få et bedre syn - preview

guideJANUAR 2012 - Se flere guides på bt.dk/plus

16sider

bedre synFå et

SpAR peNge på bRilleR og liNSeRopdAg SygdommetRæN øJNeNe

2 � Få�et�bedre�syn

B.T. Plus udgives af Berlingske Media. Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen. Redaktionschef: Anders-Peter Landert.

Redaktion og layout: Lisa Fuchs. Tekst: Peter Svith Skou-Hansenog Torben Bagge. Foto: Iris/Scanpix

Minimum 70 pct. af vores sanse-indtryk kommer ind via synet, så der er ingen tvivl om, at vores øjne er vigtige og betyder meget for os.

Men øjnene kan også vise sygdomme i kroppen, hvis man kigger nøje efter. Var du for eksempel klar over, at du kan se i dine øjne, om du lider af sukkersyge, eller om du har en særlig høj risiko for at blive ramt af en hjertesygdom og for tidlig død? Læs her i guiden, hvad du skal kigge efter.

Grå stær, grøn stær og AMD - der findes mange øjensygdomme, og nogle af dem kan i værste fald gøre dig blind. Vidste du for eksempel, at hvis bogsta-verne i avisen har en tendens til ‘hoppe’ når du læser, kan det være et symptom på AMD, som omkring 12.000 danskere hvert år bliver ramt af.

Omkring halvdelen af danskerne bruger briller eller kontaktlinser for at kunne se bedre, men det kan være en dyr fornøjelse at anskaffe sig synshjæl-pemidlerne. Men der er heldigvis rigtig mange penge at spare, når der skal købes nye briller eller kontaktlinser, hvis man bare ved, hvor man skal kigge efter dem. Derfor har vi lavet en guide, så du kan spare op til halvdelen af prisen nemt og hurtigt, og uden at det går ud over kvaliteten af stel, brilleglas og linser - og kan du lide at spare penge, kan du se, om du kan få støtte fra det offentlige til at forbedre dit syn.

Pas�godt�på�dine�øjne

3Se�flere�guides�på�B.T.�Plus

1

4

8

3

26

5

1. Linsen�er�elastisk�og�hænger�i�tynde�tråde,�som�hæfter�ved�strålelegemet.�Linsens�opgave�er�at�fokusere�på�forskellige�afstande.

2.�Hornhinden�er�gennemsigtig�og�øjets�forreste�væg.�Den�får�sin�næring�fra�de�omgivende�blodkar�og�ilt�fra�omgivelserne.

3.�Regnbuehinden�består�af�to�muskler,�som�sidder�foran�linsen.�Den�ene�muskel�lukker,�og�den�anden�muskel�udvider�pupillen.�Når�lyset�rammer�øjet,�ud-løses�en�refleks,�som�gør,�at�musklerne�i�regnbue-hinden�trækker�sig�sammen�for�at�beskytte�øjet.�Mængden�af�pigment�i�regnbuehinden�afgør,�om�vi�får�brune�eller�blå�øjne.

4.�Glaslegemet�er�en�geléagtig�masse,�som�består�af�99�pct.�væske

5.�Nethinden�er�en�tynd�hinde,�ikke�mere�end�en�halv�millimeter�tyk,�som�dækker�indersiden�af�øjet

6.�Den�blinde�plet�er�et�område�på�øjets�bagvæg,�hvor�der�ikke�er�nogen�fotoreceptorer,�og�som�derfor�giver�et�blindt�område�i�synsfeltet.

7.�Den�gule�plet�sidder�i�den�centrale�del�af�nethin-den�og�er�en�samling�af�xantofyl�(gult�pigment)�og�tapper�(sanseceller).�Tapperne�gør,�at�vi�kan�se�farver�og�fine�detaljer.

8.�Synsnerven�består�af�en�million�nervefibre,�som�udgår�fra�øjet�ved�synsnervepapillen�og�fortsætter�bag�ved�øjet�frem�til�synsnervekrydset.

