evaluering 2014 high:five · 10 unge er matchet til ulønnet praktik (afsonere, som er i praktik...

Februar 2015

EVALUERING 2014

High:five Et virksomhedsinitiativ

for kriminalitetstruede unge

EVALUERING 2014 High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge

- 2 -

Indhold

Intro ........................................................................................................................ 3

1. Status på match i 2014 ......................................................................................... 4

2. Holdningsbearbejdning ........................................................................................ 9

3. Metoder, værktøj og formidling ......................................................................... 10

4. Samarbejde og netværk ..................................................................................... 11

5. Ny model for etablering af jobmatch .................................................................. 13

6. Besparelser ved en vellykket indsats .................................................................. 17

- Omkostninger ved kriminalitet ..................................................................................17

- Et regneeksempel med en ung afsoner .......................................................................23


- 3 -

Intro

High:five har i 2014 haft en bevilling på 13 mio. kr. Det var High:fives 9. satspuljebevilling, og denne evaluering er den 9. årlige High:five evaluering.

Evalueringen for 2014 samler op på årets indsats inden for High:fives fire målsætninger:

High:five har i 2014 haft et mål om at etablere 250 match til kriminalitetstruede unge. Målet er ikke helt indfriet, da der er etableret 223 job- og uddannelsesmatch. Det lavere antal match skyldes en ny model for etablering af jobmatch uden brug af virksomhedspraktik (bort-set fra praktik under uddannelse og under afsoning). Modellen er indført fra september 2014.

Se afsnit 1 om årets match - og om frafald og fastholdelse.

Valget af den nye model skyldes et stigende frafald fra de jobmatch, der starter som virksom-hedspraktik. Forventningen er, at modellen vil medføre et mere forpligtende samarbejde både med de unge og med virksomhederne - og føre til en bedre fastholdelse i de jobmatch, der etableres. Modellen anvendes foreløbig frem til sommeren 2015, hvor den evalueres.

Se afsnit 5: Ny model for High:fives etablering af jobmatch uden brug af virksom-hedspraktik. Hvad betyder modellen for kommunikationen og samarbejdet med virk-somhederne, med de unge og med samarbejdspartnerne?

Evalueringen af High:fives resultater og langtidseffekter (Rambøll juni 2012) viste, at High:five sparer samfundet for udgifter, når unge kommer i job og undgår tilbagefald (recidiv) til krimi-nalitet. Men hvilket omfang har besparelsen, og hvad spares der penge til?

Se afsnit 6: De økonomiske besparelser, når recidiv kan forebygges. Et regneeksempel med fire scenarier for en ung, der løslades efter afsoning.

Data ti l evalueringen

Evalueringen er gennemført i februar 2015. Den er baseret på udtræk fra High:fives registre-ringsdatabase og interviews med High:fives ledelse. DISCUS er ansvarlig for evalueringen og udarbejdelse af rapporten.

HIGH:FIVES FORMÅL High:fives formål er at sikre bedre job- og uddannelsesmuligheder for unge, der er i fare for marginalisering på grund af kriminalitet. High:five blev i 2006 igangsat af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere (nu-værende VFSA) og er på 9. år finansieret af satspuljemidler. Som i de øvrige år indgår en direkte medfinan-siering fra private virksomheder i form af kontor og kontorfaciliteter til High:fives medarbejdere (på Falck og Danfoss) samt rabat på trykning af pjecer, møde- og konferencefaciliteter o.a. (fra andre virksomheder).

Afsnit 1: JOB- OG UDDANNELSESMATCH Status på High:fives match i 2014. Profil af de unge, af jobmatch, af uddannelses-match og af samarbejdsvirksomhederne.

Afsnit 2: HOLDNINGSBEARBEJDNING High:fives holdningsbearbejdning: over for virk-somheder, samarbejdspartnere, de unge og på politisk niveau.

Afsnit 3: METODER, VÆRKTØJER OG FORMID-LING High:fives metodeudvikling og nye tiltag inden for formidling. I 2014 bl.a. High:fives nye konceptbeskrivelse.

Afsnit 4: SAMARBEJDE OG NETVÆRK Projektets tværgående samarbejde og netværk. I 2014 særligt om partnerskaber med fængsler og virksomheder om opkvalificering af indsatte.


- 4 -

1. Status på match i 2014

I 2014 er 488 unge visiteret til High:five - og har modtaget støtte og hjælp videre frem mod job eller uddannelse. Det er lidt færre end i 2013, hvor 503 unge modtog støtte fra High:five. Status er, at:

214 af de unge er i 2014 blevet matchet til job eller uddannelse

o til 148 unge er der etableret 157 jobmatch, da nogle af de unge har fået match

til mere end en virksomhed

o derudover er der etableret 66 uddannelsesmatch til 66 unge.

High:five har i 2014 haft et mål om at etablere 250 job- og uddannelsesmatch, dette mål er ikke helt indfriet med de 223 match i 2014. Antallet af unge, der er matchet til job eller uddannelse, er dog nogenlunde på niveau med de to foregående år - 221 unge i 2012, 207 unge i 2013 og nu 214 unge i 2014. Udover match af 214 unge har High:five vejledt yderligere 24 unge til at søge job, hvor de unge efterfølgende har fået et job. Derudover er 7 unge vejledt til at søge optagelse på en uddannelse, hvor de unge efterfølgende er påbegyndt uddannelsen. Vejledning omfatter unge, der henvender sig til High:five, men hvor High:five vurderer, at den unge har ressourcer nok til selv at gøre den nødvendige indsats. Hvad er særligt lykkedes i 2014:

Der er etableret en lidt højere andel af match til ordinært job end i 2013. 49 % af alle de unge, der har fået et jobmatch, er kommet direkte i et ordinært ansættelsesfor-hold, hovedparten i fuldtidsjob. Denne stigning fortsætter tendensen fra de senere år med 43 % direkte i ordinært job i 2013, 39 % i 2012 og 32 % i 2011.

Der er sket et fald i andelen af match til virksomhedspraktik fra 53 % i 2013 til 39 % i 2014. Faldet er sket i de sidste fire måneder af 2014, hvor High:five har valgt en ny model for etablering af jobmatch uden brug af virksomhedspraktik (bortset fra praktik under uddannelse og praktik under afsoning). Se afsnit 5 for uddybning.

Der er sket en stigning i antal af uddannelsesmatch fra 55 unge i 2013 til 66 unge i 2014. Stigningen er fortrinsvis sket i match til gymnasiale uddannelser og til AMU, TAMU og forløb på produktionsskolerne. Stigningen forsætter tendensen fra de sene-re år, hvor High:five - parallelt med de politiske intentioner omkring unge og uddan-nelse - har sat mere fokus uddannelsesmatch.


- 5 -

Jobmatch i 2014

Definition af jobmatch i High:five har været den samme siden projektstart i 2006.

Der er tale om et jobmatch, når High:five har

visiteret en ung (talt med den unge om jobønsker, jobmuligheder o.a.)

fundet den unge egnet til en indsats fra High:five

vurderet, hvor og hvordan den unge bedst starter i en virksomhed

fundet virksomheden

motiveret og engageret virksomheden

klædt virksomheden og en eventuel virksomhedsmentor på til opgaven og startet den unge op på virksomheden.

Jobmatchet defineres altså som en proces, der omfatter forløbet, fra den unge visiteres til den unges første dag i virksomheden. De enkelte faser har forskellig tyngde afhængigt af, hvor vanskelig en sag er, eller hvor svært det er at finde den rigtige virksomhed. Der udfærdiges ofte en jobmatchaftale mellem den unge og virksomheden. Et jobmatch kan være til fritidsjob, job med løntilskud, ordinært job, elev-/læreplads eller lærlinge-forløb i en virksomhed - eller en virksomhedspraktik. Hvis jobmatch indledes med en virksomheds-praktik, forventes praktikken at føre videre til job eller elev-/læreplads. High:five har fra september 2014 valgt en ny model for etablering af jobmatch uden brug af virksomhedspraktik (bortset fra praktik under uddannelse og praktik under afsoning). Se side 5 om den nye model.

Profil af unge og af jobmatch

Denne profil omfatter de unge, der er matchet med en virksomhed i 2014 (fra 1. januar til 31. december 2014). Ungeprofilen gives på baggrund af 148 unge, som er blevet matchet med en virksomhed. 39 har haft flere match, siden de kom ind i High:five. Af dem er 33 i 2014 matchet for anden gang med en virksomhed, og 6 matchet for tredje gang. Profilen af de 157 jobmatch er altså på baggrund af 148 unge i jobmatch i 2014.

De unge

Mere end 9 ud af 10 er drenge/mænd

1 ud af 4 har anden etnisk oprindelse end dansk

Aldersspredningen i ungegruppen er:

o 58 % er mellem 18 og 25 år

o 42 % er over 25 år

1 ud af 5 af de unge har selv kontaktet High:five, resten er primært visiteret fra Krimi-nalforsorgen (42 %) eller kommunerne (19 %). For 6 % af de unge er kontakten til High:five opstået gennem familie eller venner

På tidspunktet for den unges ansøgning om optagelse i High:five, er 46 % af de unge på kontanthjælp. 15 % har ingen registreret forsørgelse, når de ansøger om optagelse i High:five (bl.a. gruppen af afsonere). 13 % af de unge modtager SU ved deres første kontakt til High:five.


