energieffektiv drift af svømmehaller

Energieffektiv drift af svømmehaller

Vejledning

Svømmehaller er typisk de kommunale bygninger,

som bruger mest energi. Eksempelvis har halvdelen

af de danske svømmehaller med et 25 gange 15

meter-bassin et årligt energiforbrug på 700.000

kroner. Derfor er der ofte store energibesparelser

ved at energieffektivisere driften.

Svømmehallers energimærker peger på mulige

energibesparelser på bygningernes klimaskærm.

Men mærket omfatter ikke procesenergi, og

dermed siger det ikke noget om særlige energifor-

brugende installationer i svømmehaller som f.eks.

varmt brugsvand og ventilation.

Derfor må I som driftspersonale i svømmehallen

tage afsæt i jeres viden om anlæggene og hallens

brug, når I skal energieffektivisere driften.

Læs mere i denne vejledning om, hvordan I kan

gribe energieffektiviseringen an.

2 af 8

Vejledning: Energieffektiv drift af svømmehaller

• Få overblik over energiforbruget: Sørg for, at energiforbruget bliver registreret, indfør energistyring, og sørg for at identificere og registrere storforbrugere af energi ved at sætte bimålere på f.eks. ventilationsanlæg og pumper.

• Vurder anlæg til varme og ventilation: Er de energieffektive? Kan de styres efter behov? Er de forældede? For uddybning kan I læse videre i vejledningen.

• Ventilation bruger ofte over halvdelen af energien i svømme haller. Af den simple årsag, at ventilationsanlægget spiller en særlig rolle i svømmehaller, hvor det fjerner fugten. Derfor er det vigtigt at energioptimere ventilationsanlæggets indstillinger, så det kører efter behov, og sådan at varmegenvindingen fungerer optimalt.

• Bassin- og bruservand står for næsten en tredjedel af energiforbruget. Ud over energien til at opvarme vandet bliver der også brugt meget strøm til pumperne. Der er ingen grund til at opvarme og pumpe vand, når der ikke er behov for det. Overvej derfor, om dele af anlægget kan drosles ned eller slukkes uden for brugstid.

• Tag de hurtige besparelser først. De store energiforbrugere i svømmehaller er ventilation og opvarmning. Det er også her, de store besparelser kan findes. Store besparelser kræver dog gerne store investeringer. Vurder derfor til en start, om der er nemme og billige besparelser at hente – eksempelvis på den daglige drift.

• Tænk energien med, hvis I overvejer at udvide svømmehallen med oplevelsesarealer som f.eks. varmtvands bassiner og massagebrusere. Der kan nemlig være et afledt energiforbrug – til f.eks. ventilation – som er større end energi forbruget til selve driften af de nye anlæg. Bed tilbudsgiver om et overslag på den årlige energiomkostning til drift af faciliteten.

• Belysningen udgør ikke en stor del af energiforbruget i en svømmehal, men I kan høste nemme gevinster ved at få moderne lyskilder og lysstyring efter behov og efter dagslys.

Læs videre for uddybning af de enkelte indsatsområder.

Hvad kan I gøre?I mange svømmehaller og svømmebade kører ventilation, opvarmning og pumper konstant. Også når der ikke er nogen. Det

betyder, at mange svømmehaller i dag bruger op til en tredjedel af deres strøm om natten mellem kl. 22 og kl. 7. Meget er

derfor vundet ved at behovsstyre anlæggene, så de kun kører, når der er brug for det.

Sådan bliver energien brugt i svømmehaller

Energiforbruget pr. m2 for svømmehaller varierer fra hal til hal.

Fordelingen af forbruget i hver hal er til gengæld ret universel.

Se figur 1.

Mere end halvdelen af energien bliver brugt til ventilations

anlægget. Cirka en femtedel går til opvarmning af bruservand.

Cirka 10 % går til henholdsvis bassinvand og rumopvarming.

Baggrund

Diverse

Øvrig rumopvarmning

Ventilation øvrige

Bassinvand

Bruservand

Ventilation svømmehal

45 %

20 %

10 %

10 %

10 %

5 %

Fig. 1: Energiforbruget i svømmehaller

3 af 8


Så meget energi bruger svømmehallerne

De 30 svømmehaller, der er tilmeldt Se Elforbrug, bruger i gennemsnit 224 kWh/m2.

Tabel 1: Gennemsnitlig forbrug i de 30 svømmehaller

Varme El

Gennemsnitligt forbrug i MWh/år

Halvdelen af hallerne bruger mindre endMWh/år

Gennemsnitligt forbrug i kWh/år

Halvdelen af hallerne bruger mindre endkWh/år

Mindre svømmehal 713 595 280.000 250.000

Større svømmehal 1.900 1.060 450.000 350.000

Kilde: Nøgletal fra Se Elforbrug, Teknologisk Institut og Dansk svømmebadsforening

Ifølge Bygningsreglement 2010 (BR10) er energirammen for en

ny hal på 1.500 m2 ca. 110.000 kWh om året.

