Evaluering af Egnsteateret i

Maribo

Udført af Jens August Wille for

Kunststyrelsen.

Januar 2013

1

Indhold 1. FORORD ..................................................................................................................................................... 2

2. PRÆSENTATION AF NØRREGADE TEATRET ............................................................................................... 3

Nørregade Teatrets væsentligste karakteristika anno 2012 ..................................................................... 4

3. EGNSTEATERAFTALEN ............................................................................................................................... 5

4. NØRREGADE TEATRETS KUNSTNERISKE PROFIL OG VISIONER ................................................................. 6

5. REPERTOIRE 2007-2012 ............................................................................................................................. 8

5.1 Øvrige aktiviteter ................................................................................................................................... 10

5.2 Beskrivelse af en kunstnerisk egenproduktion – `Kvinden i sort´ ......................................................... 11

5.3 Kommentar til det samlede repertoire ................................................................................................. 13

6. MARKEDSFØRING OG KOMMUNIKATION ............................................................................................... 14

7. BESTYRELSE, ØKONOMI OG REGNSKAB .................................................................................................. 15

8. SUCCESER OG UDFORDRINGER DE FØRSTE FIRE ÅR ............................................................................... 16

8.1 Største succeser ..................................................................................................................................... 16

8.2 Største udfordringer .............................................................................................................................. 17

9. SAMMENFATTENDE KOMMENTARER ..................................................................................................... 19

10. UDVIKLINGSPOTENTIALER OG ANBEFALINGER ...................................................................................... 21

2

1. FORORD

Denne evaluering af Nørregade Teatret er gennemført på baggrund af Egnsteaterbekendtgørelsen nr. 1404

af d. 7. december 2007 samt lovbekendtgørelse nr. 780 af 23. juni 2009, og er foretaget i forbindelse med

udløbet af Nørregade Teatrets egnsteaterkontrakt.

Formålet med evalueringen er at belyse teaterets aktuelle situation og dets udviklingsperspektiver.

Evalueringen tager stilling til Nørregade Teatret som helhed og omhandler teaterets kunstneriske virke,

repertoire, drift og økonomi, samt teaterets betydning lokalt og nationalt.

Tanken er at teateret bl.a. skal kunne bruge evalueringen i forbindelse med genforhandlingen af

egnsteateraftalen. Evalueringen forholder sig til teaterets samlede repertoire i perioden fra 2008-2012. Der

er tale om to årlige egenproduktioner, ét årligt gæstespil samt forestillinger der udgår fra Nørregade

Teatrets dramaundervisning for børn og unge. I forbindelse med udfærdigelsen af denne evaluering har det

været muligt for evaluator at overvære forestillingen `Kvinden i Sort´, som derfor beskrives og

kommenteres i rapporten. Hvad angår teaterets øvrige egenproduktioner, gæstespil og øvrige aktiviteter vil

disse blive inddraget og perspektiveret i mindre grad. Evalueringen er baseret på data og interviews

indsamlet gennem:

Nørregade Teatrets selvevaluering (udført på baggrund af udsendt spørgeskema se bilag 1)

Forestillingsbesøg og besøg på teateret

Lolland kommunes evaluering (udført på baggrund af udsendt spørgeskema se bilag 2)

Samtaler med repræsentanter for teateret (Teaterchef Frank Rubæk og medarbejder Jesper Jørgensen) samt for teaterets bestyrelse (Alfred Jensen og Michael Lindvad)

Samtaler med repræsentanter for Lolland Kommune (Kultur- og fritidschef Anne Merethe Møller og konsulent Astrid Krüger Morsing)

Hvem har udført evalueringen?

Evalueringen er foretaget af evaluator Jens August Wille for Kunststyrelsen. Jens August Wille er uddannet

sceneinstruktør fra Statens Teaterskole i 1996,og har siden instrueret teater på små og store scener i

Danmark. I perioden 2005-2011 har Jens August Wille arbejdet som rektor for Skuespillerskolen i Odense.

Han har desuden siden 2001 arbejdet som dramaturg og repertoirekonsulent for Odense Teater, og fra

2008 som censor for Statens Teaterskole (nu: Statens Scenekunstskole) i København.

3

2. PRÆSENTATION AF NØRREGADE TEATRET

Nørregade Teatret har eksisteret som egnsteater siden 2008. Teateret nyder stor, lokal opbakning i Maribo

hvor det har sit oprindelige udspring i amatørteatermiljøet. Teateret har således en lang tradition bag sig,

med store og små semi-professionelle produktioner siden 1991, selvom teateret er nyt i egnsteater-

sammenhæng.

I perioden 2008-12 har Nørregade Teatrets repertoire bestået af forholdsvis store musicalproduktioner

med mange medvirkende og mindre kammerspil for voksne. Herudover præsenteres 1-3 gæstespil årligt,

foredrag og koncerter.

Ved siden af disse aktiviteter har Nørregade Teatret stået for dramaundervisning af, og skabt forestillinger

med, børn og unge lokalt – bl.a. i samarbejde med Lolland Kommunes musikskole.

Nørregade Teatret er organiseret som en selvejende institution, med en bestyrelse på fem personer.

Bestyrelsesmedlemmerne har alle mangeårig tilknytning til teateret og flere af dem har medvirket i

teaterets forestillinger som skuespillere, instruktører osv.

Nørregade Teatret modtager et årligt egnsteatertilskud på 2.712.312 kr. (2011).

Teaterets personale

Teaterets fastansatte personale tæller to personer, nemlig teaterchef Frank Rubæk og teknisk chef Jesper

Jørgensen. Frank Rubæk er uddannet skuespiller og bankassistent og har desuden ledelseserfaring fra

diverse kulturprojekter i sin professionelle bagage. Jesper Jørgensen er uddannet elektriker, og har flere års

teatererfaring. Frank Rubæk medvirker også i stort omfang som skuespiller i Nørregade Teatrets

produktioner. Indtil 2011 havde teateret også en administrativ leder, Ole Jørgensen, der var ansat på deltid.

I skrivende stund er Jesper Jørgensen og Frank Rubæk de eneste ansatte til at varetage den daglige ledelse.

Alle andre funktioner (PR og salg, administration, regnskab samt kunstnerisk personale) varetages af

eksterne ansættelser og frivillig arbejdskraft.

Lokaler

Nørregade Teatret har i en årrække været beliggende i Nørregade i Maribo, men teateret har længe haft

kig på byens gamle el-værk som nyt spillested og arbejdet hårdt for at få det. Dette lykkedes i 2011 efter en

ihærdig indsats – politisk, praktisk og økonomisk. I den første halvdel af den evaluerede periode har

teateret altså haft Nørregade som primært spillested, men befinder sig nu i det tidligere el-værk der har

fået navnet: Kulturværket.