7

Øjets�anatomi�-�sådan�ser�dit�øje�ud

1.�Linse2.�Hornhinde3.�Regnbuehinde4.�Glaslegeme5.�Nethinde6.�Den�blinde�plet7.�Den�gule�plet8.�Synsnerve


Hold godt øjeKend symptomere på alvorlige øjensyg-domme . Se de typiske lidelser her

AMD12.000 danskere over 50 år får

hvert år konstateret AMD - Aldersbetin-get Macula Degeneration – forkalkning i øjet. AMD er simpel slitage, der kommer med alderen og som ofte sender folk ud af arbejdsmarkedet, ligesom man mister sit kørekort. Der er to typer AMD, og især rygere har øget risiko for at få dem begge. Sygdommen ses som regl hos personer over 50 år.

Tør AMD gør det svært at læse, og bogstaverne begynder at ’hoppe’, fordi nethinden er tyndslidt, men man kan også få besvær med at kende folk på gaden. Tør AMD kan behandles, omend egentlig helbredelse ikke er mulig endnu. Men kosttilskud bestående af store doser af vitaminerne C og E, et forstadium til vitamin A (beta-karoten) samt metallerne zink og kobber har i undersøgelser vist sig at kunne bremse tør AMD i knap 40 pct. af tilfældene.

Våd AMD er hyppigst en videreud-vikling af den tørre form, men kan også dukke op uden forudgående symptomer.

Den våde form er kompliceret af ny-dannende blodkar under eller i nethin-den. Disse er tyndvæggede og utætte, således at væske let siver ud i det omgi-vende væv. Øges utætheden, bliver der tale om en regulær blødning. Symptomer på våd AMD kan være, at lige linjer bliver buede. Den våde AMD giver som

Tidens tand påvirker dine øjne, og alle kommer til at se dårligere med alderen, når øjnene bliver ’slidte’. For ek-sempel har stort set alle over 50 år brug for læsebriller og ekstra lys til at læse, men med alderen kan der også opstå mere alvorlige sygdomme i øjnene, som i værste fald kan gøre dig blind.

regel et slutresultat, som er væsentlig ringere, end hvad man ser efter de fleste tilfælde af tør AMD.

- Alle, der oplever, at lige linjer bøjer, skal omgående gå til øjenlæge, siger overlæge Per Lykke Gregersen, øjenaf-delingen, Sønderborg Sygehus.

- Jo hurtigere man bliver behandlet, jo bedre resultat. Heldigvis er der kommet en ny behandling, som er en indsprøjt-ning i øjet tre gange med ugers mellem-rum, fortæller Per Lykke Gregersen.

De to ‘stære’Typiske aldersbetingende øjen-

sygdomme hos voksne over 50 år er de to ’stære’. Betegnelsen ’stær’ kommer fra det tyske ’stahren’ - at stirre. Når man har grå eller grøn stær, ser man ikke så godt, så derfor er man ofte nødt til at ’stirre’ for at se tydeligt.

Grå stærGrå stær giver et jævnt, sløret

syn, fordi øjets linse bliver grå og uigen-nemsigtig, så især en lavtstående sol og modkørende biler ’blænder’.

- Alle kan få grå stær, men arv, alder og sygdomme som diabetes, samt be-handling med Prednisolon øger risikoen.

Mange med begyndende grå stær kan ikke lide at køre bil om aftenen, fortæller Per Lykke Gregersen.

Grå stær udvikler sig relativt langsomt – typisk over 3-5 år – og behandlingen er en 15 minutters operation i lokalbe-døvelse.

Grøn stærGrøn stær er mere alvorlig og

akut og bør behandles hurtigt. Her er der et forhøjet tryk i øjet, der ubehand-let kan gøre blind. Der er to typer grøn stær.

Den ene skyldes et misforhold mellem den mængde væske, øjet producer, og den mængde, som skal kunne løbe væk – ligesom når en vandhane står åben og afløbet er stoppet til. Ved den anden type svulmer linsen op ofte på grund af en tiltagende grå stær. Grøn stær er arvelig og svær at opdage, og man bør derfor blive tjekket hvert år, hvis andre i


familien har eller har haft sygdommen.- Typisk opdager man først grøn

stær, når man får et anfald med stærke smerter i øjnene, kvalme og hovedpine, ofte mens man opholder sig i mørke – for eksempel i en biograf – og ens pupiller udvider sig kraftigt, forklarer Per Lykke Gregersen.

