
proklamation af Guds kærlighed, nåde og forsoning
af vores brudthed i forhold til Ham og i forhold til os
selv. Hver dag i denne uge følger vi de fem elementer
i forsoningen: ihukommelse, sorg, bekendelse, omven-
delse og tilgivelse. Ugen afsluttes med taksigelse og
hvilen i, at Gud har forsonet sig med os.
Begynd ugen med at læse hele teksten fra Luk 15,11-
31 igennem.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 11
IHUKOMMELSE
Refleksion og praksis
Hvilken af de to fortabte sønner kan du bedst identificere dig med?
Refleksion over din egen historie
Alle minder indeholder tre hovedingredienser: 1) en historie, 2) en konklusion,
3) en konsekvens. Historien er din beretning om, hvordan en begivenhed har
berørt dig. Konklusion er den overbevisning eller beslutning, du har truffet om
dig selv og andre ud fra begivenheden i din historie. Konsekvensen er den livs-
stil eller de tanker om dig selv, som er blevet et resultat af din historie.
Brug dagen til at tænke over dit liv, din troshistorie. Hvilke perioder har du
oplevet Guds fravær, stagnation, krise, tvivl eller fornægtelse? Hvad ihukom-
mer du, som minder om den yngste søn, der var ulydig over for faderen? Hvad
ihukommer du, som minder om den ældste søn, der ikke forstod og tog imod
det, faderen ville give? Tænk over dit liv, ihukom det, som er sket, giv dig god
tid, og giv rum for mindet. Genfortæl det til en anden person.
Hvis du har lyst til at læse mere om at indleve sig i en bibeltekst og reflektere
over dit liv, så slå op i tillægget til dette hæfte om læsning inspireret af kirke-
faderen Ignatius. (Side 54). 4�4�4�4��
TekstLuk 15,11-13 og Luk 15,25-30
BønGud, jeg lever i dig, og du lever i mig.
Uge 1 mandag
12 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
SORG
Refleksion og praksis
Den danske højmesse indledes med ordene ”Herre! Jeg er kommet ind i dette
dit hus for at høre, hvad du Gud fader, min skaber, du Herre Jesus, min frelser,
du gode Helligånd, i liv og død min trøstermand, vil tale til mig. Herre! Oplad nu
således ved din Helligånd for Jesu Kristi skyld mit hjerte, at jeg af dit ord kan lære
at sørge over mine synder..”
Sorg over synden kan ligge os fjernt. Sorgen handler om at holde fast og blive,
ikke at give slip. Sorgen over synden er ikke et hurtigt undskyld og så videre
med livet. At sørge er en øvelse! En praksis, vi skal indøve os i. At turde at blive
i det svære og ikke bare komme hurtigt videre. Tilgivelse af synd uden anger
eller sorg ender med “billig nåde” ifølge Bonhoeffer; “billig dækning for synder,
som ikke angres og som man egentlig slet ikke ønsker sig fri af”.
Brug dagen til at reflektere over følgende: Hvilke synder i mit liv har jeg brug
for at lære at sørge over?
Som en hjælp til at reflektere over dit liv kan du læse salme 6 som lectio divina.
Se tillægget til hæftet, hvis du vil vide mere om at læse bibelen som lectio di-
vina. (Side 53). 4�4�4�4
TekstLuk 15,14-17
BønJeg beder om, at jeg må lære at
sørge over mine synder.
Uge 1 tirsdag
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 13
BEKENDELSE
Refleksion og praksis
Bibelen er meget tydelig med at forklare, at det mørke og den synd, vi skjuler
i vores liv, på et tidspunkt vil komme ud i lyset og blive afsløret. Derfor ud-
fordres vi til selv at lytte til Helligånden og lade synden afsløres og bekendes,
så vi kan modtage det løfte, Gud giver os om tilgivelse, befrielse og lægedom
(Jak 5,16). Når vi bekender vores synder, tager vi ejerskab over det, som er
sket. Vi anerkender, at synden er vores – vi er ansvarlige og skyldige. Gud
længes efter at tildele os sin nåde og tilgivelse.
Reflekter over følgende: Skaber jeg bevidst eller ubevidst en forestilling om
mig selv, at jeg er bedre, end jeg virkelig er? Med andre ord: Er jeg en hykler?
Er jeg slave af forbrug, mennesker, arbejde, vaner? Lever jeg i jalousi, stolt-
hed, griskhed, urenhed, vrede, hovmod, utroværdighed? Er der mennesker,
som jeg frygter, hader, kritiserer, ser ned på eller har såret?
“Over disse synder sørger jeg af hjertet og beder om tilgivelse for Jesu Kristi
skyld”.
Læs tidebønnen med overskriften “Tilgivelse” fra tillægget. (Side 42). 4�4�4�4
Du kan læse en introduktion til tidebøn i tillægget. (Side 56). 4�4�4�4
TekstLuk 15,21
BønJeg bekender, at jeg er bundet af
det ondes magt og ikke kan befri
mig selv.
Uge 1 onsdag
14 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
OMVENDELSE
Refleksion og praksis
Omvendelse betyder en forandret livsstil.
Når vi omvender os, er der noget, vi efter-
lader og noget nyt, vi vender os imod. Vi
efterlader det gamle liv og iklæder os Kristi
nåde. Vi begynder at vandre en ny retning i
lyset af Guds rige.
Hvad skal du vende dig fra? Hvad skal du
vende dig mod? Hvordan begynder du at
handle anderledes i forhold til de ting, du i
denne uge har ihukommet, sørget over og
bekendt?
(Tal med en anden om dine refleksioner)
TekstLuk 15,18
BønHerre, gør mig til redskab for din fred:
Hvor der er had, lad mig bringe kærlighed,
hvor der er krænkelse, tilgivelse,
hvor der er splittelse, enhed,
hvor der er tvivl, tro,
hvor der er vildfarelse, sandhed,
hvor der er fortvivlelse, håb,
hvor der er bedrøvelse, glæde,
hvor der er mørke, lys.
Herre, hjælp, at jeg ikke så meget søger at blive trøstet, som at trøste,
ikke at blive forstået, men at forstå,
ikke at blive elsket, men at elske.
For det er ved at give, at man modtager,
det er ved at tilgive, at man bliver tilgivet,
det er ved at dø, at man bliver oprejst til evigt liv.
Uge 1 torsdag
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 15
TILGIVELSE
Refleksion og praksis
I dag kan du fordybe dig i at modtage Guds tilgivelse. Du er fri af dine
overtrædelser. Du er Guds elskede barn, og Han glæder sig over dig.
Sig det til dig selv hele dagen.
Læs tidebønnen med overskriften ”Forsoning” fra tillægget.
(Side 48). 4�4�4�4
Du kan læse en introduktion til tidebøn i tillægget. (Side 56). 4�4�4�4
TekstLuk 15,20-24 og 15,31-32
BønJeg er en ny skabning, og jeg mod-
tager din tilgivelse. Det gamle er
forbi, og du har gjort alting nyt.
Uge 1 fredag
16 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
TAKSIGELSE
Refleksion og praksis
Faderen fester over, at det, som var tabt, igen er fundet. Faderen fester, fordi
han ikke mister sine sønner, og nu siger han: Alt mit er dit.
Gud åbner sin hånd og mætter alle skabninger med det, de ønsker (Sl
145,16). Brug dagen til at reflektere over, hvad det betyder, når faderen siger
til dig: ”Alt mit er dit, nu burde vi feste og være glade”.
Hvis du ikke er fastende, så lav et festmåltid sammen med andre og en fej-
ring af Guds tilgivelse, nåde og kærlighed.
TekstLuk 15,22-24; 31-32 og Sl 145
BønDu siger til mig: Alt mit er dit. Og
jeg siger til dig: Alt mit er dit.
Uge 1 lørdag
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 17
GLÆDE OG HVILE
Refleksion og praksis
Glæd dig i Herren og del din glæde over Guds nåde med mindst ét andet
menneske.
Uge 1 søndag
TekstJoh 17,1-8
BønHos dig, Herre, finder min sjæl
hvile.
