Afsluttende evalueringsrapport for projekt Flere i uddannelse

Januar 2012

Forord Denne evaluering er gennemfrt af CEPRA i perioden august 2009 januar 2012

af flgende evalueringsgruppe:

Trine Lolk Haslam, Udviklingskonsulent i Videncenter for evaluering i

praksis (CEPRA), UCN.

Jette Bangshaab, Videncenterleder for Videncenter for kroniske sygdom-

me og rehabilitering (ROF), UCN.

Hans Jrgen Staugaard, Videncenterleder for Videncenter for professi-

onsudvikling (VIP), UCN

CEPRA har vret involveret i projektet fra 1. august 2009 og evalueringsgruppen

har i projektforlbet givet sparring til styregruppen og projektgrupperne. Dette er

den afsluttende evalueringsrapport, som samler op p resultater og erfaringer fra

hele projektperioden.

Rapporten er bygget op sledes, at hovedkonklusioner og anbefalinger kommer

frst. Herefter flger et afsnit om evalueringens forml og hovedsprgsml, lidt

om evalueringsdesign og metode, en fremstilling af projektets empiriske unders-

gelser, analyse og perspektiver p projektet samt endelig konklusionen.

2

Indhold Forord........................................................................................................................ 1

Anbefalinger fra projekt Flere i uddannelse ............................................................. 3

Generelt om projekt Flere i uddannelse ................................................................... 5

Evalueringsdesign og metode ................................................................................... 6

Projekt Flere i uddannelse har vret opdelt i 3 faser ...................................... 6

Organisering af projektet .................................................................................. 7

Metode .............................................................................................................. 8

Analyse og sammenfatning af erfaringer og resultater .......................................... 10

Der skal samarbejdes om konkrete faglige emner ......................................... 10

Der skal vre fokus p lringspotentialet for gymnasieeleverne ................. 10

Deltagerperspektiver ...................................................................................... 12

Faglige, pdagogiske og organisatoriske perspektiver p projekt Flere i

uddannelse ...................................................................................................... 18

Evalueringsresultater set i forhold til projektets forml......................................... 22

Litteraturliste .......................................................................................................... 23

3

Anbefalinger fra projekt Flere i uddannelse

Inddrag UCN-studerende i tilrettelggelse og gennemfrelse

Som det fremgr af oversigten over antal deltagere i henholdsvis frste og anden

fase af forlbet, har der vret tale om en betydelig strre inddragelse af UCN

studerende i anden fase, og nsten samtlige udsagn peger p, at det af flere

grunde har vret den rigtige vej at g. Det virker fagligt motiverende for gymna-

sieelever, nr nsten jvnaldrende fortller om problemstillinger fra deres ud-

dannelse med baggrund i egne erfaringer fra den gymnasiale undervisning, de selv

har vret igennem for ikke s lnge siden.

Ogs for de deltagende UCN-studerende har det vist sig fagligt motiverende at f

lejlighed til at formidle nyerhvervet viden til de interesserede elever fra gymnasi-

erne. Eksemplerne p den mest benlyse succes kommer fra studiebesg, hvor

UCN studerende har haft ansvaret for dele af planlgning og gennemfrelse af

faglige formidlingsopgaver. Ogs de generelle informationer om studiets indhold

og form vil mange gymnasieelever helst have fra dem, der har skoene p, og

som kan give en personlig vinkel p faktuelle oplysninger om studietid, undervis-

ningstid, opgaver, projekter og eksamen. Den gamle Vygotskij-tese om zonen for

den nrmeste udvikling ser ud til at blive bekrftet, nr det glder vurdering af

lringspotentialet i dialogen mellem ungdomsuddannelser og videregende ud-

dannelser.

Vlg indlysende relevante faglige eller tvrfaglige emner

Det faglige udbytte skal have hjeste prioritet i et samarbejde mellem gymnasier

og UCN. Det er centralt, at de flles aktiviteter, der igangsttes mellem UCN og

gymnasierne, har et strkt fokus p et relevant fagligt indhold. Den faglige rele-

vans i aktiviteten skal fra planlgningsfasen til gennemfrelsesfasen fremst helt

tydeligt for alle involverede parter, og det er srdeles vigtigt, at besgsklassens

fag tydeligt kan identificeres i de emner, der arbejdes med under besget. Som en

flge af dette skal der i planlgningsfasen vre opmrksomhed p, at aktivite-

terne tilrettelgges s elevernes lringsudbytte indenfor faget er det centrale

omdrejningspunkt for besget p en uddannelse p UCN.

Det skal nje gennemtnkes, hvilke gymnasiefag der meningsfuldt kan kobles til

hvilke uddannelser, s vejen for lringsudbytte relateret til det pgldende gym-

nasiefag er benlys. At det faglige fokus er s betydningsfuldt, hnger tt sam-

men med, at besgene skal kunne indpasses i og bidrage til de stramme pensum-

krav, som gymnasiefagene er underlagt. Desuden skaber det mulighed for en ty-

delig kobling mellem gymnasieelevernes fag, og de problemstillinger man beskf-

tiger sig med under besget, hvilket er vigtigt for oplevelsen af sammenhng

mellem gymnasiefag og den tilrettelagte aktivitet.

4

Vr opmrksomhed p planlgning i god tid

Langtidsplanlgning af aktiviteterne er en ndvendig forudstning for at under-

viserne med deres meget forskellige arbejdsvilkr kan inddrage disse tvrinstitu-

tionelle aktiviteter, s de giver mening for elever og studerende som naturlige

dele af et fagligt forlb. Det forudstter, at underviserne er grundigt informeret

om, hvad projekt Flere i uddannelse gr ud p - f.eks. i form af en kort beskrivelse

med hovedpunkter nedskrevet p 1-2 sider og med evalueringsrapporten fra Flere

i uddannelse som supplerende materiale.

Af hensyn til de UCN studerende m aktiviteterne ikke ligge for tt p eksamen.

