er nog tilstrækkelig?

Bachelorprojekt 2011 Pernille Dedenroth Larsen 180988-1144 Audiologopædi

1 ud af 30

Er NOG tilstrækkelig? - Et litteraturstudie om nonordsgentagelse som

klinisk markør til identificering af SLI

hos tosprogede børn

Bachelorprojekt af

Pernille Dedenroth Larsen

Audiologopædi

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Københavns Universitet

Juni 2011

Vejleder : Rikke Vang Christensen

Introduktion

Grundlaget for følgende opgave er en interesse i problematikken omkring

identificering af tosprogede børn med specifikke sprogvanskeligheder (SLI)1 i


2 ud af 30

logopædisk praksis. Basse (2010) beskriver sprogvurderingen af tosprogede børns

danskkundskaber som en særlig udfordring for logopæden, da sprogvurderingen kan

ende med en forkert diagnosticering fordi enten normale afvigelser regnes for

sproglige vanskeligheder eller at reelle sprogforstyrrelser regnes for at være

almindelige afvigelser som følge af tilegnelsen af andetsproget.

Identifikationsproblematikken afspejles af Basse (2010) i to dele. For det første at de

metoder som anvendes i sprogvurderingen ofte er forbundet med en del bias herunder

af sproglig karakter som komplicerer diagnosticeringen af det tosprogede barn. Barnets

sprogfærdigheder i første- og andetsproget kan variere alt afhængigt af

eksponeringsgraden i begge sprog og traditionelle test synes derfor ikke at være

sensitive over for tosprogede børn med og uden SLI, da de traditionelle test er

afhængige af barnets erfaringer med testsproget og desuden er normeret på etsprogede

børn (Kohnert, 2006). For det andet ses en mangel på en tosprogsnorm som giver

logopæden den rette forudsætning for at vurdere hvorvidt afvigelserne understøtter

egentlige sprogforstyrrelser eller blot tilegnelse af andetsproget, da begge barnets

sprog skal vurderes for at diagnosticere barnet med specifikke sprogvanskeligheder

(Basse, 2010).

Da der ses sammenfald i de sproglige afvigelser som markerer SLI hos

etsprogede børn og de afvigelser tosprogede børn laver som følge af tilegnelsen af

deres andetsprog herunder en langsommere tilegnelse af ord (Peña & Bedore, 2009),

synes det af særlig logopædisk interesse at finde en klinisk markør som i udredningen

er sensitiv og specifik nok til at identificere og adskille tosprogede børn med og uden

SLI. Nonordgentagelse (NOG), som består i at gentage et ord som ikke har nogen

semantisk betydning (Nettelbladt et al., 2007), synes at være et kvalificeret bud, da

NOG har vist sig brugbar til identificering af SLI hos etsprogede børn (Graf Estes et

al., 2007).

Opgavens struktur

Undersøgelsen af NOG som klinisk markør til identificering af SLI hos

tosprogede børn er teoretisk baseret. I følgende afsnit vil baggrunden for at fremhæve

NOG som et potentielt vurderingsmål af SLI hos tosprogede børn i praksis fremhæves.

I det indledende afsnit vil der derfor ses en beskrivelse af en mulig ætiologi bag SLI og

i forlængelse heraf den fonologiske sløjfes betydning for sprogudviklingen. Derudover

vil der være en redegørelse for tosprogede børns upåfaldende sprogudvikling og

hvordan begge barnets sprog indbyrdes kan påvirke hinanden for at belyse de


3 ud af 30

udfordringer logopæden står over for i en vurdering af det tosprogede barns

sprogfærdigheder. Desuden vil der være en beskrivelse af Slotts (2009) tre

grundlæggende kriterier et godt testinstrument skal opfylde for at blive kategoriseret

som klinisk markør og hvad man bør tage højde for ved konstruktionen, evalueringen

og implementering af NOG. Det indledende afsnit afsluttes med en præsentation af

forskningsspørgsmål.

I analysen vil undersøgelser udvalgt på baggrund af opstillede kriterier i en

systematisk litteratursøgning gennemgås med henblik på at belyse Slotts tre

grundlæggende kriterier som refererer til konstruktions-, evaluerings- og

implementeringsniveauet.

Kriterierne vil ses i forhold til artiklernes baggrund, formålsbeskrivelse, design og

resultater.

Afslutningsvis vil der være en diskussion af hvorvidt NOG lever op til de tre

grundlæggende kriterier Slott (2009) har sat for at kunne kategorisere NOG som

klinisk markør og om NOG kan løse problematikken Basse (2010) synes hersker i den

logopædiske praksis i forbindelse med sprogvurdering af tosprogede børn. Derudover

vil der være en perspektivering og en endelig konklusion.

Specific Language Impairment - SLI "SLI is an impairment of language comprehension, language production, or

both in the absense of hearing impairment, the absense of a general

developmental delay (i.e., a normal performance IQ), the absense of any

neurological impairment (e.g., perinatal bleeds, seizure disorders), and no

diagnosis of autism.." (Schwartz, 2008, s. 3)

Børn som diagnosticeres med SLI er blevet diagnosticeret på baggrund af

eksklusionskriterier. Baseret på ovenstående eksklusionskriterier i definitionen er

sprogvanskelighederne af primær art dvs. at sprogvanskelighederne ikke skyldes eller

er relateret til andre udviklingsforstyrrelser, et høretab eller erhvervede hjerneskader

(Slott, 2009). Barnet har desuden en normal IQ og er ikke diagnosticeret med autisme.

Der ses således i definitionen ikke belyst en klar identificerbar ætiologi som belyser

hvorfor børn med SLI er forsinket i deres sprogudvikling.

Diagnosen specifikke sprogvanskeligheder forkortet SLI har været meget

omdiskuteret i praksis på grund af sin definition som en "ren" sproglig vanskelighed

(Slott, 2009, s. 236). Tværsproglige studier af børn med SLI har blandt andet bidraget


4 ud af 30

til diskussionen idet børn med specifikke sproglige vanskeligheder udviser

vanskeligheder i højere eller mindre grad på forskellige sproglige områder alt afhængig

af barnets modersmål (Leonard, 2009). De uensartede sprogprofiler observeret hos

børn med SLI på tværs af sprogene har skabt en interesse for at finde en universel

fællesnævner som forårsager sprogvanskelighederne. Forskningen refererer til

begrænsninger i centrale kognitive domæner såsom hukommelsen (Schwartz, 2009)

som forårsager de specifikke sproglige vanskeligheder og en mulig fællesnævner. Der

peges derfor på en bottom-up tilgang til identificering af SLI snarere end en top-down

tilgang for bedre at forstå årsagen til sprogvanskelighederne (Windsor et al., 2009)2.

I teoretiske tilgange vedrørende årsager til SLI har man forsøgt at belyse

mulige ætiologier. Der skelnes overordnet set mellem to teoretiske tilgange til SLI: en

kompetens-baseret grammatisk model versus en performans-baseret

bearbejdningsbegrænsningsmodel (Weismer, 2005). Den kompetens-baserede

grammatiske model også refereret til som domæne-specifik (Schwartz, 2009) ser

sprogvanskelighederne afspejlet som problemer i barnets underliggende grammatik;

dette forudsætter dog at sproglig viden opfattes som en funktion uafhængig af andre

kognitive domæner. Ifølge den performans-baserede bearbejdningsbegrænsningsmodel

som også kaldes domæne generel (Schwartz, 2009) skyldes SLI snarere en kognitiv

vanskelighed med at bearbejde information. De sproglige vanskeligheder ses derved

som sekundære i forhold til nogle generelle begrænsninger i bearbejdningen af

information i hukommelsen.

Børn med specifikke sprogvanskeligheder udgør en heterogen gruppe afspejlet

i ujævne sprogprofiler (Baddeley et al., 1998). I forhold til børn med upåfaldende

sprogudvikling synes børn med SLI at udvise vanskeligheder med morfologi, syntaks,

det ekspressive sprog og ordforrådsindlæring (Baddeley et al., 1998, Schwartz, 2009).

Vanskelighederne synes dog at optræde i forskellige grader som følge af sprogenes

typologi (Leonard, 2009). Den domæne-generelle teoretiske forklaring på ætiologien

bag SLI peger på sprogvanskelighederne som sekundære bl.a. på baggrund af de

ujævne sprogprofiler i forhold til primære bearbejdsningsbegrænsninger i den

fonologiske korttidshukommelse (Montgomery et al., 2010) også kaldt ”den

fonologiske sløjfe” (Baddeley, 2003). Baddeley et al. (1998) peger på den fonologiske

sløjfes kapacitet som spillende en afgørende rolle i sprogudviklingen særligt i

forbindelse med tilegnelsen af ordforråd og syntaks. En forstyrrelse i den fonologiske

sløjfe tænkes derfor at være en fællesnævner hos børn med SLI og en mulig ætiologi

som forårsager den forsinkede sprogudvikling som observeres hos disse børn


5 ud af 30

(Baddeley et al., 1998). Da de specifikke sprogvanskeligheder via denne

årsagsforklaring ses som sekundære i forhold til en primær forstyrrelse i den

fonologiske sløjfe vil der i resten af opgaven refereres til specifikke

sprogvanskeligheder med forkortelsen LI.

Den fonologiske sløjfe

Baddeleys model af arbejdshukommelsen tager afstand fra tidligere tiders

opfattelse af hukommelsen som delt i to: i en korttids- og en langtidshukommelse.

