ergoterapeutisk c anadian bachelorprojekt occupationalbachelorprojekt hold: 2007a metodevejleder...
TRANSCRIPT
Side 0 af 107
Professionshøjskolen Metropol i København,
Maj 2010
Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og
forskning
Bachelorprojekt
Hold: 2007A
Metodevejleder Elsebet Gjetting
Dette bachelor projekt, er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter.
Bachelorgruppe 6
Ditte Rasm
ussen • Pernille Liane Sørensen • Stina Falk Jensen • Marie Lissner
CANADIAN
OCCUPATIONAL
PERFORMANCE
MEASURE
SUPPLEMENT
Udarbejdet til børn i alderen 4-6 år
Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse.
Side 1 af 107
Canadian Occupational Performance
Measure Supplement
Udarbejdet til børn i alderen 4-6 år
Ergoterapeutuddannelsen København Bachelorgruppe 6, hold 2007A
Fredag d. 28. maj 2010
Ditte Rasmussen Marie Lissner
______________________________ ______________________________
Pernille Liane Sørensen Stina Falk Jensen
______________________________ ______________________________
Side 2 af 107
Abstract
Purpose: The purpose of the project was to prepare a supplement to the survey tool,
Canadian Occupational Performance Measure (COPM), adding cues to provide the
occupational therapist with inspiration for 4-6 year old children’s daily activities. The goal
was to make the survey tool COPM more suitable for this particular age group.
Method: The research is based on two qualitative focus group interviews with three and
four informants respectively. When developing the supplement for COPM, we examined
26 non-fiction sources. This knowledge formed the basis for the first draft of the
supplement for COPM. During focus group interviews, the informants were asked to
discuss what cues they found to be relevant for a COPM interview concerning a 4-6 year
old child. They were also asked whether they could relate to the cues in the first draft of
the supplement.
Results: The informants disagree on whether the category ‘paid / unpaid work’ is
appropriate for children and question whether or not it is possible to divide child’s play into
categories. The informants disagree on, whether or not a supplement for COPM should be
categorized by age and question extensiveness of the supplement. The informants
generally express dissatisfaction regarding COPM’s areas of occupation and categories in
relation to the relevance for children. There is a general consensus that COPM is not
applicable to children in its current form.
Conclusion: Based on the research, we have created an initial supplement for COPM,
which can make the survey tool more suitable for 4-6 year old children. The supplement
for COPM is configured in the form of a table, where various cues are grouped together in
the areas – ‘self care’, ‘productivity’ and ‘leisure’ – along with corresponding categories.
This is done with the intent to stay true to the Canadian material, ensure the validity of
COPM and strengthen the validity of our supplement to COPM.
Keywords: Occupational therapy, COPM, Daily Activities, Children, Supplement.
Number of characters: 1697
Side 3 af 107
Resumé
Formål: Projektets formål var at udarbejde et supplement til undersøgelsesredskabet
Canadian Occupational Performance Measure (COPM), med stikord der skulle give
ergoterapeuten inspiration til 4-6-årige børns hverdagsaktiviteter, så
undersøgelsesredskabet COPM kunne blive mere egnet til denne aldersgruppe.
Metode: Projektet bygger på to kvalitative fokusgruppeinterview, med henholdsvis 3 og 4
informanter. For at udforme et supplement til COPM, gennemgik vi først 26 faglitterære
kilder. Denne viden dannede grundlag for et første udkast til et supplement til COPM.
Efterfølgende bad vi informanterne, ved to fokusgruppeinterview, om at diskutere, hvilke
stikord de fandt relevante for et COPM interview, vedrørende et 4-6-årigt barn. Undervejs
blev informanterne endvidere bedt om, at forholde sig til stikordene i vores første udkast til
et supplement.
Resultater: Informanterne er uenige om, hvorvidt kategorien ’lønnet/ulønnet arbejde’ er
relevant for børn, og hvorvidt man kan opdele børns leg i kategorier. Ydermere er de
uenige i, om et supplement til COPM skal være aldersopdelt eller ej, samt hvor
uddybende det skal være. Generelt udtrykker informanterne utilfredshed ved COPM’s
aktivitetsområder og kategorier i forhold til relevansen for børn, hvorfor de mener, at
COPM ikke er anvendelig til børn i sin nuværende form.
Konklusion: Vi har udarbejdet et foreløbigt supplement til COPM, som kan gøre
undersøgelsesredskabet mere egnet til 4-6-årige børn. Supplementet til COPM er opsat i
skemaform, hvor stikord, er inddelt under aktivitetsområderne – ’egenomsorg’, ’arbejde’
og ’fritid’ - samt i dertil hørende kategorier. Dette er gjort med en tanke om at være tro
mod det Canadiske materiale, sikre validiteten af COPM, samt styrke validiteten af vores
supplement til COPM.
Søgeord: Ergoterapi, COPM, Hverdagsaktiviteter, Børn, Supplement.
Antal tegn: 1599
Side 4 af 107
Indholdsfortegnelse
Abstract ............................................................................................................................ 2
Resumé ............................................................................................................................ 3
1 Forord ............................................................................................................................ 8
2 Indledning ...................................................................................................................... 9
3 Problembaggrund .......................................................................................................... 9
3.1 Formål ....................................................................................................................12
3.2 Nøglebegreber .......................................................................................................13
4 Forforståelse .................................................................................................................14
5 Teoretisk referenceramme ............................................................................................15
5.1 Virksomhedsteorien ................................................................................................15
5.2 CMOP ....................................................................................................................17
5.3 Statiske milepæle og dynamisk udvikling................................................................18
6 Metode ..........................................................................................................................19
6.1 Design for undersøgelse og videnskabsteoretisk tilgang ........................................19
6.2 Litteratursøgning ....................................................................................................20
6.3 Gennemgang af faglitteraturen ...............................................................................20
6.4 Udvælgelseskriterier ...............................................................................................24
6.5 Kontakt til informanter.............................................................................................24
6.6 Præsentation af informanterne ...............................................................................25
6.7 Interviewguide ........................................................................................................27
6.8 Pilotinterview ..........................................................................................................28
6.9 Interviewsituation ....................................................................................................29
7 Databearbejdning og analysemetode ............................................................................31
7.1 Transskribering.......................................................................................................31
7.2 Etiske overvejelser .................................................................................................31
7.3 Systematisk tekstkondensering ..............................................................................32
8 Resultatopgørelse .........................................................................................................33
Side 5 af 107
8.1 Egenomsorg ...........................................................................................................33
8.1.1 Personlig omsorg .............................................................................................33
8.1.2 Informanternes refleksioner om vores stikord ...................................................34
8.1.3 Funktionel mobilitet ..........................................................................................34
8.1.4 Informanternes refleksioner om vores stikord ...................................................34
8.1.5 Forbruger/samfundsborger ..............................................................................34
8.1.6 Informanternes refleksioner om vores stikord ...................................................34
8.2 Arbejde ...................................................................................................................35
8.2.1 Lønnet/ulønnet arbejde ....................................................................................35
8.2.2 Informanternes refleksioner om vores stikord ...................................................35
8.2.3 Husarbejde og omsorg .....................................................................................35
8.2.4 Leg/skole/uddannelse ......................................................................................35
8.2.5 Informanternes refleksioner om vores stikord ...................................................35
8.3 Fritid .......................................................................................................................36
8.3.1 Stille aktiviteter .................................................................................................36
8.3.2 Informanternes refleksioner om vores stikord ...................................................36
8.3.3 Fysisk krævende aktiviteter ..............................................................................36
8.3.4 Informanternes refleksioner om vores stikord ...................................................37
8.3.5 Sociale aktiviteter .............................................................................................37
8.3.6 Informanternes refleksioner om vores stikord ...................................................37
8.4 Opbygningen af supplement til COPM ....................................................................37
8.4.1 Visuel opsætning .............................................................................................37
8.4.2 Kronologisk rækkefølge ...................................................................................38
8.4.3 Stikordenes placering ......................................................................................38
8.4.4 Greb .................................................................................................................38
8.4.5 Kommunikation ................................................................................................38
8.4.6 Transportmidler ................................................................................................39
8.4.7 Uddybning af stikord ........................................................................................39
Side 6 af 107
8.4.8 Aldersopdeling .................................................................................................39
9 Diskussion af resultater .................................................................................................40
9.1 Arbejde ...................................................................................................................40
9.1.1 Lønnet/ulønnet arbejde ....................................................................................40
9.2 Fritid .......................................................................................................................41
9.2.1 Stille aktiviteter .................................................................................................41
9.2.2 Sociale aktiviteter .............................................................................................42
9.3 Opbygning af et supplement til COPM ....................................................................42
9.3.1 Aldersopdeling .................................................................................................42
9.3.2 Hvor uddybende skal et supplement til COPM være? ......................................44
9.3.3 Redskabsudvikling og validitet .........................................................................45
10 Diskussion af metoden ................................................................................................46
10.1 Udvælgelseskriterier .............................................................................................46
10.2 Pilotinterview ........................................................................................................48
10.3 Interviewsituationen ..............................................................................................48
11 Konklusion ..................................................................................................................50
12 Perspektivering ...........................................................................................................52
13 Formidlingsovervejelser ..............................................................................................52
14 Referenceliste .............................................................................................................54
15 Bilag............................................................................................................................59
Bilag 1: Undersøgelsesredskaber….…………………...………..….……………………..59
Bilag 2: COPM skema………………………………………………………….……………61
Bilag 3: Forældrebrev………………………………………………………………………..65
Bilag 4: Iagtagelsesskema…………………………………………………………………..66
Bilag 5: COPM manual………………………………………………………………………70
Bilag 6: Søgehistorik…………………………………………………………………………73
Bilag 7: Aktivitetsskema……………………………………………………………………..74
Bilag 8: Samtaleguide……………………………………………………………………….83
Side 7 af 107
Bilag 9: Information pr. e-mail……………………………………………………..…….… 84
Bilag 10: Informations e-mail inden fokusgruppeinterview.…….....................................85
Bilag 11: Skema til informanterne………………………………………………..…………86
Bilag 12: Interviewguide……………………………………………………….…………….87
Bilag 13: Samtykkeerklæring……………………………………………….……………….94
Bilag 14: Takkebrev tilinformanterne……………………………………………………….95
Bilag 15: Retningslinjer for transskription………………………………………………….96
Bilag 16: Matrice……………………………………………………………………………...97
Side 8 af 107
1 Forord
Vi vil gerne takke, alle vores informanter i dette projekt, for interessen i at deltage. Uden
deres hjælp, ville udarbejdelse af dette projekt ikke have været muligt.
Vi vil desuden takke vores metodevejleder Elsebeth Gjetting, for guidning og støtte
igennem processen, samt vores faglige vejleder Julie W. Broge, for inspiration,
engagement og hjælp til at samle trådene.
I forhold til retningslinjer for bachelorprojekter, vil det fremgå i margenen gennem
opgaven, hvem der er ansvarlig for de enkelte afsnit. Dette markeres med vores
forbogstaver:
Ditte Rasmussen (D)
Marie Lissner (M)
Pernille Liane Sørensen (P)
Stina Falk Jensen (S)
Vi er alle ansvarlige for forord, indledning, problembaggrund, formål, nøglebegreber,
forforståelse, konklusion, perspektivering og formidlingsovervejelser.
ALLE
Side 9 af 107
2 Indledning
Dette bachelorprojekt omhandler, en kvalitativ udarbejdelse af et supplement til
undersøgelsesredskabet Canadian Occupational Performance Measure (COPM).
Supplementet til COPM skal indeholde stikord, som kan give ergoterapeuten inspiration til
4-6-årige børns hverdagsaktiviteter. Supplementet udarbejdede vi ved at gennemgå
relevant litteratur, skrevet af forfattere med forskellig sundhedsfaglig baggrund. For at af-
eller bekræfte relevansen af de fundne stikord, samt for at afklare hvad ergoterapeuter har
brug for i et COPM interview, udførte vi to fokusgruppeinterview med
børneergoterapeuter. Resultater fra litteraturgennemgangen og fokusgruppeinterviewene
mundede ud i et supplement, som vi håber, vil gøre COPM mere anvendelig til børn i
alderen 4-6 år.
3 Problembaggrund
Internationalt set er der indenfor sundhedsområdet, stigende fokus på kvaliteten af de
sundhedsfaglige ydelser (Sundhedsstyrelsen, 2002). Det er højt prioriteret, at
sundhedsvæsnet kan dokumentere og evaluere sine ydelser, pga. en stigende mængde
viden og kunnen, stigende omkostninger og befolkningens øgede forbrug af
sundhedsydelser (Hartvig, Hjortbak & Kristensen, 2007). Det betyder, at der stilles større
krav til dokumentation, hvor bl.a. ergoterapeuter skal dokumentere deres arbejde som en
del af kvalitetsudviklingen (Sundhedsstyrelsen, 2002). Hertil fremhæver landsformand for
Ergoterapeutforeningen Gunner Gamborg (2008), at det er effekten af det
ergoterapeutiske arbejde, der giver faget samfundsmæssig legitimitet, og at det er
dokumentation, der giver faget sin synlighed.
For at opfylde kravet om kvalitetssikring mener vi, at ergoterapeuter er nødt til at anvende
undersøgelsesredskaber, der kan bruges til at dokumentere effekten af deres arbejde.
Dette bekræfter Avlund & Wæhrens (2005), da de påpeger, at et øget fokus på kvalitet
har skærpet interessen for ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber, der kan belyse,
analysere og vurdere konkrete aktivitetsproblematikker.
Ifølge Gamborg (2008) er ergoterapeutiske redskaber afgørende for fagets troværdighed
og værdi som profession. I Danmark anvender vi i den forbindelse i stigende omfang det
Canadiske materiale, herunder Canadian Occupational Performance Measure (COPM)
(Gamborg, 2008).
ALLE
ALLE
Side 10 af 107
COPM er et individualiseret effektmålingsredskab, med henblik på at opfange ændringer i
patientens egen opfattelse af sin aktivitetsudøvelse indenfor aktivitetsområderne
’egenomsorg’, ’arbejde’ og ’fritid’. Dette gøres ved, at klienten identificerer
aktivitetsproblematikker samt vurderer betydning, udførelse og tilfredshed med disse,
indenfor ovenstående aktivitetsområder (Law, Baptist, Carswell, McColl, Polatajko & Poll,
2000). Ligeledes engageres klienten fra første dag ved brug af COPM, og dermed øges
klientens involvering i den terapeutiske proces. COPM sikrer derved den klientcentrerede
tilgang, ved at sætte klienten i centrum uanset udviklingsniveau og alder (Law et al, 2000).
Den klientcentrede tilgang synes vi, gør COPM til et relevant og brugbart redskab i den
ergoterapeutiske praksis.
Carswell, McColl, Baptiste, Law, Polatajko & Poll (2004) har i år 2004, lavet en
systematisk undersøgelse, baseret på 88 videnskabelige artikler. I undersøgelsen
gennemgås den hidtidige forskning og litteratur, der er relateret til
undersøgelsesredskabet COPM, for at dokumentere dens indvirkning på ergoterapeutisk
praksis og forskning. Artiklerne er alle daterede fra perioden januar 1991 til juli 2003. Af
artiklerne udleder Carswell et al, at COPM er et accepteret undersøgelsesredskab af
ergoterapeuter. Undersøgelsen bekræfter, at COPM er reliabel, valid og brugbar i praksis,
samt at den effektivt engagerer klienten i den terapeutiske proces. Dette da det er muligt, i
samarbejde med klienten, at tilrettelægge en individualiseret ergoterapeutisk intervention.
Resultatet bekræftes yderligere af både Law et al (2000), Gjesing & Lauritzen (2005) og
Hartvig et al (2007). Ydermere siger Gamborg (2008), at COPM opfylder kravet til et
redskab, der kan dokumentere effekten og kvaliteten af ergoterapifaget. Dette bekræfter
yderligere relevansen af COPM for den ergoterapeutiske praksis, samt at redskabet er
med til at kvalitetssikre den ergoterapeutiske intervention.
I de seneste år har børneergoterapeuter i Danmark, oplevet en ændring i
samfundstendensen. Ergoterapeuterne ser, at forældre ønsker større indflydelse på deres
børns behandling, og sætter krav til behandlingssystemet (Feddersen & Sparholt, 2006).
Vi mener, at det er vigtigt at følge samfundstendensen og handle på denne, hvorfor vi
tænker, at det er vigtigt, at ergoterapeuter anvender redskaber, der også er valide i
situationer, hvor omsorgspersoner er fortalere for barnets ønsker og behov. At COPM er
et egnet redskab til dette, fremhæver Verkerk & Wolf (2006) i sin undersøgelse af
COPM’s validitet og reliabilitet. De konkluderer netop, at COPM stadig er valid og reliabel,
selvom det er forældrene, som er fortalere for deres børn.
Side 11 af 107
Under kliniske undervisningsperioder har vi erfaret, at børneergoterapeuter udvikler egne
udgaver af COPM. Ligeledes har vi fundet frem til, at Fjordskolen i Aabenraa har gjort
COPM anvendelig til deres børnegruppe, ved at de har lavet deres egne stikord, som
relateres til barnet i skolealderen (Sparholt, 2006). Hertil fastslår Gjesing & Lauritzen
(2007), at mange udenlandske undersøgelsesredskaber endnu ikke er oversat og gjort
anvendelige til dansk praksis, hvorfor det har været naturligt for børneergoterapeuter, at
ændre og tilpasse redskaber til den enkelte praksis. Herved tegner der sig et billede af, at
der er et generelt behov for at tilpasse COPM til børn, hvortil vi tænker, at det heller ikke
kan være hensigtsmæssigt for COPM’s validitet, at foretage ændringer i skemaet.
Ovenstående inspirerede os til at afdække, hvorvidt der findes undersøgelsesredskaber
som besidder COPM’s egenskaber, og samtidig henvender sig til børn. Under denne
søgning fandt vi frem til fem undersøgelsesredskaber til børn, der på mange måder
minder om COPM.
I det følgende nævnes de redskaber, som vi har fundet frem til, med fokus på hvorfor de
ikke kan erstatte COPM. Disse redskaber er: ”Goal Attainment Scale” (GAS), ”Child
Occupational Self Assesment” (COSA), ”The Preeschool Activity Card Sort” (Preeschool-
ACS), “Peadiatric Activity Card Sort” (PACS) og “The Perceived Efficacy and Goal Setting
System” (PEGS) (bilag 1).
Overordnet tager GAS længere tid at udføre, og er ikke et standardiseret redskab (Cusick,
McIntyre, Novak, Lannin & Lowe, 2005). COSA bliver, i en undersøgelse fra 2007, fundet
mest anvendelig til børn mellem 8 og 13 år, med tilstrækkelige kognitive færdigheder til
selvrefleksion og planlægning (Jacobsen & Skerris, 2007). På nuværende tidspunkt er
scoringsarkene lige blevet oversat til dansk, men er endnu ikke afprøvet og valideret.
Preeschool-ACS er ikke et selvrapporterende redskab, som COPM er, da det
udelukkende er forældrene der vurderer barnets aktivitetsproblematikker (Berg &
LaVesser, 2006). Dette redskab samt PACS og PEGS har alle det til fælles, at de benytter
fotografier til udvælgelse af barnets aktivitetsproblematikker, hvilket vi synes sætter en
begrænsning for, hvilke aktiviteter et barn kan have i løbet af en dag, da der er et
begrænset antal kort med aktiviteter i undersøgelsen.
Udover de nævnte redskaber har tre danske ergoterapeuter, Pedersen, Lauridsen og
Thorvaldsdottir (2008) i 2007 videreudviklet COPM, og gjort den anvendelig til børn i
alderen 0-3 år. Det har de gjort, pga. af en stigende efterspørgsel på ergoterapeutisk
viden og intervention i forhold til de mindste børn, og da de har erfaret, at det tager lang
tid at tænke sig frem til børns aktiviteter under et COPM interview (Maindal, 2008,
Side 12 af 107
Pedersen et al, 2008). De valgte at videreudvikle netop COPM, fordi COPM giver
mulighed for, at komme hele vejen rundt om barnets hverdagsaktiviteter (Maindal, 2008).
Redskabet de har udviklet, til brug sammen med et COPM skema (bilag 2), indeholder et
forældrebrev (bilag 3), der lægger op til forældrenes involvering, samt et struktureret
ergoterapeutisk iagttagelsesskema (bilag 4) der fokuserer på barnets aktiviteter gennem
hele dagen. Endvidere indeholder materialet en manual (bilag 5), som bygger på det
originale COPM-skema, hvor alle aktivitetsområderne, ’egenomsorg’, ’arbejde’ og ’fritid’,
er bibeholdt. Manualen skal give ergoterapeuten inspiration til, hvilke aktiviteter et lille
barn foretager sig i løbet af en dag (Pedersen et al, 2008). Ligeledes har
ergoterapeuterne valgt at fastholde alle kategorierne, bl.a. ’personlig omsorg’, ’husarbejde
og omsorg’ samt ’stille aktiviteter’, for på den måde at være tro mod det originale
materiale (Pedersen, Lauridsen & Thorvaldsdottir, 2007).
Det som er ændret er eksempler på aktiviteter, der også kaldes for stikord, fx sutte, tumle,
bygge med klodser osv., så de beskriver 0-3-årige børns hverdagsaktiviteter i stedet for
voksnes hverdagsaktiviteter.
Pedersen et al (2008) opfordrer til, at COPM manualen videreudvikles med andre stikord,
så den kan anvendes til børn fra 4-6 år. På denne baggrund og da vi har fundet ud af, at
der ikke findes andre undersøgelsesredskaber til børn i alderen 4-6 år med COPM’s
egenskaber, finder vi opfordringen spændende. Vi finder det ydermere interessant, da
COPM er et validt, reliabelt og brugbart redskab både i praksis, og som redskab til at
kvalitetssikre det ergoterapeutiske fag og intervention. Yderligere har vi fundet ud af, at
COPM vedholder sin validitet, når omsorgspersoner er fortalere for deres børns ønsker og
behov, hvorfor vi finder netop COPM relevant, at gøre mere anvendelig til børn i alderen
4-6 år.
3.1 Formål
At udarbejde et supplement til undersøgelsesredskabet Canadian Occupational
Performance Measure (COPM), med stikord der skal give ergoterapeuten inspiration til
4-6-årige børns hverdagsaktiviteter, så undersøgelsesredskabet COPM kan blive mere
egnet til denne aldersgruppe.
ALLE
Side 13 af 107
3.2 Nøglebegreber
COPM: COPM er et standardiseret og valideret undersøgelsesredskab,
der bruges til resultatmåling, med henblik på at opfange
ændringer i patientens egen opfattelse af sin
aktivitetsudøvelse, indenfor aktivitetsområderne
’egenomsorg’, ’arbejde’ og ’fritid’. Dette gøres ved, at klienten
identificerer aktivitetsproblematikker samt vurderer betydning,
udførelse og tilfredshed med denne, indenfor ovenstående
aktivitetsområder (Law et al, 2000).
Stikord: Ord som skal give inspiration til 4-6-årige børns
hverdagsaktiviteter.
Børn: Alle børn i alderen 4-6 år.
Hverdagsaktiviteter: Aktiviteter som børn foretager sig i løbet af en dag.
Mere egnet: På nuværende tidspunkt er COPM ikke velegnet til 4-6-årige
børn, men ved at ergoterapeuter kan have vores supplement
liggende ved deres side, kan de få nemmere ved at anvende
COPM til denne aldersgruppe.
ALLE
Side 14 af 107
4 Forforståelse
Inden projektets start er det vigtigt at gøre sig tanker om, i hvilken retning man vil forsøge
at bevæge sig (Launsø & Rieper, 2005). Ifølge Malterud (2006) er forforståelsen samt den
teoretiske referenceramme styrende for udvælgelsen af alt anvendt data i projektet. Vores
forforståelse har haft betydning for udvælgelse af informanter, udarbejdelse af
interviewguiden, databearbejdning og for valg af den teori, der inddrages i diskussionen af
vores resultater.
Først og fremmest har vi en hypotese om, at børns udvikling er lineær, og at børns
aktiviteter konsekvent er mulige at opdele efter alder. Vi tænker derfor, at det vil være
mest naturligt, at aldersopdele et supplement til COPM, så man kan se hvad henholdsvis
det 4-årige, 5-årige og 6-årige barn skal kunne. Vi har en forestilling om, at dette vil være
et godt udgangspunkt for, at ergoterapeuten kan udføre et COPM interview med børn i
denne aldersgruppe.