- 6 -

I evalueringen af 2013 indgår en tilsvarende profil. Sammenlignet med 2013 er der en lidt større andel med anden etnisk herkomst end dansk (1 ud af 5 i 2013, 1 ud af 4 i 2014), og en lidt højere andel af unge over 25 år (29 % i 2013 og 42 % i 2014).

Jobmatch

Fra 1. januar til 31. december 2014 er der etableret 157 jobmatch til 148 unge. Halvdelen (49 %) af de unge, svarende til 73, er matchet direkte til et ordinært ansættelses-forhold (i 2013: 43 %):

44 er matchet (30 %) direkte til et ordinært fuldtidsjob (i 2013: 21 %)

5 er matchet (3 %) til et ordinært deltidsjob (i 2013: 6,5 %)

6 er matchet (4 %) til et lønnet fritidsjob (i 2013: 2,5 %)

18 er matchet (12 %) direkte til en elev- eller læreplads. (i 2013: 13 %)

Derudover er 9 unge matchet (6 %) direkte til et job med løntilskud (i 2013: 3 %). 10 unge er matchet til ulønnet praktik (afsonere, som er i praktik ifm. uddannelse i fængslet under deres afsoning) og 2 til hhv. EGU praktik og trainee-forløb. En tredjedel (36 %), svarende til 54 unge, er matchet til en virksomhedspraktik (i 2013: 54 %). På nuværende tidspunkt er 9 af de 54 match til virksomhedspraktik overgået til en længere-varende tilknytning til arbejdsmarkedet:

4 er kommet direkte fra virksomhedspraktik videre i ordinært fuldtidsjob

3 er kommet direkte videre i et job med løntilskud

1 er kommet direkte videre i lære/elevplads

1 er kommet direkte videre i deltid/fritidsjob

71 af de 148 unge er stadig i deres jobmatch, hvilket svarer til fortsat aktivt match for knap halvdelen. Ud over disse jobmatch er 24 unge i 2014 vejledt til job (i 2013: 18). Det vil sige, at High:five har givet den unge sparring og vejledning målrettet jobsøgning og jobvalg, men at den unge selv har fundet jobbet og opnået ansættelse. Disse tæller ikke som jobmatch.

Frafald fra jobmatch

I alt har 77 (52 %) af de 148 unge afsluttet deres jobmatch.

8 (5 %) er stoppet, da den unge er overgået til andet arbejde

6 (4 %) er stoppet, da den unge er overgået til uddannelse

11 (7 %) er stoppet efter aftale (fra et tidsbegrænset jobmatch)

25 (17 %) er selv stoppet

27 (18 %) er stoppet, da den unge udeblev fra match eller blev afskediget

Frafaldet fra jobmatch på 52 unge (35 %) er særlig sket i første del af året og er markant høje-re end de foregående år.


- 7 -

21 af de unge, hvor der er frafald i jobmatch, er faldet fra virksomhedspraktik. I langt hoved-parten af tilfældene er det de unge selv, der er stoppet:

10 er selv stoppet

7 er udeblevet fra match

4 er afskediget

Spot på jobmatch etableret efter en ny model fra september 2014

High:fives styregruppe (med repræsentanter fra virksomhederne DFDS og Grundfos, fra VFSA, fra Politiet og fra Kriminalforsorgen) besluttede i 2014 at afprøve en ny model for etablering af jobmatch. Begrundelsen var det stigende frafald fra virksomhedspraktik i første del af året (se foregående afsnit). Den nye model afprøves fra september 2014 frem til juli 2015, og evalueres herefter. Job-match skal efter den nye model etableres uden brug af virksomhedspraktik (bortset fra prak-tik under uddannelse og under afsoning). I perioden fra september 2014 til udgangen af 2014 er der etableret 21 nye jobmatch:

11 jobmatch er ordinære fuldtidsjob

2 jobmatch er fritidsjob

5 er elev/læreplads

2 match er job med løntilskud

1 match er praktik ifm. uddannelse

Dette er en markant anderledes profil end profilen af jobmatch for de første 8 måneder af 2014, idet 86 % af jobmatch efter den nye model i sidste del af 2014 er ordinære ansættelser - mod 43 % efter den gamle model i første del af året. Til gengæld er der ikke etableret nær så mange jobmatch per måned efter september, en udvikling der følges nøje af ledelsen i High:five og styregruppen (se afsnit 5 for uddybning).

Forebyggelse af frafald

Udover den nye model for jobmatch har High:five også af andre veje sat ind på at forebygge frafald fra match (se også side 8 ang. frafald fra uddannelsesmatch). Medarbejdernes kompetencer ift. afklaring af de unge er forsøgt styrket i 2014, idet det sam-lede personale har gennemgået uddannelse i Core Profile, og i efteråret blev certificerede til at lave persontypeprofiler på de unge med baggrund i Enneagrammet.

Uddannelsesmatch i 2014

I 2010 begyndte High:five mere systematisk at arbejde med direkte match til uddannelsesin-stitutioner og med registrering af dette.


- 8 -

Der er tale om et uddannelsesmatch, når High:five har

visiteret en ung (talt med den unge om uddannelsesønsker og muligheder)

fundet den unge egnet til en indsats fra High:five

vurderet, om den unge opfylder de formelle optagelseskrav på den ønskede uddannelse og hjulpet med ansøgning

orienteret uddannelsesstedet om ankomsten af den unge

vurderet behovet for opbakning/mentor. Det beror på en konkret vurdering, om den unge og High:five forud for opstart skal aflægge besøg på uddannelsesstedet, og om den unge skal ’følges’ ud til skolen den første dag.

Profil af uddannelsesmatch Fra 1. januar til 31. december 2014 er der etableret 66 uddannelsesmatch.

19 unge er matchet til et grundforløb på en teknisk- eller erhvervsskole

13 unge er matchet til uddannelse på HG, HHX eller HTX

17 er matchet til stilladsforløb i Horserød fængsel.

15 er matchet til et AMU, TAMU eller produktionsskoleforløb

De resterende 2 unge er matchet til hhv. pædagoguddannelsen og søfartsskolen

Noget af grunden til det høje antal uddannelsesmatch, som har været både i 2013 og 2014, er to stilladsforløb for indsatte i Horserød fængsel, som er gennemført i 2013 og i 2014 (se afsnit 4). Derudover er der sket en stigning i match til gymnasiale uddannelser og til AMU, TAMU og forløb på produktionsskolerne. For de øvrige uddannelsesmatch er der, også som for uddan-nelsesmatch i de foregående år, primært tale om erhvervsfaglige uddannelser. 17 har p.t. gennemført den planlagte uddannelse, og 26 er stadig i gang med deres uddan-nelse. High:five har foruden uddannelsesmatch vejledt yderligere 7 unge til uddannelse i 2014. Det betyder, at High:five har givet den unge sparring og vejledning om uddannelsesvalg og opta-gelse, men at den unge selv har søgt om optagelse og er begyndt på uddannelse uden yderli-gere bistand fra High:five.

Frafald fra uddannelsesmatch

Af de 66 unge er 23 stoppet i uddannelsen før tid, hvoraf 3 unge er overgået til job og 1 til anden uddannelse, 6 er smidt ud af uddannelsen før tid, og 13 er selv stoppet før tid. Af de 19 som selv er stoppet før tid eller smidt ud, er 9 fra TAMU eller tekniske skoler og en fra Han-delsgymnasiet. Der er altså et negativt frafald fra uddannelsesmatch på 19 unge i 2014 (29 %), noget som ledelsen i High:five er meget opmærksom på. Den høje frafaldsprocent er særlig markant på TAMU og de tekniske skoler. High:five forsøger at få et tættere samarbejde med disse uddan-nelsesinstitutioner (se afsnit 4 om samarbejdsaftaler).


- 9 -

2. Holdningsbearbejdning

Holdningsbearbejdning af virksomheder og samarbejdspartnere

High:five ønsker at medvirke til at nedbryde barrierer mellem indsatte og omverdenen - og øge mulighederne for de indsatte for at komme i job eller uddannelse. Også i 2014 har High:five sammen med fængslerne afholdt arrangementer under navnet ’Virksomheder bag tremmer’, hvor virksomheder sammen med lokale politikere, brancheor-ganisationer og lokalt valgte folketingspolitikere inviteres på guidede besøg i et fængsel. Der er i 2014 afholdt 6 af disse arrangementer med i alt ca. 170 deltagere fra virksomheder samt de andre inviterede parter. De 6 arrangementer er afholdt i Jyderup Statsfængsel og Kolding Arrest. Under navnet ’Offentlige myndigheder bag tremmer’ er der i 2014 afholdt 8 mindre arran-gementer primært for kommunale samarbejdspartnere med i alt ca. 100 deltagere. Målet med disse arrangementer skal styrke samarbejdet mellem fængsler, kommuner og High:five.

