SkoleSprinten - nyt skolekoncept

Påskeløb efter gammel opskrift

Forventer 1000 til NOC på Bornholm

Orientering dk/O-posten 56. årgang Nr. 1 februar 2007 Dansk Orienterings-Forbund

Påskeløb efter 7gammel opskrift

SkoleSprinten 4- nyt skolekoncept

Forventer 1000 til 10NOC på Bornholm

Danmarks største O-profil takker affDanmarks største 12 O-profil takker af

Dansk Orienterings- Forbund

Medlem af D.I.F. og I.O.F

www.do-f.dk

Kontor Dansk Orienterings-ForbundIdrættens Hus, Brøndby Stadion 20,2605 BrøndbyTlf: ................................. 4345 7730 Ekspeditionstid:Man.-fre.:..................... 8.30 - 12.00 E-mail:......................... dof@do-f.dk

Formand Ole Husen Enghave 28, 2960 Rungsted Tlf. privat:....................... 4586 4416 E-mail:.......................... oh@do-f.dk

Generalsekretær Preben Schmidt Højtoftevej 41, 6700 Esbjerg Tlf:................................ 75 45 15 63 Mobil............................ 22 96 08 47 E-mail:.......................... ps@do-f.dk

Sportschef Karl Kristian Terkelsen Vinkelvej 1, 7300 Jelling Tlf:.................................. 7587 1705 Fax:................................ 7587 1412 E-mail:........................... kk@do-f.dk

Breddekonsulent Jsper Lysgaard Vesterdams Allé 8, Lind, 7400 Herning Tlf:.................................. 9722 4539Mobil:............................. 2890 4539 E-mail:............................. jl@do-f.dk

LandstrænerJakob Ødum Ægirsgade 7, 2. sal, 2200 København NTlf:.................................. 3833 2660Mobil ............................. 2144 6454 E-mail:........................... jo@do-f.dk

Forsiden:Carsten Jørgensen er en levendelegende i ordenes oprindeligebetydning. Mere end nogen andenhar han tegnet dansk eliteoriente-ring udadtil.Læs det spændende afskedsinter-view med O-sportens store profil.Foto: KK Terkelsen

Indhold nr. 1/ 200703 Orientering - oplagt for 60+03 Stifræs - Orientering på vej og sti04 SkoleSprinten - et nyt skoleinitiativ06 DM-sprint: bynært og afvekslende07 Påskeløb efter den gamle opskrift08 Ny sportschef og ny profil09 Sådan bruger du kort-supervisoren10 Optakt til Nordisk på Bornholm12 Carsten Jørgensen - legenden14 Juniortræning i Australien15 OK Skærmen fejrer 5016 Ny energi i OK Pan

WOC 2006 - blev naturligvisårets absolutte højdepunkt.Mange mennesker havde ar-bejdet i gennem flere år for atfå dette arrangement til at bli-ve det bedste WOC nogensin-de. Under selve afviklingen vargodt 600 personer involveret.Og de gjorde det – arrangere-de det bedste WOC nogensinde. Det var nogle fantasti-ske dage at være med til.Åbningen i Mindeparken medbesøg af en levende interesse-ret Kronprins Frederik, dergerne var blevet lidt længere,hvis han ikke havde skullet vi-dere til »noget familiehalløj påGråsten«, som han udtryktedet.Sportsligt blev det krydretmed Claus Blochs bronzeme-dalje – mindre end 2 sekunderfra guldet. Selv om det var deneneste medalje det blev til, varder mange opmuntrende re-sultater specielt fra de yngrepå holdet.Det blev til en inter-national afsked med CarstenJørgensen, der blev »klappetud« af »kolleger fra ind- og ud-land.Hans sidste WOC blev ik-ke så godt som han og vi andrehavde håbet,men så har han gi-vet os så mange andre storeoplevelser gennem de mangeår i toppen af verdenseliten.WOC 2006 er med rette ble-vet rost fra alle sider. Der blevsat nye standarder, som detkan blive svært at leve op til.Arrangørerne har dog alleredestillet sig til rådighed med de-res knowhow over for IOF ogkommende WOC-arrangører.Økonomien gik desværre ikkeså godt som håbet, så arrange-mentet kom til at koste DOFen pæn sum penge, men detkan ikke ødelægge glæden. Endel af DOF’s kapital kom pådenne måde ud at arbejde foret godt formål.

Flere medlemmerDOF’s vision om inden for en3-årig periode at blive 1500flere medlemmer er blevetfulgt op af kampagne under le-delse af breddekonsulenten.Mange klubber har taget fat ogtaget i mod tilbuddene fra for-bundet. Der meldes ind frasåvel stor som små klubberom mange aktiviteter medmange nye. Også fastholdel-sesprojekter er sat i værk. Jeghåber, at der ikke lukkeslige så mange ud af bagdøren,så nettotilvæksten bliver mini-mal.

Internationale relationerDOF var i forbindelse medWOC værter for IOF’s kon-gres.IOF nedsætter en række ud-valg (commissions) dels for deforskellige discipliner og delsnogle, der arbejder med for-skellige emner. DOF er nu re-præsenteret i Foot-O ved OveGasbjerg, i Mountainbike-Oved undertegnede (som for-mand), IT ved Finn Arildsen ogMap ved Flemming Hjortkær.Det oprindelige nordiske me-dieprojekt er blevet videreførtaf det norske forbund, men vili fremtiden blive et IOF-styretprojekt, hvor den nye IOF

sportschef Björn Persson eransvarlig, men med støtte frasamtlige nordiske lande.Nordsamarbejdet har holdtden sædvanlige konference ijanuar, hvor erfaringer udvek-sles og nye idéer kommerfrem. Nordmøde har endvide-re været afholdt et par gange iårets løb.

DOF’s økonomiI budgettet for 2006 var derindregnet et større under-skud. Underskuddet blev ikkehelt så stort, men udgiften tilWOC har gjort, at egenkapita-len er kommet ned på et ni-veau, hvor den ikke skal længe-re ned for at vi kan drive for-bundet fornuftig med passen-de sikkerhed for vore ansatte.Budget 2007 er derfor et ”0”budget.Det indebærer, at man-ge af de planlagte aktiviteterbliver pålagt en større grad af”egen betaling”.I HB håber vi naturligvis atbudgettet kan holde, men vibliver også nød til i det kom-mende år at drøfte indtægter-ne. Der har været ”skat-testop” i nogen tid. Det kan viikke blive ved med.Udgifterne øges med den al-mindelige prisudvikling. Detskal indtægterne også.Jeg vil som sædvanlig sluttemed en stor tak til alle for ind-satsen i 2006. Det gælder såvelde frivillige som vore ansatte.Jeg glæder mig til det kom-mende år, hvor det for alvorskal vise sig om vi magter atblive flere O-løbere.

(Uddrag af årsberetningen, derfindes på www.do-f.dk)

Af Ole Husen, formand forDansk Orienterings-Forbund

Et aktivt år

Planlagt underskud giver sam-men med garantidækning tilWOC lavvande i kassen, konsta-terer Ole Husen. Foto: PS.

Torsdag 16. februar 200633

3

Håber på 2-3 pi-lotprojekter medældreorientering

Seniorgruppen under Dan-marks Idræts-Forbund (DIF)har sat fokus på bl.a. oriente-ring som en oplagt senioridræt(60+).Derfor har DOF været invite-ret til et møde med et formålat diskutere senioridrættensvilkår og muligheder for ud-bredelse i orienteringsidræt-ten.Orientering er jo i bund oggrund en oplagt idræt også for60+`ere. Du kan selv bestem-me farten, du får masser affrisk luft og god motion, netopelementer, som kommunernehar fokus på i de kommendesundhedsfremmende og fore-byggende tiltag.

OpbakningGeneralsekretær PrebenSchmidt og jeg selv deltog imødet, og vi gik derfra med enoverbevisning om, at Senior-gruppen er meget interessereti at hjælpe os med at finde en-

ten nye eller for-stærke allere-de eksiste-rendeakti-

vi-teterfor alder-sgruppen.DIF`s Senior-gruppe har erfa-ringer fra aktiviteter indenforandre idrætter og samtidigmulighed for økonomisk støt-te til projekter bl.a. til uddan-nelse af instruktører.Tanken er at sætte 2-3 pilot-projekter i gang rundt om ilandet. Projekter, som naturlig-vis skal målrettes 60+-senio-rerne, og som enten kan værehelt »nye« aktiviteter ellervære videreudvikling af aktivi-teter, som allerede er i gang.

ErfaringerDet specielle ved aktiviteterfor 60+`erne er jo først ogfremmest, at aktiviteten fore-går i dagtimerne – det frem-

førte DIF`s Seniorgruppe somværende vigtigt.Det sætter na-turligvis en begrænsning påden »arbejdsstyrke«, den en-

kelte klub kan skaffe. Sko-vene har vi, kortene har

vi, og kompetencener der også helt sik-

ker rundt omkring iklubberne.

Pilotprojekterne sættes bedsti gang på baggrund af de erfa-ringer, I kan komme med,og deerfaringer, som DIF`s Senior-gruppe har gjort i andre id-rætsgrene.

SeniorgruppenDIF`s Seniorgruppe er sam-mensat af frivillige fra idræts-verdenen, som alle har tilknyt-ning til et eller flere af DIF`sspecialforbund. Medlemmernehar derudover en stor erfaringfra senioridrætten med hensyntil igangsætning, organiseringog udarbejdelse af nye aktivite-ter.

Af Ellis Byrgiel Sommer,OK Øst Birkerød

Oplagt for 60+

Den lette langebane med mangeorienteringsmo-menter er en godtræning for alle igrovorientering

Alle ved at let og grov kost ersundt. Dette princip gælderogså for træning af de nye oguerfarne.For at undgå at uerfarne forhurtigt kommer til at løbe forsvære baner, kan det være engod idé engang imellem at til-byde baner, der har lette po-ster på veje og stier, men somstadig har en del vejvalgspro-blemer undervejs.

Ofte finder de nye,at en let ba-ne med 2-3 momenter pr. postpå 3 km bliver for tyndt. De vilgerne have en større udfor-dring, men vil alligevel ikkevære klar til en mellemsværbane, som er sværere og må-ske stadig for kort.Den lange let bane er derforofte ikke løsningen, idetsværhedsgraden må gerne bli-ve en anelse større.Ved at laveen bane der går på veje og sti-er, men med 5-6 momenter etsted og 1-2 momenter et an-det sted, kommer der variati-on over hele banen.Herved trænes evnen til atkunne orientere kortet istørre udstrækning, og løber-ne får en større succesoplevel-se med sved på panden.Det erjo evnen til at læse og vende

kortet rigtigt, der er hele fun-damentet for alt senere formfor orienteringstræning.Den lette lange bane medmange orienteringsmomenterer en god træning for alle igrovorientering. Derfor kun-ne vi kalde den: Let oggrov - eller Stifræs!Det er i øvrigt sundt for alle osandre engang i mellem attræne vejvalgsorientering,hvor opgaven er grovoriente-ring og fart.Let og grov er også den typebaner som bruges til mounta-inbike orientering, hvor hver-ken cykel eller sti og vej måforlades under løbet. .

Af Jesper Lysgaard

O-løb på vej og sti

ErfaringerVi efterlyser erfaringer fra jer, som allerede hargang i 60+ `erne, så vi har noget realistisk at byggevidere på.Send dem til Breddekonsulent Jesper Lys-gaard – han vil være primus motor i denne satsning.

Orientering er jo i bund og grund

en oplagt idræt også for 60+`ere.