Placering af gymnasieelevernes opgaver og navnlig studieretningsprojekter skal

tnkes med, s meget arbejdsintensive perioder undgs. Den konkrete planlg-

ning af projekter som Flere i uddannelse m derfor foretages samtidig med den

vrige planlgning af undervisnings- og studieforlbene. Det vil sige, at man ved

skolerets begyndelse tilrettelgger, hvornr aktiviteter kan indg i klassens ar-

bejde i det kommende studier.

Institutionernes ledelse skal bakke op og sikre organisatoriske rammer og

forankring

At igangstte et projekt som Flere i uddannelse krver timer/projektsttte. En

forudstning for at det kan lade sig gre at have dette samarbejde mellem UCN

og gymnasierne er, at der er en klar ledelsesmssig synlighed og opbakning fra de

deltagende institutioners side til projektet. Det er ndvendigt, at aktiviteterne

tillgges betydning i forhold til den daglige drift og i forhold til prioriteringen af

undervisernes arbejdstid. Ledelserne ved svel UCN som gymnasierne skal ind-

drages og aktiveres for at sikre bredygtighed og organisatorisk forankring.

Det handler ogs om, at der er ledelsesmssig beslutningskompetence til at ud-

stikker rammer, som gr det muligt, at samarbejde om brobygningsaktiviteter

mellem UCN og gymnasierne. Rammerne skal sikre, at det er nemt at agere til

trods for forskellige arbejdsvilkr for undervisere p UCN og p gymnasierne.

5

Generelt om projekt Flere i uddannelse Regionsrdets uddannelsespulje i Nordjylland har i forret 2009 bevilget midler til

et udviklings- og samarbejdsprojekt mellem University College Nordjylland (heref-

ter UCN) og Aalborghus og Stvring gymnasium. Projektet benvnes:

Projekt flere i uddannelse: Udvidet brobygning mellem de gymnasiale uddan-

nelser og UCN.

Det har fra opstart af projektet vret et ml at indfri Region Nordjyllands nske

om at skabe vkst p uddannelsesomrdet i de videregende uddannelser inden-

for ungdomsuddannelserne (gymnasium og Hf) og p UCN. Dette overordnede

ml har vret udtrykt i en rkke forml, nemlig at:

1. etablere et samarbejde mellem de gymnasiale ungdomsuddannelser og

de mellemlange videregende uddannelser ved UCN med henblik p at

skabe get vkst p uddannelsesomrdet i Region Nordjylland

2. udvikle konkrete procedurer og handleplaner for det fremtidige samar-

bejde

3. opfylde mlstningen i UCNs udviklingskontrakt for 2008-2009 om get

tilgang til og gennemfrelse af uddannelserne ved UCN

4. f flere unge nordjyder til at gennemfre en gymnasial ungdomsuddan-

nelse

5. udvikle kvaliteten og bredden i de gymnasiale uddannelser

6. gymnasieskolerne er med til at synliggre professionerne p UCN og der-

ved indirekte skabe grundlag for en markedsfring af de gymnasiale ud-

dannelser

7. ge andelen med en gymnasial baggrund i uddannelserne ved UCN

8. finde nye mder at skabe strre kendskab til og interesse for uddannel-

serne i UCN

(Uddannelsespuljen 2009, ansgning)

I relation til at evaluere virkninger og resultater af projektet i forhold til ml og

forml har der vret opsat en rkke evalueringssprgsml:

Hvilke typer af samarbejde/netvrk er der etableret?

Hvem er involveret i samarbejdet og p hvilke mder?

Hvilke muligheder er der i samarbejdet?

Hvilke barrierer er der i samarbejdet?

Hvad krver det at fastholde samarbejdet?

Hvad fr elever og undervisere ud af samarbejdet?

Det er ovennvnte sprgsml der bde har vret styrende for evalueringens

fokus og som samtidig er videreudviklet i evalueringsforlbet i takt med, at der er

indsamlet erfaringer og resultater.

6

Evalueringsdesign og metode Der blev i juni 2010 udarbejdet en midtvejsevaluering, der omfattede frste fase

af projektet. Denne rettede sig mod flgende temaer: samarbejde, lringspoten-

tiale, fortsat kompetenceudvikling og fokuserede p virkninger af projektet i for-

hold til disse temaer. Midtvejsevalueringen blev anvendt af styregruppen samt

projektgrupperne til at justere og tilpasse allerede udviklede aktiviteter samt til

inspiration til udvikling af nye aktiviteter. Denne afsluttende evaluering samler op

p resultaterne fra alle faser i hele projektforlbet.

Projekt Flere i uddannelse har vret opdelt i 3 faser

Frste fase: Fra maj 2009 juni 2010. I denne fase er der arbejdet med etablering

af projektgrupper, afholdelse af workshops med henblik p etablering af undervi-

serteams, afprvning af ideer, gennemfrelse af konkrete forsg, aktiviteter og

forlb.

Anden fase: Fra juli 2010 juni 2011. I denne fase er der fortsat arbejdet med at

gennemfre allerede afprvede aktiviteter samt p baggrund af erfaringer fra

frste fase at tilpasse og udvikle aktiviteter og strukturen omkring disse. Desuden

arbejdes med udvikling af konceptskabelon for alle projekterne, sledes at aktivi-

teterne efterflgende kan gennemfres af andre end dem, der har deltaget i pro-

jekt Flere i uddannelse. De projektgrupper, der nr det i projektperioden, afprver

konceptskabelonerne.

Tredje fase: Fra juli 2011 - maj 2012. I denne fase afprves konceptskabelonerne,

projektets afsluttende evaluering gennemfres, der afholdes formidlingskonfe-

rence om erfaringer og resultater, og der spredes viden om projektet fx via af-

sluttende evalueringsrapport, gymnasiernes og UCN`S hjemmesider.