Hvis hallen er en lavenergibygning, må energirammen ikke

være større end 62.500 kWh om året.

Elforbrug, som kan tilskrives de særlige ventilationskrav, vil

dog ikke indgå i energirammeberegningen. De særlige

ventilationskrav er f.eks.: højere rumlufttemperatur end i BR10,

større behov for varmt brugsvand end i BR10, større behov for

ventilation til styring af fugt fra den store fordampning og større

energiforbrug til pumper til spædevand.

Energiramme for svømmehaller

Mange svømmehaller kan opnå store energibesparelser ved at

energieffektivisere driften. Hvor store besparelser I kan opnå,

afhænger dog af karakteren af netop jeres svømmehal. Nogle

er rene foreningsbade med koldt vand, nogle er afdækkede

firkantede bassiner, andre er vandlande med høj vandtem

peratur, fontæner, brusere og rutsjebaner, hvilket giver større

fordampning, højere krav til vandbehandling og alt i alt et

større energiforbrug.

Overordnet viser erfaringerne dog, at der kan være besparel

ser på helt op til 50 % på driften af enkelte anlæg og op til

25 % på det samlede energiforbrug.

F.eks. vil afdækning af et standard25meterbassin normalt

nedsætte fordampningen så meget, at ventilationen kan mere

end halveres, når afdækningen er på.

Coating af pumper giver også store besparelser. Coating

er en belægning, der giver bedre flow i pumpen. Virknings

graden forbedres med op til 19 %.

En indsats for at forbedre bygningens klimaskærm kan også

give store besparelser på driften. F.eks. gav udskiftning af

gamle, utætte vinduer med særligt tætte vinduer med tre lag

energiglas i Arrild Svømmehal i Sønderjylland en samlet ener

gibesparelse på 25 %. En stor del af besparelsen kommer fra

et reduceret energiforbrug til ventilation og varme.

Hvad kan I spare?

4 af 8


Overblik

Overblik over energiforbruget er helt afgørende for at kunne

sætte ind med energibesparelser:

• Registrer energiforbruget.

• Indfør energistyring, og følg op på det registrerede forbrug.

• Identificer og registrer energiforbruget i de storforbrugende anlæg ved at sætte bimålere på eksempelvis ventilationsanlæg og pumper.

• Meld svømmehallen til Se Elforbrug, så I kan følge energiforbruget time for time.

• Sammenlign energiforbruget i jeres hal med andre tilsvarende haller på Se Elforbrug.

• Sammenlign mønstret i energiforbrug med tilsvarende haller, der har tilsvarende åbningstider, tilbud og brugergrupper.

Styr efter behov

Mange vandbehandlingsanlæg kører konstant og venter på,

at der kommer brugere. Det spilder meget energi. Derfor bør

I sikre jer, at hallens anlæg er justeret og indstillet præcist,

så driften passer til åbnings og brugstider. Selv den bedste

automatik er afhængig af styrende følere, som skal kalibreres

jævnligt for at virke korrekt.

Enkel behovsstyring kan skære energiforbruget drastisk ned.

Eksempelvis kan ventilationen i omklædnings og bruserum

reguleres efter fugt. Vandbehandling kan reguleres efter

smudsbelastning og hygiejnekrav. Tilsvarende kan I stoppe eller

sænke hastigheden på pumper og cirkulation af bassinvand

uden for åbningstiden.

Tjek vandbehandlingsanlægget:

• Hvor gammelt er anlægget? Er der tæring og/eller tilkalkning, som øger trykfaldet i rør og beholder? Kan anlægget reguleres efter behov og efter tid, eller kører det konstant?

• Kan det med fordel opgraderes eller erstattes af et energieffektivt anlæg?

• Hvilke pumper sidder der i anlægget? Er det ældre, ineffektive pumper eller keramiske, energieffektive pumper? Se energirigtige pumper på www.sparepumpe.dk.

• Kan dele af anlægget slukkes, når der ikke er brug for dem?

• Kan dele af anlægget drosles ned uden for åbningstid, eller når behovet går ned?

Sådan gør I

5 af 8


Veksleren i ældre anlæg skal kunne overføre 5070 % af

energien fra den varme rumluft til den friske og kolde udeluft.

På den måde bliver indblæsningsluften gratis opvarmet til

eksempelvis 14 °C, selvom udeluften er 0 °C. Det betyder, at

varmefladen kun skal opvarme luften fra 14 °C til 19 °C.