Foto: PS

(O-posten)

ISSN 1901-3825ISSN 1901-3833 (on-line udgave)

Udgivet af Dansk Orienterings-Forbund IdrættensHus, Brøndby Stadion 20,2605 Brøndbyi samarbejde med Rask Reklame

Redaktør (ansv.): Lars Rask Vendelbjerg Engparken 97, Tvis, 7500 Holstebro Træffes normalt kl. 9-14 på tlf......................................9975 7461 Mobil:...............................4098 3499 Aften:............................... 9743 5559 Fax:..................................9741 0320 email:...............................lv@do-f.dk

Lokalredaktør Nordkredsen: Inga Jager Jyllandsgade 20, 8600 Silkeborg Telefon:............................8681 5250 E-mail:..................... ja-ny@kunst.dk

Lokalredaktør Sydkredsen: Søren Kjær Rosenvænget 33, 6100 HaderslevTlf:....................................7453 2749 e-mail:..............soren.kjaer@mail.dk

Lokalredaktør Østkredsen: Morten Jensen Østergade 137, 4340 Tølløse Tlf:................................. 59 19 40 87 e-mail:.......... ravnholt@post6.tele.dk

Eliteredaktion: Michael H. Sørensene-mail:...............mhs@orientering.dk

Ungdomsredaktionen Michael KreibergSigne A. VestTobias Midtgaard Frichc/o....................................lv@do-f.dk

Fotograf Torben Utzon e-mail:...................tutzon@tutzon.dk

Indlæg: DOFs medlemmer er velkomne til at sende indlæg.Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg.

Annoncer: Kontakt redaktøren.Priser fremgår af DOFs hjemmeside:www.do-f.dk

Abonnement: orientering.dk sendes til alle aktive medlemmer (husstande) af Dansk Orienterings-Forbund ud fra adresseoplysninger i O-service.Husk at sætte x i feltet for forbunds-bladet. Som medlem kan du selv ændre adresse i O-service - eller kontakte din klubadministrator.

Tryk: Bergske Avistryk

Næste nummer: Deadline: 1. maj 2007 Udgivelse: ultimo maj 2007

4

Nyt koncept medlokale O-arrange-menter for skolee-lever i 5.-7. kl.

I 2007 blev forsøgt med et DMi Skoleorientering. I tre amterblev konceptet prøvet. Herhavde man en klassekonkur-rence mellem forskellige sko-leklasser, der konkurrerededels på et klassisk oriente-ringsløb og dels på en sprints-tafet.De forskellige arrangementergik rigtig godt, men da manskulle til DM, og af sted 2 dagemed bus, stod de fleste skoleraf. Der er ikke tid og økonomihos skolerne til sådanne arran-gementer i dag. Samme kon-statering var gjort hos DanskSkoleidræt, og på et møde i ef-teråret, blev aftalen om DM iSkoleorientering ophævet.I stedet er der nu blevet arbej-det på at få lavet et konceptmed lokale arrangementer ef-ter et norsk koncept – Gildes-printen. Her gælder det om atfå så mange ud at løbe sommuligt, og i 2006 har man iNorge fået 539 skoler med42.000 elever ud at prøve ori-entering.

Hvad er SkoleSprinten?SkoleSprinten er titlen på lo-kale skoleorienteringsstævnerarrangeret af lokale klubber. Iklubben bestemmer I selvhvad jeres arrangement skal

indeholde. Det kan være en al-mindelig orienteringsbane, evt.krydret med nogle seje ekstra-aktiviteter. Det kan være etsløjfeløb, efterfulgt af et point-løb. Det kan være et klassiskløb efterfulgt af en sprintstafet,som det blev gjort ved DM iSkoleorientering sidste år. Dethandler om at få så mangebørn ud at løbe,og når I har la-vet aftaler med skolerne, til-melder I jer på www.skoles-printen.dk, hvor I opgiver hvormange skoler, klasser og børnder er med.Alle kan så se detsamlede antal på www.skoles-printen.dk

HjemmesidePå hjemmesiden www.skoles-printen.dk kan du finde de re-levante oplysninger, og tilmel-de klubben, når I er klar til atgå i gang. Der er arrangørtips,og oversigt over tilmeldteklubber med antal skoler, klas-ser og elever, så det hele tidener muligt at se hvor mange derer med.SkoleSprinten er et arrange-ment for alle i 5., 6. og 7. klas-se. SkoleSprinten er en sjov af-slutning på et tema om orien-teringsløb i skolen.Klubberne under Dansk Ori-enterings-Forbund og DanskSkoleidræt vil med dette tilbudgive alle børn en positiv ogsjov oplevelse af hvad oriente-ring egentlig er. En sund ople-velse, hvor man skal bruge sithoved og sin krop i naturen.Enoplevelse af at fysisk aktivitet inaturen er med til at øge både

det psykiske og det fysiske vel-være.Du bliver glad af at gå ellerløbe en tur i naturen.I hele landet vil orienterings-klubber indbyde til en lokalSkoleSprint i perioden fra apriltil oktober.Klubberne tager sigaf det tekniske ved SkoleSprin-ten.

Kom i gangDet er ligegyldigt om det erskolen, der kontakter den lo-kale orienteringsklub, elleromvendt. Det er bare godt atkomme i gang. Måske skal I ha-ve et tema om orienteringsløbpå skolen i ugerne op til arran-gementet, men det kan også

bare være et enkeltstående ar-rangement. Det aftaler I lokalt.Når klubben og skolen harfastlagt en lokal afdeling af Sko-leSprinten, registrerer klubbendette i menupunktet ‘Tilmel-ding på www.skolesprinten.dk.Når SkoleSprinten er afsluttetskal klubben lave en evalue-ring.Dette gør de i menupunk-tet ‘Evaluering’. Der trækkeslod om 5 præmier á kr. 2.000blandt de klubber, som hargennemført en SkoleSprint ogregistreret en evaluering.

Af Jesper Lysgaard,breddekonsulent

SkoleSprinten 2007

Konkrete idéer

En god måde at komme i gangpå er at følge nedenståendefremgangsmåde. Her er laveten opdeling på »Informationog aftaler«, og »Organisering«

Information og aftaler1. I tager kontakt til skolerne ilokalområdet, og hører om devil være med.2. I aftaler løbsområde og dato.3. I aftaler, om I skal være be-hjælpelige med et tema/under-visningsforløb inden SkoleS-printen, eller om de selv klarerdet på skolen.4. I aftaler løbsform og ekstra-aktiviteter med skolen.5. Indbydelse laves. Se eksem-

pel på www.skolesprinten.dk6. Information til lærere ogelever når stævnet nærmer sig.7. Få tilmeldingslister fra sko-lerne, eller mindst antal, så Ived hvor mange kort, der skallaves. Se eksempel på tilmel-dingsliste på www.skolesprin-ten.dk8. Udarbejd instruktion. Se ek-sempel på www.skolesprin-ten.dk9. Profilér stævnet i lokalavi-serne.

Organisering 1. Er der flere skoler, kan detvære en fordel at give dem for-skellige mødetidspunkter2. Brug startbokse, målsluser,og startur med ‘bip’, så der vir-ker overbevisende, og giver enoplevelse.

3. Brug EKT, hvis det er muligt.4.Brug evt. en ‘terrænvandring’inden løbet, så eleverne serområdet,og får en fornemmel-se af kortet.5. Uddel kort et par minutterfør start. Hav mandskab til atkunne give kort instruktion.6. Brug lærerne som hjælpere.De vil gerne lære selv og bistå.Lærerne kan hjælpe ved startog resultatformidling7. Brug korte baner. Hellerefor korte og for lette

EKT1. EKT er populært medstræktider, så har I mulighedfor det, så brug det.2. Hav mandskab klar, der kaninformere om EKT, og hvaddet betyder.3.Læg op til genbrug af brikker,

så den samme brik kan brugesflere gange under arrangemen-tet.

Præmier Det er populært med præmi-er. Kan I få sponseret ex. t-shirts til deltagerne, vækkerdet vild jubel.

Primære aktiviteter De primære aktiviteter vedSkoleSprinten kan være en al-mindelig orienteringsbane påomkring 2-2,5 km, eller detkan være et sløjfeløb medf.eks. 3 sløjfer på knap 1000meter. Der er én sløjfe på etkort og eleverne får et en nysløjfe når én sløjfe er gennem-løbet.

Andre seje aktiviteter Ved SkoleSprinten er det ensupergod idé med én eller fle-re ekstraaktiviteter, som ele-verne kan beskæftige sig medfør og efter den primære akti-vitet. det kan være:* EKT-sprint. En ultrakort banemed EKT, der gennemføres såhurtigt som muligt. Evt. som af-mærket klippebane som blotskal gennemløbes med klip ved8-10 poster på den afmærkederute – Let at lave – kræver ik-ke så mange brikker – Masseraf action.* En natursti/tarzanbane* Stafetter* Grill* Boldspil* Orienteringsøvelser* Sprintstafet* Pointløb

Sådan kommer I i gang

SkoleSprinten er et arrangementfor alle i 5., 6. og 7. klasse. Sko-leSprinten er en sjov afslutningpå et tema om orienteringsløb iskolen.

Det er ligegyldigtom det er skolen,derkontakter den lokaleorienteringsklub, el-ler omvendt. Det erbare godt at komme igang.

‘‘

33

5

Sjov vintertræningi Svendborg

Selv om vinteren er over osmed kulde, regn og en masseandet dårligt vejr kan oriente-ringstræningen i klubbernegodt fortsætte alligevel. Menhvordan får man så lige demindste løbere til at træne nårdet triste vejr er over os? I Svendborg Orienteringsklubgår det helt af sig selv, nårtræningen efter efterårsferienbliver rykket ind i en gym-nastiksal tæt på klubhuset,hvorfra træningen normaltstarter.Hver tirsdag er der godt tiungdomsløbere fra de mindsteog op til ti år, der leger orien-teringsløb ind, mens de ældretager sig er løbetur i mørket.

Spænder bredtTræningen spænder megetbredt og der bliver både lavetlidt fysisk, men også noget me-

re teknisk træning i gymnastik-salen. Det kan være udendørsting som løbetræning på enindtegnet rute eller måske etby-natløb i gadelygternes skær,så man samtidig kan få lov atløbe natløb ligesom alle destore.Det kan nok virke svært at la-ve en indendørs teknisktræning for de mindste, somikke hurtigt bliver for tør ogkedelig, men det gælder bareom at have lidt fantasi. Et godt,gammelt spil som vendespilkan laves om, så det gælder omat få en signatur og et kortud-snit, hvor genstanden er på, tilat passe sammen.Når det så bliver forår, og manskal ud i skoven igen, er det li-ge pludselig ikke noget pro-blem, hvad det nu lige er po-sterne ligger ved.

BoldspilDer ud over leges der gem-meleg med reflekser i gym-nastiksalen eller forhindrings-baner og ikke rører jord. Sta-

fetter kan også stables på be-nene, og der spares ikke påkræfterne,når det til juleafslut-ningen gælder om at nå så

mange gange som muligt op tilslikskålen i den anden ende.Tilsidst bliver der næsten hvergang sluttet af med en omgang

stikbold,hvor alle,både voksneog børn, er med.I klubben er der også traditionfor, at man en gang om måne-den tager i svømmehallen omtirsdagen til ungdomstrænin-gen så man også får brugt lidtandre muskler. Samtidig er detjo sjovt for alle at træningenforsætter, selv om det er nogetlidt andet end at være en tur iskoven.

