esper sørensen vinde historier - vinde beboerforening
TRANSCRIPT
Digital udgave e-studio.dk I/S 1
Esper Sørensen
Vinde Historier
1793 - 1998
Privat udgivelse
Digital udgave e-studio.dk I/S 2
Copyright
Denne bog er skrevet af: Esper Sørensen
Alle rettigheder forbeholdes. Første oplag 1998, privat udgivelse.
Digital udgave 2005 af e-studio.dk I/S
Denne bog må frit kopieres og gengives i sin helhed, så længe ingen ændringer
i dokumentet foretages. Det er ikke tilladt at tage citater fra denne bog,
medmindre tydelig kildeangivelse angiver citatets oprindelse.
Det er ikke tilladt at videresælge denne bog, eller på anden måde tjene penge
på videregivelse af bogen til tredje mand. Bogen er ment som en gratis
erindringsbog.
Digital udgave e-studio.dk I/S 3
Forord
Svend Mortensen fra Byhistorisk arkiv i Skive, har en gang opfordret mig til at
skrive noget ned af det jeg husker. Det, og så lysten gør, at jeg vil prøve at
skrive "Vinde Historier".
Foran mig ligger et matrikelkort over Vinde fra 1941 og nogle avisartikler fra
1938, skrevet i Folkebladet af Magister Jens Chr. Hansen i Viborg. Han er født
i Vinde Vestergård i 1874, død i 1944. Kortet, artiklerne, og hvad gamle for
længst afdøde folk har fortalt og så min egen hukommelse er grundlaget for
"historierne". Der kan godt forekomme forskydninger i årstal, især de sidste år
, men idet store hele passer det.
Det er jo utrolig som Vinde har forandret sig bare i min tid, så det er godt nok
at få det skrevet ned.
I Samtlige billeder er taget af Harald Sørensen, 16. maj 1998.
Digital udgave e-studio.dk I/S 4
I mange år har jeg søgt efter, hvad der var af historie om Vinde. Jeppe Aakjær
har i sin bog "Fra Agermuld og Hedesand" side i 57 skrevet noget om 14
genstridige bøndel fra Vinde "der omsider gik til patten i 1782" Det var en sag
med købmand Ole Rønbjerg, Brogården i Skive, og handlede om noget
brokom, som de ikke ville betale. Det drejede sig om 11-12 skæppe byg for
hele Vinde. De 14 vindeboer val fæstebønder til Krabbesholm. Deres navne
var Hans Stephansen, Søren Hammer, Anders Bødker, Michael Jensen, Niels
Laursen, Niels Sørensen, Niels Villadsen, Kristian Kounst, Jens Kounst,
Thomas Jensen, Jens Kaastrup, Ole Andersen og Lars Larsen. Det ville være
skønt at have vidst i hvilke gårde de har boet, men lidt har jeg fundet ud af.
Thomas Jensen må være fra Paakjærs gård (matr. Dr. 12), Ole Andersen fra
Riis' gård (matr. Dr. 1), Jens Kaastrup fra Mogens Salkvist Jensens gård (matr.
Dr. 6), Hans Stephansen fra matr .Dr .16, der hvor Holger Pedersen bor. De to
ved navn Kounst må være min og æ'Halborg's gård. Niels Villadsen el fra
Vinde Vestergård, han omkom i 1802, ved at en vogn væltede over ham. Af
bogen fremgår det, at det blevet bittert forlig for de 14 Vindebønder den 7.
november 1783.
Jens Chr. Hansen har i si11l artikel i 1938 nogle interessante tal, fra den gang
Vinde-gårdene blev købt fri fra fæsteforholdet til Krabbesholm. Det må
bemærkes, at de alle var næsten lige store, ca. 3 tdl. hartkorn.
Digital udgave e-studio.dk I/S 5
Nr. 5 solgt i 1803 1400 rigsdaler
Nr. 8 Vinde Vestergaard solgt i 1804 1500 –
Nr. 2 Vinde Østergaard solgt i 1804 1520 –
Nr. 12 Vinde Nørregaard solgt i 1801 1520 –
Nr. 4 Spangaard solgt i 1805 1520 –
Nr. 6 Bækgaard solgt i 1805 1520 –
Nr. 10 solgt i 1805 1520 –
Nr. 3 Bybjerggaard solgt i 1807 1200 –
Nr. 7 Min solgt i 1807 1250 –
Prisen på nr. 1,9 og 11 er ikke nævn nogen steder.
At nr. 3 er den billigste beror på, at den er den eneste, der blev betalt kontant.
Digital udgave e-studio.dk I/S 6
Matrikel nr. 1 a Vinde Vesterly, Dølbyvej 116. Nuværende ejer: Anna og Harald Riis. Matrikel nr. 1 b Margrethevej 81 Nuværende ejer: Erna og Aage Sørensen I langt over 100 år, fra en gang i 1700-tallet til ca. 1905, var den i slægten
Ladefoged og Andersens eje. Hedeloden er solgt fra, for i 1904 lod Mette og
Jens Chr. Pedersen, matrikel 1 b, en ny gård opføre. Årstallet 1904 står skrevet
i stuehusets gavl. De solgte den i 1918 til Pouline og Emil Christensen, som
lige var vendt hjem fra Amerika. De havde mange børn, men den vi kender
bedst her i Vinde er Elmer. Han var sådan en dygtig harmonika spiller. Både
her i Lund -Vinde og mange andre steder i Fjends og Sydsalling, har
ungdommen danset til hans musik. Elmer overtog gården efter forældrenes død
i ca. 1955. Elmer døde i 1-990. Gården ejes nu af Entreprenør Aage Sørensen,
Margrethevej .
Fra 1905 til 1919 har matrikel m. 1 A haft to måske tre forskellige ejere. Der
var Carl Johansen, som flyttede til Bortrup og er far til Agnethe i
Møbelfabrikken. I 1919 blev gården købt af Anders Peder Østergaard fra
Fjends Herred- Han drev den til 1946, da datteren og svigersønnen, Signe og
Kristian Meldgård, overtog den. De solgte den 2 år efter til Johanne og Jørgen
Bang, som så i 1953 solgte den til Anna Halborg og Harald Riis, der er fra
Lyby Mølle solgte i 1974 det meste af jorden fra.
Digital udgave e-studio.dk I/S 7
Det udgør nu nederste del af Petravej, Olgavej og Normavej. A.P. Østergaard
var en dygtig og solid landmand, så god at en tyr fra hans korthornsbesætning
fik guldmedalje på Bellahøjskuet i 1938. A.P. Østergaard var j Menighedsrådet
og Sognerådet. Skolen og Kirken havde også hans store interesse. Anna og
Harald bor på gården endnu. Datteren Ellen på Spanggård og sønnen Ebbe på
Dølbyvej 141.
Digital udgave e-studio.dk I/S 8
Matrikel nr. 2 Vinde Østergard, Dølbyvej 114 Nuværende ejer: Laurits E. Jakobsen Anton Pedersen, der var gift med Dorte Marie fra St. Engeborg, overtog i 1906
gården efter sin far Eskild Pedersen. Fra Anton Pedersens mors side skulle han
have slægtsrødder langt tilbage i gamle Vinde-slægter -fra Laus1 Nielsen i Dr.
5. Hun var gift to gange. Først med Jens Sørensen, Børsting, og anden gang
med Eskild Pedersen. De fik 5 sønner. Jens Sørensen Pedersen boede i Vinde,
matr. Dr. 14. Peder var kasserer på slagteriet, Kristen var murer og husmand i
Tolstrup, Johan var gårdejer i Otting og Anton fik fødegården.
Anton og Dorte Marie fik 7 børn. Aage boede i Skive, Harald i Thorum,
Ingeborg i fødegården, Valdborg på Lemvig-egnen, Gudrun i Skive, Ane
Katrine i Hammelshøj, Eskild blev rutebilchauffør i Hammershøj .
Datteren Ingeborg og hendes mand Søren Poulsen fra Faarevang ved Silkeborg
overtog gården i 1946. De havde 5 børn: Gerda bor i Skive, Erik kom til
D.S.B. og bor i Lystrup ved Århus, Jens Johan bor i Glyngøre, Inger i Oddense
og Birgitte i Holstebro. Ingeborg og Søren solgte gården i 1964 til konsulent
Laurits E. J akobsen.
I Anton Pedersens tid var de ikke medlem af mejeriet, men solgte mælken hver
dag i løs mål, liter for liter, på gaden i Skive. I 1919 lod Anton Pedersen et nyt
og anseeligt stuehus opføre.
I Dorte Marie og Anton Pedersens tid var der altid liv og glade dage i den gård.
De sang fra morgen til aften, sagde naboerne.
Digital udgave e-studio.dk I/S 9
Der er handlet en del med jorden fra matrikel m. 2 a. AntOll Pedersen havde en
tid også Risholm og lidt jord inde i Skive. Det yderste af Margrethevej s huse
er fra matrikel m. 2 o~ blev i 1948 solgt til Magnus Clausen. I 1962, da Han~
Clausen solgte Næstedgaard blevalt jorden derude ti] parcelhusgrunde.
Smedjen, Tømrerens huse og Dølbyvej 111 er fra m. 2. Dølbyvej 108- 110 er
også der fra-
Jakobsen solgte i 1974 det meste af jorden fra. Det udgør j dag, sammen med
meget jord fra nr. log m. 3, Petravej: Olgavej og Normavej -der er over 200
huse der.
L. E. Jakobsen bor stadig på gården, hans kone Ellen døde j 1987. Han er fra
Skjern og hun var fra Varde. Datteren Olga er lærer på Skive Friskole, Peder er
ingeniør og bor på Sjælland, Kristen er ansat ved Salling Landboforening og
Erik bor i Vinde og er værkfører på Hem Maskinfabrik.
Digital udgave e-studio.dk I/S 10
Matrikel nr. 2 c. Margrethevej 75. Nuværende ejer: Kjeld Christiansen. Hvor længe den ejendom har bestået ved jeg ikke, nok ikke ret meget over 100
år .
I 1910 købte Inger og Kristian Christiansen den da de blev gift. Det er ikke det
bedste af Vindes jord, men Kristian i æ' Hede, som han blev kaldt, var en
dygtig mand. I 1928 lod han opføre helt nye bygninger -stald, lade og stuehus i
en vinkelbygning. De havde dengang i flere år hans gamle far boende hos sig -
August hed han. Han havde været landpost og gået ude fra Jebjerg station til
Næstild over Oddense til Fraromerslev på sine ben - hver dag.
Få dage før deres sølvbryllup døde Kristian, og sønnen Anders kom hjem og
hjalp sin mor. Han var i flere år mælkekusk, tog også meget del i
ungdomsforeningens arbejde og var i flere år leder af håndboldspillet. Anders
overtog ejendommen i 1948 og blev i 1950 gift med Ella fra Vinderup-egnen.
Anders døde i 1992 på Skovbakkehjemmet, Ella døde et år
før. Hun havde i mange år været syg og svag. Deres eneste søn, Kjeld overtog
ejendommen i 1983, og kort efter købte han Henry Andersen jord. Datteren,
Aase bor i Hem.
Digital udgave e-studio.dk I/S 11
Matrikel nr. 3 a. Bybjerggaard, Mettevej 3.
Ved udskiftning ca. år 1800, var gården regnet for den bedste i Vinde, og
beboerne de mest velhavende. De havde skorsten på huset, og den blev kaldt
Brøndumgaard, fordi en mand ved navn Brøndum kom dertil engang i 1700
tallet. Han døde i 1808. Han og alle de følgende mænd, er kommet dertil ved
giftemål. I 1883 overgik gården til en svigersøn; J ens Pedersen fra Estvad og
datteren Ane Kathrine. Gården har en tid været på fremmede hænder. Ejet af
en Baastrørn, siden en Svansø. Det er nok en af dem, der har frasolgt den ret
store hedelod. Det var noget af en bedrift, ~ der blev lagt mærke til, da Mette
(datter) og Jens Kristian Pedersen i 1918 solgte matrikel Dr .1 b, og købte
slægtsgården tilbage. \ I 1950 overdrog de den til deres søn Gunner, som kort
efter blev gift med Else Kristensen fra Jebjerg. De har to piget, som bor i
Hvidbjerg og Skjern. Jens Kristian var fra Silkeborg-egnen og var radikal og
andelsmand til fingerspidserne, hvad der gav ham mange tillidsposter. Han var
i 25 år formand for Brugsforeningen, formand for Sygekassen for Skive
Landsogn Resen, formand for Foderstofforeningen under Jydsk Andel, var i
Sognerådet m.m. Han døde i 1952 og Mette døde i 1963.
I ca. 1955 solgte Gunner jorden syd for Dølbyvej. Det udgør nu hele Emilievej.
I 1974 blev resten af jorden solgt til byggegrunde -første del af Petravej,
Olgavej og Normavej er fra matrikel Dr. 3 og nu sidst hjemme ved gården,
kaldt Mettevej. Nu er Else og Gunner flyttet til Skive og stuehuset er solgt.
Digital udgave e-studio.dk I/S 12
Matrikelnr.4. Spangaard, Dølbyvej 51.
Jens Halborg, der stammer fra Lyby, havde som helt ung mand købt gården
lige efter århundredeskiftet. Han giftede sig i 1904 med Bodil Thordal, også fra
Lyby. Jens Halborg var en foretagsom mand. Han solgte heden fra til m. 8 -
Vinde Vestergaard, købte noget fra m. 3, næsten alle Vinde gårdes eng og
mose parcel og købte hele gården m. 5a, så han havde marken samlet i et, den
største jordlod i Vinde.
