fælles mål styrket faglighed v. nina nielsen - undervisningsministeriet marts 2004
DESCRIPTION
Fælles Mål Styrket faglighed v. Nina Nielsen - Undervisningsministeriet Marts 2004. Disposition: Fælles Mål - implementering. Ny lov - teksthierarkiet. Hvad består Fælles Mål af? Hvad kan Fælles Mål anvendes til? Projektplan. Udviklingsområder. Ny lov. Ny lov. - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Fælles Mål
Styrket faglighed
v. Nina Nielsen - Undervisningsministeriet Marts 2004
Ny lov
Disposition:
1. Fælles Mål - implementering.
2. Ny lov - teksthierarkiet.
3. Hvad består Fælles Mål af?
4. Hvad kan Fælles Mål anvendes til?
5. Projektplan.
6. Udviklingsområder.
Ny lov
Lov nr. 300 om ændring af folkeskoleloven af 30. april 2003
Folkeskoleforliget indebærer fire overordnede målsætninger for folkeskolens videre udvikling:
1) Bedre forberedelse af børnene til deres skolegang og bedre indskoling.
2) Større rummelighed.
3) Styrket faglighed i skolens undervisning og tilrettelæggelse af arbejdet.
4) Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne.
Ny lov
1.
Implementering af Fælles Mål.
Hvordan kan skolens parter yde en aktiv indsats i implementeringen?
• Kommunerne.
• Skolebestyrelserne.
• Skoleledelserne.
• Lærerne.
• Eleverne.
Implementering af Fælles Mål Vejledning med inspirationsmateriale på baggrund af
Grundskolerådets anbefalinger til ministeren
Hvordan kan kommunerne tilrettelægge processer, der klargør, hvorledes alle skolens parter kan yde en aktiv indsats?
Hensigten med Fælles Mål er at sikre det faglige niveau i folkeskolen. Fælles Mål bør ikke få den utilsigtede effekt, at flere børn henvises til specialundervisning, og at de dygtigste elever kommer til at mangle udfordringer.
Fælles Mål kan, rigtigt anvendt, danne grundlag for dialog mellem lærer, elev og forældre om undervisningens forløb og elevens udbytte heraf. Det er vigtigt, at Fælles Mål bliver opfattet som en samlet tankegang og ikke som en facitliste.
Implementering af Fælles Mål
Kommunerne
inddrager Fælles Mål i den samlede skoleudvikling i kommunen
arbejder for, at alle ansatte får medejerskab til implementeringen
inspirerer og understøtter skolernes arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling
udformer beskrivelser af undervisningen med henblik på progressionen og samspillet mellem fagene, det tværfaglige og elevernes alsidige personlige udvikling.
Implementering af Fælles Mål
Skolebestyrelserne
inddrager Fælles Mål i det løbende arbejde med skolens udvikling, principper og tilsyn
inddrager Fælles Mål i skole-hjem-samarbejdet, herunder oplyser forældrene om hensigten med Fælles Mål i forhold til dialogen om elevernes læring.
Implementering af Fælles Mål
Skoleledelsen
følger op på og sikrer, at lærerne inddrager Fælles Mål i deres arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen
sikrer, at Fælles Mål anvendes i den løbende evaluering af undervisningen
bruger Fælles Mål i ledelsen af det daglige arbejde og planlægning af efteruddannelse.
Implementering af Fælles Mål
Lærerne
anvender Fælles Mål i både deres fælles og individuelle planlægning, undervisning og evaluering
lægger Fælles Mål til grund for den faglige dialog med ledelsen og kollegaerne
bruger Fælles Mål i dialogen med forældrene, herunder i skole-hjem-samtalerne
evaluerer elevernes læreprocesser og resultater i forhold hertil.
Implementering af Fælles Mål
Eleverne
orienteres om formålet og arbejdet med Fælles Mål inddrager Fælles Mål i deres målsætning og
evaluering af undervisningen og læring.
Ansvarsfordeling
Fælles Mål
Fælles indholds-angivelser
Folketing Minister
Skolebestyrelsen
Forældre
Skoleleder
Elever
Lærere
Kommunal-bestyrelse
§ 1, 2
§ 2, 40
§ 44 § 2, 14, 18, 45
§ 2, 13, 18
§ 2, 13, 14, 18§ 10, 13, 14, 16
Ny lov
2.
