Evaluering af Region Syddanmarks

projekt Motion som Medicin –

Fysisk aktivitet, selvvurderet helbred og

deltagertilfredshed

Udarbejdet af

Thomas Gjelstrup Bredahl

Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab Institut for Idræt og Biomekanik

Syddansk Universitet Odense

2

Indholdsfortegnelse Resumé ................................................................................................................................................4

Baggrund......................................................................................................................................6 Formål ..........................................................................................................................................9

Metode...............................................................................................................................................10 Resultater ..........................................................................................................................................14

Baselinebeskrivelse af deltagerne i MPR og MIH.....................................................................14

Køn.............................................................................................................................................14 Alder...........................................................................................................................................14 Uddannelse.................................................................................................................................15 Opsummering og konklusion - uddannelse................................................................................16 Indtægt .......................................................................................................................................17 Opsummering og konklusion - indtægt......................................................................................19

Selvvurderede mål........................................................................................................................19

BMI ............................................................................................................................................19 Opsummering og konklusion - BMI ..........................................................................................20 Selvvurderet helbred ..................................................................................................................21 Opsummering og konklusion – selvvurderet helbred ................................................................26 Selvvurderet fysisk form............................................................................................................28 Opsummering og konklusion – selvvurderet fysisk form..........................................................35 Fysisk aktivitet ...........................................................................................................................37 Opsummering og konklusion – fysisk aktivitet .........................................................................40 Antal dage om ugen med fysisk aktivitet i 30 minutter .............................................................41 Opsummering og konklusion – antal dage om ugen med fysisk aktivitet i 30 minutter............44

Psykologiske parametre...............................................................................................................45

Indstilling til Motion ..................................................................................................................45 Opsummering og konklusion – indstilling til motion ................................................................45

3

Ændringsparathed ......................................................................................................................46 Opsummering og konklusion – ændringsparathed.....................................................................50 Beslutningsbalance.....................................................................................................................50 Opsummering og konklusion – beslutningsbalance ..................................................................51

Deltagernes evaluering af Motion på Recept og Motion i Håndkøb .......................................52 Generel tilfredshed med deltagelse i MPR eller MIH ..............................................................59

Konklusion ........................................................................................................................................61 Anbefalinger .....................................................................................................................................68 Litteraturliste ...................................................................................................................................69

4

Resumé Fyns Amt iværksatte i 2005 projekt Motion som Medicin med tilbuddene Motion på Recept (MPR)

og Motion i Håndkøb (MIH). Projektet afsluttes af Region Syddanmark i slutningen af 2007. Delta-

gerne i MPR gennemfører i alt fire måneder med superviseret træning og vejledning i forhold til

motionsvaner. Deltagerne i MIH modtager udelukkende vejledning. I denne slutevaluering af pro-

jektet indgår der i alt for MPR 135 spørgeskemabesvarelser fra før start på træningsperioden og 85

besvarelser fra efter træningsperioden. Desuden indgår der 63 spørgeskemabesvarelser fra 6 måne-

der efter træningsperioden og 12 måneder efter træningsperioden indgår der 31 spørgeskemabesva-

relser. For MIH indgår der 88 besvarelser fra før start på vejledningen og 64 besvarelser 4 måneder

efter start på vejledningen. Desuden indgår der 47 spørgeskemabesvarelser 10 måneder efter start

og 31 spørgeskemabesvarelser 16 måneder efter start. Kønsfordelingen i MPR er 36 % mænd og 64

% kvinder. Kønsfordelingen i MIH er 19 % mænd og 81 % kvinder. Gennemsnitsalderen er for

MPR 54 år og MIH 49 år. Antallet af deltagere i selve MPR- og MIH-projektet er højere end antal-

let i evalueringen. Analysen afspejler derfor ikke antallet af deltagere i projektet som helhed.

Generelt er deltagernes sundhedstilstand dårlig ved begyndelsen af MPR og MIH, hvilket blandt

andet viser sig ved, at mange er overvægtige, har dårlig kondition, dårlig selvvurderet fysisk form,

et lavt selvvurderet helbred og et lavt fysisk aktivitetsniveau.

Resultaterne for deltagelse i MPR og MIH synes at pege på, at deltagerne øger deres forudsætninger

for at føre et aktivt liv.

- MPR- og MIH-deltagerne får mindsket deres Body Mass Index (BMI) signifikant

- MPR- og MIH-deltagerne får forbedret deres selvvurderede helbred signifikant

- MPR- og MIH-deltagerne vurderer, at de får en signifikant bedre selvvurderet fysisk form

- MPR-deltagerne øger deres fysiske aktivitetsniveau i forhold til motion og gang og cykling

samt deres totale fysiske aktivitet til T=16. MIH-deltagerne oplever kun en fremgang i deres

motionsaktiviteter ved T=4

- MPR-deltagerne forøger det antal dage de er fysisk aktive om ugen. MIH-deltagerne oplever

kun denne fremgang ved T=4

- MPR- og MIH-deltagerne forbedrer ikke deres tro på, at de kan være fysisk aktive på trods

af modgang

5

- MPR- og MIH-deltagerne oplever en positiv udvikling i deres ændringsparathed imod en

mere handlingsorienteret adfærd

- MPR- og MIH-deltagerne oplever ingen positiv forandring i deres beslutningsbalance.

På baggrund af resultaterne præsenteret i denne analyse af MPR og MIH´s indflydelse på deltager-

nes BMI, selvvurderede helbred, selvvurderede fysiske form og fysiske aktivitetsniveau, har tilbud-

dene en klart positiv effekt. Resultater fra evalueringer af MPR i Københavns Kommune, Ribe Amt

samt Frederiksborg Amt viser lignende positive resultater. Resultaterne danner en god baggrund for

at anbefale, at koncepterne MPR og MIH tænkes ind i den videre udvikling af indsatser med fysisk

aktivitet på forebyggelsesområdet.

6

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Fysisk aktivitet, selvvurderet helbred og deltagertilfredshed

Evalueringsansvarlige

Thomas Gjelstrup Bredahl, Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab, Institut for Idræt og

Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense.

Lis Puggaard, Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab, Institut for Idræt og Biomekanik,

Syddansk Universitet, Odense.

Baggrund

Omkring halvdelen af den danske befolkning er ikke regelmæssig fysisk aktiv [1,2]. Internationale

undersøgelser viser lignende tendenser for blandt andet den amerikanske samt hollandske befolk-

ning [3]. En lang række befolkningsundersøgelser har fundet sammenhæng mellem graden af fysisk

aktivitet og/eller fysisk form og forekomsten af livsstilsrelaterede sygdomme [4-6].

Fysisk inaktivitet er relateret til en øget risiko for udvikling af eksempelvis hjertekarsygdomme,

type-2 diabetes, fedme og forhøjet blodtryk [2]. Med viden om at fysisk aktivitet har en sammen-

hæng med udvikling af livsstilssygdomme, er det oplagt at forsøge at få fysisk inaktive personer til

at ændre livsstil for at forbedre folkesundheden. Livsstilsændringer er imidlertid ikke simple at fore-

tage, hvorfor det er nødvendigt med støtte til at foretage disse ændringer. Motion På Recept (MPR)

er blevet foreslået som en måde at hjælpe en gruppe af inaktive personer til at blive mere fysisk

aktive. I den danske version af MPR udskriver den praktiserende læge en recept på motion, som

patienten indløser hos en MPR-udbyder. I de fleste amter har MPR-forløbet bestået af superviseret

træning over en periode på fire måneder hos en MPR-udbyder kombineret med vejledning og råd-

givning om implementering af fysisk aktivitet i hverdagen. De fleste amter har eller har haft et til-

bud om MPR i hele eller dele af amtet på nuværende tidspunkt [7]. Internationalt anvendes MPR-

relaterede tilbud i en række lande (fx Sverige, Norge, England, Australien og New Zealand) med

7

samme formål som i Danmark, men med andre interventioner. Det er kun ganske få af de MPR-

tilbud, der anvendes i almen praksis, der på nuværende tidspunkt er evalueret og publiceret interna-

tionalt. I en oversigt fra Cochrane-instituttet om interventioner til at fremme fysisk aktivitet konklu-

deres det, at interventionerne har en moderat effekt på fysisk aktivitet og fysisk form [8]. Denne

viden ligger blandt andet til grund for udviklingen og indførelsen af konceptet MPR i adskillige

lande som eksempelvis New Zealand, England, Sverige og Danmark. I forbindelse med blandt an-

det MPR har de første undersøgelser af denne behandlingsform vist fysisk aktivitets gavnlige effekt

på livsstilssygdomme [1,2,9,10]. Resultaterne er af største relevans, idet det således er muligt at

forebygge samt forbedre muligheden for helbredelse af disse. De samme undersøgelser viser imid-

lertid også, at det vanskelige er at fastholde deltagerne i en fysisk aktiv livsstil. Det kan derfor kon-

kluderes, at for at udvikle og tilbyde mere succesfulde interventioner, der sigter mod adfærdsæn-

dring i forhold til et øget fysisk aktivitetsniveau, er det nødvendigt med en grundig evaluering og

analyse af eksisterende tilbud.

MPR i Region Syddanmark

Fysisk aktivitet har således vist sig som et anvendeligt værktøj til behandling af livsstilssygdomme.

Det er derfor et område, som i høj grad er i fokus indenfor den sundhedsvidenskabelige debat og

forskning. Fyns Amt iværksatte i 2004 projektet Motion som Medicin, som afsluttes af Region

Syddanmark med udgangen af 2007. Projekt Motion som Medicin i Region Syddanmark bygger på

grundidéen fra MPR, men er delt op i to delprojekter: Motion på Recept og Motion i Håndkøb.

a) MPR har et behandlende sigte og er rettet mod patienter med specifikke sygdomme som ek-

sempelvis hjertekarsygdom, type 2-diabetes samt forstadier til disse. Det kræves desuden, at

deltagerne ikke er fysisk aktive mere end 30 minutter dagligt, at de ikke må være for over-

vægtige (BMI < 35) samt, at de skal være indstillet på en mindre egenbetaling. I forhold til

BMI kan der foretages undtagelser, hvis deltagerens funktionsniveau muliggør deltagelse.

Deltageren henvises til MPR efter visitation hos egen praktiserende læge. Efter indledende

og motiverende samtale hos motionsformidleren, indgår deltageren i et intensivt struktureret

træningsforløb på 4 måneder. Efter dette forløb er det målsætningen, at deltageren, via moti-

verende samtale hos motionsformidleren, overgår til selvstændig egenbetalt aktivitet i eksi-

sterende idrætstilbud og/eller til fysisk aktivitet på egen hånd.

8

b) Motion i Håndkøb har et sygdomsforebyggende sigte og er særligt rettet mod raske borgere

og borgere med diagnoser, der er i risiko for at udvikle livsstilsrelaterede lidelser, som følge

af for lavt fysisk aktivitetsniveau (under 30 minutter om dagen). MIH er et tilbud, der foku-

serer på en motiverende og rådgivende indsats via motionsformidleren, der skal hjælpe de

pågældende med at finde en velegnet egenbetalt motionsform, eksempelvis indenfor eksiste-

rende idrætstilbud eller fysisk aktivitet på egen hånd. Henvendelse til motionsformidleren

kan ske på borgerens eget initiativ eller på opfordring fra praktiserende læger eller andre

sundhedsprofessionelle. Motionsformidleren er ansvarlig for inklusionen til MIH.

Behov for videnskabelig analyse

Det har, jævnfør ovenstående, vist sig vanskeligt at opretholde det fysiske aktivitetsniveau efterføl-

gende interventions ophør [1]. Udfordringen ved at benytte fysisk aktivitet i behandlende og fore-

byggende øjemed er ikke kun at hæve deltagernes midlertidige aktivitetsniveau men i højere grad at

udvikle værktøjer og metoder, så deltagerne efter interventionen fortsat er fysisk aktive og forbed-

ringerne derved bevares.

Evalueringen gennemføres af Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab (ACES) for Regi-

on Syddanmark og er en del af et tillempet MTV-studie (Medicinsk Teknologi Vurdering) af MPR,

der forventes afrapporteret til Sundhedsstyrelsen i 1. kvartal 2008.

9

Formål

Region Syddanmarks overordnede målsætning med projektet er:

- At 25 % af deltagerne er fysisk aktive 12 måneder efter deltagelse i Motion på Recept eller

Motion i Håndkøb.

Denne konkrete evaluerings formål er:

- At beskrive deltagerne i Motion på Recept og i Motion i Håndkøb ud fra sociodemografiske

variable.

- At analysere hvorvidt Motion på Recept og Motion i Håndkøb har effekt på deltagernes

selvvurderede helbred, selvvurderede fysiske form, fysiske aktivitetsniveau og psykologiske

indstilling til motion.

- At beskrive deltagernes tilfredshed med at være en del af henholdsvis Motion på Recept og

Motion i Håndkøb.

Evalueringens formål relaterer sig netop til disse parametre, fordi de har vist sig af stor betydning

for individets helbred, sundhed og forudsætning for at kunne leve et fysisk aktivt liv [11,12]. De

selvvurderede parametre udgør ligeledes et mål for deltagernes livskvalitet.

10

Metode Rapportens målsætning er at konstatere, hvorvidt interventionen har den ønskede sundhedsfrem-

mende effekt hos deltagerne i henholdsvis MPR og MIH.

Dataindsamling baseres på en spørgeskemaundersøgelse, der foretages ved inklusion (T=0), ved

ophør af fire-måneders træningsforløbet i MPR og på et tilsvarende tidspunkt i MIH (T=4), samt 6

måneder herefter (T=10) og 12 måneder efter (T=16). Denne rapport analyserer og sammenligner

deltagernes værdier før start på interventionen, umiddelbart efter og efter 6 og 12 måneder.

Sociale og demografiske baggrundsoplysninger registreres via en lettere modificeret udgave af den

indledende del af det standardiserede spørgeskema, der anvendes i forbindelse med Sundhed og

Sygelighed i Danmark [13] Selvvurderet helbred registreres med den danske version af Short Form

(SF)-12 [14]. Det har længe været anerkendt, at pålideligheden af selvrapporteret fysisk aktivitet via

spørgeskema generelt er lav i sammenligning med subjektive målinger af andre adfærdsforhold af

relevans for sundhed [15]. Derfor tages der i denne evaluering udgangspunkt i et spørgeskema ved-

rørende fysisk aktivitet og sundhed udviklet ved Karolinska Instituttet i Sverige. Dette skema er

kortfattet og har generelt vist sig at være brugbart [16]. Det kortfattede spørgeskema er oversat til

og valideret på dansk og benyttes sammen med udvalgte spørgsmål vedrørende fysisk aktivitet fra

SF-12. På baggrund af registreringerne beregnes den fysiske aktivitet i kcal/(kg*time) (MET). 1

MET er det energiforbrug, der kræves for at være i hvile, hvilket svarer til 3,5 ml O2/(kg*min) [17].

I den svenske undersøgelse viste spørgeskemaet en signifikant korrelation (p<0.05) med en dag-

bogsregistrering af fysisk aktivitet på 0.56, samt en signifikant korrelation (p<0.05) på 0.65 mellem

to udfyldninger af spørgeskemaet. Det samlede spørgeskema indeholder ligeledes spørgsmål relate-

ret til motivation og fastholdelse i forhold til vigtige psykosociale og organisatoriske kontaktområ-

Skema 1 Skema 2 Skema 3 Skema 4

4 mdr. 6 mdr.

T = 0 mdr. T = 4 mdr. T = 10 mdr. T = 16 mdr.

6 mdr.

11

der, som eksempelvis den praktiserende læge og motionsformidleren. Disse områder er netop belyst

som afgørende for compliance i MPR [1].

Spørgematerialet

Ved at gennemføre evalueringen via en spørgeskemaundersøgelse er resultaterne baseret på selv-

rapporterede variable. Selvrapporterede variable kan, i forhold til kliniske målinger af eksempelvis

helbred, være forbundet med usikkerhed, idet resultatet afspejler deltagerens egen vurdering og ikke

en objektiv vurdering. Undersøgelser har dog vist, at der i forhold til eksempelvis selvvurderet hel-

bred er god overensstemmelse imellem individets bedømmelse og kliniske resultater [18,19]. Denne

problematik er metodisk forsøgt imødekommet ved at udvælge nationale og internationale anvendte

og validerede spørgeapparater for at opnå et så præcist resultat som muligt. SF-12, der giver et mål

for deltagernes selvvurderede helbred, har vist sig som et nationalt og internationalt pålideligt red-

skab til at vurdere helbredet hos individer [18]. Resultaterne fra analyserne af selvvurderet helbred

giver derfor et godt billede af deltagerne og udviklingen i deres helbred. Spørgsmålene vedrørende

selvvurderet fysisk form er indhentet fra den nationale SUSY-undersøgelse [20]. Som beskrevet i

ovenstående afsnit har spørgeskemaer til vurdering af fysisk aktivitetsniveau generelt en moderat

god overensstemmelse med objektive mål (eksempelvis accelerometer), og selvom der i denne eva-

luering er forsøgt at tage højde for dette ved metodisk udvælgelse af spørgeapparatet, kan resulta-

terne i nogen grad afspejle denne problemstilling. Spørgsmålene til fysisk aktivitet har dog en no-

genlunde korrelation på 0.65 mellem flere udfyldninger af skemaet. Det betyder, at resultaterne må-

ske ikke udtrykker virkeligheden præcist, men i rimelig grad er i stand til at dokumentere en udvik-

ling over tid. Derfor kan resultater, der viser udvikling i deltagernes fysiske aktivitet, betragtes som

valide.