Af Signe Vest, U-redaktionen

O-løb i gymnastiksalenU-træning

Vi træner tirsdag 17.30 – ca.19.00 året igennem, fortællerAnnette Færing om u-trææningen i Svendborg

Udendørs: Forskellige o-løb fx korthusk, linieløb, ballon-løb, mangepost løb m. m. i nærliggende skove (parralleltmed junior/senior træningen).Tradition: Sidste træning før sommerferien arrangerer vien stafet for hele klubben med efterfølgende spisning.Indendørs: teori: fx postdef. i forbindelse med forhin-dringsbaner eller ikke røre jord banergemmeleg med reflekserbyløb samt løbetræning efter indtegnet rute på kortleg:boldspil (især stikbold hvis de store og nogle voksne vil

være med) svømmehal ca. en gang om måneden.

Ovenstående gælder for det meste U1’erne.

U2’erne løbetræner, styrketræner, natløbstræner m.m.

InformationØnsker I mere information, så tjek www.skolesprinten.dkeller kontakt breddekonsulent Jesper Lysgaard.

Vi håber at rigtig mange klubber og skoler vil være med.Rig-tig god fornøjelse.

ØkonomiDer følger ikke en pose penge med til et arrangement fraDansk Orienterings-Forbund eller Dansk Skoleidræt. Iklubberne kan I aftale med skolen, hvad der skal betales forat være med i et arrangement. Nogle klubber vælger at la-ve et arrangement,og betale alle udgifter til det.Andre klub-ber får skolen til at betale en vis andel.Andre igen får sko-lerne til at printe kortene på deres farvekopimaskine, somrigtig mange skoler efterhånden har.

Hvordan laver vi opfølg-ning? Det kan være en stor fordel atlægge SkoleSprinten om for-året, så I kan følge op med fle-re aktiviteter inden sommerfe-rien.

OpfølgningsløbI kan lave 2-3 opfølgningsløbom aftenen/eftermiddagen imaj/juni måned, hvor I tilbyderskolebørnene at prøve igen.

Det er en fordel at koncentre-re energien om at få flere ele-ver fra få skoler med, så mankan blive flere fra den sammeskole.

FinalearrangementerI kan lave finalearrangementeri kommunen, hvor elevernemøder andre skoler fra kom-munen

Ideer tilskoleSprinten

Vær med til at fåorienteringen ind iundervisningen.

Inden SkoleSprinten vil detvære en rigtig god idé at der ergennemført et orienteringste-ma på skolen. Eleverne bør ha-ve lært lidt om orientering. Debør kunne:* Kende de mest anvendte sig-naturer på et orienteringskort

* Kunne folde, holde og vendekortet rigtigt. Kunne ‘oriente-re’ kortet.Vende det sådan atnord på kortet peger modnord, ved hjælp af det om-kringliggende terræn, og kanforstå vigtigheden af at korteter orienteret.* Kunne genkende ledelinjernepå kortet og følge dem i ter-rænet. (Veje, stier, grøfter, sto-re tydelige detaljer Skolerne kan kontakte den lo-kale klub for at få materialer

og hjælp hertil.Alternativt kande finde meget inspiration på www.kan-du-finde-vej.dk og i Idékataloget på DanskOrienterings-Forbunds hjem-meside her:www.dk-orientering.dk/idéDesuden er der mulighed forat skolerne kan tegne et Skole-kort over skolens område el-ler måske endda nærområdet,samt at lære at lægge baner påPC.

Hjælp skolerne

Inden SkoleSprinten vil det være en rigtig god idé at der er gennemført et orienteringstema på skolen. Fo-to: JL.

6

DM-sprint arran-gører sætter pri-sen end - oghåber på flere del-tagere

Spændende, publikumsvenligt ogbilligtDet er essensen af hvordan etsprintløb bør være. Sådan me-ner i hvert fald årets arran-gører af DM Sprint 1. april –Kolding Orienterings Klub –og når man nu gerne vil påvir-ke udviklingen i denne for-holdsvis nye disciplin, så kanman jo passende starte med etDM. For selv om de i Koldinghar været med til at arrangereVM-testløb i sprint, så er åretsDM det første større åbnesprint-løb som klubben binderan med.- Det er jo ikke så meget an-derledes end et almindeligtstævne, men der er nogen for-skelle som f.eks. kortnorm,terrænvalg og startprocedure,som vi selvfølgelig skal væreopmærksomme på, understre-ger Per Eg Pedersen, der er ar-rangementsansvarlig i Koldingog stævneleder på årets DMSprint.

UdviklingI Kolding har man op til åretsDM haft fokus på, hvordanman her mener sprinten skaludvikle sig. Og her peger PerEg Pedersen på områder somterrænvalg og pris. For selv omder er tale om korte intensebaner, behøver det ikke nød-vendigvis at være let oriente-

ring, hvilket sprint-disciplinennemt kan gå hen og blive forbredde-o-løberen, der ikkeformår at holde så høj fart.- Vi har fundet et efter voresmening unikt terræn, der erbynært og afvekslende, og somogså indeholder o-tekniskspændende områder, fortællerPer Eg Pedersen om årets ter-ræn, der primært ligger i til-knytning til det lokale motor-sportscenter. Det betyder og-så at terrænet er meget åbent,hvilket giver banelægger An-ders Dalgaard mulighed for atlægge nogle publikumsvenligebaner, hvor man kan se løber-ne en god del af tiden.

Lavere prisUdover valg af terræn menerårets arrangør også at manskal fokusere lidt mere på pri-sen for at deltage i en sprint.- Jeg ved godt det er et stortarbejde at arrangere o-løb,men at skulle betale 120 kr. forat løbe i 15 minutter, det gåraltså over min grænse, erk-lærer årets stævneleder, somud fra et realistisk budget harkunnet lægge en pris på næ-sten det halve af hvad øvrigeDM-løb koster.Til gengæld håber man i Kol-ding på et forøget deltageran-tal. I forhold til sidste års del-tagerantal på 250 håber man iKolding at runde de 300 delta-gere.

PotentialeI Danmark har vi gode forud-sætninger for at udvikle sprint-disciplinen, da vi har mangespændende terrænmuligheder,og de sidste par år har vist, at

det måske er her vi også fårnemmest ved at klare os inter-nationalt. I Kolding ser manderfor gerne at man fokusererlidt mere på sprint, især i maj-juni måned, hvor terrænadgan-gen i skovene er vanskeligere.Det er også for publikum etbedre tidspunkt at overværesporten, og det måtte gernekulminere med et DM sidst ijuni.- Hvis DOF vil gøre mere forat fremme sprint-disciplinen,kunne det næste være at gra-duere løbsafgiften. Dels virkerdet lidt mærkeligt at skulle be-tale den samme afgift for etsprint-løb over 15 minutter,som et DM Ultra-lang over 2timer, og derudover er det jomeget sjældent, at det ersprint-løbene der lægger be-slag på skov-puljen, forklarerPer Eg Pedersen.Helt konkret har Kolding OKforeslået hovedbestyrelsen atfjerne den udvidede løbsafgiftfra DM Sprint.- Men uanset hvad så bliver deti hvert fald billigt at deltage iårets DM Sprint, fastslår Per EgPedersen, samtidig med at hanopfordrer alle til at prøveårets DM Sprint: det bliver enoplevelse.

Bynært og afvekslende

En høj bygget over en container – hvordan mon korttegneren tacklerden? En skrænt? En hule? Impassabel skrænt? Vi får se…

Opløbet er klar

Et kig ud over en del af løbsområdet

Et udsnit af det udfordrende kort.

Torsdag 16. februar 200633

7

Præmier for50.000 kr. er blotèt af trækplastre-ne.

- Hvis Påskeløbene 2007 varen familiefest ville der bliveserveret kartofler, brun sovsog flæskesteg.Jørn Blom, formand for Maria-ger Fjord OK og den ene afstævnelederne ved åretspåskeløb, bliver lidt fjern i blik-ket ved sin egen sammenlig-ning. Det er uklart om han re-peterer påskeløbets kvalitetereller fortaber sig i festmenu-ens fristelser.John Dalsgaard fra St.BinderupOK er den anden stævnelederog afbryder med en fri over-sættelse af festmenuen:

Gode traditioner- Han mener, at vi holder fast ide bedste traditioner vedPåskeløbene: Gode skove, af-vekslende terræntyper, solidbanelægning, resultater til ti-den, gennemtænkte stævne-pladser.- Skal påskeløbene ikke være no-get med heder, plantager og klit-ter?John Dalsgaard: - Hede er dermasser af på 1. etape i Rønhøj-Oudrup. En del løbere får ogsåhede på 2. etape, når de kom-mer ud i Rebild Bakker.- Plantage og klitter?Jørn Blom: - Både Vældersko-ven på 2. etape og Nørresko-ven på 3. etape er jo plantager- sådan grundlæggende.- Klitter?Jørn Blom: - Hør nu her: Hvisdu er så vild med sand så melddig til børnepasningen – de hargaranteret en sandkasse.Vi veddet - og de løbere, der harværet der, ved det:Vældersko-ven og Rold Nørreskov ernogle af de mest perfekte ori-enteringsterræner i Danmark.

Farer vildDer er store områder med etuoverskueligt kurvebillede,bund som et ryatæppe og el-lers åben skov med spredtemoser og tætheder. De flesteher omkring har løbet snesevisaf træningsløb i de to skove oghver anden gang farer vi vild al-ligevel.John Dalsgaard: Samtidig er

der godt med stier og andreopfang, så de er ideelle til mel-lemsvære og lette baner.- Har sådan to mindre provins-klubber overhovedet banelægge-re til så stort et arrangement?Jørn Blom: - Det er lige netopnoget, som vi er rigtig gode til.

Vi har hvert år flere medlem-mer i top-10 i DOFs banelæg-ningskonkurrence og allepåskeløbenes banelæggere ergarvede banelæggere med er-faring fra tidligere påskeløb el-ler jysk tredages.

Fotogrammetri- Er det nogle ordentlige kort?John Dalsgaard: - Kortene ernyreviderede og baseret på fo-togrammetriske udtegninger.Løbskortene bliver printet hoset professionelt bureau, så dekommer meget tæt på offset-kvaliteten.Jørn Blom: - Der er ingen somvil kunne se forskel. Njae, må-ske en kortkonsulent med enmeget stor lup.- Hvorfor har I tre stævnepladser,når to af skovene ligger lige op ogned ad hinanden?John Dalsgaard: - Oprindeligtskulle vi kun have én, men sko-vejerne, der ejer skov op tilstatsskovområderne i RoldSkov, ville overhovedet ikkevære med. Så blev det til to, ogda banelæggerne så gik i gang,kunne vi se at der ville blive etrent transportstræk på 500-1000 m på 2. etape. Så måtte viflytte stævnepladsen på 2.eta-pe ud i skoven.Jørn Blom: - Banelæggerne på2. etape sagde: Deltagernekommer for at få kvalitetsba-ner i kvalitetsterræn. Ikke forat kunne være på den sammestævneplads to dage i træk.Det bøjede vi os for. Og pio-nererne sukkede! Men det er iøvrigt den allerbedste stævne-plads – lige midt i skoven.

Fire stjerner- Når I er så perfekte, hvorfor bli-ver stævnet så kun bedømt til fi-re stjerner ud af fem mulige?Jørn Blom: -Vi tilbyder ikkebad og omklædning før og ef-ter løbet. Ellers er alt i top –fra korte afstande, udbuddet ikiosken og toiletvogne. Og vihar en æressag: hurtig resultat-formidling.- Løbets hjemmeside er spækketmed sponsorer og rygtet siger, atI tjener en ½ million på det her?John Dalsgaard: - Det kvarteville være mere end nok, menhvis vi får 2000 deltagere ogdermed 6000 starter, så skalman være meget ekstravagantfor ikke at tjene på sådan etløb.Jørn Blom: - Sponsorerne ermest små, lokale handlende,der ikke giver penge, men na-turalier,og de naturalier går di-rekte videre til løberne i formaf præmier.Vi har præmier forca. 50.000 kr., så der bliver ikkenoget med XL-sokker til børnog puslespil til H-60 ved det

her påskeløb. Men nu har vimulighed for at få lidt publicitypå påskeløbet, fordi det er såstort, og det øver vi os i at ud-nytte til at skaffe sponsorer.Øvelse gør mester.- Hvis man nu skulle finde på atdeltage i det løb, i laver, er der sånogle overnatningsmulighederder inde midt på Himmerland?Jørn Blom: - Der er vandrer-hjem og hoteller lige i nærhe-den, men der er faktisk ogsåmange sommerhuse. Der erogså en hel shelterlandsby ne-de ved Økssø. 90 kr. per døgn– det er da billigt.