Behandlingen er øjendråber for de fleste eller en operation. Mange med grå stær har også grøn stær, men efter en operation slipper man ofte for begge.

Trætte, tørre, irriterede eller løbende øjne

De fleste over 50 oplever trætte, klø-ende eller sviende øjne, fordi tårefilmen i øjnene ændrer sig med alderen.

- Her kan man kun forsøge at lindre med smørende øjendråber. Man må prøve sig frem, indtil man finder det mærke, der hjælper en bedst, siger Per Lykke Gregersen.

Trætte, tørre og irriterede øjne ved skærmarbejde råder øjenlægen til at behandle med et par skærmbriller, der er en smule svagere end læsebriller.

En skærmbrille stiller skarpt på 50-70 centimeters afstand, mens en læsebrille gør det cirka 33 centimeter fra det, man læser.

- Trætte ’skærm-øjne’ før 50-års-alderen kan være de første tegn på, at man har brug for briller. På kort sigt kan det hjælpe, at man aflaster sine øjne ved jævnligt at kigge væk fra skærmen og fokusere på noget, der er langt væk. Det får øjenmusklerne til at slappe af, forklarer Per Lykke Gregersen.

Er det ikke nok, så må turen gå til en optiker efter skærmbriller. Alle offentligt ansatte har krav på gratis skærmbriller.

- Jo ældre man bliver, jo flere får også løbende øjne, hvor tårekanalen ’løber over’ ved selv den mindste kuldepåvirk-ning. De hårdest ramte vil endda have løbende øjne ved stuetemperatur. Bliver tilstanden ulidelig, kan man få gennem-skyllet tårekanalen hos en øjenlæge, eller man kan blive opereret, siger Per Lykke Gregersen.

� Killde:�Netdoktor.dk

En�patient�opereres�for�grå�stær.�


Kig nøje på dine øje. De kan af-sløre, om du har en særlig høj risiko for at blive ramt af en hjertesygdom og for tidlig død.

Danske forskerne har fundet ud af, at små gule mærker - koncen-trationer af stoffet kolesterol - på øjenlågene kan være et meget tidligt varsel om blodpropper og andre former for hjerte-karsygdom.

Xanthelasmata kalder man på lægesprog de små gule kolesterol-pletter over og under øjnene, som lægerne i mange år blot har troet var et kosmetisk problem. Knap fem pct. af alle danskere har den slags pletter på øjenlågene.

De danske forskere, hvis studie med 13.000 forsøgspersoner nu præ-senteres i det ansete lægetidsskrift British Medical Journal, konklude-rer, at personer med disse pletter

har op til 12 pct. større risiko end andre for at få alvorlige pro-

blemer med hjertet.

Sikre tegn hos kvinder- Kolesterol-pletterne ses i samme omfang

hos både kvinder og mænd, men hos kvinder er de dog et sikrere tegn på hjertesyg-

dom end hos mænd, har vi

konstate-ret, siger

professor Anne Ty-bjærg-Han-sen,

Rigshospitalet, der har ledet det danske forskningsprojekt.

- Det er også et sikrere tegn på hjertesygdom hos de personer, som er under 55 år, end hos personer i ældre aldersgrupper.

Sikre fundHvis en praktiserende læge obser-verer pletterne, vil han eller hun gøre klogt i at undersøge patienten nærmere for evt. hjerteproblemer, f.eks. tjekke blodtrykket og måle kolesterolet. Der er efter vores stu-die ingen tvivl om, at personer med pletdannelse har større risiko for at få hjerteblodprop eller at dø i løbet af ti år, siger Anne Tybjærg-Hansen.

Forskerne fulgte de mange for-søgspersoner i årene 1976-2009. Personerne var mellem 20 og 93 år og havde ingen konstateret hjerte-sygdom ved studiets start.

- Vores fund er meget sikre i og med, at vi har fulgt så mange perso-ner i en lang periode og analyseret deres sygelighed. Der er tale om unik forskning.