Holdningsbearbejdning i fængslerne

High:five har tilbudt fængslerne at holde oplæg for både indsatte og ansatte omkring High:fives arbejde og de muligheder, der ligger for udslusning af indsatte til job eller uddan-nelse. Oplæggene har i 2014 været holdt i Nyborg og Renbæk Statsfængsel. Der er fra maj 2014 etableret en åben rådgivning for indsatte i Renbæk Statsfængsel. High:five tilbyder i samarbejde med EUC Syd og TUC uddannelsesrådgivning til de indsatte en gang om måneden. Fra marts 2015 starter lignende rådgivning i Sdr. Omme Statsfængsel. High:five indsendte i oktober 2014 en ansøgning til en pulje i Socialministeriet om at etablere og drive et frivilligt mentorkorps til at styrke indsattes overgang til frihed. Desværre fik an-søgningen afslag. High:five prøver nu at finde anden finansiering.

Deltagelse i den poli tiske debat - Folkemødet på Bornholm

High:five deltog også i 2014 i Folkemødet og var med til at sætte fokus på det kriminalpræ-ventive arbejde med en beskæftigelsesindsats for unge med en plettet straffeattest. Temaet for High:fives deltagelse var i år indsattes gæld, da det er en stor barriere for at få en ’normal’ tilværelse efter udstået straf. High:five var i dialog med ministre, medlemmer af Folketinget og kommunalpolitikere og andre deltagere i Folkemødet.

Holdningspåvirkning via fagpressen

High:five arbejder løbende på at få artikler i de tidsskrifter, som læses af virksomhederne. I 2014 er der fx bragt artikler i Dansk Byggeri, Dansk Metal og Fødevaremagasinet samt et firmablad til de 15.000 danske medarbejdere i virksomheden Sant-Gobain Nordic. Alle artikler er baseret på historier om unge, der via High:five er kommet i job på en virksom-hed indenfor de pågældende brancher.


- 10 -

3. Metoder, værktøj og formidling

Mentorkurser

High:five har i 2014 afholdt to af de velafprøvede 3-dages mentorkurser med 52 deltagere fra private virksomheder og 12 fra offentlige samarbejdspartnere (Kriminalforsorgen, kommuner og uddannelsesinstitutioner). Kurserne er populære, der er pt. venteliste til kurset, der afhol-des i foråret 2015. Herudover har High:five i 2014 afholdt en række særlig tilpassede en-dagskurser for hhv.:

medarbejdere i Meyers, der arbejder på kokkeskolerne i Københavns fængsler, Vrid-sløselille og Jyderup

de mentorer, der er tilknyttet et særligt tilrettelagt forløb på autoredder-uddannelsen i Falck for veteraner og tidligere kriminelle. Kurset er suppeleret med telefonsparring fra High:five til mentorerne

medarbejdere fra Københavns Vestegns Politi.

Konceptbeskrivelse

En omfattende koncept- og metodebeskrivelse af High:fives arbejde blev klar til distribution i efteråret 2014. Konceptbeskrivelse kan læses på www.highfive.net High:five møder en del interesse fra udlandet, primært fra offentlig myndigheder og private parter, der arbejder med kriminalitetsforebyggelse og rehabiliterende indsatser. Derfor er der udarbejdet en engelsk version af konceptbeskrivelsen, og den er foreløbig distribueret til relevante samarbejdspartnere i Estland, Rumænien og Japan.

Opdatering af web

High:fives webside www.highfive.net er blevet moderniseret og gjort mere brugervenlig for virksomheder og unge. I samme omgang er High:fives registreringssystem opdateret, så der fremover er lettere løbende at trække de relevante data, både for medarbejdere og ifm. status og evaluering. Endelig er der blevet indbygget en automatisk opfølgningsfunktion i systemet, så alle unge visiteret til match ’popper op’ hhv. 3, 6 og 12 måneder efter start på deres match. De unge får derefter en mail/SMS, om de stadig er i job/uddannelse eller har behov for fornyet assistance fra High:five. Denne procedure aftales med de unge allerede, når de visiteres til High:five.

Udenlandske besøg

Som nævnt er der interesse for High:five fra udlandet, primært fra offentlig myndigheder og private parter, der arbejder med kriminalitetsforebyggelse og rehabiliterende indsatser. Kon-takten fra de udenlandske interessenter går ofte fra Beskæftigelsesministeriet eller Justits-ministeriet til High:five, som så typisk holder oplæg for de udenlandske delegationer og evt. har dem med på virksomhedsbesøg. I 2014 har High:five haft besøg af delegationer af politi-kere fra Australien og fra Finland. Efter besøg hos High:five arbejder Justitsministeriet i Est-land nu på etablering af et High:five inspireret initiativ.

http://www.highfive.net/



- 11 -

4. Samarbejde og netværk

Samarbejdsaftale med Syd østjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi og High:five har indgået en samarbejdsaftale om en forstærket krimi-nalpræventiv indsats. Målet er at gøre Sydøstjylland til det mest socialt ansvarlige område i Danmark. Samarbejdsaftalen forsøges overført til andre politikredse. Som led i samarbejdet blev der den 6. marts 2014 afholdt en erhvervskonference på det gam-le fængsel i Horsens med deltagelse af omkring 100 virksomheder. Udover High:five og Syd-østjyllands Politi indgik Erhvervsråd, Kredsråd, Lokalråd, Lederne og fængslerne i området samt KIF-afdelinger i samarbejdet omkring konferencen. High:fives protektor H.K.H. Prins Joachim medvirkede med en indledende tale.

Lokale samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner

Da High:five matcher et stigende antal unge til uddannelse, forsøger man nu at indgå samar-bejdsaftaler med lokale uddannelsesinstitutioner for at forebygge frafald fra uddannelserne. I 2014 er der fx indgået samarbejdsaftale i Sønderjylland med EUC Syd, AMU Vest, Transport-skolen og VUC, og der er indgået en samarbejdsaftale med TAMU på Amager, som High:five forsøger at udbrede til andre TAMU-uddannelser.

Offentlige & private partnerskaber - om uddannelse og job (OPP)

I evalueringen 2013 indgår et særligt afsnit om partnerskabet mellem Kriminalforsorgen, High:five og private virksomheder, med en nærmere beskrivelse af det første stilladskursus. Nedenfor gives en kort status på de gennemførte partnerskabsaktiviteter i 2014. Flere er under planlægning med involvering af større navngivne virksomheder, men aftalerne er end-nu ikke på plads.

Stilladskurser

Ligesom i 2013 er der i 2014 (juni) afholdt stilladskurser i Horserød Statsfængsel i partner-skab mellem virksomheden FA Stillads, fængslet og High:five:

der er afholdt 2 kurser i 2014 (i juni og oktober)

med i alt 39 deltagere, heraf de 17 visiteret fra High:five

kurset består af et 3 ugers stilladskursus plus 3 ugers forskellige kurser i førstehjælp, arbejds-miljø og konflikthåndtering

38 afsonere bestod kurset og fik AMU-beviser for kurserne

kursusdeltagere med ret til udgang fra fængslet har mulighed for at komme i virksomhedssko-le hos FA Stillads - et forløb på virksomheden med praktik og undervisning i 3 x 4 uger. Der er også er mulighed for at tage truck, kran og stort kørekort på erhvervsskolen i Hillerød

10 af High:fives deltagere har været eller er p.t. i virksomhedsskole hos FA Stillads

1 har efter løsladelse fået læreplads hos FA Stillads.

I januar 2015 starter det første stilladskursus i Jyderup Statsfængsel i partnerskab mellem FA Stillads, fængslet og High:five.


- 12 -

High:five fik i foråret 2014 lavet en interviewundersøgelse med de unge afsonere, der deltog i det første stilladskursus i Horserød. Undersøgelsen viste klart, hvor stor betydning kurset havde haft for de unges forhåbninger og planer for fremtiden efter afsoning. Særligt påpegede de unge betydningen af, at der kom en virksomhed udefra og leverede undervisningen, og at de fik et kompetencegivende AMU-bevis. Citater fra interviews:

— Da jeg hørte om kurset, tænkte jeg, at det var da helt utroligt, at en privat virksomhed interesserer sig for os, der sidder her i Horserød. At de kunne have brug for os, og at de gad komme herind og lave noget. Det var ligesom at få en håndsrækning fra ver-den udenfor.

— Jeg har haft 6 domme på 5 år, nu gider jeg altså ikke mere. Jeg fandt jo også ud af, at man kan tjene lige så meget som stilladsarbejder, som man kan som tyveknægt. Det snakkede jeg med Magnus (fra FA Stillads) om, så han har jo nok haft lidt pædagogisk indflydelse alligevel.

— Det vigtigste for mig er mit AMU-bevis. Og så tiden med Magnus. Tiden gik rigtig hur-tigt, det var fordi man havde noget at brænde for. Jeg var vildt glad imens.

— Det var en ny vending for mig, jeg fik en tro på fremtiden. De tre uger gik rigtig hur-tigt. For første gang sov jeg hele natten, jeg var træt, havde brugt min hjerne og krop. Der var stort sammenhold på kurset, vi hjalp hinanden og gav hinanden gode råd, holdt hinanden oppe. Vi ville have, at det skulle lykkes, blive en succes.

