etkærligtpuf! -...
TRANSCRIPT
Et kærligt puf -‐ Et bachelorprojekt om brug af nudge til
at fremme bevægelse i fødslen
Tine Juul Pedersen
Camilla Marie Bach
Katrine Sondrup Poulsen
Hold J12V Modul 14
Bachelorprojekt
University College Nordjylland, Jordemoderuddannelsen
Vejleder: Jane Hyldgaard Nielsen
Dato for aflevering: 4. Juni 2015
Denne opgave -‐ eller dele heraf -‐ må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010.
RESUMÉ
Titel: Et kærligt puf – et bachelorprojekt om brug af nudge til at fremme bevægelse i fødslen
Problemfelt: Der ses en kontrast mellem det øgede fokus på motion i graviditeten og
kvindernes immobilitet i fødslens udvidelsesfase, hvor undersøgelser viser, at kun 43% af de
fødende kvinder er oppegående efter indlæggelse på fødeafdeling. Dette er problematisk,
fordi mor og barn ikke opnår en række fordele ved mobilitet i fødslen. Vi overvejer derfor,
hvordan man kan fremme kvindernes mobilitet i fødslen.
Problemformulering: Hvordan kan man fremme kvinders mobilitet i fødslens udvidelsesfase
gennem et adfærdsforandrende tiltag, og hvilke forhindringer og muligheder vurderes der at
være ved et sådant tiltag?
Anvendt teori og metode: Til besvarelse af problemformuleringen anvendes metoden til
udvikling af et nudge af Bergsøe et al., som ramme for projektet. Der indsamles empiri ved
semistrukturede interviews med kvinder, som har født. Gennem en hermenutisk
analysestrategi analyseres empirien med inddragelse af teori fra Nudge, nudge, nudge af
Bergsøe et al. Endvidere inddrages teori om autonomi og paternalisme fra Etik i
Sundhedsvæsenet af Birkler samt perspektiver fra Bergsøe et al.
Resultater: Analysens første del viser, at kvindernes forståelse af bevægelse i fødslen kan
samles under fire temaer; Forforståelse, Sansninger, Omgivelserne og Jordemoderen og
afsluttes med udviklingen af et nudge, som kan fremme kvinders mobilitet i fødslens
udvidelsesfase. De etiske perspektiver fra Birkler og Bergsøe et al. bidrager i analysens anden
del til at belyse forhindringer og muligheder ved et adfærdsforandrende tiltag.
Diskussion: Der diskuteres mulige forhindringer ved det udviklede nudge, fordi det kan
begrænse kvindens frie valg. Samtidig diskuteres en række muligheder ved det udviklede
nudge, hvor kvindens autonomi understøttes eller respekteres. Afslutningsvis diskuteres
projektets anvendte metoder gennem kritisk refleksion og de semistrukturerede interviews
validitet diskuteres.
Konklusion: Det konkluderes, at det udviklede nudge kan være etisk forsvarligt, på
betingelse af at man gør sig bevidst om de etiske forhindringer og muligheder, samt de
juridiske aspekter. Samtidig er det betinget af, at den enkelte kvindens autonomi opretholdes
ved at fastholde flere valgmuligheder og muligheden for at vælge det tilrettelagte valg fra.
ABSTRACT
Title: A loving nudge – a paper on the use of nudging to aid mobility in labour
Background: A contrast is shown between the growing focus on exercising in pregnancy and
women’s immobility in the first stage of labour, where studies show that only 43% of
labouring women are upright after admission to the delivery ward. This is a problem, because
mother and child will not gain the advantages of mobility in labour. We contemplate how one
can encourage women’s mobility in labour.
Problem statement: How can one encourage women’s mobility in the first stage of labour
through a behavioral initiative and what are the obstacles and possibilities with regard to the
initiative?
Theory and method: To answer the problem statement the method for developing a nudge
by Bergsøe et al., is used as a frame for the project. Data was collected through semi-
structured interviews with women, who have given birth. Through hermeneutical analysis
the data is analysed with theory from Nudge, nudge, nudge by Bergsøe et al. Theories on
autonomy and paternalism from Etik i Sundhedsvæsenet by Birkler and aspects from Bergsøe
et al. are also used.
Results: The first part of the analysis shows that the women’s understanding of mobility in
labour can be gathered into four themes; Pre-understanding, Sensations, The enviroment and
The midwife. The first part af the analysis ends with the development of a nudge to aid
womens mobility during the first stage of labour.
The ethical aspects from Birkler and Bergsøe et al. show the obstacles and possibilities with
regard to the behavioral initiative in the second part of the analysis.
Discussion: The possible ethical obstacles with regard to the nudge are discussed, because it
can limit the womans choice. A number of possibilites, where the womans autonomy is
respected, are also discussed. The methods in the paper are discussed and the semi-
structured interviews are validated.
Conclusion: The developed nudge can be ethical justifiable under the condition, that one is
conscious of the ethical obstacles and possibilites and the legal aspects. It is also determined
by the maintainment of the womans autonomy by keeping different options available.
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. INDLEDNING .................................................................................................................................................... 1
2. PROBLEMFORMULERING .......................................................................................................................... 3 2.1 AFGRÆNSNING ........................................................................................................................................ 3
2.2 BEGREBSAFKLARING ............................................................................................................................ 4
3. MÅL & FORMÅL .............................................................................................................................................. 4 3.1 MÅL ............................................................................................................................................................... 4
3.2 FORMÅL ....................................................................................................................................................... 4
4. TEORI & METODE .......................................................................................................................................... 5 4.1 VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER ................................................................................ 5
4.2 VALG AF METODE ................................................................................................................................... 6 4.2.1 NUDGE SOM METODE .................................................................................................................. 6 4.2.2 DET KVALITATIVE INTERVIEW SOM METODE ................................................................ 7
4.3 METODISKE OG ETISKE OVERVEJELSER VEDR. INDSAMLING AF EMPIRI .................... 7 4.3.1 REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE ........................................................................................ 8 4.3.2 INTERVIEWGUIDE ......................................................................................................................... 9
4.3.3 AFSLUTNING AF INTERVIEW ................................................................................................ 11 4.3.4 DATABEHANDLING .................................................................................................................... 11 4.3.5 ANALYSESTRATEGI .................................................................................................................... 12
4.3.6 METODE TIL VALIDERING AF DATA .................................................................................. 13 4.4 PROJEKTETS STRUKTUR .................................................................................................................. 13 4.4.1 GRAFISK FREMSTILLING AF PROJEKTETS STRUKTUR ............................................. 15
4.5 LITTERATURSØGNING OG -‐UDVÆLGELSE ............................................................................... 16 4.6 VALG AF MATERIALE ......................................................................................................................... 16 4.6.1. BERGSØE ET AL. – NUDGE, NUDGE, NUDGE ................................................................... 16
4.6.2 BIRKLER – ETIK I SUNDHEDSVÆSENET .......................................................................... 17
5. PRÆSENTATION OG ANALYSE ............................................................................................................. 18 5.1 ANALYSEDEL 1 – DIAGNOSE AF ADFÆRDEN .......................................................................... 18
5.1.1 PRÆSENTATION OG ANALYSE AF EMPIRI ...................................................................... 18 5.1.1.1 FORFORSTÅELSE ................................................................................................................. 18 5.1.1.2. SANSNINGER ........................................................................................................................ 19
5.1.1.3 OMGIVELSERNE ................................................................................................................... 20
5.1.1.4 JORDEMODEREN ................................................................................................................. 21 5.1.2 PRÆSENTATION OG ANALYSE – DIAGNOSE AF ADFÆRDEN ................................. 22 5.1.2.1 ANALYSE AF TEMAET FORFORSTÅELSE ................................................................. 23
5.1.2.2 ANALYSE AF TEMAET SANSNINGER .......................................................................... 24 5.1.2.3 ANALYSE AF TEMAET OMGIVELSERNE .................................................................... 24 5.1.2.4 ANALYSE AF TEMAET JORDEMODEREN .................................................................. 26
5.1.3 UDVIKLING AF NUDGE .............................................................................................................. 26 5.2 ANALYSEDEL 2 – FORHINDRINGER & MULIGHEDER VED ADFÆRDSFORANDRENDE TILTAG ..................................................................................................... 28
5.2.1 PRÆSENTATION OG ANALYSE AF FORHINDRINGER ................................................. 28 5.2.2 PRÆSENTATION OG ANALYSE AF MULIGHEDER ........................................................ 30
6. DISKUSSION ................................................................................................................................................... 32
6.1 DISKUSSION AF ANALYSENS RESULTATER ............................................................................. 32 6.2 DISKUSSION AF METODE ................................................................................................................. 36 6.2.1 DISKUSSION AF NUDGE SOM METODE ............................................................................. 36
6.2.2 DISKUSSION AF SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEWS ............................................. 36 6.3 VALIDERING AF INTERVIEWS ........................................................................................................ 37
7. KONKLUSION ................................................................................................................................................ 38
8. PERSPEKTIVERING .................................................................................................................................... 39
9. REFERENCELISTE ....................................................................................................................................... 40
10. BILAGSLISTE .............................................................................................................................................. 42
Projektets omfang: 85.776 anslag inkl. mellemrum
Tine Juul Pedersen: 10.484 anslag inkl. mellemrum
Camilla Marie Bach: 9.883 anslag inkl. mellemrum
Katrine Sondrup Poulsen: 9.569 anslag inkl. mellemrum
Forsideillustration: Peter Kjærgaard
1 af 42
1. INDLEDNING
”Du kan gøre fødslen lettere ved at bevæge dit bækken under graviditeten og ved at styrke
og strække musklerne i bækkenbunden!” (Mindful Moving 2014).
Ovenstående citat stammer fra Mindful Moving, som tilbyder privat fødselsforberedelse
og motionshold for gravide. Vi har i vores kliniske perioder, i
jordemoderkonsultationer, oplevet en stigende efterspørgsel fra kvinderne af denne
type fødselsforberedelse, som indeholder motion. Dette stemmer overens med den
generelle tendens i samfundet, hvor der er fokus på, at man som kvinde skal være stærk
og sund (Munch 2015).
Vi ser en kontrast mellem de gravides holdning til motion og sundhed i graviditeten og
hvordan de agerer på fødestuen. Vi har i klinikken oplevet, at kvinder i fødsel har en
tendens til at lægge sig på fødelejet ved ankomsten til fødeafdelingen og opholde sig der
i størstedelen af udvidelsesfasen.
I efteråret 2014 udgav The Journal of Perinatal Education reviewet ”Walk, Move Around,
and Change Positions Throughout Labor” af Ondeck, der sammenholder viden om
kvinders mobilitet i fødslen. Reviewet understøtter vores oplevelser fra klinikken, idet
det henviser til undersøgelser, som viser at kun 40 % af kvinder ændrede stilling i
fødslen og kun 43 % var oppegående efter indlæggelse på fødeafdeling (2014, s. 189).
Dette er problematisk for kvinderne, fordi de dermed ikke opnår fordelene ved at være
mobile i fødslens udvidelsesfase. Ifølge Macdonald & Magill-‐Cuerden er fordelene ved
mobilitet i fødslen, at der opnås bedre veer, kortere varighed af fødslen, mindre
vestimulation, mindre behov for smertelindring og færre instrumentelle forløsninger
(2011, s. 500). Vi forestiller os at mobilitet i kraft af sine fordele kan virke forebyggende
mod indgreb i fødslen. Derudover beskriver Ondeck, at kvinderne ligeledes oplever
større tilfredshed med fødslen (2014, s. 190) Endvidere beskriver Macdonald & Magill-‐
Cuerden også fordele for barnet, hvis kvinden er mobil i fødslen, idet det udsættes for
mindre føtalt stress (2011, s. 500). Derfor er problemstillingen om kvinders immobilitet
relevant for både mor og barn.
Vi undrer os over, hvad det er, der får de fødende til at være immobile. Er det
forhindringer i organisationen, eller kan det være nogle forhindringer i omgivelserne på
fødegangen, der er forklaringen på vores erfaringer?
2 af 42
Projekt Sikre fødsler har medført, at sundhedsprofessionelle i obstetrikken undervises i
CTG-‐tolkning (Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2014), hvilket kan have medført et
større fokus på CTG og måske en hyppigere brug af denne, som betyder at kvinden
opholder sig på fødelejet? Der fokuseres ligeledes på reduktion af større bristninger,
hvor jordemoderen har brug for god oversigt over perineum for at forebygge disse
(Maimburg 2015), hvilket kan betyde, at flere kvinder føder halvt siddende på fødelejet.
Dette fokus på, at kvinden skal afslutte fødslen på fødelejet, kan måske betyde, at hun
opholder sig mere på fødelejet op til forløsningen. Vi forestiller os derfor, at det
organisatoriske kan have en indflydelse på, om kvinden opholder sig på fødelejet eller
bevæger sig rundt.
Der er meget fokus på omgivelsernes betydning i øjeblikket, særligt i forbindelse med
Fremtidens Fødestue på Herning sygehus (Vickneswaravel 2015). Vi forestiller os, at
indretningen af fødestuen kan påvirke kvindens muligheder for bevægelse. Er der plads
på stuen til, at hun kan gå rundt? Står fødelejet midt i rummet med en usagt opfordring
til at lægge sig her? I fødestuens indretning ser vi derfor mulige forhindringer for om
kvinden bevæger sig rundt eller ej. Samtidig tænker vi også, at jordemoderen kan have
indflydelse på kvindens adfærd. Hvad opfordrer hun kvinden til og hvordan? Lægger
hun det blå stykke på sengen og ubevidst indikerer, at kvinden skal opholde sig her? Har
jordemoderen en personlig eller faglig præference? Spørgsmål og problemstillinger som
disse, forestiller vi os også kan have betydning for, om kvinden bevæger sig.
Vi finder problemstillingen om immobilitet i fødslen jordemoderfaglig relevant, idet
jordemoderen, ifølge Anbefalinger for Svangreomsorgen, bl.a. har til opgave at støtte
den fødende i at have frihed til at bevæge sig eller bruge forskellige hvile-‐ og
fødestillinger (SST 2013, s. 151). Hermed kan jordemoderen leve op til anbefalingerne
om at minimere komplikationer og bidrage til en god fødselsoplevelse (ibid., s. 150).
I efteråret 2014 sendte Danmarks Radio en række programmer om ”Vanens Magt”. I
disse programmer undersøgte man, hvordan man kan puffe til ændring af vores adfærd
til det bedre og uden at det nødvendigvis er meget omkostningsfuldt (Danmarks Radio
2014). Programmet gjorde os nysgerrige på, om vi kan bruge teorien om nudging
indenfor jordemoderområdet. Vi forestiller os, at de fødende foretager mere eller
mindre ubevidste valg omkring lejring og mobilitet, når de ankommer på fødegangen,
3 af 42
hvorfor det kunne være interessant at undersøge muligheden for at påvirke de fødendes
adfærd i en positiv retning.
I den forbindelse tænker vi, at det er relevant at gøre sig både juridiske og etiske
overvejelser, hvis man ønsker at påvirke kvindernes valg. Jf. Sundhedslovens §§15 og 16
har patienten ret til ikke at blive udsat for behandling uden at afgive et informeret
samtykke, som indebærer oplysninger om bl.a. relevante forebyggelses-‐, behandlings-‐ og
plejemuligheder (LBK nr. 1202 af 14/11/2014). Det er derfor relevant at undersøge,
hvilke konsekvenser det kunne have, hvis tiltag, som dem fra ”Vanens Magt”, er at
sidestille med behandling jf. Sundhedslovens §15 og dermed kræver informeret
samtykke fra kvinden.
De Etiske Retningslinjer for Jordemødre beskriver, at jordemoderen skal medvirke til at
sikre, at kvinden får forståelig information om sine valgmuligheder og at jordemoderen
skal respektere kvindens valg, samt støtte hende deri (Jordemoderforeningen 2010).
Hvis vi ønsker at påvirke kvindens adfærd, hvordan kan vi så samtidig støtte kvinden i
hendes eget valg? For at besvare dette må vi undersøge hvilke etiske overvejelser, der er
relevante for problemstillingen.
Den omtalte kontrast mellem det øgede fokus på motion i graviditeten og kvindernes
immobilitet i fødslen, vores overvejelser om mulig organisatorisk eller
indretningsmæssig påvirkning samt etiske overvejelser leder os frem til følgende
problemformulering:
2. PROBLEMFORMULERING
Hvordan kan man fremme kvinders mobilitet i fødslens udvidelsesfase gennem et
adfærdsforandrende tiltag, og hvilke forhindringer og muligheder vurderes der at være
ved et sådant tiltag?
