[et cetera] magazine #5 - 2013

100
Smidt Skidt Laura Mo DOK#1 Ida Gard Aalborg

Upload: et-cetera-media

Post on 08-Mar-2016

231 views

Category:

Documents


8 download

DESCRIPTION

Mød blandt andre: Thomas Kastrup-Larsen & Tina French Nielsen, Ida Gard, Laura Mo, Netsundhedsplejersken, stor kulturguide til Aalborgs store oplevelser, Smidt skidt i naturen, DOK#1, Aalborg i Rødt og alt det vi ikke har glemt...

TRANSCRIPT

Page 1: [et cetera] magazine #5 - 2013

Smidt Skidt Laura MoDOK#1 Ida Gard

Aalborg

Page 2: [et cetera] magazine #5 - 2013

2 ][

2014

P R Æ S E N T E R E R

THE KILKENNYS

Fredag 23. aug.kl. 20 i Europahallen

CIRKUSREVYEN

4. - 8. sep. 20133. - 7. sep. 2014i Aalborghallen

BRDR. OLSENBrothers to Brothers

Fredag 20. sep.kl. 20 i Europahallen

BELLAMY BROTHERS

Mandag 23. sep.kl. 20 i Aalborghallen

KRISTIAN LILHOLTLAND Live

Torsdag 26. sep.kl. 19.30 i Europahallen

JONATAN SPANGS BRYLLUP

27. og 28. sep.kl. 20 i Europahallen

NEPHEWHjertestarter Tour 2013

Lørdag 28. sep.kl. 20 i Gigantium

FREGATTEN JYLLAND

Tirsdag 1. okt.kl. 20 i Aalborghallen

JAVEL, HR. MINISTER!Folketeatret

Onsdag 2. okt.kl. 20 i Europahallen

MADE IN BERLINWintergarten

16., 17., 18. og 19. okt.kl. 20 på Skråen/Nordkraft

KUN ÉN SOM DIG

Tirsdag 22. okt.kl. 20 i Det Lille Teater

SATURDAY NIGHTThe Ultimate Tribute to the Bee Gees

Lørdag 26. okt.kl. 20 i Aalborghallen

MUSIK & FIS 2

Søndag 27. okt.kl. 20 i Aalborghallen

ANDREAS BOPlagiat

Søndag 27. okt.kl. 20 i Europahallen

KATJA KABANOVADen Jyske Opera

Tirsdag 29. okt.kl. 19.30 i Aalborghallen

LINIE 3

Onsdag 30. okt.kl. 20 i Aalborghallen

CELEBRATING THE 90’S

Lørdag 2. nov.kl. 20 i Europahallen

DRESDNER PHILHARMONIE

Tirsdag 5. nov.kl. 20 i Aalborghallen

MUSICALS FOREVER

Tirsdag 12. nov.kl. 20 i Aalborghallen

AALBORGVINTERREVY 2013Fredage og lørdage fra 15. nov. til 7. deckl. 18 i Europahallen

BRYN TERFEL Med Aalborg Symfoniorkester

Søndag 24. nov.kl. 20 i Aalborghallen

STIG ROSSEN Julekoncert

Onsdag 27. nov.kl. 21 i Aalborghallen

JUL I GAMMELBYMorskabs-Theatret

28. nov. til 15. dec.Det Lille Teater

ZIRKUS NEMOJule Galla

Søndag 1. dec.kl. 16 i Aalborghallen

DE NATTERGALEThe Julekoncert

Torsdag 5. dec.kl. 20 i Aalborghallen

WIENER BLUTThalia Theater Wien

Tirsdag 10. dec.kl. 20 i Aalborghallen

CAFÉ HACKJULEKONCERT

Onsdag 11. dec.kl. 20 i Aalborghallen

TORNEROSETartarstan Statsoperas Ballet og Orkester

Mandag 16. dec.kl. 20 i Aalborghallen

DR NYTÅRS-KONCERT Disney Koncerten

Tirsdag 14. jan.kl. 20 i Aalborghallen

KÆRESTEBREVEFolketeatret

Onsdag 15. jan.kl. 20 i Europahallen

DANSK SLAGERPARADE 2014

Søndag 26. jan.kl. 16 i Europahallen

FÆRDIG MED FYRRE?Comedieteatret

Lørdag 1. feb.kl. 20 i Europahallen

PETER PAN ON ICERussian Ice Stars

20. til 22. feb.kl. 15 / 19 i Aalborghallen

AALBORG KONGRES & KULTUR CENTER PRÆSENTERER SÆSON 2013/2014

Page 3: [et cetera] magazine #5 - 2013

2014

P R Æ S E N T E R E R

THE KILKENNYS

Fredag 23. aug.kl. 20 i Europahallen

CIRKUSREVYEN

4. - 8. sep. 20133. - 7. sep. 2014i Aalborghallen

BRDR. OLSENBrothers to Brothers

Fredag 20. sep.kl. 20 i Europahallen

BELLAMY BROTHERS

Mandag 23. sep.kl. 20 i Aalborghallen

KRISTIAN LILHOLTLAND Live

Torsdag 26. sep.kl. 19.30 i Europahallen

JONATAN SPANGS BRYLLUP

27. og 28. sep.kl. 20 i Europahallen

NEPHEWHjertestarter Tour 2013

Lørdag 28. sep.kl. 20 i Gigantium

FREGATTEN JYLLAND

Tirsdag 1. okt.kl. 20 i Aalborghallen

JAVEL, HR. MINISTER!Folketeatret

Onsdag 2. okt.kl. 20 i Europahallen

MADE IN BERLINWintergarten

16., 17., 18. og 19. okt.kl. 20 på Skråen/Nordkraft

KUN ÉN SOM DIG

Tirsdag 22. okt.kl. 20 i Det Lille Teater

SATURDAY NIGHTThe Ultimate Tribute to the Bee Gees

Lørdag 26. okt.kl. 20 i Aalborghallen

MUSIK & FIS 2

Søndag 27. okt.kl. 20 i Aalborghallen

ANDREAS BOPlagiat

Søndag 27. okt.kl. 20 i Europahallen

KATJA KABANOVADen Jyske Opera

Tirsdag 29. okt.kl. 19.30 i Aalborghallen

LINIE 3

Onsdag 30. okt.kl. 20 i Aalborghallen

CELEBRATING THE 90’S

Lørdag 2. nov.kl. 20 i Europahallen

DRESDNER PHILHARMONIE

Tirsdag 5. nov.kl. 20 i Aalborghallen

MUSICALS FOREVER

Tirsdag 12. nov.kl. 20 i Aalborghallen

AALBORGVINTERREVY 2013Fredage og lørdage fra 15. nov. til 7. deckl. 18 i Europahallen

BRYN TERFEL Med Aalborg Symfoniorkester

Søndag 24. nov.kl. 20 i Aalborghallen

STIG ROSSEN Julekoncert

Onsdag 27. nov.kl. 21 i Aalborghallen

JUL I GAMMELBYMorskabs-Theatret

28. nov. til 15. dec.Det Lille Teater

ZIRKUS NEMOJule Galla

Søndag 1. dec.kl. 16 i Aalborghallen

DE NATTERGALEThe Julekoncert

Torsdag 5. dec.kl. 20 i Aalborghallen

WIENER BLUTThalia Theater Wien

Tirsdag 10. dec.kl. 20 i Aalborghallen

CAFÉ HACKJULEKONCERT

Onsdag 11. dec.kl. 20 i Aalborghallen

TORNEROSETartarstan Statsoperas Ballet og Orkester

Mandag 16. dec.kl. 20 i Aalborghallen

DR NYTÅRS-KONCERT Disney Koncerten

Tirsdag 14. jan.kl. 20 i Aalborghallen

KÆRESTEBREVEFolketeatret

Onsdag 15. jan.kl. 20 i Europahallen

DANSK SLAGERPARADE 2014

Søndag 26. jan.kl. 16 i Europahallen

FÆRDIG MED FYRRE?Comedieteatret

Lørdag 1. feb.kl. 20 i Europahallen

PETER PAN ON ICERussian Ice Stars

20. til 22. feb.kl. 15 / 19 i Aalborghallen

AALBORG KONGRES & KULTUR CENTER PRÆSENTERER SÆSON 2013/2014

Page 4: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

4 ][

Page 5: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

5 ][

Page 6: [et cetera] magazine #5 - 2013

6 ][

[INDHOLD]

INDHOLD08 Leder10 Kandidaterne18 Aalborg i Rødt26 Passion for øjne28 Laura Mo38 Smidt skidt44 Spar Nord 46 AIESEC 48 Aeronautica Militare49 Chris’ autoklumme 50 Jane Rosengren 52 My&Holger56 Dok#162 Nibe Festival - Backstage68 Ida Gard72 Egholm Festival74 Netsundhedsplejersken79 Ønskebørn80 Konkurrence79 Klummen84 Kulturguiden

[10] [28] [84]

KANDIDATERNE · 10 Ingen tvivl om, at Aalborg ved årets udgang

får en ny borgmester. Henning G. Jensen takker af - men hvem skal overtage stolen? Vi har sat to bejlere stævne til første duel inden kommunalvalget - til en snak om, hvorfor stemmetallene

siger, at vi er ligeglade med byrådsvalget og kommunen.

LAURA MO · 28Sangerinden Laura Mo besøger Albert White Hat, stammeleder

for Lakotafolket i USA. Vi har bedt Laura skrive dagbog fra sin tur til Rose Bud indianerne.

SMIDT SKIDT · 38Den tomme colaflaske du ugideligt smider fra dig på vejen, ligger der stadig om 450 år – med mindre andre samler den op for dig.

Plastikposen du lod ligge en sommerdag, flyder stadig rundt på havet flere hundrede år efter du efterlod den på stranden - og det tyggegummi du spyttede ud på fortovet, træder nogen med stor

sandsynlighed i om fem år.

KÆRE HELEN · 74Enhver nybagt forælder kender Helen. Står man en nat og er i tvivl om, hvorvidt den lille baby er for lille til at smage banan

eller om den skramme barnet fik på tåen er livsfarlig, så er Helen lige ved hånden. Helen er ”Netsundhedsplejersken” som hurtigt

er blevet en af landets mest besøgte sider - og det ultimative opslagsværk for nervøse forældre. [et cetera] har mødt hende.

STOR KULTURGUIDE · 84Ser men på de mange programmer, der er kommet fra byens

mange kulturinstitutioner, kan man kun blive stolt på byens vegne over, hvad vores kraftcentre kan byde borgerne. Der er kva-litet på alle hylder og et sjældent stort udbud. [et cetera] har valgt

at vie magasinets sidste afdeling til nedslag i programmerne, som vi mener bør skrives bag øret og i kalenderen.

13-5

53

Åbningstider:

Mandag – torsdag 9.30 – 17.30

Fredag 9.30 – 19.00

Lørdag 9.30 – 15.00 Nytorv 9 • 9000 Aalborg • Tlf. 98 12 44 55 • www.walthertoj.dk

13-553_MrW_EtCetera_Aeronautica.indd 1 16-08-2013 11:56:31

Page 7: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

13-5

53

Åbningstider:

Mandag – torsdag 9.30 – 17.30

Fredag 9.30 – 19.00

Lørdag 9.30 – 15.00 Nytorv 9 • 9000 Aalborg • Tlf. 98 12 44 55 • www.walthertoj.dk

13-553_MrW_EtCetera_Aeronautica.indd 1 16-08-2013 11:56:31

Page 8: [et cetera] magazine #5 - 2013

8 ][

Intet er så skønt, som at mærke byens puls. Nogle gange slår pulsen hurti-gere end andre. Aalborg er levende. Byen syder og rører sig - den går amok, den slapper af - og den lader op. Aalborg er det særegne mix af græsrødder, detailhandel, kulturinstitutioner, frivillige, kommune og erhverv, som sam-men VIL have ting op at stå. Og det lykkes.

Et godt eksempel er Aalborg i Rødt, som nærmer sig mere og mere en om-fattende festuge. Aalborg i Rødt er proppet med aktiviteter, der er præget af forskellighed. Der er noget for alle aldre, alle smagsløg og alle typer kultur-gængere. Kunst, musical, klassisk musik og rock er blandet med detailhand-lens pyntede butikker og ekstra gode tilbud. Det er ganske enkelt impone-rende at læse programmet, som vi selvfølgelig omtaler her i magasinet.

Samtidig er der DOK#1, hvor [et cetera] Media er med som partner. Design-festivalen sætter nye rekorder for deltagelse og vil fylde godt i bybilledet. Også DOK#1 kan I læse en artikel om. Og så har ”de store steder” også of-fentliggjort deres programmer for det kulturår, vi tager hul på nu. Sæsonen er fyldt af både store og små navne, der dog alle er store oplevelser. Her i [et cetera] august har vi viet hele den bagerste del til nedslag i Aalborgs enorme kulturprogram. I kulturguiden vil du med sikkerhed finde en del, som skal skrives i kalender. Måske ses vi derude... i det levende liv?

Efteråret byder også på kommunalvalg. Sidste gang var der omkring 60.000 borgere i kommunen, der blev hjemme på sofaen. Det er rekord-mange - og flere sofavælgere end i andre danske byer. Er vi pisse ligeglade? Eller mente vi måske ikke, at vi reelt havde et valg? Det har vi denne gang. [et cetera] har sat to oplagte og engagerede borgmesterkandidater stævne, til debat om valgets betydning.

Vi er også ude i naturen, hvor vi stadig smider skidt, som renovationen i Aalborg skal samle op. Vi er på en helt anderledes frisørsalon med store ambitioner for deres håndværk. Vi gik backstage på Nibe Festival. Vi er med sangerinden Laura Mo på rejse hos indianere og på talefod med Ida Gard - og så møder vi med alle forældres bedste ven, netsundhedsplejersken. Vi får tip til bilpleje fra Bruun, gode råd om ledelse fra Jane Rosengreen, en op-sang fra Mikkel om vores øjne - og så alt det løse, blandet med gode tilbud og nyheder fra byens stærkeste butikker. DET er [et cetera] august.

Og se så at komme derud. I byen. Hvor alle sejl er sat. For din skyld. God sensommer og på gensyn 27 september.

Jeppe Søe

Pia Møller Søe er for øvrigt retur fra barsel og sætter sig igen i den varme chefstol på [et cetera] Media, mens jeg igen fokuserer på TV produktion.

DET SYDEROG BOBLER

TILMELDT DANSK OPLAGSKONTROL(Din sikkerhed for, at vi gør hvad vi siger)

Chefredaktør:Pia Møller Søe ( [email protected] )Skribenter:Annesophie Elkjær-Gregersen, Jane Rosengren, Jais Ikkala, Sisse Christensen, Jeppe SøeFotografer:Louise Dybbro, Finn ByrumDesign & layout:Claus Frandsen ( [email protected] )Bogholderi: Winnie BrusAnnoncesalg:70 22 30 13Redaktion:[email protected] - tlf: 70223013Oplag & frekvens:15.000, udkommer 8 gange årligt.Hjemmeside:www.1cetera.dkFacebook:www.facebook.com/byens.magasin

ET CETERA MEDIA tager forbehold for trykfejl eller ændringer af de begivenheder, der er nævnt i maga-sinet. Artikler, billeder og annoncer må ikke benyttes uden skriftlig tilladelse. Historer kan citeres med hen-visning til hjemmesiden www.1cetera.dk. Alle artikler er redaktionelt produceret efter alminde-lige regler for god presseskik - uafhængigt af annon-cekroner. Artikler der er betalt af annoncører er markeret med “Profil”.

Page 9: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

9 ][

MAN-FRE LØRDAG

10-19 + 10-17Åbent og gratis parkering1. SØNDAG I MÅNEDEN

11-16

yellow.dk

Aalborg_i_rødt_Et_Cetera_185x265_Tryk.indd 1 08/08/13 10.40

Page 10: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

10 ][

KANDID

Page 11: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

11 ][

ATERNE

Page 12: [et cetera] magazine #5 - 2013

12 ][

[KANDIDATERNE]

HVIS DU ER SOM DE FLESTE, ER DU RET LI-GEGLAD. MEN DER ER ALTSÅ SNART KOM-MUNALVALG I DANMARK. FOR FIRE ÅR SI-DEN STEMTE KUN 60% I AALBORG. SÅ LAVT HAR DET IKKE VÆRET I 35 ÅR.

HAR BORGERNE OPGIVET DEMOKRATIET? ELLER ER DET POLITIKERNE, DER BARE LYDER SOM EN GENTAGELSE AF HINAN-DEN OG GØR DET MODSATTE AF DET DE GENTAGER? ELLER ER VIRKELIGHEDEN ET STED MIDT IMELLEM?UANSET HVAD BAG-GRUNDEN ER, SÅ MÅ VI ALLE GØRE NO-GET AKTIVT FOR AT VENDE DEN TRISTE UDVIKLING.

PÅ [ET CETERA] STARTER VI DERFOR VALG-KAMPEN TIDLIGERE, SÅ DER ER BEDRE TID TIL DRØFTELSE END DE TRE UGER, HVOR VI PLEJER AT BLIVE BOMBARDERET MED DEBAT, BALLONER OG BOLCHER.

VI HAR SAT TO POLITIKERE STÆVNE, DER KÆMPER FOR AT BLIVE VORES NYE BY-KONGE. ELLER DRONNING. TO MENNE-SKER, DER BRÆNDER FOR LOKALPOLITIK OG VIL NÅ DE SAMME MÅL FOR BYEN - BARE PÅ TO VIDT FORSKELLIGE MÅDER.

MØD THOMAS KASTRUP-LARSEN (S) OG TINA FRENCH NIELSEN (V).

Teks

t: Je

ppe

Søe

][

Foto

: Lou

ise

Dyb

bro

]

Page 13: [et cetera] magazine #5 - 2013

13 ][

[KANDIDATERNE]

JEPPE: Vi vælger at starte blidt i denne første ”duel” mellem jer og fokuserer på et emne, hvor I vel på det nærmeste må være eni-ge - nemlig om kommunalvalget er vigtigt. Hvorfor folk ikke stem-mer. Og hvad kan vi gøre ved det.

THOMAS: Den lave kommunale valgdeltagelse er skræmmende. Valget ER vigtigt fordi næsten alle de velfærdsydelser, vi modta-ger som borgere, defineres af kommunen. Prioriteringerne sker lokalt. Vi sætter serviceniveauet. Det er f.eks. os der diskuterer hvilken skolestruktur vi ønsker i kommunen. I Aalborg kommune har vi jo valgt, at vi ikke vil gå ud og lukke skolerne i de små by-samfund, som det er sket i rigtig mange andre kommuner - og der er det altså de lokale politikere i Aalborg der har besluttet, at vi ønsker bæredygtige samfund i landdistrikterne. Og det ligger jo altså så i et kommunalvalg at beslutte, om det er vejen vi skal gå. Indenfor mange områder er vi førende i landet på en række af de ting, vi har prioriteret. Vores borgere går mindre til lægen og bli-ver indlagt færre gange end andre, fordi vi prioriterer sundhed og forebyggelse højt.

JEPPE: Men er problemet ikke også, at folk ikke kan finde ud af at skelne mellem beslutningsområderne? Altså at det virker som om politikerne på Christiansborg tager æren for næsten alt og blan-der sig i næsten alt, så man få fornemmelsen af, at politikere lokalt primært er ligegyldige kommaflyttere?

TINA: Jo, jeg tror i høj grad et stort problem er, at folk ikke kan skelne mellem landspolitik og kommunalpolitik. Hvor er det po-litikerne kan gøre en forskel lokalt. Jeg har altid været ekstremt optaget af lokalpolitik. Det er her vi sætter fingeraftryk på de ste-der, som vi møder i vores hverdag. Imorges kom min søn hjem fra skole og sagde ”Møller siger, du skal sørge for at vi får to timer i natur og teknik, ikke kun en time”. Og det er den forståelse folk gerne skal ha. At vi faktisk er med til at prioritere. Selvfølgelig er der en række nøgletal vi skal leve op til, som er sat landspolitisk - men så nærværende ER lokalpolitik jo faktisk netop. Og det billede fortaber sig ofte i debatten. Og så er det da også vores opgave at løfte interessen! Folk kan ikke se forskel på politikerne i dag. Hvor-for er det egentlig vigtigt om det er en socialdemokratisk eller en Venstre politiker der sidder som borgmester. Og der skal den kom-mende valgkamp være en vækkelses-proces. Vi må vise, at der faktisk ER forskel på, om det bliver Thomas eller mig. Ser vi på de sidste tyve år har opgaven været at FORDELE de vel-færdsgoder vi havde, hvor det nu handler om at SKABE goderne, få gang i hjulene og væksten og styrke erhvervslivet, så vi kan skabe flere arbejdspladser. Og DER er en forskel mellem Thomas og mig, som folk vil komme til at høre og mærke - og det håber jeg vil give en højere valgdeltagelse. Byrådet er ikke en grå masse, vi ER uenige.

THOMAS: Man må ihvertfald konstatere, at nu har socialdemo-kraterne jo i de senere år været rigtigt rigtigt gode til at skabe ar-bejdspladser, få skabt en stor tilflytning, skabt en uddannelsesby der boomer. Så jeg glæder mig til at se, hvad det er i vil spytte ud med og hvordan i vil gøre det bedre end det...

TINA: Nu har I jo også dem, der kan lave de rigtige tal. De 1666 flere arbejdspladser du stod og fortalte var skabt fra dec 2011 til dec 2012, de var i januar røget ned på 341. Så det er altid lidt hvordan man fortæller tingene. Men jeg er fuldstændig enig med dig i, at et enigt byråd har løftet rigtigt mange ting sammen, men der er mere vi kan gøre.

THOMAS: Jeg er glad for at Venstre har bakket op om den social-demokratiske linie, men det er åbenbart ved at være slut nu. Nu hedder det så skattelettelser til erhvervslivet og sådan nogle ting. Men nu er vi måske ved at komme væk fra emnet…

JEPPE: Jamen det er sgu ok, og måske endda netop emnet. For en stor del af problemet med manglende kommunal interesse ER vel netop ofte, at der er så stor enighed. I skaber en masse resul-tater sammen og er stolte af en række af de ting, som i sammen stemmer igennem og får til at ske, og så er det kun i valgkampen det ser ud som om, at der er krig på kniven. Det sender jo signalet om, at det er ret ligegyldigt hvem der får posten.

THOMAS: Der er fundamental forskel på strategierne. Hele sats-ningen på ungdomsboliger er noget vi socialdemokrater har kørt frem, hvor vi virkelig har fået sat gang i byggeriet og trukket en masse private byggerier med. Og har fået uddannelsesbyen til at boome. Og der kan jeg se at Venstre siger, at vi får byen til at boo-me ved at give flere skattelettelser til erhvervslivet. Og der spørger jeg: Hvad er det vi ikke har råd til længere? Der er jeg bekymret for at vi mister vores handlekraft til at investere i nye ting. Og vil man udhule den kommunale kasse, så skal vi også se på, hvor vi vil spare. Hvor god folkeskole har vi råd til at lave, hvilken kvalitet skal vi have på ældreområdet.

JEPPE: Tina, jeg går ikke ud fra at der står på din valgplakat, at du vil udhule kommunens kasse, så hvad er det du vil Tina?

TINA: Jamen jeg sidder bare og lader ham tale ud og så skal jeg nok svare. Han kan jo alle de rigtige vendinger.

THOMAS: Nej, jeg kan det der er væsentligt i forhold til den her diskussion. Hvis vi skal rykke valgdeltagelse, så skal vi rykke ved opfattelsen af, hvordan vi er borgere i det her samfund. Er vi sam-fundsborgere, der engagerer os og præger det lokale samfund vi lever i, eller er vi i højere grad forbrugere, der får valgmuligheder stillet til rådighed, vælger det der passer - og når man har fået hvad man skal bruge, betyder resten mindre. Det synes jeg er en fundamental bevægelse der er sket - at vi er blevet mindre borgere og mere forbrugere. Borgerne har mere fokus på hvad jeg får ud af det, end hvordan samfundet er som helhed. Og der skal vi gøre et opgør, da man jo ikke gider stemme, hvis man har fået det man har brug for. Jeg kan se at Venstre vil gøre os mere til forbrugere. Når Tina siger hun vil lave private plejehjem, er det fordi hun vil sælge nogle tilbudsydel-ser, som man ikke kan indenfor det offentlige, til de ældre der har mange penge.

TINA: Jamen som jeg sagde i starten har vi overbudt hinanden i lang tid, hvem kan tilbyde de fleste ting til borgerne. Og der er nu en helt anden dagsorden. Nu handler det om at skabe jobs til dem, der står uden jobs. Det handler om at folk sidder og er bange for, om de overhovedet har et job i næste måned. Kan virksomhe-den blive ved at producere. Og der handler det så om, om det er billigere at sende folk til Berlin. Jeg har lige været nede og besøge et callcenter i Berlin, som kommer her fra Aalborg. De lever der, fordi det er billigere i husleje, arbejdskraft og telefon. Vi skal slet ikke sammenligne os med de lønninger på 60 kroner, men fakta er, at vores verden er blevet større.

Det er fakta, at når en virksomhed i dag ser på hvor de får mest ud af det. Vi er på marginalerne når en virksomhed regner på, hvordan den bedst kan overleve. Og må jeg lige kommentere på det med at være forbrugere. Hvis vi skal løfte velfærdssamfundet igen, skal det ske i et samspil mellem kommune, virksomheder, organisationer, frivillige og borgere. Vi skal turde give mere plads.

Hvorfor må en frivillig ikke gå rundt med kaffen på et plejehjem, så de uddannede ansatte får mere tid på stuerne. Her oplever vi de basale forskelle i valgkampen og dagligdagen. Socialdemokra-terne er jo ret så tæt på fagbevægelserne, så der er altid en kamp om brugen af frivillige kontra faggrænser mv.

Page 14: [et cetera] magazine #5 - 2013

14 ][

[KANDIDATERNE]

THOMAS: Frivilligt arbejde er ekstremt vigtigt. Frivillige er dem, der skaber et lokalsamfund med masser af aktivitet. Men jeg tror ikke det er vejen frem for velfærdssamfundet, at vi skal fyre X antal medarbejdere og få en masse frivillige ind.

TINA: Det tror jeg da heller ikke.

THOMAS: Jamen, det er da det, som du indikerer.

TINA: Det er det da overhovedet ikke.