18 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 19
Da Sydafrika havde afskaffet det forhadte apartheid-
styre, besluttede landets nye regering, at opgøret med
den grusomme fortid skulle ske gennem en sandheds-
og forsoningskommission. Reglerne var enkle: Hvis en
hvid politimand eller officer frivilligt mødte sine ofre,
tilstod sin forbrydelse og erkendte sin skyld, ville han
ikke blive retsforfulgt. Målet var at bryde den spiral af
vold og had, som havde hærget landet i så mange år.
En dag stod en hvid politimand frem og tilstod ved en
høring at have været med til at skyde og brænde en 18
år gammel dreng. Han tilstod også, at han sammen
med andre politifolk var kommet tilbage til familien
nogle år senere. Ved denne lejlighed tog de faderen til
fange, hældte benzin over ham og tvang hans kone til at
se ham brænde ihjel. Nu sad denne politimand så over
for drengens mor og mandens enke, der på dette tids-
punkt var blevet en ældre dame. Hun blev spurgt om,
hvad hun gerne ville have, at denne politimand skulle
gøre for hende. Hun svarede:
”Jeg vil gerne, at han følger med mig hen til det sted,
hvor de brændte min mand, så han kan få en ordentlig
begravelse.”
Politimanden nikkede og bøjede hovedet. Så tilføjede hun:
”Mr. van de Broeck har taget hele min familie fra mig,
og jeg har stadig meget kærlighed at give, så jeg vil
gerne, at han kommer og besøger mig to gange om
måneden, så vil jeg være som en mor for ham. Han skal
vide, at Gud har tilgivet ham, og at jeg også har tilgivet
ham. Og jeg vil gerne omfavne ham, så han forstår, at
min tilgivelse er ægte.”
INDLEDNING TIL UGE 2 –
FORSONING MED MENNESKER
� ³
20 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Det kom dog aldrig så vidt. Politimanden var besvimet
af overvældelse, før den ældre dame var nået over til
ham. Forsoning mellem mennesker er overvældende.
Introduktion til anden uge
I denne uge vil vi sætte fokus på forsoning mellem
mennesker – i små og store fællesskaber – og mellem
kirker. Både familier, arbejdspladser, vennekredse og
kirker kan leve med usunde og destruktive historier,
som kaster lange skygger ind over fællesskabet mel-
lem mennesker. Kirken er kaldet til at være lys og salt,
men hvis saltet har mistet sin kraft, så er det lige til at
smide ud. Kirken igennem tiden har ikke altid prakti-
seret forsoning og enhed, og menighederne i Aalborg
er ikke nogen undtagelse.
Forsoning gør en forskel ikke bare i individuelle men-
nesker, men også i fællesskaber og mellem grupper.
Jesu død på korset har et personligt fokus, men om-
fatter også de fællesskaber, som bekender Jesus som
Herre og dermed lever med forsoning som både gave
og opgave (2 Kor 5,17-21). For Paulus var forkyndelsen
af forsoning og enhed først og fremmest rettet mod
splittelsen mellem jøder og hedninger i Guds nye folk.
Dernæst enheden i det legeme, som Kristus er hoved
for (Ef 2,12-16; 3,15-4,16).
I den anden uge af de 21 dage begynder vi med tek-
sten fra Bjergprædikenen om forsoning mellem men-
nesker (Matt 5,21-26), og vi begynder med at spørge
os selv: Er der mennesker, vi følges med på vejen,
eller tidligere har fulgtes med, som vi har behov for
at blive forsonet med? Jesu undervisning i bjergpræ-
dikenen viser, at forsoning i relationer går forud for
tilbedelse af Gud. Guds kærlighed i os reflekteres i
vores kærlighed til hinanden.
Begynd ugen med at læse hele teksten fra Matt 5,21-
26 igennem.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 21
IHUKOMMELSE
Refleksion og praksis
Templet var på Jesu tid det sted, hvor folket gik hen for at modtage forsoning
for deres synder. Derfor er det tankevækkende, at Jesus i bjergprædikenen
minder skarerne og disciplene om, at når de er på vej op til templet – stedet
for forsoning – og dér kommer i tanke om, at nogen har noget imod dem, så
skal de ikke blive i templet, men i stedet vende om og gå hjem til de personer
og lade sig forsone. Denne forsoning er ifølge Jesus så vigtig, at de skal lade
deres gave til templet ligge og skynde sig tilbage, mens de stadig kan.
Brug dagen til at tænke over dit liv i relation til andre og din troshistorie,
som den har udspillet sig i fællesskabet med andre. Ihukom situationer med
uforsonet brudthed i dine relationer med familie, venner og fællesskaber,
som du er en del af. Er der minder om situationer, som aldrig blev forsonet,
men blot negligeret eller lagt låg på?
Husk på, at alle minder, vi ihukommer, indeholder tre hovedingredienser:
1) en historie 2) en konklusion 3) en konsekvens. (Læs evt. refleksionen fra
mandag uge 1)
TekstMatt 5,23; 18,15
BønGud, vil du vise mig, hvor jeg
er blevet adskilt fra menne-
sker på grund af synd hos den
ene eller anden part.
Uge 2 mandag
22 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
SORG
Refleksion og praksis
Sorg er ikke kun en individuel erfaring. Et fællesskab kan også sørge. Paulus
bruger billedet af kirken som et legeme: ”Når et lem lider, så lider de alle”.
Spørgsmålet er, om vi ser, når andre lider, om det gør ondt på os selv, eller
om vi er ligeglade? I sorgen kan vi ihukomme og blive ved smerten i de
brudte relationer og fællesskaber, som vi er en del af.
Brug dagen til at tænke efter og mærke smerten ved brudthedens konse-
kvenser i de fællesskaber, som du kender. Hvad er det særligt, som gør dig
bedrøvet? Udtryk din sorg over for Gud!
Som en hjælp til at reflektere over brudtheden i dine relationer og de fælles-
skaber som du er en del af, kan du læse Sl 142 og 143 som lectio divina.
Se tillægget til hæftet, hvis du vil vide mere om at læse bibelen som lectio
divina. (Side 53). 4�4�4�4
TekstMatt 7,3 og Sl 142 og 143
BønLær mig at sørge over brudte
relationer og længes efter
genoprettelse.
Uge 2 tirsdag
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 23
BEKENDELSE
Refleksion og praksis
Skaber det fællesskab eller den familie, du er en del af, bevidst eller ubevidst
en forestilling om, at I er bedre, end I virkelig er? Har de fællesskaber eller
din familie noget imod andre fællesskaber eller familier? Lever du i et fælles-
skab præget af jalousi, stolthed, griskhed, urenhed, vrede, hovmod, utrovær-
dighed? Er der grupper, som du frygter, hader, kritiserer, ser ned på, eller
som har såret dig? Brug dagen til at bekende din skyld i brudte relationer i
familier eller fællesskaber. Når du tænker tilbage på de to forrige dage, hvor
fokus har været ihukommelse af det, som er sket, og sorg over konsekven-
serne, så bekend det for Gud og sig: “Over disse synder sørger jeg af hjertet
og beder om tilgivelse for Jesu Kristi skyld.”
TekstMatt 5,21-22; 7,4
BønJeg beder om, at jeg må opleve
dit hjerte, Gud, i forhold til de
mennesker og grupper, jeg er
udfordret af.
Uge 2 onsdag
24 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Uge 2 torsdagOMVENDELSE
Refleksion og praksis
Ordet omvendelse betyder at ændre sindelag og praksis. Bibelen taler om,
at vi kan høste god eller dårlig frugt af vores liv. Kødets frugter er utugt,
urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, troldom, fjendskab, kiv, misundelse,
hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir, siger Paulus (Gal
5,13-26).
Høster du god eller dårlig frugt i dit liv? Hvordan ser den gode frugt ud?
Hvad skal du vende dig væk fra, og hvor har du brug for at ændre dit sindelag
over for andre? Hvordan ser det ud, når du begynder at handle i den mod-
satte ånd? Hvordan lyder det, når du taler og tænker anderledes om folk, du
ikke bryder dig om? Hvordan ser det ud, når du samarbejder med andre, du
ikke tidligere kunne lide?
Fortæl til en anden, hvad du skal omvende dig fra, og hvordan du skal be-
gynde at handle anderledes.
