F 0 R M A N D S K A B E T S K 0 N K L U S I 0 N E R

D E T E U R 0 P £ I S K E R A D

DEN 25.-26. JUNI 1990 I DUBLIN

SN 60/1/90 DK

- 1 -

mdk/vg/UB/bbb/PFW/dep

Del Europ~iske R&d har p&h0rt en redeg0relse fra hr. BARON. formand for Europa­Parlamentet, som forelagde Europa-Parlamentets holdning og prioriteter med hen­syn til de vigtigste EF-sp0rgsm&l, navnlig for s§. vidt ang§.r de kommende to reger1ngskonferencer.

lndledning

I. Det Europ~iske R&d, der er fast besluttet p§. at sikre den fortsatte dynamiske udvikling af F~llesskabet i en tid, hvor Europa og verden st§.r over for store udfordringer, har vedtaget at intensivere processen med at ~ndre forbindel­serne generelt mellem medlemsstaterne hen imod en europ~isk union, der skal bave de n0dvendige aktionsmidler. Med henblik herp§. har Det Europ~iske R&d dr0ftet de fremskridt, der er gjort, og afstukket retningslinjerne for fuld­st~ndig gennemf0relse af Den Europ~iske F~lles Akt; det har vedtaget at ind­kalde til en regeringskonference om Den Polltiske Union; det har gJort status over det forberedende arbejde til den allerede godkendte regeringskonference om Den 0konomiske og Monet~re Union, og det har fastsat tidspunktet for, hvorn§.r disse to regeringskonferencer skal indledes.

2. For at vore borgere skal f§. yderligere gavn af at h0re til et f~llesskab,

hvis grundsnning netop er at fremme borgernes rettigheder, friheder og vel­f~rd, har Det Europ~iske R§.d dr0ftet en r~kke emner, der navnlig er af betyd­ning for den enkelte borger. herunder fri beu~gelighed for personer, milj0, narkotika og dette problems forbindelse med organiseret kriminalitet. samt

S\ 60/1/90 DK

- 2 -

vg/UB/bbb

antisemitisme. Det Europ~iske R§d f1nder, at en indsats p§ disse omr§der er af afgcrende betydning for den union, det cnsker virkeliggjort i de kommende §r.

3. Det Europ~iske R§d, der er fast besluttet p§ at styrke F~llesskabets rolle i verden for at Ieve op til sit internationale ansvar, har dr0ftet de frem­skridt, der er gjort i F~llesskabets forbindelser udadtil, og afstukket retningslinjer for den fremtidige indsats p§ en r~kke omr§der. Dr0ftelserne afspejlede den 0gede indbyrdes sammenh~ng mellem de 0konomiske og politiske aspekter af F~llesskabets internationale rolle.

!. FREMSKRIDT HEN IMOD DEN EUROPAOISKE UNION

1. Gennemfcrelse af Den Europ~iske F~lles Akt

Det er en grundl~ggende foruds~tning for integrationsprocessen og til­VeJebringelsen af en europ~isk un1on, at forpl1gtelserne i F~llesakten

opfyldes. Den 0konomiske og Monet~re Union samt Den Politiske Union rna bygges p§ et omr§de uden indre gr~nser, hvor der er fri bev~gelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med Trak­tatens bestemmelser, hvor der er ckonomisk og social samh0righed, og hvor de ncdvendige ledsagepolitikker til det indre marked er fastlagt.

Det Europ~iske R§d har gjort status over gennemfcrelsen af Den Europ~i­

ske F~lles Akt.

al Det indre marked

S\ oO/ 1/90

Det Europ~iske R§d gl~der sig over, at der i de seneste m§neder er gjort gode fremskridt p§ en r~kke omr§der, og har noteret sig, at to tredjedele af foranstaltningerne nu er blevet vedtaget.

DK

S\ 60/1/90

- 3 -

mdk/vg/UB/bbb/PFW/dep

Med hensyn til offentlige indk0b noterer det sig den vigtige aftale om at Abne sektorer, der tidligere har vreret udelukket, neml1g vand­forsyning, energi, transport og telekommunikation. Det Europreiske Rad ser frem til yderligere fremskr1dt med hensyn til offentlige indk0b, herunder indk0b af tjenesteydelser.

Der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til finansielle tje­nesteydelser. Det Europreiske R~d opfordrer til, at der g0res hurtige fremskridt med hensyn til investeringsservice og forsikring. Det opfordrer ligeledes til, at arbejdet med intellektuel ejendomsret hurtigt afsluttes, og at der g0res en effektiv indsats med hensyn til selskabsovertagelser i Frellesskabet.

Ned hensyn til dyrs og planters sundhed henstiller Det Europreiske Rad, at det indre marked pa landbrugs- og levnedsmiddelomradet gen­nemf0res hurtigt pa grundlag af den seneste tids fremskridt.

Pa det skattemressige omrAde udg0r den nylige samlede aftale om tre samarbejdsforanstaltninger vedr0rPnde selskabsskat et betydeligt

fremskridt. Med hensyn til indirekte skatter henstiller Det Euro­p~iske Rad, at de nye moms- og punktafgiftsordnlnger, der skal anven­des fra den 1. januar 1993, vedtages inden Arets udgang.

Det Europreiske RAd udtrykker sin tilfredshed med vedtagelsen af anden

fase af liberaliseringen inden for lufttransport og de 0vrige vigtige fremskr1dt, der i den seneste tid er gjort pA transportomrAdet. Det understreger betydningen af, at der fortsat g0res fremskridt inden for alle omrader af transportpolitikken (navnlig cabotage, fiskal harmonisering inden for vejtransport snarest muligt og ikke senere end den 31. 12.1990 og i overensstemmelse med Den Europreiske Frelles Akt, samt transit). I denne forbindelse noterer Det Europreiske RAd sig med srerlig interesse den nederlandske delegations memorandum

DK

- 4 -

mdk/vg/UB/bbb/PFW/dep

herom. som det anmoder R~det (transport) om at dr0fte med henblik p~ at aflregge rapport herom p~ Det Europreiske R~ds nreste samling.

Det Europreiske R~d erindrer om sine konklusioner fra Strasbourg om at udvikle og sammenkrede de transeuropreiske net, og det 0nsker, at der vedtages retningslinjer herom inden Arets udgang.

P~ samlingen i december 1990 vil Det Europreiske R~d foretage en gene­rei gennemgang af, hvor langt man er kommet i arbejdet med at gennem­f0re det indre marked inden for den fastsatte frist, p~ grundlag af den beretning, Kommissionen skal aflregge i henhold til Den Europreiske Frelles Akt.

Det Europreiske R~d understreger. at det er af afg0rende betydning, at frellesskabsforskrifterne gennemf0res nationalt inden for de fastsatte tidsfrister. Det anmoder Kommissionen om at skrerpe sine tilsynsproce­durer i denne forbindelse. Det har vedtaget at dr0fte denne situat1on p~ ny p~ nreste samling.

b) Forskning

Det Europreiske R~d udtrykker sin tilfredshed med vedtagelsen af tred­je rammeprogram ( 1990-1994). bvor der afsrettes 5, 7 mia. ecu til fi­nansiering af Frellesskabets forsknings- og udviklingsprogram i denne periode. Det 0nsker. at der inden lrenge tr~ffes afg0relse om de s~r­programmer, der skal iv~rks~ttes under rammeprogrammet.

c) Den sociale dimension

S\ 60/1/90

Det Europreiske R~d erindrer om den srerlig store betydning, det til­

lregger udviklingen af den sociale dimension i alle henseender for at sikre, at de muligheder, som gennemf0relsen af det indre marked ~b­ner, udnyttes fuldt ud til gavn for aile i Frellesskabet.

DK

- 5 -

mdk/vg/UB/bbb/PFW/dep

P§ trods af den seneste betydelige forbedring i den generelle 0kono­miske situation er langtidsarbejdsl0shed blandt voksne og unge stadig et stort problem. Det Europ~iske R§d gl~der sig over de foranstalt­ninger, som R§det {socialministrene) for nylig har vedtaget vedr0-rende en indsats til fordel for langtidsledige, erhvervsuddannelse samt arbejdstageres sundhed og sikkerhed.

Det Europ~iske R§d hilser den tidsplan, som trojkaen, best§ende af socialministrene og Kommissionen, har udarbejdet for forel~ggelse og dr0ftelse af forslag under Kommissionens handlingsprogram til gennem­f0relse af "f~llesskabspagten om arbejdstagernes grundl~ggende ar­bejdsmarkedsm~ssige og sociale rettigheder''·

d I EMS

Det Europ~iske Rad har noteret s1g EMS'ens tilfredsstillende funktion og seneste udvikl1ng.

2. Den 0konomiske og Monet~re Union

Forste etape i Den 0konomiske og Monet~re Union tr~der i kraft den 1. juli 1990. Det Europ~iske Rad mener, at denne etape skal bruges til at sikre konvergens i medlemsstaternes 0konomiske resultater, til at fremme sammenh~ngen og til at fremme brugen af ecuen, idet alle disse elementer er af afg0rende betydning for yderligere fremskridt hen 1mod 0MU.

Det Europ~1ske Rad har gjort status over forberedelsen af den kommende regeringskonference. Det har noteret sig, at alle relevante sp0rgsmal -takket v~re samtlige medlemsstaters konstruktive bidrag - nu er ved at v~re fuldt ud og grundigt belyst, samt at der pa en r~kke omrader er ved at aftegne sig et grundlag for konsensus. Under disse omst~ndigheder har Det Europ~iske R§d besluttet, at der den 13. december 1990 skal indledes en regeringskonference med he.nblik p§ fastlif'ggelse af de afsluttende etaper i Den 0konomiske og Monet~re Union set i lyset af gennemf0relsen

S\ 60/1/90 DK

- 6 -

hm/lp/HF/bbb/PFW/dep

af det indre marked og den 0konom1ske og sociale samh0righed. Konferen­cens dr0ftelser b0r bringes til hurtig afslutning, saledes at medlems­staterne kan ratificere resultaterne inden udgangen af 1992.

Det Europ~iske Rad anmoder Radet (0konomi og finansl og Radet (alminde­lige anliggenderl bistaet af de kompetente instanser om at tilrettel~gge deres arbejde saledes, at der kan pabegyndes konkrete forhandlinger, sa snart konferencen indledes.

