enerva rapport

1

KONCEPT - ANALYSE - DOKUMENTATION Udarbejdet af Anders Herning - Ben Eshel - Kasper Pedersen

2

INDHOLD

RESEARCH, ANALYSE & KONCEPT 7

INDLEDNING, METODE & KONCEPT 8Problemstilling 8Problemformulering 9

METODE 9Porters 5 forces 9SWOT 9SMP 9SMUK 10Brugerscenarie 10Brugerundersøgelse 10

KONCEPT 10

ANALYSE AF VESTAS WIND SYSTEMS A/S 11

VESTAS HISTORIE 11Struktur 13Mission, Vision, Strategi & Målsætning 13

PORTERS 5 FORCES 14Substituerede produkter 14Truslen fra nye konkurrenter 15Leverandørernes forhandlingsstyrke 15

SWOT 16Stærke sider 16Svage sider 16Muligheder 17Trusler 17Delkonklusion 17

3

ANALYSE AF MARKEDET MED UDGANGSPUNKT I SMP-MODELLEN 18

Markedsføring 18

SEGMENTERING 18Geografi� 19Adfærd 19Interesser 19

MÅLGRUPPE 20Størrelse og vækst 20Muligheder for bearbejdning 20Udgifter ved bearbejdning 21Konkurrencesituationen i segmentet 21Målgruppestrategi 21

POSITIONERING 22Delkonklusion 22

STRATEGISKE OVERVEJELSER 23

THE WHAT & THE HOW 23Fase1 23Delkonklusion 24Fase 2 25

BRUGERSCENARIE 25

ORGANISERING AF PROJEKT 26Arbejdsfordeling 26Tidsstyring 27Gantt kort og budget 27Risikostyring 27

PERSPEKTIVERING & KONKLUSION 28Perspektivering af projektet 28Konklusion 29

DESIGNMANUAL 31

LOGO 32

FARVEPALETTE 34

4

TYPOGRAFI 35Sakkal Majalla 35Verdana 35

VISUEL IDENTITET FASE 1 36Website 37

VISUEL INDETITET FASE 2 38

X-ELEMENT 40

TEKNISK DOKUMENTATION 43

TEKNISK DOKUMENTATION AF enerva.dk FASE 1 44

WEBSITETS INDHOLD & FUNKTIONER 44Klima Kamp 44Captain Climate, Ms. Gaia og Dr. Destruction 44

LAYOUTSKABELONER 44Din mission 45Web episoder 45

FLOWCHART & NAVIGATIONSDIAGRAM 46

UDVIKLINGSMILJØ 46Client-side-scripting ActionScript 3.0 46Kodefragmenter 46Bibliotek 47Sideopdeling 47

TEKNISK DOKUMENTATION AF enerva.dk FASE 2 48

WEBSITETS INDHOLD & FUNKTIONER 48

FORSIDE 48Slidemenu 48

ENERVA 48Om Enerva 48Klimadebatten 48Opret�profil� 48Tilføj blog indlæg 48Kommenter blog indlæg 48

SYDDANSK UNIVERSITET 48Om Syddansk Universitet 48Uddannelser 48Videnscentre og projekter 49Studievejledning 49

KLIMAPARKEN 49Nyheder 49

MULTISAL 49

5

Om Multisalen 49Eventkalender 49

ADMINISTRATIONSSIDE 49Multisal - Eventkalender 49Klimapark - Nyheder 49Om Enerva – Klimadebatten 49

CONTENT MANAGEMENT SYSTEM (CMS) 50Back-end 50Speciel 50Front-end 51

LAYOUTSKABELONER & BOKSSTRUKTURDIAGRAM 51Index 51Standard 51

FLOWCHART & NAVIGATIONSDIAGRAM 52Front-end 52Back-end 53

MAPPESTRUKTUR 54

DATABASESTRUKTUR 54Relationer imellem tabeller 54Tabeloversigt 55

UDVIKLINGSMILJØ 56

SERVER-SIDE SCRIPTING 56PHP 56MySQL database 56

CLIENT-SIDE SCRIPTING 56JavaScript 56

EKSTERNE BIBLIOTEKER 56MooTools 56CKEditor 56famfamfam 56Kodefragmenter 56

KILDEFORTEGNELSE & BILAG 57

6

Bæredygtig innovation

7


RESEARCH, ANALYSE & KONCEPT

8

Problemstilling

Politikere og medier har i øjeblikket fokus på den negative udvikling i ”udkantsdanmark”.1 Undersøgelser viser, at affolkning kan blive et�stort�problem,�flere�steder�i�landet.2Der findes�flere�årsager�til�dette.�Vores�samfund�og system er i gang med en centralisering. Skoler og hospitaler lukker i de mindre byer, og i stedet bygges der nye i de nærtliggende større kommuner. Unge mennesker fravælger deres lokale gymnasium, for i stedet at møde andre studerende på de større uddannelsesinstitutioner.

Eksperter mener, at udkanstdanmark er i fare for at uddø3. De konkludere, at affolkningen er en naturlig del af landets udvikling, og hvor nogle byer er nødsaget til at dreje nøglen rundt, blomstrer nye op4.

Et eksempel på et område som er berørt af affolkning, er Lolland. I slutningen af april måned 2010, bebudede regeringen, at kommunerne skal spare 4 milliarder kroner, frem til 2013. For Lollands Kommune betyder det helt konkret, at ca. 80 offentlige stillinger

1 http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2010/Danmark_knaekker/2010/04/25090634.htm2 http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2010/Danmark_knaekker/27130643.htm3 Danmark affolkes” artikel fra Samvirke PDF4 Danmark affolkes” artikel fra Samvirke PDF

nedlægges.5 Vindmølleproducenten ”Vestas”, har på sin fabrik i Nakskov ”Vestas Blades”, følt sig nødsaget til at nedlægge 315 stillinger, ud af en samlet arbejdsstyrke på i alt 630. Alt dette til stor ærgelse for hele Lolland. Der er måske udsigt til genansættelse af omkring 80 medarbejdere, pga. af en ny stor ordre, men intet er fastlagt endnu.6 Lolland Kommune foretog i 2008, en analyse af befolkningssitu-ationen på Lolland. De udarbejdede efterfølgende en Erhvervsstrategi, med nogle retningslinjer for erhvervslivet. De forsøger at gøre det nemt og attraktivt for virksomheder at etablere sig på Lolland.

”I Lolland Kommune afsætter vi ressourcer til at realisere målsætningerne i et tæt samarbejde med virksomheder, erhvervs-fremmeorganisationer, uddannelsesin-stitutioner, organisationer, foreninger og personer, der har en interesse i at skabe gode betingelser for vores fælles fremtid.”7 (Stig Vestergaard, Lollands Borgmester)

5 http://www.tv2east.dk/artikler/kommuner-skal-spare-4-milliarder6 http://www.tv2east.dk/artikler/glaede-og-optimisme-i-nakskov-video7 Lolland Kommunes Erhvervsstrategi 2008, s.03

INDLEDNING, METODE & KONCEPT

9

Citatet er et uddrag fra Lolland Kommunes Erhvervsstrategi 2008. Strategien har til formål, at imødekomme nogle af de udfordringer Lolland står overfor:

-Mangel på videregående uddannelser

-Mangel på højtuddannet arbejdskraft

-Image

-Fraflytning af unge mennesker

Der�er�sket�en�firdobling�af�virksomhed-setableringer på Lolland, over de seneste 5 år. En positiv udvikling, som kommunen ønsker at se fortsætte i fremtiden. Der er gode muligheder for vækst på Lolland, men området kan se frem til en massiv affolkning som truer vækstmulighederne i hele regionen. Danmarks Radio forudser i perioden 2010-2040, en negativ befolkningsvækst på Lolland på -15,4%.8 En dyster forudsigelse, til et allerede ramt Lolland. Værst står det til i den vestlige del af kommunen, hvor Nakskov i perioden 2006-2009 oplevede en negativ befolknings-vækst på -2,5%.9 Det er primært de unge studerende,�som�flytter�væk�fra�regionen,�da�der er et lavt udbud af uddannelsestilbud, og langt imellem ungdomsaktiviteterne. For at bremse affolkningen, vil kommunen forsøge at skabe sig et nyt image. Lolland er internationalt kendt for deres innovative energipolitik. Kommunen vil derfor satse på udvikling af vedvarende energi, og har valgt dette som et centralt parametre i deres erhvervsstrategi.10 For at nå sine mål, vil kommunen samarbejde tæt med det etablerede erhvervsliv. I perioden 2012–2018, er det planlagt at bygge en bro

8 http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2010/Danmark_knaekker/27130643.htm9 Analyse af den almene boligsektor i Lolland kommune 2009, s.0810 Lolland Kommunes Erhvervsstrategi 2008, s.04

imellem Lolland og Femern. Det er en gylden mulighed for at sætte Lolland på verdenskor-tet, og vækstmulighederne synes enorme.

ProblemformuleringI hvilken grad, påvirker affolkningen Lolland. Kan vi hjælpe Lolland kommune og Vestas i samme kampagne. Hvordan rammer vi vores målgruppe bedst muligt, ved hjælp af visuelle kampagner.

METODEPorters 5 forcesModellen er et strategisk værktøj, til at analysere de eksterne forhold i en organisa-tion eller virksomhed.11 Vi bruger modellen til, at analysere vindmøllebranchens påvirkning af Vestas, og derved få et overblik over konkurrencesituationen inden for vindenergi.

SWOTI denne model analyseres der både på de interne og eksterne forhold i virksomheden. Vi bruger modellen til, at skabe et overblik over de væsentligste forhold i Vestas.12

SMPSMP-modellen, bruges til at fastlægge virksomhedens markedsføringsstrategi.13 Overordnet er modellen opdelt i 3 analytiske faser: Segmentering, Målgrup-pevalg, og Positionering. Vi bruger SMP-modellen som analyseredskab, fordi den grundigt behandler de 3 marketingbegre-ber, og derfor giver et godt billede af hvilken markedsføringsstrategi vi skal overveje.

11� Kjær,�Henrik�m.�flere:�Organisation,�Trojka,�4.�Udgave, 2008, s.33412� Kjær,�Henrik�m.�flere:�Organisation,�Trojka,�4.�Udgave, 2008, s.33713� Andersen,�Finn�m.�flere:�International�Markeds-føring, Trojka, 3. Udgave, 2009, s.352

10

SMUKI SMUK-modellen, vurderes det valgte segment så man i sidste ende kan udvælge en målgruppe.14 Modellen vurdere segmentets: Størrelse og vækst, Muligheder for bearbejdning, Udgifter ved bearbejdning, og Konkurrencesituationen i segmentet. Vi bruger modellen, fordi vi gerne vil undersøge, om vores koncept er realistisk i forhold til segmentet, og derved vælge en målgruppe.

