erhvervsøkonomi / managerial economics efterspørgsel

The ME-Group, PEØ CBS 1

Erhvervsøkonomi / Managerial Economics

Efterspørgsel

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model

Definition af problem

Den erhvervs-økonomiske model:

AfslutningKjeld Tyllesen


Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning

Formålet med denne gennemgang er at

- kortlægge og beskrive de uafhængige variable, der bestemmer den efterspurgte mængde af udbyders produkter

- illustrere hvordan man kan arbejde med en erhvervsøkonomisk model i praksis

- vise, hvordan ændringer i de uafhængige variable vil påvirke efterspørgselen- vise grafisk og matematisk, hvordan ændringer i de uafhængige variable kan illustreres gennem ændringer i den inverse efterspørgselsfunktion.

- klassificere og typificere den afhængige variabel QX i en række grupper med fælles karakteristika

- anvende begrebet ”erhvervsøkonomisk model-bygning”


1. Definition af problem

• Hvem skal købe vores varer eller service?• Hvor meget vil de købe ?• Hvad vil de betale for vores varer eller service?• Hvordan finder vi ud af, hvor meget de vil købe og

til hvilken pris?

Med andre ord: ”Hvad er efterspørgslen på vores varer

eller services”?

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning


Hvad bestemmer efterspørgslen?(1. Definition af problem)

1 Prisen på varen2 Prisen på andre varer

(substitutter og komplementer)3. Indkomsten hos forbrugerne / generelt i

samfundet4 Forbrugernes smag (præferencer)5 Marketing-indsatsen6 Antallet af forbrugere7 Hvilken type marked, der afsættes på, og hvilke

andre virksomheder der befinder sig på markedet

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model


Firmaets solgte mængde i en given periode bestemmes af:


Afslutning


QX= f(PX, PY, I, T, M, N), hvor

QX = afsat mængde af vare x pr. periode

og

PX = prisen pr. enhed på vare x

PY = prisen pr. enhed på vare y

I = indkomst for konsumenten

T = ”Taste” (præferencer)

M = marketing-indsats

N = antal konsumenter i segmentet

Og i tillæg: Markedsform

Så dette kan også formuleres således:

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning


PX angives i DKK/stk. eller en anden valuta, der passer til markedet PY angives i DKK/stk. eller en anden valuta, der passer til markedet

Er detBrutto-indkomstNettoindkomst efter skatNettoindkomst efter skat og faste udgifterDisponibelt beløb, altså incl. lånEller….et konjunkturindeks.…eller ?

I = indkomst, men hvad er det rigtige indkomstbegreb?

Og er det på kort, mellem eller lang sigt?

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning


T = ”Taste” er konsumenternes præferencer, altså en masse bløde værdier så som kultur, religion, ”hot” eller ”not”, sædvane etc.

M = ”Marketing-indsats” = omtale af produkt x

Det kan måles i DKK, spalte-millimeter, tid i medierne eller andet. DKK er dog nok den nemmeste fælles faktor

Der kan være tale om både positiv og negativ omtale

Begrebet skal forstås i en bred betydning som al omtale, der påvirker produktets afsætning

Det kan også være avis- og TV-omtale af producenten af produktet, hvis det har betydning for afsætningen af produktet

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning

Fælles for PX, PY, I, T, M og N er, at hvis én af disse ændres, og de andre faktorer holdes konstante, vil QX ændre sig.

Årsag/virkning går altså fra PX, PY, I, T, M eller N og til QX.

The ME-Group, PEØ CBS

Marketing-indsatsen behøver ikke at koste producenten penge

N = antal kunder i det pågældende segment

8

MarkedsformDen har også en bestemmende indflydelse på denafsatte mængdeMen det er så stor en sag, at dette emne

gennemgås i 3 separate film.8

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning


2. Opstilling af model• Virksomheden har selv kontrol over, hvilken pris (PX) den sætter.

• Og hvilken Marketing-indsats (M), den leverer

• Virksomheden har ikke kontrol over prisen på andre varer (PY), indkomstniveauet (I), forbrugernes smag (T), antallet af forbrugere (N) eller markedsformen - altså alle de andre faktorer, der indgår i efterspørgselen

• Man bruger tit udtrykket ”alt andet lige” (Ceteris Paribus) når man antager, at alle faktorerne udenfor virksomhedens kontrol, og som man ikke kender til, forbliver uforandrede

• MEN man bruger KUN denne antagelse, når man ikke har mulighed for at vide bedre. Hvis man fx ved, at konkurrenten vil sætte sin pris ned, hvis vi gør det, vil en ”alt andet lige” analyse også medtage denne prisændring hos konkurrenten.

