FLENSBORG AVIS — Lørdag 17. december 2011 — 1FOTO: KLAUS NIELSEN FOTO: LARS SALOMONSEN

Dansk Skoleforening for Sydslesvig

Fokuspå de danske børnehaver

og skoler i Sydslesvig

www.skoleforeningen.org

Sanne Engedal Pederesen (i midten) med formanden for Heraeus’ Unddannelsesfond, Beate Heraeus, som er medstifter af »Den tyske Lærerpris« (t.v.) ogforbundskansler Angela Merkel.

Fornem lærerpris til A. P. Møller-lærer

Fire danske børnehaver fra Flensborgvar forleden inviteret til Dybbøl Møllefor at pynte møllens juletræ.

Ved ankomsten blev de modtagetaf møllemor og møllefar, som serve-rede æbleskiver og fortalte historier.

Mere side 5

Som voksen er det vigtigt, at man eropmærksom på sit barns trivsel, lyttertil barnet og spørger ind til barnetsproblemer.

Det kan i mange tilfælde afsløre,om et barn har været udsat for over-greb. Mere side 3

Julehygge på Dybbøl Mølle

Når et barn er blevet gjort fortræd

De tre jury-medlemmer, der har hafttil opgave at vælge de tre bedstesydslesvigske historier om emnet»Den perfekte jul«, er nu færdigemed at votere.

Fokus bringer i denne udgave detre udvalgte julehistorier.

Mere side 6

Den perfekte jul

JULEHYGGE

OVERGREB

JULEHISTORIER

For at sætte fokus på trivslen på insti-tutionerne inviterede Skoleforenin-gen forleden til kursus på JaruplundHøjskole.

Knap 100 ansatte fra 41 institutio-ner var med, da virksomhedskonsu-lent Anna Marie Stærkær kom medgode råd til, hvordan man ændrerdårlige rutiner i hverdagen.

Mere side 7

Trivsel påarbejdspladsen

KURSUS

FOTO: DEUTSCHER LEHRERPREIS

ANERKENDELSE

Sanne Engedal Pedersenfra A. P. Møller Skolen harsom en ud af 16 lærere ihele Tyskland modtaget»Den tyske Lærerpris«.SLESVIG. - Det er en cadeau tildet arbejde, man går og laver.Det må jo betyde, at man må gø-re noget rigtigt.

Det siger Sanne Engedal Peder-sen, der til daglig er idræts- ogtysklærer på A. P. Møller Skolen.

Indstilles af eleverI efterårsferien fik hun et brevom, at hun skulle til Berlin for atmodtage »Den tyske Lærerpris2011«.

- Jeg havde ikke hørt om pri-sen, så derfor googlede jeg den,

for at prøve at finde nogle oplys-ninger om den, siger Sanne En-gedal Pedersen.

Hun fandt frem til, at »Den ty-ske lærerpris« hvert år gives tillærere i Tyskland, der er engage-rede og underviser innovativt.

Det specielle ved prisen er, atdet er elever, der indstiller dereslærere til prisen.

- Jeg var blevet indstillet til pri-sen af mine egne elever, og detvar for mig det allerbedste, sigerSanne Engedal Pedersen.

Alsidig og engageretDet var Sannes klasse på A. P.Møller-Skolens idrætsprofil, derhavde indstillet hende til den for-nemme pris.

Klassen blev studenter i som-mer, hvilket stemmer helt ove-rens med reglerne for nomine-ring af lærere til prisen, da detkun er elever i afgangsklasser, der

kan nominere.I nomineringen beskriver ele-

verne Sanne, som en person, deraltid er god til at lytte, som er al-sidig, engageret, har socialekompetencer, menneskelighedog megen faglig viden.

»Vi blev desuden ret hurtigtklar over, at vi ikke kunne slippeigennem eksamen ved bare atspille hånd- eller fodbold. Nej,Sanne krævede mere af os. Me-get mere!«, hedder det i elever-nes nominering.

- Vi har arbejdet med at over-skride grænser. Det har betydet,at vi ud over de almindeligesportsgrene også har været om-kring judo, espressiv dans og lan-cier, fortæller Sanne Engedal Pe-dersen.

Selv om eleverne har fået stilletdisse lidt usædvanlige opgaver,skriver de i deres nominering: »Athave Sanne som lærer, er som at

vinde den store lottogevinst.«

2200 nomineringerOmkring 2200 klasser rundt om iTyskland havde i år nomineretlærere til årets pris. Heraf blev 16udvalgt til at modtage prisen,som blev overrakt af forbunds-kansler Angela Merkel den 30.november i Berlin.

På trods af den fornemmeanerkendelse ser Sanne EngedalPedersen nu ikke sig selv som énaf Tysklands bedste lærere.

- Jeg har bare været heldig athave en klasse, der syntes, jegskulle nomineres, siger hun.

Udover over hæderen og ettrofæ modtog hun 1000 euro,der er bundet til skolen og somhun nu overvejer, hvad skal bru-ges til.

Klaus Nielsen

TILSKUD

Skoleforeningen kritiserer Kiel-rege-ringen for at føre en højst proble-matisk mindretalspolitik, der kantrue de danske skolers eksistens.

FLENSBORG. Forleden barslede delstatsrege-ringen med sin første mindretalsrapport - ensag på 208 sider. I rapporten fastholder mini-sterpræsident Peter Harry Carstensen (CDU)nødvendigheden af ensidigt at skære bevillin-gen til de danske skoler i Sydslesvig fra 100 til85 procent i 2011 og 2012. Samtidig udtryk-ker han tilfredshed med, at forbundsdagen iBerlin i 2011 og 2012 delvist kompenserer forKiel-regeringens nedskæringer.

I rapporten kommer det ligeledes frem, atregeringen i Kiel fra 2013 ikke længere vil be-tale så meget til de danske skolelæreres pen-sionsordninger.

Rapporten har, siden den blev offentlig-gjort, været genstand for hård kritik fra bådeLanddagens opposition, det danske mindretalog fra Danmark.

Økonomisk fundament skriderI et åbent brev går Skoleforeningen nu også irette med rapporten.

»Den vej, som den slesvig-holstenske del-statsregering er slået ind på - specielt i for-hold til det danske mindretals skoler - kan ilængden true skolerne på deres eksistens«,

hedder det blandt andet i brevet fra Skolefor-eningen, der er underskrevet af direktør An-ders Molt Ipsen og formand Per Gildberg, ogsom nu er blevet sendt til politikere og mini-sterier i Danmark og Slesvig-Holsten.

Skoleforeningen henviser i brevet til, at detifølge delstatens forfatning skal være muligtat sende børn i dansk skole. Det er en opga-ve, som den danske skoleforening har vareta-get i mange år - men med nedskæringen fra100 procent tilskud til 85 procent af, hvad engennemsnitlig tysk elev koster, og hensigtser-klæringen om fra 2013 at ville regulere pen-gene til pensionsbidrag nedad, skrider detøkonomiske fundament under de danske sko-ler.

Regeringens fortsatte accept af de særskiltebesparelser over for det danske mindretalsskoler betyder samtidigt, at de danske skolersstatus stadig bliver sammenlignet med de pri-vate tyske skoler.

»Det er ikke acceptabelt«, hedder det i bre-vet.

Ikke solidariskI brevet gør Skoleforeningen ligeledes op-mærksom på, at hvis opgaven med at tilbydedansk skolegang for det danske mindretal ik-ke blev varetaget af Dansk Skoleforening, villedenne opgave tilfalde delstaten.

»Dybest set har de danske mindretals skolerkrav på et tilskud, som går ud over de 100procent, der indtil for et stykke tid siden erblevet bevilget. Et system med skoler for detdanske mindretal vil altid være ikke ubetyde-

ligt dyrere end et system med offentlige sko-ler for det tyske flertal. Væsentlige faktorerherfor er skole- og klassestørrelser såvel somde opgaver med hensyn til elevtransportsamt nødvendigheden i at måtte ansættepersonale på udenlandske betingelser«, stårder i brevet

Hvad angår pensionsordningerne, adskillerdisse sig ikke fra de ordninger, de tyske lærereer omfattet af. Udgifterne dertil er tilsvaren-de, og dermed kan man ikke argumenterefor, at de udelades af beregningsgrundlagetfor tilskuddene. Men da delstaten i fremtidenvil skære ned på pensionsordningerne, er detifølge Skoleforeningen ensbetydende med, atDansk Skoleforening nu sidder med den eks-traregning, ligesom det er tilfældet med ned-skæringen fra 100 til 85 procent.

