evalueringsrapport af ”sundhedsaktiv skole” ribe amt · evalueringsrapport af ”sundhedsaktiv...

September 2006

Evalueringsrapport af ”Sundhedsaktiv Skole”

Ribe Amt

Udarbejdet af Rikke Falkenby

Evalueringsrapport af ”Sundhedsaktiv Skole” Ribe Amt

2

Indholdsfortegnelse

Introduktion..........................................................................................................................................3

Projektets mål.......................................................................................................................................3

Projektets målgruppe............................................................................................................................3

Fremgangsmåde ...................................................................................................................................4

Spørgeskema til ressourceperson.........................................................................................................5

Sammenfatning af interview med ressourcepersonerne.....................................................................12

Sammenfatning af interview med fagudvalgsformændene................................................................13

Sammenfatning af interview med lederne .........................................................................................14

Tiltag… ..............................................................................................................................................14

Konklusion.........................................................................................................................................16

Bilag 1: Interviewguide til ressourcelæren (ca. 30 min.)...................................................................18

Bilag 2: Interviewguide til fagudvalgsformanden (ca. 20 min.) ........................................................19

Bilag 3: Interviewguide for lederen (ca. 15 min.)..............................................................................20

Bilag 4: Funktionsbeskrivelserne.......................................................................................................21

Bilag 5: Deltagerbeviser.....................................................................................................................40


3

Introduktion

På baggrund af de stigende sundhedsproblemer blandt børn og unge, tillægges skolerne flere

sundhedsfremmende opgaver. På mange skoler er det ikke organiseret, hvordan der skal tages vare

på disse nye opgaver, hvilket kan skabe frustration. Projekt Sundhedsaktiv Skole er en hjælpende

hånd til, hvordan opgaverne kan integreres i skolens hverdag og undervisning. Sundheden skal

tænkes ind i planlægningen af såvel skolens rammer, normer og miljø som i planlægningen og

varetagelsen af den obligatoriske sundhedsundervisning.

Projektets mål

Det ønskes at fremme børns og unges handlekompetence og fysiske, psykiske og sociale sundhed

ved at styrke sundhedsundervisningen og skolens rammer og miljø i sundhedsfremmende retning.

Det ønskes at integrere de sundhedsfremmende opgaver i skolens hverdag og undervisning. Dette

skal gøres ved at:

• Hjælpe skolen i gang med en ressourcelærerordning for sundhedsfremme.

• Opkvalificere en lærer til at varetage funktionen som ressourcelærer for sundhedsfremme.

• Bidrage til at styrke sundhedsundervisningen gennem etablering af fagudvalg for

sundhedsfaget.

• Bidrage til at kvalificere arbejdet i fagudvalgene for sundhedsfaget.

• Sikre implementering af ressourcelærerordning og fagudvalg for sundhedsfaget på alle

deltagende skoler.

Projektets målgruppe

Den primære målgruppe er én lærer fra hver af de deltagende skoler, som udpeges til ressourcelærer

for sundhedsfremme på skolen. Derudover er der ca. to fagudvalgsformænd fra hver af de

deltagende skoler, som skal varetage sikringen af det obligatoriske emne ”Sundheds- og

seksualundervisning og Familiekundskab”. Den sekundære målgruppe er børnene i grundskolerne i

Ribe Amt.


4

Fremgangsmåde

Der er på hver deltagende skole blevet opkvalificeret en ressourcelærer gennem deltagelse i en

række kurser i projektperioden. Derudover har hver skole også skullet nedsætte fagudvalg for

skolens sundhedsundervisning, med en repræsentant fra hver klasse, et fagudvalg for hver fase. I

hvert fagudvalg skulle vælges en fagudvalgsformand. Fagudvalgsformændene blev i projektet

tildelt timer til kursusdeltagelse. Hvordan det med fagudvalgsformændene er blevet koordineret, har

været forskelligt fra skole til skole. Som hjælp for at forankre projekttiltagene ud over

projektperioden har hver ressourcelærer skullet aflevere en funktionsbeskrivelse, der beskriver,

hvad den enkelte skole har iværksat/vil iværksætte af sundhedsfremmende aktiviteter og tiltag (se

bilag 4). Økonomisk har ressourcelæren fået 60 timer til arbejdet med projekt Sundhedsaktiv skole.

De 30 timer betalt af skolen og de andre 30 timer betalt af Ribe Amt. Fagudvalgsformændene har

fået tildelt hver 12 timer og fagudvalgsmedlemmerne hver 6 timer, ligeledes med 50 % betaling fra

hhv. skolen og Ribe Amt. Meningen med denne opdeling af økonomien er, at der på første projektår

vil være en masse kurser, netværksmøder samt en forventning om en gennemarbejdet

funktionsbeskrivelse. Dette er ikke nødvendigt på andet projektår, hvor det især handler om at

implementere tiltagene/aktiviteterne fra funktionsbeskrivelsen. Således skulle en fortsættelse af

skolens selvbetalende del til de involverede lærere i andet projektår sikre fortsat fokus på sundhed i

skolen, i og med at Ribe Amt har hjulpet skolerne igennem begyndelsesfasen, som i dette projekt er

den mest tidskrævende.

Deltagere i projektet

Der har i projektet deltaget seks skoler: Føvling skole (Holsted Kommune), Gesten Skole (Vejen

kommune), Guldagerskole (Esbjerg Kommune), Horne Skole (Varde Kommune), Lunde/Kvong

Skole (Blåbjerg Kommune)og Nørbølling skole (Brørup Kommune).

Evaluering

Evalueringen bygger på spørgeskemaer til ressourcelærerne, som alle skoler med undtagelse af

Nørbølling Skole har besvaret. Derudover er der med undtagelse af Horne Skole lavet interviews af

de deltagende skolers leder, ressourcelærer og fagudvalgsformænd.


5

Spørgeskema til ressourceperson

Følgende afsnit bygger på svarene fra den skriftlige evaluering fra resurselærerne.

1. Lav en brain-storm på følgende 3 spørgsmål og brug 3 min. på at besvare hvert spørgsmål –

inden du læser videre på de øvrige spørgsmål i evalueringen:

a. Ting, der har været godt ved projekt ”Sundhedsaktiv Skole”:

• Netværket med de andre skoler på samme størrelse.

• Engagementet på skolen, både hos elever, kolleger, forældre og ledelse.

• At der sker tiltag på skolen – at tingene sker hurtigt og kommer til at virke.

• At ”dårlige” vaner på skolen er væk, f.eks. sodavand til festerne.

• Kursusgangene med fagligt indhold – har givet større viden på området.

• Fastholdelse af mål, afleveringer, klare linjer.

• At der også blev tid til fælles ”frie” drøftelser internt i gruppen.

• Jytte har et godt overblik, holder linjen og er både lyttende men også puffende fremad.

• Mailsystemet har fungeret godt, med hurtig respons.

• Der er på skolen kommet fokus på faghæfte 21.

• Skolen har fået fokus på sundhed fra en anden vinkel – sundhed drejer sig ikke kun om sund

mad.

• At vi på skolen har fået lavet en skriftlig funktionsbeskrivelse.

• Det har været spændende at se og høre om alle de nye tiltag, som er sket inden for det

sundhedsmæssige område.

• Der er virkeligt sket markante og revolutionerende tiltag, som kan forbedre og ruste os til at

få en sundere folkeskole.

• Resurselæreren er blevet en del klogere – og det siger i sig selv ikke så lidt.

b. Ting, der ikke har været så godt ved projekt Sundhedsaktiv Skole:

• Det har været lidt stressende i perioder med godt gang i den også at have en deadline og

aftaler omkring sundhedsprojektet hængende over hovedet.


6

• Det har været lidt ærgerligt, at nogle af foredragsholderne måtte melde fra, men der blev så

til gengæld fundet nogle spændende alternativer.

• Et meget omfattende stykke papirarbejde, som dog har sat nogle tanker i gang ude hos os

omkring sundhedsbegrebet som helhed.

• Det ville have været en fordel at have 2 resurselærere på hver skole.

• Ind imellem har det været svært at ”trænge” igennem hos enkelte kollegaer, som nok –

desværre – ikke helt har forstået, at det ligger som ”Fælles Mål” og derfor bør indgå i vores

undervisning.