Spørgsmålene, der belyser deltagernes indstilling til motion, beslutningsbalance og ændringsparat-

hed er taget fra internationalt validerede spørgeapparater udarbejdet af forskere fra Cancer Preven-

tion Research Center i USA [21,22]. Idet spørgsmålene fra disse skemaer relaterer sig til følelses-

mæssige og private forhold hos det enkelte individ, skal læseren være opmærksom på, at deltage-

rens svar fra gang til gang kan påvirkes af dette. Eksempelvis kan andre faktorer end interventionen

have indflydelse. Ligeledes kan deltagerens forståelse af spørgsmålene i skemaet variere. Derfor

skal både signifikante og ikke–signifikante resultater i evalueringen betragtes med forbehold.

12

Databehandling

Spørgeskemaerne er ved T=0 og T=4 udleveret og indsamlet via motionsformidlerne og evalue-

ringsansvarlig. Ved T=10 og T=16 er spørgeskemaerne udsendt til deltagerne via post indeholdende

informationsbrev og svarkuvert. Opfølgning og rykkere er foretaget telefonisk via motionsformidle-

ren (T=0 og T=4) samt evalueringsansvarlig (T=10 og T=16). Ved manglende indsendelse blev

deltagerne første gang rykket for skemaet en uge efter indsendelsesfrist. Anden rykker blev foreta-

get 2 uger efter indsendelsesfrist. Hvis deltagerne ikke var i stand til at overholde denne frist eller

ikke havde lyst/mulighed for at fortsætte, blev de udelukket fra evalueringen.

Alle indsendte skemaer indgår i evalueringen, men kun komplette datasæt indgår i analyser mellem

tidspunkterne. Det vil sige, at kun de der har svaret begge gange til eksempelvis T=0 og T=4 indgår

i sammenligningen mellem disse. Det samme gælder for analyserne mellem T=0-T=10 og T=0-

T=16. Hvis der registreres manglende udfyldning eller fejl i besvarelsen af enkelte spørgsmål i

skemaet, udelukkes disse fra analysen.

I evalueringen indgår der i alt for MPR 135 skemaer ved T=0, 85 skemaer ved T=4, 63 skemaer ved

T=10 og 31 skemaer ved T=16. For MIH indgår der 88 skemaer ved T=0, 64 skemaer ved T=4, 47

skemaer ved T=10 og 31 skemaer ved T=16 i nedenstående analyser. I alt, har der siden projekter-

nes start og indtil september 2007 været 366 MPR og 719 MIH-deltagere med i projektet. Antallet

af skemaer i analysen afspejler derfor ikke antallet af deltagere i projektet som helhed. Yderligere er

en del af deltagerne inkluderet i projektet, før evalueringen er påbegyndt, ligesom deltagere inklu-

deret de sidste måneder op til analysetidspunktet i juni 2007 ikke har kunnet nå at indgå i evaluerin-

gen.

Desuden har der over evalueringsperioden været et frafald af deltagere. For MPR-gruppen har der

været et frafald på 37 % fra T=0 til T=4 og et frafald på 25 % fra T=4 til T=10. Det svarer til et fra-

fald på i alt 53 % over 10 måneder. For MIH-gruppen har der været et frafald på 27 % fra T=0 til

T=4 og et frafald på 27 % fra T=4 til T=10. Det svarer til et frafald på i alt 47 % over 10 måneder.

Frafaldet til T=16 kan, for begge grupper, ikke opgøres, idet ikke alle deltagere på evalueringstids-

punktet havde været i gang i 16 måneder. Derfor vil der gennem evalueringen være et varierende

antal (n), der indgår i de enkelte analyser. Det betyder, at der ved sammenligning af for eksempel

T=0 og T=4 vil indgå flere deltagere end ved en sammenligning af T=0 og T=10. Det vil have den

effekt, at der i analyserne undervejs i evalueringen vil være forskel på de T=0-værdier, der præsen-

13

teres. Ved at vælge denne form i stedet for kun at anvende de deltagere, der svarer på skemaet til

alle fire tidspunkter, opnås et større og dermed bedre datamateriale til sammenligningerne. Ved

udelukkende at sammenligne deltagere med alle besvarelser mistes også muligheden for at inklude-

re data fra de deltagere, der stopper undervejs i forløbet

Deltagerne

Grunden til frafaldet undervejs kan skyldes flere faktorer. Deltagerne i MPR og MIH er generelt

personer, der i forvejen har forringede helbredsmæssige ressourcer. Desuden stiller spørgeskemaet,

fordi det er omfattende og spørger til mange forskellige livsområder, krav til deltagernes læse- og

forståelsesevne samt vilje til at svare på personlige forhold. Selvom der indledningsvis er gennem-

ført afprøvning af skemaets anvendelighed på lignende målgrupper, forventes det, at de forholdsvis

store krav, som skemaet stiller til deltagerne, kan være en forklaring på frafaldet undervejs. Idet det

er frivilligt for deltagerne i MPR og MIH at deltage i evalueringen, kan det forventes, at de personer

der accepterer at deltage, er de individer, der i udgangspunktet har flest ressourcer. Med ressourcer

menes her, at de har overskud til foruden at deltage i MPR og MIH at være en del af en omfattende

spørgeskemaundersøgelse. Derfor kan det forventes, at resultaterne i evalueringen via denne selek-

tion giver et analytisk billede af de stærkeste deltagere i MPR og MIH. Det kan forventes, at de del-

tagere der svarer på spørgeskemaet til T=16, er de deltagere, der fra start har haft flest ressourcer og

derved de bedste forudsætninger for at klare sig godt. Det er derfor muligt, at resultaterne havde

været anderledes, hvis alle deltagere i projekterne havde gennemført spørgeskemaundersøgelsen.

Når rapportens analyser læses, er det vigtigt at være opmærksom på disse forhold.

Statistik og resultater

Anvendelsen af statistik i projektet er både analytisk og deskriptiv i forhold til præsentation af data.

Det forventes, at data i projektet ikke er normalfordelte, hvorfor der benyttes non-parametriske sta-

tistiske tests, herunder Wilcoxon Rang Sum test [23]. P<0.05 accepteres som statistisk signifikans.

Signifikante såvel som ikke-signifikante resultater præsenteres som gennemsnit ± standardafvigel-

sen med p-værdien efterfølgende. N (n) angiver antallet af inkluderede deltagere i analysen. Ved

angivelse af resultater i rapporten er der afrundet til nærmeste hele tal eller decimal.

14

Resultater

Indledningsvis vil rapporten præsentere en grundlæggende baselinebeskrivelse af målgruppen på

afgørende parametre. Efterfølgende vil udviklingen i de i formålet nævnte parametre blive sammen-

lignet fra T=0-T=4, fra T=0-T=10 og fra T=0-T=16. Afslutningsvis vil der ud fra resultaterne blive

konkluderet.

Baselinebeskrivelse af deltagerne i MPR og MIH

Køn

Fordelingen i forhold til køn er 36 % mænd og 64 % kvinder i MPR, og 19 % mænd og 81 % kvin-

der i MIH. Det kan generelt konkluderes, at MPR- og MIH-tilbuddene, ligesom andre tilbud inden-

for sundhedsvæsenet, tiltrækker flest kvinder [24]. Det virker dog til, at MPR-tilbuddet i højere grad

er i stand til at tiltrække mændene. MIH-interventionen lader derimod ikke til at have samme effekt.

En mulig årsag kan være, at MPR-interventionens træningsdel i højere grad appellerer til mændene.

Alder

Gennemsnitsalderen i MPR er 54 år med en spredning fra 23 år til 77 år og gennemsnitsalderen i

MIH 49 år med en spredning fra 22 år til 75 år. Tabel 1 viser, at deltagerne i MPR er signifikant

ældre end deltagerne i MIH. Idet det netop er MPR-deltagerne, der har udviklet livsstilssygdomme,

og MIH-deltagerne der er i risikozonen, kan det muligvis forklare aldersforskellen. Over tid vil

MIH-deltagerne muligvis også på grund af deres inaktive livsstil kunne blive syge og derved blive

vurderet til at kunne deltage i MPR. Generelt kan det konkluderes, at de personer, der anvender

såvel MPR som MIH, har meget varierende aldre. Dog er der en klar vægtning af deltagere omkring

45-55 år i begge delprojekter.

Tabel 1. Forskel i alder på MPR og MIH

Alder MPR vs. MIH

MPR vs. MIH 54.4±11.9 vs. 48.7±13.0, p=0.001, n=130/88

15

Uddannelse

Skoleuddannelse

Resultaterne viser, at 34 % af MPR-respondentgruppen har 8-9 års skolegang eller mindre, og at 73

% har 10-11 års skolegang eller mindre. 34 % af MIH-respondentgruppen har 8-9 års skolegang

eller mindre, og 67 % har 10-11 års skolegang eller mindre (figur 1). 83 % af MPR-deltagerne og

80 % af MIH-deltagerne har fuldført en erhvervsuddannelse.

Skoleuddannelse MPR og MIH

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Går i skole 7 eller færreårs skolegang

8-9 årsskolegang

10-11 årsskolegang

Student, HF ect. Andet

Proc

ent

MPR MIH

Figur 1. Uddannelsesniveau for MPR og MIH

Erhvervsuddannelsesniveau

Andelen af MPR-respondenter med ”Anden faglig uddannelse” udgør 25 %, med ”Kortere videre-

gående uddannelse” 24 %, med ”Mellemlang videregående uddannelse” 20 % og med ”Lang vide-

regående uddannelse” 4 %. Andelen af MIH-respondenter med ”Anden faglig uddannelse” udgør

22 %, med ”Kortere videregående uddannelse” 33 %, med ”Mellemlang videregående uddannelse”

18 % og med ”Lang videregående uddannelse” 10 % (figur 2). Opsummeret vil det sige, at cirka 75

% af deltagerne i MPR og 73 % af deltagerne i MIH har en kortere videregående uddannelse eller

mindre.

16

Erhvervsuddannelse MPR og MIH

0

5

10

15

20

25

30

35

Spec

iala

rbej

deru

ddan

nels

e

Han

dels

skol

erne

sgr

undu

ddan

nels

e

Lærli

nge-

, EFG

-, H

G-

udda

nnel

se

Ande

n fa

glig

udd

anne

lse

Korte

re v

ider

egåe

nde

udda

nnel

se

Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

eud

dann

else

Lang

vid

ereg

åend

eud

dann

else

Proc

ent

MPR

MIH

Figur 2. Erhvervsuddannelsesniveau for MPR og MIH

Opsummering og konklusion - uddannelse

Betragtes MPR- og MIH-gruppens uddannelsesniveau i forhold til den generelle befolkning på Fyn

i alderen 50-54, kan det konkluderes, at deltagerne i projekterne generelt har samme uddannelsesni-

veau som den almene befolkning [25]. I forhold til gruppernes uddannelsesniveau generelt kan det

konkluderes, at en stor procentandel af MPR- og MIH-gruppen har en korterevarende skole – og

erhvervsuddannelse. Resultaterne peger desuden på, at andelen af lavtuddannede er lige stort for

MPR- og MIH-gruppen. Konklusionen på dette er, at begge grupper set ud fra deres uddannelsesni-

veau skulle have de samme forudsætninger for at opnå en fortsat fysisk aktiv livsstil. Undersøgelser

viser, at højere uddannelse og socialklasse giver de bedste forudsætninger for at træffe hensigts-

mæssige sundhedsfremmende valg [11,26]. Ud fra procentdelen af deltagere i MPR og MIH med

lavere uddannelsesniveau lader det til, at inklusionen til projektet virker efter hensigten. Idet en stor

procentdel af de inkluderede har et lavere uddannelsesniveau, er det netop dem, som har et øget

behov for støtte og vejledning til at foretage en ændring.

17

Indtægt

I forhold til MPR- og MIH-gruppens egenindtægt og husstandsindtægt fordeler det sig som illustre-

ret i tabel 2. 34 % af respondenterne i MPR og 44 % af respondenterne i MIH har en egenindtægt på

under 199.000 kroner (tabel 2 og figur 3). Resultaterne viser desuden, at 28 % af MPR og 39 % af

MIH-respondenterne har en husstandsindtægt på under 299.000 kroner (tabel 2 og figur 4).

Betragtes projekterne imellem kan det konkluderes, at procentdelen af deltagere med en egenind-

tægt på 199.000 kroner eller under er større i MIH-gruppen med 44 % end i MPR-gruppen med 34

%. Der kan dog ikke registreres en signifikant forskel i gennemsnitlig egenindtægt mellem MPR og

MIH. MPR-gruppen har en gennemsnitlig egenindtægt på cirka 255.000 kr., hvor MIH-gruppen har

cirka 241.000 kr. Procentdelen af deltagere med en husstandsindtægt på 299.000 kroner eller under

adskiller sig ligeledes i de to grupper med MIH-gruppen som den højeste med 38 % og MPR-

gruppen med 29 %. Der kan heller ikke registreres en signifikant forskel på de to grupper i forhold

til husstandsindtægt. MPR-gruppen har en gennemsnitlig husstandsindtægt på cirka 383.000 kroner,

hvor MIH-gruppen har cirka 358.000 kroner.

Egenindtægt i

procent MPR

Husstandsindtægt i

procent MPR

Egenindtægt i

procent MIH

Husstandsindtægt

i procent MIH

0 - 99.000 10 3 14 5

100.000 - 149.000 11 9 20 10

150.000 - 199.000 13 6 10 5

200.000 - 249.000 20 6 13 9

250.000 - 299.000 11 5 12 9

300.000 - 349.000 8 5 10 8

350.000 - 399.000 8 4 2 9

400.000 - 499.000 4 19 4 4

500.000 - 599.000 0 10 1 9

600.000 - 699.000 1 9 0 5

700.000 og derover 0 7 0 8

Vil ikke svare 10 10 10 15

Ved ikke 4 7 4 4

Total 100 100 100 100

Tabel 2. Egen og husstandsindtægt i procent for MPR og MIH

18

Egenindtægt MPR og MIH

0

5

10

15

20

25

0 - 99

100 - 1

49

150 - 1

99

200 - 2

49

250 - 2

99

300 - 3

49

350 - 3

99

400 - 4

99

500 - 5

99

600 - 6

99

700 og dero

ver

Ved ikk

e

Vil ikke

svare

Indtægt i 1000 kroner

Proc

ent

MPR MIH

Figur 3. Egenindtægt MPR og MIH

Husstandsindtægt MPR og MIH

02468

101214161820

0 - 99

100 -

149

150 - 1

99

200 - 2

49

250 - 2

99

300 -

349

350 - 3

99

400 - 4

99

500 - 5

99

600 -

699

700 og d

erove

r

Ved ikk

e

Vil ikke

svare

Indtægt i 1000 kroner

Pro

cent

MPR MIH

Figur 4. Husstandsindtægt MPR og MIH

19

Opsummering og konklusion - indtægt

I forhold til indtægt kan det generelt konkluderes, at det ikke lader til, at deltagerne i MPR og MIH

gennemsnitligt adskiller sig fra den gennemsnitlige befolkning på Fyn i alderen 50-54 år. Dette

gælder for såvel egenindtægten og husstandsindtægten [25]. Selvom MPR- og MIH-deltagerne va-

rierer i alder, har det været nødvendigt for at kunne sammenligne indtægt at sammenligne grupper-

ne med en tilsvarende alderssvarende gruppe. Resultatet kan umiddelbart undre, idet en del af delta-

gerne i de to delprojekter kan være førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller pensionister. Desu-

den kan det forventes, at en del af deltagerne bor alene på grund af deres alder. En mulig forklaring

kan være, at deltagerne overrapporterer deres indtægt.

Selvom der ikke kan registreres en statistisk signifikant forskel på de to grupper, lader det til, at

MPR-gruppen har en større procentandel af personer med en højere indtægt i forhold til MIH-

gruppen. Generelt kan det dog ud fra indtægt konkluderes, at MPR- og MIH-projekterne, på grund

af den høje procentandel af deltagere med lav egenindtægt eller husstandsindtægt, inkluderer en del

personer, der eventuelt på grund af sygdom kan have mistet kontakten til arbejdsmarkedet. Desuden

kan disse deltagere på grund af deres begrænsede ressourcer have et øget behov for støtte og vejled-

ning i forhold til at påbegynde en fysisk aktiv livsstil.

Selvvurderede mål

BMI

BMI er et udtryk for personens vægt i forhold til højde og er udregnet ved hjælp af formlen BMI =

vægt/(højde*højde), hvor vægt angives i kilo og højde i meter. Ved at anvende BMI er det muligt at

sammenligne vægten mellem personer af forskellig højde og dermed vurdere, hvorvidt en person er

overvægtig eller ej. ”Let overvægt” defineres som BMI mellem 25 og 30, mens BMI mellem 30 og

35 er ”moderat overvægt”, og et BMI over 35 er ”svær overvægt”[2].