14� Andersen,�Finn�m.�flere:�International�Markeds-føring, Trojka, 3. Udgave, 2009, s.362

BrugerscenarieVi har opstillet et brugerscenarie, for at give læseren en situationsfornemmelse af, hvor-dan den endelige kampagne, skal fungere hos målgruppen.

BrugerundersøgelseVi lavet en brugerundersøgelse for, at indsamle data fra studerende ved Naks-kov Gymnasium. Data fra undersøgelsen er blevet brugt til analyse, af vores segment/målgruppe.

KONCEPT

Vindmøllefabrikanten Vestas og Lolland Kommune�opfører�et�fiktivt�byggeri�i�Nakskov (Enerva). I bygningen vil der være spændende videregående uddannelser, som skal fastholde de unge som er opvokset på Lolland, og samtidigt tiltrække studerende og virksomheder til udefra. Uddannelsesområdet vil være inden for det naturvidenskabelige felt. Der er fokus på vedvarende energi og et bæredygtigt miljø. I bygningen vil der være lokaler til leje, som virksomheder kan leje sig ind i. Det er hensigten at uddannelserne og virksomhederne skal samarbejde, så der skabes et forskermiljø i bygningen. Virksom-hederne kan herved drage fordel af et samarbejde med uddannelserne, da de bl.a. har mulighed for at få veluddannede unge kandidater, til deres virksomhed. I bygningen er der også en Multisal. Et sted hvor mange aktiviteter samles under et tag.

Multisalen skal bruges af hele Lolland, og samtidigt tiltrække folk udefra. Der vil blive afholdt koncerter, teater, og sportsaktiviteter i hallen.

Enerva er opdelt i 3 områder:

• Syddansk Universitet (Naturvidenskabelige uddannelser)

• Klimapark (Leje af lokaler til virksom-heder inden for vedvarende energi)

• Multisal (kulturelle aktiviteter)

I samarbejde med Enerva, vil vi udarbejde en kampagne som skal promovere stedet. Kampagnen er et led i et forsøg, på at vende den negative befolkningsvækst på Lolland, og skaffe specialister til Vestas.

11

VESTAS HISTORIESom samarbejdspartner har vi til vores projekt valgt virksomheden Vestas Wind Systems A/S. Vestas arbejder med vindenergi og producere vindmøller til hele verden. Vestas Blades har en produktionsafdeling i Nakskov på Lolland. En afdeling som beskæftiger en stor del af Nakskovs arbejdsstyrke, og som på det seneste har været ramt, af massive nedskæringer. Nedskæringer som er et resultat, af den globale�finanskrise.�Energimarkedet�er�et�emne som bliver diskuteret verden over. Folk bliver via diverse medier opfordret til, at være mere klima-bevidste. Eksperter siger at det er et spørgsmål om tid, hvis ikke der snart handles.15 Der er derfor en stigende efterspørgsel, på viden inden for vedvarende energi. Vestas er en moderne og innovativ virksomhed. Valget som samarbejdspartner til vores kampagne, synes derfor oplagt.

I 1973, stoppede enkelte lande i mellemøsten eksporten af olie til de vestlige lande. Priserne steg dramatisk og man var nødt til at�tænke�i�andre�baner.�Oliefirmaer�havde�

15 http://politiken.dk/debat/kroniker/article799554.ece

i mange årtier haft monopolstatus på energimarkedet.�Disse�firmaer�var�nu�selv�med til, at starte en revolution af nytækning inden for alternativ energi. Vestas var en af de virksomheder, der tog del i markedet. Siden da er Vestas blevet en betydelig spiller på vindmøllemarkedet og har i dag, en international markedsandel på næsten 14%.16�Peder�Hansen�startede�i�1945,�firmaet�Vestjysk Staalvarefabrik A/S, der forkortes ”Vestas”. Med en startkapital på 75.000kr. begyndte virksomheden, at producere husholdningsartikler.17

I de følgende årtier skiftede Vestas jævnligt deres produktsortiment ud, for at matche den vekslende efterspørgsel på ståldele til markedet. I 1969 havde Vestas ca. 100 ansatte. De producerede kraner, hvoraf 96% blev eksporteret til udlandet. I slutningen af 1970’erne stod verdenen overfor sin anden oliekrise. Krisen skabte problemer for mange. Energipriserne steg og det skabte uro i Vesten.18

16 http://www.metal-supply.dk/portal-b2b/article/view.html?id=4683717 http://www.aktieinfo.net/nyhed8/18 http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geo-grafi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_eft-er_1945/oliekriser

ANALYSE AF VESTAS WIND SYSTEMS A/S

12

VestasGE

SinovelEnercon

GoldwindSiemensGamesa

SuzionDEC

REpowerNordex

United PowerMingyangMitsubishi

AccionaOthers

0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16%

Source: MAKE Consulting

Global market share, 2009 (TOP15)

Situationen resulterede i en oplagt mulighed for Vestas. Vestas så mulighederne i alternativ energi, og ville derfor satse på markedet.

Den 3. oktober 1986 gik Vestas i betalingsstandsning pga. en ny skattelov i USA.19

Vestas koncernen bliver opløst, men den dannes hurtigt igen, nu under navnet Vestas Wind Systems A/S. Firmaet ville nu udelukkende fokusere på vindenergi.

19 http://www.aktieinfo.net/nyhed8/

I de næste årtier vokser vindenergibranchen hurtigt, med Vestas i front. Vestas bliver i 1998 børsnoteret på Københavns fondsbørs. De ville have mere kapital, for at kunne følge med det vækstende marked. Efter mange år som verdens klart største vindmølleproducent, havde Vestas i 2009 kun en markedsandel på næsten 14% (24,6% i 2006). De er derfor kun akkurat verdens største vindmølleproducent i dag20.(figur�1)Det er primært det kinesiske marked, som har taget markedsandele fra Vestas i løbet

20 http://www.metal-supply.dk/portal-b2b/article/view.html?id=46837

Figur 1

13

af de seneste år.21 Vestas, har i 2010 skiftet deres slogan fra ”No. 1 in Modern Energy”, til ” Wind. It means the world to us.”22 Måske et tegn på, at konkurrencen er blevet hårdere.

StrukturKoncernen Vestas Wind Systems A/S har hovedsæde i Randers. Vestas har 15 datterselskaber som varetager produktion og salg over hele verdenen.23 Bilag 1, viser opbygningen af organisationen Vestas, anno 2010. Koncernen er opdelt i henholdsvis en teknologi, økonomi, produktions, personale og salgsafdeling. I disse afdelinger er der tilknyttet nogle stabsfunktioner. Under produktionsafdelingen er der placeret 4 produktionsenheder, som varetager produktionen af vinger, narceller, tårne og offshore.

Ansvaret for de enkelte produktionsafdelinger, er samlet i koncernens produktionsafdeling. Under salg, har Vestas etableret seks regionale salgsselskaber: Vestas Central Europe, Vestas Northern Europe, Vestas Mediterranaen West, Vestas Mediterranaen East, Vestas Americas, og�Vestas�Asien�Pacific.�De�regionale�salgsselskaber har ansvaret for salg og service i de pågældende områder.

Arbejdsdelingen i Vestas (den horisontale) er baseret på en kombination af, objekt og funktionsprincippet. Det øverste organisatoriske niveau er opdelt efter fagområder (funktioner) f.eks. økonomi. Det underliggende niveau er baseret på

21 http://www.metal-supply.dk/article/view.html?id=1867722 http://www.euroinvestor.fr/news/story.aspx?id=1102757923 http://www.vestas.com/en/about-vestas/company-structure.aspx

produkter (objekter).24 Salgsafdelingen er også baseret på objektprincippet, men på markeder i stedet for produkter. Den vertikale arbejdsdeling i Vestas består af linie og stabsafdelinger. 25 Linieprincippet i form af, at de enkelte produktionsafdelinger og de regionale salgsselskaber, kun har en overordnet, nemlig produktionsafdelingen, og salgsafdelingen. Vi ser stabsprincippet ved at der til det øverste organisatoriske niveau, er tilknyttet en række stabsfunktioner, som skal bidrage med specialiseret viden.

Mission, Vision, Strategi & MålsætningDitlev Engel tiltræder som ny koncernchef den 1. maj 2005. Siden da har koncernen arbejdet efter den nye strategi ”The Will to�Win”�med�en�række�konkrete�finansielle�målsætninger.

Vestas ønsker at skabe verdens stærkeste energibrand som markedsleder inden for vindkraft.

Det�er�muligt,�fordi�vindkraft�er�finansielt�konkurrencedygtig, forudsigelig, uafhængig, hurtig og ren.26 Vestas har en vision om, at gøre vind til en energikilde på lige fod med fossile brændstoffer som olie og gas. Det kræver politisk vilje og engagement. Hvis de politiske beslutninger træffes, forventer Vestas en positiv fremtid. Vindenergien vil udgøre ca. 10% af det samlede elforbrug i 2020, hvor den i dag kun udgør ca. 2%. Det vil samtidigt være med til, at skabe næsten 2 mio nye jobs inden for sektoren.27

24� Kjær,�Henrik�m.�flere:�Organisation,�Trojka,�4.�Udgave, 2008, s.25825� Kjær,�Henrik�m.�flere:�Organisation,�Trojka,�4.�Udgave, 2008, s.24826 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi.aspx27 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi.aspx

14

”Failure is not an option” det er missionen hos Vestas. Ordsproget afspejler Vestas ambitioner om, at have den laveste fejlmargin på sine vindmøller, og derved den bedste kvalitet og de gladeste kunder. 28

Det er målsætningen, at Vestas i 2015, har en markedsandel på 15% og en omsætning på EUR 15 mia. Forventninger for 2010: 10% markedsandel, og EUR 7 mia. i omsætning.29

28 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/vi-sion.aspx29 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/mål-sætning.aspx

Substituerede produkterEnergi er i dag et stort marked, og der eksisterer mange forskellige former for energi. De forskellige former kan samles i to hovedgrupper: Vedvarende Energi og Konventionel Energi. Stigende udslip af CO2 og mangel på ressourcer gør, at man i stigende grad søger væk fra Konventionel Energi. Vedvarende energi er fremtiden, det er der ingen tvivl om. I takt med at olieprisen stiger, stiger efterspørgslen efter alternativ energi også. Vedvarende energi stod i 2007 for 17% af Danmarks energiforbrug.30 ”Vestas stiger i takt med olieprisen”, npinvestor.dk 20 April 2006.31 Artiklen beskriver hvordan Vestas har direkte sammenhæng med olieprisen og hvordan markedet generelt bliver negativt påvirket når olieprisen falder. Vi kan altså konkludere at olie, påvirker konkurrencesituationen i vindmøllebranchen. Vi har nu undersøgt substituerende produkter fra KE. VE er fremtiden, og spørgsmålet er, hvem der først kan udvikle teknologien til at matche efterspørgslen. Vandenergi og solenergi må anses for konkurrenter til vindenergien.

