Erhvervs- og Beskæftigelsesplan 2020-2022

DEL 1

1.0 Indledning .................................................................................................................5

2.0 Arbejdsmarkedet, arbejdsstyrken og beskæftigelsen

i Syddjurs Kommune ..............................................................................................6

2.1 Erhvervsstrukturen ................................................................................................ 6

2.2 Arbejdsstyrken, beskæftigelsen og uddannelsesniveauet ...................7

3.0 Potentialer og fokusområder .............................................................................8

4.0 De strategiske mål for erhvervs- og

beskæftigelsesindsatsen .....................................................................................9

DEL 2

1.0 Rammer og principper for den samlede indsats i

Erhverv og Beskæftigelse .................................................................................12

1.1 Rammerne for den erhvervs- og beskæftigelsesrettede

indsats .......................................................................................................................12

1.2 Principperne for den erhvervs- og beskæftigelsesrettede

indsats ......................................................................................................................14

2.0 Resultatmål og handlinger for indsatsen i Erhverv og

Beskæftigelse 2020 .............................................................................................16

2.1 Resultatmål og handlinger for uddannelse og

kompetencer ..........................................................................................................17

2.2 Resultatmål og handlinger for ydelsesgrupper ......................................18

2.3 Resultatmål og handlinger for erhverv og virksomheder ..................23

Indhold

00

Del 1

4

IndledningMed afsæt i Byrådets Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik 2019-2022 vises vejen for en stærk sammenhængskraft mellem erhvervsudvikling, beskæftigelse og arbejds-kraft.

Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken udmøntes via en treårig plan. Denne Erhvervs- og beskæftigelsesplan 2020-2022 er den første handleplan, der integrerer indsatsen på det samlede politikområde.

Erhvervs- og beskæftigelsesplan 2020-2022 er Syddjurs Kommunes styringsværktøj til at understøtte et fleksi-belt arbejdsmarked og medvirke til at indfri Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken. Planen er dermed omdrej-ningspunkt for den løbende dialog mellem politikere, interessenter og administration om status, udvikling og effekt af erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen i Syddjurs Kommune. Planen er udarbejdet i dialog med arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner.

Erhvervs- og beskæftigelsesplan 2020-2022 består af to dele.

Planens overordnede fokus i 2020-2022:• Virksomheder i Syddjurs Kommune oplever de

bedste forudsætninger for at kunne udvikle sig og skabe økonomisk vækst og nye jobs.

• Vi skaber et arbejdsmarked i balance, hvor virksom-heder har adgang til de kompetencer, som de har brug for samtidig med, at borgere har lokal adgang til attraktive arbejdspladser.

• Alle borgere understøttes i at have de bedst mulige forudsætninger for at blive og være en del af et ar-bejdsmarked, hvor de kan bidrage, føle sig værdsat og trives.

Del 1 indeholder og beskriver:• den aktuelle situation for arbejdsmarkedet, ar-

bejdsstyrken og beskæftigelsen, samt potentialer og fokus i planens virketid,

• sammenhængen til Erhvervs- og beskæftigelses-politik 2019-2022,

• strategiske mål for indsatsen.

Del 2 indeholder og beskriver:• treårig handlingsplan, som tages op til revision

hvert år for at sikre, at kurs og fokus kan ændres, når der er forhold, som taler for dette. Den årlige revision af Del 2 sikrer dermed Syddjurs kommunes lovpligtige beskæftigelsesplan,

• resultatmål.

01

5

Arbejdsmarkedet, arbejdsstyrken og beskæftigelsen i Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommune har en erhvervsstruktur, der er præ-get af historiske og geografiske forhold, herunder det forhold, at Syddjurs Kommune er en landkommune, der samtidig er nærmeste opland til det regionale vækst-center Aarhus. Disse grundvilkår har stor betydning for erhvervsstrukturen og dermed til fremtidsperspektiver-ne for erhvervsudviklingen i kommunen.

Erhvervsstrukturen kort fortalt:• Syddjurs Kommune har relativt mange mindre virk-

somheder og kun få mellemstore virksomheder.• Syddjurs Kommune har siden 2012 oplevet et fald i

antallet af virksomheder, men nedgangen er brem-set fra og med 2016.