2.1 AFGRÆNSNING
Vi afgrænser projektet til at omhandle mobilitet i fødslens udvidelsesfase, fordi det er på
dette tidspunkt i fødslen, hvor der kan opnås de beskrevne fordele ved mobilitet, samt at
der i uddrivelsesfasen kan være andre hensyn, der begrænser muligheden for mobilitet
4 af 42
bl.a. forebyggelse af større bristninger. Derudover afgrænses projektet til at fokusere på
mobilitet på fødestuerne, idet det er der, vi oplever kvindernes problematiske adfærd.
Mobilitet afgrænses i projektet til ikke at omhandle de situationer i fødslen, hvor det
anvendes som behandling af komplicerede tilstande fx uregelmæssig hovedstilling eller
dystoci.
Projektet afgrænses til at omhandle førstegangsfødende, da vi forestiller os, at
erfaringerne fra den første fødsel kan påvirke valg og adfærd i de følgende fødsler.
2.2 BEGREBSAFKLARING
Mobilitet defineres i projektet til at indeholde både mobilitet og bevægelse. Begreberne
anvendes som synonymer alt efter, hvordan det passer i konteksten.
Adfærdsforandrende tiltag defineres i projektet, som tiltag der sigter mod at påvirke
kvindernes adfærd i en positiv retning.
3. MÅL & FORMÅL
3.1 MÅL
Målet for projektet er:
-‐ at opnå en større forståelse af de bagvedliggende årsager til kvindernes adfærd i
udvidelsesfasen
-‐ at udvikle et forslag til et nudge, der kan fungere som et adfærdsforandrende
tiltag i praksis
-‐ at vurdere hvilke forhindringer og muligheder der er ved det konkrete
adfærdsforandrende tiltag i forhold til kvindens autonomi
3.2 FORMÅL
Projektets formål er at øge kvinders mobilitet i fødslen gennem et adfærdsforandrende
tiltag og dermed medvirke til, at kvinderne oplever de fordele, der kan være ved
mobilitet i fødslens udvidelsesfase.
5 af 42
4. TEORI & METODE
I de følgende afsnit præsenteres de videnskabsteoretiske overvejelser efterfulgt af
præsentation og argumentation for valg af metoder i projektet. De metodiske og etiske
overvejelser vedrørende den valgte metode til indsamling af empiri præsenteres.
Herefter følger en præsentation af projektets struktur. Afsluttende beskrives den
anvendte søgestrategi og valg af materiale til projektet begrundes.
4.1 VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER
Projektet omhandler en jordemoderfaglig problemstilling, hvorfor den overordnede
videnskabelige tilgang er sundhedsvidenskabelig. Sundhedsvidenskaben beskrives af
Birkler, som en syntese af natur-‐, human-‐ og samfundsvidenskab (2007, s. 46). Det
naturvidenskabelige aspekt ses beskrevet i indledningen, mens sundhedsvidenskaben
som en syntese ses i de metodiske tilgange og overvejelser i projektet, da der anvendes
metoder fra såvel humanvidenskab som samfundsvidenskab.
Problemformuleringen, med sit fokus på adfærd og forståelse, befinder sig i det
fortolkningsvidenskabelige paradigme, som er karakteriseret ved, at forståelse af sociale
fænomener skal opnåes gennem fortolkning af det subjektive meningsindhold. Inden for
dette paradigme er det menneskers egne opfattelser, som giver deres handlinger
mening (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 60). Under det fortolkningsvidenskabelige
paradigme findes den forstående forskningstype, som er kendetegnet ved, at forskeren
søger viden gennem den udforskedes perspektiv (ibid., s. 24). Projektet er af denne
forskningstype, da problemformuleringen kan besvares ved at opnå en forståelse
gennem kvindernes perspektiv. I en videnskabelig sammenhæng er det, ifølge Birkler, i
dialogen at man som forsker skal give sig selv lov til at forstå det, den anden forstår og
lade en ny forståelse begynde der (2007, s. 102). Her beskriver Gadamer, at den
hermeneutiske forståelse er betinget af, hvad vi ved på forhånd, eller hvad vi tror, vi ved
om den anden eller det andet, vi skal forstå (Vallgårda & Koch 2011, s. 161). Derfor er
det vigtigt, at vi forholder os til, hvad det er for en forforståelse, vi som fortolkere
bringer med ind i processen (ibid., s. 166). Denne forforståelse er forsøgt tydeliggjort i
projektets indledning, så denne er gennemsigtig for læseren.
6 af 42
4.2 VALG AF METODE
4.2.1 NUDGE SOM METODE
Vi vil i følgende afsnit redegøre for begrebet nudge, dets relevans som metode og ramme
for projektet. Begrebet nudge fokuserer på forhold, der påvirker borgerens valg og
adfærd i en retning, som fra en professionel vinkel kan anskues som et bedre valg og
adfærd (Bergsøe et al. 2014, s. 7-‐8). Bergsøe et. al definerer et nudge som et design af
borgerens valgmuligheder, på baggrund af bevidst anvendelse af viden om valg,
inddragelse af faglig viden og efterstræbelsen af en ændring i borgerens valg (ibid., s.
128). Et nudge kan fx være en ændring af fysiske rammer og forhold, som gør det
nemmere for den enkelte at træffe det mere hensigtsmæssige valg. Ifølge Bergsøe et al.
anvendes nudges på problemer, som udspringer af adfærd, særligt når denne er
uhensigtsmæssig for dem, der udviser den (ibid., s. 42). Vi finder metoden til udvikling af
nudge relevant for besvarelsen af vores problemformulering, da kvindens immobilitet i
fødslen er en adfærd, der, som beskrevet i indledningen, kan være uhensigtsmæssig og
problematisk for både mor og barn.
Nudge som metode består i, at man gennem fire centrale trin; definition, diagnose,
udvikling og test, udvikler et nudge, som skal påvirke den givne problematiske adfærd
(ibid., s. 42-‐43). Metoden vil fungere som ramme for projektet, hvor første trin handler
om at definere den adfærd, som man ønsker at forandre (ibid.). Vi har behandlet første
trin gennem indledningen og defineret den problematiske adfærd i projektet til at
omhandle kvinders manglende mobilitet i fødslen. Gennem analyse behandler vi andet
trin, som er at diagnosticere årsager til adfærden. På dette trin må man undersøge den
situation og kontekst, hvor adfærden udspiller sig i for at kunne finde årsagerne til den
(ibid., s. 59). I relation til problemformuleringens første del, må vi derfor undersøge
kvinders adfærd i fødslens udvidelsesfase og den kontekst, hvor adfærden udspiller sig,
altså på fødegangen. Tredje trin er at udvikle et nudge, der, på baggrund af årsagerne til
den problematiske adfærd, kan fungere som en løsning på problemet (ibid.). Gennem
analyse vil vi udvikle en mulig løsning, som kan fremme kvinders mobilitet i fødslens
udvidelsesfase. Metodens sidste trin, test, udfoldes i projektets perspektivering.
7 af 42
4.2.2 DET KVALITATIVE INTERVIEW SOM METODE
I dette afsnit redegøres og begrundes relevansen for metoden til indsamling af empiri.
Da vi ønsker at opnå en forståelse af de bagvedliggende årsager og mekanismer ved
kvindernes valg om mobilitet, er det relevant at anvende det kvalitative interview, da
det, ifølge Vallgårda & Koch, kan hjælpe forskeren med at belyse, hvordan
informanterne, forstår og oplever udvalgte temaer og processer i sin omverden og i sig
selv, og hvorfor informanterne handler, som de gør (2011, s. 62). Vi finder det derfor
fordelagtigt at udføre interviews med kvinder som har født, fordi de gennem
interviewene producerer data, der kan belyse årsagerne til adfærden ud fra deres
perspektiv. Således vil kvindernes perspektiv tilføje en ny delforståelse til vores
forforståelse og tilsammen danne en ny forståelse af helheden, hvilket stemmer overens
med Gadamers teori om horisontsammensmeltning (Birkler 2007, s. 101).
Vi har valgt det semistrukturerede interview, da vi ønsker at belyse bestemte aspekter
af mobilitet bl.a. valg og adfærd, men samtidig ønsker en åben og mere fænomenologisk
tilgang til kvindernes forståelse af mobilitet i fødslen. Graden af strukturering i
interviews kan variere fra faste svarkategorier til meget åbne, hvor hverken temaer eller
spørgsmål er formuleret på forhånd (Vallgårda & Koch 2011, s. 61-‐62). I vores
semistrukturede interviews er strukturen fastlagt på forhånd gennem en nedskrevet
interviewguide, men med mulighed for at kvinderne kan fortælle med egne ord og at de
videre spørgsmål tager udgangspunkt i kvindernes udsagn.
For afsnit 4.2.2: Tine Juul Pedersen
4.3 METODISKE OG ETISKE OVERVEJELSER VEDR. INDSAMLING AF EMPIRI
Vi vil i det følgende afsnit beskrive vores metodiske overvejelser i forbindelse med
planlægning og indsamling af empiri samt den efterfølgende behandling af empirien. Vi
har valgt at gennemføre fire semistrukturede enkeltinterviews af ca. 20-‐30 min.
varighed foretaget pr. telefon. I de følgende afsnit beskrives de metodiske overvejelser
med inddragelse af relevant metodisk litteratur. De etiske overvejelser beskrives
ligeledes løbende.
8 af 42
4.3.1 REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE
Vi har valgt at interviewe kvinder, som har født, og derfor i udgangspunktet ikke
længere er i kontakt med sundhedsvæsenet. Det var derfor ikke muligt at rekruttere
dem gennem vores tilknytning til kliniksteder. Vi valgte i stedet at anvende vores sociale
netværk. Vallgårda & Koch beskriver, hvordan ”sneboldmetoden” kan anvendes, når
man ikke umiddelbart har tilstrækkeligt interviewpersoner at henvende sig til (2011, s.
72). Vi skrev derfor et opslag til vores netværk på Facebook. Opslaget indeholdt en
invitation til et interview (bilag 1) og en opfordring til, at venner og bekendte kunne
dele opslaget til deres venner og bekendte. Vores opslag blev delt 52 gange og
invitationen nåede ud til mange mulige informanter. Vi fik svar fra 40 kvinder på
Facebook og pr. telefon, som ønskede at deltage. I udvælgelsen af informanter sorterede
vi først alle de kvinder fra, som var en del af vores eget netværk, hvorefter vi havde 25
kvinder tilbage.
Der anvendes en strategisk udvælgelse af informanter (Vallgårda & Koch 2011, s. 71),
hvorfor vi forud for rekrutteringen lavede inklusions-‐ og eksklusionskriterier. Vi
udvalgte informanterne på baggrund af deres tilbagemelding på invitationen. Vi
inkluderede førstegangsfødende kvinder. Vi ekskluderede kvinder, hvor det var mere
end 5 år siden, de havde født, fordi vi var interesserede i detaljer, som kan være svære at
huske. Desuden ekskluderede vi jordemødre og jordemoderstuderende, udfra en
formodning om at de havde et anderledes vidensmæssigt udgangspunkt end andre
førstegangsfødende.
Vallgårda & Koch beskriver, at en homogen udvælgelse af informanter er relevant, når
hensigten med undersøgelsen er at studere fænomenet, som det optræder i én gruppe,
mens maksimal variation i udvælgelsen kan anvendes, når man ønsker at beskrive
centrale temaer og illustrere variation og almindelige mønstre (ibid., s. 71-‐72). Derfor
blev der i gruppen af førstegangsfødende, der blev inkluderet som potentielle deltagere,
udvalgt informanter på baggrund af et ønske om maksimal variation indenfor gruppen,
for at kunne beskrive centrale temaer og almindelige mønstre ved det studerede
fænomen. Der blev således valgt en overordnet homogenitet i gruppen af deltagere med
maksimal variation indenfor de opstillede inklusions-‐ og eksklusionkriterier.
9 af 42
Vi optog desuden en kort anamnese for hver informant gennem en række spørgsmål,
som er beskrevet i interviewguiden (bilag 2), så eventuelle forskelle og ligheder blev
kendte. Disse karakteristika kan ses i bilag 3.
Vi interviewede i første omgang tre kvinder, da vi vurderede, at det ville være realistisk.
Størrelsen på informantgruppen ville give os mulighed for at gå i dybden med analysen
af den enkelte kvindes forståelse og dermed imødekomme, at det kvalitative interview
er en tidskrævende proces (Launsø, Olsen & Rieper, 2011, s. 136). Efter tre interviews
fremkom temaer, men også forskelle pga. variation af informanterne. Vi var
opmærksomme på evt. at skulle lave et eller flere interviews, da man, ifølge Kvale &
Brinkmann, bør gennemføre nye interviews indtil det mætningspunkt, hvor yderligere
interviews ikke tilføjer meget nyt (2009, s. 133-‐134) Derfor valgte vi at foretage et fjerde
interview, hvorefter generelle mønstre og temaer blev tydelige.
Vi valgte, at interviewe kvinderne pr. telefon, da det ville være fordelagtigt for
kvinderne, at de selv kunne bestemme, hvor de ville lokalisere sig under interviewet.
Derfor meddelte vi datoen for interviewet, hvorefter kvinden selv bestemte tidspunktet,
hvilket gav en stor grad af fleksibilitet. Det kunne ligeledes give kvinderne en tryghed, at
de havde mulighed for at være et sted, hvor de føler sig godt tilpas under interviewet.
Dette er en fordel for os, da forudsætningerne for at indhente data af god kvalitet, ifølge
Vallgårda & Koch, er, at interviewet foregår i trygge rammer, så informanten har lyst til
at fortælle om det ønskede emne (2011, s. 73). Samtidig ligger der også en etisk
overvejelse bag dette, idet kvinden forblev anonym overfor intervieweren og dermed
kunne føle sig mindre udsat, når interviewet foregik pr. telefon. En ulempe ved
telefoninterviewet var, at intervieweren ikke havde mulighed for at se det non-‐verbale,
hvilket er en stor del af kommunikationen, men vi vurderede at fordelene ved
telefoninterviews opvejede dette.
For afsnit 4.3.1: Katrine Sondrup Poulsen
4.3.2 INTERVIEWGUIDE
Information om interviewets formål og erklæring om samtykke blev formidlet og
indhentet pr. mail og kan ses i bilag 4. Interviewguiden indeholder en introduktion til
interviewets formål og informantens anonymitet, frivillighed og fortrolighed er
beskrevet. Introduktionen er udarbejdet med udgangspunkt i Juridiske retningslinjer for
10 af 42
indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter (University College Nordjylland
2013). Introduktionen er en understregning af, at kvinden har rettigheder i relationen,
selvom hun samtykker. Denne etiske overvejelse er vigtigt, da der ifølge Vallgårda &
Koch altid er en magtrelation, når intervieweren, i kraft af sin profession og rolle som
interviewer, har en høj status (2011, s. 73). Vallgårda & Koch beskriver, hvordan en
indgåelse af ovenstående kontrakt samtidig kan give parterne en mulighed for at lytte
sig ind på hinanden og skabe fælles rammer for interviewet (ibid.).
Vi startede med at lave en interviewguide med temaer, som skulle afdække årsagerne til
kvindernes adfærd. Ud fra temaerne formulerede vi teoretisk funderede
forskningsspørgsmål. De tematiske forskningsspørgsmål blev formuleret i et teoretisk
sprog, men interviewspørgsmål, ifølge Kvale & Brinkmann, bør være formuleret i et
letforståeligt, kort og ikke-‐akademisk sprog, for at stimulere til den gode dynamik i
interviewet (2009, s. 152). Derfor udarbejdede vi flere interviewspørgsmål til hvert
forskningsspørgsmål, som tog hensyn til både de tematiske og dynamiske dimensioner.
Efter udarbejdelse af interviewguiden valgte vi at afholde pilotinterviews med to
medstuderende. Dette er en fordel, fordi man, ifølge Vallgårda & Koch, kan afprøve
guiden, foretage nødvendige rettelser og afprøve sig selv, som interviewer (2011, s. 70).
Efter pilotinterviewene blev det tydeligt, at de interviewede opfattede
interviewspørgsmålene som om, de blev stillet forskningsspørgsmålene. Da vi ønskede
en åben og mere fænomenologisk tilgang til interviewene, formulerede vi færre og mere
åbne spørgsmål. Den endelige interviewguide er vedlagt i bilag 2. Fænomenologien
beskæftiger sig med forståelse af det bevidsthedsindhold, som opleves af det andet
menneske (Ibid., s. 103). Derfor er interviewspørgsmålene mere åbne end
forskningsspørgsmålene og der forsøges at forstå kvindens oplevelse af fænomenet
uden at påvirke hende med de temaer, som kommer til udtryk i
forskningsspørgsmålene.