• Jeg havde store forventninger til, at projektet ville blive synligt på vores skole.

• Ledelsen var engageret i projektet og havde stor interesse i, at vi som skole skulle deltage.

Jeg synes efter start ikke, at opgaven med projektet er blevet prioriteret tilsvarende og løftet

i fællesskab.

• Nogle foredrag har lignet hinanden for meget. Vi har skullet starte forfra på grundlæggende

sundhedsbegreber.

c. Dit personlige udbytte af at være med i projektet:

• Fået sundhedsbegrebet sat i relief og min interesse for emnet er blevet en del skærpet.

• Blevet meget ”klogere” på området, og samtidigt blevet meget mere bevidst om alle de

muligheder, som der jo egentligt er – selv i det små. Jeg tror også tiden er inde til at lave en

radikal ændring hen mod en sundere folkeskole.

• Syntes i starten, at jeg havde svært ved at finde ”mine ben” i projektet.

• Jeg har ikke været den ansvarlige i forhold til ”projekt sundhedsfremmende skole” og har

heller ikke varetaget ”sundhedsvejleder funktionen”. Så jeg synes, at det tog lidt tid, inden

jeg fandt ud af at koordinere de forskellige tiltag.

• Som vi kom gennem foredragene begyndte brikkerne ligeså stille at falde på plads.

• Jeg synes, at det har været en stor hjælp med sundhedsrådet. Det samler og styrker ligesom

projekterne på skolen.

• Jeg har fået større erfaring indenfor området. Og ser derfor på hverdagen i skolen med

”andre øjne”. Jeg har fået nye indgangsvinkler til arbejdet med det sundhedsaktive på

skolen.


7

• Stort udbytte, horisont udvidelse, brænder for at virke og kunne gøre en forskel ”hjemme”

på skolen.

• Engagementet blandt mine kolleger har været positivt, idet at alle har villet/vil projektet – vi

arbejder for en fælles sag.

2. Har du oplevet det at være resurselærer i projektet som overvejende:

Rigtig godt: 3 Godt: 2 Ok: 0 Problematisk: 0

Begrund:

En af dem, der har svaret ”Godt” skriver: ” Jeg ville egentligt gerne have skrevet ”rigtig godt”, men

jeg mangler en til at holde ”blusset i gang” med.” Men de fleste har haft rigtig god opbakning fra

både kollegaerne og ledelsen. En enkel skriver, at det har været lidt problematisk, at der ikke har

været en overordnet fælles holdning omkring sundhed på skolen.

3. Kursusgangene. Selvom kursusgangene efterhånden ligger langt tilbage, håber jeg, I kan give

et overordnet feed-back på jeres udbytte og kvaliteten af undervisningen, med tanke på, i hvor

stor udstrækning, I vurderer, det enkelte kursus har været med til at klæde jer på til rollen som

resurselærer på en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste:

Torsdag d. 18. aug.: Sundhedspolitikker v. konsulent Karsten Sørensen, CVU Sønderjylland:

Her blev der givet tre 4-taller og ét 5-tal, hvilket er en fin tilbagemelding.

Mandag d. 12. sep.: Sundhedsundervisningens formål, mål og indhold v. konsulent Børge Koch,

CVU Sønderjylland:

Her blev givet ét 2-tal, ét 3-tal, ét 4-tal og ét 5-tal. Vurderingen er således noget spredt for dette

kursus.

Onsdag d. 5. okt.: Rødding Højskole: Børn og trivsel v. Bente Jensen, DPU:

Her blev givet ét 3-tal, ét 4-tal og ét 5-tal. Også en noget spredt tilbagemelding.


8

Mandag d. 7. nov.: Det brede sundhedsbegreb, sundhedspædagogikken og skolens rolle v.

skoleleder og Master i Sundhedspædagogik, Vibeke Lenskjold:

Her blev givet tre 4-taller, hvilket er i den bedre ende.

Tirsdag d. 6. dec.: Udviklingen i sundhedstendenser og sundhedstrusler blandt børn og unge. Hvor

ligger ansvaret? v. seminarielektor Jette Lindgård, CVU Vest:

Her blev ligeledes givet tre 4-taller + ét 5-tal, hvilket igen er en fin tilbagemelding.

Mandag d. 16. jan.: Børns og unges sundhedstilstand – hvordan står det til, og hvordan kan man

fremme børns trivsel og sundhed? Foredrag v. Bjørn Holstein, professor, Inst. for

Folkesundhedsvidenskab:

Her blev givet ét 3-tal, ét 4-tal og to 5-taller. En lidt spredt men positiv tilbagemelding.

4. Hvordan har dit udbytte været af netværksmøderne og samspillet i netværket? Forslag til ting

i netværket, der kunne gøres bedre/anderledes?

På dette spørgsmål har der været stor enighed om, at det var vigtigt at få snakket om forventninger

til projektet. Samspillet er blevet bedre efterhånden, som deltagerne har lært hinanden at kende, og

det er godt, det har været en lille gruppe. Men det har været problematisk, at ikke alle har mødt

100 % op, da det skaber huller i fælles kontekst. Åben ærlig dialog, gode meningsudvekslinger,

konkrete ideer er givet videre med succes. Der kunne godt have været flere netværksmøder, hvilket

der opfordres til til næste år. Det bliver spændende til næste år med erfaringsudveksling, da alle har

nogle konkrete mål at arbejde med i forhold til funktionsbeskrivelserne.

5. Hvordan har støtten og koordineringen fra Ribe Amt været undervejs? Forslag til ting, der

kunne gøres bedre/anderledes?

Alle ressourcepersoner har skrevet, at de har været meget tilfredse med kontakten til Jytte Friis.

Hun har virkeligt brændt for dette ”SAS- kursus”, og hun har været utrolig engageret i at hjælpe os

alle i gennem kurset. Jytte har ikke været ” bleg” for at bruge ekstra tid på at komme ud på skolen

for at hjælpe projektet ordentligt i gang. Hun har været utrolig god til at sende en reminder over

”nettet”, så mødedatoerne ikke blev glemt. Det har været godt, at der har været én, der har


9

koordineret møder m.m. Jytte har givet al den hjælp og opbakning, der har været brug for undervejs,

og der har altid været hurtig respons. Har der været problemer med økonomi, hjælp til

funktionsbeskrivelsen har Jytte Friis hjulpet straks.

6. Har projektet været synligt for

a. eleverne – hvordan?

Der er stor enighed om, at der i det indeværende år hovedsagligt er blevet arbejdet med projektet

”på papiret”. Projektet er på en del skoler således ikke for alvor nået ud til eleverne endnu, men det

kommer til næste skoleår, hvor der er mange tiltag, der skal arbejdes med at få implementeret i

hverdagen, så det bliver synligt for eleverne. Der er dog på en del af skolerne allerede sket

ændringer for eksempel i forhold til udvalget af varer i frugtboden, udeordningen, sundhedsuger,

sundhedsdage, koldtvandsautomater samt ingen sodavand, slik og kage. Således er projektet på

nogle punkter allerede nået ud til eleverne.

b. Forældre – hvordan?

Forældrene er på alle skoler blevet informeret om projektet via skriftligt materiale i skolebladet, i

månedsbreve, i klassernes nyhedsbreve eller i forældrebreve. På en skole er de ved at udarbejde en

speciel folder, som beskriver, hvad det betyder i hverdagen at være en skole, der har stor fokus på

sundhed. På en anden skole er der sendt spørgeskema rundt omkring trivsel bredt forstået.

c. Kolleger – hvordan?

Det er lidt forskelligt, hvor meget kollegaerne på de forskellige skoler har interesseret sig for

projektet. På nogle skoler har alle lærere taget del i projektet. På en del skoler er kollegaerne blevet

informeret på lærermøderne, afdelingsmøderne eller pædagogisk råds møderne. Derudover har

Sundhedsrådet ligeledes bidraget med løbende informationer på møderne. På en enkelt skole har der

ikke været den store interesse, hvilket kan skyldes, at projektet på skolen endnu ikke er særligt

konkret.


10

d. Ledelse – hvordan?

Alle skoler giver udtryk for, at der har været en god og positiv opbakning fra ledelsen, men at det er

meget forskelligt, hvor aktivt ledelsen har taget del i projektet.

