Fællesavisen

Nr. 12 - november 2014

For Handicap og psykiatri

I Haderslev kommune

Fællesavisen har været rundt og kigge på adgangsfor-

hold i Haderslev midtby.

Vi blev både glædeligt overraskede og dybt forundrede. Side 12 I ønskes alle en helt fantastisk

jul og et lykkebringende nytår.

Vi ses i det nye år, hvor første

deadline er d. 2. februar

Er der mon mere mellem

himmel og jord?

• Er der et liv eer døden?

• Findes der spøgelser?

• Hvad er en ånd?

TEMA

På side 16 - 17

Damgården holdt 25 års jubilæum d. 1. september 2014

Se mere på side 9 og 10

Bogruppe 4 og Kløvervænget var med �l ”Stafet for livet”

”En rig�g dejlig oplevelse, og et godt fællesskab”

Læs mere på side 10

Tværgående projekt omkring

kultur og kunst

Side 6

Kan man have et fysisk handikap og være mor?

Fællesavisen har været en tur på Djursland og

besøge Mulle. En kvinde med Cerebral Parese,

som er gi og har to børn. Mulle

lever et liv med fuld fart på.

Læs Mulles historie om, hvordan

hun har kæmpet for sin ret og sit

første barn.

Der var nogen, som

fik kaffe og en lækker

kagemand af deres

naboer.

Læs hvorfor på side 5

2

Indhold:

s. 3: Johnnies Hjørne

s. 4: Nyt fra Lone

s. 5: Nyt fra Schaumanns cafe

s. 6: Nyt fra Kuglen

s. 7: Nyt fra Frejas hus

s. 8: Nyt fra Damgård og Damhus

s. 9: Nyt fra Damgård og Damhus

s. 10: Gode dage

s. 11: Nyt fra Hjortebro

s. 12: Adgangsforhold i midtbyen

s. 13: Handicap

s. 14: Lidt af hvert

s. 15: Handicap og familieliv?

s. 16: Liv, død og tro

s. 17: Liv, død og tro

s. 18: Nyt fra Jobtransi�en m.v.

s. 19: Druidefamilien Thomsen

s. 20: Hjernevrideren

Infoside

Jamen, du kan jo ikke skrive og læse?

Det forundrede spørgsmål har nogle af Fællesavisens skribenter hørt "l hudløshed.

Og det er da også helt rig"gt. På Fællesavisen arbejder, blandt andre, folk, som ikke kan læse

og skrive, men det er absolut ingen hindring for at producere materiale "l ar"kler.

Hvem siger, at noter og ar�kler skal laves med bogstaver?

Kan man ikke lige så godt tegne dem, og der-

eer oversæ�e dem mundtligt "l et persona-

le eller en kollega, som så konverterer de teg-

nede noter "l bogstaver og tekst? Det er så-

dan rig"g mange af Fællesavisens ar"kler bli-

ver "l, i samarbejde. På Fællesavisen har vi

alle hver vores kompetencer inden for frem-

s"llingen af ar"kler, foto osv.

Når du læser en ar"kel i Fællesavisen kan du være ganske sikker på, at der er læst så grundig

som muligt korrektur på den. Nogle ar"kler er fra deres start kun små sætninger med s"kord,

andre igen kommer lige ud af hovedet, nogle er optaget på video eller, som beskrevet oven-

for, som tegnede noter - mulighederne for research og bearbejdelse er uendelige, og sam-

men når vi "l slut de skrevne ar"kler.

Det vil altså sige, at når du som læser f.eks. kigger på ”Johnnies Hjørne” her i avisen, så er den

tekst du læser først opstået som en undren, eller nysgerrighed hos Johnnie, hvoreer ideen

bliver taget med på et redak"onsmøde. Dereer har Johnnie brugt lang "d på, at se film , la-

ve interviews eller få læst op via computeren, hvor han sam"dig har tegnet sine notater. Der-

eer har Johnnie siddet med en kollega eller et personale og dikteret, hvad der skal stå i ar-

"klen, hvoreer han har gennemly�et ar"klen via computeren for at være sikker på, at det

hele står nøjag"gt som han har ha i tankerne.

Hovedsagen er, at alle har noget at byde ind med.

Alle har en historie, en nysgerrighed eller måske ligefrem en undren de oplever i hverdagen,

som er værd, at gribe fat i og undersøge nærmere. Hvor stort eller småt et emne end kan vir-

ke for andre, er der med garan" al"d nogen, som kan iden"ficere sig med historien, eller på

anden måde har glæde af at se eller læse ar"klen.

Redak�onen:

Telefon:

Gennemvalg: 73 53 00 30 + 5

Direkte: 73 53 00 35

E-mail:

faellesavisen@gmail.com

Adresse:

Værkstedet Hjortebro

Mediegruppen

Solsikkevej 3

6100 Haderslev

Deadlines 2015 (udkommer ca. 3 uger e�er)

d. 2. februar

d. 4. maj

d. 3. august

d. 2. november

Johnnie genoplever et interview og tegner noter �l.

3

Johnnies Hjørne

Hvad er ”Johnnies hjørne”?

Nogle gange spørger vi alle os selv ”Hvad er meningen?”

Johnnie filosoferer over livets spørgsmål, og tænker mange

tanker om vores samfund og hvordan vi kan ”leve det gode

liv”. På denne side præsenterer Johnnie os for nogle af sine

tanker. Blandt andet sin livsfilosofi om ”den gode energi”

som han har opdaget gennem filmen ”The Secret”

Johnnie mener også, det er vig"gt, at vi kender hinanden.

Derfor inviterer han af og "l forskellige gæ-

ster "l kaffe, for at snakke lidt om forskellige

emner. Det kan være arbejde, familie, sam-

fund osv.

Faktaboks

Igennem lang "d, har jeg ha varer fra Billede & Teks"lværkste-

det på Hjortebro med i min handelsvogn på Gravene. Jeg synes

varerne al"d er så flo�e, så gennem "den har jeg gået og speku-

leret på hvordan de mon blev produceret.

Jeg fik den ide, at jeg måske kunne komme i prak"k i Billede &

Teks"lværkstedet, og lære hvordan varerne blev "l.

Jeg spurgte min kontaktpædagog om det mon var muligt. Hun

gik straks i gang med at undersøge, hvordan det kunne lade sig

gøre.

Første dag i prak�k

Fak"sk gik det vældig stærkt med at få

prak"kken på plads, så lige pludselig

skulle jeg møde i et nyt værksted man-

dag morgen.