4

Kulturværket har været i gennem en gennemgribende istandsættelse og ombygning til teater/ kulturhus, og

fremstår i dag som en fornem og moderne teaterbygning, der rummer det hele: En fleksibel teatersal med

plads til 200 tilskuere, moderne sceneteknik, lys og lyd, samt tilhørende foyerlokale, garderober, værksted,

kontor, lagerplads og et øvelokale med samme dimensioner som scenen. Kulturværket er en selvejende

institution med egen bestyrelse udpeget af bl.a. Lolland Kommune og Nørregade Teatret. Teateret betaler

husleje til Kulturværket og råder over faciliteterne i en aftalt periode hvert år.

Teateret råder fortsat over `det gamle teater´ i Nørregade, men anvender ikke længere scenen som

spillested for egenproduktionerne. Huset fungerer som undervisningslokale for dramaundervisningen og

rummer herudover Nørregade Teatrets systue, øvelokale, og kostumelager.

Nørregade Teatrets væsentligste karakteristika anno 2012 I sammenligning med andre egnsteatre i Danmark er Nørregade Teatret kendetegn, at det er:

Et teater som udelukkende satser på stationære aktiviteter

Et teater med stor lokal opbakning og mange frivillige

Et lille teater som ind i mellem overrasker ved at producere meget store forestillinger med kendte

gæsteskuespillere, mange medvirkende og store orkestre

En lille organisation med få ansatte og deraf følgende høje krav til deres alsidighed i løsningen af

opgaverne.

5

3. EGNSTEATERAFTALEN

Nørregade Teatrets nuværende aftale med Lolland Kommune trådte i kraft d. 1.1.2010 og udløber

d. 31.12.2013. Aftalen skal sikre rammerne for styringen af teaterets aktiviteter og dialog mellem parterne.

Ifølge Egnsteateraftalen for 2010-2014 skal Nørregade Teatret ”udøve professionel teatervirksomhed og

skabe forestillinger af høj kvalitet som kan udfordre publikum, primært stationært i Lolland Kommune”.

Herudover skal Nørregade Teatret ”medvirke til skabelsen af den kulturelle profil i kommunen og inspirere

de kulturelle vækstlag til udvikling og samarbejde”.

Derudover er det et formuleret mål at teateret skal konsolidere sig som institution både internt og for

indbyggerne i Lolland Kommune.

Ifølge aftalen skal Nørregade Teatret:

Producere mindst to egenproduktioner eller co-producerede forestillinger hvert år

Den ene af disse to forestillinger skal være en musikforestilling - hvert andet år som friluftsteater

Arrangere gæstespil med væsentlige danske eller udenlandske teatre

Tilbyde drama undervisning for børn og unge

Ifølge aftalen kan teateret:

Gennemføre anden kulturel indtægtsdækket virksomhed. Fx arrangementer der kan præge og løfte

det kulturelle billede i kommunen

Medvirke til at støtte de skabende og udøvende kræfter i kommunen

Samarbejde og medvirke med teaterfaglig bistand på skoler, institutioner etc.

6

4. NØRREGADE TEATRETS KUNSTNERISKE PROFIL OG VISIONER

Nørregade Teatrets bestræber sig på hvert år at præsentere:

1. Én større musical-produktion eller syngespils-farce - gerne en ambitiøs titel som publikum og

omverdenen ikke forventer (enten på grund af værkets størrelse eller fordi det er mindre kendt)

2. Én mindre produktion med færre medvirkende: Dramatisering af romaner, film eller et nyere skuespil.

Nørregade Teatret ønsker kunstnerisk at profilere sig som et teater, der har høje professionelle standarder

for kvaliteten på alle områder. Et teater som kan præsentere dygtige, kendte skuepiller navne,

overraskende store musical-opsætninger med kendte skuespillere, mange medvirkende og stort orkester.

Nørregade Teatret skal være `et lille teater, der ind i mellem formår at sætte Lolland kommune på

verdenskortet´ hvilket ifølge teaterchef Rubæk også lykkes nogle gange:

`I forbindelse med åbningsforestillingen i det nye hus fik vi meget national presse. Flotte anmeldelser gjorde

at vi også kunne få mange publikummer udefra. Det har vi kunnet gøre ca. hvert tredje år i forbindelse med

vores store forestillinger´.

Nørregade Teatret vil skabe et stærkt egnsteater i Lolland kommune. Teaterchef Frank Rubæk formulerer

teaterets vigtigste kendetegn som: `engageret, ambitiøst og overraskende´. Han karakteriserer endvidere

Nørregade Teatret som havende `stor lokal forankring, store opsætninger og et stort nyt teater´.

`Vi laver teater for det såkaldte udkants-Danmark. Det er enormt vigtigt at der også herude findes gode

kulturtilbud med kvalitet i (….) Det er vigtigt at der foregår ting i lokalområdet, der kan matche de

oplevelser man kan få ved f.eks. at tage til København´(Interview med Teaterchef Frank Rubæk).

Kommunalt perspektiv

Set fra kommunalt perspektiv lever Nørregade Teatret fuldt ud op til forventningerne:

”Teateret leverer høj kunstnerisk kvalitet. Udover meget høj kvalitet også enten nyskabende værker – eller

kendte normalt store værker omsat til det lokale teaters fysiske rammer” (Interviewsamtale med Kultur- og

fritidschef Anne Merethe Møller).

Politikerne går rigtig meget op i at det er frivillige unge og børn på scenen , da det understøtter den

såkaldte teaterfødekæde.

Fra kommunalt hold vægtes det desuden højt, at teateret er et professionelt, producerende teater, der

medvirker til at synliggøre den kulturelle og kunstneriske profil i Lolland Kommune. Det prioriteres desuden

højt, at `Teateret er en udadvendt og dynamisk institution, der medvirker til at støtte de skabende og

udøvende kræfter i kommunen ved bl.a. teaterundervisning for børn og unge´.

7

Den aktuelle situation

Teaterets mål og kunstneriske visioner er imidlertid præget af de aktuelt svigtende publikumsbesøg, hvilket

teaterchefen formulerer på følgende måde:

`Et primært mål er at overleve i en tid, hvor publikum er vigende. Vi må finde ud af, hvad det er folk ønsker

at se / opleve og så producere det. Vi er egnens teater, og vi skal lave teater for folket på Lolland og Falster,

dvs. bredt teater, som kan tiltrække og fastholde publikum. Vi bliver i de kommende sæsoner nødt til at

dæmpe vores kunstneriske ambitioner´ (Teaterchef Frank Rubæk i selvevaluering).

8

5. REPERTOIRE 2007-2012

I det følgende beskrives Nørregade Teatrets repertoire i perioden 2007-2012.

Nørregade Teatrets repertoire består dels af to årlige egenproduktioner, og herudover vises show og

forestillinger med børn og unge fra drama-holdene, samt nogle år et enkelt gæstespil.