Vi har en hypotese om, at den bedste metode, til at kunne svare på vores formål, først vil
være at foretage en gennemgang af faglitteraturen, i forhold til at finde frem til
hverdagsaktiviteter 4-6-årige børn har. Herefter vil vi interviewe børneergoterapeuter, med
henblik på at få deres syn på, hvilke hverdagsaktiviteter de mener, er nødvendige at have
med i et COPM interview. Ved at sammenligne resultater fra henholdsvis faglitteratur og
fokusgruppeinterview, håber vi at kunne finde frem til de bedst egnede stikord.
Til interviewene mener vi, at det vil være en fordel at anvende informanter fra henholdsvis
by og land, da vi har en hypotese om, at der kan være store forskelle på hvilke
hverdagsaktiviteter 4-6-årige børn har afhængig af geografi.
Vi har ligeledes en forestilling om, at medtage virksomhedsteorien, herunder
udviklingspsykologerne Leontjew og Elkonins teorier om barnets dominerende
virksomheder. Det vil vi gøre, da vi har en hypotese om, at de kan give os en forståelse
for, hvilke virksomheder der dominerer det 4-6-årige barn, samt for at forstå vigtigheden af
barnets deltagelse i aktivitet.
Vi har ydermere en hypotese om, at sanseintegrationsteorien vil have stor indflydelse på
de stikord, vi i et supplement til COPM kommer frem til. Det mener vi da store dele af
ergoterapeutens arbejdsområder, indenfor børneergoterapi, omhandler behandling af
sanseintegrationsdysfunktioner (Bonke & Hass, 2010).
ALLE
Side 15 af 107
5 Teoretisk referenceramme
I det følgende vil vi beskrive og forklare virksomhedsteorien, Canadian Model of
Occupational Performance and Engagement, samt børns udvikling set fra en lineær og
dynamisk vinkel. Viden om disse referencerammer skal bruges i udvælgelsen af stikord til
et supplement til COPM.
5.1 Virksomhedsteorien
Da vores supplement til COPM indeholder stikord, som kan give inspiration til 4-6-årige
børns hverdagsaktiviteter, finder vi det relevant at inddrage virksomhedsteorien, samt at
beskrive ideologien bag denne. Dette med henblik på at kunne forklare, hvordan man som
individ kan udvikle sig gennem en aktivitet.
Virksomhedsteorien er udarbejdet af udviklingspsykologen Leontjew, der sammen med
udviklingspsykologerne Vygotskij og Luria, er én af de tre grundlæggere, af den såkaldte
kulturhistoriske skole. Den kulturhistoriske skoles fokus var, at psykens udvikling skulle
forstås i et dynamisk samspil mellem historiske- , kulturelle- og samfundsmæssig forhold
(Jerlang & Ringsted, 2008). Det dynamiske samspil mellem mennesket og omgivelserne
skal forstås ved, at mennesket udvikler sig på baggrund af forhold i omgivelserne, mens
det samtidig påvirker sine omgivelser gennem interaktion med disse. Dette ses som en
konstant, gensidig udvikling og forandring mellem mennesket og omverdenen, hvilket
kaldes for 3-faktor-systemet, og illustreres i nedenstående figur 1. Denne tanke anses for
at have stor indflydelses på, hvordan vi i dag forstår menneskets psyke og udvikling.
(Jerlang & Ringsted, 2008).
Figur 1: 3-faktor-systemet (Jerlang & Ringsted, 2008)
Virksomhedsteorien omhandler de processer, hvorigennem mennesket forandrer og
udvikler sig. Leontjew kalder disse processer for den menneskelige virksomhed (Jerlang &
Ringsted, 2008). En virksomhed er ifølge Leontjew karakteriseret ved, at have et motiv og
S
S
P
Side 16 af 107
et mål som er i overensstemmelse med hinanden. Herved opleves en følelse af
meningsfuldhed, og kun derved indfris det behov, der ligger til grund for motivet (Jerlang &
Ringsted, 2008). Når en handling er en virksomhed, giver den mulighed for udvikling af
nye motiver og færdigheder, og det er derfor ikke al menneskelig aktivitet, der er
virksomheder. For at et menneske skal kunne udvikle sine evner og sin personlighed,
mener Leontjew, at det er en forudsætning, at det er involveret i egentlige virksomheder
(Fortmeier & Thanning, 2003).
Dette syn på menneskets udvikling og denne forståelse af hvad meningsfuld aktivitet er,
underbygger den ergoterapeutiske grundtanke om, at støtte og fremme menneskets
muligheder for at udføre vigtige og meningsfulde aktiviteter. Desuden bygger den
ergoterapeutiske intervention på aktiviteter, som er meningsfulde for den enkelte.
(Fortmeier & Thanning, 2003). Af disse grunde samt fordi barnet kun udvikler sig via
virksomheder, er det vigtigt, at vi i et supplement til COPM har fokus på aktiviteter, der for
det 4-6-årige barn kan være virksomheder.
Ifølge Leontjew har mennesket gennem livet fire dominerende virksomheder:
1. Spædbarnets og vuggestuebarnets dominerende virksomhed =
genstandsmæssige handlinger.
2. Børnehavebarnets dominerende virksomhed = legen.
3. Skolebarnets dominerende virksomhed = læringen.
4. Den voksnes dominerende virksomhed = arbejdet.
(Jerlang & Ringsted, 2008)
At det er dominerende virksomheder, betyder ikke at de i tid dominerer individets
aktiviteter, men at de i en given periode i livet er mest betydningsfulde for den psykiske
udvikling (Jerlang & Ringsted, 2008). Ovenstående teorier bekræfter vores hypotese om,
at Leontjew kunne give os en forståelse af, hvilke virksomheder der dominerer det 4-6-
årige barn, samt en forståelse for aktiviteters betydning for barnets udvikling. For vores
projekt betyder det, at vi i udviklingen af et supplement til COPM, skal være meget
bevidste om legens betydning for det 4-6-årige barn, samt at supplementet skal afspejle
meningsfulde aktiviteter.
M
D
Side 17 af 107
5.2 CMOP
Da vores projekt omhandler et supplement til COPM, finder vi det relevant at beskrive
Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E), da dennes
begreber og forståelse af aktivitetsudøvelse ligger til grund for et COPM interview. CMOP-
E-modellens syn på menneskets aktivitetsudøvelse, har derfor haft indflydelse på de
stikord der står i vores supplement til COPM.
Forgængeren Canadian Model of Occupational Performance (CMOP) blev i sin tid
uarbejdet, for at danne en forestilling om individets aktivitetsudøvelse. Aktivitetsudøvelsen
fremkommer af det dynamiske samspil mellem komponenterne - menneske, omgivelser
og aktivitet. En ændring i et af disse komponenter vil ifølge Law, Polatajko, baptiste &
Townsend, (2004), påvirke personens aktivitetsudøvelse og tilfredshed med denne.
I modellen, som ses i figur 2, er
mennesket vist som en trekant i
midten, der indeholder tre
komponenter – det kognitive, det
affektive og det fysiske – med
spiritualiteten i centrum for det
hele
(Polatajko, Davis, Cantin,
Amoronso, Purdie, Zimmermann,
2008).
Modellen skildrer mennesket som
indesluttet i omgivelserne, for at
angive at hvert menneske lever
inden for en bestemt miljømæssig kontekst, hvis elementer er – de kulturelle, de
institutionelle, de fysiske og de sociale. I den Canadiske referenceramme vurderes det, at
al betydningsfuld aktivitet for mennesket har et formål, som kan placeres under enten
’egenomsorg’, ’arbejde’ eller ’fritid’. Disse betydningsfulde aktiviteter bliver dermed det led,
som forbinder personen og dets omgivelser, da hvert individ handler gennem
betydningsfulde aktiviteter i dets omgivelser (Polatajko et al, 2008).
I år 2008 blev CMOP ændret til CMOP-E. Begrebet engagement omfatter alt, hvad man
gør for at deltage i aktivitet, herunder hvad man gør for at involvere sig selv eller andre, og
hvad man gør for at blive beskæftiget i aktiviteten.
Ændringen fra den gamle CMOP-model til den nye CMOP-E-model er, at ergoterapeutens
fokus er flyttet fra kun at være på aktivitetsudøvelsen, til nu også at være på
D
P
S
Figur 2: Canadian Model of Occupational Performance (Law et al, 2004)
Side 18 af 107
aktivitetsengagementet. Ergoterapeutens interesse, for menneskers betydningsfulde
aktiviteter, drejer sig dermed ikke kun om den faktiske udøvelse, men også om dens grad
af vigtighed, og dens grad af tilfredsstillelse for individet (Polatajko et al, 2008). CMOP-E
vil derfor gennem hele projektet danne den overordnede referenceramme for forståelsen
af COPM, og COPM’s anvendelse i praksis.
5.3 Statiske milepæle og dynamisk udvikling
I dette afsnit vil vi kort indlede med at beskrive udviklingen, af synet på børns udvikling, fra
en tanke om statiske milepæle til en dynamisk tankegang. Herfra opstod det der kaldes de
dynamiske systemteorier, hvis faktorer og udviklingssyn vi også vil beskrive. Det vil vi
gøre, da dette er væsentligt for vores opbygning af supplement til COPM, da et sådan
supplement på sigt skal kunne anvendes til alle 4-6-årige børn i alle lande og kulturer.
Frem til slutningen af 1980’erne dominerede den såkaldte milepælstænkning det
teoretiske grundlag for forståelse af bevægelse- og motorisk udvikling (Østergaard, 2008).
Ved milepælstænkning skal forstås en antagelse af, at børns kroppe er forprogrammerede
til at udvikle bestemte grundbevægemønstre, som vil indtræffe i takt med nervesystemets
modning. Fx skal barnet i en bestemt alder mestre færdigheden at kravle, for først senere
at kunne gå. Disse udviklingsniveauer kaldtes statiske milepæle, hvorfra begrebet
milepælstænkning opstod. Denne tankegang har dog senere vist sig at være
utilstrækkelig, da man har fundet ud af, at kulturelle og individuelle faktorer har stor
indflydelse på børns udvikling (Gjesing, 2009). Den russiske neurolog Nicolai Bernstein så
allerede i 1930’erne børns udvikling i et systemorienteret perspektiv. Med dette skal
forstås, at børns udvikling er i et dynamisk samspil med omgivelserne. Denne tankegang
slog dog først igennem i 1980’erne i forhold til behandling i Vesten (Østergaard, 2008).
I dag er man sikker på, at hastigheden af modningen af nervesystemet varierer, men at
det der udvikles er ens for alle (Gallahue & Ozmuns, 2006). Ligeledes har man fundet ud
af, at børns personlighed, sind samt individuelle kropslige forudsætninger har indflydelse
på, hvornår udviklingen af motoriske færdigheder forekommer (Gjesing, 2009). Fx vil et
barn med et mere forsigtigt sind, måske ikke i samme grad udforske de fysiske
omgivelser, som det mere modige og nysgerrige barn ville gøre. Dette bevirker, at det
mere forsigtige barn ikke i samme grad, får afprøvet egne fysiske grænser, hvorved
udviklingen af motoriske færdigheder kan forekomme langsommere end hos det mere
modige barn. Betingelserne i omgivelserne, herunder specielt muligheden for at øve sig,
opmuntringer, instruktioner og omgivelsernes kontekst, har derfor vist sig at have en
afgørende rolle for, i hvilken grad bevægelsesfærdigheder udvikles (Gallahue & Ozmuns,
P
D
M
Side 19 af 107
2006). Dette betyder bl.a., at det er kulturafhængigt, hvilke færdigheder barnet lærer. Det
er kulturen der dikterer, hvilke aktiviteter der anses for vigtige i samfundet, og dermed
hvilke aktiviteter børn øver og lærer at mestre, samt hvilke færdigheder de udvikler.
Eksempelvis er det at cykle, bære tunge kurve på hovedet eller spise med pinde
kulturafhængigt, og dermed ikke noget som er væsentligt for alle mennesker at kunne
(Gjesing, 2009).
6 Metode
I det følgende afsnit vil vi gennemgå de anvendte forskningsmetoder, som vi har brugt i
forskningsprocessen, for at finde frem til data der kan belyse projektets formål. Her vil vi
først komme ind på, hvorfor vi har valgt at lave et kvalitativt forskningsinterview, samt
hvordan vi har gennemgået faglitteratur for at finde frem til første udkast til et supplement
til COPM. Dernæst vil vi beskrive vores udvælgelseskriterier af informanter, hvordan vi har
kontaktet dem, samt give en præsentation af dem. Til slut i dette afsnit vil vi beskrive
vores interviewguide, pilotinterview og hvordan interviewsituationen forløb.
6.1 Design for undersøgelse og videnskabsteoretisk tilgang
Til at belyse vores formål valgte vi den kvalitative forskningsmetode, da vi ønskede at få
indsigt i og forståelse for 4-6-årige børns hverdagsaktiviteter. Ifølge Malterud (2004) er
fænomenologien en forståelsesform, hvor menneskers subjektive erfaringer regnes som
gyldig ekspertise. Den fænomenologiske forsker beskriver menneskets verden, og
afdækker hverdagens oplevelser og erfaringer (Nielsen & Lunde, 1995). Dermed er vores
projekt baseret på den fænomenologiske tilgang, da vi ønskede at høre informanternes
tanker, oplevelser og meninger omkring denne børnegruppes hverdagsaktiviteter. For at
informanternes tanker, oplevelser og meninger kunne blive til konkrete eksempler på
børns hverdagsaktiviteter, brugte vi hermeneutikken, da man er hermeneutisk som
forsker, når man tolker på data. Hermeneutikken og fænomenologien kombineres ofte i
kvalitativ forskning, da hermeneutisk fænomenologi forener det beskrivende med det
fortolkende (Hall, 1995), hvilket vi gør i udvælgelsen af stikord, når vi fortolker
informanternes udsagn.
Vi mener, at det som beskriver vores forskning bedst både er den forstående og
beskrivende forskningstype. Den forstående fordi der deri ligger at afdække aspekter, der
er væsentlige og interessante ved vores formål. Desuden beskriver Lindahl & Juhl (2009),
at kvalitetsudviklingsprojekter kan have en forstående tilgang, hvilket vi har i udviklingen
af vores supplement til COPM. Den beskrivende forskningstype mener vi også beskriver
S
P
S
Side 20 af 107
vores forskning, da det ifølge Lindahl & Juhl (2009) er den beskrivende forskningstype,
hvis man har til formål at beskrive bestemte forhold, hvilket vi gør med vores stikord under
COPM’s aktivitetsområder og kategorier.
6.2 Litteratursøgning
Ifølge Lindahl & Juhl (2009) er det vigtigt at kunne identificere relevant videnskabelig
litteratur, når man skal udarbejde videnskabelige projekter. Hermed afdækkes også
evidensbaseret litteratur som eksisterer indenfor området. Ved projektets start foretog vi
en litteratursøgning, ud fra udarbejdende kriterier og søgeord, på forskellige internationale
databaser (bilag 6). Søgeordene var afgrænset til engelsk, men på grund af ikke
tilstrækkelige fund, udvidede vi søgningen med danske søgeord og danske databaser.
Ydermere søgte vi i referencelister i tidligere bachelorprojekter og i relevante artikler, for
derigennem at finde yderligere inspiration til brugbar litteratur for vores projekt. Ifølge Law,
Stewart, Letts, Pollock, Bosch, & Westmorland (1998), er det vigtigt, at artikler bliver
vurderet ved en kritisk gennemlæsning. På denne baggrund valgte vi ved gennemlæsning
af artiklerne, at anvende ”Retningslinjer til brug for skema til kritisk litteraturgennemgang
af kvalitative undersøgelser” af Law et al (1998).
6.3 Gennemgang af faglitteraturen
Gennem faglitteraturen indhentede vi forskellige fagpersoners viden om og erfaringer
med, hvilke aktiviteter et barn i alderen 4-6 år skal kunne udøve, samt udøver i deres
hverdag. I det følgende redegøres for denne proces.
Ud fra 26 kilder, udarbejdet af i alt 51 forfattere med forskellig sundhedsfaglig baggrund,
fandt vi ved at benytte triangulering, i alt 212 aktiviteter som 4-6-årige børn foretager sig i
deres hverdag. De 51 forfatteres faglige baggrund var indenfor områderne:
sundhedspleje, lægevidenskab, sygepleje, pædagogik, ergoterapi, fysioterapi og
psykologi. Efter gennemgangen af de 26 kilder mente vi ikke længere at finde ny viden, da
mange af aktiviteterne begyndte at gå igen, og vi vurderede, at der var tale om
datamætning (Letts, Wilkins, Law, Stewart, Bosch & Westmoreland, 2007). Vi valgte
derfor at stoppe yderligere studier af litteraturen, og begyndte i stedet at kategorisere de
fundne aktiviteter, inden for alder og de tre aktivitetsområder i COPM, ’egen omsorg’,
’arbejde’ og ’fritid’, samt de tilhørende kategorier (bilag 7).
Herefter udvalgtes 130 af de 212 aktiviteter, som vi vurderede var mest anvendelige for et
COPM interview. Disse blev systematiseret i et nyt skema under samme aktivitetsområder
D
M
P
Side 21 af 107
og kategorier, se nedenstående (figur 3). Dette skema blev første udkast til et supplement
til COPM, som vi ønskede valideret af børneergoterapeuter. Via triangulering af data fra
både faglitteraturen og børneergoterapeuter, tilstræbte vi et mere validt og reliabelt
supplement.
Side 22 af 107
1 A: Egen omsorg
Personlig omsorg
Af- og påklædning Klæde sig af, tøj på overkrop, tøj på underkrop,
tage strømper og sko på, knappe knapper, lyne
lynlås og binde snørebånd
Toilette Toiletbesøg, ordne tøj, vaske hænder, bade,
regulere badevandstemperatur, vaske krop og
hår, tørre sig, børste tænder, rede hår og
klippe negle
Spise/drikke Indtage føde, drikke, håndtere bestik, smøre
mad og skære brødskiver
Sove Sovevaner, hvile og blive puttet
Funktionel mobilitet
Forflytninger I seng, seng til stol, rum til rum, etage til etage,
ind og ud af hus, udendørs nærmiljø
Fysisk aktivitet Gå, løbe, gå på trapper, stå på et ben, hoppe,
sjippe, springe ned fra ting, gadedrengeløb,
hinke, køre på tohjulet cykel, fløjte, klatre og
gå på line
Boldhåndtering Gribe, kaste og sparke
Greb Håndtering af bestik, tandbørste, skrive/tegne
redskaber og legetøj
Forbruger/samfundsborger
Transport Ind og ud af transportmidler, færdes med
cykel, bus, tog, båd og fly
Gå i butikker Supermarkeder, sports-, tøj- og
legetøjsforretninger og stormagasiner
1 B: Arbejde
Lønnet/ulønnet arbejde Ikke relevant for aldersgruppen 4-6 år
Husarbejde og omsorg
Husarbejde Deltager i indkøb, madlavning, borddækning,
oprydning, vasketøj og udføre pligter
Leg/skole/uddannelse
Børnehave/skole/fritidsordning Tælle, lære klokken, lære forskel på højre og
ALLE
Side 23 af 107
venstre, skrive, læse og lave lektier
Rollelege Fantasileg, symbolleg, kollektiv leg, individuel
leg, såsom udklædningsleg, far, mor og børn,
buschauffør og brandmand
Regellege Skjul, fangeleg, gemmeleg og sangleg
Grænselege Sport, sjippe og hulahopring
Konstruktionslege Klodser, byggesæt og sandslot
1 C: Fritid
Stille aktiviteter
Kreativitet Tegne, male, klippe, sy, perler, modellérvoks,
trylledej og ler
Spil Lægge puslespil, computerspil, brætspil fx
”Spejlæg”, ”Kalaha” og lego
Læse TV, højtlæsning, lydbånd og tegneserier
Fysisk krævende aktiviteter
Sportsinteresser Vandreture, boldspil, gymnastik, dans, ridning,
rytmik, svømning og fodbold
Udflugter Museum, svømmehal, tivoli, zoologisk have,
skovtur, vandreture og legeplads
Sociale aktiviteter
Fritidsinteresser Musik, synge, tilskuer til sportsaktiviteter og
spille spil
Familiens aktiviteter Tage på besøg, få gæster og
familiesammenkomster
Kommunikation Udtale, sætningsdannelse, fortælle, lytte,
spørge og telefonere Figur 3: Første udkast til et supplement til COPM
Det er vigtigt at understrege, at vores stikord ikke er ensbetydende med, at alle børn skal
kunne deltage i aktiviteterne. Som bl.a. virksomhedsteorien fremhæver, er det vigtigt, at
aktiviteten er meningsfuld for barnet. I en undersøgelse af Heah, Case, McGuire & Law
(2007) ses det, at børn med fysiske og neurologiske handicaps nyder de samme
S
Side 24 af 107
aktiviteter udenfor skolen, som børn uden handicaps. Ligesom virksomhedsteorien mener,
at en aktivitet skal være meningsfuld, så konkluderer Heah et al (2007), at en aktivitet skal
opfylde nedenstående fire kriterier, for at barnet kan opnå succesfuld deltagelse:
• At have det sjovt
• At føle sig succesfuld
• At gøre ting og være sammen med andre
• At gøre ting selvstændigt
Stikord i skemaet skal derfor afspejle, aktiviteter der indeholder de fire kriterier, for at
barnet har den bedste chance for at sikres deltagelse i aktiviteter.
6.4 Udvælgelseskriterier
Informanterne er nøje udvalgt med det formål at sikre, at der indhentes data, der bedst
muligt dækker undersøgelsen formål. Som udvælgelsesstrategi har vi valgt at anvende
nøgleinformanter, hvilket ifølge Maunsbach & Lunde (1996) vil sige, at de informanter som
deltager i undersøgelsen besidder særlige erfaringer og kompetencer. Dette kan hjælpe
os med at belyse hvilke stikord der, i et COPM interview med det 4-6-årige barn, vil være
behov for.
Da det primært er børneergoterapeuter vores projekt henvender sig til, valgte vi at anskue
projektet ud fra et børneergoterapeutisk perspektiv. Derfor valgte vi at benytte
børneergoterapeuter, der til dagligt arbejder med 4-6-årige børn, som informanter. For at
opnå en så bred vinkel på projektet som muligt, ønskede vi at informanterne skulle
komme fra forskellige typer af institutioner fra hele Danmark, samt fra henholdsvis land og
by.
6.5 Kontakt til informanter
Vi valgte at søge informanter ved at benytte internettet. Alle i gruppen søgte individuelt,
for at finde så mange børneergoterapeuter som muligt. Alle havde forskellige måder at
strukturere deres søgning på. Nogle gruppemedlemmer søgte bredt på institutioner og
terapeuter over hele landet, mens andre valgte at søge på disse ud fra hver enkelt region.
I alt fandt vi frem til 59 institutioner der dækkede specialbørnehaver, hospitaler, døv og
blindecentre samt PPR.
Vi kontaktede alle institutioner per telefon, og for at sikre at alle fik samme information,
udarbejdes en guide, omhandlende det vi ville sige til dem (bilag 8). Ud af de 59
S
D
D
Side 25 af 107
institutioner, var der på 22 af dem, ingen ansatte ergoterapeuter. Ud af de resterende 37
institutioner, hvorpå der arbejde ergoterapeuter, meldte nogle informanter fra pga. for stort
arbejdspres, og andre fik vi aldrig kontakt til. Til gengæld ønskede 19 informanter
yderligere information om vores projekt.
Til de der ønskede mere information om projektet, udsendte vi en uddybende mail. Heri
stod formål og baggrund med projektet beskrevet, samt hvordan informanterne kunne
bidrage, og hvornår vi ønskede deres hjælp (bilag 9). Ud fra denne mail fik vi
tilbagemeldinger fra tre specialbørnehaver, der var interesserede i at deltage i et
fokusgruppeinterview.
Op til afholdelsen af disse fokusgruppeinterviews udsendte vi en mail til informanterne,
med en beskrivelse af hvad vi ønskede, de gjorde sig tanker om før
fokusgruppeinterviewet, samt hvordan interviewsituationen ville komme til at forløbe (bilag
10). Alle informanter fik desuden tilsendt et skema med spørgsmål om dem selv og deres
ergoterapeutiske erfaring, som vi benyttede til at danne os et overblik over deres
erfaringsgrundlag (bilag 11).