Moderne varmevekslere kan genvinde op til 90 % af varme

energien fra luften, og behovet for opvarmning bliver derved

betydeligt mindre.

Hvis luften ved en fejl løber uden om veksleren, skal varme

fladen i stedet opvarme fra 0 °C til 19 °C. Det giver en helt

unødvendig stigning i varmeforbruget på op til 150 %.

Ventilationsanlæg genvinder varmen

Mere end halvdelen af energiforbruget i svømmehaller går til

ventilation. Derfor kan I med stor fordel gå jeres ventilations

anlæg efter.

Ventilation i svømmehaller er vigtigt for at kontrollere fugten.

Det betyder omvendt, at det kan give besparelser på energifor

bruget til ventilation, hvis I kan hindre fordampning fra bassiner

ved at afdække dem. Det gælder især mindre bassiner og

varmtvandsbassiner, hvor afdækning typisk har en tilbagebeta

lingstid på tre til fem år.

I ældre haller sørger ventilationsanlægget normalt også for at

holde vinduer dugfri og for at forhindre fugt på kolde flader.

Renovering eller udskiftning af vinduer og efterisolering af

ydervægge giver derfor ikke kun varmebesparelser, men

også store elbesparelser, fordi behovet for ventilationen

bliver langt mindre.

Desuden kan en simpel praktisk indsats – som at holde gang

arealer så tørre som muligt – give gevinst. For hver gang man

nedsætter arealet af våde overflader eller blanke vandspejl

med 1 m2, kan man reducere ventilationen med 20 m3/time.

Ventilationsanlæg

Tjek ventilationsanlægget:

• Undersøg, om anlægget passer til de aktuelle forhold. Eksempelvis vil der efter en facaderenovering ikke være det samme behov for varm luft på facaden som før.

• Opsæt eventuelt regulering af anlæg, så det optimerer driften efter behov for fugtstyring og efter udetemperatur.

• Undersøg, om ventilationsanlægget er underlagt krav om energieftersyn.

• Undersøg, om varmegenvindingen er tilstrækkelig. Et typisk tegn på manglende varmegenvinding er, at der ikke er temperaturdifference mellem udsugnings og afkastluft. Afkastluften bør være næsten lige så kold som udeluften. De to temperaturer bliver typisk målt på ventilationsanlæg og vist enten direkte eller på CTSanlægget (central tilstandskontrol og styring).

• Undersøg, hvilken ventilator der sidder i anlægget. Er det en ældre, ineffektiv eller en energieffektiv spareventilator?

• Undersøg, om energibesparelserne på ventilationsanlægget er taget med i beregning ved vurdering af rentabiliteten ved energirenovering af f.eks. vinduer.

• Undersøg, om varmtvandsbassinerne kan afdækkes. Afdækning af et standard25meterbassin vil normalt nedsætte fordampningen så meget, at ventilationen kan mere end halveres, når afdækningen er på.

• Afkalk brusehoveder jævnligt for at nedsætte fordampningen.

6 af 8


I Danmark er det lovpligtigt at få udført energieftersyn af større

ventilationsanlæg hvert femte år. Ventilationsanlæg i en svøm

mehal vil normalt være så store, at de er omfattet af ordningen.

Formålet med eftersynet er at fremme økonomisk rentable

besparelser og øge energieffektiviteten i ventilations og

klimaanlæg.

Eftersynet omfatter registrering af grundoplysninger om anlæg

get, inspektion af anlæggets driftstilstand og et måleprogram,

der bruges til at vurdere anlæggets energieffektivitet.

Eftersynet resulterer i en rapport til anlæggets ejer/bruger med

en række råd og forslag til energibesparelser inklusive stør

relsen af og økonomien i energibesparelsen.

Det lovpligtige ventilationseftersyn skal udføres af en eftersyns

virksomhed, der er blevet akkrediteret af DANAK til opgaven.

Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg

Læs mere:

• Spareventilatorer: www.spareventilator.dk.

• Effektiv drift af ventilationsanlæg: www.goenergi.dk/ventilation/drift.

• Det obligatoriske energieftersyn: www.ens.dk/dadk/forbrugogbesparelser/indsatsibygninger/ventilationsanlag/sider/forside.aspx.

• Find akkrediteret firma: www.vent.dk eller www.seeb.dk.

7 af 8


Næsten en tredjedel af energiforbruget går til bassin og

bruser vand. Ud over energi til at opvarme vandet bliver der

også brugt meget strøm til pumperne. Derfor er det vigtigt, at

vandet til brusere og bassiner ikke bliver varmet op og pumpet

rundt, når der ikke er nogen brugere. Overvej derfor, om I kan

drosle ned uden for åbningstid.