3. Den Politiske Union

Det Europ~iske Rad har haft en bred dr0ftelse pa grundlag af udenrigsmi­nistrenes gennemgang og analyse samt de ideer og forslag, medlemsstater­ne og Kommissionen er fremkommet med.

PI dette grundlag og efter en drBftelse af muligheden for at indkalde til en regeringskonference om Den Politiske Union, har formanden for Det Europ~iske Rad m~rket sig, at der er enighed om at indkalde til en sadan konference i henhold til Traktatens artikel 236. Konferencen indledes den 14. december 1990. Konferencen vedtager sin egen dagsorden, og dr0f­telserne brlnges til hurtig afslutning, saledes at medlemsstaterne kan ratificere resultaterne inden udgangen af 1992.

Konferencen forberedes af udenr1gsmin1strene. Det forberedende arbejde skal bygge p§ resultaterne af udenrigsministrenes dr0ftelser (bilag II og pa b1drag fra de nationale regeringer og Kommissionen; konferencen skal tilrettel~gges saledes, at der kan pabegyndes konkrete forhandlln­ger, sa snart den indledes.

S\ G0/1/90 DK

- 7 -

hm/lp/HF/bbb/PFW/dep

0

0 0

Der vil blive opretholdt en t~t dialog med Europa-Parlamentet b§de under forberedelsen og selve konferencen om s§vel Den Politiske Union som Den 0konomiske og Monet~re Union.

Det Europ~iske R§d finder, at R§det (almindelige anliggender) skal sikre den n0dvendige sammenh~ng i arbejdet p§ de to konferencer.

4. Tysk enhed

Det Europ~iske R§d har p§h0rt en rapport fra den tyske forbundskansler om de fremskridt, der er gjort hen imod tysk enhed. Det giver udtryk for tilfredshed med indg§elsen af den tysk-tyske traktat, som vil fremme og fremskynde integrationen af Den Tyske Demokratiske Republiks omrade i F~llesskabet.

Det Europ~iske Rad udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har frem­skyndet sit forberedende arbejde og agter at forel~gge forslag om de n0dvendige overgangsordninger i september. Det anmoder Radet om hurtigt at na til enighed 1 overensstemmelse med de retningslinjer, som Det Europ~iske Rad fastlagde i apr1l.

Det Europ~iske Rad har ligeledes under den frokost, som Irlands pr~si­dent var v~rt for, pah0rt en rapport fra Den Tyske Demokratiske Repu­bliks ministerpr~sident, der var ledsaget af sin udenrigsminister.

II. FREMSKRIDT PA OMRADER VEDR0RENDE BORGERNES EUROPA

Det Europ~iske R§d understreger, at et af hovedmalene for europ~isk inte­gration er fremme af rettigheder, frihed og velf~rd for den enkelte borger.

S\ 60/1/90 DK

- 8 -

hm/lp/HF/bbb/PFW/dep

Det understreger betydningen af et Borgernes Europa, hvor det tilstr~bes p~ en direkte og praktisk m~de at sikre alle borgere i F~llesskabet konkrete fordele af at h0re til dette F~llesskab.

Det Europ~iske R~d har behandlet F~llesskabets og medlemsstaternes rolle vedr0rende milj0beskyttelse i F~llesskabet og p~ globalt plan. Det er enigt om, at der er et presserende behov for, at milj0forvaltnings­Sp0rgsm~let h~ndteres mere systematisk og p& grundlag af flere oplysnin­ger. Det understreger, at forskning og milj0overv~gning skal intensive­res for at opn~ en bedre forst~else for de f~nomener, der indg~r i den globale ~ndring, og for f0lgerne af de forskellige foranstaltninger. Men Det Europ~iske R~d understreger, at forskning ikke m~ bruges som und­skyldning for en henholdende politik; der bliver stadig f~rre omr&der. hvor der best&r videnskabelig usikkerhed, og iv~rks~ttelsen af afhj~lp­ningsforanstaltninger kan ikke udskydes l~ngere.

Det Europ~iske R~d har efter dr0ftelserne vedtaget erkl~ringen i bi-lag II om retningslinjer for fremtid1ge foranstaltninger. Det opfordrer Kommissionen til at anvende de m§ls~tninger og principper, der er fast­lagt i erkl~ringen, som grundlag for F~llesskabets femte handlings­program p§ milj0omr&det og at forel~gge et udkast til dette program 1 1991. Det Europ~iske R&d har besluttet at anmode Kommissionen om at analysere og forberede forslag til et passende f~llesskabsprogram vedr0-rende truslen mod tropiske regnskove i samr&d med de ber0rte lande. navnlig Brasilien. Det har ligeledes besluttet, at F~llesskabet skal r&df0re sig med andre industrialiserede Jande om en samordnet indsats i forbindelse med dette sp0rgsm&l.

S\ 60/1/90 DK

- 9 -

hm/lp/HF/bbb/PFW/dep

2. Fri bev~gelighed for personer

Det Europ~iske R&d noterer med tilfredshed. at der nu er enighed om de tre direktiver om opholdsret.

Det ~rker sig udviklingen, s&ledes som den er beskrevet i koordinato­rernes rapport om fri bev~gelighed for personer. Det konstaterer med tilfredshed, at elleve rnedlemsstater har indg&et og undertegnet konven­tionen om fasts~ttelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlin­gen af en asylans0gning, som er det f0rste i den r~kke af vigtige rets­instrumenter, der er n0dvendige for at sikre fri bev~gelighed for perso­ner. Det giver udtryk for h&bet om. at denne konvention vii blive under­tegnet af samtlige medlemsstater inden arets udgang. Det noterer. at der er sket fremskridt i arbejdet med konventionen om passage af EF-medlems­staternes ydre gr~nser, og det opfordrer indtr~ngende de kompetente instanser til at tr~ffe de n0dvendige foranstaltninger til sikring af, at denne konvention kan undertegnes inden dette &rs udgang i overens­stemmelse med konklusionerne fra Det Europ~iske Rad 1 Strasbourg. Det Europ~iske R&d henstiller til Koordinatorgruppen at fremskynde arbejdet med gennemf0relsen af foranstaltn1ngerne i Palma-dokumentet med henblik pa at etablere et Europa uden indre gr~nser.

3. Narkotika og organiseret kriminalitet

Det Europ~iske Rad har haft en indgaende dr0ftelse pa grundlag af rap­porter fra Koordinatorgruppen pa H0jt Plan, CELAD og TREVI-Gruppen. Det er enigt om, at narkotikamisbrug og narkotikahandel har alvorlige ska­devirkninger savel for mennesker og samfund som for nationer, og at det udg0r en betydelig trussel for Europa og for resten af verden. Pa grund af omfanget af denne sv0be og med udsigt til et Europa uden indre gr~n­ser er Det Europ~iske Rad enigt om, at der er behov for en sammenh~ngen­de og effektiv politik pa europ~isk plan. I denne forbindelse foreslar

S\ C0/1/90 DK

- 10 -

hm/lp/HF/bbb/PFW/dep

Det Europ~iske R&d, at der hurtigt indkaldes til en konference af vest­og 0steurop~iske lande i Pompidou-Gruppens regi.

Det Europ~iske R&d giver sin tilslutning til konklusionerne i de to rapporter og anmoder R&det om at ng til enighed inden &rets udgang pg grundlag af Kommissionens forslag om handelen med prrekursorer med tred­jelande og om et integreret program for samarbejde med Colombia, navnlig med hensyn til salg af og prisen p& kaffe og andre substitutionsproduk­ter. Det ser med tilfredshed p§ Kommissionens forslag om at bekrempe hvidvaskning af penge og anmoder om, at der inden juli 1991 endeligt vedtages passende foranstaltninger p§ baggrund af arbejdet i GAFI, der blev nedsat i juli 1989 i Paris. Det opfordrer medlemsstaterne til at vedtage love om beslagl~ggelse af formuegoder hos personer, der er in­volveret i narkotikahandel.

Det understreger, at hver medlemsstat har et ansvar for udarbejdelsen af et hensigtsm~ssigt program for begr~nsning af eftersp0rgslen efter nar­kotika. Det opfordrer ligeledes Kommissionen til regelm~ssigt at aflregge rapport til R&det og sundhedsministrene om det arbejde, der er udf0rt p& dette omrade.

Det Europ~iske Rad finder, at en effektiv indsats fra hver medlemsstat, underst0ttet af en frelles indsats fra De Tolv og F~llesskabet, skal pr1oriteres h0jt de kommende ar. De n0dvendige menneskelige og materi­elle ressourcer bade pa nationalt plan og i F~llesskabet skal s~ttes ind p§ en effektiv bekrempelse af narkotika og organiseret kriminalitet.

Det Europreiske R&d anmoder CELAD om, at det i nrert samr&d med Kommissio­nen med henblik pa Det Europreiske Rads samling i Rom udarbejder en euro­p~isk plan for narkotikabekrempelse, der omfatter foranstaltninger vedr0-rende forebyggelse, programmer for begrrensning af eftersp0rgslen, sund­heds- og socialpolitikken over for stofmisbrugere, bek~mpelse af narkotikahandel og bestemmelser om en aktiv europ~isk rolle pa interna­tional! plan, b§de bilateralt og i multilaterale fora. Det anmoder

S\ 60/1/90 DK

- 11 -

hm/lp/HF/bbb/PFW/dep

TREVI-Gruppen om at fremskynde dr0ftelserne om oprettelse af et f~lles informationssystem, et europ~isk program for uddannelse af de ansatte under de retsh&ndh~vende myndigheder i narkotikaproducerende Jande og fra transitlande, koordinering af medlemsstaternes programmer for poli­titeknisk samarbejde med disse Jande og oprettelse af en central europ~­isk narkotikaefterforskningsenhed, om muligt inden udgangen af 1990. Det opfordrer indtrrengende gruppen til fortsat at udvide nettet af forbin­delsesofficerer i producent- og transitlandene og til at forbedre kon­trollen ved de ydre grrenser, idet der navnlig skal tages hensyn til infrastrukturproblemerne i medlemsstater med en lang kystlinje.

4. Antisemitisme, racisme og fremmedhad

Det Europ~iske R&d vedtog erkl~r1ngen i bilag Ill.