Teaterets egenproduktion er i perioden 2007-2012 genremæssigt faldet indenfor de to kategorier:

1) Store musicals/syngespil eller farcer

2) Mindre moderne tekster og krimi-skuespil

Store musicals, syngespil og farcer

De store musicals / syngespil opføres ofte udendørs i Hylddalen, hvor de nogle år har tiltrukket et stort

publikum. Herunder ses tabel over opførte musicals / syngespil i perioden 2007-2012.

Årstal 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Titel Les

Miserables

La Cage aux

Folles

The

Producers

Sommer i

Tyrol

Sunset

Boulevard

Cyrano de

Bergerac

Medvirk-

ende

(professionelle

og frivillige

amatører)

62 18 73 33 39 74

Solgte

billetter

7994 2307 6902 5890 4408 5986

Antal

forestillinger

-

-

7 16 9 7

Spillested Hylddalen Elværket Hylddalen Cirkuspladsen Kulturværket Hylddalen

9

Fælles for de fleste af titlerne er, at:

Det er kendte titler, med forlæg i romaner, film eller klassiske skuespil

De fleste har allerede været spillet med succes på forskellige scener i Danmark

De rummer alle visse skuespillermæssige kvaliteter, og er fx ikke udelukkende baseret på dans og

sang

Det er enten den ”gode historie” med store følelser eller mere lyst-spil/ farce- orienteret dramatik -

ikke jukebox musicals

De har en størrelse som gør, at de ikke normalt ville være mulige at opføre på et egnsteater med

minimums-bevilling

Disse produktioner har udover store cast med mange kostumer også live-orkestre. De er typisk produceret

med professionelle skuespillere i hovedrollerne og professionelt orkester. Mindre roller og kor-funktion

(både sang og dans) er blevet varetaget af de lokale amatører. Andre funktioner som instruktør, scenograf,

koreograf, kapelmester, lysdesign er alle professionelle.

Det er lidt af en kraftpræstation for et lille teater som Nørregade Teatret at producere disse store

forestillinger. Det ville ikke være praktisk muligt uden de mange frivillige, som også bygger scene, syr

kostumer sælger billetter o.s.v. Økonomisk har det kunnet lade sig gøre fordi disse forestillinger har haft

mange besøgende – og dermed store billetindtægter.

10

Mindre, intime forestillinger for voksne

Udover de store musicals / syngespil spilles som sagt mindre, intime forestillinger på Teaterets lokaliteter i

Kulturværket. Herunder ses oversigt over repertoiret i perioden 2007-2012.

Årstal 2007 2008 2009 2010 2012

Titel Der står 3 mand

ved et

billiardbord

Pudemanden Ondskaben Kunst De 39 trin /

Kvinden i sort

Professionelle

medvirkende

3 7 1 3 4

2

Solgte

billetter

1027 310 228 1065 2096/774

Antal

forestillinger

- - 14 14 17/9

Spillested Elværket Nørregade Nørregade Nørregade Kulturværket

5.1 Øvrige aktiviteter

Udover de to årlige, professionelle forestillinger har Nørregade Teatret lagt hus til følgende gæstespil i

perioden:

Gæstespil

I perioden 2007-2012 har følgende gæstespil været opført på Nørregade Teatret:

Dueslag (af T.L. Lundme)

Lennon fra Thy (Hastrup/Gullbrannsen) (FÅR 302)

En dag i Helman (C. Jensen)(Bornholms Teater)

Kvartetten (R. Harwood) (Teater 2)

Gæsteforestillingerne er generelt kendetegnede ved i højere grad end Nørregade Teatrets øvrige repertoire

at omhandle aktuelle samfundsrelevante problemstillinger - ofte i en dokumentarisk stil. De nævnte

forestillinger handler bl.a. om udkants Danmark og om vores deltagelse i krigen i Afghanistan.

11

Dramahold

Teateret tilbyder ugentlig dramaundervisning for børn og unge. Dramaholdene har bl.a. i samarbejde med

den lokale musikskole opført følgende forestillinger:

Musicalen ”13”

Disneys ”Mulan”

Teaterkoncert ”Showteam” ( I 3 sæsonner)

Udover disse aktiviteter tilbyder teateret koncerter, foredrag m.v., dog i begrænset omfang.

5.2 Beskrivelse af en kunstnerisk egenproduktion – `Kvinden i sort´ Stykkets baggrund

Indenfor rammerne af denne evaluering har det desværre kun været muligt at overvære en enkelt af

teaterets produktioner. I det følgende beskrives forestillingen `Kvinden i Sort´, der har været på Nørregade

Teatrets repertoire i perioden d. 1.-17. november 2012. Stykket er en kammerspilsgyser af Stephen

Mallatratt baseret på en roman af Susan Hill (1983). `Kvinden i Sort´ har tidligere været på Nørregade

Teatret repertoire i 1994 - som amatørteater. Stykket er en stor succes i England, hvor det havde premiere i

1987. I 1989 blev det overflyttet til London, og spiller i øjeblikket sin 24. sæson.

På Nørregårds Teateret medvirkede skuespillerne Frank Rubæk og Jan Meyer. Instruktion: Pierre

Westerdal. Lyddesign: Gert Sørensen Lysdesign: Jesper Jørensen. Stykkets varighed: 2 timer.

Stykkets handling

Romanens handling udspiller sig i et øde og forladt hus ved Englands vestkyst, nær marskland, hvor den

unge sagfører Arthur Kipps skal gøre boet efter Mrs Drablow som boede der alene i huset, efter at hun

havde mistet barn og mand i en frygtelig drukneulykke i marsken.

En mystisk kvinde viser sig ofte i nærheden af huset. Det varsler ulykke, siges det. Kvinden er Mrs. Drablows

afdøde søster, Jennet, der bortadopterede sin nyfødte søn til Mrs Drablow, fordi barnet var født uden for

ægteskab. Hun fortrød senere adoptionen og planlagde at bortføre barnet. Uheldigvis dør drengen ved en

ulykke i marsken sammen med Mr. Drablow. Arthur Kipps, som i udgangspunktet ikke tror på spøgelser,

vender tilbage til London. Kvinden i sort viser sig igen og ved en ulykke dør hans barn og hans kone.

12

Stykkets udførelse på Nørregade Teatret

I teaterversionen af ´Kvinden i sort´, som blev opført Nørregade Teatret, opsøger den ældre Arthur Kipps en

yngre skuespiller fordi skuespilleren skal hjælpe Kipps med at genfortælle begivenhederne, så de kan blive

glemt - og spøgelset fordrevet. Skuespilleren spiller den unge Kipps og Kipps selv alle de forskellige

personer han møder. Frank Rubæk spiller sagfører Kipps, Jan Meyer den yngre skuespiller.

Forestillingen er fyldt med kriminalistiske gåder, spænding og mystik. Samtidig vil den fortælle historien om

en mands forsøg på at blive psykisk forløst fra grusomme hændelser i fortiden.