• Syddjurs Kommunes styrkepositioner findes inden for ressourceområderne Fødevarer og Turisme, som indeholder mange forskellige brancher, der leverer ind i den samlede værdikæde i de to områder. De to styrkepositioner har derfor også en positivt afsmittende effekt på eksempelvis brancher som detailhandel og bygge- og anlægsbranchen.

• Syddjurs Kommune har et udviklingspotentiale i nogle af de videnstunge erhverv, som er i stærk vækst på landsplan, for eksempel IT og digitalise-ring.

• Visse brancher, hvor Syddjurs Kommune står stærkt, er i nedgang på nationalt niveau. Det gæl-der for eksempel landbrug samt enkelte former for fremstillingsindustri.

• Syddjurs Kommune har en lavere andel af vækst-virksomheder, eksportvirksomheder og højproduk-tive virksomheder end gennemsnittet for Region Midtjylland, hvilket indikerer, at konkurrencedyg-tigheden i erhvervslivet i Syddjurs Kommune er udfordret. Mange af virksomhederne satser 100 procent på det lokale marked, hvilket godt kan give en stabil indtægt, men typisk ikke skaber vækst.

02

2.1 Erhvervsstrukturen

6

På en lang række parametre står Syddjurs Kommu-ne godt, hvad angår arbejdsstyrken, beskæftigelsen og uddannelsesniveauet. Samspillet mellem de tre forhold – arbejdsstyrken, beskæftigelsen og uddannel-sesniveauet - har stor betydning for udmøntningen af visionen i Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken.

Arbejdsstyrken, beskæftigelsen og uddannelsesniveauet kort fortalt:• Arbejdsstyrken i Syddjurs Kommune har været

svagt stigende siden 2014, men forventes at blive mindre i de kommende mange år, idet befolk-ningssammensætningen i Syddjurs Kommune udvikler sig i retning af færre i den erhvervsaktive alder.

• Arbejdsstyrken i Syddjurs Kommune er kende-tegnet ved en høj andel af faglærte og ufaglærte. Efterspørgslen på faglært arbejdskraft overstiger udbuddet, hvorimod udbuddet af ufaglært oversti-ger den aktuelle efterspørgsel.

• Der er en positiv udvikling i uddannelsesniveau-

et i Syddjurs Kommune. Udviklingen viser, at størstedelen af de unge, der afslutter 9. eller 10. klasse i Syddjurs Kommune, søger mod gymna-siale uddannelser. Andelen af unge, der søger mod erhvervsfaglige uddannelser er højere end landsgennemsnittet og andelen er stigende. Der er fortsat en højere andel af arbejdsstyrken, som kun har fuldført grundskolen end landsgennemsnittet samt en lavere andel, som har fuldført lange vide-regående uddannelser.

• Den samlede beskæftigelse er steget og ledighe-den faldet i Syddjurs Kommune siden 2013/14, men den private beskæftigelse er faldet i perioden 2009-16.

• Ledighedsprocenten er lav og forventes at blive en anelse lavere i de kommende år. På trods af en lav ledighedsprocent er der dog fortsat en relativ stor gruppe af borgere, og herunder især mange unge, som står udenfor arbejdsmarkedet, og som har brug for en ekstra støtte for at komme i betragtning til job eller uddannelse i en eller anden form.

2.2 Arbejdsstyrken, beskæftigelsen og uddannelsesniveauet

7

Potentialer og fokusområder

Med afsæt i ovenstående status og Erhvervs- og be-skæftigelsespolitikken sættes der følgende potentialer og fokusområder for erhvervsudviklingen og beskæfti-gelsesindsatsen i 2020-2022.

De væsentligste potentialer og fokusområder kan opsummeres som følgende:

• Fødevareproduktionen udgør en styrkeposition i Syddjurs Kommune, og landbruget giver grundlag for mange følgeerhverv i kommunen. Der ligger derfor både et stort forretningsmæssigt og be-skæftigelsesmæssigt potentiale i at styrke ressour-ceområdet fødevarer gennem hele værdikæden fra jord til bord og fremme udviklingen af flere nicheprodukter.

