energibestemmelser i br10 og energimærkningen · sbi-anvisning 213 og ”bygningers...

Energibestemmelser i BR10 og

energimærkningen

Kursus for energikonsulenter

Marts 2011

Kirsten Engelund ThomsenStatens Byggeforskningsinstitut, SBi, AAU

Afdelingen for Energi og Miljø

Energimærkning og BR10

• Formål med energimærkningen er for nye bygninger

at kontrollere, om bygningen lever op til BR10’s

energikrav

• For eksisterende bygninger er BR10’s krav

gældende for renoveringer

2Kursus for energikonsulenter


Indhold

• Baggrund for skærpede krav

• Energikrav til nyt byggeri

• Energikrav for tilbygninger

• Krav til ventilation og installationer

• Energikrav til eksisterende byggeri og renovering


Energipolitik i Europa – ”3 x 20 %”

Handlingsplan - Det Europæiske Råd - marts 2007

• Reducere udledningen af klimaskadelige drivhusgasser

med 20 % inden 2020

• Nedbringe energiforbruget med 20 % inden 2020

• Indfase 20 % vedvarende energi i EU's samlede

energimiks inden 2020


EU-Bygningsdirektiv (EPBD)

• EU-direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige

ydeevne

• Europas afhængighed af energiimport fra politisk

ustabile områder

• Besparelser et væsentligt mål for at nedbringe forbruget

i bygninger, der udgør ca. 40 % af energiforbruget i

Europa


Recast af EPBD vedtaget 17.11.2009

Trådte i kraft i 9 juli 2010, med 2 år til implementeringen

• I 2020 skal alle nye bygninger være ”nearly zero” energy

• En stor del rest-energibehovet skal dækkes af VE

• Den offentlige sektor skal gå forrest – i 2018 skal nye

bygninger være ”nearly zero” energy

• MS skal udstikke en køreplan for at forøge antallet af

lavenergibygninger (”nearly zero” energy buildings)

• MS skal senest i 2011 udstikke en køreplan for

finansielle og andre incitamenter


Stramme energikrav til nye bygninger i

regeringens strategi, april 2009

Initiativ 1:

Energikrav til nye bygninger i 2010, 2015 og 2020• I 2010 reduceres med 25%

• I 2015 reduceres med 50% samlet. Energirammen bliver

57% lavere og der indføres en energifaktor for fjernvarme

på 0,8

• I 2015 evalueres nødvendige initiativer for at reducere med

mindst 75% i 2020

• Desuden udstikke en køreplan mod plus-energibygninger


Energibehovet i nybyggeriet

0

25

50

75

100

125

150

175

200

<1995 1995 2006 2010 2015 2020 2025

i % af 2006 krav


BR10

• Trådt i kraft 30. juni 2010 med overgangsordning til

30. december 2010

• SBi-anvisning 213 om bygningers energibehov

• SBi-anvisning 230 om BR10

• tilgængelig på www.anvisninger.dk

http://www.anvisninger.dk/


Kapitel 7 Energiforbrug

• 7.1 Generelt

• 7.2 Energirammer for nye bygninger

• 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger

• 7.4 Ombygning og andre forandringer i bygningen og udskiftning af kedler m.v.

• 7.5 Sommerhuse

• 7.6 Mindste varmeisolering

• Ej omfattet: væksthuse (f.eks. gartnerier), avls- og driftsbygninger, uopvarmede bygninger og bygninger opvarmet til mindre end 5C


7.2. Energirammer for nye bygninger

• Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning.

• Varme + 2,5 x el + overtemperatur – bidrag fra VE• Krav til bygningens lufttæthed (gælder ikke < 15C)

• Mindstekrav til isoleringsevne af bygningsdele

• Mindstekrav til isoleringsevne af klimaskærm som helhed (dimensionerende transmissionstab)

• Beregningsforudsætninger i bilag 6


Energiramme BR10En bygning opfylder mindstekravet i BR 2010, hvis det samlede

behov for tilført energi (kWh/m2 pr. år) til dækning af varmetab,

ventilation, køling, varmt brugsvand og (belysning) højst er:

andre bygninger boliger

hvor A er det opvarmede etageareal.