I forhold til BMI har MPR-gruppen ved T=0 et gennemsnitlig BMI på 33. Det betyder, at MPR-

gruppen er placeret i BMI-kategorien ”moderat overvægt”. Resultaterne i tabel 3 viser, at der kan

registreres en signifikant nedgang i BMI fra T=0-T=4, fra T=0-T=10, og fra T=0-T=16. Ved T=16

svarer ændringen til, at en kvinde på 165 centimeter taber sig 2,7 kilo. MIH-gruppen har ved T=0

en gennemsnitlig BMI på 32. Det betyder, at MPR-gruppen ligeledes er placeret i BMI-kategorien

”moderat overvægt”. Tabel 3 viser, at der kan registreres et signifikant fald i BMI fra T=0-T=4,

men ikke til andre tidspunkter. Ved T=4 svarer ændringen til, at samme kvinde taber 1,1 kilo.

20

Sammenlignes MPR og MIH kan der hverken ved T=0, T=4, T=10 eller T=16 registreres en signi-

fikant forskel på grupperne.

Tabel 3. BMI for MPR og MIH.

Opsummering og konklusion - BMI

Generelt kan det konkluderes, at der inkluderes deltagere til MPR- og MIH-projekterne med et hø-

jere BMI end den gennemsnitlige danske befolkning [27]. Betragtes resultaterne for MPR- og MIH-

gruppen i tabel 3, kan der observeres et signifikant fald i BMI fra T=0-T=4 i begge grupper, og i

MPR-gruppen også fra T=0-T=10 og fra T=0-T=16. At ændringen i BMI ikke er større, kan eventu-

elt forklares ved, at deltagerne ved træningsstart vil omfordele kropsmasse således, at deres mu-

skelmasse stiger. Et fald i fedtmasse vil derfor ikke blive så tydeligt i BMI beregningen, fordi væg-

ten ikke ændres markant. Selv et mindre fald i BMI er dog en positiv udvikling på trods af, at det

ikke er en direkte eksplicit målsætning for interventionen, idet det øger deltagernes forudsætning for

at leve et aktivt liv. Et vægttab vil have positive virkninger på sygdomstilstanden i forhold til de

inkluderede deltagere med livsstilssygdomme [2]. Ligeledes vil et fald i BMI kunne bidrage med

positive kliniske effekter i forhold til deltagernes livsstilssygdomme. Det vil eksempelvis have en

positiv medierende effekt på Type 2-diabetes og forhøjet blodtryk [2].

Der er i MIH- og MPR-projektet ikke forskel på BMI på de personer, der inkluderes. Ud fra inklu-

sionskriterierne kunne det forventes at være anderledes idet MPR-projektet udelukker deltagere

med BMI på over 35. Deltagerne med det høje BMI henvises eventuelt til MIH, hvor motionsfor-

midlingen kan være i stand til at finde tilbud i lokalområdet, der kan tilgodese personer med svær

overvægt.

På grund af frafaldet af deltagere undervejs i evalueringsforløbet skal der i fortolkningen af resulta-

terne tages højde for, at de deltagere, der fortsat deltager i evalueringen til T=10 og T=16, kan for-

ventes at være de individer, der i højere grad har succes med interventionen, eller de individer, der

fra start har flere ressourcer end de deltagere, der falder fra.

BMI MPR MIH

T=0 vs.T=4 32.2±5.7 vs. 31.4±5.3, p<0.000, n=79 32.0±7.7 vs. 31.6±7.2, p=0.008, n=62

T=0 vs.T=10 32.1±6.0 vs. 31.7±5.6, p=0.033, n=58 32.1±7.4 vs. 31.3±7.3, p=0.726, n=46

T=0 vs.T=16 34.2±6.2 vs. 33.4±6.1, p=0.011, n=28 31.5±6.3 vs. 32.3±7.1, p=0.559, n=30

21

Selvvurderet helbred

Helbred alt i alt

I denne kategori kan deltagerne på spørgsmålene i spørgeskemaet svare på fem forskellige måder i

forhold til deres helbred: ”fremragende”, ”vældig godt”, ”godt”, ”mindre godt” og ”dårligt”. Jo la-

vere score (1-5), jo bedre vurderer deltagerne deres helbred. Betragtes tabel 4 og figur 5 er det tyde-

ligt, at der sker en udvikling med deltagerne i MPR. Generelt stiger procentdelen af deltagere, der

vurderer deres helbred som godt eller vældigt godt. Den største udvikling sker fra T=0-T=4, hvor

udviklingen går fra 12 % til 28 % i andelen, der vurderer, at deres helbred er ”vældig godt”, og fra

43 % til 61 % i andelen, der vurderer deres helbred som ”godt”. Procenttallene viser, at den positive

udvikling bibeholdes over tid og forøges yderligere til T=16. På samme måde sker der et kraftigt

procentvis fald i andelen af MPR-deltagere der vurderer deres helbred ”mindre godt” fra 39 % til 11

% (tabel 4 og figur 5). Tabel 5 viser, at der kan registreres en signifikant forbedring i selvvurderet

helbred fra T=0-T=4, fra T=0-T=10 og fra T=0-T=16. Betragtes MPR- og MIH-gruppen i forhold

til hinanden, er der ved T=4 signifikant forskel, hvor MPR-deltagerne vurderer deres helbred som

bedre end MIH-gruppen (tabel 5).

På samme måde som ved MPR-gruppen, er det tydeligt at der sker en positiv udvikling med delta-

gerne i MIH (tabel 4 og figur 6). Generelt stiger procentdelen af deltagere, der vurderer deres hel-

bred som godt. Den største udvikling sker fra T=0-T=4, hvor andelen der vurderer, at deres helbred

er ”godt”, stiger fra 38 % til 52 %. Der sker ikke samme udvikling i antallet af deltagere, der vurde-

rer deres helbred som ”vældig godt”. Til T=16 er der dog i forhold til T=0 en stigning på 11 % i

andelen, der vurderer deres helbred som ”fremragende”. Der sker desuden et procentvis fald i ande-

len af MIH-deltagere, der vurderer deres helbred som ”mindre godt” fra 37 % til 28 % ved T=4.

Dette falder yderligere til 25 % ved T=16. Tabel 5 viser, at der kan registreres en signifikant forbed-

ring i selvvurderet helbred fra T=0-T=4, fra T=0-T=10 og fra T=0-T=16 (tabel 5).

22

Procent MPR

T=0

MPR

T=4

MPR

T=10

MPR

T=16

MIH

T=0

MIH

T=4

MIH

T=10

MIH

T=16

Fremragende 0 0 2 0 0 0 4 11

Vældig godt 12 28 25 17 11 13 17 11

Godt 43 61 50 69 38 52 45 50

Mindre godt 39 11 18 10 37 28 30 25

Dårligt 6 0 5 3 14 7 4 4

Total 100 100 100 100 100 100 100 100 Tabel 4. Selvvurderet helbred alt i alt for MPR og MIH

Selvvurderet helbred alt i alt MPR

010

2030

4050

6070

80

Dårligt Mindre godt Godt Vældig godt Fremragende

Proc

ent

T=0 T=4 T=10 T=16

Figur 5. Selvvurderet helbred alt i alt for MPR

23

Selvvurderet helbred alt i alt MIH

0

10

20

30

40

50

60

Dårligt Mindre godt Godt Vældig godt Fremragende

Proc

ent

T=0 T=4 T=10 T=16

Figur 6. Selvvurderet helbred alt i alt for MIH

Tabel 5. Selvvurderet helbred MPR og MIH samt sammenligning MPR og MIH

Selvvurderet

helbred alt i

alt

MPR MIH

T=0 vs. T=4 3.4±0.8 vs. 3.0±0.7 p<0.000, n=83 3.5±0.9 vs. 3.3±0.8 p=0.010, n=63

T=0 vs. T=10 3.4±0.8 vs. 3.0±0.8 p=0.002, n=61 3.5±0.8 vs. 3.1±0.9 p=0.007, n=46

T=0 vs. T=16 3.5±0.8 vs. 3.0±0.7 p=0.005, n=29 3.4±0.9 vs. 3.0±1.0 p=0.019, n=28

MPR vs. MIH

T=0

3.3±0.7 vs. 3.5±0.9 p=0.166,

n=133/87

MPR vs. MIH

T=4

3.0±0.7 vs. 3.3±0.8 p=0.024,

n=85/64

MPR vs. MIH

T=10

3.0±0.8 vs. 3.1±0.9 p=0.315,

n=61/47

MPR vs. MIH

T=16

3.0±0.7 vs. 3.0±1.0 p=0.645,

n=29/28

24

Sammenlignet med et år siden, hvordan er dit helbred alt i alt nu?

I denne kategori kan deltagerne på spørgsmålene i spørgeskemaet svare på fem forskellige måder i

forhold til deres helbred: ”meget bedre”, ”noget bedre”, ”nogenlunde”, ”noget dårligere” og ”meget

dårligere”. Jo lavere score (1-5), jo bedre vurderer deltagerne udviklingen i deres helbred. Figur 7

viser, at der sker en positiv udvikling af MPR-deltagernes vurdering af deres helbred over tid. Ge-

nerelt sker der en stigning i procentandelen af deltagere, der oplever, at deres helbred bliver ”noget

bedre” eller ”meget bedre”. I de to kategorier er der tilsammen ved T=4 sket en tredobling af pro-

centandelen fra cirka 16 % til 48 %. En udvikling, der fastholdes over tid. Ligeledes sker der et fald

fra 21 % til 4 % i procentdelen af deltagere, der vurderer deres helbred som ”noget dårligere” og

”meget dårligere” (figur 7). Tabel 6 viser, at der er signifikant forskel fra T=0-T=4, fra T=0-T=10

og tendentiel forskel fra T=0-T=16. Ligeledes viser resultaterne, at der er signifikant forskel på

MPR og MIH ved T=4 samt tendentiel forskel ved T=0 og T=16, hvor MPR-gruppen scorer deres

helbred som bedre end MIH-gruppen (tabel 6).

Helbred sammenlignet med for et år siden MIH

0

10

20

30

40

50

60

70

Meget dårligere Noget dårligere Nogenlunde Noget bedre Meget bedre

Proc

ent

T=0 T=4 T=10 T=16

Figur 7. Selvvurderet helbred sammenlignet med for et år siden for MPR

25

På figur 8 ses der hos MIH-deltagerne den samme udvikling som ved MPR-gruppen. Figuren viser,

at deltagernes vurdering af deres helbred over tid forbedres. Procentdelen af deltagere, der vurderer

deres helbred som ”noget bedre” og ”meget bedre”, stiger fra 16 % til 27 % fra T=0 til T=4 og yder-

ligere fra 27 % til 30 % fra T=0 til T=10. Ligeledes sker der et fald fra 37 % ved T=0 til 17 % ved

T=4 i andelen, der vurderer deres helbred som ”noget dårligere” eller ”meget dårligere” (figur 8).

Tabel 6 viser, at der er signifikant forskel fra T=0-T=4, fra T=0-T=10 og T=0-T=16. Generelt kan

konkluderes, at såvel MPR- som MIH-gruppen vurderer deres helbred over tid som forbedret (tabel

6).

Helbred sammenlignet med for et år siden MIH

0

10

20

30

40

50

60

70

Meget dårligere Noget dårligere Nogenlunde Noget bedre Meget bedre

Proc

ent

T=0 T=4 T=10 T=16

Figur 8. Selvvurderet helbred sammenlignet med for et år siden for MIH

26

Tabel 6. Selvvurderet helbred sammenlignet med for et år siden for MPR og MIH-gruppen samt sammenligning MPR og MIH

Opsummering og konklusion – selvvurderet helbred

Generelt kan det konkluderes, at en stor del af deltagerne i MPR og MIH ved T=0 vurderer deres

helbred som mindre godt eller dårligt. Dette er ikke overraskende, idet MPR og MIH netop henven-

der sig til en del af befolkningen, hvor helbredet er truet. Det kan samtidig konkluderes, at projektet

får fat i en stor procentandel af de personer, der på grund af dårligt helbred kan have glæde af MPR

eller MIH. Hvad deltagernes selvvurderede helbred angår, er det ikke overraskende, at en stor pro-

centdel af deltagerne ved T=0 vurderer, at deres helbred er ”mindre godt” eller ”dårligt” eller dårli-

gere end for et år siden. Idet deltagerne i MPR-gruppen lider af forskellige livsstilssygdomme, vil

det være naturligt for en stor andel at opleve en forværring af deres livsstilssygdom. Formålet med

MPR er netop at stoppe eller ændre denne udvikling i en hensigtsmæssig retning. Ligeledes er det

forventeligt, at MIH deltagerne, med deres inaktive livsstil og potentielle risiko for at udvikle livs-

stilssygdomme, vil vurdere deres helbred tilsvarende MPR-gruppen. Derfor er det overraskende, at

MPR-gruppen til T=0 scorer deres helbred signifikant bedre end MIH-gruppen. En mulig forklaring

kan være, at deltagerne ikke er så syge, som inklusionskriterierne ligger op til, de skal være. En

Helbred sam-

menlignet med

for et år siden

MPR MIH

T=0 vs. T=4 3.1±0.8 vs. 2.5±0.7 p<0.000, n=85 3.3±0.7 vs. 2.9±0.7 p=0.001, n=63

T=0 vs. T=10 3.2±0.9 vs. 2.6±0.9 p<0.000, n=61 3.3±0.7 vs. 2.8±0.7 p=0.002, n=46

T=0 vs. T=16 3.0±0.7 vs. 2.7±0.7 p=0.089, n=28 3.4±0.6 vs. 2.9±0.9 p=0.018, n=28

MPR vs. MIH

T=0

3.1±0.8 vs. 3.2±0.8 p=0.081,

n=135/87

MPR vs. MIH

T=4

2.5±0.7 vs. 2.9±0.7 p=0.001,

n=85/64

MPR vs. MIH

T=10

2.6±0.9 vs. 2.8±0.7 p=0.154, n=61/46

MPR vs. MIH

T=16

2.7±0.7 vs. 2.9±0.9 p=0.097, n=28/29

27

anden forklaring kan være, at MPR-deltagerne på det tidspunkt, hvor de udfylder spørgeskemaet,

allerede er blevet inkluderet. Den psykologiske effekt af at være en del af en intervention kan mu-

ligvis påvirke deltagernes helbredsopfattelse i en positiv retning.

Generelt kan konkluderes, at såvel MPR- som MIH-gruppen vurderer deres helbred som signifikant

forbedret såvel undervejs i interventionen som efter. At deltagerne vurderer deres generelle helbred

som forbedret er en positiv udvikling. Undersøgelser viser, at netop vurderingen af ens eget helbred

stemmer godt overens med en fysiologisk vurdering af helbredet, ligesom et forbedret selvvurderet

helbred kan relateres til en øget livskvalitet [18]. Undersøgelser viser desuden, at et øget fysisk ak-

tivitetsniveau resulterer i et øget selvvurderet helbred. Selv relativt små ændringer i den fysiske

aktivitet, fysiske form og kropsvægt i forhold til en almindelig hverdag kan resultere i et forbedret

selvvurderet helbred [28-31]. Et forøget selvvurderet helbred giver også deltagerne bedre forudsæt-

ninger for at leve et aktivt liv. Derved kan et øget fysisk aktivitetsniveau samt et øget selvvurderet

helbred være en positiv spiral imod et bedre helbred. Begge projekter lader til at forbedre deltager-

nes selvvurderede helbred. Kun ved T=4 er der forskel på projekterne, og derfor konkluderes der, at

begge projekter påvirker deltagernes selvvurderede helbred med samme positive effekt.

På grund af frafaldet af deltagere undervejs i evalueringsforløbet skal der i fortolkningen af delta-

gernes selvvurderede helbred tages højde for, at de deltagere, der fortsat deltager i evalueringen til

T=10 og T=16, kan forventes at være de individer, der i højere grad har succes med interventionen,

eller de individer, der fra start har flere ressourcer end de deltagere, der falder fra.

28

Selvvurderet fysisk form

Nuværende selvvurderet fysisk form

Resultaterne for nuværende selvvurderet fysisk form for MPR-gruppen viser, at MPR-deltagerne

generelt oplever en positiv udvikling. Der sker en stigning fra 3 % ved T=0 til 33 % ved T=4 i ande-

len, der vurderer, at deres selvvurderede fysiske form er ”god”. En udvikling der holder sig stabil

med et mindre fald ved T=16. Ligeledes falder andelen, der vurderer deres selvvurderede fysiske

form som ”mindre god” og ”dårlig” markant fra henholdsvis 34 % til 18 % og fra 27 % til 6 % ved

T=4. En udvikling der fastholdes til og med T=16 (tabel 7 og figur 9). Tabel 8 viser, at der er signi-

fikant forskel fra T=0-T=4, fra T=0-T=10 og fra T=0-T=16. Desuden viser tabellen, at der er signi-

fikant forskel mellem MPR- og MIH-gruppen ved T=4 og tendentiel forskel ved T=16, hvor MPR-

gruppen scorer deres selvvurderede fysiske form som bedre end MIH-gruppen (tabel 8).

På samme måde som MPR-gruppen oplever MIH-deltagerne en fremgang i procentdelen, der vur-

derer deres selvvurderede fysiske form som ”god” fra 6 % til 16 % og ”nogenlunde” fra 31 % til 39

% ved T=4. Der sker ligeledes et fald i procentdelen af deltagere, der vurderer deres selvvurderede

fysiske form som ”mindre god” fra 28 % til 25 % og ”dårlig” fra 35 % til 19 % (tabel 7 og figur 10).

Tabel 9 viser, at der er signifikant forskel fra T=0–T=4, fra T=0–T=10 og fra T=0–T=16 (tabel 9).