Ill. FORBJNDELSERNE MED TREDJELANDE

Det Europre1ske R&d noterer med tilfredshed, at de retningslinjer, der pa den ekstraordin~re samling i april blev fastlagt for F~llesskabets politik over for tredjelande, er ved at bl1ve udm0ntet i konkrete foranstaltn1nger, bl.a.

- det forberedende arbejde med henblik p& CSCE-topm0det

-de sonderende dr0ftelser, der snart vil blive indledt, om associeringsaf­taler med visse central- og 0steurop~iske Jande

- de forslag, som Kommissionen har forelagt om en fornyelse af Frellesska­bets Middelhavspolitik

- aftalen om et mandat til forhandlinger med EFTA-landene, som nu er blevet indledt og gerne skulle afsluttes snarest muligt, for at etablere et europ~isk 0konomisk omr&de.

s:: 60/1/90 DK

- 12 -

hm/am/BBB/ub/PFW/dep

Det Europ~iske Rgd bekr~fter F~llesskabets vilje til at optr~de i en soli­darisk samarbejdsgnd med hensyn til omrgder, hvor der pa grund af util­str~kkelig udvikling er behov for en 0get samordnet og flerstrenget indsats fra F~llesskabets og medlemsstaternes side.

Det Europ~iske Rad har endvidere dr0ftet f0lgende emner:

1. Den 0konomiske situation i USSR

Det Europ~iske Rad har haft en omfattende dr0ftelse om situationen i Sovjetunionen. Det understreger F~llesskabets interesse i, at den poli­tiske og 0konomiske reform, sam pr~sident Gorbatjov har indledt, bliver en succes; det understreger endvidere sin st0tte til Sovjetunionens bestr~belser pg at g0re fremskridt hen imod et demokratisk system og en markedsorienteret 0konomi.

Det Europ~iske Rad anmoder Kommissionen om, at den i samrgd med Den Jnternationale Valutafond, Verdensbanken, Den Europ~iske Jnvesterings­bank, Organisationen for 0konomisk Samarbejde og Udvikling og formanden for Den Europ~iske Bank for Genopbygning og Udvikling radf0rer sig med Sovjetunionens regering med henblik pa omgaende at udarbejde forslag om kortfristede lgn og pa lidt l~ngere sigt bistand til strukturreformer. I denne sammenh~ng vil Kommissionen behandle den nederlandske regerings forslag om oprettelse af et europ~isk energinet.

De forslag, som dette f0rer til, forel~gges til sin tid for Radet.

S\ 60/1/90 DK

- 13 -

hm/am/BBB/ub/PF~/dep

2. Central- og 0steuropa

Det Europ~iske R~d udtrykker tilfredshed med de fremskridt, der i de central- og 0steurop~iske Jande fortsat g0res med henblik p~ at indf0re pluralistisk demokrati. der bygger p~ et retssamfund, fuld respekt af menneskerettighederne og markeds0konomiske principper. Det Europ~iske R~d bekr~fter p~ ny, at den enkelte borger har ret til at deltage fuldt ud i denne proces og opfordrer aile stater til at iagttage dette princip uden forbehold. Det Europ~iske R~d gl~der sig navnlig over, at der af­holdes frie valg i Central- og 0steuropa, og udtrykker h~b om, at disse vil f0re til, at de demokratiske idealer virkeligg0res i h0jere grad, hvilket naturligvis indeb~rer fuld respekt for oppositionens rettighe­der. Det Europ~iske RAd udtrykker sin store tilfredshed med de hidtidige fremskridt og de fremskridt, der er udsigt til, med henblik pA at over­vinde splittelserne i Europa og genoprette enheden p~ vort kontinent, hvis befolkninger har f~lles arv og kultur. Det Europ~iske RAd erindrer om det bidrag, sam F~llesskabet og medlemsstaterne allerede har ydet til st0tte for den politiske og 0konomiske reformproces, is~r gennem G24, og bekr~fter, at det agter at udv1de og styrke dette initiativ.

3. CSCE

Det Europ~iske RAd bekr~fter den store betydning, CSCE-forhandlingerne har i reformprocessen i Europa. PA et tidspunkt, hvor vort kontinent er optaget af at overvinde sine splittelser, danner CSCE en n0dvendig ramme for opretholdelsen af stabiliteten og fremme af samarbejdet i Europa og for udbygningen af de reformer, der er i gang.

Det till~gger bredden i CSCE-processen. der udg0r et bindeled mellem befolkningerne og regeringerne i Europa, USA og Canada, stor betydn1ng.

s~ o0/1/90 DK

- 14 -

hm/PFW/dep

Det ser med tilfredshed p~ den beslutning, som CSCE's medlemsstater har

truffet, om at indkalde til et topm0de i Paris blandt stats- og rege­

ringscheferne. Det Europ~iske R~d foresl~r. at dette m0de afholdes den

19. november 1990.

Det Europ~iske R~d finder dette topm0de af st0rste betydning. Det b0r

v~re en anledning til at klarl~gge den afg0rende rolle, som CSCE skal

spille i Europas fremtidige arkitektur og i arbejdet med at fastl~gge

nye samarbejdsformer mellem de deltagende stater p~ grundlag af

Helsingfors-principperne, der skal udvides yderligere gennem nye for­

pligtelser og omfatte en afbalanceret udvikling af CSCE, der navnlig

skal indeb~re udviklingen af pluralistiske demokratier, et retssamfund,

menneskerettigheder, bedre beskyttelse af minoriteter, menneskelige

kontakter, sikkerhed, 0konomisk samarbejde, milj0beskyttelse, yderligere

samarbejde i Middelhavsomr~det og kultursamarbejde.

Det Europ~iske R~d forventer, at topm0det bl.a. vil

- yde et afg0rende bidrag til en styrkelse af stabilitet og samarbejde i

Europa, og til nedrustning;

- notere sig de resultater, der er opn~et under forhandlingerne om den

tyske enhed, navnlig den endelige folkeretlige l0sning;

- skabe grundl~ggende retningslinjer for fremtidige 0konomiske forbin­

delser og samarbejdet i Europa. En t~ttere sammenknytning af F~lles­

skabet og andre af CSCE's medlemsstater er et eksempel p~ s~danne

forbindelser og samarbejde;

- fastl~gge retningslinjer for et demokratisk Europa og styrke princlp­

perne for en stat, der bygger p~ et retssamfund.

S\ o0/1/90 DK

- 15 -

hm/am/bbb/PFW/dep

Det Europ~iske R§d foresl§r, at der indg§s aftale om regelm~ssige m0der mellem stats- og regeringscheferne og udenrigsministrene ide Jande, der deltager i CSCE-processen, at der oprettes et mindre administrativt sekretariat, og at der afholdes hyppigere opf0lgningsm0der. Topm0det vil ligeledes give lejlighed til at overveje forbindelsen mellem CSCE-pro­cessen og andre relevante institutioner s!som Europar!det. Desuden vil topm0det kunne tr~ffe afg0relser om nye mekanismer i forbindelse med sikkerhed og samarbejde i Europa, herunder passende midler til at undg§ konflikter og tvister, sam indeb~rer parlamentariske organers aktive medvirken.

Det Europ~iske F~llesskab og dets medlemsstater agter at spille en f0-rende rolle i disse bestr~belser og at yde et aktivt bidrag til dr0f­telserne inden for rammerne af CSCE-processen.

Under hensyn til Paris-topm0dets betydning er Det Europ~iske Rad enigt om, at F~llesskabet og dets medlemsstater skal styrke deres koordinering med henblik pa at fastl~gge og give udtryk for en f~lles holdning til alle sp0rgsm§l i de forskellige sektorer af CSCE, hvor de har v~sentlige f~lles interesser, idet de tager hensyn til, hvor vigtigt deter at koordinere med de deltagende stater og organisat1oner.

4. Transatlantiske forbindelser

Det Europ~iske R§d udtrykker sin tilfredshed med udviklingen i F~lles­skabets forbindelser med USA pa grundlag af de rammer, sam Det Europ~l­ske R§d vedtog i april, og sam er kendetegnet ved stadig t~ttere samar­bejde. De 0nsker dette samarbejde yderligere udbygget. Deres vilje til dette 0gede samarbejde kunne komme til udtryk i en f~lles transatlantisk erkl~ring om forbindelserne mellem De Tolv, USA og Canada.

S\ 60/1/90 DK

- 16 -

am/hm/PFW/dep/HF/bbb

5. Uruguay-Runden

Det Europ~iske R~d understreger, at F~llesskabet l~gger stor v~gt p~. at Uruguay-Runden kan afsluttes med et heldigt udfald i december 1990. Det understreger den gavnlige virkning for befolkningerne i hele verden i form af en forbedret levestandard som f0lge af den gradvise fjernelse af hindringerne for multilateral frihandel som led i en stramning af GATT­reglerne. Det bekr~fter, at F~llesskabet er fast besluttet p~ i fuldt omfang at tage aktiv del i forhandlingerne.

6. Afrika

i) Sydafrika

Det Europ~iske R~d har vedtaget erkl~ringen i bilag IV.

ii) De afrikanske lande syd for Sahara

Det Europ~iske R~d giver udtryk for sin alvorlige bekymring med hensyn til de afrikanske lande syd for Sahara. Den 0konomiske situa­tion i disse lande, herunder g~ldsproblemerne, er foruroligende. Det Europ~iske Rad understreger, at F~llesskabet og dets medlemsstater l~gger stor v~gt pa Afrikas udvikling, navnlig gennem Lome­konventionen, og erkl~rer, at det er fast besluttet p~ at f0lge dette op; det understreger endvidere, at det st0tter fremskridt under overholdelse af menneskerettighederne og gode regeringsprin­cipper i de afrikanske Jande syd for Sahara.

7. Mellem0sten

Det Europ~iske R~d har vedtaget erkl~ringen i bilag V.

S:\ 60/1/90 DK

- 17 -

am/hm/PFW/dep/HF/bbb

8. Ikke-spredning af kernev~ben

Det Europ~iske R~d har vedtaget erkl~ringen i bilag VI.

9. Jordsk~lvet i Iran

Det Europ~iske R~d har vedtaget erkl~ringen i bilag VII.

10. Cypern

Det Europ~iske R~d har vedtaget erkl~ringen i bilag VIII.