Intervieweren har, ifølge Kvale & Brinkmann, en vigtig opgave i at være motiverende og
fremme informantens beskrivelser (2009, s. 188). Derfor valgte vi et medlem fra
gruppen, som havde erfaring med at interviewe fra tidligere. Det er ofte i analysefasen at
man bliver klar over sine utilstrækkeligheder og man ser alle de data, man ikke fik
indsamlet (ibid., s. 163). Vi forestiller os, at jo flere gange man gennemgår den proces,
11 af 42
desto mere reflekteret kan man være som interviewer, hvilket vil højne kvaliteten i
produktionen af data. Da det er intervieweren, som er det centrale redskab i interviewet
(ibid., s. 188), så er det afgørende at vælge den, som har erfaring med at træffe
beslutninger om hvad der skal spørges om og hvordan i interviewet.
For afsnit 4.3.2: Camilla Marie Bach
4.3.3 AFSLUTNING AF INTERVIEW
I afslutningen af interviewet planlagde vi at spørge informanten, om hun havde
spørgsmål eller mere at tilføje. På den måde blev informanten klar over, at interviewet
nærmede sig sin afslutning og hun havde mulighed for at få svar eller tilføje yderligere
(Vallgårda & Koch 2011, s. 74).
Vi havde desuden overvejet, hvordan vi skulle forholde os, hvis et interview førte til
sundhedsfaglige spørgsmål eller dilemmaer, som ikke hørte til interviewet. I den
situation anbefaler Vallgårda & Koch, at sundhedsuddannede først besvarer eller
diskuterer sådanne spørgsmål efter det formelle interview. Ligeledes anbefales det, at
intervieweren sikrer sig, at informanten har nogen at tale med eller får relevant tilbud
om professionel kontakt (ibid, s. 75). Derfor havde vi gjort os en etisk overvejelse om at
henvise til jordemoder eller læge, hvis interviewpersonen fx gav udtryk for tegn på
traumer eller efterfødselsdepression. Dette blev dog ikke aktuelt, men muligheden for
afsluttende spørgsmål eller kommentarer fungerede som en fin afslutning og afsked for
interviewet.
For afsnit 4.3.3: Camilla Marie Bach
4.3.4 DATABEHANDLING
Vi optog interviewene, så de efterfølgende kunne transskriberes til en form, der egnede
sig til nærmere analyse (Kvale & Brinkmann 2009, s. 202). Transskription er en
tidskrævende proces (ibid.), hvorfor vi valgte at fordele transskriberingen mellem
gruppens medlemmer.
Interviewene er transkriberet udfra en transkriptionsstrategi for at sikre en ensartethed
i transkriptionen. Denne er udarbejdet med udgangspunkt i Kvale & Brinkmann (ibid., s.
203-‐204) og er vedlagt i bilag 5. For at validere transskriptionen af interviewene har vi
12 af 42
ladet disse rotere blandt gruppens medlemmer, således hvert interview er hørt og læst
igennem to gange.
4.3.5 ANALYSESTRATEGI
Til analyse af det transkriberede interviewmateriale anvendes Vallgårda & Kochs fire
trin til hermenutisk analyse (2011, s. 176).
Analysens første trin er helhedsindtryk, hvor man læser hele teksten igennem (ibid.).
Dette trin blev gennemført for alle fire interviews, inden vi gik videre til analysens andet
trin, hvor meningsbærende enheder identificeres. Dette andet trin er en organisering af
materialet, hvor fokus er på, hvad teksten siger. De meningsbærende enheder tildeles et
tema eller en kategori (ibid.). Disse kategorier er formuleret med udgangspunkt i
kvindernes sprog. Dette stemmer overens med Vallgårda & Kochs beskrivelse af, at
temaerne kan hentes fra teori, hverdagssprog eller fra interviewpersoners egen
begrebsverden (ibid.).
Det tredje trin i analysen består af en operationalisering, hvor de ovenstående
kategorier ordnes (ibid.). Dette trin resulterede i flere underordnede temaer, som blev
samlet til fire overordnede temaer; Forforståelse, Sansninger, Omgivelserne og
Jordemoderen. Denne dekonstekstualisering, hvor dele af materialet er taget ud af
helheden for nærmere betragtning, kan ses i bilag 6.
Det sidste trin er en rekontekstualisering, hvor kategorier knyttes sammen på en ny
måde og hvor man ser på mønstre og overordnede temaer. Fokus flyttes fra, hvad
teksten siger, til hvordan den skal forstås, som svar på problemformuleringen (ibid., s.
177). Når vi anvender en hermeneutisk fortolkning ses sagen nu i dens helhed og i dens
kontekst (ibid.) og relevante teorier inddrages i analysen. Analysen af empirien
rekontekstualiseres således inden for en bredere teoretisk ramme (ibid.).
Denne analysestrategi, hvor det empiriske materiale er udgangspunktet, stemmer
overens med den induktive analysestrategi, hvor man drager generelle slutninger udfra
et antal iagttagelser af enkelttilfælde. Ved induktion udspringer mønstre, temaer og
kategorier af data (Glasdam 2013, s. 138) Det induktive i analysen kommer til udtryk
ved, at empirien er styrende i den første del og at de fire temaer er dannet på baggrund
af denne. Desuden er disse temaer fortsat udgangspunktet, når teorien bringes i spil.
13 af 42
For afsnit 4.3.5: Tine Juul Pedersen
4.3.6 METODE TIL VALIDERING AF DATA
Ifølge Kvale & Brinkmann handler validitet om, hvorvidt metoden undersøger det
fænomen, som den har til formål at undersøge (2009, s. 272). Validiteten i vores projekt
handler om, hvorvidt vores interviews undersøger kvindernes forståelse af bevægelse i
fødslen og årsagerne til, at kvinderne bevæger sig i fødslens udvidelsesfase. Til
validering af data fra vores interviews bruger vi Kvale & Brinkmanns beskrivelser af tre
former for validitet; håndværksmæssig, kommunikativ og pragmatisk (ibid., s. 273-‐285).
Validitet som håndværksmæssig kvalitet består i, at vores håndværksmæssige dygtighed
og troværdighed i forhold til vores interviews fører til gennemsigtighed for læseren
(ibid., s. 279). Den kommunikative validitet består i at teste gyldigheden af
videnspåstande igennem dialog (ibid., s. 280-‐281), og den pragmatiske validitet består i,
hvorvidt det verbale udsagn støttes op og gøres gyldig af den ledsagende handling og
hvorvidt interventioner på baggrund af den producerede viden kan igangsætte
adfærdsforandringer i praksis (ibid., s. 284). Validering af metoden vil blive diskuteret
og vurderet i afsnit 6.3.
For afsnit 4.3.6: Tine Juul Pedersen
4.4 PROJEKTETS STRUKTUR
I afsnit 4.4.1 ses en grafisk fremstilling af projektets struktur. I projektets indledning er
problemstillingen blevet begrundet og problemadfærden er defineret, hvorefter vi er
kommet frem til problemformuleringen. Problemformuleringen søges besvaret gennem
to analysedele.
Den første analysedel omhandler diagnose af adfærden samt udviklingen af et nudge.
Her bliver empirien præsenteret under temaerne; Forforståelse, Sansninger,
Omgivelserne og Jordemoderen, som er fremkommet ved den hermeneutiske analyse af
de semistrukturerede interviews. Herefter præsenteres begreberne analystisk og
automatisk tænkning fra Bergsøe et al., som bliver inddraget i diagnosen af
problemadfærden. For at diagnosticere problemadfærden analyseres empirien med
teori fra Bergsøe et al., under hvert af de temaer, som fremkom i empirien. Analysedelen
14 af 42
afsluttes med udvikling af et nudge, der kan fungere i en jordemoderfaglig praksis, som
et adfærdsforandrende tiltag, der fremmer kvinders mobilitet i fødslens udvidelsesfase.
I den anden analysedel præsenteres begreberne autonomi og paternalisme fra Birkler
samt perspektiver på det frie valg og paternalisme fra Bergsøe et al. Begreberne bruges
til at analysere på problemformuleringens sidste del om forhindringer og muligheder
ved et adfærdsforandrende tiltag.
I diskussionen stilles analysens synspunkter og argumenter op overfor hinanden, med
henblik på at diskutere og vurdere, hvilke forhindringer og muligheder, der er ved det
udviklede nudge fra analysens første del. Afslutningsvis diskuteres projektets anvendte
metoder gennem kritisk refleksion og de semistrukturerede interviews validitet
diskuteres.
Projektet afsluttes med en besvarelse af problemformuleringen i konklusionen og en
perspektivering af konklusionens resultater.
15 af 42
4.4.1 GRAFISK FREMSTILLING AF PROJEKTETS STRUKTUR
PROBLEMFORMULERING
Hvordan kan man fremme kvinders mobilitet i fødslens udvidelsesfase gennem et adfærdsforandrende
tiltag, og hvilke forhindringer og muligheder vurderes der at være ved et sådant tiltag?
ANALYSEDEL 1
Præsentation af empiri under fire temaer; Forforståelse, Sansninger, Omgivelserne og Jordemoderens rolle
Præsentation af begreberne automatisk og analytisk tænkning samt analyse af empiri under de fire temaer med inddragelse af ”Nudge, nudge, nudge” af Bergsøe et al.
Som afslutning på første analysedel udvikles et nudge, som kan fremme kvinders mobilitet i fødslens udvidelsesfase.
ANALYSEDEL 2
Analyse af forhindringer og muligheder ved et adfærdsforandrende tiltag med inddragelse af begreberne autonomi og paternalisme fra Birkler samt perspektiver på det frie valg og paternalisme fra Bergsøe et al.
DISKUSSION
Diskussion og vurdering af forhindringer og muligheder ved det udviklede nudge i forhold til en jordemoderfaglig kontekst
Diskussion af projektets metode
KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING
16 af 42
4.5 LITTERATURSØGNING OG -‐UDVÆLGELSE I det følgende afsnit vil de valgte strategier for litteratursøgning og –udvælgelse,
herunder hvordan det anvendte materiale er fundet, blive beskrevet og begrundet.
For at opnå viden om eksisterende litteratur om emnet samt at kunne besvare første del
af problemformuleringen, foretog vi en systematisk litteratursøgning. Vi søgte i
databaserne CINAHL Complete og PubMed for at finde perspektiver på
problemstillingen, som vi kan medtage i projektet. Vi har valgte at søge i CINAHL
Complete, fordi der føres artikler indenfor bl.a. jordemodervirksomhed og har fokus på
kvalitativ forskning. Endvidere valgte vi at søge i PubMed, fordi der føres videnskabelige
artikler indenfor bl.a. jordemodervirksomhed og med peer-‐reviewed artikler (Glasdam
2013, s. 41-‐42). Vores søgestrategi baserer sig på stikordene jordemoder, fødsel,
mobilitet og adfærd og fremgår i DOSIS-‐guiden, der er vedlagt som bilag 7. I søgningen i
CINAHL Complete og PubMed har vi primært brugt emneord og kombineret disse ved
hjælp af boolske operatører. Ved de artikler, hvor titlerne synes at have relevans for
projektet, har vi læst resuméet. Af disse valgte vi et systematisk review, som vi benytter i
indledningen til at belyse problemstillingen og problemets relevans i en
jordemoderfaglig kontekst. Som supplement til de ovenstående databaser har vi søgt på
bibliotek.dk, da den bl.a. publicerer artikler fra danske tidsskrifter, samt både danske og
engelske bøger. I søgningen på bibliotek.dk har vi anvendt fritekst-‐ord efterfulgt af et
trunkeringstegn. Ved denne søgning fremkom både dansk-‐ og engelsksproget litteratur
om nudge som metode. Vi orienterede os først i den oprindelige, engelsksprogede
”Nudge – Improving Decisions on Health, Wealth and Happiness” af Thaler og Sunstein,
men vi valgte den danske udgave ”Nudge, nudge, nudge” af Bergsøe et al.
Til at besvare anden del af problemformuleringen valgte vi at anvende pensumlitteratur
fra jordemoderuddannelsen, da vi ønsker at præsentere teori, som er fagligt anerkendt.
4.6 VALG AF MATERIALE
4.6.1. BERGSØE ET AL. – NUDGE, NUDGE, NUDGE
Til besvarelse af første del af problemformuleringen, hvor vi spørger til, hvordan
kvinders mobilitet i fødslen kan fremmes gennem et adfærdsforandrende tiltag,
anvendes Nudge, nudge, nudge af Bergsøe et al. (2014). Der beskrives en metodisk
17 af 42
tilgang til udviklingen af et adfærdsændrende tiltag, som er grundig, simpel og effektiv,
og uden at være knyttet specifikt til et fagområde (ibid., s. 42). Nudge som metode er
udviklet med inddragelse af elementer fra eksperimentel adfærdsøkonomi (ibid., s. 10)
og positionerer sig derfor indenfor samfundsvidenskaben. Der gives flere eksempler på,
hvordan et nudge kan udvikles og anvendes i praksis med inddragelse af teori og
indsigter fra den kognitive psykologi (ibid., s. 42), hvorfor metoden også bidrager med
perspektiver fra humanvidenskaben. Da vi ønsker at anvende metoden indenfor det
jordemoderfaglige område, finder vi det fordelagtigt at benytte en kilde, som henvender
sig til studerende ved professionshøjskoler, med det formål at inspirere til arbejdet med
borgerens velfærd i en dansk kontekst (ibid., s. 3). For at argumentere for bogens
validitet, må vi se på bogens forfattere, der er uddannede indenfor bl.a.
adfærdspsykologi, sundhedsfremme, filosofi og etik og med ekspertise indenfor nudging,
som bl.a. medgrundlægger og administratorer ved the Danish Nudging Network (ibid., s.
4).
4.6.2 BIRKLER – ETIK I SUNDHEDSVÆSENET
Til belysning af det etiske aspekt i forhold til adfærdsforandrende tiltag inddrages Jacob
Birklers Etik i sundhedsvæsenet. Det etiske aspekt er relevant for at besvare
problemformuleringens anden del om at vurdere forhindringer og muligheder.
Etik i sundhedsvæsenet vurderes at være relevant som kilde, fordi den har til sigte at
skabe et oplyst grundlag for undervisningen i etik på mellemlange
sundhedsuddannelser (ibid., s. 5) og den har ligeledes været pensumlitteratur på
jordemoderuddannelsen. I analysens anden del inddrages afsnittet om konkrete etiske
spørgsmål i kapitel 2, herunder perspektiver på autonomi og paternalisme.
Bogens validitet øges af, at Birkler er cand. mag. i filosofi og psykologi samt ph.d. i
medicinsk etik. Han er ligeledes formand for Etisk Råd og underviser på mellemlange
sundhedsuddannelser (ibid.). Den kliniske relevans underbygges af, at Birkler har
inddraget erfaringer og eksempler fra sundhedsvæsenet og udviklet bogen i dialog med
studerende, kollegaer og kliniske praktikere (ibid.). Når der anvendes mange eksempler
fra sundhedsvæsenet bliver relevansen tydelig, fordi den udfoldes i den kontekst, som er
relevant for projektet.
18 af 42
5. PRÆSENTATION OG ANALYSE
Den første analysedel består af diagnose af adfærden og udviklingen af et nudge.
Empirien bliver præsenteret under temaerne; Forforståelse, Sansninger, Omgivelserne og
Jordemoderen, som er fremkommet ved den hermeneutiske analyse af de
semistrukturerede interviews. Herefter præsenteres begreber fra Nudge, nudge, nudge
af Bergsøe et al., og analyseres under hvert af de temaer, som fremkom i empirien.
Analysedelen afsluttes med udvikling af et nudge. I anden analysedel præsenteres
begreberne autonomi og paternalisme fra Etik i Sundhedsvæsenet af Birkler samt
perspektiver på det frie valg og paternalisme fra Bergsøe et al. Begreberne bruges til at
analysere på problemformuleringens sidste del om forhindringer og muligheder ved et
adfærdsforandrende tiltag.
5.1 ANALYSEDEL 1 – DIAGNOSE AF ADFÆRDEN
5.1.1 PRÆSENTATION OG ANALYSE AF EMPIRI
I dette afsnit præsenteres og analyseres empirien fra de semistrukturerede interviews.
Dette vil blive behandlet i fire afsnit, som tager udgangspunkt i temaerne fra
interviewene; Forforståelse, Sansninger, Omgivelserne og Jordemoderen. De citater, som
anvendes i analysen, findes samlet under de enkelte temaer i bilag 6 –
Dekontekstualisering, og refereres med henvisning til den enkelte kvinde. I afsnittet
benævnes kvinderne med tal for at bevare anonymiteten.
