Et fritidsliv med sejlads IV, af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg  Jeg blev udlært bager og konditor i 1954, hvorefter jeg var svend en periode i Roskilde, hvor jeg kom en del i Roskilde sejlklub. Tiden nærmede sig hvor jeg skulle være soldat. Min bedstefar mente det nok var fornuftigt at sælge min jolle, han havde en køber til den. Næste afsnit her vil omhandle min soldatertid, hvor jeg af 14 mdr. havde 7 pragtfulde mdr. måneder med dragesejlads. Nedenstående beretning er noget jeg på opfordring fra Dansk Drageklub skrev for nogle år siden i anledning af et jubilæum i Dansk Drageklub. Jeg har rettet det ganske lidt til: Min værnepligtstid som Dragesejler i 1956.

Hvordan man kan være så heldig at afvikle de 7 mdr. af en soldater tid på 14 mdr. som Dragesejler.

Det var således, at Dansk Sejlunion ( eller var det KDY ? ) afholdt et årligt Landsstævne, der skulle ligge i provinsen hvert år, det var nok for, at det ikke skulle være Øresund, der havde alle store stævner" Øresundsuge" m.m.

I 1955 blev Landsstævnet afholdt i Nyborg, hvor mange fra Drageeliten var med, bl.a. Bdr. William og Ole Berentsen. Marinens 2 Drager Lurifax og Sfinks deltog også. Dengang var bådene i vandet hele sommeren og blev sejlet rundt til stævnerne. Derfor skulle de også på land og gåes efter i bunden med vandslibningspapir nogle gange i sæsonen.

Min morfader havde et bådeværft med ophalerbedding her i Nyborg, derfra min interesse for at sejle. Marinens drager var på land der for at blive vandslebet. Dermed var der kontakt til Orlogskaptajn Carl Konow, som havde overopsyn med de 2 Drager. Jeg havde egen båd (kragejolle) og deltog også i Landsstævnet. Jeg var den tredje Nyborg dreng i træk, der fik jobbet som Drage gast, så man må jo tro, at Konow har gode erfaringer med sejlere fra Nyborg. De foregående år, havde det været Preben(oste) Nielsen, Ove (sejlmager) Nielsen og nu undertegnede Hans ( bager ) Nielsen.

Jeg fik under landsstævnet tilsagn om, at når jeg skulle være soldat i 1956, kunne jeg blive kuttergast med tjenestested i Hellerup Lystbådehavn. I efteråret 1955 kom der en indkaldelse til militærtjeneste ved infanteriet på Odense kaserne. Jeg tog straks kontakt til Carl Konow for at spørge, om han havde lavet aftale med en til anden side. Konow sagde: ” Riv den indkaldelse i itu, der må være sket en fejl. Jeg sørger for De får en anden indkaldelse, som er til Marinen. Dengang var man jo De s.

Jeg skulle møde på Holmen 19. jan. 1956. Her fik vi, udleveret det militære tøj der skulle være vores påklædning de næste fjorten måneder, vores civile tøj blev sendt hjem til vores mødre. Vi blev efter påklædning i marinens tøj sat ombord i busser, der skulle køre os til Arresødal lejren, hvor vi skulle være de næste 3 måneder for at lære at blive soldater.

Det år, 1956, havde vinteren hidtil været mild, men den aften, vi i busser kørte til Arresødal, begyndte det at sne og fryse, og det blev isvinter med Storebæltsfærger, der ikke kunne sejle normalt.

På det tidspunkt var der en Suez krise i gang med fare for, at Danmark militært kunne blive indblandet ,og det resulterede i, at vi, der boede vest for Storebælt, ikke måtte tage hjem på orlov, vi skulle kunne møde med få timers varsel. Storebælt var frossen til med meget indskrænkede færge afgange.

Sidst i marts måned blev jeg stationeret på Holmen med opgaven at sejle i patruljebåde i flådens leje, og jeg fulgte klargøringen af dragerne hos malerne fra orlovsværftet nede i de små røde haller.( Margrethe Holm).

Der var mange juniorbåde i Hellerup og flere af dem havde min bedstefar bygget .