• Turismeområdet indeholder et stort potentiale, hvis det styrkes. Turisme både direkte og med afsmittende effekt i forhold til omsætning og beskæftigelse. Der er særligt et potentiale i at un-derstøtte sæson-, kapacitets- og kvalitetsudvikling inden for turisme og detailhandel.

• Nærområde til Aarhus som vækstcenter. Erhvervs-livet i Syddjurs nyder godt af den geografiske nærhed til Aarhus og hele det østjyske kraftcenter. Erhvervslivet i Syddjurs får del i den østjyske vækst samtidig med, at lokaliseringen i Syddjurs Kom-mune giver virksomhederne en økonomisk fordel sammenlignet med en lokalisering i for eksempel Aarhus Kommune. Der ligger et potentiale i at syn-

liggøre denne fordel med henblik på at tiltrække nye virksomheder og dermed nye arbejdspladser til Syddjurs Kommune.

• Styrket dialog mellem erhverv og kommune. Der er gennem de senere år etableret flere mødefora for dialog mellem Syddjurs Kommune og erhvervs-livet. Der er navnlig skabt et godt fundament for en god dialog med de større virksomheder i kommu-nen, men indsatsen kan fortsat styrkes. Der ligger et potentiale i også at inddrage de mindre virksom-heder i dialogen.

• Udviklingsmiljøer. I Syddjurs Kommune er der mange små, lokalt forankrede udviklingsmiljøer, der typisk samarbejder ud fra et fælles værdigrund-lag eller fælles forretningsmæssige interesser. Her ligger der et potentiale i at involvere og understøt-te disse lokale samarbejds- og udviklingsmiljøer i relation til erhvervsudvikling i bred forstand.

• Iværksætteri. Der er en iværksætterlyst i Syddjurs Kommune. Der ligger et potentiale i at udnytte denne selvstændighedskultur og virketrang, og med afsæt i Syddjurs styrkepositioner, at under-støtte stærke udviklingsmiljøer, som gør det nem-mere for iværksættere at etablere sig og få gang i en økonomisk bæredygtig forretning, der kan generere øget beskæftigelse i Syddjurs Kommune.

03

8

De strategiske mål for erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen

Med afsæt i den ovenfor beskrevne status for ar-bejdsmarkedet, arbejdsstyrken og beskæftigelsen i Syddjurs Kommune, målsætningerne i Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken samt de beskrevne poten-tialer og fokusområder, er der vedtaget tre overord-nede strategiske mål for erhvervs- og beskæftigelses-indsatsen i perioden 2020-2022.

• Flere i job – med henblik på selvforsørgelse.

• Flere i uddannelse – med henblik på selvforsørgelse og kompetenceudvikling af arbejdskraften.

• Flere arbejdspladser – med hen-blik på erhvervsvækst, udvikling og beskæftigelsesmuligheder.

04

• Arbejdskraft. Det er et fokusområde at understøtte virksomhederne i at få den arbejdskraft, der efter-spørges. Det medfører en række underliggende fo-kusområder, som hver især indeholder et potentiale.- Jobmatch. De ledige og sygemeldte udenfor

arbejdsmarkedet skal understøttes i at komme i et nyt job eller tilbage til det job, de kom fra gennem god vejledning og motivation.

- Forebyggelse af ledighed. Børn og unge understøttes i at få viden om arbejdsmarkedet og uddannelser, så de tilskyndes til at tage en uddannelse med et fremtidigt jobsigte.

- Opkvalificering. Ledige, sygemeldte og beskæftigede/virksomheder skal understøttes i at udvikle og tilegne sig kompetencer, der efterspørges nu og i fremtiden.

- Fastholdelse. Der er et betydeligt potentiale i at understøtte den del af arbejdsstyrken, der allerede er på arbejdsmarkedet igennem fokus på at forebygge sygefravær, nedbringe varighe-den af eventuelt sygefravær samt opfølgning på jobmatch med indbygget usikkerhed.

9

Del 2

10

DEL 2 i Erhvervs- og Beskæftigelsesplan 2020-2022 indeholder en treårig handlings-plan, som tages op til revision hvert år for at sikre, at kurs og fokus kan ændres, når der er forhold, som taler for dette. Del 2 indeholder rammer og principper for indsatsen, resul-tatmål og en række overordnede konkrete handlinger, der skal indfri de strategiske mål og resultatmålene.