5.1.1.1 FORFORSTÅELSE
Vi har i vores interviews undersøgt kvindernes viden, forestillinger og forventninger om
bevægelse i fødslen og samlet disse under temaet Forforståelse i bilag 6.
En kvinde beskriver, hvor hun har viden om bevægelse i fødslen fra: ”(…) jeg gik også til
noget yoga for gravide (…)” (kvinde 3). Som det fremgår af citatet, har kvinden valgt at
deltage i et motionstilbud og har her fået en del af sin viden om bevægelse i fødslen.
Kvinderne beskriver derudover, hvordan de har opnået viden om bevægelse gennem
deres netværk, medier, privat fødselsforberedelse og motionstilbud for gravide (bilag 6).
En kvinde fortæller om hendes forståelse af bevægelse inden fødslen: ”(…) Så det var alt
fra at sidde på en bold til at gå op og ned ad trapperne eller gå en lille tur (…)” (kvinde 1).
19 af 42
En anden kvinde beskriver derudover bevægelse som fx at gå på gangene (bilag 6). Flere
af kvinderne har altså en bred opfattelse af, hvad bevægelse i fødslen er. En af kvinderne
beskriver sin opfattelse af fordelene ved bevægelse: ”(…) jeg har altid hørt, at det skulle
være godt at bevæge sig lidt. For det skulle hjælpe på vej nedad.” (kvinde 1). Andre kvinder
nævner, at det kan hjælpe med at afkorte fødselsforløbet samt sætte gang i fødslen (bilag
6). Det vil sige, at kvinderne har kendskab til mobilitet inden fødslen og at de har en
positiv indstilling til at skulle bevæge sig under fødslen.
På baggrund af denne viden, som kvinderne har på forhånd, danner de sig en række
forestillinger om deres kommende fødsel. Forestillingerne ledsages af en åben
indstilling, som flere af kvinderne giver udtryk for at have forud for fødslen, hvilket kan
ses i følgende citat: ”(…) jeg tager det som det kommer. Jeg tror min krop siger til mig,
hvad skal du gøre nu, for at lindre smerterne (…)”(kvinde 4). Som det fremgår af citatet,
synes den åbne indstilling med at tage tingene, som de kommer, ligeledes at være
præget af en kropslig dimension. Kvinden har en forventning om, at kroppen vil føre an,
i forhold til hvordan hun vil forholde sig fysisk i fødslen. Den åbne indstilling ses også
ved kvinde 1 (bilag 6).
Det gennemgående i kvindernes forforståelse er altså en generel positiv holdning til
bevægelse og samtidig en åben indstilling til fødslen, som ikke synes at være præget af
klart definerede forventninger, men en forventning om at kroppen vil føre an.
For afsnit 5.1.1.1: Katrine Sondrup Poulsen
5.1.1.2. SANSNINGER
Vi har i vores interviews undersøgt kvindernes subjektive oplevelser af og årsager til at
være i bevægelse i fødslen og har samlet beskrivelser af smerte, ubehag og
smertelindring under temaet Sansninger og kan ses i bilag 6.
Flere af kvinderne beskriver et ubehag ved at sidde eller ligge på fødelejet, hvilket ses i
følgende citat: ”Ja, jeg gav sådan meget udtryk for at det var meget ubehageligt for mig at
ligge stille på den der seng, og så de veer, så jeg spurgte hele tiden, om jeg ikke godt kunne
få lov at komme rundt (…)” (kvinde 3). I citatet fremgår det, hvordan kvinden tilskriver
ubehaget netop det at ligge på lejet og hun ønsker at ændre sin stilling på baggrund af
dette ubehag. Endvidere nævner kvinden også veer, hvilket kan tyde på, at det at tackle
20 af 42
veer også har en indvirkning på, at kvinden ændrer stilling. Flere af kvinderne forklarer
ligeledes, at de ændrer stilling på baggrund af, hvad der føles bedst. Dette ses i følgende
citat: ”Øh, nej, altså jeg gjorde bare hvad jeg sådan synes det var rarest for mig selv. Men
jeg kunne godt mærke at det var helt skidt, synes jeg, når jeg skulle ned at ligge.” (kvinde
1). Kvinden forklarer, hvordan det sanselige aspekt havde betydning for, hvilke stillinger
hun ønskede at opholde sig i. Med de ovenstående citater kan vi antage, at kvinderne
følger de sanselige impulser, når de ændrer deres stillinger i fødslen. især ubehag eller
smerte.
Flere af kvinderne beskriver endvidere en smertelindrende effekt ved bevægelse, hvilket
kommer til udtryk i følgende citat: ”Jeg havde helt klart en fornemmelse af, at det med at
bevæge sig under fødslen var det, der var rigtigt for mig. (…) jeg prøvede at bevæge
bækkenet og det hjalp meget på smerten, og så blev jeg jo bare ved med at gøre det. (…)”
(kvinde 3). I citatet beskriver kvinden, hvordan den smertelindrende effekt ved at
bevæge bækkenet fik hende til at fortsætte med bevægelse. Ud fra citaterne i dette afsnit
tyder det på, at kvinderne ændrer stilling i fødslen på baggrund af kroppens sansninger,
hvor ubehag og smerter, samt det at tackle veer kan føre til et skift i stillingen, mens den
smertelindrende effekt ved bevægelse kan få kvinderne til at fortsætte med netop
bevægelse.
For afsnit 5.1.1.2: Tine Juul Pedersen
5.1.1.3 OMGIVELSERNE
I interviewene undersøgte vi den kontekst, hvor kvindernes adfærd udspiller sig. Disse
er samlet i temaet Omgivelserne og kan ses i bilag 6.
Ser vi på situationen, hvor kvindernes adfærd i fødslens udvidelsesfase udspiller sig,
opholder flere af kvinderne sig omkring fødelejet på fødestuen. Dette kommer bl.a. til
udtryk i følgende citat: ”(…) Så var jeg oppe og sidde lidt, så fremme og ligge i knæ-‐albue
stilling igen (…) så oppe at stå lidt på gulvet og stå inde over briksen, ej det kunne jeg så
heller ikke, så skulle jeg tilbage og op og ligge igen (…)” (kvinde 4). I citatet fremgår det,
hvordan adfærden er centraliseret om fødelejet. Kvinden beskriver, hvordan hun både
sidder, står ved og ligger på fødelejet. Det tyder på, at selvom kvindens fysiske ophold er
centraliseret om fødelejet, så er hun i stand til at skifte mellem forskellige stillinger, som
21 af 42
hun benytter sig af i samspil med fødelejets muligheder, fx at det kan justeres i højden.
Fødelejet som redskab kan derfor have en positiv indflydelse på kvindens mobilitet.
Kvinden beskriver endvidere:”(…) Ja, før havde jeg nok tænkt, nå men sådan ville man
selvfølgelig sidde naturligt, det er nok den mest normale fødestilling, sådan at sidde meget
undervejs i den stilling (…)” (kvinde 4). Kvindens forestilling er altså, at det mest normale
er at opholde sig halvt siddende på lejet. Vi forestiller os, at denne forestilling har haft
indflydelse på, hvordan hendes ophold var centraliseret omkring lejet. Modsat kan
fødelejet også være en forhindring, hvilket kommer til udtryk i følgende citat: ”(…) Og så
kørte de den ikke ned igen, så den var kørt helt op og jeg manglede virkelig fodfæste. Så jeg
hoppede ned og satte mig på stolen i stedet for” (kvinde 2). Kvinden forklarer, at
jordemoderen efter undersøgelser ikke kørte lejet ned igen, hvorfor kvinden ikke havde
fornemmelse af fodfæste. Det tyder på, at hvor fødelejet hos kvinde 4 gav muligheder for
at indtage forskellige stillinger, bliver det hos kvinde 2 en forhindring for at indtage den
stilling, som hun ønsker at befinde sig i. Fødelejet kan altså byde på både muligheder og
forhindringer i forhold til bevægelse. Endvidere ser det ud til, at kvinderne, udover lejet
som redskab, benytter sig af forskellige andre redskaber i form af bolde, kuglepuder,
brusebad, samt stole til at facilitere mobilitet i fødslens udvidelsesfase (bilag 6). Det ser
altså ud til, at når kvinderne beskriver mobilitet i fødslen, er det ikke kun fødelejet, der
skaber mulighed for at kvinderne kan bevæge sig, men at andre redskaber kan give
kvinderne lignende muligheder.
For afsnit 5.1.1.3: Camilla Marie Bach
5.1.1.4 JORDEMODEREN
I gennemarbejdningen af de semistrukturede interviews blev det tydeligt, at
jordemoderen spiller en stor rolle i kvindernes beskrivelser, hvilket er samlet under
temaet Jordemoderen og kan ses i bilag 6.
I interviewene blev kvinderne spurgt, om de redskaber, som de brugte, var til stede på
fødestuen, mens de opholdt sig der. Hertil svarer en af kvinderne: ”Det var den (bolden)
ikke, den blev hentet” (kvinde 1), mens en anden kvinde til spørgsmålet om der var nogle
redskaber, der indbød til de stillinger, som hun valgte, svarede: ”Øhm… Det tror jeg ikke.
Det var bare mest lejet jeg var på (…)” (kvinde 4). Derfor tyder kvindernes beskrivelser
på, at redskaberne ikke er umiddelbart tilgængelige for dem på fødestuen.
22 af 42
Flere af kvinderne beskriver, at de alligevel har benyttet sig af redskaber i fødslen, på
trods af at redskabet ikke nødvendigvis var på stuen. En kvinde fortæller, hvordan hun
fik den kuglepude, som hun brugte i fødslen: ”Jamen det var faktisk jordemoderens ide, at
hun lige gav mig den (…)” (kvinde 4) og en anden kvinde fortæller: ”(…) så sagde hende
jordemoderen, at jeg kunne jo lige tage et bad (…)” (kvinde 3). Disse citater og flere andre
viser, at det har været jordemoderen, som har foreslået de benyttede redskaber og
sørget for, at kvinderne fik adgang til disse. Dette tyder på, at kvinderne er afhængige af
jordemoderens hjælp for at få adgang til det ønskede redskab.
For afsnit 5.1.1.4: Tine Juul Pedersen
5.1.2 PRÆSENTATION OG ANALYSE – DIAGNOSE AF ADFÆRDEN
I det følgende afsnit vil de fire temaer; Forforståelse, Sansninger, Omgivelserne og
Jordemoderen, gennem analyse blive rekontekstualiseret, som beskrevet i
analysestrategien, med inddragelse af teori fra Nudge, nudge, nudge af Bergsøe et al.
Bergsøe et al. beskriver, at det er relevant at undersøge den måde, som man træffer sine
beslutninger på, når man skal diagnosticere problemadfærden (2014, s. 47). Der foregår,
i alle beslutninger, en mere eller mindre automatisk og analytisk tænkning, som i
samarbejde danner grundlag for adfærden (ibid.). Den automatiske tænkning defineres
som kropslige reaktioner eller følelser og en ubevidst reaktionsmekanisme, der er
baseret på genetiske eller vanebaserede anlæg (ibid.). Den analytiske tænkning
defineres som tænkning baseret på kontrol og en bevidst beregningsmekanisme, som
kan sikre langsigtede mål og svarer til det, vi normalt forbinder med at tænke os om
(ibid., s. 48).
Ifølge Bergsøe et al. er samarbejdet mellem de to typer tænkning uhyre effektivt, men i
situationer med problematisk adfærd, hvor samarbejdet ikke fungerer, kan det typisk
tilskrives et eller flere fænomener bl.a. tid, opmærksomhed og normer (ibid., s. 49-‐50).
Fænomenerne vil løbende blive præsenteret og inddraget i analysen af empirien for at
undersøge, hvordan automatisk og analytisk tænkning er i spil i forhold til
diagnosticeringen af adfærden.
23 af 42
5.1.2.1 ANALYSE AF TEMAET FORFORSTÅELSE
Når vi ønsker at fremme kvinders mobilitet i fødslen, så er det relevant at forholde sig til
deres forforståelse. Dette er relevant, fordi en given adfærd, ifølge Bergsøe et al, skal
forståes som et parløb mellem det intentionelle og det kontekstuelle, hvor det ene i visse
tilfælde er mere dominerende end det andet (2014, s. 46). Kvindernes forforståelse og
generelle åbne indstilling forud for fødslen kan ses som intentioner i denne
sammenhæng.
En mulig årsag til den åbne indstilling kan være, at der er en stor tidsmæssig afstand
mellem deres forestillinger og den situation, fødslen, hvor beslutningen eller adfærden
skal udføres.
Bergsøe et al. beskriver, at det er vigtigt at overveje beslutningens tidslige relation til
adfærden, herunder fænomenet ”hot-‐cold empathy gap”, som en mulig årsag til skift i
vores præferencer. Mange beslutninger træffes i en såkaldt kold beslutningssituation,
hvor de kropslige følelser, som kan spille ind, ikke er til stede. Når
beslutningssituationen bliver varm, rammes man af impulsive behov, som man har
undervurderet, mens man var i den kolde beslutningssituation (ibid., s. 55). Det vil sige,
at kvinderne formulerer deres forestillinger i en kold beslutningssituation, mens de er
gravide. Her kan de ikke tage højde for kropslige følelser og impulsive behov, som vil
opstå, når fødslen er i gang og beslutningssituationen bliver varm. Dette kan ligeledes
tyde på, at kvinderne forholder sig analytisk tænkende i deres forestillinger om
bevægelse, men at den automatiske tænkning i højere grad overtager, når de kropslige
følelser og impulsive behov er til stede i fødslen. Derfor kan den varme
beslutningssituation og dermed den automatiske tænkning med fordel tænkes ind i
nudget.
Det intentionelle element synes ikke at have stor betydning i valget om mobilitet i
fødslen, måske på grund af den tidsmæssige afstand, men samtidig er kvindernes
intentioner overvejende at ville inddrage bevægelse, hvorfor vi i udviklingen af nudget
kan fokusere på at understøtte kvindernes allerede eksisterende intention.
For afsnit 5.1.2.1: Tine Juul Pedersen
24 af 42
5.1.2.2 ANALYSE AF TEMAET SANSNINGER
På baggrund af kvindernes oplevelse af og årsager til bevægelse fandt vi, at kvinderne
træffer beslutninger om deres adfærd ved at reagere på de sanselige impulser, herunder
ubehag, smerte og det at tackle veer.
Ifølge Bergsøe et al. er en stor del af vores adfærd afledt af, hvordan vores
opmærksomhed fungerer og at denne er en begrænset ressource, hvilket vil sige, vi er
bevidste om det, vi fokuserer på og ubevidste om, hvad der ellers foregår omkring os
(2014, s. 50). Det kan tyde på, at kvinderne bruger deres opmærksomhed på andet end
at overveje, hvilken stilling de vil være i. Dette kommer til udtryk, når de beskriver, at de
opholder sig som de gør, fordi de bare kunne mærke, at det var det de skulle og at det
var rarest for dem i forhold til ubehag, smerte og veer. Dette andet, som de bruger deres
opmærksomhed på, kan man antage er selve det at tackle veerne og smerten. Når
opmærksomhed er en begrænset ressource, kan vi antage, at kvinderne ikke
nødvendigvis kan fokusere på og være bevidste om, hvad der foregår omkring dem på
fødestuen, fordi de bruger deres opmærksomhed på at tackle smerterne i fødslen.
Kvinderne agerer ud fra deres sansninger, hvilket tyder på, at de overvejende bruger
den automatiske tænkning. Ifølge Bergsøe et al. skal vi overveje, hvor optagede dem, vi
forsøger at påvirke, er, på det tidspunkt hvor adfærden skal ændres, fordi
opmærksomhed er en begrænset ressource (ibid., s. 51). Kvinderne bruger altså deres
opmærksomhed på at tackle smerterne, så de kan ikke fokusere på eller være bevidste
om omgivelser eller på hvad de gør for at afhjælpe smerten. I udviklingen af nudget, må
vi tage højde for, at der er tale om automatisk tænkning og at kvinder i fødsel bruger
deres opmærksomhed på at tackle smerter.
For afsnit 51.2.2: Camilla Marie Bach
5.1.2.3 ANALYSE AF TEMAET OMGIVELSERNE
På baggrund af kvindernes udsagn om deres brug af fødelejet kan det formodes, at
fødelejet som redskab på fødestuen både kan rumme forhindringer og muligheder for
kvinders mobilitet. Ifølge Bergsøe et. al. er ændringer af fysiske rammer og forhold
vigtige indsatser i de tilfælde, hvor ændringerne kan befordre bedre valg (2014, s. 8).
