Er vejsalt et problem for grundvandsressourcen?Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, AU

Birgitte Hansen, GEUS

Flemming Damgaard Christensen, Rambøll

UDENLANDSKE ERFARINGER MED VEJSALT

•I Nordamerika betragtes chlorid fra vejsalt som et kritisk forurenende stof, som forårsager >250 mg/L i grundvand

•Vandkvaliteten i ca. 43 % af de finske grundvandsområder er i risiko pga. vejsaltning.

•I Sydsverige er grundvandet påvirket af vejsaltningen, og dette er årsagen til et regionalt stigende kloridindhold.

•Der kan fokuseres på chlorid

CHLORID I GRUNDVANDET i DK

3

600 mg/L

• Der er en udbredt opfattelse, at klorid i grundvand alene stammer fra nedbøren, lossepladser o.l., saltdepoter, gødning, indtrængende havvand og residual saltvand.

• Sporadiske iagttagelser af >250 mg Cl/L som stammer fra veje

• Problem på Frederiksberg?

• I Danmark mangler vi en samlet vurdering af hvad klorid fra vejsaltning betyder for kvaliteten af vores grundvand.

10 mg/L

30 mg/L

BAGGRUND OG DANSKE ERFARINGER

•Vurdere risikoen ved glatførebekæmpelsen for grundvandet i DK vha.

• tidsserier,

• GIS analyser,

• metoder til kildesporing vha. kemiske forhold og

• modellering i værkstedsområde

•Relevant for Vandplaner og Grundvandskortlægning

•Finansieret af 5 af Miljøcentrene (ikke afsluttet endnu)

ÅRSAGER TIL SALT I GRUNDVANDET

5

Mange bække små...

6

CHLORID I GRUNDVAND – VIDEN I DAG

DGU, 1995

7

CHLORID I GRUNDVAND (<30 mg/L)

CHLORID I GRUNDVAND (30-75 mg/L)

8

CHLORID I GRUNDVAND (75-125 mg/L)

9

CHLORID I GRUNDVAND (125-250 mg/L)

10

CHLORID I GRUNDVAND (250-600 mg/L)

11

ÅRSAGEN TIL FORHØJET SALTINDHOLD

Grundvand >80 m u.t.

TIDSSERIEANALYSE

13

Ikke en triviel opgave med data som er ikke-ækvidistant fordelt i tid og rum!

KAN JUPITER DATABASEN BRUGES?

14

3% af data

20% af data

Modellering for et værkstedsområde- Vestegnes Kommuner

•Klorid: Potentielle kilder

•Opstille kildestyrke model

•Kalibrering af numeriske model

•Prædikative simuleringer

• Fortsættelses af nuværende forbrug

• Reduceret forbrug

• Reduceret forbrug i sårbare områder

• Betydningen af klimaændringer

0

50

100

150

200

250

300

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07

Klo

rid

(m

g/

l)

0

0,5

1

1,5

2

2,5

Flu

ori

d (

mg

/l)

200.4283 200.4283

KloridS

krivekridt:

•Forhøjede kloridindhold er sammenfaldende med forhøjede fluorid og bor indhold. Na/Cl forholdet er identisk med havvand

•Diffusion af salt fra matrix er den mest sandsynlige kilde.

Danienkalk:

•Forhøjede kloridindhold er ofte sammenfaldende med forhøjet sulfatindhold

•Kloridpåvirkning fra terræn kan være en væsentlig kilde

Fluorid

Klorid

Glostrup-Hovedvandværket

0

50

100

150

200

250

300

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07

Klo

rid

og

su

lfat

(mg

/l)

-15

-12,5

-10

-7,5

-5

-2,5

0

Van

dsp

ejl

(m

oh

)

208.2616 (N4) Sulfat SO4 mg/l Vandspejl

Sulfat

Klorid

Hvidovre Vandværk

Klorid udviklinger i indvindingsboringer

Klorid udviklinger i indvindingsboringer

Saltbelastningskort•V

eje og stier er inddelt i klasser.

• Primære veje (Vejklasse I & II).

• Sekundære veje (Vejklasse I og IV inkl. private veje).

•Vejsaltforbruget i tons for Vestegnens kommuner.

•Placering af punktkilder: Saltlagre, sne-deponier, kunstgræsbaner mv.

•Vejsaltforbruget for Statens og amternes forbrug i både tons og kg/m2 vej. (www.vinterman.dk )

Svært at estimere forbruget på de enkle veje. Belastningskortet er derfor vurderet alene på basis af primære og sekundære veje/stier.

Information om spredningsmetoder og våd- eller tør-saltning er ikke indgået i vurderingen

Saltbelastningskort

Kildestyrke

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

* 93/94 * 94/95 * 95/96 * 97/96 * 98/97 * 98/99 * 99/00 * 00/01 * 01/02 * 02/03 * 03/04 * 04/05

tons/år

TAB TIL GRUNDVAND?

•Spørgsmål som modellen måske kan svare på

• Har vi nået en stationær situation efter 30 år med saltning ?

• Hvad sker der, hvis forbruget reduceres til75 %, 50 % 25 % og 0 % af det ”nuværende” forbrug

• Hvad sker der, hvis forbruget reduceres på særlige følsomme områder (kort transporttid til indvindinger)

Vejsalt tilføres

Tilføres Vejoverfladen

Rammer utilsigtet udenfor

vejoverfalden

Ender på jordoverflade

Overfladisk afstrømning

Til dræn eller kloak

Infiltration

Trafik og vind spreder saltet til

rabatten

Til dræn eller kloak

Infiltration

Grundvandsmagasin

Grundvands- magasin

Recipient eller renseanlæg

Recipient ellerrenseanlæ

g

VEJSALT OG GRUNDVAND - KONKLUSIONER•S

alt grundvand fortsat stort problem ved kyster og i dybden

•Fulde effekt af vejsalt senere

•Chlorid sandsynligvis regionalt stigende på Østsjælland: min. nedefra og vejsalt

•Vejsalt lokalt problem i Jylland og på Fyn

•Bromid kan bruges til kildeopsporing i boringer

•Modellering på kildepladsniveau nødvendig for risikovurdering inkl. ALLE chlorid kilder

•Mange bække små...

23