fagpersonskursus om autismespektrumforstyrrelse...og svært ved at løsrive sig fra dem og danne...

Fagpersonskursus om autismespektrumforstyrrelse

v/ Autismecenter Nord-Bo

Catrine MadsinAutoriseret psykolog & psykologfaglig ansvarlig

D. 17.-18. september 2019

Indhold

• Præsentation og tjek-in

• Introduktion til autismespektrumforstyrrelse

• Neuropsykologiske perspektiver på autisme

• Den autistiske tænke- og læringsstil

• Belastningsreaktioner og stress

• Autismepædagogiske principper og pejlemærker

• Samtaleredskaber

2Autismecenter Nord-Bo

Find kursets materialer i PDF her i 14 dage efter kurset:

https://nordbo.dk/fagpersonkursus.aspx


https://nordbo.dk/fagpersonkursus.aspx

4

Catrine MadsinAutoriseret psykolog & psykologfaglig ansvarlig

Viden & UdviklingAutismecenter Nord-Bo

[email protected]. 20 74 33 73

5

Ønskeseddel

Tjek-ind

• Navn, arbejdssted og profession?

• Hvad har du særligt glædet dig til?


Personens forudsætningerog de ofte utilpassede forventninger

”Bag enhver udfordrende adfærd er et uløst problem eller en manglende færdighed (eller begge dele).”

Ross Greene

Adfærd / Belastnings-symptomer

Manglende færdigheder / forudsætninger og mødet med omverdenens krav

7

AutismespektrumforstyrrelseDiagnosen og generelle kendetegn

Autismecenter Nord-Bo

Introduktion ASF

Kort om diagnoser

9

Ca. 30% af alle mennesker vil have ét eller flere af de træk, der knytter sig til udviklingsforstyrrelsen autisme/ Sebastian Lundström og Henrik Anckersäter v. Lunds og Gøteborgs universiteter. Samme glidende skala for ADHD, tics, motoriske vanskeligheder, angst, tvangsadfærd, eksekutive funktioner. Kilde: ”Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed” af Hejlskov, Veje og Beier.


Introduktion ASF

Autisme

• Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF)

Neurotypisk (NT – personer uden autisme)

• Forskellige individer med fælles træk. Det er det enkelte menneske der definerer, hvad der er svært eller ikke svært.

• Ca. 2,8 % (seneste danske studie 2018), tidligere 1% på verdensplan har ASF

• Flere mænd end kvinder

• Autisme optræder med øget frekvens i familier (stærk genetisk komponent)

• Mange teorier, men endnu ukendt årsag

• Individuel prognose

• Overvejende tale om livslang funktionshæmning

• Adfærd, vanskeligheder og funktionsniveau kan ændre sig over tid10Autismecenter Nord-Bo

Introduktion ASF

ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse

Socialt samspil

Kommunikation

Rigiditet og stereotype adfærds-, interesse- og aktivitetsmønstre

11

• F84.0 Infantil autisme

• 84.1 Atypisk autisme

• F84.5 Aspergers Syndrom

• F84.8 Gennemgribende

udviklingsforstyrrelser, andre (GUA)

• F84.9 Gennemgribende

udviklingsforstyrrelser, uspecificeret (GUU)

• Generelt store ændringer i opbygning af diagnosesystemet

• Ved ASF: – Alt samles i én ASF-kategori

(dvs. ingen infantil autisme, atypisk autisme, aspergers)

– Kategoriseres efter intellektuel udvikling og funktionelt sprog – Nye punkter tilføjes sandsynligvis:

• Nedsatte tilpasningsfærdigheder• Hyper- eller hyposensitivitet over for sanseindtryk

– Understreger mulighed for sendiagnosticering: ”Starter i tidlig barndom, men manifeste symptomer optræder evt. først, når sociale udfordringer overstiger kapacitet” (egen oversættelse)

– ICD-11 introduceres først, herefter tilpasses lovgivning og praksis…

12

Introduktion ASF

ICD-11: Autisme Spektrum Forstyrrelse

Afvigelser isocial

interaction og kommunikation

Restriktive og repetitive adfærds-

mønstre og sensoriskereaktioner

Diagnosticering

• Fortæller om der er vanskeligheder inden for alle tre ben i triaden

• Fortæller aktuelt ikke noget om støttebehov

• Beskyttende faktor i livsperspektiv: Jo tidligere diagnosen stilles, desto bedre mulighed for rette hjælp

• Øget fokus på sendiagnosticering- mange opdages ikke, før de kommer med svære belastningssymptomer i ungdom og voksenalder (angst, depression, adfærdsproblemer, stress og selvskade)

• Kamuflageevne højst hos piger – ”Crash and burn”

13

Introduktion ASF

Komorbiditet = Flere diagnoser

• Anslås at forekomme i ca. 80 % af tilfælde med ASF!