11

Resultatmål og handlinger i E & B plan

Strategiske mål i E & B plan

Politik

Vi arbejder med at skabe gode rammebetingelser for virksomhedernes vækst og udvikling,fordi det skaber nye jobs og fundament for det gode liv

Vi arbejder med en synlig og lokal tilstedeværelse, hvor vi kender virksomhederne, fordi virksomhederne skal opleve os som en inspirerende og motiverende partner i deres vækst og udvikling

Vi vil arbejde ud fra en fælles servicekultur og forståelse, fordi vi ønsker at virksomhederne bliver mødt, godt behandlet og oplever fleksibilitet

Vi arbejder mod job eller uddannelse fra dag 1 (herunder inddragelse af virksomheder)fordi det understøtter en sammenbinding af mål med vores tillid og tro på borgerens potentiale

Alle borgere har én plan med klare og meningsfulde mål og delmål - og gerne parallelindsatser,fordi det understøtter en tidlig, relevant, individuel tilrettelagt indsats med resultatfokus

Borgere har én primær kontaktperson (internt har vi også en sekundær)fordi relationer rykker og giver sammenhæng

Vi arbejder i teamsfordi det understøtter fleksibilitet, frihed, faglig styrke og arbejdsmiljø

Involvering af borgerenfordi det understøtter borgerens ejerskab og ansvar for egen plan

1.1 Rammerne for den erhvervs- og beskæftigelsesrettede indsats

Rammer og principper for den samlede indsats i Erhverv og Beskæftigelse

01

Med afsæt i ledestjernen for Erhverv og Beskæftigelse: Jobskabelse gennem vækst og udvikling – skaber mere vel-færd, er der samlet for Erhverv og Beskæftigelse beskre-vet en række rammer og principper for indsatsen. Bag-grunden for og ønsket med rammerne og principperne

er at sikre resultatskabelse sammenholdt med vores ønsker til, hvad virksomhederne og borgerne skal opleve i samarbejdet med Erhverv og Beskæftigelse. Rammerne og principperne er således grundlæggende elementer for al aktivitet og indsats i Erhverv og Beskæftigelse.

12

13

14

Med udgangspunkt i rammerne for indsatsen er der formuleret følgende principper og hvordan de overordnet udmøntes.

1.2 Principperne for den erhvervs- og beskæftigelsesrettede indsats

Vi har fokus på virksomhedernes muligheder for at udvikle sig og skabe arbejdspladser

Vi er opsøgende overfor virk-somhederne og møder dem med interesse og åbenhed

Vi vil yde den bedst mulige service til virksomhederne

Vi tilrettelægger indsats efter arbejdsmarkedets efterspørgsel

Borgerne skal mødes med tillid, og tro på, at de har potentiale til at opnå job eller uddannelse

Vi arbejder som udgangspunkt med den virksomhedsrettede indsats som den primære indsats

Borgeren tilbydes en tidlig, aktiv og differentieret indsats, der peger mod job eller uddannelse

Borgerne skal altid understøttes i at tage ansvar og ejerskab for egen sag

15

Principperne udmøntes blandt andet ved:• At være i dialog med virksomheder, interesseorga-

nisationer, vidensinstitutioner og erhvervsfremme-systemet.

• At forstå virksomheders grundvilkår.• At have et bredt udsyn mod, hvad der rører sig i det

lokale erhvervsliv og relationerne til omverdenen.• At arbejde med at etablere indsatser og projekter,

der løfter virksomheder og iværksættere op i næste gear i deres forretningsudvikling.

• At profilere os til virksomheder og informere om mulighederne i erhvervsservicesystemet.

• At understøtte et sammenhængende erhvervsfrem-mesystem.

• At samarbejde med virksomhederne om kompetent arbejdskraft.

• At tænke målrettet og strategisk på uddannelse i forhold til arbejdsmarkedets behov.

• At have synlige og kompetente medarbejdere.• At have fokus på målet om uddannelse og job, her-

under deltidsjob, småjob eller fleksjob.• At tænke mentorstøtte og vejledning og opkvalifice-

ring som understøttende til den virksomhedsrette-de indsats.