Styr på detShelter i begyndelsen af april,tænker deres udsendte, menshan takker af og stadig ikke rig-tig ved, hvad påskeløbene harat gøre med brun sovs og kar-tofler. På vejen ud møder hantilfældigt Elly Blom.- Sig mig, Elly, helt ærligt: tror du,de kan styre det påskeløb?Elly Blom: - det er der ingentvivl om.Bare nogen andre kla-rer maden og vasketøjet her-hjemme.- Skal du selv ud at løbe?Elly Blom: - Nej, jeg skal stå ikiosken. Så har jeg da husly.- Når man er med i en foreningog foreningen laver et arrange-ment, så er man jo med, ikke?Nogen skal jo gøre det og be-lønningen er, at tingene lykkes,fordi vi er fælles om det. Og såer det da også hyggeligt atvære sammen med nogen,mankender. Det er klart.- Men næste år?Elly Blom: - I år var der VM isommerferien og nu Påskeløb ipåsken. Næste år tager jeg på»rigtig« ferie i påsken. Det harjeg sagt til Jørn.

Af Søren Munthe

Påskeløb efter dengamle opskrift

Stævneledelsen på udflugt til terrænet for 1. etape.

Herfra går starten på 2. etape

Stævnepladsen til påskeløbenes sidste dag.

Påskeløbenes logo 2007

På 2. dagen kan løberne bl.a. glæde sig til Rebilds bakker.

8

Udadvendt profilsøges til videreud-vikling af eliten

1. juni 2007 skal en af de mestspændende stillinger i danskidræt besættes. Når K.K. Ter-kelsen vælger at lade sig pensi-onere, skal Dansk Oriente-rings-Forbund have nysportschef. Sportschefen lederDOF’s landsholdsarbejde oghar ansvaret for at vores visionfor landsholdet bliver til virke-lighed. Måske er det noget fordig!

UdgangspunktetAt stillingen er så spændende,skyldes først og fremmest detudgangspunkt, som K.K. harskabt. Dansk landsholdsorien-tering har en god organisationmed engagerede og veluddan-nede ledere og trænere. Derer styr på økonomien og re-spekt for trænernes arbejds-indsats. Samarbejdet med Te-am Danmark er blandt de bed-ste i dansk idræt – der er net-op indgået en ny 4-årig samar-bejdsaftale.Det er en rum tid siden, dan-ske orienteringsløbere senester kommet hjem fra et ver-densmesterskab uden medal-jer og landstræneren har fåetgenvalg med løbernes og elite-organisationens fulde opbak-ning. DOFs hovedbestyrelsehar efter en lang og seriøs de-bat givet den fuldtidssportschefstilling sit blå stem-pel og ved repræsentantskabs-mødet i 2006 godkendte etenigt repræsentantskab »Ver-densklassekultur – en visionfor dansk orientering«, derslår fast, at dansk orienteringhører til i verdenseliten.At dansk landsholdsoriente-ring går så stærkt ind i 2007skyldes i høj grad K.K.’s usæd-vanlige engagement og admini-strative talent. Og netop dettefundament giver mulighed forat søge efter en profil, der kanfokusere målrettet på at brin-ge dansk landsholdsoriente-

ring videre. Der er ikke behovfor konsolidering og reparati-on.

VisionenVores nye sportschef skal væredygtig til at sælge vores fanta-stiske idræt og formidle hvilkettalent og hvilken vilje, derkræves for at nå til tops indenfor den. Det bliver over forsponsorer, som forstår betyd-ningen af at kunne tiltrækkeorienteringsløbere som med-arbejdere i deres virksomhe-der. Det bliver over for pres-sen, der får hjælp til at se deunikke historier om dygtigeorienteringsløbere. Det blivermed rådgivning om indhold tilvores hjemmeside og voresforbundsmagasin, så vi i højeregrad kommer til at fremståsom den ekstrem-sport, somvi faktisk dyrker.

StimuleringDen nye sportschef kommerbredt ud til klubberne og ermed til at opdyrke vinderkul-turen og trænerkulturen iklubberne. Hun eller han vilsikkert trække på et team afulønnede klubcoaches, som ta-ger med ud og giver klubberneidéer til hvordan de skaber go-

de udfordringer til deres talen-ter og hvordan man kommervidere, hvis man er gået lidt istå i udviklingen af talenterne. Idet hele taget vil sportschefenhave et stærkt fokus på udvik-ling af talenter.

MotiveringSidst men ikke mindst, vilsportschefen være en kvalifi-ceret og motiverende leder ogcoach for landstræner og øvri-ge gruppetrænere, så de til sta-dighed bliver udviklet og moti-veret til at yde toppræstatio-ner. Det tætte samarbejdemed Team Danmark bliver ikkeså svært at videreføre, efter-som sportschefen får kontor isamme bygning i IdrættensHus som hvor Team Danmarkhører til.

Det bliver sjovt at arbejdesammen med den nyesportschef. Hun eller han ergod til at tiltrække engageredepersoner, der gerne vil gøre etmindre og overskueligt stykkearbejde for dansk toporiente-ring. Ellers ville sportschefenheller ikke have en chance forat nå alle de ting, som står påjobbeskrivelsen.

ProfilenDen nye sportschef vil have enstærk elitefaglig baggrund,uden dog nødvendigvis at havetrænererfaring. Han – ellerhun - har erfaringer som leder,men brænder for at komme tilat stå i spidsen for en organi-sation af brændende engagere-de trænere og løbere.Hun - eller han - er en ud-præget selvstarter, der ikke la-der sig gå på af, at det ikke al-tid er alle, der ser lyset ligehurtigt. Han eller hun er udad-vendt og har et stort netværkinden for dansk eliteidræt. Deter ikke sikkert, at han eller huner orienteringsløber,men så erdet klart, at hun eller han skalvære nysgerrig efter at læresporten at kende og have storløb til at komme ud til løbene.

ForløbetDer er stadig et godt stykketid til 30. juni og den tid skal viselvfølgelig bruge på at findeden rette person. Så hvis duhar læst det her og har fundetud af, at det lige er DOF’s nyesportschef, så kan du godt be-gynde at spidse gåsefjeren. Jo-bopslaget findes i dette blad ogpå DOF’s hjemmeside og vihåber at kunne holde de førstesamtaler i slutningen af martseller starten af april.Man bliver ikke rig på penge afat være sportschef i DOF, menomvendt er lønnen konkur-rencedygtig i forhold til tilsva-rende jobs, så vi forventer ikkeat det bliver svært at blive eni-ge om lønnen med den retteansøger.

Af Helge Lang Pedersen,formand for eliteudvalget

Ny sportschef og ny profil

Stillingsopslaget for den nye sportschef. Uddybning findes på www.do-f.dk

Den nyesportschef kommerbredt ud til klubber-ne og er med til atopdyrke vinderkultu-ren og trænerkultu-ren i klubberne.

‘‘

Vores nyesportschef skal væredygtig til at sælge vo-res fantastiske idrætog formidle hvilkettalent og hvilken vil-je, der kræves for atnå til tops inden forden.

‘‘

33

9

10

OOvveerr 11000000 ddeellttaa--ggeerree ffoorrvveenntteess ttiillNNMM ii oorriieenntteerriinngg

Et af årets største idrætsarran-gementer på Bornholm – del-tager- og elitemæssigt – tegnertil at blive de åbne nordiskemesterskaber i orientering.Bornholm bliver fire dage i be-gyndelsen af maj centrum fordet såkaldte Nordic Orientee-ring Championships (NOC)2007. Mesterskaberne er åbnefor eliten – også uden forSkandinavien – og for motioni-ster.

God tilmeldingKontaktperson mellem stæv-neledelsen i Dansk Oriente-rings Forbund og på Bornholmer Miriam Asvarisch, RIK-Ori-entering. Belært af erfaringer-ne fra landsstævnet var hun ensmule pessimistisk med hen-syn til deltagerantallet, menpessimisme er nu afløst opti-misme.Tilmeldingerne er strømmetind med en fart, som kun fåhavde turdet drømme om.- Som det ser ud nu, kan delta-gerantallet komme til at landepå alt mellem 800 og 1300.Heraf vil de 250-300 forment-lig være eliteløbere, fortællerMiriam Asvarisch.De fire skandinaviske lande,Danmark, Norge, Sverige og

Finland, vil stille fuldt elitehold.Det vil sige 40 løbere fordeltmed ti herrer, damer, junior-herrer og juniordamer.Derudover kommer Englandmed fuld besætning, ligesomSchweiz og nogle østeuro-pæiske lande forventes at del-tage.

Højt niveauSportsligt vil det give nogle løbpå et meget højt niveau.Tidli-gere var de nordiske landetoppen af toppen, men nu eren række andre lande, her iblandt nogle af de østeuro-pæiske, også med på højesteinternationale niveau.Det store læs deltagermæssigttrækkes dog af de såkaldtepublikumsløbere, motionisterder løber de samme steder,men på andre tidspunkter endeliten, således at de har mulig-hed for at følge de bedsteløberes indsats.Bornholm er noget unikt i ori-enteringssammenhæng, og deter noget af årsagen til, at delsårets NOC er henlagt til øen,og dels at orienteringsløberebakker så godt op om løb herpå øen.Indtil nu er det primært dan-ske motionister, der har meldtsig, men Miriam Asvarisch for-venter også en del svenske til-meldinger er i hus inden sidstefrist 1. april. Dels plejer sven-skerne at møde op i stort talved Höst Open, dels er et par

svenske rejseselskaber – spe-cialister i orienteringsrejser – igang med at arrangere pakke-ture til Bornholm.

Lokal assistanceBornholmsk deltagelse i selveløbene bliver nok forholdsvisbegrænset.- Vi regner med at skulle brugeflest muligt af vore egne aktivesom hjælpere i alle dagene. Iøjeblikket er vi i færd med at fåsat navne på funktionslederetil de enkelte opgaver, vi skalklare, og så skal der ud og hen-tes frivillige til hver gruppe.Det bliver noget med kiosk,børnepasning, børnebane, væ-ske, kortpakning, publikumsløbog måske lokale sponsorater,fortæller Miriam Asvarisch.Om der bliver penge at hentefor de lokale orienteringsklub-ber, tør hun ikke love, men dervil blive lavet en fordelingsafta-le af et eventuelt overskudmellem orienteringsforbundetog de lokale klubber.Og så håber Miriam Asvarischpå en vis tv-dækning – i hvertfald lokalt og måske især fradet tilskuerattraktive byløb iGudhjem – hvilket kan væremed til at fremme interessenfra eventuelle sponsorer.

Store eventsFor Dansk Orienterings For-bund er det andet store arran-gement på kort tid, idet de sid-ste år arrangerede VM i Dan-

mark. Og de bornholmskemedarrangører har kunnetmærke, at det har knebet medkræfterne til det andet storearrangement på så kort tid foret relativt lille forbund.- Men nu er de ved at finde sigselv igen, konstaterer MiriamAsvarisch ikke uden en visform for diplomatisk sans.Rejser og tilmeldinger foregåri DOF-regi, ligesom banelæg-ning primært gør det.