Revideringen af tidligere tiders opfattelse af hukommelsen som todelt skete på

baggrund af undersøgelser af neuropsykologiske patienter som paradoksalt nok ikke

udviste skader i henholdsvis korttids- og langtidshukommelsen som forudset af

modellen (Baddeley, 2003). Baddeleys modsvar, som kom i 1974, bestod i en tredeling

af korttidshukommelsen også refereret til som arbejdshukommelsen. Modellen

beskriver arbejdshukommelsen som inddelt i 1) den fonologiske sløjfe, 2) den visuo-

spatiale skitseblok og 3) den centrale eksekutiv-funktion (Baddeley, 2003).Ud af de tre

tænkes den fonologiske sløjfe at have størst betydning for tilegnelsen af sprog

(Baddeley, 2003) og sprogvanskeligheder (Gillam et al., 2009). Der vil på baggrund af

dette derfor i det følgende fokuseres på den fonologiske sløjfe og ikke den visuo-

spatiale skitseblok og den centrale eksekutiv-funktioni.

Den fonologiske sløjfe underinddeles i to komponenter; en komponent som

udgør et verbalt-akustisk lager, som er afgørende ved tilbageholdelse af sekvenser af

enheder, og en komponent (subvocal rehearsal system) som fastholder både visuel og

auditiv information i hukommelsen (Baddeley, 2003). Evnen til at tilbageholde

fonologisk materiale midlertidigt i den fonologiske sløjfe har betydning for

etableringen af langtidsrepræsentationer af både ord og fraser som anvendes til at

opbygge syntaktiske mønstre i sproget og synes derfor at spille en vigtig rolle i

sprogudviklingen af både første- og andetsproget (Baddeley et al., 1998).

Baddeley et al. (1998) fremhæver NOG testen som mål af den fonologiske

sløjfes kapacitet, da testpersonen i den givne testsituation ikke kan gøre brug af sin

langtidshukommelse og derved lette imitationen af nonordet. Det at gentage et nonord

består i at høre, opfatte og segmentere den fonologiske form, indkode og fastholde den

fonologiske repræsentation og planlægge, programmere og gentage nonordet

(Archibald, 2008, s. 24); processer som også er involveret ved tilegnelsen af nye ord.

En dårlig evne til at tilbageholde fonologiske repræsentationer midlertidigt i den

fonologiske sløjfe og derved også at lagre langtidsrepræsentationer af ord og fraser har


6 ud af 30

også betydning for opbygningen af syntaktiske mønstre i talen. Et lille repertoire af ord

og fraser vil således give barnet et begrænset grundlag at konstruere egne sætninger på

og abstraktion af syntaktiske regler i sproget (Baddeley et al., 1998).

Særligt synes etsprogede børn med LI at have vanskeligheder ved at gentage nonord

afspejlet i en manglende evne til at efterligne lyde sammenlignet med etsprogede børn

med upåfaldende sprogudvikling (Graf Estes et al., 2007) hvorfor børn med en

optimalt fungerende fonologisk sløjfe vil have mere succes ved at sprogtilegne sig

frem for børn med en ringere fungerende fonologisk sløjfe (Coady et al., 2008).

Upåfaldende sprogudvikling hos tosprogede børn

Børn med upåfaldende sprogudvikling er godt rustet til at tilegne sig to sprog

eller flere (Kohnert, 2008), men tilegnelsen af to sprog er præget af variabilitet.

Variabiliteten ses afspejlet i forskellige faktorer herunder socioøkonomiske forhold,

individuelle forskelle, kognitive evner og om man har et sprogøre. Faktorer som også

spiller en rolle ved tilegnelsen af førstesproget (Kohnert, 2008, s. 60). Ud over de

ovennævnte faktorer spiller nogle andre variabler ind ved tilegnelsen af andetsproget

herunder om man er simultant versus sekventielt tosprogetii og om sprogene typologisk

ligner hinanden. Individuel variation, sprogfærdigheder i begge sprog og tværsproglig

indflydelse er alle tre karakteristika ved det tosprogede barn som udfordrer logopæden

i sprogvurderingen og som logopæden må have for øje ved en eventuel diagnosticering

af sprogvanskeligheder hos det tosprogede barn (Kohnert, 2010).

Refleksive vokaliseringer, kurren, vokalisk og kanonisk pludren1 er

karakteristiske stadier i den tidlige produktive udvikling mod talesproget (Madsen,

2008). Disse stadier synes overordnet at være fællestræk i tilegnelsen af modersmålet

på trods af individuelle forskelle, men også i tilegnelsen af andetsproget hos det

simultant tosprogede barn. Hvis udviklingen af første- og andetsproget forekommer

ubalanceret vil barnet pludre på det dominante sprog2 (Højen, 2008). Lydinventaret i

barnets pludren vil afspejle det sprog barnet pludrer på og de lydlige kategorier som

barnet stimuleres med og som barnet senere benytter sig af i etableringen af det tidlige

ordforråd (Madsen, 2008). At kunne diskriminere fonetiske kontraster er en

forudsætning for at kunne kategorisere og identificere sproglyde i et givet sprog

(Madsen, 2008). Tosprogede børns evne til at diskriminere sproglydene er nogle gange

forsinket; eksempelvis har anvendelsen af andetsproget i hjemmet vist sig at være

afgørende for blandt andet udtale og opfattelse af andetsproget (Højen, 2008). Nogle

gange indhentes forsinkelserne i løbet af barndommen, og andre gange gør de ikke.


7 ud af 30

Arbejdshukommelsen tænkes i forbindelse hermed at have indflydelse på det

tosprogede barns evne til at skelne sproglyde, da arbejdshukommelsen belastes som

følge af tilegnelsen af to sprog (Højen, 2008).

Barnets første ord kommer omkring et-årsalderen (Madsen, 2008). Med henblik

på ordforrådsindlæringen ses også udfordringer for det tosprogede barn som skal lære

to ordforråd i stedet for et. Der peges på tre mulige faktorer som kan have indvirkning

på tosprogede børns forsinkelse i tilegnelsen af ord på begge sprog: 1) en neurologisk

faktor, 2) en kvantitativ faktor og en kontekstbetinget faktor (Højen, 2008, s. 272-273).

Hukommelsen spiller en rolle i den førstnævnte faktor, da der peges på at et øget input

på kort sigt ikke kan overføres til langtidshukommelsen. Den kvantitative faktor består

i mængden af input på både første- og andetsproget som også er af betydning for

tosprogede børns tilegnelse af ord på begge sprog. Givet at et etsproget barn lærer et

ord baseret på en given mængde af input så forsinkes det tosprogede barns tilegnelse

fordi der går længere tid før det har opnået den samme mængde af input (Højen, 2008).

Den sidstnævnte faktor, den kontekstbetingede, refererer til at det samlede ordforråd

(L1 + L2s ordforråd) hos tosprogede børn, som typisk er større end hos etsprogede

børn, og ikke altid tilstrækkeligt i alle kontekster på begge sprog (Højen, 2008). Hvis

det tosprogede barns leksikale kompetence i andetsproget ikke synes tilstrækkelig i en

given kommunikativ situation gør det tosprogede barn ofte brug af kodeskift. I afsnittet

"Tværsproglig indflydelse" vil ovennævnte form for kommunikationsstrategi blive

behandlet.

I det tosprogede barns tilegnelse af grammatik på andetsproget er

udgangspunktet i relationen mellem de to sprog taget i betragtning. Relationen mellem

de to sprog kan enten være uafhængige versus indbyrdes afhængige af hinanden (Peña

& Bedore, 2009). Der ses eksempler på begge relationer afspejlet i eksempler på

sekventielt tosprogede børns tilegnelse af grammatik i andetsproget. De sekventielt

tosprogede børn adskiller sig fra de simultant tosprogede og etsprogede børn ved

allerede inden tilegnelsen af andetsproget at have en grundlæggende viden omkring

sprog og hvad det kan bruges til via tilegnelsen af førstesproget (Højen, 2008) og

afspejler derved en uafhængig relation mellem de to sprog. Den indbyrdes afhængige

relation mellem de to sprog ses via de sekventielt tosprogede børns brug af deres

etablerede grammatiske system fra førstesproget, når der skal produceres grammatiske

konstruktioner på andetsproget, hvilket giver sig udslag i at grammatisk viden om

førstesproget overføres til andetsproget (Peña & Bedore, 2009) som tegn på

tværsproglig indflydelse. Simultant tosprogede børn følger etsprogede børns normale


8 ud af 30

udvikling af syntaks og morfologi (Peña & Bedore, 2009), hvilket gør at man ikke kan

sætte lighedstegn mellem henholdsvis de sekventielt tosprogede og de simultant

tosprogede børns tilegnelse af grammatisk kompetens.

Tværsproglig indflydelse

Begge barnets sprog kan være indbyrdes afhængige af hinanden i en given

kommunikativ situation hvor enten færdigheder i første- eller andetsproget ikke er

tilstrækkelige til at dække de kommunikative behov (Peña & Bedore, 2009). Der

skelnes mellem to fejltyper i forbindelse med tværsproglig indflydelse: 1) kodeskift og

2) transfer.

At kodeskifte består i at kombinere elementer fra begge sprog i en sætning eller

i en samtale og er et udtryk for en systematisk udnyttelse af sproglige kompetencer

(Højen, 2008, s. 282). Kodeskift forekommer kun i interaktionen med andre som deler

samme sproglige baggrund og bruges i grammatiske, sociale og kulturelle

sammenhænge (Kohnert, 2008).