TekstLæs Matt 5,25-26; 18,18-20
BønJeg beder om anledninger til at
møde mennesker på samme måde,
som Gud ønsker at møde dem.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 25
Uge 2 fredagTILGIVELSE
Refleksion og praksis
I dag kan du fokusere på at give og modtage tilgivelse.
Er der nogen, du skal tilgive?
Er der nogen, du skal bede om tilgivelse?
- Besøg, ring eller skriv til dem i dag, og søg deres tilgivelse.
Læs tidebønnen med overskriften ”Heling” fra tillægget. (Side 45). 4�4�4�4
Du kan læse en introduktion til tidebøn i tillægget. (Side 56). 4�4�4�4
TekstMatt 6,12; 5,25
BønJeg beder om, at jeg må blive i
stand til at tilgive enhver, som
har forbrudt sig mod mig.
26 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
TAKSIGELSE
Refleksion og praksis
Et af billederne på forsoning i Bibe-
len er måltidet, bryllupsfesten, hvor
der ikke spares på noget. Gud er den
generøse vært, der inviterer alle til at
komme og tage del i festen. Jesus vi-
ste skarerne omfanget af Gudsrigets
barmhjertighed ved at feste og spise
med syndere og toldere.
Brug dagen til at reflektere over det,
som er sket i løbet af ugen. Hvad er
du særligt taknemlig for? Hvad har
Gud mindet dig om igennem de tek-
ster, du har læst, samtaler med andre
og i stilhed og bøn?
Hvis du ikke er fastende, så lav et
festmåltid for dine venner og indled
måltidet med følgende bøn:
Velsignet være du, vor evige Gud,
universets Hersker, hvis ord gør
vores liv hellige, og som giver os
at tænde aftenlysene.
Lovet være du i evighed.
Velsignet være du, Herre vor Gud,
Skaberen af vintræets frugt,
Lovet være du i evighed.
Velsignet være du, Herre vor Gud,
som har frembragt brødet af jorden,
Lovet være du i evighed.
TekstSalme 147, 148
BønJeg beder og takker for min
biologiske og åndelige familie.
Uge 2 lørdag
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 27
GLÆDE OG HVILE
Refleksion og praksis
Der fortælles en historie om to opmærksomme kirketjenere i den koptiske kir-
ke i Ægypten. Deres opgave ved gudstjenestens begyndelse er at anvise folk
en plads, og de sørger altid for, at personer, der har en indbyrdes konflikt,
kommer til at sidde ved siden af hinanden i kirken. En del af gudstjenestens
liturgi er nemlig, at man hilser hinanden med en fredshilsen og praktiserer
tilgivelse og enhed igennem fællesskab og nadver. Derfor bliver de to parter
hjulpet til at søge forsoning og enhed.
Brug dagen til at gå i kirke og nyd fællesskabet med andre. Snak med nogen,
du ikke plejer at snakke med. Vær en opmuntring. Inviter mennesker hjem til
dit hus, hvis du har mulighed for det.
TekstJoh 17,9-17
BønJeg øser vand med glæde af
frelsens kilde, som er dig, Kristus.
Uge 2 søndag
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 29
INDLEDNING TIL UGE 3 – FORSONING MED BYEN
Ernest Gordon blev taget til fange som 24årig under
anden verdenskrig og sat i en japansk krigsfangelejr,
hvor fangerne levede under frygtelige forhold. Mange
af dem døde af sygdom eller blev ædt op af insekter,
hvis de da ikke døde af sult, udmattelse eller blev hals-
hugget eller spiddet af fangevogterne.
Ernest Gordon fortæller historien om, hvordan lejren
var et sted, hvor kun de stærkeste overlevede. Fang-
erne hadede hinanden, stjal fra hinanden og sloges
med hinanden om de få riskorn i suppen, og de levede
næsten som dyr. Men en dag skete der noget efter en
arbejdsdag i junglen, hvor vagterne som altid talte
skovlene, der havde været brugt. I en afdeling konsta-
terede vagterne en aften, at der manglede en skovl:
Der var kun 49. Der skulle have været 50. Vagterne for-
langte at få at vide, hvem der havde stjålet skovlen, og
da ingen meldte sig, skød de den første fange i geled-
det. Da trådte en fange frem længere nede i geleddet
og sagde: Det var mig, der stjal skovlen. Og vagterne
slog og sparkede ham ihjel foran de øvrige fanger.
Da afdelingen var kommet hjem til fangelejren, blev
skovlene talt op igen. Der var 50 skovle. Der var blevet
talt forkert ude i junglen. Der havde aldrig manglet no-
gen skovl. Og en af fangerne huskede det vers: Større
kærlighed har ingen end den, der sætter sit liv til for
sine venner. Og med ét skete der noget i fangelejren.
Fangerne begyndte at tage sig af hinanden, de hjalp
hinanden, de etablerede filosofikurser, koncerter, skue-
spil, og hver aften samledes de til bøn. Og da de blev
befriet, kom de ud i verden som mennesker, ikke udyr.
Og i lejren døde de som mennesker, ikke dyr.
Forsoning begynder altid med en, der giver sit liv for
andre. Hvem skal du give dit liv for?
� ³
30 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Introduktion til 3. uge i de 21 dage
I denne tredje og sidste uge af de 21 dage er vores fo-
kus på forsoning i byen. Guds vision er at forsone alt
og alle med sig i Kristus. Dette er kirkens opgave at
forkynde, demonstrere og bede for. Gud har udvalgt
kirken til at være et fællesskab med forsoning som
kerne og praksis, så den kan være lys og salt i verden.
I denne uge vil vi vende blikket på verden omkring os
og på Aalborg og spørge: Hvilke mennesker, grup-
per og områder i byen lider pga. manglende forso-
ning i Kristus og med hinanden? Og hvordan kan vi
bidrage til forsoning og genoprettelse i vores by?
Forsoningen begynder med Kristus, rækkes til os,
udleves i fællesskab og har alt det skabte som sit mål
(Kol 1,9-10; Ef 1,9-10). Når vi læser 1. Mosebog, kapitel
3, kan vi se, at menneskets brudthed har konsekven-
ser langt ud over os selv og ind i den skabte verden,
som ligger under for syndefaldet. Gud skabte men-
nesket i sit billede, så det lignede Gud. Han skabte os
til i fællesskab at være forvaltere af det skabte (1 Mos
1,26-31). Mennesket var skabt til at ligne Gud og til
at repræsentere Gud i skaberværket ved at være en
tjener for Guds herredømme i verden.
Denne billedlighed blev brudt i 1 Mos 3, hvor men-
neskets oprør mod Gud resulterede i “brudte bille-
der” af det, som var tænkt fra begyndelsen. Dermed
bliver hele menneskets eksistens berørt: relationen
til Gud, til sig selv, til hinanden og til verden. Kernen
i den løgn, som mennesket fristes af slangen til at
leve i, er, at vi kan blive som Gud uden Gud. Det er en
paradoksal modsætning til den billedlighed, som Gud
tilbyder, og som vi har mistet. I Det nye testamente
fremstilles Kristus som et nyt billede.
I Kristus har vi forsoning, og vi forvandles efter Hans
billede (2 Kor 3,17-18; 4,3-6), som heler og genopret-
ter. Vi lever stadig som brudte billeder, men vi står
i Guds nåde og kaldes til at forkynde, demonstrere,
støtte og udfordre vores omverden til forsoning (2
Kor 5,17-21).
Begynd ugen med at læse hele teksten fra 1 Mos
3,1-4,16. Læs også Dan 9,4-19, som er en historie om,
hvordan vi kan gå i forbøn for det samfund, vi er en
del af.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 31
IHUKOMMELSE
Refleksion og praksis
I historien om Kain og Abel, hvor Kain slår sin bror ihjel, står der, at blodet
råbte fra jorden, og Gud så, hvad der var sket. Når vi ser på vores by, må vi
spørge: Hvor råber ”blodet” fra jorden pga. den uretfærdighed, som bliver
begået? Kains reaktion på Guds spørgsmål: ”Hvad har du gjort?”, var et
andet spørgsmål: Skal jeg vogte min bror? Eller sagt på en anden måde: Var
det mit ansvar?
Vi kan vælge at lade som ingenting, eller vi kan vælge at ihukomme den
smerte og sorg og uforsonlighed, som er i vores by.