THOMAS: Det er en meget forkert vej at gå.

TINA: Ja, det er det. Og det er ikke hvad jeg siger. Det er der I kom-mer med blokeringer.

THOMAS: Jamen hvad er det for blokeringer vi vil sætte.

TINA: Socialdemokraterne varetager de røde fagforeningers in-teresser.

THOMAS: De frivillige har sagt det tydeligt. De er ikke interessere-de i at komme ind, hvor kommunen skruer ned for blusset, fjerner ansatte og kører frivillige ind og tager over.

TINA: Nej. Nej. Det skal vi heller ikke.

THOMAS: Hvis ikke det er det du vil, hvad er det så du vil.

TINA: Jeg vil skabe en bedre kvalitet inde på plejehjemmet.

THOMAS: Jamen hvad er det for blokeringer vi socialdemokrater laver, som du ikke er enig i?

TINA: Når vi kommer ind i disse diskussioner er I stærkt supporte-ret af SF og enhedslisten.

THOMAS: Hold nu SF udenfor. Vil du ikke nok svare på, hvad det er for blokeringer vi laver i forhold til frivilligt arbejde.

TINA: Jamen når det handler om at få frivillige ind på plejehjem-met som supplement, så mødes vi aldrig.

THOMAS: De er der jo i forvejen

TINA: Ikke i det omfang de kunne være. Når ældresagen siger, at de gerne vil køre ud til mad til nogle af de ældre i stedet for et pri-vat firma, så er det da et tilbud vi skal se på. Men da vi diskuterede det, kom hele fagforeningsspørgsmålet igen op fra jeres side. Der er forskellig tilgang. Og når du siger, at ”jeg bare vil lave private plejehjem for at lave tillægsydelser til de rige” er det forkert. Jeg vil gerne give plads til, at nogle borgere kan gøre tingene på en helt anden måde, som de måske bedre synes om. Prisen er den samme. Hvorfor skal vi ikke kunne tilbyde forskellige former.

THOMAS: Det vil bare styrke forbrugertankegangen. Men Tina, vil du skabe et velfærdssamfund hvor vi presser de ansatte ud…

TINA: Nej

THOMAS: Og ha de frivillige ind istedet…

TINA: Nej

THOMAS: For det er her vi har en fundamental forskel, hvor vi sætter foden ned og siger, at vi ikke vil den vej.

TINA: Den vej vil jeg heller ikke.

THOMAS: Hvis vi er enige om det, så er der jo ingen problem?

TINA: Jeg vil skabe en bedre kvalitet ved, at de frivillige i højere grad får lov til at gå ind og hjælpe. De frivillige skal aldrig have de opgaver med at hjælpe på toilet, made eller lign. Det har vi uddan-nede til. Men vi skal åbne døren for, at vi kan en del mere sammen, hvis vi dropper debatten om faggrænser.

THOMAS: Men her siger du jo, at i dag har vi nogle ansatte til at løse et job, og nu sætter vi nogle frivillige til at gøre det.

Page 15: [et cetera] magazine #5 - 2013

15 ][

Nyd friheden hver dag uden briller og linser

Vi behandler nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og alderssyn. Operationen er sikker og smertefri.

Ring til Memira på 88 80 28 03 eller besøg os på memira.dk og bestil en uforpligtende forundersøgelse. Her får du at vide, om du kan behandles, og samtidig får du al den information du har brug for.

Indtil 30. juni 2013 kan du få en rente- og afgiftsfri afdragsordning over 36 mdr.

Vi ses hos Memira Aalborg,Vestre Havnepromenade 9

Page 16: [et cetera] magazine #5 - 2013

16 ][

[KANDIDATERNE]

TINA: Nej, det er ikke hvad jeg siger.

THOMAS: Det er ikke en god løsning.

JEPPE: STOOOP… Jeg har ladet jer snakke i 7 minutter frem og tilbage og frem og tilbage om et emne, der overhovedet ikke har en dyt at gøre med valgdeltagelse. Men jeg synes I sidder og be-viser endnu en pointe… I lyder nemlig præcist som Helle Thorning og Lars Løkke i debat på TV. Det er to ideologier der mødes om det samme, som har været debatteret i årevis. Med den samme retorik vi har hørt i årevis. Hvordan pokker skal vi borgere kunne se forskellen på landspolitik og lokalpolitik, når i ryster samme ord ud af ærmet konstant. Som borgmester er opgaven at være AALBORGS STEMME. Og der nytter det ikke noget at være et ekko af jeres partileder. Ofte skal I gå imod jeres eget parti og kæmpe med dem om ændringer i det kommunale selvstyre eller fordeling af kroner. Hvor vil du, Tina, angribe dit eget parti på Aal-borgs vegne?

TINA: Jamen vi tog f.eks. diskussionen om hvordan Aalborg og Nordjylland kommer på landkortet. Når jeg sidder i Venstre og taler med partiet, så sidder jeg jo netop og gør dem opmærksom på, at vi også er der. At vi ikke bare er Jomfru Ane Gade og hvad de ellers kender, men at vi skal huskes og fortjener at blive husket, fordi vi skaber store fornyelser og er iderige. Pludselig kom det op, at der skulle faste besøgstider på alle plejehjem, fordi der var nogle på sjælland der havde fået nægtet adgang. Og der greb jeg knoglen og ringede til Løkke, der dengang var sundhedsminister, og fortalte hvorfor det var en tåbelig tanke - og så blev forslaget modereret. Der er det jo vigtigt, at man har en landspolitisk le-delse der lytter.

JEPPE: Hvis du vinder, Thomas, så skal du jo direkte ind og kæmpe mod dit eget parti, som har regeringsmagten på Aalborgs vegne.

THOMAS: Jamen helt konkret har jeg samlet byrådet om at lave en henstilling til regeringen i forhold til dagpengeområdet, hvor vi

mener der skal gøre noget for de mange, der ryger ud. Og i for-hold til styreformen tog vi en række opgør, fordi vi ikke vil have en københavnermodel, men ønsker vores selvstyre. Og så kæmper vi jo om penge til en tredie limfjordsforbindelse, en bedre trafikåre til Østhavnen, en letbane i Aalborg... Og så skal vi mere på banen og blive taget med på råd. Vi er danmarks trediestørste kommune, og det forpligter. Vi skaber en masse, og bør konstant være nogle der bliver hørt. Jeg sidder i kommunernes landsforenings bestyrelse, og det giver netop en talerstol til at fortælle, hvordan vi gør tin-gene og også kræve at blive hørt.

TINA: Som borgmester i Aalborg er man også en person, der bli-ver talerør for hele Nordjylland. Og der mener jeg sådan set, at vi skal sørge for en større sammenhængskraft. Vi skal rejse os sam-men. Vi har traditionelt haft mange kampe mellem kommunerne i Nordjylland. Aalborg har været storebroderen, der ikke gad de andre - og der vil jeg da arbejde for, at vi kan samle os mere og skabe et stærkt Nordjylland, der markerer os samlet.

JEPPE: At takke for god ro og orden vil nok ikke være på sin plads. Jeg tør da godt konstatere, at vi i Aalborg får en livlig valgkamp, med et par engagerede ideologisk forskellige politikere, der måske vil det samme for Aalborg, men har to markant forskellige måder at komme derhen. Måske alene debatten mellem jer vil skabe en større valgdeltagelse - vi ser ihvertfald frem til mange flere ord, in-den vi står i stemmeboksen. Tak for ”første runde” - vi mødes igen om en måned!

NÆSTE GANG I BORGMESTERDUELLEN: HVORDAN VIL VI MÆRKE DET BORGMESTERSKIFTE, SOM VI FÅR.

- HVOR ER DET TINA FRENCH NIELSEN VIL REVOLUTIONERE DET GODT 90 ÅRIGE SOCIALDEMOKRATISKE BYSTYRE? - VIL THOMAS KASTRUP BARE FORTSÆTTE DEN LINIE, DER ALLEREDE KØRER UNDER HENNING G?…OG HVAD ER DET VED AALBORG, DER BARE SKAL GRIBES HELT ANDERLEDES AN… OM NOGET?

HYGGELIGT • LUNT • INSPIRERENDE SJOV T • FRISTENDE • BEKVEMTFORNØJENDE • INDBRINGENDE

75 SPECIALBUTIKKER OG DANMARKS STØRSTE BILKA VAREHUS INVITERER TIL

SHOPPING

2300 GRATIS P-pladser 75 Special butikker Danmarks største Bilka Varehus

75 SPECIAL

BUTIKKER

MaNDaG - FREDaG 10.00 - 19.00

LØRDaG 10.00 - 16.00

FØRSTE OG SIDSTE SØNDaG

I MåNEDEN 10.00 - 16.00

BILKA HVER DaG HELE UGEN

8.00 - 22.00

ÅBN

INGSTIDER HVERDAGE:

idag kl. 10.00 - 16.00

Søndags

Se mere på www.astc.dk

Page 17: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

17 ][

INDENFOR ER DET STADIG SOMMER!

HYGGELIGT • LUNT • INSPIRERENDE SJOV T • FRISTENDE • BEKVEMTFORNØJENDE • INDBRINGENDE

75 SPECIALBUTIKKER OG DANMARKS STØRSTE BILKA VAREHUS INVITERER TIL

SHOPPING

2300 GRATIS P-pladser 75 Special butikker Danmarks største Bilka Varehus

75 SPECIAL

BUTIKKER

MaNDaG - FREDaG 10.00 - 19.00

LØRDaG 10.00 - 16.00

FØRSTE OG SIDSTE SØNDaG

I MåNEDEN 10.00 - 16.00

BILKA HVER DaG HELE UGEN

8.00 - 22.00

ÅBN

INGSTIDER HVERDAGE:idag kl. 10.00 - 16.00

Søndags

Se mere på www.astc.dk

Page 18: [et cetera] magazine #5 - 2013

18 ][

[AALBORG I RØDT]

BYEN ER BESAT. KLÆDT I RØDT. ISKOLD OG BEGÆRLIGT VARM PÅ SAMME TID. FULD AF MENNESKER DER HALSER EFTER ET MÅL - LØBER ALT HVAD REMMER OG TØJ KAN HOLDE. VIRKELIGHED MØDER FAN-TASI – OG BLIVER TIL BRÆNDENDE KÆR-LIGHED, UDEN SMÅLIG HENSYNSTAGEN TIL MORGENDAGENS KOMME.

Knæfald for Gud og hvermand. Og i aften kan de fleste gå på vandet. Hvis de vil. Meget af det er for sjov. Andet helt alvorligt. Aalborg i rødt varsler efterårets komme, men allermest cementerer det byens fuldstændigt unikke liv.

Aalborg i Rødt er et indiskutabelt manifest af byens særlige sjæl.Vi nærmer os en ny årstid – om lidt skal vi alle sammen indenfor og holde varmen, men inden da skal vi nyde sensommeren og det kulturelle bombardement som rigtig mange mennesker har gjort sig umage for at kunne virkeliggøre.

Festugen, sports-mode og kulturarrangementet Aalborg i Rødt, er startet af Aalborg City i 2007, og er siden vokset betragteligt i både omfang og ambitioner. Stadig med de samme mennesker bag, men flere er siden kommet til.

Aalborg i Rødt er ikke et arrangement på Nytorv fredag eftermid-dag, en udstilling og lidt halvhemmeligt musikalsk underholdning på et ikke navngivet gadehjørne. Det er et overdådigt tilsagn fra byen, borgerne, detailhandlen og kommunen om, at i Aalborg mener vi virkelig, at det såkaldt overflødige er en højst nødvendig ting!

Vi tror på, at kulturel mangfoldighed er værdiskabende for lands-delen.

Vi mener, at vi skal dyrke sporten og alle dens åbenlyse kvaliteter og vi støtter op om den detailhandel, der gør sig store anstrengel-ser, for at drive en forretning der giver nordjyderne gode handel-smuligheder.

Kulturen er en væsentlig katalysator, for en landsdel der ønsker, at være udfordrende, spændende og videns- og erhvervsstærk, og med Aalborg i Rødt, fastslår Aalborg Kommune, at sådan forhol-der det sig her.

Arrangementet inviterer alle indenfor. Hensigten er, at skabe en festuge hvor vi, trods vores status som urban storby, kan mødes på tværs af aldre, præferencer, religioner og interesser – og være nærværende i hinandens selskab. Løbe tilfældigt en vi kender, eller kendte engang, lære nye men-nesker at kende – lære byen og dens muligheder bedre at kende, og, måske væsentligst af alt, opdage alt det vi kan og alle dem, der gerne vil.

BYENTe

kst:

Pia

Møl

ler S

oe ]

Page 19: [et cetera] magazine #5 - 2013

19 ][

[AALBORG I RØDT]

FINE FORNEMMELSERAalborg i Rødt har ambition om med tiden at blive et arrangement, der kan sammenlignes med Aarhus Festuge, og man er godt på vej. Ord som alsidig og mangfoldig bliver ofte brugt af arrangører, der ønsker at sælge deres program, men Aalborg i Rødt kan rent faktisk leve op til prædikaterne. Programmet indeholder alle kultu-relle afarter, sport og mode. Eksperimenterende gadegøjl, interna-tionalt anerkendte bands, kunst – også i børnehøjde

Teater, verdensmusik, stand up, kreative værksteder, film, mad, modeshow, løb – det hele er der.Oplevelser af den slags der sætter sig som en fornemmelse i krop-pen. En særlig sang, smagen af verden, lyden af en længsel og en hel masse mennesker, der vil os alle sammen noget.

De allerfleste af os passerer dagligt Jens Bangs Stenhus, der står som et vidnesbyrd om en driftig handelsmand og – måske – hans trang til at statuere sin succes i sten. Mød ham i, nærmest, levende live i skikkelse af Lars Bom, når historien, passende teatralsk, bliver levende i gården ved Stenhuset.

Måske er man grådig, når man opfører et så prægtigt hus midt i Aalborgs gader. Måske er man driftig. Måske er man underlagt skæbnens og historiens luner, der – som alle ved – har for vane, at være ualmindeligt uforudsigelig. Men nu kender vi historien, eller i alt fald det meste af den. Jens Bang var handelsmand – og Martin Schwab har lavet en moderne teater- og musikforestilling om ham, hans liv og tid.

Elsk Aalborg, en bevægelse af mennesker, foreninger og virksom-heder, har forstået det hele. Vi vil hinanden og byen det allerbedste. Mød det absolut prisværdige initiativ på Nytorv – og få gratis første-hjælp til din cykel, hvis den trænger. Kulturtoget er en guidet togtur rundt i byens gader – og det er svært ikke at blive en lille smule lyk-kelig, når sensommersolen kiler sig ned mellem karrérene og sætter byen i et helt nyt lys. Der er altså meget at feste for.

Butikkerne sælger ud – og det er svært ikke at blive fristet, for der er tilbud i tusindtal. Byens kokke steger, bager og braser – og så er der serveret, med udsigt til fjorden, folk eller festen. Kunsten ser rødt og viser film, der er marked og musik, Grønlandske Dage, der er mode, musik og mennesker. Der er bøger og blomster.

Den industri-skyline, som alle aalborgensere kender konturen af og som vidner om en fortid; en by grundlagt i beton af et arbejdende folk akkompagneret af knurrende kedler og taktfast maskineri - det syn man møder, når man kommer kørende til byen af E45 - og som viser, at man er hjemme. Lige bag den fester vi nu. Som et andet Aal-borg, men ikke uden at vedkende os hvem vi var. Vi er her jo stadig. Nu i rødt.

BESAT

Page 20: [et cetera] magazine #5 - 2013

20 ][

[AALBORG I RØDT]

”KØBMANDEN – JENS BANG” bygger frit på historike-ren Jakob Ørnbjergs værk om Jens plads til et drama om kærlighed, lidenskab, intriger, misundelse og grådighed. Det er en moderne opsat forestilling i en historisk ramme, med et universelt budskab om kærlighed, loyalitet og integritet. I 1613 såvel som i 2013.

Jens Bang var en magtspiller, men han var også et følelses-menneske med mørke kærlighed var Maren Jørgensdatter, som han levede med i sit formidable Stenhus. Men han kæmpede mod dem med alle midler. Jens Bang kom til Aal-borg fra Horsens som ung og kom i købmandslære hos sin storebror, Jørgen Olufsen. 20 år senere var han langt den rigeste af de to – og satte streg enorme succes og rigdom. Jens Bang (ca. 1575-1644) var en af sin tids mest visio-nære og fremstormende skabe en hovedrig borgerlig over-klasse.

”Købmanden - Jens Bang” spiller på Aalborghus Slotsgård fra 27. august til 1. september.

Medvirkende: Lars Bom, Kathrine Høj Andersen, Peter Gils-fort, Ebbe Trenskov. Instruktion: Martin Schwab, Tekst: Lars Borberg, Musik: Nils Torp.

Se mere på www.jensbang.com

KUNSTEN SERVERER AALBORG I RØDT KAGEAalborg i rødt kagen er en Hindbær Miroir, som består af en læk-ker cremet hindbærmouse, hindbær og cognac gele og sprød hvid chokolade.

VI TAGER 45 KR. FOR KAGEN I VORES CAFÉ.

A FLOCK OF FLYERS AF CORPUS (CANADA)

Mere end 500 forestillinger over hele verden! På grund af al-vorlige budgetnedskæringer i det Canadiske flyveværn, blev den 217. canadiske Flying ekskadrille efterladt uden noget fly!

Fast besluttet på at flyve for enhver pris, fortsatte de 5 piloter deres træning på en imaginær jordbaseret flyveplads.Koreograferet ned til mindste millimeter, har de 5 piloter rejst verden rundt med deres lattervækkende flymanøvrer.

Varighed: 30 minutterArrangør: Danmarks internationale gadeteater festival

27. AUGUST - KL. 13.00 - GABELS TORV

MY WAY

En mand står på toppen af sit liv. Han har det meste og for-venter at få resten. Så ringer telefonen: Det er manden med leen. Vores hovedperson får travlt.Der er ting i hans fortid, der skal sættes på plads. Han kom-mer dog snart til at indse, at nok er der koldt på toppen, men der er uhyggelig glat på bagtrappen!

28. AUGUST KL. 14.30 OG 17.00 PÅ GRÆSPLÆNEN BAG AALBORGHUS SLOT

Page 21: [et cetera] magazine #5 - 2013

21 ][

[AALBORG I RØDT]

PRE FASHION EVENT 2013

Efterårets mode for børn, deres forældre og bedsteforældre præsenteres.

Årets gæstedesigner er Lasse Spangenberg. Efter showet er der mulighed for at gå direkte ned i butikken for at handle og dermed selv erhverve det flotte fra catwalken. Bordbestilling kan ske via din favorit restaurant i Jomfru Ane Gade - der er gratis kaffe til dem, der bestiller bord.

Arrangør: Highline Fashion i samarbejde med Aalborg City og Jomfru Ane Gade.

28. AUGUST KL. 16.00 JOMFRU ANE GADE

MANFRED MANN’S EARTH BAND

Skråen præsenterer i samarbejde med Aalborg i Rødt Manfred Mann’s Earth Band.

Bandet havde en del no. 1 hits i midt 70’erne bl.a. deres store gennembrud Blinded By The Light (skrevet af Bruce Springs-teen). I det hele taget har Manfred Mann’s Earth band været helt fantastiske til at fortolke store kunstnere som Springs-teen, Dylan og Marley.

De har gjort numrene til deres egne med deres let genkende-lige keyboard sound, melodiske harmonier, stærke solister og vokaler. De har altid haft stor succes som live band, hvorderes evner for

KL. 20.00 SKRÅEN I NORDKRAFT

THAI FESTIVAL - OPLEV LIDT AF THAILAND

På C.W. Obels Plads opstilles 8 boder, som alle bliver pyntet i Thai-stil med masser af smukke farver og thailandsk stråtag på boderne. Der bliver pyntet med blomster og i alle boder kan man opleve forskellige thailandske specialiteter.

Fra den opstillede scene vil der både fredag og lørdag blive afviklet forskellig slags Thai-inspireret underholdning, bl.a. en dan-segruppe fra Bangkok og musikgruppen Gee Onchoi. Fredag vil Miss Vimon Kidchob, Ambassador to Denmark, og den danske generalkonsul. Ib Thomsen være til stede – og generalkonsulen holder tale lørdag. Der vil være konkurrencer, hvor man kan vinde Thai-specialiteter.

30. AUGUST KL. 10.00-22.00 C.W. OBELS PLADS

Page 22: [et cetera] magazine #5 - 2013

22 ][

[AALBORG I RØDT]

NIVE NIELSEN MED BANDET THE DEER CHILDREN

Den populære, grønlandske singer songwriter Nive Niel-sen spillede sin allerførste koncert for Danmarks dronning på dansk tv. Nive er Inuit – eller rettere Inuk – en indfødt grønlænder. Hun spiller på en lille, rød ukulele i bandet Deer Children sammen med sin kæreste multi-instrumentalisten ”Cowboy Jan”.Nive har en fantastisk evne til at fortælle historier – sommeti-der blot ved en lille hentydning med

30. AUGUST KL. 20.00 UTZON PARKEN

MICHAEL LEARNS TO ROCK

Michael Learns To Rock kunne ved Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg for nylig præsentere en verdensnyhed ved denne deres 25 års jubilæumskoncert:

Live streaming af koncerten, så alle i hele verden kunne være med til koncerten - via deres smartphone.

Bandet er kendt i Europa og er især meget populære i Asien, hvor mange af deres albums har solgt guld og platin, hvilket gør dem til det bedst sælgende danske band i Asien nogen-sinde. Med otte udgivne albums skyldes deres succes

ifølge gruppen, at teksterne er nemme at relatere til og at mu-sikken er båret af en stærk melodi.

30. AUGUST KL. 22.00 GAMMELTORV

GEPETTO SHOW MED JACOB RIISING

Jacob optræder med sit show ”BAG GEPETTO NEWS”, hvor han viser sjove klip og billeder fra det prisvindende duk-keprogram.

Han har dukkerne med og inddrager publikum i Gepettos for-underlige verden, hvor han fortæller alle hemmelighederne bag succesen til stor jubel hos børnepublikummet – men be-stemt også hos de voksne.

Mulighed for autografskrivning efter showet

31. AUGUST KL. 12.00 SKRÅEN

THE HOUSE af Sofie Krog Teater (Danmark)

Forestil dig, at et hus kunne fortælle, hvad der foregår inde bag dets lukkede døre og nedrullede gardiner...

Dette er tilfældet i forestillingen THE HOUSE, der fortælles af huset, i hvilket en række forbrydelser finder sted.

Velkommen til vores univers af sort humor og filmisk dukke-teater for teenagere og voksne. Bid skriget i dig - og hold fast i din sidemand, når THE HOUSE drejer rundt og gysereffek-terne flyver dig om ørerne.

Spilles på et let forståeligt engelsk. Publikum får plads efter først-til-mølle-princippet, dog prioriteres unge fra 13 år.

Varighed: 55 minutter

28. AUGUST KL. 17.00 OG 19.00 STUDENTERHUSET

Danske Bank i Aalborg

2013 byder på forandringer for Danske Bank og de lokale fi lialer i Aalborg, Hasseris, Vejgaard og Nørresundby.

I januar lancerede banken et nyt kundeprogram, der introducerede en ny måde at være bank og bankkunde på. Kundeprogrammet giver kort sagt fl est fordele for de af jer, der samler jeres forretninger i Danske Bank-koncernen.

Kundeprogrammet bygger på den overbevisning, at vores kunder er forskellige og bruger os forskelligt. Derfor tilpasser vi nu vores tilbud og løsninger, så du fremover får, hvad der passer til dig.

Med vores nye program kan vi tilbyde en række fordele og rabatter, fordi vi som fi nansiel koncern kan give adgang til fordele hos både Danske Bank, Realkredit Danmark, home, Danske Forsikring, Nordania og Danica Pension.

Aalborg Afdeling er en af Danske Banks 55 centralt place-rede fi lialer, der tilbyder både rådgivning og kassebetje-ning, mens Hasseris, Vejgaard og Nørresundby er blandt de resterende 173 fi lialer der udelukkende fokuserer på rådgivning.

Kundernes vaner forandrer sig i takt med digitaliseringen af samfundet, og det indretter vi os efter. Vi har markedets bedste og mest brugervenlige selvbetjeningsløsninger, og dem fortsætter vi med at udvikle og investere i.

Vi er mange kompetente rådgivere,der er klar til at hjælpe dig – så kom og se dine fordele.

Vi glæder os til at se dig her i Danske Banks afdelinger i hele Aalborg.

Kim Royberg, Privatdirektør

13-516_DanskeBank_EtCetera.indd 1 08-08-2013 15:21:26

Page 23: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

23 ][

Danske Bank i Aalborg

2013 byder på forandringer for Danske Bank og de lokale fi lialer i Aalborg, Hasseris, Vejgaard og Nørresundby.

I januar lancerede banken et nyt kundeprogram, der introducerede en ny måde at være bank og bankkunde på. Kundeprogrammet giver kort sagt fl est fordele for de af jer, der samler jeres forretninger i Danske Bank-koncernen.

Kundeprogrammet bygger på den overbevisning, at vores kunder er forskellige og bruger os forskelligt. Derfor tilpasser vi nu vores tilbud og løsninger, så du fremover får, hvad der passer til dig.

Med vores nye program kan vi tilbyde en række fordele og rabatter, fordi vi som fi nansiel koncern kan give adgang til fordele hos både Danske Bank, Realkredit Danmark, home, Danske Forsikring, Nordania og Danica Pension.

Aalborg Afdeling er en af Danske Banks 55 centralt place-rede fi lialer, der tilbyder både rådgivning og kassebetje-ning, mens Hasseris, Vejgaard og Nørresundby er blandt de resterende 173 fi lialer der udelukkende fokuserer på rådgivning.

Kundernes vaner forandrer sig i takt med digitaliseringen af samfundet, og det indretter vi os efter. Vi har markedets bedste og mest brugervenlige selvbetjeningsløsninger, og dem fortsætter vi med at udvikle og investere i.

Vi er mange kompetente rådgivere,der er klar til at hjælpe dig – så kom og se dine fordele.

Vi glæder os til at se dig her i Danske Banks afdelinger i hele Aalborg.