Scenografi og spillestil

Scenografien tager sig først enkel ud: I halvmørk belysning forestiller den det teater som Kipps opsøger

skuespilleren på. Teaterets ”rekvisitter og møbler” tages i anvendelse og forvandler sig til hestevogne,

advokatkontor, marskland og det gamle hus kvinden i sort spøger ved. Overraskende og pludseligt dukker

kvinden i sort op med stor chok-effekt, også blandt publikum. Et børneværelse kommer til syne i

baggrunden bag bobinette-lærred, legetøj og møbler bevæger sig af sig selv i endnu en chok-effekt.

Forestillingens skift mellem forskellige fortællerniveauer udføres klart og rutineret af de to skuespiller. De

mange roller spilles uanstrengt med stor præcision i en afdæmpet stil som passer til den dystre stemning.

Spillet ledsages af flot originalt komponeret musik, gode lyd- og lys design. Der er en fin musikalsk

overensstemmelse i spil, musik, lys og scenisk arrangement.

Samlet vurdering af forestillingen

Nørregade Teatrets produktion har til hensigt at underholde publikum med en velfortalt klassisk, mørk

spøgelseshistorie. Det er lykkedes. Det er fint gyserteater, med en god tekst i afdæmpet kammerspilsstil.

Den psykologiske del af historien bliver ikke på samme måde nærværende eller nødvendig. Forestillingen

forekommer derfor nogle steder lidt langsom og omstændelig. Kvinden i sort´ er på mange måder

traditionelt teater, som er klassisk udført. Men da gysergenren er forholdsvis ukendt som teater i Danmark,

har forestillingen potentiale til at overraske sit publikum.

13

5.3 Kommentar til det samlede repertoire

Nørregade Teatrets repertoire er bredt og rummer tilsyneladende `det hele´: tragedier, farcer, gys og krimi,

musik, sang og dans og sågar samfundsaktuelt nutidsdrama – hvis gæstespillene medregnes. Nogle

produktioner er forholdsvis enkle uden megen scenografi. Men Nørregade Teatret producerer også store,

komplekse forestillinger med mange kostumer orkester dansere etc. Generelt er det forestillinger med høj

sværhedsgrad, der stiller krav til teknisk kunnen - både for skuespillere og for teaterapparatet.

De folkelige genrer fylder mere end den `smalle´ scenekunst. Og det er et helt bevidst valg fra

teaterledelsens side. Nørregade Teatret vil nemlig gerne udfordre sit publikum, men er samtidig meget

bevidst om ikke at skubbe sit stampublikum væk. `Vi er bevidste om, at hvis publikum bliver udfordret for

kraftigt, så bliver der måske for få som vælger at komme. Det er vigtigt at inddrage borgene før man kan

udfordre dem´ (Interview med Anne Merethe Møller).

Strategien fra ledelsens side er første at etablere sig som egnsteater, og dernæst langsomt og gradvist

udfordre sit publikum og stille stadigt større krav til teatergængerne.

Dette er dog på ingen måde ensbetydende med at Nørregade Teatret ingen chancer tager.

14

Repertoirets målgruppe

Teateret er ikke så fokuseret på det yngre publikum, men er i højere grad rettet mod voksenpublikummet

over 50 år i Lolland kommune. Teateret retter ikke sit professionelle virke mod børnepublikummet, men

har til gengæld dramaundervisning og lokalt arbejde for denne gruppe.

Et folkeligt repertoire

Holder man kontinuitet og tradition op overfor eksperiment og nybrud, vælger Nørregade Teatret typisk

det traditionelle frem for fornyelse. Det er der mange grunde til, heriblandt teaterfaglige, økonomiske og

bevillingsmæssige grunde. Men repertorievalget skyldes i høj grad også ledelsens forkærlighed for et

folkeligt og traditionelt repertoire. Der satses på stampublikum og kontinuitet, blandt andet for at bygge

bro fra det gamle folkelige amatørteater til et nyt, stærkt profileret egnsteater på Lolland.

Repertoirets professionalisme

Den kunstneriske kerne på Nørregade Teatret udgøres af teaterchef Frank Rubæk og bestyrelsen som også

rådgiver Rubæk kunstnerisk. De skuespillere, instruktører, scenografer, musikere, lyd- og lysdesignere som

ansattes på produktionerne er alle fagligt set professionelle. Mange af de medvirkende er teknisk set meget

dygtige teaterkunstnere med stor rutine, kunstnerisk integritet og lang scenekunstnerisk erfaring. Nogle

kunstnere optræder kun i en enkelt produktion, andre har en fastere tilknytning til stedet.

6. MARKEDSFØRING OG KOMMUNIKATION

Nørregade Teatret har en velfungerende hjemmeside, sæsonbrochure og en abonnementsordning. Der

kommunikeres med det faste publikum via breve og mail. Teateret har knapt 1000 mail kontakter og 250

støttemedlemmer. Derudover er et nyt forsøg med at ringe rundt til privatpersoner og virksomheder sat i

søen, ligesom et nyt koncept `Billetpartner´, der går ud på at få virksomheder til at give teaterbilletter i

gave til medarbejdere frem for fx rødvin.

Nørregade Teatret vil også i fremtiden satse på det faste publikum og på at den stærke lokale tilknytning, fx

i kraft af dramaundervisning for børn og unge, medvirken fra de lokale amatør-skuespillere og frivillige, vil

trække publikum til.

15

7. BESTYRELSE, ØKONOMI OG REGNSKAB

Om bestyrelsen

Nørregade Teatret er organiseret som en selvejende institution med en bestyrelse sammensat af personer

med tilknytning til såvel teateret som det omgivende lokalsamfund. Bestyrelsen består i dag af Alfred

Jensen (formand, pens. bogtrykker) Michael Lindvad (næstformand, skuespiller og instruktør), Søren

Blumensaadt (ingeniør), Torben Groth Madsen (sagfører) og Jan Olsen (reg. Revisor). Det er teaterets

ledelse, der udpeger bestyrelsen.

Økonomi og regnskab

Som led i evalueringen er regnskaber og årsrapporter fra perioden 2007-2011 blevet gennemgået.

Disse opfylder de formelle krav til regnskabsaflæggelse og viser på en overskuelig måde udviklingen fra

tidligere år, og belyser klart forholdet mellem budgetterede og faktisk realiserede beløb.

Regnskaberne for 2008 og 2009 har en forholdsvis høj grad af specifikation til eksempelvis lønudgifter til

kunstnere, og det gør det nemt at overskue de kunstneriske dispositioner.

Regnskaberne for 2010 og 2011 er knap så detaljerede, og det fremgår eksempelvis ikke klart, hvor mange

måneders løn Nørregade Teatret i alt har udbetalt til de forskellige medvirkende skuespillere, musikere,

dansere etc. Ligeledes fremstår kørsels- og transportpunktet underbelyst i 2011.

Teateret har i nogle år måttet arbejde med at budgettere rigtigt, og er derfor kommet ud af 2008 og 2009

med mindre underskud, på trods af at der har været solgt flere billetter end ventet.