6.6 Præsentation af informanterne
Informanterne fra de tre institutioner bestod af, 7 kvindelige børneergoterapeuter i alderen
24-56 år med erhvervserfaring fra 5 måneder til 23 år. De arbejdede alle i
specialbørnehaver og havde med en bred diagnosegruppe at gøre, der indebar børn med
fysiske, psykiske og multiple funktionsnedsættelser. 6 af informanterne arbejdede til
dagligt ud fra deres egne udgaver af COPM, som var tilpasset deres målgruppe, mens
den sidste informant ikke anvendte COPM på sin arbejdsplads.
Nedenfor præsenteres informanternes svar, til det udsendte skema, med spørgsmål til
deres alder, ergoterapeutiske erfaring, hvilke diagnosegrupper de til dagligt beskæftiger
sig med, deres kendskab til COPM, samt deres holdninger til redskabet i forhold til dets
anvendelighed til børn.
P
M
Side 26 af 107
Informanter til fokusgruppe-interview 1
Informant A
Informant B
Informant C
Informant D
Alder 56 år 54 år 51 år 42 år Års erfaring som børne-ergoterapeut
6-7 år fuldtid som børneergoterapeut, herudover 10-15 år med børn og voksne.
23 år 23 år 15 år
Diagnose-grupper
Børn med multiple funktionsnedsæt-telser.
Diverse syndromer, CP, kromosomfejl, ”psykomotorisk retardering” og sanseintegrations problemer.
Børn med multiple funktionsnedsættel-ser. CP, hydrocephalus, forskellige syndromer og børn uden diagnose.
Syndromer, CP, sjældne handicaps, ADHD og downs syndrom.
Kendskab til COPM og brugen i daglig arbejde
Ja. Bruger den ved start af nye børn med forældre, fysioterapeut og pædagog, samt ved revurderinger. Anvender specielt COPM-skema udviklet på institutionen til brug for børnene.
Ja Ja Ja
Er COPM et brugbart redskab i forhold til 4-6-årige børn
Ja, hvis det er forældrene, der svarer for børnene, hvad de tror, børnene ville svare. Børnene har en udviklingsalder svarende fra 1½ år til 3 år og dermed ingen forståelse for så abstrakte begreber. Et rigtigt godt arbejdsredskab sikrer, at det er barnet og forældre-nes ønsker, der sættes i fokus. Brugt tværfagligt, sikres en fælles retning at arbejde hen imod for alle faggrupper.
Ja, tilpasset børn og med forældrene, som formulerer aktivitetsproblemer ud fra deres barns perspektiver.
Ja, i forhold til interview med forældrene, hvor de udvælger og fastlægger barnets aktivitets- problematikker i hverdagen, og hvor vi sammen drøfter, hvad barnet/de kunne tænke sig hjælp til, at få til at fungere bedre. COPM er rigtig god til at give overblik for forældrene, og også i forhold til hvad der er vigtigt at lave indsats omkring. Den efterfølgende handleplan bidrager yderligere til fokus på, hvad forældrene og de enkelte fagpersoner, kan bidrage med i indsatsen overfor barnet.
Ja, fordi den giver et godt billede af barnets hverdag og aktivitetsproblemer. Ligeledes giver den mulighed for at inddrage forældrene, og at de prioriterer hvilke aktivitetsproblemer, der er vigtigst at arbejde med.
Side 27 af 107
Informanter til fokusgruppeinterview 2
Informant E
Informant F
Informant G
Alder 27 år 31 år 24 år Års erfaring som børneergoterapeut
5 måneder 5 år 7 måneder
Diagnosegrupper Cerebral parese, børn med senhjerneskade, rygmarvsbrok, muskelsvind, præmature børn (udviklingsmæssige følger af for tidlig fødsel), Hypogenesi af corpus callosum (tynd hjernebjælke) og børn som endnu ikke er udredt.
Børn med forskellige diagnoser og handicaps.
Psykiske, fysiske – og multiple funktionsnedsættelser.
Kendskab til COPM og brugen i daglig arbejde
Ja, jeg bruger COPM indirekte for at give et helhedsindtryk af barnet via kategorierne.
Ja, men i modificeret udgave.
Ja, i modificeret grad.
Er COPM, et brugbart redskab i forhold til 4-6-årige børn
Både ja og nej. Børnene er ofte for små, til at man kan lave et reelt interview. Taler dog med de store børn om egenomsorg, og hvad de synes er svært eller ønsker at kunne. Ved interview med forældrene udføres PEDI-testen, den mangler dog det klientcentrerede perspektiv COPM har.
Både og, til dem der kan give svar, ellers er det svært i forhold til at det så bliver forældrenes svar der er gældende.
Ja, i modificeret grad.
6.7 Interviewguide
For at give os selv et overblik over indholdet og forløbet af fokusgruppeinterviewet, valgte
vi med inspiration fra Kvale & Brinkmann (2009), at udarbejde en interviewguide (bilag
12). Interviewguiden indeholdt en skitse over emner der skulle afdækkes, samt forslag til
spørgsmål der ønskedes besvaret. Formålet med interviewguiden var, at gøre
interviewene ensartede, skabe et fundament som moderator og suppleant kunne støtte
sig op af, samt for at få dem til at udstråle engagement og professionalitet overfor
informanterne. På den baggrund blev interviewguiden opstillet i et struktureret skema,
hvori forskningsspørgsmål, interviewspørgsmål og tjekspørgsmål, blev indskrevet. Ifølge
Kvale & Brinkmann (2009) giver det et godt overblik, at indskrive formål med
spørgsmålene i interviewguiden, hvilke vi valgte at følge, for at sikre relevansen af de
spørgsmål vi ønskede besvaret.
M
Side 28 af 107
For ifølge Halkier (2006) at skabe en ramme for det sociale rum, og ifølge Kvale &
Brinkmann (2009) at sikre forståelsen af formålet med projektet, indledte vi
interviewguiden med en briefing.
Briefingen indeholdt en opsummering af formålet med projektet og en tydeliggørelse af
interviewformen. Ydermere indeholdt briefingen en præsentationsrunde af informanterne
og oplysninger om etiske retningslinjer. Desuden var der i briefingen afsat tid, til at svare
på potentielle spørgsmål, hvilket Halkier (2006) fremhæver vigtigheden af.
Interviewguiden afrundedes med en debriefing, hvilket Kvale & Brinkmann (2009)
understreger som værende vigtigt, da informanterne her har mulighed for at stille
yderligere spørgsmål. Desuden ønskede vi her en evaluering af interviewsituationen, så vi
havde mulighed for, at revidere interviewguiden til næste interview. Dette er ifølge Kvale &
Brinkmann (2009) en god måde at afslutte et interview på.
Da vi havde helt konkrete emner og spørgsmål i en planlagt rækkefølge, som vi ønskede
at komme omkring, valgte vi en overvejende stram strukturering af interviewguiden. Ifølge
Halkier (2006) vil et fokusgruppeinterview ofte blive stramt struktureret, hvis der er mere
fokus på indholdet i diskussionen frem for interaktionen mellem deltagerne, hvilket stemte
overens med det vi ønskede at opnå.
6.8 Pilotinterview
Ifølge Andersen (1999) benyttes et pilotinterview til at afprøve, om de metoder man har
valgt, kan belyse formålet med projektet. Ydermere kan man ved at afholde pilotinterview,
nå at tilrette interviewguiden samt den valgte fremgangsmåde før de endelige interviews
(Kvale & Brinkmann 2009). Moderator og suppleant skulle desuden ved pilotinterviewet
afprøve og blive fortrolige med deres rolle som interviewer, samt afprøve om den
planlagte tidsplan var realistisk i praksis.
Som informanter til pilotinterviewet valgte vi at søge uddannede ergoterapeuter, hvor
erfaring med børn ikke var en forudsætning. Det lykkedes at finde tre nyuddannede
ergoterapeuter, hvor én arbejdede med børn til dagligt. På interviewdagen mødte én
informant aldrig op, hvilket forårsagede, at kun to informanter deltog i pilotinterviewet.
Pga. for få deltagere, kunne pilotinterviewet ikke afholdes som et fokusgruppeinterview,
da gruppedynamikken ikke kunne opstå. Gruppedynamikken beskrives nemlig af Halkier
(2006), som værende karakteristisk for et fokusgruppeinterview. Pilotinterviewet fik
således karakter af et gruppeinterview, da moderator optrådte meget styrende, og
S
P
D
Side 29 af 107
moderator samt suppleant kunne derfor ikke afprøve deres rolle i forhold til den sociale
interaktion.
Efter pilotinterviewet gav informanterne feedback, hvor ud fra vi redigerede
interviewguiden, så den blev mere forståelig og sammenhængende, og vi ændrede
forskellige procedurer i selve interviewsituationen.
6.9 Interviewsituation
Gruppemedlemmernes roller var, ved begge fokusgruppeinterview, fordelt på de samme
personer. En var moderator, hvis opgave ifølge Halkier (2006) er at styre interviewet samt
skabe rum for personlige og modstridende synspunkter omkring et givent emne. En anden
assisterede moderator, ved at sørge for at alle forskningsspørgsmål blev besvaret samt
ved at komme med uddybende spørgsmål undervejs. Desuden sørgede suppleanten for,
at alle kom til orde og blev hørt. En tredje styrede diktafonen og noterede på flipover, de
hverdagsaktiviteter som informanterne nævnte, for at give alle et overblik over disse. Det
sidste gruppemedlem havde til opgave at referere det sagte, samt agere tidsholder. Da vi
alle deltog i begge fokusgruppeinterview, kunne vi benytte triangulering af både de talte
og observerede data.
Vi valgte at, både informanter, moderator, suppleant og referent, alle skulle sidde omkring
et bord, for at fremme en så god dynamik som muligt. Flipoveren blev placeret for
bordenden, så alle havde lige mulighed for at se den.
Til fokusgruppe 1 serveredes morgenmad, og til fokusgruppe 2 serveredes kaffe og kage,
da det fandt sted sent på eftermiddagen. Dette er ifølge Halkier (2006) vigtigt, for at gøre
informanterne trygge og afslappede, hvilket danner det bedste grundlag for indsamling af
brugbar data.
I briefingen opsummerede moderator, formålet med projektet, og hvad der mentes med
begrebet ”stikord”. Dette var for at sikre et fælles sprog gennem interviewsituationen. Efter
informanterne havde præsenteret sig selv, skrev alle navneskilte, med det formål at gøre
det lettere for moderator at styre interviewet, samt at skabe en mere personlig og derved
mere naturlig dialog.
Moderator informerede om anonymisering af informanter og institutioner, hvorefter en
samtykkeerklæring (bilag 13) blev underskrevet af informanterne med det samme. Ifølge
Kvale & Brinkmann (2009) er det vigtigt, at gøre opmærksom på etiske retningslinjer inden
interviewets begyndelse.
Efter briefingen blev aktivitetsområderne ’egenomsorg’, ’arbejde’ og ’fritid’
gennemarbejdet, ved at informanterne diskuterede sig frem til, hvilke hverdagsaktiviteter
de fandt relevante til et supplement til COPM. Herefter udleveredes første udkast til et
P
S
Side 30 af 107
supplement til COPM, hvor informanterne fik mulighed for at af- eller bekræfte vores
stikord.
Informanterne ved det første fokusgruppeinterview var gode til selvstændigt, at holde
dialogen i live ud fra de givne spørgsmål, hvorved moderator faciliterede til dialog.
Interviewsituationen krævede derfor ikke meget indblanding fra moderator og suppleant.
Informanterne lod hinanden komme til orde og gav plads. De lyttede til hinanden og
anerkendte det sagte ved nik og smil. Ofte supplerede de hinanden med forlængede svar
og kommentarer. Moderator og suppleant kunne derfor trække sig tilbage for at lytte og
observere. Indimellem blev der stillet mere strukturerede spørgsmål af moderator, for at
uddybe de mere åbne spørgsmål eller for at sikre en fælles forståelse af det sagte.
Ved andet fokusgruppeinterview hvor fire informanter fra to forskellige institutioner var
inviterede, meldte én fra i sidste øjeblik på grund af sygdom. Informanterne var her ikke
så aktive som informanterne fra fokusgruppe 1, og fokusgruppeinterviewet bar præg af en
anspændt stemning. To informanter kendte hinanden, mens den tredje informant kom
alene. Dette syntes at påvirke den tredje informants deltagelse, hvorved hun virkede mere
tilbageholden. Informanterne havde mange spørgsmål til vores projekt og til
fokusgruppeinterviewets indhold og forløb. De virkede usikre på deres rolle i
fokusgruppeinterviewet, og på hvad vi ønskede af dem. Interaktionen mellem moderator
og informanter blev dermed langt højere, og gruppedynamikken svækkedes herved.
Idet vi alle var uerfarne interviewere, brugte moderator meget energi, under begge
fokusgruppeinterviews, på at være aktivt lyttende, sikre alles deltagelse og observere. I
denne situation hvor interviewerne havde ringe erfaring, fungerede det godt, at moderator
havde en suppleant ved sin side, der kunne hjælpe med at sikre det overordnede overblik,
om nødvendigt stille uddybende spørgsmål, og være med til at styre samtalen så alle blev
hørt. Under debriefingen fik informanterne mulighed for at stille yderlige spørgsmål og
evaluere fokusgruppeinterviewet. Formålet med dette var, som Halkier (2006) beskriver
det, at sikre at alle fik sagt, hvad de havde at sige, samt for at høre, hvad der havde været
godt, og hvad der eventuelt kunne gøres om til næste gang. Til slut udleverede vi vores
kontaktoplysninger, hvis informanterne måtte ønske at knytte kommentarer eller stille
uddybende spørgsmål til projektet.
For at give informanterne en taknemmelig anerkendelse om deltagelse i interviewet,
udsendte vi efterfølgende et takkebrev (bilag 14).
M
D
Side 31 af 107
7 Databearbejdning og analysemetode
For at forklare hvordan vi har bearbejdet og analyseret vores data, vil vi i det følgende
beskrive transskriberingsprocessen, etiske overvejelser og den valgte analysemetode.
7.1 Transskribering
Inden selve transskriptionen blev lydoptagelserne overført til computer, hvorfra
transkribenten havde mulighed for at tilpasse lydniveauet. En god lydkvalitet, påpeger
Halkier (2006), som værende udgangspunktet for en vellykket transskription.
Transkribenterne valgte ydermere at benytte høretelefoner for at udelukke
udefrakommende støj. Fokusgruppeinterviewene blev transskriberet fra mundtligt til
skriftligt, for at strukturere dem i en form der lettede overblikket, hvilket var begyndelsen til
en analyse (Kvale, 2006). Med inspiration fra Halkier (2006) udarbejdedes retningslinjer
for transskriptionen (bilag 15), for at ensarte det transskriberede materiale. Interviewene
blev transskriberet ordret, hvor ”øh”, latter og andre lyde blev medtaget. Dette for, ifølge
Halkier (2006), at undgå forskellige fortolkninger undervejs. De gruppemedlemmer, der
ikke havde deltaget i transskriberingsprocessen, gennemlyttede efterfølgende
interviewene med den transskriberede tekst ved siden af, for at styrke reliabiliteten af
disse (Halkier, 2006).
7.2 Etiske overvejelser
Inden informanterne tog stilling til, om de ønskede at deltage i vores projekt, var de
bekendt med formålet med bachelorprojektet, samt hvad deres rolle i et
fokusgruppeinterview ville være. På baggrund af dette indhentede vi i interviewsituationen
informanternes informerede samtykke. I denne situation informerede vi samtidig om, at
deres oplysninger ville blive brugt i vores projekt, og at de til enhver tid kunne trække sig
ud af undersøgelsen, hvilket man i følge Malterud (2006) skal understrege. Informanterne
blev bekendt med, at deres data blev behandlet fortroligt, hvilket ifølge Kvale & Brinkmann
(2009) er vigtigt for at opretholde anonymiteten. De to fokusgruppeinterviews kaldes
derfor for henholdsvis fokusgruppe 1 og 2, og informanterne er præsenteret ved
bogstaverne A, B, C osv. At interviewene blev optaget på diktafon, var informanterne
bekendtgjort med, samt at det optagede materiale ville blive slettet ved projektets
afslutning.
D
D
M
Side 32 af 107
7.3 Systematisk tekstkondensering
Da vi allerede fra projektets begyndelse havde overskrifter i form af COPM’s
aktivitetsområder ’egenomsorg’, ’arbejde’ og ’fritid’, samt temaer som bl.a. ’personlig
omsorg’, ’funktionel mobilitet’ og ’forbruger/samfundsborger’, var det ikke muligt at følge
Malteruds systematiske tekstkondensering. Dog valgte vi at benytte elementer derfra, da
den ifølge Malterud (2006) er udviklet for at skabe en forståelse af informantens erfaring
og livsverden.
Malteruds systematiske tekstkondensering er beskrevet som en proces i fire trin:
1. at få et helhedsindtryk, 2. at identificere meningsbærende enheder, 3. at abstrahere
indholdet i de enkelte meningsbærende enheder og 4. at sammenfatte betydninger af
dette (Malterud, 2006).
Under transskription og gennemlæsning af den transskriberede tekst, dannede vi os et
overordnet helhedsindtryk af interviewene. I modsætning til Malteruds systematiske
tekstkondensering, forløb analysen ved at vi dernæst uarbejdede en matrice (bilag 16), på
baggrund af en beslutning om at benytte COPM’s aktivitetsområder og kategorier som
henholdsvis overskrifter og temaer i matricen. Processen forløb videre ved, at hvert enkelt
af informanternes udsagn, under endnu en gennemlæsning af den transskriberede tekst,
blev ført igennem systematisk tekstkondensering trin 2-4.
Vi dekontekstualiserede ved farvekodning ét udsagn af gangen ud fra COPM’s kategorier.
Dernæst sammenfattedes dét udsagn via meningskondensering til en meningsbærende
enhed, hvorefter vi indsatte dén meningsbærende enhed i matricen. Under denne proces
fremkom endnu et tema, som vi har valgt at kalde for ’opbygning af supplement til COPM’.
Efter gennemgang af informanternes udsagn, sammenfattedes nogle af de
meningsbærende enheder i matricen, så der ikke forekom gentagelser. Efterfølgende
gennemlæste alle i gruppen matricen, og fandt på den baggrund frem til forskellige
subgrupper der gjorde, at de meningsbærende enheder endnu engang måtte flyttes rundt.
Ved at rekontekstualisere de meningsbærende enheder, gav det os et godt visuelt
overblik, og synliggjorde en rød tråd i matricen, som vi skulle bruge til at danne os et
overblik over vores resultater.
S
P
M
Side 33 af 107
8 Resultatopgørelse
I det følgende præsenteres resultaterne fra de to fokusgruppeinterview. Vi vil her
fremlægge, informanternes forslag til, hvilke stikord der vil være relevante for et
supplement til COPM, samt deres refleksioner over stikordene i vores første udkast.
Resultaterne præsenteres under temaerne ’egenomsorg’, ’arbejde’, ’fritid’ og
’opbygningen af supplement til COPM’, samt under dertilhørende subgrupper.
8.1 Egenomsorg
I det følgende præsenteres temaerne ’personlig omsorg’, ’funktionel mobilitet’ og
’forbruger/samfundsborger’.
8.1.1 Personlig omsorg
Alle informanterne fra de to fokusgruppeinterview deler en enighed om, at væsentlige
stikord under ’personlig omsorg’ er af- og påklædning, toiletbesøg og spise. Informanterne
fra fokusgruppe 2 mener, at det vil være væsentligt at udpensle aktiviteten af- og
påklædning med uddybende aktiviteter som at knappe knapper, lyne lynlåse, snøre
snørebånd, tage bukser på og vende tøjet rigtigt. En informant foreslår, at disse aktiviteter
specificeres yderligere og udtrykker ”(…) så kan man definere, om det er almindelige
knapper, eller om det er (…) trykknapper”. Desuden vurderer de også, at der kan være
behov for at medtage aktiviteter omhandlende, at kunne påføre samt aftage kropsbårne
hjælpemidler som skinner og kapsler. Informanterne fra fokusgruppe 1 giver ikke udtryk
for, at det er nødvendigt at uddybe aktiviteten af- og påklædning, og foreslår, at få tøj af
og på, som værende et fyldestgørende stikord.
Stikordet hygiejne uddybes af informantgruppe 1, med forslag til stikord som at bade, få
børstet tænder, få klippet negle og ordne hår. Informantgruppe 2 foreslår ydermere at
tørre sig bagi samt vaske og tørre hænderne. Desuden nævner en informant fra
fokusgruppe 2 aktiviteten at sige til, når man skal på toilettet, som en væsentlig aktivitet.
Under spise foreslår informanterne fra fokusgruppe 2 stikord, som handler om det at
bruge kniv og gaffel, og kunne skære maden over, samt drikke og drikke med sugerør.
Informantgruppe 1 mener, at ordet spise er et dækkende stikord for aktiviteten, og giver
ikke udtryk for at de ville have behov for en uddybning af ordet. Til gengæld nævner de
stikordene, at sove og blive trøstet, som relevante at medtage i et supplement til COPM.
P
P
D
S
Side 34 af 107
8.1.2 Informanternes refleksioner om vores stikord
Informanterne fra fokusgruppe 2 mener ikke, at stikordene klippe negle og regulere
badevand er relevante for aldersgruppen. En informant fra fokusgruppe 2 nævner, ” (…)
den som faldt mig i øjnene, var den at ordne tøj (…) det synes jeg er meget godt tænkt.”
Specielt mener denne informantgruppe, at sove og at vågne, er et væsentligt stikord i
arbejdet med aldersgruppen. En informant udtrykker, ”(…) det er noget vi har rigtig store
problemer med hos os, og det er noget som bliver mega frustrerende for forældrene”.
8.1.3 Funktionel mobilitet
Under denne kategori er alle informanterne enige om, at stikordene skal omhandle det at
bevæge sig og bruge sin krop. Herunder fremkommer der forslag som at kravle og gå,
løbe, cykle, klatre, hoppe – på et ben og på to ben, tumle rundt, gynge og slå koldbøtter.
8.1.4 Informanternes refleksioner om vores stikord
Informanterne har et ønske om, at stikordene under denne gruppe kommer ned på et
endnu lavere niveau, hvor også stikord som trille, krybe og kravle medtages. ”(…) mange
af vores børn de er jo slet ikke oppe og gå og løbe”. Endvidere foreslår en informant, at
stikordet køre på tohjulet cykel omformuleres til at køre på cykel, da hun udtrykker, ”(…)
så kan man altid graduere, hvilken cykel vi snakker om (…)”.
8.1.5 Forbruger/samfundsborger
Informanterne fra fokusgruppe 1 mener ikke, at denne kategori har relevans for
aldersgruppen; mens fokusgruppe 2 fremkommer med forslag til stikord som at cykle, at
komme ind og ud af cykelvogn, komme ind og ud af bil, deltage i arrangementer og
indkøb, samt at stå i kø.
8.1.6 Informanternes refleksioner om vores stikord
Informanterne fra fokusgruppe 1 er enige om, at alle de stikord, vi i vores første udkast til
et supplement til COPM har medtaget, er relevante. Dog fremkommer de med forslag til
andre placeringer af ordene, som ifølge dem vil være mere nærliggende. En informant
siger, ”(…) de ting der står under transport (…) ind og ud af transportmidler, færdes med
cykel osv. de hører jo meget oppe under det der med forflytninger (…) ’funktionel
mobilitet’”. En informant fra fokusgruppe 2 foreslår, vi kan skrive ”(…) transport til ferie, for
jeg synes det er rigtig relevant at have i tankerne, at man kan komme på ferie med sine
børn (…)”. Derudover bliver stikord som at tage metro og S-tog, foreslået som værende
relevante.
M
P
D
P
S
Side 35 af 107
8.2 Arbejde
I det følgende præsenteres resultaterne af temaerne ’lønnet/ulønnet arbejde’, ’husarbejde
og omsorg’ og ’leg/skole/uddannelse’.
8.2.1 Lønnet/ulønnet arbejde
En informant nævner, at nogle børn hjælper til i hjemmet og får lommepenge for det, men
ellers er der en bred enighed blandt informanterne om, at denne kategori ikke er relevant
for aldersgruppen 4-6 år.
8.2.2 Informanternes refleksioner om vores stikord
Til denne kategori har vi gennem litteraturen ikke fundet eksempler på aktiviteter, som vi
mener, kan placeres herunder. Vi diskuterede dog om småpligter i hjemmet lå herunder,
hvilket fokusgruppe 1 syntes hørte under ’husarbejde og omsorg’.