• Op til 40 % har minimum 2 komorbide tilstande = betydelig kompleksitet

• Kan være både psykiske og somatiske sygdomme:

– Fx mental retardering, ADHD, OCD, angst, depression, bipolar, søvnvanskeligheder, skizofreni, spiseforstyrrelse, selvskade.

– Fx epilepsi, diabetes, hjertelidelser, stofskifte, syndromer.

• Øvrige diagnoser kan ”overskygge” den bagvedliggende ASF

• Komorbiditet har betydning for behandlingsindsats, -effekt og prognose


Neuropsykologiske perspektiver på autisme

15

Hjernens udvikling

16

Frontallap færdigudviklet midt i 20’erne, ved udviklingsforstyrrelser ofte midt i 30’erne

Model: http://urlen.dk/yyg + egen tilføjelse

http://urlen.dk/yyg

Hjerneområder Parietal-/ isselap:

• Integration og bearbejdning af sanseindtryk og kropsfornemmelser (fx tryk, temperatur, berøring)

• Rum-retning

• Symbolsk analyse (matematiske evner)

Occipital-/ nakkelap:

• Synsindtryk (farve, bevægelse, orientering)Temporal-/tindingelap:

• Hørelse, lydmønstre• Syn, fx ansigter, ”hvad” ting er,

dele af visuel forestillingsevne• Sprogforståelse (Wernicke’s

område, v)• Integration af forskellige

sanser• Indlæring og hukommelse• Følelsesmæssige reaktioner

Hjernestamme:• Ligevægt (homeostase) i

automatiske funktioner (vejrtrækning, blodtryk, puls)

• Motoriske reflekser (fx smerte)

Frontal-/ pandelap:• Personlighed• Eksekutive funktioner:

Planlægning, organisering og problemløsning

• Opmærksomhed• Motoriske funktioner• Sprogproduktion og

bearbejdning/forståelse (Broca’s område, v)

Cerebellum/ lillehjerne:• Balance• Timing• Sekvenslæring• Koordinering af bevidst

bevægelse• Gang• Motorisk indlæring

FrontallapDirektør

AccumbensLystcenter

HypotalamusTermostat

AmygdalaVagthund

HjernestammePortner/reflekser

LillehjerneBasal motorik

HippocampusSorteringscentral

Fiberbundt, gyri & ganglierLøbere

HjernebarkenHovedcomputerHjernens områder

Copyright: CM/Autismecenter Nord-Bo

Nervesystemet

19

(Tegning: Hougård, 2017)

• Rummer 100 milliarder nerveceller

• Hver nerveceller har gennemsnitligt 1000 forbindelser til andre nerveceller

(Bjarkam, 2015, Neuroanatomi)

Hjernen som et netværk

20

ASF - Strukturelle og funktionelle hjerneforbindelser• Tidligere meget fokus på ændring i strukturer – men kan ikke

påvises helt sikkert, måske mere tale om anderledes modning

• To overordnede hypoteser:

– Den neurologiske aktivitet er anderledes (hæmme/fremme impulser)

– ASF har færre lange forbindelser på kryds af hjerneområder, hvilke står for den højere bearbejdning

• ASF bearbejder mere lokalt/detaljeret og skal arbejde væsentlig mere for helheds-/krydsbearbejdning

• = Langsommere bearbejdning og større energiforbrug

(Donovan & Basson, 2017) Lokal processering vs. Global processering

Autismeprofilen

Eksekutive funktioner/styringsfunktioner

Sanserog motorik

Social kognition Theory of mind/Mentaliseringsevne

Særlige styrkerog interesser

Opmærksomhedog koncentration

Kommunikation/sprog

BegavelseHukommelse

Bearbejdnings-hastighed

ForestillingsevneRigiditet

Detaljefokus/Lack of central coherence

Autismecenter Nord-Bo 23

Differently wired

Autistisk oplevelses- og tænkestil:

24

Sanseintegration

Eksekutive funktioner

Hukommelse

Opmærksomhed

Syn Hørelse Lugt Smag

Muskel-led/ Proprioceptiv

Balance/Vestibulær

Berørings/taktil

(Smerte)

Vågenhed / Arousalniveau

25

Indlæring, adfærd, hverdagsfærdigheder

Stimuli / input

• Hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk

• Regulering af de mange indtryk ved enten at hæmme eller fremme de forskellige indtryk

• Samordning af indtryk fra de forskellige sanser

Vellykket sanseintegrationen har altafgørende betydning for al læring og adfærd!

© Autismecenter Nord-Bo

Sansemæssige udfordringer

• Mennesker med autisme har ofte vanskeligheder med sanseintegration

• Hypersensitiv/overreagerenede overfor sanseindtryk

• Hyposensitiv/underreagerende overfor sanseindtryk

• Kombineret – hyper på noget/hypo på andet

• Sanseoplevelse kan skifte over tid og samtidig være afhængig af kontekst, aktivitet, humør, søvn, stressniveau etc.

• De anderledes sanseoplevelser koster mange kræfter og tapper for ”energi”.

26

De primære sanser

Muskel-ledsansen Berøringssansen Ligevægts-og balancesansen

Registrerer krop og lemmers indbyrdes position, hvordan de bevæger sig i forhold til hinanden. Styrer hvor meget styrke og tryk, der skal lægges i en bevægelse.

Registrerer berøring, tryk, smerte, varme/kulde, strukturer, faconer.

Registrerer muskelspænding, tyngdekraftens påvirkning,position i forhold til miljø (vender jeg op eller ned),ændringer i hastighed. Position af sig selv i forhold til miljøet. Holde balance. Ikke blive svimmel.

Samarbejder med balancesansen

Samarbejder m. smagssans v. spisning

Samarbejder m. muskel-ledsansen

27

Mennesker med ASF kommer nemt i ”hungersnød” mht. øvelse og stimulering på de primære sanser.


De sekundære sanser

Synssans Høresans Lugtesans Smagssans

Identifikation af fysiske omgivelser. Aflæsning af sociale kontekster.

Medvirker til rum/retning og afstand til ting. Betydning for sprogudvikling –input/output.

Genkende og reagere på lugte/dufte. Farlige, ufarlige. Tæt knyttet til følelsescenter. Kan vække lyst /ulyst på splitsekunder.

Registrerer sødt, surt, salt, bittert.

Samarbejde m. balancesans.

Samarbejde m. syns-og balancesans.

Samarbejde m. smagssans.

Samarbejde m. d. taktile sans.

28

Mennesker med ASF kan ofte føle sig overstimulerede på de sekundære sanser pga. vanskeligheder med at sortere relevant i stimuli. Som følge heraf kan der opstå uopmærksomhed, passivitet, kravafvisning, tilbagetrækning, ”nedsmeltning”, social isolation, voldsom adfærd, angst etc.

29

Mulige behov

• Minimering/dosering af sanseindtryk gennem fx skærmning eller fysisk sortering i visuelle stimuli, lysregulering, specialdesignet tøj, hovedtelefoner, kædedyne, anderledes samværsformer etc.

• Tilførsel af indtryk ved manglende registrering –massage, kædedyne, tyngdevest etc.