Jens Halborg lod i 1916 opføre et nyt stuehus. Fra det er der en fin udsigt ind
over Skive by. Det gamle stuehus ligger der for øvrigt endnu og udgjorde i
mange år hestestald, karlekammer og vognport. I 1927 bleven ny kostald med
fodergang og brandsikkert loft bygget. Det bedste ved gården var mælkesalget
til Skive Sygehus, de kunne selv skumme mælken på en lille centrifuge, som
stod i et lille mejeri, der var indrettet i kælderen under stuehuset.
Jens Halborg døde pludselig af lungebetændelse i 1928, han var da ikke fyldt
55 år. Om ham har jeg hørt mange fortællinger og anekdoter, men aldrig noget
ufordelagtigt.
Bodil Halborg fortsatte med at drive gården til sin død i 1975 -90 år gammel.
Hun holdt gerne 3-4 voksne karle, flere af dem var der i mange år. Når hun
havde fæstet en ny karl, fik han gerne lidt fæstepenge, nok højst 50 kr., det må
være en ældgammel skik.
I 1955 ophørte mælkesalget til sygehuset, men Bodil Halborg log sig ikke slå
ud af den grund. Hun opførte et nyt svinehus, de havde aldrig før haft svin af
betydning der.
Digital udgave e-studio.dk I/S 13
Bodil Halborg var af den opfattelse at der ikke måtte sælges så meget som en
kvadratmeter jord fra og sådan blev det så længe hun levede. Siden er der solgt
jord til Bodilsen Møbelfabrik, og fra den anden ende er solgt jord til både vej
og jernbane, nu natursti. Resten af jorden er nu forpagtet ud og stuehuset bebos
nu af Bodil Halborgs barnebarn, Ellen Riis.
Digital udgave e-studio.dk I/S 14
Matrikel nr. 5 Lille Spangaard.
Mange vil kunne huske det lille hvide hus midt i Halborgs mark. Det er
stuehuset fra Laust Nielsens gård, som brændte en gang mellem 1910- 15, og
blev solgt til Halborgs. Her i stuehuset boede Kirstine og Kristian Kristensen,
kaldet Maltesen eller Gedekongen. Han havde sådan nogle fine geder, som han
fik mange præmier for på dyrskuet og ungskuet. æ’Maltesen døde i 1956,
Kirstine nogle år efter inde på de gamles Hjem i Skive.
Storgaards ejendom, Vindevej 60 og Bachs er fra nr. 5. Fra deres jord er der
hentet meget sand og grus, men herfra ved jeg for lidt til, at jeg kan sætte årstal
på.
I Vindevej 60 boede Magnus Jakobsen, der var gift med æ’Maltesens datter
Anna. Før dem boede hans far og mor der, og nok før dem igen en Jens
Villadsen, fordi vejen der forbi altid blev kaldt æ 'Villadsens bak.
De to møbelfabrikker, Madsen og Bach, er fra nr. 5 og er af nyere dato- før
1930. Også Forsamlingshuset og Dortheavej har matrikel nr. 5.
Digital udgave e-studio.dk I/S 15
Matrikel nr. 6a. Bækgård, Dølbyvej 118.
Nuværende ejer: Mogens Salkvist Jensen.
Mads Peder Pedersen var fra matrikel m. 16 i Vinde. Han købte i 1883
Bækgaard og beholdt en del af jorden derfra, det der ligger over for Bækgaards
stuehus og op mod Vinde by. Han har også købt ejendommen Hakkefælt, som
lå øst for gården - en 3 -4 tdl. og matrikel nr. 17, nordvest for gården.
Store Mads Peder, blev han kaldt i modsætning til hans lillebror, der også hed
Mads Peder og boede på Risholm sine sidste år i ejendommen matr. nr. 22, den
som nu ejes af Flemming Olsen.
Store Mads Peder og hans kone var begge døde, da deres eneste datter
Marianne blev gift med Albert Salkvist Nielsen i 1910. Det var noget nær
samme tid, at gården brændte og den jord, der lå nord for æ'hovvej - ca. 30 tdl.
blev solgt fra til Marienlyst (herom senere )
Salkvist, han blev aldrig kaldt andet, var fra Mors. Han var egentlig ikke
landmand, men var udlært sadelmager. I ungdommen havde han syet sadler til
de Randers Dragoner.
Han kom til Vinde som sadelmagersvend hos Peder Jebjerg, der boede i
Dølbyvej 99. Han og Marianne drev et godt landbrug. Heste var hans store
interesse, han har solgt flere avlshingste, og der blev også solgt flere avlstyre af
korthornracen. Han var også formand for Skive Mejeri.
Digital udgave e-studio.dk I/S 16
De afstod i 1949 gården til deres eneste datter Johanne og svigersønnen Viggo
Jensen, der var fra smedjen i Hjerk. Salkvist døde i 1969 og Marianne nogle år
før. De sidste år boede de på Henrik Lundsvej i Skive.
I 1977 blev den nye kostald bygget. Viggo døde i 1988, 70 år gammel. Johanne
døde i 1992,76 år gammel. Nu driver deres søn Mogens gården videre. En
anden søn Hans Kurt bor i Resen.
Digital udgave e-studio.dk I/S 17
Matrikel nr. 6b. Dølbyvej 144.
Nuværende ejer: Inge og Per Iversen.
De 30 tdl. nord for Hovvejen, som i 1910 blev solgt fra Bækgaard til
J.C.Ladefoged på Marienlyst, blev delt i to stykker, da Vestsallingbanen kom i
1924. Ca. 10 tdl., det såkaldte Løjenkjær forblev ved Marienlyst, (nu
golfbane). Resten - 20 tdl., blev der i 1934 bygget en helt ny gård på til et par
unge mennesker, som straks gik fra hinanden.
Gården blev solgt til Esther og Viggo Thorgaard, som boede der til 1946, da de
solgte til Mitte og Aage Kjærgaard, han var fra Mors og hun fra Balling. Ved
jordfordelingen, da den nye vej A26 i 70-erne kom, blev jorden på nær 2 ha.
solgt til Risholm. Aage Kjærgaard havde et sjældent godt forhold til sine
husdyr, hestene som duerne.
Aage Kjærgaard døde pludselig i 1985. Kort efter solgte Mitte ejendommen til
Inge og Per Iversen fra Nordsalling. Mitte bor nu i Skive.
Mitte og Aage har tre døtre, Inger bor i Kolding, Tina i Århus og Birgitte i
Schweiz.
Digital udgave e-studio.dk I/S 18
Matrikel nr. 7 a. Dølbyvej 138.
Nuværende ejer: Esper Sørensen.
Min bedstefar Esper Sørensen kom hertil fra Ramsing i 1874 som bestyrer for
en ældre enke, som han giftede sig med. Hendes første mand, Jens Miltersen
var født her på gården, så vidt jeg kan se af gamle papirer, har den aldrig været
i fri handel - i hvert tilfælde ikke siden Vinde Jorde udskiftning ca. 1793.
Gården er først i 1815 flyttet her op i N ørrernarken fra det, som nu ejes af
Flemming Olsen - matrikel nr. 22.
Bedstefar blev i 1883 gift anden gang med sin 23 år yngre husbestyrerinde
Marie Kathrine Madsen fra Dommerby. De fik tre børn. Min far var den
yngste: Søren Chr. Sørensen var født i 1890. Esper Sørensen døde i 1904, 70 år
gammel. Bedstemor sad så som enke her til 1921, da far overtog den og blev
gift med mor; Johanne Nielsen (Møller) fra Kaas Møller i Lihme sogn.
Bedstemor, Marie Kathrine døde i 1929.
Vi var fem børn - kun jeg bor her på egnen. Hanne døde ii"j 1986. Niels bor i
Åbenrå. Harald i Juelsminde. Knud i Værløse på Sjælland. Far, Søren Chr.
Sørensen døde i 1942. Mor sad så som enke her, til jeg overtog gården i 1957.
Johanne Sørensen døde i 1959- 60 år gammel.
Det må vist bemærkes at gården var den sidste firelænget her på egnen med
stråtag på alle fire huse helt frem ti11954.
Det største fremskridt blev gjort i 1947, da engen blev drænet, og vandløbet
der igennem rørlagt. En gammel lergrav, der ikke lod sig dræne, blev i 1977 til
Digital udgave e-studio.dk I/S 19
med mange forskellige træer. Der nu er en del af en hel lille skov derude.
Der er frasolgt fire byggegrunde - Dølbyvej 137 - 143 og den sydlige skel er
flyttet 10 meter så 27 parcelhusgrunde får noget mere havejord. Det gav
mulighed for at jeg i 1976 kunne bygge et nyt stuehus. Laden blev opført i
1954 og svinehuset i 1971. Den gamle kostald blev revet ned i 1993. I 1992
blev det meste jord solgt fra til Paakjær, og resten er nu lejet ud.
Nu, her i 1998 sidder jeg inde i det nye stuehus (22 år gammel), og skriver
minder ned.
Digital udgave e-studio.dk I/S 20
Matrikel nr. 8 a. Vinde Vestergaard, Vindevej 117.
Nuværende ejer: Brunsgaard.
I 1851 købte en ung mand fra Bremgård i Otting, Vinde Vestergaard og havde
den til 1891. Da overdrog han den til sin søn Carl Hansen. Han og sin søn, Elin
er Skive Folkeblads historie, men det vil jeg ikke skrive om.
I 1901 kom Peder Goul fra Grove til Vinde Vestergaard. Året efter sit
giftermål, blev Peder Goul enkemand med en lille pige - Magda. Han giftede
sig anden gang med Bodil Damgaard fra Hem, de fik tre børn: Marius og
tvillingerne Inger og Peder - kaldet bette Peder Goul.
Peder Goul døde i 1942 -64 år gammel. Marius overtog gården i 1948 efter sin
mor, som døde i 1960.
Marius døde i 1966. Peder og hans kone Anna fra Næstild overtog gården. De
solgte den i 1980 til Kristian Brunsgaard fra Ramsinggaard i Oddense. Anna
og Peder blev boende i stuehuset. Efter Annas død i 1987, flyttede Peder til
Skive og døde i 1995. Inger bor i Ringkøbing.
Stuehuset og staldbygningerne er nu lejet ud, og jorden dyrker Brunsgaaard
som ren planteavl.
Peder Goul senior var sådan en myndig og beslutsom mand, der nød stor
agtelse. Han var i Sognerådet og formand for Salling Landboforening. Opdræt
af Belgier heste og Korthorn kvæg gjorde navnet Peder Goul, Vinde
Vestergaard kendt viden om. Mange der var ung i Lund og Vinde i 1950-erne
kan huske Marius Goul fra håndboldbanen, som han lagde jord til i mange år.
Digital udgave e-studio.dk I/S 21
Vinde Vestergaard er nu dobbelt så stor som de andre Vinde gårde, der er købt
meget jord til i tidens løb og også solgt noget fra.
De to ejendomme, Ballingvej 6 og 8 ude ved Hem landevejen, de må være
kommet fra Vinde Vestergaard, idet de har matrikel Dr. 8. Det må være sket i
slutningen af 1800-tallet, efter den første husmandslov. Nu er jorden lagt
sammen, og Jens Pedersen (gartner) driver dem begge to.
I flere år, frem til midten af 40-erne boede i Ballingvej 6 Marie og Johannes
Johansen og deres søn Harry, som nu bor i Skive. Så kom Sigrid og Gunner
Nielsen, som i 1961 solgte til J ens Pedersen, der bor der endnu.
I mange år boede i Ballingvej 8 en tækkemand ved navn Peder Nielsen, også
kaldet bette Peder Nielsen. Ca. 1938 købte et par unge folk stedet, Minne og
Peder Nielsen hed de. Peder Nielsen var en mand med åndelig og kulturelle
interesser. Han ernærede sig ved at være hjemmeslagter. Han vil kunne huskes
for hans arbejde som instruktør for mange dilettant komedier og som formand
både for det gamle og det nye forsamlingshus. Han døde i 1987, og Minne bor
nu i Skive. Deres søn Peder Kristian er forstander på Levring efterskole,
Laurits er lærer og bor i Balling og datteren Anna i Lem.
Husene på Charlottevejs nordside og husene på Margrethevejs sydside fra Dr.
3 og ud til Hedevejen, er solgt fra Vinde Vestergaard ca. 1955 -65. Det var her
håndboldbanen var.
Digital udgave e-studio.dk I/S 22
Der er i tidens løb købt meget jord til Vinde Vestergaard, således hedeloden fra
nr. 3,4 og 5 og nogle små parceller, det udgør næsten halvdelen af gårdens
jorde. Indtil Brunsgaard købte gården, var der midt i marken en plantage eller
skov, heri har ligget et hus. I det var Jakob Jensen født, den senere her på
egnen så kendte landpost og skribent til Folkebladet. I det hus stod det første
juletræ i Vinde - påstod han.
I det sydvestlige hjørne af marken har ligget 2 huse med lidt jord - det såkaldte
Bommelund. I det ene har Jens Nørgaard boet. I det andet Inge Sørensen,
pikkekone (brolægger). Resterne af det såkaldte "Inges have" har ligget uberørt
til vore dage. Vist nok i 1907 er der i Folkebladet skrevet en artikel om hende
og hendes søn Per. Han var så slem, at han lånte nogle penge i ejendommen,
fik dem udbetalt og forsvandt med dem til Australien og lod sin gamle mor
sidde i stor fattigdom. Siden har ingen hørt fra ham, det er nu over 100 år
siden. men Jakob Post huskede ham.
Digital udgave e-studio.dk I/S 23
Matrikel m. 9 a. Vindevej 106.
Nuværende ejer: Jens Melgaard.
Den gårds jord har ligget flere steder i Vinde, og er blevet handlet meget med.