»Dette er ikke solidarisk. Den tyske skole-sektor bliver ikke skåret ned med 15 pro-cent«, hedder det i brevet.

Højst problematiskTil slut konkluderer Skoleforeningen, at Kiel-regeringen med mindretalsrapporten harvist, at den ikke løser sin opgave med at føreen aktiv mindretalspolitik til gavn for landet -en opgave, regeringen selv har defineret somet resultat af internationale aftaler.

»Den vej, delstatsregeringen er slået ind på,er både i forhold til København-Bonn-erklæ-ringerne og forfatningen højst problematisk«,hedder det.

Klaus Nielsen

Hård kritik af mindretalsrapport

Ingen jul uden juledekorationer.Derfor blev der forleden fundetler, gran og stearinlys frem ibørnehaven i Jaruplund.

Fokus har besøgt børnehaven,der laver sine egne juledekora-tioner, og som efter eget ud-sagn har Sydslesvigs bedste le-geplads. Mere side 8

Juleforberedelseri børnehaven

I år er det 40 år siden, Ung-domskollegiet i Flensborg blevindviet.

I den anledning har Fokus få-et lov til at kigge i kollegiets før-ste forstander Anna Schrødersdagbog, og fundet historier frakollegiets første år.

Mere side 4 og 5

Danskkollegium i 40 år

FLENSBORG AVIS — Lørdag 17. december 2011 — 2Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig

LEDER

Redaktionskomite:Per Gildberg

Niels Ole KroghAnders Molt Ipsen

Redaktion og layout: Klaus Nielsen

Tlf.: 0461-5045122e-mail: kn@fla.de

Hen imod slutningen på 2011 må vi i Skoleforeningen konstatere,at det har været et hårdt år. Vel holdt vi, med de 3,5 millioner eurofra forbundsregeringen, nogenlunde skindet på næsen, og vi erdybt taknemmelige overfor politikerne i Forbundsdagen, som harværet os behjælpelige. Men det afgørende skridt hen imod ligestilling, som er et skridt,

som skal »tages i hovedet« og som ville give os sikkerhed i en hårdttiltrængt langsigtet planlægning, er endnu ikke blevet taget. Regeringskoalitionen i Kiel er ikke lydhør, og også på det lokale

plan er der endnu langt til en retfærdig og acceptabel bevilling påkørselsområdet.

Vi ved, at mindretallets skolevæsen er mere resourcekrævendeend det offentlige skolevæsen, idet vi er et mindretal med storspredning over hele Sydslesvig. Af den grund modtager vi pengefra Danmark som kompensation, fordi Skoleforeningen er grund-læggende for mindretallets overlevelse i et tysk flertalssamfund.Men at det tyske flertalssamfund, som har indset, at vort skolevæ-sen ikke er et alternativ men derimod obligatorisk for vore børn, fra-siger sig pligten til økonomisk ligestilling med den offentlige tyskeskole - det er uforståeligt og arrogant, uretfærdigt og følelseskoldt.

I Skoleforeningen håber vi eftervalget den 6.maj 2012 på at få en nychance for - ad argumenternes oglogikkens vej - at kunne komme vide-re, men vi tænker også tilbage på demange skuffelser, vi har oplevet igen-nem årene.

På trods af kompensationsbetalin-gen fra Berlin har vi i 2011 skulletspare over en million euro i forholdtil budgettet, og bedre ser det ikkeud for 2012. Besparelserne har vi primært klaret

gennem personalebesparelser påbørnehave- og skoleområdet. Grup-per er blevet sammenlagt, klassekvo-tienter øget, strukturer forandret oginstitutioner, som Christian Paulsen-Skolen i Flensborg, lukket. Det har været smertefuldt og belaster den enkelte medarbejder

og ledelse. Alligevel forsøger vi alle ved Skoleforeningen at skabegode og trygge rammer for vore børn. Samtidig forsøger vi at und-gå stagnation. Vi ved alle, at vi skal etablere flere vuggestuepladser, tilbyde mo-

derne pædagogik i vore børnehaveinstitutioner, og at vi skal foreta-ge investeringer på alle vore skoler for at klæde vore børn på til atleve og arbejde i det samfund, som er i udvikling.

Vore historiske rødder og vor tilknytning til Danmark og til danskkultur og væremåde er grundlaget for det danske mindretal. Menuden dynamik og udvikling og uden ønsket om - som vågne aktø-rer - at være med i samfundsdebatten, devalueres vi til det romanti-ske og historiske, som flertallet elsker at fremvise ved specielle an-ledninger.Derfor skal alle dele af Skoleforeningen, ligesom resten af mindre-

tallet, mobiliseres frem til valget 2012. Mobiliseres til at tage del idebatterne, til at tale højt om den manglende ligestilling med fler-talsbefolkningen og samtidig - med overbevisning og selvforståelse- klart vise tilhørsforholdet.

Skoleforeningen må aldrig blive statisk, og en dynamisk proces erpræget af modgang og medgang. Sammen skal vi arbejde for, atmedgangen er stærkest og senere huskes!

Til alle børn og elever, til alle Skoleforeningens ansatte, til allevenner, samarbejdspartnere og kontakter i og udenfor mindretalletønskes en glædelig jul og et godt nyt år 2012.

Modgang og medgang

PER GILDBERG, formand

FLENSBORG. Den 1. december fik Skolefor-eningens administration besøg af ti smånisser fra børnehaven Ingrid-Hjemmet.Til daglig er nisserne helt almindelige

børn på krokodille-stuen i børnehaven.Men på den første dag i julemåneden hav-de de taget nissehuer på og sammen medto ansatte i børnehaven taget bussen tilStuhrs Allé.Her pyntede de Skoleforeningens juletræ

med medbragt julepynt, som de selv havdelavet i børnehaven.Efter at træet var blevet pyntet, blev træ-

dekoratørerne trakteret med juice, frugt ogen slikpose, inden de begav sig tilbage tilbørnehaven i Flensborgs nordlige bydel.Juletræet står nu i Skoleforeningens fro-

kostrum, hvor det spreder den helt rigtigejulehygge for administrationens ansatte.

KN

Nisser pyntede juletræFOTO: KLAUS NIELSEN

Juletræet spreder i denne tidhygge i Skoleforeingens

frokostrum på Stuhrs Allé.

Har du lyst til at støtteSkoleforeningens arbejde?

- så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond

Union BankBLZ: 21520100

Kontonummer: 11355

eller

SydbankReg.nr.: 8060

Kontonummer: 0001109755

- indbetalingen bedes mærket »Skoleforeningens Støttefoind«

FREDERIKSSTAD. Der var storglæde på Hans Helgesen-Skolen den 12. november,da der blev afholdt aktivitets-dag.Aktivitetsdagen, som var

forberedt af Samarbejdsrå-det, foregik nemlig i detbedste efterårs- og arbejds-vejr. 40 børn og voksne kunne

foruden beskæring af buskeog træer, maling af klatresta-tiv, færdiggørelse af detkombinerede cykelskur ogudendørs klasselokale ogsåplante 50 træer i skolesko-

ven.Færdiggørelsen af det

udendørs klasselokale og denendelige beplantning af sko-leskoven er to vigtige ele-menter i skolens plan om atfå en grøn profil, og der erallerede i Ungdomsforenin-gens regi startet en udelivs-gruppe.

Ny grøn linjeHans Helgesen-Skolen har ide sidste år opbygget enmeget synlig og succesrigmusikprofil. Med den nye grønne linje

håber skolen at kunne imø-dekomme ønsker og behovblandt den gruppe børn, dermere er til udendørsaktiviteter.Alle udgifterne i forbindel-

se med aktivitetsdagen blevdækket af af den såkaldteforældrekasse, og to forældrehavde derudover forberedtmiddagsmad. Den næste udfordring for

skolen bliver at samle pengetil et shelter til skoleskoven.Der er indvielse af det

udendørs klasselokale man-dag den 6. februar.

