2015/04/23

ET STUDIE AF IMPLEMENTERINGEN HVORDAN STYRKES IMPLEMENTERINGEN AF SPROGINTERVENTIONERNE

2015/04/23

AGENDA

• Kort opsummering: Hvad ved vi om implementeringsmiljøets betydning for sproginterventionernes gennemførelse og effekt?

• Hvilke erfaringer i kommunerne kan vi trække på I forhold til styrke implementeringen?

• Drivkræfter og barrierer, i metoden

• Drivkræfter og barrierer I konteksten

• Drivkræfter og barrierer I implementeringstiltag

• Hvilken implementeringsunderstøttelse og eksempler på konkrete tiltag kan styrke implementeringen?

• Spørgsmål og kommentarer

2015/04/23

KORT OPRIDS AF RESULTATERNE AF IMPLEMENTERINGSANALYSERNE

Implementeringskontekst

Programmets anvendelighed

Gennemførelsesgrad

Rammer for implementering Metodefidelitet

b = 1,2*

b = 1,7** Opfattelse af programmets praktiske gennemførlighed for børnegruppen (+) Opfattelse af programmets fremtidige effekter (+)

Samarbejdsrelationer (+) Udgifter til kompetencegivende kurser (+)

2015/04/23

1. OPSAMLING PÅ GÅRSDAGENS OPLÆG: HVAD VED VI OM IMPLEMENTERINGSMILJØETS BETYDNING • Implementeringskontekst og opfattelsen af programmets anvendelighed (programmets

sociale validitet) påvirker gennemførelsesgraden

• Af alle elementer i implementeringskonteksten har udgifter til kompetencegivende kurser og kvaliteten af samarbejdsrelationer størst betydning for interventionernes gennemførelse

• Af elementerne i programmets anvendelighed har oplevelsen af programmets praktiske gennemførlighed med børnegruppen og oplevelsen af programmets effekter den største betydning for, hvor langt dagtilbuddene kommer med implementeringen

• Dagtilbuddenes indstilling, vilje og evne til at omstille den pædagogiske praksis har en betydning for i hvilken grad dagtilbuddene implementerer sproginterventionerne efter hensigten

2015/04/23

KVALITATIVE ERFARINGER MED METODEN

Drivkræfter Barrierer Metoden • Aktiviteter er og materiale er

tilgængeligt og letforståeligt • Brugbare arbejdsredskaber (fx

læringsstigen)

• At kunne lægge eget indhold ind i en ramme (FpS Åben)

• Stram struktur i hvad og hvor ofte

• Følsomt over for

afvigelser i tilgængelige medarbejderressourcer

2015/04/23

KVALITATIVE ERFARINGER MED METODEN

Drivkræfter

I begyndelsen har det været godt, at alt har været

planlagt og nedskrevet på forhånd. FpS har givet

større indsigt i sproget, større systematik,

planlægning og fast rutine. Men nu synes jeg, at

manualen skal være mindre stringent, så der også

er større råderum til at lave andre aktiviteter.

Medarbejderne ville derved føle at de havde et

større ejerskab og indflydelse på indholdet [har ikke

arbejdet med Åben-versionen].

(Pædagog)

Barrierer

Til at starte med kørte børnegrupperne samtidigt,

men senere i perioden endte det med at

børnegrupperne kørte forskudt af hinanden, så de

havde personaleressourcer til det. Det er en

udfordring, at det skal være de samme to

pædagoger, som er koblet til en gruppe, når der

opstår sygdom, ferie m.v. Den stramme struktur

kan sætte begrænsninger, da det af og til

modstrider med hverdagen i en lille institution som

vores

(Pædagog).

2015/04/23

KVALITATIVE ERFARINGER MED KONTEKSTEN

Drivkræfter Barrierer

Konteksten • Børnene og forældrenes reaktioner

• Potentiale for fagligt samarbejde og udvikling

• Planlægning og tilrettelæggelse kræver tilvænning

• Krav om små

børnegrupper (‘det skal man lige vænne sig til’)

2015/04/23

KVALITATIVE ERFARINGER MED KONTEKSTEN

Drivkræfter

• Forældrene og børn har været rigtig

begejstrede. De savner det (pædagog)

• Så får man lavet det sprogarbejde, man

måske tager for givet. Det var en god

erfaring at vi blev tvunget til at gøre det,

og vi fandt ud af at vi godt kunne gøre det

på et højere niveau end normalt

(pædagog)

Barrierer

Der har været en tendens til snak om at

pædagogerne ikke har tid til at gå ud med en

lille gruppe børn, men institutionerne har

fundet ud af, at man godt kan arbejde med

små grupper, hvis bare man prioriterer og

planlægger – det handler også om en

langsom mentalitetsændring

(4 dagtilbudsledere)

2015/04/23

KVALITATIVE ERFARINGER MED IMPLEMENTERINGSTILTAG Drivkræfter Barrierer

Implementeringstiltag – kommunale og lokale

• Lokal tovholder • Systematisk planlægning af

aktiviteter, fx fast køreplan • Tildeling af ansvar • Synlig kommunal projektleder • Tydelighed omkring formål og ansvar

for projektet (det fremlægges som en positiv ‘skal-opgave’)