Sørg for at isolere alle installationer, beholdere, vekslere og

rør omhyggeligt, så varmen når frem til bruseren. Dette gælder

også ventiler og pumper.

Energikilden til opvarmning af de store mængder vand til

brusere og bassin skal forurene mindst muligt og være effektiv.

Solvarmeanlæg kan dække en stor del af varmtvandsbehovet.

Fra 2011 skal der etableres solvarmeanlæg ved nybyggeri el

ler renovering af svømmehaller med et varmtvandsforbrug over

2.000 liter pr. døgn.

For at pumperne kan fungere optimalt, skal alle anlægsdele

være renset og skyllet. Pumperne skal justeres korrekt og efter

ses for korrosion mv.

Tjek installationer til det varme vand:

• Sørg for, at installationer, især ventiler og pumper, er isolerede.

• Sørg for, at der er sparebrusere med tændslukknapper.

• Sørg for, at vandtemperaturen er højst 55 °C, og undersøg muligheden for at nedjustere varmtvandstemperaturen uden for åbningstiderne.

• Stop ladepumpen, når svømmehallen har lukket. Varmeventilen skal tvangslukke, ellers har føleren ikke noget flow. Undersøg, om cirkulationspumpen også kan stoppes uden for åbningstid – herunder, om I har eller kan sørge for, at systemet er sundhedsmæssigt forsvarligt.

• Rens varmeveksleren efter anvisning. Ellers bruger pumperne for meget energi.

• Se efter, om pumpehjul og pumpehus er korroderet, og udskift eventuelt til et optimeret og keramisk belagt (dvs. med coating) pumpehjul. Coating er en belægning, der giver bedre flow i pumpen og forbedrer virkningsgraden med op til 19 %. Over 15 år er besparelsen på en pumpe med coating ca. 185.000 kroner. Står I ikke lige over for at købe en ny pumpe, kan I få coating på pumpehjulet i den eksisterende pumpe.

• Sørg for, at udskiftning og rensning af bassinvand sker efter aktuelle behov og ud fra hygiejnekrav.

Vand til bruser og bassin

8 af 8


Belysningen fylder relativt lidt i svømmehallers energiforbrug.

Alligevel er det værd at se på, fordi I kan hente nogle hurtige

energibesparelser ved at få moderne lyskilder.

Lyset i bassinhaller må ikke blænde eller skabe reflekser i

vandspejlet. Traditionelt bruger man derfor indirekte belysning.

Ældre lyskilder kan være ineffektive og kan med fordel erstat

tes af mere moderne armaturer med blændfri direkte belysning.

Det giver også mulighed for effektiv lysstyring, der eksempelvis

indretter sig efter behov og dagslysindfald.

Nogle svømmehaller har belysning, der er beregnet på tv

optagelser. Eftersom tvoptagelser er undtagelsen snarere end

reglen, kan det betale sig at have belysning, der kan indstilles

til behovet, hvad enten det er god almen belysning eller belys

ning, der kan møde de højere krav ved stævner, konkurrencer

og eventuelle tvoptagelser. Standardværdier for belysning er

angivet i DS/EN 12193.

Behovs og dagslysstyring af lyset i omklædnings og bruserum

kan også give store besparelser, og her er kravene til belys

ning ikke nær så høje som i selve hallen.

Tjek belysningen:

• Undersøg, om belysningen passer til forholdene og til behovet.

• Erstat ineffektive indirekte projektører med blændfri direkte belysning i hallen.

• Erstat ineffektive belysningssystemer med mere effektive i éntré, omklædning, gange, mv.

• Indfør regulering af belysning med bevægelsesmeldere, tidsstyring og dagslysfølere efter personophold og efter dagslystilskud.

Bemærk: Wellness giver stort energiforbrug

Energiforbruget i svømmehaller er ikke blevet mindre af, at

mange kommuner og svømmehaller i løbet af de sidste årtier

har valgt at indføre faciliteter til wellness, såsom spabade,

massagedyser og varmtvandsbassiner. Alt i alt har det medført

en stor stigning i energiforbruget. Faciliteterne giver meget stor

fordampning, fordi der er meget bevægelse i vandet. Det giver

et markant større behov for ventilation.

De oplevelsesbetonede indretninger i svømmehaller giver altså

et stort afledt energiforbrug. Overvejer I at få oplevelsesanlæg,

skal I tage det øgede energiforbrug med i beregning. Bed

tilbudsgiver om et overslag på den årlige energiomkostning til

drift af facilitet og/eller tilbygning.

Belysning

Læs mere

• www.goenergi.dk/erhverv/produkter/belysning/belysningssystemer.

energieffektiv drift af svømmehaller

Documents