Kim Royberg, Privatdirektør

13-516_DanskeBank_EtCetera.indd 1 08-08-2013 15:21:26

Page 24: [et cetera] magazine #5 - 2013

24 ][

[AALBORG I RØDT]

OLÉ AF PAUL MOROCCO (SPANIEN-UK)

En flamenco-musisk komedieeksplosion med Paul Morocco, Guillermo de Endaya og Marcial Heredia!

Det er international komik, musik og artisteri i verdensklasse, når de tre ”guitaratos” fra Olé optræder. Deres vilde flamencoparodi blæser hjernen ud, når de indtager scenen med storm, med deres blanding af uforfinet humor og forbløffende musikalske færdigheder.

Olé har spillet hundredvis af gange rundt i hele verden. De forvandler deres instrumenter til savspåner

27. AUGUST KL. 19.00 GAMMELTORV

KLATREVÆG PÅ LAND – find din indre klatreabe

En ti meter høj klatrevæg står parat til at blive indtaget af alle, der har lyst til at prøve klatre med instruktør.

28. AUGUST KL. 17.00-20.00 HONNØRKAJEN

ÅBNING AF AALBORG I RØDT

Aalborg i Rødt skydes i gang med et brag af en åbningskon-cert med Aalborg Symfoniorkester.

En festlig koncert, der byder på en masse spændende og overraskende indslag samt Stig Rossen og Louise Fribo.

Konferencier: Mogens JørgensenUnummererede pladser.

Billetter fåes på følgende måde:Send en mail med bestilling og adresse til [email protected] - billetterne tilsendes

Afhentning hos Aalborg Event, Borgmesterens Forvaltning, Boulevarden 13, 9000 Aalborg

27. AUGUST 2013 KL. 17:00

GRATIS ENTRÉ MULTISALEN, NORDKRAFT,

Page 25: [et cetera] magazine #5 - 2013

t i m e p i e c e s

GUCCISSIMA

Nyhed

Lille og stor model med stålskive - Vejl. pris kr. 3.950.-Lille model med diamanter og perlemorsskive - Vejl. pris kr. 4.450.-Stor model med diamanter og perlemorsskive - Vejl. pris kr. 4.950.-

Page 26: [et cetera] magazine #5 - 2013

26 ][

[PROFIL]

26 ][

PASSION FOR ØJNE

Page 27: [et cetera] magazine #5 - 2013

27 ][

[PROFIL]

27 ][

Mikkel sidder i Nytorv-butikken, mens kunder kigger nysgerrigt rundt på væggene efter det hjælpemiddel, der skal få dem til at se mere klart. Han driver både Profil Optik i Bredegade og butikken på Nytorv, og det lyser ud af hans øjne, bag de moderne briller, at der er passion i hvert eneste ord og hver eneste løsning han giver kunderne. ”Hvis jeg havde fået nogle andre glas i mine briller som ung, ville jeg have haft bedre øjne nu. Det der driver mig er netop, at man faktisk kan redde et par øjne, der er på vej i den forkerte retning”.

FAGLIGE KØBMÆND

Når Profil Optik tager en synsprøve sker det ofte, fordi folk klager over ikke at kunne se langt - men hvor rådet og anbefalingen fra optikeren er en korrektion for det nære syn. Kunsten er netop at få folk til at se bedre, men også at forbedre deres syn på længere sigt. ”Vi ved godt, at vi som optikere har to kasketter på. Inde i prøverummet har vi vores faglighed, hvor vi i fire et halvt år har kæmpet os igennem en hård uddannelse - og ude i butikken skal vi egentlig gerne være købmænd. Balancen er hårfin, og hos os har vi altid haft det sådan, at sælger man briller til folk, der ikke har behov for det, så mister vi ikke bare den kunde - men også alle de andre, i takt med at vi mister vores troværdighed. Så hos os vil man nemt kunne opleve, at vi sender folk afsted med beskeden om, at de ikke behøver at vise sig i nærheden af en optiker de næste år, fordi øjnene ser fantastisk. Så ved vi jo også, at hvis de får behovet, vælger de os”, smiler Mikkel.

EN ABE MED IPHONE

Værdierne der driver hans to butikker er, at de altid skal kunne til-byde de nyeste opfindelser og teknologier. Nogle optikere er ikke, med Mikkels ord, med på noderne og de nyeste trends - men Profil Optik vil hele tiden være på forkant med den seneste udvikling. De tilbyder nano-teknologi i refleksbehandling og er ret langt med er-faring med en ny type flerstyrkeglas, som er skabt til de nye udfor-dringer vores øjne har fået i en moderne verden. ”Øjne har ændret sig markant over næsten hele verden. Vi mennesker har ekstremt meget nærarbejde. Vi er jo egentlig skabt til at kunne se langt, for at kunne jage i junglen eller se farer komme mod os - men med iPhone og computere sidder vi konstant og ser på ting indenfor en meter - og det reagerer øjet på. Det gør os nærsynede i ekstrem grad. Vi kan i den grad mærke at der er kommet ny teknik. Vi går på gaden med vores smartphone eller er på iPad i sofaen. Vi er dermed gået fra uendelig fokus, til 70 cm på computeren og nu til 40 cm på smartphones - og det er en ret kraftig stigning i, hvor meget øjet skal arbejde. Vi skifter konstant mellem at se langt og så helt tæt - og så ændrer øjet sig ganske enkelt, så vi bliver dårli-gere til at se langt. Mange kommer derfor ind og beder om briller,

fordi de ikke kan se loftet i domkirken, men i virkeligheden har de behov for en korrektion på nærsynethed. Så slapper øjnene nemlig af når de ser tæt”.

Derfor tilbyder Profil Optik et flerstyrkeglas, med en overgang, som er skabt til unge mennesker. Det er et produkt, der hjælper mod trætheden. Det er et anti-trætheds glas. ”Før i tiden var over-gangsglas jo til gamle mennesker, men nu er disse altså kommet for netop at hjælpe os med iPad, iPhone og alt det vi sidder og laver på nært hold. Man kan mærke sidst på dagen, at vi er ved at være brugt. Det er ofte netop fordi øjnene siger fra. Og det kan vi altså hjælpe med i god tid. Om mange mange generationer kan det være at øjnene ændrer sig på os som art, ligesom f.eks. for-skere mener, at vi får større tommelfingre om tusinder af år, fordi vi pludselig bruger den til at smsse med. Måske øjnene engang bliver født til at se tæt på, men lige nu er vi ikke skabt til det, som vi gør - og derfor har vi brug for hjælp fra brillerne”, fortæller Mikkel og går over til en kunde, der skal have briller for første gang. De er lige kommet hjem, og nu skal han for første gang have dem på og se verden i øjnene på ny.

VIDSTE DU:

Synscentreret sidder bagerst i hjernen. Når øjnene arbejder tæt på, enten ved computeren eller på smartphones, skal de arbejde mange gange mere end de er skabt til. Derfor bliver synscentret overbelastet og giver både hovedpine og spændinger i nakke og skuldre. Mange unge mennesker kommer efter eksamentiden ind til optikeren, fordi de ikke længere kan se langt. De har haft snu-den i bøgerne og øjnene har taget skade. En læsebrille havde både hjulpet på hovedpinen, synet, skuldrene og trætheden - og havde måske givet en højere karakter. Hvem ved… Det gør optikeren!

MIKKEL JØRGENSEN ER NÆRSYNET. UDEN BRILLER VILLE NÆRMESTE LYGTEPÆL VÆRE ET RET TÆT BEKENDTSKAB. BRIL-LERNE VAR EN SELVFØLGELIGHED FOR MIK-KEL, BÅDE SOM NOGET HAN SKULLE BÆRE HELE LIVET - MEN OGSÅ SOM LEVEVEJ. OPTIKER BLEV HAN PÅ GRUND AF PASSION. IKKE KUN FOR AT FÅ FOLK TIL AT SE BEDRE - MEN OGSÅ FOR REELT AT KUNNE FORBED-RE FOLKS ØJNE. DET ER NETOP HVAD EN GOD OPTIKER KAN.

Page 28: [et cetera] magazine #5 - 2013

28 ][

[LAURA MO]

I DET LILLE HUS PÅ PRÆRIEN

LAURA MO ER LYDEN AF NOGET HELT SÆRLIGT. LEVET LIV. EN MUNTER, OVERRASKEN-DE, LEVENDE OG TIL TIDER SANDFÆRDIGT SØRGELIG MELODI DER SÅDAN SÆRLIGT INSISTERENDE KRYBER IND UNDER HUDEN PÅ DEN DER LYTTER OG BLIVER TIL EN FORNEMMELSE AF NOGET. LAURA MO ER SANGER OG SANGSKRIVER. HUN HAR TO AN-MELDERROSTE ALBUMS BAG SIG – OG FLERE PÅ VEJ.

HUN BOR I SIT EGET LILLE SLOT VED SKØRPING, I EN GAMMEL LÆGEBOLIG VED PRIVAT-HOSPITALET, DER MED EGET SPIR OG SKOVBRYNET INDEN FOR SYNSVIDDE, HAR LIGE AKKURAT NOK RAPUNTZEL-POTENTIALE, TIL AT LAURA TRIVES DER. HUN BÅDE TROR OG TVIVLER – OG SKRIVER SANGE OM BEGGE DELE. HUN ER EN ØRN TIL OLSEN OG VILD MED AMERIKAS VIDE HORISONTER.

LAURA MO HAR, IGEN, BESØGT ROSE BUD INDIANERNE, OG HUN HAR SKREVET DAGBOG UNDERVEJS.

Page 29: [et cetera] magazine #5 - 2013

29 ][

[LAURA MO]

Page 30: [et cetera] magazine #5 - 2013

30 ][

[LAURA MO]

Jeg rejste for første gang til USA og besøgte Lakota Indianerne i Rosebud Indian Reservation i South Dakota, USA, da jeg var 16 år. Jeg havde igennem hele min skoletid kun interesseret mig for to ting: At undslippe skolen og at besøge Indianerne. Så igennem længere tid, sparede jeg op og så tog jeg endelig af sted. Hvad jeg ikke havde gjort mig nogen forestilling om var, at jeg – udover at møde Indianerne, faktisk fik venner for livet. Og at jeg ville tage hjem derfra som sangskriver. For det skulle vise sig, at det blev der-ude på prærien, jeg for første gang skulle sidde med en guitar. En venlig fyr viste mig to akkorder - og så endte jeg med at skrive min første sang. Det er nu to albumudgivelser og otte Rosebud-besøg siden. Dette er min rejsedagbog fra turen i år, juli 2013.

Et roadtrip på skrift og et indblik i, hvad en som mig egentligt laver i et indianerreservat i USA.

Enjoy the ride.

16. JULI – DØDSENS ANGSTEfter syv år, sad jeg atter i et fly. Naturligvis med den sædvanlige flyangst som min trofaste rejsepartner på denne uretfærdigt-uundgåelige flyvetur over atlanten. Kun fattigfolk bliver nød til at flyve! Om jeg var velstillet, ville jeg sejle med lineren fra England til New York, og derfra leje en Chevy van, og køre til South Dakota. Men jeg må flyve.

På trods af, at jeg var omgivet af forventningfulde medrejsende, smilende stewardesser, og i det hele taget positive omgivelser, var mit sind fastfrosset i tanker om døden. Ikke så meget om selve

døden, men mere de forskellige måder jeg gerne ville undgå, at dø på. Skrækscenarier udspillede sig i min fantasi om alle mulige tænkelige og utænkelige måder, hvorpå et fly kunne styrte til jor-den eller endnu værre, i Atlanterhavet. Jo, der er mange trusler for en freak som mig: Fugle i motoren, lyn, menneskelige forseelser, kollision, terror, osv. I blandt kom min storebror dog forbi mig i tan-kerne og reddede mig med sin humor. ”Bare bed om en Gin Tonic, hvis I styrter”. Så det gjorde jeg – igen og igen, men vi styrtede ikke. Og sådan er min virkelighed som rejsende. At rejse er ikke at leve. Det er at dø. Men på et tidspunkt, i takt med, at jeg nærmede mig USA, for-ligede jeg mig med døden. Jeg begyndte ligefrem at glæde mig til at få svar på alle de spørgsmål, man måske får besvaret, i det hinsides. Jeg flyttede fokus fra angstens terroriserende væsen og til den potentielle konsekvens af det jeg frygtede: Det jeg frygtede var et flystyrt. Konsekvensen var døden. Da jeg tog døden i hån-den, var det ikke så slemt. Fuck det. Og jeg overlevede, og nåede frem til destinationen: Rapid City, South Dakota, USA. Nu er jeg her! Og dét sted - samt Lakota Indianerne i Rosebud Indian Reser-vation, er det eneste i verden, der kan få min røv ombord på et fly!

17. JULI - UDVIDEDE HORISONTERJeg blev hentet i Rapid City af mine kære venner. Efter syv års af-savn, var gensynet inderligt og lykkeligt. Vi kørte de ca. 3 timer ud til Reservatet - af disse endeløse highways med den store, skarpe horisont, som vi ikke kender til hjemme i DK. Jeg har i dag købt fuel til en trejdedel af hvad det koster hjemme og kaffe til 1$, med free refill. Havde jeg været krigsveteran, havde kaffen været gratis og jeg havde fået gratis donuts med oveni. For sådan gør de herovre.

TORDENVEJR I TELT

STURGIS BIKER

KRYDS I VALENTINE, NEBRASKA

LAURA MO 2013

ROSEBUD - DOWNTOWN

Page 31: [et cetera] magazine #5 - 2013

31 ][

[LAURA MO]

Jeg har spist mig mæt i junkfood – mest af alt i homemade oni-onrings, og jeg har kigget på tordenskyer i det fjerne. Hvor har jeg savnet Amerika. Men mest af alt har jeg savnet reservatet.

18. JULI – HOST, HOSTMan skulle jo tro, at tiden hvor europæerne bragte sygdomme til indianerreservater var long gone. Men jeg har desværre medbragt mig en vaskeægte dansk forkølelse, og har i den forbindelse ho-stende holdt hele huset vågen det meste af natten. Men det har været en god dag alligevel. Vi kørte ind til Mission og købte me-dicin. Man kan købe alt herovre. Jeg har et medicinlager nu, som i DK, ville være umuligt at fremskaffe uden recept. Det er egentligt meget fedt. I morgen er jeg nok rask - og helst uden, at have smit-tet nogen! Wow, tænk at jeg er tilbage i Rosebud. Jeg er tilbage, jeg er tilbage, jeg er tilbage!!! Jeg er så lykkelig.

Det er fantastisk at gense folk herude. De der var små børn sidst jeg var her, er blevet teenagere. De større er blevet voksne, og har selv fået børn. Det er en stor familie. Dette er et hjem med plads til børn, til leg, til latter - og til mig. De har hængt min plakat op på væggen. Det har rørt mig meget. Det er ligesom at komme hjem.

Men det skal ikke være en hemmelighed, at det er anderledes end det plejer. For der er en der mangler.

For mange år siden, kom Albert White Hat Sr. og hentede mig inde i Mission. Jeg var 16 år, og strandet i en kaffebar i reserva-tet. Men Albert kom og inviterede mig hjem til sig og sin familie. Og det var ham der, senere på sommeren, løb ned i sin kælder og

hentede en gammel guitar frem, og sagde ”You can borrow this. You sing all the time. You should play guitar”. Og det gjorde jeg så. The rest is history.

Det er svært, at uddybe ydeligere hvem Albert var, og hvilket efter-mæle han har efterladt sig. For det er jeg slet ikke den rette til, og var jeg det, ville her ikke være nok plads. Der skulle bruges mange sider - mange historier og megen humor! Albert White Hat Sr. var en af dem der faktisk gjorde en forskel, og han lever videre i sine efterkommere - og det vil jeg gerne tilføje, er inspirerende og glæ-deligt, at opleve.

19. JULI – BANJO OG BIRTHDAYJeg har været med ude og sætte tipier op på Soldans Pladsen. I gamle dage, var det kvindernes arbejde. Jeg måtte dog skamligt erkende, at jeg ikke havde tilstrækkeligt med manpower (eller wo-manpower) til, at opstille seks meter lange tipipæle i 40 graders varme. Så mændene grinede af mig, og jeg måtte nøjes med, at slå de små pløkker i, som holder tipidugen på plads. Suk.Her til aften blev min fødselsdag fejret på ægte indiansk/ame-rikansk maner. Med surpriseparty, lakota-frybread, Wocapi, Cupcakes, indian tacos, balloner, bannere, limonade, coffee & birt-hday-honoring! Det var en enestående oplevelse. Vi fejrede også en en af mine gode gamle venner, som blev 78 år. Han er ægte cowboy og er altid stiligt klædt med Stetson-hat, boots & Wrang-lerjeans! Der blev spist, snakket, indhentet en masse og leet.

Prærien herude virker næsten uendelig.. Jeg kunne sidde på denne porch forever, og drikke kaffe, ryge smøger og spille banjo. Af alle

SOUTH DAKOTA HAGL

REDNECK-HOUSE

PICKUP TRUCK-DRIVE I RESERVATET

ROSEBUD - DOWNTOWN

Page 32: [et cetera] magazine #5 - 2013

32 ][

[LAURA MO]

DOUG OG JEG - ROSEBUD 2013DOUG VAR MANDEN DER LÆRTE MIG AT SPILLE GUITAR I 1996

Page 33: [et cetera] magazine #5 - 2013

33 ][

[LAURA MO]

steder, er det hér, jeg føler mig allermest hjemme. Jeg tror den bed-ste måde at definere ”at komme hjem” på er, at man oplever en grundlæggende ro indeni. Det er sådan jeg har det herovre.

20. JULI - SOM ET LYN…Er flyttet ud i haven i mit telt. Om natten herovre, synger fårekyl-lingerne, og nogle gange kan man høre prærieulve hyle. Jeg elsker at sove ude. Og jeg elsker tordenvejr. Men jeg måtte flygte tilbage i huset i nat, da en atypisk tordenstorm gjorde mig skrækslagen. Pinligt, jeg som elsker det amerikanske uvejr. Men der var mange lyn og mærkelige vindstød - så jeg løb. Da jeg kom ind i huset, tord-nede det så meget, at væggene rystede!- Er stadig forkølet :-(

21. JULI – STILLE STUNDERHar malet udhuse i dag. Jeg er god til at male. Min far var murer, så jeg blev tidligt oplært i at male, blande mørtel, pudse mure og sidde på tagrygge. Og det er en god måde at bruge tiden på. Dette sted er ikke et ferieparadis, og nej – her vrimler ikke med turister og gode underholdning-tilbud. Her er stille. Men der er altid things to do. Det er fedt, at være væk fra computer og telefon.

22. JULI – COWBOYS OG KVÆGSå en masse cowboys i dag. De var ved at indfange kvæg på vejen til Valentine i Nebraska (”Vejen Til Valentine”..en potentiel sangti-tel!) ...Åh, hvor jeg elsker cowboys! De udstråler (udover ubeskrive-lig skønhed) frygtløshed og frihed. De er stærke og vejrbidte! ..Helt uden at gå i fitnesscenter og bruge spray tan – nope, this is the real deal.

23. JULI – BJERGTAGET. OG BILERDet er aften, og jeg sidder på verandaen og drikker kaffe. Jeg har været i Valentine igen i dag sammen med en veninde. Jeg har snakket og grinet hele dagen. Lang tid siden, jeg har leet så meget. Spiste på The Bunkhouse og tog derefter ud og handle. Åh, denne amerikanske overdådige overflod. Bare området med shampoo.. det fylder ligeså meget som hele Fakta-butikken i Skør-ping! Jeg bliver altid lammet af forundring og overvældelse når jeg er i et amerikansk supermarked. Hvis ikke det var fordi folk herovre var så søde og imødekommende, ville jeg sikkert hurtigt få en eller anden indkøbs-angst.

Jeg så en gammel traktor ved vejen, som jeg skal huske at tage et billede af. Jeg er en sucker for gamle køretøjer, og dette sted er det rene paradis! Ligesom der er mange hunde og mange kirker i reservatet, er der også mange gamle biler. Her er gamle pickup trucks, gamle Chevy Vans, gamle Chryslers, gamle amerikaner-cruisers. De eneste køretøjer man ikke ser herude, er cykler. (Jeg har set én cyklist herude i al min tid, og han lignede ham rastafari-fyren fra ”Thelma & Louise”!) Bilerne er en passion for mig. Og de er er generelt billige i USA! Jeg ville gerne have min egen, have mere tid, og køre igennem USA. For ca. 10 år siden tog jeg turen sammen med en veninde fra Texas. Vi kørte fra Rosebud til Texas og derfra til Florida – og tilbage til Rosebud igen. Vi oplevede me-gen musik på den tur. Især Country og Blues. Når jeg får mulighe-den igen, vil jeg tage til Appalachian Mountains, North Carolina. Det er dér de rigtige banjospillere findes. Men også mountain-men og hillbillys. De fleste folk har set ”Deliverance” (eller ”Udflugt med Døden” som den hedder på dansk.), så folk griner og ryster på ho-vedet, hver gang jeg siger, at jeg vil op i de bjerge. Men det vil jeg, og det kommer jeg en dag. Jeg vil sidde på en porch og spise ap-plepie og se på gamle mænd i overalls danse clockdance, og jeg vil lære alt hvad der er at lære om musikken fra bjergene ”the high lonesome sound” og backporch og frontporch oldtimebanjo. Det ville være min musikalske pilgrimsrejse.

- Forkølelse er næsten væk!!

24. JULI – BANJO OG BISONI dag hentede vi bisonkødet til Soldansen. Bisonoksen blev skudt dagen efter jeg ankom. Jeg plejer at være med på jagten, men det var jeg ikke i år. Hvor tilfredsstillende en oplevelse det end er, at sidde på ladet af en pickuptruck og se indianere jagte bisonokser på prærien, var jeg ikke in the mood i år. Tanken om, at fortære den rå lever efter jagten, afholdt mig fra det. Jeg er blevet en wussy – en tøsedreng!

25. JULI - SUNSET-CHEESE CAKEDet er morgen - i dag starter soldansen, men jeg er stadig hjemme i huset. Jeg sidder ude i haven med udsigt til nabohusene og den store himmel. Herude er der langt imellem husene, og fordi her ingen træer er, virker himlen kæmpestor. Sunset – en knaldrød, fritgående hest på 38 år - og jeg, delte tidligere på morgenen en Cheese Cake. Nu går hun rundt og græsser. De dage jeg har været her indtil nu, har jeg tænkt meget over den der amerikanske ”frihedsfølelse”, som de er så stolte af. Den fin-des. Jeg kan til dels godt forstå den patriotiske ånd der kenderteg-ner USA, og som vi har så svært ved at forstå. USA er et land, hvor man skal træde varsomt og passe på sig selv. Det tror jeg giver stolthed. Jeg er dansker i et moderne Europa, med kryptisk kri-stendom og ekstraordinær ølglæde som min stærkeste kulturarv, og derfor kan jeg med rette godt konstatere, at vi i Europa lider af generel åndelig fattigdom. Men vi har altid en stat der passer på os. I USA er det lige omvendt. De lider velfærdsmæssigt, men er åndeligt velstillede. Generelt. For der findes naturligvis aspekter af åndelighed, hvor det slet ikke er åndelighed, men blot manipula-tion og magtudøvelse. Og sådan kan man roligt sige, at især den katolske kirke har valgt at gå til hånde blandt Indianerne. Så her er kirker allesteder. De frelser, forsoner og forkynder, så det er på grænsen til Comedy. Her er kirkelige tiltag steder! Jeg har opgivet at tælle dem. Men heldigvis er der færre og færre der hopper på den. Mange unge Indianere finder tilbage til deres egen spirituali-tet, deres egne traditioner og deres eget sprog. Og i den indianske tanke findes intet syndefald, ingen dømmende Gud og intet hin-sides helvede.

Jeg ved, at jeg vil savne dette når jeg kommer hjem. For det er noget jeg efterlader her. Jeg deltager glædeligt i indianske cere-monier, går til Powwows m.m. når jeg er her, sammen med india-nerne. Men ikke derhjemme, selv om jeg ved folk dyrker sådanne indiansk-inspirerede fælleskaber. Men jeg ville have det mærkeligt med det. For mig personligt, hører det sammen med Indianerne og med deres land. Folk hjemme tror tit, at man bliver Indianer fordi man godt kan li’ Indianere. Men fordi jeg kan identificere med den Indianske tanke, eller synes de er fede at hænge ud sammen med, synes jeg ikke jeg er Indianer. Jeg er jo dansker. Og det er jeg lykkelig for. Det giver mig mange muligheder. Jeg har fået venska-ber herude, og musikken. Og begge dele er noget man kan dele og/eller give tilbage. Så jeg tager noget, men lader også noget blive her. Og jeg lærer af folk. Jeg har lært herude, at i et hvert men-neske findes muligheden for at skabe liv eller tage liv. Og dermed må man tage ansvar. Og de har lært mig, at vi mennesker er ok. Jeg har altid troet, at vi var the bad guys. Men det er vi ikke. Vi er alle forbundne og vi kæmper alle den samme menneskelige kamp for at finde rodfæste. Det er en del af at være menneske. Jeg tror i den forbindelse, at hvis man forholder sig til andre, og til naturens elementer, som noget ligeværdigt med en selv – da oplever man værdighed som menneske og forsoning med sig selv.

29. JULI – DUELLING BANJOI går aftes sad jeg på ladet af en pickup truck og spillede Duelling Banjos med den selvsamme mand, der lærte mig at spille guitar for 17 år siden. Om end den er cheesy, er det min hidtidige største musikalske bedrift!

Page 34: [et cetera] magazine #5 - 2013

34 ][

[LAURA MO]

I morges mødte jeg en kvindelig banjospiller fra Appalachian Mountains. Hun lærte mig på kort tid om, hvorledes jeg kan – og bør, forbedre min banjo-håndstilling. WOW :-D

30. JULI – TAGET MED STORMJeg har oplevet den vildeste storm!! Der var en tornado, kun 40 miles herfra. Ingen kom noget til. Jeg ville så gerne have været kørt ud i det uvejr og filmet en musikvideo. Jeg spurgte mine venner, men ingen ville lægge truck til. Det forstår jeg godt. Da stormen var værst her, måtte vi alle gå ned i kælderen. Da haglen kom, sad alle og krydsede fingre for, at deres biler ikke fik skader. Det er helt almindeligt herovre. Man ser tit biler med disse små karakterister hagl-buler over det hele.