Teateret ender regnskabsåret 2011 med et overskud på kr. 388.438 kr. og en positiv egenkapital på kr.

84.406.

De seneste meldinger fra Frank Rubæk angående økonomien for 2012 tegner dog knapt så godt. Der er

solgt færre billetter end budgetteret og det kunne tyde på at teateret kommer ud af regnskabsåret med

gæld.

16

8. SUCCESER OG UDFORDRINGER DE FØRSTE FIRE ÅR

8.1 Største succeser

Ifølge teaterets chef Frank Rubæk er den største succes for Teateret i dets første, fire leveår, at det i høj

grad er lykkedes at få så flotte publikumstal, som tilfældet har været. `De almindelige borgere´ på Lolland

er ikke teatervante publikummer, og det opleves derfor som en stor succes, at det er lykkedes at få dem `op

ad sofaen og tage i teateret – uanset om det er udendørsforestillingen i Hylddalen, som er en rigtig

sommerevent, eller om det er inde i selve huset´ (Evalueringssamtale med teaterchef Frank Rubæk).

Det er desuden, ifølge Rubæk en succes at folk er stolte over Teateret; at der er stor opbakning og goodwill

fra lokalbefolkningen. Det var nemlig ikke fra starten givet, at de frivillige ville følge med, når amatørscenen

overgik til at være egnsteater. Ifølge Rubæk er denne manøvre lykkedes over al forventning, og de frivillige

er fortsat engageret i samme omfang som før. Samtidig er samarbejdet mellem de mange frivillige kræfter

og de professionelle, der hentes ind fra forestilling til forestilling en succes. Teateret har et godt ry, der gør

det muligt også at tiltrække gode, professionelle kræfter.

Skønt det ofte i kraft af de store populære musicals at Teateret skaber opmærksomhed, så har de mindre

produktioner også kunne overaske publikum på Lolland:

`Kunst gik rigtig godt – en lille bitte smal forestilling båret hjem af en visionær, provokerende instruktør. Fra

starten sagde vi: det sælger ikke, det her. Men folk var VILDE med det. Bagefter sagde vi: ”Hold da op! Her

viser vi virkelig vores kvalitet – på et super godt niveau´. (Evalueringssamtale med teaterchef Frank Rubæk)

Kulturværket som nyt spillested – og produktionsbygning er et stort fremskridt for teateret. Det giver

mange nye kunstneriske muligheder for egenproduktionerne, men også på gæstespilsområdet. Huset kan

bestemt medvirke til at Nørregade Teatret kan få en position som kulturelt fyrtårn på Lolland.

Det har været et hårdt politisk, praktisk og økonomisk arbejde at etablere huset. Nørregade Teatret har lagt

mange kræfter i dette arbejde, og det er lykkedes for teateret at rejse ganske mange penge til

ombygningen fra private fonde. Kulturværket må siges at være en stor succes – et moderne, lille, men

meget velfungerende teater hus.

17

8.2 Største udfordringer

Den største udfordring Teateret står med p.t. er svigtende publikummer.

`I foråret 2012 oplevede vi for første gang ikke at kunne sælge det budgetterede antal billetter. En tendens

som siden har bidt sig fast (….) Vi har i indeværende sæson solgt billetter for 1.000.000 kr mindre end

budgetteret. Det er en stor udfordring at skabe normale tilstande igen´. (Teaterchef Frank Rubæk.)

Det er i forvejen en stor udfordring for teateret at kunne producere to årlige forestillinger, og de

manglende billetindtægter gør kun udfordringen endnu større.

Kun én egenproduktion i 11/12

Teateret producerede i 2011/12 også musicalen ”13” med børn og unge fra dramaholdene. Denne

forestilling havde bl.a. professionel instruktør, men kan ikke siges at være af professionel karakter, da den

havde unge amatører som hovedaktører og omdrejningspunkt.

Herudover var ombygningen af det nye teaterhus forsinket med flere måneder. Dette vanskeliggjorde

gennemførelsen af flere forestillinger i denne sæson – udover Sunset Boulevard i 2012.

Nørregade Teatret kan derfor ikke siges at have levet op til deres kontraktlige forpligtelser i 2011-2012.

Samarbejdsvanskeligheder – to organisationer mødes

Som beskrevet er der stor begejstring over de fysiske rammer, som Nørregade Teatret har fået efter

indvielsen af Kulturværket. Dets store og alsidige potentiale er en klar gevinst. Kulturværket ledes af den

selvejende institution `Kulturværket´, hvis bestyrelse teateret er repræsenteret i .

I det daglige deles Nørregade Teatret og den selvejende institution Kulturværket om brugen af lokalerne.

Efter den lange igangsætningsfase er Kulturværket nu overgået til driftsfasen – hvilket giver nogle

udfordringer. Kommunen har haft en mæglerrolle i forhold til at få kommunikation mellem de to brugere af

Kulturværket til at glide, men det er fortsat en udfordring.

Publikum fra Vest Lolland

Publikum fra Vest Lolland, herunder Nakskov, kommer ikke så hyppigt i teateret som øst-lollikerne. Det er

en velkendt lokal udfordring, at beboerne i Nakskov ikke har mange gøremål i Maribo. Der er dog flere

uddannelsesinstitutioner i Maribo som tiltrækker unge fra Nakskov, og der tænkes i fremover at målrette

tiltag til disse segmenter. Lolland Kommune har foreslået Nørregade Teatret at samarbejde med Nakskov

Teaterforening, der også modtager kommunale midler - bl.a. til at lave forestillinger med lokale unge.

18

Sparsomme midler – og forskellige prioriteringer

Det har været nødvendigt for Lolland Kommune at føre en stram økonomisk politik – også på

kulturområdet. Årligt fraflytter 800-900 indbyggere, hvilket betyder et fald i kommunens skattegrundlag,

og kommunen er i det hele taget udfordret på ressourcerne.

Det har været et ønske fra kommunens side at Nørregade Teatret deltog i et projekt kaldet

`Kulturtjenesten´ og bidrog til kunst- og kultur-arbejde på skoler og institutioner. Men teateret har ikke

formået at deltage i dette projekt, hvilket skyldes begrænsede ressourcer bl.a. på personale området.

19

9. SAMMENFATTENDE KOMMENTARER

Lille teater - store produktioner

Nørregade Teatret er et lille, men kraftfuldt, teater med klare ambitioner om at kunne tiltrække sig egnens

publikum og blive en betydningsfuld kulturinstitution på Lolland. Trods sin korte levetid – midt i en

økonomisk krisetid - har teateret formået at producere store, komplicerede musik-forestillinger med et

stort publikum. Med den nye teaterbygning Kulturværket som base har teateret alle muligheder for i

fremtiden at kunne producere professionelt teater stationært i Maribo. Udover at producere teater tilbyder

Nørregade Teatret også drama undervisning til børn og unge i området, arrangerer gæstespil, koncerter og

foredrag.