Pædagogerne i Billed & Teks"lværk-

stedet var vældig flinke "l at forklare

mig, hvordan deres gruppe fungerede.

Vi snakkede lidt om hvilke varer jeg

helst ville prøve at producere, og blev

enige om at de strikkede slanger var

mest interessante.

Jeg må�e selv vælge hvilken farve garn jeg ville strikke med. Jeg

valgte nogle flo�e blå nuancer. De viste mig, hvordan garnet

skulle monteres på en rund strikkepind - det er den jeg sidder

med på billedet. Det var sværere end det så ud "l. Jeg skulle

koncentrerer mig meget og være meget tålmodig i begyndelsen.

Men det gik rig"g godt.

En anderledes hverdag

Billed og Teks"lværkstedet er en meget s"lle gruppe i forhold "l

Medieværkstedet, hvor jeg er "l daglig. At lydniveauet var så

anderledes var lidt underligt i starten, men jeg vænnede mig

hur"gt "l det. Fak"sk kunne jeg bedre koncentrerer mig om at

strikke, når jeg ikke snakkede.

I løbet af de 14 dage jeg var i prak"k, blev jeg rig"g god "l at

strikke. På billederne kan man se, hvor langt jeg er nået på det

der skal blive "l en ny slange "l bu"kken.

Vil du også prøve noget andet

Hvis du nu som læser sidder og tænker - jeg kunne egentlig og-

så tænke mig at prøve en anden værkstedsgruppe - så prøv at

snakke med din kontaktpædagog. Det kan jo aldrig skade at læ-

re noget nyt og få nye erfaringer i sit arbejdsliv, eller i sit private

liv. Bare spring ud i det.

Hvis man gerne vil vide noget, er man nødt �l at gøre noget selv! af Johnnie Radfelder

4

Lone siger

Kære læser af Fællesavisen

Som "den da løber – sidst avisen udkom, var de fleste på

vej "lbage i skole og på arbejde, og inden længe skal vi på

juleferie. Tiden går hur"gt og jeg tror generelt at det er et

godt tegn, at vi alle er optaget af at leve livet.

Ny handicappoli�k

Et af de kommende projekter i Haderslev kommune er, at

få udarbejdet en handicappoli"k. Der er ved at blive "l-

re�elagt en proces, hvor alle interesserede borgere kan

bidrage "l processen. Det bliver spændende, at få fokus

på hvad mennesker med handicap anser som de vig"gste

emner for at få en oplevelse af, at have et godt liv. Er det

et liv med mange ak"viteter? Et liv i egen bolig? Et så

selvstændigt liv som muligt? Et liv med mange velfærds-

teknologiske hjælpemidler? Nu går processen i gang og

målet er en handicappoli"k, der afspejler ønsker og be-

hov eer en involverende proces.

Ny chef for Handicap og Psykiatri

Peter Chortsen Isak vores nye Handicap -og Psykiatri chef

har nu været ak"v i jobbet nogen "d. Han har allrede et

godt kendskab "l området, da han har været på besøg i

alle områder af Besky�et Beskæigelse, og har talt med

borgere og personale. Jeg vil gerne videreformidle, at Pe-

ter har været meget rørt over den åbenhed han har

mødt, og den lyst der har været "l, at vise stederne frem

og fortælle om både glæder og udfordringer. Det er en

styrke, at vi alle ved noget om hinanden når økonomi og

behov skal mødes og vi skal have "lre�elagt området, så

vi får mest mulig kvalitet for pengene.

Vikar for Pia G. Lund

I fællesadministra"onen byder vi velkommen "l Chris"na

Jepsen, som skal være vikar medens Pia Gregersen Lund

er på barsel. Tag godt i mod Chris"na og hjælp hende

med at finde sig "l re�e.

E%erspørgsel på arbejdskra% flere steder

I Besky�et Beskæigelse har vi et fokus på, at nogle bor-

gere ønsker sig et nyt arbejde fra "d "l anden. Vi arbej-

der pt. med et projekt i Kiwi minipris i Starup, hvor nogle

borgere løser opgaver i bu"kken, bakket op af Mona fra

Hjortebro værkstedet. Målet er på sigt, at borgerene kan

ansæ�es i skånejob. Ligeledes har Digagergård arbejde

"l flere borgere, og vi har arbejdet med, at interesserede

kan skie arbejde og prøve sig selv af i nye sammenhæn-

ge. Jeg tror det er vig"gt, at have fokus på, at mennesker

med handicap ligesom alle mulige andre mennesker en

gang imellem kan have brug for at opleve noget nyt i ar-

bejdslivet. Vi arbejder i hvert fald på, at interesserede får

muligheder for at prøve noget nyt.

Jeg ønsker alle et rig"gt dejligt eerår og jeg glæder mig

"l at høre om alle de "ng der rører sig rundt omkring.

Om ikke andet, så er det al"d spændende at se, hvilke

emner Fællesavisen har skrevet om.

Lone Johansen

Afdelingsleder

5

Schaumanns Cafe

Vi var lukningstruede

Som I alle ved var det lige ved Schaumanns blev lukket i forbin-

delse med budget 2015. De�e var alle vore naboer i huset me-

get kede af. Da byrådet så valgte ikke, at lukke Schaumanns alli-

gevel blev vores overbo ”lægerne” så glade, at de gav os en ka-

gemand og en pose kaffe som vi kunne fejre ”overlevelsen”

med. På billedet ses Ken og Jørgen med kagemand og kaffe.

Uds�lling

Prak�kanter

I løbet af de sidste par måneder har vi ha nye ansigter på Schaumanns.

Vi havde Birgi�e og Louise i prak"k fra jobcentret. Birgi�e fik eerføl-

gende fast arbejde på Produk"onsskolen og Louise fik et vikariat på

Hjortebro værkstedet. Vi har også ha en erhvervsprak"kant - Katrine

på 14 år - fra folkeskolen.

Det har været rig"g hyggeligt med nye ansigter i huset.

Den aktuelle uds"lling på Schaumanns Cafe’ & Galleri er en

dobbeltuds"lling fra Hjortebro værkstedet. Henholdsvis Medieværkstedet og Elisabeth Rasmussen fra Billede og Teks"lgruppen.

Medieværkstedets uds"lling indeholder alt fra computer dyr "l billeder og tryk på tøj.

Elisabeth uds"ller decoupage billeder.