• At arbejde med det gode match og langtidshold-bare løsninger, der understøtter varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

• At have fokus på borgerens ressourcer og kompe-tencer (og det, de kan på trods) gennem CV- arbej-de, arbejde med ABC-planer mv.

• At tage afsæt i borgernes ønsker og motivation i forhold til beskæftigelsesmål, branche mv.

• At dele gode erfaringer og succeshistorier med hinanden.

• At give borgeren opgaver tilpasset borgerens formå-en.

• At hjælpe borgeren med at bruge og aktivt anvende digitale løsninger.

• At synliggøre formål, muligheder og retning med og i indsatsen.

• At holde behovsbestemte og meningsfulde sam-taler med klare formål og dagsordener – og med fokus på at afdække borgerens ønsker om realistiske beskæftigelsesmål, delmål og progressionstrin med og i indsatsen.

• At visitere til indsatser med afsæt i borgerens mål, delmål og udviklingsbehov.

• At tilrettelægge og koordinere individuelle og mål-rettede forløb med fokus på ressourcer og udvikling.

• At følge systematisk op på aftaler, aktiviteter og borgerens progression for at måle og justere på mål og delmål.

16

Resultatmål og handlinger for indsatsen i Erhverv og Beskæftigelse 2020

I nedenstående afsnit er resultatmålene for 2020 beskrevet og derudover overordnede handlinger, der skal understøtte indfrielsen af resultatmålene. For alle de nedenstående overordnede handlinger gælder der det, at de ovenfor beskrevne rammer og principper skal udmøntes i indsatsen.

02

Resultatmålene er opdelt i tre hovedgrupper:

• Uddannelse og kompetencer• Ydelsesgrupper• Erhverv og virksomheder

Som tidligere nævnt er der et behov for at skaffe faglært og øvrig kompetent arbejdskraft. Dette kan ske gennem opkvalificering af den nuværende arbejdsstyr-ke, gennem fastholdelse, gennem kompetenceløft af ledige og gennem styrkelse af uddannelsesvalg for de

unge. Dette område taler særligt ind i det strategiske mål Flere i uddannelse.

På baggrund af det strategiske mål er der formuleret to resultatmål:

2.1 Resultatmål og handlinger for uddannelse og kompetencer

For at indfri disse resultatmål vil indsatsen tage afsæt i følgende overordnede handlinger:• Dialog med virksomhederne om områder med

mangel på arbejdskraft.• Samarbejde med Arbejdsmarkedskontor Midt/

Nord om viden om arbejdskraftmangel.• Samarbejde med andre kommuner om tilrettelæg-

gelse af kompetencespor.• Samarbejde med virksomhederne om at indgå

som et element i kompetencesporene, og som direkte aftagere af opkvalificeret arbejdskraft.

• Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om kompetencespor.

• Fokus på realkompetencevurdering.• Samarbejde med Børn og Læring om erhvervsvej-

ledningen - herunder fastholdelse af uddannelses-vejledning fra 7. kl.

• Samarbejde med Børn og Læring om elementer i skolen, der kan være med til at styrke valg af erhvervsuddannelser.

• Fire kompetencespor med minimum 60 deltagere i alt. 70 % af deltagerne er i job eller uddannelse efter tre måneder

• 25 % minimum vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen

Herværende plan skal indeholde en beskrivelse af, hvordan kommunen varetager den lovpligtige indsats i forhold til repatriering. Denne indsats foregår ved, at der til den relevante borgergruppe orienteres om repatriering ved hver lovpligtig samtale, og derudover udleveres orienteringsmateriale om samme.

Resultatmålene og handlingerne for ydelsesgrupperne taler særligt ind i de to strategiske mål: Flere i job og

Flere i uddannelse. Alle ydelsesgrupper skal i så høj grad som muligt være en del af arbejdsstyrken.

På baggrund af de strategiske mål er der formuleret i alt ni resultatmål. Resultatmålene og handlingerne beskri-ves for den enkelte ydelsesgruppe, der er formuleret resultatmål for.