Procent MPR

T=0

MPR

T=4

MPR

T=10

MPR

T=16

MIH

T=0

MIH

T=4

MIH

T=10

MIH

T=16

Virkelig god 2 1 1 7 1 2 0 7

God 3 33 28 24 6 16 15 13

Nogenlunde 34 42 36 45 31 39 44 39

Mindre god 34 18 21 21 28 25 24 20

Dårlig 27 6 13 3 35 19 17 19

Total 100 100 100 100 100 100 100 100 Tabel 7. Nuværende selvvurderede fysiske form for MPR og MIH

29

Hvordan vil du vurdere din nuværende fysiske form MPR

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Dårlig Mindre god Nogenlunde God Virkelig god

Proc

ent

T=0 T=4 T=10 T=16

Figur 9. Nuværende selvvurderede fysiske form for MPR

Hvordan vil du vurdere din nuværende fysiske form MIH

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Dårlig Mindre god Nogenlunde God Virkelig god

Proc

ent

T=0 T=4 T=10 T=16

Figur 10. Nuværende selvvurderede fysiske form for MIH

30

Hvordan vil du vurdere din nuværende fysiske form i forhold til for 4 mdr. siden?

MPR-gruppens vurdering af selvvurderet fysisk form udvikler sig i positiv retning. Fra T=0 til T=4

sker der en markant forbedring fra 11 % til 69 % af de deltagere, der vurderer, at deres selvvurdere-

de fysiske form er ”meget bedre” eller ”noget bedre” i forhold til for 4 måneder siden. Tilsvarende

sker der et fald fra 70 % til 26 % i andelen af deltagere, der vurderer deres selvvurderede fysiske

form som ”nogenlunde den samme”. Der sker ligeledes et fald fra 19 % til 5 % i andelen, der vurde-

rer deres helbred som ”noget dårligere” og ”meget dårligere”. Udviklingen fra T=0 til T=4 fasthol-

des til T=16 (figur 11). Tabel 8 viser, at der er signifikant forskel fra T=0-T=4 og fra T=0-T=10,

men ikke fra T=0-T=16. Desuden viser tabellen, at der er signifikant forskel på MPR- og MIH-

gruppen ved T=4 og tendentiel forskel ved T=10, hvor MPR-gruppen scorer deres selvvurderede

fysiske form i forhold til for 4 måneder siden som bedre end MIH-gruppen (tabel 8).

For MIH-gruppen sker der ligeledes en positiv udvikling fra 20 % ved T=0 til 35 % ved T=4, i pro-

centandelen, der vurderer deres selvvurderede fysiske form som ”noget bedre” eller ”meget bedre”.

Denne udvikling falder dog fra 35 % til 13 % ved T=10, men stiger igen til 29 % ved T=16. Pro-

centdelen, der vurderer deres selvvurderede fysiske form som ”noget dårligere” eller ”meget dårli-

gere”, falder fra 20 % ved T=0 til 9 % ved T=4, men stiger til 16 % ved T=16 (figur 12). Tabel 9

viser, at der er signifikant forskel fra T=0-T=4, fra T=0-T=16 men ikke fra T=0-T=10 (tabel 9).

31

Hvordan vil du vurdere din nuværende fysiske form i forhold til for 4 måneder siden MPR

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Meget dårligere Noget dårligere Nogenlunde densamme

Noget bedre Meget bedre

Proc

ent

T=0 T=4 T=10 T=16

Figur 11. Selvvurderet fysisk form i forhold til for 4 mdr. siden for MPR

Hvordan vil du vurdere din nuværende fysiske form i forhold til for 4 måneder siden MIH

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Meget dårligere Noget dårligere Nogenlunde densamme

Noget bedre Meget bedre

Proc

ent

T=0 T=4 T=10 T=16

Figur 12. Selvvurderet fysisk form i forhold til for 4 mdr. siden for MIH

32

Hvordan vil du vurdere din fysiske form i forhold til mennesker på din egen alder?

Figur 13 viser, at MPR-deltagernes selvvurderede fysiske form i forhold til jævnaldrende forbedres

i løbet af interventionen. Der sker en stigning fra 10 % ved T=0 til 20 % ved T=4 i procentandelen

af deltagere, der vurderer deres helbred som ”noget bedre” eller ”meget bedre”. Ligeledes sker der

et fald fra 56 % ved T=0 til 36 % ved T=4 i andelen, der vurderer deres helbred som ”noget dårlige-

re” eller ”meget dårligere”. Udviklingen fastholdes til T=16. Tabel 8 viser, at der er signifikant for-

skel fra T=0-T=4, fra T=0-T=10 og fra T=0-T=16. Desuden viser tabellen, at der er signifikant for-

skel på MPR- og MIH-gruppen ved T=0, T=4 og T=10 samt tendentiel forskel ved T=16, hvor

MPR-gruppen vurderer deres selvvurderede fysiske form som bedre end MIH-gruppen (tabel 8).

For MIH-gruppen sker der ligeledes en stigning i andelen, der vurderer, at deres selvvurderede fysi-

ske form er ”noget bedre” fra 6 % ved T=0 til 11 % ved T=4. Dette falder dog igen til 5 % ved

T=10, men stiger til 13 % ved T=16. Den samlede andel, der vurderer deres selvvurderede fysiske

form som ”noget dårligere” eller ”meget dårligere” falder fra 69 % ved T=0 til 60 % ved T=4, til 58

% ved T=10 og til 52 % ved T=16. Tabel 9 viser, at der er signifikant forskel fra T=0-T=4 og fra

T=0-T=10 men ikke fra T=0-T=16 (tabel 9).

Hvordan vil du vurdere din nuværende fysiske form sammenlignet med mennesker på din egen alder MPR

05

101520253035404550

Meget dårligere Noget dårligere Nogenlunde densamme

Noget bedre Meget bedre

Proc

ent

T=0 T=4 T=10 T=16

Figur 13. Selvvurderet fysisk form i forhold til mennesker på egen alder for MPR

33

Hvordan vil du vurdere din nuværende fysiske form sammenlignet med mennesker på din egen alder MIH

0

10

20

30

40

50

60

Meget dårligere Noget dårligere Nogenlunde densamme

Noget bedre Meget bedre

Proc

ent

T=0 T=4 T=10 T=16

Figur 14. Selvvurderet fysisk form i forhold til mennesker på egen alder for MIH

34

Tabel 8. Selvvurderet fysisk form MPR samt sammenligning MPR og MIH

Tabel 9. Selvvurderet fysisk form MIH

Selvvurderet

fysisk form

MPR

Nuværende I forhold til for 4 mdr.

siden

Sammenlignet med

mennesker på egen al-

der

T=0 vs. T=4 3.8±1.0 vs. 2.9±0.9

p<0.000, n=85

3.1±0.8 vs. 2.2±0.8

p<0.000, n=85

3.6±0.9 vs. 3.2±0.8

p<0.000, n=85

T=0 vs. T=10 3.9±1.0 vs. 3.2±1.0

p<0.000, n=61

3.3±0.7 vs. 2.9±0.7

p=0.004, n=60

3.6±0.9 vs. 3.2±0.9

p<0.000, n=61

T=0 vs. T=16 3.8±1.1 vs. 2.9±0.9

p<0.000, n=29

3.1±0.5 vs. 3.0±0.8

p=0.644, n=30

3.6±1.1 vs. 3.1±0.9

p=0.003, n=29

MPR vs. MIH

T=0

3.8±1.0 vs. 3.9±1.0

p=0.498, n=135/87

3.1±0.7 vs. 3.3±0.7

p=0.126, n =134/87

3.6±0.9 vs. 3.9±0.9

p=0.011, n=135/86

MPR vs. MIH

T=4

2.9±0.9 vs. 3.4±1.0

p=0.001, n=85/64

2.2±0.8 vs. 2.7±0.7

p<0.000, n=85/64

3.2±0.8 vs. 3.6±0.9

p=0.002, n=85/63

MPR vs. MIH

T=10

3.2±1.0 vs. 3.4±1.0

p= 0.165, n = 61/46

2.9±0.7 vs. 3.1±0.7

p= 0.065, n = 60/47

3.2±0.9 vs. 3.6±0.7

p= 0.023, n = 61/47

MPR vs. MIH

T=16

2.9±0.9 vs. 3.4±1.1

p= 0.099, n = 29/31

3.0±0.8 vs. 2.8±0.8

p= 0.401, n = 30/31

3.1±0.9 vs. 3.5±0.9

p= 0.078, n = 29/31

Selvvurderet

fysisk form

MIH

Nuværende I forhold til for 4

mdr. siden

Sammenlignet med menne-

sker på egen alder

T=0 vs. T=4 4.0±1.0 vs. 3.4±1.0

p<0.000, n=64

3.3±0.7 vs. 2.7±0.7

p<0.000, n=64

3.9±0.9 vs. 3.6±0.9

p=0.003, n=63

T=0 vs. T=10 4.0±0.9 vs. 3.4±1.0

p<0.000, n=46

3.3±0.7 vs. 3.1±0.7

p=0.295, n=47

3.9±0.9 vs. 3.6±0.7

p=0.004, n=47

T=0 vs. T=16 4.0±0.9 vs. 3.4±1.1

p=0.004, n=31

3.3±0.7 vs. 2.8±0.8

p=0.015, n=31

3.7±0.9 vs. 3.5±0.9

p=0.243, n=31

35

Opsummering og konklusion – selvvurderet fysisk form

Generelt kan det konkluderes, at der sker en positiv udvikling i nuværende selvvurderet fysisk form,

selvvurderet fysisk form sammenlignet med for 4 måneder siden og selvvurderet fysisk form sam-

menlignet med jævnaldrende for deltagerne i MPR og MIH. Denne positive udvikling afspejler, at

deltagerne via interventionen selv føler, at de har opnået en bedre selvvurderet fysisk form og en

positiv udvikling. Idet deltagerne oplever en fremgang i selvvurderet fysisk form, vil det kunne

fremme deltagernes positive oplevelse af at være fysisk aktiv og måske motivere dem yderligere til

at være fysisk aktive efter MPR og MIH.

At en stor procentdel af MPR- og MIH-deltagerne ved baseline vurderer deres selvvurderede fysisk

form som mindre god, er ikke overraskende. De er netop inkluderet ud fra det kriterium, at en fysisk

aktiv livsstil vil kunne ændre deres sygdomsforløb. Derfor forventes deltagergruppen at være inak-

tive og have en dårlig selvvurderet fysisk form ved start på projektet. Deltagernes vurdering af deres

selvvurderede fysiske form afspejler dette.

I relation til baseline viser resultaterne i alle kategorier og til alle tidspunkter, at MPR-deltagerne

oplever en signifikant forbedring af deres selvvurderede fysiske form. Den eneste undtagelse er for

selvvurderet fysisk form i forhold til for 4 måneder siden ved T=16. Set i relation til MPR-

projektets målsætning er det positivt.

At så stor en procentdel af MPR-deltagerne vurderer deres selvvurderede fysiske form i relation til

jævnaldrende så godt, som de gør ved T=0, er overraskende, idet MPR-gruppen netop bør forventes

at have dårligere selvvurderet fysisk form. Derfor er det også overraskende, at 21 % ved T=4 vurde-

rer deres selvvurderede fysiske form som ”noget bedre” eller ”meget bedre”. Denne positive udvik-

ling afspejler med stor sandsynlighed deltagernes positive oplevelse ved at have deltaget i MPR-

interventionen. Det er ukendt, hvorvidt de reelt er i bedre fysisk form end deres jævnaldrende, men

at de oplever det som sådan viser en oplevelse af MPR som virkningsfuldt.

I forhold til MIH-gruppens vurdering af deres selvvurderede fysiske form sker der på samme måde

som i MPR-gruppen en positiv og signifikant udvikling. Resultaterne er dog ikke helt så entydige i

MIH-gruppen, idet deltagerne ikke oplever en signifikant forbedring fra T=0-T=10 i bedømmelsen

af deres selvvurderede fysiske form for 4 måneder siden. På samme måde oplever deltagerne heller

ikke en signifikant forbedring til T=16 i forhold til jævnaldrende. En forklaring kan være, at MIH-

deltagerne oplever en naturlig stagnation i udviklingen af deres fysiske form. Det vil sige, at den

fysiske form fastholdes, men ikke forbedres yderligere.

36

De to grupper adskiller sig udelukkende ved T=0 i deres bedømmelse af deres selvvurderede fysi-

ske form i forhold til jævnaldrende, hvor MPR-gruppen scorer deres selvvurderede fysiske form

som signifikant bedre end MIH-gruppen. I de andre to kategorier kan der ikke registreres en forskel.

Ved T=4 påvises en signifikant forskel mellem grupperne i alle kategorier, hvor MPR-gruppen vur-

derer deres selvvurderede fysiske form som bedre end MIH-gruppen. Resultatet viser, at det inten-

sive træningsforløb i MPR har signifikant større effekt end MIH til T=4. Efterfølgende til T=10 og

T=16 kan der ikke registreres en forskel mellem grupperne, og det lader til, at effektforskellen fra

T=4 udjævnes over tid og udligner forskellen på grupperne. Forskellen i selvvurderet fysisk form

sammenlignet med jævnaldrende fra T=0 lader til at blive opretholdt. Konklusionen for denne kate-

gori bliver derfor, at gruppernes udvikling over tid er lige stor.

Generelt kan det konkluderes, at såvel MPR- som MIH-projektet har en signifikant positiv påvirk-

ning på deltagernes vurdering af deres selvvurderede fysiske form. Ud fra resultaterne er det ikke

muligt at afgøre hvilken interventionsform, der er mest effektiv. Enkelte tendentielle resultater an-

tyder dog, at MPR-interventionen har den kraftigste påvirkning. At deltagerne oplever deres selv-

vurderede fysiske form som forbedret efter interventionen kan være medvirkende til at skabe forud-

sætning for, at deltagerne kan fastholde en ændring imod en mere fysisk aktiv livsstil.

På grund af frafaldet af deltagere undervejs i evalueringsforløbet skal der i fortolkningen af delta-

gernes selvvurderede fysiske form tages højde for, at de deltagere, der fortsat deltager i evaluerin-

gen til T=10 og T=16, kan forventes at være de individer, der i højere grad har succes med interven-

tionen eller de individer, der fra start har flere ressourcer end de deltagere, der falder fra.

37

Fysisk aktivitet

Registrering af scoringen af fysisk aktivitet er opdelt i fire grupper: Fysisk aktivitet arbejde, Fysisk

aktivitet gang og cykling, Fysisk aktivitet motion og endelig Fysisk aktivitet Total, som er summen

af det samlede spørgeapparat vedrørende fysisk aktivitet. De følgende punkter i evalueringen angi-

ver udregnede gennemsnitlige MET værdier. 1 MET er det energiforbrug, der kræves for at være i

hvile, hvilket svarer til 3,5 ml O2/(kg*min) og beregnes i kcal/kg * timer (MET) [17]. Jo højere sco-

ren er, jo mere fysisk aktiv har gruppen været i gennemsnit. De følgende punkter angiver udregnede

gennemsnitlige MET-værdier, jævnfør spørgeskemaet.

Fysisk Aktivitet MPR

Ved ”fysisk aktivitet arbejde” registreres i hvilken grad deltagerens arbejde inkluderer fysisk aktivi-

tet, og i denne kategori er den højeste og laveste mulige score henholdsvis 22 og 7. Tabel 10 viser at

der er signifikant forbedring fra T=0-T=16 men ikke til andre tidspunkter. Ligeledes viser tabellen,

at der ikke kan registreres en forskel på MPR- og MIH-gruppen på nogen tidspunkter.

Ved ”fysisk aktivitet gang og cykling” registreres, hvor meget deltageren går og cykler, når de ikke

er på arbejde. I denne kategori er den højeste og laveste mulige score henholdsvis 9 og 0. Tabel 10

viser, at der er signifikant forbedring fra T=0-T=4, T=0-T=10 og fra T=0-T=16. Tabellen viser, at

der ikke kan registreres en forskel på MPR- og MIH-gruppen på nogen tidspunkter. Ved fysisk ak-

tivitet ”Motion” registreres omfanget af deltagernes fysiske aktivitet, der er relateret til motionsak-

tiviteter. Disse aktiviteter må ikke være i arbejdstiden eller være gang og cykling. I denne kategori

er den højeste og laveste mulige score henholdsvis 4 og 0,5. Tabel 10 viser, at der kan registreres

signifikant forskel fra T=0-T=4, T=0-T=10 og T=0-T=16. Ligeledes viser tabellen, at der til ingen

tidspunkter kan registreres en forskel på MPR- og MIH-gruppen. Kategorien ”fysisk aktivitet total”

angiver den samlede sum af deltagernes fysiske aktivitet. Den højeste og laveste mulige score er på

henholdsvis 60 og 20. Tabel 10 viser, at der er signifikant forskel fra T=0-T=16 og tendentiel for-

skel fra T=0-T=4, men ingen forskel fra T=0-T=10. Tabellen viser også, at der ikke kan registreres

en forskel på MPR- og MIH-gruppen (tabel 10).

38

Fysisk Aktivitet

MPR

Arbejde Gang og Cyk-

ling

Motion Fysisk Aktivitet

Total

T=0 vs. T=4 11.3±3.2 vs.

11.7±3.6

p=0.262, n=76

1.5±1.1 vs.

2.1±1.4

p=0.01, n=66

1.2±1.0 vs.

1.5±0.9

p=0.004, n=81

38.9±3.6 vs.

38.5±4.1

p=0.092, n=53

T=0 vs. T=10 10.8±2.9 vs.