— Kurset var virkelig en vending, en ny chance for mig, jeg tænker på det hele tiden nu. Jeg havde ikke nogen fremtidsplaner før stilladskurset, jeg havde ikke tænkt på noget, måske noget med transport ligesom min far. Nu er det stillads, jeg vil.

— Det vigtigste er AMU-beviset. Og at jeg fik indblik i et firma (FA). Og jeg var så heldig

at være blandt de første i praktik og videre på skolen. Det var dejligt. Læs undersøgelsen på www.highfive.net - ’Erfaringsopsamling blandt deltagerne i det første stilladskursus i Horserød Statsfængsel’ (maj 2014, DISCUS).

Meyers Meltingpot - ’kokkekurser’ i fængslerne

High:five har siden det første forløb i 2013, kaldet ’Restaurant bag tremmer’, siddet i initiati-vets advisory board. Gennem 2014 har High:five fået en større rolle i de ’kokkekurser’, som Meyers gennemfører i samarbejde med Københavns Fængsler, Jyderup og Vridsløselille. High:five indgik i foråret 2014 en samarbejdsaftale med Meyers, så High:five jævnligt besøger kurserne, hjælper med visitering, motivering samt udslusning til Meyers eller andre virksom-heder. High:five har i 2014 matchet 12 af deltagerne fra ’kokkekurserne’ til job eller uddan-nelse efter afsoning (som kokkeelever, bagerlærlinge, kantinemedarbejder, chauffør, lagerar-bejder o.a.). Fra 2015 skal High:five medvirke ved visitation af afsonere til alle ’kokkekurser’. High.five har også afholdt et mentorkursus for alle medarbejdere fra Meyers, der underviser på ’kokkekurserne’.



- 13 -

5. Ny model for etablering af jobmatch

Match til virksomhedspraktik har gennem de senere år udgjort omkring halvdelen af alle job-match. Det gælder også for 2014 frem til og med august (43 % af alle jobmatch i denne perio-de er i virksomhedspraktik). Se opgørelser i afsnit 1. High:five har fra september 2014 valgt en ny model for etablering af jobmatch, hvor samar-bejdet med virksomheder og unge sker uden brug af virksomhedspraktik - bortset fra praktik under uddannelse, praktik under afsoning og praktik i forbindelse med OPP (partnerskaber mellem virksomheder, fængsler og High:five). Afsnittet bygger på interviews med High:fives direktør og de 3 regionsledere. Følgende afsnit omhandler ledelsens vurdering af, hvad bru-gen af den nye model vil medføre.

Brug af virksomhedspraktik i High:five

2014 59 match til virksomhedspraktik frem til og med august (43 % af alle jobmatch i perioden)

1 match til virksomhedspraktik fra 1. september 2014 (5 % i perioden) - ifm. uddannelse

2013 110 match til virksomhedspraktik (54 % af alle årets jobmatch)



Baggrund for valg af ny model

Valget af den nye model uden virksomhedspraktik skyldes et stigende frafald fra de jobmatch, der starter som virksomhedspraktik. Frafaldet sker enten ved, at de unge aldrig møder op på arbejdspladsen eller ved, at de stopper undervejs i praktikforløbet. Frafaldet skyldes ifølge High:fives ledelse både forhold i virksomhederne og hos de unge:

Virksomheden er ved virksomhedspraktik mindre forpligtet til at sikre en god op-start af forløbet (sammenlignet med ordinær ansættelse, job med løntilskud og elev /lærlingepladser) - og kan skille sig af med praktikanten fra dag til dag

Den unge, som i bund og grund ønsker et ordinært arbejde, oplever praktikforløbet som mindre forpligtende, fordi den unge ikke føler sig behandlet som en reel ar-bejdskraft og ikke modtager løn

Ledelsens forventninger til den nye model er, at den vil medføre mere forpligtende forløb for både unge og virksomheder, fordi de unge får et ordinært arbejde med en reel løn, mens virksomhederne får en reel arbejdskraft. Det vil forventeligt betyde, at begge parter indgår mere seriøst i samarbejdet og investerer mere i hinanden, hvilket betyder højere kvalitet i et fastholdelsesperspektiv. Håbet er desuden, at High:fives profil bliver tydeligere: High:five hjælper motiverede unge, hvis arbejdsmæssige udfordring primært er en plettet straffeattest. Unge, som mest af alt


- 14 -

ønsker sig et rigtigt arbejde. Og at brugen af den nye model kan give et politisk værdifuldt signal om, at High:fives arbejde adskiller sig fra jobcentre og private aktører ved at samarbej-de med virksomhederne om ordinære ansættelser. Den nye model vil medføre, at nogle af de unge, der henvender sig til High:five, vil blive sorte-ret fra. Det gælder fx unge med komplekse sociale udfordringer. Regionslederne indrømmer, at de fortsat skal vænne sig til tanken om større grad af creaming, da arbejdet med de ekstra udsatte unge er en hjertesag for mange af medarbejderne i High:five. Men de synes samtidig, at det er vigtigt at prøve noget nyt i en periode og indhøste nogle erfaringer om, hvor langt man kan nå i virksomhedssamarbejdet ad den vej. Derefter må der tages stilling til, om - og i så fald hvordan - High:five skal arbejde med de mere belastede unge.

Kommunikation og samarbejde med de unge

Virksomhedspraktik har hos High:five altid handlet om, at der skal være et jobperspektiv, når der etableres en praktik, og at praktikforløbet (normalt max 4 uger) skal give den unge og virksomheden mulighed for at se hinanden an. De unge giver imidlertid ofte udtryk for, at de ikke ønsker at være ’ham, der er i praktik’. Ofte har de også været i praktikker via kommunen, som ikke har ført til et job. Det er ledelsens klare vurdering, at de unge får større selvværd, og at deres motivation ligger i at få et ordinært fuldtidsarbejde og en ordentlig løn. Med den nye model bliver High:fives kommunikation med de unge klarere - High:five hjælper unge direkte i fuldtidsjob, fritidsjob, elevplads, lærlingeforløb eller evt. job med løntilskud. Også fordi budskabet understøttes af, at den unge i ordinært arbejde får løn af sin arbejdsgi-ver og ikke kontanthjælp fra kommunen - som under en virksomhedspraktik. Fravær af virksomhedspraktik betyder, at både High:fives og virksomhedernes muligheder for at få et realistisk billede af den unge inden jobstart mindskes. Samtidigt betyder den kortere vej til jobbet et større fokus på den unges kompetencer, hvilket giver nye udfordringer, da mange af de unge ingen arbejdsmarkedserfaring har. Men der er andre muligheder for at se de unge lidt an. Lærlingeforløb, som High:five, ifølge regionsleder Steen Axelsen, efterhånden ofte involveres i - også grundet de nye reformer med uddannelsespålæg til unge - er et rigtigt godt redskab til at øge kendskabet til de unge og give dem en vis arbejdsmarkedserfaring: - I mit område er det nu godt 30 % af vores unge, som kommer i lærlingeforløb. Forløbet

omfatter 20 ugers grundforløb på en erhvervsskole med 2 x 14 dages praktik som optakt til en lærlingeplads i en virksomhed. Den unge får hjælp af os til at finde en praktikplads, og de 2 x 14 dages praktik giver den unge og virksomheden mulighed for at se hinanden an. Vi får et større kendskab til den unge og mulighed for at iagttage motivation og mø-destabilitet i grundforløbet, så vi har gode kort på hånden i dialogen med den unge.

For unge, som afsoner en dom, er lærlingeforløb også perspektivrige, idet de indsatte allere-de 1 år før løsladelsen kan få frigang til uddannelse, hvorimod virksomhedspraktik først kan iværksættes, når der er 3 måneder tilbage af afsoningen.


- 15 -

Job med løntilskud er også et perspektivrigt - og lønnet - alternativ til virksomhedspraktik og kan give den unge arbejdsmarkedserfaring og mulighed for at stifte bekendtskab med en konkret virksomhed. Endelig er de 3 første måneders ansættelse i et ordinært job altid en prøvetid for både den unge og virksomheden.

Kommunikation og samarbejde med virksomhederne

Med den nye model skal virksomhederne tage unge fra High:five ind på lige vilkår med alle andre unge, der søger ordinært arbejde. Nogle virksomheder vil opleve, at de herved tager en større risiko, end hvis de tager en ung uden en plettet straffeattest. Den nye model tydeliggør samtidig, at det sociale ansvar bogstaveligt talt knytter an til virksomhedernes parathed til at acceptere den unges plettede straffeattest. Kommunikati-onen bliver i den forstand enklere og helt i trit med High:fives profil. Regionsleder Bedri Istrefi forudser, at den nye model i højere grad vil gøre High:five til virk-somhedens forlængede ansættelsesudvalg: - Vi bliver endnu mere, end vi er nu, afhængige af udviklingen på arbejdsmarkedet - kon-

junktursving m.m. - for virksomheden får ikke længere mulighed for at se den unge an i en virksomhedspraktik. Vi har dog oplevet, at virksomhederne i krisetider har ansat både vo-res og andre unge i tidsbegrænsede ansættelser, fordi det er så vanskeligt at fyre en fast-ansat. Her får den unge så en arbejdsmarkedserfaring, som gør, at vi kan hjælpe ham vi-dere i et nyt job, hvis der ikke er mulighed for at forlænge ansættelsen. Eller at virksomhe-den selv anbefaler ham til andre virksomheder i nærområdet.