2.2 Resultatmål og handlinger for ydelsesgrupper

17

Det er vigtigt, at sygemeldte kommer tilbage til ar-bejdsmarkedet så hurtigt som muligt for at fastholde arbejdskraften. I indsatsen er det vigtigt at have fokus på, at sygemeldte borgere oftest har en frisk arbejdser-faring, og dermed er umiddelbart tæt på arbejdsmar-kedet.

De borgere, der ikke kan få forlænget deres sygedag-penge, har ret til et jobafklaringsforløb. Der kan i de tilfælde være tale om mere sammensatte problemstil-linger, der gør, at der kan være brug for en tværfaglig indsats.

De borgere, der har mere komplekse problemstillinger, og hvor der er tale om et behov for tværfaglig indsats, kan være berettiget til og indstillet til et ressourceforløb.

De borgere, der har en stationær nedsat erhvervsevne, kan være berettiget til fleksjob og modtager, indtil der fremskaffes et sådant, ledighedsydelse. For alle fire oven-for nævnte borgergrupper gælder det, at der skal arbej-des hen mod en så stor tilknytning til arbejdsmarkedet, og dermed selvforsørgelse, som overhovedet muligt.

På baggrund af de strategiske mål er der formuleret fire resultatmål:

2.2.1 Sygedagpengemodtagere, borgere i Jobafklaringsforløb, borgere i Ressourceforløb og borgere, der modtager Ledighedsydelse

• Sygedagpengemodtagere i gennemsnit max. 524 HÅP* i 2020• Jobafklaringsforløb i gennemsnit max. 187 HÅP i 2020• Ressourceforløb i gennemsnit max. 68 HÅP i 2020• Ledighedsydelsesmodtagere i gennemsnit max. 105 HÅP i 2020

For at indfri disse resultatmål vil indsatsen tage afsæt i følgende overordnede handlinger:• En målrettet, tidlig indsats overfor sygemeldte

borgere, hvor der blandt andet tages tidlig tele-fonisk kontakt til borger og arbejdsplads, samt afholdelse af 1. samtale på arbejdspladsen, når det giver mening.

• Raskmelding til job blandt andet gennem opkva-lificering, hurtig tilbagevenden og praktikker med fokus på ordinære timer.

• Hurtigst muligt i fleksjob for borgere på ledigheds-ydelse ved blandt andet, at fleksjob er fundet ved visitering til fleksjob, gennem jobklub, kompeten-ceudvikling, samt brug af joblog.

• Hurtigst muligt i et virksomhedsrettet tilbud for borgere i jobafklaringsforløb med fokus på ordinæ-re timer, samt fokus på opkvalificering og parallelle indsatser.

• Hurtigst muligt i virksomhedsrettede tilbud for borgere i ressourceforløb, gerne parallelt med andre tværfaglige indsatser, og målrettet arbejde mod småjobs.

*Antal fuldtidspersoner (HÅP) er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode.

18

Der er behov for arbejdskraft, og derfor skal der arbej-des for at øge arbejdsstyrken. Det er derfor vigtigt, at få den del af borgerne, der er lidt længere fra arbejdsmar-kedet, til at blive en del af arbejdsmarkedet.

De jobparate borgere på kontanthjælp er tætte på arbejdsmarkedet, mens de aktivitetsparate borgere på kontanthjælp er længere fra arbejdsmarkedet og kan have mere sammensatte og komplekse problemstillin-ger, der også kan have været medvirkende til, at de al-

drig eller kun kortvarigt har været på arbejdsmarkedet. En anden gruppe af borgere har deres arbejdserfaring og evt. uddannelse fra andre lande og derudover er der en gruppe af borgere, der har handicap, der kan være med til at vanskeliggøre deres tilknytning til arbejds-markedet.

På baggrund af de strategiske mål er der formuleret to resultatmål:

2.2.2 Kontanthjælpsmodtagere og borgere på overgangsydelse, selvforsørgelse og hjemsendelsesydelse (tidligere integrationsydelse)

• Borgere på kontanthjælp i gennemsnit max. 272 HÅP i 2020• Borgere på overgangsydelse, selvforsørgelse og hjemsendelsesydelse (tidligere integrationsydelse)

i gennemsnit max. 64 HÅP i 2020

For at indfri disse resultatmål vil indsatsen tage afsæt i følgende overordnede handlinger:• Virksomhedsrettet indsats som overordnet ud-

gangspunkt for alle.• Arbejdet med motivation og progression opnås i

en kontekst med rigtige arbejdsopgaver, kollegialt samvær og en arbejdspladskultur.