8.2.3 Husarbejde og omsorg
Begge informantgrupper foreslår forskellige ord som at deltage i madlavning,
borddækning, tage af bordet, oprydning på værelset, samt andre små afgrænsede
opgaver i hjemmet, som at sætte service i opvaskemaskinen og hjælpe til med at hænge
vasketøj op. Desuden foreslår informanter fra fokusgruppe 2, at aktiviteter som at hjælpe
til i haven og passe små søskende også kan være relevant for aldersgruppen.
8.2.4 Leg/skole/uddannelse
Informantgruppe 1 fremkommer med forslag til stikord som leg og tilrettelagte aktiviteter,
at lege struktureret leg og fri leg, alene og sammen med andre. En informant uddyber,
”(…) tilrettelagte aktiviteter (…) det kunne jo være noget med (…) være med på en tur”.
Yderligere nævner en informant, at hun synes, at det er vigtigt at kunne iagttage leg, da
det er en aktivitet som ligger forud for at kunne lege. Ved fokusgruppeinterview 2 kommer
informanterne her frem til stikord som computer, puslespil, spille spil, tumlelege, regne og
skrive bogstaver, talorientering, opgaveløsning, lave lektier, tegne former og farvelægge.
Informanterne fra fokusgruppe 2 mener også, at Nintendo Wii er et relevant stikord, for
som en informant siger.”(…) Kernefamilier med respekt for sig selv, har sådan én”.
8.2.5 Informanternes refleksioner om vores stikord
Begge informantgrupper mener, at stikordet grænselege er et begreb, som for få
ergoterapeuter kender til, og det derfor ikke skal medtages. En informant siger, ”hvis du
ikke havde forklaret det (…) så kommer det bare til at stå som et ord (…)” En anden siger,
”grænselege, den skal jeg lige forstå? (…) Jeg forstod ikke hvorfor det stod her, det
S
D
M
D
P
Side 36 af 107
passede ikke så godt ind”. Ud over grænselege er der bred enighed om, at eksemplerne
på grænselege som sport, sjippe og hulahopring samt de andre nævnte lege som
rollelege, regellege og konstruktionslege er relevante. En informant udtrykker, ”jeg synes
egentlig, det er meget godt det her. I har både (…) nogle lege, hvor de er alene, og hvor
de er sammen, så man kan have mange ting med i det her (…)”. En informant fra
fokusgruppe 1 forklarer, ”jeg tænker også på, (…) at jeg bedre kan lide, (…) det vi har
skrevet om leg alene eller leg med andre børn (…)”. Informanten mener, at man som
ergoterapeut herunder selv kan komme med eksempler på leg. Informanterne fra de to
fokusgrupper deler holdninger om, at stikordene vedrørende skole og sport alle er
relevante.
8.3 Fritid
I det følgende præsenteres resultater af temaerne ’stille aktiviteter’, ’fysisk krævende
aktiviteter’ og ’sociale aktiviteter’.
8.3.1 Stille aktiviteter
’Stille aktiviteter’ mener informanterne indebærer aktiviteter som at lægge puslespil,
tegne, male, lave perler, læse, få læst højt, spille computer eller Nintendo Wii, se tv eller
dvd, lytte til musik, lege med dukker og med Lego, samt at stille ting op og blæse
sæbebobler. En informant fra fokusgruppe 1 nævner ydermere, at det at lege med
funktions- og kontaktstyret legetøj kunne høre til under ’stille aktiviteter’.
8.3.2 Informanternes refleksioner om vores stikord
Informantgruppe 2 mener ikke, at det er nødvendigt at have eksempler på brætspil med.
8.3.3 Fysisk krævende aktiviteter
Fokusgruppe 1 mener her, at alt hvad der hører til af legepladsaktiviteter skal
medindtages under denne kategori. Her kommer de med eksempler såsom at gynge,
rutsje, kravle op og ned, klatre i træer, balancere på træstammer, løbe, cykle, sjippe, køre
mooncars og boldspil. En informant fra fokusgruppe 2 nævner også tumlelege som
værende relevant. Ydermere nævnes der stikord som at løbe på rulleskøjter, på løbehjul,
og hoppe i trampolin. Begge informantgrupper nævner fritidsaktiviteten at gå til svømning,
hvor fokusgruppe 1 yderligere nævner gymnastik og rytmik, og fokusgruppe 2 ydermere
nævner fritidsaktiviteterne spejder, ridning, sang og dans. Endvidere foreslår en informant
at tage på tur og rejse.
S
P
Side 37 af 107
8.3.4 Informanternes refleksioner om vores stikord
En informant foreslår en omformulering af stikordet vandreture, ”(…) jamen gå tur vil jeg
snare sige end vandreture.” Begge fokusgrupper er ellers enige i vores forslag til stikord.
8.3.5 Sociale aktiviteter
Begge fokusgrupper er enige om, at kommunikation er en vigtig del af de sociale
aktiviteter. Informantgruppe 1 foreslår stikordene at kunne forstå og gøre sig forståelig,
samt håndtere følelser. En informant fra samme gruppe uddyber med stikordene
kropssprog, at kommunikere ved hjælp af øjenkontakt, lytte, og bruge
kommunikationshjælpemidler, fx kommunikationsbøger, tavler, talemaskiner, PCL-
symboler, visualiseringsmateriale, konkreter og tegn til tale. Fokusgruppe 2 kommer med
forslag som at sms’e, tale i telefon, tage initiativ til aftaler, have venner på besøg,
overnatte udenfor hjemmet, deltage i familiesammenkomster og kunne vente ved bordet
når man er færdig med at spise. Desuden lægger denne fokusgruppe vægt på
konfliktløsning, ”(…) at kunne gå ind i konflikten og finde en løsning (…)”. Herunder
nævner informanterne ord som at deles og forhandle. En informant nævner også
aktiviteten at være alene og være udenfor hjemmet som værende væsentlige.
8.3.6 Informanternes refleksioner om vores stikord
En informant fra fokusgruppe 1 foreslår mundtlig kommunikation, som et relevant stikord.
8.4 Opbygningen af supplement til COPM
I følgende afsnit præsenteres informanternes refleksioner over, opbygningen af vores
første udkast til et supplement til COPM. Vi har opdelt dette tema yderligere i
subgrupperne: visuel opsætning, kronologisk rækkefølge, stikordenes placering, greb,
kommunikation, transportmidler, uddybning af stikord og aldersopdeling.
8.4.1 Visuel opsætning
Fokusgrupperne udtrykker, at opsætning i skemaform og med farver der indikerer
overgangen til et nyt aktivitetsområde, er overskuelig og virker nemt at gå til. En informant
fra fokusgruppe 2 mener, at opsætningen med stikord i venstre kolonne og dertil hørende
uddybende stikord i højre kolonne, gør det overskueligt, og at hun godt kan lide
opsætningen i kasser. En anden informant fra fokusgruppe 2 udtrykker: ”(…) jeg synes
det er meget overskueligt, (…) og noget jeg godt bare kunne have liggende her.” En
informant mener, at supplementet ville blive mere overskueligt, hvis det kun fyldte en side.
M
D
S
P
Side 38 af 107
8.4.2 Kronologisk rækkefølge
En informant fra fokusgruppe 1 udtrykker et ønske om, at vi flytter om i rækkefølgen på
stikordene under ’leg/skole/uddannelse’, sådan at de lege som småbørn leger, kommer til
at stå først, i stedet for aktiviteter som at tælle og lære klokken.
8.4.3 Stikordenes placering
Der er enighed blandt informanter om, at flere af aktiviteterne som vi, i vores første udkast
til et supplement til COPM, har placeret under kategorierne ’funktionel mobilitet’,
’leg/skole/uddannelse’ og ’fysisk krævende aktiviteter’ skal flyttes rundt. Fokusgruppe 1
mener, at mange af de legeaktiviteter vi har placeret under ’funktionel mobilitet’, passer
bedre ind under ’fysisk krævende aktiviteter’, og aktiviteterne boldhåndtering og greb, som
vi også har placeret under ’funktionel mobilitet’, vil passe bedre under kategorien
’leg/skole/uddannelse’. Ligeledes mener fokusgruppe 2, at der skal medtages
legeaktiviteter under ’fysisk krævende aktiviteter’. ”Jeg tænker også leg (…) der er nogle
lege, som er ret fysisk krævende”. En informant fra fokusgruppe 2 mener, at nogle af
legeaktiviteterne bør flyttes til kategorien ’funktionel mobilitet’ og forklarer, ”(…)løbe, cykle,
men så er det tit en leg, altså man skulle kunne funktionen at løbe og cykle (…).” En
anden supplerer, ”for ellers så kan du ikke udføre aktiviteten.”
8.4.4 Greb
Begge fokusgrupper mener, at greb ligger implicit under andre aktivitetsområder og hører
til i ergoterapeutens analyse af aktivitetsproblematikker. En informant fra fokusgruppe 2
siger, ”jeg tænker også mere, at det måske lå mere i min analyse. (…) så når jeg vil gå ind
i det, vil jeg gå ind og lave en undersøgelse af barnet (…) og så vil jeg finde ud af der, at
de ikke kan lave det og det greb. Altså, forældrene vil også kigge mærkeligt på én, hvis
man begynder at spørge om tværgreb, altså ved jeg ikke om det er nødvendigt
8.4.5 Kommunikation
Fokusgruppe 2 mener, at kommunikation er godt placeret under ’sociale aktiviteter’, men
mener også at det ville være relevant at tale om kommunikation under
’leg/skole/uddannelse’. Fokusgruppe 1 mener, at kommunikation skal rykkes fra ’sociale
aktiviteter’, så det nævnes tidligere; for som en informant forklarer, ” (…) det er ikke kun
noget man gør i sin fritid, det er jo en grundlæggende ting”.
D
S
P
M
P
Side 39 af 107
8.4.6 Transportmidler
En informant fra fokusgruppe 1 foreslår her, at vi i det endelige produkt under kategorien
’forbruger/samfundsborger’ og stikordet transport, i stedet skriver transportmidler og
sætter parentes om de enkelte transportmidler: bus, tog, båd og fly.
8.4.7 Uddybning af stikord
En informant udtaler, ”(…) jeg tænker jo, at det er vigtigt at have så mange stikord med
som muligt, fordi så er det jo op til den enkelte ergoterapeut (…) og sortere undervejs, (…)
hvad der er relevant i forhold til det enkelte barn”. En anden udtaler, ”men jeg synes det er
lidt af en balance (…) hvor meget der skal stå, i forhold til at forældrene også sidder med
den (…). Selvfølgelig skal det være en huskeseddel til os, men altså man skal også sådan
lige tænke på bruger”.
8.4.8 Aldersopdeling
Vedrørende hvorvidt et supplement til COPM skal være opdelt i alder, mener fokusgruppe
1, at supplementet ikke bør aldersopdeles. En informant siger, ”jeg tænker umiddelbart
ikke, at vi skal have den aldersopdelt, for vores børn er udviklet på meget forskellige
niveauer, uafhængigt af deres alder(…)”. En anden informant supplerer, ”(…) det er
aktivitetsproblematikkerne, de kan være på forskellige niveauer (…)”. Fokusgruppe 1 er
enige om, at det for forældrene kan komme til at virke forstyrrende at aldersopdele
supplementet, da det kan henlede tankerne på, hvilket niveau barnet er på, frem for på
aktiviteterne, og på hvordan familien fungerer sammen. De understreger samtidig, at det
ville blive rodet at skulle bruge forskellige skemaer til forskellige børn.
Informanterne fra fokusgruppe 2 mener dog, at en aldersopdeling vil være en hjælp til
ergoterapeuten. En informant forklarer, ”lige præcis fra 4-6, jeg synes det er et stort skel”.
Her supplerer en anden informant, ”så vil man måske gå ind, og dele det op i nogle
alderstrin (…), hvis jeg skulle bruge nogle stikord, når jeg sad med et interview, fordi så
kan jeg se, hvad er der egentlig krævet, at man kan som 4-årig (…), og hvad der er
krævet som 5-årig, og hvad der er krævet som 6-årig (…)”.
S
M
D
S
Side 40 af 107
9 Diskussion af resultater
I det følgende vil vi ud fra udvalgte teorier, diskutere de resultater vi, i forhold til
udarbejdelsen af et supplement til COPM, finder mest væsentligt at forholde os til.
Herunder, hvorvidt kategorien ’lønnet/ulønnet arbejde’ er relevant for børn, hvordan
mange af stikordene kan placeres under flere forskellige kategorier, og om en opdeling af
disse stikord vil være mulig. Endvidere vil vi diskutere, om et supplement til COPM bør
aldersopdeles eller ej, samt hvorvidt der er behov for at medtage mange eller få stikord i
et supplement til COPM. Til sidst vil vi forholde os til, om COPM’s aktivitetsområder og
kategorier er relevante for børn, samt hvordan validiteten af COPM vil påvirkes, hvis disse
ændres.
9.1 Arbejde
9.1.1 Lønnet/ulønnet arbejde
Ifølge Law et al (2004) defineres arbejde som, aktiviteter der udgør et socialt eller
økonomisk bidrag. Denne definition er bemyndiget på voksne, hvorfor Law et al (2004)
definerer arbejde som værende leg i barndommen.
Det kan diskuteres, hvorvidt ’lønnet/ulønnet arbejde’ er relevant for aldersgruppen. På den
ene side er informanterne enige om, at kategorien ’lønnet/ulønnet arbejde’ ikke er relevant
for aldersgruppen, hvilket vi også i første udgave til et supplement til COPM har anført.
Ud fra Leontjews teori, beskrevet af Jerlang & Ringsted (2008), om barnets dominerende
virksomheder, stemmer denne overens med ovenstående tilgang, da det som
kendetegner børnehavebarnet, ifølge Leontjew, er legen. Dette argumenterer umiddelbart
imod, at kategorien ’lønnet/ulønnet arbejde’, medtages i et COPM skema.
Endvidere er det ifølge EU’s regler for børnearbejde, der trådte i kraft i 1996, ikke tilladt for
børn under 13 år at arbejde (http://www.pladstilosalle.dk). For os og informanterne skaber
det en naturlig afstandstagen til sammenhængen mellem arbejde og børn i alderen 4-6 år.
Arbejde bliver dog i nogle lande betragtet som en naturlig hverdagsaktivitet for det lille
barn (Andersen, Lauritzen & Stokholm, 2010), hvorfor vi må forholde os til kategorien.
På den anden side er COPM i forbindelse med dets validering afprøvet og undersøgt i
flere lande med gode resultater (Carswell et al, 2004, Pan, Chung & Hsin-Hwei 2003 &
Wressle, Marcusson Henriksson, 2002). Derfor må vi, ved udviklingen af et supplement til
COPM, tage højde for, at kategorierne i supplementet ikke kun skal afspejle danske børns
aktiviteter, men også skal kunne anvendes i andre lande. I nogle lande er leg ikke
M
P
M
S
D
Side 41 af 107
accepteret, men bliver kun tolereret, og det er derimod en naturlig hverdagsaktivitet for det
lille barn at arbejde (Andersen et al, 2010). Dette kan tale for relevansen af kategorien
’lønnet/ulønnet arbejde’ i et supplement til COPM.
9.2 Fritid
9.2.1 Stille aktiviteter
Ifølge Law et al (2004) defineres fritid som, aktiviteter for fornøjelses skyld, fx socialt
samvær, kreativitet, udendørsaktiviteter, spil og sport. Det kan derfor diskuteres, i hvor høj
grad det er muligt at adskille stille aktiviteter fra legeaktiviteter. Fx nævner informanterne,
at stikordet ’lægge puslespil’ er relevant at placere både under kategorien
’leg/skole/uddannelse’ og under kategorien ’stille aktiviteter’, da aktiviteten både er en leg,
men også en stille aktivitet.
Et argument for at det ikke er muligt at adskille kategorierne ’stille aktiviteter’ og
’leg/skole/uddannelse’ er, at barnets aktiviteter, ifølge Gjesing & Hostrup (2010), generelt
er meget præget af leg. Dette stemmer overens med Leontjews teori om dominerende
virksomheder, da det er gennem legen barnet udvikler sig. ’Stille aktiviteter’ kan derfor i
lige så høj grad være en leg for barnet, som fx at lege med dukker er en leg.
Gjesing & Hostrup (2010) beskriver, at børn generelt har et legende forhold til alt. Børn
har lysten til at lære nyt, til at eksperimentere, øve sig og handle konkret via leg. Dette er
et andet argument for, at aktiviteten at lægge puslespil høre til under kategorien
’leg/skole/uddannelse’.
Ifølge Bundy (1997) skal en
aktivitet indeholde fire
elementer, for at den kan
defineres som en leg. Dette
illustrerer hun i Model of
Playfulness (MOP) (figur 4),
hvor elementerne er:
1. Følelsen af indre kontrol,
hvor barnet får oplevelsen af
kontrol over udviklingen, og
handlingen i legen.
2. Indefra kommende motivation.
3. Legen eksisterer uafhængigt
M
Figur 4: Model of Playfulness (MOP)
S
P
Side 42 af 107
af, hvad der sker i den reelle verden.
Sideløbede er der kommet et fjerde kriterium som kaldes ’framing’. Det omhandler måden,
hvorpå børn aflæser signaler, giver sociale signaler og udtrykker sig på, når de leger
(Bundy, 1997). Dermed er aktiviteten at lægge puslespil ud fra MOP en leg, da barnet kan
have kontrol over handling og udvikling i aktiviteten, kan opleve indefra kommende
motivation til at gennemføre aktiviteten, og da barnet har mulighed for at udføre aktiviteten
uafhængigt af virkeligheden.
Omvendt illustrerer Polatajko et al (2008), i en tabel over canadieres aktivitetsmønstre hos
personer over 15 år, at stille aktiviteter domineres af, det de kalder passive
fritidsaktiviteter, herunder tv og læsning. Dette fortæller os, at barnets aktiviteter, som fx at
få læst højt, se tv og lægge puslespil, med rette også kan placeres under kategorien ’stille
aktiviteter’, til trods for at man også kan argumentere for, at det er en legeaktivitet.
Herved bekræftes at det kan være svært, at opdele legeaktiviteter under COPM’s
kategorier.
9.2.2 Sociale aktiviteter
At kommunikation er relevant at have stående under kategorien ’sociale aktiviteter’, hvor
COPM placerer kommunikation, underbygges af Lauritzen & Maul (2010). De fremhæver,
at barnet fra første færd er en del af et socialt fællesskab, og at det er i interaktionen og
samspillet med andre, at barnet bl.a. udvikler kommunikation.
Modsat beskrives det i kommunikationsteori af Helder, Bredenlöw & Nørgaard (2009),
hvordan mennesket bruger kommunikation uanset sammenhænge. Teorien nævner bl.a.,
at vi i dag står i en udvikling, hvor vi kan sige, at næsten alt i den menneskelige relations–
og betydningssfære er kommunikation i en eller anden forstand. Dermed er dette et
argument for, at kommunikation kan ligge under alle aktivitetsområderne, ’egenomsorg’,
’arbejde’ og ’fritid’.
9.3 Opbygning af et supplement til COPM
I det følgende afsnit vil vi diskutere ulemper ved at følge COPM’s opbygning og indhold.
Det vil vi gøre, da vi i vores to fokusgruppeinterview observerede, at der var en generel
kritisk holdning, til nogle af de aktivitetsområder og kategorier som COPM har.
9.3.1 Aldersopdeling
Vi har en hypotese om, at det ville være mest naturligt at aldersopdele et supplement til
COPM; men da vi i processen har fundet ud af, at dette måske ikke er tilfældet, og da
P
D
D
M
Side 43 af 107
vores informanter var meget splittede i deres holdning til dette; finder vi det relevant at
diskutere.
Ud fra subgruppen ’aldersopdeling’, under temaet ’opbygningen af COPM’ ses det, at de
to fokusgrupper er uenige om, hvorvidt vores supplement til COPM skal være aldersopdelt
eller ej. Den ene gruppe ville som tidligere beskrevet gerne have supplementet
aldersopdelt, så man kan se hvad et barn på fx 5 år skal kunne. Dette stemmer overens
med fysioterapeut Britta Holles (1996) tankegang, hvor børns udvikling ses som en lineær
proces. Her lærer barnet bestemte færdigheder i en forudbestemt rækkefølge og på
nogenlunde samme tidspunkter som alderssvarende børn, hvilket tidligere er uddybet som
milepælsteorien.
Den anden fokusgruppe mente derimod ikke aldersopdeling ville være passende, da man
i dag forsøger at komme væk fra milepælsteoriens firkantede tankegang, og i stedet ser
børns udvikling fra en dynamisk systemteoretisk vinkel. Ifølge Andersen et al (2010) kan
det være svært at definere, i hvilken alder et barn kan mestre en aktivitet, fordi det
afhænger af, om barnet finder aktiviteten meningsfuld og har lyst til at engagere sig i den.
Dette stemmer overens med Leontjews virksomhedsteori, da man ifølge den kun udvikler
sig gennem meningsfuld aktivitet.
Dette bekræfter også Gallahue & Ozmuns (2006) tanker om børns motoriske udvikling, da
børns udvikling ifølge dem er aldersrelateret, men ikke aldersbestemt. De påstår at den
mest brugte, men også den mest upræcise klassifikation er aldersinddeling. Kronologisk
aldersopdeling giver nemlig kun et groft billede af en persons udviklingsstadie. Som
mange andre teoretikere beskriver børns udvikling, så mener Gallahue & Ozmun (2006)
også, at den motoriske udvikling fremkommer af interaktionen mellem mennesket,
omgivelserne og opgaven, da disse elementer påvirker og har indvirkning på hinanden
(Gallahue & Ozmun, 2006).
CMOP-E er en af de modeller der bekræfter denne tankegang, da aktivitetsudøvelsen
ifølge den opstår ud fra et dynamisk samspil mellem barn, omgivelser og aktivitet. Dermed
afhænger barnets aktivitetsudførelse ikke kun af dets alder, men også af hvem barnet er
som person, herunder hvad det interesser sig for og finder meningsfuldt, samt hvilke
omgivelser det vokser op i, og hvilken aktivitet det handler om. De sidstnævnte teorier
taler derfor alle imod, en aldersopdeling af et supplement til COPM, da en aldersopdeling
af redskabet vil illustrere en forældet tilgang til barnets udvikling. Dette må vi holde op
imod, at informanterne fra fokusgruppe 2 udtrykte et behov for at vide, hvad børn skal
kunne i en vis alder, ved udførelsen af et COPM interview.
S
D
M
S
Side 44 af 107
9.3.2 Hvor uddybende skal et supplement til COPM være?
Det der i resultatopgørelsen skinner igennem er bl.a. spørgsmålet om, hvor uddybende og
omfangsrigt vores supplement til COPM skal være? Med denne diskussion opstår et etisk
dilemma i forhold til, hvordan dette skal bygges op.
Et dilemma er ikke nødvendigvis et etisk dilemma, det er først et etisk dilemma, når det
valg man træffer, får afgørende betydning for andre mennesker. Da vores projekt kan få
afgørende betydning for andre mennesker, opstår et etisk dilemma i spørgsmålet om,
hvor uddybende vores supplement til COPM skal være? Et etisk dilemma viser sig netop
som en værdikonflikt, hvor der vil være mindst to værdifulde handlinger, men kun ét valg
(Birkler, 2006).
Ved at tage mange stikord med, sikrer man sig at komme hele vejen rundt om personen,
så alle væsentlige områder bliver afdækket. Dette er vigtigt i forhold til det
ergoterapeutiske arbejde, da ergoterapeuten er ansvarlig for barnet, og tilliden mellem de
to parter er af stor betydning.
Ved at have mange stikord, vil ergoterapeuter også kunne gøre COPM interviewet mere
ensartet. Det vil medføre, at de får lettere ved at dokumentere og evaluere deres arbejde,
hvilket vil styrke kvaliteten i arbejdet, og i sidste ende være med til at kvalitetssikre det
ergoterapeutiske fag.
Dilemmaet ved denne tilgang er, at de mange stikord kan blive styrende for COPM
interviewet. Dette kan betyde, at barnet og/eller dets omsorgspersoner bliver påvirket til at
identificere aktivitetsproblematikker, som ikke nødvendigvis er problematikker der belyser
virksomheder for barnet, men blot aktiviteter barnet ikke kan udføre. Omvendt kan man
spørge sig selv, om denne inspiration ikke også kan gavne klienten, da klienten på denne
måde kan få øjnene op for nogle aktivitetsproblematikker, som han ikke selv havde tænkt
på.