Mange frivillige

Teateret har mange frivillige, som arbejder ulønnet for teateret. Uden de frivilliges medvirken ville det ikke

være muligt for Nørregade Teatret at produceres så store forestillinger, som tilfældet er.

De frivillige arbejder i billetkontoret, i baren, på systuen, med bygning af scenografien, i drama-

undervisning, ved afvikling af forestillinger, i bestyrelsen, som skuespillere i mindre roller og som

korsangere og dansere.

Repertoirets kvaliteter

Nørregade Teatrets har som mål at ville underholde, medrive og overraske publikum. Dette sker ikke i kraft

af forestillinger med kontroversielle og /eller aktuelle emner eller teater- eksperimeter. Nørregade Teatret

overrasker publikum med store professionelle opsætninger med mange medvirkende, stort orkester og

dygtige gæste-stjerner. Endvidere vover den kunstneriske ledelse at vælge stykker med dramatiske

kvaliteter (romantiske, tragiske og komiske) frem for musicals med kendt musik. På de mindre produktioner

har teateret forsøgt at dyrke krimi- og gyser teater som genre. Brugen af frivillige og amatører synes ikke i

nævneværdig grad at have trukket forestillingerne ned på et ikke-professionelt niveau. Generelt er

forestillingerne blevet godt anmeldt i pressen. En enkelt anmelder savnede større dygtighed hos

korsangerne. Men de mange frivillige kan også siges at bidrage positivt til produktionernes kvalitet, da de

udfører opgaver, som ellers ikke ville blive løst af andre.

20

Økonomisk risiko

En væsentlig omstændighed ved at satse på de store produktioner med omfattende udgifter er, at det

indebærer en betydelig grad af økonomisk risiko. Hvis publikum svigter, fx som følge af dårligt vejr under

friluftsspillene, udebliver billetindtægterne.

På de sidste to store produktioner har teateret ikke fået de budgetterede billetindtægter i hus, og teateret

overvejer nu hvorledes det kan nedbringe risikoen for tab i fremtiden. Man overvejer fx at benytte mindre

orkestre, have færre medvirkende og / eller at spille mere salgbare titler. Det indgår desuden i

overvejelserne at søge eksterne midler til friluftsspillene, der er forbundet med en årlig merudgift på mere

end en halv million kroner. Alternativt overvejes det at opgive friluftsspil helt.

21

10. UDVIKLINGSPOTENTIALER OG ANBEFALINGER - Øget samproduktion og samarbejde bør overvejes.

Via samproduktioner eller øget samarbejde med andre teatre kan der være mulighed for at dele udgifter

og skabe synergi. Der kunne fx være tale om at producere forestillinger i fællesskab med et andet teater,

hvis repertoire ligner Nørregade Teatrets. Det kunne også overvejes at bytte spillested med et teater, der

har en anden type repertoire. Det vil sige at Nørregade Teatret kunne opføre forestillinger på et andet

teater, der så til gengæld gæstespiller på Nørregade Teatret. Dette ville betyde, at Nørregade Teatret

kunne få adgang til nyt publikum i andre dele af Danmark, og samtidig kunne tilbyde de lokale beboere på

Lolland en større variation af teater at vælge imellem.

- Turné/Andre spillesteder

Nørregade Teatret er primært et stationært teater, men kunne overveje at udvide antallet af forestillinger

og publikum ved også at spille andre steder end i Maribo. Merudgifterne til eksempelvis at opføre det ene

af de to årlige forestillinger i Nakskov behøver ikke at være store. Det er værd at prøve at opsøge det

savnede publikum i den anden ende af kommunen, og se om man ikke af den vej kan vinde dem og deres

tillid. Teateret kunne også turnere til andre steder, særligt med de mindre forestillinger, hvor dette er

muligt, til udvalgte steder.

- Øget bredde i valg af repertoire. Nørregade Teatret satser i høj grad på teater der skal underholde og

tiltrække det brede publikum på Lolland. Men det er ikke sikkert at musicals, farcer og krimi-teater

nødvendigvis tiltrækker alle mennesker. Børneforestillinger har typisk et stort publikum, og teater om

kærlighed, samliv og aktuelle samfundsmæssige - gerne lokale - emner kan også have stor interesse. Dette

kunne muligvis også tale til andre segmenter end de trofaste `50 plussere´.

- Børne- og unge aktiviteter kan med fordel fortsat indgå som en del af Nørregade Teatrets

aktivitetsområder. Hvis der fra kommunalpolitisk hold er ønske om øget aktivitetsniveau hvad disse

aktivitetsområder angår, anbefales det at Lolland Kommune øger sin økonomisk støtte svarende til

merudgifterne i forbindelse med en sådan ekspansion. Som bevillingen er pt vurderes det ikke foreneligt

med Egnsteateraftalen, at der skal anvendes yderligere økonomi til ikke-kunstnerisk aktivitet af denne art.

22

- Teateret kunstneriske ledelse.

Teaterchef Frank Rubæk medvirker som skuespiller i samtlige produktioner - og det gør han godt. Men

Nørregade Teatret kan dog i visse situationer mangle en kunstnerisk leder, som ikke selv er en af

hovedkræfterne på scenen. Det anbefales derfor at overveje, hvordan dette kan løses fremover.

- Teaterets faste stab.

Det bør tilstræbes, at der skabes økonomisk mulighed for at udvide staben af fastansatte på Nørregade

Teatret med min. én ansat, der vil kunne påtage sig administrative og eventuelt kommunikationsmæssige

opgaver. Dette vil kunne frigive ledelsesmæssig kapacitet og give mulighed for at opprioritere

salgsarbejdet.

- Teaterets bestyrelse.

Det anbefales at Lolland Kommune forud for udpegning af nye bestyrelsesmedlemmer orienteres og

godkender disse.

- Hylddalen – en mulighed frem for et krav.

Det fremgår af den nuværende egnsteateraftale, at der årligt SKAL spilles en forestilling i Hylddalen. Da det

er forbundet med store økonomiske udgifter for teateret at etablere scene mv. i Hylddalen anbefales det,

at dette krav udgår af den kommende aftale. Hvis det fortsat ønskes at bibeholde Hylddalen som fast

spillested for teateret kan det overvejes at yde økonomisk støtte hertil.

- Udgifternes volumen.

Det anbefales at Nørregade Teatret fortsat har fokus på at nedbringe udgifterne

bl.a. til de store, professionelle orkestre. Evt. kan midler til orkestrene skaffes med andre støtteordninger.

Det anbefales at Nørregade Teatret overvejer hvor mange udøvende kunstnere (skuespillere, dansere,

musikere), der medvirker i forestillingerne, da dette medfører anselige udgifter til løn og transport.

Udgifterne vurderes at have ligget på et meget højt niveau i fx 2011.

- Kulturværket. Det vurderes at der er for stor uklarhed i forhold til, hvilke lokaler og formelle retningslinier

der gør sig gældende for teaterets brug af Kulturværket. Det bør være et fokuspunkt fremadrettet at opnå

større klarhed vedrørende brugen af Kulturværket.