• Individuel match med fokus på ordinære timer og borgerens ressourcer, samt fastholdelse og pro-gression i virksomhedsforløbet.

• Målrettet opkvalificering mod arbejdsmarkedets behov, hvor danskundervisning kan tilkobles og med anden relevant opkvalificering eller virksom-hedsrettet indsats.

• Brug af træningsbaner, når borgerne er længst fra arbejdsmarkedet.

• Mødet med borgeren skal ske ved en håndholdt indsats i en tæt og tillidsfuld relation, med tæt op-følgning og fokus på progression og jobplaner.

19

20

21

Børn og unge skal blive parate til at tage en uddannelse og blive aktive på arbejdsmarkedet. Unge er således et centralt potentiale for at øge arbejdsstyrken. For at alle unge bliver parate til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, er der stort fokus på Den kommunale Ungeindsats (KUI). KUI har ansvaret for en samlet ko-ordinering på tværs af uddannelses-, beskæftigelses-,

familie- og socialområdet Det tværfaglige samarbejde er dermed omdrejningspunkt og helt afgørende for indsatsen.

Med afsæt i de strategiske mål, er der opstillet et resul-tatmål:

2.2.3 Uddannelseshjælp

• Unge på uddannelseshjælp i gennemsnit max. 182 HÅP

For at indfri disse resultatmål vil indsatsen tage afsæt i følgende overordnede handlinger:• Etablering og udvikling af flerfaglige teams, som

betjener en afgrænset geografi samt videreudvikle på en teambaseret indsats af sagsbehandlere, job-konsulent, mentor, uddannelsesvejledere.

• Fokus på uddannelsesplanen og uddannelsespå-læg med krav om en aktiv medvirken og med afsæt i den enkeltes potentialer.

• En mere opsøgende vejledningsindsats for unge under 25 år, som ikke er i uddannelse eller job.

• En tidlig og udvidet erhvervs- og uddannelsesret-tet indsats i Folkeskolen.

• Videreudvikle Pilotprojektet blandt andet ved en tværfaglig og koordinerende indsats lokalt på tværs af sektorer, inddragelse af frivillige, erhvervs-drivende og civilsamfundet i en nærværende

indsats for de unge. Herunder afprøve metoder og høste erfaringer og læring, som kan give et grund-lag for den videre udvikling af den kommunale ungeindsats.

• Udvikling af samarbejdet med FGU ved blandt andet at sikre en løbende velfungerende visitation til FGU, at fortsætte et godt samarbejde med FGU skole og institution om målgrupper og indhold, og have et løbende fokus på eventuelt frafald og effekt af FGU.

• Udvikling af kontaktpersonsordningen ved blandt andet at styrke den tværsektorielle indsats om at spotte de unge, der har behov for en kontaktper-son, og at videreudvikle på rammen, indsatsen og samarbejdet med kontaktpersoner.

• Dagpengemodtagere i gennemsnit max. 452 HÅP i 2020• Langtidsledige dagpengemodtagere i gennemsnit max. 55 HÅP i 2020

For at indfri disse resultatmål vil indsatsen tage afsæt i følgende overordnede handlinger:• Job på bordet ved alle samtaler med borgerne –

konkrete jobåbninger præsenteres.• Arbejde med ABC jobplan med borgerne med

henblik på en bredere jobsøgning.• Fokus på rådighed med blandt andet rådighedsaf-

klarende indsats.• Fokus på et kvalificeret CV, der giver adgang til

hurtig og effektiv match til job.

• Fokus på joblog.• Individuelt tilrettelagte forløb med blandt andet

opkvalificering.• Særlig indsats for langtidsledige med kvalitetsstan-

darder for indsatsen.• Styrkelse af workshopindsatser, der giver viden og

konkrete redskaber med henblik på jobsøgning.• Styrket samarbejde med A-kasserne om blandt

andet rådighed.