Således har hele Annettevej hørt der til, og er udstykket ca. 1955-56. Det
stykkejord vandtårnet ligger på, og det lige over for, som hørte til Hakon Dams
ejendom - nu Henning Poulsen, Bakkedraget 12 er også kommet der fra.
Den største parcel her fra er nok Hedeloden, som i dag udgør det meste af
Mads Overgaards gård. I min skoletid boede bette Jakob der, en gammel mand.
Der var telefoncentral i den ene ende af huset, som Bodil Børsting passede.
Hun malkede også hans 2 køer.
Der fortælles, at der en gang har været Brugsforening og en kort tid skole der.
Huset skulle være bygget år 1873. Jacob var en rigtig landsbyoriginal de har
før boet i matrikel nr. 10 (hundepensionen) det var hans kone, Sines fødehjem.
I 1940 blev centralen nedlagt og Jakob flyttede til Skive. Sine var da død, og
ejendommen blev solgt til hestehandler Poul Bastrup. De første mange år
boede de der ikke, men de to lejligheder var lejet ud. Der har boet mange
forskellige mennesker der, og flere af dem bor i Vinde endnu. I 1980 solgte
han det til Ella og Jens Melgaard, som bor der endnu.
Digital udgave e-studio.dk I/S 24
Matrikel nr. 9 b.
Solhøj og Vandtårnet udgjorde i min skoletid et veldrevet husmandsbrug under
matrikelbetegnelserne 9b og 10b. I 1941 solgte Karen og Jens Nørgaard det til
udstykning i kolonihaver. Jens Nørgaard bleven meget gammel mand og helt
blind til sidst. Han døde i ca. 1960 hos datteren og svigersønnen, Jenny og Jens
Møller, Bakkedraget 20.
Manden, som stod for købet af ejendommen var Peder Sørensen. Han var
vaskemester inde på sygehuset, og boede selv i bygningerne i flere år derefter.
Det blev solgt i ca. 1950 til Esmand Pedersen, som drev en omfattende
kreaturhandel derfra. En datter af Esmand Pedersen er nu lærer ved Resen
Skole.
Huset bebos nu af postbud og brevdueavler Frode Christensen og hans kone
Aase. Der er nu bygget mange huse i kolonihaverne.
Digital udgave e-studio.dk I/S 25
Matrikel nr. 9 og 10. Ballingvej 4.
Nuværende ejer: Inga og Mads Overgaard.
Matr.nr.9 og 10 optræder mange steder på matrikelkortene
over Vinde. Hedeloderne 9 - 10, som er de største af parcellerne er blevet til
Mads Overgaards gård, den er først oprettet sidst i 1800-tallet. Det skulle være
Nikkel Nielsen, som i mange år derefter drev snedkerforretning på Resenvej,
der har ladet bygningerne opføre sidst i 1800-tallet. Siden har der boet en mand
kaldet Jørgen Rakkelsmand der (han lavede hakkelse til vognmændenes heste i
Skive).
I 1928 købte Viggo Dalsgaard det, han var en dygtig kvægavler (Korthorn)
Viggo Dalsgaard interesserede sig også meget for husmandsforeningsarbejdet.
Han solgte den i 1954 til musiker Arne Madsen fra Fjends Herred, som så i
1960 solgte det til Inga og Mads Overgaard, der bor der endnu 38 år efter.
Jorden er nu lejet ud, og der er næsten dobbelt så meget jord, som da de købte
det. Marie og Viggo Dalsgaard flyttede til Kjeldbjerg, hvor de døde for en del
år siden.
Inga og Mads har fem børn, en datter bor i Norge og en søn i Vinde.
Digital udgave e-studio.dk I/S 26
Matrikel nr.10a. Vindevej 115, Købmandsdøgneren
Nuværende ejer: Tove Nielsen.
Købmandsdøgneren er en for længst nedlagt gård, som har
haft jord mange steder i Vinde (se Bakkedraget log 20 og Ballingvej 4) Den
første brugsforening er oprettet i 1904, og havde til huse i gården lige overfor,
nu Vindevej 106. Den må ret hurtig være kommet over på sin nuværende
plads.
De to første uddelere var Jens Torp og Jens Gertsen, hvem der var først, ved
jeg ikke. Jeg ved, Jens Gertsen var en meget punktlig mand, der drev lidt
landbrug foruden uddelerhvervet. c Han var socialdemokrat og fritænker, men
han faldt vist :i~; aldrig rigtig til i Vinde, er i hvert fald flyttet her fra som ung.
Hvilken tid jorden er solgt fra, kan jeg ikke finde ud af, det er '- nok ikke før
1919, da Dagmar Dam blev uddeler -19 år gammel. Hun blev i 1924 gift med
Peder Gouls forkarl Ejnar Korsgaard fra Grønning. Da kom der rigtig gang i
Brugsen, og vindeboerne stod sammen om deres Brugsforening, om end
somme tider med megen diskussion. Det var en helt anden forretning i
trediverne, end den vi kendte til sidst, med opkøb af æg og udbetaling af
mælkepenge fra mejeriet hver 14. dag. Den gang kunne man ikke købe mælk,
kartofler eller rugbrød, derimod kunne man købe benzin, petroleum, kul, I
koks, hønsefoder, alle slags håndredskaber til landbrug, tøj, træsko og
gummistøvler.
Digital udgave e-studio.dk I/S 27
Korsgaard sørgede også for der kom en handelsrejsende hertil med tøjstoffer til
en habit. Han kørte så dem, der havde købt stoffer, i sin bil - en stor Ford V8,
til skrædder Stengaard i Hald i Nordfjends, hvor de fik det syet.
Dagmar og Ejnar Korsgaard blev ved i Brugsen til 1963. Da byggede de et nyt
hus på Hakon Dams mark, Vindevej 105. Ejnar Korsgaard døde i 1966.
Dagmar blev boende i huset i mange år efter, og døde i 1990.
Fra 1963 til 1991, hvor Brugsen blev nedlagt, har der været flere forskellige
uddelere, og der er blevet bygget om og udvidet. Der er bygget 2 nye
parcelhuse på noget af grunden. De, der har været der længst, var Margit og
Søren Jensen fra 1967 til 1989, da Søren døde. Margit døde i 1985, og indtil da
boede de i eget hus på Margrethevej 7. De kom fra Roslev.
Nu er der en købmandsdøgner eller minimarked der, som ejes og drives af
Tove Nielsen. Vindeboerne kan nu glæde sig over at have sådan en fin butik
midt i byen.
Digital udgave e-studio.dk I/S 28
Matrikel nr. 10b, m.f. Bakkedraget 20 (Hundepensionen)
Nuværende ejer: Jens Agerholm Møller.
Det var her Sine til bette Jakobs var født, mere ved jeg ikke om den fra før i
tiden. Men engang i tyverne er den solgt til Anders Møller- far til Jens Møller,
som overtog den i 1941. Han bor der endnu sammen med sin søn, postbud
Jørgen Møller. Det er mange år siden hans kone, Jenny døde. Jorden er nu lejet
ud til en mand fra Dølby. Jens Møllers store interesse har altid været jagt og
hunde-
Matrikel nr. 11 a, m.f. Højgaard, Bakkedraget 1 (Havecentret)
Nuværende ejer: Jørn Sørensen,
Der er mange matrikelnumre til den gård, som først er bygget der i ca. 1870.
Før de mange træer er groet op, har der været en fin udsigt til Skive. Den var
en del år ejet af Krest~n Jakobsen i Lund.
I 1923 blev der bygget nyt stuehus og staldbygninger, for da blev hans søn
Jakob gift med Peder Gouls datter Magda. De boede der til 1930, da Kresten
Jakobsen døde flyttede de til Lille Engeborg. Gården blev da solgt til Laust
Søndergård, som havde den indtil 1940. Da købte Anton Gedelykke den og
siden igen en, som hed Mads Peter Frystutt. I 1947 købte gartner Georg
Sørensen Skive det, og lavede det hele om til gartneri. Han døde i 1996, 90 år
gammel. Hans kone bor nu i stuehuset.
Sønnen og hans kone, der nu driver gartneriet, bor i en lejlighed, der er
indrettet i staldbygningen.
Digital udgave e-studio.dk I/S 29
Matrikel m. 12 a. Nørregaard, Dølbyvej 146.
Nuværende ejer: Gerda og Jens Peder Paakjær.
Før udskiftning har gården ligget nede mellem Riis og Jacobsen. Den blev i
1801 købt fri af fæsteforholdet til Krabbesholm og flyttet op på sin nuværende
plads af en pastor Leth fra Skive. Han gav den navnet Skyldfrilyst. Den blev da
bygget som en helt indelukket gård med to porte og stråtag. Det blev sagt, at
der spøgte i stuehuset dengang. En sort hånd på væggen blev ved med at
komme frem, selv efter mange overmalinger.
I 1890-erne var den ejet af en Erik Jensen. I 1904 brændte gården helt ned og
var dengang ejet af en ung enke, Sørine Goul. Hun solgte den til et par unge
håndværkerbrødre, som byggede det op med salg for øje. Stuehuset står der
endnu. Brdr. Bundgård, den ene var den senere branddirektør i Skive, solgte
stedet i 1907 til Peder Søgaard, som blev der til 1943. Margrete og Peder
Søgaard havde 6 børn. ~
Flere af børnebørnene bor nu i Skive og Fjends Herred. En af dem er den
kendte kommunalpolitiker i Fjends, Knud Søgaard, Kolkur Sdr. Resen.
Datteren Dorthe bor i Skive, hun er blevet enke to gange og boede i mange år
på Nygaard i Resen.
Peder Søgaard var den første i Vinde, der fik malkemaskine, det var i 1937.
Margrete og Peder døde som gamle folk i Skive i 1960-65.
Gerner Pedersen, fra Struer-egnen var kun 25 år, da han i 1943 kom til Vinde,
han var en dygtig og driftig landmand, som lod det meste jord dræne, og
plantede læhegn rundt om hele marken. Han var den første i Vinde, der
anskaffede sig en traktor i 1950. Et par år efter sit giftermål med Dagny fra
Vestjylland, solgte de gården i 1954 og flyttede til Holstebro-egnen Det var
Digital udgave e-studio.dk I/S 30
første i Gemers tid navnet Vinde Nørregård blev brugt. Niels Peder Pedersen,
som købte den, havde haft flere landejendomme før han kom her til. Han havde
sådan nogle gode røde køer. Hans søster Marie var husbestyrerinde for ham.
De solgte gården i 1967 og flyttede til Emilevej 17, hvor de døde i 1992 og
1994, 92 og 89 år gammel. De blev begravet i Lihme, deres fødesogn.
Gerda og Jens Peter Paakjær, som i 1967 købte gården, er fra Lemvig-egnen,
og har nu tre børn. I 1980 blev al jorden fra matrikel m. 14 tilkøbt og det meste
af min jord, matrikel m. 7a i 1992. I dag fremstår Nørregaard som en
gennemmekaniseret og veldrevet gård, nok den eneste i Vinde, som kan klare
et generationsskifte eller to til som landbrug.
I et hjørne af marken lige over for højspændingsværket har ligget en anseelig
kæmpehøj, hvorfra der har været en fin udsigt over det meste af Vinde og
Resen.
I 1986 blev der rejst en anpartsmølle tilsluttet høj spændingsværket på marken.
Digital udgave e-studio.dk I/S 31
Matrikel nr. 13. Lille Engeborg, Tolstrupvej 2.
Nuværende ejer: Hans Goul.
Ved udskiftning ca. år 1800, var der et stykke jord omkring
højen, nu på Jakobsens mark, som tilhørte Skive Kirke. Det og mange
forskellige lodder fra Vinde gårde Udmark, blev ved ombytning til Lille
Engeborg. Store Engeborg fik også ved den lejlighed mere jord, ca. år 1830, og
smedjen fra Vinde Østby blev flyttet op på St. Engeborgs mark, men den er for
længst væk.
Lille Engeborg blev ved den lejlighed større end de andre Vinde gårde, men
måske knap så god jord.
Der kom til at hvile en afgift til Skive Kirke på Lille Engeborg. Om beboerne
på Lille Engeborg fra den tid, ved jeg ikke ret meget, og det gjorde Jens Chr.
Hansen heller ikke. I 1894 var der en Goul, der var Carl Hansen en stor støtte i
at få oprettet Skive Andelsmejeri. Det må være ham der siden hen har solgt den
til Jens Simonsen, der var gift med Kamilla, en søster til Maria Bregendal. Hun
døde ung, og Jens Simonsen giftede sig anden gang med Jensine Skov fra
Lundø. Deres 5 børn, Oluf, Arne, Anna, Jakob og Søren, har alle gået i Lund
Skole, og i deres ungdomstid kendt af alle i Vinde.
Han solgte den til Jens Peder Møller og flyttede til Lund. Jens Peder Møllers
kone Ane Dorthe, født Jepsen, var en af de første kvinder i Skive
Menighedsråd. De solgte gården i 1930 og flyttede til Grønning i hendes
fødegård. Else og Morten Bundgaard var der så et års tid til hendes far Kristen
Jakobsen i Lund døde i 1930, og de flyttede da til Lund.
Digital udgave e-studio.dk I/S 32
Magda og Jakob Jakobsen (Chr. Jakobsens søn) flyttede fra Højgaard, matrikel
nr.11 til Lille Engeborg. I befrielsesdagene i maj 1945, døde Jacob, kun 45 år
gammel- Magda solgte gården samme år, og flyttede til Skive sammen med
deres 3 børn.
