1

Europas miljø Europas miljø — tilstand og udsigter 2005— tilstand og udsigter 2005

En kort En kort præsentationpræsentation

2

Europas miljø Europas miljø – tilstand og udsigter 2005– tilstand og udsigter 2005

EEA's tredje rapport om miljøsituationen

Forrige rapport udgivet i 1999

Hjælp til EU med planlægning og evaluering af miljøpolitikken

Nye elementer i 2005-udgaven

3

OpbygningOpbygning

Rapporten for 2005 indeholder:

En integreret vurdering af Europas miljø

Et sæt nøgleindikatorer

Landeanalyser

En bibliografi

4

Forbedringer på europæisk plan, Forbedringer på europæisk plan, lokale valg, globale konsekvenser lokale valg, globale konsekvenser

EU's miljølovgivning fungerer, når den gennemføres korrekt

Bedste resultater er opnået med punktforureningskilder, som er lette at håndtere

Diffuse forureningskilder fra økonomiske sektorer er nu den største udfordring

Arealudnyttelse, forbrug og handelsmønstre er den største trussel mod fremskridt på miljøområdet

Vore 'fodaftryk' fra forbrug og handel udgør mere end det dobbelte af den biologiske kapacitet

5

Stigende urbanisering og ændringer i Stigende urbanisering og ændringer i arealudnyttelse arealudnyttelse

Urbaniseringen i EU25 er steget med, hvad der svarer til tre gange størrelsen af Luxembourg mellem 1990 og 2000. EU's samhørighedsfond har spillet en rolle — kan der drages lære af dette i 2007–2013?

Boligspredningen øger på en urimelig måde presset på økosystemerne (f.eks. vådområder) i det omgivende miljø

Turismens vækst øger presset yderligere på allerede belastede kystområder

Lave priser på landbrugsjord gør genanvendelse af allerede udstykkede arealer uattraktiv

Manglende adgang til serviceydelser i landområder, og aldrende landmænd bidrager til affolkning af landområderne

6

Klimaændringerne er herKlimaændringerne er her

Temperaturerne i Europa forventes at stige med 2-6 °C i det kommende århundrede (sammenlignet med 0.95 °C i sidste århundrede og en global gennemsnitsstigning på 0.7 °C)

De forventede indvirkninger er blandt andet vandmangel, mere ekstreme vejrforhold, migration af marine arter og økonomiske tab

Kyoto-målene kan opfyldes på kort sigt — men målene på længere sigt frem til 2020 og derefter vil blive svære at nå

Transportsektoren er en nøglefaktor. Væksten i transporten er større end forbedringen i brændstofeffektivitet. Emissionerne på luftfartsområdet forventes at fordobles i 2030

7

Langsom udvikling i styringen af Langsom udvikling i styringen af energiefterspørgslen energiefterspørgslen

Efterspørgslen efter energi stiger stadig, selv om den er mindre end væksten i BNP. Forbedret miljøeffektivitet i industrisektoren; de største udfordringer i husholdnings- og servicesektoren

En fremtid med lave emissioner kan opnås ved at anvende mindre energi, mere vedvarende energi og ved at forbedre energieffektiviteten. Men det er nødvendigt med sammenhængende foranstaltninger på længere sigt

Mange muligheder for at forbedre effektiviteten udnyttes ikke optimalt, navnlig inden for husholdnings- og servicesektoren

Investering i en fremtid med lave emissioner kan være meget omkostningseffektiv (anslås til 45 euro pr. person pr. år i forhold til de forventede socioøkonomiske omkostninger ved ikke at gøre noget på 300–1 500 euro pr. person pr. år)

8

Vi er sundere, men vi udsættes stadig Vi er sundere, men vi udsættes stadig for forureningfor forurening

Europa har gjort store fremskridt med hensyn til at reducere smog og syreregn

Luftforurening i byerne er dog stadig årsag til helbredsproblemer i mange byer (partikler og ozon)

En renere transportteknologi og bedre byplanlægning kan bidrage til forbedringer

Anvendelse af markedsbaserede instrumenter som ændrer adfærden, som for eksempel højere takster i myldretiden, kan også være effektive