Den øgede risiko er ifølge profes-soren uafhængig af andre kendte risikofaktorer som f.eks. rygning, fedme, højt blodtryk og for højt kolesterol.

Selv om de gule mærker er aflej-ringer af kolesterol, er risikoen for hjertesygdomme uafhængig af kole-sterolniveauet i blodet. Det betyder, at personer med xanthelasmata har samme risiko uanset kolesterolni-veau, præciserer Anne Tybjærg-Hansen.

Forskerne regner nu med, at xan-thelasmata nu vil indgå som et fast element, når læger i fremtiden skal tjekke patienters hjerte-risiko.

Dine øjne sladrer om risiko for tidlig død


Dine øjne sladrer om risiko for tidlig død

Det afslører dine øjne

KolesterolFor højt kolesterol i blodet kan også give forandringer, som optikeren kan opdage. Forhøjet kolesterol kan give forandringer på øjets yderside. Her er det kanten af iris, optikeren kigger på. Hvis kanten af den blå eller brune iris er tydeligt gul hos et yngre menneske, tyder det på forhø-jet kolesterol.

GraviditetBruger du kontaktlinser, kan din op-tiker måske opdage, at du er gravid, før du selv gør det. Gravide kvinder producerer ekstra protein i øjet, og det lægger sig på kontaktlinserne. Derfor kan optikeren se tegn på graviditet på dine kontaktlinser.

HjerneskadeNogle mennesker er født med for-skellige størrelser pupiller, uden det har nogen som helst betydning. Men

pludselige ændringer i pupillernes størrelse og reaktion kan tyde på hjernerystelse, hjerneskader eller stofmisbrug.

SukkersygeFolk med sukkersyge har for meget sukker i blodet, og de små blodårer på øjets nethinde bliver påvirket af det høje sukkerindhold. Optikeren kan opdage, at de små blodkar på nethinden er bristet og dermed giver små pletter i øjets baggrund.

HjernesvulsterHjernesvulster fylder, og der bliver mindre plads i hjernen. Det kan vise sig ved væskeudtrædninger omkring synsnerven, fordi der er for højt tryk inde i kraniet.

Forhøjet blodtrykForhøjet blodtryk kan ses i blod-årerne på øjets inderste bagside - nethinden.


Påstand: En kontaktlinse kan forsvin-de om bag øjet.

Øjenlågets indvendige side er beklædt med en

tynd, men stærk hinde, der fortsætter ind på det hvide af øjnene. Den forhin-drer, at der kan forsvinde noget ind bag ved øjet.

Påstand: De fleste bliver født som langsynede, men vokser fra det.

Næsten alle børn er let langsynede fra fødslen. Langsynet-

heden stiger gradvist, indtil barnet er omkring 6-8 år. Herefter aftager langsy-netheden igen frem til puberteten.

Påstand: Øjnene tager skade af at prøve andres briller.

Det er ikke farligt for øjnene at prøve andres briller. Hvis

styrken ikke er tæt på den rigtige, vil du bare se dårligere, blive træt eller få hovedpine. Men det efterlader ingen ska-der, og det svækker ikke øjnene. Børns øjne tager heller ikke skade af kortvarigt at prøve andres briller, men bør ikke i længere tid låne briller, der ikke er deres egne.

Myter og faktatager øjnene skade, hvis du sidder tæt på fjernsynsskærmen? Se 10 myter her

Dine øjne risikerer at sidde fast, hvis du gør dig skeløjet! Den advarsel har du sikkert hørt før. Men er der noget om snakken, eller er det blot en myte?

Det og meget andet kan du blive klogere på ved at læse disse 10 myter og fakta om øjne.

Påstand: Alle mennesker har en blind plet i synsfeltet.

Alle mennesker har en blind plet i både højre og venstre

øje. Det vil sige, at der er et lille område af synsfeltet, som man ikke kan se med.

Den blinde plet opstår, fordi der ikke er plads til nogen synssanseceller, der hvor synsnerven bliver forbundet med øjet. Normalt opdager vi ikke den blinde plet. Det skyldes, at hjernen fylder tomrummet ud, så vi ikke bemærker de blinde pletter i synsfeltet.

Påstand: Næsten alle mennesker har en skjult skelen.