7. Har projektet allerede første år gjort en forskel for

a. Eleverne – hvad?

Både ja og nej. Rigtig mange af eleverne kender betydningen af at være en skole, der satser på

sundhed. Derudover er de jo påvirket af de forskellige tiltag og aktiviteter der allerede er sat i værk.

b. Kollegerne/pæd. råd – hvad?

Igen både ja og nej. Nej svares der kun fra en enkelt skole, mens en del af de andre skoler har

projekt ”Sundhedsaktiv Skole” som et fast punkt på pædagogisk råds møde, hvilket øger

kollegaernes fokus på sundhed. Derudover arbejdes der meget med faghæfte 21, hvilket også

skærper kollegaernes opmærksomhed.

c. Ledelsen – hvad?

Også her svares der både ja og nej, dog kun nej fra en enkel skole.

8. Føler du dig klædt på som resurselærer? Og hvad er vigtigt for at blive klædt på?

Ikke alle føler sig 100 % klædt på til rollen som ressourcelærer, men næsten. Det er et spørgsmål

om, at der lige skal arbejdes lidt mere med rollen i hverdagen, da sundhed jo er et stort område.

Nogle skriver, at de savner en tydelig udmeldelse samt opbakning omkring arbejdet med sundhed

på skolen. Det er ikke nok, at der kun står noget omkring sundhed formuleret på et stykke papir, der

skal også afsættes tid samt timer til det fremtidige arbejde. En enkelt forslår, at det kunne være godt,

hvis der var et sted, hvor ressourcelærerne kunne ønske kurser m.m. Der kunne måske være et


11

bindeled mellem netværket af ressourcelærere og Jytte Friis (Amtet/ACU). Det er vigtigt, at

netværket mellem de deltagende skoler fortsætter – så erfaringsudvekslingen kan fortsætte.

9. Hvad er sværest ved at være resurselærer?

En enkelt skriver, at vedkommende ikke har oplevet, at det er svært at være ressourcelærer. Andre

nævner forhold, som det at blive brugt og anerkendt på skolen, manglende opbakning og

prioritering af området fra ledelsen samt kollegaer, at have en tilsvarende sparringspartner, som det

er muligt at støtte sig til og at vælge det vigtigste arbejdsområde ud samt at få ressourcer til at

udføre ideerne.

10. Har du lyst til at fortsætte som resurselærer?

Samtlige ressourcelærere har givet udtryk for, at de ønsker at fortsætte i det nye skoleår. En enkelt

bliver dog forhindret i at fortsætte, da vedkommende ikke er på skolen næste skoleår, og her er der

ikke valgt en anden til posten som ressourcelærer.

11. Hvad er vigtigt for at bevare lysten til at fungere som resurselærer?

Alle svar til dette spørgsmål handler i mere eller mindre grad om opbakning. Opbakning fra

ledelsen samt kollegaer, at blive brugt og føle, at man gør en forskel, at der er respons fra lærere,

skolebestyrelse, elever og forældre, at arbejdet med sundhed gør en forskel / bliver synligt, at

netværket fortsætter, og at der fortsat er mulighed for at få nye input ved foredrag med relevante

personer.

12. Hvilke forventninger har projektet affødt for dit vedkommende i forhold til sundhed på din

skole i fremtiden?

Der er affødt mange forventninger til sundhed i fremtiden. Blandt andet at sundhedsbegrebet bliver

implementeret i vores hverdag, således at det timeløse fag sundhed (faghæfte 21) vil blive inddraget

i alle fag på skolen, at sundhedslinjen skinner igennem i hverdagen, med skolemad, bevægelse,

trivsel m.m. Derudover nævner en enkel ressourcelærer, at forventningerne skal være realiserbare


12

ved at starte i det små og bevæge sig op af stigen til de helt store tiltag, og der er forventninger om

nye tiltag. Vedkommende som ikke kan være ressourcelærer næste skoleår, synes ikke at projektet

har affødt nogen forventninger, da der på skolen ikke er afsat timer til en ny ressourcelærer.

13. Hvordan kan ACU/CVU Vest fremover være med til at bidrage til og opretholde

sundhedsaktiviteter og sundhedstænkning på skolerne?

Ved at tilbyde nogle tilsvarende foredrag samt kurser med kvalificerede foredragsholdere,

inspirationsmateriale og litteratur til udlån. Ved at stille krav til skolerne om at deltagelsen i de

forskellige projekter kræver timer til afvikling af projekterne over en årrække, ved at have

konsulenter, der ved meget om området, ved at lade netværket fortsætte samt ved at lave projekter,

der er overskuelige – så flere skoler vil deltage.

Sammenfatning af interview med ressourcepersonerne

Interview af ressourcelærerne bygger på den interviewguide, der kan ses i bilag 1.

De fleste af ressourcelærerne er valgt på baggrund af egen interesse på sundhedsområdet, hvilket

har betydet, at de fleste havde en del forventninger til projektet. Der var forventninger om

uddannelse til at støtte den sundhedsfremmende proces, der allerede var i gang på nogle skoler samt

forventninger om nye input til konkrete idéer. En enkelt fortæller at vedkommende ikke havde så

mange forventninger, så der er sket meget mere en forventet. De resterende fortæller alle, at

forventningerne er blevet indfriet.

Ressourcelærernes funktion ude på skolerne har mindet meget om hinanden. Det har drejet sig om

at deltage i projektets kurser, være en del af netværket til de andre projektdeltagende skoler, være

med til at arrangere nye tiltag og aktiviteter, være med i sundhedsrådet på skolen, være den røde

tråd, sætte ting i gang, indkalde til møder, den opsamlende, uddelegere opgaver og følge op. På

enkelte skoler har funktionen som ressourcelærer også betydet, at der skulle formuleres

trivselsværdier, at der kunne sparres med den lærer, der er skolens kontaktperson i

sundhedsfremmende skoler samt igangsætte undersøgelse blandt eleverne.


13

Samtlige ressourcelærere fortæller i interviewet, at der i starten var rigtig god opbakning til

projektet fra ledelsen og til dels også kollegaerne. Siden hen er der nogle af ressourcepersonerne,

der føler at opbakningen fra ledelsens side er faldet lidt, mens andre fortæller at opbakningen fra

kollegaerne er blevet bedre i takt med, at de er blevet mere informeret om, hvad projektet går ud på

og i takt med, at der er kommet konkrete tiltag på skolen. Sundhedsundervisningen er dog endnu

ikke blevet en naturlig del af kollegaernes hverdag.

Alle ressourcelærere fortæller, at børnene på et eller andet plan er blevet mere bevidste om sundhed.

Om det alene er dette projekt, der har haft effekt, eller om det er mange forskellige forhold, som at

halvdelen af skolerne i forvejen var sundhedsfremmende skoler, at forældrene er blevet mere

opmærksomme, og at der er en masse om sundhed i medierne, er uklart. Faktum er, at der er en

begyndende øget opmærksomhed på sundhed, men at den gerne skulle blive større i løbet af næste

skoleår, hvor mange af de nye tiltag/aktiviteter træder i kraft.

Sammenfatning af interview med fagudvalgsformændene

Interview af fagudvalgsformændene bygger på den interviewguide, der kan ses i bilag 2.

For fagudvalgsformændene er der stor forskellighed i, hvordan de er blevet valgt. Nogle er valgt på

baggrund af interesse, andre ved en tilfældighed og andre igen fordi de manglede timer på skemaet.

Således har der været stor forskel i forventningerne til projektet. Det er tydeligt, at de, der selv

havde valgt at deltage, havde flere forventninger end de, der var blevet bedt om at deltage.

Ligeledes er der også stor forskel i, om de fortsætter som fagudvalgsformænd næste skoleår samt

hvor mange timer, der er sat af til dem.

Funktionen for fagudvalgsformændene har dog været nogenlunde den samme. De har skullet støtte

op om ressourcelæreren, være med til at inspirere og sætte fokus på sundhed, med til skolens

sundhedsmøder, hjælpe med at lave årsplan for faghæfte 21, været med til at lave funktionsbeskri-

velse og introducere de andre lærere til sundhedsaktiviteterne. Omkring opbakningen fra

kollegaerne og ledelsen er opfattelsen blandt fagudvalgsformændene den samme som blandt

ressourcelærerne, ligesom udtalelserne om børnenes skærpede opmærksomhed til sundhed er den


14

samme som blandt ressourcelærerne. Det bliver dog her tilføjet fra en enkelt, at de yngste elever

umiddelbart er lettere at præge end de ældste elever, da de stadig er meget autoritetstro.