Jeg skal snart hjem. Er begyndt at få hjemkomst-depression-symptomer! Jeg vil gerne hjem, men jeg vil også gerne blive. Har været ude og købe gaver til folk derhjemme i dag. Jeg har købt en ægte Pendelton-kalender til min storebror, og til min nor-ske kusine. Hun hjalp mig med at komme herover i år. Hun er en heltinde. Har også været til fødselsdagsfest hos nogle venner i Mission, hvor jeg hjalp med at lave mad. Mødte ved den lejlighed en indiansk DJ og rapper. Jeg lyttede til hans beats, mens jeg la-vede mad. Han er mega fed. Jeg håber jeg må bruge nogle af hans beats på min plade. Er glad for jeg mødte ham.

I morgen skal nogle af mine venner på roadtrip. De skal til en kon-cert ca. 1500 km. herfra, i Albuquerque, New Mexico. Derfra kø-rer de til Colorado, og videre tilbage til South Dakota. Sådan gør man gerne herovre. For os danskere – og for os nordjyder, er det et mareridt, om vi skal til sydsjælland eller nordsjælland. I Rosebud Indian Reservation – og i USA generelt, har man et helt andet for-hold til distancer. Og til roadtrips. De opfandt roadtrips. Roadtrips i USA er et nødvendigt onde, som blev til et romantisk begreb.

31. JULI – INDIANER OLSENI går aftes spillede vi Olsen. Det blev bragt til reservatet for snart 10 år siden, af en af mine danske venner, en af de gange hvor vi fløj herover sammen. Han introducerede mig til kortspillet på en flyvetur, hvilket beroligede nerverne. Vi blev ved med at spille Ol-sen ude i reservatet, og snart blev de fleste ramt af ”The Olsen Fever”. Alle spillede. På et tidspunkt var det så hyped, at folk kom kørerne langvejs fra for at deltage i Olsen-turneringer. Min ven si-ger, at han er Intergalaktisk mester og præsident i Olsen Boardet, og jeg mener, at det er jeg. Så vi spiller stadig Olsen. Der er mange gode Olsen-spillere i Rosebud Indian Reservation!

Jeg er egentligt begyndt at blive ret nysgerrig i forhold til den fore-stående flyvetur. Og en ting er jo faktisk en udmærket afhjælpende faktor hvad angår flyskræk. Man skal bare sørge for, at miste alt, inden man drager afsted. Så er det nemmere, at forlige sig med døden. Jeg havde i lang tid, inden afrejse lidt af ulykkelig kærlig-hed. Den var dog aftagende inden jeg tog afsted, så jeg fik ikke det fulde udbytte af den. Dvs, jeg oplevede ikke den der fandeni-voldskhed som man ellers kan drage fordel af, når alt er tabt. Men det var jo bare fordi, at alt ikke var tabt. Jeg satte livet på spil for at komme herover (at sætte livet på spil er måske så meget sagt, men at flyve er for mig synonym med døden), og derfor måtte jeg jo mentalt sige farvel til alt jeg havde kært. Og der var meget at sige farvel til! Og dermed var alt ikke tabt.

Man kan i øvrigt lære meget af ulykkelig kærlighed, synes jeg. Hvis man vil. Livet er foranderligt. Jeg har oplevet megen kærligheds-sorg, tab og vrede i mit liv. Og især vreden har altid været en del af mig, hvilket mine samtlige ekskærester kan skrive under på – ja, hvis ikke skrive bøger om! Essensen i vrede er, at man ikke tror, at man fortjener det bedste, og det er man frustreret over. Men jeg er ikke vred mere. Vreden er kommet ud af mig, og ind i min musik,

som en positiv drivkraft.

Jeg har fulgt mit hjerte. Jeg har altid gjort dette i praksis, men uden helt at kunne høste det positive udbytte. Det kan jeg nu. Hvis man altid følger sit hjerte, er man altid et oprigtigt menneske. Er man virkelig bevidst om dette, vil man mærke værdien af sine handlinger. Man vil se og mærke sig selv som et modigt, gavmildt, levedygtigt og stærkt menneske - og derved omdannes vrede til medfølelse, glæde og kærlighed.

Når man er midt i en sorg eller en krise, så tror man, at den er evig. Men det er den ikke. Den ændrer sig, og hvis man vil, så finder man en vej, Denne vej er rigere, end den var, inden man stødte ind i den pågældende krise. Og lige præcis dette gør, at alle former for lidelse faktisk har en værdi, synes jeg. Man må bare aldrig nægte sig selv kærlighed og man skal altid prøve følge sit hjerte. Og hvil-ket diffust udtryk det er, at ”følge sit hjerte”. Men det har det nu aldrig været for mig. Jeg har – så længe jeg kan mindes, forstået dette udtryk. Det tror jeg også de fleste andre mennesker kan – inderst inde. Det er definitionen på, at man vil imødekomme sin indre følelse af længsel. Det være sig en hvilken som helst form for længsel. Det øjeblik man begynder at tage sig af den følelse, holder den op med at føles irriterende og forkert, som noget der sidder og nager. Det er bare ens hjerte der fortæller en, at der er noget man bør gøre. Sådan er det.

2. AUGUST – JEG SKAL SCORE JOHNNY DEPPJeg kørte med en ven til Rapid City og er overnattet hos en venin-de der, som bor tæt på lufthavnen. Det var en fantastisk tur af The Innerstate Highway Route 90. Konstant mødte vi motorcyklister på kæmpe kværn (altså KÆMPE kværn), på vej til Sturgis Moter-cykeltræf. Jeg har aldrig været der, men det skulle være noget af et tilløbsstykke. Der er også Oglala Nation Powwow ovre i nabo-reservatet Pine Ridge ligenu. Der ville jeg gerne have været ude

VEJEN TIL VALENTINE

Page 35: [et cetera] magazine #5 - 2013

Set hos PhotoCare I AALBORG til kr. 3.999,00

NU BEHØVER DU IKKE LÆNGERE VÆLGEGalaxy S4 Zoom løfter mobilfotografering til helt nye højder. Her er smartphonen og kompaktkame-raet smeltet helt sammen, så du kan tage billeder, mens du taler i telefonen. Den følsomme 16 mega-pixel CMOS-sensor indfanger de øjeblikke, du ikke vil glemme, samtidig med at du får det flotte design fra Galaxy S4, Android JellyBean 4.2 og andre smarte funktioner som S Translator, Story Album og Group Play.

TAL, FOTOGRAFER OG DEL PÅ SAMME TIDIn-call Photo ShareMed In-Call Photo Share kan du tage et billede og sende det i en SMS til en ven, mens du taler i telefo-nen. Med zoomringen på forsiden af kameraet star-ter du nemt kamera-appen og navigerer rundt i dens funktioner. Med Galaxy S4 Zoom får du meget mere end et mobilkamera – du får en smartphone og et kompaktkamera i ét.

SLOTSGADE • BISPENSGADE • ØSTERAA

FAKTA om galaxy s4 zoom

• 4.3” qHD sAMOLED Display• Pega-Dual +XMM6262 chipset• MicroSD op til 64GB1• 6MP BSI CMOS• BT 4.0, WiFi a/b/g/n 2.4G/5GHz, NFC• ChatON, Gtalk, Google+• Trouwrist, Trip Advisor, Photo Suggest (TBD) • MPEG4, H.263, H.264, VP6/8, WMV9 Recording/

Afspilning: 1080@30fps • Findes i butikkerne nu i farverne hvid og sort.

Page 36: [et cetera] magazine #5 - 2013

[LAURA MO]

(især efter jeg fandt ud af, at Johnny Depp hænger ud der!). Men der var ikke tid – hverken til det, eller til at filme den musikvideo, som jeg på vejen fik jeg en idé til at lave. Men alt i alt er der lagt op til, at jeg må snart tilbage. Jeg skal til bikertræf, score Johnny Depp og lave en musikvideo!

3. AUGUST – BYE, BYE MISS AMERICAN PIESidder i lufthavnen i Rapid City, og føler mig næsten ligesom den-gang jeg var en frygtløs teenager! Skal hjem nu. Skal hjem og lave et nyt album. Det bliver noget helt andet end både ”Alkymi” & ”Motel”. Jeg dannede et helt nyt band, lige inden jeg tog til USA – et Roots/Punk-crossover. Jeg gider ikke lave pæn musik længere. For den menneskelige tilværelse er langt fra ”pæn”. Jeg dur ikke til at polere vores samfunds ydervægge. Jeg vil hellere rive dem ned, og se hvad der gemmer sig under. Jeg har helt bevæget mig væk fra den traditionelle singer/songwriter-genre og det vi herhjemme klassificerer som ”Folk”. Selvfølgelig er jeg sangskriver, men jeg har aldrig helt kunne identificere mig med genren. Der er sådan en alvor i begrebet. Alvor i selve alvoren, og alvor i al den comedy der skal til for at dække over alvoren. Det er umådeligt beundringsvær-digt og sexet, når en troubadur faktisk kan forene humor med sit musikalske udtryk. Noget af det bedste jeg har hørt, er forbundet med sådanne koncertoplevelser. Men der er langt i mellem selv-ironisk copy-comedy - og så go’ humor. Jeg er vendelbo og så tror alle af en eller anden grund, at jeg er skide sjov. Og det er jeg også nogle gange, men så er det mere held end forstand. For jeg gider ikke være sjov. Jeg vil være fri på en scene. Jeg kan mit kram – jeg er sangskriver, jeg kan spille og synge og producere musik, og der har jeg kontrol. Men på scenen har jeg så meget iver og oprør, og så meget på hjertet, at jeg må give slip. Jeg bliver rykket derhen hvor energien er vild og lever sit eget liv, i naturligt oprør med det gængse, sammen med publikum. Jeg elsker når folk bevæger sig til mine sange! De skal ikke sidde på stolerækker og have en fin-kulturel oplevelse med mig. Det kan de gøre henne i banken. Eller det vil jeg gerne give dem, men først når jeg bliver gammel. Indtil da, stamper jeg i gulvet og spiller til der går ild i min banjo. Jeg vil skrive fede sange og jeg har endelig tilladt mig at slippe vild-skaben løs. Og jeg vil se mit publikum gøre det samme. Så kan vi standse tiden, forløse smerte og skabe glæde. Det har taget mig mange år at finde herhen. Men sådan er det vel med alle former for udvikling. Det tager tid. Og god, slidstærk udvikling, tager som ofte lang tid.

Ak, ja - nu er jeg vel ved vejs ende i denne essaysligende dagbogs-skildring af min rejse. Nu skal mine kære naboer igen døje med mig og mine skruppelløse, musikalske udsving hjemme på slottet. Og indtil der kommer nye Amerikanske eventyr, vil South Dakota’s thunderstorms og skarpe horisont langsomt fortage sig i erindrin-gen, og blive ligesom et slags krydderi.

Og hvad vil jeg så nu? På nye eventyr. Lave verdens fedeste nye musik. Snakke mindre. Elske mere!

Men skal først lige overleve en flyvetur. Bye bye Miss American Pie. Hoka Hey.

...EN GAMMEL BUS

MIG - OG DEN RØDE TRAKTOR

Page 37: [et cetera] magazine #5 - 2013

37 ][

[LAURA MO]

LAKOTA INDIANERNE:Lakota Indianerne bor ikke i tipier. De bor i huse eller trailers. Der er dog mange som har tipier i deres baghaver, til hygge eller cere-monielt brug.

Lakota Indianerne taler amerikansk, men mange af de gamle taler flydende Lakota-sprog, og mange unge er begyndt at tale sproget igen.

De Nordamerikanske Indianere laver ”Powwows”. Disse er ikke, som mange fejlagtigt tror, en turistmagnet, men derimod en intern Indi-ansk danse/synge fest, hvor der konkurreres på højt plan i forskellige dansearter. Det er meget populært blandt Indianerne i alle aldre.

Lakota Indianerene går ikke klædt som i gamle cowboy film, med frynser og fjer. Det er som regel kun hvide newage Europæerere, forblændede first-time besøgende, eller bare generelt freaks der klæder sig sådan. Indianerne går i jeans og T-shirts som alle andre Amerikanere (Nike og Ray-Ban er meget populært). Til Powwows har Indianerene dog det fulde skrud på, men det er danseoutfits, skabt til at danse og/eller konkurrere i.

Indianerne hedder ”Indianere” fordi Columbus troede han havde opdaget Indien. Deraf navnet. Idag bliver de i offentligheden be-tegnet som ”Native Americans”. (Jeg har dog – hvis nogen skulle være fortørnede over mit sprogbrug i denne rejsebeskrivelse valgt, at kalde en Indianer for en Indianer. Det er sådan en fin reminder om, at Columbus var et vildfarent fjols. Og i øvrigt gider jeg ikke være politisk korrekt, så længe de folk det drejer sig om behandles politisk ukorrekt.)

Soldans: En traditionel ceremoni over flere dage, som praktiseres om sommeren af prærie-Indianerne. Kort fortalt er udgangspunk-tet for ceremonien, at man beder om hjælp eller vil sige tak. Men Indianerne bruger ikke bøn på samme måde som os. De ”tilbeder” ikke noget og bønfalder ikke. De kommunikerer i stedet for med den åndelige verden, som er en naturlig del af deres liv. Jeg er ikke selv soldanser. Jeg hænger bare ud. Hvis man er interesseret i Soldansen eller i, at få mere baggrundsviden om Indianske ceremonier, så læs ”Life’s Journey, ZUYA” af Albert White Hat.

GODE BØGER: ”Life’s Journey, ZUYA – Oral Teachings from Rosebud”af Albert Whitehat og John Cunningham*), samt ”Bury My Heart At Wounded Knee” af Dee Brown.*) Albert White Hat Sr. (1938 - 2013), var Sicangu Lakota, forfat-ter, lærer på Sinte Gleska University, aktivist for traditionel Lakota-kultur, Lakotasprog-oversætter & Høvding.

GODE FILM: Tordenhjerte, Powwow Highway, Soldier Woman, Danser Med Ulve & Skins.

MERE OM LAURA MO:Laura Mo er født i Hjørring.

Hun har udgivet to anmelderroste albums ”Alkymi” (ArtPeople) i 2007 og ”Motel” i 2012 (Eastwing/ArtPeople).

Hun udgav i mellemtiden nichealbummet ”1717” hvor hun blandt andet samlede de legendariske stemmer Povl Dissing, Allan Olsen & Rasmus Lyberth på herrekor.

I 2008 blev Laura Mo nomineret til ”Årets Danske Sangskriver” ved Danish Music Award Folk, og i 2012 blev hun nomineret igen i kategorien ”Årets Vokalist”.

Laura Mo er album aktuel i 2014, og går helt nye musikalske veje.På Nibe Festival 2013 udtalte mennesker blandt publikum blandt andet ”Det bedste jeg nogensinde har hørt”, ”Har aldrig oplevet noget lignende”, og ”Not even in America I’ve heard a voice like that”.Lauras underbo har dog udtalt, at hun aldrig har hørt noget værre !

Live spiller Laura Mo guitar, 5-strenget banjo, stortromme og synger. Hun spiller solo, og sammen med sit nye band bestående af Kasper Westeraa på guitar og Heinz Leicht Kanstrup (Mr. Heinz) på bas.I studiesammenhænge spiller hun også klaver, bas, elguitar og programmerer musik.

LÆS MERE PÅ:www.facebook.com/LauraMoLivewww.lauramo.dkwww.eastwing.dk

Page 38: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

38 ][

SMIDT

Teks

t: Je

ppe

Soe

][

Foto

: Lou

ise

Dyb

bro

]

Page 39: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

39 ][

DEN TOMME COLAFLASKE DU UGIDELIGT SMIDER FRA DIG PÅ VEJEN, LIGGER DER STA-DIG OM 450 ÅR – MED MINDRE ANDRE SAMLER DEN OP FOR DIG. PLASTIKPOSEN DU LOD LIGGE EN SOMMERDAG, FLYDER STADIG RUNDT PÅ HAVET FLERE HUNDREDE ÅR EFTER DU EFTERLOD DEN PÅ STRANDEN - OG DET TYGGEGUMMI DU SPYTTEDE UD PÅ FORTOVET, TRÆDER NOGEN MED STOR SANDSYNLIGHED I OM FEM ÅR. MED MINDRE ANDRE GIDER RYDDE OP EFTER DIG, OG HVORFOR SKULLE DE DET?

Page 40: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

40 ][

Page 41: [et cetera] magazine #5 - 2013

41 ][

[PROFIL]

Du kender godt fornemmelsen af at være den første der går tur i skoven en snevejrsdag.

Du kan sikkert se skovstien for dig. Vinterhvid og uberørt. Måske kan du nærmest smage den medbragte varme drik? Du husker nok den følelse man nemt kan få, når man, en forårsdag, synker ned i skovbunden – der dufter helt særligt fin og ren af sommer der er på vej og bagerposen knitrer lovende. Og sommerdagene i midtbyen, dem hvor du nyder en iskold cola med vennerne og by-der nevøer og niecer på is i anlægget. Der er go’ plads på græsset, selvom I er mange der har fået dem samme idé.

Det er bare lidt ærgerligt, at du nærmest snubler over en henkastet cykel på skovstien. Klædeligt dækket af sne, men alligevel… Og helt ærligt så er det en klam fornemmelse, at sætte hånden ned i an-dres efterladte – og halvspiste – bagerindkøb, i den ellers så dug-friske skovbund. Midtbyen er per definition smuk – men ligefrem billedskønt er efterladt ispapir og cigaretskodder jo ikke.

Det er renovationsvæsnet der opsamler affald i Aalborg Kommu-ne, og derfor er det også dem, der skal ud og indhente henkastet affald. Og det er der meget af. Mere end man kan forestille sig. Selvom vi i højere grad tænker økologi og miljøhensyn ind i vores hverdag, viser statistikker og tal, at vi tilsyneladende ikke I særlig høj grad forbinder de to ting med det affald vi producerer og skiller os af med. De danske rastepladser bliver brugt som aflæsnings-sted for husholdningsaffald, hårde hvidevarer og andet, som vi af den ene eller anden grund ikke helt ved hvordan de ellers skal skille sig af med.

Og billedet af skraldespanden, for den er der jo, der bugner af af-fald – også i nærmeste omegn, fordi rigtigt mange mennesker ikke gider gøre sig den ulejlighed, at tage de to ekstra skridt der sikrer, at man rent faktisk rammer den, kender vi alle sammen. Og de fle-ste kan blive enige om, at det er en nærmest vammel installation på et ellers – som regel – naturskønt område, der er indrettet til en pause på vejen.

En dansk landevej, med kornmodne marker, knaldgule raps og vindmøller i horisonten, som et vidnesbyrd om vores fornuftige og velvillige forhold til miljøforsvarligt energibrug, skæmmes – lad os bare sige en hel del – af aluminiumsdåserne, skodderne og embal-lagen der findes til hobe i vejkanten. De fleste vil være enige i det udsagn, og ikke helt sjældent etableres der frivillige indsamlings-dage hvor naboer, skoler og foreninger mødes for at indsamle det affald vi har smidt fra os i naturen – og selvom det påvist har en positiv effekt på mængden af affald i gaderne, det er sværere og mere usandsynligt, at man vil være den første der smider noget fra sig på et rent område, så dukker det altid op igen, affaldet.

MODERNE APP SKAL RYDDE OPAlt det affald der ikke er produceret af naturen selv, tager meget lang tid at nedbryde på naturlig vis. Desuden indeholder embal-lageaffald, der er en væsentlig del af affaldsbyrden, ofte kemiske stoffer der er direkte skadelige og udfordrende for naturens cyklus. Plastik, emballageaffald og glas smidt i naturen udgør desuden en ikke uvæsentlig risiko for dyr der måske spiser, sidder fast eller skærer sig på det. Der er altså ikke noget godt at sige om tenden-sen – der i øvrigt også er en meget væsentlig og dyr post på det kommunale budget.

Aalborg Forsyning, Renovation, arbejder kontinuerligt med at forbedre og oplyse om affaldshåndtering og endnu et tiltag er den – ret geniale – app de lancerede i starten af 2013: ’SMIDT SKIDT’, der har til formål, at reducere mængden af affald som vi, kære medborger, smider fra os i naturen til absolut ingen verdens nytte. Tvært imod.

App’en går i al enkelthed ud på, at man som borger kan indsende billeder af større ting efterladt i byrummet til Aalborg Forsyning, Renovation, via en nem og smart funktionen i app’en. Du klikker simpelthen ’send dit foto’ og så har du gjort din borgerpligt – og en i øvrigt rigtig god gerning. Du kan knytte kommentarer eller dit mobilnummer til billedet, hvis du ønsker at blive kontaktet om-kring dit ’fund’. Omvendt kan du også vælge at være anonym – og der er selvfølgelig ingen gebyrer på tjenesten.

Aalborg Forsyning, Renovation modtager billedet i en e-mail sam-men med den gps-position, hvorfra billedet er taget. Det betyder, at de har mulighed for at sende folk ud og fjerne de uklædelige og skadelige elemeter – så længe der er tale om større effekter eller ligefrem bunker af affald.

På websitet www.skidt.dk kan du læse mere om affaldshåndte-ringen i Aalborg Kommune, og der er både væsentlig og overra-skende information at hente, men også rigtig mange fine tiltag der gør det nemmere og mere overskueligt for dig som borger at være med til at gøre en forskel. At downloade ’SMIDT SKIDT’ app’en er en fin start!

DET ER IKKE SMÅTING!Undersøgelser lavet af netværksorganisationen Hold Danmark Rent viser, at halvdelen af alle billister – faktisk – smider affald ud af vinduet. En anden undersøgelse viser, at næsten 40 procent af danskerne mener, at der flyder for meget skrald på de danske strande, og en ligeså stor procentdel betegner det som en ’ferie-ødelæggende’ faktor, hvis stranden bærer præg af henkastet af-fald. Tre ud af ti danskere indrømmer, at de selv smider skrald på stranden og over 90 procent af en adspurgt gruppe turister, an-giver rene strande som et væsentligt parameter, når det handler om valg af feriedestination. På den vis er der faktisk penge i rene strande. Undersøgelsen konkluderer således, at det kan betale sig at investere i at holde de danske strande rene. Dels fordi det er en afgørende faktor for tyske kystturister, når de vælger Danmark som ferieland. Men faktisk er 35 procent af de tyske turister, og 40 procent af danskerne, parate til at betale mere for deres feriebolig, hvis de er sikre på, at den ligger ved en ren strand! ››

Page 42: [et cetera] magazine #5 - 2013

42 ][

[PROFIL]

Page 43: [et cetera] magazine #5 - 2013

43 ][

[PROFIL]

En undersøgelse fra 2011 konkluderer – måske ikke overraskende – at tre ud af fire danske børn har smidt skrald på gaden eller i naturen. Undersøgelsen viser også, at børnene i høj grad bliver påvirket af omgivelsernes holdning til skrald, både vennernes og de voksnes vaner, spiller en afgørende rolle for hvor hyppigt skral-despanden opsøges. Med den viden kan man som forældre spille en ret stor rolle for fremtidens skraldebunker, simpelthen ved at lære børnene, at skrald hører til i de skraldespande der er gavmildt fordelt rundt omkring i byen.

Spørger man danskerne vil rigtig mange bekræfte, at henkastet affald er et problem – og også et synligt problem – som mange af os oplever dagligt. I virkeligheden er der ingen der bryder sig om at bo midt i en bunke skrald, og alligevel er de fleste af os skyldige i forseelsen: at smide affaldet fra os, der hvor vi tilfældigvis står.

De fleste har en fornemmelse af, at der kommer nogen og samler det op efter os. At det forsvinder på magisk vis hen over natten. Problemet er stadigt stigende – og det er altså en rigtig dyr post for kommunerne, at indsamle affaldet – omkring en halv milliard kroner er et fornuftigt bud på, hvor mange penge det årligt koster samfundet at rydde op efter os alle sammen.

Videncenter for Affald vurderer, at der smides omkring 500 kg. af-fald per kilometer per år på de danske landeveje. Hver dag påvirker menneskets aktiviteter miljøet - og meget af det vi foretager os bruger af naturens ressourcer. Udfordringen består i at tilrettelæge vores forbrug og færden på en måde så industri, transport, forbrug og så videre ikke påvirker miljøet ud over dets bæreevne.

KOM NU... DU KAN GODT!At skille sig af med sit affald på korrekt vis, er faktisk meget nemt og overskueligt og der er således absolut ingen gode grunde til at efterlade skrald på gader og stræder. De offentlige skraldespande er opstillet i bekvem afstand, nærmest ligemeget hvor du er, og i kommunen findes seks genbrugspladser der med et smil modta-ger din gamle cykel, sofa eller andet du måtte ønske at skille dig af med, alle ugens dage – også de fleste hellige. []

Page 44: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

44 ][

Men i virkeligheden går den ikke. Vi har kontanter i lommen, pun-gen eller under hovedpuden, fordi en række af de handler vi gør, er jo ikke er med detailhandlen - den er med hinanden. Vennerne, som du skylder penge for maden de lagde ud for, tager ikke imod dankort. Samme problem oplever vi, når vi har fundet den helt rigtige sofa i Gul og Gratis. Her skal kontanterne også skifte hæn-der. Veninden, der betalte dine drinks da du havde glemt pungen, har ikke en dankortterminal stående derhjemme. Det har hun nu. Nede i lommen ligger løsningen på vores problemer, som måske definitivt vil være kontanters endeligt - mobiltelefonen.

Vi skal til at vænne os til begrebet Swipp. Ligesom vi googler, skal vi nu lære at Swippe. Swipp er en ny og nem måde at sende penge på fra en person til en anden. Med en netbank-app på din smartphone sender du pengene til et andet mobilnummer - og pengene er på vej til mod-tageren med det samme. Ingen kontonumre, ingen NemID-engangskode - og du kan swip-pe helt op til 1.500 kr. om dagen. Swipp er et samarbejde mellem en lang række banker og vi er glade for, at kunne tilbyde vores kun-der denne nyskabelse.

SWIPPDE FLESTE HAR FORLÆNGST OVERGIVET SIG TIL KREDITKORTET. VI GÅR MED FÆRRE OG FÆRRE KONTANTER OG EN DEL BUTIK-KER HAR ENDDA UDTRYKT ØNSKE OM, HELT AT KUNNE DROPPE KONTANTERNE.

Page 45: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

45 ][

mig ligeen tusseVælg den swipp-aftale du vil overføre fra...