Brug dagen til at ihukomme byens brudthed, når du reflekterer over byens
historie, som du kender den, når du ser på byen, læser aviser eller går en tur.
Er der steder, grupper, fællesskaber, hvor ”blodet” råber fra jorden?
Tekst 1 Mos 3,16-19; 4,9-10
BønJeg beder i dag for de mange
brudte ægteskaber og familier i
vores by.
Uge 3 mandag
32 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
SORG
Refleksion og praksis
Et af temaerne i Daniels Bog er at leve med konsekvenserne af andres synder.
Daniel er uskyldig i den sag, som han lægger frem foran Gud - men ikke
desto mindre inkluderer han sig selv i den historie, som har fundet sted. Vi
kan ligeledes identificere os med de mange mennesker i vores by, hvis liv er
præget af smerte og uforsonlighed. Og vi kan sørge sammen med dem.
Brug dagen i dag til at se byens brudthed i øjnene. Sørg over den, og bed for
byen.
Som en hjælp til at reflektere og bede kan du læse Sl 32 som lectio divina.
Se tillægget til hæftet hvis du vil vide mere om at læse bibelen som lectio
divina. (Side 52). 4�4�4�4
Tekst 1 Mos 4,13 og Dan 9,3-8
BønJeg beder i dag særligt for
forholdet mellem børn og deres
forældre, specielt der hvor
relationen er anstrengt eller blevet
revet over.
Uge 3 tirsdag
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 33
BEKENDELSE
Refleksion og praksis
Helligånden er sendt til os blandt andet for at overbevise om synd. Når vi
bekender synden, så tager vi ejerskab over det, som er sket. Spørgsmålet er,
hvad det betyder i forhold til den synd, vi kan erfare, når vi ser på og lytter til
byens liv?
Brug dagen til at tænke på Kains udbrud: ”Er jeg min brors vogter?” - fristel-
sen til at være ligeglad med det, som sker i byen. Tænk også på Daniels sorg
over konsekvenserne af forfædrenes valg og hans velvillighed til at sætte ord
på den synd og uretfærdighed, som havde fundet sted. For selv om det ikke
var Daniels personlige synd, så levede han midt i konsekvenserne af den. På
samme måde lever vi midt i konsekvenserne af andres synd.
Bed og reflekter over Fadervor - en fælles bøn og bekendelse, som bruger
ordene vi, vor og os. Det er en bøn, som lærer os ikke kun at bede for os selv,
men en forbøn for alle i byen.
Tekst Dan 9,4-5; 10-15
BønVor fader, du som er i himlene …
Uge 3 onsdag
34 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
OMVENDELSE
Refleksion og praksis
Omvendelse betyder, at vi ikke kan blive ved med at leve i byen, som vi plejer.
Vores reaktion over for uretfærdighed og brudthed må ændres, når vi har
ihukommet, sørget over og bekendt byens synd.
Jesus har valgt Aalborg - fordi Gud elsker verden, så giver Jesus sit liv for
den for at forsone den med sig. Vi, som bekender Jesus som Herre, er hans
værk og skabt til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette (Ef 2,10).
Omvendelse handler ikke kun om at vende sig bort fra noget, men i ligeså høj
grad om det nye, vi vender os hen til - det nye liv vi skal leve og vandre i.
Tag ikke hele byens lidelse på dig, men tal med andre om, hvad der tjener til
byens fred i Aalborg. Og gør talen til handling. Meld dig selv som frivillig
til en organisation, der arbejder med mennesker med behov. Giv et beløb så
stort, at det kan mærkes. Brug tid på nogen, som har behov for hjælp.
Læs tidebønnen med overskriften ”Heling” fra tillægget. (Side 45). 4�4�4�4
Tekst Matt 25,42-46
BønJeg beder for dem, som har
mærket racisme og
diskrimination i vores by, og
om at en ny ånd af kærlighed
og accept må brede sig i og ud
fra kirken.
Uge 3 torsdag
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 35
TILGIVELSE
Refleksion og praksis
Er der mennesker, som du i dag skal kontakte og opmuntre til at søge
forsoning og tilgivelse?
Er der steder, hvor du skal lære folk, hvordan forsoning ser ud?
På din arbejdsplads, forældremødet i skolen, fodboldklubben …
Læs tidebønnen med overskriften “Tilgivelse” fra tillægget. (Side 42). 4�4�4�4
TekstDan 9,8-24
BønJeg beder om frimodighed til
at proklamere Guds forsoning
til dem, som behøver det, så
de kan give slip og tilgive
hinanden.
Uge 3 fredag
36 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
TAKSIGELSE
Refleksion og praksis
Gud gør alting nyt! Han er allerede i gang med sin transformation. Hans
rige kommer. Gud virker, og han inviterer os ind som tjenere for sin fred og
forsoning. Luther siger det således: ”Guds rige kommer af sig selv, men med
bøn beder vi om, at det må komme her til os.”
Brug dagen til at se tegn på, hvordan Guds rige er nær i byen. Når du ser på
byen, hvad er du særlig taknemlig for?
Hvis du ikke er fastende, så lav et festmåltid for mennesker, som du kender i
byen. Se tillægget til hæftet, hvis du vil have inspiration til, hvordan du kan
praktisere dette måltid. (Side 51). 4�4�4�4
Læs Es 25,6-10 som et løfte om det, Gud vil gøre.
Tekst Es 25,6-10 og Sl 149, 150
BønGud, jeg takker dig, fordi du
griber ind i vores by og viser
barmhjertighed. Lad dit rige
komme.
Uge 3 lørdag
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 37
GLÆDE OG HVILE
Refleksion og praksis
I dag er afslutningen på de 21 dage, men også en ny begyndelse og en ny
vandring i lyset af forsoningen. Luther siger: ”Omvendelse er vi først færdige
med, når graveren har klappet jorden med spaden”. Derfor må vi fortsætte
vandringen i forsoning, blive ved med at lytte, lære og i praksis være lys og
salt som kirker og fællesskaber i byen. Forsoning forpligter - det er gode
nyheder, og nyheder skal deles, proklameres og demonstreres.
Brug dagen til at reflektere over det, som har glædet dig i de 21 dage. Fortæl
det til andre som et vidnesbyrd om din erfaring af Guds nåde. Hvad er det
vigtigste, du tager med ud af de 21 dage i bøn og faste?
Tekst Joh 17,19-26
BønDu, Gud, er min glæde, og mit
hjerte er trygt hos dig.
Uge 3 søndag
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 39
VEJLEDNING TIL FASTE – DEN GLEMTE KRISTNE DISCIPLIN
Hvorfor faste?
Faste er en ofte forekommende ting i Bibelen. Næsten
alle de kendte personer i skriften brugte at faste på
forskellige og afgørende tider i deres liv. Jøderne
som folk fastede normalt én dag om ugen. Moses
fastede 40 dage, da han skulle modtage de 10 bud af
Gud. Profeten Daniel fastede 21 dage, fordi han var i
nød for sit folk. Johannes Døberen og hans disciple
fastede for at bane vej for Kristus. Jesus fastede 40
dage, før han begyndte sin tjeneste.
Når Jesus underviser sine disciple i Bjergprædiken,
taler han om tre vigtige discipliner: bøn, almisse og
faste. Jesus går ud fra som en selvfølge, at hans di-
sciple kender disse tre discipliner. I Matt 6 argumen-
terer han ikke for, at de skal gøre det, men han giver
dem instrukser om, hvordan de bedst gør det. Af
disse tre er fasten den næsten glemte disciplin, selv
TILLÆG
om Jesus både i ord og handling understreger dens
vigtighed for overvindelse af mørkets magt.
Hvad er faste godt for?
I fasten afstår man fra mad eller andre ting, som nor-
malt fylder meget i ens liv. Man giver afkald! I dette
afkald ligger der en tilkendegivelse af, at samvær med
Gud betyder mere for mig end mad og andre livsfor-
nødenheder. Fasten forstærker bønnen. Bøn og faste
går hånd i hånd. Man udnytter bedst fasten, når man
samtidig sætter mere tid af til bøn.