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning


Individets efterspørgsel (2. Opstilling af model)

• De enkelte individers efterspørgsel lægges vandret sammen til markedets samlede efterspørgsel

• - Forudsat, at der ikke findes indbyrdes afhængigheder mellem de enkelte konsumenters efterspørgsel (og det er i praksis nok lidt urealistisk…)

• Markedets samlede efterspørgsel dekomponeres ud på de forskellige virksomheder – virksomhederne behøver ikke have den samme andel hver især.

Individer

Marked

Virksomheder

Σ

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning


Individets efterspørgsel(2. Opstilling af model)

Den enkelte forbruger efterspørger en vare (QX) baseret på:• Prisen på varen (PX)• Prisen på andre relaterede varer (PY) (substitutter og

komplementer)• Beløbet som forbrugeren har til rådighed (I) (indkomst)• Forbrugerens smag (T) (præferencer)• Marketing-indsats (M)

Den individuelle efterspørgsel efter en vare kan således opskrives som en funktion af de relevante faktorer:

Qx=f(PX, PY, I, T, M)Dette er blot ”matematisk sprog” og betyder, at efterspørgselen for den enkelte forbruger er en funktion (afhænger) af prisen på varen, prisen på andre varer, forbrugerens indkomst, forbrugerens præferencer og marketing-indsatsen.

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning


Man bruger ændringer i efterspørgselen, som følge af ændringer i de bestemmende faktorer, til at kategorisere en vare. Efterspørgselen er stadig: Qx = f(Px, Py, I, T, M)

• Hvis prisen på en vare STIGER og efterspørgselen efterfølgende FALDER, kaldes varen for et ”ordinært gode”. Dette skrives som:

• Hvis det modsatte gør sig gældende kaldes varen for et ”giffengode”. Det skrives som:

VARER OG GODER ER DET SAMME!

LANGT de fleste goder er ordinære - giffengoder er ekstremt sjældne og ikke særligt relevante – og vi gør ikke mere ved dem...


0x

x

QP

0x

x

QP

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning

13


Normale goder:Hvis forbrugerne efterspørger MERE af en vare, når deres indkomst STIGER, kaldes varen for et ”normalt gode”. Dette er normalen og gælder vel for 99% af alle varer. Dette skrives som:

Inferiøre goder:Hvis forbrugerne efterspørger MINDRE af en vare, når deres indkomst STIGER, kaldes varen for et ”inferiørt gode”.

Grunden er, at med indkomststigningen får forbrugerne mulighed for at købe dyrere og bedre varer og kan således vælge de dårligere varer fra.

Et meget brugt eksempel er kartofler, der bliver valgt fra, når man får råd til at købe noget bedre (fx grønsager). Dette skrives som:

0xQI

0xQI


Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning



Substitutter:Når vare y bliver dyrere, vælger forbrugerne at købe mere af - den nu relativt billigere - vare x

Så hvis prisen på en vare (y) altså STIGER og dette medfører en STIGNING i efterspørgselen af en anden vare (x), er vare x og vare y substitutter

Da vare x og vare y tilfredsstiller (nogle af) de samme behov, vil forbrugeren få (mere eller mindre) samme nytte ud af brugen af de to varer, og så gælder det bare om at få mest muligt ud af sit budget

Eksempler på substitutter er lammekød og oksekød, kaffe og te, biograffilm og DVD-film mm.

0x

y

QP

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning



Komplementer:Hvis prisen på en vare (y) STIGER, og dette medfører en FALDENDE efterspørgsel af en anden vare (x), er vare x og vare y komplementer.

Når varer er komplementer, virker de SAMMEN om at tilfredsstille et behov hos forbrugeren. Forbrugeren opfatter vare x og vare y som en samlet vare og kan ikke have nytte af den ene vare, uden den anden også er til stede. Hvis den ene vare bliver dyrere, opfatter forbrugeren det samlede forbrug heraf som dyrere.

Eksempler på komplementer er biler og benzin, mobiltelefoner og taletid, fly og hotel mm.

0x

y

QP

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning

16



40

20P (kr.)

Forbruger 1

Den individuelle efterspørgselskurve fremkommer, når alle andre forhold end prisen på varen holdes konstante, og P og antallet af solgte varer plottes i et diagram. Bemærk prisen opad

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Her er alle andre faktorer, som påvirker konsumentens efterspørgsel (Py, I, T og M), altså konstante

Afslutning

Q (stk.)

17

Individets efterspørgsel (2. Opstilling af model)


10 40 80

15

20

10 120

10

25 40 65

P (kr.)

Q (stk.)Q

P (kr.) P (kr.)

Q

Forbruger 1 Forbruger N Markedets eftsp.