Sammenfatning af interview med lederne

Interview af lederne bygger på den interviewguide, der kan ses i bilag 3.

De fleste af lederne fortæller, at der tidligere har været fokus på sundhed på deres skole. Således har

tre skoler været med i projekt Sundhedsfremmende Skole, én skole har meldt sig ind i projekt

Sundhedsfremmende Skole for det nye skoleår, mens de to sidste skoler ikke har haft så stor fokus

på sundhed før. Lederen fra en af sidstnævnte skoler fortæller dog, at de på skolen har set lidt på

sundhed, men ønskede sundhedsaspektet endnu mere ind på skolen. I og med at næsten alle de

deltagende skoler på et eller andet plan havde haft fokus på sundhed inden projekt Sundhedsaktiv

Skole, var der til projektet forventninger om, at det kunne inspirere til nye idéer samt løfte de tiltag,

der i forvejen var. Der er en del af lederne, der pointerer, at sundhed er vigtigt, da sundhed løfter

indlæringen.

Samtlige ledere beskriver deres rolle som værende den, der igangsatte projektet ved at beslutte at

skolen skulle deltage. Derefter har deres rolle været at bakke op om projektet, at være lydhør for

nye forslag samt at styre økonomi og tid.

To af de skoler, der i forvejen var med i projekt Sundhedsfremmende Skole, pointerer, at det har

været rigtig godt at deltage i begge projekter, da de to forskellige projekter supplerer hinanden rigtig

godt. Det har dog været lidt problematisk at få det til at hænge sammen med tiden, når der har været

møder i to forskellige projekter. Dette skyldes blandt andet, at det er den samme lærer, der er

tovholder for begge projekter. Begge de omtalte skoler giver således udtryk for, at de synes, det

ville være en god idé at lægge de to projekter sammen.

Tiltag

Der er på de projektdeltagende skoler igangsat eller lavet forberedende arbejde til at igangsætte en

masse forskellige tiltag/aktiviteter. En stor del af de mange nye idéer er nævnt her nedenfor:


15

• Ændring af hvad der sælges i frugtboden

• Der er ingen slik til de yngste elever – en kultur som er i gang med at blive bygget op, så den følges hele vejen op gennem skolegangen

• Inspiration til nye udendørslege

• Udeordninger

• Forbedret legeplads

• Læseplan for sundhedsundervisningen

• Emnekatalog med inspiration til sund-hedsundervisningen

• Temauge om sundhed

• Idrætsdag med træning op til

• Ekstra idrætstimer på skemaet

• Skolemælk

• Skolemad

• Tilmeldt projektet alle børn cykler

• Koldtvandsautomater

• Frugtordning

• Legekasser rundt omkring i skolegården

• Sundhedsdage

• Bevægelses- og motorikgruppen har lavet et inspirationshæfte

• Bevægelsesbarometer

• 3.-6. klasse må fra efterårsferien til påskeferien benytte gymnastiksalen én dag i ugen i frikvartererne

• De små har længere frikvarter end de store så de har bedre tid til at spise

• Nye legeredskaber til skolegården

• Mooncars fra SFO må benyttes i visse frikvarter

• Der skal laves en multibane

• Evt. motorikbane

• Forbedret mooncar bane

• Overdækning til når det regner

• Vil forsøge at få børnene til at cykle i skole ved at præge forældrene, allerede fra de har førskolebørn

• Udlån af cykelhjelm

• Frugtfad i stedet for kage til personalemøder

• Konkurrence hver måned skal belønnes med legeredskaber i stedet for flødeboller

• Folder for at inddrage forældrene mere

• Med i projektet om legepatrulje – for at skabe godt udemiljø

• Taktik rygmassage

• Skolesport i samarbejde med to andre skoler og forskellige idrætsforeninger

• Trivselspolitik

• Handleplan mod mobning

• Frikvartersrum med indendørs aktiviteter

• Kagedagen er skåret væk

• Samarbejde med SFO

• Ingen uddeling af slik ved fødselsdage

• Venskabsuge for de små

• Fysisk miljø i aulaen, så der ikke er så meget larm

• Sundhedsråd


16

• ”Mad, motion og samspil”

• Idræt 10 min. hver dag

• Venskabet med plaster og trøstebamse samt bolsjer – social sundhed

• Til arrangementer på skolen serveres ikke længere sodavand, men vand og juice

• Afsat ekstra tid til motorik

• Motorikundervisning

• Udendørsundervisning

• Mappe til hver lærer med forslag til daglig motion med klassen

Som det kan ses af ovenstående har sundhedsarbejdet inspireret til en masse nye tiltag og aktiviteter

på de deltagende skoler. Nogle af ovenstående aktiviteter er aktiviteter, der udbydes fra anden side

f.eks. amtet, kommunerne eller andet. Der er på de projektdeltagende skoler et øget fokus på at

deltage i denne slags sundhedsfremmende initiativer. Nærmere detaljer om sundhedsarbejdet på de

enkelte skoler kan der læses mere om i funktionsbeskrivelserne (se bilag 4).

Konklusion

Af ovenstående evaluering, der bygger på både en skriftlig tilbagemelding fra ressourcelærerne

samt interview af både ressourcelærerne, fagudvalgsformændene og lederne, er det tydeligt, at

projektet Sundhedsaktiv Skole har sat en masse nye tanker, tiltag og aktiviteter i gang på de

deltagende skoler.

Projektet har vist sig at være en rigtig god måde at sætte fokus på sundhed og har inspireret de

deltagende skoler til, hvordan det timeløse fag om sundhed kan styrkes og integreres tværfagligt, så

det ikke kun er klasselærerens opgave at varetage sundhedsundervisningen. Dette første projektår er

ressourceperson og fagudvalgsformænd blevet inspireret til at sætte gang i sundhedsundervisningen

på skolerne, mens der det næste projektår for alvor skal tages fat med at implementere forskellige

aktiviteter og tiltag. Mange af de deltagende skoler er endvidere i højere grad begyndt at tilmelde

sig andre sundhedsfremmende projekter.

Rent organisatorisk er det vigtigt, at et projekt får en masse opmærksomhed i en periode på ca. to til

tre år. Herefter burde projektet være implementeret og være en integreret del af hverdagen. Det er

således vigtigt, at der er stor opbakning fra både kollegaerne og ledelsen de første år af et projekt

for, at det for alvor får effekt.


17

Om strukturen i projekt Sundhedsaktiv Skole skal det nævnes, at projektet blev tilbudt, da årsplanen

stort set var lavet, hvilket måske har resulteret i at nogle skoler, som ellers kunne have interesse,

ikke har deltaget. Derudover er der nogle kurser, der har lignet hinanden for meget, og en enkelt

skriver, at der har været meget papirarbejde. Derudover er det resterende negative, der er givet

udtryk for henvendt til opbakningen fra baglandet, hvilket igen sætter fokus på, hvor vigtigt det er

med opbakning. Netværket mellem de projektdeltagende skoler er flere gange nævnt som værende

virkeligt godt og effektfuldt.

Alt i alt har projektet vist, at der ligger et stort sundhedsfremmende potentiale i skolerne i form af

både interesse, vilje og handlekraft, såfremt skolerne tilbydes ressourcer, støtte og opbakning til

aktiviteterne.


18

Bilag 1: Interviewguide til ressourcelæren (ca. 30 min.)

Hvilke forventninger havde du til projektet? – og er de blevet indfriet?

Hvad er din funktion i forbindelse med dette projekt?

Fortsætter du (eller en anden) som resurselærer for sundhed til næste år?

Har I fået styrket sundhedsundervisningen på Jeres skole? – og hvordan?

Har I fået styrket skolens rammer og miljø i sundhedsfremmende retning? – og hvordan?

Har projektdeltagelsen sat aktiviteter i gang på skolen, som vil fortsætte udover projektperioden? –

og hvilke?