11.0±3.7

p=0.798, n=56

1.6±1.2 vs.

2.2±1.8

p=0.03, n=48

1.1±1.0 vs.

1.4±0.9

p=0.031, n=60

38.9±3.3 vs.

39.1±4.3

p=0.769, n=37

T=0 vs. T=16 11.1±3.1 vs.

12.6±3.7

p=0.043, n=28

1.5±1.4 vs.

2.4±1.5

p=0.016, n=24

0.9±1.0 vs.

1.4±1.0

p=0.002, n=30

38.6±4.0 vs.

41.4±4.2

p=0.014, n=21

MPR vs. MIH

T=0

11.5±3.3 vs.

11.3±3.6

p=0.568,

n=131/86

1.6±1.4 vs.

1.8±1.6

p=0.557,

n=119/81

1.2±1.0 vs.

1.1±0.9

p=0.604,

n=133/85

39.3±4.3 vs.

39.0±5.4

p=0.647, n=103/71

MPR vs. MIH

T=4

11.7±3.6 vs.

11.3±3.6

p=0.505, n=79/59

2.2±1.5 vs.

2.2±1.5

p=0.771,

n=72/51

1.5±0.9 vs.

1.5±1.1

p=0.910,

n=82/62

39.6±4.4 vs.

39.4±5.2

p=0.782, n=60/46

MPR vs. MIH

T=10

11.2±3.7 vs.

12.0±4.1

p=0.333, n=60/47

2.2±1.8 vs.

2.5±1.9

p=0.357,

n=54/40

1.4±0.9 vs.

1.2±0.9

p=0.218,

n=60/46

39.4±4.2 vs.

40.2±5.6

p=0.409, n=44/39

MPR vs. MIH

T=16

12.6±3.7 vs.

12.0±3.8

p=0.540, n=28/29

2.3±1.5 vs.

2.7±1.7

p=0.372,

n=27/22

1.4±1.0 vs.

1.2±0.9

p=0.265,

n=30/31

41.2±4.0 vs.

39.7±4.9

p=0.549, n=24/19

Tabel 10. Fysisk Aktivitet for MPR samt sammenligning MPR og MIH.

39

Fysisk aktivitet MIH

For fysisk aktivitet ”arbejde” viser tabel 11, at der ikke på nogen tidspunkter kan registreres en sig-

nifikant forskel i forhold til T=0. For ”fysisk aktivitet gang og cykling” viser tabel 11, at der ikke på

nogen tidspunkter kan registreres en signifikant forskel i forhold til T=0. For fysisk aktivitet ”moti-

on” viser tabel 11, at der er en signifikant forskel fra T=0-T=4, men ikke på andre tidspunkter. For

kategorien ”fysisk aktivitet total” viser tabel 11, at der ikke kan registreres en signifikant forskel på

nogen tidspunkter.

Fysisk Aktivitet

MIH

Arbejde Gang og Cykling Motion Fysisk Aktivitet

Total

T=0 vs. T=4 11.0±3.4 vs.

11.3±3.6

p=0.390, n=59

1.9±1.5 vs.

2.2±1.6

p=0.241, n=48

1.0±0.9 vs.

1.6±1.1

p<0.000, n=60

38.3±4.9 vs.

39.2±5.0

p=0.124, n=38

T=0 vs. T=10 11.2±3.4 vs.

12.0±4.1

p=0.063, n=47

2.1±1.6 vs.

2.6±1.9

p=0.180, n=39

1.0±1.0 vs.

1.2±0.9

p=0.188, n=45

39.5±4.5 vs.

40.4±5.5

p=0.127, n=33

T=0 vs. T=16 11.4±3.3 vs.

12.0±3.8

p=0.376 n=29

2.6±1.9 vs.

2.7±1.7

p=0.896, n=22

1.1±1.0 vs.

1.2±1.0

p=0.214, n=30

40.5±4.8 vs.

40.1±4.7

p=0.777, n=18 Tabel 11. Fysisk Aktivitet for MIH.

40

Opsummering og konklusion – fysisk aktivitet

Generelt er det forventeligt, at MPR- og MIH-gruppen består af inaktive personer, samt at resulta-

terne i dette afsnit afspejler dette. Resultaterne for begge projekter viser at deltagerne har et lavt

fysisk aktivitetsniveau ved T=0. Det understreger, at deltagerne er inaktive, og at inklusionen såle-

des virker efter hensigten. Det er dog ikke muligt at udtale sig præcist om, hvorvidt grupperne ad-

skiller sig fra en normal population, fordi evalueringen ikke på samme tid er gennemført på en kon-

trolgruppe. Resultaterne kan dog give en klar indsigt i gruppernes udvikling og ligeledes give et

billede af, om og på hvilken måde grupperne adskiller sig fra hinanden.

MPR-gruppen har signifikante forbedringer på flere områder. Til T=16 er der signifikant forskel på

gruppens fysiske aktivitet på arbejde. Dette er et spændende resultat, da det viser, at MPR-

deltagerne har formået at få flettet mere fysisk aktivitet ind i deres arbejdssituation. MPR-gruppen

forøger ligeledes deres fysiske aktivitet i forbindelse med ”gang og cykling” samt ”motion" signifi-

kant på alle tidspunkter. Dette er meget positivt, idet målsætningen med MPR netop er at forøge

deltagernes fysiske aktivitet. Motionsaktiviteter og mere gang og cykling er netop områder, som

motionsformidleren har mulighed for at påvirke hos deltageren. Betragtes den samlede mængde

fysisk aktivitet, som ud over ovenstående kategorier også indeholder ”stillesiddende og liggende

aktiviteter” samt ”søvn” hos MPR-deltagerne, viser resultaterne en tendentiel forbedring til T=4,

ingen ændring til T=10 og en signifikant ændring til T=16. Resultatet er positivt. Selvom resultatet

til T=4 kun er tendentiel, viser det en positiv udvikling imod mere fysisk aktivitet. At resultaterne til

T=10 ikke understøtter dette er overraskende, idet T=16 resultatet viser, at de deltagere, der har

svaret på spørgeskemaet på dette tidspunkt, er signifikant mere fysisk aktive end ved T=0. Konklu-

sionen er, at deltagerne i MPR fastholder deres forhøjede fysiske aktivitetsniveau 12 måneder efter

interventionens ophør.

En undersøgelse viser, at en øget mængde fysisk aktivitet på cirka 4200 kilojoule (KJ) per uge kan

give individet en 20 % reduceret mortalitetsrisiko [32]. MPR-deltagernes forbedring i MET fra

T=0-T=16 svarer til et øget forbrug af kilojoule per uge på 1862 KJ. Merforbruget af KJ er beregnet

på følgende måde: (Gennemsnitlig forbedring af MET per dag fra T=0-T=16)*(7 da-

ge)*(deltagernes gennemsnitlige vægt) = (2,8 MET*7 dage*95 kilo) = 1862 KJ. Sammenholdes

tallet på 4200 KJ for en 20 % nedsat mortalitet med MPR-deltagernes øgede fysiske aktivitet på

1862 KJ, er det tydeligt, at MPR-deltagerne ikke opnår en 20 % nedgang i mortalitetsrisiko. Det er

dog sandsynligt, idet 1862 KJ svarer til 44 % af 4200 KJ, at også MPR-deltagernes opnår en positiv

41

effekt i forhold til deres mortalitet. Det er ikke muligt på baggrund af data fra denne evaluering at

bestemme størrelsen på en mulig effekt.

MIH-gruppen oplever ikke samme positive udvikling. Kun for ”motion” til T=4 har MIH-gruppen

en signifikant fremgang. Konklusionen er, at MIH-interventionen ikke på samme måde som MPR

er i stand til at øge deltagernes mængde af fysisk aktivitet. Dog skal det påpeges, at der på intet

tidspunkt kan registreres en signifikant forskel mellem grupperne. Selvom MPR-deltagernes fysiske

aktivitetsniveau forbedres signifikant, og der ikke er nogen forskel på MIH-gruppen, er variationen

så stor, at der ikke kan registreres en forskel imellem grupperne.

Som beskrevet i metodeafsnittet har spørgeskemaer til vurdering af fysisk aktivitetsniveau generelt

en moderat overensstemmelse med virkeligheden, og selvom der i denne evaluering er forsøgt at

gøre denne uoverensstemmelse så lille så muligt via udvælgelse spørgeapparatet, kan resultaterne i

nogen grad afspejle denne problemstilling. Spørgeapparatet har dog en rimelig god korrelation på

0.65 mellem flere udfyldninger af skemaet. Det betyder, at resultaterne måske ikke udtrykker virke-

ligheden præcist nok, men i rimelig grad er i stand til at dokumentere en udvikling over tid. Derfor

bliver den samlede konklusion, at MPR-deltagerne opnår et øget totalt fysisk aktivitetsniveau over

tid, samt at MPR-interventionen, i højere grad end MIH-interventionen, er i stand til at øge delta-

gernes fysiske aktivitetsniveau.

På grund af frafaldet af deltagere undervejs i evalueringsforløbet skal der i fortolkningen af delta-

gernes fysiske aktivitetsniveau tages højde for, at de deltagere, der fortsat deltager i evalueringen til

T=10 og T=16, kan forventes at være de individer, der i højere grad har succes med interventionen

eller de individer, der fra start har flere ressourcer end de deltagere, der falder fra.

Antal dage om ugen med fysisk aktivitet i 30 minutter

Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal man helst være fysisk aktiv 30 minutter om dagen ved

moderat intensitet i 7 dage om ugen. Fysisk aktivitet er i dette spørgsmål defineret som aktiviteter,

hvor individet får rørt sine muskler og brugt sine kræfter. Der tænkes altså ikke kun på fysisk aktivi-

tet i forbindelse med motion eller lignende. I MPR og MIH er målsætningen blandt andet at opnå, at

deltagerne kommer så tæt som muligt på at være fysisk aktive 7 dage om ugen.

42

Betragtes figur 15 og 16 kan der for deltagerne i MPR ses en positiv udvikling i det gennemsnitlige

antal aktive dage om ugen samt den procentdel af deltagerne, der er fysisk aktive 7 dage om ugen.

Udviklingen stiger fra 5.0 aktive dage ved T=0 til 5.8 aktive dage ved T=16. Den procentvise andel

af deltagere, der er aktive 7 dage om ugen, stiger fra 27 % ved T=0 til 30 % ved T=10, men falder

igen til udgangsniveau ved T=16 (figur 15 og 16). Tabel 12 viser, at der kan registreres en signifi-

kant forbedring fra T=0-T=4, fra T=0-T=10 og fra T=0-T=16. Tabellen viser ligeledes, at der til

ingen af tidspunkterne kan registreres en forskel på MPR- og MIH-gruppen.

Betragtes figur 15 og 16 kan der for deltagerne i MIH ses en positiv udvikling i det gennemsnitlige

antal aktive dage om ugen samt den procentdel af deltagerne, der er fysisk aktive 7 dage om ugen.

Udviklingen stiger fra 4.7 aktive dage ved T=0 til 5.6 aktive dage ved T=16. Den procentvise andel

af deltagere, der er aktive 7 dage om ugen, stiger fra 21 % ved T=0 til 36 % ved T=4, falder igen til

23 % ved T=10 men stiger tilsvarende til 36 % ved T=16 (figur 15 og 16). Tabel 12 viser, at der fra

T=0-T=4 kan registreres en signifikant forbedring, men der kan ikke registreres en forskel på andre

tidspunkter.

Aktive dage om ugen MPR og MIH

0

1

2

3

4

5

6

7

T=0 T=4 T=10 T=16

Ant

al d

age

MPR MIH

Figur 15. Antal aktive dage om ugen for MPR og MIH.

43

Aktive deltagere 7 dage om ugen

0

5

10

15

20

25

30

35

40

T=0 T=4 T=10 T=16

Proc

ent

MPR MIH

Figur 16. Procent aktive deltagere 7 dage om ugen for MPR og MIH. Antal aktive

dage

om ugen

MPR

MIH

T=0 vs. T=4 4.9±2.4 vs. 5.4±2.1 p=0.034, n=81 4.5±2.4 vs. 5.5±2.4 p=0.012, n=59

T=0 vs.T=10 4.7±2.4 vs. 5.3±2.3 p=0.036, n=59 4.6±2.5 vs. 4.8±2.4 p=0.641, n=45

T=0 vs.T=16 4.2±2.5 vs. 5.8±2.0 p<0.000, n=30 4.7±2.5 vs. 5.6±2.5 p=0.114, n=30

MPR vs.

MIH T=0

5.0±2.5 vs. 4.7±2.3 p=0.378,

n=133/85

MPR vs.

MIH T=4

5.4±2.1 vs. 5.5±2.4 p=0.667,

n=81/61

MPR vs.

MIH T=10

5.3±2.3 vs. 4.8±2.4 p=0.263,

n=59/47

MPR vs.

MIH T=16

5.8±2.0 vs. 5.6±2.5 p=0.935,

n=30/31

Tabel 12. Antal aktive dage om ugen for MPR og MIH samt sammenligning MPR og MIH

44

Opsummering og konklusion – antal dage om ugen med fysisk aktivitet i 30 minutter

Holdes resultaterne op imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet i 30 minutter om

dagen i 7 dage om ugen, kan der konkluderes, at en stor procentdel af såvel MPR- som MIH-

gruppen ikke er i stand til at overholde dette. Der er dog, ud fra deltagernes besvarelser og den ri-

meligt høje procentdel, der er fysisk aktiv 5-7 dage om ugen, grund til at tro, at deltagerne overvur-

derer deres fysiske aktivitet i hverdagen. På grund af Sundhedsstyrelsens meget generelle og brede

definition af fysisk aktivitet er der basis for at tro, at en del af deltagerne overvurderer det antal da-

ge, de er fysisk aktive. Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at aktiviteterne foregår med moderat

intensitet. Deltagerne medregner eventuelt aktiviteter med lav intensitet, som eksempelvis rengøring

og indkøb, og opnår derfor en høj score. Det reelle billede af deltagerne er derfor, at de med stor

sandsynlighed er fysisk aktive et færre antal gange om ugen.

Betragtes resultaterne kan det konkluderes at MPR-gruppen øger deres antal aktive dage om ugen

signifikant på samtlige tidspunkter. Forbedringen er på 0.5 dage ved T=4 og 1.6 dage ved T=16.

MPR-projektet er i stand til at vedligeholde og øge denne udvikling over tid. MIH-gruppen har kun

en signifikant forbedring til T=4 på 1.0 dag om ugen. At især MPR-gruppen øger det antal dage, de

er fysisk aktive om ugen, er i sig selv positivt.

Holdes den procentdel af deltagerne, der er fysisk aktive 7 dage om ugen, op imod projektets mål-

sætning om 25 % aktive 7 dage om ugen, kan det konkluderes, at målsætningen er nået. Allerede fra

T=0 vurderer cirka 20-25 % i begge projekter, at de er aktive et tilfredsstillende antal gange om

ugen. Projektet er derfor medvirkende til at fastholde eller øge den andel af deltagere, der er fysisk

aktive 7 dage om ugen.

Det er relevant i forhold til deltagernes fysiske aktivitetsniveau at diskutere, hvorvidt det er reali-

stisk at opnå markante ændringer med målgrupperne for MPR og MIH. Idet de personer der inklu-

deres i projekterne, og især MPR-projektet, er en gruppe med sygdom og/eller skavanker, kan det

være svært for denne gruppe at ændre markant ved deres livsstil. De ressourcer gruppen skal bruge

på deres sygdomme og/eller skavanker, kan være så store, at overskuddet til yderligere adfærdsæn-

dring er begrænset. Derfor er det realistisk udelukkende at forvente mindre ændringer i deltagernes

fysiske aktivitetsniveau.

45

Psykologiske parametre

Indstilling til motion

En vurdering af deltagernes samlede indstilling til at være fysisk aktive (self-efficacy) er fremkom-

met på baggrund af sammenregning af spørgsmål, der omhandler deltagernes tro på at kunne være

fysisk aktiv 3 gange om ugen i minimum 20 minutter, selvom de eksempelvis: 1) er stressede, 2)

føler de ikke har tid, 3) må motionere alene, 4) ikke har adgang til træningsudstyr, 5) er sammen

med familie og venner der ikke dyrker fysisk aktivitet, 6) det regner eller sner. Den samlede indstil-

ling til at være fysisk aktiv er et mål for, hvor meget deltagerne tror på, at de er i stand til at være

fysisk aktive i tilstrækkeligt omfang, eksempelvis på trods af ovenstående faktorer. En positiv ud-

vikling i indstillingen til motion er et vigtigt mål for deltagernes fortsatte deltagelse i fysisk aktivi-

tet.

Resultaterne viser, at der for MPR-gruppen udelukkende er en negativ signifikant forskel fra T=0-

T=16. For MIH-gruppen viser resultaterne en tendentiel negativ forskel fra T=0-T=10 og fra T=0-

T=16. Resultaterne viser ligeledes, at der ikke kan registreres en forskel på de to grupper på noget

tidspunkt.