• Anvendelse af kompenserende hjælpemidler

• Stimulering og udvikling af fin- og grovmotorik under hensyntagen til sansevanskelighederne

• Tid og mulighed for at restituere efter mange sanseindtryk


http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwjjtK2C3vXMAhUIHxoKHbWEBeQQjRwIBw&url=http://www.ziboatheneshop.dk/produkter/kaedevest.html&bvm=bv.122676328,d.ZGg&psig=AFQjCNHwRVHBUYEuRKCATx0lXNmowz2zNA&ust=1464283159583961

https://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwiF3c_O3vXMAhXIPRoKHaQDDBQQjRwIBw&url=https://spektrumshop.dk/shop/tangles-38c1.html&bvm=bv.122676328,d.ZGg&psig=AFQjCNGIuoetJsLx1V5ikZFuG3MmUDqgmw&ust=1464283282350001

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwicxvKR3vXMAhXD0xoKHY3tADwQjRwIBw&url=http://www.hmi-basen.dk/r11x.asp?linkinfo%3D34741&bvm=bv.122676328,d.ZGg&psig=AFQjCNFrj_dv6zSDPdDfD7s6FpYQQ9oXlw&ust=1464283195498876

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwjE7tfu4_XMAhWLVxoKHWbpDBYQjRwIBw&url=http://www.pcworld.co.uk/gbuk/bose-noise-cancelling-1305-commercial.html&bvm=bv.122676328,bs.1,d.ZGg&psig=AFQjCNFl_0aQs4yD19WRAkqCm8whSHiccA&ust=1464284732407228

30

Vil du vide mere?

• Connie Nissen (dansk):

– Hjemmeside: http://sansemotorik.dk/

– Facebook: Connie Nissen Børneergoterapeut - sansemotorik

– Bog: ”Sansemotorik og samspil - Forstå børn der er svære at forstå”

• Angie Voss (engelsk):

– Hjemmeside: http://www.asensorylife.com

– MASSER af gode guides og ideer!!! http://urlen.dk/Mhg

– Bog: ”Understanding Your Child’s Sensory Signals. Keep it Real. Keep it Simple. Keep it Sensory”

http://sansemotorik.dk/

http://www.asensorylife.com/

http://urlen.dk/Mhg

Begavelse• IQ= resultat af en intelligenstest

Øer af kompetencer

En ujævn profil

• VIGTIGT FOR ASF: IQ/Begavelse ≠ funktionsniveau!!! – VIGTIGT at afdække begge dele!

• Øer af kompetencer og/eller evne til kortvarigt at kamuflere/overpræstere kan skjule grundlæggende vanskeligheder

• ASF + mental retardering: Dobbeltdiagnoser forstærker vanskeligheder


IQ og senmodning

Levealder Modenheds-alder

6 4

9 6

12 8

15 10

18 12

21 14

24 16

Senmodning ifht. normalområdet: Tommelfingerregel: Træk 1/3 fra

32

Opmærksomhed/koncentration

• ASF har ofte store vanskeligheder med opmærksomhed og koncentration – individuel profil

• Stor forskel på evner inden for områder – ”Hvornår er der lys i pæren?”:– Der giver/ikke giver mening

– Der er interessebårne/ikke interessebårne

– Kompleksitet i situation/opgave

• Komorbiditet til ADHD/ADD = 28-44 %

• Obs på, at vanskeligheder med kombination af ASF/ADHD peaker i puberteten


Øvelse opmærksomhed

34

https://youtu.be/IGQmdoK_ZfY


Fagpersonkursus marts 2017 THE REAL DEAL.pptx

Summetid

Autismeprofilen s. 1

• Hvad genkender du ifht. din/jeres hverdag/case?

• Hvilke tanker giver det dig/jer fremadrettet?

35

Eksekutiv funktion

• Styrende og regulerende funktioner i frontallappen = direktøren!

• EF anvendes i situationer, der er komplekse, relativt nye eller fordrer problemløsning (skeln fra automatiserede handlinger)

• EF er særligt påvirket ved stress og depression (hos både NT og ASF)

37

Eksekutiv funktion Evne

Planlægge/

strukturere

Planlægge og strukturere samt fastholde og følge en plan over tid

Overbliksdannelse Danne overblik over informationer eller en opgave

Arbejds-

hukommelse

Fastholde information i bevidstheden mens man bearbejder

informationenImpulshæmning Udsætte behov samt hæmme egne tanker og tale

Emotionel kontrol Regulere følelser afstemt situationen, fx bremse op i en anspændt

situationInitiering Gå i gang på egen hånd

Organisering Holde orden og rydde op før, under og efter aktiviteter

Fleksibilitet Fleksibelt at kunne skifte strategi, fx i opgaveløsning, ved ændring

eller brud på rutine eller ved ændring i fysiske omgivelserMonitorering Løbende at være opmærksom på, om egne handlinger og

strategier er hensigtsmæssige, samt løbende at kunne tilpasse sin

adfærd


Central kohærensSammenhængsforståelse

Detalje / forskelle Sammenhæng / ligheder


Central kohærensSammenhængsforståelse

• Sammenhængsforståelse: Evnen til at skabe meningsfuld sammenhæng ud fra de detaljer, man opfatter, fx sprogligt, visuelt, sansemæssigt.