Har projektdeltagelse bevirket et øget fokus på og prioritering af sundhed og sundhedsundervisning

hos ledelsen og blandt skolens personale generelt? Hvad/hvordan?

Hvordan har opbakningen fra kollegerne været til projektet?

Hvordan har opbakningen fra ledelsen været til projektet?

Har børnenes opmærksomhed på psykisk, fysisk og social sundhed ændret sig?

Yderligere tilføjelser?


19

Bilag 2: Interviewguide til fagudvalgsformanden (ca. 20 min.)

Hvordan er det på Jeres skole blevet koordineret med fagudvalgsformanden? – hvordan er

fagudvalget nedsat? – hvem sidder i det? – hvilke områder dækker I? – hvilken funktion har I?

Hvilke forventninger havde du til projektet? – og er de blevet indfriet?

Har I fået styrket sundhedsundervisningen på Jeres skole? – og hvordan?

Har børnenes opmærksomhed på psykisk, fysisk og social sundhed ændret sig?

Hvordan er opbakningen fra kollegaerne i fagudvalgene?

Nedsætter skolen fagudvalg/sundhedsteams til næste år?

Fortsætter du som fagudvalgsformand til næste år?



20

Bilag 3: Interviewguide for lederen (ca. 15 min.)

Hvorfor valgte Jeres skole at være med i projektet?

Hvilke forventninger havde skolen til projektet? – og er de blevet indfriet?

Hvad er din funktion i forbindelse med dette projekt?

Har I fået styrket skolens rammer og miljø i sundhedsfremmende retning? – og hvordan?

Har I fået styrket skolens sundhedsundervisning? – og hvordan?

Hvilke andre tiltag og aktiviteter har projektet ført med sig?

Hvor mange timer sætter skolen af til ressourcelæreren til næste år?

Hvor mange timer sætter skolen af til fagudvalg for sundhedsundervisningen/sundhedsteams til

næste år?



21

Bilag 4: Funktionsbeskrivelserne

Føvling Skoles funktionsbeskrivelse for ”Sundhedsaktiv skole” i skoleåret 2006/07

Formål: At Føvling Skole tager hånd om, at sundhed i bred forstand tænkes ind i skolens hverdag og i planlægningen af aktiviteter. Elevernes sundhed spiller en afgørende rolle for deres:

• Personlige trivsel • Sociale trivsel • Indlæring • Udvikling

Føvling Skoles mål med at være ”Sundhedsaktiv skole” er at fremme elevernes:

• Fysiske sundhed • Psykiske sundhed • Sociale sundhed • Handlekompetence

Funktionsbeskrivelse for resurselærer ved Føvling skole • Være den person som skolens lærere og ledelse kan trække på i pædagogiske

spørgsmål omkring skole og sundhed. • Planlægge fælles ”sunde dage” for hele skolen i samarbejde med skolens øvrige

lærere. • Lave en beskrivelse af, hvad Føvling Skole gør af sundheds aktive aktiviteter. • Være bindeled mellem forskellige samarbejdspartnere – kommunens

sundhedspersonale. • Sammen med skolens ledelse og lærere at i gang sætte overordnede initiativer

for sundhedsundervisningen. • Sammen med skolens ledelse og andre at i gang sætte særlige indsatsområder

på skolen og støtte op om sådanne. • Være den person som skolens lærere og ledelse kan trække på i pædagogiske

spørgsmål omkring sundhedsundervisningen og faghæfte 21


22

• Deltage i kurser af sundhedsaktive karakter. Dette udmønter sig for skoleåret 2006/07 i følgende aktiviter.

• Sammen med fagudvalgsformændene at implementere ”Føvling Skoles trivselsværdier i skolens hverdag.

• Sammen med skolens ledelse, fagudvalgsformænd for sundhedsundervisningen og lærere at i gang sætte overordnede initiativer til at lave et idekatelog for faget, der tager udgangspunkt i faghæfte 21 ”Sundheds- og seksualundervisning og Familiekundskab.

• Sammen med skolens lærere/fagudvalgsformænd for sundhedsundervisningen at planlægge ”Sunde dage”

• Deltage i kurset ”Sund dag” på ACU Esbjerg 14.marts 2007

På sigt vil vi på Føvling Skole: • Opbygge et sundhedsråd • Undersøge mulighederne for en madpakkeordning. • Undersøge mulighederne for bespisning i skolens lektiecafé • Få faget sundhed implementeret i alle fag

Funktionsbeskrivelse for fagudvalgsformænd ved Føvling Skole

• Koordinere tværfaglige forløb af sundhedsaktive karakter for hele skolen. • Give gensidig inspiration og faglig sparring for resurselæreren. • Planlægge fælles ”Sunde dage” for hele skolen i samarbejde med

resurselæreren og skolens øvrige lærere. Dette udmønter sig for skoleåret 2006/07:

• Sammen med resurselæreren og pæd. råd og skolens ledelse at implementere ”Føvling Skoles Trivselsværdier” i skolens hverdag.

• Sammen med resurselæreren at i gang sætte arbejdet med udarbejdelsen af et idekatelog.

• Sammen med resurselæreren og skolens øvrige lærere at planlægge fælles ”sunde dage”.

• At deltage i kurset ”Sund dag” på ACU Esbjerg, 14.marts 2007 På sigt vil fagudvalgsformændene: • Sammen med resurselæreren undersøge mulighederne for en madpakkeordning

for Føvling Skole.


23

Gesten Skoles funktionsbeskrivelse for sundhedsfremme i skoleåret 06/07.

Elevers sundhedstilstand spiller er afgørende rolle for deres:

- personlig trivsel - sociale trivsel - udvikling og - indlæring. Gesten skoles formål er derfor at fremme elevernes:

- handlekompetence - fysiske sundhed - psykiske sundhed - sociale sundhed Handle områder på Gesten skole:

- Leg og bevægelse i frikvartetet (legepatrulje, elevråds initiativer) - Udvikle udearealerne omkring skolen. - Bevægelse for alle elever i alle timer/lektioner - Frugt ordning - At have fokus på at alle har mulighed for mad og drikke i løbet at skoledagen - Skolemadsordning (ordning med mad udefra til salg) - Sikre sundhedsundervisningen/lokal læseplan for sundhedsområdet.

Funktionsbeskrivelse af ressourcelærerens arbejdsfunktion og områder:

- I samarbejde med ledelse og skolebestyrelse og pædagogisk råd at udarbejde sundhedspolitik for Gesten Skole.

- Inspirere til at emnerne fra Faghæfte 21 bliver indarbejdet i årsplanerne 06/07 - Opfølgning på/af implementeringen af emnerne i undervisningen. - Sammen med ledelse og andre at drøfte allerede i gang satte sundhedstiltag og igangsættelse

at evt. nye tiltag. - At inspirere og idegive ift. planlægning af sundhedsfremmende tiltag både overordnet og i

den daglige undervisning. - Være tovholder i forhold til status og videre udvikling at sundhedsbegrebet - I forbindelse med sundhedsfremmende tiltag at være bindeled mellem forskellige

samarbejdspartnere, interne såvel som eksterne, herunder sundhedsplejerske og kommune. - At være skolens kontaktperson udadtil vedrørende sundhedsfremmende henvendelser. - At holde sig orienteret omkring sundhedsfremme og sundhedspolitik, både på egen hånd og

via efteruddannelse. - At holde aktuelle samarbejdspartnere orienteret om skolens sundhedsmæssige aktiviteter og

initiativer.


24

Samarbejdspartnere: - skolens ledelse - den enkelte lærer - pædagogisk udvalg - elevrådet - klasseforældreråd - SFOén - sundhedsplejersken


25

Funktionsbeskrivelse for sundhedsresurselæreren på

Guldager Skole 2006/2007.

Formålet: Guldager skole har stor fokus på sundhed og trivsel, og derfor er det vigtigt, at resurselæreren er synlig på skolen, både i skolens hverdag, men også som bindeled til eksterne sundhedsfremmende organer. Resurselæreren skal være med til at styrke skolens sundhedsfremmende arbejde, som vedrører elevernes fysiske, psykiske og sociale sundhed. Resurselæreren samarbejder - ud over med lærerne og pædagogerne – også med sundhedsrådet, sundhedsplejersken, tandplejen og netværket af resurselærere. Resurselærerens opgaver/funktioner er:

• overordnet at fremme og styrke det sundhedsfremmende arbejde målrettet eleverne.