Derfor må vi med baggrund i ovenstående undersøge, hvilke redskaber kvinderne
benytter sig af for at mobilisere sig, da det kan være indsatser, som kan fremhæves mere
25 af 42
i fødestuens fysiske forhold. Ser vi på kvindernes brug af redskaber i fødslen, så er
forskellige redskaber i spil, herunder både bolde, kuglepuder, brusebad og fødelejet.
Derfor kan vi ikke fokusere på det enkelte redskab, men må nærmere antage at det ikke
er typen af redskab, der er vigtig, men derimod at kvinderne bruger redskaber til at
facilitere mobilitet. Idet vi ikke kan fokusere på det enkelte redskab, må vi i stedet
fokusere på, hvordan vi kan understøtte de muligheder, som er at finde i forskellige
redskaber. Derfor er det vigtigt, at vi i udviklingen af nudget forsøger at fremhæve de
muligheder, som redskaberne indeholder.
I diagnosen af adfærden er det, ifølge Bergsøe et al., ligeledes vigtigt at undersøge,
hvordan normerne, i den kontekst hvor adfærden udspiller sig, er markeret og
tydeliggjort (ibid., s. 57). Normer er vigtige, særligt i nye og ukendte situationer, hvor de
leverer retningslinjer for ens adfærd i det omfang, man er i stand til at afkode dem. Man
vil meget aktivt forsøge at afkode reglerne for god og acceptabel opførsel og så imitere
disse så godt man kan (ibid., s. 56). Man kan forestille sig, at når kvinderne ankommer til
fødegangen vil de forsøge at afkode, hvordan de kan opføre sig acceptabelt i denne nye
kontekst og det er derfor vigtigt at undersøge, om der findes eksisterende normer og i så
fald hvordan de påvirker kvinderne. I relation hertil fandt vi, at andre redskaber end
fødelejet ikke umiddelbart er tilgængelige for kvinderne. En utilsigtet konsekvens heraf
kan måske være, at indretningen er med til at producere en norm om at opholde sig ved
fødelejet. Kvinderne beskriver, at de gjorde det, som de med deres krop følte, var det
rigtige, i forhold til om de oplevede, at noget var mere rigtigt eller forkert at gøre i
fødslen. Derfor synes de ikke umiddelbart at være bevidste om, hvorvidt der findes
normer for, hvordan de bør opholde sig på fødestuen. Kvinde 4 har dog en opfattelse af,
at det mest normale er at sidde eller opholde sig på fødelejet, samtidig med at flere af
kvinderne primært opholder sig omkring fødelejet. Derfor kan det tyde på, at der findes
en norm om, at man opholder sig på eller ved fødelejet, når man er i fødsel. Ifølge
Bergsøe et al. er det vigtigt at holde sig for øje i udviklingen af nudget, hvordan
normerne understøtter eller modarbejder den adfærd, som man ønsker at påvirke (ibid.,
s. 57).
For afsnit 5.1.2.3: Katrine Sondrup Poulsen
26 af 42
5.1.2.4 ANALYSE AF TEMAET JORDEMODEREN
Når kvinderne er afhængige af jordemoderens hjælp for at få adgang til redskaber, der
kan facilitere bevægelse, kan man anskue jordemoderen som et led i den
beslutningsproces, som kvinden skal igennem, når hun skal træffe valget om, om hun vil
bruge et redskab eller ej. Bergsøe et al. beskriver, hvordan den, som forsøger at påvirke
en målgruppe, ofte vil finde de opgaver eller informationer, som påvirker til
adfærdsforandringen markant mindre kompleks end målgruppen (2014, s. 63). Man kan
altså forestille sig, at det for jordemoderen ikke virker problematisk, at hun skal fungere
som adgang til redskaberne for kvinden. Jordemoderen er i en situation, som er velkendt
og derfor kan hun lettere overskue kompleksiteten. For den almindelige borger vil der
ofte være tale om at skulle orientere sig efter en række helt nye informationer og sætte
disse i nyt system. Denne kompleksitet gør opgaven mere krævende (ibid., s. 64). Dette
kan betyde, at det, for den fødende, er en langt mere kompleks beslutningsproces, fordi
hun er i en ukendt situation. Samtidig forestiller vi os, at kvinden må forholde sig
analytisk til beslutningen, hvis det kræver, hun bevidst inddrager jordemoderen for at få
adgang til redskaber. Kompleksiteten af beslutningen kan være relevant at medtage i
udviklingen af nudget.
For afsnit 5.1.2.4: Camilla Marie Bach
5.1.3 UDVIKLING AF NUDGE
Når man skal udvikle et nudge bør man ifølge Bergsøe et al. definere et mål for
adfærdsændringen (2014, s. 60). I forhold til problemformuleringen er målet således at
fremme kvinders mobilitet.
Når målet er defineret bør man overveje, om man ønsker en automatisk eller analytisk
forandring hos målgruppen, altså om vi ønsker, at målgruppen skal være bevidst om
forandringen eller ej (ibid., s. 61). Nudgeløsningen bør være forankret i diagnosen og
forsøge at tage højde for de psykologiske faktorer, som man antager, er årsag til dele af
den pågældende adfærd (ibid.). Det er derfor relevant at inddrage årsagerne til
adfærden fra afsnit 5.1.2 som en del af løsningen.
Vi forestiller os en automatisk løsning, som understøtter de muligheder for mobilitet,
som redskaber ligger op til, ved at gøre redskaber som fx en bold og en stol tilgængelige
27 af 42
på den enkelte fødestue. Dette nudge vil tage udgangspunkt i kvindernes eksisterende
intention om at inddrage bevægelse og dermed understøtte denne. Derudover vil nudget
tage højde for, at kvindernes adfærd allerede er præget af automatisk tænkning, fordi de
bruger deres begrænsede opmærksomhed på at tackle smerter. Når redskaberne bliver
tilgængelige på fødestuen, vil kvinderne kunne anvende redskaberne gennem en
automatisk adfærd. Dette stemmer overens med, at man kan skabe automatiske
forandringer gennem kontekstuelle ændringer (ibid., s. 62) Ifølge Bergsøe et al. bør vi
udvikle så mange automatiske løsninger som muligt, så borgerne ikke kommer galt
afsted i situationer, hvor deres opmærksomhed er rettet imod andre og vigtigere ting
(ibid., s. 65).
Endvidere forestiller vi os en analytisk løsning med opsætning af klistermærker eller
plakater på fødestuens vægge med silhuetter af fødende kvinder, som anvender
forskellige redskaber. Vi forestiller os, at silhuetterne skal være i forholdet 1:1, således
kvinderne rent fysisk kan spejle sig i silhuetterne. Det kunne være relevant at vise
silhuetter af forskellige stillinger, bl.a. stillinger som inddrager fødelejet. Silhuetterne
kunne visuelt tydeliggøre, hvilke muligheder der er ved de redskaber, som er på stuen.
Silhuetterne kunne ligeledes fungere som positiv normfremhævelse, fordi de viser
kvinderne muligheden for at benytte sig af fødelejet som redskab til at facilitere
mobilitet. I diagnosen af adfærden blev det tydeligt, at der findes en norm om, at man
opholder sig på eller ved fødelejet, når man er i fødsel. Normen om at opholde sig på
eller ved fødelejet synes måske umiddelbart at være i kontrast til mobilitet, men for
nogle af kvinderne har fødelejet været et redskab, som øgede mobiliteten. Det kan altså
være en løsning at fremhæve den side af normen, hvor kvinderne bruger fødelejet aktivt
som redskab til bevægelse. Denne analytiske løsning ville stemme overens, med at
fremhævelse af normer er effektive løsninger til adfærdsforandring, når et flertal
indenfor målgruppen agerer inden for den positive norm (ibid., s. 64). Det er derfor
vigtigt, at denne adfærd indeholdes i nudget.
Et andet argument for den analytiske løsning er, at når jordemoderen fungerer som
adgang til redskaberne, så må kvinderne bevidst inddrage jordemoderen, hvis de vil
bruge et redskab. Kvinderne kan dermed ikke få adgang til redskaberne gennem en
automatisk adfærd. Når redskaberne ikke er på stuen, skal kvinden selv tænke sig til, om
28 af 42
de mon findes på afdelingen, men hvis der blev opsat silhuetter af kvinder, der bruger
forskellige redskaber fx en bold, kan muligheden for brug af redskaber blive tydelig for
hende. Kompleksiteten af beslutningen om at ville bruge et redskab kan dermed
reduceres, fordi muligheden bliver tydeliggjort og kvinden dermed ikke behøver at
forestille sig, at der findes redskaber, som er til rådighed for hende.
Kompleksitetsreduktion er ifølge Bergsøe et al. et effektivt redskab til
adfærdsforandring, hvor man samtidig imødekommer, at opmærksomhed er en
begrænset ressource (2014, s. 63).
Vi forestiller os derfor, på baggrund af diagnosen af adfærden, at det
adfærdsforandrende tiltag kunne være et nudge, som består to dele. En automatisk del,
hvor redskaberne bliver gjort tilgængelige på fødestuen og en analytisk del, hvor
silhuetter på væggen visuelt tydeliggør mulighederne i de forskellige redskaber,
understøtter normer om mobilitet og reducerer kompleksiteten i beslutningsprocessen.
5.2 ANALYSEDEL 2 – FORHINDRINGER & MULIGHEDER VED ADFÆRDSFORANDRENDE
TILTAG
5.2.1 PRÆSENTATION OG ANALYSE AF FORHINDRINGER
Hvis man ser på det etiske aspekt, som en forhindring for et adfærdsforandrende tiltag,
er det relevant at inddrage Birklers begreber autonomi og paternalisme. Birkler
beskriver begrebet autonomi som retten til at træffe egne beslutninger ud fra en
grundlæggende frihed (2006, s. 31). Når vi vil fremme kvinders mobilitet i fødslens
udvidelsesfase betyder autonomien, at den enkelte kvinde skal have frihed til selv at
træffe beslutningen om at bevæge sig. Når Birkler beskriver, at patienten har en
grundlæggende frihed til at træffe beslutninger angående sig selv, kan dette være svært
at forene med et adfærdsforandrende tiltag, som i udgangspunktet ønsker at forandre
den måde, som folk vælger at forvalte deres frihed. Der kan således opstå en konflikt
mellem det ønske, som patienten har og det mål som er opsat i det adfærdsforandrende
tiltag.
For at garantere patientens autonome frihed, når der træffes beslutninger angående
patienten, er sundhedspersonalet, ifølge Birkler, underlagt et autonomiprincip.
Autonomiprincippet betyder, at man skal sikre patientens viden, for at hun selvstændigt
29 af 42
kan træffe valget ud fra egne behov og værdier (ibid., s. 32-‐33). I forhold til
problemformuleringen betyder det, at jordemoderen skal sikre sig, at kvinden har viden
om bevægelse i fødslen og at den viden afdækker både fordele og ulemper ved
bevægelse. På denne måde får kvinden mulighed for selv at beslutte, om bevægelse i
fødslen vil være godt for hende ud fra de behov, hun har. Ifølge Birkler skal
sundhedspersonalet ikke kun respektere patientens autonomi, men også skabe
betingelserne og rammerne for autonomien, dvs. forudsætningerne for patientens valg
(ibid., s. 33). Det betyder, at jordemoderen er ansvarlig for, at kvinden forstår den viden
om fordele og ulemper ved bevægelse, der gives til hende, så betingelserne for kvindens
valg er opfyldt. Ved et adfærdsforandrende tiltag er forudsætningen for kvindens
autonomi ikke nødvendigvis opfyldt. Når der er tale om et tiltag, hvor kvinden enten
ikke er bevidst om, at hun påvirkes til en ændring af adfærden eller ikke er bevidst om
fordele og ulemper, kan hun ikke træffe et oplyst valg om at ændre adfærden.
Ifølge Birkler består forudsætningerne ikke kun af kolde kendsgerninger og viden, men
kan også være i form af menneskeligt nærvær. Kommunikationen om valget skal således
tilpasses personens evner, erfaring, tilstand og situation, hvorved man undgår, at
patienten står tilbage med autonomi, som hun slet ikke ønsker (ibid.). Det betyder, at
udover at jordemoderen skal sikre sig, at kvinden har den rigtige viden om fordele og
ulemper ved bevægelse, skal hun samtidig vurdere kvindens følelsesmæssige tilstand.
Det adfærdsforandrende tiltag kan ikke vurdere den enkelte kvindes tilstand, fordi det
ikke kan tage hensyn til, om den enkelte kvinde er i en følelsesmæssig tilstand, hvor
rammerne for det autonome valg er opfyldt.
Autonomiens modstykke er paternalisme, hvor man påtvinger eller på anden måde
optræder bedrevidende eller formynderisk i forhold til et medmenneske (ibid., s. 32). I
relation til problemformuleringen kan man anskue et adfærdsforandrende tiltag som en
paternalistisk handling overfor kvinderne. Den paternalistiske handling opstår, fordi der
varetages en beslutning, om at bevægelse i fødslens udvidelsesfase er det fagligt gode
valg og man, ved et adfærdsforandrende tiltag, kan forestille sig at påtvinge kvinderne at
bevæge sig.
Ifølge Birkler er det vigtigt, at sundhedsarbejderen forsøger at handle ud fra patientens
præferencer, for at der er tale om en genuin eller ægte paternalisme. Den genuine
30 af 42
paternalisme er, når sundhedsarbejderen varetager patientens autonomi fx fordi
patienten er ude af stand til at handle rationelt i en given situation (ibid., s. 36). Her er
det afgørende, at det er kvindens præferencer, som er handlingsanvisende og ikke
jordemoderens egne eller andres ønsker. Denne forudsætning kan være problematisk
ved et adfærdsforandrende tiltag, fordi det ikke kan tage hensyn til den enkelte kvindes
præferencer, men sigter mod det gode valg generelt. Birkler beskriver endvidere, at det
kan være svært at afgøre, hvornår patienten er kompetent til at træffe et autonomt valg
(ibid.). Man kan forestille sig, at en kvinde i fødsel kan være så optaget, at hun ikke er
kompetent til at tage stilling til, om hun ønsker at bevæge sig eller ej. Hvis kvinden
derimod er kompetent til at træffe valget, så er paternalismen ikke genuin, fordi
forudsætningen om irrationalitet ikke er opfyldt. Dermed er det problematisk, at
kvinden udsættes for et adfærdsforandrende tiltag, uanset om hun er kompetent til at
træffe valget om bevægelse eller ej. Vi forestiller os derfor, at der kan opstå situationer,
hvor forudsætningerne for den genuine paternalisme ikke er til stede og at det nærmere
vil ligne den uønskede paternalisme. Den uønskede paternalisme er, når patienten ikke
er enig i den måde, som sundhedsarbejderen handler på, hvorfor man handler imod
patientens vilje (ibid., s. 37). Hvis man forestiller sig, at den fødende kvinde har truffet et
valg om, at hun ikke ønsker at bevæge sig i fødslen, kan et adfærdsforandrende tiltag
være problematisk, hvis målet med tiltaget er at få kvinden til at bevæge sig mere, idet
de er uoverensstemmelse mellem det, kvinden ønsker, og målet med tiltaget.
5.2.2 PRÆSENTATION OG ANALYSE AF MULIGHEDER
Hvis man på den anden side vil undersøge de muligheder, som et adfærdsforandrende
tiltag giver i forhold til de etiske aspekter, er det relevant, udover Birkler, at inddrage
Bergsøe et. al’s perspektiver på det frie valg og begrebet libertariansk paternalisme.
Ifølge Bergsøe et al. består et valg dels af den frie vilje, samtidig med at valget kan være
betinget af tidligere årsager (2014, s.97). De tidligere årsager kan være opvækst eller
kulturel baggrund. Bergsøe et al. mener derfor, at nogle valg træffes som bevidste,
planlagte valg og som valg, personen selv har truffet, mens andre valg er forårsaget af
bagvedliggende årsager (ibid., s. 98). Det betyder, at kvinder træffer valg om bevægelse
på baggrund af deres frie vilje, men også betinget af andre årsager som fx deres
erfaringer. Bergsøe et al. mener, at det er umuligt at undgå at påvirke både folks
31 af 42
bevidste og ubevidste valg. Når påvirkningen sigter efter de gode konsekvenser, kan det
dog retfærdiggøres, at man tilrettelægger valgene (ibid., s.116). Det betyder, at det er
umuligt for kvinden at træffe valg om bevægelse uden at være påvirket af
bagvedliggende og udefrakommende årsager. Derfor er det centralt, at den
jordemoderfaglige viden om bevægelse inddrages i tilrettelæggelsen af valget, således at
tiltaget sigter mod de fagligt gode konsekvenser og påvirkningen ikke bliver tilfældig.