• Abstraktionsevne: Evnen til at uddrage det vigtige og samle relevante informationer i en sammenhængsforståelse, ikke for mange og ikke for få detaljer.

• Detaljefokusering: Evnen til at opfatte mange detaljerog svært ved at løsrive sig fra dem og danne sammen-hæng mellem dem.

• Erfaringsdannelse: Hvor hurtig man er til at lære nyt samt evnen til at lære af, anvende og overføre tidligere erfaring og viden til lignende eller nye situationer.


Forestillingsevne• En samlebetegnelse for evnen til intuitivt fx at kunne:

– Danne indre billeder og forestillinger om begreber og begivenheder, fx at tage på ferie, at begynde i praktik, at gå til gymnastik, holde jul, osv.

– Forudse løsninger eller færdige resultater.

– Forestille sig situationer man ikke har prøvet før.

– Forudse, danne overblik og skabe sammenhæng over en situation eller et forløb.

– Evnen til at træffe valg: Hvornår ved jeg nok til at sige ja eller nej, eller venter jeg for længe og misser chancen.

– Evnen til at vurdere forventninger, hvornår er noget godt nok/godt.

– Forudse konsekvenser

– (Theory of Mind forudsætter forestillingsevne)

• Noget ganske andet end ”fantasi”

Social kognition og Theory of mind

1. Sociale spilleregler / sociale ”opskrifter”.

2. Situationsfornemmelse / social intuition.

3. Aflæsning og tolkning af andres og egne følelser (obs. affektsmitte).

4. Evne til opfattelse og tolkning af mimik, gestik, tonefald, ironi, underliggende beskeder

5. Theory of mind: Evnen til at danne tanker om andre menneskers tanker, følelser og motiver.

44

http://urlen.dk/jqg

45

http://urlen.dk/jqg

Summetid




46

47

Kommunikation/sprogVerbal kommunikation: • Udvikle og anvende ord/konkreter• Opfatter ord konkret → vanskeligt ved

ironi, ordsprog og overført betydning• Omsætte egne tanker/følelser til ord• Møde modparten med forståelse for hans/hendes perspektiv • Fange og meningsomsætte det underforståede• Efterleve uskrevne regler om lytte/svare/lytte• Svare og spørge passende (ikke for meget, ikke for lidt)• Anvende smalltalk og høflighedsfraserNonverbal kommunikation:• Fange/forstå/meningsomsætte og selv anvende mimik,

kropssprog• Afstemme fysisk afstand• Øjenkontakt – hvor meget, hvor lidt?


48

Hvad kan ”almindelige småbørn”? Twin talk: https://www.youtube.com/watch?v=_JmA2ClUvUY

https://www.youtube.com/watch?v=_JmA2ClUvUY

Bearbejdningshastighed

+ Bearbejdningshastighed nedsættes yderligere i pressede situationer/livsomstændigheder!


50http://urlen.dk/HEf

https://www.facebook.com/NationalAutisticSociety/videos/10154238164851599/

Summetid




51

Hukommelse

Du husker det, der er:

1. Vigtigt, relevant og MENINGSGIVENDE for dig

2. Forbundet med følelser

3. Overraskende

52(Kilde: Troels W. Kjær, 2019, ”Klæbehjerne”)


• Oplevede hukommelsesproblemer skyldes oftest øvrige ASF-relaterede kognitive funktioner

• Kan også forværres af:

– Belastningsreaktioner (depression, stress, etc.)

– Medicin

– Aldersbetinget

Hukommelse

Særlige styrker


Særlige interesser

• Særlige interesser - kan give glæde, ro, tryghed og oplevelsen af at være i ”flow”.

• Arbejdet med særlige interesser kan skabe motivation.

• Særlige interesser kan udvikles til unikt talent.