Desuden at:

• Være kontaktperson for henvendelser udefra vedr. sundhed. • Holde sig a jour omkring sundhedsemner, der vedrører børn og unge. • Være den person som skolens lærere/pædagoger og ledelse kan trække på i

pædagogiske spørgsmål omkring skole og sundhed. • Sparre/Vejlede kolleger i forhold til sundhedsundervisning og sundhedsemner. • Beskrive de sundhedsfremmende aktiviteter for det kommende skoleår, som

resurselæreren deltager i. • Lav status over skolens sundhedsfremmende aktiviteter ved skoleårets

slutning. • Sammen med skolens ledelse og lærere/pædagoger at igangsætte

sundhedsfremmende aktiviteter og indsatser, samt deltage i nedsættelse af arbejdsgrupper, som resurselæreren kan samarbejde med.

• Prioritere skolens sundhedsfremmende aktiviteter i forhold til planlægning af det kommende skoleår.

• Drøfte og støtte op omkring allerede igangsatte sundhedsfremmende aktiviteter.

• Indsamle statusrapporter fra fagudvalgene ved slutningen af skoleåret. • Deltage i mindst ét årligt sundhedskursus.


26

• Være aktiv deltagende i skolens sundhedsråd. • Være formand i skolens sundhedsråd og indkalde samt lave dagsorden til

møderne. Det betyder i skoleåret 2006/07, at resurselæreren bl.a. skal:

• Sammen med sundhedsrådet og skolens øvrige personale udarbejde en beskrivelse af hvad det betyder for Guldager skole at være sundhedsfremmende i skolehverdagen.

• Sammen med fagudvalgene at implementere ”trivsel” samt ”bevægelse” i hverdagen.

• Være inspirator ved planlæggelsen af ”sundhedsugen” i uge 41. • Være initiativtager til nye sundhedsfremmende aktiviteter.


27

Horne Skoles funktionsbeskrivelse for sundhedsfremme i skoleåret 2006/2007.

Formål: At Horne Skole skal være præget af social forståelse, respekt for forskelligheden og styrkelsen af det enkelte barns selvværd og trivsel som hovedområder. Elevernes sundhedstilstand spiller en afgørende rolle for deres:

- Personlige trivsel - Sociale trivsel - Udvikling og indlæring

Horne Skoles formål er derfor at fremme elevernes:

- Handlekompetence - Fysiske sundhed - Psykiske sundhed - Sociale sundhed

Potentielle samarbejdspartnere:

- Skolens ledelse - Skolebestyrelsen - Den enkelte lærer - Faglærere - Pædagogisk udvalg - Sundhedsplejersken - SFO - Børnehaven - Klasseforældreråd - SSP - Elevrådet - Evt. gæstelærere

Horne skoles læseplan for sundhedsundervisningen 1. – 7. klasse

Indskolingen Vi vil i indskolingen arbejde ud fra to hovedområder: Social kompetence og ”Mig selv”. Disse to overskrifter går igen for alle klassetrin i indskolingen, men emnerne, der arbejdes med, er forskellige og opfylder forskellige mål.


28

Børnehaveklasse:

Social kompetence

Emner Mål fra ”Fag- hæfte 21”

Eksempler på uv.- materiale

Forældre- involvering

Samarbejdspartne-re

Kroppens reakti-oner og sprog. Betydningen af nære sociale relationer. Tanker og ønsker for sig selv og andre.

Kende deres krop, kroppens reaktioner og kroppens sprog Fortælle om egne og acceptere andres grænser Fortælle om, hvad gør børn og voksne glade og kede af det

”Trin for trin” modul 1 (rød kasse). ” Kort og godt” (Socialpædagogisk spil.).

Forældrene infor- Meres skriftligt og På forældremøder.

Vi vil lave et sam-arbejde med SFO og børnehave. Vores vision er, at ”Trin for trin” modul 1 afvikles i børnehaven lige inden skolestart, så børnehaveklasse begynder med modul 2.

Mig selv Emner Mål fra ”

Faghæfte 21” Eksempler på uv.materiale

Forældreinvolvering Samarbejdspartnere

Hvordan ser jeg ud udenpå og indeni? Hvordan virker min krop? Hvordan passer jeg på min krop? Hvad skal der til for at kroppen kan holde i mange år?

Fortælle om enkle, vigtige regler for sund levevis.

Kende deres krop, kroppens reaktioner og kroppens sprog

Plancher Gulvtegninger Egen krop

Forældrene informeres skriftligt og på forældremøder.

Forældre, tandlæge, sundhedsplejerske.


29

1. klasse:

Social kompetence

Emner Mål fra ”Faghæfte 21”

Eksempel på uv.materiale Fag Forældreinvolve-

ring Samarbejdspart-nere

Kroppens reaktioner og sprog Betydningen af nære sociale relationer. Tanker og ønsker for sig selv og andre

Kende deres krop, kroppens reaktioner og kroppens sprog.

Fortælle om egne og acceptere andres grænser Fortælle om, hvad gør børn og voksne glade og kede af det. Samtale om betydningen af nære sociale relationer.

Udtrykke tanker om og ønsker for dem selv og andre.

Trin for trin” rød (modul 2 og 3). ” Trin for trin 2” (gul) ”Kort og godt” (Socialpædagogisk spil).

Klasselæreren

Forældrene informeres skriftligt og på forældremøder

Børnehave og SFO


30

Mig selv

2. klasse:

Social kompetence

Emner Mål fra ”Faghæfte 21”

Eksempel på uv.materiale

Fag Forældreinvolve-ring

Samarbejds-partnere

Kroppens reaktioner og sprog Betydningen af nære sociale relationer. Tanker og ønsker for sig selv og andre

Kende deres:

Krop, kroppens reaktioner og kroppens sprog.

Fortælle om egne og acceptere andres grænser Fortælle: om, hvad gør børn og voksne glade og kede af det. Samtale om betydningen af nære sociale relationer. Udtrykke tanker om og ønsker for dem selv og andre

Trin for trin” rød (modul 2 og 3). ” Trin for trin 2” (gul) ”Kort og godt” (Socialpædagogisk spil).

Klasse-læreren


Børnehave og SFO

Emner Mål fra ”Faghæfte 21” Eksempel på Uv.materiale

Fag Forældre-involvering

Samarbejdspart-nere

Mad Søvn

Give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres kammeraters sundhed, herunder mad, søvn og boligforhold. Kende deres krop, kroppens reaktioner og kroppens sprog.

”Bogen om mig selv…” (Fra Kræf-tens Bekæmpelse).

Natur og teknik

Forældrene informeres skriftligt og på forældremøder.

Forældre og sundhedsplejerske


31

Mig selv Emner Mål fra ”Faghæfte 21” Eksempel på

uv.materiale Fag Forældreinvolver-

ing

Samarbejds-partnere

Sund levevis Bolig og familie-former

Give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres kammeraters sundhed, herunder mad, søvn og boligforhold Fortælle om enkle, vigtige regler for sund levevis Fortælle om forskellige bolig- og familieformer. Udtrykke tanker og ønsker for dem selv og andre.

”Bogen om mig selv…” (Fra Kræftens Bekæmpelse)

Natur og teknik, idræt og dansk


Forældre og sundhedsplejer-ske


32

”Mellemteam” – ( 3.kl.-5.kl.) Vi vil i ”mellemteamet” arbejde med følgende hovedemner: ( Som det fremgår af nedenstående, har vi bevidst valgt ikke at fastlægge ”emnerne” på de forskellige klassetrin. Dette skyldes, at udviklingen i netop denne aldersgruppe er meget uensartet, hvorved man som klasselærer m.fl. er nødt til at ”flytte” enkelte ”emner” – bl.a. pubertet – menstruation rundt, så de passer til den enkelte klasses behov).

Emner Mål fra faghæfte 21

Eksempel på uv. materiale Fag Forældre-

involvering Samarbejdspart-nere

Bevidstgørelse om vigtigheden af daglig motion, gerne gennem 1 times fysisk aktivitet i skoletiden Tidligere og tidssvarende sexualundervisning, om pubertet menstruation (gerne fra 3. klasse, måske endda tidligere - efter behov) Afdække, hvordan livsstil påvirker sundhed, herunder mad og motion Tanker og løfter for sig selv. Hvad er et godt liv?