6

Kuglen

Åbnings�der for BUTIK KUGLEN,

Trekanten 17, Vojens:

Mandag–Torsdag : Kl. 10-15

Fredag d. 28/11 : Kl. 12-16

Fredag d. 5/12 : Kl. 12-16

Fredag d. 12/12 : Kl. 12-16

Smukke og anvendelige

julegaver 2015!

AMR kursus

Kuglens band B-COOL deltog i

Grand Prix for handicapbands i Vi-

borg, godt stø�et af kolleger, bo-

steder, familier. Desværre gav det

ikke lige en plads mellem de før-

ste. Alligevel et stort "llykke med

den hjemmekomponerede sang -

flot flot, vi er stolte af jer!

På billedet interviewes Henrik,

Anita og Chris"an i loungen. .Foto: Anne�e Fogh

Kuglen har et tværgående projekt om-

kring kultur og kunst med 5./6. klas-

serne fra Den nye Friskole. Eleverne

var på 1 dag i prak"k på diverse værk-

steder, for at se materialer og blive

undervist af kyndige borgere og per-

sonale.

Forinden fik børnene et lille oplæg om denne

type arbejdsplads og en god dialog om det

have brug for stø�e på en eller anden måde.

En super god dag, hvor fordomme blev

brudt. Rig"g god respons fra elever, deres

forældre, lærere, borgere.

Tekst og foto: Marie Gregersen

Hjertelig "llykke "l Laus og Rita, værkste-

det Kuglen, Pernille, værkstedet Hjorte-

bro, Nis fra Diagergård. De er nu uddan-

nede arbejdsmiljø repræsentanter. De har

gennemgået et 5 ugers kursus med mas-

ser af opgaver både på kursusstedet og

hjemme på værkstederne. Vi er også

stolte af jer og glæder os "l at bruge

jeres nye viden! På billedet står Laus

og Rita med en støj måler, som er en

af de "ng der indgår under det fysiske

arbejdsmiljø. De nye miljøarbejdere

vil indgå i værkstedernes arbejdsmiljø

gruppe.

Tekst og foto: Marie Gregersen

7

Frejas Hus

Høs�est i Frejas Hus

.

Frejas Hus var pyntet op

med blomster, frugt og

halmballer.

Sammen havde, borgere, pårørende og personale en hyggelig fest, med lækker mad og �d �l hyggeligt samvær.

Underholdningen blev leveret af 3 harmonikaspillere fra orkestret Harlekin, som leverede hyggelig og stem-

ningsfuld harmonikamusik.

Fredag d. 3. oktober var der Høs)est i Frejas Hus.

Der var stor �lslutning og mange pårørende bakkede

op om arrangementet

8

Damgård og damhus

Nu nærmer julen sig....

Damgård/Damhusets julefrokost er fastsat "l d. 16.

dec. og brugerrådet har beslu�et,

at holde fast i de gamle tradi"oner.

Selve juleafslutningen er i år d. 23. dec.,

hvor vi selvfølgelig skal i kirke og eerfølgende hyg-

ge med æbleskiver og julegløgg. Så kære familie og

pårørende sæt gerne x i kalenderen allerede nu,

hvis i har lyst "l at deltage ved juleafslutningen.

Nærmere info kommer med borgerne hjem senere.

Tillykke

Tirsdag d. 3 juni fejrede vi Morten Thom-

sens 30 års fødselsdag. Morten gav

smørrebrød og sodavand "l alle på Dam-

gård og det blev "l et par fornøjelige "-

mer med sang, god mad og en masse

snak.

Morten er ansat på Damgård

og Digagergård som service-

medarbejder.

Idrætsdag i Tønder for 1. gang af Elena Hansen

Jeg har i år ha glæden af at være med "l Idrætsdag i Tønder

for første gang. Jeg er forholdsvis nyansat og oplever naturligt

nok, mange "ng for første gang i Besky�et Beskæigelse.

Jeg kom hjem sent om aenen, med hovedet og kroppen fyldt

af indtryk eer en lang dag. Og sikke dejlige indtryk. Jeg oplever

et arrangement løbe af stablen på fornemste vis. Der er ingen

tvivl om at de�e er gjort mange gange før og at hele dagen er

tunet fuldstændig ind på hvilken borgergruppe der er med at

gøre. Alt passer ind "l de dejlige mennesker vi beskæiger os

med "l dagligt og der er ingen der tager fra Idrætsdag i Tønder

uden at have fået en på opleveren. En meget velsmurt maskine,

der kører med megen erfaring, lyst og glæde ved at gøre noget

for andre. Fantas"sk dag,

der giver stor mening, man-

ge grin og en masse at byg-

ge videre på når vi kommer

hjem igen. Byggesten der

kan bruges i det daglige

pædagogiske arbejde i lang

"d fremover.

En lille god historie fra en

nyankommet

(glad) pædagog.

9

Damgård og damhus

Mar"n Pædagog 37 "mer

Gi�e Pædagog 37 "mer

Ulla Pædagog 37 "mer

Elena Pædagog 35 "mer

Preben Værkstedsassistent 32 "mer

Jeane�e PAU elev 37 "mer

Tove Skånejob 12 "mer

Sisse Virksomhedsprak"k 15 "mer

Tina Microflex 4 "mer

Ansa�e på Damgård november 2014:

Ella Pædagog 35 "mer

Helle Pædagog 32 "mer

Judith Pædagog 34,50 "mer

Sabrina Pædagog, vikar 36 "mer

Sandra Pæd. Studerende 32 "mer

Bri� Microflex 4 "mer

Tina Værkstedsleder 37 "mer

Morten Servicemedarbjder 18 "mer

Harriet Rengøringsassistent 16 "mer

Ansa*e i Damhuset november 2014:

STOR TAK fra alle os

- �l alle jer der har været med �l at fejre Damgårds 25 års jubilæum.

Vi ser "lbage på to rig"g gode dage.

D. 1 sep. blev vores hal fyldt op med glade gæster, god stemning og

flo�e taler. Vi blev også i den grad overvældet af alle de flo�e gaver vi fik.

Vores nye flagstang og der"l hørende flag er blevet brugt fliEg sidenhen.

De mange flo�e blomster pynter i vinduerne og træer samt planter har

fået sig en bereEget plads i haven.

Vi blev også begavet med mange lækkerier, frugt, chokolade, slik og soda-

vand. Alt de�e er med glæde løbende blevet fortæret af os alle.