Virksomhedernes motivation for at sige ja til samarbejdet med High:five, vurderer ledelsen ikke vil ændre sig radikalt. Virksomhederne siger ja, fordi de kan se meningen og gerne vil hjælpe en ung. Den respekt High:five har blandt virksomhederne skyldes det seriøse arbejde med at etablere jobmatch. Og igen – der er ikke blevet etableret virksomhedspraktik tidligere, uden der også har været et jobperspektiv. Så fravær af praktikmuligheden vil i langt de fleste sammenhænge ikke ændre virksomhedernes syn på High:five. Dog erkender regionsleder Kim Wodstrup, at der i nogle større virksomheder kan være øko-nomiske overvejelser ind over: - Vi oplever, at hvis en virksomhed har haft unge i praktik, så skal man vænne sig til, at det

gør vi ikke længere. Der har været en tendens til, at man i større virksomheder har sagt: ´lad os nu se, om han også kommer om 3 uger, inden vi begynder at investere i ham!´ De store virksomheder har ofte en ’praktikmaskine’, der køres af HR-afdelingen. For de små håndværksmestre er det derimod besværligt med papirarbejdet, fordi kommunen skal ind over en virksomhedspraktik, og de vil hellere have en ung, der kan og vil arbejde fra dag 1. Så fremover skal vi nok i endnu højere grad være opsøgende ift. de små virksomheder.

Dette vil sandsynligvis komme til at trække flere ressourcer, fordi mindre virksomheder oftest kun vil tage én ung, og det vil for High:five medføre væsentligt mere tid med opsøgende og motiverende arbejde. Til gengæld vil en ’creaming’ af unge forhåbentligt forstærke virksom-


- 16 -

hedernes lyst til at anbefale/vise videre til andre virksomheder, som de ved mangler arbejds-kraft, hvis de ikke aktuelt selv har opgaver til at fortsætte ansættelsen de unge. Der har ifølge ledelsen været en vis bekymring blandt High:fives medarbejderne for, om virk-somhederne nu i højere grad vil sige fra. De hidtidige erfaringer har imidlertid vist, at dette er meget begrænset, at fastholdelsen er blevet bedre, og at der er kommet nye virksomheder til på grund af det kvalitetsløft, der nu signaleres fra High:fives side.

Kommunikation og samarbejde med andre partnerne

Det er forventningen hos High:fives ledelse, at samarbejdet med de kommunale samarbejds-partnere vil fastholdes på andre områder og udbygges på helt nye. Der vil fortsat være et samarbejde omkring de krav, der skal være opfyldt, før High:five kan tage en ung ind. Fx kravet om, at den unge skal have fast bopæl. Ligesom etablering af et løntilskudsjob og finansiering af et kørekort - hvis det er en forudsætning for, at den unge kan få et job - fortsat vil ske i samarbejde med kommunerne. I regioner med en del fængsler inviteres High:five med til de møder, som kommunerne har med unge, der skal løslades, og inddrages i arbejdet med at udarbejde en handleplan for den unge. Samarbejdet omkring ’God løsladelse’ skaber en god dialog mellem High:five, kommu-nen og den unge, fordi High:five bliver en del af den tværfaglige indsats. Det giver god me-ning. I andre dele af landet inviteres High:five ikke med. Her sker det i et samarbejde mellem kommunerne og Kriminalforsorgen. Disse steder lykkes det så til gengæld for High:five at starte en del unge op i arbejde direkte fra fængslet, hvor kommunen slet ikke involveres. Desuden betyder den nye kontanthjælpsreform med uddannelsespålæg ifølge regionsleder Steen Axelsen en omlægning af samarbejdet med kommunerne: - Det samarbejde, vi har med virksomhederne om at få de unge i gang, involverer hyppigere

og hyppigere kommunernes SSP og UU samt erhvervsuddannelsesinstitutionerne, for det er dér, kommunen forsøger at få de unge hen. Vi kan i dette samarbejde trække på vores virksomheder i etablering af uddannelsespraktik og lærlingepladser. Så vi får en mere ko-ordinerende rolle i stedet for primært at være i dialog med kommunens jobkonsulent.

Modellen anvendes foreløbig frem til sommeren 2015.

Ledelsen ser ifølge direktør Ole Hessel frem til at se effekten af den nye model: - Den nye model uden praktik vil på sigt styrke os, når vi har metodeudviklet og implemen-

teret den. Generelt er vi blevet bedre til at fastholde, men vi vurderer, at den nye model yderligere vil styrke fastholdelsen. Det dyk i antallet af jobmatch, som må komme, har vi måske overstået, for vi startede jo allerede i september 2014. Opbakningen hos den enkel-te medarbejder skal også være der, og det er den, for de har alle været involveret i hele processen. Når vi til sommer skal vurdere, om vi har en bedre fastholdelseseffekt, vil det ikke ske på baggrund af vores mavefornemmelser, men på valide tal bl.a. som et resultat af den langsigtede opfølgning på de unge, som vi fra 2014 er begyndt at foretage efter 3 mdr., 6 mdr. og 12 mdr.


- 17 -

6. Besparelser ved en vellykket indsats

I 2012 blev der udarbejdet en registerbaseret effekt og cost-benefit analyse af de langsigtede effekter af High:five, der har belyst de gennemsnitlige gevinster ved High:fives indsats og vist, at hovedgevinsten af High:fives indsats generelt er en stærkt reduceret sandsynlighed for tilbagefald til kriminalitet for unge, der modtager en indsats fra High:five. Samtidig viste evalueringen, at High:five generelt hjælper kriminalitetstruede unge lige så godt som andre sammenlignelige indsatser og især hjælper de mest kriminalitetstruede unge - nemlig de unge, der har afsonet eller aktuelt afsoner en fængselsstraf. Disse unge hjælpes lidt bedre af High:five til at blive selvforsørgende end sammenlignelige unge, der ikke har været i kontakt med High:five, men har modtaget andre indsatser (Rambøll 2012). Fælles for både Rambølls evaluering af High:five og andre nyligt udarbejdede cost-benefit analyser af omkostninger og gevinster ved indsatser for kriminalitetstruede og/eller udsat-te unge (se fx CEBR 2013 og 2014) er, at der her ses på effekten af indsatser som et gennem-snit spredt ud på hele populationen, hvoraf nogle har fået det ønskede udbytte og nogle ikke. Formålet med dette afsnit 6 er at beskrive 4 scenarier, der illustrerer omkostninger ved for-skellige typiske forløb for kriminalitetstruede unge i High:fives målgruppe - på individni-veau. Scenarierne belyser både omkostninger ved ikke at få brudt den enkelte kriminalitets-truede unges kriminelle adfærd og gevinsterne, når den unge stopper med at begå kriminelle handlinger og kommer i job eller uddannelse. High:five arbejder kontinuerligt på at udvikle metoder og redskaber, der bringer en endnu højere andel af de unge, som High:five kommer i kontakt med ud af kriminalitet og ind på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet (se afsnit 3 om High:fives metodebog). Afsnit 6 synliggør dermed ’hvad man får for pengene’ når det lykkes, og hvilke omkostninger det har, når det ikke lykkes at hjælpe et ungt kriminalitetstruet menneske væk fra kriminalitet og ind i job og uddannelse. Baggrundsviden fra analyser og evalueringer inddrages herefter til at perspektivere de forskellige case-scenariers generaliserbarhed i forhold til målgruppen af kriminalitetstruede unge som helhed. Først gennemgås forudsætningerne bag de opstillede case-scenarier, herefter følger scenarierne.

Omkostninger ved kriminalitet

Kriminalitet har en række både direkte og indirekte omkostninger for samfundet.

De direkte omkostninger relaterer sig til bekæmpelsen og konsekvenserne af krimi-nalitet, såsom udgifter til Kriminalforsorgen, Politi, domstole og forsikringsudgifter.