Ny lov - teksthierarkiet.
Folkeskolens formål.
Elevernes alsidige personlige udvikling.
Fagenes systematik.
- ex med fag med 3 - 6 - 9 forløb
Folkeskoleloven
Beskrivelser
Læseplan
Undervisningsvejledning
Elevens alsidige personlige udvikling
Indholdsbeskrivelser Trinmål Slutmål Prøvebekendtgørelse
Fagformål
Struktur for Fælles Mål
8 9 104 5 6 70 1 2 3-1
Folkeskolens formål
fag fag fag fag fag fag Fagets formål
CKF / Slutmål
Trinmål
Beskrivelser
Læseplan
Vejledning
Folkeskolens formål -
Skolens fag
Folkeskolens formål - Skolens fag - Elevernes alsidige personlige udvikling
Folkeskolens formål
fag fag fag fag fag fag fag fag fag fag
Mange måder at lære på
Lyst til at læreAt lære
sammen med andre
Bilag 1 til aftale om fornyelse af folkeskoleloven: Timefordelingsplan
Timefordelingsplan Klassetrin: minimums- Vejledende
Årsnormer - klokketimer Bh.kl. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. timetal timetal
1. - 9. Kl. 1. - 9. Kl.
Humanistiske Minimumstimetal 1000 955 1320fag Dansk 300 270 240 180 180 180 180 180 180 1890
Engelsk 60 60 90 90 90 90 90 570Vejledende timetal Tysk 90 120 120 330årlige klokketimer Historie 30 30 30 60 60 60 30 300
Kristendomsk. 60 30 30 30 30 60 30 30 300Samfundsfag 60 60 120
Naturfag Minimumstimetal 560 515 790Matematik 150 150 150 120 120 120 120 120 120 1170Natur/teknik 30 30 60 60 60 60 300
Vejledende timetal Geografi 60 60 120årlige klokketimer Biologi 60 60 30 150
Fysik/kemi 60 60 90 210
Praktisk/musiske Minimumstimetal 430 690 325fag Idræt 30 60 60 90 90 90 60 60 60 600
Musik 30 60 60 60 30 30 270Billedkunst 30 60 60 60 30 240
Vejledende timetal Håndarbejde 0årlige klokketimer Sløjd 60 120 120 90 390
Hjemkundskab 0Valgfag 60 60 120
Klassens tid Minimumstimetal 70 70 85Klassens tid 30 22,5 22,5 22,5 22,5 30 30 30 30 240
Samlet minimumstimetal 2060 2230 2520 6810
Grundminimum pr. år 600 600 660 660 660 660 660 660 660
Børnehaveklasse - ikke fagdelt 600Vejledende timetal i alt 7320
Minimumtimetal dansk (1. - 3. kl.) 810Minimumtimetal matematik (1. - 3. kl.) 450
Ny lov
3.
Hvad består Fælles Mål af?
Bindende og vejledende tekster?
Hvad er karakteristisk for hver teksttype?
1993-loven Klare Mål Fælles Mål
Formål
CKF
(Prøvebestemm.)
Formål
CKF (Slutmål)
(Prøvebestemm.)
Formål
Slutmål - CKF
Trinmål
(Prøvebestemm.)
Centrale bestemmelser
Læseplaner Delmål
Læseplaner
Elevens alsidige
Beskrivelser
Læseplaner
Elevens alsidige
Lokale bestemmelser
Vejledning Vejledning Undervisnings-vejledning
Vejledende tekster
Fagenes teksthierarki – bindende / vejledende
Nye faghæfter - synopsis
• Om Fælles Mål• Signalement (tidl. indledning til CKF)
• Fagformål bindende• Slutmål / CKF bindende• Trinmål bindende• Beskrivelser vejledende /
bindende• Læseplan vejledende / bindende• Synoptiske oversigter x 2• Undervisningsvejledning
LÆRE-plan
Signalement Fagets formål Slutmål / CKF Trinmål Beskrivelser Læseplan
Styrket
faglig-
hed
Ny lov
Læreplanen er bindende for undervisningen og anvendes, når man
• planlægger undervisningen – progression og kontinuitet
• vælger undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder
• fastlægger læringsmål for (grupper af) elever
• foretager løbende evaluering, testning og vurdering - herunder afsluttende prøver
• samarbejder med elever og forældre.