Dejligt musik fik vi også og penge/gavekort vil blive anvendt "l nye ure

som vi har ønsket os længe. Og når vi nu nærmere os vinter"den glæder

vi os over en flot stage som står i personalerummet med fine grønne lys i.

D. 19 sep. holdt vi så vores egen store jubilæumsfest på Harmonien. Og

hold da nu op en fest .

Hermed bringes en stor tak "l alle jer, der havde mulighed for, at deltage

ved festen. I kom med jeres bedste humør og der var godt gang i musik-

ken og dansegulvet. Samtalerne i det daglige falder oe på de to gode da-

ge og minderne derfra er nu foreviget via billeder i en ramme i stuehuset.

Til slut er der kun at sige:

1000 tak for gaver, flo�e taler, den gode mad, fantas"sk musik, jeres op-

bakning og deltagelse samt jeres gode humør. Også stor tak "l personalet

på Damgård/Damhuset som via god planlægning og masser af arbejde,

omsa�e brugerrådets ønske om en stor fest "l virkelighed.

Med festlige hilsner Tina Jørgensen, Værkstedsleder Damgård/Damhuset.

10

Gode dage

Stafet for Livet

I Bogruppe 4 var vi d. 6. og 7. september med "l Stafet for Livet i

Haderslev Dampark, som bliver aFoldt af Kræens Bekæmpel-

se. Arrangementet handlede om, at sæ�e fokus på kræsagen,

de personer der kæmper mod kræen og at fejre livet.

Hvordan bliver man deltager?

For at deltage og stø�e sagen skal man samle et hold, hvor mi-

nimum én person fra hvert hold skal være i gang med stafe�en

under hele arrangementet, og hver gang en holddeltager går én

tur rundt om Dammen, tjener man penge ind "l kampen mod

kræen.

Hvor længe varer stafe*en?

Stafe�en varer 24 "mer for at vise, at kræpa"enter kæmper

mod kræen hele døgnet rundt. Om aenen kan man sæ�e

små lys ud i dammen for at mindes personer, der har tabt kam-

pen mod kræen.

Hvem kan være med?

Bofællesskabet Kløvervænget havde samlet et stort hold, som vi

i Bogruppe 4 slu�ede os "l, så der var mulighed for, at vi kunne

Borgere fra Bogruppe 4, som var med �l Stafet for Livet

ses her med vandrepokalen fra begivenheden.

være i gang i alle 24 "mer. Der blev givet gas hele døgnet, og vi

fik gået mange omgange omkring dammen. Borgerne syntes,

at det var et rig"g godt arrangement, og der er stor opbakning

"l at vi sammensæ�er et hold igen næste år. Og der er selvføl-

gelig plads "l borgere og pædagoger fra andre bofællesskaber.

Så kom glad og støt en god sag.

Damgårdens jubilæum af Henrik Nicolaisen

Damgården holdt d. 1. september 2014 25 års jubilæum.

Den nye socialeudvalgs formand holdt en tale, hvor han fortalte,

at for 25 år siden overtog Sønderjyllands amt Damgård fra fami-

lien GodIredsen.

15 borgere fra Ribelund fly�ede "l bofællesskabet Vilstrupvej.

De borgere fik i første omgang beskæigelse på Værkstedet

Hjortebro, men det stod hur"gt klart, at de fysisk havde brug for

en mulighed for større armbevægelser. Det stadig større behov

for beskæigelse gjorde, at Sønderjyllands amt i 1988 beslu�e-

de, at Hjortebro skulle udvides med en satellit helst på en gård,

hvor der ville være meget plads. Damgården blev "l værksted

for at udvide besky�et beskæigelse i Haderslev.

Borgerne og personale kunne gå i gang med oprydning og reno-

vering. Der var små opgaver og der var store opgaver og de sto-

re renovering opgaver blev fortsat løbene gennem årene som

økonomien nu var "l det. Den gamle kornlade blev bygget om "l

værksteds faciliteter, grupperum, omklædningsrum og toile�er.

Maskinladen blev hur"gt "l træladen, de gamle stalden blev

brugt "l opbevaring og en stor pakke-opgave for Bryggeri Fugl-

sang. I 1999 væltede stormen de gamle stalde, de blev genop-

bygget "l den dejlige hal. Jeg synes personligt, at det var et

godt jubilæum ude på Damgård, men det var lidt ærgerligt at

der ikke var flere gæster.

11

Hjortebro

Anders And Jumbo-bøger søges

Hvis du har nogle tykke Anders And blade eller nogle jumbobø-

ger liggende som du ikke bruger mere, vil jeg meget gerne over-

tage dem "l krea"ve formål i Billed & teks-

"lværkstedet på Hjortebro.

Hilsen Lene.

Kontakt:

Billed & Teks"lværkstedet

Tlf.:73 53 00 32

Spørg eer Mona el. Lone h�p://www.disneyclips.com/imagesnewb/donaldduck.html

2 0 1 4

Julestue på Hjortebro-værkstedet lørdag den 29. November.

Klokken 11:00-15:00

Kom og se alle de fine ting - Vi ses!

Medieværkstedets uds�lling af Janet R. Nielsen

På baggrund af at vi i Medieværkstedet er i den heldige posi"on

at vi har nogle borgere med særligt talent indenfor at filme og

tegne og fotografere billeder, har vi i det løbende år, fået samlet

nogle rig"gt gode og fine "ng sammen "l en færdig uds"lling.

Noget andet vi også helt naturligt har fået skrabet sammen "l,

med "den er brugte og aflagte computere, som ikke dur mere.

Disse har vi så ha fri leg med. Vi tænkte, at de brugte dele,

ville vi lave noget sjovt ud af, også inspireret ud fra et tema. Her

blev temaet, elektroniske kæledyr. Så her viser vi en anden må-

de, at arbejde os igennem et tema på. En "ng er at skrive en ar-

"kel, en anden proces er at, når vi er i skriveprocesser omkring

ar"kler, forsøger vi at belyse et tema fra flere vinkler, for selv at

kunne skrive noget om det. Som skribenter på avisen er vi jo

selv værktøjet og vi skal holdes ved lige og i gang. Derfor skal

fantasien og vores krea"vitet og så trænes og udvikles. Og hvad

er bedre "l det end at lege. På denne måde sikre vi, at vi stadigt

vil kunne blive ved med at finde på noget at skrive om. Vi ønsker

jo fortsat at forbedre os. Sidste etape i hele processen har så

været, at vi har udvalgt et udsnit af vores billedsamling og fået

dem sat på forskellige emner. Som emner kan vi eksempelvis

nævne Musemå�er og krus. Vi synes selv, at uds"llingen er et

besøg værd. Kom og kig. De forskellige "ng vil kunne bes"lles pr

eerkrav, da vi skal bes"lle produkterne hos fotohandleren.