Transfer er overførsler af elementer fra førstesproget til andetsproget eller

omvendt og kan enten være positiv eller negativ (Kohnert, 2008). Positiv transfer er

refererende til et overført element som ikke er normafvigende hvorimod negativ

transfer er afvigende fra normen. I hvor høj grad der gøres brug af tværsproglig

transfer afhænger af forskellige faktorer eksempelvis barnets kognitive niveau,

tilegnelsestrin og færdigheder i første- og andetsproget (Kohnert, 2008). Typologiske

forskelle og ligheder er også afgørende for i hvilken grad transfer forekommer. Hvis

sprogene er typologisk lig hinanden vil der være en større chance for at de to sprog

indbyrdes vil påvirke hinanden på forskellige sproglige niveauer herunder fonologi,

syntaks, pragmatik (Kohnert, 2008).

I praksis kan det være svært at skelne mellem transfer, sproglige fejl som følge

af tilegnelsen af andetsproget og sproglige fejl som følge af sprogvanskeligheder hos

det tosprogede barn (Kohnert, 2008). Det tosprogede barns brug af transfer og

kodeskift er ikke nødvendigvis tegn på sproglige vanskeligheder; observeres der

derimod begrænsninger i brugen af tværsproglig indflydelse kan det være udtryk for

skadede kognitive eller sproglige systemer (Kohnert, 2008).

Testinstrument - tre grundlæggende kriterier

Slott (2008) peger på tre grundlæggende kriterier med henblik på at sikre,

hvorvidt et testinstrument er brugbart til det formål, man ønsker at opfylde. Kriterierne


9 ud af 30

refererer til testinstrumentets konstruktion, evaluering og implementering.

Testinstrumentets konstruktionsniveau afspejles i en beskrivelse af baggrunden

for at udvikle testinstrumentet, herunder om der er et empirisk grundlag eller et klinisk

behov. Derudover skal der være en beskrivelse af testinstrumentets indhold, da

indholdet i et instrument skal måle det man ønsker at måle og en definition af

målgruppen. Oplysninger vedrørende om testinstrumentet er standardiseret og hvor

mange personer standardiseringen er baseret på er også vigtige. Desuden skal der være

en beskrivelse af hvordan man scorer den pågældende testpersons svar uanset om

testpersonen svarer korrekt, forkert, ingenting eller taler om alt muligt andet end de

items man ønsker at teste (Slott, 2008, s. 243).

Testinstrumentets evalueringsniveau forholder sig til testinstrumentets

sensitivitet og specificitet dvs. testens evne til at identificere den pågældende

testperson positivt eller negativt med sprogvanskeligheder. Ifølge Slott (2008, s. 245)

synes en sensitivitet og en specificitet på 80 % eller højere ønskværdigt.

Testinstrumentets implementeringsniveau består i en beskrivelse af hvordan

testen skal administreres, hvilke kompetencer administratoren af testen skal have for at

administrere testen og en beskrivelse af hvad man kan udlede af resultatet. En sådan

beskrivelse er vigtig for at undgå at brugen af testen ikke resulterer i at den

pågældende testperson testes falsk positiv eller falsk negativ og derved giver

administratoren af testen et fejlagtigt grundlag at diagnosticere på.

NOG - konstruktion, evaluering og implementering

Ved konstruktionen af nonord til NOG testen bør der tages højde for forskellige

variabler som kan have indflydelse på barnets totale score. Graf Estes et al. (2007)

fremhæver nonordenes længde, artikulatoriske kompleksitet og ordlighed, da disse

variabler synes at have betydning for barnets evne til at gentage et nonord.

Antallet af stavelser synes at have betydning for fastholdelse af nonordet i den

fonologiske sløjfe og derved imitationen. Det synes således lettere at gentage en række

enstavelsesnonord frem for en række flerstavelsesnonord (Baddeley, 2003).

Artikulatorisk kompleksitet herunder brug af konsonantklynger og sent

udviklede konsonanter i konstruktionen af nonordet synes at udfordre barnet ved

zzgentagelsen. Jo mere artikulatorisk komplekst nonordet er konstrueret des sværere

synes det for barnet at gentage nonordet (Coady et al., 2008). Da NOG kan testes på

børn helt ned til to år (Archibald, 2008) er det vigtigt at målgruppens alder også

medregnes ved konstruktion af artikulatoriske komplekse nonord. For eksempel kan


10 ud af 30

mange danske etsprogede treårige med upåfaldende sprogudvikling ikke udtale

konsonantklynger endnu (Bleses, 2008, s. 219).

Ordlighed er vigtigt at tage højde for, hvis formålet med NOG testen er at måle

den fonologiske sløjfes kapacitet og ikke langtidshukommelsen. Hvis nonordet har en

høj ordlighed vil den leksikale repræsentation genkaldes og kombineres med den

ukomplete fonologiske registrering af nonordet i den fonologiske sløjfe før output og

derved lette gentagelsen. En proces som kaldes redintegration (Gathercole, 1995, s.

91). En lille ordlighed synes således i højere grad at trække på den fonologiske sløjfes

evne til at tilbageholde nonordet frem for en høj ordlighed hvorfor konstruktionen af

nonord med lille ordlighed synes at foretrække i NOG testen. Ved bedømmelse af

nonordenes ordlighed kan man nedsætte et panel som kan vurdere ordligheden på

eksempelvis en 6-punktskala, hvor 1 udgør en lav ordlighed og 6 udgør en høj

ordlighed (Thordardottir, 2008).

Scoringsmetoden synes også at have indflydelse på den totale score. Der findes

forskellige måder at opgøre barnets respons på testen herunder at se overordnet på

nonordet om det er produceret korrekt eller forkert og scorer det derefter eller at se på

antallet af korrekt producerede fonemer i hvert nonord (Graf Estes et al., 2007). Ifølge

Graf Estes et al. (2007) synes scoringsmetoden hvor antallet af korrekt producerede

fonemer i hvert nonord at have den største effekt.

For at sikre at præsentationen af nonordene ikke varierer fra testsituation til

testsituation synes det bedst at optage nonordene og præsentere barnet for nonordene

via cd-afspilning. Administratorens udtale af nonordene i testsituationen kan være

præget af den pågældende testperson og derved betyde at længere og sværere nonord

overartikuleres (Archibald, 2008, s. 25).

Opgavens formål

Denne teoretiske undersøgelse fokuserer på NOGs potentiale som klinisk

markør ved identificering af LI hos tosprogede børn. På baggrund af

litteraturgennemgangen vil jeg diskutere hvorvidt NOG kan kategoriseres som klinisk

markør baseret på Slotts (2009) tre grundlæggende kriterier som refererer til

konstruktions-, evaluerings- og implementeringsniveauet. Afslutningsvis vil jeg give et

forslag til hvordan NOG kan indgå i sprogvurderingen af det tosprogede barn.

Mit udgangspunkt for undersøgelsen bliver da følgende spørgsmål:

• Kan NOG som mål af den fonologiske sløjfes kapacitet identificere LI hos


11 ud af 30

tosprogede børn?

• Baseret på Slotts (2009) tre grundlæggende kriterier som refererer til

konstruktions-, evaluerings- og implementeringsniveauet kan NOG da blive

kategoriseret som klinisk markør af LI hos tosprogede børn?

Metode

Metoden som danner grundlaget for at belyse hvorvidt NOG kan anvendes til at

identificere SLI hos tosprogede børn består i en systematisk littertursøgning som tager

udgangspunkt i relevante søgeord. De søgeord som indgik i litteratursøgningen var:

nonword repetition, repetition of nonsense word, bilingual child*, language disorder*,

specific language impairment, LI, SLI, test*, cross-language influence, phonological

short-term memory, working memory, clinical marker, language assessment.

kb.dk1, databaser herunder llba2, PsycInfo og Eric og GoogleScolar har været

udgangspunktet for at søge relevant litteratur. I forbindelse med de forskellige

søgninger blev artikler baseret på titel udvalgt blandt det totale antal af hits til nærmere

gennemlæsning for at finde ud af, om artiklerne levede op til de kriterier, jeg havde sat,

for bedst muligt at kunne belyse formålet med opgaveniii. Hvis jeg ikke på baggrund af

titlen kunne se om det pågældende hit levede op til mine kriterier, læste jeg abstractet.

På kb.dk fik jeg to hits hvoraf begge hits blev udvalgt til nærmere

gennemlæsning. På databasen llba søgte jeg af flere omgange og fik sammenlagt 91

hits hvoraf 4 artikler blev udvalgt til nærmere gennemlæsning. På databasen PsycInfo

fik jeg et hit hvoraf den ene artikel blev udvalgt til nærmere gennemlæsning. På

databasen Eric fik jeg tre hits, hvoraf disse tre blev udvalgt til nærmere

gennemlæsning. På GoogleScolar søgte jeg af flere omgange og fik sammenlagt 51

hits hvoraf fem artikler blev udvalgt til nærmere gennemlæsning. Nogle af artiklerne

gik igen ved de forskellige søgninger, men i alt ni artikler blev udtaget til

gennemlæsningiv. Artiklen af Calderon (2004) blev bestilt hjem, men det var kun

muligt at få baggrunden for undersøgelsen tilsendt og af den grund blev den

ekskluderet. I alt otte artikler blev derfor gennemgået nærmere.

Artiklerne blev vurderet i forhold til de tre opstillede kriterier og blev kun

udvalgt til litteraturgennemgang hvis de levede op til alle tre kriterier:

1. Den pågældende artikel skulle omhandle tosprogede børn med og uden SLI/LI

2. Den pågældende artikel skulle teste de tosprogede børn på deres første- og

andetsprog


12 ud af 30

Det første kriterium blev udvalgt på baggrund af opgavens formål herunder at finde ud

af om NOG har en sensitivitet og en specificitet som er høj nok til både at identificere

og dermed også at adskille tosprogede børn med og uden SLI/LI.