11. Kashmir

Det Europ~iske R~d har dr0ftet det aktuelle sp~ndte forhold mellem Indien og Pakistan vedr0rende Kashmir. Det Europ~iske F~llesskab og dets medlemsstater har udm~rkede forbindelser til Indien og Pakistan. Det no­terer sig med tilfredshed de nylige bestr~belser p& at mindske sp~ndin­gen mellem de to Jande og udtaler sin st0tte hertil. De h&ber, at dette indledende positive skridt f0lges op af en bredere dialog og en l0sning p~ sp0rgsm~let, s~ledes at Indien og Pakistan kan genoprette frugtbare forbindelser i fuldt omfang.

S\ 60/1/90 DK

- 18 -

vg/hm/PFW/dep

0

0 0

DE~ GRA:SKE 0KONOMI

Det Europ~iske R&d giver udtryk for tilfredshed med de indledende foranstalt­ninger, scm den gr~ske regering har vedtaget med henblik p& stabilisering, mo­dernisering og udvikling af den gr~ske 0konomi, og opfordrer Kommissionen til i n~rt samarbejde med den gr~ske regering og R~det (0konomi og finans) at under­S0ge de foranstaltninger, der er n0dvendige for at sikre, at omstruktureringen af den gr~ske 0konomi lykkes, og at den i h0jere grad integreres i F~llesskabet.

0

0 0

FOR~A~DSKABET FOR KOMMISS!ONEN

Det Europ~iske R~d er i n~rv~relse af formanden for Europa-Parlamentet, sam vil konsultere Det Udvidede Pr~s1d1um blevet en1gt om at forny Jaques DELORS' man­dat som formand for Kommissionen for perioden 1991-1992. Det er ligeledes blevet enigt om at forny mandaterne for de nuv~rende n~stform~nd for samme periode.

0

0 0

l~STITUTIONERNES HJEMSTED

Efter en dr0ftelse om dette sp0rgsm~l noterer Det Europ~iske R~d. at formand­skabet vil forel~gge et forslag til en endelig afg0relse p~ Det Europ~iske R~ds samling i oktober 1990.

S:\ 60/1/90 DK

- 19 -

lp/HF/bbb

0

0 0

TERROR!SME

P§ baggrund af det seneste bombeattentat i London bekr~fter Det Europ~iske Rgd pg ny, at det kategorisk ford0mmer aile former for terrorisme, og det udtrykker dyb medf0lelse med de s§rede og deres familier.

s~ 60/1/9o DK

- 20 -

am/kk/LV/gnm/bbb/LV

BILAG I

DEN POLITISKE UNION

1. Indledning

Det Europ~iske R~d var p~ samlingen den 28. april 1990 enigt om, at man nu er n~et til et punkt, hvor en fortsat dynamisk udvlkling af F~llesskabet er blevet en nedvendighed, ikke kun fordi denne udvikling er i de tolv medlems­staters direkte interesse, men ogs! fordi den er blevet et afg0rende element i de fremskridt, der g0res i forbindelse med etableringen af en trov~rdig ramme om freden og sikkerheden i Europa. Det Europreiske R~d bekrreftede i denne forbindelse, at det lregger star vregt p~ en politisk union, og beslut­tede, at udenrigsministrene skulle foretage en indg~ende unders0gelse af behovet for eventuelle traktatrendringer og udarbejde forslag til Det Euro­preiske R~d.

Medlemsstaterne har indgivet skriftlige bidrag, og ideer og forslag er blevet samlet. Udenrigsministrene gennemgik og analyserede sp0rgsm~lene p~ m0derne i maj og juni med henblik p~ dr0ftelse i Det Europreiske R~d om indkaldelse til en regeringskonference om Den Politiske Union, som skal fastl~gge den n0dven­dige ramme for at omdanne forbindelserne generelt mellem medlemsstaterne til en europ~isk union, der skal have de forn0dne aktionsmidler.

Resultatet af dette arbejde er omhandlet nedenfor.

2. Det overordnede m~l for Den Politiske Union

Inden for Den Politiske Union m§ Frellesskabets og dets medlemsstaters evne til at handle p~ omr§der af frelles interesse styrkes p~ en samlet og afbalan­ceret m~de. Der m~ sikres enhed og sammenh~ng i F~llesskabets politikker og aktioner gennem strerke, demokratiske institutioner.

Vnionen skal vrere ~ben for medlemsskab for andre europ~iske stater, som er enige i dens endem~l. samtidig med at der udvikles n~rmere forbindelser med andre Jande i Rhodos-erklreringens §nd.

Omdannelsen af F~llesskabet fra en enhed, der hovedsagelig bygger p~ eko­nomisk integration og politisk samarbejde, til en union af politisk karakter, med en frelles udenrigs- og sikkerhedspolitik, rejser en r~kke generelle sp0rgsm~l, s~som:

a) r~kkevidden:

I hvilket omfang kr~ver unionen yderllgere overdragelse af bef0jelser til Frellesskabet sidel0bende med tildeling af de n0dvendige midler til gennemf0relse af m~lene?

PA hvilken mAde skal begrebet EF-statsborgerskab indg! i unionen og derigennem udstrrekkes med de til dette begreb knyttede s~rlige rettig­heder (menneskerettigheder, polltiske og sociale rettigheder, retten til

s~ 60/1/90 DK

- 21 -

am/kk/LV//bbb

fuldstrendig fri bevregelighed og frit at tage ophold osv.) for medlems­staternes statsborgere i kraft af, at disse stater tilh0rer unionen?

- I hvilket omfang skal andre omr&der, som man nu beskreftiger sig med gennem mellemstatsligt samarbejde, inddrages, s&som fri bevregelighed for personer, narkotikabek~pelse samt politimressigt og retsligt samarbejde?

b) institutionelle aspekter:

- I hvor h0j grad vil der blive behov for nye eller rendrede institutionel­le ordninger for at sikre enhed og sammenhreng i alle Den Europreiske Unions grundelementer?

- Hvordan skal Det Europreiske R&ds rolle som defineret i den h0jtidelige erklrering om en europreisk union og i Den Europreiske Frelles Akt udvikles i forbindelse med unionens opbygning?

c) generelle principper:

F0lgende sp0rgsm&l b0r overvejes i relation til visse generelle princip­per, der er blevet fremf0rt

- ang&ende behovet for at sikre respekten for national identitet og de grundlreggende institutioner: hvordan kan man bedst lade komme til ud­tryk, hvad Den Politiske Union ikke indebrerer?

- ang&ende anvendelsen af subsidiaritetsprincippet: hvordan kan det defi­neres s&ledes, at det sikres, at det kan anvendes effektivt i praksis?

3. Demokratisk legitimitet

Det rna sikres, at princippet om demokratisk ansvar, som alle Frellesskabets medlemsstater tilslutter sig, overholdes fuldt ud p& frellesskabsplan. Den fortsatte overdragelse af opgaver til Frellesskabet, og den tilsvarende udvi­delse af frellesskabsinstitutionernes bef0jelser og ansvar krrever en skrerpelse af den demokratiske kontrol. Dette m&l b0r forf0lges gennem en rrekke foran­staltninger, hvoriblandt kunne vrere f0lgende:

- 0get inddragelse af Europa-Parlamentet

= i lovgivningsprocessen, eventuelt med visse former for beslutningstagen i frellesskab,

= i de eksterne forbindelser;

- 0get ansvar gennem skrerpet kontrol fra Europa-Parlamentets side med gennem­f0relsen af vedtagne frellesskabspolitikker;

s~ 60/1/90 OK

- 22 -

am/kk/LV/HF/bbb

-en styrkelse af andre institutioners demokratiske karakter (f.eks. en s~r­lig rolle til Europa-Parlamentet ved udn~vnelse af Kommissionens formand og medlemmer, st0rre gennemsigtighed og Abenhed i F~llesskabets arbejde osv.);

- eget inddragelse af de nationale parlamenter i den demokratiske proces i unionen, navnlig pA omrAder, hvor denne fAr overdraget nye bef0jelser.

4. F~llesskabet og institutionernes effektivitet

F~llesskabets og dets institutioners mulighed for at reagere fyldestg0rende pA de behov, der opstAr som felge af den nye situation og af gennemf0relsen af det indre marked, virkeliggerelsen af 0MU, opfyldelsen af mAlene i Den Europ~iske F~lles Akt, udviklingen af nye politikker og styrkelsen af F~lles­skabets internationale rolle (herunder dets evne til at indfri forhabningerne hos de lande, som gerne ser deres forbindelser med F~llesskabet udvidet) rnA anskues ud fra to synsvinkler, nemlig for det ferste: hvordan F~llesskabet pA en samlet og afbalanceret made kan tage de udfordringer op, som det stAr over for, og for det andet: sp0rgsmA!et om institutionernes funktion.

Sp0rgsmAlet om institutionernes funktion rnA behandles pA flere forskellige niveauer, samtidig med at den generelle ligev~gt mellem institutionerne re­spekteres:

- Europa-Parlamentet (se punkt 3 ovenfor);

- Radet: forbedring af beslutningsprocessen, bl. a. ved at lade flere spergs­mal afg0re med kvalificeret flertal; central koordinering gennem Radet (almindelige anliggender); koncentration og rationa!isering af Radets ar­bejde i almindelighed;

- Kommissionen: antallet af dens medlemmer og styrkelse af dens udevende rolle i gennemferelsen af f~!lesskabspolitikkerne;

- Domstolen: bl.a. automatisk fuldbyrdelse af dens domme, nar deter rele­vant;

- Revisionsretten: styrkelse af dens rolle i sikringen af en forsvarlig 0ko­nomisk forvaltning;

- Medlemsstaterne: sikring af gennemf0relse og overholde!se af f~llesskabs­retten og Domstolens afg0relser.

Desuden rna det overvejes, om der b0r foretages en revision af de forskellige typer retsinstrumenter, som F~llesskabet rader over, og procedurerne for vedtagelse heraf.

S~ 60/1/90 OK

- 23 -

am/kk/LV/ub/-HF/bbb

5. Enhed og sammenh~ng i F~llesskabets optr~den internationalt

I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europ~iske R~d den 28. april 1990 i Dublin vil F~llesskabet handle som en politisk enhed udad­til.