Ring og bes"l på tlf. 73 53 00 35.

Musemå�e med design kr. 85 kr.

Krus med mo"v kr.105 kr. Musemå�er

12

Adgangsforhold

Her kunne vi ikke komme igennem - og det var sådan ikke den værste

parkering vi så. - nogen holdt helt op �l husmuren.

At finde muligheder i stedet for begrænsninger

På redak"onen faldt snakken en dag på, hvor besværligt og

umuligt det egentlig var for en kørestolsbruger på egen hånd, at

handle ind i Haderslev gågade.

Lige ind"l en spurgte: ”Jamen, er det noget I ved.. eller bare no-

get I tror?”.

Det viste sig, at være en påstand alene baseret på ”tror” – så

avisen sendte et hold ned i gågaden, bevæbnet med kamera,

gode talegaver og en el-kørestol.

Og sikke en succesoplevelse!

De handlende vi talte med, som ikke i øjeblikket havde ad-

gangsforhold for 200 kg kørestol, var yderst posi"ve omkring at

få det ordnet. De var helt enige med os i, at det jo ikke kan pas-

se, at man f.eks. ikke kan spise en burger indendørs, bare fordi

man har kørestolen med. Et andet sted fik de syn for sagen, da

deres rampe nær var brast sammen under kørestolens vægt.

Steder som synes helt uoverkommelige, viste sig slet ikke at

være det. F.eks. de tre trin op "l ”Tiger”-bu"kken, som ville af-

skrække enhver kørestolsbruger. Her viste det sig, at man bare

kører gennem porten om "l bagdøren, og skulle den vise sig at

være låst, laver man en masse larm foran bu"kken, eller hvis

man er mere tålmodig parkerer man bare foran bu"ksindgan-

gen, så kommer personalet og hjælper.

Fak"sk fik vi rig"g mange gode oplevelser på turen i gågaden.

En borger, som aldrig havde været inde i sin bank, fandt ud af, at der fak"sk stod en kørestolsrampe lige inden for døren – så

muligheden var der! Hvis nogen altså lagde rampen ud – men

det kunne en telefonopringning inden besøget også klare.

Ud over de mange gode oplevelser, var der da også et par små

minusser. Mest billisters meget uhensigtsmæssige parkering.

Det er rig"g farligt, at fodgængere (heriblandt kørestolsbrugere)

skal ud på kørebanen for, at passerer en bil der er parkeret hen

over fortovet. Andre steder var der huller i belægningen, eller

manglende nedkørsler, hvilket medførte større omveje, eller fa-

re for at vælte.

Men alt i alt, så får de handlende i Haderslev midtby en stor

tommelfinger opad, med hensyn "l adgangsforhold og posi"v

inds"lling "l kørestolsbruger i bu"kkerne.

Her mødte vi en flink

bu�ksejer, som fak-

�sk havde en rampe.

Vi startede ved pilen, men

må�e lige 50 meter ned

ad gaden for at komme

over på den anden side.

Først den ene vej, og så

den anden vej ;-)

Her kræves en smule koncentra�on.

Mange steder var der taget hensyn �l at kørestols-

brugere også havde mulighed for at komme ind.

13

Handicap

Job eller pension - Reformens skyggeside

På DR.dk kunne man i uge 43 læse, at Soci-

alminister Manu Sareen nu vil skrive et

brev "l landets kommuner om, at det ikke

var meningen, at kontanthjælpsreformen

skulle bruges i sager med unge i udsa�e

posi"oner, der åbenlyst ikke kan varetage

et job.

”Det har været sådan, at rig�g mange er

blevet afvist i døren, hvor man har sagt, at de ikke kan få pensi-

on. Men med brevet her i hånden, kan man påvise, at man er en

åbenlys sag”, siger Sy�er Kristensen, Formand for LEV.

I brevet præciserer ministeren reglerne om før"dspension "l ud-

viklingshæmmede og andre unge i udsa�e posi"oner, som

åbenlyst ikke kan bestride et job.

I LEV kender de "l flere eksempler på, at unge som eksempelvis

bruger ble, eller knapt kan tale, er blevet nægtet pension og i

stedet er sendt i arbejdsprøvning. Landsforeningen har derfor

sørget for, at sende Manu Sareens brev rundt "l de pårørende i

alle de sager de har kendskab "l, og som anses for urimelige.

Inden kontanthjælpsreformen fik årligt ca. 600 personer i for-

skellige udsa�e posi"oner "lkendt før"dspension. Eer refor-

men faldt de�e antal "l ca. 200 sidste år og i første halvdel af

2014 var tallet endnu lavere.

Her på redak"onen følger vi nysgerrigt med i sagens udvikling,

og kan kun opfordre jer læsere "l at gøre det samme.

(Kilde: DR.dk, h�p://www.dr.dk/Nyheder/Regionale Esbjerg/2014/10/22/060501.htm)

Opkørselsforhold hos fysioterapien

På vores tur rundt i Haderslev midtby (se side 12) mødte vi også

en kørestolsrampe, som vi af en borger var blevet bedt om, at gå

forbi, og som vi eerfølgende undrede os rig"g meget over.

Rampen var meget smal, sam"dig med at en kørestolsbruger

skulle foretage et 90 graders sving på rampen for at komme ind

ad døren. Ydermere var rampen ikke plan, så vi så også flere per-

soner med krykker og andet gangbesvær have svært ved at gå

hen over rampen.

Det er så her man skal fore-

tage et 90 graders sving "l

højre.

Dyrk mo�on med Endomondo af Henrik Nicolaisen

Jeg har taget en beslutning om at tabe mig, fordi jeg kan mærke,

at jeg ikke kan holde "l at leve usundt. Jeg synes, det er blevet

for meget at være for tyk. Jeg får det også psykisk dårligt

Hvis man gerne vil tabe sig, skal man passe lidt på med, hvad

man spiser og drikker. Jeg drak for eksempel rig"g mange cola’er

og blev så tyk, at jeg ikke kunne passe mit tøj længere. Stort tøj

er også meget dyrt i indkøb, så det kan betale sig at være mere

sund.