(ca. 75 % af mindstekravet i BR08 når alle bygninger betragtes ≈ gl. klasse 2)

Lufttæthed: 1,5 l/s pr. m2 (ingen skærpelse ift. BR08)

Bygninger opvarmet til mellem 5 og 15°C

• Samme energiramme som bygninger opvarmet til 20°C

• Uanset temperaturniveau eftervises energirammen ved

at benytte en indetemperatur på 15°C

• Der henvises til Arbejdstilsynets vejledning om

temperaturer på faste arbejdssteder


Opvarmet etageareal

• Ved det opvarmede etageareal forstås det

samlede etageareal af de etager eller dele

heraf, der er opvarmede

• Det opvarmede etageareal kan ikke omfatte

rum, der ikke er indeholdt i bygningens

etageareal


Bygninger med blandet brug

Bilag 6:

• I bygninger med blandet brug, f.eks. hvor der er både

boliger og butikker, opdeles etagearealet i afsnit med

samme brug

• Ved fastlæggelse af energirammen for bygningen

anvendes den samme opdeling

• Hvis hovedanvendelsen udgør mindst 80% af det

samlede etageareal, regnes anvendelsen helt som

hovedanvendelsen


Lavenergibygninger klasse 2015

En bygning er lavenergibygning klasse 2015, hvis det samlede behov for tilført energi (kWh/m2 pr. år) til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og (belysning) højst er:

andre bygninger boliger

hvor A er det opvarmede etageareal.

Energifaktor ved fjernvarme: 0,8

Lufttæthed: 1,0 l/s pr. m2


Tillæg til energirammen

I sammenbyggede boliger (dvs. fx etage-boliger og rækkehuse) gives der et tillæg til energirammen, som svarer til det ekstra behov, hvor der er mekanisk udsugning, som giver mere end 0,3 liter/sek. pr m². 130 (q-0,3) kWh/m² pr. år

Erstattes af behovsstyring af ventilationen

I BR10 gives der også tillæg til energirammen for lavenergibygninger

Tillæg til energirammen

• For bygninger eller bygningsafsnit med behov for f.eks.

• et højt belysningsniveau,

• ekstra meget ventilation,

• et stort forbrug af varmt brugsvand eller

• lang benyttelsestid eller

• bygninger med stor rumhøjde

forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer

energiforbrug hertil

• Gælder også for lavenergibyggeri


Hvordan opfyldes lavenergi klasse 2015

• Reduktion af kuldebroer

• Ekstra isoleringstykkelse i vægge og loft

• Brug af højisolerende ruder

• Optimal udnyttelse af solindfald og dagslys, herunder

orientering af bygning i forhold til sol- og skyggeforhold

• Energieffektiv ventilation

• Udjævning af temperaturændringer over døgnet ved

brug af materialer indendørs med høj varmekapacitet


Nye lavenergiklasser 2020 på vej

Økonomi og Erhvervsministeren lover i

forbindelse med et samråd i energiudvalget, at

2020 energikravene til nybyggeriet vil være klar i

foråret 2011


Eftervisning

Eftervisning af kravene, foretages vha. SBi-anvisning 213 og ”Bygningers Energibehov”, Be10

I beregningen medtages:• Bygningens klimaskærm

• Bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima

• Varmeanlæg og varmtvandsforsyning

• Bygningens varmeakkumulerende egenskaber

• Eventuelt ventilationsanlæg og klimakøling

• Solindfald og solafskærmning

• Naturlig ventilation

• Det planlagte indeklima.

Der kan også tages hensyn til:• Solvarme, Kondenserende kedler, Solceller, Varmegenvinding, Varmepumper, Køling

med ventilation om natten, Brændeovne, (Vindmøller), (Faseskiftende materialer)


Krav til mindste dim. transmissionstab

Selvom energirammen er opfyldt, må det dimensionerende transmissionstab for bygninger, eksklusive vinduer og døre ikke overstige:

BR10• 1 etage: 5 W pr. m² klimaskærm• 2 etager: 6 W pr. m² klimaskærm• 3 etager og derover: 7 W pr. m² klimaskærm