30 http://www.klima-it.dk/artikler/vedvarende-energi-i-danmark31 https://npinvestor.dk/nyheder/aktier-let-sivende-marked-vestas-stiger-i-takt-med-olieprisen-135485.aspx

PORTERS 5 FORCESFor at analysere vindmøllebranchens påvirkning af Vestas, vil vi her bruge Porters 5 forces. Vi ønsker at få et samlet overblik, over konkurrencesituationen.

15

Truslen fra nye konkurrenterVindmøllebranchen er uden tvivl en branche hvor der er store indtjeningsmuligheder. Der er over de sidste par år sket en række fusioner,�og�flere�store�virksomheder�er�dukket op på markedet. Flere konkurrenter på markedet betyder sværere vilkår for Vestas.

Vestas bruger en stor del af deres indtjening på, at udvikle og forske i ny teknologi. Ny teknologi bliver til patenter, hvor dem der udvikler en teknologi bliver beskyttet mod konkurrenter. Det er herved ikke umuligt at komme ind i branchen, for dette sker i stor stil, bare ikke som nystartet. Nye virksomheder kommer primært ind på markedet igennem opkøb. Som nystartet virksomhed i branchen, skal der etableres produktionsanlæg til milliarder. Det er derfor svært at træde ind på vindenergimarkedet. I Kina er der dog sket et boom inden for vindenergi, og store firmaer�som�”Mitsubishi”�har�etableret�sig�på�markedet.

Købernes forhandlingsstyrkeVestas har i dag mange forskellige kundegrupper, som alle har forskellige forhandlingsstyrker. F.eks. Elselskaber og enkeltmandsfirmaer.�Elselskaber�køber�oftest�store mængder af vindmøller, og har derfor en høj forhandlingsstyrke.

Leverandørernes forhandlingsstyrkeVestas producere mange af virksomhedens egne komponenter til deres vindmøller. Dette gør de fordi de ønsker at være så uafhængige af leverandører som muligt. Vestas har nogle klare forventninger fra sine få leverandører, og de holder derfor skarpt øje med kvaliteten.32

KonkurrencesituationenVi tolker konkurrencesituationen som værende�høj.�Vestas�befinder�sig�i�en�branche�som er i rivende udvikling. Verdenen har åbnet øjnene for alternativ energi. Det er blevet ”trendy” at være miljøbevidst. Primært sælges der til de store energiselskaber, hvilket Vestas også satser på i fremtiden. Der er mange spekulationer om fremtiden, og�politikerne�har�stor�indflydelse�på�hvad�den bringer. Der kommer nye virksomheder ind på markedet, hvilket gør konkurrencen hårdere. Det er specielt kinesiske virksomheder som satser på vindenergi. Det skyldes bl.a., at den kinesiske regering, har gjort det mere attraktivt at producere vedvarende energi i Kina.33

32 http://www.ue.dk/nyhedsarkiv/6265.aspx33 http://130.226.56.153/rispubl/risnyt/ris-nyt2006/2_2006/VE-attraktiv-investorer.htm

16

SWOTStærke siderVestas har været i vindenergibranchen i mange år. De har en masse erfaringer fra vindenergimarkedet, og de må derfor anses for at have stor viden inden for branchen. Vestas er internationalt kendt, og de har igennem årene opbygget et stærkt brand, som verdens største vindmølleproducent. Deres produktionsanlæg er placeret over hele verdenen, så de kan dække så stort et geografisk�område�som�muligt,�og�producere�deres vindmøller billigt. Vestas er derfor stærkt placeret på det globale marked.

Svage siderVindmøller er store og tunge at transportere. De bliver typisk fragtet med skib eller lastbil, og der er en række udgifter i forbindelse med�transporten�af�møllerne.�De�fleste�skibe�og lastbiler kører på diesel olie, og er derfor også påvirket af de stigende oliepriser. Vestas er derfor svagt stillet, da de også her er afhængige af prisen på olie. Vestas har på produktionssiden tilknyttet en række eksterne leverandører. Der stilles store krav til kvaliteten af leverandørerne, da det endelige produkt er Vestas eget. Hvis de eksterne leverandører er truet af lukning, kan�det�have�stor�indflydelse�på�Vestas,�da�det ikke er sikkert at de kan få den samme kvalitet hos andre leverandører.

I�figur�2�har�vi�udarbejdet�en�SWOT-analyse,�for�at�få�skematiseret de interne og eksterne forhold for Vestas.

Figur2

17

MulighederDer bliver diskuteret klima i alle lande og den generelle holdning er, at vi skal passe bedre på miljøet. Det er blevet mere trendy at køre i el-bil, end at køre i store amerikanske benzinslugere. Der er derfor stor opbakning, bag den energi Vestas udbyder, hos befolkningen. Politikerne har en stor rolle for Vestas fremtid. De kan via lovgivning gøre det mere attraktivt og lukrativt for virksomheder, at beskæftige sig med vedvarende energi. Kina har netop lavet lempende lovgivning, om vedvarende energi, og derved gjort det lettere for virksomheder at etablere sig. Det er derfor et marked Vestas gerne vil have en større andel i.34

34 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/politiske-initiativer/markedsinformation/kina.aspx

TruslerPrisen på vedvarende energi afhænger som tidligere nævnt af prisen på olie. Hvis olieprisen stiger, falder prisen på vedvarende energi og omvendt. Olieprisen er derfor en trussel for Vestas, når den falder. Vestas er også truet af det kinesiske marked, hvor der de seneste år er opstartet virksomheder som tilbyder billigere vindenergi end Vestas.35 Vedvarende energi er ikke kun vindenergi, men også sol, bølge, og jordenergi. Der er derfor et stort udbud af substituerende produkter, som udgør en trussel for Vestas. Der er mangel på specialister i branchen, og Vestas forsøger aktivt at gøre noget ved problemet.36 De har oprettet forskningscentre i hele verdenen, i håb om at tiltrække nye specialister til virksomheden. Vestas er afhængig�af�kvalificeret�arbejdskraft�med�specialiseret viden for at overleve. 35 http://epn.dk/brancher/energi/alternativ/arti-cle1727878.ece36 https://npinvestor.dk/nyheder/forskermangel-send-er-vestas-til-oesten-138739.aspx

DelkonklusionVestas er i dag verdens største vindmølleproducent, og virksomheden har store vækstplaner for de kommende år, i form af deres 2015 målsætning. Virksomheden har igennem de seneste år, tabt markedsandele til nye virksomheder, primært fra Kina. Der er mangel på specialister i branchen, og det prøver Vestas aktivt at gøre noget ved i form af forskningscentre.

18

ANALYSE AF MARKEDET MED UDGANGSPUNKT I SMP-MODELLEN

MarkedsføringLollands Kommune har et behov. De ønsker at gøre det mere attraktivt for studerende og virksomheder at etablere sig, og derigen-nem bremse den negative befolkningsvækst. Vestas har et behov, i forbindelse med den manglende specialviden inden for vindenergi. Kommunen og Vestas, har derfor indgået en aftale om et nyt byggeri (Enerva), som skal tilgodese dem begge. Vi vil forsøge at dække begge interessent-ers behov, igennem en markedsføringskam-pagne for Enerva. I dette kapitel bruger vi analysemodellen SMP37, til at fastlægge vores markedsføringsstrategi. Vi har indsamlet data fra fem gymnasieelever ved Nakskov gymna-sium Bilag2. Dataen er grundlag for udar-bejdelsen af vores målgruppestrategi. For at sikre sig valid data, er det nødvendig at indsamle mere end hvad vi har gjort. Vi har ikke haft ressourcer til dette, hvilket result-ere i et mindre validt grundlag.

37� Andersen,�Finn�m.�flere:�International�Markeds-føring, Trojka, 3. Udgave, 2009, s.352

SEGMENTERINGOverordnet har vi 2 delmarkeder vi skal segmentere. B2C (Business to consumer), og B2B (Business to business). B2C-markedet er aktuelt, fordi vi skal have fat i ”forbru-geren”, i form af studerende til Enerva. B2B-markedet er aktuelt, fordi vi skal have fat i de virksomheder, som kunne have interesse i, at etablere forskningslokaler hos Enerva. Vi har valgt at fokusere på B2C-markedet i denne rapport, da B2B først bliver aktuelt senere�i�markedsføringsprocessen.�I�figur�3�har vi opstillet 4 hovedformer, som hører ind under segmentering.38 Vi har opstillet nogle segmenteringskriterier, som har til formål, at sætte konkrete ord på hovedformerne, og derved give os nogle nøgleord, om hvilket segment Enerva henvender sig til. Efter vi har sat nogle ord på Enervas primære

38� Andersen,�Finn�m.�flere:�International�markeds-føring. Trojka. 3. Udgave, 2009, s.356

19

Figur3

segment, kan vi lave en mere detaljeret beskrivelse,�og�udarbejde�en�profil�af�segmentet.39�Vi�laver�her�en�profilbeskrivelse�af vores B2C segment, ud fra følgende parametre:�Geografi,�Adfærd,�og�Interesser.�Vi�kalder�vores�profil�for��”De�15-30årige,�som interessere sig for teknologi og naturvidenskab”.

GeografiVores segment er primært unge mennesker, som bor i hele Danmark. Enerva bliver bygget i Nakskov, og segmentet består derfor i høj grad også af unge mennesker, som en-ten bor på Lolland eller i nærheden.

39� Andersen,�Finn�m.�flere:�International�markeds-føring. Trojka. 3.udgave, 2009. S.361

AdfærdSegmentet søger hovedsagligt viden på in-ternettet, eller i videnskabelige magasiner. De er engagerede i deres skolegang, og foretrækker hellere, at spille computer, end at gå til fodbold eller dans. Når de vælger ud-dannelse er det primært inden for det natur-videnskabelige felt. Segmentet vægter ikke de humanistiske fag højt, og søger derfor væk fra traditionelle uddannelsesinstitutioner. De ønsker i høj grad, at specialisere sig inden for de fag de vælger, og er derfor meget mål-rettet. De bruger aktivt sociale medier til at blogge, eller debattere i online forums.