Krop, krops- bevidsthed og kropssprog

Beskrive sund og usund livsstil, herunder mad og bevægelse

Undersøge situationer og forhold af betydning for psykisk sundhed

Udvikle ideer til godt samvær og kammeratskab

Videoer Diverse pjecer, bøger m.m. ”Kassen” med bind og tamponer m.m. ”Den gode stol” ”Kort og godt” (Et social-pædagogisk spil)

Dansk Nat./tek. Historie Kristendom Idræt Svømning P-fag

Forældremøde

Klasselærerne, Faglærere Sundhedsplejer-sken Skolepsykolog


33

”Store team ” - (6. kl.) Emner Mål fra faghæfte 21 Eksempler på

uv. Materiale Fag Forældre-involvering Samarbejdspartnere

Daglige livsstils betydning for sundhed. Herunder kost, motion, tobak + div. rusmidler Sundhed - fysisk og psykisk Tidligere SSP- indsats Sociale netværk -”trivselsbegrebet” ”Den gode stol” Kærlighed og sexua- litet. ”Demokratidag”

Afdække og beskrive følelsers grundlag og udtryksformer

Afdække faktorer, der influerer på valg af livsstil

Afdække, hvordan livsstil påvirker sundhed, herunder mad, motion, alkohol og tobak

Beskrive kroppens udvikling Fra barn til voksen Finde ligheder og forskelle mellem kønnene i skolen, familien og samfundet

Definere og forholde sig til begreberne selvtillid, selvværd og ligeværd

Videoer ”Røg i undervisningen” (Amtcenter) Kortspil (om alkohol) ”Tackling 1” (Gilbert Botvin & Jytte Friis) Internet Aktuelle artikler, Videoer: fx ”Body Bio”, ”About You- om dig i puberteten” + ”About you- få det godt med dig selv” ”Kort og godt” (Et social pædagogisk spil)

Dansk, Nat./tek, Historie Kristendom Idræt P-fag

Forældremøde

Sundhedsplejerske, Uddannelsesvejleder (UUV) SSP Politi Skolens elevråd Faglærere Klasselærer Skolepsykolog


34

”Store team ” - (7. kl.) Emner Mål fra faghæfte 21 Eksempler på uv.

materiale Fag Forældre-involvering

Samarbejdspart- nere

Daglige livsstils betydning for sundhed. Herunder kost, motion, tobak + div. rusmidler Sundhed - fysisk og psykisk ”Forældre-back-up” Sociale netværk ”trivselsbegrebet”, ”Den gode stol” Kærlighed og sexua- litet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø ”Brobyg”

Afdække og beskri-ve følelsers grund-lag og udtryksfor-mer

Afdække faktorer, der influerer på valg af livsstil

Afdække, hvordan livsstil påvirker sundhed, herunder mad, motion, alkohol og tobak

Udforske, hvordan kulturelle og sociale faktorer påvirker livsstil og adfærd inden for fx fedme, stress, seksuelt overfør-bare sygdomme og misbrug

Definere og forholde sig til begreberne selvtillid, selvværd og ligeværd

Udforske skolen og klassen som eksem-pel på fysisk og psykisk arbejdsmil-jø

Videoer Diverse pjecer: Fx ”Råd til forældre til teenagere” (www.netstof.dk) Kortspil (om alkohol) Internet Aktuelle artikler, videoer ”Kort og godt” (Et socialpædagogisk spil)

Dansk, Biologi, Engelsk, Idræt P-fag

Forældremøde Forældrene informeres skr. og inviteres til en ”Forældre- back-up-aften”

Sundhedsplejer- ske, uddannelses-vejleder (UUV) Gæstelærere (Ribe Amts medarbejdere for rusmidler) SSP Politi RAPA ”Modtagerskolen”+ pågældende lærere fra ”fødeskolerne” Skolepsykolog Skolens elevråd Faglærere Klasselærer


35

LundeKvong Skoles funktionsbeskrivelse for den ”Sundhedsaktive skole” i skoleåret 2006/07.

På LundeKvong Skole er vi bevidste om, at elevernes sundhedstilstand er afgørende for:

• Deres personlige trivsel • Sociale trivsel • Indlæringsevne • Udvikling i det hele taget

LundeKvong Skoles mål med at være ”Sundhedsaktiv skole” er at fremme elevernes:

• Fysiske sundhed • Psykiske sundhed • Sociale sundhed • Handlekompetence

Funktionsbeskrivelse af ressourcelærerens

Arbejdsfunktion og områder

• Sammen med to kolleger - en fra lille og en fra store team - at udarbejde og vedligeholde skolens læseplan i sundhedsundervisning

• Inspirere til at faghæfte 21 bliver indarbejdet i årsplanerne for skoleåret 06/07 • At inspirere til sundhedsfremmende tiltag på skolen • Være tovholder i forhold til status og videre udvikling af sundhedsbegrebet • I forbindelse med sundhedsfremmende tiltag at være bindeled mellem forskellige

samarbejdspartnere, interne såvel som eksterne, herunder sundhedsplejerske og kommune

• At være skolens kontaktperson udadtil vedrørende sundhedsfremme, herunder deltage i møderne i de Sundhedsfremmende Skoler

• At være ideskaber i forhold til emnedage/uger med sundhedsaktiviteter • At holde sig orienteret omkring sundhedsfremme og sundhedspolitik, både på egen

hånd og via efteruddannelse Dette medfører følgende aktiviteter i skoleåret 2006/07:

• Sammen med to medlemmer – en fra lille og en fra store team, at udarbejde en læseplan i sundhedsundervisning for LundeKvong Skole

• Sammen med ovennævnte at planlægge emnedage/uger med sundhedsmæssigt indhold


36

• Sammen med ovennævnte at implementere og vedligeholde LundeKvong Skoles trivselsværdier i skolens hverdag

• At LundeKvong Skole bliver medlem af de Sundfremmende Skoler • Deltage i ”Sund dag” på ACU Esbjerg d. 14. marts 2007

På længere sigt vil vi på LundeKvong Skole:

• Opbygge et sundhedsråd • Få faget sundhed implementeret i alle fag

Funktionsbeskrivelse for de to kolleger fra ”lille og store team”

• Sammen med ressourcelæreren at udarbejde skolens læseplan i

sundhedsundervisningen • Koordinere temadage/uger af sundhedsmæssig karakter for hele skolen • Give gensidig inspiration og faglig sparring for ressourcelæreren


37

Projekt Sundhedsaktiv Skole på Nørbølling Skole Funktionsbeskrivelse for resursepersonen:

• At være ledelsens repræsentant for sundhedsområdet. • At forestå møderne i sundhedsrådet på skolen - herunder at udarbejde dagsordener, referater

og fremlægge rådets arbejde for skolebestyrelsen • At følge op på sundheds- og trivselspolitik og sikrer en løbende evaluering og revidering af

disse. • At arbejde med realisering af indholdet i skolens sundheds- og trivselspolitik, så de bliver

synlige i skolens dagligdag. • Samarbejde med fagudvalgsformændene om udarbejdelse af en lokal læseplan for faghæfte

21 ” Sundheds- og seksualundervisning og familie kundskab” og sikrer realisering af mål og indhold for dette område.

• Samarbejde om UMV, for at sikre et godt psykisk og fysisk miljø på skolen. • At samarbejde med de øvrige skoler i kredsen af sundhedsfremmende skoler • At arbejde i styregruppen for Projekt Skolesport og sikre, at aktiviteterne afvikles til glæde

og gavn for de elever, der er tilmeldt ordningen. • At undersøge mulighederne for en sund frokostordning for Nørbølling Skole • At være bindeled til kommunens sundhedspersonale

Forslag til funktionsbeskrivelse for de 2 lærer repræsentanter i sundhedsrådet:

• At udarbejde lokale mål for hhv. indskoling og mellemtrin som kan indgå i en lokal læseplan for sundhedsområdet for at sikre at sundhed bliver implementeret i klassernes forskellige fag.