Lavenergibygninger klasse 2015• 1 etage: 4 W pr. m² klimaskærm• 2 etager: 5 W pr. m² klimaskærm• 3 etager og derover: 6 W pr. m² klimaskærm


Mindste isolering

• 4 W/m² ca. 32 cm

• 5 W/m² ca. 25 cm

• 6 W/m² ca. 21 cm

• 7 W/m² ca. 18,5 cm

• 8 W/m² ca. 16 cm

ubrudt isolering


Dokumentation af lufttæthed

• Krav til bygningers lufttæthed

• Det er utilsigtede utætheder der ledes efter

• Tilsigtede åbninger lukkes eller forsegles

• Luftskiftet må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² etageareal ved 50 Pa,dog 1,0 l/s pr. m² for LEB 2015

• Kan kræves eftervist ved måling


Mindste varmeisoleringBR08 BR10

U-værdi U-værdi

W/m² K W/m² K

Ydervægge mv. 0,40 0,30

Skillevægge mod kolde rum 0,50 0,40

Etageadskillelser mod kolde rum 0,40 0,40

Etageadskillelse i fm. gulvvarme 0,70 0,50

Terrændæk 0,30 0,20

Loft- og tagkonstruktioner 0,25 0,20

Vinduer og yderdøre 2,00 1,80


Maksimale linietab

Linjetab

W/m K

Ydervægsfundamenter 0,40

Fundamenter v. gulvvarme 0,20

Samling, ydervæg og vinduer 0,06

Samling, tag og vinduer 0,20


Ændret anvendelse og tilbygninger

Tre muligheder for at opfylde energikravene i BR

1. Mindste isolering af bygningsdele

• Max 22% vinduer

2. Varmetabsramme

• Kan ændre U-værdier og linjetab (max som for nybyggeri)

og vinduesarealer i tilbygningen, men varmetabet må ikke

overstige det man vil få ved 1

3. Energiramme


Mindste varmeisolering v. tilbygningU-værdi i W/m²K BR08 BR10

Rumtemperatur: +15 ° +15° / +5°

Ydervægge mv. 0,20 0,15 / 0,25

Skillevægge mod kolde rum 0,40 0,40 / 0,40

Etageadskillelser mod kolde rum 0,40 / 0,40

Terrændæk 0,15 0,10 / 0,15

Terrændæk m. gulvvarme 0,12

Loft- og tagkonstruktioner 0,15 0,10 / 0,15

Vinduer og yderdøre 1,50 1,40 / 1,50

Ovenlysvinduer og –kupler 1,80 1,70 / 1,80


Maksimale linjetab BR10

Tilbygn.

W/m K W/m K

Rumtemperatur: +15° / +5°

Fundamenter 0,40 0,12 / 0,20

Fundamenter v. gulvvarme 0,20

Samling, ydervæg og vinduer 0,06 0,03 / 0,03

Samling, tag og vinduer 0,20 0,10 / 0,10


Sommerhuse• Skærpede U-værdikrav og linjetab ≈

samme krav som enkeltforanstaltninger

• Gælder nu også v. ombygning m.v. under

forudsætning af rentabilitet.

• Varmetabsramme skal bruges hvis > 30%

vinduer ønskes mindstekrav i 7.6 skal

opfyldes, dog kan massive ydervægge af

f.eks. træ eller letbeton eller teglblokke

med U-værdi bedre end 0,50 W/m²K

accepteres

• Krav til vinduers energitilskud

(- 33 kWh/m2 pr. år)


Energiramme for tilbygninger

• Energirammen bestemmes for hele bygningen:

Etageareal i oprindelig bygning + tilbygning

• Energibehovet beregnes kun for tilbygningen

Mekanisk ventilation i boliger

• I andre beboelsesbygninger (end

enfamiliehuse med naturlig ventilation) skal

grundluftsskifte tilvejebringes med et

ventilationsanlæg med indblæsning,

udsugning og varmegenvinding

Enfamiliehuse

• Enfamiliehuse er huse med én bolig, herunder

sommerhuse, samt dobbelthuse, rækkehuse,

gruppehuse, kædehuse og lignende, hvor

boligerne ikke er adskilt ved et vandret

lejlighedsskel

Behovsstyret ventilation

• I andre beboelsesbygninger (end enfamiliehuse

med naturlig ventilation) kan der benyttes

behovsstyret ventilation med luftskifte på mindst

0,3 l/s pr. m²

• Styring efter behovet vil i boliger normalt omfatte

styring efter fugtforholdene. Behovsstyring kan

også f.eks. inkludere en manuelt betjent emhætte

Forcering

• Herudover skal luftskiftet i køkken, baderum,

wc-rum, bryggers og lignende rum kunne

forøges mindst til følgende:

• Køkken 20 l/s

• Baderum 15 l/s

• Særskilt wc-rum og bryggers 10 l/s

Ventilationsanlæg

Varmegenvinding: Min. 70 %

Varmepumpe: COP Min. 3,6

Maks. SEL

J/m³

Mekanisk udsugning 800

Mek. vent. i enkelt bolig 1.000

CAV 1.800

VAV 2.100

Kedler

• Olie-kedler skal have en nyttevirkning ved CE-

mærkning på mindst 93 pct. ved fuldlast og 98 pct.

ved dellast

• Gas-kedler skal have en nyttevirkning ved CE-

mærkning på mindst 96 pct. ved fuldlast og 105 pct.

ved 30 pct. dellast

• Kedler til fyring med biobrændsel og bio-masse skal

have en virkningsgrad, der opfylder kedelklasse 3 i

DS/EN 303-5

Cirkulationspumper

• Cirkulationspumper i varme-, varmtvands- og køleanlæg

skal være A-mærkede eller opfylde tilsvarende

energimæssige krav hertil

• For store pumper, der ikke er omfattet af A mærkningen,

henvises til bestemmelserne om pumper i DS 469,

Varmeanlæg med vand som varmebærende medium

Varmepumper væske/vand

(jordvarmeanlæg)

Størrelse / normeffekfaktor gulvvarme radiator

0 - 3 kW 3,0 2,6

3 - 6 kW 3,6 2,8

> 6 kW 3,7 3,0

Varmepumper (2)

• Luft/vand varmepumper tilsluttet gulvvarme skal have

en normeffektfaktor på mindst 3,2

• Luft/vand varmepumper tilsluttet radiatorer skal have en

normeffektfaktor på mindst 2,7

• Luft/luft varmepumper skal have en norm-effektfaktor

på mindst 3,6

• Brugsvandsanlæg forsynet fra varmepumpe skal mindst

have en COP ved brugsvands-tapning på 3,1

Små kraftvarmeanlæg

• Totalvirkningsgraden inklusive varme-

produktion skal være mindst 80% for anlæg

med sterlingmotor, stempelmotor eller

brændselsceller

• Små kraftvarmeanlæg er anlæg med en

varmeydelse på højst 120 kW


Eksisterende bygninger

• Ændret anvendelse - til et andet formål, der indebærer et væsentligt større energiforbrug

• Inddragelse af et udhus til beboelse JA• Kontorejendom der ændres til beboelse NEJ• Beboelse der ændres til kontor JA (men kun belysning)

• Tilbygninger• Uanset størrelse

• Større ombygning• Berører > 25% af klimaskærmen eller koster > 25% af

ejendomsværdien (- grundværdi).

• Ombygning – enkeltforanstaltninger


Enkeltforanstaltninger ved ombygning,

vedligeholdelse og udskiftning

• Hjemmel i byggeloven til at stille krav selv ved små ændringer

• Krav til U-værdi og linjetab

• Krav til energitilskud for vinduer

• Krav om rentabel efterisolering ved vedligeholdelse, fx• Ny tagpapdækning på eksisterende tagpaptag• Nyt tegltag

• Byggetekniske forhold kan bevirke at arbejde ikke kan udføres rentabelt eller fugtteknisk forsvarligt

• Udføre mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet


Mindste varmeisolering v. ombygning,

vedligeholdelse og udskiftning, BR10

U-værdi [W/m² K]

Ydervægge mv. 0,20

Skillevægge 0,40

Etageadskillelser

Terrændæk 0,12

Loft- og tagkonstruktioner 0,15

Yderdøre, porte, lemme, ovenlysvinduer 1,65 (1,40 i 2015)

Maksimale linjetab [W/mK]