Stort projektDer skal tegnes helt nye kortover de fire områder, der skalløbes i: Gudhjem (hvor der ik-ke har været noget kort før),Rø Plantage, Almindingen ogParadisbakkerne.Bornholms Regionskommunehar givet 20.000 kroner til teg-

ningen.- Det er en meget stor fordelfor Bornholm, at vi på den må-de får opdateret vores kort.De skal hele tiden revideresfor at være up-to-date, og forBornholms Regionskommunevar det en betingelse for til-skud, at pengene skulle gå tilnogle blivende glæder for denlokale sport, siger en tilfredsMiriam Asvarisch,Det bliver Hotel Griffen i Røn-ne, der kommer til at fungeresom lokalt stævnecenter i da-gene fra 2. til 5. maj. Her vil eli-teholdene også overnatte, ogal kommunikation kommer tilat ske herfra.

Af Kim Holm, Bornholms Tidende

Nordisk påklippeøen

Miriam Asvarischer den lokale ko-ordinator

Miriam Asvarisch er kendt iløbe- og orienteringskredsesom en flittig deltager i mangeaf øens løbsarrangementer.Hun snørede dog først sineførste løbesko for godt ti år si-den, da hun blev lokket til atdeltage i en firmastafet. Så ud-viklede det sig på traditionelvis med Almindingsløbet ogOlympic Day Run.- Jeg havde imidlertid altid godtkunne tænke mig at løbe ori-enteringsløb. Jeg kendte lidt til

kompas fra min barndom,hvorjeg var spejder. Så blev Marian-ne Seerup (en af øens dengangførende kvindelige løbere inæsten-landsholdsklasse, red.)ansat på min daværende ar-bejdsplads,og så var jeg ikke såsvær at overtale til at tage medud til et orienteringsløb, for-tæller NM-koordinatoren, derstartede i AOK, men siden erflyttet til øens anden oriente-ringsklub,RIK-O – og er blevethelt bidt af orienteringsspor-ten.- Det er en herlig sport, hvorman virkelig oplever naturen.Jeg kan godt lide den her kom-bination af at bruge sig fysiskog så samtidig hovedet. Efter

en stressende dag på arbejdefår man helt renset hovedet,for man kan ikke tænke på an-det, hvis man skal orientereordentligt. Samtidig må manogså erkende, at fysikken nokbliver lidt dårligere med alde-ren, men det opvejes så af, atman bliver bedre og bedre tilat orientere sig.- Orientering er også en me-get social sport. Man brugermeget tid på efter løbene atsnakke om hinandens løb –hvordan man nu lige kom fradet sted til det sted og så vide-re. Det er en god familiesportmed baner til alle niveauer.Selv startede jeg med at løbemed min søn.

- Desværre er der ikke mangeunge på Bornholm, der dyrkerorientering længere. Tidligerehavde vi en fantastisk ungdom-stræner i Jørgen Kirkeby. Hammangler vi i dag. Samtidig er vinok ikke synlige nok for de un-ge. Det håber jeg, at NOC må-ske kan ændre på, især byløbsom det i Gudhjem kan væremed til at synliggøre sporten,så vi ikke kun er ude i den sto-re og mørke skov. Jeg tror og-så, at mountainbike-oriente-ring kan vinde frem og måsketiltale unge, der vil have mereaction, siger hun.

Af Kim Holm

Bidt af O-sporten

- Det er en herlig sport, hvor manvirkelig oplever naturen, siger Mi-riam Asvarisch om O-sporten.

Vil bruge NOC tilat få gang i O-sporten

Lokalt er der etableret en ar-bejdsgruppe med repræsen-tanter for de 2 bornholmskeklubber, og der planlægges etfælles PR-fremstød for at »ind-fange« og fastholde nye med-lemmer.Planerne er endnu ikke færdig-gjort, men der bliver sandsyn-ligvis tale om fælles annonce-

ring, plakater, PR-materiale,pressemeddelelse og datoerfor afholdelse af PR-arrange-menterne. Selve arrangemen-terne planlægges på nuværen-de tidspunkt afholdt særskiltfor hver klub, og arbejdet medat få omtale af arrangementer-ne er ligeledes op til den en-kelte klub.I planerne indgår også en standpå NOC’s stævnepladser, dadet er håbet, at mange born-holmere vil begive sig ud tistævnepladserne for at oplevedet store arrangement på

nært hold.I weekenden 20.-21. januarblev der afholdt kursus medDOFs breddekonsulent JesperLysgaard. Steen Paldan var ini-tiativtager til kurset og sam-men med andre medlemmer afde 2 bornholmske klubber gørhan nu en indsats for at udnyt-te den omtale, NOC giver pånuværende tidspunkt, i måne-derne fremover og under sel-ve stævnet.

Af Miriam Asvarisch

Torsdag 16. februar 200633

11

Steen Paldan var initiativtager tilkurset

Jan Grooss(Banekontrollant på publikums-løbet søndag) :- Jeg forventer da, at det giver lidtopmærksomhed om Bornholm,så vi kan tiltrække lidt flere turi-ster. Og så forventer jeg, at derkommer en masse løbere. Ikkekun eliteløbere, men også publi-kumsløbere, som kan udbredesporten lidt på Bornholm. Og såforventer jeg et godt arrange-ment.

Sten Funder (Ansvarlig for kontakt til kommu-nen og politiet):- Jeg håber, det kan være med tilat folk får øjnene op for det her-ovre, så det kan lokke nogen ud.Jeg har hørt et eller andet om, atden lokale presse vil dække detrimelig godt, og det er jo altid engod ting herovre, at Sportsbegi-venheder bliver dækket godt afden lokale presse.. Det er en godreklame.

Anne Kure :- Jeg regner med, vi kommer til atse en hel masse godt oriente-ringsløb, og så håber jeg på, detkan gøre sporten lidt mere kendtpå Bornholm.

Asger Munch :- Jeg forventer, at der kommer enmasse mennesker. Og omtalenkunne måske give en større in-teresse for orienteringssporten.

Kaj Erik Mortensen, Lene Grooss, Erik Hansen og Gunnar Pedersen, funktionsleder for væske

Håber på tilgang

Hvad forventer du,at NOC vil betydefor bornholmskorientering?

Lene Grooss(Funktionsleder for kiosken) :

- Jeg forventer mere opmærk-somhed omkring sporten ogen masse nye, unge medlem-mer.

Erik Hansen (Indkvarterings- og værtschef) - Vi kan få lidt opmærksomhedpå sporten på Bornholm, så vimåske kan få lidt flere med-

lemmer.Til gengæld risikerer vimåske, at lodsejerne bliver lidtnegative, fordi der kommer såmange, - hvis det bliver 8-900deltagere.

Kaj Erik Mortensen (Banelægger for publikums-løbet søndag)- Det kan måske i sidste ende

betyde nogle flere medlem-mer.Og det kan måske også gi-ve os et løft, når der nu kom-mer nogle andre og laver løbherovre.

Af Miriam Asvarisch

Forventninger

Nordic Orienteering Champi-onships vil bestå af fire delløb inogle af Bornholms bedsteorienteringsområder. De tresidste etaper er hver især selv-stændige nordiske mesterska-ber i henholdsvis hold (stafet),mellemlang og lang.Motionisterne gennemførerNOC som etapeløb – dog tæl-ler sprinten i Gudhjem ikkemed.De enkelte dage ser såledesud:

Torsdag d. 3. majSprint i Gudhjem By. En nyform for løb i orienterings-sammenhæng. Publikumsven-ligt på et overskueligt område,hvor tilskuere fra Bokul for-

mentlig vil kunne overskue enstor del af eliteløbernes løb.Der kalkuleres med, at de bed-ste eliteløbere vil kunne gen-nemføre på cirka 12 minutter.Løbsformen vil give et hektiskog nervebetonet løb med storunderholdningsværdi også forløberne. Motionister skal løbenoget længere.- Jeg ærgrer mig over, at jeg ik-ke selv kan være med.Men hel-digvis har vi jo så et kort overGudhjem til fremtiden, sigerMiriam Asvarisch.Beskrivelsen af Gudhjem tildeltagerne: Kuperet by medsmalle gader, højdeforskelle påop til 50 meter. I og omkringbyen findes overdrevsområdemed lave hegn, et mindre sko-

vparti, samt klippeområderlangs kysten.

Fredag d. 4. maj - 1. etape Rø PlantageStafetløb for eliten (hold). Mo-tionister løber individuelt. RøPlantage: åben gran- og løvs-kov med veludviklet vej- og sti-net med moderat kupering.

Lørdag - 2. etape ParadisbakkerneNordisk Mesterskab i mellem-lang distance for eliten og igenindividuelt for publikumsløbe-re.Paradisbakkerne er, som nav-net siger godt bakket med dy-be kløfter, sprækkedale, ravi-ner i nord/syd retning, der

løber igennem hele området.

Søndag - 3. etape Bastem-ose, Almindingen.Nordisk Mesterskab pålang di-stance.Skal løbes i et område med flg.orienteringsbeskrivelse: Enovervejende åben blandings-skov med et veludviklet sti- ogvejnet. Der findes såvel fladedetaljefattige partier som min-dre kuperede områder.I denvestlige del mindre detaljerigehøjder.Udgangspunktet bliver igenpublikumsvenligt: BornholmsTravbane, hvorfra eliteløbereog motionister skal løbe i hversin retning

Bornholm - dag for dag

Mere end nogenanden har CarstenJørgensen tegnetdansk eliteorien-tering udadtil

»En levende legende« er et ud-tryk, der efterhånden bliverbrugt i flæng om hvem somhelst – og efterhånden har detmistet sin betydning.Det er ik-ke længere så legendarisk atvære en legende. Men CarstenJørgensen er en levende legen-de i ordenes oprindelige be-tydning.Mere end nogen anden harhan tegnet dansk eliteoriente-ring udad til – og det selv omvi i Danmark har to individuel-le verdensmestre og én samletWorld Cup vinder. Det er al-drig lykkedes Carsten at ståøverst på sejrsskamlen til etindividuelt mesterskab – ihvert fald ikke i orientering.Carsten legendariskhed skalsåledes ikke findes i usædvanli-ge individuelle orienteringsre-sultater. Den skal findes i hansusædvanlige personlighed – iden måde han har skabt sineresultater på – i den måde hanhar domineret både den dan-ske atletikscene og den danskeorienteringsscene på – og ihans fantastiske stafetpræstati-oner.

En fighterDet var forældrenes vennerGudrun og Poul, der først fikhevet Carsten med til oriente-ringsløb – og med ham restenaf familien. Første gang løb hanmed Nabo Bo,anden gang medhans bror og far og tredje gangmed sin mor. På den tredjetræning lykkedes det ikkeCarsten og hans mor at findealle posterne. Men Carsten

kunne ikke klare, at de komhjem uden at have gennem-ført, så han løb selv ud og fandtde sidste poster.Denne lille historie fra førhans karriere startede, beskri-ver på mange måder Carstenbedre end noget andet. Hansfighterindstilling har fulgt hamigennem hele hans karriere.Han har aldrig ladet sig slå udaf modgang – han prøver bareigen på en anden måde og gørdet bedre næste gang. Jegspurgte Carsten, hvad hanhelst vil huskes for. Hans svarvar:- Når man bliver ældre, bety-der det ikke så meget, hvad an-dre folk tænker. Man har enbedre selvforståelse. Men hvisjeg frit kan vælge, vil jeg dahelst huskes som en fighter, si-ger han selv.