Opsummering og konklusion – indstilling til motion

Generelt er det overraskende, at deltagerne i MPR og MIH ikke ændrer deres tro på at de kan være

fysisk aktive i tilstrækkeligt omfang. Motionsformidlerens samt træningens rolle i begge projekter

er blandt andet at påvirke denne faktor. De motiverende samtaler med det enkelte individ skal give

gode forudsætninger for at påvirke individet til en øget tro på en mere fysisk aktiv livsstil. For

MPR-gruppen skal træningsforløbet medvirke til at forøge denne tro. Derfor kan en forklaring på

den manglende positive udvikling i MPR-gruppens indstilling til motion ved T=4 være, at deltager-

ne efter 4 måneder med organiseret træning selv skal være aktive. Denne overgang fra styret til

selvstændig aktivitet og usikkerheden forbundet dermed kan være en mulig forklaring. På samme

måde kan de udeblivende eller negative resultater ved T=10 og T=16 indikere, at projektdeltagerne

endnu ikke har en solid og blivende tro på, at de kan være fysiske aktive på trods af vanskelige vil-

kår. Det samme billede gør sig gældende for MIH-gruppen. At der ikke sker en positiv udvikling for

denne gruppe er ikke helt så overraskende, idet deltagerne udelukkende har kontakt til motionsfor-

midleren og ikke bliver hjulpet med et struktureret forløb. At der på intet tidspunkt kan registreres

46

en forskel på de to grupper er ligeledes overraskende, idet MPR-gruppen med en øget støtte i for-

hold til MIH-gruppen burde opnå bedre resultater. Generelt kan det konkluderes, at den øgede ind-

sats i MPR ikke har en øget effekt på deltagernes indstilling til motion. Desuden har hverken MPR

eller MIH den ønskede positive effekt på deltagernes indstilling til motion.

Ændringsparathed

Ligesom med indstillingen til motion er deltagerens ændringsparathed en afgørende parameter for,

om en adfærdsændring lykkes. Deltagernes ændringsparathed opdeles i 5 områder: før-overvejelse,

overvejelse, forberedelse, handling og vedligeholdelse. Hvis deltageren befinder sig i før-

overvejelsesfasen, har vedkommende endnu ikke overvejet fysisk aktivitet som en mulighed. I den-

ne fase kan man have såvel en negativ som positiv holdning til fysisk aktivitet. I overvejelsesfasen

er deltageren begyndt at overveje at være fysisk aktiv. I forberedelsesfasen forbereder deltageren sig

på at blive mere fysisk aktiv. Handlingsfasen viser, at deltageren er begyndt at handle i forhold til at

påbegynde en mere fysisk aktiv livsstil. I vedligeholdelsesfasen har deltageren været fysisk aktiv

over en længere periode og forventes at have større mulighed for at vedholde denne adfærd. Jo stør-

re udvikling, der sker fra før-overvejelsesfasen hen imod vedligeholdelsesfasen, jo bedre synes in-

terventionen at virke imod en øget adfærdsændring for deltagerne i MPR og MIH. Deltagelsen i

MPR og MIH forventes at påvirke deltagerne i positiv retning hen imod at være handlende og fysisk

aktiv eller at vedligeholde deres ændrede og mere fysisk aktive adfærd. Resultaterne forventes at

vise en forskydning af deltagere hen imod mere aktivitet og vedholdt ændring. Data i tabellerne 13,

14 og 15 skal læses på følgende måde: værdien ”før-overvejelse negativ” stiger, hvis udviklingen er

positiv. Ved før-overvejelse positiv er det omvendt. Ved overvejelse, forberedelse, handling og ved-

ligeholdelse skal en stigning fortolkes som en positiv ændring. Det skal pointeres, at et signifikant

fald i eventuelt overvejelsesfasen sammen med en signifikant stigning i eventuelt handlingsfasen er

et udtryk for en forskydning imod en mere handlingsorienteret fase.

Tabel 13 viser for MPR-gruppen, at der sker en klar forskydning imod en mere handlingsorienteret

ændringsparathed. I kategorien ”før-overvejelse” sker der ingen ændringer, men i ”overvejelse” og

”forberedelse” sker der signifikante fald til samtlige tidspunkter. Disse resultater bakkes op af signi-

fikante stigninger i ”handling” og ”vedligeholdelse”. Tilsammen skaber de signifikante resultater et

billede af en positiv udvikling for deltagerne i MPR imod en forøget ændringsparathed i forhold til

fysisk aktivitet samt bedre forudsætninger for en fysisk aktiv livsstil (tabel 13).

47

Resultaterne for MIH-gruppen er ikke helt så tydelige som i MPR-gruppen. Tabel 14 viser, at der til

samtlige tidspunkter sker et signifikant negativt fald i ”overvejelse” og ”forberedelse”. Tilsvarende

sker der en signifikant stigning i ”vedligeholdelse” fra T=0-T=4 og T=0-T=16, men ikke fra T=0-

T=10. Der sker ingen signifikante ændringer med ”handling”. På samme måde som i MPR-

gruppen, dog ikke så entydigt, skaber resultaterne et billede af, at deltagerne i MIH øger deres æn-

dringsparathed, hvilket er en medvirkende forudsætning for en mere aktiv livsstil (tabel 14).

Tabel 15 viser, at der generelt ikke kan registreres forskelle på MPR- og MIH-gruppen på nogen

tidspunkter. Udelukkende ved ”handling” og ”vedligeholdelse” ved T=4 scorer MPR-gruppen signi-

fikant og tendentielt højere end MIH-gruppen. Den højere ændringsparathed kan med stor sandsyn-

lighed tilskrives MPR-gruppens deltagelse i den strukturerede intervention (tabel 15).

48

MPR T=0 vs. T=4 T=0 vs. T=10 T=0 vs. T=16

Før-overvejelse

– negativ

6.2±2.9 vs. 5.9±2.0

p=0.448, n=64

7.0±3.1 vs. 6.5±2.8

p=0.208, n=52

6.6±2.4 vs. 6.8±3.2

p=1.00, n=26

Før-overvejelse

- positiv

8.0±2.9 vs. 8.4±4.0

p=0.703, n=68

8.0±2.9 vs. 9.1±4.0

p=0.028, n=53

8.0±2.3 vs. 9.0±3.7

p=0.093, n=25

Overvejelse 16.4±3.0 vs. 14.2±3.6

p<0.000, n=68

16.2±3.0 vs. 12.4±5.0

p<0.000, n=49

16.2±2.8 vs. 13.2±4.5

p=0.002, n=25

Forberedelse 10.2±3.2 vs. 9.1±3.3

p=0.017, n=67

9.9±3.2 vs. 7.8±3.5

p=0.001, n=52

10.6±3.4 vs. 7.9±3.5

p=0.001, n=25

Handling 11.7±5.0 vs. 15.2±3.7

p<0.000, n=69

11.2±5.2 vs. 11.8±4.8

p=0.319, n=53

11.1±4.8 vs. 11.8±4.7

p=0.422, n=26

Vedligeholdelse 10.2±5.2 vs. 15.1±7.7

p<0.000, n=68

10.0±5.4 vs. 13.8±5.3

p<0.000, n=52

9.6±4.5 vs. 13.3±5.4

p=0.007, n=24 Tabel 13. Ændringsparathed MPR

MIH T=0 vs. T=4 T=0 vs. T=10 T=0 vs. T=16

Før-overvejelse

– negativ

6.1±2.3 vs. 5.8±1.9

p=0.624, n=56

6.3±2.4 vs. 6.5±2.5

p=0.562, n=44

6.7±2.4 vs. 6.5±2.7

p=0.473, n=29

Før-overvejelse

- positiv

8.4±3.7 vs. 9.0±4.2

p= 0.464, n = 56

8.1±3.6 vs. 9.4±4.4

p= 0.061, n = 44

8.7±4.2 vs. 9.7±4.4

p=0.429, n=29

Overvejelse 15.9±3.7 vs. 13.5±3.9

p<0.000, n=55

15.8±3.5 vs. 13.5±3.8

p=0.003, n=42

15.0±3.7 vs. 12.8±3.9

p=0.008, n=29

Forberedelse 10.8±3.3 vs. 8.6±3.4

p<0.000, n=55

10.7±3.4 vs. 8.2±3.2

p=0.001, n=42

10.4±3.3 vs. 8.6±3.8

p=0.028, n=28

Handling 12.8±4.6 vs. 13.4±4.6

p=0.742, n=54

12.8±4.5 vs. 12.3±4.9

p=0.487, n=45

13.2±4.0 vs. 11.6±4.5

p=0.156, n=28

Vedligeholdelse 10.7±4.6 vs. 12.9±4.8

p =0.007, n=55

10.4±4.4 vs. 13.2±5.3

p=0.008, n=45

11.0±3.9 vs. 11.6±5.3

p=0.647, n=29 Tabel 14. Ændringsparathed MIH

49

Sammenligning

mellem MPR

og MIH

T=0 T=4 T=10 T=16

Før-overvejelse

– negativ

6.9±2.9 vs.

6.2±2.3

p=0.179, n=120/83

6.1±2.3 vs.

5.8±1.9

p=0.602, n=74/57

6.6±2.8 vs.

6.5±2.5

p=0.921, n=59/46

6.9±3.2 vs.

6.6±2.6

p=0.896, n=27/30

Før-overvejelse

- positiv

8.2±3.2 vs.

8.1±3.4

p=564, n=122/83

8.4±4.1 vs.

9.1±4.2

p=401, n=76/57

9.1±4.0 vs.

9.4±4.3

p=0.758, n=57/45

9.0±3.6 vs.

9.5±4.5

p=0.667, n=26/30

Overvejelse 16.3±2.9 vs.

15.9±3.8

p=0.789, n=117/84

14.4±3.4 vs.

13.6±3.9

p=0.202, n=77/56

12.8±4.9 vs.

13.5±3.8

p=0.720, n=54/43

13.2±4.4 vs.

13.0±4.1

p=0.704, n=26/30

Forberedelse 10.7±3.6 vs.

10.9±3.6

p=0.539, n=119/82

9.1±3.3 vs.

8.6±3.4

p=0.412, n=77/56

7.8±3.5 vs.

8.3±3.3

p=0.367, n=55/44

7.9±3.5 vs.

8.7±3.8

p=0.386, n=27/29

Handling 11.8±4.8 vs.

12.5±4.7

p=0.354, n=121/83

15.1±3.8 vs.

13.4±4.7

p=0.031, n=78/56

12.2±4.9 vs.

12.3±4.9

p=0.831, n=58/46

11.6±4.9 vs.

11.9±4.7

p=0.928, n=27/29

Vedligeholdelse 10.0±4.8 vs.

10.5±4.7

p=0.393, n=116/77

15.1±7.3 vs.

12.9±4.8

p=0.067, n=79/60

13.9±5.2 vs.

13.2±5.3

p=0.520, n=58/47

13.5±5.3 vs.

11.8±5.4

p=0.285, n=26/30 Tabel 15. Sammenligning ændringsparathed MPR og MIH

50

Opsummering og konklusion – ændringsparathed

Resultaterne af MPR- og MIH-deltagernes ændringsparathed viser, at en del af deltagerne fortsat

scorer højt i forhold til ”før-overvejelse”. Denne del af deltagernes holdninger til fysisk aktivitet er

ikke blevet påvirket tilstrækkeligt til, at deres indstilling har ændret sig. Dette er ikke overraskende.

Der vil fra starten af MPR og MIH, på trods af gode intentioner om at inkludere motiverede indivi-

der, være en gruppe af deltagere, der har fået udskrevet en recept eller deltager i motionsformidling,

selvom de måske havde en forventning om medicinering i stedet. Denne gruppe vil på trods af den

intensive påvirkning fra MPR- og MIH-interventionen være vanskelige at påvirke. Denne gruppe af

individer kan med fordel for projekterne være sorteret fra i inklusionen. I modsætning til disse re-

sultater kan der for især MPR-, men også MIH-deltagerne, ses en klar positiv forskydning af delta-

gernes score fra ”overvejelse” og ”forberedelse” til ”handling” og ”vedligeholdelse”. Det betyder, at

især MPR, men også i nogen grad MIH, formår at påvirke den gruppe af deltagere, der på forhånd

var i nogen grad motiverede til i deres indstilling til fysisk aktivitet at blive mere handlings – og

vedligeholdelsesorienterede. Dette er meget positivt, idet netop en handlings- eller vedligeholdel-

sesorienteret indstilling er en forudsætning for at være fysisk aktiv på langt sigt.

Betragtes grupperne i forhold til i hinanden i de enkelte faser, adskiller de sig udelukkende signifi-

kant i handlingsfasen ved T=4 og tendentielt ved vedligeholdelsesfasen. Det kan fortolkes således,

at MPR er mere effektiv til at påvirke deltagerne til handling i forhold til fysisk aktivitet til T=4,

men at denne ekstra positive gevinst udviskes over tid.

Beslutningsbalance

Beslutningsbalance er et andet vigtigt forhold, der er med til at påvirke, hvorvidt individet er i stand

til at foretage en adfærdsændring. Hvis deltagerens beslutningsbalance overvejende er positiv i for-

hold til fysisk aktivitet, vil vedkommende have større mulighed for at ændre sin adfærd. I forhold til

en positiv beslutningsbalance bliver deltageren i spørgeskemaet bland andet spurgt om: ”Jeg ville

have mere energi til min familie og venner, hvis jeg motionerede regelmæssigt”, og i forhold til en

negativ beslutningsbalance: ”Motion lægger en ekstra byrde på min bedre halvdel”. I vurderingen

af, hvorvidt der er sket en udvikling med deltagernes beslutningsbalance sammenlignes værdierne

derfor ved T=0, T=4, T=10 og T=16. For den positive beslutningsbalance vil en stigning i værdier-

ne betyde en hensigtsmæssig udvikling. I forhold til den negative beslutningsbalance vil et fald i

værdierne være ensbetydende med en positiv udvikling. Resultaterne for MPR viser, at der ikke til

51

nogen af tidspunkterne kan registreres en forskel. Dette gælder for såvel den positive som den nega-

tive beslutningsbalance. Resultaterne for MIH-gruppen viser, at der for den positive beslutningsba-

lance sker et signifikant fald i værdierne fra T=0-T=4 og fra T=0-T=10. Der er ikke forskel fra T=0-

T=16. For den negative beslutningsbalance kan der ikke registreres signifikante ændringer til nogen

tidspunkter. Betragtes MPR-gruppen i forhold til MIH-gruppen kan der til ingen af de fire tidspunk-

ter registreres en forskel på de to grupper.

Opsummering og konklusion – beslutningsbalance

Optimalt vil der via påvirkningen af deltagerne gennem MPR og MIH ske en signifikant stigning i

den positive beslutningsbalance samt et signifikant fald i den negative beslutningsbalance. Resulta-

terne i beslutningsbalance for MPR-gruppen viser, at der hverken sker en signifikant påvirkning af

deltagernes positive eller negative beslutningsbalance. Resultaterne for MIH-gruppen viser det

samme mønster. For MIH sker der desuden et signifikant fald i den positive beslutningsbalance. En

forklaring på dette kan være, at MIH-deltageren i langt højere grad end MPR-deltageren selv skal

opsøge initiativer og måske oplever anstrengelserne og ulemperne ved dette som større end fordele-

ne. Generelt kan det konkluderes, at MPR og MIH-projekterne ikke lader til at kunne påvirke delta-

gernes beslutningsbalance i tilstrækkeligt omfang til, at en positiv udvikling opnås. Desuden kan det

konkluderes, at MPR-projektet lader til bedre at kunne fastholde deltagernes beslutningsbalance,

hvorimod MIH-projektet ikke formår at påvirke tilstrækkeligt, og at deltagerne endda oplever at

deltagelse i projektet formindsker deres positive beslutningsbalance. Deltagerne i de to projekter

lader generelt til at have en høj positiv beslutningsbalance og en lav negativ beslutningsbalance

allerede fra T=0. Det høje udgangsniveau kan medvirke til, at der ikke kan registreres en yderligere

positiv udvikling.

Som beskrevet i metodeafsnittet skal læseren være opmærksom på, at spørgsmålene vedrørende

deltagernes beslutningsbalance relaterer sig til følelsesmæssige og private forhold hos det enkelte

individ, og at deltagerens svar fra gang til gang derfor kan påvirkes af dette. Eksempelvis kan andre

faktorer end interventionen have indflydelse. Ligeledes kan deltagerens forståelse af spørgsmålene i

skemaet variere. Derfor skal både signifikante og ikke – signifikante resultater i evalueringen be-

tragtes med forbehold.

52

Deltagernes evaluering af Motion på Recept og Motion i Håndkøb

Hvordan er du kommet med i projektet Motion På Recept/Motion i Håndkøb?

Af tabel 16 fremgår det, at MPR-deltagerne primært får information omkring MPR via egen prakti-

serende læge og artikler i avisen. MIH-deltagerne får ligeledes primært informationerne via deres

egen praktiserende læge, men også via andre tiltag. Den måde deltagerne får informationer om pro-

jektet på, stemmer godt overens med den plan, der overordnet er lagt for inklusionen til MPR og

MIH. Tabel 16 viser på hvilken måde og med hvilken procentandel, deltagerne i MPR og MIH-

projektet er blevet inspireret til deltagelse og/eller inkluderet i projekterne.