7

Projektleder:

Susanne Munk Nielsen / Kirsten Neuschild, Aalborghus

Gymnasium

Lrer Lrer Pdagog Fysioterapeut Ergoterapeut Sygeplejerske Radiograf Laborant

Styregruppe:

Susanne Munk Nielsen / Kirsten Neuschild, Aalborghus Gymnasium

Jytte Knudsen, Stvring Gymnasium

Merete Sndergaard, UCN

Lisbeth Vinding Madsen / Annette Pedersen, UCN

Organisering af projektet

Projektet er organiseret med styregruppe, projektleder og et antal projektgrup-

per:

Der har vret dannet 8 projektgrupper inden for 7 professionsuddannelser: fysio-

terapeut, ergoterapeut, radiograf, sygeplejerske, laborant, lrer og pdagog. En

gruppe er etableret efter frste fase (laborantuddannelsen) og en er lukket ned

efter frste fase (en af grupperne fra lreruddannelsen).

Samarbejdet i de enkelte projektgrupper er organiseret sledes, at der i hver pro-

jektgruppe er ca. 4 medlemmer: 1-2 undervisere fra den pgldende professi-

onsuddannelse samt 1 underviser fra hhv. Stvring og Aalborghus Gymnasium.

Projektgrupperne har selv organiseret og tilrettelagt deres arbejde i forhold til

samarbejdsform, hvor ofte de mdes, hvordan de planlgger aktiviteter mv. Der

har sledes vret en grundlggende grsrodstanke som fundament, hvor initia-

tiverne kommer fra projektgrupperne og ikke via styregruppe eller projektleder.

Projektgrupperne har afholdt flere mder, hvor de har diskuteret form og indhold

for netop deres aktiviteter og alle projektgrupper har som flge heraf gennemfrt

flere aktiviteter. Forud for den gennemfrte aktivitet er gymnasieeleverne blevet

forberedt gennem deres undervisning p gymnasiet, hvor der er lagt en faglig

vinkel, der danner afst for den aktivitet, der gennemfres p dagen, hvor de

besger professionsuddannelsen.

8

Nedenstende figur giver et overblik over, hvor mange deltagere, der har vret i

henholdsvis frste og anden/tredje projektfase:

Metode

Alle indsamlede evalueringsdata, er indhentet i perioden august 2009 december

2011. Frste opgave for evalueringsgruppen var at danne et overblik over de

igangsatte aktiviteter, samt skabe kontakt til samtlige projektgrupper, med hen-

blik p samarbejde omkring indsamling af data til evalueringen. Det har vret

afgrende med en god kontakt ind i projektgrupperne for at vre informeret om

hvilke aktuelle aktiviteter, der har vret gennemfrt, samt hvilke der fremover er

planlagt. Alt relevant, tilgngeligt, skriftligt materiale er fremsendt til CEPRAs

evalueringsgruppe fra de enkelte projektgrupper. Data herfra varierer i form og

indhold, men omhandler refleksioner i gruppen over hvilke aktiviteter, der igang-

sttes, plan for gennemfrslen af aktiviteten, noter fra mundtlige evalueringer

med eleverne samt kopier af skriftlige evalueringer. Ud over variation i form og

indhold, er det ligeledes forskelligt, hvor meget data den enkelte projektgruppe

har ligget inde med, og dermed har formidlet videre til evalueringsgruppen.

I tillg til projektgruppernes indsendte materiale har evalueringsgruppen selv

indsamlet datamateriale via deltagelse i styregruppemder, deltagelse i afholdte

seminarer med tilbagemeldinger fra projektgrupperne samt observationer af gen-

nemfrte aktiviteter p deltagende professionsuddannelser.

Desuden er der indsamlet datamateriale via:

Sprgeskemaundersgelser og evalueringssamtaler med gymnasieelever-

ne.

Sprgeskemaundersgelser og evalueringssamtaler med UCN-studerende.

Fokusgruppeinterviews med lrergrupperne fra Aalborghus Gymnasium,

Stvring Gymnasium og fra UCN.

Fokusgruppeinterview med styregruppen for projekt Flere i uddannelse.

300

gymnasieelever

25 UCN studerende

14

gymnasielrere

10 UCN undervisere

Frste fase

475

gymnasieelever

80 UCN studerende

13

gymnasielrere

10 UCN undervisere

Anden/ tredje fase

9

Evalueringsgruppens rapporter fra besgsdagene p UCN.

Datamaterialet indeholder sledes perspektiver fra projektgrupper, gymnasieele-

ver, UCN studerende, styregruppe og evaluatorer.

10

Analyse og sammenfatning af erfaringer og resultater I dette afsnit prsenteres den samlede analyse af de empiriske studier, der er

foretaget undervejs i projektperioden.

Der skal samarbejdes om konkrete faglige emner

Det viser sig, at motivation og tydeligt forml gr hnd i hnd for projektdeltager-

ne. Det at samarbejde om noget konkret et flles fagligt ml og en god sam-

menhng mellem begge uddannelsers pensum, giver mening for projektdeltager-

ne. P denne mde inspireres der gensidigt og alle fr mest muligt ud af det. Den

meget hands-on tilgang, som mange af aktiviteterne benytter sig af, har desu-

den fungeret godt og fremmet samarbejdet i projektgruppen.

Eksempel p hands-on aktivitet:

Fremadrettet peger de indsamlede data p betydningen af at have solide kon-

ceptskabeloner med gode beskrivelser, en tydelig ledelsesmssig forankring med

prioritering af ressourceforbrug samt langtidsplanlgning af aktiviteterne for at

aktiviteterne vil fortstte efter projektperiodens ophr.

Der skal vre fokus p lringspotentialet for gymnasieeleverne

P trods af forskelligt fagligt indhold har mange af aktiviteterne vret bygget op

med en rkke flles indholdselementer. Disse har bestet i korte prsentationer

af uddannelserne, udgangspunkt i det virkelige liv, faglig forberedelse p gym-

nasierne inden besg, fokus p praktiske aktiviteter der fremstiller nogle af pro-

fessionernes arbejdsomrder, arbejdsmetoder og tilgange, korte teoretiske oplg

med sammenhng til forberedelserne p gymnasierne inden besget, gruppedis-

kussioner, praktiske velser, hj grad af deltageraktivitet og tidsmssigt omfang

af en halv eller hel studiedag.