Indtast modtagerens nummer samt beløbet du vil overføre..

Gennemse din overførsel og godkend.

Du får nu en kvittering for din overførsel

Modtageren får nu en SMS om din overførsel...

DU KAN SWIPPE, SÅ SNART DU HAR TILMELDT DIG SWIPP. DU TILMELDER DIG I DIN NETBANK

ELLER MOBILBANK VED AT KNYTTE DIT MOBILNUMMER TIL DIN KONTO.

- SÅ NEMT ER DET

Se mere på www.opsaringstjek.dk og book et møde med en rådgiver fra Spar Nord Bank for en nærmere drøftelse af, hvad det betyder for dig !

sparnord.dk

Torvet 6 ∙ 9400 Nørresundby ∙ Telefon: +45 96 32 06 20

Page 46: [et cetera] magazine #5 - 2013

46 ][

[AIESEC]

AIESEC - den nye generations stemme

EN VINDBLÆST IKKE SÅ FORÅRSAGTIG FORÅRSDAG I KERNEN AF AALBORG FORTALTE 27-ÅRIGE CONSTANTIN-IUSTIN MARINESCU OM STUDENTERORGANISA-TIONEN AIESEC, OG OM HVORDAN HAN ER LANDET I AALBORG, BLEVET EN DEL AF ORGANISATIONEN OG HAR DRØMME OM AT BLIVE LEDER I MORGENDAGENS VERDEN. EN VERDEN SOM IFØLGE HAM SER GANSKE LYS UD.

FRA RUMÆNIEN TIL AALBORG”Du vil få en anderledes og mere fyldestgørende forståelse af, hvordan verden hænger sammen, hvis du tager til et andet land og lever der med befolkningen”. Så enkelt forklarer Constantin-Iustin Marinescu den ypperste fordel ved at blive medlem af studenterorganisationen AIESEC. I august 2012 flyttede den unge mand med dette in mente til Aal-borg, og byen mod nord blev foreløbigt sidste stop på en rejse, der begyndte i Rumænien, hvor Constantin-Iustin har sine rødder, og som har bevæget sig via Rom og Dublin. Med sig havde han drøm-men om at blive leder i morgendagens verden. AT BRANDE EN STUDENTERORGANISATIONDa Constantin-Iustin kom til Aalborg, blev han hurtigt en del af studenterorganisationen AIESEC. Det er en organisation, som tilbyder erfaring, der ikke giver ekstra point på eksamensbeviset,

men giver et vægtigt tilskud til dit CV, noget der er med til at give et forspring på jobmarkedet. Et medlemskab af organisationen tilbyder kulturel udveksling. Det kan for eksempel være frivillig undervisning i engelsk på Mauritius eller at være med til at bygge huse i en landsby i Kenya. Desuden tilbyder organisationen lønnede praktikophold i firmaer spredt ud over hele verden. ”AIESEC giver dig en mulighed for at rejse ud og ændre verden, fordi du har lyst, ikke fordi det er en del af din bachelor- eller kandidatgrad.” siger Constantin-Iustin, ”Det er virkelige hands on-erfaring og ikke blot akademisk læring. Den kulturelle udveksling giver dig følelsen af, at du har indflydelse og kan være en del af en udvikling”.

Hvis du ikke allerede har hørt om AIESEC, er det ikke et tegn på total ignorance i forhold til, hvad der rører sig. Constantin-Iustin fortæller, at det i Danmark tidligere ikke har væ-ret så svært som i mange andre af verdens lande at få en fod inden for på jobmarkedet og tage skridt op ad karrierestigen. Derfor har der ikke her i landet været det samme marked for en organisation, der brander sig som en hjælp til at få et forspring på jobmarkedet. Men alt forandrer sig, og AIESEC er bevidste om, at de skal gøre sig synlige for unge studerende også i Danmark:

”AIESEC prøver i Danmark at øge bevidstheden om, at der er en masse muligheder at finde via internationalisering”, fortæller Con-stantin-Iustin og fortsætter, ”AIESEC er en af de aktører, der kan gavne unge mennesker mest. Jeg kan anbefale AIESEC især til danskerne, fordi Danmark er et lille land, der er nødt til at åbne sig mod resten af verden”.

For at nå frem til de studerende, holder organisationen informati-onsmøder og giver præsentationer af AIESEC på forskellige hold på universitetet lige som de er aktive på sociale medier som Face-book og Twitter.

Page 47: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

47 ][

EN KOMMENDE LEDER MORGENDAGENS VERDENMødet i Aalborg med Constantin-Iustin finder sted dagen før en weekend, hvor der skal præsenteres ny formand til bestyrelsen i Aalborgs afdeling af AIESEC. Ved præsentationen bydes den 27-årige rumæner med internationalt udblik velkommen på po-sten som formand: ”Jeg ønskede at lykkes, jeg ønskede at blive le-der, at være en der følger AIESECs værdier, som blandt andet er at leve bæredygtigt og værdsætte forskellighed”, siger Constantin-Iustin Marinescu. Og et vigtigt skridt er taget mod drømmen om at blive leder i en verden, der syner lys og positiv: ”Mange synes, at fremtiden er dyster. Den er dyster, fordi de ikke ser den nye, unge genration og de mange mennesker, der ønsker at gøre verden til et bedre sted. Jeg ved, at AIESEC er en af de organisationer, der via udveksling og praktikopholder, er med til at gøre verden til et bedre sted”, afslutter AIESEC AAUs nye formand.

AIESEC er oprindeligt et fransk akronym (Association internationale des étudiants en sciences éco-nomiques et commerciales), men det fulde navn bruges ikke mere. Udtales [’aisæk]. AIESEC er en non-profit organi-sation, der sørger for lederskabserfaring og praktikophold for unge studerende i lande verden over. Der er omkring 86.000 medlemmer fordelt over 113 lande. AIESEC er på 7. år med på listen over verdens mest demokratiske arbejdspladser. Ved begyndelsen af hvert semester, holder AIESEC informationsmøder, som alle studerende frit kan deltage i. Det er også her, de rekrutterer nye medlemmer.Find mere information om AIESEC AAU: aau.aiesec.dk eller via deres Facebook-side eller Twitter-profil.Kilde: aau.aiesec.dk, wikipedia.org/wiki/AIESEC samt Con-stantin-Iustin Marinescu.

Teks

t: S

tine

Ole

sen-

Bak

kelø

kken

][

Foto

: AIS

EC ]

Page 48: [et cetera] magazine #5 - 2013

Aeronautica Militare er et brand, der i den grad sælger identitet. Italiensk design og håndværk, som der lægges mærke til. Firma-et bag har fået lov at benytte logoer, badges og bannere fra det italienske luftvåben - og Aeronautica Militare er netop navnet på militærets flyvende helte. Stilen og kollektionen svarer til det tøj, som piloterne bruger i luftvåbnet og sender hurtigt tanken tilbage til drengedrømmen, om at være en af de seje F16-jagere. Ray-Ban solbrillerne i dråbeform, der får dig til at ligne Tom Cruise fra Top Gun. Eller i hvertfald får dig til at tro, du er ham. Kollektionerne er skabt med brug for øje. Som de fleste andre globale mærker af militærtøj, er det slidstærkt og lavet til bevægelse.Som mange an-dre Italienske mærkevarer, har brandet slået sig markant fast i folks bevidsthed over hele verden. De Italienske modehuse kan bare no-get, som andre ikke kan. Og Aeronautica Militare er med sikkerhed et af de brands, som markedsføres af Italien med stolthed, da ver-den på den måde iklæder sig det Italienske flag og brander landet samtidig med at tøjet er både unikt og godt produceret.

[PROFIL]

Page 49: [et cetera] magazine #5 - 2013

49 ][

[PROFIL]

CHRIS’ AUTOKLUMME

Chris Bruun Pedersen er indehaver af Bruun’s Bilpleje, og i hvert nummer at [et cetera] bringer han vore bilelskere gode råd om bilpleje - både ind- og udvendigt.

Chris har specieliseret sig i at rengøre og polere superbiler i Nordjylland.

Chris’ mission er simpel: Han ønsker at alle bil elskere, og folk som bare har en smuk bil, ikke selv skal døje med at holde den ren, men bare nyde køreturen.

Find Chris og Bruun’s Bilpleje på www.bruunsbilpleje.dk

Nu er sommeren så småt ved at rinde ud, og vi har haft nogle fan-tastiske sommer dage herhjemme med godt vejr, og gode stabile varmegrader!

Jeg håber da at du har udnyttet muligheden for at kunne gå ud og hygge lidt om bilen, om det så bare er at den lige har fået den dyre vask i vaskehallen, og en grundig omgang støvsugning, er den helt sikkert taknemmelig for det, det var måske også her at du opdagede din ellers så moderne nummerplade ramme i ”krom” var blevet list trist og mat, og frygt ej, der findes naturligvis en løs-ning, også ganske overkommelig, og den er også god til alt andet krom på bilen, udstødningshaler, lister mv. Her plejer jeg at bruge det der hedder ”autosol - kromglans” og der er helt sikkert også andre gode produkter til dette, det er bare det her som jeg har den bedste erfaring med. Men produktet er simpelt i brug, tag en mi-crofiber klud, en gammel t-shirt, polertwist og lign. Påfør en lille smule af produktet, på kluden og påfør dette i cirkulærer bevægel-ser uden at trykke men lad selv produktet udnytte sin slibeevne, og emnet vil opnå en lidt tør og mat overflade, hvor efter det kan tørres over med en tør klud, og du vil nu opdage at emnet står i højglans, i stedet for det kedelige syn før, såfremt det lige mangler det sidste, så gentag succes’en, så skal det nok komme!

Og der er sikkert mange som har det ligesom undertegnet, at lige pludselig banker ”Kong vinter” på udenfor, og der er sikkert en del som spørger helt sig selv efter, hvordan du bibeholder en forholdsmæssig pæn og ikke mindst beskyttet bil lak i forbindelse med vinteren, og der kan du lige så godt begynde at forberede dig så småt, for som sagt så banker vinteren stille og roligt på, om vi så vil det eller ej.

For at få den bedste vinterklare lak, er helt sikkert at bilen er blevet vokset, og jeg anbefaler gerne hver 6 måned, alt efter hvor meget man naturligvis kører i vaskehallen, derefter vil en god lakforseg-ling også altid være godt, der kommer en guide næste gang så følg med!

- Chris

Sådan ser en velbeskyttet lak ud, på en regnvejrsdag !

Page 50: [et cetera] magazine #5 - 2013

50 ][

[JANE ROSENGREN]

TIDERNE SKIFTER OG DER STILLES STØR-RE OG ANDERLEDES KRAV TIL LEDELSE OG LEDEREN I DAG END FOR ÅR TILBAGE. VI LEDER BEVIDSTE MENNESKER, UDDAN-NEDE OG OPLYSTE MENNESKER. SOM LE-DERE MÅ VI UDVIKLE OS MED OG HELST FORAN TENDENSERNE!

”Survival of the fittest ”… nej … nu hedder det “survival of the most flexible”. Forandringsaversioner er langsomt men sikkert selvmord for en 2013 leder. De gamle stive ledelsesformer – og typer - køres væk i store sorte vogne og nye former, metoder og skikke fødes.

Den fleksible leder, som forstår at manøvrere i forandringernes strømme og motivere den moderne arbejdstager, vil overleve og føre sit skib sikkert til søs mod nye erobringer.

go! / nogo! ledelseJane Rosengren’s 6 leder-tips:

NOGO LEDELSE NR. 1Micro-ledelse: Lederen kontrollerer enhver bevægelse i virksomhe-den.

GO LEDELSE NR. 1 Lederen sikrer, at medarbejderne er fully dressed til at løse opga-ven og giver dem plads til at løse den.

NOGO LEDELSE NR. 2Morgenrunde for at vise ”synlig ledelse”.

GO LEDELSE NR. 2Spørg din medarbejder: ”Hvordan kan jeg hjælpe dig idag” – og giv den hjælp. Hør dem, søg at forstå dem og hjælp dem.

NOGO LEDELSE NR. 3Jeg ved alt, bare kom og spørg.

GO LEDELSE NR. 3Vær ikke bange for at hyre over dig. Altså tag profiler ind som er dygtigere end dig. Din vigtigste opgave er at få de bedste folk til jobbet … ikke at være bedre end dem til deres speciale.

NOGO LEDELSE NR. 4 Vækst, overskud og rentabilitet driver værket og styrer mennesket.

GO LEDELSE NR. 4 Mennesker, motivation og kundeloyalitet driver værket og styrer vækst, overskud og rentabilitet.

NOGO LEDELSE NR. 5Rundstykker, cola, sukkerkultur og friture i kantinen

GO LEDELSE NR. 5Træningsfaciliteter, sund mad, frugtordning, personlig udvikling

NOGO LEDELSE NR. 6Investeringer foretages i teknologi og ”maskinpark” for at øge pro-duktiviteten.

GO LEDELSE NR. 6 Investeringer foretages i mennesker for at øge produktiviteten. Find de uudnyttede potentialer – de er alle steder.

Min påstand er, at medarbejdere som er motiverede, som er frie og uafhængige af destruktive mønstre og tankegange (modstand), som er i god fysisk form og velnærede vil kunne præstere, hvad der svarer til min. 1 times arbejde mere om dagen end en gennem-snitsdansker.

De ledere som ønsker at udvikle sig med og gerne lidt foran ten-denserne sikrer sig, at hans/hendes personale er toptunede fysisk og mentalt. ”Maskinparken” har vi styr på for længst. Nu handler det om mennesker!

Kommentarer modtages gerne på [email protected]

Page 51: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

51 ][

/teaternordkraft Online køb af billetter: teaternordkraft.dk

blam!

Se vores fulde efterårsprogram for både børn, unge og voksne samt køb billetter på teaternordkraft.dk

srp

g.d

k

Vi åbner sæsonen med den Reumertvindende actionkomedie BLAM!

Kom og vær´med når Aalborg bliver ”blammet”!

Bemæ

rk: Spiller kun 10. - 14. september

Page 52: [et cetera] magazine #5 - 2013

52 ][

[MY & HOLGER]

MÅSKE ER DU GÅET FORBI FRISØRSALONEN MY & HOLGER I VINGÅRDSGADE, KIGGET IND AF VINDUERNE OG SMILET OVER DEN FUNKY OG FARVESTRÅLENDE INDRETNING. MÅSKE HAR DU VÆRET INDE PÅ SALONEN?

HOS MY & HOLGER ER DET DOG IKKE KUN DEN FARVERIGE INDRETNING DER GØR, AT STEDET ADSKILLER SIG FRA ANDRE FRISØRSALONER. BAG SALONEN STÅR NEMLIG TO UNGE FRISØRER MED PASSION FOR HÅNDVÆRKET OG KLARE HOLDNIN-GER TIL, AT FRISØRELEVER ALTSÅ ER NOGLE, DER HAR EN SAKS I HÅNDEN.

Teks

t: A

nnes

ophi

e El

kjæ

r-Gre

gers

en ]

[ F

oto:

Cla

us F

rand

sen

/ My

& H

olge

r ]

Page 53: [et cetera] magazine #5 - 2013

53 ][

[MY & HOLGER]

VÆKSTHUS FOR FRISØRERFor at give de nye frisører en masse erfaring har Jeanette og Maria valgt, at My & Holger skal være et væksthus for frisører under ud-dannelse. Konceptet er, at eleverne begynder at klippe kunder, så snart de har det faglige niveau, der skal til. Derfor er det heller ikke så dyrt at blive klippet hos My & Holger, som hos mange andre frisørsaloner, hvor det hovedsageligt er uddannede frisører, der klipper. Dette er noget, som især byens mange studerende er gla-de for. ”Selvfølgelig er alle lige fra børn til pensionister velkomne hos My & Holger. Dog har vi tænkt særligt på de studerende, da vi grundlagde salonen. Jeg kan godt lide idéen om, at de studerende kommer til os fordi det ikke er så dyrt eller fordi de simpelthen kan lide at være i salonen, men derudover hjælper de også vores fri-sørelever til at blive dygtigere. Og jo dygtigere vores elever er, jo bedre bliver kundernes oplevelse.” siger Maria.

Jeanette og Maria er enige om, at det kan være demotiverende for frisøreleverne at skulle vente i flere år på at få lov til at arbejde prak-tisk med deres fag. ”Som elev hos My & Holger får man en saks i hånden fra dag et. Det betyder, at når man efter de fire år som uddannelsen tager, er færdiguddannet frisør, ja så har man faktisk en masse erfaring. Det er vigtigt at man får lov til at gøre det man drømmer om!” siger Jeanette, som tror, at der er rigtig mange nye frisører, der mister modet undervejs i uddannelsesforløbet fordi man som frisørelev fejer gulve, tørrer hylder af og henter mad til frisørerne i stedet for at arbejde med at bruge sine kreative evner.

Så snart eleverne har det niveau at de vil kunne bestå en svendeprøve, får de lov til at klippe hår på kunderne, for jo mere man klipper, jo mere erfaring får man. Og netop det at dele erfarin-ger er noget, som frisørerne hos My & Holger har megen glæde af. ”Da eleverne hos os får lov til at klippe hår med det samme, får de også hurtigt erfaringer, som de kan dele med hinanden. Derfor er det også sådan, at eleverne ikke kun lærer af de uddannede frisø-rer, men også af hinanden. Og faktisk kan de garvede frisører også lære af elevernes erfaringer.”

Indretningen i frisørsalonen My & Holger er funky og legesyg; retromøbler, designdetaljer og loppefund får salonen til at ligne en dagligstue, hvor man har lyst til at sætte sig i de hyggelige møbler. Her er altid saftevand i køleskabet og kunderne bliver bedt om selv at tage, for her skal de bare lade som om, at de var hjemme.

”Mange frisørsaloner ser meget dyre og luksuriøse ud, men det var ikke vores idé med My & Holger – det skulle være et sted, som var hjemligt og hyggeligt. Det skulle være et sted, hvor man havde lyst til at være. Så vi kørte Nordjylland tyndt for at få flotte loppefund til salonen” smiler Jeanette Vestergaard, som er daglig leder af My & Holger.

”Da vi grundlagde salonen, var vi enige om, at vi ikke skulle bruge for mange penge på indretningen; alt overskud går til uddannelse af og kurser til frisørerne. Dog ville vi lave en salon, som vi kunne stå inde for og syntes var fed. Vi tænkte selvfølgelig på, hvad der er trendy lige nu; det er jo meget retro og recycle, men vi tænkte også på at det skulle være et sted, vi selv havde lyst til at være.tilføjer Maria Sørensen, som er ejer af My & Holger. Maria har siden 2006 haft egen salon, Maria S, som i januar i år blev lagt sammen med hendes anden salon; Maria S Grühn. I februar åb-nede så My & Holger og selvom de to saloner er skabt som vidt forskellige koncepter, er det Marias og Jeanettes erfaringer fra Maria S, som ligger til grund for My & Holger.

”Jeg har haft svært ved at finde frisører, som har det høje niveau, vi har brug for.” siger Maria. ”På mange saloner får frisørerne fak-tisk først lov til at klippe hår, når de er færdiguddannede og det betyder jo, at når de skal begynde at arbejde, så har de næsten ingen erfaring. Og som ejer af en salon har man hverken tid eller råd til at skulle lære en ny frisør op samtidig med at man passer sit eget arbejde. Det er ærgerligt, for det er jo ikke elevernes egen skyld; det er jo fordi vores uddannelse er skruet forkert sammen. Det kan vi ikke ændre på, men vi kan ændre på, hvordan vi selv har frisørelever. ”

- et farvestrålende væksthus

Page 54: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

54 ][

ERHVERVSUDDANNELSE FOR DE DUMME?I de senere år har flere og flere unge søgt om optagelse på videre-gående uddannelser og dermed fravalgt erhvervsuddannelserne. Prestigen ved at få en studenterhue og senere at kunne kalde sig universitetsstuderende trækker simpelthen mere i de unge end håndværksfagene. Derfor kan Danmark inden for de nærmeste år komme til at stå med en mangel på håndværkere og faglært arbejdskraft.

Maria fortæller, at hun selv har været med til at opfordre unge, der har været interesserede i at blive frisører, til at tage på handels-skole eller gymnasium først.

”Jeg må bare sande at det nok har været forkert. Det er jo fint at du har noget at vende tilbage til. Tit er det bare sådan, at hvis man først har taget en gymnasial uddannelse, så bliver man påvirket af forældre, kammerater eller samfundet til at læse videre på uni-versitetet. Jeg tror, at mange får at vide, at frisører har dårlige ar-bejdstider, at man får ondt i ryggen og at det er for svært at finde en læreplads. Så kan man godt komme til at tænke, at nu når man alligevel har en gymnasial uddannelse, ja så kan man lige så godt bruge den til at læse videre.”

Maria tror selv, at samfundsdebatten i høj grad er med til at påvirke de unge til at vælge håndværksfagene fra. ”Det handler om, hvad trenden i samfundet er.” forklarer hun. ”Hvad er det vi hører i me-dierne? Her forleden hørte jeg et debatprogram, hvor en professor udtalte sig om, at niveauet på de danske universiteter er for lavt; de studerende er simpelthen ikke kloge nok. Og her tænker jeg da, at der nok var mange, der skulle have valgt en anden uddan-nelse i stedet for absolut at skulle på universitetet. I samme debat-program hører jeg nogen foreslå, at når vi kommer til at mangle håndværkere, så kan vi bare sætte de arbejdsløse til det. Der blev jeg altså arrig! Sådan hænger tingene bare ikke sammen. For i hånd-værksfagene bliver man altså nødt til at have nogle kompetencer. I et job som vores, arbejder man ikke kun som håndværker, man er også

en del af servicebranchen. Hvis man for eksempel kommer ind i en salon og skal betale 500-1000 kroner for en frisørbehandling, så går det jo ikke, hvis frisøren ikke kan sit håndværk eller mangler de sociale kompetencer, som er nødvendige.”

Jeanette fortæller, at da hun gik i gymnasiet var det sådan, at dem der ”var noget” skulle læse videre på universitetet ”sådan tror jeg desværre, at det stadig er. Det er bare så ærgerligt, for man kan jo sagtens være klog og dygtig uden nødvendigvis at være bogligt stærk.”

Denne tanke har fået de to frisører til at søge nye elever på en alter-nativ måde. Maria og Jeanette har nemlig valgt at holde ”elev-auditi-ons” i stedet for at søge elever på traditionel vis. På denne måde kan de to frisører samt en jury af fagfolk bedre danne sig et indtryk af an-søgerens personlighed og engagement. ”Det der er vigtigst for os er, at vores kommende frisører brænder for faget. Vi skal kunne se i øjnene på dem, at det bare er det her, de vil.” siger Jeanette. ”Og så skal de selvfølgelig også have nogle gode sociale kompetencer” til-føjer Maria. ”Jeg tænker nogle gange at vi er lidt ligesom stewardes-ser, for vi skal også servere kaffe og hygge om kunderne. Det bedste er jo, hvis kunden føler sig opvartet og kommer ud herfra med en fed fornemmelse af bare at være blevet forkælet og ikke at have tænkt på sine problemer. Det er fedt, for så har man som frisør givet noget af sig selv, men det kræver altså virkelig noget af dig som person. Sådan er det nok for alle, der arbejder i servicebranchen.”

Der er ingen tvivl om, at der bliver lagt et enormt engagement i sa-lonen My & Holger, som ikke blot uddanner dygtige frisører til eget behov. Jeanette og Maria arbejder derimod for at løfte niveauet i hele branchen. Måske kan deres farverige salon og begejstring for frisørfaget endda overbevise nogen om, at håndværksfagene ikke er en dårlig vej at vælge.

Page 55: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

55 ][

Page 56: [et cetera] magazine #5 - 2013

56 ][

[DOK#1]

BYEN, HAVNEN, MENNESKENE, LIMFJORDEN OG BLÆSTEN DER GÅR FRISK. MIDT I DET HELE EN OASE. DEN HEDDER DOK#1 OG I ÅR ER DEN GRØN. SENSOMMERAALBORG BYDER PÅ ANDET OG MERE END SÅ SMÅT FALMENDE BLADE; DEN FØRSTE WEEKEND I SEPTEMBER AFHOLDES TRADITI-ONEN TRO KUNSTHÅNDVÆRKSUDSTILLING I BYENS KULTURELLE CENTRUM.

Page 57: [et cetera] magazine #5 - 2013

57 ][

[DOK#1]

Page 58: [et cetera] magazine #5 - 2013

58 ][

[DOK#1]

Page 59: [et cetera] magazine #5 - 2013

59 ][

[DOK#1]

DOK er en henvisning til omgivelserne. Kunsthåndværksudstillin-gen ligger på Tolbod Plads og det har den gjort næsten hvert år i september siden den første DOK så dagens lys i sensommeren 2008. DOK er også en forkortelse for ”Design Og Kunsthånd-værk”, hvilket er omdrejningspunktet for udstillingen.

Linda Leifs og Lone Hagedorn er kvinderne bag idéen til DOK#1. i 2007 blev de to enige om, at der manglede et kunsthåndværker-marked i Aalborg som parallel til de markeder, der fandtes i Århus og København. Kun et år efter var DOK#1 en realitet.

Linda Leifs er også en af udstillingens projektledere ”Lige fra star-ten har det haft en betydning for DOK#1, at vi ligger ved havne-fronten; deraf selve navnet på markedet.

Siden det første DOK#1-marked på Toldbod Plads i 2008 er om-rådet ”vokset til” på smukkeste vis; Utzon Center, Havnebadet, parken og snart Musikkens Hus. Toldbod Plads binder fjord og by sammen, og det giver en helt unik stemning. Springvandet midt på pladsen har også altid spillet en særlig rolle på markedet.”

Springvandene på Tolbod Plads kommer i år til at spille en helt særlig rolle. Den århusianske designgruppe Bureau Detours for-vandler nemlig springvandende til en grøn oase. Bureau Detours arbejder med en blanding af kunst, design og arkitektur på at skabe sociale rum, som forener mennesker med byen. Hvordan området ved springvandene kommer til at se ud, vides endnu ikke. Dog er temaet det samme som for hele DOK#1; ”Grünish”.