• VIGTIGT at give tid til særinteresser for at lade op – men find et tilpas leje.

• Forsøg kun at ændre på interesser, hvis de er farlige eller socialt uacceptable/upassende

• Interesser dig for interesserne. Det giver dig værdifulde informationer og styrker relationen.


56

Camilla Meng Christensen, 39 år

Summetid




57

Forslag til brug af Autismeprofilen

58

Vil du vide mere?

59

Podcast om at leve med ASF og ADHD: https://heartbeats.dk/series/diagnosen/

Belastningsreaktioner og Stress


Back to basic

Sammenhæng mellem autisme, stress og belastningssymptomer

Autisme

Nedsat viden om grundlæggende vanskeligheder og mangel på:

• Struktur• Forudsigelighed• Genkendelighed• Visualisering• Mening &

motivation

Stress:

Stress fører til adfærdsændring:

• Forvirring • Uro• Nervøsitet• Rigiditet• Manglende

overblik• Manglende

overskud• Manglende lyst

Belastnings-symptomer:

Længerevarende stress kan føre til:

• Skolevægring• Isolation• Angst • Depression• Selvskadende

adfærd• Misbrug• Psykose• Selvmordstanker

/ -forsøg

Indsats ved belastningsbetinget komorbiditet

VIGTIGSTE indsats:

1. Afdæk udfordringerne

2. Støt de autismerelaterede udfordringer med rutine, struktur og forudsigelighed!!!

3. Giv psykoedukation på sammenhængen mellem autisme, stress og belastninger

4. Tilbyd strategier til at forstå og håndtere symptomerne

5. Søg specialiseret behandling, hvis den autismefaglige tilgang ikke sænker symptomerne tilstrækkeligt

62

63

Jo kortere indsats og/eller dårligere funktionsniveau, desto mere fokus på:


Eksempel på stress og støttebehov

https://www.dr.dk/tv/se/de-skjulte-talenter/de-skjulte-talenter-tv/de-skjulte-talenter-ii-2-3#!/15:28 15.28-20.0064

https://www.dr.dk/tv/se/de-skjulte-talenter/de-skjulte-talenter-tv/de-skjulte-talenter-ii-2-3#!/15:28

Summetid

Stress og belastning



65

Autismepædagogiske principper og pejlemærker


Pædagogik

Helikopter før handling

67

Afdæk den autistiske profil.

Hvilke forudsætninger er tilstede hos lige netop din elev/borger?

-> INDIVIDUEL TILRETTELÆGGELSE


Indsatsmuligheder

68

Psykiatri

Social- og special-

pædagogik

Psykologi

Den gode relation

• Ligeværdigt nysgerrig

• Bruger autismepædagogiske redskaber i samarbejdet

• Kender og anvender personens styrker og interesser

• Kender og støtter personens udfordringer

• Overholder aftaler

• Anvender som udgangspunkt ikke ironi og aldrig sarkasme

• Hjælper videre, når det ikke er inden for eget arbejds- og/eller kompetenceområde

• Sikrer netværkssamarbejde

69

Det individuelle støttebehov

https://www.dr.dk/tv/se/de-skjulte-talenter/de-skjulte-talenter-tv/de-skjulte-talenter-ii-1-3#!/34:37 34.37-38.00 70

https://www.dr.dk/tv/se/de-skjulte-talenter/de-skjulte-talenter-tv/de-skjulte-talenter-ii-1-3#!/34:37

Netværkssamarbejde

Koordinering på fælles forståelse og tilgang Hvor svært kan det være? Svært nok!

71

SFO

Skolen

Gitte

Mette

Jette

Mona

Esben Leder

De pædagogiske metoder

Metoder til struktur:

• De 10 H’er

• Visuelle skemaer (med

tekst/billeder/piktogra

mmer)

• Dagsprogrammer

• Rejseplaner

• Time-timer/ æggeure

• Påmindelser på

telefonen / Apps

• Ensartethed og

genkendelighed hos

personale og i

aktiviteter

72

Metoder til

forudsigelighed:

• De 10 H’er

• Dagsordner

• Måltrapper

• Forberedelse på

ændringer

• Forberedelse på nye

ting og

begivenheder

• Visuel indretning af

miljøet

• Plan A og Plan B

Metoder til rutine:

• Samme pladser til ting

• Samme pladser ved

bordet

• Samme

skema/rækkefølge

• Visuelle markeringer i

miljøet

• Konkreter, billeder,

piktogrammer

• (Personlig) tavle, fx

med

billeder/beskrivelse af

personale/opgave

Metoder til

visualisering:

• 10 H’er

• Fotos

• Tegninger

• Modeller

• Skemaer

• Tavler

• Dagsordner

• Måltrapper

• Små kort med

sætninger/

instrukser

• Visuelle

markeringer i

miljøet

www.nordbo.dk

De 10 H’er

1. Hvad skal jeg lave? – indhold

2. Hvorfor skal jeg lave det? – meningsdannelse

3. Hvornår skal jeg lave det? – tidspunkt

4. Hvor skal jeg lave det? – hvor og hvorhenne, placering

5. Hvem skal jeg lave det med? – person

6. Hvordan skal jeg lave det? – metode

7. Hvor længe skal jeg lave det? – tidsperspektiv

8. Hvad skal jeg lave bagefter? – indhold

9. Hvem kan hjælpe mig hvis jeg har brug for hjælp? – Lav en klar aftale om hvem der kan hjælpe hvis der er brug for det, og hvordan behovet for hjælp kommunikeres, tryghed

10. Hvordan ved jeg, at jeg har brug for hjælp? – Hvilke ting skal jeg være opmærksom på som tegn på, at strukturen er ved at skride, og jeg bør bede om hjælp

73

74

Autisme, mening & motivation


Organisering i det fysiske miljø

• Overblik og overskuelighed

• Sortering af ”visuel støj”

• Udtalte/visuelle forventninger = gæt er ikke nødvendigt


Visualisering


www.nordbo.dk

Dagsskemaer og arbejdssystem -

Hvad er forskellen?

77

Dagsskemaer

www.nordbo.dk

ArbejdssystemerRengøring af badeværelse

Hvad skal der bruges: Spand med rengøringsmiddel

og vand eller rengøringsspray. Klud, svamp, wc-

rens, spejlrens og viskestykke.

1. Wc rens i toilettet.

2. Rengør vasken med svampen og tør af med

kluden.

3. Tør spejlet af med spejlrens og et viskestykke.

4. Tør af oven på vaskemaskinen.

5. Tør amaturene af inde i badet med en klud.

6. Tjek om der er hår/snavs der skal fjernes oven

på risten. Fjern det med et stykke papir.

7. Rengør toilettet med en svamp og derefter tør

af med kluden. Til slut rengøres toiletkummen

med toiletbørsten og der skylles af

78


Digitale hjælpemidler

www.nordbo.dk

Tidsangivelse – hvor længe/hvornår?

80

Summetid

Pædagogiske pejlemærker



81

Samtaleredskaber


• Netværkssamarbejde

• Rammesæt samtalen

• Ærlig slå høflig!

• Styr (med) dine ord.

• Giv tid.

• Indret samtalemiljøet.

• Visualisér.

• Skab mening og interesse.

• Indret dig til individet.


• Anvend mange ord, ironi, sarkasme og ordsprog.

• Tage ting for givet.

• Forvent hurtige beslutninger.

• Bliv abstrakt og tal om hypotetiske situationer.


http://urlen.dk/YSf


http://urlen.dk/YSf


Mig

Her-og-nu udfordringer

Ægtefælle

Forcer Børn

Skoleforløb/uddannelse/ Job

Familieliv

Interesser/hobbyer

86

www.nordbo.dk

Tidslinjer

87

www.nordbo.dk

Afkrydsningsskemaer

• Bruges til at tilføre nye muligheder/overvejelser i afdækning

• Kan laves som standard

• Kan laves individuelt tilpasset

• Kan give overblik over tid/udvikling

88

MåltrapperSikrer detaljeoverblik i processen og skaber sammenhæng mellem mål og delmål

Summetid

Samtaleredskaber



93

Opsamling på fagpersonskursus

94

Tak for nu, det har været en fornøjelse!

95

fagpersonskursus om autismespektrumforstyrrelse...og svært ved at løsrive sig fra dem og danne...

Documents