Altid den sammeJeg har kendt Carsten i næsten20 år. I den tid har han altid be-varet sin integritet. Til trodsfor at han har haft en fantastiskkarriere, har han aldrig ændretsin personlighed. Han har altidværet utrolig hjælpsom og ta-get hensyn til andre. Han er al-drig blevet fanget i rollen somstjerne.Han har hele tiden haftbegge ben på jorden og ikkeforsøgt at være andet end sigselv. Denne måde at være påhar betydet, at Carsten altidhar været utrolig vellidt af alle.Men fightervilje og en sympa-tisk personlighed har ikkegjort det alene. Bag hans suc-ces ligger der også et gudbenå-det løbetalent, en fantastiskevne til at være bedst når detgælder, og en imponerendetræningsmængde der er byg-get systematisk og tålmodigtop igennem hele karrieren.

Mange titlerCarsten blev senior i 1991.Al-

lerede ved hans første DM pådet der dengang hed klassiskdistance, lykkedes det ham athive et mesterskab i hus. Hanhar siden hen vundet yderlige-re 12 individuelle DM-titler, oghan har vundet DM-stafet medTisvilde Hegn OK fem gang ialt. Alle gange har det væremed ham selv på den afgøren-de sidste tur.Carsten fik sin debut på detdanske landshold til WorldCup i 1992 i Canada. Den gangvar han underholdendegrænsende til det overstadige.Men som han siger:- Det er sjovest at lave sjov…Så det gør man,når man er ungog fuld af energi.Han blev hurtigt kendt i orien-teringskredse som en garantfor højt humør og en afslappetstemning. Carsten var så godtil at underholde, at svenskeAnnika Zell på et tidspunkt iramme alvor spurgte UlrikkaÖrnhagen (senere Jørgensen),om Carsten var med som del-tager eller for at underholde.

FremadrettetMen han var i høj grad med forat deltage. Det blev ganske vistkun til en samlet placering somnummer 62 i World Cuppen

det år, men allerede året efterstak han for alvor hovedetfrem.Den helt store målsætning i1993 var VM i USA. Danmarksendte det år fem herreløberemed. Carsten var femtebedstedansker til testløbene, menhan blev alligevel ikke udtagettil holdet.I stedet for at være bitter overikke at komme med, udtalteCarsten dengang til o-posten,at »det eneste jeg kan væreskuffet over i den forbindelse,er, at jeg ikke løb godt nok tiludtagelsesløbene«. Han valgteat se fremad,og samme efterårvandt han som første danskerEuromeeting, selv om der vardeltagelse af flere nordiske a-landsholdsløbere.

De gyldne årI 1994 løb han sig til en samletplacering som nummer fem tilWorld Cup, hvilket på det tids-punkt var den næstbedste pla-cering en dansker nogensindehavde opnået. Han løb des-uden sidste tur for det danskehold, der vandt sidste afdelingaf World Cup stafetten. Detvar første gang det nogensindevar lykkedes for et dansk sta-fethold.Denne præstation var første

skridt mod hans status somstafetlegende. De næste 10 årfik navnet Carsten Jørgensenenhver stafet sidstetursløbertil at ryste i bukserne. Han varmanden man ikke ville gå udnogle få minutter før.I 1995 lykkedes det ham atkomme med til VM i Tyskland.På den klassiske distance toghan som tredje dansker i hi-storien en VM medalje. Denvar af bronze. I 1997, 1999,2001 og 2003 var han bedstdansker til VM, med blandt an-det to fjerdepladser, men detblev ikke til flere individuelleVM-medaljer.1995 blev også året, hvor hangjorde op med sit ry for kun atkunne løbe godt i kontinentaltterræn, da han blev nummerseks til de nordiske mester-skaber i Skellefteå i det nordli-ge Sverige.

Sprængte feltetI 1996 fik Carsten ikke de sto-re individuelle resultater. Bort-set fra en flot fjerdeplads i enafdeling af World Cup og todanske mesterskaber på lang-og natdistancen, var det under

den standard, vi var blevet vanttil. Han imponerede dog meden fantastisk sidste tur påSpring Cup stafet. Han blevsendt ud som nummer seksmed over fem minutter op tilteten. Men han satsede »helebaduljen« og løb sig op igen-nem feltet, så Tisvilde HegnOK som første danske holdvandt Spring Cup stafet.Torben Skovlyst, der dengangløb for IFK Göteborg, kunneberette om,hvordan han lå i etfiremandsfelt med nogle afverdens bedste orienterings-løbere, Juri Omeltschenko fraUkraine, Rudolf Rupek fraTjekkiet og Andreas Rangertfra Sverige, da Carsten komblæsende forbi og sprængtefeltet til atomer.

Atletikkarrieren tog fartI det hele taget var Carsten fy-sisk godt løbende i 1996. Detvar allerede på det tidspunktalmen viden i Danmark, atCarsten var et kæmpe løbeta-lent.Han havde vundet sin førsteafdeling af atletikkens vinter-turnering allerede i 1992, ogdet var efterfølgende blevet tilyderligere syv sejre. Samtidighavde han skaffet sig offentliganerkendelse ved at vinde Ere-mitageløbet i 1993, 1994, 1995og 1996.I december 1996 fik også deninternationale atletiksceneøjnene op for Carsten.Til EMcross lagde Carsten hårdt fraland, og i starten af løbet hav-de han til kommentatoren påEurosports store morskab ta-get en føring.»Some Dane is grabbing someearly race glory«, fik kommen-tatoren sagt. Han måtte dogtage sine ord i sig igen, da hanså Carsten blev ved og slutte-de på en imponerende fjerde-plads. I en fantastisk spurt varhan sågar tæt på at sikre sigbronzen, men de sidste parmeter manglede.

Vandt EM i crossDe følgende år var Carsten fly-vende. Det absolutte højde-punkt i atletikkarrieren – ogdet de fleste udenforståendeopfatter som hans størstepræstation - kom, da han i1997 som første dansker no-gensinde vandt EM i cross. Detblev fulgt op med nogle fanta-stiske tider i 1998.Han slog så-ledes den danske rekord på

2

Afsked med profilOp til VM i Danmark 2006 skrev Thomas Jensen en rækkeportrætter af danske VM-løbere. Der var et meget i øjefal-dende navn, der manglede på portrætlisten. Carsten Jør-gensen var et af de største danske håb til VM i 2006. Detblev dog ikke til det resultat vi havde håbet,og som han hav-de fortjent. Han er nu flyttet til New Zealand med sin kæ-reste og deres datter. Han har ingen planer om at vende til-bage og løbe for det danske landshold igen, så dette portræter en afsked med en af dansk orienterings mest markanteprofiler nogensinde.

Carsten - denlegendariske

Carsten Jørgensen løber sølvme-daljen hjem til Danmark til EMstafet 2004. Foto: KK

rekord på både 10.000 meterog ½ maraton. De 10.000 me-ter løb han på imponerende27.54,76.Tiden på ½ maratonvar endnu mere imponerende.Til VM i 1998 brugte han blot61.55 minutter om de godt 21kilometer. Begge tider holderstadig som danske rekorder.

MirakelmagerenSelv om Carsten i disse år hav-de et niveau som atletikløber,hvor pengepræmier begyndteat være inden for rækkevidde,var det stadig orienteringen,der stod hans hjerte nærmest.Det var således orienterings-kalenderen der bestemte,hvornår han kunne pleje sin at-letikkarriere.I 1997 kom hans karrieres ulti-mative højdepunkt. Sammenmed Torben Skovlyst, ChrisTerkelsen og Allan Mogensenvandt han VM guld i stafet.Denne oplevelse står mejslet iCarstens hukommelse, somdet største han har oplevet.Men også de næste mange sta-fetter var en kæmpe oplevelsefor Carsten. I efteråret 1997vandt herreholdet igen guld -denne gang til de nordiske me-sterskaber.Det var også førstegang det var sket.Carsten blev sendt i skovensom nummer tre med et parminutter op til norske KjetilBjørlo og svenske FrederikLöwegren. Det var dog ikkenoget problem for Carsten.Da han efterfølgende blevspurgt hvordan han gjorde det,sagde han, at han blot havdebrugt morfar tricket. Det gik ial sin enkelthed ud på at giveden »fuld morfar«. Dette ud-tryk blev han kendt for i heleorienteringsverdenen.1998 blev også et fantastisk årfor det danske stafethold. I deto første afdelinger af Worldcuppen blev det til sejr. Dervar lidt forskellige folk på deførste to ture, men begge gan-ge var det Carsten,der løb sej-ren i hus. Det blev til en sam-let sejr for det danske lands-hold det år, selv om en fjerde-plads i sidste afdeling, var tætpå at bringe sejren i fare. Mender var Carsten heller ikke påholdet.

Så kom skadenEfter at have været forskånetfor alvorlige skader i de første29 år af sit liv, løb Carsten i ef-teråret 1999 ind i sin første al-vorlige skade. Han var blevetskadet til VM i Skotland ogmåtte derfor holde en pause.Senere på efteråret tog han tilPark World Tour og han inten-siverede samtidig sin træning,da han havde planer om atløbe en maraton i foråret2000.

Den hårde opstart efter pau-sen efter VM fik skaden til atbryde op igen. Det betød etstort afbræk i hans træning.Ind til da havde der været enstøt og kontinuerlig udvikling ihans træning. Han havde gen-nem hele sin karriere sørgetfor at bygge en lille smule ek-stra på hvert år.På dette tidspunkt var han så-ledes oppe på en ugentligtræningsmængde omkring de16-17 timer. Det var vel atmærke ren løbetræning. Hanhavde tilmed haft en enkeltuge på over 30 timers løbetræning. Der var på dette tids-punkt ikke mange, der træne-de lige så hårdt som Carsten,og han blev da også af mangebetragtet som den fysisk stær-keste orienteringsløber i ver-den. Til trods for ihærdig be-handling og mange lange ti-mers alternativ træning, komCarsten aldrig op på niveauetfra 1998 igen.Det betyder dog ikke, at hanikke har lavet mange flotte re-sultater siden. I 2001 blev hansåledes nummer fire til VM iSchweiz på den lange distanceog i 2004 løb han en sølvme-dalje hjem til Danmark til EMstafet.

Manden bag Selv om Carstens resultatertegner et billede af en af Dan-marks største løbenavne, erdet hans personlighed, dermere end noget andet hargjort ham til en legende i løbe-kredse.Carsten har altid haft en me-get simpel tilgang til sin sport.Det vigtigste er, at man har detsjovt, og at man gør sit bedste.Resultaterne kommer i andenrække. Det er ikke så usæd-vanligt at høre fra idrætsfolk,at det er processen der er denvigtigste - ikke resultatet. Mendet er nok de færreste, dervirkelig mener det.Jeg spurgte ham, hvad han villelave om, hvis han kunne vælgeén ting.Til det svarede han:- Jeg vil ikke lave noget om.Man får den chance man får -det er det, der er hele char-men ved at dyrke sport.Carsten har således aldrighængt sig i, hvad det kunnevære blevet til, hvis bare….

AfslappetDenne afslappede tilgang tiltingene, har smittet af på heledet danske landshold. Hvisspændingsniveauet på holdeter blevet for højt, har Carstenaltid med sin gode humor ogafslappede tilgang kunne brin-ge det ned igen. Han bærer så-ledes en stor del af æren for, atandre landshold har betragtetdet danske landshold som et

hold, man har set op til. Bådefordi resultaterne har væretgode - men også fordi holdethar hvilet i sig selv.Carsten har kort sagt gjort detmeget sjovere at være på detdanske landshold.