De indirekte omkostninger dækker over indsatsen for at forhindre kriminalitet, lige-som de unge, der straffes for kriminelle handlinger, kunne have udført lønarbejde, hvis de ikke havde været i fængsel og/eller udenfor arbejdsmarkedet og uddannelses-systemet som følge af kriminaliteten (jf. notatet ’Direkte omkostninger ved kriminali-tet i Danmark’, CEBR 2006). Omvendt er der samfundsmæssige gevinster, når de unge


- 18 -

stopper deres kriminelle handlinger, og når de inkluderes på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

I de 4 scenarier, der præsenteres i det følgende, er der set på de direkte omkostninger knyt-tet til den enkelte unge i form af politiets, domstolenes og kriminalforsorgens indsatser, samt omkostninger til offentlig forsørgelse, mens forsikringsomkostninger knyttet til ofrene for de kriminelle handlinger ikke er medtaget. De indirekte omkostninger til generel forebyggelse af kriminalitet og mistet produktivitet på arbejdsmarkedet (i form af arbejde de unge kunne have udført, eller uddannelse de kunne have taget, hvis de ikke sad i fængsel), samt øgede sundhedsudgifter for kriminelle mv. er heller ikke medtaget. Ligesom der er områder, hvor kriminalitet har betydning, der ikke er søgt kvantificeret, fx tabt arbejdsfortjeneste og sygehusbehandling som følge af voldskrimina-litet og emotionelle og fysiske skader hos personer som følge af kriminelle handlinger. Omkostningerne ved High:fives indsats er umiddelbart tilgængelige og er kvantificeret per ung, som High:five yder en indsats for. Disse omkostninger er medtaget. Omkostningerne ved andre indsatser er ikke medtaget, som fx kommunale indsatser, hvor hverken omkostninger til indsatser parallelt med High:fives indsats, eller ’sparede udgifter’ til indsatser, der skulle have været iværksat i stedet for High:five er medtaget. Det samme gælder virksomhedernes og uddannelsesinstitutionernes omkostninger og udbytte, når de tager de unge ind. Kort sagt er udgifter, hvor der er ret stor usikkerhed på individniveau, ikke medtaget - mens direkte udgifter, der med ret stor sikkerhed kan knyttes til den enkelte unge, er medtaget.

Udgifter ifm. en sag

I det følgende er der taget udgangspunkt i data fra udgivelsen ’Voldens Pris’ udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Rockwoolfonden, om hvad indsat-ser gennemsnitligt koster:

Politi

o Efterforskning og forfølgelse af strafbare forhold (gennemsnitlig pris for for-skellige sagstyper fx tyveri, salg/køb af euforiserende stoffer, vold, ulovlig vå-benbesiddelse)

o Politiets pris: En polititime koster i alt 406 kr. (udregnet som løn+overhead i 2010

priser) Det gennemsnitlige timeforbrug i en voldssag er ca. 15 polititimer,

heraf 3 timer til indledende efterforskning og yderligere 12 timer, når der rejses sigtelse

Politiets omkostninger ved en voldssag bliver dermed 6.090 kr. Prisen for en tilholdssag er opgjort til at være 2.436 kr. (overtrædelse

af tilhold), hvis sagen afgøres ved bødeforlæg er omkostningerne for anklagemyndigheden 3.144 kr., for domstolene 3.014 kr. og advokat-omkostninger 4.150 kr., i alt pr. sag 10.308 kr.

o Anklagemyndighedens pris: En juristtime koster i alt 431 kr.


- 19 -

Det totale lønsumsforbrug pr. tiltale i Anklagemyndigheden er på voldsområdet 6.560 kr.. Der regnes her med ’vægtet tiltale’, hvor en gennemsnitlig voldssag vægtes 1, en voldtægtssag vægtes 1,5 og en trusselssag vægtes 0,5.

Domstole

o Straffesager, herunder advokatbistand (salær til beskikkede advokater), evt. udgifter til fri proces, retshjælp og sagsgodtgørelser (domsmænd, vidnegodt-gørelse og tolkning), evt. forskellige sagstyper (lettere/grovere kriminalitet)

o Domstolenes pris: Domstolenes omkostninger pr. standard straffesag udgør 3.104 kr.

o Forsvars- og bistandsadvokater Forsvarssalæret til en beskikket forsvarer i en standardvoldssag udgør

6.800 kr.; bistandsadvokatens salær kan gennemsnitligt sættes til 4.000 kr.. Grundtimesatsen for advokater er 1.550 kr.

Det betyder, at de samlede omkostninger ved en voldssag er 26.464 kr. (i 2008/2010 priser).

Kriminalforsorg

Afsoningsomkostningerne ved idømt fængselsstraf er den tungeste udgiftspost inden for retssystemet:

o Lukket fængsel 1.940 kr. pr. dag (Kriminalforsorgens gennemsnitlige omkost-ninger i 2008 priser)

o Københavns fængsler 1.656 kr. o Arresthus 1.035 kr. o Åbent fængsel 1.167 kr. o Overvågning ved fodlænke 732 kr. o Simpel vold udløser generelt domme under 5 år, der stort set altid afsones i

et åbent fængsel. I 2007-2009 var der ensartet knap 1.300 domme årligt for simpel vold, med i alt 80.400 afsoningsdage (når der tages hensyn til prøve-løsladelse af dømte, der afsoner mere end 3 måneder), hvilket giver et gen-nemsnit på 62 dage pr. dom

o Når det gælder grov vold var den gennemsnitlige afsoning 164 dage pr. dom. o Når det gælder trusler var den gennemsnitlige afsoning 74 dage pr. dom for

mænd der blev idømt fængselsstraf.

High:fives indsats

En gennemsnitlig pris per ung, der er matchet til job/uddannelse i 2014, er 60.000 kr.

Udgifter ti l offentlig forsørgelse af unge, der ikke er selvforsørgende

Der er taget udgangspunkt i, at de unge vil modtage enten uddannelseshjælp1 eller kontant-hjælp. Der er også taget udgangspunkt i, at de unge ikke er psykisk syge, forsørgere eller har

1 Er du under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse, vil du fra 1. januar 2014 ikke længere mod-

tage kontanthjælp. I stedet vil du få uddannelseshjælp, der er på niveau med SU-satsen. Som aktivitetsparat får du ud over uddannelseshjælp, efter 3 måneder ret til et aktivitetstillæg i de uger, hvor du deltager i enten et aktivt tilbud eller får mentorstøtte. Hvis du har særlige komplekse udfordringer socialt eller helbredsmæssigt, vil du have mulighed for at få et aktivitetstillæg med det samme. Satsen for aktivitetstillægget er fastsat, så din samlede ydelse svarer til den nuværende kontanthjælpsydelse.


- 20 -

bidragspligt, og ikke modtager enkeltydelser eller ’dyrere’ offentlige forsørgelser, som revali-dering, førtidspension, dagpenge, sygedagpenge o.a.. Udgiften til offentlig forsørgelse er dermed ’konservativ’ i den forstand, at den tager udgangspunkt i ’mindsteudgiften’ til offent-lig forsørgelse.

Satser på uddannelseshjælp, kontanthjælp og aktivitetstillæg til unge under 30 år

Kontanthjælp og aktivitetstillæg til unge med en kompetencegivende uddannelse Er du under 30 år og har du en kompetencegivende uddannelse vil du få kontanthjælp. Hvis Jobcentret vurderer, at du kan komme i arbejde i løbet af kortere tid, vil du alene få kon-tanthjælp. Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde i løbet af kortere tid, er du aktivi-tetsparat. Du skal så deltage i aktiviteter, der ruster dig til at få et job, og kan få udbetalt akti-vitetstillæg, når du deltager i en aktivitet, eller mens du venter på at starte i en aktivitet. Der kan normalt først udbetales aktivitetstillæg efter 3 måneder. Det vil sige, at de første 3 måne-der, får man alene uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Kontanthjælp Aktivitetstillæg

I alt kr. pr.md.

Under 25 år og udeboende 6.992 0 6.992

Under 25 år og hjemmeboende 3.374 0 3.374

Fyldt 25 år og udeboende 6.992 3.857 10.849

Fyldt 25 år og hjemmeboende 3.374 74.755 10.849

Enlig forsørger 13.779 637 14.163

Forsørgere under 30, som er gift eller samleven-de.

9.640 4.776 14.413

Uddannelseshjælp og aktivitetstillæg til unge med en kompetencegivende uddannelse Er du under 30 år og har du ikke en kompetencegivende uddannelse, vil du få uddannelses-hjælp. Hvis Jobcentret vurderer, at du kan starte i en uddannelse inden for ca. 1 år, er du uddannelsesparat og vil alene få uddannelseshjælp. Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan starte i uddannelse indenfor ca. 1 år, er du aktivitets-parat. Du skal så deltage i aktiviteter, der ruster dig til at starte i uddannelse og kan få udbe-talt aktivitetstillæg, når du deltager i en aktivitet, eller mens du venter på at starte i uddan-nelse.


- 21 -

Uddannelseshjælp Aktivitetstillæg

I alt kr. pr.md.

Under 25 år og udeboende 5.945 1.047 6.992

Under 25 år og hjemmeboende 2.562 812 3.374

25-29 år og udeboende 5.945 4.904 10.849

25-29 år og hjemmeboende 2.562 8.287 10.849

Enlig forsørger 11.888 2.528 14.416

Forsørgere under 30 år, som er gift eller samlevende

8.319 6.097 14.416

Omkostninger til unge i job med løntilskud

Løntilskud hos offentlige virksomheder Man får en fast timeløn som er 121,47 kr. pr. time, og man får udbetalt løn, som svarer til ens ydelse som ledig. Dog får man fuld pension af den løn, man ville have fået, hvis man havde været almindeligt ansat. Arbejdsgiveren modtager et løntilskud på 107,55 kr. pr. time. Regler om løntilskud hos private virksomheder Hvis man ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, får man almindelig overens-komstmæssig løn, pension og arbejdstid. Arbejdsgiveren modtager et løntilskud på 74,05 kr. pr. time. Man skal generelt have været ledig i 6 måneder for at kunne komme i job med løntilskud. Unge er ikke registrerede ledige, mens de afsoner deres dom i fængsel, selvom de unge ikke er i arbejde eller uddannelse. Ledighedsperioden tælles først fra løsladelsesdagen.