Nyt udendørs klasselokale i Frederiksstad

Mandag den 6. februar er der indvielse af det nye udendørs klasselokale, som forældre på Hans Hel-gesens-Skolen har bygget-

FOTO: FREDERIK PERS

FLENSBORG AVIS — Lørdag 17. december 2011 — 3Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig

MISBRUG

Som voksen er det vigtigt, at maner opmærksom på sit barns trivsel,lytter til barnet og spørger ind tilbarnets problemer. Dette kan imange tilfælde afsløre, om et barnhar været udsat for overgreb.

FLENSBORG. De dukker op med jævne mel-lemrum. Sager om voksne, der har forgrebetsig på børn.En af de seneste sager omhandler en tidli-

gere inspektør på en dansk skole i Sydslesvig,som i sidste uge fik forlænget sin varetægts-fængsling med fire uger, sigtet for blufærdig-hedskrænkelse og besiddelse af børneporno.

Vær opmærksomNår et barn er blevet forulempet af en vok-sen, er det oftest ikke noget, barnet fortællertil nogen. Det kan derfor være svært for enlærer, forældre eller pårørende, der har mis-tanke om, at noget er galt, at få den mistan-ke be- eller afkræftet.- Man bør undre sig, hvis et barn pludslig

ændrer adfærd. Dette kan godt betyde, atnoget er galt.Det siger lederen af Skoleforeningens pæ-

dagogiske og psykologiske rådgivning (PPR),skolepsykolog Hans Jessen.- Fordi et barn sidder i et hjørne og ikke vil

sige noget, er det ikke nødvendigvis fordi,barnet er blevet seksuelt misbrugt. Alligevel

er det en god idé at holde barnet under ob-servation, siger Hans Jessen.Det kan for eksempel ske ved at være op-

mærksom på, hvad barnet skriver, tegner el-ler om barnet skulle komme med en lille, un-derlig kommentar.

Fysiske og psykiske tegnTegn på, at et barn bliver eller er blevet mis-brugt, kan være både fysiske og psykiske.Hos piger kan det ofte aflæses på deres på-

klædning, at noget er galt.- Hvis en pige, som normalt går i meget

tætsiddende tøj, pludselig begynder at gå iløstsiddende tøj, kan det være et tegn på, atnoget er galt. Løstsiddende tøj er med til atskjule kroppen, som mange piger skammersig over efter et seksuelt misbrug, siger skole-psykologen.Børn kan også pludselig få berøringsangst,

hvilket kan være tegn på, at der er noget ivejen.Samtidig bør man være opmærksom, hvis

et barn for eksempel har blå mærker, ikke vili bad eller har ufrivillig vandladning.Psykiske tegn på misbrug kan være hoved-

pine, ondt i maven, passivitet eller manglen-de koncentration og motivation.

Vi må ikke blive hysteriskeSelv om et barn skulle vise tegn på nogle afde nævnte adfærdsændringer er de ikke ens-betydende med, at det har været udsat formisbrug.- Det er langt fra altid, at signalerne er ty-

delige, og samtidigt kan det være signaler for

noget andet, siger Hans Jessen, som derforopfordrer folk til at gå meget forsigtigt tilværks.- Selv om vi nu i Sydslesvig har en sag tæt

på, må vi ikke tro, at misbrug af børn pludse-lig sker overalt. Det har ramt os, men vi måikke blive hysteriske, advarer han.Hans Jessen understreger dog, at man, hvis

man har kendskab til et misbrug, er forplig-tet til at anmelde det.- Hvis et misbrug ikke bliver stoppet, kan

det ødelægge et menneske. Man kan udvikleangst, blive usikker på sig selv og på den må-de udelukke sig selv fra mange ting. Somvoksen er det derfor vigtigt, at man er op-mærksom på barnets trivsel, lytter til barnetog spørger ind til barnets problemer, sigerHans Jessen.

Lærere skal være pejlemærkerI visse tilfælde viser det sig, at et barn harfejlfortolket en voksen, så det, der fra denvoksnes side var ment som en kærlig gestus,i stedet bliver opfattet som en seksuel tilnær-melse.Derfor er det vigtigt, at man som voksen -

og ikke mindst som lærer - er opmærksompå måden, man omgås børn på.- Som lærer skal man være klar over, at

man skal være et pejlemærke for eleverne.Derfor er det vigtigt, at man ikke bliver ven-ner med sine elever, siger Hans Jessen ogbruger Facebook som et eksempel.- Jeg har oplevet at lærere på Facebook har

været venner med deres elever på de ældsteklassetrin. Men på den måde er man som læ-

rer med til at nedbryde det naturligelærer/elev-forhold, og det kan godt gå henat få uheldige konsekvenser. Mit råd er der-for: Lad være med det, siger Hans Jessen.For at blive klædt på til at kunne tackle til-

fælde af misbrug af børn og for at man - somlærer eller pædagog - undgår at komme iuheldige situationer har Skoleforeningen deseneste to år afholdt kurser i læringsmiljø ogkonflikthåndtering, som blandt andet om-handler seksuelt misbrug.- I øjeblikket har 100 pædagoger og lærere

været på kurset, som også vil blive afholdtnæste år og i 2013, siger Hans Jessen.

Mange muligheder for hjælpDer bliver - inden for børnehave- og skole-området - gjort noget for at klæde pædago-ger og lærere på til at kunne spotte ellerundgå misbrug af børn.Går man alligevel rundt med en mistanke

om, at noget er galt, er der mange mulighe-der for at få hjælp. Man kan kontakte skolesundhedsplejen, sin

læge, Jugendamt, en socialrådgiver eller poli-tiet, eller man kan henvende sig anonymt tilWagemut.Wagemut, som har adresse i Mariegade i

Flensborg, er et rådgivningscenter for børn,der har været udsat for seksuelle overgreb(www.wagemut.de).Et lignende tilbud findes i Husum, hvor

man kan få råd og hjælp ved at kontakte Kin-derschutz-Zentrum Westküste (www.dw-hu-sum.de).

Klaus Nielsen

Når et barn er blevet gjort fortrædI Danmark bliver ti procent

af børn mellem nul og 18 årudsat for overgreb.

»Overgreb« dækker alt fra berøring til voldtægt.

ARKIVFOTO

KØBENHAVN. I forbindelse med folketings-valget i Danmark i september i år har Folke-tinget nu valgt et nyt sydslesvigudvalg.Udvalget består af fem medlemmer, hvoraf

tre er nye ansigter i udvalget. Det drejer sig om 41-årige Benny Engel-

brecht fra Socialdemokraterne, der bliver ud-valgets nye formand, 30-årige Jesper Peter-

sen fra Socialistisk Folkeparti og 26-årige Lot-te Rod fra Radikale Venstre.Derudover fortsætter udvalgets formand

gennem de seneste syv år Kim Andersen(Venstre) og Søren Krarup (Dansk Folkeparti)- sidstnævnte er ikke længere medlem af Fol-ketinget.

KN

Nyt sydslesvigudvalg

Det nye sydslesvigudvalg består af (øverst fra venstre) Benny Engelbrecht, Jesper Petersen, LotteRod og (nederst fra venstre) Kim Andersen og Søren Krarup.

Finja med plakaten, der gav hende en tredjeplads og 100 euro.

SLESVIG. Forleden modtog 18-årige FinjaJette Ralfs, der går i 13. årgang på den na-turvidenskabelige profil på A. P. Møller Sko-len, 100 euro for 3. pladsen i en plakatkon-kurrence.Tidligere på året udkrev Skoleforeningens

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) isamarbejde med den tyske skolepsykolog iSlesvig, Roland Storjohann, en plakatkon-kurrence, hvor elever på danske og tyskegymnasier i Slesvig-Flensborg Amt kunneindsende illustrationer om emnet »Anti-mobning«.

Et mix af akvarel og akryl- Jeg har lært om plakat-teknik i fagetkunst, og syntes, det kunne sjovt at væremed i konkurrencen, siger Finja Jette Ralfs,som derfor indsendte sit bud på en plakat.Plakaten er lavet i et mix af akvarel og

akrylmaling og forestiller en computer, dergør nar af den person, der sidder foran.- Jeg valgte dette motiv, fordi meget af

den mobning, der finder sted i dag, fore-går på internettet, siger tredje præmie-vin-deren, som nu har lidt ekstra til at købe ju-legaver for.