Faste er nødvendig i særlige situationer
At faste er nødvendig i særlige situationer, belærer
Jesus sine disciple om i tilfældet med den besatte dreng
(Mark. 9,25-29). De havde ikke kraft nok til at uddrive
den onde ånd, fordi de ikke fastede. Jesu mirakler kom
efter en længere tid med bøn og faste i ørkenen. Skal
vi have mere salvelse og kraft fra Gud til tjenesten, er
faste nødvendig. Visse åndelige fæstningsværker, som
holder enkelpersoner, familier eller endog hele byer
fast, kan kun brydes ved bøn og faste.
40 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Hvor længe faster man?
Måske er faste noget helt nyt for dig. I så fald vil jeg
opmuntre dig til at prøve at komme i gang. Du skal
måske ikke regne med at gennemføre 21 dages fuld
faste, men du kan begynde med en enkelt eller to
dage. Nogle kan klare en uge uden problemer, andre
kan snildt klare 14 dage.
Fuld faste
Hermed mener vi en faste, hvor man udelukkende
drikker væske, samt evt. tager nogle salt- og vitamin-
piller. Nogle mennesker er bange for, at de dør af ikke
at spise i en uge eller 14 dage. Men enhver sund vok-
sen, som er trænet i at faste, kan faste 21 dage uden at
tage det mindste skade af det. Organismen har godt
af det, idet alle affaldsstoffer udskilles fra kroppen og
overflødigt fedt forbrændes. Blot skal man huske at få
rigeligt med væske og salt.
Delvis faste
Med delvis faste mener vi f.eks. en faste på væske og
frugt, altså med nedsat indtag af føde eller i begræn-
set tid, f.eks. at man faster dagen igennem, men spiser
om aftenen. Et bibelsk eksempel på en delvis faste
er den såkaldte Daniels-faste (Dan10,3). Her berettes
der om, hvorledes Daniel i tre uger ikke spiste lækkert
brød, kød eller drak vin. Den delvise faste har sin
berettigelse, ikke mindst hvis man bruger den tid,
man sparer på ikke at forberede mad og at spise, til i
stedet at bede.
Specialfaste
Hertil hører f.eks. faste fra tv, computer og andet,
som måske har fået for meget magt over ens tid. Ved
at faste fra disse ting kan dårlige vaner brydes og nye
indøves.
11 gode råd til dig, som vil faste
1. Undersøg, hvad Bibelen siger om faste, så du forstår
betydningen af det – læs evt. anden litteratur om det.
2. Beslut dig på forhånd for, hvordan og hvor længe
du vil faste. Det er langt lettere at faste i en periode,
hvis du har besluttet dig på forhånd for det, frem for
hvis du vælger at tage en dag ad gangen.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 41
3. Sørg for, at du under fasten indretter din dag så-
dan, at du finder mere tid til bøn.
4. Udnyt, at der er større kraft og autoritet i bønnen,
når den kombineres med fasten.
Det kan anbefales, at du beder og faster målrettet
for nogle ting i dit eget eller andres liv, i menigheden
eller byen.
5. Første gang du skal faste, kan det være klogt at
begynde med én dag, evt. én dag om ugen igennem
de 21 dage.
6. Bliver du tung i hovedet eller får hovedpine, kan
det være, fordi du er holdt op med at drikke kaffe. Det
varer nogle dage, inden koffeinen er ude af kroppen.
7. Sørg for at drikke rigeligt, da man kan få hoved-
pine, svimmelhedsanfald og kvalme af væskemangel.
8. Sørg for at få noget salt, hvis du faster i flere dage.
Du kan evt. opløse en bouillon-terning i kogende
vand og drikke det for at få salt.
9. Vær opmærksom på, at hvis du får livsvigtig me-
dicin, er det ikke sikkert, at du kan faste. Det samme
gælder for gravide. Tal med din læge om det.
10. Faster du i længere tid, skal du vide, at det er
vanskeligst i starten. Som oftest forsvinder sult og
ubehag efter 3-4 dage. Derefter føles det ”naturligt” at
faste, og du mærker meget lidt til det.
11. Det er de færreste, der kan klare hårdt fysisk ar-
bejde, mens de faster. Her kan en delvis faste anbefa-
les.
42 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
TIDEBØNDu kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne
vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de dele, som står med normal skrift, og
alle læser i kor de dele, som står med fed skrift.
4�4�4�4
TILGIVELSE (Tidebøn I)
En måde at markere, at man går ind i bønnens og
eftertankens rum, kan være at tænde lys. I den første
kirke i indledte man altid aftensamlingen med at prise
Gud for lysets velsignelse. Lyset giver liv og glæde.
Og så takkede man Gud for det særlige lys, som altid
skinner, nemlig Kristus, solopgangen fra det høje. Det
lys, som oplyser mørket i verden og mørket i os. Du
kan bede en fri bøn eller den bøn, du finder ved hver
andagt.
Lystænding
Velsignet være du, vor evige Gud, verdens konge,
dine ord helliger vore liv,
og du giver os at tænde aftenlysene.
Lovet være du i evighed!
(Jødisk bøn, som indleder sabbatten.)
Aftenbetragtning (Se tekster og åndelig vejledning
til dagen foran i bogen.)
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 43
Bøn om tilgivelse
Herre,
Vi (jeg) lever i mange relationer,
med dig, din Søn og din Helligånd,
med vore nære og kære,
med dem, som er gået forud for os,
med dem, som kommer efter os,
med dem, som kommer i din kirke,
med dem, som er del af vor (min) menighed,
med dem, som bor i vor (min) by,
med dem, som lever i vort (mit) land.
Ofte har vi (jeg) svigtet ansvaret for hinanden,
vi (jeg) har bundet hinanden frem for at sætte fri.
Vi (jeg) har svigtet i lydhørhed og respekt ...
Stille bøn
I tillid og at stole på andre ...
Stille bøn
I åbenhed og sårbarhed ...
Stille bøn
I modet til at kunne sige fra ...
Stille bøn
I kærlighed og omsorg ...
Herre,
Du sendte din Søn for at bryde lænker
og sætte fanger i frihed.
Vi (jeg) beder dig om,
at du vil sætte os (mig) fri af de lænker,
vore (mine) svigt har sat os (mig) i,
den skade, vi (jeg) har været skyld i
i relationer til andre i familien/kirken/byen,
og at du vil sætte dem fri til at leve helt og fuldt.
Du, som læger alle sår,
læg også disse sår,
og tilgiv de synder,
som vi (jeg) kender til,
og dem, du alene kender.
Hør os (mig) for din Søns skyld.
Amen!
(Bearbejdet efter svensk forbillede.)
44 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Skriftlæsning
Hvis vi bekender vore synder, er Gud trofast og ret-
færdig,
så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uret-
færdighed. Amen. (1. Johs. 1,9)
Stille eftertanke
Vekselbøn
Er man flere sammen, kan man bede med denne bøn
som en vekselbøn:
I dine hænder, Herre Gud, befaler jeg nu min ånd.
I DINE HÆNDER, HERRE GUD, BEFALER JEG NU
MIN ÅND. Du forløser mig, Herre, du trofaste Gud.
I DINE HÆNDER, HERRE GUD, BEFALER JEG NU
MIN ÅND. Ære være faderen og Sønnen og Hellig-
ånden.
I DINE HÆNDER, HERRE GUD, BEFALER JEG NU
MIN ÅND.
(Fra klassisk tidebøn) (Sirak 51,8; Sal 31,6; Luk 23,46)
Fadervor
Velsignelse
Herren velsigne (�) os og værne os (i denne nat) og
føre os til det evige liv.
Amen!
Aftenbøn
I fred vil jeg lægge mig ned, og i fred vil jeg sove ind,
for du, Herre, lader mig bo i tryghed under dine
vingers skygge.
(Antifon fra klassisk tidebøn)
Du kan slutte med at slå (�) korsets tegn for dig.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 45
4�4�4�4
HELING (Tidebøn II)
Du kan tænde to eller flere lys for at markere, at du/I nu
går ind i bønnens rum.
Lystænding
Vi priser dig, Kristus,
du er verdens lys,
den sol, som aldrig går ned,
du oplyser al mørke,
mørket omkring os,
og det mørke, som kommer fra os selv.
Må dit ord, som helbreder alt (Visdommens Bog
16,12), lyse for os, og lede os til forsoning og fred.