Morsingboen Chr. Nørgaard købte gården, men var der kun et par år og solgte
den i 1947 til Birgitte og Jens Møller Feld fra Hindborg. I 1976 brændte
udbygningerne og er aldrig blevet opført igen. Jorden var da lejet ud til Hans
Goul, Tolstrupminde og han købte gården i 1980. Nu bebos stuehuset af
Grethe og Hans Goul, og jorden drives af deres søn Peder, sammen med
Tolstrupminde.
Digital udgave e-studio.dk I/S 33
Matrikel nr. 14 a. Nørgaard, Dølbyvej 148.
Nuværende ejer: Jytte og Erik Engholm.
I modsætning til de 12 andre Vindegårde, der alle var fæstere
under herregården Krabbesholm, er den ikke nævnt nogen steder, så det har
nok kun været en halv gård eller et husmandsted i udmarken.
Der er flere gange fortalt af nu forlængst afdøde gamle folk, at i 1839 fik- en
søn fra matrikel m. 7a (min gård) noget af jorden her. Han er nok den gang
blevet gift med en datter eller enke derfra. Det er nok den gang det blev til en
gård over 1 tønder hartkorn.
Stuehuset og laden skulle være fra den gang i 1839. Manden hed Miltersen til
efternavn, fornavnet ved jeg ikke. Han har antagelig været far til den Andreas
Miltersen, som døde der på gården i 1913, som en gammel mand. Han har ikke
været en helt almindelig mand. I sine unge dage havde han været med til at
drive en flok stude til markedet i Slesvig og så gået på sine ben hjem igen.
Derfra stammer de fine ting, som datteren Stine opbevarede, bl.a. to
sømandshunde i fin porcelæn, hun havde også hans violin, klarinet og noder til
gamle dansemelodier. Han har spillet til mange baller og gilder. Han var en
rigtig landsbyspillemand.
Han drev også en tid lidt vognmandsforretning sammen med sønnen Kristen -
Kræn Miltersen husker jeg fra jeg var ca. 5 år som en gammel krøbling, der gik
og slæbte sig rundt ved to stokke. Man sagde det var gammel slid - nok også
gigt. Han døde i 1928 og dermed navnet Miltersen i Vinde.
Digital udgave e-studio.dk I/S 34
I 1901 blev datteren Kirtine (Stine) gift med Jens Sørensen Pedersen fra Vinde
Østergaard. Få år efter bleven anden datter Karoline gift med en anden søn fra
Vinde Østergaard. Karen og Kræn Murer, som de blev kaldt, boede i Tolstrup -
nu Dølbyvej 155. Der var dagligt forbindelse mellem de to steder i over 60 år.
Der var altid jævn, god og solid velstand i gården. Alt blev passet og plejet og
var i den skønneste orden. De havde altid både karlog pige, og de blev der
gerne i flere år.
Til sølvbrylluppet i 1926 var alle de karle og piger, der havde tjent dem, budt
med. Sølvbrylluppet blev så stor og festligt, at der gik ry om det mange år
efter. Alt var så ryddeligt og pænt, og ville man af med en gammel skrå, skulle
man langt ud i marken med den, sagde i hvert fald Peder Goul. Kort før
sølvbrylluppet blev Jens Sørensen sognefoged - en bestilling og titel, han satte
stor pris på og som han passede godt.
De fik ingen børn, men Stine værnede sådan om de gamle ting og gamle
bondedyder: "Nøjsomhed og påpasselighed". Der blev sagt om hende, at hun
aldrig havde været fra gården en nat over.
Der er blevet sagt om Jens Sørensen, at han godt kunne blive i Skive lidt for
længe over et par kaffepunche, men sådan har jeg aldrig kendt ham. Fra hans
ungdomstid gik der ry om hans enorme kræfter, en stor og flot mand var han.
Han havde en fin håndskrift og var god til at fortælle. Hjælpsom var han også,
min mor sagde til ham, at han havde hjulpet her nede i tre generationer, det
kunne han vist godt lide at høre.
Digital udgave e-studio.dk I/S 35
I Dølbyvej 150 (nu Tove og Kaj Sørensen), boede Jens Martin, enkemand med
husbestyrerinde og mange børn. Der var stor fattigdom, langt større end vi i
dag kan forestille os. Dem har Stine og Jens Sørensen hjulpet utrolig meget.
Jens Sørensen ville gerne være godt kørende, så de holdt altid tre store heste i
den forholdsvise lille gård -to arbejdsheste og en flot kørehest, der var stilog
fart over det, når han kom med den for jumben-
Stine og Jens Sørensen var langt op i halvfjerdserne, da de i 1945 overdrog
gården til Karoline og Kræn Murers datter Anna og hendes mand Kristian
Andersen. De solgte den i 1964 til brødrene Carl og Peder Hansen fra
Ramsing. De var dengang henholdsvis 59 og 54 år.
Anna døde i 1995 og Kristian Andersen nogle år før. Deres søn Marius bor nu i
Skive.
Carl og Peder solgte gården i 1980 til naboen Jens Peder Paakjær, og flyttede
til Emilievej 15. Carl døde i 1987, og Peder bor nu i Skive.
Paakjær beholdt jorden og solgte bygningerne til Jytte og Erik Engholm. Jytte
er fra Hagens Mølle i Resen Sogn og Erik er søn fra Skive Maskinstation på
Resenvej, han er nu medejer af maskinstationen.
Jytte og Erik har tre børn; Milred, Anine og Severin.
Digital udgave e-studio.dk I/S 36
Matrikel m. 15 a. Næstedgaard, Margretevej 14.
Stedet var oprindeligt et husmandssted eller en ½ gård, som ved
jordfordelingen blev til en gård med over 1 tønder hartkorn. Det mere jord må
være den lange strimmel, der nu udgør Katrinevej.
Peder Næsted er født der i 1870 og var oprindelig udlært I murer. Men har
alligevel en gang overtaget fødehjemmet, som han først i tyverne overdrog til
sin søn Christen. Da flyttede han til Lund sammen med sin kone og datteren
Sine. En anden søn var den kendte frøavler Peder Næsted, Skejby Nørregaard
ved Aarhus. Christen Næsted var gift med lærerinde Marie Damgaard fra
Roslev. De solgte gården i 1927 og flyttede til hendes fødehjem i Roslev.
Christen døde der som en forholdsvis ung mand. Marie Næsted kom siden til
Skive skole, og bevarede forbindelsen til Vinde i mange år. Fra 1927 til 1945
var der 5- 6 forskellige ejere der, det havde marken nu ikke godt af. I 1945, da
Julie og Magnus Clausen fra Sdr .Resen kom til Vinde var der nok at tage fat
på. Men de var godt hjulpet af deres søn Hans. De havde også dengang en 1-
årig datter, den senere turistchef og byrådsmedlem Lisbeth Thomasen og to
voksne børn, som var hjemmefra dengang. Magnus Clausen fik mange
tillidshverv, han var sognefoged, en tid formand for Brugsforeningen, i mange
år formand for Skive Mejeri og revisor flere steder. I 1960 byggede de et nyt
hus, Margretevej 4 til sig selv. Hans og hans kone Edel flyttede til Vroue, i
Clausens slægtsgård Vestergaard i Vroue, og hele gården blev solgt til en mand
fra Aalborg. Han lod den straks udstykke i parcelhusgrunde Det udgør nu hele
Katrinevej med ca. 120 huse, og en del på Margretevej. Magnus Clausen døde
i 1986,88 år gammel. Julie døde i 1998, 94 år gammel. Hans og Edel bor nu i
Resen.
Digital udgave e-studio.dk I/S 37
Matrikel nr. 15 b, m.f. Margretevej 28.
I 1900, da Kirstine og Anders Chr. Andersen købte stedet med en udbetaling
på 400 kr., var der et næsten færdigt bygget nyt lille hus og nogle vandfyldte
lergrave. Siden købte de mere jord til, mest lergrave, lyng, brinke og eng, som
han så fik god skik på. Så godt, at han 25 år efter fik sølvmedalje for landboflid
af Jyske Landboforeninger, trods det han var murer. Han har bygget mange
huse i Vinde og Skive. Det var et veldrevet landbrug, som i 1933 overgik til
sønnen Henry og svigerdatteren Edith, hvad den for øvrigt ved blev at være.
Kirstine og Anders Murer byggede sig så et nyt hus på Vindevej inde i Skive.
Her boede de til deres død engang i 40-erne. De havde 10 børn De klarede sig
særdeles godt og flere blev kendte personer. Jens blev formand for De Fynske
Husmandsforeninger og det var ham, der i 1963 viste sit hjem og bedrift frem,
da den russiske ministerpræsident Khrusjtjov var i Danmark. Den ældste,
Marinus blev sekretær ved Jydske Landboforeninger i mange år, og fik til slut
en medalje for det. Han har skrevet bogen "Solen gaar ned over min Barndoms
Landsby" (Vinde) i 1975. Henry som i 1933 overtog hjemmet, klarede sig også
godt. Han havde et veldrevet husmandsbrug, og fik mange tillidsposter så som
formand for Husmandsforeningen Fremad, kredsforeningen for Salling og
formand og regnskabsfører for Sygekassen i Skive Landsogn og Resen, han
var også i Sognerådet. Da alle mejerier på Skive-egnen blev lagt sammen til et
stort selskab, blev han formand der og var der så længe, han havde sine 8
Jersey køer. Blev til sidst formand for Andelsbanken Skive afdelingen.
I 1984 blev jorden solgt til naboen Kjeld Kristiansen og de mange
matrikelnumre blev til et, 47a, det højeste nummer i Vinde.
Digital udgave e-studio.dk I/S 38
Hvem der bor der nu, ved jeg ikke, men Henry døde der i 1988. Edith døde
nogle år senere inde i Skive. Deres to sønner bor nu i Sønderborg og
København.
Matrikel nr. 16. Vindevej 104.
Der har nok ikke været landbrug der siden 1886, da store Mads Peder solgte
bygningerne, beholdt jorden og flyttede til matrikel nr. 6, Bækgård.
Det gamle hvidkalkede stuehus fra dengang, står der endnu og er nok det
ældste hus i Vinde i dag. I mange år var det beboet af konsulent Larsen, hans
kone Marie og deres mange børn. I 1956 døde Larsen og året efter solgte Marie
det og flyttede til Skive, hvor hun døde nogle år efter.
Ruth og Holger Pedersen købte det ca. år 1957. De lod på halvdelen af grunden
et nyt hus opføre, og solgte det gamle hus fra. Det blev til Emilievej 10.
Hvem, der bor der nu, ved jeg ikke. Ruth og Holger bor nu i det nye hus, de
har fem børn, hvoraf de tre er bosat i Vinde.
Engang før i tiden har der boet en Peder Nissen der, han er Ejler Kristensens
morfar.
Digital udgave e-studio.dk I/S 39
Matrikel nr.17
Kristian Viborg købte stedet i 1896 og boede der til han byggede huset
Vindevej 91, ca. 1920. Her boede Sine og Kristian Viborg i mange år. Salkvist
har engang købt matrikel nr. 17 a, af en enke, Maren Kvist og lagt jorden til sin
gård. 1Bygningerne er nu for længst væk.
Sine var fra Hald i Ørslevkloster sogn. Æ’Viborg var en, sjælden mand, og der
kan fortælles meget om ham. Jensen hed han til efternavn, han var født 13. maj
1864 i Viborg, o~ derfra navnet. Hans barndom og tidlige ungdom har jeg
aldrig , hørt om, men omkring 1890 var han i flere år forkarl på Søvang. Derfra
kunne han fortælle om, hvordan de såede kornet med hånden. Han gik som
første mand i en lang række ligesom når de høstede kornet med le, eller når de
slog græs.
Han fortalte om, hvordan Sine og han i forlovelsestiden mødtes inde i Skive
lørdag aften og nat. Han var da gået fra Søvang og hun fra Wellumgård i
Håsum, og de skulle jo hjem til arbejdet søndag morgen.
Han har arbejdet som daglejer og vejmand, men især meget med
dræningsarbejde, altid med sin hakke, skovl og spade. Stor og stærk var han,
og bundsolid var han også. Han har engang renset Vinde bæk fra Resen til
Tolstrup for 2 kr. om dagen. Salkvist sagde: "Det er for lidt". "Det er nok",
sagde "Æ Viborg", "jeg tager jo ål for lige så meget". Tænk, at man har kunnet
fange ål med de bare hænder i Vinde bæk.
Han havde aldrig haft andet befordringsmiddel end apostlenes heste, altså sine
ben.
Digital udgave e-studio.dk I/S 40
Men der var noget han forstod, og det var at sige Gud tak for livet, og at være
tilfreds med lidt. Det blev sagt, at han var bedst til at gå ud og så komme hjem
med en dagløn; at være selvstændig havde ikke rigtigt passet ham.
Ingen kunne få ham til at lave noget om søndagen, for da holdt han fri og var i
kirke. Når han kom i Skive kirke, gik han op på balkonen, og satte sig så nær
præsten som muligt. Han var tunghør, men ville ikke bruge høreapparat. Med
sit karakteristiske ansigt, sine gode øjne og et mægtigt fuldskæg var han en
pryd for kirken og gudstjenesten.
Da han var omkring de 80 år, døde Sine. Kort tid efter kom han på de gamles
hjem i Ringsgade. Her besøgte jeg ham på hans 95 års fødselsdag. Han sad i
sin stue, og ventede på, om ikke en af præsterne, eller en gammel nabo fra
Vinde, eller måske hans kones søskendes børn skulle besøge ham. Han var
frisk og ville gerne fortælle om gamle dage, især om Søvang.
Han døde i 1960, 96 år gammel. En sådan mand findes ikke mere.
Digital udgave e-studio.dk I/S 41
Matrikel nr. 18 a. Vindevej 112.
Nuværende ejer: Henny Nielsen.