Selvom det ikke er meningen, at barnet eller dets omsorgspersoner skal se vores
supplement til COPM, er vi bevidste om, at ergoterapeuten i praksis skal udvise åbenhed,
og derfor ikke kan sidde og gemme supplementet væk, for barnet og dets
omsorgspersoner, under et COPM interview. Derfor er det væsentligt, hvilke stikord der
står i supplementet. Supplementet til COPM må ikke blive så omfangsrigt, at barnet eller
omsorgspersonerne kan blive stødt og føle sig sat i bås. Dette vil fx kunne ske, hvis
omsorgspersonerne til barnet med et brækket ben, får set stikord som at indtage mad
med sonde eller bruge ble. Her vil barnet eller dets omsorgspersoner kunne føle sig
stigmatiserede, som en del af en gruppe handicappede de ikke føler de tilhører, eller som
de ikke kan se sig selv i.
S
D
P
M
Side 45 af 107
Det etiske dilemma består derfor i, om vi skal vægte hensynet til barnet eller kvaliteten
højest?
9.3.3 Redskabsudvikling og validitet
For at opnå et så validt og reliabelt supplement til COPM som muligt, følger vi både
COPM’s aktivitetsområder og kategorier, samtidig med at vi følger Benson & Clarks model
om redskabsudvikling og redskabsvalidering, i udviklingen af vores supplement.
Benson og Clark (1982) vil med deres artikel ’A guide for instrument development and
validation’, gøre ergoterapeuter i stand til at konstruere valide og reliable redskaber, der
kan skabe data af videnskabelig værdi. Ifølge Benson og Clark kan dette gøres ved, at
anvende deres model for redskabsudvikling og validering (figur 5).
Figur 5: Flowchart for Instrument Development (Benson & Clark, 1982)
Modellen består af 4 faser: 1. planlægningsfasen, 2. konstruktionsfasen, 3. kvantitativ
evaluerings fasen og 4. valideringsfasen.
I vores to fokusgruppeinterview påpegede alle informanter gentagne gange, at visse
aktivitetsområder og kategorier var misvisende og ikke passede til børns aktiviteter. Fx
P
S
Side 46 af 107
mente de ikke, at aktivitetsområdet ’arbejde’ var passende, når man havde med børn at
gøre, og de så hellere, at legen blev fremhævet i vores supplement til COPM. Yderligere
blev bl.a. kategorier som ’lønnet/ulønnet arbejde’ og ’forbruger/samfundsborger’ kritiseret,
for ikke at henføre til aktiviteter som børn foretager sig.
Denne utilfredshed med COPM finder vi også i en artikel af Sparholt (2006), hvor
Fjordskolen i Aabenraa i forbindelse med dette, har afprøvet specialbørnehaven
Platanhavens egen udgave af COPM, som er tilpasset Platanhavens børnegruppe.
Fjordskolen i Aabenraa konstaterer dog, at denne ikke er brugbar til deres børnegruppe,
og stiller i forlængelse af dette spørgsmålstegn ved, om redskabet stadig er validt og
reliabelt at benytte, når der er foretaget ændringer.
Hertil fremhæver Holstein (1995), at validitet kan være et vanskeligt begreb og ofte
umuligt at måle på, da det mere handler om at diskutere, analysere og vurdere. Dog
påpeger Feddersen & Sparholt (2010), at man ved at undlade at ændre på
aktivitetsområderne og kategorierne i COPM, stadig kan være tro mod originalmaterialet,
selvom man tilføjer stikord, der er relevante for børn, under de oprindelige kategorier.
Det er derfor vigtigt, at vi på trods af informanternes kritik, forholder os til, hvilken metode
der vil give den største validitet og reliabilitet af et supplement til COPM.
10 Diskussion af metoden
I det nedenstående vil vi diskutere følgende metoder: gennemgang af faglitteratur,
udvælgelseskriterier, pilotinterview og interviewsituation.
10.1 Udvælgelseskriterier
Forforståelsen afspejler, at vi ved projektets begyndelse, havde en hypotese om, at børn i
byen udøvede andre aktiviteter i løbet af hverdagen end børn på landet. Vi mente derfor
at indsamle mest dækkende aktiviteter, ved at anvende informanter fra henholdsvis by og
landområder. Da der fra informanternes side var mangel på tid, samt interesse for vores
projekt, anvendte vi kun informanter fra byområdet, hvilket kan have forårsaget bias. I det
kommende vil vi derfor diskutere, hvorvidt vores resultater kunne have set anderledes ud,
hvis vi også havde fået informanter fra landområdet.
Ifølge en undersøgelse af 256, 11-12-årige, børns fysiske aktivitetsniveau på Cypern,
foretaget af Loucaides, Chedzoy og Bennet (2004), har de fysiske omgivelser stor
indflydelse på børns fysiske aktiviteter. Her tydeliggøres det, at børn der bor på landet, i
M
S
D
M
Side 47 af 107
lang højere grad frit leger udendørs, mens børn som er opvokset i byen oftest har fysiske
aktiviteter bestående af sportsaktiviteter i sportsklubber. Batherellou, Lazarou,
Panagiotakos og Sidossis (2007) er i deres undersøgelse af fysisk og mere stillesiddende
aktivitetsmønstre hos 1140, 11-12-årige, børn fra land- og byområder på Cypern, kommet
frem til samme resultat.
Loucaides et al (2004) henviser til en undersøgelse fra Hong Kong af John & Ha (1999),
der viser at børn mellem 6 og 8 år, som bor i områder med ringe mulighed for at lege
udendørs, anvender 72,4 % af deres tid på at sidde eller ligge, og kun 10,4 % af deres tid
på at være aktive. Loucaides et al (2004) henviser ydermere til to undersøgelser, af
Baranowski, Thompson, Puhl & DuRant (1993) samt Sallis, Nader, Broyles, Berry, Elder,
McKenzie & Nelson (1993), der bekræfter at omgivelserne også har betydning for
aktivitetsniveauet hos børn i 4-års alderen.
Lynch (2009) deler Loucaides et al (2004) syn på, omgivelsernes indflydelse på børns
aktiviteter. Hun kommer i sin undersøgelse af 34 irske børn, i alderen 5-8 år bosat i indre
by, frem til, at disse børns aktiviteter ofte foregår indendørs eller ved at spille bold på
gaden. Lynch (2009) påpeger dog, at det på tværs af kulturer er meget ens, hvor meget
tid børn anvender på kerneaktiviteter som personlig pleje, sove og spise.
Disse fund er vigtige for vores projekt, da undersøgelserne viser, at der er forskel på
nogle af de aktiviteter, som børn foretager sig i løbet af en dag, når man kommer fra enten
byen eller landet. Derfor må vi forholde os til, at der kan være bias i vores indsamlede
data, og at resultaterne hermed kunne have set anderledes ud, hvis vi havde haft
ergoterapeuter fra landområder med i vores projekt. Man kan dog diskutere, hvor stor en
forskel det ville have gjort, da mange specialbørnehaver, hospitaler og centre for fx døve
og blinde ofte ligger i storbyerne, men modtager børn fra både byen og landet.
Udover at informanterne alle repræsenterede byområdet, repræsenterede de også alle
det samme speciale, nemlig specialbørnehaveregi, hvor alle informanterne til dagligt
beskæftigede sig med børn med psykiske, fysiske og multiple funktionsnedsættelser. Det
kan derfor diskuteres, hvorvidt de stikord som informanterne kom med, i for høj grad
belyser ét bestemt område indenfor børneergoterapi. Fx var det for denne
informantgruppe væsentligt, at medtage stikord der indebar hjælpemidler, skinner og
kapsler, da disse aktiviteter kendetegner aktivitetsproblematikker, de ofte møder inden for
deres speciale.
Da et supplement til COPM skal kunne anvendes indenfor alle områder af ergoterapifaget,
der beskæftiger sig med børn i alderen 4-6 år, er det relevant at forholde os kritisk til,
hvorvidt de fremkomne stikord er dækkende for alle børneergoterapeutens
P
D
Side 48 af 107
arbejdsområder. Dette er vi nødt til, da der i vores resultater kan forekomme bias på
baggrund heraf. Hvis vi udover faglitteraturen og de anvendte informanter, havde haft
relevante informanter fra flere ergoterapeutiske børneområder, fx rehabilitering, ville det
have styrket validiteten og reliabiliteten af vores supplement til COPM.
10.2 Pilotinterview
Når vi ser tilbage, burde vi have gjort mere for at finde flere informanter til vores
pilotinterview. Vi burde inden pilotinterviewet have været klar, at vi ikke kunne afprøve
fokusgruppeinterviewmetoden med tre informanter, samt hvilken indflydelse det ville få for
vores interview. At alle informanter ikke havde erhvervserfaring med børn gjorde, at vi
valgte ikke at anvende deres forslag til aktiviteter i vores supplement til COPM, men kun
brugte deres tilbagemelding om interviewets forløb og opbygning. Dette gjorde vi for at
mindske risikoen for bias, da vi vurderede at denne mulighed var til stede.
Det optimale ville have været, kun at bruge informanter indenfor børneområdet til
pilotinterviewet. Set i bakspejlet burde vi enten have brugt det ene fokusgruppeinterview
som pilotinterview, så vi samtidig kunne anvende deres udsagn om børns
hverdagsaktiviteter. Eller også burde vi have inddraget den ene børneergoterapeut fra
pilotinterviewet i fokusgruppe 2, og samlet flere ergoterapeuter indenfor andre
ergoterapeutiske områder til et pilotinterview, for at få feedback på forløbet.
Pilotinterviewet viste sig dog at være givende, da vi erfarede, at de enkelte
aktivitetsområder, ’egenomsorg’, ’arbejde’ og ’fritid’’, tog længere tid at diskutere end først
antaget. Fx viste det sig, at første aktivitetsområde ’egenomsorg’ tog ca. halvdelen af den
tid, der var afsat til interviewet. Det bevirkede, at vi i interviewguiden måtte strukturere
tiden bedre til de to kommende fokusgruppeinterview, da vi kun havde 1½ time til
rådighed. Hertil kan man overveje, om det er godt eller skidt, at vi kun havde 1½ time til
hvert fokusgruppeinterview. Ved kun at have 1½ time risikerer vi, at vigtige udsagn og
data ikke er kommet frem i lyset. Hvis ikke alle aktivitetsområder har fået tilstrækkelig tid
til besvarelse, kan det have givet bias i vores resultater. Omvendt kan det også have
gavnet vores interview kun at have 1½ time, da moderator og tidsholder hermed var
meget bevidste om at udnytte tiden produktivt, og at informanterne ikke kom for langt ud
på et sidespor.
10.3 Interviewsituationen
De to informantgrupper var i de to fokusgruppeinterview meget forskellige. Informanterne
fra fokusgruppe 1 havde mest erhvervserfaring, samt mest erfaring med anvendelsen af
S
D
D
P
Side 49 af 107
COPM i praksis. De opremsede hurtigt forslag til stikord, med udgangspunkt i deres egen
reviderede udgave af COPM, tilpasset deres børnegruppe. Vi oplevede dem dog
temmelig fastlåste i deres tanker om, hvilke stikord der i et supplement til COPM burde
være. Som i deres udgave af COPM ønskede informanterne også i vores supplement til
COPM, en ændring af aktivitetsområder og kategorier, hvilket ikke var vores hensigt med
et supplement til COPM. Efterfølgende har vi overvejet, hvorvidt vi i denne situation ville
have opnået en mere fri samtale, hvis vi havde bedt informanterne om at lægge deres
egen udgave til side, for at holde fokus på COPM’s aktivitetsområder og kategorier.
Informanterne fra fokusgruppe 2 havde ikke nær så meget erhvervserfaring, og anvendte
ikke COPM i lige så vid udstrækning, som informantgruppe 1, hvilket interviewet bar præg
af. Informanterne var her ikke i samme grad forberedte, i forhold til hvilke aktiviteter de
forskellige aktivitetsområder og kategorier i COPM indebar, hvilket tog tid fra interviewet.
Ydermere var informanterne i fokusgruppe 2 meget fokuserede på årsager til
aktivitetsproblematikker, frem for på aktiviteter. Det medførte at informanterne ønskede
stikord, der henledte tankerne på omgivelsernes betydning samt sanseintegrationens
betydning for aktivitetsudøvelse.
Ifølge Warren (2002), hvis undersøgelse er baseret på en kvalitativ undersøgelse af syv
ergoterapeuters erfaringer med at anvende COPM, er det nødvendigt at ergoterapeuten
har kendskab til CMOP, idet den er grundlaget for COPM. Warren (2002) noterer sig i sin
undersøgelse, at de ergoterapeuter der anvender COPM uden kendskab til CMOP, ikke
fastholder fokus på aktivitetsudøvelsen. Det er derfor ikke underligt, at fokusgruppe 2
fokuserer på den samlede analyse, da dette er en nødvendighed for at kunne afholde et
COPM interview, samt anvende redskabet på den måde, det er tiltænkt.
Dermed ikke sagt at fokusgruppe 1 ikke var præget af en analyserende tankegang, for det
var de, dog ikke i en grad som hæmmede dem i at komme frem til børns
hverdagsaktiviteter, som vi oplevede det ved fokusgruppe 2.
Ved første fokusgruppeinterview sad informanterne overfor hinanden, hvilket virkede godt,
da interaktionen og dynamikken imellem informanterne fremmedes. Da dette virkede efter
hensigten, ønskede vi at overføre denne erfaring, og bruge den ved andet
fokusgruppeinterview. Da der kun var tre informanter til stede ved andet
fokusgruppeinterview, oplevede vi dog problemer herved. Hvis vi valgte, at informanterne
skulle sidde overfor hinanden, ville dette resultere i, at én af informanterne kom til at sidde
alene over for de to andre. Dette ville kunne signalere en situation der bestod af to mod
S
D
P
M
Side 50 af 107
én, hvorfor vi valgte, at lade det være op til informanterne selv, hvordan de ønskede at
placere sig. Det bevirkede, at informanterne satte sig ved siden af hinanden ved bordets
ene langside. Dette vurderede vi efterfølgende, havde hæmmet interaktionen mellem
informanterne, da det mest naturlige for dem blev at tale til moderator og suppleant, frem
for til hinanden. Set i lyset deraf burde vi have placeret informanterne overfor hinanden.
For at den der kom til at sidde alene på den ene side af bordet, ikke skulle føle sig alene
mod de to andre, tænker vi, at vi kunne have placeret os selv imellem informanterne, og
derved have fremmet gruppedynamikken.
11 Konklusion For at styrke reliabiliteten af vores supplement til COPM, kunne vi systematisk have søgt
på videnskabelige artikler, årstal for årstal, i de forskellige databaser. Dette kunne vi
ligeledes have gjort både ved søgning og gennemgang af faglitteraturen, for at finde frem
til børns hverdagsaktiviteter. Ved at forfatterne til faglitteraturen har forskellige vinkler på
børns hverdagsaktiviteter, samt at vi i gennemgangen af faglitteraturen opnåede
datamætning, er reliabiliteten af vores supplement til COPM blevet styrket, på trods af at
metoden ikke var struktureret.
Ud fra diskussionen af informanter kan det konkluderes, at det ville have styrket
validiteten af vores supplement til COPM, at have anvendt ergoterapeuter som
informanter fra både land og by, samt fra forskellige børneområder. Vi er dog klar over, at
validiteten og reliabiliteten generelt er af ringe kvalitet i et projekt som dette.
Gennem vores forskningsmetode samt diskussion af resultater, er vi kommet frem til
nedenstående supplement til COPM til brug på børn i alderen 4-6 år. Supplementet til
COPM er opsat i skemaform, hvor stikord er inddelt under aktivitetsområderne:
’egenomsorg’, ’arbejde’ og ’fritid’, samt i dertil hørende kategorier. Dette er gjort med en
tanke om at være tro mod det Canadiske materiale, sikre validiteten af COPM, samt
styrke validiteten af supplementet til COPM.
ALLE
S
Side 51 af 107
1 A: Egen omsorg Personlig omsorg
Af- og påklædning Tage tøj af- og på overkrop og underkrop, vende tøjet rigtigt, tage strømper af og på, knappe knapper, lyne lynlåse, snøre snørebånd
Personlig hygiejne Gå på toilettet, tørre sig bagi, rette tøj, bade, vaske krop og hår, tørre sig med håndklæde, rede hår, børste tænder, klippe negle
Spise/drikke Spise og drikke, håndtere bestik, skære og smøre mad Sove Sove, vågne, slappe af Funktionel mobilitet
Bevæge sig og bruge sin krop Trille, krybe, kravle, stå, stå på et ben, gå, gå på trapper, løbe, løbe gadedrengeløb, hoppe, springe ned fra ting, cykle, klatre, gå balancegang.
Forbruger/samfundsborger
Transport Færdes med transportmidler (cykel, bil, bus, tog), transport til ferier (færge, fly)
Gå i butikker Kiosk, supermarkeder, stormagasiner
1 B: Arbejde Lønnet/ulønnet arbejde
Arbejde Arbejde, frivilligt arbejde, pligter Husarbejde og omsorg
Hjælpe til i hjemmet Huslige pligter, deltager i: indkøb, madlavning, borddækning, tage af bordet, oprydning, ordne vasketøj, havearbejde, passe små søskende
Leg/skole/uddannelse
Kollektiv leg og individuel leg Iagttager til lege, fri lege, rollelege, strukturerede leg, regellege, konstruktionslege, sanglege
Børnehave/ skole Lære klokken, lære forskel på højre og venstre, tælle, regne, skrive, tegne former, opgaveløsning, farvelægge, læse, anvende computer, lave lektier
1 C: Fritid Stille aktiviteter
Stille aktiviteter Tegne, male, klippe, lave perler, sy, forme modellervoks, få læst højt, lytte til lydbånd, læse, lægge puslespil, spille spil, spille computer, se tv
Fysisk krævende aktiviteter
Fysisk krævende lege Gynge, rutsje, kravle op og ned, sjippe, hinke, kaste, gribe, sparke, lege tumlelege
Sportsinteresser Boldspil, gymnastik, dans, ridning, rytmik, svømning Udflugter Gå tur, udflugter (til: legeplads, skovtur, svømmehal, tivoli, ZOO) Sociale aktiviteter
Kommunikation Lytte, nonverbal kommunikation, kunne forstå og gøre sig forståelig, mundtlig kommunikation, telefonere, konfliktløse
Samvær Tage på besøg, få besøg, tage initiativ til aftaler, familiesammenkomster
Fritidsinteresser Spille instrumenter, synge, tilskuer til begivenheder, spejder
Side 52 af 107
12 Perspektivering
Med udarbejdelsen af vores projekt har vi forsøgt at bidrage til, at ergoterapeuter og
tværfaglige samarbejdspartnere opnår øget kendskab til 4-6-årige børns
hverdagsaktiviteter. Herved håber vi, at ergoterapeuter får nemmere ved at anvende
COPM i den ergoterapeutiske intervention, da COPM kan være med til at sikre
forældreinddragelse samt et klientcentreret perspektiv i praksis. Endvidere håber vi, at
supplementet til COPM kan være med til at opfylde et stigende krav om kvalitetssikring og
dokumentation, da det er vigtigt for validiteten og synliggørelsen af faget ergoterapi.
For at supplementet til COPM kan opfylde ovenstående forventninger, må det afprøves og
valideres. På denne baggrund kunne det være spændende, hvis ergoterapeuter eller
ergoterapeutstuderende i fremtiden fortsætter valideringsprocessen af supplementet til
COPM, for på sigt at gøre det validt, reliabelt og anvendeligt for praksis. Her tænker vi, at
det kunne være interessant at få af- eller bekræftet vores hypotese om, at ergoterapeuter
gennem vores supplement til COPM, vil få den nødvendige inspiration til 4-6-årige børns
hverdagsaktiviteter; samt om COPM med et supplement kan blive mere anvendelig til
denne aldersgruppe.
Da COPM er et internationalt anerkendt ergoterapeutisk undersøgelsesredskab, må det
endvidere overvejes, hvad der skal til, for at vores supplement til COPM kan blive
anvendeligt også på tværs af landegrænser. For at forståelsen af stikordene i vores
supplement til COPM, samt validiteten af disse ikke mistes, vil det derfor være nødvendigt
med en grundig og fyldestgørende oversættelse til andre sprog.
13 Formidlingsovervejelser
I dette afsluttende afsnit vil vi fremstille vores tanker og ideer, med henblik på hvorledes vi
vil formidle dette projekt. Da vi har udarbejdet noget helt nyt, i form af et supplement til
COPM, ønsker vi at introducere dette for vores målgruppe - børneergoterapeuter. For at
nå ud til så bredt et publikum som muligt, finder vi det velegnet at udarbejde en artikel til
fagbladet ”Ergoterapeuten”. Herigennem har vi mulighed for at nå ud til
børneergoterapeuter og andre ergoterapeuter, der måtte have interesse for vores projekt.
Da vi ønsker at opfordre ergoterapeutstuderende til at arbejde videre med valideringen af
vores supplement, finder vi det ligeledes relevant at artiklen kommer i ”Ergoterapeuten”,
da også ergoterapeutstuderende modtager dette fagblad. Vi blev på denne baggrund selv
ALLE
ALLE
Side 53 af 107
inspireret til udarbejdelsen af dette projekt, og vi håber at andre nu vil blive inspireret af
vores.
Antal tegn: 83.135
Side 54 af 107
14 Referenceliste
• Andersen, D. (1999). ”Sundhedsvidenskabelig forskning - en introduktion”. (5. udg.
1. oplag). København: FADL
• Andersen, I. V., Lauritzen, Q. & Stokholm, G. (2010). ”Børn, deres omgivelser,
roller og aktiviteter” I Ergoterapi og børn – udvikling, aktivitet og deltagelse. (2.
udg. 1. oplag). København: Munksgaard Danmark.
• Avlund, K. & Wæhrens, E. (2005). ”Forskningsbaseret udvikling af
ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber”. I: Borg, T. Runge, U. & Tjørnov, J.
Basisbog i ergoterapi- aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. (1. udg. 3. oplag).
København: Munksgaard Danmark.
• Batherellou, E., Lazarou, C., Panagiotakos D. B. & Sidossis, L. S. (2007). Physical
activity patterns and sedentary behaviors of children from urban and rural areas of
Cyprus. Central European Journal of Public Health. 15 (2): 66-70.
• Benson & Clark, F. (1982). A Guide for Instrument Development and Validation.
The American Journal of Occupational Therapy 36:12 789-800.
• Berg, C. & LaVesser, P. (2006). The Preeschool Activity Card Sort. OTJR:
Occupation, Participation and Health. Fall 2006. (vol. 26. number 4.). 143-151.
• Birkler, J. (2006). Etik I sundhedsvæsenet. (1. udg. 1. oplag). København:
Munksgaard Danmark.
• Bonke, R. & Hass, I. (2010). ”Sanseintegration”. Andersen, I. V., Lauritzen, Q. &
Stokholm, G. (2010). I: Ergoterapi og børn – udvikling, aktivitet og deltagelse. (2.
udg. 1. oplag). København: Munksgaard Danmark.
• Bundy, A. (1997). “Play and playfulness: What to look for”. Parham, L. D. & Fazio,
L. S. I: Play in Occupational Therapy for Children. (1. udg.). St. Louis: Mosby
• Carswell, A., McColl, M. A., Baptiste, S., Law, M., Polatajko H. & Poll, N. (2004).
Canadian Occupational Performance Measure: A research and clinical literature
review. Canadian Journal of occupational Therapy. October 2004. (vol. 71. number
4). 210-222.
• Cusick, A., McIntyre, S,. Novak, I., Lannin, N. & Lowe, K. (2005). A comparison of
goal attainment scaling and the Canadian occupational performance measure for
paediatric rehabilitation research. Pediatric Rehabilitation, April 2006; 9(2): 149-
157.
• Feddersen, C. & Sparholt, U. (2006). Klientcentreret arbejde i
børnefamilier. Rapport fra praksisformidling Praksispulje. Sønderjyllands Amt.
Lokaliseret på http://www.etf.dk/uploads/tx_subjectdb/PP_1-04-1_Rapport.pdf
Side 55 af 107
• Feddersen, C. & Sparhol, U. (2010). COPM anvendt til børn på:
http://web.etf.dk/ergoterapi/copm/index.htm#COPM. Lokaliseret den 23 april 2010.