Nu er jeg også begyndt, at gå ture om morgenen og eermidda-

gen. Jeg håber det hjælper, og jeg er glad for, at jeg tog beslut-

ningen. Det bliver godt når jeg har tabt mig.

Jeg bruger en app "l min mobiltelefon. Den hedder Endomon-

do. App’en kan fortælle mig, hvor langt jeg har gået på hvor

lang "d, og hvor mange kalorier jeg har forbrændt mens jeg har

gået. Det er fint at kunne holde styr på mo"onen på den måde,

og jeg vil helt klart anbefale den app "l andre.

14

Lidt af hvert

Et digt om naturen

Jeg svømmer i de blå bølger som ligner hvide tænder i spidserne

jeg ser ud over havet som kunst jeg har lavet.

Sommeren skinner for solen er tændt og varmer godt som en

dyne og nu må det ikke begynde at lyne.

Når jeg går i blomstermarken og prøver at snuse den dejlige du

får jeg masser af lu som er ren energi.

Jeg går i skoven og kigger på dyr og der render en tyr som leder

eer en ko og tænker her må jeg bo.

Når de laver motorvej ødelægger de natur og faren står på lur

De skal stoppe med at nedlægge naturen.

I skoven skulle være gilde og der skulle være påskeharen der

skulle uddele påskeæg "l alle skovens dyr som glædede sig.

Regnbuen stråler med farver som solen skinner og der er glæde

blandt dyr som siger piv og der er liv.

Kylling i karry

Tilbehør: Nudler og brød, eller Jasminris.

Du skal bruge:

4 stykker kyllingebryst

1 spiseske karry

1 deciliter piskefløde

1 deciliter vand

800 gram frossen grønsagsblanding

Olie

Salt og peber

Sådan gør du:

1. Brun kyllingen på begge sider i olie i en

stor dyb pande.

2. Drys karry på og vend rundt.

3. Krydr med salt og peber.

4. Kom fløde og vand på panden. Vend rundt.

5. Kom grøntsagerne på og vend rundt.

6. Læg låg på og lad simre i ca. 15 minu�er.

7. Kyllingen skal være gennemstegt og grønt-

sagerne gennemvarme.

8. Smag "l med salt og peber og server.

h�p://viskalspise.dk/opskri�er/kylling-�erkrae/kylling-karry.html

Filmanmeldelse af Dan Andersen (Freelance skribent)

Sinister

Skrevet og instrueret af: Sco� Derrickson

Musik af: Christopher Young

Genre: Thriller / Gys

Hovedpersonen Ellison Oswaldt, der er

forfa�er, skriver sine krimibøger ud fra

virkelige hændelser. Han skal hente ny

inspira"on "l sin kommende bog, der-

for fly�er han med sin familie ind i et lille hus, der har en noget

berygtet og skræmmende for"d. Det varer dog heller ikke læn-

ge, før der begynder at ske sære "ng. Det starter med, at Ellison

finder en kasse med gamle 8mm hjemmevideoer, hereer tager

skrivningen af bogen, en meget uventet drejning.

Så er du "l det Okkulte, Paranormale & Gys, så er denne film et

must på listen over at se.

På højde med filmene: The Woman in Black. The Mist. Silent Hill

& Paranormal Ac"vity.

Bedømmelse:

Handling:

Okkulthed / Paranormal:

Gys:

God fornøjelse med filmen.

Tekst og tegning: Ole Bork

15

Besøg hos Mulle

Hvordan - fysisk handicappet med 2 børn?

De�e var et af de spørgsmål, vi på redak"onen s"llede os selv.

Anne Grethe på redak"onen havde kendskab "l en pige ved

navn Mulle, som bor oppe på Djursland. Anne Grethe vidste og-

så at Mulle var en pige, eller snarere kvinde, som selv ansæ�er

og leder og fordeler personalets arbejdsopgaver, hjemme i hen-

des hjem. Hende syntes vi, at vi var nødt "l at få en snak med.

Hvad var nu det for noget.

Mulle fortæller, at det da ikke al"d er lige sjovt, at have PBA. Det

er i hvert fald ikke en dans på roser, hvis der er problemer om-

kring et personale. Det kan godt give nogle søvnløse næ�er. Sel-

ve BPA står for ”borgerstyret personlig assistance”.

Det betyder at Mulles arbejde er, at lede og fordele opgaverne

omkring hende selv og fortælle hendes hjælpere, hvad det er at

hun har brug for hjælp "l i de forskellige gøremål, der er i hen-

des dagligdag, omkring hende selv og i forhold "l hendes fami-

lie. Mulle fortæller, at det da havde været en kamp, at få lov "l,

at være chefen i hendes eget hjem, men eer at det først har

været godkendt kører det bare.

Omkring det med at blive familie har været en lidt større udfor-

dring og kamp at få lov "l. Egentlig ville kommunen gerne have

Oernet hendes børn, men takket være nogle gode bekendte og

venner, hvor af den ene er sagsbehandler og den anden social-

pædagog. De kunne rådføre hende i forhold "l love og regler. Og

ja, eer en § 50 som gik ud på at undersøge hendes forældreev-

ne, indeholdt blandt andet at Mulle skulle samle puslespil på "d,

Besøg ved Mulle af Anne Grethe Ipsen

Det jeg synes var mest spændende var at se, at man godt kan få

et liv med mand og børn, selvom man har et fysisk handicap.

Jeg syntes, der er brug for at blive gjort opmærksom på, at vi

som fysiske handicappede har ret "l et liv så nær det normale

som muligt. Det er Mulle et godt eksempel på. Mulle er en da-

me med et fysisk handicap, men hun har formået at få mand og

børn.

og regne hovedregning, som

Mulle på forhånd havde sagt

at hun ikke var god "l. så fik

Mulle nok. Hvad i alverden

havde det med hendes foræl-

dreevne at gøre. Nu var det "d

"l at bruge kommunens egne

regler, "l at argumentere for at de ikke selv levede op "l regler-

ne. Kommunen havde "l trods for at Mulle i flere omgange hav-

de bedt om hjælp, valgt at ignorere det, "l trods for at der står i

loven, at de skulle bestræbe sig på at sæ�e hjælp ind, så den

enkelte borger kunne blive i deres eget hjem. Så begyndte der

at åbne sig døre for Mulle. Kampen for Mulles barn var værst

første gang. Anden gang gik det helt s"lle og roligt. Selvom det

ikke er lige nemt al"d, er Mulle i den heldige posi"on, at hun

har kampgejst og viljestyrke, og derudover har hun giet sig

med en mand, som ligesom hende selv, er gode "l at tænke ud

af boksen og se mulighederne frem for alle begrænsningerne.