Slutmål og trinmål
Slutmål og trinmål
Fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder – ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin.
Styrket
faglig-
hed
Undervisningsmål
SlutmålStyrket
faglig-
hed - de langsigtede mål - pejlemærker for undervisningen i hele forløbet.
Trinmål- de kortsigtede mål - planlægning og evaluering, dialogredskab.
Fra delmål til trinmål?Styrket
faglig-
hed• Principielt uændrede. • Eksempler (”, fx …”) fjernet eller helt eller
delvis ændret til: ”så som”, ”bl.a.”,
”herunder” o.l.• Ændringer i fags udstrækning: engelsk -
samfundsfag - historie - biologi - geografi?• Dansk (læsning).
Styrket
faglig-
hed
Beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål
Kriterier for valg af indhold. Hvad skal prioriteres? Hvad bør ikke undlades?
Planlægningsværktøj for lærere. Redskab i lærersamarbejdet om fag og tværfaglige forløb.
Hvordan skal undervisningen tilrettelægges for at fremme målopfyldelsen? Fagets progression, didaktik og arbejdsformer.
Tilrettelæggelse af undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling og behov – undervisningsdifferentiering.
Styrket
faglig-
hed
Læseplaner
Angiver indholdet i undervisningen.
• Eleverne arbejder med at …
aktiviteter / færdigheder
• Undervisningen omfatter især …
stof / kundskaber
Styrket
faglig-
hed
Læseplaner
Redigering:
• Overensstemmelse mellem hovedområderne
i mål, beskrivelser og læseplan.
• Alle fag har forløb / progression.
• Systematik.
Styrket
faglig-
hed
Undervisningsvejledning
• Særlig indholdsfortegnelse.
• Eksisterende tekster bevares / justeres, redigeres.
• Evt. ændringer i faget – udstrækning etc.
• Fagets hovedområder og progression.
• Undervisningsdifferentiering.
• Evaluering.
• Specialundervisning.
• Kernefaglighed (nogle fag). Kompetencer (andre).
• Sikkerhed, tilsyn (fysik/kemi, sløjd, idræt).
Ny lov
4.
Hvad kan Fælles Mål anvendes til?
Undervisning og dialog.
Planlægning og samarbejde.
Gennemførelse af undervisningsforløb.
Differentiering.
Evaluering.
Fælles Mål anvendes tilStyrket
faglig-
hed Planlægning Samarbejde Dokumentation Differentiering Evaluering Dialog Gennemsigtighed og åbenhed.
Fælles Mål – som redskab
Fælles nationale mål
og
Fælleskommunale indholds-angivelser Gennemsigtighed
og åbenhed
Undervisnings-differentiering
Information
Dokumentation
Evaluering
Dialog
§ 13 og 18
§ 18, stk. 1 og 2:
Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, under-visningsmidler og stofudvælgelse skal i alle fag leveop til folkeskolens formål og varieres, så den svarertil den enkelte elevs behov og forudsætninger.
Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren ogklassens øvrige lærere planlægger og tilrettelæggerundervisningen, så den rummer udfordringer foralle elever.
Undervisningens tilrettelæggelse
§ 18, stk. 3 og 4:
I de fag, hvor eleverne kan indstille sig til afgangs-prøver, skal undervisningens indhold fastlæggessåledes, at kravene i de enkelte fag ved prøvernekan opfyldes.
På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærerog elev løbende om fastlæggelse af de mål, dersøges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejds-former, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne ogeleverne.
Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrette-læggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller en gruppe, hvor den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder.
En undervisning, der bygger på undervisningsdifferen-tiering, tilrettelægges, så den både styrker og udvikler den enkelte elevs interesser, forudsætninger og behov, og så den indeholder fælles oplevelser og erfarings-givende situationer, der forbereder eleverne til at samarbejde om at løse opgaver.