22

Dagpengemodtagerne er de borgere, der er tættest på arbejdsmarkedet og er dermed en vigtig del af arbejds-styrken og skal gerne så hurtigt som muligt tilbage på arbejdsmarkedet.

Ledigheden er lav og konjunkturerne er gode. Dog er

der fortsat en risiko for, at grupper af de ledige bliver langtidsledige. Der er behov for arbejdskraft, og der er mangelområder på arbejdsmarkedet.

Med afsæt i de tre strategiske mål, er der opstillet to resultatmål:

2.2.4 Dagpengemodtagere

Udvikling og fortsat styrkelse af Erhverv og Beskæfti-gelses samarbejde med virksomheder er central. Dialo-gen og samarbejdet er vigtig for at kunne yde service til virksomhederne og for at kunne indgå et samarbej-de om blandt andet jobskabelse og kompetenceudvik-ling. Helt centralt for indsatsen er at opnå en synergi i

samarbejdet, der både indfrier virksomhedernes behov, videndeling, øget beskæftigelse, udvidelse af arbejds-styrken og fastholdelse af en lav ledighed.

Med afsæt i de strategiske mål, er der opstillet seks resultatmål:

2.3 Resultatmål og handlinger for erhverv og virksomheder

• 700 ordinære jobordrer• 12 årlige dialogmøder mellem virksomheder

og politikere• 2 årlige stormøder

• 2-3 iværksættercaféer• 20 iværksættere eller flere tilknyttes en

mentorvirksomhed• Etablering af 3 fokuserede erhvervsnetværk

For at indfri disse resultatmål vil indsatsen tage afsæt i følgende overordnede handlinger:• Med afsæt i virksomhedernes behov arbejdes der

med en systematisk kontakt til og samarbejde med virksomhederne, blandt andet ved hjælp af en besøgs- og kontaktplan.

• Arbejde systematisk med dialogen med virksom-hederne om arbejdskraftsbehov, identifikation af mangelområder og kompetencebehov.

• Have et tydeligt serviceniveau og viderebringe inspiration og tilbud.

• Iværksætte strategiske partnerskaber med udvalg-te virksomheder om samarbejde om opkvalifice-ring, samt iværksætte strategiske partnerskaber med udvalgte virksomheder om træningsbaner for ledige med udfordringer udover ledighed.

• Styrke det interne samarbejde i Erhverv og Beskæf-tigelse med videndeling om arbejdsmarkedets behov, jobåbninger og konkret match mellem borger og virksomhed.

• Afholdelse af jobmesser.• Udvalgte udvalgsmøder i Udvalget for erhverv og

beskæftigelse holdes ude i private virksomheder og dagsordenen inkluderer en dialog med værts-virksomheden.

• Der inviteres hvert år løbende til tematiserede dialogmøder med deltagelse af borgmester eller

udvalgsformand, direktion og en udvalgt kreds af lokale virksomheder/virksomhedsledere.

• Det lokale erhvervsliv, de lokale uddannelsesinsti-tutioner og øvrige samarbejdspartnere med inte-resse for lokal erhvervsfremme i Syddjurs inviteres hvert år til de to stormøder Nytårskur og Sommer-møde, der begge har til formål at formidle viden og inspiration samt skabe dialog og samhørighed.

• Iværksættere før start og nystartede virksomheder styrkes gennem afholdelse af iværksættercafeer med deltagelse af private og offentlige rådgivere så som advokat, revisor, pengeinstitut, iværksæt-terrådgiver med flere, der stiller sig gratis til rådig-hed for rådgivning af de fremmødte iværksættere.

• Iværksættere før start og nystartede virksomheder styrkes gennem tilknytning af en mentorvirk-somhed, der kan bistå dem i at finde fodfæste på markedet, udvikle forretningen i den svære startfase og knytte forretningsbaserede relationer og netværk.

• Med udgangspunkt i de erhvervsmæssige styr-kepositioner og/eller udvalgte nøglebrancher etableres der løbende fokuserede erhvervsnetværk med henblik på at udnytte de deltagende virksom-heders forretningsmæssige potentiale, skalere og kvalitetsudvikle produktionen og styrke værdikæ-derne.

23

syddjurs.dk