Og som Mulles mo�o er – ”Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig

stærk”, og så er et godt bagland og en opvækst, hvor hun har

fået lov "l at boltre sig og ”leve” jo bestemt heller ikke nogen

ringe forudsætning. Mulles klare overbevisning er, at handicap-

pede ikke skal pakkes ind, men have lov "l at leve og lære om

livet på alle fronter.

Min BPA er for det meste det bedste der er sket – altså lige bort

set fra, at der også kan være søvnløse næ�er, når de svære be-

slutninger skal tages, men er det ikke også bare en del af livet?

16

Liv, død og tro

Præsten sagde noget om religion af Ole Bork

Præsten svarede på spørgsmålet om ånden, som havde noget at

gøre med Helligånden, som er en del af Gud. Det er den måde

Gud virker i verden. Når man kan ”høre” gud. Præsten tror, at

når vi taler med de døde, så er det noget man fores"ller sig. El-

ler hvis man ser en sky der bevæger sig, og tror det er et spøgel-

se – han tror at man nogle gange bliver man snydt. ”Jeg er me-

get skep"sk, men afviser heller ikke at det ikke kan være der”,

siger han.

Præsten troede ikke på genfødsel, fordi han mente man kom-

mer i himmelen når man dør og det troede han på.

En anden "ng han sagde, var at når man tror på en god gud,

som sidder og styrer det hele, så giver det ingen mening at en

baby bliver dødfødt. Præsten fortalte også, at han godt kunne

blive lidt nervøs, hvis han skulle holde en gudstjeneste for 200

mennesker, men så tænkte han på, at Gud var ved hans side, og

så gik det godt. En præst kan ikke som sådan udføre en renselse

af et hus, men bede Gud om velsignelse af huset og dets men-

nesker. Nogle præster tager ud "l mange husrenselser. Hvis no-

gen bad præsten om det, så ville han også tage af sted. Men det

han ville gøre var, at bede fadervor og bede ånderne gå væk, og

lyse velsignelse over de mennesker som havde "lkaldt ham.

Ole Bork mener:

Jeg mener, der findes mere mellem himmel og jord, som er eng-

le, ånder og kærlighed. Når jeg siger "l nogen, at de er åndssva-

ge er det oe bare et skældsord som når man siger at man er

skør. Jeg tror, at hvis man har en stærk tro kan man fly�e bjerge

og udre�e mirakler.

Jeg tror, på at man kan blive meget kristen. Hvis man kan ud-

re�e mirakler er det fordi man har healende hænder, mener jeg.

En anden "ng jeg tror på er, at man kan lige pludselig få en gave

fra gud og gud er gavmild. Jeg tror Gud handler så hur"g han

kan når man beder. Noget af historien i bibelen handler om hel-

lige krige, hvor ondskaben bliver dræbt af gud ved oversvøm-

melse, hvor der så bliver renset ud og det gode er "lbage. Så jeg

synes det gav rig"g god mening for mig, når præsten svarede på

spørgsmål.

Hvor bliver vi af når vi dør?

Vi fik besøg af en clairvoyant og en præst.

Nogle gange melder

der sig nogle spørgs-

mål, som det er svært

selv at finde rundt i.

Mange gange det sid-

ste år, har vi på redak-

"onen gået og tænkt over: ”Er der mon mere mellem himmel og

jord?”

Til sidst bestemte vi os for at prøve, at komme nærmere ind un-

der huden på emnet. Vi inviterede en præst - Jacob D. Knudsen

- og en clairvoyant - Malene Ratajczak - "l at besøge redak"o-

nen, og s"llede dem de samme spørgsmål omkring liv eer dø-

den og om der mon findes en Gud, som sidder og overvåger det

hele.

Det blev vi ikke mindre forvirrede af, for vi fik jo meget forskelli-

ge svar, men vi fik mere at tænke over, samt nye vinkler på, og

kunne hver i sær eerhånden skabe vores egen mening - eller

tro, om man vil.

Nogle synes bedst om besøget af præsten, for de kunne nemt

forstå hvad han mente og følge ham i det han svarede. Andre var

mere begejstrede for den clairvoyante - hendes livssyn gav mere

mening for dem.

På disse sider kan I få et lille indblik i hvad der blev talt om, og

hvilken mening det gav den enkelte.

Jeg tro ikke på, at der findes

spøgelser.

Jeg tror ikke på Gud!

Jeg synes, det er noget pjat,

at man siger man kommer i

himlen nå man dør - for det

tror jeg ikke på.

Henrik Nicolaisen

17

Liv, død og tro

Tegning:

Ole Bork

Imellem himmel og jord af Johnnie Radfelder

Under vores besøg af Malene Ratajczak, som "l daglig arbejder

som clairvoyant, startede vi direkte ud med spørgsmålet om,

hvad en clairvoyant egentlig er for noget. Til det svarer Malene,

at det er en person der enten kan se, høre eller mærke, eller

forbinde sig med nogle af de energier, som vi kalder de åndelige

eller universelle energier og bruger denne viden og indsigt "l

noget. Det er ikke alle der registrere disse bølger af energier, Og

andre igen høre eller mærker noget, men de bruger ikke disse

evner "l noget. Når man vælger at bruge de�e begreb, bruger

man det som en arbejds"tel.

Til mit næste spørgsmål om der er mere i mellem himmel og

jord, svarer Malene, at det synes hun bestemt der er. For Male-

ne startede det hele for 8 år siden, i forbindelse med at hun mi-

stede sin far. Der begyndte hun, at høre stemmer der fortalte

hende om, hvad der var i gang med at ske, og det var bestemt

ikke hendes egen stemme. Der eer begyndte det rig"gt at tage

"l med at åbne op for den åndelige verden. Malene fortæller at

hun begyndte at mærke mere og mere af det man kalder klar-

syn. Det er lige som sådan nogle bølger eller strømninger.

Interview med Jacob D. Knudsen.

Redak"onen havde inden Jacob D. Knudsen skulle komme, for-

beredt nogle spørgsmål, som kunne kredse emnet ind i vores

søgen eer svar på om der er mere i mellem himmel og jord,

end vi kan se. En af de første "ng vi hur"gt fik kredset os ind på

var følelser. Her et eksempel på følelsen af forelskelse. Vi kan

ikke se selve den energi følelsen udskiller, men de fleste menne-

sker kan, meget præcist, fortælle om en kildrende uro i kroppen

- og hvad kalder man så det fænomen? Det er det præsten kal-

der kærlighed. Så det er i hvert fald noget man ikke kan se med

sine øjne, og som de fleste mennesker er enige om eksistere i

den virkelige verden.