• Fortmeier, S. & Thanning, G. (2003). Set med patientens øjne. (2. udg.).
København: Fadl’s Forlag.
• Gallahue, D., L. & Ozmuns, J. C. (2006). Understanding motor development:
infacts, children, adolescents, adults. (6. udg.). Boston: McGraw Hill.
• Gamborg, G. (2008). Ergoterapiens værdi står og falder med vores professionelle
metoder. Ergoterapeuten, februar 2008.
• Gjesing, G. (2009). Kroppens muligheder og kropumulige unger - i indskoling, fritid
og derhjemme. (1. udg.). Frederikshavn: Dafolo.
• Gjesing, G. & Lauritzen, G. (2005). ”At muliggøre aktivitet og deltagelse i
forbindelse med habilitering –børn”. I: Borg, T., Runge, U., Tjørnov, J., Brandt, Å.
& Madsen, A. Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. (1.
udg. 3. oplag). København: Munksgaard Danmark.
• Gjesing, G. & Lauritzen, G. (2007). ”At muliggøre aktivitet og deltagelse hos børn
med nedsat funktionsevne” I: Borg, T., Runge, U., Tjørnov, J., Brandt, Å. &
Madsen, A., Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. (2.
udg.). København: Munksgaard Danmark.
• Gjesing, G. & Holstrup, L. (2010). ”Naturlig og kulturlig bevægelsesudvikling. I:
Andersen, I. V., Lauritzen, Q. & Stokholm, G. (2010). Ergoterapi og børn –
udvikling, aktivitet og deltagelse. (2. udg. 1. oplag). København: Munksgaard
Danmark
• Hall, E. (1995). Relationen mellem interviewer og informant i det kvalitative
forskningsinterview. I: Lunde, I. M. & Ramhøj, P. Humanistisk forskning – inden for
sundhedsvidenskab. København: Akademsik Forlag:
• Halkier, B. (2006). Fokusgrupper. (1. udg. 4. oplag). Frederiksberg: Forlaget
Samfundslitteratur & Roskilde universitetsforlag.
• Hartvig, B., Hjortbak, E. & Kristensen H. K. (2007). ”Kvalitetsudvikling i relation
tilergoterapi”. I: Borg, T., Runge, U., Tjørnov, J., Brandt, Å. & Madsen, A. Basisbog
i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. (2. udg. 1. oplag). København:
Munksgaard Danmark.
• Heah, T., Case, T., McGuire, B. & Law, M. (2007). “Successful participation: The
lived experience among children with disabilities”. Canadian Journal of
Occupational Therapy. February 2007. (vol. 74. number 1). 38-47.
Side 56 af 107
• Helder, J., Bredenlöw, T. & Nørgaard, J. L. (2009). ”Kommunikation, hvad er det?
State of the art – et forsøg på en fragmenteret status. I: Helder, J., Bredenlöw, T &
Nørgaard, J. L. Kommunikationsteori –en grundbog”. (1. udg. 1. oplag).
København: Hans Reitzels Forlag.
• Holles, B. (1996). Normale og retarderede børns motoriske udvikling. (4. udg. 6.
oplag). København: Munksgaard Danmark.
• Holstein, B. (1995). "Triangulering - metoderedskab og validitetsinstrument". I:
Lunde, I. M. & Ramhøj, P. Humanistisk forskning – inden for sundhedsvidenskab.
København: Akademisk Forlag.
• Jacobsen, H. & Skerris, A. (2007). COSA – inddrager barnet I behandlingen.
Ergoterapeuten, november 2007, 32-34.
• Jerlang, E. & Ringsted, S. (2008). ”Den kulturhistoriske skole” Vygotskij, Leontjew
og Elkonin”. I: Jerlang, E. Udviklingspsykologiske teorier. (4. udg. 1. oplag).
København: Hans Reitzels Forlag.
• Kvale, S. (2006). InterView En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.
(1. udg. 12. oplag). København: Hans Reitzels Forlag.
• Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). InterView Introduktion til et håndværk (2. udg.).
København: Hans Reitzels Forlag.
• Launsø, L. & Rieper, O. (2005). Forskning om og med mennesker: forskningstyper
og forskningsmetoder i samfundsforskning. (5. udg.) København: Nyt Nordisk
Forlag.
• Lauritzen, G. Q. & Maul, J. (2010). ”Sansning, perception og kognition”. I:
Ergoterapi og børn – udvikling, aktivitet og deltagelse. (2. udg. 1. oplag).
København: Munksgaard Danmark.
• Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M. (1998).
Retningslinier til brug for skema til kritisk litteraturgennemgang af kvalitative
undersøgelser”. McMaster University.
• Law, M., Baptiste, S., Carswell, A., McColl, M. A., Polatajko, H. & Poll, N. (2000).
Canadian Occupational Performance Measure. Ergoterapeutforeningen.
• Law, M., Polatajko, H., Baptiste, S. & Townsend, E. (2004). "Nøglebegreber i
ergoterapi" I: Townsend, E., Stanton, S., Law, M., Polatajko, H., Baptiste, S.,
Thompson-Franson, T., Kramer, C., Swedlove, F., Brintnell, S. & Campanile, L.
Fremme af menneskelig aktivitet: ergoterapi i et canadisk perspektiv. (1. udg. 4.
oplag). København: Fadl's Forlag
Side 57 af 107
• Letts, L., Wilkins, S., Law, M., Stewart, D., Bosch J. & Westmoreland, M. (2007).
Guidelines for critical review form: Qualitative studies (version 2.0). McMaster
University Occupational Therapy Evidence-based Practice research group.
• Lindahl, M. & Juhl, C. (2009). Den sundhedsvidenskabelige opgave – vejledning
og værktøjskasse. (1. udg. 2. oplag). København: Munksgaard Danmark.
• Loucaides, C. A., Chedzoy, S. M. & Bennet, N. (2004). Differences in Physical
activity levels between urban and rural school children in Cyprus. Health Education
Research, (vol. 19. number 2.) 138-147
• Lynch, H. (2009). Patterns of Activity of Irish Children aged Five to Eight Years:
City Living in Ireland. Journal of Occupational Science. April; 16 (1): 44-9. (36 ref).
• Maindal, L. (2008). Danske ergoterapeuter bag CMOP til de 0-3 årige.
Ergoterapeuten, februar 2008, 10-12.
• Malterud, K. (2004). Kvalitative metoder i medicinsk forskning En innføring. (1.
udg. 2. oplag). Oslo: Universitetsforlaget.
• Malterud, K. (2006). Kvalitative metoder i medicinsk forskning En innføring. (1.
udg. 3. oplag). Oslo: Universitetsforlaget.
• Maunsbach, M. & Lunde, I. M. (1996). “Udvælgelseskriterier og eksempler på
kvalitativ dataindsamling”. I: Lunde, I. M. & Ramhøj, P. (1996). Humanistisk
forskning inden for sundhedsvidenskab. København: Akademisk Forlag.
• Nielsen, K. B. & Lunde, I. M. (1995). ”Teoriers betydning i forskningsprocessen”. I:
Lunde, I. M. & Ramhøj, P. Humanistisk forskning – inden for sundhedsvidenskab.
København: Akademsik Forlag.
• Pan, A., W. Chung L. & Hsin-Hwei, G. (2003). Reliability and validity of the
Canadian Occupational Performance Measure for clients with psychiatric disorders
in Taiwan. Occupational Therapy International, 10(4). 269-277.
• Pedersen, B. F., Lauridsen, G. H. & Thorvaldsdottir, S. (2007). COPM 0-3 år –
forældrenes perspektiv i forbindelse med barnets aktivitetsproblemer,
Manual/vejledning – ergoterapeutisk måleredskab. Ergoterapeuten, januar 2007.
• Pedersen, B. F., Lauridsen, G. H. & Thorvaldsdottir, S. (2008). Ergoterapeuter
udvikler COPM til 0-3 årige børn. Ergoterapeuten, februar 2008, 18-21.
• Polatajko, H. J., Davis, D., Cantin, N., Amoronso, B., Purdie, L., Zimmermann, D.
Townsend , E. A., & Polatajko, H., J. (2008). ”Specifikation af sagsområdet:
Betydningsfulde aktiviteter som kernen”. I: Townsend, E. A., og Polatajko, H., J.
Menneskelig aktivitet II- en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og
Side 58 af 107
retfærdighed, muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. (1. udg.). København:
Munksgaard Danmark.
• http://www.pladstilosalle.dk/lidtarbejde/lomme10/index.html#2
(2010). Lokaliseret den 5 Maj 2010. (Danmarks udvikling fra industrialisering til
informations samfund).
• Sparholt, U. (2006). Forældreinddragelse på Fjordskolen i Aabenraa.
www.autisme.dk/dwn5739 Lokaliseret den 13. april 2010.
• Sundhedsstyrelsen (2002). National strategi for kvalitetskrav i sundhedsvæsnet –
fælles mål og handleplan 2002-2006.
• Verkerk, G & Wolf, M. J. (2006). The reproducibility and validity of the Canadian
Occupational Performance Measure in parents of children with disabilities. Clinical
Rehabilitation 2006; 20: 980-988.
• Warren, A. (2002). An evaluation of the Canadian Model of Occupational
Performance and the Canadian Occupational Performance Measure in Mental
Health Practice. British Journal of Occupational Therapy, November 2002, (vol. 65.
number 11.). 515-521.
• Wressle, E. Marcusson, J. Henriksson, C. (2002). Clinical utility of the Canadian
Occupational Performance Measure – Swedish version. Canadian Journal of
Occupational Therapy, February 2002.
• Østergaard, H. (2008). Motorisk usikre børn. (1. udg.). København: Munksgaard
Danmark.
Side 59 af 107
15 Bilag
Bilag 1: Undersøgelsesredskaber Goal Attainment Scale (GAS)
Identificerer aktivitetsproblematikker sammen med klienten, som enten er børn eller
familier (Andersen, Lauritzen & Stokholm, 2010). Det er et værktøj til graduering af
fastsatte mål, og et redskab til at måle forandringer over tid. Undersøgelsen udarbejdes
således, at man opstiller en skala med eksempelvis 3 identificerede
aktivitetsproblematikker. Disse problematikker opdeles i fem niveauer fra ”meget mere
end forventet” til ”meget mindre end forventet”. Ud fra dem vurderer ergoterapeuten,
forældrene og barnet i samarbejde, hvilket niveau man kan forvente barnet er på tre
måneder efter (Østergaard, 2008. Motorisk usikre børn (1. udg). København: Munksgaard
Danmark).
Child Occupational Self Assesment (COSA)
Er et systematisk selvevalueringsredskab der indhenter børns mening om egne
kompetencer og prioritering af aktivitetsproblematikker samt hverdagsaktiviteters
betydning.
Redskabet er udviklet til børn fra 6-17 år, hvor barnet fortæller, hvordan han udfører
aktiviteten og vigtigheden heraf ud fra forskellige items (Shepherd, 2010. Activities of
Daily Living. I: Case-Smith & O’ Brien. Occupational Therapy for Children (6. udg).
Mosby).
The Preeschool Activity Card Sort (Preeschool-ACS)
Er et redskab der bruges til at lave en individuel profil, af børnehavebarnets deltagelse i
aktiviteter. Det er et redskab med fotografier af børn og familier i 73 forskellige aktiviteter.
Redskabet skal bruges således, at forældrene, ud fra hvert fotografi, skal besvare om
barnet deltager i denne hverdagsaktivitet eller ej, og om barnet deltager med hjælp fra en
voksen eller ved ændring af omgivelserne. Hvis spørgsmålet besvares med nej, skal der
spørges ind til, hvad dette kan skyldes. Til slut skal forældrene identificere fem mål for
interventionen, baseret på en diskussion af barnets deltagelse i aktiviteter (Berg &
LaVesser, 2006. The Preeschool Activity Card Sort. OTJR: Occupation, Participation and
Health. Fall 2006 (vol. 26, number 4). 143-151).
Side 60 af 107
Peadiatric Activity Card Sort (PACS)
Har til formål at fastslå aktivitetsengagement samt identificere og prioritere
aktivitetsbaserede mål. Ved brug af 64 fotografier af børns aktiviteter, kan man udvikle en
aktivitetsprofil af et barn, som kan give et overordnet billede af barnets deltagelse i
aktiviteter. Samtidig kan den også bruges til at fastsætte mål for interventionen.
(Taylor, S., Fayed, N. & Mandich, A. (2007). CO-OP Intervention for Young Children with
Developmental Coordination Disorder. OTJR: Occupation, Participation and Health. Fall
2007, (vol. 27, number 4) 124-130.)
( http://www.caot.ca/default.asp?pageid=1271 Lokaliseret 13 april 2010. (Canadian
Association of Occupational Therapist).
The Perceived Efficacy and Goal Setting System (PEGS)
Bruges til at identificere og prioritere aktivitetsbaserede mål, på barnets daglige aktiviteter
i hjemmet, skolen og nærmiljøet. Det er en selvrapporterende undersøgelse for børn fra 6-
9 år, hvor også forældrene og barnets lærere identificerer og rapporterer barnets
aktivitetsproblematikker. Undersøgelsen afdækker 24 emner, hvor barnet ved hjælp af
farverige kort med billeder af aktiviteter, skal beskrive om han kan udføre aktiviteten eller
ej. Det gør han ved at vælge mellem et kort, med et barn der kan udføre aktiviteten, og
ikke kan udføre aktiviteten.
(http://canchild.icreate3.esolutionsgroup.ca/en/ourresearch/pegsstudy.asp Lokaliseret den
13 april 2010. (Center for Childhood Disability Research).
(http://canchild.icreate3.esolutionsgroup.ca/en/childrenfamilies/resources/PEGSSummary
20-20v6.pdf Lokaliseret den 13 april 2010. (Center for Childhood Disability Research).
Side 61 af 107
Bilag 2: COPM skema
Side 62 af 107
Side 63 af 107
Side 64 af 107
Side 65 af 107
Bilag 3: Forældrebrev
Side 66 af 107
Bilag 4: Iagtagelsesskema
Side 67 af 107
Side 68 af 107
Side 69 af 107
Side 70 af 107
Bilag 5: COPM manual
Side 71 af 107
Side 72 af 107
Side 73 af 107
Bilag 6: Søgehistorik I det følgende beskrives vores litteratursøgning, hvor vi perioden januar 2010 til maj 2010
har søgt videnskabelige artikler i følgende databaser: Cinahl, Pubmed, Cochrane, CAOT,
Deff, Ergoterapeutforeningen, Google og Google scholar. Søgningen blev begrænset til at
omfatte årstal fra 1990-2010.
Danske søgeord Engelske søgeord
Børn Activities of daily living
Deltagelse Canadian material
Forældreinddragelse Canadian Occupational Performance Measure
Hverdagsaktiviteter Child development
Leg Children
Meningsfuldhed City
Motivation City living
Tidlig indsats Client centered
Clientcentret practis
COPM
Daily activities
Development
Early
Early intervention
Everyday activities
Goal setting
Meaningful
Measure
Motivation
Motor skills
Normal development
Occupational therapist
Occupational therapy
Parents perspective
Participation
Pediatric
Play
Playfulness
Rural areas
4-6 years
Side 74 af 107
Egen omsorg:
Personlig omsorg Funktionel mobilitet Forbruger/samfundsborger
4-5 år ADL: Klæde sig rigtigt på (1,2,10, 13,19) Klæder sig af og på uden hjælp, bortset fra knapper og lynlåse (3,12, 23) Knapper en eller flere knapper op (1,3,10,13) Lyner en lynlås (10) Binder snørebånd (8,12) ÷ snøre sko (10,13, 23) Vasker hænder (13) Børster tænder med efterfølgende hjælp (19) Går selv i bad (19) Klipper negle (23,26) Hviler (24) Bliver puttet (24) Drikker med sugerør (10) Kommunikation: Udtale og måde at danne sætninger på ligner de voksnes (1,11,12) Kender de væsentlige grammatiske regler (19) Fortæller om tidligere oplevelser, lytter og spørger meget hvorfor og hvordan (1,11,12,13,19) Har et ordforråd på 2000 ord (2,12) Kan sit navn og adresse udenad (2,12). Indleder/afslutter, bryder ind i en samtale (11) Fortæller om legemsdele funktioner (11) Fortæller hvor det gør ondt (12) Barnet videregiver hvad det tænker (19)
Stå, gang, løbe, cykle: Står på et ben i 4 til 6 sek. (2,3,6,8,12) Ved gang sættes hælen i gulvet først og barnet roterer i kroppen som voksne (2) Går ned ad trappen uden at holde fast (3,10) Er ”udlært” i at gå på trapper (6, 16) Løber rigtigt (1,8,11) Løber på skøjter (19) Cykler hurtigt (10,13) Gribe/kaste/sparke bold: Griber lille bold med begge hænder (1,8,10,12) Omfavner bold der bliver kastet (6,8,10) Kaster med overhåndskast (1,16) Kaster bold, hvor kroppens bevægelser begynder at indgå (2,16) Slipper bolden, før armen er strakt helt ud, når der kastes (6,10) Kaster bold for at ramme mål (16) Sparker bold mod et mål (8,10) Hoppe: Hopper fremad med samlede fødder (1,8,11,16) Hopper højt, og op/ned (11,16) Hopper mindst én gang på højre eller venstre fod uden at falde eller få overbalance (3,17) Greb: Holder ved blyanten med tommel- og pegefinger (1) Begynder at bruge tommelfingerkløftgrebet
Færdes sikkert i trafikken (10)
Bilag 7: Aktivitetsskema
Side 75 af 107
(6,11,14,24) Kan specialisere sin håndfunktion (11) Er udpræget højre- eller venstrehåndet (1,24) Bruger en blyant korrekt (8) Diverse Rejser sig fra en skammel uden at bruge armene (6) Rejse sig fra rygliggende stilling (2) Bærer tunge ting (8) Kravler højt op i træer (10,26,27)
5-6 år ADL: Klæder sig af og på (7,12) Knappe knapper (1,2,13) Lukker en todelt lynlås og binde knuder (1,6,12, 23) Går på toilettet alene uden hjælp (2,3,6,18) Tørrer sig efter toiletbesøg (1,6) Pudser selv næse (1) Smører sin mad selv (1,2,12) Tager ansvar for opgaver (6,11) Kommunikation: Taler rent. Sætningsopbygningen er korrekt med endelser og bøjninger (1,11,12,18) Bruger hele sætninger og datidsformer (3,11,12) Bruger sammenlignende ord, som ”højere” og ”stærkere” (3,11,12) Kommunikerer ubesværet med andre børn (8,11,12) Giver udtryk for ideer og behov (2) Genfortæller en kort historie (12) Kopierer to korte ord (8) Angiver grunde og diskuterer dem (19) Taler om det der er sket i fortiden (19)
Stå, gang, løbe, cykle: Står på et ben i mindst 10 sek. (1,3,4,6,16) Går på tæer (4) Går på trapper uden støtte, med en fod på hvert trin (4) Balancerer på en tynd streg (4,26) Løber stærkt (3,9,11) Løber som en gadedreng (2) Koordinerer arme og ben når hun løber (6) Kører på tohjulet cykel (1,2, 3,12,27) Cykler uden støttehjul (4) Cykler med støttehjul (8) Hinker (1,2,4,9,10) Gribe/kaste/sparke bold: Griber stor bold igen, når den kastes op mod muren (1,10) Griber lille bold når den bliver kastet (6,10) Griber bold med to hænder (16) Kaster bold med præcision og styrke (2,8) Sigter for at ramme (3,8) Tager armen over hovedet når hun kaster (6) Sparker til bold som ligger stille (4) Sparker til bold på en træfsikker måde (6)
Indkøb: Besøger butikker, sportsforretninger, fætter BR og stormagasiner (15)
Side 76 af 107
Sparker til bold i bevægelse (4,8) Hoppe: Hopper ca. 30cm højt og 1 meter langt (6,16,17) Hopper i hulahopring (2) Hopper i forskellige retninger (9,17) Greb: Voksengreb på blyanten, underarmen hviler i bordet (1) Holder nederst på blyanten med fingerkløftgreb (4,11) Holder langt nede på blyanten (6) Sikker hånddominans (11) Diverse: Fløjter (1,2) Sjipper på skiftende fødder (4,8) Kører på rulleskøjter (8,17)
6-7 år ADL: Binder snørebånd (3) Tager tøj og sko på (3) Kommunikation: Sproget minder meget om de voksnes (2) Genfortæller en historie og videregive en kort besked (2) Tager imod en besked og lader den gå videre (3) Fortæller om noget hun har set eller hørt (3)
Løbe: Har begge ben løftede samtidig med når hun løber -svævefasen (4) Greb: Tegner med blyanten i et tilnærmet voksent greb (4) Halv supinerede lave tommelkløftgreb (11)
Ord uden alder
Klæde sig af, tøj på overkrop, tøj på underkrop, tage strømper og sko på, reder hår, børster tænder, ordner tøj, vaske r hænder, vasker hår, bader (20) Indtager føde og drikke (20) Sovevaner, hvile (21) Telefonere (20)
I seng, seng til stol, rum til rum, etage til etage, ind og ud af hus, udendørs nærmiljø (20) Færdes med bus, tog, båd og fly. Transport i bil (20) Gynger, triller, hopper, rutsjer, slår kolbøtter (25)
Side 77 af 107
Arbejde: Lønnet/
ulønnet arbejde
Leg Skole/ Uddannelse
Husarbejde og omsorg
4-5 år Ikke relevant for 4-6-årige
Lege i legen: Leger far, mor, børn eller buschauffør og brandmand (1,11,16) Samler brugbare ting omkring sig, for at bygge legen op (1,11) Gemmeleg, fangeleg, bygge og rive ned og skjul (9,10,11) Genoptager en leg efter en pause eks. frokost eller en hel dag (8) Kærestelege og kysselege (8,11) Tumler sammen (11) Udklædningslege, bytter tøj (2,11, 16) Produktionslege (16,17) Hulebygning og jorden er giftig (24) Synger hele sange og leger sanglege (11,16,17) Leger med andre: Børnene leger nu sammen, de laver regler, som følges delvist, og de snakker højlydt undervejs (1,8,10,11,16) Rollelege med andre børn(16,17)
Tælle: Øver sig i at tælle (1,6) Tæller 5 ting som står opstillet på række (3) Benævne: Kender mindst 4 farver (1,3) Nævner begreber på vejrfænomener (11) Diverse: Skriver sit navn (8) Forstår rigtigt og forkert (7) Interesserer sig for bogstaver og tal (7)
Rydder op, dækker bord (10,11,12) Hjælper til med vasketøj (1) Hælder fra forskellige beholdere uden at spilde (8,10,12,13) Skærer bløde frugter ud (23) Dukseordning (23) Pakker madpakker ud (10)
5-6 år Ikke relevant for 4-6-årige
Lege i legen: Organiserer større lege f.eks. cirkus: reklame, billetsalg, føre publikum ind i cirkusrummet m.m. (8) Rollelege relateret til temaer (11,16) Deltager i boldspil (16) Individuelle lege: Leger med legetøj alene (15) Sociale lege: Har ofte foretrukken legekammerat (1) Leger
Tælle: Tæller til 15 uden fejl (3,6,12) Benævne/genkende: Benævner 35 legemsdele (12) Genkender bogstaver og ord på skilte og i tekst. Gengiver og kan de fleste farver (2,3,12) Kan eget navn og adresse udenad (2,3,6,12) Skrive: Skriver eget navn, hvis det ikke er for langt
Faste maddage, bestemmer menu, hjælper med at købe ind. Deltager i håndværksmæssigt arbejde (11,12) Gør rent (12) Bager boller (10,24)
Side 78 af 107
lege der strækker sig over flere dage (8) Leger organiserede komplekse lege med andre børn (16)
(1,2,11,12) Skriver bogstaver/ord ”mor” og ”far”(11,12) Hjemmeopgaver i form af bogstaver og tal (23) Diverse: Holder styr på sine ting (7) Konfliktløse ved brug af de voksnes metoder (8) Optaget af hvad der er retfærdigt (8)
6-7 år Ikke relevant for 4-6-årige
Tælle: Tæller til 20 eller mere (3) Benævne: Næsten alle bogstaverne (3) Diverse: Lærer klokken (3) Forskel på højre og venstre (3, 18)
Får små faste pligter som dække bord, tage af bordet, sætte sko på plads og lægge snavsetøj i vasketøjskurven osv. (2,20,26)
Ord uden alder
Lege i vand, klatrelege, fangelege, byggelege, kastelege, sparkelege, rytmiske lege og hoppelege (25)
-Tælle -Benævne/genkende -Skrive
Side 79 af 107
Fritid: Stille aktiviteter Fysisk krævende
aktiviteter Sociale aktiviteter
4-5 år Tegne/klippe: Begynder at tegne kvadrater fx huse (2,10) Tegner et menneske á la tændstik (2,3,6,10) Tegner bogstaver (8) Maler (12,24) Klipper med saks (1,10,16) Klipper efter en streg (2,3,8,12,16,18) Udklipper simple former (16) Farver indenfor stregerne (3,16) Kreativitet: Laver perler (3,8,12) Syr (2,12) Spille spil/puslespil: Spiller med regler, selvom det er svært at tabe, og følge reglerne i vanskelige situationer (1) Spiller spejlæg og vendespil (1,12,23) Lægger puslespil med op til 10 brikker (2,8,10,16,17) Diverse: Leger med små legoklodser (2,27) Kopierer et kryds (8) Spiller computer (11,15,16,26,27) Gættelæsning af bøger (11) Højtlæsning (17,24) Fordyber sig i aktivitet i længere tid (11)
Går til: Gymnastik, fodbold, dans og håndbold (11,19,26) Svømning (15,26)
5-6 år Tegne/klippe: Kræver at tegningen skal forestille noget bestemt, men det er svært (1, 17) Laver skematiske tegninger, enkle omrids af dyr eller mennesker (4) Tegner mennesker med genkendelige dele (16) Kreativitet: Ler og trylledej (24,26) Spille spil:
Går til: Forskellig sport (15) Outgoing: Lange vandreture, boldspil (11) Biografen og svømmehal (15,26) Tilskuer til sport (15)
Side 80 af 107
Spiller Ludo, Kalaha og brætspil (1,16) Lægger puslespil med op til 20 brikker (16) Diverse: Leger med lego (26) Læseinteresser -tegneserier (15,23,26)
6-7 år Tegne: Farvelægger billeder (3) Laver detaljerede tegninger af mennesker med øjne, næse, mund, arme og ben (4,17)
Går til: Ridning (26,27) Outgoing: Tivoli, Zoo, museum, skovtur og legeplads (26)
Ord uden alder
- Spille spil/puslespil
- Tegne/klippe - Kreativitet - Ser TV (26) - Hører musik (26)
Tager på besøg og får gæster (22) Deltager i familiens aktiviteter og hobbies (21)
Side 81 af 107
Referenceliste til aktivitetsskema
1. Jørgensen, M. & Kronborg, H, (2008). Lille menneske 3-6 år. (4. udg. 1 oplag).
Skameje Sunds.