”Temaet ”GRÜNish” er inspireret af tidens fokus på autencitet og simple living - et fokus som vi blandt andet mener udspringer af krisetiden.” fortæller Linda Leifs som mener, at mennesker - selv i en krisetid – har brug for æstetik og skønhed. ”I DOK#1 mener vi der er al mulig grund til optimisme. ”Brug og smid væk”-kulturen er på retur og efterspørgslen på dygtigt forarbejdede produkter med historie og sjæl er stigende. Kvalitet frem for kvantitet: Det er sund fornuft og kan betale sig – og det er jo noget, som de fleste nordjyder kan sætte pris på.”

Linda Leifs oplevelser med DOK#1 er, at nordjyderne – gæster såvel som udstillere - er enormt glade for at have et marked som DOK#1, som oplever stor opbakning til deres idéer og ambitioner fra diverse aktører i Aalborg.

”Vi får opbakning både fra nogle af de etablerede kulturinstitutio-ner og forretningsfolk og fra kreative folk i vækstlaget. Det er folk, som gerne vil tænke ud af boksen og bryde grænser, og vi ser det faktisk sådan, at DOK#1 kan være med til at bringe nogle af de her kreative mennesker og idéer sammen. Publikums modtagelse af DOK#1 plejer desuden at være overvældende positiv. Jeg tror også, at det har betydning, at vi udover at være et salgsmarked gi-ver noget med hjem til eftertanke.”

En af de udstillende kunstnere er keramikeren Hanne Marie Leth Andersen, som i år besøger DOK#1 for første gang. Med sig har hun sine My Hero-kopper, som er keramikkopper med billeder af helte –og antihelte. Om kopperne fortæller Hanne Marie:

”Jeg har altid haft noget med ting, der har en dobbelt mening. Tid-ligere har jeg lavet ”bis-kopper” som er hvide kopper med billeder af biskopper på. Idéen til My Hero-kopperne kommer af at når man køber noget, så er det med til at skabe identitet. Man kan vise no-get om sig selv, ved at omgive sig med nogle bestemte ting. Kop-perne kan være meget personlige, jeg har for eksempel lige fået en bestilling på en Gadaffi-kop, fordi vedkommende som skal have koppen ligner Gadaffi. Det kan jo også være, at man identificerer sig med en antihelt, som man gerne vil have på sin kop.”

My Hero-kopperne er temmelig nye og har indtil videre kun kun-net opleves på Hanne Maries værksted, men indtil videre har hun udelukkende fået positive reaktioner på sine værker fra folk, som kommer forbi. ”Mange synes, at det er sjovt at have ens helt på en kop. Der er også mange, der bestiller dem til gaver.”

I år er første gang, jeg skal udstille på DOK#1. de sidste mange år har jeg udstillet på kunsthåndværkermarkedet på Frue Plads i København, men jeg synes, at der er en god ting at bryde nogle rytmer. Jeg tror, det bliver godt at vise mine ting andre steder. Jeg kender ikke Aalborg så godt, men jeg glæder mig til at komme der-til. Jeg udstiller på et galleri i Lønstrup, så jeg har flere nordjyske kunder.”

Hanne Marie Leth Andersen mener, at det betyder meget, at der er miljø omkring en udstilling. ”Fra mange års erfaringer med marke-der ved jeg, at det betyder noget, at der bliver gjort noget ud af det. Når man kan se, at der er gjort noget ud af selve omgivelserne, så er det også lettere for nogen at se kvaliteten af udstillernes arbejde.”

Page 60: [et cetera] magazine #5 - 2013

60 ][

[DOK#1]

Page 61: [et cetera] magazine #5 - 2013

61 ][

[DOK#1]

En anden kunstner, som i år udstiller på DOK#1 er Kirsten Sonne. Hun er oprindeligt grafisk designer, men arbejder i dag med at forvandle genbrugsmaterialer til helt specielle smykker. ”Jeg har altid været glad for at arbejde med mine hænder og det savnede jeg som grafisk designer; i dag foregår det meste af arbejdet med computere som redskab. Jeg har også altid været fascineret af me-taller, så jeg begyndte at arbejde med genbrugt metal og senere begyndte jeg at inddrage akryl, træ og dele fra gammelt legetøj. I den forbindelse fandt jeg på at bruge dele fra barbiedukker i mine smykker. Det er sjovt at se ting i en helt ny sammenhæng.” fortæl-ler Kirsten om inspirationen bag sin helt unikke smykkekunst.

Kirsten Sonnes smykkekunst adskiller sig fra mange andre smyk-ker ved at inkorporere humoren i designet og selvom de fleste sy-nes, at smykkerne er sjove, er der da også nogle, som synes det er grænseoverskridende at gå med halskæder og øreringe, som er lavet af dukkehoveder.

”Jeg får for det meste positive reaktioner på mine smykker; folk gri-ner og synes det er sjovt når de pludselig opdager velkendte dele i en helt ny sammenhæng. Eksempelvis barbiehoveder eller arme fra en Tarzan-dukke. Andre synes det er for mærkeligt eller endda barbarisk at bruge dukkedele i mine smykker. Det forstår jeg ikke helt, det er jo bare dukker og jeg synes ikke man skal gøre det til mere, end det er. Smykkerne er funky, sjove og moderne, men man skal nok være lidt modig for at gå med dem. Mine smykker er unika og det at gå med dem er et statement. Heldigvis er der også mo-dige kvinder i Aalborg, som tør at skille sig lidt ud.”

Om sine tidligere oplevelser på DOK#1 fortæller Kirsten: ”Jeg har udstillet på DOK#1 flere gange. Jeg kom med fordi jeg så, at te-maet for den første DOK#1 var genbrug. Det passede jo ret godt til det, jeg laver. Det er et vældig fint marked, hvor der også er et stort overskud til at tage sig godt af os udstillere.”

Sidst Kirsten Sonne udstillede på DOK#1 var hun så uheldig at få sine ting stjålet, men det afholder hende ikke fra at vænne til-bage til udstillingen. ”jeg glæder mig alligevel meget til at komme tilbage til Aalborg og udstille” fortæller hun.

Ud over etablerede kunstnere som Kirsten Sonne og Hanna Marie Leth Andersen, kan man i år finde Design Spot på DOK#1.

Design Spot er et område, hvor besøgende kan opleve de mest trendy unge designere fra hele Europa. Her kan de unge europæi-ske designere få lejlighed til at vise deres nyeste idéer og design frem og få direkte respons fra de besøgende.

Hvad enten man er designinteresseret, nysgerrig forbipasserende eller man bare har lyst til en helt særlig og sanselig oplevelse på dokken, er Tolbod Plads absolut et besøg værd i weekenden fra d. 30. august til d. 1. september, hvor hele byen fejrer Aalborg i Rødt.

Page 62: [et cetera] magazine #5 - 2013

62 ][

[NIBE FESTIVAL]

Page 63: [et cetera] magazine #5 - 2013

63 ][

[NIBE FESTIVAL]

VI FIK DETVI IKKE VIDSTE VI HAVDE BRUG FOR

DER ER FOLK DER SAMLER PÅ FLASKER, BØRN OG UNGE. DER ER KONSERVATI-VE, SOCIALDEMOKRATISKE, KONTANT-HJÆLPSMODTAGEREN, DEN ENLIGE MOR, DEN TRAVLE LEDER, DEN STUDERENDE, DEN FINANSKRISERAMTE OG DIREKTØ-REN. HER ER FOLK DER ER TONEBEKENDTE OG HAM DER ER TONEDØV. VI FINDER DEM DER KUN SPISER SOVS OG KARTOFLER, DEM DER SYNES OFFENTLIG AMNING ER EN MENNESKERET, AT SIDNEY LEE ER EN GUD, AT MÆRSK ER DEN ENESTE DER RE-

ELT HAR STYRET LANDET – OG HAM DER SYNES OLIEN PÅ GRØNLAND JO ALTID HAR VÆRET VORES. DET ER SOM OM MAN ER EN HEL VERDEN, DER PÅ TRODS AF MADRELIGION, SUNDHEDS- OG RYGEPO-LITIK, BØRNEOPDRAGELSE, NOKIA ELLER IPHONE, HAR FUNDET FREM TIL ET SAM-FUNDSDISKUSSIONSFORLADT OG I STE-DET FESTFYLDT OMRÅDE - SKALSKOVEN.

HER FINDER MAN DANMARKS 5. STØRSTE MUSIK FESTIVAL.

Teks

t: S

isse

Chr

iste

nsen

][

Foto

: Lou

ise

Dyb

bro

]

Page 64: [et cetera] magazine #5 - 2013

64 ][

[NIBE FESTIVAL]

Page 65: [et cetera] magazine #5 - 2013

65 ][

[NIBE FESTIVAL]

Med hænderne samlet i takt og udstrakte som i fuld flor, står pub-likum rytmisk bevægende foran den blomstrende og nærværende Søren Huss på Blå Scene til Nibe Festival en fredag eftermiddag. Han synger sangen ”Det er ganske enkelt”, og det samme mærker man når man bevæger sig rundt i mængden af publikum, tilskuere, og deltagere på en af årets mange musikalske begivenheder - at det virker så ganske enkelt. Det er ikke uden grund at man som be-skuer af en festival får indtrykket af at det hele virker så enkelt. Det kræver 3700 frivillige og endnu flere frivillige arbejdstimer, kan det hele gå op i en højere enhed på de 4 dage begivenheden varer. DER ER NOGET JEG HAR BRUG FORDe mange gæster, dem der tilsammen indgår i en hel verden, en verden i en verden, kan lytte og opleve over 100 koncerter. De kon-sumerer over 3.000 flaske spiritus, 1300 liter appelsinjuice og der-til kommer de 280 kilometer toiletpapir der også skal til. Struktu-ren, organiseringen og planlægningen skal dermed være på plads,

for at det bliver mest optimalt og en god oplevelse for de 15.000 betalende gæster til Nibe Festival. Søren Huss forsætter koncerten til tonerne ”der er noget jeg har brug for”, og det samme gør sig gældende til en festival i Skalskoven, vi har alle brug for noget.

To af de frivillige ser man bagerst i folkemængden til en koncert med Nabiha. De har gule veste på som illustrerer deres funktion – de er på arbejde. Alligevel er smilet bredt hos dem begge, og deres glæde og entusiasme er ikke til at skjule, for de hygger sig. De kom-mer ikke selv fra Nibe, men har alligevel bevæget sig ind i Skalsko-ven for 3. gang. ”Vi er her for at skabe ro, tryghed og god stemning. Den gule vest er med til at oplyse folk om vores tilstedeværelse”, fortæller de to frivillige, Anders og Jesper.Det er ikke blot tryghed og god stemning der er brug for med så mange mennesker samlet ét sted. Festivaldeltagerne, de frivillige, dem på arbejde skal have mad og drikke, ofr at gejsten ikke forsvin-der og at man er klar til næste koncert.

Page 66: [et cetera] magazine #5 - 2013

66 ][

[NIBE FESTIVAL]

FAKTA OM

NIBE

FESTIVAL

MAD - FOR STEMNINGENS SKYLDI ly fra solens varme stråler, under store træer med en let brise af frisk luft finder man Jernbanehotellet. Toget og jernbanen i det hårde me-tal mangler og i stedet finder man varme mennesker og fortrinlig mad – alt sammen arrangeret, planlagt og tilrettelagt af den frivillige be-styrer Lene Hansen. Heller ikke Lene stammer fra Nibe. Alligevel har hun i knap 14 år stået for denne restaurant, ”vi startede med to borde herude bagved, nu har vi udvidet, for der er flere og flere der vender til-bage til netop Jernbanehotellet hvert år”. Dette er forståeligt, for med rød-hvide ternede bordduge, en kold Tuborg på flaske og smilende tjenere i den kro-stue-agtige restaurant, midt i skoven til en moderne og begivenhedsrig festival, så er dette et sted med traditionel god smag for både mad, interiør og stemning. Jeg fik ikke spurgt om hen-des syn på rygning, borgerlig regering, Sydney Lee, eller hendes akti-vitet på Facebook, men her på Nibe Festival er dét også lige meget.

Med et vagtskema til over de 90 frivillige, og serveringen af over 170 varme portioner tarteletter, så kræver det sin kvinde, ”det var Peter Møller Madsen der i sin tid tog fat i mig, han mente at jeg skulle stå for en restaurant her til Festival. Og nu, 14 år senere så er jeg her stadig. Jeg siger ofte at nu er det sidste år, men jeg gør det for stemningens skyld, for oplevelse, så jeg stopper nok ikke foreløbigt”, fortæller Lene. Søren Huss synger det i sangen ”Koma”, at ’Jeg er så træt at jeg ku’ sove i 1000 år”. Lene er da heller ikke klar til hverdagens pligter ef-ter en weekend som frivillig til årets Nibe Festival ”Jeg skal uden tvivl holde lidt ferie når det er slut for denne gang i år”, smiler hun.Mange mennesker – meget skrald, men det er ik’ så skidt endda

Det maksimale antal gæster på pladsen er ca. 9000 mennesker, og når de først har fået stillet musiklysten og sulten på enten Jernbane-hotellet eller de andre mange restauranter og spisetilbud, så er der også her frivillige klar til at rydde op, hvor gæsterne slap. Magnus og Lars på 17 og 18 år suser omkring i den grønne bil, én bil blandt flere, to af de frivillige blandt de mange, der også hjælper sit til for at gøre det så enkelt. Selvom det er andres affald de fjerner fra skovens bund, så ”er det ik’ så skidt endda”, siger de selv.

Skulle gejsten forsvinde på gåturen fra den ene scene til den anden, fra den ene restaurant til den tredje eller fjerde, fra musik til larm, så er der også her en frivillig klar til at tage over, ”Kunne I ikke tænke jer en kop kaffe?” tilspørger hun så smilende. Det ville vi da gerne, ”hvorfor sprin-ger du frem her midt på vejen, med sådan en overskud af energi?” spørger vi hende. ”Jeg vil gerne være med til at skabe god stemning og glæde til de mange frivillige, og når der er lidt stille inde bag baren, så synes jeg det var bedre at nå ud til alle på denne måde”, svarer Ne-vin, der med nærmest en telepatisk og empatisk måde kunne mærke vores kaffetrang.

Enkelt svar, enkelt mål, enkelt budskab, uden politisk agenda. For dette er stedet hvor drenge bliver til mænd, hvor skævheder bliver sat til side, og hvor fokus er på sammenhørighed og fællesskab.

TAK FOR DANSENSlutteligt til koncerten med Søren Huss, efter han havde takket af, buk-ket og nejet. Hilst og vinket, træder de to konferencier frem på scenen, Jøden og Johnny Heftig kommer budskabet om end ikke tydeligt, men så sikkert ud til publikum.

”Hvis I stadigvæk har lys i øjnene og lyst i sjælen – så kom igen”, fik den ene hæst visket, og den anden råbende oversat. Det gjorde han - Søren Huss. Han kom ud på scenen igen til de frem-mødte. Det gjorde de mange frivillige også til årets Nibe Festival - kom igen. Det gør vi også, sammen med de mange andre tilfredse festivaldelta-gere, direktøren, den ledige, den enlige mor, den store familie, de unge og de gamle – kommer igen.

Som Søren Huss synger afslutningsvis til koncerten, så siger vi også om årets Nibe Festival, ’tak for dansen’ - med lys i øjnene og lyst i sjæ-len så kommer vi tilbage, for det hele virker så enkelt.

• Nibe Festival 2013 er den 29. festival Nibe Festival afvikles i Skalskoven, landets ’måske’

• smukkeste festivalområde. • Nibe Festival har over 3.700 medhjælpere. • Tæt på 100 koncerter præsenteres på fem scener i

løbet af de fire festivaldage og nætter. • Nibe Festivals overskud doneres hvert år til kulturlivet

i Aalborg Kommune.• Årets rekordomsætning i 2012 rundede

23.000.000 kr.• Ca. 15.000 betalende gæster besøgte Den Lille Fede

i løbet af de fire festivaldage.• Nibe Festival er blandt de festivaler, som bruger flest

penge pr. gæst på at yde den ultimative servicering.• Nibe Festivals Camp invaderes hvert år af ca. 8.500

overnattende gæster.• Der er udleveret ca. 280 kilometer toiletpapir.• Festivalgæsterne har drukket i alt 3.000 flasker

spiritus samt 22.000 RTD.• Der bliver drukket 1300 ltr. appelsinjuice.• Der er forbrugt ca. 10 tons is til drinks.• Gæsterne har benyttet 80.000 ølglas og 33.000 • drinksglas.• Der opsættes over 11 km hegn

kilde: www.nibefestival.dk

Page 67: [et cetera] magazine #5 - 2013

67 ][

[NIBE FESTIVAL]

”Vi er her for at skabe ro, tryghed og god stemning. Den gule vest er med til at oplyse folk om vores tilstedeværelse”, fortæller de to frivillige, Anders og Jesper.

Nevin er en af de mange frivillige der er med til at skabe god stemning, ved at servere gratis kaffe for de andre fri-villige, pressefolk, musikere og hvem

mere der går forbi hendes vej.

”Vi startede med to borde herude bag-ved, nu har vi udvidet, for der er flere

og flere der vender tilbage til netop Jernbanehotellet hvert år”, fortæller

Bestyrer Lene Hansen.

Magnus og Lars på 17 og 18 år suser omkring i den grønne bil, og er nogle af de mange frivillige der er med til at rydde op efter alle de mange gæster,

og ”det er ik’ så skidt endda”, siger de.

Page 68: [et cetera] magazine #5 - 2013

68 ][

[IDA GARD]

EN MUS PÅ ET KØKKENBORD I EN LEJLIG-HED I EN STORBY. KÆRLIGHED, NÅR DEN ER ALLERMEST BANAL, ALLERMEST FØLT OG FATAL, STILSTAND – DET DER OPSTÅR I ET RUM, NÅR INGENTING FYLDER ALTING - OG MODET TIL AT SIGE FRA. HISTORIER HENTET FRA ET LEVET LIV. ORD OG ME-LODI SMELTER SAMMEN OG BLIVER TIL LY-DEN AF EN MEGET TALENTFULD DANSK SANGERINDE, DER KAN OPLEVES PÅ STU-DENTERHUSET DEN 10. OKTOBER.

onlyGARDknows

Teks

t: P

ia M

ølle

r Soe

][

Foto

: Ark

iv ]

Page 69: [et cetera] magazine #5 - 2013

69 ][

GARD[IDA GARD]

Page 70: [et cetera] magazine #5 - 2013

70 ][

[IDA GARD]

Albumaktuelle Ida Gard er både musiker og menneske. Hun er hi-storiefortæller, og sangene er hendes medie. Ordene er ligefremme, historien vedkommende og melodien påtrængende. Det hele bliver til sange. Sådan nogen man får lyst til at sætte sig ned og lytte til.

I 2008 vandt Ida Gard, dengang under navnet Ida Østergaard, P3s KarriereKanonen med sangen ’On His Knees’ og tre år senere, i november 2011, udkom så debutalbummet ’Knees, Feet And The Parts We Don’t Speak Of’. En plade hvis tilblivelse bar præg af en trang til at gøre tingene godt. Nok. Til at leve op til den suc-ces anmeldere og publikum siden 2008 havde spået den dengang 25-årige musiker, hvis stædige insisteren på at lade tingene vokse sig frem med tiden, resulterede i en gennemarbejdet debutudgivel-se, der i den grad bærer bræg af hendes høje ambitionsniveau og modet til at være kompromisløs.

Ida Gard feteres for hendes sang – og bemærkes for sine historier. Og hun er menneske mest, hun tager sig selv og den skrøbelighed og styrke, det begær og den latente angst, der er indeholdt i at være til, med sig på scenen og ind i sine sange. Hun er opvokset i Had-sund, i et hjem hvor der var god plads til interessen for musik. Hun har drømt om det – nærmest – altid, det der med at blive musiker, og siden hun var ni år gammel, har hun spillet klaver, siden guitar og altid med et usædvanligt veludviklet gehør.

EN GOD HISTORIEUden at ane, hvad det i virkeligheden betød, besluttede hun 13 år gammel, at hun skulle være musiker. Leve af at fortælle historier tilsat lyden af en følelse – og så gik hun efter drømmen. Hun hal-sede ikke efter den, men lod den vokse og finde fodfæste over tid. Hun etablerede et band, hun tog på højskole og skrev musik, og hun meldte sig til et sangskrivningskursus og skrev nummeret ’On His Knees’, der uden hun kunne vide det, blev begyndelsen på den historie der nu indeholder albums, utallige koncerter, amerikanske musikpriser og en drøm der blev til virkelighed.

“Jeg vidst godt, jeg skulle gribe den, da ‘On His Knees’ pludselig fik så meget airplay, men jeg ville også gøre det hele rigtigt. Jeg havde et tordnende højt ambitionsniveau og nægtede at gå på kompro-mis. Eksempelvis skiftede jeg bandet ud undervejs i processen,” fortæller Ida Gard, om tilblivelsen af debutalbummet.

“Jeg indspillede også nogle numre og droppede dem igen. Det var sindssygt hårdt, og pludselig var der gået halvandet år, og jeg er-kendte, at jeg ligeså godt kunne lade være med at halse efter noget. Det gav ingen mening, ikke at tage mig tid til at lave noget, som jeg følte var godt. Og det gjorde jeg, da pladen så var færdig,” fortæller hun. ”jeg havde det virkelig sådan, at jeg havde gjort alt hvad jeg kunne, og kunne folk ikke li’ det, var det deres problem. Og så al-ligevel… For det er jo vigtigt hvad folk synes, og man har brugt al sin tid på det. Men jeg kunne ikke have gjort det anderledes. Jeg kunne ikke have gjort det bedre,” konstaterer hun.

Debuten blev vel modtaget og Ida anmeldt som en af den danske musikscenes største nye talenter. Hun fik sit eget publikum og en fornemmelse af succes. Længe inden hun blev pladeaktuel, havde hun lavet en kontrakt med sig selv. Drømme og ambitioner nedfæl-det på et stykke virkelighedsnært papir, og den slags forpligter.

”Efter ’Knees, Feet And The Parts We Don’t Speak Of’ følte jeg mig som musiker. Jeg følte, at jeg var lykkes, og så fandt jeg tilfældigvis den der kontrakt jeg lavede med mig selv i sin tid, og det gik op for mig, at jeg faktisk har opnået alt det jeg skrev ned dengang. Jeg har udgivet en plade, jeg har etableret et band, jeg er blevet musiker. Vild følelse. Det er lykkes. Nu er målet så, at blive en musiker der også tjener penge,” smiler hun.

16. september sender Ida Gard sin anden plade på gaden. Lige-som den første, er den udgivet på hendes eget selskab Oh My Gard, og så er den delvist produceret af Jamie Siegel, som tidligere har arbejdet på et utal af store udgivelser som producer og tekni-ker for blandt andet Blondie, Lauryn Hill, Smashing Pumpkins og Whitney Houston.

MUS OG MÆND Pladen er blevet til i en proces, hvor ideer og udkast er blevet sendt frem og tilbage over Atlanten via nettet, indtil Ida i starten af maj tog 14 dage til New York for at lave de endelige vokaler og få de sidste detaljer på plads.

Sangene på albummet er, for de allerflestes vedkommende, skre-vet i New York. Ida har boet i byen i tre måneder, som selvstude-rende fra Konservatoriet, og lyden af, at lede efter handlekraft, den lille angst for en mus der kryber lykkeligt uvidende rundt på et køk-kenbord i en lejlighed i New York, den smerte, der med mellemrum rimer på hjerte og den uendeligt lede følelse af frit fald i konfron-tationen med et menneske man elsker for meget til at ignorere, er blevet til albummet ’Doors’.

”Jeg tog til New York for at finde et rum hvor der var plads til bare at være i processen. Jeg havde måske det halve af materialet med mig derover, og så satte jeg mig bare ned og skrev. Engang imel-lem gik dagene bare med ingenting, og selvom jeg ikke er god til den fornemmelse, tvang jeg mig selv til bare at være i det. Og så blev det til en sang. Det samme gjorde den mus der boede i lej-ligheden, og som jeg altid var sådan lidt angst for at møde i køk-kenet,” fortæller Ida. ”Og så er der nummeret ’Hand Him A Gun’, der er skrevet til min pap-mor og handler om handlekraft og mod. Min far er alkoholiker og vi har for nogen tid siden stillet ham et ultimatum og krævet, at han gik i behandling. Sangen handler om alt det man er nød til at tage på sig i den situation. Og om alt det hun, min fars kone, som hans nærmeste, var nød til at være den der handlede på. Om det mod, der virkelig skal til,” siger Ida Gard.

Sådan er de, sangene. Levet liv, længsler og lydbilleder der langt-fra ubemærket rækker ud efter den der lytter. Så det gør man. Ida Gard er ikke baggrundsmusik. Det trænger sig på og kræver nær-vær. Måske bliver man en lille smule skrøbelig eller blufærdig i det øjeblik ordene går op for en, for Ida Gard formår meget præcist, at vælge dem med omhu, så de sætter sig som en følelse af alt det, man ellers kan mangle ord for.

”Jeg er sådan et menneske, der er ret klar på, hvad jeg mener. Jeg går ikke på kompromis, og det gør jeg heller ikke, når jeg skriver mine sange. Jeg skriver om det, der er min verden. I ’Hand Him A Gun’, har jeg skrevet om noget der er meget svært, og når jeg nu fortæller om min far, kan jeg også godt tænke, om det er for tæt på, men på den anden side, hvis man ikke tør udgive noget, der virkelig betyder noget, så kan det på en eller anden måde være lige meget,” siger Ida Gard. ”Når mine tekster er så ærlige, så er det jo også en måde at række hånden ud til en snak. Der er så mange mennesker der har det her problem tæt inde på livet, og jeg mener, at ærligheden er forskellen på om man kommer tæt på hinanden eller ej. Også i relationen til publikum.”

GØR KRAV PÅ SUCCESENIda Gard er en succes, for det er man, når man indfrier sine drøm-me – især hvis de afløses af nye. Og nu drømmer hun om at etab-lere sig som musiker med en international udgivelse.

Hun skal på tour i Tyskland, ud og spille for folk - og stadig være sin egen.

Page 71: [et cetera] magazine #5 - 2013

71 ][

[IDA GARD]

”Jeg kan godt li’ at gøre tingene selv. Efterhånden har jeg samlet et lille hold omkring mig, også i Tyskland, men jeg kan godt li’ at det er mig selv der udgiver pladerne – selvfølgelig er der mange udgifter forbundet med at udgive en plade, og man kan så ikke lige feste og købe tøj hver dag, til gengæld styrer jeg selv indsatsen og succesen er min egen,” siger hun.