Inklusion til MPR og MIH Procent MPR Procent MIH

Lægen anbefalede 64 37

Så pjece om projektet hos lægen 5 1

Så pjece om projektet på biblioteket 0 1

Så pjece om projektet på min arbejdsplads 0 0

Så artikel/annonce om projektet i en avis 10 20

Ven/kollega mm. som selv er med i projektet fortalte 5 9

Ven/kollega mm. som ikke selv er med i projektet fortalte 3 1

Andet 13 31

Total 100 100 Tabel 16. Hvordan er du kommet med i MPR eller MIH for T=0 Tilfredshed med antal samtaler med motionsformidleren

I forhold til antal samtaler med motionsformidleren spørges deltagerne til hvert tidspunkt (T=0,

T=4, T=10, T=16) i spørgeskemaet om, hvor mange telefoniske og personlige samtaler de har haft

med motionsformidleren inden for de sidste 4 måneder. Figur 17 og 18 viser den procentvise forde-

ling af antallet af kontakter for MPR-gruppen. Resultaterne viser, at antallet af telefoniske og per-

sonlige samtaler generelt følger den plan, der er lagt for deltagernes kontakt til motionsformidleren

med et højere antal personlige kontakter end telefoniske. Antallet af kontakter falder over tid til

meget få ved T=16.

53

Antal telefoniske samtaler med Motionsformidleren MPR

0

10

20

30

40

50

60

70

80

0 samtaler 1 samtale 2 samtaler 3 samtaler 4 samtaler 5 samtaler Mere end 5samtaler

Proc

ent

T=4 T=10 T=16

Figur 17. Antal telefoniske kontakter med motionsformidleren for MPR

Antal samtaler ved personlig kontakt med Motionsformidleren MPR

0

10

20

30

40

50

60

70

80

0 samtaler 1 samtale 2 samtaler 3 samtaler 4 samtaler 5 samtaler Mere end 5samtaler

Proc

ent

T=4 T=10 T=16

Figur 18. Antal samtaler ved personlig kontakt med motionsformidleren for MPR

54

Figur 19 og 20 viser den procentvise fordeling af antallet af kontakter for MIH-gruppen. Resultater-

ne viser, at antallet af telefoniske og personlige samtaler generelt følger den plan, der er lagt for

deltagernes kontakt til motionsformidleren med et højere antal personlige kontakter end telefoniske.

Antallet af kontakter falder over tid til meget få ved T=16. Det er overraskende med de få antal tele-

foniske samtaler på trods af, at MIH-deltageren har mulighed for at kontakte motionsformidleren

telefonisk for løbende rådgivning.

Antal telefoniske samtaler med Motionsformidleren MIH

0

1020

3040

50

6070

8090

100

0 samtaler 1 samtale 2 samtaler 3 samtaler 4 samtaler 5 samtaler Mere end 5samtaler

Proc

ent

T=4 T=10 T=16

Figur 19. Antal telefoniske kontakter med motionsformidleren for MIH

55

Antal samtaler ved personlig kontakt med Motionsformidleren MIH

0102030405060708090

100

0 samtaler 1 samtale 2 samtaler 3 samtaler 4 samtaler 5 samtaler Mere end 5samtaler

Proc

ent

T=4 T=10 T=16

Figur 20. Antal samtaler ved personlig kontakt med motionsformidleren for MIH

Hvad synes du om antallet af samtaler med motionsformidleren?

Resultaterne for MPR-gruppen viser, at langt størstedelen af deltagerne vurderer, at de har haft ”til-

pas mange samtaler”. Denne procentdel falder dog over tid således, at kun 29 % ved T=16 vurderer,

at de har haft ”tilpas mange samtaler”. Tilsvarende vurderer en meget mindre procentdel, at de har

haft ”for få samtaler”. Dog stiger procentandelen, der vurderer dette over tid således, at 25 % ved

T=16 vurderer, at de har haft for få samtaler (tabel 17).

Tabel 17. Tilfredshed med antal samtaler med motionsformidleren MPR eller MIH

Procent MPR

T=4

MPR

T=10

MPR

T=16

MIH

T=4

MIH

T=10

MIH

T=16

For få samtaler 12 13 25 10 11 24

Tilpas mange samtaler 70 50 29 72 48 24

For mange samtaler 1 0 0 3 0 0

Ved ikke 17 37 46 15 41 52

Total 100 100 100 100 100 100

56

Resultaterne for MIH-gruppen viser tilsvarende med MPR-gruppen, at langt størstedelen af delta-

gerne vurderer, at de har haft ”tilpas mange samtaler”. Denne procentdel falder dog over tid således,

at kun 24 % ved T=16 vurderer, at de har haft ”tilpas mange samtaler”. Tilsvarende vurderer en

meget mindre procentdel, at de har haft ”for få samtaler”. Dog stiger procentandelen, der vurderer

dette over tid således, at 24 % ved T=16 vurderer, at de har haft for få samtaler (tabel 17).

Generelt kan det konkluderes, at såvel MPR- som MIH-deltageren oplever, at de har haft et tilfreds-

stillende antal samtaler med motionsformidleren. Dog stiger utilfredsheden til T=16. Denne udvik-

ling illustrerer, at deltagerne oplever et øget behov for støtte jo længere der går fra, at deltageren har

forladt projektet. I begge projekter er deltagerne indledningsvis blevet tilbudt muligheden for at

kontakte formidleren løbende under og efter projektet. At der alligevel er en stigende gruppe, der

tilkendegiver, at de har haft for få samtaler, kan indikere, at deltagerne enten har en manglende vi-

den om muligheden for fortsat kontakt eller er usikre på, hvorvidt de fortsat har mulighed for at

benytte tilbuddet. For at imødekomme dette stigende behov for støtte anbefales en øget indledende

informationsindsats fra formidlerne. Ligeledes anbefales, at formidlerne i et øget omfang kontakter

deltagerne, efter de har forladt projektet, for således at imødekomme det øgede behov for støtte.

57

Vurdering af generel tilfredshed med motionsformidleren

Har du generelt været tilfreds med motionsformidlerens rådgivning og vejledning i forbindel-

se med din overgang fra MPR til mere selvstændig træning?

Tabel 18 viser, at MPR-gruppen generelt vurderer, at de er ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med

motionsformidlerens rådgivning og vejledning i forbindelse med overgangen til mere selvstændig

træning (tabel 18).

Tilfredshed med motionsformidler ved overgang Procent tilfredshed

Meget tilfreds 34

Tilfreds 51

Mindre tilfreds 4

Utilfreds 3

Hverken/eller 9

Total 100 Tabel 18. Tilfredshed med motionsformidlerens rådgivning og vejleding i forbindelse med overgangen fra MPR til mere selvstændig træning.

58

Hvordan er din samlede vurdering af motionsformidlerens indsats i forbindelse med Motion

på Recept/Motion i Håndkøb?

Tabel 19 viser, at deltagerne i MPR og MIH ved T=4 generelt vurderer, at de er ”meget tilfreds”

eller ”tilfreds” med motionsformidleren indsats i forbindelse med deres deltagelse i projektet. Me-

get få vurderer, at de er ”mindre tilfreds” eller ”utilfreds”. Ud fra dette kan det konkluderes, at del-

tagerne er tilfredse med motionsformidleren (tabel 19). Vurderingen foretages ved T=4 for at evalu-

ere den intensive indsats, som MPR- og MIH-deltagerne har været en del af de første 4 måneder.

Procent MPR T=4 MIH T=4

Meget tilfreds 46 52

Tilfreds 48 39

Mindre tilfreds 3 3

Utilfreds 0 0

Hverken/eller 4 7

Total 100 100

Tabel 19. Samlet tilfredshed med motionsformidlerens indsats i forbindelse med MPR og MIH ved T=4

59

Generel tilfredshed med deltagelse i MPR eller MIH

Hvor tilfreds er du alt i alt med det, du har fået ud af at deltage i MPR/MIH?

Resultaterne for MPR- og MIH-gruppen viser, at der generelt er stor tilfredshed med deltagernes

udbytte ved at have deltaget i projekterne. En meget stor procentandel vurderer, at de er ”meget

tilfreds” eller ”tilfreds” til samtlige tidspunkter. Tilsvarende vurderer en lille procentandel, at de er

”mindre tilfreds”. Ingen eller meget få vurderer, at de er ”utilfreds” (tabel 20).

Procent MPR

T=4

MPR

T=10

MPR

T=16

MIH

T=4

MIH

T=10

MIH

T=16

Meget tilfreds 49 51 43 33 36 23

Tilfreds 46 39 37 49 47 43

Mindre tilfreds 3 7 10 8 7 13

Utilfreds 0 0 3 0 0 0

Hverken/eller 3 3 7 10 11 20

Total 100 100 100 100 100 100 Tabel 20. Samlet tilfredshed med deltagelsen i MPR eller MIH

60

Vil du anbefale familie eller venner at deltage i MPR?

At anbefale et familiemedlem eller en ven at deltage i projektet er en klar indikation på tilfredshed.

Den generelle antagelse er, at ingen ønsker at anbefale et utilfredsstillende produkt til deres nærme-

ste. Resultaterne for MPR- og MIH-gruppen viser, at en meget stor procentandel af deltagerne vil

anbefale deres nærmeste at deltage i projekterne. En noget markant lavere andel vil ”måske” anbe-

fale projektet til deres nærmeste. Procentdelen er større i MIH-gruppen. Det betyder, at en større

andel i MIH tøver med at anbefale projektet (tabel 21).

Procent MPR T=4 MPR T=10 MPR T=16 MIH T=4 MIH T=10 MIH T=16

Ja 88 90 80 74 73 70

Måske 12 8 13 25 25 27

Nej 0 2 7 2 2 3

Total 100 100 100 100 100 100 Tabel 21. Vil anbefale venner og familie at deltage i MPR eller MIH

61

Konklusion Helt generelt er det vigtigt med en diskussion af den anvendte metode for at kunne forholde sig kri-

tisk til resultaterne. Evalueringen af MPR og MIH i Region Syddanmark er, som beskrevet i meto-

deafsnittet, foretaget via en spørgeskemaundersøgelse. Det vil sige, at de fremkomne oplysninger er

baseret på selvrapporterede variable. Det betyder, at deltagernes svar til spørgsmålene kan være

behæftet med en vis usikkerhed. Dette er metodisk forsøgt imødekommet ved at udvælge nationale

og internationale anvendte og validerede spørgeapparater for at opnå et så præcist resultat som mu-

ligt. Selvom dette er gennemført, har det desuden været en nødvendighed for evalueringens gen-

nemførelse at prioritere mængden af spørgemateriale. En stor mængde af spørgsmål og tidsforbrug

giver en stor risiko for en lav tilslutning til evalueringen eller et stort frafald undervejs.

På grund af disse prioriteringer er det vigtigt at forholde sig kritisk til resultaterne. Ved flere svarka-

tegorier som eksempelvis ”selvrapporteret fysisk aktivitet” og ”samlet indstilling til motion” kan det

diskuteres, hvorvidt spørgeapparatet er følsomt nok til at registrere de måske mindre ændringer som

forventeligt sker hos deltageren. Eksempelvis er det plausibelt at forvente, at de ændringer der sker i

forhold til deltagernes fysiske aktivitetsniveau, generelt set er mindre ændringer. Derfor vil et spør-

geskema, der ikke er sensitivt nok, ikke kunne registrere disse ændringer, og resultatet vil fremstå

som uændret. Selvom evaluator metodisk forsøger at imødekomme denne fejlmargen ved udvælgel-

sen af materialet, er det vigtigt at være opmærksom på dette i fortolkningen af resultaterne.

Et andet forhold, som kan have afgørende betydning for resultaterne, er antallet af deltagere i evalu-

eringen. På grund af en lang inklusionstid til projekterne samt et stort frafald har det desværre ikke

været muligt at have samtlige deltageres besvarelser med i analysen. Det har resulteret i et lavere

antal besvarelser til T=10 og T=16. For analyserne betyder det, at det statistiske grundlag kan varie-

re noget, og at resultaterne derfor i nogle sammenhænge ikke kan vise en eventuel ændring. Et stør-

re antal besvarelser ville have givet analyserne til specielt T=16 en øget statistisk sikkerhed. På

grund af dette forhold er det derfor vigtigt også at forholde sig analytisk til tendentielle resultater.

Selvom der tages forbehold for disse begrænsninger i fortolkningen af resultaterne, er det tydeligt,

at der overordnet er tale om en positiv udvikling for deltagerne. Nedenstående besvares evaluerin-

gens formål ud fra de punkter, den stiller op.

62

Er 25 % af deltagerne fysisk aktive 12 måneder efter deltagelse i Motion på Recept eller Mo-

tion i Håndkøb?

Betragtes resultaterne for, hvor mange dage deltagerne er fysisk aktive om ugen, samt procentdelen

der er fysisk aktive 7 dage om ugen, er resultaterne positive. MPR-gruppen forbedrer signifikant det

antal dage, de er fysisk aktive til alle tidspunkter. Den procentdel, der er fysisk aktive 7 dage om

ugen, er ved T=0 cirka 25 % procent. Denne procentandel fastholdes over tid, og 12 måneder efter

interventionen er en tilsvarende procentandel fortsat fysisk aktiv. Konklusionen er, at MPR-

projektet opfylder denne målsætning. Det skal dog påpeges, at det indledningsvis var forventet, at 0

% var fysisk aktive 7 dage om ugen. MIH-gruppen forbedrer kun det antal dage, de er fysisk aktive

fra T=0-T=4. Til gengæld er der en kraftig stigning i procentandelen, der er fysisk aktive 12 måne-

der efter interventionsstart. Cirka 35 % vurderer ved T=16, at de er aktive 7 dage om ugen. Konklu-

sionen er, at selvom MIH-gruppen ikke gennemsnitligt forbedrer det antal dage, de er fysisk aktive

om ugen på lang sigt, er der en stor procentandel, der opfylder Sundhedsstyrelsens krav om fysisk

aktivitet 30 minutter hver dag. MIH-projektet opfylder ligeledes denne målsætning. Det lader dog

til, at MPR-projektet virker bedre i forhold til at inspirere hele deltagergruppen til fysisk aktivitet,

idet den gennemsnitlige værdi forbedres til alle tidspunkter. MIH-projektet tyder på bedst at kunne

påvirke en bestemt gruppe af individer.

I forhold til MPR- og MIH-deltagernes selvrapporterede fysiske aktivitetsniveau er resultaterne

ligeledes positive. MPR-gruppen forøger deres fysiske aktivitet ved gang og cykling og motion sig-

nifikant. Ligeledes forøger de deres samlede fysiske aktivitetsniveau til T=4 og igen til T=16. Dette

er et spændende resultat, idet det viser, at MPR-projektets målsætning omkring at øge deltagernes

fysiske aktivitet opfyldes. Resultaterne for MIH-gruppen viser ikke samme effekt, idet gruppen kun

i forhold til motionsaktiviteter ved T=4 viser en signifikant forbedring. Sammenlignes grupperne,

kan der dog til intet tidspunkt registreres en signifikant forskel på dem. Konklusionen bliver, at

MPR-projektet succesfuldt er i stand til at øge deltagernes fysiske aktivitet over tid. MIH-projektet

lader ikke til at have samme effekt.

63

Motion på Recept og Motion i Håndkøb i forhold til sociodemografiske variable

I forhold til køn viser resultaterne, at begge projekter tiltrækker langt flere kvinder end mænd. Dog

har MPR en markant større andel af mænd end MIH. Det er ikke hensigtsmæssigt, idet en tilsvaren-

de mængde mænd vil have glæde af tilbuddet. Fremtidige udviklingstiltag bør overveje initiativer,

der kan tiltrække flere mænd. Deltagerne i MIH har en lavere gennemsnitsalder end deltagerne i

MPR. Det er forventeligt, idet inklusionskriterierne til projekterne forudsætter, at MPR-deltagerne

har livsstilssygdomme, og MIH-deltagerne er i risikogruppen.

Set ud fra, at en stor procentdel af deltagerne i begge projekter har et lavt uddannelsesniveau, er

konklusionen, at MPR og MIH er i stand til at inkludere en stor gruppe af de personer med et øget

behov for støtte, idet et lavt uddannelsesniveau er forbundet med et højere niveau af fysisk inaktivi-

tet og sygdom.

I forhold til deltagernes egenindtægt og husstandsindtægt viser resultaterne, at MIH-projektet inklu-

derer en større procentandel af deltagere med lavere indtægt end MPR-projektet. Generelt kan del-

tagernes gennemsnitlige egen – og husstandsindkomst ikke adskilles fra den almene befolkning i

Fyns Amt. Der er heller ikke statistisk forskel på grupperne. Konklusionen er, at begge projekter

inkluderer et bredt udsnit af befolkningen, hvor der indgår en stor procentandel med lav indtægt.

Det er hensigtsmæssigt at projektet er i stand til at inkludere en stor andel af personer med lavere

indtægt, idet de måske på baggrund af deres måske ufrivillige og manglende tilknytning til ar-

bejdsmarkedet kan have stor glæde af et tilbud, der kan give dem de fysiske forudsætninger for at

komme i gang igen eller måske bare klare sig bedre i hverdagen.

Har Motion på Recept og Motion i Håndkøb effekt på deltagernes BMI, selvvurderet helbred,

selvvurderede fysiske form og psykologiske indstilling til motion?

I forhold til deltagernes BMI kan der for MPR-gruppen ses et signifikant vægttab til samtlige tids-

punkter, hvor MIH-deltagerne kun oplever et vægttab til T=4. Ud fra det resultat kan det konklude-

res, at deltagelse i MPR skaber større forudsætninger for vægttab end deltagelse i MIH. Faldet i

BMI vil kunne bidrage til at skabe forudsætningerne for en mere aktiv og sundhedsfremmende

hverdag. Ligeledes vil et fald i BMI kunne bidrage med positive kliniske effekter i forhold til delta-

64

gernes livsstilssygdomme. Det vil eksempelvis have en positiv effekt på Type 2-diabetes og forhøjet

blodtryk [2].