InteresserInteresserne i segmentet er forskellige, men fælles for dem alle er, at de har en passion for naturvidenskab eller teknologi.

20

MÅLGRUPPESegmentet�er�defineret,�og�vi�skal�derfor�til�at vurdere vores muligheder. Vi bruger her SMUK-modellen som analyseredskab.

Størrelse og vækstForskning i vedvarende energi har høj prioritet hos regeringen, og i 2007 udtalte ministeren for transport og energiområdet Jakob Axel Nielsen, at støtten til forskning i vedvarende energi, ville blive fordoblet til 1 milliard kroner.40 Der er derfor fokus på, at forskning inden for vedvarende energi skal have gode vilkår. I 2007 blev der optaget 14%�flere�studerende,�på�naturvidenska-belige uddannelser end i 2006. Samme år blev�der�optaget�12%�flere�studerende,�på�de tekniske universitetsuddannelser end året før.41

40 http://vbn.aau.dk/da/clippings/oekonomisk-stoette-til-forskning-i-vedvarende-energi-fordobles_a4e4e11a-00ce-41a1-b6de-56ad2ec65abb.html41 http://avisen.dk/det-stoerste-antal-studerende-nogensinde_66487.aspx

Muligheder for bearbejdningHvor modtagelige vil segmentet være over-for vores kampagne, og hvilke salgskanaler og medier tror vi er mest hensigtsmæssige at bruge. Segmentet bruger til dagligt inter-nettet til at søge viden, og til deres fritidsin-teresser. De bruger aktivt de sociale medier til at kommunikere, og det vil derfor være oplagt, at bruge internettet som markeds-føringsplatform til vores kampagne. For at ramme segmentet bedst muligt, er det es-sentielt at vi i vores strategi overvejer, hvor på internettet vi vil placere vores kampagne-materiale. Dette vil senere blive beskrevet i rapporten.

S M

21

Udgifter ved bearbejdningHvis vi vælger at markedsføre os viralt over internettet, vil der være væsentlig lavere omkostninger, end hvis vi eksempelvis lavede trykte magasiner.42 Den logiske forklaring på dette er, at vi ikke har nogen udgifter til tryk og distributionen af magasinet. Segmentet har�flere�muligheder�for�at�interagere�i�en�viral markedsføringskampagne, og da vi antager at de har den nyeste teknologi til rådighed, vil segmentet kunne anvende de fleste�web�2.0�værktøjer,�og�samtidigt�se�dem som en fordel.

Vi har udarbejdet et budget for udviklingen af Enerva-kampagnen, og integreret det i vores Gantkort Bilag 3. Her fremgår det, hvilke faser af udviklingen der koster hvad, og hvor lang tid det vil tage at udvikle det færdige produkt.

42 http://www.viral-marketing.dk/

Konkurrencesituationen i segmentetDer er et stort udvalg af uddannelser i Danmark, men det er begrænset hvor mange uddannelsesinstitutioner der fokusere på vedvarende energi alene. Konkurrencesitua-tionen i segmentet ser vi derfor som værende lav. Vi vurdere at der er gode muligheder for, at markedsføre Enerva til vores valgte mål-gruppe.

MålgruppestrategiVores målgruppe udgøre ikke en stor del af den danske befolkning. Vi vælger derfor en koncentreret markeds-føringstrategi, hvor vi udarbejder vores kampagnemateriale, så det er direkte rettet mod ”De 15-30årige, som interessere sig for naturvidenskab”.

U K

22

POSITIONERINGHvor på markedet vil vi positionere vores kampagne. Positionering igennem de traditionelle medier (TV, radio og aviser) er en relativ dyr markedsføringsform, sammenlignet med de online & sociale medier.43 I og med at de traditionelle medier kræver en stor kapital, kan kampagner køres billigere, eller endda gratis online. Markedsføringsplatformene for de traditionelle medier bliver i dag opfattet som værende begrænsede. I de nye sociale medier kan der udvælges kanaler�og�brugersegmenter�mere�specifikt�end tidligere. Hvis man planlægger sin kommunikation nøje, kan man ramme alt fra én�til�flere�millioner.�I�de�traditionelle�medier,�går kommunikationen primært én vej, fra

43 http://positionering.wikidot.com/social-media-mar-keting

DelkonklusionSegmentet er defineret, og vi har nu valgt en målgruppe og en markedsføringsplat-form, ud fra analyser af segmentet. Vi skal nu overveje hvilken strategi vi vil bruge, til vores kampagne.

afsender til modtager. Begrebet ”Sociale medier”, forklare i sig selv, at det sociale er i fokus, og dermed også dialogen. Blogs inden for samme emneområde, fx mode eller mad, bindes ofte sammen af, at de kendte bloggere læser og kommenterer hinandens indlæg. De populære blogs bliver fulgt af en gruppe loyale læsere, som læser og gemmer de forskellige blogs som sociale bogmærker. Bogmærker i form af links til f.eks. Twitter eller Facebook.Vi ved at vores målgruppe bruger deres computer til, at søge viden på internettet og at de også bruger de sociale medier aktivt. Vi er derfor interesserede i at bruge internettet og de sociale medier som markedsføringsplatform til vores kampagne.

23

Kampagnen er opbygget over 2 superhelte som repræsentere Enerva (Captain Climate & Miss Gaia). Vi placere internetbannere på Facebook af begge superheltene. Bannerne linker til et kampagnesite vi har udviklet til fasen Bilag4. På sitet kan brugeren læse om de to superhelte, og om deres bedrifter, i form af nogle ”Web episoder”. Episoderne vil være opbygget som en online

Virksomheder arbejder med forskellige strategier. Fælles for dem alle er, at de vil være de bedste til det de gør, og derved altså gøre konkurrencen fra andre virksomheder irrelevant. Blue Ocean Strategy, er en moderne strategi, som forsøger at innovere, og effektivisere virksomhederne.44 I stedet for at lave produkter, som falder ind i mængden, handler det i høj grad om, at skabe nye markeder og unikke produkter. Enerva følger overordnet denne strategi med deres byggeri i Nakskov, hvor innovation er en vigtig del af læringsmiljøet.

THE WHAT & THE HOWVores kampagne er opdelt i to faser:

Fase1Formålet med denne fase er, at skabe nysgerrighed omkring Enerva. Fase 1 kampagnen bliver iværksat ca. 2 år før Enerva byggeriet er færdigt. Det er en viral markedsføringskampagne, hvor vi vil positionere os på de sociale medier: Facebook, Twitter, og mobiltelefonen. Det overordnede tema i kampagnen er ”Klima Kamp”.

44� Andersen,�Finn�m.�flere:�International�markeds-føring. Trojka. 3.udgave, 2009. S.110

STRATEGISKE OVERVEJELSER

24

tegneserie. Brugeren har også mulighed for�at�spille�et�simpelt�flash-spil�kaldet�”Din�mission”. I spillet kan man vælge, at spille med superheltene, en til drengene og en til pigerne. Efter man har gennemført en mission, kan man linke sit resultat til sin facebook-væg. Herefter kan ens venner se ens bedrifter, og måske blive fristet til at forsøge , at slå ”scoren”. På sitet er der er minimal information omkring hvad Enerva i virkeligheden er. Det er et bevidst strategisk valg fra vores side, at brugeren ikke skal fodres med informationer. Vi ønsker i stedet at brugeren udforsker kampagnesitet, og derfor bliver nysgerrig på, hvad Enerva i virkeligheden er. På sitet er Vestas repræsenteret i form af deres logo. Hvis du klikker på logoet, kommer du hen til en underside på Vestas.dk, som kort fortæller brugeren, at Vestas sponsorere Enervas klimakamp. Vi har tydeligt placeret to links til Twitter og Facebook, på sitet. Her kan brugeren klikke sig ind på Twitter, og deltage i debatten om Enerva Bilag5. Man kan også klikke sig ind på Enervas Facebook fanside Bilag6, og blive fan af Enerva. Herefter kan man få opdateringer, når der

udkommer en ny episode af ”Klima Kamp”, eller når der er andre nyheder. Vi forventer, at brugerne aktivt bruger de sociale medier til, at ”blogge” og diskutere, og derved sprede kampagnen viralt. Vi vil overvåge hvad der bliver diskuteret, og derudfra udvikle nyt kampagnemateriale. Derved er det brugerne selv, som bestemmer indholdet på siderne.

Vi vil også bruge mobiltelefonen som medie. Indgangsvinklen til mobiltelefonen, er en annonce i gratisaviserne Bilag7. I avisen er der et billede af vores superhelte fra Enerva, hvor der nedenfor er en tekst: ”Vind en iPhone, send klimakamp til 1231, og modtag dit første spørgsmål”. Læseren modtager efterfølgende en sms med et spørgsmål: ”Captain Climate’s grønne farve symbolisere jorden. Hvad symbolisere Miss Gaia’s blå farve? A: Havet, B: Solen”. Når læseren har svaret modtaget de en sidste besked: ”Dit svar er rigtigt/forkert. Husk at du kan følge klima kampen på www.enerva.dk”. Derved forbinder vi alle medierne til vores kampagnesite.

DelkonklusionVores strategi for kampagnen er, at bruge de sociale medier til at markedsføre Enerva. Vi opdeler kampagnen i to faser, som hver især har deres formål. Vi fokusere på, at målgruppen skal være aktive under kampagnen.

25

BRUGERSCENARIEMorten er 16 år gammel og bor på Lolland. Til dagligt går morten i 1.G på Nakskov gymnasium. Han kan godt lide biologi og fysik, og han bruger ofte sin computer. En dag sidder Morten foran sin computer. Han logger�ind�på�sin�facebook-profil,�og�lægger�pludselig mærke til et banner han ikke har set før. På banneret er der illustreret en tegneseriefigur,�og�morten�bliver�nysgerrig,�så han klikker på banneret. Morten kommer ind på en hjemmeside, hvor der er historier om superheltene fra Enerva. Morten kan ikke se hvad Enerva er, og han leder derfor efter en forklaring på sitet. Det eneste han finder�af�oplysninger,�er�en�side�hvor�han�kan�læse, at Enerva er et nystartet projekt, som

Vestas og Lolland kommune i samarbejde har startet. Projektet fokusere på vedvarende energi,�uddannelse,�og�kultur.�Han�finder�et�link til Twitter på hjemmesiden og klikker på det, da han vil se om der er andre som kan give ham nogle svar. Morten kommer ind på EnervaDK’s�Twitter-profil,�og�kan�se�at�folk�diskutere på kryds og tværs, om hvad Enerva kan�være.�Igen�finder�han�ingen�direkte�svar på hvad projektet går ud på. Morten går�tilbage�til�Enerva.dk,�og�finder�et�link�til�Facebook.�Igen�klikker�han,�for�at�finde�noget mere information. Linket fører ham til Enerva’s�Fanside,�hvor�han�finder�den�samme�information som han tidligere har fundet. Morten bliver Fan af Enerva, så han med tiden kan få opdateringer omkring projektet.