Amen!
(Efter oldkirkelig lovprisning)
Aftenbetragtning (Se tekster og åndelig vejledning
til dagen foran i bogen.)
Bøn om heling
Som de første, der havde vandret med Jesus, ventede
på, at Guds kraft skulle komme til pinse, så lad os
vente i fred, og bede.
Stilhed
(Er man flere, bedes i kor)
Vær hos os, Hellig Ånd,
intet kan skille os fra din kærlighed.
Fyld os, Hellig Ånd, med din styrke,
led alle vore tanker mod din godhed.
Vær helt nær, Hellig Ånd,
bring tilgivelse, helbredelse og fred.
Brug nu en tid, hvor du/I bringer ikke helede sår frem
for Herren. Det kan være i relationen til nogen i din
familie eller din menighed. Det kan være kendte sår
eller modsætninger i din menighed eller menigheder
imellem. Og der kan være tale om sår i byen. Det er
46 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
vigtigt, at du alene relaterer til de ting, om hvilke du
kan sige, at de hører til din historie. Er I flere, afslutter
aftenens leder med at sige:
Herren er her!
og alle svarer:
Guds Ånd er med os.
Gud, du som bringer os liv,
og gør os hele,
lad os altid kende dit nærvær
helbred vore/menighedens/byens sår, styrk os med
din kraft,
opliv os med din beskyttelse giv os styrke
og genopret os i din fred. Amen!
Såfremt en eller flere af de tilstedeværende ønsker
personlig forbøn, kan nedenstående bøn bruges. Eller
man kan bruge en frit formuleret bøn. Vi anbefaler, at
man holder fokus på åndelige sår i familie, menighed
og by, og således beder for helbredelse for (alminde-
lige) sygdomme bagefter eller ved en anden lejlighed.
I Gud, den højestes Navn, lægger vi hænder på dig.
Modtag Kristi helbredende berøring for at gøre dig
hel til legeme, sjæl og ånd.
Må Guds kraft styrke dig,
må Guds kærlighed bo i dig
og give dig fred.
Amen!
(Dette afsnit er en let bearbejdet udgave af helbredel-
sestjenesten i ”A New Zaeland Prayer Book.”)
Skriftlæsning
Herrens øjne hviler på dem, der elsker ham,
han er et mægtigt skjold og en stærk støtte;
han giver læ mod den brændende vind og skygge i
middagsheden, han beskytter dem mod at snuble og
hjælper dem, så de ikke falder.
Han giver dem nyt mod og får deres øjne til at stråle,
han giver dem helbredelse, liv og velsignelse. (Sirak
34,19-20)
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 47
Stille eftertanke
Bøn
Lad os bede sammen og overgive os selv til Guds
helende nærvær.
Du, som ville mit liv
og har skabt mig efter din vilje,
alt i mig kender du, og du omslutter mig med
ømhed,
den svage så vel som den stærke,
den syge så vel som den raske.
Derfor overgiver jeg mig til dig
uden frygt og forbehold.
Fyld mig med alt det gode, som kommer fra dig,
så at jeg bliver til velsignelse og fred for andre.
Jeg priser dig for din visdom,
du, som tager det svage og sårede til dig,
og lægger din skat i skrøbelige lerkar,
for styrken, så overvældende den er,
er alene din og ikke vores.
Amen! ( jf. 2. Kor 4,7)
Fadervor
Velsignelse
Herre, hos de sørgende skaber du læbernes frugt:
Fred, fred for den, der er langt borte,
og for den, der er nær, siger Herren,
og jeg helbreder dem.
Amen! (Es. 57,19)
Aftenbøn
I fred vil jeg lægge mig ned, og i fred vil jeg sove ind,
for du, Herre, lader mig bo i tryghed under dine
vingers skygge.
(Antifon fra klassisk tidebøn)
Du kan slutte med at slå (�) korsets tegn for dig.
48 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
4�4�4�4
FORSONING (FRED) (Tidebøn III)
Du kan tænde to eller flere lys for at markere, at du/I nu
går ind i bønnens rum.
Lystænding
Et ordsprog siger:
”Det er bedre at tænde et lys
end at forbande mørket.”
Vi tænder disse lys, lys for den vej, vi skal gå.
De minder os om, at Jesus Kristus,
verdens lys, går ved vor side.
Herre, vis os din vej,
og gør os villige til at gå den!
(Den hellige Birgitta af Vadstena)
Aftenbetragtning (Se tekster og åndelig vejledning
til dagen foran i bogen.)
Bøn om Forsoning og Fred
Må Gud, som er vor klippe,
give os styrke og møde os i vor hjælpeløshed.
Herre, vis os din vej,
og gør os villige til at gå den!
Må Gud, som rullede stenen bort fra Kristi grav,
give os klarhed og møde os i vor forvirring.
Herre, vis os din vej,
og gør os villige til at gå den!
Må Gud, som smelter de hårdeste hjerter,
give os nåde og møde os i vor angst.
Herre, vis os din vej,
og gør os villige til at gå den!
Må Gud, som bryder alle mure ned,
give os kærlighed og møde os i vore splittelser.
Herre, vis os din vej,
og gør os villige til at gå den!
Stille refleksion
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 49
Gud, vi kommer for dit ansigt med vor længsel efter
ægte og sandt fællesskab,
men der er så mange forhindringer, vi skal
overvinde, hvoraf de største findes i os selv.
Bring forsoning til vor mistænksomhed,
så vi kan anerkende andre menneskers gode
vilje.
Bring forsoning til vor usikkerhed,
så vi kan styrke menneskeværdet hos andre.
Bring forsoning til vor angst og frygt,
så vi kan møde andre mennesker, som ængstes
og lever i frygt.
Bring forsoning til vor stolthed.
så vi kan elske vor næste som os selv.
Gud, hjælp os at forstå, at det alene er ved at dele vort
eget svagheds dyb, at vi kan finde det sande fælles-
skab i forsoning med andre.
Herre, vis os din vej,
og gør os villige til at gå den!
(Bønnen er bearbejdet efter en svensk forsoningsguds-
tjeneste.)
Skriftlæsning
For i Jesus Kristus besluttede hele guddomsfylden
at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig, på
jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod
på korset (Kol. 1,19-20).
Stille eftertanke
Bøn
Herre, gør mig til redskab for din fred.
Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder. Lad mig
bringe tilgivelse, hvor uret er begået. Lad mig skabe
enighed, hvor uenighed råder.
Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.
Lad mig bringe glæde, hvor sorg og bedrøvelse råder.
50 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at
trøste.
Ikke så meget at blive forstået
som at forstå.
Ikke så meget at blive elsket som at elske.
For det er ved at give,
at man får.
Det er ved at glemme sig selv, at man finder sig selv.
Det er ved at tilgive andre,
at man får tilgivelse.
Det er ved at dø,
at man opstår til evigt liv.
Amen!
(Moderne bøn, som ofte tillægges Frans af Assisi)
Fadervor
Velsignelse
Må Guds fred, som overgår al forstand, bevare vore
hjerter og tanker i Kristus Jesus.
Amen! (Fil. 4,7)
Aftenbøn
I fred vil jeg lægge mig ned, og i fred vil jeg sove ind,
for du, Herre, lader mig bo i tryghed under dine
vingers skygge.
(Antifon fra klassisk tidebøn)
Du kan slutte med at slå (�) korsets tegn for dig.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 51
4�4�4�4
EN MÅLTIDSPRAKSIS
Desmund Tutu, som er af vor tids kæmper indenfor
forsoningsarbejde, skriver et sted: I Afrika siger vi,
at ”en person er en person gennem andre”. Et enebe-
roende menneske er en modsætning i sig selv. Vi er
skabt for at være sammen, for venskab, for fællesskab.
Maden er en del af det fælleskab.”
Vi vil foreslå, at din familie som sin praksis den sidste
lørdag i de 21 dage, inviterer nogle mennesker til
måltidsfællesskab, som det måske ikke lå ligefor at
spise sammen med, for på den måde at bygge nye
relationer eller hele gamle sår/brudte relationer. Det
at spise sammen er at dele sit liv, sin families liv, med
det andet menneskes liv. At invitere et menneske til
sit hjem er at åbne sig for dette menneske.