Den 5. maj 1956 begyndte min tid som drage passer og sejler i Hellerup, og det har jeg altid ment, var et af mit livs store højdepunkter. Tænk sig bare at kunne koncentrere sig om båd og sejlads døgnet rundt i 7 mdr. intet at tænke på som skat, sygekasse, alt blev klaret af militæret. Vi fik løn 15 kr. om ugen samt penge til kost og logi, og vi fik byttet til rent tøj en gang om ugen inde fra Holmen. Jeg var lidt økonomisk og sparede pengene til et værelse ved at bo under bompressenning i Lurifax, maden spiste jeg i Hellerup klubhus hos dengang Hovmester Andersens, som var utroligt dejlige mennesker, når jeg gik lidt til hånde i klubhuset, fik jeg mad til gengæld.

De lokale sejlere gjorde også brug af os til tørring af sejl, som var vigtigt, for det var bomuldssejl. Nye bomuldssejl skulle også sejles til, det ville sige en del timer i mellemluft, og de måtte ikke strækkes helt ud, det blev til en del timer for mig på vandet, men det gav mad og Whisky.

Ole Berentsen var udtaget til olympiaden i Melbourne, og han havde en del nye sejl der skulle sejles til, det blev også fint honoreret. Da hans drage var sendt af sted i en container til down under, lånte han Lurifax og undertegnede, det lærte jeg meget af. Jeg stiftede bekendtskab med mange personligheder i den sæson. Ud over de nævnte var det Åge Birk, Thuesen og Pedersen fra Bramdrupdam, Elvstrøm, som havde sejlmagerkælder på Onsgårdsvej mener jeg at huske, i hvert fald syede han mest jollesejl, men begyndte at sy sejl til kølbåde, og jeg tror, at "min" drage var den første kølbåd, der sejlede med Elvstrømsejl.

I det år, 1956, var Landsstævnet lagt således, at Juelsminde og Kolding delte det, mener jeg at huske. Der deltog bl.a. Thorkild Warrer fra Vejle og Knud Pedersen fra Kolding. For at få Dragerne til det jyske sejlede vi dem derover, og ikke som i dag, hvor de bliver trailet rundt til stævner.

Turen for mit vedkommende gjorde, at jeg fik et ophold ved Troense i en lille uges tid, vor familien Konow havde et sommerhus . Det lå pragtfuldt lige ned til Stærodden, overfor Thurøbund. Stærodden er den odde, man gerne vil skære så langt inde som muligt i modstrøm til kapsejlads. Der lærte jeg hans børn Ida og Rolf og et par familiemedlemmer lidt at kende. Jeg var ret populær hos de unge sejlere i området omkring Svendborgsund, da de gerne ville have sådan et job, når de skulle ind som soldat. De ville gerne have, jeg talte med Konow om mulighederne. Jeg tror det lykkedes, for i 1957 tror jeg, det var en fra området der , der blev kutter gast.

Vi sejlede videre til Juelsminde og landsstævnet. Efter landsstævnet gik det nord om Sjælland og ind til mange sejladser i Øresund igen. Carl Konow var en utrolig rar mand, afholdt af os gaster. Jeg husker, at der i dragen under agterdækket var et par skuffer, og der skulle der altid ligge mange pakker Virginia Players no. 6. Når han kom ombord, havde han sin lommelærke indeholdende Whisky, og den måtte vi ikke røre, cigaretterne røg han en del af, og vi skulle tænde til ham. Det var især vigtigt i svag luft for at kunne se, hvor røgen bar hen. Dengang var Windexen ikke opfundet endnu. Så det var det eneste negative om min tid i marinen: Jeg fik lært at ryge tobak!

Min sæson sluttede med, at vi sejlede dragerne ind til Jacob Jensens værft i Roskilde i november måned, hvor de skulle have en god vinteroverhaling.

At marinen havde sådan et par drager i Hellerup, tror jeg udelukkende skyldtes Carl Konows store kærlighed til Dragerne. Han har været en ildsjæl for Drager i marinen. Efter hans tid stoppede festen med Dragerne i marinen.

Hans Nielsen