Det vil sige, at så længe et adfærdsforandrende tiltag sigter mod det fagligt gode valg, så
kan man forestille sig, at det er en mulighed, som er etisk forsvarlig at benytte.
Dette kan stemme overens med Birklers forudsætning for genuin paternalisme, hvor det
er vigtigt, at den sundhedsprofessionelle handler med god vilje (2006, s. 36). Det vil her
være vigtigt, for at der kan være tale om genuin paternalisme, at tiltaget retter sig mod
det valg, som med den faglige viden er det bedste. En anden situation, hvor et
adfærdsforandrende tiltag er en mulighed, er, når den fødende kvinde er klar over, at
hun har brug for at blive hjulpet og guidet til de beslutninger, som hun skal træffe i
fødslen. I denne situation kan paternalismen måske ligefrem være ønsket. Ifølge Birkler
er der tale om ønsket paternalisme, når patienten ønsker, at sundhedspersonalet
varetager beslutningerne. Sundhedsarbejderen skal handle paternalistisk ud fra sine
bedste evner, fordi patienten fx ikke har overskud til at overveje situationen (ibid.). Her
vil et adfærdsforandrende tiltag være ønsket af kvinden, fordi det kan vise hende,
hvilket valg der er det gode, når hun ikke selv magter at træffe det. Denne form for
paternalisme i et adfærdsforandrende tiltag vil derfor ikke være problematisk, fordi
kvinden har brug for og ønsker den.
En anden form for paternalisme, som også kan indeholde muligheder, er den
libertarianske paternalisme, som Bergsøe et al. præsenterer. Det libertarianske i
begrebet består i, at valget skal være muligt at fravælge, selvom personen puffes i en
ønsket retning (2014, s. 112). Det betyder, at kvindens autonomi respekteres, så længe
forskellige valgmuligheder fastholdes i et adfærdsforandrende tiltag. Det paternalistiske
i begrebet er, ifølge Bergsøe et al., at andre, der besidder en merviden, anvender denne
viden til begrænsninger af den enkeltes frihed (ibid., s. 111). Det betyder, at man handler
paternalistisk ved at tilrettelægge valget og fremhæve en af valgmulighederne med
32 af 42
afsæt i sin faglige viden, men at det er vigtigt, at kvindens mulighed for at vælge det
tilrettelagte valg fra, fastholdes.
6. DISKUSSION
I diskussionens første del stilles analysens resultater op overfor hinanden, med henblik
på at diskutere og vurdere, hvilke forhindringer og muligheder, der er ved det udviklede
nudge fra afsnit 5.1.3. Det udviklede nudge består af to dele; en automatisk del, hvor
redskaberne gøres tilgængelige på fødestuen og en analytisk del, hvor silhuetter viser
fødende kvinder, som anvender redskaber. I diskussionen tages udgangspunkt i de
enkelte forhindringer, hvorefter mulighederne i relation hertil bredes ud. I
diskussionens anden del præsenteres de kritiske refleksioner om projektets anvendte
metoder; nudge og det semistrukturerede interview. Afsluttende diskuteres og
argumenteres for de semistrukturerede interviews håndværksmæssige, kommunikative
og pragmatiske validitet.
6.1 DISKUSSION AF ANALYSENS RESULTATER
I analysen af Birklers autonomibegreb, blev det tydeligt, at kvindens autonomi
respekteres, når kvinden har en grundlæggende frihed til at træffe beslutninger om
bevægelse. Derfor kan man anskue, at en forhindring ved nudget er, at vi begrænser
kvindernes frie valg ved vores tilrettelæggelse af valget. I modsætning hertil
argumenterer Bergsøe et al. for, at det frie valg ikke altid er muligt, fordi vi påvirkes af
vores omgivelser. Når kvinderne beskriver, at redskaberne ikke er på fødestuen, kan vi
argumentere for, at omgivelserne ikke understøtter det frie valg, fordi kvinden ikke
umiddelbart har andre redskaber end fødelejet til rådighed. Ud fra kvindernes
beskrivelser af, at fødelejet er i centrum på fødestuen, vurderer vi, at kvinden ved den
nuværende indretning ikke har optimale rammer for at udfolde sin autonomi, fordi det
ikke er tydeliggjort, hvilke muligheder hun har. I analysen fandt vi, at kvinden ved den
nuværende indretning er afhængig af analytisk tænkning, fordi hun aktivt skal inddrage
jordemoderen for at få adgang til redskaber. Derfor vurderer vi, at kvinderne ikke har et
ubetinget frit valg i den nuværende indretning af fødestuen, fordi de er afhængige af
jordemoderens hjælp til at få adgang til redskaberne. Hvis det udviklede nudge blev
implementeret, ville der formentlig ske det, at kvinden ikke behøvede at forestille sig,
33 af 42
hvilke redskaber hun havde adgang til, fordi redskaberne var fysisk tilstede, mens
brugen af dem gennem silhuetterne blev visuelt tydeliggjort. Samtidig ville kvinden ikke
være afhængig af jordemoderen som adgang til redskaberne, hvorfor det ville være helt
op til kvinden selv, om hun ønskede at bruge redskaber eller ej. Derfor vurderer vi, at en
af mulighederne ved nudget er, at kvinden har et tydeligere og mere reelt valg at
forholde sig til, fordi valgmulighederne gøres tydelige. Når valgmulighederne er
tydeliggjort, understøttes rammerne for, at kvindens autonomi kan udfoldes i højere
grad end med den nuværende indretning af fødestuen.
I analysen fandt vi desuden en anden forhindring for, at kvindens autonomi kan
respekteres, fordi nudget forsøger at påvirke hende i en bestemt retning, På den ene side
kan vi, fra Birklers perspektiv, anskue det som en forhindring, fordi nudget kan påvirke
kvinder, som har modsatrettede ønsker, hvorfor deres autonomi ikke respekteres. På
den anden side argumenterer Bergsøe et al. for, at når vi sikrer, at der reelt er flere
valgmuligheder end det, kvinden puffes til, så bevarer man hendes autonomi.
Argumentationen for mulighederne i det udviklede nudge er, at nudget er udviklet
således, at det ikke afskærer nogle af de eksisterende muligheder, men til gengæld gør
det lettere for kvinderne at vælge muligheden for at bruge redskaber. Hvis vi
implementerer nudget, er det lige så nemt for kvinderne at lade være med at benytte sig
af redskaber, som det hele tiden har været, hvorfor vi kan argumentere for, at
autonomien opretholdes. Vi vurderer, at kvinderne har mulighed for at vælge det
tilrettelagte valg fra og dermed gøre det, som de mener, er mest rigtigt for dem, selvom
nudget måtte puffe i en anden retning.
Endvidere fandt vi i analysen endnu en forhindring i forhold til nudget, fordi det ikke
tager højde for de forskellige præferencer, som kvinderne måtte have. Til denne
forhindring tilføjer Bergsøe et al, at man altid påvirkes af sine omgivelser. Hvis vi derfor
ikke tager stilling til, hvordan omgivelserne påvirker kvinderne, risikerer vi, at
påvirkningen bliver tilfældig og muligvis understøtter adfærd, som ikke nødvendigvis er
gavnlig i situationen. Vi kan ikke medtænke alle de forskellige præferencer i nudget, men
så længe vi inddrager den faglige viden, så kan det forsvares, at nogle valgmuligheder
fremhæves. Denne faglige viden er begrundet i indledningen, hvor vi ser, at bevægelse i
fødslen er det bedste valg ud fra et jordemoderfagligt synspunkt. Samtidig stemmer det
34 af 42
fagligt bedste valg overens med kvindernes præferencer, da vi i analysen beskriver, at
kvinderne i udgangspunktet ønsker at bevæge sig og flere af dem benytter sig af
redskaber på fødestuen. Der er altså umiddelbart god overensstemmelse mellem
kvindernes og vores ønsker for adfærden. Dette stemmer godt overens med Birklers
forudsætning for den genuine paternalisme, hvor der skal være god vilje bag de
beslutninger, der træffes af den professionelle. Dermed kan vi argumentere for, at det er
en mulighed og forsvarligt at puffe kvinderne, så længe de har en reel og nem mulighed
for at vælge anderledes end det tilrettelagte valg. Derfor vil vi argumentere for, at vi
igennem vores nudge har tilrettelagt påvirkningen fra omgivelserne, så den understøtter
valget om bevægelse, som både er fagligt bedst funderet og stemmer overens med de
undersøgte kvinders præferencer.
Birkler beskriver, at man for at træffe et autonomt valg, er nødt til at have viden om
både fordele og ulemper ved de valgmuligheder, man har. Denne viden kan nudget i sig
selv ikke give kvinden, hvorfor det kan være en forhindring for kvindens autonomi, fordi
hun ikke har et oplyst grundlag at træffe beslutningen ud fra. Dette kan lede til en
diskussion af Sundhedslovens §§15 og 16 om patientens medinddragelse i beslutninger
og informeret samtykke (LBK nr. 1202 af 14/11/2014). Da § 15 fastsætter, at ingen
behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, kan det
være relevant at diskutere, hvilke konsekvenser det kan have rent juridisk, hvis nudget
kan sidestilles med behandling eller ej. Hvis man sidestiller nudget med behandling, vil
§§ 15 og 16 i Sundhedsloven være gældende. Det betyder, at kvinden ikke må udsættes
for nudget uden hendes informerede samtykke. Kvinden har jf. § 16 ret til at få
information omkring sin helbredstilstand og behandlingsmuligheder, herunder om
risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal omfatte oplysninger om
bl.a. relevante forebyggelses-‐ og behandlingsmuligheder samt oplysninger om
konsekvenserne af at der ingen behandling iværksættes. Det betyder, at hvis man
sidestiller nudget med behandling, vil man skulle opfylde de informationskriterier, som
findes i § 16. Denne information indeholder nudget ikke i sig selv, hvorfor det ville være
problematisk i forhold til kvindens informerede samtykke. Hvis man derimod
forudsætter, at nudget ikke er at sidestille med behandling og i stedet en del af
indretningen af fødestuen, vil hverken §§ 15 eller 16 om informeret samtykke være
gældende.
35 af 42
Man kan argumentere for, at nudgets fremhævelse af mulighederne for bevægelse og
opmærksomheden herpå muligvis giver anledning til, at kvinden selv efterspørger
informationerne fra jordemoderen og dermed kan nudget muligvis facilitere en dialog
om fordele og ulemper ved bevægelse og dermed hjælpe kvinden i beslutningen. Dette
vil stemme overens med Etiske Retningslinjer for Jordemødre, som bl.a. beskriver, at
jordemoderen skal medvirke til at sikre, at kvinden får forståelig information om sine
valgmuligheder og at jordemoderen skal respektere hendes valg, samt støtte hende deri
(Jordemoderforeningen 2010).
I analysen fandt vi, at kvindernes udgangspunkt, for at tage beslutninger om deres
adfærd, er påvirket af flere ting bl.a. at deres opmærksomhed er begrænset af at tackle
smerter. Dermed ses en sidste forhindring ved nudget, fordi det ikke tager hensyn til
den tilstand, som kvinderne befinder sig i, hvorfor det kan diskuteres, om det er etisk
forsvarligt at nudge på dem, når de er optagede af ovenstående. Birkler argumenterer
for, at kommunikationen om valg skal tilpasses den enkeltes tilstand. Det udviklede
nudge kan derfor være problematisk, fordi det ikke tager hensyn til, om kvinden er i en
tilstand, hvor hun er kompetent til at træffe valget om at bevæge sig. Kvindens tilstand
har dermed betydning for, om nudget er genuin, uønsket eller ønsket paternalisme. Hvis
kvinden, på den ene side, er i en tilstand, hvor hun ikke er i stand til at træffe valget, vil
nudget fungere som genuin paternalisme, fordi det er baseret på den jordemoderfaglige
viden og kvindernes generelle ønsker og vil derfor være etisk forsvarligt. Hvis kvinden,
på den anden side, er i stand til at træffe valget selv og ønsker noget andet end det
tilrettelagte valg, vil paternalismen være uønsket og dermed mere problematisk. Hertil
argumenterer Bergsøe et al. for, at så længe det er muligt at vælge det tilrettelagte valg
fra, respekteres kvindens autonomi. Hvis kvinden er kompetent og samtidig ønsker
paternalisme fx hvis hun har behov for guidning til at træffe valget om bevægelse, kan
nudget fungere som ønsket paternalisme. Dermed kan vi argumentere for, at hvis
kvinden er inkompetent fx fordi hun tackler smerterne, så er det etisk forsvarligt at
puffe til hendes valg, fordi det ville være genuin paternalisme. Hvis hun derimod er
kompetent, så er det fortsat etisk forsvarligt, så længe hun kan vælge det tilrettelagte
valg fra eller hvis hun ønsker hjælp til at træffe valget.
36 af 42
6.2 DISKUSSION AF METODE
6.2.1 DISKUSSION AF NUDGE SOM METODE
Nudge som metode er anvendt som ramme for projektet, hvilket betyder, at metoden
kan have været mere styrende for projektet end hvis vi blot havde inddraget elementer
fra Nudge, nudge, nudge af Bergsøe et al. Vi har valgt at beskæftige os med tre af
metodens trin, hvilket kan være en begrænsning, idet projektet ikke behandler testning
og dermed effekten af det udviklede nudge, men til gengæld har fokuseret på definition,
diagnose af adfærden og udvikling.
Man kan kritisere metoden for at være relativt ny og endnu ikke veletableret, men den
er alligevel anvendt, fordi den giver bud på nye løsninger. Man kan ligeledes forestille
sig, at den jordemoderfaglige viden om, hvad der er det gode valg i forbindelse med
mobilitet i fødslen kan ændre sig over tid, hvorfor det udviklede nudge vil være
begrænset til den viden, som er den bedst mulige lige nu.
Slutteligt har vi valgt at inddrage den teori om adfærd, som er præsenteret i Nudge,
nudge, nudge af Bergsøe et al., hvilket kan være en begrænsning i diagnosen af adfærden.
Det kunne derfor have været relevant at inddrage andre teorier om adfærd, som ikke var
en del af metoden.
6.2.2 DISKUSSION AF SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEWS
Ved indsamlingen af empiri valgte vi det semistrukturerede interview. Ved at interviewe
kvinderne får vi adgang til de årsager til adfærden, som de selv er bevidste om. Derfor
kan vi med interview som metode risikere, at vi er gået glip af årsager, som kvinderne
ikke selv er bevidste om, hvorfor de ikke kan fortælle os om dem.
I interviewet har vi benyttet os af en semistruktureret interviewguide. Det betyder for
vores empiri, at vi risikerer at gå glip af relevant information, fordi vi har en struktur på
interviewguiden, som ikke lægger op til netop det, som kvinden kunne ønske at fortælle.
Den semistrukturerede guide er dog valgt, fordi man på den anden side risikerer at
generere mindre relevante data ved en lav grad af strukturering.
Samtidig er det relevant at forholde sig til informantgruppen, som i projektet består af
fire informanter, da det kan være svært at vide, om vi har nået mætningspunktet i
dataindsamlingen. Man kunne med fordel have foretaget yderligere interviews for at
37 af 42
sikre sig, at mætningspunktet var nået. Den maksimale variation i informantgruppen
bidrog til variationen i empirien, men betød også indimellem, at der var forskelle i
kvindernes udsagn. Sammensætningen af informantgruppen betyder, at konklusionen er
gældende for den type kvinder, som er indeholdt i inklusions-‐ og eksklusionskriterierne
og fordi vi forsøgte at opnå maksimal variation indenfor gruppen, har vi et bredere
empirisk grundlag for at udtale os om netop denne gruppe.
6.3 VALIDERING AF INTERVIEWS
I de semistrukturede interviews har vi forsøgt at højne den håndværksmæssige validitet
ved at skabe gennemsigtighed i arbejdsprocessen gennem redegørelse og begrundelse
for de metodiske overvejelser før, under og efter de semistrukturerede interviews. Et
eksempel på gennemsigtigheden er, når vi gør rede for og begrunder rekrutteringen og
udvælgelsen af informanter. Samtidig har vi med denne gennemsigtighed i projektet
forsøgt at højne reliabiliteten ved bl.a. at vedlægge interviewguiden, således andre har
mulighed for at lave samme undersøgelse. Endvidere er de metodiske overvejelser
baseret på anerkendte metodebøger, hvilket vi vurderer, er med til at højne den
håndværksmæssige validitet, fordi det understøtter gyldigheden i vores overvejelser.