Forslaget om en f~lles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvorved der tages hensyn til medlemsstaternes f~lles interesse og handles konsekvent og salida­risk, og som institutionelt r2kker ud over Oet Politisk Samarbejde, som det fungerer nu, rejser en r2kke sp~rgsm!l, heriblandt:

a) r~kkevidden:

- integration af ~konomiske, politiske og sikkerhedspolitiske aspekter af udenrigspolitikken

- definition af sikkerhedsdimensionen

- styrkelse af F~llesskabets diplomatiske og politiske indsats i forholdet til tredjelande, i internationale organisationer og i andre multila­terale fora

- udvikling i overdragelsen af bef0jelser til unionen og ganske s~rlig afgr~nsning af prioriterede omr~der, hvor overdragelse i f0rste omgang skal ske.

b) beslutningsprocessen:

- anvendelse af F~llesskabets metode (fuldt ud eller i tilpasset form) og/eller en metode, der er indrettet efter forholdene, ogs! under hensyn til de muligheder, som udviklingen i omfanget af overdragelse af bef0-jelser til unionen, jf. ovenfor, efterh~nden giver;

- Kommissionens rolle, herunder dens initiativ- og forslagsret;

- etablering af en beslutningsstruktur; central rolle til R~det (almin­delige anliggender) og Det Europ~iske R~d i denne forbindelse; forbe­redende instanser; sekretariatets opbygning og styrkelse af dette;

- bestemmelser til sikring af den n0dvendige smidighed og effektivitet til opfyldelse af kravene til fastl~ggelse af en udenrigspolitik p~ for­skellige omr~der; overvejelse af beslutningsprocedurerne, herunder kon­sensus-reglen, afstemning med enstemmighed og mulighed for at afholde sig fra at stemme, og afstemning med kvalificeret flertal p~ bestemte omr~der.

S!\ 60/1/90 OK

- 24 -

mdk/am/UB/bbb/LV/dep

cl Gennemf0relse

Der er et erkendt behov for klare regler og bestemmelser om gennemf0relsen af den f~lles udenrigspolitik; f0lgende rnA overvejes i den forbindelse:

formandskabets (og trojkaensl samt sekretariatets rolle,

Kommissionens rolle,

de nationale diplomatiske tjenesters rolle i et udvidet samarbejde.

SN 60/1/90 DK

- 25 -

am/LV/bbb/HF/ub

BI LAG II

DEN N0DVENDIGE INDSATS PA MIWOOHRADET

ERICIARING FRA DET EUROP.£ISKE RAD

Naturmilj0et, der ligger til grund for alt liv pA jorden, er i star fare. Jar­dens atmosfrere er alvorligt truet. Vandressourcernes tilstand, herunder have og oceaner, giver anledning til bekymring, naturressourcerne udt0mmes, og den gene­tiske diversitet bliver stadig mindre. Livskvaliteten - eller sAgar livets fort­srettelse - vil ikke lrengere kunne sikres, hvis de seneste tendenser uhindret fAr lov til at fortsrette.

Som Det Europreiske Frellesskabs stats- og regeringschefer erkender vi vort srerli­ge ansvar med hensyn til milj0et, bAde over for vore egne borgere og over for omverdenen. Vi lover at 0ge vore bestrrebelser pA at beskytte og styrke natur­milj0et i selve Frellesskabet og i den verden, som det er en del af. Vi 0nsker, at Frellesskabets og dets medlemsstaters milj0foranstaltninger skal udvikles pA et samordnet grundlag og efter principperne om en breredygtig udvikling og fore­byggende foranstaltninger. Vi har derfor vedtaget nedenstAende erklrering, der indeholder retningslinjer for indsatsen !remover.

Frellesskabsdimensionen

Det Europreiske Frellesskabs og dets medlemsstaters forpligtelser pA miljebeskyt­telsesomd.det er klart defineret i Traktaterne. Men der er ogsA en stigende erkendelse af, at Frellesskabet som en af de ferende regionale grupperinger i verden har en mere vidtrrekkende pligt til at pAtage sig en f0rende rolle for dels at fremme en samordnet og effektiv indsats pA globalt plan, dels samarbejde med andre industrilande og dels hjrelpe udviklingslandene med at overvinde deres srerlige vanskeligheder. Frellesskabets trovrerdighed og effektivitet afhrenger i denne bredere sammenhreng i vidt omfang af evnen til at vedtage gradvis egede miljeforanstaltninger, som dets medlemsstater skal gennemfere og hAndhreve. De interne og eksterne aspekter af Frellesskabets miljepolitik hrenger derfor ulese­ligt sammen.

Gennemferelsen af det indre marked i 1992 vil betyde en eget impuls til den ekonomiske udvikling i Frellesskabet. DermA samtidig geres en sterre indsats for at sikre, at denne udvikling er breredygtig og miljemressigt forsvarlig. Navnlig rnA man sege at lese problemerne vedrerende de miljerisici, der er forbundet med sterre produktion og en stigende efterspergsel efter transport, energi og infra­strukturer, og de miljemressige overvejelser skal integreres effektivt og fuldt ud i politikken pA dette og alle andre omrAder.

Frellesskabet og medlemsstaterne rnA finde effektive l0sninger pA alle former for forurening, herunder den, som landbruget forArsager, og ber stette bestrrebelser for at fremme en ren teknologi og ikke-forurenende industriprocesser og

SN 60/1/90 DK

- 26 -

am/mdk/LV/dep/HF/bbb

-produkter. Der er ligeledes behov for bedre ordninger til beskyttelse af med­lemsstaternes have og kystomr~der mod den trussel, som transport af olie og farlige stoffer udger. Dette g~lder is~r havomr&derne vest og syd for F~lles­skabet, hvor der straks b0r udformes nye samarbejdsaftaler med bistand fra Kom­missionen.

Selv om der p~ det seneste er gjort velkomne fremskridt med vedtagelsen af mil­J0foranstaltninger p~ f~llesskabsplan, er der stadig meget mere, der skal g0res, idet der herunder tages beh0rigt hensyn til subsidiaritetsprincippet, de for­skellige milj0~ssige betingelser i F~llesskabets omrAder og behovet for en afbalanceret og sammenh~ngende udvikling af disse omrAder. Vi opfordrer indtr~n­gende R&det og Kommissionen til at fremskynde deres arbejde p& dette grundlag. Man b0r p§ den kommende regeringskonference se pA, hvordan man kan 0ge tempoet i F~llesskabets beslutningsproces med hensyn til milj0forskrifter, s~ledes at F~llesskabet i alle henseender kan fA den n0dvendige handleevne i denne presse­rende situation.

EF-forskrifter pA milj0omrAdet vil kun f~ virkning, hvis medlemsstaterne gennem­f0rer og h&ndh~ver disse forskrifter fuldt ud. Vi bekr~fter derfor p~ ny vort tllsagn i denne henseende. For at sikre gennemsigtighed, en sammenlignelig ind­sats og fuld orientering af offentligheden opfordrer vi Kommissionen til at foretage regelm~ssige unders0gelser og til at offentliggcre detaljerede rappor­ter om resultaterne heraf. Der b0r endvidere foretages regelm~ssig revision af de eksisterende direktiver for at sikre, at de er tilpasset den videnskabellge og tekniske udv1kling og for at f~ l0st vedvarende vanskeligheder i forbindelse med gennemf0relsen; s&danne unders0gelser b0r naturligvis under ingen omst~ndig­heder f0re til en Iavere milj0beskyttelsesstandard.

Standarder, der er udformet med henblik p~ at sikre et h0jt milj0beskyttelses­niveau, vil fortsat udg0re hj0rnestenen i F~llesskabets milJ0politik. Men den trad1t1onelle "command and control"-fremgangsm~de b0r nu, n&r det er hensigts­m~ssigt, suppleres med 0konomiske og fiskale foranstaltninger, hvis milj0over­vejelserne skal integreres fuldt ud i andre politikker, hvis forurening skal forebygges ved kilden, og hvis forureneren skal betale. Vi henstiller derfor til Komm1ssionen, at den fremskynder sit arbejde pA dette omr~de og inden udgangen af 1990 forel~gger forslag til en ramme eller retningslinjer for medlemsstater­nes iv~rks~ttelse af sadanne foranstaltninger p& en m~de, der er i overensstem­melse med Traktaterne.

Gennemf0relsen af F~llesskabets milj0foranstaltninger og beskyttelsen af den f~lles europ~iske arv kan f0re til ulige byrder tor de enkelte medlemsstater. I denne forbindelse ser vi med tilfredshed p~ det nylige ENVIREG-initiativ, hvor­efter der skal ydes st0tte fra strukturfondene til h~ndtering af farligt affald og behandling af spildevandsudledninger ved kysterne. Vi opfordrer Kommissionen til at gennemg~ de samlede budgetmidler, der er afsat til F~llesskabets milj0-politik, og som for ejeblikket udbetales gennem en r~kke s~rskilte finansie­ringsmekanismer, samt til at forel~gge sine resultater for R~det snarest muligt.

s~ 60/1/90 DK

- 27 -

am/mdk/LV/dep/HF/bbb

Globale sp~rgsmAl

F~llesskabet og dets medlemsstater har et s~rligt ansvar for at fremme og delta­ge i den internationale indsats for bek~mpelse af globale milj0problemer. Deres mulighed for at indtage den f0rende rolle p~ dette omr~de er uhyre star. F~lles­skabet m~ g0re mere effektiv brug af sin stilling som moralsk, 0konomisk og po­litisk autoritet til at fremme de internationale bestr~belser for at l0se globa­le problemer og fremme en b~redygtig udvikling og respekten for f~lles naturrig­domme. Navnlig fortjener Antarktis s~rlig beskyttelse, da det er det sidste store uber~rte naturomrAde. F~llesskabet b0r ligeledes stette bestr~belser for at s~tte det internationale system i stand til at reagere mere effektivt p~ globale problemer.

~edbrydningen af ozonlaget giver anledning til alvorlig bekymring. Der er alle­rede enighed i F~llesskabet om at presse p~ for at f~ gennemf0rt en revision af Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, for derved betydeligt hurtigere at n~ til en fuldst~ndig afskaffelse af disse stoffer. F~llesskabet st0tter ligeledes, at der skal tilvejebringes yderligere finansielle og tekniske midler til at bist~ udviklingslandene med gennemf0relsen af protokollen. Vi henstiller til alle de kontraherende parter i protokollen at st0tte disse for­slag. og vi opfordrer de stater, der ikke allerede har ratificeret eller til­tradt protokollen, til at g0re det hurtigst muligt.