Den seriøse sideTil trods for at Carsten hardenne meget simple indgang tildet at dyrke sport - og til liveti det hele taget - er der ikkemeget i hans karriere, der erkommet ved tilfældigheder.Han har hele tiden været be-vidst om,at ingen ting kommeraf sig selv.Han har således byg-get sin karriere op med stortålmodighed, stor fightervilje,og en enorm seriøs indstillingog indsats. Der er ikke mange,der har trænet så meget somCarsten, og som har en så sta-bil udviklingskurve som ham -både i træningsindsats og for-mudvikling.Han har ikke ladet sig slå ud afdårlige resultater, og han harholdt sig til sin plan med stortålmodighed og selvtillid, hvergang han har forberedt sig tilen vigtig konkurrence.

Bedst når det gælderCarsten har altid haft en for-midabel evne til at være bedstnår det gælder. Han menerselv, at hemmeligheden bagdenne evne, primært harværet, at han har trænet hårdtpå helt frem til kort tid før destore konkurrencer. Det bety-der, at han ofte har været heltnedtrænet til testløb.Resultaterne på testløbenehar været meget svingende,men han har altid troet på, athan nok skulle være klar på da-gen. Når han så har trappettræningen ned den sidste tidfør de vigtige konkurrencer, erdet fysiske overskud kommet.Samtidig har testløbene min-det ham om, at man ikke fårnoget forærende. Der skalkæmpes for hver en meter, ogder skal være dyb koncentrati-on under hele konkurrencen.Han nævner også selv, at me-get af det ydre forventnings-pres har ligget på løbere somAllan Mogensen og Chris Ter-

kelsen. Men efter som han erden dansker, der har klaret sigbedst til samtlige verdensme-sterskaber fra 1995 til 2003, viljeg nu nok sætte spørgsmåls-tegn ved, om det er den fuldesandhed. Det er dog muligt, atdet, at andre har klaret sig be-dre i perioden op til mester-skaberne, har fjernet fokus lidtfra Carsten, men forventnin-gerne til ham har altid værethøje - ikke mindst på stafetter-ne, hvor man hver gang harforventet - og ofte har fået -mirakler.

Skelsættende På spørgsmålet om hvilke be-givenheder, der har haft størstindflydelse på hans karrieresom løber, fremhæver Carstentre ting.Den første skelsættende begi-venhed var, da han flyttede tilTrolhättan i Sverige i 1992.Detgav hans orientering et stortkick, og det åbnede hans øjnefor andre måder at træne på.Den næste var, da Olli-PekkaKärkkäinen blev ansat somlandstræner. Kärkkäinens ind-flydelse på Carstens træningog det træningsmiljø, der op-stod med løbere som AllanMogensen, Chris Terkelsen,Flemming Jørgensen, ThomasHjerrild og Thomas Nielsen,var med til at flytte en massegrænser. Netop det at han he-le tiden har brudt grænser ogturde gå skridtet videre, giverCarsten den største del afæren for, at han har nået sålangt, som han har nået.Den sidste skelsættende begi-venhed var da han blev skadeti 1999. Skaden satte en stop-per for den ellers ubrydeligefremgang Carsten havde haftgennem alle årene. Det betøddog ikke, at han stoppede sinelitesatsning. Det betød hellerikke, at han fortrød noget ellerblev bitter. Han fortsatte ufor-trødent og fik det bedste ud afden nye situation.Selv efter skaden har hanværet med til VM fem gange.Frem mod VM i Danmark i2006 gjorde Carsten et sidsteforsøg på at afslutte sin lands-holdskarriere med et topre-sultat.

Den største skuffelseDet blev imidlertid til denstørste skuffelse i hans karrie-re. Forventningerne til hamhavde som sådan ikke været såhøje, men formen var godfrem mod VM. Den var ikke sågod som i hans velmagtsdage,men den var i nærheden af for-men fra 2001, hvor han blevnummer fire på den lange di-stance.Op til testløbene tre uger førVM blev han imidlertid syg.

Han blev desuden skadet påtestløbene. De sidste tre ugervar derfor en kamp for at bliveklar. Det lykkedes, men hanvidste godt, at forberedelserneikke var perfekte. Han mande-de sig dog op til at løbe et rig-tig flot kvalifikationsløb. Detvirkede lovende inden finalen.Men alle kræfterne var brugtpå kvalifikationen, og selve fi-naleløbet blev en stor skuffel-se. Han var helt drænet forkræfter og måtte se sig over-halet i skoven af mange kon-kurrenter, uden at han havdeen chance for at hænge med.På målstregen blev han over-halet af vinderen Jani Lakanenfra Finland. Lakanen var startet16 minutter efter Carsten.

FremtidenCarsten bor nu i New Zealandsammen med sin kæreste Jen-ni og deres datter Kaia. Hanarbejder nu som High Per-formance Director i detnewzealandske orienterings-forbund. Det er en stilling hantrives godt i, men der er mereadministration i stillingen, endhan bryder sig om, og den erkun aflønnet som 1/5 fuld tid.Han har derfor planer om pået tidspunkt at »finde et almin-deligt job ligesom alle andre -for eksempel som program-mør«.Han afviser, at han kunne findepå at vende tilbage og optrædefor det danske landshold igen.Han mener, at der er så mangenye unge talenter, der har ta-get over, og som gør det be-dre, end han vil kunne.Carsten har dog tænkt sig atløbe resten af sit liv. I slutnin-gen af april 2007 vil han løbeden maraton, han aldrig fikløbet i år 2000. Han har ikkenogen tidsmålsætning. Det vig-tige for ham er at finde ud af,hvad han optimalt kan løbe på- og så gøre det.Helt håbløs er hans form nuikke. Dagen efter dette inter-view løb Carsten under 31 mi-nutter på en 10 kilometer.

Af Thomas Jensen

Chris Terkelsen siger tak tilCarsten Jørgensen for indsats ogkammeratskab ved VM’s afslut-ning i år. Foto: KK.

Kanon ...Carstens sidste hilsen er:- Jeg vil gerne sige tak tilalle de positive menne-sker, jeg har mødt. Jeg vilgerne takke DOF for allede muligheder, jeg harfået og for gaven ved minafsked. Endelig vil jeg ger-ne sige tak til alle dem, delægger så meget arbejde iat sørge for, at vi kankomme ud at løbe o-løb.For det er en kanon sjovsport….«

Torsdag 16. februar 200633

13

14

Eksklusivt inter-view med Årets O-løber

»Goddag, jeg hedder Søren«udtaler en selvsikker SørenBobach. Søren er netop hjem-vendt fra en træningstur i Au-stralien. Først må vi lige loddestemningen, for at finde ud afhvor glad og vågen Søren er,kun 40 timer siden sin hjem-komst.Er du nervøs Søren?- Nææ,det er jeg egentlig ikke.Godt så, så er den på plads,Søren virker ikke synderligtnervøs over min tilstedeværel-se i huset tæt ved Silkeborg.Du er jo blevet årets oriente-ringsløber og så har du lige væreti Australien, hvordan har du det?- Fiiiint, det er super nice medårets o-løber.

Så det på nettetHavde du forventet at blive det?- Lidt, men det var stadig dej-ligt at finde ud af. Jeg sad i Au-stralien og surfede tilfældigt pånettet, da jeg pludselig fandt udaf at jeg havde vundet.Du vandt jo med over 50% afstemmerne, havde du forventetdet?- Nej, overhovedet ikke, detvar virkelig en positiv overra-skelse.Det er jo tydeligt at du har laveten valgkampagne, hvem ville dumene var i din vælgergruppe?

- Min vælgerskare er nok retbred, men jeg har især sat prispå stemmerne fra de helt ungepiger. Det er helt sikkert demjeg har brugt mest tid på op tilvalget.Stemte du så på dig selv?»Ingen kommentar« sigerSøren med et bredt smil, dertydeligt afslører, at selvfølgeliggjorde han da det. Han er ef-terhånden tøet nok op til atjeg tør spørge om nogle merenærgående spørgsmål.

Top ti- Søren, du blev jo også godt pla-ceret i konkurrencen om at væreårets fund, hvordan har du detmed det?Det var super nice at komme itop 10. Jeg havde ikke forven-tet en højere placering, da ori-entering jo stadig er en lillesport. Jeg vil dog gøre mit til atden bliver mere kendt og ud-

bredt i Danmark.Fortryder du at du fokuseredemere på at blive årets o-løber,end på at blive årets fund? Burdedu have fordelt dine ressourcerbedre?- Ja, lidt gør jeg.. Men det hav-de nu nok ikke gjort den storeforskel.Det kommer med i mi-ne overvejelser om næste årsvalgkampagne.Skal alle disse meritter så fejresmed en lille pils?- Nej, fra nu af og til sommerbliver der kun seriøs træning.Men efter sommerens VM, vedman jo aldrig hvad der kan ske.Igen kan man spore det glimt iøjet, der har præget hele sam-talen. Gang på gang kan manspore slet skjult ironi i Sørensstemme.Ved forrige spørgsmålblev det helt tydeligt. Selvfølge-lig skal Søren heller ikke renderundt og spille fandango der.Stemningen er nu god nok til,

at jeg tør stille de direkte inti-me spørgsmål, som for Sørensvedkommende aldrig er udgi-vet i et landsdækkende blad.Ikke et blad om orientering ihvert fald.

IndtrykSå du nogle kænguruer dernede?- Ja, der var faktisk rigtig man-ge.Både store og små.Gang pågang oplevede man at de sadfast i hegnene dernede.Ja, hegnene.. Hvordan var de? Varder mange?- Ja, der var faktisk rigtig man-ge hegn, de er dog tegnet medpå kortet, så man bliver ikkeforvirret af dem.Skal du så hjem og træne hæk-keløb?- Nej, det er de alt for høje til.(Hvad så med stangspring?red.)Hvordan kommer man så forbidem, hvis man ikke kan kommeover?- Ja, så må man jo ned og krav-le. Der er pigtråd på mange afdem, så det er ikke altid ligesjovt.

Ømme musklerHvad var den største overraskel-se dernede, rent orienterings-mæssigt?- Bunden, den var helt ekstremhård, så det var meget bela-stende for lægmusklerne(Søren trænede cirka 30 timerpå de 18 dage red.).Hvordan vil du så træne dette?- Lars Lindstrøm har lavet et

styrketræningsprogram, derhjælper dette område. Så jegfrygter ikke for mine lægmusk-ler.I skulle skrive en dagbog derne-de, blev det udført?- De første 3-4 dage var vi me-get flinke til det. Derefter blevdet dog glemt.Vi har dog mas-ser af erfaring som vi kan øseud af. Kortene har vi jo ogsåbeholdt.Var jetlag et problem? Bliver detet problem til sommer?- Vi havde forberedt os hjem-mefra, ved at vende døgnet i etpar dage op til. Så efter en en-kelt dag var vi egentlig klar.Man kunne dog føle træthedeni kroppen i et par dage efter.TilJunior VM har vi 1½ uge til atkomme os over tidsforskellen,så mon ikke det går?Og damerne Søren, hvordan varde?- De var latino, der var nogetfor enhver smag.Og hvad er så din smag Søren?Ved dette spørgsmål bliverSøren pludselig tavs og rød ihovedet. Jeg ved med det sam-me at jeg har overskredet hansgrænse. Der er ingen vej tilba-ge, han vil ikke svare på flerespørgsmål. Jeg efterlader så ensmå-gnaven Søren Bobach vedkøkkenbordet.

Af Tobias Frich,U-redaktionen

Træning »Down under«

U-redaktionens pågående Tobias interviewer netop hjemvendte Søren.