Disse indholdselementer har vist sig at give mening for de involverede og virker

godt. Eleverne giver udtryk for, at det har vret spndende, sjovt og lrerigt at

deltage i disse forlb. De oplever, at det er en god mde at lre stoffet p og blive

Projektgruppe: Pdagog

Gymnasiale fag som udgangspunkt for aktiviteten: Dansk og religion

Tema i aktiviteten: Vrdier, autoritet og opdragelse.

Udgangspunktet er en studiedag p pdagoguddannelsen med problemorien-

teret gruppearbejde p baggrund af cases under temaet: vrdier, autoritet og

opdragelse. Eleverne fra gymnasiet arbejder med forberedende forlb i dansk

og religion. De pdagogstuderende fra UCN forbereder sig p en teoretisk

vejlederrolle.

P temadagen mdes elever fra gymnasiet og studerende fra UCN og diskute-

rer en rkke nye cases, hvor de forholder sig til dilemmaer inden for temaet

med udgangspunkt i den foregende undervisning. Elever og studerende ud-

arbejder derefter i grupper en rkke case mapper med sprgsml og tekst-

henvisninger til fremtidigt brug p uddannelsesinstitutionerne.

11

prsenteret for noget nyt. Det har bevirket, at bde projektgruppen og eleverne

er blevet motiverede og har fet positive oplevelser ud af at deltage.

To eksempler p aktiviteter med sammenfaldende indholdselementer:

Der peges flere gange p det hensigtsmssige i at involvere UCN studerende, da

eleverne gerne vil mde disse, ligesom dette vil kunne aflaste underviserne hvad

angr ressourceforbrug p planlgning og gennemfrelse af aktiviteterne.

Undervejs i evalueringen blev de indledende evalueringssprgsml (side 5) udvik-

let p baggrund af de erfaringer og resultater den lbende evaluering af projektet

genererede. De nye sprgsml der opstod, er formuleret i nedenstende:

Nye evalueringssprgsml:

Hvordan organiseres og implementeres aktiviteter, s det kan blive en del af

de daglige undervisningsaktiviteter i UCN?

Hvordan skabes aktiviteter i Flere i uddannelse som kendte aktiviteter, der

indgr sammen med andre undervisnings- og lringsopgaver? Herunder at f

ledelsesmssig opbakning og forankring?

Hvordan skabes det som uddannelsesopgave for UCN-studerende, at vre

deltagere i disse aktiviteter?

Hvordan kan vi anvende UCN-studerende som ambassadrer overfor gymna-

sieeleverne?

Hvordan kan vi videreudvikles de igangsatte aktiviteter til et samlet idekata-

log ved bde at bygge videre p indhentede erfaringer og sidelbende udvik-

le nye aktiviteter?

Hvordan skabes en struktur og arbejdsgang, der gr det muligt at planlgge

og implementere aktiviteterne i god tid?

Projektgruppe: Fysioterapeut

Gymnasialt fag som udgangspunkt for aktiviteten: idrt

Temadag p fysioterapeutuddannelsen 6 timer

Indhold: Forberedelse inden temadagen, prsentation af case,

lbestilsanalyse, ultralydsscanning af kn, manuel undersgelse af kn (ele-

verne ver sig p hinanden), opsamling, evaluering af dagen.

Projektgruppe: Sygeplejerske

Gymnasiale fag som udgangspunkt for aktiviteten: kemi og biologi

Temadag p sygeplejerskeuddannelsen 7 timer

Indhold: Hjertets anatomi, dissektion af hjerter, introduktion til to cases, op-

lg om lungernes opbygning og sygdommen KOL, lb op ad trappen, bear-

bejdning af cases, rollespil, evaluering og afslutning.

12

P baggrund af disse evalueringssprgsml har vi valgt at fremstille den videre

analyse af erfaringer og resultater ud evalueringen ud fra 1) Deltagerperspektiver

(figur 1) fra tre grupper af deltagere i projektet og 2) Faglige, pdagogiske og

organisatoriske perspektiver forhold i projekt Flere i uddannelse (figur 2).

Figur 1: Deltagerperspektiver

Deltagerperspektiver

Deltagerperspektiverne fremstilles i rkkeflgen gymnasieelever, UCN-

studerende, undervisere fra gymnasier og UCN.

Flere i

Uddannelse

13

Gymnasieelevenes perspektiver

Som afst for gymnasieelevernes perspektiver udtaler gymnasielrerne sig i

mange tilflde meget positivt om deres elevers udbytte af besgene p en UCN-

uddannelse:

Mine elever har virkelig snakket om det og hiver det ind i mange sammenhnge.

De fr meget ud af det de hiver tingene ind. Det er en dag, der skiller sig ud

nogle nye rammer, og s tager de det virkelig til sig.

(Gymnasielrer, fokusgruppeinterview 09.05.11).

Gymnasieeleverne er i forbindelse med afvikling af aktiviteterne stillet sprgsml

om deres fremtidige uddannelsesvalg. Der ses nedenstende grupperinger inden-

for eleverne besvarelser, der gr lidt i forskellige retninger.

En del af gymnasieeleverne er ikke afklarede i forhold til deres fremtidige uddan-

nelsesvalg. Nogle af dem, der ikke er afklarede, angiver, at besget p UCN og

aktiviteten p en given uddannelse har virket inspirerende i forhold til senere at

sge ind p en af UCNs uddannelser. Fx er der flere af de gymnasieelever, der har

deltaget i aktiviteter p sygeplejerskeuddannelsen, der enten svarer at jeg hl-

der meget til sygeplejerske nu eller nej, jeg skal ikke vre sygeplejerske, men

mske vil jeg sge ind p en af de andre uddannelser p UCN. Samtidig er der

ogs en del gymnasieelever, der angiver, at de ikke har interesse i UCNs uddan-

nelser, fordi deres tanker gr mere i retning af naturvidenskab og matematik. Det

er i srlig grad de gymnasieelever, der har deltaget i aktiviteter indenfor det p-

dagogiske omrde, der angiver dette.

