faglig organisering, gent-systemet og overenskomstdækningen på det danske arbejdsmarked

Dias 1

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

Insider/Outsider - Faglig organisering, Gent-systemet og overenskomstdækning

Faglig organisering, Gent-systemet og overenskomstdækningen på det danske arbejdsmarked

Christian Lyhne IbsenPh.d. stipendiatFAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Dias 2



Program

1. Dækningsgrad, fagforeningsmedlemskab, A-kasser…Hvorfor er det vigtigt? En introduktion

2. Teorier om faglig organisering og Gent-systemet

3. Pause

4. Hvem organiserer sig?

5. Grupper udenfor den danske model

6. Perspektiver for den danske model

Dias 3



1. Dækningsgrad, fagforeningsmedlemskab, A-kasse – Hvorfor er det vigtigt?

Dias 4




xxx

Kilde: Industrial Relations in Europe Report 2009

Note: Wage inequality scale expresses the share of the lowest 10% of wages relative to the highest10% of wages. Higher values indicate lower inequality.

Dias 5




1997 2002 2007

20

40

60

80

100

7573

71

100 100 100

84 8380

Privat sektorOff. SektorI alt

Dias 6




Kilde: Industrial Relations in Europe Report 2009

Dias 7




Snak 5-10 min. med sidekammeraten om argument for og imod faglig organisering på det danske arbejdsmarked i en insider/outsider optik…

Holddiskussion…

Dias 8




Selvregulering kræver høj organiseringHøj overenskomstdækning er en forudsætning for

minimal lovreguleringStærke parter understøtter arbejdsretligt system

Faglig organisering er en forudsætning for repræsentativ legitimitet

Arbejdsgivere acceptere kollektive overenskomster som princip

Styrke i kollektive forhandlingerStyrken af fagforeninger (økonomi og mobilisering) er en forudsætning for dækning af nye arbejdspladser

Faglig organisering er en forudsætning for inddragelse i politikformulering

Centralisering/monopolisering er forudsætning for disciplin og fredspligt

Dias 9



2. Hvorfor organisere sig?

’Industrien fører to hærmasser i marken mod hinanden, hvoraf hver atter leverer et slag inden for egne rækker mellem sine egne tropper…’

’Den hærmasse sejrer over modstandere, som har mindst slagsmål inden for egne tropper.’

Karl Marx: Lønarbejde og kapital, bind 6

Dias 10



2. Teorier om faglig organisering

Er det rationelt at være i fagforening?

Cost-benefit analyse af fagligt medlemskab:

Pris Indkomst Løn-gevinst Arbejdsforhold Alternativer Personlig overbevisning

Free-rider problemet…

Dias 11



2. Free-rider problemet (Mancur Olson, 1965)

Overenskomster er et kollektivt godeDet er svært/umuligt at ekskludere/kontrollere individerDet er mest rationelt at være gratist!

Løsninger ifølge OlsonMedlemskabstvang eller individuelle goder (f.eks. A-

kasser), som man kan ekskludere ikke-medlemmer fra

Social custom theory Værdifællesskab/solidaritet og værdien i at opføre sig

’passende’ (Her er vi medlemmer af en fagforening) Giver en vis multiplikator-effekt, når mange organisere sig: Social custom bliver stærkereeks. Industriarbejderfællesskabet eller

professioner/falige fællesskaber (lærer, advokater, håndværkere osv.)

Dias 12



2. Drivkræfter og barriere for faglig organisering

Eksempler på dynamikker

Variabel Effekt på organisering

Social mekanisme

Evidens(Ebbinghaus & Visser)

Cyklisk

Arbejdsløshed Negativ Reducerer incitament til at være medlem, hvis man ikke har arbejdeOBS: Med A-kasser er det omvendt

Ikke signifikant på tværs af lande (afhænger af arbejdsløshedssystem)

Inflation Positiv Højere priser kræver højere lønninger, hvilket fører til stærkere organisering

Ikke-signifikant på tværs af lande

Arbejderparti-regeringer

Positiv Politikken favorisere fagforeninger


Dias 13



2. Drivkræfter og barriere for faglig organisering

xxxEksempler på dynamikker


Social mekanisme

Evidens (Ebbinghaus & Visser)

Strukturel

Erhvervsstrukturen

Negativ Fagligt stærke sektorer reduceres til fordel for fleksible ansættelser og servicesektor


Globalisering Negativ Kapitalens frie bevægelighed mindsker fagforeningers styrke og dermed deres relevans for arbejdere


Individualisering og værdiskifte

Negativ Nedbryder social normer om faglig organisering


Dias 14



2. Drivkræfter og barriere for faglig organiseringEksempler på dynamikker


Social mekanisme

Evidens (Ebbinghaus & Visser)

Institutionel

Velfærdsfunktioner og Gent-system

Positiv Arbejdsløshedskasser varetages af fagforeninger, hvormed automatik i dobbeltmedlemskab opstår

Signifikant på tværs af lande

Repræsentation på arbejdspladsen

Positiv Repræsentanten bliver bindeled mellem lønmodtager og fagforening. Socialt pres på arbejdspladsen til at blive medlem

Signifikant på tværs af lande (hvis fagligrepræsentant)

Kollektiv forhandlingssystem og arbejdsretten

Positiv Fagforeninger får en institutionaliseret rolle i løndannelse og arbejdsretten

-

Korporativ inddragelse

Positiv Fagforeninger får en legitim politisk rolle i samfundet

Signifikant (hvis faglig repræsentant)

Dias 15



Pause

Dias 16



Gent systemet

Findes i Sverige, Finland, Belgien og Danmark

Faglige A-kasser som princip fra 1907 i Danmark (liberal-konservativ lovgivning!)