Fase 2Hvor fase 1 havde til formål at skabe nysgerrighed, er fase 2 en 100% informationskampagne, som skal rekruttere studerende og virksomheder. Fase 2 bliver iværksat et halvt år inden Enerva bygningen står færdig. Kampagnesitet fra fase 1, bliver udskiftet med Enervas endelige site Bilag 8. På sitet kan brugeren læse alt om Enerva, og om hvilke uddannelser og aktiviteter bygningen er ramme for. Der er fortsat links til Facebook og Twitter, men�begge�profiler�vil�blive�re-designet,�så temaet stemmer overens med den nye hjemmeside. Hjemmesidens design appellere til de studerende og virksomheder, som har interesse i vedvarende energi. Vestas er ligesom på fase 1 sitet, her repræsenteret i form af deres logo. Hvis du klikker på logoet,

kommer du hen til en underside på Vestas.dk som forklare om samarbejdet imellem Vestas og Lolland kommune.

De to faser er visuelt og indholdsmæssigt meget forskellige. Fælles for dem begge er budskabet, hvilket kommer til udtryk i overgangen fra fase 1 til fase 2. Den første fase fokusere på ”Klima Kamp”, hvor de to superhelte fra Enerva skal redde klimaet. I den anden fase bliver superheltene skiftet ud med selve stedet Enerva. Enerva skal uddanne fremtidens forskere inden for vedvarende energi, og superheltene skal derfor opfattes, som synonym med de studerende på Enerva. Kampen om klimaet starter derved hos superheltene, og fortsætter på Enerva.

26

Organisering af projekt

Arbejdsfordeling Fra projektets start blev arbejdsopgaverne fordelt imellem gruppens tre medlemmer. Da alle har deres kernekompetencer i forskellige områder opgaven berører, er opdelingen af arbejdsopgaverne fastlagt så der drages bedst muligt fordel af dem. Følgende ansvarsområder er tildelt gruppemedlemmerne.

Fælles Kasper Pedersen Ben Eshel Anders Herning Konceptudvikling Rapport Evaluering

Planlægning Interaktion

Design Visuelt koncept

Organisation Kommunikation Markedsføring

Derudover er der valgt en projektleder/koordinator: Kasper Pedersen

Tidsstyring Fra projektets start er opgaven blevet nedbrudt i emner og milepæle/delopgaver. Dette gør det muligt helt fra starten, at ligge en plan for projektets forløb, opdelt så alle gruppens medlemmer har en klar idé om hvad deres ansvarsområder er, og hvilken rækkefølge delopgaverne skal udføres i.

Gantt kort og budget For at skabe et overblik over opgavens omfang og tidshorisont, er der fremstillet et Gantt kort. Gantt kortet gør det i øvrigt muligt at beregne omkostningerne, idet hver delopgaves tidsforbrug estimeres. Gantt kortet kan derfor bruges internt i gruppen, og kan danne grundlaget for et budget til kunden. [Gantt kort]

Risikostyring For at sikre at alle omkostninger dækkes, er der i budgettet medregnet et buffer på 10%. Dette sikre at opgaver der imod forventning tager længere tid en planlagt, ikke bliver et problem i forbindelse med at dækning af omkostningerne. For at begrænse risikoen for uforudsete problemer i de enkelte opgavefaser, gennemgås resultaterne løbende, gruppemedlemmerne imellem. Denne vidensdeling afhjælper mange af de problemer der kan forekomme, når der opstår individuelle idéer om hvordan opgaven kan løses, som ikke deles med resten af gruppen. Alle dokumenter og andet materiale der udvikles, lagres via applikationen Dropbox, hvilket gør det muligt at dele de enkelte filer med resten af gruppen. På den måde har alle mulighed for at være fuldt opdateret, og i tilfælde af sygdom e.lign. kan arbejdet fortsætte uændret.

ORGANISERING AF PROJEKT

ArbejdsfordelingFra projektets start blev arbejdsopgaverne fordelt imellem gruppens tre medlemmer.Da alle har deres kernekompetencer i forskellige områder opgaven berører, er opdelingen af arbejdsopgaverne fastlagt så der drages bedst muligt fordel af dem.

Derudover er der valgt en projektleder/koordinator: Kasper Pedersen

Følgende ansvarsområder er tildelt gruppemedlemmerne.

27

TidsstyringFra projektets start er opgaven blevet nedbrudt i emner og milepæle/delopgaver. Dette gør det muligt helt fra starten, at ligge en plan for projektets forløb, opdelt så alle gruppens medlemmer har en klar idé om hvad deres ansvarsområder er, og hvilken rækkefølge delopgaverne skal udføres i.

Gantt kort og budgetFor at skabe et overblik over opgavens omfang og tidshorisont, er der fremstillet et Gantt kortet.Gantt kortet gør det i øvrigt muligt at beregne omkostningerne, idet hver delopgaves tidsforbrug estimeres. Gantt kortet kan derfor bruges internt i gruppen, og kan danne grundlaget for et budget til kunden. Bilag3

RisikostyringFor at sikre at alle omkostninger dækkes, er der i budgettet medregnet et buffer på 10%.Dette sikre at opgaver der imod forventning tager længere tid en planlagt, ikke bliver et problem i forbindelse med at dækning af om-kostningerne.

For at begrænse risikoen for uforudsete prob-lemer i de enkelte opgavefaser, gennemgås resultaterne løbende, gruppemedlemmerne imellem. Denne vidensdeling afhjælper mange af de problemer der kan forekomme, når der opstår individuelle idéer om hvor-dan opgaven kan løses, som ikke deles med resten af gruppen.

Alle dokumenter og andet materiale der udvikles, lagres via applikationen Dropbox, hvilket�gør�det�muligt�at�dele�de�enkelte�filer�med resten af gruppen. På den måde har alle mulighed for at være fuldt opdateret, og i tilfælde af sygdom e.lign. kan arbejdet fortsætte uændret.

28

PERSPEKTIVERING & KONKLUSION

Perspektivering af projektetEffekten af vores markedsføringskampagne, skal�resultere�i�flere�ting,�men�hovedsagligt�skabe interesse om Enerva. Studerende skal opfatte Enerva som et sted, hvor man kan specialisere sig inden for naturvidenskabelige fag, med fokus på vedvarende energi. Lolland skal derved blive et attraktivt sted at studere, for alle som har interesse inden for feltet. Virksomheder som arbejder med vedvarende energi, vil have mulighed for at få et unikt forskermiljø, hvor de sammen med andre virksomheder og studerende, kan være med til at skabe fremtidens forskere. Derved kan det blive et attraktivt sted for virksomheder, at slå sig ned. Udover at vores

kampagne ønsker at tiltrække studerende og virksomheder til Lolland, er der også en tredje ønsket effekt. Multisalen på Enerva, skal være et sted hvor hele Lolland kan mødes til koncerter og andre aktiviteter. Den ønskede effekt er her, at Lollænderne ser Enerva som et samlingspunkt, hvor en masse aktiviteter er samlet under et tag. Overordnet kan vores kampagne have den effekt, at flere�mennesker�forbinder�innovation�og�klimaforskning, med Lolland og Vestas. Enerva skal derfor fremstå som et af Lollands varemærker, og ”trade-marks”.

29

KonklusionVi har analyseret os frem til, at der i dag er en negativ befolkningsvækst på Lolland. Kommunen forsøger derfor i samarbejde med erhvervslivet, at gøre det mere attraktivt at bo og arbejde der. Vindmøllefabrikanten Vestas�mangler�kvalificeret�arbejdskraft�til�deres virksomhed, og de investere derfor i forskningscentre rundt om i verden. Ved at markedsføre Enerva, er der sandsynlighed for, at unge mennesker vælger, at studere

på Lolland, og det kan samtidigt blive mere attraktivt for virksomheder, at etablere sig. Vestas har mulighed for, at rekruttere de færdiguddannede kandidater, og kampagnen tilgodeser derfor begge parter. Vi laver en kampagne, som visuelt er opbygget over 2 superhelte. Vi skaber derved et miljø, præget af�fiktion,�som�skal�skabe�nysgerrighed�hos�målgruppen og aktivere dem.

30


31


DESIGNMANUAL

32

For at forstå funktionen og værdien af Enerva’s visuelle identitet, er det vigtigt at anerkende, at enhver organisation har en unik identitet. Den er som oftest illustreret ved logo eller slogan, og bliver præsenteret offentligt via trykte materialer, hjemmesider, og anden form for digital medie. Hvert element er med til, at give offentligheden et helheds indtryk af organisa-tionen. I denne designmanual præsenteres den visuelle identitet for projektet Enerva, og for kampagnens to faser.

LOGOFor at forbinde kampagne og projekt samt skabe en visuel genkendelighed, har projektet brug for et navn og logo. Navnet Enerva er en kombination af de latinske ord enérgia (energi) og rénovatio (fornyelse). Det er meningen at navnet skal forbinde stedet (Enerva bygning) med vedvarende energi. Man kunne fristes til at sige, at projektet Enerva skal give fornyet energi, til udviklingen inden for vedvarende energi.

Logoet kan deles i to. Det store “e” med cirklen og nerva.

E’et tager udgangspunkt i formen af et lille e, men ender ud i en pil, vids spids peger svagt opad. E’et signalere uendelighed og genbrug ved at være cirkelformet. På den måde associeres det, med det typiske tegn for genbrug, eller vedvarende energi, som f.eks. cirklen med de tre pile, som drejer i urets retning. De 3 pile danner grundlag for cirklen der omkranser e’et.

I form tager den udgangspunkt i en cirkel sat i perspektiv. Den er delt op i 3, hvor hver del har en spids i urets retning. Herved opnås

33

Typiske genbrugs-logoer

cirkel

e’et


der igen, en symbolsk betydning for evighed og uendelighed. Enerva kombinere uddannelse, kultur, erhverv og bruger gul, blå, grøn til at repræsentere lyset, havet/himlen og jorden, derfor 3 dele. ‘nerva’ står i en font som kombinere de tynde og tykke linjer, samt de lige og kurvede former. På den måde harmonere det med e’et og cirklen. For at give ordet energi og dynamik, hælder bogstaverne forover i retning mod højre.