Både mennesker inden for og uden for Europa eksponeres for kemiske stoffer. Pcb-mængder i blodprøver fra mennesker fra det arktiske område har vist sig at være forårsaget af forurening, der har spredt sig helt fra Europa — en del af Europas fodaftryk

9

Forringelse af vore naturressourcerForringelse af vore naturressourcer

Mange af Europas fiskebestande overfiskes, hvilket berører arter længere nede i fødekæden. Dette sammen med klimaændringerne bevirker, at de marine økosystemer er truet

Biodiversitet: På trods af visse fremskridt er mange arter af fugle, pattedyr og insekter udsatte på grund af fare for fragmentering af deres levesteder. EU-10 har mest at miste

Europas jordbund trues af erosion, forsegling, forurening, tilsaltning — 2 millioner områder er potentielt forurenede og 100 000 trænger til afhjælpningsforanstaltninger

Vand: I Sydeuropa er vandstress stigende, og denne stigning forventes at fortsætte på grund af stigende turisme, kunstvanding og klimaændringer

10

Forebyggelse af forurening betaler sigForebyggelse af forurening betaler sig

Der er gjort en betydelig indsats for at rense spildevandet — 50 % af miljøudgifterne — men der er lang vej endnu

De bedste metoder kombinerer investeringer i behandling af spildevand med økonomiske instrumenter, som reducerer spildevandet ved kilden

Vandforureningen fra landbruget er fortsat et problem i de nye EU-medlemsstater — anvendelsen af kunstgødning er stigende

Det vil tage årtier at rense grundvandet

Forebyggelse er billigere end rensning — adfærdsændring f.eks. ændring af landbrugsmetoderne ved hjælp af økonomiske incitamenter under den fælles landbrugspolitik kan være en hjælp

11

Hvad kan vi gøre? Hvad kan vi gøre?

Europas økonomi kan blive mere materiale- og energieffektiv — EU-10 skal forbedre effektiviteten med en faktor på 4 for at nå til EU-15-niveauet

Teknologioverførsel, tilskud til fornyelser og miljøskatter og –afgifter kan bidrage til fremskridt

Mere integrering af miljøet i sektorer, som bidrager mest til miljøbelastninger — landbrug, energi, transport, industri, husholdninger

Transportsektoren viser fordelene ved integrerede metoder. Den bidrager til luftforurening, klimaændringer, støj, jordforsegling, fragmentering af levesteder og vandforurening fra lokalt til globalt plan

12

Hvad kan vi gøre?Hvad kan vi gøre?

Udarbejde sammenhængende, langsigtede politikker, som indretter markedssignalerne på bæredygtig produktion og forbrug

På tværs af alle sektorer skifte til bredere, integrerede markedsinstrumenter, som kombinerer målsætninger for bæredygtighed — miljøskatter og tilskudsreformer

Øge udgifter fra den private og offentlige sektor til forskning og udvikling inden for miljøområdet med henblik på at bidrage til at forbedre Europas konkurrenceevne på verdensplan

Forbedre den institutionelle struktur med henblik på at udforme og gennemføre integrerede indfaldsvinkler. Sådanne strukturer kan være lige så vigtige som politikkerne i sig selv

13

Del C – Opbygning Del C – Opbygning og nogle af de vigtigste punkterog nogle af de vigtigste punkter

Landeanalyser

Baseret på ni afnøgleindikatorerne

'Landescorekort'

EEA har valgt de nøgleindikatorer, der er anvendt til denne analyse

14

Emissioner af drivhusgasserEmissioner af drivhusgasser

Emissioner af drivhusgasser pr. indbygger, 2002

Emissioner af drivhusgasser pr. BNP, 2002

Afstand til Kyoto-målene, lineær mållinje, 2002

15

Danmarks rangeringDanmarks rangering

16

Europas miljø – Europas miljø – tilstand og udsigter 2005 – tilstand og udsigter 2005 – rapport på internettetrapport på internettet

Fuldstændig rapport – én pdf-fil pr. kapitelSammendrag på 25 sprogPressemeddelelser på 25 sprogTalerPressekonference (video)Flash-animeringPowerpoint-præsentation

www.eea.europa.eu