• At igangsætte initiativer som skal sikre realisering af Faghæfte 21”Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

• At koordinere tværfaglige forløb af sundhedsfremmende karakter for faseteamet • At være gensidig inspirator og faglig sparringspartner for den anden kontaktlærer og

resursepersonen.

2. Projekt Sundhedsfremmende Skole Nørbølling Skole har i en årrække været med i Projekt Sundhedsfremmende Skole, hvor en kreds af sundhedsfremmende skoler i Ribe Amt udveksler erfaringer med de øvrige skoler i netværket. De sundhedsfremmende skoler har fået udarbejdet et logo, som Nørbølling Skole har fået tilladelse til at bruge som Skolelogo og hermed som skolens vartegn. På den måde vil skolen få et nyt ”ansigt”, der stemmer overens med det omsiggribende arbejde med sundhed, som kendetegner Nørbølling Skole i disse år. Det er min opfattelse, at klare budskaber der afspejler de værdier,


38

skolen står for og arbejder med, har betydning for skolens profil i lokalområdet. Som skoleledelse kan vi på den måde drage nytte at den store interesse, der er for skolen både lokalt og regionalt.

3. Projekt Skolesport 2005-2008 Nørbølling Skole er gået sammen med 2 andre skoler i kommunen for at skabe et bevægelsestilbud til de elever på 3. -6. klassetrin. Tilbuddet er rettet mod gruppen af børn, der føler sig motorisk utilstrækkelige så som elever med overvægt og elever, der i øvrigt ikke tager del i foreningslivet. Skolerne samarbejder med de lokale idrætsforeninger, Dansk Skoleidræts Projekt Skolesport samt Ladelund Efterskole om et bredt sammensat program (se bilag 3), som afvikles hver tirsdag mellem 13.00 og 14.30 for 44 børn fra de 3 skoler. Projektet har fra starten været attraktivt, og hver enkelt deltager har af eget ønske tilvalgt skolesport. Målgruppen er indkredset i et samarbejde mellem skoleledelser, sundhedsplejersker og klasselærere for børnene på de pågældende klassetrin. Der er venteliste, men alle i den direkte målgruppe er kommet med fra starten og har mulighed for at deltage, indtil de går ud af 6. klasse. Det er målet og hensigten, at projektet kan fortsætte ud over de første 3 år, hvor Dansk Skoleidræt yder tilskud via Projekt Skolesport. Udgifterne i de første 3 år deles mellem kommunen og Dansk Skoleidræt. Herefter må det forventes, at kommunen overtager hele det økonomiske ansvar for driften. Til gengæld vil man på dette tidspunkt have anskaffet de fleste af de fornødne remedier. I projektet lægges der vægt på, at ordningen bliver gjort attraktiv ved at udbyde spændende og varierede aktiviteter. Det er afgørende, at skolesport er et positivt tilvalg for det enkelte barn. For at undgå stigmatisering, tilbydes ordningen også til elever udenfor den primære målgruppe. Der er i øjeblikket 44 aktive elever tilmeldt skolesport fra den primære målgruppe. Der er desuden oprettet en venteliste til de børn, der ikke var plads på holdet i første omgang. Dette drejer sig om elever udenfor den primære målgruppe. Ordningen viser sig allerede at være en succes, da ingen elever endnu har meldt sig ud, og da der er en stor tilslutning til hver enkelt aktivitet. Dette viser, at denne gruppe af elever gerne vil bruge deres krop, når de får et bevægelsestilbud, der er tilpasset deres behov og temperament. Målsætningen er at give eleverne så mange gode oplevelser med idræt og bevægelse, at de vil finde ind i foreningerne, når de ikke længere tilbydes skolesport. Styregruppen for skolesport ser det som en mulighed, at skolesport kan foranledige, at nye foreninger opstår på basis af de erfaringer, vi får. Det er oplagt at vi i et fremtidigt samarbejde med foreningslivet kan udvikle idrætstilbud, som henvender sig til målgruppen for skolesport, hvor glæden ved bevægelse og samvær fylder mere end konkurrencen. F.eks. har vi haft et forløb med floorball, hvor en breddeinstruktør lavede et forløb for såvel skolesport som for idrætslærerne og instruktørerne i foreningerne. Dette forløb kunne i fremtiden foranledige, at man i et samarbejde mellem aktørerne i skolesport opretter f.eks. en floorballklub. I så fald vil kulturen fra skolesport komme til at præge denne nye forening, og foreningen vil have glæde af den know how, der er opbygget i Projekt Skolesport. Styregruppen for Projekt skolesport i Brørup har en målsætning om, at skolesport skal smitte af på idrætsforeningernes forståelse for, at der er fremtid i den målgruppe, som brugerne af skolesport repræsenterer. Idrætsforeningerne bør målrette deres aktiviteter, så de kan inkludere medlemmer, der er motorisk usikre og/eller overvægtige. Der ligger nogle resurser og nogle udfordringer hos denne målgruppe, som foreningerne kan lære noget af. Som ledere i skolen skal vi være bevidste


39

om, at vi har en pædagogisk og social indsigt, som kan komme i spil i samarbejdet med foreningslivet. For at få deltagerne i skolesport til at fungere i et trygt miljø, har det været nødvendigt at tilknytte faste instruktører, der er gennemgående uanset hvilke aktiviteter, der er på programmet. Ansvaret for at skabe stabilitet i den praktiske udførelse af de ugentlige aktiviteter er lagt i hænderne på en pædagog fra den SFO ”Friheden”, som er tilknyttet Nørbølling Skole.


40

Bilag 5: Deltagerbeviser

DELTAGERBEVIS

X-lærer X Skole

har deltaget i projektet Sundhedsaktiv Skole i skoleåret 05/06, i alt 60 timer, med det formål at varetage funktionen som resurselærer

for sundhed på skolen.

I projektet er indgået 30 timers kursusforløb i sundhed, sundhedspædagogik

og sundhedsfremmende tiltag med følgende emner:

• Sundhedspolitikker i skolen

• Sundhedsundervisningens formål, mål og indhold jf. faghæfte 21

• Sundhedspædagogik og fagets didaktik jf. faghæfte 21

• Det brede sundhedsbegreb

• Skolens rolle i forhold til børns sundhed

• Sammenhængen mellem børns trivsel og sundhed

• Sundhedstendenser og sundhedstrusler blandt børn og unge

• Hvordan kan man fremme børns trivsel og sundhed

• Udarbejdelse af funktionsbeskrivelser for resurselærere og fagudvalg

• Udarbejdelse af handleplaner for skolens sundhedstiltag

Som en del af projektet har deltagerne desuden udviklet, iværksat og koordineret

udvalgte sundhedsfremmende og/eller sundhedspædagogiske tiltag på egen skole.


41

DELTAGERBEVIS

X lærer X Skole

har i skoleåret 05/06 deltaget som fagudvalgsformand i

projektet Sundhedsaktiv Skole

I projektet har fagudvalgsformændene:

• Koordineret arbejdet i fagudvalg for sundheds-undervisningen på skolen

• Deltaget i udvalgte sundhedsfremmende og/eller

sundhedspædagogiske tiltag på skolen

• Udarbejdet funktionsplan for skolens fagudvalgsformænd/ sundhedsteam

• Udarbejdet handleplaner for fremtidige sundheds-

pædagogiske tiltag på skolen


42

DELTAGERBEVIS

X Skole

har i skoleåret 05/06 deltaget i projektet Sundhedsaktiv Skole

I projektet er der:

• opkvalificeret en lærer som resurselærer for sundhed på skolen

• oprettet fagudvalg for sundhedsundervisningen på skolen

• iværksat udvalgte sundhedsfremmende/og eller sundhedspædagogiske tiltag på skolen.

• Udarbejdet funktionsplan for skolens resurselærer

• Udarbejdet funktionsplan for skolens fagudvalgsformænd/

sundhedsteam

• Udarbejdet handleplaner for fremtidige sundhedstiltag på skolen

• åbnet mulighed for et fremtidigt netværk med

erfaringsudveksling og inspiration mellem projektets deltagere, koordineret af projektlederen.

evalueringsrapport af ”sundhedsaktiv skole” ribe amt · evalueringsrapport af ”sundhedsaktiv...

Documents