Logoet skal udtrykke: Energi, bevægelse og uendelighed.

Symbolerne for genbrug og vedvarende energi cementere hvad projektet Enerva overordnet handler om. Enerva logoet kan præsenteres på to måder. I sin fulde størrelse, eller ved at bruge e’et og cirklen. På længere sigt er det meningen at�publikum�skal�identificere�e’et�med�Enerva. Et godt eksempel på det, er på plakaterne til fase 1.Her indgår e’et i illustrationerne på Captain Climate’s bryst og på Mrs. Gaia’s knapper lige over brystet.

TaglineBæredygtig innovation supplere Enervas logo/navn. Det beskriver Enerva som et sted, hvor gennemtænkte og holdbare beslutninger bliver truffet, og hvor nye ideer blomstre op.

34

SAKKAL MAJALLAABSDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZabcdefghijklmnopqrstuvxyz

VerdanaABSDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZabcdefghijklmnopqrstuvxyz

FARVEPALETTE Logoet kan bruges sort på hvidt, eller hvidt på sort, og i forskellige gråtoner. Det kan i de�fleste�tilfælde�bruges�uden�de�4�originale�farver, men for at benytte logoet optimalt, anbefales det som et minimum at inkludere de 3 farver (gul/blå/grøn). De 4 essentielle farver gul, blå, grøn og grå indgår generelt i Enerva sammenhæng, digitalt og på tryk. Gul, blå og grøn varierer mellem to poler. På den måde er der feks. to variationer af grøn, mørk og lys. Derimellem

dannes�en�flydende�overgang,�fra�den�ene�til den anden pol, med forskellige variationer af farven.

De tre farver repræsentere hver især elementer fra naturen:

Gul = Lyset/SolenBlå = Havet, himlen og vindGrøn = Jorden og dens afgrøder

Alle er elementer, som mennesket i dag udvinder vedvarende energi af.

35

#005791 #7FC241 #C89125 #949494 #949494

TYPOGRAFI Der�er�valgt�to�typografier,�der�anvendes�til�tryk og digitale medier.

Sakkal MajallaSakkal Majalla er en arabisk inspireret fonttype�der�kombinere�arabisk�kalligrafi,�med bogstaver fra det dansk/engelske alfabet. Den blander tykke og tynde former i samme streg, og kan derfor både være let og elegant, men også tung og massiv. I Enerva-sammenhæng bruges den i logoet, til overskriften på plakater, og til overskrifter på trykte medier.

VerdanaSakkal Majalla kan i mellemtiden være anstrengende at læse i meget lille størrelse og i tekst der omfatter mere end 5 ord. Derfor bruges fonttypen Verdana, til længere tekster i Enerva sammenhæng. Det er en kendt fonttype, og er standard-font hos de fleste�pc�og�laptop�brugere.�Verdana�er�en�let læselig sans-serif fonttype og kan bruges både på skærm og til tryk.

36

Den overordnede visuelle stil for fase 1 er tegneserie.�Mere�specifikt,�har�stilen�fra�Marvel Comics været udgangspunkt for hvordan Captain Climate, Ms. Gaia og Dr.destruction blev tegnet. Marvel Comics blev grundlagt i 1939, som Timely Publica-tions. Bladet har med tiden gennemgået et stilskifte, siden den første udgivelse (Marvel Comics #1, oktober 1939).I

Mange forfattere og tegnere har sat de-res unikke præg på Marvel Comic’s enorme samling af superhelte, som feks. Captain America, Fantastic Four og Ironman.II På den måde�kan�man�ikke�definere�Marvel�Com-ics som én stil, men mere som et univers af

I http://da.wikipedia.org/wiki/Marvel_ComicsII http://da.wikipedia.org/wiki/Marvel_Comics

VISUEL IDENTITET FASE 1mange. Fællestrækket for Marvel Universet er at superhelte - og heltinder som regel, bliver tegnet muskuløse og velproportion-erede på et overnaturligt niveau. Oftest er de også velfriserede og har meget stærke hen-holdsvis feminine og maskuline ansigtstræk. De bære ofte meget tætsiddende tøj(dragt) som fremhæver deres markante former. Med andre ord, der er ingen tvivl om at man ser en superhelt på forsiden af et Marvel Comics blad. Ligeledes er er der heller ingen tvivl når man ser en superhelteskurk. De kan ligeledes være velproportionerede og muskuløse, men har som oftest en form for fysisk mutation eller dystert ansigt. Eksempler på Marvel superskurke er Dr. Doom, Magneto og Green

37

Goblin. Stereotyperne for superhelte og skurke har været inspirationskilde til fase 1.Visuelt er der markant forskel på godt og ondt i Klima Kamp kampagnen. Captain Climate, Ms. Gaia og Dr. Destruction, har fået tildelt henholdvis grøn, blå og gul som primær farve. På den måde genbrugesEnerva-farverne, og det skaber en rød tråd gennem fase 1 og 2. Alle tre superhelte bliver præsenteret som på en typisk Marvel tegne-serie forside, med en stor markant overskrift og superhelten i færd med sin mest elegante bevægelse.

Website På sitet går de tre farver igen (gul, blå, grøn). Layoutet kan beskrives som et smadret spejl vis dele ligger spredt ud på gulvet. Delene er dog, så tæt på hinanden, at man kan se hvor de har hængt samme.6 af delene har dynamiske funktioner. Det fremgår tydeligt af illustration og skrift, hvad den enkelte del omhandler. På den måde genbruges�figurer�og�farver,�og�der�undgås�det�traditionelle�firkantede�hjemmesidelay-out. Klima Kamp sitet har et umiddelbart dynamisk udseende, som forstærker tegne-seriestilen og underbygger superhelte univer-set. Bilag 4

38

VISUEL INDETITET FASE 2I fase to er Marvel Comic stilen skiftet ud med et mere minimalistisk, stramt look.Bilag8. Det essentielle ved denne fase er�panorama�fotografier�af�natur�i�nogle�af�dens�bedste�øjeblikke.�Fotografierne�illustrere kraften i naturen og dens potentiale inden for vedvarende energi. Grøn, blå og gul bliver brugt til at repræsentere uddannelse(Syddansk Universitet), erhverv(Klimapark) og kultur (Multisal).I denne fase er sløret løftet for hvad Enerva

er�og�hvor�det�geografisk�ligger.�Fase�2�har�til formål at levere praktisk information. Derfor er fasen meget klar i sin udmelding og den præsenteres med klare ord og fotos, der er sammensat med et stramt og firkantet�layout.�Et�godt�eksempel�på�dette,�er hjemmesiden. Brugeren præsenteres for et natur-foto, der er indrammet på en mørk baggrund. Fotoet er et godt og hurtigt blikfang, og tilføjer dybde til sitet.

39

Da fotoet er så stort, er det næsten uundgåeligt, at brugeren vil køre musen tværs over skærmen. På den måde aktiveres mouse-over�effekten�på�en�eller�flere�af�de�fire�søjler,�som�fotoet�er�delt�op�i.�Brugeren�er nu introduceret til websitets indhold.Siden forsøger at aktivere brugeren, igennem intuitiv navigation. Den præsenteres meget klar,�i�sin�firkantede�og�skarpe�opdeling,�jævnfør�de�fire�søjler.

40

X-ELEMENT Som vores X-element, har vi lavet en serie af T-shirts. X-elementet fungere som merchandise i vores kampagne. Det vil med tiden være muligt, at vinde og købe T-shirts på kampagnesitet.

42


43


TEKNISK DOKUMENTATION

44

Klima kamp

Superhelte (3)

Klima KampDette er forsiden hvor brugeren havner efter at have klikket sig ind på enerva.dk,under fase 1.

Herfra kan brugeren skabe sig et overblik over�hvilke�sider�der�finde�på�hjemmesiden,�samt blive opfordret til at læse mere og spille spillet.

Captain Climate, Ms. Gaia og Dr. DestructionPå hver af de tre superhelte sider, vil bru-geren�kunne�finde�en�kort�beskrivelse�af�den�enkelte superhelt. Herfra kan der trykkes tilbage til forside eller vælges at gå videre til Klima Kamp spillet.

WEBSITETS INDHOLD & FUNKTIONER

LAYOUTSKABELONER

TEKNISK DOKUMENTATION AF enerva.dk FASE 1

45

Din mission

Web episoder

Din missionHer�kan�du�vælge�hvilken�superheltefigur�du�vil spille med i Klima Kamp spillet.Knapperne henviser dog ikke til noget spil i denne prototype.

Web episoderHerunder kan brugeren se de tegneseriestriber laves til kampagnen.De tre episode-billeder på siden linker dog ikke til noget i denne prototype.

46

Klima Kamp

Captain Climate

Ms. Gaia

Dr. Destruction

Din mission

Web episoder

index.html

FLOWCHART & NAVIGATIONSDIAGRAM

UDVIKLINGSMILJØ

Client-side-scripting ActionScript 3.0Brugen af ActionScript er begrænset til navigationsfunktionerne imellem de enkelte sider på websitet og eksterne websites der skal åbnes i en browser.

Der er opsat to funktioner som bliver brugt til knapperne. Disse vises herunder:

gotoLabel(labelName:String):voidNavigere brugeren til den ønskede side.

gotoURL(url:String):voidÅbner browservindue med den ønskede eksterne hjemmeside.

KodefragmenterFor�at�se�eksempler�på�ActionScript�flashsitet�opbygges�med,�se�bilag 12.

47

BibliotekFor at skabe en logisk opdeling af de mange billeder og knapper sitet indeholder, er der lavet�en�mappestruktur�i�flashfilens�bibliotek,�der opdeler objekterne så hver side på websitet har deres egen mappe.

FLASHFILENS STRUKTUR & OPBYGNING

SideopdelingSiderne er opdelt i hver deres frame på tidslinjen.�Ved�at�stoppe�flashfilens�tidslinje�i at kører, kan de enkelte frames der repræsentere en side, få en label så der kan henvises til dem via websitets knapper.Alle sider har desuden deres eget lag, for at skabe en overskuelig opdeling af indholdet.

48

TEKNISK DOKUMENTATION AF enerva.dk FASE 2

WEBSITETS INDHOLD & FUNKTIONER

FORSIDESlidemenuForsiden�indeholder�en�opdeling�af�de�fire�hovedområder hjemmesiden indeholder.Ved at holde musen over får brugeren en præsentation af hvad det viste område består af.

ENERVAOm EnervaDenne side åbner som standard når brugeren vælger ”Om Enerva” fra forsiden.Her er der en kort tekst om hvad Enerva er.