Omkostninger til unge, der er i uddannelse

SU for udeboende unge i ungdomsuddannelse (unge over 20 år)

Satsen er 5.903 kr. pr. måned før skat hele året

SU for udeboende unge i videregående uddannelse

Satsen er 5.903 kr. pr. måned før skat hele året

Gevinster når de unge kommer i uddannelse

Skat af SU

Gevinster når de unge kommer i job og bliver selvforsørgende

Private gevinster: Lønindkomst

Offentlige gevinster: Skat

I eksempel 1 er opstillet et scenarie med en ung mand, der har deltaget i stilladskur-sus i fængslet, og kommer i job som stilladsarbejder umiddelbart efter løsladelsen. Oplysninger om startløn for en stilladsarbejder med AMU-bevis for stilladskursus er indhentet hos 3F, der oplyser en stilladsarbejder i Københavnsområdet typisk vil få 220-230 kr. i timen på akkord - svarende til ca. 36.000 kr. om måneden.


- 22 -

Generelle konsekvenser

CEBR arbejder i deres samfundsøkonomiske cost-benefit analyse af kriminalpræventive ind-satser (2013) med 5 grupper af unge: Gruppe 1: Lovlydige unge, der ikke har begået kriminalitet Gruppe 2: Let belastede unge, der har fået advarsler, bødedomme eller tiltalefrafald uden vilkår Gruppe 3: Mere belastede unge, der har fået betingede domme eller tiltalefrafald med vilkår Gruppe 4: Meget belastede unge, der har fået en ubetinget dom eller ungdomssanktion Gruppe 5: Mest belastede unge, der har fået flere ubetingede domme Analysen viser en tydelig forskel mellem lovlydige unge og kriminelle unge, der generelt følger grupperne således, at de lovlydige unge klarer sig bedst i forhold til de undersøgte parametre, og de mest belastede unge klarer sig dårligst. Der ses typisk et hop mellem gruppen ’mere belastede unge’ og ’meget belastede unge’, som adskiller de unge, der har modtaget betin-gede domme og ubetingede domme. Unge kriminelle har i forhold til lovlydige unge:

mindre beskæftigelsesandel og deraf følgende mindre lønindkomst og betaling af indkomstskat

større tilbøjelighed til at modtage kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge

flere besøg hos lægen og flere indlæggelsesdage på hospital

mindre tilbøjelighed til at modtage SU

Der er en klar rangordning også indenfor de kriminelle grupper sådan, at jo mere kriminelt belastet en ung er, desto større er den grad, hvormed han belaster de offentlige kasser. Såle-des har de mest belastede grupper en betydelig større tilbøjelighed til at modtage overfør-selsindkomster end de mindst belastede grupper. Rockwoolfondens analyse (2008) af livsvilkår og uformel straf viser, at:

i gennemsnit tjener straffede mænd i årene efter fængsel 25 % mindre end før fængsel

selv en kort ubetinget fængselsdom er forbundet med et permanent indkomsttab på 15 %. Ser man alene på, hvor meget de kriminelle selv er i stand til at tjene, fal-der niveauet med knap 25 %. Når den dømte ikke indkasserer hele tabet på de 25 %, er det fordi det offentlige kompenserer via indkomstoverførsler.


- 23 -

Et regneeksempel med en ung afsoner

Vi har valgt et regneeksempel med en ung afsoner, der gennemfører ET stilladskursus under afsoning i Horserød. I 2014 har 17 unge fra High:five gennemført stilladskurset - de udgør ¼ af alle High:fives uddannelsesmatch i 2014. Godt 1.000 afsonere i landets fængsler har i 2014 gennemført kompetencegivende AMU-kurser (dog ikke i et partnerskab med en virksomhed og High:five på samme vis som stilladskurset).

Jacob

Jacob er nu 26 år. Han var bosat i Københavns Kommune, da han blev dømt ved Byretten for vold ifm. mindre handel med narko i juni 2013. Den samlede dom var på 2 års ubetinget fængsel:

Op til domsfældelsen sad Jacob 3 mdr. i Københavns Arresthus. De 3 mdr. fratrækkes den samlede dom, så Jakob skal afsone i alt 21 mdr.

Jacob afsoner først 11 måneder i Ringe Statsfængsel (lukket fængsel) frem til maj 2014

Jacob overflyttes til Horserød (åbent fængsel) i maj 2014 for at afsone sidste del af sin dom.

Jacob har en samtale med en medarbejder fra High:five i maj 2014.

Det er hans kontaktperson i Horserød, der foreslår ham at tage en snak med High:five

Visitationssamtalen fører til, at Jacob påbegynder et stilladskursus i Horserød fra juni 2014. I kurset indgår mulighed for praktik en i virksomhed.

Scenarie 1

Jacob får job i umiddelbar forlængelse af afsoningen. Stopper med kriminelle handlinger Jacobs deltagelse i stilladskurset går godt, han får kursusbeviset (AMU) og er glad for at være i praktik. Hans afsoning forløber i øvrigt uden problemer. Jacob overflyttes fra oktober 2014 til en udslusningspension, hvor han skal bo i 3 mdr.. High:five finder et job til Jacob i et byggefirma, hvor Jacob starter umiddelbart efter overflyt-ningen til pensionen. Jacob passer det nye job. Han trives godt på arbejdspladsen og er meget glad. Ved den seneste opfølgningssamtale på virksomheden i december 2014 med High:five fortæl-ler han, at han har fået en et-værelses lejlighed og flytter fra pensionen i Avedøre i januar. Han har planer om at tage en overbygning til stilladskurset senere i 2015, det har hans nye chef foreslået ham.

Omkostninger

Sagsomkostninger (politi og domstol): 26.464 kr. Varetægtsfængsling i arresthus: 95.220 kr.


- 24 -

Afsoning i lukket fængsel: 649.900 kr. Afsoning i åbent fængsel: 354.768 kr. Udslusningspension: 52.780 kr.2 Samlet: 1.179.132 kr. High:fives indsats: 60.000 kr. (gennemsnitlig pris per match i 2014)

Gevinster

Jacob vil det første år have lønindkomst på 432.000 kr. og betale samlet skat på 154.139 kr. 3. Intet recidiv, dvs. ingen yderligere udgifter forbundet med kriminalitet.

Sandsynlighed for scenarie 1

214 fik et match fra High:five i 2014, heraf fik 22 % et ordinært fuldtidsjob i løbet af året (48 unge). Scenarie 1 er dermed sandsynligt, hvad angår tilknytning til arbejds-markedet

Rambølls evaluering af High:five har påvist en stor kriminalpræventiv effekt af High:fives indsats, idet der er fundet en signifikant positiv effekt, hvad angår tilbage-fald til kriminalitet. Scenarie 1 er dermed også sandsynligt hvad angår recidiv (at Ja-cob ikke falder tilbage i kriminalitet).

Scenarie 2

Jacob starter i uddannelse efter afsoning. Stopper med kriminelle handlinger. Efter et bestået stilladskursus har Jakob fået lyst til at genoptage sin uddannelse som maler. Jakob har gennemført basisåret og var startet på malerlinjen, da han begik kriminalitet. High:five hjælper Jacob med at blive optaget på maleruddannelse på Teknisk Skole fra januar 2014, og sikrer, at han får merit for den del af uddannelsen, der er gennemført. Jacob får støtte fra en uddannelsesmentor på skolen i opstarten.

Omkostninger

Samme omkostninger til politi, domstol og kriminalforsorg, i alt 1.179.132 kr. High:fives indsats 60.000 kr. Jacob vil det første år få udbetalt 70.836 kr. i SU (dertil kommer udgift til hans uddannelse).

Gevinster

Jacob vil det første år have en personlig indkomst på 70.836 kr. og betale en samlet skat på 8.609 kr.. Intet recidiv, dvs. ingen yderligere udgifter forbundet med kriminalitet.

2 Anslået udgift er sat til halvdelen af udgiften til afsoning i åbent fængsel

3 Jacobs skattebetaling er vejledende beregnet på skat.dk ud fra, at han er under 30 år, enlig, uden børn, ikke er

medlem af folkekirken, ikke har hverken formue, gæld eller særlige fradrag, bosiddende i Københavns Kommune.


- 25 -


214 unge fik et match via High:five i 2014, heraf startede de 23 % (49 unge) i uddan-nelse. Scenarie 2 er dermed realistisk hvad angår Jacobs tilknytning til en uddannelse.

Jf. Rambølls evaluering af High:five er scenarie 2 også realistisk hvad angår recidiv (at Jacob ikke falder tilbage i kriminalitet).