Faglige A-kasser som rekrutteringsmekanisme, om end A-kasser og fagforeningsmedlemskab formelt er adskilt

Automatik i medlemskab fører til dobbeltmedlemskab = Gent-effekt

Arbejdsløshed fører til faglig organisering – omvendt i andre lande!

Tværfaglige A-kasser siden 2002. Faglige A-kassers monopol brydes = Overenskomstbærende fagforeninger får konkurrence

Dias 17



3. Hvem organisere sig?

Det typiske medlem?

Industriarbejder

35-40 år

Middelklasse

Etnisk dansker

Dias 18



3. Hvem organiserer sig? The usual suspects…

Alder/arbejdserfaringJo længere tid på arbejdsmarkedet jo større

sandsynlighed for medlemskab – flader ud til sidst i arbejdslivetKøn

Mænd har større sandsynlighed end kvinder pga. mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet og de organiserede sektorer (holder ikke længere)

Indkomst/uddannelseLaveste og højeste indkomster organiserer sig ikke –

insider/outsider problem plus incitament problem (holder ikke i Danmark for højeste indkomstdeciler)Etnicitet

Etniske mindretal organisere sig ikke i samme gradAnsættelsesform og erhverv

Atypiske ansættelsesformer organisere sig ikke i samme grad som typiske pga. løs tilknytning til arbejdspladsen samt manglende vilje fra fagforeninger til at organisere – branche forskelle

Dias 19



4. Dobbeltmedlemmerne og den større pragmatisme

Dias 20



4. Dobbeltmedlemmer fordelt på alder

De unge fravælger den danske modelOBS: flere og flere studerende, jf. lektion 1

Dias 21



4. Dobbeltmedlemmer fordelt på køn

Den danske models kernetropper er kvinder

Dias 22



4. Dobbeltmedlemmer fordelt på indkomst

0102030405060708090

199420002008

Middelklasse og øvre middelklasse

Dias 23



4. Dobbeltmedlemmer fordelt på uddannelse

Grund

skol

e

Gymna

sial u

ddan

nelse

Erhv

ervs

fagl

ig u

ddan

nelse

Kort

vide

regå

ende

udd

anne

lse

Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Lang

vid

ereg

åend

e ud

dann

else

0

20

40

60

80

199419972008

Fald i alle grupper men mindst for mellemlang til lang videregående

Dias 24



4. Dobbeltmedlemmer fordelt på erhverv

Bygge

og

anlæ

g

Ener

gi- o

g va

ndfo

rsyn

ing

Fina

nsie

ring

og fo

rret

ning

sser

vice

Hande

l, ho

tel o

g re

stau

ratio

n

Indu

stri

Land

brug

, fisk

eri,

råst

ofud

vind

ing

Offentli

ge o

g pe

rson

lige

tjene

ster

Tran

spor

t, po

st o

g te

le

Uoplyst

akt

ivite

tI a

lt0

20

40

60

80

199420002008

Forandring i erhvervsstruktur en stor udfordring

Dias 25



4. Dobbeltmedlemmer fordelt på ansættelsesform

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 20080.0

10.0

20.0

30.0

40.0

50.0

60.0

70.0

80.0

90.0

76.6 76.2 75.7 74.8 74.2 73.8 73.2 72.4 71.8 71.0 70.1

49.647.0 45.9 44.3 42.9 41.9 42.2 41.4

39.536.7

33.8

HeltidDeltid

De udsatte ansættelsesformer er outsidere

Dias 26



4. Dobbeltmedlemmer fordelt på etnicitet

Faldet er mest markant for indvandrere og deres efterkommere

Dias 27




Ikke-overenskomstbærende organisation vinder frem – særligt pga. lov om tværfaglige A-kasser… og faldende kompensationsgrad

Fordeling af dobbeltmedlemmer på fagforeninger

1994 1997 2000 2004 2008 Ændring

Pct.

LO 69,2 67,1 64,6 60,9 55,0 -14,2

FTF 14,5 15,7 16,7 17,7 18,0 3,5

AC 6,7 7,2 7,9 9,2 10,5 3,8

Lederne 4,0 4,0 4,2 4,3 4,7 0,6

Uden for hovedorganisation 1,3 1,3 1,4 1,4 1,5 0,1

’Gule’ fagforeninger 4,2 4,6 5,2 6,5 10,3 6,1

I alt 100 100 100 100 100 0,0

Dias 28




Outsider-problem, free-rider problem eller intet problem? 5-10 min. med sidekammeratenHolddiskussion

Hvad skal den etablerede fagforening gøre?

Dias 29




Generelt fald i organisering kan nødvendiggøre statslig indblanding – særligt omkring arbejdsløshedskasser (jf. flexicurity og indkomstsikkerheden

Arbejdsgivere kan stille spørgsmålstegn ved de kollektive forhandlingers legitimitet pga. fagforeningernes manglende repræsentativitet

Evt. øget ulighed i indkomstfordeling samt øget segmentering på arbejdsmarkedet

På vej mod norske tilstande? Statslig arbejdsløshedsforsikringOrganiseringsgrad på 50 %Almengørelse af overenskomster sikrer

minimumslønninger

faglig organisering, gent-systemet og overenskomstdækningen på det danske arbejdsmarked

Documents