• Give plads, tid og rum til drøftelse af

projektet og egen rolle (fx faste personalemøder og/eller individuelle medarbejdersamtaler)

• Mangelende ledelsesmæssigt ejerskab

• Kommunal berøringsangst

• Manglende forberedelse

2015/04/23

KVALITATIVE ERFARINGER MED IMPLEMENTERINGSTILTAG

Vi [projektleder og faglige ledelse] har

prioriteret at have et højt

informationsniveau omkring projektet,

hvordan det forløber m.v.. De steder hvor

institutionslederne ikke har været tydelig

omkring arbejdsopgaverne i forhold til Fart

på Sproget, er der hvor der er mødt størst

skepsis (kommunal projektleder).

Vi har løbende afholdt fælles

personalemøder, hvor lederen har givet

orientering omkring projektet. Derudover

har der været individuelle personalemøder

på afdelingerne. Der har været et forum,

hvor personalet har haft mulighed for at

snakke omkring status m.v. i forhold til

projektet, og hvad der rør sig (pædagog).

Vores souschef har været tovholder for

projektet og har stået for timefordeling

m.m. til arbejdet. Hun har haft den

overordnede koordinering og været

tovholder på personalemøderne.

Pædagogerne har så selv haft ansvaret

for at udarbejde materialet til Fart på

Sproget [Åben] i samarbejde med

hinanden – men tovholderen har holdt

dem op på, at det blev gjort (pædagog)

Drivkræfter i implementeringstiltag

Det handler også om at få det afmystificeret. Når man

får skal-opgaver, tænker man: ‘hvad er det nu

kommunen er ude på?’. Få afmystificeret nogle af de

spørgsmål de har. Så det bliver en ”okay skal-opgave”.

(dagtilbudsleder)

2015/04/23

KVALITATIVE ERFARINGER MED IMPLEMENTERINGSTILTAG

Hvis ikke man kommer godt for

start, kommer man nemt ud i en os-

og-dem tilstand, hvor jeg skal ud og

agere ”den løftende pegefinger” og

stille krav til institutionerne om, at

udføre opgaven. Det er heller ikke

rart.

(Projektleder)

Der var i bund og grund ikke lagt op

til forberedelse, men man var NØDT

til at forberede sig. Man kunne ikke

bare gå ind og læse op ad bogen. Så

mister man børnene

(pædagog)

Den daglige leder har ikke haft

indblik i, hvad der foregik i forhold

til aktiviteterne, men det har været

personalets selv, som har måttet

håndhæve at aktiviteterne blev

planlagt, gennemført mv.

(pædagog) Barrierer i

implementeringstiltag

2015/04/23

PERSPEKTIVERING: FOKUS PÅ STYRKELSEN AF IMPLEMENTERINGEN

2015/04/23

HVORDAN KAN VI REALISERE SPROGINTERVENTIONERNES POTENTIALE?

Implementerings-kontekst

Individuel parathed og kompetencer

Organisatorisk infrastruktur og kapacitet

Ledelse

Metodefidelitet

Implementeringsgrad

Implementeringskvalitet

2015/04/23

UNDERSTØTTELSE AF INDIVIDUEL PARATHED OG KOMPETENCER

• Bred kompetenceudvikling forud for implementering:

• Ikke alene pædagogisk personale men særskilt fokus på sprogpædagoger, daglige pædagogiske ledere og projektledere

• Fokus på motivering af pædagogisk personale og adressering af kendte barrierer for at arbejde med indsatsen

• Fx. Gennemførelse af parathedsanalyse med fokus på pædagogiske målsætninger, kultur, struktur, kompetencer

• Ledelsesredskaber til at motivere personale og italesættelse af den ´brændende platform´

2015/04/23

UNDERSTØTTELSE AF ORGANISATORISK INFRASTRUKTUR OG KAPACITET

2015/04/23

UNDERSTØTTELSE AF ORGANISATORISK INFRASTRUKTUR OG KAPACITET

Pædagogisk didaktik

Ramme for etablering

af en reflek-sionskultur

Praktisk tilrettelæg-

gelse af indsatsen

2015/04/23

LEDELSE

• Fokus på ledelsespositioner i forhold til at understøtte ændret praksis med sproginterventioner

• Rammer for løbende erfaringsudveksling mellem ledere – fx erfa-netværk

• Løbende sparring og coaching af ledere og sprogpædagoger i forhold til at fastholde og oversætte indsatsens intentioner i praksis

2015/04/23

LEDELSE SOM DRIVKRAFT

2015/04/23

EFFEKTIV LEDELSE

2015/04/23

TID TIL SPØRGSMÅL

?

2015/04/23

LINE DYBDAL, LIND@RAMBOLL.COM HANNE NIELSEN, HANN@RAMBOLL.COM KAREN KRAG SEHESTED, KAKS@RAMBOLL.COM