Traditionelle test er afhængige af erfaringer med testsproget og ses derfor ikke

tilstrækkelige til at identificere tosprogede børn, da færdighederne i begge barnets

sprog kan være forskellige. For at se om NOG udelukkende er afhængig af evnen til at

processere og ikke afhængig af tidligere erfaring med testsproget opstillede jeg

kriterium 2.

Ud af de i alt otte artikler som var blevet udvalgt i forbindelse med

litteratursøgningen og nærmere gennemlæst matchede kun to artikler mine to kriterier.

Undersøgelserne er udarbejdet af Gutiérrez-Clellen et al. (2010) og Windsor et al.

(2010)

Analyse

Slott (2008) peger på tre grundlæggende kriterier for at sikre, at et

testinstrument er brugbart til det formål, man ønsker at opfylde. Kriterierne refererer til

testinstrumentets konstruktion, evaluering og implementering som tidligere beskrevet.

Disse kriterier vil være udgangspunktet i følgende analyse på baggrund af den fundne

litteratur og ikke et færdigudviklet testinstrument. Kriterierne vil ses i forhold til

artiklernes baggrund, formålsbeskrivelse, design og resultater.

Der vil i gennemgangen refereres til SLI med forkortelsen LI i stedet, da det er denne

betegnelse begge undersøgelser bruger. Gutiérrez-Clellen et al.s (2010) artikel vil blive

gennemgået først og dernæst Windsor et al.s (2010) artikel.

Konstruktion og implementering

Formålet i Gutiérrez-Clellen et al.s (2010) artikel er at evaluere den kliniske

brugbarhed af NOG som et mål af den verbale arbejdshukommelse i forbindelse med

en undersøgelse af spansk-/engelsktalende børn med og uden LI. Desuden at

undersøge om individuelle forskelle i sprogfærdigheder har en effekt på NOG.

Deltagere

Gutiérrez-Clellen et al. (2010) havde i alt 144 børn med i undersøgelsen af

hvorvidt NOG kan bruges som mål af den verbale arbejdshukommelse. Af de 144


13 ud af 30

spansk- og engelsktalende børn havde 95 af børnene upåfaldende sprogudvikling og 49

børn havde LI. Børnene var i gennemsnit 6;0. Børnene med LI blev identificeret med

LI via procedurer og mål som tidligere er blevet anbefalet i forbindelse med

diagnosticering af tosprogede børn1. Børnene blev også vurderet via spørgeskemaer

med henblik på at belyse hvilket sprog der var dominant. Spørgeskemaerne blev

udfyldt af både lærere og forældre og bestod i at vurdere barnets sprogbrug på begge

sprog (på en skala med fem punkter). Barnet blev vurderet til at være dominant i det

ene sprog frem for det andet ud fra to kriterier; hvis forældrene og/eller lærerne

vurderede barnet til et tre tal på skalaen i det ene sprog og hvis barnet brugte det andet

sprog meget lidt (Gutiérrez-Clellen et al., 2010).

Konstruktion af nonord

Som tidligere nævnt skal begge barnets sprog vurderes for at kunne

diagnosticere sproglige vanskeligheder (Salameh, 2003) og derfor skal nonordene

anvendt i NOG bl.a. opfylde testsprogenes fonotaktiske og prosodiske betingelser for

et ord. Testsprogene i Gutiérrez-Clellen et al.s (2010) undersøgelse er henholdsvis

engelsk og spansk og det er på baggrund af disse sprogs karakteristika at nonordene er

blevet konstrueret.

Dollaghan and Campbells Nonword Repetition Task har været udgangspunktet

for at teste de tosprogede børns evne til at gentage engelske nonord (Gutiérrez-Clellen

et al., 2010). Testen består af 16 nonord som varierer i længden fra en til fire stavelser

svarende til de ordlængder, der findes på engelsk (Gutiérrez-Clellen et al., 2010).

Nonordene er blevet designet med henblik på at inddrage lyde som de engelske børn

lærer tidligt og at fjerne ordlighed ved at bruge stavelser som er lavfrekvente

(Gutiérrez-Clellen et al., 2010).

Den spanske NOG blev udarbejdet af Gutiérrez-Clellen et al. (2010).

Nonordene blev som de engelske nonord konstrueret på baggrund af testsprogets

fonotaktiske og prosodiske mønstre. To sent udviklede fonemer (/r og s/) blev

inkluderet for at sikre sig at eventuelle fejl i gentagelsen ikke var forårsaget af

vanskeligheder ved at producere tale. Nonordene varierede i længden fra to til fire

stavelser, da spanske ord i gennemsnit er længere end engelske ord (Gutiérrez-Clellen

et al. 2010).

Tidligt tilegnede konsonanter og spændte vokaler2 blev brugt i konstruktionen og

nonord som lignede engelske ord blev ekskluderet for at udelukke tværsproglig

indflydelse. Desuden blev nonord som kunne opfattes som rigtige ord udelukket


14 ud af 30

(Gutiérrez-Clellen et al. 2010 ). Trykket i de udarbejdede nonord til den spanske NOG

blev placeret på næstsidste stavelse i overensstemmelse med det spanske trykmønster

(Gutiérrez-Clellen et al., 2010).

Scoring af svar

Tosprogede forskningsassistenter stod for at teste i Gutiérrez-Clellen et al.s

(2010) undersøgelse. Det er dog ikke angivet hvorvidt nonordene som blev præsenteret

for barnet via cd-afspilning er optagelser af en indfødt taler eller om instruktionen

forud for testsituationen foregik på det ene eller det andet sprog alt afhængigt af

hvilket sprog man skulle til at teste.

Gutiérrez-Clellen et al. (2010) har anvendt metoden hvor antallet af korrekt

producerede fonemer opgøres i forhold til det totale antal målfonemer i nonordene.

Barnets imitation af nonordet som blev præsenteret via høretelefoner blev optaget.

Optagelsen af barnets respons blev efterfølgende transskriberet og scoret i henhold til

korrekt produceret fonemer. Antallet af fonemer gentaget korrekt blev delt med det

totale antal af målfonemer og ganget med hundrede for at regne procenten af det totale

antal korrekt producerede fonemer ud.

Fejl som følge af vanskeligheder med at artikulere lydene i nonordene blev ikke scoret

som forkerte, men udeladelser eller substitutioner af fonemer blev regnet som fejl, hvis

fonemerne indgik i barnets fonologiske repertoire. Spansk-influerede fejl blev ikke

regnet som fejl i scoringen af den engelske NOG.

Evaluering

Gutiérrez-Clellen et al. (2010) udregnede på baggrund af en ROC kurve nogle

mål for NOGs potentiale for at teste positivt over for at teste negativt for LI hos de

tosprogede børn. Ved en cut-off score på 70 % korrekt producerede fonemer udgjorde

NOG en perfekt test hvis målene af NOGs præcision lå omkring 1 hvorimod et mål

omkring 0.50 ville pege på NOG som en værdiløs test*. Diagnosticeret LI blev brugt

som gold standard3.

Gutiérrez-Clellen et al. (2010) opgjorde først den engelske NOG og derefter

den spanske NOG for at undersøge specificiteten og sensitiviteten på testene isoleret

set. Effekten af at teste de tosprogede børn med begge test blev også opgjort.

I den engelske NOG scorede de tosprogede børn med upåfaldende sprogudvikling

højere end de tosprogede børn med SLI. Sensitiviteten blev således målt til at være

moderat (0.82) hvorimod specificiteten var ringe (0.55). Den engelske NOG blev i


15 ud af 30

henhold til ROC kurven derved målt til at have en nogenlunde testpræcision (.756). Til

trods for det blev 45 % af de tosprogede børn med LI testet falsk negativ fordi deres

score var højere end cut-off scoren på 70 %.

I den spanske NOG scorede de tosprogede børn med upåfaldende sprogudvikling også

højere end de tosprogede børn med LI. I modsætning til den engelske NOG blev

sensitiviteten målt til at være utilstrækkelig (0.61) og specificiteten til at være moderat

(0.82). Den spanske NOG blev i henhold til ROC kurven derved målt til at have en

nogenlunde testpræcision (0.76).

Grunden til at den engelske og spanske NOG ikke isoleret set kunne anvendes som

klinisk markør i forbindelse med identificering af de tosprogede børn med LI er ifølge

Gutiérrez-Clellen et al. (2010) henholdsvis gode og dårlige sprogfærdigheder i begge

sprog.

Effekten af at teste de tosprogede børn med begge test øgede testens specificitet

(0.95) og viste sig derved god til at teste tosprogede børn negativt for LI. Testens

sensitivitet faldt (0.40) og viste sig derved ikke god til at teste børn positivt for LI.

Konstruktion og implementering

Formålet med undersøgelsen af Windsor et al. (2010) er at undersøge

brugbarheden af engelsk og spansk NOG i en helhedsvurdering af det tosprogede barns

sproglæringssystem.

Deltagere

Windsor et al. (2010) havde i alt 187 etsprogede og tosprogede børn med og

uden LI med i undersøgelsen af hvorvidt NOG kan bruges i en helhedsvurdering af det

tosprogede barns sproglæringssystem. Børnene var engelsk- og/eller spansktalende og

var i alderen fra 6;0 til 11;6. Børnene med LI blev udvalgt på baggrund af nogle

kriterier; opfyldte de ikke disse kriterier blev de ekskluderet fra undersøgelsen.

Kriterierne bestod i at børnene skulle opfylde de konventionelle kriterier for LI

herunder at LI skulle være en primær og ikke sekundær sprogvanskelighed, bestå en

hørescreening. De etsprogede og tosprogede børn blev også udvalgt på baggrund af

nogle kriterier og blev på samme vis som børnene med LI ekskluderet hvis de ikke

opfyldte disse kriterier. Kriterierne bestod herunder af at de etsprogede børn ikke måtte

have et familiemedlem som talte andre sprog end engelsk og de tosprogede børn skulle

have spansk som deres L1. Børnenes socioøkonomiske baggrund blev der ikke taget

højde for.