I vel alle kulturer kender man til, at måltidet gør fred,
fællesskab og forsoning håndgribeligt for den del-
tagende. I mange religioner kendes måltidet som en
formidler af det hellige og det, der samler mennesker.
Nærliggende er det at pege på det jødiske sabbats-
måltid. Her forenes det menneskeligt set helt grund-
læggende, nemlig at spise for at leve, med troens også
helt grundlæggende udtryk, nemlig sabbatten og de
bønner og læsninger, som knytter sig dertil. Måske er
det netop derfor, at den jødiske tro har overlevet 2000
års næsten konstante forfølgelser.
At måltidet kan formidle og skabe noget ganske
særligt, har vi et fremragende eksempel på fra vor
egen litterære skat, nemlig Karen Blixens ”Babet-
tes gæstebud”. Hvorfor ikke læse den i dagene op til
denne lørdag aften? Eller se filmatiseringen sammen
med dine gæster? Den handler i høj grad også om
forsoning.
Vi vil foreslå, at måltidet indledes med to symbol-
handlinger for på den måde at understrege måltidets
særlige karakter. Men vi tror samtidigt, at det er vig-
tigt, at gæster, som måske ikke er kristne, ikke mødes
med specifik kristen praksis. Det kunne virke modsat
af, hvad der ønskes for måltidet. Men nogle hand-
linger, som grunder sig i det almenmenneskelige,
selvom de selvfølgelig også har en kristen reference.
52 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Lystænding (Johs. 8,12)
Indled måltidssamværet med at tænde et eller flere
lys. Man kan evt. sige dette ordsprog: ”Det er bedre
at tænde et lys end at forbande mørket.” Eller sagt på
en anden måde, er det bedre at fokusere på håbet og
det positive end mørke og negativitet. Det er også at
arbejde for forsoning rent konkret.
Man kan samtale om, hvorfor vi tænder lys, når der
sker forfærdelige ting. Det gør mennesker fra mange
kulturer og religiøse overbevisninger. De fleste men-
nesker tænder modsat dette også lys, når der skal
være fest. Hvorfor gør vi det?
Brød og Salt (Johs. 6,35 & Matt. 5,12)
Det at byde brød og salt som et tegn på gæstevenskab
kendes fra flere kulturer. Når man er kommet vel
frem, bydes man på brød og salt. I Ordbog over det
danske sprog gives følgende eksempel fra folkemin-
delitteraturen: ”Jeg har fået Salt og Brød rakt af det
Folk, som genindsatte det nøgne Menneske i alle dets
Rettigheder.” Eller sagt på en anden måde: brød og
salt bliver et symbol på genoprettelse af brudte rela-
tioner og forsoning.”
Man kan samtale om, hvad brødet symboliserer,
nemlig ”alt, hvad der er brug for til liv og legeme, som
mad, drikke, tøj, sko, hus, hjem, jord, kvæg, penge,
ejendom, god ægtefælle, gode børn, gode medhjæl-
pere, retskafne og pålidelige overordnede, godt styre,
godt vejr, fred, sundhed, ordentlig og værdig levevis,
gode venner, trofaste naboer og andet lignende.”
(Martin Luthers lille katekismus om Fadervors fjerde
bøn.)
Og man kan samtale om, hvad saltet symboliserer.
Saltet var i gammel tid et kostbart, ja, næsten hel-
ligt mineral, og vi kan da heller ikke forestille os en
verden uden salt. Man kan tale om mennesker, som
inspirerer andre, mennesker, som tør gå foran og
derved præge samfundet positivt. Man kan tale om
nødvendigheden af, at nogle mennesker konkret viser
forsoning som en nødvendighed for at ændre sam-
fundet – at de mennesker er som saltet. Måske har
netop vi, som er samlet denne aften en rolle at spille
her.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 53
4�4�4�4�
LECTIO DIVINA
Lectio divina betyder den hellige læsning eller den
langsomme læsning, som fører til bøn. Det handler
ikke om at læse objektivt og analytisk. Fokus er ikke
at tilegne sig ny viden eller at læse meget. Derimod
handler det om at læse lidt, fordybe sig i det enkle,
lytte og genkende Guds tale til os igennem ordene. På
denne måde lader vi teksten ”gøre noget ved os”. Man
kan sige, at teksten skal ”læse os” eller ”sige noget
om os”. Denne praksis kan være en hjælp til at få en
daglig rytme. Vi kan med lectio divina lære at lytte til
Gud i tro på, at Han taler til os igennem Bibelen, og vi
kan give gensvar i bøn.
Hele Bibelen kan læses som lectio divina, men et godt
sted at begynde er Salmernes Bog. Der er 3 enkle
punkter man kan følge.
1) LÆSNING - Læs salmen, langsomt og tydeligt
(Hvis man er flere, kan man skiftes til at læse den
samme salme og lytte til hinanden).
2) LYTTE - Tænk eller mærk efter, om der er et
specielt vers, en linje eller et ord, som vækker op-
mærksomheden, som særligt ”prikker” til dig. Prøv at
forholde dig til, hvilke tanker eller følelser det vækker
i dig. Hvorfor mon lige præcis dette vers eller den
linie vækker noget i dig? Hvad minder Gud dig om og
hvorfor lige nu?
3) GENSVAR I BØN – Formulér en bøn ud fra det, som
teksten har virket, og derved lader læsningen føre til
bøn. På denne måde er det muligt at vores liv, tale og
bøn kan være et svar på det Gud allerede har talt til os
igennem Bibelen. Vi kan have en tendens til at bede
i ”vi- og os-form”, derfor kan det være en god ide at
formulere bønnen i ”jeg-form” og bede specifikt.
Forslag til læsning
Salme 4; 5; 6; 8; 16; 19; 20; 22; 23; 24; 25; 26; 27; 28; 30;
32; 51; 62; 63; 84; 92; 119; 125; 127; 130; 131; 139; 143;
146
Andre tekster fra Det Nye Testamente - Matt 5-7; Joh
15,1-8; Joh 15,9-17; Joh 17; Fil 2
54 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
4�4�4�4�
IGNATIANSK LÆSNING
Ignatius af Loyola (1491-1556), ridder og senere
grundlægger af jesuitterordenen. Han blev såret i
kamp og søgte tilflugt i et kloster. Som den ridder
han var, ville han gerne bruge tiden, mens han kom
til hægterne, på at læse helteberetninger om andre
riddere. I klosteret, Loyola, var biblioteket kun fyldt
med ”from litteratur”, og i løbet af sit ophold på klo-
steret oplevede han et kald til at blive ”stridsmand for
Herren” og forlade ridderlivet til fordel for klosteret.
Ignatius af Loyola blev stifter af en klosterorden og
blev til stor inspiration og fornyelse af åndslivet i
datidens Europa.
Et af omdrejningspunkterne i åndslivet for Ignatius
var, at læsning af skriften ikke kun skulle være en
intellektuel og rationel øvelse, men det vigtige var at
indleve sig i Bibelens ord. Denne læsning er et red-
skab til at identificere sig med de personer, som Jesus
møder og taler til, for at vi kan lytte, erfare og lære
Hans ord, kærlighed og kald til os.
1) Vær stille
2) Læs teksten (Hvis I er flere sammen kan det være
en god ide, at der er én person, som leder højtlæsnin-
gen, holder pauser og stiller spørgsmål til reflektion,
hvortil gruppen evt. svarer på de indtryk, de får igen-
nem læsningen og indlevelsen)
3) Gå ind i teksten
- beslut, hvilken person i teksten du vil være, og
lyt, oplev, reflekter og se beretningen som en historie
om dig og hvordan folk omkring dig taler, hvad Jesus
siger, og hvordan du oplever (fx. Joh 8,1-11 – kvinden,
der blev grebet i hor)
- teksten kan også gennemlæses flere gange, og
hver gang indlever man sig i en ny person i teksten,
for derigennem at opleve situationen fra flere per-
spektiver og modtage Jesu respons.
- Det kan være en god ide at læse små afsnit op af
teksten, være stille og indleve sig i teksten - se, hør,
føl, lugt, smag, tænk - forestil dig at du er til stede,
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 55
hvordan oplever du situationen, hvad går igennem
hovedet på dig, hvilke følelser har du, hvor kigger du
hen, hvem taler du til? Hvad hører du? Hvad forven-
ter du?