De gymnasieelever, der angiver at blive afklarede i forhold til fremtidigt uddannel-

sesvalg, er de elever, der inden besget p UCN var afklarede med, at de nok ville

sge ind p en uddannelse p UCN. De angiver generelt, at de er blevet endnu

mere sikre p, at det er det, de vil. Fx siger en:

Ja, jeg vil gerne vre jordemoder og efter besget fik jeg endnu mere lyst til at

starte p UCN og en anden siger, jeg vil lse til fysioterapeut og besget p

uddannelsen gjorde mig helt sikker.

(Gymnasieelever. Sundhedsuddannelserne Sprgeskema 09.11.11).

Rigtig mange gymnasieelever, som ikke er afklarede med deres fremtidige uddan-

nelsesvalg, angiver efter besget at deres interesse for at sge ind p en uddan-

nelse ved UCN er get:

Ja, jeg vil helt sikkert undersge mulighederne i forhold til, hvilke uddannelser der

er.

Jeg vil kigge nrmere p det for, jeg synes, det virker til at vre et rart sted at

studere.

(Gymnasieelever. Pdagogiske uddannelser og Sundhedsuddannelserne. Sprgeskema

06.0511 og 09.11.11).

14

Der er endvidere en del gymnasieelever, der er uafklarede i forhold til uddannel-

sesvalg, og som ikke er blevet mere afklarede ved at deltage i aktiviteter p UCN

ud over, at de ved, at de ikke skal have en uddannelse p UCN.

Jeg er stadig meget i tvivl om fremtidig uddannelse, men jeg ved det skal vre

p universitetet

(Gymnasieelever. Sundhedsuddannelserne Sprgeskema 09.11.11).

Mange gymnasieelever angiver at deltagelse i aktiviteter p UCN, hvor et gymna-

sialt fag sttes i spil i en uddannelsessammenhng, er en tilgang, der i hj grad

skrper deres interesse og motivation for gymnasiefaget, som kan vre dansk,

psykologi, idrt, biologi eller andet. De fremhver, at interesse og motivation

ges ved, at de gennem de tilrettelagte aktiviteter p UCN oplever, at teoretiske

perspektiver mdes med virkeligheden, p en mde som gr det nemmere at

forst faget. Det at de p UCN afprver, mrker, mler, skrer i osv. ger deres

forstelse af, hvad et fag kan anvendes til. Det anvendelsesorienterede aspekt gr

faget mere levende og meningsfuldt og det at anvende faget i en konkret sam-

menhng ger motivationen og lysten til at lre endnu mere.

Det har gjort faget meget mere spndende, og jeg forstr nu meget bedre hjer-

tets anatomi i biologi, fordi jeg har set et hjerte og prvet at skre i de forskellige

dele

(Gymnasieelev. Sundhedsuddannelse Sprgeskema 24.03.11).

Jeg har se, at viden fra biologi det kan man bruge meget i hverdagen jeg lrer

det meget bedre, nr jeg ogs fr det i hnderne. Det var en vildt fed dag, meget

sjovere end at have fri .

(Gymnasieelev. Sundhedsuddannelse Sprgeskema 10.12.11).

Der er ogs elever, der angiver at deres interesse og motivation for et fagomrde

ikke er ndret efter deltagelse i aktiviteter p UCN, men strstedelen af gymna-

sieeleverne angiver, at deltagelsen har haft en positiv indvirkning p deres moti-

vation for og interesse i det gymnasiale fag, der har vret i spil i brobygningsakti-

viteten.

Gymnasieeleverne er meget positive overfor, at der er UCN studerende med i

gennemfrelse af de aktiviteter, de deltager i. Set fra deres perspektiv har det stor

betydning, at de mder UCN studerende, og de UCN studerende har en vsentlig

rolle som ambassadrer for UCNs uddannelser overfor gymnasieeleverne. Det er

stort set samstemmende, at gymnasieeleverne angiver, at UCN studerendes del-

tagelse i aktiviteterne er et vsentligt fundament for, at det er en succes. Det

begrunder de med, at de oplever sig mere i jenhjde med UCN studerende end

med underviserne p UCN, hvilket gr, at de bedre kan identificere sig med, at

vre studerende p UCN, eller med det at lse til fx lrer. Gymnasieleverne op-

lever, at de UCN studerende er gode til at fortlle om deres uddannelse, og de

15

synes, det fremstr meget trovrdigt og oprigtigt, nr det formidles af studeren-

de, som selv str midt i det og som ikke skal slge en uddannelse, fordi de er

ansatte som undervisere p uddannelsen.

Det var en stor succes, at der var studerende fra UCN med. De havde stor faglig

viden, og derved fik de solgt uddannelsen godt, s klap p skulderen til dem.

(Gymnasieelev. Sundhedsuddannelse Sprgeskema 09.11.11).

Det var supergodt, at der var studerende med fra UCN. De var virkelig gode,

hjlpsomme og dygtige. Helt klart noget af det bedste ved dagen.

(Gymnasieelev. Sundhedsuddannelse Sprgeskema 10.12.11).

UCN-studerendes perspektiver

Det er meget forskelligt, i hvor stort et omfang studerende fra uddannelserne har

vret inddraget i besgene p UCN og i samarbejdet mellem gymnasier og UCN i

det hele taget. I nogle tilflde har studerende slet ikke medvirket. I mange tilfl-

de har en mindre gruppe studerende fungeret som en slags tutorer for gymnasie-

eleverne, og i et enkelt tilflde har to hele hold lrerstuderende ageret undervi-

sere og vejledere for to gymnasieklasser.

Underviserne har kunnet observere, at de studerende tager opgaverne meget

serist og er gode til at komme i dialog med gymnasieeleverne, blandt andet fordi

deres egen gymnasietid ikke ligger srlig fjernt.

Eleverne har isr vret glade for samarbejdet med de studerende. Eleverne har

vret meget sprgelystne, nr de har vret p besg.