16 ud af 30

Alle børnene som deltog i undersøgelsen blev delt ind i fire grupper: en gruppe med

etsprogede børn med upåfaldende sprogudvikling (69 børn), en gruppe med tosprogede

børn med upåfaldende sprogudvikling (65børn), en gruppe med etsprogede børn med

LI (34 børn) og en gruppe med tosprogede børn med LI (19 børn).


Windsor et al. (2010) testede også forsøgsdeltagerne i begge deres sprog

(engelsk og spansk), og konstruerede nonordene på baggrund af testsprogenes

fonotaktiske og prosodiske forhold.

Windsor et al. (2010) anvendte Dollaghan and Campbells Nonword Repetition

Task som udgangspunkt for at teste de tosprogede børns evne til at gentage engelske

nonord. Testen består af 16 nonord som varierer i længden fra en til fire stavelser

svarende til de ordlængder, der findes på engelsk. Nonordene er konstrueret i forhold

til de lyde og lydkombinationer som optræder på engelsk og opfylder desuden den

engelske fonotaks (CVC eller CV) (Windsor et al., 2010). Sent tilegnede konsonanter,

konsonantklynger og slappe vokaler4er udeladt for at undgå at konstruere nonord som

ikke afspejler trykmønstret i engelsk (Windsor et al., 2010).

Den spanske NOG blev udarbejdet af Windsor et al. (2010). Nonordene blev

som de engelske konstrueret på baggrund af testsprogets fonotaktiske og prosodiske

mønstre. Nonordene varierede i længden fra en til fem stavelser for at afspejle

ordlængder som optræder på spansk og bar ikke præg af at ligne rigtige spanske ord

(Windsor et al., 2010). Trykket blev som ved konstruktionen af nonord til Gutiérrez-

Clellen et al.s (2010) undersøgelse placeret på næstsidste stavelse.

Scoring af svar

I Windsor et al.s (2010) undersøgelse stod forskningsassistenter for at teste.

Instruktion i forbindelse med den engelske NOG blev foretaget på engelsk og

instruktion i forbindelse med den spanske NOG blev foretaget på spansk. Alle nonord

blev udtalt af en indfødt taler på henholdsvis engelsk og spansk og optaget og

efterfølgende præsenteret for børnene i testsituationen. Nonordene blev præsenteret via

høretelefoner for barnet og barnets respons blev på samme måde som i Gutiérrez-

Clellen et al. (2010) optaget til senere transskription og analyse.

Windsor et al. (2010) anvendte også metoden hvor antallet af korrekt

producerede fonemer opgøres i forhold til det totale antal målfonemer i nonordene.

Antallet af fonemer gentaget korrekt blev delt med det totale antal af målfonemer og


17 ud af 30

ganget med hundrede for at regne procenten af det totale antal korrekt producerede

fonemer ud.

Der er ikke som i Gutiérrez-Clellen et al.s (2010) undersøgelse angivet hvad der regnes

for rigtigt og forkert produceret ved imitation af et givent nonord, men beskrevet at

børnenes respons er blevet scoret med henblik på at regne procenten af det korrekte

antal producerede fonemer ud (Windsor et al. (2010).

Evaluering

Windsor et al. (2010) anvendte to forskellige cut-off scorer i forbindelse med

den engelske og spanske NOG baseret på hvilken nonordslængde børnene i

undersøgelsen havde sværest ved at gentage og som derved bedst kunne adskille

børnene med LI fra børnene med upåfaldende sprogudvikling. I den engelske NOG

syntes de to grupper med etsprogede og tosprogede børn med upåfaldende

sprogudvikling at være signifikant bedre til at gentage firestavelsesnonord

sammenlignet med de to grupper med etsprogede og tosprogede børn med LI. I den

spanske NOG syntes gruppen med de tosprogede børn med upåfaldende

sprogudvikling at være bedre til at gentage nonordene end de andre grupper særligt

nonordene på fem stavelser. På baggrund af disse gruppeforskelle satte man en cut-off-

score på 78 % i forbindelse med den engelske NOG og en cut-off score på 80 % for

den spanske NOG.

Windsor et al. (2010) opgjorde på samme vis som Gutiérrez-Clellen et al.

(2010) den engelske og spanske NOG hver for sig og den samlede effekt ved at

anvende begge test til identificering af LI hos tosprogede børn.

I den engelske NOG blev sensitiviteten regnet til at være på henholdsvis 0.76 hos de

etsprogede børn med LI og 0.94 hos de tosprogede børn med LI. Specificiteten blev

beregnet til 0.73 hos de etsprogede børn med upåfaldende sprogudvikling og 0.57 for

de tosprogede børn med upåfaldende sprogudvikling.

I den spanske NOG blev sensitiviteten beregnet til 0.77 hos de etsprogede børn med

LI og 0.58 hos de tosprogede børn med LI. Specificiteten blev beregnet til 0.64 hos de

etsprogede børn med upåfaldende sprogudvikling og 0.82 hos de tosprogede børn med

upåfaldende sprogudvikling.

Windsor et al. (2010) understreger med disse resultater at testene isoleret set ikke kan

adskille børnene med LI fra de børn som har en upåfaldende sprogudvikling uanset

sproglig baggrund i henhold til konventionelle standarder (s. 306). Målinger af

effekten af begge test i kombination påvirkede ikke NOGs potentiale til at teste


18 ud af 30

positivt/negativt i forhold til identificering af LI hos de etsprogede og tosprogede børn

med en sensibilitet på 0.70 og en specificitet på 0.72.

Diskussion

Udgangspunktet for denne diskussion er at belyse i hvilken udstrækning NOG

som mål af den fonologiske sløjfes kapacitet opfylder de tre grundlæggende kriterier

som Slott (2008) refererer til m.a.o. NOGs potentiale som testinstrument på

konstruktions-, implementerings- og evalueringsniveauet . Derudover vil der være en

diskussion af, hvorvidt NOG kan løse den todelte problematik som ifølge Basse (2010)

hersker i den logopædiske praksis, når det gælder sprogvurdering af tosprogede børn.

Problematikken består i en mangel på vurderingsværktøjer som tager højde for de bias

blandt andet af sproglig karakter, som er forbundet ved at teste tosprogede børn.

Desuden bestående i en mangel på en tosprogsnorm, som kan give logopæden de rette

forudsætninger for at vurdere, hvorvidt de sproglige afvigelser er baseret på en

sprogvanskelighed eller sprogtilegnelse af andetsproget.

Konstruktionsniveauet

Ifølge Coady et al. (2008) synes der ikke at være konsensus om hvad NOG er et

mål af, da flere processer er involveret i det at gentage et nonord herunder at høre og

programmere nonordetv De påpeger dog at NOG overvejende har været brugt som mål

af den fonologiske sløjfe.

Både Gutiérrez-Clellen et al. (2010) og Windsor et al. (2010) efterlyser

vurderingsværktøjer til identificering af sprogvanskeligheder hos tosprogede børn og

peger på NOG med henholdsvis større og mindre optimisme. Ifølge Slott (2008; 242)

skal indholdet i et testinstrument måle det man ønsker at måle, men både Gutiérrez-

Clellen et al. (2010) og Windsor et al. (2010) betvivler, hvorvidt NOG er et rent mål af

den fonologiske sløjfe. Der ses altså en usikkerhed om, hvad NOG måler, da der kan

være mange årsager til LI.

Gutiérrez-Clellen et al. (2010; 56) påpeger i deres diskussion at der hersker

tvivl om, om en enkelt kognitiv proces herunder den verbale arbejdshukommelse er

årsag til børnenes sprog- og læringsvanskeligheder og efterspørger yderligere

forskning på området. Windsor et al. (2010; 306) påpeger endvidere at resultaterne af

undersøgelsen af de etsprogede børn er utilstrækkelig til at identificere den fonologiske

sløjfes kapacitet som den eneste faktor som skulle have indflydelse på børnenes

præstation i forbindelse med gentagelse af nonord. Selvom børnenes forskellige


19 ud af 30

sprogfærdigheder og erfaringer med sprog påvirkede alle fire gruppers resultater peger

Windsor et al. (2010; 307) på kapaciteten i den fonologiske sløjfe som en vigtig faktor

ved adskillelsen af børn med og uden LI.

Grundlaget for at udvikle NOG som testinstrument til identificering af

tosprogede børn med LI må altså undersøges nærmere, for at identificere hvad NOG

egentlig tester.


Ved konstruktionen af nonord synes flere forskellige variabler at spille ind. Da

testen tænkes som mål af den fonologiske sløjfes kapacitet synes især variabler som

nonordets længde, nonordets artikulatoriske kompleksitet og ordlighed at spille en

rolle (Graf Estes et al., 2007). Også sproget som udarbejdelsen af nonordene baseres

på synes at have en effekt på NOGs potentiale til at adskille børn med og uden LI

(Stokes et al. 2006).