4) Samtale med Gud
- Vær stille og lad fordybelsen i teksten lede dig til
bøn til Gud. Hvad minder Gud dig om, eller hvad si-
ger Gud til dig, og hvad har du lyst til at svare tilbage
til Ham?
5) Kairos
- Er der noget fra beretningen som bliver ”hæn-
gende”? Noget, som Gud på en særlig måde minder
dig om, noget i dit liv, som du skal være opmærksom
på, og hvor Gud minder dig om ny praksis eller skridt
i tro?
6) Skriv
- Det er altid en god ide at skrive et par linjer om
den inspiration og de tanker, som kom.
Forslag til tekster, der kan bruges:
Matt 8,18-27 - Stormen på søen
Matt 14,13-21 - Bespisningen af de 5000
Matt 14,11-33 Vandringen på søen
Matt 21,1-11 Indtoget i Jerusalem
Matt 25 Tre lignelser (læs én ad gangen)
Mark 10,17-31 Den rige mand
Mark 16,13-28 Peters bekendelse – Jesu efterfølgelse
Luk 5,17-26 Jesus helbreder en lam mand
Luk 17,5-10 Troen som et sennepsfrø
Luk 18,9-14 Farisæeren og tolderen
Luk 18,35-43 Den blinde ved Jeriko
Luk 24,13-35 Emmausvandrerne
Joh 4,7-26 Kvinden ved Sykarbrønden
Joh 8,1-11 Kvinden, der var grebet i hor
Joh 14,1-14 Vejen, sandheden og livet
Joh 13,1-17 Fodvaskningen
ApG 9,1-19 Paulus’ omvendelse
56 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
4�4�4�4��
TIDEBØN
Hvad er tidebøn? Ja, det korte svar er, at det er en
række af bønner, som dækker hver af døgnets tider.
Bønnerne er næsten udelukkende taget fra biblen,
navnlig Salmernes Bog. Og ligesom med Lectio Divi-
na, der blev introduceret før, er tidebøn en af kirkens
åndelige discipliner, som blev raffineret i klostrene.
Jesus bad hele tiden: Ganske tidligt, mens det endnu
var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til
et øde sted og bad dér. Simon og de andre skyndte sig
efter ham, (Mark. 1,35) – pointen er, at de vidste, hvor
han var og hvad han ville, nemlig bede.
Som jøde bad Jesus, som hans folk bad: salmerne,
bønnerne og Israels trosbekendelse ”hør Israel” (5.
Mos. 6,4-6). Og det var hans vejledning til dem, der
fulgte ham. Den fromme jøde bad faste bønner 3
gange om dagen, og det gjorde Jesus også. Dertil
kom synagogens gudstjenester og evt. besøg i temp-
let, samt praksis f.eks. omkring måltidet.
Så sagde de til kongen: »Daniel, der hører til de bort-
førte fra Juda, retter sig ikke efter dig, konge, og efter
det dekret, du har udstedt skriftligt. Tre gange om
dagen beder han sin bøn.« (Dan. 6,14)
De første kristne overtog umiddelbart de tre bedeti-
der, hvilket måske er naturligt nok, da de jo også var
jøder: Peter og Johannes gik op til templet ved bede-
timen, den niende time. (Acta 3,1). Den niende time
vil sige kl. 3 om eftermiddag. De var altså på vej til
templet for at deltage i aftenofferet og forbønnen for
Israel sammen med folket.
I skriftet Didaché som er en menighedsordning,
forfattet omkring år 90, hvilket vil sige, at skriftet er
ældre end f.eks. Johannesevangeliet, anføres det, at
de kristne beder Fadervor tre gange om dagen.
Den åndelige vejledning er, at fra jødedom – til Jesus
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 57
– til de første kristne var normen, at man bad tre
gange om dagen på faste tider sammen med hele fæl-
lesskabet af troende.
Vi kan spørge os selv, hvordan vi inddeler vor dag:
arbejdet? måltider? Prøv at tænke, hvordan det ville
være, hvis det var faste bedetider, der regulerede
dagen? Man kan sige, at det næppe er realistisk i vor
fortravlede tilværelse – men så som et tankeekspe-
riment. Tiden havde ikke sin rod i det økonomiske
system eller måltidsrutiner men i templets gudstjene-
ste. Og det, vi kan tage til os, er den overvejelse, om vi
beder, når vi kan finde fri tid til det. Eller vi priori-
terer først at bede, og i en eller anden forstand lader
bønnen strukturere vor dag. I øvrigt bad man ikke i
uendelige lange timer, men man havde tre faste tider,
hvor man bad nogle få, helt centrale bønner for den
jødiske og senere den kristne tro, og på den måde blev
man åndeligt formet med at bede sammen.
Jesus var en person, der klart levede med salmerne,
og på mange måder gjorde dem til sit sprog, og ikke
kun som personlig bøn. Man kan sige, at han identifi-
cerede sig med salmerne. Man vil hurtigt opdage, at
bede med Jesus er at bede salmerne.
Et par eksempler fra Jesu liv. Saligprisningerne
(Matt. 5,3ff) låner f.eks. sprog fra Salme 37,11: Men
de sagtmodige skal få landet i arv og eje og glæde sig
over stor lykke. I Markus 12,10-11 svarer Jesus sine
modstandere med et citat fra Salme 118: Den sten,
bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Det
er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne?
På korset gjorde han Salme 22 til sin egen.
Luther siger, at Salmernes bog er den vigtigste bog
i biblen – for her findes enhver menneskelig følelse
udtrykt, sorg og glæde, vrede og mildhed, syndsbe-
kendelse og tilgivelse, lovsang, taksigelse og jubel …
Derfor er salmerne gode at bede…
Og den svenske præst i Pinsekirken Peter Halldorf
siger, at man skal bede tidebønner, for på den måde
lærer man himlens sprog.
58 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Fast bøn var en del af kærnen af Jesu selvforståelse,
og af det, han gav videre til kirken, er salmerne og
bønnerne – det som er grundbestanddelen af den
såkaldte tidebøn. Videre, at den faste rytme for bøn
er en kvalitet i sig selv. Tidebøn er samtidigt en bøn,
som den enkelte beder med kirken, både på tværs af
tid og af sted. Tidebønnen er i mere end en forstand
universel.
Man må ikke se tidebønnen som en byrde, der læg-
ges på en, eller at de faste bønner låser ens bønsliv.
Snarere tværtimod, for tidebønnen er en hjælp til at
udleve den apostolske formaning om at bede uden
ophør og sige Gud tak i alt (1. Tess. 5,17-18).
Det tre tidebønner, du finder i dette hæfte, er ud-
formet specielt til de 21 dage. Der er angivet sær-
lige dage, hvor vi anbefaler dem som praksis. Men
tidebønner er i det hele taget gode til at danne ramme
de dage, hvor I er flere samlet om hæftet, i klyngen,
cellegruppen eller huskirken.
VIDERE LÆSNING
Karen Blixen: Babettes gæstebud
Christopher Jamison: At finde et helligt rum
Bogen giver en introduktion til åndelig praksis som
Ignatiansk læsning og lectio divina
Magnus Malm: Tidebønner
En uge tidebønner for den, der på en enkel måde vil
stifte bekendtskab med denne bønsform.
Henri J. M. Nouwen: Den fortabte søn vender hjem.
Russ Parker: Healing Wounded History: Reconciling
Peoples and Restoring Places
Parkers bog har inspireret os til dette materiale. Bogen
er dog ikke let at gå til.
”Tidebönsboken” (Libris 2004)
Peter Halldorfs medarbejder, Hans Johansson, udar-
bejdede denne omfattende tidebog, som benyttes på
Halldorfs retrætested og kloster i Sverige. Det er den
bedste tidebog på markedet for den, som står udenfor
et klosterlignende bønnefællesskab. Men desværre
findes den kun på svensk.
Desmond Tutu: Ingen fremtid uden tilgivelse, 1999
Der findes også flere, nyere titler, som konkret fortæller
om forsoning og heling af landet.
Sven Aasmundtveit: Han som er – hvor du er.
En introduktion og konkrete øvelser i Ignatiansk
læsning.