Det er resterne af matrikel nr.4, Halborgs gård fra udskiftningstiden. De 10-11
tdl. der hører til ejendommen er et par lange strimler. De går fra næsten
Dølbyvej til Tolstrup skel, langs Katrinevej. Den anden fra Vindevej og langt
ud syd på. Den ene side af Charlottevej er fra matrikel nr.18. Det jord, der
ligger hjemme ved bygningerne er nu bebygget.
Det har været en træls ejendom at drive landbrug på. Trods det, gjorde Aage
Storgaard det fra 1928 til sin død i 1978. Esther døde i Skive i 1992.
Der har også været en Jens Bæk, der engang før i tiden. Han gik meget op i
Indre Missionsarbejde. Nu bor der en enlig dame der, Henny Nielsen.
Matrikel nr. 19-20 og 23-24 er på kortet, men der er ikke bygninger på dem.
Det har der nok været engang. I hvertfald er der blevet en 12-14 huse og
ejendomme væk siden 1900.
Digital udgave e-studio.dk I/S 42
Matrikel m. 21 a. Ballingvej 2.
Nuværende ejer: Hans Kristian Nielsen
En gang ca. 1793-94 er et ungt nygift par blevet forvist til et hedelod i
udmarken (Bomlandet) Hun var fra m. 4, og han tjente i m. 7, og var fra Dølby.
De må nok have været de første selvejere i Vinde, det må have været i m. 21.
Hun har været en af de mange, der bar navnet Kounst, i Vinde 1700- 1800
tallet.
Et tipoldebarn af dem opsøgte i 1993 Vinde, og jeg viste ham de forskellige
steder, hvor forfædrene havde boet. Han kom fra Australien.
Det var her slagter Poulsen boede, før han flyttede til Tolstrup en gang i
tyverne. Senere kom der en mand fra Lolland, det lollandske dialekt bevarede
han til det sidste. "Æ 'Hedgartner"
blev han kaldt fordi han avlede grøntsager, og solgte dem på torvet i Skive.
Dagmar og Johannes Larsen overdrog det i 1950 til deres datter Grethe og
svigersøn Aage Nielsen kaldet "Store Aage". De købte mere jord til, men nu
hører alt jorden til Mads Overgaards gård.
Nu bor Grethe og Aage i Højslev og husene ejes af deres søn Hans Kristian
Nielsen.
Digital udgave e-studio.dk I/S 43
Matrikel nr. 22, Dølbyvej og Matrikel nr. 25, Vindevej 119.
Kristian Kristensen fra m. 22 blev i 1913 gift med Sine, datter af Peder Nissen
i matrikel nr. 16 a, og de fik en byggegrund fra nr. 22. Her blev der bygget et
stort hus til beboelse og snedkerværksted med en stor mølle, som trak
maskinerne. Det var jo før elektriciteten kom til Vinde, ca. 1920. Her
udfoldede sig et rigt liv i tyverne, med flere svende på værkstedet, nogle endda
på kost og logi. Der blev holdt søndagsskole der.
I 1928 lejede han det hele ud til Madsen og Muum, et par unge snedkere fra
Vendsyssel, og Madsen lod opføre huset Dølbyvej 111. Huset blev senere solgt
til Margrethe og Anders Pallesen, som blev der til de blev rigtig gamle. De
døde ca. 1963. Madsen og Muum tog ivrig del i Indre Missions arbejde.
I 1928 købte Kristian Kristensen matrikel m. 25 a, Vindevej 121, af en Peder
Øgaard, knap 2 tdl.. Her skabte han et større gartneri med mange drivhuse,
butik og flere folk i arbejde. Der var to lejligheder i huset. Kristian Gartner,
som vi kaldte ham, var en stille og solid mand, som gerne ville skabe noget
nyt. Gartneriet blev i ca. 1958 overdraget til sønnen Svend Aage, som døde der
som en forholdsvis ung mand. Kristian Gartner døde i Vinde i 1983, 82 år
gammel. Sine ca. 30 år før.
Nu er der bygget tre huse på jorden. Hvem der bor på Vindevej 121 ved jeg
ikke, men maler Robert Sørensens enke, Inga ej er den største af grundene,
Margretevej nr. 1. I Vindevej 123 bor Bent Pedersen (Gamskjær).
Digital udgave e-studio.dk I/S 44
Matrikel nr. 22 b. Dølbyvej 117. Møbelfabrikken
Sine og Kristian Gartners søn Ejler var udlært møbelsnedker hos Madsen. Han
overtog i 1938 snedkeriet, 22 år gammel. Krigen gjorde, at det først var ca. år
1950 han begyndte at udfolde sig. Han købte jorden fra matrikel m. 22, hans
fars fødehjem. Siden købte han matrikel m. 9c af Poul Bastrup, nu Annettevej.
Der blev bygget nye huse til flere af dem, der arbejdede på fabrikken, og en
villa til familien. Ind i mellem blev fabrikken udvidet flere gange, så det var en
hel kompleks med en 30-40 mand i arbejde. Men en dag i august i 1990
nedbrændte det.
Da var sønnen Karl Kristian med i det, og det hele blev flyttet op på ”æ’
Halborgs” mark. Nu ejes fabrikken af Bodilsen Koncernen.
Ejlers kone Agnethe var født i m. 1, Riis' gård, hun døde for en del år siden.
Hun havde været ham en god støtte i hans arbejde. Ejler bor nu i Oddense.
I matrikel nr. 22 bor nu Flemming Olsen. Det sted har mange af hans forfædre
boet.
Ca. år 1920 er stedet solgt til bette Mads Peder fra Risholm, han døde der i
1927 og min farbror Mads Chr. Sørensen købte det. Han døde der i 1939, kun
52 år gammel. Så der har jeg mange gode barndomsminder fra.
Senere kom der en mand inde fra Skive, Ingvar Christensen hed han, som ville
drive hønseri der. Det gjorde han i ca. 7 -8 år. Senere igen var en Mortensen
Digital udgave e-studio.dk I/S 45
der i en kort tid. Så kom Teodor Jørgensen, han var der til 1956. Han var
enkemand og havde en 14-15 årig datter med sig. Han ledede gymnastik, og
hun bleven dygtig amatørskuespiller. Eva hed hun, og hun bor nu i Farsø.
I 1956 kom Kirstine og Peder Olsen fra Mors der til. De nedlagde snart
hønseriet. Kirstine bor nu på Skovbakkehjemmet. Peder er død for mange år
siden, han blev over 90 år gammel. Deres søn Evald er gift med Agnethe og
Ejlers datter Kirsten. Det er deres søn Flemming, der nu ejer stedet, Dølbyvej
121, der hvor hans tipoldefar før har boet.
Digital udgave e-studio.dk I/S 46
Matrikel nr. 25 b og matrikel nr. 21 c. Dølbyvej 153.
Nuværende ejer: Verner Jørgensen.
Der har boet en mand der, som blev kaldt "Esper i æ Loke". Han er nok død
engang i ca.1890, hvor det blev solgt til Andreas Davidsen. Han solgte det igen
i 1922 til Peder Gamskjær. Han blev boende der i 35 år. Foruden at passe
ejendommens 10 tdl., tog han hver vinter og forår ud og sprøjtede frugttræer.
Han var en mand med et godt håndelag. Ingen kunne som han sætte en
kornstak.
Han var fra Ramsing og Sine fra Volling. Peder Gamskjær døde i 1986, 92 år
gammel. Sine døde længe før. Deres to sønner, Alf og Henning, bor begge i
Skive.
Det var Gerda og Svend Kristensen, som i 1957 købte det. De var der i ca. 5 år
og flyttede til Skive. Gerda er datter af Ingeborg og Søren Poulsen, Vinde
Østergaard, og Svend er fra Jebjerg. De bor nu i Skive.
Stedet stod en tid tom og jorden blev solgt til naboen, Johannes Poulsen i
Dølby.
I 1964 kom Bente og Verner Jørgensen fra Bilstrup der til. Nu bor Verner der,
og har bygget to nye huse. Verner arbejder for amtet, og har et par fine heste.
Lidt nordvest for ejendommen har en gang ligget et rakkerhus. I 1872 er her
sket et mord, det eneste i Vinde jeg ved af. Manden slog simpelthen sin kone
ihjel - en julemorgen.
Digital udgave e-studio.dk I/S 47
Matrikel nr. Hedehaven, Dølbyvej 150.
Nuværende ejer: Tove og Kaj Sørensen.
Stedet er det allernordligste af Vinde, og der har været hede. Der har været
flere forskellige matrikelnumre, som tilhørte de mindste landbrug i Vinde. Det
har været købt sammen nok før 1856, for da skulle de gamle bygninger, der
stod der, være opført.
Der har engang boet en mand; Per Kristian "Halvrakker". Hans kone kunne
kurere folk for sygdomme ved hjælp af urter, altså en slags spåkone, som folk
søgte til i deres nød. De har boet der ca. 1890, for jeg har hørt folk fortælle de
havde en stor frugthave der, og derfra nok navnet Hedehaven. To af
æbletræerne står der endnu.
Da Jens Martin i 1932 overlod det sin datter og svigersønnen Hans Lindgren
fra Hj erm ( og af svensk afstamning, påstod han) , var jorden simpelthen
sprunget i lyng og husene så forfærdelige ud. Dem lappede og klistrede Hans
altid på. Han pløjede lyngen ned med islænderhesten og hans eneste ko.
Han havde det princip, at han aldrig ville låne penge eller give en dagløn ud, så
han bleven rigtig selvejer. Han måtte ud og tjene føden de første mange år
rundt om på gårdene, eller som vejmand til 4 kr. om dagen. Siden kom han på
slagteriet, og de sidste mange år af arbejdslivet hos Ove Arkil, hvor han for det
meste kørte den store vejtromle.
Karen passede børnene, de 2 køer, grisene, hønsene og haven, hvorfra hun
solgte grøntsager ved vejen. De havde tre drenge; Tage bor i Glyngøre, Harald
i Århus og Ove i Dommerby.
Digital udgave e-studio.dk I/S 48
Hans døde i 1982, kort efter deres guldbryllup. Karen flyttede så til Skive, hvor
hun døde i 1993. Så stod det tomt i en tid.
I 1987 købte Tove og Kaj Sørensen stedet. Nok mest for at have plads til hans
rideheste. Kaj, der er murermester byggede straks ny stald og beboelse, og
anlagde en fin have der omkring det nye hus. Deres to sønner bor stadig
hjemme. Stedet er blevet helt ukendelig.
Digital udgave e-studio.dk I/S 49
Huse opført før 1950:
Matrikel m. 4 d. Dølbyvej 99.
Nuværende ejer: Aage Christensen.
Hvornår huset er opført ved jeg ikke, men det er før 1900.
Peder Madsen fra Jebjerg har boet der i mange år og dreven omfattende
saddelmagerforretning. Han havde svende på kost og logi, og han kom vidt
omkring i Salling for at reparere seletøj. Han gik meget på jagt-
Peter Jebjerg døde i 1930, og hans kone Mette døde i 1939. Arvingerne solgte
huset til Peder Næsted, som var født på Næstedgård, og han og datteren Sine
drev hønseri der på den ret store grund. Peter Næsted døde i 1946, 76 år
gammel- Kirstine døde i ca. 1948.Sine døde i 1950.
Stedet solgtes til Anna, født Blaaberg, fra Resen og Aage Christensen der er fra
Midtjylland. De udvidede hønseriet og havde itusindvis af høns og kyllinger.
Ind imellem tog Aage udearbejde og han sluttede arbejdslivet som
kommunalarbejder.
Nu er hønseriet nedlagt, og der er frasolgt to byggegrunde. Anna og Aage bor
der stadigvæk.
Digital udgave e-studio.dk I/S 50
Matrikel nr. Vindevej 120.
Nuværende ejer: Anna og Poul Henriksen.
Huset er opført i 1904. Det var et gammelt hus i min skoletid,
da boede Thomas Pedersen (snedker) og hans kone Amalia der. Huset blev i
folkemunde kaldt Amalienborg. Der var snedkerværksted i kælderen, og det
siges, at der har været holdt mange baller der i kælderen.
Thomas Snedker døde i 1946. Amalia døde mange år efter på De gamles Hjem
i Skive, over 90 år gammel.
Derefter kom der en Johan Have Pedersen og efter ham en Kjærgaard. I 1951
eller 1952 købte Johanne og Vilhelm Jørgensen huset, og kaldte det "Hjørnet",
det stod der på gavlen medjernbogstaver.
Johanne var sådan en dygtig og foretagsom kone, hun var kasserer i
Husmoderforeningen. Hun døde. i 1965. Vilhelm bor nu på et plejehjem i
Århus. De er forældre til Villy Jørgensen, Dølbyvej. Datteren Karen blev gift
med smedens søn Knud Jørgen, de bor nu på Fyn. Sønnen Henning bor vist i
Herning.
Nu bor bager Poul Henriksen fra Rødding og hans kone Anna, født Madsen,
fra Hem i huset.
Digital udgave e-studio.dk I/S 51
Matrikel nr. 16 c. Vindevej 127 (Smedjen)
Nuværende ejer: Martin Jensen.
Smedjen med tilhørende lejlighed er opført ca. år 1910 af en mand ved navn
Aage Andersen, men han fik det ikke til at gå. Hans efterfølger Aage Børsting
blev der heller ikke ret længe. I 1931 blev smedjen købt af Martin Jensen fra
Kirkeby ved Roslev. Der blev ikke spået ham en lang og lykkelig fremtid der.
Men med flid, dygtighed og sparsommelighed blev smeden snart en holden
mand. Han var også godt hjulpet at sin kone Jenny, der syede for forretninger
inde i Skive.