Søren og ChristianBobach i Australi-en

»Årets orienteringsløber« ogKandidat til »Årets Fund«Søren Bobach lod sig hylde ived stedfortrædere, for hanvar udrejst mens virakken stodpå.Søren og Christian Bobach løbnemlig rundt i Australien i treuger omkring årsskiftet for atforberede sig på juniorVM. Demødtes med Jeppe Borch ogTue Lassen, som på deres rejseverden rundt også kom til Au-

stralien. Søren og Christiansprogram bestod af to gangesprint, et fem-dages løb og enJuniorVM træningslejr blandtandet sammen med det nor-ske juniorlandshold. Her del-tog 50 unge løbere fra heleverden, Søren og Christian varde eneste danskere.

God forberedelseDet er at træne i terræner, derminder om de kommendekonkurrenceterræner har storbetydning som en del af forbe-redelsen op til juniorVM.Søren og Christian har video-filmet hinanden i løb i austral-ske skove. De har gjort sig no-

tater om kort, terræn, bane-lægning og afvikling af stævner.De har meget konkret erfaret,at løbsunderlaget var megethård, der er mange hegn i sko-vene. Disse erfaringer og man-ge andre, vil Søren og Christi-an dele med deres ledere ogden øvrige landsholdsgruppe,når de mødes til samlinger heri foråret.

God støtteSøren og Christian har fåetmidler til deres Australiens rej-se fra Nordea, Jyske Bank ogfra Silkeborg Kommunes talen-tudviklingspulje.Tak til sponso-rerne. Ikke kun Søren og Chri-

stian er glade for jeres bidrag.Men resten af Silkeborg OK –og DOF - er også rigtig gladefor, at Søren og Christian fikmuligheden for træningsop-holdet.Vi ved som arrangører aftræninger op til VM i Midtjyl-land, at det at kende terrænty-pen har stor betydning for, atman kommer til at føle sig påhjemmebane i et fremmedland

Af Inga Jager

VM-terræn testet

Billedet givet et indtryk af under-laget. Se flere fotos her: picasaw-eb.google.com/bobach.on.tour

OK Skærmen fej-rer 50 års jubi-læum fra marts tiloktober

OK Skærmen,Værløse kan i årfejre 50-års jubilæum, idetklubben blev stiftet d. 15. fe-bruar 1957 af fire udbryderefra KIF’s o-sektion. En af ud-bryderne var Poul SchillingHansen, som både var for-mand i o-sektionen og for-mand for Sjællandskredsen un-der DOF. Han blev klubbensførste formand. En anden ud-bryder, Kaj H. Jensen, blevklubbens første kasserer. Deto andre var Vagn Olsson ogOve K. Jensen.Klubben var til at begyndemed en københavnerklub, menefterhånden begyndte den atflytte mod nordvest for tilsidst at ende som en Værløse-klub. Det skete i 1980, da klub-berne dengang skulle have ettilhørsforhold til en kommune.Når den blev en Værløseklub,skyldtes det hovedsageligt, atAage Juul Hansen, en af klub-bens største profiler igennemtiden, var flyttet til Værløse ogvar formand (for anden gang) iperioden 1976-1982.

EfterårsløbetI de første år fik klubben strakstilgang af folk, der meget hur-tigt gjorde karriere inden for

o-sporten,men selvfølgelig og-så folk, der ikke stilede så højt.Men det betød også, at den al-lerede i stiftelsesåret kunnekomme på terminslisten medsit »Efterårsløbet«, som afvik-ledes først i september. I denæste mange år afholdt dendette traditionelle »Efterårs-løbet«. Det er derfor ikketilfældigt, at klubben også i dagafholder kreds- eller regional-løb om efteråret.

Gode rødderMange kendte navne, som gørsig gældende i andre klubber idag, kommer oprindeligt fraSkærmen. Jeg vil blot nævne El-se Juul Hansen, Gert Bøgevig,Jan Hausner, Ole Sommer, EllisB.Madsen (nu Sommer),Lars V.Jørgensen, Kirsten L. Pedersen(nu Jørgensen),Helge L. Peder-sen og Tage V.Andersen. Klub-

ben var et TKC, før det begreboverhovedet fandtes!Vores mest kendte navn i dagpå herresiden er Mogens Han-sen, der har ydet og stadigyder en stor indsats i DOF’sKortudvalg.Han er samtidig endygtig o-løber. Men på spinde-siden har vi også et kendtnavn: den tidligere landsholds-løber Birthe Østerby. Hun erdog gået på pension som o-løber, men er stadig aktiv somklubbens revisor.

SamarbejdeKlubben har siden 1991 haftklublokale i Hareskovhallen iHareskovby. Den tegner ogvedligeholder selv kort overde omkringliggende skove -som f.eks. Hareskovene - ogBrøndby Skov. For tiden har viet stafetløbssamarbejde (Alle-PiSk) med Allerød OK og PI.

Dette samarbejde er megetfrugtbart for os, fordi de lidtældre herrer høster mangemedaljer ved både DM og SM.

MarkeringJubilæet markeres fra marts tiloktober. D. 3. marts er der løb,reception og klubfest. Det fo-regår fra og i Hareskovhallen.D. 2. juni er der et jubilæums-PR-byløb i Værløse Bymidte.Den sidste fejring vil findested, når det åbne terminsli-steløb i Østkredsen, »Jubi-læumsløbet«, afholdes i LilleHareskov d. 14. oktober. Des-uden udgives et jubilæums-skrift. Klubbens formand i dager Ulla Hooge.Klubben har ca. 70 medlem-mer, men alderen trykker be-stemt ikke. Der er kun grundtil at formode, at klubben ogsålever om 50 år!

Knud Torm er tidligere formand iOK Skærmen,Værløse

Af Knud Torm

2

Fire friske brød ud

Stifinderløbet15. april 2007St. Dyrehave, Klassisk Lang,Stævneklassifikation:A ]]]Stifinderløb nr. 62Arrangør: DSR´s O-SektionFørste start: Kl. 09.30Mødested: Åbent område inde idet nordvestlige hjørne af St. Dy-rehave. Der er adgang til fods viaTolvkarlevej fra Overdrevsvejen,der løber langs den nordvestligebegrænsning af St. Dyrehave.Kort:. Farveprint af udsnit af O-kort (St. Dyrehave), 1:10.000.Kortet er tegnet 2006 og har enækvidistance på 2,5 m.Baner: Baner iflg.: »Reglement2007 pkt. 4.1.2.1 henholdsvis4.1.2.2(Individuelle mesterskab-sklasser)« for A-klasser og iflg.:»Reglement 2007 pkt. 5.1.2« forB- og C-klasser.Ekt: SportIdent.Nummer på evt.egen brik oplyses ved tilmelding.

Startafgift: D/H -16: 25 kr.,D/H17-20: 40 kr., D/H 21-: 65 kr. vedforhåndstilmelding.D/H -16:25 kr.,D/H 17-20:40 kr.,D/H 21-: 70 kr. ved tilmelding pådagen.Leje af brik: 10 kr.Børnebane: JaBørneparkering: JaOmklæd. og Bad: IngenKlubvis tilmelding: Via O-Ser-vice senest 6. april kl. 19.00(Bemærk klubbers egne individu-elle tilmeldingsfrister).Alternativt direkte senest 6. aprilkl. 18.00.Tilmelding på dagen: PåB/C/Begynderbaner samt påÅbne Baner. Et antal fortryktekort forefindes.Internet:http://home.tiscali.dk/rclausen/dsr/stifmenu.ht

30. juni - 1. juli 2007

Mini-O-ferie tæt på Vesterhavet

Superterræn: Ulfborg og Nr. Vosborg

Start og mål på stævnepladsen

Fri starttid

Hyggelig stævnecamping med svømmehal i Ulfborg

Ulla Hooge er OK Skærmensformand i jubilæumsåret.

2-dages i HøjenGran og Tversted.

Det er OK Vendelboerne, der stårfor Nordjysk 2-Dages i år. Bane-lægningen i Højen Gran er doglagt i hænderne på gode Skagenløbere, fortæller stævneleder OleF.Thomsen.- I stil med tidligere år håber vipå at også dette års udgave afNordjysk 2-Dages vil tiltrækkebåde eliteløbere og den meresocial prægede del af o-folket.Det bør vel nævnes, at der erlavet elitebaner for at dækkehele bredden.- Vi har fundet to gode skov-

områder, hvor lørdagens løbafvikles i Højen Gran syd forSkagen og om søndagen løbesder i Tversted Klitplantage.Begge områder er nyrevideret,og består af let kuperet klitområder og typisk klitplanta-ger med nåleskov.- Stævnepladserne er placereti læ for vejr og vind, og der vilvære max 100 m til start. Påpladsen vil der blandt andetblive opstillet et stort telt medkiosk med bænke og borde ogmulighed for læ, oplyser Ole F.Thomsen.Løbets hjemmesideinfo2007@nordjysk2dages.dk

opdateres med aktuelle infor-mationer.

Forår i nord

Skal vi afskaffedet vanskeligeord: meridian

Jeg sad for kort tid siden i en afDen norske Turistforeningsselvbetjeningshytter og kigge-de i en vildmarksbog for børn,hvor der helt naturligt varnogle sider om orientering –brug af kort og kompas.Her stødte jeg på ordetNORD-LINIE, der er det sam-

me, som det fremmede ord»meridian«.Hvor er det enkelt og ligetil.Med Nord-linie fortæller manbørn – og vi andre – hvad dis-se streger på kortet er til for,og hvordan kortet skal vendes,og hvor kompassets nord skaldrejes imod.Ja, lad os indføre det nye ord idansk orienteringKjempebra!

Af Palle Breuning, HSOK

Nord-linien

På fotoet OK Skærmen indgår i et stafetsamarbejde med Allerød og PI, kaldet AllePiSk. Det giver medal-jer, som her ved DM-Stafet 05 på Sydvestfyn. Her ses sølvholdet i H55: Erik Sørensen, Allerød, MogensHansen, og Carl-Henrik Guldbæk, OK Skærmen.

16

Ebbe Nielsen - ny formand i OK Pan, som hans far, Mogens Nielsen,også har været formand for. Foto:TUT.

Ebbe Nielsenvalgt som ny for-mand i den storeÅrhus-klub.

Efter en mangeårig indsats tak-kede Sten Ejsing af som for-mand for OK Pan ved general-forsamlingen.Ny formand blev Ebbe Niel-sen, der i forvejen var engage-ret i elitearbejdet i OK Pan -og en kendt ansigt i O-kredsesom medindehaver af sports-butikken Løberen.Redaktionen har bedt den nyeformand fortælle lidt om sigselv - og det sker i stikords-form:

AmbitionerMine ambitioner som formand

og ideen med at sige ja til ud-fordringen….* tilføre ny energi* bidrage til at gøre vores klubtil et endnu finere sted at være* foryngelse* motivere flere til at gøre enindsats* øge antallet af medlemmerog kendskabet til vores klub* fortsat at medvirke til at fast-holde PAN som førende elite-klub i DK

Mig selv:* årgang 1970 * bor sammen med Trine ogvores to piger (Line 4 år ogMarie 2 år)* løberfamilie, kone, mor,søster og svoger aktive. Farmest på den administrative del(tidligere formand i PAN ogNordkredsen)* første DM medalje i Nørlund

plantage (DM stafet 1982) * startede på begynderkursus i1980* mange år med konkurrenceri ind og udland (gennem desidste 20 år.)* aktiv leder i U2 og siden ju-nior A gruppen* PAN udvalgserfaring fra Ung-doms- og Elite udvalg over desidste 20 år.* Ungdoms- og talentmil-jøtræner i PAN / Østjylland* Professionelt: Driver Løbe-ren (butikker i Vejle, Aalborg,Lyngby og Århus) sammenmed Claus Stallknecht Baller-up OK* Synlige med stand på størredanske løb og som sponsor formange af de bedste løbere ogMTB O-cuppen + diverse an-det (stort og småt)

Ny energi i OK Pan