'Ylige videnskabelige unders0gelser viser, at menneskeskabte emissioner 0ger koncentrationen af drivhusgasser 1 atmosf~ren v~sentligt, og at resultatet v11 bli\'e en yderligere global opvarmning i de kommende tiar, hvis der ikke gr1bes ind. Vi opfordrer indtr~ngende alle Jande til at tr~ffe omfattende energieffek­tlVltets- og -bevarelsesforanstaltninger samt til snarest muligt at fastl~gge mal og strategier for begr~nsning af emission af drivhusgasser. Vi opfordrer Komm1ssionen til at fremskynde sine forslag til konkrete foranstaltninger, is~r vedr0rende kuldioxidemissioner, s~ledes at der kan fastl~gges en st~rk f~lles­skabsholdning med henblik pa anden verdenskonference om kl1maet. F~llesskabet og dets medlemsstater Vll tage alle mulige skridt for at fremme en hurtig vedtagel­se af en klimakonvention med tilh0rende protokoller, herunder en protokol om beskyttelse af tropeskovene.

\'i er alvorligt bekymrede over den fortsatte og hastige 0del~ggelse af tropesko­vene. Vi gl~der os over, at Brasiliens nye regering har givet tilsagn om at standse denne 0del~ggelse og at fremme en b~redygtig forvaltning af skovene. F~llesskabet og dets medlemsstater vil aktivt st0tte denne proces. Vi har anmo­det Kommissionen om straks at indlede dr0ftelser med Brasilien og andre Jande i Amazon-pagten med henblik pa at udvikle et konkret handlingsprogram, der omfat­ter F~llesskabet, dets medlemsstater og disse Jande. Overvejelserne b0r f0rst og fremmest omfatte sp0rgsm~l som aftaler om hj~lp med g~ldsproblemer til geng~ld for skovbevarelse, adf~rdskodekser for tr~importerende industrier og de yderll­gere midler, der er n0dvendige, for at skovene kan bevares og forvaltes p~ et b~redygtigt grundlag under optimal anvendelse af best~ende institutioner og mekanismer. Vi opfordrer kraftigt andre industrilande til at tilslutte sig vore bestr~belser. I vore egne Jande vil vi arbejde p~ at beskytte skovene og pa at udvide og styrke skovbeplantningsprogrammerne.

S\ 60/1/90 DK

- 28 -

am/mdk/LV/dep/HF/bbb

Sporgsm~lene om 0delreggelse af tropeskovene, jorderosion, 0rkendannelse og andre milj0problemer i udviklingslandene kan kun l0ses fuldt·ud inden for rammerne af ~ord/Syd-forbindelserne generelt. Ikke desto mindre b0r Frellesskabet og medlems­staterne spille en vresentlig rolle ved at bist~ de p~greldende lande i deres bestrrebelser p~ at n~ til en breredygtig udvikling p~ lang sigt. I denne forbin­delse hilser vi bestemmelserne i fjerde Lome-konvention velkommen, hvorefter AVS-stater, der anmoder derom, skal have 0get bistand til l0sning af befolk­nings- og milj0problemer samt til en breredygtig ressourceudvikling. Vi ser ogs~ med tilfredshed p~ den strategi, der er fastsat i den resolution om milj0 og udvikling, som RAdet vedtog den 29. maj 1990, navnlig for sA vidt angAr er­kendelsen af, ·at der er behov for yderligere midler til at hjrelpe med at l0se udviklingslandenes milj0problemer. Mere generelt b0r der i samarbejdsaftalerne mellem Frellesskabet og de lande i Asien og Latinamerika, scm ikke er parter i Lome-konventionen, i stigende grad lregges vregt pA vore frelles milj0problemer.

Milj0situationen i Central- og 0steuropa udg0r en srerlig udfordring. Vi st0tter den enighed, der blev opn§et den 16. juni 1990 i Dublin mellem EF-m1lj0ministre­ne og milj0ministrene fra Central- og 0steuropa ang§ende de skridt, der skal tages for at forbedre milj0et i Europa scm helhed og i Central- og 0steuropa i srerdeleshed. Disse lande m§ trreffe afhjrelpningsforanstaltninger for at l0se problemer, som er opst§et scm f0lge af §relange fors0mmelser, og for at sikre en b~redygtig 0konomisk udvikling i fremtiden. For at n§ disse mAl beh0ver de st0t­te fra F~llesskabet og dets medlemsstater. De foranstaltninger, der allerede er truffet inden for rammerne af PHARE-programmet, giver anledning til optimisme, men de vil skulle udvikles yderligere, b§de i forbindelse med det udvidede G24-program og i samarbejdsaftaler mellem F~llesskabet og landene i Central- og 0steuropa. Vi ser ligeledes frem til det bidrag, som Den Europ~iske Bank for Genopbygning og Udvikling skal yde i denne henseende.

Personlige holdninger og frelles ansvar

0get offentlig bevidsthed om og interesse for milj0sp0rgsm~l er et af de betyde­ligste fremskridt i vor tid. Vi noterer os med tilfredshed vedtagelsen af for­ordningen om oprettelse af Det Europreiske M1lj0agentur, der vil give Europas borgere p&lidelige og objektive oplysninger om milj0ets tilstand.

En anden vigtig udvikling er vedtagelsen af direktivet om fri adgang til milj0-oplysn1nger, scm indebrerer, at der vil blive stillet langt flere oplysninger til radighed for offentligheden. og at der vil blive offentliggjort regelmressige m1ljorapporter. Vi opfordrer medlemsstaterne til sammen med disse rapporter at offentligg0re nationale milj0handlingsplaner i en form, der vil vrekke st0rst mulig offentlig interesse og st0tte.

Vi opfordrer indtrrengende medlemsstaterne til at tage positive skridt til udbre­delse af milj0oplysninger til alle borgere for s§ledes at tilvejebringe en 0get bevidsthed og en mere ansvarlig holdning, st0rre forst§else - baseret p§

s~ 60/1/90 DK

- 29 -

am/mdk/LV/dep/HF/bbb

p&lidelige videnskabelige vurderinger - af naturen og §rsagerne til problemerne samt en bedre vurdering af omkostningerne i forbindelse med og andre konsekven­ser af mulige l0sninger.

Bedre viden om og st0rre forst&else for milj0sp0rgsm&l vil g0re det lettere for F~llesskabet og dets medlemsstater at yde en mere effektiv indsats for at be­skytte milj0et. Form&let med en s§dan indsats skal v~re at sikre borgerne et rent og sundt milj0, navnlig for sA vidt angAr

+ luftens kvalitet

• floder, s0er, kystfarvande og have

• levnedsmidlernes og drikkevandets kvalitet

• beskyttelse mod st0j

• beskyttelse mod forurening af jord, jorderosion og 0rkendannelse

• bevarelse af naturlige habitater, flora og fauna, landskabet samt andre ele­menter af naturarven

• rekreative kvaliteter i boligomrAder.

Vi har alle ansvaret for, at dette mAl n&s fuldt ud. Problemerne kan ikke l0ses uden en samordnet indsats. I hvert enkelt land m§ alle - regering, offentlige myndigheder, private virksomheder, enkeltpersoner og grupper - inddrages i fuldt omfang. Der m& g0res en indsats for at f§ accepteret dette princip p& alle ni­veauer.

Menneskeheden har ansvaret for naturmilj0et og har pligt til at sikre, at dette forvaltes p§ et veloplyst grundlag til gavn for denne og alle kommende genera­tioner. Der m§ udvises solidaritet med de fattigere og mindre udviklede Iande.

Vi noterer os med interesser konklusionerne fra Siena-forummet om international milj0ret og foresl&r, at de dr0ftes p§ FN's Konference om Milj0 og Udvikling i 1992.

Alle vore beslutninger har betydning. Milj0et er afh~ngigt af vor f~lles ind­sats, og morgendagens milj0 afh~nger af vor adf~rd i dag.

Det Europ~iske R&d opfordrer Kommissionen til at anvende disse principper og m&l som grundlag for det femte handlingsprogram p& milj0omr&det og til i 1991 at freml~gge et udkast til et sAdant program.

S~ 60/1/90 DK

- 30 -

kk/lp/HF/bbb/dep

BILAG III

ERKLERING OM ANTISEMITISM£, RACISME OG FREMMEDHAD

Det Europ~iske R~d giver udtryk for sin st~rkeste afsky for de nylige tilf~lde af antisemitisme, racisme og fremmedhad, is~r de udtryk for antisemitisme i form af vanhelligelser, der er blevet beg~et mod de dode med det form~l at for~rsage den storste sorg hos de levende. Det er s~ meget desto mere foruroligende, at s~danne afskyv~kkende handlinger vinder udbredelse netop pA et tidspunkt, hvor vi mindes afslutningen af anden verdenskrig.

Det Europ~iske R§d beklager dybt alle disse f~nomener. Det er enigt om, at der m§ s~ttes kraftigt ind p§ at bek~mpe dem, n§r og hvor som heist de viser sig inden for F~llesskabet. Medlemsstaterne m§ vurdere, i hvilket omfang deres nati­onale lovgivning under disse omst~ndigheder kan anvendes for at modvirke disse f~nomener.

Det Europ~iske R&d har noteret sig, at disse problemer ikke er begr~nset til F~llesskabets medlemsstater. Ogs§ andre steder i Europa harman i den seneste tid v~ret vidne til lignende kr~nkelser.

Det Europ~iske R&d minder ligeledes om erkl~ringen af 11. juni 1986 fra F~lles­skabets institutioner og medlemsstaterne imod racisme og fremmedhad. Det finder respekten for menneskets v~rdighed og fjernelsen af diskriminering af den aller­storste betydning. En s&dan optr~den, herunder udtryk for fordomme over for indvandrere, er uacceptabel. Det Europ~iske R&d understreger det positive hi­drag, som arbejdstagere fra tredjelande har ydet og fortsat yder til udviklingen af F~llesskabet som helhed.