(Gymnasielrer, Fokusgruppeinterview. Sundhedsuddannelserne.09.05.11)

Det gr ikke organisatoriske og koordinerende udfordringer mindre, nr stude-

rende fra uddannelserne skal inddrages aktivt i tilrettelggelse og gennemfrelse

af et projekt som Flere i uddannelse, men evalueringens resultater peger stort set

samstemmende p, at inddragelse af studerende er et stort plus ikke mindst i

gymnasieelevernes jne. Ogs de UCN studerende selv giver udtryk for, at det har

vret meget positivt for dem at medvirke.

P de pdagogiske uddannelser ligger formidlingsopgaverne lige for som centralt

omrde i uddannelserne til lrer eller pdagog, men ogs under fx. besgene p

sygeplejeuddannelsen var det benlyst, at det var vigtigt for de studerende at se

sig selv i rollen, som dem der kan formidle deres faglige viden og vise, hvad den

betyder for deres handlinger overfor patienterne.

Af de ca. 75-80 studerende fra UCN, der har deltaget i aktiviteter med gymnasie-

eleverne, har omkring 15-20 besvaret et sprgeskema om deres erfaringer med at

deltage i denne type brobygningsaktiviteter.

16

De studerende angiver generelt, at de p et fagligt plan fr meget ud af at deltage

i aktiviteterne, idet faglige oplg til gymnasieeleverne med efterflgende mulig-

hed for, at gymnasieeleverne kan stille sprgsml, stiller krav til de UCN studeren-

de om at repetere faglige omrder, og formidle denne viden.

De fr endvidere erfaring med at st i en undervisningssituation og have rollen

som underviser, hvilket stiller krav om faglig formidling af viden, sidelbende med

en pdagogisk tilrettelggelse, der gr det muligt at fastholde elevernes koncen-

tration og opmrksomhed. De UCN studerende angiver, at det har vret meget

lrerige erfaringer for dem at kunne gre. De betoner sledes, at det bde er

lrerigt fagligt og samtidig personligt berigende at videregive sit fag til andre. De

oplever det som en faglig og personlig udfordring at st foran mange elever og

fremlgge, og det er lrerigt, og giver en ge faglig sikkerhed.

Jeg fik repeteret relevante aspekter af sygeplejen, det at vejlede andre var meget

lrerigt, og jeg har fet genopfrisket en del af de tidligere modulers stof og afpr-

vet mine pdagogiske evner i forbindelse med undervisning af eleverne.

(UCN studerende p sygeplejerskeuddannelsen, Sprgeskema marts 2011).

Det var en udfordring at skulle st foran s mange mennesker og fremlgge,

men samtidig var det ogs en dejlig fornemmelse at formidle sit fag og jeg var

stolt bagefter.

(UCN studerende p sygeplejerskeuddannelsen, Sprgeskema dec. 2011).

De UCN studerende fremhver det at skulle formidle faglige begreber, og samti-

dig overstte for gymnasieeleverne, hvad det kan bruges til, som en faglig ud-

fordring, der beriger deres egen viden, faglige sikkerhed og ger deres fokus p

egen professionsomrde og dennes anvendelsesmuligheder i praksis.

Stort set alle UCN studerende, som har besvaret sprgeskemaet angiver, at det er

relevant for UCN studerende at vre med i planlgning og deltagelse i denne

type aktiviteter. Samtidig understreger de nogle forhold, som er vsentlige at

vre opmrksomme p for, at det skal vre vellykket og meningsfuldt for UCN

studerende at indg i brobygningsaktiviteter med gymnasierne:

Gymnasieleverne skal fremst forberedte i forhold til de aftaler, der er la-

vet omkring afvikling af aktiviteten

UCN studerende melder sig selv til at deltage

Det skal vre vsentlige faglige omrder, der indgr i aktiviteten, som de

UCN studerende med fordel kan f repeteret

De UCN studerende skal vre med i svel tilrettelggelse som afvikling af

aktiviteten

Det skal vre en gruppe af studerende, der sammen tilrettelgger og af-

vikler aktiviteten og ikke enkeltstuderende

Aktiviteterne m ikke placeres tt p eksaminer

(UCN studerende. Sprgeskemaer. De sundhedsfaglige uddannelser, marts, november og

december 2011).

17

Foruden den faglig-pdagogiske gevinst ved inddragelse af studerende nvner

flere lrere rationaliseringsgevinsten: Efter projektets afslutning vil der vre f

eller ingen midler til viderefrelse, og det vil derfor vre realistisk at planlgge

efter, at man i fremtiden satser p de studerende som kernearbejdskraft.

Undervisernes perspektiver

Underviserne ser som tidligere nvnt i alt vsentligt meget positivt p projektet.

Isr fremhves det, at samarbejdet med kolleger p tvrs af institutionerne har

vret til betydelig gensidig inspiration p svel det faglige som det pdagogiske

og didaktiske niveau. Den grundlggende positive vurdering af samarbejdet over-

skygger organisatoriske og koordineringsmssige vanskeligheder, som undervi-

serne er stt p undervejs. Det konkrete samarbejde mellem undervisere opleves

som en kernevrdi i projektet.

Jeg kommer til at tnke p, og undskyld mit sprog, jeg synes, det er et skidegodt

projekt. Selvflgelig har der ogs vret vanskeligheder, men det jeg kommer til at

tnke p mest, det er, at det har vret en stor oplevelse for mig som gymnasiel-

rer at komme tttere p professionsuddannelserne.() S jeg synes, det har vret

meget energigivende p den mde at se deltagerne ogs give hinanden energi.

(Gymnasielrer. Fokusgruppeinterview. Styregruppen 10.10.11).

Alts, jeg vil sige det samme, jeg har jo bde vret med som lrer og i styre-

gruppen, og jeg synes simpelthen, det er et af de bedste projekter, jeg nogensinde

har vret med i.

(Gymnasielrer. Fokusgruppeinterview. Styregruppen 10.10.11).

18

Vi har lrt hinanden at kende bde som undervisere ogvi har ogs fet lidt me-

re kendskab til mlgruppen alts eleverne, som kan blive vores studerende, -

hvor de er henne, og hvad de laver, der kan relateres op ad det her.

(UCN-lrer, Fokusgruppeinterview. Sundhedsuddannelserne 09.05.11).