Klaus Nielsen

Tredjepræmie til elev fra A. P. Møller Skolen

FOTO: KLAUS NIELSEN

FLENSBORG AVIS — Lørdag 17. december 2011 — 4Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig

Dansk kolle I anledningen af, at det i år er 40 år siden, Ungdomskollegiet i Flensborg blev indviet, bri

Kollegiets første forstander var Anna Schrøder. I årene fra 1976 til 1986, da hun gik på pension, førte hun »Ungdomskollegiets krønike«. Dagbogen står i dag på kol

»Som De sikkert ved, er det hensigten atombygge skolehjemmets nuværende byg-ning til administrationslokaler for Skolefor-eningen. Desværre er byggeriet ved Ung-domskollegiet endnu ikke så langt frem-me, at kollegiet kan tages i brug. Men viregner med, at byggeriet efter sommerfe-rien er så vidt, at de nuværende beboerepå skolehjemmet kan flytte ind.«Sådan skrev daværende direktør for

Skoleforeningen Christian Thorup Nielseni et brev til skolehjemmets forældre den 7.maj 1971.Siden påsken 1957 havde de bygninger,

der i dag huser Skoleforeningens admini-stration, fungeret som skolehjem for ele-ver fra Duborg-Skolen.

En landsindsamlingI forbindelse med 50-års dagen for gen-foreningen iværksatte Grænseforeningen i1969 en landsindsamling. Pengene fraindsamlingen skulle bruges til opførelsenaf et kollegium i Flensborg.Ideen med at samle penge til et kolle-

gium havde blandt opbakning fra den da-værende danske statsminister HilmarBaunsgaard, som i september 1969 i etbrev til Grænseforeningen blandt andetskrev:»Jeg giver med glæde min varmeste an-

befaling til Grænseforeningens Landsind-samling til en folkegave til Sydslesvig i an-ledning 50-året for genforeningen. Tider-ne skifter, og vi kan i dag glæde os over,

at de dansk-tyske grænseproblemer harhelt andre dimensioner end for halvtreds -eller hundrede og fem år siden. Når vi så-ledes i dag glæder os over, at århundre-ders strid i det dansk-tyske grænseland erafløst af fredeligt samarbejde og fordrage-ligt naboskab, betyder det ikke, at løftettil de danske sydslesvigere i 1920 om athuske dem har mistet sin interesse.«I Danmark blev der indsamlet godt 4,7

millioner kroner, og med de godt 72.000DM, der var blevet indsamlet i Sydslesvig,blev det til i alt godt 5,3 millioner kroner.

En hilsen fra MargretheUngdomskollegiet blev færdigt i efteråret1971, og den 23. oktober var der derforindvielsesfest på kollegiet.I den forbindelse modtog kollegiet en

lykønskning fra den danske tronfølgerkronprinsesse Margrethe.»Det er mig en glæde, at folkegaven i

anledning af 50-året for 1920 har fået såbred en tilslutning, at Grænseforeningenhar kunnet gennemføre den store ogsmukke opgave, som man satte sig. Måttedette være en bekræftelse på, at vi ikkehar glemt de danske i Sydslesvig og derestrofasthed over for Danmark, og måttedette kollegium blive til gavn og glædeog til inspiration for alle de unge som æl-dre, der vil få deres virke her«, skrev kron-prinsessen i sin lykønskning.

Klaus Nielsen

Fra skolehjem til kollegium

Mads Bruhn, som stammer fra Tønning, havde, pågrund af den lange vej til Duborg-Skolen, tidligere bo-et på skolehjemmet i Stuhrs Allé.Da de første beboere flyttede ind på det splinternye

kollegium i efteråret 1971 fik Mads Bruhn, som i dag erjournalist på Flensborg Avis, tildelt værelse nummer et.- Jeg fandt imidlertid ud af, at værelse 1 lå placeret li-

ge op ad pedellens soveværelse, fortæller han.Da Mads vurderede, at støjniveauet fra værelse 1

godt kunne betyde, at han ville få et anstrengt forholdtil pedellen, gjaldt det om at handle hurtigt, inden alleværelser var besat.- Jeg byttede derfor nummeret ved døren ud med

tallet fra værelse 6, og flyttede i stedet ind på værelse6, der nu var blevet til værelse 1, siger Mads Bruhn,som i den tid, han boede på kollegiet, havde et glim-rende forhold til pedellen... KN

Værelse 1 blev til værelse 6

Den 15. december 1978 bleven stor dag for beboerne ogde ansatte på kollegiet.På trods af at forstander

Anna Schrøder først halvan-den uge før havde fået at vi-de, at den daværende for-bundskansler HelmutSchmidt ville aflægge kollegi-et et besøg, blev besøget påalle måder en succes.I sin tale til kansleren inden

middagen på kollegiet sagdeAnna Schrøder blandt andet:»Vi får ofte gæster - de fle-

ste kommer dog her fra om-rådet og fra Danmark, og vier glade for den interesse, dervises over for dette hus ogdens unge beboere. Derforglæder vi os også over Deresbesøg, hr. forbundskansler.Deres besøg viser, at man og-så fra højeste instans i Bonn

ineteresserer sig for de ungedanske sydslesvigere.«

Følte sig godt tilpasI sin tale sagde forbundskans-leren blandt andet: »Jeg føler

mig godt tilpas her blandt dedanske sydslesvigere«, og i ennotits i en tysk avis, stod derefter Helmut Schmidts besøgpå kollegiet:»Under middagen under-

holdt forbundskansleren sigmed kollegianerne, tilbødmange af dem noget af sinsnustobak og inviterede 30 afbeboerne til at besøge ham iBonn.«Og sådan blev det.Inden afrejsen året efter

blev der trukket lod blandt de65 kollegianere om, hvemder skulle en tur til Bonn.Efter besøget skrev Anna

Schrøder i dagbogen:»En spændende dag er for-

bi. Et »tidens tegn«: Ikke éneneste af de unge var i andettøj end det, de går i til dag-lig«. Klaus Nielsen

Helmut Schmidt på besøg

Tidligere forbundskansler Hel-mut Schmidt.

Ungdomskollegiet på Marienhölzungsweg i Fle tekter Jens Bjerg Theo og Palle Dyreberg.

Den 23. oktober 1971 bragte Flensborg Avis enrække billeder af den nye bygning i beton.

Kira Kutscher fra 10. klasse og Joke Heinks fra 3. klasse med derestegninger som blev motiverne på årets julekort.

KREATIVITET

I år er motiverne påSkoleforeningens jule-kort tegnet og maletaf to elever fra fælles-skolen i Sønderbrarup.

SØNDERBRAUP. Det begynd-te med, at Skoleforeningenkontaktede formningslærerCharlotte Juel Thomaßen påSønderbrarup Danske Skole.Hun blev spurgt, om hun

troede, eleverne i hendesformningsklasser eventueltvar interesseret i at kommemed forslag til, hvordan Sko-leforeningens julekort skullese ud i år.Svaret var ja, og så be-

gyndte produktionen.De mange forslag blev

sendt til Flensborg, hvor Sko-leforeningens formand PerGildberg, børne- og skolefri-tidschef Birgit Messersch-midt og direktør AndersMolt Ipsen fik til opgave atudvælge to.

Penge tilklassekasserneForleden tog skolekonsulentLisbet Mikkelsen Buhl så tilSønderbrarup for at fortælleeleverne, hvilke to tegninger,dommerkomiteen havdevalgt.Valget faldt på en tegning

af en engel, som Joke Heinksfra 3. klasse har lavet og enakvarel af Kira Kutscher meden fårehyrde, to får og enengel som motiv.For indsatsen var der pen-

ge til 3. og 10. klasses klasse-

kasser samt slik og mandari-ner til alle, der havde delta-get.Skoleforeningens julekort

bliver trykt i 3500 eksempla-rer.

Klaus Nielsen

Årets julekort er fra SønderbrarupFOTOS: KLAUS NIELSEN

Mads Bruhn anno 1972.

FLENSBORG AVIS — Lørdag 17. december 2011 — 5Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig

gium i 40 år inger Fokus her nogle af de historier, der har været med til at tegne kollegiet de første år.

n dagbog over begivenhederne på kollegiet. Det blev til i alt 239 sider, som Anna Schrøder selv kaldte for legiet, og Fokus-redaktionen har fået lov til at kigge i den.