Fak"sk fortæller Jacob at han tror på at der findes mange "ng

som vi ikke kan se, men kan føle, og ellers synes Jacob fak"sk at

det ville være en noget kedelig verden, hvis den kun indeholder

det vi kan se.

Og hvad ved jeg så nu? Jeg har nu det billede af verden og det

svar på mit udgangsspørgsmål, at ja der er mere imellem him-

mel og jord. Nogle af de "ng der imellem himmel og jord er det

præsten kalder vores følelser eksempelvis kærlighed. Det er så

her at den clairvoyante har en evne "l også at se, høre og mær-

ke det der er imellem himmel og jord. Her beskriver Marlene

blandt andet et lys og en aura som er omkring nogle menne-

sker.

Samlet har jeg fået det ud af det at eksistensen består af en

kombina"on af en bevidsthed og energier som er der uanset

fysisk krop eller ej, så hvis det er sådan, så må jeg Johnnie kon-

kludere, at der er meget mere imellem himmel og jord end alle

mennesker kan se. Nogle mennesker er mere åbne og har evner

der registrere disse forskellige former for liv og energi. Det at

jeg her hører om denne form for eksistens giver rig"g god me-

ning for mig ud fra den viden jeg "dligere har "legnet mig

blandt andet igennem mit studie omkring tankernes kra som

jeg fik via filmet The Secret. Så hvis mine læsere spørger hvad

jeg tænker nu om eksistens imellem himmel og jord må jeg på

nuværende "dspunkt svare ja det gør der. Der findes meget me-

re end vi kan se med vores øjne.

18

druidefamilien

Druide familien Thomsen i Legoland i Billund

Familien Thomsen kommer flyvende i deres rum bil ned "l Legoland i Billund

De køber bille�er som koster en sum penge pr. mand og de betaler med dollars

De var i pyramiden og bageer ”Minetoget”

Dereer i rutsjebanen og slu�ede af med spøgelseshuset og bageer var de på robotrestaurant og fik en oliedrink. Eer en

spændende dag tog de "lbage "l Robocop planeten.

Tegning: Ole Bork

Tekst: Johnnie Radfelder og Ole

Bork

19

Jobtransitten m.v.

Besøg af Basse - en historie fra hverdagen af Thor Johansen

Jeg havde besøg af mine forældres hund. Min forældre skulle på weekend og så spurgte jeg dem

om jeg må�e passe den. Mine forældre var på besøg og så snakkede de med personalet i gårdhu-

set, om jeg mon må�e passe Basse i nogle dage. Personalet i Gårdhuset ville gerne hjælpe mig

med at passe Basse. Vi synes alle i gårdhuset at det var hyggeligt, undtagen altså lige vores kat for

den stak af. Basse kom hjem "l mig torsdag og skulle være hos mig ind"l søndag. Basse så også

ud "l at have det udmærket, for den lagde sig bare i køkkenet og slappede når vi var ude og sam-

men med de andre. Den kunne også lægge sig i sin hundekurv som stod inde i min lejlighed. Jeg

synes, at det er en god mulighed, at man kan låne en hund for en weekend, for det ville måske

nok være en stor opgave al"d at have en hund for så er det jo ekstraopgaver hver dag hele året.

For mig er det i hvert fald en god ide på den måde, og måske kan det også være en mulighed for

jer som læser denne ar"kel.

Solen (Karen) stråler i Ne&o i Vojens af Morten Lyck

Allerede fra første dag hvor Karen kom ind i bu"kken, kunne

man mærke den glade solstråle som Karen er. Sådan starter

Chris"an Post der er bu"kschef sin beskrivelse af Karen.

Det har været fedt, at se den udvikling som Karen har ha fra

hun startede i Ne�o for cirka et år siden og "l i dag hvor vi har

fundet hendes niche som er rengøring og som hun er ansat "l i

job med løn"lskud.

Det har da også været forbundet med en del udfordringer for

Karen, men som vi dog løbende har kunnet løse sammen. I dag

sker det også, at vi spørger Karen "l råds omkring rengøringen.

”Hun er i hvert fald bedre "l det end jeg er”, siger Chris"an.

Det bedste ved Karen er dog, at hun aldrig er sur. Selv når det

regner udenfor, stråler Karen når hun kommer på arbejde.

Karen var ikke selv så glad for at komme i avisen, men det var i

orden at snakke med Chris"an og Jens der er første assistent.

Jens tegner et billede af Karen, som en meget pligtopfyldende,

dyg"g og kærlig person, der gerne vil gøre alle glade og "lfred-

se. Der er intet ondt i Karen.

”Det er fedt, at der er plads "l alle og det skaber en god stem-

ning med Karen i bu"kken”.

Hun kan skam også sæ�e de unge medarbejdere på plads, når

de ikke får vasket deres kaffekrus, tallerkner og bes"k af. For Ka-

ren er der ikke noget der hedder halvrent. Rent er rent og nær-

mere 150 %. Så derfor må hun jo hjælpe de unge mennesker

med, at huske deres pligter angående servicen, hvis de selv er

lidt glemsomme.

20

Hjernevrideren Løsning fra udgave 11

Som den opmærksomme læser sikkert op-

dagede, var der en fejl i sidste udgave af

”find 5 fejl”. Der havde nemlig sneget sig

6 fejl ind på billedet.

Vinderen af sidste udgaves ”Find 5 fejl”

blev: Lars Johannsen,

Huginsvang 85, 6500 Vojens

Tillykke med gavekortet "l Johnnies bu"k,

det er på vej "l dig med posten - vi håber

du finder noget du kan bruge.

For at deltage i konkurrencen skal du sen-

de løsningen af denne udgaves ”Find 5

fejl” "l os inden d. 2. februar 2015.

HUSK!! At skrive dit fulde navn og din

adresse på løsningen, så vi kan finde

frem �l dig.

Se vores adresse på side 2.

På det nederste billede er der ændret 5 "ng.

Hvilket skriveredskab ville en

alkoholiker bruge?

En sprit-tus … selvfølgelig!

Hvem transporterer postevandet?

Svar: Det gør postbuddet.

Svar: En blodhund

Hvilken slags hund

har grev Dracula som

kæledyr?