KlimadebattenKlimadebatten består af en blog som alle brugere kan oprette blogindlæg i, efter de er logget ind.

Idéen med bloggen er at uanset hvem der vælger at benytte den, har de et ønske om at deltage i klimadebatten.

Alle emner vil blive opstillet kronologisk, og brugeren kan klikke sig ind og læse nærmere.

Opret profilAlle lige fra borgere, virksomheder og studerende�kan�oprette�en�profil.Kun ganske få informationer er påkrævet brugeren at oplyse. Skulle brugeren under oprettelsen give en masse informationer om sig selv, kan dette bruges til statistik og markedsføring, af Enerva.I prototypen er der dog kun opsat tekstfelter til de mest relevante oplysninger.

Det er også under oprettelsen at brugeren kan vælge om de vil modtage nyhedsbrevet.Nyhedsbrevet bruges til at holde brugerens opmærksomhed på websitet. Hver gang der sker relevant aktivitet på sitet, bliver brugeren gjort opmærksom på dette og opfordres til at besøge sitet igen.

Tilføj blog indlægAlle kan tilføje blog indlæg. I stedet for at Enerva sætter dagsordenen, har brugeren mulighed for at tage den diskussion op, som de synes er relevant i klimasammenhæng.

Kommenter blog indlægAlle brugere der er logget ind kan kommentere på både andres og egne indlæg.Er brugeren ikke logget ind, vil de få vist en besked om at de kan logge ind eller oprette en�profil,�i�stedet�for�at�få�vist�et�tekstfelt�til�at skrive kommentarer i.

SYDDANSK UNIVERSITET

Om Syddansk Universitet Denne side åbner som standard når brugerenvælger ”Syddansk Universitet” fra forsiden.Her er der en kort tekst om hvad Syddansk Universitets rolle er i forbindelse med Enerva.

UddannelserKort beskrivelse og liste med uddannelser som Syddansk Universitet udbyder igennem Enerva.

49

Videnscentre og projekterBeskrivelse af videnscentre og projekter i Enerva.

StudievejledningVed at udfylde en formular kan den inter-esserede bruger sende en anmodning til Syddansk Universitet om optagelse eller lignende.

KLIMAPARKENOm KlimaparkenDenne side åbner som standard når brugeren vælger ”Klimapark” fra forsiden.Her er der en beskrivelse af hvad Klimaparken går ud på.

NyhederListen indeholder punkter der er relevante for de erhvervsdrivende i Klimaparken, eller de studerende.Hensigten med listen er at det skal fungere som et nyhedstavle over de aktiviteter der foregår.

MULTISALOm MultisalenDenne side åbner som standard når brugeren vælger ”Multisal” fra forsiden.Her er der en beskrivelse af hvad Multisalen går ud på.

EventkalenderDenne liste/kalender skal bruges til at se programmet for arrangementer og events.

Nogle af aktiviteterne vil være åbne for den almindelige borger. Dette afhænger af hvad administratoren vælger at skrive i teksten.

ADMINISTRATIONSSIDESom administrator på websitet, er der mulighed for at kunne opdatere indholdet på nogle af siderne.

Multisal - EventkalenderDer kan oprettes nye events i kalenderen. Et event indeholder dato, titel og beskrivelse af eventen. Eksisterende events kan redigeres eller slettes efter behov.

Klimapark - NyhederDer kan oprettes nye poster på nyhedslisten. De sorteres efter dato og indeholder dato, titel og beskrivelse. Eksisterende nyheder kan redigeres eller slettes efter behov.

Om Enerva – KlimadebattenAdministratoren kan vælge om et helt blogindlæg skal slettes, med tilhørende kommentarer, eller om det kun er nødvendigt at slette enkelte kommentarer.Dette kan være nødvendigt hvis en bruger skriver upassende, stødende eller irrelevante tekster.Hvis en bruger gentagende gange overtræder retningslinjerne for brugen af Klimadebatten, vil det være muligt at blokkere brugeren, da IP adressen fra brugerens computer er lagret�i�databasen�ved�oprettelsen�af�profilen.�Brugerblokering er dog endnu ikke en funktion der er tilføjet websitet.

50

body

div#wrapper

div#frame-content

div#frame-logos

div#frame-bottom

div#frame-links

1

2

3

4

5

1

2

3

4

5

.padding7

6

7

div#content6

CONTENT MANAGEMENT SYSTEM (CMS)Brugen af CMS er begrænset til ganske få opgaver, som er essentielle for administratoren af websitet, at kunne.Ved at opbygge et CMS på websitet, letter det arbejdet når indholdet skal opdateres.Der skal ikke længere bruges en programmør eller designer, for at fuldføre simple opdateringsopgaver. Administratoren kan manipulere valgte siders indhold, efter en fast skabelon opsat af udviklerne, som bestemmer hvad der kan rettes, hvordan det skal se ud, samt hvilke oplysninger der som minimum skal angives af administratoren.

For�at�simplificere�beskrivelsen�af�CMS-funktioner, kan man se på websitet som opdelt i to.

Back-endDenne del af websitet er kun tilgængelig for administratoren. Der skabes adgang ved at logge�sig�ind�på�en�profil�med�ekstraordinære�muligheder for ændring af indholdet. Denne admin-profil�åbner�op�for�adgangen�til�en�ellers skjult side på websitet.Her igennem kan der udføres handlinger som ingen almindelig bruger kan udføre.

For at logge sig ind skal man benytte følgende linkadresse og oplysninger:

http://d21937.monline.dk/fase2/login/

Brugernavn: adminPassword: 1234

Alle�funktioner�og�filer�der�er�brugt�i�back-end�delen af websitet, er beskyttet ved at nægte adgang for uvedkommende.

Speciel Specielle funktionssider som f.ek.s login-siden, opret bruger-siden, administrations-siden o.lign. er sat op med denne skabelon. Der er ikke billede i højre side, eller menu i toppen. Kun hvid baggrund.

51

body

div#wrapper

div#frame-content

div#frame-logos

div#frame-bottom

div#frame-links

1

2

3

4

5

1

2

3

4

5

1

2

3

4

5

6

9

8

body

div#wrapper

div#frame-content

div#frame-logos

div#frame-bottom

div#frame-links

1

2

3

4

5

div#sidebar

.padding

7

9

div#content6

div#submenu8

7

Front-endFront-end delen af websitet er den del som brugerne kan se, hvad enten de er logget ind eller ej. Her er der både tale om statisk indhold på siderne, men også indhold der hentes fra databasen.

Når noget ændres i databasen, hvad enten det er af udviklere eller administratoren (via CMS’et), vil outputtet til brugeren ændre sig, da indholdet trækkes fra databasen hver gang en side åbnes af en bruger.

LAYOUTSKABELONER & BOKSSTRUKTURDIAGRAM

IndexDenne layoutopsætning bliver kun brugt på forside

StandardAlle andre almindelige sider på websitet er opsat med

denne skabelon.

52

Forside

Om Enerva

Klimadebatten

Opret indlæg

Blog indlæg

Login

Opret pro�lOm Syddansk

Universitet

Uddannelser

Videnscentreog projekter

Studievejledning

Om Klimaparken

Nyheder

Om Multisalen

Eventkalender

index.php

index.php?page=om-enerva&subpage=om-enerva

index.php?page=om-enerva&subpage=blog

index.php?page=om-enerva&subpage=blog-tilfoej

index.php?page=om-enerva&subpage=blog-indlaeg&id=[VARIABEL]

index.php?page=login

index.php?page=signup

index.php?page=syddansk-universitet&subpage=om-syddansk-universitet

index.php?page=syddansk-universitet&subpage=uddannelser

index.php?page=syddansk-universitet&subpage=videnscentre-og-projekter

index.php?page=syddansk-universitet&subpage=studievejledning

index.php?page=klimapark&subpage=om-klimaparken

index.php?page=klimapark&subpage=nyheder

index.php?page=multisal&subpage=om-multisalen

index.php?page=multisal&subpage=events

Login eller delvisloginbeskyttet side

Side der henter eller lagredata i databasen

1

2

3

4

5

6

7

1

2

3

4

5

6

7

8

8

9

10

11

12

13

14

15

9

10

11

12

13

14

15

Alle ovenstående sider indeholder derudover følgende �ler:index.phpincludes/con�guration/con�g.phpincludes/con�guration/db_connect.phpincludes/content.phpincludes/logos.htmlincludes/users/link_menu.phpcss/stylesheet.css

includes/pages/om_enerva.phpincludes/pages/om_enerva/om_enerva.php

includes/pages/om_enerva.phpincludes/pages/om_enerva/blog.php

includes/pages/om_enerva.phpincludes/pages/om_enerva/blog_entry_add.php

includes/pages/om_enerva.phpincludes/pages/om_enerva/blog_entry.php

includes/users/login.php

includes/users/user_add.php

includes/pages/syddansk_universitet.phpincludes/pages/syddansk_universitet/om_syddansk_universitet.php

includes/pages/syddansk_universitet.phpincludes/pages/syddansk_universitet/uddannelser.php

includes/pages/syddansk_universitet.phpincludes/pages/syddansk_universitet/videnscentre_og_projekter.php

includes/pages/syddansk_universitet.phpincludes/pages/syddansk_universitet/studievejleder.php

includes/pages/klimapark.phpincludes/pages/klimapark/om_klimaparken.php

includes/pages/klimapark.phpincludes/pages/klimapark/nyheder.php

includes/pages/multisal.phpincludes/pages/multisal/om_multisalen.php

includes/pages/multisal.phpincludes/pages/multisal/events.php

includes/pages/forside.php

FLOWCHART & NAVIGATIONSDIAGRAM

Front-end

53

Administrationssiden

Opret event

index.php?page=admin

index.php?page=admin&do=event-add

Alle back-end sider kræver at brugeren erlogget ind med administrator rettigheder

Alle sider lagre og henter datafra databasen

Rediger event (vælg) index.php?page=admin&do=event-edit-list

Rediger event index.php?page=admin&do=event-edit&id=[VARIABEL]

Slet event (vælg)index.php?page=admin&do=event-delete-list

Slet eventindex.php?page=admin&do=event-delete&id=[VARIABEL]

Opret nyhedindex.php?page=admin&do=news-add

Rediger nyhed (vælg) index.php?page=admin&do=news-edit-list

Rediger nyhed index.php?page=admin&do=news-edit&id=[VARIABEL]

Slet nyhed (vælg) index.php?page=admin&do=news-delete-list

Slet nyhed index.php?page=admin&do=news-delete&id=[VARIABEL]

Slet indlæg (vælg) index.php?page=admin&do=blog-entries-delete-list

Slet indlæg index.php?page=admin&do=blog-entries-delete&id=[VARIABEL]

Slet kommentar (vælg) index.php?page=admin&do=blog-comments-delete-list

Slet kommentar (vælg) index.php?page=admin&do=blog-comments-delete-list&id=[VARIABEL]

Slet kommentar index.php?page=admin&do=blog-comments-delete&id=[VARIABEL]Alle ovenstående sider indeholder derudover følgende �ler:index.phpincludes/con�guration/con�g.phpincludes/con�guration/db_connect.phpincludes/content.phpincludes/logos.htmlincludes/users/link_menu.phpincludes/con�guration/login_admin_check.php

includes/admin/admin.php

includes/admin/events/add.php

includes/admin/events/edit_list.php

includes/admin/events/edit.php

includes/admin/events/delete_list.php

includes/admin/events/delete.php

includes/admin/news/add.php

includes/admin/news/edit_list.php

includes/admin/news/edit.php

includes/admin/news/delete_list.php

includes/admin/news/delete.php

includes/admin/blog/enteries_delete_list.php

includes/admin/blog/enteries_delete.php

includes/admin/blog/comments_delete_list.php

includes/admin/blog/comments_delete_list.php

includes/admin/blog/comments_delete.php

Back-end

54

users

IDcreatedipprivilegesusernamepasswordemail

blog_comments

IDFK_user_IDFK_entry_IDcreatedtext

IDFK_user_IDcreatedtitletext

blog_entries

MAPPESTRUKTUR DATABASESTRUKTUROversigt over tabelopbygning og deres relati-oner i databasen.