»Bankrøveriet«»Rie Jessen, der havde vagt, blev ringet opaf politiet i Åbenrå, der meddelte, at fire afvore drenge plus to andre sad arresteret forforsøg på bankrøveri i Sydbank i Padborg.Selv om man allerede da var klar over, atdet skulle være en spøg, så fik vi da nogetaf et chok«.Sådan skrev forstander Anna Schrøder

blandt andet i dagbogen torsdag den 26.oktober 1976.Baggrunden var, at der tidligere den dag

var sket noget, der blev talt om i landsde-len længe efter - noget seks Duborg-eleversenere nok har fortrudt.

Solbriller og elefanthueKort før kl. 15 kom to personer ind i Syd-bank i Padborg.Den ene, der bar mørke solbriller, holdt

sig i baggrunden, mens den anden, somhavde trukket en elefanthue over hovedet,gik frem til kassen.Her holdt han en lærredstaske frem til

kassen og afleverede en seddel til førstekas-sereren. på sedlen var der skrevet: »Værvenlig at forholde Dem rolig medens deveksler denne 50’er til 5 tiere. Tak!«Førstekassereren svarede den unge mand

»Det gør vi gerne«, og gav ham fem ti-kro-nesedler.Herefter løb den unge mand og kamme-

raten ud af banken til en ventende gul fol-kevogn.

Tysk-indregistrerede bilerHvad de to unge mænd ikke vidste var, atpersonalet i banken, allerede inden de un-ge mænd kom ind i banken, havde noteretnummerpladen på den tysk-indregistreredefolkevogn, de var ankommet til banken iog på den ligeledes tysk-indregistreredemørkegrå Renault 4 med fire unge mænd,der var ankommet til banken umiddelbartefter den gule folkevogn.Fra banken blev der ringet til politiet i

Padborg, som ankom kort efter, alarmenvar indløbet.Da politibilen kørte ind på parkerings-

pladsen ved banken, var folkevognen vedat køre derfra. De to betjente gik ind i ban-ken og fandt ud af, at den ene af de tonummerplader, bankens ansatte havde no-teret, stemte overens nummerpladen påden bil, de lige havde set forlade parke-ringspladsen.Folkevognen kørte mod Frøslev, men

vendte på et tidspunkt om, og kørte tilba-ge til parkeringspladsen i Padborg. Kort tid

efter kom også den mørkegrå Renault tilba-ge til parkeringspladsen, hvor alle seks blevanholdt.De blev derfter kørt til afhøring i Aaben-

raa og måtte overnatte i arresten.Under afhøringen fortalte de seks unge

mænd, at de havde hørt om nogle ungemennesker i Odense, der havde lavet et lig-nende fingeret bankrøveri. Herefter havdeDuborg-eleverne besluttet, at de ville forsø-ge noget tilsvarende.Men da de var klar over, at det kunne

være for risikabelt at gøre det i Tyskland,hvor politiet var i alarmberedskab efter denberygtede terroristgruppe, Baader-Mein-hof-gruppens hærgen.»Samtidig har man ikke så megen for-

stand på humor i Tyskland, som man har iDanmark«, sagde en af de unge under af-høringen.

300 kroner i bødeEnden på historien blev, at de seks unge -udover noget af en forskrækkelse - hver fiken bøde på 300 kroner, og dagen efterkunne de tage hjem.I dagbogen skrev Anna Schrøder den 29.

oktober, efter at de fire drenge, der boedepå kollegiet, var kommet tilbage:»De følte ingen trang til at prale og være

helte over for de andre. Efter en alvorligsnak med dem, blev de sendt hjem til de-res forældre«.Senere skrev Anna Schrøder desuden:»De deltog ikke ved kollegiets fødsels-

dagsfest (lørdag den 29. oktober, red.) - ik-ke som straf, men for at dæmpe snakken.De kom først tilbage søndag aften, hvormeget af nyhedens interesse havde lagtsig.« Klaus Nielsen

Flensborg Avis kunne dagen efter »bankrøve-riet« vise den seddel, Duborg-eleven havdeafleveret til Sydbanks førstekasserer.

Knapt et år efter at forbundskanslerHelmut Schmidt havde været på be-søg, fik kollegiet besøg af den davæ-rende danske statsminister Anker Jør-gensen.Den 6. oktober 1979 var han i

Flensborg i forbindelse med indviel-sen af Duborg-Skolens nybygning.

Et vellykket forløbEfter indvielsen havde Skoleforenin-gen inviteret statsministeren og hansfølge til frokost på kollegiet. I dagbo-gen skriver Anna Schrøder om begi-venheden:»Frokosten fik et meget vellykket

forløb. Køkkenet havde gjort et stortarbejde. Kollegianerne var flinke ogsørgede for hele serveringen. Skole-foreningens formand fortalte kortom Ungdomskollegiet, og Anker Jør-gensen henvendte sig muntert til deunge og bad dem blandt andet hilseHelmut Schmidt, når vi kommer tilBonn.« KN

Statsministerentil frokost

Turen til Berlin

Anna Schrøder var forstander på Ungdoms-kollegiet fra 1971 til 1986 - et job, som hunbestred »med sin egen blanding af myndighedog diplomati«, som der stod i Flensborg Avis iforbindelse med hendes pensionering. Indenjobbet som forstander var Anna Schrøder i enårrække lærer på Aventoft Danske Skole.

På den sidste side i sin dagbog fra tiden påkollegiet skriver hun den 30. april 1986:

»Flyttebilen kommer kl. 7.30. Med vedmodtager jeg herfra - men også med stor taknem-melighed for 15 gode og indholdsrige år.«

Anna Schrøder døde i Danmark i 1990 - 70 år gammel.

Om Anna Schrøder

nsborg. Kollegiet er tegnet af de to danske arki-

Den 24. oktober 1979 drog delegatio-nen fra Ungdomskollegiet med bus tilden daværende vesttyske hovedstadBonn for at være i byen i tre dage.Selvom forbundskansler Helmut

Schmidt personligt havde inviteret, lyk-kedes det ikke delegationen at mødeham. I de samme dage var Kinas mini-sterpræsident på besøg i forbundsrepu-blikken, og kansleren fik derfor ikke tid tilat mødes med kollegianerne. Men de 30unge fra Flensborg fik særforplejning,hvilket var ganske usædvanligt.

På kanslerens regningRejse og hotelophold var på forbunds-kanslerens regning, og der var enddachartret en båd til en to timers sejlads påRhinen. Derudover besøgte kollegianer-ne blandt andet Forbundsdagen, dendanske ambassade og der blev også tidtil en guidet tur rundt i Bonn.På trods af, at gruppen fra Flensborg

ikke mødte kansleren, skrev Anna Schrø-der i dagbogen efter hjemkomsten:»En på alle måder vellykket tur. De un-

ge var interesserede og opførte sig fint.«

Oppe på loftet fortalte nissefar Steen Jørgensenbørnene om de nisser, der bor på Dybbøl Mølle.

50 børn pyntede juletræ på Dybbøl DYBBØL. - Velkommen til Dybbøl Mølle. Detvar godt, I kunne komme.Sådan sagde aktivitetsleder på Historiecen-

ter Dybbøl, Steen Jørgensen, da han sam-men med sin kollega Angelika Nissen i slut-ningen af november bød en busfuld børn frafire børnehaver i Flensborg velkommen tilDybbøl Mølle.Børnene, som var fra Vesterallé, Skovgade,

Duborg og Ingrid-Hjemmet, havde inden tu-ren til Dybbøl lavet det julepynt, der skullehænges på juletræet.

Nisser på loftetEfter velkomsten gik børnene i gang med atpynte. Der var både traditionelt julepynt somflettede hjerter og kræmmerhuse men ogsåmere utraditionelt pynt i form af engle medbørnenes ansigter.Da juletræet var pyntet, bød Angelika Nis-

sen, som i dagens anledning var nissemor,halvdelen af de 50 børn på æbleskiver ogsaft, mens nisssefar Steen Jørgensen tog denanden halvdel med på rundvisning i møllen.Her viste han dem et juletræ, der så ud,

som juletræer så ud i grænselandet i 1800-tallet. Børnene fik også lov til at komme oppå loftet, hvor nissefar fortalte dem om deforskellige typer nisser, der findes på DybbølMølle. Herefter skulle børnene rundt på møl-len for at finde nogle af de omtalte nisser. Ef-ter turen rundt på møllen byttede børnene.