Faglige, pdagogiske og organisatoriske perspektiver p projekt Flere i

uddannelse

Figur 2: Faglige, pdagogiske og organisatoriske perspektiver

Faglige og pdagogiske perspektiver

Et gennemgende trk ved udsagnene om det faglige udbytte er, at projektet har

fet en enestende mulighed for direkte koblinger mellem den teoretiske under-

visning i emner i klasselokalet og anvendelse af faglig viden i praksis:

Det er s vigtigt at komme ud og lre noget uden for de 4 vgge derhjemme, s

lringspotentialet er enormt ved bare at komme et andet sted hen. S er de akti-

viteter vi har meget mere konkrete end vi selv kan gre. Praksis over for den teori,

vi formidler

(Underviser fra gymnasiet, fokusgruppeinterview. Sundhedsuddannelserne. 09.05.11)

Flere i

Uddannelse

19

Det, som kunne kaldes hands-on-effekten ved gymnasieelevernes konkrete

mde med uddannelserne, vurderes som vel nok den hjeste kvalitet ved projek-

tet. Det giver en indsigt i uddannelsens virkelighed og i nogle af dagligdagens ud-

fordringer i den profession, som uddannelsen kvalificerer til. Derfor fremhves

det ogs som vigtigt, at besget ikke former sig som en rkke foredrag eller tradi-

tionel klasseundervisning med undervisere eller studerende fra uddannelsen. De

mest positive tilbagemeldinger fra alle involverede parter er tydeligvis fra besg,

hvor eleverne involveres og konfronteres direkte med fagrelevante problemstil-

linger:

Det kan vre praktiske velser, hvor de p egen krop oplever f.eks. hvordan det

kan vre at miste synet eller andre kognitive evner. Vi var i en trningslejlighed

og afprve det. S prvede de at sidde i krestol, skre noget brd med en hnd,

blive flyttet i lift osv.

(Underviser fra gymnasiet, fokusgruppeinterview. Sundhedsuddannelserne 09.05.11)

Der er tilsyneladende bred enighed om, at det faglige udbytte skal have hjeste

prioritet i et projekt som Flere i uddannelse. Det understreges navnlig af undervi-

serne, hvor vigtigt det er allerede fr projektet sttes i gang at vre opmrksom

p, at man ogs organisatorisk tager udgangspunkt i elevernes lringsudbytte:

Det er vigtigt, at der er en flles referenceramme, som man kan forholde sig til

fra bde gymnasiet og uddannelsen, s den faglige relevans bliver tydelig for beg-

ge parter. Vigtigt at vre opmrksom p den flles faglige referenceramme

nr grupperne sammensttes.

(Fokusgruppeinterview. De pdagogiske uddannelser 09.05.11).

Det er ikke altid lige indlysende at finde frem til, hvilke gymnasiefag, der skal kob-

les til hvilke uddannelser. Det er vigtigt at vre opmrksom p, da det fremh-

ves fra isr underviserside i gymnasiet, at besgsklassens fag tydeligt skal kunne

identificeres i de emner, man beskftiger sig med og fr hands-on under bes-

get p UCN. Dette hnger blandt andet sammen med ndvendigheden af, at

besgene skal kunne passes ind i og bidrage til de stramme pensumkrav, som

gymnasiefagene er underlagt.

Det faglig-pdagogiske udbytte af gymnasieklassers besg p UCN ser ud til i hj

grad at afhnge af, om det er lykkedes at skabe et samspil mellem

1. Tilrettelggelse af besg som markant anderledes end dagligdagen p

gymnasiet.

2. Konkret trning/velser med centrale praktiske problemstillinger i ud-

dannelsen.

3. Tydelig kobling mellem gymnasieelevernes fag og de problemstillinger,

man beskftiger sig med under besget.

20

Der er mange udsagn, der peger p, at det faktisk er lykkedes at etablere dette

samspil, og projektet er da ogs undervejs blevet betegnet som et brobygnings-

projekt og ikke kun som projekt Flere i uddannelse.

Men jeg synes ogs, projektet har en dimension, der hedder at bygge bro hjl-

pe bde elever og lrere med at bygge bro mellem de her uddannelsesdele, som

det danske uddannelsessystem er kendt for, og jeg er sikker p, at det, at lrerne

kender hinanden fra de to uddannelsesniveauer, men ogs at eleverne fr snakket

med de studerende, jeg er sikker p, at sdan nogle projekter her vil dels kvalifice-

re deres valg, men det vil ogs kvalificere deres tilstedevrelse, nr de har valgt

fag. Der ser jeg store muligheder og store positiviteter ogs.

(Fokusgruppeinterview. Medlem af styregruppen 10.10.11)

Det er svrt at finde udsagn, der vurderer det faglige pdagogiske udbytte nega-

tivt i hvert fald blandt underviserne. Enkelte gymnasieelever giver forventeligt

udtryk for, at de ikke har fet noget ud af at besge en uddannelse p UCN. Det er

i de tilflde, hvor eleven p forhnd har vidst, at den pgldende uddannelse

ikke har nogen interesse for vedkommendes valg af uddannelse og beskftigelse

efter studentereksamen.

Organisatoriske perspektiver

Sprgsml om den organisatoriske og koordineringsmssige side af projektet har

som allerede antydet tt sammenknytning med muligheder og barrierer for det

faglige-pdagogiske udbytte. Det er svrt at ndre kursen undervejs i et stort

projekt som Flere i uddannelse, og s meget desto vigtigere er det derfor, at det

fr projektstart grundigt overvejes, hvordan man kan sikre koblingen mellem

gymnasiefag og den uddannelse, der er vrt p besgsdagen eller dagene. Det

nvnes flere gange under fokusgruppeinterviewene med underviserne og med

styregruppen, at en vigtig forudstning for, at det kan lade sig gre er en klar

ledelsesmssig synlighed og opbakning fra de deltagende institutioners side i hele

projektperioden, s alle deltagere ved, at projektet tillgges betydning i forhold

til den daglige drift og prioriteringen af undervisernes arbejdstid.