I 1936 lod de opføre et nyt rødstenshus til beboelse, det var dengang det fineste
hus i Vinde. Martin Jensen har skoet utrolig mange heste for hestehandlere
inde i Skive, og havde flere kunder uden for Vinde. Jenny døde i 1972, siden
har Martin boet der alene. Det er nu 67 år siden han kom her til, og han er nu
Vindes ældste mand. Datteren Else bor i Århus, tre sønner bor på Fyn og en
søn i København.
Digital udgave e-studio.dk I/S 52
Matrikel nr. Vindevej 125 (Tømrer og Snedkerværkstedet)
Nuværende ejer: Niels Storgaard Jensen.
.l 1943 købte tømrerens i Hvidbjerg søn, Niels grunden af Anton Pedersen og
byggede straks værksted der. Niels og Dagmar, født Søndergård fra Rønbjerg,
sad til leje hos Poul Bastrup de første år.
I 1947 blev det nye hus bygget, og det blev straks en ret omfattende forretning.
Han har bygget mange nye huse og staldbygninger her på egnen, og tre nye
skoler, Rønbjerg, Vroue og Sdr. Resen. Han har også haft meget arbejde på
Sygehuset.
Niels bor stadigvæk i huset. Dagmar døde i 1995 og blev begravet i Rønbjerg.
Sønnen Viktor bor i Tolstrup, de tre piger bor i Estvad, Holstebro og Århus.
Matrikel m. 18 b. Vindevej 110
Erhardt Jensen kom til Vinde som kontrolassistent, og blev i 1942 bestyrer for
fru Juul (Juul Sko) der havde købt Næstedgård. Samtidig blev han gift med
Mary Kristensen fra Rønbjerg, som da tjente på Lundhedegård. Senere sad de
til leje hos Poul Bastrup, til de i 1949 byggede nyt hus på Aage Storgaards
mark, midt i Vinde by. Her blev de til Erhardt døde i 1980. Mary bor nu i
Skive. Erhardt arbejdede med forskellige ting, til sidst arbejdede han på
Resenlund. Han var i mange år formand for brugsforeningen. Deres fem
drenge bor i Ramsing, Skive, Århus og to i Oddense.
Digital udgave e-studio.dk I/S 53
Matrikel nr. 5 d. Vindevej 102 (Forsamlingshuset)
Huset er opført efter 1950, men skal alligevel med. Vi i Vinde, havde i mange
år manglet en sportsplads eller håndboldbane. Ungdomsforeningen snakkede
med kommunen om det. Samtidig snakkede mange om, at det gamle
forsamlingshus var forældet og trængte til hjælp, der var ingen ordentlig
køkken og ej heller toilet.
I 1955 købte kommunen et jordstykke af Poul Bastrup. I 1956 blev det nye
forsamlingshus bygget, sammen med Resen. Og der blev lavet en
håndboldbane - alt sammen på frivillig basis.
Den 5. februar 1957 blev huset så indviet ved en storslået fest, der har vist ikke
været så mange mennesker i den siden. Der blev holdt mange taler. Jeg huske
pastor Haahrs tale om det frie ord, som han ønskede altid måtte lyde der. Jeg
sagde ingenting, men tænkte i mit stille sind, at det bliver værre med det
ansvar, der skulle tages der, og det kom til at passe. Især for håndboldbanens
vedkommende. I kælderen var der toiletter og plads til omklædning.
Håndboldspillerne holdt aldrig orden, så de var meget upopulære hos værten
Valdemar Svendsen.
Få år efter, var der ingen håndboldspillere, de manglede simpelthen ledelse.
Ungdoms- og Borgerforeningen blev nedlagt og håndboldbanen solgt. Det
udgør nu Dortheavej.
Der har været forskellige værter der. De første var Karen og Valdemar
Svendsen, de boede i lejligheden oven over køkkenet og lillesalen. Grethe og
Eigil Pedersen var der fra 1970 til 1981. De bor nu i eget hus på Charlottevej. I
Digital udgave e-studio.dk I/S 54
deres tid var huset tit udlejet til møder i politiske foreninger, landboforeningen
og mange flere ting. Efter dem kom Hanne Sørensen i 1982 - 89 og vendte så
tilbage igen i 1996. Nu er huset for det meste udlejet til private fester. Her i
vinteren er der folkedansere hver mandag aften. 3-4 aftener med lotterispil. Et
par fester om året, den ene med dilettant og revy. Det hele går godt, takket
være meget frivilligt arbejde i de 41 år huset har bestået. Til restaureringen og
tilbygningen i ca. 1991 er der også ydet meget frivilligt arbejde af flere.
Enkelte må vist fremhæves, såsom Bent Thomsen, Deitmann, Laust
Østergaard, Harry Zobbe. Andre har gjort meget for dilettant og revy, især
Aase Kristensen, Ruth Jørgensen, Vagn Iversen, Karl Bundgaard, Britta
Knudsen, hendes 2 døtre og svigersønnen Anders Daugbjerg og mange flere.
Den første formand var Peder Nielsen, så Peder Dyhrberg og senere Ruth
Jørgensen. Nu er Inge Nielsen formand for huset, og hendes mand Mogens
Nielsen spiller til folkedansen.
Digital udgave e-studio.dk I/S 55
Bakkedraget eller "Den gamle skolevej".
De 6 ejendomme på hver 6 tdl. er en udstykning fra Ny Skivehus. Alle er
opført i 1901. De folk, som boede der i min skoletid, var de samme, som der
begyndte der, så det var ældre folk dengang. Jeg nævner dem nede fra
Ballingvej:
Carl Adamsen, senere Axel Sørensen.
Marianne og Jens Peder Lynderop,
senere datteren Anna og Kristian Sørensen
Karen og Jens Kr. Hjort
senere Rigmor og Ejner Nielsen.
Laura og Bertel Dam,
senere Hakon Dam,
nu Eva og Henning Poulsen.
Sofie og Niels Peder Sindbjerg
nu kolonihaver
Niels Thorsen, senere Viggo Knudsen.
Nu er husene fra 1901 ved at være væk, der er bygget nye huse næsten alle
steder og jeg kender ikke folkene, der bor i dem.
Digital udgave e-studio.dk I/S 56
Skolen
1881 stod der på gavlen, det må jo være begyndt dengang. I 1950, da den blev
nedlagt, blev det oplyst at den første elev, der blev indskrevet i skolen, var
Kresten Pedersen søn af Eskild Pedersen i Vinde, det må være den senere
"Kræn murer" i Tolstrup. De sidste i foråret 1950 var: Peder Kristian Nielsen
fra Vinde, Ib Jensen (smed), Leon Jensen fra Vinde, Ruth Rasmussen fra Lund
og Bente Simonsen fra Lund.
Lærer Simonsen var den første, så Kristensen fra 1896 til sin død i 1926. Så
Gertsen og ind i mellem nogle unge vikarer. Fra januar 1932, til skolen blev
nedlagt i 1950, var det lærer Andersen. En tid i ca. 1920 var der så mange
børn, at der måtte undervises i forsamlingshusets lillesal af en ung lærerinde.
Digital udgave e-studio.dk I/S 57
Det gamle forsamlingshus. Bakkedraget 6.
Jens Chr. Pedersen fortalte mig engang, at da forsamlingshuset blev bygget i
1912, var han i Sognerådet. Da hørte Nordre Skole i Skive endnu til
landsognet, og der skulle der bygges en ny gymnastiksal. Så synes han, at
skulle de have noget der, så skulle vi også have noget her i Lund- Vinde skole.
Så enedes man om, at kommunen betalte gymnastikredskaberne, og så samlede
vindeboerne ind til et nyt hus. De største bidragsydere var Anders Peder
Larsen, St. Engeborg og Peter Goul, Vinde med 200 kr. hver. Andre gav 100,
75, 50 og 25 kr. Så godt som alle i Vinde og Lund var med. Det var j o lige så
meget for at få en gymnastiksal til skolen og til de unge om aftenen. Der var så
godt som hver vinter gymnastik, et pigehold og et karlehold. Der var opvisning
hvert forår, og sommetider også folkedans, ledet at Karsten Nørgård, Lund.
Ungdomsforeningen har holdt mange møder og fester med dans der, det var et
rigt åndeligt liv, der udfoldede sig der, takket være de to lærere Kristensen og
Andersen.
Private gilder har der sjældent været holdt der, det må nok skyldes de dårlige
toilet- og køkkenforhold.
Fra starten af 1912 og til den blev nedlagt i 1956, var der to værtspar;
Marianne og Peder Lynderop og deres datter og svigersøn Anna og Kristian
Sørensen. .
På indvielsesdagen 26. november blev der hvert år holdt et møde med foredrag
eller oplæsning.
I forsamlingshuset har Jens Johansen nu malerværksted og butik.
Digital udgave e-studio.dk I/S 58
Risholm og Legathuset.
(er i matriklen for Resen Sogn)
Legathuset er oprindeligt opført som en arbejderbolig til Krabbesholm.
Fattighus er den nok først blevet i 1907, da Krabbesholm blev udstykket. Der
har boet mange forskellige mennesker der, det var ikke lige godt, hvad man
dengang hørte om livet der, men Kirstine og Thorvald Kristensen og deres 11
børn levede ganske godt og pænt i ca. 25 år. 1930 - 1955.
Legathuset blev revet ned i ca. 1962.
Risholm var oprindelig to små ejendomme på hver sin side af hovvejen. En
gang, før min tid, er de blevet lagt sammen. Mads Peder Kristiansen har boet
der i mange år, og siden en Otto Hansen. Senere igen Johanne og Ole Bligaard.
I 1943 blev den købt at Betty og Kristian Madsen fra Sjørup og Fly. De solgte
den i ca. 1962 til Magnus Sørensen fra Resen, der straks byggede ny
staldbygning og nyt stuehus på hver sin side af hovvejen.
Så kom vejen A26 og dannede et skel mellem Vinde og Resen. Derved fik
Risholm ny postadresse; Dølbyvej 140. Den ejes nu af Bente og Kristen
Faarkrog. Der er købt meget jord til den på begge sider af vejen. En gang var
der 16 tdl. til Risholm, og nu er der ca. 80 tdl.
Digital udgave e-studio.dk I/S 59
Fortællinger om det gamle Lund- Vinde. Fortalt i Præsteboligen, Petravej 80 i 1992.
Jeg har lovet Inga, at fortælle lidt, og det er nu noget værre noget, for det er
slet ikke så nemt, som jeg har regnet med. Det kan nok knibe Jer, at forstå min
måde at snakke på. Jeg skal j o også passe på ikke at komme afsted, som oppe i
det gamle forsamlingshus, som redaktør Elin Hansen gjorde. Han sagde: "Man
kan nemt komme til at sige for meget". Det sagde han til mig ude i gangen, da
han skulle holde en tale om Vinde i gamle dage. Det værste var jo, da jeg kom
ind i forsamlingshuset, syntes de, han havde sagt for meget, men lad mig nu
prøve det.
Jeg begynder med at nævne marknavnene, som jo nok er helt glemt: Skindal
og Løjnskjær er i Dølby sogn, men lige her. Nørrekide enge, Hemkjær,
Vedmose, Hakkefældt, Bommelund og Trånkjær er i Vinde. Visbjerg er nede i
Lund, det er faktisk Sunds gård i Lund. Og hvor er så Poskjær og Kragemark i
Vinde, det vil jeg lige spørge om, det kan vi snakke om bagefter.
Ude for yderenden af Dølbygård og Marienlyst's marker har der ligget nogle
små huse eller hytter. Det har der også gjort oppe i Vinde Nørremark, det lille
hus Hans og Karen forlod deroppe for en halv snes år siden, var et taterhus
engang. I det har der boet en Per Kristian Halvrakker. Jeg har truffet flere
mennesker, som har kendt ham.
Men hvor boede de så de mange Vinderakkere, så som "Plur Mads" og alle
hans kvindfolk, f.eks. "Lamme Dorthe", det er der jo ikke mange af os, der
ved. Jeg ved det heller ikke, men vi ved hvor Hans boede og det gjorde han
lige oven for Verner Jørgensens ejendom. Ham Hans var jo en hård banan, og
Digital udgave e-studio.dk I/S 60
hans drenge var værre. Der var en mand inde fra Skive, der skrev sine
erindringer, og der har jeg læst, at da han var dreng, blev han sendt til Vinde,
for at spørge om de ikke havde en pot mælk, de kunne købe. Det var om
vinteren, når den sidste ko de havde, var gold, det var i 1860. Men han ville
ikke over bækken, for så mødte han de her rakkerdrenge, og de ville banke
ham. Men Æ 'Rakker var jo også noget slem, for en julemorgen tog han
simpelthen og slog sin kone ihjel, sparkede og stampede hende ihjel. Det kom
han jo naturligvis i fængsel for. Skivebogen beretter om, han var en stor og
stærk mand, men det passer nok ikke, for Jens Sørensen kunne huske ham, og
sagde det var en lille klejn mand, da han var kommet ud af fængslet. Han gik
og skulede til alle sider, og når der kom en mand, så gik han og skulede til den
anden side, for han ville ikke se eller snakke med nogen. Det er nok det, der er
rigtigt. Hvilket årstal det er sket, kan ikke helt siges, men der er noget med
1872, for i 1868 gik han i hvert fald løs - det var det magre og tørre år, skrives
der. Da trillede han rundt med en trillebør, og tiggede havreneg til hans ko. Så
kom han op til Goul på Hem Kjærgård, der blev et håndgemæng mellem dem
om det. Goul mente jo ikke, han kunne undvære et neg til ham, men det mente
Æ 'Rakker, at han sagtens kunne.