Ida Gard har besluttet sig for, at hun ikke gider være den der unge sangerinde der debuterer, får anmelderroser og af uvisse grunde forvinder igen. Hun vil give det en oprigtig chance og arbejde hårdt for fortsat at udgive musik, der er både vedkommende og meningsfyldt nok til at have en berettigelse. Musikken skal udvikle sig, publikum skal blive større og det hele skal give mening.

”Jeg har beslutte mig for, nærmest uanset, at jeg udgiver 10 pla-der, og så må vi se hvordan det går til den tid. Jeg ønsker mig selv-følgelig en solid, etableret karriere og med tiden skulle publikum da gerne vokse yderligere. Så er det jo, det bliver betydningsfuldt. Det er jo altså det, der er meningen med musikken. At den skal lyt-tes til. Jeg skal på landevejen nu og spille mine sange for folk. Det er det der virker – og jeg kan jo ikke vide hvordan det kommer til at gå, men jeg har en god fornemmelse af tingene,” konstaterer hun.

Når Ida Gards andet album udkommer i september bliver det fulgt op af en tour med band rundt i landet, så der er mange gode grunde til at kigge forbi Studenterhuset. 10. oktober kl. 21.00

Den danske sangerinde trækker nemlig en lang hale af fremragende anmeldelser efter sig.

Page 72: [et cetera] magazine #5 - 2013

72 ][

[EGHOLM FESTIVAL]

Normalt, når jeg tager ud at høre koncert, er det med fokus på dem, som skal spille. Sådan har jeg det ikke med Egholm Festival. For det første kender jeg ikke mange af navnene, da flere bands og solister er nye, og for det andet er stemningen på øen helt anderle-des end, hvad jeg har oplevet andre steder.

Egholm Festival er en rigtig festival med to scener, den store inde i skoven, den lille ved stranden. Og naturligvis de tilhørende mad- og ølboder. I år havde festivalen også fået sin egen øl, Egholm Bryg.

Den afslappende atmosfære skyldes helt sikkert, det der danner rammen for festivalen, beliggenheden. Det er i sig selv en fanta-stisk oplevelse at kigge ud over vandet ind mod Aalborg. Betragte den smukke natur, nyde sommervarmen og fjordluften. Og så er der ingen hegn rundt om øen eller over-opmærksomme vagter, der tvært står i for dig i vejen. Alle er taget til øen for at have en hyggelig tid.

Musikken leveres af musikere alle med rødder i Nordjylland. Selv om man godt kunne ønske nogle større navne, så fremviser festi-valen at vores landsdel bestemt gemmer på talenter. Det er des-uden tydeligt at de optrædende kunstnere er glade for den scene, som festivalen giver dem.

Der kunne sagtens have været plads til det dobbelte antal pub-likummer, men Egholm festival er, med sit andet år, stadig en ny festival, og det tager tid at få etableret en festival. Jeg er dog sikker på at oplevelsen vil få flere, inklusiv mig selv, til at anbefale andre at besøge Egholm Festival til næste år.

Se mere om Egholm Festival på: egholmfestival.dk

EGHOLM 2013

Teks

t: &

Fot

o:Ja

is Ik

ala

]

FÅ DEN BEDSTE IDE PÅ TO HJUL

De bedste ideer kommer, når du mindst tænker dem. Når pulsen er høj, og hjernen kun arbejder med koordination og balance, så falder det hele pludselig på plads. Der var den! Løsningen. Ideen.

Giv hovedet en pause på landevejen – og slip de bedste ideer løs på to hjul.

Borgergade 34 • 9000 Aalborg • Tlf. 98 12 38 51www.vestbyens-cykelhandel.dk

Cannondale Supersix EVO carbon Kr. 31.990,-

Vestbyens Cykelhandel_Annoncer_265x185mm_TRYK.indd 1 3/14/13 9:21 AM

Page 73: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

73 ][

FÅ DEN BEDSTE IDE PÅ TO HJUL

De bedste ideer kommer, når du mindst tænker dem. Når pulsen er høj, og hjernen kun arbejder med koordination og balance, så falder det hele pludselig på plads. Der var den! Løsningen. Ideen.

Giv hovedet en pause på landevejen – og slip de bedste ideer løs på to hjul.

Borgergade 34 • 9000 Aalborg • Tlf. 98 12 38 51www.vestbyens-cykelhandel.dk

Cannondale Supersix EVO carbon Kr. 31.990,-

Vestbyens Cykelhandel_Annoncer_265x185mm_TRYK.indd 1 3/14/13 9:21 AM

Page 74: [et cetera] magazine #5 - 2013

74 ][

[KÆRE HELEN]

DU ER MOR ELLER FAR. DU ER SELV NÆSTEN LIGE VED AT GIVE DIG TIL AT GRÆDE, OG DU ANER VIRKELIG IKKE, HVAD DU SKAL STILLE OP. KLOKKEN ER TRE OM NATTEN OG ALLE ANDRE SOVER. ELLER DU TRÆNGER SÅDAN TIL AT HØRE, AT DET DU GØR ER GODT NOK, OG DU HAR PÅ EN ELLER ANDEN MÅDE IKKE LYST TIL AT INVOLVERE DIN SUNDHEDS-PLEJERSKE – DU HAR BARE LYST TIL, AT ET KOMPETENT MENNESKE KAN SENDE DIG ET PAR UFORPLIGTENDE OPMUNTRENDE ORD. SANDSYNLIGHEDEN FOR AT LØSNING STAR-TER MED: KÆRE HELEN, ER STOR.

HelenKære

Teks

t: P

ia M

ølle

r Soe

][

Foto

: Ark

iv ]

Page 75: [et cetera] magazine #5 - 2013

75 ][

[KÆRE HELEN]

Page 76: [et cetera] magazine #5 - 2013

76 ][

[KÆRE HELEN]

Helen Lyng Hansen er vokset op med en mor, en stedfar, to halv-søskende, med mellemrum markmus i sengen, et udpræget om-sorgsgen og lysten til at spille musik. Hun er vokset op på landet, og natur og dyr fylder meget i hendes barndomserindringer. Det samme gør musikken – Helen spillede både blokfløjte, klarinet og saxofon - og var i sin tid aktiv i både et træblæserensemble og et harmoniorkester.

Hun har gået i børnehave, i skole og på fritidshjem, præcis som de fleste andre børn gør i dag, og når hun gik hjem, var det til en helt almindelig barndom, der måske nok, dengang i 70’erne, var usædvanlig i forhold til forældrenes skilsmisse, men på mange an-dre måder var helt efter bogen, grænsende til idyllisk.

I dag er Helen 42 år, mor til to piger på 12 og 16 år, gift med deres far og hele Danmarks net-sundhedsplejerske. Siden 2003 har hun med, særdeles, stor succes, drevet websitet www.netsundheds-plejerske.dk, hvorigennem mødre og fædre kan skrive til hende, og få råd om alt fra babys trivsel og udvikling, til sund mad, problemer i familien og de udfordringer der i øvrigt kan dukke op undervejs i barnets opvækst. Sidens omdrejningspunkt er en brevkasse, hvor du kan få svar på alt – alt – der vedrører babyer og børn, men litte-raturhenvisninger, artikler og opskrifter, er også en del af sitet, der i øvrigt er en af de mest besøgte hjemmesider om børn.

Helen har siden hun etablerede netsundhedsplejerske.dk svaret på mere end 20.000 breve, og hver måned har hendes website 60.000 unikke besøgende.

JEG VIDSTE DET BAREHelen Lyng Hansen var forholdsvis nyuddannet sundhedsplejer-ske, da hun startede websitet. I starten var det et fritidsprojekt, af-født af en oprigtig interesse og passion for faget, men i 2007 var projektet vokset til et omfang, der betød, at det gav rigtig god me-ning, at beskæftige sig 100 procent med en webbaseret udgave af hendes profession.

”Jamen det startede simpelthen fordi jeg ikke kunne få nok af mit fag,” smiler Helen. ”Jeg arbejdede som sundhedsplejerske, og i fritiden fortsatte jeg så mit virke i privat regi. Jeg tilbød hjemme-besøg og kørte ud som ammevejleder, men jeg erfarede hurtigt, at jeg simpelthen ikke havde tid nok til at efterkomme alle fore-spørgsler – og så foreslog min mand, at jeg startede en brevkasse på nettet. Det gav mig mulighed for at nå længere omkring, og jeg synes det fungerer rigtig fint, selvom det nu er en skriftelig kontakt jeg har med familierne.

Det giver go’ mening. At hun er sundhedsplejerske, Helen. Barn-dommen på landet; vinterdagene med høj himmel, sommerafte-nerne med udsigt over åen og særsyn i skovbrynet, dagene, som de tager sig ud i børnehøjde, med god tid til at se sig omkring og være nærværende lige akkurat midt i ingenting og alting - og med den fornemmelse for frihed, der findes allermest der, hvor man er tryg og glad og græsset føles fristende, gav god plads til at nære det omsorgsgen, der måske både er medfødt og fremelsket i He-len.

”Som barn havde jeg flere dyr end de fleste. Angorakaniner, hunde, fugle, fisk, frøer, sumpskildpadder – og en overgang en grøn le-guan,” griner hun. ”Jeg elskede at tage mig af dyrene, og det var meget vigtigt for mig, at de havde det godt. Mit omsorgsgen trive-des virkelig i min omgang med dyrene, og indtil jeg fandt ud af, at man som dyrlæge også skulle aflive dyr, var jeg helt sikker på, at det var det jeg skulle være,” fortæller Helen. ”Men så kom jeg i 8. klasse og i erhvervspraktik hos en sundhedsplejerske, og så var jeg ikke længere i tvivl. Slet ikke. Da jeg havde kørt rundt med hende i en uge, vidste jeg bare, at jeg skulle være sundhedsplejerske.

Det gjorde simpelthen så stort indtryk på mig, den forskel hun gjorde i familiernes liv.”

ET ELLER ANDET ANDERLEDESFra da af arbejde Helen meget målrettet, og flittigt, frem mod sit mål. Efter gymnasiet uddannede hun sig, som man skal, til syge-plejerske, efter først at have taget en uddannelse til social og sund-hedshjælper og arbejdede inden for det fag i weekenden.

Som sygeplejerske arbejdede hun på flere forskellige afdelinger; f.eks. akutmodtagelsen, barsels- og neonatal-afdelingen, i hjem-meplejen og således havde hun solid erfaring med sig, da hun en-delig kunne starte på uddannelsen til sundhedsplejerske.

I mellemtiden blev hun mor - og bekymret, følelsesladet, usikker og vanvittigt forelsket, præcis som de allerfleste andre mødre. Og så blev hun sundhedsplejerske. Endelig.

”Det var godt nok en stor dag, da jeg endelig kunne tage telefonen første gang som sundhedsplejerske. Det havde jeg ligesom drømt om siden 8. klasse,” siger Helen.

Helen befinder sig godt i faget. Præcis som hun havde forestillet sig, og arbejdet er så stor og integreret del af hendes liv, at det kan mærkes hos de familier hun besøger.

”Kort tid efter jeg var startet som sundhedsplejerske, var der er mor der sagde til mig, at jeg var anderledes end de andre sund-hedsplejersker. Det havde jeg ikke selv tænkt over, men det hun måske mente og kunne mærke er, at det vitterligt ikke er et job for mig. Det er min interesse og mit liv. Jeg kom ikke kun på besøg fordi jeg skulle, men også fordi jeg gerne ville,” smiler Helen.

SVAR PÅ TILTALEDen hjemmeside Helen etablerer nogenlunde samtidigt, bliver på meget kort tid en stor succes. Kærligheden til børn, troen på, at alle forældre gør deres bedste og den faglige kompetence Helen besidder, får hun formidlet i de breve der returneres til glade, forvir-rede, nervøse og undrende forældre, og sådan et menneske, så-dan en der ved hvor skoen eller bøvsen trykker, har man meget tit brug for når man er mor eller far.

Du må spørge om alt på Helens side. Og det er dig der bestem-mer. Du må gøre hende til din fortrolige, bruge hende som en fag-lig kompetence der kender Sundhedsstyrelsen anbefalinger eller be’ hende uddybe, hvorfor det er, vi bør øve os i at svare baby i nogenlunde synonyme pludrende stavelser. Og så får du svar efter ganske kort tid. Og du behøver ikke støvsuge eller finde Katvig-dragten og speltmelet frem forinden. Hvis ikke du har lyst. For du er ligeså anonym som du vælger at være, og selvom de allerfleste sagtens kan være både hjemmebag og forældreskabet bekendt, så er der måske noget befriende i, at kontakten er anonym.

” Jeg tror der er noget befriende i, at man kan spørge om alt – også det man måske kan have lidt svært ved at få sagt, når man sidder ansigt til ansigt med sin sundhedsplejerske,” siger Helen. ”For mig er der ikke noget der er dumt at spørge om – der er jo en grund til at man spørger, og den tager jeg alvorligt. Jeg møder familierne med respekt – også selvom det er via nettet, og den grundlæg-gende forskel er jo, at en sundhedsplejerske der kommer i ens hjem, jo ser opvasken der godt kunne se ud til at have stået længe og mor der ikke har været i bad, og det skal hun jo reagere på. Hun skal jo spørge til mor, og finde ud af, om der er noget der er svært, og engang imellem er det slet ikke det mor har brug for. Hun vil bare gerne vide, hvordan det er, det forholder sig med jerntilskud-det, og så får hun selv styr på det andet. Der er nettet bekvemt,” siger Helen.

Page 77: [et cetera] magazine #5 - 2013

77 ][

[KÆRE HELEN]

Som netsundhedsplejerske har man altså ikke andet end evnen til at læse mellem linjerne at navigere efter, hvis man har en fornem-melse af, at en mor eller far har det sværere med en situation, end de selv giver udtryk for. Og med en stærk faglighed og oprigtig omsorg for både små og store mennesker, kan det måske være svært, at befinde sig på digital afstand i den slags situationer.

”Det er meget sjældent jeg oplever, at blive bekymret over et brev. Jeg kan ha’ en fornemmelse af, at her er der tale om en mor med en efterfødselsreaktion, og så handler jeg selvfølgelig på det. Så tilbyder jeg hende den hjælp der findes der hvor hun bor og for-tæller hende hvor hun kan henvende sig,” fortæller Helen. ”Men helt overordnet tror jeg altså på, at de allerfleste vil deres børn det allerbedste, og de breve jeg modtager understøtter den påstand. Forældre i dag er virkelig gode forældre og det menneskesyn af-spejler sig selvfølgelig i mine svar,” siger hun.

MOR MED MEREHelen Lyng Hansen har en naturlig forkærlighed for små menne-sker. Hun er optaget af deres trivsel, af ny viden inden for området og af selv at være mor.

Som selvstændig arbejder hun mange, mange timer – for der er kun hende til at svare på de henvendelser der kommer til brevkas-sen og de er dagligt i flertal, men hun gør ingenting på bekostning af sine børn.

”Jeg kender godt til at bekymringerne om deres trivsel. Jeg kender godt til at have meget arbejde, samtidigt med at man vil prioritere sine børn, det er jo ikke anderledes fordi jeg er sundhedsplejerske,” fortæller hun. ”Omvendt smelter det selvfølgelig sammen engang imellem, og så går der lidt sundhedsplejerske i mor – men det be-tyder faktisk mest, at pigerne og jeg får talt om mange ting, fordi jeg nok spørger lidt ekstra. Det er sommetider irriterende, når man er 12 og 16 år, og andre gange synes de, at det er rigtig fedt, at vi kan tale om alt herhjemme.

Helens børn er opdraget med kærlighed, omsorg, anerkendelse – og frihed under ansvar.

Helen tror på, at børn i høj grad skal være med til at sætte dagsor-denen i deres egen hverdag, forstået sådan, at de skal have lov til at prøve de ting af, der interesserer dem. Hendes egne piger er vidt forskellige, den ene er ’lærke’ - den anden ’ugle’, begreber der dæk-ker over børns søvnmønster og behov, og hvor den ene nærmest ikke kan drives i seng om aftenen og elsker at sove længe, så har den anden det lige omvendt. De er begge kreative, men på vidt for-skellige måder. Den ene laver mad, tegner og syr - den anden maler og lever derudover lever næsten halvdelen af sit liv som musiker i en pigegarde. Og sådan er de så forskellige, og derfor skal de også mødes forskelligt.

”Min mand og jeg er jo sammen om at opdrage pigerne, og det er sådan, at sommetider er far bedst - og andre gange er mor. For-skellen er en af styrkerne i forældre-fællesskabet. Mor har altså ikke patent på omsorg, og det gælder også, når man står med en nyfødt baby.Selvfølgelig er der fra start en forskel, alene fordi det er kvinden der har båret på barnet, men det betyder ikke, at far ikke er vig-tig. Faktisk kan han sommetider være den bedste til at skabe ro. Han har fysikken og stemmelejet til det, og ofte er han lidt bedre til at bevare roen når baby er ked af det. Der har fædre fra naturens hånd nogle fordele, for uro skaber uro.

HELEN LYNG HANSEN ER FORFATTER TIL EN RÆKKE BØGER OM BØRN OG DERES OPVÆKST.

LÆS MERE PÅ WWW.NETSUNDHEDSPLEJERSKE.DK OG FIND BØGERNE PÅ WWW.GAD.DK

Page 78: [et cetera] magazine #5 - 2013

[KÆRE HELEN]

Forvent muligheder

For os er et køkken ikke bare et køkken! Det handler ikke kun om skuffernes farve og hvor høje skabene skal være. Det handler om muligheder, funktionalitet og jer.

Køkkener der imponererVil du opleve hvad vores arkitekter kan, og se køkkener ud over det sædvanlige, så kik forbi butikken. Lige nu udstiller vi to helt nye køkkener, som uden tvivl vil sætte mange drømme i gang!

SENSOFORM | GUGVEJ 91 | 9210 AALBORG SØ I TLF. 98 11 39 99 I WWW.SENSOFORM.DK I [email protected]

Thorkild Christensen - Indretningsarkitekt

Jeg møder mine piger der hvor de er, og i det de er i. Jeg arbejder meget, men tilgængeligheden opvejer det. Jeg kan tilrettelægge min arbejdstid, så jeg stort set altid kan være tilstede, når der er arrangementer eller andet jeg skal deltage i, og så er jeg her altid for dem, når de er hjemme, fordi jeg - af samme grund - har valgt at have mit kontor her.

Helen er sundhedsplejerske for flere tusinde børn. Hendes erfaring og viden er selvsagt et af de allervæsentligste parametre i hendes daglige arbejde, men det er måske omsorgen og den oprigtige in-teresse, der skaber den særlige tillid mellem hende og brugerne på websitet, og måske er det også det, der er en ret medvirkende årsag til det store antal ’Helen-børn’, der findes i Danmark.

”Det er en overvældende tanke, hvor mange børn og forældre jeg får lov til at spille en rolle for,” siger Helen. ”Første gang jeg hørte om begrebet, var til et foredrag hvor en mor kom op til mig med sit barn, og sagde til mig, at her var et rigtigt ’Helen-barn’. Jeg spurgte hende, hvad hun dog mente med det, og hun fortalte, at hun havde fulgt alle mine råd,” smiler Helen. ”Men det er jo ikke derfor jeg gør det. Jeg gør det for at være med til at skabe ro i familierne og hjælpe til med at skabe noget godt.”

Man må godt lytte til Helen. Man gør måske oven i købet klogt i det, men først og fremmest skal man lytte til sin mavefornem-melse, fastslår hun selv. Vi er en nation af gode, omsorgsfulde og kloge forældre, og man skal ikke slå knuder på sig selv, for at følge et råd, der ikke passer ind i ens familie.

”Man kan godt blive så fokusret på det man har læst og hørt, at man helt glemmer at lytte til sig selv, og det er vigtigt at gøre,” siger Helen. “Små mennesker skal først og fremmest ha’ omsorg og kærlighed, og det ved de allerfleste forældre alt om hvordan man giver,“ siger hun.

Alligevel er det godt at vide, at hun findes. Også klokken tre om natten – når mavefornemmelsen bliver lidt døsig af mangel på søvn, eller når baby skal ha’ den første grød og storesøster skal starte i skole. Vi elsker vores børn, og vil dem det bedste – og no-genlunde det samme gør sig gældende for Helen: Hun kan rigtig godt li‘ børn og det kan man – tydeligt – mærke på hendes svar.

Page 79: [et cetera] magazine #5 - 2013

79 ][

Forvent muligheder

For os er et køkken ikke bare et køkken! Det handler ikke kun om skuffernes farve og hvor høje skabene skal være. Det handler om muligheder, funktionalitet og jer.

Køkkener der imponererVil du opleve hvad vores arkitekter kan, og se køkkener ud over det sædvanlige, så kik forbi butikken. Lige nu udstiller vi to helt nye køkkener, som uden tvivl vil sætte mange drømme i gang!

SENSOFORM | GUGVEJ 91 | 9210 AALBORG SØ I TLF. 98 11 39 99 I WWW.SENSOFORM.DK I [email protected]

Thorkild Christensen - Indretningsarkitekt

[PROFIL]

Det kan man undgå med en Voksipose, og det er smart – men det allermest væsent-lige er selvfølgelig, at soveklimaet i posen er helt ideelt, fordi ulden i dynen regulerer varmen, så den er tilpas for barnet.

Jeg har faktisk svært ved at forestille mig, at man kan tilbyde sit barn bedre betingel-ser for en god søvn!

Sommeren har virkelig artet sig i år. Der har været skyfri himmel så langt øjet rakte og rig lejlighed til at lufte små ble-numser på stranden. Du har måttet finde skygge for barnevognen, når der skulle so-ves middagslur – og måske er det kun lyk-kedes med besvær, for de allerfleste små-børn sover bedst, når det ikke er for varmt, og når de er omsluttet, svøbt, så verden ikke føles helt så stor. Og der har altså ikke været vejr til den store dundyne. Og det kan vi jo – trods alt – kun være glade for. Om lidt er det efterår. Om få måneder falder bladene af de træer der dannede skygge hen over sommeren. Det bliver blæsende, koldt og sikkert regnfuldt – og man får lyst til at pakke de små ønskebørn godt ind. Skærme dem – for både for vind og vejr.

Når vinteren kommer med sne og frost – og det gør den jo, selvom det lige nu et svært at forestille sig, er det selvsagt endnu mere væsentligt, og selvom mine børn nu er for store til en middagslur i barnevog-nen, kan jeg sagtens huske, fornemmelsen af at putte dem i barnevognen på sådan en kold december-dag, fuldstændig sikker på, at de var både varme og trygge.

Mine børn har sovet i Voksiposer, og når nogen spørger mig, hvilket stykke udstyr jeg synes, er det mest uundværlige, så er den en af de første ting der falder mig ind. Selvom Voksiposen faktisk først blev lan-ceret i 1986, blev den lynhurtigt noget der minder om obligatorisk for rigtig mange forældre – og det er den stadig.

Soveposen, der er fremstillet af rene natur-materialer – i vinterudgaven uld og silkefibre – er så varm, at dit barn ikke behøver flyver-dragt i barnevognen – selv når frosten bider.

Ulden har den helt enestående egenskab, at den både varmer og transporterer over-skudsvarme og fugt væk fra barnet, så det altid er tørt og varmt.

Dit barn kan derfor puttes i den bløde pose – stort set uden overtøj – og stadig sove lunt og godt, selvom elementerne raser uden for vognen. Samtidig sover de fleste børn usædvanligt godt, når de er omslut-tet af posen, der lukkes med snører i den ene side. Hvis dit barn hører til dem der sover bedst, når de er lidt omsluttet – og det er der mange børn der gør, kan du sagtens bruge Voksiposen hele året. Du kan få en sommerdyne i enten bomuld eller silke – og det skal være en helt usædvanlig varm sommerdag, før silken bliver for varm for barnet at sove i. Voksiposen er ligefrem i sit design. Den er anvendelig – og designet til både forældre og børn, forstået på den måde, at der er taget højde for praktikken, materialerne tåler at blive brugt, den er nem at vaske og særdeles slidstærk.

Posen findes i flere forskellige farver og kan bruges fra nyfødt og til barnet vokser ud af sin vogn. Søvn er så altafgørende for vores børn – og som mor har jeg selv den holdning, at vi skal tilbyde vores børn de allerbedste forudsætninger for god søvn.

I Danmark putter vi vores børn ude – og det er sundt for dem – men det kan også være lidt besværligt i vintermånederne, og de allerfleste halvsøvnige børn synes ikke nødvendigvis, at det er verdens bedste ide, når man skal til at bøvle med flyverdragter og fleece lige inden puttetid.

DET ER – ALTSÅ – SÅ KOLDT DERUDE…

Charlotte Gjøtz er indehaver af Ønskebørn Stenbukken 5, 9200 Aalborg

Se mere på http://www.facebook.com/OnskeBornAalborg

eller www.babytorvet.dk

Voksi står desuden bag køreposer til både klapvogn og autostol i samme lækre materialer og kvalitet.

Page 80: [et cetera] magazine #5 - 2013

80 ][

[KONKURRENCE]

konkurrence

VIND - ALT - DET LÆKRE UDSTYR TIL JERES ØNSKEBARN! [et cetera], Gads Forlag og Ønskebørn Aalborg udlover markedets lækreste produkter til et - virkelig - heldigt barn.

Fødselstallet falder og falder - og vi har brug flere aalborgensere, der kan være med til at sætte deres præg på byen. Af den og andre gode grunde, vil vi gerne forære et ønskebarn, og dets mor eller far alle disse lækre ting. Som en art motivation, håndsrækning eller bare en glædelig begivenhed - oveni en i forvejen lykkelig omstændighed.

Du skal bare sende os en lille historie om dit ønskebarn. Det du venter, det I drømmer om, det der - måske - snart er undervejs eller det, der lige har set dagens lys. Hvorfor er dit barn et ønskebarn? Hvordan er et ønskebarn? Er alle børn ikke ønskebørn? Hvorfor er dit så særligt? Fortæl os om det… inden den 20. december.

Del historien på vores Facebookside, hvor der også kan stemmes på historierne. Den historie der har flest stemmer når konkurrencen afsluttes 20. december, kan afhente alle de lækre præmier her på siden hos Ønskebørn i Aalborg.