En kendt udstillerI forbindelse med julemarkedet »Jul på Dyb-bøl Mølle«, som i år fandt sted i weekendenden 3.-4. december, er der tradition for, aten kendt person i en special-udstilling fortæl-ler om sin barndoms jul.I år var det SSWeren Anke Spoorendonk,

der var årets VIP i møllen.Sidste år var det byrådsmedlem i Sønder-

borg Kommune Stephan Kleinschmidt fraSlesvigsk Parti, der fortalte om sin jul.- Når vinklen i udstillingen i år lægges på

jul set ud fra et dansk mindretalsperspektiv,var det nærliggende at få børn fra Sydslesvigtil at pynte møllens juletræ, siger aktvitetsle-der Steen Jørgensen.

Klaus Nielsen

FOTOS: KLAUS NIELSEN

Det færdige resultat af de 50 børnehavebørnsanstrengelser.

FLENSBORG AVIS — Lørdag 17. december 2011 — 6Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig

Maie, som går i 5. klasse på Medelby Danske Skole, har tilføjet sin historie en tegning af denstakkels hamster Mario, som ender sine dage under tæppet hos mormor og morfar.

I november-udgaven af Fokus fortalte vi om Dansk OrdforRåds konkurrence,som går ud på, at få elever i Sydslesvig og Danmark til at give deres personligebud på den perfekte jul. I Sydslesvig har konkurrencen fået tilføjet en ekstra runde, for de elever, der

har indsendt historier til konkurrencen.En jury bestående af Anni Søndergaard fra Centralbiblioteket i Flensborg,

Chantal Jonassen fra Duborg-Skolen og Gabriele Fischer-Kosmol fra Center forUndervisningsmidler har nu bedømt alle de indsendte historier fra Sydslesvig.Juryen har besluttet, at de tre nedenstående historier, skal præmieres med en

boggave.Alle indsendte historier fra Sydslesvig vil nu blive sendt til Dansk OrdforRåd, så

de kan deltage i den landsdækkende konkurrence.

Den perfekte jul

Det er anden advent i december. Jeg og Ni-klas er hos mormor på Fanø. Far og mor erkørt til juleindkøb i København.Vi har lige besluttet at bage småkager, da

morfar skriger i stuen.- Se, Niklas og Marianne, se!, råber han,

mens han peger på tæppet, hvor der bevæ-ger sig noget museagtigt under det. Mormor er skrækkelig bange for mus og

rotter. Niklas, min lillebror, løber naturligstraks ud i værkstedet og henter en ham-mer. Han er nok lidt ivrig for at få sit spej-dermærke... Måske også lidt for meget. Da han kommer med hammeren, giver

han den til morfar. Morfar går til angreb. Han hamrer så

længe på den, at væsenet bliver flad somen pandekage. Så hører han op. Forsigtig løfter jeg tæppet, og der ligger

min højt elskede, fladmaste hamster Mario.- Mario, Mario! MARIO!!! Ved I, hvad I li-

ge har gjort? I har lige slået min hamsterIHJEL!!!!!!!!!!, brøler jeg henvendt til morfarog min dumme lillebror. Mormor ser lamslået ud. - Jeg er sikker på, at julemanden i stedet

vil give dig en hest til jul. Det tror I da også,ikke?, siger mormor, mens hun nervøs fum-ler ved sit halstørklæde. - Lad os gå ud i sneen og bygge en sne-

mand, siger hun.Det syntes jeg og Niklas er en god idè. Vi

stormer ud til gangen hen til indgangen,

hvor vores vintersko står. Det blev nu ikke til en snemand. I stedet

kastede vi med snebolde, så nu er vi våde,udmattet og i meget godt humør. I dag er det den 24. december, og jeg

kan og vil ikke fjerne mig fra min seng efterdet der med Mario. Det er nemlig sådan: Min bedste ven var

Mario, så kommer min seng og så kommermit eget privatbibliotek og så er der endnualle heste i hele verdenen. Mor er i køkkenet, far læser avis og Niklas

sidder ved min sengekant og plager migom at stå op. - Gå hen og lav dine lektier! Jeg skal nok

stå op!?, vrisser jeg. Pyha. Den slapsvans. Den klodsmajor. Det er aften. Vi sidder oppe på vores væ-

relser og kigger ud af vinduet. Jeg tænkerpå min ønskeseddel. På den står der: Enhest, vingummi, tyggegummi, en ny ham-ster, et marsvin, guldfisk, hestefoder, fiske-foder, en kanin, foder, et akvarie og mus.Beskedent, hva?? Nu må jeg ned. Lad mig se. Et akvarium, en kaninbolig,

slik, hestefoder, fisk, en kanin og et? etsammenfoldet papir, hvor der står på: »En hest i stalden, navnet er Taddeus.

Den er din. Kys, Mormor, morfar, mor, farog Niklas.Det er da cool, eller hvad mener du? Det

var faktisk mit højeste ønske.

Første historie er skrevet af Maie Johannsen.

En kold vinterdag.Sneen falder, vinden suser, det er morgen dagen før jul.Vi skal egentlig i skole. Jeg overvejer om skolen bliver af-

lyst eller ikke. Jeg hører radioen. Klokken er 5 minutter i 7. Nyhederne kommer. Nyhedsoplæseren fortæller at sko-

len bliver aflyst, fordi der ligger snedriver, sådan at busser-ne ikke kan komme igennem. Jeg går gennem snestormen til min mormor og morfar.

De er ved at bage brunkager. Der hjælper jeg hele dagen. Min onkel og tante er også der. De vil blive ved min mor-

mor og morfar hele juleferien. Det er ved at blive aften.Det er næsten bulder mørkt ude. Jeg vil gå hjem, men vinden har stormet så meget, at

snedriverne er blevet så store, at man ikke kan lukke dørenop. Jeg skal blive her til jul. Egentlig synes jeg godt om det, fordi jeg kan godt lide at

være hos min mormor og morfar. Og nu når min onkel ogtante også er der, så bliver det rigtigt sjovt. De leger altidmed mig. Min søster er ved min mor og far. De er altså heller ikke

alene. Så alt er godt. Pludselig bliver alt mørkt, strømmen svigter. Min mormor

henter sine gode hjemmelavede stearinlys. Det føles rigtighyggeligt. Vi spiller kortspil hele aftenen. Da vi bliver trætte, går vi i

seng. Jeg ligger i min seng og glæder mig til i morgen. Jegfalder snart i søvn. Næste morgen står jeg op, morgenmadsbordet er dæk-

ket og min mormor, morfar, onkel og tante venter alleredepå mig. Vi spiser morgenmad. Morgenmaden er lækker. Sneen er tøet lidt væk i løbet af natten, sådan at man kan

komme ud ad døren. Jeg tænker slet ikke på, at jeg nu kangå hjem, fordi min mormor og morfar har to kælke, ogdem kælker vi med på min morfars bakker. Der er også en lille sø. Bakken grænser ned til søen sådan

at man kan kælke ned fra bakken og på den frosne sø. Deter sjovt. Det bliver koldt, så vi går ind i min mormors var-me stue. Der drikker vi alle sammen varm hyldebærsaft. Pludselig falder sneen igen, vinden stormer, så jeg igen

ikke kan komme ud af døren og gå hjem til min mor og far.Men så bliver det endelig aften. Til aftensmad får vi gås med kartofler, rødkål, grønkål og

salat. Til dessert får vi kvark med mandarin og banan i. Detsmager alt rigtig godt. Efter aftensmaden giver vi hinanden gaver. Da vi er fær-

dige med at pakke gaverne ud, spiller vi Cranium det er etbrætspil. Det spil er meget sjovt. Vi snakker derefter hygge-ligt sammen, om det er en god jul eller ej, men det er enmeget god jul. Strømmen svigter endnu. Men jeg synes det er hygge-

ligt, når strømmen svigter.Ved midnatstid bliver vi trætte, og så går vi i seng. I min seng tænker jeg, at det minsandten var en rigtig

god og spændende jul.

Næste historie er skrevet af Rene Martensen.