Når vi lukker øjnene, glider vores øjne samtidig

ganske lidt ud til siden - til deres hvile-position (for de fleste mennesker). Når vi åbner øjnene igen, rettes de straks ind og fokuserer på den samme genstand. Det kaldes skjult skelen. Hvis vi er ekstremt trætte eller berusede, kan det også ske, at øjnene glider ud (eller ind, op og ned) i deres hvileposition.

Påstand: Øjnene kan sætte sig fast, når man gør sig skeløjet.

Det er ikke farligt at skele øjnene indad med vilje.

Det betyder blot, at man er i stand til at bruge de muskler, som trækker øjnene indad. Hvert øje bevæges af seks muskler. Nogle mennesker er bedre til at styre øjenmusklerne end andre og kan derfor gøre sig skeløjede med vilje.

Påstand: Der er mange flere farve-blinde mænd end kvinder.

Farveblindhed op-træder meget hyp-pigere hos mænd

end kvinder. Cirka 8 pct. af alle mænd er farveblinde, mens det kun gælder en halv procent af kvinderne. Det er mest almindeligt at være rød-grøn farveblind.

Falsk

Falsk

Falsksandt

sandt

sandt

sandt


Påstand: Det er skadeligt for øjnene at læse i dårligt lys.

Du ødelægger ikke øjnene ved at læse i mørke. Man

kan godt føle, at øjnene bliver overan-strengte, når man læser i mørke, læser det med småt eller skal skimme noget på lang afstand. Det skyldes, at man kniber øjnene sammen for at indstille synet som en slags kikkert. Det er anstrengende, og derfor kan det føles, som om øjnene bliver trætte. Men reelt er det hjernen, der bliver træt.

Påstand: Øjnene tager skade af at sidde for tæt på fjernsynsskærmen.

Det skader ikke øjnene at sidde tæt på tv-skærmen.

Mange børn kan godt lide at sidde tæt på fjernsynet, så skærmen optager hele synsfeltet. På den måde kan de bedre lukke alt andet ude og føle sig midt i handlingen - ligesom når man slukker lyset i biografen.

Påstand: En synsstyrke på 50 pct. er nok til at erhverve kørekort til almindelig bil

Synsstyrken - eventuelt med briller eller linser

- skal, når begge øjne bruges samtidig, være mindst 50 pct. Det betyder, at hvis man skal se det samme som en person, der har en normal synsstyrke, skal man ind på den halve afstand eller øge bogsta-ver til dobbelt størrelse. I trafik betyder 50 pct. synsstyrke altså, at vejskilte først kan læses på den halve afstand, og derfor har man meget kortere tid til at overveje vej-baneplacering og lignende. Hvis man kun kan se med det ene øje kræves 60 pct. af den normale syns-styrke.

�Kilde:�Netdoktor.

Falsk

Falsk

sandt


Rigtig mange danskere døjer med problemer med øjnene, og selvom øjet er færdigudviklet omkring syv-års alderen, er der stadig ting, der er gode at have for øje, hvis du vil være god mod dit syn. Mens der er ting, du kan gøre, som er til gavn og virker forebyggende for synet,

er der ligeledes flere ting, der påvirker øjnene negativt og medvirker til øjensygdomme. I dette afsnit vil flere af de forskel-lige faktorer som

kost, træning, computer-arbejde og klimaet blive

gennem-gået.

Kost og motion

Det kan betale sig at spise sundt, holde sig slank og dyrke motion,

hvis du vil have et godt helbred - og det gælder også dine øjne, for de bliver meget påvirkede af den livsstil, du vælger at praktisere.- Det gode ved øjensygdom-mene er, at de generelt ikke er arvelige. Det gør sig gældende ved

AMD og grå stær, at man kan reducere sin risiko for at få den slags ved at følge generelle kost- og helbredsråd i alminde-lighed. Det vil sige at undgå overvægt, rygning og for meget fedt - og i stedet dyrke motion og spise grøntsager, siger Michael Larsen, der er øjenprofessor på Glostrup Hospital.

Og vil du være ekstra god mod dine øjne, er der nogle grønsager, som er specielt gode at spise.