2. Manniche, V. (2009). Alt om barnet. (1 udg. 1 oplag). Holte: LIVA.
3. Misvær, N. (2005). Dit barn de første 6 år. (1 udg. 1 oplag). København: Lindhard
og Ringhof forlag A/S.
4. Ulvund, S. E. (2007). Forstå dit barn 5-8 år. (1 udg. 1 oplag). København:
Politikkens Forlagshus A/S.
5. Grøndahl, H. Ergoterapi – fra Fynsordningen i Platanhaven – en del af Odense
Kommune.
6. Ulvund, S. E. (2007). Forstå dit barn 2-5 år. (1 udg. 1 oplag). København:
Politikkens Forlagshus A/S.
7. Anouch, K (2005). Børn– en håndbog fra graviditet til teenageliv. (1. udg. 1. oplag).
København: Aschenhoug Dansk Forlag.
8. Kragh-Müller, G. & Kragh-Müller, S. (2004). Politikens bog om børnehavebarnet.
(1. udg. 1 oplag) København: Politikens Forlag A/S.
9. Brodersen, A. & Pedersen, B. (1995). Børn og Motorik – grundbog, testning og
træning. (2. udg). København: Forlaget Børn og Unge.
10. Pedersen, R., Madsen, L., Holm, C. & Salbæk Anne, M. (2009). Trasmo
Bachelorprojekt.
11. Radut, S. M, Kvist, Pernille, Gjessing, G (2006). www.legetek.dk
12. Berthelsen, L. Rasmussen, H (1993). Leg med dit barn 2-6 år. (4. udg. 1. oplag).
Frederikshavn: Dafolo Forlag.
13. Højgaard, U (2008). Jean Ayres SI hos børn fra Ergoterapeuters US.metoder i
litteratur.
14. Servais, B. B (2001). Børnemotorik –udvikling og sammenhæng. (7. udg. 1.
oplag). København: Hans Reitzel Forlag.
15. Hansen F., Martensen A., Halling J., Lauritsen Bach G., & Puggard B. (2002).
Børns opvækst som forbrugere. (1 udg.) Gylling: Samfundslitteratur (slforlag) tryk.
16. Case- Smith, J. & O’Brian, J. C. Occupational therapy for children (6 udg.)
Missouri: Mosby.
17. Parham L. D. & Fazio L. S (1997). Play in occupational therapy for children. St.
Louis: Mosby.
18. Holle, B (1996). Normale og retarderede børns motoriske udvikling. (4. udg. 6
oplag) København: Munksgaard Danmark.
19. Einon, D. (1998). At lære – fra nul til seks. (1 udg. 1 oplag). København: Høst &
Søn.
Side 82 af 107
20. Sonn, U. & Törnqvist, K. (1998). ADL-taxonomien. Ergoterapeutforeningen
21. Pedersen, B. F., Lauridsen, G. H. & Thorvaldsdottir, S. (2007). COPM 0-3 år –
forældrenes perspektiv i forbindelse med barnets aktivitetsproblemer,
Manual/vejledning – ergoterapeutisk måleredskab. Ergoterapeutforeningen,
januar 2007.
22. Law, M., Baptiste, S., Carswell, A., McColl, M. A., Polatajko, H. & Poll, N. (2000).
Canadian Occupational Performance Measure. Ergoterapeutforeningen.
23. Pædagog: Sørensen L. L. (2010).
24. Aglmann L. (2005). Bevægelse og udvikling (5 udg. 1 oplag) København: Hans
Reitzel Forlag.
25. Brodersen, A. & Pedersen, B (1994). Børn og motorik – grundmotorik, testning og
træning (1 udg. 1 oplag). København: Forlaget Børn & Unge.
26. Hedegaard, M. & Fleer, M. In Fleer, M., Hedegaard, M. & Tudge, J. (2009). Family
Practices and How Children are Positioned as Active Agents. In World Yearbook
of Education 2009. Childhood Studies and the Impact of Globalization New York:
Policies and Practices at the Global and Local Levels Routledge.
Side 83 af 107
Bilag 8: Samtaleguide
Hej du taler med_________
Vi er en bachelorgruppe fra Ergoterapeutuddannelsen i København som lige nu er ved, at
lave et projekt om COPM til børn, hvor vi skal udarbejde stikord der beskriver børns
daglige aktiviteter i alderen 4-6 år.
Vi har i den forbindelse brug for nogle børneergoterapeuter, som vil være med til at kigge
på de hverdagsaktiviteter vi kommer frem til, som 4-6-årige børn har, med henblik på om
de ville kunne anvendes i et COPM interview.
Kunne I være interesseret i at få en mail, hvor vi uddyber projektet og omfanget af den
hjælp vi har brug for?
Side 84 af 107
Bilag 9: Information pr. e-mail
København d. 26.01.2010
Kære Børneergoterapeuter,
På baggrund af vores telefoniske kontakt, sender vi som lovet uddybning af vores
bachelorprojekt.
Som en videreudvikling af undersøgelsesredskabet Canadian Occupational Performance
Measure (COPM), har ergoterapeuterne Birgitte Flindt Pedersen, Sigridur Thorvaldsdóttir
og Grete Høyrup Lauridsen gjort COPM anvendelig i forhold til børn i alderen 0-3 år. Det
har de gjort ved at udarbejde et forældrebrev, der lægger op til forældrenes involvering,
og ved at de har lavet et struktureret ergoterapeutisk iagttagelsesskema, der fokuserer på
barnets aktiviteter gennem hele dagen ud fra Canadian Model of Occupational
Performance (CMOP). Endvidere indeholder materialet en manual til det originale COPM
skema med tilhørende stikord, der beskriver hvilke aktiviteter det 0-3-årige barn foretager
sig i løbet af en dag, inden for områderne egenomsorg, arbejde og fritid. Da vi ikke har
kunnet finde andre undersøgelsesredskaber der omhandler 4-6-årige børn, og som
samtidig afdækker alle COPMs styrker, synes vi det kunne være interessant og
spændende at udvikle stikord til COPM til de 4-6-årige børn. For at vi har mulighed for at
udvikle de bedst tænkelige stikord til COPM, har vi brug for dig og dine kollegaer som
børneergoterapeuter, til at være os behjælpelige med at kigge på de stikord, som vi finder
frem til. Jeres opgave vil være, at give os en tilbagemelding på, om stikordene er
fyldestgørende, relevante, forståelige og brugbare i sammenhængen. For at resultatet
bliver så anvendeligt som muligt, vil vi revurdere stikordene ud fra Jeres rettelser og
kommentarer, og endnu en gang bede Jer vurdere det endelige resultat. Der er altså ikke
tale om egentlig afprøvning af stikordene i praksis, men blot tanker og refleksioner fra
Jeres side. Samarbejdet med Jer vil forløbe fra ultimo marts 2010 til ultimo april 2010.
Med hensyn til Jeres tilbagemelding er vi meget fleksible, og vi lader det være op til Jer
enkeltvis, hvordan det bedst kan lade sig gøre. Tilbagemeldingen kan fx foregå via
mailkorrespondance, telefoninterview og personligt interview, hvor vi kan komme til Jer
eller omvendt. Hvis nogen har lyst til at deltage i et fokusgruppeinterview, kan dette også
arrangeres. Vi håber I vil være os behjælpelig, og ser frem til at høre fra Jer.
Vi kan kontaktes på: [email protected]
Med venlig hilsen, Ditte, Marie, Pernille & Stina
Side 85 af 107
Bilag 10: Informations e-mail inden fokusgruppeinterview København d. 26.03.2010 Hej alle børneergoterapeuter,
Nu nærmer vi os datoen, for vores fokusgruppeinterview med jer. Som lovet sender vi her
materiale fra vores bachelor projekt, som vi vil bede jer om at tænke over og forholde jer
til, til den dag vi skal afholde fokusgruppeinterview.
Ved tidligere korrespondance lovede vi at sende vores stikord, men efterfølgende
overvejelser har gjort os opmærksomme på, at dette ikke er det mest optimale for vores
projekt, da dialogen kan blive for snæver. Derfor vil vi i stedet, bede jer hver især
overveje, hvilke aktiviteter i finder relevante for 4-6-årige børn, i forhold til de overskrifter
og kategorier, der ligger i COPM skemaet; som er følgende:
Egenomsorg:
Personlig omsorg
Funktionel mobilitet
Forbruger/samfundsborger
Produktivitet:
Lønnet/ulønnet arbejde
Husarbejde/omsorg
Leg/skole/uddannelse
Fritid:
Stille aktiviteter
Fysisk krævende aktiviteter
Sociale aktiviteter
Fokusgruppeinterviewet vil starte med, at vi først i fællesskab finder frem til nogle stikord,
ud fra de tanker I har gjort Jer. Herefter vil I få mulighed for, at kigge på de stikord, vi har
udarbejdet, og der vil komme en lille pause. Til sidst vil vi slutte af med, at tale om Jeres
stikord i forhold til vores, vores design af materiale, og dermed hvordan vi får udarbejdet
det bedste produkt.
Vi ser frem til nogle lærerige og hyggelige timer sammen med Jer.
Mange hilsner
Ditte, Marie, Pernille & Stina
Side 86 af 107
Bilag 11: Skema til informanterne
Spørgsmål Svar Din alder?
Hvilket år er du uddannet?
Hvor mange års erfaring har du som børneergoterapeut?
Hvilke diagnosegrupper arbejder du med?
Har du kendskab til COPM og bruger du den i dit daglige arbejde?
Synes du, COPM er brugbar i forhold 4-6-årige børn? - begrund dit svar.
Side 87 af 107
Bilag 12: Interviewguide
Introduktion/Briefing Fokus Interviewspørgsmål Formål Velkomst Introduktion til hvem vi er præsentationsrunde Vores roller Genopfriske formålet med vores projekt.
Velkommen til/tak fordi vi må komme her hos jer. Vi er meget glade for at I har lyst til at hjælpe os med vores projekt. Jeg hedder A, og det er mig der primært skal foretage interviewet. B vil assistere mig, og sikre at vi kommer omkring alle emner, samt stille eventuelle uddybende spørgsmål undervejs. C og D vil være referenter og holde styr på diktafonen, som vi vil anvende for at sikre at vi får alle informationer fra interviewet med. Formålet med vores projekt er som tidligere nævnt, at Få indblik i og forståelse for børns hverdagsaktiviteter, for på den baggrund at finde frem til stikord så COPM bliver mere anvendelig til 4-6-årige. Først og fremmest kunne jeg godt tænke mig at vi starter med at præsentere os for hinanden. Nogle af jer kender hinanden på forhånd, men for en god ordens skyld, vil det være rart at vide hvem hinanden er. I den forbindelse vil vi bede jer skrive jeres navn på dette navneskilt så vi kan huske hvad I hedder. Hvis du starter med at fortælle hvad du hedder og hvor længe du har arbejdet inden for ergoterapifaget. Interviewet her vil vare 1,5 time inklusiv pause og opsamling. I den 1.5 time vil vi gennemgå de fire aktivitetsområder i COPM og høre jeres holdninger og erfaringer om hvilke eksempler på hverdagsaktiviteter der kan høre ind under hvert aktivitetsområde. Vi vil løbende diskutere de eksempler på aktiviteter I kommer ind på, i forhold
Skabe en rar atmosfære ved at byde deltagerne velkommen og udtrykke glæde over at de vil hjælpe os. De får at vide hvem vi er. Genopfriske formålet med vores projekt. Skabe en afslappet stemning ved at alle får at vide hvem hinanden er. Få dem til at skrive deres navn på et navneskilt sådan at moderatoren, under interviewet, kan nævne de enkelte deltagere ved navn. Dette er også for at bevare en afslappet stemning. Skabe overblik over interviewsituationen samt dets varighed. Skabe trygge rammer
Side 88 af 107
til de eksempler vi har fundet frem til fra litteraturen. Til sidst vil vi runde af, med at høre hvordan I synes interviewet har været g om noget kunne gøres anderledes.
Definition af begrebet ”stikord”.
Vi har sendt en mail til jer, hvor vi kort har forklaret hvad vi ønsker at få ud af dette interview. I mailen nævner vi begrebet ”stikord”, fordi det er det begreb de anvender i COPM manualen under hvert aktivitetsområde. Vi vil gerne tydeliggøre at det vi mener med ”stikord” er ”eksempler på daglige aktiviteter”. Vi vil derfor i dette interview bruge begrebet ”Eksempler på daglige aktiviteter”, for at sikre at det er helt tydeligt hvad vi ønsker at I skal hjælpe os med at finde frem til. Hvis vi nu kommer til at sige ”stikord” undervejs så ved I hvad vi mener med dette begreb.
At vi sikrer at alle er indforstået med hvad vi mener med begrebet ”stikord”, og at vi taler samme sprog.
Forklaring af udsendt materiale
Vi har valgt ikke at sende de eksempler på daglige aktiviteter vi har udarbejdet ud fra litteraturen, til jer som ellers lovet, da vi tænker at det ville præge jeres tanker om aktiviteter for meget. Det kan være I har nogle helt nye aktiviteter som vi ikke har tænkt på, og som I ikke ville komme frem til, hvis I havde set vores først.
Give dem en forståelse af hvorfor vi har handlet som vi har gjort.
Interviewets formål og indhold
Det er meningen at de eksempler på hverdagsaktiviteter vi udarbejder, skal fungere som et supplement til det originale COPM skema. For at sikre validiteten, udfylder man stadig det originale skema, og stikordene kan så anvendes som hjælpeord til et interview med barnets forældre eller omsorgspersoner. Stikordene skal afspejle raske børns
Sikre at alle har forstået formålet med interviewet før vi går i gang. Sikre overblik over projektet Sikre en fælles forståelse for hvad et fokusgruppe interview går ud på, og hvad vi forventer at deres rolle i interviewet skal være.
Side 89 af 107
hverdagsaktiviteter, sådan at terapeuten har det typiske, at holde det funktionsnedsatte barn op imod. Formålet med interviewet er, at skabe en dialog og en dynamik mellem jer, hvor det er tilladt at komme med det man hver i sær sidder med og hvor I kan kommentere på hinandens synspunkter og holdninger. Der er ingen endelig facitliste og ingen svar er forkerte. Vi håber at kunne få en diskussion i gang, som I så vidt muligt selv styrer. Interviewet her er lidt anderledes end hvad man normalt forbinder med et interview. Her er det mest jer der skal tale med hinanden, frem for at I taler med os. Det vi er interesserede I er Jeres erfaringer og holdninger. Det er jer der er eksperterne i praksis, og Jer der bedst ved om de aktiviteter der er beskrevet i litteraturen, holder i praksis. Vi håber at vi på den måde kan finde frem til brugbare eksempler på hverdagsaktiviteter der beskriver 4-6 åriges hverdagsaktiviteter, der i sidste ende vil gøre COPM mere anvendelig til denne aldersgruppe. Vi vil som sagt præsentere jer for de eksempler på hverdagsaktiviteter, vi har fundet gennem forskellige kilder skrevet af forfattere fra forskellige faggrupper. I må meget gerne forholde jer åbent til dem og I skal endelig sige hvad I tænker. Vi vil løbende diskutere aktiviteterne og deres relevans i praksis I skal bare give jer god tid til at svare og I skal endelig spørge hvis der er noget I ikke forstår.
Skabe trygge rammer
Side 90 af 107
Etiske retningslinjer I skal vide at de informationer der
kommer på bordet, vil blive brugt til udarbejdelse af vores afsluttende ergoterapeutisk bachelorprojekt, og vi vil muligvis inddrage citater.
Navne og steder vil selvfølgelige bliver anonymiseret, og alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt. Efter endt eksamen i juni 2010 vil interviewet vil blive slettet.
I har til en hver tid mulighed for at trække jer fra deltagelse i interviewet, og sige til hvis der er noget I ikke ønsker bliver brugt i opgaven.
Oplyse interviewpersonerne om etiske retningslinier
Samtykke erklæring Vi har en samtykkeerklæring med, som vi vil bede jer om at underskrive
At sikre os at begge parter er indforstået med hvad der skal ske, og hvad interviewet skal bruges til.
Spørgsmål Forskningsspørgsmål
Interview spørgsmål Interviewstikord/ Tjekspørgsmål
Formål med interviewspørgsmål
Hvordan anvender børne-ergoterapeuter, den eksisterende COPM på 4-6-årige børn?
Hvordan anvender I hver især, I COPM?
Hvilken diagnosegruppe/r har I med at gøre? Anvender I kun COPM når barnet begynder i institutionen, eller løbende? Anvender I COPM med eller uden forældre? Anvender I kun dele af COPM? Anvender I egne udgaver af COPM? – Hvis Ja, hvordan? Hvis I bruger COPM anderledes, hvordan?
Ergoterapeuterne vil højst sandsynligt tage afsæt i den måde de anvender COPM i praksis, når de skal definere eksempler på daglige aktiviteter. Spørgsmålet stilles for at sikre et fælles udgangspunkt for interviewet.
Hvilke daglige aktiviteter tænker børne-ergoterapeuter, ligger under aktivitetsområdet
Hvilke aktiviteter tænker I beskriver 4-6-årige børns aktiviteter under kategorien Personlig omsorg
Her ser I de eksempler på aktiviteter vi har fundet frem til, på baggrund af forskelligt litteratur
At ergoterapeuterne kommer med deres bud på aktiviteter, før vi viser dem vores bud fra
Side 91 af 107
egenomsorg i COPM.
Hvilke aktiviteter tænker I beskriver 4-6-årige børns aktiviteter under kategorien Funktionel mobilitet Hvilke aktiviteter tænker I beskriver 4-6-årige børns aktiviteter under kategorien Forbruger/ samfundsborger
om børn i denne aldersgruppe. Vi har skrevet de aktiviteter ned, som flest kilder nævnte.
Se på de aktiviteter der ikke er blevet nævnt og tal om dem. Kunne man finde en titel til stikordet ”Fysisk aktivitet”, som er mere dækkende? Er klappe og fløjte også en fysisk aktivitet?
Skal stikordet ”Greb” stå som et stikord for sig selv, eller ligger den implicit i nogle af de andre stikord? I forhold til boldhåndtering. Hvor tænker I at sådan noget som præcision og rummelighed skal ind og hvordan? Hvad tænker i om den måde vi har sat det op på i forhold til det originale skema?
litteraturen, sådan at de ikke bliver farvede af de aktiviteter vi viser dem. At få forslag til andre eller bedre aktiviteter. At underbygge det de siger med den litteratur vi har læst, for på den måde at få en dynamisk diskussion omkring forslag til aktiviteter. At be- eller afkræfte det vi har læst i litteraturen, ud fra ergoterapeuternes erfaringer fra praksis At høre ergoterapeuternes vurdering af om opsætningen er brugbar i praksis.
Hvilke daglige aktiviteter tænker danske børne-ergoterapeuter, ligger under aktivitetsområdet Arbejde i COPM.
Hvilke aktiviteter tænker I beskriver 4-6-årige børns aktiviteter under kategorien Lønnet/ulønnet arbejde Hvilke aktiviteter tænker I beskriver 4-6-årige børns aktiviteter under kategorien Husarbejde og omsorg
Her ser I de eksempler på aktiviteter vi har fundet frem til, på baggrund af forskelligt litteratur om børn i denne aldersgruppe. Vi har skrevet de aktiviteter ned, som flest kilder nævnte.
Se på de aktiviteter der ikke er blevet nævnt og tal om dem.
At ergoterapeuterne kommer med deres bud på aktiviteter, før vi viser dem vores bud fra litteraturen, sådan at de ikke bliver farvede af de aktiviteter vi viser dem. At få forslag til andre eller bedre aktiviteter. At underbygge det de siger med den litteratur vi har læst,
Side 92 af 107
Hvilke aktiviteter tænker I beskriver 4-6-årige børns aktiviteter under kategorien Leg/skole/ uddannelse
Hvordan med lommepenge og penge for små pligter?
for på den måde at få en dynamisk diskussion omkring forslag til aktiviteter. At be- eller afkræfte det vi har læst i litteraturen, ud fra ergoterapeuternes erfaringer fra praksis.
Hvilke daglige aktiviteter tænker børne-ergoterapeuter, ligger under aktivitetsområdet Fritid i COPM.
Hvilke aktiviteter tænker I beskriver 4-6-årige børns aktiviteter under kategorien Stille aktiviteter Hvilke aktiviteter tænker I beskriver 4-6-årige børns aktiviteter under kategorien Fysisk krævende aktiviteter Hvilke aktiviteter tænker I beskriver 4-6-årige børns aktiviteter under kategorien Sociale aktiviteter
Her ser I de eksempler på aktiviteter vi har fundet frem til, på baggrund af forskelligt litteratur om børn i denne aldersgruppe. Vi har skrevet de aktiviteter ned, som flest kilder nævnte.
Se på de aktiviteter der ikke er blevet nævnt og tal om dem. Vi har været lidt i tvivl om hvorvidt de aktiviteter vi har placeret under fysisk krævende aktiviteter hører til der.
At ergoterapeuterne kommer med deres bud på aktiviteter, før vi viser dem vores bud fra litteraturen, sådan at de ikke bliver farvede af de aktiviteter vi viser dem. At få forslag til andre eller bedre aktiviteter. At underbygge det de siger med den litteratur vi har læst, for på den måde at få en dynamisk diskussion omkring forslag til aktiviteter. At af- eller bekræfte det vi har læst i litteraturen, ud fra ergoterapeuternes erfaringer fra praksis.