Når et barn skal gentage et nonord synes nonordets længde afspejlet i antal

stavelser at have betydning for hvor godt eller hvor dårligt imitationen foregår. De

etsprogede børn med LI synes at have vanskeligheder ved at gentage nonord på en, to,

tre og fire stavelser (Graf Estes et al., 2007) hvorimod de tosprogede børn med LI

synes at have vanskeligheder ved at gentage nonord på tre, fire og fem stavelser

(Gutiérrez-Clellen et al., 2010, Windsor et al., 2010). Jo længere et nonord er des

sværere synes det at gentage nonordet; dette synes der at være enighed om i Gutiérrez-

Clellen et al. (2010), Windsor et al. (2010) og Graf Estes et al.s (2007) undersøgelser,

men om nonordets længde direkte skulle have en effekt på den fonologiske

arbejdshukommelse ses der ikke den samme enighed om. Blandt andet peger Windsor

et al. (2010) på nonordenes længde som en signifikant variabel ved testning af den

fonologiske sløjfes kapacitet hvorimod Coady et al. (2006) ikke tildeler nonordenes

længde den samme signifikans. De mener nemlig at gentagelsen af længere nonord

afhænger af andre fonologiske processer ud over hukommelsen.

På trods af den manglende konsensus om hvilke processer der er involveret ved

gentagelsen af længere nonord på tre, fire og fem stavelser synes nonordenes længde at

have et potentiale ved adskillelsen af tosprogede børn med og uden LI, hvorfor det

synes vigtigt at have netop denne variabel med i konstruktionen af nonordene i en

given NOG test. Om en eller flere processer er involveret ud over hukommelsen må

undersøges nærmere.

Artikulatorisk kompleksitet kan komplicere gentagelsen af nonordet.


20 ud af 30

Konsonantklynger og sent udviklede konsonanter synes især at gøre nonordet

artikulatorisk komplekst for det pågældende barn at gentage. Særligt hos børn med LI

(Coady et al., 2006, Graf Estes et al., 2007), da børn med LI kan have fonologiske

vanskeligheder som ofte rammer de sent tilegnede konsonanter. Gutiérrez-Clellen et al.

(2010) og Windsor et al. (2010) har begge valgt at anvende en NOG test i engelsk som

udelader sent tilegnede konsonanter og konsonantklynger og at inddrage tidligt lærte

konsonanter og slappe vokaler. I den spanske NOG adskiller Gutiérrez-Clellen et al.

(2010) sig dog fra Windsor et al. (2010) ved at inddrage to sent tilegnede konsonanter

(/r og s/) og desuden tidligt tilegnede konsonanter og spændte vokaler. Grunden til at

Gutiérrez-Clellen et al. (2010; 53) valgte at inddrage to sent tilegnede konsonanter i

den spanske NOG var, at de ville sikre at eventuelle fejl i gentagelsen ikke skyldtes

vanskeligheder med at producere tale. Fonemet blev således kun scoret forkert, hvis

fonemet indgik i barnets fonologiske repertoire. Dette synes dog paradoksalt, da børn

med LI kan have vanskeligheder ved at producere sent tilegnede konsonanter.

Da det synes sværere for børn med LI at gentage nonord som er artikulatoriske

komplekse synes denne variabel også vigtig at inddrage ved konstruktionen af

nonordene. Det synes bedst at anvende tidligt tilegnede konsonanter, da de sent

tilegnede konsonanter volder børn med LI besvær og derved afspejler barnets

vanskeligheder ved at producere snarere end den fonologiske sløjfes kapacitet. Som

tidligere nævnt bør der også tages højde for målgruppens alder, da mange etsprogede

treårige med upåfaldende sprogudvikling ikke kan udtale konsonantklynger (Bleses,

2008; 219).

Når man konstruerer nonord som har til formål at teste den fonologiske sløjfes

kapacitet er det vigtigt som tidligere nævnt at tage højde for at udarbejde nonord med

en lille ordlighed for at undgå at barnet i gentagelsen gør brug af sin

langtidshukommelse (leksikale viden) for at lette gentagelsen. Særligt i forbindelse

med udarbejdelsen af nonordene til tosprogede børn synes det vigtigt at nonordene på

førstesproget ikke har høj ordlighed på andetsproget og omvendt at nonordene

konstrueret på andetsproget ikke har høj ordlighed på førstesproget (Summers et al.,

2010). Både Gutiérrez-Clellen et al. (2010) og Windsor et al. (2010) har taget højde for

at konstruere nonord med en lav ordlighed. Gutiérrez-Clellen et al. (2010) har i deres

undersøgelse nedsat et panel til vurdering af en række spanske nonords ordlighed, men

en videre beskrivelse af panelet og hvilke kriterier nonordenes ordlighed blev bedømt

ud fra er ikke oplyst. Der er desuden også taget højde for tværsproglig indflydelse ved

at ekskludere nonord som lignede engelske ord. Som tidligere nævnt kan ordligheden


21 ud af 30

bedømmes af et panel baseret på en 6-punktskala, hvor 1 udgør en lav ordlighed og 6

udgør en høj ordlighed.

Ordlighed synes især at være en vigtig variabel, man bør tage i betragtning,

hvis målet er at udarbejde en test af den fonologiske sløjfes kapacitet og ikke

langtidshukommelsen. Nonordene på tværs af første- og andetsproget bør også

undersøges nærmere med henblik på ordlighed for at undgå tværsproglig indflydelse.

Det synes derfor som en god idé at nedsætte et panel som kan bedømme nonordenes

ordlighed på en 6-punktskala på begge sprog.

NOG har vist sig brugbar på mange sprog til at adskille børn med og uden LI

vha. forskelle i performans. På trods af dette synes NOG ikke at være et universelt

redskab. En undersøgelse af Stokes et al. (2006) indikerer at kantonesiske nonord ikke

har det samme potentiale som engelske og spanske nonord har vist sig at have

(Gutiérrez-Clellen et al., 2010, Windsor et al., 2010).

Komplekse prosodiske strukturervi **** tænkes ifølge Stokes et al. (2006) at

have indflydelse på et barn med LI og hans/hendes evne til at gentage nonord og

derved at være en variabel i forhold til den totale score. Særligt synes engelsk at have

komplekse prosodiske strukturer som skulle forklare hvorfor engelsktalende børn med

LI scorer dårligere end deres jævnaldrende med upåfaldende sprogudvikling i en

engelsk NOG test. Denne variabel synes ikke tilstede i samme grad i forbindelse med

kantonesiske nonord, da den prosodiske kompleksitet er minimeret som følge af

sprogets karakteristika1.

De kantonesiske nonord blev konstrueret med henblik på at teste betydningen

af ordlighed og længde. Stokes et al. (2006) havde således udarbejdet nonord på en, to,

tre og fire stavelser og lavet to kategorier som refererede til høj og lav ordlighed ved at

anvende stavelser som forekommer og ikke forekommer på kantonesisk. 14 etsprogede

kantonesisk-talende børn med SLI, 15 aldersmatchede etsprogede kantonesisk-talende

børn med upåfaldende sprogudvikling og 15 etsprogede kantonesisk-talende yngre

børn med upåfaldende sprogudvikling deltog i undersøgelsen.

Resultaterne viste at gentagelsen af de kantonesiske nonord på henholdsvis en,

to, tre og fire stavelser ikke havde den samme effekt som eksempelvis undersøgelserne

af Gutiérrez-Clellen et al. (2010) og Windsor et al. (2010) har haft med henblik på at

adskille børn med og uden SLI. Effekten af ordlighed syntes heller ikke at have nogen

signifikant effekt på kantonesisk. Børnene med LI og de aldersmatchede børn med

upåfaldende sprogudvikling scorede højere end de yngre børn med upåfaldende

sprogudvikling både ved gentagelsen af længere nonord og ved gentagelsen af nonord


22 ud af 30

med en høj og lav ordlighed. Den kantonesiske NOG test var derved sensitiv over for

alder, men ikke over for at adskille børnene med og uden LI (Stokes et al., 2006; 226).

Grunden til at NOG ikke synes at kunne adskille etsprogede kantonesisktalende børn

med og uden LI skyldes måske at karakteristikaene ved kantonesisk ikke i samme grad

synes at udfordre processeringen som andre sprog gør.

Stokes et al. (2006) valgte at bibeholde tonemønstret i nonordene svarende til

det tonemønster rigtige kantonesiske ord har alt afhængig af ordets længde;

eksempelvis havde alle de enstavelsesnonord en lav tone svarende til et rigtigt

kantonesisk enstavelsesord. Dette valg tænkes at have indflydelse på at øge

ordligheden på trods af at der er taget højde for at ændre fonotaksen og at vurdere

ordligheden. Kantonesisk har konstant tryk på to-, tre-, og firestavelsesord; en ændring

af trykfordelingen på disse stavelser kunne tænkes at få en effekt på børnene med og

uden LI og deres evne til at gentage nonordet, men det blev ikke undersøgt.

Implementeringsniveauet

I introduktionen blev NOG peget på som et kvalificeret bud på en løsning af

den todelte problematik som ifølge Basse (2010) hersker i den logopædiske praksis,

når det gælder sprogvurdering af tosprogede børn. Problematikken består i en mangel

på vurderingsværktøjer som tager højde for de bias af blandt andet sproglig karakter

som er forbundet ved at teste tosprogede børn og en mangel på en tosprogsnorm som

kan give logopæden de rette forudsætninger for at vurdere hvorvidt de sproglige

afvigelser er baseret på en sprogvanskelighed eller sprogtilegnelse af andetsproget.

På implementeringsniveauet synes NOG ikke at være tilstrækkelig til at løse

problematikken afspejlet i en mangel på vurderingsværktøjer til tosprogede børn som

ikke er forbundet med en masse bias herunder af sproglig karakter. Dette skyldes

blandt andet at det ikke er nok at teste barnet på dets dominante sprog på grund af

individuelle forskelle afspejlet i det tosproget barns sprogfærdigheder på første- og

andetsproget. I Gutiérrez-Clellen et al.s (2010) undersøgelse scorede fire tosprogede

børn med upåfaldende sprogudvikling og to med LI med engelsk som deres dominante

sprog højere end 70 % i den spanske NOG. Fem tosprogede børn med upåfaldende

sprogudvikling og tre børn med LI med spansk som deres dominante sprog scorede

højere end 70 % i den engelske NOG. På baggrund af dette ville testning udelukkende

af barnets dominante sprog føre til fejldiagnosticering enten som falsk positiv eller

falsk negativ, da den totale score på begge test ville være sløret af barnets sproglige

erfaringer på både første- og andetsproget.