Den kommunikative validitet består i at teste gyldigheden af videnspåstande fra
kvinderne. Da vi interviewede kvinderne, testede vi gyldigheden i deres svar ved at
gentage dem, hvorved kvinderne fik mulighed for at bekræfte, moderere eller afkræfte
deres videnspåstande. Dette er særlig relevant fordi, vi har valgt at undersøge
kvindernes subjektive oplevelse af bevægelse. Det kan være problematisk, når man
undersøger subjektive oplevelser, at begreberne kan betyde noget forskelligt for den
enkelte, hvorfor der kan være uoverensstemmelse mellem interviewerens og
informantens forståelse af, hvad begrebet dækker over. En ulempe ved at interviewene
er foretaget pr. telefon er, at vi ikke kan se kvindernes non-‐verbale kommunikation, og
dette kan betyde, at det kan være svært for intervieweren at spørge uddybende ind til
dele af interviewet, hvor kvinden muligvis udtrykker non-‐verbal ambivalens.
Ovenstående kræver at intervieweren er dygtig til at gyldighedsteste. Vi valgte derfor
det gruppemedlem som havde størst erfaring, fordi vi forestillede os, at hendes evne til
at stille spørgsmål og spørge uddybende ind til kvindernes udtalelser ville højne den
kommunikative validitet. Vi var bevidste om, at det kræver øvelse at blive en god
38 af 42
interviewer, hvorfor vi valgte at udføre to pilotinterviews, hvilket vi mener, er med til at
højne validiteten.
Den pragmatiske validitet består af to typer, hvor den første handler om, hvorvidt det
verbale udsagn støttes op af ledsagende handlinger. Vi har undersøgt kvindernes
forståelse af bevægelse og fundet konsensus mellem det kvinderne siger og det de
beskriver, at de gør i fødslen, hvilket øger den pragmatiske validitet. Den anden type af
pragmatisk validering handler om, hvorvidt interventioner på baggrund af den
producerede viden kan igangsætte adfærdsforandringer i praksis. Resultaterne kunne
derfor yderligere valideres ved at teste vores nudge i praksis, hvilket svarer til trin fire i
nudge-‐metoden.
7. KONKLUSION
Ved en analyse af empiri fra fire semistrukturerede interviews, med kvinder der har
født, har vi fundet ud af, at kvindernes forståelse af mobilitet i fødslen kan samles under
fire temaer; Forforståelse, Sansninger, Omgivelserne og Jordemoderen. På baggrund af
analysen har vi fundet en række mulige årsager til, om kvinderne bevæger sig eller ej. Vi
fandt, at kvinderne forud for fødslen har en åben indstilling og en intention om at
benytte sig af bevægelse. Kvinderne bruger redskaber til at facilitere bevægelse, men
fordi de ikke er umiddelbart tilgængelige for kvinderne, fungerer jordemoderen som
adgang til dem. Endvidere tyder det på, at der er en norm om, at man opholder sig ved
fødelejet i fødslen og at beslutningen om at inddrage redskaber til bevægelse er
kompleks og påvirkes af, at kvindernes opmærksomhed er begrænset af at tackle
smerter. På baggrund af disse årsager til kvindernes adfærd har vi udviklet følgende
forslag til et adfærdsforandrende tiltag, der sigter mod at fremme kvinders mobilitet i
fødslens udvidelsesfase. Tiltaget er et nudge i to dele; en automatisk del, hvor redskaber,
som kan facilitere mobilitet, gøres tilgængelige på fødestuen og en analytisk del, hvor
silhuetter af fødende kvinder, som anvender forskellige redskaber, opsættes på
fødestuens væg.
På baggrund af projektets diskussion konkluderes det, at der er en række etiske
forhindringer ved nudget, fordi det kan begrænse kvindens frie valg og dermed hendes
autonomi, hvorfor det kan blive paternalistisk. Derudover kan der være juridiske
39 af 42
forhindringer i forhold til informeret samtykke. Det konkluderes endvidere, at nudget
rummer muligheder for at understøtte kvindens autonomi ved at tydeliggøre
valgmulighederne og at nudget kan opfordre til en dialog om bevægelse mellem kvinden
og jordemoderen.
Det kan derfor konkluderes, at det ser ud til, at det udviklede nudge kan være etisk
forsvarligt, fordi vi i kraft af vores jordemoderfaglige viden forsøger at fremme kvinders
mobilitet i fødslen. Dette er på betingelse af, at vi gør os bevidst om de etiske
forhindringer og muligheder og de juridiske aspekter. Samtidig er det betinget af, at den
enkelte kvindes autonomi opretholdes ved at fastholde flere valgmuligheder og
muligheden for at vælge det tilrettelagte valg fra. Konklusionen hviler på en præmis om,
at nudget er udviklet på baggrund af kvindernes bevidste forståelse og viden om
årsagerne til deres adfærd i fødslen, hvorfor der kan være andre årsager, som projektet
ikke har afdækket.
8. PERSPEKTIVERING
På baggrund af projektets konklusion ville det være relevant at teste nudget og dermed
gennemføre nudge-‐metodens fjerde trin. Projektet kunne fungere som et pilotprojekt
forud for andre undersøgelser, hvor effekten af nudget eventuelt kunne testes. I denne
sammenhæng ville det være relevant at forholde sig til, hvordan resultaterne i projektet
kan overføres til lignende kontekster. Vi forestiller os, at hvis man testede nudget kunne
man finde frem til, om det har en positiv effekt på kvindernes mobilitet. Endvidere
forestiller vi os, at det kunne skabe dialog mellem kvinden og hendes jordemoder om
fordelene ved mobilitet og at dette fokus på mobilitet kunne skabe refleksion og
inspiration hos den enkelte jordemoder. Samtidig kunne nudget muligvis facilitere en
faglig diskussion på fødeafdelingerne om, hvordan man bedst muligt kan inddrage
mobilitet i fødslerne. Alle disse aspekter kunne medvirke til, at kvinder og børn opnåede
de fordele ved mobilitet, som beskrives i indledningen.
40 af 42
9. REFERENCELISTE
Bøger
• Bergsøe M.N. et al., 2014. Nudge nudge nudge. Kbh.: Nyt Teknisk Forlag.
• Birkler J., 2006. Etik i Sundhedsvæsenet. Kbh.: Munksgaard Danmark.
• Birkler J., 2007. Videnskabsteori – En Grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark.
• Glasdam S. red., 2013. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område –
indblik i videnskabelige metoder. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
• Kvale, S. & Brinkmann, S., 2009. Interview: introduktion til et håndværk. 2. udgave.
Kbh.: Hans Reitzel.
• Launsø L., Olsen L. & Rieper O., 2011. Forskning om og med mennesker. 6. Udgave.
Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
• Macdonald S. & Magill-‐Cuerden J. red., 2011. Mayes’ Midwifery. 14. Udgave.
London: Baillière Tindall Elsevier.
• Sundhedsstyrelsen, 2013. Anbefalinger for svangreomsorgen. 2. Udgave. Kbh.
• Vallgårda S. & Koch L. Red., 2011. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4.
Udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark.
Artikler
• Maimburg R.D., 2015. Evidensbaseret klinik ved caputs forløsning, Tidskrift for
jordemødre, årg. 124, nr. 1, s. 22-‐25.
• Ondeck M., 2014. Healthy Birth Practice #2: Walk, Move Around, and Change
Positions Throughout Labor, The Journal of Perinatal Education, årg. 23, nr. 4, s.
188-‐193.
Lovgivning
• Bekendtgørelse af sundhedsloven. LBK nr 1202 af 14/11/2014
Internetsider
• Danmarks Radio, 2014. Vanens magt [Online] Kbh.: Danmarks Radio. Tilgængelig
fra: https://www.dr.dk/tv/se/vanens-‐magt/vanens-‐magt-‐1-‐4 [Lokaliseret 29-‐
05-‐2015]
41 af 42
• Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2014. Sikre Fødsler [Online] Kbh.: Dansk
Selskab for Patientsikkerhed. Tilgængelig fra:
http://patientsikkerhed.dk/projekter-‐og-‐redskaber/projekter/sikre-‐
foedsler.aspx [Lokaliseret 27-‐05-‐2015]
• Jordemoderforeningen, 2010. Etiske Retningslinjer for Jordemødre [Online] Kbh.:
Jordemoderforeningen.
Tilgængelig fra:
http://www.jordemoderforeningen.dk/fileadmin/Fag___Forskning/Etiske_retnin
gslinjer/Etiske_Retningslinjer_2010.pdf [Lokaliseret 27-‐05-‐2015]
• Mindful Moving, 2014. Husk motion mens du er gravid [Online] Kbh.: Mindful
Moving. Tilgængelig fra: http://mindfulmovinggravid.dk [Lokaliseret 27-‐05-‐
2015]
• Munch P., 2015. Tendens med muller: Kvinder vil hellere være stærke end slanke
[Online] Kbh.: Politiken Tilgængelig fra:
http://politiken.dk/motion/ECE2535744/tendens-‐med-‐muller-‐kvinder-‐vil-‐
hellere-‐vaere-‐staerke-‐end-‐slanke/ [Lokaliseret 31-‐05-‐2015]
• University College Nordjylland, 2013. Juridiske retningslinjer for indsamling af
patientdata til brug i opgaver og projekter [Online]. Aalborg: University College
Nordjylland. Tilgængelig fra:
http://www.ucn.dk/forside/studieinfo/selma_lagerløfs_vej/praktiske_oplysning
er/juridiske_retningslinjer_for_indsamling_af_patientdata_til_brug_i_opgaver_og_
projekter.aspx [Lokaliseret 28-‐05-‐2015]
• Vickneswaravel S.E., 2015. Fremtidens fødsel: Få dit barn med udsigt til hav,
blomster eller ræv [Online] Kbh.: Danmarks Radio. Tilgængelig fra:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/01/19/221600.htm [Lokaliseret 28-‐
05-‐2015]
Anvendt referencesystem: Harvard
42 af 42
10. BILAGSLISTE
BILAG 1 – OPSLAG TIL REKRUTTERING AF INFORMANTER
BILAG 2 – INTERVIEWGUIDE
BILAG 3 – INFORMANTGRUPPENS KARAKTERISTIKA
BILAG 4 – SAMTYKKEERKLÆRING
BILAG 5– TRANSKRIPTIONSSTRATEGI
BILAG 6 – DEKONTEKSTUALISERING
BILAG 7 – DOSIS-‐GUIDE
BILAG 1– OPSLAG TIL REKRUTTERING AF INFORMANTER
Kære netværk
VI HAR BRUG FOR DIG, SOM HAR FØDT!
Vi er tre jordemoderstuderende, som til vores bachelorprojekt på
jordemoderuddannelsen har brug for at tale med kvinder, som har født. Interviewet
handler om, om man har brugt bevægelse under fødslen eller ej. Derfor er det både
relevant, hvis du bevægede dig eller ej og om du var positiv eller negativ stemt over for
det. Interviewet vil blive anonymiseret i opgaven.
Interviewet afholdes over telefon, når DU har tid! Kunne du tænke dig at bruge 10 min af
din tid og hjælpe os, så hører vi meget gerne fra dig! Send os en SMS på XXXXXXXX eller
skriv i kommentarfeltet, så kontakter vi dig.
Opslaget må meget gerne deles!
PÅ FORHÅND TAK FOR HJÆLPEN!
Med venlig hilsen
Tine, Camilla og Katrine
1
BILAG 2 – INTERVIEWGUIDE
Introduktion til informanten:
Tak fordi vi måtte have lov til at ringe til dig. Vi har lavet en række spørgsmål, som vi
gerne vil stille dig.
Du skal vide, at din deltagelse af frivillig og du kan til enhver tid trække dig. Hvis du gør
det, bruger vi ikke dit interview i opgaven. Interviewet behandler vi fortroligt og
anonymt. Vi vil gerne have lov til at optage interviewet m ed dig. Vi sletter alle
optagelser, når vi er færdige med projektet. Har du nogle spørgsmål, inden vi går i gang?
Først vil jeg starte med at stille dig nogle spørgsmål om din fødsel, sådan vi har et fælles
udgangspunkt.
Kvindens anamnese:
- Alder og uddannelse (folkeskole, gymnasial, videregående)
- Hvor længe er det siden, at du fødte?
- Har du født en eller flere gange?
- Har du født på sygehuset eller derhjemme?
- Var du gravid med et eller flere børn?
- Hvornår i graviditeten fødte du? Altså om hun fødte til termin.
- Havde barnet hovedet nedad?
- Var der særlige indgreb i løbet af din fødsel fx planlagt kejsersnit, igangsættelse,
overvågning af fosterhjertelyden, vestimulerende drop eller epiduralblokade?
Interviewspørgsmål:
- Startspørgsmål:
o Havde du hørt eller fået at vide om bevægelse undervejs i fødslen, før du
fødte? FF, familie og venner?
o Havde du gjort dig overvejelser om bevægelse undervejs i fødslen, mens du
var gravid?
2
- Hovedspørgsmål:
o Beskriv, hvordan du opholdt dig undervejs i fødslen.
o Var der forskel på, hvordan du opholdt dig i hjemmet og på fødegangen?
o Beskriv, om der var nogen eller noget, som fik dig til at opholde dig/gøre,
som du gjorde?
Opfølgende spørgsmål:
- Fik du en fornemmelse af, om der var noget, der var mere rigtigt at gøre end
andet, i forhold til hvordan du skulle opholde dig?
- Havde du lyst til at gøre, som du gjorde? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Gjorde du noget, som du ikke havde lyst til?
- Har du afsluttende nogen spørgsmål?
Tak for din deltagelse.
BILAG 3 – INFORMANTGRUPPENS KARAKTERISTIKA
Kvinde 1 Kvinde 2 Kvinde 3 Kvinde 4 Alder 23 år 23 år 28 år 27 år Uddannelse Studerende v.
mellemlang videregående uddannelse
Studerende v. erhvervs-uddannelse
Lang videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Paritet I para I para I para I para Tid siden fødsel
7 mdr. siden 1 år og 8 mdr. siden
5 mdr. siden 10 mdr. siden
Fødested Sygehus Sygehus Sygehus Sygehus
Graviditets-længde
39+0 42+2 36+2 37+5
Særlige indgreb
- CTG i fødslen (caputelektrode) - S-drop og epiduralblokade 1 time før forløsning - Forløsning ved akut sectio ved orificium 10 cm
- Igangsættelse m. ballonkateter - CTG i fødslen (caputelektrode)- S-drop og epiduralblokade
- CTG i fødslen (caputelektrode)
- CTG i fødslen - Epiduralblokade de sidste 2 timer før forløsning.
BILAG 4 – SAMTYKKEERKLÆRING
BILAG 5– TRANSKRIPTIONSSTRATEGI
Jf. Kvale S. Og Brinkmann S., 2009, s. 203-204
Udtalelser transskriberes ordret, men uden fokus på betoning og følelsesudtryk.
Informanter i telefoninterviews benævnes K1, K2, K3 og K4.
Interviewer benævnes I.
Ny linje når en ny person begynder at tale.
Korte pauser: ...
Lange pauser [...]
Når et ord betones mere end andre ord i sætningen: kursiv
Når vi ikke kan høre hvad der bliver sagt: ( )
Følgende stavemåder anvendes:
Mm eller mm
Øh
Øhm
jaja
Ja ja
1
BILAG 6 - DEKONTEKSTUALISERING
Meningsbærende enhed Kategori Tema
K3: (…) jeg gik også til noget yoga for gravide. Så der lærte jeg jo en del omkring hvordan man kunne bevæge kroppen når man havde veer og øh nogle stillinger, der var gode at stå i og sådan noget.(…) K1: Jamen jeg har en veninde, hvis mor er jordemoder. Og så havde jeg, det var så i løbet af graviditeten, havde jeg gået til sådan noget fødselsforberedende akupunktur, hvor hende, det var en gammel jordemoder også, som så fortalte lidt om gode ting i forhold til når man skulle til at føde. Så det er sådan der jeg har hørt det fra. K4: Hm … Altså, det eneste det er, nok sådan at, jeg har hørt fra nogle veninder, der har gået til noget yoga fx, og … Og har haft gavn af det. Øhm, i forbindelse, når så, altså fødslen går i gang, så har de kunne bruge det. Det har jeg så ikke brugt. Jeg tror umiddelbart det er det eneste. K3: (…) Jeg fulgte det der kursus, der hedder smertefri fødsel. K3: Jamen altså det var både noget i forhold til sådan noget afspænding, det var meget i forhold til at lære at spænde af. Det var det egentlig meget både i forhold til det der yoga jeg gik til og i forhold til smertefri fødsel, som jo også er meget med afspænding(…) K2: Hvis jeg skal være helt ærligt, så tror jeg faktisk at det har været fra de unge mødre. (…) Jeg tror det er derfor, at jeg tænkte, at vade op og ned ad fødegangen. K3: (…) Altså jeg har set folk føde på, ikke i virkeligheden, men på film og sådan og det ser ud som om at det altså, at det ikke hjælper særlig meget at ligge stille eller at det kan være svært at tage veerne stillesiddende(…).