- Grønne bladgrøntsager som grønkål, spinat og savojkål er gode for øjnene. De virker også forebyggende mod eksempel-vis grå stær, fortæller øjenprofessoren.

Men ved grøn stær, der er styret af genetik, kan man ikke aktivt forebygge, at sygdommen rammer en.

ØjentræningVi bruger synet meget, og det

koster os ikke mange anstrengelser at holde øjenene åbne. Det betyder, at det ikke er ret mange af os, som af doven-skab forfalder til ikke at bruge øjnene - som det for eksempel gælder for almin-delig træning af resten af kroppen.

Synet bruger vi, også selvom vi lig-ger på sofaen med benene oppe og glor fjernsyn dagen lang. Man kan altså ikke sige, at vi mangler at træne vores øjne på samme måde, som vores krop godt kunne trænge til en lang løbetur eller en time i motionscentret i ny og næ.

Men selvom vi er gode til at aktivere vores øjne, er der enkelte ting, som har en beviselig effekt, hvis vi aktivt vælger at træne dem.

- Noget af det, der kan trænes, er øjekoordinationen, siger øjenprofessor Michael Larsen.

Ved øjekoordination er det ikke kun øjnene, der trænes, men også motorik og hukommelse.

- Det kan ikke koges ned til kun at være et spørgsmål om synet, men den mest nyttige måde at træne sit syn er

Du�kan�træne�dine�øjne


nok ved at udføre nogle koor-dinationskrævende motoriske opgaver. Det kan for eksempel være at spille badminton, tennis el-ler lignende, siger Michael Larsen.

Netop disse spil er med til at træne evnen til at bedømme afstand, reaktions-evne og bedømme rummet omkring en, fordi man spiller i en slags virtuel kasse i form af banen og rummet hen over nettet.

Grønt ER godt for øjnene

Grønne�bladgrøntsager�som�grønkål,�spinat�og�savojkål�er�gode�for�øjnene.�De�virker�også�forebyggende�mod�eksempelvis�grå�stær.


Sollys, hobbyarbejde, dårlige læger og monotont arbejde. Der er mange ting, som på den ene eller anden måde kan påvirke vores øjne, og som det er vigtigt at være opmærksom på.

- Ekstremt sollys kan give problemer for øjets overflade. Der er ingen tvivl om, at det er en reel fare, og det kan godt ses i Danmark, selvom det er mere hyppigt varmere steder som Australien, Afrika, Asien og Mellemøsten, siger øjenprofessor Michael Larsen.

Hat og solbrillerDet er sollyset i fuld kraft midt på

dagen, der er det værste, men hvis man skal tage skade af det i Danmark, kæver det, at man opholder sig rigtig meget udendørs i netop de timer i de solrige måneder. Det kan for eksempel være, hvis man arbejder som landmand eller med andet udendørs arbejde.

Heldigvis er det nemt at beskytte sig imod, og det bedste råd er - ifølge

Michael Larsen - en hat med skygge og eventuelt et par solbriller.

Og apropos solen skal man være opmærksom, hvis man er i udlandet og oplever problemer med øjnene. Her skal man - ifølge Michael Larsen - være varsom med at fare ind til den første og bedste behandler, men hellere få sin læge eller øjenlæge i Danmark til at anbefale en det pågældende sted. På den måde sikrer man, at man bliver behand-let af en dygtig øjenlæge.

Et af de steder, hvor mange oplever at få øjenskader, er, når hobbyarbejdet skal laves. Mange glemmer at beskytte øjnene, når eksempelvis hammer og mej-sel bliver fundet frem i de små værkste-der, og det er til store fare for øjnene.

Sollys kan skade dine øjne


Sollys kan skade dine øjneComputeren kan gøre dit barn nærsynetMange danskere sidder rigtig mange timer foran en computerskærm og arbejder eller surfer på nettet dagligt, men det er faktisk ikke i sig selv farligt at glo meget ind i computerskærmen.

- Hvis man kigger på lysintensiteten, der kom-mer fra skærmen, er det ikke anderledes end det, som bliver kastet tilbage fra et stykke papir. Der er ikke noget ultraviolet, og der er ikke veksling i varmestrålerne, så selve strålingen giver ikke anledning til noget problem, siger Michael Larsen.