23 ud af 30

NOG løser tilsyneladende heller ikke det problem, at man må teste på flere

sprog - og have normer at holde barnets resultater op imod.

Evalueringsniveuaet

NOGs potentiale som klinisk markør til at identificere SLI hos tosprogede børn

afhænger i høj grad af testens specificitet, evnen til at teste negativt for SLI hos

børnene med upåfaldende sprogudvikling og testens sensitivitet, evnen til at teste

positivt for SLI hos børnene med SLI. Gutiérrez-Clellen et al. (2010) henviste i deres

baggrundsbeskrivelse til Plante og Vance (1994) som påpeger at en test for at blive

kategoriseret som klinisk markør af en sprogvanskelighed skal have en specificitet og

en sensitivitet på 80 %. En estimering som også Slott (2008) peger på som et kriterium

for at kunne kategorisere NOG som testinstrument. Denne estimering vil være

udgangspunktet for at diskutere, på baggrund af de to undersøgelser foretaget af

Gutiérrez-Clellen et al. (2010) og Windsor et al. (2010), om NOG kan anvendes i den

logopædiske praksis i forbindelse med identificering af SLI hos tosprogede børn.

Den engelske og den spanske NOG havde isoleret set ikke entydige resultater i

både Gutiérrez-Clellen et al.s (2010) og Windsor et al.s (2010) undersøgelser. Den

engelske NOG havde således i begge undersøgelser bedst potentiale for at teste

positivt for LI, mens den spanske NOG havde bedst potentiale for at teste negativt for

LI.

Testene i kombination var ikke tilstrækkelige til både at teste negativt og

positivt for LI. I Gutiérrez-Clellen et al.s (2010) undersøgelse havde testene i

kombination dog den højeste specificitet (95 %), men en lav sensitivitet (40 %).

Windsor et al. (2010) havde nogle mål som ikke var tilstrækkelige i forhold til den

ovennævnte estimering på eller over 80 %, men havde nogle mål for sensitiviteten

(70 %) og specificiteten (72 %) som ligger tæt op ad hinanden, hvilket ikke er

observeret ved de andre test isoleret og i kombination.

Begge undersøgelser peger dog på NOGs potentiale til at indgå i et testbatteri

til identificering af tosprogede børns sprogvanskeligheder, da både etsprogede og

tosprogede børn med og uden LI udviste forskelle i performans, når de skulle gentage

nonord på tre, fire og fem stavelser (Gutiérrez-Clellen et al., 2010, Windsor et al. ,

2010).

NOG som del af testbatteri

Som tidligere skrevet er det vigtigt at identificere tosprogede børn med


24 ud af 30

kommunikationsforstyrrelser så tidligt i forløbet som muligt for med effektiv

intervention at modvirke negative langsigtede konsekvenser for disse børn. NOG synes

på baggrund af de to undersøgelser af Gutiérrez-Clellen et al. (2010) og Windsor et al.

(2010) ikke at opfylde Slotts (2008) ene ud af tre grundlæggende kriterier refererende

til evalueringsniveauet og kan derfor ikke blive kategoriseret som klinisk markør af LI

hos tosprogede børn. NOG havde dog effekt nok til at adskille de tosprogede børn med

og uden LI afspejlet i forskelle i gentagelsen af nonord på tre, fire og fem stavelser.

Med dette pegede både Gutiérrez-Clellen et al. (2010) og Windsor et al. (2010) på

NOG som brugbar ved identificering af LI hos tosprogede børn, hvis NOG indgår som

en del af et testbatteri. En metode man også anvender til identificering af LI hos

etsprogede børn.

Hvor testbatteriet til de etsprogede børn består af standardiserede sprogtest er der ikke

de samme vurderingsværktøjer til rådighed i den logopædiske praksis til identificering

af sprogvanskeligheder herunder LI hos tosprogede børn. Det virker som en kompleks

opgave at udarbejde en standardiseret test til tosprogede børn, da disse børn udgør en

heterogen gruppe særligt fordi det at tilegne sig et andetsprog afhænger af mange

forskellige faktorer ud over de faktorer som spiller ind ved tilegnelsen af førstesproget

som tidligere nævnt.

Et forslag til hvad et testbatteri til identificering af LI hos tosprogede børn skal

indeholde for at sikre en valid sprogvurdering inkluderer ifølge Kohnert (2010) en

kombination af direkte og indirekte sprogmål. Hvor de direkte sprogmål består i at

teste barnets færdigheder i hans/hendes første- og andetsprog, består de indirekte

sprogmål i interview af forældrene og lærere, en anamnese og observation af barnets

interaktion med andre mennesker i forskellige situationer.

De direkte sprogmål kan inddeles i to tilgange som kaldes begrænset træning og

dynamisk vurderingviiXXXX. Begrænset træning har til formål at teste barnets evne til

at lære ny viden/information og anvende denne i andre sammenhænge hvorimod

dynamisk vurdering har til formål at teste om barnet med forskellige grader af støtte

fra logopæden har potentiale for at lære eksempelvis at løse en given opgave (Kohnert,

2010).

Ved begrænset træning er effekten fra prætræning til posttræning fokus. Opgaven går

ud på at logopæden lærer og gør barnet bekendt med ny information eksempelvis et

nyt ord eller en fiktiv grammatisk regel via modelleringviii og imitationix i en

struktureret kontekst (Kohnert, 2010; 464-465). Efter et træningsforløb testes barnet

for at se om han/hun kan producere, identificere eller generalisere eksempelvis den


25 ud af 30

grammatiske regel til noget kendt materiale gennemgået i træningen eller til nyt

materiale. Særligt denne type opgave har tosprogede børn med upåfaldende

sprogudvikling ikke vanskeligheder ved at løse (Kohnert, 2010) hvorfor et tosproget

barn som udviser vanskeligheder ved opgaven bør tages i betragtning for mistanke om

LI.

Ved dynamisk vurdering er mediering i fokus. Opgaven går ud på at undersøge

hvorvidt barnet har potentiale for at lære at løse opgaver når der gives forskellige

grader af støtte herunder forklaring af formålet med en opgave eller feedback på

barnets performans (Kohnert, 2010; 465). Opgaver på alle de forskellige sproglige

niveauer kan inddrages herunder billedudpegning, grammatiske morfemer og

narrativer. Opgaverne på de forskellige sproglige niveauer kan foretages på begge

barnets sprog (Kohnert, 2010).

Hvis de forskellige variabler medregnes ved konstruktionen af nonordene til

NOG testen til tosprogede børn ses der potentiale ved at inddrage denne form for test i

ovenstående testbatteri. Den totale score på NOG testen bør dog tolkes med forbehold

for de forskellige faktorer som spiller ind ved tilegnelsen af både første- og

andetsproget, da disse herunder alder og sproglig baggrund synes at have en

indflydelse på resultatet af testen. Hvilke kriterier barnets imitation skal scores ud fra

synes også at have betydning (Graf Estes et al, 2007) hvorfor det er vigtig at udarbejde

en beskrivelse af hvad der skal scores korrekt og forkert.

Litteraturliste

Archibald, Lisa M.D. (2008): The Promise of Nonword

Repetition as a Clinical Tool. Revue canadienne d´orthophonie et

d´audiologie, Vol. 32, No 1

Baddeley, Alan (2003): Working memory and language: an

overview. Journal of Communication Disorders 36, 189-208

Baddeley, Alan (2003): Working Memory: Looking Back

and Looking Forward.Nature Reviews Neuroscience, Volume 4

Baddeley, Alan, Susan Gathercole og Constanza Papagno (1998): The


26 ud af 30

Phonological Loop as a Language Learning Device.

Psychological Review, Vol.105, No. 1, 158-173

Basse, Laura (2010): Hvad for en test skal vi ta´i dag?. LOGOS

Audiologopædisk Tidsskrift nr. 60

Bleses, Dorthe (2009): National sprogvurdering i Danmark. Når børn

lærer sprog, Center for Børnesprog, kap. 8 s. 219

Coady, Jeffrey A., og Julia L. Evans (2008): Uses and interpretations of

non-word repetition tasks in children with and without specific l

anguage impairment (SLI). International Journal of Language

& Communication Disorders, Vol. 43, No. 1, 1-40

Conti-Ramsden , Gina, Nicola Botting og Brian

Faragher (2001): Psycholinguistic Markers for Specific Language

Impairment. Cambridge University Press, J. Child Psychol . Psychiat.

Vol. 42, No. 6, pp. 741-748

Gathercole, Susan E. (1995): Is nonword repetition a

test of phonological memory or long-term knowledge? It all depends on

the nonwords. Memory & Cognition, 23 (1), 83-94

Gillam, Ronald B., James W. Montgomery og Sandra L. Gillam

(2009): Attention and memory in child language disorders.