Relationer imellem tabellerNogle af tabellerne referere til hinanden. Dette er for at lagre dataene i en logisk op-deling og for at undgå at databasen bliver for tung at arbejde med, når der på længere sigt skal opbevares store mængder data.Dette ’forældre/barn’ forhold imellem enkelte tabeller, vises i nedenstående illustration.

55

14

6 Databasestruktur Oversigt over tabelopbygning og deres relationer i databasen.

6.1 Tabeloversigt users Navn Type ID INT created DATETIME ip VARCHAR privileges INT username VARCHAR password VARCHAR email VARCHAR events Navn Type ID INT eventdate DATETIME title VARCHAR text TEXT news Navn Type ID INT created DATETIME title VARCHAR text TEXT blog_entires Navn Type ID INT FK_user_ID INT created DATETIME title VARCHAR text TEXT

15

blog_comments Navn Type ID INT FK_user_ID INT FK_entry_ID INT created DATETIME text TEXT

6.2 Relationer imellem tabeller Nogle af tabellerne referere til hinanden. Dette er for at lagre dataene i en logisk opdeling og for at undgå at databasen bliver for tung at arbejde med, når der på længere sigt skal opbevares store mængder data. Dette ’forældre/barn’ forhold imellem enkelte tabeller, vises i nedenstående illustration.

figur: /Figurer/database relationer/database relationer.ai

Tabeloversigt

56

UDVIKLINGSMILJØ

SERVER-SIDE SCRIPTING

PHPBrugen af PHP på websitet er ikke begrænset til de dynamiske effekter.For at vise siden der er ønsket af brugeren, benyttes PHP som værktøj til at inkludere de�korrekte�filer,�så�det�rigtige�indhold�bliver�vist.Derudover bruges PHP også til at validere brugerinput.

MySQL databaseSom lagringsmedie er der benyttet en MySQL database. Grunden til dette er at der på web-sitet er en del funktioner der kan drage nytte af at hente dataene fra en tabel i databasen, frem�for�f.eks.�en�fil.

Databasen gør det nemt at tilføje, fjerne og slette rækker, samt at sortere indholdet, før det bruges i applikationerne. At lagre data i�en�fil�vil�besværliggøre�disse�simple�han-dlinger.�Derudover�kan�man�’flette’�tabellerne�sammen før man trække indholdet ud, hvilket effektivere processen yderligere.

CLIENT-SIDE SCRIPTING

JavaScriptForsidens menuslider er lavet via JavaScript. For at opnå den ønskede effekt er der brugt et eksternt kodebibliotek kaldet MooTools. Se mere under Eksterne biblioteker.

EKSTERNE BIBLIOTEKER

MooToolsFor at lette og effektivere arbejdsprocessen er der benyttet et JavaScript framework, kaldet MooTools. Dette kodebibliotek gør det nemmere at arbejde med JavaScript og er der�findes�mange�scripts�der�kan�implement-eres, som mindsker arbejdstiden for opgaver, der ofte kan være meget omfattende.http://mootools.net/

CKEditorI stedet for at benytte en simpel tekstboks til at skrive nyheder og events, benyttes der en WYSIWYG (WhatYouSeeIsWhatYouGet) editor. Denne editor har en overskuelig bru-gerflade�og�giver�brugeren�muligheder�som�f.eks. at formatere teksten eller indsætte links. Det eneste editoren gør, er at udskifte et tekstarea med editoren. Selve processen med at hente og lagre dataen, er program-meret så det passer til websitet.http://ckeditor.com/

famfamfamEr en samling af små ikon-billeder der kan bruges til bl.a. CMS funktionerne.http://www.famfamfam.com/

KodefragmenterFor at se eksempler på teknologierne web-sitet opbygges med, se bilag 9 – 11.

57

KILDEFORTEGNELSE & BILAG

1 http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2010/Danmark_knaekker/2010/04/25090634.htm2 http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2010/Danmark_knaekker/27130643.htm3 Danmark affolkes” artikel fra Samvirke PDF4 Danmark affolkes” artikel fra Samvirke PDF5 http://www.tv2east.dk/artikler/kommuner-skal-spare-4-milliarder6 http://www.tv2east.dk/artikler/glaede-og-optimisme-i-nakskov-video7 Lolland Kommunes Erhvervsstrategi 2008, s.038 http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2010/Danmark_knaekker/27130643.htm9 Analyse af den almene boligsektor i Lolland kommune 2009, s.0810 Lolland Kommunes Erhvervsstrategi 2008, s.0411�Kjær,�Henrik�m.�flere:�Organisation,�Trojka,�4.�Udgave,�2008,�s.33412�Kjær,�Henrik�m.�flere:�Organisation,�Trojka,�4.�Udgave,�2008,�s.33713�Andersen,�Finn�m.�flere:�International�Markedsføring,�Trojka,�3.�Udgave,�2009,�s.35214�Andersen,�Finn�m.�flere:�International�Markedsføring,�Trojka,�3.�Udgave,�2009,�s.36215 http://politiken.dk/debat/kroniker/article799554.ece16 http://www.metal-supply.dk/portal-b2b/article/view.html?id=4683717 http://www.aktieinfo.net/nyhed8/18�http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_efter_1945/oliekriser19 http://www.aktieinfo.net/nyhed8/20 http://www.metal-supply.dk/portal-b2b/article/view.html?id=4683721 http://www.metal-supply.dk/article/view.html?id=1867722 http://www.euroinvestor.fr/news/story.aspx?id=1102757923 http://www.vestas.com/en/about-vestas/company-structure.aspx24�Kjær,�Henrik�m.�flere:�Organisation,�Trojka,�4.�Udgave,�2008,�s.25825�Kjær,�Henrik�m.�flere:�Organisation,�Trojka,�4.�Udgave,�2008,�s.24826 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi.aspx27 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/vision.aspx28 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/mission.aspx29 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/målsætning.aspx30 http://www.klima-it.dk/artikler/vedvarende-energi-i-danmark31 https://npinvestor.dk/nyheder/aktier-let-sivende-marked-vestas-stiger-i-takt-med-olieprisen-135485.aspx32 http://www.ue.dk/nyhedsarkiv/6265.aspx33 http://130.226.56.153/rispubl/risnyt/risnyt2006/2_2006/VE-attraktiv-investorer.htm34 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/politiske-initiativer/markedsinformation/kina.aspx35 http://epn.dk/brancher/energi/alternativ/article1727878.ece36 https://npinvestor.dk/nyheder/forskermangel-sender-vestas-til-oesten-138739.aspx37�Andersen,�Finn�m.�flere:�International�Markedsføring,�Trojka,�3.�Udgave,�2009,�s.35238�Andersen,�Finn�m.�flere:�International�markedsføring.�Trojka.�3.�Udgave,�2009,�s.35639�Andersen,�Finn�m.�flere:�International�markedsføring.�Trojka.�3.udgave,�2009.�S.36140 http://vbn.aau.dk/da/clippings/oekonomisk-stoette-til-forskning-i-vedvarende-energi-fordobles_a4e4e11a-00ce-41a1-b6de-56ad2ec65abb.html41 http://avisen.dk/det-stoerste-antal-studerende-nogensinde_66487.aspx42 http://www.viral-marketing.dk/43 http://positionering.wikidot.com/social-media-marketing44�Andersen,�Finn�m.�flere:�International�markedsføring.�Trojka.�3.udgave,�2009.�S.110

Kildefortegnelse & litteraturliste

Konc

erns

elsk

ab

Stab

Prod

uktio

nTe

knol

ogi

Øko

nom

iSa

lgPe

rson

ale

Nac

elle

rTå

rne

Ving

erO

�sho

re Mid

delh

av Ø

stM

idde

lhav

Ves

tN

ord

Euro

paCe

ntra

l Eur

opa

Am

erik

aA

sien

Bilag 1

Bilag 2

2.1 DataindsamlingVi har interviewet 28 studerende, fra Nakskov Gymnasium. Efterfølgende har vi analyseret dataen, og udvalgt�fem�profiler.�Profilerne�er�udvalgt�på�baggrund�af�en�række�spørgsmål.�Ved�at�analysere�deres�svar,�kunne�vi�se�at�de�havde�flere�ting�til�fælles,�som�var�interessante�for�vores�projekt.�

Nedenfor er udvalgt nogle spørgsmål, fra vores interviews af de fem studerende. Dataen er indtastet i Bilag 2, for at skabe et visuelt overblik.

Udvalgte spørgsmål:

• Uddannelsesønske?• Vil du studere videre på Lolland efter gymnasiet?• Hvad er dit ønskejob?• Er du interesseret i viden om vedvarende energi?• Hvor mange timer om dagen bruger du på internettet?• Hvilke sociale medier bruger du?• Hvad bruger du de sociale medier til?

Profil spørgsmål:

1. Navn2. Alder3. Bopæl4. Yndlingsfag5. Fritidsinteresser6. Nuværende jobsituation7. Mor og far

2.2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 7

Bilag 8

Bilag 9

Bilag 10

Bilag 11

Bilag 12

Bilag 13

enerva rapport

Documents