Fundamenter 0,12

Samling mellem vinduer/døre og ydervægge 0,03

Samling mellem tag og ovenlys 0,10

Solvarme

• Ved nybyggeri eller renovering af bygninger udenfor

eksisterende fjernvarmeområder, hvor forventet

varmtvandsforbrug overstiger 2000 liter pr. døgn,

skal der etableres solvarmeanlæg



Energitilskud fra vinduer

• Ved udskiftning af vinduer må energitilskuddet gennem

vinduet i opvarmningssæsonen ikke være mindre end:

- 33 kWh/m² pr. år for facadevinduer

(-17 kWh/m² pr. år i 2015) og

- 10 kWh/m² pr. år for ovenlysvinduer

(0 kWh/m² pr. år i 2015)

• Overfladetemperaturen på vinduesrammer må ikke

være lavere end 9,3°C (v. 20°C inde og 0°C ude)


Eref = I · gw – G · Uw = 196,4 · gw – 90,36 · Uw

Hvor: I er solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen.gw er Total solenergitransmittans for vinduet.G Gradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20 °C.Uw Varmetransmissionskoefficient for vinduet.• Solindfaldet I og antallet af gradtimer G i løbet af fyringssæsonen er bestemt ud fra

referenceåret DRY. Solindfaldet gennem vinduer afhænger af vinduernes orientering og der er derfor benyttet et referencehus med følgende vinduesfordeling:

• Nord 26 pct.Syd 41 pct.Øst/vest 33 pct.

• Beregningen foretages for et referencevindue på 1,23 x 1,48 m. For døre med glas beregnes energitilskuddet for en referencedør på 1,23 x 2,18 m. Energitilskuddet Eref er et relevant udtryk til at sammenligne forskellige vinduer og glasdøres ydeevne i opvarmningssæsonen. Med hensyn til gener af solindfald og eventuel overophedning om sommeren må der eventuelt foretages en særskilt vurdering heraf.

• Selvom Eref er baseret på nyttiggørelsen af solenergitransmissionen gennem vinduer og glasdøre i et enfamiliehus anvendes Eref også til sammenligning mellem vinduer ved udskiftning i andre bygninger end boliger. Her bør der ved vinduesudskiftning også foretages en vurdering af et evt. behov for solafskærmning.


Rentable foranstaltninger

• Her anvendes rentabilitetskriterier fra energi-mærkningen

• Dette indebærer, at de foranstaltninger som skal gennemføres

er de, som fremgår af energimærkningen

• Foreligger der ikke en energimærkning, anvendes de samme

kriterier som grundlag

• Rentable hvis:

• Som udgangspunkt skal isoleringskravene til tilbygninger samt

kravene til installationer opfyldes

• I bilag 6 til BR10 findes en tabel med konstruktioner og

installationer som det normalt vil være rentabelt at efterisolere

33,1]kr[ginvesterin

]år[levetid]år/kr[besparelse


Udskiftning og rentabilitet - eksempler

• Udskiftning, hvor der kun er krav om

efterisolering, hvis det er rentabelt

• Tagdækning udskiftes

• Udvendig bræddebeklædning på en let

væg udskiftes

• Udskiftning, hvor krav til U-værdi skal

overholdes uanset rentabilitet

• Hele tagkonstruktionen udskiftes, fx efter

en brand

• Hele den lette facade udskiftes.


Større ombygning og andre væsentlige

energimæssige forandringer

• Byggearbejde vedr. klimaskærm eller installationer

• Berører > 25 % af klimaskærmen eller koster > 25 % af ejendomsværdien med fradrag af grundværdien

• Krav om energimæssig opdatering til BR10 af bygningsdele, der ikke nødvendigvis er en del af selve ombygningen – hvis det er rentabelt

• Fiktiv opdeling af byggearbejder ikke tilladt, men etapevis renovering tilladt

• Kravet gælder ikke for enfamiliehuse

Yderligere information om BR

• Bygningsreglementet og ældre udgaver kan

hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens

hjemmeside: www.ebst.dk

• - samt anden information om Bygnings-

reglementet

energibestemmelser i br10 og energimærkningen · sbi-anvisning 213 og ”bygningers...

Documents