Ledelserne skal inddrages mere og aktiveres mere, hvis det skal fortstte. Nogen

med beslutningskompetence, der stter sig ned og udstikker nogle rammer. Un-

derviserne vil meget gerne fortstte dette arbejde, men rammerne for det skal

vre til stede.

(Underviser fra UCN. Fokusgruppeinterview. Sundhedsuddannelserne. 09.05.11)

Flere gr opmrksom p, at forberedelsesfasen og selve projektstarten er afg-

rende for om organisatoriske og koordineringsmssige forhold bliver forhindrin-

ger eller formidlere for et vellykket forlb. Der er forskellige arbejdsvilkr for

lrerne p henholdsvis gymnasierne og UC-uddannelserne, og mange projekt-

grupper har oplevet vanskeligheder med at koordinere skemaer med henblik p

21

fx. at finde egnede tidspunkter for gennemfrelse af besg, men det har ogs

krvet meget tid at planlgge aktiviteter ved hjlp af fysiske mder, e-mail kor-

respondance og telefon. P den baggrund fremsttes nske om, at pdagogisk

administrativt personale og/eller en srlig kontaktperson p institutionerne kan

hjlpe med at koordinere aktiviteterne.

Det vurderes, at de to seminarer for undervisere i projektgrupperne, som har

vret gennemfrt i projektperioden, er tilstrkkelige. De har vret vigtige for

sammenholdet i projektgrupperne og som gensidig inspiration. Det kan vre

relevant med konsulentbistand, men da isr i forhold til arbejdet i de enkelte

projektgrupper.

Fra de allerfleste projektgrupper melder man om srdeles positive erfaringer

med samarbejdet lrerne imellem. Samarbejde om tilrettelggelse og gennem-

frelse af besgsdage har givet inspiration til det daglige arbejde for underviserne

p de forskellige institutioner, og man har fet frugtbar indsigt i hinandens faglige

og didaktiske vilkr, traditioner og gode ideer. Samtidig understreges det, at det

ville give endnu strre udbytte, hvis der allerede i forberedelsesfasen var lejlighed

til at lre hinandens fag og arbejde bedre at kende, s dette kendskab kunne

komme til at spille en strre rolle ved blandt andet dannelsen af projektgrupper:

Kunne vre godt, hvis man ikke var matchet fra starten noget cafbord-runde

eller lignende, hvor folk kunne finde sammen med dem, de gerne ville samarbejde

med. Kunne vre godt at vide lidt mere om hinandens fagomrder inden arbejdet

gik i gang. Hvad er UCN? hvilke fag er der, og hvad arbejder man med? Hvad er

gymnasieskolen hvordan arbejder man der mv.? En opstart med grundlggende

viden om forudstningerne for projektarbejdet, s man kunne vlge sig kvalifice-

ret ind.

(Gymnasielrer. Fokusgruppeinterview. Sundhedsuddannelserne. 09.05.11).

Som altid vil det vre godt at vre i god tid, og god tid vil for undervisernes ved-

kommende sige ca. 6 mneder fr projektstart. Der er forstelse for, at det kan

vre meget vanskeligt at vide prcist nok om et projekt i god tid, isr nr det

som i dette tilflde ogs afhnger af ekstern sttte. Til gengld kan man nske

at erfaringerne fra dette projekt fr betydning fremover for tilrettelggelse af

tvrinstitutionelle projekter som dette.

22

Evalueringsresultater set i forhold til projektets forml I relation til flere af de forml der blev sat for projektet, er det med evalueringsre-

sultaterne muligt at pege p tendenser, der viser, at projektet indfrier flere af

projektets forml. Projekt Flere i uddannelse har vret og er med til at:

At etablere et samarbejde mellem de gymnasiale ungdomsuddannelser og

de mellemlange videregende uddannelser ved UCN med henblik p at

skabe get vkst p uddannelsesomrdet i Region Nordjylland

At udvikle konkrete procedurer og handleplaner for det fremtidige sam-

arbejde

At opfylde mlstningen i UCNs udviklingskontrakt for 2008-2009 om

get tilgang til og gennemfrelse af uddannelserne ved UCN

At udvikle kvaliteten og bredden i de gymnasiale uddannelser

At gymnasieskolerne er med til at synliggre professionerne p UCN og

derved indirekte skabe grundlag for en markedsfring af de gymnasiale

uddannelser

At finde nye mder at skabe strre kendskab til og interesse for uddannel-

serne i UCN

Med ovenstende som afst peger resultaterne p, at et projekt som Flere i ud-

dannelse kan vre med til at indfri Region Nordjyllands mlstning om at skabe

vkst p uddannelsesomrdet i de videregende uddannelser indenfor ungdoms-

uddannelserne (gymnasium og HF) og p UCN, hvilket er projektets endelige ml.

23

Litteraturliste

Kvale S., InterView, Denmark: Hans Reitzels Forlag; 2003.

Kristiansen S.,Krogstrup H.K., Deltagende observation, Kbenhavn: Hans Reitzels

Forlag;2009.

Wenger E., Praksisfllesskaber, Kbenhavn: Hans Reitzels Forlag;2004.

Brinkmann S.,Tanggaard L., Kvalitative metoder, Denmark: Hans Reitzels For-

lag;2010.

Bangshaab J.,Haslam T.L.,Staugrd H.J., Midtvejsevaluering af projekt Flere i ud-

dannelse, Aalborg: Udvikling og innovation, UCN;2010.

Bjerre J.,Lindhard L.,Rasmussen P.,Staugrd H.J., Viden om sgningen til lrerud-

dannelsen, Aalborg: UCN, 2010.

Miller T. (red.), Pdagogisk evaluering, Krogs forlag, 2007.

Vedung E., Utvrdering i politik och frvaltning, Lund: Studenterlitteratur 2009.

Dahler-Larsen P., Et begreb bliver til, Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2006.

Andet:

Ansgning til Uddannelsespuljen 2009

KONTAKT

Flere i uddannelseFlere i uddannelserindhold.pdfFlere i uddannelse