Hej, jeg hedder Vico og nu vil jeg fortælleom den perfekte jul. Den var for to år siden. Det var den jul,

da mor var gravid og skulle på sygehuset. Det var dumt. Troede vi. Men jeg må hel-

lere begynde med begyndelsen. Altså, mor var gravid for 4. gang. Den

11. december skulle hun på sygehuset, ogvi blev kede af det. Vi troede, at vi skulle holde jul med hen-

des ven, og vi kunne ikke lide ham. Menhan var på rejse, og vores bedsteforældrefejrede altid jul alene. Og det skulle blivesådan. Så måtte mor ringe til min far for at spør-

ge, om vi måtte holde jul sammen medham, og det måtte vi! Han kom og hentede os den 16. decem-

ber. Vi kørte en time til ham. Vi kørte førsthjem til ham, og så kørte vi i byen for at kø-be gaver. Til min lillesøster købte jeg en lille dukke

og til min lillebror en bil. Til min mor villejeg lave en skammel, fordi hun er så lille.Jeg spurgte far, om jeg måtte lave den hos

ham. Og det måtte jeg gerne. Så købte jeg en chokoladejulemand til

ham. Lidt efter gik vi hjem og pakkede ga-verne ind. Så hjalp far mig med at lave enskammel til mor. Den sidste tid lavede vi ju-lepynt. Så var julen endelig der.Vi ventede på, at aftenen skulle komme.

Så hørte vi en bil og blev forvirrede. Julemanden kommer da ikke i en bil han,

kommer på en slæde. Vi løb alligevel ud.Måske var Rudolf blevet syg. Men det var mors bil, der stod der. Og

det var også godt, for så kunne vi fejre julmed mor og far. Og med vores lillesøster.Babyen var en pige. Mor og far blev i ven-tetiden gode venner igen. Så bankede det på døren. JULEMANDEN!!! Vi stormede hen til døren, og rev den op.

Og han var der virkelig! Men han var næ-sten to timer for sent! Men det var alligevelgodt. Så kunne vi blive længere vågne. Julemanden spurgte som sædvanligt: »Er

der børn her, der har været artige i år?«

Vi skreg i munden på hinanden: ?Ja! Ja! Vihar været meget artige!«Julemanden stillede sækken. Så sagde vi

tre digte. Lillesøster var endnu for lille til det, men

hun fik alligevel en gave. Men først gav familien hinanden deres

gaver. Jeg fik en hundesnor af min lillebrorog et hundehalsbånd af min lillesøster. Sågav julemanden min lillesøster en rangle,min anden lillesøster fik en dukke, tre duk-kekjoler og en bog, og min lillebror fik enlego-helikopter, en CD og to biler. Nu var det min tur til at få gaver. Jeg øn-

skede, at jeg ville få det, som allerede i treår havde stået øverst på min ønskeseddel:En hund. Men jeg troede ikke, at jeg ville få en, for-

di jeg nu havde ønsket mig en i tre år. Men hvis jeg ikke ville få en hund, ville

det være ulogisk, at jeg havde fået en hun-desnor og et halsbånd. Så tog julemanden gaven frem. Og det

var en...HUND!!! Jeg har fået en ægte hund! Jeg blev så

glad, at jeg knugede den til mig, til denpeb. Så gav jeg hurtigt slip. Vi skulle spise ? og det var min yndlings-

mad! Jeg ville også give hunden noget,men det måtte jeg ikke. Min far og morblev rigtig gode venner den aften. Så villemor bo sammen med far igen. Jeg blev endnu mere glad, end jeg havde

været i forvejen.

Tredje og sidste historie er skrevet af Skrållan Lena Grimm.

Skrållan går i 5. klasse på Gottorp-Skolen.

Rene er 12 år og går på Medelby Danske Skole.

Julemarked i hagl- og stormvejrJULEHYGGE

Lørdag den 10. de-cember dannede dendanske skole i Nykirkerammen om årets jule-marked, der på trodsaf dårligt vejr blevgodt besøgt.

NYRKIRKE. Hagl og storm-vejr.Det var, hvad vejret havde

at byde på lørdag morgen kl.8, da de første forældre ogelever dukkede op for at gø-re deres boder med lopperklar i klasseværelserne på Vi-dingherreds Danske Skole.På skolens første sal her-

skede der travlhed med at

skabe julehygge og café-stemning i to faglokaler, fordet hele skulle være klart kl.10, når loppemarked og salgaf kunsthåndværk skulle star-te. Skolen i Nykirke og Aven-

toft Børnehave var igen gåetsammen om at arrangere ethyggeligt julemarked, somtraditionen tro finder stedhvert andet år og som ogsådenne gang trods det lune-fulde vejr trak mange besø-gende til.

Legetøj og retro-urOg der var da også noget forenhver smag: Eleverne havdegod omsætning i deres lege-tøj, der på den måde skifte-de ejermand, og de voksnefik også solgt ud af deresgemmer.

Det lykkedes en lærer fraskolen at købe et retro-køk-kenur, der var lige så gam-melt som hende selv (ogdermed over 50 år) for ti eu-ro, og det går uden batterimen skal trækkes op med ennøgle og skal fremover pyntevæggen i hendes nye køk-ken. Der blev desuden solgt

æblemost, som et samar-bejdsrådsmedlem havdefremstillet af skolens æbler,og så var der rigtig gang isalg af hjemmesyede julemusog -elge. I den tilstødende klasse var

der en stand med kreativttøj, syet i Holmer Peerstall,unikke keramiske skåle, vaserog krus, fremstillet af Jeanet-te Falk, som er tidligere lærerpå skolen, og den sidste

stand solgte honning- og bi-voksprodukter i alle afskyg-ninger.

Julefrokost ovenpåAlt imens kunne mindrebørn hygge sig i klasseværel-set ved siden af, hvor børne-havens personale havde slåetsig ned og beskæftigededem med perleværksted ogjuleklip.Fra kl. 11 kunne der købes

julefrokost i cafeteriet oven-på, hvor mange hyggedesig, mens der lød julemusik. Kl. 14 blev der pakket sam-

men, og arrangørerne varenige om, at der om to årigen skal være julemarked påVidingherreds Danske Skole.

Fokus

FLENSBORG AVIS — Lørdag 17. december 2011 — 7Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig

Skoleforeningen ønsker alleen glædelig jul og et godt nytår

KURSUS

Tilfør en leder og en medarbejder fra en institu-tion viden om trivsel på arbejdspladsen, og derer gode chancer for, at arbejdsmiljøet påinstitutionen forbedres. På den baggrund havdeSkoleforeningen forleden inviteret interesseredemedarbejdere til en kursusdag med titlen »Triv-sel på arbejdspladsen«.

JARUPLUND. - Hvad irriterer dig? Få det formuleret. Kassérdet, du ikke kan gøre noget ved. Beslut dig for et eller to pro-blemer. Brug tiden på det, du kan forandre. Det er arbejds-metoden, der fører frem mod en bedre trivsel.Med udgangspunkt i disse elementer underviser virksom-

hedskonsulent Anna Marie Stærkær for tiden knap 100 afSkoleforeningens ansatte i at kunne forbedre arbejdsklimaet.

Ledelsen skal medDe knap 100 personer kommer fra 41 institutioner. Der skulle melde sig to medarbejdere fra hver institution.

Den ene skulle være lederen.Det er ikke muligt at skabe en udvikling mod en forbedret

trivsel, hvis der kun er én medarbejder fra en institution, derhar været på kursus.- Det er vigtigt, at der deltager to personer, og at den ene

er ledere. De to skal så sikre, at de kommer i gang med ud-

viklingen, når de kommer hjem, siger Anna Marie Stærkær.

Metoder og handleplanerPå kurset stifter kursisterne bekendtskab med arbejdsmeto-der, der hjælper dem gennem processen med at stoppe ne-gative samværsformer og komme i gang med at ændre dedårlige rutiner, der nogle steder gennem årene er blevet tilhverdag.

Efter den teoretiske gennemgang skal kursisterne udarbej-de konkrete handleplaner. I arbejdsgrupper på fire personer sammensat af to institu-

tioner, udarbejdes en handleplan, der bygger på det, kursi-sterne har lært på kurset og de erfaringer, hver enkelt institu-tion kan bidrage med.- Det er godt at få trivselsproblemer formuleret. På den

måde får vi konkrete ord på det, vi et eller andet sted godt erklar over, siger viceskoleinspektør Lorenz Thomsen fra LækDanske Skole, som er tilfreds med kurset.Specielt synes han, det er godt, at så mange har tilmeldt

sig.- På den måde kommer vi blandt kollegaer i Sydslesvig og-

så til at tale samme fagsprog, når vi snakker sammen om triv-sel, siger han.