15

Markedets efterspørgsel bliver en funktion af de samme parametre som de individuelle efterspørgsler samt antallet af forbrugere (N): QX = f(Px, PY, I, T, M, N)

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning

Markedsefterspørgselen fremkommer ved at addere alle individernes efterspørgselsfunktioner vandret – det er mængderne (Q) ud af den vandrette akse. Bemærk stadig prisen opad!


Markedets efterspørgsel (2. Opstilling af model)

For at kunne udlede markedets efterspørgsel ved simpel vandret addition af de individuelle efterspørgsels-funktioner, må forbrugernes individuelle forbrug være UAFHÆNGIGT af andre forbrugeres forbrug.

Bandwagoneffekten er, når forbrugerne vælger at efterspørge mere, jo mere andre forbrugere efterspørger. Man kunne også kalde dette for en ”modeeffekt”.

Snobeffekten er det modsatte af bandwagoneffekten, altså når forbrugerne er mere villig til at efterspørge en vare jo mindre andre efterspørger denne vare.

Disse effekter må ikke optræde, hvis man skal kunne addere individernes efterspørgsler for at få markedets!

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning


Efterspørgslen set fra virksomheden (2. Opstilling af model)

En virksomhed interesserer sig (som regel) knapt så meget for markedsefterspørgslen. Den interesserer sig meget mere for den efterspørgsel, der er efter virksomhedens egne varer, altså deres eget afsætningspotentiale

De to ting hænger selvfølgelig sammen - hvorfor markedet også er interessant - men virksomheden vil søge at bruge sin viden om markedet til at finde efterspørgslen efter sine egne varer

Efterspørgslen efter virksomhedens varer afhænger - ud over de allerede nævnte parametre - af markedsformen

De egenskaber som de individuelle efterspørgsels-funktioner har, kan direkte overføres til markedets og virksomhedens efterspørgselsfunktioner.

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning


Svagere

(Duopol)

Monopol

FKMonopolistiskkonkurrence

Præferencegrad

Ingen Lav Høj

Herfin-dahl

indeks

Markeds-andel Top 4

Antal udbydere

1

2

Få (5 udbydere )

10.000

5.000”3.000””2.000”

0

100%

100%80-90%

70-80%

> 0%

(Oligopol)

Diff. duopol

Diff. oligopol

Stær-kere

KONKURRENCE

K O N K U R R E N C E

Markedsformer (2. Opstilling af model)

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning

Markedsformen har også betydning – og dette er vores arbejdsmodel. Den arbejdes der med i 3 separate film.


Lad os undersøge markedet for NOKIA business mobiltelefoner i Danmark (model E61i)

Efterspørgslen set fra virksomheden (3. Inddata til model)

Vi skal altså bygge en model, der viser

Qx = f(PX, PY, I, T, M)

Når denne model bygges, kan den være:- Additiv (+, -), hvor de enkelte elementer

adderes/subtraheres, altsåQX = A*Px + B*Py + C*I + D*T + E*M

hvor A – E kan være positive eller negative

- Multiplikativ (*, /), altså QX = F * PX

G * PYH * IJ * TK * ML.

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning


- Logaritmisk eller anvende andre matematiske funktioner- eller kombinationer af ovenstående

Det er model-byggerne, der etablerer modellens matematiske sammenhænge

Det gør de bl.a. ud fra en analyse af mulige og foreliggende inddata, kvaliteten heraf, mulighed for måling, entydige definitioner m.v.

Der foretages også en intens analyse af logiske sammenhænge eller de enkelte variable og de/den afhængige variabel – og de uafhængige variables interne sammenhæng. Hertil bruges teori, videnskabelige studier og undersøgelser, erfaring, intuition – og ”trial and error”

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning


Til opbygning af modellen bruges også historiske data, og så-sammenholdes modellens historisk baserede beregnede resultater

- med de historiske data for de virkelige værdier af de afhængige variable, som modellen skal forsøge at beregne.

Dette arbejde suppleres med sensitivitetsanalyser, konfidensintervaller og andre statistiske værktøjer.

Modellen skal typisk bruges til at prognosticere fremtidige udfald af modellens afhængige variable

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning


Modellens matematiske logik forsøger at afbilde resultaterne på aggregeret niveau af menneskelig adfærd

Derfor vil der altid være tale om ”levende” modeller, hvor logik, koefficienter, inddata etc. til stadighed undergår forandringer – og der derfor til stadighed skal arbejdes med at holde modellen opdateret og gerne forbedret

Derfor kan modellen jo heller ikke ramme helt præcist – hvilket selvfølgelig ikke gør den uden værdi!