Han fortæller, at monotont arbejde generelt aldrig er ideelt, og at den manglende variation og manglende motion ved det stillesiddende arbejde kan påvirke øjnene.

Værre ser det dog ud for børnene,

som i højere grad skal holde sig væk fra computeren.

- Det kan påvirke udviklingen af ens brillestyrke, hvis børn sidder foran computeren hele tiden, og det kan være med til gøre nogle af dem nærsynede, siger øjenprofessoren. Det gælder børn i alderen 7 til 17 år, da et overdrevent forbrug af computeren blandt andet medfører, at børnene ikke får dyrket motion, leg og boldspil - som er godt for øjnene.


Det kan betale sig at se sig godt for, når man er på udkig efter briller eller kontaktlinser, for der er rigtig mange penge at spare, hvis du har øjnene åbne.

Mere end halvdelen af alle danskere bruger briller eller kontaktlinser, og mange betaler langt mere end nødven-digt for at kunne se bedre. Markedet kan være svært for forbrugerne at gen-nemskue, men hvis man undersøger det, er der penge at hente.

Enhver gågade med respekt for sig selv har en optiker, men også på inter-nettet flyder det med brille- og linsebu-tikker.

- Danske optikere er alt for dyre i forhold til, hvad du kan købe briller til i resten af verden. Hos gladebriller.dk har du mulighed for at købe briller og solbriller væsentligt billigere, og du kan spare op til 50-70 pct. af prisen, siger Jakob Neua Nørgaard, der er partner i gladebriller.dk, som forhandler briller og solbriller på internettet.

I forhold til kontaktlinser er briller en mere personlig ting, hvor mange have svært ved at beslutte sig for hvilket par, som passer bedst til dem.

Hos opti-

kerkæden Synoptik mener

man, at der er flere fordele ved at købe

sine briller i deres butikker, selvom prisen kan lægge højere.

- Når kunderne handler hos os, får de en service, en sikkerhed og en faglighed, de ikke får, når de handler

på nettet. De har mulighed for at prøve brillerne på, og de kan få rådgivning og vejledning fra vores optikere og bril-lestylister, siger Poul O. Kuhberg, der er kundechef hos Synoptik.

Tag gratis synstestJakob Neua Nørgaard erkender, at det er en ulempe, at du ikke kan prøve de bril-ler, som du køber på nettet, inden, men at de netop nu arbejder på at finde en løs-ning på det problem. Man kan heller ikke få sine briller tilpasset, men den lille manøvre kan man – ifølge den virtuelle brilleforhandler - selv klare.

Hos optikerne, for eksempel Synop-tik - kan man få lavet en gratis synstest, som man har krav på at få udleveret oplysningerne fra. Med dem i hånden kan man sikre, at man får lige de briller eller linser, som passer til ens specifikke behov, lige meget om man handler på nettet eller i en butik. Men det vigtigt at det er en opdateret synsprøve, da synet kan ændre sig over tid.

Spar�op�til�50�pct.�på�briller�og�linser

Her kan du finde briller og linser på nettet

Synspunkt.comGladebriller.dkYourlenses.dkLensway.dkBrilleguiden.dk


Spar�op�til�50�pct.�på�briller�og�linser- Vores certificerede synsprøve er

gratis af en årsag. Som optiker går vi op i, at kunderne får den bedste løsning og præcis den styrke og type brille eller kontaktlinse, de netop har behov for. Vi kan selvfølgelig ikke forhindre nogen i at tage resultaterne med fra synsprøven og købe deres briller eller kontaktlinser et andet sted, siger Poul O. Kuhberg.

Med synsprøven i hånden, er der ikke andet for, end at gå på jagt efter de gode tilbud i butikkerne og i de mange virtuelle butikker på internettet.

Laserbehandling af øjneneØnsker du hverken briller eller linser, kan du vælge at få en operation. Der er forskellige typer af operationer. En af dem er forholdsvis ny og hedder SMILE-laserbehandling.