Der var også noget med rakkerne, da de kom til Dølbygård i 1876. Nu ville de
også have noget af den gode mad. For når de kunne holde bryllup tre dage i
træk, så måtte der også kunne blive til dem - det blev der et vældigt spektakel
om.
En ting mere, på Påkjærs mark skulle have været tre gravsteder, som de påstod,
kunne ses for en 60- 70 år siden. Jeg har aldrig set dem, men de skulle være
der. Så nævnte jeg Jens Sørensen, han boede deroppe, hvor Jytte og Erik
Engholm bor. Det var jo vores nærmeste nabo hjemme. Han var nu en sjælden
Digital udgave e-studio.dk I/S 61
mand - så hjælpsom han var. Min mor sagde engang til ham: "Du har hjulpet
os i tre generationer". Og det er absolut rigtigt. Han var så sjælden, sådan en
stolt og myndig mand. Ham har vi altid sat meget pris på. Nu er der nok nogle
af jer, der siger: "Vi kender da Jens for noget andet". Så vil jeg bare til hans
forsvar sige: "En kaffepunch er altså også god" Men der var jo nok heller ikke
så meget sjov der hjemme. Stine havde jo en anden opfattelse af alting. Der
blev sagt, da hun var død i 1947, 80 år gammel, at hun aldrig havde sovet
udenfor den gård en nat. Om det passer, kan jeg jo ikke sige, men jeg har i
hvert fald aldrig set hende væk fra gården, og jeg var alligevel 24 år da hun
døde.
Men hun værnede om de gamle ting, og dem havde hun mange af efter sin far,
der hed Andreas Miltersen. I hans unge dage var han spillemand, han havde
violin og klarinet, som han beherskede efter noder, så han har jo været en
vældig mand. Mange af de ting Stine bevarede, var noget han havde med hjem
fra Holsten, når han var med dernede med stude- Han vandrede ned gennem
Jylland efter en flok stude og så hjem igen - på benene - det lyder jo hel sært.
Han døde i 1913. Det var det om dem.
Så omme i Påkjærs gård - der spøger det jo. Det påstod Kræn Murer i hvert
fald. Oppe i den øverste stue, der kunne det ikke lade sig gøre at sove, for ved
midnatstide klamrede dørene, og den sorte hånd, der var på væggen var umulig
at kalke over. Så brændte gården i 1904, og der har aldrig været snak om noget
siden, men Kræn Murer har fortalt det mange gange.
På Påkjærs mark var der jo en høj, den var ovre på den anden side af
højspændingsværket ved Hovvejen. På denne høj blev der i mange år holdt Sct.
Hansbål, og der kom mange Vindeboer derop, især ungdommen. Så har de
selvfølgelig sunget "Nu går ungdom til dans, på dit bud Sct. Hans", og det
Digital udgave e-studio.dk I/S 62
gjorde de nede i Thomas Snedkers værksted. Rebslageren fra Resen kom og
spillede. Karen og Jens Dommerby kom og solgte slik og 5-øres kager. Karen
og Jens Dommerby boede i et lille hus for neden på min mark, lige over for
Anders Erhardtsens hus. Jeg har pløjet mange syldsten op efter deres hus. Om
Karen og Jens Dommerby, er der engang for mange år siden skrevet en artikel i
Folkebladet, men hvordan jeg finder den, ved jeg ikke. Det er det, jeg ved om
det.
Der har også ligget et par andre småhuse ovre hvor Katrinevej svinger. Jeg ved
ikke hvem det var, men min søster har truffet nogle børnebørn derfra, ovre i
Roskilde, så den familie må jo leve endnu.
Risholm og Kjærgårds er alt for tidligt at sige noget om. Men der imellem lå
Legathuset, det var en arbejderbolig fra Krabbesholm, som Kommunen havde
overtaget en gang, og den blev så anvendt til fattighus. Det kan jeg huske, vi
børn måtte endelig ikke sige "Fattighus", vi måtte ikke drille børnene dernede
fra. Den eneste der tillod sig at sige det, var Bette Thorvald selv. Om de andre
folk dernede f.eks. "æ'Swort Smed", "Hvide Niels", "Mutter" og flere, kan jeg
ikke sige noget om.
Men jeg har en anden oplevelse derfra, og det er siden huset er blevet revet
ned. En forårsaften, for omkring 20 år siden, kom der over Hovvejen en
rutebil/rugbrød med kun et menneske i. Han holdt og snakkede med mig, han
havde meget god tid. Jeg bød ham ind på en kop kaffe, og vi sad og snakkede.
Så fortalte han, at han var søn af en børstenbinder, der havde boet der engang.
Det han ville snakke om, var hvor
gode Vindeboerne havde været ved børnene og deres mor. Deres far døde der
nede af tuberkulose. De har for øvrigt også boet i det lille hus mellem Salkvist
Digital udgave e-studio.dk I/S 63
og mig. De mænd han især huskede, var Salkvist og Kristian Gartner. Han gik
i skole med Peter Goul og Elmer. Han fortalte mig også sin livshistorie, og den
var interessant. Den 9. april 1940 sejlede han som matros på et svensk skib ude
på havene. Kom så om sommeren hjem til Sverige, og ville ikke ud igen. Han
meldte sig så som frivillig til at rydde op efter bombardementerne i London i
efteråret 1940. Så var han jo i England i en tid, og gik så hen, og meldte sig
som frivillig til den engelske hær. Han var med Montgommery i Afrika,
dengang ved invasionen. Han lå i en træningslejr i Norditalien, og skulle have
været med dem oppe og erobre Nordtyskland og Danmark, men så kom freden
i stedet for i 1945. Derfra kom han så nogle dage efter til London, og få dage
senere igen med en flyver til København sammen med seks andre. Da kom
kronprinsen, den senere Frederik den 9., og tog imod dem, Kristian den 10. var
jo en syg mand dengang. Han må jo nok være den eneste Vindedreng, der er
vendt hjem til Danmark og fået en kongelig modtagelse.
Så noget helt andet. I 1782 klagede 14 hæderlige og velbyrdede mænd i Vinde
over, at de kom af med for mange bropenge til Skive. Det fik de ikke noget ud
af, men jeg har navnene på dem, det har jeg fundet i en bog af Jeppe Aakjær.
Den første han skriver om, er en Andersen, det må absolut være Riis' gård, idet
det er matrikel m. 1, og der har været en slægt i den gård fra 1756 til ca. 1906,
så det er temmelig sikkert derfra. De andre kan jeg ikke huske, jeg skrev det
ned men har fået det væk.
Der var to brødre Niels og Kristian Kounst. Kounst det var en stor slægt som
var i Vinde på den tid. Den sidste af dem døde sidst i 1890'erne engang. Da var
han sådan en landsbyoriginal, men æ’Kounst var virkelig nogle mennesker folk
Digital udgave e-studio.dk I/S 64
regnede med. Det var Frederik Kounst, der boede i Brugsen, da det var en
gård. Han havde syv sønner - så der har jo været flere Kounster.
Kirstine Olsens sted er der, hvor min gård har ligget i sin tid, før udskiftningen.
Om det så har været en Kounst, der har flyttet den derop, hvor den ligger nu,
det ved jeg så ikke noget om. Æ'Kounst har boet mange steder i Vinde.
I 1793 er Vinde udskiftet. Riis' gård, Gunners gård og Vinde Vestergård er nok
de eneste tre, der ikke er flyttet. Jakobsens og Mogens J ensens er flyttet
længere mod øst, end de var oprindeligt. Imellem Jakobsen og Riis' gård har
ligget et hus indtil ca. 1910. Hvem der har boet idet - jeg kender ikke navnet på
manden, men konen må have heddet Ida, for han blev aldrig nævnt som andet
end æ’Idamand. Det hus er resterne af Påkjærs gård, før den blev flyttet derop,
hvor den er nu. Den var for øvrigt i en del år først i 1800-tallet ejet af en pastor
Leth i Skive. Da hed den egentlig "Skyldfrilyst" i stedet for Nørregård. De
gårde lå jo idet de kaldte Østbyen. Der var 12 gårde i Vinde (6 i Østbyen og 6 i
Vestbyen) og 9 jordløse huse. Gunners gård var dengang absolut den fineste,
fornemste og rigeste der var i Vinde. Hvorfor den var det, var fordi de havde
en skorsten på til en kakkelovn, det var der ingen af de andre, der havde - de
havde bare en lyre dengang.
Omme ved æ'hyw, den på Jakobsens mark, har ligget en smedje, der har også
ligget en kirke engang. Den forsvandt for ca. 400 år siden, det har nok været
kort efter reformationen, men det kan vi egentlig sige os selv, 12 gårde kunne
ikke bære en kirke. Ved siden af kirken har der også ligget en gård, og den
blev ved at ligge der, længe efter at kirken var væk. Da gården blev flyttet ud,
fik den navnet "Lille Engeborg". I ca. 1805 blev Store Engeborg flyttet der ud,
Digital udgave e-studio.dk I/S 65
hvor den er i dag. Det var et stykke mark fra Gl. Skivehus. De kunne ikke blive
ved med at være tjent med, at have dem til at rasle gennem Skives by med
møjvogne, det var da også noget værre noget nede fra Gl. Skivehus og så ud til
Store Engeborgs marker. Det var ikke så sært, de flyttede gården der ud. Da
hed den egentlig Engbjerg i stedet for Engeborg.
Nu når vi er ved kirken, må vi hellere blive ved lidt endnu. Siden den tid har
Vinde jo hørt til Skive kirke, og lærer Bjerregård i Skive har fortalt i en lille
bog om den gamle kirke i Skive, at der i 1831 blev noget vrøvl med
Vindeboerne, og resultatet blev at de fik 5. og 6. stolerække i kirken, det er da
godt, det ikke er i dag, hvordan fik vi dem fyldt? Hvis nu vi bruger vores
fantasi lidt, er det nok derfra det stammer, at de gamle Vindeboer havde deres
gravsteder så tæt oppe ved kirken, som de havde. Det må stamme fra den tid
af. Jeg kan huske Jens Sørensen, Peder Næsted og også hjemme havde vi den
plads, hvor de ukendtes graver nu. Dengang far døde, måtte vi til at flytte den.
Det var meget tæt på kirken, når man tænker på, at store og gamle familier i
Skive har deres gravsteder helt nede for neden.
Omme på Emilievej, ved Magnus Rasmussen, er en gammel protokol; "Skive
Landsogns Menighedsråd". Den startede i 1903, det er så vidt, jeg ved lige så
tidligt, som menighedsrådet. Men det man skal lægge mærke til, er fra 1926, da
de har haft den første kommunesammenlægning. Da var der tre
menighedsrådsmedlemmer her fra Lund- Vinde, tre fra Brårup og Bilstrup og
sognepræsten var jo formand. Det blev jo så ved indtil 1950 på den måde, men
derefter var der kun en, og den sidste var Magnus Rasmussen. Jeg kan huske il
at Bundgard og Marius Goul også har været med.
Det var næsten altid fredsvalg, som blev holdt oppe i den gamle skole. Kun en
eneste gang gik det galt, da måtte Vindeboerne til at stemme. Lærer Andersen
Digital udgave e-studio.dk I/S 66
sagde, det var den gang Vindeboerne glemte at komme til Menighedsrådsvalg,
og spillede kort i stedet for. Så det kunne jo også lade sig gøre.
Omkring århundredeskiftet var der kun to veje fra Vinde til Skive. Dølbyvej,
det hed den jo slet ikke dengang, da hed den "Nordenom", "Vognvej" og andre
sagde "Vangvej". Der var også Skolevejen, den vej kørte Vindeboerne, når de
skulle til bryllup eller begravelse i Skive kirke. Vindevej var kun en sti ned til
byen, der har været en høj bakke, som man skulle over, har jeg læst noget om.
Nede ved Fældingbæk var der kun et gangbræt, som man så gik over. Når man
var kommet over stien, gik der en sti derfra og lige op til kirken. Den vej har
Vindeboerne så gået, når de skulle til kirke, og det kunne have været sjovt at
have hørt, hvad de snakkede om, når de gik hjem igen.
Der er en historie fra den gang, der var bræt over bækken, det må jeg hellere
fortælle inden den går helt i glemme: Det var en gang der var valg, og det var
den gang det kun var mændene, der stemte og de skulle til Skive på Torvet til
håndsoprækning. Vindeboerne var jo så taget derud. Men der var en mand der
ude, hvor Kjeld Kristiansen bor nu, ham var der ingen, som kunne lide, fordi
han havde været gendarm ved Estrups Provisionsregering. Da de så skulle
hjem om aftenen, var han gået i forvejen, og de andre kom jo så i en stor trop.
Det var jo den gang Venstre gik frem, og der har jo aldrig været langt mellem
værtshusene i Skive, så der var højt humør, da de gik. Da de så kom til
gangbrættet, stoppede de, og så en mand ligge nede i bækken og svømme. De
vidste jo snart ikke, hvad de skulle gøre, men Peter Jebjerg trådte frem, og
sagde: "Det er en højremand - lad ham ligge". Det var ham, den tidligere
gendarm, og så gik de til Vinde. Da var hjælpsomheden ikke stor.
Digital udgave e-studio.dk I/S 67
Peter Jebjerg var jo heller ikke en ubetydelig mand i Vinde. Han var
sadelmager, og boede der hvor Anna og Aage Christensen bor nu, i Dølbyvej
99. Han havde svende, der både var på kost og logi. De tog ud i Salling og
syede seletøj. Jeg har hørt noget om, at de kom til Spøttrup, og var der i flere
dage for at reparere seletøj. Og ad den vej, som sadelmagersvend, kom Salkvist
til Vinde.