Viden fra/ hvilke ressourcer får kvinderne viden fra
Forforståelse
2
K1: Jamen altså, at det (bevægelse) skulle hjælpe barnet til at komme ordentligt nedad, så det måske ikke tog nær så lang tid. Så det var alt fra at sidde på en bold til at gå op og ned ad trapperne eller gå en lille tur eller sådan noget. K2: (…) Altså, jeg havde hørt at man sådan kunne gå og sådan noget, på gangene. (…) K1: Jamen, jeg har altid hørt, at det skulle være godt at bevæge sig lidt. . For det skulle hjælpe på vej nedad. K2: Ja, fordi jeg har altid hørt at det godt kunne sætte gang i noget, at man sådan gik og sådan noget. Altså og lavede lidt i stedet for bare at ligge. Øh, så det ville jeg helt vildt gerne (…)
Forhåndsviden
Forforståelse
K4: (…) jeg har hele tiden tænkt, jeg tager det som det kommer. Jeg tror min krop siger til mig, hvad skal du gøre nu, for at lindre smerterne eller … Det er nok sådan lidt den tilgang jeg har haft til det. At det er fint nok at nogen har gået til yoga, har lært det, det tænkte jeg bare ikke, det var noget for mig. Jeg ville tage det som det kom. Ja. K3: (…) Jeg tror, jeg tænkte logisk i forhold til hvad det er der sker med livmoderen. Så gav det bare god mening, at man ikke skulle ligge stille fordi det er jo sådan en muskelsammentrækning og øh at det måske at man let kan komme til at modarbejde det, ved at ligge stille frem for hvis man er lidt i bevægelse. Det og så generelt når jeg, det ved jeg ikke, når jeg har haft smerter. Med mindre det har været sådan noget hvor jeg nærmest ikke har kunnet komme ud af sengen, så har det tit hjulpet ikke at ligge stille. Så tænkte nok også at det var sådan noget som måske ville hjælpe for mig også. K3: (…) jeg havde nok tænkt, at jeg ville være en type som ville have det dårligt med at ligge stille under en fødsel, altså på ryggen og tage de der veer. K4: (…) Ja, før havde jeg nok tænkt, nå men sådan ville man selvfølgelig sidde naturligt, det er nok den mest normale fødestilling, sådan at sidde meget undervejs i den stilling (…)
Forestillinger
Forforståelse
3
K2: Ja, fordi jeg har altid hørt at det godt kunne sætte gang i noget, at man sådan gik og sådan noget. Altså og lavede lidt i stedet for bare at ligge. Øh, så det ville jeg helt vildt gerne (…) K3: Øhm, jamen altså jeg havde nok tænkt at jeg ville være en type som ville have det dårligt med at ligge stille under en fødsel, altså på ryggen og tage de der veer. K1: (…) Jeg tænkte, at jeg ville nok tage det lidt som det kom. Så, altså, jo, hvis jeg kunne stå og gå, så ville jeg da gerne det, men jeg ville ikke være for optimistisk. Man gør sig så mange tanker om hvor nemt det bliver, så, er det noget helt andet end man havde regnet med. Så det havde jeg ikke gjort mig så meget om.
Egne overvejelser/ indstilling
Forforståelse
Meningsbærende enhed Kategori Tema
K3: Ja, jeg gav sådan meget udtryk for, at det var meget ubehageligt for mig at ligge stille på den der seng og så de veer, så jeg spurgte hele tiden, om jeg ikke godt kunne få lov at komme rundt (…) K1: Øh, nej, altså jeg gjorde bare hvad jeg sådan synes det var rarest for mig selv. Men jeg kunne godt mærke at det var helt skidt, synes jeg, når jeg skulle ned at ligge. K4: (…) Det var bare mest lejet jeg var på, så kunne man selvfølgelig køre hovedgærdet op og ned, det gjorde vi vist også nogle gange. For at der var plads til den dyne der. Ej, så skulle den væk, nå men så kørte vi lejet op, så jeg kunne sidde op, eller hovedgærdet hedder det.. … Ja. K1: Og da jeg kom på fødegangen var jeg også meget, jeg stod op og sad op på bold fordi det gjorde lidt ondt, når jeg lagde, eller, det gjorde værre ondt, når jeg var nede at ligge, end når jeg stod op. K4: Det (at sidde på lejet) bliver sådan lidt tungt bagtil halebenet til sidst. Efter flere timer. K4: (…) Så godt sidder man heller ikke på lejet, fordi der kan man ikke have benene… Eller jo, det kan man jo godt, men til siden, man kan ikke samtidig læne dig tilbage og have fødderne udover. ()
K4: (...) Og nogle gange blev det også for meget, så skulle jeg have den (kuglepuden) væk. Øhm, Ja.
Ubehag/smerte
Sansninger
4
K3: Jeg havde helt klart en fornemmelse af, at det med at bevæge sig under fødslen var det, der var rigtigt for mig. At, øh, bevæge, bækkenet i en, altså, det ved jeg ikke. (…) altså jeg gjorde meget, jeg prøvede at bevæge bækkenet og det hjalp meget på smerten, og så blev jeg jo bare ved med at gøre det. (…) K1: Jeg tror bare, det der med at komme lidt op, det tog faktisk en del af smerterne, synes jeg. K1: Og da jeg kom på fødegangen var jeg også meget, jeg stod op og sad op på bold fordi det gjorde lidt ondt, når jeg lagde, eller, det gjorde værre ondt, når jeg var nede at ligge, end når jeg stod op. I: Okay. Så synes du, altså, kan jeg forstå det sådan, at du også synes det måske var smertelindrinende at bevæge sig rundt eller skifte stillinger? K4: Ja, helt klart.
Fordele ved mobilitet/ smertelindrende
Sansninger
Meningsbærende enhed Kategori Tema
K4: (…) Så var jeg oppe og sidde lidt, så fremme og ligge i knæ-albue stilling igen og så, ja. Jeg kan huske sådan, også, ja så oppe at stå lidt på gulvet og stå inde over briksen, ej det kunne jeg så heller ikke, så skulle jeg tilbage og op og ligge igen. Men jeg stod meget, men jeg stod mest i knæ-albue stilling. Med sådan en kuglepude inde under mig. (…) Og støtte mig sådan lidt til, have hovedet nede i puden foran mig (…) K4: (…) Det var bare mest lejet jeg var på, så kunne man selvfølgelig køre hovedgærdet op og ned, det gjorde vi vist også nogle gange (…) K4: (…) jeg lænede mig bare ind over lejet. K2: Ja, fordi altså, sengen var kørt helt vildt langt op, fordi de kørte den jo op, når de skulle undersøge mig. Og så kørte de den ikke ned igen, så den var kørt helt op og jeg manglede virkelig fodfæste. Så jeg hoppede ned og satte mig på stolen i stedet for. K1: (…) Ja, der (hjemme) var jeg lidt mere i bevægelse. Men jeg var stadigvæk oppe at gå, da jeg kom på fødegangen. Gik selv på toilet og sådan lidt (...) K3: (…) I starten fik jeg lov til at gå rundt (…) K3: (…) Jeg synes da, at jeg sådan fik lov at rulle om på siden(…)
Fysisk ophold på fødegangen
Omgivelserne
5
K3: (…)Og så stod jeg egentlig bare derinde (i brusebadet) og så blev jeg egentlig bare stående derinde (…) K2: Fordi jeg havde lagt ned og lagt ned og lagt i den samme stilling og med kateter og så jeg havde ikke engang været ude at tisse eller noget (…) jeg satte mig op på en stol, mens min jordemoder var gået. (…) Jeg stillede mig op engang imellem og stod så lige og trippede lidt, så, fordi jeg havde nærmest, mine ben var helt følelsesløse nærmest, af at ligge så længe. Så jeg sad sådan og trippede lidt og sådan noget, og sådan rejste mig op og satte mig en lille smule ned (…) på hug (…) K2: (…) jeg satte mig bare op på hans (kærestens) stol. K1: (…) da jeg kom på fødegangen var jeg også meget, jeg stod op og sad op på bold fordi det gjorde lidt ondt, når jeg lagde, eller, det gjorde værre ondt, når jeg var nede at ligge, end når jeg stod op. K4: (…) Det var med sådan en kugledyne. Eller sådan noget. Sådan lagt inde under mig. Og støtte mig sådan lidt til. Have hovedet nede i puden foran mig. Og så lige prøve at lukke lidt af, tror jeg fra det hele. K3: (…) Så der stod jeg så faktisk inde i det brusebad og fik lov til at tage øh altså stå der inde og gå lidt rundt derinde og det og hænge lidt op ad bruseren derinde. K4: Jeg var faktisk også oppe at sidde i et bækken, på en, nej, var det en bækkenstol eller var det bare en stol? Det kan jeg faktisk ikke lige huske. Hvor jeg sad og fik lidt at spise. (...) Det var egentlig fint, bare lige at komme væk fra , få noget ordentligt rygstøtte, tror jeg bare lige. Tænke på noget andet. Det var fint. K4: Ja, det synes jeg faktisk. Det var fint lige at… Så godt sidder man heller ikke på lejet, fordi der kan man ikke have benene… Eller jo, det kan man jo godt, men til siden, man kan ikke samtidig læne dig tilbage og have fødderne udover. () K2: (…) jeg hoppede ned og satte mig på stolen i stedet for. K4: (…) Det var bare mest lejet jeg var på, så kunne man selvfølgelig køre hovedgærdet op og ned, det gjorde vi vist også nogle gange (…) så jeg kunne sidde op (…) K4: Nej, nej, jeg lænede mig bare ind over lejet.
Redskaber
Omgivelserne
6
Meningsbærende enhed Kategori Tema
I: Kan du huske, om bolden var til stede på stuen, da du kom ind på fødegangen, eller var det noget de var ude at hente? K1: Det var den (bolden) ikke, den blev hentet. K4: Øhm… Det tror jeg ikke. Det var bare mest lejet jeg var på, så kunne man selvfølgelig køre hovedgærdet op og ned, det gjorde vi vist også nogle gange (…) så kørte vi lejet op, så jeg kunne sidde op, eller hovedgærdet hedder det.. … Ja. K4: Jamen det var faktisk jordemoderens ide, at hun lige gav mig den (kuglepuden)(…) K4: (…)Det var selvfølgelig hende (jordemoderen), der kom med forslagene til massage og det TENS og sådan noget. (…) K3: (…) så sagde hende jordemoderen, at jeg kunne jo lige tage et bad og da jeg jo gerne ville i vand, så synes jeg det var en fantastisk ide. (…)
Adgang
Jordemoderen
BILAG 7 – DOSIS-GUIDE
- guide*1
spørgsmålet bestemmer søgestrategien
Navn: Camilla Marie Bach, Katrine Sondrup Poulsen & Tine Juul Pedersen
Hold, modul: J12V, modul 14
Uddannelse: Jordemoderuddannelsen
Vejleder: Jane Hyldgård Nielsen
Titel: Et kærligt puf – et bachelorprojekt om brug af nudge til at fremme bevægelse i fødslen
Problemstilling: Hvordan kan man fremme kvinders mobilitet i fødslens udvidelsesfase gennem et adfærdsforandrende tiltag, og hvilke muligheder og forhindringer vurderes der at være ved et sådant tiltag? Stikord på dansk: Jordemoder, fødsel, mobilitet, adfærdsforandring
Database eller informationskilde
Begrundelse for valg af database eller informationskilde
PubMed
Vi søger i PudMed, fordi det er en kernefaglig international sundhedsfaglig database indeholdende jordemoderfaglige artikler. Basen indeholder peer-reviewed artikler og vi forventer at kunne finde den nyeste evidens om vores emne.
CINAHL Complete
Vi søger i CINAHL, fordi det er en kernefaglig international sundhedsfaglig database indeholdende jordemoderfaglige artikler. CINAHL er specielt god til kvalitativ forskning, og vi forventer at kunne finde den nyeste viden om vores emne.
Bibliotek.dk
Vi søger i Bibliotek.dk som et supplement til søgningen i PubMed og CINAHL. Vi forventer at finde danske artikler, samt bøger omhandlende vores emne.
1 DOSIS = DOkumenteret Systematisk InformationsSøgning
Tema 1 – Jordemoder Tema 2 – Fødsel
Tema 3 – Mobilitet
Tema 4 – Adfærdsforandring
Database 1: PudMed
Kontrollerede emneord: Midwifery [Mesh] Nurse Midwifes [Mesh]
Kontrollerede emneord: Delivery, Obstetric [Mesh] Parturition [Mesh] Labor, Obstetric [Mesh] Natural Childbirth [Mesh]
Kontrollerede emneord: Movement [Mesh] Labor Pain [Mesh] Labor Presentation [Mesh] Posture [Mesh] Fritekst: “change positions” ”mobility labor" "labor movement"
Kontrollerede emneord: Behavior and Behavior Mechanisms [Mesh] Behavior [Mesh] Fritekst: “nudge” “nudging” ”behavior change"
Database 2: CINAHL
Complete
Kontrollerede emneord: MH Midwifery+ MH Midwives+
Kontrollerede emneord: MH Delivery, obstetric+ MH Childbirth+ MH Labor+ MH Obstetric Care+
Kontrollerede emneord: MM Birthing positions MH Posture+ MH
Movement+
MH Physical Mobility
Kontrollerede emneord: MH Behavior+ Fritekst: TX nudge TX nudging
Database 3: Bibliotek.dk
Fritekst: Jordem* Midwif* Sundhedsprofession*
Fritekst: Fød* Childbirth* Birth* Labor* Labour*
Fritekst: Mobilit* Movement* Bevægelse* Position*
Fritekst: Nudg* Adfærd*
Selektions-kriterier
Publikationsår Sprog Geografi Publikationstype
Database 1: PudMed
Publiceret indenfor 5 år
-------------------------------------
-------------------------------------
-------------------------------------
Database 2: CINAHL Complete
Ikke tidligere end 2010
-------------------------------------
-------------------------------------
-------------------------------------
Database 3: Bibliotek.dk
-------------------------------------
-------------------------------------
-------------------------------------
-------------------------------------
Selekions-kriterier
Tidsskrift
Abstract Aldersgruppe Tilgængelighed
Database 1: PubMed
-------------------------------------
-------------------------------------
-------------------------------------
-------------------------------------
Database 2: CINAHL
Complete
-------------------------------------
Abstract available
-------------------------------------
-------------------------------------
Database 3: Bibliotek.dk
-------------------------------------
-------------------------------------
-------------------------------------
-------------------------------------
Søgeresultat Tema 1 – Jordemoder
Tema 2 – Fødsel Tema 3 – Mobilitet
Tema 4 – Adfærdsforandring
Database 1: PubMed
3436
13254
111067
442559
Database 2: CINAHL
Complete
7844
19952
41322
275870
Database 3: Bibliotek.dk
7786
309288
140821
38312
Søgeresultat Tema 1 - jordemoder AND Tema 2- fødsel
Tema 1 - jordemoder AND Tema 2 - fødsel AND Tema 3 - mobilitet
Tema 2 - fødsel AND Tema 3- mobilitet
Tema 1- jordemoder AND Tema 2 - fødsel AND Tema 3 - mobilitet AND Tema 4 – adfærdsforandring
Database 1: PubMed
984
75
783
45
Database 2: CINAHL
Complete
860 17 74 5
Database 3: Bibliotek.dk
2687
47
10958
1
Relevante søgeresultater
Trin 1: Antal via bibliotekets fysiske materialesamling
Trin 2: Antal via bibliotekets elektroniske tidsskrifter
Trin 3: Antal via gratis kilder på Internet
Trin 4: Antal fjernlån via biblioteket
Database 1: PubMed
0
0
0
0
Database 2: CINAHL
Complete
1
1
0
0
Database 3: Bibliotek.dk
1
0
0
0
7. Revider på baggrund af søgeresultatet eventuelt dit emne, søgestrategi eller
selektionskriterier og foretag nye søgninger