23

Bilag 1

Selvevaluering, Nørregade Teatret TEATRETS PROFIL, KUNSTNERISKE OG HÅNDVÆRKSMÆSSIGE FORMÅEN Hvordan vil I kort beskrive jeres teater? Et lille teater med lang tradition for meget forskellige forestillinger af høj kunstnerisk værdi og en stor lokal opbakning. Hvad er de vigtigste kendetegn? Engageret, ambitiøst og overraskende. Hvilke kunstneriske genrer og aktiviteter satser I på? Nyere skuespil, musicals og store friluftsspil. Hvad er i øvrigt det karakteristiske ved netop jeres teater? Stor lokal forankring, store opsætninger, stort nyt teaterhus – få penge. Hvordan synliggør I disse karakteristika? Gennem direct-mail til tidligere kunder, avisomtale og annoncering, netudsendinger og hjemmeside, abonnementsordning. Hvordan er jeres satsninger på netop disse genrer og aktiviteter med til at markere jeres teaters profil? Hvordan harmonerer de seneste års præstationer med det, I gerne vil opnå kunstnerisk set? Forestillinger er blevet meget vellykkede, men nedgang i publikumsantallet det sidste år gør ondt. Hvilken type medarbejdere er fastansat eller har en meget fast tilknytning til teatret? Teaterchef, tekniker, bogholder, administrationshjælp, rengøring. Hvilke kunstneriske, tekniske, ledelses- og formidlingsmæssige kompetencer har teatret at trække på? Jesper Jørgensen (teknisk chef) er uddannet elektriker og har lang erfaring med teaterarbejde. Frank Rubæk (teaterchef) er uddannet skuespiller og bankassistent, med ledelseserfaring fra div. kulturprojekter. Hvilken type medarbejdere ansættes i reglen periodevis/ for en enkelt produktion? Skuespillere, musikere, instruktør, scenograf, lyddesigner, lysdesigner, rekvisitør, forestillingsleder, koreograf, div. assistenter, evt. stagefight koreograf, tømrer, salgsmedarbejder. Hvordan bruger I disse kompetencer i forhold til teatrets forestillinger og aktiviteter? Hvilke kompetencer savner I? Og hvad betyder det for jeres kunstneriske muligheder? Fast medarbejder til administrationen, salgsarbejde, abonnementsordnig, publikumss- og personalepleje

24

Forsøger i løbende at udvikle de fastansatte/ fast tilknyttedes faglige eller kunstneriske kompetencer? Ja, de ansatte deltage i relevante kurser. MÅL, VISIONER OG FREMTIDSDRØMME: Hvilke mål, (kunstneriske) visioner og/eller ambitioner har i for teatret? Et primært mål er at overleve i en tid, hvor publikum er vigende. Vi må finde ud af hvad det er folk ønsker at se/opleve og så producere det. Vi er egnens teater, og vi skal lave teater fo folket på Lolland og Falster dvs. bredt teater, som kan tiltrække og fastholde publikum. Vi bliver i de kommende sæsoner nødt til at dæmpe vore kunstneriske ambitioner. Har disse mål, visioner eller ambitioner indflydelse på jeres valg af repertoire? Hvis ja, hvordan? Vi må blive lidt mere populære og folkelige i vores valg af forestillinger. Behovet for egen-indtjening er stort, så vi må lave teater som for i lokalområdet (kender og) vil se. Har visionerne for teateret indflydelse på produktionerne? Hvis ja, hvordan påvirker det evt. jeres valg af: - teatertekster/emner/historier - bliver mere populære og kendte - kunstnerisk personale/ensemble? bliver mindre - produktionsform? Som hidtil - scenografi, lys og lyd? Som hidtil - målgruppe og/eller spillested? Som hidtil - med forsøg på at opdyrke nye publikumsrelationer Nævn nogle eksempler på hvordan jeres visioner eventuelt kommer til udtryk i forestillingerne? Vi havde i 2014 besluttet, at producere den store engelske musical ”Miss Saigon”, som er en genfortælling af historien om ”Madame Butterfly”, nu spiller vi stedet ”Frøken Nitouche”, som er kendt, delvist dansk, mindre og dermed billigere at producere. Monty Python musicalen ”Spamalot”, som vi havde programsat i foråret 2013 bliver skiftet ud med et mindre lystspil. Hvordan kommer visionerne eventuelt til udtryk i teatrets forskellige andre aktiviteter? Også her må vi virkelig skele til, hvad vi tror kan sælge, frem for at være interessant at præsentere. Har de kunstneriske visioner eller mål forandret sig inden for de sidste par år? Det har altid været et mål at producere forholdsvis nye eller ukendte forestillinger. Dette har vi i løbet af det sidste år måtte revidere med henblik på at komme publikum mere i møde. Har i planer om at ændre repertoire og/eller kunstnerisk linje i den nærmeste fremtid? Ja… Hvordan vælges repertoire og kunstnerisk personale? Det gør teaterchefen med godkendelse af bestyrelsen. Er der flere personer involveret i arbejdet med at lægge den kunstneriske linje og træffe de konkrete valg om repertoire, kunstnerisk personale osv. Ideer vendes med bestyrelse og eksterne samarbejdspartnere eller konsulenter Beskriv eventuelt processen/ processerne?

25

Hvordan samarbejder i med bestyrelsen? Tæt samarbejde med formanden om drift og praktiske forhold. Tæt samarbejde med næstformanden om de kunstneriske spørgsmål. Hvordan samarbejder i med kommunen/kommunerne? Kvartals møder med vores kontaktperson (Kulturkonsulent) Samarbejder evt i med andre aktører i lokalområdet? De øvrige egnsteatre, øvrige aktører på byens friluftsscene, bestyrelsen for det nye teaterhus. Samarbejder i evt med andre teatre/ kulturinstitutioner i Danmark eller resten af verden? Operetteteater i Wien (”Flagremusen”-projekt) Har i tanker eller planer om samarbejde i fremtiden? Samarbejdsforestilling med de øvrige egnsteatre i 2014. Er der noget særligt som forhindrer jer at i at udfolde jeres kunstneriske visioner. Hvis ja, hvilket? Primært økonomien… Har i processer for evaluering af teatres praksis? Nej Hvis ja, hvem er involveret? Hvordan gør i ? PUBLIKUM/ SAMSPIL MED TIDEN OG SAMFUNDET Hvilke målgrupper har I? Unge og voksne, virksomheder, foreninger Hvilket publikum har I? Vores primærgruppe er: Voksne, + 50, lettere velhavende, lidt belæste, mennesker som også tager til hovedstaden for at gå i teatret, eller tager i revyen i Nykøbing Falster. Hvorfor er netop disse målgrupper vigtige for teatret? Generelt er befolkningen på Lolland er ikke opdraget til at gå i teatret. Ovennævnte gruppe er interesseret, de har råd til at gå i teatret og har tid til det. (udover at spille teater) Hvordan kommunikerer i med disse målgrupper? Via breve og mail – vi har knapt 1.000 mailkontakter og 250 støttemedlemmer, som vi sender nyhedsbreve til. Har i evt. tanker om nye målgrupper eller publikumsgrupper? Vi skal forsøge at få fat i flere unge i teatret. Det skal ske for at sikre teatrets fortsatte eksistens. Hvad gør i evt. for at kontakte og nå dem? Via Facebook forsøger vi at skabe en ny gruppe publikummer, vi prøve også at skabe en gruppe på vores gymnasium.