Undervisningsdifferentiering
Fra udviklingsarbejde om undervisningsdifferentiering i 1992-93 og Fælles Mål vejledninger
Undervisningsmål - læringsmål
• Mål for undervisningen - i klassen, på holdet.
• Hvad man kan forvente, elever almindeligvis kan og ved.
• Mål med udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på.
• Elevernes forskellighed medfører individuelle læringsmål.
Undervisningsmål
Fælles mål
Læringsmål Individuelle mål
Holddannelse (1)
Holddannelse for 8.-10. klassetrin - uændret.
Holddannelse for 1.-7. klassetrin kan ske, når det er praktisk og pædagogisk begrundet. Inden for de rammer, der er fastsat af skolebestyrelsen, og under skolelederens ansvar, er det lærerne/lærerteamet, der som en del af den almindelige undervisningsplanlægning tilrettelægger indholdet i og omfanget af holddannelsen. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen – jf. § 13, stk. 2 – kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede holddannelse.
Holddannelse (2)
Hvis den løbende evaluering indgår i grundlaget for holddannelse, kan den inden for det enkelte fag kun omfatte dele af et fags stofområder og kun ske for kortere kurser, fx til træning af specifikke færdigheder, eller med henblik på at give særlige udfordringer til en gruppe af elever.
En sådan holddannelse kan ikke ske forud for et skoleår. Klassen skal fortsat være den fælles ramme for elevernes undervisning. I mere end halvdelen af tiden.
§ 13.1:
Elever og forældre skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen.
§ 44.2:
Skolebestyrelsen fastsætter principper for underretningen af forældrene om elevens udbytte af undervisningen.
Evaluering
§ 13.2:
Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte.
Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning.
Evaluering
I den daglige undervisning arbejdes med individuelle mål (læringsmål) på vejen mod de fælles mål (undervisningsmål)!
Den løbende interne evaluering
• Undervisningsmål og læringsmål.• Mål og evaluering hænger sammen.• Dokumentation, fx logbog og portfolio.• Skriftlighed.• Synlighed, dialog
(lærer/elev, lærer/lærer, ledelse/lærer, skole/hjem).
• Standpunktsmeddelelser og karakterer (kun 8.-10. kl. og prøvefag).
• KIF - ”Kvalitet – Inspiration – Faglighed” - tidligere: ”Kvalitetsudvikling I Folkeskolen”.
Ny lov
5.
Projektplan.
Udsendelsesplan.
Hjemmeside.
Nyhedsbreve.
Evalueringer.
Børnehaveklassen
3 obligat. emner + 2 tilbudsfag
14 obligatoriske + 2 tilbudsfag
14 små valgfag (kun på nettet)
Elevens alsidige personlige udvikling
Dansk og matematik
Offentliggørelse
Nettet / Faghæfte
Ikrafttrædelse
Maj / Sept. 2003 1. august 2003
Maj / Sept. 2003 1. august 2003
Maj / Sept. 2003 1. august 2003
Februar / April 2004
1. august 2004
1. august 2005
Feb. / April 2005 1. august 2005
Feb. 2005 1. august 2005
Nye faghæfter - 25
NB. Geografi
UVM’s information om ny lov
• Nyhedsbrev 1 – marts 2003• Nyhedsbrev 2 – maj 2003• Nyhedsbrev 3 – juni 2003 • Nyhedsbrev 4 – nov. 2003
• Undervisningsministeriet: www.uvm.dk• Folkeskolen: us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen
Ny hjemmesidemed
Fælles Mål
www.faellesmaal.uvm.dk
Dansk
Dansk
www.uvm.dk
Midtvejsevaluering 2004
Er de nye mål for undervisningen blevet en integreret del af folkeskolens dagligdag?
Skal der ske en løbende justering og præcisering af trinmålene for fagene i lyset af de indvundne erfaringer?
Slutevaluering 2007
Jf. aftaletekst ved folkeskoleforliget og regeringsgrundlag II
Hvordan er kommunens overordnede strategi for implementering af Fælles Mål?
• I hvilket omfang har kommunen valgt at ophøje de vejledende tekster til egne bindende tekster?
• Hvor er der evt. foretaget ændringer og hvorfor?