Stien til byen er også blevet kaldt Overspangen, derfra har vi navnet
Spanggård, Halborgs gård. Det er egentlig to gårde, Store og Lille Spanggård.
I Lille Spanggård boede der engang en mand, der hed Laust Nielsen, han må
også have været en af dem de agtede. Han var veteran fra krigen 1848-1850.
Han oprettede for øvrigt et legat, en konfirmationslegat her til Vinde. Det har
været i brug så sent som nu i foråret. Det synes jeg egentlig er godt gjort.
Æ 'Maltesens hus er stuehuset fra Lille Spanggård, det blev reddet ved branden
og kom så under Halborgs.
Bakkedraget -skolevejen. Dengang den gamle skole blev bygget i 1881, lå den
jo helt alene. Forsamlingshuset er først bygget i 1912, og de seks ejendomme
der oppe på hver 6 tdl. er bygget i 1901 en udstykning fra Ny Skivehus. Det er
nok noget Per Odgård har ordnet dengang. Der blev fortalt, at Kræn Jakobsen i
Lund var så gal på det, men så købte han nu den sidste af dem, så han ikke fik
de husmænd med ind i Gårdsleddet. Det var jo ikke nogle at have, de skulle
nok komme til at lægge kommunen til byrde. Så ved jeg ikke, om nogen af Jer
har hørt, når Hakon Dam snakkede skat, så var det helt sikkert, det ikke var så
meget han tog af kommunens kasse, men det han lagde i den i stedet for.
Digital udgave e-studio.dk I/S 68
Det har altså været et godt sted at bo, for Hakon Dam og Anna Lynderup er
født deroppe, og var der til de var over 80 år - så det må have været godt. Stine
og Rigmor har boet der i næsten 60 år, så det må virkelig være et sted, der har
været godt at være.
Gartneriet og hundepensionen er rester af gårdene fra Vinde Vesterby. Det var
de mest fattige i byen. Og dertil hører også Vinde Vestergård og vel også
Halborgs gård.
Det gamle hus af Holgers deromme på Vindevej, hvor konsulenten boede i
gamle dage, Brugsen og Meldgårds og nok også gartneriet og Age Storgårds er
rester af de gårde, der blev flyttet ud. Der hørte jo noget jord til, længe efter de
var flyttet ud.
I centralen boede jo Bodil Børsting og Bette Jakob. Ham kan jeg også godt
fortælle lidt om. Han havde tre sæt tøj, sagde Sine; hans gamle klæder, hans
"trivaliklæder" og hans altersklæder. De to sidste sæt er der nok ikke ret
mange, der har set, kunne j eg tænke mig, men hans gamle klæder husker alle,
det var lap på lap. Han lå også i landevejsgrøfterne og plukkede græs til hans
køer, og han lugede roerne med - fingrene. De her to køer skulle Bodil
Børsting jo malke, og så skulle hun også passe centralen. Jeg har sommetider
tænkt på, de måtte have haft det småt de fem mennesker, der levede der, når
der kun var ca. 15 abonnenter til centralen. At de skulle kunne leve at det, og
så et par køer er ubegribeligt. Jakob ville gerne drive lidt gæk med folk, men
det blev nu som regel dem, der gjorde det med ham. Nytårsaften var vældig
spændende for ungdommen. Han havde haft hundepensionen, det var Sines
fødehjem (hans kone), hun hørte til gamle slægter i Vinde. Men så engang
Digital udgave e-studio.dk I/S 69
skulle Jakob jo rigtig lave løjer med en dreng, der var omme ved Peter Gouls,
og han fik ham til at løbe hjem til Peter Goul og fortælle, at der nu var en
damper med kraftfoder i Holstebro Havn (det var lige efter anden verdenskrig).
Men den her dreng fik alligevel rigtig hilst på Jakob en dag. Det gjorde han, da
Jakob sad omme ved Peter Goul og pralede af alle de pæne piger, han kunne få
i hans unge dage, og så sagde denne her dreng lige så sagtmodig "Hvorfor tog
du så Sine?" Jeg kan ikke huske hvordan Sine så ud.
Magister Jens Kristian Hansen i Viborg (født i Vinde Vestergård) har skrevet
en bog om sine forældre, Ingeborg og Kresten Hansen i Vinde Vestergård
1851-1891. Det er sådan set mest for familien, men han nævner noget i den,
som der er værd at lægge mærke til. I hans drengedage nåede de gudelige
forsamlinger til Vinde, og der blev holdt et møde i Vinde Vestergårds have,
hvor den kendte fynske lægprædikant Peter Larsen Skræppenborg kom og
talte. Men det fik jo ingen betydning, sådan som det f.eks. fik i Lem, der havde
de jo også deres egen præst, vi var jo sammen med Skive, så det er nok det, der
har betydet en masse. I Lem var det utroligt, hvad det betød for pastor Kirkeby
og hans menighed.
Margrethevej blev før i tiden kaldt "Æ'gåer"(Gaden), den gik jo oppe fra
Vindevej og svingede så ud over heden til Hem Landevej, forbi Aage Nielsens
ejendom, det der kaldtes Bommelund. Derude omkring er der siden 1900
forsvundet fire huse og ejendomme. I det første blev Jakob Post født, der
påstod han, at det første juletræ i Vinde har stået.
Det andet ved Aage Nielsens boede en kone, som hed Marie Møller, der nok
døde da jeg gik i skole. Jeg kan huske hvordan huset sank i grus.
Digital udgave e-studio.dk I/S 70
I det tredje hus boede Jens Nørgaard en tid i hans unge år, men kom jo så ned
op fik det som Esmann Pedersen havde, og havde det jord hvor Vandtårnet og
Solhøj ligger. Da jeg gik i skole, drev han et meget fint husmandsbrug der,
med roemark, køer og hest - det hele var i en fin orden. J ens Nørgaard var
også i sognerådet. Han og Karen, Sine og Kristian Viborg, der boede i et hus
på Vindevej, har nok været de flittigste kirkegængere vi nogensinde har haft i
Vinde.
Det fjerde hus - Inges have, det er vist et navn lalle har hørt, men har I så
historien derfra. Inge Sørensen eller æ 'Pikkekone, som hun blev kaldt, fordi
hendes mand var brolægger, men han var jo død før århundredeskiftet. Hun
havde en søn boende hos sig, han var jo nok lidt af en lystig fyr, ham huskede
Jakob også. De havde lånt nogle penge engang, og han var så i Skive for at få
pengesagerne ordnet, men så forsvandt fyren og aldrig en har set ham siden.
Nu skal man jo rende langt for, at rygterne ikke følger en, og den nåede da
også her til Vinde igen. Den kom fra Melboume i Australien. Han skulle være
dernede, om det passer, ved jeg ikke. Det var noget, der blev snakket meget om
i mine drengedage.
Vinde Vestergård købte Inges jord, og der er det under endnu. Haven blev
stående, og derfor hedder det Inges Have. Hun havde så mange æbler og det
var faktisk det eneste hun havde at leve af. Jeg mener, det var hende, jeg hørte
nogle snakke om, tit kom ind til folk, og hun gik ikke igen før hun var sikker
på at blive mæt - og hendes hund også. Så kunne de jo leve på den måde. Den
historie er der også skrevet en artikel om i Folkebladet kort efter, at Inge var
Digital udgave e-studio.dk I/S 71
død. Karl Hansen skrev, at hun bar præg af hvordan tatere og natmandsfolk
blev blandet op i den stedlige bondebefolkning.
Så tror jeg nok, jeg vil slutte her. Så vil I jo nok sige, er det noget du har gættet
eller er det noget du ved? Så vil jeg sige, hvor jeg har det fra. Først og
fremmest har jeg en bog og nogle artikler, der er skrevet af Marinus Andersen
(en bror til Henry Andersen) Det meste af det har jeg fra Jens Kristian Hansen i
Viborg, han skrev tre artikler i Folkebladet engang. Det allermeste har jeg nok
alligevel hjemmefra, for vi var nok de sidste i Vinde, der fik radio, og det var i
1940, lige før den 9. april, kan jeg huske. Når så der kom fremmede, fortalte de
jo, når de først havde drøftet dagens begivenheder. Det var især Jens Sørensen
og Kræn Murer, der var gode til at fortælle.
Inga Rolskov har nogle billeder, som er udlånt af Historisk arkiv, de er fra
Kongerevyen (Soldatermanøvre) i 1916 på Kræn Jakobsens mark. Dengang det
foregik, tjente min mor dernede, så det har jeg fået levende beskrevet mange
gange- Det var noget af hendes stolthed dengang, det var jo ikke så sært, for
hele gården stod på den anden ende, det var jo vældigt at skulle byde kongen
velkommen i gården. Trods det han ikke skulle have hans kaffe, det kom ude
fra Hotel Royal. Kræn Jakobsen lavede et værre vrøvl over det, fordi hans kone
ville, han skulle i sit pæne sorte tøj til det her, men det syntes han ikke, at han
behøvede for sådan en karl. Han var jo også lidt "originalsk". Men så kom
kongen, og min mor var dernede, men hun fik ham ikke rigtigt at se. Men så
fik de lavet det sådan, at hun skulle løbe op i gangen og finde en kagekasse,
når kongen skulle hjem, så kunne hun få ham at se. Det resulterede i, at hun fik
et håndtryk af Kong Kristian den 10., det var altid noget af hendes stolthed. De
Digital udgave e-studio.dk I/S 72
andre, hun tjente sammen med, drillede hende med, at hun ikke vaskede
hendes hånd mange dage efter. Da han var færdig, lagde han 20 kr., 10 til
stalden og 10 til køkkenet, det var alligevel en del penge dengang.
Så tror jeg ikke jeg har mere at sige.
Digital udgave e-studio.dk I/S 73
Snekastning i gamle dage
Når der nu til dags er snestorm, rykker sneploven straks ud. Det var helt
anderledes før i tiden, hvor man simpelthen lod sneen ligge, indtil der blev
opholdsvejr, hvis det da ikke gjaldt en helt livsnødvendig kørsel. Så måtte
snefogeden ud, og med nogle halmviske vise vej og overkørsler, således at
man kunne køre ud over markerne, hvis vejen var føget, til. Derefter måtte han
"byde" til snekastning. Det var ikke noget ønskejob, at være snefoged. Han fik
jo ingen betaling for det, og det gjorde de, der kastede sne heller ikke. Hvervet
som snefoged var et såkaldt borgerligt ombud, hvortil man blev udpeget af
sognerådet for en to årig periode. Man sagde, at snekastningspligten var den
sidste rest af hoveriet.
Min far var snefoged et par år midt i trediverne. Han fik fra kommunen leveret
en liste, der var udarbejdet efter ejendomsskylden for de forskellige
ejendomme, og efter denne liste skulle der bydes til snekastning. "En omgang"
varede normalt fire dage. De største gårde skulle møde med to mand hver dag,
og et jordløst hus skulle møde en halv dag i en omgang.
Mænd over 60 år og kvinder var fritaget for snekastning, hvis man skønnede,
de ikke havde råd til at stille med lejet arbejdskraft. Når der stadig var
opholdsvejr, skulle der kastes sne fra solopgang til solnedgang, og vejene fra
Vinde by til Feldingbæk, til Dølby skel, til Myrehøjs have og halvdelen af
skolevejen (Bakkedraget) skulle ryddes for sne.
Det var jo dengang, der var karle på gårdene, og for dem var det ikke slemt at
komme på snekastning. Det gav jo anledning til samkvem og megen snak og
Digital udgave e-studio.dk I/S 74
spøg. Der var ingen, der forslæbte sig der, men træls kunne det alligevel være,
når vejene igen og igen føg til. Værst kunne det være for manden, der måtte
blive hjemme, for der var jo mange andre problemer og vanskeligheder i en
lang og streng vinter.
I en middagspause kom far hjem og var sur, for der var ingen, der bestilte
noget. Kun den gamle Kristian Viborg og Salkvists dreng tog fat. Om
eftermiddagen tog han stokken i stedet for skovlen, som det stod i reglementet,
at han måtte, og sagde til folkene, at hvis de bestilte noget, kunne de være
færdige til aften, hvis ikke ville morgendagen også gå med. De blev færdige.
En anden gang må han have været i bedre humør, for da gav han kaffe og
chokolade til alle, ca. 20 mand, men det var også på hans fødselsdag den 24.
Februar.
Der var altid megen snak og diskussion om den ligegyldighed, der blev udvist.
Det var dog værre i nabosognet, hvor en proprietær kun mødte med halvt
mandskab. Snefogeden klagede sin nød til sognerådet, som sagde til ham, at
han skulle hyre mandskab på den p åg ældendes regning, så skulle det nok få
pengene ind hos ham. Det var ikke småting, der blev sagt, da skatteopkræveren
kom kort tid efter, og som foruden skat skulle have dækning af daglønnen til to
mand i nogle dage. Den episode blev ikke, som den sne, der faldt i fjor, glemt
lige med det samme.
Sidste gang Vindeboerne blev kaldt til snekastning var en søndag formiddag i
marts måned 1946, for at en bil kunne komme igennem til Skive, så smedens
yngste søn kunne blive døbt i Skive Kirke.
Digital udgave e-studio.dk I/S 75
Afslutning
Det skulle være "Vinde Historierne".
Jeg håber det er det rigtige, jeg har fået med, og ikke gået nogen for nær. Det
ufordelagtige, jeg har hørt om enkelte Vindeboer fra før i tiden, har jeg bevidst
ladet være.
Læserne må undskylde de mange gentagelser. Det skyldes, at det sidste er
skrevet fem år før det første.
En stor tak til Jytte Jeppesen, som har renskrevet det, så det kan sættes på tryk.
Digital udgave e-studio.dk I/S 76
Digital udgave e-studio.dk I/S 77