Det med småt: Konkurrencen udbydes af [et cetera] Media. Ansatte på [et cetera] eller i Ønskebørn må ikke deltage. Vinderen vælges efter flest antal stemmer på deres historier. Vinderen får direkte besked.

Page 81: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

81 ][

Page 82: [et cetera] magazine #5 - 2013

82 ][

[KLUMMEN]

”Du er et smukt menneske. Du er betænksom. Du er vedholdende. Du er min. Du er morsom. Og du er gavmild. Det er noget af det allerbedste ved dig.

Ovenstående hyldesthymne blev overleveret til min søn forleden dag, da vi fulgtes hjem fra stranden, på sådan en helt særlig langsom måde med kærligheden knasende i hele kroppen

Og så kom jeg til at tænkte på en bog, jeg har læst fornylig. Og tilføjede et: ”Synes jeg.”

For det er måske på særlige sommerdage, at fantasternes selvbillede - blandt andet - kan risikere at næres i en hensigt, der er velment og oprigtig, men uhensigtsmæssig. Hvis man spørger en af Danmarks flittigste filosoffer.

’Det gennemsnitlige menneske’, bogen jeg refererer til, er skrevet af Morten Albæk, cand.mag. i historie og filosofi fra Aarhus Universitet, adjungeret professor i filosofi ved Aalborg Universitet og Group Senior Vice President og koncernmarketingdirektør i Vestas Wind Sy-stems A/S, i samarbejde med journalist Stig Matthiesen, og dens væsentligste pointe, som jeg ser det, er, at man må kende sig selv, sit potentiale og, ikke mindst - de helt obligatoriske begrænsninger vi har, for at kunne udnytte alle tre ting optimalt.

’Det gennemsnitlige menneske’ er til dels en biografi, nedslag i Albæks opvækst, det liv han lever og de valg og fravalg, der er udgangspunkt for hans virke som en af verdens mest in-novative marketingsledere. Dernæst er den et indblik i den ledelsesstil han lægger til grund, for den måde han agerer i en global virkelighed, som repræsentant for en dansk virksomhed, hvis konkurrencedygtighed er et omtvisteligt succeskriterium.

Albæk har ved sin medvirken i tv- og radioprogrammer, som debattør, ved sit faglige virke og som forfatter, markeret sig som et menneske man lytter til. Han er, efter eget udsagn, et pro-dukt af en særlig opdragelse og opvækst, og derfor er det interessant at få lov til at få indblik i den. Fagligt har han markeret sig internationalt ved tre år i træk at være på listen over ver-dens 100 mest innovative marketingsledere i magasinet ’The Internationalist’ – i øvrigt som eneste skandinav – og ’Det gennemsnitlige menneske’ tegner et fint, begavet og nuanceret portræt af et menneske og en erhvervsleder, og de ,måske i virkeligheden, ret gennemsnitlige evner, der tilsat flids-filosofi og selverkendelse kan veksles til – bogstaveligt talt - uanede muligheder.

Det lyder som en sær blanding, men det giver mening, hvis man antager, at det Morten Albæk i virkeligheden plæderer for, er mere menneske og mindre management. At livet, fagligt og følt, er levet mere end læst.

FORNUFTSFILOSOFI

Page 83: [et cetera] magazine #5 - 2013

83 ][

[KLUMMEN]

Og sådan læser jeg ham. De dyder Albæk fremhæver er ældgamle velafprøvede kvaliteter som flid og ærlighed, og med de to ting kan man et langt stykke vej udfordre den gennem-snitlighed, de allerfleste af os har svært ved at undsige sig.

Albæk hævder, at vi har skabt en kultur der forleder mennesket til at definere sig selv på drøm-me, ambitioner og fantasier. At vi skaber et urealistisk selvbillede, og han underbygger tesen undervejs, og så agerer vi som selvbestaltede undere, der kun kan stille os uforstående, når resten af verden hævder, at virkeligheden er anderledes.

Den ledelsesfilosofi der har gjort hans karriere meget lidt gennemsnitlig er, efter min bedste overbevisning, summen af fornufts-filosofi. Af evnen til at fejle åbenhjertigt, at tro på sig selv – hvis det viser sig man kan og så allervæsentligst; at arbejde –mindst – ligeså hårdt som alle andre, uden at tro man er noget særligt. Af den eller andre grunde.Jeg læste bogen fordi jeg finder ham fagligt inspirerende. Fordi jeg anerkender hans teser, som medarbejder, menneske og – åbenbart – også som mor.

Og selvom jeg ikke er helt enig med Morten Albæk i hans udsagn om, at barndommen pri-mært bør være forberedelsestid til voksenlivet, så er jeg 100 procent enig i, at vi skal passe på med at opdrage små mennesker, der tror de er så særlige, at de uden blusel blotter et utvivl-somt manglende talent på nationalt tv eller stiller sig selv i udsigt, at alt er muligt. For det er det sjældent, med mindre man er parat til at gøre noget helt usædvanligt for det.

Min søn er – altså – noget særligt. Men mest for mig. Og det er i virkeligheden, tænker jeg, en ret sund erkendelse for os begge to.

Hvis Albæk har ret i, som han hævder i sin bog, at Danmark og danskerne vil blive til stadig-hed mere udfordret af den virkelige – globale - verden, der uskønt vil kollidere med en ukritisk tro på, at potentialet er størst på præcis vores koordinater, så vil jeg håbe, at vi til den tid, når selverkendelsen kryber ind på os i skikkelse af negativ vækst og manglende evne til at konkur-rere på viden, økonomi og engagement, vil anerkende den middelmådighed vi skal stræbe efter at distancere os fra. Det er ikke sikkert vi kan, men vi kan opnå en del i forsøget.

For mit vedkommende vil jeg give min søn frihed til fiasko. Og derved mulighed for succes.

Jeg vil trodse trangen til at fremhæve ordinære dyder som usædvanlige, og så vil jeg bruge gennemsnitligheden som drivkraft.

Jeg tror faktisk på potentialet i det usædvanligt gennemsnitlige menneske.

Pia Møller Søe

DET GENNEM-SNITLIGE MENNESKE ER UDKOMMET PÅ GYLDENDAL BUSINESS

Page 84: [et cetera] magazine #5 - 2013

[KULTUR]

Nu kommer efteråret. Nu bliver det koldere og mørkere – og selvom der er noget særligt over sensommersol og stu-diestart, er efteråret 2013 lovende.

Nu starter byens kulturinstitutioner en ny sæson og der venter utallige oplevelser forude.

Må vi foreslå, at du besøger Nordkraft en efterårsaften – en af dem hvor regnen pisker ned og alting går i et – og får en oplevelse, der sætter tiden lidt i stå? Må vi opfordre til, at du tager i Aalborg Kongres og Kultur Center, når det endelig bliver weekend, og du har mulighed for at søge ly for både vind, vejr og vasketøj? Tag i teatret og forestil dig, at det sta-dig er sommer, hvis du trænger. Nyd farcen, fordi den ikke er din egen – men til ære for dig.

Nyd i det hele taget, at efterår er lig med en stærk kultursæ-son.

På de kommende sider præsenterer vi dig for rigtigt mange gode bud på hyggelige, sjove, anderledes, udfordrende og overraskende oplevelser.

[et cetera] dedikerer de kommende sider til de oplevelser – og til dig

[et cetera] KULTUR kalender

Page 85: [et cetera] magazine #5 - 2013

85 ][

[KULTUR]

BLAMTusindvis af mennesker er strømmet til den Reumertvindende actionkomedie, BLAM!

En hæmningsløs bande af Danmarks bedste, fysiske performere serverer dødsøjeblikke, stunts og sved mixet med alle klichéreplikkerne fra tv-skærmen til publikum.

Glæd dig til en halsbrækkende blærerøvsfore-stilling, når Die Hard møder The Office. Kom og vær med, når Aalborg bliver blammet!

ANMELDERNE SKREV:”...det mest vanvittige og forførende mande-teaterstunt i kvindes minde. (...) BLAM! er bazookabalsam for sjælen.”

Information

Die Hard møder The OfficeTEATER NORDKRAFT

10. - 14. SEPTEMBER

Reumert-vinder af juryens særpris

2012

kvindeKEND DIT SKAB!Don og Gnu har været vidt omkring med deres skabe. De har skabt rammer og er sprunget ud af dem. Stablet skabe og æbler, og mødt en kvinde som de har skabt plads til i deres forestilling ”Kvinde kend dit skab”. Således står de to mænd nu klar til at fortælle kvinden, hvor skabet skal stå.

Som opfølgning på deres forestilling ”Mænd i Sandaler” og ”2Men2Mahler” er ”Kvinde kend dit Skab” en forestilling, der udspiller sig i et udfordrende fysisk sprog, med en sanselighed der underbygger det underfundige og skaber en kommunikation, der indeholder para-doksale modsætninger. Forestillingen vandt ” Publikumsprisen 2013”, i maj i Aarhus.

TEATER NORDKRAFT - 25. - 26. SEPTEMBER

- en fysisk fortælling om, hvor skabet skal stå

Page 86: [et cetera] magazine #5 - 2013

86 ][

[KULTUR]

BRØDRENE OLSENEUROPAHALLEN: 20. SEPTEMBER

De to brødre har i USA indspillet 16 internationale klassikere fra andre verdenskendte brødre som f.eks Brdr. Gibb fra Bee Gees, Bellamy Brothers og Everly Brothers. Nu er de klar til at give publikum en oplevelse fra albummet ved en eksklusiv intimkoncert, hvor der er opstillet runde firemands borde til publikum, og hvor Brødrene Olsen helt unikt sidder midt i salen. Koncerten bliver samtidig optaget til TV2 Charlie.

DEN SPANSKE FLUEAALBORG TEATER: 07. SEPTEMBER TIL 12. NOVEMBER

Fru sennepsfabrikant Emma Klinke er forkvinde for sædeligheds-foreningen og holder skarpt øje med ethvert muligt udsving væk fra dydens smalle sti. Hun er dog endnu uopmærksom på sin mand, Ludwig Klinkes, fortid: For 25 år siden huserede en løsslup-pen danserinde med tilnavnet “Den Spanske Flue” i byen, og efter hendes forsvinden modtog Ludwig et foto af et spædbarn medpåskriften “Glæd dig, min papa. Her er jeg, godda’”...

NEPHEWGIGANTIUM: 28. SEPTEMBER

Efter at have gæstet hoteller og museer langs Vestkysten samt en række af landets mindre spillesteder og klubber i forbindelse med udgivelsen af albummet Hjertestarter er danske Nephew nu klar til at indtage landets fem største arenaer.

Her vil bandet give publikum den ultimative visuelle og musikal-ske oplevelse ved at udnytte de store sceners mange muligheder. Sideløbende med den igangværende turné optager Nephew 10 livekoncerter fra 10 forskellige byer.

Page 87: [et cetera] magazine #5 - 2013

87 ][

[KULTUR]

SEPTEMBER

CIRKUSREVYENAALBORGHALLEN: 3 - 7 SEPTEMBER

Der kan som altid garanteres revy i topklasse,når Cirkusrevyen afslutter sæsonen i Aalborg, hvor den spiller som eneste sted i Danmark uden for Bakken.

Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard er begge klar til at tageendnu en sæson – Lisbet Dahl er sædvanen troinstruktør og skuespiller. Med på 2014-holdet får deto skuespillere, der har valgt at vende hjem til Cirkus-revyen efter blot et års pause, nemlig Niels Ellegaardog Henrik Lykkegaard, mens der er debut for revyensanden kvindelige skuespiller, Vicki Berlin.

BILLETSALGET ER STARTET!

Hva’ sker der, A

alborg?

Største indendørsturnéet dansk bandnogensinde har lavet!

Page 88: [et cetera] magazine #5 - 2013

88 ][

[KULTUR]

DanmarkspremiereAalborg Teater > Lille ScenePremiere 18.09.2013

Page 89: [et cetera] magazine #5 - 2013

89 ][

[KULTUR]

Lise og Jakob kommer hjem fra ferie, men Laura og Martin, der skulle passe på deres lejlighed, er tilsyneladende flyttet ind i den. Laura og Martin går ud og kommer ind igen – som deres egne børn: Martin som spirende nazist. De to par holder en par-middag-udklædnings-fest med temaet “norden”, så Lise er klædt ud som vulkan og er sur over, at ingen kan se, hvad hun forestiller.

Martin er klædt ud som elg, og han forelsker sig i Jakob – men kan Jakob egent-lig lide hans gevir? Alt – herunder også virkeligheden og forestillingen som sådan – er til forhandling, når der er danmarkspremiere på tyske Marius von Mayenburgs nye komedie om to par, der deler fornavne med fire skuespillere i ensemblet på Aalborg Teater.

Page 90: [et cetera] magazine #5 - 2013

90 ][

[KULTUR]

LINJE 3AALBORGHALLEN: 30. OKTOBER

Efter sidste års succes med fem udsolgte shows i Aalborghallen, kan publi-kum igen til efteråret få fornøjelsen af at være i selskab med de genopståede og forrygende morsomme Linie 3.

Preben Kristensen, Anders Bircow og Thomas Eje skruer på bedste vis op for grinefaktoren hos publikum. Til det bruger de deres velkendte opskrift, som indeholder deres musiske talent, krydret med sjove parodier og unik humor. Det hele bakkes op af Jan Glæsel og hans orkester.

OM SHOWET SAGDE ANMELDERNE:”Swingende og skræmmende sjove”, BT.

”Bedre kan det ikke blive”, Jyllands-Posten.”Tordner lige ind i skabet”, Ekstra Bladet.

”Er i den grad tilbage”, Berlingske.

JAVEL, HR. MINISTERAKKC: 2. OKTOBER

Javel, hr. minister! er en satirisk komedie, der sætter spot på nuti-dens politiske moral og fiksfakserier på Borgen. Komedien er frit fortolket og omskrevet til dansk af Flemming Jensen, og er skabt på baggrund af britiske Anthony Jay og Jonathan Lynn’s klassiske TV-serie Javel, Hr. Minister!

SATURDAY NIGHTAKKC: 26. OKTOBER

Træd ind i tidsmaskinen og lad dig transportere på en mu-sikalsk rejse gennem Bee Gees’ karriere med alle de stør-ste hits som Night Fever, Jive Talkin´, Tragedy, New York Mining Disaster og Stayin’ Alive der fremføres i en virkelig-hedstro version, når de tre sangere Martin Spooner, Rowan Lyle og Peter Dedman, i skikkelse af brødrene Barry, Robin og Maurice Gibb genskaber legendariske Bee Gees’ unikke lyd og performance. De tre sangere bakkes op af et suve-rænt live-band og et flot lysshow, der giver stemningenen unik kulisse i Bee Gees’ ånd.

Gør dig klar til en fest!Every night is... Saturday Night!

Page 91: [et cetera] magazine #5 - 2013

91 ][

[KULTUR]

OKTOBER

KULTUR PÅ HOVEDET

Der sker al

tid noget i Aal-

borgs kulturliv.tag m

ed [ et cetera] på

opdagelse

Page 92: [et cetera] magazine #5 - 2013

92 ][

[KULTUR]

AKKC præsenterer i samarbejde med Skråen i Nordkraft det unikke show Made in Berlin, der kommer direkte fra Berlins populære teater Wintergarten, og som for første gang kan opleves i udlandet.

Artistshowet er som Berlin: Skævt, fascinerende og mangesidet, præsenteret af unge artister, der tør at gå nye veje. Oplev artisteri som dans, jonglering og akrobatik i helt nye dimensioner. Som noget ganske usædvanligt har showet et gennemgående musikalsk tema, og i Made in Berlin er det, som navnet fortæller, ikke kun artisterne, der har rod i den tyske metropolby, men også musikken. Det er musik, der har byens rytme i sig, og som er lavet enten for eller i Berlin.

Fælles for artisterne er, at de har rod i det meget specielle berlinske kraftcenter BASE , hvor kunstnere, instruktører, koreografer, filmska-bere og fotografer arbejder sammen og netværker om at skabe nye kunstneriske tilgange. Instruktører på showet er Markus Pabst og Pierre Caesar, der samtidig står bag BASE .

Onsdag 16. oktober kl. 20.00Torsdag 17. oktober kl. 20.00 (UDSOLGT!)Fredag 18. oktober kl. 20.00Lørdag 19. oktober kl. 20.00

STED: Skråen i Nordkraft - OBS! Billetter købes på billetlugen.dk.BILLET INKL. SPISNING: A: 495,- Se menu på akkc.dkBILLET UDEN SP ISN ING : A: 325,- B: 295,- C: 245,-(Dørene åbnes kl. 18). BILLETSALGET ER I GANG.

Page 93: [et cetera] magazine #5 - 2013

93 ][

[KULTUR]

Efter næsten 20 års pause er Finn Nørbygaard og Jette Torp klar med det ustyrligt morsomme show Musik & Fis 2.

En af hemmelighederne bag Musik & Fis’ massive succes i 90’erne var den unikke humor og det fine musikalske samspil i skøn for-ening mellem de to kunstnere.

Hvem husker ikke sketchen om skolelæreren Chiquita, der ikke længere ville kaldes bananen eller sangen Don’t Cry for Me Argen-tina, udsat for Finns maleriske folkeopstand.

Efter successen i 90’erne gik de to entertainere hver deres karrier-evej. Det viste sig dog, at Musik & Fis havde sat sig varige spor hos publikum, og det fik de to stærke komiske og musikalske kræfter til at beslutte sig for igen at lave en landsdækkende Musik & Fisturné efter samme opskrift.

Det nye show bakkes op af et velspillende orkesterunder ledelse af Klaus Wunderhits.

AALBORGHALLEN 27. OKTOBER

BILLET: A: 415,- B: 385,- C: 345,- D: 295,-

BILLETSALGET ER I GANG.

Page 94: [et cetera] magazine #5 - 2013

94 ][

[KULTUR]

Page 95: [et cetera] magazine #5 - 2013

95 ][

[KULTUR]

KLA

SS

ISK

KON

CERT

I AA

LBO

RG

KON

GR

ES- O

G KU

LTU

RC

ENT

ER

DR

ESD

NE

R P

HILH

AR

MO

NIE

AALBORG KONGRES & KULTUR CENTER GLÆDER SIG TIL AT FÅ BESØG AF DET ANERKENDTE TYSKE SYMFONIORKESTER DRESDNER PHILHARMONIE, DER I 2010 KUNNE FEJRE 140 ÅRS JUBILÆUM.

I AALBORG VIL DE 95 MUSIKERE SPILLE TRE VÆRKER AF DEN TYSKE KOMPONIST, PIA-NIST OG DIRIGENT JOHANNES BRAHMS: HAYDN VARIATIONER B-DUR OP. 56A, HAYDN SYMFONI NR. 104 D-DUR SALOMON SAMT I 2. AFDELING BRAHMS SYMFONI NR. 4 E-MOLL OP. 98.

Det berømte orkester har en historie som turnéorkester, der rækker helt tilbage til 1909, hvor Dresdner Philharmonie, som det første tyske orkester, tog på turné til USA.

Siden da har orkestret glædet musikentusiaster i alle de store musik-huse i verden. Gennem årene har orkestret været ledet af forskelligeprominente dirigenter, senest Marek Janowski, Rafael Frühbeck de Burgos og nuværende cello-professor Michael Sanderling, der i 2011 blev chefdirigent efter 25 års tilknytning til Dresdner Philhar-monie, bl.a. som gæstesolist. Orkestret og dets dirigenter har med-virket ved talrige plade- og CD-indspilninger.

DI RIG ENT:Michael Sanderling

ORKESTER:Dresdner Philharmonie(95 musici)

AALBORGHALLEN 5. NOVEMBERBILLET: A: 370,- B: 330,- C: 290,- D: 250,-BILLETSALGET ER I GANG.

Page 96: [et cetera] magazine #5 - 2013

96 ][

[KULTUR]

CLAVIGOAALBORG TEATER - PREMIERE 21. NOVEMBER

Han har talent, han er flittig, han ser godt ud, han er ekstremt suc-cesrig. Clavigo kom til byen med en tom kuffert og uden penge, men på få år er han nået til tops som journalist. Han fyrer nu sin forlovede, Marie, der ligesom ikke passer ind i profilen, men hendes bror kommer med hårde argumenter for, at Clavigo skal genoptage forbindelsen. Clavigo er i tvivl, men siger ja. Så siger han nej, men er også i tvivl om det. Han kan ikke vælge mellem kærligheden og karrieren Hans ubeslutsomhed får fatale følger.

CELEBRATING THE 90sEUROPAHALLEN 2. NOVEMBER

Du står i dine neonfarvede jeans, benvarmere, plateaustøvler og med gele i pandehåret, og foran dig venter en aften i 90’ernes tegn med knæklys og ”æbleplukning”, når Barcode Brothers, Danny Kool, Julie fra Blå Øjne, Daze, Diskofil og Sound of Seduction hylder 90’ernes storhedstid med et brag af en fest.

BILLET: 270,- Dørene åbnes og DJ går på kl. 19.

Page 97: [et cetera] magazine #5 - 2013

97 ][

[KULTUR]

NOVEMBERSTIG ROSSENMED GÆSTESOLIST THOMAS MAILSTRUPAKKC: DET LILLE TEATER 28. NOVEMBER - 15. DECEMBER

Stig Rossen er igen klar til at skabe julestemning, når han traditionen tro tager på turné med sin populære julekoncert, der byder på et bredt repertoire fra både ind- og udland. Gæstesolisten er i år det 15-årige sangtalent Thomas Meilstrup, som vandt DR-programmet SkjulteStjerner og har en stemme, der går lige i hjertet.

Med de traditionelle julesange og salmer, en flot sceno-grafi og orkester og kor i den sædvanlige stemnings-fulde udgave, er der et par hyggelige og festlige timer i vente. Julekoncerten afsluttes med, at hele salen rejser sig og synger julen ind med Dejlig er jorden sammen med Stig Rossen.

BILLET: Voksen: 140,- Barn (under 14 år): 70,-Familiepakke (2 voksne+2 børn): 350,-

JUL I GAMMELBYDET LILLE TEATER 28. NOVEMBER - 15. DECEMBER

Kom med Morskabs-Theatret til Jul i Gammelby, og mærk stemningen fra barndommens jul, hvor julehyggen indfin-der sig når sneen daler. Nisserne driller og komfuret “eks-plomberer”.

I Jul i Gammelby kan det ikke blive rigtig jul, for byens køb-mand vil ikke holde jul, før det gode skib “Håbet” er sikkert i havn. Så hans børn, Mads og Mette, slår sig sammen med et par rigtige drillenisser for at få borgmesteren i julehumør. Det skulle jo gerne ende med, at de fik lov til at få et pyntet grantræ, sådan et som Kresten Kræmmer har set ude i den store verden.

En rigtig juleforestilling for alle i familien med masser af julens sange. Forestillingen er iscenesat af skuespiller og instruktør Martin Schwab.

BILLET: Voksen: 140,- Barn (under 14 år): 70,-Familiepakke (2 voksne+2 børn): 350,-

Page 98: [et cetera] magazine #5 - 2013

98 ][

[KULTUR]

KOM HELT ”TÆT PÅ”I et lille land er der kun plads til én dronning – hun hed-der Medina. Lige siden hun i begyndelsen af 2009 brød i gennem lydmuren, indtog dansegulvene og røg i fast rotation på radioer landet over, har Medina regeret den danske poptrone. Medina er nu klar til at drage på efter-årsturné hvor atmosfæren er nærhed og intensitet og hvor publikum bliver ført gennem alle Medina ´s mange hits helt ”tæt på”

Oplev Medina ’Tæt på’ på

SKRÅEN 18. OKTOBER.

Koncerterne er siddende.

Omar Marzouk besøgte i februar Skråen med showet, og vi tør (og vil) derfor gerne anbefale showet på det kraftigste. Omar Marzouk kigger i showet på frygt som drivkræft for mange af vores handlinger og udfordrer sin egen angst - angsten for ikke at være sjov! Vi synes ikke han har noget at være bange for.

OMAR MARZOUKBANGE FOR SJOV

SKRÅEN 30. AUGUST

MEDINA

LINDA P.’S HOVEDPINE 6. - 7. NOVSIMON TALBOT 4. OKTMETTE LISBY 13. NOVSIGNE SVENDSEN M. BAND 23. OKTANNE LINNET BAND 25. OKTMICHAEL FALCH SOLO 30. SEPTRUNE KLAN 1 .- 2 NOV husk

Page 99: [et cetera] magazine #5 - 2013

[PORTRÆT]

vi tager hånd om dit kæreste eje

du gør garanteret alt, hvad du kan for at

værne om din familie. sunde madpakker,

aktiv fritid, cykelhjelme til store og små,

vaccinationer og pensioner. men vidste du,

at du også kan passe på din familie rent

juridisk – med et gratis Familietjek fra

hjulmandkaptain. store begivenheder i

livet som at flytte sammen, købe hus, få

børn, blive gift, leve papirløst, måske blive

skilt eller miste sin ægtefælle ved døds-

fald har også store juridiske konsekvenser.

konsekvenser du bør kende og forholde

dig til.

hvis du tager hånd om svære spørgsmål

i venskab og gode tider, kan fremtidens

udfordringer være lettere at komme

igennem.

Book et gratis møde scan koden og book et møde

med det samme.

Pas godt på din familie med et gratis Familie-

tjek hos hjulmandkaptain. se mere på

hjulmandkaptain.dk/familietjek eller book

en tid nu på tel. 7015 1000.

hjulmandkaptain er blandt danmarks største advokatfirmaer med 125 ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder

inden for en lang række juridiske specialistområder. ring på tel. 7015 1000 eller læs mere om os på www.hjulmandkaptain.dk

vores viden er din styrke

Få et gratis

Familietjek

3126_Helsides_EtCetera_185x265_Familietjek.indd 1 21/06/13 14.14

Page 100: [et cetera] magazine #5 - 2013

100][

Experience Ro™ at fritzhansen.com

nEw aRRivalRo™ by jaimE hayón

vodskovbolighus w w w.vodskovbol ighus.dk

Plovhusene 1DK - 9310 VodskovTlf. 98293188

w w w.ul f -bol ighus.dk

Stenbukken 9DK - 9200 Aalborg SVTlf. 98184900

Experience Ro™ at fritzhansen.com

nEw aRRivalRo™ by jaimE hayón

Se den hos os fra 1. sept.