P§ denne baggrund minder Det Europ~iske R§d om De Forenede Nationers konvention om fjernelse af racediskriminering, Europar&dets erkl~ring om intolerance og det igangv~rende arbejde inden for CSCE's rammer. Det Europ~iske R§d stotter, at der gcres en indsats, navnlig inden for rammerne af CSCE's menneskelige dimension for at modvirke antisemitisme, racisme, tilskyndelse til hadefuld adf~rd og fremmedhad. Den betydning. sam F~llesskabet og dets medlemsstater till~gger dette sporgsm&l, fremg§r af de forslag om at bringe racisme og fremmedhad til ophor. sam de selv har fremsat, og af de initiativer vedrorende besl~gtede em­ner, som de enkelte medlemsstater har taget p§ CDH's igangv~rende samling i Kobenhavn.

S\ 60/1/90 DK

- 31 -

mdk/vg/UB/bbb/LV/dep

BILAG IV

ERKL!RING OM SYDAFRIKA

Det Europ~iske R~d ser med gl~de p& de vigtige ~ndringer, der er indtruffet i Sydafrika siden samlingen i Strasbourg.

Det Europ~iske R&d konstaterer med stor gl~de, at den proces, som har f0rt til Kamibias uafh~ngighed med en forfatning, der er baseret p& et demokratisk fler­partisystem og menneskerettigheder, har f&et et positivt udfald. Det Europ~iske F~llesskab og dets medlemsstater vil fortsat hj~lpe og bist& befolkningen i ~amibia med opbygningen af deres nye land, navnlig inden for rammerne af den nye Lome-konvention. De hilser kontakterne mellem Angolas regering og UNITA i portu­gisisk regi velkommen. De ser frem til, at der ved dialog findes en I0sning p~ konflikterne i henholdsvis Angola og Mocambique.

Det Europ~iske R&d hilser de seneste m&neders betydelige ~ndringer i Sydafrika s~rdeles velkommen: L0sladelsen af Nelson Mandela og andre politiske fanger, oph~velsen af forbuddet mod politiske organisationer, den n~sten fuldst~nd1ge optJ:evelse af undtagelsestilstanden, regeringens tilsagn om at oph~ve aparttJeid­styret og skabe et demokratisk og ikke-raceopdelt Sydafrika samt dens vilje til at indlede forhandlinger om Sydafrikas fremtid med repr~sentanterne for flertal­let.

De hylder pr~sident F.W. De Klerk og Nelson Mandela for den rolle, de har spil­let i forbindelse med disse ~ndringer. Pr~sident F.W. De Klerks bestr~belser p& at indlede en ny ~ra i Sydafrika vidner om hans fremsyn og mod. Nelson Mandela, der har v~ret f~ngslet i 27 ~r. har inspireret millioner af sydafrikanere, der har v~ret modstandere af apartheid, og har derved i vid udstr~kning vist sine statsmandsevner, hvilke der vii blive brug for i den kommende tid, hvor Syd­afrlka stAr over for nye udfordringer.

Det Europ~iske F~llesskab og dets medlemsstater har som m~l en 0jeblikkelig og fuldst~ndig ophrevelse af apartheid-styret ved fredelige midler, og de 0nsker det erstattet af en forenet, ikke-raceopdelt og demokratisk stat, hvor alle menne­sker nyder samme og lige borgerrettigheder, og hvor overholdelsen af de alminde­ligt anerkendte menneskerettigheder er sikret. De hilser den sydafrikanske rege­rings og ANC's f~lles tilsagn i Groote Schuur Minute om stabilitet og en frede­lig forhandlingsproces velkommen. De opfordrer alle parter i Sydafrika til at tilslutte sig dette mAl. Det Europ~iske F~llesskab og dets medlemsstater har til hensigt med alle til r&dighed st~ende midler at tilskynde til, at der snarest indledes forhandlinger om at skabe et forenet, ikke-raceopdelt og demokratisk Sydafrika.

s~ 60/1/90 DK

- 32 -

am/HF/UB/bbb

Forhandlinger om et nyt Sydafrika b0r indledes snarest. De betydelige frem­skridt, der er gjort i retning af at fjerne de hindringer, som undtagelses­tilstanden og frengslingen af politiske fanger har udgjort, er velkomne. Det Europreiske RAd ser frem til snarlig enighed mellem den sydafrikanske regering og ANC om betingelserne for landflygtiges tilbagevenden og en definition af, hvad politiske fanger er, sAledes at de kan l0slades. Det Europreiske RAd henstiller til alle parter, at de fjerner de resterende hindringer for fredelige forhand­linger og afholder sig fra vold eller tilskyndelse hertil.

Det Europreiske RAd anerkender fuldt ud, at et nyt Sydafrika uden apartheid b0r kunne benytte alle de 0konomiske ressourcer, herunder udlandsfinansiering, der er n0dvendig for at sikre dets fremtidige velstand og fuldstrendige udvikling for alle dets indbyggere. Sydafrika stAr over for akutte samfunds0konomiske preble­mer navnlig med hensyn til besk~ftigelse, uddannelse og boligsp0rgsmAl, samtidig med at der er en kraftig befolkningstilvrekst. Disse problemer er i h0j grad blevet forvrerret af apartheid-systemet. Der er behov for positive foranstaltnin­ger for at genoprette ligevregten.

F~llesskabet har i en Arr~kke gennem et program med positive foranstaltninger ydet hj~lp til ofrene for apartheid. PA baggrund af den seneste udvikling i Sydafrika og som et klart signal om politisk st0tte til ofrene for apartheid og vilJe til at bidrage til en ny samfunds0konomisk ligev~gt agter Frellesskabet at 0ge de midler, der stilles til rAdighed for dette program, og tilpasse det til de behov, der f0lger af den nye situation. herunder de behov der er forbundet med landflygtiges tilbagevenden og genbos~tning. Det ser med glrede den positive holdning, scm alle parter, herunder den nye sydafrikanske regering, har til sAdanne programmer.

Pa m0det i Strasbourg i december sidste ar besluttede Det Europ~iske RAd, at F~llesskabet og dets medlemsstater skulle opretholde presset pA de sydafrikanske myndigheder for at fremme de dybtgaende og vedvarende rendringer, som de adskil­llge gange havde udtalt sig til fordel for. Det Europreiske Rad bekrrefter sin vilje til at overveje gradvis at mindske dette pres, nar det endvidere er klart godtgjort, at den allerede indledte rendringsproces fors~tter i den retning, som det udtalte 0nske om i Strasbourg.

s~ 60/1/90 DK

- 33 -

am/HF/UB/bbb

Det Europ~iske R§d er af den opfattelse, at det nye Sydafrika, som vii have mulighed for at udnytte de s~rdeles rige ikke blot fysiske, men ogs§ omfattende menneskelige ressourcer, vii kunne udg0re et incitament til v~kst i det sydlige Afrika. Det Europ~iske R&d ser frem til i n~rmeste fremtid at kunne hilse et nyt demokratisk og 0konomisk fremgangsrigt Sydafrika velkommen, n§r det indtager sin rette plads som en afrikansk nation i det internationale samfund.

s~ o0/1/9o DK

- 34 -

hm/lp/UB/dsa/LV/dep

BILAG V

ERK~RING OM MELLEH0STEN

Det Europ~iske R&d erindrer om den principielle holdning, som det l~nge har indtaget med hensyn til den arabisk-israelske konflikt i Mellem0sten. Det er fast besluttet pA at st0tte alle bestr~belser for at fremme dialogen mellem de direkte ber0rte parter med henblik pA forhandling af en samlet l0sning, der er i overensstemmelse med de principper, det har skitseret, f0rst i Venedig­erkl~ringen for ti Ar siden og siden yderligere udbygget, navnlig i Madrid­erkl~ringen. Denne l0sning b0r findes inden for rammerne af en international fredskonference i De Forenede Nationers regi med deltagelse af PLO. Det Europ~­iske R&d giver udtryk for sin st0tte til enhver bestr~belse, der udfoldes af de permanente medlemmer af Sikkerhedsr!det for at skabe et tillidsfuldt klima mel­lem parterne og sAledes fremme indkaldelsen af den internationale fredskonfe­rence.

Det Europ~iske R&d ser med tilfredshed pA det tilsagn om at forts~tte freds­processen, som er kommet til udtryk i skrivelsen fra Jsraels premierminister til formanden for Det Europ~iske R&d. Det Europ~iske RAd h&ber, at det vil blive fulgt op i praksis. Det understreger, at det er pAtr~ngende n0dvendigt, at Israel straks indleder en politisk dialog med det pal~stinensiske folk, der vil kunne f0re til en samlet, retf~rdig og varig l0sning p& den arabisk-israelske konflikt. En s!dan l0sning b0r bygge pA SikkerhedsrAdets resolution 242 og 338 og v~re baseret pA princippet om landomr!der til geng~ld for fred.

Det Europ~iske R&d understreger, at alle parter b~rer et ansvar for, at der ikke bliver foretaget handlinger eller afgivet erkl~ringer, der vil kunne stille sig i veJen for dialog og forhandling. De, der mAtte foretr~kke vold frem for frede­lige midler for at nA politiske mAl, rnA ikke sejre. Hverken ber0velse af men­neskeliv, uanset under hvilke omst~ndigheder, eller vold mod civile rnA kunne sp1lle nogen rolle i bestr~belserne pA at opnA fred og forsoning.

Trusler om krig og om brug af masse0del~ggelsesv!ben tjener kun til at 0ge sp~n­dingen i omr!det og b0r undg!s. F~llesskabet og dets medlemsstater har konse­kvent ford0mt bAde trusler om vold og voldshandlinger i omr&det, uanset hvor de kommer fra. I en sA f0lsom situation b0r alle muligheder for dialog og forhand­ling holdes Abne.

Det Europ~iske R&d er bet~nkeligt ved, at Jsraels bos~ttelsespolitik i de besat­te omr!der, der g0r det stadig vanskeligere at n& til et territorial! kompromis, i stigende grad udg0r en hindring for fred i omrAdet. Det Europ~iske RAd genta­ger, at de j0diske bos~ttelser i de omr&der, der har v~ret besat af Israel siden 1967, herunder 0stjerusalem, er ulovlige i henhold til folkeretten, og det hen­stiller indtr~ngende til den israelske regering, at den ikke tillader bos~ttel­ser i disse omrAder. Det Europ~iske R&d anerkender og st0tter de sovjetiske j0ders ret til at udvandre til Israel og andre steder. Det indtager imidlertid det faste standpunkt, at ud0velsen af denne ret ikke rnA ske pA bekostning af de rettigheder, som pal~stinenserne i de besatte omr!der har.

s~ 60/1/90 DK

- 35 -

hm/UB/dsa/LV/dep

De seneste begivenheder understreger endnu engang, at status quo i de besatte omrAder er uholdbar. F~llesskabet og dets medlemsstater har gentagne gange ud­trykt deres bekymring over den beklagelige situation med hensyn til overholdel­sen af menneskerettighederne i de besatte omr§der. De er fast besluttet pA at ege deres allerede betydelige stette til beskyttelse af menneskerettighederne for befolkningen i de besatte omr&der.