SamarbejdeSkoleinspektør Jytte Andresen fra Vidingherreds Danske Skolehar gennem sit arbejde i driftsrådet været med til at arrange-re kurset sammen med Skoleforeningen, og hun er også godttilfreds. Hun er med på kurset sammen med sin kollega Merete Pe-

tersen.- Det er ikke fordi vi har de store trivselsproblemer, men vi

synes, at kurset indirekte også kan være med til at skabe ar-bejdsglæde, siger Jytte Andresen.

Georg Buhl

Trivsel på arbejdspladsen

Virksomhedskonsulent AnnaMarie Stærkær stod for under-visningen af de knap 100 an-

satte i Skoleforeningen, dervar mødt op på Jaruplund Høj-skole for at høre om, hvordan

man kan øge trivslen på ar-bejdspladserne.

Gruppearbejde var en del af erfaringsudvekslingen. Der skullevære to institutioner repræsenteret i hver gruppe.

Rundt på skolen kunne de besøgende købe alt fra hjemmesyedejulemus til honning- og bivoksprodukter.

FOTO: INGA THAMSEN

FOTOS: GEORG BUHL

FLENSBORG AVIS — Lørdag 17. december 2011 — 8Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig

Labyrinten kan sagtens bruges, selv om den endnu ikke er så høj. I dagens kalenderæske gemmer sig en nissepige. Tasja med sin nyproducerere juledekoration.

Nils og Thore har travlt med at bygge med klodser.

BØRNEHAVEPORTRÆT

I Jaruplund er legepladsen børnehavens tredjerum. Her bruger børnene meget tid på at lege,og det er en god ting - ikke mindst fordi børne-haven godt kunne bruge mere plads indendøre.

JARUPLUND. Klokken er kvart i ni en fredag formiddag i de-cember. I et tidligere klasseværelse er personalet ved at samlebørnene til julehygge, hvilket sker hver dag i julemåneden.Stedet er Jaruplund Børnehave. Grunden til at noget af kirkerummet bliver taget i brug er,

at børnehaven på den måde har mere plads.- Vores intention er at se børnene som én stor gruppe. Men

for at de ældste børn skal kunne lave noget uden de små, harvi lånt dette klasseværelse og to rum på skolen i de næstehalvandet år, siger børnehavens leder Lone Petersen.

To fluer med ét smækDa børnene alle har fundet sig en plads, bliver lyset slukketog der bliver sunget julesange og spillet »mus« om peber-nødder.Et fast dagligt indslag i december er julekalenderen. I Ja-

ruplund Børnehave er det ikke en traditionel kalender med lå-ger, der skal åbnes. I stedet er det en stor trææske med 24mindre trææsker indeni.Hver æske er forsynet med et tal mellem et og 24 og et

»vindue«, så man kan se, hvad der er i den. Derudover stårder skrevet på æsken, hvad den indeholder.Selv om det måske ikke er indlysende, er julekaldenderen

både for børnehavens børn og deres forældre.Børnene lærer nye ord at kende og samtidig er det med til

at hjælpe forældrene med sproget.- På den måde slår vi to fluer med ét smæk, siger Lone Pe-

tersen.I det hele taget gør børnehaven meget for at flette foræl-

drene med ind i sprogarbejdet.På opslagstavlen i garderoben hænger for eksempel et pla-

stikchartek med kopier af danske rim og sange.Ved at betale ti cent kan forældre købe en kopi, som de

kan tage med hjem og øve sig på sammen med barnet.- De ti cent er ikke vigtige. Men vi har oplevet, at når vi la-

ver 30 kopier og lægger dem ud til fri afbenyttelse, endermange af dem i børnenes tasker uden at blive brugt. Ved atopkræve ti cent sikrer vi, at dem, der betaler, rent faktisk erinteresseret, siger børnehavelederen.

Juledekorationer på legepladsenEfter en omgang julehygge begynder dagens aktiviteter.De ældste børn tager overtøjet på, og begiver sig ud på le-

gepladsen. Her skal der i dag fremstilles juledekorationer.Under et halvtag bliver gran, ler og pynt fordelt på en ræk-

ke borde. Børnene begynder at forme leret, får det placeretpå et stykke pap og placerer et stearinlys i midten af leret. Ju-ledekorationerne er allerede ved at tage form.Legepladsen er børnehavens stolthed.- Nu har jeg selvfølgelig ikke set alle legepladser i Sydsles-

vig, men jeg er ikke i tvivl om, at vi har den bedste, siger pæ-dagog Vivian Boelmann.Legepladsen består primært af naturmaterialer, og pladsens

flagskib er rent faktisk et stort skib, som børnene elsker atklatre rundt på.I et hjørne af legepladsen blev der for år tilbage plantet en

bøgelabyrint, som i dag er omkring en meter høj.- Det varer stadig noget tid, før hækkene har den helt rigti-

ge højde, men børnene er begyndt at lege i labyrinten, sigerLone Petersen.Tilbage ved bordene under halvtaget er de første juledeko-

rationer ved at være færdige. Når alle de store børn er færdi-ge, er det de mindstes tur.

Fra 31 til 35Jaruplund Børnehave har i øjeblikket 31 børn fra Jaruplund,Hanved og omegn.Takket være en dispensation vil der til marts næste år være

35 børn i børnehaven.

Interessen for en børnehaveplads i Jaruplund er stor.- Vi har mange små børn under to et halvt år på indskriv-

ningslisten og heraf har langt de fleste dansk tilknytning, for-tæller Lone Petersen.Når et barn på indskrivningslisten fylder to år, modtager fa-

milien et brev fra børnehaven. I brevet inviteres barnet til, engang om måneden, at komme på besøg i børnehaven.- Det at børnene kan besøge børnehaven, inden de skal be-

gynde, er med til at gøre dem trygge. Samtidig får forældre-ne mulighed for at se, hvad det er, de siger ja til, og de foræl-dre, der vurderer, at det alligevel ikke er noget for deres barn,

kan vælge at sige fra, siger Lone Petersen.

Håb om mere pladsNår børnene ikke er at finde i børnehaven, er de tit i dennærliggende »Schauland-Halle«. Her har de gymnastik i en ti-mes tid til halvanden hver mandag og svømmer en time hverfredag.Også skolen i Jaruplund, som er børnehavens tætteste na-

bo, bliver besøgt. En gang om ugen låner førskolebørnenebøger på skolebiblioteket, og holder frikvarter med skolebør-nene.Jaruplund Børnehave har eksisteret siden 1969. Dengang kunne de første børn rykke ind i en splinterny og

moderne børnehave.Det er nu godt 42 år siden, og børnehaven kunne i dag

godt trænge til en renovering og ikke mindst en udvidelse.Hvis man ser bort fra de rum, som børnehaven i øjeblikket

låner, består Jaruplund Børnehave af to rum.- Vi prøver at udnytte stedet fuldt ud og prøver at tænke

kreativt, siger Lone Petersen, som dog ikke lægger skjul på, athun gerne så, at der snart kunne findes penge til en udvidel-se.Skoleforeningens tekniske afdeling har allerede fået udar-

bejdet en model af en fremtidig børnehave med plads til bå-de børnehave- og vuggestuebørn.En udvidelse af den nuværende børnehave vil ikke kun be-

tyde, at børnene vil få mere plads at boltre sig på. - Den vil også betyde, at børnene vil blive sparet for at skul-

le skifte institution, når de skal fra vuggestue og i børnehave,siger Lone Petersen.Selv om det på nuværende tidspunkt ikke er til at sige,

hvornår en udvidelse kan blive en realitet, står den alligeveløverst på børnehavens ønskeseddel.- Og man har jo lov til at håbe, siger Lone Petersen.

Klaus Nielsen

Sydslesvigs bedste legeplads

De 31 børn og fem voksne i Jaruplund Børnehave foran legepladsens stolthed: Klatreskibet.

FOTOS: KLAUS NIELSEN

ILLUSTRATION: HEIKE NEBBE