• Er der særlige lokale forhold eller problemer ift. de enkelte fag og de faglige tekster? Ikke mindst trinmålene?
• Undervisningsmaterialer? • Efteruddannelse?
Hvordan udnyttes Fælles Mål i skolens hverdag?
• Har skolen en overordnet strategi for arbejdet med Fælles Mål?
• Hvilken rolle spiller skoleledelsen?• Har skolebestyrelsen været inddraget i
processen?• Fælles Mål i den enkelte lærers planlægning,
tilrettelæggelse og evaluering?• Fagteam og klasseteam?• Lærer og elever, løbende evaluering, § 13?• Skole-hjemsamarbejdet?• Undervisningsmaterialer? Efteruddannelse?• Fagenes trinmål?
Ny lov
6.
Udviklingsområder.
”En skole i bevægelse”.
PISA.
Kernefaglighed.
EVA.
http://us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen/enskoleibevaegelse
En skole i bevægelse2003 – 2007
25 mio. kr.
Ny hjemmeside:
Udviklingsprogrammet
”En skole i bevægelse”
1. Udvikling af naturfag2. Prøve- og arbejdsformer3. En mere sund livsstil4. Tryghed for alle5. Fritid med fællesskab og udfordringer6. Flere aktive forældre7. Lokale løsninger
PISAProgramme for International Student Assessment
Læsning - 2000. Matematik - 2003. Naturfag - 2006. Personlige og sociale kompetencer (CCC).
32 deltagende lande - DPU + SFI + AKF
Kernefaglighed
• Kompetencer og matematiklæring, 2002.• Fremtidens danskfag, 2003.• Fremtidens sprogfag, 2003.• Fremtidens naturfaglige uddannelser, 2003.
• Fremtidens uddannelser – den ny faglighed og dens forudsætninger, 2004.
http://nyfaglighed.emu.dk
Evaluering i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
• Selvevaluering - to kommuner.• De afsluttende prøver. • Den internationale dimension.• Engelsk – om indhold, organisering og vilkår.• Engelsk – mål og resultater (international
undersøgelse).• Idræt.• Undervisningsdifferentiering.
www.emu.dk
K I FKvalitet – Inspiration - Faglighed
R E S E R V E R
Historik (1)
1975-lovenUdviklings-
arbejder4 x 100 mio.
1993-loven
KIF
Klare Mål
Internationale undersøgelser
Læsning, TIMSS
Folkeskolen år 2000
F3
CKF oglæseplaner
Konsulenter
Historik (2)
KernefaglighedMatematik, dansk,
sprog, naturfag
Lov om gennemsigtighed og
åbenhed
PISALæsning, matematik,
naturfag, CCC
Fælles MålUdviklingsprogram
En skole i bevægelse
25 mio.
2003-loven
EVA
Regerings-grundlaget
Lov omundervisnings-
miljø
ITMF mv.
Udviklingsområder (1)
• Evaluering - test, diagnostiske prøver mv.• Afsluttende prøver (karakterkommission, målrelaterede prøver).
• 10. klasse.• Vejledningsområdet (brobygning).
• Læreruddannelsen (FT-redegørelse foråret 04).
• Internationalisering (FT-redegørelse foråret 04).
• Fremmedsprog. • Naturfag: geografi? - prøver?• Sundhed, kost, bevægelse.
Udviklingsområder (2)
• Skole-hjem samarbejde.• Specialundervisning.• Rummelighed, mobning, negativ social arv.• KVIS.• Tosprogede, integration.• IT i folkeskolen – en investering i viden og velfærd
(aug. 03).• ITMF, Programstøtteordningen.• Dansk sprogpolitik (FT-redegørelse jan. 04).
Regeringsgrundlaget
Vækst, velfærd – fornyelse II (27/8-03)
Bedre uddannelser:• Institutionernes mål for uddannelserne og deres
resultater.• Modernisering af prøver, eksaminer og karakterer.• Midtvejsevaluering 2004-05 af gennemførelsen af de
nye mål for undervisningen i folkeskolen.• Nye læreplaner for gymnasiet.• Mere it i folkeskolen.• Målretning af 10. klasse.• Styrket internationalisering af uddannelserne.