Handbook of child language disorders, Psychology Press, kap. 8 s. 201-212

Graf Estes, Katharine, Julia L. Evans og Nicole M. Else-Quest

(2007): Differences in the Nonword Repetition Performance of

Children With and Without Specific Language Impairment: A

Meta- Analysis. Journal of Speech, Language, and Hearing Research,

Vol. 50, 177-195

Gutiérrez-Clellen, Vera F., Gabriela Simon-Cereijido (2010): Using

Nonword Repetition Tasks for the Identification of

Language Impairment in Spanish-English-Speaking Children: Does the

Language of Assessment Matter? Learning Disabilities Research &

Practice, 25 (1), 48-58

Højen, Anders (2009): Tosprogethed : sproglig udvikling,

kompetencer og konsekvenser. Når børn lærer sprog, Center for Børnesprog,

kap. 10 s. 261-291

Højen, Anders og Dorthe Bleses (2009): Sprogtilegnelse i Danmark:

nutid og fremtid. Når børn lærer sprog, Center for Børnesprog,

kap. 11 s. 297-307

Kohnert, Kathryn (2008): Typically developing children

learning one or two languages. Language disorders in bilingual

children and adults, Plural Publishing, kap. 3 s. 53-78

Kohnert, Kathryn (2008): Primary developmental language


27 ud af 30

disorders in bilingual children. Language disorders in bilingual

children and adults, Plural Publishing, kap. 4 s. 83-106

Kohnert, Kathryn (2008): Language assessment

with developing bilinguals - purposes, principles, and procedures. Language

disorders in bilingual children and adults, Plural

Publishing, kap. 5 s. 111-136

Kohnert, Kathryn (2010): Bilingual children with primary

language impairment : Issues, evidence and implications for

clinical actions. Journal of Communication Disorders 43, 456-473

Leonard, Laurence B. (2009): Cross- linguistic studies of

child language disorders.Handbook of child language disorders,

Psychology Press, kap. 13 s. 308-321

Madsen, Thomas O. (2009): Tidlig perception og produktion af

sproglyde. Når børn lærer sprog, Center for Børnesprog, kap. 2 s.

35-60

Montgomery, James W. og Jennifer Windsor (2007): Examining

the Language Performances of Children With and Without Specific

Language Impairment: Contributions of Phonological Short-

Term Memory and Speed of Processing. Journal of Speech,

Language, and Hearing Research, Vol. 50, 778-797

Peña, Elizabeth D. og Lisa M. Bedore (2009): Bilingualism

in child language disorders. Handbook of child language

disorders, Psychology Press, kap. 12 s. 281-299

Schwartz, Richard G. (2009): Specific Language Impairment. Handbook

of child language disorders, Psychology Press, kap. 1 s. 3-29

Slott, Malene (2009): Logopædisk vurdering af børns sprog. Når børn

lærer sprog, Center for Børnesprog, kap. 9 s. 233- 257

Stokes , Stephanie F., Anita M-Y. Wong, Paul Fletcher og

Laurance B. Leonard (2006): Nonword Repetition and Sentence Repetition

as Clinical Markers of Specific Language Impairment : The Case of

Cantonese. Journal of Speech, Language, and Hearing Research,

Vol. 49, 219-236

Summers, Connie, Thomas M. Bohman, Ronald B. Gillam,

Elizabeth D. Pena og Lisa M. Bedore (2010): Bilingual performance on

nonword repetition in Spanish and English. International Journal

of Language & Communication Disorders, Vol. 45, No.4, 480-

493

Thordardottir, Elin (2008): Language- Specific Effects of

Task Demands on the Manifestation of Specific Language

Impairment: A Comparison of English and Icelandic. Journal of Speech,

Language, and Hearing Research, Vol. 51, 922-937


28 ud af 30

Weismer, Susan Ellis (2005): Speech perception in specific

language impairment. The handbook of speech perception, Blackwell

Publishing, kap. 23 s. 567-583

Windsor, Jennifer og Kathryn Kohnert (2009): Processing speed,

attention, and perception in child language disorders. Handbook

of child language disorders, Psychology Press, kap.

20 s. 445- 455

Windsor, Jennifer, Kathryn Kohnert , Kelann F. Lobitz og Giang

T. Pham (2010): Cross-Language Nonword Repetition by Bilingual

and Monolingual Children. American Journal of Speech-

Language Pathology, Vol. 19, 298-310

Supplerende litteratur:

Gathercole, Susan E. og Tracy Packian Alloway (2006): Practitioner

review : Short-term and working memory

impairments in neurodevelopmental disorders:diagnosis and remedial

support. Journal of Child Psychology and Psychiatry 47:1, pp. 4-15

Girbau, Dolors og Richard G. Schwartz (2007): Phonological

working memory in Spanish-english bilingual children with

and without specific language impairment. Journal of

Communication Disorders 41, 124-145

Kohnert, Kathryn (2008): Foundations - Perspectives on

language, bilingualism, and language proficiency. Language disorders in

bilingual children and adults, Plural Publishing, kap. 1 s. 3-23

Kohnert, Kathryn, Jennifer Windsor og Dongsun Yim (2006): Do

Language- Based Processing Tasks Separate Children

with Language Impairment from Typical Bilinguals? Learning

Disabilities Research & Practice, 21 (1), 19-29

Kohnert , Kathryn, Jennifer Windsor og Kerry Danahy

Ebert (2008): Primary or "specific" language impairment and

children learning a second language. ScienceDirect , Brain & Language

109, 101-111

Montgomery, James W., Beula M. Magimairaj og Mianisha

C. Finney (2010): Working Memory and Specific Language

Impairment: An Update on the Relation and Perspectives on Assessment

and Treatment. American Journal of Speech-Language Pathology, Vol.

19, 78-94

Tropper, Baila og Richard G. Schwartz (2009): Neurobiology

of child language disorders. Handbook of child language

disorders, Psychology Press, kap. 7 s. 174-194


29 ud af 30

1 SLI - Sprogforstyrrelser uden åbenlyse årsager som diagnosticeres via eksklusionskriterier 2En bottom-up tilgang forklarer sprogvanskelighederne via identificering af forstyrrelser i basale

kognitive funktioner hvorimod en top-down tilgang forklarer sprogvanskelighederne via

undersøgelse af barnets sprogperformans (Windsor et al., (2009) iDen centrale eksekutiv-funktion tænkes at være ansvarlig for selektiv opmærksomhed, koordinationen

af performans på en eller flere separate opgaver og hæmmer irrelevante stimuli (Gillam et al., 2008,

s. 207) og derved også at spille en rolle i sprogudviklingen. Den centrale eksekutiv-funktion står for

at koordinere sensoriske stimuli med sammenhængende fonologiske repræsentationer i

langtidshukommelsen som er grundlæggende for sprogudviklingen. En dårligt fungerende central

eksekutiv-funktion ses således at have betydning for forståelsen, da der kun kan trækkes på få

eksekutive resurser ved lagring og krav om processering (Gillam et al., 2008). ii Man sondrer mellem sekventielt versus simultant tosprogethed. Sekventielt tosprogede er defineret

ved at have lært deres modersmål (førstesproget, L1) før de tilegner sig deres andetsprog (L2)

eksempelvis dansk; hvorimod simultant tosprogede er eksponeret for to sprog fra fødslen af og lærer

derved deres to sprog samtidigt (Højen, 2008) 1Refleksive vokaliseringer forekommer når barnet er 0-2 måneder og er en respons på ydre eller indre

stimulation fx, gråd eller skrig i forbindelse med sult eller ubehag (Madsen, 2008, s. 55)

Kurren forekommer når barnet er 2-4 måneder og er ikke-refleksive lyde i forbindelse med velbehag

(Madsen, 2008, s. 56)

Vokalisk pludren forekommer når barnet er 4-7 måneder og er vokaliske strenge eller CV-lignende

stavelser af mere end et sekunds varighed (Madsen, 2008, s. 56)

Kanonisk pludren forekommer når barnet er 7-12 måneder og er kendetegnet ved at barnet

producerer et begrænset sæt sproglignende lyde, som til gengæld benyttes mere ensartet og


30 ud af 30

hyppigere i sekvenser af reduplicerede CV-stavelser fx. mumum og dadada (Madsen, 2008, s. 57)

2Det dominante sprog - det ene af de to sprog man er bedst til (Højen, 2008) 1Det Kongelige Biblioteks hjemmeside (www.kb.dk) 2En forkortelse for "Linguistic and Language Behavior Abstracts" iiiSe bilag X ivSe bilag X 1Gutiérrez-Clellen et al. (2010, s. 51) brugte følgende tests for at identificere LI hos de tosprogede børn:

spontantale, English-Morphosyntax Test, Spanish-Morphosyntax Test of the Bilingual English-

Spanish Assessment, forældreinterview. 2"Engelsk og tysk har vokaler der adskiller sig såvel i længde som kvalitet. Denne kombinerede forskel i

kvalitet og varighed kalder man en spændt/slap forskel. De slappe vokaler - er foruden at være

kortere - mere centraliserede end de spændte, dvs. at de lyder lavere og mindre hhv. mere

fremskudte" Nina Grønnum, Fonetik & Fonologi s. 96-97. 3Gold standard = begrebet som anvendes om en statistisk veldokumenteret test der kan fungere som

referencetest for andre testinstrumenter inden for samme sproglige dimension (Slott, 2008, s. 243) 4Se note 2 vSe afsnittet "Den fonologiske sløjfe" for yderligere information om, hvilke andre processer der er

involveret i det at gentage et nonord. viKomplekse prosodiske strukturer kan være ..... 1Kantonesisk er karakteriseret ved at have et lille fonetisk inventar, en simpel fonotaktisk struktur

(CV(V)) og at have et konstant tryk. To-, tre- og firestavelses ord har det samme tryk på hver

stavelse og der er ingen trykreduktioner (Stokes et al., 2006, s. 221) viiDet engelske udtryk:XXXX viiiModellering = ixImitation =

er nog tilstrækkelig?

Documents