I relation til deltagernes selvvurderede helbred kan det konkluderes, at en stor del af deltagerne i

MPR og MIH ved T=0 vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. Dette er ikke overra-

skende, idet MPR og MIH netop henvender sig til en del af befolkningen, hvor helbredet er truet.

Det kan samtidig konkluderes, at projektet netop får fat i de personer, der på grund af dårlig fysisk

form og helbred har brug for MPR eller MIH. Effekten af MPR og MIH på deltagernes selvvurde-

rede helbred er signifikant til samtlige tidspunkter. Konklusionen er, at begge projekter påvirker

deltagernes selvvurderede helbred i en tilfredsstillende positiv retning. MPR-projektet har dog en

signifikant større effekt ved T=4, men denne effekt fastholdes ikke over tid. Hvis den større effekt

hos MPR-gruppen skal fastholdes, vil det sandsynligvis kræve, at det intensive forløb i MPR skal

fortsætte ud over de fire første måneder.

Deltagerne i begge projekter forbedrer ligeledes deres selvvurderede fysiske form. Inden for alle tre

kategorier (”nuværende fysisk form”, ”fysisk form i forhold til for 4 måneder siden” og ”fysisk

form sammenlignet med mennesker på egen alder”) er der for begge grupper generelt en positiv

signifikant udvikling imod en øget selvvurderet fysisk form. Konklusionen er derfor, at MPR og

MIH med tilfredsstillende resultat forbedrer deltagernes selvvurderede fysiske form. Den intensive

træningsdel i MPR virker dog til at have en øget effekt på deltagernes selvvurderede fysiske form,

idet MPR-deltagerne scorer deres selvvurderede fysiske form signifikant bedre end MIH-deltagerne

ved T=4 til samtlige kategorier. Denne øgede effekt af interventionen fastholdes dog ikke over tid,

når MPR sammenlignes med MIH.

I relation til deltagernes indstilling til motion har ingen af projekterne en positiv effekt. Deltagerne

vurderer på intet tidspunkt, at deres tro på, at de kan være fysisk aktive på trods af bestemte forhold

forbedres. Tværtimod kan der for MPR registreres et signifikant fald til T=16, og for MIH-gruppen

tendentielle fald til T=10 og T=16. Resultatet er overraskende, idet motionsformidlerens rolle, via

”den motiverende samtale” [33] i begge projekter, er at påvirke deltagerens indstilling i positiv ret-

ning. Konklusionen er, at hverken MPR- eller MIH-projektet er i stand til at påvirke deltagerens

indstilling til fysisk aktivitet i en hensigtsmæssig retning.

Resultaterne viser, at deltagernes beslutningsbalance heller ikke påvirkes i en hensigtsmæssig ret-

ning via deltagelsen i MPR og MIH. Generelt kan det konkluderes at MPR- og MIH-projekterne

ikke lader til kunne påvirke deltagernes beslutningsbalance i tilstrækkeligt omfang til, at en positiv

65

udvikling opnås. Desuden kan det konkluderes, at MPR-projektet bedre lader til at kunne fastholde

deltagernes beslutningsbalance, hvorimod MIH-projektet ikke formår at påvirke tilstrækkeligt.

MIH-deltagerne oplever endda, at deltagelse i projektet formindsker deres positive beslutningsba-

lance.

Som beskrevet i metodeafsnittet relaterer spørgsmålene i spørgeskemaet vedrørende indstilling til

motion og beslutningsbalance sig til følelsesmæssige og private forhold hos det enkelte individ.

Derfor skal læseren være opmærksom på, at deltagerens svar fra gang til gang kan påvirkes af dette.

Eksempelvis kan andre faktorer end interventionen have indflydelse. Ligeledes kan deltagerens for-

ståelse af spørgsmålene i skemaet variere. Derfor skal både signifikante og ikke-signifikante resul-

tater i evalueringen betragtes med forbehold.

Derudover er deltagernes værdier for den positive beslutningsbalance høje og for den negative be-

slutningsbalance lave fra start på interventionen. Idet deltagernes positive værdier fra start er høje,

kan det være vanskeligt at hæve disse yderligere. Det vil tilsvarende være vanskeligt at sænke vær-

dierne for den negative beslutningsbalance yderligere.

Selvom værdierne for indstilling til motion og beslutningsbalance er vigtige indikatorer på deltager-

nes forudsætninger for at kunne være fysiske her og nu samt på lang sigt, står resultaterne i nogen

grad i kontrast til MPR-deltagernes, men ikke MIH-deltagernes faktiske handling. Det er derfor

vigtigt at påpege, at deltagerne i MPR, selvom de ikke forandrer deres indstilling til fysisk aktivitet

og motion, ændrer deres fysiske aktivitetsniveau.

En anden faktor, der derimod ændres i positiv retning, er deltagernes ændringsparathed. For MPR-

gruppen viser resultaterne en signifikant forskydning fra ”overvejelse” og ”forberedelse” til ”hand-

ling” og ”vedligeholdelse”. MIH-gruppen oplever ligeledes en signifikant forskydning i disse faser.

Dog er der kun en signifikant stigning i ”vedligeholdelse” og ikke i ”handling”. For gruppen af del-

tagere i de to projekter, der vurderer, at de er i ”før-overvejelse”, sker der ingen udvikling. Konklu-

sionen på deltagernes ændringsparathed er, at begge projekter, men især MPR-projektet, er i stand

til at påvirke den i en hensigtsmæssig retning. Dog er projekterne bedst til at påvirke de deltagere,

der er i ”overvejelses-” eller ”forberedelsesfasen”. Projekterne lader ikke til at kunne påvirke den

del af deltagerne, der scorer højt i ”før-overvejelse”.

Helt generelt i forhold til deltagernes psykologiske forudsætninger for at kunne ændre deres adfærd,

lader MPR og MIH ikke til at have den ønskede positive effekt. Det er vigtigt, at deltagernes indstil-

66

ling og beslutningsbalance påvirkes i en positiv retning, for at deltagerne efter interventionen skal

kunne opretholde en fysisk aktiv livsstil. Derimod er det meget positivt, at deltagernes ændringspa-

rathed øges. For yderligere at kunne påvirke deltagernes indstilling og beslutningsbalance i forhold

til fysisk aktivitet, vil en øget indsats fra motionsformidleren være en mulig løsning.

Er deltagerne tilfredse med at være en del af henholdsvis Motion på Recept og Motion i

Håndkøb?

Betragtes respondenternes tilfredshed med deltagelsen i MPR og MIH, kan det konstateres, at der er

stor tilfredshed blandt deltagerne. Tilfredsheden gælder i forhold til motionsformidlerens indsats,

såvel undervejs i forløbene som i projektets overgange, men også i forhold til projektet generelt.

Der er dog en tendens til at utilfredsheden i forhold til antal samtaler med formidleren stiger over

tid. Denne stigning kan være et udtryk for, at deltagerne efter at have været aktive på egen hånd et

stykke tid oplever et øget behov for støtte. En mulig løsning kan være yderligere støtte fra motions-

formidleren på længere sigt.

Opsummerende kan der fra evalueringen trækkes følgende overordnede resultater:

Resultaterne for deltagelse i MPR og MIH synes at pege på, at deltagerne øger deres forudsætninger

for at føre et aktivt liv.

- MPR- og MIH-deltagerne får mindsket deres Body Mass Index (BMI) signifikant

- MPR- og MIH-deltagerne får forbedret deres selvvurderede helbred signifikant

- MPR- og MIH-deltagerne vurderer, at de får en signifikant bedre selvvurderet fysisk form

- MPR-deltagerne øger deres fysiske aktivitetsniveau i forhold til motion og gang og cykling

samt deres totale fysiske aktivitet til T=16. MIH-deltagerne oplever kun en fremgang i deres

motionsaktiviteter ved T=4

- MPR-deltagerne forøger det antal dage, de er fysisk aktive om ugen. MIH-deltagerne ople-

ver kun denne fremgang ved T=4

67

- MPR- og MIH-deltagerne forbedrer ikke deres tro på, at de kan være fysisk aktive på trods

af modgang

- MPR- og MIH-deltagerne oplever ingen positiv forandring i deres beslutningsbalance

- MPR- og MIH-deltagerne oplever en positiv udvikling i deres ændringsparathed imod en

mere handlingsorienteret adfærd

Afslutningsvis kan det konkluderes, at der generelt kan ses en signifikant positiv udvikling i de cen-

trale målsætningsparametre for Motion på Recept og Motion i Håndkøb i Region Syddanmark.

MPR-projektet lader til at have en større effekt på målsætningen end MIH-projektet.

På baggrund af de positive resultater præsenteret i denne evaluering af MPR og MIH’s indflydelse

på deltagernes BMI, selvvurderede helbred, selvvurderede fysiske form og fysiske aktivitetsniveau

samt psykologiske forudsætninger for at føre et aktivt liv, har konceptet en klart positiv effekt samt

udviklingspotentiale. Resultater fra evalueringer af MPR i Københavns Kommune, Ribe Amt samt

Frederiksborg Amt viser lignende positive resultater i forhold til deltagernes fysiske aktivitet, selv-

vurderede fysiske form og selvvurderede helbred. Resultaterne danner en god baggrund for at anbe-

fale, at koncepterne MPR og MIH tænkes ind i den videre udvikling af indsatser med fysisk aktivi-

tet på forebyggelsesområdet.

68

Anbefalinger Set ud fra resultaterne i evalueringen er det tydeligt, at såvel MPR og MIH har en positiv effekt på

deltagerne set ud fra projekternes målsætning. Dette afsnit vil fokusere på to fokusområder fra pro-

jekterne, der vil være hensigtsmæssige at medtænkte og videreudvikle til fremtidige indsatser med

fysisk aktivitet på forebyggelsesområdet.

Den intensive træningsperiode

Den intensive træningsperiode i MPR lader til at have en afgørende effekt på deltagerne. Selvom

MIH-gruppen også opnår forbedringer i for eksempel selvvurderet helbred og selvvurderet fysisk

form, adskiller MPR-gruppen sig i flere kategorier signifikant ved bedre resultater til T=4. En signi-

fikant forskel der i nogle kategorier som eksempelvis BMI og selvvurderet fysisk form bliver fast-

holdt over tid. På samme måde lader den intensive træningsperiode til at være af afgørende betyd-

ning for deltagernes ændringsparathed, øgede mængde fysisk aktivitet samt fastholdelse i samme.

Derfor anbefales det, at tænke struktureret og støttet træning ind i fremtidige indsatser med fysisk

aktivitet.

Motionsformidleren

Deltagerne i begge projekter angiver, at de er meget tilfredse med motionsformidlerens indsats. Ud

fra tilfredshedsmålene kan dog ses, at utilfredsheden stiger over tid. Resultaterne for indstilling til

motion og beslutningsbalance viser desuden, at motionsformidlingen ikke i tilstrækkelig grad har

været i stand til at påvirke dette i en hensigtsmæssig retning. For i højere grad at kunne påvirke del-

tagerens indstilling til motion, ændringsparathed, beslutningsbalance samt den stigende utilfredshed

hos deltagerne anbefales det at udvikle en model for at øge og yderligere strukturere motionsråd-

givning til deltagere i interventioner under og i særdeleshed efter en eventuelt struktureret trænings-

periode.

69

Litteraturliste

1. Willeman M: Motion på recept - en litteraturgennemgang med fokus på effekter og or-ganisering. SST 2004, -:1-34.

2. Pedersen BK: Recept på motion. Motion som forebyggelse. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S.; 2003.

3. Sluijs E: Effectiveness of physical activity promotion: The case of general practice. PhD Thesis. Ponsen & Looijen B.V; 2004.

4. King AC, Blair SN, Bild DE, Dishman RK, Dubbert PM, Marcus BH, Oldridge NB, Paffen-barger RS, Jr., Powell KE, Yeager KK: Determinants of physical activity and interventions in adults. Med Sci Sports Exerc 1992, 24:S221-S236.

5. de VH, Weijts W, Dijkstra M, Kok G: The utilization of qualitative and quantitative data for health education program planning, implementation, and evaluation: a spiral ap-proach. Health Educ Q 1992, 19:101-115.

6. Paffenbarger RS, Jr., Blair SN, Lee IM, Hyde RT: Measurement of physical activity to as-sess health effects in free-living populations. Med Sci Sports Exerc 1993, 25:60-70.

7. Willeman M: Sundhedsstyrelsen SST (2004). Motion på Recept – en litteraturgennemgang med fokus på effekter og organisering. DSI Institut for Sundhedsvæsen. 2005.

8. Hillsdon M, Thorogood M, White I, Foster C: Advising people to take more exercise is inef-fective: a randomized controlled trial of physical activity promotion in primary care. Int J Epidemiol 2002, 31:808-815.

9. Whelton SP, Chin A, Xin X, He J: Effect of aerobic exercise on blood pressure: a meta-analysis of randomized, controlled trials. Ann Intern Med 2002, 136:493-503.

10. Tuomilehto J, Lindstrom J, Eriksson JG, Valle TT, Hamalainen H, Ilanne-Parikka P, Keina-nen-Kiukaanniemi S, Laakso M, Louheranta A, Rastas M et al.: Prevention of type 2 diabe-tes mellitus by changes in lifestyle among subjects with impaired glucose tolerance. N Engl J Med 2001, 344:1343-1350.

11. Elsass P: Sundhedspsykologi, et nyt fag mellem humaniora og naturvidenskab. Haslev: Gyl-dendal; 2000.

12. Iversen L: Medicinsk sociologi. Samfund, sundhed og sygdom. København: Munksgaard.; 2002.

13. Kjøller M, Rasmussen NK: Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden 1987. København; 2002.

70

14. Bjørner JB, Damsgaard MT, Watt T, Bech P, Rasmussen NK, Kristensen TS, Modvig J, Thu-nedborg K: Dansk Manual til SF-36. Lægemiddelindustriforeningen; 1997.

15. Kesaniemi YK, Danforth E Jr, Jensen MD, Kopelman PG, Lefebvre P, Reeder BA: Dose-response issues concerning physical activity and health: an evidence-based symposium. Med Sci Sports Exerc 2001, 33:S351-S358.

16. Norman A, Bellocco R, Bergstrom A, Wolk A: Validity and reproducibility of self-reported total physical activity - differences by relative weight. Int J Obes Relat Metab Di-sord 2001, 25:682-688.

17. Ainsworth BA, Haskell WL, Leon AS, Jacobs Jr DR, Montoye HJ, Sallis JF, Paffenbarger Jr RS: Compendium of physical activities: classification of energy costs of human physical activities. Med Sci Sports Exerc 1993, 25:71-80.

18. Bjørner JB: Dansk Manual til SF-36. Et spørgeskema om helbredsstatus. København: Læge-middelindustriforeningen; 1997.

19. Sundaram M, Kavookjian J, Patrick JH, Miller LA, Madhavan SS, Scott VG: Quality of life, health status and clinical outcomes in Type 2 diabetes patients. Qual Life Res 2007, 16:165-177.

20. Kjøller M, Rasmussen N: Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed; 2002.

21. Marcus BH, Selby VC, Niaura RS, Rossi JS: Self-efficacy and the stages of exercise behav-ior change. Res Q Exerc Sport 1992, 63:60-66.

22. Marcus BH, Banspach SW, Lefebvre RC, Rossi JS, Carleton RA, Abrams DB: Using the sta-ges of change model to increase the adoption of physical activity among community par-ticipants. Am J Health Promot 1992, 6:424-429.

23. Altman D.G.: Practical Statistics for Medical Research. London: Chapman & Hall/CRC; 1999.

24. Westcott R: The length of Consultations in General Practice. Journal of the Royal College of General Practitioners 1977, 27:552-555.

25. Danmark Statistik - Statistikbanken.dk: Hjemmeside 2007.

26. de VH: Socio-economic differences in smoking: Dutch adolescents' beliefs and behaviour. Soc Sci Med 1995, 41:419-424.

27. Sundhedsstyrelsen, http:, www.sst.dk/publ/publ1999/fedme/Sektion2.htm: Hjemmeside 2007.

28. Brown DW, Brown DR, Heath GW, Balluz L, Giles WH, Ford ES, Mokdad AH: Associa-tions between physical activity dose and health-related quality of life. Med Sci Sports Ex-erc 2004, 36:890-896.

71

29. Vuillemin A, Boini S, Bertrais S, Tessier S, Oppert JM, Hercberg S, Guillemin F, Briancon S: Leisure time physical activity and health-related quality of life. Prev Med 2005, 41:562-569.

30. Morimoto T, Oguma Y, Yamazaki S, Sokejima S, Nakayama T, Fukuhara S: Gender differ-ences in effects of physical activity on quality of life and resource utilization. Qual Life Res 2006, 15:537-546.

31. Stewart KJ, Turner KL, Bacher AC, DeRegis JR, Sung J, Tayback M, Ouyang P: Are fitness, activity, and fatness associated with health-related quality of life and mood in older per-sons? J Cardiopulm Rehabil 2003, 23:115-121.

32. Myers J, Kaykha A, George S, Abella J, Zaheer N, Lear S, Yamazaki T, Froelicher V: Fitness versus physical activity patterns in predicting mortality in men. Am J Med 2004, 117:912-918.

33. Miller WR, Rollnick S: Motivationssamtalen. København: Hans Reitzels Forlag; 2005: vol 2.