26

Er der publikum i gerne vil nå, emner i gerne ville belyse, teater-forestillinger i gerne ville lave, men må opgive på grund af de økonomiske, fysiske, politisk-kontraktlige rammer? Det er kun økonomien der bremser vores udvikling, vi har mange spændende ideer og projekter i støbeskeen, men vi må vente til der igen er plus på kontoen. Hvilke muligheder og begrænsninger giver disse rammer jer for at kunne

realisere de kunstneriske ambitioner og ideer, I har?

Vi har fået skabt et skønt nyt hus med rigtig gode faciliteter, og vil vi lave noget der er større har vi

friluftsscenen i Hylddalen. Vi har alt, hvad et teater af vores størrelse kan ønske sig.

Har rammerne forandret sig de sidste par år? Er der væsentlige ændringer i jeres publikumsgrundlag,

politiske aftaler, fysiske rammer eller økonomiske grundlag? Vi åbnede det nye teaterhus i august sidste år, og har allerede lavet en lang række meget forskellige arrangementer og forestillinger. I foråret 2012 oplevede vi for første gang ikke at kunne sælge det budgetterede antal billetter. En tendens som desværre har bidt sig fast, og vi har i indeværende år solgt billetter for ca. 1.000.0000 kr. mindre end budgetteret. Det er en stor udfordring at skabe normale tilstande for vores teater igen. Hvordan vil I karakterisere jeres teaters betydning og relevans i en kunstnerisk og samfundsmæssig kontekst ? Vi laver teater i det såkaldte ”udkants Danmark”, og det er enormt vigtigt, at der også herude findes nogle kvalitative kulturtilbud. Hvis man som kommune skal kunne tiltrække tilflyttere må der være aktiviteter som et stærkt egnsteater. Selvom der ikke er så langt til København, som der har været, er det vigtigt, at der foregår ting i lokalområdet, som kan matche de oplevelser man kan få ved at forlade Lolland Kommune. Hvordan opfatter og placerer I jeres teater i forhold til andre teatre og kulturlivet i det hele taget, lokalt, regionalt, nationalt og internationalt? Vi er et lille sted, men ind i mellem formår vi at lave forestillinger, som sætter NørregadeTeatret og Lolland Kommune på landkortet. I forbindelse med åbningsforestillingen i det nye hus fik vi meget national presse, og det lykkedes at trække anmeldere til fra hele landet. Flotte anmeldelser gjorde, at vi også kunne mange publikummer udefra. Det har/vil vi kunne(t) gøre ca. hvert tredje år, i forbindelse med vores store forestillinger. Særlige problemstillinger 11. Er der særlige problemstillinger I gerne vil have belyst? Arbejdet med selvevalueringen Hvordan har I grebet arbejdet med selvevalueringen an? Hvem har deltaget i processen?

27

Bilag 2 Selvevaluering, kommunen 1. Hvilke aktiviteter hos teatret vægter I som de væsentligste?

At man lokalt har et professionelt producerende teater, der medvirker til at synliggøre den kulturelleog

kunstneriske profil i Lolland Kommune. At teatret samtidig er en udadvendt og dynamisk institution, der

medvirker til at støtte de skabende og udøvende kræfter i kommunen ved bl.a. teaterundervisning for børn

og unge.

2. Hvad er ifølge jer teatrets forcer og særlige kompetencer?

At de producerer teaterforestillinger af høj, professionel og kunstnerisk kvalitet.

3. Hvilke perspektiver ser I i egnsteatrets kunstneriske virke og profilering?

At teatret medvirker til at formidle teaterforestillinger - både brede og smalle – til borgerne samt

herudover medvirker til at sikre fødekæden indenfor kunst og kultur i- og udenfor nærområdet.

4. Teatrets lokale forankring - hvordan vil I beskrive den?

Teatret har en bred lokal opbakning og lokal forankring. Herudover har teatret utroligt mange frivillige, som

medvirker til at forestillinger af høj kvalitet lader sig gennemføre – på trods af økonomiske udfordringer.

5. Teatrets kunstneriske profil - hvordan vil I beskrive den? Lever den op til kommunens forventninger?

Teatret leverer høj kunstnerisk kvalitet. Udover meget høj kvalitet også enten nyskabende værker – eller

kendte normalt store værker omsat til det lokale teaters fysiske rammer.

6. Teatrets betydning og relevans i en kunstnerisk og samfundsmæssig kontekst –

hvordan vil I karakterisere den?

Det er meget vigtigt, at der er et professionelt producerende teater, der er beliggende lokalt. Det skaber

mere lige muligheder for lokalområdets borgere for at se teater af høj kvalitet – set i forhold til storby-

kommuner. Herudover er det vigtigt for lokalområdet, at teatret medvirker til teaterundervisning for børn

og unge – dels for at sikre fødekæden men også for at understøtte og skærpe interessen blandt skabende

og udøvende kræfter i kommunen.

7. Er kommunens forventninger til teatret fra den forgangne aftaleperiode blevet

indfriet?

Ja.

8. Hvilke konkrete ønsker har I som kommune til teatrets fortsatte virke?

At teatret fortsætter med den nuværende linie m.h.t. teaterforestillinger af høj kunstnerisk kvalitet samt

teaterundervisning for børn og unge. At teatret fortsætter med at konsolidere sig som en udadvendt og

dynamisk kulturinstitution i Lolland Kommune og derigennem medvirker til at præge det kulturelle billede i

kommunen.

9. Hvilke vilkår (økonomiske, politiske, kulturelle, æstetiske mv) mener I påvirker teatret på kort sigt? og på

langt sigt?

Økonomiske udfordringer såfremt publikum ”svigter” en forestilling – f.eks. p.g.a. dårligt vejr e.a. (udendørs

forestilling). En sådan udfordring kan præge teatrets virksomhed udover 1 kalenderår.

28

10. Er der nogle særlige forhold som I gerne vil nævne?

Der pågår p.t. drøftelser vedr. forhandling af ny egnsteateraftale for perioden 01.01.14-31.12.17

11. Hvem har været med til at diskutere og besvare ovenstående spørgsmål?

Kultur-og fritidschef Anne Merethe Møller, direktør Bjarne Hansen, kultur- og fritidskonsulent Astrid

Morsing