Scenarie 3

Jacob går ledig, får efter 6 måneder et job med løntilskud i en privat industrivirksomhed. Men ansættelsen ophører efter 4 måneder, og Jacob kommer igen på offentlig forsørgelse. High:five fanger hans frafald i opfølgningen og tilbyder en fornyet indsats. Jacob er stoppet med kriminelle handlinger og ønsker hjælp fra High:five til at komme i job igen.

Omkostninger

Samme omkostninger til Politi, domstol og Kriminalforsorg, i alt 1.179.132 kr.. High:fives indsats (indsats i 2014 og fornyet indsats i 2015), i alt 120.000 kr.. Jacob har ikke en kompetencegivende uddannelse, og vil derfor modtage uddannelseshjælp og aktivitetstillæg i de måneder, han er berettiget og er i aktivitet:

De første 3 mdr. modtager han uddannelseshjælp, de næste 3 mdr. uddannelses-hjælp med aktivitetstillæg, samlet 38.811 kr.

Løntilskuddet til Jacobs arbejdsgiver i 4 mdr. er på 47.392 kr.

Herefter modtager han uddannelseshjælp med aktivitetstillæg i 2 mdr., 13.984 kr.

Samlet udgift til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og løntilskud 100.187 kr.

Gevinster

Jacob har det første år en samlet personlig indkomst på 126.395 kr. (uddannelseshjælp, akti-vitetstillæg, lønindkomst (minus arbejdsmarkedsbidrag)), og betaler 33.153 kr. i skat. Intet recidiv, dvs. ingen yderligere udgifter forbundet med kriminalitet.

Sandsynlighed

214 unge fik et match via High:five i 2014, heraf startede de 6 % (12 unge) i job med løntilskud. Frafaldet fra jobmatch var i 2014 samlet på 35 %. Scenarie 3 er dermed re-alistisk, hvad angår Jacobs tilknytning til arbejdsmarkedet

Jf. Rambølls evaluering af High:five er scenarie 3 også realistisk, hvad angår recidiv (at Jacob ikke falder tilbage i kriminalitet).


- 26 -

Scenarie 4 – Jacob ti lbage i kriminalitet

High:five finder et job til Jacob i et byggefirma, hvor Jacob starter umiddelbart efter over-flytningen. Jacob udebliver allerede i uge 1 i det nye job. Jacob svarer ikke på henvendelser hverken fra arbejdspladsen eller fra High:five. En medar-bejder på udslusningspensionen får en samtale sat i værk på pensionen. Jacob ønsker ikke at arbejde i byggefirmaet, det er for hårdt og for koldt. Han bruger for lang tid på transport. Han ønsker ikke job på en byggeplads, men vil nu være langturschauffør. Han vil søge kontant-hjælp og håber, at Københavns Kommune (hans hjemkommune) vil betale for et kørekort. Han ønsker ikke mere assistance fra High:five lige nu. I januar 2015 flytter Jacob fra pensionen i Avedøre. I februar 2015 bliver han taget af politiet - igen for vold og handel med narko - og indsat i arrest. Da det er anden gang, han begår sam-me forbrydelse og derudover er involveret i handel med narko, kan han forvente en længere dom på omkring 5 år.

Omkostninger

Forøgede omkostninger til politi, domstol og kriminalforsorg. Der kan realistisk forventes en dom på omkring 5 års ubetinget fængsel. Hvis Jacob som første gang sidder varetægtsfængs-let i arrest i 3 måneder og derefter afsoner første halvdel af sin straf i et lukket fængsel og næste halvdel i åbent fængsel og prøveløslades efter 4½ år, vil udgiften være: Anslået 2.500.000 for den nye dom, der skal lægges oveni de 1.179.132 kr. som Jacob alle-rede har kostet. Altså direkte omkostninger på samlet over 3,6 millioner kr.. På baggrund af analysen ’Udenforskabets pris’ kan det beregnes, at hvert barn/voksen, der lever et liv i såkaldt udenforskab gennemsnitligt koster samfundet afrundet 14,7 millioner kr. sammenlignet med et barn/voksen, der lever et normalt inkluderet liv.

Gevinster

Ingen


Frafaldet fra jobmatch var i 2014 på 35 %, så for så vidt det gælder jobmatch er fra-falds-sandsynligheden realistisk.

Sandsynligheden for en ny dom er 63 % mindre for unge i High:fives målgruppe 3 (af-sonere) end for en sammenlignelig kontrolgruppe af unge, der ikke har modtaget en indsats fra High:five. Men scenarie 4 er realistisk i forhold til, at der også blandt unge, der har modtaget en indsats fra High:five, ses tilbagefald til kriminalitet (recidiv)4. Rambøll fremhæver imidlertid i deres evaluering, at ingen unge har modtaget en ny fængselsdom efter at være matchet af High:five. For de unge, der har haft tilbagefald,

4 Rambøll opdeler de unge, der modtager en indsats fra High:five i 3 målgrupper: Målgruppe 1 er unge, der er

kendt af politiet, men endnu ikke dømt for lovovertrædelser. Målgruppe 2 er unge, der har begået småkriminalitet og har en plettet straffeattest. Målgruppe 3 er unge, der er i gang med eller har afsonet en fængselsstraf. Jacob tilhører således målgruppe 3, hvor Rambølls evaluering har påvist en signifikant positiv effekt ift. både beskæfti-gelsesgrad og tilbagefaldssandsynlighed.


- 27 -

er der alene tale om tilbagefald til domme, der ikke giver fængselsstraf. Scenarie 4 er derfor mindre realistisk, hvad angår kriminalitetens alvorlighed, men det er medtaget her som illustration af den samfundsmæssige gevinst ved at bryde de unges kriminel-le løbebane.

Oversigtsskema - besparelser ved en vel lykket ind sats

Regneeksemplet illustrerer en ung mand på 26 år, Jacob, der afsoner en dom på 2 års ubetin-get fængsel for vold ifm. mindre handel med narko. Under afsoningen får han via sin kontakt-person i Horserød kontakt med High:five, visiteres til High:five og gennemfører stilladskursus. Eksemplet viser 4 realistiske scenarier efter løsladelse, som anskueliggør de direkte omkost-ninger og gevinster ved typiske forløb for kriminalitetstruede unge i High:fives målgruppe. Da Jacob løslades, er omkostninger til politi, varetægtsfængsling, domstol og afsoning på 1.179.132 kr.

Scenarie 1: Jacob får job i byggefirma lige efter afsoning og stopper med kriminalitet

Omkostninger High:fives indsats: 60.000 kr. (gennemsnit pr. match). Gevinster Jacob vil det første år have en lønindkomst på 432.000 kr. og betaler en samlet 154.139 kr. Ingen yderligere udgifter forbundet med kriminalitet.

Scenarie 2: Jacob starter uddannelse lige efter afsoning og stopper med kriminalitet

Omkostninger High:fives indsats: 60.000 kr. Jacob vil det første år få udbetalt 70.836 kr. i SU Gevinster Jacob vil det første år have en personlig indkomst på 70.836 kr. og betaler en samlet skat på 8.609 kr. Ingen yderligere udgifter forbundet med kriminalitet.

Scenarie 3: Jacob går ledig, får job med løntil-skud, men ophører efter 4 mdr. Han får igen hjælp fra High:five til at komme i job og stopper med kriminalitet

Omkostninger High:fives indsats to gange: 120.000 kr. Udgifter til offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, løntilskud til arbejdsgiver): 100.187 kr. Gevinster Jacob har det første år en personlig indkomst på 126.395 kr. og betaler 33.153 kr. i skat. Ingen yderligere udgifter forbundet med kriminalitet.

Scenarie 4: High:Five finder job til Jacob i bygge-firma. Jacob udebliver og ønsker ikke hjælp fra High:five. Jacob begår ny kriminalitet med vold og narko

Omkostninger High:fives indsat: 60.000 kr. Omkostninger til politi, domstol og kriminalforsorg ved ny dom på 5 års ubetinget fængsel er ca. 2.500.000 kr. I analysen ’Udenforskabets pris’ opgøres, at hver per-son, der lever et liv i såkaldt i ’udenforskab’ gennemsnit-ligt koster samfundet 14,7 millioner kroner. Gevinster - ingen

Videngrundlag for de 4 case-scenarier

Evaluering af de langsigtede effekter af projekt High:five, Rambøll 2012 Evaluering 2013 af High:five - virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge, DISCUS 2013 Kriminelle betaler en høj pris efter endt straf, artikel i Nyt fra Rockwoolfonden juni 2008 Løsladt og gældsat, Annemette Olesen, ph.d. afhandling juni 2013


- 28 -

Offentlige ydelser er hentet fra Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk: Tal og tendenser - Satser 2015 Oplevelsen af et stilladskursus i fængslet med virksomheden FA Stillads og High:five, inter-views med indsatte i Horserød, DISCUS 2014 Samfundsøkonomisk cost-benefit analyse af kriminalpræventive indsatser, CEBR 2013 Teknisk note 15: Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark, CEBR for Rockwoolfondens forskningsenhed 2006 Udenforskabets pris, CEBR for Scandia 2014 Voldens Pris, Karin Helveg-Larsen m.fl. 2010

evaluering 2014 high:five · 10 unge er matchet til ulønnet praktik (afsonere, som er i praktik...

Documents