Her anvendes for nemheds skyld i det følgende en additiv model

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning


I det følgende eksempel vil vi arbejde med en model,

der modellerer Efterspørgslen QN (stk. pr. år) efter Nokia’s mobiltelefon E61 således:

QN = 25.000 - 10*PN + 6*PSE + 8*I - 100*PTT + 4*M

hvor

PN er prisen på NOKIA E61iPSE er prisen på Sony Ericsons konkurrerende modelI er indkomsten (BNP) målt i milliarder kronerPTT er prisen på taletid målt i DKK pr. timeM = Marketing-indsats, målt i mio. DKK

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning

Denne model er altså resultatet af forudgående model-bygnings-arbejde, jf. foran.


Koefficienternes værdi i ovenstående udtryk betyder, at når

PN øges med 1 enhed, mindskes QN med 10 enheder

PSE øges med 1 enhed øges QN med 6 enheder

I øges med 1 enhed øges QN med 8 enheder

PTT øges med 1 enhed mindskes QN med 100 enheder

M øges med 1 enhed øges QN med 4 enhederLøsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning


E61i er et ordinært, (negativ koefficient til PN) gode

med SE telefoner som substitut (positiv koefficient til PSE)

normalt (positiv koefficient til I) gode

og med taletid som komplement (negativ koefficient til PTT).Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning

28

Efterspørgslen set fra virksomheden (4. Løsning af model)

Vi har fra før, at QN = 25.000 - 10*PN + 6*PSE + 8*I - 100*PTT + 4*M

Hvis PSE = 2.500, I = 1.500, PTT = 20, og M = 1.000 får vi følgende udtryk - som udgangspunkt for efterfølgende analyser:

Q = 25.000 - 10P + 6*2.500 + 8*1.500 - 100*20 + 4*1.000 =>

PN

QN

5.400

54.000

Q = 54.000 - 10P =>P = 5.400 - 0,1Q

QN = 24.000

PN = 3.000


Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning



Bemærk at Prisen er LODRET og Mængden er VANDRET!Sådan tegner vi det ALTID!!!

PN

QN

5.400

54.000

Efterspørgsel: Q = 54.000 - 10P

24.000

3.000

Invers efterspørgsel =

Prisafsætningen: P = 5.400 - 0,1Q

Man bruger næsten altid den inverse efterspørgsels-funktion, fordi man tegner den med P opad. Man glemmer tit at sige ”inverse”...

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning

30


QN = 25.000 - 10*PN + 6*PSE + 8*I - 100*PTT + 4*M

Hvis nu prisen PN stiger fra 3.000 kroner til 4.000 kroner, rykker man langs kurven...

PN

QN

5.400

54.000

Q = 54.000 - 10P

P = 5.400 - 0,1Q

24.000

3.000

4.000

14.000The ME-Group, PEØ CBS

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning

31


Vi har, at QN = 25.000 - 10*PN + 6*PSE + 8*I - 100*PTT + 4*M

Hvis PSE nu stiger fra 2.500 til 3.000, rykker kurven udad:

Q = 25.000 - 10P + 6*3.000 + 8*1.500 - 100*20 + 4*1.000

PN

QN

5.400

54.000

Q = 57.000 - 10P =>P = 5.700 - 0,1Q

27.000

3.000

5.700

57.000

24.000

Q = 54.000 - 10PP = 5.400 - 0,1Q


Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning

32



Hvis I nu stiger fra 1.500 til 2.000, rykker kurven udad:

Q = 25.000 - 10P + 6*2.500 + 8*2.000 - 100*20 + 4*1.000

PN

QN

5.400

54.000

Q = 58.000 - 10P =>P = 5.800 - 0,1Q

28.000

3.000

5.800

58.000

24.000

Q = 54.000 - 10PP = 5.400 - 0,1Q


Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning

33



Hvis PTT nu stiger fra 20 til 40 rykker kurven indad:

Q = 25.000 - 10P + 8*1.500 + 6*2.500 - 100*40 + 4*1.000

PN

QN

5.400

54.000

Q = 52.000 - 10P =>P = 5.200 - 0,1Q

22.000

3.000

5.200

52.00024.000

Q = 54.000 - 10PP = 5.400 - 0,1Q


Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



Afslutning

34


QN = 25.000 - 10*PN + 6*PSE + 8*I - 100*PTT + 4*M

Hvis M nu stiger fra 1.000 til 2.500 rykker kurven udad:

Q = 25.000 - 10P + 8*1.500 + 6*2.500 - 100*20 + 4*2.500

PN

QN

5.400

54.000

Q = 60.000 - 10P =>P = 6.000 - 0,1Q

30.000

3.000

6.000

60.00024.000

Q = 54.000 - 10PP = 5.400 - 0,1Q


Afslutning

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model




Så nåede vi igennem en kortlægning af efterspørgelsforholdene,

så jeg vil sige

”Tak for nu”Afslutning

Løsning af model

Inddata til model

Opstilling af model



erhvervsøkonomi / managerial economics efterspørgsel

Documents