Spørgsmål der skal stilles hvis ergoterapeuterne ikke selv er kommet ind på det undervejs Spørgsmål Formål Mange aktiviteter overlapper hinanden. Hvor kan man skelne? Kunne man have opdelt dem på en anden måde? Her tænker vi specielt på de stikord der ligger under: fysisk aktivitet, sportsinteresser, fritidsinteresser og sociale interesser. Er der nogle af aktiviteterne I tænker kun er relevante for danske børn, og derved ikke
At sikre at vi kommer ind omkring alle de spørgsmål vi sidder med. At evaluere interviewet, så vi ved hvad der har været godt, og hvad vi evt. skal gøre om til næste gang.
Side 93 af 107
kan anvendes til børn med anden etnisk baggrund? (Nøjes eventuelt med at spørge hvis der er noget der springer os selv i øjnene)
Hvad tænker I om opsætningen generelt?
Skal den aldersopdeles? For og imod?
Hvad tænker I om vores opdeling af eksempler på daglige aktiviteter? Skal eksemplerne hellere stå ud i en køre ligesom i den originale COPM?
Vil I på sigt kunne anvende vores, hvis den blev valideret? Hvis den blev gennemgået af flere ergoterapeuter og eksperter? Hvorfor><Hvorfor ikke? Hvordan synes I interviewet har været? Er der noget I synes vi kunne have gjort anderledes?
Afslutning/Debriefing Fokus Interviewspørgsmål Formål Afrunde interviewet. Vi har nu været igennem alle
de områder vi ønskede at høre jeres mening om, erfaringer med og holdninger til. Har I noget som i vil tilføje eller uddybe her til sidst? Så stopper vi interviewet. Mange tak for hjælpen!
Hvis der skulle dukke spørgsmål op, eller hvis de får nye ideer til daglige aktiviteter er i velkomne til at kontakte mig på tlf. 25 33 43 48 eller via mail [email protected] senest fredag d. 16. april 2010. Her har i et ark med vores kontaktinformationer.
Sikre at alle har sagt det de gerne ville sige. Videregive kontaktinformationer, hvis informanterne har yderligere spørgsmål eller tilføjelser. Informere dem om deadline
Side 94 af 107
Bilag 13: Samtykkeerklæring
Samtykkeerklæring
Formålet med dette interview er, gennem dine synspunkter og erfaringer, at få indblik i og
forståelse for børns hverdagsaktiviteter, for på den baggrund at finde frem til stikord, så
COPM bliver mere anvendelig til 4-6-årige børn.
Jeg bekræfter hermed, at jeg er informeret om formålet med interviewet. Jeg giver
tilladelse til, at interviewet bliver optaget på diktafon, at de informationer jeg giver, må
blive brugt til udarbejdelse af et afsluttende ergoterapeutisk bachelorprojekt af
nedenstående fire ergoterapeutstuderende, og at der må anvendes direkte citater i
opgaven.
Jeg er desuden informeret om, at navne og steder bliver anonymiseret, og at alle
oplysningerne vil blive behandlet fortroligt samt at interviewene vil blive slettet efter endt
eksamen i juni 2010.
Jeg er informeret om at deltagelsen er frivillig, og at jeg når som helst kan trække mit
tilsagn om deltagelse i interviewet tilbage.
Jeg giver desuden tilladelse til, at de studerende må kontakte mig i tilfælde af, at de
mangler yderligere oplysninger i forbindelse med interviewet.
_______________________________ _______________________________
Dato Underskrift
Ergoterapeutstuderende
Ditte Rasmussen, Marie Lissner, Pernille Liane Sørensen & Stina Falk Jensen
Side 95 af 107
Bilag 14: Takkebrev til informanterne København d. 27.05.10
Kære ___________________
Vi vil gerne takke dig for at have deltaget i vores fokusgruppeinterview. Interviewet har
været yderst vigtigt for vores bachelorforløb, og dine udsagn, har været meget brugbare.
Uden din hjælp ville det ikke have været muligt for os, at udarbejde vores projekt.
I tilfælde af flere spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til os pr. mail;
Med venlig hilsen
Ditte, Marie, Pernille og Stina
Ergoterapeutuddannelsen,
København
Side 96 af 107
Bilag 15: Retningslinjer for transskription
[ ] overlap i tale
( ) uforståelig tale
_ understregning, når den der taler selv understreger noget
NEJ blokbogstaver anvendes til høje udbrud
[latter] til latter og øvrige lyde fx mmm, øhh m.m.
… til korte pauser
[pause] til længere pauser
Side 97 af 107
Bilag 16: Matrice
I venstre kolonne har vi lavet nogle temaer, med dertil hørende subgrupper, for at strukturere vores matrice. I den mellemste kolonne har vi data
fra det første fokusgruppeinterview, og i sidste kolonne har vi data fra andet fokusgruppeinterview. Det skrevet med kursiv i ” ” er det moderator
siger.
Fokusgruppeinterview 1 Fokusgruppeinter view 2 Egenomsorg Personlig omsorg Informanternes eksempler på børns hverdagsaktiviteter.
I personlig omsorg har Vi skrevet noget med fx at sove, spise, bade, få tøj af og på, og blive trøstet. Det kunne vel også være noget med at få børstet tænder. Jeg tænker på noget som negle og hår, og sådan noget.
Jeg kommer meget til at tænke på, sådan noget som af- og påklædning. Kan de knappe knapper, lyne lynlåse og snøre snørebånd. Her kan man også definere, om det er almindelige knapper eller om det er trykknapper, samt hvor store de er. Man kan også definere, om det er snørebånd eller velcro. Så kunne det være noget som at tage bukser på, fx det med at finde hullerne i benene. Det er tit nemmere for dem at tage noget af, end det er at tage det på. Det kunne være noget med at vende tøjet rigtigt. Det er også vigtigt at tænke på kapsler og håndskinner; om de kan tage dem af og på. Jeg tænker også på noget som at spise, fx spisesituationen. Der sker jo rigtig meget i den periode, i forhold til at de lærer at bruge kniv og gaffel, og bliver mere selvstændige. Det er de mere raffinerede ting med at skære brødet ud og maden over som er vigtigt.
Side 98 af 107
Informanternes tanker om vores forslag til stikord.
Omkring ”spise og drikke” vil det for vores børn tit handle om, selve den måde at bearbejde maden i munden på, mere end det at gribe fat omkring skeen, for så langt er vi slet ikke nået. Så det med at håndtere mad og drikke i munden, kunne måske være et stikord? Det ligger også under ”indtage føde”, det er bare mere specialiseret. For vores børn vil der også tit være noget omkring brugen af ble, og det at få den af og på. Gå på toilettet, og blive siddende der.
Jeg tænker også drikke, og at drikke med sugerør. Toiletbesøg fylder en del, herunder at tørrer sig bagi, vaske og tørrer hænder. At kunne sige til, når man skal på toilettet. Jeg vil sige, at man er meget dygtig, hvis man som 6-årig kan klippe negle. Jeg tror ikke, ret mange 6-årige tænker over, at de skal have klippet negle. Ellers ser det meget fornuftigt ud. Jeg synes det er godt tænkt, at I har ordne tøj med. Det er nogle gode vendinger, I har fundet på. Det bliver mere specifikt, når I skriver at tage tøj på overkroppen. Det virker nemt at gå til. Regulere badevand ved jeg ikke om de kan, men det har I garanteret læst jer til, at de godt kan. At få vasket hår kan godt være en aktivitetsproblematik. At vågne op kan være rigtig svært for nogle af vores børn, som har meget lav registrering. Det er tit svært for forældrene, at vække dem om morgenen. Sove har absolut stor betydning. De har store problemer med det i institutionen, og det giver store frustrationer for forældrene. Det er vigtigt at vide, om børnene sover om natten, for det har betydning for, hvor meget de får ud af dagen, og hvor meget vi kan forvente, de har overskud til.
Side 99 af 107
Funktionel mobilitet Informanternes eksempler på børns hverdagsaktiviteter. Informanternes tanker om vores forslag til stikord.
At bruge sin krop, eller bevæge sig, kravle og gå. Komme op fra gulvet, op at sidde, op og stå, og komme ned igen. Rejse sig/sætte sig måske. Noget med at færdes med hjælpemidler, fx rollator, manual kørestol og elektrisk kørestol. I stedet for at skrive hjælpemidler kunne man skrive færdes med hjælp, fordi der er nogle som selv kan gå, hvis de bare får en hånd. I forhold til forflytninger så er ind og ud af bil relevant for vores børn. Det der springer mig i øjnene ved ”fysisk aktivitet” er fløjte. Det hører slet ikke sammen med de andre ting, I har skrevet. Jeg synes ikke, fløjte har noget med ”funktionel mobilitet” at gøre, altså mobilitet er jo mere grovmotorisk. Jeg ved ikke, om man kan uddybe den oppe under den ”personlige omsorg”, når man alligevel er inde og snakke om at spise maden; det er jo hvad man ellers bruger munden til. Jeg tænker, at hvis forældrene siger noget om at der er problemer omkring munden eller med at spise, så vil jeg lave en undersøgelse af mund og ansigt, og hvad barnet kan; der vil fløjte komme ind som et led. Mobilitet for mig er at flytte sig fra et sted til et andet, hvor fløjte mere går på noget finmotorisk. Jeg synes ikke der behøver at stå køre på tohjulet cykel, bare på cykel, så kan man altid graduere, hvilken cykel man snakker om. I forhold til fysisk aktivitet tænker jeg sådan noget som at
Løbe, cykle, klatre, hoppe på ét og to ben. Jeg tænker også tumle rundt, gynge og slå kolbøtter er vigtigt. Forflytninger fra stol til gulv. Det er nogle gode overskrifter i har lavet, de er meget generelle.
Side 100 af 107
trille, krybe og kravle, mange af vores børn er jo slet ikke oppe gå, løbe og gå på trapper.
Forbruger og samfundsborger
Informanternes eksempler på børns hverdagsaktiviteter. Informanternes tanker om vores forslag til stikord.
Den overskrift har vi slet ikke med I vores udgave, for det har vi lavet helt om. De ting som står under transport, ind og ud af transportmidler, færdes med cykel osv., de hører jo oppe under det med forflytninger, ”funktionel mobilitet”. Det med at være ude og handle kan være relevant nok, men den har vi mere med under ”fritid”, at ”være sammen med familien”, og kunne være en del af familiens aktiviteter. Det er bestemt relevant at kunne gå i butikker. Hvis man skal have overskriften, så kunne det være relevant med stikord om at gebærde sig i trafikken evt. med sin el-kørestol. Ja, og om de har mulighed for at tage bus selv, eller med deres forældre; eller om de kan tage offentlige transportmidler, eller komme ud og rejse. Alle de ord I har valgt er relevante, og giver gode overvejelser.
Cykle og komme ind og ud af cykelvogn, komme ind og ud af bil. Deltage i arrangementer og indkøb, samt at kunne stå i kø. Metro og S-tog kunne der også stå. I stedet for at skrive fly og færge kan man skrive transport til ferie, for jeg synes det er meget relevant at have i tankerne, at man kan komme på ferie med sine børn.
Side 101 af 107
Arbejde Lønnet/ ulønnet arbejde
Informanternes eksempler på børns hverdagsaktiviteter.
Lønnet og ulønnet arbejde er ikke særlig relevant. Vi diskuterede noget som småpligter i hjemmet, og dertil belønning for fx at passe kæledyr eller skubbe støvsugeren. Hvad synes I om dette? Den synes jeg hører under husarbejde.
Jeg synes ikke ”lønnet/ulønnet arbejde” er relevant. Jeg tænker, at man godt kan hjælpe til derhjemme, og få lommepenge for det.
Husarbejde
Informanternes eksempler på børns hverdagsaktiviteter. Informanternes tanker om vores forslag til stikord.
Det kunne godt være noget med at deltage i at lave mad, dække bord, sætte i opvaskemaskinen, sådan nogle små afgrænsede opgaver i hjemmet. Lave lektier gør de ikke, når de er 6 år, kun hvis de har større søskende, og det er for sjov. Sådan noget med at skrælle gulerødder, røre, skære, ordne grøntsager og lave dej, er meget specifikt at have med som eksempler, så jeg ville sige deltage i madlavning, da man der, godt kan tænke sig til de andre ting. Deltage i indkøb er også skrevet højere oppe, både det med at gå i butikker og med funktionel mobilitet. Man kan selvfølgelig sige at gå i butikker til madlavningen er en proces, hvor man skriver ned hvad man skal købe, og så går man efterfølgende hen i butikken. Jeg tænker at det at gå i butikker under ”funktionel mobilitet”, er selve det at gebærde sig rundt i butikkerne i forhold til andre mennesker og de hylder der er, hvor det her under er min deltagelse i aktiviteten.
Der er rigtig mange børn, som er interesserede i at dække bord og hjælpe til. Tage af bordet, lave mad, rydde op på sit værelse, hjælpe med at hænge tøj op – eller hjælpe til med disse ting. Hjælpe til i haven. Jeg tænker noget med at hjælpe til med små søskende, som 6-årig kan man godt begynde på det. ”Det er meget det samme som I har sagt”
Side 102 af 107
Leg / skole og uddannelse
Informanternes eksempler på børns hverdagsaktiviteter. Informanternes tanker om vores forslag til stikord.
Dette afsnit har vi delt op i ”leg” og ”tilrettelagte aktiviteter”, hvor leg er yderligere opdelt i ”at lege strukturerede lege” samt ”fri leg alene og sammen med andre”. ”Tilrettelagte aktiviteter” er aktiviteter i børnehaven, som fx at tage på tur. Jeg synes egentlig, det er meget godt, det I har lavet. I har både nogle lege, hvor man er alene og sammen med andre. At tælle, lære klokken og kende forskel på højre og venstre er også brugbare ord. Grænselege, det begreb kender jeg slet ikke. Nogle af de aktiviteter som står under grænselege kan jo være relevante nok, men det kræver jo, at man ved, hvad en grænseleg er. Hvis du ikke havde forklaret, hvad det var, kommer det bare til at stå som et ord. Sport, det kommer an på hvad sport er, svømning eller gymnastik kan jo være godt, men det er sjældent, at de børn vi har med at gøre dyrker sport. Dog går mange af vores børn til ridning og svømning. Mange af vores børn leger ikke engang rollelege, så det
Computerspil, Nintendoo Wii, puslespil, spille spil og vente på tur. Tumlelege. Begynde at regne og skrive bogstaver, samt opgaveløsning og talorientering. Lave lektier, tegne former og farvelægge. At kunne sidde stille, og at kunne interagere med andre børn. Jeg synes de er rigtig gode, særligt den med konstruktionslege. Grænselege, den skal jeg lige forstå. Hvis jeg så ordet, ville jeg ikke vide hvad det indebar, så det passer ikke så godt ind. Nu hvor I har lavet nogle fine regellege, konstruktionslege og grænselege, så synes jeg, det med spil og puslespil er rigtig godt.
Side 103 af 107
ville være relevant med et lavere niveau, som fx at flytte med nogle klodser, eller at lege med noget aktivitetslegetøj. Jeg tænker, at jeg bedre kan lide, det vi har skrevet om leg alene og sammen med andre børn. Så kan man komme med nogle forslag til forskellige former for leg, da de siger noget om det niveau børnene er på. I stedet for at skrive rollelege, regellege og grænselege, så skrive foregår det alene eller sammen med andre; og så sætte eksemplerne i parentes. Jeg tænker at der ligger noget forud for leg, fx at være iagttager til leg.
Fritid
Stille aktiviteter Informanternes eksempler på børns hverdagsaktiviteter. Informanternes tanker om vores forslag til stikord.
Lege med søskende og med forældre, indendørs og udendørs. Stille aktiviteter er noget man laver alene fx lave puslespil, tegne, male, læse en bog, spille computer, se fjernsyn, samt sidde og lytte til musik. Jeg tænker noget med funktionslegetøj/ kontaktstyret legetøj, hvor man trykker på en knap, som sætter noget i gang, fx en handling eller en lyd. Jeg tænker at sidde og kigge i billedbøger, kunne være under at læse. I forhold til vores børn kan finmotoriske aktiviteter være
Computer, da man ikke er så aktiv og kropslig. Se fjernsyn video eller dvd, og spille Nintendo. Jeg tænker også at tegne og lave perler samt blæse sæbebobler. Jeg tænker at læse, men så er det tit andre der læser højt. Højtlæsning er et godt ord. Lege med dukker, lege med Lego, stille ting op. Jeg tænker, at man ligeså godt kunne skrive billedbøger som tegneserier. Har I brug for eksempler på brætspil?
Side 104 af 107
meget fysisk krævende, men hvis det skal bruges til alle børn, kan fx klippe, male og sy være eksempler på stille aktiviteter. .
Man skal tænke på, at man sidder og taler med forældrene, så der spørger man vel bare, om de overhovedet spiller spil.
Fysisk krævende aktiviteter
Informanternes eksempler på børns hverdagsaktiviteter. Informanternes tanker om vores forslag til stikord.
Svømning, gymnastik, trampolin, gynge, alt hvad man gør på legepladsen. Rutsje, kravle op og ned, legeredskaber, klatre i træer, gå på træstammer, løbe, cykle, løbehjul, sjippe, rulleskøjter, mooncars og boldspil er alle gode aktiviteter. Jeg vil snare sige gå ture, end vandreture. Dans jo, og rytmik er relevante at have med.
Dans og sang. Spejder, svømning, ridning. At tage på tur og at rejse Tumleleg ”Jeg tænker det er rigtig meget det samme som vi har skrevet”
Sociale aktiviteter Informanternes eksempler på børns hverdagsaktiviteter. Informanternes tanker om vores forslag til stikord.
Kropssprog, at kunne kommunikere vha. øjenkontakt, lytte og bruge kommunikationshjælpemidler fx kommunikationsbøger, tavler, talemaskine, PCL-symboler, visualiserings materiale, konkreter og tegn til tale, er vigtige ting at have med. Som stikord under kommunikation har vi skrevet, at kunne forstå, og gøre sig forståelig, og håndtere følelser. I forhold til at I skriver skriftlig kommunikation, så synes jeg også, I skal skrive mundtlig kommunikation. Selve ordet sætningsdannelse har jeg lidt svært ved, da det lyder grammatiklæreragtigt, men det kunne hedde at sætte ord sammen, da det er relevant at have med. I forhold til Jeres opbygning, synes jeg det er meget fine ord I har skrevet.
At have venner på besøg, og tage initiativ til at lave aftaler. SMS, tale i telefon, kunne være til familiesammenkomster. At kunne vente ved bordet, når man er færdig med at spise. Kunne deles, at kunne forhandle, at kunne overnatte udenfor hjemmet. Kunne være alene. Kunne være udenfor hjemmet. Konfliktløsning, at kunne gå ind i konflikten og finde en løsning.
Side 105 af 107
Opbygning af supplement til COPM
Visuel opsætning Kronologisk rækkefølge Stikordenes placering
Jeg synes Jeres idé med opbygningen er god nok, da måden I har stillet det op på, er vældig overskuelig. Jeg vil sige, at de lege som småbørn leger, skal stå først, så der bliver en mere kronologisk rækkefølge, i stedet for at starte med at tælle og lære klokken. Jeg synes, at alle legeaktiviteterne, som I har under ”funktionel mobilitet”, passer bedre ind under ”fysisk krævende aktiviteter”. Den med boldhåndtering og greb passer heller ikke under ”funktionel mobilitet”. Jeg synes egentlig, det hører ind under ”arbejde/leg”. Kaste og gribe er også forudsætninger for leg, mere end det er mobilitet, da det kan give aktivitetsproblemer, hvis man ikke kan deltage i sociale lege.
Hovedstikord under hvert stikord gør det overskueligt at bruge, og så elsker jeg kasser. Jeg elsker farver, når man kan se at der kommer nyt afsnit. Hvis man kunne lave det på én side, mere så man ikke sidder med mange papirer, ville det være godt. Hvis man fik tilladelse til at skrive det ind i det originale COPM skema, ville det være godt. Jeg synes det er meget overskueligt, og noget jeg godt bare kunne have liggende ved siden af. Jeg tænker også leg under ”fysisk krævende aktiviteter”, da nogle lege er ret fysisk krævende. Løbe og cykle er også tit leg, men for at udføre aktiviteten skal man kunne løbe og cykle, så den hører også under ”funktionel mobilitet”.
Side 106 af 107
Greb Kommunikation Transportmidler
Det er selvfølgelig en social ting at kunne kommunikere, men det er jo en grundlæggende ting, og ikke kun noget man gør i sin fritid. Det med greb er lige ved at være oppe ved ”personlig omsorg”, i forhold til at håndtere bestik altså. Under spise og drikke har I jo skrevet håndtere bestik i forvejen, så det står der jo faktisk to gange. Så kunne man have noget om lige præcis greb, oppe under ”egenomsorg”. Altså håndtering af tandbørste tænker jeg, at hvis man taler om, at barnet har problemer med at børste tænder, hvad er det så der er vanskeligt? Er det det at holde på tandbørsten, eller er det tolerancen for at få den ind i munden? Tandbørstning som stikord er relevant, bare at have op under toilette, fx kunne der stå, holde på tandbørsten. Ud fra transportmidler, vil jeg sætte en parentes om bus, tog, bil, båd og fly. Færdes på gåben, cykel og kørestol, de kommer lidt ved siden af. I forhold til om transportmidler er placeret under forflytninger, tænker jeg, at det med at færdes med bus, tog og båd, kan for barnet være nogle rent kognitive eller psykiske ting. Der kan altså ligge nogle
Jeg tror sjældent at man vil komme så dybt i et COPM interview, at man specifikt vil komme ind på greb, men jeg synes ikke, den er dum at have med, så man kommer til at tænke over den. Jeg tænker også at greb mere ligger i min analyse. Hvis jeg konstaterer, de ikke kan bruge kniv og gaffel, vil jeg gå ind og lave en undersøgelse af barnet, og her vil jeg finde ud af, hvis de ikke kan bruge de forskellige greb. Forældrene vil også kigge mærkeligt på én, hvis man begynder at spørge om tværgreb. Jeg ved ikke om greb er nødvendigt, for jeg tror man alligevel kommer omkring det. I mit hoved er greb mere en funktion som indgår i en aktivitet. Jeg synes kommunikation ligger fint under ”sociale aktiviteter”, men den kunne også være relevant at have under ”leg”.
Side 107 af 107
Uddybning af stikord Aldersopdeling
andre ting i det, end de rent forflytningsmæssige, fx at skulle være tæt på andre mennesker og i længere tid. Noget af det vi kan tale om er, hvor meget der er relevant for stikordene, og hvor uddybende de skal være? Ja man skal være sikker på at komme hele vejen rundt. Jeg tænker at det er vigtigt at have så mange stikord med som muligt, fordi det jo er op til den enkelte ergoterapeut at styre COPM-interviewet og sortere undervejs, hvad der er relevant i forhold til det enkelte barn. Jeg synes det er lidt af en balance, hvor meget der skal stå i et supplement til COPM, i forhold til at forældrene også sidder med den. Selvfølgelig skal det være en huskeseddel til os, men man skal også tænke på klienten. Jeg tænker umiddelbart ikke, at den skal være aldersopdelt. For vores børn er udviklet på meget forskellige niveauer, uafhængig af alder, så det giver egentlig ikke nogen mening, at sige om det er den eller den alder. Det er indholdet, der er det væsentlige, og det skal være dækkende for mange forskellige typer af børn. Jeg tænker også, at hvis man kommer ind på alderen, så går man jo ind i analysen. I forhold til samtalen med forældrene tænker jeg også, at det vil virke forstyrrende, fordi vi på mange områder prøver at komme væk fra den meget firkantede prioritering af, hvilket niveau dit barn så er på. Det giver jo ikke nogen mening i hverdagen, at omregne aktiviteter til 2,5 år, eller 4,7 år, da det jo er aktiviteterne det handler om, og hvordan familien fungerer sammen på. Hvis vi skulle bruge forskellige skemaer til forskellige børn, ville det blive noget rod.
Så kan man gå ind og definere hvad af- og påklædning er, for der er jo nogen ting, man kan finde ud af som 4-årig og andre ting man kan finde ud af som 6-årig. Lige præcis fra 4-6 år, synes jeg der er et stort skel, så måske ville jeg gå ind og dele opbygningen op i nogle alderstrin. Hvis jeg skulle bruge stikordene i et interview, ville jeg aldersopdele denne, fordi jeg så kan se, hvad der er krævet man skal kunne som 4-årig i forhold til af- og påklædning, og hvad der er krævet man skal kunne som 5-årig, og som 6-årig. Jeg tror også, jeg ville have behov for at stod, hvad man kan som 4-årig, altså et par ord at gå efter, om hvad der er typisk for en 4-årig.