I den nuv~rende situation, og is~r med henblik pA beskyttelse af befolkningen, kan og ber ogsA FN spille en nyttig rolle. Det Europ~iske RAd giver udtryk for sin stette til, at FN pAtager sig en sAdan rolle.

Det Europ~iske RAd henviser til parternes pligt i henhold til Geneve-konven­tionen om beskyttelse af civile personer i krigstid til at overholde og til at sikre overholdelsen af konventionens bestemmelser. De Tolv har gentagne gange henstillet til Israel at opfylde sine forpligtelser over for den pal~stinensiske befolkning i det af Israel besatte omrAde, som er beskyttet af konventionen. De har pApeget, at det navnlig ikke har opfyldt disse forpligtelser p§ en r~kke vigtige omrAder. Det Europ~iske R§d er bekymret over, at menneskerettighederne for befolkningen i de besatte omrAder fortsat ikke er tilstr~kkeligt beskyttede, og finder det derfor pAkr~vet med yderligere foranstaltninger til at sikre denne beskyttelse i overensstemmelse med konventionen.

Det Europ~iske RAd har gennemg&et de foranstaltninger, som er truffet pA grund­lag af Strasbourg-erkl~ringen for at hindre en yderligere forv~rring af den ekonomiske og sociale situation i de besatte omrAder og for at bidrage til at sikre det pal~stinensiske samfunds fremtid. Det noterer sig med tilfredshed den betydelige foregelse af f~llesskabsmidlerne, navnlig under 1990-programmet for direkte bistand, der er klar til vedtagelse. Det bekr~fter, at det er fast be­sluttet p§ at fordoble den direkte f~llesskabsbistand inden 1992.

Det Europ~iske R~d udtrykker tilfredshed med v~ksten i eksporten af landbrugs­produkter fra de besatte omrAder til F~llesskabet. Det opfordrer f~llesskabsin­stitutionerne til at tr~ffe passende foranstaltninger til en hurtig yderligere forbedring af betingelserne for adgang til f~llesskabsmarkedet for pal~stinen­siske produkter og til yderligere at undersege mulighederne for eget handel mellem F~llesskabet og de besatte omrAder.

Som et udtryk for den v~gt, som Det Europ~iske RAd l~gger p§ at lette en hurtig og gnidningsles gennemferelse af F~llesskabets udvidede program til fordel for befolkningen i de besatte omr~der, opfordres Kommissionen til hurtigt at udpege en repr~sentant i de besatte omrAder med henblik herpA.

s~ 60/1/90 DK

- 36 -

mh/HF/ir

BILAG VI

ERKIARING OM IKKE-SPREDNING AF KERNEVABEN

Det Europ~iske RAd st0tter fuldt ud mAlet om ikke-spredning af kernevAben, og bekender s~g helt og holdent hertil. Det finder, at stabiliteten vil blive bragt i fare og den regionale og globale sikkerhed truet, hvis der sker en yderligere spredning af kernevAben eller andre nukleare spr~nglegemer. Det Europ~iske R§d l~gger den st0rste v~gt p§ opretholdelsen af en effektiv international ordning for ikke-spredning af kernevAben og vii bestr~be sig til det yderste p§ at bi­drage til en styrkelse af ikke-spredningsprincippet og til at fremme flere Ian­des deltagelse i ordningen. Traktaten om ikke-spredning af kernev§ben er et vig­tigt element i denne ordning. De tolv medlemsstater i Det Europ~iske F~llesskab vil, hvad enten de er parter i ikke-spredningstraktaten eller ej, arbejde aktivt for at sikre, at de dr0ftelser, der skal finde sted i de kommende mAneder, f0rer til et vellykket resultat, herunder is~r dr0ftelserne under den fjerde revisi­onskonference om ikke-spredningstraktaten, og de hll.ber, at disse dr0ftelser vil munde ud i stabile og betryggende l0sninger p§ de problemer, som viser sig i det internationale samfund i forbindelse med bestr~belserne p§ at undgA spredning af kernevll.ben. De.t Euro~iske R§d giver udtryk for bekymring over, at der er en vedvarende risiko for, at flere lande vil komme i besiddelse af kernevll.ben, og at et antal lande fortsat ikke vil v~re med i ikke-spredningsordningen. Det opfordrer alle stater til at st0tte bestr~belserne p§ at fjerne risikoen for spredning af kernevAben.

Det Europ~iske R§d anerkender, at IAEA og dets kontrolforanstaltninger er uund­v~rlige i udvikl ingen af fredelig anvendelse af kerneenergi. Det erkender, at disse kontrolforanstaltninger er hj0rnestenen i en effektiv ikke-spredningsord­ning. Det Europ~iske R§d bekr~fter igen behovet for trov~rdige, effektive og virkningsfulde internationale kontrolforanstaltninger til sikring af, at kerne­energi anvendes til fredelige formAl. Det minder i denne forbindelse om Euratom-kontrolforanstaltningernes betydningsfulde bidrag. F~llesskabets tolv medlemsstater har i overensstemmelse med deres respektive individuelle status accepteret. at der foretages international kontrol af deres nukleare anl~g. og at deres eksportpolitik er underlagt visse begr~nsninger. Det Europ~iske RAd giver sin fulde st0tte til, at kontrolforanstaltninger anvendes p§ et sA uni­verselt grundlag som muligt. Det opfordrer andre stater til at indg§ lignende forpligtelser.

Det Europ~iske RAd tror p§ behovet for afbalancerede og stabile rammer for den internationale handel med nukleart materiale. De tolv medlemsstater i Det Euro­p~iske F~llesskab har kollektivt tiltrAdt retningslinjerne fra Gruppen af Leve­rand0rer af Nukleart Materiale, hvorved de pAtager sig at opretholde en grund­l~ggende f~lles disciplin for deres eksport af nukleart materiale. Det Europ~­iske R§d h§ber, at andre lande vil f0re nuklear eksportpolitik pA et tilsvarende grundlag. Inden for rammerne af retningslinjerne for handel med nukleart mate­riale 0nsker Det Europ~iske RAd at samarbejde med alle lande, specielt udvik­lingslandene. Det Europ~iske RAd vil fastholde og videreudvikle den eksisterende ikke-spredningsordning og samtidig arbejde for at fastholde aile landes ret til at udvikle forskning, fremstilling og anvendelse af kerneenergi til ·fredelige formAl.

SN 60/1/90 DK

- 37 -

am/HF/UF/bbb

I et klima hvor adskillige Jande i forskellige dele af verden tillregger kerne­energi en voksende betydning, mener Det Europreiske R&d, at udviklingen af frede­lig anvendelse af kerneenergi ikke kan adskilles fra n0dvendige foranstaltninger til afskaffelse af risikoen for spredning af kernev&ben, og der b0r i denne sammenhreng lregges den st0rste vregt p& sikkerheden. De tolv medlemsstater af Det Europreiske Frellesskab har i denne forbindelse foresl&et, at IAEA indkalder til en teknisk konference i 1991 for at gennemg& situationen med hensyn til sikker­heden p& det nukleare omr&de og for at udarbejde henstillinger om yderligere foranstaltninger til forbedring af sikkerheden med sigte p& at supplere eksi­sterende foranstaltninger pA dette omrAde.

Det Europreiske R&d bekrrefter endnu en gang, at det st0tter m&let om ikke-spred­ning af kernev&ben og fortsat vil arbejde ud fra en indstilling om dialog og samarbejde for at skabe st0rre international enighed om en effektiv ikke-spred­ningsordning.

SN 60/1/90 OK

- 38 -

am/BBB/ub

BILAG VII

ERKL£RING VEDR0RENDE JORDSK£LVET I IRAN

Det Europ~iske RAd udtrykker sin dybeste medf0lelse over for Den Islamiske Repu­blik Irans regering og folk over det forf~rdelige tab af menneskeliv, samt de kv~stelser og 0del~ggelser, som blev forArsaget af jordsk~lvet i det nordvest­lige Iran den 21. juni 1990.

F~llesskabet og dets medlemsstater 0nsker at yde ofrene for denne katastrofe al mulig bistand. De har allerede iv~rksat et omfattende hj~lpeprogram og er rede til at overveje omgAende at sende yderligere hj~lp og bistA ved genopbygningen.

Det Europ~iske R&d udtrykker p§ vegne af befolkningen i Det Europ~iske F~l­lesskab sin st0rste medf0lelse med de sArede og dem, som har mistet familie og venner.

SN 60/1/90 DK

- 39 -

am/mdk/DEP/bbb

BILAG VI I I

ERKIARING OM CYPERN

Det Europ~iske R&d har dr0ftet Cypern-sp0rgsmAlet p& baggrund af det d0dvande, der er opst&et i dialogen mellem de to samfund.

Det Europ~iske R&d er yderst bet~nkeligt ved situationen og bekr~fter p& ny fuldt ud sine tidligere erkl~ringer og sin st0tte til Cyperns enhed, uafh~ngig­hed, suver~nitet og territoriale integritet i overensstemmelse med de relevante FN-resolutioner. Idet det gentager, at Cypern-problemet pAvirker forbindelserne mellem EF og Tyrkiet, og under henvisning til betydningen af disse forbindelser understreger det, at det er n0dvendigt hurtigt at fjerne hindringerne for fort­s~ttelsen af den effektive dialog mellem de to samfund, der tager sigte pA at tilvejebringe en retf~rdig og holdbar l0sning pA Cypern-sp0rgsmAlet p& grundlag af generalsekret~rens m~glingsbestr~belser, s&ledes som det for nylig blev be­kr~ftet p& ny i Sikkerhedsr&dets resolution 649/90.

SN 60/1/90 DK