Operationen er mere skånsom og en mere risiko reducerende måde at lave indgreb i øjet på end tidligere. Ved tidli-gere behandlinger brugte man et større snit til at løfte en del af hornhinden for at få plads til at til at lave indgrebet, men det kan nu klares gennem en lille åbning

i hornhinden. For at blive opereret kræver det, at

du har en smule knaster på kistebunden. En SMILE-operation på begge øjne med efterfølgende kontroller koster 22.000 kroner. Den tager 40 sekunder per øje og er stort set smertefri, da man bliver lokalbedøvet med smertestillende øjendråber. Efter operationen, kan du ikke selv køre bil hjem, da synet vil være tåget, men det vil i løbet af den følgende dag forsvinde og gradvist blive bedre og stabilt i de følgende uger.

Efterfølgende er det normalt, at pa-tienterne vil kunne klare sig uden briller eller kontaktlinser, men det afhænger dog af både alder og type af synsfejl, som man bliver behandlet for.

Øjenlægernes Laserforening, der udfører operationen, oplyser desuden, at risikoen ved behandlingen er minimal, og at kirugen endnu ikke har oplevet, at der opstået komplikationer, som ikke har kunnet håndteres.

En operation bør alligevel overvejes nøje, inden man lægger sig til rette i stolen, da der altid er en ricisi forbundet


-�meget�mere�indhold�på�bt.dk/plus

Få adgang til alle vores guides

kun

kroner pr. måned

29guide

NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus 16sider

Vinterdepressionens

ABC DERfOR BliVER Du tRiSt

SåDaN kOMMER Du ViDERE

SåDaN fOREByggER Du

Undgå det farlige

guideNOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus

16sider

FÅ dEN REttE MEdiciNdEt kaN du gøRE SElVuNdgÅ BlOdPROPPER - lEV lÆNgERE

kolesterolgOdE RÅd 16

sider

guideNOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus

ønskebarnet

BEhaNdliNg af BaRNløShEd

fup Og fakta OM dE gOdE Råd

øg chaNcERNE fOR gRaViditEt

Når

ikke kommer af sig selv

Hvis du er svagtsynet, har du mulighed for at få økonomisk hjælp fra det offentlige til at købe synshjælpemidler. Det er hjemkommu-nen, som står for at tildele midlerne, men det gøres forskelligt fra kommune til kommune.Hvordan det er i den enkelte kommune, kan man finde ud af ved at spørge en sagsbehandler i kommunen.

Sagsbehandleren undersøger, om man er berettiget til hjælpemidler og undervisning betalt af kommunen. Det, kommunen bevilger, er det billigste hjælpemiddel, der afhjælper den svagsynedes problem. Hvis man vil have større og bedre hjælpemidler, kan synskonsulenterne hjælpe med demonstration og afprøvning, men man skal selv betale merudgiften. Hvornår er man svagsynet?Man er svagsynet, når man - trods en rigtig tilpasset brille - stadig har svært ved at læse eller orientere sig. Det vil sige, at man skal have dårligt syn på begge øjnene, da det ellers, efter en tilvænningsperiode, er muligt at klare

sig med et øje. Mange, der i det daglige bruger briller, har svært ved at se, når de tager bril-lerne af. Men eftersom de kan tage brillerne på igen og se normalt, betegnes de ikke som svagsynede.

Man kan være svagsynet uden at bruge bril-ler, fordi briller alligevel ikke formår at bedre synet til det, der kaldes bedre end 6/18.

Man kan også være svagsynet, selvom man har et godt centralt syn, men har problemer med synsfeltet. Der kan også være andre kombinationer af centrale synsnedsættelser og synsfeltsdefekter, der efter lægens bedøm-melse kan give adgang til genoptræning.

Det er vigtigt at vide, at hvis det offentlige skal betale for hjælpemidlet, skal der være sendt en ansøgning om støtte, før man køber det aktuelle hjælpemiddel. Optikeren kan hjælpe med at skrive en ansøgning, men husk at kommunerne aldrig vil betale en regning, der er udstedt før en eventuel ansøgning.

� Kilde:�Netdoktor.dk

Sådan�får�du�tilskud�fra�det�offentlige

få et bedre syn - preview

Documents